Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0415
Offentligt
1443487_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.7.2002
KOM(2002) 415 endelig
2002/0185 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter
nyttevarme på det indre energimarked
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
Dette forslag, som bygger på det tostrengede mål om at bidrage til både til
energiforsyningsikkerheds- og klimaændringspolitikkerne, er opstået ud fra behovet for
yderligere foranstaltninger for at fremme en højeffektiv kraftvarmeproduktion
1
på det
indre energimarked.
I sin grønbog om energiforsyningssikkerhed
2
understregede Kommissionen følgende
punkter:
– EU er yderst afhængig af sine eksterne energileverandører, idet importen på
nuværende tidspunkt dækker 50% af efterspørgslen. Dette tal forventes at stige til 70%
frem til 2030, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
– Udledningen af drivhusgasser i EU stiger for tiden, hvad der gør det svært at tage
udfordringen fra klimaændringerne op og leve op til forpligtelserne i Kyoto-
protokollen.
– EU har forholdsvis få muligheder for at påvirke energiforsyningvilkårene. Indsatsen
må rettes mod at påvirke energiefterspørgslen i en retning, som opfylder EU's Kyoto-
forpligtelser og tager hensyn til energiforsyningssikkerheden.
Disse forhold taler kraftigt for at udarbejde nye fællesskabspolitikker og
-foranstaltninger, som sigter mod at begrænse energiefterspørgslen og nedbringe
drivhusgasemissionerne. Selv om EU's drivhusgasemissioner i 1999 lå på niveau med
eller lidt under 1990-niveauet, må der fortsat ydes en stor indsats, hvis Kyoto-målet skal
opfyldes. Som følge af en mere effektiv udnyttelse af brændslet kan en kombineret
varme- og elproduktion spare energi og CO
2
-emissioner sammenlignet med en separat
produktion af varme og el. Dette behov for en politik for kraftvarmeproduktion blev
understreget i Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske
klimaændringsprograms første fase
3
.
Kraftvarmeproduktion er en yderst effektiv teknik, hvormed det europæiske
energimarked kan forsynes med el og varme. Fremme af kraftvarmeproduktion er del af
strategien om effektiv anvendelse af energi og supplerer strategien om øget brug af
vedvarende energikilder. Kraftvarmeproduktion er dog ikke et mål i sig selv, men kan
være et effektivt værktøj til at opnå energibesparelser og efterstræbe målene for
nedbringelser af CO
2
-emissionerne ved at udskifte anlæg, der alene producerer varme-
eller el.
1
2
3
Udtrykkene "kraftvarmeproduktion" og "kombineret varme- og elproduktion" er synonymer.
KOM(2000) 769 "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed".
KOM(2001) 580 endelig.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0003.png
Da kraftvarmeproduktion sammenkobler produktionen af varme og el, er det vigtigt at
sikre, at der er afsætning for den producerede el og varme. Elektriciteten kan
markedsføres og sælges, hvor der er behov for den, men varmeenergi lader sig ikke let
transportere eller opbevare, og derfor skal den kombinerede varme- og elproduktion
tidsmæssigt og geografisk tilpasses det faktiske behov for varme. Det faktiske behov for
nyttevarme er af afgørende betydning for en effektiv kombineret varme- og elproduktion,
idet fordelen ved kombineret produktion går tabt, hvis der ikke er et reelt behov for den
producerede varme. Endvidere må foranstaltningerne til fremme af kraftvarmeproduktion
ikke føre til et øget varmeforbrug.
I Kommissionens strategi for kombineret kraftvarmeproduktion
4
fra 1997 blev der fastsat
et overordnet, vejledende fællesskabsmål om at fordoble kraftvarmeproduktionens andel
af EU's samlede elproduktion fra 9% i 1994 til 18% i 2010. På trods af et lovende
potentiale for kraftvarmeproduktion er der imidlertid ikke sket nogen mærkbar stigning i
kraftvarmeproduktionens markedsandel i de seneste år. Et overordnet, vejledende mål på
18% kan bruges til at holde fremskridt op imod. Når der er etableret en stabil ramme på
grundlag af fælles definitioner og metoder, og medlemsstaternes potentiale er vurderet,
kan Kommissionen undersøge muligheden for at opstille vejledende mål for hver
medlemsstat.
En stabil ramme, som bygger på fælles definitioner og metoder, udgør det bedste
grundlag for at fremme kraftvarmeproduktion ud fra en økonomisk forsvarlig
varmeefterspørgsel, hvor der også tages hensyn til emnets komplekse karakter.
2.
D
IREKTIVFORSLAGETS FORMÅL OG RÆKKEVIDDE
Hovedmålet med dette forslag er at skabe en ramme, som kan støtte og lette opførelsen
og driften af kraftvarmeværker de steder, hvor der findes eller forventes at opstå et behov
for nyttevarme. Dette hovedmål kan detaljeres i to specifikke mål:
– På kort sigt bør et direktiv om kraftvarmeproduktion danne grundlag for at konsolidere
bestående og - hvor dette er muligt - fremme nye, højeffektive kraftvarmeværker i det
indre energimarked. Det er afgørende for kraftvarmeproduktionen, at der skabes lige
vilkår og retspolitisk afklaring, og at der i nogle tilfælde ydes finansiel støtte. Dette
gælder i den nuværende overgangsfase af liberaliseringsprocessen, hvor det indre
energimarked endnu ikke er fuldt etableret, og hvor internaliseringen af eksterne
omkostninger ikke afspejles i energipriserne.
– På mellemlang til lang sigt bør et direktiv om kraftvarmeproduktion være et middel til
at skabe den nødvendige ramme til at sikre, at højeffektiv kraftvarmeproduktion
sammen med andre miljøvenlige forsyningsmuligheder udgør et centralt element, når
der træffes beslutninger om investering i ny produktionskapacitet. Ved at opstille en
4
KOM(1997) 514 endelig - "En fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion
og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den".
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ramme, som fremmer kraftvarmeproduktion, vil denne kunne bidrage til at skabe et
mere varieret og energieffektivt forsyningssystem i Fællesskabet.
For at kunne udnytte potentialet for kraftvarme er der behov for retspolitisk afklaring og
egnede ordninger, som tager højde for den manglende internalisering af eksterne
omkostninger. I direktivforslaget fastsættes en ramme, som behandler disse spørgsmål via
en række fælles principper for fremme af kraftvarmeproduktion.
Den praktiske anvendelse af direktivet vil i stort omfang påhvile de enkelte medlems-
stater i lyset af de meget inhomogene forhold, som kendetegner kraftvarmesektoren i EU,
og behovet for at inddrage nationale og klimatiske forhold. Kommissionen vil dog kunne
yde et betydeligt bidrag til at opfylde EU-målene for kraftvarmeproduktion.
Det er nødvendigt at fremhæve, at de forskellige klimatiske og erhvervsmæssige forhold i
medlemsstaterne har stor betydning for udviklingen af kraftvarmeproduktion, idet de
skaber forskellige muligheder for at udnytte den producerede varme. Det er også
nødvendigt at inddrage den termodynamiske virkningsgrad af de anvendte maskiner og
systemer. De praktiske konsekvenser for elproduktionen af den termodynamiske
virkningsgrad kan illustreres med en dampturbine som eksempel. Hvis der er et behov for
varme med en udgangstemperatur på 200°C, er det ikke muligt at producere så meget el,
som hvis der er behov for en udgangstemperatur på 60°C.
Sådanne overvejelser har ført frem til opstillingen af tre kategorier af
kraftvarmeproduktion, som afspejler termodynamiske overvejelser såvel som en opdeling
af kraftvarmeproduktion i markedssegmenter, hvor forskellige hindringer må overvindes:
–
Erhvervsmæssige anvendelser
af varme, hvor der sædvanligvis er behov for damp
eller varmt vand over 140°C
–
Fjernvarmeanlæg,
hvor der er behov for en vandtemperatur mellem 40ºC og 140ºC
–
Landbrugsmæssige anvendelser,
f.eks. til opvarmning af drivhuse, hvor det varme
vand skal være under 40°C, og til opvarmning af akvakulturbassiner er der kun behov
for 15-25°C varmt vand. Berettigelsen af nyttevarme til det temperaturniveau bør
overvejes meget nøje for ikke at øge brændselsforbruget.
Klimaforskellene mellem medlemsstaterne er en af de væsentligste årsager til de store
variationer i kraftvarmeproduktionens markedsindtrængning, og dette understreger
relevansen af subsidiaritetsprincippet. Direktivforslaget tilsigter ikke at opnå den samme
markedsandel for kraftvarmeproduktion i alle medlemsstaterne. Målet er at fremme
kraftvarmeproduktion, når der konstateres et økonomisk rentabelt potentiale, så der
spares energi, og CO
2
-emissionerne nedbringes.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0005.png
Direktivforslaget bygger i nogle henseender på det nyligt vedtagne direktiv 2001/77/EF
om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder
5
. Vedvarende energikilder og
kraftvarme står på nogle områder over for de samme problemer, f.eks. manglen på
internalisering af de eksterne omkostninger, behovet for at skabe retlig afklaring om
spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet og administrative procedurer. Det må dog
understreges, at der findes betydelige forskelle mellem kraftvarme og vedvarende energi.
Kraftvarme er ikke en energikilde; det er en meget effektiv proces, som omdanner energi
fra en kilde - normalt fossilt brændsel, men også vedvarende energikilder - til el og
varme.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
– Oprindelsesgaranti for el produceret fra kraftvarme i henhold til kravene om "indsigt" i
oplysninger, jf. direktiverne om fælles regler for de indre markeder for elektricitet og
naturgas,
– bestemmelser, ifølge hvilke medlemsstaterne skal analysere nationale potentialer for
højeffektiv kraftvarmeproduktion og hindringer for virkeliggørelsen af disse,
– bestemmelser om evaluering af de opnåede erfaringer med anvendelsen og
sameksistensen af forskellige støtteordninger for kraftvarme, som medlemsstaterne
anvender,
– bestemmelser om fastsættelse af principperne for samvirket mellem producenter af
kraftvarme og elforsyningsnettet, endvidere at lette adgangen til elforsyningsnettet for
kraftvarmeværker, som anvender vedvarende energikilder og mikrokraftvarmeværker
under 1 MW,
– bestemmelser, ifølge hvilke medlemsstaterne skal evaluere de gældende administrative
procedurer med henblik på at mindske de administrative hindringer for udviklingen af
kraftvarmeproduktion.
3.
3.1
S
TATUS FOR KRAFTVARMEPRODUKTION I
EU
Problemer, der må imødegås
I et åbent marked, som skal skabes i Europa, må kraftvarmeproduktion imødegå
adskillige problemer for at kunne drage fordel af efterspørgslen efter nyttevarme og
opføre nye anlæg eller videreføre driften af bestående anlæg. Det drejer sig hovedsagelig
om følgende:
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af
elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet - EFT
L 283 af 27.10.2001, s. 33.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0006.png
1.
2.
3.
4.
Høje brændselspriser, sædvanligvis fordi de aftager mindre brændselsmængder
end de store, etablerede elproducenter.
Problemer med adgangen til elmarkedet, især hvis de er små producenter.
Installationsomkostningerne pr. kW er normalt højere end i et stort elværk.
Antallet af driftstimer i anlægget er normalt lavere end i de store grundlast-
værker, fordi driften vil afhænge af det faktiske varmeforbrug i de tilknyttede
anlæg. I et industrielt kraftvarmeværk vil driftstimerne følge den tilkoblede
industris driftstider og f.eks. ikke være i drift om natten og i weekenderne. Hvis
kraftvarmeproduktionen udnyttes til centralvarme, vil produktionen i nogle
tilfælde skulle indstilles i sommerperioden.
Begrundelse for politisk støtte
3.2
En politisk støtte til højeffektiv kraftvarmeproduktion er berettiget af følgende grunde:
1.
2.
3.
4.
Høj effektivitet er ensbetydende med mindre brændselsforbrug og færre
emissioner af bl.a. CO
2
, og dermed ydes et bidrag til bæredygtig udvikling.
Transmissionstab i nettet mindskes, fordi disse værker i reglen befinder sig tæt
på forbrugsstedet på nettet.
Øget konkurrence blandt elproducenterne, fordi kraftvarmeteknologi giver nye
aktører mulighed for at trænge ind på markedet for elproduktion.
Mulighed for at skabe nye virksomheder, bl.a. SMV'er, joint ventures og andre
samarbejdsformer blandt interessegrupperne (erhvervslivet, elsektoren,
teknologisektoren o.s.v.).
Befolkningen knyttes nærmere til det geografiske område, navnlig i mindre
begunstigede, isolerede eller fjerntliggende områder.
Statistisk oversigt
5.
3.3
Ifølge de nyeste kraftvarmestatistikker fra Eurostat
6
, der er gengivet i tabel 1, udgjorde
kraftvarmeproduktionen overordnet set 11%
7
af EU's samlede elproduktion i 1998
sammenlignet med 9% i 1994.
6
7
"Combined Heat and Power production (CHP) in the EU – Summary of statistics 1994-1998"
(Kraftvarmeproduktion i EU - Sammenfattende statistikker 1994-1998), Eurostat 2001.
Blandt eksperterne drøftes det, om Eurostats kraftvarmestatistikker overvurderer
kraftvarmeproduktionens faktiske andel, fordi el, som produceres med andre metoder, i visse
tilfælde kunne medregnes som kraftvarmeproduceret el. Kraftvarmeproduktionens faktiske andel
af EU's produktion kan derfor ligge noget under 11%. Med henblik på den kommende
dataindsamling til kraftvarmestatistikkerne har Eurostat indført en ny metode, som er udformet til
at give et bedre billede af den faktiske kraftvarmeproduktion.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er væsentligt ikke at medregne elproduktion, som ikke er produceret med kraftvarme,
i kraftvarmestatistikkerne. Kraftvarmestatistikkerne udvikles løbende med dette for øje,
og der skal vedtages nye metoder. Med dette direktiv vil der blive fastsat en metode, som
kun tager hensyn til el fra kraftvarmeproduktion, hvis residualvarmen er udnyttet
effektivt.
