Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0143
Offentligt
1443231_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.3.2002
KOM(2002) 143 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Europas reaktion på verdens aldring
Fremme af økonomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden
Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Europas reaktion på verdens aldring
Fremme af økonomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden
Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring
SAMMENDRAG
Denne meddelelse udgør Europa-Kommissionens bidrag til den
anden verdensforsamling
om aldring,
der afholdes i Madrid den 8.-12. april 2002 af FN og den spanske regering. Den
udgør et input fra Europa-Kommissionen til den internationale debat om den nye
internationale handlingsplan om aldring, der skal vedtages i Madrid. Som sådan har den til
formål at støtte de belgiske og spanske formandskabers bestræbelser på at udvikle en fælles
EU-holdning til planen.
Da den første internationale handlingsplan om aldring blev vedtaget i Wien i 1982, var det
næsten udelukkende de mest udviklede lande, der var begyndt at opleve aldring som et
betydeligt problem. Siden da er aldringsprocessen også begyndt at berøre flere af
udviklingslandene. I det 21. århundrede vil den hastige aldring gradvis udvikle sig til et
globalt fænomen.
Europa-Kommissionen er enig med FN i, at det vil være nødvendigt med en større global
bevidsthed, hvis man skal kunne tackle de udfordringer, som aldringsprocessen har rejst for
alle vores samfund. Internationalt samarbejde kan forbedre landenes evne til at imødegå disse
udfordringer. Der må derfor nu udarbejdes politikker, der tager fuld højde for de udfordringer,
som aldring udgør for os i fremtiden.
Med denne meddelelse foreslår Kommissionen at dele de erfaringer fra samarbejde om
aldringsspørgsmål på EU-plan, som illustrerer behovet for en politisk tilgang, der omfatter de
økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale dimensioner ved aldring. Kommissionen er
fuldt ud klar over den mangfoldighed af udfordringer, man oplever i forbindelse med aldring
rundt omkring i verden, og at dens erfaringer ikke nødvendigvis kan overføres til andre
sammenhænge. Ikke desto mindre er den overbevist om, at dens erfaringer kan bruges som
grundlag for udvikling af idéer. Hvis man skal kunne imødegå aldringsspørgsmål i verden, må
der en kollektiv indsats af internationalt samarbejde til for at fremme en bæredygtig udvikling
på globalt niveau.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Denne meddelelse udgør Europa-Kommissionens bidrag til den
anden verdensforsamling
om aldring,
der afholdes i Madrid den 8.-12. april 2002 af FN og den spanske regering. Den
har til formål at bidrage til den internationale debat om formuleringen af den nye
internationale handlingsplan om aldring, der skal vedtages i Madrid.
Den internationale handlingsplan om aldring, der blev vedtaget ved den første FN-konference
(Wien, 1982), lagde særlig vægt på de ældre og førte bl.a. til en proklamering af FN's
principper for ældre, som behandlede sådanne spørgsmål som ældres uafhængighed,
medindflydelse, pleje, selvudfoldelse og værdighed. Derefter har mange FN-arrangementer
hjulpet med til at fremme den globale politiske dagsorden vedrørende aldring.
Generalforsamlingen besluttede at udnævne 1999 til det internationale år for ældre og at
indkalde en anden verdensforsamling i 2002. FN's initiativer er ligeledes blevet formet af
millenniumerklæringen.
Da den første internationale handlingsplan om aldring blev vedtaget i Wien i 1982, var det
næsten udelukkende de mest udviklede lande, der var begyndt at opleve aldring som et
betydeligt problem
1
. Nu vil aldringsprocessen snart begynde også at berøre flere
udviklingslande. I det 21. århundrede vil den hastige aldring gradvis blive et globalt fænomen.
Den anden verdensforsamling forventes at vedtage en revideret international handlingsplan
om aldring, der omfatter en langsigtet global strategi for et samfund for alle aldersgrupper.
Den stadige vækst i levetiden og vores øgede evne til at kontrollere forplantningen udgør
nogle af de betydelige resultater, som menneskeheden har nået i de sidste 50 år. Det, at folk
generelt kan forvente at leve længere, skaber nye muligheder for individer til at udnytte deres
potentiale. Den kombinerede virkning af disse resultater i form af befolkningens aldring giver
os også nye udfordringer. I løbet af det nye århundrede vil aldring berøre samfundenes sociale
og økonomiske grundlag i mange dele af verden. Vores samfund vil skulle skabe ordentlige
rammer for folk, der lever længere og længere, og samtidig sikre social og økonomisk
bæredygtighed i en aldrende verden. Vilkår og muligheder for dem, der er gamle nu, mænd og
kvinder, er en ting, der optager os på ethvert givet tidspunkt, men at tilpasse sig godt til
befolkningens aldring er et spørgsmål, der optager alle, og det må være målet at nå frem til et
samfund for alle aldersgrupper. Aldringspolitikker bør derfor antage en bred livscyklus- og
samfundsdækkende tilgang, der tager hensyn til FN's globale initiativer og ledende principper.
2.
A
LDRING
VERDEN
OG DEMOGRAFISKE TENDENSER
:
E
T
VÆSENTLIGT SPØRGSMÅL FOR
Samfundenes aldring er i alt væsentligt et resultat af faldende fertilitetskvotienter og stigende
middellevetid. En yderligere indvirkning har sin baggrund i det såkaldte baby boom, der har
ført til store forskelle i aldersgruppernes størrelse. Befolkningsbevægelser kan også have en
indvirkning på aldringsprocessen. Mens aldring i højere grad vil blive en universel tendens i
de kommende årtier, er der store forskelle med hensyn til den timing og fart, som de
demografiske forandringer antager, de sociale og økonomiske sammenhænge og opfattelsen
af de udfordringer, dette fører med sig.
