Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2002) 0092
Offentligt
598891_0001.png
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. oktober 2008
08/1444/PVS/FSP/BEJ
Besvarelse af spørgsmål 7 vedr. KOM(2002) 0092 stillet af udvalget
den 16. september 2008.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes oplyse, hvilke patenter, Patent- og Varemærkestyrelsen
har udstedt på patenter indeholdende patentkrav, hvori der implementeres
computerprogrammer?
Svar:
Spørgsmålets overskrift henviser til direktiv KOM(2002) 0092 om for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computerimplemente-
rede opfindelsers patenterbarhed. For god ordens skyld bemærkes det, at
den lovgivningsmæssige procedure for dette direktiv blev afsluttet uden
vedtagelse af direktivet, da Europa-Parlamentet ved sin 2. behandling af
forslaget i 2005 forkastede Rådets fælles holdning i sagen.
Det stillede spørgsmål forstås således, at der ønskes oplysning om samtli-
ge patenter, som Patent- og Varemærkestyrelsen har meddelt på opfindel-
ser, der enten består i et computerprogram, eller hvor der indgår et com-
puterprogram i opfindelsen.
For så vidt angår det førstnævnte tilfælde, opfindelser der består i et com-
puterprogram, vil jeg gerne fremhæve, at computerprogrammer alene ik-
ke er patenterbare i Danmark. Det er regeringens holdning, at opfindelser,
der alene består af computerprogrammer, ikke skal kunne patenteres.
Med hensyn til patenter, hvori der indgår et computerprogram i opfindel-
sen, bemærkes det, at der indgår computerprogrammer i mange af de for-
brugsgoder, som vi i dag regner for en naturlig del af dagligdagen. Det
drejer sig f.eks. om digitale køkkenvægte, vaskemaskiner og biler. Den
teknologiske udvikling gør det således naturligt, at nutidens opfindelser
gør brug af computerprogrammer. Patenter på opfindelser, hvori der ind-
går computerprogrammer, kan dermed findes indenfor samtlige tekniske
områder. I Danmark klassificeres patenterne, som i alle andre lande, efter
et internationalt klassifikationssystem, hvor patenterne kategoriseres efter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
det tekniske emne. Der kan derfor ikke peges på én enkelt patentklasse,
som indeholder samtlige patenter, hvor der indgår et computerprogram i
opfindelsen, idet computerprogrammer kan indgå i opfindelser inden for
samtlige tekniske områder i klassifikationssystemet.
Det bemærkes endelig, at hvor der indgår et computerprogram i opfindel-
sen, er det ikke computerprogrammet i sig selv, der patenteres, men den
samlede opfindelse ud fra en vurdering efter de sædvanlige patenterbar-
hedskriterier.