Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0441
Offentligt
1443510_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.07.2002
KOM(2002) 441 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
STATUS OVER DET INDRE MARKED FOR TJENESTER
Rapport om første fase af strategien for tjenester i det indre marked
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
RÉSUMÉ............................................................................................................................... 5
INDLEDNING .................................................................................................................... 10
I.
A.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
B.
1.
2.
II.
A.
1.
2.
3.
4.
5.
B.
1.
2.
3.
C.
1.
2.
3.
III.
B
ARRIERER I DET INDRE MARKED FOR TJENESTER
..................................................... 14
Retlige barrierer ..................................................................................................... 15
Problemer vedrørende tjenesteyderens etablering ................................................... 16
Problemer vedrørende anvendelsen af "input" til levering af tjenester..................... 22
Problemer vedrørende salgsfremme........................................................................ 27
Problemer vedrørende distribution af tjenester........................................................ 30
Problemer vedrørende salg af tjenester ................................................................... 35
Problemer vedrørende eftersalgsservice.................................................................. 39
Ikke-retlige barrierer............................................................................................... 42
Problemer vedrørende manglende information ....................................................... 42
Kulturelle og sproglige problemer .......................................................................... 43
F
ÆLLESTRÆK VED BARRIERERNE
......................................................................... 44
Barrierer i stadig udvikling ..................................................................................... 44
Forvaltningspraksis ................................................................................................ 45
Regionalisering af barriererne................................................................................. 46
Anvendelse af fællesskabsinstrumenterne............................................................... 47
Ikke-statslige kollektive regler................................................................................ 49
De erhvervsdrivendes adfærd ................................................................................. 49
Barrierernes horisontale karakter ............................................................................ 50
Anvendelse af en ordning, som omfatter både etablering og levering af tjenester.... 50
Retsusikkerhed omkring etableringsfrihed og fri udveksling af tjenester................. 51
Anvendelse af samme type krav på forskellige områder.......................................... 52
Barrierernes fælles oprindelse................................................................................. 52
Manglende gensidig tillid mellem medlemsstaterne................................................ 52
Modstand mod modernisering af de nationale retlige rammer ................................. 53
Varetagelse af nationale økonomiske interesser ...................................................... 54
B
ARRIERERNES EFFEKT
......................................................................................... 54
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0003.png
A.
1.
2.
3.
4.
5.
B.
1.
2.
C.
1.
2.
3.
Kædeeffekten på hele økonomien og på EU's konkurrenceevne.............................. 54
Tjenester som nøglefaktor i økonomien .................................................................. 54
Tjenesternes indbyrdes afhængighed ...................................................................... 57
Efterspørgslen efter grænseoverskridende tjenester................................................. 59
Omkostninger som følge af barriererne................................................................... 61
Manglende vækst og resultater i den europæiske økonomi...................................... 63
De hårdest ramte .................................................................................................... 64
Små og mellemstore virksomheder ......................................................................... 64
Tjenestebrugere, særlig forbrugerne ....................................................................... 65
Lav troværdighed af det indre marked for tjenester................................................. 66
Opfattelsen af det indre marked som et risikoområde.............................................. 66
Strategier med "ordninger" ..................................................................................... 67
"Sortmarkeds"-strategier......................................................................................... 68
Konklusion .......................................................................................................................... 69
BILAG................................................................................................................................. 71
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0004.png
F
ORORD
Formålet med denne rapport er at gøre rede for de vanskeligheder i forbindelse med
levering af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, som de berørte parter opfatter som
problemer, og som er blevet afdækket i forbindelse med de høringer, Kommissionen og
medlemsstaterne har gennemført, eller som der er kommet fokus på i forbindelse med
klager, skriftlige eller mundtlige forespørgsler i Parlamentet, andragender til Europa-
Parlamentet eller undersøgelser. Høringerne, herunder specifikke undersøgelser, vil
fortsætte med henblik på at fremskaffe yderligere oplysninger om bl.a. forbrugernes
situation i det indre marked for tjenester.
Rapporten har ikke til formål:
-
at tage stilling til, om de foranstaltninger, der er skyld i vanskelighederne, er
forenelige med fællesskabsretten, herunder især princippet om fri udveksling af tjenester
og/eller fri etableringsret samt den afledte fællesskabsret. Sådanne foranstaltninger kan
begrundes i almene hensyn såsom beskyttelse af sundheden, forbrugerne, arbejdstagerne
og miljøet. Rapporten foregriber ikke den holdning, Kommissionen vil indtage til de
klager, som er ved at blive undersøgt, eller som den vil få forelagt i fremtiden. Nogle af
de vanskeligheder, der er blevet afdækket, har Domstolen måske allerede kendt
berettigede eller tværtimod afvist. Andre kan være omfattet af eksisterende
fællesskabsretsakter og skyldes fejlagtig anvendelse heraf eller kan være genstand for
initiativer fra Kommissionen med det sigte at afhjælpe dem
-
at fastslå, hvilken type foranstaltninger der skal træffes for at løse problemerne,
herunder behovene for harmonisering eller tilpasning af de gældende regler eller de
overtrædelsessager, det måtte være nødvendigt at indlede mod visse medlemsstater.
I løbet af anden fase af gennemførelsen af strategien for tjenester i det indre marked vil
Kommissionen gå i gang med en retlig og økonomisk evaluering for at få fastlagt, hvilke
initiativer der skal foreslås på EU-plan til at løse de vanskeligheder, tjenesteyderne og
tjenestebrugerne løber ind i. Denne evaluering vil foregå i samråd med alle berørte parter,
herunder forbrugerorganisationerne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ESUMÉ
Det Europæiske Råd i Lissabon vedtog et økonomisk reformprogram, der inden 2010
skulle gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i
verden. Et nøgleelement i denne strategi er gennemførelsen af et indre marked for
tjenester. Med dette formål for øje vedtog Kommissionen en "strategi for tjenester i det
indre marked" bestående af to faser. I denne rapport, der markerer afslutningen på første
fase, gøres der på en så fuldstændig måde som muligt rede for de barrierer, der fortsat
findes i det indre marked for tjenester. I rapporten analyseres ligeledes disse barrierers
fællestræk, og der foretages en evaluering af deres økonomiske virkninger.
Den omfattende høring, som rapporten er baseret på, har omfattet Europa-Parlamentet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaterne og de berørte
parter og blev gennemført i løbet af 2001 og i begyndelsen af 2002. Rapporten vil danne
grundlag for aktioner, der bliver gennemført i 2003 under anden fase. På grund af den
indbyrdes afhængighed mellem de forskellige tjenester er der i rapporten valgt en
horisontal fremgangsmåde i stedet for at gå frem sektor for sektor, hvilket også er i
overensstemmelse med strategien for tjenester i det indre marked. Rapporten dækker
således en bred vifte af aktiviteter som f.eks. rådgivningsservice til virksomheder,
certificerings-, ejendomsmægler-, ingeniør-, bygge-, distributions-, turisme-, fritids- og
transportservice. Da de problemer, en forbruger eller en tjenesteyder kan støde på i løbet
af sin aktivitet, kan have negative konsekvenser for alle grænseoverskridende aktiviteter,
afdækkes også alle de problemer, der kan opstå i løbet af de enkelte faser af leveringen af
en tjeneste: fra tjenesteyderens etablering og anvendelse af de input, der er nødvendige i
forbindelse med levering af tjenesten, over markedsføring og distribution af tjenesten til
salg og eftersalgsservice. Rapporten dækker alle de problemer, som tjenesteyderne og
brugerne af tjenesterne opfatter som hindringer, og som er blevet afdækket i forbindelse
med høringen, men den kommer ikke på nuværende tidspunkt ind på foranstaltningernes
forenelighed med fællesskabsretten, da dette spørgsmål behandles i strategiens anden
fase, der omhandler de mulige løsninger på problemerne.
Et af nøgleelementerne i situationsrapporten om det indre marked for tjenester vedrører
forbruget af tjenesteydelser. I den forbindelse understreges det i rapporten, at det er
modtagerne af tjenesteydelserne, især forbrugerne, der rammes, når det indre marked ikke
fungerer tilfredsstillende. Forbrugerne kan bl.a. opleve, at de forhindres i at benytte eller
købe tjenesteydelser i andre medlemsstater, eller at de kommer til at betale en overpris,
eller at de mere eller mindre tvinges til ikke at købe tjenester i andre medlemsstater på
grund af manglende tillid. Anden fase af strategien for tjenester i det indre marked vil
gøre det muligt dels at få fastlagt, hvilke typer vanskeligheder der er tale om, og hvilken
virkning de vanskeligheder har, som forbrugerne af tjenesteydelserne støder på, dels at
finde frem til passende løsninger på disse problemer.
Tjenester er drivkraften bag økonomisk vækst.
Den økonomiske vækst er hovedsageligt baseret på tjenester. De tegner sig for 70 % af
BNP og af beskæftigelsen i de fleste af medlemsstaterne. I de moderne økonomier
optræder tjenester på alle områder, herunder i de traditionelle fremstillingssektorer, f.eks.
bilindustrien, der tilbyder finansielle tjenester, rådgivning, uddannelse eller udlejning.
Adskillige efterspørgselsrelaterede faktorer har bidraget til udviklingen af et stadigt
voksende antal forskellige tjenester lige fra de mest traditionelle tjenester såsom
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0006.png
transport, detailhandel, telekommunikation, turisme og lovregulerede erhverv til de senest
udviklede tjenester såsom affaldsforvaltning, energibesparelse, forretningstjenester,
herunder managementrådgivning, databehandling samt tekniske forsøg og analyser.
Tjenesternes vækstpotentiale kan imidlertid ikke realiseres fuldt ud, da udvekslingen af
tjenester mellem medlemsstaterne i det indre marked fortsat hindres af en lang række
barrierer.
Barriererne i det indre marked rammer tjenester hårdere end varer…
Tjenester er langt mere udsatte og rammes hårdere end varer af de barrierer, der fortsat
findes i det indre marked. På grund af deres komplekse og immaterielle karakter, og da
de er baseret på tjenesteyderens knowhow og kvalifikationer, er levering af tjenester ofte
underlagt langt mere komplekse regler, der omfatter hele aktiviteten. Og selv om nogle
tjenester kan leveres som fjernleverancer, kræver mange andre tjenester, at tjenesteyderen
permanent eller midlertidigt er til stede i den medlemsstat, hvor tjenesten leveres. Når der
er tale om varer, er det selve varen, der eksporteres, men når der er tale om tjenester, er
det ofte tjenesteyderen selv, dennes personale eller dennes udstyr og materiel, der skal
krydse de nationale grænser. Følgelig kan visse eller endog alle faser af leveringen af
tjenester afvikles i den medlemsstat, hvor tjenesten leveres, og kan være underlagt regler,
som er forskellige fra reglerne i tjenesteyderens hjemland. Det betyder endvidere, at de
problemer, der opstår i hver enkelt fase, ikke kan betragtes isoleret, men at der skal tages
hensyn til deres samlede virkninger.
…og deres virkninger gør sig gældende i alle faser af leveringen af tjenester...
Hindringerne for en tjenesteyders etablering i en anden medlemsstat kan f.eks. skyldes
krav om godkendelse eller faglige kvalifikationer eller restriktioner i den retlige form,
tjenesteyderen skal have, eller forbindelser mellem forskellige erhverv. I bidragene blev
navnlig nævnt problemer vedrørende antallet af krævede tilladelser, de langvarige og
bureaukratiske procedurer, de lokale myndigheders ret til at handle efter skøn og den
gentagne opfyldelse af betingelser, som tjenesteyderen allerede har opfyldt i
oprindelseslandet. Dernæst vedrører de problemer, som tjenesteyderne støder på, når de
leverer grænseoverskridende tjenester, anvendelse af de input, der er nødvendige for
leveringen af tjenesten. Der opstår i den forbindelse en lang række problemer med
udstationering af arbejdstagere, anvendelse af tjenesteyderens udstyr eller materiel eller
anvendelse af grænseoverskridende forretningstjenester. Markedsføringen af tjenesterne
vanskeliggøres navnlig af de restriktive og detaljerede regler om kommerciel
kommunikation, der går lige fra simpelt forbud mod reklame for visse erhverv til en
streng kontrol med indholdet i andre tilfælde. De store forskelle mellem
medlemsstaternes lovgivninger i denne forbindelse forhindrer en paneuropæisk
markedsføring af en lang række tjenester.
Distribution af tjenester hen over landegrænserne støder på mange forskellige hindringer,
bl.a. kravet om, at tjenesteyderen skal være etableret eller bosiddende i den medlemsstat,
hvor tjenesten leveres, hvilket forhindrer levering af tjenester fra tjenesteyderens
oprindelsesland. Endvidere kombineres kravene om godkendelse, registrering eller
erklæringer med krav til faglige kvalifikationer og andre betingelser for udøvelse af
aktiviteter, der er meget forskellige fra kravene i tjenesteyderens oprindelsesland. De
problemer, der direkte eller indirekte er knyttet til grænseoverskridende salg af tjenester,
skyldes forskelle i aftaleret, faste eller anbefalede priser for visse tjenester, forpligtelser
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0007.png
med hensyn til beskatning eller refusion af moms, hvor taksterne er forskellige
medlemsstaterne imellem, forskellige klassificeringssystemer og procedurer. Endelig kan
tjenesteyderne i forbindelse med eftersalgsservice støde på særlige problemer på grund af
forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til ansvar og erhvervsforsikring,
finansielle garantier eller problemer med vedligeholdelse eller reparation, når det kræver
en grænseoverskridende udstationering af personale. Alle tjenesteydere støder i en eller
anden fase af deres aktivitet på barrierer. Ofte gælder det flere eller endog alle faser. Der
blev ligeledes påtalt problemer i nogle af kandidatlandene, hvilket øger problemerne efter
udvidelsen.
…det gælder også for forbrugerne.
Mangel på gennemsigtighed, åbenhed og tillid og indbyrdes modstridende regler i de
enkelte medlemsstater er alt sammen forhold, der gør, at forbrugerne - som udgør en stor
del af efterspørgslen - ikke kan udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud og
varetage deres rolle som markedets grundbestanddel. På forbrugersiden er
vanskelighederne med at skaffe sig information, problemerne med adgangen til
grænseoverskridende tjenester og den ringe beskyttelse mod f.eks. uredelig
forretningspraksis forhold, der bidrager til at opsplitte det indre marked for tjenester.
Manglende information, kulturelle og sproglige barrierer øger disse problemer.
De erhvervsdrivende og forbrugerne har problemer med at få præcis information om de
lovgivningsmæssige rammer, de kompetente myndigheder og procedurerne i de andre
medlemsstater. Desuden er virksomhederne og forbrugerne ofte ikke klar over, at
principperne for det indre marked giver dem mulighed for at gøre indsigelse mod
foranstaltninger, der hverken er begrundede eller proportionale, og kræve, at deres ret til
at levere og aftage tjenester respekteres. Høringen fremhævede også problemet med
sproglige og kulturelle barrierer og mange virksomheders tilbøjelighed til fortsat kun at
tænke i nationale baner, hvilket også har negative følger for forbrugerne.
Barriererne har fællestræk for alle former for tjenester.
Til trods for deres tilsyneladende forskelligartethed har barriererne mange fællestræk -
både med hensyn til oprindelse og med hensyn til virkninger. Det står klart, at selv om de
tidligere programmer for det indre marked har kunnet fjerne de fysiske og tekniske
barrierer, så er disse blevet erstattet af "retlige barrierer", der er resultatet af nationale,
regionale og lokale bestemmelser. Desuden opstår der nye barrierer på grund af
myndighedernes adfærd og navnlig på grund af deres ret til at udøve skøn eller på grund
af tunge og uigennemsigtige procedurer, der stiller de lokale erhvervsdrivende mere
gunstigt. En række problemer skyldes, at nogle af EU's instrumenter anvendes dårligt.
Medlemsstaterne har tydeligvis ikke tillid til kvaliteten af de øvrige medlemsstaters
lovgivninger, og de tøver - selv når det er påkrævet - med at ændre deres egne
lovgivninger for at lette de grænseoverskridende aktiviteter.
Mange af de påtalte barrierer er horisontale og berører en lang række aktiviteter i
forbindelse med tjenester. Et fællestræk for barriererne er, at medlemsstaterne anvender
den samme ordning på tjenesteydere, der ønsker at etablere sig på deres område, og på
tjenesteydere, der ønsker at levere deres tjenester fra deres oprindelsesland. For
sidstnævnte, der allerede er underlagt regler og kontrol i det land, hvor de er etableret,
kan resultatet være en overlapning af regler og byrder, der er ude af proportioner. Et
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andet fællestræk er den retsusikkerhed, der skyldes, at de nationale myndigheder i de
enkelte tilfælde anvender uigennemsigtige krav, hvis resultat ofte er uforudsigeligt.
Barriererne i det indre marked for tjenester har indflydelse på hele økonomien…
Virkningerne af de barrierer, der påvises i rapporten, kan mærkes i alle økonomiske
sektorer. De hindringer, som en given tjeneste støder på, har en dominoeffekt på andre
tjenester og - fordi tjenester indgår i produktionsleddet - også på industriel virksomhed.
Tjenesterne er indbyrdes afhængige af hinanden. De leveres og benyttes ofte sammen
med andre tjenester og fungerer som input i hver fase af en anden tjeneste. En
detailhandler, der ønsker at etablere sig i andre medlemsstater, vil måske gerne benytte
sig af de ejendomsmæglere, dekoratører, arkitekter, ingeniører, byggevirksomheder,
banker og forsikringsselskaber, han normalt arbejder sammen med i oprindelseslandet. I
de fleste tilfælde viser det sig imidlertid at være umuligt på grund af de problemer, som
hver enkelt af disse tjenesteydere støder på, f.eks. at de ikke er i besiddelse af de
tilladelser eller faglige kvalifikationer, der kræves i de andre medlemsstater. Resultatet
kan blive, at detailhandlerens etablering forsinkes eller bliver dyrere og vanskeligere,
hvilket vil have en negativ effekt på de tjenester, han selv udbyder til producenter og
forbrugere. Tjenesternes indbyrdes afhængighed gør, at der i anden fase må foretages en
indgående økonomisk evaluering af de afdækkede vanskeligheder, hvor der ikke kun ses
på effekten på en enkelt aktivitet, men tages hensyn til virkningerne for økonomien som
helhed.
Barriererne for tjenester i det indre marked har en meget høj pris for de virksomheder, der
udøver grænseoverskridende aktiviteter. En tjenesteyder, der for at komme ind på et
marked etablerer sig eller udbyder grænseoverskridende tjenester i en anden medlemsstat,
har store udgifter til juridisk bistand. Denne bistand er absolut nødvendig, når det skal
undersøges, hvorvidt tjenesteyderen kan eksportere sin forretningsmodel, eller om visse
af dens elementer som f.eks. markedsføringsstrategien skal tilpasses. Disse udgifter skal
lægges til de udgifter, der er forbundet med sproglige og kulturelle forskelle med hensyn
til handels- og forbrugsvaner. Da hindringer kan berøre hver enkelt fase af leveringen af
en tjeneste, vil disse udgifter mangedobles i løbet af aktiviteten. Desuden skal de udgifter,
der er forbundet med at tilpasse forretningsmodellen, lægges til udgifterne til juridisk
bistand. Fordi virksomhederne ikke kan anvende samme forretningsmodel i hele det indre
marked, går de glip af stordriftsfordele. Følgen af alle disse negative virkninger er en
dårlig fordeling af virksomhedens ressourcer, og det begrænser investeringerne i
innovation og differentiering af tjenesterne. På grund af tjenesternes centrale rolle
rammes økonomien som helhed.
…men det er især SMV'erne og i sidste ende forbrugerne, der rammes hårdest.
De små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en vigtig rolle i servicesektoren,
men deres vækstmuligheder uden for landets grænser er alvorligt truet. De har sværere
ved at overvinde barriererne end deres større konkurrenter, især da udgifterne til juridisk
bistand er faste og ikke proportionale med virksomhedens størrelse. Følgelig afskrækkes
SMV'er fra at optage grænseoverskridende virksomhed, eller de stilles dårligere i
konkurrencen end de lokale erhvervsdrivende. Særlig hårdt rammes SMV'er fra de små
medlemsstater eller fra medlemsstater i EU's periferi. Desuden kan SMV'erne blive et
interessant mål for de større virksomheders overtagelse på grund af deres lokalkendskab,
deres erfaring og deres innovationspotentiale.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er imidlertid brugerne af tjenesterne og især forbrugerne, der betaler prisen for disse
restriktioner, da de ikke kan benytte sig af et større udbud af tjenester af bedre kvalitet og
til en mere konkurrencedygtig pris. Denne situation har også en negativ effekt på deres
livskvalitet. De rammes direkte, når administrative eller lovbestemte krav hindrer dem i
at benytte sig af tjenester fra andre medlemsstater, og de rammes indirekte, når de
eksisterende barrierer afskrækker virksomhederne fra at udbyde deres tjenester til kunder
i andre medlemsstater eller medfører højere priser, et mindre udbud af tjenester eller
tjenester af ringere kvalitet. Endelig må de europæiske borgere også lide under, at der
bliver skabt færre arbejdspladser i servicesektoren som helhed.
Barriererne skal fjernes hurtigt, for at målene med den økonomiske reform kan nås.
Ti år efter, hvad der skulle have været gennemførelsen af det indre marked, må det
konstateres, at der fortsat er stor forskel mellem visionen om et økonomisk integreret
Europa og den virkelighed, de europæiske borgere og tjenesteydere oplever. Antallet af
barrierer, der opleves som hæmsko for leveringen og udnyttelsen af tjenester, er langt
større end ventet og bremser den europæiske økonomi og dens vækst-, konkurrenceevne-
og jobskabelsespotentiale.
Det er klart, at det mål, Det Europæiske Råd i Lissabon opstillede, og som gik ud på at
gøre europæisk økonomi til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, kun kan nås,
hvis der foretages gennemgribende ændringer for at fjerne hindringerne for tjenester i det
indre marked inden for den nærmeste fremtid. Arten og omfanget af de problemer, der
skal løses, kræver en stor indsats og et klart politisk engagement fra de europæiske
institutioner og medlemsstaterne, for at det indre marked også skal kunne fungere for
tjenester. Denne rapport skal lægge grunden til de aktioner, der i 2003 skal iværksættes
under anden fase af strategien for tjenester i det indre marked på baggrund af de
kommende drøftelser med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og de berørte parter.
Rapporten og de reaktioner, den giver anledning til, vil danne grundlag for det videre
arbejde i næste fase af strategien for tjenester i det indre marked. Der bliver tale om
lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige aktioner, hvis indhold og rækkevidde
kræver nærmere analyser. For så vidt angår eventuelle lovgivningsforslag, skal der findes
en balance mellem behovet for at undgå en alt for detaljeret og omfattende lovgivning på
europæisk plan og behovet for at varetage almene interesser. For så vidt angår de ikke-
lovgivningsmæssige foranstaltninger, vil Kommissionen navnlig se på konkrete
informations- og støtteforanstaltninger, som er nødvendige, for at forbrugerne og
virksomhederne kan udnytte alle muligheder i det indre marked.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0010.png
INDLEDNING
Tjenester er allestedsnærværende i den moderne økonomi. De tegner sig for næsten
70 % af bruttonationalproduktet og beskæftigelsen og rummer et enormt vækst- og
jobskabelsespotentiale. Realiseringen af dette potentiale og ønsket om at tilbyde de
europæiske borgere og virksomheder mere konkurrencedygtige tjenester af en bedre
kvalitet er helt central i målene med reformen af EU's økonomi. Der står dog stadig
meget tilbage at gøre, før det indre marked for tjenester fungerer.
De europæiske stats- og regeringschefer har anerkendt denne udfordring. Det
Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 opfordrede Kommissionen og
medlemsstaterne til at udarbejde en strategi for fjernelse af hindringer for
tjenesteydelser
1
. Behovet for at gribe ind på dette område blev ligeledes understreget
på de europæiske topmøder i Stockholm og Barcelona i 2001 og 2002, mens Rådet
(det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) i sine konklusioner om revision af
EU's prioriteter for den økonomiske reform understregede, at en forbedring af
funktionen af det indre marked for tjenester er "en
strategisk udfordring for
Fællesskabet"
2
.
Som svar på den appel, der blev rettet på topmødet i Lissabon, fastlagde
Kommissionen i december 2000 en overordnet strategi
3
. I denne strategi for tjenester i
det indre marked anerkendes informationssamfundets indflydelse på, hvordan
tjenester leveres og anvendes. Mens et stigende antal virksomheder anvender en
blanding af teknikker for at opfylde deres kunders behov og leverer online- og
offlinetjenester, er det vigtigt at sikre udviklingen af det indre marked for
offlinetjenester for at fuldføre det indre marked for onlinetjenester
4
.
Strategien har til formål at gøre det lige så nemt at levere tjenester på tværs af
grænserne som inden for de enkelte medlemsstater. Den er først og fremmest baseret
på en horisontal fremgangsmåde, der går på tværs af alle de økonomiske sektorer, der
er berørt af tjenester, og forsøges opfyldt i to faser: Den første, der afsluttes med
fremlæggelsen af denne rapport, går ud på at afdække og analysere de problemer, der
1
2
3
4
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd i Lissabon, den 24.3.2000, punkt 17.
ØKOFIN-Rådet påpegede for nylig i sin henstilling 10093/02 af 21. juni 2002 om de overordnede
økonomiske retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, at det er
nødvendigt at træffe yderligere strukturreformer og særlig "skabe et effektivt fungerende indre
marked for tjenesteydelser ved at fjerne hindringerne for den grænseoverskridende handel og for
adgangen til markedet".
Rådets (det indre marked/forbrugerpolitik/turisme) 2412. møde i Bruxelles den 1. marts 2002,
dokument 6496/02 MI 35.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en strategi for tjenester i det
indre marked, KOM(2000) 888 endelig, 29.12.2000.
Det bør bemærkes, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne som led i
handlingsplanen
eEurope
2005 vil gennemgå de gældende regler på området for at få kortlagt og i
givet fald fjernet de faktorer, der hindrer virksomhederne i at optage elektronisk virksomhed og
forbrugerne i at udnytte det indre marked. Denne gennemgang skal bl.a. sikre, at offlinelevering
af varer og tjenesteydelser - ligesom onlinevirksomhed - kan nyde godt af et virkeligt indre
marked. Der vil i 2003 blive afholdt et topmøde om elektronisk virksomhed, der vil markere
starten på denne gennemgang, og som vil være åben for alle berørte parter og give erhvervslivets
højtstående repræsentanter mulighed for at skitsere, hvilke vanskeligheder de møder inden for
elektronisk virksomhed.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0011.png
kan hindre etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenester, samtidig med at
arbejdet med en række initiativer, der allerede er igangsat, fremskyndes. Det drejer sig
bl.a. om ledsageforanstaltninger, som skal give et fuldt overblik over beskæftigelsen i
servicesektoren og den merværdi, den giver. Indsamlingen af oplysninger og den
økonomiske analyse suppleres med undersøgelser om produktiviteten i
servicesektoren og den "immaterielle økonomi". På grundlag af denne analyse skal
der i anden fase udformes løsninger tilpasset de afdækkede problemer. Denne
fremgangsmåde har opbakning fra Europa-Parlamentet
5
, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg
6
og Regionsudvalget
7
.
Strategien for tjenester i det indre marked er en del af en hel række af initiativer, der
skal forbedre det indre marked for tjenester.
For så vidt angår
initiativerne vedrørende det indre marked,
ser "evalueringen 2002
af strategien for det indre marked"
8
nærmere på disse. Den viser, at der er gjort
fremskridt på en lang række områder. Som eksempel kan nævnes gennemførelsen af
handlingsplanen for finansielle tjenester, vedtagelsen af forordningen om
grænseoverskridende betalinger i euro, vedtagelsen af pakken om elektroniske
kommunikationstjenester og -netværk og direktivet om posttjenester, den kommende
vedtagelse af lovgivningspakken om offentlige indkøb eller forelæggelsen af
kommissionsforslag til harmonisering af reglerne om salgsfremmende
foranstaltninger og indførelse af en ensartet, transparent og fleksibel ordning i
forbindelse med anerkendelse af faglige kvalifikationer.
For så vidt angår
forbrugerbeskyttelsen,
har det med den gradvise oprettelse af det
indre marked været nødvendigt at udvikle en forbrugerpolitik på EU-plan. De frie
varebevægelser og den frie udveksling af tjenester har gjort det påkrævet at vedtage
fællesskabsregler for at sikre, at forbrugernes interesser varetages på passende vis, og
at forskriftsmæssige hindringer og konkurrencefordrejninger fjernes. Den strategi,
Kommissionen vedtog den 12. maj 2002, særlig den fremgangsmåde, der skal sikre et
højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau
9
, tager sigte på at forbedre situationen med
hensyn til forbrugernes manglende tillid ved grænseoverskridende handel. Den
høring, der blev iværksat med grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske
Union
10
, har i øvrigt vist, at de gældende forbrugerbeskyttelsesregler i EU ikke er på
højde med udfordringerne på et marked i stadig udvikling, og at en reform er
påkrævet. Ifølge en række af høringssvarene fører forskellene mellem de nationale
regler, særlig inden for handelspraksis, til store konkurrencefordrejninger. De fleste
5
6
7
8
9
10
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om en strategi for tjenester i det
indre marked, A5-0310/2001, 4.10.2001.
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse om en strategi for
tjenester i det indre marked (tillægsudtalelse), CES 1472/2001 endelig, 28.11.2001.
Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens meddelelse om en strategi for tjenester i det indre
marked, CDR 134/2001 endelig, 27.6.2001.
Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget med titlen "Evaluering 2002 af strategien for det indre marked - Indfrielse af
løfterne", KOM(2002) 171 endelig, 11.4.2002.
Kommissionens meddelelse om en strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006, KOM(2002) 208;
se også Kommissionens opfølgningsmeddelelse til grønbogen om EU's forbrugerbeskyttelse
KOM(2002) 289 og særlig udkastet til rammedirektiv om handelspraksis, som i øjeblikket er til
høring.
KOM(2001) 531 endelig.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0012.png
høringssvar, der har taget stilling for eller imod, går ind for en reform på basis af et
rammedirektiv om loyal handelspraksis mellem virksomhederne og forbrugerne. For
at mindske opsplitningen af reglerne og øge forbrugernes tillid bør rammedirektivet -
når tiden er inde - suppleres med en revision af forbrugerbeskyttelsesdirektiverne og
bestemmelser om maksimumsharmonisering i stedet for minimumsharmonisering.
