Europaudvalget 2003
KOM (2002) 0557
Offentligt
1443619_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.10.2002
KOM(2002) 557 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR (2001)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
F
ORORD
R
ESUMÉ
1.
1.1.
1.1.1.
1.1.2.
1.1.3.
1.1.4.
1.2.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
3.
3.1.
3.1.1.
B
AGGRUND
Konvergens og økonomisk udvikling i samhørighedslandene
Grækenland
Spanien
Irland
Portugal
Betinget støtte
P
RINCIPPER FOR GENNEMFØRELSEN OG BEVILGET STØTTE
Samordning med de øvrige fællesskabspolitikker
Offentlige udbud
Konkurrence
Miljø
Transport
Samordning med strukturfondene: de strategiske referencerammer
Miljø
Transport
Budgettet og dets gennemførelse, forpligtelses- og betalingsbevillinger
Disponible budgetbevillinger
Budgetgennemførelsen
Budgetgennemførelsen for den foregående periode (1993-1999)
V
EDTAGNE PROJEKTER OG AKTIONER
Samhørighedsfondens støtte til de enkelte støttemodtagende lande
Grækenland
5
6
8
8
8
8
9
10
10
12
12
12
12
12
13
15
15
17
20
20
20
21
23
23
23
23
25
25
26
30
2
3.1.1.1 Miljø
3.1.1.2 Transport
3.1.2.
Spanien (inkl. regionerne i den yderste periferi)
3.1.2.1 Miljø
3.1.2.2 Transport
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.3.
Irland
31
32
32
33
33
35
36
36
36
37
37
37
37
37
37
37
38
38
38
38
39
39
39
39
40
40
40
40
40
41
42
3.1.3.1 Miljø
3.1.3.2 Transport
3.1.4.
Portugal
3.1.4.1. Miljø
3.1.4.2. Transport
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
4.
4.1.
4.1.1.
Teknisk bistand og undersøgelser
Fondens generelle politik
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
O
VERVÅGNING
,
KONTROL OG UREGELMÆSSIGHEDER
Overvågning: Udvalg og overvågningsbesøg
Grækenland
4.1.1.1 Overvågningsudvalg
4.1.1.2 Overvågningsbesøg
4.1.2.
Spanien
4.1.2.1 Overvågningsudvalg
4.1.2.2 Overvågningsbesøg
4.1.3.
Irland
4.1.3.1 Overvågningsudvalg
4.1.3.2 Overvågningsbesøg
4.1.4.
Portugal
4.1.4.1 Overvågningsudvalg
4.1.4.2 Overvågningsbesøg
4.2.
4.2.1.
4.2.2.
4.2.3.
4.2.4.
4.2.5.
4.3.
5.
Kontrolbesøg og konklusioner
Grækenland
Spanien
Irland
Portugal
Konklusioner
Uregelmæssigheder og suspension af støtten
V
URDERING OG EVALUERING
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
Generelle bemærkninger
Behandling og forudgående vurdering af projekterne
Samarbejde med EIB i forbindelse med projektbehandlingen
Samhørighedsfondens økonomiske og samfundsmæssige virkninger i
medlemsstaterne og den økonomiske og sociale samhørighed i EU, herunder
beskæftigelsesvirkningerne
Program for efterfølgende evalueringer
Miljø
Transport
D
IALOG MELLEM INSTITUTIONERNE
,
INFORMATION OG OFFENTLIGHED
Fremlæggelse af årsrapporten for 2000
Europa-Parlamentet
Information af medlemsstaterne
Andre informationsaktiviteter
Information af arbejdsmarkedets parter
Kommissionens informations- og offentlighedsforanstaltninger
B
ILAG
I
42
42
42
43
43
43
43
45
45
45
45
45
45
45
47
5.5.
5.5.1.
5.5.2.
6.
6.1.
6.1.1.
6.2.
6.3.
6.3.1.
6.4.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
F
ORORD
Denne årsrapport dækker Samhørighedsfondens aktiviteter i kalenderåret 2001.
Årsrapporten vedrører det andet år i programmeringsperioden 2000-2006.
Rapportens form tilgodeser kravene i forordningen om oprettelse af
Samhørighedsfonden. Ved rapportens udarbejdelse er der taget hensyn til
bemærkningerne fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
Forhåbentlig kan rapporten tjene som nyttig reference for alle, der er interesseret i at
støtte og fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0006.png
R
ESUMÉ
Økonomiske rammevilkår og betinget støtte
De medlemsstater, der havde modtaget støtte fra Samhørighedsfonden, havde for
størstedelens vedkommende fortsat overholdt de makroøkonomiske kriterier. Kun for
Portugals vedkommende var situationen anderledes:
Den 25. juli 2002 meddelte de portugisiske myndigheder, at det offentlige underskud
for 2001 var nået op på 4,1 % af BNP, d.v.s. noget mere end referencesatsen på 3 %.
Herefter besluttede Kommissionen at iværksætte den procedure til imødegåelse af for
stort underskud, der er omhandlet i Rådets resolution om stabilitets- og vækstpakken.
Dette problem har ikke gjort sig gældende for de øvrige lande, der modtager støtte
fra Samhørighedsfonden.
Budgetgennemførelse
Samhørighedsfondens endelige pristalsregulerede budget for 2001 udgjorde 2 715
mio. EUR.
Udnyttelsen af forpligtelses- og betalingsbevillingerne er vist nedenfor:
Tabel over Samhørighedsfondens bevillingsudnyttelse i 2001 (i EUR)
Forpligtelsesbevillinger
Budget 2001
Bevillinger fremført fra 2000 (ikke udnyttede)
Genopførte bevillinger (frigørelse 2000)
Tilbagebetalte acontobeløb
I alt
Opr. bev.
2.715.000.000
413.546.759
0
0
3.128.546.759
Bevægelser
0
0
0
0
0
Endelig tildeling
2.715.000.000
413.546.759
0
0
3.128.546.759
Udnyttet
2.711.685.504
413.546.759
0
0
3.125.232.263
Annull.
0
0
0
0
0
Fremfør. 2001
3.314.496
0
0
0
3.314.496
Betalingsbevillinger
Budget 2001
Bevillinger fremført fra 2000 (ikke udnyttede)
Tilbagebetalte acontobeløb
I alt
Opr. bev.
2.860.000.000
300.000.000
0
3.160.000.000
Bevægelser
0
0
0
0
Endelig tildeling
2.860.000.000
300.000.000
0
3.160.000.000
Udnyttet
1.983.398.232
0
0
1.983.398.232
Annull.
876.601.768
300.000.000
0
1.176.601.768
Fremfør. 2001
0
0
0
0
Samordning med strukturfondene: strategiske referencerammer
Transport
Transportsektoren repræsenterede i 2001 48,5% af Samhørighedsfondens samlede
forpligtelsesbevillinger. I lighed med tidligere havde Kommissionen insisteret på, at
fondens aktiviteter skulle være koncentreret om jernbanetransport.
Miljø
Miljøsektoren tegnede sig for 51,5% af Samhørighedsfondens samlede
forpligtelsesbevillinger for 2001. Prioriteterne på miljøområdet er fortsat
drikkevandsforsyning, spildevandsrensning og håndtering af fast affald.
Information og offentlighed
Den 24. oktober 2001 blev der i Bruxelles afholdt et informationsmøde med de 15
medlemsstater. På dette møde fremlagde Kommissionen udkast til en forordning om
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0007.png
forvaltnings- og kontrolsystemerne, proceduren for gennemførelse af de finansielle
korrektioner vedrørende samhørighedsfondsstøtten samt årsrapporten for
Samhørighedsfonden for 2000.
Evaluering
I 1998 blev der iværksat et treårigt program for efterfølgende evaluering. I alt 120
projekter er blevet evalueret, nemlig 60 miljøprojekter og 60 transportprojekter.
Gennemførelsen af miljøprojekterne har ikke givet anledning til større
vanskeligheder, og projekterne har opfyldt de fastsatte mål. På transportområdet har
der derimod været mange vanskeligheder, som er resulteret i budgetoverskridelser og
forlængelse af fristerne.
Uregelmæssigheder og suspension af støtten
Samhørighedslandene er i medfør af artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr.
1831/94
1
om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er
udbetalt inden for rammerne af finansieringen af Samhørighedsfonden, samt om
oprettelse af et informationssystem på dette område, forpligtet til at sende
Kommissionen en opgørelse over de uregelmæssigheder, om hvilke der foreligger en
rapport som det første led i en administrativ eller retlig forfølgning.
For 2001 har et af samhørighedslandene, nemlig Grækenland, givet Kommissionen
meddelelse om fire tilfælde af uregelmæssigheder, som tilsammen repræsenterer
udgifter til et beløb af 2 429 040 EUR. Af meddelelserne fremgår det endvidere, at
de nationale myndigheder har truffet de nødvendige foranstaltninger for at beskytte
fællesskabets finansielle interesser, idet der i tre af sagerne er taget skridt til at
tilbagesøge de uberettiget udbetalte beløb, mens det er blevet pålagt entreprenøren i
den fjerde sag at korrigere fejlene i projektet, hvilket allerede er sket. De tre øvrige
samhørighedslande har i henhold til ovennævnte forordning meddelt Kommissionen,
at de ikke har afdækket uregelmæssigheder i 2001.
1
EFT 191 af 29.07.94.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0008.png
1.
1.1.
1.1.1.
B
AGGRUND
Konvergens og økonomisk udvikling i samhørighedslandene
Grækenland
Som følge af Rådets beslutning af 19. juni 2000 blev Grækenland pr. 1. j anuar 2001
optaget i euroområdet
2
. I 2001 fulgte Grækenlands økonomiske politik
retningslinjerne fra det første stabilitetsprogram, som i henhold til stabilitets- og
vækstpagten var blevet fremlagt i december 2000. Det første stabilitetsprogram tog
sigte på at bekræfte den makroøkonomiske politiks stabilitetsmålsætning og samtidig
forbedre markedernes funktion gennem strukturreformer. Rådet afgav udtalelse om
programmet den 12. februar 2001
3
.
Trods en væsentlig forbedring af Grækenlands budgetstilling i 2001 i forhold til 2000
blev det budgetmål, der var fastlagt i stabilitetsprogrammet fra 2000, ikke nået. Det
offentlige underskud faldt fra 0,8% af BNP i 2000 til 0,4% af BNP i 2001, men
udviste faktisk et mindre plus (0,1% af BNP), hvis UMTS-indtægterne medregnes. I
stabilitetsprogrammet var der budgetteret med et overskud på 0,5% af BNP i 2001.
Årsagerne til, at budgetmålet ikke blev nået, var dels lavere budgetindtægter, især
skatteindtægter, som følge af en langsommere stigning end forventet i BNP i faste
priser, dels en overskridelse af det fastsatte niveau for løbende primære udgifter, som
dog delvis blev opvejet af væsentlig højere indtægter af ikke-skattemæssig karakter
end forventet, især ikke-budgetterede indtægter fra salget af mobiltelefonlicenser
(UMTS), som beløb sig til ca. 0,5% af BNP. Det primære overskud nåede op på
6,3% af BNP. Gældskvoten faldt yderligere til 99,7% af BNP i 2001 fra 102,8% af
BNP i 2000.
I december 2001 fremlagde Grækenland sin første opdatering af
stabilitetsprogrammet for perioden 2001-2004. Programmet blev vurderet af Rådet
den 12. februar 2002
4
. Ud fra budgetresultaterne for 2001 og med udsigt til en
langsommere realvækst i BNP end formodet i det oprindelige program, regnes der i
det opdaterede stabilitetsprogram med en stigning i overskuddet på de offentlige
finanser i perioden, men i et langsommere tempo. Overskuddet forventes således at
nå op på 0,8% af BNP i 2002 og 1,0% af BNP i 2003. Gældskvoten skønnes at ville
falde yderligere til 97,3% af BNP i 2002. Budgetstrategien i det græske
stabilitetsprogram er at opretholde høje primære overskud støttet af et væsentligt fald
i rentebetalingerne som følge af lavere rentesatser og faldende gældskvote.
1.1.2.
Spanien
De hovedretningslinjer for den økonomiske politik, der blev fulgt i Spanien i 2001,
var beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram for 2001-2004. Programmet
bekræftede på ny den økonomiske strategi, der var blevet fulgt de foregående år, og
som var baseret på en konsolidering på skatteområdet samt strukturreformer. Rådet
anså programmet for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten
5
.
2
3
EFT L 167 af 7.7.2000.
EFT C 77 af 9.3.2001.
4
EFT C 51 af 26.2.2002.
5
EFT C 109 af 10.4.2001.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0009.png
Som følge af verdensøkonomiens tilbagegang steg BNP i 2001 kun med 2,8%,
hvilket skal sammenholdes med de 3,6%, der blev budgetteret med i det opdaterede
program. Trods denne svagere vækst i produktionen og det realiserede underskud på
0,3% af BNP i 2000 lykkedes det at opnå den tilstræbte balance på det offentlige
budget, mens gældskvoten forbedredes lidt mere end forventet. Til gengæld
udviklede priserne sig mere negativt end forventet, ikke alene på grund af
prisstigninger for de mere prisfølsomme varer, men også fordi kerneinflationen
forværredes.
Den tredje opdatering af stabilitetsprogrammet omfattende perioden 2002-2005 blev
forelagt Europa-Kommissionen den 9. december 2001 og blev bedømt af Rådet den
12. februar 2002
6
. Rådet fandt, at opdateringen var i overensstemmelse med
bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten og med de brede økonomisk-politiske
retningslinjer. Den overordnede balance på budgettet, der blev opnået i 2001,
forventes opretholdt i 2002 og 2003, mens der for 2004 og 2005 regnes med
overskud på henholdsvis 0,1% og 0,2% af BNP. Den finanspolitiske strategi, der er
skitseret i opdateringen, er den samme som i de foregående programmer. Strategien
indebærer en stram politik hvad angår de løbende primære udgifter støttet af faldende
renteudgifter, hvilket giver mulighed for stigende offentlige investeringer. Til
gengæld er der planlagt en ny personskattereform med virkning fra 2003, som vil
medføre en reduktion af skattebyrden, samtidig med at konsolideringen på
skatteområdet fortsættes. Der forventes et yderligere fald i gældskvoten, nemlig til
under 56% i 2002 og helt ned til 50% ved udgangen af programmeringsperioden.
1.1.3.
Irland
Rådet fandt, at Irlands stabilitetsprogram for perioden 2001-2003 var i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten
7
. I modsætning til de foregående
år blev budgetmålet for 2001 langt fra nået, idet der nu regnes med et overskud på
1,7% af BNP i stedet for de budgetterede 4,3%. Hovedårsagen var, at
skatteindtægterne var blevet stærkt overbudgetteret, men også at udgifterne på visse
områder var løbet løbsk. De for lave skatteindtægter i forhold til budgettet kan især
tilskrives en vækst, der skønnes at ligge ca. 2 procentpoint under de 8,8%, der blev
budgetteret med for 2001. Gældskvoten faldt yderligere til ca. 36% i 2001.
