Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0394
Offentligt
1443468_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 10.7.2002
KOM(2002) 394 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
OG EUROPA-PARLAMENTET
Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443468_0002.png
BEGRUNDELSE
Dette forslag er udarbejdet på grundlag af mandatet til Kommissionen fra Det Europæiske
Råd i Berlin til at forelægge en midtvejsrevision af Agenda 2000 og skal ses i sammenhæng
med den seneste offentlige debat om den fælles landbrugspolitik og dens fremtid.
Af denne debat fremgår det, at der ganske vist er forskellige opfattelser af, hvad EU-borgerne
forventer af den fælles landbrugspolitik, men at der er bred enighed mellem fortalere for og
kritikere af den fælles landbrugspolitik om den række mål, som landbrugspolitikken og
politikken for udvikling af landdistrikterne bør fremme.
Disse mål er i alt væsentligt de samme som dem, der blev opstillet i Berlin og udbygget på det
europæiske topmøde i Gøteborg. Disse mål, som skal opfyldes inden for den budgetramme,
der også blev vedtaget i Berlin, er:
en konkurrencedygtig landbrugssektor
produktionsmetoder, der støtter miljøvenlige kvalitetsprodukter, som offentligheden
ønsker
en rimelig levestandard og stabile indkomster for landbrugssamfundet
et alsidigt landbrug, bevarelse af landskabsværdierne og støtte til landbosamfundene
forenkling af landbrugspolitikken og ansvarsdeling mellem Kommissionen og
medlemsstaterne
motivering af støtte gennem levering af de serviceydelser, som offentligheden
forventer af landbrugerne.
Der er dog stadig store forskelle, når det gælder opfattelsen af, hvordan disse mål bedst kan
opfyldes. For at forstå disse forskelle må man holde sig for øje, hvor vanskeligt det er at øge
EU-landbrugets og landdistrikternes konkurrenceevne, mens der samtidig opstår højere
omkostninger som følge af kravene om højere normer for miljø, fødevaresikkerhed,
fødevarekvalitet og dyrevelfærd.
Kommissionens meddelelse afviser tanken om, at EU-landbruget kan opfylde de
forventninger, borgerne har, ved, at støtten afskaffes eller atter overgår til medlemsstaterne.
Men den afviser også tanken om, at EU-landbruget skal forholde sig passivt til udviklingen
uden at forsøge at foregribe begivenhedernes gang.
I stedet tager Kommissionens meddelelse aktivt hensyn til EU-borgernes betænkeligheder,
når det gælder den fælles landbrugspolitiks effektivitet. Den fokuserer midtvejsrevisionen på
det relevante spørgsmål om, hvordan EU-landbruget og landdistrikterne bedst kan støttes. For
at forbedre sammenhængen i den fælles landbrugspolitiks instrumenter foreslår
Kommissionen en række væsentlige ændringer med følgende mål:
Styrkelse af EU-landbrugets konkurrenceevne
ved at gøre intervention til en ægte
sikkerhedsnetsforanstaltning, der gør det muligt for EU-producenterne at reagere på
markedssignalerne og samtidig beskytter dem mod ekstreme prissvingninger. For at dette kan
opnås, omfatter de foreslåede markedsforanstaltninger følgende:
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I kornsektoren foreslås en række foranstaltninger med henblik på at afslutte den
reformproces, der blev indledt i 1992 og videreført i 1999. Det drejer sig om en
endelig nedsættelse af interventionsprisen på 5% (baseret på Agenda 2000-
modellen), afskaffelse af de månedlige forhøjelser af interventionsprisen for korn og
afskaffelse af intervention for rug og tilpasning af EU's grænsebeskyttelsessystem i
overensstemmelse med EU's internationale rettigheder og forpligtelser.
Andre foranstaltninger i sektoren for markafgrøder omfatter:
a)
b)
c)
nedsættelse af supplementet til arealbetalingen for hård hvede og indførelse af
en kvalitetspræmie
nedsættelse af interventionsprisen for ris til prisniveauet på verdensmarkedet
og kompensation til producenterne med direkte støtte
tilpasninger i sektorerne for tørret foder, proteinafgrøder og nødder.
2.
3.
I oksekødssektoren foretages der en omfattende forenkling af systemet med direkte
betalinger, for at producenterne bedre kan opfylde forbrugernes krav om højere
kvalitet og større sikkerhed.
Desuden forelægges fire alternative muligheder for den fremtidige støtte i sektoren
for mælk og mejeriprodukter til drøftelse.
4.
Fremme af et markedsorienteret, bæredygtigt landbrug
ved, at omlægningen af støtten fra
produkt til producent afsluttes gennem indførelse af et frakoblet system med betalinger pr.
bedrift baseret på historiske referencemængder og betinget af krydsoverensstemmelse med
kriterier for miljø, dyrevelfærd og fødevarekvalitet.
Styrkelse af udviklingen af landdistrikterne
ved overførsel af midler fra første til anden
søjle i den fælles landbrugspolitik via et EU-omfattende system med obligatorisk dynamisk
graduering og udvidelse af rækkevidden af de foreliggende instrumenter til udvikling af
landdistrikterne med henblik på fremme af fødevarekvalitet, opfyldelse af højere normer og
fremme af dyrevelfærd.
Med de foreslåede tilpasninger af den fælles landbrugspolitik opnås der maksimal fleksibilitet
i produktionsbeslutningerne og en betydelig forenkling af den måde, hvorpå støtten ydes til
producenterne, samtidig med, at de garanteres stabile indkomster. De fremmer også en
betydelig forenkling af den fælles landbrugspolitik, letter udvidelsesprocessen og hjælper med
at forsvare den fælles landbrugspolitik i WTO.
Denne midtvejsrevision er specifikt udformet således, at de mål og de almindelige
landbrugsmæssige og budgetmæssige rammer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i
Berlin, overholdes. Den har til formål at fremme den fælles landbrugspolitiks effektivitet,
bæredygtighed og subsidiaritet, forenkle dens administration og samtidig tage hensyn til
nødvendigheden af at opretholde landbrugsindkomsterne på en mindre handelsforvridende
måde og tillige respektere tendenserne i forbrugernes ønsker og den offentlige mening.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
2.9.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
Den fælles landbrugspolitik – en politik i stadig udvikling....................................
5
Indledning .................................................................................................................... 5
Resultater og lakuner.................................................................................................... 5
En mere bæredygtig fælles landbrugspolitik.........................................................
12
Midtvejsrevisionens formål........................................................................................ 12
Markedsudsigterne ..................................................................................................... 13
Stabilisering af markederne og forbedring af de fælles markedsordninger ............... 14
En mere enkel og bæredygtig direkte støtte............................................................... 19
Bedre balance i støtten til bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikterne .... 23
Konsolidering og styrkelse af udviklingen af landdistrikterne .................................. 25
Budget ........................................................................................................................ 27
Statsstøtte ................................................................................................................... 27
De næste skridt........................................................................................................... 27
Forslagenes sandsynlige virkninger
....................................................................... 27
Interne virkninger....................................................................................................... 27
Eksterne virkninger .................................................................................................... 29
Finansielle virkninger................................................................................................. 29
Bilag: Udviklingen i landbrugsudgifterne 2000 – 2006....................................................
30
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
1.1.
D
EN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK
EN POLITIK I STADIG UDVIKLING
Indledning
I 1999 vedtog Det Europæiske Råd i Berlin Agenda 2000-reformen af den fælles
landbrugspolitik, et nyt og vigtigt skridt i reformprocessen. Agenda 2000 repræsenterede en
uddybelse og udvidelse af 1992-reformen af markedspolitikken og en konsolidering af
landdistriktsudviklingen som anden søjle i den fælles landbrugspolitik.
Ved Agenda 2000 blev der opstillet økonomiske, sociale og miljømæssige mål som led i en ny
omformuleret målsætning for den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med
Amsterdam-traktatens krav. Formålet var at skabe konkrete rammer for en europæisk
landbrugsmodel og bevare driftssystemernes diversitet i hele Europa, herunder i regioner med
særlige problemer, i de kommende år. Dette indebærer øget markedsorientering og større
konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og -kvalitet, stabilisering af landbrugsindkomsterne,
integration af miljøhensyn i landbrugspolitikken, udvikling af landdistrikternes levedygtighed,
forenkling og større decentralisering.
Disse mål falder i tråd med den strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det
Europæiske Råd i Gøteborg i 2001, ifølge hvilken de økonomiske, sociale og miljømæssige
virkninger af alle former for politik skal behandles koordineret og tilgodeses i
beslutningstagningen.
Midtvejsrevisionen giver EU lejlighed til at se nærmere på sine landbrugspolitiske
foranstaltninger og sikre sig, at de i højere grad opfylder de mål, der blev opstillet i Agenda
2000 og Gøteborg. Den yderligere politiske udvikling bør også indebære en videreførelse af
processen for tilpasning af de vigtigste politikker til de interne og eksterne mål for bæredygtig
udvikling som krævet i Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab for
bæredygtig udvikling" (KOM(2002) 82), navnlig med henblik på den kommende
verdenskonference om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september 2002. Denne proces
drejer sig om spørgsmålet om, hvordan der kan skabes balance i de globale produktions- og
forbrugsmønstre og de europæiske landbosamfunds levedygtighed samtidig kan sikres.
1.2.
Resultater og lakuner
Der er ingen tvivl om, at der er opnået gode resultater i reformprocessen siden 1992.
Markedsligevægten er blevet forbedret, og landbrugsindkomsterne har udviklet sig positivt.
Der er skabt et solidt grundlag for udvidelse og for de igangværende WTO-forhandlinger. Til
trods herfor er der på mange områder stadig uoverensstemmelse mellem de mål, der er
opstillet for den fælles landbrugspolitik i Agenda 2000, og dens evne til at levere de resultater,
samfundet forventer. De fleste europæiske borgere ser deres betænkeligheder og forventninger
afspejlet i de mål, der er opstillet i Agenda 2000. Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt de
nuværende politikker fuldt ud tilgodeser disse mål, navnlig i forbindelse med EU-landbrugets
nye udfordringer, føler de sig dog mere usikre.
Økonomisk levedygtighed
Markedsorientering – tilpasning til nye muligheder
For at hjælpe europæisk landbrug med at udnytte den forventede udvikling på
verdensmarkedet, søgte Agenda 2000 at gøre EU-landbruget
mere markedsorienteret og
konkurrencedygtigt
både på det indre marked og på de eksterne markeder. Prisstøtten blev
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reduceret yderligere for korn og oksekød, og de direkte betalinger i disse sektorer blev forhøjet
og omlagt for at give landbrugerne kompensation samtidig med, at betalingerne for oliefrø
gradvis blev tilpasset betalingerne for korn. En lignende reform blev besluttet for
mælkesektoren fra 2005.
Nedsættelser af de institutionelle priser for korn har yderligere forbedret udsigterne for såvel
intern anvendelse som eksport. Herved har EU kunnet bevare sin position som storeksportør
på verdensplan, og kornlagrene er faldet kraftigt, når man ser bort fra rug. De interne priser
ligger nu tæt på verdensmarkedspriserne, og udsigterne er positive, igen når man ser bort fra
rug. Der resterer dog nogle væsentlige usikkerhedsmomenter, idet manglende stabilitet i
prisudvikling og valutakurser kan begrænse eksportmulighederne i bestemte år. Generelt vil
EU's kornproduktion sandsynligvis komme under øget pres fra traditionelle og nye
konkurrenter, navnlig på fodermarkederne.
Før oksekødskrisen var interventionslagrene også forsvundet i denne sektor, og de
interventionslagre, der opstod under krisen, forventes at forsvinde meget hurtigere i de
kommende
år
end
oprindelig
forventet.
I
denne
henseende
ser
markedsforvaltningsmekanismerne i Agenda 2000 ud til at have været tilstrækkeligt fleksible
til at lette forbedringen af situationen på oksekødsmarkedet. Men i oksekødssektoren er de
reelle støtteprisniveauer stadig høje i forhold til verdensmarkedspriserne, selv om
interventionsopkøbene nu er blevet fastsat til sikkerhedsnetniveau. De direkte betalinger i
oksekødssektoren udbetales pr. kreatur og skaber stadig incitamenter til at producere op til
betalingsloftet. I modsætning hertil ligger støttepriserne i kornsektoren meget tættere på
verdensmarkedspriserne, og de direkte betalinger fastsættes allerede mere uafhængigt af
produktionsniveauet.
I Agenda 2000 forudså man også, at lavere institutionelle priser ville fremme differentieringen
af markedspriserne mellem billigere produkter og produkter med større merværdi og gøre
landbrugerne mere lydhøre over for markedssignalerne. Mens markedsinterventionen i mange
sektorer begrænses mere og mere, så den kommer til at fungere som et sikkerhedsnet, og
produktionsincitamenterne er blevet væsentligt reduceret ved skiftet fra prisstøtte til direkte
betalinger, er disse betalinger dog stadig til dels knyttet til bestemte produktionstyper eller
produktionsfaktorer. Dette gør det svært for landbrugerne at tilpasse sig til nye vilkår og
muligheder og samtidig bevare deres indkomstniveau. Yderligere skridt er derfor påkrævet for
at forbedre markedsorienteringen inden for europæisk landbrug.
Fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet - bedre integration i den fælles landbrugspolitik
Priserne er kun et enkelt aspekt af markedsorientering og konkurrenceevne.
Fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet
er mindst lige så vigtige faktorer. Offentligheden stiller
sig mere og mere kritisk til den måde, hvorpå fødevarer produceres og landbruget støttes. Vi
har en ubetinget pligt til både at garantere forbrugerne i og uden for EU sikre fødevarer, og
dette må derfor til stadighed have højeste prioritet i den fælles landbrugspolitik. Uden
fødevaresikkerhed er der ikke noget marked.
Kvalitetsfremme er et andet nøgleaspekt af den nye linje, der er lagt for landbruget.
Forbrugerne forbinder også i stadigt stigende grad kvalitet med faktorer, der ikke har noget at
gøre med produktet som sådant, herunder navnlig de forhold, hvorunder det er blevet
produceret. Den præference for kvalitet, som forbrugerne giver udtryk for, adskiller sig dog
stadig fra deres faktiske markedsadfærd. At sørge for, at produktionen imødekommer
forbrugernes kvalitetsmæssige ønsker, er derfor en dynamisk proces mellem forbrugere og
producenter, hvori landbrugspolitikken kan spille en større rolle. En omstilling til produktion
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af produkter af højere kvalitet, navnlig når dette kræver særlig fagkundskab, giver også
landbrugerne fordele med hensyn til indkomst og arbejdskvalitet.
