Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0530
Offentligt
1443594_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.09.2002
KOM(2002)530 endelig
2002/0231(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god
laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer
(EØS-relevant tekst)
(kodificeret version)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I forbindelse med "Borgernes Europa" understreger Kommissionen, at den lægger
stor vægt på at forenkle fællesskabsretten og gøre den klarere for borgerne ved
således at tilbyde dem nye muligheder og indrømme dem specifikke rettigheder, som
de kan påberåbe sig.
Men dette mål kan ikke nås, så længe der stadig er et alt for stort antal bestemmelser,
som - efter at være blevet ændret flere gange og ofte i væsentlig grad - findes spredt
dels i den oprindelige retsakt, dels i de senere ændringsakter. Det bliver således
nødvendigt at undersøge og sammenligne en lang række retsakter, før man kan
fastslå, hvad der er gældende ret.
Som følge heraf må fællesskabsretlige forskrifter, som ofte ændres, kodificeres, hvis
de skal være klare og gennemskuelige.
2.
Med sin afgørelse af 1. april 1987
1
har Kommissionen pålagt sine tjenestegrene at
foretage en kodifikation senest efter den tiende ændring, men understregede, at der er
tale om en minimumsregel, fordi tjenestegrenene af hensyn til at gøre
fællesskabslovgivningen klar og letforståelig burde bestræbe sig for med kortere
mellemrum at kodificere de tekster, de har ansvaret for.
I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh
(december 1992) blev disse krav bekræftet
2
, samtidig med at kodifikationens
betydning understregedes, fordi den giver retlig sikkerhed med hensyn til, hvilken
lov der gælder på et bestemt tidspunkt vedrørende et bestemt spørgsmål.
Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets
normale lovgivningsprocedure.
Eftersom der ved kodifikation ikke kan foretages nogen substantielle ændringer af de
pågældende retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen gennem en
interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat en fremskyndet arbejdsmetode
med det formål hurtigt at kunne vedtage de kodificerede retsakter.
4.
Nærværende forslag
3
tager sigte på kodifikation af direktiv 87/18/EØF af
18. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af
principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg
med kemiske stoffer. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige direktiver,
som kodifikationen
4
angår; forslaget er blot en sammenskrivning, og de
eneste formelle ændringer er dem, der kræves af selve kodifikationen.
3.
1
2
3
4
KOM(1987) 868 PV.
Jf. bilag 3 til del A af disse konklusioner.
Udført i medfør af meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Kodificering af
gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.
Jf. bilag II, del A, i nærværende forslag.
2
kom (2002) 0530 - Ingen titel
5.
Kodificeringsforslaget er udarbejdet på grundlag af en forudgående konsolidering på
alle de officielle sprog, af direktiv 87/18/EØF samt ændringsretsakterne hertil,
udarbejdet ved hjælp af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle
Publikationers edb-system. Hvor artiklernes nummerering er blevet ændret, fremgår
sammenhængen mellem den gamle og den nye nummerering af en tabel, der indgår
som bilag III til det kodificerede direktiv.
3
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0004.png
87/18/EØF
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god
laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
2
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 87/18/EØF af 18. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af
lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol
med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer
3
, har været underkastet
omfattende ændringer
4
. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets
bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt.
1
2
3
4
EFT C
EFT C
EFT L 15 af 17.1.1987, s. 29. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/11/EF
(EFT L 77 af 23.3.1999, s. 8).
Jf. bilag II, del A.
4
ê
ê
ê
ê
87/18/EØF (tilpasset)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0005.png
87/18/EØF, betragtning (1)
(2)
I Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om
klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer
5
påbydes gennemførelsen
af forsøg med kemiske stoffer for at muliggøre vurderingen af deres potentielle risici
for mennesker og miljø.
(3)
Forsøg med aktive bestanddele af pesticider bør gennemføres i henhold til
direktiv 67/548/EØF.
(4)
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om
oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler
6
og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler
7
, bestemmes det, at ikke-kliniske
forsøg med lægemidler gennemføres efter de principper for god laboratorie-
praksis (GLP), som gælder i Fællesskabet for kemiske stoffer, hvilket også er
påkrævet ifølge anden Fællesskabslovgivning.
(5)
De metoder, der skal anvendes ved gennemførelsen af disse forsøg, er specificeret i
bilag V til direktiv 67/548/EØF.
(6)
Det er nødvendigt at anvende principperne for GLP i forbindelse med gennemførelsen
af de forsøg, der er fastsat ved direktiv 67/548/EØF, for at resultaterne af disse forsøg
kan blive af høj kvalitet og indbyrdes sammenlignelige.
5
6
7
EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/59/EF
(EFT L 225 af 21.8.2001, s. 1).
EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.
EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.
5
ê
ê
ê
ê
ê
87/18/EØF, betragtning (3)
(tilpasset)
87/18/EØF, betragtning (2)
(tilpasset)
87/18/EØF, betragtning (4)
87/18/EØF, betragtning (5)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0006.png
87/18/EØF, betragtning (7)
(tilpasset)
(7)
De midler, der er afsat til gennemførelse af forsøg, bør ikke spildes ved gentagelse af
forsøg som følge af uoverensstemmelser mellem laboratoriepraksis i de forskellige
medlemsstater.
(8)
Rådet for Organisationen for økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har den
12. maj 1981 truffet en beslutning om gensidig godkendelse af data med henblik på
vurdering af kemiske produkter; det har den 26. juli 1983 vedtaget en henstilling om
anerkendelse af overholdelsen af GLP;
1
principperne for GLP er blevet ændret ved
OECD- Rådets beslutning [K(97)186(endelig)].
(9)
For at beskytte dyrene er det nødvendigt at begrænse antallet af dyreforsøg; den
gensidige anerkendelse af resultater, der er opnået på grundlag af ensartede og
anerkendte metoder, er en væsentlig betingelse for at nedsætte antallet af sådanne
forsøg.
(10)
Det er af betydning at indføre en fremgangsmåde, som muliggør en hurtig tilpasning af
principperne for GLP.
(11)
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til
gennemførelsesfrister af direktiverne nævnt i bilag II, del B -
6
è
ê
ê
ê
ê
ê
ç
è
87/18/EØF, betragtning (8)
1
1999/11/EF betragtning (1)
(tilpasset)
87/18/EØF, betragtning (9)
87/18/EØF, betragtning (10)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0007.png
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
87/18/EØF, artikel 1
Artikel 1
1.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at laboratorier,
der gennemfører forsøg med kemiske produkter i overensstemmelse med
direktiv 67/548/EØF, overholder de principper for god laboratoriepraksis (GLP), der
er anført i bilag I til nærværende direktiv.