Den nye opdatering af stabilitetsprogrammet, der omfatter perioden 2002-2004, blev
bedømt af Rådet den 12. februar 2002
8
. For 2002 forventer de irske myndigheder et
mindre overskud efterfulgt af et mindre underskud i de følgende år. I
budgetfremskrivningerne for 2003-2004 er dog indregnet store hensættelser til
uforudsete udgifter, og uden disse hensættelser ville resultatet de følgende år blive et
mindre overskud i hvert af årene. Rådet konkluderede derfor, at hvis hensættelserne
ikke bliver aktuelle, vil stabilitets- og vækstpagtens mål, nemlig nogenlunde ligevægt
på budgettet, stort set blive opfyldt for hele programmeringsperioden. For perioden
frem til 2004 regnes der i stabilitetsprogrammet med en stabilisering af gældskvoten
på et meget lavt niveau: ca. 34% af BNP.
6
7
EFT C 51/08 af 26.2.2002.
EFT C 77 af 9.3.2001.
8
EFT C 51 af 26.2.2002.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0010.png
Som følge af den meget høje vækst i de seneste ti år faldt arbejdsløsheden til 3,8% i
2001 efter at have toppet med 15,6% i 1993. Opbremsningen i den internationale og
hjemlige økonomi i 2001 har dog medført en moderat stigning i arbejdsløsheden
siden midten af 2001, nemlig til 4,3% i februar 2002. Irland er nået langt med
opfyldelsen af de nominelle konvergensmål. BNP pr. indbygger skønnes at være
steget fra 77% af det nominelle EU-gennemsnit i 1991 til 121% i 2001. Målt i BNI,
som nok giver et bedre billede af Irlands resultater i betragtning af, at en væsentlig
del af overskuddene bliver sendt ud af landet, har der været en stigning fra 71% til
skønsmæssigt 102%.
1.1.4.
Portugal
I 2001 fulgte budgetudviklingen den strategi, der var lagt i det opdaterede
stabilitetsprogram (2001-2004), som blev bedømt af Rådet den 12. marts 2001
9
.
Programmets budgetmål var et underskud på 1,1% af BNP. I meddelelsen af februar
2002 regner de portugisiske myndigheder med et underskud på 2¼% af BNP. Dette
resultat, der er betydelig dårligere end forventet for 2001, skyldes i høj grad en
langsommere økonomisk vækst end forventet. Men der er også andre forklaringer,
især en undervurdering af indtægtstabene som følge af den i 2001 gennemførte
reform af de direkte skatter og en overvurdering af gevinsten ved effektiviseringen af
skatteopkrævningen og –forvaltningen. Endvidere overskred de løbende primære
udgifter budgetmålet trods en udgiftsstramning i juni.
Den tredje opdatering af stabilitetsprogrammet, som omfatter perioden 2001-2005,
blev vedtaget af den portugisiske regering den 13. december 2001 og vurderet af
Rådet den 12. februar 2002. Selv om budgettet ikke helt holdt i 2001, er budgetmålet
fortsat at opnå ligevægt senest i 2004, hvilket vil kræve en kraftig styrkelse af
konsolideringsindsatsen på skatteområdet i perioden 2002-2004. Rådet finder, at den
portugisiske regering, når det økonomiske genopsving er en realitet, bør styrke sin
indsats for at nå det fastsatte mål på mellemlangt sigt, nemlig balance i 2004. Dette
kræver som et minimum en streng overholdelse af loftet på 4% over stigningen i
centralforvaltningens løbende primære udgifter for 2003 og 2004 og eventuelt også
yderligere foranstaltninger efter regeringens valg.
Den 25. juli 2002 meddelte de portugisiske myndigheder, at det offentlige underskud
for 2001 var nået op på 4,1 % af BNP, d.v.s. noget mere end referencesatsen på 3 %.
Herefter besluttede Kommissionen at iværksætte den procedure til imødegåelse af for
stort underskud, der er omhandlet i Rådets resolution om stabilitets- og vækstpakken.
1.2.
Betinget støtte
De medlemsstater, der havde modtaget støtte fra Samhørighedsfonden, havde for
størstedelens vedkommende fortsat overholdt de makroøkonomiske kriterier. Kun for
Portugals vedkommende var situationen anderledes:
Efter at de portugisiske myndigheder den 25.7. 2002 havde meddelt, at der blev tale
om et offentligt underskud på 4,1 % af BNP (jf. punkt 1.1.4.), besluttede
Kommissionen at udarbejde en rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til
9
EFT C 109/4 af 10.4.2001.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udtalelse. Derefter kan Kommissionen tilstille Rådet en henstilling. Sidstnævnte skal
så træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen.
Dette problem har ikke gjort sig gældende for de øvrige lande, der modtager støtte
fra Samhørighedsfonden.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
2.1.
2.1.1.
P
RINCIPPER FOR GENNEMFØRELSEN OG BEVILGET STØTTE
Samordning med de øvrige fællesskabspolitikker
Offentlige udbud
Kommissionen er særlig påpasselig med at kontrollere, at Fællesskabets lovgivning
vedrørende offentlige udbud bliver nøje overholdt i forbindelse med de af
Samhørighedsfonden støttede projekter.
Ifølge støtteansøgningsformularen skal der til brug for behandlingen af ansøgningen
fremsendes kopier af udbudsbekendtgørelser samt andre oplysninger, der kan
bekræfte, at proceduren for tildeling af kontrakter er forskriftsmæssig. Såfremt
kontrakterne endnu ikke er indgået på ansøgningstidspunktet, skal det
støttemodtagende land i forbindelse med de mellemliggende betalinger eller ved
fremlæggelsen af den endelige rapport fremlægge oplysninger om overholdelsen af
udbudsreglerne.
Under de forskellige kontrolbesøg kontrollerer Kommissionen også rutinemæssigt
overholdelsen af de relevante fællesskabsdirektiver vedrørende offentlige udbud og
forskriftsmæssigheden af udvælgelsesprocedurerne.
2.1.2.
Konkurrence
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden skal
dennes interventioner især være i overensstemmelse med konkurrencepolitikken. På
denne baggrund behandles støtteansøgningerne i det væsentlige ud fra en vurdering
af foreneligheden med traktaten af de af fonden medfinansierede aktioner for at sikre,
at
fondens
interventioner
fuldt
ud
overholder
Fællesskabets
konkurrencebestemmelser, især bestemmelserne om statsstøtte.
I lighed med tidligere har Kommissionen konstateret, at der som hovedregel ikke er
uforenelighed mellem interventionerne og konkurrenceretten, idet interventionerne
generelt er rettet mod transportinfrastruktur- og miljøbeskyttelsesprojekter, som ikke
giver bestemte virksomheder særlige fordele, medmindre bestemmelserne om
tildeling af offentlige kontrakter bliver overtrådt. Ud fra et konkurrencemæssigt
synspunkt er Fællesskabets kontrol derfor fortsat en kontrol af, om samtlige
operatører, der opfylder de tekniske og retlige betingelser, har fri adgang til
infrastrukturerne.
2.1.3.
Miljø
I årsrapporten for 2000 er der redegjort for principperne for miljøpolitikken, således
som disse er fastlagt i traktatens artikel 174, samt for de direktiver, der har betydning
for gennemførelsen af de af Samhørighedsfonden medfinansierede projekter.
I rapporten fremhæves også dels vigtigheden af, at Samhørighedsfonden bidrager til
gennemførelsen af traktatens målsætninger og især til løsningen af specifikke
problemer som f.eks. bekæmpelse af vandforurening og indførelse af en
hensigtsmæssig affaldshåndtering, dels nødvendigheden af at integrere
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0013.png
miljødimensionen i projekterne vedrørende transportinfrastrukturer for at minimere
og kontrollere uønskede følgevirkninger.
I 2001 fortsatte Kommissionen sin indsats for at gennemføre miljølovgivningen, ikke
alene ved direkte at finansiere de til spildevandsrensning og affaldshåndtering
nødvendige infrastrukturer, men også ved at gøre finansieringen betinget af en
korrekt anvendelse af en række direktiver. Her tænkes såvel på de tematiske
direktiver med en stærk lokal og regional dimension (f.eks. direktiverne om
naturbevaring, håndtering af affald og spildevand) som på direktivet om vurdering af
virkningerne på miljøet (VVM).
Kommissionen prioriterer stadig udarbejdelsen af EF-lister over Natura 2000-
områder meget højt. Den første EF-liste over Natura 2000-bevaringsområder blev
godkendt den 28. december 2001 for den makaronesiske region (Canarias, Madeira
og Açores).
Kommissionen har taget initiativ til at gøre fællesskabsstøtten betinget af, at Natura
2000-listerne, som allerede skulle have været udarbejdet i 1995, foreligger, hvilket i
høj grad har fremskyndet processen.
Som led i sit arbejde med Samhørighedsfonden har Kommissionen, når den har
skønnet det relevant, vurderet, om støtteansøgningerne opfylder betingelserne i
artikel 6 i habitat-direktivet (direktiv 92/43/EF).
Hvad angår håndtering af kommunalt affald har Kommissionen vurderet
støtteansøgningerne under hensyntagen til politikken og lovgivningen på dette
område.
Med hensyn til byspildevand
10
er det bestemt, at der ved bevillingen af støtte til
rensning af byspildevand skal tages hensyn til, om der er tale om mindre følsomme,
normale eller følsomme områder, således at der ikke vælges en mere vidtgående
rensning (primær, sekundær eller tertiær rensning) end nødvendigt, jf. direktiv
91/271/EØF.
Kommissionen har under behandlingen af støtteansøgningerne ligeledes taget hensyn
til, om projekterne er led i integrerede beskyttelsessystemer, og om de er i
overensstemmelse med vandområdeplanerne.
I forbindelse med de af Samhørighedsfonden støttede projekter har det ved at udnytte
gradueringen af støttesatserne været muligt at gennemføre princippet “forureneren
betaler”
11
. Anvendelsen af dette princip vil snart blive yderligere udbredt, nemlig når
rammedirektivet vedrørende vandpolitiske foranstaltninger
12
bliver gennemført.
2.1.4.
Transport
Mens TEN-transportprojekter af fælles interesse finansieres over TEN-budgetposten,
yder Samhørighedsfonden specifikt støtte til TEN’s transportinfrastruktur.
10
11
Direktiv 91/271/EØF.
Arbejdsdokument nr. 1, GD REGIO’s anvendelse af princippet “forureneren betaler”.
12
Direktiv 2000/60/EF.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samordningen mellem budgettet for de transeuropæiske transportnet (TEN) og
Samhørighedsfonden er af stor betydning, fordi disse finansielle EF-instrumenter
tager hensyn til nødvendigheden af at forbinde fællesskabsregioner, der lider under
strukturelle handicap, eller som har status som øer, indlandsområder eller perifere
områder, med Fællesskabets centrale regioner.
TEN-forordningen giver ikke mulighed for at støtte én projektfase med midler såvel
fra TEN-budgettet som fra andre fællesskabskilder, men i visse tilfælde kan
feasibilityundersøgelser, der er finansieret over TEN-budgettet, efterfølges af støtte
fra Samhørighedsfonden og EIB til finansieringen af anlægsarbejderne i forbindelse
med den egentlige investering.
Finansforordningen for TEN (EF nr. 2236/95) blev ændret ved forordning (EF) nr.
1655/99 for at indføre planlægning på mellemlangt sigt via vejledende flerårige
programmer for EF-finansiering og for at fremme offentlige/private partnerskaber,
ligesom der blev afsat mindre beløb på budgetposten (1%-2%) til at støtte projekter,
der involverer risikovillig kapital.
I det vejledende flerårige investeringsprogram for 2001-2006, som blev vedtaget af
Kommissionen i september 2001, er der fastsat et samlet beløb på ca. 2,8 mia. EUR
til 11 prioriterede projekter (Essen-projekterne), projektet vedrørende globale
satellitbaserede navigationssystemer (“Galileo”) og fire grupper projekter af “fælles
interesse”.
I 2001 blev der afsat i alt 563 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til dels TEN-
transportprojekter (under det flerårige investeringsprogram), dels Galileo-projektet
og projekter af fælles interesse (uden for det flerårige investeringsprogram).
Langt den største del af EU’s bevillinger på TEN-transportbudgettet for 2001 var
afsat til jernbaneprojekter (næsten 55%) efterfulgt af Galileo (20,6%) og vejprojekter
(12%).
Kommissionen vedtog den 12. september 2001 en hvidbog om transport, der især
lægger op til overvejelser om, hvorledes transportvilkårene kan forbedres, idet
hovedvægten er lagt på følgende områder:
–
–
–
Reduktion af trafikpropper
Anlæg af nye infrastrukturer, især til brug for jernbanerne
Takstpolitikken som middel til at genoprette
transportformer og finansiering af infrastrukturer.
ligevægten
mellem
Kommissionens bevillinger til disse ambitiøse mål vil hidrøre fra budgetterne for
TEN-transport, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU) samt førtiltrædelsesinstrumentet (ISPA) for de fremtidige medlemslande.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.
2.2.1.
Samordning med strukturfondene: de strategiske referencerammer
Miljø
Grækenland
Den strategiske referenceramme for miljøsektoren er beskrevet i et særskilt kapitel i
det operationelle program for miljøet under Grækenlands EFSR for perioden 2000-
2006. Det operationelle program blev godkendt af Kommissionen den 24. juli 2001
(beslutning C(2001) 1357). Den strategiske referenceramme er et instrument i den
overordnede indsats for at forbedre Grækenlands overholdelse af sine forpligtelser i
henhold til EU’s miljølovgivning og fremme den bæredygtige udvikling.
Samhørighedsfondens økonomiske bidrag til gennemførelsen af denne miljøplan kan
ikke dække alle Grækenlands infrastrukturbehov inden for drikkevand, byspildevand
og håndtering af fast affald, men bidraget forventes dog at vende udviklingen i den
rigtige retning.
Den overordnede handlingsplan inden for håndtering af fast affald bygger på den
nationale plan for håndtering af fast affald, der er udarbejdet af Ministeriet for Miljø,
Planlægning og Offentlige Arbejder og forelagt EU.
Det generelle mål er ud fra nationale, regionale og lokale forvaltningsplaner at sikre
en korrekt håndtering af alle former for fast affald og i givet fald en genopretning af
miljøet de steder, hvor det er blevet ødelagt og forurenet af affald.
I overensstemmelse med direktiv 91/271/EØF er der for hele landet udarbejdet
tilsvarende planer for rensning af byspildevand. Samhørighedsfonden og EFRU vil
hjælpe de græske myndigheder med at opfylde kravene i direktivet.
Spanien
De prioriterede indsatsområder, der skal finansieres gennem Samhørighedsfonden i
programmeringsperioden 2000-2006, er:
–
–
–
Håndtering af kommunalt affald, industriaffald samt farligt affald
Kloakering og spildevandsrensning
Vandforsyning.
Disse interventioner bør følge koordinerede strategier, der fastlægges for de enkelte
udvalgte sektorer, og indgå i programmer, der identificerer hovedindsatsområderne i
de forskellige sektorer. Interventionerne skal også koordineres med de tilsvarende
interventioner, der finansieres over strukturfondsbudgetterne. Indholdet af de
strategiske referencerammer for de enkelte sektorer er beskrevet i årsrapporten for
Samhørighedsfonden for 2000.
Efter at strukturfondsprogrammeringen for perioden 2000-2006 vedrørende de
spanske mål 1- og mål 2-regioner var blevet afsluttet i 2001 ved
forvaltningsmyndighedens vedtagelse af de respektive programtillæg, blev
finansieringen af de forskellige typer strukturfondsinterventioner fastlagt. Hvad
angår foranstaltningerne vedrørende de sektorer, der er valgt som prioriterede
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0016.png
indsatsområder for Samhørighedsfonden, kræves tillige en koordinering mellem de
myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de respektive fonde og projekter.
