Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0457
Offentligt
1443526_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 6.11.2002
KOM(2002) 457 endelig
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse 77/271/Euratom om gennemførelse af afgørelse
77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med
henblik på et bidrag til finansiering af atomkraftværker
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443526_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
R
ETSGRUNDLAGET FOR
E
URATOM
-
LÅN
Euratoms låneinstrument blev oprettet ved Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts
1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag
til finansiering af atomkraftværker (i det følgende benævnt oprettelsesafgørelsen).
Låneloftet blev oprindelig fastsat ved Rådets afgørelse 77/271/Euratom af 29. marts 1977 om
gennemførelse af afgørelse 77/270/Euratom:
"Eneste artikel:
De i artikel 1 i afgørelse 77/270/Euratom omhandlede lån kan optages for op til et
samlet beløb på 500 mio. europæiske regningsenheder, idet den europæiske
regningsenhed er fastsat ved afgørelse 75/250/EØF.
Når de gennemførte transaktioner beløber sig til 300 millioner europæiske
regningsenheder, sender Kommissionen underretning herom til Rådet, som ved
enstemmig afgørelse og snarest muligt udtaler sig om fastsættelsen af et nyt beløb."
Låneloftet er blevet hævet ved flere ændringer af Rådets afgørelse 77/271/Euratom, senest
ved Rådets afgørelse 90/212/Euratom af 23. april 1990, hvorved det blev hævet med 1 000
mio. ECU til 4 000 mio. ECU (med pligt til at underrette Rådet, når de gennemførte
transaktioner beløb sig til 3 800 mio. ECU).
Anvendelsesområdet for Euratoms låneinstrument blev udvidet ved Rådets afgørelse
94/179/Euratom af 21. marts 1994 om ændring af afgørelse 77/270/Euratom om
bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på bidrag til
finansiering af forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftværkerne i visse
tredjelande (i det følgende benævnt afgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet).
Navnlig bemyndiges Kommissionen i artikel 1 til
"... inden for samme beløbsgrænse at optage lån, hvis provenu skal benyttes til
udlån til finansiering af projekter til fremme af sikkerheden og effektiviteten på
atomkraftværkerne i de tredjelande, som er opført i bilaget. For at kunne
komme i betragtning skal projekterne:
vedrøre atomkraftværker eller brændselscyklusanlæg, der er i drift eller under
bygning, eller vedrøre nedlukning af anlæg, som det vil være teknisk eller
økonomisk uforsvarligt at bringe op på et acceptabelt niveau
på alle punkter være godkendt på nationalt plan og især være godkendt af
sikkerhedsmyndighederne
med hensyn til de tekniske og økonomiske aspekter have opnået
Kommissionens tilslutning.
Kommissionen optager kun lån inden for grænserne af de låneansøgninger,
som den får forelagt.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443526_0003.png
Lånetransaktionerne og de dertil svarende udlånstransaktioner angives i samme
valuta og sker på samme betingelser med hensyn til betaling af afdrag og
renter. Udgifter, som Fællesskabet afholder ved indgåelse og gennemførelse af
hver enkelt transaktion, bæres af de begunstigede virksomheder."
I bilaget til ovennævnte afgørelse er anført de tredjelande, der kan opnå lån: Republikken
Bulgarien, Republikken Ungarn, Republikken Litauen, Rumænien, Republikken Slovenien,
Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Den Russiske Føderation, Republikken
Armenien og Ukraine.
2.
K
ONSOLIDERING AF AFGØRELSERNE
Kommissionen forelægger Rådet et separat forslag til konsolidering af oprettelsesafgørelsen
og afgørelsen om udvidelse af anvendelsesområdet, især:
for at sikre ligebehandling af nuværende og kommende medlemsstater efter deres
tiltrædelse
for at sikre, at sikkerhed og effektivitet fortsat vil være vigtige kriterier ved
udvælgelsen af projekter, hvortil der kan ydes lån
for at sikre, at nedlukningsprojekter inden for Fællesskabet specifikt kommer i
betragtning under visse omstændigheder.
L
ÅNE
-
OG UDLÅNSLOFT
3.
Det nuværende låneloft er fastsat til 4 000 mio. EUR. Af dette beløb er der optaget lån for 2
876 mio. EUR med henblik på ydelse af lån til medlemsstaterne. Godkendelser af lån til visse
tredjelande beløber sig nu til ca. 900 mio. EUR (212,5 mio. EUR + modværdien i EUR af 585
mio. USD
1
). De således anvendte og afsatte midler andrager tilsammen ca. 3 776 mio. EUR,
som nærmer sig den beløbsgrænse på 3 800 mio. EUR, ved hvilken Rådet skal underrettes.
Der behandles for tiden et antal ansøgninger om Euratom-lån, og bevilling af et hvilket som
helst af disse lån vil i sig selv kunne føre til overskridelse af den resterende udlånsmargin (ca.
