Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0437
Offentligt
1443506_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 31.07.2002
KOM(2002) 437 endelig
2002/0193 (CNS)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om supplerende makrofinansiel bistand
til Bosnien-Hercegovina
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
For at konsolidere Dayton-fredsaftalen, der blev undertegnet i 1995, godkendte det
internationale samfund et mellemsigtet genopbygningsprogram (Priority
Reconstruction and
Recovery Programme)
til en værdi af 5,1 mia. USD i perioden 1996-99. På den fjerde
donorkonference for Bosnien-Hercegovina, der blev afholdt i 1998, tilkendegav
verdenssamfundet enstemmigt sin tilfredshed med aftalerne med Bretton Woods-
institutionerne, som banede vejen for en mere selvbærende økonomisk vækst, og det
besluttede fortsat at yde kraftig støtte til de økonomiske reformprogrammer og
genopbygningsprogrammerne i Bosnien-Hercegovina.
Meget er blevet opnået siden undertegnelsen af Dayton-aftalerne. Økonomien er begyndt at
komme sig, der er blevet opbygget demokratiske institutioner, de etniske spændinger er blevet
kraftigt mindsket, og flygtningene er begyndt at vende hjem. Bosnien-Hercegovinas
forfatning har kun overladt begrænsede kompetenceområder til staten. De komplekse
arrangementer, der har sikret enhederne, dvs. Republika Srpska og Føderationen, og Brcko en
høj grad af autonomi, herunder på det finanspolitiske område, har ofte gjort det vanskeligt at
identificere en fælles national politisk dagsorden. Det er disse komplekse forfatningsmæssige
arrangementer, der også omfatter en betydningsfuld rolle for Den Høje Repræsentant, der
spiller en væsentlig rolle for udviklingen af de økonomiske rammer.
EU har allerede tidligere støttet den økonomiske reformproces i Bosnien-Hercegovina med
makrofinansiel bistand. I maj 1999 besluttet Rådet at stille makrofinansiel bistand til rådighed
for Bosnien-Hercegovina i form af et langfristet lån på op til 20 mio. EUR og direkte
gavebistand på op til 40 mio. EUR (Rådets afgørelse 1999/325/EF) i tilknytning til det IMF-
program (treårigt standby-arrangement), der blev indgået aftale om i maj 1998. Efter
afviklingen af den første kontrol af IMF-programmets gennemførelse i juni 1999 og efter at
Bosnien-Hercegovina havde opfyldt alle udestående forpligtelser over for EU og EIB,
udbetalte Kommissionen i december 1999 den første rate på i alt 25 mio. EUR (15 mio. EUR
i gavebistand og 10 mio. EUR i lån). På baggrund af den tilfredsstillende gennemførelse af
IMF-programmet, jf. den fjerde og femte kontrol, og den tilfredsstillende opfyldelse af de
særlige betingelser, der var knyttet til EU's bistand, blev den anden rate på 20 mio. EUR
udbetalt i slutningen af 2000. Efter IMF's forsinkede afvikling af den sjette og syvende (den
sidste) kontrol af standby-arrangementet og efter at Kommissionen havde aflagt to besøg i
landet, kunne det konstateres, at Bosnien-Hercegovina i det store og hele opfyldte de særlige
økonomisk-politiske betingelser, der var knyttet til EU-bistanden. Den tredje (og sidste) rate
af denne bistand (gavebistand på 15 mio. EUR) kunne således udbetales i slutningen af 2001.
EU har også støttet Bosnien-Hercegovinas reformer med OBNOVA- og, siden 2001,
CARDS-midler. I overensstemmelse med landestrategipapiret 2002-2006, som
Kommissionen vedtog i december 2001, fokuserer CARDS-programmet på støtte til
gennemførelsen af de reformer og opbygningen af de institutioner, der er nødvendige for at
kunne overholde de forpligtelser, der vil følge af en fremtidig stabiliserings- og
associeringsaftale. Det årlige CARDS-program for 2002, som Kommissionen vedtog i maj
2002, omfatter udgiftsdispositioner på 71,9 mio. EUR. I det flerårige vejledende program
opereres der med et beløb på 63 mio. EUR i 2003. Desuden har ECHO ydet over 1 mia. EUR
i humanitær bistand siden 1991 (udfaset i 2000), og EIB har indgået låneaftaler til en værdi af
over 160 mio. EUR. Medlemsstaterne har også stillet store beløb til rådighed til humanitær
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bistand og til genopbygning af infrastrukturerne inden for transport, kommunikation og
offentlige forsyningstjenester.
