PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0344
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 01.07.2002

KOM(2002) 344 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

OG REGIONSUDVALGET

TRANSEUROPÆISKE NET 2000

ÅRSBERETNING

{SEC(2002) 732}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

SAMMENFATNING: ET OVERBLIK OVER TEN I 2000 ...................................... 5

SITUATIONEN FOR SPECIFIKKE PROJEKTER ................................................... 5

Energi ........................................................................................................................... 5

Telekommunikation ..................................................................................................... 6

Transport ...................................................................................................................... 6

NYE RETNINGSLINJER OG UDVIKLINGER, LOVGIVNING, TEN-UDVALG

OG FINANSKONTROL ............................................................................................. 8

Nye retningslinjer og udviklinger ................................................................................ 8

3.1.1. Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanenet ......................................................... 8

3.1.2. Det transeuropæiske banegodstransportnet (TERFN)...................................................... 8

3.1.3. Energiinfrastruktur ........................................................................................................... 8

3.2.

Lovgivning ................................................................................................................... 9

3.2.1. Ændring af TEN-Telecom arbejdsprogrammet og retningslinjerne................................. 9

3.2.2. Ændring af retningslinjer for transportsektoren ............................................................... 9

3.3.

Udvalgene for retningslinjer for de transeuropæiske net og udvalget for finansiel

bistand; finanskontrol................................................................................................. 10

3.3.1. Energi ............................................................................................................................. 10

3.3.2. Telekommunikation ....................................................................................................... 10

3.3.3. Transport ........................................................................................................................ 11

3.3.4. Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net ................................................. 11

3.3.5. Finanskontrol.................................................................................................................. 11

4.1.

FINANSIERING AF TEN......................................................................................... 13

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net ............................................. 13

4.1.1. Energi ............................................................................................................................. 13

4.1.2. Telekommunikation ....................................................................................................... 13

4.1.3. Transport ........................................................................................................................ 13

4.2.

4.3.

IDA............................................................................................................................. 16

Strukturfondene og Samhørighedsfonden.................................................................. 16

4.3.1. ERFU.............................................................................................................................. 16

4.3.2. Samhørighedsfonden ...................................................................................................... 16

4.4.

Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)................................................ 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5.

4.6.

4.7.

Garantier udstedt af Den Europæiske Investeringsfond (EIF)................................... 20

Medlemsstaternes finansielle bidrag .......................................................................... 21

Den finansielle infrastruktur i tredjelande.................................................................. 21

4.7.1. PHARE........................................................................................................................... 21

4.7.2. CARDS........................................................................................................................... 21

4.7.3. TACIS ............................................................................................................................ 22

4.7.4. MEDA ............................................................................................................................ 22

4.7.5. ISPA ............................................................................................................................... 22

5.1.

6.1.

FINANSIERING AF TEN: ANDRE SPØRGSMÅL................................................ 25

TEN finansforordning - oprettelse af et flerårigt vejledende program for TEN-T

(2001-2006)................................................................................................................ 25

MEDDELELSER, EVALUERING OG FINANSKONTROL.................................. 26

Meddelelser ................................................................................................................ 26

6.1.1. Kommissionens meddelelse om udvikling af EURO-ISDN .......................................... 26

6.2.

Evaluering .................................................................................................................. 26

6.2.1. Telekommunikation ....................................................................................................... 26

6.2.2. Transport ........................................................................................................................ 28

7.1.

7.2.

7.3.

8.1.

8.2.

EKSTERNE FORBINDELSER ................................................................................ 28

Energi ......................................................................................................................... 28

Telekommunikation ................................................................................................... 29

Transport .................................................................................................................... 29

ANDRE EU-POLITIKKER MED EN TEN-DIMENSION ...................................... 30

Miljø........................................................................................................................... 30

Forskning og udvikling .............................................................................................. 30

8.2.1. Systemer og tjenester for borgerne (Nøgleaktion I-KAI) .............................................. 32

8.2.2. Nye arbejdsmetoder og elektronisk handel (KA II) ....................................................... 33

8.2.3. Multimedieindhold og -værktøjer (KA III) .................................................................... 33

8.2.4. Væsentlige teknologier og infrastrukturer (KA IV)....................................................... 34

8.2.5. Forskningsnetværk ......................................................................................................... 34

Afsluttende betragtninger........................................................................................... 34

BILAG: SEC(2002) 732

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABELFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................... 2

Tabel 1: EU's finansielle støtte til TEN i 2000 (mio. ECU/EUR)............................................ 12

Tabel 2: Transeuropæiske energinet - forpligtelser (mio. ECU/EUR)..................................... 13

Tabel 3: Transport - Projektkategorier ..................................................................................... 14

Tabel 4: Transport - Interventionstyper ................................................................................... 15

Tabel 5: Transport - Transportformer ...................................................................................... 15

Tabel 6: Samhørighedsfondens TEN-T-finansiering opdelt på lande...................................... 17

Tabel 7: Samhørighedsfondens finansieringsbidrag til TEN opdelt på land og transportform i

perioden 2000, i % ..................................................................................................... 17

Tabel 8: EIB-långivning til TEN (mio. EUR).......................................................................... 20

Tabel 9: EIF-lånegarantier til TEN-projekter (underskrevne forretninger i mio. EUR) .......... 21

Tabel 10: ISPA-midler til transportsektoren i 2000 ................................................................. 24

Tabel 11: Transportsektoren: Projekter pr. TINA korridor (finansieret i 2000) ...................... 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING: ET OVERBLIK OVER TEN I 2000

Kommissionen forelægger hermed "Transeuropæiske Net (TEN) - Årsberetning for 2000" for

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i

henhold til artikel 16 i forordning nr. 2236/95 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1655/99 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte til de

transeuropæiske net.

I 2000 lanceredes det første flerårige vejledende program (MIP), der blev oprettet for TEN-T

under TEN-finansforordningen, Rådets forordning nr. 2236/95.

MIP består af de igangværende "Essen"-projekter og de nye prioriteter, dvs. Galileo-projektet,

fjernelsen af flaskehalse i TEN-T-jernbanenettet, grænseoverskridende projekter og

intelligente transportsystemer for vej- og lufttransport.

Konkrete fremskridt, hvad angår individuelle projekter af fælles interesse

Der findes detaljerede oplysninger i afsnit 2 og i bilagene.

Der kunne noteres tilfredsstillende fremskridt for størsteparten af de individuelle projekter af

fælles interesse. Der findes lister over specifikke projekter i bilag III og IV.

Retningslinjer og andre lovgivningsmæssige forhold

Den 16. november 2000 besluttede Kommissionen at fastlægge specifikationerne for projekter

af fælles interesse inden for transeuropæiske energinet (eltransmission, gasrørledninger og

gasoplagringfaciliteter) på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

1254/96/EF.

Rapporter og evalueringer

Revisionsretten offentliggjorde en særberetning

telekommunikationsnet, med Kommissionens svar

nr.

9/2000

transeuropæiske

Kommissionen vedtog eEurope-strategien, hvis gennemførelse skal støttes af TEN-telecom.

Finansiering

En oversigt over Fællesskabets finansiering af TEN i 2000 findes i tabel 1 nedenfor.

2.1

SITUATIONEN FOR SPECIFIKKE PROJEKTER

Energi

Der er i perioden 1995-2000 sket afgørende fremskridt for syv af de ti projekter, som

Det Europæiske Råd havde tillagt en høj prioritet på sit møde i Essen i 1994.

Hovedafsnittene på de fem gasprojekter blev operationelle i løbet af denne periode.

Gasrørledningen Algeriet - Marokko - Spanien såvel som de nye gasnet i

EFT C 166 af 15.6.2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grækenland, Portugal og den sydvestlige del af Spanien blev færdigetableret. Første

afsnit af Yamal EU-rørledningen fra det russiske net til EU gennem Hviderusland og

Polen blev også færdigetableret.

Hvad angår de fem elektricitetsprojekter blev ét operationelt (sammenkoblingen

mellem Portugal og Spanien) og et andet projekt gik ind i den aktive anlægsfase

(sammenkoblingen mellem Italien og Grækenland). De tre øvrige projekter har

endnu ikke overvundet problemerne med administrative tilladelser (projekterne

Frankrig-Italien og Frankrig-Spanien) eller med hensyn til strategiske beslutninger i

forbindelse med den seneste tids liberalisering (sammenkoblingen af elnettene i Øst-

og Vestdanmark).

Andre projekter af fælles interesse gjorde ligeledes gode fremskridt. En liste over

samtlige energinetprojekter, som er blevet finansieret i denne periode via TEN-

budgetposten, findes i bilag II.

2.2

Telekommunikation

OI det store og hele gjorde projekterne tilfredsstillende fremskridt. Blandt TEN-

ISDN var alle projekter fra 1996-indkaldelsen og alle på nær ét fra 1997-

indkaldelsen teknisk færdiggjort. Alle teleturismeprojekter (1997) og de fleste

multimediaprojekter (1997) blev ligeledes teknisk færdiggjort. Et stort antal projekter

fra 1998- og 1999-indkaldelserne blev teknisk færdiggjort.

Der blev gennemført tekniske evalueringer af de fleste projekter med bistand fra

uafhængige eksperter. Evalueringerne mundede ud i henstillinger, som på passende

vis blev taget i betragtning i det resterende arbejde. Visse mønsterprojekter blev

fremvist til offentligheden i forskellige investeringsfora og på udstillinger med

henblik på at tiltrække den offentlige og private sektors opmærksomhed.

De to projekter vedrørende støtte- og koordineringsforanstaltninger havde fortsat en

stor betydning, idet de gjorde TEN-Telecom mere synlig og gennemsigtig og dermed

bidrog til at øge programmets kundeunderlag, samt at forbedre de indsendte forslag

og formidlingen af projektresultaterne.

Situationen for projekterne, herunder evalueringerne, fremgår af bilag III. Yderligere

oplysninger om projekterne samt støtte- og ledsageforanstaltningerne findes på TEN-

telecom-netstedet, som ajourføres løbende:

www.europa.eu.int/tentelecom

2.3

Transport

Der er konstateret støt fremgang inden for alle de 11 resterende "specifikke"

transportprojekter af de 14, som Det Europæiske Råd udpegede i Essen; den faste

Øresundsforbindelse mellem Sverige og Danmark er taget i brug i sommeren 2000.

Detaljer vedrørende alle 14 projekter findes i bilag IV.

Der er gjort fremskridt inden for andre projekter af fælles interesse, som støttes af

TEN-T. Ifølge bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1655/99, som ændrer forordning nr. 2236/95 om generelle regler for Fællesskabets

finansielle støtte inden for de transeuropæiske net, iværksatte Kommissionen og

medlemsstaterne i 2000 desuden procedurerne til det vejledende flerårige program

2001-2006 for det transeuropæiske transportnet (MIP).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MIP er af særlig betydning for transportsektoren, idet der er øremærket et beløb til

denne sektor på 4,17 mia. EUR ud af det samlede budget på 4,6 mia. EUR for alle 3

TEN-sektorer. Det flerårige program for Fællesskabets finansielle støtte imødegår de

særlige behov for store infrastrukturprojekter og effektiviserer forvaltningen af TEN-

T-budgetposten.

Under opstillingen af MIP 2001-2006 arbejdede Kommissionen nært sammen med

medlemsstaterne og indkaldte i løbet af 2000 til adskillige møder i Udvalget for

Finansiel Støtte til de Transeuropæiske Net. På mødet den 18. december 2000 afgav

Udvalget en positiv udtalelse om programmet.

Som et resultat af denne procedure blev der til MIP 2001-2006 foreslået et beløb på 2

781 mio. EUR. Ud over at videreføre støtten til de endnu ikke afsluttede Essen-

projekter, som har brug for en finansiel saltvandsindsprøjtning for at blive

færdiggjort i rette tid, rettes indsatsen mod følgende nye prioriteter: Galileo-

projektet, fjernelse af flaskehalse i det transeuropæiske jernbanenet, opførelsen af

grænseoverskridende forbindelser i Fællesskabet og med tredjelande (især

tiltrædelseslande)

samt

intelligente

transportsystemer

til

vej-

lufttransportsektoren. Programmet lægger stor vægt på bæredygtig mobilitet, hvilket

afspejles i det faktum, at næsten 64% af den samlede støtte ydes til jernbanesektoren,

og at 95% af finansieringen omhandler jernbane, indenlandske vandveje og

intelligente transportsystemer.

