Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0581
Offentligt
1443638_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 24.10.2002
KOM(2002) 581 endelig
2002/0254 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om kvaliteten af badevand
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
Beskyttelse af badevand var et af de første elementer i den europæiske vandpolitik, der tilmed
gav de bedste resultater. Badevandsdirektivet fra 1976
1
fastsatte ikke kun bindende normer
for badevand overalt i Den Europæiske Union, men resulterede også i en hidtil ukendt
bevidstgørelsesproces hos offentligheden, da borgerne opfattede badevandskvaliteten som
noget, der direkte berørte deres dagligdag. Badevandsrapporten, som Kommissionen hvert år
offentliggør før badesæsonens start, understreger tydeligt de væsentlige fremskridt, der er sket
i badevandskvaliteten.
Den seneste rapport - om badesæsonen 2001 - viser en høj grad af overensstemmelse med
direktivets krav såvel som væsentlige forbedringer i vandkvaliteten i de sidste 10 år. Der er
navnlig sket imponerende forbedringer for kystbadevandsområdernes vedkommende; men
også indre badevandsområder (floder, søer) har nu opnået en god overensstemmelsesgrad.
År
EU's kystvande
Overens-
stemmelse
2
Andet
3
EU's ferskvandsområder
Overensstemmelse
Andet
1992
2001
84,9 %
95,8 %
15,1 %
4,2 %
47,5 %
91,1 %
52,5 %
8,9 %
Som følge af ændringer i videnskab og teknologi såvel som i forvaltningserfaring ser
Kommissionen sig nødsaget til at revidere EU's miljølovgivning. Badevandsdirektivet fra
1976 afspejler tydeligt den viden og erfaring, der fandtes i 1970'erne, hvad angår det teknisk-
videnskabelige grundlag, den forvaltningsmæssige fremgangsmåde og offentlighedens
inddragelse.
Tiltagene med henblik på at revidere badevandsdirektivet startede allerede i 1994, da
Kommissionen forelagde et forslag til revision af direktivet. Dette forslag var igennem en
førstebehandling i Europa-Parlamentet, men blev aldrig forhandlet videre i Rådet. Man
foretrak at udarbejde et nyt direktiv baseret på et nyt videnskabeligt grundlag og på en bred
høring. Dette forslag gav imidlertid stødet til yderligere undersøgelser omkring
badevandskvaliteten, hvad angår såvel parametre som forvaltning.
1
2
3
Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand, EFT L 31 af 5.2.1976.
Overensstemmende med de bindende værdier i direktiv 76/160/EØF.
Badeområder, der ikke var i overensstemmelse med de bindende værdier i direktiv 76/160/EØF, eller
utilstrækkelig prøveudtagning eller med badeforbud.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0003.png
Den Europæiske Union har for nylig fuldstændig omstruktureret EU's vandpolitik med
vedtagelsen af vandrammedirektivet
4
, der lægger kohærente styringsrammer for al
vandrelateret EU-lovgivning. Badevandsdirektivets bestemmelser skal være fuldt ud i
overensstemmelse med denne nye ramme.
En undersøgelse
5
udført af Kommissionen viste i 1999, at 71% af europæerne er bekymrede
over forureningen af vand, luft og jord, navnlig forureningen af have, kyster, floder og søer.
Når europæerne skal bedømme deres umiddelbare omgivelser, lægger de større vægt på
badevandskvaliteten end på alle andre emner vedrørende vand.
Denne store interesse ses ligeledes af besøg på Europa-websiden for badevand
6
. I 2001 blev
der registreret over 2 mio søgninger, hvoraf over 60% var i den periode, hvor folk lægger
ferieplaner (maj til juli), og yderligere 9% i august.
Kommissionen baserer sit forslag til et revideret badevandsdirektiv på følgende overvejelser,
grunde og principper:
Overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling, med det
6. miljøhandlingsprogram og med de målsætninger, som Det Europæiske Råd har sat
for den fremtidige udvikling på højtprioriterede områder, såsom "folkesundhed" og
"naturressourcer”
7
.
Overensstemmelse med anden vandrelateret EU-lovgivning, der er vedtaget siden
1976, navnlig med vandrammedirektivet.
De anvendte parameterværdier skal revideres og strømlines med fokus på robuste
mikrobiologiske indikatorer og under hensyntagen til det overvågningssystem, der
blev fastlagt med vandrammedirektivet; parametre og værdier skal baseres på de
nyeste videnskabelige resultater og på et højt beskyttelsesniveau, også med hensyn til
udsatte grupper såsom børn.
Badevandspleje skal udvikles fra blot prøvetagning og overvågning til integreret
kvalitetsstyring.
Der skal gives bedre og tidligere oplysninger til offentligheden ved brug af både
lokalt og regionalt tilgængelige faciliteter og teknologiske fremgangsmåder, såsom
Internettet og geografiske informationssystemer.
Der skal tilskyndes til større inddragelse af offentligheden. Sådanne
gennemførelsesbestræbelser skal ikke kun inddrage medlemsstaterne og
Kommissionen, men især de lokale og regionale organer, berørte parter og ikke
statslige organisationer og det videnskabelige miljø.
Revisionen skla også give endnu et eksempel på god forvaltning i Europa som
skitseret i Kommissionens hvidbog fra oktober 2001.
4
5
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT L 327 af 22.12.2000
Eurobarometer 51.1 http://europa.eu.int/comm/public_opinion/archives/eb/ebs_131_fr.pdf
http://www.europa.eu.int/water/water-bathing/index_en.html
Der blev nået til enighed blandt de tre parter i marts 2002; formel vedtagelse på Europa-Parlamentets
plenarmøde og af Rådet forventet i maj 2002
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0004.png
2.
2.1.
2.1.1.
B
AGGRUNDEN FOR ET NYT DIREKTIV
EU's lovgivning på vandområdet
Rammedirektivet for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
Den 23. oktober 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktivet
8
om rammerne for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Badevandsdirektivet spiller sin egen rolle for integreringen af politikken for miljø og turisme,
men bør alligevel koordineres nøje med vandrammedirektivet. Dette finder sted gennem
vandrammedirektivets bestemmelser om opnåelse af 'god økologisk status' for alle
vandområder og specifikke målsætninger for de såkaldte 'beskyttede områder' såsom
badevandsområder
9
.
2.1.2.
Direktivet om rensning af byspildevand
Direktivet om rensning af byspildevand
10
omhandler de væsentligste forureningspunktkilder
fra by- og industriudledninger. Byspildevand har indvirkning på vandområder både i form af
bionedbrydelige stoffer og næringsstoftilførsel, der bidrager til eutrofiering. Mange søer og
dele af vore regionale have (Nordsøen, Vesterhavet, Østersøen, dele af Middelhavet) viser
tegn på betydelig eutrofiering med akkumulation af mikroskopiske og makroskopiske alger,
der medfører markante ændringer i økosystemet. Disse forhold er ubehagelige for de badende
og har en ugunstig indvirkning på badestrandenes omdømme og dermed på turistindustrien.
Direktivet udstikker et højt beskyttelsesniveau, som regel sekundær (biologisk) rensning, og
endnu mere avanceret rensning i 'følsomme områder' (fjernelse af næringsstoffer). Tidsfrister
for gennemførelse udfases fra 1998 til 2005, afhængig af den udledte mængde og
recipienttypen.
Direktivet om rensning af byspildevand indeholder en bestemmelse om beregning af
mængden under hensyntagen til en mulig forøgelse i turistsæsonen. Manglende overholdelse
af disse bestemmelser er en hyppig årsag til bakteriologisk forurening af badevand.
2.1.3.
Direktivet om nitratforurening fra landbrugskilder
Formålet med nitratdirektivet
11
er at reducere nitrogenforurening fra landbrugskilder og at
forebygge yderligere forurening af denne type. Nitratforurening bidrager til eutrofiering af
både indvand og kystvande (med virkninger som beskrevet ovenfor).
I områder med eutrofiering eller risiko for eutrofiering skal der træffes juridisk bindende
foranstaltninger (lagerkapacitet for gødning, restriktioner ved anvendelse af gødning osv.).
8
9
10
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT L 327 af 22.12.2000
I bilag IV i vandrammedirektivet er disse områder opført: områder, der er udpeget til indvinding af
drikkevand, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter, vandområder, der er
udpeget til rekreative formål, herunder områder udpeget som badevandsområder, næringsstoffølsomme
områder, som sårbare områder (herunder områder, der er udpeget i medfør af nitratdirektivet og
byspildevandsdirektivet), såvel som områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter.
Rådets direktiv 91/271/EF af 21 maj 1991, EFT L 135 af 30.5.1991.
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991, EFT L 275 af 31.12.1991.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0005.png
Nylig høstet erfaring i medlemsstaterne har vist, at betydelig diffus mikrobiologisk forurening
af badevandsområder kan være forårsaget af afstrømning, læk og kvægs direkte adgang til
floder og vandløb
12 13
. Kontrol af badevandskvaliteten vil bidrage til at skabe god
landbrugsskik som fastsat i nitratdirektivet.
2.2.
2.2.1.
Tilknyttede EU-sektorpolitikker
Adgang til miljøoplysninger
Siden 1976 har både politik og lovgivning om miljøoplysninger og offentlighedens
inddragelse udviklet sig betydeligt. 1990-direktivet om fri adgang til miljøoplysninger
14
udgør
en hjørnesten i EU-lovgivningen om bevidstgørelse af offentligheden og dens inddragelse, da
den var en katalysator for, hvordan offentlige myndigheder skulle blive åbne og
gennemsigtige.
Med undertegnelsen i 1998 og den igangværende ratifikation af FN/ECE-konvention om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger ('Århuskonventionen') er Den
Europæiske Union og dens medlemsstater forpligtet til at øge informationen og inddragelsen.
Kommissionen har vedtaget et forslag til direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger for
at tilpasse 1990-direktivet til de elektroniske medier og opfylde EU's forpligtelser i henhold til
Århuskonventionen
15
. Det nye badevandsdirektiv skal være overensstemmende med dette
forslag. I praksis betyder bedre information forelæggelse af realtidsoplysninger om
badeforhold, forvaltningspraksis og badevandskvalitet. Dette vil skulle gøres på lokalt plan og
ud over det lokale plan på Internettet.
2.2.2.
Integreret kystzoneplanlægning
16
Integreret kystzoneplanlægning (IKZP) er en tværfaglig proces med henblik på at fremme
bæredygtig forvaltning af kystzoner. Det omfatter det fulde kredsløb med indsamling,
planlægning (i ordets bredeste forstand), beslutningstagning, forvaltning og overvågning.
IKZP anvender informeret inddragelse og samarbejde med alle berørte parter for at vurdere
samfundsmæssige mål i et givet kystområde. Der vil i revisionen af badevandsdirektivet blive
taget hensyn til IKZP-principperne.
12
13
14
15
16
Faecal Indicator Organism Sources and Budgets for the Irvine and Girvan catchments, Ayrshire – en
rapport til West of Scotland Water, Sepa og South Ayrshire Council fra the Centre of Environment and
Health, 1999
Økonomisk vurdering af badevandsdirektivet (76/160), Fylde Coast case study, Europa-Kommissionen,
2001-2002.
Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990, EFT L158, 23.6.1990, s. 56.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til
miljøoplysninger af 29. juni 2000, KOM (2000) 402.
