Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0214
Offentligt
1443298_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 02.05.2002
KOM(2002) 214 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Rapport om gennemførelsen
af Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 om fremme af ophold i andre
europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Rapport om gennemførelsen
af Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 om fremme af ophold i andre
europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.2.4.
3.2.5.
3.2.6.
Indledning................................................................................................................. 4
Rapportens formål og struktur .................................................................................. 4
Beslutningen om at fremme ophold i et andet europæisk land .................................... 4
Evaluering ................................................................................................................ 5
Rammerne for gennemførelsen .................................................................................. 5
Koordinering og centraliserede aktiviteter ................................................................. 6
Koordinering ............................................................................................................ 6
Udfærdigelse af "Europass-uddannelse-dokumenter"................................................. 7
Oplysninger .............................................................................................................. 7
Finansiel forvaltning.................................................................................................. 8
De nationale gennemførelsesstrukturer ...................................................................... 8
De nationale kontaktpunkter og deres opgaver.......................................................... 8
Forskellige nationale strategier.................................................................................. 9
Gennemførelsesaktiviteter ....................................................................................... 11
Nationale politikker og praksis................................................................................ 11
Fastlæggelse af et ophold i et andet europæisk land................................................. 11
Distributionsprocedurer og håndtering i praksis....................................................... 12
Oplysninger om ophold i et andet europæisk land og anvendelsen af "Europass-
uddannelse-dokumenterne" ..................................................................................... 13
Mængde pr. land..................................................................................................... 13
Bevægelser mellem landene..................................................................................... 14
Varigheden af praktikopholdene.............................................................................. 15
Køn og alder blandt indehaverne af "Europass-uddannelse"..................................... 16
Uddannelsesniveau og institutionstype .................................................................... 16
De forskellige sektorers deltagelse og smv'ernes engagement .................................. 17
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.7.
3.3.
3.4.
4.
Relationer til andre programmer og initiativer ......................................................... 17
Information og fremmende foranstaltninger............................................................. 18
Evaluering .............................................................................................................. 19
Konklusioner .......................................................................................................... 20
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0004.png
1.
1.1.
I
NDLEDNING
Rapportens formål og struktur
Formålet med denne rapport er at informere Europa-Parlamentet og Rådet om
gennemførelsen af beslutning 1999/51/EF, jf. artikel 9 i beslutningen.
Punkt 1.2 indeholder en kort beskrivelse af beslutningens formål, hovedidéer og
bestemmelser. Punkt 2 beskriver, hvordan gennemførelsen er blevet tilrettelagt på
europæisk og nationalt plan, mens punkt 3 indeholder en beskrivelse af den faktiske
gennemførelse i praksis. Punkt 4 indeholder et resumé af de vigtigste oplysninger
1
.
1.2.
Beslutningen om at fremme ophold i et andet europæisk land
Den 21. december 1998 vedtog Rådet sin beslutning 1999/51/EF om fremme af op-
hold i andre europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlinge-
uddannelse. Beslutningen blev offentliggjort i EFT L 17 af 22. januar 1999, s. 45, og
trådte i kraft den 1. januar 2000.
I beslutningen anerkendes de overordnede målsætninger om at begunstige mobiliteten
for personer under uddannelse (betragtning 1), forbedre beskæftigelsesperspektiverne
for de unge og i vidt omfang bidrage til en bedre social og faglig integrering i
arbejdslivet og på arbejdsmarkedet (betragtning 6 og 7) og forbedre erhvervs-
uddannelsens kvalitet og tiltrækningskraft (betragtning 8).
For at opfylde de særlige målsætninger, der går ud på at fremme erhvervsuddan-
nelsesophold i andre medlemsstater og bidrage til kvaliteten heraf (betragtning 8-10),
definerer beslutningen ophold i et eller flere andre europæiske lande (artikel 1 og 2),
fastlægger kvalitetsprincipperne for deres gennemførelse (artikel 3) og indfører doku-
mentet “Europass-uddannelse” (artikel 2 og 4).
Et ophold i et andet europæisk land indebærer en uddannelsesperiode, som en person i
en vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse, har fulgt i en medlemsstat, der er
forskellig fra den, som den pågældendes erhvervsuddannelse finder sted i. "Europass-
uddannelse” er et fællesskabsdokument til orientering, der bekræfter, at der har fundet
et ophold i et andet europæisk land sted, og beskriver dets indhold på de pågældende
sprog.
Et ophold i et andet europæisk land kan finde sted inden for de programmer og
initiativer, som Fællesskabet finansierer, især Leonardo da Vinci-programmet, og i en
hvilken som helst anden sammenhæng. Anvendelsen af dokumentet "Europass-
uddannelse” er frivillig: organisationer, der tilrettelægger initiativer, der kvalificerer
sig til at være ophold i et andet europæisk land, kan vælge ikke at anvende det.
1
Denne rapport er baseret på en undersøgelse, udarbejdet af en konsulent, BBJ Consult AG i december
2001, og på oplysninger, der stammer direkte fra de nationale gennemførelsesorganer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der gives oplysninger om støtte- og gennemførelsesforanstaltninger (artikel 6), og et
finansielt referencebeløb på 7,3 mio. ECU for perioden 1. januar 2000 til
31. december 2004.
Beslutningen henviser kun til medlemsstater, både som oprindelseslande og som
værtslande for ophold i et andet europæisk land. Imidlertid er Norge og Liechtenstein
også blevet inddraget siden ikrafttrædelsen (den 1. august 2000) af afgørelse truffet af
Det Blandede EØS-udvalg nr. 36/2000 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om
samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.
Artikel 9 indeholder en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en rapport om gen-
nemførelsen af beslutningen, som skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet
tre år efter beslutningens vedtagelse. Nærværende rapport opfylder denne bestem-
melse.
Artikel 9 indeholder også en bestemmelse om en evaluering af virkningerne af
beslutningen, der kan blive fulgt op af forslag. Dette krav vil blive efterkommet ved
gennemførelsen af en foreløbig evaluering i anden halvdel af 2002, på baggrund af to
års gennemførelse (jf. nedenfor).
1.3.
Evaluering
Som nævnt ovenfor skal gennemførelsesrapporten ikke være en evaluering i sig selv,
selvom den vil være nyttig for evalueringsprocessen og bidrage til at give et første
overblik over gennemførelsen.
Der er blevet udarbejdet en evalueringsplan, der omfatter et todages seminar den 3.
og 4. juni 2002 som led i det spanske EU-formandskabs program, samt en foreløbig
evaluering (udbuddet blev lanceret i januar 2002, og rapporten forventes i december
2002).
Senest i sommeren 2002 vil initiativet "Europass-uddannelse" have været anvendt så
længe, at der kan samles tilstrækkelige oplysninger i alle lande om gennemførelsen og
virkningerne heraf. Der vil især være mange indehavere af "Europass-uddannelse", der
i en række lande har været på arbejdsmarkedet i et helt år. Det vil også være muligt at
undersøge den praktiske integrations egnethed i forhold til andre værktøjer, der
udvikles inden for anerkendelse og godkendelse af ikke-formel læring.
2.
R
AMMERNE FOR GENNEMFØRELSEN
Gennemførelsen af beslutningen er stort set decentraliseret. Det er et nødvendigt træk
ved initiativet "Europass-uddannelse", da kvalitetskontrollen i forbindelse med mulige
ophold i et andet europæisk land kun kan udføres på nationalt plan, eller måske på
regionalt plan med national koordinering. På europæisk plan udføres der generel
koordinering samt visse centraliserede aktiviteter.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.