1
I 1980 var procentandelen af 60-årige og derover kun 6% i de mindre udviklede lande imod 16% i de
mere udviklede lande (FN-skøn).
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0004.png
Disse forskelle fremgår særlig tydeligt, når man undersøger aldringsfænomenet i de
udviklede lande og udviklingslandene.
Selv om befolkningerne i udviklingslandene er
relativt unge i dag, forventes mange udviklingslande at opleve aldring i et uovertruffent
tempo
2
på grund af et meget stort fald i fertiliteten og en hastig stigning i levealderen.
Omkring 2050 forventes antallet af ældre i de mindre udviklede lande at være mere end
firedoblet (fra 374 millioner i 2000 til 1.570 millioner). Denne aldersgruppe vil udgøre 19%
af de mindre udviklede landes befolkning i 2050 imod 8% i dag, og medianalderen forventes
at stige med 11 år og nå en værdi af 35 år. I de udviklede lande, hvor andelen af ældre
allerede er meget højere som følge af en hurtig vækst bl.a. i efterkrigstiden, vil den markante
aldring fortsætte, men i et langsommere tempo end i de mindre udviklede lande. De ældre vil
udgøre 33% af deres befolkninger i 2050 imod 19% i dag, og medianalderen vil stige med 9 år
og nå 46 år i 2050.
Desuden findes der forskellige situationer
inden for
både de udviklede lande og
udviklingslandene.
Blandt de udviklede lande vil Europa
3
og Japan opleve de mest udtalte aldringstendenser frem
til 2050 - andelen af ovennævnte aldersgruppe af 60-årige vil være på omkring 37% i Europa
og endog højere i Japan imod kun 27% i Nordamerika, hvor befolkningsvæksten fortsat vil
være relativt stærk. Inden for aldersgruppen af over 60-årige vil der også være en betydelig
vækst i antallet af "meget gamle", dvs. personer på 80 år og derover. Mens de meget gamle
udgør 3% af befolkningen i Europa i dag, vil 11 af de nuværende 15 EU-medlemsstater have
mindst 10% af deres befolkning, der er 80 år eller derover i 2050. Kønsforskellene er
betydelige, når det gælder aldring. I Europa er kvinders middellevetid for nærværende mere
end 6 år længere end mænds. I aldersgruppen af 60-årige og derover er der 50% flere kvinder
end mænd. Blandt enlige i aldersgruppen af over 75-årige er over 70% kvinder.
Den Europæiske Unions udvidelsesproces forventes ikke at få en betydelig indvirkning på
unionsbefolkningens aldringsproces. Selv om andelen af ældre i de central- og østeuropæiske
lande i dag er lavere end i de 15 medlemsstater, forventes den at stige voldsomt og nå EU-
gennemsnitsniveauerne inden 2050. De fleste ansøgerlande oplever for nærværende særligt
lave fertilitetskvotienter, og såfremt denne tendens fortsætter, vil det få en yderligere
indvirkning på aldringsprocessen.
I udviklingslandene er der betydelige forskelle i aldringsprocessen
4
. For de mindst udviklede
landes vedkommende forventes medianalderen kun at stige fra 18 år i 2000 til 26 år i 2050. I
modsætning hertil kan de mindre udviklede lande som helhed forvente en stigning fra 24 år til
35 år.
2
3
4
Som eksempel kan nævnes, at procentandelen af ældre i Frankrig var 115 år om at fordobles fra 7 til
14%. I Kina vil den samme stigning forekomme i løbet af blot 27 år.
I Europa er aldringstendensen for nærværende ikke så udtalt i de central- og østeuropæiske lande (CØE-
landene) som i EU-medlemsstaterne.
Asien og Latinamerika aldres hurtigst og vil nå 20-25% ældre inden 2050, hvorimod Afrika syd for
Sahara, der fortsat kæmper med hiv/aids-epidemien såvel som med økonomiske og sociale problemer,
kun forventes at nå halvdelen af dette niveau.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0005.png
3.
3.1.
EU-
STRATEGI FOR DE FORSKELLIGE POLITIKKER VEDRØRENDE ALDRING
Den Europæiske Unions generelle strategi med hensyn til aldring
Som et af de første områder til at blive berørt af aldring har Europa udviklet en lang række
forskellige tiltag
5
som reaktion på den aldring af befolkningen, som udviklede sig i løbet af
det 20. århundrede. Længe foregik overvejelserne om befolkningens aldring udelukkende på
nationalt plan. Men bevidstheden om, at udfordringerne forude på mange måder var fælles,
øgedes hurtigt i anden halvdel af 90'erne
6
, og i de senere år er der foregået en væsentlig
udvikling i EU-samarbejdet om aldringsspørgsmål. Da Europa-Kommissionen i 1999
fremsatte en meddelelse
7
om fornuftige aldringspolitikker som sit bidrag til FN's
internationale år for ældre og antydede, at medlemsstaterne ville nyde gavn af et tættere
europæisk samarbejde om disse spørgsmål, var det stadig en vision om, hvad der kunne ske.
Men i de få år, der er gået siden, har medlemsstaterne forpligtet sig til at arbejde med
aldringsspørgsmål inden for rammerne af sunde offentlige finanser
8
, beskæftigelse, social
beskyttelse og bæredygtig udvikling og bevare disse som nationale politikker, samtidig med
at der tages højde for aldringssituationernes forskelligartethed. Desuden er bekæmpelse af
forskelsbehandling på grund af alder blevet en del af EF-traktaten såvel som af charteret om
grundlæggende rettigheder, som også nævner de ældres rettigheder
9
.
