Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0488
Offentligt
1443555_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.9.2002
KOM(2002) 488 endelig
2002/0219 (COD)
2002/0220 (COD)
2002/0221 (CNS)
MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FRA
KOMMISSIONEN
Det indre marked for energi: Samordnede foranstaltninger på
energiforsyningssikkerhedsområdet
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ophævelse af Rådets direktiv 68/414/EØF og 98/93/EF om forpligtelse for EØF's
medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller
mineralolieprodukter og af Rådets direktiv 73/238/EØF om foranstaltninger, der kan
mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om ophævelse af Rådets beslutning 68/416/EØF om afslutning og gennemførelse af
særlige mellemfolkelige aftaler om medlemsstaternes forpligtelse til at opretholde
minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter og af Rådets beslutning
77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse af forbruget af
primær energi i tilfælde af vanskeligheder for forsyningen med mineralolie og
mineralolieprodukter
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FRA
KOMMISSIONEN
Det indre marked for energi: Samordnede foranstaltninger på
energiforsyningssikkerhedsområdet
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FRA
KOMMISSIONEN
Det indre marked for energi: Samordnede foranstaltninger på
energiforsyningssikkerhedsområdet
1.
Mål: Opbygningen af det indre marked for energi
I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 14 indebærer det indre marked et område uden
indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. For at
bidrage til at nå dette væsentlige mål i Romtraktaten tilvejebringer Det Europæiske
Fællesskab bl.a. de nødvendige vilkår for virkeliggørelsen af et indre marked på
energiområdet. Derigennem kan der skabes et marked, som åbnes gradvis med det formål at
øge konkurrencen i energisektoren. Dette indre marked bygger også på et behov for solidaritet
mellem EU-medlemsstaterne, hvilket i særdeleshed gør sig gældende inden for gas- olie- og
elsektorerne, der har så afgørende betydning for forsyningssikkerheden.
Opnåede resultater
Siden begyndelsen af 1990'erne har Fællesskabet vedtaget en serie foranstaltninger i form af
direktiver, der bidrager til at virkeliggøre det indre marked for naturgas og el. Opfyldelsen af
denne målsætning skal styrke konkurrencen inden for EU's økonomi og give sig udslag i
betydelig lavere forbrugerpriser.
Åbningen for konkurrence på markedet for naturgas og el reguleres gennem regler for adgang
til ressourcer og transportnet, for konkurrence og gennemskuelighed, der især skal beskytte
EU-landene, hvis de udsættes for interne forsyningssvigt. Disse regler er absolut påkrævede
og gør det muligt at undgå krisesituationer som den, der opstod i Californien i 2000, hvor der
indtraf alvorlige afbrydelser i elforsyningen.
Hvis det indre energimarked skal kunne fungere ordentligt, har det meget stor betydning, at
forsyningsnettene er fintmaskede på grund af den fundamentale rolle, det har for
fleksibiliteten i forsyningerne. Mangel på netinfrastruktur, herunder opretholdelse af
forsyningskvaliteten (nettenes stabilitet), kan bremse integrationen af de nationale markeder
og dermed føre til en forringelse af forsyningssikkerheden. Den 20. december 2001 fremsatte
Kommissionen forslag til en række nye foranstaltninger vedrørende energiinfrastrukturen,
som skulle føre til en optimal udnyttelse af den eksisterende gas- og elinfrastruktur og
tilskynde til anlæggelse af ny infrastruktur af europæisk interesse. Som understreget i Det
Europæiske Råds konklusioner fra Barcelona-mødet vil et hensigtsmæssigt og effektivt
energiinfrastrukturnet kunne sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, samtidig
med at der opnås en større energiforsyningssikkerhed.
Selv om oliemarkedet er langt mere konkurrencepræget end markedet for de øvrige
energiprodukter, er der alligevel brug for en yderligere indsats for at gøre markedet endnu
mere åbent. I grønbogen om energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen vedtog i
november 2002, konstaterede denne, at der stadig var hindringer på raffinaderi- og
distributionsmarkederne, og især i distributionsleddet. Selv om de store forskelle, der er
mellem priserne på olieprodukter i medlemsstaterne, ikke i sig selv udgør en overtrædelse af
konkurrencereglerne, viser de dog, at markedsintegrationen endnu ikke er fuldført. For øvrigt
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er der foretaget undersøgelser på fællesskabsniveau og af de nationale
konkurrencemyndigheder, og visse olieselskaber er endog blevet pålagt sanktioner.
Åbningen af oliemarkedet, bl.a. over for nye operatører, vil medvirke til at skabe
forudsætninger for en sund konkurrence, der vil bidrage til at sikre de forskellige forbrugere
regelmæssig intern forsyning, selv om dette marked fortsat vil være underlagt de
usikkerhedsmomenter, der er knyttet til den øgede afhængighed af import udefra.
En løbende proces
Fællesskabets mange initiativer med henblik på at skabe et indre marked for gas og dets
indsats for at sikre et mere åbent oliemarked bidrager til at opnå fair konkurrence og styrke
den interne energiforsyningssikkerhed.
Grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerheden" bringer i
forbindelse med behandlingen af udbuddet af energi en paradoksal situation frem i lyset;
netop på det tidspunkt, hvor EU er ved at skabe det mest integrerede energimarked i verden,
har det ikke sørget for, at der samtidig foretages den nødvendige samordning af de
foranstaltninger, der gør det muligt at garantere den eksterne forsyningssikkerhed, hverken for
så vidt angår olie eller naturgas.
Grønbogen fremhæver de strukturelle svagheder i energiforsyningen udefra og peger på EU's
geopolitiske, økonomiske og sociale sårbarhed. Den europæiske økonomi er nemlig i
væsentlig grad baseret på fossile brændstoffer, som udgør 4/5 af energiforbruget, og hvoraf
2/3 importeres. Det tyder på, at denne sårbarhed vil blive forværret i fremtiden med en import
af energi, der i løbet af de kommende 30 år vil kunne nå op på 70% af de samlede behov, og
måske op til 90% af olies vedkommende, hvis der ikke gøres noget for at vende denne
tendens.
Når det drejer sig om olie, er det fastsat inden for rammerne af Det Internationale
Energiagentur (IEA), at staterne skal opretholde sikkerhedslagre af råolie og olieprodukter, og
der findes muligheder for at træffe kriseforanstaltninger. Disse mekanismer, som blev indført
i begyndelsen af 1970'erne, svarer ikke længere til forholdene på oliemarkedet, hvor der inden
for rammerne af et mere og mere integreret energimarked er sket en stor udvikling.
Fællesskabsforanstaltningerne er kendetegnet ved, at der ikke er nogen solidaritet mellem
medlemsstaterne, hvilket er uforeneligt med målsætningerne for et indre marked, fordi
energikriser rammer samtlige lande i EU. I praksis har EU ingen beføjelser til at træffe
beslutning om at afsætte olielagrene på markedet. Og grundelementerne i traktaten om Det
Internationale Energiagentur (IEA) fra 1974 finder ikke længere anvendelse. Der er indført
andre forholdsregler, som dog kræver enstemmig vedtagelse blandt de 26 deltagerlande.
Endelig er disse mekanismer blevet forældet, for så vidt som de ikke fastlægger et fælles
indgreb fra alle medlemsstaternes side, hvis der indtræder en fysisk afbrydelse af
olieforsyningen. Der findes ingen rammebestemmelser, der gør det muligt at samordne et
indgreb, hvis en overhængende fare for fysisk afbrydelse bevirker, at oliepriserne presses op
over, hvad der er rimeligt.
Fællesskabslovgivningen om olielagre, hvor det første direktiv går tilbage til 1968, og IEA,
som blev oprettet i 1973, udgjorde et første vigtigt skridt på vejen mod en bedre styring af
afhængigheden af importeret energi. Man må ikke desto mindre erkende, at disse
mekanismer, hvis interventionsmåder ikke har været taget op til en gennemgribende revision i
30 år, ikke længere passer til den nuværende situation på energiområdet. De blev indført på et
tidspunkt, hvor tanken om det indre marked for energi kun lige netop var ved at dukke op. Og
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som bekendt var medlemsstaternes samhandel med el og den indbyrdes afhængighed mellem
elsystemerne dengang ubetydelige.
Det var på denne baggrund, at Kommissionen allerede i sin meddelelse om EU's olieforsyning
af 4. oktober 2000 havde sagt, at den ville undersøge, hvordan man kunne overtage ledelsen
med henblik på at styrke bestemmelserne om de strategiske olielagre ved at indføre en
fællesskabsordning for anvendelsen af dem.
Forsyningssikkerheden for gas er hidtil blevet effektivt varetaget af den europæiske
gasindustri. Fordi gasvirksomhederne helt eller delvis var ejet af de offentlige myndigheder,
og fordi disse monopolvirksomheder kontrollerede al infrastruktur og var herrer over udbud
og efterspørgsel, var der ikke behov for at indføre fælles regler, som kunne sikre
gasforsyningen.
På det nye indre marked for gas, som pålægger industrien at gennemføre omstruktureringer,
for at den kan udvikle sig på et integreret marked, hvor der vil opstå nye virksomheder i et
mere og mere konkurrencepræget miljø, vil det nødvendigvis ikke længere være en og samme
aktør, der bærer hele ansvaret for forsyningssikkerheden. Problemet er så meget mere
presserende, som afhængigheden af importeret gas i løbet af de kommende år vil blive større.
Derfor kan forsyningssikkerheden inden for gassektoren ikke længere fuldstændigt overlades
til gasindustrien, der selv er afhængig af eksterne forsyninger fra et meget begrænset antal
leverandørlande.
På det femte møde i Madrid i februar 2002 mellem de nationale lovgivningsmyndigheder,
medlemsstaterne, gasmarkedets berørte parter og Kommissionen (Det Europæiske
Gasreguleringsforum), var der i øvrigt enighed om, at "i
det indre gasmarkeds nye
lovgivnings- og markedsmiljø, som præges af en lang række forskellige markedsdeltagere og
regnskabsmæssig adskillelse af integrerede gasselskaber, kan forsyningssikkerheden ikke
længere anses for at være en enkelt parts ansvar. En række nye led i ansvaret for
forsyningssikkerhed og infrastrukturplanlægning mellem de offentlige myndigheder og de
forskellige markedsdeltagere skal derfor kædes sammen for at skabe sikkerhed på dette
område. Forpligtelserne må fordeles klart på de forskellige deltagere i overensstemmelse med
deres rolle."
Der bør altså fastsættes harmoniserede foranstaltninger, som kan garantere en solidarisk og
samordnet indsats på gasforsyningssikkerhedsområdet, herunder især foranstaltninger
vedrørende gasoplagring og infrastruktur. Oplagring og infrastruktur spiller en vigtig rolle for
EU's gasforsyning og for, hvordan markedet fungerer, såvel under normale vilkår som i
nødsituationer. Disse foranstaltninger skal være "ledsageforanstaltninger" i det europæiske
gasmarkeds åbningsproces for at sikre, at markedet kan fungere ordentligt.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En fællesskabsproces
EU gør stadig fremskridt på vejen mod gennemførelse af det indre energimarked, som vil
blive det største og mest integrerede og åbne regionale marked i verden. På dette
liberaliserede marked skal EU spille en vigtig rolle som koordinator og støtte for
medlemsstaterne på forsyningssikkerhedsområdet. Det drejer sig faktisk om at sikre et
velfungerende marked og i denne sammenhæng at sørge for et betryggende
forsyningssikkerhedsniveau.
Foranstaltninger til forbedring af olie- og gasforsyningssikkerheden vil kun få ringe eller
ingen virkninger, hvis de ikke integreres i en mere global ramme, dvs. det indre
energimarked. De får ingen positiv indvirkning, hvis de f.eks. hæmmes af prismanipulationer,
eller hvis adgangen til transportnettene begrænses. Det indre marked udgør derfor det
nødvendige grundlag for foranstaltninger på energiforsyningssikkerhedsområdet.
Omvendt er det umuligt at opbygge et indre energimarked, hvis denne målsætning ikke
ledsages af regler for forsyningssikkerhed. De alvorlige elafbrydelser, som Californien blev
ramt af i 2000, er et godt eksempel. Disse afbrydelser skyldtes nemlig ikke uegnede
forsyningssikkerhedsregler; de var en følge af en liberalisering af elmarkedet, der blev
gennemført uden passende ledsageregler, som ville have gjort det muligt at garantere et
tilstrækkeligt forsyningssikkerhedsniveau. I det nye konkurrenceprægede miljø prioriterede
virksomhederne det højest (på kort sigt) at holde eller øge deres position på det californiske
elmarked. Og af den grund foretog de ikke de investeringer (på mellemlangt og langt sigt),
der ville have været nødvendige for at garantere alle forbrugere tilstrækkelige forsyninger.
Foranstaltninger med henblik på at forbedre olie- og gasforsyningerne bør altså være baseret
på et velfungerende indre marked, og det indre energimarked bygger i sig selv på passende
foranstaltninger, der garanterer forsyningssikkerheden. Men det må konstateres, at de
gældende nationale lovgivninger om olieforsyningssikkerhed, som ikke er tilstrækkeligt
samordnet på fællesskabsplan, kan føre til - og faktisk har ført til - forvridninger på det indre
marked for olieprodukter.
Disse forsyningssikkerhedsforanstaltninger skal integreres i et konkurrencepræget marked for
naturgas og olie, og de må ikke indebære forskelsbehandling, for så vidt angår
virksomhedernes
rettigheder
og
forpligtelser.
Forpligtelserne
vedrørende
energiforsyningssikkerhed skal defineres klart, de skal være gennemskuelige, de må ikke
indebære forskelsbehandling, og det skal kunne kontrolleres, om de overholdes. De må ikke
gå ud over, hvad der er absolut nødvendigt for kunne imødegå eventuelle
forsyningsvanskeligheder. På denne måde skaber de færrest mulige forstyrrelser på det indre
marked.
Der er altså behov for at fastlægge
rammebestemmelser på fællesskabsniveau,
i henhold til
hvilke der iværksættes foranstaltninger, som tager sigte på at sikre energiforsyningerne
udefra, og som begrænser konkurrencen mindst muligt. I disse regler skal det fastlægges,
hvilke opgaver og hvilket ansvar de forskellige aktører på markedet for olie og gas skal
varetage på forsyningssikkerhedsområdet. Hvis der ikke er klarhed omkring disse opgaver og
ansvar, vil det kunne øge risikoen for, at der opstår en energiforsyningskrise.
Ud fra nærhedsprincippet skal der være tale om rammebestemmelser, inden for hvilke det
overlades medlemsstaterne at fastsætte visse gennemførelsesbestemmelser. Og disse skal
iværksættes i nært samarbejde med virksomhederne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er vigtigt at notere sig, at det ville være utænkeligt at opbygge et indre marked for olie
uafhængigt af udviklingen af andre energikilder, og da navnlig markedet for naturgas. Olie og
gas er to produkter, der indgår i ét og samme energimarked. De kan erstatte hinanden og
konkurrerer indbyrdes til bestemte anvendelsesformål. Desuden prisreguleres gaspriserne i
vid udstrækning efter oliepriserne. Disse to energikilder er altså indbyrdes snævert forbundet.
2.
EU's energiafhængighed
Energisituationen i EU
Den europæiske økonomi er i væsentlig grad baseret på fossile brændstoffer (olie, gas og kul),
hvoraf 2/3 importeres. Disse brændstoffer udgør 80 % af EU's samlede energiforbrug. Hvis
der ikke gøres noget, vil deres andel i den europæiske energibalance forøges i løbet af de
kommende 20-30 år, og importen vil komme til at udgøre 70% af det samlede energibehov.
EU's eksterne energiafhængighed kan i 2020 endog nå op på 90% for oliens og 70% for
gassens vedkommende. Det bør også nævnes, at for tiden transporteres 90% af olien af
søvejen.
Den risiko, der er knyttet til EU's meget store strukturelle afhængighed af fossile
brændstoffer, øges yderligere på grund af den politiske ustabilitet i mange af
producentlandene. Man har gentagne gange været ude for, at begivenhederne i Mellemøsten
eller visse politiske kriser, som har destabiliseret den politiske magt i producentlandene, har
kunnet bringe energimarkedet under stærkt pres. Selv om sådanne pres ikke giver anledning
til fysiske forsyningsafbrydelser, så medfører de i det mindste kraftige udsving i oliepriserne,
der uundgåeligt indvirker på forbrugerlandenes økonomiske vækst.
Det er vigtigt, at man på nuværende stadium mærker sig, at i en globaliseret økonomi er målet
ikke i sig selv at opnå den størst mulige selvforsyning eller at nedbringe afhængigheden mest
muligt, men at tage de risici, som afhængigheden indebærer, i betragtning, når den når op på
et foruroligende niveau.
Energiforsyningssikkerhed er et essentielt spørgsmål for EU. Selv om flere på hinanden
følgende kriser har medvirket til at mindske olieforbrugets belastning af vores økonomier, er
og bliver olie et vitalt element i medlemsstaternes økonomi. Olieforbruget i EU vil i 2004
kræve ca. 20% af verdensproduktionen.
Situationen inden for transportsektoren viser noget om dette. Markedet er bundet til olien med
op til 98%, hvilket svarer til 67% af det endelige forbrug af olie, og sektoren skriver sig for en
stigende andel af energiefterspørgslen. Transportsektorens energiintensitet steg med 10 % i
tidsrummet mellem 1985 og 1998. Og væksten inden for transportsektoren skulle fortsætte
med en årlig stigningstakt på 2% i de kommende år.
Gas er nu blevet en bredspektret energikilde, der vinder indpas i alle energiforbrugende
sektorer, især i elproduktionen og kraftvarmeproduktion, men også inden for transport, hvor
den dog endnu kun er på udviklingsstadiet. I 2020-2030 vil ca. halvdelen af elproduktionen
være baseret på naturgas. Naturgassen er i dag en af de energikilder, der satses på i
bestræbelserne for at diversificere energiforsyningen og sikre en fornuftig balance i
energiforbruget, og som kan medvirke til at nedbringe CO
2
-emissionerne; men med et hurtigt
stigende gasforbrug f.eks. inden for elproduktionen, kan man frygte, at en ny strukturel
svaghed vil vise sig i EU's afhængighed af energi udefra.
Det skønnes i økonomiske undersøgelser, at en forhøjelse på 10 USD pr. tønde råolie vil
kunne føre til en nedgang i den økonomiske vækst på 0,5% i industrilandene. I
udviklingslandene ville en sådan prisstigning betyde en nedgang i den økonomiske vækst på
0,75%. Der skal også tages hensyn til, at olieprisernes virkninger på den økonomiske vækst
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke er lineær; pludselige, uventede og store stigninger vil kunne påføre økonomien langt
større skader end de ovennævnte skøn. Det er for øvrigt interessant at konstatere, at forud for
de store fald i den økonomiske vækst, der er indtruffet i USA og Europa siden 1973, er der
hver gang gået pludselige stigninger af råoliepriserne.
Endelig kan ustabile energiforsyninger, hvad enten den skyldes ustabile markedspriser,
forbindelser til leverandørlandene eller andre uforudsete hændelser give anledning til et brud
på den sociale sammenhængskraft. En sådan krise kan føre til socialpolitiske krav, reaktioner
fra bestemte erhverv, og der kan endog udløses konflikter. Man må ikke glemme, at de to
første oliekriser bidrog til en stærk stigning i arbejdsløsheden. På den baggrund tjener det ikke
noget formål at opbygge et indre marked for erhvervslivet, som har til formål at øge den
europæiske økonomis effektivitet, hvis ikke markedet hviler på principper, der sikrer den
sociale samhørighed. Et eksempel herpå er vognmændenes strejke, som ramte flere
europæiske lande i efteråret 2000 efter en kraftig stigning i oliepriserne. Følgen blev en større
uorden på afgiftsområdet, idet medlemsstaterne søgte at afbøde virkningerne af stigningerne i
energipriserne for erhvervslivet ved at gennemføre ukoordinerede afgiftsnedsættelser.
Sådanne individuelle initiativer er en hæmsko for et velfungerende indre marked, især for en
fælles og samordnet transportpolitik.
Som Det Europæiske Råd gentog i Barcelona, er EU's energiforsyningssikkerhed en
forudsætning for realiseringen af det indre marked. Denne målsætning vil bidage til sikre
borgernes velfærd og en velfungerende økonomi, forudsat at der til stadighed er
energiprodukter til rådighed på markedet til en pris, som alle forbrugere, private og
virksomheder, kan betale.
Risiciene
Denne afhængighedssituation indebærer to typer risici til på energiområdet, som EU skal
forholde sig:
·
Fysiske risici
Vedvarende fysisk afbrydelse kan skyldes, at en energikilde slipper op, eller at
produktionen opgives. Det kan ikke udelukkes, at de gas- og olieressourcer i EU, som kan
udvindes til en rimelig pris, med tiden slipper op. F.eks. skønner eksperterne, at
oliereserverne i Nordsøen gradvis vil blive opbrugt senest 2030-2050. I denne forbindelse
kan man som eksempel nævne kulminerne, hvor medlemsstaterne gradvis har indstillet
produktionen.
Desuden er der stor risiko for, at EU udsættes for en midlertidig fysisk afbrydelse, der
skyldes alvorlige uheld på transport- og lagerinfrastruktur - både inden for og uden for
EU's grænser - som har stor betydning for, at forsyningerne er tilstrækkelige og ikke
afbrydes. Indtræder der en begivenhed af f.eks. politisk eller militær art i et område, hvor
der produceres olie, eller som fungerer som transitområde for olie, kan det for øvrigt til
enhver tid blive årsag til, at forsyningerne til det internationale oliemarked standses i en
periode.
·
Økonomiske risici
En økonomisk risiko skyldes ustabilitet på markederne. Og en sådan ustabilitet kan bl.a.
fremprovokeres, hvis der er udsigt til en fysisk afbrydelse af forsyningerne.
En analyse af udviklingen på energimarkederne viser faktisk, at der ved siden af de fysiske
forsyningsafbrydelser er dukket et andet problem op, som giver anledning til foruroligelse;
nemlig forventninger om en potentiel forsyningsafbrydelse. En "udbredt opfattelse" blandt
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
operatørerne af, at der er risiko for en afbrydelse, fører nemlig til panikopkøb, også selv
om der tilsyneladende er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Deraf følger kraftige
prisstigninger, som direkte påvirker virksomhedernes omkostninger og de private
forbrugeres købekraft. Disse usikkerhedsmomenter på det internationale marked vil til
enhver tid kunne bringe den europæiske økonomi i fare med alvorlige følgevirkninger for
beskæftigelsen.
For nylig har man mellem 1998 og 2000, hvor der indtraf en lille nedgang i udbuddet af
olie på 3%, observeret en meget kraftig prisstigning på 10 USD pr. tønde - på visse
tidspunkter - helt op til 37 USD pr. tønde. En sådan prisforhøjelse udgør på årsbasis en
ekstraregning for olie på 100 mia. EUR.
I øvrigt er den største risiko på energiområdet i dag af økonomisk art. Selv om en fysisk
afbrydelse af forsyningen ikke helt kan udelukkes, kan det kun ske under ekstraordinære
omstændigheder som f.eks. en større konflikt i et kulbrinteproducerende område. Det
egentlige problem er derfor den økonomiske risiko, idet prisstigningerne direkte påvirker
virksomhedernes omkostninger og de private forbrugeres købekraft.
3.
Egnede indsatsmidler
Det er absolut nødvendigt, at EU's energiafhængighed styres bedst muligt, for så vidt som en
forsvarlig styring vil bidrage til opbygningen af det indre energimarked.
Med henblik på styring af energiefterspørgslen har Kommissionen allerede fremsat flere
forslag, hvor det ikke længere drejer sig om forslag med sigte på tilskyndelse til anvendelse
og udveksling af bedste praksis, men om forslag til retsakter, hvoraf flere allerede er blevet
vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Der er bl.a. tale om direktivet om produktion af
elektricitet fra vedvarende energikilder, direktivet om energibesparelser i bygningssektoren og
pakken om biobrændsler. Gennemførelsen af disse retsakter vil føre til besparelser i forbruget
af konventionelle energikilder på 10% i løbet af de kommende år og gøre det muligt at bremse
den tendens til forøgelse af energiefterspørgslen i EU, der skyldes et øget forbrug i
husholdningerne og servicesektoren.
På udbudssiden har debatten vedrørende grønbogen om energiforsyningssikkerhed vist, at EU
er ude af stand til at yde indflydelse på udbudsvilkårene for kulbrinter. Den viste, hvor farlig
en forsyningsafbrydelse er for EU, hvilke strukturelle svagheder vores energiforsyning lider
under, og den pegede på den geopolitiske, økonomiske og sociale sårbarhed. Den
understregede også - og det var inden begivenhederne den 11. september - nødvendigheden af
at inddrage forsyningssikkerheden i spørgsmål med tilknytning til anlæggenes sikkerhed.
En given medlemsstats egen produktion af vedvarende energi har således - som EU også
fremhævede under verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg - en positiv
virkning på energiforsyningssikkerheden, idet den reducerer de mængder, som staten er
forpligtet til at opbevare i sine strategiske olie- og gaslagre.
Utilstrækkelig harmonisering af EU's olielagerforanstaltninger
Tre fællesskabsdirektiver regulerer medlemsstaternes oprettelse af nationale reserver af råolie
og olieprodukter. Medlemsstaterne skal opretholde minimumslagre svarende til 90 dages
forbrug af de tre hovedkategorier af mineralolieprodukter til energiformål. Desuden skal de
være klar til at gribe ind, hvis der er risiko for fysisk afbrydelse, dvs. indføre
interventionsplaner, oprette de nødvendige organer og give sidstnævnte beføjelser, som bl.a.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gør det muligt at frigive lagrene til markedet, begrænse forbruget, sikre forsyningerne til
prioriterede forbrugere og regulere priserne.
I en krisesituation kan Europa-Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på
eget initiativ fastsætte et mål for reduktion af forbruget. Kommissionen har dog ingen
beføjelser til at påbyde anvendelse af lagrene. Beslutningen om at frigive lagrene hører under
staterne, selv om der arrangeres en høring med henblik på samordning på fællesskabsplan.
Det er den enkelte stat, som træffer den endelige beslutning om at tage lagrene i anvendelse.
Bortset fra at den enkelte stats individuelle foranstaltninger kan skabe forstyrrelser på det
indre marked, vil sådanne ukoordinerede initiativer kun få ringe eller ingen indvirkning på
grund af oliemarkedets størrelse.
Hvis der opstår forsyningsvanskeligheder, findes der altså ingen fællesskabsmekanisme for
anvendelse af olielagrene, der påbyder solidaritet mellem stater, som tager del i det samme
indre marked.
Desuden er det sådan i de fleste EU-lande, at det i modsætning til "Strategic Petroleum
Reserve" i USA, hvor de offentlige myndigheder varetager lagrene, er olieselskaberne, der
varetager sikkerhedslagrene, som opbevares sammen med deres driftslagre. Kun nogle få
medlemsstater har oprettet ad hoc-organer til at varetage opbevaringen af sikkerhedslagrene.
Denne opsplitning inden for lagermekanismerne er til skade for et velfungerende indre
energimarked. Den er kilde til konkurrenceforvridning mellem raffinaderier og andre
operatører, som ikke er raffinaderier, og som kun har små driftslagre. Desuden hersker der
stor usikkerhed om, hvilke mængder olieprodukter medlemsstaterne rent faktisk har, som kan
mobiliseres i en fart, da operatørernes sikkerhedslagre ikke opbevares adskilt fra deres
driftslagre. Det bør i denne forbindelse nævnes, at "Strategic Petroleum Reserve" har lagre,
der for tiden andrager 545 mio. tønder, og USA har besluttet gradvis at forøge mængderne til
700 mio. tønder inden 2004.
Endelig er der i den nuværende fællesskabslovgivning kun fastsat harmoniserede regler for
anvendelsen af sikkerhedslagrene til at imødegå en fysisk afbrydelse af olieforsyningerne. De
er et middel til at styre en eksisterende knaphedssituation og er slet ikke bestemt til at
bekæmpe ustabilitet på markederne. En sådan ustabilitet på markederne, som bl.a. skyldes
forventninger om en eventuel forsyningsafbrydelse, kan få alvorlige virkninger for vores
økonomiske vækst.
Det er derfor forståeligt, at fællesskabsordningen med sikkerhedslagre aldrig har fungeret, da
den slet ikke er tilpasset forholdene inden for energisektoren og udviklingen på det indre
energimarked. Derfor bør der fastlægges regler, der kan bidrage til en indbyrdes tilnærmelse
af de nationale bestemmelser, og som, hvis der opstår eller er overhængende fare for en
forsyningskrise, kan sikre den solidariske og samlede indsats, der er nødvendig, for at det
indre marked kan fungere tilfredsstillende.