Skønt man allerede har nået meget, står der fortsat mange udfordringer tilbage. De vigtigste
opgaver for myndighederne består i at uddybe de økonomiske reformer og skabe de rette
betingelser for en selvbærende økonomisk vækst drevet af markedskræfterne for derigennem
at sætte skub i repatrieringen af forviste personer og flygtninge. I denne forbindelse er det
særlig vigtigt at give borgerne mulighed for at udøve deres ejendomsrettigheder og opbygge
funktionelle og demokratisk ansvarlige fælles institutioner, der understøttes af en effektiv og
gennemsigtig offentlig forvaltning og bygger på et sundt finansielt grundlag, der tilgodeser
retsstatsprincipperne.
Efterkrigstiden har været kendetegnet ved en omfattende genopbygning, der er blevet
finansieret og styret af det internationale samfund. Skønt landet har registreret høje vækstrater
siden krigens afslutning, ligger BNP fortsat et godt stykke under førkrigsniveauet og er det
næstlaveste i regionen. Genopbygningsbistanden forventes at falde i de kommende år, og det
vil mindske det udefrakommende vækstbidrag. Det er nødvendigt at gå videre med
reformarbejdet for at lægge grunden til en selvbærende vækst og jobskabelse drevet af interne
kræfter. Myndighederne i Bosnien-Hercegovina agter at tage fat i disse opgaver inden for
rammerne af det kommende IMF-program.
Det nye standby-arrangement, der snart vil blive godkendt af IMF's bestyrelse, fokuserer på
politikker, der kan sikre vækst efter genopbygningsfasen gennem fastholdelse af currency
board-arrangementet og en gennemgribende finanspolitisk konsolidering. Desuden
beskæftiger programmet sig med strukturreformer inden for områderne skattepolitik,
privatisering, handelspolitik og forbedring af erhvervsklimaet.
Også Bosnien-Hercegovinas økonomiske stilling over for udlandet vil fortsat udgøre en
udfordring som følge af store underskud på de løbende poster og en svag kapitaltilstrømning
til den private sektor. For at kunne dække landets finansieringsbehov på mellemlang sigt vil
betalingsbalancen derfor også fremover være afhængig af finansielle midler fra officielle
kilder.
Under disse omstændigheder og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
foreslår Kommissionen nu Rådet at træffe en afgørelse om supplerende makrofinansiel
bistand til Bosnien-Hercegovina.
2.
D
E SENESTE ØKONOMISKE RESULTATER
De seneste makroøkonomiske data tyder på, at de høje BNP-vækstrater, der ledsagede
genopbygningen af Bosnien-Hercegovina, er faldet støt, og at de for første gang siden krigens
afslutning udgjorde mindre end 10 % i 2000. Vækstraten for 2001 er blevet nedjusteret fra
omkring 5 % til 2,3 % som følge af afmatningen i Føderationen Bosnien-Hercegovina og
krisen i Republika Srpska. De officielle tal viser, at arbejdsløsheden er ekstremt høj (40 % af
arbejdsstyrken i 2001), skønt Verdensbankens beregninger tyder på en arbejdsløshedsprocent
på det halve af det officielle tal. En del af de "officielt" ledige arbejder sandsynligvis inden for
den uformelle sektor, om end de forholdsvis få statistiske data, der foreligger, tyder på, at
fattigdomsprocenten blandt de arbejdsløse er tre til fem gange højere end blandt de
beskæftigede.
Trods faldende vækst blev de offentlige finanser i Bosnien-Hercegovina konsolideret ganske
betydeligt sidste år, idet akkumuleringen af nettorestancer faldt kraftigt takket afviklingen af
visse restancer og en bedre forvaltning. Den finanspolitiske situation er imidlertid fortsat
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ustabil. De offentlige indtægter i enhederne stammer hovedsagelig fra indirekte skatter
(moms, punktafgifter og toldafgifter), mens statsbudgettet i mangel af egne indtægter bygger
på især overførsler fra enhederne. Statens budgetmidler går hovedsagelig til betjening af
udlandsgælden, som er en af statens hovedopgaver. De offentlige udgifter var høje i 2001,
hvor de udgjorde omkring 56 % af BNP. Ligesom i 2000 blev budgetlofterne heller ikke
overholdt i 2001, og Føderationen og staten måtte igen træffe korrigerende foranstaltninger
for at skabe balance på deres budgetter.
Ved nøje at overholde reglerne for currency board-arrangementet, der blev etableret i midten
af 1997, er det lykkedes at moderere inflationspresset og opnå næsten enstemmig accept af
den fælles valuta, den konvertible marka, der oprindeligt blev knyttet til den tyske mark i
forholdet 1:1 og nu er knyttet til euroen. Tidligere var der stor forskel mellem inflationen i de
to enheder, men de to inflationstakter nærmer sig nu hinanden på et lavt niveau, idet den i
Føderationen Bosnien-Hercegovina har ligget vel under 2 % de sidste tre år, mens den har
været konstant faldende i Republika Serbska, hvor den i 2001 nåede ned på et etcifret niveau.
