Europaudvalget 2003
KOM (2002) 0591
Offentligt
1443647_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.10.2002
KOM(2002) 591 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
13. årsberetning om strukturfondene (2001)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ............................................................................................................................... 4
KAPITEL 1: Vigtigste begivenheder i 2001 ........................................................................... 6
1.1.
1.2.
1.3.
Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og
Samhørighedsforummet............................................................................................ 6
Iværksættelse af nyskabende aktioner ....................................................................... 7
Meddelelsen om programmeringsforhandlingerne vedrørende mål 1......................... 8
KAPITEL 2: IVÆRKSÆTTELSE AF PROGRAMMERNE ................................................ 10
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
2.2.5.
2.2.6.
2.2.7.
2.2.8.
2.2.9.
Generel oversigt ..................................................................................................... 10
Vedtagelse af nye programmer ............................................................................... 10
Iværksættelse af mål 1, 2 og 3 ................................................................................ 11
Iværksættelse af EF-initiativerne ............................................................................ 13
Nyskabende aktioner og teknisk bistand ................................................................. 16
Iværksættelse af programmerne i medlemsstaterne ................................................. 19
BELGIEN .............................................................................................................. 19
DANMARK ........................................................................................................... 23
TYSKLAND .......................................................................................................... 25
GRÆKENLAND.................................................................................................... 28
SPANIEN............................................................................................................... 30
FRANKRIG ........................................................................................................... 35
IRLAND ................................................................................................................ 38
ITALIEN................................................................................................................ 40
LUXEMBOURG.................................................................................................... 44
2.2.10. NEDERLANDENE................................................................................................ 45
2.2.11. ØSTRIG................................................................................................................. 47
2.2.12. PORTUGAL .......................................................................................................... 51
2.2.13. FINLAND .............................................................................................................. 53
2.2.14. SVERIGE .............................................................................................................. 56
2.2.15. DET FORENEDE KONGERIGE........................................................................... 59
2.3.
2.3.1.
Koordinering med de øvrige finansielle instrumenter.............................................. 63
Samhørighedsfonden .............................................................................................. 63
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0003.png
2.3.2.
2.3.3.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.4.4.
2.4.5.
2.4.6.
2.4.7.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)64
Finansiel støtte til TEN........................................................................................... 65
Forenelighed med andre EF-politikker.................................................................... 67
Strukturfondene og beskæftigelsespolitikken .......................................................... 67
Strukturfondene, udviklingen af landdistrikter og fiskeripolitikken......................... 68
Strukturfondene og miljøpolitikken ........................................................................ 69
Strukturfondene og konkurrencepolitikken ............................................................. 71
Strukturfondene og offentlige udbud....................................................................... 72
Strukturfondene og ligestillingspolitikken............................................................... 72
Strukturfondene og informationssamfundet ............................................................ 74
KAPITEL 3: EVALUERING OG FINANSKONTROL ....................................................... 75
3.1.
3.2.
Evalueringer gennemført i 2001.............................................................................. 75
Gennemført kontrol ................................................................................................ 78
KAPITEL 4: DIALOG/INFORMATION............................................................................. 84
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
Europa-Parlamentet ................................................................................................ 84
Strukturfondskomitéer og -udvalg........................................................................... 85
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget........................................ 88
Arbejdsmarkedets parter......................................................................................... 90
Information/reklameaktiviteter ............................................................................... 91
FINANSIELLE BILAG ....................................................................................................... 96
Bilag 1: Finansiel gennemførelse efter mål
Bilag 2: Finansiel gennemførelse af EF-initiativerne
Bilag 3: Finansiel gennemførelse af den tekniske bistand
Bilag 4: Budgetgennemførelse
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUMÉ
Denne beretning fremlægges i medfør af artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 om
vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. I beretningen gøres der status over
strukturfondenes aktiviteter og indsatsen til koordinering af strukturfondene og de øvrige
finansielle instrumenter i 2001.
Beretningen er opbygget omkring tre hovedtemaer:
- vigtigste begivenheder for hver enkelt fond og de øvrige finansielle instrumenter
- koordinering med de øvrige EF-instrumenter og -politikker
- evaluering af gennemførelsen.
Vigtigste begivenheder i 2001
En af de vigtigste begivenheder i 2001 var afslutningen af forhandlingerne med
medlemsstaterne om mål 1, som lægger beslag på 70% af strukturfondsbudgettet for perioden
2000-2006. Kommissionen gjorde i en meddelelse af 5. juli 2001 status over forhandlingerne
om mål 1-programmerne. Trods enkelte vanskeligheder undervejs har forhandlingsforløbet i
det store og hele været positivt. En af vanskelighederne var overskridelsen af den frist på fem
måneder, der oprindelig var fastsat til forhandlingerne om og udarbejdelsen af
programmeringsdokumenterne. Overskridelsen skyldtes ønsket om en programmering af høj
kvalitet, som er vanskelig at opnå, når der kun er afsat fem måneder til den meget
komplicerede proces, som, hvis målet er en effektiv programmering, nødvendigvis kræver
inddragelse af mange partnere, hensyntagen til medlemsstaternes og Fællesskabets politikker
samt indførelse af tilstrækkelige forvaltnings- og kontrolsystemer.
Da alle enhedsprogrammeringsdokumenter/operationelle programmer var vedtaget, lykkedes
det at disponere over samtlige forpligtelsesbevillinger og 70% af betalingsbevillingerne. Dette
gælder såvel mål 1 som mål 2. Gennemførelsen af mål 3 blev derimod forsinket.
Også gennemførelsen af EF-initiativerne er forløbet tilfredsstillende:
INTERREG III: 54 af i alt 70 programmer er godkendt.
URBAN II: alle 70 programmer er godkendt; der er disponeret over samtlige
forpligtelsesbevillinger, og acontobeløbet er udbetalt.
EQUAL: efter vedtagelsen af deres EF-initiativprogrammer har medlemsstaterne indkaldt
forslag til projekter. Kommissionen har oprettet en fælles database, som gør det lettere at
finde tværnationale partnere – databasen er tilgængelig via Europa-serveren.
LEADER+: 56 af 73 programmer er godkendt.
EF-initiativernes bevillinger, såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger, er udnyttet med
89%.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til nyskabende aktioner godkendte EFRU 81 af de 103 fremlagte projekter. ESF
godkendte 37 af de 148 foreslåede projekter vedrørende “tilpasning til den nye økonomi” med
en gennemsnitlig medfinansieringssats på 72%. Indkaldelsen af projekter vedrørende det
andet tema: “lokal beskæftigelsesstrategi” blev iværksat den 31. oktober 2001.
Hvad angår afslutningen af programmerne for perioden før 1994 blev de fleste af restbeløbene
udbetalt i løbet af 2001. De uindfriede forpligtelser er således faldet fra 581 til 315 mio. EUR
for mål 1, fra 144 til 88 mio. EUR for mål 2 og fra 146 til 62 mio. EUR for EF-initiativerne.
Størstedelen af de uafsluttede sager er enten sager, der kræver yderligere kontrol, fordi der er
stærke formodninger om uregelmæssigheder, eller sager, der skal afgøres ved retten.
Koordinering med de øvrige EF-instrumenter og -politikker
Samhørighedsfonden finansierer projekter vedrørende transportinfrastruktur samt
miljøprojekter. Der er indført strategiske referencerammer, der sikrer koordineringen med de
af strukturfondene finansierede foranstaltninger.
Ved samarbejdsaftalen mellem EIB og Kommissionen for perioden 2000-2006 er der
etableret en kontaktordning omfattende begge institutioners geografiske enheder, som er med
til at forbedre koordineringen af de to institutioners interventioner. Endvidere har EIB
deltaget i evalueringen af otte store projekter, hvortil der er søgt om strukturfondsstøtte.
I lighed med tidligere er strukturfondsinterventionerne blevet gennemgået meget omhyggeligt
for at sikre, at de er forenelige med Fællesskabets konkurrencelovgivning, især
statsstøttebestemmelserne.
Der er også gjort meget for at sikre sammenhængen mellem strukturfondenes interventioner
og beskæftigelsespolitikken. Det skal dog bemærkes, at det på dette område kan være
vanskeligt at bedømme ESF’s virkninger, da de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen
ikke er sammenlignelige.
Endelig er der sket en forhåndsevaluering af strukturfondsinterventionerne for at sikre, at
disse er forenelige med miljøbestemmelserne. Denne forhåndsevaluering har dog været
vanskeliggjort af, at der for de fleste af programmernes vedkommende ikke foreligger
harmoniserede data og indikatorer. Kommissionen har endvidere under forhandlingerne om
programmeringen af strukturfondene været særlig opmærksom på gennemførelsen af Natura
2000-direktivet.
Evaluering af gennemførelsen og kontrol
I 2001 foretog EFRU 27 kontrolbesøg for at gennemgå medlemsstaternes
forvaltningssystemer. Kontrolbesøgene, som er af forebyggende karakter, har vist, at
medlemsstaterne er meget opmærksomme på kvaliteten af deres systemer og bl.a. har oprettet
enheder, der er ansvarlige for den interne kontrol. Beklageligvis sker det dog endnu for ofte,
at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretager betalinger uden en reel kontrol af
udgifternes rigtighed. Kontrolbesøgene har ligeledes vist, at myndighederne ikke optræder
med tilstrækkelig autoritet over for de formidlende organer og de organer, der er ansvarlige
for den praktiske gennemførelse, og som i øvrigt mangler præcise og ensartede
procedureregler.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0006.png
ESF gennemførte 41 kontrolbesøg, mens FIUF gennemførte 12 kontrolbesøg.
De 18 EUGFL-kontrolbesøg afdækkede først og fremmest en utilfredsstillende anvendelse af
forordning nr. 2064/97, men herudover også en række tilfælde, hvor ikke-støtteberettigede
udgifter var blevet finansieret, og alt for ofte en manglende overensstemmelse mellem de
udgiftserklæringer, der var forelagt Kommissionen, og de tilsvarende transaktioner.
KAPITEL 1: V
IGTIGSTE BEGIVENHEDER I
2001
1.1.
Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og
Samhørighedsforummet
Den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed
med titlen “Et
samlet Europa, en solidarisk befolkning, en geografisk mangfoldighed” blev vedtaget
af Kommissionen i januar 2001. Rapporten redegør for den samhørighedspolitik, der
er ført siden 1989, og udgør et første oplæg til en debat om den fremtidige
samhørighedspolitik i et udvidet EU. Den 31. januar 2001 forelagde kommissæren
med ansvaret for regionalpolitikken, Michel Barnier, rapporten for Europa-
Parlamentet.
Det fremgår af rapporten, at den nationale og regionale samhørighed er blevet
mærkbart forbedret siden 1980’erne. Forskellene er mindsket med en tredjedel
mellem medlemsstaterne og med næsten en femtedel mellem regionerne. I de tre
mindst velstående medlemsstater (Grækenland, Spanien og Portugal) er indkomsten
pr. indbygger steget fra 68% af EU-gennemsnittet i 1988 til 79% i 1999.
Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i Irland har endvidere nærmet sig EU-
gennemsnittet så meget, at Irland ikke længere er et såkaldt “samhørighedsland”. De
mindst velstående lande har ligeledes forbedret deres kommunikations- og
telekommunikationsinfrastrukturer.
Der er imidlertid flere medlemsstater, hvor der ikke er opnået en nævneværdig
udligning af de regionale skævheder. Undertiden er ulighederne tværtimod blevet
større, selv om de voksende tværregionale forskelle i samhørighedslandene ikke
udelukker, at landenes regioner under ét kommer nærmere konvergensmålet målt i
BNP pr. indbygger. Også andre indikatorer vidner om vedvarende regionale
skævheder. F.eks. findes der store arbejdsløshedslommer i visse regioner (i Spanien,
Italien eller de oversøiske franske departementer), ligesom de regionale forskelle
fortsat består eller forøges inden for forskning, innovation og uddannelse.
Rapporten omfatter tillige en analyse af ansøgerlandene. Situationen kan beskrives
ganske kort: ved udvidelsen vil EU’s areal og befolkning vokse med en tredjedel,
mens det udvidede EU’s bruttonationalprodukt blot vil stige med 5%.
Landene i det udvidede EU vil fordele sig i tre hovedgrupper efter udviklingsniveau.
Den første gruppe vil omfatte de 12 mest velstående lande (hvis BNP i dag er lig
med eller overstiger EU-gennemsnittet). Den anden gruppe vil omfatte de tre
såkaldte samhørighedslande (Grækenland, Spanien og Portugal) plus en række
ansøgerlande (Cypern, Malta, Slovenien, Tjekkiet), hvis BNP vil ligge tæt på 80% af
EU-gennemsnittet. Den tredje gruppe vil omfatte de øvrige ansøgerlande, dvs. otte
lande, som tegner sig for ca. 16% af befolkningen i det udvidede EU, og hvis BNP
vil udgøre omkring 40% af EU-gennemsnittet.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvidelsen kræver en nyorientering af overvejelserne og indsatsen. Det afgørende
spørgsmål er, hvilket kriterium der skal være retningsgivende for regionalpolitikken.
Skal hovedkriteriet fortsat være BNP pr. indbygger, må det tages i betragtning, at
EU’s gennemsnitlige BNP vil falde, og helt automatisk vil en række af de nuværende
mål 1-regioner blive udelukket fra fællesskabsstøtten.
Det Andet Samhørighedsforum
den 21. og 22. maj 2001 i Bruxelles havde 1 800
deltagere, som bidrog aktivt til debatten om den fremtidige regionalpolitik. Flere
ministre fra medlemsstaterne og ansøgerlandene, europaparlamentarikere samt
repræsentanter for EU’s regionale myndigheder fik her lejlighed til at udveksle
synspunkter og delagtiggøre hinanden i, hvad de forventer af og frygter ved den
fremtidige regionale støttepolitik i et udvidet EU.
Selv om hovedemnet for forummet ikke så meget var selve finansieringen af den
fremtidige regionalpolitik i EU, men snarere hele filosofien bag regionalpolitikken,
blev finansieringsspørgsmålet alligevel ofte rejst. Flere af talerne krævede således en
opjustering af de to lofter over regionalstøtten:
EU’s budgetloft: et beløb svarende til 0,45% af det samlede BNP
Loft over overførsler: 4% af det nationale BNP for hvert modtagerland.
Den anden samhørighedsrapport handlede også om lokale og regionale emner som
f.eks. byudvikling og diversificering af landdistrikterne, områder med naturlige og
geografiske handicap samt omstillingsproblemer. Disse spørgsmål blev også taget op
af mange af talerne under forummet, hvilket fik kommissær Michel Barnier til at
foreslå en grundigere behandling af spørgsmålene i de to kommende år.
1.2.
Iværksættelse af nyskabende aktioner
I januar 2001 vedtog Kommissionen sine nye retningslinjer for EFRU-støttede
nyskabende aktioner i perioden 2000-2006. Efter det nye system opfordres
støtteberettigede regioner til at ansøge om et EFRU-bidrag på højst 3 mio. EUR til et
regionalt program for nyskabende aktioner. Programmet skal være baseret på en
regional innovationsfremmende strategi, der tager hensyn til de særlige regionale
forhold og omfatter en række aktioner og ledsagende pilotprojekter, der skal
udvælges af det kompetente regionale partnerskab.
Formålet er at øge innovationsbevillingerne i mainstreamprogrammerne under mål 1
og 2, effektivisere bevillingsudnyttelsen og påvirke indholdet af andre
regionaludviklingsprogrammer. Ud over de regionale programmer er der også
mulighed for at godkende et begrænset antal specifikke netværksprogrammer med
deltagelse af mindst fem regioner fra fem forskellige medlemsstater.
Budgettet for nyskabende aktioner er for hvert af årene i perioden 2000-2006 på
0,4% af det årlige EFRU-budget, dvs. ca. 400 mio. EUR for hele perioden.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0008.png
1.3.
Meddelelsen om programmeringsforhandlingerne vedrørende mål 1
Den 5. juli 2001 vedtog Kommissionen en meddelelse
1
, som redegør for
hovedelementerne i de programmerede fællesskabsinterventioner til fordel for mål 1-
regioner i den nye programmeringsperiode (2000-2006), med særlig vægt på forløbet
af forhandlingerne med medlemsstaterne og den tilførte fællesskabsmerværdi. Efter
halvandet års forhandlinger var der behov for at gøre status, selv om dette ikke er
foreskrevet i grundforordningen.
Som bekendt besluttede Det Europæiske Råd på sit møde i Berlin at bevilge
strukturfondene 195 mia. EUR for perioden 2000-2006, heraf næsten 70% svarende
til 127,5 mia. EUR til regionaludviklingsprogrammer under mål 1. Disse midler
forventes i 2006 at have ført til en væsentlig stigning i BNP i faste priser i de berørte
medlemsstater (6% i Grækenland og Portugal, 2,4% i Spanien og 4% i delstaterne i
den østlige del af Tyskland). Endvidere vil de nye programmer frem til 2006 have en
mærkbar investeringsfremmende effekt (+20% i Grækenland, +14% i Portugal og
+6% i delstaterne i den østlige del af Tyskland).
Selv om resultaterne af forhandlingerne med de nationale og regionale myndigheder
stort set har været positive, findes der stadig enkeltstående vanskeligheder, som
Kommissionen har fremhævet i meddelelsen:
5-månedersfristen for forhandlingerne om programmeringsdokumenterne har
vist sig at være for kort (det har gennemsnitligt taget mellem otte måneder og
ét år at få vedtaget programmerne), hvilket viser, hvor indgående drøftelserne
er mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at forbedre kvaliteten. Der er
en sammenhæng mellem den tid, forhandlingerne tager, og kvaliteten af det, de
resulterer i, især med hensyn til aspekter som indførelse af passende
forvaltnings-
og
kontrolsystemer,
integrering
af
evaluering
i
beslutningsprocessen, høring af offentligheden som led i partnerskabet og
overholdelse
af
fællesskabspolitikkerne,
navnlig
miljø-
og
konkurrencereglerne.
Kommissionen vil overvåge overholdelsen af de
forpligtelser, medlemsstaterne har indgået på dette område.
Programtillægget er undertiden blevet opfattet som et særskilt led i
programmeringen, selv om formålet med det er at uddybe indholdet af de
prioriterede felter i programmerne gennem en detaljeret beskrivelse af
foranstaltningerne og en kvantificering af de hertil – og til resultatreserven –
knyttede mål og indikatorer. Dette har i enkelte tilfælde skabt
forvaltningsvanskeligheder, bl.a. fordi det ikke har været de samme
myndigheder, der har udarbejdet programtillæggene og forhandlet om planerne
og programmerne.
I flere medlemsstater er kun hovedlinjerne i de nye forvaltnings-, kontrol- og
overvågningssystemer blevet fastlagt, men der skal også fastlægges nærmere
regler for iværksættelsen af disse systemer, således at disse kan blive fuldt
operationelle.
1
KOM(2001) 378 endelig udg. af 5. juli 2001 og SEK(2001) 1140/2 af 18. juli 2001.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres indsats på disse
væsentlige områder for at sikre en mere effektiv udnyttelse af strukturfondene i
overensstemmelse med bestemmelserne i de nye gennemførelsesforordninger, især
ved at indføre edb-styrede forvaltningssystemer, også for at hjælpe med til at
forhindre forsinkelser i de mellemliggende betalinger. Kommissionen har i sinde at
foretage en sammenlignende analyse af de finansielle forvaltningssystemer og
kontrolsystemerne for at finde frem til den bedste praksis og fremme nye løsninger
på problemer, der opstår på dette område.
Trods de fremskridt, der er sket med hensyn til inddragelse af partnerskabet i
udarbejdelsen af planerne og programmerne, står det ikke altid klart, hvorledes
partnerskabsprincippet vil fungere under iværksættelsen af interventionerne.
Kommissionen vil bestræbe sig på at få partnerskaberne til at fungere på
tilfredsstillende måde. De skal være så brede som muligt, være mere proaktive i
forvaltningen af interventionerne og påtage sig et ansvar herfor.
Disse mindre positive aspekter sætter ikke spørgsmålstegn ved principperne i
strukturfondsforordningerne. Den resultatorienterede forvaltningsmodel, der er en af
reformens grundpiller, har vist sig at være krævende og vanskelig at iværksætte, men
den har allerede bidraget til at gøre programmeringen for perioden 2000-2006 bedre
og mere gennemsigtig. Midtvejsevalueringen af programmerne vil vise, i hvilket
omfang dette har slået igennem ved gennemførelsen af dem. Kommissionen vil tage
ved lære af dette og især søge at forene enkelthed, kvalitet, effektivitet og
gennemsigtighed.
Meddelelsen blev drøftet af ministrene med ansvaret for regionalpolitikken på et
uformelt ministermøde i Namur den 13. juli 2001. Drøftelserne vedrørte de
foreløbige resultater af programmeringen under mål 1 og viste, at de regionale
programmer var blevet meget mere “strategiske”. Dette var opnået ved systematiske
evalueringer, styrkelse af partnerskabet og hensyntagen til fællesskabsprioriteterne
som f.eks. informationssamfundet og miljøet. Repræsentanterne for en række
medlemsstater var bekymret for, om Kommissionens anvendelse af reglerne for
finansforvaltning og kontrol ville forhindre den forenkling, man havde søgt at opnå
gennem decentraliseringen. Efter disse drøftelser besluttede kommissionsmedlem
Michel Barnier i snævert samarbejde med medlemsstaterne at iværksætte et initiativ
med sigte på at forenkle gennemførelsen af strukturfondene under fuld overholdelse
af principperne om sund og effektiv forvaltning.
Erfaringerne med disse forhandlinger vedrørende mål 1 vil være til stor nytte ved
udarbejdelsen af programmeringsdokumenterne for ansøgerlandene i midten af
programmeringsperioden 2000-2006.
Den tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed, som Kommissionen
efter planen skal fremlægge i slutningen af 2003, vil være en god anledning til at
drøfte forbedringer af reglerne for strukturfondenes funktion efter 2006.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0010.png
KAPITEL 2: IVÆRKSÆTTELSE AF PROGRAMMERNE
2.1.
2.1.1.
Generel oversigt
Vedtagelse af nye programmer
De
mål 1-EPD’er
og –OP’er, der ikke var blevet vedtaget i 2000, blev vedtaget i
2001. Det drejer sig om i alt 55 interventioner, især i Grækenland (25 OP’er) og
Spanien (17 OP’er). Hvad angår de øvrige medlemsstater, der har mål 1-regioner,
mangler kun enkelte interventioner at blive vedtaget.
Samtlige planlagte
mål 2-interventioner
blev ligeledes vedtaget i 2001. Det drejer sig
om i alt 86 EPD’er. Det vil erindres, at det i 2000 kun var lykkedes at få vedtaget
EPD’erne for Danmark, Finland og Sverige, men de fleste af programmerne for de
øvrige lande var dog klar til vedtagelse i slutningen af 2000, hvorfor det var
berettiget at fremføre de pågældende bevillinger. Enkelte programmer for Italien,
Belgien, Nederlandene, Luxembourg og til dels Tyskland var dog ikke klar til
vedtagelse i slutningen af 2000 og måtte tilpasses efter beslutningen om at genopføre
de bevillinger, der var blevet annulleret i slutningen af 2000, på budgettet.
Hvad angår mål 3
blev kun fire spanske OP’er, der manglede at blive vedtaget,
godkendt i årets løb.
FIUF uden for mål 1
Kommissionen udnyttede forpligtelsesbevillingerne fra anden tranche for ti af de
elleve programmer for regioner uden for mål 1 svarende til 159,4 mio. EUR. Også
første tranche af det italienske program svarende til 14 mio. EUR blev udnyttet
(bevillinger fremført fra 2000). Det nederlandske program var stort set afsluttet ved
udgangen af året, men Kommissionen kunne ikke nå et vedtage den nødvendige
beslutning inden den 31. december 2001. Kommissionen besluttede derfor at
fremføre de tilsvarende bevillinger, som var udnyttet inden den 31. marts 2002.
Hvad angår EF-initiativerne
blev samtlige de programmer, der ikke var blevet
vedtaget i 2000, vedtaget i 2001:
Det drejer sig bl.a. om 53 INTERREG III-programmer (del A og B), som blev
vedtaget i 2001.
Endvidere blev samtlige 70 programmer om revitalisering af byer (EF-initiativet
URBAN II) vedtaget i løbet af 2001.
56 nationale og regionale LEADER+-programmer blev vedtaget i 2001.
Medlemsstaterne havde i september 2000 fremlagt deres forslag til EQUAL-
program(mer), der tilsammen repræsenterede en fællesskabsstøtte på 3,026 mia.