GALILEO-projektet om satellitbaseret radionavigation blev videreført i sin

definitionsfase, og Det Europæiske Råd i Nice understregede dets strategiske

betydning og behovet for at fortsætte den efterfølgende udviklings- og

valideringsfase. Udgifterne til denne fase på ca. 1,1 mia. EUR tilvejebringes fuldt ud

med offentlige midler (Fællesskabets budget og Den Europæiske Rumorganisation).

I lyset af ovenstående godkendte Udvalget for Finansiel Støtte til de

Transeuropæiske Net på sit møde den 18. december, at GALILEO-programmet kan

deltage i det flerårige vejledende program (MIP) op til et vejledende støttebeløb på

550 mio. EUR.

EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay System), der overvåger de

eksisterende GPS- og Glonass-systemers funktion og rapporterer til brugere, modtog

fortsat TEN-T støtte til den kritiske designfase, medens ESTB (EGNOS System Test

Bed) har leveret et EGNOS rumsignal siden februar 2000.

Der er opnået konkrete resultater inden for 5 euro-regionale initiativer med sigte på

at indsætte intelligente transportsystemer i det transeuropæiske vejnet.

Dataudveksling, trafikstyring og informationstjenester bliver efterhånden en realitet

på tværs af Europas grænser. Blandt andre eksempler er der indført dataudveksling

mellem Sverige og Danmark via Øresundsforbindelsen, og der blev leveret tidstro

trafikinformationstjenester til de rejsende (via RDS-TMC, radio data system kanal),

Øbroadcast i Tyskland, Sverige, Danmark, Det sydlige Finland, Frankrig, Spanien,

Italien og Nederlandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NYE RETNINGSLINJER OG

UDVALG OG FINANSKONTROL

3.1

3.1.1

Nye retningslinjer og udviklinger

UDVIKLINGER,

LOVGIVNING,

TEN-

Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanenet

Hvad angår interoperabiliteten af højhastighedstog skred arbejdet planmæssigt frem

inden for udviklingen af TSI'er i henhold til direktiv 96/48/EF; bl.a. forelagde

Kommissionen i november 2000 forskriftsudvalget to forslag, som havde fået

positive udtalelser: Kommissionens beslutning om ERTMS-specifikationerne og

Kommissionens henstilling om grundparametre for det transeuropæiske

jernbanesystem for højhastighedstog.

Som opfølgning på Rådets konklusioner af 6. oktober 1999 vedtog Kommissionen

den 25. november 1999 en meddelelse til Rådet og Parlamentet om integration af

konventionelle jernbanesystemer samt et forslag til direktiv om interoperabilitet i det

transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog. Europa-Parlamentet vedtog i

forbindelse med førstebehandlingen i maj 2000 sin holdning til direktivforslaget.

Rådet vedtog sin fælles holdning den 10. november 2000. Den fælles holdning tog

hensyn til hovedparten af Europa-Parlamentets ændringsforslag og åbnede dermed

vejen for en hurtig vedtagelse af direktivet.

3.1.2. Det transeuropæiske banegodstransportnet (TERFN)

Efter at der er opnået politisk enighed i Rådet den 9.-10. december 1999 om

infrastrukturpakken, fortsatte proceduren med fælles beslutningstagning i 2000 og

mundede ud i en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Aftalen går

hovedsagelig ud på at åbne for adgangen til internationale banegodstjenester. Som et

første skridt vil der i 2003 blive åbnet for adgangen til en afgrænset del af nettet (det

transeuropæiske banegodstransportnet), som omfatter alle de væsentligste

banegodslinjer. I 2008 vil der i en anden fase blive åbnet for adgangen til resten af

nettet. Der mindes om, at infrastrukturpakken består af et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af

Fællesskabets jernbaner, et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og

et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af jernbaneinfra-

strukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt

sikkerhedscertificering.

3.1.3. Energiinfrastruktur

Kommissionen pegede i sin grønbog om Energiforsyningssikkerhed KOM(2000) 769

af 29. november 2000 på den manglende udvikling af transmissionsinfrastrukturen

som en faktor, der sinker integrationen af de nationale markeder og begrænser

energiforsyningssikkerheden. Der blev konstateret et behov for at øge den

tilgængelige kapacitet i det eksisterende net og efterfølgende opførelse af nye linjer

om nødvendigt, og der skulle lægges særlig vægt på at opstille ordninger for at

afhjælpe hindringer for "projekter af fælles interesse". For gassektoren var det også

nødvendigt at fjerne nuværende eller potentielle flaskehalse ved at udpege nye

påkrævede sammenkoblinger. Denne sammenkoblingsproces og andre

infrastrukturforbedringer måtte også udvides til ansøgerlandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

{Kommissionen udarbejdede i 2001 som opfølgning på en opfordring fra Det

Europæiske Råd i Stockholm en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

europæisk energiinfrastruktur. Formålet med denne meddelelse var at vurdere den

nuværende situation for energiinfrastruktur i detaljer, at foreslå aktiviteter rettet mod

at anvende denne effektivt, at sikre stabile og gunstige lovrammer for

tilvejebringelsen af ny infrastruktur for at opfylde den voksende efterspørgsel, at

sikre politisk bevågenhed om energiinfrastrukturspørgsmål og øge de gavnlige

virkninger af det indre energimarked.

Sideløbende med denne meddelelse foreslog Kommissionen en ændring af

retningslinjerne for de transeuropæiske net på energiområdet og herunder at udpege

prioriterede projekter af europæisk interesse.

3.2

3.2.1

Lovgivning

Ændring af TEN-Telecom arbejdsprogrammet og retningslinjerne

I overensstemmelse med beslutningen

om et sæt retningslinjer for transeuropæiske

telenet vedtog Kommissionen det reviderede TEN-telecom arbejdsprogram for

perioden 2000-2002. I forbindelse med revisionen blev der taget højde for nye behov

og for den hurtige udvikling i informationssamfundet samt for de erfaringer, som er

indhøstet i forbindelse med styringen af programmet igennem de sidste tre år. Det

nye program vil danne grundlaget for fremtidige offentlige indkaldelser af forslag.

I overensstemmelse med beslutningen

om retningslinjerne iværksatte

Kommissionen proceduren til ændring af bilag I til TEN-Telecom retningslinjerne.

Kommissionen iværksatte med dette for øje en undersøgelse for at vurdere TEN-

telecom retningslinjernes nuværende indhold, rækkevidde og nærmere bestemmelser

og stille forslag til hensigtsmæssige ændringer efter en høring af de relevante

nationale interessenter og arbejdsmarkedets parter. Undersøgelsen blev gennemført

af eksterne eksperter

, og den endelige rapport blev udgivet i april 2001 (TEN

Telecom Guidelines Status Review, RAND Report. April 2001).

3.2.2

Ændring af retningslinjer for transportsektoren

Rådet vedtog den 5. juni en fælles holdning til forslaget om at ændre beslutning nr.

1692/1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske

transportnet (TEN-T) med henblik på at inddrage søhavne, flod- og kanalhavne og

ændre et projekt i bilag III (tabel I).

Beslutning nr. 1336/97/EF af 17.7.1997 (EFT L 183 af 11.6.1997, s. 12).

I henhold til artikel 14 skal Kommissionen hvert tredje år forelægge en beretning om gennemførelsen af denne

beslutning og skal samtidig forelægge egnede forslag til revision af bilag I til beslutningen på grundlag

af den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer.

EFT S 227 af 23.11.1999 og EFT S 13 af 20.1.2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3

Udvalgene for retningslinjer for de transeuropæiske net og udvalget for finansiel

bistand; finanskontrol

3.3.1. Energi

Udvalget om retningslinjer for det transeuropæiske energinet mødtes den 7. april for

at drøfte udveksling af informationer om projekter af fælles interesse (Dokument fra

TEN-energiudvalget nr. 2000/1); udkast til Kommissionens beslutning om opstilling

af specifikationer for projekter af fælles interesse (Dokument fra TEN-

energiudvalget nr. 2000/2); og et udkast til Kommissionens rapport om

gennemførelsen af TEN-energi-retningslinjerne (Dokument fra TEN-energiudvalget

nr. 2000/3) om mulige ændringer af retningslinjerne og om nye projekter, der skal

optages på listen over projekter af fælles interesse.

3.3.2

Telekommunikation

Udvalget om retningslinjer for de transeuropæiske telenet afholdt tre møder i 2000.

På sit første møde den 28. januar afgav udvalget en udtalelse om et udkast til TEN-

Telecom arbejdsprogrammet og et udkast til en tekst om fastsættelse af indholdet af

indkaldelse

2000/1

forslag

vedrørende

transeuropæiske

telenet:

valideringsundersøgelser og nyttiggørelsesprojekter inden for generiske tjenester

samt applikationer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, kultur, transport og

mobilitet, miljø og nødberedskab, sundhedsvæsen, net i byer og regioner samt

applikationer og tjenester for SMV'er.

På sit andet møde den 25. juli afgav udvalget sin udtalelse om udkastet til teksten for

forslagsindkaldelse 2000/2 vedrørende basistjenester og applikationer på de samme

områder som i 2000/1-indkaldelsen. Det drøftede endvidere, hvorledes der kunne a)

findes nationale projekter med stort udvidelsespotentiale på transeuropæisk plan, b)

udveksles god praksis, c) foretages en kortlægning af den nyeste viden i de

forskellige medlemsstater med henblik på at udpege områder, hvor Fællesskabets

støtte giver stor merværdi, dvs. hvor markedet ikke opfylder behovet. Udvalget

fremhævede, at der må tages hensyn til potentielle synergivirkninger med e-Europe's

benchmarking-undersøgelser, når projekter udpeges. Det udvekslede også

synspunkter om status for midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-aktionen, som

resulterede i konstruktive retningslinjer for undersøgelsens metodevalg og i praktiske

råd om høring af de relevante interessegrupper.

På dette udvalgs sidste møde, afholdt den 12. december 2000, var hovedtemaet den

endelige rapport om midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-aktionen, som blev

forelagt af den uafhængige konsulent. Udvalget så med tilfredshed på de

overordnede resultater og henstillinger i rapporten, som bl.a. fremhævede følgende

punkter: a) TEN-Telecom-programmet bør knytte forbindelser til e-Europe-initiativet

og samordne sin e-aktiviteter med andre programmer som f.eks. IST, INFO2000 og

e-Content; b) projekternes transeuropæiske dimension bør afklares yderligere og

styrkes; c) der bør lægges mere vægt på projekternes forretningsplanlægningsproces;

d) der bør lægges mere vægt på tjenesternes innovative karakter; e) der bør udføres

aktiviteter, som er rettet mod at skabe tillid til teknologi og fortrolighed; f)

neutraliteten i forhold til teknologi bør opretholdes og understreges; g)

kontraktforhandlinger bør accelereres; h) forbindelserne med nationale

kontaktpunkter bør udvikles yderligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.3. Transport

Udvalget, som der er henvist til i retningslinjernes artikel 18, mødtes tre gange i

2000. Det første møde blev afholdt den 14. februar, det andet den 23. marts og det

tredje den 18. maj 2000. På møderne gennemgik man arbejdet i udvalgets ad hoc-

arbejdsgrupper, som mødtes flere gange.

- Om strategisk miljøvurdering, ét møde.

- Om flaskehalse i vejsektoren, 2 møder.

- Om flaskehalse i jernbanesektoren, 2 møder.

- Om rapporter om gennemførelsen, 1 møde.

- Om ITS til vejsektoren (se venligst 2.3).

På møderne blev Kommissionen bistået i forberedelsen af ændringen af

retningslinjerne og i udpegelsen af de væsentligste flaskehalse i de transeuropæiske

jernbane- og vejnet. Der blev foretaget udveksling af oplysninger om

gennemførelsen af strategiske miljøvurderinger. På møderne blev Kommissionen

også bistået i udformningen af et spørgeskema med sigte på at udarbejde en rapport

om gennemførelsen af retningslinjerne.