Den stadig større økonomiske integration mellem de to enheder har været en afgørende faktor
for denne konvergens. Inflationen på landsplan blev anslået til 3 % i 2001, og dette resultat
kan bl.a. tilskrives currency board-arrangementets stabiliserende effekt.
Den reale effektive valutakurs (baseret på forbrugerprisindekset) faldt med omkring 5 % i
2001, hvilket afspejlede den skarpe stigning i kursen på den jugoslaviske dinar. Dette gav
mulighed for en forøgelse af enhedslønomkostningerne, som imidlertid er en udvikling, der
skal overvåges nøje i fremtiden for at hindre, at den kommer til at skade Bosnien-
Hercegovinas konkurrenceevne.
På den eksterne front blev betalingsbalancen i 2001 i nogen grad tilgodeset af den stigning i
eksporten, der tog sin begyndelse i 2000 (til dels som følge af genåbningen af det jugoslaviske
marked), og faldet i importen (hovedsagelig som følge af faldet i donorlandenes finansiering
af genopbygningsindsatsen). Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (ekskl.
overførsler) faldt en anelse i 2001 til omkring 20 % af BNP fra 22,2 % af BNP i 2000, men
det forblev højt. De udenlandske nettoinvesteringer pr. indbygger blev anslået til omkring
33 USD i 2001, men er blandt de laveste i regionen. De officielle bruttoreserver steg til et
niveau svarende til over fem måneders eksport i 2001 takket være den stadig mere udbredte
anvendelse af den nationale valuta.
Udlandsgælden udgjorde 58 % af BNP i slutningen af 2001. Rente- og afdragsbetalingen
opgjort i procent af vareeksporten er forholdsvis beskeden, hvilket kan tilskrives de favorable
lånevilkår og favorable gældsomlægninger. Den samlede betaling af renter og afdrag på
udlandsgælden vil imidlertid stige betydeligt på mellemlang sigt fra 81 mio. USD i 2001 til
134 mio. USD i 2002 og 200 mio. USD i 2004 (en gældsbetjeningskvote på 7 %).
3.
R
AMMERNE FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK PÅ MELLEMLANG SIGT
Det nye standby-arrangement til en værdi af omkring 89 mio. USD, der snart vil blive
godkendt af IMF's bestyrelse, får en løbetid på femten måneder og sætter rammerne for den
økonomiske politik i 2002-2003. Myndighedernes mål for den reale BNP-vækst lyder på en
stigning fra 2�½ % i 2002 til 4 % i 2003 med et mellemsigtet mål for væksten på omkring 5-
6 % om året. De andre hovedmålsætninger består i en mindskelse af underskuddet på de
løbende poster, fastholdelse af stærke internationale reserver og fastholdelse af inflationen på
det nuværende lave niveau. Den førte politik bygger på tre centrale elementer: en forsigtig
finanspolitik, streng overholdelse af currency board-arrangementet og gennemførelse af nye
strukturreformer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0005.png
Konsolideringen af de offentlige finanser
vil tage udgangspunkt i regeringens tilsagn om at
mindske det konsoliderede budgetunderskud (periodiseringsbasis) fra 6,3 % af BNP i 2001 til
3 % i 2003. Reduktionen vil især stamme fra besparelser som følge af den militære
demobilisering i 2002 samt et løn- og ansættelsesstop. De offentlige udgifters andel af BNP
forventes at falde fra omkring 61 % i 2001 til 55 % i 2003. På indtægtssiden vil der blive gjort
en indsats for at forbedre skatte- og toldforvaltningen, bl.a. gennem indførelse af et
skatteidentifikationsnummer og toldinformationssystemet ASYCUDA++. Skatteindtægterne
forventes at stige med 1 procentpoint af BNP i den omhandlede periode, skønt indtægternes
samlede andel af BNP vil falde med 3 procentpoint af BNP til 52 % i 2003 som følge af
lavere indtægter i form af gavebistand. Andre budgetforanstaltninger omfatter en yderligere
harmonisering af enhedernes skattesystemer, en analyse af de offentlige udgifter med bistand
fra Verdensbanken og indførelse af et offentligt finansforvaltningssystem på centralt plan i
hver enkelt enhed, som efter planen også skal indføres på andre regeringsniveauer. Desuden
vil en ny
Public Finance Structural Adjustment Credit
(PFSAC II) fra Verdensbankens side
bidrage til at forbedre koordineringen mellem enhederne, prioriteringen af udgifter samt
budgetførelsen og gældsforvaltningen.
Den offentlige gæld, inkl. indenlandske restancer (på ca. 9 % af BNP), forventes at stige fra
68 % af BNP ultimo 2001 til 71 % af BNP ultimo 2003. Medregnes imidlertid indskud på
spærrede valutakonti (30 % af BNP) og potentielle krigsskadeerstatningskrav (50 % af BNP),
kunne den samlede offentlige gæld beløbe sig til mere end 150 % af BNP. Myndighederne vil
derfor tage privatiseringsreglerne op til revision for at sikre, at alle privatiseringsindtægter og
"arvede" midler indsættes på en deponeringskonto med henblik på afvikling af denne gæld.