224 mio. EUR). Hver af disse låneansøgninger vil på et givet tidspunkt blive forelagt
Kommissionen individuelt med henblik på afgørelse. For at sikre, at låneloftet ikke virker
begrænsende, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at underrette Rådet, før den formelle
rapporteringsfrist er nået og i den forbindelse foreslå en forhøjelse af beløbsgrænsen.
4.
B
EGRUNDELSE FOR AT HÆVE LÅNE
-
OG UDLÅNSLOFTET
Efter at anvendelsesområdet for Euratoms låneinstrument i 1994 er udvidet til at omfatte visse
tredjelande, råder Kommissionen over et vidtrækkende finansielt redskab, der kan anvendes
til at påvirke atomsikkerheden på den anden side af EU's grænser mod øst. Kommissionens to
seneste afgørelser om at tildele lån til projekter i Bulgarien og i Ukraine vidner om, at
låneinstrumentet kan anvendes til støtte for Kommissionens politik på dette område. EU's
engagement i disse projekter vil sikre, at de fuldføres i overensstemmelse med vestlige
sikkerhedsforskrifter og vil lette lignende aktioner i fremtiden. I begge tilfælde har de
pågældende lande indgået forpligtelser med hensyn til sikkerheden på ældre værker.
1
Vekselkursen pr. 28.11.2000: 0,85 USD for 1 EUR, dvs. 585 mio. USD = 688 EUR.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen understreger, at den går ind for at hæve låneloftet, da dette i kombination med
andre finansielle instrumenter som f.eks. EU-støtte vil kunne yde et positivt bidrag til
opfyldelsen af den målsætning, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i Køln i juni 1999
med hensyn til nuklear sikkerhed i kandidatlandene og Østeuropa. Selv om Rådets
arbejdsgruppe vedrørende nuklear sikkerhed, Atomgruppen, endnu ikke har afsluttet en
omfattende vurdering af den nukleare sikkerhed i kandidatlandene, er det på nuværende
tidspunkt allerede klart, at det vil kræve store investeringer at opnå et sikkerhedsniveau i disse
lande, der er på højde med sikkerhedsniveauet i EU.
Desuden vil lukningen af en række værker, der ikke kan opgraderes, samt af andre anlæg
kræve omfattende investeringer. Til forskel fra situationen i EU er det almindeligvis ikke
muligt at tilvejebringe midler til sådanne investeringer. Euratom-lånene vil kunne anvendes til
at hjælpe disse lande med at iværksætte nedlukningsprogrammer.
5.
K
ONKLUSION
Det foreslås, at låneloftet hæves fra 4 000 mio. EUR til 6 000 mio. EUR med pligt for
Kommissionen til at underrette Rådet, når de gennemførte transaktioner beløber sig til 5 500
mio. EUR. Disse nye beløbsgrænser skal sikre, at Kommissionen fortsat kan behandle
indgivne Euratom-låneansøgninger og i givet fald træffe afgørelse om disse, når de er
færdigbehandlet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443526_0005.png
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse 77/271/Euratom om gennemførelse af afgørelse
77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med
henblik på et bidrag til finansiering af atomkraftværker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for
Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af
atomkraftværker
2
, særlig artikel 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
3
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til Rådets afgørelse 77/271/Euratom
4
fremsender Kommissionen, når de
gennemførte transaktioner beløber sig til 3 800 mio. EUR, underretning herom til
Rådet, som på forslag af Kommissionen ved afgørelse truffet med enstemmighed
snarest muligt udtaler sig om fastsættelsen af et nyt beløb.
Den samlede værdi af de gennemførte transaktioner nærmer sig det i afgørelse
90/212/Euratom fastsatte beløb på 3 800 mio. EUR.
Ved afgørelse 94/179/Euratom udvidedes anvendelsesområdet for Euratoms
låneinstrument til visse lande i Central- og Østeuropa og i Samfundet af Uafhængige
Stater, og dette låneinstrumentet anses stadig for at være relevant.
I lyset af de indvundne erfaringer bør det samlede beløb af de lån, som Kommissionen
bemyndiges til at optage på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne, forhøjes
med 2 000 mio. EUR.
Afgørelse 77/271/Euratom bør ændres i overensstemmelse hermed –
(2)
(3)
(4)
(5)
2
3
4
EFT L 88 af 6.4.1977, s. 9. Afgørelsen ændret ved afgørelse 94/179/Euratom (EFT L 84 af 29.3.1994,
s. 41).
EFT [...]
EFT L 88 af 6.4.1977, s. 11. Afgørelsen senest ændret ved afgørelse 90/212/Euratom (EFT L 112 af
3.5. 1990, s. 26).
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Den eneste artikel i afgørelse 77/271/Euratom affattes således:
" Eneste artikel:
De i artikel 1 i afgørelse 77/270/Euratom omhandlede lån kan optages for op til et beløb, der
ikke kan overstige modværdien af 6 000 mio. EUR som hovedstol.
Når de gennemførte transaktioner beløber sig til 5 500 mio. EUR, fremsender Kommissionen
underretning herom til Rådet, som på forslag af Kommissionen ved afgørelse truffet med
enstemmighed snarest muligt udtaler sig om fastsættelsen af et nyt beløb."
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
6