PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2002) 0092
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. juni 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets besvarelse af spørgsmål 6 ad KOM (2002) 0092 af 27. maj

2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. maj 2005

Eksp.nr. 186894

/sbc-dep

Besvarelse af samrådsspørgsmål B om forslag til Rådets og Eu-

ropa-Parlamentets direktiv om computer-implementerede opfin-

delsers patenterbarhed

Samrådsspørgsmål B:

Udvalget ønsker en drøftelse af følgende spørgsmål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Vil ministeren på baggrund af de informationer, der er fremkommet i Ber-

lingske Tidende – herunder udtalelser fra den tidligere generaldirektør i EU-

Kommissionen Steffen Smidt (vedlagt) – redegøre for, hvorfor ministeren

ikke fik taget behandlingen af softwarepatentdirektivet af som A-punkt med

henblik på efterfølgende at få det behandlet som B-punkt på et senere mø-

de?”



Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg allerede har været

indkaldt til samråd i Europaudvalget om sagen umiddel-

bart efter rådsmødet den 7. marts. Der er ikke kommet nye

oplysninger frem siden samrådet den 10. marts. Derfor fore-

ligger der heller ikke nye oplysninger, der kan ændre på

den konklusion, som formanden for udvalget drog på sam-

rådet den 10. marts, nemlig at jeg havde ageret inden for

rammerne af mandatet.



Jeg stiller dog gerne op i udvalget igen i dag for at redegøre

for sagens forløb.



Som flere af de tilstedeværende ved, så har sagen kørt i

mange år, og den har været igennem forskellige led i EU-

processen. For at få skabt fuld klarhed over, hvad der er fo-

regået i sagen og hvornår, vil jeg gerne her i dag give en

omfattende redegørelse for sagens forløb.



I redegørelsen vil jeg forsøge at samle op på alle trådene.

Jeg vil således komme ind på den proces, som sagen indtil

videre har været igennem, udvalgets mandat, de procedu-

rer, der gælder for Rådets behandling af sager på et råds-

møde, samt den videre proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jeg vil først starte med at forklare lidt om processen i denne

sag.



I november 2002 blev der under det danske formandskab

opnået politisk enighed til direktivforslaget i Rådet. Jeg var

forud for rådsmødet i Europaudvalget for at indhente for-

handlingsoplæg til, at Danmark kunne tilslutte sig forsla-

get. De radikale og socialdemokraterne støttede dengang

regeringens forhandlingslinie.



Mandatet var, at målsætningerne om at få klare regler kun

kunne nås, hvis vi fik præcise definitioner af, hvad der kan

patenteres, hvilke krav der stilles, og dermed også hvad der

ikke kan patenteres. Det lå også i mandatet, at det ikke var

hensigten at åbne op for at patentere softwareopfindelser,

som det ikke allerede var muligt at få patent på i dag. Såle-

des skulle der ikke åbnes op for ”amerikanske” tilstande,

hvor man kan få patent på ethvert computerprogram.



I september 2003 vedtog Europa-Parlamentet forslaget med

en række ændringsforslag. Parlamentets forslag vedrørte

primært definitionerne af, hvilke opfindelser, der kan paten-

teres, samt muligheden for at opnå interoperabilitet med

andre programmer.



På baggrund af Parlamentets ændringsforslag udarbejdede

det daværende irske formandskab et kompromisforslag, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under hensyntagen til Rådets politiske enighed inkorpore-

rede 24 af Parlamentets 60 ændringsforslag.



Som I alle ved, blev der på rådsmødet i maj 2004 opnået po-

litisk enighed om direktivforslaget. Kun Spanien stemte

imod, mens Belgien, Italien og Østrig undlod at stemme.

Danmark stemte også for forslaget, da det lå inde for den

forhandlingslinie, som regeringen i sin tid havde fået op-

bakning til i Europaudvalget. Men samtidig gjorde vi det

også klart, at vi gerne havde set flere af Europa-

Parlamentets forsalg indarbejdet i direktivet. Derudover

ville vi arbejde for en yderligere præcisering af definitionen

af teknisk bidrag samt indførelse af en specifik artikel om

interoperabilitet. Ønsket om præcisering af definitionen af

teknisk bidrag blev delvist imødekommet. Men der var

dengang ikke opbakning til de øvrige danske ønsker.