Aldring er ikke et særskilt spørgsmål, der skal tackles isoleret fra andre spørgsmål. Den
Europæiske Unions reaktion på aldring udvikles derfor
som en del af den overordnede
strategi for gensidigt forstærkende politikker,
der blev lanceret af Det Europæiske Råd ved
dets møde i Lissabon og bekræftet ved efterfølgende møder i Nice, Stockholm, Göteborg og
Laeken
10
. Som angivet i resolutionen om samordningen af den økonomiske politik og den
europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
11
omfatter den de økonomiske,
beskæftigelsesmæssige og sociale dimensioner ved aldring. I de overordnede retningslinjer
for den økonomiske politik, som er det vigtigste instrument for samordningen af den
økonomiske politik, og som leverer rammerne for politiske henstillinger og for overvågning
af gennemførelsen af disse henstillinger, anmodes medlemsstaterne om at udvikle omfattende
strategier til tackling af den økonomiske udfordring, som befolkningens aldring skaber. Den
social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som giver en liste over EU's politiske
prioriteter på beskæftigelses- og socialområdet, beskriver, hvordan medlemsstaterne gennem
en gensidig styrkelse af beskæftigelsen, den sociale beskyttelse og de økonomiske politikker
kan behandle aldringens videre sociale og arbejdslivsrelaterede implikationer.
EU's tilgang til aldring sigter på
at mobilisere det fulde potentiale hos folk
i alle
aldersgrupper. Det er den grundlæggende antagelse, at passende tiltag over for aldring må
strække sig videre end til blot at tage sig af dem, der er gamle her og nu. En korrekt tilpasning
5
6
7
8
9
10
11
Europa har været banebrydende for en række forskellige institutionelle reaktioner på fænomenet med
aldrende befolkninger (pensionering, pensionssystemer, specialiserede sundhedstjenester, hjemmepleje
og institutionel pleje, aktivitetscentre m.v.), og det er i de europæiske lande, der generelt i det største
omfang er blevet udviklet ældrepolitikker.
Den øgede opmærksomhed omkring aldringsspørgsmål i Kommissionens analyser og dokumenter
bidrog hertil. En liste over disse kan ses i bilaget.
"Et Europa for alle aldersgrupper", KOM (1999) 221 endelig.
Fælles prognose- og overvågningsaktiviteter udgør en integreret del af dette arbejde og har ført til en
række skelsættende analyser, der omfatter de 15 medlemsstater af EU. Yderligere oplysninger herom
findes i bilaget.
Artikel 13 i EF-traktaten som revideret i forbindelse med Amsterdam-traktaten og artikel 21 og 25 i det
charter, der blev proklameret i Nice den 7. december 2000.
Nærmere oplysninger findes i formandskabets konklusioner til Det Europæiske Råd.
Se bilaget til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Nice, december 2000.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0006.png
til befolkningens aldring er et spørgsmål for folk i alle aldersgrupper, og en tilgang til hele
livscyklussen kan bistå udviklingen af passende politikker, der tager højde for de dermed
forbundne alders- og kønsspecifikke spørgsmål.
Dette resulterer i en orientering mod
aktive politikker og praksis, der skal tilskynde ældre
til at blive på arbejdsmarkedet
12
. Egentlig praksis, der skal tilskynde ældre til at blive på
arbejdsmarkedet, omfatter livslang uddannelse, at arbejde længere, gå på pension senere og
mere gradvist, at være aktiv efter pensionering og gå ind i kapacitetsforøgende og
helbredsstyrkende aktiviteter. En sådan praksis tager sigte på at øge gennemsnitslivskvaliteten
for det enkelte individ og samtidig på samfundsniveau at bidrage til større vækst, lavere
underholdsbyrder og betydelige omkostningsbesparelser hvad angår pensioner og sundhed.
De udgør derfor win-win-strategier for folk i alle aldersgrupper.
Lignende retningslinjer blev foreslået af Kommissionen i dens bidrag til det internationale år
for ældre i 1999. Deres gennemførelse kræver
inddragelse af alle interessenter
i en
dialogens og partnerskabets ånd. I sine forskellige initiativer til at forbedre og modernisere
den europæiske samfundsmodel, bl.a. inden for områderne social beskyttelse, social
integration og beskæftigelse, tilskynder Kommissionen til samarbejde mellem alle relevante
aktører, herunder ngo'er, arbejdsmarkedsparter m.v.
3.2.
Vigtige udfordringer og politiske tiltag i Europa
Inden for de overordnede rammer for EU's tilgang til aldring er der blevet identificeret en
række væsentlige udfordringer for Den Europæiske Union og dens medlemsstater: At klare de
økonomiske konsekvenser af aldring for at opretholde væksten og sunde offentlige finanser;
at tilpasse sig godt til en arbejdsstyrke, der bliver ældre og mindre; at sikre tilstrækkelige,
bæredygtige og justerbare pensioner; at skabe adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle
og samtidig sikre sundhedssystemernes finansielle levedygtighed.
3.2.1.
Opretholdelse af væksten og sunde offentlige finanser
Som følge af indvirkningen på efterspørgslen efter offentlige pensioner, sundhedspleje og
langsigtede plejeordninger udgør aldring en betydelig udfordring for de offentlige finansers
bæredygtighed på langt sigt. Ud over den øjeblikkelige finansielle indvirkning har
befolkningernes aldring også videre implikationer for den økonomiske vækst, bl.a. som følge
af, at den potentielle arbejdsstyrke blive stadig mindre med potentielt betydelige virkninger på
den samlede opsparing.
Fremskrivninger af fremtidige offentlige udgifter for perioden 2001-2005 angiver, at
stigningerne i de fleste EU-lande kunne nå op på 3-5 procentpoint af BNP for pensionernes
vedkommende og 2-3 procentpoint for sundhedsplejen og de langsigtede plejeordninger.