Det Internationale Energiagenturs regler er utilstrækkelige
Traktaten om oprettelse af Det Internationale Energiagentur (IEA) indeholder en bestemmelse
om, at de deltagende stater skal opretholde lagre, der svarer til 90 dages nettoimport af olie
eller olieprodukter. Der er fastsat beredskabsforanstaltninger i tilfælde af en forsyningskrise,
nemlig dels pligt til at begrænse forbruget, når en bestemt tærskel i faldet i olieforsyningerne
er nået, dels en procedure for, hvordan lagrene skal tages i brug og den disponible olie
fordeles mellem de deltagende lande.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I begyndelsen af 1980'erne havde IEA konstateret, at ordningerne i traktaten fra 1974 ikke
længere var tilpasset udviklingen på oliemarkedet. IEA's styrelsesråd indførte en anden
krisemekanisme CERM (Coordinated Emergency Response Measures), som skal gøre
frigivelsen af sikkerhedslagrene enklere. Men alle beslutninger, der træffes som led i CERM,
kræver enstemmighed i styrelsesrådet, der består af repræsentanter for de 26 deltagende lande,
hvis geografiske tilhørsforhold og ofte meget afvigende interesser ikke gør det lettere at nå til
enighed (blandt deltagerlandene er bl.a. USA, Australien, Japan og Korea). Da der ikke findes
noget klart kriterium for, hvornår denne mekanisme skal tages i brug, og fordi de deltagende
lande har divergerende opfattelser, er der tydeligvis fare for, at beslutninger blokeres.
Faktisk er CERM kun blevet anvendt en enkelt gang, nemlig mere end fem måneder efter
Golfkrigens begyndelse som følge af Iraks invasion af Kuwait, hvor oliepriserne allerede var
nået op på deres højeste og de negative virkninger på forbrugerlandenes økonomier indtruffet.
Derudover binder IEA-ordningerne forvaltningen af EU's olielagre til mange andre eksterne
partneres forvaltning (26 stater), hvis prioriteringer ikke nødvendigvis stemmer overens med
EU's. Det bør desuden bemærkes, at den gradvise gennemførelse af et indre energimarked,
således som det findes mellem EU's medlemsstater, er helt enestående i sin art; ingen andre af
de deltagende lande i IEA, heller ikke USA, har været i stand til at udvikle et så integreret
system.
Med de nuværende regler i IEA-traktaten kan selv en frigivelse af reservelagrene, som er
ønsket af et flertal i IEA, f.eks. EU-landene, blokeres af et eneste land på grund af reglen om,
at der kræves enstemmighed i arbejdet inden for CERM. De ordninger, der er indført i IEA,
gør det altså ikke muligt at give EU, som er verdens næststørste økonomiske magt, beføjelser
til selv at træffe beslutninger inden for et så strategisk område som energiområdet og til at
sikre, at dets indre marked fungerer tilfredsstillende.
I lighed med den nuværende fællesskabslovgivning blev IEA's regler udelukkende indført
med henblik på en eventuel fysisk afbrydelse af olieforsyningerne. Grundelementerne i disse
bestemmelser, som stammer fra 1974, blev fastlagt for at imødegå den embargo, som OPEC
havde besluttet at gennemføre over for visse industrialiserede lande på baggrund af den
vanskelige politiske situation i Mellemøsten i slutningen af 1973. Denne situation er langt fra
den, vi kender i dag.
Ingen samordnede foranstaltninger for gasforsyningen
Da naturgassen i fremtiden vil få stor strategisk betydning, er der behov for en nyskabende
tilgang, for så vidt som Fællesskabet på nuværende tidspunkt ikke har nogen
rammebestemmelser, der harmoniserer de foranstaltninger, som skal garantere et mindstemål
af sikkerhed i EU's gasforsyninger. IEA har for øvrigt heller ingen særlige beredskabsplaner
for at sikre de deltagene landes gasforsyninger udefra. Man må jo ikke glemme, at 40% af det
gasforbrug, som EU importerer, stammer fra 3 store forsyningskilder. Siden 1995 har den
gasbaserede elproduktion desuden hvert år skrevet sig for 50-60% af de nye investeringer i
EU's elproduktion. Gasforsyningssikkerheden har altså en enorm betydning for, at det kan
sikres, at elproduktion forløber uden afbrydelser.
Det er lykkedes den europæiske gasindustri at garantere forsyningssikkerheden på et
europæisk gasmarked, der har været i konstant fremgang i de sidste 40 år. Der konstateres dog
hurtige ændringer på det europæiske gasmarked, og de traditionelle markedsdeltageres rolle er
også under udvikling.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hidtil har arbejdet med at planlægge og udvikle gasnettet for at nå de sikkerhedsmæssige mål,
som ofte er blevet fastlagt af gasindustrien selv, været relativt enkelt, da det var de store
leverandører, der havde rådighed over hele infrastrukturen, dataene vedrørende udbud og
efterspørgsel af gas, oplysningerne og de andre midler, der var nødvendige for at gennemføre
planlægningen. Desuden var direkte statsindgreb mindre påkrævet, fordi de nationale
gasselskaber, der var ansvarlige for forsyningssikkerheden, ofte helt eller delvis var
statsejede.
På det nye liberaliserede gasmarked vil der på grund af omstruktureringen inden for sektoren,
integrationen af de nationale markeder, fremkomsten af nye selskaber og den øgede
konkurrence nødvendigvis ikke længere være nogen enkelt aktør, som på kort eller
mellemlangt sigt vil være ene om at bære ansvaret for gasforsyningssikkerheden på nationalt
plan. Derfor bør forsyningssikkerhedspolitikken og -procedurerne tages op til revision og
udmøntes i denne nye kontekst. På et konkurrencepræget marked er det nemlig ikke sikkert, at
gaslevandørerne vil give forsyningssikkerheden strategisk førsteprioritet, idet
konkurrenceevnen mere og mere bliver gasselskabernes vigtigste mål.
Derfor kan det ikke længere udelukkende overlades til virksomhederne at varetage
forsyningssikkerheden. Der er behov for nye rammebestemmelser for at sikre, at alle
markedsdeltagerne træffer et minimum af forholdsregler for at nå dette mål
Dertil kommer, at det på et marked under rivende udvikling er særdeles vigtigt at undgå
enhver form for usikkerhed med hensyn til, hvem der bærer ansvaret for
forsyningssikkerheden. Manglende klarhed vil nemlig øge risikoen for, at der skal opstå en
forsyningskrise.
Mens gasindustrien skal blive ved med at bære ansvaret for driften, er det fremover Det
Europæiske Fællesskab, som skal spille en vigtig rolle som samordner af og støtte for
energisikkerheden inden for gassektoren. Fællesskabets rolle består i at sikre, at det indre
marked fungerer tilfredsstillende, og at markedsdeltagerne får nogle præcise holdepunkter, så
de kan fortolke og forvalte udviklingen og samtidig skabe grundlag for et tilstrækkelig højt
sikkerhedsniveau for gasforsyningerne.
Hvad der gælder for olien, gælder også for gassen, og der bør altså træffes et minimum af
foranstaltninger til at sikre et velfungerende indre marked. Hertil kræves harmoniserede
foranstaltninger, som kan sikre en solidarisk og samlet indsats fra alle medlemsstaternes side,
hvis der opstår en forsyningskrise.
4.
Løsningen: Fællesskabsrammebestemmelser
Som nævnt i grønbogen om energiforsyningssikkerhed er medlemsstaterne blevet mere
afhængige af hinanden, både i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne og
etableringen af det indre marked for energi. Det kan ikke undgås, at medlemsstaternes
energipolitiske beslutninger, især på olie- og gasforsyningsområdet, får indvirkning på,
hvordan markederne kommer til at fungere i de andre medlemsstater. På samme måde vil
virksomhedernes transaktioner, som vil blive lettet gennem den gradvise gennemførelse af det
indre energimarked, ikke længere være begrænset til det nationale område.
Desuden vil en reaktion fra enkelt medlemsstat på en ændring i forsyningsvilkårene for olie
og gas kun have liden eller slet ingen virkning. En samordnet reaktion fra samtlige
medlemsstater, der optræder solidarisk, er den eneste måde at finde frem til effektive og
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hensigtsmæssige løsninger for at sikre et passende niveau med hensyn til at skaffe
tilstrækkelige og sikre forsyninger og for at forebygge kriser og alvorlige uheld.
Desuden er EU inde i en betydningsfuld politisk proces, nemlig udvidelsen. Og i denne
forbindelse kan man ikke undlade at gøre en indsats for at sikre en ordentlig forvaltning af et
af de vitale behov, nemlig olie- og gasforsyningen.
Derfor kan målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre
gennemføres på fællesskabsplan i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5.
I grønbogen om energiforsyningssikkerhed var der allerede stillet forskellige generelle
forslag, der gik ud på:
·
at undersøge mulighederne for at styrke de strategiske olielagre, ved at der fastlægges
fælles EU-regler herom
·
eventuelt at udvide oliereservemekanismen til også at omfatte naturgas
·
at sikre en løbende dialog med producentlandene, som kan føre til bedre
prisdannelsesmekanismer og indgåelse af aftaler og anvendelse af reservelagre i gensidig
interesse,
·
at styrke integrationen af og spredningen på forsyningsnettene samt at garantere, at nettene
er sikre og tilstrækkeligt udbyggede.
I meddelelsen af 26. juni 2002 til Europa-Parlamentet og Rådet om slutrapporten om
grønbogen om energiforsyningssikkerhed anførte Kommissionen, "at de usikre geopolitiske
forhold og olieprisernes ustabilitet rejser spørgsmålet om en bedre organisation af lagrene og
en samordning af brugen af dem".
Målsætninger
De foranstaltninger, der skal indføres for at sikre, at det indre energimarked fungerer
tilfredsstillende, bør ud fra et fællesskabssynspunkt tage sigte på:
·
at fremme solidariteten mellem EU's medlemsstater i en energikrisesituation ved indførelse
af foranstaltninger og mekanismer, der fastlægges på forhånd og sikrer en samordnet
indsats,
·
at forvalte forsyningssikkerheden ved hjælp af passende ordninger, der gør de muligt at
beherske en situation med fysisk afbrydelse af energiforsyningerne,
·
at forvalte sikkerhedsaspekterne af forsyningerne og infrastrukturerne ved hjælp af
forholdsregler, der kan sikre den størst mulige pålidelighed i forsyningsstrømmene fra
producentlandene,
·
at fremme stabiliteten på markederne i samråd med producentlandene ved at fastlægge
muligheder for at reagere, når der hersker forventninger på markederne om en
forsyningsafbrydelse, og således genetablere tilfredsstillende markedsforhold.
Disse målsætninger skal opfyldes inden for rammerne af et indre energimarked, hvor
Kommissionen træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre fair konkurrencevilkår.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foranstaltninger med henblik på at opnå en bedre olie- og gasforsyning får nemlig kun ringe
eller slet ingen virkning, hvis de hæmmes af prismanipulationer, fordi adgangen til
transportnettene begrænses.
Foranstaltningerne med henblik at forbedre forsyningssikkerheden bør ikke kunne lægge
hindringer i vejen for nye aktørers adgang til det europæiske energimarked eller gøre det mere
besværligt for virksomheder med små markedsandele at udøve deres virksomhed. Det bør
også påses, at de regler, som medlemsstaterne indfører, sikrer anvendelse af retfærdige og lige
vilkår for oplagring, bl.a. med henblik på opførelse af lageranlæg og adgang til lagerkapacitet.
Under hensyntagen til disse målsætninger bør der på grundlag af overvejelserne i grønbogen
om energiforsyningssikkerhed tages en række initiativer på fællesskabsniveau.
Harmonisering af organiseringen og fremme af samordnet anvendelse af olielagrene
1.
Harmonisering af de nationale lagersystemer
Nogle medlemsstater har skabt ad hoc-organer, som varetager oplagringen af samtlige eller en
del af sikkerhedslagrene. I andre lande foretages oplagringen af private operatører.
Denne opsplitning inden for lagermekanismerne er til skade for et velfungerende indre
energimarked. Uafhængige distributører eller importører af raffinerede produkter, som kun
har behov for begrænsede driftslagre, anser lagerforpligtelsen for at være en nettoomkostning
for dem, mens raffinaderierne under alle omstændigheder råder over driftslagre, selv om de
ikke er forpligtede til at have sikkerhedslagre. Lagerforpligtelserne kan derfor være årsag til
konkurrenceforvridning. For at afhjælpe dette skal alle medlemsstaterne oprette en offentlig
organisation til at opbevare olielagrene, og denne skal være ejer af lagre, der mindst skriver
sig for en tredjedel af de påbudte forpligtelser. Denne meget delvise og utilstrækkelige
indbyrdes tilnærmelse af reglerne for oplagring i medlemsstaterne bidrager også til, at det
indre marked fungerer bedre, når der fastsættes regler, der sikrer bedre konkurrence mellem
de erhvervsdrivende. Oprettelsen af en central lagerorganisation gør det unødvendigt for
uafhængige distributører og importører af raffinerede produkter selv at opbygge lagre. De kan
lade denne organisation opfylde deres lagerforpligtelser mod betaling af et rimeligt gebyr.
Sunde konkurrencevilkår mellem de forskellige typer operatører på oliemarkedet vil gøre det
muligt at sikre en fortsat spredning på de forskellige forsyningskilder, der findes på markedet,
og derved i sig selv bidrage til at give forbrugerne bedre forsyningsvilkår.
Det må desuden konstateres, at sikkerhedslagrene for nuværende er meget lidt synlige og
dermed savner troværdighed. Industriens driftslagre kan nemlig medregnes under
forpligtelsen til opretholdelsen af de minimale sikkerhedslagre. Det er derfor meget svært at
identificere, hvilke dele af disse lagre der ikke indgår i driftslagrene, men opbevares med
henblik på forsyningssikkerheden. Hvis en del af disse lagre opbevares af en central
organisation, kan det afbøde denne manglende synlighed og sikre en effektiv ibrugtagning af
lagrene i en krisesituation.
2.
Samordnet anvendelse af sikkerhedslagrene
Med henblik på frigivelse af lagrene foreskriver EU's lovgivning kun en simpel procedure for
konsultationer mellem medlemsstaternes tekniske eksperter under Kommissionens ledelse. De
enkelte stater kan altså iværksætte foranstaltninger til anvendelse af lagrene, som det passer
dem.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og den mekanisme, der for tiden anvendes inden for IEA (CERM), kan som bekendt kun
bringes i anvendelse, hvis de 26 medlemslande er enige herom. Selv hvis der iværksættes en
aktion under IEA's ledelse, vil det store spillerum, som landene har til at vælge, hvordan de
yder deres bidrag til styringen af en energikrise, tydeligvis føre til en meget uensartet indsats.
Fremover skal det altså være Det Europæiske Fællesskab, der træffer beslutning om en fælles
strategi for, hvad der iværksættes i samtlige medlemsstater, for at der kan reageres effektivt på
en fysisk eller økonomisk betonet afbrydelse af olieforsyningerne. I denne strategi vil det
blive præciseret, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvor længe de skal vare, og hvad
medlemsstaterne skal stille med.
Iværksættes der en aktion for at imødegå en afbrydelse i olieforsyningen eller afværge en
truende afbrydelse, der bevirker ustabilitet, afhænger dens effektivitet af dens hurtighed.
Følgelig vil Kommissionen, hvis det på grund af udviklingen på oliemarkedet er bydende
nødvendigt, få beføjelse til at træffe de påkrævede hasteforanstaltninger under hensyntagen til
de generelle målsætninger for mekanismerne til anvendelse af sikkerhedslagrene.
Kommissionen skal bistås af et udvalg, som består af repræsentanter for medlemsstaterne med
en repræsentant for Kommissionen som formand.
3.
Harmonisering af interventionskriterierne
Den nuværende fællesskabslovgivning fastsætter kun regler for anvendelsen af lagrene til at
imødegå en fysisk afbrydelse af olieforsyningerne. Der er tale om et middel til at styre en
eksisterende fysisk knaphed, men det er ikke egnet til reagere på ustabilitet på markederne,
der skyldes forventninger om en fysisk forsyningsafbrydelse.
Analyser af tilfælde af ustabilitet på markederne viser faktisk, at når operatørerne har den
opfattelse, at der er risiko for en potentiel afbrydelse, foretager de panikopkøb, også selv om
der tilsyneladende er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Derudover vil den indvirkning,
som de "ikke-kommercielle" operatører har, accelere og forstærke virkningerne på priserne af
denne tro på en fysisk afbrydelse.
Udover det klassiske interventionskriterium, nemlig ibrugtagning af lagrene i tilfælde af en
fysisk afbrydelse af olieforsyningerne, bør der også fastlægges fælles regler for anvendelse af
sikkerhedslagrene, således at der kan reageres ensartet og solidarisk, hvis der opstår en
økonomisk betonet risiko, eller sagt mere præcist, hvis en udbredt opfattelse af, at der er
risiko for en fysisk forsyningsafbrydelse, skaber voldsom ustabilitet. Hvis medlemsstaterne
handler hver for sig, vil det nemlig modvirke målsætningerne for det indre marked og
derudover være ineffektivt med henblik på genoprettelse af større smidighed på oliemarkedet.
I tilfælde af krise bidrager fælles regler til at opnå den solidaritet og samlede indsats, som er
nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.
Enhver beslutning om at gribe ind, som træffes af Kommissionen, skal være baseret på et
sammenfald af faktorer, hvor der tages nøje hensyn til energikrisens nærmere
omstændigheder. Det er dog klart, at "priselementet" vil være afgørende, når det skal fastslås,
hvad der forstås ved en situation med økonomisk betonet risiko, da opfattelsen af, at der
kommer en forsyningsafbrydelse, vil skabe ustabilitet på markedet, hvilket vil influere på
priserne. I denne forbindelse må "beredskabstærsklen" anses for nået, når råolieprisen på
spotmarkederne når et niveau, som i de følgende 12 måneder - forudsat at det holder sig i en
12-måneders periode - vil få EU's eksterne olieregning til - i forhold til gennemsnittet af de
foregående fem års eksterne olieregning - at stige med et beløb svarende til mere end en halv
procent af det foregående års BNP i EU. Eksempelvis kunne Kommissionen under de
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nuværende forhold (2002) iværksætte fællesskabsmekanismerne, hvis tærsklen på 30 USD for
en tønde Brent-olie (svarer til en tærskel på ca. 28 USD for OPEC-priskurven) overskrides.
Denne beredskabstærskel udgør en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at der
gribes ind; overskridelsen af tærsklen åbner blot mulighed for, at Kommissionen iværksætter
en undersøgelse af samtlige elementer, der har bidraget til krisen, især arten, varigheden og
omfanget af de elementer, der er årsag til krisen. Enhver beslutning om, der er grund til at
gribe ind, vil faktisk bygge på et sammenfald af flere faktorer, som gør det muligt at afgøre,
hvor vidt der er en så overhængende fare for en forsyningsafbrydelse, at det kræver et
indgreb.
I denne nye situation, hvor mekanismerne for anvendelse af sikkerhedslagrene vil spille en
mere og mere betydningsfuld rolle, bør man forøge de mængder, der oplagres. Hvis
kriseforanstaltningerne skal blive effektive og troværdige, må minimumslagrene forøges, så
de svarer til 120 dages forbrug i stedet for de nuværende 90 dage. Denne forøgelse af lagrene
skal ske gradvis bl.a. under hensyntagen til mulighederne for at udbygge den nødvendige
lagerkapacitet. Det bør bemærkes, at gennemsnitslagerniveauet på fællesskabsplan for tiden
svarer til ca. 114 dages forbrug.
Og der må i denne forbindelse også tages hensyn til situationen i de lande, der er på vej til at
tiltræde EU. Hvis man henholder sig til den aktuelle situation i tiltrædelsesforhandlingerne, er
der med de fleste af disse lande allerede aftalt en overgangsperiode indtil den 31. december
2009, som gør det muligt for dem gradvis at opbygge sikkerhedslagre svarende til 90 dages
forbrug. Kommissionen forventer af de nye medlemsstater, at de tiltræder princippet om, at
der skal oprettes sikkerhedslagre svarende til 120 dages forbrug. Den indrømmer ganske vist,
at det i velbegrundede tilfælde kan blive nødvendigt at give tilladelse til, at de nye
bestemmelser om forøgelse af olielagrene indføres gradvist over en længere periode end de
aftalte overgangsperioder.
Harmonisering af minimumsforanstaltninger til at sikre gasforsyningerne
Selv om gasoplagringsvilkårene afviger fra oplagringsforholdene for olie og olieprodukter,
også hvad angår de tekniske aspekter, er den mekanisme, som gaspriserne fastsættes efter,
bundet til oliepriserne gennem et indekseringssystem, hvor førstnævnte følger sidstnævnte.
Derfor ligner problemerne, hvad angår forsyningssikkerhed og de løsninger der skal findes,
meget hinanden for de to energikilders vedkommende. Og derfor er det vigtigt, at der lige
som for oliens vedkommende fastsættes harmoniseringsforanstaltninger til at sikre, at der
findes gaslagre af et bestemt omfang og beføjelser til at frigive disse lagre. Disse nye
foranstaltninger skal indarbejdes i de bestemmelser, der allerede er fastsat i
fællesskabslovgivningen, således at tredjeparter kan få adgang til gaslagrene.
1.
Fastlæggelse af en forsyningspolitik og afklaring af ansvarsforhold
De fleste medlemsstater har på nuværende tidspunkt ingen særlig sammenhængende
fremgangsmåde til at sikre gasforsyningen på det indre marked. Det er altså nødvendigt, at
medlemsstaterne, inden der træffes andre foranstaltninger, vedtager de fornødne
bestemmelser, så der kan fastlægges en generel politik for gasforsyningssikkerhed. Denne
politik, som skal bidrage til at sikre et velfungerende nyt og åbent gasmarked, indebærer, at
man klart definerer de forskellige markedsdeltageres opgaver og ansvar på
forsyningssikkerhedsområdet.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når medlemsstaterne fastlægger denne generelle forsyningssikkerhedspolitik, skal de lægge
stor vægt på at kunne sikre, at gasforsyningerne ikke afbrydes under vanskelige forhold, især
til de forbrugere, der ikke har mulighed for at anvende andre energikilder, at der er passende
lagre af gas eller af erstatningsbrændstoffer, at der er en forsvarlig spredning af forsyningerne
og ligevægt mellem de forskellige forsyningskilder.
Medlemsstaternes politik bør være gennemskuelig. Med henblik herpå udarbejder
medlemsstaterne og Kommissionen med regelmæssige mellemrum rapporter, der bl.a. skal
indeholde oplysninger om de mekanismer, der er indført for nødssituationer og uforudselige
forhold med henblik på at afbøde en krise på gasmarkedet, om lagermængderne og de
foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at nå de vejledende mål for oplagringen.
Kommissionen skal også vurdere harmoniseringsgraden af foranstaltningerne på
forsyningssikkerhedsområdet, og hvordan disse bidrager til det indre gasmarkeds
funktionsduelighed.
2.
Harmonisering af minimumsstandarderne for gasforsyningssikkerheden
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at forsyningen til uafviselige
kunder, der ikke kan stille om til andre brændselsformer, i tilfælde af afbrydelse af den
vigtigste gasforsyningskilde sikres i 60 dage under normale vejrforhold. Medlemsstaterne
træffer også harmoniserede foranstaltninger til inden for det nye åbne gasmarked at sikre
forsyningerne under usædvanligt lave temperaturforhold.
Disse forsyningssikkerhedsstandarder opfyldes ved hjælp af virkemidler, som
medlemsstaterne benytter alt efter de omstændigheder, der gør sig gældende i forbindelse med
forsyningskrisen og ud fra de særlige forhold på deres respektive nationale gasmarkeder.
Blandt de foranstaltninger, der skal iværksættes for at afbøde en forsyningsafbrydelse, træffer
medlemsstaterne de fornødne forholdsregler til at sikre, at gaslagrene i det nødvendige
mindstemål bidrager til at opfylde forsyningssikkerhedsstandarderne. Ved oprettelse eller
opretholdelse af gaslagre på et harmoniseret minimumsniveau skal der tages hensyn til de
enkelte medlemsstaters geologiske og økonomiske oplagringsmuligheder. Visse
medlemsstater har nemlig kun begrænsede eller slet ingen geologisk egnede områder, hvor
der kan indrettes nye underjordiske oplagringsanlæg.
3.
Samordnet iværksættelse af kriseforanstaltninger - Gaslagre
Hvis der opstår en energikrise og medlemsstaterne ikke samordner deres reaktion vil det
kunne bringe det indre gasmarked i fare. Solidaritet mellem medlemsstaterne er af afgørende
betydning i usædvanlige gasforsyningssituationer, for at det indre marked for gas kan fungere
tilfredsstillende, og for at forsyningssikkerheden kan opretholdes. Derfor bør der indføres
mekanismer, således at sådanne situationer kan afbødes ved iværksættelse af foranstaltninger,
der samordnes på fællesskabsniveau.
Det bliver derfor Kommissionens opgave at gribe ind, alt efter hvor alvorlig situationen er, og
iværksætte de nødvendige foranstaltninger til, at de medlemsstater, der er hårdest ramt af en
afbrydelse i gasforsyningen, ydes en særlig bistand. Og det forekommer hensigtsmæssigt at
fastlægge en dobbelt interventionsmekanisme, hvor der tages hensyn til de særlige forhold på
markedet for naturgas.
I tilfælde af usædvanlige gasforsyningssituationer, herunder en alvorlig afbrydelse af
gasforsyningerne fra en af EU's vigtigste gasleverandører, kan Kommissionen rette
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henstillinger til medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at yde de
medlemsstater, der rammes specielt hårdt af gasforsyningsafbrydelsen, særlig bistand.
Hvis de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, er utilstrækkelige på grund af
markedsudviklingen, eller hvis den usædvanlige gasforsyningssituation får yderst alvorlige
økonomiske følger, kan Kommissionen ved beslutning pålægge medlemsstaterne at træffe
særlige foranstaltninger for at yde de medlemsstater, der rammes særlig hårdt af
gasforsyningsafbrydelsen, den nødvendige bistand.
Disse foranstaltninger, som Kommissionen alt efter omstændighederne træffer enten ved en
henstilling eller en beslutning, kan omfatte frigivelse af gaslagre, tilrådighedsstillelse af
ledningskapacitet, så gasforsyninger kan omdirigeres til de berørte områder eller afvisning af
afviselig efterspørgsel, så gassen kan omdirigeres, og systemet gøres fleksibelt, og de kan
også omfatte spotmarkederne.
På samme måde som for oliesikkerhedslagrene bistås Kommissionen af et udvalg bestående
af repræsentanter for medlemsstaterne.
I modsætning til, hvad der skal gælde for olielagrene, fastlægger de nye fællesskabsregler
ikke harmoniserede minimumsmængder for de gaslagre, som medlemsstaterne skal opbevare
for at kunne sikre forsyningerne. Derimod indføres kvantitative krav for
forsyningssikkerhedsstandarderne. De nye fællesskabsregler kræver bl.a., at medlemsstaterne
fastlægger, hvordan de kan garantere, at de kunder, der ikke har mulighed for at omstille til
andre brændselsformer, kan vedblive at modtage forsyninger i 60 dage, hvis den største
leverandør på markedet svigter. For at kunne garantere 60 dages forsyninger skal hver
medlemsstat iværksætte en kombination af foranstaltninger, der omfatter gasoplagring, men
også afbrydelse af leveringer til afviselige kunder, som gør det muligt at omdirigere
gasdistributionen og sikre system- og forsyningsfleksibiliteten samt spotmarkederne.
Denne kombination af forskellige foranstaltninger skulle gøre det muligt for de enkelte
medlemsstater at garantere en gasforsyningssikkerhed, som svarer til den
olieforsyningssikkerhed, som de obligatoriske olieoplagringsforanstaltninger bidrager til,
samtidig med at der tages hensyn til de særlig forhold, der gør sig gældende på gasmarkedet.
På grund af ugunstige geologiske forhold er det nemlig ikke alle medlemsstaterne, der har
mulighed for at oprette underjordiske gaslagre; visse lande har endog ikke nogen passende
steder at indrette gasoplagringsanlæg.
Da oplagring imidlertid udgør en vigtig foranstaltning blandt de forskellige foranstaltninger,
der kan træffes, fastsættes det, at medlemsstaterne skal fastlægge vejledende nationale mål for
et minimumsbidrag til gaslagrene med henblik på opfyldelse af standarderne for
forsyningssikkerheden. Sådanne lagre kan indrettes i eller uden for medlemsstaternes område.
Det bør bemærkes, at gasoplagringsforanstaltningerne, såvel som olielagerforpligtelserne,
ikke berører de foranstaltninger, der kan træffes i anden sammenhæng vedrørende
lageranlæggenes sikkerhed.