Der er allerede udfoldet store bestræbelser på at sikre større fødevaresikkerhed (testning af
dyr, sporbarhed, bortskaffelse af specificerede risikomaterialer, maksimalgrænseværdier for
pesticider osv.). Der er dog stadig kun begrænsede politiske instrumenter til rådighed inden for
den fælles landbrugspolitik til at støtte fødevaresikkerhed og -kvalitet. Incitamenter og
signaler til landbrugerne må svare til de opstillede mål for sikkerhed og kvalitet og til
miljømålene og målene for dyresundhed og dyrevelfærd. Der er bred enighed om, at der kan
gøres mere inden for den fælles landbrugspolitik for at opfylde disse mål.
Social ligevægt
Landbrugsindkomsterne – direkte betalinger er fortsat nødvendige
Den fælles landbrugspolitiks hovedmål er stadig at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard og at bidrage til
landbrugsindkomsternes
stabilitet. I Agenda 2000 blev der derfor
forudset yderligere kompensation til landbrugerne for prisnedskæringer for at undgå en
betydelig nedgang i landbrugsindkomsterne, der kunne true landbrugssamfundets økonomiske
og sociale stabilitet.
I de nuværende medlemsstater har landbrugets per capita-indkomst udviklet sig positivt siden
reformprocessens start. Denne gunstige udvikling dækker dog over de direkte betalingers
tiltagende betydning i landbrugsindkomsten og store udsving mellem lande, regioner og
sektorer.
Da markedsindkomsterne alene ikke er tilstrækkelige til at sikre mange
landbrugshusholdninger en rimelig levestandard, spiller direkte betalinger stadig en afgørende
rolle, når det gælder sikringen af en rimelig levestandard og stabile indkomster for
landbrugssamfundet.
Strukturudvikling og fremtidsperspektiver
Ligesom det var tilfældet med 1992-reformen, er der med de direkte betalinger under Agenda
2000 skabt en stødpude, som har gjort det muligt for landbrugssektoren at tilpasse sig til mere
markedsorienterede forhold uden større sociale eller miljømæssige forstyrrelser. Siden midten
af 1990'erne er den store tilbagegang i beskæftigelsen i landbruget, som blev registreret i
tidligere år, aftaget betydeligt. Den accelererede ganske vist i 1999 og 2000, men
tilbagegangen i 2001 var atter lavere end i noget år siden 1993. Denne almindelige tendens
skyldes til dels de direkte betalingers indkomststabiliserende effekt.
Som i perioden forud for 1992-reformen har langtidstrenden hen imod en nedgang i antallet af
bedrifter kombineret med et udnyttet landbrugsareal, der stort set har været uændret i de
seneste år, resulteret i en forøgelse af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse. Samtidig er der i
mange tilfælde sket en øget specialisering fra blandet landbrug til husdyrbrug og
kornproduktion og for de flerårige kulturers vedkommende registreret en klar stigning i nogle
lande. De økonomiske fordele ved en specialisering, navnlig når den er forbundet med en
geografisk koncentration af produktionen, må afvejes i forhold til den deraf følgende
belastning af miljøet på lang sigt. I de fleste lande er det forpagtede areal blevet udvidet i løbet
af perioden. Selv om virkningerne har været meget forskellige fra land til land, har disse
tendenser afspejlet pres på metoderne inden for traditionel produktion og blandet landbrug.
Disse metoder forbindes ofte med miljømæssigt og landskabsmæssigt meget værdifulde
driftsformer og traditionelle produkter. Mange af disse bedrifter har brug for en mere målrettet
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støtte for at tilpasse sig til de muligheder, der ligger i mere åbne markeder og forbrugernes
efterspørgsel efter kvalitetsprodukter.
Indkomststøttens fordeling – lav udnyttelse af gradueringsmulighederne
I Agenda 2000 konstateredes det, at spørgsmålene om differentiering og omfordeling af
indkomststøtten blandt landbrugerne fik tiltagende betydning, ikke mindst for den sociale
samhørighed. Mange har sagt, at størstedelen af de direkte betalinger går til et mindretal af
landbrugere. 1992-reformens direkte betalinger har med tiden mistet deres karakter af
kompensation og er blevet indkomstbetalinger, og det er derfor spørgsmålet, om fordelingen af
den direkte støtte er optimal.
Større bedrifter forventes i almindelighed at have lettere ved at tilpasse sig til nye vilkår ved
investering og stordriftsfordele. De direkte betalinger som led i 1992- og Agenda 2000-
reformen giver kun ringe mulighed for at satse på produktionssystemer, hvor der er særlige
sociale problemer, når det gælder tilpasning og omstrukturering. Her er uligevægten mellem
direkte
betalinger
og
landdistriktsudvikling
særligt
foruroligende,
fordi
landdistriktsudviklingen giver medlemsstaterne større fleksibilitet til målrettet at anvende
ressourcerne til udligning af særlige ulemper og følge mere langsigtede strategier for
indkomstdiversificering.
Ved Agenda 2000 blev der indført en særlig frivillig mekanisme, den såkaldte graduering, for
at løse disse problemer og i højere grad tage hensyn til behovet for en retfærdig social
fordeling af den direkte støtte og nødvendigheden af at styrke udviklingen af landdistrikterne.
Hidtil har dog kun et begrænset antal lande vist interesse for denne frivillige model, og
beløbene ligger et godt stykke under de tilladte maksimumssatser. Medlemsstaterne (både de,
der anvender gradueringen, og de, der ikke gør det) nævner flere grunde til den svigtende
interesse. Blandt disse grunde er indvirkningen af en frivillig model på konkurrencen,
problemer med medfinansiering, ordningens begrænsede rækkevidde, dens kompleksitet og
den dermed forbundne administrative byrde tillige med dens ringe bidrag til økonomisk og
social samhørighed.
Miljøintegration og dyresundhed og dyrevelfærd
Miljøet – de rette incitamenter, bedre overholdelse
Reformerne som led i Agenda-2000-pakken repræsenterer endnu et vigtigt skridt hen imod
omsætningen af
integrationen af miljøhensyn
til praksis. Medlemsstaterne er forpligtet til at
gennemføre de relevante miljøforanstaltninger. De har flere muligheder for at opfylde denne
forpligtelse: de kan vedtage miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, de kan indføre
miljølovgivning, og de kan fastsætte særlige miljøkrav. De sidstnævnte to alternativer kan
styrkes ved, at de direkte betalinger, der ydes inden for første søjle i den fælles
landbrugspolitik, nedsættes, hvis bestemmelserne ikke overholdes.
Medlemsstaternes anvendelse af disse foranstaltninger skulle sætte dem i stand stil at skabe
bedre ligevægt mellem landbrug og miljø, eliminere landbrugets skadelige virkninger og
forbedre landbrugets stilling som en sektor i harmoni med miljøet. Der er dog stadig meget,
der skal forbedres. Gennemførelsen af de fastsatte krav foregår meget ujævnt; hidtil er der kun
gjort ringe brug af mekanismerne for krydsoverensstemmelse, og der berettes i nogle tilfælde
om problemer. De nationale rammebevillinger i husdyrsektoren er fortrinsvis blevet brugt til
direkte støtte og i mindre grad til at fremme mere miljøvenlige driftsformer. Nogle
medlemsstater, landbrugere og miljøgrupper har tilkendegivet, at der inden for programmerne
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for udvikling af landdistrikterne er store muligheder for yderligere at udvide programmerne
for miljøvenligt landbrug for at imødekomme lokale behov.
Inden for markedsordningerne kan omfanget af den støtte, landbrugerne stadig får via priser
og produktrelaterede betalinger, afholde dem fra at anvende mere miljøvenlige
produktionsmetoder. På visse områder tilskynder sammenkædningen mellem de direkte
betalinger og produktionen eller bestemte produktionsfaktorer, såsom belægningsgrad, mange
landbrugere til at opretholde en højere produktionsintensitet, end de ville have gjort uden
støtte, hvilket på nogle områder resulterer i en produktion, som ellers ikke ville have fundet
sted.
Dyresundhed og dyrevelfærd – fremme af god landbrugspraksis inden for husdyrhold
Den Europæiske Union har i de seneste år indført mange vigtige bestemmelser om
minimumsnormer for dyrehold og for transport og slagtning af dyr. Amsterdam-traktaten, der
har været i kraft siden den 1. Maj 1999, indeholder i en særlig "protokol om dyrebeskyttelse
og dyrevelfærd" nye grundregler om Den Europæiske Unions foranstaltninger inden for
dyresundhed og dyrevelfærd. Mange borgere er dog med rette af den opfattelse, at der kan
gøres mere for at opfylde målene for dyresundhed og dyrevelfærd. Samtidig er landbrugerne
foruroligede over de omkostninger, yderligere dyresundheds- og dyrevelfærdsnormer
medfører. For at fremme god landbrugspraksis inden for husdyrhold må det derfor sikres, at
landbrugerne får tilfredsstillende kompensation for tjenester, der rækker videre end god
landbrugspraksis.
Udvikling af landdistrikterne
Landbrugssektorens fremtid er nøje forbundet med en afbalanceret udvikling af
landdistrikterne, der tegner sig for 80 % af Europas område. Landbrugspolitikken og
politikken for udvikling af landdistrikterne spiller en vigtig rolle, når det gælder fremme af den
territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i EU. I denne henseende spiller udviklingen
af landdistrikterne en større og større rolle. Ved siden af markedsforanstaltningerne og
foranstaltningerne til styrkelse af europæisk landbrugs konkurrenceevne skaber
landdistriktsudviklingen frem for alt en specifik territorial dimension for imødekommelse af
landbosamfundenes forskelligartede behov samt samfundets forventninger, når det gælder
kvalitet, fødevaresikkerhed og miljø.
Agenda 2000-reformen indebar en omfattende omarbejdning, stramning og konsolidering af
politikken for udvikling af landdistrikterne i et samlet regelsæt. Den gælder nu i alle EU's
landdistrikter og er blevet den anden søjle i den fælles landbrugspolitik; den ledsager og
supplerer ændringerne af markeds- og prispolitikken. Målene for den integrerede
landdistriktsudvikling får stor støtte fra landbrugerne og samfundet i almindelighed. Den
danner grundlag for nye metoder til løsning af de problemer, landdistrikterne er konfronteret
med, som fx for foranstaltninger som EF-initiativet Leader+ er. De nye rammer har skabt
bedre muligheder for målrettede politikker med fokus på investeringer i konkurrenceevne,
landdistrikternes levedygtighed, livskvalitet og bæredygtigt landbrug.
Øgede behov og nye muligheder
Gennemførelsen af disse foranstaltninger vil dog være begrænset, så længe ressourcerne ikke
svarer til behovene. Kun 16% af de samlede udgifter for EUGFL (Garantisektionen og
Udviklingssektionen) til landbrugspolitikken og kun 10% af udgifterne for EUGFL-
Garantisektionen går for øjeblikket til udvikling af landdistrikterne. I fremtiden er de vigtigste
mål at forbedre landdistrikternes konkurrenceevne og at skabe nye indkomst- og
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskæftigelsesmuligheder for landbrugerne og deres familier på og uden for bedriften, da
beskæftigelsesmulighederne i selve landbruget er i tilbagegang. Landdistrikterne er
multifunktionelle, og landbrugerne bør tilskyndes til at udnytte alle muligheder for
foretagsomhed. Flere ressourcer til udvikling af landdistrikterne ville gøre det muligt at
fokusere mere på disse typer aktivitet.
Desuden har en række medlemsstater understreget, at de nuværende foranstaltninger ikke er
tilstrækkeligt fleksible til, at man kan fokusere på nye behov og nye muligheder i
landdistrikterne. Hertil hører fremme af fødevarekvalitet, støtte til lokal og traditionel
produktion, opfyldelse af høje normer eller forbedring af certificeringen, men også de behov
og muligheder, der følger af strategien for bæredygtig udvikling.
Økonomisk og social samhørighed – flere foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne er
nødvendige
I den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2001) 24 endelig)
blev det i 2001 konkluderet, at de seneste ændringer af den fælles landbrugspolitik indebærer,
at den er til større gavn for nogle samhørighedslande end tidligere, men at dens bidrag til den
territoriale samhørighed stadig er meget svingende og afhænger af de regionale
landbrugsproduktionssystemer. Den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, politikken for
udvikling af landdistrikterne, må derfor styrkes markant, navnlig i de dele af Europa, der er
mest berørt af de fortløbende ændringer af landbrugspolitikkerne.
Forbedring af gennemførelsen
Forenkling og decentralisering – foranstaltninger, der er afpasset efter behovene
I Agenda 2000 og efterfølgende beslutninger har Kommissionen taget en række skridt til at
fremme yderligere
forenkling
af landbrugslovgivningen og dens gennemførelse. Ordningen for
mindre landbrugere danner præcedens, når det gælder mindskelse af den administrative byrde.
De forskellige mekanismer i de fælles markedsordninger skaber dog fortsat mange komplekse
forpligtelser for landbrugerne og svære kontrol- og overvågningsopgaver for medlemsstaterne
og Kommissionen. Denne kompleksitet er en hæmsko for initiativet og kan virke
afskrækkende på personer, som overvejer at gå ind i landbruget. I nogle sektorer, som fx
oksekødssektoren, kan landbrugerne opnå forskellige præmier, som der gælder forskellige
forudsætninger for foruden miljøbestemmelser, bestemmelser om fødevaresikkerhed og
bestemmelser om dyresundhed og dyrevelfærd. Der kunne opnås en betydelig forenkling, hvis
kontrollerne på bedriftsplan blev samlet i mere integrerede rammer.
Enklere betingelser for betalinger med mindre markedsrelaterede procedurer ville gøre det
muligt for landbrugerne at bruge mere tid på at gøre deres virksomhed rentabel og opfylde de
fastsatte krav. Herved kunne medlemsstaterne også koncentrere sig om at kontrollere
overholdelsen af bestemmelserne for miljø, fødevaresikkerhed og dyresundhed og
dyrevelfærd.
Større decentralisering,
navnlig gennem styrkelse af den anden søjle, ville give
medlemsstaterne mulighed for mere målrettet at tilgodese lokale behov og bringe
landbrugspolitikken tættere på forbrugerne.