Med hensyn til
penge- og valutapolitikken
vil currency boardet, der er en af de mest
troværdige og succesrige institutioner i Bosnien-Hercegovina, forblive på plads, i hvert fald
indtil midten af 2003 i overensstemmelse med det formelle krav i Dayton-aftalen. Efter dette
tidspunkt vil enhver ændring af dette system skulle godkendes af det nationale parlament.
Myndighederne har imidlertid tilkendegivet, at de agter at fastholde dette system på lang sigt,
ikke mindst fordi det er uafhængigt af og løsrevet fra de komplekse politiske forhold.
Der er planer om to store administrative forandringer i den nærmeste fremtid: Den konvertible
marka er allerede de facto bundet til euroen, og der vil nu blive taget skridt til at gennemføre
de nødvendige ændringer af centralbankloven. Reservekravet til forretningsbanker vil blive
ændret fra 10-15 % til 10-20 % for at tilvejebringe større pengepolitisk fleksibilitet.
Reservekravet vil imidlertid forblive uændret på 10 % i standby-arrangementets løbetid.
Endvidere vil centralbanken ikke betale udbytte til regeringen, før dens egenkapital
overskrider 10 % af dens monetære forpligtelser over for udlandet (i dag udgør den omkring
5 % heraf).
Strukturpolitikken
bør styrkes yderligere for at sætte Bosnien-Hercegovina i stand til at
udnytte sit vækstpotentiale til fulde. Den politiske indsats vil koncentrere sig om følgende fem
hovedområder:
For det første vil myndighederne søge at forbedre erhvervsklimaet ved at fjerne hindringerne
for markedsadgang og markedsafgang, ved at sænke de administrative omkostninger og ved
at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for udenlandske direkte investeringer. Der er også
for nylig blevet indgået en aftale med Verdensbanken om en
Business Environment Credit,
der tjener til at forbedre erhvervsklimaet. Der er også planer om en større harmonisering af
statens og enhedernes lovgivning, bl.a. deres konkurslovgivning. I Føderationen vil mindst
otte store strategiske virksomheder blive privatiseret i 2002, og der forventes andre
privatiseringer af mellemstore virksomheder i Republika Srpska.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0006.png
Med henblik på at liberalisere og fremme handelen vil der blive gjort en indsats for at øge
Bosnien-Hercegovinas markedsadgang og regionale integration. Myndighederne vil bestræbe
sig på at indføre en kontrolcertificering baseret på EU's plantesundhedsnormer, og i midten af
2002 skulle landet have indgået frihandelsaftaler med alle de tidligere jugoslaviske
republikker, mens der vil blive ført forhandlinger om bilaterale aftaler med Bulgarien og
Tyrkiet i løbet af 2002. Bosnien-Hercegovina forventes optaget i WTO i begyndelsen af 2003.
Efter afslutningen af privatiseringsrunden inden for banksektoren og gennemførelsen af
forsigtighedsregler på bankområdet vil det også være vigtigt at få styrket det finansielle
system. De banker, som det ikke lykkes at privatisere inden for den ved lov fastsatte frist, vil
blive opløst. Tilsvarende skal alle banker inden udgangen af 2002 overholde
minimumskapitalkravet på 15 mio. konvertible marka. Gør de ikke det, bliver de likvideret.
Der er også planer fremme om at etablere en landsdækkende indskydergarantiordning til
afløsning for de nuværende ordninger i enhederne. På dette område har Verdensbanken netop
stillet en
Enterprise and Bank Privatisation Adjustment Credit
(EBPAC) til rådighed.
De statistiske data er af meget ringe kvalitet, og der offentliggøres ingen officielle skøn over
bruttonationalproduktet, betalingsbalancen eller de offentlige finanser. Derfor vil der blive
gjort en stor indsats for at forbedre statistikkernes kvalitet. Der vil i denne forbindelse være
behov for at forbedre samarbejdet mellem de tre statistiske institutter og centralbanken,
iværksætte en undersøgelse af husstandenes økonomi (med bistand fra CAFAO, EU's kontor
for bistand på told og skatteområdet, der finansieres af Europa-Kommissionen) og foretage
beregninger af det reale BNP i årene 1998-2002. Der vil blive iværksat en folketælling og
gennemført regelmæssige erhvervs- og forbrugerundersøgelser.
4.
B
OSNIEN
-H
ERCEGOVINAS EKSTERNE FINANSIERINGSBEHOV I
2002
OG
2003
Det nye femten måneder lange standby-arrangement vil bygge på de allerede opnåede
resultater og fokusere på en styrkelse af væksten og en mindskelse af underskuddet på de
løbende poster. Selv hvis landet fortsætter med at gøre gode fremskridt med de iværksatte
reformer og fortsætter den makroøkonomiske stabilisering, er det ikke desto mindre en
kendsgerning, at Bosnien-Hercegovina vil forblive afhængig af finansiel bistand (herunder i
form af makrofinansiel bistand) fra officielle eksterne kilder i en overskuelig tid fremover.