I lyset af de tidligere betragtninger viser de tilgængelige statistikker betydelige forskelle i
EU. Danmark, Finland og Nederlandene er de lande, hvor kraftvarme har haft den
betydeligste markedsindtrængning, og i visse tilfælde dækker kraftvarme mere end 50%
af den samlede elproduktion. I modsætning hertil spiller kraftvarmeproduktion i lande
som Frankrig, Grækenland og Irland kun en marginal rolle, idet bidragene ligger omkring
2%. Hvis kraftvarmeproduktionens andel sættes i forhold til mængden af varmebaseret
elproduktion, ændres markedsandelene for kraftvarme betydeligt i nogle tilfælde. I så
tilfælde udgør kraftvarmeproduktionens andele i f.eks. Sverige, Østrig og Frankrig
henholdsvis 96%, 76% og 23%.
Omkring 40% af den el, der produceres med kraftvarme, anvendes til offentlig forsyning
- ofte i forbindelse med lokale fjernvarmenet. De resterende 60% genereres af egenprodu-
center, sædvanligvis til industriprocesser. Målt på installeret kapacitet steg elkapaciteten
fra kraftvarmeproduktion i EU med 14% mellem 1994 og 1998, fra 63 GW til 72 GW. I
absolutte tal havde Tyskland i 1998 med 22 GW kapacitet fra kraftvarmeproduktion langt
den største kraftvarmekapacitet i EU, efterfulgt af Italien (9,5 GW), Nederlandene (8,5
GW), Danmark (7 GW) og Finland (5 GW).
Udviklingen i de brændselstyper, som anvendes til kraftvarmeproduktion, går i retning af
renere brændsler, der øger de gavnlige miljøvirkninger af kraftvarme. Naturgas er det
mest anvendte brændsel i kraftvarmeproduktion med en andel på 45% i 1998
sammenlignet med 30% i 1994. Anvendelsen af stenkul og brunkul er derimod faldet fra
30% til 20% fra 1994 til 1998. Vedvarende energikilder androg 13% i 1998. Ifølge
Eurostats definition af vedvarende energikilder til kraftvarmeproduktion er både
bionedbrydeligt og ikke-bionedbrydeligt fast husholdningsaffald blevet talt med. I
betragtning af definitionen af affald i direktivet om fremme af elektricitet fra vedvarende
energikilder ville det dog være hensigtsmæssigt også at tilvejebringe særskilte data for
den bionedbrydelige del.
Fraværet af nyere tal betyder imidlertid, at de ovennævnte tal bør tolkes med nogen
forsigtighed. Kraftvarmesektoren har siden 1998 rapporteret om stagnerende eller endog
faldende markedsandele i flere EU-lande. Disse manglende fremskridt for ny
kraftvarmekapacitet skyldes i vidt omfang en række hindringer, som står i vejen for
udbygningen af kraftvarmeproduktion.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0008.png
Tabel 1 – Historiske data om kraftvarme i medlemsstaterne og kraftvarmeproduktionens andel af varmebaseret og den samlede elproduktion.
1994**
Medlemsstat
1996
Andel el
i alt %
3,4
54,5
9,0
2,0
5,3
1,8
1,5
11,4
CHP
El
GWh
3000
29260
37817
886
13390
9864
357
31383
Andel var-
mebaseret el
%
9,5
55,9
10,3
2,3
17,5
22,0
2,0
16,2
Andel el
i alt %
3,9
54,6
6,8
2,1
7,7
1,9
1,9
12,9
CHP
El
GWh
3069
26562
36834
968
18567
10663
457
40164
120
31543
11721
3111
20312
9257
11619
204235
41,7
66,0
15,1
59,0
85,0
5,0
17,6
39,5
21,4
9,9
30,9
6,4
3,6
9,0
36410
13539
2845
22536
10241
15108
226336
45,1
70,3
14,5
59,3
70,9
6,1
18,3
42,7
24,7
8,2
32,5
7,3
4,3
9,4
41502
14025
2949
23051
9301
16762
244994
1997
Andel var-
mebaseret el
%
10,2
62,7
10,3
2,5
18,9
26,2
2,4
20,1
37,1
49,6
71,7
14,1
64,0
91,4
7,0
19,8
Andel el
i alt %
3,9
59,9
6,7
2,2
9,8
2,1
2,3
16,0
9,5
47,9
24,7
8,6
33,3
6,2
4,9
10,1
CHP
El
GWh
3410
25591
41770
981
*
21916
12660
404
44856
320
47835
14268
3288
25128
9544
18644
270615
1998
Andel var- Andel el
mebaseret i alt %
el %
9,6
66,9
11,3
2,3
22,2
22,7
2,0
21,6
87,7
55,4
76,2
12,8
75,6
95,5
7,4
21,0
4,1
62,3
7,5
2,1
11,2
2,5
1,9
17,3
22,5
52,6
24,8
8,4
35,8
6,0
5,2
10,9
CHP
El
GWh
2448
21874
47752
819
8537
8506
259
26477
Andel var-
mebaseret el
%
8,0
56,2
13,5
2,2
11,1
24,5
1,6
14,7
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
UK
EU-15
*
Skønnet af Eurostat
**
Tallene for Tyskland stammer fra 1995.
Kilde: "Combined Heat and Power production (CHP) in the EU – Summary of statistics 1994-1998" (Kraftvarmeproduktion i EU - Sammenfattende statistikker 1994-1998),
Eurostat 2001.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0009.png
I en undersøgelse af administrative hindringer for en decentral kraftvarmeproduktion
8
er
situationen i Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige analyseret. I undersø-
gelsen påpeges økonomiske hindringer for en decentral kraftvarmeproduktion som f.eks.
lave priser for overskudselektricitet, der sælges til nettet, høje tilslutningsomkostninger,
høje omkostninger til forstærkning af elforsyningsnettet, der opkræves hos
kraftvarmeproducenten, høje omkostninger for brug af distributionsnettet, komplekse og
langsommelige administrative procedurer, manglende anerkendelse af decentrale,
indlejrede produktionsanlægs gavnlige virkninger for nettet. I en anden undersøgelse
9
er
det evalueret, hvordan liberaliseringen af elmarkedet har påvirket kraftvarmeproduktion
samt fjernvarme- og kølesektoren, via analyser af sådanne anlægs økonomiske
levedygtighed. I undersøgelsen konkluderes det, at nye, effektive, gasfyrede
kraftvarmeteknologier i princippet kan konkurrere med nye, effektive kraftværker med
kondenserende drift. Hvis elpriserne imidlertid ikke afspejler de faktiske omkostninger
(inklusive internalisering af eksterne omkostninger), vil alene de store gasfyrede
kraftvarmeværker kunne konkurrere. Medregnes en gavnlig miljøvirkning på 10 EUR
(skønnet) pr. sparet ton CO
2
-emissioner, vil flere mellemstore, gasfyrede
kraftvarmeværker kunne konkurrere. Hvis prisen på det nordiske kraftmarked fra maj
2000 på 15 EUR/MWh anvendes, vil ingen af de analyserede kraftvarmeværker være
lønsomme ud fra rent økonomiske kriterier
10
.
Som følge af den udbredte anvendelse af naturgas i kraftvarmeproduktion er naturgas-
prisen en anden vigtig parameter, som påvirker kraftvarmeproduktionens økonomiske
levedygtighed. Liberaliseringen af gasmarkedet bør i princippet føre til lavere gaspriser.
Mange kraftvarmeproducenter har dog i de seneste år oplevet svingende og ofte høje
priser for gas, bl.a. fordi gaspriserne kobles til oliepriserne. Endvidere udgør artikel 18,
stk. 2, i direktiv 98/30/EF
11
, som giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse kraft-
varmeproducenternes adgang til det indre gasmarked, en yderligere potentiel hindring for
kraftvarmeproduktion. Med Kommissionens forslag om ændring af gasdirektivet
12
forventes det, at denne bestemmelse ophæves. Det er vigtigt at sikre adgangen til
gasmarkedet for alle kraftvarmeproducenter, idet gasfyrede kraftvarmeværker har den
højeste brændselseffektivitet, hvilket gavner såvel miljøet som EU's energibalance. Set i
forhold til det indre marked er det også væsentligt at skabe lige konkurrencevilkår, så
8
9
10
11
12
“The Administrative obstacles to the development of decentralised cogeneration”, Cogen Europe
et.al. SAVE-programmet 1999.
“Evaluation of the impact of the European electricity market on the CHP, district heating and
cooling sector”, Cowi Consulting Engineers and Planners et.al., SAVE-programmet, 2000.
Det må bemærkes, at disse beregninger bygger på kraftvarmeværker med henblik på fjernvarme
og ud fra en antagelse om 4 500 driftstimer om året. Industrielle kraftvarmeværker med en mere
konstant varmeefterspørgsel kan have op til 8 000 driftstimer om året, hvilket normalt gør dem
mere økonomisk levedygtige.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre
marked for naturgas. EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.
"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF
om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas", KOM(2001) 125
endelig.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kraftvarmeproducenter og andre producenter får samme grundlæggende rettigheder med
hensyn til adgang til gasmarkedet i hele EU.
Som det er beskrevet ovenfor, findes der fortsat hindringer på både el- og gasmarkedet.
Mange kraftvarmeproducenter har oplevet stigende gaspriser, hvilket sammen med
faldende elpriser truer kraftvarmeproduktionens økonomiske levedygtighed. Begge
markeder befinder sig fortsat i en overgangsfase med asymmetrisk markedsliberalisering
i EU, øget markedsusikkerhed, større vægt på kortsigtede beslutninger og manglende
internalisering af eksterne omkostninger. Sådanne markedsvilkår skaber normalt relativt
flere problemer for små og mindre konkurrencedygtige producenter som f.eks.
kraftvarmeproducenter. Alt i alt har de nuværende markedsvilkår bidraget til en situation,
hvor mange bestående kraftvarmeværker er kommet under pres, og hvor de i langt mindre
grad anspores til at ombygge eksisterende kapacitet eller investere i ny kapacitet.
4.
M
ÅLRETTET OFFENTLIG STØTTE TIL KRAFTVARMEPRODUKTION PÅ GRUNDLAG
AF EFTERSPØRGSLEN EFTER NYTTEVARME I
EU'
S INDRE MARKED
.
Formålet med dette direktiv er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at indføre
en fælles og gennemskuelig ramme, som kan målrette medlemsstaternes støtte til
kraftvarmeproduktion på grundlag af efterspørgslen efter nyttevarme alt efter nationale
forhold og energipolitikker under overholdelse af de europæiske konkurrenceregler. Dette
direktiv indeholder fælles definitioner af el produceret med kraftvarme med henblik på at
opstille en ensartet metode, som kan danne grundlaget for medlemsstaternes
støtteordninger. Sigtet med den metode er også at sikre, at støtteordningernes indvirkning
på det indre elmarked er gennemskuelige.
Da de store kraftvarmeværker lettere kan opnå en gunstig finansiering og lave priser, bør
den direkte produktionsstøtte til el fra kraftvarmeproduktion indskrænkes til el, der
enten
er produceret i kraftvarmeværker med kapacitet under en vejledende tærskelværdi på 50
MW (e)
eller
i større kraftvarmeværker, men i så tilfælde kun for den mængde el, som
produceres med den kapacitet, der ligger under en sådan vejledende tærskelværdi. Dette
begrundes med, at store kraftvarmeværker skal kunne komme i betragtning til støtte, men
de må ikke overkompenseres. Store kraftvarmeværker vil stadig opnå støtte for den
produktion, der stammer fra de første 50 MW kapacitet, men vil ikke opnå yderligere
støtte for resten af produktionen. Hvis den direkte støtte til el produceret med kraftvarme
ydes på grundlag af et fast beløb pr. produceret MWh, bør støtten ikke ydes til produktion
over denne vejledende tærskelværdi. Medlemsstaterne bør inddrage følgende
overvejelser, når de udformer deres støtteordninger:
1.
2.
Ordninger, som støtter kraftvarmeproduktion, bør afgrænses til den el, der
produceres sammen med produktionen af nyttevarme.
Den økonomiske støtte til elproduktionen skal sigte mod at udvikle det
nødvendige økonomiske incitament til at drive effektive kraftvarmeværker på
grundlag af en økonomisk forsvarlig efterspørgsel efter nyttevarme.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0011.png
3.
Direkte støtte til produktion bør principielt sigte mod andelen af den el, som
produceres med kraftvarme
enten
i kraftværker med kapacitet svarende til en
vejledende tærskelværdi på 50 MW(e) eller derunder
eller
i større
kraftvarmeværker, men i så tilfælde kun for den mængde el, som produceres
med den kapacitet, der ligger under en sådan vejledende tærskelværdi.
Kraftvarmeværkerne bør dimensioneres efter den faktiske nyttevarmeefter-
spørgsel, som allerede forefindes, eller som med sikkerhed forventes at opstå.
4.
5.
5.1
E
LEMENTER AF DIREKTIVFORSLAGET
Definition af kraftvarmeproduktion
Kraftvarmeproduktion er på nuværende tidspunkt defineret på forskellige måder i EU.
Nogle definitioner har kun til formål at udpege og kvantificere kraftvarmeproduktion
med henblik på statistikker. Andre definitioner drejer sig om, hvorvidt kraftvarme-
produktion kan komme i betragtning til nationale støtteordninger. I nogle tilfælde hænger
sådanne udvælgelseskriterier sammen med en kvantificering af kraftvarmeproduktionens
gavnlige virkninger i form af energi- eller CO
2
-besparelser. Derudover er det vanskeligt
at definere kraftvarmeproduktion på grund af visse teknologier, som giver
kraftvarmeværker mulighed for at omstille produktionen fra kraftvarme til separat el-
eller varmeproduktion.
I dette direktiv er det nødvendigt at skabe et fælles grundlag for definitionen af
kraftvarmeproduktion. Det vil principielt være hensigtsmæssigt at fastsætte en
harmoniseret definition af kraftvarmeproduktion, som kan anvendes i hele EU til alle
formål. Kommissionen er dog klar over, at de fleste medlemsstater allerede har vedtaget
forskellige nationale definitioner af kraftvarmeproduktion til forskellige formål, og at
definitionerne ofte er tilpasset de nationale forhold. Med disse to modsatrettede hensyn
for øje indføres der med direktivet en totrins fremgangsmåde, som består af:
(1)
en harmoniseret grundlæggende definition af el fra kraftvarmeproduktion (bilag II til
dette direktiv)
(2)
en metode til at definere højeffektiv kraftvarmeproduktion (bilag III til dette direktiv).