Budgetstabilisering – sund forvaltning
Udgifterne til landbrugspolitikken skal kunne retfærdiggøres af de produkter og
tjenesteydelser, som samfundet forventer af landbrugerne og landdistrikterne. En fælles
landbrugspolitik, som tilskynder til overskud, der derpå skal afsættes - igen med store
omkostninger - er ikke længere acceptabel eller bæredygtig. De offentlige udgifter må give en
eller anden form for udbytte - det være sig fødevaresikkerhed, beskyttelse af miljøet og dyrs
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sundhed og velfærd, bevarelse af landskaber og kulturarv eller forbedring af den sociale
ligevægt og retfærdighed.
Agenda 2000 føjede endnu et element, nemlig
budgetstabilisering,
til den fælles
landbrugspolitiks mål. Ved forvaltningen af budgettet og landbrugsmarkederne har
Kommissionen taget de nødvendige skridt til at holde udgifterne et godt stykke under de lofter,
der blev fastlagt i Berlin, til trods for de særlige problemer i forbindelse med krisen på
oksekødsmarkedet. Budgetstabilisering vil fortsat være et at hovedmålene i de kommende år.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
2.1.
E
N MERE BÆREDYGTIG FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK
Midtvejsrevisionens formål
Formålet med midtvejsrevisionen er ifølge Det Europæiske Råds ønsker først og fremmest at
gøre status over og forbedre den reformproces, der blev indledt med Agenda 2000.
Kommissionen blev opfordret til
at se nærmere på udviklingen af markederne for korn og oliefrø og at aflægge rapport
om situationen
at overvåge situationen på oksekødsmarkedet
at forelægge en rapport om mælkekvoteordningens fremtid med henblik på at afvikle
de nuværende kvotebestemmelser efter 2006 og
at forelægge en redegørelse for landbrugsudgifternes udvikling.
Det Europæiske Råd anmodede Kommissionen om, hvis det var relevant, at fremsætte forslag
om en tilpasning af de fælles markedsordninger for at sikre, at Agenda 2000-reformens mål
kunne opfyldes fuldt ud. I sin begæring til Det Europæiske Råd i Gøteborg anmodede Rådet
(landbrugsministrene) desuden om, at Kommissionen ved revisionerne i 2002-2003 inkluderer
miljøvirkninger og bæredygtig udvikling.
Men ud over denne opgave er midtvejsrevisionen også en enestående lejlighed til at nå de mål,
der blev opstillet i Berlin og Gøteborg, og til at opfylde de europæiske borgeres store
forventninger til landbruget og landbrugspolitikken. For fuldt ud at realisere
et bæredygtigt
landbrug og landdistriktsudviklingen
er det nødvendigt at foretage en række ændringer af de
politiske instrumenter i overensstemmelse med målene i Agenda 2000:
De fælles markedsordninger bør tilpasses for at styrke interventionens rolle som
sikkerhedsnet uden at indskrænke europæisk landbrugs muligheder for at drage fordel
af positive tendenser på verdensmarkederne.
Landbrugsproduktionen må i højere grad tilrettelægges efter produkter og
tjenesteydelser, som offentligheden ønsker, og ikke efter kunstige prisincitamenter
eller produktrelateret støtte. Direkte indkomstbetalinger bør ikke være bestemmende
for landbrugernes produktionsbeslutninger.
Fødevaresikkerheden må integreres fuldt ud i den fælles landbrugspolitik via
principperne om krydsoverensstemmelse.
Støtte til og stabilisering af landbrugsindkomsterne er stadig et vigtigt mål. Direkte
betalinger må derfor fortsat spille en rolle, når det gælder fremme af en rimelig
levestandard for landbrugsbefolkningen.
Traditionelle og naturmæssigt særligt værdifulde driftssystemer kræver mere
målrettet støtte for at kunne tilpasses til de muligheder, som større
markedsorientering og øget efterspørgsel efter kvalitetsprodukter byder på.
For at medvirke til at opfylde samfundets forventninger er det nødvendigt at tage
yderligere skridt på miljøområdet for at forbedre overholdelsen af
miljøbestemmelserne, mindske det negative pres fra støttemekanismerne og styrke
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
leveringen af tjenesteydelser. Dyresundhed og dyrevelfærd må integreres fuldt ud i
den fælles landbrugspolitik.
Der må skabes bedre ligevægt mellem støtteforanstaltningerne inden for de to søjler i
den fælles landbrugspolitik for at opfylde samfundets forventninger til en politik, der
ved hjælp af forbedrede programmer for landdistriktsudvikling fremmer
fødevaresikkerhed, bæredygtighed og princippet om valuta for pengene. Denne bedre
ligevægt må fremme en mere socialt acceptabel fordeling af støtten og bidrage til
samhørighed. Landdistriktsudviklingen må styrkes, så nye behov kan dækkes og nye
muligheder udnyttes, navnlig når det gælder beskæftigelse og bæredygtig udvikling.
Budgetstabilisering må fortsat være et ledende princip ved gennemførelsen.
Endelig skulle yderligere reformtiltag medvirke til at forenkle landbrugslovgivningen
og gennemførelsesmekanismerne. Det er nødvendigt klart at fastslå, hvad der må
besluttes på europæisk plan, og hvad der fortsat bør henhøre under medlemsstaternes
kompetence.
Markedsudsigterne
2.2.
Dette afsnit er baseret på udsigterne for landbrugsmarkederne på mellemlang sigt, som
Generaldirektoratet for Landbrug offentliggjorde i juni 2002. En sådan prognose er altid
forbundet med en vis grad af usikkerhed, navnlig hvad angår tendenserne i
verdensmarkedspriser og valutakurser. For øjeblikket er disse usikkerhedsmomenter mere
markante som følge af den nye landbrugslov i USA, som gennem højere rentesatser for lån og
højere målpriser for korn sandsynligvis vil trykke verdensmarkedspriserne.
Korn
I det store og hele er markedsudsigterne for korn positive. Det forventede moderate opsving i
verdensmarkedspriserne for korn, et gunstigt valutamiljø og gennemførelsen af Agenda 2000 -
reformen skulle generelt medvirke til at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på EU-
kornmarkederne, når man ser bort fra rug. Derved er der skabt forudsætninger for et
vedholdende opsving i korneksporten. I 2009/10 bliver der kun tale om intervention for rugs
vedkommende (omkring det dobbelte af årsproduktionen).
Oliefrø
Ifølge de seneste prognoser fra de førende institutter er prisudviklingen også positiv for raps
og solsikkefrø. Denne udvikling bakkes op af en stigende efterspørgsel efter vegetabilske
olier. EU-arealet med oliefrø til foderbrug forventes at stige i forhold til det nuværende niveau
og nå op på ca. 4,7 mio. ha i 2009/10, mens produktionen forventes at stige til 13,5 mio. t.
Mens markedet støttes af efterspørgslen efter olie, vil oliekager fortsat blive afsat til
forholdsvis lave priser på grund af trykket på priserne for sojabønner.
Ris
I rissektoren er markedssituationen præget af store offentlige interventionslagre på omkring en
fjerdedel af årsproduktionen. Gennemførelsen af initiativet "Alt, undtagen våben" kommer til
at medføre en yderligere forringelse af ligevægten på markedet. I 2009/10 forventes de
samlede offentlige rislagre i EU at nå op på et uholdbart niveau.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oksekød
I oksekødssektoren er der, siden den anden BSE-krise begyndte i oktober 2000, truffet nye
foranstaltninger for at mindske det tiltagende misforhold mellem udbud og efterspørgsel og
give forbrugernes tillid til den højere sikkerhedsstandard for EU-oksekød. Dette har resulteret
i, at der til trods for en hastig stigning i interventionslagrene, som nåede op på 0,26 mio. t
medio december 2001, har været tegn på en forbedring af markedssituationen siden marts
2001, og oksekødspriserne er steget støt. Nettoproduktionen forventes at stige i 2002 og 2003,
efterhånden som oksekødsproduktionen atter normaliseres. Produktionen af okse- og kalvekød
forventes derfor at stige til 7,7 mio. t i 2004 og derpå komme til at ligge tæt på dette niveau i
de følgende år. De offentlige lagre forventes at falde til nul i 2005, og der forventes et opsving
i eksporten til ca. 600 000 t.
Mælk og mejeriprodukter
Flere faktorer har medvirket til at forringe situationen på markedet for mælk og
mejeriprodukter på kort sigt. Blandt disse faktorer kan nævnes en stigning i
mælkeleverancerne som følge af høje priser forrige år og gunstige forhold i foråret foruden en
tiltagende international konkurrence, som navnlig skyldes store interventionssalg af
skummetmælkspulver i USA. På mellemlang sigt skulle udviklingen på markederne for mælk
og mejeriprodukter dog være ret positiv. Den interne efterspørgsel efter ost forventes at stige,
om end i et lavere tempo end den seneste langtidstrend. Det samme gælder friske
mejeriprodukter, hvor der regnes med en endnu større vækst. Produktionens reaktion i begge
sektorer vil medføre en øget efterspørgsel efter rå mælk, som på grund af kvoteordningen så
ikke længere vil være til rådighed til produktion af bulkprodukter, navnlig
skummetmælkspulver og smør. Den interne efterspørgsel efter skummetmælkspulver
forventes at falde som følge af en nedgang i forbruget til foderformål, og det samme gælder
produktionen. Også for smørs vedkommende regnes der med et fald i det interne forbrug og
den interne produktion, selv om der i dette tilfælde kun bliver tale om en meget lille nedgang i
forbruget.
Den stigende afsætning af rå mælk til produktion af ost og friske mejeriprodukter skulle
generelt medføre en større markedsligevægt, også når det gælder skummetmælkspulver og
smør. Som følge deraf vil udgifterne til eksportstøtte blive mindre ligesom behovet for
eksportrestitutioner og intern forbrugsstøtte. Til trods for den forventede stigning i
produktionen af rå mælk, som stort set skulle svare til kvoteforhøjelsen, vil priserne for rå
mælk ab bedrift forblive fastere end for smør og skummetmælkspulver, hvor
interventionspriserne nedsættes med 15%.
2.3.
Korn
Afslutning af reformprocessen
Efter Kommissionens opfattelse er de foranstaltninger, der foreslås i denne meddelelse, et
nødvendigt endeligt skridt i reformprocessen i sektoren, som begyndte i 1992. Herved skabes
der garanti for, at de fulde fordele i form af intern og ekstern konkurrenceevne slår igennem i
de kommende år.
Markedsmekanismer i kornsektoren
Ifølge Agenda 2000 skal der i kornsektoren træffes beslutning om en endelig nedsættelse af
interventionsprisen, som skal gælde fra 2002/03, på baggrund af markedsudviklingen. For EU
14
Stabilisering af markederne og forbedring af de fælles markedsordninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som en af de største aftagere og eksportører af korn i verden er det vigtigt, at priserne på det
indre marked så vidt muligt følger verdensmarkedspriserne, og at EU-eksporten opretholdes
uden eksportsubsidier.
Selv om udsigterne på verdensplan for hvede, majs og byg generelt er positive, viser tidligere
års erfaringer klart, at der kan ske store udsving, ikke blot fra det ene år til det andet, men også
i et givet produktionsår, som begrænser eksportmulighederne. Kommissionen mener derfor
stadig, at det er nødvendigt, at interventionen atter gøres til et ægte sikkerhedsnet, som der kun
sjældent gøres brug af, gennem en endelig nedsættelse på 5% (i stedet for de 20%, der er
foreslået i Agenda 2000) af interventionsprisen fra 101,31 EUR til 95,35 EUR fra 2004/05.
Denne nedsættelse vil blive udlignet som beskrevet i Agenda 2000.
Ud over de endelige skridt med hensyn til nedsættelsen af støttepriserne foreslår
Kommissionen, at man overvejer at afskaffe de månedlige forhøjelser. Det vil være
ensbetydende med en stor forenkling af markedsforvaltningen og medvirke til at forbedre
markedets virkemåde i årets løb.
Den seneste markedsudvikling har givet anledning til problemer med den praktiske
gennemførelse af grænsebeskyttelsessystemet for korn og ris. I denne sammenhæng vil
Kommissionen derfor tage skridt til at forhandle en ændring og en forenkling af EU's
grænsebeskyttelse for korn og ris, der under de nuværende omstændigheder ikke fungerer
tilfredsstillende og ikke opfylder de tilstræbte mål.
Rug
Medmindre der gøres noget, vil det udprægede misforhold mellem udbud og efterspørgsel på
rugmarkedet føre til en dramatisk stigning i lagrene, som der kun er meget begrænsede
afsætningsmuligheder for på verdensmarkedet. I betragtning af de begrænsede muligheder for
eksport foreslår Kommissionen derfor at afskaffe intervention for rug, et skridt, der
sideløbende med nedsættelsen af interventionsprisen for korn på 5% skulle gøre det muligt at
opretholde ligevægten på markedet for foderkorn. Selv om der regnes med en nedgang i
rugprisen på kort sigt, skulle udsigterne for korn på mellemlang sigt på det indre marked og
tredjelandsmarkederne også føre til en forbedring af ligevægten på rugmarkedet.
Hård hvede
Hvad angår hård hvede, har Revisionsretten gjort gældende, at størrelsen af supplementet til
arealbetalingen ikke kan retfærdiggøres økonomisk og fører til en for stor kompensation af
producenterne. Denne analyse er blevet bekræftet ved en evaluering af sektoren, som er
foretaget af uafhængige eksperter, og som også fremhæver en række kvalitetsproblemer.
Kommissionen foreslår derfor, at det nuværende supplement til arealbetalingen for hård hvede
nedsættes til 250 EUR/ha i traditionelle dyrkningsområder, og at den særlige støtte i etablerede
dyrkningsområder ophæves. Disse ændringer vil gradvis blive indført i løbet af tre år.
For at fremme kvaliteten foreslås det endvidere, at der indføres en særlig præmie, som
udbetales pr. ton hård hvede, der sælges til forarbejdningsindustrien på grundlag af en
kontrakt, som indeholder kvalitetskriterier. Minimumskravene fastsættes på EU-plan. Denne
præmie for høj kvalitet foreslås fastsat til 15 EUR/t og ydet til producenter, der opfylder disse
kriterier, i hele EU fra det første gennemførelsesår. Disse foranstaltninger skulle i det store og
hele sikre ligevægt i støtten til producenterne af hård hvede i de traditionelle og i andre
dyrkningsområder.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oliefrø
Hvad angår oliefrø, blev det som led i Agenda 2000-reformen besluttet at afskaffe den særlige
støtteordning og at bringe de direkte betalinger for oliefrø ned på samme niveau som
kornbetalingerne. Det Europæiske Råd i Berlin anmodede Kommissionen om at følge
markedet nøje og at forelægge en rapport inden for to år efter iværksættelsen af den nye
ordning og fremsætte egnede forslag, hvis produktionspotentialet blev alvorligt forringet. I
overensstemmelse med Rådets mandat har Kommissionen baseret sin vurdering på udsigterne
på mellemlang sigt og evalueringen af støtteordningen for oliefrø.