Det bør bemærkes, at forbrugerbeskyttelse kan føre forpligtelser med sig inden for
forsyningspligtydelser som f.eks. transport, energi (el og gas), telekommunikation og
posttjenester. I den forbindelse understreger Kommissionens meddelelse om
forsyningspligtydelser i Europa disse tjenesters betydning og den rolle, som public
service-forpligtelser og andre forpligtelser på forbrugerbeskyttelsesområdet spiller.
For så vidt angår
aftaleret,
kan nævnes de kommende initiativer
11
, der vil blive truffet
på baggrund af den høring, Kommissionen har igangsat om europæisk aftaleret
12
for
at løse de retlige problemer, der gør sig gældende på det indre marked.
For så vidt angår
den sociale dialog i Europa,
er der - bl.a. inden for kompetencer,
kvalifikationer og kvalitetsforbedring - igangsat eller gennemført fælles strategier på
flere områder såsom tjenesteydelser til private, tjenesteydelser vedrørende rengøring,
private vagtselskaber og byggevirksomhed.
For så vidt angår
den frie bevægelighed for personer,
kan ophævelsen af
personkontrollen ved EU's indre grænser - som er en realitet, efter at Schengen-
reglerne ved Amsterdam-traktaten er blevet integreret i Den Europæiske Union
13
-
lette kontakten mellem tjenesteyderne og disses potentielle kunder
14
. Ophævelsen af
grænsekontrollen skulle også kunne bidrage til, at borgerne og de erhvervsdrivende
bliver mere og mere klar over de enkelte aspekter ved området uden indre grænser.
For så vidt angår
den internationale dimension,
er der en vekselvirkning mellem
politikken for det indre marked og den eksterne handelspolitik, herunder
forhandlingerne om tjenesteydelser i GATS-regi. Nærmere bestemt må der tages
hensyn til resultaterne af de igangværende drøftelser om de nationale regler i lyset af
artikel VI:4 i GATS.
Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen mod et virkeligt indre marked for tjenester,
eftersom den giver en samlet oversigt over den aktuelle situation i det indre marked.
For første gang siden 1962 og de "almindelige planer" for fjernelse af hindringerne
for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenester
15
har Kommissionen
11
12
13
14
15
Kommissionen forelægger efter anmodning fra Rådet og Europa-Parlamentet disse initiativer
inden udgangen af 2002.
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om europæisk aftaleret, KOM(2001)
398 endelig, 11.7.2001.
EFT L 239 af 22.9.2000.
Den frie bevægelighed uden personkontrol ved de indre grænser mellem medlemsstaterne gælder
naturligvis for EU-borgerne og deres pårørende, men betyder også, at tredjelandsstatsborgere med
opholdstilladelse i en medlemsstat (jf. artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengen-
aftalen af 14. juni 1985, undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen) frit kan færdes uden visum på
medlemsstaternes område i indtil tre måneder. Reglerne betyder dog ikke, at en tjenesteyder, der
er statsborger i et tredjeland, kan levere sine tjenester i andre medlemsstater end etableringslandet.
Almindelige planer for ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den frie levering af
tjenester, EFT C 2 af 15.1.1962.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0013.png
foretaget en analyse af alle de problemer, der gør sig gældende i det indre marked for
tjenester. Der er kun gjort få fremskridt siden de almindelige planer. Hvidbogen om
gennemførelse af det interne marked, som Kommissionen vedtog i 1985
16
, fastslog, at
fremgangen inden for den frie udveksling af tjenester har været meget langsommere
end inden for de frie varebevægelser. I Cecchini-rapporten fra 1992
17
konkluderes det,
at servicesektorens betydelige vækstpotentiale bremses kunstigt af regler og praksis,
der udgør en væsentlig hindring for den frie udveksling af tjenester og den frie
konkurrence mellem de virksomheder, der leverer tjenesteydelser.
Der er allerede vedtaget foranstaltninger til at fjerne de mest åbenbare vanskeligheder,
som hæmmer udviklingen af tjenester i det indre marked. Disse foranstaltninger er
resultatet af Kommissionens varetagelse af rollen som traktatens vogter og udøvelse
af initiativretten til at forelægge harmoniseringsforslag med det formål at skabe et
velfungerende indre marked. Foranstaltningerne har gjort det muligt at skabe et mere
integreret indre marked end i andre regionale sammenslutninger i resten af verden.
Trods fremgangen har de berørte parter påtalt en lang række vanskeligheder, der
stadig gør sig gældende, og som behandles her i rapporten.
Rapporten er primært baseret på den omfattende høring af de berørte parter, men den
tager også udgangspunkt i andre informationskilder såsom skriftlige forespørgsler og
andragender til Europa-Parlamentet, klager til Kommissionen, økonomiske
undersøgelser og statistikker samt bidrag fra medlemsstaterne. Høringen, der blev
afholdt i løbet af 2001 og først i 2002, blev igangsat for at få førstehåndsoplysninger
om de problemer, der hindrer udviklingen af grænseoverskridende levering af
tjenester i EU. Høringen omhandlede de problemer, som tjenesteydere støder på både
i forbindelse med levering og anvendelse af tjenester og i forbindelse med etablering
af virksomhed i en anden medlemsstat. Det fremgår klart af Domstolens retspraksis, at
enhver foranstaltning, der hindrer, vanskeliggør eller gør grænseoverskridende
levering af tjenester, anvendelse heraf eller etablering af virksomhed i en anden
medlemsstat mindre tillokkende, kan udgøre en hindring. Rapporten indeholder derfor
ikke kun eksempler på problemer som forbud, forskelsbehandling eller betingelser,
det er umuligt at opfylde, men også forskellige former for krav, der, når de finder
anvendelse på virksomheder i andre medlemsstater, begrænser etableringsretten og
den frie udveksling af tjenester. Nogle af problemerne skyldes komplekse, tunge og
uigennemsigtige bestemmelser eller fremgangsmåder; størstedelen skyldes dog slet og
ret de store forskelle mellem de nationale lovgivninger.
Formålet med rapporten er i alt væsentligt at redegøre for det indre marked, således
som tjenesteyderne og tjenestebrugerne oplever det. Det er ikke hensigten på
nuværende tidspunkt at tage stilling til, om de enkelte hindringer er berettigede eller
ej.
Rapporten omhandler desuden en række områder, hvor der allerede er truffet
instrumenter eller initiativer på EU-plan. Den afspejler også, hvad der under høringen
er berettet om de hindringer, EU-virksomhederne støder på i kandidatlandene. I disse
16
17
Gennemførelse af det interne marked: Kommissionens hvidbog til Det Europæiske Råd (Milano,
den 28.-29. juni 1985), KOM(85) 310 endelig udg., 14.6.1985.
"The
European Challenge, 1992: The Benefits of a Single Market",
Paolo Cecchini, Wildwood
House, på Europa-Kommissionens vegne, 1988.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lande støder virksomhederne på de samme hindringer som i medlemsstaterne. Hertil
kommer dog problemer, som skyldes nationalitetskrav, begrænsninger i udenlandske
statsborgeres ejerskab af virksomheder i visse sektorer og begrænsninger i adgangen
til fast ejendom.
I tråd med strategien for tjenester i det indre marked omhandler rapporten de
problemer, en erhvervsdrivende kan støde på i de enkelte faser af sin virksomhed: fra
virksomhedsetableringen og anvendelsen af de input, der er nødvendige for kunne
levere tjenester, over salgsfremme og distribution til salg og eftersalgsservice.
Tjenesteydere er selvsagt langt mere udsatte for de hindringer, der gør sig gældende i
de enkelte faser af deres virksomhed, end vareproducenter. For at kunne levere
tjenester må tjenesteyderen ofte være permanent eller midlertidigt til stede i den
medlemsstat, hvor tjenesten leveres. Derfor finder visse og undertiden alle faser af
tjenesteyderens virksomhed sted i dette land og er underlagt krav, der adskiller sig fra
kravene i hjemlandet. F.eks. kan en virksomhed, der ønsker at etablere sig eller levere
tjenester i en anden medlemsstat, støde på problemer med at blive godkendt, herunder
anerkendelse af kvalifikationer, med at udsende personale eller anvende udstyr, med
at gennemføre salgsfremmende foranstaltninger og distribuere sine tjenester, med at
indgå kontrakter med kunderne og give dem garantier og eftersalgsservice. Hindringer
i blot én af disse faser kan være nok til at gøre enhver grænseoverskridende aktivitet
mindre tillokkende.
Desuden omfatter rapporten i overensstemmelse med den horisontale fremgangsmåde
i strategien for tjenester i det indre marked de hindringer, der berører en lang række
forskellige økonomiske aktiviteter. Årsagen hertil er ikke blot, at en række hindringer
rammer forskellige sektorer på samme måde, men at tjenesterne er indbyrdes
forbundet på en kompleks måde, således at en hindring, der berører én af dem, har en
dominoeffekt på en lang række andre tjenester. Der er behov for en helhedsmodel for
at kunne evaluere barriererne for det indre marked for tjenester og deres samlede
virkninger.
Tjenester spiller en central rolle i økonomien og i alle borgeres liv. Barriererne for det
indre marked for tjenester påvirker derfor ikke kun tjenesteydernes konkurrenceevne,
men betyder også, at aftagerne af tjenester, dvs. virksomhederne og forbrugerne i EU,
ikke får adgang til et større udbud af tjenester, der er mere innovative, billigere og af
bedre kvalitet.
I.
B
ARRIERER I DET INDRE MARKED FOR TJENESTER
Sammenholder man definitionen af "det indre marked" i EF-traktaten ("et område
uden indre grænser") og målet i meddelelsen "En strategi for tjenester i det indre
marked" om at gøre det lige så nemt at levere tjenester på tværs af landegrænserne
som inden for en enkelt medlemsstat, må det konstateres, at det indre marked for
tjenester langtfra er en realitet. Der er to store grupper af problemer: De problemer,
der direkte eller indirekte skyldes retlige krav, og de problemer, der skyldes ikke-
retlige faktorer.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0015.png
A.
Retlige barrierer
Udtrykket "retlige barrierer" dækker alle de hindringer for udvikling af aktiviteter i
forbindelse med udveksling af tjenester mellem medlemsstaterne, der direkte eller
indirekte skyldes retlige krav, og som har til formål at forbyde, hindre eller gøre
sådanne aktiviteter mindre tillokkende. Der kan være tale om problemer, der skyldes
forskelle i de nationale lovgivninger, problemer, der skyldes de nationale
myndigheders praksis, eller problemer, der skyldes retsusikkerhed på grund af visse
grænseoverskridende transaktioners komplekse karakter. Under alle omstændigheder
er resultatet det samme: Forbrugerne og virksomhederne afskrækkes fra at benytte sig
af tjenester fra andre medlemsstater, og tjenesteyderne afskrækkes fra at udbyde deres
tjenester i andre medlemsstater
18
.
Nedenstående oversigt over hindringer gør status over de problemer, en tjenesteyder
kan støde på, når han ønsker at benytte sig af etableringsfriheden eller retten til frit at
levere tjenester for at udvikle sine aktiviteter i andre medlemsstater. Der er tale om de
problemer, der blev nævnt i forbindelse med høringen af de berørte parter og
medlemsstaterne, samt om de problemer, der fremgår af klager til Kommissionen,
skriftlige forespørgsler og andragender til Europa-Parlamentet, visse nyere sager for
Domstolen og undersøgelser, som Kommissionen har kendskab til. Denne metode,
som skal bruges til at gøre status over, hvordan det indre marked for tjenester
fungerer, har tre vigtige konsekvenser:
–
der tages i oversigten ikke stilling til, om de konstaterede hindringer er
forenelige
med fællesskabsretten, da dette spørgsmål behandles i anden fase
af strategien, som vil omhandle løsninger, særlig med hensyn til behovet for
harmonisering. Det er ikke hensigten med oversigten at sætte spørgsmålstegn
ved behovet for eller indholdet af de nationale bestemmelser som sådan, men
alene at påvise de problemer, de har medført, når de er blevet anvendt på
grænseoverskridende aktiviteter
de påtalte problemer kan allerede være omfattet af igangværende
fællesskabsinitiativer,
fællesskabsinstrumenter eller -foranstaltninger,
overtrædelsesprocedurer eller domme afsagt af Domstolen
nogle problemer er måske ikke blevet påtalt,
selv om denne risiko er blevet
reduceret ved, at der er taget hensyn til mange forskellige informationskilder.
–
–
For at få en så omfattende oversigt som muligt over alle de problemer, der hindrer
udviklingen af aktiviteter i forbindelse med tjenester mellem medlemsstaterne
19
, er
det blevet afdækket, hvilke problemer en tjenesteyder kan støde på i de enkelte faser
af sin virksomhed, uanset om det er ved etablering i en anden medlemsstat (fase 1),
ved udstationering af personale eller anvendelsen af udstyr i en anden medlemsstat
(fase 2), ved salgsfremme i andre medlemsstater (fase 3), ved distribution i en anden
18
19
Disse "barrierevirkninger" og det forhold, at de i vidt omfang træder i stedet for de "tekniske",
"fysiske" og "fiskale" barrierer, der er opregnet i nævnte hvidbog fra 1985 om gennemførelse af
det interne marked, forklarer brugen af udtrykket "retlige barrierer".
Ved udarbejdelsen af oversigten er der også taget hensyn til problemerne i kandidatlandene. Det
bør bemærkes, at en stor del af de problemer, der findes i medlemsstaterne, også findes i
kandidatlandene.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0016.png
medlemsstat (fase 4), ved salg af tjenesten (fase 5) eller efter levering af tjenesten i en
anden medlemsstat (fase 6). Nedenstående oversigt omfatter alle de afdækkede
problemer i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter i de enkelte faser af den
økonomiske kæde.
1.
Problemer vedrørende tjenesteyderens etablering
Høringen viste, at en statsborger i en medlemsstat eller en virksomhed, der allerede er
etableret i én medlemsstat, og som ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat for
dér at udøve en aktivitet i forbindelse med en tjeneste, kan støde på en lang række
problemer. Disse problemer er særlig alvorlige for tjenester, fordi tjenester modsat
varer, som kan cirkulere mellem medlemsstaterne, uden at producenten rejser med
(gennem distributionsnettet), er baseret på en knowhow, der kræver en direkte kontakt
mellem tjenesteyderen og kunden. Selv om tjenesteyderens midlertidige ophold eller
fjernlevering af tjenesten kan muliggøre en sådan kontakt (foretrækkes af SMV'er), er
etablering på markedet fortsat en vigtig kommerciel strategi
20
, særlig når den
erhvervsdrivende agter at etablere sig permanent i et land, eller når han ønsker at
tilpasse sig de særlige vilkår på markedet eller at øge kundens tillid. Desuden
indebærer den komplekse lovgivning om tjenester, der hænger sammen med, at
kvaliteten af tjenesten afhænger direkte af tjenesteyderens egenskaber, en række krav,
der ikke findes i lovgivningen om varer, f.eks. de specifikke regler om tjenesteyderens
retlige form eller de grænser, der er fastsat for tværfaglige aktiviteter.
(i)
Monopoler og andre kvantitative begrænsninger i adgangen til aktiviteter
Monopolordninger
i visse medlemsstater blev påtalt, fordi de forhindrer etablering af
tjenesteydere fra andre medlemsstater, som ikke har sådanne monopoler. Der kan
være tale om monopolstatus, der gives til en
bestemt enhed,
f.eks. de delvist
liberaliserede sektorer (postvæsen, energi osv.), monopol på distribution af
visse
produkter
21
, der særlig kan berøre distributionstjenester, eller
aktiviteter, der
udelukkende er forbeholdt visse erhvervsdrivende
22
.
De kvantitative begrænsninger
i adgangen til aktiviteter i forbindelse med tjenester,
der findes i nogle medlemsstater, f.eks.
kvoter eller adgangsbegrænsning
for antallet
af tjenesteydere
23
,
områdernes maksimale størrelse
24
eller den
geografiske afstand
25
,
20
21
22
23
24
25
Se navnlig undersøgelsen "Service
internationalisation-characteristics, Potential, Barriers",
A. Henten, T. Vad, CRIC workshop, Manchester den 1-3.10.2001, afsnit 3, hvori det påpeges, at
servicesektoren er mere afhængig af at være etableret i andre lande end varefremstillingssektoren
.
F.eks. alkohol og tobak.
F.eks. spilleaktiviteter eller distribution af farmaceutiske produkter. Se også OECD-undersøgelsen
"Regulatory
reform in road freight and retail distribution",
Economic Department working papers
nr. 255, 10.8.2000, afsnit 39 ff., og undersøgelsen gennemført for Kommissionen "Barriers
to
Trade in Business Services",
Centre for Strategy and Evaluation Services, januar 2001, s. 15.
F.eks. indeholder nogle nationale lovgivninger en bestemmelse om, at der kun må være en
skorstensfejervirksomhed pr. distrikt eller pr. kommune.
F.eks. for distributionstjenester.
F.eks. kan medicinske laboratorier i en medlemsstat kun foretage analyser af prøver indsamlet
inden for en radius på under 60 km, i en anden medlemsstat er afstanden mellem optikere fastsat
til 350 m, i en tredje medlemsstat skal forretninger være beliggende i bymidten, hvilket
forhindrer, at nytilkomne etablerer sig.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0017.png
begrænser antallet af tjenesteydere og kan stille allerede etablerede nationale
erhvervsdrivende gunstigere end nytilkomne på markedet.
Blandt de problemer, der blev nævnt, var reglerne i en medlemsstat om, at der kun må
være 1 optiker pr. 10 000 indbyggere eller 1 køreskole pr. 15 000 indbyggere.
Geografiske begrænsninger
kan gøre, at tilladelser til aktiviteter i forbindelse med
tjenester
26
i nogle medlemsstater er begrænset til en bestemt region eller et bestemt
område, hvilket tvinger tjenesteydere, der ønsker at dække hele landets område, til at
etablere sig i flere regioner.
(ii)
Nationalitets- eller bopælskrav
Nationalitetskrav
findes stadig i nogle medlemsstater, for så vidt angår aktionærer,
ledere eller personale i servicevirksomheder
27
og for visse lovregulerede erhverv
28
.
Bopælskrav
rejser problemer, navnlig de krav, der stilles til ledere af
servicevirksomheder
29
. Alt efter land kan der f.eks. være krav om, at to tredjedele af
medlemmerne af bestyrelsen eller halvdelen eller mindst en person i ledelsen skal
være bosiddende i landet.
Kravet om, at en erhvervsdrivende kun må være etableret ét enkelt sted,
som direkte
eller indirekte tvinger en tjenesteyder, der ønsker at etablere sig i en medlemsstat, til
at opgive sin virksomhed i en anden medlemsstat, blev ligeledes nævnt, f.eks. ved
medicinske laboratorier. Det svarer i praksis til at forbyde eksport af en
virksomhedsmodel gennem etablering i flere medlemsstater.
(iii)
Godkendelses- eller registreringsprocedurer
Adgangen til et stort antal aktiviteter i forbindelse med tjenester
30
er underlagt en
forudgående godkendelsesprocedure, der ofte skaber problemer for erhvervsdrivende
fra andre medlemsstater.
Manglende hensyntagen til de krav, som tjenesteyderen allerede opfylder
i den
medlemsstat, hvor han er etableret, f.eks. de garantier, der allerede er stillet
31
, kan
26
27
28
29
30
31
F.eks. private vagtselskaber; se afsnittet om de problemer, som denne type tjenester støder på:
undersøgelse foretaget for CoESS/UNI-Europa og finansieret af Kommissionen "A
comparative
overview of legislation concerning the private security industry in the European Union".
ECOTEC, maj 2002. Det bør bemærkes, at de europæiske arbejdsmarkedsparter for private
vagtselskaber, CoESS (arbejdsgiver) og UNI-Europa (fagforeninger) den 13. december 2001
undertegnede en fælles erklæring om harmonisering på europæisk plan af lovgivningen for
sektoren for private vagtselskaber.
F.eks. ingeniørvirksomheder, flyveklubber og ngo'er.
F.eks. "chartered surveyors".
Der kan være tale om bopælspligt for en ansøger til en licens til telekommunikationstjeneste (selv
før licensen er opnået).
F.eks. finansielle tjenester, lovregulerede erhverv, kunstnere, private vagtselskaber,
godkendelsesorganer,
drikkevandslaboratorier,
markedsarrangører,
leverandører
af
telekommunikationstjenester, vikar- og arbejdsanvisningskontorer for kunstnere, transport og
behandling af affald.
F.eks. for vikarbureauer eller private vagtselskaber.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0018.png
bidrage til at mangedoble eller øge kravene til erhvervsdrivende, der er til stede i flere
medlemsstater.
Den
indhentning af flere tilladelser,
der er nødvendig for visse aktiviteter, kan øge
begrænsningerne betydeligt over for en erhvervsdrivende fra en anden medlemsstat,
om ikke andet så ved at øge antallet af administrative instanser, der skal kontaktes, og
formularer og certifikater, der skal indsendes
32
.
I en medlemsstat kræves der f.eks. for at kunne åbne et hotel syv forskellige
kommunale og nationale tilladelser
33
; i en anden kræves der for at kunne åbne en
forretning både en byggetilladelse, en miljøtilladelse og en socioøkonomisk tilladelse,
og mere generelt skal der overholdes byplanlægningsbestemmelser, som kan være
meget komplekse.
Procedurerne og betingelserne
i forbindelse med disse ordninger kan virke
begrænsende og endog diskriminerende for erhvervsdrivende fra andre
medlemsstater, navnlig når procedurerne indebærer deltagelse af organer bestående af
konkurrenter
34
, eller når ansøgeren skal godtgøre, at ansøgningen er begrundet i et
reelt behov
35
.
Kravet om registrering
af visse tjenesteydere hos en forvaltningsmyndighed, en
erhvervssammenslutning, et håndværkerkammer eller en erhvervsorganisation findes
mange steder og kan være meget dyr for en erhvervsdrivende, der er til stede i flere
lande, især på grund af de årlige bidrag, der skal betales, og når der desuden kræves
medlemskab af en specifik sygeforsikringsordning.
Godkendelses- eller registreringsprocedurernes bureaukratiske karakter,
deres
langsommelighed, bevisbyrden, certificering af oversættelser, den pris og de afgifter,
der skal betales, visse myndigheders lidet konstruktive indstilling eller problemet med
administrative klager er ofte blevet nævnt på grund af deres meget afskrækkende
virkning for tjenesteydere fra andre medlemsstater
36
, navnlig SMV'er og nystartede
virksomheder
37
.
32
33
34
35
36
I et af de indsendte bidrag blev det endog anført, at man skulle være "samler af tilladelser" for at
kunne åbne en bagerforretning i et land, da tilladelserne kan variere afhængigt af, hvilken type
produkter og aktiviteter et bageri leverer. På grund af disse problemer opgav den pågældende
erhvervsdrivende at etablere sig. Indhentning og overlapning af tilladelser blev ligeledes nævnt i
Kommissionens beretning til Rådet, Europa- Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om erhvervspolitiske aktioner samordnet medlemsstaterne imellem, KOM(1999)
569 endelig udg., punkt 2.1.1.
Se f.eks. undersøgelsen "Tackling
the impact of increasing regulation - A case study of hotels and
restaurants".
Better Regulation Task force (UK), juni 2000.
F.eks. dem, der gælder for distributionstjenester.
I en medlemsstat er der f.eks. tale om et reelt behov hos forbrugerne sammenlignet med de
eksisterende forretninger. I en anden medlemsstat er det kriteriet om, at der ikke må optræde
negative virkninger for forretningerne i bymidten, mens udstedelsen af tilladelsen i en tredje
medlemsstat er underlagt en betingelse om interessen af et kunstneragenturs aktivitet
"sammenlignet med behovene for ansættelse af teaterkunstnere".
F.eks. blev de problemer i forbindelse med åbning af distributionsvirksomheder, der skyldes
tilladelses- eller registreringsordningerne og de administrative formaliteter, der ledsager dem,
nævnt i ovennævnte OECD-undersøgelse (punkt 39 ff.) som værende en af de største
begrænsninger i adgangen til markedet inden for distributionssektoren; en fransk-engelsk
undersøgelse af servicesektoren i Det Forenede Kongerige og Frankrig fremhæver de negative
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0019.png
(iv)
Begrænsninger af tværfaglige aktiviteter
En række aktiviteter i forbindelse med tjenester er underlagt regler, der skal sikre
uafhængighed og selvstændighed mellem forskellige aktiviteter ved at forhindre, at de
udøves samtidigt. Forskellene mellem de nationale regler på dette område kan have en
meget begrænsende virkning, da de forhindrer eksport til en anden medlemsstat af en
knowhow, der netop består i opfylde en kundes forskellige ønsker på en tværfaglig,
innoverende og billigere måde. Disse begrænsninger kan have forskellige former:
–
–
krav til servicevirksomhedernes struktur eller
ledelse, som f.eks. forhindrer
sammenslutninger mellem forskellige faggrupper
38
begrænsninger i udøvelsen
af tværfaglige aktiviteter, der består i at fastsætte
uforenelighed i udøvelsen
af forskellige aktiviteter
39
eller i at tvinge
tjenesteyderen til
udelukkende at hellige sig én enkelt aktivitet
40
eller i at
tvinge tjenesteyderen til at levere forskellige tjenester i
forskellige lokaler
41
.
I en medlemsstat er det f.eks. forbudt for ejendomsmæglerfirmaer at udføre andre
erhverv som f.eks. ejendomsforvaltning, finansiel rådgivning eller rengøring.
(v)
De erhvervsdrivendes retlige form og interne struktur
Der er tale om meget restriktive hindringer for erhvervsdrivende, der allerede er
etableret i én medlemsstat, og som ikke er underlagt sådanne krav i oprindelseslandet.
Forskellene mellem de gældende regler betyder, at den erhvervsdrivende kan blive
tvunget til at oprette en "skræddersyet" retlig enhed.
virkninger på beskæftigelsen på lokalt plan, som de godkendelsesordninger og
adgangsbegrænsninger, der finder anvendelse på visse aktiviteter, har: "Le
secteur des services au
Royaume Uni et en France. Réduire les obstacles à la croissance de la production et de l'emploi.
Rapport franco-anglais",
Department of Trade and Industry og Ministère de l'économie, des
finances et de l'industrie, 2000, s. 89.
En undersøgelse blandt virksomhederne, der findes som bilag til resultattavlen for det indre
marked for november 2000, viser, at en forenkling af de administrative procedurer er topprioritet
for
virksomhederne
(91 %
af
de
adspurgte)
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/update/score/business.htm. Se også: "Rapport om
gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder", KOM(2002) 68 endelig, hvori
det navnlig understreges, at "det samlede antal procedurer i forbindelse med etablering af en
virksomhed kunne være et vigtigt mål for forenkling", afsnit 4 i konklusionerne; rapporten fra
Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet, del 1, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer 1998; "Etude
comparative internationale des dispositions légales et
administratives nécessaires pour la formation des PME dans six pays de l'Union européenne",
Logotech, Observatoire de l'innovation en Europe, EIMS Publication n°27, marts 1996.
I mange medlemsstater kan advokater f.eks. ikke indgå partnerskaber med personer, der ikke er
advokater som f.eks. revisorer, skatterådgivere eller patentagenter. Der kan findes andre former
for begrænsninger som f.eks. en medlemsstats krav om, at virksomheder, der yder
skatterådgivning, kun må have rådgivere, konsulenter eller skatteeksperter som aktionærer og
medlemmer af bestyrelsen. For de gældende regler på området i Det Forenede Kongerige se f.eks.
rapporten "Competition
in professions",
Office of Fair Trading, marts 2001, punkt 30.
Se f.eks. casestudierne om uforenelighed mellem arbejde som statsautoriseret revisor og arbejde
som regnskabsekspert i ovennævnte undersøgelse udført for Kommissionen "Barriers
to Trade in
Business Services",
"Appendices,
case studies 6".
Se også dom af 9. februar 2002, Wouters,
C-309/99, om mod integrerede samarbejder mellem advokater og revisorer.
I en medlemsstat finder et sådant krav f.eks. anvendelse på vikarbureauer.
I en medlemsstat f.eks. ejendomsmæglervirksomhed og forsikringsvirksomhed.
37
38
39
40
41
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0020.png
Kravene til den retlige form
kan påtvinge tjenesteyderen en bestemt form eller
tværtimod forbyde den
42
. Situationen kan blive meget kompleks ved visse aktiviteter,
der er underlagt et krav om forskellige retlige former i de enkelte medlemsstater.
F.eks. skal en advokat, der ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat, opløse sin
enkeltmandsvirksomhed i den medlemsstat, hvor han allerede er etableret, for i den
anden medlemsstat kan advokater kun drive virksomheder med begrænset ansvar
43
.
Servicevirksomhedernes kapital
er ud over de diskriminerende regler, der rammer
aktionærerne (se ovenfor), i nogle medlemsstater underlagt begrænsninger som f.eks.
en
minimumskapital
for private vagtselskaber eller vikarbureauer
44
.
Antallet af ansatte
i servicevirksomhederne kan være fastsat som et minimumsantal
45
.
(vi)
Faglige kvalifikationer
Forskellene i kravene til faglige kvalifikationer kan skabe flere forskellige problemer
for en tjenesteyder, der ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat, navnlig ved
erhverv, der ikke er omfattet af en automatisk anerkendelse af faglige
kvalifikationer
46
.
Forskellene mellem de "lovregulerede erhverv" i de enkelte medlemsstater
kan
skabe problemer, da mange tjenester
47
ikke er lovregulerede i alle medlemsstater, og
nogle endda kun er det i én enkelt medlemsstat
48
. En tjenesteyder fra en medlemsstat,
der ikke kræver noget fagligt bevis, og som ønsker at etablere sig i en medlemsstat,
der kræver et sådant dokument, vil derfor have svært ved at få sine faglige
kvalifikationer anerkendt.
42
43
44
45
46
47
48
I en medlemsstat f.eks. kan markedsarrangører ikke have et lukrativt formål.
Også andre aktiviteter kan støde på denne form for problemer f.eks. statsautoriserede revisorer.