3.3.4

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net afholdt syv møder i løbet af

året ("horisontale spørgsmål" én gang, "energi" én gang, "telekommunikation" to

gange og "transport" tre gange) og afgav en positiv udtalelse om forpligtelsen på

643,3 mio. EUR. Nærmere detaljer om udvalgets finansieringsafgørelser findes i

nedenstående afsnit 4.1.

3.3.5. Finanskontrol

Kommissionen havde i løbet af 1999 en udveksling af synspunkter med Udvalget for

finansiel støtte til de transeuropæiske net i dettes "horisontale" og tre

sektorspecifikke sammensætninger vedrørende de praktiske arrangementer omkring

samarbejdet om finanskontrol mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Der var

almindelig enighed om, at situationen varierede fra sektor til sektor, at

foranstaltningerne

burde

være

omkostningseffektive,

telekommunikationsområdet havde behov for særlig opmærksomhed, da sektoren i

vid udstrækning var blevet privatiseret.

Som opfølgning på de drøftelser, der påbegyndtes i 1999, drøftede udvalget i sin

TEN-Telecom-sammensætning dette emne den 12. december 2000 og konkluderede,

at en medlemsstat ikke påtager sig finansielle forpligtelser ved at godkende, at der

indsendes et forslag til en TEN-Telecom forslagsindkaldelse bortset fra tilfælde, hvor

der udtrykkeligt stilles en finansiel garanti, eller når medlemsstaten optræder som

partner i projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: EU's finansielle støtte til TEN i 2000 (mio. ECU/EUR)

1993-1995

7 666

161

999

2 995

625

362

1 822

220

764

4 295

175

295

119

1996

3 504

303

2 639

1 221

280

211

1 176

270

1 265

1 626

173

1997

4 943

527

1 251

352

211

854

277

1 880

276

i.o.

1998

4 415

i.o.

1 337

474

305

393

i.o.

3 434

230

i.o.

1999

5 977

256

i.o.

444

497

266

174

355

2 126

387

2000

4989

i.o.

1287

581

288

392

i.o.

2726

165

i.o.

Sektor

Transport

Energi

Telekommunikation

Instrument

EIB

6-7

EIF

6-7

EFRU

7-8

Samhørighedsfonden

Tilskud, rentegodtgørelser, lånegarantier TEN-budgetpost B5-

700

og samfinansiering af undersøgelser

(heraf de 14 højt

prioriterede projekter)

Lån

EIB

6-7

Garantier

EIF

6-7

Tilskud

samfinansiering

af Strukturfonde

undersøgelser

TEN-budgetpost

B5-710

Lån

EIB

6-7-10

Støttens art

Lån

Lånegarantier

Tilskud

Garantier

EIF

6-7-9

Finansielle bidrag

Strukturfonde

Samfinansiering af forundersøgelser og TEN-budgetpost

nyttiggørelsesprojekter

B5-720

Telenet

Tilskud

TEN-budgetpost

B5-721

NB: i.o. = ingen oplysninger

Forpligtede beløb.

Undertegnede kontrakter.

TEN- og TEN-relaterede projekter.

Omfatter sædvanligvis bevillinger, der er forpligtet for perioden 1996-1999.

Inklusive styring af jernbanetrafikken.

Skønnet.

Kun TEN-relaterede projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERING AF TEN

Ovenstående tabel 1 giver en samlet oversigt over EU's finansielle støtte til TEN.

4.1.

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net

4.1.1. Energi

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net mødtes den 8. juni og

godkendte efterfølgende med skriftlig høring 13 forundersøgelser og andre

undersøgelser, for hvilke Kommissionen foreslog en finansiel støtte på 13,6 mio.

EUR. Den tilhørende kommissionsafgørelse blev vedtaget den 16. oktober. Der

findes yderligere oplysninger i bilag V.

Tabel 2: Transeuropæiske energinet - forpligtelser (mio. ECU/EUR)

1995-97

Beløb

Elektricitet

14,4

Gas

I ALT

25,9

45,3

42,8

57,2

100

1998

Beløb

10,8

7,8

18,6

100

1999

Beløb

7,9

20,9

28,8

27,4

72,6

100

2000

Beløb

7,3

6,3

13,6

53,7

46,3

100

4.1.2. Telekommunikation

Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net mødtes to gange i sin

telekommunikationssammensætning, den 25. juli og den 12. december.

På juli-mødet afgav udvalget en udtalelse om et udkast til en kommissionsafgørelse

om tildeling af fællesskabsstøtte til 35 projekter af fælles interesse, som er udvalgt på

grundlag af forslagsindkaldelse 2000/1, på højst 35 mio. EUR. Af disse projekter

omhandler 31 markedsvalideringsundersøgelser, og 4 omhandler nyttiggørelses-

projekter. Udvalget afgav også en udtalelse om et udkast til en kommissionsafgørelse

om udvælgelse af en støtte- og koordineringsforanstaltning inden for TEN-Telecom,

der er udvalgt af resultaterne af den løbende forslagsindkaldelse 1998/3, med en

maksimal fællesskabsfinansiering på 0,9 mio. EUR. På decembermødet drøftede

Udvalget synspunkter om Kommissionens rapport om de tekniske evalueringer af

TEN-Telecom 2000 (se afsnit 6.2.1 nedenfor). Udvalget drøftede ligeledes

fortolkningen af TEN-finansforordningens forelæggelse af støtteansøgninger, jf.

artikel 8, og finanskontrolforanstaltningerne, jf. artikel 12 (se også afsnit 3.3.5

ovenfor).

4.1.3.Transport

Kommissionen modtog 288 anmodninger om finansiel støtte til transport, heraf

enkelte vedrørende forholdsvis små beløb. Foranstaltningen til indførelse af en

bundgrænse på 1 mio. EUR for den finansielle støtte til transportprojekter fandt

udstrakt anvendelse i 2000 og bidrog til at reducere antallet af afgørelser. Der blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samlet anmodet om støtte på mere end 1 700 mio. EUR. Udvalget for finansiel støtte

til de transeuropæiske net afholdt tre møder i 2000 og udtalte sig positivt om 102

projekter og undersøgelser, for hvilke Kommissionen foreslog en finansiel støtte på i

alt 591,659 mio. EUR. En række af de udvalgte foranstaltninger lå i forlængelse af

(eller var komplementære til) foranstaltninger, der tidligere havde modtaget støtte; en

komplet detaljeret beskrivelse findes i bilag VII.

Endelig blev der ydet støtte på blot 580,659 mio. EUR til i alt 99 foranstaltninger i

2000. Som det fremgår af tabel 5, har Kommissionen fortsat koncentreret en stor del

af de forhåndenværende ressourcer (49,54%) på de 14 højt prioriterede "Essen-

projekter". De prioriterede projekter modtog dog en mindre del af forpligtelses-

bevillingerne end i de foregående år, idet tre af disse – Malpensa lufthavn, Cork-

Dublin-Belfast-Larne jernbanelinjen og Den Faste Øresundsforbindelse – er

færdiggjort, medens nogle af de store højhastighedstogprojekter endnu ikke er gået

ind i konstruktionsfasen. Denne andel er mindre end den maksimale procentvise

andel, der er nævnt i Europa-Parlamentets kommentarer til budgettet for 2000.

Tabel 3: Transport - Projektkategorier

Støtte

2000

(mio.

EUR)

14 højt prioriterede projekter

godkendt af Det Europæiske Råd i

Essen

(inklusive

jernbanetrafikstyring)

Trafikstyring (alle transportmåder

undtagen jernbane)

Andre vigtige projekter af fælles

interesse (andre end de 14 højt

prioriterede projekter)

I ALT

287,6

2000

49,54

1999

58,33

234,6

580,6

10,05

40,41

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Transport - Interventionstyper

Støtte 2000

Mio. EUR

Forundersøgelser/Tekniske

støtteforanstaltninger

2000

100

1999

100

188,70

337,95

54,00

580,65

Direkte tilskud

Rentegodtgørelser

I ALT

Tabel 5: Transport - Transportformer

Transportform

Flyvekontrol (Air Traffic

Management)

Lufthavne

Kombineret transport

Globale

satellitnavigationssystemer

Indre vandveje

Multimodal

Havne

Baner

Regulering af

jernbanetrafikken

Vej

Regulering af vejtrafikken

Regulering af skibstrafikken

I ALT

Antal projekter/undersøgelser

pr. transportform

Støtte 2000

mio. EUR

2,53%

1,91%

0,86%

2,07%

2,72%

5,85%

0,43%

59,60%

6,02%

12,30%

5,53%

0,15%

14,700

11,104

5,000

12,000

15,800

34,000

2,500

346,122

35,000

71,400

32,133

0,900

580,659

100%

Den betydelige støtte til andre væsentlige projekter afspejler antallet af ansøgninger

fra medlemsstaterne, som efterfølgende er udvalgt. Det tager også hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkningerne i budgettet for 2000 angående den procentvise andel mellem

transportformer og den maksimale støtte til prioriterede projekter. Støtten til

undersøgelser var begrænset til 33% af det samlede beløb, da mange af projekterne

er nået frem til konstruktionsfasen. Europa-Parlamentets kommentarer til budgettet

for 2000 vedrørende fordelingen på transportformer blev overholdt i store træk.

4.2.

IDA

IDA-projekterne (sektorspecifikke og horisontale foranstaltninger) finansieres

uafhængigt af TEN-finansforordningen, men de nævnes her for fuldstændighedens

skyld. Der blev i 2000 bevilget 22,3 mio. EUR til IDA-foranstaltninger.

4.3.

Strukturfondene og Samhørighedsfonden

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden er

langt de største bidragydere af EU-tilskud til TEN-projekter. Da Regionalfondens

udgifter imidlertid ikke er delt op på støttede TEN-projekter, kan der ikke sættes tal

på støtten til TEN fra denne kilde.

4.3.1. ERFU

Forberedelserne til den nye programmeringsperiode for strukturfondene (2000-2006)

blev foretaget i 2000. Medlemsstaterne forelagde de dokumenter, der er nødvendige

med henblik på programmeringen. Kommissionen forhandlede dokumenterne med

medlemsstaterne, og langt størstedelen af dokumenterne forelå ved udgangen af

2000, hvilket gjorde det muligt at påbegynde projektfinansieringen for den nye

periode i 2001.

Infrastruktur genvandt sin relative betydning i henseende til tildeling af

strukturfondsmidler med en bredt anlagt støtte til området under Mål 1. Andelen til

infrastruktur lå lidt under 30% i den seneste programmeringsperiode (1994-1999), og

den vil stige til ca. 34% i den nuværende periode. Omkring halvdelen af

infrastrukturstøtten vil blive øremærket til transportnet og i høj grad koncentreret i

samhørighedslandene.

4.3.2. Samhørighedsfonden

(Yderligere oplysninger findes i bilag VIII)

Samhørighedsfondens forpligtelsesbevillinger i relation til TEN-transportprojekter

beløb sig til 1,287 mio. EUR i 2000. Dette er cirka en tredobling af det beløb, der

blev ydet i 1999, og det viser, at Samhørighedsfonden øgede sit aktivitetsniveau igen

i 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6: Samhørighedsfondens TEN-T-finansiering opdelt på lande

Forpligtelser indtil 1999

(mio. EUR)

Grækenland

Spanien

Irland

Portugal

I ALT

1535

4606

748

1446

8334

155

852

246

1287

Forpligtelser i 2000

(mio. EUR)

Blandt de 28 tilskud, der blev ydet i 2000 (se også den udførlige tabel i bilag VIII),

omhandlede 15 støtte til projekter i vejnettet, 12 var rettet mod jernbanenettet (og

herunder et metroprojekt) og et støttede havneinfrastruktur. I perioden 1993-1999

blev mere end halvdelen af Samhørighedsfondens støtte ydet til vejbygning (se

yderligere oplysninger i TEN-rapporten af 1999), men i 2000 dominerede

banesektoren imidlertid med en tildeling på tre fjerdedele af de samlede forpligtelser.

Tabel 7: Samhørighedsfondens finansieringsbidrag til TEN opdelt på land og

transportform i perioden 2000, i %

Vej

Grækenland 74

Spanien

Irland

Portugal

I ALT

Baner

Luft

Havne

I Grækenland var Samhørighedsfondens støttetildelinger hovedsageligt koncentreret

om fortsat støtte (115 mio. EUR) til færdiggørelsen af motorvejssystemet “Pathe-via

Egnatia” (Essen projekt nr. 7). Støtten til opførelsen af den nye jernbanestrækning

Korinthos-Kiato beløb sig til 40 mio. EUR, hvilket øgede jernbanesektorens andel af

den samlede støtte til mere end en fjerdedel.