Kommissionen accepterer, at der på kort sigt er tale om en tilbagegang i oliefrøarealet, men
der vil næppe ske nogen alvorlig forringelse af EU's produktionspotentiale inden for en
overskuelig fremtid. Den foreslåede nedsættelse af interventionspriserne for korn vil være en
gunstig faktor i denne sammenhæng. Der er derfor ikke planlagt nogen særlige
foranstaltninger, og Kommissionen mener ikke, at der er behov for en yderligere rapport på
dette stadium. Den vil dog fortsat følge markedsudviklingen nøje.
Efter forbuddet mod kød- og benmel og på grund af det store udbud af forholdsvis billige
oliekager på verdensmarkedet er der sket en stigning i importen af oliekager og oliefrø til EU
fra ca. 32 mio. t i 1999 til ca. 36 mio. t i 2001 (udtrykt i kageækvivalent). Denne stigning
gælder næsten udelukkende importen af sojabønner og sojakager, som er særligt velegnede
som erstatning for kød- og benmel. Samtidig giver de foreliggende forslag producenterne
mulighed for at reagere på et mere gunstigt miljø for produktion af andre olieafgrøder, og det
forventes, at EU fortsat vil være nettoeksportør af vegetabilske olier.
Alt i alt tyder denne udvikling og disse prognoser på, at der ikke er noget problem med
proteinforsyningen i EU efter forbuddet mod kød- og benmel, og at den yderligere
efterspørgsel i EU ikke har medført eller vil medføre nogen uligevægt på markedet med
væsentlige prisstigninger. Hvis der overhovedet bliver tale om en øget efterspørgsel, vil den
sandsynligvis stort set blive dækket ved yderligere import af sojakager, der er så velegnede
som fodermidler. De nødvendige mængder bliver dog sandsynligvis forholdsvis begrænsede,
og afhængig af priserne kan en del af det yderligere proteinbehov dækkes af korn.
Ris
For at stabilisere rismarkederne på baggrund af langtidsperspektiverne og gennemførelsen af
initiativet "Alt, undtagen våben" foreslår Kommissionen en nedsættelse i ét trin af
interventionsprisen med 50% til en basispris på 150 EUR/t fra 2004/05 på linje med
verdensmarkedspriserne. Der vil blive indført en ordning med privat oplagring, som udløses,
når markedsprisen bliver lavere end basisprisen. Der vil blive indført en
sikkerhedsnetsintervention på 120 EUR/t. Den globale prisnedsættelse udlignes med en sats på
88% svarende til den samlede udligning for korn i 1992-reformen og Agenda 2000-reformen.
Dette resulterer i en udligning på 177 EUR/t, inklusive den eksisterende betaling på 52 EUR/t.
Heraf bliver 102 EUR/t multipliceret med det udbytte, der blev fastsat ved 1995-reformen, en
indkomstbetaling, som udbetales pr. bedrift. De resterende 75 EUR/t multipliceret med det
udbytte, der blev fastsat ved 1995-reformen, udbetales som en afgrøderelateret støtte, som
afspejler den rolle, risproduktionen spiller i de traditionelle produktionsområder. De
garanterede maksimumsarealer begrænses til gennemsnittet for 1999-2001 eller til de
nuværende garanterede maksimumsarealer alt efter, hvilket areal der er mindst.
Tørret foder
Der har været stor kritik af ordningen for tørret foder, herunder bemærkninger, som
Revisionsretten har fremsat i sin særberetning om en grønnere fælles landbrugspolitik. I sit
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
svar til Revisionsretten forpligtede Kommissionen sig til at undersøge spørgsmålet om,
hvorvidt der skal foreslås en yderligere reform, og udelukkede ikke muligheden af at afskaffe
ordningen. Selv om slutproduktet er et naturligt produkt med stor foderværdi og en kilde til
planteprotein, giver den måde, det fremstilles på med stort input af fossilt brændsel til kunstig
tørring og brug af kunstvanding i nogle medlemsstater, anledning til bekymring og kritik.
Kommissionen foreslår derfor, at den nuværende ordning afløses af indkomststøttebetalinger
til landbrugerne til et samlet beløb på 160 mio. EUR. Dette samlede beløb fordeles mellem
medlemsstaterne i forhold til de nationale garantimængder kunstigt tørret og soltørret foder.
Producenternes rettigheder baseres på de mængder, der leveres til forarbejdningsindustrien i
en historisk referenceperiode. For at lette overgangen for forarbejdningsindustrien vil en
forenklet støtteordning for kunstigt tørret og soltørret foder med en nedsat betaling på
33 EUR/t blive opretholdt, og de respektive nationale garantimængder vil blive sammenlagt.
Nødder
I betragtning af den vigtige rolle, den traditionelle nøddeproduktion spiller i beskyttelsen og
bevarelsen af den miljømæssige og sociale ligevægt og ligevægten i landdistrikterne i en
række regioner, foreslår Kommissionen, at støtteordningerne for denne sektor opretholdes og
forenkles. Det foreslås derfor, at de eksisterende ordninger erstattes med et fast årligt beløb på
100 EUR/ha. Medlemsstaterne kan forhøje dette beløb til højst 109 EUR/ha om året. Det
garanterede maksimumsareal bliver på 800 000 ha.
Oksekød
I Berlin blev det besluttet at nedsætte interventionsprisen for oksekød med 20% og erstatte den
med en støtte til privat oplagring på 2 224 EUR/t. Som led i reformen har producenterne også
fået sikkerhedsnetsintervention, når den gennemsnitlige markedspris for tyre og stude falder til
under 1 560 EUR/t. I marts 1999 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at følge
oksekødsmarkedet nøje og at træffe de relevante foranstaltninger, hvis det blev nødvendigt.
Efter de seneste års kriser som følge af BSE og mund- og klovesyge er der atter indtrådt en
forbedring af situationen på oksekødsmarkederne med hensyn til forbrug, produktion og
eksport. De foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen vedtog i 2000 og 2001, har
bidraget til atter at skabe ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter EU-oksekød.
Markedsforvaltningsmekanismerne i Agenda 2000 ser således ud til at have været
tilstrækkeligt solide og fleksible til at lette forbedringen af situationen på oksekødsmarkedet.
Det vækker dog kritik, at de nuværende ordninger for direkte betalinger i sektoren stadig er ret
komplicerede og skaber incitamenter til en intensivering af produktionen, hvad der foruroliger
forbrugerne og kan resultere i, at forbedringen muligvis kun bliver af kort varighed.
Der er allerede gjort meget for at ekstensivere oksekødsproduktionen, navnlig i kraft af
omlægningen af ekstensiveringspræmien som led i Agenda 2000, men den fælles
markedsordning er dog stadig præget af politiske instrumenter, som ikke har indskrænket
anvendelsen af intensive produktionssystemer i den tilsigtede grad. Hertil hører betalingerne
pr. dyr, bestemmelserne om belægningsgrad, som er baseret på præmieansøgninger og ikke
nødvendigvis på det faktiske antal dyr, det forhold, at begrænsningen af belægningsgraden
ikke gælder for producenter med op til 15 storkreaturer (mindre producenter), og det forhold,
at medlemsstaterne i stedet for den øvre grænse på 90 dyr pr. bedrift kan fastsætte en anden
øvre grænse. Selv om ammekopræmierne er højere end præmierne for stude og ungtyre, viser
analyserne, at der pr. ha ydes højere direkte støtte til intensive produktionssystemer (fx
ungtyre).
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen foreslår derfor, at betalingerne pr. dyr frakobles og erstattes af en enkelt
indkomstbetaling pr. bedrift baseret på historiske rettigheder. Sammen med skærpede
bestemmelser om krydsoverensstemmelse, herunder forpligtelser, når det gælder
arealforvaltning, skulle dette reducere incitamenterne til intensiv produktion og skabe en mere
afbalanceret markedssituation. Andre specifikke foranstaltninger til gavn for markedet eller
miljøet skulle ikke være påkrævet på dette stadium.
Selv efter reformen er oksekødseksporten dog stadig meget afhængig af eksportsubsidier, selv
om der eksporteres små mængder uden restitutioner. Omkring en sjettedel af denne
subsidierede eksport er eksport af levende dyr. Den måde, denne eksport foregår på, har vakt
stigende kritik, når det gælder overholdelsen af normerne for dyresundhed og dyrevelfærd.
Kommissionen vil derfor skærpe betingelserne for ydelsen af eksportsubsidier for levende dyr
og den hermed forbundne kontrol.
For EU som helhed stammer ca. to tredjedele af oksekødet direkte eller indirekte fra
malkekøer. Denne snævre forbindelse med oksekødssektoren betyder, at kød fra malkekvæg
bidrager med yderligere 10% til den samlede landbrugsproduktion. I denne sammenhæng er
udviklingen i den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter af særlig betydning for
oksekødssektoren.
Mælk og mejeriprodukter
Kommissionens overordnede mål ved udarbejdelsen af Agenda 2000-forslagene var at sætte
ind over for sektorens usikre fremtidsudsigter uden derved at afskære de fremtidige
muligheder for udvikling. Markedspriserne skulle sænkes ved en nedsættelse af
interventionspriserne på 15% i fire trin fra 2000, landbrugerne skulle have en godtgørelse, og
kvoterne skulle forhøjes med 2%. I marts 1999 udsatte Det Europæiske Råd i Berlin imidlertid
ikrafttrædelsen af hovedelementerne i reformen til produktionsåret 2005/06 og besluttede at
indføre reformen over tre år. Kvoterne skulle forhøjes med ca. 2,4% med 1999/2000 som
referenceår. Rådet forpligtede sig til at gennemføre en midtvejsrevision på grundlag af en
rapport fra Kommissionen med henblik på at lade de nuværende kvoteordninger løbe ud efter
2006.
Rapporten indeholder overvejende tekniske enkeltheder og ledsager denne meddelelse som et
arbejdsdokument fra Kommissionen. Kun nogle få hovedaspekter er fremhævet her. Med
henblik på udarbejdelsen af denne rapport bestilte Kommissionen en undersøgelse, som blev
gennemført af eksperter fra "Institut National de la Recherche Agricole” (INRA, Frankrig) og
universitetet i Wageningen (Nederlandene) ved hjælp af en økonometrisk model.
I det store og hele tyder eksperternes analyser og projektioner på, at nedsættelserne af
støttepriserne og de begrænsede kvoteforhøjelser, der blev besluttet som led i Agenda 2000-
reformen, får en klart positiv virkning hen imod periodens slutning. Markedsligevægten skulle
blive bedre og interventionslagrene stabilisere sig på et lavt niveau. Afhængigheden af
eksportrestitutioner og intern forbrugsstøtte skulle blive betydeligt mindre. De direkte
betalinger skulle give producenterne en tilfredsstillende indkomstkompensation for
prisnedsættelserne. I denne henseende har Agenda 2000-reformen i høj grad foregrebet
Revisionsrettens krav om en gennemgribende reform af sektoren for mælk og mejeriprodukter
med henblik på at skabe ligevægt mellem den samlede mælkeproduktion på den ene side og
det ikke-subsidierede interne forbrug og den ikke-subsidierede eksport på den anden side
samtidig med, at der sikres producenterne en rimelig levestandard og kvoteordningen
afskaffes.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443468_0019.png
På grund af beslutningen i Berlin om at udsætte gennemførelsen af reformbeslutningerne vil
de fulde fordele ved reformen dog først slå igennem i 2008 og de følgende år. Det har givet
anledning til spørgsmålet, om det ikke ville være umagen værd at overveje en tidligere
gennemførelse. Det er også spørgsmålet, om nedsættelsen af interventionspriserne for smør
(hvor markedspriserne i EU er på mere end det dobbelte af verdensmarkedspriserne) ikke bør
være proportionelt større end for skummetmælkspulver (tættere på verdensmarkedspriserne).
Kommissionen har undersøgt en række forskellige alternativer for udviklingen i sektoren for
mælk og mejeriprodukter. De kan sammenfattes som følger:
ALTERNATIVER 2008-
2015
1. VIDEREFØRELSE AF
AGENDA 2000
Bibeholdelse af Agenda-2000-
foranstaltningerne indtil 2015
(status quo)
·
·
·
·
2. GENTAGELSE AF
AGENDA 2000-
STRATEGIEN
Yderligere kvoteforhøjelse
(+3%) og nedsættelse af
interventionspriserne (-15%
for smør og –5% for
skummetmælkspulver)
·
·
·
·
·
3. INDFØRELSE AF EN
DOBBELT
KVOTEORDNING
Nedsættelse af EU-kvoten med
5% og indførelse af en intern
"A"-kvote. Eksportkvoten "C"
er ubegrænset.
Eksportrestitution og
afsætningsstøtte bortfalder
4. AFSKAFFELSE AF
KVOTERNE
Kvoteordningen afskaffes fra
2008. Interventionsstøtten
nedskæres med yderligere
25%, så den bliver et
sikkerhedsnet
·
·
·
·
FORDELE
Markedsligevægten på lang sigt sikres
Interventionslagrene genopstår ikke
Udgifterne til eksportrestitutioner og forbrugsstøtte
falder betydeligt
Ligevægten på oksekødsmarkedet forbedres
Markedsligevægten på lang sigt sikres
Interventionslagrene genopstår ikke
Eksportrestitutioner og forbrugsstøtte er langt
mindre påkrævet
Den ikke-subsidierede eksport stiger betydeligt,
navnlig af produkter med højere værdi, såsom ost
Bedre reaktion på markedssignaler i stedet for
støttemekanismer
Den interne markedsligevægt sikres ved en
restriktiv kvotepolitik for det indre marked
EU's eksportkapacitet genoprettes
Eksportrestitutioner og forbrugsstøtte bortfalder
Interventions- og oplagringsomkostninger falder
betydeligt
·
·
·
·
·
Betydelig stigning i EU-budgetudgifterne
gennem højere direkte betalinger
Videreførelse af kvoteordningen med
deraf følgende økonomiske ulemper, om
end i mindre omfang end for alternativ 1
Kvotehandel mellem medlemsstaterne vil
kun give begrænsede, kortsigtede
økonomiske fordele
·
·
ULEMPER
Eksporten af smør bringes næsten til
ophør, og eksporten af ost falder drastisk
Den positive økonomiske virkning af
Agenda 2000 ophører, og sektoren
fastlåses i kvoter
·
Stor tvivl om foreneligheden med WTO
Mere administrations- og kontrolarbejde
med kvoter påkrævet
En større del af denne kontrol skal udføres
af de økonomiske aktører
·
·
·
·
·
Den økonomiske belastning for potentielt effektive
landbrugere forsvinder
Kunstige markedsstøtteforanstaltninger afskaffes
Forbrugerpriserne afspejler omkostningerne ved at
producere mælk i EU på den mest effektive måde
Der opnås en bæredygtig, ikke-subsidieret
eksportkapacitet
Større gennemsigtighed
mælkesektor i EU
og
en
forenklet
·
Priserne falder kraftigt, og der opnås ikke
fuld kompensation for sektorindkomsten
gennem de øgede afsætningsmuligheder
for den billige mælk
De potentielle strukturelle virkninger for
de enkelte producenter og den regionale
fordeling af mælkeproduktionen er svære
at vurdere og kan blive ret store
·
En vigtig konklusion, der kan drages af analysen af disse alternativer, er, at udsigterne for
EU's mælkesektor generelt er positive med hensyn til markedsligevægt og producentpriser.