Der kan også være tale om en maksimumsgrænse for kapitaldeltagelse som f.eks. inden for
mediesektoren eller en forpligtelse til at finde andre aktionærer eller medinvestorer til visse
aktivitetssektorer. Det skal bemærkes, at ovennævnte fransk-engelske rapport allerede
identificerede (s. 36) minimumskravene til kapital som værende en af de væsentligste hindringer
for aktiviteter i forbindelse med tjenesteydelser.
I en medlemsstat skal vikarbureauer f.eks. overholde et krav om mindst 12 ansatte for hver
100 kontrakter, der blev indgået det foregående år, i andre medlemsstater skal private
vagtselskaber have et minimumsantal af ansatte afhængigt af, hvilke aktiviteter der udføres, og af
det område, der dækkes.
Det skal bemærkes, at de forskellige regler om arbejdstagernes faglige uddannelse ud over
problemerne med anerkendelse af faglige kvalifikationer kan medføre visse problemer f.eks. for
private vagtselskaber, der i nogle medlemsstater er underlagt specifikke krav.
F.eks. ingeniører og rådgivende ingeniører, skatterådgivere, ejendomsmæglere, "surveyors",
landskabsarkitekter, forretningsførere for ejendomsfællesskaber, konsulenter, håndværkere.
F.eks. har en medlemsstat udformet et specifikt bevis for tjenester, der består i at udarbejde
arbejdsretlige dokumenter, som ikke findes i nogen anden medlemsstat, og som er underlagt et
krav om tilladelse og en forpligtelse til at lade sig indskrive i et særligt nationalt register for dette
nye erhverv.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0021.png
De egnethedsprøver,
visse medlemsstater kræver for aktiviteter, der ikke er omfattet
af en automatisk anerkendelse, kan give problemer, særlig for SMV'erne
49
, på grund
af den manglende gennemsigtighed og forudsigelighed.
Forskellene mellem, hvilke aktiviteter faglige kvalifikationer giver ret til at udøve,
kan give problemer, og det forekommer også, at samme aktivitet kræver forskellige
faglige beviser, idet benævnelserne ikke svarer til hinanden
50
.
F.eks. kan en "chartered
building surveyor"
udarbejde bygningstegninger i ét land,
mens denne funktion i et andet land er forbeholdt arkitekter.
(vii) Betingelser for udøvelsen af aktiviteter i tilknytning til tjenester
Beslutningen om at etablere sig i en given medlemsstat afhænger i visse tilfælde ikke
kun af de forskellige betingelser for
adgangen
til servicesektoren, men også af
betingelserne for at udøve aktiviteterne, f.eks. erhvervsansvarsreglerne,
lukkelovsreglerne, der har betydning for distributionstjenesters etableringsstrategier
51
,
skattereglerne eller reglerne for anvendelse af infrastrukturen, der kan have betydning
for telekommunikationsoperatørers etablering
52
.
De forskellige regler for selskabsbeskatning skaber hindringer, der er til skade for
tjenesteyderes grænseoverskridende etablering
53
. Erhvervslivet ville gerne betragte
det indre marked som ét enkelt marked, men der er utallige problemer forbundet med,
at virksomhederne skal overholde femten særskilte skattesystemer. Det har en negativ
effekt på strategiernes og virksomhedsstrukturernes økonomiske virkning. De mange
forskellige love, traditioner og praksisser på skatteområdet giver høje
efterlevelsesomkostninger og udgør derfor en barriere for etableringen, der rammer
SMV'er særlig hårdt.
Nærmere bestemt er det især tjenesteyderne, der mærker de problemer, der er
forbundet med skattebehandlingen af interne afregningspriser inden for koncernen, de
grænseoverskridende indkomstoverførsler mellem forbundne virksomheder,
kompensationen
for
grænseoverskridende
tab
og
grænseoverskridende
omstruktureringer. Disse vanskeligheder skaber bl.a. risiko for dobbeltbeskatning og
høje efterlevelsesomkostninger.
49
50
51
52
53
Se ovennævnte rapport fra Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet, hvori det skønnes, at
kravet om egnethedsprøver på visse områder er blevet reglen snarere end undtagelsen.
F.eks. giver et svendebrev som "tømrer" fra én medlemsstat ikke tilladelse til at udøve erhvervet
som "bygningssnedker" i en anden medlemsstat.
Denne form for restriktive virkninger blev også påvist i ovennævnte OECD-undersøgelse,
punkt 49-51.
F.eks. beskatning af GSM-sendemaster eller fastsættelse af grænser for elektromagnetisk stråling.
Se undersøgelsen "Selskabsbeskatningen i det indre marked", SEK(2001)1681, som bl.a. ser
nærmere på de vigtigste skattebestemmelser, der kan hæmme den grænseoverskridende
økonomiske aktivitet i det indre marked. På grundlag af denne undersøgelse har Kommissionen
forelagt en strategi til fjernelse af de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende
økonomisk aktivitet. Kommissionens meddelelse "På
vej mod et indre marked uden
skattemæssige hindringer. En strategi for fastsættelse af et konsolideret selskabsskattegrundlag
for erhvervsvirksomheders aktiviteter overalt i EU"
(KOM(2001) 582 endelig).
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0022.png
2.
Problemer vedrørende anvendelsen af "input" til levering af tjenester
Tjenesteydernes grænseoverskridende anvendelse af "input" kan ske på to måder. For
at kunne tilbyde sine tjenester kan en virksomhed, der allerede er etableret i en
medlemsstat, have behov for at flytte til en anden medlemsstat og dér anvende sine
egne "input", dvs. eget personale, eget materiel eller de forretningstjenester, den
normalt benytter på hjemmemarkedet. Desuden kan en virksomhed have behov for at
benytte sig af "input" fra andre medlemsstater. I begge tilfælde afdækkede bidragene
problemer. Navnlig grænseoverskridende ansættelse eller udstationering af personale
kan være problematisk
54
, hvilket er i strid med målet om at fremme arbejdstagernes
mobilitet
55
.
(i)
Udstationering af arbejdstagere (lønmodtagere eller midlertidigt ansatte) til
en anden medlemsstat
Udveksling af tjenester mellem medlemsstaterne kræver ofte, at tjenesteyderens
personale midlertidigt rejser til en anden medlemsstat. Virksomheden kan i den
forbindelse støde på problemer. Det bør bemærkes, at direktiv 96/71/EF
56
indeholder
en række fælles regler om minimumsbeskyttelse, som arbejdsgivere, der udstationerer
arbejdstagere som led i den frie udveksling af tjenester, skal overholde i værtslandet.
Ordningerne med forudgående erklæring,
som grænseoverskridende udstationering
af personale (lønmodtagere eller midlertidigt ansatte) i nogle medlemsstater er
underlagt, navnlig i bygge- og anlægsbranchen
57
, kan skabe vanskeligheder for
erhvervsdrivende fra andre medlemsstater på grund af de administrative byrder, de
kan føre med sig
58
. Hertil kommer i visse medlemsstater kravet om, at udstationerede
medarbejdere efter en vis tid (normalt 3 måneder) skal registreres hos
arbejdsmarkedsinstanserne, de kompetente administrative myndigheder eller
politiet
59
.
54
55
56
57
58
59
Mens personaleressourcer er et af de vigtigste "input" i forbindelse med levering af tjenester,
fremgår det af bidragene, at anvendelse og grænseoverskridende udstationering af personale
skaber store problemer for tjenesteleverandører, problemer, som vareproducenter ikke støder på.
Arbejdstagernes ringe mobilitet er behandlet i en undersøgelse, som Kommissionen har bestilt,
"Scientific
Report on the Mobility of Cross-border Workers within the EEA",
MKW
Wirtschaftsforschung GmbH, november 2001, punkt 1.3.
Se i denne forbindelse Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Kommissionens aktionsplan vedrørende
kvalifikationer og mobilitet, KOM(2002) 72 endelig, 13.2.2002.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1); direktivet skal
på én gang sikre overholdelsen af traktatens grundfriheder og beskyttelsen af arbejdstagerne.
Desuden skal medlemsstaterne i henhold til direktivet sørge for samarbejde mellem de nationale
myndigheder og udpege forbindelseskontorer.
Disse formaliteter skal være opfyldt for hver enkelt byggeplads. En leverandør, der regelmæssigt
udstationerer personale for kortere perioder, kan ikke opnå en tilladelse, der er gyldig i f.eks. et år;
i en medlemsstat skal forpligtelsen om forudgående erklæring være opfyldt, inden arbejdet på
hver enkelt byggeplads påbegyndes, for hver enkelt midlertidig arbejdstager, der udsendes af et
vikarbureau etableret i en anden medlemsstat.
F.eks. udgifterne til oversættelse af visse arbejdsdokumenter til værtslandets sprog.
F.eks. forpligtelsen til at ansøge om en opholdstilladelse.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0023.png
De administrative formaliteters langsommelige og komplekse karakter
60
, den
nøjeregnende og næsten systematiske kontrol af udstationerede arbejdstagere i visse
tilfælde, de administrative byrder og de forsinkelser (byggepladserne ligger stille),
som det kan føre med sig, kan skabe vanskeligheder ved regelmæssige
udstationeringer og udstationeringer af kortere varighed.
Det er f.eks. blevet påtalt, at en virksomhed, der havde udstationeret to arbejdstagere,
der på ti dage skulle installere en elevator, skulle opfylde en række administrative
krav (bl.a. fremsendelse af oplysninger om de udstationerede arbejdstagere til
arbejdstilsynet, sikkerhedsforanstaltninger, udarbejdelse af dokumenter på
værtslandets sprog), selv om den mente, at den allerede opfyldte tilsvarende krav i det
land, hvor den var etableret.
Anvendelsen af værtslandets arbejdslovgivning på udstationerede arbejdstagere
61
,
uden at der tages hensyn til, hvilke forpligtelser og byrder arbejdsgiveren allerede har
opfyldt i det land, hvor han er etableret, kan medføre en dobbelt opkrævning samt
ekstra udgifter og administrative byrder for leverandører af tjenester fra andre
medlemsstater. Disse tilfælde af dobbelte krav, bl.a. med hensyn til mindsteløn
62
og
løn under ferie
63
, ville virke særlig restriktivt i forbindelse med tjenester af kort
varighed og for SMV'er og tjenesteydere, der er etableret i en grænseregion, og som i
forbindelse med leveringen af tjenester måtte ønske regelmæssigt at udstationere
arbejdstagere til flere medlemsstater.
Det er f.eks. blevet påtalt, at det viste sig at være økonomisk uinteressant for en lille
håndværksvirksomhed at udføre arbejde i en anden medlemsstat, da den hvert kvartal
skulle indbetale et beløb til dækning af enhver form for socialsikring for de
udstationerede arbejdstagere, hvilket indebar en binding af likvide midler, der var alt
for stor for virksomheden, selv om beløbet siden hen ville blive tilbagebetalt
64
.
Disse restriktive virkninger forstærkes af, at der findes hårde sanktioner
65
, herunder
strafferetlige sanktioner, og anvendelsen betragtes undertiden som diskriminerende af
tjenesteydere, der ikke overholder kravet om forudgående erklæring eller de
arbejdsretlige regler.
60
61
62
63
64
65
F.eks. forpligtelsen til at udarbejde og stille visse sociale og arbejdsmæssige dokumenter til
rådighed for kontrolmyndighederne eller til i en bestemt periode at opbevare sådanne dokumenter
i værtslandet, dvs. hos en befuldmægtiget på det sociale område, samt forpligtelsen til at
oversætte alle disse dokumenter til værtslandets sprog.
Uanset om de er statsborgere i en medlemsstat eller i et tredjeland.
Hvad angår lønningerne fremgår det af adskillige bidrag, at restriktionerne resulterer i forskelle i
beregningen af lønningerne. I nogle af bidragene gøres der f.eks. opmærksom på problemer, der
skyldes, at værtslandet ikke medregner alle de elementer, der i etableringslandet udgør lønnen
(f.eks. trettende eller fjortende månedsløn), hvilket kan medføre en højere løn end den, der kræves
i henhold til lovgivningen i værtslandet.
F.eks. forpligtelsen til at bidrage til en udenforstående institution (feriefond), selv om de udsendte
arbejdstagere allerede er omfattet af en tilsvarende beskyttelse i henhold til de nationale
bestemmelser, der sikrer udbetaling af feriepenge. I et tilfælde blev betalingen for arbejdet
beslaglagt, indtil proceduren ved domstolene var afsluttet.
Se "Artisanat,
Petites entreprises et zones frontalières – Analyse de cas particuliers d'entreprises
travaillant en pays limitrophes (seconde action expérimentale)",
Conseil Interrégional des
Chambres des Metiers Saar-Lor-Lux, 1996.
I en medlemsstat er minimumsstraffen på 1 000 EUR, herunder for simple materielle fejl, og kan
være på helt op til 26 000 EUR.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0024.png
Procedurerne og betingelserne i forbindelse med udstationering af statsborgere fra
tredjelande,
som i flere medlemsstater næsten svarer til de facto-
godkendelsesordninger
66
, den langsommelige og tunge gennemførelse af disse
procedurer, blev nævnt
67
som forhold, der kan gøre levering af tjenester vanskelig
eller endog illusorisk i visse tilfælde
68
. Sådanne vanskeligheder kan særlig ramme
højteknologiske sektorer, hvor de erhvervsdrivende forsøger at dække deres
kompetencebehov ved at benytte personale fra tredjelande, f.eks. softwareingeniører.
Udstationering af personale fra tredjelande er i flere medlemsstater underlagt kravet
om, at den pågældende arbejdstager i mindst et år eller endog mere skal have været
ansat i den virksomhed, der udsender ham. Nogle gange skal arbejdstageren endog
have en tidsubegrænset arbejdskontrakt. Desuden kan fristerne for udstedelse af det
eller de dokumenter, der kræves ved udstationeringen, være lange (i nogle tilfælde
indtil 6 måneder).
(ii) Benyttelse af vikarbureauer eller midlertidige arbejdstagere i andre
medlemsstater
Virksomheder, der kan have brug for at henvende sig til et vikarbureau, der er
etableret i en anden medlemsstat, eller for at benytte sig af midlertidigt ansatte i en
anden medlemsstat
69
, kan støde på en lang række problemer.
De krav om forudgående godkendelse
70
eller til etablering
71
, der stilles til
vikarbureauerne, kan forhindre de erhvervsdrivende i at benytte et bureau, der er
etableret i en anden medlemsstat, og som ikke har en sådan tilladelse. Det betyder, at
66
67
68
69
70
71
Dette gælder forpligtelsen til at erhverve en arbejdstilladelse i værtslandet, hvis udstedelse
afhænger af en undersøgelse af arbejdsmarkedssituationen i værtslandet, et "arbejdsvisum" eller
en opholdstilladelse, uden hvilke udstationeringen ikke kan finde sted.
Se i denne forbindelse navnlig undersøgelsen "Managing
mobility matters – a European
perspective",
PriceWaterhouse Coopers, 2002, punkt 2.5, og rapporten fra Ekspertudvalget for
Personers Frie Bevægelighed under ledelse af Simone Veil, forelagt for Kommissionen den
18.9.1997 (Veil-rapporten), kapitel 6.
Endvidere kan det faktum, at statsborgere fra tredjelande, der er forsikret i en medlemsstat, i
princippet ikke er omfattet af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af
14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, ligeledes gøre det vanskeligt og dyrt at
udstationere disse arbejdstagere i en anden medlemsstat. Der blev indgået en aftale mellem
ministrene, forsamlet i Rådet den 3. juni 2002, om et kommissionsforslag, der tager sigte på at
udvide anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere.
F.eks. for at opfylde kompetencebehov, på grund af en øget arbejdsbyrde, navnlig sæsonbetonet,
eller for at opnå større fleksibilitet i forvaltningen af deres ressourcer.
Betingelserne for udstedelse af tilladelser og de langvarige tilladelsesprocedurer samt de dertil
knyttede garantistillelser kan ligeledes forstærke disse tilladelsesordningers restriktive virkninger.
Udstedelse af en tilladelse kan være afhængig af tjenesteyderens kvalitet eller struktur eller af, at
bureauet opfylder mindstekravene til egenkapitalen. Den kan ligeledes være afhængig af, at der
betales kautioner, garantier eller gebyrer. I en medlemsstat kunne en virksomhed, som oplevede
en midlertidig stigning i arbejdsbyrden, ikke gøre brug af et bureau etableret i en medlemsstat på
grund af de lange frister for udstedelse af en tilladelse (4 måneder). Endvidere kan forpligtelsen i
nogle medlemsstater til på forhånd at høre fagforeningerne, selv i hastetilfælde, forsinke
proceduren betydeligt.
Der kan være krav om, at en virksomhed skal have en lokal repræsentant eller endog være "aktiv"
i flere regioner i den samme medlemsstat.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0025.png
de erhvervsdrivendes adgang til midlertidige arbejdstagere fra andre medlemsstater
begrænses
72
. Det kan også forhindre en tjenesteyder i at benytte sig af de
arbejdstagere, der stilles til rådighed af et bureau i hans egen medlemsstat, til at levere
tjenester i en anden medlemsstat, hvor der kræves en sådan tilladelse. Sådanne
ordninger kan desuden medføre forsinkelser eller skabe tvivl om, hvorvidt en kontrakt
kan gennemføres inden for de fastsatte frister
73
.
De forbud, der gælder for visse sektorer, eller restriktionerne i brugen af
midlertidig arbejdskraft
74
(f.eks. kravet om, at et bestemt behov for midlertidig
arbejdskraft skal begrundes) varierer alt efter medlemsstat. Det kan hindre
udstationeringen af midlertidige arbejdstagere, der er ansat af en virksomhed, i
forbindelse med grænseoverskridende levering af en tjeneste
75
.
(iii)
Andre problemer med grænseoverskridende anvendelse af arbejdstagere
Det fremgår af flere bidrag, at en række erhvervsdrivende støder på problemer
76
, når
de ønsker at ansætte eller udstationere personale i en eller flere andre medlemsstater,
navnlig for at opfylde deres kompetencebehov
77
. Det gælder særlig for virksomheder,
der er etableret i flere medlemsstater, eller som beskæftiger grænsearbejdere. Disse
problemer skyldes hindringerne for arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet i
det indre marked.
Forskellene mellem de nationale lønsystemer, skattesystemer
78
og sociale
sikringssystemer
opleves som kilde til store problemer
79
for virksomheder, der
72
73
74
75
76
77
78
79
Der blev især nævnt "nichesektorer" (højteknologi, civil flyvning), men også bygge- og
anlægssektoren, turist- og hotelsektoren samt sundhedssektoren.
F.eks. kunne et flyselskab ikke benytte sig af tjenester fra et vikarbureau, hvis speciale var at stille
piloter til rutefly til rådighed, fordi bureauet ikke var etableret i den samme medlemsstat som
flyselskabet.
Disse forbud berører flere sektorer (bygge- og anlægssektoren, handelsflåden, den offentlige
sektor, flyttevirksomhed eller aktiviteter, der kræver ringe kvalifikationer), men kan også være
begrænset af særlige hensyn (forøgelse af en virksomheds arbejdsbyrde, udførelse af specifikke
og ekstraordinære arbejdsopgaver, udskiftning af sæsonarbejdere eller sæsonbetingede aktiviteter,
iværksættelse af en ny aktivitet).
Hertil kommer de specifikke skatteregler og sociale bestemmelser, der gælder for midlertidig
arbejdskraft, og som gør det dyrere at benytte arbejdstagere, der stilles til rådighed af et bureau
etableret i en anden medlemsstat. F.eks. kan den virksomhed, der benytter sig af midlertidig
arbejdskraft, blive underlagt et krav om dobbelt skatteopkrævning fra den første dag, tjenesten
leveres, eller om højere bidrag til sociale sikringsordninger. I nogle medlemsstater kan
virksomheden ligeledes være forpligtet til at betale et garantibeløb for opfyldelse af kontrakten.
Det skal bemærkes, at problemerne vedrørende kravene til nationalitet, bopæl og faglige
kvalifikationer, der blev beskrevet i afsnittet om etablering af en tjenesteyder, ligeledes fungerer
som en bremse på arbejdstagernes mobilitet.
Navnlig inden for informationsteknologi, kommunikation, bygge- og anlægssektoren,
sundhedssektoren eller turistsektoren.
Forskellene i beskatning (skatteniveau og -struktur) nævnes i flere bidrag som værende en stor
hindring for arbejdstagernes mobilitet, idet vandrende arbejdstagere eller grænsearbejdere ofte
beskattes hårdere til trods for de bilaterale aftaler om dobbeltbeskatning (ovennævnte Veil-rapport
fra og ovennævnte undersøgelse "Managing
mobility matters – a European perspective").
Forskellene navnlig på områderne indkomstbeskatning og pensioner blev i ovennævnte
undersøgelse "Barriers
to trade in Business services"
(afsnit 4) samt i ovennævnte undersøgelse
"Managing
mobility matters – a European perspective"
nævnt som elementer, der har en negativ
indvirkning på de erhvervsdrivendes kapacitet til at udøve deres aktiviteter i flere medlemsstater
og navnlig til at ansætte lokalt personale i en anden medlemsstat.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0026.png
beskæftiger eller forsøger at ansætte vandrende arbejdstagere eller grænsearbejdere
80
,
og kan påføre dem ekstra udgifter og administrative byrder.
F.eks. kan pensionsbidrag, som vandrende arbejdstagere betaler til pensionsselskaber i
bopælslandet, ikke nødvendigvis fratrækkes de skatter, der betales i den medlemsstat,
hvor de arbejder.
De komplekse bestemmelser om social sikring,
der findes i alle medlemsstater, kan
afskrække virksomhederne fra at ansætte vandrende arbejdstagere eller
grænsearbejdere
81
og medføre ekstra udgifter og administrative byrder.
De forskellige pensionsordninger og hindringerne for overførsel af
tillægspensioner
82
, kan have en restriktiv virkning på grænsearbejderes og vandrende
arbejdstageres mobilitet og medføre store administrative og finansielle omkostninger,
idet de f.eks. forhindrer erhvervsdrivende, der er etableret i flere medlemsstater, i at
centralisere deres pensionsforvaltningssystemer.
(iv)
Grænseoverskridende anvendelse af forretningstjenester
Ud over arbejdskraft benytter en virksomhed normalt en lang række
"forretningstjenester" som nødvendige "input" ved levering af sine tjenester. Der kan
være tale om alt lige fra juridisk og regnskabsmæssig bistand over marketing,
webdesignere, leasing og leje af materiel eller transport og til eftersalgsservice.
Den grænseoverskridende anvendelse af forretningstjenester kan være forbundet
med vanskeligheder,
som kan betyde, at en virksomhed ikke kan benytte sig af
tjenesteydere fra andre medlemsstater, hvis tjenester er mere interessante, for så vidt
angår kvalitet, pris osv. De kan også forhindre en virksomhed i at benytte sig af de
tjenesteydere, den normalt benytter sig af, når den leverer tjenester i en anden
medlemsstat.
F.eks. kan en affaldstransportvirksomhed i forbindelse med grænseoverskridende
aktiviteter blive forhindret i at benytte sig af bistand fra sin miljøkonsulent, da denne
ikke har ret til at levere tjenester i andre medlemsstater.
Da disse vanskeligheder rammer leverandører af forretningstjenester, behandles de i
forbindelse med distribution af tjenester.
80
81
82
F.eks. er en virksomhed, der ønsker at ansætte kvalificeret personale, ikke altid i stand til at
oplyse ansøgerne om, hvor meget de nøjagtigt skal betale i skat og bidrag, selv om indførelsen af
euroen har gjort det lettere.
Navnlig problemerne ved anvendelsen af forordning 1408/71 om samordning af de sociale
sikringsordninger (problemer med at afgøre, hvilken ordning der finder anvendelse, særlig på
grænsearbejdere, og ikke-anvendelse af forordningens bestemmelser på ydelser, der er baseret på
overenskomster, f.eks. ved erhvervstilknyttede pensionsordninger). Der har desuden været
problemer med dobbelt opkrævning af bidrag trods brugen af blanket E 101 og E 128 i
forbindelse med udstationeringen. Det bør fremhæves, at Kommissionen har foreslået en
forenkling af forordningen.
Problemerne med overførsel af erhvervede rettigheder til tillægspension for vandrende
arbejdstagere nævnes navnlig i Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og
mobilitet, der er nævnt ovenfor.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0027.png
(v)
Grænseoverskridende anvendelse af udstyr og materiel
Der blev påtalt
problemer med anvendelsen af teknisk udstyr ved levering af
grænseoverskridende tjenester
83
. Disse problemer kan være til alvorlig gene for eller
kan endog helt ødelægge en erhvervsdrivendes mulighed for at nyde godt af den frie
udveksling af tjenester, da de hindrer ham i at anvende sit udstyr eller bestemt
materiel til at udøve sin aktivitet
84
. Vanskelighederne kan særlig have betydning for
teknisk laboratorieudstyr, anvendelse af erhvervskøretøjer, materiel til messestande,
vejmaskiner, byggepladsmateriel, der anvendes af bygherrer, køretøjer til
pengetransport eller tekniske standarder for elektroniske underskrifter. I nogle tilfælde
kræver medlemsstaterne, at tjenesteyderen skal råde over en infrastruktur og over
ikke-transportabelt materiel i det land, hvor tjenesten leveres.
F.eks. har indførelsen af euroen øget behovet for pengetransporter over grænserne,
idet centralbankerne lader en stigende del af pengene fremstille i en anden
medlemsstat i euroområdet, og de kommercielle banker og de store distributionskæder
kan have interesse i at få forsyninger fra andre medlemsstater. Men forskellene
mellem de nationale regler for pengetransport, herunder de tekniske krav til udstyr og
køretøjer, gør det vanskeligt at levere sådanne tjenester mellem medlemsstaterne.
3.
Problemer vedrørende salgsfremme
Denne fase er afgørende, navnlig ved grænseoverskridende levering af tjenester, da de
erhvervsdrivende er nødt til at gennemføre salgsfremmende foranstaltninger for deres
tjenester for at kunne komme ind på et nyt marked i en anden medlemsstat. På dette
område er det derfor meget vigtigt at gøre reklame for knowhow og specialisering, for
det er på de to områder, erhvervsdrivende adskiller sig fra hinanden. Men kommerciel
kommunikation for en lang række tjenester
85
er underlagt strenge og komplekse
regler, og forskellene i medlemsstaternes regler på området kan vanskeliggøre en
grænseoverskridende markedsføring af tjenesteyderens knowhow eller gøre det helt
umuligt, når tjenesteyderen ønsker at markedsføre sig i hele Europa.
(i)
Godkendelses-, registrerings- og erklæringsprocedurer
En forudgående godkendelse
kan være påkrævet, når der skal reklameres for
bestemte tjenester. Sådanne godkendelsesordninger kan skabe forsinkelser og ekstra
administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende salgsfremmende
foranstaltninger.
83
84
85
F.eks. udstyr, der anvendes af analyselaboratorier, udstillere på markeder, certifikatorer, optikere,
fodterapeuter, bygmestre (der konfronteres med forskellige lovgivninger for så vidt angår
byggemateriel og med talrige tilsyn med lejede kraner, hvilket har alvorlige følger i form af
ekstraomkostninger og forsinkelser). Der kan også være tale om problemer såsom behovet for, at
selskaber, der sender SMS, skal forbindes til hver enkelt erhvervsdrivende, der deltager i
overføring af budskaber på tværs af grænserne.
Det faktum, at man f.eks. kræver af en fodterapeut, der er etableret i en anden medlemsstat, at han
skal råde over ikke-transportabelt materiel og en bæredygtig infrastruktur i det land, hvor
tjenesten leveres, svarer til at fratage ham muligheden for at påberåbe sig retten til fri levering af
tjenester uden at være etableret i det pågældende land.
De mest forskellige sektorer (lovregulerede erhverv, distributionssektorer, telekommunikation,
pressen, udgivervirksomhed og biografvirksomhed, finansielle tjenester) er omfattet af forbud
eller begrænsninger i brugen af kommerciel kommunikation.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0028.png
For finansielle tjenester kræves der i nogle medlemsstater en forudgående
godkendelse til alle eller visse former for reklame for alle eller visse typer af
finansielle tjenester.
Distributionstjenester støder på krav om godkendelse for at kunne gennemføre
salgsfremmende foranstaltninger for bestemte produkter
86
, til visse former for
salgsfremmende foranstaltninger
87
eller til brug af visse medier
88
.
Der kan være krav om
en erklæring
til et bestemt organ for visse former for
salgsfremmende foranstaltninger eller reklame for visse tjenester
89
, og det kan skabe
forsinkelser og ekstra administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende
salgsfremmende foranstaltninger.
(ii)
Forbud mod kommerciel kommunikation
Forbud mod kommerciel kommunikation
for visse typer tjenester, visse målgrupper
eller visse kommunikationsmidler rammer især tjenesteydere fra andre medlemsstater,
da de i modsætning til nationale erhvervsdrivende ikke har andre muligheder for at
udbrede kendskabet til deres produkter eller tjenester.
Nogle lovregulerede erhverv er underlagt et generelt forbud mod reklame
ved lov
eller ved fagetiske retningslinjer, hvilket begrænser deres mulighed for at skaffe sig
kunder uden for den medlemsstat, hvor de er etableret.
Nogle erhverv som f.eks. læger, revisorer og ingeniører må i nogle medlemsstater slet
ikke reklamere, hvilket forhindrer endog meddelelse af faktuelle oplysninger.
Der kan fastsættes forbud for andre tjenester
afhængigt af
kommunikationsmidler
90
eller
særlige målgrupper
91
.
(iii)
Indholdet af kommerciel kommunikation
Den type budskaber, der kan kommunikeres,
kan også være begrænset, og det kan
give problemer i en grænseoverskridende sammenhæng. I nogle medlemsstater er
lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation ikke blot begrænset til faktuelle
86
87
88
89
90
91
F.eks. kan reklame for håndkøbsmedicin være underlagt en forudgående godkendelse, eller
oplysning af priser på frugt og grøntsager uden for salgsstedet kan være underlagt en
brancheaftale. Se OECD's undersøgelse "Assessing
barriers to trade in services: retail trade
services",
OECD, 2.10.2000.
F.eks. skal der i nogle medlemsstater indhentes en forudgående godkendelse til spil og
konkurrencer.
F.eks. til mobile reklamer, navnlig til køretøjer, der spreder kommerciel kommunikation i hvert
kvarter i en storby.
I nogle medlemsstater skal arrangører af salgsfremmende spil eller konkurrencer f.eks. indsende
en erklæring til de offentlige myndigheder. I andre medlemsstater skal enhver reklame for en
undervisningsinstitution først anmeldes til undervisningsministeren.