Ifølge IMF's betalingsbalancefremskrivninger vil underskuddet på de løbende poster (ekskl.
gavebistand) udgøre 1 015 mio. USD i 2002 og 947 mio. USD i 2003 (svarende til
henholdsvis 21,3 % og 18,7 % af BNP). Forudsættes det bl.a., at tyske mark og euro også i
fremtiden vil kunne omveksles til konvertible marka på gunstige eksterne og interne
betingelser, forventes bruttovalutareserverne at vokse med 319 mio. USD i 2002 og med
yderligere 50 mio. USD i 2003. Efter at have taget højde for afbetalinger på mellem- og
langfristet gæld (ekskl. IMF) på 46 mio. USD i 2002 og 43 mio. USD i 2003 såvel som
mindre ændringer i landets restancer, de kommercielle bankers nettobeholdning af
fremmedvaluta og en omlægning og sanering af landets gæld til London-klubben udgør
bruttofinansieringsbehovet i 2002 og 2003 henholdsvis 1 281 mio. USD og 945 mio. USD.
Kun en del af finansieringsbehovet forventes dækket af udenlandske direkte investeringer på
240 mio. USD i 2002 og 320 mio. USD i 2003, officielle kapitaloverførsler og lån til
genopbygning (skønt denne finansieringskilde er aftagende) samt andre former for
kapitaltilstrømning, herunder omvekslingen af tyske mark og euro til konvertible marka. Efter
også at have taget højde for anden gældsomlægning og gældssanering i 2002 udgør
finansieringsgabet 140 mio. USD i 2002 og 60 mio. USD i 2003.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter indregning af den forventede finansiering fra de internationale finansielle institutioners
side vil der alt i alt restere et makrofinansieringsgab på omkring 75 mio. USD i 2002 og
41 mio. USD i 2003 eller i alt 116 mio. USD indtil udgangen af 2003. IMF arbejder ud fra
den hypotese, at EU og andre donorer vil yde makrofinansiel bistand i denne periode for at
lukke disse gab i 2002 og 2003.
5.
E
VENTUEL
SUPPLERENDE MAKROFINANSIEL BISTAND FRA
VIGTIGSTE KARAKTERISTIKA
EU
OG BISTANDENS
Kommissionen foreslår, at EU stiller supplerende makrofinansiel bistand til rådighed for
Bosnien-Hercegovina i størrelsesordenen 60 mio. EUR som supplement til IMF's nye femten
måneder lange standby-arrangement.
Eftersom den samlede offentlige gæld udgør næsten 70 % af BNP, ekskl. indskud på spærrede
valutakonti (30 % af BNP) og potentielle krigsskadeerstatningskrav (50 % af BNP), vil det
være tilrådeligt at udvise forsigtighed med hensyn til ny långivning til statslige låntagere. Det
vil derfor være hensigtsmæssigt at stille hovedparten af den bistand til rådighed i form af
gavebistand på omkring 40 mio. EUR. Et så betydeligt gaveelement, der er helt på linje med
den første pakke af finansieringsbistand, vil bidrage til at gøre landets betalingsbalance-
situation mere holdbar på mellemlang sigt.
Den foreslåede gavebistand vil blive finansieret over budgetpost B7-548 (makroøkonomisk
bistand til fordel for landene i den vestlige del af Balkanregionen). I betragtning af Bosnien-
Hercegovinas finansielle bindinger over for udlandet vil lånet få en løbetid på femten år med
en afdragsfri periode på ti år, hvilket svarer til betingelserne knyttet til den sidste pakke af
makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina og bistanden til andre lande i den vestlige del
af Balkanregionen. En afgørelse om at yde denne bistand vil indebære, at garantifonden
tilføres ca. 1,8 mio. EUR, hvilket er muligt takket være en tilstrækkelig reserve under
garantifonden.
På baggrund af ovenstående anmodes Rådet om at vedtage vedlagte forslag til afgørelse om
supplerende makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0008.png
2002/0193 (CNS)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om supplerende makrofinansiel bistand
til Bosnien-Hercegovina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Kommissionen har konsulteret Det Økonomiske og Finansielle Udvalg forud for
fremsættelsen af sit forslag.
Myndighederne i Bosnien-Hercegovina har genetableret forbindelserne til
internationale organisationer og navnlig gjort fremskridt i retning af at normalisere
landets finansielle samarbejde med multilaterale kreditorer, inkl. Den Europæiske
Investeringsbank, og officielle bilaterale kreditorer.