2.
Når der i andre fællesskabsbestemmelser foreskrives anvendelse af principperne for
GLP ved forsøg med kemsiske produkter for at vurdere sikkerheden for mennesker
og/eller miljø, finder stk. 1 ligeledes anvendelse.
Artikel 2
Ved fremlæggelsen af forsøgsresultaterne skal de i artikel 1 omhandlede laboratorier attestere,
at disse forsøg er gennemført i overensstemmelse med de principper for GLP, der er
omhandlet i nævnte artikel.
Artikel 3
1.
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere, at
principperne for GLP overholdes. Disse foranstaltninger omfatter især inspektioner og
kontrolafprøvninger i overensstemmelse med de henstillinger, som OECD har
vedtaget herom.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnet (navnene) på den (de)
myndighed(er), der har til opgave at foretage den kontrol med gennemførelsen af
principperne for GLP, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige
medlemsstater herom.
2.
7
ê
ê
ê
ê
ê
1999/11/EF, artikel 1 (tilpasset)
87/18/EØF, artikel 1, stk. 2
87/18/EØF, artikel 2
87/18/EØF, artikel 3
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0008.png
87/18/EØF, artikel 4 (tilpasset)
Artikel 4
De i artikel 1 omhandlede principper for GLP tilpasses efter den fremgangsmåde, der er
fastsat i artikel 29 i direktiv 67/548/EØF.
Artikel 5
1.
Når fællesskabsbestemmelser efter dette direktivs ikrafttræden kræver, at principperne
for GLP anvendes ved forsøg med kemiske produkter, kan medlemsstaterne ikke med
henvisning til principperne for GLP forbyde, begrænse eller hindre markedsføringen
af kemiske produkter, såfremt de af laboratorierne anvendte principper er i
overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede.
Såfremt en medlemsstat med udførlige begrundelser fastslår, at et kemisk stof som
følge af anvendelsen af principperne for GLP og af kontrollen med deres anvendelse
ved forsøg med kemiske stoffer frembyder fare for mennesker eller miljø, skønt det er
undersøgt i overensstemmelse med dette direktiv, kan denne stat midlertidigt forbyde
eller fastsætte særlige betingelser for markedsføring af det pågældende stof på sit
område. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom med
angivelse af årsagerne til denne beslutning.
Kommissionen rådfører sig inden for en frist på seks uger med de medlemsstater,
sagen vedrører, hvorefter den omgående afgiver sin udtalelse og træffer passende
foranstaltninger.
Såfremt Kommissionen finder tekniske tilpasninger af dette direktiv påkrævede,
vedtages disse af Kommissionen eller Rådet efter fremgangsmåden i artikel 4. I så fald
kan den medlemsstat, som har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger, opretholde disse,
indtil tilpasningerne træder i kraft.
2.
Artikel 6
Direktiv 87/18/EØF, som ændret ved det i bilag II, del A, anførte direktiv ophæves, dog uden
at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, anførte gennem-
førelsesfrister berøres heraf.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses i henhold til den i bilag III anførte sammenligningstabel.
8
ê
ê
ê
87/18/EØF, artikel 5
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0009.png
Artikel 7
Nærværende direktiv træder i kraft
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
tyvendedagen
efter
offentliggørelsen
i
87/18/EØF, artikel 7
Artikel 8
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
9
ê
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0010.png
1999/11/EF, artikel 2
BILAG I
OECD-PRINCIPPERNE FOR GOD LABORATORIEPRAKSIS (GLP)
Indholdsfortegnelse
Del I
INDLEDNING
Forord
1.
2.
Anvendelsesområde
Definitioner af fagudtryk
2.1. God laboratoriepraksis
2.2. Fagudtryk vedrørende forsøgslaboratoriers organisation
2.3. Fagudtryk
vedrørende
sikkerhedsundersøgelser
ikke-kliniske
sundheds-
og
miljømæssige
2.4. Fagudtryk vedrørende teststoffet
Del II
PRINCIPPER FOR GOD LABORATORIEPRAKSIS
1.
Forsøgslaboratoriers organisation og medarbejdere
1.1. Forsøgslaboratorieledelsens ansvarsområde
1.2. Forsøgslederens ansvarsområde
1.3. Delforsøgslederens ansvarsområde
1.4. Forsøgsmedarbejdernes ansvarsområde
2.
Kvalitetssikringsprogram
2.1. Generelle betragtninger
2.2. Kvalitetssikringsmedarbejdernes ansvarsområde
10
ê
kom (2002) 0530 - Ingen titel
3.
Faciliteter
3.1. Generelle betragtninger
3.2. Laboratoriers faciliteter
3.3. Faciliteter til håndtering af test- og referencestoffer
3.4. Arkivfaciliteter
3.5. Bortskaffelse af affald
4.
5.
Apparatur, materialer og reagenser
Testsystemer
5.1. Fysiske/kemiske
5.2. Biologiske
6.
Test- og referencestoffer
6.1. Modtagelse, håndtering, prøveudtagning og opbevaring
6.2. Karakterisering
7.
8.
Standardforskrifter
Forsøgets gennemførelse
8.1. Forsøgsplan
8.2. Forsøgsplanens indhold
8.3. Forsøgets gennemførelse
9.
Rapportering af forsøgsresultater
9.1. Generelle betragtninger
9.2. Den endelige rapports indhold
10.
Arkivering og opbevaring af optegnelser og materialer
11
kom (2002) 0530 - Ingen titel
Del I
INDLEDNING
Forord
De offentlige myndigheder og industrien er optaget af kvaliteten af ikke-kliniske sundheds-
og miljømæssige sikkerhedsundersøgelser, der ligger til grund for risikovurderinger. Derfor
har OECD-medlemsstaterne opstillet fælles kriterier for gennemførelsen af sådanne
undersøgelser.
For at undgå, at forskellige gennemførelsesordninger hindrer den internationale handel med
kemikalier, har OECD-medlemslandene gennemført en international harmonisering af
forsøgsmetoder og god laboratoriepraksis. Under særprogrammet om kontrol med kemikalier
blev der oprettet en international ekspertgruppe, som i 1979-1980 udarbejdede "OECD-
principperne for god laboratoriepraksis" (GLP) på grundlag af generel ledelsesmæssig og
videnskabelig praksis samt erfaringer fra forskellige nationale og internationale kilder. I 1981
vedtog OECD-Rådet disse GLP-principper som et bilag til OECD-Rådets beslutning om
gensidig anerkendelse af data for evaluering af kemikalier [K(81)30(endelig)].