Den grundlæggende definition er et middel til at eliminere den nuværende tvetydighed,
der følger af de forskellige definitioner af kraftvarmeproduktion. Den vil skabe sikkerhed
for, at det grundlæggende begreb kraftvarmeproduktion opfattes og måles på en ensartet
måde i hele EU. Den grundlæggende definition vil blive anvendt i forbindelse med
statistikker om kraftvarmeproduktion og overvågning på EU-niveau. Som et andet trin
indeholder direktivet en metode, der skal anvendes til at fastslå kvaliteten
13
- udtrykt i
13
Udtrykket "kvalitetskraftvarmeproduktion" anvendes i nogle tilfælde for at beskrive
kraftvarmeproduktion, som yder et højt mål af energibesparelser eller CO
2
-besparelser. I dette
direktiv skal udtrykket "højeffektiv kraftvarmeproduktion" forstås som en mere præcis betegnelse
for det, der menes, når der henvises til fordelene ved kraftvarmeproduktion.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0012.png
form af energibesparelser - af den kraftvarmeproduktion, der udpeges i henhold til den
grundlæggende definition i trin 1. Sidstnævnte vil blive anvendt i markedsføringsøjemed,
navnlig ved oprindelsescertificering, udpegelse af nationale potentialer for
kraftvarmeproduktion og økonomisk støtteberettigelse, hvor dette er relevant.
5.2
Oprindelsesgaranti for el fra kraftvarmeproduktion
For at kunne opfylde forpligtelsen til at oplyse om de primære energikilder, der udnyttes
til elproduktionen som fastsat ved bestemmelserne vedrørende indsigt, jf. de ændrede
direktiver 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
naturgas, oprettes der i dette direktiv en ordning, som sikrer, at producenter og andre med
interesser i kraftvarmeproduktion kan anmode om en oprindelsesgaranti for el fra
kraftvarmeproduktion.
I henhold til oprindelsesgarantien skal man angive den anvendte brændstofkilde,
anvendelsesformålet for den nyttevarme, der er produceret sammen med elektriciteten,
samt dato og sted, hvor produktionen har fundet sted. I oprindelsesgarantien specificeres
ligeledes, hvilke nationale referenceværdier der er anvendt til at definere højeffektiv
kraftvarmeproduktion.
I kraftvarmeproduktionens nuværende udviklingsfase og med den nuværende statistiske
viden er det ikke målet at etablere forbindelser mellem oprindelsesgarantien for el fra
kraftvarmeproduktion og ordningen for oprindelsesgaranti for el fra vedvarende energi-
kilder udover at indføre de samme procedurer, som skal fastsættes af medlemsstaterne.
De højeffektive kraftvarmeværker, som benytter fossile brændsler, udleder mindst 5-10%
mindre CO
2
end tilsvarende separate kraft- eller varmeværker, medens elproduktion fra
vedvarende energikilder praktisk talt ikke skaber CO
2
-emissioner. Det er derfor klart, at
"CO
2
-nedbringelsesværdien" af 1 kWh frembragt ved kraftvarmeproduktion er meget
mindre end "CO
2
-nedbringelsesværdien" af 1 kWh frembragt med vedvarende
energikilder.
Af hensyn til gennemskueligheden og kontrolovervågningen er det vigtigt, at
kraftvarmeproduktion defineres og kvantificeres på samme måde i hele EU. Dette forslag
indfører derfor i bilag II en harmoniseret metode, der skal anvendes til den grundlæggen-
de definition af kraftvarmeproduktion. Denne metode bygger i vidt omfang på en metode,
som for nylig er revideret, og som Eurostat anvender i forbindelse med sin indsamling af
EU-dækkende statistikker over kraftvarmeproduktion
14
. Den nye Eurostat-metode
indebærer i det væsentlige, at for kraftvarmeværker med en årlig gennemsnitlig
virkningsgrad på 75% eller derover kan den samlede elproduktion anses for at være
produceret med kraftvarmeproduktion. For kraftvarmeværker med en årlig virkningsgrad
på under 75% må der foretages en beregning for at fratrække den elmængde, som ikke er
produceret med en kraftvarmeproces.
14
Denne reviderede metode blev vedtaget af medlemsstaterne på det seneste møde i Eurostats
arbejdsgruppe om statistikker over kraftvarmeproduktion, der blev afholdt den 2. april 2001.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0013.png
For at tage højde for, at nogle eksperter udtrykker betænkeligheder over, at en tærskel-
værdi på 75% i nogle tilfælde vil være for lav, indeholder metoden i bilag II en særskilt
tærskelværdi på 85%, der kan anvendes for kraftvarmeværker, som kan omstilles til
separat produktion af kraft og varme. Hvis disse værkers årlige virkningsgrad er mindre
end 85%, vil der blive foretaget yderligere beregninger for at finde frem til den faktiske
kraftvarmeproduktion. Med denne fremgangsmåde anses risikoen for at certificere anden
elproduktion som el frembragt ved kraftvarmeproduktion for at være minimal.
5.3
Effektivitetskriterier
Med henblik på at sikre, at man med direktivet kun fremmer kraftvarmeproduktion, som
rummer fordele sammenlignet med separat produktion af kraft og varme, er det væsent-
ligt at have en mekanisme til at kvantificere disse fordele. Derfor er der i forslagets
bilag III opstillet en metode til at kvantificere fordelene ved kraftvarmeproduktion.
Fordelene ved kraftvarmeproduktion kan udtrykkes i form af energibesparelser eller
besparelser i CO
2
-emissioner. Et kraftvarmeværk, som giver energibesparelser, vil i de
fleste tilfælde også give CO
2
-besparelser. Valget af brændselstype til kraftvarmeproduk-
tion vil dog påvirke omfanget af CO
2
-besparelserne. Begrebet kraftvarmeproduktion
handler grundlæggende om at spare energi ved at udnytte det anvendte brændselsinput på
en meget effektiv måde, så der produceres både kraft og varme. I dette direktiv betragtes
energibesparelser derfor som den mest egnede indikator for fordelene ved
kraftvarmeproduktion. I kraft af denne indikator centreres indsatsen i direktivet om
kraftvarmeværkernes energieffektivitetskarakteristik uafhængigt af den anvendte
brændselstype, og der åbnes dermed mulighed for at lade kraftvarmesektoren anvende et
brændselsmix. I henhold til rapporteringskravene kan Kommissionen imidlertid vurdere
de gunstige miljøvirkninger og herunder besparelserne i CO
2
-emissionerne.
Ved beregningen af energibesparelser fra kraftvarmeproduktion kan den grundlæggende
definition i bilag II ikke stå alene, fordi den blot afgrænser kraftvarmeproduktion uden at
kvantificere de potentielle energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at opstille
yderligere kriterier for at kvantificere energibesparelserne fra kraftvarmeproduktion som
defineret i den grundlæggende definition i bilag II. For at kunne definere højeffektiv
kraftvarmeproduktion skal den brændselsmængde, der anvendes til at producere en given
mængde kraft og varme, kvantificeres og sammenlignes med den brændselsmængde, som
ville have været nødvendig for at producere den samme mængde kraft og varme ved
separat produktion. Dette indebærer, at der i sammenligningsøjemed må gøres visse
antagelser om, hvilken type separat produktion man forestiller sig erstattet af
kraftvarmeproduktion.
En mulighed kunne være at fastsætte harmoniserede referenceværdier for separat
produktion af kraft og varme i direktivet, og dernæst sammenligne en given kraftvarme-
produktion med disse. Det er dog yderst vanskeligt at opstille disse referenceværdier,
navnlig for ny produktionskapacitet, for hvilken der ikke findes empiriske data, og hvor
der derfor må lægges antagelser til grund for fremtidige brændselstyper, teknologier og
forventede virkningsgrader. Derudover gør forskelle i det anvendte brændselsmix i EU
det også vanskeligt at opstille en enkelt, harmoniseret referenceværdi, som kan anvendes
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0014.png
af alle medlemsstaterne. Ud fra dette har Kommissionen konkluderet, at det i denne fase
er nødvendigt at opstille en fælles metode til at beregne energibesparelser fra
kraftvarmeproduktion. Det vil dog være op til medlemsstaterne ud fra rammen i bilag III
at opstille de præcise nationale referenceværdier for virkningsgrader, som skal anvendes i
beregningen. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at forelægge en veldokumenteret
analyse af valget af referenceværdier, som skal offentliggøres og videresendes til
Kommissionen. Kommissionen vil evaluere de referenceværdier for virkningsgrader, som
medlemsstaterne har vedtaget, og på dette grundlag overveje mulighederne for yderligere
harmonisering.
I forbindelse med anvendelsen af effektivitetskriterierne skelnes der i forslaget mellem ny
og bestående produktionskapacitet. El fra ny kraftvarmeproduktionskapacitet bør - inden
for samme brændselstype - sammenlignes med den nyeste og mest avancerede
elproduktionsteknologi, som den forventes at skulle erstatte. Ved at sammenligne
virkningsgrader mellem værker med samme brændselstype, forbliver vurderingen af
kraftvarmeproduktionens fordele brændselsneutral og rettes fuldt ud mod
energieffektivitetskarakteristikken. På varmesiden bør ny kraftvarmeproduktion normalt
sammenlignes med en vejledende referenceværdi for varmevirkningsgraden på 90%,
skønt lavere referenceværdier kan anvendes for nogle brændselstyper. Alt i alt
bør ny
kraftvarmeproduktion skabe energibesparelser på mindst 10% for at kunne
betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Små kraftvarmeværker og
kraftvarmeproduktion på grundlag af vedvarende energikilder kan komme i betragtning
selv med et lavere energibesparelsesniveau. El fra bestående kraftvarmeværker bør
sammenlignes med den pågældende medlemsstats gennemsnitlige virkningsgrad for
elproduktionen på grundlag af fossile brændsler. Nuklear energi og vedvarende energi
undtages fra brændselsmixet, idet de i den nuværende markedssituation normalt ikke
erstattes af kraftvarmeproduktion. På varmesiden bør bestående kraftvarmeværker
sammenlignes med den gennemsnitlige virkningsgrad for medlemsstatens
varmeproduktionsmix.
Bestående kraftvarmeproduktion bør skabe energibesparelser
på mindst 5% for at kunne betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion.
5.4
Nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion
En opstilling af mål kan bidrage til at kvantificere og efterfølgende overvåge, hvad EU og
de enkelte medlemsstater ønsker at opnå på området kraftvarmeproduktion.
Kommissionen har derfor overvejet, om der på EU-niveau burde fastsættes vejledende
nationale mål for kraftvarmeproduktions markedsandel for alle medlemsstaterne.
Rammebetingelserne for kraftvarmeproduktion er på den anden side meget uensartede
f.eks. med hensyn til markedspotentialet for kraftvarmeproduktion, medlemsstaternes
energimix,
de
tilgængelige
brændsler,
erhvervsstrukturen,
behovet
for
opvarmning/nedkøling o.s.v. Dette er ensbetydende med, at vilkårene for at fremme en
specifik energieffektiv teknologi som f.eks. kraftvarmeproduktion er meget forskellige på
medlemsstaternes kraftvarmemarkeder. Det vil være teknisk vanskeligt at fastsætte
vejledende mål for hver medlemsstat i denne fase. Kommissionen kan dog undersøge
mulighederne og behovet for sådanne mål på grundlag af medlemsstaternes første
rapporter om de nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Kommissionen er af den opfattelse, at opmærksomheden i første omgang må rettes mod
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0015.png
at anspore til effektive fremmepolitikker og -foranstaltninger til fordel for
kraftvarmeproduktion. Med direktivet iværksættes der derfor en obligatorisk procedure,
som sigter mod at aktivere det eksisterende nationale potentiale for højeffektiv
kraftvarmeproduktion.
Medlemsstaterne forpligtes til at udarbejde veldokumenterede analyser af de nationale
potentialer for kraftvarmeproduktion. For at sikre, at analyserne gennemføres på en
systematisk og sammenlignelig måde, som giver Kommissionen og offentligheden
mulighed for at overvåge gennemførelsen af direktivet, er der i bilag IV til direktivet
opstillet en række kriterier og elementer, som skal inddrages i analyserne. Kriterierne
omfatter bl.a. et krav om at overveje, hvilke brændsler der sandsynligvis vil blive anvendt
med særlig vægt på mulighederne for at fremme vedvarende energikilder på de nationale
markeder via kraftvarmeproduktion samt en forpligtelse til at undersøge visse aspekter af
bl.a. kraftvarmeteknologi, lønsomhed og tidsperspektiver.
I bilag IV stilles der også krav om en opdeling af potentialet for kraftvarmeproduktion i
mindst tre kategorier. Kategorierne "Industriel kraftvarme", "Opvarmningskraftvarme" og
"Landbrugskraftvarme" henviser til forskellige anvendelser for varmeafsætningen.
Medlemsstaterne forpligtes også til at foretage en særskilt analyse af nationale hindringer
for kraftvarmeproduktion og til jævnligt at rapportere om fremskridt mod
virkeliggørelsen af de nationale potentialer og om de foranstaltninger, der er truffet for at
fremme kraftvarmeproduktion. Det er nødvendigt med pålidelige statistikker over
kraftvarmeproduktion for med regelmæssige mellemrum at kunne overvåge og vurdere
fremskridtene. Med direktivet pålægges medlemsstaterne derfor at forelægge
Kommissionen årlige statistikker om kraftvarmeproduktion. Det forventes, at denne
dataindsamling i praksis vil være en videreførelse af den nuværende praksis, hvor
medlemsstaterne forelægger nationale statistikker over kraftvarmeproduktion for
Eurostat.
5.5
Støtteordninger
En række forskellige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion er på nuværende
tidspunkt etableret eller er ved at blive etableret. Disse ordninger omfatter bl.a. direkte
prisstøtte (feed in-tariffer), skattefritagelser eller -nedsættelser, grønne certifikater og
investeringsstøtte.