Siden oktober 2000 har Bosnien-Hercegovina gjort store fremskridt med den
økonomiske stabilisering og forskellige reformer, og landet har taget afgørende skridt i
retning af at etablere en velfungerende markedsøkonomi.
Som led i den stabiliserings- og associeringsproces, der danner ramme for EU's
forbindelser med regionen, er det ønskeligt at støtte bestræbelserne på at tilvejebringe
et stabilt politisk og økonomisk klima i Bosnien-Hercegovina med henblik på
udvikling af fuldt udbyggede samarbejdsforbindelser med Fællesskabet.
Finansiel bistand fra Fællesskabet kan bidrage til at bringe Bosnien-Hercegovina
tættere på Fællesskabet. Fællesskabet har allerede stillet makrofinansiel bistand til
rådighed for Bosnien-Hercegovina.
[Den Internationale Valutafond (IMF) godkendte den [XXX] et femten måneder langt
standby-arrangement for Bosnien-Hercegovina på omkring 89 mio. USD til støtte for
myndighedernes økonomiske program i 2002-2003].
(3)
(4)
(5)
(6)
1
2
EFT
EFT
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(7)
Verdensbankgruppen har afsat omkring 900 mio. USD i form af 42 kreditter eller
Trust Funds stillet til rådighed via IDA (International
Development Association)
og
har af dette beløb udbetalt omkring 670 mio. USD siden 1996. Desuden er der blevet
givet tilsagn om lån fra IFC (International
Finance Corporation)
på omkring 45 mio.
USD, hvoraf 37 mio. USD var kommet til udbetaling pr. februar 2002. En ny
Public
Finance Structural Adjustment Credit
(PFSAC II) er ved at blive gennemført, en
Enterprise and Bank Privatisation Adjustment Credit
(EBPAC) er netop blevet
tilendebragt, og sidste år blev der gennemført en arbejdsmarkedsreform og en
socialreform. Endvidere er der for nylig blevet indgået aftale om en særlig
foranstaltning, der skal bidrage til at forbedre erhvervsklimaet.
Paris-klubbens medlemmer indgik i oktober 1998 en gældssaneringsaftale for
Bosnien-Hercegovina, som allerede har bidraget til at forbedre landets
betalingsbalancesituationen.
Bosnien-Hercegovina har anmodet om finansiel bistand fra de internationale
finansielle institutioner, Fællesskabet og andre bilaterale donorer.
Trods den finansielle bistand, som IMF og Verdensbanken forventes at kunne yde, vil
der restere et stort finansieringsbehov, som vil skulle dækkes for at bistå
myndighederne med at opfylde de policy-mål, der knytter sig til deres
reformbestræbelser.
Makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Bosnien-Hercegovina er en velegnet
foranstaltning til at lette landets finansielle bindinger over for udlandet, til at støtte
dets betalingsbalance og til at styrke dets reserver.
Finansiel bistand fra Fællesskabet i form af en kombination af et langfristet lån og
direkte gavebistand udgør en hensigtsmæssig foranstaltning til at gøre Bosnien-
Hercegovinas finansielle stilling over for udlandet mere holdbar, når henses til landets
begrænsede lånoptagelsesmuligheder.
Inkluderingen af et gaveelement i denne bistand foregriber ikke budgetmyndighedens
afgørelse.
Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg.
Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne afgørelse end
artikel 308 -
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.
Fællesskabet stiller supplerende makrofinansiel bistand til rådighed for Bosnien-
Hercegovina i form af et langfristet lån og direkte gavebistand med henblik på at
sikre en holdbar betalingsbalancesituation og styrke landets reservestilling.
Bistandens lånekomponent udgør højst 20 mio. EUR i hovedstol med en maksimal
løbetid på femten år. Til dette formål bemyndiges Kommissionen til på
2.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fællesskabets vegne at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for
Bosnien-Hercegovina i form af et lån.
3.
4.
Gavebistanden udgør maksimalt 40 mio. EUR.
Fællesskabets finansielle bistand forvaltes af Kommissionen i nært samråd med Det
Monetære Udvalg og på en måde, der er i overensstemmelse med enhver aftale
mellem IMF og Bosnien-Hercegovina.
Artikel 2
1.
Kommissionen bemyndiges til, efter samråd med Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, at aftale de økonomisk-politiske betingelser knyttet til bistanden med
myndighederne i Bosnien-Hercegovina. Disse betingelser skal være i
overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i artikel 1, stk. 4.
Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum i samarbejde med Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg og i koordination med IMF, at den økonomiske
politik i Bosnien-Hercegovina er i overensstemmelse med formålene med bistanden,
og at betingelserne knyttet hertil overholdes.
Artikel 3
1.
Lånet og gavebistanden stilles til rådighed for Bosnien-Hercegovina i mindst to rater.
Den første rate frigives under forudsætning af, at der er indgået en aftale mellem
Bosnien-Hercegovina og IMF om et standby-arrangement, jf. dog artikel 2.