Faste kvoter medfører dog et aftagende udbud af mælk på det indre marked. Det vil gå ud over
EU-eksporten af produkter af høj værdi til de ekspanderende verdensmarkeder. Med en mere
konkurrencedygtig mælkeordning kan man derimod undgå en indskrænkning af EU's
eksportkapacitet, når det gælder mejeriprodukter.
2.4.
En mere enkel og bæredygtig direkte støtte
Et af målene for reformerne af den fælles landbrugspolitik siden 1992 har været at fokusere på
en omlægning af landbrugsstøtten fra produktet til producenten. Under 1992- og 1999-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reformerne opnåedes denne omlægning ved nedsættelse af støttepriserne og indførelse af
delvis afkoblede direkte betalinger i korn-, oliefrø- og proteinsektoren og oksekødssektoren.
Trods problemerne i begyndelsen har dette klart positivt medvirket til at øge
markedsorienteringen og konkurrenceevnen, stabilisere landbrugsindkomsterne og mindske de
negative miljøvirkninger. Men mens mange i EU går ind for en total afkobling, spørger nogle,
om et sådant sidste skridt nu også er nødvendigt.
Afkobling er forbundet med gevinster og risici, der må afvejes nøje. Det er den naturlige
afslutning på omlægningen fra produkt- til producentstøtte, hvis fordele kun kan udnyttes (og
risiciene afbødes), hvis skridtet tages i et så fuldt omfang som muligt.
Det er derfor vigtigt, at afkobling ikke anvendes som et middel til at nå andre mål, der bør
realiseres med mere velegnede politiske instrumenter. Det kunne f.eks. blive tilfældet for den
undertiden foreslåede generelle arealbetaling i de nuværende medlemsstater, der ville blande
målene for afkobling sammen med målene for indkomstomfordeling.
For at opnå den rette balance i maksimeringen af gevinsterne ved afkobling foreslår
Kommissionen, at det sidste skridt i omlægningen fra produkt- til producentstøtte tages ved
indførelse af et system med en enkelt indkomstbetaling pr. bedrift. Dette system skulle
integrere alle de direkte betalinger, en producent nu modtager fra de forskellige ordninger, i
denne enkeltbetaling fastlagt på grundlag af historiske referencer.
Når dette er gennemført fuldt ud, vil der være opnået en betydelig forenkling af støtten til EU-
producenterne på en måde, som er neutral med hensyn til betalingerne til producenterne. Det
vil forbedre landbrugets markedsorientering som helhed og sætte landbrugerne i stand til i
fuldt mål at udnytte markedsmulighederne ved levering af de produkter, forbrugerne
efterspørger. Overførselseffektiviteten for den direkte betaling som en indkomststøtte vil
desuden blive mærkbart større, hvilket skulle medføre en forbedring af landbrugernes
indkomstsituation. Afkobling vil i øvrigt også bidrage til miljøintegration ved at fjerne de
produktionsspecifikke incitamenter, der potentielt er skadelige for miljøet.
Foruden at vigtige interne mål opfyldes, er fremgangsmåden også fordelagtig i forhold til de
eksterne udfordringer. Den vil for det første lette de nye medlemsstaters integration i den
fælles landbrugspolitik. Og den vil for det andet give en vigtig fordel inden for WTO, da
ordningens forenelighed med den "grønne boks" vil medvirke til at sikre disse betalinger i en
international sammenhæng.
Denne fremgangsmåde kan også rumme en risiko, da den i visse områder kunne medføre
ændringer i produktionen med afsmittende virkninger på forarbejdningsindustrien og i nogle
tilfælde opgivelse af dyrkningen af jorden. Men de mere målrettede politiske instrumenter, der
også forudses, giver medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at mindske denne risiko.
Som helhed er Kommissionen overbevist om, at fordelene ved en sådan fremgangsmåde er
større end risiciene.
Afkobling af den direkte støtte - indførelse af en landbrugsindkomstbetaling
Kommissionen foreslår derfor, at der indføres en enkelt afkoblet indkomstbetaling pr. bedrift.
Denne betaling, som skal baseres på historiske betalinger justeret under hensyntagen til den
fuldstændige gennemførelse af Agenda 2000, vil dække flest mulige sektorer. Bedrifterne vil
under denne ordning få en total landbrugsmæssig fleksibilitet, der vil øge
markedsorienteringen, men betalingerne bliver betinget af, at lovgivningens normer for miljø,
fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd overholdes (krydsoverensstemmelse).
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ordningens rækkevidde
Indledningsvis skal ordningen omfatte alle produkter, der henhører under korn-, oliefrø- og
proteinordningen, og også bælgplanter, stivelseskartofler, oksekød og fårekød. De reviderede
betalinger for ris, hård hvede og tørret foder skal også medtages i ordningen. Mejerisektoren
kommer med efter gennemførelsen af Agenda 2000-beslutningerne. Andre sektorer, der også
skal reformeres (sukker, olivenolie og visse frugter og grøntsager osv.), kunne følge efter
senere. Jo flere sektorer, der medtages i ordningen, jo større bliver de administrative fordele
set ud fra et forenklingssynspunkt.
Den nye ordning vil for de pågældende produkter erstatte alle eksisterende (eller nyligt
indførte) direkte betalinger til producenterne, dog med visse undtagelser, som bl.a. gælder de
specifikke kvalitetspræmier for hård hvede, et nyt enkeltstående proteinafgrødetillæg på
55,57 EUR/ha (9,5 EUR/t multipliceret med det gennemsnitlige EU-referenceudbytte på 5,85
t/ha for de regioner, hvor der dyrkes proteinafgrøder), der afløser de eksisterende ordninger,
den afgrødespecifikke betaling for ris og arealbetalingen for nødder. Disse begrænsede og
exceptionelle afgrødespecifikke støtteordninger bevares for at undgå, at de positive genvinster
ved et vist forsyningsniveau går tabt, særlig i de traditionelle produktionsområder. De
afgrødespecifikke støtteordninger i de sektorer, midtvejsrevisionen dækker, er alle blevet
forenklet som led i revisionen.
Selv om den nye ordning i første omgang ikke vil dække alle sektorer, vil landbrugere, der får
den nye afkoblede bedriftsbetaling, få fleksibilitet til at dyrke alle produkter på deres jord,
herunder produkter, der stadig er omfattet af koblet støtte, medmindre de exceptionelt og
udtrykkeligt er udelukket. Reglerne for de koblede markedsstøtteordninger vil naturligvis
gælde (f.eks. produktionskvoter, plantningsrettigheder osv.). Frugt- og grøntsagsdyrkning
bliver på dette stadium ikke berettiget til støtte under den nye ordning.
Fastlæggelse og overførsel af betalingsrettigheder
Den afkoblede landbrugsindkomstbetaling vil blive fastlagt på bedriftsniveau. Det samlede
beløb, en bedrift er berettiget til, opdeles i dele (betalingsrettigheder) for at lette en delvis
overførsel af betalingen, når kun en del af en bedrift sælges eller bortforpagtes. Sådanne
overførsler skal nødvendigvis opfylde en række krav:
for at sikre, at landbrugsjorden i hele EU forbliver i god landbrugsmæssig stand og
fortsat forvaltes i overensstemmelse med de obligatoriske miljønormer
for at undgå spekulative overførsler af betalingsrettigheder, der fører til akkumulering
af betalingsrettigheder uden et tilsvarende landbrugsgrundlag
for at sikre, at det samlede støtte- og rettighedsniveau ikke overskrider det nuværende
niveau for EU, medlemsstaten eller eventuelt regionen
og for at bevare betalingernes forenelighed med den grønne WTO-boks.
Det foreslås derfor at opdele det samlede betalingsbeløb efter antallet af støtteberettigede
hektar på den pågældende bedrift. Det vil resultere i et antal betalingsrettigheder af en vis
beløbsstørrelse, som så kan overføres mellem bedrifter sammen med overførslen af jord.
Kommissionen vil fremlægge yderligere oplysninger herom i forbindelse med
lovgivningsforslagene.
For at der skal være tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan tages hensyn til specifikke
situationer, skal medlemsstaterne dog kunne fastlægge andre fremgangsmåder. Det omfatter
muligheden for at fastlægge en vis balance mellem individuelle betalingsrettigheder (f.eks.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
individuelle beløb pr. ha) og regionale eller nationale gennemsnit. Men de regler og kriterier,
medlemsstaterne fastlægger, skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med de
ovenfor skitserede generelle forpligtelser. Medlemsstaterne skal underrette Europa-
Kommissionen om de løsninger, de vælger.
Styrkelse af normerne vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og
arbejdssikkerhed
For at opnå den fulde afkoblede landbrugsindkomstbetaling og andre direkte betalinger bliver
det en betingelse, at en række lovgivningsbestemte normer vedrørende miljø,
fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd overholdes, og det samme gælder normerne
for arbejdssikkerhed for landbrugerne. Kravene om krydsoverensstemmelse for al koblet og
afkoblet støtte til landbrugerne har navnlig til formål at styrke håndhævelsen af “god
landbrugspraksis” defineret som omfattende obligatoriske normer. Selv om
krydsoverensstemmelsen nødvendigvis må afspejle regionale forskelle, kræves der et ensartet
grundlag med basisgennemførelseskriterier for at undgå konkurrencefordrejning.
Medlemsstaterne bør fastlægge og håndhæve normer inden for en fælles ramme, der udstikker
basisgennemførelseskriterier. Kommissionen vil i de kommende måneder gå i gang med
arbejdet med henblik på udformning af en sådan ramme.
Krydsoverensstemmelse vil blive anvendt som begreb set i forhold til bedriften i sin helhed
med betingelser for både udnyttet og uudnyttet landbrugsjord, herunder mulighed for, hvis
medlemsstaterne skønner det nødvendigt, at fastsætte betingelser, der skal forhindre, at
græsarealer omdannes til agerjord. For både udnyttet og uudnyttet landbrugsjord vil
krydsoverensstemmelse indebære, at de i lovgivningen fastsatte krav til forvaltningen skal
overholdes, ligesom forpligtelsen til at bevare jorden i en god landbrugsmæssig stand.
Helbedriftstilgangen er en direkte logisk følge af afkoblingen og vil understrege
hovedformålet med krydsoverensstemmelse: at støtte gennemførelsen af lovgivningen inden
for miljø, fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd. Hvis de krav, der stilles med hensyn
til krydsoverensstemmelse, ikke overholdes, bør de direkte betalinger reduceres proportionalt
med den pågældende risiko eller skade.
Bedriftsrevision
For at opfylde samfundets forventninger og hjælpe landmændene med at leve op til et
moderne højkvalitetslandbrug mener Kommissionen, at det er nødvendigt at etablere og støtte
et EU-system for bedriftsrevision på erhvervsmæssige bedrifter efter den definition heraf, som
medlemsstaterne fastlægger på basis af økonomisk størrelse. Bedriftsrevisioner ville hjælpe
landbrugerne til at blive bevidste om materialestrømme og interne bedriftsprocesser i
forbindelse med normer for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og
arbejdssikkerhed. En viden om, at landbrugerne aktivt styrer disse processer, er af stor
betydning for, at tilliden fuldt ud kan genskabes hos forbrugerne. Mange landbrugere og
landbrugsorganisationer erkender nødvendigheden af øget gennemsigtighed og bevidsthed
med hensyn til de interne bedriftsprocesser. Der vil kunne ydes støtte til bedriftsrevisioner i
forbindelse med udviklingen af landdistrikterne.
Indførelse af bedriftsrevisioner for alle erhvervsmæssige bedrifter er et generelt mål at stile
mod. Som et første skridt foreslår Kommissionen, at et bedriftsrevisionssystem skal være
obligatorisk som led i krydsoverensstemmelseskravene for producenter, der årligt modtager
over 5 000 EUR i direkte betalinger. Det vil skabe større gennemsigtighed, øge landbrugernes
bevidsthed og bidrage til at lette indfasningen af krydsoverensstemmelse. Andre landbrugere
skal kunne tilslutte sig systemet på frivillig basis.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljøvenlig jordudtagning
For at bevare jordudtagningens fordele for styringen af udbuddet og samtidig styrke dens
miljøgavnlige virkninger under det nye afkoblede støttesystem foreslår Kommissionen, at der
indføres tvungen langtidsudtagning (10 år) for landbrugsjord. Erstatning af udtagning som led
i omdriften med miljøvenlig langtidsudtagning vil øge fordelene ved udtagning i mange
regioner og forenkle administrationen og kontrollen, særlig i forbindelse med afkobling.
Landmændene skal have pligt til at lade et dyrket areal svarende til den nuværende tvungne
udtagning på deres bedrift overgå til udtagning uden for omdrift som led i de
krydsoverensstemmelseskrav, de skal opfylde for at få direkte betalinger.
Støtte til energiafgrøder – en CO
2
-kreditering
Ifølge Kommissionens forslag vil de nuværende jordudtagningsordninger blive afløst af
miljøvenlig langtidsudtagning. I øjeblikket ydes der støtte til energiafgrøder i kraft af
muligheden for at dyrke industriafgrøder på udtagne arealer. Energiafgrøder er den vigtigste
nonfoodproduktion på udtagne arealer. De bliver af voksende betydning, hvis inkorporering af
biobrændstof bliver obligatorisk som forudset i Kommissionens nylige meddelelse. De nye
udtagningsordninger ville imidlertid ikke længere give mulighed for produktion af
energiafgrøder.