Koordinering og centraliserede aktiviteter
Kommissionen har ansvaret for koordinering, udarbejdelse af dokumenter og forvalt-
ning af den centrale lagerbeholdning, oplysninger på fællesskabsplan, forvaltning af
budgettet samt den generelle evaluering.
Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur har ansvaret for disse opgaver,
nærmere bestemt direktorat B (erhvervsuddannelse).
2.1.1.
Koordinering
De vigtigste redskaber i forbindelse med koordinering og udveksling af informationer
er periodiske møder med alle de nationale repræsentanter i Kommissionens lokaler,
korrespondance pr. e-mail eller almindeligt brev, samt et meget begrænset antal
tjenesterejserer. Et ikke-bindende samarbejdscharter blev aftalt med de nationale
repræsentanter.
Den forberedende fase omfattede to møder med sagkyndige med deltagelse af repræ-
sentanter for de nationale myndigheder i medlemsstaterne, EØS-landene og kandidat-
landene, såvel som repræsentanter for de europæiske arbejdsmarkedsparter. Møderne
blev afholdt i Bruxelles den 28. maj og 11. november 1999.
Da gennemførelsen indledtes med ikrafttrædelsen af beslutningen den 1. januar 2000,
anmodede Kommissionen de faste repræsentationer om at oplyse navnene på
repræsentanterne for de organisationer, der officielt var blevet udpeget af medlems-
staterne med henblik på at forvalte gennemførelsen på nationalt plan. De møder, der
blev afholdt i den operative fase, var forbeholdt disse repræsentanter. Repræsentanter
for de europæiske arbejdsmarkedsparter blev også indbudt til at deltage i disse møder
som observatører.
Der blev afholdt tre sådanne møder i 2000 (12. maj og 29. september) og ét i 2001
(6. juni). Der blev fastsat et fjerde møde til den 22. februar 2002.
Mødet i maj 2000 fokuserede på at nå frem til en aftale om samarbejdscharteret (se
nedenfor) og om finansielle anliggender. De følgende møder blev anvendt til at ud-
veksle oplysninger og drøfte praktiske problemer. Det næste møde havde til formål at
behandle den foreløbige evaluering og den nye finansieringsramme.
Mellem møderne var der hyppige kontakter, som oftest pr. e-mail, mellem de
nationale kontaktpunkter og Kommissionen, alt i alt flere hundrede om året. I den
indledende fase handlede de ofte om tvivl med hensyn til kriterier for levering og
procedurer, senere fokuserede de snarere på udveksling af oplysninger mest af
ledelsesmæssige hensyn og var relateret til finansiel støtte og lagerbeholdningen af
dokumenter.
Der fandt ikke mange tjenesterejser sted. Kommissionens personale deltog i nogle af
de nationale iværksættelseskonferencer eller lignende arrangementer.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0007.png
Samarbejdscharter
På det første og andet af møderne drøftede de nationale repræsentanter et samarbejds-
charter, som de blev enige om (det var allerede blevet drøftet på mødet mellem
eksperterne i den forberedende fase). Der er tale om et ikke-bindende dokument, der
er udarbejdet af operative hensyn, og som det er hensigten, at medlemsstaterne skal
anvende på frivillig basis. Det skal lette samarbejdet ved at definere fælles
kvalitetskriterier og fastlægge, hvilken foranstaltning der forventes på nationalt og
europæisk plan, jf. beslutning 1999/51/EF.
Med henvisning til de rette artikler i beslutningen eller til de relevante dokumenter
definerer charteret udtrykkeligt beslutningens geografiske rækkevidde, dens
målsætninger samt de fælles kvalitetskriterier. Den anfører f.eks., at vejlederen, hvis
betydning understreges - kan være en person uden for værtsorganisationen (f.eks.
personale i en sammenslutning, navnlig hvis værtsorganisationen er en lille virk-
somhed). Charteret definerer dernæst en række arbejdsarrangementer med hensyn til
de operative aspekter af gennemførelsen - f.eks., at Kommissionen kun leverer
"Europass-uddannelse-dokumenterne" til de nationale kontaktpunkter (NCP'erne)
(eller til de særlige organer, som NCP'erne har anført).
2.1.2.
Udfærdigelse af "Europass-uddannelse-dokumenter"
"Europass-uddannelse-dokumenterne" blev udfærdiget centralt af Kommissionen.
Ud fra oplysninger fra medlemsstaterne blev der i første omgang trykt 300 000
eksemplarer - alle EU-sprogene sammenlagt. Engelsk, fransk og tysk udgjorde mere
end halvdelen. I 2001 blev der bestilt et genoptryk på i alt 100 000 eksemplarer -
næsten halvdelen var på tysk - for at sikre, at lagerbeholdningen ville svare til efter-
spørgslen i de kommende år.
I overensstemmelse med de nærmere anvisninger i bilaget til beslutningen er
"Europass-uddannelse-dokumentet" en brochure i A5-format på 16 sider. 12 sider
som beskrevet i bilaget plus 4 sider, der indeholder en oversættelse til de 11 EU-
sprog.
Kommissionen forvalter den centrale lagerbeholdning og forsyner NCP'erne på disses
foranledning med "Europass-uddannelse-dokumenterne" og kun til dem, jf. aftalen i
samarbejdscharteret (jf. punkt 2.1.1 ovenfor).
2.1.3.
Oplysninger
Oplysningsaktiviteter på europæisk plan omfattede arrangementer, udarbejdelsen af to
dokumenter til informationsbrug i forbindelse med iværksættelsesfasen og for-
valtningen af et websted på Europa-serveren.
Den europæiske konference om iværksættelsen blev afholdt den 22.-23. februar 2000
på Costa da Caparica som led i det portugisiske EU-formandskabs program. Den blev
åbnet af den portugisiske minister med ansvar for beskæftigelse og
erhvervsuddannelse og omfattede en række præsentationer og diskussionsrunder og
havde deltagelse af to embedsmænd fra Kommissionen.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Initiativet "Europass-uddannelse" var allerede blevet forelagt i form af et seminar som
led i arrangementet "Training 2000" (Bruxelles, den 27.-28. januar 2000). I
præsentationen deltog ca. 300 personer, hovedsageligt projektledere og repræsen-
tanter for de nationale eller lokale myndigheder.
Brochuren på 16 sider henvender sig til projektledere og fagfolk, beskriver
målsætningen og strukturen i forbindelse med "Europass-uddannelse-dokumentet", og
indeholder anvisninger med hensyn til anvendelsen. Folderen på 8 sider er mere tænkt
som en PR-aktivitet rettet mod praktikanter. Begge fås på alle EU-sprog og
indeholder adresserne på de nationale kontaktpunkter. Alt i alt blev der trykt 225 000
eksemplarer (alle sprog). De blev hovedsageligt formidlet gennem de nationale
gennemførelsesorganer, selvom nogle blev leveret direkte af Kommissionen til andre
organer i medlemsstaterne. Det blev ikke anset for nødvendigt med et genoptryk, da
formålet hermed hovedsageligt var at bistå i forbindelse med iværksættelsesfasen.
Både projektledere og praktikanter kan nu finde oplysninger, der er mere målrettet og
aktuelle enten i de nationalt udarbejdede brochurer eller på internettet. Webstedet
"Europass-uddannelse" indeholder gengivelser af både brochuren og folderen på de 11
sprog.