KOM(2000) 547
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0006.png
3.
3.1.
R
ESULTATET AF HØRINGEN OM DET NYE BADEVANDSDIREKTIV
Rådet
I december 2000 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om “Udarbejdelse af en ny
badevandspolitik”
17
. Rådet svarede på Kommissionens meddelelse i Rådets konklusioner af 8.
marts 2001 og
3.2.
udtrykte tilfredshed med den planlagte revision og anmodede om, at det kommende
lovgivningsforslag fulgte bestemte principper
støttede den vægt, der var lagt på styring af vandkvaliteten og tendenser på lang sigt
bad om klare og utvetydige definitioner, yderlig tydeliggørelse af forholdet til de
andre vanddirektiver og hensyntagen til lønsomhedsaspektet
støttede tidlig og bedre information af offentligheden.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog ikke nogen betænkning om Kommissionens meddelelse om
“Udarbejdelse af en ny badevandspolitik”
18
, men fremhævede ved tidligere lejligheder
betydningen af badevandsbeskyttelse og behovet for overensstemmelse med
vandrammedirektivet.
Europa-Parlamentet
ønskede
desuden,
at
direktivets
19
anvendelsesområde blev udvidet til også at omfatte rekreative vandområder. I Rådets og
Parlamentets overenskomst om det sjette miljøhandlingsprogram bekræftes tilslutningen til en
revision af badevandsdirektivet.
20
3.3.
Regionsudvalget
Regionsudvalget lagde særlig vægt på overvågning og vurdering af eutrofiering, der
forårsages af både naturlige kilder og som følge af menneskets aktiviteter. Det understregede,
at der skulle tages hensyn til regionale forskelle, når der defineres faktorer såsom
badesæsonens længde og prøveudtagningsordninger
21
.
17
18
19
20
21
KOM(2000) 860
KOM(2000) 860
Europa-Parlamentet, december 1996 plenarmøde, 1. behandling af Kommissionens forslag til en tilpasning
af direktiv 76/160/EØF, dokument A4-0395/96
Der blev nået til enighed blandt de tre parter i marts 2002; der forventes formel vedtagelse på EP's
plenarmøde og i Rådet i maj 2002.
KOM-4/048 af 14. juni 2001
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0007.png
3.4.
Høring af Den videnskabelige komité for toksicitet, økotoksicitet og Miljø
(CSTEE)
Kommissionen har hørt den videnskabelige komité om valget af parametre og de dertil
hørende værdier
22
. På spørgsmålet "Finder komitéen, at de to valgte indikatorer (i meddelelse
KOM(2000)860) og de foreslåede grænseværdier er passende til beskyttelse af
folkesundheden", afgav CSTEE følgende udtalelse
23
:
Selv om de to undersøgelser, som Kommissionen tog i betragtning, anses for at være
videnskabeligt velfunderede, anbefaler CSTEE at anvende alle tilgængelige
oplysninger.
De to parametre er repræsentative for de fleste rapporterede kontamineringsepisoder,
og de er forbundet med sundhedsproblemer. Vurdering af begge indikatorer i kyst-
og ferskvandsområder vil give flere oplysninger og kunne hjælpe med til at fastslå
kontamineringskilder. Forskning vedrørende virale indikatorer er ikke desto mindre
stadig nødvendig. Med det nuværende kendskab er det vanskeligt af fastsætte
grænseværdier for Escherichia coli og Intestinale Enterokokker (under hvilke der
ikke konstateres skadevirkninger), og den valgte grænse vil ikke til enhver tid være
sand overalt. Komitén bekræfter imidlertid, at med det nuværende kendskab ligger
meddelelsens forslag inden for de rette værdier, men at anvende data fra forskellige
prøvemetoder til at fastsætte værdierne er en tvivlsom fremgangsmåde.
Indikatororganismer bør afprøves med anvendelse
stardardiserede procedurer såsom ISO CEN-metoder.
af
interkalibrerede,
3.5.
Der bør i forslaget tages hensyn til de forskelligartede betingelser for badning i
Europa.
Yderligere høring af medlemsstater, berørte parter, sagkyndige, ikke statslige
organisationer og offentligheden generelt
Efter meddelelsen
24
fremmede Kommissionen en vidtrækkende høring af alle interesserede og
berørte parter. Der blev modtaget bemærkninger og forslag skriftligt, pr. e-mail og på
Internettet, men ligeledes under specifikke høringer. Et af hovedelementerne i høringerne var
en tredages badevandskonference i den Grønne Uge i april 2000.
De vigtigste resultater af høringen var:
generel støtte til udvikling af et nyt badevandsdirektiv
parametre og værdier skal være baseret på de seneste videnskabelige resultater
der skal være overensstemmelse med det nye vandrammedirektiv med hensyn til
overvågning, forvaltning og forpligtelser såvel som offentlighedens inddragelse
mere, tidligere og bedre information af offentligheden
22
23
24
Escherichia coli og Intestinale enterokokker
Udtalelse afgivet på CSTEE's 23. plenarmøde den 24. april 2001
KOM(2000) 860
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
meningsforskelle med hensyn til det nye badevandsdirektivs anvendelsesområde,
dvs. hvorvidt visse typer vandområder, der er udpeget til rekreative formål (f.eks. til
brætsejlads), skal omfattes af anvendelsesområdet.
Mellem juli 2001 og februar 2002 afholdte Kommissionen flere ekspertmøder med
medlemsstater og regioner, berørte parter, ikke-statslige organisationer og repræsentanter for
videnskaben. De supplerende resultater kan resumeres således:
Direktivets anvendelsesområde: Forbehold hos mange medlemsstater med hensyn til
at udvide anvendelsesområdet til at omfatte vandområder, der anvendes til rekreative
formål (brætsejlads, kanosejlads osv.); forbeholdene gik hovedsagelig på de hertil
knyttede omkostninger.
Parametre: Generel enighed om at begrænse valget til et begrænset antal
mikrobiologiske parametre; enighed om den epidemiologiske forbindelse mellem
numeriske værdier for disse parametre og sikring af folkesundheden, som fremsat i
afsnit 4. Den foreliggende epidemiologiske korrelation udgør et passende grundlag.
Enighed om, at fastlæggelse af en tilladelig risiko er en politisk, ikke en
videnskabelig beslutning; Kommissionen understregede i denne forbindelse, at det
var nødvendigt med et højt beskyttelsesniveau (traktatens artikel 174).
Forvaltningsaspekter: Enighed om, at direktivet skal udstikke principperne, og de
nærmere detaljer overlades til gennemførelsesfasen. Med hensyn til gennemførelse
var der udbredt støtte til bred inddragelse af nationale myndigheder, regionale og
lokale organer, berørte parter, ikke-statslige organisationer og Kommissionen.
H
OVEDLINJERNE I FORSLAGET TIL ET NYT BADEVANDSDIREKTIV
EU's badevandspolitik er stadig vigtig; overensstemmelse med det sjette
miljøhandlingsprogram
4.
4.1.
Det er stadig vigtigt at beskytte folk mod farer ved badevand af utilfredsstillende kvalitet.
Vand overholder ikke administrative og politiske grænser, og det gør vandforureningens
virkninger heller ikke. Der skal træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, der er baseret på
kvalitetsnormer, som sikrer et højt beskyttelsesniveau (traktatens artikel 174). Medens der på
en kohærent måde skal gives rammer og normer på EU-plan, bør der samtidig være
tilstrækkelig smidighed på lokalt og regionalt plan. Det er på dette plan, at der kan fastlægges
hensigtsmæssig og lønsom styring.
4.2.
Overensstemmelse med
vandrammedirektivet
EU's
vandpolitiske
foranstaltninger,
navnlig
EU har for nylig foretaget en tilbundsgående omlægning af sin vandbeskyttelsespolitik. Et nyt
badevandsdirektiv skal være i overensstemmelse med vandrammedirektivet og udgøre en
integrerende del af denne vandbeskyttelsespolitik. Dette opnås på den ene side ved hjælp af
bestemmelser fastsat i vandrammedirektivet (dvs. det generelle mål med 'god økologisk
tilstand' for alle vandområder plus supplerende målsætninger for såkaldte 'beskyttede
områder' såsom badevandsområder, med vandområdeplaner og foranstaltningsprogrammer
som styringsinstrument), og på den anden side ved at vælge parametre, foranstaltninger,
forvaltningsmetoder og frister for det reviderede badevandsdirektiv, der er i
overensstemmelse med de tilsvarende elementer i vandrammedirektivet.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
Anvendelsesområde
1976-direktivets hovedformål var at forbedre badevandskvaliteten og derved beskytte folk,
der bader i naturlige vandområder. På det tidspunkt betød badning hovedsagelig 'at svømme'.
I de sidste 25 år er der sket en masse samfundsmæssige og tekniske ændringer. Der er opstået
nye vandaktiviteter som surfing, brætsejlads, sejlads med kajak og kano osv.. Under udøvelse
af alle disse aktiviteter er det almindeligt at falde i vandet, komme under vandet og sluge
vand. Dette gælder også kano- og kajaksejlads på ferskvandsområder, navnlig når sporten
udøves som familieaktivitet, dvs. af ikke øvede, hvor kontakt med vandet og det at komme
under vandet er sandsynligt.
Disse nye mønstre for fritidsanvendelser af vandområder indebærer væsentlige udfordringer.
For det første udøves bræt-, kajak- og sejlbådssejlads ofte i en vis afstand (1 km eller mere)
fra kysten/bredden. Badning/svømning derimod foregår typisk i en afstand af 50-100 m. For
det andet er udøvere af disse mere fysisk krævende former for vandsport ofte rede til at tage
til steder, der ikke er egnet til badning/svømning. For det tredje kan disse former for
vandsport med udviklingen af nye materialer nu udøves i en længere periode, meget længere
en den traditionelle badesæson. Endelig er nogle at de nye fritidsanvendelser af vandområder
ikke altid kompatible med svømning og badning, hvilket kræver opdeling af
badevandsområder i forskellige zoner.
I lyset af ovenstående betragtninger er det rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om det
beskyttelsesniveau (hvad angår vandkvalitet og forvaltning), der i øjeblikket ydes de badende,
skal udvides til at omfatte dem, der anvender vandområder til andre fritidsaktiviteter, uanset
sted eller årstid.
Kommissionen mener, at det ikke er hensigtsmæssigt i definitionen på badevande at medtage
de nye rekreative anvendelser af vandområder, da dette ville medføre en betydelig både fysisk
og tidsmæssig udvidelse af medlemsstaternea forpligtelser med hensyn til beskyttelse,
overvågning og forvaltning af vandkvaliteten.
Kommissionen finder det imidlertid passende, at medlemsstaterne forbedrer
beskyttelsesniveauet for de personer, der udøver disse nyere former for vandsport. Med
henblik herpå skal medlemsstaterne sikre, at offentligheden gives de relevante oplysninger
med en tydelig angivelse af, hvorvidt kontrol og anden overvågning sikrer udøverne af disse
former for vandsport et tilsvarende beskyttelsesniveau. Dette vil få indflydelse på den
klassificering (kvalitetsmærke), som badevandsområdet vil modtage.
4.4.