EUR. Efter forhandlingerne med medlemsstaterne vedtog Kommissionen i perioden
mellem den 8. marts og den 22. maj 2001 17 EQUAL-programmer, dvs. ét EF-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0011.png
initiativprogram pr. medlemsstat bortset fra Belgien og Det Forenede Kongerige,
som fik vedtaget to hver
2
.
I 2001 blev der vedtaget i alt
[341]
interventioner vedrørende de forskellige mål og
EF-initiativer.
Programmeringen for perioden 2000-2006,
som stort set var tilendebragt i
slutningen af 2001 (bortset fra INTERREG III-programmerne, del C), omfatter
således
[452]
interventioner (EPD’er og OP’er). Til sammenligning omfattede
programmeringen for den foregående periode (1994-1999) over 1 130 interventioner.
2.1.2.
Iværksættelse af mål 1, 2 og 3
Mål 1:
Forpligtelsesbevillingerne til mål 1 blev forøget med 5,375 mia. EUR fremført fra
2000 svarende til en forøgelse af de disponible bevillinger med 25,8%.
Bevillingsfremførslen skyldtes, at en række programmer ikke havde været klar til at
blive udmøntet i beslutninger før slutningen af 2000, således at Kommissionen ikke
havde nået at vedtage alle de nødvendige beslutninger inden årets udgang. For disse
programmer blev der derfor fremført forpligtelsesbevillinger svarende til de årlige
trancher for 2000, således at disse kunne udnyttes i 2001.
Betalingsbevillingerne til mål 1 blev forøget med 1,02 mia. EUR fremført fra 2000.
Men under den samlede overførsel, der var godkendt af Budgetmyndigheden, blev i
alt 209,7 mio. EUR flyttet til henholdsvis andre strukturfondskapitler (160 mio.
EUR) og andre budgetafsnit (49,7 mio. EUR). De flyttede bevillinger repræsenterer
1,1% af betalingsbevillingerne til mål 1.
I 2001 blev 100% af de disponible forpligtelsesbevillinger og 70% af de disponible
betalingsbevillinger udnyttet. De ikke-udnyttede betalingsbevillinger blev annulleret
i henhold til den generelle regel, der er fastsat i finansforordningen.
Hvad
angår
afslutningen
af
programmerne
for
de
foregående
programmeringsperioder og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF) under mål
1 skete der store fremskridt i 2001:
Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for mål 1-programmerne:
1999
UF i mio. EUR
Antal indgåede forpligtelser
1.149,6
529
2000
581,1
389
2001
314,5
288
Ifølge artikel 52, stk. 5, i forordning nr. 1260/1999 skal de uindfriede forpligtelser
vedrørende programmer, der var vedtaget af Kommissionen inden den 1. januar
1994, og for hvilke Kommissionen ikke havde modtaget nogen anmodning om
endelig udbetaling inden fristens udløb den 31. marts 2001, automatisk frigøres
senest den 30. september 2001.
2
Ét for den fransk- og tysktalende del af Belgien og ét for den flamsktalende del; ét for Storbritannien og
ét for Nordirland.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0012.png
At der fortsat er uindfriede forpligtelser vedrørende programmer vedtaget inden den
1. januar 1994, skyldes ikke, at de i ovennævnte bestemmelse foreskrevne
anmodninger om endelig udbetaling ikke er modtaget for de pågældende
programmer, men at det
enten fordi programmerne har givet anledning til retssager, der endnu ikke er
afsluttet
eller fordi formodede uregelmæssigheder er ved at blive undersøgt
eller på grund af en kombination af disse to årsager ikke har været muligt at indfri de
uindfriede forpligtelser.
Mål 2:
Da langt de fleste mål 2-programmer blev vedtaget i 2001, blev der fremført 2,652
mia. EUR i forpligtelsesbevillinger fra 2000 til 2001 svarende til en stigning på
73,4% i bevillingerne. Trods denne stigning i de disponible bevillinger blev samtlige
forpligtelsesbevillinger, herunder de fremførte bevillinger, udnyttet i 2001.
Fra 2000 blev der fremført 150 mio. EUR i betalingsbevillinger, og ca. 70% af de
samlede betalingsbevillinger blev udnyttet i 2001. De ikke-udnyttede
betalingsbevillinger blev annulleret i henhold til den generelle regel, der er fastsat i
artikel 7, stk. 2, i finansforordningen. Ud fra de foreliggende oplysninger fandt
Kommissionen nemlig, at der var tilstrækkelige betalingsbevillinger til at dække de
forventede behov.
Ligesom for mål 1 skete der i 2001 store fremskridt med afslutningen af de tidligere
programmer og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF):
Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for mål 2:
1999
UF i mio. EUR
Antal indgåede forpligtelser
306,2
112
2000
144,3
64
2001
88,3
45
Ifølge artikel 52, stk. 5, i forordning nr. 1260/1999 skal de uindfriede forpligtelser
vedrørende programmer, der var vedtaget af Kommissionen inden den 1. januar
1994, og for hvilke Kommissionen ikke havde modtaget nogen anmodning om
endelig udbetaling inden fristens udløb den 31. marts 2001, automatisk frigøres
senest den 30. september 2001.
At der fortsat er uindfriede forpligtelser vedrørende programmer vedtaget inden den
1. januar 1994, skyldes ikke, at de i ovennævnte bestemmelse foreskrevne
anmodninger om endelig udbetaling ikke er modtaget for de pågældende
programmer, men at det
enten fordi programmerne har givet anledning til retssager, der endnu ikke er
afsluttet
eller fordi formodede uregelmæssigheder er ved at blive undersøgt
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0013.png
eller på grund af en kombination af disse to årsager ikke har været muligt at indfri de
uindfriede forpligtelser.
Mål 3:
Ved udgangen af 2001 beløb de samlede betalinger under mål 3 sig til 2,8 mia. EUR
svarende til ca. 40% af de samlede forpligtelser for de to år 2000-2001. Dette kan til
dels forklares ved, at mange programmer først kom sent i gang i 2000, en forsinkelse
der dog i mange medlemsstater blev gradvis indhentet i 2001. Udnyttelsesgraden for
betalingsbevillingerne lå over gennemsnittet i Østrig, Tyskland, Frankrig og Spanien.
Ved udgangen af 2001 var 11% af samtlige betalingsbevillinger for
programmeringsperioden 2000-2006 blevet udnyttet. Denne procentdel afspejler det
forhold, at den første acontoudbetaling på 7% kun i enkelte medlemsstater blev
efterfulgt af yderligere betalingsanmodninger i 2001.
På grund af forsinkelserne har nogle af medlemsstaterne været bekymret for, om der
var risiko for annullering af forpligtelser eller tilbagebetalinger, men bekymringen
synes at være blevet formindsket ifølge de årlige møder, der fandt sted i efteråret
2001. En anden bekymring af lignende art vedrørte indvirkningen på
programgennemførelsen af den økonomiske afmatning i 2001. Muligheden af en
forebyggende revision af programmerne blev rejst af en række
forvaltningsmyndigheder under efterårsmøderne, især på grund af vanskelighederne
med at gennemføre visse aktiverende eller forebyggende foranstaltninger i et
ugunstigt socioøkonomisk klima.
2.1.3.
Iværksættelse af EF-initiativerne
Efter vedtagelsen den 28. april 2000
3
af retningslinjerne for INTERREG III for
perioden 2000-2006 (4,875 mia. EUR i 1999-priser) blev medlemsstaterne opfordret
til at fremlægge detaljerede forslag senest seks måneder efter datoen for
offentliggørelsen af den endelige meddelelse i EFT
4
.
Selv om en betydelig del af programmerne (især de grænseoverskridende) allerede
var blevet fremlagt i 2000, modtog Kommissionen yderligere 12
grænseoverskridende programmer (del A), ni tværnationale programmer (del B), de
fire tværregionale programmer (del C) og et netværksprogram i henhold til punkt 53 i
retningslinjerne (ORATE, observationscenter for EU’s fysiske og funktionelle
udvikling).
Hvad angår både disse programmer og de programmer, der allerede var blevet
fremlagt i 2000, påbegyndte Kommissionens tjenestegrene behandlingen samt
forhandlingerne med de berørte nationale og regionale myndigheder for så hurtigt
som muligt at få godkendt de forskellige programmer.
I 2001 vedtog Kommissionens tjenestegrene 44 (af i alt 53) grænseoverskridende
programmer, otte (af i alt 13) tværnationale programmer og to (af i alt fire)
tværregionale programmer.
3
4
EFT C 143/6 af 23. maj 2000.
EFT C 143/6 af 23. maj 2000.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0014.png
Den egentlige iværksættelse “i marken” af en stor del af INTERREG III-
programmerne begyndte derfor i 2001. Endvidere deltog Kommissionen som
foreskrevet i den generelle strukturfondsforordning i en række møder i
overvågningsudvalgene og i styreudvalgene, hvis dette var aktuelt, som foreskrevet i
retningslinjerne for INTERREG III.
EF-initiativet URBAN II vedrører den økonomiske og sociale revitalisering af
kriseramte byer og forstæder med henblik på at fremme en bæredygtig byudvikling.
URBAN II dækker perioden 2001-2006 og støtter 70 vanskeligt stillede byer og
bydele, som er blevet foreslået af medlemsstaterne. EFRU’s samlede bidrag beløber
sig til 743,6 mio. EUR
5
, hvortil kommer bidrag af samme størrelse fra den offentlige
og den private sektor. Støtten skal bl.a. anvendes til renovering af bygninger og
offentlige
rum,
beskæftigelsesfremmende
initiativer,
forbedring
af
uddannelsessystemerne for de dårligst stillede befolkningsgrupper, udvikling af
miljøvenlig offentlig transport, indførelse af mere effektive forvaltningssystemer,
udnyttelse af vedvarende energiformer samt udvikling af potentialet i informations-
og kommunikationsteknologierne. I 2002 vil der tillige blive iværksat et program for
udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende revitalisering af byområder.
Af de 70 programmer der først blev fremlagt i første halvår 2001, nåede
Kommissionen at behandle, forhandle om, godkende og indgå forpligtelser for
samtlige programmer i andet halvår 2001. Acontobeløbene blev ligeledes udbetalt.
Samtlige berørte aktører (nationale, regionale og lokale) deltog i et meget bredt
partnerskab, som sikrede, at foranstaltningerne kom i gang “i marken”.
EFRU (mio.
EUR)
Belgique
Danmark
Deutschland
Ellada
España
France
Ireland
Italia
Nederland
Österreich
Portugal
Suomi
Sverige
UK
Netværk
I alt
21,2
5,3
148,7
25,5
112,6
102,0
5,3
114,8
29,8
8,4
19,2
5,3
5,3
124,3
15,9
743,6
Antal
programmer
3
1
12
3
10
9
1
10
3
2
3
1
1
11
70
Medlemsstaterne påbegyndte gennemførelsen af EQUAL-initiativet, navnlig ved at
indkalde og modtage forslag samt udvælge EQUAL-projekterne på grundlag af de
retningslinjer, der var fastsat i programmerne. Alle medlemsstater havde forpligtet
sig til at overholde en fælles tidsplan for at fremme det tværnationale samarbejde, der
er en af grundpillerne i EQUAL-initiativet.
5
I løbende priser.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0015.png
Den 15. november 2001 satte næsten 1 500 EQUAL-udviklingspartnerskaber, der var
udvalgt i de respektive lande, således aktion 1 i gang. I to medlemsstater, Tyskland
og Grækenland, var udvælgelsen af udviklingspartnerskaberne blevet forsinket, men
forsinkelsen blev indhentet i januar. Detaljerede oplysninger om hvert EQUAL-
udviklingspartnerskab er samlet i den fælles EQUAL-database, der er oprettet af
Kommissionen, og som siden den 15. november 2001 regelmæssigt har fået tilført
data fra medlemsstaterne. Databasen skal hjælpe udviklingspartnerskaberne med at
finde tværnationale partnere, men skal også fungere som hovedinformationskilde
under hele programmets løbetid. Der er adgang til databasen via EQUAL’s websted
på EUROPA-serveren.
Under gennemførelsen af aktion 1 færdiggjorde udviklingspartnerskaberne deres
nationale arbejdsprogram og etablerede et tværnationalt samarbejde med mindst ét
udviklingspartnerskab i en anden medlemsstat. Ud over EQUAL-databasen findes
andre EU-hjælpemidler som f.eks. “EQUAL-håndbogen om tværnationalitet” eller
edb-applikationen “ETCIM”, der gør det muligt for udviklingspartnerskaber fra
forskellige lande at indgå tværnationale samarbejdsaftaler.
Aktion 2 begynder den 15. maj 2002 og markerer den egentlige start for de 1 500
EQUAL-udviklingspartnerskaber i EU.
To ansøgerlande, Tjekkiet og Ungarn, deltager i EQUAL-initiativet. Begge lande har
udvalgt deres EQUAL-udviklingspartnerskaber, som deltager i programmet sammen
med udviklingspartnerskaberne fra medlemsstaterne.
56 LEADER+-programmer blev godkendt i 2001, heraf 11 nationale programmer og
45 regionale programmer. De sidste 17 programmer vil blive godkendt i første
kvartal 2002. Den samlede fællesskabsstøtte til LEADER+ vil for hele perioden
2000-2006 beløbe sig til 2 020 mio. EUR, som vil blive finansieret af EUGFL,
Udviklingssektionen.
Den største del af 2001 gik med at udvælge lokalaktionsgrupper på grundlag af
retningslinjerne i programmerne, således at den egentlige iværksættelse “i marken”
af LEADER+ endnu ikke var påbegyndt i slutningen af 2001.
Gennemførelse af budgettet for EF-initiativerne:
Der var ikke fremført nogen forpligtelsesbevillinger, idet man ved udgangen af 2000
ikke var nået tilstrækkelig langt med beslutningerne om vedtagelse af programmer
til, at et sådant skridt kunne retfærdiggøres.
Som følge af forsinkelser med vedtagelsen af programmer var der heller ikke
fremført nogen betalingsbevillinger, selv om der nødvendigvis ville opstå mangel på
betalingsbevillinger, såfremt samtlige programmer blev vedtaget så betids, at det
første acontobeløb kan udbetales. Resultatet blev, at der i forbindelse med den årlige
samlede overførsel, der var godkendt af Budgetmyndigheden, blev overført i alt 160
mio. EUR til dette kapitel fra mål 1. Men da en række forslag til INTERREG-
programmer var behæftet med mangler, som havde gjort det umuligt at vedtage
programmerne før udgangen af 2001, blev 75,75 mio. EUR (heraf 2,4 mio. EUR fra
URBAN) i forpligtelsesbevillinger flyttet til andre strukturfondskapitler. Endelig
foreslog Kommissionen at overføre disse bevillinger til programmerne for
nyskabende EFRU-aktioner, idet de hertil afsatte bevillinger var utilstrækkelige til at
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0016.png
dække samtlige de programmer, der var blevet udvalgt under gennemgangen af
forslagene.
Udnyttelsesgraden for såvel forpligtelsesbevillingerne som betalingsbevillingerne var
på 89%.
Det blev besluttet at fremføre de forpligtelsesbevillinger, der ved udgangen af året
ikke var udnyttet, dvs. 161,8 mio. EUR, således at en række programmer, som ved
årets udgang var næsten færdigbehandlede, kunne vedtages. Derimod blev de
uudnyttede betalingsbevillinger annulleret i henhold til den generelle regel i
finansforordningens artikel 7, stk. 2.
Der blev i 2001 gjort store fremskridt hvad angår afslutningen af de tidligere
interventioner og indfrielsen af de uindfriede forpligtelser (UF):
Udvikling i de uindfriede forpligtelser fra før 1994 for EF-initiativerne:
1999
UF i mio. EUR
Antal indgåede forpligtelser
201,6
125
2000
145,9
102
2001
62,3
65
2.1.4.
Nyskabende aktioner og teknisk bistand
Hvad angår EFRU ansøgte 103 regioner om et regionalt program i 2001. De enkelte
ansøgninger blev gennemgået af GD Regionalpolitik og andre relevante GD’er ud fra
de udvælgelseskriterier, der er fastlagt i retningslinjerne. Da der kun var et begrænset
budget til rådighed, måtte Kommissionen udvælge de bedste støtteansøgninger og
afvise en række ansøgninger, selv om disse var af forholdsvis god kvalitet. I disse
tilfælde blev regionerne underrettet om manglerne og opfordret til at indgive en
forbedret ansøgning det følgende år.
I alt 81 af de 103 modtagne ansøgninger kunne imødekommes, og de pågældende
programmer fik tildelt EFRU-støtte over det budget, der var til rådighed. Der blev i
alt ydet EFRU-støtte på ca. 206 mio. EUR til godkendte programmer, som havde et
samlet budget på ca. 393 mio. EUR.
Med hensyn til ESF vedtog Kommissionen den 12. januar 2001 en “meddelelse om
gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europæiske
Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006”
6
. Af meddelelsen
fremgår det, hvorledes Kommissionen påtænker at udnytte mulighederne i ESF-
forordningens artikel 6 til at finde nye tilgange til problemerne og identificere
eksempler på god praksis til støtte for ESF’s mainstreamoperationer. Erfaringerne fra
den tidligere programmeringsperiode viser, at nyskabende aktioner bør koncentreres
om et begrænset antal tematiske emner med fokus på særlige spørgsmål.
Meddelelsen angiver de prioriterede tematiske artikel 6-emner for 2001 og 2002:
Tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog
Lokale beskæftigelsesstrategier og innovation
6
KOM (2000) 894 endelig udg.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0017.png
Tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den sociale dialog
En indkaldelse af forslag under dette prioriterede tematiske emne blev offentliggjort i
EFT den 27. februar 2001
7
. Sidste frist for indsendelse af forslag var den 18. maj
2001.
Det budget, der var til rådighed for denne indkaldelse, havde en øvre grænse på 30
mio. EUR. Den fællesskabsstøtte, der blev ansøgt om, skulle være på minimum
300 000 EUR og maksimum 3 mio. EUR for en toårsperiode. Ansøgerne skulle yde
et (kontant) økonomisk bidrag til projektet, som dækkede mindst 5% af de samlede
udgifter, mens loftet over bidragene i form af naturalydelser var sat til 10% af de
samlede udgifter.
Projekterne kunne sættes i gang mellem den 1. september og den 1. december 2001
og måtte højst løbe i 24 måneder, dog senest indtil den 30. november 2003.
I henhold til Kommissionens meddelelse kunne ansøgningerne vedrøre et eller flere
af fem emner under den generelle overskrift “Tilpasning til den nye økonomi inden
for rammerne af den sociale dialog”:
Foregribelse af økonomiske og sociale ændringer
Anvendelse af informationssamfundets redskaber i forbindelse med den sociale
dialog
Nyskabende tiltag med henblik på socialt ansvar
Modernisering af arbejdets tilrettelæggelse
Fremme af livslang uddannelse.
Indkaldelsen af forslag var møntet på en bred vifte af ansøgere. I princippet kunne
ansøgerne, afhængig af hvilken tematisk prioritet der var tale om, være enten
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, private virksomheder, non-
profitorganisationer eller uddannelsesorganisationer i EU. For at sikre
overensstemmelse med det generelle tema blev projekter baseret på et partnerskab
med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer under evalueringsproceduren dog
prioriteret højst.
Inden fristens udløb var der indkommet 148 ansøgninger, og efter behandlingen af
ansøgningerne blev 35 udvalgt med henblik på ESF-støtte. Det gennemsnitlige ESF-
bidrag til enkeltprojekter beløber sig til 785 135 EUR svarende til 72% af de
gennemsnitlige samlede projektomkostninger.
Lokale beskæftigelsesstrategier samt innovation
En indkaldelse af forslag vedrørende det prioriterede emne “Lokale
beskæftigelsesstrategier samt innovation” blev offentliggjort i EFT den 31. oktober
2001
8
. Der var to tidsfrister for indsendelse af ansøgninger, nemlig enten den 22.
7
8
EFT C 62/5 af 27.2.2001.
EFT C 306 af 31.10.2001.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
februar 2002 eller den 31. januar 2003. At der er to ansøgningsfrister, der udløber i to
på hinanden følgende år, afspejler den betydning, Kommissionen tillægger dette
emne, og sikrer, at støtten til projekter vedrørende udvikling og gennemførelse af
lokale beskæftigelsesstrategier vil fortsætte i 2003.
Denne indkaldelse af forslag tager sigte på at støtte nyskabende aktioner med henblik
på udarbejdelse af lokale beskæftigelsesstrategier, der kan forbedre gennemførelsen
af den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan. Ansøgningerne skal vedrøre
lokale beskæftigelsesstrategier, der tager hensyn til prioriteringen i den nationale
handlingsplan for beskæftigelse for et bestemt geografisk område. Indkaldelsen af
forslag sigter derfor mod en medfinansiering af nyskabende projekter, som (bl.a.)
kan omfatte følgende aktiviteter:
Analyse af den nuværende lokale beskæftigelsessituation
Udvikling af partnerskaber på lokalt niveau, der omfatter relevante aktører fra
forskellige sektorer
Relevante undersøgelser og relevant forskning til forberedelse af lokale
beskæftigelsesstrategier
Udarbejdelse og gennemførelse af lokale beskæftigelsesstrategier
Overvågning, benchmarking samt evaluering
Udveksling af informationer, udbredelse af kendskabet hertil samt etablering af
netværk.
Principielt er de ansvarlige offentlige myndigheder og de regionale offentlige
organer, som arbejder i regioner på NUTS 2-niveau eller NUTS 3-niveau, berettigede
til at indgive ansøgninger.
Det budget, der er til rådighed for denne indkaldelse, har en øvre grænse på 40 mio.
EUR i 2002 og 40 mio. EUR i 2003. Kommissionen vil medfinansiere op til 75% af
de samlede støtteberettigede udgifter inden for en ramme af minimum 300 000 EUR
og maksimum 3 mio. EUR for en toårsperiode. Ansøgerne skal yde et (kontant)
økonomisk bidrag til projektet på 25% af de samlede udgifter.
Det er hensigten, at de støtteaftaler, som den første runde af ansøgninger resulterer i,
vil blive underskrevet i oktober 2002, således at projekterne kan starte mellem den 1.
november 2002 og den 31. december 2002. Projekterne må højst løbe i 24 måneder
og skal være afsluttet senest den 31. december 2004.
Hvad angår FIUF blev programmet for teknisk bistand gennemført som planlagt i
2001. Der blev indgået forpligtelser for i alt 1,127 mio. EUR. Derimod var det ikke
muligt at udnytte nogen af forpligtelsesbevillingerne til nyskabende aktioner i 2001,
og arbejdsprogrammet blev udskudt til 2002.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0019.png
2.2.
2.2.1.
Iværksættelse af programmerne i medlemsstaterne
BELGIEN
Perioden 1994-1999
Den foreløbige opgørelse over forpligtelserne i henhold til mål 1-EPD’et for Hainaut
viser en udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne på over 98%. Støtten fra de
fire strukturfonde blev især anvendt til foranstaltninger vedrørende direkte
virksomhedsstøtte (støtte til investeringer og forskning), indirekte støtte til
økonomisk udvikling (etablering af industriområder) samt udnyttelse af
menneskelige ressourcer. Etableringen af og leveringen af udstyr til forskningscentre
og “centre for fremragende forskning” blev fortsat med succes. Jobskabelseseffekten
har været positiv, og ud fra de foreliggende evalueringsresultater er det rimeligt at
forvente et endeligt resultat på 12 000 nye arbejdspladser.
Indsatsen for at modernisere undervisningen blev videreført, og samtidig blev der
afholdt kurser for underviserne, som lærte om de nye teknologier. Uddannelserne i
de nye informations- og kommunikationsteknologier (NIKT) kom ikke alene de unge
til gode, men også ældre jobsøgende og ansatte i SMV’er. NIKT-foranstaltningen har
medført oprettelse af nye strukturer som f.eks. CEMI (Center for Forskning i
Industriel Vedligeholdelse), Centeret for Avanceret Teknologi og CEQUAL. Hertil
kommer oprettelsen af fem meget effektive kompetencecentre, som skal forsyne
Hainaut med højt kvalificeret arbejdskraft.
De foranstaltninger, der var fastsat i mål 2-EPD’et for Meuse-Vesdre, blev
videreført,
og
de
fleste
af
infrastrukturprojekterne
(adgangsveje,
virksomhedsinfrastrukturer, F&U, turistprojekter og oprensning af industrigrunde)
blev afsluttet. Hvad angår EPD’et for Aubange er telematikcenteret snart
færdigbygget, ligesom projekterne vedrørende økonomisk udvikling er ved at blive
afsluttet.