Skønt berettigelsen af den finansielle støtte til kraftvarmeproduktion vil forsvinde,
efterhånden som de eksterne omkostninger internaliseres fuldt ud på markedet, vil støtte
til kraftvarmeproduktion i mange tilfælde være berettiget på kort til mellemlang sigt. For
at tage hensyn til dette aspekt bør der indbygges et princip om gradvis aftagende støtte i
de offentlige støtteordninger. for at virkeliggøre de potentielle fordele ved at opføre og
drive kraftvarmeværker, hvor der findes eller forventes at opstå et behov for nyttevarme,
vil det ofte være nødvendigt at videreføre og udbygge støtteordningerne til fordel for
kraftvarmeproduktion inden for rammerne af EF-traktaten og navnlig artikel 87 og 88
heri. Kommissionen har dog en klar interesse i at sikre, at støtten fremmer højeffektiv
kraftvarmeproduktion. Kommissionen vil derfor i henhold til direktivet være forpligtet til
at evaluere anvendelsen af de forskellige støtteordninger til fordel for
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0016.png
kraftvarmeproduktion i medlemsstaterne og forelægge en rapport om erfaringerne med
anvendelsen og sameksistensen af forskellige støtteordninger.
5.6
Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet
For at kunne fungere effektivt skal det indre marked for elektricitet frembyde lige vilkår
for alle eksisterende og potentielle nye elproducenter. Objektive, gennemskuelige og
ikke-diskriminerende regler og procedurer i forbindelse med spørgsmål vedrørende
forsyningsnettet kan lette kraftvarmeproduktionens markedsindtrængning. Retlig
afklaring om spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet er af særlig betydning for
kraftvarmeproduktion, idet kraftvarmeproducenter ofte er mindre og uafhængige
operatører, som er afhængige af omkostninger og øvrige vilkår på dette område.
I henseende til spørgsmål om forsyningsnettet står kraftvarmeproducenter normalt over
for de samme vanskeligheder som producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Som følge heraf bygger dette forslag i høj grad på de bestemmelser, der også er indeholdt
i direktiv 2001/77/EF. Dette indebærer, at forslaget indeholder bestemmelser, som
garanterer transmission og distribution af el produceret med kraftvarme. Tilslutning til og
forstærkning af elforsyningsnettet er et andet område, hvor der i nogle tilfælde findes
hindringer for kraftvarmeproduktion, som det er beskrevet i afsnit 3. For at tage højde for
disse hindringer indeholder forslaget bestemmelser om, at transmissions- og
distributionssystemoperatører skal opstille og offentliggøre standardiserede regler for
sammenkobling med og forstærkning af elforsyningsnettet. Disse regler skal bygge på
objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier.
Grundet sammenhængen mellem elproduktion og varmeefterspørgsel har kraftvarme-
producenter til tider brug for at købe ekstra el som reserve eller til at supplere deres egen
produktion. Overskydende el skal også sælges, når produktionen overstiger forbruget.
Gradvist opstår der nye specialmarkeder for balancering og regulering af kraft. Men ikke
alle kraftvarmeproducenter har på nuværende tidspunkt adgang til disse markeder. Indtil
elmarkedet er åbnet fuldstændigt, er det derfor nødvendigt med specifikke bestemmelser
for at sikre, at de tariffer, der tilbydes kraftvarmeproducenter uden markedsadgang, men
med behov for at købe el, fastsættes ud fra objektive, gennemskuelige og ikke-
diskriminerende kriterier. Af hensyn til gennemskueligheden og overvågningen foreslås
det også at gennemføre en benchmarking analyse af de tariffer, som tilbydes
kraftvarmeproducenter for køb af ekstra el og for køb af overskydende el.
5.7
Administrative procedurer
Organisationer, som repræsenterer kraftvarmeproducenter, har peget på, at administrative
procedurer udgør en hindring for udbygningen af kraftvarmeproduktion. Der findes
hindringer i form af langvarige procedurer, krav, som må opfyldes, eller høje
omkostninger forbundet med bevillingsproceduren.
Med direktiv 96/92/EF tilvejebringes de grundlæggende regler på dette område, især
hvad angår bevillingsprocedurer. Men disse generelle regler er muligvis ikke altid
tilstrækkelige for mindre producenter, som f.eks. mange uafhængige kraftvarme-
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0017.png
producenter, og de administrative og planlægningsrelaterede procedurer kan udgøre en
alvorlig hindring for dem.
I mange henseender kunne harmoniserede regler på dette område bidrage til at fremme
kraftvarmeproduktion. På den anden side er de administrative og planlægningsrelaterede
procedurer meget forskellige i EU, hvilket afspejler meget forskellige administrative og
retlige systemer. Med dette og subsidiaritetsprincippet for øje indeholder forslaget derfor
ingen bestemmelser om sådanne harmoniserede regler.
Der er ikke desto mindre behov for at minimere de administrative hindringer. Det foreslås
derfor, at medlemsstaterne og de kompetente myndigheder, der er udnævnt af medlems-
staterne, evaluerer de eksisterende lovrammer med henblik på at mindske hindringerne
for kraftvarmeproduktion, forenkle og fremskynde forvaltningsprocedurerne og sikre, at
reglerne er objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende. Medlemsstaterne
forpligtes til at rapportere om resultaterne af evalueringen og i givet fald anføre, hvilke
foranstaltninger der er indført for at fjerne hindringerne.
6.
6.1
B
EGRUNDELSE FOR EN INDSATS PÅ
EU-
NIVEAU
Den nuværende politiske baggrund
I grønbogen om energiforsyningssikkerhed
15
opridser Kommissionen den forventede
energisituation i EU i de kommende årtier. I grønbogen fremhæves behovet for en styrket
indsats med henblik på at mindske energiefterspørgslen som et middel til både at mindske
afhængigheden af leverancer fra tredjelande og bidrage til at løse klimaændrings-
problemerne. Klare regler for kraftvarmeproduktion, som giver værkerne mulighed for at
udnytte deres brændselsbesparende potentiale, kan bidrage til opfyldelsen af begge
politiske målsætninger.
Kommissionen har i sit forslag til ændring af el- og gasdirektiverne
16
fremhævet, at et
fuldt liberaliseret marked kræver internalisering af eksterne omkostninger for at sikre, at
der virkelig er tale om lige vilkår. Ifølge ExternE-undersøgelsen
17
skaber
kraftvarmeproduktion med samme brændselstype højst halvt så stor samfundsøkonomisk
skade som konventionel elproduktion. Så længe de eksterne omkostninger ikke indregnes
fuldt i energipriserne, vil Kommissionen fremme initiativer, som søger at rette op på
denne ubalance. Sådanne initiativer bør søge at kompensere for kraftvarmeproducentens
ekstra omkostninger i forhold til omkostningerne forbundet med separat produktion af
kraft og varme. Med de nugældende markedsvilkår bør denne kompensation søge at
afhjælpe den ovennævnte ubalance og undgå, at de ekstra omkostninger fører til højere
priser for kraftvarme sammenlignet med separat produceret kraft eller varme.
15
16
17
"På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed", KOM(2000)769.
"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF
om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas", KOM(2001) 125
endelig.
“ExternE – Externalities of Energy”, EU, Generaldirektoratet for Forskning, Bruxelles, 1999.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0018.png
Kompensationen for de ekstra omkostninger bør tilpasses, så den afspejler
kompensationsbehovet for forskellige typer af værker, teknologier og brændsler. Større
kraftvarmeværker har et relativt mindre behov for kompensation end mindre værker.
Kommissionen understregede i sin meddelelse om gennemførelsen af det indre marked
for energi
18
, at oprettelsen af det indre el- og gasmarked i mange tilfælde har medført
dokumenterede gavnlige miljøvirkninger i form af øget driftseffektivitet og omstilling til
renere brændsler. Det blev imidlertid også understreget, at faldende energipriser måske
ikke fremmer udviklingen af energieffektivitet og vedvarende energi. Man løber en stor
risiko ved at afvente, at det indre marked for energi er fuldt etableret, fordi potentialet for
kraftvarmeproduktion kunne fortabes i mellemtiden. Kommissionen bekendtgjorde derfor
i den ovennævnte meddelelse, at den har til hensigt at udarbejde forslag om
kraftvarmeproduktion i 2002.
Artikel 2 i EF-traktaten
kræver bæredygtig udvikling af Fællesskabets økonomi.
I EF-
traktatens artikel 6
er bæredygtighedsmålene skærpet ved krav om, at miljøpolitikken
integreres i Fællesskabets politik på andre områder. I sin meddelelse om bæredygtig
udvikling
19
, der blev forelagt Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001, udpegede
Kommissionen derudover drivhusgasemissioner som en af de væsentligste hindringer for
en bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd i Göteborg
20
vedtog en strategi for
bæredygtig udvikling og føjede miljøaspekterne til Lissabon-processen om økonomisk og
social fornyelse.
For at imødegå klimaændringerne vedtog Kommissionen for nylig en meddelelse om
iværksættelse af det europæiske klimaændringsprogram
21
, hvori den bekendtgjorde, at
den har til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvarmeproduktion i 2002.
Derudover har Kommissionen for nylig vedtaget et forslag til direktiv om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner
22
. Når et sådant marked er fuldt etableret, vil
der blive fremkomme en reel pris for CO
2
-emissioner, og dermed tages der et
betydningsfuldt skridt på vejen mod internalisering af eksterne omkostninger.
Etableringen af dette marked vil også være et skridt i retning af at eliminere berettigelsen
af de nationale støtteordninger til fremme af kraftvarmeproduktion. Men så længe der
ikke findes et velfungerende marked, som afspejler prisen for CO
2
-emissioner, er
kraftvarmeproduktion særligt sårbar over for konkurrence fra mere forurenende
energiproducenter, og der er af den grund ofte behov for specifik støtte. Som svar på
Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet
23
udpegede Rådet i sin
18
19
20
21
22
23
"Gennemførelsen af det indre marked for energi", KOM(2001) 125 endelig.
"En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling",
KOM(2001) 264.
"Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001", SI(2001)
500.
KOM(2001) 580 endelig.
"Forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet", KOM(2001) 581 endelig.
"Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab", KOM(2000) 247
endelig.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0019.png
opfølgning af handlingsplanen
24
fremme af kraftvarmeproduktion som en af de
foranstaltninger, der må prioriteres på kort sigt. Europa-Parlamentet opfordrede
Kommissionen til at fremlægge forslag om fælles regler for fremme af
kraftvarmeproduktion
25
.
I EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse
26
, som for nylig blev revideret,
blev der indføjet bestemmelser, som åbner mulighed for at yde finansiel støtte til
kraftvarmeproduktion på visse betingelser. For at kunne komme i betragtning i henhold
til disse retningslinjer skal de gunstige miljøvirkninger af den pågældende
kraftvarmestøtteordning dokumenteres.
6.2
Merværdi af en indsats på EU-niveau
Medlemsstaterne bliver stadig mere indbyrdes afhængige på energiområdet, navnlig hvad
angår det indre marked for energi og de fælles forpligtelser til at nedbringe
drivhusgasemissionerne efter ratifikationen af Kyoto-protokollen. Politiske beslutninger
om kraftvarmeproduktion i en medlemsstat kan få virkninger på andre medlemsstaters
energimarkeder. Medlemsstaterne står også over for traktatens fælles regler for
konkurrence og herunder de nyligt reviderede EF-retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse, som også sætter grænser for den nationale manøvremargen inden for
kraftvarmeproduktion. Derudover viser den nuværende mangel på fremskridt i forhold til
udbygningen af kraftvarmeproduktion, at det er tvivlsomt, om potentialet for
kraftvarmeproduktion kan virkeliggøres alene med medlemsstaternes initiativer.
Ud fra dette har Kommissionen konkluderet, at medlemsstaternes politikker for
kraftvarmeproduktion må suppleres af lovgivning på EU-niveau. Dette direktiv vil skabe
den nødvendige lovramme, hvormed indsatsen på alle niveauer kan koncentreres om at
fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion. Direktivet er et middel til at mindske den
nuværende usikkerhed omkring kraftvarmeproduktion på markedet, og det ansporer til at
udbygge kraftvarmeproduktion i de enkelte medlemsstater ved at etablere en sammen-
hængende EU-ramme. Af hensyn til de forskellige vilkår for kraftvarmeproduktion i
medlemsstaterne og til subsidiaritetsprincippet vil det i vidt omfang blive overladt til
medlemsstaterne at beslutte, hvordan de vil handle inden for denne EF-ramme for
kraftvarmeproduktion.
Lovgivning på EU-niveau vil sikre, at der opstilles en række fælles principper for,
hvordan kraftvarmeproduktion fremmes. Definitionen på højeffektiv kraftvarme-
produktion er et eksempel på et område, hvor handling på EU-niveau er nødvendig for at
sikre, at kraftvarmeproduktion fremmes i henhold til en sammenhængende metode, så
konkurrenceforvridning undgås. Endvidere kan fælles principper for højeffektiv
kraftvarmeproduktion også sikre, at den finansielle støtte til kraftvarmeproduktion
prioriteres på en sådan måde, at støtten tildeles den mest effektive produktionskapacitet.
24
25
26
Dok. 13407/1/00 ENER – KOM(2000) 247 endelig.
Betænkning om handlingsplanen for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab, A5-
0054/2001.
"EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse", EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3-15.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0020.png
Det er også i EU's interesse at arbejde for at skabe lige konkurrencevilkår på det indre
marked for energi. Etablering af objektive, ikke-diskriminerende og gennemskuelige
rammer for kraftvarmeproducenter med hensyn til spørgsmål vedrørende forsyningsnettet
er et væsentligt emne, som rummer en klar EU-dimension. Det er også relevant at skabe
lige konkurrencevilkår ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel, da det kunne bidrage til
at sikre et antal markedsaktører på det indre marked for energi. Handling på EU-niveau
til fordel for uafhængige og ofte relativt små kraftproducenter som f.eks.
kraftvarmeværker kunne derfor indirekte bidrage til at fremme konkurrence på det indre
marked for energi.