F.eks. kan tv-reklamer være helt forbudt for visse sektorer, hvilket i en medlemsstat gælder for
distributionssektoren, pressen, udgivervirksomhed og biografvirksomhed.
Nogle kommunikationsforbud har ofte til formål at beskytte mindreårige. F.eks. er tv-reklamer,
der er rettet mod børn, i nogle medlemsstater helt forbudt eller forbudt inden for visse tidsrum. I
andre medlemsstater er legetøjsreklamer forbudt mellem kl. 7.00 og 22.00.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0029.png
oplysninger, også disse er underlagt begrænsninger
92
. I nogle medlemsstater kan visse
typer af oplysninger som f.eks. prisen eller en sammenligning mellem tjenesterne og
prisen ikke indgå i den kommercielle kommunikation.
Desuden må erhverv som advokater i nogle medlemsstater ikke nævne deres specialer
i deres budskaber til offentligheden, hvilket begrænser deres mulighed for at tiltrække
nye klienter fra andre medlemsstater.
Begrænsninger af indholdet alt efter målgruppe,
der er meget forskellige fra
medlemsstat til medlemsstat, findes også for visse tjenester, navnlig indholdet af
budskaber rettet mod mindreårige
93
.
Begrænsninger med hensyn til de anvendte argumenter
kan i nogle medlemsstater
f.eks. forbyde anvendelsen af anprisninger vedrørende et produkts eller en tjenestes
"økologiske" karakter
94
eller anprisninger, der fremhæver det anvendte produkts eller
den anvendte tjenestes positive indflydelse på sundheden.
Begrænsninger med hensyn til det anvendte sprog
i den kommercielle
kommunikation findes i visse medlemsstater, f.eks. kravet om at anvende det (eller
de) officielle sprog i det pågældende land
95
.
(iv)
Den kommercielle kommunikations form
Nogle bestemmelser begrænser muligheden for at sende kommerciel kommunikation,
medmindre der forinden er indhentet samtykke, hvilket kan vanskeliggøre
kundeopsøgning, hvis reglerne også gælder for forsendelser til fagfolk
96
.
Bestemmelserne kan specifikt vedrøre visse former for agentvirksomhed, f.eks.
telefonsalg
97
, postordresalg eller dørsalg.
(v)
Kritisk kommunikation
Udvikling og formidling mellem medlemsstaterne af uafhængig information om
tjenesternes kvalitet, navnlig sammenlignende forsøg og prøvninger, er en vigtig
måde for en tjenestebruger at skaffe sig viden om tjenester af høj kvalitet i andre
medlemsstater. I denne forbindelse kan anvendelsen af visse regler om illoyal
92
93
94
95
96
97
Talrige erhverv er omfattet af denne form for begrænsninger: revisorer, læger, apotekere,
arkitekter, statsautoriserede revisorer, notarer, advokater.
I en medlemsstat bestemmes det f.eks. i lovgivningen, at præmierne i spil og konkurrencer i
forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger, der henvender sig til mindreårige, højst må
have en værdi af 0,7 EUR.
I en medlemsstat er det f.eks. forbudt at kalde et solarium for "biolarium".
Disse restriktioner kan berøre alle reklamer eller blot reklamebudskaber for visse tjenester (f.eks.
investeringstjenester) og kan endog gælde i tilfælde, hvor reklamen henvender sig til statsborgere
fra andre medlemsstater som f.eks. udenlandske turister.
Når der f.eks. er tale om lovregulerede erhverv såsom statsautoriserede revisorer, forbyder nogle
medlemsstater uopfordret reklame for sådanne tjenester, hvilket kan forhindre udsendelse af
nyhedsbreve eller brochurer; eller en distributør af gravsten er blevet truet med retsforfølgelse i en
anden medlemsstat, fordi han uopfordret havde sendt en fax med oplysninger (priser) om sine
aktiviteter til bedemandsvirksomheder i den pågældende medlemsstat.
I nogle medlemsstater er telefonopkald til potentielle kunder for at tilbyde dem finansielle
tjenester f.eks. kun tilladt, hvis agenten har opnået kundens forudgående accept. I andre
medlemsstater er telefonsalg forbudt, selv om personerne forinden informeres skriftligt.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0030.png
konkurrence
98
, snylteri, nedrakning, krænkelse af varemærkeretten, bagvaskelse, ret
til berigtigelse eller omtale af sammenlignende prøvninger
99
skabe en retsusikkerhed,
som kan skade den grænseoverskridende formidling af denne form for oplysninger.
4.
Problemer vedrørende distribution af tjenester
De problemer, der er nævnt nedenfor, gør sig ikke blot gældende for
distributionssektoren som sådan, men for alle tjenester, når de leveres over grænserne.
Distribution af tjenester kan være forbundet med langt mere komplekse hindringer,
end det er tilfældet for varer. En vurdering af kvaliteten af en tjeneste omfatter således
i modsætning til varer ikke blot selve tjenestens kvalitet, men også virksomhedens
faglige kvalifikationer, kapacitet, kapital, interne struktur osv. Levering af
grænseoverskridende tjenester er derfor underlagt utallige krav, der er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.
Medlemsstaterne har navnlig tendens til at pålægge tjenester, der leveres af
tjenesteydere, der er etableret i andre medlemsstater, alle eller en del af de krav, der
gælder for erhvervsdrivende etableret på deres område. Det forklarer, hvorfor man i
oversigten over denne fase ofte støder på de problemer, der blev identificeret i første
fase vedrørende tjenesteyderens etablering.
(i)
Monopoler og andre kvantitative begrænsninger i adgangen til aktiviteter
De monopoler og andre kvantitative begrænsninger,
der er nævnt i første fase
(tjenesteyderens etablering), kan udgøre en uovervindelig hindring, når de anvendes
på leverandører af grænseoverskridende tjenester, der er etableret i andre
medlemsstater. Anvendelsen af en monopolstatus indebærer, at disse tjenesteydere
ikke har nogen mulighed for at levere deres tjenester, om det så kun er midlertidigt
eller lejlighedsvist. Det er klart, at forekomsten og anvendelsen af monopoler kan
ramme forbrugerne særlig hårdt.
(ii)
Nationalitets- eller etableringskrav
Ud over forskelsbehandling på grundlag nationalitet
100
er
kravet om etablering
101
i
den medlemsstat, eller endog i den region, hvor tjenesten modtages, et af de største
problemer, der er fælles for en lang række økonomiske aktiviteter
102
i flere
medlemsstater. En sådan bestemmelse er i sig selv i strid med den frie udveksling af
tjenester, der giver en erhvervsdrivende mulighed for at levere sine tjenester i en
anden medlemsstat end den, hvori han er etableret.
98
99
100
101
102
F.eks. er der blevet lagt sag an mod forbrugersammenslutninger efter offentliggørelsen af
sammenlignende tests med påstand om, at skik og brug på det kommercielle område var blevet
overtrådt.
I en medlemsstat er henvisning til sammenlignende tests i reklamer f.eks. forbudt.
Der endnu findes i nogle medlemsstater for visse erhverv såsom notarer eller landmålere.
I forskellige former: krav om kontoradresse, om sekundær etablering, om bopæl, om permanent
tilstedeværelse osv.
F.eks. vintransportører eller -lagerforvaltere, byggevirksomheder, patentagenter, vikarbureauer,
private vagtselskaber, kliniske analyselaboratorier, kedelkontrollører, transportører af døde
personer.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0031.png
Certificeringsorganer for biologiske produkter kan f.eks. kun levere deres ydelser i
visse medlemsstater, hvis de er etableret i de pågældende lande. Det forhindrer en
grænseoverskridende udveksling af en meget specialiseret tjeneste og hindrer dermed
som en bivirkning salg af biologiske produkter.
Kravet om en lokal repræsentant
svarer næsten til kravet om etablering
103
.
(iii)
Godkendelses-, registrerings- eller erklæringsprocedurer
I nogle medlemsstater er leverandører af grænseoverskridende tjenester, der er
etableret i andre medlemsstater, underlagt de samme godkendelses-, registrerings-
eller erklæringsprocedurer, som gælder for erhvervsdrivende, der er etableret på
landets eget område (se fase 1).
Forudgående godkendelse
i forskellige former (tilladelse, licens, godkendelse osv.)
kræves
104
i mange medlemsstater, selv i forbindelse med lejlighedsvis levering af
tjenester. Anvendelse heraf på grænseoverskridende tjenester kan have meget store
restriktive og afskrækkende virkninger, navnlig fordi der ofte anvendes skrappe
sanktioner, endog strafferetlige sanktioner, over for dem, der ikke har erhvervet den
krævede godkendelse
105
.
Godkendelsesordningernes manglende hensyntagen til de krav, der allerede er
opfyldt
i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, kan desuden forstærke de
restriktive virkninger og medføre en overlapning af de regler, der skal overholdes, og
de udgifter, der skal afholdes.
Registrering
(eller indskrivning, officiel godkendelse osv.) i et register i det land,
hvor tjenesten leveres (ved de nationale faglige, fiskale, sociale instanser osv.), er
også et hyppigt krav og kan medføre ikke blot administrative byrder, men også store
udgifter
106
.
103
104
105
106
Der kræves nogle gange en lokal repræsentant, som kan udføre de administrative formaliteter,
eller af skattemæssige hensyn.
F.eks. for lovregulerede erhverv, herunder turistguider og bjergguider, håndværkere, arrangører af
markeder,
leverandører
af
telekommunikationstjenester,
certificeringsorganer,
drikkevandslaboratorier, patentagenter, vikarbureauer, kunstneragenturer, private vagtselskaber,
transportvirksomheder, import og behandling af affald, sygetransportselskaber, leasingselskaber,
virksomheder, der leverer grænseoverskridende elektroniske installationstjenester. Der blev også
nævnt flere tilfælde, hvor en national godkendelse de facto anses for at være en forudsætning for
at kunne deltage i offentlige kontrakter. Se ovennævnte undersøgelse "Barriers
to Trade in
Business Services".
Dette blev bl.a. nævnt af ejendomsmæglervirksomheder og af turistguider med bestemte
nationaliteter.
F.eks. findes der i visse medlemsstater et krav om, at bygge- og anlægsvirksomheder skal
indskrives ved de faglige instanser, landskabsarkitekter ved den nationale sammenslutning for
dette erhverv, håndværkere i det nationale register for håndværkere (herunder i forbindelse med
lejlighedsvise aktiviteter eller aktiviteter af begrænset varighed), talrige lovregulerede erhverv ved
en faglig sammenslutning eller et fagligt kammer. Derudover kan der findes horisontale
forpligtelser som f.eks. bestemmelserne i en medlemsstat, der forpligter enhver udenlandsk
virksomhed, hvis arbejde har en varighed på over 30 arbejdsdage, til at lade sig registrere i
handelskamrene.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0032.png
F.eks. medfører det generelle krav i en medlemsstat om, at elektrikere skal være
medlem af en national elektrikersammenslutning, i sig selv, at en elektriker, der
lejlighedsvis udfører aktiviteter dér, skal betale et årligt bidrag i den medlemsstat,
hvor tjenesten leveres, på omkring 776 EUR (dvs. tre gange så meget som det bidrag,
han betaler i den medlemsstat, hvor han er etableret).
Der kræves undertiden
en erklæring
107
. En erklæring er mindre bindende end en
tilladelse eller en registrering i et håndværksregister, men den kan dog alligevel
medføre administrative byrder og betydelige omkostninger på grund af problemerne
med at skaffe attester og kravet om, at dokumenterne skal oversættes eller certificeres.
Desuden stilles en leverandør af grænseoverskridende tjenester over for en
kumulering af krav
som følge af godkendelsen, f.eks. kravet om at lade sig registrere
hos en faglig instans, om at levere bevis for en mindstekapital, om at stille en
sikkerhed
108
eller om at føre et særligt regnskab
109
. Alle disse krav og formaliteter kan
skabe komplikationer, forsinkelser og administrative udgifter, også ved lejlighedsvise
tjenester eller endog isolerede tjenester og tjenester af meget kort varighed
110
.
(iv)
Krav til tjenesteyderens interne struktur og retlige form
En retlig form og en specifik intern struktur
kræves ofte ikke blot i forbindelse med
etablering af en virksomhed i en medlemsstat, men også ved grænseoverskridende
levering af tjenester. Erhvervsdrivende
111
fra andre medlemsstater skal således
opfylde meget forskellige og endog modstridende krav.
I en medlemsstat kan landmåleraktiviteter kun udføres af aktieselskaber, der opfylder
krav til mindstekapital, sikkerhed og antal ansatte, hvilket udelukker tjenesteydere,
der er etableret i andre medlemsstater, hvor de ikke er underlagt sådanne krav, og
hvor de udfører deres arbejde som enkeltmandsvirksomheder.
Uforenelighed mellem forskellige aktiviteter
anvendes også undertiden ikke blot på
erhvervsdrivende etableret i det pågældende land (se fase 1), men også på
leverandører af grænseoverskridende tjenester, der er etableret i en anden
medlemsstat. Anvendelsen af denne uforenelighed på grænseoverskridende tjenester
kan have særdeles restriktive virkninger, da den ofte går på selve virksomhedernes
struktur.
(v)
Krav til faglige kvalifikationer og erfaringer
Forskellene mellem de nationale krav til faglige kvalifikationer og erfaringer
(der i
øvrigt ofte er knyttet til nævnte godkendelses- og registreringsprocedurer) er en
107
108
109
110
111
I en medlemsstat skal der f.eks. indsendes en separat erklæring for hver byggeplads.
F.eks. for vikarbureauer, private vagtselskaber eller arkitekter.
F.eks. vintransportører.
F.eks. udsættes cirkusartister nogle gang for langvarige og komplekse procedurer, der er
uforenelige med den store mobilitet og de hyppige flytninger, som denne form for aktivitet
indebærer.
F.eks. statsautoriserede revisorer, telekommunikationsoperatører, vikarbureauer eller private
vagtselskaber (der i en medlemsstat skal være en juridisk person).
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0033.png
problematik, der ofte nævnes.
112
Tjenesteydere støder på problemer med at levere
deres tjenester i en anden medlemsstat på grundlag af deres oprindelige
stillingsbetegnelse og behandles generelt ikke anderledes og er ikke underlagt mindre
belastende procedurer for at opnå en anerkendelse af deres faglige kvalifikationer end
tjenesteydere, der ønsker at etablere sig i den pågældende medlemsstat.
Forskellige faglige beviser
kræves i visse tilfælde i forbindelse med den samme
aktivitet, da der ikke er overensstemmelse mellem de nationale betegnelser.
113
Nogle
gange er et erhverv kun lovreguleret i nogle medlemsstater
114
eller endog kun i en
enkelt; det land, der kræver en specifik kvalifikation i forbindelse med udøvelse af en
aktivitet, udelukker således levering af grænseoverskridende tjenester fra
erhvervsdrivende etableret i andre medlemsstater, hvor en sådan bestemt kvalifikation
ikke er krævet.
(vi) Tjenesteyderne underlægges betingelser i forbindelse med udøvelse af en
aktivitet
Forskellene mellem visse regler om betingelserne for udøvelse af aktiviteter i
forbindelse med en tjeneste eventuelt kombineret med ovenstående problemer kan
give anledning til mange problemer
115
. De forskellige betingelser, der opstilles af den
medlemsstat, hvor tjenesten leveres, og den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er
etableret, kan give de erhvervsdrivende store problemer og undertiden virke
diskriminerende.
I en medlemsstat er alle kunstneragenturer, herunder agenturer fra andre
medlemsstater, underlagt en regel, der indebærer et krav om, at alle de artister, der
indgås kontrakter med, formodes at få lønnet beskæftigelse, og et krav om, at der skal
føres et specifikt register over deres aktiviteter i det pågældende land.
En tilladelses territoriale grænser
kan ikke blot gøre etablering vanskelig (se fase 1),
men også levering af tjenester fra tjenesteydere etableret i en anden medlemsstat.
116
(vii) Transport og posttjenester
112
113
114
115
116
F.eks. for ingeniører, patentagenter, elektrikere, taxichauffører i visse grænseregioner. Problemer
med at få udstedt beviser blev også nævnt af personer, der foretager elektriske eller sanitære
installationer. Fysioterapeuter på sportsområdet nævnte visse problemer på grund af, at de ikke
havde nogle specifikke kvalifikationer, der krævedes i en anden medlemsstat, hvor de blot
opholdt sig som ledsagere for sportsfolk. Se også undersøgelserne: "Principen
om ömsesidigt
rekännande på tjänsteområdet",
Kommerskollegium, 26.10.2000; "Rapport om barrierer for
integration i Øresundsregionen", Øresund Industri & Handelskammare, december 2001.
Problemerne med overensstemmelse kan f.eks. berøre tandlæger eller hjertespecialister.
F.eks. håndværkere, ejendomsformidlinger eller erhvervsvejledere.
Der kan f.eks. være tale om faglige, etiske regler eller beskyttelse af en almen interesse, men også
om mere specifikke regler: kravet til private vagtselskaber om, at deres personale skal bære en
speciel uniform, der er forskellig fra den, de anvender i det land, hvor de er etableret; kravet om,
at bygge- og anlægsvirksomheder skal betale 15 % af udgifterne til arbejdet til
skattemyndighederne, inden arbejdet påbegyndes; hasardspiludvikleres manglende mulighed for
at tilbyde deres tjenester i visse medlemsstater, hvilket begrænser de spil, der kan tilbydes i
casinoerne; anvendelse af strenge sproglige krav for visse aktiviteter i kandidatlandene, herunder i
forbindelse med indgåelse af kontrakter.
F.eks. i forbindelse med inddrivelse af fordringer, transport eller private vagtselskaber.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0034.png
Transport
er underlagt forskellige krav i medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår
de anvendte køretøjers egenskaber
117
, f.eks. lastbiler eller turistbusser. Desuden er
reglerne for levering af transporttjenester
118
forskellige, navnlig ved transport af lig.
Samtidig skaber forskellene i de nationale jernbanesystemer - forskellige sporvidder,
strømforsyningssystemer og tilladte maksimale akseltryk for vogne og lokomotiver -
også store forsinkelser ved grænseoverskridende transport og dermed ekstra
omkostninger
119
; forskellene i de nationale regler for adgangen til jernbanenettet kan
desuden gøre det vanskeligt at levere visse tjenester
120
.
Nogle medlemsstater forbyder f.eks. leje af lastbiler, der er indregistreret i en anden
medlemsstat end den, hvor transportvirksomheden er etableret, hvilket skaber
hindringer for brugen af lejede lastbiler til transport fra én medlemsstat til en anden.
Lufttransport
lider under, at der er flere forskellige og uforenelige kontrolsystemer,
som skaber trafikpropper, ekstra udgifter og fare for luftsikkerheden
121
.
F.eks. skal der ved en flyvning mellem Rom og Bruxelles overflyves ni forskellige
kontrolcentre.
Nogle bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande indeholder desuden
bestemmelser, der er uforenelige med det indre marked, og som forfordeler EU-
transportvirksomheder til fordel for transportvirksomheder fra tredjelande selv i det
indre marked.
Posttjenester
giver også anledning til klager, f.eks. på grund af langsommelig
udbringning, virkningerne af forskellige takster for grænseoverskridende distribution
eller de økonomiske følger af en delvis harmonisering. Det kan særlig gøre det
vanskeligt at udvikle paneuropæiske ekspresforsendelsestjenester.
(viii) Restriktioner i modtagelsen af tjenester
Tjenestemodtageren,
særlig forbrugeren, er ud over leverandøren også direkte offer
for hindringer for distributionen af tjenester, idet denne oplever problemer med at
modtage en tjeneste, eller det viser sig endog umuligt at modtage en tjeneste
122
.
117
118
119
120
121
122
Der er tale om krav (bl.a. vedrørende vægt og dimensioner) til køretøjer, særlig ved transport af
bestemte former for varer som f.eks. vin og kemiske produkter, til køretøjer, der leases eller
udlejes, samt begrænsninger i anvendelsen af turistbusser i visse områder.
F.eks. begrænsninger i trafikken på helligdage, krav om specifikke dokumenter/attester navnlig
om de forventede og faktiske perioder, hvor et køretøj er på vejen (og oversættelse af
dokumenterne til det lokale sprog), momsregistrering selv i tilfælde, hvor det nationale område
blot anvendes til transit, erklæringer til statistiske formål (der er kilde til forsinkelser ved
grænserne), oversættelse af dokumenter til det lokale sprog, begrænsninger, der skyldes
monopolerne inden for havnetjenester, begrænsninger i indenrigsforbindelserne til øerne i nogle
medlemsstater, lufthavnsskatter.
Kommissionen forelagde i januar 2002 flere forslag til supplering af lovrammerne.
En række direktiver på området er ved at blive gennemført i national ret.
Kommissionen igangsatte sidst i 1999 et initiativ for at reformere luftkontrollen i Europa. Det
Europæiske Råd fastsatte bl.a. på topmødet i Barcelona 2004 som frist for gennemførelsen af et
fælles luftrum.
F.eks. mulighederne for at modtage betalingsradio- og tv-programmer fra andre medlemsstater,
for at indgå en kontrakt om mobiltelefoni i en anden medlemsstat, for at benytte sig af
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0035.png
Præferencebehandling af personer bosiddende i en medlemsstat eller i en bestemt
del af medlemsstaten,
f.eks. bestemmelser om, at levering af tjenester er forbeholdt
statsborgere eller personer, der er bosiddende i en medlemsstat (eller en region eller et
område), kan forhindre modtagere af tjenester fra andre medlemsstater i at få adgang
til de samme tjenester som statsborgere eller personer bosiddende i den medlemsstat,
hvor tjenesten leveres. Sådanne tilfælde blev nævnt navnlig inden for turisme, fritid,
sport, distribution, transport og mobiltelefoni
123
.
F.eks. klager mange forbrugere over, at de ikke kan få ukodet adgang til programmer
fra tv-kanaler (både private og offentlige), der sender via satellit. Disse programmer er
kodet udelukkende med det formål at forhindre, at de kan modtages uden for den
medlemsstat, hvor radio- og tv-selskabet er etableret.
5.
Problemer vedrørende salg af tjenester
De problemer, der opstår i denne fase, hænger direkte eller indirekte sammen med
transaktionen. De udspringer af de store forskelle, der er mellem medlemsstaternes
regler eller praksis vedrørende kontrakter, priser, betaling, fakturering,
regnskabsføring og moms, men også vedrørende adgang til offentlige kontrakter og
regler om refusion af tjenestemodtagerens udgifter. Disse vanskeligheder er større ved
salg af tjenester end ved salg af varer, specielt fordi kontrakter spiller en større rolle
for tjenester, da de fastsætter tjenestens karakter eller ligefrem er dens genstand.
Endvidere er priskalkulationen ofte mere kompliceret og kan være underlagt
ordninger med faste eller vejledende priser, som varierer fra en medlemsstat til en
anden.
(i)
Kontrakters opstilling og indhold
Kontrakters opstilling og indhold
kan være forbundet med særlige problemer, når det
gælder tjenester. Ved den høring, Kommissionen igangsatte med meddelelsen om
europæisk aftaleret
124
, blev der afdækket en lang række problemer med det indre
markeds funktion, som skyldes medlemsstaternes aftaleretlige regler
125
.
123
124
125
fordelagtige tilbud på transporttariffer eller for at benytte reklametilbud inden for
distributionssektoren, der nogle gange er begrænset til det nationale område og ikke er
tilgængelige for potentielle brugere fra andre medlemsstater. Andre hindringer kan ramme
brugere af instrumenter, der er nødvendige for at modtage tjenester fra andre medlemsstater,
såsom parabolantenner (hvis individuelle eller kollektive installering kan være underlagt en
forudgående tilladelse, udgifter til overvågning, en afgift eller restriktive interne bestemmelser i
en ejendom) eller vinderen af et spil/lotteri, der skal betale skat både i den medlemsstat, hvor han
har spillet, og i den medlemsstat, hvor han er bosiddende, når gevinsten bringes hjem, eller
brugeren af en mobiltelefon, der ikke kan modtage opkald visse steder på grund af en lovgivning,
der på visse steder tillader brug af støjsendere (forbudt i størstedelen af medlemsstaterne).
Der blev f.eks. nævnt tilfælde, hvor modtagerne af en tjeneste er underlagt supplerende
betingelser og krav om garantistillelse, når de er abonnenter hos en mobiltelefonioperatør i en
anden medlemsstat, eller er underlagt højere satser i andre medlemsstater, når de deltager i et
kulturelt eller sportsligt arrangement (som f.eks. et maratonløb), besøger museer eller
turistattraktioner, rejser med færge, tegner en forsikring, benytter sportsinstallationer, lejer en bil
osv. Endelig er der situationer, hvor statsborgere fra en anden medlemsstat tværtimod begunstiges
og f.eks. kan benytte sig af gratis parkering i lufthavne.
KOM(2001) 398 endelig.
Jf. Kommissionens resumé af høringsresultaterne på:
http://europa.eu.int/comm/consumers/policy/developments/contract_law/index_en.html.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0036.png
Vanskelighederne har også betydning for tjenester, særlig finansielle tjenester (især
forsikringssektoren). Det fremgår f.eks. af høringsresultaterne, at forskellene i
medlemsstaternes aftaleretlige regler fordyrer transaktionerne, særlig som følge af
udgifter til information og i forbindelse med en eventuel tvist, som rammer SMV'erne
og forbrugerne særlig hårdt. De meget forskellige regler om kontraktindhold og
usikkerheden om, hvilke bestemmelser der er ufravigelige eller omfattet af den
offentlige orden, så aftaleparterne ikke kan fravige dem, gør det desuden umuligt at
anvende standardkontrakter for hele det indre marked
126
. Disse problemer gør sig
specielt gældende i sektoren for finansielle tjenester.
Visse medlemsstater kræver fremdeles af erhvervsdrivende, som er etableret i andre
medlemsstater, at de forudgående skal meddele almindelige og specielle vilkår i
forsikringspolicer med henblik på udøvelse af kontrol og forbud mod anvendelse af
visse klausuler.
Andre særlige problemer
kan være forbundet med grænseoverskridende tjenester.
Der kan f.eks. for vikarbureauer i hver enkelt medlemsstat gælde særlige regler for
kontrakters varighed og fornyelse ved udstationering af arbejdstagere. Selv på
områder med minimumharmonisering, f.eks. salgsaftaler indgået uden for fast
forretningssted o.l., hersker der fortsat problemer.
(ii)
Prisfastsættelse, betaling, fakturering og regnskabsføring
Prisreguleringer,
der gælder for visse tjenester
127
, kan, hvadenten der er tale om
prisloft, mindstepriser eller faste priser, der er fastsat eller anbefalet af en medlemsstat
eller af erhvervsorganisationer, føre til meget forskellige beregningsmetoder og
prisniveauer for den samme tjenesteydelse, afhængigt af hvilken medlemsstat den
leveres i, og kan skabe problemer ved grænseoverskridende ydelser.
Regler og praksis vedrørende fakturering og betaling
opleves som særligt
komplekse i de forskellige medlemsstater og skaber problemer ved
grænseoverskridende transaktioner
128
. De momsregler, der gælder for fakturering
(bl.a. obligatoriske oplysninger, elektronisk fakturering og opbevarelsen af fakturaer),
er for nylig blevet harmoniseret
129
, men flere andre krav (f.eks. obligatoriske
oplysninger, der er fastsat i erhvervsretten, eller sproglige regler) er stadig underlagt
national ret. F.eks. har betalingsmidler ikke samme retlige værdi i alle medlemsstater,
og betaling med kreditkort tvinger virksomhederne til at indgå kontrakter med de
organer, som lokalt varetager forvaltningen af betalingerne. Omkostningerne ved
126
127
128
129
F.eks. er det umuligt at udfærdige en standardansættelseskontrakt for en virksomhed, som har
aktivitet i alle medlemsstater, som det understreges i undersøgelsen "Managing
mobility matters –
A European perspective"
jf. punkt 4.3.1.
F.eks. tjenester inden for regulerede erhverv, privat sikkerhed, inddrivelse af fordringer,
hotelvirksomhed og konsulentvirksomhed vedr. trafiksikkerhed. Også vanskeligheder som følge
af prisbestemmelser for turismetjenester nævnes som et problem i en rapport udarbejdet for
Kommissionen: "Yield
management in small and medium-sized enterprises in the tourism
industry",
Arthur Andersen Frankfurt am Main, Publikationskontoret, 1997.
F.eks. skal fakturaen for professionelle juridiske tjenester i en medlemsstat indeholde en passus,
som henleder opmærksomheden på reklamationsregler.
Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med
henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til
merværdiafgift, EFT L 15 af 17.1.2002, s. 24-28.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0037.png
bankoverførsler er stadig for høje, hvilket går ud over såvel leverandøren som
modtageren af tjenesterne.
130
Oprettelse af en bankkonto i den medlemsstat, hvor tjenesten leveres, er ofte
nødvendig for at lette betalingerne, men vanskeliggøres af krav om en erklæring om,
hvorvidt tjenesteyderen har bopæl i den pågældende medlemsstat eller ej, og denne
erklæring udløser igen pligt til skatteangivelser og medfører administrative
forsinkelser og omkostninger.
Regler for regnskabsføring
131
skal bl.a. opfylde behov for skattemæssig kontrol og
varierer ikke mindst af denne grund meget fra den ene medlemsstat til den anden.
F.eks. skal regnskabsbilag registreres i henhold til den nomenklatur, som er gældende
i hver af de medlemsstater, hvor virksomheden skal angive moms. En virksomhed
med aktivitet i flere medlemsstater skal således have flere sideløbende
regnskabssystemer og
samtidig
sikre sammenhæng
i det
samlede
virksomhedsregnskab.
(iii)
Beskatning
Betaling og refusion af moms
er blandt de problemer, som oftest påpeges i
forbindelse med grænseoverskridende tjenester. Der er nemlig talrige undtagelser fra
reglen om, at tjenester pålægges moms i tjenesteyderens etableringsland, og det
medfører komplicerede situationer ved grænseoverskridende salg. Heraf følger, at
utallige tjenesteydere er momspligtige i andre medlemsstater end den, hvor de er
etableret.
Byrderne i forbindelse med momskravene
132
og de meget store forskelle mellem
medlemsstaterne (momssatser, krav, procedurer, formularer osv.) skaber desuden
betydelige vanskeligheder.