I Spanien blev 85% af støtten i 2000 tildelt jernbanenettet, og det samlede beløb blev

anvendt til højhastighedslinjen Madrid-Barcelona-den franske grænse. Støtten beløb

sig i alt til 728 mio. EUR og udgjorde dermed 57% af Samhørighedsfondens samlede

støtte til TEN-T. Med et beløb på 124 mio. EUR til vejnettet fik tre projekter støtte,

og af disse modtog Autovia de Levante a Francia por Aragon langt størstedelen

(60%).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Irlands vedkommende blev støtten fordelt næsten ligeligt mellem vej- og

jernbanenettet. En støtte på cirka 17 mio. EUR gik til opførelsen af anden fase af M1

Cloghren-Lissenhall, og 16 mio. EUR bidrog til udviklingen af South-West Rail

Corridor.

I Portugal blev tre fjerdedele af støtten i 2000 anvendt til jernbaneprojekter. Fem

projekter modtog støtte. Støtten til modernisering af Algarvelinjerne II og III

udgjorde 68 mio. EUR. Udviklingen af det nordlige jernbanenet blev tildelt støtte af

næsten samme størrelsesorden (64 mio. EUR). Den største enkeltbevilling (52 mio.

EUR) i Portugal gik til metrosystemet i Lissabon med henblik på at forbinde dette

med TEN-T. Der blev ydet støtte til vejnettet; IP2, IP3 og IP6, hvor det højeste

støttebeløb (20 mio. EUR) blev anvendt til at forbinde IP3 med IP5. I forlængelse af

indsatsen for at forbedre Portugals søtransportsektor blev et beløb på 12 mio. EUR

tildelt havnen i Setubal for at støtte etableringen af en multimodal terminal.

4.4.

Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

(Yderligere oplysninger findes i bilag IX)

Udbygningen af store infrastrukturer af fælles interesse, hvoraf de transeuropæiske

net udgør hovedparten, er fortsat et af EIB's prioriterede mål. I 2000 godkendte EIB's

bestyrelse lån for i alt 8597 mio. EUR til fordel for TEN og TEN-relaterede projekter

i EU. De indgåede finansieringskontrakter udgjorde 6613 mio. EUR, hvilket svarer

til over 22% af bankens aktivitet i medlemsstaterne. Disse tal kan sammenlignes med

1999, hvor der blev godkendt lån på 7341 mio. EUR og indgået finansierings-

kontrakter for 8277 mio. EUR. Der er med andre ord sket en betydelig stigning i

antallet af projektgodkendelser (+17%) og et fald i antallet af indgåede finansierings-

kontrakter (-20%), hvilket afspejler en relativ tilbagegang i TEN-aktiviteterne, men

en betydelig forpligtelse til nyinvesteringer.

Banken har siden 1993

godkendt lån til fordel for TEN på i alt 64057 mio. EUR og

indgået finansieringskontrakter for i alt 47082 mio. EUR. De samlede

investeringsomkostninger for de tilsvarende projekter skønnes at udgøre 215 mia.

EUR.

EIB har spillet en proaktiv rolle, hvad angår det finansieringstekniske aspekt af TEN-

projekterne - fortrinsvis i de projekter, der er baseret på offentlig-private

partnerskaber. Nogle af de mest fremtrædende eksempler på sådanne projekter, der

vil kunne tjene som model for fremtidige projekter, er etableringen af DBFO-

strukturer, som er blevet iværksat i forbindelse med vejprojekter i Det Forenede

Kongerige, Finland og Portugal. Banken har også udviklet en række innovative

instrumenter som f.eks. udviklingen af finansieringsomlægningsstrukturer, som giver

kommercielle investorer mulighed for at udtræde af langfristede investeringer på

nøje definerede vilkår. EIB letter også erfaringsudvekslingen og deler sine erfaringer

inden for OPP-finansieringen med nye initiativtagere.

Inden for transportsektoren godkendte EIB i 2000 lån til TEN på i alt 6718 mio. EUR

i EU (mod 4807 mio. EUR i 1999 - en stigning på 40%), hvilket betyder, at EIB til

dato har godkendt lån på i alt 41252 mio. EUR til sektoren

. Der blev indgået

1995 for TEN-Transportprojekter.

Siden 1995.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieringskontrakter for 4010 mio. EUR i 2000 (mod 4977 mio. EUR i 1999, et

fald på 19%), hvormed det samlede finansierede beløb til dato stiger til 26666 mio.

EUR. Faldet i indgåelsen af kontrakter har været særlig udtalt for de større projekters

vedkommende (Essen) med et fald på 25% i forhold til 1999-tallene. Som eksempler

på lån, der er godkendt i 2000, kan nævnes de belgiske og nederlandske strækninger

af PBKAL (Paris, Bruxelles, Köln, Amsterdam og London) og de græske motorveje

(Attica-ringvejen (E.S.S.I.), Egnatia Central, omfartsvejen ved Thessaloniki og

PATHE-motorvejen ved Katerini).

I de central- og østeuropæiske lande indgik banken finansieringskontrakter

vedrørende projekter i de 11 transportkorridorer, som blev godkendt af de

fælleseuropæiske transportkonferencer på Kreta og i Helsinki, for 979 mio. EUR.

Inden for energisektoren blev der i 2000 godkendt nye lån i størrelsesordenen 299

mio. EUR til transeuropæiske gas- og elprojekter, hvorved det samlede beløb siden

1993 udgør 6353 mio. EUR. I 2000 blev der indgået kontrakter for 392 mio. EUR

med henblik på sammenkoblingen af Italiens og Grækenlands elnet, det irske

gastransmissionsprojekt og "Verbund Burgenland"-projektet i Østrig. Til

sammenligning kan det oplyses, at det tilsvarende beløb i 1999 udgjorde 174 mio.

EUR.

EIB tilvejebragte også i 2000 nye lån til de europæiske telenet, som ikke er omfattet

af retningslinjerne for de transeuropæiske telenet, idet banken godkendte nye lån i

størrelsesordenen 1580 mio. EUR og indgik finansieringskontrakter i størrelses-

ordenen 2211 mio. EUR (2126 mio. EUR i 1999). Der er således siden 1993 og indtil

dato indgået finansieringskontrakter for et samlet beløb på 15196 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8: EIB-långivning til TEN (mio. EUR)

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

I alt

3280

4754

5568

6522

7677

8242

8277

6613

50933

Transport

Essen-

projekter

1908

1346

1939

1137

3819

1603

3505

1189

4943

1751

4415

1142

5977

1616

4010

1224

30516

11008

Energi

Essen-

projekter

367

207

715

315

910

523

1415

695

854

300

393

100

174

392

5220

2240

Telecom

1005

2100

839

1602

1880

3434

2126

2211

15197

CØEL

4.5.

579

777

400

668

784

1507

1456

1494

7665

Garantier udstedt af Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

(Yderligere oplysninger findes i bilag X)

De samlede EIF-forpligtelser for 2000 androg 1102,4 mio. EUR, hvoraf 807 mio.

EUR vedrørte garantier, og 295,4 mio. EUR var relateret til aktietransaktioner.

EIF underskrev elleve garantiforretninger for infrastrukturprojekter i 2000 til i alt

238,9 mio. EUR. Af de elleve nye kontrakter, der blev underskrevet i årets løb,

omhandlede fem projekter telekommunikation, tre omhandlede transportprojekter, og

tre omhandlede energiprojekter.

Siden EIF's oprettelse er der stillet garantier for TEN-aktioner i elleve medlemsstater

(Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,

Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige) og uden for EU,

nemlig i Ungarn, Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik og den norske sektor i

Nordsøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9: EIF-lånegarantier til TEN-projekter (underskrevne forretninger i mio. EUR)

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

1994-

2000

TRANSPORT

ENERGI

TELEKOM

I ALT

75,6

207,7

156,1

439,4

85,2

11,9

19,4

116,5

302,6

270,2

9,3

582,1

55,0

3,8

277,8

336,6

72,0

4,5

235,0

311,5

265,8

123,1

388,9

117,5

83,75

37,7

238,9

973,7

581,9

858,4

2 414,0

De TEN-aktiviteter, som supplerer EIB's aktiviteter, er overført til sidstnævnte

sammen med EIF's eksperthold. Den pågældende kontrakt blev underskrevet med

EIB den 7. december 2000. Banken vil overtage fordelene ved den overførte

portefølje, men også bære den ultimative risiko for transaktionerne, og EIF's rolle er

dermed reduceret til formel kautionist.

4.6.

Medlemsstaternes finansielle bidrag

EU's finansielle støtte til TEN udgør i de fleste tilfælde en lille del af de samlede

omkostninger med undtagelse af visse projekter i "samhørighedslandene".

Størstedelen af den finansielle støtte hidrører enten fra de offentlige myndigheder i

medlemsstaterne eller, og det gælder især energi- og telekommunikation, fra den

private sektor. Det er vanskeligt at komme i besiddelse af præcise eller

meningsfyldte tal om medlemsstaternes udgifter til TEN.

4.7.

Den finansielle infrastruktur i tredjelande

4.7.1. PHARE

I forlængelse af gennemgangen af PHARE-investeringsstrategien for Central- og

Østeuropa blev der skabt en storinfrastrukturfacilitet (LSIF) for 1998 og 1999. I

overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (Agenda 2000) ydes Fællesskabets

økonomiske bistand til CØE-landenes transportinfrastruktur fra 2000 via ISPA (se

nedenfor).

4.7.2. CARDS

EU vedtog den 5. december 2000 et fællesskabsstøtteprogram benævnt CARDS til

fordel for de lande, som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen: Albanien,

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien og Hercegovina,

Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Den nye forordning omfatter

perioden 2000-2006 med et samlet budget på 4,65 mia. EUR. Programmet vil

ledsage og støtte de demokratiske, økonomiske og institutionelle reformer i de

pågældende fem lande.

Hovedmålet med CARDS er at fremme det regionale samarbejde. I den

sammenhæng er følgende mål udpeget: at reintegrere de lande, som deltager i

stabiliserings- og associeringsprocessen, i de europæiske infrastrukturnet - transport,

grænsekontrol og energi - og i de mere overordnede europæiske net, som f.eks.

miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling (der skal indføjes specifikke mål i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CARDS-dokumentet om en regional strategi, som udarbejdes af Europa-

Kommissionen i 2001).

4.7.3. TACIS

Den nye Tacis-forordning trådte i kraft den 21. januar 2000 og dækker perioden

2000-2006 med et samlet budget på 3318 mio. EUR. Med den nye forordning øgedes

andelen af det årlige budget, som forbeholdes finansiering af investeringer, fra 10%

til højst 20%.

Samarbejdet over landegrænser og herunder infrastruktur i grænseområder er fortsat

en væsentlig sektor i forbindelse med finansiering af investeringer. Med henblik på at

lette vareudveksling, handel og opkrævningssystemer ved grænserne lægger

Kommissionen fortsat afgørende vægt på betydningen af grænseovergangenes

funktion.

4.7.4. MEDA

MEDA-programmets udgifter til at forbedre middelhavslandenes tilknytning til EU

er på nuværende tidspunkt begrænset til nogle få gennemførlighedsundersøgelser.

4.7.5. ISPA

I 2000 kunne det nye førtiltrædelsesinstrument ISPA implementeres for første gang.

ISPA er skræddersyet med Samhørighedsfonden som model, og det sigter mod via

50% af sine budgetmidler at forbedre transportnettet af transeuropæisk interesse i de

ti centraleuropæiske lande, som er kandidater til optagelse i EU. ISPA yder støtte på

520 mio. EUR om året til transportinfrastruktur fra 2000 til 2006.

I relation til TINA-nettet vil der blive lagt særlig vægt på de 10 fælleseuropæiske

korridorer, som blev udpeget på ministerkonferencen på Kreta (1994) og i Helsinki

(1997).