I Vlaanderen blev alle disponible forpligtelsesbevillinger udnyttet. Gennemførelsen
af de to mål 2-programmer (Limburg og Turnhout) følger tidsplanen. For begge
regioner fokuserer programmerne på at fremme servicesektoren, især den del, der
skal skabe nye arbejdspladser for kvinder.
De integrerede ESF/EFRU-aktioner til styrkelse af forskningscentrene opnåede
tilfredsstillende resultater under mål 2 og 5b, mens en række aktioner vedrørende
menneskelige ressourcer, nemlig specialuddannelsen af arbejdstagere og jobsøgere
samt uddannelserne i de nye teknologier blev en virkelig succes. Foranstaltningerne
til fremme af udviklingen af den tredje sektor forventes at give et nogenlunde
tilfredsstillende resultat, der dog langt fra lever op til forventningerne.
Mål 3: Samtlige midler til de fem belgiske programmer blev anvendt, bl.a. til
aktioner for langtidsledige, tidligere indsatte, indvandrere, handicappede og personer
med utilstrækkelig skolegang eller et lavt kvalifikationsniveau. Indførelsen af
indslusningsforløb fortsatte. Uddannelsescentrene (“Carrefours Formation”) udfylder
deres rolle som informations- og rådgivningsværktøjer og sikrer således et
gennemsigtigt udbud samt formidling af oplysninger til aktørerne “i marken”.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0020.png
Under mål 4 blev der gjort en stor indsats for at uddanne arbejdstagere. I partnerskab
med sektorfondene fik konsulenter til opgave at fremme egnede
uddannelsesforanstaltninger i virksomhedsregi. Walloniets Overvågningscenter for
Beskæftigelsen, der blev oprettet med mål 4-støtte, samt overvågningscenteret for
Bruxelles gennemførte undersøgelser vedrørende de sektorer, der er under omstilling,
og de nye sektorer. De forskellige SMV-foranstaltninger, f.eks. PLATO-projektet,
som kombinerer en uddannelse for ledere og ansatte i SMV’er med en “følordning”,
hvor ledere af større virksomheder fungerer som vejledere, og hvor der er mulighed
for at udveksle erfaringer og knowhow mellem virksomheder, var vellykkede. Trods
succesen kan det dog allerede nu forudses, at ikke alle bevillinger til de fem mål 4-
programmer vil være udnyttet, når den endelige opgørelse finder sted den 30. juni
2002.
Hvad angår strukturprogrammet for fiskerisektoren (mål 5a fiskeri) er næsten alle
FIUF-forpligtelsesbevillinger på 25,4 mio. EUR blevet udnyttet. Ifølge de foreløbige
oplysninger var programmet næsten tilendebragt i slutningen af 2001.
Perioden 2000-2006
Programtillægget til
mål 1-EPD’et
for Hainaut blev godkendt af
overvågningsudvalget efter en række ændringer, der skulle gøre dokumentet mere
oplysende og klart, og som tog hensyn til Kommissionens bemærkninger til den
første udgave, der var blevet forelagt den i slutningen af 2000,
Et år efter godkendelsen af EPD’et er over 150 EFRU-projekter blevet godkendt.
Disse projekter støttes af strukturfondene med over 410 mio. EUR svarende til mere
end to tredjedele af det disponible budget for dette program. De vigtigste
foranstaltninger, som det er besluttet at yde støtte til, er foranstaltningerne
vedrørende støtte til industri- og serviceinvesteringer, finansieringsteknik,
forskningscentre og udnyttelse af det turistmæssige og kulturelle potentiale. Der er
endnu kun disponeret over 30 mio. EUR svarende til 5% af de disponible
betalingsbevillinger.
Der blev godkendt to
mål 2-programmer
for den wallonske region, nemlig et
vedrørende Meuse-Vesdre-bassinet (EFRU- og ESF-støtte på 158,3 mio. EUR) og et
vedrørende landdistriktet Dinant-Philippeville (EFRU- og ESF-støtte på 58,4 mio.
EUR).
Hovedformålet med mål 2-planen for 2000-2006 for Meuse-Vesdre-bassinet er at
øge dette støtteberettigede områdes økonomiske og sociale velstand ved at
gennemføre foranstaltninger, der bekræfter områdets status som storbyområde. Mål
2-EPD’et omfatter fem prioriterede felter, hvortil kommer den tekniske bistand. De
fem foreslåede prioriterede felter er: felt 1: diversificering af erhvervsgrundlaget, felt
2: optagelse i vidensamfundet, felt 3: styrkelse af beskæftigelsesegnethed og
knowhow, felt 4: konsolidering af den internationale funktion, felt 5: fremme af en
bæredygtig byudvikling.
Mål 2-planen for Dinant-Philippeville har som overordnet mål at stimulere og styre
udnyttelsen af distriktets udviklingspotentiale. Planen omfatter tre prioriterede felter,
hvortil kommer teknisk bistand: felt 1: stimulere og støtte udviklingen af
lokalområdets kommercielle potentiale, felt 2: strukturere landdistriktet, felt 3:
styrkelse af beskæftigelsesegnethed og knowhow.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2001 afsluttedes forhandlingerne med de flamske regionale myndigheder om
vedtagelsen af de fire flamske forslag til mål 2-programmer og overgangsstøtten
under mål 2 og 5b.
De fire EPD’er blev godkendt af Kommissionen i maj og juni 2001, mens de fire
programtillæg blev accepteret i september og november. Overvågningsudvalgene
holdt deres møder, således at programmerne kunne sættes i gang straks efter
afslutningen af forhandlingerne med Kommissionen.
Vlaanderen vil i den nuværende programmeringsperiode få tildelt fællesskabsstøtte
på i alt 186,4 mio. EUR, heraf 148,2 mio. EUR til deling mellem de egentlige mål 2-
områder og 38,2 mio. EUR som overgangsstøtte.
Strukturaktionen tager sigte på områder under omstilling, bl.a. det tidligere flamske
kulmineområde og den belgiske kyst, vanskeligt stillede byområder (Antwerpen og
Gent) samt landdistrikter. Der er foreslået fire programmer (et for hver provins
bortset fra Vlaams Brabant), som blev færdigbehandlet i februar/marts 2001. De
endelige beslutninger blev vedtaget i maj/juni 2001.
Det skal bemærkes, at hvert af de fire “provinsprogrammer” på en måde er opdelt i to
klart adskilte underprogrammer.
Limburg: Dette program repræsenterer en økonomisk støtte fra EU på i alt 92,7 mio.
EUR (82,1 mio. EUR fra EFRU og 10,6 mio. EUR fra ESF). Ud over EU-støtten
indebærer programmet investeringer til et beløb af 119 mio. EUR fra den offentlige
sektor i Vlaanderen og 28,7 mio. EUR fra den private sektor, hvilket repræsenterer
udgifter på i alt 240,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende prioriterede felter:
initiativer til fremme af private investeringer og beskæftigelse, optimering af
vilkårene for det lokale erhvervsliv og integreret udvikling af landdistriktet
Haspengouw.
Kustgebied-Westhoek (West Vlaanderen): Dette program modtager økonomisk støtte
på i alt 33 mio. EUR (30,5 mio. EUR fra EFRU og 2,5 mio. EUR fra ESF) fra EU.
Programmet vedrører dels kystområdet, som har særlige vanskeligheder som følge af
nedgangen i fiskerisektoren og derfor er berettiget til mål 2-støtte fra
strukturfondene, dels Westhoek, et tidligere mål 5b-område, der nu modtager
overgangsstøtte. Ud over EU-støtten indebærer programmet offentlige flamske
investeringer på 70,6 mio. EUR og 13,7 mio. EUR i private investeringer, hvilket
repræsenterer udgifter på i alt 117,4 mio. EUR. Programmet omfatter følgende
prioriterede felter: udvikling af turismen, styrkelse af den lokale erhvervsstruktur,
bæredygtig tværsektoriel udvikling og kvalitativ forbedring af leve- og
arbejdsvilkårene i området, uddannelse samt arbejdsmarked.
Oost Vlaanderen: EU’s økonomiske støtte til dette program beløber sig til 13,6 mio.
EUR (kun fra EFRU). Til denne EU-støtte skal lægges 32 mio. EUR i offentlige
flamske investeringer og 13,5 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer
udgifter til programmet på i alt 59,1 mio. EUR. De prioriterede felter er følgende:
udvikling af erhvervs- og beskæftigelsesinitiativer, forbedring af levedygtigheden og
livskvaliteten i byerne og landdistrikterne samt stimulering af udviklingen af
turismen i landdistrikterne.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0022.png
Provinsen Antwerpen: EU støtter dette program med 47 mio. EUR (41,6 mio. EUR
fra EFRU og 5,5 mio. EUR fra ESF). Hertil kommer 81,5 mio. EUR i offentlige
flamske investeringer og 7,3 mio. EUR i private investeringer, hvilket repræsenterer
udgifter til programmet på i alt 135,8 mio. EUR. Programmet omfatter to geografisk
definerede prioriterede felter: Kempen: udvikling og revitalisering af
industriområder, udvikling af samarbejdet mellem de lokale SMV’er, fremme af
NIKT og innovation, bl.a. ved udveksling af viden mellem virksomheder og
etablering af netværk, udvikling af uddannelses- og forskningsinfrastrukturer samt en
mere integreret indsats på turistområdet. Den nordøstlige del af Antwerpen: fremme
af uddannelse og forbedring af kvalifikationer for den lokale befolkning, retablering
af byens offentlige rum, der skal gøres mere attraktive, forbedring af kvaliteten af de
lokale offentlige tjenester og fremme af synergien i de for lokalområdet vigtige
sektorer som f.eks. levnedsmiddelindustrien, mode og design.
Kommissionen har godkendt fem belgiske
mål 3-EPD’er
vedrørende
erhvervsuddannelse og beskæftigelse til et beløb af i alt 765 mio. EUR og et program
vedrørende overgangsstøtten til Hainaut, hvortil ESF bidrager med 192 mio. EUR.
Disse seks programmer er et led i gennemførelsen af den europæiske
beskæftigelsesstrategi i Belgien.
EPD Forbundsarbejdsministeriet: 69,1 mio. EUR. Halvdelen af budgettet er afsat til
erhvervsmæssig reintegrering af dårligt stillede grupper. Andre foranstaltninger
vedrører konsolidering af beskæftigelsen i lokalmiljøet (børnepasning, ældrepleje
mv.) og foranstaltninger til fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet.
EPD Vlaanderen: 376,2 mio. EUR. Det flamske arbejdsmarked er præget af mangel
på kvalificeret arbejdskraft, en lav beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere og en
forholdsvis høj arbejdsløshed blandt unge, kvinder og indvandrere. EPD’et tager
sigte på at afhjælpe disse problemer.
EPD Wallonie/Bruxelles (ekskl. Hainaut): 285,5 mio. EUR. Her er bekæmpelse af
arbejdsløsheden prioriteret højest. Endvidere rammer den sociale og
erhvervsmæssige udstødelse mange personer, både mænd og kvinder, og
forebyggelse heraf er også højt prioriteret i dette EPD.
EPD Bruxelles Capitale: 23,7 mio. EUR. Selv om denne region er det største
beskæftigelsesområde i landet, har regionen den højeste arbejdsløshed i Belgien
(16,5%). De vedtagne foranstaltninger tager sigte på social og erhvervsmæssig
integrering af de jobsøgende.
EPD for det tysksprogede fællesskab: 10,7 mio. EUR. Støtten har til formål at
mindske langtidsledigheden, fremme den erhvervsmæssige integrering af dårligt
stillede
grupper,
fremme
uddannelse,
udvikle
tilpasningsevnen
og
iværksætterkulturen og endelig fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.
EPD Hainaut: 191,9 mio. EUR i ESF-støtte. Disse midler går primært til to
prioriterede felter: forebyggende indsats på arbejdsmarkedet og erhvervsmæssig og
social integrering.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0023.png
Samtlige ESF’s interventioner i Belgien forløber nu stort set tilfredsstillende og i
overensstemmelse med de fastsatte mål. I 2001 blev der disponeret over mere end
90% af den programmerede ESF-støtte. Blandt de mange aktioner skal nævnes
oprettelsen af den enhed, der skal stå for omskolingen af de mange tusinde
arbejdstagere, der blev ramt af SABENA’s konkurs.
FIUF uden for mål 1:
Det vedtagne program omfatter en bevilling på 35,3 mio.
EUR til forarbejdning af fisk og fornyelse og modernisering af fiskerflåden. Hertil
kommer en akvakulturforanstaltning i EPD’et for Hainaut.
2.2.2.
DANMARK
Mål 2:
Perioden 1994-1999
En række af programmerne fra den foregående programmeringsperiode blev afsluttet
i 2001, således at der nu kun mangler den endelige afrapportering og formelle
afslutning. Det drejer sig om:
Mål 2-programmerne for Lolland og Nordjylland for 1997-99. Det samlede
fællesskabsbidrag til disse programmer beløb sig til 68,2 mio. EUR.
De overordnede mål for Nordjylland-programmet (54,4 mio. EUR) var at styrke
vækstmulighederne for regionens erhvervsliv og derved bevare og forøge antallet af
arbejdspladser. For at nå dette mål var der fastlagt en globaliseringsstrategi, dvs. en
styrkelse af virksomhedernes internationale konkurrenceevne gennem innovation,
omstillingsevne og opkvalificering og gennem en styrkelse af rammevilkårene for
uddannelse og andre infrastrukturer.
De overordnede mål for Lolland-programmet (13,8 mio. EUR) var at fremme
regionens udviklingspotentiale, udvide erhvervsgrundlaget, bevare og forøge antallet
af arbejdspladser på kort og længere sigt samt øge regionens samlede indtægter.
Begge programmer forløb godt i perioden 1997-1999 hvad angår både finansiel og
faktisk gennemførelse. Med hensyn til f.eks. jobskabelse blev programmernes mål
overgået. Programmerne var også meget populære, og der var derfor ved udgangen
af 1999 disponeret over samtlige de forpligtelsesbevillinger, der var til rådighed.
Perioden 2000-2006
Den 9. november 2000 traf Kommissionen den endelige beslutning om det danske
mål 2-program for perioden 2000-2006. Programmet har et samlet budget på 617
mio. EUR, hvoraf EU bidrager med 189 mio. EUR, mens 206 mio. EUR hidrører fra
den offentlige sektor i Danmark og 222 mio. EUR fra den private sektor. 27 mio.
EUR er afsat til udfasningsregionerne.
Programmet tager sigte på at skabe betingelserne for en selvbærende vækst i de
danske regioner med strukturproblemer. Programmet kombinerer EFRU- og ESF-
aktioner, som modtager henholdsvis 71% og 29% af Fællesskabets bidrag.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0024.png
Programtillægget, der beskriver strategien nærmere, blev færdiggjort i efteråret 2001.
Programtillægget består af en “paraply”, der dækker de generelle aspekter, og fem
afsnit, som hvert dækker en af de fem geografiske underregioner Bornholm (mål 2),
Lolland, Falster og Møn (mål 2), dele af Viborg-, Århus- og Ringkøbing-amt samt
dele af Sønderjyllands Amt (mål 2 og udfasningsregioner), Sydfyn og øer, der ikke er
omfattet af ovennævnte regioner (mål 2).
EPD’et beskriver den generelle strategi for hele mål 2-regionen, mens de
subregionale afsnit behandler de specifikke forhold i underregionerne.
Hvert af disse subregionale afsnit kan betragtes som et “underprogram”, der
analyserer de specifikke behov og muligheder i de enkelte regioner og angiver, hvad
de i EPD’et fastlagte interventioner skal fokusere på. Denne model er primært valgt
på grund af Danmarks ringe størrelse kombineret med, at der findes støtteberettigede
(og for de flestes vedkommende sammenhængende) områder i forskellige dele af
landet, som hver har deres specifikke sociale og økonomiske særpræg
I 2001 blev der afholdt to møder i overvågningsudvalget. På det første møde, der
fandt sted den 6. marts 2001, var hovedpunkterne på dagsordenen partnerskabets og
overvågningsudvalgets funktion og fastlæggelse af de administrative og praktiske
retningslinjer for gennemførelsen af programmet. Det andet møde, der blev afholdt
den 2. oktober 2001, fokuserede primært på vedtagelsen af programtillægget og
bestræbelserne på at indhente forsinkelserne i udnyttelsen af bevillingerne for 2000
og 2001. På mødet blev også mulighederne for at medtage aktiviteter inden for
filmindustrien behandlet, og man besluttede at høre Kommissionen. Der er endnu
ikke fremsat konkrete forslag.
Det årlige møde mellem forvaltningsmyndighederne og Kommissionen blev afholdt
den 22. oktober 2001. Det var den generelle opfattelse, at programmet forløb meget
tilfredsstillende hvad angår den finansielle og fysiske gennemførelse (både EFRU-
og ESF-delen).
Ved udgangen af 2001 havde EFRU-delen af de vedtagne projekter næsten
absorberet tildelingerne for de første to år, dvs. at den forsinkelse, der var opstået i
starten, stort set er blevet indhentet. Men udbetalingerne til projekterne udgjorde kun
ca. en tredjedel af tildelingen for det første år, således at to tredjedele skulle betales i
2002 (helst sammen med en væsentlig del af tildelingen for 2002), for at der ikke
skulle gå tildelinger tabt som følge af n+2-reglen. Der synes dog ikke at være
væsentlige problemer i så henseende.
Mål 3
Den 24. oktober 2000 godkendte Kommissionen et syvårigt uddannelses- og
beskæftigelsesprogram for Danmark med et budget på 379 mio. EUR. I programmet
angives fem prioriterede felter, som afspejler målene for Danmarks nationale
handlingsplan for beskæftigelsen for 1999: styrkelse af den aktive
arbejdsmarkedspolitik for at forebygge langtidsledighed og forbedre
arbejdsmarkedsstrukturerne, fremme af lige muligheder for alle med hensyn til
adgang til arbejdsmarkedet, opkvalificering og erhvervsuddannelse samt fremme af
iværksætterkultur og innovationsevne.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0025.png
Yderligere 3% af budgettet (12 mio. EUR) er afsat til teknisk bistand med henblik på
forvaltning og gennemførelse af programmet og evaluering af resultaterne.
Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen under Arbejdsministeriet, der har det daglige ansvar
for koordinering, forvaltning og overvågning af programmet. Amternes regionale
socialfondsudvalg har ansvaret for implementeringen af de decentrale fonde, som
tegner sig for ca. 75% af det samlede budget. Overvågningsudvalgets
konstitueringsmøde fandt sted den 16. januar 2001. Det første årlige møde med
forvaltningsmyndigheden blev afholdt den 26. november 2001.
Forvaltningsmyndigheden har gjort en stor indsats for at promovere det danske
program, og dette har medført et stort antal projektansøgninger. I alt er der ansøgt om
projektstøtte, der svarer til mere end fem gange det disponible budget.
Forpligtelserne for 2000 og 2001 er indgået. Ved udgangen af 2001 beløb de samlede
betalinger sig til 7,12% af de samlede disponible betalingsbevillinger – inklusive den
første acontobetaling.
Fiskeriprogrammet uden for mål 1:
Den 8. august 2000 vedtog Kommissionen strukturprogrammet for perioden 2000-
2006. FIUF bidrager med 205 mio. EUR, og de samlede investeringer er budgetteret
til 1 000 mio. EUR. Der fokuseres især på forarbejdning, havnefaciliteter og
fiskerflåden, som har behov for modernisering for at forbedre arbejdsvilkårene og
hygiejneforholdene
samt
gøre
fiskegrejet
mere
“selektivt”.
Efter
overvågningsudvalgets første møde den 27. oktober 2000 og Kommissionens
endelige godkendelse af støtteordningerne i begyndelsen af januar 2001 startede
programgennemførelsen som forventet. Nogle af støtteordningerne blev dog først
vedtaget af de danske myndigheder i slutningen af 2001 og kunne derfor først
igangsættes efter dette tidspunkt. Dette gælder f.eks. modernisering og oplægning af
fiskerfartøjer.
2.2.3.
TYSKLAND
Perioden 1994-1999
I slutningen af 1999 var der disponeret over 99,95% af forpligtelsesbevillingerne for
samtlige programmer og 99,91% af bevillingerne til EF-initiativerne. Der kunne
generelt foretages udbetalinger til støttemodtagerne indtil den 31. december 2001.
Restbeløb var allerede blevet betalt for et mål 3-program (Baden-Württemberg),
mens gennemførelsen af de resterende 138 programmer fra denne periode fortsatte.
Samtlige bevillinger til disse programmer skulle være udnyttet inden udgangen af
2001. For seks EF-initiativers eller mål 2-programmers vedkommende finder GD
REGIO, at ansøgningerne om forlængelse er berettigede, enten som følge af fejl fra
Kommissionens side, eller som følge af naturkatastrofer. For de fleste af de øvrige
tilfælde var det muligt at finde alternative løsninger sammen med
forvaltningsmyndighederne.
Afslutningsproceduren for ét EF-initiativ blev påbegyndt i 2001 (KONVER II i
Hamburg).
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0026.png
For samtlige programmer, inklusive EF-initiativerne, udbetalte Kommissionen i 2001
347 mio. EUR. Betalingerne vedrørende et mål 2-program blev suspenderet, fordi
regionen først skulle forpligte sig til at stramme kontrollen.
Perioden 2000-2006
Mål 1:
Den tyske EFSR blev vedtaget i juni 2000 og har resulteret i ni operationelle
programmer (seks for delstaterne og tre horisontale programmer, som
forbundsmyndighederne er ansvarlige for). Kommissionen havde vedtaget sine
beslutninger om de regionale programmer og det horisontale fiskeriprogram inden
udgangen af 2000. De to sidste operationelle programmer (transport og et ESF-støttet
forbundsprogram) under EFSR’en (EF-støtte på i alt 20,7 mia. EUR, heraf 748 mio.
EUR til udfasningsområder i Berlin) blev godkendt af Kommissionen i februar 2001.
Der blev indgået forpligtelser for samtlige bevillinger og programmer. Efter den
krævede kontrol har Kommissionen erklæret, at programtillæggene for Brandenburg,
Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen er i
overensstemmelse med forordning nr. 1260/99. Men især kapitlerne om udvikling af
menneskelige ressourcer i programtillæggene for Brandenburg og Mecklenburg-
Vorpommern skulle ændres på væsentlige punkter for at blive brat i
overensstemmelse med de tilsvarende kapitaler i de respektive operationelle
programmer.
De ni operationelle programmer, der er omfattet af EFSR’en, har til formål at skabe
eller bidrage til at skabe i alt 370 000 faste fuldtidsstillinger og yderligere
midlertidige stillinger svarende til 265 000 fuldtidsstillinger. Ca. 1,35 millioner
personer
vil
være
omfattet
af
ESF-støttede
uddannelses-
eller
beskæftigelsesforanstaltninger.
Finansieringstabellerne (national medfinansiering) for den tyske EFSR blev efter
anmodning fra de tyske myndigheder ændret, dog uden en samtidig ændring af
aktionernes mål og rækkevidde. Der blev ligeledes anmodet om en ændring af
Sachsen-programmet.
Alle OP-overvågningsudvalg holdt møder, nogle op til seks gange på et år.
Overvågningsudvalget for EFSR’en blev indkaldt to gange. Arbejdsmarkedets parter
og de økonomiske interesseorganisationer blev i stigende grad inddraget og vil
deltage i fremtidige møder på EFSR-niveau. Helt fra begyndelsen var
arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer formelt inddraget
i OP-overvågningsudvalgenes arbejde, og i en del tilfælde med stemmeret.
Kommissionen har taget en række initiativer til at stimulere de regionale
myndigheders deltagelse i arbejdet vedrørende den europæiske beskæftigelsesstrategi
og den nationale handlingsplan (NHP) og styrke bidraget fra de regionale
programmers kapitler om udvikling af menneskelige ressourcer til den tyske NHP-
proces. Den første udveksling af synspunkter om jobaktiveringsloven (revisionen af
den tyske arbejdsmarkedspolitiske lovgivning) og dens følger for de operationelle
programmer har fundet sted, og drøftelserne fortsætter i 2002.
Et stort projekt blev fremlagt i slutningen af året som led i det horisontale
transportprogram.
Transportprojekterne er ofte koncentreret om det transeuropæiske net (TEN), og der
ydes især støtte til transportforbindelserne til ansøgerlandene.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0027.png
Programtillæggene viser, at finansieringsteknik indgår i de fleste af de regionale
programmer, og støtten til disse foranstaltninger er fire gange større end i den
foregående periode.