Nogle få måneder før ikrafttrædelsen blev der åbnet en webside "Europass-uddannel-
se" på Europa-serveren på webstedet for det daværende GD XXII (som et par uger
senere blev til Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur). Det indeholdt oplys-
ninger (på engelsk, fransk og tysk) om initiativernes målsætninger og hovedidéer. I
efteråret 2000 blev der lanceret en forbedret udgave på alle EU-sprog, der indeholdt
en mere detaljeret beskrivelse, adgang til beslutningens tekst, brochuren og folderen
på de 11 sprog, links til NCP'erne samt andre nyttige links.
2.1.4.
Finansiel forvaltning
Fællesskabets finansielle støtte består af et årligt tilskud til NCP'erne (ét tilskud pr.
land), tildelt ud fra et program for gennemførelsesaktiviteterne - konferencer og se-
minarer, andre oplysnings- og PR-aktiviteter, indsamling af data og evaluering.
Beslutningen anfører et referencebeløb på 7 300 000 EUR i perioden 2000-2004. Der
er blevet oprettet en særlig budgetpost – B3-1020 – til at forvalte dette beløb. Det
samlede beløb giver et årsbudget på ca. 1 500 000 EUR, der dækker omkostningerne
på centralt niveau (udarbejdelse af dokumenter, evaluering, osv.) samt støtte til
nationale aktiviteter. Det gennemsnitlige tilskud var på 50 000 EUR i 2000 og på
EUR 60 000 i 2001. Det egentlige tilskud varierer hovedsageligt i henhold til landets
demografiske størrelse. Det kan oplyses, at i 2001 var tilskuddet for Tyskland på
85 312 EUR , mens Liechtenstein og Nederlandene anmodede om henholdsvis 9 780
EUR og 44 965,50 EUR.
2.2.
2.2.1.
De nationale gennemførelsesstrukturer
De nationale kontaktpunkter og deres opgaver
Artikel 6 i beslutningen fastsætter, at de nationale myndigheder udpeger et eller flere
organer, der har til opgave at sikre gennemførelsen på nationalt plan og etablere den
bedst egnede gennemførelsesmekanisme. I alle medlemsstaterne er opgaven med at
gennemføre initiativet "Europass-uddannelse" blevet givet til én eller flere organisa-
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0009.png
tioner. Disse organisationer kaldes normalt "nationale kontaktpunkter" (NCP'er), og
har taget det navn, der er anvendt i den europæiske informationsbrochure og -folder.
De nationale kontaktpunkter har til opgave at:
–
–
–
–
tilvejebringe oplysninger om initiativet "Europass-uddannelse" og fremme an-
vendelsen af "Europass-uddannelse-dokumentet"
forvalte beholdningen af "Europass-uddannelse-dokumenterne" i deres eget land
modtage anmodninger om "Europass-uddannelse" fra organer, der planlægger
at sende praktikanter til udlandet
forsyne erhvervsuddannelses organisationer med dokumenter efter at have
kontrolleret, at projekterne opfylder kriterierne i forbindelse med ophold i et
andet europæisk land
overvåge gennemførelsen på nationalt plan.
–
NCP'erne yder også assistance med hensyn til, hvordan man søger om at få
"Europass-uddannelse-dokumenterne", og hvordan man udfylder dem. Da mange af
NCP'erne også er nationale kontorer for Leonardo da Vinci-programmet eller på
anden måde aktive som et erhvervsuddannelses- eller mobilitetskontor ud over
initiativet "Europass-uddannelse", kan der finde regelmæssig kontakt sted med
eventuelle projektledere for ophold i et andet europæisk land, og NCP'erne kan også
yde praktisk bistand til ledere af mobilitetsprojekter i forbindelse med etablering af
muligheden for et ophold i et andet europæisk land.
2.2.2.
Forskellige nationale strategier
Mens alle lande har udpeget en enkelt organisation som det førende nationale kon-
taktpunkt, har nogle også udpeget en eller flere organisationer, der deler eller i det
mindste decentraliserer nogle af opgaverne.
Alle de mindre lande, Italien og Det Forenede Kongerige valgte en enkelt organisation
som det nationale kontaktpunkt, der reelt set udfører de fleste af opgaverne i for-
bindelse med gennemførelsen
2
. I de fleste tilfælde er det organisationer, der har et
langt større aktivitetsområde inden for læring, og som ofte også optræder som det
nationale kontor for Leonardo da Vinci-programmet og andre tværnationale mobi-
litetsprogrammer. I nogle tilfælde, som f.eks. Spanien og Det Forenede Kongerige,
opererer det kontor, der har ansvaret for gennemførelsen, sideløbende med den rette
myndighed på regeringsplan, der måske også udfører nogle af opgaverne, især for så
vidt angår repræsentation på europæisk plan.
Frankrig udpegede en enkelt organisation på nationalt plan (det nationale kontor for
Socrates og Leonardo da Vinci), men etablerede et netværk af regionale kontakt-
punkter: to organer pr. region, der hver især tager sig af erhvervsuddannelse - og
tilvejebringelse heraf inden for aktivitetsområdet for undervisnings- og landbrugs-
ministeriet på den ene side og for arbejdsministeriet på den anden side. De tre
ministerier har underskrevet et nationalt charter og forvalter i fællesskab ordningen
2
I Belgien blev der udpeget tre organisationer, en for hvert sprogfællesskab, da der ikke findes en
forbundsmyndighed for uddannelse og erhvervsuddannelse.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0010.png
"Europass-uddannelse". De forskellige strukturer, der er involveret, mødes regelmæs-
sigt, og der er blevet etableret styringsgrupper på forskellige niveauer.
Tyskland udpegede flere organisationer, hvoraf den ene har en koordinerende rolle
(og også er ansvarlig for nogle af mobilitetsaktionerne under Leonardo da Vinci). Tre
andre organisationer spiller en vigtig rolle for særlige målgrupper, og yderligere
organisationer bidrager også til gennemførelsen, hovedsageligt gennem PR-aktiviteter,
men også ved at distribuere "Europass-uddannelse-dokumenterne". Det tyske
forbundsministerium (BMBF) er tilsynsførende.
Den institutionelle placering af NCP'erne varierer også fra et land til et andet:
Tabel 1: Inddeling af nationale kontaktpunkter i institutionstyper (december 2001).
Kontorer med speciale i tværnationale mobilitets-
programmer for uddannelse og erhvervsuddannelse
3
Paraplyorganisationer for erhvervsuddannelses-
institutioner
Uddannelses- og erhvervsuddannelsesmyndigheder
Arbejds- og erhvervsuddannelsesformidlinger
Ministerier*
DK, D, E, F, I, P, N, S,
UK
IS, NL
B(De), FIN, FL, GR
B(Fr), B(Nl), IRL
A, L
*
Østrig: Forbundsministerium for Økonomi og Arbejde, Luxembourg: Ministerium for
Undervisning, Erhvervsuddannelse og Sport
.
I en række lande (f.eks. B(Nl), IRL) er der blevet nedsat ad hoc-styringsudvalg på
nationalt og i nogle tilfælde på regionalt plan (F). I andre tilfælde er denne funktion
blevet overtaget af et eksisterende udvalg eller nævn, der er ansvarlig for samtlige den
pågældende organisations aktiviteter (f.eks. DK). Der er normalt repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter i disse udvalg.