4.
Forsyningskontrakter
Langtidsforsyningskontrakter har spillet en fundamental rolle for udviklingen af det
europæiske gasmarked. De er absolutte forudsætninger for, at der kan iværksættes storstilede
investeringsprojekter til udvikling af gasfelter og fjerninfrastrukturprojekter. For
forbrugerlandene udgør disse kontrakter et stabilt element, når de skal købe gassen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Langtidskontrakter gør det også lettere på mellemlangt sigt at opnå en spredning i EU's
gasforsyning og medvirker til, at nye gaskilder kommer ind på markedet, hvilket fremmer
konkurrencen på udbudssiden. Medlemsstaterne bør derfor sørge for, at en passende andel af
deres forsyninger fra lande, der ikke er medlemmer af EU, bygger på langtidskontrakter.
Kommissionen fører til med udviklingen i medlemsstaternes gasforsyningsstruktur og kan i
givet fald træffe de foranstaltninger, der måtte blive nødvendige.
Ved siden af langtidskontrakterne skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
til at udvikle et mere likvidt marked for gas og gennemskuelige priser for at fremme
forsyningssikkerheden, lette adgangen til gas og skabe afsætningsmuligheder for de
virksomheder, der har indgået langtidsforpligtelser. I denne sammenhæng bør et mindstemål
af de nye gasforsyninger bygge på kortsigtede spotmarkedskontrakter eller langtidskontrakter,
hvor prisen afhænger af spotmarkedet for gas.
Der er opstået en misforståelse, først og fremmest i forbindelserne med Rusland, da visse
tredjelande syntes at tro, at EU ikke længere var gunstigt indstillet over for disse
langtidsforsyningskontrakter. Europa-Kommissionen har dog forsikret, at disse kontrakter var
nødvendige, fordi de havde en stabiliserende virkning såvel for producentlandene som for
forbrugerlandene. Og langtidskontrakterne er for øvrigt udtrykkeligt anerkendt i
fællesskabslovgivningen vedrørende de fælles regler for det indre marked for naturgas.
Kommissionen sørger for, at disse kontrakter ikke skaber konkurrenceforvridninger, som
enten skyldes udtrykkelige bestemmelser i kontrakterne, der kan få markedsbegrænsende
virkninger, eller som skaber monopolstilling, der kan "fastlåse" markedet. Det er derfor
vigtigt, at disse kontrakter gradvis afpasses efter de nye forhold på det indre marked for gas.
Energidialog mellem producent- og forbrugerlande
Alle disse foranstaltninger til samordning af interventionsmidler på olie- og
gasforsyningssikkerhedsområdet er kun tænkelige i samarbejde med producentlandene, ikke i
konfrontation med dem. Det udvidede EU grænser op til de vigtigste kulbrinteproducerende
områder (Rusland, Det Kaspiske Hav og Nordafrika). Denne geografiske fordel ved
udvidelsen bør tages med i betragtningerne, når det skal besluttes, hvor olie- og gaslagrene
skal placeres. Lagrene kunne f.eks. placeres i EU-medlemsstaterne og kandidatlandene, også i
producentlandene eller endog i transitlandene.
Det Europæiske Fællesskab bør derfor udvikle, institutionalisere og give et konkret indhold til
en dialog om energi mellem producentlande og forbrugerlande. I denne sammenhæng skal det
handle i samarbejde med Det Internationale Energiforum (Riyadh).
En energidialog mellem producent- og forbrugerlande vil bidrage til mere stabile forsyninger.
Desuden vil den gøre det muligt at sikre, at EU's sikkerhedsstandarder anvendes på vores
eksterne forsyninger, især hvad angår opførelse og drift af olie- og gasinfrastruktur og
søtransport af kulbrinter og farlige afledte kulbrinteprodukter.
Endvidere er en bedre dialog mellem EU og producentlandene en af de absolut nødvendige
forudsætninger for at sikre en bedre prisfastsættelsesmekanisme og fremme indgåelse af
tilfredsstillende forsyningsaftaler. Som fremhævet i grønbogen om forsyningssikkerhed bør
en sådan dialog finde sted løbende, uanset hvordan de internationale konjunkturer er, og
uanset om priserne er stigende eller faldende; den bør også omfatte vilkårene for, hvordan
lagrenes opbygges og anvendes. Især når det drejer sig om naturgas, vil rådføringen kunne
tage form af forhandlinger for bl. a. at opfylde behovet for langtidsforsyningskontrakter.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I dette perspektiv kan EU's dialog med Rusland ses som en første model. Som det bl.a. har
vist ved topmøderne i Paris og Bruxelles, tager den sigte på at skabe en ny solidaritet på
energiområdet. Der har således kunnet lanceres tiltag vedrørende nettenes sikkerhed,
beskyttelse af investeringerne og identificering af store projekter af fælles interesse. Der er
håb om, at denne dialog vil gøre det muligt at fastlægge, hvordan man fremover bedst kan
anvende de langsigtede regeringsaftaler og aftalerne om produktionsfordeling.
Dialogen med Rusland er ikke til hinder for en dialog med EU's andre partnerlande, navnlig
Norge, landene omkring det Det Kaspiske Hav, Euro-Middelhavslandene og landene i
Mellemøsten. Der bør også ses på forbindelserne med OPEC, som man må opretholde
løbende forbindelser med, også når oliepriserne ikke er unormalt høje.
Opnåelse af teknisk ekspertise til gennemførelse af foranstaltningerne
Virkeliggørelsen af det indre energimarked sker gradvist og er meget kompleks, især fordi
gennemførelsesreglerne er meget tekniske. Det er altså vigtigt at sørge for, at den nye
lovramme anvendes effektivt og ensartet af alle aktører på markedet på vilkår, som sikrer
virksomhedernes konkurrenceevne.
Derfor har de forskellige faser i gennemførelsen af det indre marked for gas og elektricitet
været ledsaget af mekanismer, hvor de nationale lovgivere, medlemsstaterne, erhvervslivet og
Kommissionen har mødtes til tekniske arbejdsmøder (Firenze-forummet for elektricitet og
Madrid-forummet for gas). På arbejdsmøderne drøftes, hvilke foranstaltninger der er bedst
egnede til at få åbnet markederne for gas og elektricitet, og der sendes jævnligt meget
tekniske anbefalinger til Kommissionen.
Også den nye fællesskabsramme, der som led i opbygningen af det indre energimarked skal
indføres med henblik på at samordne foranstaltningerne vedrørende olie- og
gasforsyningssikkerheden, kræver løsning af meget komplekse og tekniske opgaver. Især bør
udviklingen på de internationale olie- og gasmarkeder følges, så det kan vurderes, hvilken
indvirkning de har på olie- og gasforsyningssikkerheden og anlæggenes sikkerhedsaspekter.
Det skal løbende vurderes, hvor effektive foranstaltningerne er; og i den forbindelse bliver det
nødvendigt at overvåge beholdningerne af medlemsstaternes olie- og gaslagre. Til løsning af
disse opgaver er der behov for objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger.
I tilfælde af en energikrise, hvor Europa-Kommissionen træffer beslutning eller retter
henstilling om foranstaltninger til frigivelse af olie- eller gaslagrene, skal virkningerne for
energimarkedet og økonomien vurderes i deres helhed.
Man kan også nævne, at det viser sig mere og mere nødvendigt at udvikle prisindekser, der er
mere pålidelige og afspejler markedsrealiteterne bedre end de nuværende. Kommissionen
havde allerede i meddelelsen af 4. oktober 2000 om EU's olieforsyning angivet, at
producentlandene, såvel som markedsdeltagerne og industrien burde anspores til forbedre
prisdannelsesindikatorerne, navnlig omkring et generelt indeks, der afspejler hele markedet.
Det er derfor essentielt, at der inden for Kommissionens egne tjenestegrene oprettes et
europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning, hvor man samler den ekspertise, som
er nødvendig for at løse de meget tekniske opgaver. Under Kommissionens ledelse skal det
yde teknisk og videnskabelig støtte på et højt fagligt niveau for at medvirke til, at
fællesskabslovgivningen vedrørende olie- og gasforsyningssikkerheden anvendes korrekt.
Dette europæiske observationssystem ledes af Kommissionen, som indkalder repræsentanter
for medlemsstaterne og for de berørte sektorer til møde.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Konklusion
Det Europæiske Fællesskab skaber gradvis de forudsætninger, der er nødvendige for
etableringen af et indre marked på energiområdet. Opfyldelsen af denne målsætning skal
styrke konkurrencen inden for EU's økonomi og give sig udslag i betydelig lavere
forbrugerpriser. Den bidrager desuden til at forbedre energiforsyningssikkerheden.
Som led i etableringen af det indre energimarked er det nødvendigt at samordne de
foranstaltninger, der skal tjene til at sikre såvel olie- som naturgasforsyningerne udefra.
Samtidig med at der oprettes og udvikles et indre energimarked, bliver medlemsstaterne
nemlig mere og mere indbyrdes afhængige med hensyn til forsyningssikkerheden. Hvis der
ikke findes et mindstemål af fælles regler for alle medlemsstaterne med hensyn til sikre
forsyninger, vil det være til skade for et velfungerende indre marked for olie og gas.
Den eneste måde at garantere et passende niveau for energiforsyningerne og anlæggenes
sikkerhedsaspekter på, som også kan bidrage til at sikre et velfungerende indre energimarked,
består i, at der handles på fællesskabsplan og på et overordnet plan. En samordnet indsats fra
indbyrdes solidariske stater, der har del i ét og samme indre marked, er faktisk den eneste
holdbare reaktion på en energikrise.
Der er grund til at sørge for, at en fællesskabsindsats samordnes med de øvrige
forbrugerlande, herunder inden for rammerne af IEA. Hvis der i en krisesituation eller en
situation, hvor der er overhængende fare for en, skal gribes ind, kræver det iværksættelse af
virkemidler af en rækkevidde, der er så global som muligt.
Det er derfor nødvendigt i samråd med Det Internationale Energiforum (Riyadh), alle
forbrugerlandene og producentlandene at udstyre EU med sine egne reaktions- og
interventionsmidler for det tilfældes skyld, at der skulle opstå en energikrise. Det drejer sig
først og fremmest om at få fastlagt bestemmelser, der gør det muligt for EU at foretage en
bedre samordning af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne. Disse mekanismer skal bidrage
til opbygningen af det indre energimarked.
Dette initiativ, som har direkte berøring med et væsentligt grundlag for, hvordan vores
økonomier fungerer, er så meget mere uopsætteligt, som det indgår i processen omkring nye
staters tiltrædelse af EU. Disse lande er meget afhængige af fossile brændstoffer. Det
Europæiske Fællesskab vil tage hansyn til situationen i hver især af disse stater, således at der
om nødvendigt kan fastægges overgangsperioder for bestemte forpligtelser.
Passende foranstaltninger vedrørende olie- og gasforsyningssikkerheden vil betyde en nedsat
risiko for vedvarende eller forbigående fysisk afbrydelse af forsyningerne og de dermed
forbundne økonomiske risici. De nye interventionsmidler vil blive gennemført i samarbejde
med producentpartnerlandene inden for rammerne af en energidialog, der føres ikke blot med
OPEC-landene, men også med en privilegeret partner som Rusland.
På baggrund af ovenstående fremsætter Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 95
forslag til følgende to forskriftsmæssige foranstaltninger:
(1)
(2)
Et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter
Et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til
opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0023.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
G
ENNEMFØRELSE AF DET INDRE MARKED FOR ENERGI
Mål: Et indre marked for olieprodukter
Inden for EU er markedet for olieprodukter mere konkurrencepræget end markedet for andre
energiprodukter. Og alligevel er der stadig behov for en stor indsats, inden der kan blive tale
om et virkeligt åbent og integreret marked for olieprodukter på europæisk plan. Derfor bør
Det Europæiske Fællesskab træffe de nødvendige foranstaltninger, således at denne sektor
sammen med de andre energikilder, og navnlig naturgas, på en effektiv måde bidrager til at
skabe et virkeligt indre marked for energi.
I meddelelsen af 4. oktober 2000 om EU's olieforsyning og i grønbogen "På vej mod en
europæisk strategi for energiforsyningssikkerheden", der blev vedtaget i november 2000
1
,
konstaterede Kommissionen, at der faktisk var store forskelle mellem de priser,
medlemsstaternes forbrugere må betale for olieprodukter, eksklusive moms og afgifter. Den
fremhævede, at manglende konkurrence og åbenhed længere nede i systemet inden for
oliesektoren
2
i visse medlemsstater var en af de vigtigste faktorer, der kunne forklare sådanne
prisforskelle. Derfor mente Kommissionen, at det var absolut påkrævet at fremme en mere
åben struktur med større konkurrence inden for raffinerings- og distributionsleddene. Med
henblik herpå bemærkede den, at der må sørges for "at få gjort det indre marked for
raffinerede produkter (i engrosleddet) til en realitet, så at alle distributører kan få nem adgang
til forsyninger på et marked med fri konkurrence, også fra andre end de nationale
raffinaderier".
En større åbning af oliedistributionssektoren, især over for nye operatører, og realiseringen af
et indre marked for raffinerede produkter vil nemlig medvirke til at skabe forudsætningerne
for sund konkurrence. Og derigennem kan de forskellige forbrugere sikres forsyninger på
bedre økonomiske vilkår, selv om markedet i øvrigt fortsat vil være underlagt de
usikkerhedsmomenter, der er knyttet til EU's store afhængighed af import udefra.
EU gør stadig fremskridt på vejen mod gennemførelse af det indre elektricitets- og gasmarked
og er for tiden ved at etablere det største og mest integrerede og åbne regionale marked i
verden. Det ville dog være utænkeligt at opbygge et indre energimarked uden at sørge for, at
samtlige energikilder integreres heri. Navnlig olie og gas er to produkter, der indgår i ét og
samme marked, hvor de kan erstatte hinanden og konkurrerer indbyrdes til flere
anvendelsesformål. Der bør også mindes om, at gaspriserne i vid udstrækning reguleres efter
oliepriserne. Disse to energikilder er snævert forbundet, især i kraft af de afbrydelige
gasforsyningskontrakter.
1.2
Baggrund: EU's afhængighed af importeret energi og følgerne heraf
Som det fremgår af grønbogen om energiforsyningssikkerhed vil EU's eksterne
afhængighedsgrad, som nu er på 75%, overstige 85% i 2020. Det, at olieproduktionen er så
stærkt koncentreret i området omkring Den Arabisk-persiske Golf - og nok vil blive
1
2
KOM (2000) 769.
Dvs. raffinerings- og distributionsleddene.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0024.png
yderligere koncentreret her i de kommende årtier
3
- vil blot gøre de risici, som EU's
olieforsyning udsættes for, endnu større.
Oliemarkedet er karakteriseret ved en meget lav elasticitet på kort sigt, for både udbud
4
og
efterspørgsel
5
. De meget ustabile oliepriser skyldes oliemarkedets struktur. Den mindste
uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, eller forventning om en sådan uligevægt, vil få en
meget stærk indvirkning på priserne. Den seneste oliekrise i 1999-2000 er et tydeligt
eksempel herpå, da marginale begrænsninger i udbuddet bevirkede op til en tredobling af
priserne på råolie.
Enhver begivenhed, der bevirker en faktisk afbrydelse af forsyningerne, eller som blot peger i
retning af en risiko for en afbrydelse, kan skabe alvorlige forstyrrelser for økonomi og
samfund i Europa. Selv om oliens rolle for økonomien nu er mindre end den var i 1970'erne
6
,
er en stigning i oliepriserne stadigvæk en åreladning af den europæiske økonomi. Hvis prisen
pr. tønde stiger med 10 UDS, stiger EU's eksterne olieregning med ca. 40 mia. EUR på et år.
Stigningen i oliepriserne påvirker forbrugernes købekraft og øger virksomhedernes
omkostninger.
Man kan anslå, at en stigning på 10 USD pr. tønde medfører et fald på et halvt procentpoint i
den økonomiske vækst. Denne indvirkning kan imidlertid ikke betragtes som lineær;
pludselige, uventede og omfattende prisændringer kan skade økonomien meget mere, end det
fremgår af nævnte skøn. Den kan også skyldes olieintensiteten i økonomien, der kan variere
fra en medlemsstat til en anden.
Mere generelt kan man konstatere, at den afgørende rolle, som energiprodukter - og navnlig
olie - spiller i vores samfund, gør spørgsmålet om energiafhængighed til et spørgsmål om
social ligevægt. Man må især ikke glemme, at de to første oliekriser førte til en stærk stigning
i arbejdsløsheden. Bringes denne ligevægt i fare, kan det føre til socialpolitiske krav og
reaktioner fra bestemte erhverv.
1.3.
Problem: De mekanismer, der skal opretholde forsyningssikkerheden, er ikke
harmoniseret i tilstrækkelig grad
De gældende nationale lovgivninger om olieforsyningssikkerhed, som er utilstrækkeligt
harmoniseret og samordnet på fællesskabsplan, kan føre til - og har faktisk ført til -
forvridninger på det indre marked for olieprodukter.
Medlemsstaterne har forlængst indført foranstaltninger, der tager sigte på at afbøde
virkningerne af eventuelle vanskeligheder med relation til olieforsyningen. Disse er i en vis
udstrækning underlagt fællesskabsrammebestemmelser. Det gælder medlemsstaternes
oprettelse af de såkaldte "sikkerhedslagre", der kan tages i brug, hvis der opstår en
3
4
5
6
I øjeblikket kommer 30% af verdens olieproduktion fra landene omkring Den Arabisk-persiske Golf, men
den andel kan stige til 40% i 2020. 65% af de kendte globale reserver findes i dette område, og 30% af den
olie, der forbruges i EU, kommer fra dette område (USA's afhængighed af olie fra Golflandene er derimod
kun på 14%).
Den eneste elasticitet i udbuddet af betydning skyldes ikke-anvendt produktionskapacitet, hovedsagelig i
området omkring Den Arabisk-persiske Golf.
Udviklingen i efterspørgslen (fortsat vækst i transportindustriens andel af olieforbruget, faldende
industriandel, oliens næsten-forsvinden fra elproduktionen) og de samtidige formindskede muligheder for på
kort sigt at substituere olie med en anden form for brændsel, bidrager til yderligere at mindske
olieefterspørgslens ringe elasticitet.
Olieintensiteten i den europæiske økonomi, dvs. forholdet mellem olieforbruget og bruttonationalproduktet,
er halveret siden 1973.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0025.png
forsyningskrise. I direktiv 68/414/EØF
7
som ændret ved direktiv 98/93/EF
8
forpligtes
medlemsstaterne til at opretholde lagre svarende til mindst 90 dages forbrug for tre kategorier
af olieprodukter
9
. Desuden forpligter direktiv 73/238/EØF
10
medlemsstaterne til at træffe alle
forholdsregler til at tildele de kompetente myndigheder beføjelser til i tilfælde af
forsyningsvanskeligheder at træffe passende kriseforanstaltninger, dvs. dels foretage
tildelinger fra forsyningslagrene, dels begrænse forbruget.
Det må dog indrømmes, at disse direktiver ikke længere passer til de nuværende forhold på
det indre energimarked. De blev indført på et tidspunkt, hvor tanken om det indre marked for
energi kun lige netop var ved at dukke op. De gældende fællesskabsbestemmelser garanterer
ikke, at de nationale bestemmelser, som de danner rammerne for, harmoniseres og samordnes
i tilstrækkelig grad, hvilket imidlertid er nødvendigt for at sikre et velfungerende indre
marked;
det må absolut være en forudsætning, at det indre marked bygger på
forsyningssikkerhedsregler, der er harmoniseret og samordnet i betryggende omfang.
I praksis er der to typer problemer:
–
–
dem, der kan tilskrives manglende
sikkerhedslagrene (jf. afdeling 2)
harmonisering
i
organiseringen
af
dem, der skyldes manglende harmonisering af de nationale bestemmelser om
kriseforanstaltningerne og manglende samordning af medlemsstaternes indgreb, hvis
der opstår en krisesituation (jf. afdeling 3).
L
AGERSYSTEMERNE
Opsplitningen af det europæiske sikkerhedslagersystem
2.
2.1.
Medlemsstaterne kan for øjeblikket frit bestemme, hvordan de vil organisere deres
sikkerhedslagersystem. Dette fører til en opsplitning af det europæiske sikkerhedslagersystem
i femten forskellige nationale systemer. De systemer, der er indført, er faktisk meget
forskellig:
–
Nogle medlemsstater har oprettet ad hoc-organer, som varetager oplagringen af
samtlige eller en del af sikkerhedslagrene, mens andre ikke har. I de medlemsstater,
der ikke har et sådant organ, påhviler hele lagersystemet industrien inden for
rammerne af de forpligtelser, som staten pålægger den; derved bliver det
operatørerne, der opbevarer sikkerhedslagrene, som ikke holdes adskilt fra deres
egne driftslagre
11
.
Reglerne for, at operatørerne kan opfylde deres lagerforpligtelser ved at have lagre i
en anden medlemsstat, er forskellige, og visse medlemsstater har indført et totalt
forbud herimod.
–
7
8
9
10
11
EFT L 308 af 23.12.1968, s.14.
EFT L 358 af 31.12.1998, s. 100.
En lignende forpligtelse, hvor beregningsgrundlaget dog er staternes import, findes inden for rammerne af
traktaten om oprettelse af Det Internationale Energiagentur (lagre svarende til mindst 90 dages import)
EFT L 228 af16.8. 1973, s.1.
I et system, der helt eller delvist bygger på industriens lagre, kan en sammenblanding af driftslagre og
sikkerhedslagre ikke undgås, og det er således ikke muligt at bestemme omfanget af en given operatørs lagre,
hvis der ikke findes nogen lagerforpligtelse.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0026.png
Under sådanne omstændigheder kan de nationale bestemmelser om organisering af
sikkerhedslagre i visse tilfælde føre til en national opdeling af markederne for raffinerede
produkter og bringe operatører, der ikke er nationale raffinaderier
12
, i en ugunstig situation.
Der bør tages hensyn til, at uafhængige distributører eller importører af raffinerede produkter
kun har behov for begrænsede driftslagre, mens raffinaderierne under alle omstændigheder
råder over store driftslagre, selv om de ikke er forpligtede til at have sikkerhedslagre.
Det, at de nationale bestemmelser om organisering af sikkerhedslagre i visse tilfælde kan føre
til en national opdeling af markederne for raffinerede produkter, er blevet påvist ved
Domstolens dom af 25. oktober 2001 (sag C-298/98), som gik imod den græske
sikkerhedslagerordning. Efter Domstolens opfattelse begrænsede den måde, som
lagerforpligtelserne var organiseret på i Grækenland, de græske oliedistributionsselskabers
muligheder for at forsyne sig hos raffinaderier i andre medlemsstater, hvilket Domstolen anså
for at være i modstrid med princippet om frie varebevægelser.
Dette forslag til direktiv tager ikke sigte på at gennemføre en fuldstændig ensartet
organisering af sikkerhedslagersystemerne. Formålet er snarere at tilnærme dem indbyrdes
ved at fastlægge visse minimumskrav; det drejer sig om krav, der
skal
overholdes af hensyn
til målsætningerne om åbning af sektoren for distribution af olieprodukter og virkeliggørelsen
af et indre marked for olieprodukter.
Med henblik herpå indeholder direktivforslaget to reformer:
–
–
2.2.
en forpligtelse for medlemsstaterne til at oprette en national lagerorganisation
en reform af bestemmelserne om opbevaring af en medlemsstats sikkerhedslagre i en
anden medlemsstat.
Oprettelse af en national lagerorganisation i alle medlemsstaterne
Lagerforpligtelsen er en særdeles tung byrde for de operatører, der ikke er raffinaderier, og
kan i givet fald hindre dem i at få adgang til markedet. I mange tilfælde består deres eneste
økonomiske mulighed i at binde sig til nationale raffinaderier gennem en ordning med
såkaldte "rådighedslagre" (et system, hvorved raffinaderierne overtager de andre operatørers
lagerforpligtelser). Oprettelsen af en central organisation til at varetage den strategiske
oplagring vil, hvis den sammenkædes med ret til for de operatører, der ikke samtidig er
raffinaderier, mod betaling af en rimeligt gebyr at lade denne organisation overtage deres
lagerforpligtelse, altså være et middel til at opnå bedre konkurrencevilkår på markederne for
raffinerede produkter ved at gøre de operatører, der ikke er raffinaderier, mindre afhængige af
arrangementer med nationale raffinaderier.
Man må desuden konstatere, at sikkerhedslagrene på nuværende tidspunkt er meget lidt
synlige, hvilket i sammenligning med USA's "Strategic Petroleum Reserve"
13
er særdeles
påfaldende. Det kan endog siges, at de europæiske sikkerhedslagre mangler troværdighed, for
så vidt som de lagre, der ud over driftslagrene opbevares med særligt henblik på
forsyningssikkerheden, vanskeligt kan identificeres og dermed heller ikke kan måles.
12
13
Ved nationale raffinaderier forstås operatører, der har raffinaderier i den pågældende medlemsstat.
USA forpligter ikke industrien til at opbevare lagre. Det har adskilt fra industriens lager oprettet en "Strategic
Petroleum Reserve" (SPR). Den består nu af 545 mio. tønder, som opbevares i underjordiske huler
(salthorste), og som kan sælges, hvis den amerikanske præsident beslutter det. SPR's lager vil i 2004 være
steget til 700 mio. tønder.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eftersom olieindustrien i visse medlemsstater har omfattende aktiviteter vendt mod
opfyldelsen af udenlandsk efterspørgsel, kan der være driftslagre som er meget store set i
forhold til det indenlandske forbrug. På den baggrund må forpligtelsen til at fastholde en
mængde olie og olieprodukter svarende til 90 dages forbrug siges at være behæftet med stor
usikkerhed.
Derfor fastsættes det i direktivforslaget, at den lagerorganisation, der oprettes i alle
medlemsstaterne, skal påtage sig at dække mindst en tredjedel af lagerforpligtelsen. De skal
selv eje disse lagre og må ikke gøre brug af systemer, hvor de kan anvende industriens
driftslagre. Der vil således ikke være tvivl om, hvorvidt lagrene er disponible, og de vil være
troværdige og så synlige, som muligt er.
2.3.
Opbevaring af en medlemsstats lagre i en anden medlemsstat
Den gældende fællesskabslovgivning indrømmer medlemsstaterne ret til at forhindre, at
sikkerhedslagre opbevares i andre medlemsstater. Derudover skal der i følge bestemmelserne
foreligge mellemfolkelige aftaler, for at der på en medlemsstats område kan oprettes lagre for
virksomheders, organisationers og agenturers regning, som er etableret i en anden
medlemsstat. Findes der ikke en sådan mellemfolkelig aftale, kan det for en operatør i denne
sammenhæng i praksis være ensbetydende med et forbud mod at opbevare lagre uden for
medlemsstatens område. For så vidt som der inden for en olieforsyningskæde under normale
forhold findes en høj koncentration af lagre på raffinaderiniveau, vil sådanne restriktioner
bevirke, at en tværnational distributionskæde stilles mindre gunstigt i forhold til en rent
national kæde.
For at garantere et velfungerende indre marked er det nødvendigt, at fællesskabsreglerne
udtrykkeligt foreskriver, at medlemsstaterne skal sørge for, at de foranstaltninger, som de
iværksætter om sikkerhedslagre, ikke hæmmer forsyninger fra raffinaderier i andre
medlemsstater i forhold til forsyninger fra raffinaderier på deres eget område. I praksis skal
medlemsstaterne ifølge direktivforslaget give olieselskaberne tilladelse til at opfylde deres
lagerforpligtelser ved at gøre brug af lagre i de medlemsstater, hvor de har deres
forsyningskilder til raffinerede produkter.
Inden for det nye indre energimarked er indgåelse af mellemstatslige aftaler desuden ikke
længere en acceptabel forudsætning for oplagring i en anden medlemsstat til
forsyningssikkerhedsformål. Denne mekanisme må erstattes med et overvågningssystem, der
muliggør identifikation, registrering og kontrol af lagre, der henlægges til en medlemsstats
område for virksomheders, organisationers og agenturers regning, som er etableret i en anden
medlemsstat
3.
HARMONISERING OG SAMORDNING AF KRISEFORANSTALTNINGERNE
De nuværende fællesskabsbestemmelser sikrer ikke, at EU-medlemsstaterne optræder samlet,
solidarisk og konsistent, hvis der opstår en krise på oliemarkederne. Et samlet og konsistent
indgreb er imidlertid påkrævet for at opretholde et tilstrækkeligt velfungerende indre marked i
en sådan situation.
