Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0448
Offentligt
1443517_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 07.08.2002
KOM(2002) 448 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Kommissionens bemærkninger til konklusionerne af midtvejsevalueringen af
rammeprogrammet for energi (1998-2002)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443517_0002.png
1. I
NDLEDNING
I 1998 blev programmerne vedrørende energipolitikken - Etap, Synergy, Altener, Save,
Carnot og Sure – samlet under et flerårigt rammeprogram for energi. Med nærværende
meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget forelægger Kommissionen i overensstemmelse med Rådets beslutning om
rammeprogrammet for energi
1
konklusionerne af midtvejsevalueringen af energiramme-
programmet (1998-2002), ledsaget af Kommissionens bemærkninger. Evalueringen vedrører
de aktiviteter, der er gennemført under rammeprogrammet i perioden 1998-2001.
Midtvejsevalueringen blev gennemført af et panel af uafhængige eksperter på højt plan, i det
følgende benævnt “panelet”, under ledelse af Judith Stammers. Panelet har gennemført en
grundig undersøgelse på grundlag af et bredt udvalgt kildemateriale, herunder tidligere
vurderinger af særprogrammerne og den årlige evaluering af rammeprogrammet for energi,
gennemført af Bureau van Dijk i år 2000 for perioden 1998-1999. Rapporten omfatter en
vurdering af særprogrammernes effektivitet, gennemslagskraft, relevans og bæredygtighed
under hensyntagen til tidsmæssige og økonomiske begrænsninger. Desuden vurderes
koordineringen af særprogrammerne, samspillet mellem dem og den merværdi, som
rammeprogrammet bidrager med. Tabellen nedenfor viser de forskellige særprogrammers
størrelse, samt hvor mange ressourcer, der er anvendt på administration af hvert enkelt
program.
Overordnede oplysninger om særprogrammerne under rammeprogrammet for energi, 1998-
2001
Særpro-
grammer
SAVE
ALTENER
SYNERGY
CARNOT
SURE
ETAP
I alt
EF-midler
mio. EUR
53,2
52,9
14,7
1,2
1,2
4,5
127,7
Antal
modtagne
forslag
1344
1077
487
3
33
18
49
3008
Antal indgåede
kontrakter
321
278
90
11
10
75
785
Antal
administratorer
i 2001 (FTE
2
)
9
9
1,5
1
0,8
0,7
22
Panelet giver udtryk for sine synspunkter om fremtidige aktiviteter, herunder den overordnede
rammestruktur og de specifikke støttemidler. Ved evalueringen har eksperterne taget den
bredere politiske sammenhæng i betragtning, som energipolitikken skal ses i, navnlig
grønbogen, “På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed”
4
.
1
2
3
4
Beslutning 1999/21/EF, Euratom, af 14. december 1998 (EFT L 7, 13.1.1999, s. 16), artikel 5, stk. 2,
lyder: “Kommissionen lader i løbet af dette rammeprograms tredje år, og under alle omstændigheder
inden den fremsætter forslag om et nyt rammeprogram, uafhængige eksperter foretage en samlet ekstern
vurdering af gennemførelsen af de EF-aktioner, der er iværksat som led i rammeprogrammet.
Kommissionen meddeler resultatet heraf, ledsaget af bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget”.
FTE: Fuldtidsækvivalent
Tallet dækker kun 1998, 1999 og 2000
KOM(2000) 769 endelig af 29.11.2000
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443517_0003.png
Kommissionen er navnlig tilfreds med, at panelet har taget hensyn til den seneste politiske
udvikling og de seneste initiativer samt aktiviteter med relevans for energipolitikken, der
udføres som led i andre fællesskabspolitikker (f.eks. forbindelser med tredjelande, landbrug,
regionalpolitik, forskning).
I de følgende bemærkninger har Kommissionen bestræbt sig på at svare på alle de forslag og
anbefalinger, der fremhæves i rapporten. Desuden er der korte kommentarer til specifikke
aspekter af de konklusioner og anbefalinger, der fremsættes i sammenfatningen af
vurderingen af særprogrammerne.
2. V
IGTIGSTE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Efter Kommissionens opfattelse har panelet udarbejdet en ligevægtig og omfattende rapport,
der kombinerer anerkendelse og kritik, og som dækker alle rammeprogrammets aktiviteter.
Der kan uddrages fire hovedbudskaber af rapporten:
–
Der er klart behov for et nyt energiprogram som efterfølger til det nuværende. Det
nuværende rammeprogram bør udvikle sig til et enkelt, samlet program, der
bibeholder tre af de nuværende indsatsområder - energieffektivitet, vedvarende
energi og internationalt samarbejde - samt tilføjer et nyt område vedrørende
transportrelaterede energiaspekter.