Den anden og eventuelle andre rater frigives under forudsætning af tilfredsstillende
resultater med Bosnien-Hercegovinas tilpasnings- og reformprogram og tidligst tre
måneder efter frigivelsen af den første rate, jf. dog artikel 2.
Midlerne udbetales til Bosnien-Hercegovinas centralbank.
Artikel 4
1.
De låntagnings- og långivningstransaktioner, der er nævnt i artikel 1, gennemføres
med samme valørdato og må for Fællesskabet ikke medføre omlægning af
forfaldstider, valutakurs- og renterisici eller andre kommercielle risici.
Kommissionen træffer, hvis Bosnien-Hercegovina ønsker det, de nødvendige
foranstaltninger til at indføje en klausul om førtidig tilbagebetaling i
lånebetingelserne og til at sikre, at en sådan klausul kan anvendes.
Giver omstændighederne mulighed for en forbedring af renten på lånet, kan
Kommissionen på Bosnien-Hercegovinas anmodning helt eller delvist refinansiere
sin oprindelige låntagning eller omlægge de hertil svarende finansielle betingelser.
En sådan refinansiering eller omlægning gennemføres på de betingelser, der er
fastsat i stk. 1, og må ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid
for den berørte låntagning eller i en forhøjelse af restgælden, udtrykt i løbende
valutakurs, på datoen for refinansieringen eller omlægningen.
2.
2.
3.
2.
3.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Bosnien-Hercegovina bærer alle de omkostninger, som Fællesskabet måtte afholde i
forbindelse med indgåelse og gennemførelse af transaktioner i henhold til denne
afgørelse.
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg holdes underrettet om de transaktioner, der
er omhandlet i stk. 2 og 3.
Artikel 5
5.
Mindst én gang om året og før september måned forelægger Kommissionen Europa-
Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en vurdering af gennemførelsen af denne
afgørelse i det foregående år.
Artikel 6
Denne afgørelse får virkning fra dagen for offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Den udløber to år efter datoen for dens offentliggørelse.
Udfærdiget i ,
På Rådets vegne
Formand
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0012.png
BILAG
NØDVENDIGE BUDGETMIDLER TIL INDBETALING I GARANTIFONDEN I 2002 OG MARGEN
UNDER RESERVEN TIL LÅN OG LÅNEGARANTIER TIL FORDEL FOR TREDJELANDE
(I MIO. EUR)
Aktioner
Beregnings-
3
grundlag
Tilførsel af
midler til
4
fonden
Reserve-
margen
213,0
35,0(a)
2747,7(b)
225,0(b)
25,0(c)
2,36
160,74
13,17
2,25
5
Afgjorte aktioner - Projektrelateret bistand
EIB
Middelhavsområdet 1997-2000
2000-2007 generelt långivningsmandat
Den særlige genopbygningsfacilitet for Tyrkiet (Terra)
Særlig aktion, Østersøen/Rusland
Rettelser:
EIB
Annullering af 2001-indbetalingen til Østersøen/Rusland
Makrofinansiel bistand
Indstillet aktion
Albanien: forventet overførsel
Afgjorte aktioner
Supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine
Foreslåede aktioner
Supplerende makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina
Supplerende makrofinansiel bistand til FRY
Resterende långivnings- og garantikapacitet
7
6
210,64
49,9
36,73
34,48
(100)(c)
-9,00
43,48
(20)(e)
-2,80
46,28
(92)(e) + 110,0
-2,98
49,26
20,0
55,0
1,80
4,95
47,46
42,51
472,33
3
4
5
6
7
Beregningsgrundlaget udgør 75 % (a), 65 % (b) eller 100 % (c) af EIB-lånenes nominelle beløb og 100 % (d) af
lånene i tilknytning til makrofinansiel bistand.
Jf. indbetalingsreglerne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994. Siden 2000 har
indbetalingssatsen været fastsat til 9 %. I forbindelse med aktioner afgjort før 2000 (e) er der foretaget indbetalinger
efter 14 %-satsen og derpå genindbetalinger efter 9 %-satsen.
Reservebeløb i 2002 ifølge de finansielle overslag.
I stedet for 100 i 2001 er udbetalingsplanen nu 25 i 2002, 40 i 2003 og 35 i 2004.
Til 100 % garanterede lån.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
F
ORANSTALTNINGENS BETEGNELSE
Supplerende makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina.
2.
B
UDGETPOST
a)
Bistandens gaveelement
B7-548
b)
Bistandens låneelement
Budgetpost BO-215: Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for programmer
for lån, som Fællesskabet har optaget med henblik på finansiel bistand til lande i det
vestlige Balkan.
3.
R
ETSGRUNDLAG
Traktatens artikel 308.
4.