I praksis er der to typer problemer:
–
eksisterende lovgivningsmæssige hindringer i visse medlemsstater for lagrenes
ibrugtagning, der skyldes for strenge lovfæstede betingelser for et sådant indgreb
(punkt 3.1)
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0028.png
–
en ikke-eksisterende beslutningsmekanisme på fællesskabsplan, der kan gøres brug af
til at udløse et samlet, konsistent og samordnet indgreb på europæisk plan (punkt
3.2).
Kriterier for anvendelse af sikkerhedslagre
3.1
I begyndelsen skulle sikkerhedslagrene give medlemsstaterne mulighed for i en vis periode at
imødegå en eventuel oliemangel, som forårsagedes af forsyningsafbrydelser fra de
olieproducerende lande. De var derfor en sidste udvej. Desuden skulle sikkerhedslagrene
tages i brug suppleret med frivillige og forholdsvis drastiske nedskæringer i forbruget (f.eks.
"bilfrie søndage").
I visse medlemsstater fastsætter den nationale lovgivning om sikkerhedslagre særlig strenge
betingelser, som skal være opfyldt, inden sikkerhedslagrene kan tages i brug, hvilket stadig
afspejler den tanke, der oprindeligt lå bag lagrenes anvendelsesformål (sidste udvej,
forvaltning af fysisk knaphed).
På baggrund af udviklingen på oliemarkederne
14
kan en frigivelse af sikkerhedslagrene dog
være relevant under andre omstændigheder. Hvis operatørerne har den opfattelse, at der er
risiko for en eventuel fysisk forsyningsafbrydelse, kan det nemlig føre til voldsomme
prisstigningerne på spotmarkederne, der er overordentlig skadelige for økonomien, også selv
om afbrydelsen faktisk udebliver. Et sådant fænomen observeredes under Golfkrigen, hvor
priserne steg voldsomt på spotmarkederne på grund af den overhængende fare for
produktionen i Saudi-Arabien, selv om der ikke blev tale om produktionsunderskud i forhold
til forbruget
15
. En frigivelse af olielagrene under sådanne omstændigheder bidrager til at
modvirke panikopkøb, genetablere større smidighed på markedet og dermed begrænse
udsvingene i priserne og deres skadelige indvirkning på økonomien.
Et samlet og konsistent indgreb fra EU's side under sådanne omstændigheder vil være en
absolut nødvendighed for at opretholde et velfungerende indre marked. Det er altså
nødvendigt at sikre, at alle medlemsstaterne i en situation, hvor der ikke er fysisk knaphed,
men hvor kraftige prisstigninger fremkaldes af forventninger om, at der er risiko for en fysisk
forsyningsafbrydelse, kan iværksætte en gradvis frigivelse af deres sikkerhedslagre. Det kan
de ikke nu, fordi visse nationale bestemmelser kun er bestemt til at blive taget i brug i tilfælde
af fysisk knaphed og derfor indeholder strenge betingelser for frigivelse af lagre.
Fællesskabslovgivningen skal derfor sikre, at de nationale bestemmelser udformes således, at
lagrene kan tages i brug, hvis en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en fysisk
forsyningsafbrydelse, skaber voldsom ustabilitet. Dette er en nødvendig forudsætning for et
samlet og konsistent indgreb fra EU's side og dermed for at opretholde et velfungerende indre
marked.
Hvis der hersker en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en fysisk forsyningsafbrydelse,
skal frigivelsen af olielagrene konkret finde sted på to forskellige måder, alt efter om de
opbevares af lagerorganisationer, der er oprettet til dette specielle formål, eller af
olieraffinaderierne eller -distributørerne som led i lagerforpligtelser.
14
15
især den centrale rolle, som spotmarkederne spiller for prisdannelsen; på disse markeder ændres olieprisen
fra time til time i forhold til operatørernes opfattelse af situationen og forventninger til udviklingen.
Tabet af de irakiske og kuwaitiske produktionsmængder blev opvejet af anvendelsen af ikke tidligere anvendt
produktionskapacitet, især i Saudi-Arabien.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Frigivelse af lagre, som opbevares af en ad hoc-lagerorganisation, består i at stille
lagrene til rådighed for raffinaderier og distributører til markedsprisen og i et bestemt
tempo (x mio. tønder/dag).
Frigivelse af lagre, som opbevares af raffinaderier og distributører inden for rammerne
af deres lagerforpligtelser, består i gradvist at reducere lagerforpligtelserne.
–
Frigivelsen af lagrene får samme virkning i begge tilfælde. Raffinaderierne og distributørerne
kan få opfyldt deres behov for "rådighedslagre" (dvs. lagre som de frit kan råde over), et
behov som skyldes, at de har den opfattelse, at der er risiko for en fysisk afbrydelse af
forsyningerne. De kan altså enten købe fra organisationens lagre eller beholde deres egne
sikkerhedslagre, som indtil da har været "indefrosset" på grund af lagerforpligtelsen, men som
nu "frigives". Operatørernes tilbøjelighed til at købe olie på spotmarkederne til en hvilken
som helst pris mindskes, og spekulationen i risikoen for en forsyningsafbrydelse holdes nede.
En sådan foregribende frigivelse af lagrene giver god mening, når oliemarkedet fungerer på
grundlag af forventninger.
Naturligvis giver frigivelsen af lagre kun mening, hvis den ikke fører til, at
produktionslandene ændrer deres produktionspolitik på en måde, der ophæver gevinsten ved
at anvende lagrene. Derfor kan sikkerhedslagrene på ingen måde betragtes som et våben mod
producentlandene. Tværtimod er det ønskeligt, at denne anvendelse sker i samråd med dem.
Det Europæiske Fællesskab bør derfor udvikle, institutionalisere og give et konkret indhold til
en dialog om energi mellem producentlande og forbrugerlande.
Den udvikling, som oliemarkederne har gennemløbet i de sidste 30 år, indgår i den tanke, der
ligger bag denne måde at anvende lagrene på. Med henblik herpå fastsættes det i direktivet, at
medlemsstaterne skal sørge for at have beføjelser til at kunne anvende sikkerhedslagrene i to
situationstyper:
–
Ved en fysisk afbrydelse af olieforsyningen: det drejer sig om det
interventionskriterium, der oprindeligt lå bag ideen med sikkerhedslagrenes
anvendelse.
Når der hersker en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en fysisk afbrydelse. Dette
interventionskriterium sigter mod situationer, hvor operatørernes opfattelse af, at der
er risiko for en fysisk forsyningsafbrydelse, bevirker uacceptabelt ustabile priser på
spotmarkederne.
–
En indbyrdes tilnærmelse af de nationale bestemmelser på grundlag af disse principper
vil i en krisesituation bidrage til at sikre den solidaritet og den samlede indsats, som er
nødvendige for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og til at undgå, at
visse medlemsstater på grund af udformningen af deres love og administrative
bestemmelser ikke vil kunne deltage i frigivelsen af lagrene.
I denne situation, hvor lagrene og deres anvendelse skal spille en grundlæggende rolle i
sikringen af en regelmæssig olieforsyning til rimelige priser, bør det nuværende
minimumsniveau for sikkerhedslagrene på 90 dages internt forbrug gradvis bringes op på 120
dages internt forbrug. Det bør bemærkes, at gennemsnitslagerniveauet på fællesskabsplan for
tiden svarer til ca. 114 dages internt forbrug; det varierer fra land til land mellem
fællesskabsminimummet på 90 dages forbrug og 214 dages forbrug.
Og der må i denne forbindelse også tages hensyn til situationen i de lande, der er på vej til at
tiltræde EU. Hvis man henholder sig til den aktuelle situation i tiltrædelsesforhandlingerne, er
der med de fleste af disse lande allerede aftalt en overgangsperiode indtil den 31. december
2009, som gør det muligt for dem gradvis at opbygge sikkerhedslagre svarende til 90 dages
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbrug. Kommissionen forventer af de nye medlemsstater, at de tiltræder princippet om, at
der skal oprettes sikkerhedslagre svarende til 120 dages forbrug. Den indrømmer ganske vist,
at det i velbegrundede tilfælde kan blive nødvendigt at give tilladelse til, at de nye
bestemmelser om forøgelse af olielagrene indføres gradvist over en længere periode end de
aftalte overgangsperioder.
3.2. En EU-interventionsmekanisme
Der findes for tiden ingen mekanisme, som gør det muligt for Det Europæiske Fællesskab at
træffe beslutning om og samordne anvendelsen af de sikkerhedslagre, som medlemsstaterne
har. Den gældende fællesskabslovgivning, som kun indeholder en procedure for gensidige
konsultationer mellem eksperter fra medlemsstaterne under Kommissionens ledelse, giver
altså ingen garanti for en samlet indsats og solidaritet fra medlemsstaternes side, der er
nødvendig for, at det indre marked for olie kan fungere tilfredsstillende. Derimod vil
foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne hver for sig, kunne skabe forstyrrelser på det
indre marked.
3.2.1. Det Internationale Energiagenturs regler er utilstrækkelige
På grund af oliemarkedets verdensomspændende karakter bør EU altid sørge for at handle i
samråd med de andre store forbrugerlande; Det Internationale Energiagentur (IEA), som alle
EU's medlemsstater er medlemmer af sammen med de andre vigtige forbrugerlande (især
USA, Japan og Korea), kan danne rammen om denne nødvendige samordning. Men IEA kan
ikke ophæve behovet for en fællesskabsbeslutningsproces; EU's særlige karakter og
udviklingen
af
det
indre
marked
nødvendiggør,
at
der
etableres
en
fællesskabsbeslutningsproces.
De gældende regler inden for IEA er desuden behæftet med store svagheder. Lige siden
begyndelsen af 1980'erne har IEA desuden været af den opfattelse, at krisemekanismen, der er
omhandlet i traktaten om IEA's oprettelse fra 1974, ikke længere er i overensstemmelse med
udviklingen på oliemarkedet. IEA's styrelsesråd har fastsat en anden krisemekanisme CERM
(Coordinated Emergency Response Measures), som skal gøre det lettere at anvende
sikkerhedslagrene. Der er imidlertid åbenlys fare for, at en beslutning om at anvende CERM
blokeres, fordi der kræves enstemmighed i styrelsesrådet, som består af repræsentanter for de
26 deltagerlande, fordi der ikke er klare kriterier for anvendelsen af denne mekanisme, og
endelig fordi deltagerlandene har forskellige holdninger til indgriben. Selv hvis en CERM-
aktion sættes i gang, vil det
meget store spillerum, som landene har til at vælge, hvordan
de yder deres bidrag, tydeligvis føre til en meget uensartet indsats.
Eftersom enhver oliekrise har politisk karakter, skal det ligeledes fremhæves, at IEA er en
teknisk organisation med begrænsede beføjelser. Vedtagelsen af en fællesskabsbeslutning er
tydeligvis en handling med større politisk og juridisk vægt end en IEA-beslutning.
Hvis der indtræder - eller er overhængende fare - for en krise, som i væsentlig grad kan få
indflydelse på den økonomiske vækst, bør man ikke desto mindre foretrække en fælles
indsats, der omfatter det størst mulige antal forbrugerlande, herunder også inden for
rammerne af IEA. Det kan bidrage til maksimere de positive virkninger af en
fællesskabsindsats.
Selv om det er nødvendigt at koordinere EU's indgreb med de andre store forbrugerlande, er
en intern fællesskabsbeslutningsproces altså uomgængelig for at kunne sikre, at EU optræder
samlet, solidarisk og konsistent, således at EU fremstår som en enig og troværdig aktør. Ikke
blot anvendelsen af sikkerhedslagrene, men også de forbrugshæmmende foranstaltninger
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0031.png
kræver en koordinerende fællesskabsbeslutningsmekanisme. På et indre marked kan sådanne
foranstaltninger nemlig ikke træffes af de enkelte medlemsstater uafhængigt af hinanden.
3.2.2. Fællesskabsmekanismens art
Direktivforslaget indeholder en reel beslutningsmekanisme, hvorigennem EU kan fastlægge,
hvilke indgreb der skal iværksættes i en krisesituation, bl.a. anvendelse af lagrene. Følgelig
vil Europa-Kommissionen, hvis det på grund af udviklingen på oliemarkedet er bydende
nødvendigt, få beføjelse til at træffe de påkrævede hasteforanstaltninger under hensyntagen til
de generelle mål for, hvornår og hvorledes sikkerhedslagrene skal anvendes. Den skal bistås
af et udvalg, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for
Kommissionen som formand.
For dette udvalg gælder forskriftsproceduren som fastlagt i artikel 5 i Rådets afgørelse af 28.
juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionens. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til
de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en
frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål
haster. Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller
er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de
foranstaltninger, der skal træffes.
Denne samordnede reaktionsmekanisme vil bidrage til, at det indre oliemarked kan fungere
tilfredsstillende, og medvirke til øge kriseforanstaltningernes effektivitet.
3.2.3. Tærskel for en potentiel udløsning af mekanismen
Kommissionen kan vedtage passende foranstaltninger, hvis der hersker en udbredt opfattelse
af, at der er risiko for en afbrydelse, eller hvis der indtræder en reel forsyningsafbrydelse.
I forslaget fastsætte en tærskel for en potentiel udløsning af mekanismen i tilfælde af fysisk
afbrydelse. Der kan iværksættes foranstaltninger til frigivelse af lagrene eller begrænsning af
forbruget.
I tilfælde af, at der hersker en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en
forsyningsafbrydelse, især i forbindelse med en ekstern krisesituation, synes det, ud fra
målsætningen om at beskytte den økonomiske vækst, beskæftigelsen og de mest sårbare
befolkningsgrupper og erhverv mod voldsomme udsving i oliepriserne, at "priselementet" er
afgørende for fastlæggelsen af en "beredskabstærskel", hvis overskridelse indebærer et
fællesskabsindgreb.
Denne "beredskabstærskel" anses for nået, når råolieprisen på spotmarkederne når et niveau,
som i de følgende 12 måneder - forudsat at det holder sig i en 12-måneders periode - vil få
EU's eksterne olieregning til at stige med et beløb svarende til mere end en halv procent af det
foregående års BNP i EU. Referencepunktet for vurdering af stigningens omfang er den
gennemsnitlige eksterne olieregning for de seneste fem år. I den nuværende situation (2002)
ville det eksempelvis betyde, at for at denne tærskel er nået, skal prisen på en tønde Brent
overstige 30 USD
16
.
Overskridelsen af denne tærskel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for, at
der kan træffes beslutning om at frigive lagrene, hvis der hersker en udbredt opfattelse af, at
der er risiko for en forsyningsafbrydelse; overskridelsen af tærsklen åbner mulighed for, at
16
I OPEC's priskurv svarer det til en tøndepris på mellem 28 og 29 USD.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen iværksætter en undersøgelse af samtlige elementer, der har bidraget til krisen.
Enhver beslutning om, hvorvidt et indgreb er formålstjenligt og nødvendigt bør træffes under
hensyntagen til alle disse elementer.
4.
T
EKNISK EKSPERTISE TIL GENNEMFØRELSE AF FORANSTALTNINGERNE
Virkeliggørelsen af det indre energimarked sker gradvist og er meget kompleks, især fordi
gennemførelsesreglerne er meget tekniske. Det er altså vigtigt at sørge for, at den nye
lovramme anvendes effektivt og ensartet af alle aktører på markedet på vilkår, som sikrer
virksomhedernes konkurrenceevne.
Derfor har de forskellige faser i gennemførelsen af det indre marked for gas og elektricitet
været ledsaget af mekanismer, hvor de nationale lovgivere, medlemsstaterne,
markedsdeltagerne og Kommissionen har mødtes til tekniske arbejdsmøder. På
arbejdsmøderne drøftes, hvilke foranstaltninger der er bedst egnede til at få åbnet markederne
for gas og elektricitet, og der sendes jævnligt meget tekniske anbefalinger til Kommissionen.
Også de nye fællesskabsregler, der skal indføres for som led i det indre energimarked at
harmonisere foranstaltningerne med henblik på olieforsyningssikkerheden, kræver løsning af
meget komplekse og tekniske opgaver. Især bør udviklingen på de internationale markeder
følges, så konsekvenserne for forsyningssikkerheden - både spørgsmålet om tilstrækkelige
mængder og sikkerhedsaspekter - kan vurderes. Det skal løbende vurderes, hvor effektive
foranstaltningerne er; i den forbindelse skal beholdningerne i medlemsstaternes olielagre
overvåges. Til løsning af disse opgaver er der behov for objektive, pålidelige og
sammenlignelige oplysninger.
I tilfælde af en energikrise, hvor Europa-Kommissionen træffer beslutning om og samordner
frigivelse af olielagrene, skal virkninger på energimarkedet og økonomien i sin helhed
vurderes.
Det er derfor essentielt, at der inden for Kommissionens egne tjenestegrene oprettes et
europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning, hvor man samler den ekspertise, som
er nødvendig for at løse de meget tekniske opgaver. Under Kommissionens ledelse skal det
yde teknisk og videnskabelig støtte på et højt fagligt niveau for at medvirke til, at
fællesskabslovgivningen vedrørende olieforsyningerne anvendes korrekt.
Dette europæiske observationssystem skal ledes af Kommissionen, som indkalder
repræsentanter for medlemsstaterne og for de berørte sektorer til møde.
5.
K
ONKLUSION
Formålet med dette direktivforslag er at fremme
en bedre harmonisering og samordning af
de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan med hensyn til
olieforsyningssikkerhed, og dermed at bidrage til at sikre et velfungerende indre
marked.
Det vil give EU virkemidler til at optræde samlet og troværdigt, såfremt der opstår
forsyningsvanskeligheder i oliesektoren, som skaber eller vil kunne skabe forstyrrelser i
økonomien og samfundet.
Bestemmelserne kan i tilfælde af krise sikre den solidaritet og den samlede indsats i EU, som
er nødvendige for effektivt at afbøde usikkerhedsmomenter på energimarkedet og inden for
denne ramme fremme et velfungerende indre marked. Disse bestemmelser er nødvendige for
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at sikre åbningen af markedet for olieprodukter for operatører, der ikke er raffinaderier, og for
at undgå, at tværnationale forsyningskæder i raffinaderi- og distributionsleddet ikke stilles
mindre gunstigt end rent nationale kæder, og derved virkeliggøre et indre marked for
raffinerede produkter. EF-traktatens artikel 95 er derfor det rette grundlag for
direktivforslaget.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0034.png
2002/0219 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
, og
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
, og
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Virkeliggørelsen af det indre marked for energi bør ledsages af den nødvendige
samordning af de foranstaltninger, der gør det muligt at garantere Fællesskabet sikre
olieforsyninger udefra. Det indre marked bygger også på et behov for solidaritet
mellem medlemsstaterne, hvilket i særdeleshed gør sig gældende inden for olie- og
gassektorerne, der har så afgørende betydning for forsyningssikkerheden.
Råolie og olieprodukter indtager en central plads i Fællesskabets forsyning med
energiprodukter og spiller en essentiel rolle for økonomi og samfund, navnlig på grund
af deres betydning for transportsektoren. Oliepriserne bruges desuden som
udgangspunkt for fastlæggelse af priserne på naturgas.
De gældende nationale lovgivninger om olieforsyningssikkerhed, som er
utilstrækkeligt harmoniseret og samordnet på fællesskabsplan, kan føre til - og har
faktisk ført til - forvridninger på det indre marked for olieprodukter. En bedre
harmonisering og samordning af de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan for
at opretholde olieforsyningssikkerheden, er derfor uomgængelige for at sikre et
velfungerende indre marked.
For at sikre forsyning af forbrugerne på de mest økonomiske vilkår bør der sørges for
en mere åben og konkurrencepræget struktur på markederne for olieprodukter. Dette
kræver sikkerhed for udvikling af et indre marked for olieprodukter, hvor alle
(2)
(3)
(4)
1
2
3
4
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0035.png
distributører ubesværet på konkurrenceprægede vilkår kan forsyne sig, også
uafhængigt af de nationale raffinaderier.
(5)
Medlemsstaternes sikkerhedslagersystemer er meget forskellige. De nationale
bestemmelser kan føre til national opsplitning af markederne for olieprodukter og
bringe de operatører, der ikke er nationale raffinaderier, i en ugunstig situation. Der
bør altså træffes foranstaltninger til i det mindste delvist at harmonisere
lagersystemerne og sikre, at organiseringen af disse lagre ikke skader det indre
markeds funktionsduelighed.
Lagerforpligtelsen er en særdeles tung byrde for de operatører, der ikke er
raffinaderier, og kan i givet fald være til hinder for deres adgang til markedet. For at
sikre åbne markeder for olieprodukter er det derfor nødvendigt, at de nævnte
operatører garanteres mulighed for at opfylde deres forpligtelser på anden måde end
ved, at de selv skal oprette sikkerhedslagre eller indgå aftaler med de nationale
raffinaderier.
Også til dette formål bør de nationale bestemmelser om forvaltning af lagrene
harmoniseres, således at der, som det allerede er tilfældet i visse medlemsstater,
oprettes en offentlig organisation, der i overensstemmelse med principperne om
åbning af det nationale marked skal varetage forvaltningen af mindst en tredjedel af
lagerforpligtelserne.
Da restriktive bestemmelser om opbevaring af sikkerhedslagre uden for det nationale
område kan stille en tværnational forsyningskæde ringere end en rent national kæde,
bør der for at sikre, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, åbnes mulighed
og fastsættes regler for oprettelse af lagre uden for det nationale område.
Som det fremgår af grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for
energiforsyningssikkerhed"
5
er Fællesskabets afhængighed af eksterne olieleverancer
og den geografiske koncentration af produktionskapaciteten betydelige og forventes at
blive
endnu
større.
Denne
situation
indebærer
store
risici
for
olieforsyningssikkerheden.
Da enhver vanskelighed, som medvirker til mærkbart at reducere olieleverancerne
eller øge priserne, kan skabe alvorlige forstyrrelser i Fællesskabets økonomiske
aktivitet, er det vigtigt at kunne kompensere for eller i det mindste afbøde de skadelige
virkninger af en sådan vanskelighed. Med henblik herpå er det nødvendigt at oprette
sikkerhedslagre af passende omfang, som under sådanne omstændigheder vil kunne
tages i brug på en samordnet måde på fællesskabsplan og på et globalt plan.
Udover frigivelse til markedet af sikkerhedslagre, der er oprettet for at imødegå en
krisesituation, bør der også fastsættes forbrugshæmmende foranstaltninger, som kan
afbøde virkningerne af vanskeligheder, der er forbundet med forsyningen af råolie og
olieprodukter. Det er vigtigt at fastlægge hensigtsmæssige procedurer og virkemidler,
der kan sikre en hurtig, samordnet og solidarisk iværksættelse af disse to typer
foranstaltninger.
Til dette formål bør alle medlemsstaterne have de fornødne beføjelser til i givet fald
øjeblikkeligt at kunne træffe de relevante foranstaltninger, også når der ikke er tale om
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
5
KOM (2000) 769.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0036.png
fysisk knaphed, men hvis der indtræder kraftige prisstigninger, som skyldes
forventninger om, at det skal komme til en fysisk afbrydelse.
(13)
For at opretholde et velfungerende indre marked er det nødvendigt at sørge for, at
Fællesskabet i tilfælde af olieforsyningsvanskeligheder optræder samlet og konsistent,
samtidig med at der tages hensyn til nødvendigheden af at samordne en sådan indsats
med de andre store forbrugerlandes.
Til at bistå med at udforme fællesskabslovgivningen om olieforsyningen og anvende
den korrekt, til at overvåge gennemførelsen af denne lovgivning og hjælpe med at
vurdere de gældende foranstaltningers effektivitet og til bedre at overvåge udviklingen
i olieforsyningssikkerheden inden for rammerne af det indre marked bør der oprettes et
europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning under Kommissionen.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
6
.
Da den foreslåede foranstaltnings målsætninger, nemlig at oprette et fuldt
funktionsdygtigt indre marked for olieprodukter, som bygger på fair konkurrence og
sikre forsyninger af olieprodukter, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne,
er
det
i
overensstemmelse
med
nærheds-
og
proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5 bedst at overlade det til Fællesskabet.
Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -
(14)
(15)
(16)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formålet med dette direktiv er at sikre, at det indre marked for olieprodukter fungerer
tilfredsstillende. Med henblik herpå fastlægges en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
bestemmelser om olielagre og kriseforanstaltninger samt en samordning af medlemsstaternes
indgreb i tilfælde af en forsyningskrise.
Artikel 2
1
Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til på Fællesskabets
område til enhver tid, jf. dog artikel 6, at opretholde lagre af olieprodukter på et
niveau, der for hver kategori af olieprodukter svarer til det indenlandske forbrug i
mindst 90 dage beregnet efter det gennemsnitlige daglige forbrug i det foregående
kalenderår.
Niveauet for de i stk. 1 omhandlede minimumslagre forøges til 120 dage snarest
muligt efter datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv og senest den 1. januar 2007.
2.
6
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Medlemsstaterne skal sørge for, at de lagre, der opbevares i henhold til forpligtelsen i
stk. 1 og 2, er disponible og tilgængelige, således at der straks kan træffes relevante
foranstaltninger til lagrenes anvendelse i overensstemmelse med artikel 6.
Senest et år efter dette direktivs ikrafttrædelse og derefter hver sjette måned, indtil
det i stk. 2 nævnte lagerniveau er nået, meddeler medlemsstaterne Kommissionen en
detaljeret rapport om de foranstaltninger, der er truffet og skal træffes for at nå op på
dette lagerniveau.
De lagre, der er nævnt i stk. 1 og 2, oprettes og opretholdes af medlemsstaterne på
deres område eller på en anden medlemsstats område.
Artikel 3
4.
5.
1.
Medlemsstaterne opretter en offentlig organisation til at varetage olielagrene. De
vedtager alle nødvendige bestemmelser til, at lagerorganisationen snarest muligt efter
ikrafttrædelsesdatoen for dette direktiv og senest den 1. januar 2007 bliver ejer af
lagre, som for hver produktkategori repræsenterer mindst en tredjedel af de
forpligtelser, der er fastlagt i artikel 2, stk. 1 og 2.
Når en medlemsstat pålægger operatørerne lagerforpligtelser, skal den offentlige
lagerorganisation mod et gebyr, der ikke overstiger omkostningerne for de leverede
tjenesteydelser, overtage lagerforpligtelserne for operatører, der ikke er raffinaderier,
og som ønsker det.
To eller flere medlemsstater kan beslutte at gøre brug af en fælles lagerorganisation.
I så fald hæfter de solidarisk for overholdelsen af de forpligtelser, der følger af dette
direktiv.
Artikel 4
2.
3.
1.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at deres lagerbestemmelser anvendes på retfærdige vilkår,
der ikke indebærer forskelsbehandling.
Medlemsstaterne sørger for, at deres lagerbestemmelser ikke medfører, at
virksomheder, der forsyner sig fra raffinaderier i andre medlemsstater, stilles ringere
end dem, der forsyner sig fra raffinaderier på deres eget område. De tillader bl.a., at
alle virksomheder, der er pålagt en lagerforpligtelse, og som forsyner sig med
raffinerede produkter i en eller flere andre medlemsstater, opfylder denne forpligtelse
ved hjælp af lagre, der opbevares i de pågældende medlemsstater.
Artikel 5
1.
Hvis der med henblik på anvendelse af dette direktiv oprettes lagre på en
medlemsstats område for virksomheders, organisationers og agenturers regning, som
er etableret i en anden medlemsstat, kan den medlemsstat, på hvis område disse lagre
opbevares, under ingen omstændigheder modsætte sig, at lagrene overføres til de
andre medlemsstater, for hvis regning de opbevares.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne indfører et kontrolsystem, der muliggør identifikation, registrering
og kontrol af lagre, der opbevares på deres område for virksomheders,
organisationers og agenturers regning, som er etableret i en anden medlemsstat.
Artikel 6
1.
Medlemsstaterne tildeler deres kompetente myndigheder beføjelser til på de
betingelser og efter de nærmere bestemmelser i artikel 7 og 8 at anvende de lagre,
der opbevares som led i forpligtelsen i artikel 2, stk. 1 og 2, hvis det indre marked for
olieprodukter
udsættes
for
funktionsvanskeligheder,
som
skyldes
forsyningsproblemer.
Undtagen i de i artikel 7 og 8 fastsatte tilfælde afholder medlemsstaterne sig fra at
bruge af lagrene, så disse reduceres til under det obligatoriske minimumsniveau,
medmindre det er begrundet i lokale forsyningsproblemer, og Kommissionen er
orienteret på forhånd, eller det skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opfylde
deres internationale forpligtelser.
Artikel 7
2.
1.
I tilfælde af afbrydelse af olieforsyningen, som kan føre til alvorlige forstyrrelser i
økonomien og på det indre marked for olieprodukter, kan Kommissionen ved
beslutning, der vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2, tvinge medlemsstaterne
til:
a)
b)
gradvist at stille de i artikel 2. stk. 1 og 2, omhandlede sikkerhedslagre til
rådighed
specifikt eller globalt at begrænse forbruget.