Som anført i tabellen nedenfor blev gennemførelsesstrukturen i et mindretal af landene
stort set defineret og var klar til at blive indført i begyndelsen af 2000, da beslutningen
trådte i kraft. I en række lande var organisationerne straks blevet udpeget, men det
var nødvendigt med yderligere et par måneder, inden de blev operationelle. Kun to
lande havde væsentlige forsinkelser med hensyn til at etablere de nationale
mekanismer, men i begyndelsen af 2001 var de også operationelle.
3
Mens de alle er enten Leonardo da Vinci-kontorer eller i det mindste ansvarlig for koordinering af de
særlige Leonardo da Vinci-aktiviteter, er nogle af dem store organisationer med meget mere
omfattende opgaver.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0011.png
Tabel 2: Den operationelle status blev opnået
primo 2000
medio 2000
ultimo 2000
primo 2001
ultimo 2001/primo 2002
3.
3.1.
A, D, DK, F, FIN, S, UK
IRL, Nederlandene
B(De), B(Fr), B(Nl), FL, I
GR, ISL, L, N
E, P
G
ENNEMFØRELSESAKTIVITETER
Nationale politikker og praksis
NCP'erne har eneansvaret for distribution inden for deres respektive lande. "Europass-
uddannelse-dokumenterne" kan kun sendes til ledere af mobilitetsprojekter, der skal
formidle disse til praktikanter, efter at det er afprøvet, at deres projekter opfylder
betingelserne for et ophold i et andet europæisk land, hvilket klart er en opgave for
NCP'erne eller netværket af interne kontakt- og formidlingspunkter, som disse
koordinerer.
3.1.1.
Fastlæggelse af et ophold i et andet europæisk land
NCP'erne i de fleste lande rapporterede, at alle dokumenter blev udstedt til personer,
der deltog i et ophold i et andet europæisk land, som opfyldte kriterierne i beslut-
ningen (artikel 2 og 3), dvs. vekseluddannelse, der er anerkendt eller bekræftet af de
kompetente myndigheder; et partnerskab mellem den udsendende organisation og
værtsorganisationen etableret ved en aftale om indhold, målsætninger, varighed, me-
tode og praktiske aspekter i forbindelse med et ophold i et andet europæisk land;
assistance af en vejleder. I nogle få tilfælde blev dokumenterne trukket tilbage, da
visse kriterier ikke var opfyldt, eller ansøgningen om det pågældende ophold ikke var
ordentligt udfyldt.
Tyskland udgjorde en vigtig undtagelse. Som det blev meddelt i en undersøgelse
udført af universitetet i Köln (jf. artikel nedenfor), udstedte de tyske NCP'er også
"Europass-uddannelse-dokumenter", hvor ikke alle kvalitetskriterier for et ophold i et
andet europæisk land var opfyldt - f.eks. også i tilfælde, hvor der ikke var blevet
udpeget en vejleder for opholdet. Tilsyneladende opfyldte en hel del ophold faktisk
ikke kriterierne i beslutningen på nogle punkter.
For at sikre de forskellige aktørers gensidige forståelse og ensartede anvendelse af
kvalitetskriterierne blev der i nogle tilfælde truffet aftale om nationale samarbejds-
chartre (B(Nl), F) ud over det europæiske samarbejdscharter. I nogle franske regioner
blev der også opnået enighed om regionale chartre.
Alle landene er tilsyneladende bekymret for, at "Europass-uddannelse" bliver anvendt
til bare at attestere en hvilken som helst form for mobilitet frem for snarere at blive
anvendt til at forbedre kvaliteten inden for den tværnationale mobilitet i forbindelse
med erhvervsuddannelse.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0012.png
De fleste lande har ikke begrænset omfanget og accepterer et hvilket som helst
initiativ inden for vekseluddannelse (uddannelse). Imidlertid blev "Europass-
uddannelse-dokumenterne" i Danmark kun fordelt til organisationer, der er anerkendt
inden for det toleddede system af vekseluddannelse og erhvervsuddannelse.
3.1.2.
Distributionsprocedurer og håndtering i praksis
I de fleste lande blev den følgende procedure vedtaget: den udsendende organisation,
hvis projekt var blevet anerkendt til at kvalificere som et ophold i et andet europæisk
land, modtager "Europass-uddannelse-dokumentet" fra NCP'et, udfylder den første
side og afleverer dette til praktikanten, førend denne påbegynder opholdet i udlandet.
Værtsorganisation udfylder de relevante dele ved afslutningen af praktikantopholdet,
og praktikanten medbringer dokumentet til den udsendende organisation, der sørger
for den nødvendige oversættelse. I nogle tilfælde afholdes der en mindre ceremoni,
når det endelige dokument udstedes til praktikanten. Det var af og til nødvendigt at
fravige denne procedure på grund af særlige omstændigheder - forsinkelser i post-
forsendelsen, fejl osv.
Tyskland udgør en bemærkelsesværdig undtagelse (hvor ca. halvdelen af "Europass-
uddannelse-dokumenterne" blev distribueret): dokumenterne sendes fra den ud-
sendende organisation til værtspartneren, der udfylder og returnerer dem. Praktikan-
ten modtager først dokumentet, når opholdet er slut, normalt ved en særlig ceremoni.
"Europass-uddannelse-dokumentets" format volder nogle praktiske problemer, da der
ikke er megen plads til at beskrive praktikopholdet, og da det kun er muligt at udfylde
det i hånden eller på maskine. Med henblik på at gøre det muligt for projektledere at
anvende en computer, har det italienske NCP udarbejdet små selvklæbende etiketter.
Det hævdes ofte af gennemførelsesorganerne og projektlederne, at et elektronisk
format ville være mere hensigtsmæssigt. Det blev også bragt op i en skriftlig fore-
spørgsel af et medlem af Europa-Parlamentet i sommeren 2000
4
.
En række lande valgte at tilføje nogle træk til "Europass-uddannelse-dokumenterne"
enten af praktiske årsager eller for at forbedre dokumentets status.
Hermed menes, at mange lande giver et nummer til hvert "Europass-uddannelse-
dokument" (B(Fr), B(Nl), GR, IRL, ISL, N, S, UK) eller til hvert ophold i et andet
europæisk land (F, I). Det beskytter mod tab eller forfalskning og gør det nemmere at
holde øje med, hvad der sker med det enkelte dokument; nummeret er i nogle tilfælde
en sammensat kode, der angiver, hvilken sektor eller type den udsendende
organisation hører til (B(Fr), F). Indehaverens fødselsdag er i nogle tilfælde også
medtaget (ISL, N, S), og svenske projektledere kan tilføje et billede. I Det Forenede
Kongerige er "Europass-uddannelse-dokumenterne" i et plastikomslag.
4
Skriftlig forespørgsel E-2478/00 af Karl von Wogau (PPE-DE) til Kommissionen (24. juli 2000); svar
afgivet af Viviane Reding, på Kommissionens vegne (29. september 2000); EFT C 113 E af 18.4.2001
(s. 106).
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den omstændighed, at "Europass-uddannelse-dokumenter" kan indeholde oplysninger
om op til tre ophold, kan vanskeliggøre tilsynet noget. I mange lande har NCP'et kun
en vis form for kontrol med det første ophold. Dernæst er det op til indehaverne af
"Europass-uddannelse", om de vil informere det nationale organ om andre ophold.