Der blev i 1995 og 1996 dannet en ny ekspertgruppe, som fik til opgave at revidere og
ajourføre principperne. Nærværende dokument er resultatet af gruppens arbejde. Det ophæver
og erstatter de oprindelige principper, der blev vedtaget i 1981.
Formålet med principperne om god laboratoriepraksis er at forbedre kvaliteten af forsøgsdata.
Forsøgsdata af sammenlignelig kvalitet udgør grundlaget for den gensidige anerkendelse af
data mellem landene. Hvis de enkelte lande kan have tillid til forsøgsdata fra andre lande, kan
der spares tid og ressourcer ved at undgå gentagelser af forsøg. Disse principper skal
modvirke oprettelsen af tekniske handelshindringer og forbedre beskyttelsen af
folkesundheden og miljøet.
1.
Anvendelsesområde
Principperne om god laboratoriepraksis skal anvendes inden for ikke-kliniske
sikkerhedsundersøgelser af teststoffer indeholdt i lægemidler, pesticider, kosmetiske
produkter, veterinærlægemidler, tilsætningsstoffer til levnedsmidler og foder samt
industrikemikalier. Ofte er disse teststoffer syntetiske kemikalier, men de kan også være af
naturlig eller biologisk oprindelse og i nogle tilfælde være levende organismer. Disse
teststoffer afprøves for at skaffe data om deres egenskaber og/eller om, hvorvidt de kan true
folkesundheden og/eller miljøet.
Principperne for god laboratoriepraksis omfatter ikke-kliniske sundheds- og miljømæssige
sikkerhedsundersøgelser, som udføres i laboratorier, væksthuse og som feltforsøg.
Medmindre der i den nationale lovgivning udtrykkeligt er vedtaget undtagelsesbestemmelser
herfor, gælder principperne for god laboratoriepraksis for alle ikke-kliniske sundheds- og
miljømæssige sikkerhedsundersøgelser, der udføres i henhold til bestemmelser med henblik
på registrering af eller licensudstedelse for lægemidler, pesticider, tilsætningsstoffer til
levnedsmidler og foder, kosmetiske produkter, veterinærlægemidler og tilsvarende produkter
samt til regulering af industrikemikalier.
12
kom (2002) 0530 - Ingen titel
2.
2.1.
God laboratoriepraksis
Definitioner af fagudtryk
God laboratoriepraksis (GLP): Et kvalitetsstyringssystem, der omhandler de
organisatoriske forhold og betingelserne for, hvorledes laboratorieforsøg, der
vedrører ikke-kliniske sundheds- og miljømæssige sikkerhedsundersøgelser,
planlægges, udføres, kontrolleres, registreres, opbevares og rapporteres.
2.2.
Fagudtryk vedrørende forsøgslaboratoriers organisation
1.
"Forsøgslaboratorium": De personer, lokaler og driftsenheder, der er
nødvendige til gennemførelse af forsøg, der vedrører ikke-kliniske sundheds-
og miljømæssige sikkerhedsundersøgelser. For forsøg opdelt på flere steder
omfatter "forsøgslaboratorium" det sted, hvor forsøgslederen er placeret, og
alle individuelle forsøgssteder, som hver for sig eller samlet kan betragtes som
forsøgslaboratorier.
"Forsøgssted": Den lokalitet, hvor en eller flere af forsøgets faser gennemføres.
"Forsøgslaboratorieledelsen": Den eller de personer, der har kompetencen og
det formelle ansvar for forsøgslaboratoriets organisation og funktion i henhold
til principperne for god laboratoriepraksis.
"Forsøgsstedsledelsen" (hvis en sådan er udpeget): Den eller de personer, der
skal sikre, at en eller flere af forsøgets faser, som de har ansvaret for, udføres i
henhold til principperne for god laboratoriepraksis.
"Sponsor": En enhed, der bestiller, støtter og/eller forelægger en ikke-klinisk
sundheds- og miljømæssig sikkerhedsundersøgelse.
"Forsøgsleder": Den person, der har ansvaret for den totale gennemførelse af et
forsøg, der vedrører en ikke-klinisk sundheds- og miljømæssig
sikkerhedsundersøgelse.
"Delforsøgsleder": En person, der for forsøg opdelt på flere steder handler på
forsøgslederens vegne, og som har et klart defineret ansvar for uddelegerede
faser af forsøget. Forsøgslederens ansvar for forsøgets gennemførelse kan ikke
uddelegeres til en eller flere delforsøgsledere. Dette omfatter godkendelse af
forsøgsplanen og tillæg hertil, godkendelse af den endelige rapport og
sikringen af, at alle relevante dele af principper for god laboratoriepraksis er
fulgt.
"Kvalitetssikringsprogrammet": Et afgrænset system inklusive dets
medarbejdere, der er uafhængigt af forsøgets gennemførelse. Systemet har til
formål at sikre over for ledelsen af forsøgslaboratoriet, at principperne for god
laboratoriepraksis er overholdt.
"Standardforskrifter": Dokumenterede procedurer til beskrivelse af, hvorledes
man udfører forsøg eller aktiviteter, som normalt ikke specificeres i
forsøgsplaner eller -vejledninger.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
13
kom (2002) 0530 - Ingen titel
10.
"Oversigstsplan"
(master schedule):
En sammenfatning af oplysninger, der
anvendes til at bedømme arbejdsbyrden og til at spore forsøg, der er udført i et
forsøgslaboratorium.
ikke-kliniske
sundheds-
og
miljømæssige
2.3.
Fagudtryk
vedrørende
sikkerhedsundersøgelser
1.
"Forsøg,
der vedrører ikke-kliniske sundheds- og miljømæssige
sikkerhedsundersøgelser",
i det følgende benævnt "forsøg": Et forsøg eller et
sæt af forsøg, hvor et teststof undersøges under laboratoriemæssige forhold
eller i det naturlige miljø med henblik på at skaffe data om dets egenskaber
og/eller sikkerhedsmæssige aspekter, og hvor forsøgsresultaterne er beregnet til
forelæggelse for de relevante kompetente myndigheder.
"Korttidsforsøg": En undersøgelse af kort varighed, hvor der i stor udstrækning
anvendes rutinemæssige teknikker.
"Forsøgsplan": En plan over forsøgets formål og udformning, og den omfatter
alle tillæg.
"Tillæg
til forsøgsplan":
En tilsigtet ændring af forsøgsplanen efter datoen for
forsøgets igangsættelse.
"Afvigelse
fra forsøgsplan":
En utilsigtet ændring af forsøgsplanen efter datoen
for forsøgets igangsættelse.
"Testsystem": Ethvert biologisk, kemisk eller fysisk system eller kombinationer
heraf, der anvendes i et forsøg.