Kommissionen foreslår derfor, at de eksisterende ordninger for nonfoodafgrøder erstattes af en
CO
2
-kreditering, en ikke-afgrødespecifik støtte til energiafgrøder med det formål at opnå
kuldioxidsubstitution.
En
sådan
støtte
ville
supplere
investerings-
og
etableringsforanstaltningerne under den anden søjle. Støtten skulle være på 45 EUR/ha
energiafgrøder med et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. ha og udbetales til producenter, der
indgår en kontrakt med en forarbejder. Arealfordelingen mellem medlemsstaterne vil tilgodese
den historiske produktion af energiafgrøder på udtaget jord og arrangementet for deling af
byrden ved CO
2
-forpligtelsen. Ordningen forudses revideret fem år efter ikrafttrædelsen under
hensyntagen til gennemførelsen af EU-initiativet for biobrændstof.
2.5.
Bedre balance i støtten til bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikterne
En bedre balance i støtten til markedspolitik og udvikling af landdistrikterne vil øge både
samfundets accept af den fælles landbrugspolitik og muligheden for at tilgodese forbruger-,
miljø- og dyresundheds- og dyrevelfærdsspørgsmål inden for den anden søjle. Og selv om
omlægningen til afkoblede direkte betalinger vil mindske de incitamenter, de politiske
instrumenter måtte give til miljøskadelig produktion, kan den også skabe et pres til at opgive
visse marginale arealer. Instrumenter til fremme af bæredygtigt landbrug i hele EU, såsom
betalinger til miljøvenligt landbrug og ugunstigt stillede områder, og ligeledes andre
foranstaltninger under anden søjle får dermed endnu større betydning. Det er derfor også
nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne kan udnytte disse instrumenter fuldt ud i fremtiden.
Kommissionen vil overvåge situationen i den henseende.
Dynamisk graduering
For at skabe bedre balance mellem de politiske redskaber med henblik på yderligere fremme
af et bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikterne foreslår Kommissionen at indføre
et system for dynamisk graduering, der skal være obligatorisk for alle medlemsstaterne. Med
dette system, der gør de nuværende frivillige ordninger tvungne for alle medlemsstaterne, vil
alle direkte betalinger blive progressivt nedsat med aritmetiske trin på 3% pr. år indtil det
maksimum på 20%, der er fastlagt i Agenda 2000. Det gælder både koblede og afkoblede
betalinger.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det nye tvungne system skal afløse de nuværende frivillige ordninger fra og med 2004. Der vil
blive foreslået passende overgangsordninger for de medlemsstater, der nu anvender graduering
på frivillig basis.
Graduering kan også bidrage til målet om at korrigere fordelingen af midlerne ud over en
forbedring af udgiftsbalancen mellem markeder og udvikling af landdistrikterne. De mindre
landbrug er normalt mere arbejdskraftintensive og mindre velstående og får mindre støtte. De
større landbrug har bedre muligheder for at tilpasse sig ny teknologi og opnå stordriftsfordele.
Samtidig bæres tilpasningsomkostningerne ofte af arbejdstagerne på de større
beskæftigelsesintensive landbrug. Det foreslås derfor at indføre en frigrænse afhængigt af
beskæftigelsessituationen på hver bedrift. For indtil to (fuldtids) årsarbejdsenheder (ÅAE)
bliver frigrænsen på 5 000 EUR. Det vil sikre, at hovedparten af bedrifterne ikke vil blive
underlagt graduering. For hver yderligere beskæftiget ÅAE kan medlemsstaterne på frivillig
basis lægge 3 000 EUR til frigrænsen. En sådan frigrænse ville helt fritage ca. tre fjerdedele af
landbrugene i Europa for graduering, men disse bedrifter ville tegne sig for mindre end en
femtedel af de direkte betalinger til landbrugerne.
Med anvendelse af frigrænsen og graduering vil det beløb, der maksimalt kan udbetales til en
bedrift, være på 300 000 EUR. Den direkte støtte ud over dette beløb (og frigrænsen) vil blive
beskåret og stillet til rådighed til overførsel til den anden søjle i den pågældende medlemsstat.
De medlemsstater, der nu graduerer de direkte betalinger på frivillig basis, beholder “de
sparede penge” på deres konti og skal sørge for, at de bruges til ekstra foranstaltninger til
udvikling af landdistrikterne inden for en vis tid (3 år). Denne fremgangsmåde er uortodoks i
budgetsammenhæng og kunne ikke anvendes for et system for hele EU med overførsler af
store beløb. Kommissionen foreslår derfor, at det nuværende system erstattes af en mere
velegnet ordning. Den vil foretage et forhåndsskøn over de beløb, der bliver til rådighed som
følge af graduering og beskæring i regnskabsårene 2005 og 2006, og foreslå en tilsvarende
nedsættelse af loftet for post 1a. Et tilsvarende beløb vil blive foreslået overført til post 1b. De
finansielle overslag forudses ændret efter proceduren i artikel 20 i den interinstitutionelle
aftale om budgetdisciplin.
De beløb, der på denne måde hvert år spares ved graduering, vil blive fordelt til
medlemsstaterne på basis af landbrugsarealet, landbrugsbeskæftigelsen og et
velstandskriterium og øremærket til specifikke behov i landdistrikterne. En sådan nøgle
afspejler landbrugets vigtige rolle i arealanvendelsen og arealforvaltningen i landdistrikterne.
Det vil muliggøre en vis omfordeling fra lande med intensiv korn- og husdyrproduktion til
fattigere og mere ekstensivt producerende/bjergrige lande og give positive miljø- og
samhørighedsvirkninger. De penge, der spares ved beskæring af den direkte støtte, vil blive
fordelt efter det beskårne beløb i hver medlemsstat.
De ekstra midler fra EUGFL-Garantisektionen til udvikling af landdistrikterne, der skabes ved
en dynamisk graduering, vil beløbe sig til ca. 500-600 mio. EUR i 2005 efter de første skøn og
stige årligt med et tilsvarende beløb ved hver 3% stigning i den dynamiske graduering.
Medlemsstaterne kan anvende disse ekstra midler til styrkelse af deres programmer for
udvikling af landdistrikterne. De vil måske ønske at fordele disse midler inden for deres
programmer på grundlag af behov, der er fastslået i forbindelse med midtvejsevalueringen af
udviklingsprogrammerne for landdistrikterne, og under hensyntagen til de muligheder, der
ligger i de nye foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen nu
foreslår. Medlemsstaterne vil kunne afsætte gradueringspengene til enhver af de
foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, der er berettigede til at blive medtaget i deres
programmering for udvikling af landdistrikterne finansieret inden for EUGFL,
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Garantisektionen. De kan anvende de ekstra penge til at forhøje EU-medfinansieringen af
deres programmer op til de i forordningerne fastsatte lofter, finansiere nye foranstaltninger
eller udvide de eksisterende foranstaltningers rækkevidde og/eller modtagerkreds.
I princippet vil de yderligere midler, der overføres fra første til anden søjle, ikke kræve nogen
ekstra budgetindsats fra medlemsstaterne, når de medtages i deres programmering for
udvikling af landdistrikterne i 2005-06.
2.6.
Konsolidering og styrkelse af udviklingen af landdistrikterne
Kommissionen foreslår at konsolidere og styrke den anden søjle ved at øge
ledsageforanstaltningernes rækkevidde og øge og præcisere visse foranstaltningers rækkevidde
og niveau.
Nye ledsageforanstaltninger
De fire ledsageforanstaltninger finansieres i og uden for mål 1-regioner af EUGFL,
Garantisektionen, og omfatter i øjeblikket miljøvenligt landbrug, ugunstigt stillede områder,
skovrejsning på landbrugsjord og førtidspensionering. Kommissionen foreslår en udvidelse af
ledsageforanstaltningerne for at tage større hensyn til fødevaresikkerhed og -kvalitet, hjælpe
landbrugerne med at tilpasse sig indførelsen af krævende normer og fremme dyresundhed og
-velfærd. For at lette indførelsen af disse foranstaltninger kan det blive nødvendigt med
passende gennemførelsesordninger, der gør overgangen mindre svær. Ligesom de fire
eksisterende ledsageforanstaltninger vil disse nye foranstaltninger også primært blive målrettet
mod landbrugerne som modtagere.
For det første vil der i forordningen om udvikling af landdistrikterne blive indsat et nyt kapitel
om fødevarekvalitet. Det vil omfatte:
Fremme af landbrugernes deltagelse i ordninger for kvalitetssikring og certificering,
der er anerkendt af medlemsstaterne eller EU, herunder ordninger vedrørende
geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser og økologisk landbrug. Der vil
under dette punkt blive tilbudt incitamenter til landbrugere, der på frivillig basis
producerer i overensstemmelse med sådanne ordningers krav. De pågældende
ordninger skal stå åbne for alle producenter, der overholder de fastsatte betingelser.
Støtten vil blive ydet i form af et fast beløb pr. bedrift i en periode på højst fem år.
Støtte til producentgrupper til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter, der er
omfattet af ordninger for kvalitetssikring og certificering, som er anerkendt af
medlemsstaterne eller EU, herunder ordninger vedrørende geografiske betegnelser og
oprindelsesbetegnelser og økologisk landbrug. Det vil uden overlapning supplere
afsætningsforanstaltningerne finansieret på grundlag af artikel 33 i forordningen om
udvikling af landdistrikterne. For at sikre, at der ikke er mulighed for overlapning i de
afsætningsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter på det indre marked,
vil EU-støtten til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter under første søjle fra
og med 2005 kun gælde afsætningsfremme på tredjelandsmarkeder.
For det andet foreslår Kommissionen, at der indføres et kapitel om “opfyldelse af normer” for
at hjælpe landbrugerne med at tilpasse sig krævende normer baseret på EU-lovgivningen på
områderne miljø, fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd og også med indførelsen af
bedriftsrevisioner. Det vil omfatte:
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mulighed for midlertidig og degressiv støtte til landbrugerne for at hjælpe dem med
at overholde krævende normer baseret på EU-lovgivningen vedrørende miljø-,
fødevaresikkerheds-, dyresundheds- og dyrevelfærds- og arbejdssikkerheds-
standarder, som bliver en del af god landbrugspraksis eller obligatoriske
mindstenormer. Indførelse og overholdelse af sådanne normer kan medføre yderligere
omkostninger og forpligtelser for landbrugerne og i begyndelsen også indkomsttab.
Formålet med foranstaltningen skulle være at fremme en hurtigere og mere generel
indførelse af sådanne normer. Der skal under ingen omstændigheder kunne udbetales
støtte, hvis manglende opfyldelse af normer skyldes en individuel landbrugers
manglende overholdelse af normer, der allerede indgår i den nationale lovgivning.
Støtten skulle udbetales i form af en degressiv årlig udligningsbetaling i en periode på
højst fem år, med indtil maksimalt 200 EUR pr. ha det første år.
Støtte til bedriftsrevisioner. Landbrugerne skal have et fast støttebeløb til dækning af
omkostninger ved sådanne revisioner, der skal tjene til at identificere og foreslå
forbedringer med hensyn til overholdelse af lovbestemte standarder på områderne
miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og arbejdssikkerhed. Det skal
især hjælpe landbrugerne til at forberede sig på og efterleve de
krydsoverensstemmelseskrav, der foreslås indført som betingelse for direkte
betalinger. De eksisterende bestemmelser om uddannelse og demonstrationsprojekter
vil supplere dette.
For det tredje foreslår Kommissionen, at der i kapitlet om miljøvenligt landbrug indføres
mulighed for at tilbyde dyresundheds- og dyrevelfærdsbetalinger for en indsats, der rækker ud
over et obligatorisk referenceniveau, i tråd med ordningerne for miljøvenligt landbrug. I
erkendelse af den betydning, Kommissionen tillægger en yderligere udvikling af miljøvenligt
landbrug, særlig på baggrund af strategien for bæredygtig udvikling, og ligeledes
dyresundheds- og dyrevelfærdsordninger, foreslås det desuden at forhøje den fastsatte
medfinansieringssats for disse foranstaltninger med yderligere 10 point, til 85% i områder
omfattet af mål 1 og 60% i andre områder. Disse ændringer bør ledsages af foranstaltninger til
bevidstgørelse af offentligheden og fremme af ordninger for miljøvenligt landbrug.
Kommissionen foreslår, at det i perioden 2005-06 gøres obligatorisk for medlemsstaterne at
medtage fødevarekvalitetskapitlet i deres programmer for udvikling af landdistrikterne
(EUGFL, Garantisektionen), således som det allerede nu er tilfældet med kapitlet om
miljøvenligt landbrug og fortsat vil være det, når det er udvidet til også at omfatte
dyresundhed og -velfærd.
Andre tekniske tilpasninger af forordningen om udvikling af landdistrikterne
Kommissionen foreslår visse tilpasninger af ikke-ledsageforanstaltninger som supplement til
indførelsen af de ovenfor skitserede nye foranstaltninger. Der vil blive foretaget en
præcisering af afsætningsaktiviteterne inden for artikel 33, så det udtrykkeligt anføres, at
omkostninger til oprettelse af kvalitetssikrings- og certificeringsordninger er støtteberettigede.
Det led i artikel 33, der omhandler ‘oprettelse
af vikar- og driftskonsulentordninger’,
vil blive
udvidet til også at omfatte udgifter til etablering af bedriftsrevisionssystemer.
I skovbrugskapitlet vil der endvidere blive indført mulighed for, at medlemsstaterne kan
fremlægge ændringer til deres skovbrandbeskyttelsesplaner/klassificering af risikoområder ved
en ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne. Denne tilpasning er nødvendig,
fordi forordning (EØF) nr. 2158/92 ophæves ved udgangen af 2002.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.7.
Budget
På mødet i Berlin anslog Det Europæiske Råd, at Agenda 2000-reformen ville blive
gennemført inden for en finansiel ramme på 40,5 mia. EUR (i faste 1999-priser), eksklusive
foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og veterinærforanstaltninger, og anmodede
Kommissionen om i 2002 at aflægge rapport til Rådet om udviklingen i landbrugsudgifterne.