Stigninger af en sådan størrelsesorden giver anledning til alvorlige bekymringer for
pensionssystemernes og de offentlige finansers evne til at klare dette og udgør væsentlige
udfordringer for socialpolitikkerne. Ifølge aktuelle tendenser vil den del af befolkningen, der
er i den arbejdsdygtige alder i EU, falde med ca. 40 millioner fra 2000 til 2050, og
forsørgerbyrden vil fordobles fra 24% til 49%
13
. Med andre ord fremskrives EU til i perioden
12
13
Idéerne om en tilgang med at tilskynde de ældre til at forblive på arbejdsmarkedet og en
livscyklustilgang indeholder hovedparten af de nyskabende politiske tiltag i forbindelse med aldring i
Europa og opfattes generelt som fremtidens vej.
Disse tendenser er beregnet for de 15 medlemsstater i EU. Eventuelle fremtidige udvidelser af Unionen
har ikke indgået i beregningen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0007.png
2000 til 2050 at bevæge sig fra at have 4 til kun 2 personer i den arbejdsdygtige alder (15-64)
for hver person på 65 år og derover.
De økonomiske udfordringer tackles inden for rammerne af stabilitets- og
konvergensprogrammerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. I
sidstnævnte udtales det, at behovet for solide makroøkonomiske politikker og omfattende
økonomiske reformer forstærkes af de udfordringer, som skyldes befolkningernes aldring, og
medlemsstaterne opfordres til at udvikle omfattende strategier til tackling af disse. I
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og med en rapport støttet af Det
Europæiske Råd i Stockholm
14
skal EU-medlemsstaterne desuden opretholde solide
budgetmæssige holdninger, samtidig med at de forbedrer de offentlige finansers kvalitet og
bæredygtighed. Det er målet at sikre, at de offentlige finanser maksimerer deres bidrag til
væksten og beskæftigelsen og opnåelsen af de mål, der blev vedtaget i Lissabon og
Stockholm, herunder om bedre social samhørighed.
Det Europæiske Råd i Stockholm vedtog en tregrenet strategi
15
, der blev yderligere
indarbejdet i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, til forudsigelse og
styring af de budgetmæssige udfordringer i forbindelse med aldring. Den første gren går ud på
at øge indkomstgrundlaget og reducere omkostningerne i forbindelse med overførsler ved at
øge beskæftigelsesfrekvensen. Den anden gren går ud på at nedbringe den offentlige gæld i et
hurtigt tempo, således at de lavere rentebetalinger kan udligne noget af den fremskrevne
stigning i udgifterne til pensioner og sundhedspleje. Den tredje gren går ud på at reformere
pensionssystemerne for at kunne holde dem på et solidt finansielt grundlag.
3.2.2.
Imødegåelse af udfordringen ved en arbejdsstyrke, der bliver ældre og mindre
I løbet af de næste to årtier vil antallet af europæere i aldersgruppen af 20-29-årige falde med
20%, mens antallet af 50-64-årige vil stige med 25%. Samtidig vil de årgange, der når
pensionsalderen, være betydeligt større end deres forgængere. Tidspunktet og
størrelsesordenen for disse demografiske ændringer vil variere fra medlemsstat til
medlemsstat, men Europa står over for udsigten til en arbejdsstyrke, der blive ældre og
mindre.
Men indvirkningen på arbejdsstyrken er ikke givet udelukkende af demografien. Virkningen
kan blive betydeligt påvirket af foranstaltninger, der tager sigte på at øge
beskæftigelsesfrekvenserne for alle i den arbejdsdygtige alder og for kvinder og ældre
arbejdstagere især
16
. Således forstærker aldringen betydningen af generelle bestræbelser for at
øge deltagelsen og beskæftigelsesfrekvenserne i Europa. I forhold til kvinders
beskæftigelsesfrekvenser understreger den desuden, hvor absolut relevant det er med
politikker, der sigter på at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og
på at forene familie- og arbejdslivets krav.
14
15
16
Rådet for Den Europæiske Union (2001), "De offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse:
Bedre kvalitet og holdbarhed", rapport fra Kommissionen og Rådet (økonomi og finans) til Det
Europæiske Råd (Stockholm den 23.-24. marts 2001), 6997/01.
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, punkt 7,
sidste sætning.
Som følge af forskellige politikker og praksiser, der har ført til tidlig pensionering, er de europæiske
aktivitets- og beskæftigelsesfrekvenser for ældre arbejdstagere (55-64) mindre end halvdelen af
aktivitets- og beskæftigelsesfrekvenserne for arbejdstagere i de yngre aldersgrupper (25-49) og
betydeligt lavere end i USA og Japan.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0008.png
Hvad de ældre arbejdstagere angår, peger aldringen mod behovet for
ændringer i den
nuværende aldersstyringspraksis
på arbejdspladser og arbejdsmarkeder. Med faldet i
udbuddet af unge og yngre arbejdstagere må de ældre arbejdstagere, som udgør et værdifuldt
arbejdskraftsudbud, som i årevis er blevet brugt for lidt, se deres fremtidige udsigter på
arbejdsmarkedet som betydeligt forbedret. Det er vigtigt, at der etableres politikker og
praksis, der gør det muligt for og motiverer ældre arbejdstagere til fuldt ud at benytte sig af
disse nye muligheder.
En række ændringer er nødvendige. For det første er det nødvendigt med et skift til at bevare
ældre arbejdstageres - mænds og kvinders - arbejdsevne og beskæftigelsesegnethed gennem
uddannelse, sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, tilpasninger af arbejdspladsen og
udformningen af arbejdet, indførelse af arbejdslettende teknologi og nye arbejdstidsordninger.