Det er dog vigtigt for mig igen at slå fast, at den danske

stemme ikke var udslagsgivende. Efter afstemningsregler-

ne, der gjaldt i maj sidste år, krævede det 37 stemmer for at

forhindre forslagets vedtagelse. Stemmerne fra Spanien,

Belgien, Italien og Østrig udgjorde tilsammen 27 stemmer.

Danmark havde kun 3 stemmer og ville med disse ikke ha-

ve kunnet medvirke til et blokerende flertal.



Som med alle andre EU-forslag, der er opnået politisk

enighed om, var proceduren herefter, at forslaget skulle

oversættes til alle de formelle sprog i EU. Når dette er sket,

er Rådets procedure, at Rådet formelt skal bekræfte den po-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litiske enighed, og at oversættelserne er korrekte, før forsla-

get kan oversendes til Europa-Parlamentet. Da der ikke fo-

retages ændringer i direktivteksten i forbindelse med denne

proces, sker den formelle bekræftelse ved, at forslaget sæt-

tes på dagsordenen for et rådsmøde som A-punkt.



Den formelle bekræftelse i denne sag blev imidlertid for-

sinket i første omgang på grund af problemer med at få

teksten oversat og efterfølgende efter ønske fra Polen. Der-

for var der en vis tidsmæssig afstand mellem tidspunktet for

indgåelsen af den politiske aftale i maj sidste år og tids-

punktet for, hvornår den formelle bekræftelse af direktiv-

teksten kunne ske.



I forbindelse med valgkampen i januar kunne jeg konstate-

re, at der var en vis debat om direktivforslaget i blandt an-

det pressen og en vis forvirring over, at forslaget skulle på

et rådsmøde til vedtagelse som A-punkt.



Da valget var overstået og Folketinget konstitueret, fandt

jeg, at det var nødvendigt at forklare sagens rette sammen-

hæng for udvalget. Dette valgte jeg at gøre den 4. marts,

selv om udvalget normalt ikke orienteres om denne type A-

punktssager, fordi der kun er tale om et formelt procedu-

reskridt.



På mødet den 4. marts pålagde et flertal i udvalget mig at

arbejde for – og jeg citerer – ”at punktet kom af som A-

punkt og på som B-punkt. Det ville der så komme en drøf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse af på mødet, og hvis det ikke kunne lade sig gøre,

kunne økonomi- og erhvervsministeren stemme for, at

punktet gik videre til Europa-Parlamentet, og afgive en er-

klæring.”



Min opgave var derfor at arbejde for at få forslaget på

rådsmødet til en B-punktsbehandling i stedet for en A-

punktsbehandling.



En forudsætning herfor er, enten at formandskabet er ind-

forstået hermed og vælger at høre Rådet ved afstemning, el-

ler at et flertal af medlemsstater (13) udtaler sig herfor.



Jeg og mine embedsmænd arbejdede aktivt og loyalt på at

opfylde mandatet.



Umiddelbart efter mødet i udvalget den 4. marts kontaktede

mine embedsmænd via Udenrigsministeriet ambassadøren i

Bruxelles med henblik på så hurtigt som muligt at få taget

kontakt til formandskabet og en række af de andre lande. Am-

bassadøren søgte på baggrund heraf at samle opbakning til en

B-punktsbehandling fra bl.a. Tyskland, Ungarn, Letland, Po-

len og Holland. Altså de lande, som på det tidspunkt havde

udtrykt bekymring.



Formandskabet tilkendegav om fredagen over for ambassadø-

ren, at en B-punktsbehandling var udelukket, da der alene var

tale om den formelle bekræftelse af oversættelserne af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tekst, som der blev opnået politisk enighed om i maj. For-

mandskabet havde til ambassadøren desuden oplyst, at åbne-

de man op for en B-punktsbehandling af den slags bekræftel-

ser, risikerede man at undergrave den måde, som Rådet arbej-

der på.