"Rådata": Alle originale laboratorie-optegnelser og -dokumentation eller
bekræftede kopier heraf, som er resultat af undersøgelsens oprindelige
observationer og aktiviteter. Rådata kan f.eks. bestå af fotografier, mikrofilm-
og mikrofichekopier, computerlæsbare medier, dikterede observationer,
registrerede data fra automatiske instrumenter eller ethvert andet
datalagringsmedie, der er anerkendt som en sikker dataopbevaringsform for et
tidsrum som angivet i del 10 nedenfor.
"Prøve": Ethvert materiale, der udtages fra et testsystem til undersøgelse,
analyse eller opbevaring.
"Dato
for det eksperimentelle arbejdes igangsættelse":
Den dato, hvor de første
undersøgelsesspecifikke data indsamles.
"Dato
for det eksperimentelle arbejdes afslutning":
Den dato, hvor de sidste
undersøgelsesspecifikke data indsamles.
"Dato
for forsøgets igangsættelse":
Den dato, hvor forsøgslederen underskriver
forsøgsplanen.
"Dato
for forsøgets afslutning":
Den dato, hvor forsøgslederen underskriver
den endelige rapport.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
14
kom (2002) 0530 - Ingen titel
2.4.
Fagudtryk vedrørende teststoffet
1.
2.
3.
"Teststof": Det emne eller stof, der undersøges.
"Referencestof" ("kontrolstof"): Ethvert emne eller stof, der anvendes som
grundlag for sammenligning med et teststof.
"Batch": En bestemt mængde eller parti af et teststof eller referencestof, der
fremstilles under en klart defineret fremstillingsproces på en sådan måde, at det
må forventes og betegnes som værende homogent.
"Vehikel" (carrier): Ethvert middel, der bruges som bærer med henblik på at
blande, fordele eller opløse teststoffet eller referencestoffet, så
indgivelsen/anvendelsen af stoffet i testsystemet lettes.
Del II
PRINCIPPER FOR GOD LABORATORIEPRAKSIS
1.
Forsøgslaboratoriers organisation og medarbejdere
4.
1.1.
Forsøgslaboratorieledelsens ansvarsområde
1.
2.
Ledelsen af hvert forsøgslaboratorium skal sikre, at disse principper for god
laboratoriepraksis efterleves i forsøgslaboratoriet.
Som et minimum skal ledelsen:
a)
sikre, at der findes en oversigt over den eller de forsøgslaboratorie-
medarbejder(e), der bestrider de ledelsesmæssige opgaver, som er
defineret i principperne for god laboratoriepraksis
sikre, at der findes tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere,
hensigtsmæssige faciliteter, udstyr og materialer til at kunne gennemføre
undersøgelsen rettidigt og korrekt
sikre, at der føres optegnelser over kvalifikationer, træning, erfaring og
stillingsbeskrivelse for alt videnskabeligt og teknisk personale
sikre, at medarbejderne har en klar forståelse af de opgaver, de skal
udføre, og om nødvendigt sørge for at uddanne personalet til at løse disse
opgaver
sikre, at der er indført hensigtsmæssige og teknisk anvendelige
standardforskrifter, som bliver fulgt, og godkende alle originale og
reviderede standardforskrifter
sikre, at der findes et kvalitetssikringsprogram med tilknyttede
medarbejdere, og at kvalitetssikringen udføres i overensstemmelse med
principperne for god laboratoriepraksis
sikre, at der for hvert forsøg er udpeget en person som forsøgsleder med
hensigtsmæssige kvalifikationer, træning og erfaring, inden forsøget
15
b)
c)
d)
e)
f)
g)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
igangsættes. En forsøgsleder kan erstattes i henhold til de etablerede
procedurer, og udskiftningen skal dokumenteres
h)
sikre, at der for forsøg opdelt på flere steder hvis nødvendigt udpeges en
kvalificeret delforsøgsleder med hensigtsmæssig træning og erfaring til at
lede uddelegerede faser af forsøget. En delforsøgsleder kan erstattes i
henhold til de etablerede procedurer, og udskiftningen skal dokumenteres
sikre, at forsøgslederen skriftligt godkender forsøgsplanen
sikre, at forsøgslederen har stillet den godkendte forsøgsplan til rådighed
for kvalitetssikringsmedarbejderne
sikre, at alle historiske standardforskrifter arkiveres
sikre, at der er udpeget en person, som har ansvaret for arkivet
sikre, at oversigtsplanen (master schedule) ajourføres
sikre, at leverancer til forsøgslaboratorier opfylder krav, der er rimelige i
forhold til deres anvendelse i en undersøgelse
sikre, at der for forsøg opdelt på flere steder findes entydige
kommunikationslinier mellem forsøgslederen, en eller flere
delforsøgsledere, kvalitetssikringsprogrammet eller kvalitetssikrings-
programmerne og forsøgsmedarbejderne
sikre, at test- og referencestoffer er hensigtsmæssigt karakteriseret
indføre procedurer til sikring af, at computersystemer egner sig til det
formål, de er beregnet til, og at de valideres, anvendes og vedligeholdes i
overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis.
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
p)
q)
3.
Når en eller flere faser af et forsøg er udført på et forsøgssted, har
forsøgsstedets ledelse (hvis en sådan er udpeget) ansvaret for ovennævnte
opgaver med følgende undtagelser: 1.1.2.g), i), j) og o).
1.2.
Forsøgslederens ansvarsområde
1.
2.
Forsøgslederen er eneansvarlig for styringen af forsøget, og har det
overordnede ansvar for forsøgets gennemførelse og for den endelige rapport.
Ansvarsområdet omfatter, men er ikke begrænset til, følgende funktioner.
Forsøgslederen skal:
a)
b)
godkende forsøgsplanen og alle tillæg hertil med dato og underskrift
sikre, at kvalitetssikringsmedarbejderne har en kopi af forsøgsplanen og
alle tillæg i rette tid og kommunikere effektivt med kvalitetssikrings-
medarbejderne som krævet under udførelsen af forsøget
sikre, at forsøgsplaner med tilhørende tillæg og standardforskrifter er
tilgængelige for forsøgsmedarbejderne
c)
16
kom (2002) 0530 - Ingen titel
d)
sikre, at forsøgsplanen og den endelige rapport for et forsøg opdelt på
flere steder identificerer eventuelle delforsøgsledere og definerer deres
rolle og angiver de forsøgssteder, der har deltaget i forsøgets
gennemførelse
sikre, at de i forsøgsplanen opstillede procedurer følges, og vurdere og
dokumentere konsekvenserne for forsøgets kvalitet og integritet af
eventuelle afvigelser fra forsøgsplanen, og om nødvendigt foretage
hensigtsmæssige korrigerende tiltag; bekræfte afvigelser fra standard-
forskrifterne under forsøgets gennemførelse
sikre, at alle frembragte rådata fuldt ud dokumenteres og registreres
sikre, at computersystemer, der anvendes i forsøget, er blevet valideret
datere og underskrive den endelige rapport for at tilkendegive, at
forsøgslederen står inde for datas gyldighed og for at angive, i hvilket
omfang forsøget efterlever principperne for god laboratoriepraksis
sikre, at forsøgsplanen, den endelige rapport, rådata og støttemateriale
arkiveres, når forsøget er gennemført (og afsluttet).
e)
f)
g)
h)
i)
1.3.