Af hensyn til energiforsyningssikkerheden har EU også en interesse i at fremme
højeffektiv kraftvarmeproduktion som et element i den overordnede strategi for at
begrænse energiefterspørgslen. Fremme af kraftvarme produceret med indenlandske
energikilder som f.eks. bioenergi, affald og jordvarme er særlig væsentlig i den
forbindelse.
Med hensyn til det fremtidige EU giver et direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion
kandidatlandene muligheder for at forbedre forsyningssikkerheden på grundlag af de
eksisterende, store varmemarkeder og eksisterende støtteprogrammer.
Endelig kan kraftvarmeproduktion som følge af den høje brændselseffektivitet og
mindskede miljøvirkninger bidrage til EU's politikker for bæredygtig udvikling, navnlig
hvad angår behovet for øget anvendelse af renere energi og foranstaltninger til at mindske
energiefterspørgslen. Med hensyn til klimaændringerne har EU en klar interesse i at
fremsætte konkrete forslag, som sigter mod at nedbringe drivhusgasemissionerne. Et
direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion vil derfor være et af elementerne i den
pakke af foranstaltninger, som der er behov for med henblik på at opfylde forpligtelserne,
jf. Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,
og andre politikker, som skal opfylde yderligere forpligtelser.
7
V
IRKNINGER AF DIREKTIVFORSLAGET
7.1
Potentielle energibesparelser
I sin sammenfattende rapport om statistikker over kraftvarmeproduktion forelægger
Eurostat følgende beregning af de skønnede besparelser i primærenergi, som er opnået
med forskellige typer kraftvarmeværker i årene 1994-1998.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0021.png
Tabel 3 - Beregnede energibesparelse for forskellige kredsløb i EU, TJ
1994*
Combined cycle
Dampturbine med modtryksdrift
Kondenserende dampturbine med
varmegenvinding
Gasturbine med varmegenvinding
Forbrændingsmotorer
Øvrige
EUR-15 i alt
139349
329604
83645
79041
36684
1068
669391
1996
240175
321296
258982
91287
71375
4015
987130
1997
309744
326528
247361
128305
103506
2585
1118029
1998
385842
278328
236937
149877
124823
138
1175946
* Tallene for Tyskland stammer fra 1995.
Kilde: "Combined Heat and Power production (CHP) in the EU – Summary of statistics 1994-1998"
(Kraftvarmeproduktion i EU - Sammenfattende statistikker 1994-1998), Eurostat 2001.
Ifølge Eurostat beløb den samlede besparelse i 1998 af primærenergi, som kan henføres
til kraftvarmeproduktion, sig til 1 176 PJ eller 28 Mtoe. Dette svarer til 2% af EU's
samlede indenlandske bruttoforbrug af primærenergi. Eurostats beregning bygger på en
skønnet gennemsnitlig virkningsgrad for separat elproduktion på 36%, en gennemsnitlig
virkningsgrad for separat varmeproduktion på 85% og en samlet virkningsgrad for
kraftvarmeværker på 75% i 1998.
7.2
Konsekvenser for energiforsyningsikkerheden
Afhængighed af import og stigende importkvoter kan give anledning til betænkeligheder
i forhold til afbrydelser eller vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Det ville dog
være en overforenkling og fejlagtigt blot at opfatte forsyningssikkerhed som et spørgsmål
om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion. Forsynings-
sikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a. sigter mod at
diversificere kilder og teknologier samt at forbedre de internationale forbindelser.
Set ud fra importafhængigheden er kraftvarmeproduktion fordelagtig, hvis brændsels-
importen til EU vil blive reduceret sammenlignet med importen ved separat produktion af
el og varme. Kraftvarmestøtteordninger medfører dog ikke automatisk et fald i
energiimporten. Men når dette er tilfældet, kan fordelene i forsyningssikkerhedsøjemed
være af forskellig størrelsesorden. Hvis et kraftvarmeprojekt resulterer i et mere
diversificeret brændselsmix, end hvad der er tilfældet med separat produktion, vil
forsyningssikkerheden blive øget. Lokal elproduktion kan også øge elforsynings-
sikkerheden, da det sikrer, at el produceres i mange forskellige regioner af landet, hvor
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0022.png
der er behov for varme. Disse regioner bliver mere selvforsynende med kraft og mindre
sårbare over for svigt i elforsyningerne. Industriprocesserne i de fleste større
virksomheder med behov for damp er meget følsomme over for svigt i elforsyningerne,
og virksomhederne øger deres forsyningssikkerhed ved selv at producere el.
Hvis kraftvarmeproduktion foregår i forbindelse med et fjernvarmesystem, øges
varmeforsyningssikkerheden i betragtning af, at større kombinerede værker altid har en
reservekapacitet i tilfælde af svigt i de enkelte enheder, medens små varmeanlæg sjældent
har råd til dette.
Den fysiske sikkerhed ved et kraftvarmeværk med hensyn til sabotage og terroristangreb
må også tages i betragtning, særlig efter angrebet på USA den 11. september 2001.
Kraftvarmeproduktion vil foregå i et stort antal værker, hvorimod elproduktionen i
referencescenariet foregår i få, store, centraliserede elværker, som er mere sandsynlige
terroristmål på grund af de øgede virkninger af et angreb. Dermed vil
kraftvarmeproduktion normalt set øge elforsyningens fysiske sikkerhed.
7.3
Foranstaltningens lønsomhed
Nye, højeffektive og velgennemtænkte kraftvarmeværker, som er dimensioneret efter en
relativt stabil varmeafsætning, og som har et rimeligt antal driftstimer hver år, betragtes
normalt som en lønsom energiløsning.
En kvantificering af dette forslags lønsomhed må ikke desto mindre foretages med
forbehold af mange usikkerheder og antagelser. I den forbindelse er det afgørende at
definere det referencescenario, som kraftvarmeproduktion skal sammenlignes med for at
fastslå lønsomheden. De store forskelle i beregningen af CO
2
-besparelser fra
kraftvarmeproduktion, som der er henvist til i afsnit 6.2, viser de virkninger, som følger
af at anvende forskellige antagelser ved beregningen af CO
2
-besparelser eller lønsomhed.
I forbindelse med det europæiske klimaændringsprogram blev det skønnet, at et direktiv
om kraftvarmeproduktion indebærer et besparelsespotentiale på 65 mio. ton CO
2
-
ækvivalenter, hvoraf 12 mio. ton CO
2
-ækvivalenter kunne opnås til omkostninger på
mellem 20 og 50 EUR pr. ton
27
. Dog understreges det efterfølgende i dokumentet, at de
faktiske nedbringelser må tages med forbehold, fordi direktivforslaget vil overlade valget
af gennemførelsesstrategi og
specifikke støtteordninger
til
fordel
for
kraftvarmeproduktion til medlemsstaterne.
Det bør også bemærkes, at disse omkostningsskøn bygger på den antagelse, at reference-
scenariet, som kraftvarmeproduktion sammenlignes med, er gasfyrede combined cycle-
turbiner med en elvirkningsgrad på 55%. Dette er med andre ord den antagelse, som giver
de mest konservative skøn af kraftvarmeproduktions lønsomhed. Hvis der blev anvendt
andre referencer, ville kraftvarmeproduktion være mere lønsom.
27
"Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første
fase", KOM(2001) 580 endelig.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0023.png
Da dette direktiv kun vil støtte højeffektive kraftvarmeværker, som udnytter det anvendte
brændsel optimalt, vil dette sandsynligvis også fremme foranstaltningens lønsomhed
generelt set. Desuden må det ikke glemmes, at fremme af kraftvarmeproduktion ikke kun
tilsigter at mindske drivhusgasemissionerne, men også at spare energi. Andre fordele med
hensyn til energibesparelser og energiforsyningssikkerhed skal derfor også tages i
betragtning, når denne foranstaltnings lønsomhed vurderes.
8.
R
ELEVANS FOR KANDIDATLANDENE
Et EU-initiativ, som fremmer kraftvarmeproduktion, er også af stor betydning for
kandidatlandene, navnlig i Central- og Østeuropa, hvor kraftvarme, og især fjernvarme, i
mange år har været en væsentlig del af energiforsyningssystemet. I de fleste central- og
østeuropæiske lande dækkes mindst 10% af elforsyningen med kraftvarme, og i nogle
lande er andelen betydeligt højere
28
. Fjernvarme er endog mere udbredt i Central- og
Østeuropa, hvor der findes fjernvarmenet i de fleste større byer, og fjernvarmens
markedsandel ligger mellem 13 og 70%
29
. Ifølge Euroheat & Power
30
er næsten 40% af
indbyggerne i Central- og Østeuropa fjernvarmekunder, og de udgør 41 mio. brugere
sammenlignet med cirka 20 mio. i EU.
Energisektoren i de central- og østeuropæiske lande er generelt set kendetegnet ved en
høj varmeefterspørgsel og et betydeligt potentiale for energibesparelser. Mange
fjernvarmesystemer i Central- og Østeuropa er generelt set ikke i god stand; nogle net har
overkapacitet, og der er behov for at renovere fjernvarmenet af ældre dato. Dette
resulterer ofte i relativt lave virkningsgrader i systemet. Samtidig møder fjernvarme i
nogle tilfælde konkurrence fra andre energikilder. Et EU-initiativ, der går ud på at
fremme kraftvarmeproduktion, kunne derfor skabe en stabil ramme, som fremmer
kraftvarmeproduktion og fjernvarme i denne region.
Det kunne i den forbindelse være særligt vigtigt at beskytte den bestående fjernvarme-
infrastruktur, som er kommet under pres på grund af manglende vedligeholdelse og
konkurrence fra individuel opvarmning. Et direktiv om kraftvarmeproduktion kunne
vejlede og anspore til at fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion på grundlag af bl.a.
den eksisterende infrastruktur og de dokumenterede erfaringer med kraftvarmeproduktion
og fjernvarme i regionen. Modernisering af fjernvarmenettene og omstilling til
kraftvarmeproduktion i stedet for varmekedler kunne i mange tilfælde være vigtige
elementer i den fremtidige indsats for at forbedre energieffektiviten i kandidatlandene.
9.
H
ØRINGER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF FORSLAGET
Dette forslag er udarbejdet på grundlag af en hørings- og forberedelsesfase, hvor der har
været afholdt et antal forskellige møder og inddraget flere arbejdsgrupper.
28
29
30
“The European Cogeneration Review”, Cogen Europe, 1999.
"District Heat in Europe – Country by Country 2001 Survey", Euroheat & Power, 2001.
“District Heat in Europe – 1999 Survey”, Euroheat & Power, 1999.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne og repræsentanter for europæiske sammenslutninger og ikke-statslige
organisationer blev opfordret til at deltage i et formelt høringsmøde tilrettelagt af
Kommissionen den 26. november 2001. På dette møde fik medlemsstaterne og
interessegrupperne lejlighed til at fremlægge deres synspunkter og holdninger til de
mulige elementer i et direktiv om kraftvarmeproduktion. Et arbejdsdokument, som blev
rundsendt forud for mødet, dannede grundlag for høringen. Et antal medlemsstater og
interessegrupper har efterfølgende indsendt skriftlige kommentarer til direktivet.
En specifik høring af eksperter fra erhvervslivet, sammenslutninger og forsknings-
institutter fandt sted den 12. november 2001 i form af en workshop, hvor der
udelukkende blev drøftet spørgsmål vedrørende definitionen og certificeringen af
kraftvarmeproduktion.
I en anden workshop, som blev afholdt den 25. oktober 2001, var emnet
fremtidsudsigterne for kraftvarmeproduktion i Europa, og repræsentanter fra
medlemsstaterne og kandidatlandene samt erhvervslivet blev opfordret til at deltage.
Endelig blev EU-initiativet til fordel for kraftvarmeproduktion drøftet i to separate
arbejdsgrupper under det europæiske klimaændringsprogram i perioden medio 2000 til
medio 2001. Arbejdet i disse arbejdsgrupper foregik ved et samarbejde mellem
repræsentanter fra Kommissionens forskellige tjenestegrene, medlemsstaterne,
erhvervslivet og miljøgrupper.
10.
F
ORSLAGETS INDHOLD
Artikel 1
indeholder en definition af formålet med forslaget.
Artikel 2
afgrænser anvendelsesområdet for det foreslåede direktiv.
Artikel 3
fastsætter de tekniske definitioner.
Artikel 4
indeholder bestemmelser vedrørende oprindelsesgaranti for el fra kraftvarme-
produktion i tråd med bestemmelserne om "indsigt" i de fælles regler for de indre
markeder for el og gas.
Artikel 5
forpligter medlemsstaterne til at udarbejde kriterier, hvormed energi-
effektiviteten af kraftvarmeproduktion kan fastslås på grundlag af en fælles metode.
Artikel 6
forpligter medlemsstaterne til at offentliggøre rapporter med analyser af deres
nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion og af hindringer på nationalt
niveau for virkeliggørelsen af disse.
Artikel 7
indeholder bestemmelser vedrørende evaluering af støtteordninger til fordel for
kraftvarmeproduktion.
Artikel 8
omhandler spørgsmål vedrørende forsyningsnettet.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
pålægger medlemsstaterne at evaluere mulighederne for at mindske de
administrative hindringer for kraftvarmeproduktion.
Artikel 10
vedrører rapporteringskrav i henhold til direktivet.
Bilag I
indeholder en liste over de kraftvarmeteknologier, som omfattes af forslaget.
Bilag II
fastlægger den metode, der skal anvendes til den grundlæggende definition af
kraftvarmeproduktion.
Bilag III
skitserer en metode til at fastslå virkningsgraden af kraftvarmeproduktion.