Det nye program bør udformes således, at det tager hensyn til og påvirker
energikomponenterne i andre fællesskabsprogrammer. De forvaltningsmæssige
rammer for programmet bør sikre, at programmet kan spille en effektiv ledende og
koordinerende rolle.
Rammeprogrammet for energi er så godt som ukendt blandt offentligheden og har
fungeret som seks separate programmer. Som følge heraf har forbindelserne mellem
programmerne generelt været svage, og der er næsten ikke skabt nogen
synergivirkninger. En undtagelse er Save og Altener. Panelet mener dog, at
særprogrammerne generelt har fungeret godt og har finansieret gode projekter og
frembragt nyttige resultater.
På trods af vellykkede projekter og fine resultater i de forskellige sektorer lider alle
seks programmer ifølge panelet af en alvorlig mangel på ressourcer, både
økonomiske og menneskelige. Ingen af programmerne har gjort nok ud af
videreformidling af projektresultater og konsekvensanalyse. Panelet mener, at det
fremtidige energiprogram bør have et betydeligt større budget end de 175 mio. EUR,
der er afsat til rammeprogrammet for perioden 1998-2002. Endvidere bør det
overvejes at eksternalisere den daglige forvaltning af det nye program, f.eks. ved at
oprette et agentur til dette formål.
–
–
–
Kommissionens svar
Under udarbejdelsen af forslaget til et flerårigt energiprogram, "Intelligent Energi i Europa"
(2003-2006)
5
, har Kommissionen taget hensyn til anbefalingerne i de tidligere evalueringer af
energirammeprogrammet samt de konklusioner, som panelet har fremlagt i en foreløbig
rapport.
5
KOM(2002) 162 endelig af 9.4.2002 og KOM(2002)162 endelig/2 af 24.4.2002
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om et samlet energiprogram, der
dækker de fire udpegede aktivitetsområder, hvis arbejdsprogrammer vil omfatte detaljerede
regler for koordinering og sammenkædning med andre fællesskabspolitikker og med
medlemsstaternes foranstaltninger på energiområdet. Forslaget understreger også, at der er
brug for mere effektiv og systematisk formidling af resultater og konsekvensanalyse
fremover. Kommissionen er stadig i færd med at undersøge forskellige mulige
forvaltningsrammer med henblik på at finde frem til den mest omkostningseffektive måde at
gennemføre programmet på.
3. D
ET FREMTIDIGE ENERGIPROGRAM
Panelet anbefaler, at der iværksættes et fremtidigt program med et betydeligt større budget
end de 175 mio. EUR, som det nuværende rammeprogram har. Dette program bør bibeholde
tre af de seks aktivitetsområder under det nuværende rammeprogram samt tilføje et nyt
område om transportrelaterede energiaspekter. Endvidere bør der i det nye program gøres en
væsentlig indsats for at påvirke, koordinere og opstille retningslinjer for energikomponenterne
i andre relevante fællesskabsprogrammer samt for at knytte forbindelser til medlemsstaternes
programmer, internationale organisationer, finansielle institutioner og andre interessenter
inden for områder med tilknytning til energipolitikken.
Ifølge panelet kan disse ideer føres ud i livet, ved at der udnævnes en person, som får ansvaret
for - med bistand fra et koordineringskontor - at koordinere energikomponenterne i andre
fællesskabsprogrammer og for forbindelserne med energiprogrammer og andre interessenter
uden for EU. Denne stilling må nødvendigvis placeres i Generaldirektoratet for Transport og
Energi (GD TREN). Desuden bør der nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af
repræsentanter for de generaldirektorater i Kommissionen, hvis programmer indeholder
energikomponenter, og med den udnævnte person som formand. Panelet anbefaler endvidere,
at der indføres en formel procedure, efter hvilken denne arbejdsgruppe kan undersøge
energikomponenter i hvilket som helst EF-program.
Panelet anbefaler, at det fremtidige program skal yde støtte til: i) ovennævnte
koordineringskontor samt de undersøgelser, evalueringer og prognoser, som kontoret lader
udføre, hvilket skønnes at koste 20 mio. EUR for fire år, og ii) fire forskellige indsatsområder,
der omfatter energieffektivitet, vedvarende energi, internationalt samarbejde og
transportrelaterede energiaspekter, svarende til hhv. 40%, 35%, 10% og 15% af de øvrige
programmidler.