For det andet er det nødvendigt at udvide de aktive beskæftigelsespolitikker til også at omfatte
ældre. Mulighederne for at skabe jobmuligheder for ældre arbejdstagere og øge deres
beskæftigelsesfrekvens gennem genindslusningsforanstaltninger og initiativer til fastholdelse
af dem på arbejdsmarkedet bør udnyttes. Som resultat heraf vil den egentlige pensionsalder
for både kvinder og mænd blive øget, og man vil således undgå, at aldringens negative
indvirkning på udbuddet af arbejdskraft bliver skærpet gennem en fortsættelse af den
nuværende praksis, der fører til tidlig pensionering. Fremme af sådanne politikker, der skal
tilskynde de ældre til at blive på arbejdsmarkedet, er centrale for den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Det er også væsentligt for gennemførelsen af EU-målet om at nå fuld
beskæftigelse.
I fortsættelse af EU-målene for beskæftigelsesfrekvenserne
17
, der blev sat af Det Europæiske
Råd i Stockholm, er medlemsstaterne blevet opfordret til at fastsætte nationale mål for
beskæftigelsesfrekvensen for at fokusere nationale strategier til fremme af større
arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder for ældre arbejdstagere. Strategierne bør fastslå de
foranstaltninger, der er nødvendige for at øge kvaliteten i arbejdet og derved dets
tiltrækningskraft; korrigere balancen af økonomiske incitamenter til at arbejde, navnlig
nettovirkningen af skatte- og understøttelsessystemer; tackle kønsforskellene med hensyn til
løn og adgang til arbejdsmarkedet og således fremme deltagelsen for personer - navnlig
kvinder - med plejeansvar i husholdningen; gennemgå foranstaltningerne, der skal reducere
skolefrafaldet; og sidst men ikke mindst et fælles initiativ mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter om at få arbejdstagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at
fokusere på tilvejebringelsen af virksomhedsuddannelse for at fremme arbejdstagernes
tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed på længere sigt og forbedre kvaliteten i arbejdet.
Et sådant initiativ bør være baseret på den forståelse, at disse bestræbelser er af dybere
interesse og gavn for samfundet som helhed og således kan føre til en omdirigering af
offentlige midler til fordel for dette område. I den europæiske beskæftigelsesstrategi opfattes
ældre arbejdstagere således som et af kerneelementerne i fremtidens arbejdskraftsudbud og
som meget vigtige bidragsydere til et aldrende Europas bæredygtige udvikling.
Instrumenter, hvormed man kan imødegå negative holdninger til ældre arbejdstagere, er
ligeledes blevet sikret gennem ny europæisk lovgivning. I november 2000 vedtog Rådet et
direktiv, der gør forskelsbehandling vedrørende beskæftigelse
18
, herunder på grund af alder,
ulovlig som en del af Unionens rettighedsbaserede tilgang til disse spørgsmål. Det vedtog
17
18
Målene for beskæftigelsesfrekvensen for 2010 blev sat til 70% generelt, 60% for kvindelige
arbejdstagere og 50% for ældre arbejdstagere.
Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (27/11/00)
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0009.png
ligeledes et handlingsprogram, som vil behandle forskelsbehandling inden for alle livets
områder, herunder forskelsbehandling rettet mod ældre
19
.
3.2.3.
Sikring af passende, bæredygtige og justerbare pensioner
En stadig ældre befolkning skaber et betydeligt pres på pensionerne. Til trods for de
betydelige forskelle, der er på pensionssystemerne i de forskellige dele af Europa, har
medlemsstaterne erkendt, at det er nødvendigt med et mere omfattende samarbejde om fælles
problemer på det pensionspolitiske område. Ved mødet i Det Europæiske Råd i Göteborg
støttede medlemsstaterne tre brede principper for sikring af pensionssystemernes sociale og
økonomiske bæredygtighed: At sikre systemernes evne til at opfylde deres sociale mål; at
opretholde deres finansielle bæredygtighed og tilpasse dem til samfundets ændrede behov.
Ved Det Europæiske Råds møde i Laeken enedes de efterfølgende om et sæt fælles mål, som
skal lede deres politiske bestræbelser. Formålet med koordineringen på EU-plan er at bistå
medlemsstaterne med at udvikle deres nationale strategier med henblik på at opfylde disse
betingelser, dvs. sikring af pensioner, som er tilstrækkelige, økonomisk bæredygtige og i
stand til at tilpasse sig ændrede betingelser.
20
På EU-plan tackles udfordringerne for pensionssystemerne både inden for rammerne af
samordningen af den økonomiske politik og inden for rammerne af den nyligt lancerede åbne
koordinationsmetode
21
for pensioner. Ud over dette tackles de også indirekte i
beskæftigelsesprocessen. Både i den forstand, at højere beskæftigelsesfrekvenser forbedrer
indkomstgrundlaget, og at længere tilknytning til arbejdsmarkedet letter presset på
pensionssystemerne.
Som det er nævnt i målene, som fuldt ud anerkender pensionssystemernes mangfoldighed, bør
medlemsstaternes strategier tage sigte på at sikre tilstrækkelig dækning med særlig henblik på
at sikre, at ældre mænd og kvinder ikke bliver udsat for risiko for fattigdom, og på at fremme
retfærdighed både inden for og mellem generationerne.
Pensionsreform behandles ligeledes inden for de overordnede rammer for fremme af
beskæftigelsesvenlige politikker. Pensionssystemer og tilhørende skattestrukturer bør udgøre
solide incitamenter til folk om fortsat at arbejde indtil pensionsalderen og undgå at straffe
folk, som fortsætter efter denne. Desuden bør pensionerne justeres, således at de dækker folk,
19
20
21
2000/750/EF om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af
forskelsbehandling (2001-2006) (27/11/00). Et andet bidrag til den rettighedsbaserede tilgang er
oprettelsen af et EU-charter for grundlæggende rettigheder, der udvider forbuddet mod
forskelsbehandling til også at omfatte forskelsbehandling på grund af alder og anerkender "ældres ret til
et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv" (artikel 25).