Parametre
1976-direktivet fastlagde 19 parametre på baggrund af det daværende kendskab og erfaring,
de fremherskende problemer med vandkvalitet og det forhold, at direktivet var blandt EU's
første retsakter på vandområdet. Kommissionen foreslår nu en drastisk reduktion af antallet af
parametre fra 19 til 2 mikrobiologiske nøgleparametre i det nye direktiv suppleret af visuel
inspektion (algevækst, olie) samt pH-måling i ferskvandsområder.
Der er to grunde til denne foreslåede drastiske reduktion. For det første leder en vurdering af
overvågningsresultaterne og tendenserne til den konklusion, at mikrobiologisk forurening i
langt de fleste tilfælde er den faktor, der begrænser muligheden for at opnå en god
badevandskvalitet. For det andet har vandrammedirektivet fastlagt en omfattende kemisk og
biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra
udgangen af 2006.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0010.png
Ifølge 1976-direktivet blev tre mikrobiologiske parametre kontrolleret (coliforme i alt, fækale
coliforme og fækale streptokokker), men de to første parametre er i samme bakteriefamilie, og
den tredje (fækale streptokokker) blev kun taget i betragtning som vejledning for bedre
vandkvalitet.
De to fækale indikatorparametre, der er medtaget i det reviderede direktiv, er Intestinale
Enterokokker (IE) og Escherichia coli (EC), der giver den bedst tilgængelige angivelse af
fækal forurening og sundhedsvirkninger i vandområder, der anvendes til fritidsaktiviteter.
Valget af de mikrobiologiske parametre og værdier var baseret på de foreliggende
videnskabelige resultater, der kom fra epidemiologiske undersøgelser
25
.
Det er således indlysende, at en drastisk reduktion af parametre i et nyt badevandsdirektiv vil
medføre en betydelig nedbringelse af omkostningerne, parallelle bestræbelser vil undgås, men
samtidig vil det ikke føre til en forringelse af borgernes beskyttelsesniveau.
4.5.
Parameterværdier
I en epidemiologisk undersøgelse fra WHO
26
undersøgtes forholdet mellem niveauet af
mikrobiologisk kontaminering (baseret på Intestinale Enterokokker/IE som parameter) og
sygdomsniveauet hos folk, der badede i forurenet vand. WHO definerede en 1% risiko for
sygdomspådragelse ved badning som "mere sygdom hos en ud af hver 100 udsatte"
sammenlignet med ikke badende.
Dosis-responsforholdet mellem kontamineringsrisiko og 95. percentilværdi af IE-indikator for
pådragelse af gastro-enteritis og AFRI
27
ved badning i mikrobiologisk kontamineret vand er
vist i følgende grafiske fremstilling.
25
26
27
Institute of General and Environmental Hygiene University of Tübingen (DE) (2000,2001), World Health
Organisation (Farnham Report) (2001), Institut de Veille Sanitaire (F) (2001), National Institute of Public
Health and the Environment (NL) (1997)
Udført i UK fra 1989 til 1992 (Kay et al., 1994)
Akut åndedrætssygdom med febertilstand (Fleisher, 1996)
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0011.png
WHO - Risks for GI and AFRI due to EI exposure
Risk on contracting Gastro-Enteritis (GI) and Respiratory Illnesses (AFRI)
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0
50
100 150 200 250 300 350 400 450 500
95th percentile value of EI/100ml
En randomiseret epidemiologisk undersøgelse af sundhedsfarer ved badning i tyske
ferskvandsbadeområder
28
, under anvendelse af samme protokol, bekræftede WHO's forskning
vedrørende IE og pegede på, at et EC/IE-forhold på mellem 2 og 3 ville være passende til at
afspejle samme risiko.
På grundlag af disse undersøgelser og under hensyn til traktatens krav om sikring af et højt
beskyttelsesniveau foreslår Kommissionen derfor en juridisk bindende værdi for
'God kvalitet'
og en vejledende værdi for
'Udmærket kvalitet',
hvad angår koncentrationer af Intestinale
Enterokokker og Escherichia coli i badevand, som vist i følgende tabel:
Mikrobiologiske parametre
Intestinale enterokokker
(I.E.) i cfu/100 ml
Escherischia coli
(E.C.) i cfu/100 ml
Udmærket kvalitet God kvalitet
(vejledende)
(bindende)
100
200
GI
AFRI
250
500
28
Udført af Wiedenmann et al. (2000, 2001)
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0012.png
4.6.
Overvejelser vedrørende sundhedsrisiko
De foreslåede standarder svarer til en risiko på 5% ("God" standard) og 3% for at få gastro-
interitis, og til en risiko på 2,5% ("god" standard) og 1% for at få AFRI.
Disse tal falder i tråd med WHO-forskningen
29
. Man har desuden hørt Den videnskabelige
komité for toksicitet, økotoksicitet og Miljø (CSTEE), som kan tilslutte sig begge parametre.
Komitéen mente, at de værdier, der foreslås i
Meddelelsen om badevandets kvalitet
30
,
synes at
ligge inden for et acceptabelt interval, skønt det ikke er muligt at opstille videnskabeligt
holdbare grænseværdier på grundlag af de foreliggende data. Ikke desto mindre kan
risikoniveauet se foruroligende ud. Forældre vil ikke være rolige ved at lade deres børn bade,
hvis risikoen var 1 til 20 for at pådrage en infektion. De ovenfor anførte risikoværdier er
imidlertid baseret på gentagen udsættelse for koncentrationer af forurenende stoffer så høje
som foreslået for 'gode' standarder. Faktisk vil mange badevandsområder være lig med eller
bedre end kvaliteten "udmærket", og opnåelse af standarden "udmærket" vil være et tydeligt
positivt element for det pågældende badevandsområde. Risikoniveauerne vil desuden blive
yderligere reduceret gennem hensigtsmæssig oplysning af offentligheden ved eller i nærheden
stranden, og gennem forvaltningsforanstaltninger baseret både på det pågældende badevands
profil og resultaterne af overvågningen.
En komparativ vurdering af gamle og nye standarder fører til følgende konklusioner:
badevandsområder, der overholder de vejledende standarder fra 1976-direktivet, indebærer en
baderisiko på 5% for gastro-enteritis, dem der kun overholder de bindende standarder,
indebærer en risiko på omkring 12% til 15%. Størstedelen af badevandsområderne overholder
de vejledende standarder i 1976-direktivet (>85% af kystvandene, >70% af
ferskvandsområderne).
4.7.
Kontrol af badevande
I medfør af 1976-badevandsdirektivet har medlemsstaterne kunnet opbygge lang erfaring med
kontrol af badevand, der siden er blevet suppleret med gennemførelse af
byspildevandsdirektivet, nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Der vil blive oprettet
kontrolpunkter, når lokaliteters badevandsprofil fastlægges, som afspejler den vandkvalitet, de
badende udsættes for.
Der vil være en vis fleksibilitet med hensyn til kontrolhyppigheder, hvorved der gives
mulighed for reduktion af prøveudtagning i tilfælde af badevand uden større problemer, og
fortsat kontrol med regelmæssig hyppighed i tilfælde af 'problemfyldte' vandområder, navnlig
for
at
sikre
tidlig
og
hensigtsmæssig
oplysning
af
offentligheden.
Kvalitetssikringsforanstaltninger skal desuden imødekomme den udfordring, det er at give et
sundt grundlag for både oplysninger til offentligheden og til styringsindgreb, hvor det er
nødvendigt.
29
30
Udført i UK fra 1989 til 1992 (Kay et al., 1994)
Meddelelse KOM(2000)860 foreslår 50 IE og 400 EC.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0013.png
4.8.
Standarder for håndtering af prøver
Der er en vis usikkerhed forbundet med at anvende data fra forskellige prøvemetoder til at
fastsætte grænseværdier. Standarder for parameterværdier skal ledsages af ensartede metoder
for håndtering af prøver. Den måde, hvorpå prøverne udtages, opbevares og transporteres, kan
påvirke resultaterne af den mikrobiologiske analyse. For at sikre, at der er størst mulig
sammenlignelighed mellem de forskellige medlemsstaters analyser, anses det derfor for
nødvendigt at fastlægge retningslinjer for håndtering af prøver. Direktivet indeholder en
bestemmelse om tilpasning til de nye (ISO-CEN)
31
standarder, som er under udarbejdelse i
øjeblikket.
4.9.
Fra prøveudtagning og overvågning til hensigtsmæssig forvaltning af vores
badevandsområder
Forvaltning af badevandskvaliteten skal være andet og mere end blot prøvetagning og
overvågning. I henhold til den foreslåede revision skal de offentlige og lokale myndigheder
spille en vigtig rolle for udvikling af badevandsprofiler, påvisning af potentielle
kontaminationskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger), indsamling, analyse og
fortolkning af oplysninger om badevandskvaliteten og oplysning af offentligheden.
Myndighederne skal ligeledes sætte ind i nødsituationer og navnlig informere offentligheden,
når badning ikke er tilrådelig.
4.10.
Fra overholdelse af talværdier til overensstemmelse opnået gennem forvaltning
Ved afslutningen af hver badesæson vurderes de kontroldata, der er indsamlet over de sidste
tre år, som forklaret i bilag 1. På grundlag af beregningen klassificeres badevand som
"dårligt", "godt" eller "udmærket" (bilag II). Klassifikationen "udmærket" kan kun opnås, hvis
kvaliteten er i overensstemmelse med den standard, der er fastsat i direktivet,
og
hvis der i
forvaltningsforanstaltningerne er taget hensyn til de rekreative vandaktiviteter, der udøves i de
pågældende badeområder.
Der kræves som minimum klassifikationen "god" og fuldstændig kontrol af alle parametre for
at sikre, at badevandet er i overensstemmelse med direktivet. Hvis klassifikationen "god"
imidlertid ikke opnås, vil badevandet stadig betragtes som værende overensstemmende med
direktivet, hvis der træffes passende forvaltningsforanstaltninger for at bringe vandkvaliteten i
overensstemmelse med kravene inden for tre år.
31
(ISO 19458), endnu ikke meddelt, sandsynligvis i 2004
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0014.png
4.11.
Betydningen af forskning og teknisk udvikling
Forskning og teknisk udvikling har tidligere bidraget til at forbedre kendskabet og forståelsen,
navnlig hvad angår de epidemiologiske forbindelser. Samtidig skal der fortsat gøres en indsats
på dette område for at videreudvikle parametre og analysemetoder, som giver endnu større
pålidelighed og hurtigere og mindre bekostelige resultater, såvel som behandling af nye
problemer med hensyn til vandkvalitet. Der er navnlig forskning af virusdetektionsmetoder på
vej. Fortsat arbejde inden for EU's forskningsprogrammer
32
vil bidrage til dette mål og
muliggøre tilpasning af direktivet til den videnskabelige og tekniske udvikling.
4.12.
Forskriftsudvalg
Kommissionen bistås af et forskriftsudvalg, hvis der skal foretages tilpasninger til den
videnskabelige og tekniske udvikling. Dette angår spørgsmål såsom nye udviklede parametre,
der sikrer samme beskyttelsesniveau, der er endnu mere pålidelige og billigere end de
hidtidige,
analysemetoder
eller
udvikling
af
retningslinjer
for
bestemte
gennemførelsesaspekter.
4.13.