Efter disse retningslinjer bør det arbejde, der udføres under det nuværende rammeprogram via
Etap, og som er relevant for det nye program, forvaltes af ovennævnte koordineringskontor og
finansieres via kontorets budget. De øvrige aktiviteter under Etap bør udgå, og det samme
gælder Carnot- og Sure-aktiviteterne.
Endelig anbefaler panelet Kommissionen at føre en mere effektiv oplysningskampagne for
programmet for at øge kendskabet til det, og Kommissionen opfordres til at overveje at
eksternalisere den daglige forvaltning af programmets fire indsatsområder, f.eks. ved at
oprette et agentur til dette formål.
Kommissionens svar
Kommissionen er enig med panelet i, at de begrænsede ressourcer, der er til rådighed for det
fremtidige program, bør koncentreres om et mindre antal indsatsområder, der afspejler de
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443517_0005.png
aktuelle energipolitiske prioriteter. Kommissionen er overbevist om, at den foreslåede
koncentration af aktiviteter vil medvirke bedre til at øge bevidstheden blandt de centrale
aktører, så de arbejder hen imod mere effektive og intelligente energiproduktions- og
forbrugsmønstre. Ligeledes vil et samlet program, der omfatter de fire temaer som foreslået af
panelet, afgjort øge sammenhængen og virkningen af de foranstaltninger, der støttes. Det vil
også gøre det lettere at indføre ensartede forvaltningsprocedurer og at reagere fleksibelt på
ændrede behov og/eller prioriteringer.
Kommissionen anerkender, at det inden for programmets rammer er vigtigt at koncentrere
undersøgelser, evalueringer og prognoser omkring de foreslåede temaområder, idet man dog
samtidig tilgodeser behovet for at videreføre fællesskabsstøtten til mere tværfaglige og
energisektordækkende aktivitetstyper som f.eks. modellering. Desuden er Kommissionen enig
i, at det arbejde, der i dag udføres under særprogrammerne Carnot og Sure, ikke ville kunne
bidrage til nogen synergivirkning inden for de fire foreslåede temaområder, og derfor bør
aktiviteterne på disse områder ikke gennemføres som led i et samlet, integreret
energiprogram.
Kommissionen lægger i forbindelse med programmet meget stor vægt på koordinering og
kontakt med andre fællesskabspolitikker med relevans for energiområdet samt på udvikling af
foranstaltninger, der supplerer og koordineres med tiltag, der gennemføres af medlemsstaterne
og andre vigtige interessenter på energiområdet. I denne forbindelse kan medlemmerne af
programudvalget, som Kommissionen drøfter spørgsmål vedrørende programforvaltningen
med, yde et vigtigt bidrag.
Samarbejde og drøftelse mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene vil sørge for at
foranstaltninger på energiområdet bliver gennemført på en sammenhængende måde. De vil
også blive lettere i kraft af de ordninger for konsekvensanalyse, der for nylig blev vedtaget af
Kommissionen i pakken om bedre regulering
6
. Kommissionen er fuldt engageret i indsatsen
for at forbedre forvaltningen af Fællesskabets programmer i retning af bedste
forvaltningspraksis og i overensstemmelse med reformen i Kommissionen. Kommissionen vil
overveje forslaget om at oprette en arbejdsgruppe på tværs af tjenestegrenene og vil
undersøge forslaget nærmere i samarbejde med de relevante tjenestegrene.
Hvad angår spørgsmålet om at oprette et koordineringskontor og eksternalisere de daglig
forvaltningsopgaver, er Kommissionen stadig i færd med at undersøge de forskellige
muligheder med henblik på at finde frem til den mest omkostningseffektive måde at forvalte
programmet på og koordinere det med andre energirelaterede aktiviteter.
Som led i den nyligt foreslåede ændring af organisationsplanen for Generaldirektoratet for
Energi og Transport, vil forvaltningen af det flerårige program, “Intelligent energi i Europa”
(2003-2006), blive samlet i ét direktorat. Dette vil føre til en bedre koordinering, således som
anbefalet af panelet, og det vil betyde, at der udpeges en person på højt plan, der får ansvar for
at etablere og vedligeholde forbindelser med andre energirelaterede programmer og
interessenter uden for EU.
Hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. ud fra cost/benefit-overvejelser, kan Kommissionen også
beslutte at uddelegere bestemte opgaver til eksterne organisationer. I betragtning af de
foreslåede programaktiviteters karakter vil det være mest nærliggende at uddelegere visse
6
KOM(2002) 275 endelig, KOM(2002) 276 endelig, KOM(2002) 277 endelig og KOM(2002) 278
endelig af 5.6.2002
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
programforvaltningsopgaver til et udførende agentur, bortset fra opgaver, der kræver en
vurdering, som indebærer politiske valg.