I transportsektoren bruger ISPA Kommissionens vurdering af transportinfrastruktur-

behovene (TINA) i tiltrædelseslandene som referencegrundlag. Grundet forskellen

mellem de vurderede udgifter til TINA-nettet, 91,6 mia. EUR frem til 2015, og

bevillingerne til ISPA-transport på 3,6 mia. EUR frem til 2006 er det afgørende, at

ISPA prioriterer behovene.

Som følge af udvælgelsesprocessen modtog den fælleseuropæiske transportkorridor

IV størstedelen af støtten i 2000, hvor ni projekter og herunder syv jernbaneprojekter

blev udvalgt langs denne korridor. ISPA's bidrag til denne korridor forventes at blive

518,3 mio. EUR af i alt 800 mio. EUR.

Der er opnået en rimelig ligevægt mellem jernbane- og vejprojekter, hvor 53% af

bevillingerne til transportsektoren for 2000 blev tildelt jernbanesektoren og

vejsektoren modtog 42%. Det er også kontrolleret, at de europæiske standarder er

opfyldt for alle støttede transportformer, især på områderne interoperabilitet,

signaler, sikkerhed og højst tilladt akseltryk for lastbiler på 11,5 ton.

Tilpasningen af infrastrukturen til de trafikale behov og fremskrivninger var et

vigtigt element i udvælgelsen af ISPA-projekter i 2000. Der blev lagt særlig vægt på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fjerne flaskehalse. Andre væsentlige opgaver gik ud på at håndtere miljøvirkninger

og flerårige vedligeholdelsesordninger korrekt.

Forbedring af infrastrukturen har vist sig at være en nødvendig, men ikke

tilstrækkelig betingelse for at sikre driften af effektive transportnet i

modtagerlandene. Kundeorienterede kommercielle tjenester af god kvalitet, navnlig

inden for jernbanetransport, blev betragtet som værende af væsentlig betydning. Der

vil i den henseende blive skabt yderligere synergi mellem ISPA og PHARE. For

øvrigt må flaskehalsproblemer, som ikke skyldes infrastruktur, bl.a. langsommelige

grænseformaliteter, tages op sideløbende med politikker til udvikling af infrastruktur.

ISPA vil yde et betydeligt bidrag til de central- og østeuropæiske landes (CØEL's)

indsats - navnlig med hensyn til det transportpolitiske arbejde og behovet for at

styrke forbindelserne med det transeuropæiske net.

I Agenda 2000 understregede Kommissionen transportsektorens betydning for EU's

førtiltrædelsesstrategi. CØEL udgør en afgørende forbindelse mellem EU, SNG og

middelhavslandene.

Regionens

transportinfrastruktur

afgørende

for

konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og beskæftigelsen i morgendagens EU.

I overensstemmelse hermed krævede Kommissionen, at hvert kandidatland skulle

opstille en ISPA-transportstrategi med en skitse over, hvordan ISPA-midlerne ville

blive anvendt, projekternes analysegrundlag og udvælgelsen af prioriterede projekter,

som skulle støttes med dette instrument.

De 10 lande færdiggjorde deres strategier i maj-juni 2000 under hensyntagen til

følgende kriterier:

Styrkelsen af det transeuropæiske net, især inden for de ti multimodale

fælleseuropæiske transportkorridorer, som den tredje fælleseuropæiske

transportkonference i Helsinki gav sin tilslutning til i juni 1997, og med særlig

vægt på at fjerne manglende forbindelsesled og flaskehalse.

Investeringerne koncentreres om disse korridorer som væsentligste prioritet og

eventuelt til indfaldsveje til disse korridorer.

Overholdelsen af ligevægten mellem de forskellige transportformer; en særlig

indsats er påkrævet for at bremse jernbanetransportens fortsatte tilbagegang.

Sikring af investeringernes finansielle bæredygtighed, navnlig hvad angår driften

og vedligeholdelsen af infrastrukturen og herunder miljø- og sundhedsmæssige

aspekter og overensstemmelse med

fællesskabsretten.

Overensstemmelse med VVM-direktivet og herunder den offentlige deltagelse.

Nødvendigheden af at anvende ekstern finansiering for at give ISPA-midlerne en

merværdi, navnlig med lån fra internationale finansieringsinstitutioner (IFI) - bl.a.

EIB og EBRD.

Der er indgået forpligtelser for i alt 537 mio. EUR fra 2000-budgettet til

transportprojekter, som modtog mere end 53% af de samlede ISPA-bevillinger

(derudover modtog 39 miljøprojekter mere end 46% af 2000-budgettet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10: ISPA-midler til transportsektoren i 2000

Modtager-

land

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Ungarn

Letland

Litauen

Polen

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

I ALT

I alt EUR

52 000 000

42 135 864

12 411 126

44 159 860

20 180 328

34 042 528

173 969 062

118 627 136

30 853 200

8 280 000

536 659 104

Bane EUR

31 620 130

43 825 000

12 700 328

9 129 888

72 282 461

72 779 440

30 853 200

7 500 000

Vej EUR

24 000 000

10 051 734

11 331 126

7 225 000

24 912 640

Luft EUR

28 000 000

Andre°

EUR

500 000

1 080 000

334 860

255 000

884 000

780 000

3 833 860

I alt

nr.

100 802 601 0

45 847 696

280 690 447 224 170 797 28 000 000

° omfatter hovedsagelig programmer for teknisk bistand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11: Transportsektoren: Projekter pr. TINA korridor (finansieret i 2000)

Korridor

Korridor 1

Korridor 2

Korridor 3

Korridor 4

Korridor 4-5

Korridor 5

Korridor 510

Korridor 5A

Korridor 6

Korridor 9

Korridor 9B

Korridor E-W

Ikke henført til korridor*

I ALT

Antal projekter

ISPA

midler

EUR

27 819 326

72 282 461

78 431 376

163 193 570

94 860

12 331 000

8 280 000

30 853 200

10 051 734

34 747 696

24 779 328

12 955 328

60 875 225

536 695 104

% i alt af

transportbudgettet 2000

5,18

13,47

14,61

30,41

0,02

2,30

1,54

5,75

1,87

6,47

4,62

2,41

11,34

* Af flere grunde kan et projekt omhandle et område, som ikke kan henføres til en specifik

TINA korridor. Hvis projektet f.eks. omhandler teknisk bistand til projektledelse, vil det ikke

kunne henføres til en specifik TINA-korridor.

FINANSIERING AF TEN: ANDRE SPØRGSMÅL

5.1. TEN finansforordning - oprettelse af et flerårigt vejledende program for TEN-T

(2001-2006)

Inden for rammerne af Agenda 2000-pakken enedes Europa-Parlamentet og Rådet i

juni 1999 om at ændre forordning nr. 2236/95 om generelle regler for Fællesskabets

finansielle støtte til transeuropæiske net.

Som det fremgik af årsrapporten for 1999, er der fastsat en finansiel ramme for

perioden 2000-2006 på 4.600 mio. EUR for alle tre TEN-sektorer. Af de 4.600 mio.

EUR ville der blive tildelt ca. 4.170 mio. EUR til transportprojekter, 155 mio. EUR

til energiprojekter og 275 mio. EUR til telekommunikationsprojekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med at oprette et flerårigt vejledende program for TEN-T for perioden

2000-2006 under den ændrede TEN finansforordning var at tage særlig hensyn til de

store TEN-T-projekters finansieringsbehov. Ud over en videreførelse af støtten til de

prioriterede "Essen"-projekter var det også hensigten at yde specifik støtte til

netudviklingsprojekter, som sigter mod at fjerne flaskehalse, eller som går på tværs

af landegrænser, sammen med forslag til intelligente transportsystemer (ITS) for vej-

, jernbane- og lufttransport. Galileo er en betydningsfuld bestanddel af MIP. I

forbindelse med revisionen af TEN-T-retningslinjerne og opstillingen af det flerårige

vejledende program har samarbejdet mellem EF og den nationale TEN-T-

ekspertgruppe om ITS til vejtrafikstyring ført frem til udpegelsen af 8

anvendelsesområder, hvor ITS kan indsættes i det transeuropæiske vejtransportnet i

de 15 medlemsstater.

I forlængelse af dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne om oprettelsen

af de grundlæggende elementer af et TEN-T MIP, som f.eks. struktur, fleksible

ordninger og vilkårene for forvaltning af programmet er der iværksat en

forslagsindkaldelse i september 2000, som resulterede i mere end 200 bud, i hvilke

der blev ansøgt om støtte på mere end 7 mia. EUR.

Det samlede beløb på 2 781 mio. EUR, som Udvalget for Finansiel Støtte til de

Transeuropæiske Transportnet fik til opgave at programmere inden for rammerne af

MIP 2001-2006, var resultatet af vurderingen af de indsendte bud, og det udgjorde

cirka to tredjedele af budgettet for perioden, idet udvalget valgte at bevare en

tilstrækkelig margen til årlige budgetbevillinger uden for MIP og til inddragelsen af

nye transportprioriteter i forbindelse med den planlagte revision af programmet i

2003.

6.1.

MEDDELELSER, EVALUERING OG FINANSKONTROL

Meddelelser

6.1.1. Kommissionens meddelelse om udvikling af EURO-ISDN

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr.

2717/95/EF af 9. november 1995 offentliggjorde Kommissionen den 8. maj 2000 en

meddelelse og forelagde den for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget

. Meddelelsen omfattede en overordnet

evaluering af retningslinjerne for udvikling af EURO-ISDN (tjenesteintegreret

digitalnet) som et transeuropæisk net (TEN-ISDN).

6.2.

Evaluering

Inden for rammerne af "SEM 2000-programmet" (sund og effektiv forvaltning)

lægger Kommissionen stor vægt på evalueringen af sine foranstaltninger.

6.2.1. Telekommunikation

I alt 33 projekter blev gennemgået den 7. maj og den 26. oktober 2000 (se bilag III).

Revisorerne henstillede til i forbindelse med projektstøtten generelt at lægge særlig

KOM(2000) 267 endelig af 8.5.2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på at udarbejde forretningsplaner og eventuelt foretage flere kontrolbesøg på

stedet (dette er også henstillet af Revisionsretten i dennes særlige rapport).

Vurderingen af teleturismeprojekter

15 projekter samfinansieres af TEN-Telecom-budgettet i forlængelse af et fælles

initiativ, som Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Generaldirektoratet

for Regionalpolitik iværksatte i 1997. Formålet er at forbedre kvaliteten af lokal

information om turisme og SMV’er ved at skabe en kritisk masse af kompatibel og

pålidelig information.

I april 2000 blev der foretaget en teknisk vurdering af 13

af disse projekter med

bistand fra eksterne eksperter (se bilag III). Hovedkonklusionen blev, at disse

projekter bidrog væsentligt til at bane vejen for

eEurope,

idet de integrerer lokale

tiltag på europæisk plan, men samtidig overholder nærhedsprincippet.

Midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-programmet

I overensstemmelse med kravene i artikel 14 i beslutningen om retningslinjerne og

kravene om en systematisk evaluering af EU-programmerne i SEM 2000-initiativet

udførte Kommissionen en midtvejsevaluering af TEN-Telecom-aktionen. Efter at

have modtaget en positiv udtalelse fra Udvalget om retningslinjer på mødet den 15.-

16. juli 1999 om det skitserede udbudsmateriale, offentliggjorde Kommissionen en

forhåndsmeddelelse i EFT

. I begyndelsen af 2000 hyrede Kommissionen eksterne

eksperter via de sædvanlige, åbne udbudsprocedurer. Kommissionen nedsatte

endvidere et styrelsesudvalg med repræsentanter for interessegrupperne for at vejlede

eksperternes arbejde og sikre deres uafhængighed.

Kontrahenten forelagde resultaterne og henstillingerne for TEN-Telecom Udvalgene

for Finansiel Støtte og Udvalgene om Retningslinjer på mødet den 12. december

2000 (se afsnit 3.2.2 ovenfor). Den fuldstændige rapport findes på TEN-Telecom

netstedet: www.ispo.cec.be/tentelecom. I det følgende opsummeres hovedresul-

taterne af denne uafhængige evaluering:

Midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-aktionen viser, at programmet er relevant og

på rette spor. Det har potentiale til at udvikle en niche, hvor det kan skabe afgørende

fremskridt. Det er strategisk godt placeret og har en relevant opgave med at føre

transeuropæiske højrisiko (forretnings) projekter og resultater af forskningsprojekter

frem til markedsintroduktion med en betydelig inddragelse af SMV. Programmets

relativt beskedne størrelse er ikke en ulempe. Det giver snarere TEN-Telecom en

smidighed, hvormed det kan følge den hastige udvikling i telesektoren, og et

potentiale til at støtte

eEurope-strategien.