Irland
De irske myndigheder fremlagde deres strategiske referenceramme for miljøsektoren
i 2000. Referencerammen er fortsat grundlaget for beslutninger om at støtte
individuelle projekter vedrørende spildevand og fast affald. Koncentrationen af
samhørighedsfondsstøtte om et mindre antal store anlægsprojekter gør det
forholdsvis let at sikre en sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og
samhørighedsfondsprioriteterne. Der er endnu ikke forelagt acceptable projektforslag
vedrørende fast affald, en undersektor, der kræver betydelige investeringer.
Referencerammen er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2000.
Portugal
For
perioden 2000-2006
er der i den strategiske ramme for Portugals miljøsektor
anført følgende prioriterede mål:
–
–
Yderligere udvikling
miljøinfrastruktur
samt
færdiggørelse
af
den
grundlæggende
udvikling,
Tilvejebringelse af vilkår, der muliggør en
miljøbeskyttelse og forvaltning af naturressourcer.
bæredygtig
Der er planlagt samhørighedsfondsstøtte til de større infrastrukturprojekter
vedrørende vandforsyning, kloakering og rensning af byspildevand samt håndtering
af fast kommunalt affald.
Hovedformålene med forbedringen af vandforsyningen, kloakeringen og
spildevandsrensningen er at sikre en væsentlig forøgelse af befolkningsdækningen og
for vandforsyningens vedkommende at forbedre drikkevandskvaliteten, således at
denne opfylder kravene i EF-direktiverne, samt øge forsyningssikkerheden.
% af befolkningen, der berøres i 2006
(det portugisiske fastland)
95
90
98
Drikkevandsforsyning
Kloakering og spildevandsrensning
Håndtering af fast affald
Generelt er såvel vandforsyning som kloakering og spildevandsrensning omfattet af
integrerede systemer med en “rygrad” af tværkommunale anlæg omfattende hele
“vandcyklussen”, der forvaltes af samme enhed. Disse tværkommunale systemer
dækker normalt større dele af et eller flere afvandingsområder i modsætning til
tidligere, hvor de fleste kommuner havde deres egne individuelle systemer.
Den enhed, der forvalter disse systemer, er enten en af de offentlige virksomheder,
som kommunerne nu ejer en stor del af, eller en tværkommunal sammenslutning med
en særlig statut. I begge tilfælde har overdragelsen og fordelingen af
forvaltningsansvaret for disse integrerede systemer krævet komplicerede
forhandlinger og indgåelse af serviceaftaler mellem parterne.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Støtten fra Samhørighedsfonden vil blive suppleret med støtte fra EFRU til at bygge
eller renovere de mindre lokale dele af anlæg, der indgår i de tværkommunale
systemer. Denne tostrengede støttemekanisme kræver og vil fortsat kræve en tæt
samordning mellem den overordnede tidsplan for projektudviklingen og
prioriteringen for at sikre, at de overordnede systemer, dvs. Samhørighedsfondens
“rygrad”, og de mindre projekter integreres på en passende måde i de regionale
programmer (Norte, Centro, Alentejo, Lisboa e Vale do Tejo, Algarve, Madeira e
Açores).
I 2001 blev temagruppen vedrørende miljø etableret under EF-støtterammens
overvågningsudvalg. En af temagruppens vigtigste opgaver er at overvåge
implementeringen af den strategiske ramme for miljøsektoren i Portugal og
rapportere herom.
2.2.2.
Transport
Grækenland
Grækenlands strategiske referenceramme for transportsektoren blev godkendt via de
operationelle programmer vedrørende dels veje, havne og byudvikling, dels
jernbaner, lufthavne og bytransport i henholdsvis marts og april 2001. Ifølge den
strategiske referenceramme er det planen at gennemføre interventioner med
medfinansiering fra EFRU, navnlig med sigte på at:
a)
færdiggøre TEN-nettets vigtigste vejakser i Grækenland, nemlig PATHE- og
EGNATIA-motorvejene, den IONISKE akse samt motorvejen Korinthos-Tripoli-
Kalamata-/Sparti
færdiggøre PATHE-jernbaneaksen og elektrificeringen heraf fra Athen til den
bulgarske grænse
færdiggøre og modernisere infrastrukturen i de to havne i Igoumenitsa og Heraklion
og
færdiggøre moderniseringen af lufttrafikkontrolsystemet i Grækenland.
Transportsektorens højeste prioriteter i den nuværende programmeringsperiode er – i
overensstemmelse med den aftalte strategi – motorveje, jernbaner og havne.
Hensigten er især at fortsætte TEN-projektet ved at anlægge de prioriterede PATHE-
og EGNATIA-motorveje.
På jernbaneområdet er det nødvendigt med en yderligere indsats for at færdiggøre
PATHE-jernbaneaksen og elektrificeringen af Athen-Thessaloniki-Promachon-
korridorerne.
Spanien
Som led i Kommissionens og Spaniens fælles overvejelser har de spanske
myndigheder fremlagt et dokument om investeringerne i TEN-transport, som
beskriver den generelle TEN-strategi for programmeringsperioden 2000-2006. De
spanske myndigheder har suppleret dette dokument med en strategi for udnyttelsen af
b)
c)
d)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støtten fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, der bedre kan sikre, at der er
sammenhæng mellem disse to instrumenter, og at de supplerer hinanden.
Strategien med at udnytte fondenes støtte til finansiering af investeringer i TEN-
transport, der er relativt enkel og klar, kan sammenfattes således:
–
De linjer med højhastighedstog, der er fastlagt i den strategiske ramme
(Madrid-Barcelona-den franske grænse, Madrid-Valladolid, Madrid-Valencia
og Córdoba-Malaga), er de hovedakser, der skal bidrage til en bedre intermodal
balance og en mere rationel og miljøvenlig fordeling mellem
transportformerne. Disse projekter er hovedprioriteten i perioden 2000-2006.
Projektets høje prioritering og tværregionale karakter (bortset fra Córdoba-
Malaga-linjen)
bevirker,
at
Samhørighedsfonden
vil
blive
hovedfinansieringskilden for tre af de fire linjer. Undtagelsen er Córdoba-
Malaga-linjen, der vil blive medfinansieret af EFRU
At de store jernbanelinjer alene medfinansieres af strukturfondene og
Samhørighedsfonden, må ikke føre til, at ønsket om at give disse fonde en
løftestangseffekt ved at indføre offentlige/private partnerskaber skubbes i
baggrunden. For jernbaners vedkommende vil sådanne partnerskaber dog kun
være mulige, hvis der indføres et konkurrencedygtigt takstsystem, der kan
tiltrække trafik fra andre konkurrencedygtige transportformer (vej- og
lufttransport), og som samtidig gør det muligt at opnå den tilstræbte ligevægt
mellem transportformerne
Investeringerne i højhastighedslinjerne vil ikke tjene deres formål, hvis de ikke
ledsages af en udvikling af de konventionelle jernbanelinjer, således at
fordelene ved de nye højhastighedslinjer kan udstrækkes til hele landet. Da
Samhørighedsfonden ikke kan bidrage til opnåelsen af dette mål, synes en
prioritering af EFRU-bevillingerne til dette formål at være løsningen, hvis alle
mål 1-regioner skal have fordel af linjerne
Med hensyn til vejtransport kan de store færdselsårer deles i to kategorier,
nemlig dels veje, der skal supplere de eksisterende net, eller som forbinder de
store transportakser, dels veje, der især har til formål at mindske belastningen i
bestemte udviklede områder. Anlæg af de førstnævnte veje kræver
nødvendigvis støtte fra fondene (EFRU). Indførelse af vejafgiftssystemer kan
muligvis anspore den private sektor til at deltage i udviklingen af sidstnævnte
veje
Også havne og lufthavne må anses for meget vigtige transportinfrastrukturer.
Men fordi havne og lufthavne er mindre arealkrævende end vej- og
jernbaneinfrastrukturer, der er opbygget som net, er de lettere at finansiere, idet
dette kan ske via prispolitikken for sø- og lufttransport. I Spanien er der
oprettet offentlige organer med dette formål, der specifikt er ansvarlige for
havne- og lufthavne. Det kan dog ikke udelukkes, at de investeringer, der er
nødvendige for at reducere havnes og lufthavnes underskud, kræver en vis
medfinansiering fra EF-fondene.
–
–
–
–
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Irland
De irske myndigheder fremlagde deres strategiske referenceramme for
transportsektoren i 2000. Referencerammen fungerer fortsat som grundlag for
beslutninger om at støtte enkeltstående vej- og jernbaneprojekter. Det er forholdsvis
enkelt at sikre en sammenhæng mellem de relevante strukturfondsprogrammer og
Samhørighedsfondens prioritering, fordi støtten fra Samhørighedsfonden er
koncentreret om et mindre antal store anlægsprojekter. De vigtigste af de prioriterede
projekter er blevet udvalgt i begge undersektorer.
Referencerammen blev nærmere beskrevet i årsrapporten for 2000.
Portugal
I 2001 skete der ikke væsentlige ændringer i de strategiske hovedlinjer for
Samhørighedsfondens støtte til transportsektoren.
Dog var Samhørighedsfondens indsats stærkt koncentreret om jernbaneprojekter, idet
der blev ydet støtte til den egentlige igangsætning af moderniseringen af to vigtige
strækninger på Norte-linjen, ligesom to ansøgninger vedrørende den sidste strækning
af den direkte jernbaneforbindelse mellem Lissabon og Alentejo og Algarve blev
godkendt.
Således er samtlige projekter vedrørende moderniseringen af nord/sydaksen under
gennemførelse (bortset fra en mindre strækning af omfartsvejen omkring Lissabon),
hvilket sammen med andre investeringer i moderniseringen af Algarve-linjen i 2004
vil muliggøre en forkortelse af rejsetiden mellem Lissabon og Faro på 2 timer og 45
minutter.
Det er hidtil ikke lykkedes at forbedre jernbanesektorens konkurrenceevne væsentligt
i forhold til vejsektoren, når det drejer sig om person- og godstransport. Dette
begrunder den større vægt, der i 2001 blev lagt på jernbanesektoren med henblik på
at bidrage til opnåelsen af en bedre balance mellem transportformerne i hele landet.
Fondens støtte til investeringer i Lissabon/Faro-korridoren har allerede forbedret
forbindelsen mellem det nationale jernbanenet og Sines-havnen, hvilket gør det
lettere at håndtere de voksende godsmængder til og fra havnen, give denne
jernbanelinje nyt liv og øge dens konkurrenceevne i forhold til vejtransporten, når det
gælder rejser til Algarve.
De pågældende investeringer tager især sigte på renovering og fuldstændig
elektrificering af jernbanelinjen, der herved bliver hurtigere, mere pålidelig og mere
sikker. Det vil ligeledes blive muligt at indføre nye passagertjenester i form af
pendlertog.
Endelig blev der i 2001 godkendt en metrostrækning i Lissabon, hvilket vil forbedre
forbindelsen mellem metronettet og den internationale banegård “Oriente” og således
give adgang til det internationale jernbanenet. Metroprojektet må også nødvendigvis
få positive miljøkonsekvenser.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0020.png
2.3.
2.3.1.
Budgettet og dets gennemførelse, forpligtelses- og betalingsbevillinger
Disponible budgetbevillinger
I henhold til artikel 4 i forordning nr. 1164/94, som ændret ved forordning nr.
1264/99
(samhørighedsfondsforordningen),
er
der
for
2001
afsat
forpligtelsesbevillinger på i alt 2 615 mio. EUR i 1999-priser til
Samhørighedsfonden. Det endelige, pristalsregulerede beløb i budgettet udgør
2 715 mio. EUR.
I overensstemmelse med de nedre og øvre grænser for tildelingerne til de enkelte
medlemsstater, som er fastsat i bilag I til samhørighedsfondsforordningen, er den
vejledende fordeling af tildelingerne mellem landene følgende:
Land
Spanien
Grækenland
Irland
Portugal
Teknisk bistand
Grænse
Mio. EUR
1.655
434
54
434
2
%
61,0%
16,0%
2,0%
16,0%
Grænse
Mio. EUR
1.723
488
163
488
2
%
63,5%
18,0%
6,0%
18,0%
Budgetmyndigheden har endvidere besluttet at afsætte 2 860 mio. EUR i
betalingsbevillinger til Samhørighedsfonden.
I medfør af finansforordningens artikel 7 har Kommissionen besluttet at godkende
fremførslen af 413,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, den disponible saldo ultimo
2000 og fremførslen af 300 mio. EUR i betalingsbevillinger. De frigørelser, der blev
gennemført i 2001 (10,9 mio. EUR) er annulleret.
2.3.2.
Budgetgennemførelsen
Nedenstående tabeller viser den budgetmæssige udnyttelse af Samhørighedsfondens
tildelinger i 2001 med angivelse af de til 2002 fremførte bevillinger.
Tabel over Samhørighedsfondens bevillingsudnyttelse i 2001 (i EUR)
Forpligtelsesbevillinger
Budget 2001
Bevillinger fremført fra 2000 (ikke udnyttede)
Genopførte bevillinger (frigørelse 2000)
Tilbagebetalte acontobeløb
I alt
Opr. bev.
2.715.000.000
413.546.759
0
0
3.128.546.759
Bevægelser
0
0
0
0
0
Endelig tildeling
2.715.000.000
413.546.759
0
0
3.128.546.759
Udnyttet
2.711.685.504
413.546.759
0
0
3.125.232.263
Annull.
0
0
0
0
0
Fremfør. 2001
3.314.496
0
0
0
3.314.496
Betalingsbevillinger
Budget 2001
Bevillinger fremført fra 2000 (ikke udnyttede)
Tilbagebetalte acontobeløb
I alt
Opr. bev.
2.860.000.000
300.000.000
0
3.160.000.000
Bevægelser
0
0
0
0
Endelig tildeling
2.860.000.000
300.000.000
0
3.160.000.000
Udnyttet
1.983.398.232
0
0
1.983.398.232
Annull.
876.601.768
300.000.000
0
1.176.601.768
Fremfør. 2001
0
0
0
0
I henhold til finansforordningens artikel 7 bortfalder de bevillinger, der ikke er
disponeret over ved regnskabsårets afslutning, medmindre Kommissionen træffer en
særlig beslutning om fremførsel. De fremførte forpligtelsesbevillinger er blevet
udnyttet fuldt ud inden den 31. marts 2002. Der blev ikke fremført nogen
betalingsbevillinger til 2002.
Nedenfor følger tabellerne over bevillingsudnyttelsen fordelt på lande og på
projekttype (miljø, transport eller blandet).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0021.png
Udnyttelse af bevillinger for 2001, inkl. bevillinger fremført til 2002
Forpligtelsesbevillinger for 2001 (inkl. bevillinger fremført til 2002)
Land
Spanien
Grækl.
Irland
Portugal
Teknisk bistand
I alt
Miljø
Beløb
% miljø
865.912.007
51,7%
253.138.698
54,2%
39.734.066
34,6%
237.919.087
52,2%
0
0,0%
1.396.703.858
51,5%
Transport
Beløb
% Transp.
810.332.029
48,3%
214.261.684
45,8%
75.265.934
65,4%
217.780.043
47,8%
0
0,0%
1.317.639.690
48,5%
Bland.