De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, skal være så lidt
konkurrencebegrænsende som muligt. Kommissionen påser, at dette princip
overholdes, så længe foranstaltningerne varer.
2.
Kommissionen kan træffe foranstaltninger af den type, der er omhandlet i stk. 1, hvis
der indtræder en afbrydelse, som udgør 7% af de normale leverancer af råolie på
verdensplan.
I Kommissionens beslutning kan der fastsættes konkrete bestemmelser og betingelser
for iværksættelse af foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne.
Artikel 8
1.
Hvis der hersker en udbredt opfattelse af, at der, især i forbindelse med en ekstern
krisesituationer, er risiko for en forsyningsafbrydelse, som skaber stor ustabilitet på
markederne, der kan føre til alvorlige forstyrrelser i økonomien og på det indre
marked for olieprodukter, kan Kommissionen ved beslutning, der vedtages efter
proceduren i artikel 9, stk. 2, tvinge medlemsstaterne til gradvist at stille de i artikel
2. stk. 1 og 2, omhandlede sikkerhedslagre til rådighed, dog således at der tages
hensyn til internationale aftaler indgået af medlemsstaterne og til beslutninger, der er
3.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
truffet som led i disse aftaler.
De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, skal være så lidt
konkurrencebegrænsende som muligt. Kommissionen påser, at dette princip
overholdes, så længe foranstaltningerne varer.
2.
Kommissionen kan undersøge, om der er behov for foranstaltninger af den type, der
er omhandlet i stk. 1, når råolieprisen på spotmarkederne når et niveau, som i de
følgende 12 måneder - forudsat at det holder sig i en 12-måneders periode - vil få
EU's eksterne olieregning til - i forhold til gennemsnittet af de foregående fem års
eksterne olieregning - at stige med et beløb svarende til mere end en halv procent af
det foregående års BNP i EU.
Som led i den i stk. 2 nævnte undersøgelse tager Kommissionen hensyn til alle de
elementer, de er nødvendige til at vurdere medlemsstaternes forsyningsvilkår. Den
tager især hensyn til arten, varigheden og omfanget af de elementer, der er årsag til
den i stk. 1 nævnte situation.
I Kommissionens beslutning kan der fastsættes konkrete bestemmelser og betingelser
for iværksættelse af foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne.
Artikel 9
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne,
og som har Kommissionens repræsentant som formand.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Den frist, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en uge.
3.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 10
1.
Medlemsstaterne vedtager de bestemmelser og indfører alle de mekanismer, der er
nødvendige for at sikre, at lagrene kan identificeres og overvåges.
De fastsætter en ordning for sanktioner mod overtrædelser af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger til at sikre deres anvendelse. De fastsatte sanktioner skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
2.
Medlemsstaterne udarbejder interventionsplaner, som kan anvendes i tilfælde af
afbrydelse af forsyningerne, eller hvis en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en
afbrydelse af olieforsyningen, skaber stor ustabilitet på oliemarkederne.
De udpeger de organisationer, som får til opgave at gennemføre de foranstaltninger,
der skal træffes i henhold til dette direktiv.
3.
4.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 11
1.
Kommissionen træffer alle de foranstaltninger,
gennemførelsen af dette direktiv. Den fastlægger bl.a.:
a)
b)
der
er
nødvendige
for
en definition af de kategorier af produkter, der er omhandlet i artikel 2 og 3,
metoderne til beregning af det interne forbrug og de nærmere bestemmelser for
de lagerforpligtelser, der er nævnt i artikel 2, herunder hvordan
medlemsstaternes egen olieproduktion skal indregnes i disse beregninger,
de nærmere bestemmelser for indsendelsen til Kommissionen af de statistiske
oplysninger, som gør det muligt at overvåge, om medlemsstaterne opfylder de
forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
c)
2.
Kommissionen vedtager de i stk. 1 nævnte foranstaltninger efter proceduren i artikel
9, stk. 2.
Artikel 12
1.
Senest den 1. januar 2004 træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for
at oprette et europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning, som skal bistå
med udarbejdelse og korrekt gennemførelse af Fællesskabets lovgivning for
olieforsyning, overvåge dens anvendelse og hjælpe med at vurdere gældende
foranstaltningers effektivitet og betydning for, hvordan det indre marked for
olieprodukter fungerer. Kommissionen sørger for, at der stilles tilstrækkelige midler
til rådighed for at sikre en effektiv overvågning i af de bestemmelser, de er fastsat i
dette direktiv.
Det Europæiske Observationssystem for Olie- og Gasforsyning forestås af
Kommissionen, der indkalder repræsentanter for medlemsstaterne og de berørte
sektorer til møde. Det yder Kommissionen den nødvendige tekniske bistand til
udarbejdelse og vurdering af foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv,
og bidrager til en bedre viden om udviklingen på det indre marked og de
internationale oliemarkeder og de kræfter, der styrer dem.
Det Europæiske Observationssystem for Olie- og Gasforsyning udfører følgende
tekniske opgaver på olieområdet:
a)
b)
overvågning af, hvordan det indre marked og de internationale oliemarkeder
fungerer,
medvirken til iværksættelse af et system for fysisk overvågning af den
infrastruktur, både inden for og uden for Fællesskabet, der bidrager til
olieforsyningssikkerheden,
overvågning af olieforsyningerne og de procedurer, der skal de procedurer, der
skal sikre olieforsyningen i krisesituationer,
undersøgelse af udviklingen af effektive anlægssikkerhedsforanstaltninger i
oliesektoren
2.
3.
c)
d)
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
overvågning af omfanget af sikkerhedslagrene af olie og olieprodukter og
procedurerne for deres anvendelse samt iværksættelsen af forbrugshæmmende
foranstaltninger
opbygning af et grundlag af objektive, pålidelige og sammenlignelige data til
støtte for udførelsen af dets opgaver.
Artikel 13
f)
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2004 og, for så vidt angår bestemmelserne i
artikel 2, stk. 2, og artikel 3, senest den 1. januar 2007. De underretter straks Kommissionen
herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 14
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 15
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
[…]
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0043.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
1. B
AGGRUND
Fuldførelsen af det indre marked for energi
Den Europæiske Union gør stadig fremskridt mod fuldførelsen af det indre marked for gas og
elektricitet. EU er i færd med at skabe det største, integrerede og mest åbne regionale marked
for gas og elektricitet i verden. Som det fremgår af grønbogen "På vej mod en europæisk
strategi for energiforsyningssikkerhed" (KOM (2000)769) vil denne markedsintegration
bidrage til forsyningssikkerheden, dog under den forudsætning, at markederne virkelig
integreres. Derfor fremhævede Det Europæiske Råd på sit møde i Barcelona den 15-16 marts
2002 betydningen af et effektivt, integreret energinet som rygraden i det indre derfor marked
og en vigtig forudsætning for at sammenknytte de europæiske økonomier.
Markedsliberalisering og tilstrækkelig fysisk sammenknytning af markederne er dog ikke i sig
selv nogen garanti for et flydende marked, som bygger på sikre gasforsyninger fra både
interne og eksterne kilder. Det er derfor vigtigt, at de gennemgribende markedsændringer,
som nu er i gang, og overgangen til et fuldstændigt åbent indre marked for energi suppleres
med en gennemsigtig, utvetydig ny politik, der fastlægger de generelle rammer og tildeler de
forskellige markedsdeltagere klare opgaver og et klart ansvar, når det gælder
forsyningssikkerheden i den nye markedssammenhæng.
For at det indre marked for gas hele tiden kan fungere godt, er det også vigtigt at sikre, at der
træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at imødegå usædvanlige forsyningssituationer.
1.2.
Gassens voksende betydning og importafhængighedens forventede vækst.
Naturgas er en stadig vigtigere energikilde i EU's brændselssammensætning. I 2000 tegnede
naturgassen sig for ca. 24% af EU's samlede primærenergiforsyning mod 16% i 1985 og
under 2% i 1960. Denne stigning fortsætter stadig, selv i tider med lav økonomisk vækst. I
2001 voksede det vesteuropæiske gasforbrug med 2,5%, især som følge af en betydelig
forøgelse af kunderne i boligsektoren og af gasforbruget til elproduktionen.
Naturgassens har bevaret sin stilling som det foretrukne brændsel i EU's energiproduktion.
Siden 1995 har gasfyrede kraftværker hvert år tegnet sig for 50-60% af nyinvesteringerne i
EU's energiproduktion. Den mest bemærkelsesværdige udvikling i de sidste 10 år har været
den voksende andel af kombinerede gas- og dampturbiner (KGDT), der skyldes et samspil
mellem EF's ændrede holdning til gasfyrede kraftværker i begyndelsen af 1990'erne, den
teknologiske udvikling, den forholdsvis konkurrencedygtige gas og hensyn til miljøet.
EU's behov for gas og elektricitet forventes at vokse betydeligt i de kommende 20 år. Både
EU's gas- og elektricitetsbehov forventes at vokse med mere end 40% inden 2020, og en
markedsandel for gas i EU's energiforsyning på op til 30% er realistisk. Den vigtigste årsag til
den voksende gasefterspørgsel er elproduktionen. To tredjedele af den øgede gasefterspørgsel
forventes at komme fra gasfyrede kraftværker og kraftvarmeværker. Den voksende
afhængighed af gas til elproduktion rejser en række spørgsmål med hensyn til de to sektorers
stadig større gensidige afhængighed, ikke mindst hvad forsyningssikkerheden angår.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europa er imidlertid i en forholdsvis heldig situation, når det gælder gasforsyning, idet dets
egne gasreserver er betydelige, og 70-80% af verdens gasreserver ligger inden for det
europæiske markeds økonomiske rækkevidde. Med iværksættelsen af EU's gasdirektiv til
næste år bliver Norge en fuldt integreret del af det indre marked for gas. Den samlede
EU/EØS gasproduktion forventes på grundlag af påviste og mulige gasreserver at vokse i de
næste 10 år. I 2010 forventes det indre EU/EØS gasmarked at have en importafhængighed på
indtil 25-30%. Et udvidet indre marked, som omfatter de 10 central- og østeuropæiske
kandidatlande, forventes at have en importafhængighed på 35-40% i 2010.
Yderligere EU/EØS gasreserver vil sandsynligvis kunne mobiliseres inden 2010 og dermed
bidrage yderligere til at fastholde EU/EØS' gasproduktion på samme niveau, så en større
forøgelse af EU/EØS' afhængighed af gasimport udsættes. På grund af gasefterspørgselens
forventede hurtige vækst og den indre EU/EØS gasproduktions gradvise udjævning og
tilbagegang i tidens løb forventes EU/EØS imidlertid på længere sigt at blive mere og mere
afhængig af importeret gas. På grundlag af de foreliggende prognoser fra Eurogas og Europa-
Kommissionen og produktionsprognoserne for EU og Norge fra den internationale
sammenslutning af olie- og gasproducenter (OGP) anslås EU15/EØS' importafhængighed at
komme op på næsten 60% i 2020. For EU25/EØS kan den nå op på 65% i 2020. Ifølge OGP's
seneste analyse kan disse tal imidlertid være lavere, hvis det antages, at mulige
ressourceforøgelser, herunder "uopdagede reserver", kan udvikles, og de rigtige økonomiske
betingelser er til stede.
På den anden side ville det egentlige EU (dvs. uden Norge) imidlertid have en betydelig større
importafhængighed, og den ville i 2020 måske endda ligge helt oppe på tre fjerdedele for
EU15.
Importafhængigheden varierer betydeligt for de forskellige medlemsstaters vedkommende. En
række EU-medlemsstater er allerede helt afhængige af import, mens andre vil se deres
importafhængighed vokse til næsten 100%.
På denne baggrund bliver Europas forsyningssikkerhed og fortsatte evne til at skaffe sig
tilstrækkelige gasforsyninger naturligvis en prioritet. Fortsat forsyningssikkerhed er især
afgørende for den energiproducerende sektor. Omkostningerne ved manglende
forsyningssikkerhed kan være betydelige for et moderne samfund, således som Californiens
elektricitetsforsyningskrise har vist. Det californiske samfunds omkostninger ved gentagne
gange at gå i sort i januar 2001 er blevet anslået til 42 mia. USD eller ca. 3,4% af Californiens
BNP.
En stadig gasforsyning er også vigtig for andre kundekategorier, ikke mindst små kunder uden
mulighed for at stille om til alternative brændselsformer, således som mange større
industrikunder kan, f.eks. ved at lukke for gasforsyningen og benytte olie som
reservebrændsel.
Grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"
(KOM(2000)769) foreslog derfor, at Den Europæiske Union for at udbygge og forny sin
brændselsoplagringspolitik skulle overveje
"at gøre det muligt at udvide lagermekanismen
[for olie] til også at omfatte naturgas .... EU må ikke blive al for sårbar som følge af en for
stor afhængighed af eksterne tilførsler".
I sin meddelelse "EU's gasforsyningssikkerhed" (KOM(1999)571 endelig) erklærede
Kommissionen, at den regelmæssigt ville aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om
EU's gasforsyningssituation, og hvis det er påkrævet vil den
"fremsætte forslag til at styrke
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0045.png
EU's gasforsyningssikkerhed
gasforsyningssikkerhed".
1.3.
og
videreudvikle
de
fælles
rammer
for
EU's
EU's indre marked for naturgas og forsyningssikkerheden
At fuldføre det indre marked for naturgas og sikre forsyningerne er forenelige målsætninger.
Det er indlysende, at et velfungerende indre marked for gas forudsætter forsyninger, som er
tilstrækkeligt sikre fra diversificerede forsyningskilder. Et væsentligt led i oprettelsen af det
indre marked for gas er derfor at sikre gasforsyningerne under de nye markedsvilkår.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det
indre marked for naturgas har leveret yderst betydningsfulde bidrag til oprettelsen af det indre
marked for gas. Allerede i direktivet havde man erkendt forsyningssikkerhedens betydning for
det indre marked. Derfor giver det medlemsstaterne mulighed for at pålægge
naturgasvirksomhederne
forpligtelser
til
offentlig
tjeneste
af
hensyn
til
forsyningssikkerheden.
At oprette og udvikle et indre marked for naturgas vil uundgåeligt medføre, at
medlemsstaterne bliver stadig mere afhængige af hinanden, når det gælder
forsyningssikkerhed. Hvis en enkelt medlemsstat undlader at indføre fyldestgørende
foranstaltninger, kan det derfor få alvorlige følger for det indre markeds funktion i hele Den
Europæiske Union. Skal det indre marked fungere, er det derfor nødvendigt at sikre et
mindstemål af harmonisering mellem de enkelte medlemsstaters gasforsyningspolitik for at
undgå forvridninger på markedet og sikre et velfungerende indre gasmarked på lige
markedsvilkår.
For at EU's indre marked for gas kan være funktionsdueligt, skal det nødvendigvis være
flydende. Foranstaltninger, der fremmer dette forhold, f.eks. spotmarkeder, tilskyndelser til
nye gasforsyninger fra interne og eksterne kilder og godkendelsesprocedurer for oplagrings
og LNG-faciliteter, som udelukker forskelsbehandling, bør i fuldt omfang indgå blandt de
forsyningssikkerhedspolitiske hensyn, der tages under konkurrenceprægede markedsvilkår.
2.
D
ET
EUROPÆISKE GASMARKED UNDER OMDANNELSE
-
KLARE REGLER FOR
FORSYNINGSSIKKERHEDEN ER VIGTIGE SOM EN INTEGRERENDE DEL AF MARKEDET
Den europæiske gasindustri har med held sørget for forsyningssikkerheden på et stadigt
voksende europæisk gasmarked i de sidste fire årtier. Det europæiske gasmarked er imidlertid
i disse år under hastig forandring, og de traditionelle markedsdeltageres rolle ændrer sig også.
Opgaven med at planlægge og udvikle gasnettet, så det kunne opfylde
gassikkerhedsmålsætningerne (som ofte er blevet opstillet af gasindustrien selv), har hidtil
været ret ligetil, da de dominerende leverandører selv forestod alle infrastrukturforskrifterne,
oversigterne over gasforsyningen og efterspørgslen, de nødvendige oplysninger og andre
midler, hvormed denne planlægning skulle udføres. Desuden var direkte statsindgreb mindre
nødvendige, da de nationale gasselskaber, der var ansvarlige for forsyningssikkerheden, i
mange tilfælde var helt eller delvist offentligt ejet. Det er derfor kun få medlemsstater, der
hidtil har beskæftiget sig direkte med gasforsyningssikkerhedspolitik.
1
EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På det nye, liberaliserede gasmarked er det imidlertid ikke nødvendigvis en enkelt deltager,
der får det overordnede ansvar for den nationale gasforsyningssikkerhed på kortere og
længere sigt, da industrien er under omlægning, de nationale markeder integreres, nye
markedsdeltagere dukker op, og konkurrencen udvikles. Skønt gasforsyningssikkerheden er
en integrerende del af det indre marked for gas, skal forsyningssikkerhedspolitikken og
forsyningssikkerhedsprocedurerne revurderes og omformes i en ny sammenhæng, som tegner
en ganske anden situation. På et konkurrencepræget marked er det ikke sikkert, at
gasleverandørerne vil give forsyningssikkerheden den strategiske prioritet. Gasselskabernes
vigtigste målsætning og første opgave bliver deres egen konkurrencedygtighed.
Forsyningssikkerheden kan derfor ikke overlades til industrien alene, og medlemsstaterne er
nødt til at sikre, at samtlige markedsdeltagere træffer et minimum af foranstaltninger for at
sørge for forsyningssikkerheden. Forsyningssikkerhedsforanstaltninger kan desuden være
bekostelige, og det er derfor ikke utænkeligt, at nogle virksomheder vil undlade at træffe dem
for at spare udgifterne, medmindre der findes vedtagne minimumsstandarder.
Det er derfor et vigtigt led i markedsliberaliseringen, at medlemsstaterne indfører
foranstaltninger, der pålægger industrien at opfylde minimumsstandarder. At oprette et indre
marked er ikke blot at give forbrugerne valgfrihed, men også at sikre et højt forsyningsniveau,
og det forudsætter først og fremmest forsyningssikkerhed. Det nuværende gasdirektiv
(98/30/EF) giver derfor medlemsstaterne ret til at betragte forsyningssikkerheden som en
samfundsforpligtelse. Bestemmelser for forsyningssikkerheden er ikke en følge af det indre
marked, men et centralt led i det. Uden fælles rammebestemmelser, som opstiller
harmoniserede minimumsstandarder for forpligtelsen til at sørge for forsyningssikkerhed, er
der en reel risiko for markedsforvridninger.
Forsyningssikkerhed
og
konkurrence
er
forenelige
målsætninger,
og
gasforsyningssikkerheden på EU's indre marked for gas kan forøges, hvis gasselskaberne
planlægger den fornuftigt i samarbejde med de ansvarlige myndigheder. Et passende, men
fyldestgørende mål af forsyningssikkerhed vil bidrage til det indre markeds
funktionsduelighed. I forbindelse med overgangen til den nye markedsordning er det
naturligvis særlig vigtigt at fastsætte de nye regler klart og fortsat sikre et højt
gasforsyningsniveau i praksis.
Ifølge artikel 24 i direktiv 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas kan
medlemsstaterne træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en pludselig
krise på energimarkedet. Disse foranstaltninger må imidlertid ikke forstyrre den måde, hvorpå
det indre marked fungerer, og ikke hæmme konkurrencen mere end højst nødvendigt.
Foranstaltningerne skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen, som kan
beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve dem, hvis de forvrider
konkurrencen eller påvirker samhandelen på en måde, der strider mod den fælles interesse.
Det er nødvendigt at udbygge disse foranstaltninger ved at fastsætte minimumsgrænser for,
hvad de enkelte medlemsstater kan foretage sig, så det indre markeds krav opfyldes.
Der er således et klart behov for, at sådanne kriseforanstaltninger fastlægges og vedtages på
forhånd, i stedet for at medlemsstaterne selv udarbejder dem, hvis der pludselig opstår en
krise.
Den
europæiske
gasindustri,
herunder
både
GTE
(de
europæiske
transmissionssystemoperatørers sammenslutning) og Eurogas har understreget behovet for, at
de enkelte markedsdeltageres opgaver og ansvar, når det gælder forsyningssikkerheden
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0047.png
fastlægges klart
2
. På et marked i hastig forandring er det yderst vigtigt, at enhver usikkerhed
omkring ansvaret for forsyningssikkerheden undgås. Manglende klarhed omkring
forsyningssikkerheden vil i sig selv øge risikoen for forsyningskriser.
Det overordnede ansvar for at fastlægge disse opgaver og dette ansvar inden for det indre
markeds lovgivningsmæssige og markedsmæssige rammer ligger hos medlemsstaterne.
Mens det driftsmæssige ansvar stadig skal ligge hos gasindustrien, har medlemsstaternes
regeringer og Fællesskabet således en vigtig samordnings- og bistandsopgave. Regeringens
opgave bliver at sikre, at markedet fungerer effektivt og giver pålidelige signaler, som
deltagerne kan fortolke og indrette sig efter, samtidig med at de fastholder et passende mål af
forsyningssikkerhed. Fællesskabets opgave bliver at overvåge udførelsen af den nye
forsyningssikkerhedspolitik og sikre, at den er i overensstemmelse med de krav, der stilles af
et velfungerende indre marked.
På det femte møde i det europæiske gasreguleringsforum, som fandt sted i februar 2002,
mødtes Kommissionen, de nationale lovgivningsmyndigheder, medlemsstaterne og
gasmarkedets berørte parter og vedtog en række henstillinger til "retningslinjer for god
praksis" i forbindelse med adgang for andre. Retningslinjerne indeholder de første skridt til
klarlæggelse af, hvilken rolle og hvilket ansvar der skal tillægges gastransportens
hovedparter, det gælder ikke mindst transmissionssystemoperatørerne (TSO) og netbrugerne.
Forummets deltagere var desuden enige om følgende
3
:
"I
det indre gasmarkeds nye lovgivnings- og markedsmiljø, som præges af en lang række
forskellige markedsdeltagere og regnskabsmæssig adskillelse af integrerede gasselskaber,
kan forsyningssikkerheden ikke længere anses for at være en enkelt parts ansvar.
Mellem de offentlige myndigheder og de forskellige markedsdeltagere, herunder
transportørerne og TSO, skal en række nye led i ansvaret for forsyningssikkerhed og
infrastrukturplanlægning derfor kædes sammen for at skabe sikkerhed på dette område.
Forpligtelserne må fordeles klart på de forskellige deltagere i overensstemmelse med deres
rolle.
I
denne
forbindelse
er
det
medlemsstaternes
opgave
at
fastsætte
forsyningssikkerhedsstandarder inden for offentlige, politiske rammer. Inden for disse
rammer kan det overlades til markedet og industrien at finde de bedste løsninger på, hvordan
disse standarder skal opfyldes."
Gasforsyningssikkerheden er imidlertid ikke blot et spørgsmål om dagligt at afveje udbud og
efterspørgsel på et konkurrencepræget marked. Den har også strategiske langtidsperspektiver.
I betragtning af det foregående og af overgangen til et fuldt funktionsdygtigt og integreret
indre marked for gas bør medlemsstaterne derfor på grundlag af deres gasmarkeds karakter og
struktur overvåge og sikre, at gasforsyningssikkerhedspolitikken tilpasses det nye
markedsmiljø og på hensigtsmæssig måde omsættes til utvetydige opgaver, driftsansvar,
sikkerhedskriterier og kriseprocedurer for alle gassektorens deltagere inden for de nye
lovgivningsrammer. Desuden er dette vigtigt for at undgå, at forskellige holdninger til
forsyningssikkerheden bliver en hindring for adgang og grænseoverskridende handel og
2
GTE, bl.a.. i "GTE Position Paper" af 15. juni 2001. Eurogas bl. a. i " Response of Eurogas to the DG TREN
Strategy Paper" af 19. marts 2001.
3
"Konklusioner fra det europæiske gasreguleringsforums 5. møde i Madrid den 7.-8. februar 2002".
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0048.png
hæmmer det indre gasmarkeds realisering og funktionsduelighed. Det er dog også vigtigt at
sikre, at de nye rammebestemmelser og procedurer gennemføres på en måde, der ikke skaber
betydelige vanskeligheder for selskaber med små markedsandele og nye markedsdeltagere.
3.
B
ETYDNINGEN AF OPLAGRING
Produktionen af gas og transporten af den over store afstande er stærkt kapitalkrævende. Da
gas har en langt lavere energitæthed end f.eks. olie, er transportomkostningerne pr.
energienhed langt højere for gas end for olie og udgør en betydelig del af den samlede
slutforbrugerpris på gas. Størstedelen af den produktion fra fjerntliggende felter, som føres
gennem fjertransportgasledninger, drives derfor i praksis med en høj udnyttelsesgrad i en
forholdsvis konstant strøm. Da gasefterspørgslen imidlertid svinger betydeligt i årets løb, er
der store forskelle på udbud og efterspørgsel.
For at opnå de bedste resultater benytter man sig derfor af gasoplagringsanlæg (enten i tømte
underjordiske felter, vandførende lag eller salthuler eller over jorden i LNG-
spidskapacitetanlæg), helst tæt på efterspørgselscentrene, så det uundgåelige misforhold
mellem udbud og efterspørgsel kan udlignes, og gasforsyningens enhedsomkostninger
sænkes. Hvis der ingen gaslagre fandtes, skulle både produktions- og transportkapaciteten
indrettes, så den maksimale daglige efterspørgsel kunne tilfredsstilles, og ville derfor det
meste af tiden have en betydelig overkapacitet.
Underjordisk gasoplagring spiller derfor en afgørende rolle i EU's gasforsyning, både under
normale forhold og under forsyningskriser, og der er både økonomiske og strategiske grunde
til at anbringe gaslagrene tæt på markedet. Gasselskaberne søger derfor i den udstrækning,
geologien og økonomien tillader det, at sprede oplagringsanlæggene mest muligt og anbringe
dem så tæt på efterspørgselscentrene som muligt, dvs. helst ikke alt for langt fra de store byer.
Den underjordiske oplagring har således flere formål, heriblandt:
·
at være en strategisk reserve for forsyningssikkerheden i tilfælde af forstyrrelser (benyttes
især i medlemsstater, som er stærkt afhængige af gas, der importeres fra lande uden for
EU)
·
at udligne sæsonbetinget belastning, så maksimal efterspørgsel kan tilfredsstilles (den gas,
der pumpes i lageret i løbet af foråret og sommeren hentes typisk ud fra oktober/november
til februar/marts)
·
at opnå daglig balance
·
at foretage arbitrage med gaspriserne, dvs. til forretningsmæssig udnyttelse af svingninger i
gaspriserne, f.eks. omkring de tidspunkter, hvor gaspriserne genberegnes (f.eks. ved
begyndelsen af hvert kvartal) og mere almindeligt som kommercielt middel på
liberaliserede markeder (især i UK). Da gaspriserne på et konkurrencepræget gasmarked i
stigende grad forventes at afspejle udbud og efterspørgsel, kan prisbevægelserne og
prissvingningerne forventes at følge nye mønstre. Det må under disse omstændigheder
antages, at der i tilfælde af høje priser vil blive frigivet gas fra lagrene, som således
begrænser prisbevægelserne
·
at sikre den bedst mulige udnyttelse af systemet, herunder fremme af swap-arrangementer
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0049.png
·
at støtte transmissionen, så lokal kapacitetsmangel eller kritisk belastning afhjælpes.
Mens
oplagringskravene
og
markedsdeltagernes
ønske
om
at
afholde
oplagringsomkostningerne kan ændre sig på kort sigt, forventes oplagringsanlæggene i
almindelighed at få større betydning med tiden, fordi gasefterspørgselen og
importafhængigheden i EU vokser, og der derfor bliver behov for øget oplagring af hensyn til
forsyningssikkerheden. Desuden vil der blive større behov for oplagring for at kunne udligne
belastningen, og fordi den voksende importafhængighed og den hjemlige produktions
aftagende fleksibilitet kræver det.
At der findes oplagringskapacitet og tilsvarende alternative fleksibilitetsordninger som
integrerende led i det samlede gasforsyningssystem er afgørende for, at systemet kan fungere
effektivt. At sørge for, at andre uden forskelsbehandling får adgang til oplagring er derfor
vigtigt, både for at det indre marked kan fungere og af hensyn til forsyningssikkerheden.
Erfaringerne fra andre dele af verden viser desuden, at det kan forventes, at det indre markeds
udvikling vil give lageranlæggenes ejere nye forretningsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at
Den Europæiske Union er forberedt på at tage denne udfordring op ved at sikre tilstrækkelig
udvikling og tilstedeværelse af oplagringskapacitet.
Fællesskabet bør derfor også lægge stor vægt på at støtte udvikling af gasoplagring i
forbindelse med TEN-energiprogrammet.