Alt i alt svarer Kommissionens forslag om et flerårigt energiprogram, “Intelligent energi i
Europa” (2003-2006) i brede træk til ovennævnte anbefalinger. Hvad angår fordelingen af
budgetmidlerne på de forskellige temaområder foreslår Kommissionen dog at bytte om på
fordelingen mellem “energieffektivitet” og “vedvarende energi” (hhv. 35% og 40% i stedet
for 40% og 35% som foreslået af panelet). Det er nemlig Kommissionens opfattelse, at
hovedparten af de aktiviteter, der skal gennemføres under temaet “transportrelaterede
energiaspekter” hænger sammen med forbedringer i energieffektiviteten og i langt mindre
grad med vedvarende energi.
4. S
ÆRPROGRAMMER
/
INDSATSOMRÅDER
Hvad angår anbefalinger, der gælder for alle rammeprogrammets indsatsområder, fremhæver
panelet, at det er nødvendigt nedbringe den tid, der går fra sidste frist for indsendelse af
forslag til kontraktunderskrivelsen. Panelet anbefaler også, at Kommissionen lægger en
strategi for målrettet formidling af projektresultater og for systematisk konsekvensanalyse af
de fremtidige programresultater.
Kommissionens svar
Kommissionen erkender, at den tid, det tager at udfærdige kontrakterne, må nedbringes. I
forbindelse med udformningen af arbejdsprogrammet for “Intelligent Energi i Europa, 2003-
2006” vil Kommissionen for alvor sætte ind på at forenkle procedurer og dokumenter
vedrørende indkaldelser og kontrakter og gøre dem mere brugervenlige og effektive. Desuden
vil Kommissionen tilskynde til og lette elektronisk indsendelse af forslag. Endvidere vil en
tydeliggørelse og yderligere delegering af ansvar på forskellige niveauer i Kommissionen øge
tempoet i kontraktudfærdigelsen.
Kommissionen er også overbevist om, at de fælles procedurer, der er følgen af en fælles
programstruktur, vil medvirke til at sætte tempoet op. Kommissionen er dog ikke enig med
panelet i, at høringen af programudvalget om de forslag, der indstilles til at modtage støtte, er
en af hovedfaktorerne bag den langvarige evalueringsproces. Programudvalgets møder
fastlægges på forhånd og afholdes normalt inden for ca. en måned efter de eksterne eksperters
evaluering.
Med hensyn til formidling af resultater og konsekvensanalyse foreslår Kommissionen, at der
under hvert temaområde afsættes en væsentlig del af programmidlerne til sådanne aktiviteter.
Arbejdsprogrammet for “Intelligent Energi i Europa” vil indeholde en informationsstrategi,
der fremmer en omfattende formidling og udnyttelse af resultaterne samt en effektiv
udbredelse af bedste praksis. Arbejdsprogrammet vil også udpege konkrete metoder og
instrumenter til systematisk projekt- og programovervågning, navnlig gennem almen brug af
resultatindikatorer.
5. D
E ENKELTE INDSATSOMRÅDER UNDER DET FREMTIDIGE PROGRAM
Panelets anbefalinger vedrørende de enkelte indsatsområder er sammenfattet i bilaget til
denne meddelelse.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens svar
Kommissionen værdsætter de konstruktive bemærkninger og forslag fra panelet og lover at
undersøge dem i detaljer og sikre, at der bliver taget passende hensyn til dem i forbindelse
med udformningen af arbejdsprogrammet for “Intelligent Energi i Europa”. Her følger en
række korte kommentarer til nogle af de specifikke spørgsmål, som panelet har rejst.
Kommissionen er fuldt ud enig i, at prioriteringen af aktiviteter under arbejdsprogrammet skal
ske på grundlag af en omfattende høring af de relevante interessenter og medlemsstaternes
myndigheder på energiområdet. Kommissionen mener dog, at denne høring bør finde sted
som led i forberedelserne til arbejdsprogrammet (der indeholder en detaljeret plan for
forslagsindkaldelserne), og afgjort ikke før hver forslagsindkaldelse.