Beløb
0
0
0
0
656.452
656.452
I alt
Beløb
1.676.244.036
467.400.382
115.000.000
455.699.130
656.452
2.715.000.000
%
61,8%
17,2%
4,2%
16,8%
100,0%
Betalingsbevil. for2001
Land
Spanien
Grækl.
Irland
Portugal
Teknisk bistand
I alt
Miljø
Beløb
% miljø
647.308.574
66,1%
161.587.555
63,4%
203.731.649
65,5%
201.503.013
46,5%
0
0,0%
1.214.130.792
61,3%
Transport
Beløb
% Transp.
332.222.094
33,9%
93.393.201
36,6%
107.313.707
34,5%
232.134.366
53,5%
0
0,0%
765.063.368
38,7%
Bland.
Beløb
0
0
0
0
4.204.073
4.204.073
I alt
Beløb
979.530.668
254.980.756
311.045.356
433.637.379
4.204.073
1.983.398.233
%
49,5%
12,9%
15,7%
21,9%
100,0%
For at vise udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne for 2001 er udnyttelsen af de
bevillinger, der er fremført til 2002, inkluderet i tabellen ovenfor, mens udnyttelsen
af de bevillinger, der blev fremført fra 2000 til 2001, ikke er medtaget.
Under budgetgennemførelsen i 2001 var det muligt at genoprette ligevægten i
tildelingerne til de forskellige samhørighedslande, hvilket var nødvendigt, fordi
tildelingerne for 2000 til en vis grad afveg fra de vejledende tildelinger,
Kommissionen havde vedtaget. Lande, der som f.eks. Irland havde overskredet deres
tildeling i 2000, fik reduceret deres tildelinger i 2001, og vice versa, som for
Grækenlands vedkommende.
Tabellen nedenfor viser for de enkelte lande den akkumulerede udnyttelse i perioden
2000-2001 (ekskl. teknisk bistand):
Akkumuleret udnyttelse af forpligtelsesbevillingerne. i 2000-2001 (inkl.fremførsl. til n+1)
I mio EUR
Land
Spanien
Grækenl.
Irland
Portugal
I alt
Gennemsnitlig
procentdel
61,02%
16,81%
5,30%
16,87%
100,00%
2000
1.601,3
435,6
169,6
450,8
2.657,3
2001
1.676,9
467,4
115,0
455,7
2.715,0
I alt
3.278,2
903,0
284,6
906,5
5.372,3
2.3.3.
Budgetgennemførelsen for den foregående periode (1993-1999)
Der blev disponeret over samtlige forpligtelsesbevillinger for perioden 1993-1999
inden udløbet af den fastsatte frist (31.12.1999). Nedenfor vises indfrielsen i 2001 af
de uindfriede forpligtelser (UF) for perioden 1993-1999
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0022.png
Indfrielse i 2001 af forpligtelserne for perioden 1993-1999
Land
Spanien
Grækenland
Irland
Portugal
Teknisk bistand
I alt
Oprl. UF
2.060.532.662
749.668.182
251.821.464
320.356.542
1.393.518
3.383.772.368
Frigørelser
7.125.100
769.818
0
2.414.493
561.659
10.871.070
Betalinger
622.003.948
168.696.947
99.415.024
162.610.592
521.698
1.053.248.209
Endel. UF
1.431.403.614
580.201.417
152.406.440
155.331.457
310.161
2.319.653.089
Ved udgangen af 2000 var de uindfriede forpligtelser for perioden 1993-1999 mindre
end Samhørighedsfondens budget for ét år.
En væsentlig del af de uindfriede forpligtelser vedrørte projekter, der skulle
videreføres i den nye programmeringsperiode 2000-2006. Dette indebærer, at
indfrielsen af disse uindfriede forpligtelser vil ske på grundlag af mellemliggende
betalinger og ikke saldobetalinger.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0023.png
3.
3.1.
3.1.1.
V
EDTAGNE PROJEKTER OG AKTIONER
Samhørighedsfondens støtte til de enkelte støttemodtagende lande
Grækenland
I 2001 godkendte Kommissionen støtte fra Samhørighedsfonden på i alt 797,8 mio.
EUR, hvoraf der blev disponeret over 398,2 mio. EUR i budgettet for 2001.
Når de forpligtelser, der blev indgået som følge af beslutninger truffet i de
foregående år (69,2 mio. EUR) medregnes, blev der i 2001 disponeret over i alt
467,4 mio. EUR.
Tabellen nedenfor viser den samhørighedsfondsstøtte, der blev godkendt i 2001,
samt det samlede beløb, der blev disponeret over i 2001.
Støtteberettigede
SF-støtte i alt
omkostninger i alt
Miljø
374.627.934
298.827.349
Transport
919.635.445
499.036.159
SF i alt
1.294.263.379
797.863.508
% miljø
29%
37%
% transport
71%
63%
inklusive forpligtelser baseret på beslutninger truffet i 2001 og i de foregående år.
Forpligtelser
2001*
253.138.698
214.261.684
467.400.382
54%
46%
*
3.1.1.1 Miljø
I 2001 koncentrerede Samhørighedsfonden sin økonomiske støtte om følgende
prioriterede indsatsområder: kloakering og spildevandsrensning, håndtering af fast
affald, vandforsyning samt bekæmpelse af oversvømmelser. Målet var at afslutte
interventionscyklussen for at fylde ”hullerne” i de nuværende systemer og
implementere den aftalte strategiske referenceramme.
I 2001 godkendte Kommissionen støtte fra Samhørighedsfonden på i alt 298,8 mio.
EUR, hvoraf der blev disponeret over 242,8 mio. EUR i budgettet for 2001. Den
godkendte støtte og de indgåede forpligtelser fordeler sig således:
–
21 nye projekter svarende til en samhørighedsfondsstøtte på i alt 280,2 mio.
EUR blev godkendt i 2001, hvoraf der blev disponeret over 224,2 mio. EUR i
budgettet for 2001. Nedenstående tabel viser de projekter, der blev godkendt i
2001:
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0024.png
Projekt nr.
Projektbetegnelse
Omkost-
ninger i alt
CCI 2001GR16CPE 014
CCI 2001GR16CPE013
CCI 2001GR16CPE 030
CCI 2001GR16CPE 016
CCI 2001GR16CPE 002
CCI 2001GR16CPE 003
CCI 2001GR16CPE 004
CCI 2001GR16CPE 005
CCI 2001GR16CPE 006
CCI 2001GR16CPE 001
CCI 2001GR16CPE 007
CCI 2000GR16CPE 007
CCI 2000GR16CPE 002
CCI 2000GR16CPE 003
CCI 2001GR1-CPE-024
CCI 2000GR16CPE023
CCI 2001GR16CPE022
2001-GR-16-C-PE-026
2001-GR-16-C-PE-009
2001-GR-16-C-PE-025
2001-GR-16-C-PE-008
Anlæg og forbedring af vandforsynings- og kloaknettet, udvidelse
af renseanlægget i
LARISSA-kommune
Anlæg og forbedring af vandforsynings- og kloaknettet, udvidelse 20 000 000
af renseanlægget i
KARDITSA-kommune
Udnyttelse af
XIRIAS-bjergfloden
40 194 000
Anlæg og forbedring af vandforsynings-, regnvands- og
11 372 000
spildevandsnettene i
Nafplio
Integreret affaldshåndteringssystem i regionen
Vestmakedonien
12 974 868
(fase A)
Interne og eksterne vandforsyningsnet i kommunen
Kozani
og
27 940 000
tilgrænsende områder, telekontrol – telestyring af utætheder
Anlæg af afløb (sektion II) i
Vestattika
21 300 000
Regnvands- og spildevandsledninger i den tilbageværende del af
10 271 460
Preveza-kommune
Vandforsyning og kloakering i
Igoumenitsa-kommune
10 564 930
Udvidelse – forbedring og modernisering af vandforsynings- og
10 270 924
spildevandssystemerne i
Ioannina-kommune
Spildevandsnet og renseanlæg i byen
Grevena
15 115 518
Spildevands- og regnvandsledninger i byen
Patras
14 271 500
Vandforsyning til
Patras
fra floderne
Piros
og
Parapiros:
14 600 000
projektering og eksproprieringer
Vandforsyning til den udvidede region omfattende øerne
Korfu
10 271 460
og
Paxi:
første fase, projektering og eksproprieringer
Spildevandsnet og anlæg til rensning af spildevand fra rådhuset i
19 515 000
Chalastra
Spildevands- og regnvandsledninger til rådhuset i
Kilkis
15 800 000
Udvidelse og forbedring af vandforsynings- og
11 000 000
spildevandsledninger til rådhuset i
Serres
Anlæg af spildevands- og regnvandsledninger til rådhusene i
21 302 274
Iraklio
og
Alikarnassos
samt forbedring af renseanlægget i
Iraklio
– Kreta
Anlæg af kloaknet til brug for fire kommunekontorer i byen
19 000 000
CHANEA
– Kreta
Vandforsynings-, spildevands- og regnvandsledninger –Korfu
20 000.000
Vandforsynings-, spildevands- og regnvandsledninger til rådhuset 23 864 000
i Ermopolis,
Syros
I alt
374 627 934
Støtte
Forpligtelser
Samhørig-
2001
hedsfonden
(i EUR)
(i EUR)
25 000 000
18 750 000
15 000 000
15 000 000
29 443 500
8 529 000
9 731 151
20 955 000
15 975 000
7 703 595
7 923 698
7 703 193
11 336 639
10 703 625
10 950 000
7 703 595
14 636 250
11 850 000
8 250 000
15 976 706
12 000 000
23 554 800
6 823 200
7 784 921
16 764 000
12 780 000
6 162 876
6 338 958
6 162 554
9 069 311
8 562 900
8 760 000
6 162 876
11 709 000
9 480 000
6 600 000
12 781 365
14 250 000
15 000.000
17 898 000
280 268 952
11 400 000
12 000.000
14 318 400
224 215 161
–
I 2001 godkendte Kommissionen syv anmodninger om ændring af beslutninger
truffet de foregående år. Samhørighedsfondsstøtten beløber sig til 18,5 mio.
EUR, og der blev disponeret over hele beløbet i budgettet for 2001
Nedenstående tabel viser de ændrede beslutninger, der blev vedtaget i 2001:
Projekt nr.
Projektbetegnelse
Omkost-
ninger i alt
Støtte
Forpligtelser
Samhørig-
2001
hedsfonden
(i EUR)
(i EUR)
1 230 618
984 494
984 494
990 500
10 867 161
742 875
8 145 814
742 875
8 145 814
CCI 1994GR16CPE 003
94/09/61/029-3
CCI 1995GR16CPE 001
95/09/61/011-10
CCI 1994GR16CPE 001
94/09/61/027-3, 078
CCI 1994GR16CPE 087
94/09/61/024
CCI 1994GR16CPE 076
94/09/61/034
CCI 1994GR16CPE055
CCI 1994GR16CPE074
Spildevandsledninger og renseanlæg i
Pyrgos-kommune
Evinos-dæmningen:
elektromekaniske installationer
Spildevandsledninger og udvidelse af renseanlæg i
Markopoulo-
kommune, spildevandsledninger i
Kalyvia-kommune
og
spildevandsledninger i
Kouvaras-kommune
Spildevandsledninger og renseanlæg i
Parga-kommune
Renovering af losseplads i
Ano Liossia
Kloaknet og renseanlæg i
Soufli-kommune
Kloaknet og renseanlæg i
Didymoteiho
I alt
2 680 000
6 670 000
440 518
1 066 000
23 944 797
2 144 000
5 336 000
352 414
852 800
18 558 397
2 144 000
5 336 000
352 414
852 800
18 558 397
–
Herudover blev der på grundlag af en beslutning truffet det foregående år
disponeret over 10,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i budgettet for 2001
(vandforsyning til Thessaloniki-Aliakmon)
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0025.png
–
Endelig forelagde Grækenland 54 anmodninger om ændringer uden
økonomiske konsekvenser, som blev godkendt af Kommissionen. De ændrede
beslutninger vedrører mindre fysiske ændringer, reallokeringer i
finansieringsplanen samt ekstraarbejder.
3.1.1.2 Transport
I henhold til de støttebeslutninger, der blev godkendt i 2001 af Kommissionen,
beløber støtten fra Samhørighedsfonden til transportsektoren sig til 499 mio. EUR,
hvoraf der blev disponeret over 214 mio. EUR på budgettet for 2001.
Den godkendte støtte og de samlede forpligtelsesbevillinger fordeler sig således:
–
Seks nye projekter repræsenterende støtte fra Samhørighedsfonden på i alt
400,5 mio. EUR blev godkendt i 2001, og heraf blev der disponeret over
120,5 mio. EUR i budgettet for 2001. Nedenstående tabel viser de nye
projekter, der blev vedtaget i 2001:
Forpligtelser
31.823.091
17.905.500
Jernbaner
Motorveje
31.823.091
17.905.500
Omkost-ninger i alt
143.000.000
160.580.675
SF-støtte
71.495.710
88.428.566
PROJEKTBETEGNELSE
2000GR16CPT004
Anlæg af ny jernbanelinje til Limena Ikoniou
2001GR16CPT003
Egnatia-strækningen af Nymfopetra-Rentina-
Asprovalta
2001GR16CPT001
Korinthos-Tripolis-Megalopolis-Kalamata-vejen
2001GR16CPT004
Via EGNATIA, METSOVO-udfletning-PANAGIA
2000GR16CPT005
Arta-Filippiada-omkørsel
2000GR16CPT006
Agrinio-omkørsel
I alt
3.520.000
32.070.941
21.336.120
13.829.985
120.485.637
31.823.091
3.520.000
32.070.941
21.336.120
13.829.985
88.662.546
8.000.000
255.710.613
48.500.000
125.000.000
740.791.288
4.400.000
140.814.720
26.670.150
68.737.500
400.546.646
–
Kommissionen godkendte tre anmodninger om ændringer af beslutninger
truffet de foregående år. Støtten fra Samhørighedsfonden beløber sig til
98,5 mio. EUR, hvoraf der blev disponeret over 35 mio. EUR i budgettet for
2001. Nedenstående tabel viser de ændringer, der blev vedtaget i 2001:
PROJEKTBETEGNELSE
Forpligtelser
3.651.817
6.586.212
24.709.462
Motorveje
3.651.817
6.586.212
24.709.462
Omkost-
ninger i alt
15.601.387
28.537.050
134.705.720
SF-støtte
8.591.372
15.714.783
74.183.358
1994GR16CPT941
PATHE-strækningen Raches-Agroinvest (240 km – 244 km)
1994GR16CPT942 "
PATHE-strækningen: SKOTINA-LITOHORO-DION-KATERINI
940833036 940965016-k
SAMHØRIGHED - VIA EGNATIA, STRÆKNINGEN DODONI-
TUNNELLEN
I alt
34.947.491
34.947.491
178.844.157
98.489.513
–
–
Herudover er der på grundlag af beslutninger truffet i de foregående år blevet
indgået forpligtelser til et beløb af 58,8 mio. EUR over budgettet for 2001
Endelig forelagde Grækenland 11 anmodninger om ændringer uden
økonomiske konsekvenser, som blev godkendt af Kommissionen. De ændrede
beslutninger vedrører mindre fysiske ændringer, reallokeringer i
finansieringsplanen samt ekstraarbejde.
3.1.2.