Bilag IV
indeholder en liste over de kriterier, som skal opfyldes ved analysen af de
nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0026.png
2002/0185 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter
nyttevarme på det indre energimarked
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel
175,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
31
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
32,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
33
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
34
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende
foranstaltning er ikke udnyttet optimalt i EU på nuværende tidspunkt. Fremme af
kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme er en EU-
prioritet i lyset af kraftvarmeproduktions potentielle fordele, hvad angår
besparelser i primærenergiressourcer og nedbringelse af emissioner, bl.a.
drivhusgasemissioner. Derudover kan effektiv energiudnyttelse med
kraftvarmeproduktion også bidrage positivt til energiforsyningssikkerheden samt
EU's og medlemsstaternes konkurrencemæssige stilling. Derfor er det nødvendigt
at træffe foranstaltninger for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet inden for
rammerne af det indre marked for energi.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles
regler for det indre marked for elektricitet
35
er et vigtigt led i virkeliggørelsen af
dette marked for elektricitet. Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Lissabon
(2)
31
32
33
34
35
EFT C
EFT C
EFT C
EFT C
EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0027.png
den 23. og 24. marts 2000 til en hurtig indsats for at fuldføre det indre marked for
både elektricitet og gas og til at fremskynde liberaliseringen i disse sektorer, idet
målet er, at det indre marked bliver fuldt funktionsdygtigt. Som opfølgning på
denne opfordring vedtog Kommissionen den 13. marts 2001 en pakke af
foranstaltninger om fuld gennemførelse af det indre energimarked, herunder et
direktiv om ændring af direktiverne 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for
det indre marked for elektricitet og naturgas
36
.
(3)
I grønbogen
37
om energiforsyningssikkerhed fremhæves det, at EU er ekstremt
afhængig af sine eksterne energileverancer, som på nuværende tidspunkt udgør
50% af behovet, og ifølge fremskrivninger stiger denne andel til 70% i 2030, hvis
de nuværende tendenser fortsætter. Afhængighed af import og stigende
importandele kan give anledning til frygt for forsyningsafbrydelser eller
vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Det ville dog være en
overforenkling og fejlagtigt blot at opfatte forsyningssikkerhed som et spørgsmål
om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion.
Forsyningssikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a.
sigter mod at diversificere kilder og teknologier samt forbedre de internationale
forbindelser. I grønbogen blev det desuden fremhævet, at energiforsynings-
sikkerheden er afgørende for en bæredygtig udvikling i fremtiden. Endelig blev
det konkluderet i grønbogen, at det er afgørende at vedtage nye foranstaltninger
for at mindske energiefterspørgslen for både at mindske energiafhængigheden og
at nedbringe drivhusgasemissionerne.
Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre
verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling"
38
, der blev forelagt Det
Europæiske Råd på mødet i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, udpegede
klimaændringer som en af de væsentligste hindringer for bæredygtig udvikling og
understregede behovet for at øge udnyttelsen af renere energi og virkelig sætte ind
på at mindske energiefterspørgslen.
Øget og korrekt udnyttelse af kraftvarme er en vigtig del af den pakke af
foranstaltninger, som må iværksættes, hvis Kyoto-protokollen til De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer, i det følgende benævnt "Kyoto-
protokollen", skal efterkommes, samt af enhver pakke af politiske tiltag til
opfyldelse af yderligere forpligtelser. I sin meddelelse om iværksættelse af det
europæiske klimaændringsprograms første fase
39
udpegede Kommissionen
fremme af kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der er nødvendige
for at nedbringe drivhusgasemissionerne i energisektoren, og bekendtgjorde, at
den havde til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvarmeproduktion i
2002.
(4)
(5)
36
37
38
39
KOM(2001) 125 endelig.
KOM(2000) 769 endelig.
KOM(2001) 264 endelig.
KOM(2001) 580 endelig.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0028.png
(6)
En stigning i den korrekte udnyttelse af kraftvarmeproduktion er et prioriteret
område, som det blev beskrevet i meddelelsen "En fællesskabsstrategi til fremme
af kombineret kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling
af den"
40
. Dette opnåede støtte fra Rådet i dets resolution af 18. december 1997
om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion
41
og fra
Europa-Parlamentet i dets betænkning af 23. april 1998 om en fællesskabsstrategi
til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion
42
.
Rådet støttede i sine konklusioner af 30. maj 2000 og 5. december 2000
43
Kommissionens Handlingsplan om energieffektivitet
44
og udpegede
kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der må prioriteres på kort
sigt. Europa-Parlamentet opfordrede i sin betænkning af 7. februar 2001
45
om
handlingsplanen om energieffektivitet Kommissionen til at forelægge forslag til
fælles regler for fremme af kraftvarmeproduktion, hvor dette er miljømæssigt
fordelagtigt.
Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening
46
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF
om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg
47
samt
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald
48
nævner alle behovet for at evaluere potentialet for kraftvarmeproduktion i nye
anlæg.
Højeffektiv kraftvarmeproduktion defineres i dette direktiv ved de
energibesparelser, som kan opnås ved kombineret produktion i forhold til separat
produktion af varme og el. Energibesparelser på mere end 5% for bestående
værker og mere end 10% for nye værker berettiger til benævnelsen "højeffektiv
kraftvarmeproduktion". Med henblik på at optimere energibesparelsen og undgå,
at besparelserne fortabes på grund af ukorrekt drift af de kombinerede værker,
skal der lægges størst mulig vægt på disse værkers drift for at sikre, at
varmeproduktionen anvendes efter hensigten.
Af hensyn til overvågning og gennemskuelighed er det væsentligt at vedtage en
harmoniseret grundlæggende definition af kraftvarmeproduktion. Hvis
kraftvarmeværker er i stand til at producere el eller varme separat, bør denne
produktion udelukkes fra definitionen af kraftvarmeproduktion.
For at sikre, at kun kraftvarmeproduktion, som skaber fordele i form af
besparelser i forbruget af primærenergi, er det nødvendigt også at opstille
KOM(97) 514 endelig.
EFT C 4 af 8.1.1998, s. 1.
A4-0145/98.
Rådets konklusioner 8835/00 (30. maj 2000) og Rådets konklusioner 1400/00 (5. december 2000).
KOM(2000) 247 endelig.
A5-0054/2001.
EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.
EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1.
EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
40
41
42
43
44
45
46
47
48
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0029.png
kriterier, der kvantificerer energiudnyttelsen ved kraftvarmeproduktion som
angivet i den grundlæggende definition. For at undgå konkurrenceforvridning på
det indre energimarked bør der på grundlag af en fælles metode vedtages
nationale referenceværdier, ud fra hvilke højeffektiv kraftvarmeproduktion kan
defineres.
(12)
Definitionerne af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion, der
anvendes i dette direktiv, hindrer ikke, at der i national lovgivning anvendes andre
definitioner til andre formål end i dette direktiv. Det er hensigtsmæssigt at låne
definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december
1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
49
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af
elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for
elektricitet
50
.
For at øge gennemskueligheden for forbrugerne, så disse kan skelne mellem el fra
kraftvarmeproduktion og el produceret på grundlag af andre teknikker, er det
nødvendigt med en oprindelsesgaranti for højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Med henblik på at sikre kraftvarmeproduktion større markedsandele på
mellemlang sigt, er det hensigtsmæssigt at kræve, at alle medlemsstaterne
vedtager og offentliggør en rapport med en analyse af det nationale potentiale for
højeffektiv kraftvarmeproduktion, og at rapporten derudover indeholder en
særskilt analyse af hindringerne for kraftvarmeproduktion. På grundlag af disse
rapporter og de opnåede fremskridt i forhold til den samlede, vejledende
fællesskabsmålsætning om, at 18% af elforbruget skal dækkes af
kraftvarmeproduktion i 2010, vil Kommissionen overveje, om det er
hensigtsmæssigt at fastsætte vejledende mål for hver medlemsstat. Det bør
navnlig overvejes at analysere mulighederne for øget brug af vedvarende
energikilder på det nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion.
Offentlig støtte skal ydes i henhold til fællesskabsrammebestemmelserne for
statsstøtte til miljøbeskyttelse
51
. Disse retningslinjer tillader på nuværende
tidspunkt visse former for offentlig støtte, hvis det påvises, at foranstaltningerne
gavner miljøet, enten fordi virkningsgraden er særlig høj, eller fordi
foranstaltningerne gør det muligt at reducere energiforbruget, eller fordi
produktionsmetoden medfører mindre skade på miljøet. Denne støtte vil være
nødvendig i nogle tilfælde for at udnytte potentialet for kraftvarmeproduktion
yderligere og navnlig for at tage hensyn til behovet for at internalisere eksterne
omkostninger.
Offentlige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion bør rettes mod
kraftvarme, der dækker en efterspørgsel efter nyttevarme, og undgå at fremme
(13)
(14)
(15)
(16)
49
50
51
EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.
EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3-15.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0030.png
større efterspørgsel efter varme, således at brændselsforbruget og CO
2
-
emissionerne ikke stiger. Medlemsstaterne bør tage skridt til at forebygge, at
offentlig økonomisk støtte til fordel for el fra kraftvarmeproduktion kan anvendes
til at støtte varmeproduktion og dermed skabe et incitament til at anvende
varmeproduktionen mindre effektivt. Med forbehold af fællesskabsramme-
bestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør direkte støtte til produktion
principielt sigte mod den andel af den kraftvarme-el, som produceres enten i
kraftværker med en kapacitet på op til en tærskelværdi, der bør sættes til
50 MW(e), eller i større kraftvarmeværker, men i så tilfælde kun for den mængde
el, som produceres med den kapacitet, der ligger under tærskelværdien.
(17)
Medlemsstaterne opererer med forskellige ordninger for støtte til
kraftvarmeproduktion i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse
og -nedsættelse eller grønne certifikater og direkte prisstøtte. Kommissionen har
til hensigt at overvåge situationen og rapportere om de erfaringer, der gøres med
at anvende nationale støtteordninger.
Omkostningerne ved nettilslutning og tariffer for transmission og distribution af el
fra kraftvarmeproduktion samt tariffer i forbindelse med køb af ekstra el, som
kraftvarmeproducenterne af og til har behov for, bør fastsættes ud fra objektive,
gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, hvor der tages hensyn til
omkostningerne og fordelene ved kraftvarmeproduktion. Navnlig for kraftvarme-
værker, som udnytter vedvarende energikilder, og mindre værker med kapacitet
under 1 MW(e) udgør omkostningerne og de administrative byrder i forbindelse
med nettilslutningen en betydelig hindring for den videre udvikling.
Ikke mindst ved revisionen af de administrative procedurer for meddelelse af
bevillinger til opførelse af kraftvarmeværker bør der tages hensyn til kraftvarme-
sektorens særlige struktur, som i vidt omfang udgøres af små og mellemstore
producenter.
I lyset af formålet med dette direktiv, som er at skabe en ramme for
støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion, er det væsentligt at fremhæve
betydningen af et stabilt økonomisk og administrativt miljø for investeringer i nye
kraftvarmeværker. Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til dette behov
ved at udarbejde støtteordninger, som gælder i mindst 4 år, og ved ikke at ændre i
de administrative procedurer for ofte o.s.v. Endvidere opfordres medlemsstaterne
til at sikre, at de offentlige støtteordninger overholder princippet om en gradvis
nedsættelse af støtten.
Den samlede effektivitet og bæredygtighed af kraftvarmeproduktion afhænger af
mange faktorer som f.eks. den anvendte teknologi, brændselstyper, belastnings-
kurver, størrelsen og varmens egenskaber. Anvendes varmen som højtryksdamp
til industriformål, begrænser dette kraftvarmeværkets elvirkningsgrad på grund af
varmens høje temperaturniveau (over 140°C). Anvendes varmen til fjernvarme,
der ikke kræver så højt et temperaturniveau (fra 40°C til 140°C) som
industriformål, er det muligt at opnå en bedre elvirkningsgrad i kraftvarmeværket.
(18)
(19)
(20)
(21)
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anvendes varmen til landbrugsformål, som f.eks. opvarmning af drivhuse og
akvakulturbassiner, er der behov for et endnu lavere temperaturniveau (under
40°C), og dette forbedrer mulighederne for at øge elvirkningsgraden. Direktivet
afspejler disse overvejelser ved at indføre tre kategorier af kraftvarmeproduktion
for at sikre, at der ved evalueringen af forskellige kraftvarmeværkers
elvirkningsgrad tages hensyn til de forskellige temperaturniveauer.
(22)
Der bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitets-
princippet, jf. traktatens artikel 5, på fællesskabsplan fastsættes overordnede
principper og mål for en ramme for støtteordninger til fordel for
kraftvarmeproduktion på det indre energimarked, men den nærmere gennem-
førelse bør overlades til medlemsstaterne, så hver medlemsstat kan vælge den
ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Dette direktiv er begrænset
til mindstekrav for at nå de pågældende mål og går ikke videre, end det er
nødvendigt med henblik herpå -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at opstille nogle rammer for, hvordan
kraftvarmeproduktion fremmes på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre
energimarked. Ved gennemførelsen af direktivet skal der tages hensyn til særlige
nationale forhold, især hvad angår klima og økonomi.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Direktivet gælder for kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 3. Bilag I indeholder en
liste over forskellige typer kraftvarmeenheder, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv gælder følgende definitioner:
(a)
Ved "kraftvarmeproduktion" forstås samtidig produktion af varmeenergi og
elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces. Af praktiske årsager,
og fordi forskellige anvendelser af varmeproduktionen kræver forskellige
temperaturer, som igen indvirker på samproduktionens virkningsgrader, opdeles
kraftvarmeproduktion i tre kategorier, nemlig "industriel kraftvarme",
"opvarmningskraftvarme" og "landbrugskraftvarme".
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
Ved "industriel kraftvarme" forstås samtidig produktion i en og samme proces af
elektrisk og/eller mekanisk energi og varmeenergi, der er egnet til industriel
produktion, normalt med en temperatur på 140ºC eller derover.
Ved "opvarmningskraftvarme" forstås samtidig produktion i en og samme
proces af elektrisk og/eller mekanisk energi og varmeenergi, der er egnet til
rumopvarmning via fjernvarmeanlæg eller direkte i bygninger, normalt med en
temperatur mellem 40ºC og 140ºC.
Ved "landbrugskraftvarme" forstås samtidig produktion i en og samme proces af
elektrisk og/eller mekanisk energi og varmeenergi, der er egnet til opvarmning
af væksthuse, akvakulturanlæg mv., normalt med en temperatur mellem 15ºC og
40ºC.
Ved "nyttevarme" forstås varme, der produceres i kombination med elektricitet,
med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel med en
virkningsgrad som anført i bilag III, punkt c.2; nyttevarme kan ved hjælp af en
efterfølgende proces udnyttes til produktion af nyttekøling.