Den proces, der førte til Laeken-aftalen om en samarbejdsproces for at skabe passende og bæredygtige
pensioner i EU, blev støttet af to meddelelser fra Kommissionen: "Den fremtidige udvikling for den
sociale beskyttelse på lang sigt: Sikre og bæredygtige pensioner" (
KOM(2000) 622),
"Anvendelse af en
integreret tilgang til at understøtte nationale strategier for sikre og bæredygtige pensioner"
(com362/2001) og en rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse "Tilstrækkelige og bæredygtige
pensioner: En rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse til Det Europæiske Råd i Göteborg om den
fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse" (juni 2001)
Denne nye form for EU-samarbejde blev af Det Europæiske Råd i Lissabon kaldt den "åbne
koordinationsmetode", og den blev defineret som et middel til at udbrede bedste praksis og opnå større
konvergens mod EU's mål og bistå medlemsstaterne med gradvist at udvikle deres egne politikker i
overensstemmelse med disse mål. Det indebærer, at der fastsættes brede fælles mål, at man enes om
realistiske målsætninger, omsætter disse til nationale politikker ved hjælp af nationale planer, og
endelig som del af en gensidig læringsproces at der udføres periodisk overvågning af fælles vedtagne og
definerede indikatorer.
Rådets
afgørelse
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0010.png
som arbejder i utraditionelle job, og letter fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkederne.
Det er vigtigt, at pensioner tilbyder de samme incitamenter til mænd og kvinder, og en
sondring mellem mænd og kvinder baseret på gammeldags opfattelser af manden som
familiens eneste eller vigtigste forsørger bør udfases.
Medlemsstaterne blev også enige om, at deres strategier burde tage sigte på at gøre
pensionssystemerne mere gennemsigtige og udvikle pålidelig og letforståelig information om
ydelses- og bidragssatsernes sandsynlige udvikling på lang sigt, således at borgerne fortsat
kan have tillid til dem.
Endelig fandt medlemsstaterne det vigtigt at nå frem til den bredest mulige enighed om
pensionspolitikker og -reformer og forbedre det metodiske grundlag for en effektiv
overvågning af pensionsreformer og -politikker.
3.2.4.
Sikring af adgangen til sundhedspleje og langsigtede plejeordninger af høj kvalitet
og samtidig opretholdelse af tjenesteydelsernes økonomiske bæredygtighed
I forbindelse med den stigende middellevetid og en stadig stigende andel ældre er den centrale
udfordring for sundhedspolitikken og den langsigtede plejepolitik at sørge for fuld adgang til
tjenesteydelser af høj kvalitet for alle og samtidig sikre disse tjenesteydelsers økonomiske
bæredygtighed. Politikker bør stræbe efter at sikre en tilstrækkelig og omkostningseffektiv
behovstilfredstillelse for mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Forskellene i middellevealder
og plejeydelsernes traditionelle mønstre for mænd og kvinder gør det særligt relevant at rette
opmærksomheden på kønsspørgsmål i denne henseende.
At lægge grunden for en sund aldring begynder med offentlige sundhedspolitikker og
-praksis, som understøtter trivsel gennem hele livscyklussen. At sørge for at skabe politiske
rammer til fremme af medindflydelse, pleje, selvudfoldelse og værdighed for ældre er med til
at skabe en sund aldring for kvinder og mænd. Fremme af aktiv aldringspraksis kunne også
bidrage til det. Opfyldelsen af den øgede efterspørgsel efter sundheds- og plejeydelser som
følge af den betydelige stigning i antallet af personer i aldersgruppen 80 år og derover kræver
omkostningseffektive måder, hvorpå man kan støtte udbuddet af uformel pleje og udvide de
formelle sundheds- og plejeydelser og fremskridt for så vidt angår almindelige såvel som
teknologiske hjælpemidler. De bestræbelser, der bliver gjort inden for disse områder, skal
overholde de lighedsprincipper, der er grundlæggende elementer i den europæiske
samfundsmodel (lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet).
Et EU-samarbejde om disse spørgsmål er ved at opstå som led i EU's aktiviteter inden for
social beskyttelse
22
og offentlige finanser. Det femte EU-rammeprogram for forskning (1998-
2002) bidrager til at fremme forskning, som øger ældres livskvalitet, selvstændighed og
sociale integration (med særlig vægt på sund aldring i løbet af livet og trivsel i alderdommen),
og som forbedrer pleje- og velfærdsydelsernes kvalitet, effektivitet og brugervenlighed.
4.
A
LDRING I VERDEN
Efterhånden som vi bevæger os igennem det 21. århundrede, vil flere og flere lande, herunder
også udviklingslande, opleve indvirkningerne af de betydelige aldringsprocesser. Rent faktisk
22
Efter en anmodning fra Det Europæiske Råd i Göteborg er der taget et nyt skridt med vedtagelsen af
meddelelsen: "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den
økonomiske holdbarhed " (KOM (2001) 723).
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
befinder mange udviklingslande sig nu i de tidlige stadier af at måtte tilpasse sig
befolkningens ændrede aldersstruktur.
Nuværende og fremtidige politiske reaktioner vil med stor sandsynlighed variere fra land til
land. Den måde, hvorpå aldringen opleves, afhænger af den socioøkonomiske og kulturelle
sammenhæng, som folk lever i. Disse dimensioner spiller også en vigtig rolle for, hvordan
lande udformer deres prioriterede reaktioner på de udfordringer, som aldring skaber. Til trods
for disse forskelle kan lande lære og nyde gavn af hinandens erfaringer. For at kunne benytte
sig af denne mulighed bør de internationale mekanismer, der bedst kan informere offentlige
politikker over hele verden, styrkes.