På baggrund af denne anmodning har Kommissionen undersøgt den faktiske og forventede
udvikling i landbrugsudgifterne for perioden 2000-2006. De antagelser, denne undersøgelse
baseres på, og resultaterne er anført i bilaget. Resultaterne viser, at der ved en fortsættelse af
den nuværende politik, ikke skulle blive nogen overskridelse af det årlige gennemsnit på
40,5 mia. EUR.
2.8.
Statsstøtte
For at fremskynde gennemførelsen af nye statsstøtteordninger er Kommissionen ved at
undersøge muligheden for at vedtage fritagelsesforordninger på landbrugsområdet. F.eks. ville
en blokfritagelse for forskellige typer statsstøtte gøre forudgående underretning unødvendig
uden at svække substansen i de nuværende retningslinjer for statsstøtte. Kommissionen har
allerede vedtaget flere sådanne fritagelsesforordninger uden for landbrugsområdet. Som det er
nu, forsinker kravet om forhåndsgodkendelse fra Kommissionen uvægerligt enhver plan for ny
statsstøtte til landbruget, ofte med flere måneder. Den nye fremgangsmåde skulle også
resultere i en mindre arbejdsbyrde for Kommissionen og dermed give dens tjenestegrene mere
tid til behandling af klager og spørgsmål om ulovlig statsstøtte.
Dette vil ske på kommissionsplan inden for de eksisterende juridiske rammer for
støttefritagelsesforordninger som vedtaget af Rådet. For den pågældende statsstøtte vil
forhåndsunderretning og -godkendelse blive erstattet af efterfølgende rapportering og
overvågning. Det vil forenkle og forkorte tidsrammen for indførelse af nye
statsstøtteordninger. Medlemsstater, der er villige til at foretage efterfølgende rapportering, vil
således kunne yde støtte på nationalt plan hurtigere, især når den pågældende støtte er
nødvendig i forbindelse med reformforanstaltninger i landbrugssektoren. For at sikre, at
politikken bliver bæredygtig både internt og eksternt, vil Kommissionen sørge for, at
statsstøtten ikke kommer til at underminere den fælles landbrugspolitiks mål.
2.9.
De næste skridt
Efter høring af Rådet, Parlamentet og andre berørte parter vil Kommissionen fremlægge
lovgivningsforslag i efteråret 2002. For de sektorer, hvor revisionen skal foregå i 2003
(olivenolie, sukker osv.), vil Kommissionen fremlægge forslag inden for rammerne af den nye
landbrugsindkomstbetaling.
3.
3.1.
F
ORSLAGENES SANDSYNLIGE VIRKNINGER
Interne virkninger
De foreslåede tilpasninger af den fælles landbrugspolitiks instrumenter vil i mærkbar grad
bidrage til, at landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne bedre kan
indfri målene i Agenda 2000. De vil medvirke til at slå bro mellem landbrugernes,
forbrugernes, skatteydernes og de offentlige myndigheders forventninger og de økonomiske,
sociale og miljømæssige resultater af politikken.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landbrugssektoren
For landbrugssektoren som helhed skulle udsigterne blive bedre. Afkobling vil give
landbrugerne i de pågældende sektorer mulighed for at fokusere på de produkter, der er mest
rentable på markedet, og som afspejler deres kunnen og initiativ og de lokale agronomiske
betingelser. Den vil også i mange tilfælde effektivisere overførslerne til landbrugerne og
forventes at hjælpe dem med at forbedre deres indkomstsituation. Den dynamiske graduering
vil give yderligere støtte til kvalitet og overgangshjælp til opfyldelse af krævende lovbestemte
normer og øge landbrugernes muligheder for at gøre en indsats for miljøet. Sammen med de
foreslåede ændringer af de fælles markedsordninger vil dette grundlæggende forbedre
sektorens potentiale for bæredygtighed på lang sigt. Landbrugerne vil få en passende
kompensation for prissænkninger.
Den dynamiske graduering vil medvirke til at skabe bedre social balance i støtten inden for
sektoren, men i betragtning af de øvrige foranstaltninger ikke mindske de større bedrifters
økonomiske muligheder. Landbrugsindkomstbetalingen vil repræsentere en fundamental
forenkling af de nuværende ordninger. Hovedparten af indkomststøtten vil tage form af en
enkelt betaling. Med bedriftsrevisionen vil alle kontrolkrav vedrørende normer for miljø,
fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og arbejdssikkerhed for landbrugerne blive
samlet inden for en enkelt ramme.
Forbrugerne
For forbrugerne repræsenterer forslagene et mærkbart fremskridt med hensyn til integrering af
spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, dyresundhed og dyrevelfærd i den
fælles landbrugspolitik. Afkobling vil tilskynde landbrugerne til at reagere på markedssignaler
affødt af forbrugerefterspørgslen snarere end på politiske incitamenter, der har relation til
mængden. Medtagelsen af fødevaresikkerhed og dyresundhed og -velfærd i
krydsoverensstemmelsen og den systematiske overvågning i kraft af bedriftsrevisionen vil
forbedre gennemsigtigheden og give forbrugerne større tillid. De øgede muligheder for støtte
til kvalitetsproduktion og forbedrede normer vil bidrage til, at landbrugerne bedre kan opfylde
forbrugernes ønsker.
Skatteyderne
For skatteyderne vil de foreslåede tilpasninger sikre en bedre anvendelse af de offentlige
midler. Inden for rammerne af budgetstabilisering vil forslagene effektivisere den nødvendige
indkomststøtte til landbrugerne og samtidig øge markedsorienteringen. En række fælles
markedsordninger vil blive tilpasset, så de kommer til at fungere bedre. Disse ændringer vil i
betydelig grad mindske risikoen for, at der opbygges overskud.
Borgerne
Forslagene vil medvirke til at imødekomme borgernes ønsker. Den dynamiske graduering vil
tillade en omlægning til flere ydelser, der kommer borgerne i almindelighed til gode, såsom
miljøydelser og dyresundhed og -velfærd, og også foranstaltninger til forbedring af sektorens
konkurrenceevne. De foreslåede nye jordudtagningsordninger vil give større miljøfordele.
Styrkelsen af krydsoverensstemmelsen vil sikre sammenhæng mellem landbrugspolitikken og
andre lovbestemte krav.
Fødevareindustrien
Forslagene får positive virkninger for fødevareindustrien i kraft af lavere råvareomkostninger i
en række sektorer. Når landbrugerne tilskyndes til at blive mere markedsorienterede og satse
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på kvalitetsproduktion, får forarbejderne lettere adgang til produkter, der er tilpasset deres
behov. Forbrugernes tillid til bedre sikkerheds- og kvalitetsnormer vil være en mærkbar fordel
for hele fødevarekæden.
Administrationerne
For de offentlige administrationer vil landbrugsindkomstbetalingen og bedriftsrevisionen til
sin tid betyde en mærkbar forenkling af gennemførelses- og kontrolkravene i og med, at der
indføres en enkelt betaling for de berørte sektorer og en enkelt kontrolramme. Desuden
foreslås der en betydelig forenkling af statsstøtteordningerne.
Nogle få instrumenter med en meget specifik målretning bevares og forbedres i den første
søjle for at undgå en destabilisering af landbrugsmarkederne ved overgangen til det afkoblede
system, særlig for specialiserede eller traditionelle produkter. De omfatter også en ny støtte til
energiafgrøder til erstatning for støtten under udtagningsordningerne, en afgrødespecifik støtte
til producenter af proteinafgrøder, ris og nødder og et kvalitetstillæg for hård hvede.
3.2.
Eksterne virkninger
Selv om Kommissionen har foreslået disse tilpasninger for at opfylde interne behov og
forventninger, vil de også gøre det lettere for EU at leve op til de eksterne udfordringer.
Den tilgang, Kommissionen har foreslået, vil forbedre de nye medlemsstaters integration i den
fælles landbrugspolitik. De foreslåede ændringer af de fælles markedsordninger vil afhjælpe
markedsbalanceproblemer på EU-15-markederne inden udvidelsen. Afkoblingen vil være med
til at få landbrugerne i de nye medlemsstater til at øge markedsorienteringen snarere end at
indrette produktionen efter politiske incitamenter. Landbrugsindkomstbetalingen vil resultere i
en betydelig forenkling i forhold til de nuværende ordninger. Dynamisk graduering forudses
ikke anvendt for landbrugerne i de nye medlemsstater, før de er nået op på det normale niveau
for direkte EU-betalinger. Desuden er det allerede foreslået at øge deres tildeling til udvikling
af landdistrikterne i forhold til det normale EU-niveau. De foreslåede ændringer i
foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne vil være en hjælp til at få indført EU-
standarderne for fødevaresikkerhed og -kvalitet, og de øgede krydsoverensstemmelseskrav vil
forbedre forbrugernes tillid til produktionen i de nye medlemsstater.
Den tilgang, Kommissionen har foreslået, bidrager til EU's strategiske mål og forpligtelser på
internationalt plan i kraft af nye bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling og
sammenhæng. Specielt med reorienteringen af støtten mod en mere ekstensiv landbrugspraksis
og en minimalt handelsfordrejende intern støtte forventes det at forbedre
markedsmulighederne for udviklingslandene. Men de optimale virkninger for verdenshandelen
vil kun kunne realiseres fuldt ud, hvis andre reformerer deres politik i samme omfang. Vi
forventer, at andre yder en tilsvarende indsats på relevante områder på en sådan måde, at det
kan omsættes til internationale forpligtelser.
EU's retning er klar: nedskæring af den produktionsfordrejende støtte og øget fokus på
fødevaresikkerhed og -kvalitet, udvikling af landdistrikterne og miljøydelser for samfundet
som helhed. Det afspejler de europæiske borgeres forventninger og er i de europæiske
landbrugeres bedste interesse.
3.3.
Finansielle virkninger
Et løseligt skøn for de foranstaltninger, der her er foreslået, sammenholdt med den ajourførte
basislinje, er anført i bilaget.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B
ILAG
: U
DVIKLINGEN I LANDBRUGSUDGIFTERNE
2000 – 2006
Indledning
For at opfylde målsætningen om stabilisering af landbrugsudgifterne i faste priser - og ud over
reformforanstaltningerne vedtaget i forbindelse med Agenda 2000 - anmodede Det
Europæiske Råd i Berlin (konklusionerne, punkt 22) Kommissionen og Rådet om at foretage
yderligere besparelser for at sikre, at de samlede udgifter, eksklusive udvikling af
landdistrikterne og veterinærforanstaltninger, i perioden 2000–2006 ikke overstiger et årligt
gennemsnit på 40,5 mia. EUR. Kommissionen opfordredes derfor til i 2002 at forelægge
Rådet en rapport om udviklingen i landbrugsudgifterne, om nødvendigt ledsaget af relevante
forslag.
Som svar på anmodningen fra Det Europæiske Råd er udviklingen i de faktiske
landbrugsudgifter i 2000 og 2001 blevet undersøgt, og for perioden 2002–2006 er der
udarbejdet ajourførte udgiftsoverslag, der udgør et nyt basislinjescenarie, som kan
sammenholdes med lofterne i de finansielle overslag. De antagelser, der er lagt til grund for
dette nye scenarie, og resultaterne heraf er omtalt nedenfor. Det skal påpeges, at de enkelte
skønnede beløb for hver af sektorerne på ingen måde skal opfattes som udgiftsmål eller
udgiftslofter for de pågældende sektorer.
Metode til ajourføring af overslagene
Ajourføringen af udgiftsoverslagene for de enkelte sektorer for perioden 2000–2006 er
foretaget på følgende grundlag:
de faktiske udgifter i 2000 og 2001
bevillingerne opført på 2002-budgettet og foreslået i det foreløbige budgetforslag
(FBF) for 2003
overslag udarbejdet for årene 2004–2006.
Overslagene for 2004–2006 er baseret på:
valutakurs: 1 EUR = 1 USD
den seneste vurdering af udsigterne for udviklingen på landbrugsmarkederne, særlig
for markafgrøder, kødsektorerne og mælk og mejeriprodukter
den antagelse, at for sektorerne omfattet af Agenda 2000-reformerne vil
basisarealerne for markafgrøder og præmierettighederne for dyr blive fuldt udnyttet
fra regnskabsåret 2004 (2006 for mælkesektoren).
Der er også taget hensyn til virkningerne af lovgivningsbeslutninger, der er vedtaget efter
Agenda 2000, og som har ændret visse fælles markedsordninger eller andre ordninger
(sukker, frugt og grøntsager, hør og hamp, bomuld, tobak, olivenolie, fåre- og gedekød og
programmer for perifert beliggende øer og regioner, for blot at nævne de vigtigste ændringer).
For de sektorer, hvor der er maksimale garantimængder, tyder de hidtidige erfaringer på, at de
generelt udnyttes fuldt ud (bl.a. olivenolie, tørret foder, bælgplanter, forarbejdede frugter og
grøntsager). De fastsatte maksimale garantimængder udgør derfor grundlaget for overslagene
for disse sektorer.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For sektorerne omfattet af Agenda 2000-reformerne og visse andre sektorer, hvor der senere
er truffet beslutning om vigtige ændringer i lovgivningen, er der anført særlige bemærkninger
nedenfor.
Markafgrøder
Agenda 2000-overslagene blev udarbejdet ud fra den antagelse, at basisarealerne for
markafgrøder ville blive fuldt udnyttet, og at høje verdensmarkedspriser (i USD) ville
muliggøre eksport uden eller med meget lave restitutioner.
De første budgetvirkninger af reformen blev mærkbare fra og med regnskabsåret 2001.
Indtil 2002 holdt hektarstøtten sig under Agenda 2000-overslagene, fordi nogle medlemsstater
ikke udnyttede basisarealet fuldt ud. I FBF for 2003 antages denne underudnyttelse at
fortsætte. For perioden 2004-2006 er overslagene imidlertid udarbejdet ved anvendelse af den
hektarstøtte, der følger af historiske referenceudbytter, for hele basisarealet, og de omfatter
udgifterne til direkte støtte under den fælles markedsordning for hør og hamp, som har været
genstand for en reform for nylig.
Selv om verdensmarkedspriserne har været lavere end ved vedtagelsen af Agenda 2000, har
en EUR-kurs på noget under 1 i forhold til USD gjort det muligt at minimere
eksportrestitutionerne og interventionsudgifterne, og udgifterne til markedsforanstaltninger
for 2001 og 2002 har derfor holdt sig under det niveau, der forudsås ved Berlin-aftalens
indgåelse.
Fra 2004 afviger overslagene over udgifter til markedsforanstaltninger fra Berlin-overslagene.