Inddragelse af andre parter ved udvikling og gennemførelse af direktivet – et
eksempel på gode styreformer i Europa; subsidiaritet
Kommissionen har udarbejdet forslaget til et revideret badevandsdirektiv efter bred høring af
alle interesseparter. Denne fremgangsmåde skal ikke kun anvendes i forbindelse med
udarbejdelse af EU-miljølovgivning, men også til gennemførelse heraf. Gennemførelsen skal
ikke kun inddrage medlemsstaterne og Kommissionen, men især de lokale og regionale
organer, håndhævende myndigheder, berørte parter og ikke statslige organisationer samt det
videnskabelige miljø. Sådanne tiltag skulle give endnu et eksempel på gode styreformer i
Europa som skitseret i Kommissionens hvidbog fra juli 2001
33
.
Det nye badevandsdirektiv vil indebære delt og kohærent ansvar mellem EU og
medlemsstaterne og deres regioner. Det er nødvendigt at definere overordnede miljø- og
sundhedsmålsætninger på EU-plan såvel som sammenlignelige metoder for prøveudtagning,
analyse og vurdering, og samtidig sikre smidighed i spørgsmål som kontrolhyppigheder og
styringsindsats for at løse problemer med badevandskvalitet under hensyntagen til lokale og
regionale forhold og med bedst mulig anvendelse af den viden og erfaring, der er til rådighed
i en bestemt region.
5.
R
ETSGRUNDLAG
Kommissionen baserer sit forslag på traktatens artikel 175, stk. 1.
32
33
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det Europæiske Fællesskabs
flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 som bidrag til
realiseringen af det Europæiske forskningsrum af 21. februar 2001, KOM(2001) 94 endelig
Kommissionens hvidbog “Gode styreformer i Europa” af 25. juli 2001, KOM (2001) 428 endelig
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0015.png
6.
V
URDERING AF ØKONOMISKE OG ERHVERVSMÆSSIGE VIRKNINGER
EU's badevandspolitik har hidtil, baseret på 1976-direktivet, givet betydelige resultater, både
hvad angår turistfremme og forbedring af vandkvalitet. I mange regioner har god
badevandskvalitet været en vigtig faktor for fremme af turistindustrien; den enorme interesse,
offentligheden og medierne har udvist Kommissionens årlige badevandsrapport, understreger
dette. Bestræbelser på at øge vandbeskyttelsen har samtidig medført omkostninger til
opgradering af infrastrukturer til spildevandsbehandling.
Særlige undersøgelser, hvor der er blevet foretaget omfattende økonomiske vurderinger af
ændringer i kvaliteten af badevand, er sjældne i Europa, hvorimod der er blevet foretaget
adskillige undersøgelser, der delvis har behandlet de økonomiske spørgsmål omkring
vandkvalitetsforbedringer. Undersøgelserne påviser den økonomiske betydning af
badevandets kvalitetsforbedringer for specifikke regioner og badevandsområder samt for
specifikke erhvervssektorer og virksomheder. Forbedring af badevandskvaliteten generelt
medfører en reduktion i sundhedsfarerne og behandlingsomkostningerne, en øget omsætning i
erhvervssektorerne (hovedsagelig turistindustrien, men også fiskeriet), højere ejendomsværdi
og jordpriser samt stigninger i æstetiske og kulturelle værdier, der ikke kan gøres op i penge.
Til illustration:
En GESAMP
34
/WHO undersøgelse
35
- baseret på samlede beregninger af antallet af
turister, der bader i verden som helhed, og på WHO-beregninger af de relative risici
på forskellige kontamineringsniveauer - skønner, at badning i forurenet havvand
forårsager omkring 250 millioner tilfælde af gastro-enteritis og øvre
luftvejsinfektioner hvert år. Nogle af disse mennesker vil være syge i lang tid. Den
globale virkning kan måles ved at beregne antallet af helbredsmæssigt gode leveår,
der går tabt som følge af sygdom, invaliditet og død. Hertil anvendes en ny
måleenhed -
'Disability Adjusted Life Year'
(DALY) – som er udviklet af WHO og
Verdensbanken. Denne beregning viser, at den globale sygdomsbyrde som følge af
havbadning andrager ca. 400,000 DALY'er, svarende til virkningerne af difteri og
spedalskhed på globalt plan. De globale samfundsøkonomiske omkostninger er
beregnet til ca. US $1.6 milliarder pr. år.
Undersøgelser foretaget for
Opal Coast
i Artois-Picardie-afvandingsområdet
36
i
Frankrig anslog til mellem 300 mio og 500 mio EUR de årlige økonomiske tab, som
turistindustrien ville lide, hvis badevandskvaliteten blev forringet. Disse økonomiske
tab kan sammenlignes med de samlede investeringer på 150 mio EUR i kloakering
og spildevandsbehandling, der er blevet foretaget i de sidste 10 år for at opnå den
nuværende badevandskvalitet;
En undersøgelse foretaget på Rhodos
37
i Grækenland anslog de samlede fordele ved
at undgå forringelse af kystmiljøet forårsaget af øget turistpres. Undgåelse af
forringelse ville samlet medføre fordele (undgåede skader) på 15 mio EUR om året
eller 3% af øens BNP;
34
35
36
GESAMP er et rådgivende organ bestående af eksperter udnævnt af sponsorerne (IMO, FAO, UNESCO-IOC, WMO,
WHO, IAEA, FN, UNEP).
37
A Sea of Troubles ISBN 82-7701-010-9
Agence de l’Eau Artois-Picardie: Qualité de l’eau, tourisme et activités récréatives: la recherche d’un
développement durable (1997).
Constantinides, G. 1993: Costs and benefits of measures for the reduction of degradation of the
environment from land based sources of pollution in coastal areas. Case study of the Island of Rhodes.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0016.png
Undersøgelser i Det Forenede Kongerige
38
for en række badeområders
vedkommende beregnede folks villighed til at betale for den reduktion af
sundhedsrisikoen, som revisionen af det gældende badevandsdirektiv ville medføre.
Gennemsnitligt blev folks villighed til at betale anslået til mellem 25 og 45 EUR om
året.
Kommissionen lod i 2001, i forbindelse med forberedelsen af et revideret badevandsdirektiv,
foretage en økonomisk undersøgelse
39
. Undersøgelsen udvalgte case studies i forskellige
regioner med forskellige betingelser
– kyst- og ferskvandsområder
– vandområder i nord og i syd
– vandområder med mange og med få turister.
Undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med medlemsstaterne og regionale og
lokale myndigheder, var centreret om følgende case studies:
– Fylde-kysten i England (Det Forenede Kongerige),
– Barcelona-området i Catalonien (Spanien),
– Célé-floden i Aquitaine-regionen (Frankrig) og
– Ayrshire-kysten i Skotland (Det Forenede Kongerige).
Resultaterne af disse case studies viser, at for de fleste områders vedkommende vil det være
muligt at opnå højere vandkvalitetsstandarder end de gældende. Hvis det sikres, at det
nuværende badevandsdirektiv overholdes, vil omkostningerne ligge under de forventede
fordele. I betragtning af turismens betydning hvad vurderingen af fordele angår, vil fordelene
være større i områder med omfattende turisme, selv når det drejer sig om meget strenge
standarder.
I tætbeboede områder og/eller områder med fælleskloakker
40
i umiddelbar nærhed af
badevand kræves der øgede oplagringsfaciliteter og omfattende rensning af byspildevand. I
afvandingsområder med betydelig påvirkning fra diffus forurening vil anvendelse af
retningslinjer for godt landmandsskab (i overensstemmelse med gældende lovgivning)
allerede hjælpe med til at forbedre badevandskvaliteten.
Der kan stadig være nogle problemer i et begrænset antal tilfælde, der kræver mere drastiske
indgreb og løsninger, og hvor badegæsterne (og dermed fordelene) er få.
38
39
40
Georgiou, S. et al. 2000: Coastal bathing water health risks: developing a means of assessing the adequacy
of proposals to amend the 1976 EC Directive. Risk Decision and Policy, vol.5, s. 49-68.
Europa-Kommissionen. Økonomisk vurdering af badevandsdirektivet 76/160/EØF og revisionen heraf. En
undersøgelse udført for GD Miljø, Europa-Kommissionen, af WRc i 2001 og 2002. Denne undersøgelse
kan ses på
http://forum.europa.eu.int
og
http://forum.europa.eu.int/Public/irc/env/Home/main
(registrering
er nødvendig).
Fælleskloakker: overløb fra kloaksystem, udformet til både regnvand og spildevand, til vandløb eller hav
(eller andet recipientvandområde) pga. vejrforhold såsom kraftige regnbyger.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0017.png
Følgende eksempler illustrerer disse generelle konklusioner:
For Barcelona-området (Spanien), hvor turisme udgør en betydelig del af
økonomien, opvejer fordelene omkostningerne for alle de afprøvede scenarier. F.eks.
anslås fordelene pr. besøgende til 12 EUR pr. sæson i forhold til omkostninger på 4
EUR pr. besøgende pr. sæson, i et scenario med standarder på 200 FS
41
, hvor 95% af
prøverne opfylder standarden.
For Fylde-kysten (England) er de anslåede fordele pr. sæsonbesøg større end
omkostningerne ved en standard på 500 FS (for 95% af prøverne), men lavere end
fordelene pr. person ved en standard på 200 FS (for 95% af prøverne). Imidlertid skal
der under alle omstændigheder træffes foranstaltninger for at mindske påvirkningen
fra diffus forurening fra landbruget i medfør af vandrammedirektivet, direktivet om
byspildevand, nitrat-direktivet og direktivet om skaldyrvande
42
. En reduktion i
parameterværdierne for disse direktiver vil mindske fækaliekontamineringen. Disse
foranstaltninger
vil
kunne
mindske
de
samlede
forureningsbekæmpelsesomkostninger ved revisionen af badevandsdirektivet.
I Ayrshire, som har færre badende, overstiger omkostningerne pr. sæsonbesøg
fordelene. Det vigtigste problem er den betydelige indsats, der kræves for at opfylde
det nuværende badevandsdirektiv.
For Célé-floden kræver opfyldelse af standarden på 200 FS (for 95% af prøverne)
ingen omkostninger og opfyldelse af den højeste standard på 40 FS (for 95% af
prøverne) moderate omkostninger.
Sammenligningen mellem de forskellige case studies viste de mange forskellige
foranstaltninger, der skal tages i betragtning på de forskellige badesteder for at opnå
bedre badevandskvalitetsstandarder og behandle de væsentligste forureningskilder.
De spændte fra mere traditionelle foranstaltninger, såsom forøgelse af fælleskloak-
kapaciteten i Barcelona-området (Spanien) eller udvidelse af kloakeringen til 100%
af befolkningen ved Célé-floden (Frankrig), til fjernelse af husdyr fra salte
marskområder ved Fylde-kysten (England) eller udvikling af rørnet til oplagring af
drænvand fra græsningsarealer i Ayrshire-bækkenet (Skotland).
Undersøgelsen viser ligeledes forslagets virkninger for overvågningsomkostningerne.
Omkostningerne i øjeblikket i forbindelse med 1976-badevandsdirektivet er blevet anslået til
15 mio EUR om året. Kontrol- og forvaltningsomkostningerne vil sandsynligvis stige på kort
sigt, fordi det bliver nødvendigt at øge prøvetagningshyppigheden. På lang sigt vil direktivets
revision imidlertid medføre en vis reduktion i overvågningsomkostningerne, efterhånden som
forurenede badevandsområder renses og kontrolhyppigheden reduceres.