Tre vigtige udfordringer i forhold til aldring kræver særlig opmærksomhed. For det første
udfordringen med at sikre en
tilstrækkelig arbejdsstyrke
til at forsørge et voksende antal
pensionister. Dette ville omfatte at sørge for betingelser, der kan gøre folk i stand til at være
erhvervsaktive i deres alderdom i så lang tid, som de kan klare det. For det andet at kunne
styre omkostningsindvirkningerne
for de offentlige finanser
og
økonomien som helhed,
herunder særlige risici for den fiskale stabilitet og den overordnede økonomiske
bæredygtighed. For det tredje tackling af spørgsmålet om
fattigdom i alderdommen,
som er og
bliver et alvorligt problem i mange lande i verden, hvor mange ældre, navnlig kvinder, har
utilstrækkelig adgang til en basisindkomst og til sundheds- og sociale ydelser.
Selv om den kommer til udtryk på forskellig vis i forskellige dele af verden, er aldring overalt
et fænomen, der er præget af betydelige kønsforskelle. Surinam-resolutionen om ældre
kvinders situation, der blev vedtaget ved FN's 56. samling, er et positivt bidrag til integrering
af kønsdimensionen i aldringsproblematikken.
Politiske reaktioner er først og fremmest den enkelte stats ansvar. Samarbejdet inden for
rammerne af FN er imidlertid meget vigtigt, da man kan dele erfaringer og tilskynde til bedste
praksis over hele verden under hensyntagen til de nationale situationers mangfoldighed.
4.1.
Vigtige spørgsmål i forbindelse med en international handlingsplan om aldring
Europa-Kommissionen støtter FN's bestræbelser på at udvikle globale rammer for
foranstaltninger vedrørende aldring. En langfristet verdensstrategi skal angive en vision af
det, som skal nås inden for en given tidshorisont, og som kan klares både af borgere og
regeringer. Som følge af de pålidelige demografiske fremskrivninger, vi råder over i dag, er
der meget, der taler for at sætte denne tidshorisont til 20 år (dvs. 2002-2022).
Fokusset bør afspejle en form for socioøkonomisk struktur, der vil gøre det muligt for
mennesker i hele verden fortsat at deltage i opnåelsen af et samfund for alle, mens de bliver
ældre. Der er brug for et helhedsorienteret syn på aldring som noget livslangt og
samfundsdækkende.
Europa-Kommissionen mener, at planen bør bestå af særlige mål, angive de resultater, der er
nødvendige for at nå målene, og pege konkret på de former for aktiviteter, der er nødvendige
for at generere resultaterne. Den bør desuden identificere det sæt af indikatorer, der vil gøre
det muligt at overvåge og vurdere fremskridt.
Den internationale handlingsplan bør tage hensyn til de forskellige niveauer af social,
økonomisk og politisk udvikling, der findes i landene, og som berører evnen til at imødegå
aldringens udfordring. Følgelig kan det være nyttigt at skelne mellem mål, der kan anvendes
på alle lande, og mål, som kan være specifikke for særlige regioner i verden. På samme måde
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bør forskelle afspejles i forbindelse med fastsættelsen af passende aktioner og ansvarlige
aktører.
På basis af disse overvejelser foreslår Kommissionen, at følgende punkter fortjener særlig
opmærksomhed:
·
Europa-Kommissionen er enig med FN i, at det vil være nødvendigt med en større global
bevidsthed, hvis man skal kunne imødegå de fremtidige udfordringer for alle vores
samfund, som aldringsprocessen har skabt. Aldringsprocessen må tackles inden for en
større udviklingsproces i en global sammenhæng. Internationalt samarbejde kan øge
landenes evne til at imødegå disse udfordringer. Politikker, der tager skyldig hensyn til de
udfordringer, som aldringen vil skabe i fremtiden, bør forberedes nu.
·
Selv om de nuværende ældres vilkår og muligheder er en ting, der optager os meget her og
nu, bør en velforberedt tilpasning til befolkningens aldring ses som en livscyklusproces,
der omfatter folk i alle aldersgrupper. Alle generationer må bidrage til løsningerne og finde
frem til måder, hvorpå vi kan tilpasse os. Desuden kan befolkningens aldring bedre tackles,
hvis der i beslutningsprocessen. tages hensyn til de forskellige områder, der berører
livskvaliteten.
·
Hensigtsmæssig imødegåelse af den udfordring, som aldring udgør, tager sigte på at
fremme et samfund for alle aldersgrupper og tilskynde til aldersintegration på alle områder
af det økonomiske og sociale liv. De eksisterende politikker bør evalueres med hensyn til,
hvorvidt de fremmer alderssegregations- eller integrationsstrategier.
·
De nationale politikkers mål på langt sigt bør være at sikre, at godt helbred og trivsel
ledsager den længere levetid. Et sundt og langt liv kræver en livslang proces med
maksimering af mulighederne for økonomisk, fysisk, social og mental trivsel. En livslang
tilgang til sundhed og en ny balance med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er
også nødvendig, hvis man skal kunne klare den udfordring, der ligger i et samfund med
stadig flere ældre.
·
Uddannelse fra en tidlig alder for at fremme bevidstheden om de mangesidige aspekter ved
lang levetid er en væsentlig og omkostningseffektiv foranstaltning til støtte af sund livsstil
og forebyggelse af invaliditet i alderdommen. Selv om det er op til regeringer at skabe
støttende miljøer til fremme af sundhed og trivsel i alderdommen, er individerne selv
ansvarlige for at opretholde en sund livsstil.
·
Afhængighed og invaliditet er et vigtigt spørgsmål i forbindelse med alderdom. Det
bestemmes i høj grad af omgivelserne. Landene bør i deres prioriteringer medtage behovet
for at opretholde livskvaliteten og den sociale integration for de ældre - og navnlig 'de
ældste ældre'. Definitionen af sidstnævnte kan variere fra land til land. Sikre og passende
boligforhold, transport og kommunikationssystemer er særlig vigtige faktorer for ældres
trivsel. Det er vigtigt at minimere farerne i det fysiske miljø, hvis man skal undgå
svækkelse og smertefulde tilskadekomster hos ældre.