Kommissionen vil offentliggøre generelle statistikker om deltagelse i programmet og gøre sit
yderste for at tiltrække en bred og fornyet kreds af deltagere til programmet ud over de
centrale interessenter på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Kommissionen lægger meget stor vægt på at tilvejebringe en reel adfærdsændring på
energiområdet i EU ved at skabe øget bevidsthed om energispørgsmål blandt de vigtigste
aktører, erhvervslivet og den almindelige befolkning. Dette vil ske ved at fremme udveksling
af erfaringer og knowhow, ved at støtte tiltag, der fremmer investeringer i den bedste
eksisterende teknologi og ved at udbrede bedste praksis og således lette overgangen til en
mere effektiv produktion og udnyttelse af energi.
Efter Kommissionens opfattelse er de eksisterende oplysningsnetværk på EU-plan og
internationalt plan sammen med energiagenturerne et vigtigt redskab i denne proces, og de
bør spille en vigtig rolle i formidlingen og udnyttelsen af programresultaterne. Som det
understreges af panelet, omfatter disse netværk Save-agenturerne, men efter Kommissionens
mening bør de ikke være begrænset til disse.
Kommissionen er enig i, at evaluering af Save-agenturerne bør være en forudsætning for, at
fællesskabsstøtten kan fortsætte, men deler ikke panelets synspunkt, at der bør ydes større
finansiel støtte til Save-agenturerne i startfasen. Dette kunne dog overvejes for agenturer i
kandidatlandene. Kommissionen mener, at fællesskabsstøtten snarere bør målrettes mod
konkrete aktiviteter, der sigter mod at nå præcise energipolitiske mål.
Kommissionen noterer sig panelets forslag om at afholde årlige møder for de lokale og
regionale agenturer og oprette en ordning for belønning af de bedste agenturer. Endvidere er
Kommissionen enig i, at initiativer som “ManagEnergy” spiller en vigtig rolle, og at de må
videreføres og forbedres fremover.
Kommissionen betragter den del af det fremtidige program, der vedrører internationalt
samarbejde, som en mekanisme til at støtte udviklingssamarbejde og fremme og lette
investering i vedvarende energikilder og effektiv energiudnyttelse i udviklingslandene. En
sådan investering vil gøre det lettere at løse problemerne i forbindelse med den forventede
stigning i energiforbruget i udviklingslandene og de dermed forbundne konsekvenser for
energiforsyningssikkerheden og emission af drivhusgasser fra forbrug af fossilt brændsel.
Programmet vil derfor bidrage til at bekæmpe fattigdom og forbedre livskvaliteten for de
berørte befolkninger. Kommissionens forslag sigter mod at styrke den institutionelle kapacitet
i disse lande samt fremme Kyoto-protokollens mekanismer for at stimulere brug af
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443517_0008.png
bæredygtige energikilder og forbedre de energifattiges adgang til energiydelser
7
. Med andre
ord foreslår Kommissionen i betragtning af de begrænsede økonomiske ressourcer til
projektstøtte, at man i stedet for at fortsætte efter den nuværende Synergy-strategi foretager en
omfokusering med hensyn til mål, aktivitetsområder og geografisk dækning for
foranstaltningerne under det nye program.
]
Den fuldstændige rapport kan fås ved henvendelse til følgende adresse: [email protected].
7
Den kommende meddelelse fra Kommissionen om energisamarbejde med udviklingslandene i
forbindelse med verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 vil også afspejle disse overvejelser.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443517_0009.png
BILAG
K
ONKLUSIONER AF MIDTVEJSEVALUERINGEN AF
RAMMEPROGRAMMET FOR ENERGI
(1998-2002)
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ESUMÉ
Denne midtvejsevaluering af rammeprogrammmet for energi (1998-2002) blev gennemført i
perioden januar - maj 2002 af et panel bestående Bureau van Dijk, professor Ugo Farinelli og
Judith Stammers. Panelets opgave var at analysere effektiviteten, gennemslagskraften,
relevansen og bæredygtigheden af de seks programmer, der indgår i rammeprogrammet
(Save, Altener, Synergy, Carnot, Sure og Etap). Desuden skulle panelet undersøge, hvilke
fordele det har givet disse programmer at være en del af rammeprogrammet, samt udtale sig
om fremtidige aktiviteter. Ved evalueringen skulle panelet tage hensyn til den bredere
politiske sammenhæng, som energipolitikken skal ses i.
Kommissionen iværksatte evalueringen med forsinkelse, og derfor har resultaterne ikke haft
nogen indflydelse på Kommissionens udkast til det nye rammeprogram. Det er imidlertid et
håb, at evalueringsresultaterne kan indgå i en velinformeret debat om Kommissionens forslag,
og at de kan udnyttes ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for det fremtidige program.