Udvikling af et fuldt funktionsdygtigt og likvidt indre marked for gas, hvor der efterhånden
opstår spotmarkeder, vil kunne bidrage til forsyningssikkerheden. De nationale
sikkerhedsordninger og gasoplagringskrav bør være i overensstemmelse med og ikke hæmme,
men støtte udviklingen af et konkurrencepræget indre marked for gas. Her er lige adgang til
oplagring særlig vigtig.
Samlet oversigt over oplagringskravene i medlemsstaterne
Diagrammet viser oplagringskapaciteten i procent af det årlige gasforbrug.
Oplagring/forbrug i %
35 32
30
25
20
15
10
5
0
A
26
22
22
18
14
6
6
4
4
4
0
0
0
L
0
P
0
S
F
D
I
DK EU NL
E
B
GR UK FIN IRL
Diagrammet viser klart, hvordan den underjordiske gasoplagring har forskellig betydning i de
forskellige medlemsstater, og hvordan den helt mangler i nogle medlemsstater. EU's
gasoplagringskapacitet svarer i gennemsnit til ca. 50 dages gasforbrug (eller 14% af det
samlede forbrug). Østrig har lager til 115 dages gennemsnitsbehov, Frankrig til 95 dage,
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tyskland og Italien til ca. 80 og Danmark til ca. 65 dage. UK, Grækenland, Belgien, Spanien
og Nederlandene har lager til ca. 10-20 dages gennemsnitligt gasforbrug, mens de øvrige
medlemsstater ikke har nogen oplagringskapacitet. I nogle medlemsstater er de geologiske
betingelser for anlæggelse af nye underjordiske gasoplagringsanlæg begrænsede eller slet ikke
til stede. Nogle medlemsstater benytter sig derfor af oplagrings- eller bistandstjenester i andre
medlemsstater. Normalt vil det ikke være den bedste løsning - selv om det kan være
nødvendigt - at dække et lagerbehov i et bestemt område ved hjælp af fjerntliggende
oplagringsanlæg. For både at styrke den indre solidaritet i EU og samarbejdet med eksterne
leverandører, kan der være bestemte projekter for lagerudvikling i Europa, som er af fælles
interesse og fortjener nærmere undersøgelse.
4.
B
ETYDNINGEN AF LANGTIDSKONTRAKTER OG LIKVIDE GASMARKEDER
Langtids Take-or-Pay kontrakter har spillet en betydelig rolle for det europæiske gasmarkeds
opbygning og udvikling. Især tidligere har investeringer i gasforsyningssektoren som regel
bygget på, at de europæiske gasselskaber indgik langtidskontrakter.
Langtidskontrakter giver eksterne leverandører stabile forhold og styrker deres evne til at
fortsætte med at udvikle kapitalintensive gasforsyningsprojekter i stor skala.
Langtidskontrakter kan også på mellemlangt sigt fremme spredningen af EU's gasforsyning
og medvirke til at bringe nye gaskilder på markedet og således øge konkurrencen på
forsyningssiden.
Kommissionen mener, at de vilkår, der er skabt på det indre energimarked, vil sikre sådanne
kontrakters forsatte eksistens og bidrage til at opretholde forsyningssikkerheden på det indre
gasmarked på en hensigtsmæssig måde. Det er helt klart, at EU's gasselskaber som en del af
deres generelle kontraktportefølje fortsat vil opfylde deres gasbehov gennem sådanne
forsyningskontrakter på et konkurrencepræget marked.
Selv om den usandsynlige og uforudselig situation skulle opstå, at langtidskontrakterne, hvis
betydning for EU's forsyningssikkerhed er en kendsgerning (og de vil sikkert fortsat være
nødvendige som støtte til finansieringen af nye store gasforsyningsprojekter som Stockman-
feltet) blev utilstrækkelige, er det ikke desto mindre formålstjenligt, at der skabes et
sikkerhedsnet. Det er også vigtigt, at langtidskontrakterne ikke hæmmer konkurrencen,
hverken ved at indeholde direkte restriktive betingelser eller ved i væsentlig grad at virke
markedsbegrænsende. Desuden er det vigtigt at langfristede Take-or-Pay kontrakter udvikles
og tilpasses det nye gasmarkeds vilkår.
På den anden side er det vigtigt at sikre, at der udvikles tilstrækkelige likvide gasforsyninger,
således at det indre marked kan fungere ordentligt og konkurrencepræget og også skabe de
nødvendige forudsætninger for, at gasselskaberne kan have en velafbalanceret
kontraktportefølje.
Det fører ikke blot til udvikling af spotmarkeder i hele EU - der kan give sikkerhed for, at
producenter, leverandører eller kunder, som har solgt eller købt gas på langtidsvilkår, kan
sælge gassen til den gældende spotmarkedspris, hvis de ikke kan finde direkte afsætning for
den på markedet - men har også betydning for medlemsstaternes vedtagelse af programmer
for frigivelse af gas, hvis eller når det bliver nødvendigt.
Der er gjort store fremskridt med at udvikle likvide gasforsyninger i de senere år, især i Det
Forenede Kongerige og det nordvestlige Europa, hvor der findes handelscentre eller sådanne
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er under udvikling. I visse lande er der gennemført programmer for frigivelse af gas, hvilket
bidraget til at nye aktører er kommet ind på markedet. Endvidere har Kommissionen grebet
ind i gassektoren som led i konkurrencereglerne, f.eks. GFU-sagen, hvilket også har bidraget
til forøgelse af likvide forsyninger. Det er Kommissionens opfattelse, at denne proces vil og
bør fortsætte. Men der skal sørges for et sikkerhedsnet, hvis en sådan udvikling ikke sker.
5.
D
EN NUVÆRENDE FORSYNINGSSIKKERHEDSPOLITIK I MEDLEMSSTATERNE
Det er vigtigt at nævne, at gasforsyningssituationen varierer betydeligt fra den ene
medlemsstat til den anden, da naturressourcerne, de geologiske forhold og markedsvilkårene
er forskellige. Medlemsstaternes forsyningssituation er forskellig, både når det gælder
indenlandsk gasproduktion, gassens betydning for den samlede energibalance, afhængigheden
af gasforsyninger udefra, muligheden for underjordisk oplagring, sammenkoblingsniveauet og
andre forhold.
Medlemsstaterne og deres gasindustri griber derfor også forsyningssikkerheden forskelligt an,
afhængigt at de enkelte landes forhold, markedsvilkår og tekniske muligheder samt de dermed
forbundne omkostninger.
På grund af denne forskelligartede situation benytter den europæiske gasindustri et samspil af
forskellige midler og procedurer på forsynings- og efterspørgselssiden, når den skal reagere
på kortvarige forsyningsvanskeligheder. Disse omfatter system- og udbudsfleksibilitet,
oplagring og afbrydelige kunder. Gasselskaberne kan ved hjælp af de midler, der står til deres
rådighed, sikre, at gasefterspørgslen og gasudbuddet svarer til hinanden på et givet tidspunkt
f.eks. i løbet af en bestemt årstid og fra dag til dag, og at krisesituationer kan imødegås.
For at kunne opfylde kundernes behov skal gasforsyningssystemet naturligvis være indrettet
sådan, at det kan opfylde den samlede maksimale efterspørgsel. Gasforsyningssystemerne er
ofte indrettet, så de kan opfylde den maksimale efterspørgsel på den koldeste dag, som
statistisk set optræder f.eks. en gang hvert 20. år, og i den koldeste vinter, der statistisk set
forekommer en gang hvert 50. år.
En række medlemsstater og store gasselskaber har i nogen grad fastlagt de betingelser, som
etablerede og nye deltagere på markedet skal opfylde, når det gælder forsyningssikkerhed
eller oplagringskapacitet:
–
I Italien f.eks. skal nye markedsdeltagere, der importerer gas til det italienske marked
fra lande uden for EU, være i besiddelse af gaslagre, som svarer til 10% af den årlige
forsyning.
I Spanien må gasforsyningens samlede afhængighed af en enkelt ekstern
forsyningskilde ikke overskride 60%, og gasleverandørerne er forpligtet til at råde
over gasreserver til mindst 35 dages forsyninger.
I UK er standarderne for forsyningssikkerhed fastsat, så efterspørgslen på den
maksimale efterspørgselsdag "en gang hvert 20. år" og i den koldeste vintersæson
"en gang hvert 50. år" kan opfyldes. Lignende standarder benyttes i Nederlandene,
Frankrig og andre medlemsstater.
Det franske gassystem er også blevet indrettet, så det (især ved hjælp af strategiske
gaslagre) kan modstå afbrydelse af den største forsyningskilde i op til et helt år.
–
–
–
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
I Danmark har det integrerede gasselskab indrettet sin reserve- og oplagringskapacitet,
så det ved afbrydelse af en af de to offshore gasledninger, der forsyner Danmark med
gas, stadig kan forsyne markedet, som ikke kan stille om til andre brændselsformer
og derfor er uafbrydeligt.
E
FFEKTIVE
ORDNINGER ER NØDVENDIGE FOR AT IMØDEGÅ USÆDVANLIGE
FORSYNINGSSITUATIONER
6.
Mens det fremgår, at en række medlemsstater bygger deres gasforsyningssikkerhed på
rådighed over gasforsyningskilder til en kombination af ekstreme vejrforhold og "n-1", hvis
en af forsyningskilderne svigter, er der manglende gennemsigtighed, når det gælder den
nationale forsyningssikkerhedspolitik, som i mange tilfælde ikke forekommer tilstrækkelig
fastlagt og formuleret og ikke afspejler de markedsændringer, der finder sted.
At forbedre
samordningen både på nationalt plan og EU-plan og forbedre gennemsigtigheden i
forbindelse hermed skal derfor have førsteprioritet.
Trods de forskellige forsyningssituationer i medlemsstaterne betyder den struktur, der præger
gasforsyningen til EU ofte, at den største forsyningsrisiko for den enkelte medlemsstat er en
fælles risiko, som deles med andre lande. Risikoen for afbrydelse af gasforsyningerne til
Europa fra en af de vigtigste leverandører vil f.eks. få alvorlige følger i en række forskellige
medlemsstater. I en sådan situation
vil kun en samordnet indsats for at imødegå
afbrydelsen være tilstrækkelig. Herved får de foranstaltninger, der skal forhindre eller
afbøde en alvorlig gasforsyningskrise, en fælles EU-dimension, og der kræves solidaritet
på EU-plan for at begrænse de negative følger mest muligt.
I betragtning af den øgede markedsintegration på det indre marked for gas og den gensidige
europæiske afhængighed (det "svageste led" i sikkerhedssystemet kan påvirke sikkerheden på
andre dele af det indre marked for gas) og for at sikre et ligevægtigt, gennemsigtigt og
sammenhængende risikodelingssystem må der indføres tilstrækkelige, effektive europæiske
ordninger for sikring af forsyningerne og for samordning og indgreb på EU-plan i tilfælde af
usædvanlige forsyningssituationer for at sikre det indre markeds funktionsduelighed.
Når dette skal ske, er det vigtigt, at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige
forsyningssituation, og at den europæiske gasindustri bevarer det driftsmæssige ansvar for
gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger.
Fællesskabets foreslåede nye bestemmelser om gas har, når det gælder forsyningssikkerheden,
det samme sigte som forslaget om olielagre. Der indføres hermed strenge kvantitative krav for
forsyningssikkerhedsstandarder og fastlægges, hvordan disse standarder skal overholdes. Især
kræves det af medlemsstaterne, at de skal fastlægge og offentliggøre, hvordan de garanterer
forsyninger til uafbrydelige kunder. dvs. at kunder, der ikke straks kan omstille til alternative
brændsler, sikres fortsatte forsyninger i 60 dage, hvis der indtræder en afbrydelse fra den
største forsyningskilde til det pågældende marked. Lignende bestemmelser gælder for
ekstreme vejrforhold med usædvanlig stor efterspørgsel, hvor forsyningerne til kunderne skal
sikres i hele den pågældende usædvanlige efterspørgselsperiode.
Da der er stor forskel på gas- og oliemarkedet, svarer disse foranstaltninger i realiteten til
forpligtelsen til at opretholde minimale olielagre. De nye bestemmelser indeholder dog ikke
på dette stadium krav om, at medlemsstaterne skal opbygge minimale gaslagre for at kunne
sikre forsyningerne, således som det er tilfældet for oliens vedkommende. Det er fordi, ikke
alle medlemsstater har de samme geologiske betingelser for underjordisk oplagring, og der i
nogle lande slet ikke findes egnede oplagringsmuligheder. De enkelte lande er derfor nødt til
at opfylde forpligtelsen til at kunne dække 60 dages forbrug og maksimal efterspørgsel, ved
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjælp af forskellige midler, f.eks. oplagring (i eller uden for det pågældende land),
produktionsfleksibilitetsordninger, udnyttelse af ledningernes lagerkapacitet og andre
foranstaltninger.
Selv om de forskellige geologiske betingelser og de betydelige fordele ved, at lageret befinder
sig tæt på efterspørgselsstedet (så de øgede omkostninger ved at være henvist til
fjerntliggende lagre undgås), betyder, at et juridisk bindende krav til hver enkelt medlemsstat
om en minimal oplagring ikke på nuværende tidspunkt ville være hensigtsmæssig, må og skal
oplagring spille en vigtig rolle i medlemsstaternes forsyningssikkerhedspolitik. Forslaget
pålægger derfor samtlige medlemsstater at offentliggøre vejledende, kvantitative
målsætninger for oplagringens fremtidige bidrag til opfyldelsen af deres
forsyningssikkerhedsstandarder.
Endelig er det vigtigt at understrege, at der i betragtning af den forskellige adgang til
oplagringsmuligheder i medlemsstaterne er behov for at sikre solidaritet og
grænseoverskridende samarbejde i Fællesskabet og derfor må være forskelsløs adgang til den
underjordiske oplagringskapacitet, således som det fremhæves i Kommissionens forslag af
marts 2001 til et direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for
henholdsvis det indre marked for elektricitet og det indre marked for naturgas.
Ud fra en mere generel betragtning er det absolut nødvendigt, at medlemsstaterne hver især
opstiller og følger en forsyningssikkerhedspolitik, som kan forenes med et fuldt
funktionsdygtigt indre marked for gas og bidrager til dets gennemførelse. Det er især vigtigt,
at denne forsyningssikkerhedspolitik ikke indebærer forskelsbehandling og ikke hindrer nye
deltagere i at få adgang til markedet.
7.
T
EKNISK EKSPERTISE TIL STØTTE FOR FORANSTALTNINGERNES GENNEMFØRELSE
Oprettelsen af det indre marked for energi er en gradvis og meget indviklet proces, ikke
mindst når det gælder gennemførelsen af tekniske regler. Det er derfor vigtigt at sikre, at den
nye rammelovgivning anvendes effektivt og ensartet af alle markedets deltagere på vilkår,
som udelukker forskelsbehandling og sikrer virksomhedernes konkurrenceevne.
De forskellige faser i udviklingen af det indre marked for gas og elektricitet bør derfor
ledsages af foranstaltninger, der gør det muligt at samle de nationale
lovgivningsmyndigheder, medlemsstaterne, markedsdeltagerne og Kommissionen i tekniske
arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper skal på deres møder finde frem til de mest
hensigtsmæssige foranstaltninger for at gennemføre liberaliseringen af gas- og
elektricitetsmarkedet og regelmæssigt give Kommissionen tekniske anbefalinger.
På samme måde vil Fællesskabets nye rammebestemmelser, der indføres for at øge
gasforsyningssikkerheden, hænge sammen med det indre marked for energi og derfor stille
komplicerede tekniske opgaver, som skal udføres og løses. Det vil især komme til at dreje sig
om overvågning af udviklingen på de internationale markeder og vurdering af deres
indflydelse på forsyningssikkerheden. De gældende foranstaltningers effektivitet vil hele tiden
skulle vurderes. I denne sammenhæng vil foranstaltninger, der tager sigte på
gasforsyningssikkerheden, herunder beholdningen i medlemsstaternes gaslagre, skulle
overvåges. For at disse opgaver kan udføres, er objektive, pålidelige og sammenlignelige data
nødvendige.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I tilfælde af energikrise kan Europa-Kommissionen rette henstilling til medlemsstaterne om at
tage passende forholdsregler eller kan ved beslutning pålægge medlemsstaterne at træffe
nærmere bestemte foranstaltninger. Virkningerne af disse foranstaltninger skal vurderes.
Det er derfor vigtigt, at der under Kommissionen oprettes et europæisk observationssystem
for olie- og gasforsyning, hvor den nødvendige ekspertise kan samles for at tage stilling til de
yderst tekniske problemer, disse opgaver indebærer. Det skal under Kommissionens forsæde
yde teknisk, videnskabelig og højt kvalificeret sagkyndig bistand for at medvirke til korrekt
anvendelse af Fællesskabets lovgivning for gasforsyning.
Det europæiske observationssystem skal forestås af Kommissionen, som indkalder
medlemsstaternes og de pågældende sektorers repræsentanter til møde.
8.
K
ONKLUSION
På baggrund af det foregående kan det konkluderes, at gasforsyningssikkerhedens strategiske
betydning for Den Europæiske Union ikke vil blive mindre. Tværtimod. I betragtning af
efterspørgsels- og udbudsudsigterne for gas til EU og i betragtning af de hastige ændringer,
virkeliggørelsen af det indre marked for gas fører med sig, er der grund til at foretage en
samordnet indsats for at sikre gasforsyningerne og dermed supplere de øvrige
foranstaltninger, der træffes for at virkeliggøre EU's indre marked for energi.
Forsyningssikkerhedspolitikken skal på et konkurrencebaseret marked bygge på en klart
defineret politik, som udelukker forskelsbehandling, og et klart defineret driftsansvar. Der
skal også sørges for hensigtsmæssige overvågnings- og sikringsordninger og fyldestgørende
kriseforanstaltninger, som holdes under tilsyn på nationalt plan og fællesskabsplan.
Kommissionen forelægger derfor følgende direktivforslag om foranstaltninger for EU's
gasforsyningssikkerhed. Disse foranstaltninger skal sikre, at EU's indre marked for gas er
funktionsdueligt ved at sørge for gasforsyningssikkerheden på konkurrencemæssige
markedsvilkår. I tilfælde af krise skal de sikre, at der i Fællesskabet er den nødvendige
solidaritet og det nødvendige samarbejde til effektivt at kunne imødegå svingninger på
energimarkedet og dermed sørge for, at det indre marked fungerer godt. Traktatens artikel 95
er derfor det korrekte grundlag for et direktivforslag.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0055.png
2002/0220 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
4
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
5
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
6
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
7
, o
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for
det indre marked for naturgas
8
har leveret yderst betydningsfulde bidrag til oprettelsen
af det indre marked for gas. Direktiv 98/30/EF giver medlemsstaterne mulighed for at
pålægge naturgasvirksomhederne forpligtelser til offentlig tjeneste, bl. a. af hensyn til
forsyningssikkerheden.
Det Europæiske Råd nåede på sit møde i Barcelona til enighed om hurtigt at få
vedtaget de stadig ventende forslag om fuldførelse af det indre marked for gas og
elektricitet. Fuldførelsen af det indre marked for gas vil ændre markedsvilkårene
betydeligt og skal suppleres med fælles regler med henblik på forsyningssikkerheden
og en dertil egnet politik.
Stor forsyningssikkerhed er en afgørende forudsætning for, at det indre marked for gas
kan fungere godt. Med henblik på fuldførelsen af det interne marked for gas og derved
sikre lige markedsvilkår er det nødvendigt, at forsyningssikkerheden behandles med et
mindstemål af ensartethed for at undgå markedsforvridninger.
Gas bliver et stadig vigtigere led i EU's energiforsyning. På grund af gassens voksende
betydning får det stadig større strategisk betydning at sikre et funktionsdueligt indre
marked for gas i EU ved at sikre gasforsyningerne.
(2)
(3)
(4)
4
5
6
7
8
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(5)
Et konkurrencepræget indre EU-marked for gas forudsætter en gennemsigtig
forsyningssikkerhedspolitik, som udelukker forskelsbehandling og er forenelig med et
sådant markeds krav. For at sikre det indre markeds funktionsduelighed og opretholde
gasforsyningssikkerheden er af afgørende betydning at få fastlagt de forskellige
markedsdeltageres opgaver og ansvar klart, samtidig med at der ikke skabes hindringer
for nye markedsdeltagere eller betydelige vanskeligheder for selskaber med små
markedsandele.
Som det fremgår af grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for
energiforsyningssikkerhed", forventes Den Europæiske Union på længere sigt at blive
mere og mere afhængig af gas, som importeres fra forsyningskilder uden for EU.
For at kunne tilfredsstille den voksende gasefterspørgsel og for - som en forudsætning
for at der kan komme konkurrence på det indre gasmarked - at sprede
gasforsyningerne må EU i de kommende årtier skaffe sig betydelig større
gasmængder, hvoraf nogle vil komme fra fjerntliggende kilder og skal transporteres
over store afstande.
Den Europæiske Union og gasleverandør- og gastransitlandene har en stærk fælles
interesse i at sikre fortsat investering i gasforsyningsinfrastrukturen.
Langtidskontrakter har spillet en vigtig rolle i Europas gasforsyning og forventes
fortsat at gøre det. Selv om omfanget af langtidskontrakter er mere end
tilfredsstillende på fællesskabsplan, forventes de fortsat at ville være et væsentligt
bidrag til gasforsyningerne i almindelighed, fordi selskaberne vedbliver med at
inkludere sådanne kontrakter deres generelle kontraktportefølje for gasforsyninger, og
der bør skabes et sikkerhedsnet på dette område.
Udvikling af likvide gasforsyninger på det indre marked spiller en vigtig rolle, fordi
det sætter det indre marked i stand til at fungere ordentligt og konkurrencepræget. Der
er gjort betydelige fremskridt med at udvikle likvide handelspladser og gennem
programmer for frigivelse af gas på nationalt plan. Denne tendens forventes at
fortsætte. Det er dog ikke desto mindre hensigtsmæssigt at indføre et sikkerhedsnet på
dette område.
Det er vigtigt, at medlemsstaterne fastsætter utvetydige bestemmelser, som fremmer
forsyningssikkerheden og tilskynder til investeringer i gasforsyningsinfrastrukturen.
Det er vigtigt at påse, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at de
lovgivnings- og beskatningsmæssige rammer for efterforskning, produktion, oplagring
og transport af naturgas indeholder de rette investeringstilskyndelser.
Fællesskabets gasressourcer og foranstaltninger, der uden forskelsbehandling og i
overensstemmelse med et konkurrencepræget indre naturgasmarkeds krav og med
konkurrencereglerne søger at gøre dem mere tilgængelige, bidrager til at øge
forsyningssikkerheden på det indre marked for gas.
Da sikre gasforsyninger er afgørende for et funktionsdueligt indre marked for gas, bør
udbuds- og efterspørgselsbalancen i de enkelte medlemsstater overvåges, og der bør
træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden bringes i fare på
fællesskabsplan.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0057.png
(14)
(15)
For at både det indre marked for gas og forsyningssikkerheden kan fungere godt, er
det vigtigt, at der i forsyningskrisetilfælde er solidaritet mellem medlemsstaterne.
Oprettelse og udvikling af et indre marked vil bevirke, at medlemsstaterne bliver
stadig mere afhængige af hinanden, når det gælder forsyningssikkerhed. Hvis en
enkelt medlemsstat undlader at indføre fyldestgørende foranstaltninger, kan det få
alvorlige følger for det indre markeds funktion i hele Fællesskabet. Skal det indre
marked fungere ordentligt, er det derfor nødvendigt at sikre et mindstemål af
harmonisering mellem de enkelte medlemsstaters gasforsyningspolitik.
I tilfælde af en usædvanlig gasforsyningssituation bør Kommissionen, alt efter
forsyningssituationens alvor, træde til for at sikre, at der træffes de nødvendige
foranstaltninger, så de medlemsstater, der særlig rammes af gasforsyningsafbrydelsen,
kan få særlig bistand for at sikre, at det indre marked for gas forbliver funktionsdueligt
i det omfang det er muligt.
For at bistå Fællesskabet med at udarbejde og gennemføre lovgivning for
gasforsyningssikkerhed, overvåge dens anvendelse og vurdere gældende
foranstaltningers effektivitet samt for bedre at kunne følge gasforsyningssikkerhedens
udvikling bør der under Kommissionen oprettes et observationssystem for olie- og
gasforsyning.
Foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
9
.
Da den foreslåede foranstaltnings målsætninger, nemlig at oprette et fuldt
funktionsdygtigt indre marked for gas, som bygger på sikre naturgasforsyninger og
fair konkurrence, på grund af foranstaltningens omfang og rækkevidde ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, er det i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5 bedst at overlade det til
Fællesskabet. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse
mål -
(16)
(17)
(18)
(19)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Dette direktiv indeholder foranstaltninger, der skal sikre et funktionsdueligt indre marked for
gas ved at sikre gasforsyningen. Det opstiller de fælles rammer for, hvordan medlemsstaterne
skal fastlægge
en
gennemsigtig forsyningssikkerhedspolitik, som udelukker
forskelsbehandling og er i overensstemmelse med et konkurrencepræget indre gasmarkeds
krav, klarlægge de forskellige markedsdeltageres opgaver og ansvar og indføre særlige
procedurer, hvorefter gasforsyningen kan sikres uden forskelsbehandling.
9
EFT L 184, 17.7.1999, s. 23.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
1.
2.
3.
"gasforsyningskilde": gasforsyning fra et enkelt gasleverandørland
"langtids-gasforsyningskontrakt": en gasforsyningskontrakt, hvis løbetid er over et år
"nye markedsdeltagere": virksomheder, der endnu ikke deltager i en medlemsstats
gasforsyning eller først er kommet ind på markedet fem år efter dette direktivs
ikrafttrædelse og kun har en lille markedsandel
"lille markedsandel": en markedsandel på under 10% af det nationale gasmarked.
Artikel 3
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge den
generelle forsyningssikkerhedspolitik, der er et nødvendigt integrerende led i et
konkurrencebaseret indre marked for gas. Det kan indebære klarlæggelse af de
forskellige markedsdeltageres generelle opgaver og ansvar, når det drejer sig om at
opfylde forsyningssikkerhedsstandarder.
Foranstaltninger og standarder til at opretholde forsyningssikkerheden på det indre
marked for gas udarbejdes i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, og med
artikel 4. Disse foranstaltninger og standarder, som skal supplere fuldførelsen af det
indre gasmarked, iværksættes på en gennemsigtig måde uden forskelsbehandling og
offentliggøres.
Når medlemsstaterne udarbejder de foranstaltninger og standarder, der nævnes i stk.
1, tager de det videst mulige hensyn til:
a)
b)
c)
d)
e)
behovet for at sikre fortsatte gasforsyninger under vanskelige forhold, især til
kunder i boligsektoren, som ikke har andre brændselsmuligheder,
behovet for at sikre tilstrækkeligt omfattende gaslagre eller andre
brændselsreserver
behovet for at sprede forsyningerne og sikre en rimelig ligevægt mellem de
forskellige gasforsyningskilder
behovet for at kunne tiltrække nye gasforsyninger fra interne og eksterne kilder
til det indre europæiske marked for gas
risikoen for det alvorligst tænkelige systemsvigt eller for afbrydelse af den
vigtigste forsyningskilde og omkostningerne ved at imødegå en sådan
forsyningsafbrydelse
det indre marked og mulighederne for grænseoverskridende samarbejde i
forbindelse med gasforsyningssikkerheden.
4.
2.
3.
f)
4.
Når medlemsstaterne udarbejder de foranstaltninger og standarder, der nævnes i stk.
1,
tager
de
også
hensyn
til
behovet
for
at
opstille
høje
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forsyningssikkerhedsstandarder for gasforsyning til elproduktionen, ikke mindst
under hensyntagen til den afbrydelige efterspørgsel og mulighederne for andre
brændselsreserver i denne sektor.
5.
Forsyningssikkerhedspolitikken skal kunne forenes med et fuldt funktionsdygtigt
indre marked for gas og bidrage til dets fuldførelse. Den skal udføres sådan, at
forskelsbehandling udelukkes, og nye deltagere ikke hindres i at få adgang til
markedet.
For at sikre, at de forsyningssikkerhedskriterier, som medlemsstaterne fastlægger,
ikke kan føre til nogen væsentlig begrænsning af konkurrencen eller lægge
hindringer i vejen for adgang til markedet, skal medlemsstaterne fritage selskaber
med små markedsandele og nye markedsdeltagere fra at skulle opfylde
forpligtelserne i henhold til artikel 3 og 4 i dette direktiv.