Kommissionen kontrollerede på et tidligt tidspunkt finanskontrolsystemerne. For
tiden drøftes revisionen af den finanskontrolaftale, der siden 1997 har eksisteret
mellem Tyskland og Kommissionen.
Kommissionen har anmodet om og modtaget handlingsplanerne for
kommunikationsindsatsen fordelt på programmer. Information og kommunikation vil
være et vigtigt element i programforvaltningen. I forbindelse med flere programmer
er man f.eks. begyndt at udpege et “månedens projekt”, som promoveres særlig
kraftigt.
EFRU og ESF udbetalte i alt henholdsvis 981 mio. EUR og 1 003 mio. EUR i form
af acontobetalinger eller mellemliggende betalinger til mål 1-programmerne.
I landbrugssektoren er alle de EUGFL-foranstaltninger, der blev vedtaget i 2000, nu i
gang. For hele perioden beløber EUGFL-udgifterne sig til 188,7 mio. EUR for mål 1
og 2.
Fiskeriprogrammet inden for mål 1-regioner omfatter en FIUF-tildeling på 105,2
mio. EUR og fokuserer især på forarbejdning og investeringer i fiskerihavne.
Gennemførelsen af programmet begyndte i andet halvår 2000 og fortsatte i 2001 som
planlagt.
Mål 2:
I Tyskland er der frem til 2006 3 096 mio. EUR til rådighed for mål 2 og
yderligere 530 mio. EUR for udfasningsområderne.
Tyskland har fremlagt 11 mål 2-programmer. Bortset fra programmerne for Baden-
Württemberg, Bremen, Hamburg og Hessen (kun EFRU) er der tale om
flerfondsprogrammer (EFRU og ESF). Kommissionen godkendte 11 programmer i
2002 og fastslog for seks af programmernes vedkommende, at programtillæggene er
i overensstemmelse med forordning nr. 1260/99 (Baden-Württemberg, Bremen,
Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland).
Der blev lagt særlig vægt på forhandlingerne om komplementaritet mellem mål 2-
programmerne og andre EU-programmer. Således lykkedes det f.eks. at kæde Baden-
Württembergs mål 2-program sammen med mål 3 og URBAN-programmet for
Mannheim-Ludwigshafen. Foranstaltningerne i de tre programmer koordineres,
således at dobbeltarbejde undgås. To store Nordrhein-Westfalen-projekter blev
fremlagt.
Kommissionen foretog acontoudbetalinger på i alt 229 mio. EUR til mål 2-
programmer for perioden 2000-2006. Endvidere modtog Kommissionen de
manglende årsrapporter for samtlige programmer bortset fra programmerne for
Hamburg, Berlin og Baden-Württemberg.
Mål 3:
Efter vedtagelsen den 10. oktober 2000 af mål 3-EPD’et vedtog
overvågningsudvalget den 30. januar 2001 principperne i udkastet til programtillæg,
som efter færdiggørelsen blev videresendt den 18. april til Kommissionen, som
godkendte det den 23. maj.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0028.png
Under overvågningsudvalgets møde den 4.-5. juli 2001, hvor der blev fokuseret på
EPD’ets bidrag til de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social
integrering, blev de vigtigste resultater af støtteindsatsen i 2000 fremlagt. I 2000 blev
61,5% af årets samlede bevillinger og 37,1% af ESF-bevillingerne udbetalt.
Endvidere blev 87% af ESF’s disponible forpligtelsesbevillinger for 2000 udnyttet. I
betragtning af, hvor sent EPD-beslutningen blev vedtaget, levede ESF-resultaterne
for alle prioriterede felter under ét stort set op til forventningerne. Ca. 170 000
personer (heraf 42% kvinder) – svarende til 96% af det planlagte deltagerantal –
havde deltaget i forskellige foranstaltninger, og heraf havde to tredjedele deltaget i
foranstaltninger gennemført af Forbundsarbejdsministeriet. Ser man på de enkelte
prioriterede felter og foranstaltninger, må det fastslås, at ikke alle delstaterne havde
været lige hurtige til at påbegynde deres aktioner, og at aktionerne ikke alle var lige
omfattende. Dette skyldtes visse økonomiske flaskehalse, men især, at særlig
aktioner under prioriteret felt 4 (tilpasningsevne og iværksætterkultur) krævede mere
intense forberedelser end andre foranstaltninger, f.eks. foranstaltningerne under
prioriteret felt 1 (aktiv arbejdsmarkedspolitik og forebyggende indsats på
arbejdsmarkedet).
Ved udgangen af 2001 var der i alt blevet udbetalt 830 mio. EUR (332 mio. EUR i
acontoudbetaling og 498 mio. EUR som tilbagebetaling) for mål 3-programmet, dvs.
17,5% af det samlede EPD.
Programmet for
fiskeri uden for mål 1
blev vedtaget af Kommissionen den 28.
september 2000. Programmet indebærer en samlet FIUF-tildeling på 111,1 mio. EUR
for hele perioden og fokuserer især på forarbejdning og afsætning af fisk samt
fornyelse og modernisering af fiskerflåden. Gennemførelsen af programmet blev
påbegyndt i 2001.
2.2.4.
GRÆKENLAND
Perioden 2000-2006
Efter at EFSR’en var blevet godkendt i november 2000, blev næsten alle de
operationelle programmer godkendt i perioden mellem februar og april 2001, bortset
fra miljøprogrammet, der blev godkendt i juli, og programmet for teknisk bistand,
der blev fremlagt af de græske myndigheder i oktober og godkendt af Kommissionen
i december 2001. I december 2001 godkendte Kommissionen endvidere yderligere
bevillinger på 165 mio. EUR til miljøprogrammet.
Af de 26 nuværende OP’er er 13 regionale, mens 13 er nationale. ESF har en
“majoritetsinteresse” i de tre nationale programmer: “beskæftigelsesfremme og
erhvervsuddannelse”, “almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse” samt
“sundhed og forebyggelse”, der blev godkendt i marts og april 2001. Fællesskabets
samlede bidrag til disse programmer under ét er på 21 320,6 mio. EUR, mens ESF’s
bidrag er på 4 241 mio. EUR, hvilket svarer til 19,8% af de samlede
strukturfondsbevillinger for perioden 2000-2006.
De tre programmer vedrørende menneskelige ressourcer tager sigte på at
modernisere de offentlige arbejdsformidlinger for at fremme en mere personlig
behandling og følge retningslinjerne i den europæiske beskæftigelsespolitik, skabe en
sammenhæng mellem den erhvervsfaglige grunduddannelse og efter- og
videreuddannelse, promovere livslang uddannelse, fortsætte moderniseringen af
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0029.png
uddannelsessektoren, reformere sundhedssektoren for at opnå en bedre
budgetforvaltning og kvalitetsydelser samt bekæmpe den sociale udstødelse. OP’et
vedrørende informationssamfundet har til formål at gøre aktionerne af denne type
mere horisontale og fremme integreringen af dimensionen “menneskelige
ressourcer” i alle planlagte aktioner. I princippet skal gennemførelsen af aktionerne
decentraliseres, og det anbefales systematisk at høre samtlige aktører. De 13
regionale OP’er omfatter aktioner til fremme af lokale udviklings- og
beskæftigelsesinitiativer. Der er gjort en særlig indsats for at sikre, at
ligestillingsdimensionen indarbejdes i såvel EFSR-aktionerne som de specifikke
aktioner.
I EFSR’en for mål 1 er det bestemt, at EUGFL, Udviklingssektionen, skal bidrage til
medfinansieringen af det prioriterede felt landbrug og udvikling af landdistrikter med
i alt 2 260,3 mio. EUR for hele perioden 2000-2006.
EUGFL, Udviklingssektionen, finansierer hele gennemførelsen af det operationelle
program vedrørende udvikling af landdistrikter (1 233,4 mio. EUR).
EUGFL, Udviklingssektionen, bidrager endvidere sammen med de øvrige fonde til
finansieringen af det prioriterede felt vedrørende regionaludvikling med 1 026,9 mio.
EUR.
Målene for de vigtigste foranstaltninger:
Forbedring af landbrugets konkurrenceevne gennem integreret driftsstøtte,
støtte til forarbejdning, standardisering og afsætning af landbrugs- og
skovbrugsprodukter samt støtte til landbrugsprodukter generelt
Bæredygtig og integreret udvikling af landdistrikter og genoprettelse af den
sociale
ligevægt
gennem
en
bedre
alderssammensætning
for
landbrugsbefolkningen, forbedring af de mekanismer, der fremmer
informationen og bevidstgørelsen af landbrugsbefolkningen samt integrerede
planer for landdistriktudvikling
Beskyttelse af landbefolkningens miljø og sociale samhørighed ved at udvikle
og beskytte naturressourcerne og miljøet.
I 2001 blev der disponeret over 341,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger fra
EUGFL-U og 261,1 mio. EUR i betalingsbevillinger ligeledes fra EUGFL-U.
Fiskeriprogrammet (FIUF-bidrag på 211,1 mio. EUR) blev vedtaget den 28. marts
2001. Hovedlinjerne i programmet svarer til hovedlinjerne i det foregående program
(38% til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden, 17% til akvakultur og 18% til
forarbejdning og afsætning) bortset fra, at der i det nye program lægges større vægt
på at forbedre kvaliteten af landbrugsprodukterne og arbejdsvilkårene samt
forebygge miljøforurening. Tildelingen for 2000 er blevet reallokeret til
efterfølgende år.
Efter godkendelsen af EFSR’en og langt de fleste af de operationelle programmer
holdt EFSR-overvågningsudvalget sit første møde den 23. og 24. april. Efter dette
møde i april afholdt samtlige overvågningsudvalg for de godkendte operationelle
programmer deres første møder i de følgende måneder før sommerferien. Her blev
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0030.png
programtillæggene og de årlige rapporter om gennemførelsen for år 2000 godkendt,
før de blev forelagt Kommissionen.
Samtlige årlige rapporter for 2000 blev forelagt Kommissionen før fristens udløb den
30. juni 2001. Som følge af den generelt sene godkendelse af de græske OP’er gik
ingen af de årlige rapporter for 2000 meget i dybden, idet de især handlede om
forberedelsen af programmeringen og retningslinjerne for forvaltning og
gennemførelse, men næsten ikke om den finansielle gennemførelse.
De første årlige møder vedrørende EFSR-programmerne for perioden 2000-2006
fandt sted den 23. og 24. november 2001. Drøftelserne på dette møde omhandlede
EFSR generelt og ikke mindst iværksættelsen af de horisontale prioriterede felter,
forvaltningsmyndighedernes funktion, overvågnings- og kontrolsystemet samt
opfølgningen af de forpligtelser, der var indgået i forbindelse EFSR’en.
Kommissionen arrangerede den 6. og 7. december 2001 to meget velbesøgte og
påskønnede workshops for forvaltningsmyndighederne for EFSR’en og alle de
operationelle programmer samt formidlende organer, endelige støttemodtagere og
arbejdsmarkedets parter. Emnerne var gennemførelsesmekanismer for lokale og
regionale udviklingsprojekter (inklusive lokale beskæftigelsesinitiativer, innovation
og informationssamfund i regionerne samt integrerede aktioner til fordel for by- og
bjergområder) samt information og reklameaktiviteter under gennemførelsen af
EFSR’en.
Endelig påbegyndte Kommissionen en undersøgelse i henhold til artikel 24 i
forordning nr. 2082/93 om finansieringen af et projekt om etablering af et
matrikelregister i Grækenland inden for rammerne af EFSR’en for 1994-1999. Efter
undersøgelsen besluttede Kommissionen i december 2001 at foretage en finansiel
korrektion på 57,9 mio. EUR, som skulle tilbagebetales i to rater.
I 2001 blev der disponeret over i alt 623,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for
samtlige OP’er, ligesom acontobeløbet på 7% blev udbetalt.
2.2.5.
SPANIEN
Mål 1
Perioden 1994-1999
Hvad angår programmerne for 1994-1999 er der disponeret over samtlige
forpligtelsesbevillinger, mens der på betalingssiden kun mangler de endelige
udbetalinger af restbeløb. For tre OP’er, nemlig EUGFL-U-OP’et for Castilla la
Mancha, EFRU-OP’et for Extremadura og EFRU-OP’et for Asturias, er der ansøgt
om forlængelse af betalingsfristen. Kommissionen har kun imødekommet de to første
af disse ansøgninger.
Perioden 2000-2006
Kommissionen godkendte i 2001 18 OP’er, således at der med de fem andre OP’er,
der allerede var blevet vedtaget i 2000, nu er i alt 23 OP’er under den spanske EFSR
for perioden 2000-2006. 12 af disse er integrerede regionale programmer for de
enkelte mål 1-regioner, mens de sidste programmer er tværregionale. De integrerede
regionale programmer tegner sig for ca. 66% af fællesskabsstøtten i henhold til
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EFSR’en. De Kanariske Øer, sammen med de andre områder i den yderste periferi af
EU som defineret i traktatens artikel 299, nyder godt af Rådets afgørelse af 28. juni
2001, i henhold til hvilken der kan ydes støtte efter højere medfinansieringssatser på
en række områder.
Ud over et betydeligt fald i de regionale programmer i forhold til den foregående
periode (23 mod 73) skal især nævnes følgende positive elementer:
Integreringen af de forskellige fonde og den heraf følgende bedre koordinering
“i marken”. Forvaltningsmyndigheden er således forpligtet til regelmæssigt at
underrette overvågningsudvalget om koordineringsindsatsen på dette område
Garanti for en bedre integrering af de horisontale miljø- og
ligestillingsprioriteter som følge af, at repræsentanter for miljømyndighedernes
nationale netværk og for de kompetente ligestillingsorganer deltager i
overvågningsudvalgenes møder
Styrkelse af partnerskabsprincippet ved at inddrage repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i
overvågningsudvalgene for programmerne, dog med tre væsentlige
undtagelser: de selvstyrende samfund Castilla y León og Valencia samt byen
Melilla, som har ønsket at deltage mindre aktivt i partnerskaberne
Øget og mere afbalanceret samarbejde mellem de centrale og regionale
forvaltninger som følge af det medansvarsprincip, der er fulgt ved udpegningen
af forvaltningsmyndighederne.
Bortset fra informationssamfundsprogrammet, som de spanske myndigheder havde
fremsendt senere end de øvrige programmer, og som Kommissionen godkendte i
december 2001, fandt de første møder i overvågningsudvalgene, hvor
programtillæggene blev godkendt, sted i første halvår. Forvaltningsmyndigheden
forelagde Kommissionen programtillæggene til orientering, og Kommissionen
kontrollerede deres overensstemmelse med de gældende regler.
For at være bedre rustet til at træffe beslutninger og for hurtigt at kunne træffe
forberedelser til den midtvejsevaluering, der er foreskrevet i forordningen, oprettede
overvågningsudvalgene - såvel for EFSR’en som for hvert af de 23 operationelle
programmer - endvidere i oktober 2001 de “tekniske evalueringsgrupper”, der er
omhandlet i programmeringsdokumenterne. De tekniske evalueringsgrupper skal
primært sikre, at midtvejsevalueringen og dennes ajourføring bliver gennemsigtig og
uafhængig, får tilstrækkelig høj kvalitet til at garantere resultaternes troværdighed og
finder sted inden for de i forordningen fastsatte frister. Endvidere vil de tekniske
evalueringsgrupper, hvis medlemmer får direkte evalueringsansvar, fungere som
fælles platform for udveksling af evalueringsidéer og –erfaringer.
De årlige møder mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne fandt sted i
januar 2002 på grundlag af programmeringstillæggene, de årlige rapporter om
gennemførelsen for 2000 og andre forhåndenværende oplysninger. Disse møder var
anledning til en frugtbar dialog mellem Kommissionens tjenestegrene og den
spanske forvaltning om programmeringens strategiske aspekter, overholdelsen af
fællesskabets prioriteringer, kvaliteten af gennemførelsen af interventionerne og
analyse af de første opnåede resultater. Formålet med møderne var at forbedre den
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0032.png
fysiske og finansielle gennemførelse, forvaltningen, overvågningen og kontrollen af
de medfinansierede aktioner.
På landbrugsområdet er der fra region til region stor forskel på, hvor langt EUGFL-
U-foranstaltningerne er nået. Gennemførelsesgraden er således 100% for det
horisontale OP “forbedring af strukturerne”, 57,4% for Cantabria og Castilla y León,
28,7% for Galicia, 22,9% for Andalucía, 9% for Extremadura, 9,3% for Murcia,
4,8% for Valencia, 0,1% for Canarias og 0% for Asturias, Castilla-La Mancha og den
tekniske bistand.
På fiskeriområdet regnes der med investeringer på i alt 3 122 mio. EUR, heraf 1 504
mio. EUR fra FIUF. Investeringerne vedrører først og fremmest forarbejdning og
afsætning af fiskeriprodukter samt omstrukturering og fornyelse af fiskerflåden.
Mål 2
Perioden 1994-1996
Samtlige OP’er er afsluttet. Hvad angår EFRU er alle fællesskabsbevillinger for de
syv interventioner udnyttet.
Perioden 1997-1999
I 2001 blev de to sidste omprogrammeringsbeslutninger (OP’erne for Cataluña og
Madrid) underskrevet.
Mange af betalingerne til disse OP’er blev foretaget i 2001, således at kun
anmodningerne om udbetaling af restbeløb manglede at blive behandlet ved årets
udgang. Hvad angår EFRU var den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for
betalingsbevillingerne til EFSR’en 87% af den samlede EFRU-tildeling.
Perioden 2000-2006
Kommissionen traf principbeslutning om seks EPD’er den 29. december 2000 og om
Madrid-EPD’et den 17. januar 2001. Beslutningerne blev endeligt vedtaget den 15.
februar for EPD Aragón, Baleares, Cataluña og Navarra og den 7. marts for EPD
Madrid, La Rioja og País Vasco.
Hvert af de syv EPD’er omfatter både områder, der ikke modtager overgangsstøtte,
og områder, der modtager overgangsstøtte. Fællesskabsstøtten til de førstnævnte
områder udgør 2 649 mio. EUR i løbende priser eksklusive resultatreservetildelingen
(reserven beløber sig til 115 mio. EUR for årene 2004-2006). Tildelingen til
resultatreserven udgør 12,9% af EU’s samlede støtte til mål 2-områder, der ikke
modtager overgangsstøtte.
Støttebeløbet er fordelt pro rata mellem de syv EPD’er efter den enkelte regions
andel af den samlede spanske befolkning.
Fællesskabsstøtten til de områder, der modtager overgangsstøtte, er på 99 mio. EUR i
løbende priser eksklusive resultatreservetildelingen (reserven er på 4 mio. EUR for
årene 2004-2005). Overgangsstøtten udgør 3,6% af EU’s samlede støtte til områder,
der er omfattet af en overgangsordning.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De syv OP’er er bygget op omkring fem prioriterede felter samt et sjette prioriteret
felt vedrørende teknisk bistand:
1. Forbedring af
erhvervsstrukturen
konkurrenceevnen
og
beskæftigelsen
og
udvikling
af
2. Miljø, naturligt miljø og vandressourcer
3. Vidensamfund (innovation, F&U, informationssamfund)
4. Udvikling af kommunikations- og energinet
5. Lokal- og byudvikling
6. Teknisk bistand.
De regionale og lokale forvaltninger medvirker ved iværksættelsen af stort set alle
prioriterede felter, og de er ansvarlige for mellem 65% og 75% af den samlede
EFRU-tildeling til hvert EPD. Centralforvaltningen er derimod kun involveret i tre
prioriterede felter: felt 3 (hvor centralforvaltningen bidrager med udvikling af
infrastrukturer og støtte til projekter vedrørende videnskab-teknologi-innovation) og
i meget begrænset omfang felt 1 (hvor centralforvaltningen søger at fremme
virksomhedernes internationalisering) og 6 (teknisk bistand).
ESF’s medfinansiering for seks af EPD’erne beløber sig kun til henholdsvis 5% (fem
interventioner) og 7% (EPD’et for Madrid) af den samlede tildeling uden for
overgangsordningen. De pågældende aktioner henhører under centralforvaltningens
kompetenceområde og er koncentreret om felt nr. 3. ESF’s andel udgør derimod
mere end 21% i EPD’et for Cataluña, hvor aktiviteterne under de prioriterede felter
1, 3 og 5 gennemføres af den offentlige central-, regional- og lokalforvaltning.
Mens 2000 var det år, hvor EPD’erne blev forberedt og udarbejdet, var 2001 året,
hvor alle de øvrige forskriftsmæssige overvågningselementer kom på plads
(programtillæg, overvågningsudvalg, årlige rapporter og årlige møder).
De første møder i overvågningsudvalgene fandt sted i regionerne mellem den 27.
april og den 5. juli med deltagelse af de pågældende nationale offentlige
forvaltninger, Kommissionens administrative tjenestegrene og det udvidede
partnerskab (økonomiske interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, lokale
myndigheder, regionale repræsentanter med ansvar for miljøbeskyttelse og
forbedring af miljøet samt ligestilling). På disse møder blev udvalgenes
forretningsordener godkendt, ligesom programtillæggene blev gennemgået.
Programtillæggene blev officielt tilsendt til Kommissionen mellem den 6. august og
den 25. oktober, og Kommissionen kunne herefter fastslå, at reglerne var overholdt.
Rapporterne om gennemførelsen for 2000 blev gennemgået og godkendt af
overvågningsudvalgene i oktober. I midten af november videresendte
forvaltningsmyndigheden rapporterne til Kommissionen, som fandt dem
tilfredsstillende.
På grundlag af de årlige rapporter samt de øvrige dokumenter vedrørende EPD’erne
afholdtes de første årlige møder vedrørende disse interventioner den 19. og 20.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0034.png
december i form af et indledende plenarmøde (om de aspekter, der var fælles for de
syv EPD’er) og syv særlige møder.
Forvaltningsmyndigheden og Kommissionen gennemgik sammen med de
pågældende regionale forvaltninger de vigtigste resultater for det første
gennemførelsesår. Gennemgangen førte til en række konklusioner om forbedring af
gennemførelsen og overvågningen af samt kontrollen med interventionerne.
Forvaltningsmyndigheden modtog disse konklusioner i begyndelsen af 2002.
Den
nationale
koordinationsstruktur,
der
er
den
ad
hoc-instans,
forvaltningsmyndigheden har oprettet for at koordinere visse informations-,
overvågnings- og evalueringsaspekter af EPD’erne, holdt sit første møde den 20.
december i Madrid. På dette møde behandledes de indledende forberedelser til
midtvejsevalueringen, ligesom der blev fremlagt økonomiske oplysninger om
EPD’erne og de øvrige strukturfondsinterventioner i mål 2-regionerne.
Mål 3
EFSR’en for mål 3 gennemføres ved 12 operationelle programmer (syv regionale og
fem tværregionale/tematiske). Da forhandlingerne var blevet afsluttet i slutningen af
2000, kunne fire tværregionale OP’er godkendes i januar 2001. Fællesskabets
samlede støtte til disse programmer udgør 1 338 mio. EUR svarende til 60,2% af
ESF’s samlede mål 3-støtte for perioden 2000-2006.
Programmerne vedrører udvikling og forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne,
støtte til erhvervsmæssig integrering og reintegrering af arbejdsløse med
hovedvægten lagt på forebyggelse, indslusningsforløb og støtte til lokale
beskæftigelsesinitiativer, fremme af kvinders erhvervsfrekvens, bekæmpelse af
kønsdiskriminering, erhvervsmæssig integrering af dårligt stillede grupper samt
fremme af iværksætterkulturen og den livslange uddannelse for ansatte.
Møderne i overvågningsudvalgene for de regionale OP’er fandt sted i januar og
februar 2001. Der blev oprettet et fælles overvågningsudvalg for de fire
tværregionale programmer, som holdt møde den 4. maj 2001. Programtillæggene
blev godkendt under disse første møder i overvågningsudvalgene.
Da de spanske OP’er for perioden 2000-2006 først blev godkendt i slutningen af
2000 og i begyndelsen af 2001, modtog Kommissionen de årlige rapporter om
gennemførelsen for 2000 med nogen forsinkelse, således at fristen, den 30. juni, ikke
blev overholdt. De årlige rapporter for 2000 blev først godkendt af
overvågningsudvalgene og videresendt til Kommissionen i andet halvår 2001. Hvad
angår OP’erne ”iniciativa empresarial” og ”formación continua” (mål 1 og 3) blev de
årlige rapporter for 2000 godkendt af overvågningsudvalget i slutningen af 2001 og
forelagt Kommissionen i januar 2002.