Spanien (inkl. regionerne i den yderste periferi)
Kommissionen har godkendt en samhørighedsfondsstøtte på 2 213 mio. EUR, hvoraf
der blev disponeret over 1 677 mio. EUR i budgettet for 2001. Disse forpligtelser,
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0026.png
hvoraf 51,7% er afsat til miljøsektoren og 48,3% til transportinfrastrukturer, vedrører
dels nye beslutninger truffet i 2001, dels ændringer af tidligere trufne beslutninger
eller årlige trancher i forbindelse med tidligere beslutninger. Nedenstående tabel
viser fordelingen af støtten på sektorer:
Støtteberetti-gede omkostninger i alt*
(mio. EUR)
1.400
1.621
3.020
50,5 %
49,5 %
Støtte i alt*
(mio. EUR)
1.092
1.121
2.213
49,3 %
50,7 %
Forpligtelser 2001*
(mio. EUR)
867
810
1.677
51,7 %
48,3 %
Miljø
Transport
SF i alt
% miljø
% transport
*
afrundede tal
3.1.2.1 Miljø
Samhørighedsfonden koncentrerede fortsat sin økonomiske støtte om de tre
prioriterede indsatsområder: vandforsyning, kloakering og spildevandsrensning samt
håndtering af fast kommunalt affald, industriaffald og farligt affald. Som en
undtagelse blev der i 2001 godkendt tre bymiljøprojekter med henblik på at afslutte
anden fase af tidligere vedtagne projekter. Målet var at hjælpe kommunerne og
regionerne med at forbedre drikkevands- og spildevandsledningerne samt
affaldsindsamlingen og –håndteringen.
Samhørighedsfondens bidrag til de enkelte sektorer viser, at størstedelen af
miljøbevillingerne fortsat anvendes på kloakering og spildevandsrensning og i 2001
også på affaldshåndtering.
Sektor
Vandforsyning
Kloakering og
Spildevandsrensning
Håndtering af fast affald
Bymiljø
Teknisk bistand
I alt
Støttebe-rettigede omkost-ninger i alt
(mio. EUR)
267,13
575,99
550,63
41,23
0,95
1.456,24
Støtte i alt
(mio. EUR)
218,19
464,94
403,75
32,98
0,81
1.137,94
% af støtten
19,99
42,59
34,33
3,02
0,07
100,00
Forpligtelser 2001
(mio. EUR)
162,66
375,50
301,37
26,38
0,65
866,56
Vandforsyning
I 2001 udgjorde fællesskabsstøtten til vandforsyning 218,2 mio. EUR svarende til
20% af miljøbevillingerne.
De finansierede vandforsyningsprojekter vil især gøre det muligt i overensstemmelse
med fællesskabsdirektiverne at sikre tilstrækkelige drikkevandsforsyninger og
kvaliteten af det vand, der distribueres til forbrugerne. Projekterne tager sigte på dels
at forbedre drikkevandskvaliteten i flere byer som f.eks. i hele Granada-området og
provinserne Murcia og Alicante (ved at anlægge en underjordisk kanal, der kan lede
vand af høj kvalitet til disse områder), dels at løse tørkeproblemerne i Córdoba-
provinsen (Colada-dæmning) og Huelva-provinsen (regionen Andevalo).
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0027.png
Projekt nr.
V
ANDFORSYNING
– projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
2000 ES 16 C PE 008 Vandforsyning i Guadiana-afvandingsområdet: Colada-
dæmningen
2000 ES 16 C PE 010 Vandforsyning i Segura-afvandingsområdet
2000 ES 16 C PE 011 Vandforsyning i Ebro-afvandingsområdet
2000 ES 16 C PE 074 Vandforsyning på Canarias. 2001 – Gruppe I
2000 ES 16 C PE 078 Vandforsyning i Duero-afvandingsområdet – 2001
2000 ES 16 C PE 094 Vandforsyning i Tajo-afvandingsområdet – 2001
2000 ES 16 C PE 113 Vandforsyning i Ebro-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 1
2000 ES 16 C PE 115 Vandforsyning i Guadiana-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe
1
2000 ES 16 C PE 121 Vandforsyning i Norte-afvandingsområdet – Gruppe 2001
2000 ES 16 C PE 133 Vandforsyning i Guadiana-afvandingsområdet: Andevalo-
regionen
2001 ES 16 C PE 002 Vandforsyning i Lorca og Puerto Lumbreras
2001 ES 16 C PE 020 Vandforsyning på Canarias. 2001 – Gruppe II
2001 ES 16 C PE 023 Vandforsyning i Norte-afvandingsområdet: Asturias, 2001
2001 ES 16 C PE 039 Vandforsyning i den nordøstlige del af de sammensluttede
Montejurra-kommuner
2001 ES 16 C PE 040 Drikkevandsforsyning i Granada-området
Omkost-ninger i
SF-støtte
alt (mio. EUR)
(mio. EUR)
17.516.490
13.137.367
77.957.530
10.789.700
18.030.380
5.389.000
12.578.895
7.301.580
19.474.109
13.639.823
14.274.020
10.691.899
5.201.930
8.187.144
9.991.826
28.170.639
66.263.900
9.171.245
14.424.304
4.311.200
10.063.116
5.841.264
15.579.287
10.911.858
11.419.216
9.088.114
4.161.544
6.549.715
7.993.461
22.536.511
Spildevandsrensning
Denne sektor modtog i 2001 den største andel af Samhørighedsfondens
miljøbevillinger, nemlig 465 mio. EUR svarende til 43% af miljøbevillingerne. Også
i 2001 var indsatsen koncentreret om gennemførelse af direktiv 91/271/EØF og
udarbejdelse af den nationale plan for kloakering og spildevandsrensning.
Der blev vedtaget 32 beslutninger om projekter og projektgrupper vedrørende de
vigtigste afvandingsområder samt en beslutning om ændring af et allerede vedtaget
projekt. Disse projekter vedrører forbedring af spildevandsnet, samlebrønde og
renseanlæg.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0028.png
Projekt nr.
2000ES16CPE005
2000ES16CPE026
2000ES16CPE040
2000ES16CPE067
2000ES16CPE068
2000ES16CPE070
2000ES16CPE073
2000ES16CPE075
2000ES16CPE077
2000ES16CPE079
2000ES16CPE080
2000ES16CPE082
2000ES16CPE085
2000ES16CPE086
2000ES16CPE090
2000ES16CPE096
2000ES16CPE097
2000ES16CPE104
2000ES16CPE105
2000ES16CPE129
2001ES16CPE015
2001ES16CPE016
2001ES16CPE018
2001ES16CPE022
2001ES16CPE032
2001ES16CPE034
2001ES16CPE036
2001ES16CPE048
2001ES16CPE049
2001ES16CPE051
2001ES16CPE056
2001ES16CPE061
S
PILDEVANDSRENSNING
– projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Kloakering og rensning i Segura-afvandingsområdet
Kloakering og rensning i Guadalquivir-afvandingsområdet: Entorno de
Doñana
Kloakering og rensning i País Vasco – Norte III-afvandingsområdet
Kloakering og rensning i Guadiana-afvandingsområdet: Campiña Sur,
Guadajira-floden og Vegas Bajas
Kloakering og rensning i Júcar-afvandingsområdet: EDAR de Alzira
Kloakering og vandforsyning i Duero-afvandingsområdet 2001
Kloakering og rensning i Canarias
Kloakering og rensning i Guadiana-afvandingsområdet – (Gruppe 2001)
Kloakering og vandforsyning i Sur- og Guadalquivir-afvandingsområderne
Kloakering i Duero-afvandingsområdet 2001 – Gruppe 1
Kloakering og rensning i Júcar-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 1
Kloakering og rensning i lokalområder i Cataluña. Ebro-afvandingsområdet –
Gruppe 2000
Kloakering i Norte III-afvandingsområdet: País Vasco – 2001 – Gruppe 2
Samlet vandforvaltning i Ripoll-bækkenet – Sabadell
Kloakering og rensning i Guadalquivir-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe1
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: Galicia – Gruppe 2001
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: Asturias – Gruppe 2001
Renovering af bykloaknettet i Terrasa
Kloakering og rensning i Guadalquivir-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 2
Kloakering på Baleares – 2001 – Gruppe 1
Kloakering i Duero-afvandingsområdet 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Guadiana-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Ebro-afvandingsområdet: Cataluña-bækkenet 2001 – Gruppe 3
Kloakering og vandforsyning Norte-afvandingsområdet – Galicia – 2001
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: Galicia – 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Ebro-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: Galicia – 2001 – Gruppe 3
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: Asturias – 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Norte-afvandingsområdet: País Vasco – 2001 – Gruppe 1
Kloakering i Canarias-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 2
Kloakering og rensning i Tajo-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 2
Kloakering i Tajo-afvandingsområdet – 2001 – Gruppe 3
Omkost-ninger i
alt (mio. EUR)
35 812 000
5 051 000
18 288 000
55 593 000
22 291 000
8 765 589
14 311 412
7 947 582
16 740 149
12 389 685
9 573 982
25 831 026
24 392 387
11 665 762
17 256 819
20 013 023
7 999 745
10 453 800
17 465 354
4 818 960
18 858 662
8 791 770
24 707 273
8 589 716
10 605 737
7 632 857
24 446 167
15 379 899
27 456 928
6 521 500
35 472 793
18 703 718
SF-støtte
(mio. EUR)
28 649 600
4 293 350
14 630 400
47 254 050
18 947 350
7 012 471
11 449 130
6 358 065
13 392 119
9 911 748
7 659 186
20 664 821
19 513 910
9 332 610
13 805 455
16 010 418
6 399 796
8 363 040
13 972 283
3 855 176
15 086 930
7 033 416
19 765 818
6 871 773
8 483 790
6 106 286
19 556 934
12 303 919
21 965 542
5 217 200
28 378 234
14 962 974
Affald
Med henblik på gennemførelsen af den nationale affaldsplan, der blev godkendt i
2000, fremlagde de spanske myndigheder mange affaldsprojekter.
For 2001 blev 23 beslutninger om affaldshåndtering og én beslutning om ændring af
et tidligere vedtaget projekt vedtaget. De fleste af projekterne vedrørte
enkeltkommuner eller kommuner samlet i selvstyrende samfund. Der blev bevilget
en støtte på 375 mio. EUR svarende til 34% af de samlede miljøbevillinger.
Der blevet givet høj prioritet til projekter vedrørende fast kommunalt affald,
herunder kildesortering, komposterings- og genbrugsanlæg, biogasanlæg,
affaldssugesystemer samt lukning af lossepladser, f.eks. Valdemingómez-
lossepladsen i Madrid med efterfølgende energimæssig udnyttelse af den genererede
gas.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0029.png
Projekt nr.
2000ES16CPE002
2000ES16CPE014
2000ES16CPE018
2000ES16CPE020
2000ES16CPE029
2000ES16CPE069
A
FFALD
–
P
rojekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Anlæg til industriel udnyttelse af almindeligt fast kommunalt affald og
industriaffald i Cantabria
Affaldshåndteringsforanstaltninger i Asturias 2001 – Gruppe I
Affaldshåndteringsforanstaltninger i Castilla-La Mancha
Affaldshåndteringsforanstaltninger i Extremadura (anden fase af den
overordnede plan)
Affaldshåndteringsforanstaltninger i Murcia
Anlæg til biometanisering og kompostering af nedbrydelige dele af det faste
kommunale affald, herunder energimæssig udnyttelse af gassen fra Pinto-
lossepladsen
Affaldssugesystem – fast kommunalt affald i Palma de Mallorcas historiske
bymidte
Affaldshåndtering i Andalucía – 2001 – Gruppe 1
Affaldshåndtering i Castilla-La Mancha – 2001 – Gruppe 1
Affaldshåndtering i det selvstyrende samfund Castilla-León – 2001
Affaldshåndtering i Melilla
Kildesortering i Zarzaquemada Sur og udvikling af kildesorteringssystem i
Zarzaquemada Norte
Affaldshåndtering Andalucía – 2001 –Gruppe 2
Affaldshåndtering i Asturias – 2001
Affaldshåndtering i Cataluña – 2001
Affaldshåndtering i Galicia – 2001 – Gruppe 1
Affaldshåndtering i Madrid – 2001 – Gruppe 2
Underjordiske beholdere til fast kommunalt affald i Cantabria
Affaldshåndtering i Valencia-samfundet – 2001 – Gruppe 2
Anlæg til behandling, genbrug og udnyttelse af fast kommunalt affald i det
selvstyrende samfund La Rioja
Affaldshåndtering i Galicia – 2001 – Gruppe 2
Kommunesammenslutningens biometaniseringsplan for håndtering af fast
kommunalt affald i La Ribera – Navarra
Omkost-ninger i alt
(mio. EUR)
65 194 920
8 668 100
20 709 900
16 972 500
11 083 500
45 580 758
SF-støtte
(mio. EUR)
15 405 578
1 134 000
16 567 920
13 578 000
8 866 800
36 464 606
2000ES16CPE132
2000ES16CPE138
2000ES16CPE140
2000ES16CPE141
2000ES16CPE146
2001ES16CPE005
2001ES16CPE007
2001ES16CPE009
2001ES16CPE010
2001ES16CPE011
2001ES16CPE012
2001ES16CPE014
2001ES16CPE026
2001ES16CPE030
2001ES16CPE045
2001ES16CPE046
15 311 600
31 636 559
16 564 736
35 517 017
3 792 471
10 930 910
16 348 755
12 899 865
16 088 089
10 070 843
76 785 683
3 355 297
39 256 200
9 766 446
26 270 031
4 577 603
12 249 280
25 309 247
13 251 789
28 413 614
3 033 977
8 744 728
13 079 004
10 319 892
12 870 471
8 056 674
61 428 546
2 684 238
31 404 960
7 813 157
21 016 025
3 662 082
Bymiljø
Undtagelsesvis er der truffet tre beslutninger om bymiljø. Disse projekter svarer til
anden fase af tidligere godkendte projekter, som herved færdiggøres. I 2001 modtog
denne sektor 33 mio. EUR i støtte svarende til 3% af de samlede miljøbevillinger.
Projekt nr.
2000ES16CPE043
2000ES16CPE061
2001ES16CPE060
Omkost-ninger i alt
(mio. EUR)
Genoprettelse af floderne i Pamplona: Arga (anden fase), Elorz og Sadar
10 800 638
Miljømæssig genoprettelse af den sidste del af Besos-flodløb. Fase II
16 275 417
Revitalisering af bymiljøet i kommuner i det selvstyrende samfund Cataluña
14 149 877
B
YMILJØ
– projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
SF-støtte
(mio. EUR)
8 640 510
13 020 333
11 319 901
Teknisk bistand
Der er ydet 812 268 EUR i teknisk bistand til forvaltningen af Samhørighedsfonden i
denne periode. Bistanden har til formål at forbedre kvaliteten af støtteansøgningerne,
forbedre evalueringen og overvågningen af projekterne, forbedre styringen af
kontrolbesøgene samt lette de selvstyrende samfunds og kommunernes forvaltning af
Samhørighedsfonden.
Regioner i den yderste periferi
Aktionerne tager fortsat hensyn til den betydning, der tillægges udviklingen af
regionerne i den yderste periferi (Canarias), og som bekræftes i Kommissionens
rapport KOM/2000/0147 om foranstaltninger til gennemførelse af traktatens artikel
299, stk. 2. Fællesskabsstøtten udgør 35 mio. EUR.