Evalueringen af energirammeprogrammets særprogrammer bygger på interviews med
programadministratorer i GD TREN samt gennemgang af dokumenter fra disse.
Grundlæggende data fra tidligere eksterne evalueringer, der dækker programmets første år,
samt oversigter udarbejdet af programadministratorerne over udviklingen sidenhen har været
til stor hjælp. Der er ført drøftelser om energirammeprogrammet pr. telefon med nogle af
medlemmerne af programudvalget, et par medlemmer af Rådets arbejdsgruppe vedrørende
energi og en kontaktperson i kandidatlandene. Gennem dokumenter og interviews med
medarbejdere i generaldirektoraterne for transport og energi, forskning, miljø, udvikling,
regionalpolitik og landbrug samt EuropeAid-Samarbejdskontoret har panelet sat sig ind i
Kommissionens andre aktiviteter med relevans for energipolitikken. Der er også gennemført
interviews med tre medlemmer af Europa-Parlamentet med særlig interesse i
energispørgsmål.
Evalueringspanelet mener, at særprogrammerne generelt er blevet forvaltet godt af
engagerede medarbejdere med udbredt kendskab til hver deres område. Der er ydet støtte til
gode projekter og frembragt nyttige resultater. I betragtning af programmernes meget brede
mål lider alle seks programmer imidlertid af en alvorlig mangel på ressourcer, både
økonomiske og menneskelige. I et forsøg på at overvinde ressourcemanglen har alle
programmerne i de senere år tilskyndet til større projekter og offentliggjort mere målrettede
arbejdsprogrammer. Bedømmelsen af forslag er blevet mere strømlinet og gennemskuelig i
årenes løb. Der er anvendt forskellige (men hensigtsmæssige) procedurer for de forskellige
programmer. Som følge af komplekse procedurer er der generelt gået alt for lang tid fra sidste
frist for indsendelse af forslag til kontraktunderskrivelsen. På grund af manglen på
menneskelige ressourcer har ingen af programmerne gjort nok ud af videreformidling af
projektresultater og konsekvensanalyse. Man ved, at en række projekter er ført videre, efter at
EU-støtten er ophørt, men der er ikke gjort nogen forsøg på at måle virkningerne på en
systematisk måde.
Alle seks særprogrammer havde været i gang i nogle år, inden de blev samlet i
rammeprogrammet. Rådets beslutning om etablering af programmerne afsatte ikke nogen
midler til at samle programmerne og skabe synergivirkninger mellem dem. Som følge heraf er
forbindelserne mellem programmerne generelt svage, og der er næsten ikke opnået nogen
synergivirkninger. En slående undtagelse er Save og Altener, der har udviklet et stadig tættere
samspil i løbet af de seneste to år. Disse to programmer – og også de fleste andre
særprogrammer – er velkendte i hele Europa. Derimod er der kun få mennesker uden for
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen, der har hørt om energirammeprogrammet, og nogle blander det sammen med
energidelen af rammeprogrammet for forskning. Energirammeprogrammet er så godt som
ukendt blandt offentligheden.
Energirammeprogrammets samlede budget for 1998-2002 er 170 mio. EUR. Kommissionen
bruger langt flere midler på energipolitisk arbejde uden for rammeprogrammet end inden for.
Hovedparten af dette arbejde hører under andre generaldirektorater end GD TREN, bl.a.
Generaldirektoratet for Forskning, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og EuropeAid-
Samarbejdskontoret (der gennemfører de politikker, der forvaltes af Generaldirektoratet for
Udvikling og Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande). Andre general-
direktorater har en interesse i energipolitiske aspekter, selv om de ikke direkte har midler afsat
hertil, f.eks. Generaldirektoratet for Miljø.
På baggrund af evalueringen konkluderer evalueringspanelet, at der er et klart behov for et nyt
energiprogram som efterfølger til det nuværende rammeprogram, der udløber ved udgangen
af 2002. Panelet mener, at det nye program bør have et stærkere image end det nuværende, og
at det i højere grad bør fungere som et samlet program. Det anses for vigtigt, at det nye
program hører under GD TREN. Det nye program bør udformes, så det tager hensyn til og
påvirker energipolitiske aktiviteter i andre generaldirektorater. Programmet bør også knytte
forbindelser til de mange andre interessenter på dette område – medlemsstaterne,
internationale organisationer, finansielle institutioner mv. – for uden disse vil de konkrete
aktiviteter, som følger af projekter, der støttes af programmet, ikke for alvor slå rod og
blomstre op.