Resultaterne af cost/benefit-analysen synes at vise, at vandet for nogle badestrandes
vedkommende ikke vil kunne opfylde de foreslåede standarder som følge af naturlig
bakteriologisk forurening af stedet (f.eks. fugle). I sådanne tilfælde er det klart, at det
reviderede direktiv vil kunne medføre, at medlemsstaterne klassificerer disse strande som
"ringe" eller fjerner dem fra badevandslisten.
41
42
Undersøgelsen vedrørte FS (Fækale Streptokokker), som svarer til EI (Intestinale Enterokokker)
“Costing of the Revision to the Bathing Water Directive” , Report made by DEFRA, UK, May 2002
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0018.png
Badevandsprofilerne (udformning og ajourføring) vil medføre nye omkostninger, der anslås
til 13 mio EUR om året. Det forventes imidlertid, at medlemsstaterne vil sørge for bedst
mulig integration og samspil mellem udviklingen af strandprofiler og den analyse af
virkninger og belastning, der kræves efter vandrammedirektivet for 2004, og udviklingen af
vandområdeplaner i senest 2008/9. De ekstraomkostninger, der er forbundet med udvikling af
strandprofiler, vil således blive holdt på et minimum. Alt i alt vil de samlede omkostninger
ved kontrol og strandprofilering være små sammenlignet med omkostningerne ved de
foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre badevandskvaliteten.
Det har vist sig umuligt at foretage en fuldstændig cost/benefit-analyse af konsekvenserne af
det reviderede direktiv for EU som helhed. UK's regering har imidlertid for nylig
offentliggjort to undersøgelser, der omfatter 470 af landets stande, og som indeholder mere
omfattende beregninger af fordele og omkostninger. Undersøgelsen af fordele, baseret på en
undersøgelse af folks villighed til at betale, nåede frem til fordele i form af øgede rekreative
værdier på ca. 60 mio. £ og sundhedsfordele på 62 mio. £, i alt 122 mio. £. Ifølge
undersøgelsen ville omkostningerne ved opfyldelse af den foreslåede standard på 200 FS
(95%) andrage ca. 250 mio. £ pr. år
43
. En betydelig del af disse anslåede omkostninger kan
imidlertid tilskrives nedbringelse af diffus forurening fra landbruget. I rapporten anføres det,
at omkostningsberegningerne i tilknytning til forurening fra landbruget anses for usikre.
Endvidere betegner rapporten disse omkostningsfremskrivninger som 'forsigtige overdrevne
skøn'.
43
Afledt ud fra UK Treasury's diskontosats på 6%: nettoomkostningerne ved standarderne er henholdsvis på
9,7 mio. £ og 3500 mio. £ (i nuværende priser).
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0019.png
2002/0254 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om kvaliteten af badevand
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
44
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
45
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
46
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
47
, og
ud fra følgende betragtninger
(1)
Det europæiske Råd har med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om
bæredygtig udvikling
48
peget på en række målsætninger, der skal tjene som generelle
pejlemærker for den fremtidige udvikling på prioriterede områder såsom
naturressourcer og folkesundhed.
Vand er en sparsom ressource, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan.
Navnlig er overfladevand en af de vedvarende ressourcer, som kun har begrænset evne
til retablering efter negativ belastning fra menneskelige aktiviteter.
EU's politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau og bidrager til
forfølgelsen af målene om bevaring, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og
beskyttelse af menneskets sundhed.
At den europæiske badevandspolitik fortsat er relevant, kommer tydeligt for dagen ved
hver badesæson. I kraft af denne politik beskyttes befolkningen mod forurening, der
skyldes særlige omstændigheder, og mod kronisk forurening, der skyldes udledninger i
eller tæt ved de europæiske badeområder. Badevandets kvalitet generelt er forbedret
betydeligt efter ikrafttrædelsen af direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om
(2)
(3)
(4)
44
45
46
47
48
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
KOM(2001) 264.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0020.png
kvaliteten af badevand.
49
Dette direktiv afspejler imidlertid viden- og
erfaringsniveauet i begyndelsen af 70'erne. Anvendelsen af vand til fritidsformål har
ændret sig siden da, og det samme er tilfældet med den videnskabelige og tekniske
viden.
(5)
I december 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og
Rådet om udarbejdelse af en ny badevandspolitik
50
og indledte i denne forbindelse en
omfattende høring af alle berørte parter. Denne høring mundede ud i en generel
opbakning til udarbejdelsen af et nyt direktiv, som byggede på de seneste
videnskabelige resultater, og som fokuserede på bredere inddragelse af offentligheden.
I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [3618/1/02] af 3. maj 2002 om fastlæggelse
af Fællesskabets miljøhandlingsprogram hedder det, at Kommissionen skal fremsætte
forslag til revision af direktiv 76/160/EØF.
Dette direktiv bør fastlægge de mest pålidelige indikatorparametre til forudsigelse af
bakteriologiske sundhedsrisici på et videnskabeligt grundlag med sigte på opnåelsen af
et højt beskyttelsesniveau.
Af hensyn til en mere effektiv og rationel udnyttelse af ressourcerne skal dette direktiv
samordnes snævert med Fællesskabets øvrige vandlovgivning, såsom Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
51
, Rådets direktiv 91/271/EØF
af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand
52
og Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der
stammer fra landbruget
53
.
De forskellige interesseparter bør have passende information om planlagte
foranstaltninger og om gennemførelsen heraf. Der bør anvendes ny teknologi, hvorved
offentligheden på effektiv og sammenlignelig måde kan få oplysning om badevandet i
hele Fællesskabet.
I dette direktiv bør der tages hensyn til de nye former for rekreativ anvendelse af
vandområder, der har vundet større udbredelse som følge af samfundsmæssige
ændringer og som følge af adgangen til nye materialer og nye former for sportsudstyr.
Til overvågningsformål er det nødvendigt at anvende harmoniserede analysemetoder
og fremgangsmåder. For at kunne klassificere badevandet på realistisk måde er der
behov for observation og kvalitetsvurdering over et længere tidsrum.
Overvågningsaktiviteterne og overvågningshyppigheden skal på deres side afpasses
efter badevandets hidtidige anvendelse og dets klassifikation, med særlig fokus på
risikoudsatte badeområder. "Overensstemmelse" bør være et spørgsmål om passende
forvaltningsforanstaltninger og kvalitetssikring og ikke blot et spørgsmål om måling
og beregning. Sideløbende hermed skal der lægges særlig vægt på, at
EFT L 31 af 5.2.1976, s.1. Direktiv, senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991,
s.48).
KOM(2000)860 endelig
EFT L 327 af 22.12.2000, s.1. Direktiv, senest ændret ved direktiv 2455/2001/EØF (EFT L 331 af
15.12.2001, s. 1).
EFT L 135 af 30.05.1991, s.40. Direktiv, senest ændret ved direktiv 98/15/EØF (EFT L 67 af 7.3.1998,
s.29).
EFT L 375 af 31.12.1991, s.1.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
49
50
51
52
53
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0021.png
kvalitetsnormerne overholdes, og at der sikres en sammenhængende overgang fra
direktiv 76/160/EØF.
(12)
For at beskytte offentligheden og holde den underrettet om ekstraordinære
begivenheder, f.eks. oversvømmelser eller brud på infrastrukturer, bør der udarbejdes
passende beredskabsplaner, herunder tidlige varslingssystemer.
I FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
(Århus-konventionen
54
) relateres "miljøoplysninger" til menneskers sundheds- og
sikkerhedstilstand og "socioøkonomiske faktorer" til beslutningsprocesser på
miljøområdet. Dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
55
[.../.../...] af [....] om offentlig adgang til miljøoplysninger.
56
De foranstaltninger, der kræves til gennemførelse af dette direktiv, bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
57
.
Da målene for den foreslåede foranstaltning, nemlig god badevandskvalitet og et højt
beskyttelsesniveau, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne uden
fælles normer, og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet
træffe foranstaltninger efter subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. Ifølge
proportionalitetsprincippet som fastsat i samme artikel går dette direktiv ikke ud over,
hvad der er påkrævet for at nå disse mål.
Direktiv 76/160/EØF bør derfor ophæves -
(13)
(14)
(15)
(16)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Med sigte på at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og beskytte menneskers sundhed
indeholder dette direktiv bestemmelser om overvågning og klassifikation af badevandets
kvalitet og om oplysning af offentligheden herom.
Direktivet skal supplere de målsætninger og foranstaltninger, der er fastsat i direktiv
2000/60/EF, idet der lægges særlig vægt på miljø og sundhed.
54
55
56
57
De Forenede Nationers Økonomiske Kommissionen for Europa, 4. ministerkonference, "Miljø for Europa",
Århus, Danmark, 23.-25. juni 1998, ECE/CEP/43
Andenbehandling maj 2002
KOM(2000) 402
EFT L 184 af 17.7.1999, s.23.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv vedrører badevand, med undtagelse af:
(1)
(2)
(3)
(4)
vand, der anvendes til terapeutiske formål
vand, der anvendes i svømmebassiner og i spa- og boblebade
indesluttet vand, der er genstand for behandling
kunstigt anlagt, indesluttet overfladevand, der ikke er forbundet med naturlige
vandressourcer, såsom grundvand, overfladevand og kystvand.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
(1)
"badevand": alle strømmende og stillestående
overgangsvande og kystvande (eller dele heraf), hvor
(a)
(b)
(2)
indre
overfladevande,
badning ikke er forbudt, og som sædvanligvis anvendes til dette formål af
et stort antal badende, eller hvor
badning fremmes aktivt af myndighederne eller på grund af
kommercielle interesser
"badesæson": den periode, i hvilken der efter lokal sædvane og lokale
bestemmelser og under hensyn til de klimatiske og topologiske forhold kan
ventes stærk tilstrømning af badende
"forvaltningsforanstaltninger":
forbindelse med badevand:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
følgende
foranstaltninger,
der
træffes
i
(3)
opstilling og vedligeholdelse af en badevandsprofil
opstilling af en overvågningstidsplan
overvågning af badevandet
vurdering af badevandets kvalitet
klassificering af badevandet
vurdering af risici ved forureningskilder
udarbejdelse af beredskabsplaner og tilsynssystemer
oplysning af offentligheden om badevandets kvalitet
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(i)
(j)
(4)
foranstaltninger til at forhindre, at mennesker udsættes for forurening
foranstaltninger til at mindske risikoen for forurening og kontaminering
"andre fritidsaktiviteter": aktiviteter, hvor der anvendes udstyr til at bevæge sig
over/gennem vandet, og hvor der er reel risiko for, at der sluges vand, som
f.eks. surfing, vindsurfing og kajakroning
"overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i direktiv
2000/60/EF
"nødsituation": en usædvanlig situation, der påvirker vandkvaliteten, og som
ikke skyldes normale vejrforhold, såsom regnskyl, og ændringer i en flods
vandføring, der indtræffer med regelmæssige mellemrum på under fem år
"sæt af vandkvalitetsdata": samling af overvågningsdata
"vurdering af badevandets kvalitet": evaluering af badevandskvaliteten efter
beregningsmetoden i bilag I og II
Artikel 4
Kvalitet
(5)
(6)
(7)
(8)
1.