Drikkevandsforsyning
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0030.png
Samhørighedsfonden lægger særlig vægt på drikkevandsforsyningen på Canarias på
grund af de særlige forhold, der gør sig gældende her. De i 2001 fremlagte aktioner
viderefører indsatsen for at forbedre vandforsyningsnettene i almindelighed.
Spildevandsrensning
Canarias halter bagefter på dette område, og der bliver gjort en stor indsats for at
opnå en væsentlig forbedring af vandkvaliteten. I de i 2001 fremlagte aktioner
lægges der vægt på en forbedring af renseanlæggene.
Affald
Canarias har, fordi de er øer, store problemer med affaldshåndteringen.
Samhørighedsfonden har gjort en indsats for at afhjælpe problemerne og etablere
basisinfrastrukturen. Tidligere påbegyndte aktioner vedrørende etablering af
miljøinstallationer videreføres.
3.1.2.2 Transport
Ser man på samtlige støttebeslutninger, som Kommissionen godkendte i 2001,
fremgår det, at transportsektoren tegnede sig for 51% af den samlede støtte og 48,3%
af de indgåede forpligtelser.
I 2001 vedtog Kommissionen i alt 12 beslutninger om finansiering af
transportprojekter, der kræver investeringer på i alt 1 621 mio. EUR. Der blev
godkendt en støtte på 1 121 mio. EUR.
Fordelingen efter transportform fremgår af nedenstående tabel:
Transportform
Veje
Jernbaner
Havne
I alt
Støttebe-rettigede omkost-
ninger i alt (mio. EUR)
183,5
1.055,9
381,6
1.621,0
SF-støtte
(mio. EUR)
156,0
762,7
202,2
1.120,9
% af
støtten
13,9
68,0
18,1
100,0
Forpligtelser
2001 (mio. EUR)
91,6
651,7
67,0
810,3
Vejnettet
På vejtransportområdet blev der i 2001 fortsat givet høj prioritet til arbejdet med at
anlægge veje, der forbinder Spanien med Frankrig, samt anlæg af forbindelsesveje
mellem TEN-vejnet.
I 2001 godkendte Kommissionen støtte til begge de projekter, der var fremlagt af de
spanske myndigheder. Projekterne vedrører ringvejen omkring Zaragoza, der er et
vigtigt knudepunkt, og en del af den tværgående akse i Cataluña mellem Cervera og
Santa María del Camí. Dette arbejde lukker det sidste “hul” i denne vigtige
kommunikationsakse.
Nedenstående tabel viser de vejprojekter, der blev vedtaget i 2001:
Projekt nr.
2001.ES.16.C.PT.011
2001.ES.16.C.PT.013
I ALT
V
EJE
– projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Støtteberet-tigede
omkostninger (mio. EUR)
Autovía Cervera -S.M. Camí
128,2
Autovía Ronda Sur, Zaragoza
55,3
183,5
SF-støtte
(mio. EUR)
108,9
47,0
155,9
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0031.png
Jernbanenettet
I 2001 fortsatte indsatsen til fordel for investeringerne i højhastighedslinjen Madrid-
Barcelona-den franske grænse. Denne jernbanelinje er et af de store projekter, der
blev udpeget som prioriterede projekter af Det Europæiske Råd i Essen (9.-10.
december 1994). De beslutninger, der blev godkendt i 2001, vedrører især
strækningen i det selvstyrende samfund Cataluña i retning mod Barcelona.
Projekt nr.
98.11.65.002 Ændring
Diverse projekter
I alt
J
ERNBANER
– projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Støtteberet-tigede
omkostniner (mio. EUR)
HHT (Madrid – Lleida)
141,1
HHT (Lleida - Tarragona - Martorell)
914,8
1.055,9
SF-støtte
(mio. EUR)
101,7
660,9
762,6
Havne
I 2001 ydede Samhørighedsfonden støtte til udvidelsen af Barcelonas havn. Støtten
vedrører alene visse faser af havneudvidelsen, nærmere bestemt de to læmoler (øst
og syd) og visse korrigerende foranstaltninger til at reducere udvidelsens
miljømæssige følger. Disse arbejder indgår i den overordnede plan for Barcelonas
havn, som omfatter alle faser af havneudvidelsen.
Den overordnede plan for havnen omfatter foranstaltninger til fjernelse af de største
strukturelle flaskehalse i Barcelonas havn: pladsmangel og jernbaneforbindelserne til
det øvrige Europa.
Udvidelsen af Barcelonas havn er et projekt af fælles interesse som omhandlet i
artikel 7 i beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af
det transeuropæiske transportnet (TEN). Med sin økonomiske støtte yder
Samhørighedsfonden et afgørende bidrag til udvidelsesprojektets overlevelse.
Samhørighedsfondens bidrag til dette projekt udgør 202 mio. EUR. Ud over
Samhørighedsfonden bidrager også Den Europæiske Investeringsbank i
finansieringen af andre faser af den overordnede plan med 250 mio. EUR.
3.1.3.
Irland
I 2001 godkendte Kommissionen kun samhørighedsfondsstøtte til ét ny projekt i
Irland – støtten var på i alt 87,1 mio. EUR, hvoraf der blev disponeret over 37,8 mio.
EUR i budgettet for 2001. Fire andre forpligtelser blev indgået i 2001 til et beløb af i
alt 77,2 mio. EUR (den første årlige tranche eller senere trancher vedrørende allerede
vedtagne projekter). Forpligtelsesmønsteret er påvirket af størrelsen af tildelingen til
Irland og af de senere års tendens til at gå bort fra støtte til mindre projekter og i
stedet støtte store projekter med flerårige budgetter.
For perioden 2000-2006 tilstræbes der en balance mellem forpligtelsesbevillingerne
til henholdsvis transport- og miljøprojekter, og det går den rigtige vej, idet forholdet
har ændret sig fra 19,3%/80,7% i 2000 til 38,0%/62,0% i 2000-2001. Når der er tale
om en mindre gruppe store projekter, er det forholdsvis vanskeligt at sikre balancen i
de enkelte år. Målet er dog stadig at opnå en 50:50-balance over hele
programmeringsperioden.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0032.png
Ni projekter fra perioden 1993-1999 blev også afsluttet, og de endelige rapporter for
fem andre projekter blev behandlet i 2001. Der blev tillige foretaget 22
projektændringer vedrørende beslutninger fra perioden 1993-1999.
Projekt nr.
IRLAND – PROJEKTER STØTTET I 2001-SPILDEVANSRENSNING
Projektbetegnelse
Projekt/forpligtelsestype
Forpligtelser
2001
(mio. EUR)
16,27
23,46
39,73
Forpligtelser2001
(mio. EUR)
37,88
19,40
17,98
75,26
2000 IE 16 C PE 001
1999 IE 16 C PE 002
Spildevandsrensning,
Dublin-regionen
(fase V)
Hovedkloak, Limerick (fase III)
Anden årlige tranche
Anden årlige tranche
Projekt nr.
2000 IE 16 C PT 001
2000 IE 16 C PT 002
2000 IE 16 C PT 003
I ALT
IRLAND – PROJEKTER STØTTET I 2001
VEJE
Projektbetegnelse
Projekt/forpligtelsestype
M50 South Eastern-motorvejen (fase II)
M1 Cloghran - Lissenhall (fase II)
M1 Lissenhall Balbriggan
Første årlige tranche
Anden årlige tranche
Første årlige tranche
(1)
I ALT
(1)
støtten var blevet vedtaget i december 2000.
3.1.3.1 Miljø
De to prioriterede indsatsområder i miljøsektoren i denne programmeringsperiode er
indsamling og rensning af spildevand samt håndtering af fast kommunalt affald.
Indsamling og rensning af spildevand
Intet nyt projekt blev støttet i 2001.
Fast affald
Intet nyt projekt blev støttet i 2001.
3.1.3.2 Transport
I lighed med miljøsektoren er der kun to prioriterede indsatsområder i
transportsektoren i denne programmeringsperiode: veje og offentlig transport.
Veje
I 2001 blev der truffet én beslutning om støtte, og den vedrørte anlægsfasen i et
tidligere støttet motorvejsprojekt. Projektet vedrører en strækning på M50, en højt
prioriteret vej, der er en del af det transeuropæiske transportnet.
Veje
Projekter vedtaget i 2001
Støtteberet-tigede omkostninger i alt
Projekt-betegnelse
(mio. EUR)
M50 South Eastern-
87,1
motorvejen (fase II)
Projekt nr.
2000/IE/16/C/PE/001
SF-støtte
(mio. EUR)
74,0
Formålene med M50-projektet kan sammenfattes således:
M50 South Eastern-motorvejen (fase II): M50 South Eastern-motorvejen er en del af
Dublins M50-ringvej, som igen er en del af E01 mellem havnene i Larne og
Rosslare. Projektet er “det manglende led” i rækken af projekter til færdiggørelse af
C-motorringvejen omkring Dublin. Samhørighedsfonden ydede også støtte til fase I
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0033.png
(planlægning og opmåling) omfattende detailprojektering, terrænundersøgelse samt
VVM.
Kommissionen
bidrager
til
finansieringen
af
bygge-
og
anlægsomkostningerne for ca. 8,6 km af selve motorvejen samt broer mv. og tre
udfletninger.
Kommissionen og de irske myndigheder har i lighed med tidligere prioriterede
vejprojekter støttet af Samhørighedsfonden og i betragtning af de omfattende
anlægsarbejder, der er forbundet med projekterne i forhold til den begrænsede
samhørighedsfondsstøtte, der er til rådighed, aftalt, at den støtte, der ydes til
projekterne, skal anvendes til udvalgte anlægsarbejder.
Jernbaner
Intet nyt projekt blev støttet i 2001.
3.1.4.
Portugal
I 2001 godkendte Kommissionen 16 nye projekter, hvortil der blev ydet i alt
566,7 mio. EUR i støtte, hvoraf der blev disponeret over 327,7 mio. EUR i budgettet
for 2001.
Nedenstående tabel viser forpligtelserne for 2001, når de forpligtelser, der blev
indgået for projekter vedtaget i de foregående år, som påvirker budgettet for 2001,
medregnes:
Støtteberettigede omkostninger i alt
(mio. EUR)
457
354,7
116,8
649,4
1577,9
SF-støtte i alt
(mio. EUR)
302,3
264,4
64,6
504,5
1135,8
Forpligtelser 2001
(mio. EUR)
231,7
96
6,3
121,8
455,8
Miljø 2001
Transport 2001
Miljø, foregående år
Transport, foregående år
I alt
3.1.4.1. Miljø
I lighed med den foregående programmeringsperiode er de vigtigste prioriteter for
perioden 2000-2006 spildevandsrensning, drikkevandsforsyning samt håndtering af
kommunalt affald. Det skal bemærkes, at Portugal i overensstemmelse med
retningslinjerne i rammedirektivet vedrørende vandpolitiske foranstaltninger har
valgt en ny vandforvaltningsmodel. De fremlagte projekter tager deres udgangspunkt
i afvandingsområder og omfatter hele vandcyklussen, dvs. indsamling, behandling og
distribution af drikkevand samt behandling af spildevand (kloakering). Derfor viser
nedenstående tabel alene tallene for hele vandsektoren under ét og tallene for
kommunalt affald.
I 2001 vedtog Kommissionen således 12 nye miljøprojekter, heraf syv vedrørende
vandsektoren og fem vedrørende kommunalt affald.
Støtteberettigede
omkostninger i alt
(mio. EUR)
301
156
-
457
Finansiel støtte
(mio. EUR)
185,2
117,1
-
302,3
% af samlet
miljøstøtte
61,3 %
38,7 %
-
100 %
Forpligtelser 2001
(mio. EUR)
148,2
83,4
6,3
237,9
Vandsektoren under ét
Kommunalt affald
Projekter fra tidligere år
I alt
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0034.png
Vandsektoren
Støtten fra Samhørighedsfonden i den foregående programmeringsperiode var
koncentreret om regionerne med den største befolkningstæthed. I indeværende
periode er en del af indsatsen, som det allerede var tilfældet sidste år, rettet mod de
mindre befolkede regioner, herunder den selvstyrende region Madeira, hvilket er i
overensstemmelse med den fastlagte strategi for vandsektoren.
Indførelsen af tværkommunale styresystemer har gjort det muligt at iværksætte store
projekter, som giver væsentlige stordriftsfordele og gør det lettere at følge strategien.
De syv godkendte projekter repræsenterer en investering på 301 mio. EUR, hvoraf
185,2 mio. EUR er ydet af Samhørighedsfonden. Dette svarer til ca. 61,3% af den
støtte, der i 2001 blev ydet til portugisiske miljøprojekter.
Projekt nr.
Vandsektoren Projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Støtteberet-tigede
omkostninger i alt
(mio. EUR)
33,4
36,6
39,1
54,9
39,7
63,7
33,6
SF-støtte
(mio. EUR)
10
31,1
25,4
34,6
29
44,6
10,5
1998/PT/16/C/PE/002
2000/PT/16/C/PE/005-
010
2000/PT/16/C/PE/009
2000/PT/16/C/PE/007
2001/PT/16/C/PE/002
2001/PT/16/C/PE/007
2000/PT/16/C/PE/004
Spildevandsrensning i Lissabon – renseanlæg i
Alcântara
Undersøgelsespakke, tekniske projekter og teknisk
bistand – første fase
Tværkommunalt system i Minho Lima
Tværkommunalt system i Zêzere Côa
Optimalt vandforvaltningssystem i den selvstyrende
region Madeira – første fase
Tværkommunalt system i Zêzere Nabão
Spildevandsrensning i den sydlige del af Storporto
– renseanlæg i Sobreiras
Kommunalt affald
Som det allerede var tilfældet i den foregående programmeringsperioden (1993-
1999) lægger Kommissionen og Portugal fortsat særlig vægt på håndteringen af
kommunalt affald med henblik på at nå målene i den strategiske plan for fast
kommunalt affald (PERSU), som blev vedtaget i 1996.
I 2001 godkendte Samhørighedsfonden således fem nye projekter, som konkretiserer
den fastlagte strategi, og som bl.a. vedrører etablering på nationalt plan af et net af
primære infrastrukturer til indsamling, behandling og bortskaffelse af affald samt
lukning af ikke-kontrollerede lossepladser (lixeiras), hvor størstedelen af det
kommunale affald er deponeret på en miljømæssigt uacceptabel måde.
Mens sådanne infrastrukturer tidligere hovedsagelig blev etableret i Portugals
kystområder, som er de tættest befolkede regioner, støtter Samhørighedsfonden nu,
som det allerede var tilfældet sidste år, regionerne i det indre af landet for at sikre, at
hele Portugal bliver dækket af disse infrastrukturer på kort sigt.
På denne baggrund godkendte Kommissionen i 2001 to nye projekter (se tabellen
nedenfor) vedrørende to nye systemer til håndtering af affald fra regioner i det indre
af landet, en række nye faser af to tidligere vedtagne projekter og endnu et projekt
vedrørende foranstaltninger til forbedring af affaldshåndteringen i visse eksisterende
systemer.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0035.png
De fem godkendte projekter repræsenterer en investering på 156 mio. EUR, hvoraf
117,1 mio. EUR er ydet af Samhørighedsfonden. Dette svarer til ca. 38,7% af den
støtte, der i 2001 blev ydet til portugisiske miljøprojekter.
Håndtering af KOMMUNALT AFFALD
Projekter vedtaget i 2001
Projekt nr.