A
NBEFALINGER
Evalueringspanelets anbefalinger følger nedenfor - først de generelle anbefalinger vedrørende
det fremtidige program, og derefter de anbefalinger, som er fælles for alle særprogrammerne
under energirammeprogrammet, og som vil kunne gennemføres i det fremtidige program. Til
slut kommer de vigtigste af de anbefalinger, der specifikt vedrører de indsatsområder, der skal
bibeholdes under det fremtidige program.
Generelle anbefalinger vedrørende det fremtidige energiprogram
–
Der bør udnævnes en person i DG TREN til at varetage ansvaret for at koordinere
energikomponenterne i andre fællesskabsprogrammer og for at etablere og
vedligeholde forbindelser med energiprogrammer og andre interessenter uden for
EU.
Der bør oprettes et kontor, der sorterer under ovennævnte koordinator, og som
gennemfører undersøgelser, evalueringer, prognoser og dataindsamling, der er
relevant for koordineringsopgaverne.
Der bør nedsættes et udvalg eller en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter for
de generaldirektorater i Kommissionen, hvis programmer indeholder
energikomponenter, f.eks. generaldirektoraterne for miljø, landbrug, regionalpolitik,
udvikling, forbindelser med tredjelande og forskning samt EuropeAid-
Samarbejdskontoret.
Det bør vedtages formelt, at denne arbejdsgruppe
energikomponenterne i hvilket som helst EF-program.
bør
undersøge
–
–
–
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Koordineringen med andre generaldirektorater og eksterne institutioner bør ikke
være en ren og skær rutinesag, men bør være bygget op om klare mål, der stimulerer
arbejdet. Der bør lægges vægt på at sikre, at alle deltagere høster udbytte af den tid
og det arbejde, de investerer.
Det fremtidige energiprogram bør fungere som et samlet program, der yder støtte til:
–
–
ovennævnte koordineringskontor samt de undersøgelser, evalueringer og
prognoser, som kontoret lader udføre;
fire forskellige indsatsområder, der omfatter a) energieffektivitet (det område,
der nu støttes via Save), b) vedvarende energi (Altener), c) internationalt
samarbejde (Synergy) og d) transportrelaterede energiaspekter (Transport).
–
–
Det arbejde, der i dag udføres via Etap, og som er relevant for det nye program, bør
forvaltes af koordineringskontoret og finansieres via kontorets budget. De øvrige
aktiviteter, der i dag støttes af Etap, bør udgå.
Det arbejde, der i dag udføres via Carnot, bør udgå af det fremtidige energiprogram
og bør i stedet gennemføres via EF's kul- og stålprogram.
De aktiviteter vedrørende transport af radioaktivt materiale, der i dag gennemføres
under Sure, bør udgå af det fremtidige energiprogram og videreføres under GD
TREN's program for forvaltning af nukleart affald og nedlukning af kernekraftanlæg.
Det fremtidige energiprogram bør have et betydeligt større budget end de 170 mio.
EUR, som energirammeprogrammet har haft for perioden 1998-2002.
Uanset hvor stort et budget der i sidste ende tildeles, bør midlerne fordeles på
programmets forskellige elementer efter følgende retningslinjer:
–
Koordineringskontoret bør have et budget på 20 mio. EUR for fire år (i
gennemsnit 5 mio. EUR pr. år) til de undersøgelser, evalueringer, prognoser
mv., der er nødvendige, for at kontoret kan udføre sine opgaver. Disse
undersøgelser mv. bør finansieres 100% for at sikre, at de fuldt ud opfylder
kontorets behov.
Resten af budgettet til energiprogrammet bør fordeles mellem de fire
indsatsområder som følger
–
–
–
–
Save
Alterner
40%
35%
–
–
–
–
–
Transport 15%
Synergy
10%.
–
–
Der bør gøres en særlig indsats for gøre programmet mere synligt og øge
offentlighedens kendskab til det.
Det bør overvejes at eksternalisere den daglige forvaltning af programmets fire
indsatsområder, f.eks. ved at oprette et agentur til dette formål. Dette vil frigøre
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
personale i Kommissionen til at bemande koordineringskontoret og udføre strategisk
arbejde i forbindelse med forvaltningen af de fire indsatsområder.
Anbefalinger, der gælder for alle særprogrammer/indsatsområder
–
Den tid, der går fra sidste friste for indsendelse af forslag til kontraktunderskrivelsen,
bør nedbringes. For at opnå dette kunne man f.eks. overveje at indføre en simpel
kontrakttype med et fast kontraktbeløb, hvor det er hensigtsmæssigt, at give
projektkoordinatoren mulighed for at underskrive på alle projektpartneres vegne og
at indføre en særlig kontrakttype for klyngeprojekter.