·
Familie- og husstandsstrukturer gennemgår dybtgående ændringer i mange lande.
Familierne har en tilbøjelighed til at blive mindre i stand til at klare alle omsorgsansvar og
til alene at sørge for den støtte, som afhængige og skrøbelige familiemedlemmer kræver.
Det kan derfor blive nødvendigt at oprette formelle plejestrukturer. De nulevende
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
generationer af ældre spiller en betydelig omsorgsgivende rolle og yder væsentlig finansiel
støtte til yngre generationer. Det er vigtigt at bemærke, at det, når man ser på tværs af
generationerne, er kvinderne, der bærer den største byrde, når det gælder om at yde
omsorg.
·
Overvejelser om døden bør have deres plads i debatten om aldrende samfund. I
overensstemmelse med FN's principper for ældre bør alle have ret til en død, der er så
værdig som mulig, og som respekterer deres kulturelle værdier. Politikkerne bør stræbe
efter at gøre det muligt for folk at dø i et omsorgsfuldt miljø med tilstrækkelig professionel
støtte, men også give høj prioritet til en social interaktion med patienterne og deres
pårørende.
·
Der er behov for at udvikle en bedre informationsbase for den offentlige politik inden for
ældreområdet. Den universelle tendens til en befolkningsaldring kombineret med en stor
forskelligartethed øger behovet for et øget internationalt samarbejde og en forening af
bestræbelserne på at sørge for en effektiv vidensbase og analytiske rammer i relation til en
lang række af de udfordringer, dette fører med sig. Der er brug for grundlæggende
information om tendenser og forskelle inden for tendenserne med hensyn til dødelighed,
sygelighed, migration såvel som i ældres socioøkonomiske omstændigheder relateret til
køn såvel som til forskelle regionerne og landene imellem. Der bør lægges særlig vægt på
samarbejde på tværs af grænserne inden for områderne standardisering og
sammenlignelighed af instrumenter og videnskabelige metoder.
5.
K
ONKLUSION
Kommissionen er enig i, at den anden verdensforsamling om aldring udgør en mulighed for at
vedtage fælles tilgange til den udfordring, som aldring udgør på globalt plan, og støtter FN's
bestræbelser på at udvikle globale rammer for en indsats.
Disse globale rammer bør omfatte de resultater, der blev nået, og de tilsagn, der blev givet
ved det sociale topmøde i København (1995) såvel som ved efterfølgende FN-konferencer om
kvinder og smitsomme sygdomme.
Inden for disse rammer giver Europa-Kommissionen tilsagn om at ville dele de erfaringer,
den har høstet i sin søgen efter reaktioner på aldring, med lande i andre dele af verden og
opfordrer alle FN-medlemsstater til at reflektere over de politiske idéer, nyskabende
amarbejdsformer og politiske fremskridt, man er nået frem til i Den Europæiske Union.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443231_0014.png
BILAG
" Tilstrækkelige og bæredygtige pensioner: En rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse til
Det Europæiske Råd i Göteborg om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse"
(juni 2001)
"Ageing and fiscal studies in the European Union",
artikel
i The Welfare State in Europe:
Challenges and reforms, Reports and Studies nr. 4, 1997, Europa-Kommissionen,
Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender
"Ageing and pension expenditure prospects in the Western World", European Economy,
Reports & studies nr. 3 1996
"Budgetary challenges posed by ageing populations: the impact on public spending on
pensions, health and long-term care for the elderly and possible indicators of the long-term
sustainability of public finances", EPC/ECFIN/655/01 – EN endelig.
Rådet for Den Europæiske Union (2001), "De offentlige finansers bidrag til vækst og
beskæftigelse: Bedre kvalitet og holdbarhed", rapport fra Kommissionen og Rådet (økonomi
og finans) til Det Europæiske Råd (Stockholm den 23.-24. marts 2001), 6997/01
Rådet for Den Europæiske Union (2001), "Pensioners kvalitet og bæredygtighed - Fælles
rapport vedrørende målsætninger og arbejdsmetoder på pensionsområdet " 14098/01 SOC 469
ECOFIN 334
Europa-Kommissionen: Beskæftigelsen i Europa 1999
Europa-Kommissionen: Den demografiske situation i Den Europæiske Union 1995 & 1997
Europa-Kommissionen: Rapport om social beskyttelse 1995 & 1997
Europa-Kommissionen: "Et Europa for alle aldersgrupper", KOM (99) 221 endelig, maj 1999
Europa-Kommissionen: "En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse"
KOM (99) 347 endelig, juli 1999
Europa-Kommissionen: "De offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse: Bedre
kvalitet og holdbarhed", KOM(2000)846
Europa-Kommissionen: "Den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse på lang sigt:
Sikre og bæredygtige pensioner" (KOM(2000) 622)
Europa-Kommissionen: "Anvendelse af en integreret tilgang til at understøtte nationale
strategier for sikre og bæredygtige pensioner" (KOM 362/2001)
Det Europæiske Observationsorgan for Beskæftigelse, Trends nr. 33 1999
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, Lissabon den 23.-24. marts 2000
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, Nice den 7.-9. december 2000
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, Stockholm den 23.-24. marts 2001
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, Göteborg den 15.-16. juni 2001
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, Laeken den 14.-15. december 2001
"Reforms of pension systems in the EU – an analysis of the policy options", i The EU
Economy: 2001 Review, Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Økonomiske og
Finansielle Anliggender
"The long-term economic and budgetary implications of ageing populations",
artikel
i The EU
Economy: 1999 Review, Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Økonomiske og
Finansielle Anliggender
"The sustainability of public finances in EMU",
artikel
i Public Finances in EMU – 2001.
Reports and Studies nr. 3, Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Økonomiske og
Finansielle Anliggender
15