Projektbetegnelse
2001/PT/16/C/PE/001
97/10/61/015
2000/PT/16/C/PE/002
2000/PT/16/C/PE/015
2001/PT/16/C/PE/003
Affaldshåndteringssystem i Baixo Alentejo
Affaldshåndteringssystem i region Oeste – forøgelse af
støtten
Forbrændingsanlæg på Madeira – anden fase
Affaldshåndteringssystem i Cova da Beira
Supplerende affaldshåndteringsforanstaltninger
Omkostninger i alt
(mio. EUR)
22,1
31,3
68
16,4
18,2
SF-støtte
(mio. EUR)
18,9
26,6
45,4
13,9
13,6
3.1.4.2. Transport
Som følge af den omfattende støtte til jernbaneprojekter vedtaget i 2000 var
muligheden for at støtte nye transportprojekter meget begrænset, idet
forpligtelsestrancherne for disse projekter på budgettet for 2001 allerede opslugte en
væsentlig del af den portugisiske kvote. Nedenstående tabel viser beløbene til de nye
projekter samt forpligtelsesbevillingerne svarende til 2001-trancherne for de i 2000
vedtagne projekter. Det fremgår ligeledes, at næsten samtlige transportbevillinger
(92,6%) blev anvendt til jernbanesektoren.
Ligesom i 2000 ydede Samhørighedsfonden i 2001 en meget væsentlig støtte til
jernbaneinvesteringer i Portugal. Indsatsen var fortsat koncentreret om to strategisk
meget vigtige linjer nemlig Norte-linjen og Algarve-linjen (prioriteret projekt nr. 8).
Støtteberettigede
omkostninger i alt
(mio. EUR)
315,6
39,1
354,7
Finansiel støtte
(mio. EUR)
244,8
19,6
264,4
% af samlet
transportstøtte
92,6 %
7,4 %
100 %
Forpligtelser 2001
(mio. EUR)
80,3
15,7
121,8
217,8
Jernbanesektoren
Havnesektoren
Projekter fra tidligere år
I alt
Kommissionen vedtog fire nye projekter (se tabellen nedenfor), heraf to som led i et
omfattende moderniseringsprogram for Algarve-linjen, ét vedrørende udvidelse af
metronettet i Lissabon med en strækning, der muliggør intermodale forbindelser, og
endelig ét vedrørende forbedring af adgangen til havnen i Aveiro.
De fire godkendte projekter repræsenterer en investering på 354,7 mio. EUR, hvoraf
264,4 mio. EUR er ydet af Samhørighedsfonden.
Projekt nr.
2001/PT/16/C/PT/001
2001/PT/16/C/PT/002
2001/PT/16/C/PT/003
2000/PT/16/C/PT/010
Jernbanesektoren Projekter vedtaget i 2001
Projektbetegnelse
Omkostninger i alt
(mio. EUR)
Modernisering af Algarve-linjen – strækning IV
9,5
Lissabons metro – strækningen S.Sebastião/Alameda
132,1
Modernisering af Algarve-linjen – strækning V
174
Havnen i Aveiro – vej- og jernbanetilslutning
39,1
SF-støtte
(mio. EUR)
7,6
98
139,2
19,6
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
Teknisk bistand og undersøgelser
Fondens generelle politik
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Spanien
Den tekniske bistand på Kommissionens initiativ blev anvendt til
forhåndsevalueringen af et miljøgenoprettelsesprojekt vedrørende mineaffald i
regionen Riotinto i Andalucía. Formålet var at evaluere udnyttelsen af mineområdet i
Aguzadera.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
4.1.
4.1.1.
O
VERVÅGNING
,
KONTROL OG UREGELMÆSSIGHEDER
Overvågning: Udvalg og overvågningsbesøg
Grækenland
4.1.1.1 Overvågningsudvalg
Miljø
Overvågningsudvalget og ad hoc-udvalgene for de store Psyttalia-, Evinos- og
EYDAP-projekter holdt møder i Athen i maj 2001. Overvågningsudvalgenes arbejde
er beskrevet i mødereferaterne.
Transport
Overvågningsudvalget holdt møde Athen i maj 2001. Overvågningsudvalgets arbejde
er beskrevet i mødereferatet.
4.1.1.2 Overvågningsbesøg
Der blev foretaget en række projektbesøg i 2001. Formålet var dels at kontrollere
fremskridtene i gennemførelsen af de relevante projekter, dels at afklare nogle
vanskeligheder i forbindelse med visse projekter.
Listen over projektbesøgene findes i bilag I.
4.1.2.
Spanien
4.1.2.1 Overvågningsudvalg
Overvågningsudvalget holdt sit 15. møde den 26. og 27. april 2001 i Madrid.
Overvågningsudvalget er opdelt i syv separate underudvalg efter sektorer og efter
forvaltningsmyndigheder:
–
–
–
–
–
–
–
De selvstyrende samfunds projekter
Genplantningsprojekter
Lokale myndigheders projekter
Transportprojekter under centralforvaltningen
HHT SUR-projektet: Madrid-Barcelona-linjen
Det offentlige/private partnerskabs projekter
Centralforvaltningens miljøprojekter, herunder vandprojekter.
Hvert underudvalg gennemgik situationen pr. 31.12.2000 for en række projekter og
projektgrupper (63 beslutninger i alt), der på forhånd var udvalgt af medarbejdere fra
Finansministeriet i samarbejde med Kommissionen. Oplysningerne vedrørende de
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke-udvalgte projekter blev endvidere forelagt overvågningsudvalget og videresendt
til Kommissionen til orientering.
Drøftelserne vedrørte transportpolitiske emner af strategisk interesse samt visse
problematiske aspekter ved en række miljøprojekter. Samtidig gjorde Kommissionen
rede for de nye retningslinjer for ændring af beslutninger, der vil blive udarbejdet.
De spanske myndigheder meddelte, at de ville fremsende anmodninger om ændring
af finansieringsplanen samt datoerne for en lang række projekters færdiggørelse.
Samtidig oplyste de om afslutningen af visse projekter, men gjorde opmærksom på,
at administrative spørgsmål i forbindelse med afleveringsforretningen ville kunne
forsinke fremlæggelsen af de endelige rapporter.
Anmodningerne om saldobetaling for genplantningsprojekterne blev fremlagt som
planlagt.
I 2001 blev 19 projekter endeligt afsluttet og saldobeløbene betalt.
4.1.2.2 Overvågningsbesøg
De gennemførte overvågningsbesøg havde til formål at evaluere og kontrollere
forløbet af de igangværende projekter og belyse problemer opstået under
projekternes gennemførelse (se bilag I).
4.1.3.
Irland
4.1.3.1 Overvågningsudvalg
Overvågningsudvalget holdt to møder i 2001, nemlig den 18. maj og den 18. oktober.
Kommissionen var generelt tilfreds med kvaliteten af de oplysninger, den modtog fra
de irske myndigheder om projektstyringen, og udestående spørgsmål blev afklaret.
På disse møder gennemgik udvalget skriftlige statusrapporter for ca. 41 uafsluttede
projekter fra perioden 1993-1999 og syv projekter fra perioden 2000-2006.
Der var sket fremskridt, idet yderligere ni projekter blev afsluttet med succes i 2001.
De endnu ikke afsluttede projekter fra perioden 1993-1999, der skulle gennemføres
inden udgangen af 2001, udgjorde ca. 30% af de støttede projekter fra perioden
1993-1999.
Hvad angår de anmodninger om ændringer og/eller udvidelse af projekter, der blev
fremsat i 2001, meddelte Kommissionen de irske myndigheder, at den var i gang
med at revidere sin politik med hensyn til forlængelse af fristerne for gennemførelsen
af samhørighedsfondsprojekter, og at der til brug for medlemsstaterne ville blive
udarbejdet nye retningslinjer for projektændringer, der afspejlede Kommissionens
mere restriktive politik. Selv om de nye retningslinjer ikke foreligger endnu, er
Kommissionen allerede begyndt at anvende en klausul, der begrænser muligheden
for at ændre beslutninger, der allerede er blevet ændret flere gange.
4.1.3.2 Overvågningsbesøg
Overvågningsbesøgene i 2001 havde følgende formål:
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
at kontrollere fremskridtene i eller afslutning af de relevante projekter
at belyse de vanskeligheder i forbindelse med visse projekter, der tidligere var
blevet indberettet til overvågningsudvalget, og at godkende projektændringer.
Listen over overvågningsbesøg findes i bilag I.
4.1.4.
Portugal
4.1.4.1 Overvågningsudvalg
Som bestemt i samhørighedsfondsforordningen holder overvågningsudvalget møder
to gange årligt.
I 2001 fandt møderne sted den 15.-16. maj og den 11.-12. december. På disse møder
blev hvert enkelt projekt gennemgået, men der var også mulighed for at drøfte
generelle spørgsmål som f.eks. offentlighed, kontrol, offentlige udbud,
gennemførelsesbestemmelser, diverse oplysninger mv.
I Portugal er der oprettet et særligt udvalg til overvågning af udvidelsen af Madeiras
lufthavn og et særligt udvalg til overvågning af projekter vedrørende fast affald.
Projektet vedrørende bygningen af vandkraftværket i Alqueva overvåges ganske vist
af det overordnede overvågningsudvalg, men følges derudover mere generelt af
strukturfondenes overvågningsudvalg for det særlige program for den integrerede
udvikling af Alqueva-området (PEDIZA).
4.1.4.2 Overvågningsbesøg
Portugal-enheden under GD Regionalpolitik deltog i overvågningsudvalgets møder,
men foretog herudover flere overvågningsbesøg i 2001 for at vurdere projekternes
forløb, blive orienteret på stedet om de problemer, der var opstået under
gennemførelsen, og søge at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, der muliggør
en normal gennemførelse af projekterne.
Portugal-enheden deltog også den 5.-7. november 2001 i et kontrolbesøg foretaget af
den enhed i GD Regionalpolitik, der er ansvarlig for kontrollen med
Samhørighedsfondens støtte til projekterne 95/10/61/026 – Valorsul og 95/10/65/002
– Lissabons havn – Sta. Apolónia.
Endvidere blev der i løbet af året foretaget andre tekniske besøg i forbindelse med
behandlingen af en række ansøgninger bl.a. vedrørende de tværkommunale
integrerede vandsystemer i regionen Oeste, Simtejo og Simlis. Sidstnævnte besøg
fandt sted den 14. december 2001 med deltagelse af Àguas de Portugal.
En liste over overvågningsbesøg foretaget af Portugal-enheden under GD
Regionalpolitik findes i bilag I.
4.2.
Kontrolbesøg og konklusioner
I 2001 foretog Kommissionen seks kontrolbesøg vedrørende Samhørighedsfonden.
Formålet var at gennemgå medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer på
samhørighedsfondsområdet samt at kontrollere en række projekter.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.1.
Grækenland
Kontrol foretaget af GD REGIO:
I 2001 foretog GD REGIO et besøg i Grækenland for at kontrollere
samhørighedsfondssystemerne samt et stort projekt. Det blev bl.a. konstateret, at
arbejderne
havde
givet
anledning
til
store
budgetoverskridelser.
Ekstraomkostningerne var blevet afholdt uden hensyntagen til udbudsdirektivet, bl.a.
når der blev afgivet ordre på uforudset arbejde. Dette skyldes især dårlig forberedelse
af de projekter, der var blevet forelagt Kommissionen.
4.2.2.
Spanien
Kontrol foretaget af GD REGIO:
I 2001 blev der gennemført tre kontrolbesøg i Spanien, nemlig ét hos
centralforvaltningen og to hos to selvstyrende samfund. Situationen i Spanien er
meget forskellig, idet den decentrale opbygning af forvaltningen giver de
selvstyrende samfund større ansvar for forvaltningen og kontrollen af projekterne. De
foreløbige kontrolresultater har imidlertid afdækket en systemfejl, idet de lokale
myndigheder fører utilstrækkelig kontrol med systemerne og projekterne.
Udbudsbestemmelserne synes således at være blevet overtrådt.
4.2.3.
Irland
Kontrol foretaget af GD REGIO: I 2001 fandt ingen kontrolbesøg sted i Irland.
4.2.4.
Portugal
Kontrol foretaget af GD REGIO:
I 2001 blev der foretaget to besøg i Portugal med henblik på at kontrollere dels
Portugals samhørighedsfondssystemer, dels fire specifikke projekter. Det blev bl.a.
konstateret, at kontrollen var mangelfuld (ingen kontrol på første og andet niveau),
og at der manglede personale. Det skal også bemærkes, at beslutningen fra 1996 om
offentlighed ikke var blevet overholdt ved de fire samhørighedsfondsprojekter, der
blev kontrolleret.
I forbindelse med et indtægtsskabende projekt var indtægterne budgetteret meget
unøjagtigt, således at de faktiske indtægter var langt større end de indtægter, der blev
budgetteret med i støtteansøgningen til Kommissionen.
4.2.5.
Konklusioner
Selv den begrænsede kontrol, der blev foretaget af GD REGIO på
samhørighedsfondsområdet i 2001, har afdækket en række problemer som f.eks.
manglende offentlighed omkring EU-finansiering (beslutning af 1996), eksistensen
af ikke-støtteberettigede udgifter, udbudsprocedurer, der ikke altid er
tilfredsstillende,
manglende
hensyntagen
til
indtægter,
utilstrækkelig
projektforberedelse og manglende adskillelse mellem betalings- og
kontrolfunktionen.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0041.png
Den kontrol, der blev påbegyndt i 2001, fortsætter i 2002, men vil blive yderligere
strammet. Kontrollen vil omfatte en detaljeret gennemgang af de fire
samhørighedslandes forvaltnings- og kontrolsystemer samt en revision af et større
antal store projekter.
Udkastet til forordning om reglerne for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr.
1164/94 hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemerne samt gennemførelsen af de
finansielle korrektioner på samhørighedsfondsområdet blev færdiggjort og forventes
vedtaget af Kommissionen i første halvår 2002.
4.3.
Uregelmæssigheder og suspension af støtten
Ifølge artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/94
13
om
uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for
rammerne af finansieringen af Samhørighedsfonden, samt om oprettelse af et
informationssystem på dette område skal samhørighedslandene sende Kommissionen
en opgørelse over de uregelmæssigheder, om hvilke der foreligger en rapport som det
første led i en administrativ eller retslig forfølgning.
Kommissionen har fra en af samhørighedslandene, nemlig Grækenland, modtaget
meddelelse om fire tilfælde af uregelmæssigheder i 2001, der involverer i alt
2 429 040 EUR. Uregelmæssighederne bestod i, at der var blevet betalt
omkostninger, der ikke var forudset ved godkendelsen af projekterne. De fire tilfælde
blev afdækket af Finansministeriets kontroltjenester. Af meddelelserne fremgår det,
at de græske myndigheder har truffet de nødvendige foranstaltninger for at beskytte
Fællesskabets økonomiske interesser, idet procedurerne for tilbagesøgning af beløb,
der uberettiget er udbetalt, i tre af de fire tilfælde er sat i gang, mens entreprenøren i
det fjerde tilfælde er blevet pålagt at afhjælpe de konstaterede mangler, hvilket
allerede er sket.
De tre øvrige samhørighedslande har i henhold til ovennævnte forordning meddelt
Kommissionen, at de ikke har afdækket uregelmæssigheder i 2001.
13
EFT L191 af 29.07.94.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
5.1.