Det franske system gør det muligt også at holde øje med efterfølgende ophold; hvis
der er tale om en anden udsendende organisation end den første, får praktikanten et
nyt dokument, hvorimod ophold fra den samme organisation opføres på samme
dokument. I nogle lande, navnlig Tyskland, har NCP'et kun ansvaret for "Europass-
uddannelse-dokumenterne" og ikke for selve opholdene. I andre lande, såsom Italien,
udstedes der et nyt "Europass-uddannelse-dokument" for hvert ophold.
3.2.
Oplysninger om ophold i et andet europæisk land og anvendelsen af "Europass-
uddannelse-dokumenterne"
Den centrale aktivitet i forbindelse med gennemførelsen er at formidle "Europass-
uddannelse-dokumenterne" til de endelige brugere gennem de udsendende organisa-
tioner, der selv modtager dokumenterne fra NCP'erne. NCP'erne har alene ansvaret
for formidlingen i deres respektive lande. "Europass-uddannelse-dokumenterne" kan
sendes til ledere af mobilitetsprojekter, der skal udstede disse til praktikanterne, men
kun efter at have afprøvet, at projekterne opfylder betingelserne for et ophold i et
andet europæisk land. Dette er en oplagt opgave for NCP'erne, der kan vælge at
udføre den gennem et koordineret netværk af interne kontakt- og formidlingspunkter.
Selve
formidlingen
af
"Europass-uddannelse-dokumenterne"
til
erhvervsuddannelsesorganisationer blev indledt på forskellige tidspunkter i de enkelte
lande, således at både antallet af udstedte "Europass-uddannelse-dokumenter" og de
tilgængelige oplysninger varierer betydeligt. I nogle lande var etableringen af
distributionsstrukturen forsinket, mens det i andre lande blev besluttet at etablere og
afprøve en kraftig IT-løsning, inden man begyndte at udstede dokumenterne. Siden
december 2001 har alle distributionsordningerne fungeret uden problemer i samtlige
lande.
Indtil november 2001, var der blevet udstedt ca. 19 300 "Europass-uddannelse-
dokumenter" i 18 lande tilsammen (jf. afsnittet nedenfor).
De statistiske oplysninger, der indtil videre er tilgængelige, varierer fra land til land, da
hvert enkelt land har forskellige systemer til overvågningen af gennemførelsen, og i en
række lande var gennemførelsesperioden temmelig kort.
3.2.1.
Mængde pr. land
Som nævnt ovenfor, var det samlede antal "Europass-uddannelse-dokumenter", der
rent faktisk var blevet udstedt i 18 lande indtil november 2001, på ca. 19 300. Selvom
"Europass-uddannelse-dokumentet" kan indeholde oplysninger om op til tre ophold i
et andet europæisk land, har kun en meget lille del af praktikanterne udfyldt og
berettet om mere end et ophold, således at antallet af egentlig udstedte dokumenter
stort set er det samme som antallet af gennemførte ophold.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0014.png
Tabel 3: Ophold i et andet europæisk land, målt på "Europass-uddannelse-
dokumenter" indtil november 2001.
A
B(De)
B(Fr)
B(Nl)
DK *
D
E
980
26
70
236
1 300
9 614
foreligger
ikke
F
FIN
FL
GR
IS
IRL
I
EUR-18
2 698
500
11
450
13
54
602
19 302
L
NL
N
P
S
UK
100
275
42
54
409
1 868
* Antal dokumenter, der blev anmodet om af erhvervsuddannelsesorganisationer. I princippet er
nogle af de pågældende ophold måske ikke gennemført (projektet blev afbrudt, den enkelte
praktikant afbrød opholdet, osv.). Kilde: Rapport udarbejdet af en ekstern kontrahent, BBJ Consult
AG.
Selv om tabellen som helhed afspejler befolkningens størrelse, uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne samt de forskellige hastigheder, hvormed initiativet
"Europass-uddannelse" blev gennemført, er de tyske tal ret så bemærkelsesværdige:
Tyskland alene stod for næsten halvdelen af opholdene i et andet europæisk land.
Dette kan for det første forklares gennem størrelsen af det toleddede system: kun 1 %
af 600 000 lærlingeuddannelser, der blev indgået kontrakt om i Tyskland i 2000,
omfattede udenlandsophold, men selv dette betyder 6 000 ophold. For det andet
omfatter det tyske tal også projekter, der ikke opfyldte de aftalte kriterier, og som de
fleste øvrige lande ikke ville have godkendt som ophold i et andet europæisk land (jf.
3.1.1. ovenfor).
Mindre lande såsom Østrig og Danmark oplyste også høje tal proportionalt set (tal-
lene fra Danmark er endnu ikke bekræftet). Andre store "bidragsydere" var Frankrig
og Det Forenede Kongerige. I alle disse lande findes der en kombination af et godt
udviklet lærlingesystem og en veletableret tradition for praktikanters tværnationale
mobilitet, der ikke kun trækker på fællesskabsprogrammerne.
Lærlingenes tværnationale mobilitet har ikke så lang en tradition i Italien som i Fran-
krig – hvilket stort set forklarer den store forskel mellem disse to lande, der
befolkningsmæssigt ligner hinanden. Næsten alle italienske ophold fandt sted inden for
fællesskabsprogrammerne (som oftest Leonardo da Vinci).
Manglen på oplysninger fra Spanien skyldes en forsinkelse i etableringen af gennem-
førelsesmekanismen i Spanien.
3.2.2.
Bevægelser mellem landene
De tilgængelige oplysninger er ufuldstændige og henviser ikke altid til den samme
tidsperiode. Der, hvor oplysningerne findes, bør det bemærkes, at der på dette sta-
dium af gennemførelsen stadigvæk er begrænsede oplysninger for en række lande,
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0015.png
således at et enkelt mobilitetsprojekt, der retter sig mod et bestemt land, kan antyde
tendenser, der kan vise sig at være forkerte på længere sigt.
Tabel 4. Bevægelser mellem landene.*
TIL A
B
D
DK E
EL
FRA
A
B(De)
5
16
B(Nl)
13
71
B(Fr)
4
4
D
9
2
3 120 15
DK
E
EL
14
8
F
20
51 430 16 395 16
FIN
15
5 70
9 66 31
FL
I
19
12 116
1 184
7
IRL
8
21
ISL
L
3
4 30
1
NL
6
36 48
5 11
1
N
2
3 11
2
P
6
13
S
5
1 65
9 47
UK
I ALT
92 114 844 45 919 71
TIL A
B
D
DK E
EL
F
FIN FL
I
IRL ISL L
NL
N
P
S
UK
I ALT
-
26
236
69
952
-
-
60
2238
461
11
983
54
-
101
275
42
54
409
-
5976
I ALT
FRA
A
B(De)
B(Nl)
B(Fr)
D
DK
E
EL
F
FIN
FL
I
IRL
ISL
L
NL
N
P
S
UK
2
53
5
335
11
7
1
11
91
1
1
10
47
1
16
46
22
9
18
2
12
18
37
205
60
8
42
186
1
57
33
8
33
1
26
28
17
2
3 146 197
30 15
1
4
61
15
1
6
2
38
43
20
13
3
10
2
39
3
21
68
37
14
8
4
1
8
745
113
6
321
1
1
28
7
3
2
14
4
2
22
48
96
15
113
28
27
19
763 89
3 388 373
2 99 194 60 98 162 1660
F
FIN FL I
IRL ISL L
NL N
P
S
UK
* Der findes ikke oplysninger for alle lande (angivet ved "-"). For nogle lande henviser
oplysningerne til en periode efter november 2001.