Medlemsstaterne sørger for, at alle badevande er af "god kvalitet", defineret ud fra
mikrobiologiske parameterværdier, der ikke er lempeligere end værdierne i kolonne
C i bilag I, og som er vurderet og beregnet efter metoden i bilag II.
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, de anser for nødvendige for at fremme
opfyldelsen af kvalitetsnormer svarende til værdierne i kolonne B "udmærket
kvalitet" i bilag I, vurderet og beregnet efter metoden i bilag II.
Artikel 5
Liste over badevande
2.
1.
2.
Senest to år efter dette direktivs ikrafttræden udarbejder medlemsstaterne en liste
over vandområder, der er registreret som badevand.
Listen revurderes og ajourføres hvert år under hensyn til:
(a)
(b)
nyligt registrerede badevande
vandområder, der er fjernet fra listen, fordi de ikke længere opfylder
betingelserne for registrering som badevand
3.
Medlemsstaterne underretter hvert år inden badesæsonens begyndelse Kommissionen
og offentligheden om listen i stk. 1. Samtidig underretter medlemsstaterne
Kommissionen og offentligheden om eventuelle ændringer i listen, herunder
årsagerne til fjernelse af badevande fra listen.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af årsager til at fjerne badevande fra listen kan nævnes ændringer i sædvaner,
ændringer i badeområdernes beskaffenhed og anvendelse eller ændringer i de
topografiske forhold.
Artikel 6
Badevandsprofil
1.
Medlemsstaterne sørger for, at der for hvert badevand opstilles en badevandsprofil i
overensstemmelse med bilag III. Den første badevandsprofil opstilles senest tre år
efter datoen i artikel 22, stk. 1.
Badevandsprofilen revurderes ioverensstemmelse med bilag III (f), eller hvis der i
eller i nærheden af badevandet er udført betydelige anlægsarbejder eller ændringer i
infrastrukturen, som kan formodes at få indflydelse på badevandets klassifikation.
Artikel 7
Overvågning
1.
2.
Medlemsstaterne sørger for, at parametrene i kolonne A i bilag I overvåges i
overensstemmelse med bilag IV.
For hvert badevand opstilles der en overvågningstidsplan, som offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, litra b), inden hver badesæsons begyndelse,
første gang to år efter dette direktivs ikrafttræden.
Medlemsstaterne kan påbegynde overvågning af parametrene i bilag I i løbet af den
første fuldstændige badesæson efter dette direktivs ikrafttræden og kan anvende
resultaterne heraf til at opstille de i artikel 8 nævnte sæt af vandkvalitetsdata.
Medlemsstaterne kan indstille overvågningen af parametrene i bilaget til direktiv
76/160/EØF, så snart de påbegynder overvågning efter nærværende direktiv.
I nødsituationer kan overvågningstidsplanen i stk. 2 ophæves midlertidigt. Planen
genoptages, så snart det er praktisk muligt efter nødsituationens afslutning.
Midlertidig ophævelse af en overvågningstidsplan rapporteres til Kommissionen af
medlemsstaterne ved første givne lejlighed. I rapporten opridses omstændighederne
ved nødsituationen og, hvis denne er betinget af vejrforholdene, den beregnede
gentagelsesperiode for regnskyl eller ekstrem vandføring, som har forårsaget
forringelsen af vandkvaliteten.
2.
3
4.
5.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 8
Vurdering af badevandets kvalitet
1.
2.
3.
4.
Medlemsstaterne opstiller vandkvalitetsdatasæt på grundlag af overvågningen af
parameter 1 og 2 i kolonne A i bilag I.
Badevandskvaliteten vurderes efter proceduren i bilag II på grundlag af
vandkvalitetsdatasæt, der er indsamlet i de foregående tre badesæsoner .
Den første vurdering af badevandskvaliteten gennemføres senest tre år efter datoen i
artikel 22, stk. 1.
Vurderingen gentages hvert år ved badesæsonens afslutning og bygger på de data,
der er indsamlet for den pågældende badesæson, og på dataene for badesæsonen i de
to foregående år.
Er der i eller i nærheden af badevandet gennemført betydelige anlægsarbejder eller
ændringer i infrastrukturen, som kan formodes at få indflydelse på badevandets
klassifikation, skal der indsamles nye data om badevandskvaliteten og foretages en
ny vurdering, hvori badevandskvalitetsdata, der var indsamlet inden anlæggets
fuldførelse, lades ude af betragtning.
Artikel 9
Klassifikation af badevandets kvalitet
På grundlag af den årlige vurdering af vandkvalitetsdatasættene klassificerer medlemsstaterne
badevandets kvalitet som "ringe", "god" eller "udmærket" efter kriterierne i bilag II. Den
første klassifikation finder sted senest tre år efter datoen i artikel 22, stk. 1.
Artikel 10
Undersøgelser og analyser efter klassifikationen
1.
Badevand, der er klassificeret som "ringe", underkastes en tilbundsgående
undersøgelse og analyse af alle kilder og omstændigheder, som kan formodes at
forårsage eller bidrage til forurening eller kontaminering. Disse undersøgelser og
analyser gentages regelmæssigt, dog mindst én gang om året. Sigtet med
undersøgelserne og analyserne er at ajourføre badevandsprofilen i artikel 6 og bilag
III og skaffe klarhed over risiciene, så der herved kan skabes udgangspunkt for
målrettede forvaltningsforanstaltninger som defineret i artikel 3, stk. 3, litra f)-j).
5.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Badevand, der er klassificeret som "godt", underkastes hvert andet år en analyse af
alle kilder og omstændigheder, som kan formodes at forårsage eller bidrage til
forurening eller kontaminering. Sigtet med denne analyse er at ajourføre
badevandsprofilen i artikel 6 og bilag III og skaffe klarhed over risiciene, så der
herved
kan
skabes
udgangspunkt
for
målrettede,
forebyggende
forvaltningsforanstaltninger.
Badevand, der er klassificeret som "udmærket", underkastes hvert tredje år en
analyse af badevandsprofilen, så der kan skaffes større klarhed over alle potentielle
kilder til og risici for forurening og kontaminering og træffes passende
modforanstaltninger.
I undersøgelserne og analyserne i stk. 1, 2 og 3 gøres bedst mulig brug af de data, der
er indhentet i forbindelse med overvågning og vurdering efter direktiv 2000/60/EF;
de indeholder mindst en vurdering af:
(a)
(b)
for strømmende indvand: de betingelser, der er fremherskende opstrøms, og
for stillestående indvand og kystvand: de omgivende betingelser, herunder de
betingelser, der er fremherskende i afvandingsområdet.
Artikel 11
Harmoniserede standarder for behandling af prøver
3.
4.
Medlemsstaterne sørger for, at der anvendes harmoniserede standarder for håndtering,
analyse, opbevaring og transport af prøver, som anført i kolonne D i bilag I og i bilag V, med
henblik på at mindske risikoen for kontaminering af prøverne.
Kommissionen kan vedtage retningslinjer vedrørende harmoniserede standarder for
håndtering, analyse, opbevaring og transport af prøver efter proceduren i artikel 20, stk. 2.
Artikel 12
Beredskabsplaner
1.
Medlemsstaterne
opstiller
beredskabsplaner
for
begivenheder,
såsom
oversvømmelser, uheld eller brud på infrastrukturer, der kan indvirke negativt på
badevandets kvalitet. Planerne påpeger potentielle årsager til og risici for sådanne
virkninger, opstiller systemer for tilsyn og/eller tidlig varsling og giver retningslinjer
for forebyggelse eller afhjælpning af skader.
Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes omfattende nationale og/eller lokale
tilsynssystemer og tidlige varslingssystemer, og at disse forbedres og vedligeholdes,
således at det er muligt:
(a)
at identificere forureningsuheld eller alvorlige trusler om sådanne uheld, som
kan påvirke badevandskvaliteten, herunder i forbindelse med ekstreme
vejrforhold
2.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
(c)
at give de berørte offentlige myndigheder hurtig og klar underretning om
sådanne uheld eller trusler
ved overhængende fare for folkesundheden, at videreformidle al information,
som en offentlig myndighed er i besiddelse af, og som vil kunne hjælpe
offentligheden med at forebygge eller afhjælpe skader, til de medlemmer af
befolkningen, som kan blive ramt af en sådan trussel
at fremsætte henstillinger til de berørte offentlige myndigheder og i nødvendigt
omfang til offentligheden om forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.
(d)
3.
Medlemsstaterne sørger for, at de berørte offentlige myndigheder har den fornødne
kapacitet til at sætte ind over for sådanne uheld eller risici i overensstemmelse med
den relevante beredskabsplan.
Tilsyns- og tidlige varslingssystemer, beredskabsplaner og indsatskapaciteten i
forbindelse med uheld og trusler mod badevandskvaliteten kan kombineres med
tilsvarende ordninger på andre områder.
Artikel 13
Overensstemmelse
4.
1.
Badevand anses for at være i overensstemmelse med dette direktiv, hvis
(a)
(b)
badevandet ved badesæsonens afslutning mindst klassificeres som "godt"
parametrene i kolonne A i bilag I er blevet overvåget i overensstemmelse med
bilag IV.
2.
Badevand, der er klassificeret som "ringe", anses ikke desto mindre for midlertidigt
at være i overensstemmelse med dette direktiv, hvis følgende betingelser er opfyldt:
(a)
der er i badesæsonens løb truffet foranstaltninger for at forhindre menneskers
udsætning for forurening/kontaminering og for at mindske eller fjerne risikoen
for forurening/kontaminering, og
årsagerne og grundene til den manglende overensstemmelse er påvist, og
der er gennemført foranstaltninger for at forebygge, mindske eller fjerne
forureningen/kontamineringen, som forventes at ville give positive resultater
inden for tre år, og
offentligheden er underrettet om årsagerne til forureningen/kontamineringen og
om alle de trufne foranstaltninger.
(b)
(c)
(d)
Hvis badevandet ikke inden tre år kan klassificeres om "godt", anses det for ikke at
være i overensstemmelse med dette direktiv.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 14
Vurdering af fytoplanktonopblomstringer og makroalgevækst og af fysisk-kemiske parametre
1.
For badevande, som har vist sig at være fysisk følsomme over for specifikke toksiske
fytoplanktonopblomstringer eller over for makroalgevækst, foretages der analytiske
målinger med henblik på at fastslå badevandets tilstand i forhold til den
mikrobiologiske parameter 3 i kolonne A i bilag I. Udviser testene i kolonne D i
bilag I positive resultater for denne parameter, undersøges og udbedres forholdene i
nødvendigt omfang, med inddragelse af offentligheden som fastsat i artikel 15.
Der foretages visuel kontrol og analytiske målinger i overensstemmelse med testene i
kolonne D i bilag I med henblik på at fastslå badevandets tilstand i forhold til de
fysisk-kemiske parametre 4 til 6 i bilag I. Afviger testresultaterne fra
specifikationerne i kolonne C i bilag I for disse parametre, undersøges og udbedres
forholdene i nødvendigt omfang, med inddragelse af offentligheden som fastsat i
artikel 15.