Delforsøgsleders ansvarsområde
Delforsøgsleder skal sikre, at forsøgets uddelegerede faser udføres
overensstemmelse med relevante dele af principperne for god laboratoriepraksis.
i
1.4.
Forsøgsmedarbejdernes ansvarsområde
1.
Alle medarbejdere, som bidrager til gennemførelsen af forsøget, skal have
kendskab til de dele af principperne for god laboratoriepraksis, som er
relevante for deres bidrag til forsøget.
Forsøgsmedarbejderne skal
have adgang
til
forsøgsplanen og
standardforskrifter, der er relevante for deres bidrag til forsøget. De har
ansvaret for at efterleve instruktionerne i disse dokumenter. Eventuelle
afvigelser fra disse instruktioner skal dokumenteres og videregives direkte til
forsøgslederen og/eller en eller flere delforsøgsledere, hvor det er relevant.
Forsøgsmedarbejderne har ansvaret for at registrere rådata hurtigt og præcist og
i overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis, og de er
ansvarlige for kvaliteten af de data, de registrerer.
Forsøgsmedarbejderne skal træffe forebyggende sundhedsforanstaltninger for
at udsætte sig for mindst mulig risiko og sikre forsøgets integritet. De skal til
rette person give meddelelse om deres sundhedsmæssige tilstand, hvis den har
relevans for forsøget, så de kan udelukkes fra opgaver, der kan påvirke
forsøget.
2.
3.
4.
17
kom (2002) 0530 - Ingen titel
2.
2.1.
Generelle betragtninger
1.
Kvalitetssikringsprogram
Forsøgslaboratoriet skal have et dokumenteret kvalitetssikringsprogram, der
sikrer, at udførte forsøg er i overensstemmelse med principperne for god
laboratoriepraksis.
Kvalitetssikringsprogrammet udføres af en eller flere personer, der er udpeget
af og direkte ansvarlige over for ledelsen, og som har kendskab til
forsøgsprocedurerne.
Denne person eller disse personer må ikke deltage i udførelsen af det forsøg, de
sikrer kvaliteten af.
2.
3.
2.2.
Kvalitetssikringsmedarbejdernes ansvarsområde
Kvalitetssikringsmedarbejdernes ansvarsområde omfatter, men er ikke begrænset til,
at:
a)
opbevare kopier af alle godkendte forsøgsplaner og standardforskrifter, der
anvendes i forsøgslaboratoriet, og have adgang til en ajourført kopi af
oversigtsplanen (master schedule)
kontrollere, at forsøgsplanen indeholder oplysninger, der er nødvendige for at
være i overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis. Denne
kontrol skal dokumenteres
gennemføre inspektioner for at fastslå, om alle forsøg udføres i
overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis. Inspektionerne
skal også fastslå, om forsøgsplaner og standardforskrifter er tilgængelige for
forsøgsmedarbejderne, og om de følges.
Der kan foretages tre typer af inspektioner som angivet i standardforskrifterne
for kvalitetssikringsprogrammet:
forsøgsbaserede inspektioner
facilitetsbaserede inspektioner
procesbaserede inspektioner.
b)
c)
Optegnelser over sådanne inspektioner skal opbevares
d)
inspicere den endelige rapport for at bekræfte, at metoder, procedurer og
observationer er beskrevet præcist og fyldestgørende, og at de rapporterede
resultater præcist og fyldestgørende afspejler forsøgenes rådata
øjeblikkeligt og skriftligt rapportere resultatet af inspektionen til ledelsen,
forsøgslederen, og eventuelt til en eller flere delforsøgsledere og den
pågældende ledelse
e)
18
kom (2002) 0530 - Ingen titel
f)
udarbejde og underskrive en erklæring, der skal vedlægges den endelige
rapport, og som angiver typen af og datoen for de udførte inspektioner samt
faserne af det inspicerede forsøg og datoerne for, hvornår resultaterne af
inspektionerne blev forelagt ledelsen, forsøgslederen og eventuelt en eller flere
delforsøgsledere. Denne erklæring skal også bekræfte, at den endelige rapport
afspejler rådata.
3.
Faciliteter
3.1.
Generelle betragtninger
1.
Forsøgslaboratoriet skal være af en passende størrelse, udformning og
placering, så kravene til forsøget opfyldes, og forstyrrende elementer, som
kunne indvirke på forsøgets validitet, minimeres.
Forsøgslaboratoriet skal være udformet med en passende adskillelse af de
forskellige aktiviteter, så en korrekt gennemførelse af hvert forsøg sikres.
2.
3.2.
Faciliteter for testsystemer
1.
Forsøgslaboratoriet skal have et tilstrækkeligt antal lokaler eller områder til at
kunne isolere forsøgssystemer og individuelle projekter, herunder stoffer eller
organismer, der vides at være eller mistænkes for at være biologisk skadelige.
Der skal være passende lokaler eller områder til rådighed til diagnose,
behandling og kontrol af sygdomme, så det sikres, at der ikke forekommer
nogen uacceptabel forringelse af testsystemerne.
Der skal være lokaler eller områder til opbevaring af forsyninger og udstyr.
Lokaler eller områder til opbevaring skal være adskilt fra lokaler og områder,
hvor testsystemerne befinder sig, og de skal yde tilstrækkelig beskyttelse mod
skadedyrsangreb, kontaminering og/eller forringelse.
2.
3.
3.3.
Faciliteter til håndtering af test- og referencestoffer
1.
For at forebygge kontaminering eller sammenblanding skal lokaler eller
områder til modtagelse og opbevaring af test- og referencestoffer være adskilt
fra lokaler og områder, hvor teststoffer blandes med et vehikel.
Lokaler eller områder til opbevaring af teststoffer skal være adskilt fra de
lokaler eller områder, der rummer testsystemerne. Opbevaringsforholdene skal
være således, at identifikation, koncentration, renhed og stabilitet bevares, og
farlige stoffer skal opbevares forsvarligt.
2.
3.4.