Alle lande er værter for ophold i et andet europæisk land. Den omstændighed, at
engelsk er det mest talte fremmedsprog, bidrager til den popularitet, som både Irland
(første destination blandt mindre lande) og Det Forenede Kongerige (mest populær
destination i al almindelighed) oplever. Dette er blevet bekræftet af NCP'erne.
Eksistensen af veletablerede traditioner for bilateral udveksling mellem nabolande,
såsom det fransk-tyske ungdomsudvekslingssystem, har klart også en indvirkning.
Nogle oplysninger synes også at antyde en indflydelse i form af socialt, kulturelt og
sprogligt slægtskab (I til E og F) og udvekslinger af økonomiske årsager (I og D). På
den anden side kan en sproglig og geografisk afstand skabe en stærk interesse (B(Nl),
D og S til E; spansk som verdenssprog kan også spille en rolle).
3.2.3.
Varigheden af praktikopholdene
Mens der ikke findes detaljerede kvantitative oplysninger for alle lande, synes det
uomtvisteligt, at varigheden af et praktikophold i udlandet varierer fra 3 til 15 uger
med et vist tyngdepunkt omkring de to yderpunkter: kortere (3-4 uger) og længere
ophold (9-12 uger). Dette mønster er meget tydeligt for B(Nl), GR og L (selvom
sidstnævnte også rapporterer om en række ophold på 6 uger). I Frankrig er 60 % af
praktikopholdene i udlandet på mellem 4 og 12 måneder, resten fordeles ligeligt
mellem kortere og længere ophold. Irland oplyser en gennemsnitlig varighed på 8
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uger, mens ophold fra Norge varer 9 til 16 uger, og ophold fra Liechtenstein 12 til 24
uger. I Sverige er den hyppigste varighed på 3 uger, men der berettes også om
længere praktikophold (3, 5 eller 6 måneder eller endog et år). Finland rapporterer om
en gennemsnitlig varighed på ca. 6 uger, men der har været projekter på op til 30
uger.
3.2.4.
Køn og alder blandt indehaverne af "Europass-uddannelse"
De tilgængelige oplysninger tyder på, at der generelt er flere kvinder end mænd, der
deltager i de ophold, hvortil der blev anmodet om "Europass-uddannelse-
dokumenter".
De små lande udviser et blandet mønster: mens der i de belgiske sprogsamfund er flere
mænd end kvinder, der er indehavere af "Europass-uddannelse-dokumenterne" (40
mod 31 i B(Fr) og 120 mod 116 i B(Nl)), følger Irland (38 kvinder og 16 mænd) og
Sverige (204 kvinder og 160 mænd) tendensen, og forskellen bliver særlig stor i
Finland (329 kvinder og 137 mænd). Oplysningerne er især interessante for lande med
mange indehavere af "Europass-uddannelse": i både Tyskland og Frankrig vedrørte 55
% af opholdene kvinder. I Frankrig var 1 525 af 2 697 indehavere af de indtil
november 2001 udstedte "Europass-uddannelse-dokumenter" kvinder (mandlige
indehavere udgjorde 1 127). I Tyskland udgjorde kvinderne 4 786 af de 8 635
anmodninger, som der foreligger oplysninger om, (mod 3 849 anmodninger fra
mænd).
Fordelingen på aldersgrupper, der kun findes for få lande, tyder på et stort flertal af
unge på ca. 20 år. I den flamske del af Belgien er 75 % af indehaverne af "Europass-
uddannelse" mellem 18 og 25 år. Norge skelner mellem en aldersgrupper på 16-19 og
en aldersgruppe på 20-23, hvilket omfatter de fleste af indehaverne af "Europass-ud-
dannelse" (den yngste gruppe er lidt større). I Frankrig er 62 % af praktikanterne, der
deltager i de disse ophold, mellem 19 og 21 år, 14 % er yngre (16-18) og 20 % ældre
(22-25). Gennemsnitsalderen på de finske indehavere af "Europass-uddannelse" er på
22 år.
3.2.5.
Uddannelsesniveau og institutionstype
Oplysninger om, hvilket uddannelsesniveau opholdet i et andet europæisk land finder
sted på, og hvilken institutionstype der udsteder dem, findes ikke for alle lande, men
det er muligt at give en oversigt.
Hvis man tager hensyn til forskellene i de nationale systemer, ligner situationen i en
række lande hinanden (A, B(Nl), FIN, IRL, ISL, I, S), dvs. ca. 80 % af de personer,
der tager på et ophold i et andet europæisk land, befinder sig på 10. til 12. klassetrin,
og går på erhvervsuddannelsesinstitutioner eller på tekniske skoler. Generelt set be-
retter disse lande om ophold – 10 til 20 % – der finder sted på et højere
uddannelsesniveau, - mindre end 10 % – finder sted som led i erhvervs-
uddannelsesprogrammer på et lavere niveau.
I Frankrig udgør programmer, der finder sted på 10. til 12. klassetrin og kortere pro-
grammer efter 9 klasse næsten 75 % af opholdene, ligeligt fordelt på de to grupper,
og ca. 13 % henholdsvis under 10. og efter 12. klassetrin. Der findes "lærlinge" i det
franske system på alle niveauer, herunder også på de videregående uddannelser.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lærlinge og studerende på 10. til 12. klassetrin fordeles ligeligt om de "Europass-
uddannelse-dokumenter", der er udstedt på Island. I Luxembourg, Nederlandene og
Norge befinder næsten alle deltagere sig i erhvervsuddannelsesordninger op til 12.
klassetrin, hvilket i nogle tilfælde omfatter lærlinge. De græske deltagere i "Europass-
uddannelse" har generelt allerede afgangsbeviser efter 12. klassetrin og går på
institutioner for videregående uddannelser eller på erhvervsuddannelsesinstitutioner
som led i programmer, der finder sted efter 12. klassetrin. I den fransktalende del af
Belgien og i Irland blev der anmodet om og anvendt "Europass-uddannelse-
dokumenter" af institutioner inden for de videregående uddannelse.
Mønstret er helt anderledes i Tyskland, da det her er sandsynligt, at de fleste tyske
ophold, der udgør ca. halvdelen af alle europæiske ophold, vedrører lærlinge, der
befinder sig på grunduddannelsesniveauet. En analyse, der figurerer i undersøgelsen
foretaget af universitetet i Köln, synes at bekræfte dette forhold.
3.2.6.
De forskellige sektorers deltagelse og smv'ernes engagement
Oplysninger om hvilke sektorer der er berørt af ophold i et andet europæisk land,
foreligger kun i sporadisk form. For lande, der har disse oplysninger, er hotel- og
restaurationsbranchen samt turistbranchen ofte den mest populære sektor (36 % for
FIN, 27 % for N, 30 % for L). Mange ophold vedrører også andre brancher (f.eks. I:
25 % i de generiske tjenester; FIN: 21 % inden for social og sundhedsvæsenet), men
næsten alle sektorer er omfattet af mindst nogle ophold.
