Europaudvalget 2003
KOM (2002) 0474
Offentligt
1444046_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.04.2003
KOM(2003) 223 endelig
2002/0211 (COD)
Ændret
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING
om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der iværksættes af
flere medlemsstater og Norge, med det formål at udvikle nye kliniske tiltag til
bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab
mellem Europa og udviklingslandene
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2002/0211 (COD)
Ændret
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING
om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der iværksættes af
flere medlemsstater og Norge, med det formål at udvikle nye kliniske tiltag til
bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab
mellem Europa og udviklingslandene
1.
F
ORMÅLET MED FORSLAGET
I 2001 tog fjorten medlemsstater og Norge initiativ til at forene deres bestræbelser i et
program for forskning og kliniske tiltag til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose
i udviklingslandene. Det drejer sig om et forskningsprogram med betegnelsen "EDCTP", der
sigter mod at fremskynde udviklingen og evalueringen af nye vacciner og lægemidler gennem
et partnerskab mellem Europa og en række udviklingslande, navnlig de afrikanske lande syd
for Sahara.
Efter Kommissionens opfattelse var det i Fællesskabets interesse at deltage i dette initiativ,
bl.a. som led i virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum. Den foreslog, at traktatens
artikel 169 fandt anvendelse, da denne artikel åbner mulighed for, at Fællesskabet under
iværksættelsen af rammeprogrammet og i forståelse med de involverede medlemsstater kan
deltage i forskningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater.
Sigtet med Kommissionens forslag er at give mulighed for, at Fællesskabet deltager i det
nævnte forskningsprogram, hvortil der er afsat 200 millioner euro som led i det sjette FTU-
rammeprogram (særprogram "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum").
Med dette forslag er det i øvrigt første gang, at traktatens artikel 169 finder konkret
anvendelse.
2.
B
AGGRUNDEN
Den 28. august 2002 vedtog Kommissionen sit forslag [KOM(2002) 474 endelig
udg.].
Den 27. marts 2003 vedtog Europa-Parlamentet under førstebehandlingen 35
ændringsforslag, som stemmer overens med den kompromistekst, der blev nået til
enighed om efter en række interinstitutionelle trepartsmøder.
K
OMMISSIONENS UDTALELSE OM
E
UROPA
-P
ARLAMENTETS ÆNDRINGER
Generel vurdering
3.
3.1
Europa-Parlamentets ændringer er i overensstemmelse med linjen i Kommissionens forslag
og indeholder en række nyttige præciseringer vedrørende programmets gennemførelse.
Kommissionen har derfor accepteret alle disse ændringer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444046_0003.png
3.2
Gennemgang af ændringerne
Programmets sammenhæng med den øvrige politik på området og et reelt partnerskab med
udviklingslandene
Parlamentet ønsker at fremhæve EDCTP-programmets sammenhæng med Fællesskabets
foranstaltninger og globale politik på området og viljen til at styrke partnerskabet med og reel
inddragelse af udviklingslandene i dette initiativ (betragtning
8, 10, 15 a, 16 og 19 a).
Kommissionen kan fuldt ud tilslutte sig disse ændringer
Hensyntagen til sameksisterende infektioner og henvisning til andre "oversete" sygdomme
Parlamentet ønsker, at der ved udformningen af kliniske forsøg tages hensyn til de
sameksisterende infektioner (betragtning
6 og bilag I)
og til de andre "oversete"
fattigdomsrelaterede sygdomme i forbindelse med de fremtidige initiativer (betragtning
14).
Ordlyden af disse ændringer fjerner risikoen for, at EDCTP-programmet udvides, da det kun
bør omfatte de tre oprindeligt udpegede overførbare sygdomme. Kommissionen kan derfor
acceptere disse ændringer, som præciserer ordlyden i dens oprindelige forslag.
Inddragelse af andre lande i EDCTP-programmet
Parlamentets tilføjelse af
betragtning 11 a
(nye) og
artikel 5 c
(nye) har til formål at give et
politisk signal til associerede lande og tredjelande med henblik på deres deltagelse i EDCTP-
programmet. På samme måde åbner
artikel 5 a
(ny) mulighed for, at de fremtidige
medlemsstater kan tilslutte sig den fælles struktur efter dens oprettelse, uden
proceduremæssige forsinkelser. Kommissionen kan fuldt ud tilslutte sig disse ændringer.
Konsolidering, styrkelse og sikring af programmets succes og gennemslagskraft
Parlamentet ønsker tydeliggjort, at programmet omfatter "fremme af teknologioverførsel" til
udviklingslandene, fremme af "den private sektors deltagelse", bl.a. industrien, såvel som
"etiske principper", "god klinisk praksis" og "kønsaspekter" (betragtning
12 og 19 og artikel
2).
Parlamentet fremhæver endvidere, at en betydelig del af EDCTP-budgettet skal anvendes i
udviklingslandene (betragtning
12).
Kommissionen kan acceptere disse ændringer, som den
finder nyttige.
Den fælles struktur og forvaltningsmodellen / Intellektuel ejendomsret
Ændringen af
artikel 2
indeholder yderligere præciseringer med hensyn til den fælles struktur,
forvaltningsmodellen for EDCTP og reel og effektiv inddragelse af udviklingslandene.
Endvidere går henvisningen til intellektuel ejendomsret ud på at sikre, at finansiel deltagelse
fra industriens side kan finde sted på gode vilkår, samtidig med at det sikres, at
udviklingslandenes befolkninger til en overkommelig pris har let adgang til resultaterne af
forskningsaktiviteterne og til de produkter, der følger af disse resultater. Kommissionen kan
tilslutte sig disse præciseringer. Det samme gælder formuleringen af bestemmelsen om
intellektuel ejendomsret, som er velafvejet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444046_0004.png
Beskrivelse af forvaltningsmodellen
Parlamentet ønsker indsat et nyt bilag (bilag
I a),
som indeholder en præcis beskrivelse af
forvaltningsmodellen for EDCTP-programmet og dets forskellige dele. Kommissionen
minder om, at oprettelsen af den fælles struktur, og især oprettelsen af en europæisk
økonomisk firmagruppe (EØFG), udelukkende henhører under medlemsstaternes ansvar og
således ikke kan skabe præcedens, men den har dog ingen invendinger mod ændringens
indhold og kan derfor acceptere den.
Oplysningspligt over for Parlamentet
Med ændringerne i
artikel 5
og tilføjelsen af
artikel 5 c
(ny) ønsker Parlamentet at henlede
opmærksomheden på de yderligere oplysninger, som Parlamentet vil kunne kræve af den
fælles struktur (art.
5),
og på, at den årlige rapport, som Kommissionen skal forelægge i
medfør af traktatens artikel 173, skal indeholde et sammendrag af aktiviteterne under
EDCTP-programmet (ny
artikel 5 c
). Kommissionen antager, at disse tilføjelser og ændringer
afspejler Parlamentets ønske om at blive fuldt informeret om udviklingen i og vurderingen af
aktiviteterne under EDCTP-programmet, og kan derfor acceptere disse ændringer.
4.
K
ONKLUSION
Kommissionen ændrer sit forslag som ovenfor anført i medfør af EF-traktatens artikel
250, stk. 2.
4