De første årlige møder vedrørende OP’erne for programmeringsperioden 2000-2006
fandt sted i slutningen af 2001. Den 17. og 18. december 2001 afholdtes det årlige
møde vedrørende mål 3-OP’erne (bortset fra “formento del empleo” og “iniciativa
empresarial”, hvor det årlige møde fandt sted den 7. februar 2002) samt mål 1-
OP’erne “sistema de formación profesional” og “lucha contra la discriminación”. De
vigtigste emner for møderne var iværksættelse af de horisontale prioriteter,
integrering af den europæiske beskæftigelsesstrategi i OP’erne, revision og
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0035.png
forbedring af udvælgelseskriterierne, oprettelse af de tekniske evalueringsgrupper for
OP’erne samt generel forbedring af oplysningerne i de årlige rapporter.
I perioden mellem januar og maj 2001 blev der disponeret over i alt 318 065 EUR i
forpligtelsesbevillinger under mål 3. I oktober og november 2001 modtog
Kommissionen 18 anmodninger om mellemliggende betalinger for mål 1- og mål 3-
OP’erne, hvoraf otte blev imødekommet inden årets udgang, således at der blev
betalt 118 509 527 EUR svarende til 9% af beløbene i de betalingsoverslag, Spanien
havde udarbejdet og videresendt til Kommissionen i april 2001.
FIUF uden for mål 1
De aftalte investeringer beløber sig til i alt 824,5 mio. EUR, hvoraf 207,5 mio. EUR
medfinansieres af FIUF. I 2001 blev der disponeret over henholdsvis 17% og 7,8% af
de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger til EPD’et vedrørende fiskeri.
Investeringerne vedrører de samme prioriterede felter som under mål 1.
2.2.6.
FRANKRIG
Mål 1
Ud over de to regioner i udfasningskategorien, Korsika og Nord Pas de Calais
(fransk Hainaut) omfatter mål 1 i Frankrig de fire oversøiske departementer (OD).
For de sidstnævnte områder samt de andre områder i den yderste periferi af EU som
defineret i traktatens artikel 299 kan der efter Rådets afgørelse af 28 juni 2001 ydes
støtte efter højere medfinansieringssatser til investeringer i infrastrukturer, SMV,
forbedringer af landbrugsbedrifter samt i forarbejdning og afsætning af
landbrugsprodukter. I disse bestemmelser tager hensyn til de handicap, der er
specifikke for områderne i den yderste periferi.
Det samlede beløb for EFRU i de seks mål 1 regioner i Frankrig udgør 2 215 mio.
EUR for perioden 2002-2006, hvoraf 1 908 EUR (86 %) for de fire oversøiske
departementer. I 2001 udbetalte EFRU 68 481 mio. EUR til disse regioner. Dette
beløb andrager 64 466 mio. EUR, der svarer til forskuddet på 7 % til Martinique,
Guyana og Nord-Pas-de-Calais og en midtvejsudbetaling på 4 015 mio. EUR.
Kommissionen modtog ingen anmodning om ændring af EPD'erne for de oversøiske
departementer i 2001 i henhold til Rådets afgørelse af 28. juni 2001.
Hvad angår ESF-delen startede gennemførelsen af mål 1-programmerne i 2001. Ved
udgangen af 2001 var der udbetalt ESF-støtte på 124,36 mio. EUR (inklusive det
forskriftsmæssige acontobeløb) svarende til 13% af den samlede tildeling for
perioden. De prioriterede felter vedrører bl.a. uddannelse af lønmodtagere,
bekæmpelse
af
udstødelse
(herunder
aktioner
mod
analfabetisme),
lærlingeuddannelser og kompetencegivende foranstaltninger for unge (herunder
militærtjeneste med henblik på uddannelse) samt tilskyndelse til større faglig
mobilitet blandt arbejdsløse og unge. Der blev lagt særlig vægt på NIKT og
overholdelse af ligestillingsprincippet.
Med hensyn til støtte til udviklingen af landdistrikter beløber Udviklingssektionens
bevillinger til de fire oversøiske departementer samt Corse og Hainaut français sig til
i alt 680 mio. EUR. I 2001 blev programtillæggene behandlet og godkendt bortset fra
programtillægget for Martinique, der mangler at blive officielt godkendt. Der er
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0036.png
indgivet anmodninger om mellemliggende betalinger for fem regioner: Guadeloupe
(to anmodninger), Réunion, Corse og Hainaut français i 2001 og Martinique i februar
2002. I 2001 var det dog kun muligt at foretage de mellemliggende betalinger for
Guadeloupe og Réunion.
De undtagelser fra EF-forordningerne (niveauet for den offentlige støtte til
landbrugsbedrifter
og
agrolevnedsmiddelindustrien
samt
statsskovenes
støtteberettigelse), der blev vedtaget af Rådet den 28. juni 2001, har gjort det
nødvendigt at ændre programtillæggene for de fire oversøiske departementer samt
EPD’erne. Ændringerne af EPD’erne forventes gennemført i første halvår 2002.
De fire oversøiske departementer samt Corse er omfattet af specifikke
fiskeriforanstaltninger, som FIUF støtter med 40,7 mio. EUR. De prioriterede felter
vedrører især opretholdelse af beskæftigelsen, forbedring af havnefaciliteterne og
udvikling af akvakulturen.
Mål 1 og 2
Perioden 1994-1999
Kommissionen modtog i 2001 ca. 33 anmodninger om forlængelse af betalingsfristen
(oprindeligt fastsat til den 31. december 2001). I de fleste af tilfældene (20)
indrømmede Kommissionen en yderligere frist på nogle måneder (højst ni måneder),
idet anmodningerne kunne tilskrives force majeure eller lignende. Seks anmodninger
blev afvist, mens de øvrige anmodninger endnu ikke var færdigbehandlet den 31.
december 2001.
Perioden 2000-2006
I marts vedtog Kommissionen formelt samtlige beslutninger vedrørende de 21
regionale mål 2-EPD’er for perioden 2000-2006 samt de to beslutninger vedrørende
PNI (Programme National d’Informatisation) for mål 1- og 2-regionerne for samme
programmeringsperiode.
Kommissionen godkendte ligeledes de franske myndigheders forslag vedrørende
PNAT (Programme National d’Assistance Technique) for mål 1- og mål 2-
regionerne.
Kommissionen disponerede endvidere over forpligtelses- og betalingsbevillingerne
for 2000 og 2001 for disse programmer (7% af de samlede bevillinger til hvert af
programmerne).
Kommissionen modtog samtlige 26 programtillæg for de regionale EPD’er og PNI-
programmet. 18 af disse programtillæg blev fundet i overensstemmelse med artikel
18, stk. 3, i forordning nr. 1260/99, mens de øvrige programtillæg endnu er under
behandling.
Kommissionen modtog tillige i 2001 25 årlige rapporter for 2000 for disse 27
programmer, hvoraf 21 blev fundet tilfredsstillende og i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 2, i forordning nr. 1260/99. Kommissionens tjenestegrene er ved at
gennemgå de øvrige rapporter.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0037.png
For at sikre en forskriftsmæssig gennemførelse af den nye generation af programmer
afholdt Kommissionens tjenestegrene i tæt samarbejde med de franske nationale og
regionale myndigheder tre seminarer om programstyring, hvor deltagerne også fik
lejlighed til at udveksle synspunkter. To af seminarerne vedrørte mål 1-regioner
(Guadeloupe og Corse), mens ét vedrørte mål 2-regioner (Rhône-Alpes).
På seminarerne behandledes følgende emner: evaluering, overvågning og
resultatreserven, anvendelse af det fælles edb-system for forvaltning af EPD’erne,
forvaltnings- og kontrolsystemer, proceduren for de finansielle korrektioner,
indholdet af de årlige rapporter, beslutningsprocedure i forbindelse med store
projekter, globaltilskud, gennemførelse af EPD’ernes lokale og regionale kapitler
samt udarbejdelse og gennemførelse af kommunikationsplaner.
Mål 2
Med godkendelsen af de sidste programmer og af de franske myndigheders forslag
om en forøgelse af bevillingerne til EPD’erne for Bretagne og Picardie som følge af
de oversvømmelser, der ramte disse regioner i efteråret, er samtlige de bevillinger,
Frankrig har til rådighed for perioden 2000-2006, blevet fordelt.
Samtlige overvågningsudvalg for programmerne blev oprettet i årets løb.
I 2001 besluttede Kommissionen endvidere at give tilladelse til et EFRU-bidrag til
finansieringen af to store projekter som defineret i artikel 26 i forordning nr.
1260/99.
EFRU-bidraget til det første projekt, “PORT 2000 – LE HAVRE”, der er indeholdt i
EPD’et for regionen Haute-Normandie, blev fastsat til 38 099 846 EUR svarende til
25% af de samlede støtteberettigede udgifter på 152 399 384 EUR. Projektet vil få
væsentlige følger for hele regionen, især for beskæftigelsen (skabelse af 3 500
direkte arbejdspladser).
Det andet store projekt vedrører Route Nationale 106. Det er meningen, at den
eksisterende vej mellem Alès og Nîmes i Gard-departementet, som er nævnt i EPD’et
for regionen Languedoc-Roussillon, på strækningen Boucarain-La Calmette (10,7
km) skal udvides til to dobbelte vejbaner. Vejen er den vigtigste vejforbindelse til
industriområdet i Alès og indgår i et effektivt netværk med motorvejene A54 og A9
samt lufthavnen i Nîmes. EFRU bidrager med 16,07 mio. EUR svarende til 25% af
de samlede støtteberettigede udgifter på 64,29 mio. EUR.
For fem programmer vedrørende menneskelige ressourcer blev der i 2001 fremlagt
en første udgiftserklæring, der medførte tilbagebetaling af 4,45 mio. EUR i ESF-
bevillinger.
Mål 3
ESF bidrager med 4 713 mio. EUR til finansieringen af mål 3. Programmet omfatter
seks prioriterede felter, hvis andele af de samlede bevillinger er følgende: aktiv
arbejdsmarkedspolitik (20,5%), lige muligheder, social integrering (26%), almen
uddannelse og livslang uddannelse (23%), fremme af arbejdstagernes
tilpasningsevne, virksomhedskultur, forskning, innovation og teknologi (22,5%),
forøgelse af kvinders erhvervsfrekvens (4%) og tværgående aktioner (4%).
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0038.png
Ved udgangen af 2001 beløb ESF-betalingerne sig til 585 mio. EUR (inklusive det
forskriftsmæssige acontobeløb) svarende til 12% af den samlede tildeling for
perioden. Da der i mål 3-EPD’et er givet høj prioritet til forebyggelse, er det felt 1 og
3, der har den højeste bevillingsudnyttelsesgrad. Dette gælder bl.a. de interventioner
under prioriteret felt 1, som har til formål at give jobsøgende en “ny start” for at
forebygge langtidsledighed. Der er sket en kraftig mobilisering af den offentlige
arbejdsformidling, som yder de jobsøgende en meget personlig service i de første
måneder af arbejdsløsheden. Denne service indebærer vejledning, overvågning under
uddannelsesperioden og hjælp til at finde beskæftigelse. Overvågningsudvalget
besluttede på sit møde i juni 2001, at den personlige service skulle udbredes til
samtlige arbejdsløse, og at servicetilbuddet skulle forbedres. Hvad angår felt 3 var
interventionerne koncentreret om programmerne for lærlingeuddannelse, som
regionalrådene har ansvaret for, og om “relæklasserne” beregnet til elever, der
risikerer at blive marginaliseret i skolen.
Som et supplement til møderne i det nationale overvågningsudvalg blev der i alle
regioner afholdt møder i de regionale styreudvalg i overensstemmelse med princippet
om decentral forvaltning af EPD’et.
FIUF uden for mål 1
I EPD’et for de franske regioner uden for mål 1 for 2000-2006 er der fastsat en
FIUF-tildeling på 233,7 mio. EUR (et første acontobeløb på 16,4 mio. EUR er blevet
betalt). De strategiske prioriteter er forvaltning af fiskeressourcerne på langt sigt,
modernisering af virksomhederne for at øge den genererede merværdi samt
forbedring af de sociale og økonomiske rammevilkår for fiskeriafhængige områder.
Den 31. december 2001 var der disponeret over 18 mio. EUR i
forpligtelsesbevillinger – især til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden.
FIUF-tildelingen for perioden 1994-1999 udgjorde 197 mio. EUR. Ved udgangen af
2000 var der disponeret over 87% af forpligtelsesbevillingerne til programmet. At
tallet ikke er højere, skyldes, at programmet var længe om at komme i gang, at der
var indført nye procedurer, og at programmet i begyndelsen ikke havde fået
tilstrækkelig høj prioritet. Den 31. oktober 2001 var der disponeret over 67% af
betalingsbevillingerne, især bevillingerne til fornyelse og modernisering af
fiskerflåden.
2.2.7.
IRLAND
Perioden 1994-1999
For de fleste af de operationelle programmer og EF-initiativerne for
programmeringsperioden 1994-1999 var den sidste frist for udnyttelse af
betalingsbevillingerne den 31. december 2001. Efter anmodning fra de irske
myndigheder godkendte Kommissionen i en række tilfælde korte forlængelser af
betalingsfristen og fristen for fremlæggelse af de årlige rapporter.
Perioden 2000-2006
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Seks irske mål 1-programmer, der var blevet godkendt i 2000, var under
gennemførelse i 2001. Programmerne vedrører økonomisk og social infrastruktur,
beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer, erhvervssektoren, teknisk
bistand, Border, Midland and Western-regionen, samt Southern and Eastern-
regionen. Fællesskabets bidrag til finansieringen af de seks programmer beløber sig
til 3 066 mio. EUR, hvoraf der ved udgangen af 2001 var disponeret over 1 205 mio.
EUR i forpligtelsesbevillinger og 449 i betalingsbevillinger.
I marts 2001 vedtog Kommissionen PEACE II-programmet for 2000-2004, som
vedrører Northern Ireland og Border (NUTS III)-regionen i Irland. I programmet er
fællesskabsstøtten til Border-regionen fastsat til 106 mio. EUR.
Med hensyn til operationer vedrørende infrastruktur og erhvervssektoren følges
tidsplanen stort set for veje, offentlig transport og miljøinfrastruktur. Udviklingen af
turismen, vedvarende energi og bredbåndskapaciteten (e-handel) er blevet noget
forsinket. Hvad angår forskning og udvikling har den kraftige afmatning i den
højteknologiske sektor medført en væsentlig reduktion af den private sektors
medfinansiering for den type projekter, der er fastsat i OP’et for erhvervssektoren.
Derfor godkendte Kommissionen efter forslag fra de irske myndigheder en
overførsel af ca. 51 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for 2001 og 2002 fra det
prioriterede felt “forskning og udvikling” i OP’et for erhvervssektoren til det
prioriterede felt “offentlig transport” i OP’et vedrørende økonomisk og social
infrastruktur.
Også hvad angår udvikling af menneskelige ressourcer har den økonomiske
afmatning påvirket Irland og ført til afskedigelser og virksomhedslukninger i den
elektroniske sektor. Endvidere har Irland mærket følgerne af mund- og
klovsygekrisen,
som
især
har
påvirket
landbruget
og
turismen.
Beskæftigelsesmæssigt har dette betydet en langsommere stigning i beskæftigelsen
og endog en nedgang i nogle sektorer, et større antal fyringer og kollektive
afskedigelser, et lavere rekrutteringsniveau, en reduktion af mangelen på
arbejdskraft, også den højt kvalificerede arbejdskraft, større arbejdsløshed, større
vanskeligheder med at finde arbejde (især for de mindre beskæftigelsesegnede
grupper) og et fald i nettoindvandringen.
Trods den forringede beskæftigelsessituation har gennemførelsen af OP’et
vedrørende menneskelige ressourcer gjort tilfredsstillende fremskridt. Således sker
der gode fremskridt med de prioriterede felter “beskæftigelsesegnethed” og
“tilpasningsevne”, mens der har været vanskeligheder med felterne
“iværksætterkultur” og “ligestilling”. Problemerne med uddannelserne i
virksomhederne blev behandlet på mødet den 13. november 2001 mellem
Koordineringsudvalget for Beskæftigelse og Udvikling af Menneskelige Ressourcer
og interesseorganisationer, og en midlertidig bevillingsoverførsel blev aftalt for at
lette problemet, indtil der blev fundet en varig løsning. Hvad angår ligestillingssøjlen
godkendte overvågningsudvalget en bevillingsoverførsel fra Uddannelses- og
Videnskabsministeriet til Justitsministeriet, der samtidig er Ministerium for
Ligestilling og Lovreform.
Af væsentlige ændringer på de forskellige politikområder kan nævnes innovative
ændringer i foranstaltningen vedrørende den nationale arbejdsformidling, bl.a.
udvidelsen af Callnet- og Jobconnect-programmerne og FAS’s udvidelse af Callnet-
tjenesten til også at omfatte ledige stillinger i Northern Ireland. Lærlinge- og trainee-
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0040.png
uddannelserne blev fortsat udbygget, og indførelsen af en trainee-uddannelse i
børnepasning forventes at fremme kvinders deltagelse i trainee-programmet. Endelig
skal nævnes et vigtigt og innovativt initiativ i forbindelse med foranstaltningen til
bekæmpelse af analfabetismen blandt voksne, nemlig den meget succesrige tv- og
radioserie “Read Write Now”, som i september 2001 blev afløst af en ny tv-serie i
samme stil.
Efter de irske myndigheders fremlæggelse af programtillægget og
kommunikationshandlingsplanen foretog Kommissionen en første mellemliggende
betaling på ca. 76 mio. EUR.
Forvaltningsmyndigheden fremlagde den første årlige rapport om gennemførelsen
for 2000, som blev accepteret af Kommissionens tjenestegrene. Endelig fandt det
første årlige møde om gennemførelsen i 2000 sted i december 2001.
Der er i de senere år gjort store fremskridt med hensyn til at integrere
kønsdimensionen i alle politikområder. Dette er nu et krav til alle politikker og
programmer under den irske nationale udviklingsplan for 2000-2006.
Ligestillingsaspektet indgår nu i alle undtagen seks foranstaltninger i den nationale
udviklingsplan, ligesom der er indgået en række andre forpligtelser til at fremme lige
muligheder i henhold til udviklingsplanen.
Et praktisk eksempel på denne mainstreaming er den række uddannelseskurser, der
er udviklet for planlæggerne og implementeringsorganerne, og som forklarer kravene
til mainstreamingprocessen inden for f.eks. turisme, transport og lokaludvikling og
uddyber, hvorledes mainstreaming kan gennemføres i praksis.
I landbrugssektoren
gør betalingerne til skovbrugsforanstaltninger gode fremskridt,
mens andre foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter og landbruget i
øvrigt blev forsinket af de restriktioner, der blev indført som følge af mund- og
klovsygen.
Kommissionen modtog de årlige rapporter for 2000. Gennemførelsen af de
operationelle programmers foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter
blev hæmmet af mund- og klovsygerestriktionerne og personalerokeringerne i
begyndelsen af 2001. Alle medfinansierede foranstaltninger er nu i gang, og de irske
myndigheder har udvalgt lokalaktionsgrupper til brug for gennemførelsen af
foranstaltningerne vedrørende områdebaseret udvikling.
I fiskerisektoren
bidrager FIUF til de tre berørte programmer med i alt 67,6 mio.
EUR (42 mio. EUR til OP’et vedrørende erhvervssektoren, 16 mio. EUR til Border,
Midland and Western-regionen, 9,6 mio. EUR til Southern and Western-regionen).
2.2.8.
ITALIEN
Perioden 1994-1999 og tidligere perioder
I begyndelsen af 2001 manglede endnu 51 interventioner fra perioden før 1989 og
1989-1993 at blive afsluttet, hvoraf de 31 blev afsluttet i årets løb. De resterende
interventioner forventes afsluttet i 2002.
Hvad angår den finansielle gennemførelse for programmeringsperioden 1994-1999
viser de oplysninger, den italienske regering har indhentet gennem sit finansielle
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0041.png
overvågningssystem, en udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne pr. 30. september
2001 på 87,7% for mål 1, 76% for mål 2 (perioden 1997-1999), 77,6% for mål 5b og
54,1% for EF-initiativerne.
Ved jordskælvet i 1997 blev en meget stor del af regionerne Umbria og Marche ramt
af ødelæggelser, således at gennemførelsen af mål 5b-programmerne er stødt på
alvorlige vanskeligheder. Efter anmodning fra de italienske myndigheder vedtog
Kommissionen to beslutninger (den 5. september 2001 for Umbria og den 9. oktober
2001 for Marche) om forlængelse indtil den 31. september 2002 af fristen for
betalingerne til de endelige støttemodtagere for ikke at afbryde
genopbygningsarbejdet i landdistrikterne. Kommissionen indrømmede ligeledes en
forlængelse af betalingsfristen indtil den 30. september 2002 for mål 5b-EPD’et og
mål 5a-OP’et for regionen Piemonte på grund af de forsinkelser, der var opstået som
følge af oversvømmelserne i denne region i oktober 2000.
Perioden 2000-2006
Mål 1
De to sidste af Italiens mål 1-OP’er (teknisk bistand og transport) blev godkendt i
henholdsvis marts og september 2001, hvilket betyder, at godkendelsen er gået
væsentligt hurtigere end i perioden 1994-1999.
Det andet møde i overvågningsudvalgene for EFSR’en og for de godkendte
programmer fandt for de flestes vedkommende sted i første halvår 2001, og det tredje
møde blev i de fleste tilfælde afholdt i december.
Overvågningsudvalgene godkendte reviderede udgaver af programtillæggene, som
tog hensyn til Kommissionens bemærkninger under gennemgangen af de første
udgaver, der var blevet godkendt i 2000. Bemærkningerne vedrørte især
sammenhængen mellem programtillæggene og de tilsvarende programmer,
angivelsen af udvælgelseskriterierne for projekterne samt unøjagtighederne på det
finansielle plan.
I flere tilfælde godkendte udvalgene en tredje udgave af tillæggene. Men for
transportprogrammet og programmet “teknisk bistand og systemaktioner” er de
første udgaver af programtillæggene endnu ikke blevet fremsendt.
De første årlige møder fandt sted den 5. – 8. november 2001, og Kommissionen fik
her mulighed for indgående drøftelser med forvaltningsmyndighederne om kritiske
aspekter
af
gennemførelsen,
særlig
overensstemmelsen
mellem
forvaltningsmyndighedernes og betalingsmyndighedernes administrative og
operationelle strukturer, udarbejdelsen inden for de frister, der er fastsat i EFSR’en,
af regionale strategier vedrørende f.eks. transport, informationssamfund, forskning
og innovation, miljø samt forbedring af overvågnings- og kontrolsystemerne.
Italiens finansielle overvågningssystem er fuldt ud operationelt. Det fysiske
overvågningssystem blev indført inden årets udgang, og dets funktion vil blive
gennemgået i de første måneder af 2002.
Identificeringen og kvantificeringen af resultat- og effektindikatorerne
programtillæggene, som Kommissionen tillægger stor vægt, er afsluttet.
i
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvad angår midtvejsevalueringen blev bedømmerne for alle programmer undtagen
tre udvalgt inden årets udgang, hvilket er væsentligt hurtigere end i perioden 1994-
1999.
Retningslinjerne for gennemførelsen af kontrollen er behæftet med store mangler.
Fremlæggelsen af den beskrivelse af forvaltnings- og betalingsmyndighedernes
organisation, der kræves i henhold til artikel 5 i forordning nr. 438/2001, er derfor
generelt blevet forsinket i forhold til den tremånedersfrist, der er fastsat i samme
forordning.
Indførelsen af de yderligere kontrolsystemer (og gennemførelsen i almindelighed af
bestemmelserne i forordning nr. 438/2001) er blevet ramt af væsentlige forsinkelser,
som hurtigst muligt skal indhentes.
Pr. 31. december 2001 repræsenterede forpligtelserne og betalingerne henholdsvis
29% og 7% af de samlede EFSR-udgifter. I 2001 blev tre udgiftserklæringer
vedrørende EFRU forelagt Kommissionen.
Ved
ESF-interventionerne
i de italienske mål 1-regioner i 2001 søgte man i praksis
at anvende samtlige de principper i beskæftigelsesstrategien, der er indarbejdet i de
operationelle programmer.
Dette gælder især de regioner, hvor Rådets henstillinger til Italien om
beskæftigelsespolitikken medførte en klar ændring af den måde, hvorpå
fællesskabsmidlerne blev anvendt. I denne fase blev der lagt særlig vægt på
arbejdsløsheden, som er søgt nedbragt ved en forebyggende indsats. Der er givet høj
prioritet til forbedringen af erhvervsuddannelsessystemet og uddannelsen i
virksomhederne.