Smv'ers engagement ud over organisationer inden for uddannelse og erhvervsud-
dannelse synes indtil videre ikke at være særlig udbredt. I flere tilfælde er der endnu
ikke truffet nogen særlig foranstaltning for at fremme smv'ernes deltagelse, idet
NCP'erne har koncentreret deres ressourcer på at få ordningen i gang.
Der er mange lærlinge, der arbejder i smv'er, og det er et velkendt fænomen, at det
ikke er et nemt valg for små virksomheder at sende en lærling til udlandet selv ikke i
en kort periode. På den ene side opfatter de smv'er, der anerkender fordelen ved at
sende deres lærlinge til udlandet, "Europass-uddannelse-dokumenterne" som et
middel til at øge lærlingeuddannelsens status og motivere lærlingene. Det franske
NCP berettede, at denne positive holdning bliver mere og mere udbredt, og det blev
rapporteret i den tyske evalueringsundersøgelse, som universitetet i Köln udførte.
På den anden side er der visse virksomheder - uanset størrelsen - der ikke kan se
nogen fordel ved, at deres lærlinge tilbringer tid i udlandet. Det er er ret usandsynligt,
at "Europass-uddannelse" som sådan vil ændre deres holdning, selv når den bliver
mere kendt. Det forlød bl.a. fra det tyske NCP, at smv'erne indtil videre ikke kan se
nogen særlig fordel ved "Europass-uddannelse".
Smv'ernes deltagelse som værtsorganisationer er generelt højere. Grækenland rappor-
terer, at smv'erne er lige så talrige som uddannelsesinstitutionerne, og et regionalt
fransk kontaktpunkt oplyser, at flertallet af værtsorganisationerne er smv'er.
3.2.7.
Relationer til andre programmer og initiativer
Selv om der ikke ofte findes kvantitative oplysninger, bekræftes forbindelsen til
Leonardo da Vinci-programmet af alle NCP'er, selvom den forholdsmæssige
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443298_0018.png
betydning varierer: f.eks. er næsten alle ophold i Italien og Norge mobilitetsprojekter
under Leonardo da Vinci, mens ca. halvdelen af de udsendende organisationer i
Sverige har søgt om støtte inden for andre programmer, og Leonardo da Vinci
bidrager til kun godt en tredjedel af alle finske ophold og en fjerdedel af alle franske
ophold.
Den rolle, som andre fællesskabsstøttede initiativer og programmer har spillet, har
indtil videre været meget begrænset: 5 % af de franske ophold og 2 % af de finske har
fået støtte under Socrates. Nogle Youth-projekter blev berørt i Italien, og nogle få
franske ophold fik støtte under Equal.
Bortset fra den tilsyneladende overensstemmelse mellem mobilitetsprojekterne under
Leonardo da Vinci og konceptet bag ophold i et andet europæisk land forekommer
forbindelserne at være noget institutionaliserede. På den ene side henviser afgørelsen
om Leonardo da Vinci udtrykkeligt til beslutningen om ophold i et andet europæisk
land
5
. På den anden side er mange NCP'er også nationale kontorer for Leonardo da
Vinci (jf. punkt 2.2 ovenfor).
I Italien er der for ca. 89 % af mobilitetsprojekternes vedkommende under Leonardo-
programmet 2001 også blevet søgt om "Europass-uddannelse". I Danmark har alle
mobilitetsprojekter under Leonardo, der blev godkendt i 2001, del 1 og 2, automatisk
fået tilsendt det samme antal Europass-dokumenter, som der er støttemodtagere.
Programmer uden for Fællesskabets ramme spillede også en rolle i en række lande. De
omfatter:
–
–
–
–
3.3.
Det fransk-tyske ungdomsudvekslingsprogram, der har eksisteret i mange år, og
som allerede er blevet omtalt.
Programmet kaldet “Training Bridge”, der fremmer det engelsk-tyske samarbejde
inden for erhvervsuddannelser (blev lanceret i december 1998).
Det danske PiU-program, der gør det muligt for unge danskere i begyndelsen af
deres erhvervsuddannelse at få praktisk uddannelse i udlandet.
Det skandinaviske program kaldet "Nordplus Junior".
Information og fremmende foranstaltninger
I mange lande indledtes informationsaktiviteterne i forbindelse med initiativet
"Europass-uddannelse", inden ordningen trådte i kraft gennem afholdelsen af en
iværksættelseskonference i de sidste måneder af 1999 (DK, D, F, FIN, NL, L, S, UK).
I stedet for en sådan konference afholdt Østrig en oplysningskampagne, og i 2000 og
2001 afholdt en del lande en række regionale arrangementer ud over eller i stedet for
den nationale konference. Nogle lande (I, N) foretrak at afholde konferencen, efter at
ordningen var godt etableret og i brug. Disse konferencer havde normalt deltagelse af
5
Jf. Rådets afgørelse 1999/382/EF af 26. april 1999 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets
handlingsprogram for erhvervsuddannelse "Leonardo da Vinci", EFT L 146 af 11.6.1999, s. 33.
Omtalen findes i bilag I, afdeling II, punkt 1, s. 40.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udbydere af erhvervsuddannelser, ledere af mobilitetsprojekter, repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter samt nationale og lokale myndigheder.
Specifikke arrangementer, ressourcer og kampagner var ikke de eneste midler, der
blev anvendt i forbindelse med information om og fremme af initiativet "Europass-
uddannelse". Arrangementer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse på nationalt
og lokalt plan omfattede ofte en stand eller en præsentation af initiativet "Europass-
uddannelse". Dette blev klart gjort lettere af den omstændighed, at NCP-funktionen
ofte er en integreret del af eller tæt forbundet med mere almene uddannelses- og
erhvervsuddannelsesorganisationer (jf. punkt 2.2.2 ovenfor).
Ud over at distribuere Kommissionens brochure og foldere udarbejdede alle lande
deres eget informationsmateriale som regel rettet mod den brede offentlighed, men
sommetider også rettet mod særlige målgrupper. Nogle lande afsatte også ressourcer
til projektledere og mulige støttemodtagere. Østrig producerede f.eks. en cd-rom,
Italien udgav en omfattende håndbog og et CD-card; Norge producerede en særlig
video og en multimediapræsentation.
En række medlemsstater udarbejdede websteder om den nationale "Europass-ud-
dannelse", der ikke bare indeholdt almindelige oplysninger, men også praktiske an-
visninger i, hvordan man får fat i og anvender dokumentet, og nogle havde en inter-
aktiv grænseflade med det informationssystem, der anvendes til at forvalte initiativet.
Det franske system, der gør det muligt for projektledere at arbejde online, blev også
anvendt af de italienske og norske NCP'er. Sidstnævnte integrerede det i en ordning,
som det anvender som et nationalt kontor for Leonardo da Vinci. Nogle websteder
har også en mailbox, hvor man kan få hjælp. Den er tilgængelig for alle, der har
adgang til internettet.
3.4.
Evaluering
Der er allerede foretaget nationale evalueringer i enkelte lande, nemlig Finland,
Tyskland, Nederlandene og Sverige.
Den finske forskning blev udført løbende, og der blev indhentet rapporter fra de stu-
derende og fra koordinatorerne. Generelt hilste både erhvervsuddannelsesorgani-
sationer og praktikanter "Europass-uddannelse" velkommen, selvom de mente, at
selve dokumentet kunne gøres mere brugervenligt. Navnlig anså de studerende på
erhvervsuddannelserne, svarende til 10.-12. klassetrin, "Europass-uddannelse-
dokumentet" for at være et godt bevis på en erhvervsuddannelsesperiode i udlandet.