Artikel 15
Indragelse af offentligheden
Medlemsstaterne sørger for, at alle interesserede parter høres og gives mulighed for at deltage
i forbindelse med udarbejdelse, revurdering og ajourføring af badevandslisten,
badevandsprofilen og forvaltningsforanstaltningerne.
Artikel 16
Oplysning af offentligheden
1.
Medlemsstaterne sørger for, at følgende oplysninger om badevandet omgående gøres
tilgængelige og videreformidles aktivt i umiddelbar nærhed af de enkelte badevande:
(a)
(b)
(c)
et ikke-teknisk resumé af badevandsprofilen og badevandsklassifikationen for
de sidste tre år
en vurdering af,
fritidsaktiviteter
om
overvågningsdataene
er
relevante
for
andre
2.
er et badevand er fjernet fra badevandslisten, slås en bekendtgørelse med
angivelse af årsagerne op i umiddelbar nærhed af badevandet i badesæsonen i
det år, badevandet fjernes fra listen, og i det efterfølgende år. Bekendtgørelsen
oplyser også offentligheden om det nærmest beliggende badevand.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne anvender passende medier og teknologi, såsom Internettet, for
omgående og aktivt at videreformidle de i stk. 1 omhandlede oplysninger om
badevandet samt desuden følgende oplysninger:
(a)
(b)
(c)
badevandsprofilen og badevandsklassifikationen, herunder oplysninger i
relation til andre fritidsaktiviteter
overvågningstidsplanen
en redegørelse for hidtidige begivenheder, som har nødvendiggjort
forvaltningsforanstaltninger,
navnlig
målrettede,
forebyggende
forvaltningsforanstaltninger, der er truffet for at bevare eller forbedre
badevandskvaliteten eller beskytte vandet mod forringelse, og foranstaltninger,
der er truffet i løbet af badesæsonen for at forhindre, at mennesker udsættes for
forurening/kontaminering, og for at mindske eller fjerne risikoen for
forurening/kontaminering.
3.
4.
De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger gøres tilgængelige for første gang tre år
efter datoen i artikel 22, stk. 1.
Medlemsstaterne ansporer til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i oplysning
og inddragelse af offentligheden i forbindelse med spørgsmål vedrørende god
badevandskvalitet.
Artikel 17
Rapporter
1.
Medlemsstaterne forelægger senest den 31. december hvert år, første gang senest tre
år efter datoen i artikel 22, stk. 1, Kommissionen overvågningsdataene for hvert
enkelt badevand, med angivelse af, om dataene er repræsentative for andre
fritidsaktiviteter i vandområder i umiddelbar nærhed af prøvetagningsstederne.
Medlemsstaterne forelægger badevandsvurderingen for Kommissionen senest den
31. december hvert år, første gang tre år efter datoen i artikel 22, stk. 1.
Når dataovervågning er påbegyndt i medfør af dette direktiv, forelægges
Kommissionen fortsat årlige rapporter efter stk. 1 i medfør af direktiv 76/160/EØF,
indtil der er udarbejdet et vandkvalitetsdatasæt for tre år og den første vurdering kan
foretages i medfør af nærværende direktiv.
I denne treårsperiode tages parameter 1 i bilaget til direktiv 76/160/EØF ikke i
betragtning i årsrapporten og i rapporteringsøjemed, og parameter 2 og 3 i bilaget til
direktiv 76/160/EØF formodes at svare til parameter 2 og 1 i kolonne A i bilag I til
nærværende direktiv.
2.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Kommissionen offentliggør en årlig rapport om badevandskvaliteten i Fællesskabet,
hvori den bl.a. gør rede for badevandsklassifikationer, overholdelsen af direktivets
krav og vigtige forvaltningsforanstaltninger. Kommissionen offentliggør denne
rapport fire måneder efter modtagelsen af rapporterne fra medlemsstaterne.
Kommissionen udnytter så vidt muligt de systemer for dataindsamling, -vurdering og
præsentation, der findes under beslægtet EU-lovgivning, navnlig direktiv
2000/60/EF.
Vejledning i anvendelsen af sådanne systemer kan udvikles efter proceduren i
artikel 20, stk. 2.
4.
Medlemsstaterne og Kommissionen giver offentligheden oplysninger, der om muligt
er georefererede, og som forelægges på harmoniseret måde og i standardiserede
formater, som fastsat i artikel 16.
Artikel 18
Samarbejde i grænseoverskridende vandområder
Medlemsstater, der er fælles om vandløbsoplande, hvor grænseoverskridende faktorer har
indflydelse på badevandskvaliteten, samarbejder i nødvendigt omfang om gennemførelsen af
dette direktiv.
Artikel 19
Tekniske tilpasninger af direktivet
1.
2.
3.
Analysemetoderne for parametrene i bilag I kan tilpasses til den videnskabelige og
tekniske udvikling efter proceduren i artikel 20, stk. 2.
Nye videnskabelige resultater vedrørende virusdetektion kan også optages i listen
over parametre i bilag I, efter proceduren i artikel 20, stk. 2.
Kommissionen kan vedtage tekniske retningslinjer efter proceduren i artikel 20, stk.
2, om spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af strategier til forvaltning af
badevandet og strategier og metoder til information og rapportering.
Artikel 20
Udvalg
1.
Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget"), der består af
repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som
formand.
Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
2.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det tidsrum, der kræves i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre
måneder.
3.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 21
Ophævelse
1.
Direktiv 76/160/EØF ophæves tre år efter datoen i artikel 22, stk. 1. Denne
ophævelse berører ikke medlemsstaternes forpligtelser til at opfylde de
gennemførelses- og anvendelsesfrister, der er fastsat i det ophævede direktiv, jf. dog
stk. 2.
Så snart medlemsstaterne har truffet alle de nødvendige juridiske, administrative og
praktiske foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, finder dette direktiv
anvendelse og afløser direktiv 76/160/EØF.
Henvisninger til direktiv 76/160/EØF gælder som henvisninger til nærværende
direktiv.
Artikel 22
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den [...]*. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre dette direktiv.
2.
3.
* Der indsættes en dato, som giver medlemsstaterne en frist på to år til at gennemføre
direktivet.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 24
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0033.png
BILAG I
Parametre for badevandskvalitet
A
Mikrobiologiske
parametre
1
Intestinale
enterokokker (IE) i
cfu/100 ml
B
Udmærket
kvalitet
100
58
C
God kvalitet
200
58
D
Analysemetoder
ISO 7899-
2
Escherichia coli (EC) i 250
58
cfu/100 ml
Fytoplanktonopblomst
ringer eller
makroalgevækst
59
Fysisk-kemiske
parametre
Udmærket
kvalitet
-
500
58
ISO 9308-1
3
Negative
testresultater
Mikroskopiske
undersøgelser
60
,
toksicitetstests
61
,
visuel kontrol
Kontrolmetoder
God kvalitet
4
Mineralske olier
Ingen synlig film
på vandoverfladen
og ingen lugt
Ingen
Visuel og olfaktiv
kontrol
Visuel kontrol
5
Tjærerester og
flydende materialer,
såsom træ,
plastartikler, flasker,
glas, plast, gummi og
ethvert andet
affaldsmateriale
pH
62
-
6
-
6-9
Ingen uforklarlige
ændringer
Elektrometri med
kalibrering ved en
pH-værdi på 7 og
9
58
59
60
61
62
Ud fra en vurdering af 95-percentilen
Kun for badesteder, der har vist sig at være fysisk følsomme over for specifikke giftige opblomstringer
(f.eks. dinophysis, alexandrium, blåalger)
cellebestemmelse og -tælling
musetest, hudtest eller direkte toksindosering i planktonceller eller vand
Kun for ferskvand
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0034.png
95-percentilværdien beregnes som følger
63
.:
Ud fra en vurdering af 95-percentilen af den normale sandsynlighedsfordeling til log
10
af de
mikrobiologiske data indhentet fra et givet badevand beregnes 95-percentilværdien som
følger:
(i)
(ii)
(iii)
log
10
-værdien af alle bakterietællinger i de data, der skal vurderes, beregnes
den aritmetiske gennemsnitsværdi af log
10
-værdierne (m) beregnes
standardafvigelsen af log
10
-værdierne (s) beregnes.
Det øvre 95-percentilpunkt af dataenes sandsynlighedsfordeling beregnes ved følgende
ligning:
95-percentil = antilog ((m)+(1,65x
s))
63
Bartram, J and Rees, G (Eds)
Monitoring Bathing Waters.
E and F N Spon, London.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0035.png
BILAG II
Vurdering og klassifikation af badevand
Badevand, hvor 95-percentilværdierne af bakterietællinger, baseret på data indsamlet gennem
de foregående 3 år, er ringere
64
end værdien "god kvalitet" for de mikrobiologiske parametre
1 eller 2 i bilag I (kolonne C), klassificeres som værende af "ringe kvalitet".
Badevand, hvor 95-percentilværdierne af bakterietællinger, baseret på data indsamlet gennem
de foregående 3 år, er lig med eller bedre end værdien "god kvalitet" for de mikrobiologiske
parametre 1 og 2 i bilag I (kolonne C), klassificeres som værende af "god kvalitet".
Medlemsstaterne kan klassificere badevand som værende af "udmærket kvalitet",
·
hvis 95-percentilværdierne af bakterietællinger, baseret på data indsamlet gennem
de foregående 3 år, er lig med eller bedre
65
end værdien "udmærket kvalitet" for
de mikrobiologiske parametre 1 og 2 i bilag I (kolonne A), og
·
hvis badesæsonens længde og forvaltningsforanstaltningerne er afpasset efter
andre fritidsaktiviteter, der udøves i det pågældende badevand.
64
65
Dvs.: 'højere koncentrationsværdier udtrykt i cfu/100 ml’
Dvs.: 'lavere koncentrationsværdier udtrykt i cfu/100 ml’
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0036.png
BILAG III
Badevandsprofil
En badevandsprofil, jf. artikel 6, består af
a) en beskrivelse af badevandets fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber
b) en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af alle potentielle forureningskilder
c) en vurdering af risikoen for, at disse kilder forurener badevandet og dermed skader de
badendes helbred. I vurderingen tages der hensyn til tidsaspektet - risiko forårsaget af særlige
omstændigheder eller kronisk risiko - og til arten og omfanget af alle forurenende og
potentielt forurenende udledninger og virkningerne heraf, idet der tages højde for afstanden til
badevandet.
Oplysningerne under a) og b) bør også anføres på et detaljeret kort.
Andre relevante oplysninger kan vedlægges eller indsættes i ønsket omfang.
d) en beskrivelse af overvågningspunkterne
e) en vurdering af, om der ved denne overvågning ligeledes indhentes repræsentative
oplysninger af interesse for andre fritidsaktiviteter, der i lige så høj grad som badning
indebærer risiko for slugning af vand (f.eks. vindsurfing og kajakroning)
f) badevandsprofilen ajourføres efter følgende tidsplan
Badevandsklassifikation
Udmærket
God
Ringe
Ajourføring af badevandsprofil
Hvert 3. år
Hvert 2. år
Fastsættes i forhold til
risikoens art og alvor,
dog mindst én gang om
året, ved badesæsonens
begyndelse.