Set i forhold til projekternes risikofyldte

karakter viser de foreløbige resultater og projektdeltagernes forventninger et godt

markedsintroduktionspotentiale for mange projekter efter færdiggørelsen af den

TEN-Telecom-finansierede projektfase.

Det samlede antal TEN-Telecom-finansierede projekter inden for dette initiativ var oprindeligt 15; projektet

vedrørende BRANDENBURG-D blev afbrudt inden vurderingen, idet det på grund af interne problemer

var umuligt at opfylde kontrakten. CORSICA ON-LINE-projektet blev vurderet i maj 1999.

EFT S 230 af 26.11.1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er dog fortsat behov for at målrette aktiviteterne, hvis TEN-Telecom skal

virkeliggøre sit potentiale. Aktionen breder sig over for mange områder, hvilket øger

risikoen for ikke at nå tilstrækkeligt i dybden. Der er endvidere behov for en

effektivisering af projekterne, navnlig hvad angår opstilling af forretnings- og

investeringsplaner, ressourcetildeling til specifikke dele af et givet projekt samt

yderligere at styrke projekternes transeuropæiske dimension.

6.2.2. Transport

TEN-T projektstyringen er integreret i de sektoransvarlige politiske enheder. På den

måde sikres en nær sammenhæng med og et bidrag til Fællesskabets politikker og

lovgivning. Udvælgelsen og evalueringen påvirkes kraftigt af disse faktorer. Som

eksempel kan nævnes, at der udover anvendelsesfasen, hvor alle projekter vurderes

ud fra klassiske kriterier, er udført ex post-evalueringer for at vurdere

overensstemmelsen med de oprindelige mål for alle ITS-projekter (Vejtrafikstyring)

under TEN-T-budgetposten. I 2000 evaluerede Kommissionen 7 projekter med

bistand fra eksterne eksperter, og der blev gennemført udførlig kontrol på stedet af to

af projekterne (SERTI og VIKING) (Frankrig og Finland).

7.1.

EKSTERNE FORBINDELSER

Energi

Hvad angår energinet, er de eksterne forbindelser koncentreret om introduktionen af

konkurrence i sektoren og regulering af el- og naturgasmarkederne i de pågældende

tredjelande.

Dette er i særlig grad tilfældet for de kandidatlande, som forbereder sig på

vedtagelsen og gennemførelsen af fællesskabsretten på dette område, men andre

tredjelande må indtage en lignende holdning.

Tilsyneladende er en åbning og regulering af energimarkederne en forudsætning for

at kunne sikre en rentabel investering i energinet på de nye, konkurrenceprægede

europæiske energimarkeder.

Etableringen og moderniseringen af energinettene er af stor betydning - specielt

inden for naturgassektoren, hvor importafhængigheden er stor og voksende, og ikke

kun for energiforsyningen i det nuværende EU, men også for den fremtidige,

udvidede Union. I den henseende vil EU's afhængighed ikke ændres grundlæggende

efter udvidelsen. Egnede sammenkoblede energinet er også væsentlige i lyset af

kandidatlandenes nuværende deltagelse i det fremtidige indre marked for energi.

I TEN-Energi-retningslinjerne er der allerede udpeget gas- og elprojekter, hvori

kandidatlandene inddrages. Der er fortsat ydet fællesskabsstøtte under TEN-Energi-

programmet og PHARE til TEN-Energiprojekter, som er relateret til

kandidatlandene.

Hvad angår det sydøstlige Europa og navnlig det vestlige Balkan har Den regionale

finansieringskonference, der blev afholdt i Bruxelles den 29.-30. marts 2000,

vedtaget en "Hurtig

startpakke",

som var udarbejdet af Den Europæiske

Investeringsbank (EIB), og som hovedsageligt fokuserede på infrastruktur og

herunder adskillige projekter i energisektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionen accepterede i forbindelse med den "Hurtige

startpakke"

forberede et program, der skulle lanceres i 2001, til undersøgelse af den regionale

infrastruktur. Europa-Kommissionen blev også udset til at opstille et strategipapir i

2001 om Sydøsteuropas transport- og energiinfrastruktur med særlig vægt på de fem

lande, som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

7.2.

Telekommunikation

Telekommunikationsinfrastrukturen og de tilknyttede nye telekommunikations-

tjenester og -applikationer har en central betydning for nabolandenes samfunds-

økonomiske udvikling og deres integrering med EU-landene. Mere specifikt giver

disse faciliteter de central- og østeuropæiske lande (CØEL) samt landene i

Middelhavsområdet mulighed for at modernisere og forbedre deres økonomi.

For at sikre kommercielle finansieringskilder til en udbygning af telekommunika-

tionsinfrastrukturerne er det nødvendigt, at der i forvejen forefindes et fair, gennem-

skueligt og stabilt regelværk for sektoren, velorganiserede operatører, et attraktivt

forretningsmiljø og velforberedte investeringsforslag. Under alle omstændigheder er

forudsætningen for en vellykket udbygning af telekommunikationssektoren, at

regeringerne fører en hensigtsmæssig politik, hvad angår liberalisering og regelværk.

EU må derfor først og fremmest fremme de institutionelle forandringer, der er

nødvendige for at overvåge sektoren og styrke lovgivningen. Hertil kommer, at der

er gode muligheder for at forberede iværksættelsen af nye telekommunikations-

applikationer og -tjenester med en høj social og erhvervsmæssig værdi med

udgangspunkt i erfaringerne fra TEN-Telecom-aktionen i Fællesskabet og fra det

nylige Eumedis-initiativ under Meda-programmet.

Kommissionen skal endvidere så vidt muligt sikre, at EIB's og EBRD's investeringer

ledsages af egnede lovgivningsreformer. Dette er opnået gennem opstillingen af et

aftalememorandum mellem Kommissionen og EBRD, hvormed der er sikret en

høring forud for enhver investering i telesektoren. De samme standarder anvendes

for EIB-investeringer, som alle skal godkendes af Kommissionen. Kommissionen

varetager forbindelser med andre internationale finansieringsinstitutioner, navnlig

Verdensbanken, for at opnå tilsvarende mål. Teknisk bistand fra

fællesskabsprogrammer som f.eks. Phare, Tacis og MEDA kan anvendes til at

rådgive om lovgivningsreformer.

7.3.

Transport

Foruden arbejdet med lufthavne med støtte fra TINA, PHARE, Tacis og CARDS er

der med held anvendt midler til at udpege svagheder i flyvekontrolsystemerne (ATC)

i disse lande og bistå dem med at planlægge det videre forløb. Med CARDS er der

ydet støtte til kompletterende ATC-operationer, navnlig for Bosnien-Hercegovina.

EIB og EBRD har vist interesse for disse aktiviteter, og de undersøger nu

mulighederne. Der bør gøres en indsats for at videreføre denne udvikling.

En vellykket integration af kandidatlandene i en udvidet Union kræver ikke blot, at

disse lande overtager den gældende fællesskabsret, men også, at de tilpasser deres

transportinfrastruktur til de samfundsøkonomiske og miljømæssige behov inden for

rammerne af den nødvendige udvidelse af det transeuropæiske transportnet. Selv om

den overordnede strategi og de politiske prioriteter vedrørende udviklingen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

infrastruktur blev bibeholdt og styrket i disse lande, markerede 2000 en væsentlig

ændring i EU's finansielle instrumenter, idet ISPA erstattede PHARE, og navnlig

dettes LSIF-facilitet, som den væsentligste kilde til EU-støtte til investeringer i

transportinfrastruktur.

Som følge heraf koncentrerede PHARE sig sidste år om teknisk bistand til en

effektiv gennemførelse af fællesskabsretten på transportområdet og en tilsvarende

opbygning af institutioner, samt om en begrænset støtte til de nationale programmer

og programmerne for samarbejde over landegrænserne med hensyn til udvikling af

regional eller lokal transportinfrastruktur, der ikke er støtteberettiget under ISPA.

Mange kandidatlande følger i stigende omfang eller har allerede implementeret og

anvender TEN-retningslinjernes hovedprincipper og -mål, hvad angår til beslutninger

om investering i transportprojekter, i deres lovgivning.

I Sydøsteuropa (det vestlige Balkan) støtter EU udviklingen af de fælleseuropæiske

transportkorridorer (jernbane, vej og søvej), som er opstillet på den fælleseuropæiske

transportkonference i Helsinki i 1997, og som forbinder det transeuropæiske

transportnet med de central-, øst- og sydøsteuropæiske lande og fjernereliggende

lande. Korridor IV, V, VII, VIII og X er af særlig strategisk betydning for de

sydøsteuropæiske lande. Den Europæiske Union hjælper de pågældende lande med at

udvikle deres transportinfrastruktur for at forbedre korridorerne og de net, der

forbinder dem.

Den "Hurtig

startpakke",

der blev godkendt på Den regionale

finansieringskonference for Sydøsteuropa, fokuserede hovedsagelig på infrastruktur

og navnlig på vejnettet, der udgør 71% af den samlede infrastrukturpakke.

8.1.

ANDRE EU-POLITIKKER MED EN TEN-DIMENSION

Miljø

Den fremgangsmåde, der er vedtaget med henblik på finansieringen af TEN-

projekter i 2000, byggede på den forudsætning, at der ville blive stillet tilstrækkelige

informationer til rådighed til at sikre, at TEN-projekter opfylder Fællesskabs-

lovgivningen. Som følge heraf blev standardansøgningsformularerne for TEN-

projekter ændret i december 1999 for i bilaget om miljølovgivning at indføje en

særlig erklæring fra den myndighed, som har ansvaret for at overvåge Natura 2000-

levesteder. Denne ændring var udformet til at lette den interne procedure i

medlemsstaterne og dermed sikre TEN-projekters overensstemmelse Natura 2000 og

især med kravene til beskyttelse af levesteder, som er foreskrevet i Habitat-

direktivets artikel 6.

8.2.

Forskning og udvikling

Under det fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) omfattede adskillige

særprogrammer aktiviteter, som bidrog til at udarbejde og gennemføre TEN-T-

politikker. I disse projekter blev der arbejdet med emner som f.eks. støtte til

beslutningstagning om infrastrukturprojekter, metoder til at opbygge transportobser-

vatorier, og vurdering af TEN-politikkernes samfundsøkonomiske og miljømæssige

dimensioner. Derudover er der foretaget mange pilotundersøgelser med henblik på at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvende forskningsprojekternes resultater og henstillinger. De fleste af disse

projekter er allerede afsluttet, og der findes sammenfatninger og resultater enten på

extra-netstedet

http://europa.eu.int/comm/transport/extra/home.html

eller

på

projektets eget netsted, der rummer links til extra-netstedet. Disse resultater har

desuden bidraget til revisionen af Fællesskabets retningslinjer for udviklingen af

transportnettet og til revisionen af den nye fælles transportpolitik, som det fremgår af

hvidbogen.

Der er under det femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (1998-2002) allerede iværksat mange projekter på centrale områder

som f.eks. bæredygtig mobilitet og intermodalitet, landtransport og havteknologier,

lufttransport, effektive energisystemer og tjenester for borgerne samt satellitnaviga-

tion (GALILEO). Vurderingen af TEN-T-politikker, forbedringen af infrastrukturen,

opstillingen og forbedringen af kvantitative værktøjer til støtte for udarbejdelsen af

politikker (transportinformationssystem, modeltjeneste og netværk af lufthavnsobser-

vatorier) samt etableringen af diskussionsfora, der kan behandle emner af relevans

for TEN-T-politikker og -projekter (ALP-NET, THINK-UP og EXPEDITE) er

blevet udpeget som centrale mål inden for den samfundsøkonomiske forskning.

I forbindelse med SCENES-projektet er der udviklet en transportfremskrivnings-

model. Modellen er netværksbaseret og rummer en udførlig beskrivelse af TEN-T.