B
ESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR FORANSTALTNINGEN
a)
Beskrivelse af foranstaltningen
Et fællesskabslån (finansieret ved hjælp af lån optaget af Fællesskabet på de
internationale kapitalmarkeder) på op til 20 mio. EUR og gavebistand på op til
40 mio. EUR (finansieret over det almindelige budget) til Bosnien-Hercegovina med
henblik på at støtte regeringens reformbestræbelser og sikre en holdbar
betalingsbalancesituation.
b)
Begrundelse for foranstaltningen
Bæredygtigheden af den økonomiske stabilisering og reformerne i Bosnien-
Hercegovina afhænger i høj grad af ekstern finansiel bistand fra officielle kilder på
gunstige vilkår.
5.
K
LASSIFIKATION AF UDGIFTERNE
a)
b)
Gaveelementet: ikke-obligatoriske, opdelte.
Låneelementet: obligatoriske.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443506_0014.png
6.
U
DGIFTERNES ART
a)
b)
Direkte gavebistand (100 % støtte), som frigives i mindst to successive rater.
Potentiel anvendelse af budgetgarantien for Fællesskabets låntagning med
henblik på finansiering af lånet.
7.
F
INANSIELLE VIRKNINGER
a)
Beregningsmetode
Beregningen af den bistand, der er nødvendig, bygger på de aktuelle skøn over
Bosnien-Hercegovinas restbehov for ekstern finansiering.
For låneelementets vedkommende forventes det ikke, at budgetgarantien vil blive
anvendt.
b)
Foranstaltningens virkninger på aktionsbevillingerne
Der vil kun blive trukket på den budgetpost, der svarer til gaveelementet, hvis
Bosnien-Hercegovina overholder en række policy-betingelser, som vil blive aftalt
med landets myndigheder.
Der vil kun blive trukket på den budgetpost, der svarer til budgetgarantien for
låneelementet, hvis garantien faktisk anvendes.
c)
Finansiering af interventionen
(i)
Gavebistand
Der foreslås følgende forfaldsplan for bevillinger, der finansieres inden for rammerne
af udgiftsområde 4 i de nugældende finansielle overslag (i mio. EUR):
2002
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
40
40
(ii)
Ved træk på budgetgarantien:
–
Benyttelse af garantifonden oprettet ved Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 2728 af 31. oktober 1994, senest ændret ved
forordning nr. 1149 af 25. maj 1999.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Hvis garantifonden ikke indeholder tilstrækkelige midler, frem-
skaffes der supplerende midler fra budgettet ved overførsel
af enhver overskudsmargen i garantireserven
af forsinkede indbetalinger til budgettet, for hvilke budgetgarantien
er blevet bragt i anvendelse (under artikel 27, stk. 3, i finansforord-
ningen)
af en eventuel disponibel margen under udgiftsloftet for udgifts-
område 4 i de finansielle overslag eller af midler tilvejebragt ved en
omfordeling.
–
Kommissionen kan midlertidigt, for at opfylde sine forpligtelser,
sikre gældsbetjeningen ved hjælp af midler fra sin likvide
beholdning. I så fald anvendes artikel 12 i Rådets forordning (EØF,
Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989.
8.
F
ORHOLDSREGLER MOD SVIG
Midlerne vil blive udbetalt direkte til Bosnien-Hercegovinas centralbank, men først
når Kommissionens tjenestegrene, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg og i samråd med IMF, har kontrolleret, at landets makroøkonomiske politik
er tilfredsstillende, og at de specifikke betingelser knyttet til denne bistand er opfyldt.
Bistanden vil blive verificeret, kontrolleret og revideret af Revisionsretten og Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
9.
O
PLYSNINGER OM COST
-
EFFECTIVENESS
a)
Begrundelse for transaktionen og specifikke mål
Ved at støtte Bosnien-Hercegovinas makroøkonomiske reformbestræbelser og
supplere det internationale samfunds finansielle bistand til dette land inden for
rammerne af det IMF-støttede program vil denne bistand lette overgangen til en
markedsøkonomi.
b)
Overvågning og evaluering
Denne bistand er af makroøkonomisk karakter, og overvågningen og vurderingen af
den gennemføres inden for rammerne af et femten måneder langt IMF-støttet
tilpasnings- og reformprogram, som Bosnien-Hercegovina er i færd med at
implementere.
Kommissionens tjenestegrene vil overvåge foranstaltningen på grundlag af ægte
makroøkonomiske og strukturpolitiske indikatorer, som aftales med myndighederne i
Bosnien-Hercegovina. De vil også forblive i tæt kontakt med IMF og Verdensbanken
og trække på deres vurdering af landets stabiliserings- og reformresultater.
Ifølge forslaget til Rådets afgørelse skal der udarbejdes en årlig rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om foranstaltningens gennemførelse.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
U
DGIFTER TIL ADMINISTRATION
Denne foranstaltning er af ekstraordinær karakter og vil ikke medføre en forøgelse af
Kommissionens personale.
16