Endvidere skal nævnes støtten til reformen af den offentlige arbejdsformidling, et
område, hvor mål 1-regionerne trods de udfoldede bestræbelser halter bagefter, især
hvad angår investeringer i menneskelige ressourcer og strukturinvesteringer.
Situationen på dette område er værre end i de øvrige italienske regioner, hvilket
formentlig kan tilskrives en ringere udgangssituation for mål 1-regionerne.
Blandt de nyskabende initiativer skal nævnes de tværregionale projekter, især
projekterne vedrørende syd-nord-mobiliteten, som skal forbedre arbejdstagernes
beskæftigelse.
Hvad angår akkrediteringen af uddannelsescentrene har samtlige regioner forbedret
deres systemer gennem en række lovgivningsinitiativer. Det skal i denne forbindelse
bemærkes, at akkrediteringssystemet supplerer fornyelsen af ordningen for adgang til
ESF-ressourcer, idet samtlige regioner er blevet anmodet om at udvælge projekterne
vedrørende erhvervsuddannelse efter offentlige udbud.
Anvendelsen af strategien vedrørende lige muligheder og bekæmpelse af ”sort”
arbejde er blevet noget forsinket, idet det har vist sig vanskeligt at nå frem til en
konkret udmøntning af strategien, selv om enkeltelementerne i strategien blev
godkendt for alle programmers vedkommende under forhandlingerne.
På landbrugsområdet
godkendte Kommissionen den 18. december 2001 OP’et for
Calabria, som indebærer tilpasning af flere foranstaltninger, herunder
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0043.png
foranstaltningen vedrørende virksomhedsstøtte, især støtten til små bedrifter og
bedrifter med strukturproblemer.
De syv mål 1-regioner modtog det første acontobeløb på 7% svarende til i alt 208,8
mio. EUR. Ifølge de italienske regioners årsrapporter for 2000 er udnyttelsesgraden
for betalingsbevillingerne til de af EUGFL, Udviklingssektionen, medfinansierede
foranstaltninger meget lav.
I fiskerisektoren
opererer OP’et vedrørende fiskeri med en FIUF-tildeling på 122
mio. EUR til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden. De strategiske prioriteter
omfatter bl.a. tilpasning af fiskeriindsatsen til de disponible fiskeressourcer,
fornyelse og modernisering af fiskerflåden samt teknisk bistand. Særskilte
programmer for hver af de berørte regioner indeholder andre fiskeriforanstaltninger
for mål 1-regionerne, nemlig programmerne for Calabria, Campania, Molise, Puglia,
Sardegna og Sicilia, hvor FIUF’s medfinansiering beløber sig til 164 mio. EUR.
Mål 2
De italienske myndigheder fremsendte i slutningen af november 2000 de 14
programmer for Midt- og Norditalien, som var blevet forsinket på grund af den sene
godkendelse af zoneinddelingen under mål 2. Efter partnerskabsforhandlingerne,
som påbegyndtes i slutningen af februar 2001, traf Kommissionen principbeslutning
om disse programmer i juni og juli 2001, hvorefter programmerne blev vedtaget
endeligt af Kommissionen i perioden mellem september og november 2001 i form af
enkeltfonds-EPD’er (EFRU). Som bekendt udgør EFRU’s støtte til mål 2-områderne
for perioden 2000-2006 ca. 2,6 mia. EUR, heraf ca. 0,4 mia. EUR i form af
overgangsstøtte. De vejledende samlede udgifter til samtlige disse EPD’er andrager
ca. 10 mia. EUR.
Overvågningsudvalgene afholdt deres første møder i november og december 2001,
hvor de godkendte programtillæggene.
Mål 3
Ved
gennemførelsen
af
ESF-interventionerne
er
principperne
i
beskæftigelsesstrategien, som er indarbejdet i de operationelle programmer, blevet
anvendt. Iværksættelsen af beskæftigelsespolitikkerne, som påhviler regionerne, er
sket under hensyntagen til den europæiske beskæftigelsesstrategi efter tilpasning
heraf til lokale forhold.
De 15 programmer, der i dag omfatter mål 3-regionerne, kom rigtig i gang i 2001.
Hvad angår den finansielle gennemførelse er der disponeret over i alt 18,73% af
forpligtelsesbevillingerne for hele programmeringsperioden svarende til 66,07% af
forpligtelsesbevillingerne for 2000 og 2001.
De fleste af forvaltningsmyndighederne har gjort meget ud af de vigtigste punkter i
strategien, nemlig social udstødelse samt fremme af lige muligheder.
De forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløsheden, hvortil der er
fastsat en betydelig bevilling i EFSR’en, forløber tilfredsstillende hvad angår
udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne, hvilket ligeledes er tilfældet for de
"helbredende" foranstaltninger, som fortsat har stor strategisk betydning for
gennemførelsen af de regionale programmer.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0044.png
Derimod går det generelt langsomt med at omorganisere arbejdsformidlingerne,
hvilket sandsynligvis bl.a. kan tilskrives en tung og bureaukratisk administration.
Aktiviteterne vedrørende videregående uddannelser forløber bedre end de andre
aktiviteter
i
samme
prioriteret
felt,
f.eks.
opgraderingen
af
erhvervsuddannelsessystemet og undervisningen samt bekæmpelsen af frafald.
Vanskelighederne på dette område skyldes til dels de igangværende reformer i Italien
samt den nye kompetencefordeling mellem staten og regionerne, som har krævet en
forfatningsreform.
Hvad endelig angår forbedringen af uddannelsen i virksomhederne, især i de små og
mellemstore virksomheder, er resultaterne acceptable. Der er til en vis grad tale om
en videreførelse af den tidligere programmeringsperiodes mål 4. Der er dog opstået
problemer med hensyn til uddannelsen i videnskabelig forskning og teknologisk
udvikling samt støtten til fremme af virksomhedskulturen, som giver anledning til
bekymring, og som formentlig skyldes, at det er første gang, sådanne foranstaltninger
indgår i ESF-programmeringen. Der er tillige vanskeligheder med at identificere de
aktiviteter, der skal gennemføres.
Alt i alt har den støtte, der er ydet til opfyldelsen af de to EFSR-mål, nemlig
forøgelse af beskæftigelsesindholdet i den økonomiske vækst og forbedring af den
erhvervsmæssige integrering af dårligt stillede grupper, haft et så stort omfang, at
den må forventes at få en betydelig beskæftigelsesfremmende virkning.
FIUF uden for mål 1:
I EPD’et er der fastsat en FIUF-tildeling på 99,6 mio. EUR, hvoraf 46 mio. EUR er
afsat til flådeforanstaltninger (det første acontobeløb på 7 mio. EUR er blevet betalt).
2.2.9.
LUXEMBOURG
Perioden 1994-1999
Mål 2 og 5 b: Indsatsen for at fremme væksten og udnyttelsen af det lokale potentiale
gennem udvikling af menneskelige ressourcer har vakt stor interesse. Ifølge den
foreløbige udgave af den endelige rapport er næsten alle disponible bevillinger blevet
udnyttet. Den endelige opgørelse og udgiftsattesteringen forventes at foreligge inden
for de fastsatte frister.
Mål 3 og 4: Samtlige projekter fra denne programmeringsperiode er nu afsluttet, og
ifølge den foreløbige opgørelse er hele ESF-støtten på 23 mio. EUR blevet anvendt.
Den endelige opgørelse og udgiftsattesteringen forventes at foreligge inden for de
fastsatte frister.
Perioden 2000-2006
Mål 2
Ved en beslutning af 25. februar 2000 vedtog Kommissionen listen over de tre
støtteberettigede områder. EPD’et omfattende de foranstaltninger, der skal
gennemføres i de tre pågældende områder samt i det område, der modtager
overgangstøtte, blev godkendt af Kommissionen den 27. december 2001. Det drejer
sig om en enkeltfondsintervention (EFRU).
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0045.png
Mål 3
I overensstemmelse med den nationale handlingsplan for beskæftigelsen er det
vedtagne program koncentreret om erhvervsuddannelse, modernisering af
arbejdsformidlingen og uddannelsesstøtte til arbejdstagerne. Fællesskabsstøtten hertil
beløber sig til 39 mio. EUR. Trods en stigning i beskæftigelsen, der ligger over
EUR15-gennemsnittet, er der fortsat en række problemer på det luxembourgske
arbejdsmarked, herunder den lave beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere, den
store andel af personer i den arbejdsdygtige alder, der modtager invaliditetsydelser
eller førtidspension og derfor har forladt arbejdsmarkedet før tiden.
Programmet for Luxembourg omfatter fire hovedprioriteter: 1) forebyggelse af
arbejdsløsheden og reduktion af antallet af personer på overførselsindkomst som
f.eks. førtidspension og invaliditetsydelser, 2) fremme af den sociale integrering,
herunder uddannelse, om muligt edb-uddannelse, og støtte til integrering i den tredje
sektor og på det åbne arbejdsmarked, 3) fremme af undervisning og livslang
uddannelse samt af iværksætterkulturen og 4) større ligestilling mellem mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet.
På det første årlige møde i december 2001 oplyste de luxembourgske myndigheder,
at trods en forholdsvis langsom start er resultatet af de første offentlige indkaldelser
af projekter, at 80% af forpligtelsesbevillingerne for 2000/2003 allerede er udnyttet.
Den foreløbige udgiftsopgørelse viser, at kun 25% af de disponible ESF-
betalingsbevillinger fra budgettranchen for 2000 er udnyttet. Det kan således ikke
udelukkes, at der ved slutningen af perioden N+2 vil ske en automatisk frigørelse af
de resterende bevillinger for 2000, selv om samtlige partnere er fast besluttet på at
anvende hele støtten, ikke mindst fordi Luxembourg i andet halvår 2001 på ny har
kunnet registrere en vis arbejdsløshed.
2.2.10. NEDERLANDENE
Perioden 1994-1999
Mål 1
Ved
udgangen af 2000
var
75%
af betalingsbevillingerne
for
programmeringsperioden udnyttet, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til det
foregående år. Det er dog næsten sikkert, at den endelige opgørelse vil vise, at ikke
alle disponible EU-midler til programmet er blevet anvendt. Generelt synes
programmet at have haft stor gennemslagskraft. Bruttonationalproduktet pr.
indbygger nærmer sig nu målet på 85% af EU-gennemsnittet. De private
investeringer og beskæftigelsen stiger støt med en stigningstakt, der ligger over det
nederlandske gennemsnit. Antallet af nye virksomheder og størrelsen af de
nybebyggede industriområder overstiger langt de oprindelige mål, hvorimod målet
for udviklingen af turismen ikke er opfyldt.
Mål 2
I perioden 1994-1999 var der fem nederlandske mål 2-programmer (Zuid-Limburg,
Zuidoost-Brabant, Arnhem-Nijmegen, Twente og Groningen-Drenthe). For mål 2-
programmet for Arnhem-Nijmegen er der ansøgt om en forlængelse af
betalingsfristen. For alle de øvrige programmer forventes de endelige rapporter og
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0046.png
anmodningen om betaling af restbeløbet af foreligge senest i juni 2002. Udnyttelsen
af betalingsbevillingerne og den fysiske gennemførelse af programmerne gjorde store
fremskridt i forhold til det foregående år, men ligger i mange tilfælde stadig klart
under de oprindeligt fastsatte mål.
Mål 3
De uregelmæssigheder, der var konstateret ved en række ESF-projekter, voldte
fortsat vanskeligheder. Efter anmodning fra Kommissionen undersøgte de
nederlandske myndigheder stikprøvevis projekterne fra perioden 1994-1996, en
periode, der ikke tidligere var blevet kontrolleret. Ud fra resultaterne af denne
undersøgelse besluttede Kommissionen at fastsætte graden af uregelmæssighed til
31,3% og at anvende denne sats som grundlag for sin “artikel 24-beslutning” om at
kræve tilbagebetaling af et betydeligt beløb. Nederlandene har endnu ikke fremsat
anmodninger om endelig betaling for årene 1997-1999. Det forventes, at de
nederlandske myndigheder vil anmode Kommissionen om tilladelse til i
overensstemmelse med forordningen at forlænge betalingsfristen for perioden 1994-
1999 til udgangen marts 2003.
Perioden 2000-2006
Mål 1
Udfasningsprogrammet for Flevoland 2000-2006 blev vedtaget i juli 2000, men var
forholdsvis lang tid om at komme i gang, bl.a. på grund af en revision af
principperne for de lokale statsstøtteordninger. Programtillægget blev accepteret, og
den første årlige rapport blev fremlagt i løbet af 2001. Der blev brugt megen tid på
udviklingen og gennemførelsen af kommunikations- og informationsstrategien, der
blev anvendt som et eksempel på god praksis i andre mål 1-regioner.
Overvågningsudvalgene holdt møde i maj og november for at gøre status over
programgennemførelsen. På novembermødet vedtoges bl.a. de nødvendige ordninger
for lokale risikokapitalfonde, som forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i
programmet.
EPD’ets FIUF-tildeling beløber sig til 6,0 mio. EUR, hvoraf kun en ubetydelig del
nåede at blive udnyttet inden udgangen af 2001 Den påtænkte investering vedrører
primært tilpasningen af fiskeriindsatsen samt forarbejdning og afsætning af
fiskeriprodukter.
Mål 2
Af de fire enhedsprogrammeringsdokumenter for mål 2-regionerne “Noord”,
“Steden”, “Zuid” og “Oost” blev det første vedtaget i juli 2001, det andet i marts
2001 og de sidste to i august 2001. “Noord”-programmet omfatter støtteberettigede
områder i Friesland,- Groningen- og Drenthe-provinserne. “Steden”-programmet
omfatter vanskeligt stillede byområder i ni store og mellemstore byer. “Zuid”-
programmet vedrører Brabant, Limburg og et lille område i Zeeland, mens “Oost”-
programmet dækker Gelderland, Overijsel og et mindre område i Utrecht-provinsen.
Forhandlingerne om de to sidstnævnte EPD’er, som i vid udstrækning omfatter
landdistrikter, trak ud, fordi det var nødvendigt at foretage en klar sondring mellem
de aktiviteter, der medfinansieres under disse programmer, og de aktiviteter, der
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0047.png
finansieres under planen for landdistriktudvikling. Samtlige nederlandske mål 2-
programmer finansieres udelukkende af EFRU.
I 2001 blev de første årlige rapporter vedrørende samtlige programmer fremlagt. Da
reglerne for den første række af rapporter er ret fleksible, og fordi de fleste
programmer kom sent i gang, var oplysningerne om 2000 forholdsvis generelle, og
rapporterne indeholdt ikke mange informationer vedrørende den finansielle og
fysiske gennemførelse. Ved udgangen af året havde overvågningsudvalgene vedtaget
de fire programtillæg. Der blev arbejdet meget med gennemførelsen af de
organisatoriske aspekter af programmerne, især programforvaltningssystemerne.
I januar 2002 holdt Kommissionen og de nederlandske myndigheder deres første
årlige møde for at gennemgå programgennemførelsen i 2001. Hovedkonklusionen
var, at programgennemførelsen stort set forløb tilfredsstillende, idet der dog var visse
forskelle mellem programmerne. Særlig det største program, “Noord”-programmet,
som også modtager store bevillinger fra et specifikt nationalt program for denne
region, gør gode fremskridt.
Mål 3
Det nye program kom først i gang i juli 2001 efter offentliggørelsen af de nye
nationale ESF-støtteregler i den nederlandske statstidende. Bevillingsudnyttelsen har
hidtil været meget skuffende. På grund af de mange uløste problemer med
uregelmæssigheder i forbindelse med det tidligere program tøver initiativtagerne med
at ansøge om støtte til projekter under det nye program. For at forbedre udnyttelsen
fik alle 536 kommuner adgang til mål 3-programmet. Hidtil er der modtaget 63
ansøgninger om støtte til et beløb af i alt 150 mio. EUR. I 2001 blev der kun vedtaget
otte beslutninger med tilbagevirkende kraft for 2000.
FIUF uden for mål 1
Strukturprogrammet for fiskerisektoren for regionerne uden for mål 1 blev forelagt
Kommissionen den 29. december 2000 og opererer med en FIUF-tildeling på 32,1
mio. EUR. Programmet blev først godkendt den 17. januar 2002.
2.2.11. ØSTRIG
Perioden 1995-1999
Mål 1
For Østrigs eneste mål 1-program (Burgenland) i programmeringsperioden 1995-
1999 skal 2001 betragtes som et ”driftssår”, hvor tidligere vedtagne projekter blev
overvåget og afsluttet, idet betalingsperioden sluttede den 31. december 2001.
Af den samlede strukturfondsstøtte var 100% af forpligtelsesbevillingerne og 93% af
betalingsbevillingerne udnyttet inden udgangen af 2001.
Efter et kontrolbesøg vedrørende gennemførelsen af ESF-foranstaltningerne i
Burgenland blev det besluttet at suspendere betalingerne og lade det ansvarlige
Økonomi- og Arbejdsministerium gennemføre en samlet revision.
Mål 2
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0048.png
For de fire østrigske mål 2-programmer (Oberösterreich, Niederösterreich,
Steiermark og Vorarlberg) var 2001 også det sidste gennemførelsesår, således at der
kun blev foretaget betalinger. Tidligere godkendte projekter blev overvåget og
afsluttet.
Hvad angår de større mål 2-programmer som f.eks. Steiermark og Niederösterreich
viste indikatorerne, at målene klart var blevet nået og i de fleste tilfælde endog
overgået. Således var målet for mål 2-programmet for Steiermark 1 000 nye
arbejdspladser, mens der faktisk blev skabt i alt 3 200 nye arbejdspladser, dvs. tre
gange flere end forventet.
Af den samlede strukturfondsstøtte for alle fire mål 2-programmer var 100% af
forpligtelsesbevillingerne og 83% af betalingsbevillingerne udnyttet inden udgangen
af 2001.
Den endelige støttemodtager i henhold til mål 3-programmet var
Arbeitsmarktservice, mens Ministeriet for Beskæftigelse, Sundhed og Sociale
Anliggender koordinerede indsatsen. Forbundskontorerne for sociale anliggender og
handicappede blev sammen med Arbeitsmarktservice inddraget i spørgsmål
vedrørende handicappede. 88% af midlerne blev anvendt af Arbeitsmarktservice og
11% af ovennævnte forbundskontorer. Det lykkedes at nå målgrupperne for
programmet. Ca. 50% af de støttede personer var kvinder.
Mål 4-programmet havde tilsyneladende modstridende mål, og resultatet var, at det i
de fleste tilfælde var virksomhederne, der skulle beslutte, hvem af deres ansatte der
kunne deltage i foranstaltninger vedrørende kvalifikationstilpasning (tilpasning af
arbejdstagerne til industrielle ændringer og ændringer i produktionssystemerne). Det
var således virksomhedsinteresserne, der blev tilgodeset.
Problemgrupperne som f.eks. personer, der trues af arbejdsløshed, fik ikke deres
interesser tilgodeset i samme omfang. Som positiv virkning kan fremhæves den
betydelige ekstrastøtte til tilpasningen af især SMV-ansattes faglige kvalifikationer.
Som negativ virkning kan nævnes de større virksomheders uforholdsmæssig store
andel af finansieringen.
Perioden 2000-2006
Mål 1
Der blev allerede i 2001 foretaget to ændringer af mål 1-EPD’et for Burgenland.
Ændringerne blev besluttet i maj og december 2001 og vedrørte især finansierings-
og statsstøttetabellerne. På finansieringssiden blev det nationale bidrag til ESF-delen
nedsat af budgetmæssige årsager, mens strukturfondsbidraget til den tekniske bistand
blev nedjusteret i mindre omfang. Hvad angår statsstøtte blev listen over
statsstøtteordninger ændret, således at den kom til at omfatte alle de ordninger, der er
nødvendige for gennemførelsen.
Programtillægget blev godkendt på det andet møde i overvågningsudvalget i juni
2001 og blev den 20. juli 2001 af Kommissionen – som det vigtigste instrument til
gennemførelse af EPD’et – erklæret i overensstemmelse med forordning nr. 1260/99.
Den første årlige rapport for den nye programmeringsperiode, som vedrørte 2000,
blev forelagt Kommissionen i juli 2001 og accepteret i august. Af de fremlagte
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0049.png
finansielle oplysninger fremgår det, at programmet havde en forholdsvis god start,
især hvad angår menneskelige ressourcer, infrastruktur, forskning og udvikling samt
markedsføring på turistområdet.
Det anvendte programovervågningssystem forventes at sikre, at positive eller
negative ændringer i udviklingen opdages på et tidligt stadium, således at
programforvaltningen kan reagere øjeblikkeligt på ændringerne. Systemet indebærer,
at alle godkendte og anbefalede projekter, herunder projekter under forberedelse,
registreres.
I EPD’et er der afsat 41,3 mio. EUR til landbrugsforanstaltninger og udvikling af
landdistrikter, som medfinansieres af EUGFL. I slutningen af 2001 havde
Kommissionen foretaget en første betaling af 2,8 mio. EUR og en første
tilbagebetaling på 1,8 mio. EUR.
I EPD’et er der afsat 0,8 mio. EUR til FIUF-foranstaltninger,
akvakulturforanstaltninger. De første aktioner blev iværksat i 2001.
Mål 2
EPD’erne for mål 2-regionerne Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg,
Steiermark, Vorarlberg og Tirol blev godkendt af Kommissionen i marts 2001. Mål
2-programmet for Wien godkendtes i juli 2001. For de første syv programmer var
udgifterne støtteberettigede pr. 1. januar 2000, mens støtteberettigelsen for udgifterne
i Wien-programmet først startede den 4. juli 2000 som følge af dette programs
forsinkede forelæggelse for Kommissionen.
Bortset fra møderne vedrørende Wien fandt de første møder i
overvågningsudvalgene sted i maj 2001 i St. Pölten og Salzburg, og her blev
programtillæggene for samtlige syv programmer godkendt. Overvågningsudvalget
for mål 2-programmet for Wien afholdt møde i september 2001. Programtillæggene
blev accepteret af Kommissionen i juli 2001, for Wien dog først i december 2001.
De første årlige rapporter for alle nævnte programmer bortset fra Wien-programmet
blev modtaget af Kommissionen i juli 2001 og accepteret i august 2001. Hvad angår
mål 2-programmet for Wien skal den første rapport foreligge senest den 30. juni
2002, idet støtteberettigelsen af udgifterne under dette EPD starter senere end den 1.
januar 2000.
Da reglerne for den første række af rapporter er meget fleksible, er oplysningerne om
2000 meget generelle, idet de især består af en beskrivelse af planlægningsprocessen
og af tilrettelæggelsen af programgennemførelsen.
Kun for få foranstaltningers vedkommende nåede man frem til den finansielle
gennemførelse, men forskellene fra program til program er forholdsvis store. Ifølge
de første årlige rapporter for mål 2-programmet for Tirol er der kun afgivet erklæring
om støtteberettigede udgifter for to ud af 20 foranstaltninger. De tilsvarende tal for
Kärnten er 5 ud af 11 og for Niederösterreich 12 ud af 22 (særlig i sektorerne “FTU”,
“regionaludvikling” og “blød støtte”).
Tre af programmerne indeholder en ESF-del (Kärnten, Steiermark og Wien). Hidtil
har kun Kärnten afgivet erklæring om støtteberettigede udgifter.
især
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0050.png
De første anmodninger om mellemliggende betalinger for syv mål 2-programmer
blev modtaget i efteråret 2001, og betalingerne fandt sted ved årsskiftet.
Den 22. november 2001 afsluttedes det første årlige møde med
forvaltningsmyndighederne for de østrigske mål 1- og mål 2-programmer. På den
første del af mødet behandledes udviklingen i EU’s regionalpolitik på baggrund af
udvidelsen og dennes betydning for grænseområderne. På mødets anden del
behandledes administrative emner, idet alle nødvendige spørgsmål om årlige
rapporter, programforvaltning/første erfaringer, dataudveksling og revisionsrapporter
var blevet drøftet både med forvaltningsmyndighederne for mål 1 og mål 2 og med
de ansvarlige nationale organer.
Mål 3
Kommissionen godkendte mål 3-programmet den 8. august 2000. På det årlige møde
mellem Europa-Kommissionen og de østrigske forvaltningsmyndigheder, der fandt
sted i Wien den 21. november 2001, blev der gjort status over
programgennemførelsen.