Ved "el fra kraftvarmeproduktion" forstås el, der produceres i overensstemmelse
med metoden i bilag II ved en proces, der er knyttet til produktion af nyttevarme.
Ved "fjernvarme" forstås et anlæg, der på forretningsmæssigt grundlag leverer
varme i form af hedtvand eller damp til forbrugerne via et distributionsnet.
Ved "fjernkøling" forstås et anlæg, der leverer koldt vand eller hedtvand eller
damp til køleforbrugere via et distributionsnet.
Ved "erstatningsel" forstås el, der må leveres
kraftvarmeproduktionen er afbrudt, eller ved havari.
via
elnettet,
når
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
(k)
Ved "suppleringsel" forstås el, der må leveres via elnettet i tilfælde af, at
elforbruget er større end elproduktionen fra kraftvarmeproduktionen.
Ved "varmevirkningsgrad" forstås den årlige leverede nyttevarme divideret med
brændselsforbruget til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og
til bruttoelproduktionen. Ved udnyttelse via fjernvarme måles den leverede
nyttevarme ved tilslutningspunktet til fjernvarmenettet, og den formindskes
svarende til et realistisk skøn over tabene i distributionsnettet. Ved udnyttelse af
varmen på anden måde, måles den leverede nyttevarme ved forbrugsstedet.
Ved "elvirkningsgrad" forstås den årlige elproduktion målt ved hovedgenerato-
rernes afgangsklemmer divideret med brændselsforbruget til varmeproduktionen
i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelproduktionen.
Ved "samlet virkningsgrad" forstås den årlige sum af elproduktion og nytte-
varmeproduktion divideret med forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en
kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelektricitetsproduktion.
(l)
(m)
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(n)
Ved "virkningsgrad" forstås gennemsnitsværdien af virkningsgraden, beregnet
på grundlag af brændslernes effektive (nedre) brændværdi, dvs. at vanddampens
kondensationsvarme ikke er medregnet.
Ved "højeffektiv kraftvarmeproduktion" forstås kraftvarmeproduktion, der
opfylder kriterierne i bilag III.
Ved "referenceværdier for virkningsgraden ved separat produktion" forstås
virkningsgraden ved den alternative separate produktion af varme og el, som
kraftvarmeproduktionen antages at erstatte.
Ved "el/varmeforhold"
nyttevarmeenergi.
forstås
forholdet
mellem
elektrisk
energi
og
(o)
(p)
(q)
(r)
Ved "kraftvarmeproduktionsenhed" forstås en enhed, der hovedsagelig er
beregnet til de under litra a beskrevne kraftvarmeproduktionsprocesser; når en
kraftvarmeproduktionsenhed kun producerer enten el eller varme, er den stadig
en kraftvarmeproduktionsenhed, men dens produktion betragtes i dette direktiv
ikke som kraftvarme.
Ved "kraftvarmeværk" forstås et værk, der består af en eller flere
kraftvarmeproduktionsenheder. Et kraftvarmeværk kan omfatte enheder, der kun
kan producere enten el eller varme. Produktion fra sådanne enheder betragtes i
dette direktiv ikke som kraftvarme.
Ved "nye kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraftvarmeproduktions-
enheder, der sættes i drift den 1. januar 2004 eller senere.
Ved "bestående kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraftvarmeproduktions-
enheder, der er sat i drift inden den 1. januar 2004.
(s)
(t)
(u)
Herudover anvendes definitionerne i direktiv 96/92/EF og 2001/77/EF.
Artikel 4
Oprindelsesgaranti for el fra kraftvarmeproduktion
1.
Senest to år efter direktivets ikrafttræden sikrer medlemsstaterne, at det kan
garanteres, at elektricitet fra kraftvarmeproduktionsenheder faktisk er produceret
i sådanne enheder, jf. definitionen i dette direktiv, efter objektive, gennemsigtige
og ikke-diskriminerende kriterier, som fastsættes af de enkelte medlemsstater.
Medlemsstaterne sørger for, at der efter anmodning udstedes
oprindelsesgarantier for sådan elektricitet.
Senest et år efter direktivets ikrafttræden udpeger medlemsstaterne et eller flere
kompetente organer, der er uafhængige af elproduktions- og
eldistributionsaktiviteter, til at overvåge udstedelsen af de i stk. 1 omhandlede
2.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oprindelsesgarantier. Medlemsstaterne eller de kompetente organer indfører
ordninger, der kan sikre, at oprindelsesgarantierne er korrekte og pålidelige, og
de redegør i den i artikel 6, stk. 3, omhandlede rapport for de foranstaltninger,
der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed.
3.
Oprindelsesgarantierne skal:
– angive, hvilket brændsel den pågældende elektricitet er produceret med, og
hvordan den samproducerede varme er udnyttet, samt angive
produktionsdatoer og -steder
– angive, hvor meget elektricitet fra kraftvarmeproduktion garantien omfatter
–
angive referenceværdierne for virkningsgraden ved separat el- og
varmeproduktion samt kraftvarmeproduktionens virkningsgrad som
omhandlet i artikel 5
– gøre det muligt for producenter af elektricitet ved kraftvarmeproduktion at
dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er produceret ved
kraftvarmeproduktion i dette direktivs forstand.
Medlemsstaterne kan tilføje andre oplysninger i oprindelsesgarantien.
4.
Medlemsstaterne anerkender gensidigt oprindelsesgarantier udstedt i henhold til
stk. 2 som bevis udelukkende for de i stk. 3 omhandlede bestemmelser. Enhver
ikke-anerkendelse af oprindelsesgarantier som et sådant bevis - navnlig med
henblik på forebyggelse af svig - skal ske på grundlag af objektive,
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Hvis en medlemsstat nægter at
anerkende en oprindelsesgaranti, kan Kommissionen forpligte den pågældende
medlemsstat til at anerkende oprindelsesgarantien, navnlig under hensyn til
objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som ligger til grund
for anerkendelsen.
Artikel 5
Effektivitetskriterier
1.
Senest to år efter direktivets ikrafttræden sørger medlemsstaterne for, at
virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion i form af opnåede primærenergi-
besparelser kan bestemmes i overensstemmelse med bilag III.
Med henblik på bestemmelse af virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion
fastsætter medlemsstaterne senest to år efter direktivets ikrafttræden:
(a)
de referenceværdier for virkningsgraden ved separat el- og
varmeproduktion, som skal benyttes til beregning af primærenergi-
besparelser ved kraftvarmeproduktion ifølge metoden i bilag III
2.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
principperne for fastsættelse af de nationale referenceværdier for
virkningsgraden ved separat el- og varmeproduktion, som skal bygge på en
veldokumenteret analyse af de mest realistiske referencer i de enkelte
medlemsstater.
3.
Medlemsstaterne revurderer de nationale referenceværdier for virkningsgraden
ved separat el- og varmeproduktion hvert femte år under hensyntagen til den
teknologiske udvikling og ændringer i energikildernes andele. Hvis der ændres
på de nationale referenceværdier for virkningsgraden ved separat el- og
varmeproduktion, offentliggøres de nye referenceværdier, og der gives
meddelelse om dem til Kommissionen.
Kommissionen evaluerer de kriterier for fastsættelse af virkningsgraden ved
kraftvarmeproduktion, som medlemsstaterne fastsætter ifølge stk. 2. Efter høring
af medlemsstaterne beskriver Kommissionen i den i artikel 11 nævnte rapport,
hvilke muligheder der er for, at medlemsstaterne kan følge en harmoniseret
metodik til bestemmelse af virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion.
Artikel 6
Nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion
4.
1.
2.
Medlemsstaterne analyserer deres nationale potentiale for højeffektiv
kraftvarmeproduktion.
Analysen skal opfylde kriterierne i bilag IV. Den skal baseres på
veldokumenterede videnskabelige data, og der skal i analysen skelnes mindst
mellem følgende kategorier af kraftvarmeproduktion:
–
–
–
Industriel kraftvarme
Opvarmningskraftvarme
Landbrugskraftvarme
3.
I medlemsstaternes analyse skal der indgå en separat analyse af mulige
hindringer for, at det nationale potentiale for højeffektiv kombineret
kraftvarmeproduktion bliver udnyttet. Analysen skal især omhandle hindringer,
der har at gøre med brændselspriser og adgang til brændsel, elforsyningsnettet,
administrative procedurer eller manglende internalisering af eksterne
omkostninger i energipriserne.
Medlemsstaterne foretager hvert tredje år en vurdering af, hvor meget de har
øget andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion, første gang senest to år efter
direktivets ikrafttræden. Medlemsstaterne foretager desuden en vurdering af
deres foranstaltninger til fremme af højeffektiv kraftvarmeproduktion og
4.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oplyser, i hvilken udstrækning de er forenelige med nationale forpligtelser
vedrørende klimaændringer.
5.
Kommissionen vurderer på grundlag af de i stk. 1, 3 og 4 omhandlede analyser
og vurderinger, hvor langt medlemsstaterne er nået med at udnytte deres
nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Kommissionen offentliggør hvert tredje år sine konklusioner i den rapport, der er
omhandlet i artikel 11, første gang senest fire år efter direktivets ikrafttræden.
Artikel 7
Støtteordninger
1.
Medlemsstaterne drager omsorg
for,
at
støtte til kombineret
kraftvarmeproduktion baseres på efterspørgsel efter nyttevarme, på baggrund af
de foreliggende muligheder for at mindske energiforbruget ved hjælp af andre
økonomisk
fordelagtige
foranstaltninger
såsom
forbedring
af
energieffektiviteten.
Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 vurderer Kommissionen
anvendelsen
af
støtteordninger
i
medlemsstaterne,
hvorefter
kraftvarmeproducenter på grundlag af bestemmelser udstedt af de offentlige
myndigheder modtager direkte eller indirekte støtte, som kunne virke
begrænsende på handelen.
Kommissionen undersøger, om disse ordninger bidrager til virkeliggørelsen af
målene i traktatens artikel 6 og 174, stk. 1.
3.
Kommissionen forelægger i den i artikel 11 omhandlede rapport en
veldokumenteret analyse af erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af
de forskellige støtteordninger, der er omhandlet i stk. 2. Rapporten skal
indeholde en vurdering af, i hvor høj grad det er lykkedes ved hjælp af
støtteordningerne at fremme brug af højeffektiv kraftvarmeproduktion gennem
udnyttelse af de i artikel 6 omhandlede nationale potentialer, herunder
ordningernes omkostningseffektivitet. Rapporten skal endvidere redegøre for, i
hvilken udstrækning støtteordningerne har medvirket til at skabe stabile
betingelser for investeringer i kraftvarmeproduktion.
Artikel 8
Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet
1.
Uden at elforsyningsnettets pålidelighed og sikkerhed reduceres, træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissions- og
2.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
distributionsnetoperatørerne inden for deres område garanterer transmission og
distribution af elektricitet fra kraftvarmeproduktion.
2.
Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og
distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for, hvem
der skal bære omkostningerne ved tekniske tilpasninger, f.eks. nettilslutninger
og netforstærkninger, der er nødvendige for integreringen af nye producenter,
der leverer elektricitet fra kraftvarmeproduktion til nettet.
Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og
distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for
fordelingen af omkostningerne ved systeminstallationer, f.eks. nettilslutninger
og netforstærkninger, mellem alle de brugere af nettet, som drager nytte heraf.
Fordelingen skal gennemføres ved hjælp af en ordning, der baseres på objektive,
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, hvori der tages hensyn til de
fordele, som såvel oprindeligt og senere tilknyttede producenter som
transmissions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningerne.
Reglerne skal bygge på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende
kriterier, i hvilke der navnlig tages hensyn til samtlige omkostninger og fordele i
forbindelse med de pågældende producenters tilslutning til nettet. Reglerne kan
give mulighed for afvigende typer tilslutning.
3.
4.
Medlemsstaterne kan kræve, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne
helt eller delvis bærer de i stk. 2 omhandlede omkostninger.
Det skal pålægges transmissions- og distributionsnetoperatører at forelægge nye
producenter, der ønsker at blive tilsluttet, et omfattende og detaljeret skøn over,
hvad tilslutningen vil koste.
Medlemsstaterne
sikrer,
at
opkrævningen
af
transmissions-
og
distributionsafgifter ikke diskriminerer elektricitet fra kraftvarmeproduktion.
Medlemsstaterne opstiller om nødvendigt en retlig ramme eller kræver, at
transmissions- og distributionsnetoperatørerne sikrer, at afgifterne for
transmission og distribution af elektricitet fra kraftvarmeværker afspejler de
omkostningsfordele, der kan opnås som følge af værkets tilslutning til nettet.
Sådanne omkostningsfordele kan hidrøre fra direkte brug af lavspændingsnettet.
Medmindre kraftvarmeproducenten er privilegeret kunde i henhold til national
lovgivning, jf. artikel 17, stk. 2, i direktiv 96/92/EF, træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at køb af elektricitet til erstatning for
eller supplering af elproduktionen finder sted på grundlag af offentliggjorte
tariffer og betingelser og forpligtelser. Sådanne tariffer og betingelser og
forpligtelser fastsættes eller godkendes af en uafhængig regeludstedende
5.
6.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
myndighed efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier,
inden de træder i kraft.
7.
Medlemsstaterne udpeger et eller flere kompetente organer, som kan være en
uafhængig regeludstedende myndighed, til at overvåge og opstille benchmarks
for de tariffer og betingelser og forpligtelser, der tilbydes til
kraftvarmeproducenter ved køb af elektricitet til erstatning eller supplering og
ved salg af overskudsel. Organet offentliggør hvert tredje år en rapport med en
sammenfatning af sine vurderinger, første gang tre år efter direktivets
ikrafttræden. Rapporten sendes til Kommissionen.
Medlemsstaterne skaber i særdeleshed lettere adgang til forsyningsnettet for
elektricitet, der produceres i kraftvarmeenheder på grundlag af vedvarende
energikilder og værker med en kapacitet på mindre end 1 MWe, jf. bilag III,
punkt a.
Artikel 9
Administrative procedurer
1.