F.eks. er et flyttefirma tvunget til at have de kompetente
myndigheder som modpart i hver eneste medlemsstat, hvor firmaet udbyder
momspligtige tjenester, og er således nødt til at ansøge om et
momsregistreringsnummer
133
i ethvert af disse lande og afregne momsen efter
forskellige regler.
Et rejsebureau, der sælger hotelophold til et bureau i en anden medlemsstat, er
desuden momspligtig i dette land, hvad der skaber mange praktiske vanskeligheder.
130
131
132
133
F.eks. tager bankerne i en medlemsstat betaling for modtagelse af overførsler, selv om ordregiver
angiver at ville betale omkostningerne. I andre har banker nægtet at indsætte gevinstbeløb på
kundekonti, selv om kunderne havde vundet disse lovligt i en anden medlemsstat, med den
begrundelse at sådanne væddemål ikke var tilladt i deres egen medlemsstat. Se ligeledes rapport
udarbejdet for Kommissionen "Bank
charges in Europe",
IEIC, april 2000.
På forsikringsområdet har tilsynsmyndighederne forskellige regelsæt for regnskabsføring og
statistik, hvilket stiller sig hindrende i vejen for brug af effektive edb-regnskabssystemer.
Disse krav er i øvrigt i øjeblikket genstand for en undersøgelse, som Kommissionen gennemfører
med det sigte at foreslå en forenkling og modernisering. Undersøgelsen afsluttes først i 2003.
Alt efter medlemsstat tager det fra en uge til 6 måneder at få et momsregistreringsnummer.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0038.png
Der er påtalt lignende problemer i forbindelse med personbefordring, tilrettelæggelse
af konferencer og tjenester til virksomheder
134
.
Skatteforvaltningernes
overdrevne formkrav
er blevet fremhævet i mange bidrag,
både med hensyn til angivelsernes form og antal
135
og betalingsmidler
136
.
Endelig er
momsgodtgørelse
en meget langsommelig og indviklet proces ved
grænseoverskridende transaktioner og kan i visse medlemsstater tage flere måneder
eller indtil flere år
137
.
(iv)
Refusion, støtte eller hjælp til tjenestemodtageren
De nationale myndigheder giver kun på visse betingelser
tilladelse til godtgørelse af
lægelige udgifter,
der er afholdt i en anden medlemsstat, og det kan afholde borgere
med sygesikring i en medlemsstat fra at gå til tjenesteydere, der er etableret i en anden
medlemsstat. En sygesikret, der af forskellige grunde (ventetid, ændring af bopæl af
personlige eller erhvervsmæssige grunde
138
) beslutter at tage til en anden medlemsstat
end sikringslandet for at få lægebehandling, får kun sjældent udgifterne godtgjort
139
.
Mange patienter støder på vanskeligheder, når de ansøger om overtagelse af udgifter
til behandling i en anden medlemsstat, det være sig lægekonsultation,
tandlægebehandling, hospitalsbehandling, afvænningskur eller kurbad.
Lavere refusion end den, der anvendes i sikringslandet,
for en behandling i en anden
medlemsstat hindrer også den frie udveksling og anvendelse af tjenester.
Gunstigere beskatning
af tjenester fra lokale leverandører er, selv når der ikke er tale
om forskelsbehandling, en betydelig hindring for udvekslingen af tjenester. F.eks. er
der i visse medlemsstater kun fradragsret for faglige kurser, der har fundet sted i
medlemsstaten, eller for livsforsikringer, tillægsforsikringer, pensionsordninger eller
investeringsordninger, som er indgået med lokale forsikringsselskaber.
134
135
136
137
138
139
F.eks. når en leverandør af tjenester fakturerer omkostninger ("management
fees")
til en
virksomhed, som er etableret i en anden medlemsstat, for tjenester, den har leveret til denne efter
den klassifikation, der anvendes for den pågældende type tjenesteydelse, er der momspligt til
enten den medlemsstat, tjenesteyderen er etableret i, eller den medlemsstat, kunden er etableret i.
Det indebærer en risiko for dobbeltbeskatning ved anvendelse af begge disse kriterier for den
samme tjenesteydelse.
F.eks. accepterer visse medlemsstater ikke, at de periodiske momsangivelser foretages
elektronisk. En af medlemsstaterne accepterer kun de sammenfattende angivelser leveret i
papirudgave.
Generelt foretages betalingerne ved bankoverførsler. Nogle medlemsstater kræver, at
virksomheden har konto i en lokal bank.
Problemet kunne løses ved Kommissionens forslag om at tillade grænseoverskridende fradrag
(KOM(98) 377), men medlemsstaterne er stadig ikke nået til enighed om forslaget i Rådet.
F.eks. er to pensionister med bopæl i en anden medlemsstat taget tilbage til deres
oprindelsesmedlemsstat for at få foretaget et kirurgisk indgreb uden først at have opnået tilladelse
af de kompetente myndigheder i deres bopælsmedlemsstat. Sidstnævnte nægter at refundere
udgifterne for disse indgreb.
Jf. analyserne desangående i undersøgelsen for Kommissionen "Implications
of recent
jurisprudence on the coordination of health care protection systems",
Association Internationale
de la Mutualité, maj 2000, og i rapporten fra Det Højtstående Udvalg for Sundhed, "The
Internal
Market and Health Services",
17.12.2001.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0039.png
(v)
Offentlige indkøb og koncessioner
De fleste offentlige indkøb
140
vedrører udførelsen af tjenester, f.eks. arkitektydelser,
anlæg af infrastruktur, affaldsforvaltning og offentlig transport. Virksomhederne kan
imidlertid støde på en hel række af forhindringer i forbindelse med udbud og tildeling
af offentlige kontrakter og andre former for partnerskaber.
En restriktiv praksis
- f.eks. direkte indgåelse af kontrakter eller
præferencebehandling ved underhåndsaftaler
141
, visse godkendelsesprocedurer og
visse kvalifikationssystemer - kan forbeholde virksomheder, som er etableret i
køberens medlemsstat, adgangen til visse kontrakter. En sådan praksis bidrager til at
begrænse deltagelsen af udenlandske tilbudsgivere eller mindske deres chance for at
få kontrakten.
F.eks. beslutter nogle kommuner at outsource indsamlingen og håndteringen af affald
eller spildevandsbehandlingen og overlader uden forudgående udbud i fri konkurrence
disse tjenester til en privat eller offentlig tredjepart eller udsteder
langtidskoncessioner, som efterfølgende forlænges.
Udbudsprocedurerne for offentlige kontrakter:
kompleksiteten og den manglende
gennemsigtighed i forbindelse med visse nationale tildelingskriterier for kontrakter,
der ligger under fællesskabsdirektivernes tærskelværdier, og visse former for praksis
fra de offentlige myndigheders side
142
er blevet nævnt som faktorer, der kan gøre det
vanskeligt for leverandører fra andre medlemsstater at deltage i udbud og få tildelt
kontrakter.
Visse kontraktbestemmelser og vilkår for udførelse af kontrakterne
kan gøre det
vanskeligt for udenlandske virksomheder at afgive bud
143
.
6.
Problemer vedrørende eftersalgsservice
Perioden efter salget af en tjenesteydelse kan give vanskeligheder såvel i forholdet
mellem kunde og serviceleverandør som i forhold til tredjepart. Tjenesters særlige
karakter i forhold til varer beror på deres immaterielle og komplekse karakter. Dette
afstedkommer f.eks. særlige ordninger for erhvervsansvar og -forsikringer, og i
tilfælde af tvister er bevisførelse og sagkundskab kompliceret. Et yderligere særtræk
består i, at der ikke findes detailhandlere eller forhandlere, som kan varetage service
efter salgstidspunktet.
140
141
142
143
Herved forstås i bred forstand alle de kontrakter, som kan indgås af en offentlig indkøber (det
være sig den traditionelle form for offentlige indkøbs- eller anlægskontrakter, en koncession på
anlægsarbejde eller tjenester), og hvor denne erhverver en tjeneste eller overlader forvaltningen af
en tjeneste helt eller delvist til en tredjepart, idet tredjeparten påtager sig risikoen ved udnyttelsen.
Der kan f.eks. indgås kontrakter på grundlag af gensidig tillid (intuitu personae) med en lokal
partner.
F.eks. manglende information til tilbudsgiverne om kriterier for vurdering af deres kompetencer
og kvaliteten af deres bud eller købernes praksis m.h.t. priser.
F.eks. gør en gennemførelsesklausul, der kræver, at virksomheder skal beskæftige et vist antal
personer, der deltager i landets uddannelsesprogrammer, det vanskeligere at få adgang for
virksomheder fra andre medlemsstater, der ikke kan ansætte personer med tilsvarende uddannelse
fra etableringslandet.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0040.png
(i)
Tjenesteyderens erhvervsansvar og forsikring
Ordninger for erhvervsansvar varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat
for
mange erhvervs vedkommende, f.eks. revisorer, skatterådgivere og arkitekter
144
.
Ordninger vedrørende civilt ansvar er ofte specifikke for visse aktiviteter og til tider
kombineret med generelle ordninger, hvilket kan skabe stor juridisk kompleksitet. Der
kan specielt være forskelle mellem medlemsstaterne m.h.t. muligheder for
ansvarsbegrænsning eller begrænsning af perioden, inden for hvilken ansvar kan
gøres gældende.
Serviceaktiviteter er ofte underlagt særlige ordninger for erhvervsforsikring,
som er
fastlagt i lovgivningen eller i regler eller henstillinger fra erhvervsforeninger, og som
især gælder obligatorisk forsikring, aktivitetsområde, mindste forsikringsdækning,
herunder beregningsgrundlaget for denne
145
, eller det organ, forsikringen skal tegnes
hos. Disse ordninger kan være meget forskellige i de forskellige medlemsstater.
F.eks. ligger mindste forsikringsdækning for revisorer mellem 70 000 EUR og
4 090 385 EUR alt efter medlemsstat
146
.
Disse forskelle kan skabe problemer ved grænseoverskridende ydelser,
for
medlemsstaterne er tilbøjelige til enten at kræve, at deres egen forsikringsordning
anvendes af tjenesteydere fra andre medlemsstater
147
, eller at kræve bevis for, at
oprindelseslandets ordning er ækvivalent, hvilket er umuligt eller vanskeligt at bevise.
Visse serviceaktiviteter er endvidere underlagt særlige finansielle garantiordninger,
f.eks. inden for ejendomsadministration eller ejendomsmæglervirksomhed. Der er
meget store uligheder mellem medlemsstater, idet samme aktivitet i visse
medlemsstater er underlagt pligt til at stille sikkerhed eller til en mindste
selskabskapital, mens der i andre medlemsstater ikke findes denne type krav.
Endvidere kan beløbet og beregningsmetoderne variere stærkt.
Sammenhængen mellem de forskellige ordninger vedrørende ansvar,
erhvervsforsikring og sikkerhedsstillelse
er særdeles kompliceret, specielt når
tjenesterne er grænseoverskridende, f.eks. når risikodækningen i en medlemsstat er
baseret på en finansiel garantiordning og i en anden medlemsstat på en lovpligtig
erhvervsforsikringsordning.
(ii)
Inddrivelse af fordringer
144
145
146
147
F.eks. erhverv inden for sundhedssektoren, juridiske erhverv, revisorer, konsulenter,
ejendomsadministratorer, private vagtselskaber, vikarbureauer, entreprenører, ejendomsmæglere,
bank- og forsikringsvirksomheder, børsmæglere og transportvirksomheder.
F.eks. omsætning eller antal associerede, som skal dækkes.
Jf. undersøgelse udført for Kommissionen "Systems
of civil liability of statutory auditors in the
context of a Single Market for auditing services in the European Union",
Price Waterhouse
Coopers, januar 2001.
I en medlemsstat skal f.eks. alle projekter, inklusive dem, der udføres af leverandører fra andre
medlemsstater, være dækket af en forsikring, der omfatter en særlig garanti, som ikke eksisterer i
de øvrige medlemsstater.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0041.png
Vanskeligheder ved inddrivelse af fordringer
148
er et problem, der er blevet påtalt i
mange bidrag, og det forværres af urimelige forsinkelser af grænseoverskridende
betalinger
149
: En del virksomheder bruger betalingsforsinkelser som kredit, fordi
morarenten er lav og/eller inddrivelsesprocedurerne er langsommelige. Dertil
kommer, at visse erhvervssammenslutninger yder bistand i tilfælde af forsinkede
betalinger fra de nationale offentlige myndigheder, men denne mulighed kan
tjenesteydere, som er etableret i andre medlemsstater, ikke benytte sig af. Et særligt
problem udgør anvendelse af inkassobureauer og beskyttelse af kreditorers rettigheder
i tilfælde af konkurs i andre medlemsstater.
En virksomhed kan ikke bruge sit normale inkassobureau, hvis det ikke er etableret i
andre medlemsstater. Formaliteter til godkendelse af inkassokontorer adskiller sig fra
medlemsstat til medlemsstat, til tider endog fra region til region, levering af juridisk
bistand kan være forbeholdt juridiske erhverv, og omkostninger ved inddrivelsen
påhviler ikke altid debitor.
(iii)
Levering af eftersalgsservice
Det kan være vanskeligere at yde
eftersalgsservice på tværs af grænserne,
da der kan
være særlige tekniske
150
eller retlige problemer, specielt fordi det ofte kræver
serviceleverandørens personlige bistand og/eller udstationering af medarbejdere. I
dette tilfælde støder eftersalgsservice på de problemer, der er forbundet med, at
serviceleverandøren eller dennes medarbejdere skal rejse til en anden medlemsstat.
Når f.eks. en leverandør har installeret en kedel i en anden medlemsstat og ønsker at
foretage en reparation, står vedkommende over for de problemer ved udstationering af
medarbejdere, som er beskrevet ovenfor
151
.
De meget forskellige regler for garanti
kan udgøre endnu en hindring for visse
grænseoverskridende serviceaktiviteter. I forskellige bidrag påpeges problemer i
byggesektoren forbundet med anvendelse af den lovpligtige garantiordning i den
medlemsstat, tjenesterne blev leveret i.
(iv)
Klageadgang
148
149
150
151
Specielt at det er absolut nødvendigt at indhente juridisk bistand på stedet.
Se Kommissionens meddelelse "Rapport fra Kommissionen om betalingsforsinkelser i
handelsforhold" EFT C 216 17.7.1997 og Kommissionens rapport "Udvikling af et europæisk
iværksættersamfund - Unionens foranstaltninger til gavn for de små og mellemstore virksomheder
(SMV'er)", KOM(2001)98 endelig. Sidstnævnte rapport angiver, at "betalingsforsinkelser er
årsagen til hver fjerde konkurs […]. Undersøgelser viser, at over 20 % af de europæiske
virksomheder ville eksportere mere, hvis de kunne opnå kortere betalingsfrister hos deres
udenlandske kunder. De små og mellemstore virksomheder rammes særlig hårdt af
betalingsforsinkelser", afsnit 3.7.
F.eks. kan et gratisnummer til eftersalgsservice ikke anvendes uden for oprindelseslandet.
F.eks. skal der med henblik på vedligeholdelsesservice på en elevator foretages en hel række
administrative skridt vedrørende de udsendte medarbejdere (oplysninger om arbejdstagerne,
arbejdstid, bevis for lønbetaling, oversættelser, tilmelding til lægetjeneste, plan over og
sikkerhedsbeskrivelse af arbejdspladsen osv.).
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0042.png
Retsusikkerhed, omkostninger, langsomme procedurer
og endvidere vanskeligheden
ved at anvende service eller ekspertise i andre medlemsstater i forbindelse med
retssager påpeges. Det fremgår af bidragene, at virksomheder, som har måttet deltage
i en retssag uden for deres oprindelsesstat, har haft indtryk af at være dårligere stillet
end modparten, hvis sag den nationale domstol så mere gunstigt på.
B.
1.
Ikke-retlige barrierer
Problemer vedrørende manglende information
Vanskeligheden ved at få adgang til informationer om de regler og forskrifter, der
gælder i andre medlemsstater, er et af de hyppige problemer, der er blevet påpeget i
bidragene. Dette problem berører såvel tjenesteydere som forbrugere, og det anses for
i særlig grad at afskrække fra grænseoverskridende aktivitet. Et andet problem, der
fremgår af høringen, er det ringe kendskab til mulighederne i det indre marked og
borgernes og virksomhedernes rettigheder som følge af den frie etableringsret og
retten til at levere tjenester, som EF-traktaten garanterer.
(i)
Manglende information om gældende regler
Manglende information om gældende nationale regler og fortolkning af disse
antager forskellige former og forekommer i alle faser af leveringen af tjenesteydelser.
Der gives mange eksempler i bidragene, herunder manglende information om
godkendelsesordninger (inkl. byggetilladelse), krav om kvalifikationer og andre
tilknyttede betingelser, arbejdsret, tekniske standarder for udstyr og materiel, som
anvendes af tjenesteyderen, eller vedrørende regler for kommerciel kommunikation,
salg via Internettet, skatteregler eller kontrakter. Særlige problemer opstår på de
områder, hvor der kan være tvivl om fortolkningen af de nationale bestemmelser som
følge af en uklar, inkonsekvent eller uforudsigelig national retspraksis.
152
Manglende kendskab til de kompetente myndigheder, procedurer og formaliteter
hæmmer den grænseoverskridende levering af tjenester. Manglende information og
gennemsigtighed gør det specielt vanskeligt at finde frem til de respektive kompetente
myndigheder i en anden medlemsstat, at skaffe de nødvendige formularer og forstå
sagsgangen. Det er blevet nævnt i flere bidrag, at offentlige myndigheder undertiden
har givet modstridende oplysninger, og det fremgår, at der ikke er meget samarbejde
mellem medlemsstaternes myndigheder. Det understreges også, at de nødvendige
formularer ikke i tilstrækkeligt omfang er tilgængelige på Internettet.
(ii)
Manglende kendskab til det indre markeds principper
Det fremgår af høringssvarene, at virksomhederne og forbrugerne ofte ikke kender
deres rettigheder med hensyn til udveksling og modtagelse af tjenester, og at der er
behov for mere oplysning om princippet for fri udveksling af tjenester og
etableringsret og om det indre marked i øvrigt. Årsagen hertil er for SMV'ernes
vedkommende en strukturel mangel på de fornødne ressourcer til at indhente og
fortolke juridiske oplysninger. Denne mangel er på alle planer en hæmsko for
152
Det påpeges også, at det ofte var umuligt at få oplyst fra egne myndigheder, hvilke bestemmelser
der finder anvendelse i andre medlemsstater.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0043.png
enkeltpersoner og virksomheder, specielt SMV'er, som kunne tænke sig at udnytte det
indre markeds muligheder og "tænke europæisk".
Retten til at anfægte foranstaltninger, der ikke udgør forskelsbehandling,
synes i
det store og hele at være ukendt, og mange tjenesteudbydere mener stadig, at der i det
indre marked kun er forbud mod forskelsbehandling (de tror med andre ord, at det kun
er reglen om "national behandling", der gælder). Der synes at være ringe kendskab til
Domstolens retspraksis, som fastslår, at den frie udveksling af tjenester
etableringsfriheden ikke kun forbyder forskelsbehandling, men også foranstaltninger,
som ikke udgør forskelsbehandling, men som hindrer eller gør udøvelse af aktiviteter
i andre medlemsstater vanskeligere eller mindre tillokkende. Af nogle bidrag fremgår
det, at virksomhederne på visse områder ganske vist var stødt på gener eller
komplikationer, men lokale og udenlandske virksomheder var underlagt samme
bestemmelser. Følgelig var disse bestemmelser at betragte som gældende vilkår for
aktiviteter i det pågældende land og skulle således overholdes.
Retten til at bestride proportionaliteten
er der ligeledes et meget begrænset kendskab
til. Selv i bidrag, som påpeger vanskeligheder, stilles der sjældent spørgsmålstegn
ved, om den pågældende foranstaltning var i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Det tyder på manglende viden om, at en foranstaltning,
selv om den er begrundet i hensynet til et væsentligt mål af almen interesse (f.eks.
offentlig sikkerhed), ikke må føre til en gentagelse af de krav, der stilles i
oprindelsesmedlemsstaten, og skal stå i et rimeligt forhold til målet, dvs. være egnet
til at nå det tilsigtede mål og ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå
målet.
Retten til at modtage tjenester
synes også at være et stort set overset princip, og
servicemodtagerne, især forbrugerne (f.eks. turister eller patienter), er ofte uvidende
om, at traktaten giver dem uindskrænket ret til at modtage tjenester. Det omfatter
retten til at tage til en anden medlemsstat og her modtage tjenester på samme vilkår
som nationale statsborgere. Endvidere fremgår det af høringen, at der er behov for
information til forbrugerne. Det anføres, at forbrugerne har brug for information om
andre medlemsstaters service m.h.t. kvalitet, vilkår og priser for at være
velorienterede om de tjenester, der tilbydes, og om egne rettigheder. Det ville øge
deres tillid til grænseoverskridende køb af tjenester
153
.
2.
Kulturelle og sproglige problemer
Problemet med kulturelle barrierer, især af sproglig art, blev nævnt hyppigt under
høringen. Mange virksomheder, især SMV'ere, ser dem som en væsentlig hindring for
at sælge på forskellige markeder, og nogle mener, at de rammer tjenesteydere meget
hårdere end vareproducenter. Der må imidlertid sondres mellem på den ene side
hindringer, der ofte beskrives som kulturelle, men som i virkeligheden er en direkte
eller indirekte virkning af de forskellige landes retlige rammer, og på den anden side
vanskeligheder, som skyldes forbrugerpræferencer og markedsvilkår.
(i)
Barrierer i tilknytning til forskellige retlige rammer
153
Se ovennævnte "Rapport
franco-anglais".
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0044.png
Sprogproblemer ved en virksomheds kontakt med myndighederne
beskrives ofte
som "kulturelle", selv om de bl.a. beror på lovgivningsmæssige og administrative
krav. F.eks. blev det understreget i flere høringsbidrag, at der er vanskeligheder med
at benytte det lokale sprog ved kontakt med myndighederne, og det beskrives som en
hindring, at dokumenter skal leveres i oversættelse. Ofte kræves det, at oversættelsen
skal være lavet af en autoriseret oversætter, og at den skal certificeres af en notar.
Dette opfattes som specielt frustrerende, når procedurerne har til formål at foretage en
kontrol, som tidligere er udført i en eller flere andre medlemsstater.
Kulturelle problemer i forbindelse med forskelle i forvaltningspraksis blev nævnt i
mange svar.
Især SMV'er mener, at det er svært at finde ud af, hvordan de skal
forholde sig til myndighederne, såvel de nationale som andre medlemsstaters, og står
ofte i den situation, at de igangsætter en procedure for at blive godkendt uden at vide,
hvordan det skal gøres, hvor længe proceduren vil vare, og hvor meget den vil koste
dem.
(ii)
Barrierer i tilknytning til forskellige markedsvilkår
Handelspraksis og forbrugervaner, herunder sproget,
kan skabe vanskeligheder,
fordi det er nødvendigt at kunne sproget og have kendskab til lokale værdier og til
skik og brug i et bestemt land eller en bestemt region. Selv om denne type
vanskeligheder blev nævnt hyppigt i bidragene, ligger der i svarene efter alt at dømme
en accept af, at det er en del af forretningslivets realiteter, da der skal tages højde for
sådanne faktorer uanset aktivitetssted, selv på virksomhedens hjemmemarked
154
. Ikke
desto mindre kan omkostningerne ved at løse problemer med sprogbarrierer gøre det
mindre tillokkende at levere tjenester over grænserne.
Virksomheder tænker stadig "nationalt"
og har i mange tilfælde ingen planer om at
udvikle deres aktiviteter hinsides grænserne, selv om deres tjenester ikke er specielt
rettet mod deres hjemmemarked og potentielt kunne eksporteres. Det gælder specielt
SMV'erne. Manglende tillid og umiddelbar modstand mod at håndtere skik og brug i
andre medlemsstater omtales i nogle svar som kulturelle barrierer. Som understreget
af nogle virksomheder mangler der stadig en "europæisk bevidsthed" eller en refleks,
der får dem til at "tænke europæisk".
II.
F
ÆLLESTRÆK VED BARRIERERNE
Trods tilsyneladende forskelle er der mange fællestræk ved de vanskeligheder, som
påvirker det indre markeds funktion.
A.
Barrierer i stadig udvikling
Opgørelsen over problemerne viser, at afskaffelse af forskelsbehandling, som var
målet for de generelle programmer fra 1962, og fjernelse af de fysiske, tekniske og
fiskale barrierer, som var genstand for hvidbogen fra 1985, på tjenesteområdet delvis
er blevet opvejet af en tendens til udvikling af nye retlige barrierer eller af en
154
Handelspraksis varierer med markederne, og forbrugerne udgør sjældent en ensartet gruppe inden
for en stat, selv ikke inden for en region, selv om de kan identificeres i specifikke grupper efter
f.eks. alder, uddannelsesniveau eller sprog.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0045.png
forstærket virkning af allerede eksisterende barrierer, hvis virkninger først er trådt
klart frem, efterhånden som samhandelen mellem medlemsstaterne er vokset.
Denne dynamik i barriererne viser sig i forskrifternes
indhold,
som hele tiden skal
tilpasses den differentiering og innovation, som finder sted i servicesektoren, og som
gennemgås mere detaljeret i tredje del af rapporten.
Udviklingen i de retlige barrierer viser sig imidlertid også i den
form,
de kan antage.
Faktisk har mange af de konstaterede problemer det til fælles, at de ikke udspringer af
national lovgivning, men beror på andre former for indgreb og regulering, hvis
virkning på det indre marked bliver stadig tydeligere.
1.
Forvaltningspraksis
Det fremgår af mange af de i undersøgelsen konstaterede problemer, at hindringerne
ikke længere udspringer af lovgivningen, men af visse forvaltningers adfærd eller af
den måde, hvorpå de administrative procedurer tilrettelægges og gennemføres,
herunder cirkulærer og vejledninger. Der er imidlertid to typer af problemer, som
særligt skal understreges.
Myndighedernes skønsbeføjelser
i forbindelse med ordninger for etableringstilladelse
skaber mange vanskeligheder, fordi det er umuligt at forudse, hvilken afgørelse der i
den sidste ende træffes af den sagsbehandlende myndighed. Det kan derfor ske, at der
træffes afgørelser, som stiller tjenesteydere fra andre medlemsstater ringere, selv om
afgørelsen tilsyneladende er neutral.
F.eks.:
– visse forskrifter om distributionstjenester siger, at etableringstilladelse gives på
grundlag af generelle socioøkonomiske kriterier såsom behov i forhold til
eksisterende virksomheder. Godkendelsesproceduren kan desuden indebære
medvirken af organer, der består af konkurrerende virksomheder, som allerede er
til stede i det pågældende område. Denne type kriterier, som også findes i andre
sektorer såsom hotelvirksomhed og arbejdsanvisning, giver de kompetente
myndigheder væsentlige skønsbeføjelser og begunstiger de tjenesteydere, som
allerede er etableret, i forhold til nytilkomne, selv om det er mindre synligt end ved
en bestemmelse, som klart indebærer forskelsbehandling
– diskriminerende lovgivning om tjenester i forbindelse med organisation af messer
og udstillinger er efter en overtrædelsesprocedure ført af Kommissionen blevet
erstattet af en bevillingsordning, baseret på en række generelle kriterier og
regionale gennemførelsesbestemmelser, som i praksis giver de pågældende
myndigheder mulighed for at træffe afgørelser, som indebærer forskelsbehandling
af fællesskabsleverandører.
Overdrevne formkrav, langsommelighed, dyr sagsbehandling og manglende
gennemsigtighed
er blevet understreget i mange bidrag. De mange formaliteter og
procedurer, kombineret med manglende gennemsigtighed og en til tider ekstremt
nøjeregnende anvendelse heraf, kan virke særlig afskrækkende på tjenesteydere fra
andre medlemsstater, da de ikke er fortrolige med forvaltningskulturen i andre lande.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0046.png
F.eks.:
– nogle forvaltninger kræver i visse tilfælde attester, som ikke eksisterer i
tjenesteyderens oprindelsesland, eller oversættelser, som skal attesteres af en
autoriseret oversætter i ydelseslandet. Der kan også være tale om, at chefen for en
byggevirksomhed personligt skal møde op på leveringslandets håndværksregister
for at få en attest. I praksis er alle disse krav oplagt lettere at opfylde for en
hjemmehørende tjenesteudbyder end for en fra en anden medlemsstat
– for så vidt angår toldområdet, har flere svar vist, at fordelen ved toldafgifternes
afskaffelse tilsyneladende er reduceret mærkbart som følge af visse komplicerede
toldformaliteter, som stadig findes, og som rammer transporttjenester
155
.
Det er betegnende for omfanget af denne type problemer, at Domstolen de sidste år
har måttet udtale sig gentagne gange om disse nye praksisser, såvel vedrørende
myndighedernes skøn ved fortolkningen
156
som vedrørende visse meget besværlige og
kostbare godkendelsesprocedurer for at kunne udøve virksomhed
157
. Det skal nævnes,
at der både på nationalt og på EF-plan er igangsat initiativer til forenkling af de
administrative procedurer, specielt efter Mandelkern-gruppens rapport
158
.
2.
Regionalisering af barriererne
Gennemgangen af problemerne viser, at de retlige barrierer i stigende grad dukker op
i regler og praksis på lokalt eller regionalt plan. Det kan enten dreje sig om nye
grænser som følge af den bølge af decentralisering, føderalisering eller
regionalisering, som har fundet sted i flere medlemsstater de seneste årtier, eller der
kan være tale om hindringer, som længe havde eksisteret, men hvis virkning viste sig,
efterhånden som andre hindringer blev fjernet på nationalt plan (forskelsbehandling
samt fysiske, tekniske og fiskale barrierer).