Tyskland, Ungarn og Letland tilkendegav over for ambassadø-

ren, at de ikke ville støtte et dansk ønske om en B-

punktsbehandling. Polen forventede en A-punkts-behandling,

men vidste om fredagen ikke, hvordan de skulle agere, hvis et

andet land bad om en B-punktsbehandling. Holland oplyste,

at de ikke ville modsætte sig en B-punktsbehandling. De ville

dog ikke arbejde herfor.



Jeg kontaktede selv det luxembourgske formandskab om lør-

dagen. De afslog i den forbindelse at sætte forslaget på til en

B-punktsbehandling.



Derudover talte jeg personligt med en række af mine minister-

kolleger søndag aften. Jeg havde bl.a. kontakt med den hol-

landske, den tyske og de nordiske landes ministre. Jeg havde

også et møde med det luxembourgske formandskab om afte-

nen for på ny at forsøge at få dem overtalt.



Efter disse samtaler, var konklusionen imidlertid klar. Der

var ikke en tilstrækkelig opbakning i Rådet til en B-

punktsbehandling på rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det stod også klart på selve rådsmødet, at der ikke var til-

strækkelig opbakning i Rådet til, at sagen skulle på dags-

ordenen til en B-punktsbehandling. På selve rådsmødet

blev det danske indlæg kun støttet af Portugal og Holland.



Da der ikke var opbakning til det danske ønske, gjorde jeg,

hvad der også lå inden for den ramme, som udvalget udstak

den 4. marts. Nemlig, at hvis det ikke var muligt at få sagen

på som B-punkt, kunne jeg bekræfte vores støtte til den po-

litiske enighed fra maj sidste år og samtidig afgive en er-

klæring til rådsmødeprotokollen. I erklæringen fremgår det,

at man fra dansk side vil lægge særlig vægt på, at det sikres,

at kun tekniske opfindelser kan patenteres, at rene soft-

wareprogrammer og forretningsmetoder ikke kan patente-

res, samt at der er sikret adgang til interoperabilitet.



Som jeg redegjorde for på samrådsmødet den 10. marts har

jeg ageret 100 % inden for den ramme, som udvalget udstak

for mig.



Konklusionen fra udvalgets formand på mødet den 10.

marts var også, at jeg havde handlet inden for rammerne af

det mandat, som udvalget havde givet mig. Formanden til-

kendegav således, at formanden kun kunne opfatte den af-

tale, som var indgået den 4. marts på den måde, at jeg skul-

le arbejde for at få sagen af som A-punkt og på som B-

punkt på samme rådsmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jeg lagde heller ikke skjul på under mødet den 10. marts, at

sagen kunne være taget af A-punktslisten. Dette kan enhver

medlemsstat kræve. Men det lå ikke inden for de rammer,

som et flertal i udvalget udstak, at jeg skulle arbejde for,

hvilket som nævnt også blev konkluderet af formanden.

[Procedurer for behandling af A- og B-punkter]



På samrådsmødet den 10. marts havde vi også nogle drøf-

telser om procedurerne for behandling af A-punkter og B-

punkter på et rådsmøde. Det afstedkom, at jeg efterfølgen-

de sendte et notat over til udvalget med en beskrivelse af de

regler, der findes i Rådets forretningsorden om A-punkter

og B-punkter. Oplysningerne i notatet er udarbejdet af em-

bedsmænd i økonomi- og erhvervsministeriet og Uden-

rigsministeriet.



Jeg har ligeledes i Folketingets spørgetime den 16. marts

besvaret et spørgsmål om procedurerne.



Der er ikke sket noget nyt i sagen siden samrådet den 10.

marts ud over, at der været en række artikler i Berlingske

Tidende. Artikler, der indeholder deciderede fejlbeskrivel-

ser af de gældende regler.



Desværre har dette givet anledning til en vis forvirring over,

hvilke procedurer der gælder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jeg finder derfor, at der også på dette møde er behov for at

forklare nærmere om reglerne i Rådets forretningsorden

om, hvordan medlemmer af Rådet, formandskabet og

Kommissionen kan agere i forhold til at få sager på en fore-

løbig dagsorden for et rådsmøde.