Aspekter, der skal vurderes
Ajourføring
Ajourføring af Ajourføring af (a), (b) og
af (a), (b) og (a), (b) og (c)
(c)
(e)
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0037.png
BILAG IV
Overvågningshyppighed for badevand
For rutineovervågning sættes hyppigheden til
2 analyserede prøver pr. måned,
idet der ved
'måned' forstås et tidsrum på fire uger, hvor hver påbegyndt uge anses for en hel uge. Alt efter
badestrandens klassifikation er overvågningshyppigheden som følger:
Badevandsklassifikation
Udmærket
(prøver pr.
Måned)
I 1 tidsrum på 3 år
0,5
God
(prøver pr.
måned)
1
0,5
Ringe
(prøver pr.
måned)
2
2
I 2 på hinanden følgende 0,25
tidsrum på 3 år
Der tages en ekstra prøve en uge efter badesæsonens begyndelse. Medregnet denne ekstra
prøve må der under ingen omstændigheder udtages og analyseres mindre end to prøver pr.
badesæson.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0038.png
BILAG V
Standarder for håndtering af prøver
1. Prøvetagning finder sted efter følgende retningslinjer.
Prøvetagning finder sted på det sted i et badevand, hvor der gennemsnitligt er flest badende
gennem hele badesæsonen.
2. Sterilisation af prøvetagningsflasker
Sterilisation ved autoklavering i mindst 15 minutter ved 121°C
eller tørsterilisation ved 160°C – 170°C i mindst 1 time
eller anvendelse af bestrålede beholdere direkte fra fabrikanten
3. Prøvetagning
Prøvetagningsflaskens/beholderens rumfang afhænger af, hvor stor en mængde vand der
behøves til hver enkelt parameter, der skal testes. Mindsteindholdet er generelt 250 ml.
Prøvebeholdere skal være af gennemsigtigt, ufarvet materiale (glas, polyethen eller
polypropylen).
For at undgå utilsigtet kontaminering af prøven bør prøvetager anvende en aseptisk
metode til at bevare prøveflaskerne sterile. Gøres dette behørigt, er der ikke brug for
yderligere sterilt udstyr (f.eks. sterile 'kirurgiske' handsker, tænger eller
prøvetagningsskaft).
Prøven mærkes klart
prøvetagningsblanketten
med
uudsletteligt
blæk
selve
prøven
og
4. Opbevaring og transport af prøver inden analyse
Vandprøven beskyttes mod lys, særlig direkte sollys, på alle stadier i transporten.
Prøven opbevares ved en temperatur på ca. 4°C, i køleboks eller køleskab (hvis muligt)
indtil ankomst til laboratoriet. Kan transporten til laboratoriet ventes at tage mere end 4
timer, anbefales transport i køleskab.
Tidsrummet mellem prøvetagning og analyse bør være så kort som muligt. Det
anbefales, at prøverne analyseres samme dag som prøvetagningen. Er dette umuligt af
praktiske grunde, kan prøverne analyseres inden højst 24 timer, forudsat at de opbevares
i mørke og tættest muligt ved 4°C.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0039.png
BEMÆRKNINGER TIL "FINANSIERINGSOVERSIGTEN"
Formålet med forslaget er at revidere det gældende badevandsdirektiv fra 1976 i
overensstemmelse med de tilsagn, Kommissionen har afgivet i det sjette
miljøhandlingsprogram. Det indebærer ikke yderligere konsekvenser for Kommissionens
ressourcer i forhold til de nuværende ressourcebehov under 1976-direktivet. Dette gælder
både for budgetressourcer og personaleressourcer.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONSEKVENSANALYSE
FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)
F
ORSLAGETS TITEL
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af badevand.
REFERENCENUMMER
F
ORSLAGET
Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og
hvad er hovedformålet?
Dette forslag er en revision af badevandsdirektivet fra 1976, et af de vigtigste elementer i
EU's vandpolitiske tiltag. 1976-direktivet har resulteret i en enestående bevidstgørelse af
offentligheden, da folk i almindelighed opfatter badevandskvaliteten som noget, der vedrører
dagligdagen. Badevandsrapporten, som Kommissionen hvert år offentliggør før badesæsonens
start, understreger tydeligt de væsentlige fremskridt, der er sket i badevandskvaliteten.
Det nye badevandsdirektiv vil indebære delt og kohærent ansvar mellem EU og
medlemsstaterne og deres regioner. Det er nødvendigt at definere kohærente miljø- og
sundhedsmålsætninger på EU-plan såvel som sammenlignelige metoder for prøveudtagning,
analyse og vurdering, og samtidig sikre smidighed i spørgsmål som kontrolhyppigheder og
styringsindsats for at løse problemer med badevandskvalitet under hensyntagen til lokale og
regionale forhold og med bedst mulig anvendelse af den viden og erfaring, der er til rådighed
i en bestemt region.
K
ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE
EU's badevandspolitik har hidtil, baseret på 1976-direktivet, givet betydelige resultater, både
hvad angår turistfremme og forbedring af vandkvalitet. I mange regioner har god
badevandskvalitet været en vigtig faktor for fremme af turistindustrien; den enorme interesse,
offentligheden og medierne har udvist Kommissionens årlige badevandsrapport, understreger
dette. Bestræbelser på at øge vandbeskyttelsen har samtidig medført omkostninger til
opgradering af infrastrukturer til spildevandsbehandling. Særlige undersøgelser, hvor der er
blevet foretaget omfattende økonomiske vurderinger af ændringer i kvaliteten af badevand, er
sjældne i Europa, hvorimod der er blevet foretaget adskillige undersøgelser, der delvis har
behandlet de økonomiske spørgsmål omkring vandkvalitetsforbedringer. Undersøgelserne
påviser den økonomiske betydning af badevandets kvalitetsforbedringer for specifikke
regioner og badevandsområder samt for specifikke erhvervssektorer og virksomheder.
Forbedring af badevandskvaliteten generelt medfører en reduktion i sundhedsfarerne og
behandlingsomkostningerne, en øget omsætning i erhvervssektorerne (hovedsagelig
turistindustrien, men også fiskeriet), højere ejendomsværdi og jordpriser samt stigninger i
æstetiske og kulturelle værdier, der ikke kan gøres op i penge. Illustration:
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443638_0041.png
En GESAMP
66
/WHO undersøgelse
67
- baseret på samlede beregninger af antallet af
turister, der bader i verden som helhed, og på WHO-beregninger af de relative risici
på forskellige kontamineringsniveauer - skønner, at badning i forurenet havvand
forårsager omkring 250 millioner tilfælde af gastro-enteritis og øvre
luftvejsinfektioner hvert år. Nogle af disse mennesker vil være syge i lang tid. Den
globale virkning kan måles ved at beregne antallet af helbredsmæssigt gode leveår,
der går tabt som følge af sygdom, invaliditet og død. Hertil anvendes en ny
måleenhed -
'Disability Adjusted Life Year'
(DALY) – som er udviklet af WHO og
Verdensbanken. Denne beregning viser, at den globale sygdomsbyrde som følge af
havbadning andrager ca. 400,000 DALY'er, svarende til virkningerne af difteri og
spedalskhed på globalt plan. De globale samfundsøkonomiske omkostninger er
beregnet til ca. US $1.6 milliarder pr. år.
Undersøgelser foretaget for
Opal Coast
i Artois-Picardie-vandløbsoplandet
68
i
Frankrig anslog til mellem 300 mio. og 500 mio. € de årlige økonomiske tab, som
turistindustrien ville lide, hvis badevandskvaliteten blev forringet. Disse økonomiske
tab kan sammenlignes med de samlede investeringer på 150 mio. € i kloakering og
spildevandsbehandling, der er blevet foretaget i de sidste 10 år for at opnå den
nuværende badevandskvalitet;
En undersøgelse foretaget på Rhodos
69
i Grækenland anslog de samlede fordele ved
at undgå forringelse af kystmiljøet forårsaget af øget turistpres. Undgåelse af
forringelse ville samlet medføre fordele (undgåede skader) på 15 mio. € om året eller
3% af øens BNP;
Undersøgelser i Det Forenede Kongerige
70
anslog for undersøgelsesstederne folks
villighed til at betale for reduktion af sundhedsrisikoen, der ville udløbe af revisionen
af det gældende badevandsdirektiv. Gennemsnitligt blev folks villighed til at betale
anslået til mellem 25 og 45 € om året.
Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til nyt badevandsdirektiv i
2001 ladet en økonomisk undersøgelse
71
foretage for at øge forståelsen yderligere.
Undersøgelsen udvalgte case studies i forskellige regioner, der udviste forskellige betingelser
– kyst- og ferskvandsområder
– vandområder i nord og i syd
– vandområder med mange og med få turister.
66
67
68
GESAMP er et rådgivende organ bestående af eksperter udnævnt af sponsorerne (IMO, FAO, UNESCO-IOC, WMO,
WHO, IAEA, FN, UNEP).
69
70
71
A Sea of Troubles ISBN 82-7701-010-9
Agence de l’Eau Artois-Picardie: Qualité de l’eau, tourisme et activités récréatives: la recherche d’un
développement durable (1997).
Constantinides, G. 1993: Costs and benefits of measures for the reduction of degradation of the
environment from land based sources of pollution in coastal areas. Case study of the Island of Rhodes.
Georgiou, S. et al. 2000: Coastal bathing water health risks: developing a means of assessing the adequacy
of proposals to amend the 1976 EC Directive. Risk Decision and Policy, vol.5, s. 49-68.
Europa-Kommissionen. Økonomisk vurdering af badevandsdirektivet 76/160/EØF og revisionen heraf. En
undersøgelse udført af WRc for GD for Miljø, Europa-Kommissionen.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resultaterne af disse case studies viser, at for de fleste områders vedkommende vil det være
muligt at opnå højere vandkvalitetsstandarder end de gældende, med færre omkostninger end
de forventede fordele. I betragtning af turismens betydning hvad vurderingen af fordelene
angår, vil fordelene være større i områder med betydelig turisme, selv når det drejer sig om
meget strenge standarder. I afvandingsområder med betydelig påvirkning fra diffus forurening
vil anvendelse af retningslinjer for godt landmandsskab (i overensstemmelse med gældende
lovgivning) allerede hjælpe med til at forbedre badevandskvaliteten. Der kan stadig være
nogle problemer i et begrænset antal tilfælde, der kræver mere drastiske indgreb og løsninger,
og hvor badegæsterne (og dermed fordelene) kun er få, og/eller hvor der fortsat kræves
investeringer for at opfylde standarderne i det nuværende direktiv.
S
AMRÅD
Kommissionen har udarbejdet forslaget til et nyt badevandsdirektiv efter bred høring af alle
interesseparter ligesom ved vedtagelse af bl.a. vandrammedirektivet. Denne fremgangsmåde
med inddragelse af mange parter skal ikke kun anvendes ved udarbejdelse af EU's
miljølovgivning, men også ved gennemførelsen heraf – på samme måde som de
igangværende bestræbelser på at gennemføre vandrammedirektivet. Sådanne
gennemførelsesbestræbelser skal ikke kun inddrage medlemsstaterne og Kommissionen, men
især de lokale og regionale organer, de håndhævende organer, berørte parter og ikke statslige
organisationer og det videnskabelig miljø. Sådanne gennemførelsesbestræbelser skulle give
endnu et eksempel på god forvaltningspraksis i Europa, som skitseret i Kommissionens
hvidbog fra juli 2001.
42