De lokale eller regionale myndigheder spiller en vigtig rolle ved regulering af
servicevirksomhed, dels via lovgivning og administrative forskrifter, dels via lokale
beføjelser til anvendelse af de nationale regler. Regionernes interesse og deres aktive
rolle for udvikling af en servicebaseret økonomi bekræftes af den klare opbakning,
Regionsudvalget giver "En strategi for tjenester i det indre marked", som specielt
understreger, at SMV'er af regional karakter skal have mulighed for at virke på det
indre marked ved den bedst mulige brug af ny teknologi
159
. Gennemgangen af
problemer har dog vist, at der på regionalt plan ikke altid er tilstrækkeligt kendskab til
de krav, der stilles for at få det indre marked til at fungere, og det kan give problemer
for tjenesteydere fra andre medlemsstater. Dertil kommer, at når en tjenesteyder fra en
anden medlemsstat ønsker at udvikle sin virksomhed ikke kun i en bestemt region,
155
156
157
158
159
F.eks. påpeges især problemer som følge af medlemsstaternes forskellige fortolkning af
toldkodeksen, hvilket også gælder myndigheder i samme land og medfører yderligere procedurer
og omkostninger for transportvirksomheder og deres kunder.
Domme af 20. februar 2001, Analir, sag C-205/99; af 12. juli 2001, Smits og Peerbooms, sag
C-157/99; af 15. januar 2002, Kommissionen/Italien, sag C-439/99; af 22. januar 2002, Canal
Satélite Digital SL, sag C-390/99.
Se specielt dom af 3. oktober 2000, Corsten, sag C-58/98.
Endelig rapport fra Den Rådgivende Gruppe på Højt Plan (Mandelkern-Gruppen), 13.11.2001.
Ovennævnte udtalelse fra Regionsudvalget, se især punkt 10, 14, 16 og 27.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0047.png
men på hele landets område, kræver det gentagelse af procedurer, overholdelse af
specifikke bestemmelser og kontakter med regionale eller lokale myndigheder, og det
hele kan blive mere indviklet og dyrt end for indenlandske virksomheder, som lettere
kan tilpasse sig.
F.eks.:
– i en medlemsstat er visse tjenester, f.eks. inddrivelse af fordringer, omfattet af en
ordning med tilladelser i hver provins, hvilket betyder, at en dækning af hele
statens område kræver over 100 tilladelser, som skal meddeles af forskellige
myndigheder
– i nogle medlemsstater udarbejder lokale myndigheder på grundlag af forskellige
kriterier lister over turistattraktioner, som kun kan besøges med ledsagelse af en
lokalt godkendt guide. Da der ikke findes nogen landsdækkende liste, skal
turistguider og rejsebureauer fra andre medlemsstater finde rede i en masse lokale
lister, som dækker alt fra bestemte museer og arkæologiske udgravninger til byer
eller hele turistområder
– etablering af virksomheder inden for distribution, hotel- eller restaurantvirksomhed
påvirkes i særlig grad af denne regionalisering af de retlige barrierer, eftersom
kriterier for tilladelser (herunder inden for byplanlægning) og/eller anvendelsen af
disse kriterier i flere medlemsstater fastlægges på lokalt eller regionalt niveau
– i en medlemsstat har mange kommuner indført en afgift på parabolantenner,
hvilket især går ud over forbrugernes modtagelse af tv-kanaler fra andre
medlemsstater, specielt for personer af udenlandsk herkomst.
Denne tendens til regionalisering af hindringer illustreres af en nyere dom fra
Domstolen
160
, hvor den undersøgte, hvorvidt principperne om fri udveksling af
tjenester og etableringsfrihed var forenelige med 14 forskellige regionale regelsæt i en
medlemsstat. Disse var udstedt i seks regioner og for størstedelens vedkommende
vedtaget i 1980'erne.
3.
Anvendelse af fællesskabsinstrumenterne
Efter den gradvise udvikling af den afledte fællesskabsret i løbet af de sidste 20 år er
der påpeget en del vanskeligheder, som er direkte forbundet med gældende
fællesskabsret.
Problemer med ukorrekt anvendelse af direktiver
er årsag til mange af de
vanskeligheder, der påtales. Disse problemer kan specielt hænge sammen med, at der
i visse direktiver er bestemmelser, som giver medlemsstaterne for stort råderum eller
indeholder undtagelser eller frivillige krav, eller der kan være tale om bestemmelser
om minimumsharmonisering, som gør det muligt at vedtage strengere regler
nationalt
161
. Kommissionen har allerede konstateret de negative virkninger af
160
161
Dom af 15. januar 2002, Kommissionen/Italien, sag C-439/99.
Se også ovennævnte rapporten fra Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0048.png
sidstnævnte type bestemmelser
162
, og Domstolen har måttet begrænse det misbrug
heraf, som har fundet sted i visse medlemsstater
163
.
F.eks. blev følgende nævnt i forskellige bidrag:
– forsikringsdirektiverne, bl.a. værtsmedlemsstaternes meget forskellige anvendelse
af muligheden for at træffe foranstaltninger til varetagelse af almene hensyn
164
– afgiftsdirektiverne, specielt sjette momsdirektiv
165
– direktivet om affaldstransport, hvor registrerings- eller godkendelsesordningen
anvendes forskelligt, hvilket i praksis gør det meget kompliceret at udføre
grænseoverskridende affaldstransport mellem fire lande med fælles grænser
166
.
Der blev også stillet flere
spørgsmål om gennemførelsen af princippet om fri
udveksling af tjenester
gennem bestemmelser i den afledte ret. Domstolen har i de
seneste år behandlet flere sådanne sager, bl.a. inden for sundhedstjenester
167
, og har
måttet henholde sig til traktatens princip om fri udveksling af tjenester i stedet for
bestemmelser i den afledte ret
168
.
F.eks. voldte medlemsstaternes fortolkning af anvendelsesområdet for
forordning 1408/71
169
problemer for sundhedstjenestemodtagere, der ønskede at få
godtgjort lægelige udgifter, der var afholdt i en anden medlemsstat
170
.
Inden for aftaleret har Kommissionen
171
og de berørte parter
172
påtalt problemer med
overensstemmelsen og den ensartede anvendelse af den afledte fællesskabsret.
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
Findes i visse direktiver om forbrugerbeskyttelse, jf. grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den
Europæiske Union, KOM(2001) 531 endelig, punkt 2.3.
Dom af 1. december 1998, Ambry, sag C-410/96.
Der er redegjort for disse problemer i Kommissionens meddelelse om fri udveksling af
tjenesteydelser og begrebet "almene hensyn" inden for forsikringssektoren, C(1999)5046.
Se Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en strategi til forbedring af
momssystemet i det indre marked, KOM(2000) 348 endelig.
Se undersøgelsen fra Chambre de Commerce du Grand Duché de Luxembourg "Les
autorisations
de transport et de négoce de déchets en Saar-Lor-Lux",
T. Theves.
F.eks. ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af
16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser
(EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1), specielt ved udstationering af meget kort varighed.
I en række principielle domme (af 28. april 1998, Kohll, C-158/96, af 12. juli 2001, Smits og
Peerbooms, C-157/99 samt Vanbraekel, C-368/98) har Domstolen uafhængigt af ovennævnte
forordning 1408/71 måttet garantere patienters ret til at få godtgjort udgifter til sundshedstjenester
leveret i en anden medlemsstat. M.h.t. udstationering af arbejdstagere har Domstolen på grundlag
af anvendelse af EF-traktatens artikel 49 måttet fastslå, at det skal vurderes, hvorvidt anvendelse
af nationale bestemmelser om mindsteløn på en tjenesteyder fra en anden medlemsstat, når denne
beskæftiger grænsearbejdere, er nødvendig og proportional; dom af 15. marts 2001, Mazzoleni,
sag C-165/98; se også domme af 25. oktober 2001, Finalarte, sag C-49/98, og af 24. januar 2002,
Portugaia Construções, sag C-164/99.
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, citeret ovenfor.
Se ovennævnte undersøgelse udført for Kommissionen "Implications
of recent jurisprudence on
the coordination og health care protection systems".
Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om europæisk aftaleret,
KOM(2001) 398 endelig, 11.7.2001.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0049.png
Overensstemmelsesproblemerne vedrører f.eks. sammenlignelige forhold, der
behandles forskelligt i flere fællesskabsretsakter. Den omstændighed, at der ikke
anvendes sammenhængende definitioner i afledte fællesskabsretsakter, f.eks. for
begreber som "skade" eller "kontrakt", kan skabe problemer for den ensartede
anvendelse i medlemsstaterne. Der kan også opstå vanskeligheder på grund af
gennemførelsen i medlemsstaterne, der henholder sig til forskellige generelle regler,
der findes i deres lovgivning.
Visse direktiver indeholder f.eks. forskellige definitioner af begrebet "skade", og
andre direktiver anvender begrebet uden at definere det
173
.
4.
Ikke-statslige kollektive regler
En del af de påviste vanskeligheder skyldes ikke forskrifter fra offentlige
myndigheder, men snarere de meget forskellige regelsæt, som er fastsat af ikke-
offentlige organer i en medlemsstat, såsom regler for erhvervssammenslutninger og
sportsforeninger, kollektive overenskomster, som indgås mellem arbejdsmarkedets
parter, eller adfærdskodekser og kollektive regelsæt, som udarbejdes af berørte parter
eller grupper
174
.
Tjenesteydelser rammes specielt af disse forskelle, eftersom bestemmelser for de
regulerede erhverv traditionelt udarbejdes af erhvervssammenslutninger på nationalt
plan. Adfærdskodekser breder sig ind på nye områder som f.eks.
informationssamfundets tjenester, og de igangværende debatter af nye styreformer
kan føre til en mere udbredt anvendelse af sådanne kodekser samt medregulering og
andre aftalebaserede former for økonomisk regulering.
F.eks. kan visse erhvervsorganisationers adfærdskodekser, som opstiller kvantitative
begrænsninger for adgangen til erhvervet eller begrænsninger for de tjenester, der kan
udbydes, skabe vanskeligheder for erhvervsdrivende fra andre medlemsstater, som
ønsker at etablere sig i landet eller levere tjenester der.
5.
De erhvervsdrivendes adfærd
Det drejer sig om visse virksomheders praksis, som fører til en territorial opdeling af
deres aktiviteter eller deres priser og salgsvilkår. Der kan især være tale om at nægte
salg til kunder fra andre medlemsstater alene med den begrundelse, at de ikke har
bopæl i virksomhedens land. En sådan praksis skader tjenestebrugere, der ønsker at
købe hos tjenesteydere i andre medlemsstater, og især forbrugerne. Denne adfærd
skyldes ofte ikke-retlige barrierer, som kan gøre visse grænseoverskridende aktiviteter
172
173
174
Jf. Kommissionens resumé af høringsresultaterne på:
http://europa.eu.int/comm/consumers/policy/developments/contract_law/index_en.html.
F.eks. er begrebet "skade" i direktivet om pakkerejser (som ikke indeholder en definition af
begrebet) af Domstolen blevet fortolket udelukkende i lyset af dette direktiv, mens
generaladvokaten havde foreslået at fortolke det under hensyn til de øvrige fællesskabsretsakter.
Domstolen har allerede udtalt sig om kollektive regler. Den første dom er fra 1974 (Walrave,
sag 36-74, præmis 18), men i de senere år har Domstolen i flere sager anvendt denne retspraksis:
domme af 15. december 1995, Bosman, sag C-415/93, præmis 83, og af 11. april 2000, Deliège,
sager C-51/96 og C-191/97, præmis 47, herunder på et advokatsamfunds regelsæt (dom af
19. februar 2002, Wouters, sag C-309/99).
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0050.png
meget risikofyldte. I visse tilfælde, hvor risiciene er mindre, er der dog snarere tale
om et kommercielt ønske om at opdele det indre marked i flere nationale markeder
175
.
F.eks. er en af medlemsstaterne kommet med et specifikt bidrag, hvori det
understreges, at det er umuligt for deres hjemmehørende statsborgere at få adgang til
de kodede tv-kanaler, som er tilgængelige i andre medlemsstater, fordi kanalernes
driftsselskaber nægter at sælge eller udleje dekodere til personer, som ikke har bopæl i
de lande, hvor de pågældende kanaler udbydes.
B.
Barrierernes horisontale karakter
Analysen af de mange forskellige retlige barrierer, som er konstateret, viser, at en stor
del af dem er fælles for et stort antal meget forskellige områder eller
aktivitetssektorer. Der er tale om tre typer horisontale problemer.
1.
Anvendelse af en ordning, som omfatter både etablering og levering af
tjenester
Mange tjenester støder på det samme problem, nemlig at modtagermedlemsstaten
behandler tjenesteyderen, som om der var tale om en virksomhed, der var etableret på
dens område, og derfor stiller alle de krav, som landets lovgivning omfatter.
F.eks.:
En patentagent, som lejlighedsvis leverer tjenester i en anden medlemsstat, skal
indhente tilladelse i dette land, have de faglige kvalifikationer, der er foreskrevet i
landet, og lade sig registrere i et særligt register; eller en landskabsarkitekt, som
midlertidigt leverer tjenester i en anden medlemsstat, skal være medlem af den
nationale arkitektforening og overholde alle de faglige regler, der gælder i landet.
Gennemgangen af problemer, især i forbindelse med distributionsleddet for tjenester
(fase 4 i den økonomiske kæde), viser, at denne type problem kan antage forskellige
former. Det kan være følgende:
–
–
etableringspligt
i det land, hvor tjenesten leveres, hvilket betyder, at
tjenesteyderen skal overholde alle landets regler
godkendelsessystem
(eller registreringssystem) hos myndighederne i det land,
hvor tjenesten leveres. Betingelsen for autorisation er overholdelse af alle det
pågældende lands regler eller en del af dem
systematisk anvendelse over for tjenesteyderne af reglerne
i det land, hvor
tjenesten leveres (uafhængigt af etableringspligt eller godkendelsesordning).
–
175
Selv om denne type adfærd skal undersøges i forhold til konkurrencereglerne, har Domstolen
allerede åbnet en mulighed for at undersøge denne type adfærds forenelighed med det indre
markeds friheder; dom af 8. juni 2000, Angonese, sag C-281/98, om EF-traktatens artikel 39; se
også dom af 13. december 1984, Haug-Adrion, sag C-251/83 om forenelighed mellem EF-
traktatens artikel 59 og kontraktbestemmelser under de almindelige betingelser i en
forsikringskontrakt.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0051.png
I alle disse tilfælde er målet det samme, nemlig at stille en tjenesteyder, som er
etableret i en anden medlemsstat, på lige fod med en virksomhed, som er etableret i
den pågældende medlemsstat, for systematisk at kunne anvende landets forskrifter på
førstnævnte. Denne tilgang, som reducerer princippet om fri udveksling af tjenester til
den mere begrænsede pligt til at undgå forskelsbehandling, er i strid med Domstolens
retspraksis
176
.
2.
Retsusikkerhed omkring etableringsfrihed og fri udveksling af tjenester
Mange forskellige grænseoverskridende tjenester rammes af, at der hersker stor
retsusikkerhed om deres lovlighed, for den beror på en vurdering af den enkelte sag
hos de nationale myndigheder i det land, hvor tjenesteyderen ønsker at udvikle sin
virksomhed. Denne retsusikkerhed kommer især til udtryk på følgende to måder:
–
de nationale forskrifter er ofte
uklare eller tvetydige
m.h.t. gyldighed for
tjenesteydere, som er etableret i en anden medlemsstat. I mange af de regler,
som pålægger tjenesteydere forpligtelser, præciseres det nemlig ikke
udtrykkeligt, hvilket territorialt anvendelsesområde de har, specielt hvis de
kun sigter mod tjenesteydere, som er etableret på den pågældende
medlemsstats område. En sådan situation overlader det til de nationale
myndigheder at anlægge et skøn, så tjenesteyderen må søge specifik juridisk
bistand og forsøge at opnå afklaring hos de nationale myndigheder eller få
dem til at give "grønt lys"
Mange af de udkast til nationale retsregler om informationssamfundets tjenester, der
blev anmeldt til Kommissionen i 2001
177
, fremviste således problemer af denne art.
–
visse nationale regler har til virkning, at levering af tjenester eller
etableringsfrihed systematisk gøres betinget af
en betingelse eller en test,
hvor myndighederne anlægger et skøn i hvert enkelt tilfælde, og hvor
resultatet er vanskeligt at forudsige.
F.eks. er det i en medlemsstat kun muligt at anvende et analyselaboratorium i en
anden medlemsstat, hvis den pågældende analyse "ikke
kan udføres"
på landets
område. Det kan også dreje sig om kriterier som "indvirkning
på den eksisterende
handel"
(distributionstjenester), "behov
for anvisning"
(anvisningsservice for
kunstnere), "almene
hensyn"
(finansielle tjenesteydelser), "egnethed" eller
"ækvivalens" (regulerede erhverv).
I praksis har denne retsusikkerhed den virkning at bytte om på rollerne, eftersom en
tjenesteyder, som ønsker at levere en tjeneste i en anden medlemsstat, står i den
paradoksale situation at måtte kræve og begrunde sin ret til at nyde fordelen ved
principperne om fri udveksling af tjenester og etableringsfrihed, selv om det ifølge
176
177
En medlemsstat kan ikke betinge levering af tjenesteydelser på det pågældende lands område af,
at samtlige betingelser for etablering er opfyldt, idet traktatens bestemmelser, som netop skal
sikre den frie udveksling af tjenesteydelser, herved ville blive virkningsløse, dom af 25. juli 1991,
Säger, sag C-76/90, præmis 13.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af
direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter,
EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0052.png
Domstolens retspraksis normalt tværtimod er den nationale myndighed, som skal
begrunde anvendelsen af undtagelser fra disse principper, og disse undtagelser under
alle omstændigheder ikke må anvendes generelt og systematisk
178
.
3.
Anvendelse af samme type krav på forskellige områder
En gennemgang af de afdækkede problemer viser, at visse typer hindringer findes i
mange sektorer eller ved mange former for tjenesteydelser (selv om der kan være
forskelle i detaljerne), specielt følgende hindringer: ordninger for godkendelse,
angivelse, registrering og optagelse i en erhvervsforening for liberale erhverv eller
håndværkere, kvantitative barrierer (adgangsbegrænsninger, kvoter, areal osv.),
territoriale barrierer for levering af tjenester, regler om udstationering af arbejdstagere
i forbindelse med levering af tjenester i en anden medlemsstat, regler om tværfaglige
aktiviteter, forbud mod eller begrænsninger af kommerciel kommunikation, regler om
prisfastsættelse, regler om erhvervsansvar, erhvervsforsikring og finansiel sikkerhed
eller garanti, visse aspekter ved aftaleretlige regler, inddrivelse af fordringer samt
skatte- og afgiftsregler.
C.
Barrierernes fælles oprindelse
Trods den tilsyneladende mangfoldighed af retlige barrierer er det tit de samme
årsager, der ligger bag dem. Der er tre forklaringer.
1.
Manglende gensidig tillid mellem medlemsstaterne
Mange af de konstaterede problemer kan i første række tilskrives visse myndigheders
manglende tillid til kvaliteten i de andre medlemsstaters retsordener.
Systematisk anvendelse af de i ydelseslandet gældende regler, begrundelse af
hindringer blot med henvisning til hensynet til den almene interesse uden
undersøgelse af hverken ækvivalens med den beskyttelse, der ydes i
oprindelseslandet, eller hindringens proportionalitet, tvang for EU-leverandører til at
indordne sig under samme ordninger som "udenlandske" virksomheder fra
tredjelande, antagelse af, at enhver grænseoverskridende tjeneste er en omgåelse af
nationale regler, og hyppigere kontrol af tjenesteydere fra andre medlemsstater. Alle
disse hindringer viser, at der er en principiel mistanke over for tjenester med
oprindelse i andre medlemsstater, og at hensynet til den almene interesse og
regulering af tjenester ikke betragtes som et fælles mål af alle EU-medlemsstater.
Denne manglende gensidige tillid kan skyldes manglende kendskab til rækkevidden i
principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenester, men også manglende
gennemsigtighed, manglende administrativt samarbejde mellem medlemsstater eller
på visse områder manglende harmonisering af nationale regler, hvilket betyder for
178
Undersøgelsen har vist, at en sådan ombytning af rollerne også finder sted ved anvendelse af
forsikringsdirektiverne. Mens disse i visse tilfælde giver værtsmedlemsstaten mulighed for at
anvende sine regler, men kun når det er nødvendigt af hensyn til den almene interesse, meddeler
visse medlemsstater myndighederne i oprindelseslandet en hel liste over almindeligt gældende
regler, som systematisk skal overholdes af tjenesteyderen, som er etableret på oprindelseslandets
område. Se ovennævnte meddelelse "Fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet "almene
hensyn" inden for forsikringssektoren", EFT C 43 af 16. februar 2000.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0053.png
store forskelle på, i hvilket omfang der tages hensyn til den almene interesse i de
nationale ordninger.
2.
Modstand mod modernisering af de nationale retlige rammer
En del retlige barrierer kan tilskrives, at medlemsstaterne ikke for alvor har taget
højde for de krav, der stilles i kraft af det indre marked for tjenester. Traktatens
grundlæggende principper, den rækkevidde, Domstolen har givet dem, og de
ambitiøse programmer fra først 1962 og siden 1985 har ikke altid afstedkommet den
tilpasning af national lovgivning, som kunne forventes. Som forklaret ovenfor er der
tværtimod en tendens til, at udviklingen af lovgivningerne kan befæste de retlige
barrierer eller rejse nye i stedet for at fjerne barriererne.
En undersøgelse
179
viser, at 42 % af de europæiske virksomhedsledere, som arbejder
med tjenester, mener, at de forskrifter, de er underlagt, ikke er tilpasset markedets
realiteter, men at de er enten lidt eller fuldstændig ude af trit med disse
180
. Denne
procentdel er højere for tjenester end for alle andre sektorer samlet (36,6 %)
181
.
Der kan være flere forklaringer på denne modvilje mod modernisering.
–
den ringe opfyldelse af Domstolens domme
fra de nationale myndigheders
side betyder, at de ikke altid opdager behovet for ændring af den nationale
lovgivning. De eksisterende mekanismer i de nationale forvaltninger synes at
være koncentreret om de sager, deres egen stat er part i, eller på et
forudgående stadie om behovet for at indgive skriftlige indlæg i en sag, som
angår en anden medlemsstat. Når sagen er afgjort, lader der imidlertid til at
være få medlemsstater, som aktivt og systematisk følger alle domme i sager
om andre medlemsstater op for at vurdere behovet for tilpasning af deres
lovgivning
182
. Det forklarer, at mange af de afdækkede problemer allerede er
behandlet i domme fra Domstolen, som har afvist tilsvarende foranstaltninger
eller praksis
behandling af enkeltsager og ikke ubetinget effektive sanktioner for
overtrædelse
af reglerne for det indre marked bidrager til at give visse
nationale myndigheder indtryk af, at en tilpasning af deres forskrifter ikke er
strengt nødvendig, så længe de ikke direkte og udtrykkeligt er blevet
anfægtet af Kommissionen eller Domstolen.
Varetagelse af nationale økonomiske interesser
–
3.
Ifølge Domstolens faste retspraksis "kan foranstaltninger, som udgør hindringer for
den frie udveksling af tjenesteydelser, ikke begrundes i formål af økonomisk art
179
180
181
182
"Service
Sector in Flash Eurobarometre 106",
Flash Eurobarometre 106 (Special Targets),
undersøgelse til overvågning af det indre marked, september 2001, udført for Europa-
Kommissionen, bilag til Resultattavle nr. 9, 19.11.2001
http://europa.eu.int/comm/internal_market/fr/update/score/busisum9.htm.
Den højeste procentdel i Frankrig (60 %) og den laveste i Irland (23 %).
Flash Eurobarometre 106,
se ovenfor.
Opfølgningen er til tider begrænset til at underrette de tjenestegrene i forvaltningen, som kan være
berørt.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0054.png
såsom beskyttelsen af nationale virksomheder"
183
. Alligevel må det konstateres, bl.a. i
lyset af visse parlamentariske forarbejder, at visse af de afdækkede problemer viser, at
det stadig er solidt forankret i visse medlemsstater at varetage rent nationale
økonomiske interesser.
III.
A.
B
ARRIERERNES EFFEKT
Kædeeffekten på hele økonomien og på EU's konkurrenceevne
Barriererne har en direkte eller indirekte indvirkning på alle tjenester.
Det fremgår
af rapportens del I, at barriererne i det indre marked har betydning for alle seks faser
af en tjenesteyders økonomiske proces ("den økonomiske kæde"). Alle tjenesteydere,
som påtænker at udvide deres aktiviteter til en anden medlemsstat, risikerer at støde
på et eller flere problemer og berøres også af de vanskeligheder, der opstår for den
tjenesteyder, hvis tjenester han anvender. For at udvikle, fremme og distribuere sine
tjenester er en tjenesteyder afhængig af en lang række andre tjenester. Tjenesters
indbyrdes afhængighed betyder derfor, at en evaluering af barrierernes betydning
kræver en samlet metode. I denne del af rapporten gennemgås tjenesternes rolle i
økonomien, deres indbyrdes afhængighed, tjenesters grænseoverskridende
vækstpotentiale, hvis barriererne fjernes, og der foretages en foreløbig evaluering af
betydningen for den samlede økonomi, som vil blive uddybet i anden fase af
strategien for tjenester i det indre marked. Kommissionen gennemfører i 2002-2003
undersøgelser, der tager sigte på at uddybe analysen af de økonomiske virkninger med
bistand fra specialiserede økonomer.
1.
Tjenester som nøglefaktor i økonomien
Tjenester spiller en central rolle i EU's økonomi,
idet de tegner sig for næsten 70 %
af alle arbejdspladser
184
og BNP i de fleste medlemsstater
185
. Tjenesternes vækst har i
de sidste i hvert tilfælde tyve år oversteget økonomiens samlede resultater, og de
repræsenterer dermed en stigende del af EU's økonomi. Der er ingen tvivl om, at det
største
jobskabelsespotentiale
fremover
ligger
i
servicesektoren,
da
183
184
185
Dom i sagen Portugaia Construções, se ovenfor.
Denne andel bliver endnu højere, hvis der også tages hensyn til antallet af ansatte i
forarbejdningsindustrier, som leverer tjenester. Det fremgår således af en undersøgelse foretaget
af den svenske erhvervssammenslutning, at dette tal ligger på 85 % af alle lønmodtagere, "Svensk
Internationell Tjänstehandel – nuläge och möjligheter",
en rapport, der er udarbejdet i forbindelse
med et projekt om svenske virksomheders internationalisering, Svenskt Näringsliv, O. Erixon,
2001. En anden undersøgelse udarbejdet for Europa-Kommissionen viser, at denne andel ligeledes
er stigende i de privatiserede offentlige sektorer (f.eks. el-selskaber), som går bort fra deres
traditionelle industrielle aktiviteter og over til at koncentrere sig om tjenester, "The
Effects of the
Liberalisation of the Electricity and Gas Sectors on Employment"
(de beskæftigelsesmæssige
følger af liberaliseringen af el- og gassektoren), ECOTEC research and consulting, 2000.
Tjenesternes andel i USA's økonomi er endnu større og udgør ca. 74 % af BNP, men EU er ved at
indhente USA's forspring. Jf. f.eks. Kommissionens rapport om konkurrenceevnen i 2002
(SEK(2002) 528, 21.5.2002, Kommissionens meddelelse om produktivitet: nøglen til
konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder (KOM(2002) 262 endelig, 21.5.2002);
"Dienstleistungsreport
2000"
(rapport om tjenester i 2000), Preussag AG, udarbejdet sammen
med Institut der Deutschen Wirtschaft, Köln, 2000 og "Croissance
et emploi dans le secteur des
services, une analyse comparative"
(vækst og beskæftigelse i servicesektoren – en
sammenlignende analyse), Bureau Fédéral du Plan Belgique, arbejdsdokument 6-00, 2000.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0055.png
beskæftigelsesstigningen i
beskæftigelsesstigning
186
.
denne
sektor
er
højere
end
den
samlede
Selv om industristatistikkerne formentlig er sat for højt, da tjenester er medregnet i
produktionen, da det er svært at klassificere tjenester, og da der er praktiske
vanskeligheder forbundet med at kortlægge bruttostrømmene, står tjenesternes andel i
samhandelen dog ikke i forhold til deres andel i økonomien som helhed: Tjenester
udgjorde i 1999 stadig kun 21,6% af EU's samlede handel, heraf 11,9 % i EU15.
Desuden viser tjenester en faldende tendens (22,8 % i 1992)
187
. Denne forskel kan til
dels skyldes, at det indre marked allerede er en realitet inden for varer, men ikke
inden for tjenester. I servicesektoren har de erhvervsdrivende en tendens til snarere at
benytte sig af direkte udenlandske investeringer og fusioner end direkte samhandel
(over 40 % af de direkte udenlandske investeringer kan henføres til servicesektoren,
heraf 20,59 % mellem medlemsstaterne, mod hhv. 44 % og 27,6 % til industrien og
15 % til øvrige
188
).
Vækstpotentialet er således enormt inden for tjenestehandelen. Selv om det stadig er
meget svært at måle servicesektorens bidrag til produktivitetsstigningen, må det
formodes, at mere konkurrence mellem medlemsstaternes erhvervsdrivende ville øge
produktiviteten.
Der findes tjenester på alle områder af den moderne økonomi,
herunder også på de
områder, der kan betragtes som "traditionelle" produktionssektorer. Nogle
bilfabrikanter tilbyder således forskellige tjenester såsom finansiering, udlejning og
leasing, rådgivning, uddannelse og forvaltning af bilparken samt bistand eller
autohjælp til bilister
189
; producenter af elektronisk udstyr tilbyder i stigende grad
skræddersyede softwaretjenester
190
til deres produkter.
191
Ved selve produktionen
benytter bilindustrien sig af tjenester inden for f.eks. edb, design og kvalitetskontrol.
Industrien er dermed meget afhængig af tjenester og af tjenesters kvalitet. Mange af
disse tjenester fremgår ikke af produktionsvirksomhedernes officielle statistikker
192
.
Denne sammenblanding af produkter og tjenester samt en effektiv integration af
tjenesternes "input" gør det muligt for økonomien at levere produkter, der i højere
186
187
188
189
190
191
192
"Det nye vidensamfund vil medføre et behov for yderst velkvalificeret arbejdskraft". Citatet er fra
"Innovation
in the Service Sector – Selected Facts and Some Policy Conclusions",
Zentrum für
Europäische Wirtschaftsforschung, G. Licht, G. Ebling, N. Janz, H. Niggemann, 1999, s. 5.
Kilde: "EU
international transactions",
Eurostat, 2001.
Kilde: "European
Union Foreign Direct Investment",
Eurostat, 2000.