Det følger af Rådets forretningsorden [artikel 3, stk. 6], at

den foreløbige dagsorden for et rådsmøde opdeles i del A

og del B. I del A optages de punkter, som vil kunne god-

kendes af Rådet uden debat, dvs. de såkaldte A-punkter.

Rådets medlemmer og Kommissionen kan dog tilkendegi-

ve deres opfattelse i forbindelse med godkendelsen af A-

punkter og få erklæringer optaget i protokollen fra mødet.



En medlemsstat kan altid bede om at få en sag taget af A-

punktslisten for et rådsmøde.



I det tilfælde, hvor en sag tages af som A-punkt, og ikke

sættes på som et B-punkt på samme rådsmøde, har en

medlemsstat mulighed for senest 16 dage før et rådsmøde

at anmode om, at en sag sættes på den foreløbige dagsor-

den. Den endelige dagsorden vedtages af Rådet ved begyn-

delsen af hvert møde.



I det tilfælde, hvor en sag begæres optaget på en foreløbig

dagsorden, er det imidlertid formandskabet, der beslutter, i

hvilken form sagen skal behandles. Det vil sige, om sagen

skal på til orientering, udveksling af synspunkter, afstem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning eller lignende. Medlemsstaten kan således ikke kræve,

at sagen kommer til fornyet forhandling. Direktøren i Rå-

dets Juridiske Tjeneste har flere gange bekræftet over for

ambassadøren, at det forholder sig sådan. Dette er senest

sket den 27. april.



Det har blandt andet fremgået af pressen, at punktet auto-

matisk kommer på som B-punkt til genforhandling. Dette

er ikke korrekt.



Formandskabet kan desuden i et sådant tilfælde altid be-

slutte, at sagen senere skal sættes på som et A-punkt.



Som jeg tidligere også har redegjort for her i udvalget den

10. marts i forbindelse med samrådet, i Folketingets spør-

getime den 16. marts og i det notat, der er sendt til udval-

get, den 31. marts, er det muligt at få en sag flyttet fra A-

punktslisten til en B-punktsbehandling på samme rådsmø-

de.



Det fremgår således af Rådets forretningsorden [artikel 3,

stk. 8], at en medlemsstat kan anmode om at få en sag ta-

get af A-punktslisten for et rådsmøde, medmindre rådet

træffer anden bestemmelse. Ifølge oplysninger fra uden-

rigsministeriet og EU-repræsentationen har formandskabet

i den forbindelse to muligheder. Formandskabet kan enten

vælge at tage sagen af listen, eller formandskabet kan høre

Rådet ved afstemning, hvorvidt der er et flertal for, at sagen

i stedet behandles som B-punkt [artikel 11, stk. 1].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Som udgangspunkt er det alene formandskabet, der træffer

beslutning om, hvorvidt en afstemning skal finde sted,

medmindre et flertal af lande udtaler sig herfor.



I tilfælde af, at der skal foretages en afstemning, skal der

desuden være 13 medlemsstater, der stemmer for, at sagen

behandles på rådsmødet som et B-punkt, før dette kan lade

sig gøre.



Dette betyder konkret, at for at sagen kunne være flyttet

som A-punkt til et B-punkt, ville det have krævet, at et fler-

tal på 13 medlemsstater havde udtalt sig herfor. Dette var

som bekendt ikke tilfældet i denne sag.

[Berlingske Tidende]



Procedurereglerne er teknisk komplicerede. Jeg har også

kunnet konstatere, at journalister fra Berlingske Tidende

ikke helt har forstået dem korrekt.



I de artikler, der har været bragt i Berlingske Tidende, er

der desuden nogle personer, som står citeret for en række

bemærkninger. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, på hvil-

ket grundlag den tidligere generaldirektør, Steffen Smidt,

eller de andre citerede personer udtaler sig ud fra. Jeg kan

heller ikke udtale mig om, hvorvidt det, de er citeret for, er

korrekt gengivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jeg kan dog udtale mig om det, som er gengivet i artikler-

ne. Og der er en række fejl.