Af de fire endelige støttemodtagere (Arbeitsmarktservice, Forbundsministeriet for
Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse, Forbundsministeriet for Uddannelse,
Videnskab og Kultur samt Socialministeriet) modtager Arbeitsmarktservice
størstedelen af ESF-midlerne (ca. 60%). Ca. 17% af de disponible ESF-midler er
øremærket til henholdsvis Socialministeriet (til fordel for handicappede) og
Ministeriet for Uddannelse, Videnskab og Kultur (til fordel for livslang læring).
Delstaterne som sådanne er omfattet af de lokale og regionale beskæftigelsespagter
og modtager alene 2%-3%. Forbundsministeriet for Økonomiske Anliggender og
Beskæftigelse er primært beskæftiget med mainstreaming.
Arbeitsmarktservice forventes at have udnyttet samtlige bevillinger i 2001. For
Socialministeriet regnes der kun med en udnyttelsesgrad på indtil 60% i 2001, idet
dette ministerium også forvalter særprogrammer, ligestillingsprogrammet og
programmet “en milliard til handicappede” (Behindertenmilliarde). For Ministeriet
for Uddannelse, Videnskab og Kultur, der er ansvarligt for skoler, voksenuddannelse
og universiteter, har udnyttelsesgraden hidtil været mindre, dels fordi skoler kræver
årlig planlægning, dels fordi projekterne i de fleste tilfælde følger skoleåret.
Der var allerede tidligere oprettet en række støtteorganer under Forbundsministeriet
for Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse, der beskæftiger sig med lokale og
regionale beskæftigelsespagter, mainstreaming, PR, løbende evaluering af ESF og
ligestilling. Der er tale om privatretlige organer oprettet efter udbud på EU-plan. Den
planlagte løbende evaluering afviger fra den evaluering, der er forskrevet i
forordning nr. 1260/1999, og har til formål at levere direkte “feedback” om
programgennemførelsen.
FIUF uden for mål 1-regioner
Kommissionen vedtog strukturprogrammet for den østrigske fiskerisektor den 30.
oktober 2000. I programmet er der fastsat en FIUF-tildeling for hele perioden på 4,2
mio. EUR. Efter vedtagelsen af programmet godkendte Kommissionen tillige den
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0051.png
nationale støtteordning, der var fremlagt af Østrig. Gennemførelsen af programmet i
2000 og 2001 forløb planmæssigt.
2.2.12. PORTUGAL
Tidligere programmeringsperioder
I 2001 blev en intervention fra før 1989 og en fra perioden 1989-1993 afsluttet. Alle
øvrige uafsluttede interventioner skal afsluttes i løbet af 2002.
Hvad angår den finansielle gennemførelse for perioden 1994-1999 ligger
gennemførelsesgraden for hele perioden nu på ca. 99%.
FIUF-bidraget for 1994-1999 blev reduceret fra de oprindelige 182 mio. EUR til 164
mio. EUR, og 1999-tranchen tegner sig for 44% af det samlede FIUF-bidrag.
Perioden 2000-2006
Det meste arbejde i 2001 var koncentreret om færdiggørelsen af programmeringen og
etableringen af forvaltnings-, overvågnings- og kontrolstrukturerne. For Madeira og
Azorerne og områderne i den yderste periferi af EU som defineret i traktatens artikel
299 åbner Rådets afgørelse af 28. juni 2001 mulighed for at yde støtte efter højere
medfinansieringssatser på en række områder.
Der var blevet vedtaget 18 OP’er i 2000. Programmet vedrørende teknisk bistand,
som blev vedtaget den 20. marts 2001, opererer med et fællesskabsbidrag på 81,31
mio. EUR, heraf 36,4 mio. EUR fra EFRU og 44,9 mio. EUR fra ESF. Programmet
støtter iværksættelsen af EFSR’en og fondsforvaltningen og omfatter tillige aktioner
til forbedring af den tekniske og pædagogiske kvalitet af erhvervsuddannelserne.
Programmet støtter endvidere de tematiske arbejdsgrupper for at forbedre indsatsen
på de områder, der anses for prioriteter.
For hvert OP blev der afholdt to møder i overvågningsudvalgene i 2001. På møderne
i første halvår blev de endelige udgaver af programtillæggene, hvoraf de første
udgaver var blevet forelagt overvågningsudvalgene i andet halvår 2000, godkendt.
Efter forberedelser gennemført i partnerskab med Kommissionens tjenestegrene
forbedrede forvaltningsmyndighederne programtillæggene, især hvad angår følgende
aspekter: projektudvælgelseskriterier for visse foranstaltninger, fastlæggelse af en
række resultatindikatorer og indikatorer for fordeling af resultatreserven samt
sammenhængen mellem programtillæggene og de tilsvarende programmer.
I 2001 blev bl.a. arbejdet med indførelsen af informationssystemet for de af
strukturfondene medfinansierede projekter fortsat. Denne database skal gøre det
muligt at sikre ikke alene den finansielle overvågning af interventionerne, men også
overvågningen af projekternes fysiske gennemførelse og af resultaterne af de
forskellige foranstaltninger. Systemet, der har været fuldt funktionsdygtigt siden
begyndelsen af 2002, er en væsentlig hjælp til den samlede koordinering af EFSR’en
og vil således være af stor betydning for midtvejsevalueringen og for fordelingen af
resultatreserven i begyndelsen af 2004.
De første årlige møder med forvaltningsmyndighederne fandt sted i oktober 2001, og
Kommissionen fik her lejlighed til med udgangspunkt i rapporterne om
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemførelsen for 2000 og oplysningerne fra bl.a. overvågningsudvalgene at drøfte
de mest relevante aspekter af gennemførelsen med forvaltningsmyndighederne,
nemlig: anvendelse af et sæt projektudvælgelseskriterier, der er tilpasset
prioriteringen på foranstaltningsniveau, forbedring af overvågnings- og
kontrolsystemerne, de værktøjer, der tænkes anvendt for at sikre overholdelsen af de
vedtagne finansieringsplaner, samt overvågningen af støtteordningerne.
Med henblik på midtvejsevalueringen er der oprettet tekniske evalueringsgrupper for
hvert program. Disse grupper, hvor Kommissionen er repræsenteret, har fastlagt en
detaljeret tidsplan for midtvejsevalueringen. Grupperne har endvidere identificeret en
række elementer, der er fælles for alle evalueringer, dels for at sikre sig, at de
nødvendige oplysninger foreligger, når EFSR’en skal evalueres, dels for at sikre
konsekvensen.
For at forbedre synligheden af strukturfondsindsatsen til fordel for Portugal
arrangerede Kommissionen i november 2001 i partnerskab med de portugisiske
myndigheder et informationsseminar der skulle forbedre kendskabet hos forvalterne
af og de ansvarlige for EFSR- og OP-kommunikationsplanerne til anvendelsen af
forordning (EF) nr. 1159/2000 og til god praksis på informations- og
reklameområdet i andre medlemsstater.
Det går for langsomt med at indføre kontrolsystemerne, og denne forsinkelse skal
snarest indhentes af de portugisiske myndigheder. Der er imidlertid ikke de
nødvendige menneskelige ressourcer med de nødvendige kvalifikationer til rådighed
for at sikre den praktiske gennemførelse af kontrollen, men denne situation forventes
afhjulpet i første halvår 2002.
Hvad angår den finansielle gennemførelse har de fleste af OP’erne gjort gode
fremskridt. Kommissionen modtog i 2001 61 udgiftserklæringer vedrørende EFRU.
For samtlige programmer undtagen programmet for teknisk bistand er der indgivet
betalingsanmodninger.
De mellemliggende betalinger i 2001 beløb sig til i alt ca. 988 mio. EUR (EFRU-
bevillinger).
Forvaltningsmyndighederne for OP’erne har i henhold til forordning nr. 1260/1999
besluttet at medfinansiere store projekter under programmerne. I 2001 modtog – og
godkendte – Kommissionen syv store projekter vedrørende dels oplagring af
naturgas (to projekter), dels transportinfrastrukturer (fem projekter).
Med hensyn til menneskelige ressourcer
blev ESF’s bidrag til de europæiske
beskæftigelsesstrategier og den sociale integrering analyseret på de årlige møder
vedrørende beskæftigelses- og uddannelsesprogrammerne.
De nationale myndigheder har i partnerskab med Kommissionen udarbejdet et
dokument indeholdende specifikke henstillinger om, at de ESF-støttede
foranstaltninger i de forskellige programmer bliver evalueret.
På landbrugsområdet
er samtlige de årlige rapporter vedrørende de otte EUGFL-U-
programmer modtaget og fundet tilfredsstillende. Der er foretaget tre betalinger
vedrørende OP’erne for landbruget og udviklingen af landdistrikter, heraf én i 2000
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0053.png
på 76,8 mio. EUR (acontobeløb på 7%) og to i 2001 til et beløb af i alt 47 mio. EUR,
dvs. i alt 11,3% af EUGFL-U-tildelingen til dette program.
I fiskerisektoren
udgør FIUF’s bidrag til det operationelle program vedrørende
fiskeri 163 mio. EUR (et første acontobeløb på 11,4 mio. EUR er blevet betalt), heraf
64 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden og 56 mio. EUR til
beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer, havnefaciliteter, forarbejdning
og afsætning.
Ud over dette specifikke program er der seks regionale programmer, der omfatter
fiskeriforanstaltninger: Açores, Madeira, Alentejo, Algarve, Centro og Norte, til et
samlet beløb af 54,5 mio. EUR. De prioriterede felter er først og fremmest udvikling
af akvakultur og forbedring af kvaliteten af fiskeriprodukterne.
2.2.13. FINLAND
Perioden 1995-1999
2001 var det sidste gennemførelsesår for de resterende projekter i
regionaludviklingsprogrammerne for 1995-1999. Den sidste frist for betalinger til
projekter var den 31. december 2001.
De årlige rapporter for 2000 for mål 6- og mål 2- (1997-1999) programmerne blev
godkendt af overvågningsudvalgene og videresendt til Kommissionen, som modtog
dem i oktober 2001. Af rapporterne fremgår det, at en væsentlig del af EU-budgettet
var blevet udbetalt til projekter ved udgangen af 2000, især til mål 6-projekter
(næsten 90%).
I 2001 sendte Kommissionen de efterfølgende evalueringer for mål 2- og mål 6-
programmerne i udbud. Arbejdet med den efterfølgende evaluering af mål 2-
programmerne begyndte i slutningen af 2001, mens den efterfølgende evaluering for
mål 6 forventes at begynde i begyndelsen af 2002.
Perioden 2000-2006
Mål 1 og 2
Der er to mål 1-programmer for selve Finland (Østfinland og Nordfinland) og to mål
2-programmer for selve Finland (Sydfinland og Vestfinland) samt ét mål 2-program
for de svensktalende Ålandsøer.
I maj og juni 2001 afholdtes de første møder i overvågningsudvalgene for
programmerne for selve Finland. Et af hovedpunkterne på dagsordenen var
godkendelsen af de første årlige rapporter om gennemførelsen for perioden 2000-
2006, dvs. de årlige rapporter for 2000. Også den anden samhørighedsrapport blev
fremlagt af Kommissionen og drøftet på møderne. Det første møde i
overvågningsudvalget for Ålandsøerne (mål 2) blev afholdt i februar 2001 med
henblik på at lancere programmet, herunder færdiggøre programtillægget.
Det andet møde i overvågningsudvalgene for programmerne for selve Finland blev
afholdt i december. På møderne i mål 1-overvågningsudvalgene drøftede man de
første nødvendige ændringer til programmet. Udvalgene godkendte referencerammen
og udbudsbekendtgørelsen for midtvejsevalueringen, som var udarbejdet af den
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationale styregruppe. Styregruppen – der består af repræsentanter for regionerne,
ministerierne og Kommissionen – blev oprettet i 2000 af overvågningsudvalgene for
at forberede midtvejsevalueringen af mål 1- og mål 2-programmerne. Styregruppen
holdt tre møder i 2001.
De fleste af møderne i overvågningsudvalgene omfattede projektbesøg eller –
præsentationer, ligesom der blev arrangeret en række pressekonferencer. Desuden
blev der i forbindelse med juni-møderne i mål 1-overvågningsudvalgene afholdt et
internationalt seminar om udveksling af erfaringer og fremtidige
samhørighedspolitikker i Joensuu, Østfinland, med deltagelse af ca. 100
repræsentanter for andre europæiske mål 1-regioner og ansøgerlandene. I tilknytning
til møderne i mål 2-overvågningsudvalgene i Helsinki i december blev der arrangeret
et endagsseminar om byanliggender.
Programmeringsfasen sluttede, da Kommissionen modtog de færdige programtillæg i
juni 2001. Bortset fra enkelte tekniske fejl bekræftede Kommissionen, at tillæggene
var i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning nr. 1260/1999.
Kommissionen modtog de årlige rapporter for både mål 1- og mål 2-programmerne i
slutningen af juni 2001. Efter at have gennemgået dem bedømte Kommissionen dem
som tilfredsstillende under hensyntagen til de særlige omstændigheder, der var
knyttet til det første gennemførelsesår. Ifølge rapporterne var såvel mål 1- som mål
2-programmerne kommet godt i gang i 2000. Overvågningsdata for 2001 viser, at
udnyttelsen af såvel forpligtelsesbevillingerne (projektbeslutninger) som
betalingsbevillingerne til projekterne i mål 1- og mål 2-områderne samt i
udfasningsområderne under mål 2 gjorde gode fremskridt.
Det første årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for mål
1- og mål 2-programmerne for selve Finland blev afholdt den 23. november 2001 i
Bruxelles, hvor man gennemgik de vigtigste programmeringsfaser, de årlige
rapporter for 2000, de væsentligste begivenheder og resultater for 2000,
opfølgningen heraf, overvågningen, operationelle ændringer og ændringer i den
socioøkonomiske situation samt ændringernes eventuelle følger for gennemførelsen
og endelig udviklingen i forbindelse med den fremtidige samhørighedspolitik. Det
blev bl.a. aftalt at udvide den årlige rapportering og fremme tematiske diskussioner
og politikdrøftelser i overvågningsudvalgene. Det blev også taget til efterretning, at
GD REGIO efter den anden samhørighedsrapport fra 2001 havde modtaget to
programerklæringer fra henholdsvis de finske regioner og Sammenslutningen af
Lokale og Regionale Myndigheder.
Den 27. november 2001 afholdtes det årlige møde med forvaltningsmyndigheden for
mål 2-programmet for Ålandsøerne. Da gennemførelsen først var startet i
begyndelsen af foråret 2001, var drøftelserne på dette første møde koncentreret om
gennemførelsens startfase.
Kommissionen modtog forvaltningsmyndighedernes første anmodninger om
mellemliggende betalinger i slutningen af september 2001 (mål 1-programmerne for
selve Finland) og i slutningen af oktober 2001 (mål 2-programmerne for selve
Finland) samt i slutningen af november (mål 2-programmet for Ålandsøerne), således
at den foreskrevne 18-månedersfrist fra tidspunktet for godkendelsen af
programmerne i alle tilfælde blev overholdt. De første mellemliggende EFRU-
betalinger blev foretaget i december 2001 for mål 1-programmerne.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0055.png
Hvad angår menneskelige ressourcer
fandt det første årlige møde mellem
Kommissionen og forvaltningsmyndigheden sted i Bruxelles den 23. november.
Mødet vedrørte såvel mål 1 som mål 2, og man drøftede sammenhængen mellem
ESF og den europæiske beskæftigelsesstrategi samt komplementariteten mellem ESF
i mål 2 og 3.
På landbrugsområdet
blev der i Østfinland vedtaget i alt 1 390 og i Nordfinland
971 projektbeslutninger. Foranstaltningen “investeringer i landbrugsbedrifter” er den
foranstaltning, der skrider hurtigst frem. Ved udarbejdelsen af mål 1-EPD’erne har
Finland delvist ladet sig inspirere af LEADER-modellen.
I fiskerisektoren
beløber FIUF’s bidrag til Nordfinland sig til 2,65 mio. EUR (et
første acontobeløb på 0,19 mio. EUR er blevet betalt), der især er bevilget til
forarbejdning, fiskerihavne og akvakultur. For den anden mål 1-region (Østfinland)
udgør FIUF-bidraget 4,2 mio. EUR (et første acontobeløb på 0,3 mio. EUR er blevet
betalt). Støtten er især beregnet på forarbejdning og fiskerihavne.
Mål 3
ESF-støtten til mål 3-EPD’et (ekskl. Ålandsøerne) beløber sig til i alt 416 mio. EUR.
EPD’et omfatter fire prioriterede felter, der er i overensstemmelse med ESF’s
referenceramme: 1. udnyttelse af efterspørgslen efter arbejdskraft og forbedring af
beskæftigelsesegnetheden (29% af ESF-tildelingen), 2. fremme af ligestilling og lige
muligheder på arbejdspladsen (19% af ESF-tildelingen), 3. forbedring af kvaliteten
og effektiviteten af uddannelserne, fremme af den faglige mobilitet og styrkelse af
integrationen af uddannelse og arbejdsliv (19% af ESF-tildelingen) og 4. udvikling af
den menneskelige kapital for at støtte iværksætterkulturen, forbedre kvaliteten af
arbejdslivet samt udnytte resultaterne inden for forskning og teknologi. (29% af ESF-
tildelingen). Herudover er teknisk bistand et prioriteret felt (4% af ESF-tildelingen).
De vigtigste arbejdsmarkedsproblemer, der søges løst gennem mål 3-programmet, er
følgende: høj arbejdsløshed, truslen om visse gruppers (f.eks. langtidslediges, unge
arbejdsløses, ældres og handicappedes) udstødelse fra arbejdsmarkedet og de
voksende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
Det første årlige møde fandt sted i oktober i Helsinki, hvor følgende spørgsmål blev
behandlet: sammenhængen med den foreslåede strategi, sammenhængen med den
europæiske beskæftigelsesstrategi, implementering af de horisontale prioriteter,
økonomiske spørgsmål, forvaltnings- og finanskontrolsystemer, overvågning,
evaluering og overensstemmelse med fællesskabspolitikker. Der var enighed om, at
forvaltningsmyndigheden skulle foretage det nødvendige for at forbedre
programgennemførelsen.
Situationen for det særskilte mål 3-program for de selvstyrende Ålandsøer (2,6 mio.
EUR i støtte fra ESF) er følgende (pr. 31. december 2001): ESF-forpligtelser: 20%,
ESF-betalinger: 8%, antal projekter: 28, og antal deltagere: 750 personer. Den årlige
gennemgang foregik som en brevveksling om støtteimplementeringen.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0056.png
FIUF uden for mål 1-regionerne
FIUF-bidraget for perioden 2000-2006 udgør 32 mio. EUR (et første acontobeløb på
2,25 EUR er blevet betalt). 55% af beløbet er afsat til beskyttelse og udvikling af
vandbaserede ressourcer, akvakultur, fiskerihavnefaciliteter, forarbejdning og
afsætning af fiskeriprodukter samt indlandsfiskeri. 11% er øremærket til
Ålandsøerne, som har deres egen plan.
2.2.14. SVERIGE
Perioden 1995-1999
Kommissionen modtog de årlige rapporter for 2000 i perioden mellem juli og
oktober 2001. Ifølge den årlige rapport vedrørende mål 6-programmet var der ved
udgangen af 2000 disponeret over 78% af betalingsbevillingerne. Hvad angår de fem
mål 2-programmer lå udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne mellem 68% og
83% af de samlede EU-bevillinger. De hidtidige resultater viser, at programmerne vil
føre til nye arbejdspladser og virksomheder, der ligger langt over de fastsatte mål.
I 2001 sendte Kommissionen de efterfølgende evalueringer af mål 2- og mål 6-
programmerne i udbud. Mål 6-evalueringen forventes påbegyndt i begyndelsen af
2002. De svenske myndigheder har yderligere besluttet at gennemføre supplerende
nationale efterfølgende evalueringer for mål 2 og mål 6. Forberedelserne hertil blev
påbegyndt i 2001, og udbudsprocedurerne vil blive afsluttet i første halvår 2002.
Perioden 2000-2006
Mål 1 og 2
Der findes to mål 1-programmer (Norra Norrland og Södra Skogslänsregionen) og
fire mål 2-programmer (Norra, Södra, Västra og Öarna) i Sverige.
I 2001 blev der for hvert program afholdt to møder i overvågningsudvalgene. De
første møder vedrørende mål 1 fandt sted i marts, og begge møder omfattede
projektbesøg. Den anden møderunde fandt sted i oktober. Den første række af møder
i overvågningsudvalgene for mål 2 blev afholdt i april, og den anden række af møder
i september/oktober. De fleste af møderne omfattede enten projektbesøg eller
drøftelser om programtillæggene, mens den anden række af møder var koncentreret
om dels de efterfølgende evalueringer og midtvejsevalueringer, dels den
obligatoriske rapportering om færdiggørelsen af programgennemførelsen. I
forbindelse med de møder, der omfattede projektbesøg, blev der arrangeret
pressekonferencer.
I 2001 blev der oprettet en arbejdsgruppe for mål 1-programmerne og en
arbejdsgruppe for mål 2-programmerne. Medlemmerne blev udnævnt af de
respektive overvågningsudvalg, idet Kommissionen havde en repræsentant i hver
arbejdsgruppe. Disse arbejdsgruppers vigtigste opgave vil være at følge de
efterfølgende evalueringer og midtvejsevalueringerne. Hver arbejdsgruppe holdt i
slutningen af 2001 møde for at fastlægge hovedlinjerne for midtvejsevalueringerne.
Hovedlinjerne vil blive forelagt samtlige overvågningsudvalg til godkendelse i
begyndelsen af 2002. Hvert enkelt program har herudover sin egen arbejdsgruppe,
som vil fokusere på særlige spørgsmål, som udvalgene bringer op.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De første årlige rapporter for 2000 blev godkendt af overvågningsudvalgene og
herefter videresendt til Kommissionen i slutningen af juni. Efter at have gennemgået
rapporterne på baggrund af den generelle strukturfondsforordning bedømte
Kommissionen rapporterne som tilfredsstillende under hensyntagen til de særlige
omstændigheder, der var knyttet til det første gennemførelsesår.
De årlige rapporter for 2000 for mål 1 dækkede en gennemførelsesperiode på kun få
måneder. Forvaltningsmyndighederne måtte i begyndelsen behandle et stort antal
ansøgninger, da mange ansøgere havde ventet på, at ansøgningsprocessen skulle
blive indledt. De første projektbeslutninger var først blevet truffet i efteråret 2000,
således at der i 2000 ikke blev foretaget nogen betalinger.
Da mål 2-programmerne først blev godkendt henholdsvis den 15. og den 20.
december 2000, kunne den faktiske programgennemførelse først begynde i 2001.
Programmeringsfasen blev afsluttet i september/oktober 2001, da Kommissionen
bekræftede, at programtillæggene for mål 1 og mål 2 opfyldte kravene i
forordningen. De første udgaver af programtillæggene, som Kommissionen modtog,
indeholdt ikke alle nødvendige oplysninger, og en stor del af 2001 blev derfor brugt
til at udarbejde endelige og fuldstændige programtillæg med fyldestgørende
finansieringsplaner og indikatorer.
De første anmodninger om mellemliggende betalinger for mål 1-programmer blev
modtaget i oktober 2001, dvs. inden for den fastsatte 18-månedersfrist.
Det første årlige møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for mål
1 og mål 2 blev afholdt den 3. december 2001 i Bruxelles. Den første del af mødet
var fælles for samtlige programmer. Om eftermiddagen blev der gennemført
særskilte møder for mål 1 og mål 2. Hovedpunkterne på dagsordenen var
forvaltnings- og betalingsprocedurer, kontrol, datasystemer og datatransmission
(herunder årlige rapporter for 2000, en kvalitativ vurdering af den hidtidige
gennemførelse og de hidtidige resultater, partnerskaber, inddragelse af den private
sektor, betalingsanmodninger osv.). Der blev ikke bragt nogen specifikke problemer
omkring programgennemførelsen op under mødet, bortset fra at det blev påpeget, at
5%-kontrollen endnu ikke var påbegyndt for alle programmer. Kommissionen
fremhævede derfor betydningen af, at denne kontrol blev påbegyndt så hurtigt som
muligt for at overholde artikel 10 i forordning nr. 438/2001.
I juni 2001 blev der under det svenske formandskab og i samarbejde med
Kommissionen arrangeret en konference om “Regional affolkning, en
strukturpolitisk udfordring” i Lycksele (Nordsverige). Under konferencen blev der
udvekslet erfaringer og formidlet eksempler på god praksis, og konklusionerne fra
konferencen vil fungere som oplæg til debat blandt planlæggerne om effektive
strukturpolitiske foranstaltninger og de strukturpolitiske implikationer efter 2006
såvel på nationalt plan som på EU-plan.