Da verdensmarkedspriserne forventes at være lavere end på Agenda 2000-tidspunktet, og
EUR forventes at være i pari over for USD, forudses udgifterne til markedsforanstaltninger at
blive højere.
Sukker
Eksportrestitutionerne udgør over 80% af udgifterne inden for denne markedsordning, og
udgifterne i sektoren påvirkes derfor i høj grad af bevægelser i verdensmarkedspriserne og
EUR/USD-kursen.
Til sammenligningen mellem de udgiftsoverslag, der nu er under udarbejdelse for 2003-2006,
og Agenda 2000-overslagene skal der knyttes følgende bemærkninger:
Antagelserne vedrørende verdensmarkedsprisniveauet og EUR/USD-kursen i
Agenda 2000 og denne rapport påvirker størrelsen af de fornødne bevillinger i hver
sin retning. Antagelserne vedrørende prisniveauet og EUR/USD-kursen opvejer
derfor hinanden.
Den betydelige nedgang i de bevillinger, der nu skønnes nødvendige, sammenholdt
med Agenda 2000-overslaget skyldes navnlig afskaffelsen af godtgørelsen af
lagerudgifterne i 2001-reformen af markedsordningen, der gælder fra 2001/02.
Spindplanter
I juli 2000 vedtog Rådet en reform af den fælles markedsordning for hør og hamp. Fra
2001/02 er hør og hamp til fiberproduktion medtaget i markafgrødeordningen, og
hektarstøtten til producenterne er nedsat til samme niveau som støtten for markafgrøder
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(anslåede årlige udgifter på ca. 40 mio. EUR, når ordningerne er kommet i gang; beløbet skal
lægges til støtten for markafgrøder og trækkes fra støtten for fiberafgrøder).
Anden del af reformen omfatter støtte til stråforarbejdning, som anslås til ca. 26 mio. EUR pr.
år og fortsat henhører under kapitlet "spindplanter". Der forudses stabilitet i udgifterne, da
systemet er baseret på en maksimal garantimængde og en fast støtte pr. ton.
For bomuld traf Rådet i april 2001 beslutning om en revision af støtteordningen fra 2001/02.
Den vigtigste ændring er, at bøderne nu er progressive efter produktionsmængden, hvilket
skal styrke stabilisatorordningen.
Trods stabilisatorsystemet påvirkes udgifterne i bomuldssektoren fortsat stærkt af prisniveauet
på verdensmarkedet (i USD) og bevægelserne i EUR/USD-kursen. Udgifterne var svingende i
perioden 2000–2002. Specielt i 2002 skyldes udgiftsstigningen et sammenbrud i
bomuldspriserne på verdensmarkedet sammenholdt med de priser, der blev anvendt i Agenda
2000, og virkningerne heraf er stadig mærkbare trods et EUR/USD-kursforhold på under 1.
Der forudses lidt højere verdensmarkedspriser i 2003 og derefter. Overslagene over støttede
mængder er de samme som for Agenda 2000, dvs. ca. 1,5 mio. tons.
Frugt og grøntsager
For Agenda 2000 beregnedes udgifterne på grundlag af det finansielle overslag, der blev
opstillet efter vedtagelsen af 1996-reformen. Dette overslag omfattede et betydeligt beløb til
driftsfondene.
I slutningen af 2000 vedtog Rådet en mindre reform, der indebar en række ændringer,
herunder:
forenkling af systemet for finansiering af driftsfonde og fastsættelse af et loft på
4,1% for EU-støtten og
rationalisering af ordningen for citrusfrugter, ferskner, pærer og forarbejdede
tomater.
De successive forlængelser af ordningen for nødder, som Rådet vedtog i afventning af et nyt
forslag, er også taget i betragtning.
Budgetoverslagene indtil 2006 er udarbejdet på baggrund af den nye støtte og de fastsatte
tærskler og lofter og under hensyntagen til, at visse ordninger (f.eks. for nødder) udløber. De
nye overslag er mærkbart lavere end for Agenda 2000. Det skyldes navnlig, at overslagene for
producentorganisationer og tilbagekøb er blevet revideret nedad, og til dels også, at
overslagene for forarbejdede tomater viser, at udgifterne vil stabilisere sig som følge af
ændringerne vedtaget i slutningen af 2000.
Vinsektoren
Markedsordningen for vin blev reformeret i forbindelse med Agenda 2000, og der er taget
hensyn hertil i overslagene fra og med 2001, som var det første år, reformen havde virkninger
for budgettet. Med reformen skulle krisedestillationen gradvis blive mindre og sluttelig helt
forsvinde som følge af den forventede stabilisering af sektoren. Reformen indebar udgifter til
omstrukturering af vinmarker, som ansloges til 443 mio. EUR pr. år, når ordningen var
kommet i gang.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udgifterne i denne sektor påvirkes fortsat af, at krisedestillation benyttes mere end forudset,
fordi produktionen er forholdsvis høj, og der har været en strukturel nedgang i forbruget.
Mælk
Da Berlin-beslutningerne blev truffet, forudsås det, at de årlige udgifter i mælkesektoren for
perioden 2000–2005 ville være forholdsvis stabile og så stige fra 2006 som følge af
indførelsen af den direkte støtte vedtaget i forbindelse med Agenda 2000.
I de første år af perioden har udgifterne i realiteten været mærkbart lavere end Berlin-
overslaget på grund af interne og eksterne markedsforhold, der har været langt gunstigere end
forudset, da Agenda 2000 blev vedtaget. For 2000 og 2001 var en støt efterspørgsel efter ost
og bedre interne og eksterne priser især for mælkepulver i afgørende grad medvirkende til, at
der kunne foretages nedsættelser af eksportrestitutionssatserne og de interne satser for støtte
til afsætning af skummetmælk og smørfedt.
Udgiftsoverslagene for 2004–2006 er baseret på de nylige prognoser for udviklingen i
udbuddet og efterspørgslen på mellemlang sigt. For de vigtigste mælkeprodukter viser disse
prognoser en indsnævring af forskellen mellem udbuddet og det interne forbrug sammenholdt
med prognoserne ved vedtagelsen af Agenda 2000.
Oksekød
De første reformår var specielt præget af den BSE-krise, der udbrød i slutningen af 2000, og
udbruddet af mund- og klovesyge i 2001 i Det Forenede Kongerige.
Kommissionen traf i 2000 en række foranstaltninger for at afhjælpe situationen efter
nedgangen i forbruget og eksporten og for igen at skabe balance mellem udbuddet og
efterspørgslen (særligt opkøb til destruktion, tilpasning af den offentlige interventionsordning
osv.).
I 2001 fik Rådet forelagt en plan, som det vedtog i juni 2001. Formålet med planen var at
skabe en bedre balance på markedet på kort og mellemlang sigt.
Selv om markedet var destabiliseret i 2000 og 2001, blev krisen ikke så slem som først
frygtet, og der er siden sket en forbedring. For perioden 2001-2003 ligger udgifterne i
oksekødssektoren dog fortsat lidt over de oprindelige overslag, selv om udgifterne til direkte
præmier er lavere, fordi præmierettighederne har været underudnyttet.
Overslagene for perioden 2004-2006 er baseret på:
udsigterne for udbuddet og efterspørgslen på mellemlang sigt. Nettoproduktionen
forventes at blive lavere end forudset ved vedtagelsen af Agenda 2000. Den
forventede fremgang i forbruget skulle gøre det muligt at blive af med
interventionslagrene
fuld udnyttelse af de direkte præmierettigheder.
Disse overslag er højere end overslagene udarbejdet i forbindelse med Berlin-aftalen, fordi
ekstensiveringspræmien blev anvendt på et højere niveau end forventet, og fordi overslagene
for eksportrestitutioner dengang var for optimistiske.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fårekød
Den reform, der blev truffet beslutning om i 2001, var baseret på et samlet udgiftsoverslag,
som blev udarbejdet i forbindelse med Berlin-aftalen (på grundlag af 92% udnyttelse af
præmierettighederne).
Konklusioner
Som det fremgår af vedlagte tabel 1, viser resultaterne af denne ajourføring, at udgifterne
under post 1a vil holde sig inden for de tilsvarende finansielle overslags lofter i hele perioden
2000–2006. De faktiske udgifter lå næsten 1,1 mia. EUR under loftet i 2000 og ca. 2,3 mia.
EUR under loftet i 2001. Budgettet for 2002 og det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2003
viser, at margenen under de respektive lofter for disse år skulle holde sig på omkring 2,3 mia.
EUR.
For perioden 2004–2006 forudses den årlige margen under lofterne på grundlag af den
ovenfor skitserede metode at blive på næsten 1 mia. EUR i 2004 og lige over 1 mia. EUR i
2005 og 2006.
Hvad angår det årlige gennemsnitsbeløb på 40,5 mia. EUR i 1999-priser, der er anført i punkt
21 og 22 i Berlin-konklusionerne, viser beregningen i tabel 2, at dette beløb vil blive
overholdt, da de sammenlignelige faktiske årlige gennemsnitsudgifter forudses at blive ca.
1,5 mia. EUR lavere.
Forslagenes budgetvirkninger
De nøjagtige overslag over budgetvirkningerne for hver af foranstaltningerne skitseret i
midtvejsrevisionen vil blive udarbejdet i forbindelse med fremlæggelsen af de officielle
lovgivningsforslag.
Selv om der på dette stadium kun kan opstilles foreløbige skøn, anslås de ændringer, der
forudses for de enkelte berørte sektorer og afkobling af den direkte støtte, imidlertid at føre til
en samlet årlig besparelse på ca. 0,2 mia. EUR sammenholdt med basislinjeudgifterne vist i
tabel 1.
Denne besparelse plus den forventede margen på ca. 1 mia. EUR udgør den nødvendige
reserve til at tage højde for uforudsete forhold (fald i dollarkursen, udbrud af alvorlige
dyresygdomme osv.) og dække omkostninger i forbindelse med reformforanstaltninger, der
kunne vise sig nødvendige i sektorer, som ikke er omfattet af denne midtvejsrevision.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443468_0035.png
TABEL 1
Udgifter og overslag efter sektor for post 1a
(Ny basislinje – status quo uden midtvejsforslagene)
mio. EUR
2000
Gennem-
førelse
5
Markafgrøder
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Sukker
Olivenolie
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Tørret foder og bælgplanter
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Spindplanter
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Frugt og grøntsager
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Vin
Tobak
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Mælk og mejeriprodukter
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Oksekød
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Fåre- og gedekød
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Andre landbrugsprodukter
1
- direkte støtte
2
- andre foranstaltninger
Fiskeriprodukter
Kontrol og forebyggelse
Regnskabsafslutning
Afsætningsfremme
Andre foranstaltninger
(agromonetær støtte)
- direkte støtte
- andre foranstaltninger
Veterinærforanstaltninger
3
Post 1a i alt
- direkte støtte
4
- andre foranstaltninger
Post 1a loft
Forskel
1
2001
Gennem-
førelse
17466,2
16918,0
548,2
2002
Budget
2003
FBF
2004
Overslag
2005
Overslag
2006
Overslag
16663,1
15174,0
1489,1
17916
17486
430
17764
17325
439
18298
17541
757
18178
17530
648
18155
17530
625
1910,2
2210,1
2156,2
53,9
1497,1
2523,8
2468,8
55,0
1401
2366
2298
68
1339
2372
2317
55
1429
2384
2318
66
1429
2384
2318
66
1429
2384
2318
66
381,3
68,7
312,6
374,8
69,2
305,6
385
72
313
383
72
311
383
72
311
383
72
311
383
72
311
991,4
105,7
885,7
826,3
59,8
766,5
956
1
955
831
1
830
881
1
880
881
1
880
881
1
880
1551,3
343,0
1208,3
1558,0
431,2
1126,8
1650
430
1220
1629
408
1221
1620
410
1211
1618
413
1205
1617
417
1200
765,5
989,4
984,9
4,5
1196,7
973,4
964,0
9,4
1392
983
970
13
1381
973
956
17
1381
973
944
29
1381
973
944
29
1381
973
944
29
2544,3
-
2544,3
1906,6
-
1906,6
1912
-
1912
2112
-
2112
2191
-
2191
2147
-
2147
2747
979
1768
4539,6
3646,1
893,5
6054,0
4862,4
1191,6
8095
6162
1933
8369
7335
1034
8596
7858
738
8570
8067
503
8499
8067
432
1735,6
1733,9
1,7
1447,3
1449,3
-2,0
672
665
7,0
1914
1910
4
1915
1910
5
1915
1910
5
1915
1910
5
1891,5
301,7
1589,8
1328,3
279,8
1048,5
1424
293
1131
1464
309
1154
1467
311
1156
1472
316
1156
1472
316
1156
23,0
77,4
-1077,9
58,7
933,1
948,0
-14,9
20,4
32,1
-569,7
48,9
469,8
480,6
-10,8
32
57
-500
79
271
271
0
29
48
-500
67
55
55
0
30
48
-500
67
-
30
48
-500
67
-
30
48
-500
67
-
102,5
36290,0
25462,2
10827,8
37352
-1062,0
565,5
37719,5
27983,1
9736,4
40035
-2315,5
570
39660
28648
11013
41992
-2332
190
40420
30688
9731
42680
-2260
290
41452
31364
10088
42408
-956
290
41265
31571
9694
42310
-1045
290
41770
32554
9217
42834
-1064
2
3
4
5
frø, humle, ris, svinekød, æg, fjerkrækød, biavl, ikke-bilag I-produkter, fødevareprogrammer, perifert
beliggende regioner og øer
frø, humle, ris, perifert beliggende regioner og øer
fra 2004 inklusive selektive slagteordninger (BSE)
direkte støtte svarende til listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999
inklusive 29 mio. EUR anmeldt for bevillinger fremført fra 1999.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443468_0036.png
TABEL 2
Overholdelse af det årlige gennemsnit på 40 500 mio. EUR (1999-priser)
Gennemsnit
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2000 - 2006
(1999-priser)
1. Gennemsnitligt loft
40 500
2. 'Gamle' ledsageforanstaltninger (2 760 mio. EUR i løbende
priser)
2 552
3 = 1 - 2 Tilpasset loft
37 948
4a.Udgifter post 1a eksklusive veterinærområdet i løbende priser
36 188
37 154
39 091
40 230
41 162
40 975
41 480
4b.Udgifter post 1a eksklusive veterinærområdet i 1999-priser
35 478
35 711
36 836
37 166
37 282
36 385
36 111
36 424
5 = 3 - 4b Forskel
1 524
36