Jf. "Job
Revolution, Wie wir neue Arbeitsplätze gewinnen können",
P. Hartz, 2001, og
"Grundlagen
der Automobilwirtschaft",
W. Diez, 2001.
Virksomheder, der fremstiller elektroniske forbrugsgoder, har f.eks. et stigende udbud af software
til videospil eller investerer i underholdningsindustrien (især film).
Andre eksempler: Producenter af artikler til sundhedssektoren tilbyder i stigende grad
rådgivningstjenester til hospitaler, fødevareproducenter leverer rådgivning om fødevaresikkerhed,
og telekommunikationsoperatører henter store indtægter ved at yde telefonisk bistand til brugere
af software.
Det konkluderes f.eks. i en OECD-rapport, at der ikke længere kan sondres mellem producenter
og tjenesteydere. En undersøgelse viser ligeledes, at 31 % af de adspurgte virksomheder, som
officielt var registreret som forarbejdningsvirksomheder, betragtede sig som tjenesteydere, "The
service economy",
OECD, Science Technology Industry Forum, Paris, 2000; "Svensk
Internationell Tjänstehandel – nuläge och möjligheter".
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0056.png
grad er tilpasset kundernes behov
193
. Resultatet er en forbedring af produktiviteten,
konkurrenceevnen, salget og i sidste instans virksomhedernes rentabilitet
194
.
En amerikansk undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig, afslører den voksende
betydning, tjenesternes har for værditilvæksten i de store virksomheder:
"Hvilken virksomhed er den største servicevirksomhed i verden? Disney, Citibank
eller American Express? På basis af forskellige parametre viser det sig rent faktisk, at
det er IBM eller General Electric – to virksomheder, som er meget mere kendt for
deres produkter end for deres tjenester".
195
Producenter af kvalitetsvarer har f.eks. altid lagt stor vægt på kundeservice. Som
eksempel kan nævnes højteknologiske produkter, hvor indgående kontakter ofte
allerede er nødvendige i udviklingsfasen for at opfylde kundens præcise behov.
Kundeservice ydes i form af instruktion, vedligeholdelse, teletjenester via internet og
telefonrådgivning og kan ved vigtige infrastrukturprojekter også omfatte finansiering
og tjenester af typen "udformning og driftsstøtte".
Undersøgelser i Tyskland inden for ingeniørvirksomhed har vist, at der er stigning i
indtægterne fra tjenesteydelser. Ca. 10% af ingeniørvirksomhederne henter over 50 %
af deres indtægter i forbindelse med tjenester. Hvor tjenester tidligere typisk var
indeholdt i varens pris, er der nu en tendens til at fakturere dem særskilt.
Producenter af særligt innovative produkter får ofte deres konkurrencefordele ved at
købe avancerede informationsteknologiske tjenester. Undertiden findes den fornødne
knowhow til at udvikle produkter med indbygget intelligens allerede i virksomheden,
men ofte er det nødvendigt at benytte sig af specialister, der kan levere ITK-baserede
tjenester. Et eksempel er bilindustrien, hvor det er blevet normalt at anvende fælles
motorstyringssystemer, automatiske bremsesystemer og navigationssystemer. Andre
typiske ingeniørprodukter, f.eks. kraner og værktøjsmaskiner, er ofte udstyret med
fjernstyrings- og fjernovervågningssystemer for at udnytte udstyret maksimalt og
reducere vedligeholdelsesomkostningerne.
Sideløbende har producenterne outsourcet de tjenester, de ikke regner for en del af
deres kernekompetencer, og overladt dem til eksterne tjenesteydere, der kan levere
dem mere effektivt. Der er en meget stor gensidig afhængighed mellem
vareproducenter og virksomheder, der både leverer produkter og varerelaterede
tjenester. Det har ikke kun påvirket strukturerne i industrien, men har ændret den
måde, producenter tilrettelægger deres virksomhed internt på.
Omfanget af tjenester, der leveres af vareproducenter, fremgår ikke altid klart af de
statistikker, der bliver offentliggjort. Mange af de førende virksomheder i Europa har
193
194
195
Jf. "Dienstleistungsreport
2000",
op. cit; "Marktpotentiale
für Unternehmensbezogene
Dienstleistungen im Globalen Wettbewerb",
Institut für Wirtschaftsforschung, 1998.
Jf. "Stratégies
tertiaires des exportateurs industriels. Économies et sociéties. Les services de l'an
2000",
bind XXXIII, nr. 5, maj 1999, s. 17-43; "Trading
Services in the Global Economy",
L. Rubalcaba-Bermejo, J. Bryson, 2002.
"S-Business:
Defining the services industry",
Association for Services Management, S.W. Brown,
B.A. van Bennekom, K. Goffin, J.A. Alexander, 2001, s. 4.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0057.png
- selv om de primært beskæftiger sig med produktion - i titusindvis af ansatte, der
arbejder med tjenester.
Faktorer baseret på efterspørgsel bidrager til at øge tjenesternes betydning for EU's
økonomi.
196
Der er i virksomhederne en stigende efterspørgsel efter specialiserede
tjenester på grund af outsourcing, tjenester, der kombineres med produkter, tjenester,
som er baseret på viden, tjenester i tilknytning til fritidsaktiviteter og mange andre
tjenester, som opstår i takt med de demografiske ændringer
197
, f.eks. støttetjenester til
personer og sundhedstjenester
198
. Det har affødt et stadig stigende antal forskellige
tjenester, dels i de mere traditionelle servicesektorer som transport, detailhandel,
telekommunikation, turisme, sundhed og finansielle tjenester, dels nyere former for
tjenester som tjenester til virksomheder inden for miljø- og affaldsforvaltning,
energibevarelse, erhvervsrådgivning, databehandling, analyse og teknisk afprøvning
for blot at nævne nogle få.
2.
Tjenesternes indbyrdes afhængighed
Der er en snæver sammenhæng mellem de forskellige tjenester,
idet de ofte bruges i
forskellige kombinationer i hver fase i en tjenesteyders økonomiske aktivitet. En
detailhandler leverer f.eks. tjenester til producenter og en lang række tjenester til
slutbrugeren, herunder reparations- og eftersalgsservice. Detailhandleren bruger på sin
side mange andre tjenester i hver fase i den økonomiske proces, lige fra etableringen
af sin virksomhed over anvendelse af "input", reklamefremstød, distribution og salg
til eftersalgsfasen. Denne situation illustreres nedenfor.
196
197
198
Jf. "Innovation
and Productivity in Services: State of the Art",
OECD, D. Pilat, 2001; "The
Service Sector in the UK and France: Addressing Barriers to the Growth of Output and
Employment",
se ovenfor.
F.eks. den aldrende befolkning og den større andel af kvinder på arbejdsmarkedet.
Jf. f.eks. en rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen, "Services
for Individuals and
Households in the European Union",
Institute for Employment and Research, 2001.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0058.png
Detailtjenesters økonomiske kæde
Etablering
Anvendelse af "input"
Reklameaktiviteter
Distributions-
aktiviteter
Salgsaktiviteter
Eftersalgsservice
Anvendte tjenester
Juridisk bistand
Erhvervsrådgivning
Skatterådgivning
Ejendomsmægler-
service
Indretning af
salgslokaler
Byggevirksomhed
Arkitektvirksomhed
Ingeniørvirksomhed
Miljø og
byplanlægning
Juridisk bistand
Forsikring
Bankydelser
Erhvervsrådgivning
Indkøb
Logistik
Engroshandel
Transport
Udlejning
Arbejdskraft
Ansættelse af
personale
Databehandling
Lagerstyring
Realtids-
prisfastsættelse
Sikkerhed
Prisstyring
Fakturering/bog-
holderi
Juridisk bistand
Reklame
Salg af spalteplads
Salgsfremstød
Sponsorering
Tryk
Web-design
Juridisk bistand
Transport/levering
Udlejning
Leje
Logistik
Juridisk bistand
Skatterådgivning
Prisstyring
Forvaltning af
kundedatabaser
Betalinger
Juridisk bistand
Overskudsstyring
Sikkerhedsstyring
Kunderelationer
Inddrivelse af
fordringer
Miljø-
/affaldsforvaltning
Miljø-
/affaldsforvaltning
Kundestyring
Kredit
Fakturering/bog-
holderi
Revision
Leasing og
udlejning
Markeds-
undersøgelser
Franchisestyring
Vanskeligheder i forbindelse med én tjeneste udløser en kædereaktion og skaber dermed
problemer for andre tjenester
på grund af denne indbyrdes afhængighed. Som det fremgik af
høringen, er det f.eks. sådan, at en detailhandlende, som er etableret i en enkelt medlemsstat
og ønsker at nedsætte sig i en række andre medlemsstater, normalt i de pågældende lande
ønsker at benytte sig af tjenester, som leveres af de ejendomsmæglere, indretningsarkitekter,
arkitekter, ingeniører, byggevirksomheder, banker og forsikringsselskaber, han samarbejder
med i sit hjemland. På den måde kan han drage fordel af sit tidligere samarbejde med de
eksisterende tjenesteydere med den deraf følgende øgede effektivitet og stordriftsbesparelse.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0059.png
Men der er mange problemer forbundet med at levere tjenester i andre medlemsstater, hvilket
gør forehavendet dyrere og vanskeligere for den pågældende detailhandler
199
.
Problemerne mangedobles i løbet af den økonomiske kæde.
For igen at tage eksemplet med
detailhandleren, opdager han måske, at han ikke kan bruge det vikarbureau som "input", som
han normalt samarbejder med, at hans reklamekampagner ikke længere kan udføres af hans
sædvanlige reklamebureau, at hans transportfirma ikke kan levere distributionstjenester, og at
hans revisor ikke kan tilrettelægge og kontrollere hans salgsaktiviteter. Alle disse tjenester
kan kun vanskeligt (eller måske slet ikke) ydes på tværs af grænserne på grund af problemer,
der opstår i en eller flere af de forskellige aktiviteters faser
200
. I hver af
den økonomiske
kædes
faser skal detailhandleren med andre ord benytte tjenester fra de andre medlemsstater,
hvilket i høj grad mindsker effektiviteten og forøger omkostningerne.
Barriererne for det indre marked for tjenester kræver horisontale konsekvensanalyser
for at
tage hensyn til alle de kædereaktioner, barriererne udløser for en lang række virksomheder,
således som det blev påpeget i Kommissionens meddelelse om konsekvensanalyse
201
, hvori
der forelægges en integreret metode til analyse af de økonomiske, miljømæssige, sociale og
arbejdsmarkedsmæssige virkninger. Sidstnævnte omfatter bl.a. virkninger for folkesundhed,
sikkerhed og forbrugerrettigheder
202
. For så vidt angår de økonomiske virkninger, skal det
bemærkes, at en konsekvensanalyse, der kun tager hensyn til virkninger for en given aktivitet
eller sektor, ville være ufuldstændig og vildledende. Der må anvendes en analysemodel, der
ikke bare tager hensyn til, hvilken effekt en konstateret vanskelighed har på en given tjenestes
økonomiske kæde frem til slutforbrugeren, men også til de virkninger, den har for den
økonomiske kæde for andre tilknyttede aktiviteter. Kommissionen foretager med bistand fra
specialiserede økonomer en sådan dynamisk og kvalitativ analyse i anden fase af strategien
for tjenester i det indre marked
203
.
3.
Efterspørgslen efter grænseoverskridende tjenester
Efterspørgslen efter grænseoverskridende tjenester stiger konstant.
204
Efterspørgslen efter
tjenester er ikke begrænset til de nationale markeder. Trods tjenesternes fremmarch i
økonomien er det absolutte omfang af grænseoverskridende tjenester lavere end for
varehandel. Da de europæiske virksomheders omsætningsstigning udtrykt i faste priser
199
200
201
202
203
204
F.eks. risikerer arkitekter og ingeniører at få problemer med anerkendelse af deres faglige kvalifikationer,
byggevirksomheder med udstationering af ansatte og forsikringsselskaber med forskelle i lovgivning om
kontrakter og beskatning.
Jf. beskrivelsen af forhindringer i del I. Måske kan vikarbureauet ikke levere tjenester, hvis det ikke er
etableret i de pågældende lande, reklamebureauet kender måske ikke de eksakte retlige krav til
reklamefremstød, transportfirmaet kan få problemer med at bruge sine køretøjer, og revisionsfirmaet har
måske ikke den påkrævede selskabsform.
KOM(2002) 276 endelig.
KOM(2002) 276 endelig.
Også OECD har anerkendt det nyttige i en sådan tværgående og dynamisk konsekvensanalyse; jf.
"Quantification
of Costs to National Welfare from Barriers to Services Trade",
en litteraturoversigt, OECD,
2001.
Eksporten af tjenester fra Den Europæiske Union steg med 7,3 % i perioden 1990-1999, selv om denne
vækst ikke er sket så hurtigt som i USA og især ikke i Kina og Japan. Siden 1990 er Vesteuropas andel af
verdenshandelen faldet med omkring 8,6 %, jf. f.eks. den svenske undersøgelse: "Svensk
Internationell
Tjänstehandel – nuläge och möjligheter",
se ovenfor, og den danske undersøgelse "Internationalisering af
Service – Potentialer og Barrierer", Erhvervsministeriet, 2001.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0060.png
(inflationskorrigerede) i de sidste ti år har været båret af eksporten
205
, er der noget, der tyder
på, at der er et betydeligt potentiale for økonomisk vækst i eksport af tjenester.
Globaliseringen og forbindelserne mellem servicevirksomheder og deres multinationale
kunder
er forhold, der påviseligt øger efterspørgslen efter forretningstjenester. Multinationale
tjenesteydere og producenter, som har øget omfanget af deres internationale aktiviteter, har
tilskyndet de tjenesteydere, de benytter sig af, til at styrke deres aktiviteter ved at eksportere
tjenester til andre medlemsstater eller oprette datterselskaber
206
.
Specialisering og differentiering af forretningstjenester,
som måske ikke er så almindelige i
nogle medlemsstater, bidrager også til at øge den grænseoverskridende efterspørgsel. Der er
opstået et stedse større behov for specialiserede, kompetente medarbejdere, især inden for
højteknologi og viden, som i stigende grad skal findes på andre markeder end det nationale
marked
207
.
Den nye informations- og kommunikationsteknologi
forstærker denne tendens til
internationaliserede tjenester. Den nye teknologi gør det muligt at levere videntjenester over
længere afstande og letter import og eksport af tjenester, uden at det er nødvendigt at foretage
direkte investeringer i udlandet
208
.
Den øgede mobilitet og stigningen i forbrugernes disponible indkomst
har sammen med det
øgede informationsniveau, der skyldes de nye teknologier, medført en stigning i den
grænseoverskridende efterspørgsel efter tjenester til forbrugerne, især inden for turisme,
sundhed og fritid.
Det deraf afledte potentiale for grænseoverskridende tjenester
kan dog ikke udnyttes fuldt
ud på grund af barriererne i det indre marked
209
med de udgifter, de medfører, og
kædereaktionen op gennem hele den økonomiske kæde.
Liberaliseringen af el- og gasmarkederne
vil ikke kun øge den grænseoverskridende
efterspørgsel efter energi, men også efter de tilknyttede tjenester som f.eks. energibesparende
belysnings-, opvarmnings-, køle- og kraftsystemer. Disse tjenester vil være nært forbundet
med leveringen af gas og el, hvad der kan ses som endnu et eksempel på det komplekse
205
206
207
208
209
Jf. "SMEs
in Europe",
Det Europæiske Observationscenter for SMV, De Europæiske Fællesskaber, nr. 2
2002; "Internationalisering af Service – Potentialer og Barrierer".
En tysk undersøgelse om tekniske tjenester understreger, at stigningen i grænseoverskridende handel med
tjenester hænger tæt sammen med de nye multinationale firmaer, som vælger de tjenesteydere, der kan
tilbyde det bedste forhold mellem pris og kvalitet og har det bedste udbud, uafhængigt af nationalitet,
"Marktzugangsregelungen/Berufszugangsregelungen
für Technische Dienstleistungen und deren
Auswirkungen auf die Internationale Wettbewerbsfähigkeit",
Institut für Wirtschaftspolitik an der
Universität zu Köln, M. Fredebeul-Krein, A. Schürfeld, Oktober 1998. Jf. også "Trading
Services in the
Global Economy",
se ovenfor.
Jf. f.eks. "L'emploi
en Europe 2001: évolution récente et perspectives",
Generaldirektoratet for
Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Europa-Kommissionen, 2001.
Ifølge den britiske regering understreger den stigende udvidelse af udbuddet af tjenester, som kan leveres
over lange afstande, at der er opstået nye hindringer, som kan begrænse samhandelen og konkurrencen i
EU, jf. "Realising
Europe's Potential, Economic Reform in Europe",
HM Treasury, 2002.
Et eksempel på manglende udnyttelse af dette potentiale er nævnt i en undersøgelse foretaget blandt ydere
af B2B-tjenester for Europa-Kommissionen, hvor flertallet af de adspurgte virksomheder svarede, at de
sandsynligvis ville øge deres salg af B2B-tjenester i andre af Unionens medlemsstater, hvis de
lovgivningsmæssige hindringer blev fjernet, "Entraves
à la prestation de services aux entreprises",
se
ovenfor.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0061.png
samspil mellem tjenester. Potentialet kan dog ikke udnyttes fuldt ud, medmindre hindringerne
for leveringen af disse tjenester bliver fjernet.
4.
Omkostninger som følge af barriererne
Barriererne medfører forudgående omkostninger til tilpasning
i forbindelse med levering og
anvendelse af grænseoverskridende tjenester. De barrierer, som er beskrevet i denne rapports
del I, skaber en lang række omkostninger til tilpasning. En virksomhed, som ønsker at komme
ind på et marked, enten ved at etablere sig dér eller levere grænseoverskridende tjenester, har
brug for juridisk assistance, når den skal undersøge, om den skal udvide sine aktiviteter til et
nyt marked, eller om den skal ændre visse dele af sin forretningsmodel og i bekræftende fald
hvordan.
De forudgående tilpasningsomkostninger forøges fra fase til fase i den økonomiske kæde.
De nævnte eksempler fra detailhandlen viser, at de forudgående tilpasningsomkostninger er
betydelige, også selv om de kun opstår i én af faserne i en servicevirksomheds økonomiske
kæde. Da hindringerne imidlertid normalt indvirker på virksomhedernes samtlige
aktivitetsfaser, er de reelle forudgående tilpasningsomkostninger meget højere.
Eksempler på forudgående tilpasningsomkostninger
210
En stor detailhandelsvirksomhed, som har en kæde af virksomheder, måtte ansætte en leder på
fuld tid i 8 måneder (pris 200 000 EUR) til undersøge de nødvendige tilpasninger af
koncernens salgsstrategi (fase 5 i den økonomiske kæde) for at kunne overholde lovgivningen
i den medlemsstat, hvis marked den ønskede at komme ind på.
Før vedtagelsen og gennemførelsen af direktivet om e-handel modtog et postordrefirma, som
ønskede at markedsføre og sælge produkter gennem en hjemmeside, en regning på
25 000 EUR fra et advokatfirma for rådgivning om, hvordan det skulle indrette sig efter de
forskellige love i EU vedrørende reklame og især de specifikke regler om produkter (fase 3)
og indgåelse af kontrakter (fase 5 i den økonomiske kæde).
En bank betalte et advokatfirma 19 500 EUR for at vurdere, hvordan den skulle ændre sine
reklamer (fase 3 i den økonomiske kæde) for en bestemt investeringstjeneste i de øvrige
medlemsstater.
Et postordrefirma, som solgte kosmetiske produkter, måtte hyre en jurist på fuld tid i seks
måneder i en anden medlemsstat til at vurdere, hvordan selskabets distributionsmodel skulle
ændres for at overholde lovgivningen i denne medlemsstat. Virksomheden endte med at
beslutte ikke at gå ind på det pågældende marked på grund af den radikale ændring, som
denne operation ville have medført for dens forretningsmodel.
De forudgående tilpasningsomkostninger afhænger ikke af virksomhedens størrelse.
En
gennemgang af retlige krav og national administrativ praksis samt en vurdering af, om det er
muligt at udbyde eller anvende en tjeneste, kræver normalt næsten samme investeringer i
juridisk rådgivning, uanset om virksomheden er stor eller lille
211
. Desuden er disse
210
211
Eksemplerne kommer fra en høring om strategien for det indre marked for tjenester, som blev gennemført
blandt tjenesteydere og disses rådgivende jurister.
Det fremgår således af en tysk undersøgelse, at de eksterne udgifter til juridiske spørgsmål vejer
uforholdsmæssigt tungt på SMV, "Externe
Kosten von Rechtsvorschriften, Möglichkeiten und Grenzen der
Ökonomischen Gesetzesanalyse",
Institut für Weltwirtschaft an der Universität Kiel, H. Dicke, H. Hartung,
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0062.png
tilpasningsomkostninger investeringer, som ikke kommer igen, og som oven i købet skal
foretages, før en virksomhed kan beslutte, om den vil ind på en anden medlemsstats marked.
For de små virksomheder udgør de forudgående tilpasningsomkostninger en hindring,
og
det til trods for, at mikrovirksomheder eller små virksomheder spiller en vigtig rolle på
tjenesteområdet
212
. Detailhandelsvirksomheders gennemsnitsstørrelse i Europa kunne tyde på,
at de forudgående tilpasningsomkostninger ikke står i et rimeligt forhold til omsætningen, og
at de sandsynligvis hindrer en detailhandelsvirksomhed af gennemsnitlig størrelse i endog at
udarbejde en strategi for det indre marked.
Virksomhedernes gennemsnitlige størrelse i detailhandelen (EUR 13, 1998)
213
Gennemsnitligt antal ansatte: 3,2
Gennemsnitlig årlig omsætning: 582 207 EUR
I 1998 havde ca. 90 % af detailhandelsvirksomhederne i de lande, der har indsendt data, under
fem ansatte. Virksomhederne i denne størrelsesorden udgjorde fra 73 % af det samlede antal
virksomheder i Irland (laveste procentdel) og indtil 94 % i Italien.
Organisatoriske tilpasningsomkostninger udgør en supplerende byrde
ud over de
forudgående tilpasningsomkostninger,
i tilfælde hvor en virksomhed er tvunget til at ændre
sin optimale strategi for hver fase i den økonomiske kæde. Hver fase omfatter statiske og
dynamiske omkostninger; sidstnævnte skyldes kædereaktionen i resten af den økonomiske
kæde, idet virksomheden skal udarbejde en ny forretningsmodel for hvert marked, den
kommer ind på. De organisatoriske omkostninger varierer meget og kan være betydelige,
hvilket fremgår af nedenstående eksempler.
Eksempler på organisatoriske tilpasningsomkostninger
En stor forretningskæde inden for detailhandel havde et hold arkitekter blandt sine
medarbejdere. For at kunne få godkendt de tegninger over forretningerne i nogle andre
medlemsstater, som dette hold havde udarbejdet, måtte virksomheden henvende sig til
arkitekter, der var registreret på nationalt plan, hvilket medførte betydelige supplerende
udgifter (fase 1 i den økonomiske kæde).
En tøjforhandler forklarede, at der i hans egen medlemsstat kunne holdes udsalg ud fra de
forskellige sæsoners kollektioner
214
, mens en lovgivningsmæssig begrænsning af antallet af
udsalg til to om året i en anden medlemsstat krævede en større ændring af hans aktiviteter.
Reklamekampagnerne måtte omlægges fuldstændig (fase 3 i den økonomiske kæde). Desuden
fik dette følger for organisationen i de andre faser i virksomhedens økonomiske kæde, f.eks.
ændringer i kontrakterne med leverandørerne - der kunne tilbydes færre sæsonkollektioner i
212
213
214
1986. Jf. også "Regulation
and Small Firms",
situationsrapport fra Taskforcen for Forenkling af
Erhvervsklimaet, 1999.
Denne situation er fælles for alle servicesektorerne, jf. "Major
Trends and Issues",
OECD, M. Edwards,
M. Croker, 2002.
Gennemsnittet er baseret på oplysninger fra 13 medlemsstater. Tyskland og Grækenland er ikke medtaget,
fordi de tilsvarende data ikke var til rådighed, "Statistiques
du commerce: le commerce de détail en
Europe",
Statistiques en bref: industries, commerce et services, Eurostat, J. Hubertus, tema 4-40, 2001.
For visse produktgrupper er der normalt tale om otte sæsonkollektioner om året, hvilket betyder, at
restlageret for hver gruppe skal afsættes som led i udsalg.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0063.png
sådanne medlemsstater (fase 2 i den økonomiske kæde) - lagerstyringen (fase 2 i den
økonomiske kæde) og prisstrategien (fase 5 i den økonomiske kæde).
En handlende, som var vant til at holde åbent om søndagen i sin medlemsstat, kunne ikke gøre
det samme i en anden medlemsstat. Da 60 % af hans salg normalt fandt sted i weekenden,
betød dette, at han var nødt til at koncentrere salget til om lørdagen. Han var derfor blevet
nødt til at bygge meget større forretninger og lave gangene mellem hylderne bredere, reducere
lageret til, hvad der kunne ligge på hylderne, og bygge større parkeringspladser (fase 1 og 4 i
den økonomiske kæde). Det øgede omkostningerne, samtidig med at salget var lavere end i
oprindelseslandet.
5.
Manglende vækst og resultater i den europæiske økonomi
Tilpasningsomkostningerne har konsekvenser for hele økonomien.
En gennemgang af
tilpasningsomkostningerne hos de forskellige tjenesteydere giver kun et delvist billede af
konsekvenserne af de barrierer, der er afdækket i rapportens del I, idet der ikke tages højde for
konsekvenserne af disse omkostninger over tid
215
. Det er navnlig vigtigt at tage behørigt
hensyn til følgende faktorer:
Lavere investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse
er resultatet af
barriererne, fordi der bliver færre disponible ressourcer til rådighed på grund af de
forudgående tilpasningsomkostninger og de organisatoriske tilpasningsomkostninger, mens
vækstraten for indtægterne bliver lavere. Eftersom væksten inden for tjenester afhænger af
innovation, øget specialisering og specialuddannelse af personale, vil tjenesteydernes
konkurrenceevne og resultater blive ramt af denne udvikling
216
.
Lavere investeringer i informationsindsamling og i differentiering og individualisering af
tjenester
til kunderne skyldes ligeledes, at servicevirksomhederne foretager denne
"omdirigering" af ressourcerne. Eftersom tjenesterne er baseret på såvel viden som knowhow,
og virksomhederne har behov for detaljerede oplysninger, således at de kan tilpasse sig
kundernes specifikke behov, vil sådanne nedskæringer være særligt belastende for
servicevirksomhedernes resultater og deres kunder.
Mindre stordriftsfordele
skyldes, at de mest vellykkede forretningsmodeller ikke kan
eksporteres, fordi flere, måske endda alle, elementer i den økonomiske kæde må ændres for at
komme i overensstemmelse med forskellige retlige og administrative bestemmelser i de andre
medlemsstater. Selv om tjenesterne er differentierede eller sågar individualiserede, kan visse
opgaver tidligt i processen eller administrative opgaver standardiseres, eller man kan udnytte
teknologien, når man har nået en tilstrækkelig efterspørgsel.
215
216
Det skal bemærkes, at man selv i Cecchini-rapporten (se ovenfor) har anlagt et "statisk" syn på Unionens
økonomi. I det tidligere omtalte dokument fra det britiske finansministerium med titlen "Realising
Europe's
Potential: Economic Reform in Europe"
hedder det på s. 16:
"Cecchini var selv opmærksom på denne begrænsning og erkendte, at dynamiske faktorer uden
sammenhæng med priserne, som skyldtes fjernelsen af handelshindringer og reformer i forbindelse med
denne operation, på længere sigt vil få langt mere omfattende konsekvenser for produktivitet,
beskæftigelse, vækst samt økonomisk og social stabilitet i Den Europæiske Union end enhver gradvis og
"statisk" variation".
Alle forventer, at innovationen bliver mest omfattende i de sektorer, der er mest åbne for international
konkurrence, og dette kom til udtryk i: "Innovation
in the Service Sector – Selected Facts and Some Policy
Conclusions",
se ovenfor, s. 5.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0064.png
Overdreven anvendelse af fusions- og opkøbsstrategier øger omkostningerne ved udvidelse.
Tilpasningsomkostningerne kan få tjenesteudbyderne til at vælge en grænseoverskridende
vækststrategi, der er baseret på opkøb i stedet for investeringer i tomme byggegrunde
217
.
Vækst gennem opkøb anses normalt for at være den hurtigste at gennemføre, men også den
dyreste, idet to virksomheder med to forskellige forretningsmodeller skal lægges sammen og
ledes.
Defensive, konkurrencebegrænsende strategier
skyldes ligeledes de retlige barrierer. På
grund af restriktionerne på grænseoverskridende investeringer i byggegrunde og risikoen for
at blive mål for opkøbsforsøg fra storleverandørers side har servicevirksomhederne tendens til
at udvikle sig gennem opkøb eller samarbejdsaftaler på hjemmemarkedet for at forsvare deres
markeder
218
i stedet for at vokse gennem innovation eller differentiering
219
.
Den høje prisinflation for tjenester skyldes
dette uudnyttede potentiale for
grænseoverskridende vækst inden for tjenester på det indre marked og den manglende
konkurrence på tværs af grænserne. Forbrugerne lider navnlig under de negative
konsekvenser af opsplittede markeder, fordi de ikke opnår de fordele, der ligger i
priskonkurrencen
220
. Som følge af den gensidige afhængighed mellem tjenesterne er det klart,
at denne prisinflation udgør en yderligere hæmsko for konkurrenceevnen hos de
virksomheder, der benytter tjenester. Dette vil igen få negative konsekvenser for væksten og
beskæftigelsen i hele den europæiske økonomi.
B.
1.
De hårdest ramte
Små og mellemstore virksomheder
SMV'erne kan anse en udvidelse af deres aktiviteter til udlandet for umulig på grund af
omkostningerne.
SMV'erne er dominerende inden for servicesektoren og udgør en langt
større andel af den samlede population end i produktionssektoren
221
. De berøres imidlertid i
langt højere grad af tilpasningsomkostningerne end de større virksomheder. De betydelige
tilpasningsomkostninger for SMV'er, der alligevel bevæger sig ind på nye markeder,
undergraver endvidere chancerne for, at deres grænseoverskridende strategi lykkes, eller giver
dem et klart handicap i konkurrencen med de lokale virksomheder.