Medlemsstaterne eller de kompetente organer, medlemsstaterne har udpeget,
vurderer de gældende nationale love og administrative bestemmelser om
procedurer for meddelelse af bevillinger eller de øvrige procedurer, der er fastsat
i artikel 4 i direktiv 96/92/EF, vedrørende opførelse af kraftvarmeværker med
det formål
(a) at tilskynde til projektering af kraftvarmeværker, der opfylder økonomisk
begrundet efterspørgsel efter varme, og at undgå at producere mere varme end
nyttevarme
(b) at fjerne lovgivningsmæssige
kraftvarmeproduktion
(c) at forenkle og
forvaltningsniveau, og
fremskynde
og
andre
hindringer
på
det
for
øget
8.
procedurerne
relevante
(d) at sikre, at reglerne er objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende
samt i fuld overensstemmelse med de særlige karakteristika ved de forskellige
vedvarende kraftvarmeteknologier.
2.
For så vidt det er relevant i forbindelse med de nationale love og administrative
bestemmelser, oplyser medlemsstaterne de skete fremskridt, navnlig for så vidt
angår:
(a)
samordning mellem de forskellige forvaltningsorganer med hensyn til
frister, modtagelse og behandling af bevillingsansøgninger
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
muligheden for særlige retningslinjer for de projekter, der er omhandlet i
stk. 1, og gennemførligheden af en hurtig planlægningsordning for
producenter af kraftvarme og
udpegelse af myndigheder, der skal optræde som mæglere i tvister mellem
bevillingsmeddelende myndigheder og bevillingsansøgere.
(c)
3.
Kommissionen vurderer i den i artikel 11 nævnte rapport på grundlag af de
rapporter fra medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, hvad der er
bedste praksis med henblik på at nå målene i stk. 1.
Artikel 10
Medlemsstaternes rapporter
1.
Senest to år efter direktivets ikrafttræden offentliggør medlemsstaterne en
rapport, der indeholder følgende:
(a)
(b)
de referenceværdier for virkningsgraden ved
varmeproduktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 2
separat
el-
og
principperne for fastsættelse af de nationale referenceværdier for
virkningsgraden ved separat el- og varmeproduktion, som omhandlet i
artikel 5, stk. 2
en analyse af deres nationale potentiale for
kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, stk. 1
højeffektiv
(c)
(d)
en analyse af mulige hindringer for, at det nationale potentiale for
højeffektiv kraftvarmeproduktion bliver udnyttet, som omhandlet i artikel
6, stk. 3
en gennemgang af de foranstaltninger, der er truffet for at skabe lettere
adgang til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres ved kraftvarme,
og bl.a. en vurdering af, om det er muligt at indføre tovejsmåling for
kraftvarmeenheder i beboelsesejendomme
en vurdering af de gældende nationale love og administrative
bestemmelser, som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og 2.
(e)
(f)
2.
Hvert tredje år, første gang senest to år efter direktivets ikrafttræden,
offentliggør medlemsstaterne en rapport om hvor meget de har øget andelen af
højeffektiv kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, stk. 4.
Medlemsstaterne sender på årsbasis Kommissionen statistikker om den nationale
el- og varmeproduktion fra kombineret kraftvarmeproduktion, opgjort efter
metoden i bilag II).
3.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De fremsender ligeledes årlige statistikker over kraftvarmekapaciteten og det
anvendte brændsel.
Artikel 11
Kommissionens rapport
På grundlag af de rapporter, der forelægges i medfør af artikel 8, stk. 7, og artikel 10,
gennemgår Kommissionen anvendelsen af direktivet, og hvert sjette år, første gang senest
fire år efter direktivets ikrafttræden, forelægger Kommissionen en statusrapport om
direktivets gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet.
Statusrapporten skal navnlig:
(a)
(b)
(c)
gøre rede for mulighederne for yderligere harmonisering af kriterierne for
bestemmelse af kraftvarmeproduktionens virkningsgrad
gøre rede for, i hvor høj grad de nationale potentialer for højeffektiv
kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, er udnyttet
vurdere, i hvilket omfang de regler og procedurer, der udgør
grundbetingelserne for kraftvarmeproduktionen i det indre energimarked,
er fastsat på grundlag af objektive, gennemskuelige og ikke-
diskriminerende kriterier, under hensyntagen til fordelene ved
kraftvarmeproduktion
gøre rede for erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af forskellige
støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion
revurdere referenceværdierne for separat el- og varmeproduktion med
udgangspunkt i den aktuelle teknologi.
(d)
(e)
Kommissionen forelægger sammen med rapporten eventuelt yderligere forslag for
Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 12
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest to år efter dets ikrafttræden. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0042.png
BILAG I
Kraftvarmeteknologier, der er omfattet af direktivet
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
Combined cycle-gasturbine med varmegenvinding
Dampturbine med modtryksdrift
Dampturbine med kondensation og dampudtag
Gasturbine med varmegenvinding
Forbrændingsmotor
Mikroturbine
Stirling-motor
Brændselscelle
Dampmaskine
Rankine kredsproces med organisk medium
Anden teknologi eller kombination af teknologier, der falder inden for
definitionerne i artikel 3.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0043.png
BILAG II
Definition af kraftvarme-el
De værdier, der benyttes til beregning af elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion,
fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under realistiske
forhold.
a)
El produceret ved kraftvarme ansættes til den samlede årlige elproduktion fra
enheden.
•
i kraftvarmeenheder af type b, d, e, f, g og h i bilag I med en årlig samlet
virkningsgrad på mindst 75%
•
i kraftvarmeenheder af type a og c i bilag I med en årlig samlet virkningsgrad
på mindst 85%
b)
Der foretages beregninger for at adskille el, der produceres ved
kraftvarmeproduktion, fra el, der ikke produceres ved kraftvarmeproduktion. For
kraftvarmeenheder med en årlig samlet virkningsgrad på mindre end 75%
(kraftvarmeenheder af type b, d, e, f, g og h i bilag I) eller en årlig samlet
virkningsgrad på mindre end 85% (kraftvarmeenheder af type a og c i bilag I)
benyttes følgende formel:
E
CHP
= Q
net
C
hvor:
E
CHP
er el-mængden fra kraftvarmeproduktion
C
er el/varmeforholdet
Q
net
er nettovarmeproduktionen fra kraftvarmeprocessen (defineret som den
totale varmeproduktion minus al varme, der produceres i separate kedler).
Hvis det faktiske el/varmeforhold i en kraftvarmeenhed ikke er kendt, kan nedenstående
standardværdier benyttes for enheder af type a, b, c, d og e i bilag I, forudsat at den
beregnede kraftvarme-el ikke er større end enhedens samlede elproduktion.
Type
Combined cycle-gasturbine med
varmegenvinding
Dampturbine med modtryksdrift
Dampturbine med kondensation og
dampudtag
Gasturbine med varmegenvinding
Forbrændingsmotor
Standard el/varmeforhold, C
Fjernvarme
Industri
0,95
0,75
0,45
0,45
0,55
0,75
0,30
0,30
0,40
0,60
.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne kan benytte andre standardværdier for el/varmeforholdet, forudsat at de
først giver Kommissionen meddelelse herom. Medlemsstaterne offentliggør sådanne
alternative standardværdier.
Hvis medlemsstaterne indfører standardværdier for el/varmeforholdet for enheder af type
f, g, h, i, j og k i bilag I, offentliggør de dem og giver Kommissionen meddelelse om
dem.
c)
Medlemsstaterne kan benytte andre metoder end den, der er anført i punkt b, til
at fratrække eventuel elproduktion, der ikke stammer fra en kraftvarmeproces,
fra de rapporterede tal, forudsat at de først indhenter Kommissionens
godkendelse heraf.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0045.png
BILAG III
Metode til bestemmelse af virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion
De værdier, der benyttes til beregning af virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion og
primærenergibesparelser, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af
enheden under realistiske forhold.
a)
Højeffektiv kraftvarmeproduktion
Højeffektiv kraftvarmeproduktion skal i dette direktiv opfylde følgende kriterier:
–
Produktionen
fra
nye
kraftvarmeenheder
skal
føre
til
primærenergibesparelser på mindst 10% i forhold til referenceværdien for
separat el- og varmeproduktion
Produktionen fra bestående kraftvarmeenheder skal føre til
primærenergibesparelser på mindst 5% i forhold til referenceværdien for
separat el- og varmeproduktion
Produktionen fra kraftvarmeenheder, der benytter vedvarende energikilder,
og fra kraftvarmeværker med en installeret effekt på mindre end 1 MWe,
som giver primærenergibesparelser på 0-5%, kan betegnes som højeffektiv
kraftvarmeproduktion
Medlemsstaterne kan indføre principper, hvorefter produktion fra
kraftvarmeenheder, der ligger under tærskelværdierne i dette bilag, kan
anses for delvis at opfylde kriterierne for virkningsgrad. Hvis der benyttes
sådanne principper, skal medlemsstaten udarbejde passende metoder til
beregning af den reducerede virkningsgrad ved sådan produktion og give
Kommissionen meddelelse herom. I sådanne tilfælde skal den
kombinerede kraftvarmeproduktions reducerede virkningsgrad anføres
tydeligt på oprindelsesgarantien.
–
–
–
b)
Beregning af primærenergibesparelser
Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion som defineret i bilag II beregnes ved
hjælp af nedenstående formel:
1
PES =
1-
CHP Hη
Ref Hη
+
CHP Eη
Ref Eη
x 100%
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0046.png
hvor:
PES
er primærenergibesparelsen
CHP Hηer varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen
Ref Hη er referenceværdien for virkningsgraden ved separat varmeproduktion
CHP Eη er elvirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen
Ref Eη er referenceværdien for virkningsgraden ved separat elproduktion
Medlemsstaterne kan til beregning af primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion
benytte andre formler, der fører til samme resultat, forudsat at de først giver
Kommissionen meddelelse herom. Hvis medlemsstaterne benytter sådanne alternative
formler, skal de offentliggøre dem.
c)
Referenceværdier for virkningsgraden ved separat el- og varmeproduktion
Virkningsgraden ved den separate el- og varmeproduktion, som kraftvarmeproduktionen
antages at erstatte, fastsættes efter principperne for fastsættelse af referenceværdierne for
separat el- og varmeproduktion, jf. artikel 5, stk. 2, og formlen i punkt b.
Ved fastsættelse af referenceværdierne for virkningsgraden benyttes følgende principper:
1) For nye kraftvarmeenheder, jf. definitionen i artikel 3, tages der ved sammenligningen
med ny separat elproduktion udgangspunkt i princippet om sammenligning inden for
samme brændselskategori. Der kan benyttes følgende vejledende refererenceværdier for
virkningsgraden ved ny separat elproduktion:
Vejledende referenceværdier for virkningsgraden ved ny separat elproduktion
Brændselstype
Naturgas
Kul
Olie
Vedvarende energikilder og affald
Virkningsgrad
55%
42%
42%
22-35%
Er der tale om kraftvarmeværker, der er forbundet med eldistributionsnettet, kan
referenceværdierne i tabellen ovenfor nedsættes med 5-10% som følge af undgåede tab i
nettet.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0047.png
2) For nye kraftvarmeenheder, jf. definitionen i artikel 3, benyttes som vejledende
referenceværdi for virkningsgraden ved ny separat varmeproduktion en virkningsgrad på
90%.
Er der tale om varmeproduktion baseret på olie eller kul, kan referenceværdien for
virkningsgraden sættes ned til 85%. Er der tale om varmeproduktion baseret på
vedvarende energikilder eller affald, kan referenceværdien for virkningsgraden sættes ned
til 80%. Er der tale om højtemperaturdamp til industriprocesser, kan referenceværdien for
separat varmeproduktion sættes ned til 80%.
3) For bestående kraftvarmeenheder, jf. definitionen i artikel 3, baseres referenceværdien
for virkningsgraden ved separat elproduktion på den gennemsnitlige virkningsgrad af den
nationale elproduktion på grundlag af fossilt brændsel. Der kan i de relevante tilfælde
tages hensyn til den el-handel over grænserne, som har indvirkning på
referenceværdierne.
4) For bestående kraftvarmeenheder, jf. definitionen i artikel 3, baseres referenceværdien
for virkningsgraden ved separat varmeproduktion på den gennemsnitlige virkningsgrad af
den nationale varmeproduktion.
5) Medlemsstaterne kan inddrage andre aspekter i de nationale kriterier for bestemmelse
af kraftvarmeproduktionens virkningsgrad, forudsat at de først giver Kommissionen
meddelelse herom.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443487_0048.png
BILAG IV
Kriterier for analysen af nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion
a)
Analysen af det nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion skal
udpege egnede varme- og/eller kølebehov, idet anvendelsen af
kraftvarmeproduktion opdeles i mindst følgende hovedkategorier:
–
–
–
b)
Industriel kraftvarme
Opvarmningskraftvarme
Landbrugskraftvarme
For hver af de under punkt a nævnte kategorier skal der i analysen tages hensyn
til følgende:
–
Hvilken brændselstype der sandsynligvis skal benyttes til at udnytte
potentialet for kraftvarmeproduktion, herunder overvejelser om
mulighederne for at øge brugen af vedvarende energikilder på det
nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion.
Hvilken type kraftvarmeteknologi, jf. bilag I, der sandsynligvis vil blive
benyttet til at udnytte det nationale potentiale.
Hvilken type separat el- og varmeproduktion der forventes erstattet af
højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Hvordan potentialet fordeles mellem modernisering af bestående kapacitet
og opførelse af ny kapacitet.
–
–
–
c)
Analysen skal indeholde mekanismer til vurdering af omkostningseffektiviteten
- målt ved primærenergibesparelser - ved at øge den højeffektive
kraftvarmeproduktions andel af den nationale energiproduktion. I analysen af
omkostningseffektiveten skal der ligeledes tages højde for de nationale
forpligtelser, de enkelte medlemsstater har påtaget sig inden for rammerne af de
klimapolitiske forpligtelser, der er accepteret af Fællesskabet i henhold til i
Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer.
I analysen af det nationale kraftvarmepotentiale skal potentialerne frem til 2010,
2015 og 2020 anføres hver for sig med tilhørende omkostningsskøn.
d)
48