Det fremgår af artiklen fra Berlingske Tidende den 25. april

side 9 i ”sagen kort”, at ifølge ministerrådets forretningsor-

den skal en minister blot tilkendegive, at han ikke kan ac-

ceptere, at punktet sættes til afstemning (A-punkt) – så bli-

ver direktivet automatisk sendt til genforhandling (B-

punkt) på det næste møde, når alle har haft tid til at forbe-

rede sig ordentligt. Dette er ikke korrekt.



Jeg har allerede redegjort uddybende for, at en sag, der ta-

ges af A-punktslisten, ikke automatisk sættes på til for-

handling på et senere rådsmøde. En medlemsstat kan an-

mode om at få en sag optaget på en foreløbig dagsorden for

et rådsmøde, men det er formandskabet, der alene beslut-

ter, hvordan sagen skal behandles.



Det viser eksemplet med Polen jo også. Polen udbad sig en

udsættelse, men det betød ikke, at sagen automatisk blev

sat på et senere rådsmøde til B-punktsbehandling. Tværti-

mod. Sagen kom på igen som A-punkt på rådsmødet den 7.

marts.



Dermed ikke sagt, at medlemsstaterne ikke kan komme

med råd til formanden om, hvordan en sag mest hensigts-

mæssigt håndteres på rådsmødet. Men det er formandska-

bet, der i sidste instans træffer beslutningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Og i denne sag har det luxembourgske formandskab været

temmelig klar. Formandskabet afviste således flere gange

og senest på rådsmødet den 7. marts min anmodning om

en B-punktsbehandling. Formandskabet fandt, at det kun-

ne få en meget uheldig præcedenseffekt, hvis landene løb

fra en aftale, der allerede én gang var indgået i Rådet. Dette

indikerer også, at formandskabet ikke egenhændigt ville

have sat sagen på som B-punkt på et senere rådsmøde.



Tyskland, Ungarn og Letland, som jeg også kontaktede,

ønskede heller ikke en B-punktsbehandling ud fra de sam-

me begrundelser, som formandskabet gav.



Havde jeg derfor bedt om at få sagen taget af A-

punktslisten, ville det have været udtryk for en indholdsløs

demonstration vel og mærke i en sag, hvor Danmark allere-

de 7 måneder tidligere havde tiltrådt den politiske aftale om

kompromisforslaget. Jeg kan i den forbindelse tillige oply-

se,

Rådets

Juridiske

Tjeneste

overfor

EU-

repræsentationen har oplyst, at det aldrig er sket før, at et

land har ændret sin stemmeafgivelse mellem den politiske

vedtagelse og den efterfølgende formelle vedtagelse på fæl-

lesskabssprogene.



For det andet er det misvisende, at det af Berlingske Ti-

dendes artikel af 27. april side 4, fremgår at, jeg fortolkede

mandatet således, at folketingsflertallet kun var interesseret

i at få direktivet genforhandlet, hvis det kunne ske med det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme. Og det kan ikke lade sige gøre i EU, hvor alle for-

handlinger skal annonceres mindst 14 dage i forvejen.



Mandatet gik på, at jeg skulle have sagen flyttet som A-

punkt til B-punkt på samme rådsmøde, og det var det jeg

arbejdede for. Jeg har tillige redegjort for, at sagen kunne

være flyttet som A-punkt til B-punkt på rådsmødet den 7.

marts. Det ville imidlertid have krævet, at enten formand-

skabet besluttede, at der skulle foretages en afstemning

om, hvorvidt sagen skulle behandles som B-punkt, eller at

et flertal af medlemsstater udtalte sig for, at der skulle fore-

tages en afstemning. Mine sonderinger forud for rådsmødet

og drøftelsen på selve rådsmødet viste, at der ikke var til-

strækkelig opbakning til dette blandt medlemsstaterne. Så-

fremt det havde vist sig muligt at få opbakning fra 13 lande

til at få det på som B-punkt, afhænger det af formandska-

bets vilje, hvordan B-punktsbehandlingen ville være foregå-

et.



