Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 31. marts 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er- hvervsministeriet besvarelse af spørgsmål nr. 3 – 5 (KOM (2002) 0092) af 11. og 15. marts 2005.
2 FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Besvarelse af spørgsmål 3-5 stillet af Folketingets Europaudvalg den 11. og den 15. marts 2005 Spørgsmål 4: Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet den 10. marts 2005 – oversende et notat om reglerne for Rådets behandling af A- og B-punkter, herunder tidsfrister og afstemningsregler . 17. marts 2005 Eksp.nr. 179649 /sbc-dep
3 Svar: I henhold til Rådets forretningsorden af 22. marts 2004 (2004/338/EF, Eu- ratom) artikel 3, stk. 2, kan et ethvert medlem af Rådet, formandskabet eller Kommissionen senest 16 dage før Rådets samling begære et punkt optaget til drøftelse på den foreløbige dagsordenen for mødet. Den endelige dagsorden vedtages af Rådet ved begyndelsen af hvert møde. I henhold til artikel 3, stk. 7, kræves enstemmighed i Rådet for at optage andre punkter på dagsordenen end dem, der er optaget på den foreløbige dagsorden. I det tilfælde, hvor en sag begæres optaget på en foreløbig dagsorden, er det formandskabet, der beslutter, i hvilken form sagen skal behandles.   I henhold til artikel 3, stk. 6, opdeles den foreløbige dagsorden i del A og del B. I del A optages de punkter, som vil kunne godkendes af Rådet uden debat (A-punkter), men Rådets medlemmer og Kommissionen kan altid tilkendegi- ve deres opfattelse i forbindelse med godkendelsen af A-punkter og få erklæ- ringer optaget i protokollen fra mødet.   Artikel 3, stk. 8, fastsætter imidlertid, at ”hvis stillingtagen til et punkt på li- sten over A-punkter kan påregnes at medføre fornyet debat, eller hvis et af Rådets medlemmer eller Kommissionen anmoder herom, udgår det pågæl- dende A-punkt af dagsordenen, medmindre Rådet træffer anden bestemmel- se”. Rådets mulighed for at træffe en anden bestemmelse, dvs. at lade et A-punkt overgå til B-punkt på dagsordenen, kræver således en afstemning blandt Rå- dets medlemmer. I henhold til forretningsordenens artikel 11, stk. 1, om af- stemningsregler, foretager Rådet afstemning på initiativ af sin formand. Stk. 1 giver dog også mulighed for at indlede afstemningsprocedure på initiativ af et medlemsland eller Kommissionen, såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor. Det betyder konkret, at et medlemsland på forhånd skal have samlet et simpelt flertal af medlemslandene, hvis der skulle kunne kræ- ves afstemning om at flytte en sag fra A-delen til B-delen af Rådsmødets dagsorden.