Den omfatter alle 15 EU-medlemsstater og tiltrædelseslandene Med uændret praksis

"business as usual" forventes passagertransporten og godstransporten i det udvidede

EU at vokse med henholdsvis 1,3% og 2,5% om året frem til 2010. Den

internationale passagertrafik mellem EU og tiltrædelseslandene skønnes at ville

vokse hastigt: 3,6% årligt. Selv om den EU-interne vejgodstransport kun forventes at

stige med 1,1% årligt, vil den internationale vejgodstransport fortsat stige hastigt:

med 2,9% EU-internt og op til 3,9% hvert år for handel mellem tiltrædelseslandene

og EU. SCENES-modellen udvides for øjeblikket, så den forbindes med nationale

transportmodeller og fremskrivninger (EXPEDITE og THINK-UP), og så det bliver

muligt at vurdere de makroøkonomiske påvirkninger - BNP, beskæftigelse - af TEN

og andre transportpolitikker (TIPMAC).

Med henblik på at afprøve, om der kan etableres et transportinformationssystem til

støtte for den politiske beslutningstagning er det besluttet at iværksætte et praktisk

forsøg under det fjerde rammeprogram: "Pilotprojekt vedrørende et alpinsk

transportinformationssystem (ATIS)". Selv om denne undersøgelse blev udført på en

begrænset del af alperegionen, belyste den ømtålelige politiske spørgsmål, som i høj

grad er af fællesskabsinteresse. Undersøgelsens hovedresultat var den vellykkede

samkøring af data om handel og transport fra forskellige kilder i alpepilot-

undersøgelsen, som blev gennemført i følgende faser:

a) Regionalisering (NITS2-

niveau) af handelsstrømmene mellem lande opdelt på transportform og godskate-

gori;b) Implementering af organisationsstrukturerne for handelsstrømmenes mest

benyttede transportkæde; c) Implementering af den specifikke organisationsstruktur

for handelsstrømmens transportkæde over Alperegionen; d) Fordeling af handels-

strømme over alpeovergange for alle transportkæders organisationsstrukturer; e)

Vurdering af påvirkningerne i relation til transportpolitiske spørgsmål i

Alperegionen (f.eks. prissætning og kombineret transport).

Det arbejde, der blev udført i pilotprojektet, resulterede i, at der blev opstillet et

potentielt nyttigt værktøj til udarbejdelse af politikker, og det blev eftervist, at det

kunne støtte beslutningstagningen i forbindelse med udvikling af infrastruktur (f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brenner-korridoren for TEN-T's vedkommende). Mulighederne for at udvide og

forbedre ATIS-systemet vil blive drøftet i forbindelse med det tematiske net ALP-

NET under det femte rammeprogram.

Det væsentligste resultat af MAESTRO er MAESTRO-retningslinjerne.

Hovedformålet med retningslinjerne er at støtte beslutningstagningen i forbindelse

med udvælgelsen, udformningen og evalueringen af pilot- og demonstrations-

projekter på transportområdet i Europa. MAESTRO-retningslinjerne slår bro over

gabet mellem forskellige beslutningspunkter og evalueringsfaser i pilot- og

demonstrationsprojekter, og de betragtes som det første sæt retningslinjer, der

umiddelbart kan anvendes i et pilot- og demonstrationsprojekts samlede livscyklus.

Retningslinjerne er udformet med en bred vifte af slutbrugere som målgruppe. I

retningslinjerne er der udpeget fire centrale grupper, som afspejler brugerens rolle i

pilot- og demonstrationsprojektprocessen og arten af de oplysninger, de har behov

for med henblik på at kunne spille en mere effektiv rolle. Ud over at være rettet mod

specifikke brugere er det også hensigten, at retningslinjerne skal kunne bruges i et

mere generelt perspektiv.

Med retningslinjerne opdeles gennemførelsen af pilot- og demonstrationsprojekter i 3

faser:

Inden projektet påbegyndes,

når brugerne definerer deres specifikke transport-

problem og beslutter, om et pilot- eller demonstrationsprojekt er den mest egnede

måde at søge at løse problemet på.

Projektafviklingen,

når brugerne anvender MAESTRO-metoden til at løse de

opgaver, der er forbundet med oprettelsen og gennemførelsen af projektet.

Efter projektet,

når brugerne overvejer, hvorledes projektresultaterne udnyttes

bedst muligt, og om projektet skal videreføres i fuld målestok.

Programmet om informationssamfundets teknologier (IST) blev gennemført under

det fjerde og femte F&U-rammeprogram. I 2000 er der sket store fremskridt inden

for europæisk politik med

eEurope-initiativet,

som skaber fremdrift mod

informationssamfundet, og med det "europæiske forskningsrum", som viser vejen

mod fremtidige rammestrukturer. IST har vist sig at være i god overensstemmelse

med disse politiske områder. I en bedømmelse af IST-programmets kvalitet peges på

håndgribelige bidrag og de politiske virkninger, som denne forskning allerede har

haft. Visse fremskridt og resultater er sammenfattet nedenfor opdelt på

hovedområder:

8.2.1. Systemer og tjenester for borgerne (Nøgleaktion I-KAI)

Der opnås fortsat gode resultater fra

Telematikapplikationsprogrammet:

sundhedssektoren

er der fremstillet transportable, fuldt funktionsduelige tele-

medicin-arbejdsstationer, og der er etableret en online, standardiseret europæisk

database for organtransplantationer (TELEINVIVO og RETRANSPLANT). På

området "personer med særlige behov" er der udviklet særlige grænseflader,

hvormed ældre og handicappede hjælpes til at udnytte mobil- og

Internetmulighederne (MORE og WAI), og der er gjort fremskridt i forbindelse

med avancerede, automatiske kørestole (TRANSWHEEL).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flersprogede, digitale platforme med henblik på samarbejde i

offentlige

administrationer,

som skaber nye modeller for levering af serviceydelser, er

blevet demonstreret i større og mindre byer og i regioner i hele Europa (CITIES,

NET FOR NETS m.fl.).

På miljøområdet er der med vellykkede projekter demonstreret nøjagtig, tidstro

overvågning af vandkvaliteten i stor målestok, og der er tilvejebragt

europadækkende miljødata til borgerne og kystzoneforvaltning (INION, IRENIE

og THESIS).

Inden for

transport og turisme

er der med vellykkede projekter tilvejebragt multi-

modal rejseinformation, integreret vejtransportstyring, standardiserede elektroniske

afgiftsopkrævningssystemer og kommercielle produkter til det spirende aeronautiske

telenet, og der er desuden demonstreret muligheder for at integrere tjenester for

turismen (PROMISE, QUARTET+, KAREN, A1, EOLIA/ProATN og EU-SPIRIT).

8.2.2. Nye arbejdsmetoder og elektronisk handel (KA II)

Arbejdet i nøgleaktion II tager udgangspunkt i en vision om en global

netværksøkonomi, hvor forbrugere, arbejdstagere og virksomheder kan agere

sammen på en helstøbt og dynamisk måde med hjælp fra en infrastruktur, som

fremmer såvel tillid som fortrolighed. Målet med denne nøgleaktion er at bane vejen

for, at EU kan høste frugterne af denne vision og i den forbindelse øge sine

virksomheders konkurrenceevne, og borgernes medbestemmelse (som forbrugere,

arbejdstagere og iværksættere) samt skabe en mere bæredygtig økonomi. Det er i den

sammenhæng væsentligt at inddrage forskningen og udviklingen af arkitektur og

løsninger, der lægger vægt på interoperabilitet.

8.2.3. Multimedieindhold og -værktøjer (KA III)

Der er gjort gode fremskridt inden for projekter, som omhandler digitale biblioteker;

tilegnelse af kompleks viden og færdigheder; virtuelle uddannelsessamfund;

flersproglighed;

naturlig

multimodal

interaktivitet;

tværsproglig

vidensmanagement; intelligent interaktiv informationsformidling. Det internationale

samarbejde blev yderligere styrket på de fleste KAIII-områder med fælles workshops

med deltagelse af aktører fra USA, Rusland og associerede lande. Kontoret med

ansvar for applikationer vedrørende kulturarven har underskrevet en

samarbejdsaftale med Digital Libraries Division of the National Science Foundation

(USA), der skal omfatte samarbejdsaktiviteter på området digitale biblioteker i lighed

med en lignende synkronisering mellem Foundation's Intelligent Systems Division

og Human Language Technologies Unit i 1999. KAIII bidrager til EF's uddannelses-

og kulturpolitikker (jf. "eLearning - Overvejelser om fremtidens uddannelse",

SOCRATES og LEONARDO, MEDIA-programmerne, Kultur 2000-programmet),

til eEurope handlingsplanen (50% af de igangværende KAIII-projekter bidrager

allerede til

eEurope,

navnlig til aktionslinjerne vedrørende en videnbaseret økonomi

og digitalt indhold) og til opfølgningsprogrammet til INFO2000 og MLIS.

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger og udbredelse er indtil videre begrænset

til opbygning af en levedygtig tilstedeværelse på Internettet og en aktiv deltagelse

hovedsageligt i internationale begivenheder (f.eks. bogmessen i Frankfurt, Milia

2000 o.s.v.), men aktiviteten på disse områder forventes at tage fart i løbet af 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2.4. Væsentlige teknologier og infrastrukturer (KA IV)

I forbindelse med denne aktion gives der støtte til projekter om:

Jordbaserede trådløse og integrerede

satellitnetværk,

systemer og tjenester, som

ofte omhandler det indbyrdes samarbejde mellem jordbaserede net og

satellittransmissioner.

Databehandling, kommunikation og

netværk, programmérbare

Virtuelle Private

Net (VPN), kommunikationsfaciliteter i indlejrede (Web) systemer, interaktive

gateways, netværksmanagement og konvergens mellem faste og mobile net samt

basisnet.

Software, systemer og tjenester, hvor der er lagt særlig vægt på distributed

software udvikling og slutbrugertjenester samt free / open source software.

Simulering med fokus på en tidstro dimension i stor skala, og på visualisering og

grænseflader, som slår bro over gabet mellem de reale og virtuelle verdener samt

på interoperabilitet mellem audio-visuelle tjenester på forskellige net og mellem

forskellige metadatasystemer.

Mobile og personlige kommunikationsfaciliteter og systemer: arbejde med

henblik på at opfylde målet om integration af forskellige radio- og

netadgangsteknologier, som på længere sigt bidrager til udviklingen af

fjerdegenerations trådløse systemer og til den nødvendige udvikling af systemer

og net, der kan omkonfigureres med software.

8.2.5. Forskningsnetværk

De to mål med denne aktionslinje er:

at opgradere det europæiske backbone for forskning til gigabit/sek -kapacitet.

Lanceringen af GEANT netværket er en betydelig milepæl i handlingsplanen

e-Europe

2000;

at lette vilkårene for avancerede netværksbaserede applikationer med test-beds,

som er nødvendige for at afprøve, validere og demonstrere nye teknologier og

tjenester under virkelighedstro forhold. Dette opnås i kraft af arbejdet i de 11

projekter, der er iværksat i 2000. De vigtigste områder inden for forskningsnet-

samarbejde er optisk terabitkommunikation (ATRIUM), næste generations

netsamarbejde (NGN Lab), adgangsteknologier (TORRENT og MOICANE), Ipv6

(LONG, 6WINIT og SEQUIN), grid-teknologier og -applikationer (EUROGRID,

DATGRID og DAMIEN) og virtuelle samfund (SCHOLNET og MOICANE).

Der findes yderligere

http://www.cordis.lu/ist/

oplysninger

IST-projekter

på

IST-netadressen:

FSLUTTENDE BETRAGTNINGER

Den årlige beretning om transeuropæiske net for 2000 indeholder en udførlig

redegørelse for udviklingen af de transeuropæiske net og den tilhørende finansielle

støtte fra forskellige kilder i Fællesskabet. Trods det, at situationen budgetmæssigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

set er gunstig, har Kommissionen påvist en række svagheder og mangler bl.a. i

forbindelse med gennemførelsen af TEN-transport, og disse må afhjælpes i de

kommende år.

Hvad TEN-transport angår, er et af de mest kritisable forhold, som har kendetegnet

transportsektoren i de forløbne år, den markante stigning i vejgodstransporten og den

dramatiske nedgang i andre transportformers - især jernbanernes - andel af

transporten, og dette medfører en stadig større ubalance mellem transportformerne.