V
URDERING OG EVALUERING
Generelle bemærkninger
Ifølge forordningen skal Kommissionen og samhørighedslandene vurdere og
evaluere samhørighedsfondsprojekterne for at sikre fællesskabsstøttens effektivitet.
Alle støtteansøgninger skal ledsages af en forhåndsevaluering af det pågældende
projekt, hvoraf det skal fremgå, at de sociale og økonomiske fordele på mellemlangt
sigt står i rimeligt forhold til de anvendte ressourcer. Kommissionen gennemgår
evalueringsrapporten, eventuelt med bistand fra Den Europæiske Investeringsbanks
eksperter eller eksterne konsulenter. Herefter godkender Kommissionen i givet fald
projektet og fastsætter medfinansieringssatsen.
Når projektet er afsluttet og den pågældende infrastruktur taget i brug, foretager
Kommissionen en efterfølgende evaluering for at vurdere, om de oprindelige
projektmål er eller vil blive nået, og hvilke miljøkonsekvenser projektet vil få.
5.2.
Behandling og forudgående vurdering af projekterne
I forbindelse med opdateringen af vejledningen i gennemførelsen af
costbenefitanalyser for store projekter gjorde Kommissionen i 2001 et stort internt
arbejde for at gøre den forudgående finansielle analyse af de forskellige projekter
mere konsekvent. Overvejelserne vedrørte bl.a. størrelsen af den anvendte
diskonteringsfaktor, retningslinjerne for anvendelse af princippet “forureneren
betaler”
i
forbindelse
med
vandforvaltningsprojekter,
medtagelse
i
rentabilitetsberegningen af omkostninger til historisk kostpris afholdt før projektets
forelæggelse for Kommissionen samt den eventuelle bogføring af finansielle
omkostninger. Resultaterne af disse overvejelser vil i 2002 blive forelagt
medlemsstaterne som et oplæg til videre drøftelser.
5.3.
Samarbejde med EIB i forbindelse med projektbehandlingen
I henhold til en rammekontrakt, som EIB og Kommissionen indgik i 2000, og som
løber indtil udgangen af 2006, kan Kommissionen anmode Den Europæiske
Investeringsbank om teknisk bistand til vurdering af samhørighedsfondsprojekter
samt store projekter støttet af EFRU eller projekter finansieret over ISPA. Endvidere
modtager Kommissionen systematisk fra EIB alle relevante oplysninger om de
projekter, der er forelagt en af disse tre fonde, og som EIB selv vil yde støtte til.
I 2001 anmodede Kommissionen EIB om over 20 analyser vedrørende
samhørighedsfondsprojekter, hvoraf de fleste blev gennemført i Spanien og vedrørte
transportsektoren. Efter at have modtaget disse analyser anmodede Kommissionen
medlemsstaterne om at ændre visse projekter eller foretage supplerende
forundersøgelser. Herved lykkedes det dels at nedbringe de budgetterede
omkostninger ved en række transportprojekter og således reducere
investeringsomkostningerne uden at bringe målopfyldelsen i fare, dels at foregribe
potentielle tekniske eller administrative vanskeligheder i forbindelse med
gennemførelsen af kloakeringsprojekterne.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4.
Samhørighedsfondens økonomiske og samfundsmæssige virkninger i
medlemsstaterne og den økonomiske og sociale samhørighed i EU, herunder
beskæftigelsesvirkningerne
Ifølge forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden skal Kommissionen
vurdere virkningerne af fondens indsats for den økonomiske og sociale samhørighed,
herunder indvirkningen på beskæftigelsen, idet både det enkelte projekts virkninger
og den samlede fællesskabsstøttes virkninger skal vurderes.
Opdateringen i 2001 af vejledningen i gennemførelsen af costbenefitanalyser for
store projekter vil gøre det lettere at vurdere de sociale og økonomiske virkninger af
hvert enkelt projekt under såvel forhåndsevalueringerne som de efterfølgende
evalueringer. Den nye vejledning, der forventes offentliggjort i foråret 2002, vil
indeholde praktiske eksempler på costbenefitanalyser af transport- og miljøprojekter.
Disse eksempler vil illustrere de krav, Kommissionen stiller til analysen af de
fremlagte projekter. De mere ensartede analyser vil tillige gøre det lettere at vurdere
de samlede virkninger af fællesskabsinterventionerne.
5.5.
Program for efterfølgende evalueringer
I 1998 blev et treårigt program for efterfølgende evalueringer iværksat. I alt 120
projekter er blevet evalueret, nemlig 60 miljøprojekter og 60 transportprojekter.
5.5.1.
Miljø
Gennemførelsen af miljøprojekterne har ikke givet anledning til større
vanskeligheder, og projektmålene er blevet nået. Projekterne har generelt haft et
tilfredsstillende forløb såvel i planlægningsfasen som i anlægs- og driftsfasen, selv
om en række renseanlæg har krævet ekstraarbejde, og selv om en række
affaldshåndteringsprojekter er blevet forsinket som følge af brugernes uventede
modstand mod at tilpasse sig kravene til kildesortering.
Projekternes miljømæssige virkninger var meget tilfredsstillende, især hvad angår
kloakeringsprojekterne, der har øjeblikkelige virkninger. Ved at forbedre
levevilkårene og virke jobskabende har projekterne haft meget positive
samfundsmæssige virkninger, bl.a. i form af stigende grundværdier og udvikling af
turismen og økonomien i områder, som betjenes af de nye infrastrukturer.
5.5.2.
Transport
Transportprojekterne er derimod stødt på mange vanskeligheder, der har resulteret i
enten budgetoverskridelser i større eller mindre grad eller forsinkelser i
gennemførelsen, f.eks. højere ekspropriationsomkostninger end forventet,
opjustering af priserne under anlægsfasen, ændringer af det oprindelige projekt og
administrative eller institutionelle problemer.
Men alt i alt har projekterne haft meget positive sociale og økonomiske virkninger,
og opfyldelsen af den tilstræbte økonomiske og sociale konvergens mellem
regionerne er gået bedre end forventet. De nye infrastrukturer har i mange tilfælde
medført bemærkelsesværdige tidsbesparelser og en væsentlig forbedring af
sikkerheden. Trafikken på det transeuropæiske net overstiger prognoserne.
Projekterne har klart forbedret visse EU-regioners tilgængelighed. Randområdernes
økonomiske isolation er brudt, grænseeffekten er mindsket, og trafikken i de
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byområder, der berøres af de nye infrastrukturer, er blevet kraftigt aflastet.
Projekternes jobskabende virkning har været moderat. Endelig er der ofret stor
opmærksomhed på miljøet, idet ansøgningerne har været ledsaget af en vurdering af
projekternes indvirkning på miljøet, ligesom der er truffet en lang række
foranstaltninger til at mindske projekternes eventuelle negative virkninger.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443619_0045.png
6.
6.1.
6.1.1.
D
IALOG MELLEM INSTITUTIONERNE
,
INFORMATION OG OFFENTLIGHED
Fremlæggelse af årsrapporten for 2000
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet udtrykker i sin betænkning
14
tilfredshed med årsrapporten, som
er vigtig for bedømmelsen af fondens aktiviteter.
Parlamentet bemærker dog, at Kommissionen ikke har været fuldt ud tilfreds med
kvaliteten af forhåndsevalueringerne. Endvidere finder Parlamentet, at
Kommissionen i 2000 har gennemført alt for få kontroller, nemlig færre end i de
foregående år.
De kontroller, der blev iværksat i 2001, er blevet væsentligt styrket i 2002.
Europa-Parlamentet bemærker tillige, at Kommissionen nøje må overvåge
overholdelsen af reglerne om gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udbud.
6.2.
Information af medlemsstaterne
Den 24. oktober 2001 blev der i Bruxelles afholdt et informationsmøde med de 15
medlemsstater.
På dette møde fremlagde Kommissionen årsrapporten for Samhørighedsfonden for
2000 og runddelte udkastet til forordning om forvaltnings- og kontrolsystemer og om
finansielle korrektioner gældende for Samhørighedsfonden. Der opstod herefter en
debat om visse artikler i dette forordningsudkast.
6.3.
6.3.1.
Andre informationsaktiviteter
Information af arbejdsmarkedets parter
Den 14. marts 2001 blev der afholdt et møde med arbejdsmarkedets parter. Her blev
der gjort status over Samhørighedsfondens aktiviteter i 2000.
6.4.
Kommissionens informations- og offentlighedsforanstaltninger
Kommissionen har arbejdet meget med sine publikationer i 2001 og har udgivet nye
brochurer (landeantologier, “success stories” fordelt på emner og en serie brochurer
med en beskrivelse af forholdene i særlige områder som f.eks. bjergområder og
kystområder). I samtlige disse nye brochurer er eksempler på vellykkede projekter
medfinansieret af Samhørighedsfonden blevet fremhævet.
Årsrapporten er blevet offentliggjort i et hensigtsmæssigt format, og et sammendrag
af rapporten er trykt i Inforegio-nyhedsbrevene, som udgives af GD Regionalpolitik.
Der fremstilles ad hoc-materiale til særlige lejligheder såsom informationsmøder,
konferencer og udstillinger (flytbare stande, dias, grafisk computerdesign samt
14
Turco-betænkningen
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
audiovisuelt og trykt materiale). En del af dette informationsmateriale er direkte
tilgængeligt på Inforegios websted på Kommissionens “europa”-server.
Endelig har Kommissionen afholdt møder med de portugisiske og græske
myndigheder om information og offentlighed i forbindelse med regionalpolitikken og
samhørigheden. På disse møder blev også informationsaktiviteterne vedrørende
Samhørighedsfonden taget op.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B
ILAG
I
Liste over overvågnings- og kvalitetsbesøg i 2001
Grækenland
–
–
–
–
–
–
–
–
Marts: Renseanlæg i Kozani
Marts: Teknisk møde om vej-, jernbane- og havneprojekter
April: Teknisk møde om de
miljøprojekter, der er anmodet om
Maj:
Maj:
ændringer
af
Samhørighedsfondens
Møde i overvågningsudvalget vedrørende samhørighedsfondsprojekter
Møde med Økonomiministeriet om vej- og jernbaneprojekter
i
Athen
samt
Juni: Indvielse af et samhørighedsfondsprojekt
uddannelsesseminar om samhørighedsfondsprojekterne
Juli:
Møde med Miljøministeriet om samhørighedsfondsprojekterne
Møde om samhørighedsfondsprojekterne i Epiros-regionen.
Oktober:
Spanien
Den spanske enhed har foretaget følgende overvågningsbesøg:
–
Januar: “HHT-projekt. Madrid-Barcelona-den franske grænse”. Besøg
foretaget sammen med EIB-repræsentanter med henblik på opdatering af
evalueringsrapporten
Juli: Barcelona. Projekt 2000.ES.16.CPE.061. “Recuperación ambiental del
tramo final del río Besos. 2ª fase”. Besøg på stedet som led i
projektbehandlingen for at få oplysninger om projektets miljømål fra de
ansvarlige myndigheder.
–
Irland
25.-27. marts – Dublin
Projekt nr. 96/07/61/011 – Offentlighed og information: Kommissionen blev
informeret om fremskridtene og årsagerne til, at fristen for projektets færdiggørelse
var blevet forlænget. Kommissionen vurderede, hvorvidt projektets målelige
virkninger oversteg kravene i Kommissionens beslutning 96/455/EF af 25. juni 1996.
Three Rivers-projektet: nr. 94/07/61/014 (ordning for måling af vandkvaliteten i
Suir-flodens afvandingsområde), nr. 95/07/61/001 (plan for beskyttelse af Boyne-
flodens afvandingsområde), og nr. 94/07/61/015 (plan for Liffey-flodens
afvandingsområde): Kommissionen forhørte sig om begrundelsen for at integrere
dele af de tre beslutninger i projektet vedrørende overvågning og forvaltning af
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afvandingsområder og udbad sig fuldstændige og gennemsigtige økonomiske
oplysninger om elementerne i hvert af projekterne.
Projekt nr. 95/07/61/013 – Dublins vandforsyning III: Formålet med besøget var dels
at kontrollere fremskridtene med de projektelementer, der havde nødvendiggjort en
forlængelse af fristen for færdiggørelsen (Stillorgan-reservoirerne), dels at
kontrollere, at de ændringer i anlægsarbejderne, der var krævet i henhold til
beslutningen om ydelse af samhørighedsfondsstøtte, var blevet foretaget (Dun
Laoghaire/ Killiney).
Projekt nr. 96/07/61/001 – Vandbevaring i Dublin: Formålet med besøget var at
undersøge, om vandbevaringsstrategien for Dublin blev fulgt, og at få dokumentation
for nødvendigheden af en forlængelse af færdiggørelsesfristen, og for at det arbejde,
der er nødvendigt for at bringe projektet i overensstemmelse med støttebeslutningens
fysiske beskrivelse, bliver gennemført.
Projekt nr. 99/07/61/003 – Spildevandsrensning i Dublin-regionen (renseanlæg), fase
V: Formålet med besøget var at få fastslået, hvor langt man var nået med bygningen
af renseanlægget i Ringsend i Dublin. Besøget på renseanlægget omfattede en kort
præsentation af projektet på projektkontoret og en omvisning på byggepladsen. Der
blev udleveret nyt informations- og reklamemateriale samt billeder af byggepladsen.
Projekt
nr.
98/07/61/004
–
Spildevandsrensning
i
Dublin-regionen
(undervandsledning i Dublin). Besøget, der blev koblet sammen med et besøg på
Ringsend-byggepladsen, omfattede en kort rundvisning på den lokalitet i Ringsend,
hvor spildevandsledningen var ved at blive lagt, og en inspektion af de
reklameplakater, der var ophængt ved naturreservatet og på den indhegnede
havnefront i nærheden af ledningsarbejdet.
Projekt nr. 99/07/65/002 – Heuston-stationen og SW-jernbanekorridoren: Formålet
med besøget var en første inspektion af det projekt vedrørende Heuston-stationen og
SW-korridoren, der for nylig var blevet vedtaget.
17. maj - Dublin
Projekt nr. 96/07/65/010 - M50 Southern Cross-motorvejen: Formålet med besøget
var at undersøge, hvor fremskredent projektet var, og om der kunne åbnes for
trafikken i sommeren 2001, samt vurdere de informations- og PR-arrangementer, der
var blevet gennemført indtil da.
Portugal
Overvågningsbesøg
–
4. maj - Setúbal
Projekt nr. 97.10.61.018 – Kloakeringssystem i Setúbal, herunder tilløbsbassiner, og
renseanlæg.
–
5. og 6. juni - Vila Nova de Gaia, Esposende og Vila do Conde
Projekt nr. 94/10/61/010-011; 97/10/61/004 – Kloakeringssystem i Vila Nova de
Gaia og renseanlæg.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Projekt nr. 95/10/61/015 – Kloakeringssystem i Esposende og renseanlæg.
Projekt nr. 96/10/61/019 – Tilløbsbassin i den sydlige del af Vila do Conde.
–
26. november 2001 – Madeira (Funchal)
Projekt nr. 2001/PT/16C/PE/002 – Optimal vandforvaltning på Madeira-øgruppen.
–
22. juni 2001 – Madeira (Funchal)
Projekt nr. 96/10/61/007 og 2000/PT/16/C/PE/002 – Første og anden fase af
affaldshåndteringscentralen på Madeira-øgruppen.
49