Hvis medlemsstaterne finder, at pålæggelse af de forpligtelser, der er vedtaget i
henhold til artikel 3 og 4 i dette direktiv, ikke vil føre til nogen væsentlig
begrænsning af konkurrencen eller lægge hindringer i vejen for adgang til markedet,
kan de anmode Kommissionen om tilladelse til at ophæve denne undtagelse.
Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 2, i dette direktiv.
Artikel 4
1.
For at kunne udføre den forsyningssikkerhedspolitik og opfylde de standarder, der
nævnes i artikel 3, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for, at
forsyningerne til uafbrydelige kunder, der ikke kan stille om til andre
brændselsformer, sikres i 60 dage under normale vejrforhold, hvis den vigtigste
gasforsyningskilde udsættes for forstyrrelser.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at forsyningerne til
uafbrydelige kunder, der ikke kan stille om til andre brændselsformer, sikres i et
tidsrum på tre dage under de usædvanligt lave temperaturforhold, der statistisk set
forekommer hvert 20. år.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at forsyningerne til
uafbrydelige kunder, der ikke kan stille om til andre brændselsformer, sikres i
tilfælde af en af de kolde vintre, der statistisk set forekommer hvert 50. år.
For at opfylde disse forsyningssikkerhedsstandarder kan medlemsstaterne benytte en
blanding af i hvert fald følgende midler:
a)
b)
c)
d)
5.
leveringer til afbrydelige kunder
gasoplagring
forsyningsfleksibilitet
spotmarkeder.
6.
2.
3.
4.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasoplagring,
hvad enten den foregår på medlemsstatens eget område eller udenfor, i det
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendige mindstemål bidrager til at opfylde de forsyningssikkerhedsstandarder,
der nævnes i denne artikel, idet der dog må tages hensyn til de enkelte
medlemsstaters geologiske og økonomiske oplagringsmuligheder.
I forbindelse hermed udarbejder og offentliggør medlemsstaterne, i første omgang
senest et år efter dette direktivs ikrafttrædelse og derefter med to års mellemrum, en
rapport, som indeholder vejledende nationale mål for fremtidige lagerbidrag fra
medlemsstatens eget område eller udefra til forsyningssikkerheden, angivet i oplagret
arbejdsgasvolumen og udtrækskapacitet og i gasoplagringskapacitetetens procentvise
andel af gasforbruget i de næste 10 år. Målene for de fremtidige lagerbidrag opstilles
efter skemaet i bilaget til dette direktiv.
6.
Medlemsstaterne opstiller forsyningssikkerhedskriterierne i denne artikel sådan, at de
kan forenes med det indre gasmarkeds målsætninger, det gælder også harmonisering
af disse kriteriers gennemførelsesforanstaltninger, når det er hensigtsmæssigt og
økonomisk og teknisk muligt. Navnlig skal minimale oplagringsmålsætninger, som
pålægges virksomhederne, indebære lageradgang uden forskelsbehandling og tage
hensyn til de vilkår, hvorpå de selskaber, der driver lageranlæggene, tildeler denne
adgang.
Når medlemsstaterne iværksætter forsyningssikkerhedsstandarder og pålægger en
markedsdeltager, der er etableret og registreret i en anden medlemsstat, forpligtelser,
tager de behørigt hensyn til de foranstaltninger, som den pågældende
markedsdeltager allerede har truffet med henblik på opfyldelse af
forsyningssikkerhedskriterierne i denne anden medlemsstat.
Artikel 5
1.
I den rapport, medlemsstaterne skal offentliggøre i henhold til artikel [4a] i direktiv
XX/YY/EF [foreslået nyt direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om
reglerne for det indre marked for elektricitet og naturgas], behandles især følgende:
a)
den konkurrencemæssige indvirkning af de foranstaltninger, der er truffet i
henhold til artikel 3 og 4 i dette direktiv, på selskaber med små markedsandele
eller nye markedsdeltagere, og især hvor effektive de foranstaltninger, der er
truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 6, er til at afbøde alle
konkurrencebegrænsninger eller markedsadgangshindringer, som de
førstnævnte foranstaltninger skaber for sådanne selskaber
udbuds-efterspørgselsbalancen på deres områder
den forventede efterspørgsels og det disponible udbuds størrelse
kapacitetsforøgelser, som er under planlægning eller opbygning
beredskabs- og nødforanstaltninger til imødegåelse af pludselige kriser på
markedet
lagerbeholdning og trufne og planlagte foranstaltninger for at nå de vejledende
oplagringsmål og
7.
b)
c)
d)
e)
f)
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
andelen af langtidskontrakter, der er indgået af virksomheder etableret og
registreret på deres områder.
Medlemsstaterne skal desuden påse, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger
for at sikre, at de lovgivnings- og beskatningsmæssige rammer for efterforskning,
produktion, oplagring og transport af naturgas og LNG indeholder tilskyndelser til
nyinvestering.
2.
I den rapport, Kommissionen skal udsende i henhold til artikel [28] i direktiv
XX/YY/EF [foreslået nyt direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om
reglerne for det indre marked for elektricitet og naturgas], behandles
a)
forsyningssikkerheden i Fællesskabet, ikke mindst den nuværende og
forventede balance mellem efterspørgsel og udbud og tilskyndelserne til
investering i ny gasforsyningsinfrastruktur og deres hensigtsmæssighed
mulighederne for at harmonisere forsyningssikkerhedsforanstaltningerne med
det formål at få det indre europæiske gasmarked til at fungere bedre
lagerbeholdningssituationen i forhold til de vejledende oplagringsmål
langtidskontrakternes andel af gasforsyningen og dens praktiske følger, når det
drejer sig om at sikre tilstrækkelige nye gasforsyninger til Den Europæiske
Union i fremtiden.
b)
c)
d)
Hvor det er påkrævet, skal rapporten indeholde henstillinger.
Artikel 6
1.
For fortsat at langtidssikre gasforsyningen til Fællesskabet og gradvis udvikle et
mere likvidt indre marked for gas overvåger Kommissionen nøje, i hvilket omfang
der indgås nye langtidskontrakter for gasimport fra lande uden for EU, og om der er
passende likvide gasforsyninger og gennemsigtige gasprisreferencer i Fællesskabet
til at underbygge stabile, langtidssikrede gasforsyninger. Kommissionen kan rette
henstillinger til medlemsstaterne om at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til
dette formål. Henstillingerne må kun vedrøre et tilstrækkeligt omfang af sådanne
kontrakter på fællesskabsplan. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om,
hvordan disse henstillinger udføres. Ved udformningen af disse henstillinger tager
Kommissionen især hensyn til de eventuelle virkninger, som sådanne
foranstaltninger kan få for selskaber med små markedsandele og nye
markedsdeltagere.
Hvis de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer i forbindelse med de henstillinger,
der nævnes i stk. 1, er utilstrækkelige til at langtidssikre gasforsyningen, kan
Kommissionen ved en beslutning efter proceduren i artikel 9, stk. 3, pålægge den
pågældende medlemsstat at træffe særlige foranstaltninger for at sikre, at et passende
mindstemål af nye gasforsyninger fra lande uden for EU i de næste fem år efter dette
direktivs ikrafttrædelse bygger på langtidskontrakter, og at der i Den Europæiske
Union opbygges tilstrækkelige likvide forsyninger af gas og forefindes
gennemsigtige gasprisreferencer til at underbygge stabile, langtidssikrede
gasforsyninger. Når Kommissionen vedtager sådanne beslutninger, tager den især
2.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hensyn til de eventuelle virkninger, som sådanne foranstaltninger kan få for selskaber
med små markedsandele og nye markedsdeltagere.
3.
Senest fem år efter dette direktivs ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-
Parlamentet og Rådet en oversigtsrapport over erfaringerne med denne artikels
anvendelse, så Europa-Parlamentet og Rådet, når tiden er inde, kan tage stilling til,
om den kræver tilpasninger.
Artikel 7
For at styrke likviditeten på naturgasmarkedet træffer medlemsstaterne passende
foranstaltninger, der skal sikre, at procedurerne for byggetilladelse til oplagrings- og LNG-
faciliteter ikke giver anledning til forskelsbehandling, og fjerner enhver hindring for opførelse
af sådanne faciliteter. Disse procedurer skal gælde uden forskel for naturgasselskaber fra EU
og gasleverandører fra lande uden for EU.
Artikel 8
1.
I tilfælde af usædvanlige gasforsyningssituationer, herunder en alvorlig afbrydelse af
gasforsyningerne fra en af Den Europæiske Unions vigtigste gasleverandører, kan
Kommissionen efter proceduren i artikel 9, stk. 2, rette henstillinger til
medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de
medlemsstater, der særlig rammes af gasforsyningsafbrydelsen, kan få særlig bistand.
Disse foranstaltninger kan omfatte følgende, men er ikke begrænset hertil:
a)
b)
c)
2.
3.
frigivelse af gaslagre
tilrådighedsstillelse af ledningskapacitet, så gasforsyninger kan omdirigeres til
de berørte områder
afbrydelse af afbrydelig efterspørgsel, så gassen kan omfordeles, og systemet
gøres fleksibelt.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan de har gennemført disse
henstillinger.
Hvis de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, er utilstrækkelige på grund af
markedsudviklingen, og/eller den usædvanlige gasforsyningssituation får yderst
alvorlige økonomiske følger, kan Kommissionen ved en beslutning efter proceduren i
artikel 9, stk. 3, pålægge medlemsstaterne at træffe særlige foranstaltninger for, at de
medlemsstater, der særlig rammes af gasforsyningsafbrydelsen, kan få den
nødvendige bistand. Disse foranstaltninger kan omfatte dem, der nævnes i stk. 1, litra
a), b) og c), men er ikke begrænset hertil.
Henstillinger og beslutninger, der vedtages i henhold til denne artikel, skal være så
lidt konkurrencebegrænsende som muligt. Kommissionen skal sikre, at dette princip
overholdes i hele den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse.
4.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
1.
2.
3.
Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne
og har Kommissionens repræsentant som formand.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i Rådets afgørelse
1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådet afgørelse
1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en
uge.
4.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 10
1.
Senest den 1. januar 2004 træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for
at oprette et europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning, som skal bistå
med udarbejdelse og korrekt gennemførelse af Fællesskabets lovgivning for
gasforsyning, overvåge dens anvendelse og hjælpe med at vurdere gældende
foranstaltningers effektivitet og betydning for det indre naturgasmarkeds
funktionsduelighed. Kommissionen sørger for tilstrækkelige midler til, at
foranstaltningerne i dette direktiv kan overvåges effektivt.
Det Europæiske Observationssystem for Olie- og Gasforsyning forestås af
Kommissionen, der indkalder repræsentanter for medlemsstaterne og de berørte
sektorer til møde. Det skal give Kommissionen den nødvendige tekniske bistand til
udarbejdelse og vurdering af foranstaltninger, der træffes på grundlag af dette
direktiv og bidrage til en bedre forståelse af det indre markeds og det internationale
gasmarkeds udvikling og de kræfter, der styrer dem.
Det Europæiske Observationssystem for Olie- og Gasforsyning udfører følgende
tekniske opgaver på naturgasområdet:
a)
b)
overvågning af det indre markeds og det internationale gasmarkeds funktion
medvirken til iværksættelse af et system for fysisk overvågning af den
gasinfrastruktur, både inden for og uden for EU, der bidrager til
gasforsyningssikkerheden
overvågning af gasforsyningen
gasforsyningerne i krisetilfælde
og
de
procedurer,
der
skal
sikre
2.
3.
c)
d)
overvågning af de strategiske gaslagres beholdning og procedurerne for deres
udnyttelse samt procedurerne for lageradgang, herunder spørgsmålet om
markedsdominans i forhold til lageradgang
opbygning af et grundlag af objektive, pålidelige og sammenlignelige data til
støtte for udførelsen af dets opgaver.
e)
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 11
Kommissionen overvåger nøje, hvordan medlemsstaterne gennemfører dette direktiv, det
gælder ikke mindst, om de foranstaltninger, der træffes, er i overensstemmelse med artikel 4,
og hvilken virkning de har på det indre marked for gas og konkurrenceudviklingen i Den
Europæiske Union. Kommissionen overvåger nøje, at tredjeparter har adgang til lagrene på
vilkår, der udelukker forskelsbehandling. På baggrund af denne overvågnings resultater vil
Kommissionen, hvis det er påkrævet, men dog ikke senere end den 1. januar 2004, fremsætte
forslag til yderligere foranstaltninger, der skal sikre effektiv lageradgang.
Kommissionen fremsætter, når det er relevant, henstillinger eller forslag.
Artikel 12
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv inden den 1 januar 2004. De underretter straks Kommissionen
herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 13
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0065.png
BILAG
Oplagringskapacitet i EU - vejledende nationale mål
Tabellen viser gasoplagringskapaciteten såvel i absolutte tal som i % set i forhold til
forbruget.
Gasoplagringskapacitet pr. 1. januar 2001
Arbejds-
gasvolumen
(mia. m3)
I % af 2000
efterspørgsel
Udtræks-
kapacitet
(mio. m /dag)
3
2010-mål
Oplagring
(mia. m
3
)
2010-mål
%
2010-mål
Udtræks-
kapacitet
(mio.
m3/dag)
Østrig
Belgien
Danmark
Frankrig
Finland
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Portugal
Spanien
Sverige
UK
2.295
0.675
0.810
11.1
0.0
18.556
0.075
0.0
15.1
0.0
2.5
0.0
1.0
0.0
3.577
55,688
mia. m
3
31.6
4.2
17.6
26.2
0.0
22.3
3.8
0.0
22.0
0.0
6.1
0.0
5.5
0.0
3.7
14.2%
24
19
25
180
0
425
5
0
265
0
145
0
8
0
137
1233
mio.
m
3
/dag
EU-15
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ophævelse af Rådets direktiv 68/414/EØF og 98/93/EF om forpligtelse for EØF's
medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller
mineralolieprodukter og af Rådets direktiv 73/238/EØF om foranstaltninger, der kan
mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0067.png
BEGRUNDELSE
Kommissionen har fremsat et nyt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter. I dette
direktivforslag fastlægges en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser for
olielagre og kriseforanstaltninger og en samordning af medlemsstaternes indsats, hvis der
opstår en forsyningskrise.
Ovennævnte direktivforslag består af to afsnit:
–
–
Det første afsnit fastlægger lagerforpligtelserne
sikkerhedslagerordningerne skal opfylde.
og
de
kriterier,
som
Det andet afsnit omfatter de aspekter, der vedrører vedtagelse af foranstaltninger i en
krisesituation, især en institutionel mekanisme, som gør det muligt at fastlægge en
samordnet reaktion fra medlemsstaterne, hvis der opstår en krise.
På baggrund heraf har de eksisterende retsakter vedrørende disse aspekter mistet deres formål.
Formålet med nærværende direktivforslag er derfor at få ophævet visse af de pågældende
retsakter.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0068.png
2002/0221 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ophævelse af Rådets direktiv 68/414/EØF og 98/93/EF om forpligtelse for EØF's
medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller
mineralolieprodukter og af Rådets direktiv 73/238/EØF om foranstaltninger, der kan
mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
, og
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Direktiv
..../..../EF
tager
sigte
på
en
indbyrdes
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter.
tilnærmelse
af
Især for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, tilnærmer direktiv
..../..../EF medlemsstaternes bestemmelser for olielagre og kriseforanstaltninger og
fastlægger en samordning af medlemsstaternes indsats, hvis der opstår en
forsyningskrise.
Direktivet samler også i en sammenhængende tekst alle nyttige aspekter, som bl.a. var
omfattet af Rådets direktiv 68/414/EØF af 20. december 1968 om forpligtelse for
EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller
mineralolieprodukter
4
og af Rådets direktiv 73/238/EØF af 24. juli 1973 om
foranstaltninger, der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og
mineralolieprodukter
5
Disse retsakter har derfor ikke længere noget formål -
(3)
(4)
1
2
3
4
5
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT L 308 af 23.12.1968, s.14. Direktiv ændret ved Rådets direktiv 98/93/EF af 14. december 1998;
EFT L 358 af 31.12.1998, s. 100.
EFT L 228 af 16.8.1973, s. 1.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Rådets direktiv 68/414/EØF og Rådets direktiv 98/93 om ændring af direktiv 68/414/EØF
ophæves.
Artikel 2
Rådets direktiv 73/238/EØF ophæves.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Rådets vegne
Formand
[…]
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om ophævelse af Rådets beslutning 68/416/EØF om afslutning og gennemførelse af
særlige mellemfolkelige aftaler om medlemsstaternes forpligtelse til at opretholde
minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter og af Rådets beslutning
77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse af forbruget af
primær energi i tilfælde af vanskeligheder for forsyningen med mineralolie og
mineralolieprodukter
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0071.png
BEGRUNDELSE
Kommissionen har fremsat et nyt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter. I dette
direktivforslag fastlægges en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser for
olielagre og kriseforanstaltninger og en samordning af medlemsstaternes indsats, hvis der
opstår en forsyningskrise.
Ovennævnte direktivforslag består af to afsnit:
–
–
Det første afsnit fastlægger lagerforpligtelserne
sikkerhedslagerordningerne skal opfylde.
og
de
kriterier,
som
Det andet afsnit omfatter de aspekter, der vedrører vedtagelse af foranstaltninger i en
krisesituation, især en institutionel mekanisme, som gør det muligt at fastlægge en
samordnet reaktion fra medlemsstaterne, hvis der opstår en krise.
På baggrund heraf har de eksisterende retsakter vedrørende disse aspekter mistet deres formål.
Formålet med nærværende forslag til beslutning er derfor at få ophævet de pågældende
retsakter.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0072.png
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om ophævelse af Rådets beslutning 68/416/EØF om afslutning og gennemførelse
af særlige mellemfolkelige aftaler om medlemsstaternes forpligtelse til at
opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter og af
Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for
nedsættelse af forbruget af primær energi i tilfælde af vanskeligheder for
forsyningen med mineralolie og mineralolieprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Direktiv ..../..../EF tager sigte på en indbyrdes
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter.
tilnærmelse
af
Især for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, tilnærmer
direktiv ..../..../EF medlemsstaternes bestemmelser for olielagre og
kriseforanstaltninger og fastlægger en samordning af medlemsstaternes
indsats, hvis der opstår en forsyningskrise.
Direktivet samler også i en sammenhængende tekst alle nyttige aspekter, som
var omfattet af Rådets beslutning 68/416/EØF af 20.december 1968 om
afslutning og gennemførelse af særlige mellemfolkelige aftaler om
medlemsstaternes forpligtelse til at opretholde minimumslagre af mineralolie
og/eller mineralolieprodukter
2
, og af Rådets beslutning 77/706/EØF af 7.
november 1977 om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse af
forbruget af primær energi i tilfælde af vanskeligheder for forsyningen med
mineralolie og mineralolieprodukter
3
.
Disse retsakter har derfor ikke længere noget formål -
(3)
(4)
1
2
3
EFT C […] af […], s. […].
EFT L 308 af 23.12.1968, s.19.
EFT L 292 af 16.11.1977, s. 9.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Rådets beslutning 68/416/EØF ophæves.
Artikel 2
Rådets beslutning 77/706/EØF ophæves.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Rådets vegne
Formand
[…]
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0074.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Politikområde: Energi
Aktiviteter: Teknisk bistand til EU's olie- og gasforsyningssikkerhed
T
ITEL
: O
PRETTELSE AF ET EUROPÆISK OBSERVATIONSSYSTEM FOR OLIE
-
OG GASFORSYNING
1.
BUDGETPOST(ER) (NUMMER OG BETEGNELSE)
Ny budgetpost
B 5 - 710 A "Finansiel støtte til energiinfrastrutur - Udgifter til administration
2.
2.1
2.2
SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER
Samlet rammebevilling (del B): 4,478 mio. EUR
Gennemførelsesperiode:
2004-2009 og følgende budgetår
(med forbehold af, at den berørte budgetpost videreføres)
2.3
Samlet flerårigt skøn over udgifterne: 14,022 mio. EUR
For 2007 og ff. er forpligtelsesbevillingerne og betalingerne betinget af, at TEN-
forordningen videreføres.
a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt
6.1.1)
Mio. EUR (3 decimaler)
2009 ff.
2004
Forpligtelser
Betalinger
b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
1,474
0,338
1,721
1,136
0,761
1,721
0,411
0,761
0,111
0,411
0,111
4,478
4,478
2005
2006
2007
2008
I alt
a+b i alt
Forpligtelser
1,474
1,721
0,761
0,411
0,111
4,478
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0075.png
Betalinger
0,338
1,136
1,721
0,761
0,411
0,111
4,478
c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
Betalinger
(afrundede tal)
A+b+c I ALT
Forpligtelser
Betalinger
4,655
1,929
3,312
2,727
2,352
3,312
2,002
2,352
1,702
2,002
1,702
14,022
14,022
1,591
1,591
1,591
1,591
1,591
1,591
9,544
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0076.png
2.4
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
X.
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
¨
Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle
overslag
¨
Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale må tages i brug.
2.5
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
X.
ELLER
¨
[…] Virkningerne er følgende:
[…] Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
- Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for virkningerne
på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.
Mio. EUR (3 decimaler)
Forud
for
foranstal
tningen
(år n-1)
Efter aktionens iværksættelse
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
Budgetpost
Indtægter
Indtægter i faste priser
Ændringer i indtægterne
D
(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen,
hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter.)
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
Kandidatlande-
nes deltagelse
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Nej
Obligatoris
ke
udgifter/ik
ke-
obligatoris
ke udgifter
Opdelte
JA/NE
bevillinger/
J
Ikke-
opdelte
bevillinger
JA/NEJ
JA/NEJ
1
Yderligere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0077.png
4.
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 95.
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
om
indbyrdes
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter [KOM(2002)488]
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
naturgasforsyningssikkerheden [KOM(2002)488]
5.
5.1
5.1.1
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Mål
foranstaltninger
til
tilnærmelse
opretholdelse
af
af
Grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerheden" har vist
Fællesskabets strukturelle svagheder i energiforsyningen Den stadig stigende afhængighed af
importeret energi fra eksterne leverandører med de fysiske og økonomiske risici, dette
indebærer, og udsigterne til virkeliggørelsen af det indre energimarked har gjort det klart, at der
med henblik på gennemførelse af foranstaltninger, der har til formål at sikre energiforsyningerne
udefra, er behov for fællesskabsrammebestemmelser, som er så lidt konkurrencebegrænsende
som muligt. Disse nye rammebestemmelser vedrørende forsyningssikkerhed for olie og gas
kræver udførelse af komplekse og tekniske opgaver. Derudover bliver der behov for et snævert
samarbejde med de partnerlande, der leverer forsyningerne og varetager transitten af
ressourcerne til det udvidede EU. Det er navnlig tendenserne på de internationale olie- og
gasmarkeder, der skal overvåges, og deres indvirkning på olie- og gasforsyningssikkerheden og
de strategiske infrastrukturanlægs sikkerhedsaspekter skal vurderes. Der skal også sørges for en
løbende vurdering af effektiviteten af de trufne foranstaltninger. i denne forbindelse bør olie- og
gasbeholdningerne i medlemsstaterne overvåges. Til løsning af disse opgaver er der behov for
objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger.
Hvis der indtræder en energikrise, der foranlediger De Europæiske Fællesskaber til at træffe
beslutning eller rette henstilling vedrørende olie- og gaslagrene, skal indvirkningen heraf på
energimarkedet og på økonomien i dens helhed vurderes.
Derfor er der et mere og mere presserende behov for mere pålidelige prisindekser, som afspejler
realiteterne på markedet bedre end dem, der findes på nuværende tidspunkt. Kommissionen
havde allerede i meddelelsen af 4. oktober 2000 om EU's olieforsyning angivet, at
producentlandene, såvel som markedsdeltagerne og industrien burde anspores til at forbedre
prisdannelsesindikatorerne, navnlig omkring et generelt indeks, der afspejler hele markedet.
Derfor er det essentielt, at der under Kommissionen oprettes et europæisk observationssystem for
olie- og gasforsyning. Dette system
·
skal bidrage til udformningen og gennemførelsen af fællesskabslovgivning om olie- og
gasforsyning
·
overvåge anvendelsen af denne lovgivning og medvirke til at vurdere effektiviteten af de
gældende foranstaltninger og deres virkning på, hvordan det indre marked for olieprodukter,
olie og naturgas fungerer.
2
Yderligere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0078.png
5.1.2
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
a) Her forklares, hvordan og hvornår forhåndsevalueringen blev foretaget, eller hvordan de
pågældende oplysninger er indsamlet.
I november 2000 offentliggjorde Kommissionen en grønbog "På vej mod en europæisk strategi
for energiforsyningssikkerhed". Denne grønbog byggede på en dybtgående analyse af de
udfordringer, risici og behov, EU er stillet overfor på energiforsyningssikkerhedsområdet. Den
fremhævede EU's forsyningssikkerhedsmæssige strukturelle og geopolitiske svagheder og
samfunds- og miljømæssige ulemper. Denne publikation vakte en tilbundsgående debat om
energiforsyningssikkerhed og om hvordan fremtiden kunne sikres. I slutrapporten om grønbogen
angav Kommissionen, at energiimporten om 30 år ville være langt større og komme til at udgøre
70 % af de samlede behov. Rapporten understregede også nødvendigheden af at få udviklet et
europæisk koncept for forsyningssikkerhed. Derfor har Kommissionen udarbejdet
rammebestemmelser, der tager sigte på at garantere sikre forsyninger af olie og gas til EU.
Desuden har Det Europæiske Gasforum i Madrid, Olieforsyningsgruppen og andre mindre
formelle grupper fra medlemsstaterne og industrien indsamlet supplerende bidrag.
b) Her sammenfattes forhåndsevalueringens resultater og konklusioner ganske kort
I oktober 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse om EU's olieforsyning. I november 2000
vedtog den grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" .I
februar 2002 vedtog Madrid-forskriftsforummet detaljerede konklusioner og fremlagde en lang
række arbejds- og forslagsdokumenter
3
. Heri er følgende elementer identificeret og fremhævet.
1. Der vil indtræde en stor stigning i EU's afhængighed af olie- og gasimporten i de kommende
tiår, ifølge de seneste oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, forventes denne
afhængighed at ville udgøre fra 75%-85% for oliens vedkommende og fra 40% op til 70% for
gassens vedkommende.
2. De ustabile oliepriser, hvortil gaspriserne stadig er bundet, kan ikke udelukkende tilskrives
udviklingerne på markedet. De skyldes også politiske interesser (OPEC) og den kraftige
spekulation på det internationale oliemarked. Urimeligt høje priser som følge af spekulation har
tidligere været årsag til stigninger i inflationssatsen, hvilket har haft en negativ indflydelse på
økonomien
4
.
3. Oprettelsen af det indre marked for energi er meget kompleks, hvilket især kan tilskrives de
meget tekniske gennemførelsesregler, der indgår som led i det europæiske markeds åbning for
konkurrencen. Indførelse og opretholdelse af lige vilkår på markedet ("level playing field") og
foranstaltningerne vedrørende forsyningssikkerheden nødvendiggør også iværksættelse af
komplicerede tekniske regler.
4. De eksisterende prisforskelle inden for raffinaderi- og distributionssektorerne i
medlemsstaterne kan også skyldes manglende konkurrence.
5. Det nuværende sikkerhedslagersystem i EU-medlemsstaterne er meget opsplittet. Nogle
medlemsstater har skabt ad hoc-organer, som varetager oplagringen af samtlige eller en del af
sikkerhedslagrene; andre har ikke oprettet sådanne organer. Reglerne for anvendelse af
3
4
se http://europa.eu.int/comm/energy/en/gas_single_market/madrid3/madrid5.html
I meddelelsen af oktober 2000 udtalte Kommissionen: "Hvis oliepriserne forbliver på omkring 30 USD pr.
tønde frem til årets udgang, vil prisstigningens negative effekt på væksten udgøre 0,3% i 2000 og 0,5% i
2001. Prisstigningen vil øge inflationen med 1%."
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0079.png
sikkerhedslagrene er desuden meget forskellige. Som følge heraf er harmoniseringen af de
mekanismer, der skal garantere forsyningssikkerheden, utilstrækkelig
6. Det samme gælder for medlemsstaternes nugældende kriseforanstaltninger.
5.1.3
Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering
Observationssystemets aktiviteter vil blive gjort til genstand for regelmæssige
midtvejsundersøgelser, for at der kan fremsættes anbefalinger, der skal bidrage til at forbedre
dets arbejde.
5.2
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
I dette afsnit vil følgende punkter blive præciseret for hver aktion:
A. En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
B. Delmål for programperioden (målbare)
C. Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
D. Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
E. Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
Aktioner:
1. Overvågning af det indre olie- og gasmarkeds funktionsduelighed og af det
internationale marked for olie og gas.
A.