De tunge erhvervskøretøjer og personbiltrafikken har skabt overbelastning på de

transeuropæiske vejnet, på den regionale infrastruktur og i byerne samt alvorlige

påvirkninger af miljøet og livskvaliteten for millioner af EU-borgere.

På trods af, at medlemsstaterne har foretaget betydelige investeringer - ofte

kombineret med fællesskabsmidler - i jernbanenettet, er der konstateret store

forsinkelser i gennemførelsen, navnlig i forbindelse med større, grænseoverskridende

projekter. Ud fra den nuværende gennemførelsestakt vil nogle af de store projekter,

som er nævnt i TEN-T-retningslinjerne af 1996, ikke kunne færdiggøres inden fristen

i 2010. Det forventes at ville tage mindst 15 år at færdiggøre de specifikke projekter,

der er opstillet i bilag III til disse retningslinjer. Blandt disse projekter noteres der

væsentlige forsinkelser for forbindelserne over Alperne (Lyon–Torino og Brenner).

Disse forsinkelser skyldes betydelige vanskeligheder i forbindelse med

planlægningen, koordineringen og finansieringen af grænseoverskridende

transeuropæisk infrastruktur såvel som manglende politisk interesse for disse

projekter i forhold til rent nationale projekter.

Jernbanetransportnettet råder over begrænset kapacitet til at absorbere en stigning i

de transeuropæiske trafikstrømme, hvilket gør det mindre attraktivt at benytte

jernbaner til godstransport. Flaskehalse i jernbanenettet påvirker cirka 10% af TEN-

T-nettet. Der er problemer i transitkorridorerne mellem Nord- og Sydeuropa, i

Alperne og i Pyrenæerne, hvor de franske og spanske net ikke er indbyrdes

kompatible på grund af forskellige sporvidder. Jernbaneknudepunkter, hvor

forskellige trafikkategorier mødes, påvirkes også i alvorlig grad af flaskehalse, og de

udgør en af de væsentligste hindringer for udviklingen af banegodstransporten. I den

nærmeste fremtid kunne jernbanekorridorerne mellem øst og vest også blive påvirket

af overbelastning i betragtning af den forventede stigning i handelen mellem

Fællesskabet og kandidatlandene.

For at afværge disse problemer og imødegå det kommende årtis udfordringer på

transportområdet har Kommissionen entydigt udpeget jernbanesektoren og herunder

især finansieringen af jernbaneinfrastruktur som en af sine væsentligste prioriteter.

Siden TEN-finansforordningen blev vedtaget i midten af 1990'erne, er der givet

forrang til jernbanesektoren på TEN-T-budgettet. I 2000 blev cirka to tredjedele af

budgettet anvendt på jernbaneprojekter; dette mål er i fuld overensstemmelse med

Europa-Parlamentets henstillinger. Disse tal omfatter også støtte til

trafikstyringsprojekter, som er en af de sektorer, hvor der er behov for forbedringer

for at etablere et fuldt interoperabelt jernbanenet.

Dog er jernbanesektoren tidligere ikke blevet prioriteret i samme grad af andre EU-

fonde, bl.a. strukturfondene trods Fællesskabets klare politiske retningslinjer om at

tilstræbe en mere bæredygtig mobilitet siden begyndelsen af 1990'erne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det transeuropæiske vejnet er også overbelastet, men anlægget af flere

transeuropæiske veje med høj kapacitet (når der ses bort fra behovet for at forbinde

fjerntliggende indlandsområder) vil ikke forbedre situationen betydeligt. Dette

alternativ udgør kun en sidste udvej, som dog snart vil kunne føre til øget

overbelastning. Den virkelige udfordring består i at overføre væksten i godstransport

over store afstande fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer, som f.eks.

jernbane, indre vandveje eller nærskibsfart. En retablering af denne balance via

trafikoverflytning forekommer at være den eneste holdbare løsning på lang sigt. Det

vil kræve en bedre udnyttelse af den bestående kapacitet (som er betydelig, hvad

angår indre vandveje og søtransport) og færdiggørelsen af de manglende forbindelser

samt en mere effektiv intermodal transport.

Der er derfor behov for en mere koordineret planlægning - skønt dette fortsat

påhviler de enkelte medlemsstater - og finansiering i fremtiden, hvor

fællesskabsstøtten rettes mod mere miljøvenlige transportformer på de væsentligste

TEN-korridorer (med den kommende udvidelse for øje), og hvor støtten koncentreres

om et mere begrænset antal projekter, hvor den økonomiske rentabilitet er lav, men

hvor merværdien for de transeuropæiske net er høj.

Det forekommer nødvendigt at udvikle både TEN-T-retningslinjerne, som indeholder

reglerne for, hvilke projekter der kan modtage fællesskabsstøtte, og forvaltningen af

fællesskabets finansiering. Europa-Parlamentets og Rådets igangværende revision af

retningslinjerne bør sigte mod at udpege et mindre antal betydelige projekter i lighed

med de specifikke projekter (de såkaldte 14 "Essen"-projekter, der er vedføjet de

nuværende retningslinjer) eller tematiske prioriteter, der er udformet med henblik på

en bæredygtig udvikling af de væsentligste TEN-korridorer. Der bør også tilstræbes i

højere grad at forpligte de berørte myndigheder. Som en del af denne proces skal en

første ændring af TEN-T-retningslinjerne vedtages ved udgangen af 2002.

Hvad angår TEN-finansieringen over TEN-T-budgettet, trådte den nye

finansforordning i kraft i 1999. Med denne forordning blev der indført et nyt

finansforvaltningsinstrument, der skal støtte TEN-projekter: det vejledende flerårige

program (MIP), som er et værktøj, der har til formål at samle op til 75% af det

samlede budget - 4,17 mia. EUR - for perioden 2001-2006 om specifikke prioriteter.

Disse er enten de specifikke projekter (de 14 "Essen-projekter") eller andre projekter,

som har høj prioritet og indebærer en merværdi for EU som f.eks. "flaskehalse i

jernbanesektoren", "grænseoverskridende" forbindelser eller "intelligente

transportsystemer".

Der kunne på kort sigt føjes andre grupper af projekter til denne liste - sikkerhed (for

alle transportformer) og interoperabilitet bør være blandt de nye prioriteter.

Derudover bør der gives højere prioritet til udviklingen af et "dedikeret"

banegodstransportnet. Banegodsinfrastrukturen har altid lidt under en lav prioritering

i forhold til passagertransport. Resultatet er, at passagertransporten ad jernbane -

navnlig højhastighedsnettet - er yderst konkurrencedygtigt i forhold til vej- og

lufttransport, hvorimod banegodstransporten står svagt og taber markedsandele.

Derudover giver MIP projektinitiativtagere en sikkerhed for, at der vil blive stillet

midler til rådighed - på et vejledende, flerårigt grundlag, men på entydige vilkår. En

"ramme"-afgørelse blev vedtaget den 18. december 2000, og den tilvejebragte et

klarere billede af budgettet for perioden 2001-2006 og sikrede den fortsatte

samfinansiering over en lang periode (dette var ikke tilfældet tidligere, idet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelser om støttetildeling blev truffet for et år af gangen). Dette finansierings-

"værktøj" er ekstremt vigtigt, især for de større infrastrukturprojekter.

Spørgsmålet om finansieringens omfang kan behandles i denne fase. Forordning

2236/95, der er ændret ved forordning 1655/99, gør det muligt at finansiere op til

50% af de samlede omkostninger til forundersøgelser og op til 10% af

anlægsarbejdet. Uanset fællesskabsstøttens katalyserende rolle viser erfaringerne, at

for nogle projekters vedkommende, og herunder især grænseoverskridende

jernbaneprojekter, er det nuværende støtteniveau ikke tilstrækkeligt attraktivt til at

give en løftestangseffekt og tiltrække privat kapital - partnerskab mellem den

offentlige og den private sektor (PPP) - trods gunstige trafikfremskrivninger.

Stigningen i fællesskabsstøttens maksimale andel, der ikke er taget i betragtning i

den nye finansforordning, er derfor af særlig betydning, og der er behov for at tage

hensyn til dette i nær fremtid.

Finansieringen er fortsat det centrale element i opbygningen af et mere

konkurrencedygtigt jernbanenet. Dog må man ikke undervurdere andre

transportformer - indre vandveje og nærskibsfart - som har stor ledig kapacitet, men

som kræver investeringer for at forbedre forbindelserne til landtransporten. Disse

transportformer fortjener mere opmærksomhed både fra medlemsstaternes og

Kommissionens side.

Fællesskabsmidler (støtte eller lån) er imidlertid langt fra tilstrækkelige til at

finansiere hele den nødvendige TEN-infrastruktur. Udgifterne til denne infrastruktur

beløber sig til 400-500 mia. EUR alene i Fællesskabet, og hertil skal der lægges 100

mia. EUR til forbindelserne til kandidatlandene og deres interne net. Finansiering af

større infrastrukturanlæg udelukkende med offentlige midler (og herunder

fællesskabsmidler) er blevet stadig vanskeligere, og rent private investeringer har vist

deres begrænsninger og tiltrækker ikke potentielle investorer. Der bør udvikles

alternative løsninger, som kombinerer offentlige og private midler, hvor risiciene

spredes, men hvor der samtidig findes et vist "sikkerheds"-niveau for de private

investorer. Kommissionen udviklede i 1997 den første PPP-fremgangsmåde på

foranledning af kommissær Kinnock. Den nuværende udformning af PPP virker dog

fortsat ikke tilstrækkeligt attraktiv i forbindelse med transportprojekter. Udviklingen

af en fællesskabsramme for en gradvis gennemførelse af afgifter for brug af

infrastruktur forekommer at være en lovende metode til at afhjælpe manglen på

offentlig finansiering og tiltrække private investorer. Der er derfor behov for en

sådan ramme i sammenhæng med innovative metoder til at finansiere

transportprojekter, og Kommissionen vil i nær fremtid forelægge forslag herom. Et

godt eksempel på denne nye finansieringsmetode er Øresundsbroen - den faste

forbindelse mellem Danmark og Sverige - som modtog støtte fra TEN-T-budgettet

og blev taget i brug i august 2000.

Trods betydelige fremskridt med gennemførelsen af TEN-T findes der dog mange

udestående opgaver. Udviklingen af TEN-T-net er og vil i de kommende år fortsat

være en af Fællesskabets største udfordringer. Transportinfrastruktur vil

sandsynligvis blive en af de søjler, der kan bygge "broer" mellem Fællesskabet og

tiltrædelseslandene, og give befolkningen mulighed for at rejse og sikre

bevægeligheden for gods og idéer henover de tidligere grænser. Etableringen af

infrastruktur er imidlertid en væsentlig - men ikke den eneste - betingelse for at sikre

nettets gnidningsløse funktion. Der er behov for en hensigtsmæssig anvendelse af

infrastrukturen og en tjeneste af høj kvalitet, hvilket kun kan opnås med et integreret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og åbent transportmarked. Dette er forudsætningen for at nå frem til et højt

samfundsøkonomisk afkast af de betydelige investeringer, der er brug for inden for

nogle transportformer, bl.a. jernbanesektoren. Der er også behov for en entydig

definition af transport- og netstrategien samt samarbejde og koordinering inden for

Fællesskabet.

Endelig må man nævne GALILEO-projektet, der forventes at få stor betydning for

transportsektoren.

Det er helt klart et tværnationalt projekt, som repræsenterer det første

satellitpositionsbestemmelses- og navigationssystem, der er udviklet til civile formål.

Det Europæiske Råds konklusioner i Köln, Feira og Nice understreger dette projekts

strategiske betydning i politisk, økonomisk og teknologisk henseende. I politisk

henseende har Den Europæiske Union til hensigt at udvikle et system, der er i stand

til at opfylde behovet for præcision, pålidelighed og sikkerhed samt at sikre sin

uafhængighed af det amerikanske monopol. I økonomisk henseende vil udviklingen

af markedet for applikationstjenester på grundlag af GALILEO-systemet medføre

betydelige fordele. Endelig vil GALILEO i teknologisk henseende åbne mulighed

for, at EU's industri kan opnå uafhængighed på det pågældende område.