Der bør udvikles og gennemføres en strategi for målrettet formidling af
projektresultater for alle særprogrammerne. Formidlingen af resultaterne af de
enkelte projekter bør indledes tidligt i projekterne.
Konsekvensanalyse bør ses som et systematisk managementredskab. For nye
projekter bør der indføres en procedure, der indebærer, at projektpartnerne selv
leverer information om virkningerne. Det behøver ikke være en ‘tung’ procedure.
Man kan få meget ud af enkle og effektive procedurer. Der bør også foretages
konsekvensanalyse af afsluttede projekter og programmer.
–
–
De vigtigste anbefalinger vedrørende de enkelte indsatsområder under det fremtidige
energiprogram
Save
–
For at få mest muligt ud af de midler, der er til rådighed, bør målene være mere
koncentrerede. Før hver indkaldelse bør der udføres en uafhængig undersøgelse med
medlemsstaternes aktive bistand for at fastlægge programprioriteringen i lyset af det
budget, der er til rådighed.
Der bør gennemføres en analyse af sammensætningen af forslagsstillerne for at finde
ud af, om det er de rigtige organisationer, der ansøger, og om der bør føres en
bredere eller anderledes anlagt oplysningskampagne for programmet.
Programadministratorerne bør aflægge flere oversigtsrapporter om programmets
aktiviteter. Disse rapporter bør indeholde dækkende oplysninger, så de kan bruges til
evalueringsformål.
I fremtiden bør der lægges stor vægt på formidling og konsekvensanalyse. I
betragtning af den store mængde viden, der allerede er frembragt under Save, bør
formidling være et hovedelement i det fremtidige program.
Save-agenturerne bør spille en vigtig rolle i formidlingen af Save-resultater og bør
modtage økonomisk støtte til dette formål.
Der bør ydes mere direkte hjælp til Save-agenturerne i startfasen.
Der bør gennemføres en konsekvensanalyse af Save-agenturernes aktiviteter ved
udløbet af agenturernes kontrakt med Kommissionen for at finde årsagen til deres
succes eller mangel på samme.
–
–
–
–
–
–
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
Altener
–
Der bør afholdes årlige fora for Save-agenturerne, hvor der uddeles priser til de
bedste agenturer.
Initiativer som ManagEnergy, der støtter udveksling af erfaringer, bør stimuleres. De
kan være af stor nytte for Save-agenturerne og andre parter.
Der bør knyttes bedre forbindelser mellem Save og andre energi- og
miljøprogrammer på nationalt, europæisk og internationalt plan.
Da programbudgettet er lille, bør der gøres en særlig indsats for at opnå et effektivt
samspil og synergivirkninger mellem Altener og medlemsstaternes initiativer og
politikker for vedvarende energi.
De formidlingsaktiviteter, der udføres inden for projekterne, bør følges nøje for at
afgøre, om de gennemføres ordentligt, og om de har nogen virkning.
Save-agenturerne bør spille en vigtig i rolle i formidlingen af resultater fra Altener på
lokalt plan og bør modtage økonomisk støtte til dette formål.
Der bør åbnes mulighed for, at OPET-agenturerne kan arbejde tæt sammen med
Save-agenturerne om formidling af resultater fra Altener.
–
–
–
Synergy
–
–
Synergi-programmet bør videreføres efter de nuværende generelle retningslinjer.
Målsætningen vedrørende gennemførelse af Kyoto-protokollen bør omformuleres
med henblik på at stimulere brug af bæredygtige energikilder som et middel til
økonomisk og social udvikling.
Der bør etableres og opretholdes tættere forbindelser med andre EU-programmer og
programmer i medlemsstaterne, tredjelande og internationale organisationer.
Der bør skabes kontakt med internationale netværk af undersøgelses- og
forskningscentre for at fastslå, hvordan disse netværk kan bidrage til at nå
handlingsprogrammets mål.
Der bør sigtes mod koordinering og samarbejde med finansielle institutioner og
andre finansieringskilder med henblik på opfølgning af Synergy-projekterne og
anvendelse af deres resultater, efter at EU-støtten er ophørt.
En repræsentant fra Generaldirektoratet for Udvikling og/eller EuropeAid-
Samarbejdskontoret bør deltage i udvalget for evaluering og udvælgelse af forslag.
–
–
–
–
14