En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og partnerlandene (producent- og
transitlande)
B:
Delmål for programperioden (målbare)
1. Sikre, at medlemsstaterne, Kommissionen og de berørte beslutningstagere inden for
industrien samt partnerlandene er up to date med hensyn til udviklingen i
forsyningssikkerheden på kort og langt sigt og risikovurderingerne om det indre marked
og det internationale marked for olie og gas.
2. Aftaler med partnerlandene
C.
Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
1. Analyse af udviklinger på det økonomiske og politiske område, der har
indflydelse på de indre og de internationale markeder for olie og gas (årligt
seminar).
2. Analyse af den relevante fællesskabslovgivnings indvirkning på grundlag af
offentlige kilder o. a. (seminar med medlemsstaterne og kandidatlandene, når det
er nødvendigt og relevant.)
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0080.png
3. Løbende dialog med partnerlandene (rundbordsmøder hvert andet år, suppleret
med bilaterale møder).
D.
Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
Udarbejdelse af en årsrapport, som i givet fald skal indeholde anbefalinger, hvor
udviklingen i de vigtigste politiske, økonomiske og tekniske udfordringer, risici og
muligheder med relation til EU's olie- og gasforsyning på kort og langt sigt fremhæves,
men også om de indre markeder, og eventuelt de internationale markeder for olie og gas
fungerer tilfredsstillende.
E.
Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
Vedtagelse af operationelle foranstaltninger, der er i overensstemmelse med behovene
for olie- og gasforsyningen på kort og langt sigt.
2. Medvirken til iværksættelse af et system for fysisk overvågning af olie- og gas
infrastrukturen både inden for og uden for EU's område.
A.
En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og de berørte partnerlande.
B:
Delmål for programperioden (målbare)
Opbygning af et overvågningssystem med henblik på forebyggelse af uheld og, i givet
fald, indgreb vedrørende den strategiske infrastruktur for olie, gas og olieprodukter, som
bl.a. skal bygge på et satellitbaseret kommunikationssystem (Galileo).
C.
Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
1. Indsamling, ajourføring og analyse af foreliggende oplysninger om olie- og
gasinfrastrukturen
2. Iværksættelse af en undersøgelse om, hvorvidt det er teknisk og økonomisk
muligt at udforme en paneuropæisk fordelingsmodel for olie og gas, der bygger på
et satellitbaseret kommunikationssystem (Galileo), og udvikling af en
paneuropæisk edb-model for fordeling af olie og gas.
4. Analyse og (så vidt muligt) iværksættelse af undersøgelsens resultater.
5. Lancering af forhandlinger med partnerlandene med henblik på deres optagelse
i overvågningssystemet (Rundbordsmøde i 2006, bilaterale møder dækket af 1C31-
foranstaltningen).
6. Udformning af en plan for den tekniske og fysiske iværksættelse af
overvågningssystemet (eksperter).
D.
Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
1. Udtømmende analyse af den berørte infrastruktur inden for og uden for EU's område.
2. Vurdering af de tekniske aspekter og de økonomiske omkostninger ved
overvågningssystemet.
3. Aftale med partnerlandene om deres optagelse i overvågningssystemet.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0081.png
4. Tilrådighedsstillelse af en plan for den tekniske og fysiske iværksættelse af
overvågningssystemet.
E.
Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
Medvirken til iværksættelse af et overvågningssystem.
3. Overvågning af EU's gas- og olieforsyninger og procedurerne med henblik på at sikre
disse forsyninger i en nødsituation.
A.
En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og de berørte partnerlande.
B.
Delmål for programperioden (målbare)
1. Identifikation af potentielle udfordringer og fastlæggelse af passende operationelle
foranstaltninger.
2. Minimering af nødforanstaltningernes indvirkning på det indre energimarkeds
funktion
C.
Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
1. Overvågning af udviklingen i efterspørgsel på og udbud af olie og gas gennem
analyse af relevante oplysninger (abonnementer, regelmæssige seminarer med
medlemsstaterne, industrien og partnerlandene)
2. Overvågning af gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om olie- og
gasforsyningssikkerhed (undersøgelse, opfølgningsmøde i 2007).
3. Undersøgelse og vurdering af medlemsstaternes beredskabspolitikker og analyse
af deres indvirkning på de indre marked (undersøgelse i 2004, møder med
medlemsstaterne forinden og derefter årlige møder).
4. Forberedelse af dokumenter til Kommissionen med henblik på ajourføring og
eventuelle ændringer af lovgivningen om forsyningssikkerheden på grundlag af
konklusioner af ovennævnte møder.
5. Udarbejdelse af forsyningssikkerhedsstandarder, der skal gælde for alle
medlemsstaterne (undersøgelse).
D.
Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
Sikkerhed for, at foranstaltninger og politikker er up to date i forhold til
forsyningssituationen.
E.
Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
Foregribelse af fremtidige
gasforsyningssikkerheden.
udfordringer
med
tilknytning
til
olie-
og
4. Overvågning af beholdningerne af olie- og gas og af olieprodukter samt af procedurerne
vedrørende deres anvendelse, iværksættelse af foranstaltninger med henblik på at
nedbringe forbruget af olie og olieprodukter, og de procedurer, der finder anvendelse på
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0082.png
adgang til gaslagrene, bl.a. aspekter med relation til monopolstilling på markedet i
forbindelse med adgang til gaslagrene.
A.
En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og de berørte partnerlande.
B.
Delmål for programperioden (målbare)
1.
Opretholdelse
et
gasoplagringsanlæggene.
passende
niveau
af
olielagerbeholdningerne
og
2. Fremsættelse af henstillinger vedrørende anvendelse af lagrene.
3. Identifikation af midler til reduktion af forbruget af olie og olieprodukter.
4. Udformning af anbefalinger til en adfærdskodeks med henblik på at sikre lige,
gennemskuelig og økonomisk acceptabel adgang til gasoplagringsanlæggene.
C.
Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
1. Overvågning og analyse af udviklingen i lagerbeholdningerne, herunder
fastlæggelse af en mekanisme til indsamling af relevante oplysninger (seminarer,
undersøgelse, opfølgningsseminarer).
2. Analyse og beregning
forsyningsbetingelser.
af
passende
lagerniveauer
under
bestemte
3. Iværksættelse af en undersøgelse af, hvordan forbruget af olie og olieprodukter
kan nedbringes, idet der tages hensyn til den seneste udvikling inden for
transportsektoren.
4. Analyse af betingelserne for forhandlet adgang til gasoplagringsanlæggene og
fastlæggelse af bedste praksis i forhold til situationen (undersøgelse,
offentliggørelse)
D.
Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
1. Udarbejdelse af kvartalsrapporter om udviklingen i olie- og gaslagrene og dom
vilkårene for adgang til oplagring (herunder gebyrtariffer).
2. Forslag til forbrugshæmmende foranstaltninger for olie og olieprodukter.
E.
Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
1. Opretholdelse af passende lagerbeholdninger.
2. Forbedring af tredjeparters adgang til gasoplagring for at undgå, at visse aktører
kommer til at indtage monopolstilling.
3. Bidrag til nedbringelse af forbruget af olie og olieprodukter.
5. Oprettelse af en database med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger til
udførelse af ovennævnte opgaver.
A.
En eller flere målgrupper (angiv om muligt antal begunstigede)
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0083.png
Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og de berørte partnerlande.
B.
Delmål for programperioden (målbare)
Oprettelse af en EU-database for at fremme og råde over midler til at udføre
ovennævnte aktioner.
C.
Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen
1. Iværksættelse af en undersøgelse med henblik på at afgøre, hvorledes den
nævnte database udformes bedst muligt.
2. Udformning af en mekanisme til oprettelse af basen og til indsamling og
ajourføring af dataene.
3. Tilrettelæggelse af seminarer for at der kan tages hensyn til metodeændringer i
forbindelse med opnåelse og fortolkning af dataene.
D.
Umiddelbare resultatkrav for hver aktion og deres bidrag
Bestemmelse af, hvad der er den bedste udformning af databasen samt af en mekanisme
til indsamling og ajourføring af relevante data.
E.
Resultaternes forventede virkninger for realiseringen af det overordnede mål
Tilrådighedsstillelse af databasen på en måde, der passer sig for observationssystemets
arbejde.
5.3
Gennemførelsesmetoder
Det Europæiske Observationssystem for Olie- og Gasforsyning forvaltes af Kommissionen og
placeres i dennes lokaler. Der vil gradvist fra 2004 blive tildelt personaleressourcer til
observationssystemet, begyndende med 8 personer. De personaleressourcer, der anslås
nødvendige, når systemet bliver fuldt funktionsdygtigt, formentlig i 2006, anslås til 13 personer.
Det forudses, at fem tjenestemænd fra Kommissionen, hvoraf en til at være leder af
observationssystemet, fem eksperter, der udsendes af deres regering, og tre midlertidigt ansatte
skal medvirke til realiseringen af observationssystemets opgaver.
Man forventer også at kunne drage fordel af eksperter fra tredjelande, der aflønnes af deres
regeringer, og derfor ikke har nogen indvirkning på fællesskabets budget.
6.
6.1
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel
6.2.))
6.1.1
Finansieringsstøtte
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
2009 ff.
Elementer
Aktion 1
2004
2005
2006
2007
2008
I alt
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0084.png
Aktion 2
osv.
I ALT
6.1.2 Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
2004
1) Teknisk og administrativ
bistand:
a) Kontorer for teknisk bistand
(BAT):
b)
Anden
teknisk
administrativ bistand:
- intern:
- ekstern:
0,1
0,1
heraf til opbygning og
vedligeholdelse
af
edb-
systemer til administration:
1 i alt
2) Støtteudgifter:
a) Undersøgelser
b) Ekspertmøder
c) Informations- og
publikationsvirksomhed
2 i alt
I ALT
0,275
0
0,063
0,338
0,338
0,885
0
0,151
1,036
1,136
1,310
0
0,111
1,421
1,721
0,650
0
0,111
0,761
0,761
0,300
0
0,111
0,411
0,411
0
0
0,111
0,111
0,111
3,420
0
0,658
4,078
4,478
0
0,1
0,3
0
0
0
0,4
0,3
0,3
0,4
0,4
og
2005
2006
2007
2008
2009 ff.
I alt
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0085.png
6.2
Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del
B (hele programperioden)(Når
der er flere aktioner, skal der for de
konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige
for at anslå arbejdets omfang og omkostninger.)
Vedr. nedenstående tabel henvises til bilag 1.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Elementer
Resultattype
(projekter,
dossierer ...)
Antal
arbejder/resultat
er
(i alt for årene
1-n)
1
2
3
4=(2X3)
Gennemsnitlige
enhedsomkostni
nger
Samlede
omkostninger
(i alt for årene 1-n)
Aktion 1
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
Aktion 2
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
- Foranstaltning 3
osv.
SAMLEDE UDGIFTER
Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.
7.
VIRKNINGER
FOR
PERSONALERESSOURCER
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
OG
De personalemæssige og administrative ressourcebehov vil blive dækket
inden for rammerne af tildelingen til det ansvarlige generaldirektorat som led
i den årlige tildelingsprocedure.
1
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0086.png
7.1
Personalemæssige virkninger
Beregningerne er baseret på et fuldt funktionsdygtigt system.
Eksisterende og/eller nyt personale til
forvaltning af foranstaltningen
Stillingstyper
+ Antal faste
stillinger
Antal midlertidige
stillinger
3
8
I alt
Opgavebeskrivelse
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
Andre
personaleressourcer
I alt
A
B
C
5
5 (nationale
eksperter)
5
8
5
13
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0087.png
7.2
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Arten af personaleressourcer
Beløb i mio. EUR
0,54
0,324
Beregningsmetode*
0,108 pr. tjenestemand
0,108 pr. midlertidigt ansat
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer nationale eksperter A 7003
(oplys budgetpost)
I alt
0,215
1,079
0,043 pr. national ekspert
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
7.3
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i mio. EUR
Beregningsmåde
Budgetpost
(nr. og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A0701 – Tjenesterejser
A07030 – Møder
A07031 - Obligatoriske udvalg(1)
A07032 - Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
(1)
A07040 – Konferencer
A0705 – Undersøgelser og konsultationer
Andre udgifter (specificeres)
IT-systemer (A5001/A-4300)
Andre udgifter - del A (specificeres)
I alt
0,1
0,1
0,312
0,512
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
(1)
Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
1 590 667 €
6 år
I.
II.
III.
II)
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x 9 544 002 €
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
8.1
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
R
ESULTATOPFØLGNINGSSYSTEM
Arbejdsprogrammet for observationssystemet vil blive fastlagt og godkendt som led i
GD TREN's normale arbejdsprogram.
8.2
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Jf. ovenfor
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Observationssystemet skal anvende flere vigtige regler for administrativ og finansiel
kontrol, som vil blive specielt tilpasset de pågældende aktioner. Disse regler og
procedurer vil finde anvendelse under hele aktionens varighed. Det drejer sig bl. a. om
følgende:
- inden underskrivning af kontrakter: kvalitativ og finansiel analyse af tilbud og
forslag, og i givet fald deltagelse fra andre af Kommissionens tjenestegrene for at
undgå dobbeltarbejde.
- efter underskrivning af kontrakter: undersøgelse på flere niveauer (finansielt og
teknisk) af listen over udgifter inden udbetaling i takt med arbejdets udførelse, intern
revision.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0089.png
Aktion
N°
Type
Resultat-
type
Antal
resulta_
ter
Gen-
nemsnit
lige
omkost
ninger
pr.
resultat
3
Samle-
de
omkost-
ninger
1
Aktion 1
Overvågning af, hvordan det indre marked for olie og gas og det internationale marked for olie og gas fungerer
2
4 = (2x3)
1D
Aktion 2
Årsrapport med anbefalinger
Bidrag til gennemførelse af et system til fysisk overvågning af olie- og gasinfrastrukturen inden for og uden for
EU's område
Offentliggø-
relse
6
40000
240000
2 2C21
2C22
2C6
Fordelingsmodel
Edb-model
Gennemførelsesplan
Undersøgel-
se
Soft ware
Undersøgel-
se
1
1
1
1800000
400000
250000
1800000
400000
250000
Aktion 3
Overvågning af olie- og gasforsyninger til EU og procedurer mhp. at opretholde forsyningssikkerheden i
nødssituationer
3 3C11
3 C21
Abonnementer og indkøb af relevant materiel
Gennemførelse af den relevante fællesskabslovgivning
Undersøgel-
se
Undersøgel-
se
6
1
15000
120000
90000
120000
3C3
Undersøgelse af nødsituationer og indvirkning på markedet
1
250000
250000
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0090.png
3C5
Sikkerhedsstandarder
Undersøgel-
se
1
250000
250000
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0091.png
Aktion 4
Overvågning af olie- og gaslagerbeholdningerne og af lagerbeholdningerne af olieprodukter, procedurer for
deres anvendelse, gennemførelse af foranstaltninger til nedbringelse af forbruget af olie og olieprodukter og
procedurer vedrørende adgang til gasoplagring, herunder monopolaspekter i forb. med adgang til oplagring
4C12
Beregning af, hvad der er passende lagerbeholdninger
Undersøgel-
se
Undersøgel-
se
Undersøgel-
se
Offentliggø-
relse
Offentliggø-
relse
1
150000
150000
4C3
Nedbringelse af olieforbruget
1
200000
200000
4C41
Forhandlet adgang til oplagring
1
150000
150000
4C42
4D1
Aktion 5
Offentliggørelse af undersøgelsesresultater
Udvikling i olie- og gaslagrene
Opbygning af en database med objektive, pålidelige og sammenlignelige data til støtte for udførelsen af
ovennævnte opgaver
1
11
40000
8000
40000
88000
5 5C1
Udformning af databasen
Undersøgel-
se
1
250000
250000
5C2
Databasemekanismer
I alt
5
40000
200000
4478000
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0092.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Politikområde: energi
Aktiviteter: bistand til EU's olie- og gasforsyningssikkerhed
TITEL: O
PRETTELSE
AF ET UDVALG TIL AT BISTÅ
FORSYNINGSKRISE
(
OLIE
)
K
OMMISSIONEN
I TILFÆLDE AF EN
1.
BUDGETPOST(ER) (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
Budgetpost: A07031, udgiftsområde: møder og indkaldelser generelt.
2.
2.1
2.2
SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER
Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR som forpligtelsesbevilling -
Gennemførelsesperiode:
2004-2009 og følgende budgetår
2.3
Samlet flerårigt skøn over udgifterne: 0,24 mio. EUR
a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)
Mio. EUR (3 decimaler)
2004
Forpligtelser
Betalinger
b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
2005
2006
2007
2008
2009
ff.
I alt
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
Betalinger
A+b+c I ALT
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0093.png
Forpligtelser
Betalinger
0,08
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,28
0,24
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0094.png
2.4
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
X.
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
¨
Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle
overslag
¨
Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale må tages i brug.
2.5
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
X.
ELLER
¨
[…] Virkningerne er følgende:
[…] Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
- Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for
virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.
Mio. EUR (3 decimaler)
Forud
for
foranstal
tningen
(år n-1)
Efter aktionens iværksættelse
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
Budgetpost Indtægter
Indtægter i faste priser
Ændringer i indtægterne
D
(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen,
hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter.)
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
Kandidatlande-
nes deltagelse
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Nej.
Obligatori-
Opdelte
JA/NE
ske
bevillinger/
J
udgifter/ik-
Ikke-
ke-
opdelte
obligatori- bevillinger
JA/NEJ
JA/NEJ
1
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0095.png
ske
udgifter
4.
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 95.
5.
5.1
5.1.1
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Mål
EU's afhængighed af olieforsyninger udefra øges mere og mere. Det indebærer fysiske og
økonomiske risici, da de fleste producentlande er beliggende i politisk set relativt ustabile
regioner. På grund af den store betydning det har for økonomien og samfundet i Europa at kunne
råde over sikre olieforsyninger, har Kommissionen efter afslutningen af debatten om grønbogen
"På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" fremsat forslag til
fællesskabsrammebestemmelser, der skal kunne garantere sikre olieforsyninger fremover.
Hvis der opstår en nødsituation og/eller en krise, kan det dog ikke udelukkes, at olieforsyningen
kan blive bragt i fare på grund af fysiske afbrydelser og/eller meget høje priser. For en sådan
situation effektivt og så hurtigt som muligt kan imødegås, har Kommissionen foreslået indførelse
af en beslutningsmekanisme, som skal sætte EU i stand til hurtigt og effektivt at finde frem den
bedst mulige løsning på en reel eller potentiel overhængende fare.
Den beslutningsproces indebærer deltagelse fra medlemsstaterne, som skal træde sammen for at
hjælpe Kommissionen med at fastlægge, hvad der er det bedste indgreb i en given nødsituation
eller krise.
5.1.2
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
I forbindelse med oliekrisen i efteråret 2000 foretog Kommissionen, mens den var i færd med at
forberede debatten om grønbogen, en tilbundsgående analyse af de gældende krisemekanismer
(f. eks. IEA-ordningen) og kom til den konklusion, at disse mekanismer var uegnede, hvis der
opstod en krise. Konklusionerne findes i grønbogen og i Kommissionens meddelelse om EU's
olieforsyning
3
. Derfor foreslår Kommissionen nye fællesskabsrammebestemmelser for olie- og
gasforsyningssikkerheden, hvori ovennævnte nye beslutningsproces indgår.
5.1.3
Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering
(Er der tale om videreførelse af et program, skal også konklusionerne af en midtvejs- eller
efterfølgende evaluering gengives i kort form)
5.2
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
Ikke relevant.
2
3
Nærmere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
KOM (2000) 769.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0096.png
5.3
Gennemførelsesmetoder
Udvalget forestås af Kommissionen med bistand fra medlemsstaternes repræsentanter.
6.
6.1
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
Ikke relevant.
6.1.1
Finansieringsstøtte
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År n
Elementer
Aktion 1
Aktion 2
osv.
I ALT
n+1
n+2
n+3
n+4
+ 5 ff.
I alt
6.1.2 Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
År n
1) Teknisk og administrativ
bistand:
Kontorer for teknisk bistand:
b) Anden teknisk
administrativ bistand:
- intern:
- ekstern:
heraf til opbygning og
vedligeholdelse af edb-
systemer til administration:
1 i alt
2) Støtteudgifter:
a) Undersøgelser:
b) Ekspertmøder
c) Informations- og
publikationsvirksomhed
2 i alt
I ALT
og
n+1
n+2
n+3
n+4
+ 5 ff.
I alt
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0097.png
6.2
Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
1
Ikke relevant.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Elementer
Antal resultater
(projekter,
dossierer ...)
Antal
arbejder/resultat
er
(i alt for årene
1-n)
1
2
3
4=(2X3)
Gennemsnitlige
enhedsomkostni
nger
Samlede
omkostninger
(i alt for årene 1-n)
Aktion 1
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
Aktion 2
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
- Foranstaltning 3
osv.
SAMLEDE UDGIFTER
Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.
7.
VIRKNINGER
FOR
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
PERSONALERESSOURCER
OG
De personalemæssige og administrative ressourcebehov vil blive dækket inden for
rammerne af tildelingen til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige
tildelingsprocedure.
7.1
Personalemæssige virkninger
Ikke relevant.
Eksisterende og/eller nyt personale til
forvaltning af foranstaltningen
Stillingstyper
+ Antal faste
stillinger
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
A
B
Antal midlertidige
stillinger
I alt
Opgavebeskrivelse
1
Nærmere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0098.png
C
Andre
personaleressourcer
I alt
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0099.png
7.2
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Ikke relevant.
Arten af personaleressourcer
Beløb i mio. EUR
Beregningsmetode*
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
7.3
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i mio. EUR
Beregningsmåde
Budgetpost
(nr. og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A0701 - Tjenesterejser
A07030 - Møder
A07031 - Obligatoriske udvalg(1)
A07032 - Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
(1)
A07040 - Konferencer
A0705 - Undersøgelser og konsultationer
Andre udgifter (specificeres)
IT-systemer (A5001/A-4300)
Andre udgifter - del A (specificeres)
I alt
0,04
0,04
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
(1)
Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
40 000 €
6 år
I.
II.
III.
II)
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x 240 000 €
8.
8.1
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
Kommissionen sørger for, at udvalgets beslutninger gennemføres korrekt Den sikrer især, at de
interne procedureregler er hensigtsmæssige, og at de overholdes af udvalgsmedlemmerne.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.2
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt udarbejder Kommissionen en anbefaling om og/eller
forslag til en rationalisering af udvalgets arbejde.
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0101.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Politikområde: energi
Aktiviteter: bistand til EU's olie- og gasforsyningssikkerhed
TITEL: O
PRETTELSE
AF ET UDVALG TIL AT BISTÅ
FORSYNINGSKRISE
(
GAS
)
K
OMMISSIONEN
I TILFÆLDE AF EN
1.
BUDGETPOST(ER) (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
Budgetpost: A07031, udgiftsområde: møder og indkaldelser generelt.
2.
2.1
2.2
SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER
Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR som forpligtelsesbevilling -
Gennemførelsesperiode:
2004-2009 og følgende budgetår
2.3
Samlet flerårigt skøn over udgifterne: 0,24 mio. EUR
a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)
Mio. EUR (3 decimaler)
2004
Forpligtelser
Betalinger
b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
2005
2006
2007
2008
2009
ff.
I alt
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
Betalinger
A+b+c I ALT
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0102.png
Forpligtelser
Betalinger
0,08
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,28
0,24
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0103.png
2.4
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
X.
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
¨
Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle
overslag
¨
Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale må tages i brug.
2.5
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
X.
ELLER
¨
Virkninger for budgettet - For indtægtssiden:
Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse).
- Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for
virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.
Mio. EUR (3 decimaler)
Forud
for
foranstal
tningen
(år n-1)
Efter aktionens iværksættelse
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
Budgetpost
Indtægter
Indtægter i faste priser
Ændringer i indtægterne
D
(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen,
hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter.)
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
Kandidatlande-
nes deltagelse
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Nej.
Obligatoris
Opdelte
JA/NE
ke
bevillinger/
J
udgifter/ik-
Ikke-
JA/NEJ
JA/NEJ
1
Nærmere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0104.png
ke-
obligatori-
ske
udgifter
4.
opdelte
bevillinger
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 95.
5.
5.1
5.1.1
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Mål
Selv om der er gjort meget for at åbne for konkurrencen på det indre marked for naturgas, er
dette stadig under opbygning. Kommissionen bør nøje følge udviklingen for at lette indførelsen
af konkurrence. Derfor er der behov for et snævert samarbejde mellem Kommissionen og
medlemsstaterne.
På et integreret og konkurrencepræget indre marked for gas vil en nødsituation eller en krise
kunne berøre et stort antal kunder, som næppe vil være at finde inden for ét og samme nationale
område. For at opretholde sikre gasforsyninger til bestemte kunder selv i en krisesituation, men
også for i størst muligt omfang at begrænse forstyrrelserne på markedet i en sådan situation er
der behov for en samordningsmekanisme på fællesskabsniveau.
Derfor indeholder de nye fællesskabsrammebestemmelser for olie- og gasforsyningssikkerhed
pligt til nedsættelse af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en
tjenestemand fra Kommissionen som formand.
5.1.2
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Den analyse, der er foretaget i grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for
energiforsyningssikkerhed", viser klart, at importen af naturgas vil stige og vil hidrøre fra
fjerntliggende steder. Åbningen af markedet for konkurrence har ikke gjort det muligt at opnå
fuldstændig gennemsigtighed, hvad angår forsyningssikkerhedspolitikken. Derfor foreslår
Kommissionen nye fællesskabsrammebestemmelser for olie- og gasforsyningssikkerheden, hvori
ovennævnte nye beslutningsproces indgår.
5.1.3
Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering
(Er der tale om videreførelse af et program, skal også konklusionerne af en midtvejs- eller
efterfølgende evaluering gengives i kort form)
5.2
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
Ikke relevant.
2
Nærmere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0105.png
5.3
Gennemførelsesmetoder
Udvalget forestås af Kommissionen med bistand fra medlemsstaternes repræsentanter.
6.
6.1
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
Ikke relevant.
6.1.1
Finansieringsstøtte
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År n
Elementer
Aktion 1
Aktion 2
osv.
I ALT
n+1
n+2
n+3
n+4
+ 5 ff.
I alt
6.1.2 Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
År n
1) Teknisk og administrativ
bistand:
Kontorer for teknisk bistand:
b) Anden teknisk
administrativ bistand:
- intern:
- ekstern:
og
n+1
n+2
n+3
n+4
+ 5 ff.
I alt
heraf til opbygning og
vedligeholdelse af edb-
systemer til administration:
1 i alt
2) Støtteudgifter:
a) Undersøgelser:
b) Ekspertmøder
c) Informations- og
publikationsvirksomhed
2 i alt
I ALT
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0106.png
6.1
Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
1
Ikke relevant.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Elementer
Antal resultater
(projekter,
dossierer ...)
Antal
arbejder/resulta-
ter
(i alt for årene
1-n)
1
2
3
4=(2X3)
Gennemsnitlige
enhedsomkost-
ninger
Samlede
omkostninger
(i alt for årene 1-n)
Aktion 1
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
Aktion 2
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
- Foranstaltning 3
osv.
SAMLEDE UDGIFTER
Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.
7.
VIRKNINGER
FOR
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
PERSONALERESSOURCER
OG
De personalemæssige og administrative ressourcebehov vil blive dækket inden for
rammerne af tildelingen til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige
tildelingsprocedure.
7.1
Personalemæssige virkninger
Ikke relevant.
Eksisterende og/eller nyt personale til
forvaltning af foranstaltningen
Stillingstyper
+ Antal faste
stillinger
Tjenestemænd
A
Antal midlertidige
stillinger
I alt
Opgavebeskrivelse
1
Nærmere oplysninger på særskilt orienterende dokument.
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0107.png
eller midlertidigt
ansatte
Andre
personaleressourcer
I alt
B
C
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443555_0108.png
7.2
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Ikke relevant.
Arten af personaleressourcer
Beløb i mio. EUR
Beregningsmetode*
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
7.3
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i mio. EUR
Beregningsmåde
Budgetpost
(nr. og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A0701 - Tjenesterejser
A07030 - Møder
A07031 - Obligatoriske udvalg(1)
A07032 - Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
(1)
A07040 - Konferencer
A0705 - Undersøgelser og konsultationer
Andre udgifter (specificeres)
IT-systemer (A5001/A-4300)
Andre udgifter - del A (specificeres)
I alt
0,04
0,04
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
(1)
Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
40 000 €
6 år
I.
II.
III.
II)
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x 240 000 €
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
8.1
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
Kommissionen sørger for, at udvalgets beslutninger gennemføres korrekt Den sikrer især, at
de interne procedureregler er hensigtsmæssige, og at de overholdes af udvalgsmedlemmerne.
8.2
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt udarbejder Kommissionen en anbefaling om
og/eller forslag til en rationalisering af udvalgets arbejde.
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant.
109