222
Og eftersom omfanget
217
218
219
220
221
222
Den tidligere omtalte undersøgelse af kommercielle tjenester i verdensøkonomien viser f.eks., at den
internationale vækst i Europa, der sker i kraft af fusioner og opkøb, er kraftigere end den vækst, der er
baseret på direkte investeringer i tomme byggegrunde i udlandet. Med hensyn til detailsektoren blev det på
et seminar fremført, at: "…opkøb er blevet den vigtigste vækstmetode for at opnå adgang til lande med en
restriktiv lovgivning, navnlig Frankrig, Italien og Tyskland." Citat E. Colla "Commerce
99 – Proceedings
of the Seminar on Distributive Trades in Europe",
Eurostat, Bruxelles, den 22.-23. november 1999.
På det tidligere omtalte seminar om detailhandel i Europa blev det anført, at "Virksomhedernes
globalisering fører ligeledes til koncentration på nationalt plan. Wal-mart og Promodes-Carrefour er
eksempler på dette: Wal-Marts opkøb i Europa i 1998-1999 udløste en reaktion hos konkurrenterne, hvor
fusionen mellem de to franske giganter kun er den mest bemærkelsesværdige begivenhed".
Se også "Cross-border
acquisitions and Greenfield entry",
Research Institute of Industrial Economics, P-J.
Norbäck, L. Persson, Working paper No 570, 2002.
"Realising
Europe's Potential, Economic Reform in Europe",
se ovenfor.
Se "Innovation
in Services and the Knowledge Economy; the Interface between Policy Makers and
Enterprise: a Business Perspective",
Irish Coalition of services industries, 2002, og "Major
trends and
issues",
se ovenfor.
Man skal ikke undervurdere de afskrækkende virkninger af tilpasningsomkostningerne, og erfaringerne
med den nationale lovgivning afskrækker også virksomhederne fra at bevæge sig ind på nye markeder. I en
ny rapport fra Det Forenede Kongerige bemærkes det således, at ejerne/lederne af små
handelsvirksomheder bruger tre til fem arbejdsdage pr. måned på at varetage kontakten til myndighederne,
og at dette tidsforbrug er steget med 35 % i løbet af de sidste fire år. Denne stigning skyldes til dels
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0065.png
af deres aktiviteter ikke kan retfærdiggøre ansættelse af personale, der er specialuddannet i
tilpasning, er deres kompetence og kvalifikationer med hensyn til at arbejde med forskellige
nationale lovgivninger meget begrænset
223
.
SMV'erne er udsat for fusioner og opkøb.
Mellemstore virksomheder, som hindres i at
udvide deres aktiviteter til udlandet, har ofte et omfattende lokalkendskab, stor erfaring og et
stort innovationspotentiale og er derfor attraktive mål for større virksomheder. Disse kan være
nyankomne, der forsøger at komme ind på et marked gennem opkøb, eller lokale
virksomheder, der ønsker at foretage forebyggende opkøb for at afskrække rivaler fra andre
medlemsstater fra at komme ind på deres marked
224
.
SMV'er i de små og perifere medlemsstater er særlig ugunstigt stillet.
På den ene side er
SMV'er i sådanne medlemsstater nødt til at udvide deres aktiviteter til udlandet på grund af
utilstrækkelig efterspørgsel på hjemmemarkedet. På den anden side kan de ikke benytte sig af
grænseoverskridende anvendelse af attraktive forretningstjenester. Dette skyldes, at deres
forholdsvis ringe potentielle efterspørgsel gør dem til de mindst attraktive markeder for B2B-
virksomheder, eftersom det forventede afkast af investeringerne ikke er tilstrækkelige til at
dække de høje tilpasningsomkostninger.
2.
Tjenestebrugere, særlig forbrugerne
Tjenestebrugerne, særlig forbrugerne, betaler i sidste ende prisen
for de barrierer, der er i
det indre marked for tjenester. Borgerne rammes direkte, fordi de hindres i at få adgang til de
tjenester, som leverandører i andre medlemsstater udbyder, eller når den lovgivningsmæssige
og administrative opsplitning afskrækker virksomhederne fra at udbyde deres tjenester til
kunder i andre medlemsstater. Det er også med til at nedbryde forbrugernes tillid til tjenester
fra andre medlemsstater. Myndighederne i virksomhedernes eget land fraråder dem i øvrigt
undertiden at sælge til andre medlemsstater
225
, mens det også sker, at borgerne af deres
interesseorganisationer advares mod at løbe den risiko, der er forbundet med at købe i
udlandet. Som for SMV'erne gælder dette navnlig borgerne i de små medlemsstater.
Forbrugerne kan derfor generelt ikke nyde godt af et stort udvalg af tjenester til
konkurrencedygtige priser og af den bedre livskvalitet, som de kan forvente af et fuldt
integreret indre marked.
Som Kommissionens "Cardiff-rapport" om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder
226
viste, er der fortsat store prisforskelle i det indre marked. Det fremgår af rapporten, at
detailpriserne kan ligge indtil 40 % over eller under EU-gennemsnittet, og at den
gennemsnitlige prisforskel ligger på ca. 30 %. Konklusionen i rapporten er, at forskellene
223
224
225
226
kompleksiteten af lovgivningen på grund af den større differentiering inden for servicesektoren. "Local
shops: a Progress Report on Small Firms Regulation",
Better Regulation Taskforce (UK), juli 2001.
Se f.eks. "The
Services Sector in the UK and France: Addressing Barriers to the Growth of Output and
Employment",
se ovenfor.
Under seminaret om detailhandel i Europa (se ovenfor) blev det anført, at "detailhandelsstrukturen i disse
lande [Frankrig, Italien og Tyskland] har altid bestået af et antal små og mellemstore familievirksomheder
eller enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder, der tilhører indkøbssammenslutninger eller frivillige
kæder. Disse virksomheder er de foretrukne mål for de store kæder, der forsøger at opkøbe dem for at
fortrænge dem…]."
I retningslinjerne for anvendelsen af en bestemmelse vedrørende almindelig domsmyndighed anbefaler en
national myndighed f.eks. udtrykkelig e-handelsvirksomheder, at de ikke sælger til forbrugere i andre af
Den Europæiske Unions medlemsstater for at undgå risikoen for at blive retsforfulgt for kontraktbrud i alle
disse lande.
KOM(2001) 736, 7.12.2001.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0066.png
skyldes "økonomiske" og ikke "geografiske" faktorer, og at "økonomiske reformer og
konkurrenceinitiativer [ser] ud til at være de bedste midler til at fjerne den resterende
prisspredning på disse markeder "
227
.
De europæiske lønmodtagere får ikke glæde af mulighederne for jobskabelse inden for
servicesektoren.
Alle virksomheder berøres af disse hindringer, da alle virksomheder i EU
benytter tjenester. Dette medfører øgede omkostninger, manglende produktivitetsgevinster og
et lavere beskæftigelsesniveau i hele EU. Eftersom tjenesterne tegner sig for størstedelen af
arbejdspladserne i EU, et det dette tabte potentiale, der er det mest foruroligende.
C.
Lav troværdighed af det indre marked for tjenester
De stadig flere retlige barrierer kan medføre, at borgerne og de erhvervsdrivende begynder at
betragte det indre marked som et risikoområde. Hvis man ikke lader sig afskrække fra at
levere tjenester hen over de indre grænser og ikke har midlerne til at betale de omkostninger,
som disse barrierer medfører
228
, findes der to muligheder for at imødegå disse risici: at nå
frem til en ordning med de lokale myndigheder eller partnere eller at arbejde "sort".
1.
Opfattelsen af det indre marked som et risikoområde
Samtaler med de berørte sektorer viser, at konsekvensen af de mange opregnede
vanskeligheder er, at modtagere og leverandører af tjenester ofte mener, at de
grænseoverskridende aktiviteter er alt for risikable og dyre i forhold til rent nationale
aktiviteter. Virksomhederne vælger derfor ofte at udøve deres aktiviteter nationalt eller lokalt
eller synes, når de vil udvide deres aktivitetsområde, at foretrække direkte udenlandske
investeringer, fusioner og overtagelser frem for handel med tjenester.
Tilsvarende føler forbrugerne sig mindre sikre ved transaktioner i en anden medlemsstat.
Udviklingen af sådanne transaktioner er faktisk også afhængig af forbrugernes tillid og
dermed af, hvordan de opfatter markedet.
Denne opfattelse af, at det indre marked for tjenester er forbundet med risiko snarere end
muligheder, kan være en del af forklaringen på, at kun 29 % af virksomhederne gør brug af
erhvervstjenester på tværs af grænserne
229
, eller at de erhvervsdrivende mener, at de risikerer
en partisk behandling ved domstolene i en anden medlemsstat ved en eventuel tvist.
Troværdigheden af det indre marked for tjenester afhænger ligeledes i høj grad af
effektiviteten i forbindelse med retsforfølgning og sanktioner over for nationale myndigheder,
der ikke overholder reglerne for det indre marked. I den forbindelse afsløres en vis skepsis
hos virksomhedslederne: "De
virksomheder, der virkelig forsøger at løse disse problemer,
227
228
229
På rundbordskonferencen for EU's finansielle tjenesteydere blev der forelagt en rapport om fordelene ved et
europæisk detailmarked for finansielle tjenester ("The
benefits of a working European retail market for
financial services".
F. Heinemann, M. Jopp, 2002). Man mente, at der kunne spares indtil 5 mia. EUR, og
at den potentielle nytteeffekt kunne øge den økonomiske vækst med 0,5 % til 0,7 %. Ifølge rapporten er
forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler store hindringer, der står i vejen for en paneuropæisk
markedsføringsstrategi og en standardisering af produkter. Desuden har Kommissionen fået gennemført en
Eurobarometer-undersøgelse (FLASH BE 117 "consumer
study",
januar 2002), som viste, at forbrugerne
har mindre tillid til køb i en anden medlemsstat end deres egen. 32 % af de europæiske forbrugere mener, at
de er udmærket beskyttet i tilfælde af en tvist med en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat,
sammenlignet med 56 % i tilfælde af en tvist med en virksomhed i deres eget land.
Analyseres ovenfor, del III, punkt A.
"Barrier
to Trade in Business Services",
se ovenfor, side ii.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0067.png
retter normalt henvendelse til brancheorganisationer, handelskamre eller deres egne netværk.
De fleste virksomheder, uanset størrelse, ønsker ikke at klage til myndighederne, hverken de
nationale eller de europæiske. Det er imidlertid en klagevej, der anvendes oftere af store end
af små virksomheder. Disse resultater bekræfter, at det er vigtigt at gøre klagevejene lettere
tilgængelige og mere effektive, navnlig på nationalt plan"
230
. Europa-Parlamentet
231
lægger i
sin beslutning på samme måde som Det Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse
232
om
"en strategi for tjenester i det indre marked" især vægt på betydningen af at forbedre
effektiviteten af overtrædelsesprocedurerne på tjenesteområdet.
2.
Strategier med "ordninger"
Den manglende retssikkerhed i forbindelse med udøvelsen af frihederne og den manglende
effektivitet ved klagemål i tilfælde af hindringer kan tvinge tjenesteyderne til at indgå i
forhandlinger med de nationale myndigheder eller de lokale erhvervsdrivende for at finde en
"ordning". Selv om hindringerne ikke kan retfærdiggøres ud fra et juridisk synspunkt og kan
anfægtes ved en domstol eller over for Kommissionen, får behovet for at finde en pragmatisk
og hurtig løsning for ikke at sinke adgangen til det pågældende marked mange
erhvervsdrivende til at anvende denne type strategi.
Kontakterne med de berørte parter bekræfter denne praksis med "ordninger", navnlig
ordninger, som går ud på at oprette partnerskaber med lokale erhvervsdrivende med henblik
på at "renationalisere" situationen og dermed omgå visse nationale myndigheders
tilbageholdenhed med hensyn til at give adgang til deres hjemmemarked
233
.
Denne strategi har flere ulemper:
–
Den medfører, at de retlige forhindringer fortsat består, idet man forhindrer
gennemførelsen af retssager, der har til formål at fjerne dem, og fordi den
erhvervsdrivende efter at have opnået en ordning ikke længere har interesse i, at de
pågældende hindringer fjernes, da de forhindrer konkurrenter i at komme ind på
markedet (konkurrencebegrænsende virkninger).
Den indebærer ekstraudgifter til forhandlinger med de lokale myndigheder eller til
partnerskabet med en lokal erhvervsdrivende (f.eks. udgifter til lokale
konsulenttjenester, tolke, vederlag osv.).
–
230
231
232
233
Undersøgelse vedlagt resultattavlen for det indre marked nr. 3, 3.11.1998:
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/update/score/busien.htm.
"[...] en streng overtrædelsespolitik over for medlemsstater, der træffer foranstaltninger, som er uforenelige
med traktatens artikel 43 og 49", Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om en
strategi for tjenester i det indre marked, se ovenfor, pkt. 27.
Det præciseres i udtalelsen, at "Kommissionen bør optræde mere beslutsomt og effektivt i sin rolle som
traktatens vogter, navnlig ved at fremskynde behandlingen af sager om krænkelse af den frie udveksling af
tjenesteydelser og den frie etableringsret og ved at foretage en grundig undersøgelse af spørgsmålet om
proportionaliteten i de nationale foranstaltninger, som ligger til grund for disse restriktioner. På et
tidspunkt, hvor der kræves en ekstraordinær indsats af ansøgerlandene for at gennemføre hele den
gældende EU-lovgivning, bør medlemsstaterne føle sig forpligtet til at sætte et eksempel", Det Økonomiske
og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen - En strategi for tjenester i det indre
marked", se ovenfor, pkt. 7.5.
Denne strategi er ligeledes observeret inden for offentlige indkøb; se "Selling
to the public sector in
Europe. A practical guide for small and medium-sized companies".
Kontoret for De Europæiske
Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000, s. 17.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0068.png
3.
"Sortmarkeds"-strategier
Et alternativ til strategierne med ordninger består i at levere en tjeneste uden at bekymre sig
om dens lovlighed - eller sagt på en anden måde: at bevæge sig ind på det sorte marked eller i
den parallelle økonomi. Disse betegnelser skal forstås i bred betydning, det vil sige ikke blot
som ulovlige aktiviteter i forhold til skattelovgivningen, men også i forhold til alle andre
retlige krav, eller enhver aktivitet, hvor den erhvervsdrivende ikke har garanti for lovligheden
eller er ligeglad med, hvorvidt den er lovlig.
I forbindelse med grænseoverskridende tjenester skyldes anvendelsen af strategien med "sort
arbejde" måske i mindre grad et ønske om at snyde, men kan snarere være konsekvensen af de
stadig flere retlige hindringer, der gør det særdeles vanskeligt at vurdere de
grænseoverskridende tjenesters lovlighed. Domstolen erkendte rent faktisk for nylig i en
dom
234
, at en situation, som en national myndighed kan anse for sort arbejde, i virkeligheden
blot er legitim udøvelse af frihederne på det indre marked.
Udviklingen af sortmarkeds-strategier for det sorte marked medfører tab for alle de
involverede:
–
modtageren og leverandøren af tjenesterne udsættes for en risiko for omfattende
sanktioner og mister muligheden for at forsvare sig og klage via de officielle kanaler
i tilfælde af tvister
leverandøren skal fortsat være så lidt synlig som muligt, han går glip af nogle
muligheder, fordi han aldrig åbent kan reklamere for sine aktiviteter, og han kan ikke
sikre sin virksomheds fortsatte konkurrenceevne. Desuden kan nogle nationale
myndigheder bruge udviklingen af den sorte økonomi som et alibi for at forstærke de
retlige hindringer med henblik på at bekæmpe den sorte økonomi i stedet for at
afskaffe disse forhindringer for at lette den lovlige levering af tjenesteydelser på
tværs af grænserne
235
de offentlige myndigheder går glip af skatteindtægter og stilles over for
kompleksiteten og omkostningerne ved kampen mod det sorte marked, fordi de ikke i
tilstrækkelig grad skelner mellem lovlige aktiviteter i henhold til fællesskabsretten og
tilfælde af bevidst svindel.
–
–
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne
for alle og giver adgang for alle"
236
forekommer en fjernelse af de retlige hindringer samtidig
234
235
236
Dom i Corsten-sagen, se ovenfor; sagen drejede sig om en tysk arkitekt, der havde overdraget flisearbejdet
på et byggeri i Tyskland til en nederlandsk virksomhed. Da den nederlandske virksomhed ikke var optaget i
håndværksregistret, pålagde det tyske arbejdstilsyn den en bøde for overtrædelse af den tyske lovgivning
om sort arbejde. Domstolen anfægtede denne handlemåde i medfør af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser.
I den forbindelse skal nævnes en række bidrag fra byggesektoren, hvori det fremhæves, at arbejdstilsynet
gennemfører mange flere tilsyn, når en leverandør fra en anden medlemsstat har ansvaret for byggepladsen.
Meddelelse fra Kommissionen "Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle",
KOM(2001)116 endelig, 28.2.2001 "Det indre marked for tjenesteydelser er stadig opsplittet. Alligevel
tegner det sig for to tredjedele af den samlede beskæftigelse og for al ny vækst i beskæftigelsen. Da mange
tjenesteydelser nu med de teknologiske fremskridt kan tilbydes som teletjenesteydelser, er denne
opsplitning årsag til forvridninger og kan indirekte føre til, at arbejdspladserne flyttes uden for EU, eller at
der internt i EU udføres sort arbejde".
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med bedre muligheder for evaluering og kontrol af de grænseoverskridende aktiviteters
lovlighed at være et af nøgleelementerne i kampen mod sort arbejde.
K
ONKLUSION
Ti år efter at det indre marked skulle have været gennemført fuldt ud, må det konstateres, at
der er langt fra visionen om en integreret økonomi i EU og til den virkelighed, de europæiske
borgere og tjenesteyderne møder. De retlige barrierer, der for mange tjenesters vedkommende
har erstattet de fysiske og tekniske barrierer, er langt mere komplekse og alvorlige, end man
forventede, da den nye strategi for tjenester blev lanceret.
Den tabte konkurrenceevne for europæisk økonomi som helhed kan ikke undervurderes. På
dette stadie er det allerede åbenlyst, at det mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i
Lissabon, nemlig at gøre europæisk økonomi til den mest konkurrencedygtige i verden, ikke
kan nås, medmindre den måde, det indre marked for tjenester fungerer på, i nærmeste fremtid
ændres grundlæggende.
Arten og omfanget af de problemer, der skal løses, kræver en betydelig indsats og et klart
politisk engagement fra EU-institutionerne og medlemsstaterne, som må prioritere det meget
højt at få fjernet de eksisterende hindringer og sørge for, at der ikke opstår nye, samtidig med
at der sikres en høj grad af beskyttelse af de berørte almene hensyn. Kandidatlandene skal så
vidt muligt inddrages i dette arbejde.
Formålet med denne rapport er som nævnt hverken at tage stilling til, om de foranstaltninger,
der er skyld i vanskelighederne, er forenelige med fællesskabsretten, eller fastslå, hvilke
initiativer der eventuelt skal foreslås for at skabe et velfungerende indre marked for tjenester.
Rapporten skal være et arbejdsgrundlag for de foranstaltninger, der i 2003 skal træffes i anden
fase af strategien for tjenester i det indre marked efter de kommende drøftelser med Europa-
Parlamentet, medlemsstaterne og de berørte parter. Disse drøftelser skal både dreje sig om
hindringerne for den grænseoverskridende levering og udnyttelse af tjenester og de
hindringer, mange servicesektorer støder på ved grænseoverskridende etablering.
Det er stadig vigtigt for tjenesteyderne at kunne etablere sig i en anden medlemsstat, og
sagsgangen må forenkles ved at afskaffe unødige administrative byrder og begrænse
bureaukratiet. SMV'er udgør størstedelen af virksomhederne i servicesektoren, og de udnytter
snarere nye markeder gennem fri udveksling af tjenester end ved at etablere sig i andre
medlemsstater. Det er navnlig blevet muligt takket være moderne informationsteknologi, der
rummer alternative løsninger på mange af de forhold, der ellers kræver en fast fysisk
tilstedeværelse. Derfor er det vigtigt at fremme udvekslingen af tjenester på tværs af
grænserne og sikre, at det kan foregå lige så nemt som inden for en medlemsstat.
For at nå dette mål påtænker Kommissionen - som meddelt i strategien for tjenester i det indre
marked - lovgivningsmæssige foranstaltninger i løbet af anden fase. Hvilken rækkevidde disse
foranstaltninger bør have, og hvad de bør indeholde, må undersøges nærmere. I den
forbindelse er det vigtigt at finde den rette balance, så man undgår alt for detaljerede og
omfattende regler på EU-plan og samtidig varetager de berørte almene hensyn. På hvilke
andre områder der bør foretages en harmonisering, må derfor undersøges nærmere i nært
samarbejde med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og de berørte parter. Der vil specielt
blive set på de hindringer, der direkte berører de europæiske borgeres frihed til at modtage
tjenester. I den sammenhæng vil der også blive taget særligt hensyn til efterspørgslen, bl.a.
forbrugernes, i det indre marked for tjenester. De bestræbelser, der i øjeblikket gøres for at
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0070.png
sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau
237
, vil bidrage til at forbedre de betingelser,
der er nødvendige for at kunne øge forbrugernes tillid til grænseoverskridende transaktioner.
For så vidt angår de ikke-retlige barrierer, agter Kommissionen - som meddelt i strategien for
tjenester i det indre marked - at foreslå ledsageforanstaltninger af ikke-lovgivningsmæssig art.
Kommissionen vil i den forbindelse først og fremmest se på behovet for oplysning og bistand
hos de borgere og virksomheder, der ønsker at modtage eller udbyde tjenester på tværs af
grænserne, og træffe passende konkrete foranstaltninger.
237
Jf. den igangværende høring om et udkast til rammedirektiv om forretningspraksis; Kommissionens
opfølgningsmeddelelse til grønbogen om EU's forbrugerbeskyttelse, KOM(2002) 289 endelig.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0071.png
BILAG
HØRINGSMETODE
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde i december 2000 en meddelelse om strategien for tjenester i
det indre marked, og medlemsstaterne, de øvrige EU-institutioner og de berørte parter blev
efterfølgende opfordret til at komme med deres bidrag. Da emnet er både omfattende og
komplekst, varede høringen fra begyndelsen af 2001 til ind i 2002, så parterne fik nok tid til
at indsende deres bidrag.
Formålet med høringen
Høringen blev iværksat for at indhente oplysninger ved kilden om de vanskeligheder, som
hindrer udviklingen af et indre marked for tjenester i EU. Det var ganske åbenlyst, at der
fortsat var restriktioner for den frie udveksling af tjenester og etableringsretten, men præcis
hvilke restriktioner der var tale om, og hvor omfattende de var, var uklart. Derfor har
Kommissionen - for første gang siden indførelsen af de "generelle programmer" for
ophævelse af restriktioner for etableringsretten og den frie udveksling af tjenester i 1962
238
-
kortlagt, hvilke vanskeligheder der fortsat findes på det indre marked for tjenester; denne
statusopgørelse tager udgangspunkt i tjenesteydernes og -brugernes bidrag og oplysninger fra
nedenstående kilder.
Hvilke typer tjenester er omfattet?
Under høringen skulle der skaffes oplysninger om de problemer, tjenesteydere og -brugere
støder på inden for
alle former for økonomiske servicesektorer
i EU; disse tjenester
behøvede ikke nødvendigvis at være kortlagt statistisk eller defineret i lovgivningen. En lang
række tjenester leveres således af vareproducenter (f.eks. kan en møbelproducent tilbyde
tjenester som formgivning, montering og vedligeholdelse). Der er taget hensyn til alle former
for grænseoverskridende tjenester, også i forbindelse med etablering.
Høringen omfattede alle de vanskeligheder, tjenesteydere kan støde på i de enkelte faser af en
tjeneste, lige fra tjenesteyderens etablering, anvendelse af de "input" (produktionsfaktorer),
der er nødvendige for at yde tjenesten, reklame for og distribution af tjenesten til salg og
eftersalgsservice. Der opstår problemer i alle faser, og der er ingen tvivl om, at et problem i
en af tjenestens faser har betydning for hele aktiviteten og kan tvinge en tjenesteyder til helt
at ændre sin forretningsmodel.
Hvilke vanskeligheder er medtaget?
Udgangspunktet for at afdække disse barrierer er Domstolens retspraksis, som klart fastslår,
at enhver foranstaltning, der kan være en hindring for eller gør det mindre tillokkende at yde
tjenester i en anden medlemsstat, er en restriktion. Restriktioner er altså ikke blot
diskriminerende foranstaltninger, dvs. restriktioner, som rammer tjenesteydere fra andre
medlemsstater på grund af deres nationalitet eller bopæl. Restriktioner for den frie
238
Se ovenfor.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0072.png
bevægelighed kan også være ikke-diskriminerende foranstaltninger, dvs. som både rammer
erhvervsdrivende, der er etableret i det land, hvor tjenesten ydes, og erhvervsdrivende i en
anden medlemsstat.
Der er taget hensyn til de vanskeligheder, som skyldes lovgivningsmæssige eller
administrative foranstaltninger, dvs. som kan tilskrives krav, der er fastlagt ved lov,
selvregulerende systemer eller praksis hos de offentlige myndigheder (administrationer eller
domstole) og andre regeludstedende organer (erhvervsorganisationer, regionale kamre osv.).
Det kan f.eks. være regler og procedurer vedrørende tilladelser, reklame, beskatning og
arbejdsret i forbindelse med udstationering af medarbejdere. Der er ligeledes taget hensyn til
forhold, som har betydet, at frister, afgifter eller andre problemer har gjort det uinteressant
eller umuligt at yde tjenesten. Nogle problemer kan skyldes, at reglerne og praksis er
kompleks, tung eller ugennemsigtig. De fleste vanskeligheder skyldes for store forskelle
mellem de nationale bestemmelser.
Domstolen har ligeledes fastslået, at visse særlige omstændigheder på visse betingelser kan
berettige restriktioner for den frie bevægelighed, f.eks. for at beskytte folkesundheden eller
forbrugerne. Målet med strategiens første etape er imidlertid ud fra virksomhedernes og
borgernes synspunkt at kortlægge, hvilke problemer man kan støde på, og ikke at tage stilling
til, om de eventuelt er rimelige. Derfor er visse områder, som allerede er omfattet af
instrumenter eller EU-forslag, også medtaget. Der er også taget hensyn til de problemer, EU's
tjenesteydere er stødt på i kandidatlandene.
Hvordan er høringen gennemført?
Første trin var en uvildig markedsundersøgelse foretaget for Kommissionen af et
markedsanalyseinstitut, omfattende 6 000 virksomheder af alle størrelser i de
14 medlemsstater. Resultatet gav et overblik over problemernes omfang: mere end én ud af
tre adspurgte virksomheder havde haft problemer med den frie udveksling af tjenester eller
etableringsretten. Repræsentanter fra alle økonomiske sektorer, virksomheder af alle
størrelser og former, fortalte om problemer, de var stødt i på de forskellige faser af leveringen
af tjenester - lige fra etablering og anvendelse af "input" over reklamefremstød og distribution
og salg af tjenester til eftersalgsaktiviteter.
I anden omgang blev der iværksat en høring ved hjælp af forskellige mekanismer og kanaler
for at sikre bredest mulig deltagelse. Der blev sendt omfattende materiale til europæiske og
nationale sammenslutninger. De enkelte tjenesteydere og -brugere blev kontaktet, enten
direkte eller gennem nationale sammenslutninger. Der blev afholdt bilaterale møder for at
følge drøftelserne op, og på konferencer og seminarer blev der skabt opmærksomhed om og
kendskab til høringen. Da det viste sig nødvendigt, udarbejdede Kommissionen udførlige
uformelle spørgeskemaer for særlige områder (f.eks. SMV). Der kom svar fra 668 forskellige
kilder, som i alt indsendte 698 særskilte bidrag.
Anvendelse af andre kilder
For at supplere resultaterne fra den åbne høring og undersøgelsen og fremlægge et så
fuldstændigt overblik som muligt over virkeligheden i det indre marked for tjenester er også
andre informationskilder blevet anvendt.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443510_0073.png
Kommissionen analyserede først spørgsmål og andragender fra Europa-Parlamentet – en stor
del af disse modtog Kommissionen efter strategiens iværksættelse. De udgør en vigtig
informationskilde, fordi de viser, hvilke problemer virksomhederne og borgerne har. Desuden
har Kommissionen modtaget en lang række klager, og der er konstateret flere tilfælde af
overtrædelser i samme periode, som har været meget lærerige. Disse kilder er især blevet
brugt til at fastlægge, på hvilke områder borgerne har vanskeligheder med at modtage
tjenester på grund af forskellig praksis i medlemsstaterne.
Oplysninger, der er modtaget via høringsmekanismerne og fra instanser, hos hvem de
erhvervsdrivende henvender sig med deres problemer, er også blevet gennemgået. Som
eksempel kan nævnes den dialog med borgere og virksomheder, Kommissionen har igangsat,
medlemsstaternes koordinationscentre for det indre marked og borgernes og virksomhedernes
kontaktpunkter.
Endelig har Kommissionen anvendt økonomiske og statistiske undersøgelser fra anerkendte
kilder, fra sine egne tjenestegrene samt fra medlemsstaterne og andre institutioner.
Medlemsstaternes bidrag
Ud over opfordringen i meddelelsen om strategien for det indre marked for tjenester fra
december 2000 kontaktede Kommissionen medlemsstaterne i september 2001 med en
anmodning om at fremsende bl.a. økonomiske og statistiske data om det nationale og
europæiske marked for tjenester. I første kvartal af 2002 sendte Kommissionen endnu en
anmodning, denne gang om, hvordan man på nationalt plan følger op på Domstolens
afgørelser. De fleste medlemsstater har reageret på de forskellige anmodninger, og deres
bidrag afspejler også de høringer, de selv har gennemført nationalt blandt mange berørte
parter.
I november 2001 nedsatte Kommissionen en gruppe med eksperter fra medlemsstaterne, som
skulle rådgive om strategien. Gruppen har allerede afholdt to møder og forventer at mødes
3-4 gange om året. Nogle medlemsstater har afholdt seminarer om strategien med deltagelse
af Kommissionens tjenestegrene. Disse har i høj grad bidraget til, at man har kunnet
klarlægge aktionens mål, etablere en dialog med tjenesteydere og -brugere samt sammenligne
og supplere allerede indkomne oplysninger om de forskellige former for vanskeligheder.
73