Arkivfaciliteter
Der skal være arkivfaciliteter til sikker arkivering og genfinding af forsøgsplaner,
rådata, endelige rapporter, prøver af teststoffer og øvrige prøver. Udformningen af
arkiverne og opbevaringsforholdene skal beskytte indholdet mod en utilsigtet
forringelse.
19
kom (2002) 0530 - Ingen titel
3.5.
Bortskaffelse af affald
Håndtering og bortskaffelse af affald skal udføres på en sådan måde, at forsøgenes
integritet ikke bringes i fare. Dette omfatter hensigtsmæssige indsamlings-,
opbevarings-
og
bortskaffelsesfaciliteter
samt
dekontaminerings-
og
transportprocedurer.
4.
Apparatur, materialer og reagenser
1.
Apparater, bl.a. validerede computersystemer, der anvendes til at frembringe, lagre
og genfinde data samt til kontrol af miljøforhold, som er af betydning for forsøget,
skal placeres hensigtsmæssigt, være passende udformet og have en tilstrækkelig
kapacitet.
Apparater, der anvendes i et forsøg, skal regelmæssigt inspiceres, rengøres,
vedligeholdes og kalibreres i overensstemmelse med standardforskrifterne. Der skal
føres optegnelser over disse aktiviteter. Kalibrering skal, hvor det er relevant, kunne
spores til nationale eller internationale målestandarder.
Apparater og materialer, der anvendes i et forsøg, må ikke utilsigtet påvirke
testsystemet.
Kemikalier, reagenser og opløsninger skal mærkes med deres identitet (eventuelt
med koncentration), udløbsdato og særlige opbevaringsinstruktioner. Oplysninger
om leverandør, produktionsdato og stabilitet skal være tilgængelige. Udløbsdatoen
kan forlænges på grundlag af dokumenteret vurdering eller analyse.
5.
Testsystemer
2.
3.
4.
5.1.
Fysiske/kemiske
1.
2.
Apparater, der anvendes til at frembringe fysiske/kemiske data, skal placeres
hensigtsmæssigt, være passende udformet og have en tilstrækkelig kapacitet.
Det fysisk/kemiske forsøgssystems integritet skal sikres.
5.2.
Biologiske
1.
2.
Der skal etableres hensigtsmæssige forhold for opbevaring, anbringelse,
håndtering og pleje af biologiske testsystemer, så kvaliteten af data sikres.
Dyre- og plantetestsystemer, der modtages, skal holdes isoleret, til deres
sundhedsmæssige tilstand er blevet bedømt. Konstateres der en usædvanlig
dødelighed eller sygelighed, må denne leverance ikke benyttes til forsøg, og
eventuelt foretages der aflivning på human vis. På datoen for forsøgets
eksperimentelle igangsættelse skal testsystemerne være helt fri for sygdomme
og andre forhold, der kan påvirke forsøgets formål eller gennemførelse.
Testsystemer, der pådrager sig sygdomme eller skader under gennemførelsen
af forsøget, skal isoleres, og om nødvendigt behandles for at bevare forsøgets
integritet. Enhver diagnose og behandling af eventuelle sygdomme før eller
under et forsøg skal registreres.
20
kom (2002) 0530 - Ingen titel
3.
4.
5.
Der skal føres og opbevares optegnelser over testsystemers oprindelse,
ankomstdato og tilstand ved ankomsten.
Biologiske testsystemer skal akklimatiseres en passende periode, inden den
første indgivelse/påføring af test- eller referencestoffet.
Bure eller beholdere hørende til testsystemerne skal identificeres korrekt med
alle nødvendige oplysninger. Hvis individer i testsystemet tages ud af deres
bure eller beholdere under undersøgelsens gennemførelse, skal de om muligt
bære en hensigtsmæssig identifikation.
Bure og beholdere, der anvendes til testsystemer, skal regelmæssigt rengøres
og desinficeres. Alle materialer, der kommer i kontakt med testsystemet, skal
være kontamineringsfri på niveauer, som vil kunne påvirke forsøget. Strøelse
til dyr skal skiftes i henhold til god dyreholdspraksis. Anvendelsen af
skadedyrsbekæmpelsesmidler skal dokumenteres.
Testsystemer, der anvendes i feltforsøg, skal placeres således, at afdrift af
sprøjtemidler og tidligere anvendelse af pesticider ikke påvirker forsøget.
6.
Test- og referencestoffer
6.
7.
6.1.
Modtagelse, håndtering, prøveudtagning og opbevaring
1.
Der skal opbevares oplysninger om test- og referencestoffers karakterisering,
modtagelsesdato, udløbsdato, samt hvilke mængder der er modtaget og anvendt
i forsøget.
Procedurer til håndtering, prøveudtagning og opbevaring skal fastlægges for at
sikre homogeniteten og stabiliteten i videst mulig omfang og for at udelukke
kontaminering eller forveksling.
Beholdere til opbevaring skal forsynes med identifikationsoplysninger,
udløbsdato og særlige opbevaringsinstruktioner.
2.
3.
6.2.
Karakterisering
1.
Hvert test- og referencestof skal identificeres på passende måde (f.eks. kode,
Chemical Abstracts Service Registry Number (CAS-nummer), navn og
biologiske parametre).
Identiteten, herunder batchnummer, renhed, sammensætning, koncentration og
andre karakteristika, der på passende vis kan definere hver batch af test- eller
referencestoffet, skal angives for hvert forsøg.
Når teststoffet leveres af en sponsor, skal der være retningslinjer udviklet i
samarbejde mellem sponsor og forsøgslaboratoriet, hvormed teststoffets
identitet kan verificeres.
Test- og referencestoffernes stabilitet under opbevarings- og forsøgsbetingelser
skal være kendt for alle forsøg.
2.
3.
4.
21
kom (2002) 0530 - Ingen titel
5.
Hvis teststoffet indgives med eller anvendes i et vehikel, skal teststoffets
homogenitet, koncentration og stabilitet i vehiklet bestemmes. For teststoffer,
der anvendes i feltforsøg (f.eks. tankblandinger), kan disse bestemmes ved
separate laboratorieforsøg.
Der skal opbevares en prøve af hver batch af teststoffet til analyseformål for
alle undersøgelser, med undtagelse af korttidsforsøg.
7.
Standardforskrifter
6.
1.
Et forsøgslaboratorium skal have skriftlige standardforskrifter, som er godkendt af
forsøgslaboratorieledelsen, og som har til formål at sikre kvaliteten og integriteten af
de data, der frembringes af dette forsøgslaboratorium. Ændringer af
standardforskrifter skal godkendes af forsøgslaboratorieledelsen.
Hver enkelt laboratorieenhed skal have standardforskrifter, som er umiddelbart
tilgængelige og relevante for de aktiviteter, der finder sted på laboratoriet.