Men uanset de kommentarer, som de forskellige personer

er citeret for i Berlingske Tidende, så er det vigtigt at holde

fast i essensen i denne sag. Nemlig, at et flertal i udvalget

den 4. marts bad mig om, at punktet kom af som A-punkt

og på som B-punkt. Det ville der så komme en drøftelse af

på mødet, og hvis det ikke kunne lade sig gøre, kunne jeg

stemme for, at punktet gik videre til Europa-Parlamentet,

og afgive en erklæring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jeg arbejdede loyalt for at opfylde flertallets ønske, men der

var som nævnt ikke tilstrækkelig opbakning hertil blandt de

øvrige medlemsstater, hvorfor jeg kunne bekræfte Dan-

marks stemme fra maj 2004 og afgive en erklæring.

[Afsluttende bemærkninger]



Jeg er klar over, at spørgsmålet om procedurer, herunder

hvornår og hvordan en sag kan behandles på et rådsmøde

er teknisk komplicerede. De beskrivelser, der på det sene-

ste har været i pressen, har desværre ikke lettet forståelsen,

men har i stedet bidraget til yderligere forvirring. Jeg har nu

været i udvalget to gange og redegjort for sagen. Jeg håber,

at jeg har fået skabt klarhed over de regler, der gælder, så vi

dermed kan lægge procedurespørgsmålene til side, og i

stedet begynde at se fremad.



Det er også vigtigt for mig at gøre status for direktivet klar.

Direktivet er ikke endeligt vedtaget, men er nu sendt til Eu-

ropa-Parlamentet til 2. læsning. Der forestår nu en række

forhandlinger, og det er til brug for disse, at vi afgav erklæ-

ringen den 7. marts, hvor vi fra dansk side, som jeg tidligere

har nævnt, blandt andet vil lægge vægt på at det sikres, at

kun opfindelser, der yder et teknisk bidrag kan patenteres,

og at der er sikret adgang til at opnå interoperabilitet.



Vi skal nu samle kræfterne om, hvad der skal være den

fremtidige danske forhandlingslinie. Disse substansdrøftel-

ser, som vi ikke skal tage i dag, ser jeg frem til, hvorfor jeg

snarest til vende tilbage til udvalget herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lad mig også kort orientere om, at forslaget er sendt til Eu-

ropa-Parlamentet, og de er den 14. april formelt begyndt på

deres behandling af forslaget. Ifølge de oplysninger, som

jeg har fået fra EU-repræsentationen, har Parlamentsudval-

gets ordfører givet udtryk for, at han har indledt uformelle

forhandlinger med det luxembourgske formandskab.



Da behandlingen i Parlamentet skal afsluttes inden for en

periode af 3 måneder regnet fra den 14. april, vil jeg snarest

vende tilbage til udvalget med henblik på at få fastlagt den

danske forhandlingslinie.



Jeg

har

desuden

med

interesse

set,

IT-

brancheforeningen og ITEK i fredags udsendte en fælles

erklæring i relation til forslaget. Heri giver de udtryk for, at

forslaget er et godt udgangspunkt for at skabe et fornuftigt

resultat, men at der er behov for at foretage visse ændringer

i forslaget. Ændringerne skal overholde væsentlige princi-

pielle forudsætninger om, at der skal være tale om både op-

findelseshøjde og teknisk nyskabelse, ligesom patenter som

hovedprincip ikke må hindre udveksling af data på tværs af

systemer (interoperabilitet).



Disse synspunkter finder jeg stemmer godt overens med

den holdning, som vi fra dansk side gav udtryk for i erklæ-

ringen. Jeg ser det desuden som et fint fundament for mu-

ligheder for at opnå løsninger, der tilgodeser både behovet

for en effektiv beskyttelse af nyskabelser, samtidig med at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke sættes unødige hindringer i vejen for udveksling af

data.



Ligesom branchen nu har fundet frem til et fælles stand-

punkt, håber jeg også, at vi fra politisk side kan blive enige

om en fælles tilgang til indholdet i direktivforslaget. Jeg vil

som nævnt vende tilbage til udvalget herom.