Ca. én studerende ud af fire mente, at "Europass-uddannelse-dokumentet" ville være
meget nyttig for den pågældende i fremtiden, og halvdelen af alle studerende mente, at
det sandsynligvis ville være nyttigt. De fleste studerende var tilfredse eller meget
tilfredse med deres erfaring med et ophold i et andet europæisk land (4 % var ikke
tilfredse).
Den tyske undersøgelse, udført af instituttet for forskning i håndværkersektoren under
universitetet i Köln, omfattede alle tyske kontaktpunkter, ca. 300 ledere af
tværnationale mobilitetsprojekter og en række indehavere af "Europass-uddannelse".
Den indeholdt oplysninger om den praktiske anvendelse, fordelene og den måde
Europass-uddannelse blev opfattet på. Som omtalt ovenfor blev der i undersøgelsen
konstateret, at de tyske NCP’er har tendens til at udstede "Europass-uddannelse-
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dokumenterne", også selvom ikke alle kvalitetskriterier for et ophold i et andet
europæisk land er opfyldt (jf. punkt 3.1.1 og 3.2.1 ovenfor). Ydermere blev det
konstateret, at der ingen problemer var med virksomhedernes godkendelse af uddan-
nelsen, at praktikanterne ville foretrække selv at kunne anmode direkte om "Euro-
pass-uddannelse", at NCP’er og erhvervsuddannelsesorganisationer anså "Europass-
uddannelse" for at være et relativt godt værktøj, der giver ophold i andre EU-lande
mere status, hvilket eventuelt er en hjælp på arbejdsmarkedet, at brugernes holdning
til uddannelsen var meget forskellig, og at formatet var ikke brugervenligt. Konklu-
sionen var, at "Europass-uddannelse" kunne blive et godt værktøj med henblik på at
dokumentere erfaring fra udlandet, men det skulle gøres mere brugervenligt, og
kendskabet hertil skulle øges.
Den hollandske undersøgelse blev udført at CINOP på et meget tidligt stadium i gen-
nemførelsesfasen. Der blev indhentet svar fra personale fra 10 erhvervsuddannelses-
organisationer og fra nogle indehavere af "Europass-uddannelse". Den omhandlede
strategi, procedurer, tilrettelæggelse, oplysning, værtsorganisationer og virkninger. En
lang række praktikanter og erhvervsuddannelsesorganisationer var af den opfattelse,
at "Europass-uddannelse" ikke kunne have stor indflydelse på arbejdsmarkedet, da det
ikke var tilstrækkelig kendt. Undersøgelsen indeholdt forslag om etablering af et
elektronisk "Europass-uddannelse", udbredelse af kendskabet til ressourcer og
gennemførelsesstrukturen, fremme af værdien af "Europass-uddannelse" som doku-
mentation for indehaverens europæiske tilsnit.
Den svenske undersøgelse, der blev udført direkte af det nationale kontaktpunkt
blandt projektledere og et udsnit af indehavere af "Europass-uddannelse", fokuserede
på opfattelsen og anerkendelsen af "Europass-uddannelse". Den fælles europæiske
struktur blev generelt påskønnet. Nogle organisationer mente, at dokumentet havde
motiveret deres studerende til at tage til udlandet. Det at have et dokument, man
kunne fremvise til fremtidige arbejdsgivere, øgede opholdets status. De fleste organi-
sationer mente, at "Europass-uddannelse-dokumentet" kunne være med til at skaffe
indehaveren et arbejde, da det var et bevis på erfaring, hvilket normalt var en
efterspurgt vare på arbejdsmarkedet, men det ville være endnu bedre, hvis "Europass-
uddannelse-dokumentet" kunne indeholde en bedre beskrivelse af færdighederne.
4.
K
ONKLUSIONER
To år efter ikrafttrædelsen af Rådets beslutning 1999/51/EF kan der gøres følgende
status for gennemførelsen:
•
gennemførelsesmekanismen er nu etableret og forløber uden problemer, især
fremhæves det, at
–
alle medlemsstater har udpeget en eller flere eksisterende organisationer -
kaldet "nationale kontaktpunkter" (NCP'er), der har ansvaret for at
gennemføre initiativet "Europass-uddannelse"
Kommissionen har været medvirkende til at fremme koordinering og
udveksling af oplysninger gennem møder mellem NCP-repræsentanter;
Kommissionen og NCP'erne er blevet enige om et ikke-bindende samar-
bejdscharter
20
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
den faktiske formidling er påbegyndt i alle lande (med en undtagelse, hvor den vil
blive indledt i begyndelsen af 2002) og vil løbe indtil november 2001:
–
der er blevet udstedt ca. 19 300 "Europass-uddannelse-dokumenter"
•
generelt blev dokumenterne udstedt for at dokumentere ophold i et andet euro-
pæisk land, der opfyldte de kriterier, der var fastlagt i beslutningen, selvom det
ikke altid var tilfældet, som f.eks. i Tyskland
•
de oplysninger, der er til rådighed, viser især at:
–
–
–
–
–
alle lande har været vært for eller er vært for ophold i et andet europæisk
land; engelsktalende lande er de foretrukne destinationer
praktikantopholdet i udlandet varierer fra 3 til 15 uger
generelt set var et lille flertal af indehaverne af "Europass-uddannelse"
kvinder (ca. 55 %)
et overvældende flertal af indehaverne af "Europass-uddannelse" er ca. 20
år (17 til 23)
ca. trefjerdedele af indehaverne af "Europass-uddannelse" er under ud-
dannelse eller erhvervsuddannelse på op til 12. klassetrin; uddan-
nelsesniveuaer under og over disse udgør 10-15 % af tilfældene
hotel- og restaurationsbranchen samt turistbranchen er ofte den mest
populære sektor, selvom alle sektorer er omfattet af et eller flere ophold
Smv'er (ud over organisationer inden for uddannelse og erhvervsuddan-
nelse) er normalt ikke involveret som udsendende organisation, selvom de
ofte selv er værter for ophold i et andet europæisk land
en god del af opholdene hører ind under Leonardo da Vinci-programmet,
selvom vægten heraf varierer betydeligt fra et land til et andet (30 til
100 %); andre fællesskabsfinansierede programmer (Socrates, Ungdom,
Equal) spiller en marginal rolle, mens bilaterale eller nationale initiativer i
nogle lande udgør op til 50 % af opholdene i et andet europæisk land
–
–
–
•
information og fremmende foranstaltninger har været genstand for konferencer i
forbindelse med iværksættelse, distribution af informationsbrochurer og -foldere,
der er blevet fremstillet på både europæisk og nationalt plan, deltagelse i relevante
arrangementer, oplysningskampagner, internetwebsteder, osv.
–
internetwebsteder forvaltes både på europæisk og på nationalt plan, i
nogle lande indgår de i et ledelsesmæssigt informationssystem
•
repræsentanter for de europæiske arbejdsmarkedsparter deltager i koordinations-
møderne; på nationalt plan deltager repræsentanter for arbejdsmarkedets parter
ofte i styringsgrupper eller tilsvarende organer
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
nogle lande har udført nationale evalueringsundersøgelser; på europæisk plan er
der udarbejdet en evalueringsplan, der omfatter et seminar (3.-4. juni 2002) og en
foreløbig evalueringsundersøgelse (planlagt til december 2002).
22