Offentliggjorte lærebøger, analytiske metoder, artikler og manualer kan benyttes som
supplement til disse standardforskrifter.
Afvigelser fra standardforskrifter vedrørende forsøget skal dokumenteres, og de skal
bekræftes af forsøgslederen og eventuelle delforsøgsledere, hvor det er relevant.
Standardforskrifterne skal forefindes for, men ikke være begrænset til, følgende
kategorier af laboratorieaktiviteter. De oplysninger, der angives under hver
overskrift, skal betragtes som illustrerende eksempler.
1.
Test- og referencestoffer
Modtagelse,
opbevaring.
2.
identifikation,
mærkning,
håndtering,
prøveudtagning
og
2.
3.
4.
Apparatur, materialer og reagenser
a)
Apparatur:
Anvendelse, vedligeholdelse, rengøring og kalibrering.
b)
Computersystemer:
Validering, drift, vedligeholdelse, sikkerhed, change control og backup.
c)
Materialer, reagenser og opløsninger:
Fremstilling og mærkning.
3.
Registrering, rapportering, arkivering og genfinding
Kodning af forsøg, dataopsamling, rapportudarbejdelse, indekseringssystemer,
datahåndtering inklusive anvendelsen af computersystemer.
22
kom (2002) 0530 - Ingen titel
4.
Testsystem (hvor det er relevant)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Klargøring af lokaler og miljømæssige lokaleforhold for testsystemet.
Procedurer til modtagelse, overførsel, korrekt placering, karakterisering,
identifikation og pleje af testsystemet.
Forberedelse af testsystemet, observationer og undersøgelser før, under
og ved afslutningen af forsøget.
Håndtering af individer i testsystemet, der er døende eller døde under
gennemførelsen af forsøget.
Indsamling, identifikation og håndtering af prøver og herunder obduktion
og histopatologi.
Placering og fordeling af testsystemer i feltforsøg.
5.
Kvalitetssikringsprocedurer
Kvalitetssikringsmedarbejdernes arbejde med planlægning, tilrettelæggelse,
gennemførelse, dokumentation og rapportering af inspektioner.
8.
Forsøgets gennemførelse
8.1.
Forsøgsplan
1.
Der skal foreligge en skriftlig plan for hvert forsøg, inden forsøget påbegyndes.
Forsøgsplanen skal godkendes med dato og underskrift af forsøgslederen, og
kvalitetssikringsmedarbejderne skal kontrollere, at forsøgsplanen efterlever
god laboratoriepraksis som angivet i punkt 2.2.b) ovenfor. Forsøgsplanen skal
også godkendes af forsøgslaboratorieledelsen og sponsor, hvis den nationale
lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor forsøget udføres, stiller krav
herom.
a)
b)
Tillæg til forsøgsplanen skal begrundes og bekræftes med dato og
underskrift af forsøgslederen og opbevares sammen med forsøgsplanen.
Afvigelser fra forsøgsplanen skal beskrives, forklares, bekræftes og
dateres rettidigt af forsøgslederen og/eller delforsøgslederen(-ne) og
opbevares sammen med forsøgets rådata.
2.
3.
For korttidsforsøg kan der anvendes en generel forsøgsplan, som ledsages af et
forsøgsspecifikt tillæg.
23
kom (2002) 0530 - Ingen titel
8.2.
Forsøgsplanens indhold
Forsøgsplanen skal indeholde, men ikke være begrænset til følgende oplysninger:
1.
Identifikation af forsøget samt test- og referencestoffet
a)
b)
c)
d)
2.
en beskrivende titel
en redegørelse for forsøgets art og formål
identifikation af teststoffet ved hjælp af kode eller navn (IUPAC; CAS-
nummer, biologiske parametre osv.)
det referencestof, der skal anvendes.
Oplysninger vedrørende sponsor og forsøgslaboratoriet
a)
b)
c)
d)
sponsors navn og adresse
navn og adresse for alle implicerede forsøgslaboratorier og forsøgssteder
forsøgslederens navn og adresse
navn og adresse for en eller flere delforsøgsledere med angivelse af de af
undersøgelsens faser, som forsøgslederen har uddelegeret, og som
delforsøgslederen(-ne) har fået overdraget ansvaret for.
3.
Datoer
a)
datoen for forsøgslederens skriftlige godkendelse af forsøgsplanen.
Datoen for forsøgslaboratorieledelsens og sponsors skriftlige
godkendelse af forsøgsplanen, hvis den nationale lovgivning eller
lovgivningen i det land, hvor forsøget udføres, stiller krav herom
de foreslåede datoer for forsøgets eksperimentelle igangsættelse og
afslutning.
b)
4.
Forsøgsmetoder
Der henvises til den anvendte OECD-forsøgsvejledning eller andre anvendte
forsøgsvejledninger eller metoder.
5.
Andre oplysninger (hvis relevant)
a)
b)
begrundelse for valget af testsystem
karakterisering af testsystemet, f.eks. art, bakteriestamme, understamme,
leverandør, antal, kropsvægtinterval, køn, alder og andre relevante
oplysninger
doseringsmetode og begrundelse for valg af denne
doseringsniveauer og/eller koncentration(er), frekvens og varighed af
administration
24
c)
d)
kom (2002) 0530 - Ingen titel
e)
udførlige oplysninger om forsøgets udformning og herunder en
beskrivelse af forsøgets kronologiske forløb, alle metoder, materialer og
betingelser, analysetype og -frekvens, målinger, observationer og
undersøgelser, som skal udføres, samt i givet fald statistiske metoder, der
skal anvendes.
6.
Optegnelser
En liste over alle optegnelser, der skal opbevares.
8.3.
Forsøgets gennemførelse
1.
Hvert forsøg skal forsynes med en entydig identifikation. Alle elementer i
forbindelse med dette forsøg skal være forsynet med denne identifikation.
Prøver fra forsøget skal identificeres med henblik på at bekræfte deres
oprindelse. Identifikationen skal muliggøre en sporbarhed på en for prøven og
forsøget hensigtsmæssig måde.
Forsøget skal udføres i overensstemmelse med forsøgsplanen.
Alle data, der er frembragt under forsøgets gennemførelse, skal registreres
direkte, hurtigt, nøjagtigt og læseligt af den person, som indfører data. Disse
optegnelser skal forsynes med underskrift eller initialer samt dato.
Enhver ændring i rådata skal udføres på en sådan måde, at den ikke tilslører
tidligere optegnelser, den skal begrundes, og personen, der foretager
ændringen, skal forsyne den med dato samt underskrift eller initialer.
Data, som frembringes ved direkte computerinput, skal identificeres ved
indlæsningen af personen med ansvar for den direkte dataindlæsning.
Computersystemer skal altid udformes således, at fuldstændigt dataspor
bevares, så alle ændringer af data kan ses uden at tilsløre de oprindelige data.
Det skal være muligt at føre alle ændringer af data tilbage til de personer, der
har foretaget ændringerne, f.eks. ved hjælp af (elektroniske) underskrifter med
tidspunkt og dato. Ændringerne skal være begrundede.
9.
9.1.
Rapportering af forsøgsresultater
2.
3.
4.
5.
Generelle betragtninger
1.
Der skal udarbejdes en endelig rapport for hvert forsøg. I tilfælde af
korttidsforsøg kan der udarbejdes en standardiseret rapport, som ledsages af et
forsøgsspecifikt tillæg.
Delforsøgsledere eller videnskabsfolk, som udarbejder rapporter i forbindelse
med forsøget, skal datere og underskrive dem.
Den endelige rapport skal dateres og underskrives af forsøgslederen for at
tilkendegive, at forsøgslederen påtager sig ansvaret for validitet af data. Det
skal angives, hvorvidt principperne for god laboratoriepraksis efterleves.
2.
3.
25
kom (2002) 0530 - Ingen titel
4.
Korrektioner og tilføjelser til den endelige rapport skal foretages i form af
tillæg. Tillæggene skal klart begrunde årsagen til korrektionerne eller
tilføjelserne, og de skal dateres og underskrives af forsøgslederen.
Omformatering af den endelige rapport med henblik på at opfylde en national
myndigheds eller en kompetent myndigheds formkrav i forbindelse med
forelæggelse udgør ikke en korrektion, tilføjelse eller tillæg til den endelige
rapport.
5.
9.2.
Den endelige rapports indhold
Den endelige rapport skal indeholde, men ikke være begrænset til følgende
oplysninger:
1.
Identifikation af forsøget samt test- og referencestoffet
a)
b)
c)
d)
2.
en beskrivende titel
identifikation af teststoffet ved hjælp af kode eller navn (IUPAC; CAS-
nummer, biologiske parametre osv.)
identifikation af referencestoffet ved navn
karakterisering af teststoffet og herunder renhed,
homogenitet.
stabilitet
og
Oplysninger vedrørende sponsor og forsøgslaboratoriet
a)
b)
c)
d)
e)
sponsors navn og adresse
navn og adresse for alle implicerede forsøgslaboratorier og forsøgssteder
forsøgslederens navn og adresse
i givet fald navn og adresse for en eller flere delforsøgsledere med
angivelse af de uddelegerede faser af forsøget
navn og adresse for videnskabelige eksperter, der har bidraget med
delrapporter til den endelige rapport.
3.
Datoer
Datoer for forsøgets eksperimentelle igangsættelse og afslutning.
4.
QA Statement
En erklæring fra kvalitetssikringsenheden, som angiver typen af og datoen for
de udførte inspektioner samt de inspicerede faser og datoerne for, hvornår
resultaterne af inspektionerne blev forelagt ledelsen, forsøgslederen og
eventuelt en eller flere delforsøgsledere. Denne erklæring skal også bekræfte,
at den endelige rapport afspejler rådata.
26
kom (2002) 0530 - Ingen titel
5.
Beskrivelse af materialer og forsøgsmetoder
a)
b)
beskrivelse af anvendte materialer og forsøgsmetoder
reference til OECD-forsøgsvejledning eller andre forsøgsvejledninger
eller metoder.
6.
Resultater
a)
b)
c)
d)
en sammenfatning af resultater
alle oplysninger og data, der er stillet krav om i forsøgsplanen
præsentation af resultater, herunder beregninger og konstateringer af
statistisk signifikans
en evaluering og diskussion af resultaterne og en konklusion, hvor det er
relevant.
7.
Opbevaring
En eller flere lokaliteter, hvor forsøgsplanen, prøver af test- og
referencestoffer, øvrige prøver, rådata og den endelige rapport skal opbevares.
10.
Arkivering og opbevaring af optegnelser og materialer
10.1.
Følgende skal opbevares i arkiver i en periode, der er fastsat af de kompetente
myndigheder:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
forsøgsplanen, rådata, prøver af test- og referencestoffer, øvrige prøver og den
endelige rapport for hvert forsøg
optegnelser over alle inspektioner udført under kvalitetssikringsprogrammet
samt oversigtsplanerne (master schedule)
optegnelser over medarbejdernes kvalifikationer, træning, erfaring og
stillingsbeskrivelse
optegnelser og rapporter over vedligeholdelse og kalibrering af apparater
dokumentation af computersystemers validering
arkivet over alle historiske standardforskrifter
optegnelser vedrørende miljøovervågning.
Hvis der ikke er fastsat en opbevaringsperiode, skal det dokumenteres, hvordan der
er disponeret over forsøgsmaterialerne. Når prøver af test- og referencestoffer samt
øvrige prøver er bortskaffet inden udløbet af den krævede opbevaringsperiode, skal
dette uanset årsagen begrundes og dokumenteres. Prøver af test- og referencestoffer
samt øvrige prøver skal kun opbevares, så længe præparatet er af en sådan kvalitet, at
det kan evalueres.
27
kom (2002) 0530 - Ingen titel
10.2.
10.3.
Materialer, der opbevares i arkiverne, skal indekseres således, at det er muligt at
opbevare og genfinde dem på en hensigtsmæssig måde.
Kun medarbejdere, der er bemyndiget hertil af ledelsen, må have adgang til
arkiverne. Flytning af materialer ind og ud af arkiverne skal registreres på en
hensigtsmæssig måde.
Hvis et forsøgslaboratorium eller et kontrakt-arkiv indstiller sin virksomhed og ikke
har nogen juridisk efterfølger, skal arkivet overføres til de pågældende sponsorers
arkiver.
10.4.
28
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0029.png
BILAG II
Del A
Det ophævede direktiv og dets ændring
(Jf. artikel 6)
Rådets direktiv 87/18/EØF
Kommissionens direktiv 1999/11/EF
(EFT L 15 af 17.1.1986, s. 29)
(EFT L 77 af 23.3.1999, s. 8)
Del
Gennenførelsesfrister
(Jf. artikel 6)
Direktiv
87/18/EØF
1999/11/EF
Gennemførelsesfrister
30. juni 1988
30. september 1999
29
é
B
kom (2002) 0530 - Ingen titel
1443594_0030.png
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 87/18/EØF
Artikel 1-5
Artikel 6
—————
—————
Artikel 7
Bilag
—————
—————
Artikel 1-5
—————
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Dette direktiv
30