I landbrugssektoren
blev gennemførelsen af de EUGFL-støttede foranstaltninger i
2001 betragtet som acceptabel. Generelt var der god gang i investeringerne i
landbrugsbedrifter og støtten til etablering af unge landbrugere, mens
støtteordningerne for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter kun tiltrak et
forholdsvis begrænset antal ansøgninger.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0058.png
I fiskerisektoren
blev der vedtaget to programmer. I programmet for Norra Norrland
beløber FIUF-tildelingen sig til 5,8 mio. EUR, mens de samlede investeringer i
fiskerisektoren beløber sig til 13 mio. EUR. Strategien for udvikling af
fiskerisektoren omfatter en bred vifte af FIUF-foranstaltninger, men investeringerne i
akvakultur samt forarbejdning, beskyttelse og udvikling af vandbaserede ressourcer
tegner sig alene for ca. 50% af FIUF-bevillingerne. Södra Skogslänregionen vil
modtage et FIUF-bidrag på 5,7 mio. EUR, mens de samlede investeringer er
budgetteret til 13 mio. EUR. Ifølge den strategi, der er lagt for fiskerisektoren, vil tre
fjerdedel af samtlige FIUF-bevillinger blive anvendt til udvikling af akvakultur og
forarbejdningsvirksomheder. Gennemførelsestempoet for disse programmer har
hidtil været langsommere end forventet, men ifølge foreløbige oplysninger modtaget
i slutningen af 2001 er gennemførelsestempoet blevet forøget.
Mål 3
Mål 3-EPD’et, som er resultatet af syv måneders forhandlinger mellem de svenske
myndigheder og Kommissionen, blev godkendt af Kommissionen den 27. september
2000. Hvis man ser bort fra mål 1-regionerne, er Sverige berettiget til 747 mio. EUR
i ESF-støtte (samlet budget: 2 780 mio. EUR, heraf 729 mio. EUR i national
offentlig finansiering og 1 303 mio. EUR fra private kilder). De fem prioriterede
felter er: “opkvalificering af ansatte”, “fremme af beskæftigelsesegnethed og
iværksætterkultur”,
“integration,
mangfoldighed
og
lige
muligheder”,
“lokaludvikling” samt “teknisk bistand”.
I 2001 kom programmet for alvor i gang, og i slutningen af 2001 var forsinkelsen
som følge af den sene start i 2000 blevet indhentet. Udnyttelsesgraden lå på 98% for
forpligtelsesbevillingerne og 48% for betalingsbevillingerne svarende til, at i alt
423 000 personer deltog i programmet (en lille overvægt af kvinder). I det første
fulde gennemførelsesår blev målet langt overgået hvad angår foranstaltningerne
vedrørende opkvalificering af ansatte og fremme af beskæftigelsesegnethed, mens
især foranstaltningerne vedrørende jobrotation i starten stødte på vanskeligheder.
Det første årlige møde blev afholdt den 7. november 2001. Kommissionen
konkluderede, at den finansielle rapportering skete for langsomt, og fremhævede
behovet for at skabe incitamenter, der kan fremskynde rapporteringsproceduren. På
grund af startvanskelighederne vil det endvidere være nødvendigt at foretage en
grundig vurdering af jobrotationsforanstaltningen, før der vedtages yderligere
foranstaltninger. Da programmet skal betragtes som en helhed, skal det nøje
overvåges, at det udvikler sig på en afbalanceret måde. Inddragelsen af
arbejdsmarkedets parter bør fremmes ved yderligere at udvikle arbejdsmetoderne.
Midtvejsevalueringen begyndte med udvælgelsen af bedømmeren i slutningen af
året.
FIUF uden for mål 1-regionerne
Sveriges strukturprogram for perioden 2000-2006 var blevet vedtaget af
Kommissionen den 15. december 2000. FIUF-bidraget udgør 62 mio. EUR, og de
samlede investeringer beløber sig til 360 mio. EUR, som primært skal anvendes til
omstrukturering af forarbejdningsindustrien og modernisering af fiskerflåden.
Moderniseringen af fiskerflåden er nødvendig for at forbedre arbejds- og
hygiejneforholdene, gøre fiskegrejet mere ”selektivt” og reducere fiskeriets
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0059.png
miljøskadelige virkninger. Overvågningsudvalget holdt sit første møde den 9. februar
2001, og her blev de nærmere enkeltheder i programmet vedtaget.
2.2.15. DET FORENEDE KONGERIGE
Perioden 1994-1999
Mål 1
Tre programmer var ved at blive gennemført og skulle afsluttes inden den 31.
december 2001, mens fristen for fremlæggelsen af den endelige rapport og de
endelige udgiftsopgørelser er fastsat til den 30. juni 2002. Kommissionen imødekom
en anmodning fra Det Forenede Kongeriges myndigheder om at forlænge
gennemførelsesperioden for Merseyside-programmet til den 30. juni 2002. Der er
disponeret over 91,9% af de samlede betalingsbevillinger.
Mål 2
Gennemførelsen af samtlige programmer undtagen ét blev afsluttet inden den 31.
december 2001, og den endelige rapport og udgiftsopgørelse skal fremlægges inden
den 30. juni 2002. Kommissionen imødekom en anmodning om at forlænge
gennemførelsesperioden for North East England-programmet til den 30. juni 2002.
Perioden 2000-2006
Efter de vellykkede forhandlinger i 1999-2000 blev seks mål 1- og 14 mål 2-
programmer godkendt og sat i gang.
Mål 1
Fem programmer, der var blevet godkendt i 2000, var under gennemførelse i 2001.
De vedrører de engelske regioner Cornwall og Isles of Scilly, Merseyside og South
Yorkshire, Wales (West Wales og the Valleys) samt Scotland (overgangsprogram for
Highlands and Islands). Hvert program omfatter mellem fire og seks prioriterede
felter samlet omkring fem hovedtemaer: støtte til SMV’er, støtte til modernisering af
erhvervslivet, økonomisk genopretning i lokalsamfundene, udvikling af
menneskelige ressourcer og udvikling af en strategisk infrastruktur.
Tre store projekter om oprettelse af risikokapitalfonde fik en positiv bedømmelse. De
tre projekter er (med angivelse af den godkendte EFRU-støtte i parentes): “South
Yorkshire Investment Fund” (37 mio. EUR), “Merseyside Special Investment Fund”
(60 mio. EUR) og “Finance Wales” (32,6 mio. EUR).
I 2001 blev ét overgangsprogram for mål 1 for Northern Ireland vedtaget, nemlig
programmet “opbygning af bæredygtig velstand”, der er et operationelt program
under EFSR’en for Northern Ireland. Northern Ireland er en region, der modtager
overgangsstøtte, og som er ved at bevæge sig fra konflikt til fred. Formålet med det
operationelle program for Northern Ireland er at opbygge en bæredygtig velstand og
et konkurrencedygtigt erhvervsliv ved at fokusere på omstrukturering og
modernisering af erhvervslivet og en opkvalificering af befolkningen, som sætter
denne i stand til at tage de højteknologiske udfordringer op. Hovedsigtet med og
dermed også de højst prioriterede punkter i dette program er således økonomisk
vækst og konkurrenceevne samt beskæftigelse.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I marts 2001 vedtog Kommissionen det andet EU-program for fred og forsoning
(PEACE II-programmet for 2000-2004). 80% af programmet dækker Northern
Ireland, mens 20% dækker Border-regionen i Irland. Programmet bygger på
erfaringerne fra den særlige støtteproces efter Belfast-aftalen. Med det nye program
søges de økonomiske og sociale problemer skabt af konflikten løst, ligesom
projekter, der udnytter de muligheder, freden giver, søges fremmet. Programmet skal
også ses som et forsøg på at bane vej for forsoning mellem protestanter og katolikker
ved at finansiere projekter, der kræver engagement fra begge sider.
Fiskerisektoren.
Den samlede FIUF-støtte til fiskeriet i Cornwall og på Isles of
Scilly beløber sig til 16,99 mio. EUR svarende til 3% af den samlede
fællesskabsstøtte til programmet. Fra april 2001 kunne der indgives ansøgninger fra
fiskeri- og akvakultursektorerne, og inden udgangen af december 2001 var 34
ansøgninger blevet godkendt (FIUF-bidrag: 2,8 mio. EUR). Fem forslag fra Cornwall
blev godkendt under den engelske oplægningsordning. Der blev oprettet en
“Fisheries Priority Management Group”, som regelmæssigt mødtes for at gennemgå
fremskridtene og godkende ansøgninger. Fremskridtene i 2001 var meget
tilfredsstillende.
I Merseyside er den samlede FIUF-støtte til fiskerisektoren lille, kun 0,4 mio. EUR
for perioden 2000-2006. I mål 1-området omfatter fiskeriaktiviteterne havfiskeri for
trawlere, der lander deres fangst i Canada, fartøjer til kystfiskeri for ca. 25 fiskere
samt muslinge- og hesterejefiskeri. Hertil kommer Stanley-markedet og en række
forædlingsvirksomheder.
I Highlands & Islands (overgangsordning under mål 1) beløber den samlede FIUF-
støtte til fiskerisektoren for perioden 2000-2006 sig til 27,76 mio. EUR svarende til
9% af den samlede fællesskabsstøtte til programmet. Highlands & Islands Fisheries
Management Group blev oprettet og mødtes regelmæssigt for at gøre status over
gennemførelsen. Der var stor interesse fra fiskeindustrien, især for akvakulturdelen,
som er blevet kraftigt overtegnet. Efter to udbudsrunder blev der tildelt kontrakter for
54 projekter med en samlet FIUF-støtte på 8 mio. EUR. Hertil kom en FIUF-tildeling
på 0,80 mio. EUR til den “skotske” oplægningsordning. Det meste af støtten blev
ydet til projekter i fjerntliggende områder, hvis økonomier er stærkt afhængige af
akvakultur og fiskeri. Der er således vedtaget seks tilskudsordninger omfattende
modernisering af fiskerfartøjer, akvakultur, havnefaciliteter, operationer iværksat af
erhvervet, nyskabende foranstaltninger samt forarbejdning og afsætning. Fordelingen
af FIUF-støtten mellem disse ordninger vil blive revideret i 2002.
I Northern Ireland (overgangsordning under mål 1) vil FIUF-støtten på i alt 27,76
mio. EUR, selv om den kun udgør en mindre del af de samlede bevillinger til dette
overgangsprogram under mål 1, få mærkbare følger for fiskeindustrien.
Flerfondsprogrammet blev først godkendt i begyndelsen af 2001, og der er stadig en
række uafklarede fiskerispørgsmål. Ligesom i Scotland var der en livlig politisk
debat om, hvorledes fiskebestandene bedst kunne genoprettes. I stedet for en ordning
med midlertidigt aktivitetsophør blev der indført en oplægningsordning for
fiskerfartøjer. De første ansøgninger om deltagelse i ordningen indgik i årets løb.
Ordningen, der blev medfinansieret af FIUF (i alt ca. 8 mio. EUR til rådighed), blev
kraftigt overtegnet og vil sandsynligvis resultere i ca. 30 færre fiskerfartøjer.
For Wales er FIUF-bevillingen for perioden 2000-2006 på 15,2 mio. EUR, hvilket er
et væsentligt større beløb end det, der tidligere er blevet afsat til Wales’ fiskeindustri.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0061.png
Efter Kommissionens godkendelse er programmet dog kun kommet langsomt i gang,
især fordi fiskeriet nu forvaltes af det nyoprettede Welsh European Funding Office,
som har haft brug for tid til at fremskaffe og indføre den dokumentation, de
procedurer og de ordninger, der er nødvendige for at gennemføre FIUF-programmet.
Der forventes fortsat en langsom bevillingsudnyttelse, men i et forsøg på at
fremskynde processen er der ansat konsulenter, som nu har fremsat en række
henstillinger. Der er således behov for en meget mere proaktiv tilgang til
problemerne.
Mål 2
14 programmer blev godkendt og sat i gang i 2001, heraf ti vedrørende engelske
regioner og Gibraltar, tre vedrørende Scotland og ét vedrørende Wales. Hvert
program omfatter i gennemsnit tre prioriterede felter fordelt på tre hovedtemaer:
udvikling af et mangfoldigt, dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsgrundlag,
strategisk fysisk planlægning samt revitalisering af lokalsamfund og økonomisk og
social udvikling.
Mål 1 og 2
Som foreskrevet i forordningen gennemgik Kommissionen og Det Forenede
Kongeriges
forvaltningsmyndigheder
de
vigtigste
resultater
af
programgennemførelsen i 2000 på fem møder, der blev afholdt i Bruxelles i perioden
mellem den 27. november og den 14. december 2001. Gennemgangen var baseret på
de årlige rapporter om gennemførelsen og andre oplysninger fremkommet under de
regelmæssige kontakter mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges
myndigheder samt resultaterne af overvågningsudvalgenes arbejde. På møderne blev
det bekræftet, at der generelt var overensstemmelse såvel mellem
programstrategierne og de politikker og økonomiske rammer, der var gældende
under gennemførelsen, som mellem programforanstaltningerne og Fællesskabets
politikker. Konklusionen af gennemgangen var, at gennemførelsen generelt forløb på
en måde, der var i overensstemmelse med resultat- og betalingsmålene.
Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder blev enige om en strategi
og et arbejdsprogram med henblik på midtvejsevalueringerne. Det forventes, at
arbejdet “i marken” kan påbegyndes i andet halvår 2002, og at
evalueringsresultaterne kan foreligge, være godkendt og klar til brug i andet halvår
2003.
Mål 3
Det Forenede Kongeriges mål 3-program for 2000-2006 vil blive udmøntet i en
ESFR for Det Forenede Kongerige og særskilte operationelle programmer for
England, Scotland og Wales. Som et resultat af den generelt faldende tendens i
antallet af arbejdsløse i Det Forenede Kongerige er der i forhold til perioden 1994-
1999 sket en markant styrkelse (fra 31,6% til 40,0%) af indsatsen til fremme af
livslang læring, tilpasningsevne og iværksætterkultur. Samtidig er der fortsat afsat et
væsentligt beløb (53%) til at bekæmpe arbejdsløshed og fremme social integrering.
Andelen af bevillinger til specifikke ligestillingsaktioner er næsten fordoblet (fra
3,6% til 7,0%).
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0062.png
Det engelske OP’s opbygning følger mønsteret i ESF-forordningen med de fem
politikområder og i EFSR’en for Det Forenede Kongerige. Department for Work and
Pensions (Sheffield) styrer programmet. Projektudvælgelsen og betalingerne vil
hovedsagelig
blive
varetaget
af
ni
regionalforvaltningskontorer
og
overvågningsudvalg. Programmet har et samlet budget på 4 111 mio. EUR svarende
til 87% af Det Forenede Kongeriges samlede mål 3-tildeling. Efter anmodning fra de
engelske myndigheder har Kommissionen foretaget en første mellemliggende
betaling på ca. 94,9 mio. EUR. I 2001 fortsatte de engelske myndigheder arbejdet
med medfinansieringssystemet. Ifølge forslagene skal regionalforvaltningskontorerne
forhandle om kontrakter med et mindre antal større offentlige udbydere af
uddannelse – medfinansieringsorganisationer (CFO’er), f.eks. “Learning and Skills
Councils”, og arbejdsformidlingen. Disse forhandlinger vil i høj grad fremme de
fremtidige medfinansieringsorganisationers mulighed for at vise, at de tilgodeser
såvel den regionale og lokale prioritering som den nationale prioritering. Efter at
have
sikret
sig
finansiering
fra
regionalforvaltningskontorerne
vil
medfinansieringsorganisationerne indgå kontrakter med udbyderne af uddannelser.
Af kontrakterne skal det fremgå, nøjagtig hvilke kvalitetskriterier der er opstillet,
hvilke resultater der kræves, og hvorledes resultaterne skal attesteres, hvorefter
regionalforvaltningskontorerne skal indgå kontrakter med udbyderne på grundlag af
en resultatbaseret finansiering, der beregnes ud fra satser aftalt på nationalt plan
(“formelbaseret finansiering”).
Det skotske OP har et budget på 498 mio. EUR og lægger stor vægt på de problemer
med social udstødelse, der eksisterer i de indre bydele, især i Glasgow. Fordelingen
mellem de politikområder, der er fastsat i ESF-forordningen, er følgende: forbedring
af beskæftigelsesegnethed (23%), bekæmpelse af social udstødelse (37%), livslang
læring (10%), en konkurrencedygtig økonomi (22%), udligning af kønsskævheder
(7%) samt teknisk bistand (1%). De skotske myndigheder har anmodet om den første
mellemliggende betaling på i alt 19,5 mio. EUR, som vil blive udbetalt af
Kommissionen efter godkendelsen af det skotske programtillæg for mål 3.
Det samlede budget for OP’et for Wales beløber sig til 132 mio. EUR, og i dette OP
lægges der større vægt på iværksætterkultur og tilpasningsevne end i de øvrige
OP’er. Fordelingen mellem politikområder er: aktiv arbejdsmarkedspolitik (25%),
fremme af social integrering (21%), livslang læring (22%), tilpasningsevne og
iværksætterkultur (23%), forbedring af kvinders erhvervsfrekvens (7%) samt teknisk
bistand (2%). Efter anmodning fra de walisiske myndigheder har Kommissionen
foretaget en første mellemliggende betaling på ca. 4,3 mio. EUR.
Forvaltningsmyndighederne for henholdsvis det engelske, skotske og walisiske OP
fremlagde den første årlige rapport om gennemførelsen for 2000.
Endelig fandt de første årlige møder om gennemførelsen i 2000 sted i november
2001 for disse tre OP’er. Den generelle konklusion fra møderne var, at
gennemførelsen af alle tre programmer var begyndt på tilfredsstillende måde, og at
den fortsat følger strategien i de enkelte operationelle programmer.
FIUF uden for mål 1-regionerne
For perioden 2000-2006 omfatter Det Forenede Kongeriges fiskeriprogram uden for
mål 1 alle ikke-mål 1-områder i Det Forenede Kongerige. Programmet dækker
således det meste af England, hele Scotland bortset fra Highlands & Islands og en
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
meget lille del af Wales. Den samlede FIUF-tildeling for perioden 2000-2006 udgør
125,5 mio. EUR, hvoraf næsten 50% er øremærket til Scotland.
Da programmet først var blevet godkendt i december 2000, måtte forvaltningerne i
2001 fastlægge de forskellige procedurer og skaffe den dokumentation, der er
nødvendig i henhold til fiskeriforordningerne. Der blev oprettet et
overvågningsudvalg omfattende repræsentanter for alle dele af fiskeindustrien samt
medlemmer med en særlig interesse for miljøspørgsmål, som holdt to møder i årets
løb. Der blev endvidere udarbejdet FIUF-tilskudsordninger, programtillæg,
ansøgningsformularer og vejledninger, ligesom der blev udstedt godkendelser af
statsstøtte. Der blev også fastlagt særskilte tilskudsordninger for England, Scotland
og Wales.
Tidligt på året fandt der intense drøftelser sted, især i det skotske parlament, om
fiskeindustriens problemer og det fortsatte fald i fiskebestandene. Der var mange
fortalere for en ordning med midlertidigt aktivitetsophør for fiskerfartøjerne som en
hjælp til at bevare bestandene. I marts offentliggjorde det skotske ministerium
imidlertid i stedet en større oplægningsordning omfattende hele Scotland, der ville
medføre udgifter på 40 mio. EUR (medfinansieret af FIUF), for at bidrage til
sikringen af heltlingfiskeriet og den skotske havfiskeindustris overlevelse på længere
sigt. Senere præsenterede DEFRA sin egen oplægningsordning for England med et
budget på maksimalt 10 mio. EUR (medfinansieret af FIUF), igen med sigte på en
varig reduktion af fiskerikapaciteten. Ordningerne er udbudsbaserede, således at de
ejere af fiskerfartøjer, der er villige til at modtage en lavere kompensation for at
oplægge deres fartøjer, får en fortrinsstilling. I årets løb blev den nødvendige
lovgivning og dokumentation udarbejdet, og de fartøjer, der skulle oplægges, blev
udvalgt. Fiskerierhvervet reagerede positivt, og ansøgningerne oversteg de
disponible midler. Der var tale om engangsordninger.
Selv om oplægningsordningerne fik størst opmærksomhed, indkom der i årets løb
også ansøgninger om deltagelse i andre ordninger med tilskud til modernisering af
fiskerflåden, akvakultur, forarbejdning og afsætning, havnefaciliteter, operationer
iværksat af erhvervet og nyskabende foranstaltninger. Udnyttelsen af FIUF-
bevillingerne går hurtigst i Scotland.
2.3.
2.3.1.
Koordinering med de øvrige finansielle instrumenter
Samhørighedsfonden
Samhørighedsfondsstøtten muliggør en finansiering af infrastrukturprojekter på
transportområdet, som bidrager til gennemførelsen af de transeuropæiske net, samt
miljøprojekter, der gør det muligt for de pågældende lande at nærme sig EU’s
miljøpolitiske mål. Samhørighedsfonden giver de fire omfattede medlemsstater
mulighed for at opretholde et højt offentligt investeringsniveau på disse to områder
af fælles interesse og samtidig overholde de mål med hensyn til nedbringelse af
budgetunderskuddene, der er fastsat i de konvergensprogrammer, som blev vedtaget
med henblik på oprettelse af Den Økonomiske og Monetære Union.
Det vigtigste instrument til koordinering af Samhørighedsfondens og
strukturfondenes
interventioner
er
den
strategiske
referenceramme.
Medlemsstaternes forelæggelse for Kommissionen af en strategisk referenceramme
er en logisk følge af de nye bestemmelser, Samhørighedsfondens operationer er
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
underlagt. Det hedder nemlig i forordning nr. 1685/99, at
“medlemsstaterne også
(skal) forelægge resultaterne af evalueringen af miljøpåvirkningen i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og deres
overensstemmelse med en
generel territorial eller sektoriel miljø- eller transportstrategi”.
Endvidere er det i den vejledning for perioden 2000-2006, der er udsendt til de
nationale forvaltninger i de fire samhørighedslande, bl.a. bestemt, at
“denne strategi
(formelt skal) fastlægges i et sæt retningslinjer, som vil udgøre “referencerammen”
for Samhørighedsfondens interventioner. Denne referenceramme, der skal fastlægges
på det mest hensigtsmæssige niveau, skal omfatte følgende elementer: fastlæggelse af
målene på langt sigt; angivelse af enkeltprojekter; specificering af de delmål, der
skal være opnået i 2006; identificering af de projekter, der skal gennemføres for at
opnå delmålene; for hvert enkelt projekt en foreløbig angivelse af
investeringsudgifterne og en vejledende planlægning af finansieringskilderne”.
De fire medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden, fremlagde deres
strategiske referencerammer for miljø og transport ved et informationsmøde, som
Kommissionen afholdt for medlemsstaterne den 18. december 2000. I nogle af
tilfældene er disse strategiske referencerammer indarbejdet i de operationelle
programmer, der blev godkendt i forbindelse med strukturfondsprogrammeringen for
perioden 2000-2006, hvilket styrker koordineringen mellem Samhørighedsfondens
og strukturfondenes interventioner.
2.3.2.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)
I overensstemmelse med aftalen mellem Kommissionen og EIB om strukturpolitisk
samarbejde i perioden 2000-2006 er der etableret en kontaktordning mellem
Kommissionens tjenestegrene og EIB. Ordningen har fungeret tilfredsstillende og har
medført specifikke kontakter, der har gjort det muligt at koordinere dels de store
transportprojekter (Spanien og Grækenland), dels initiativet “innovation 2000”
(Portugal).
Som resultat af mødet på højt niveau den 4. december 2000 har de to institutioner
indledt et samarbejde om grænseoverskridende spørgsmål (EU og ansøgerlande) og
om byudvikling (URBAN).
I medfør af rammeaftalen mellem Kommissionen (GD Regionalpolitik) og EIB for
perioden 2000-2006 om EIB’s evaluering af visse store projekter, hvortil
modtagerlandene har ansøgt om støtte fra strukturfondene, er der gennemført otte
“hurtige evalueringer”.
Hvad angår samarbejdsprioriteterne blev der især fokuseret på de store
transportprojekter, initiativet “i2i” samt nyskabende finansielle produkter, dvs.
risikovillig kapital og globallån som led i den første prioritet: effektiv støtte til
regionaludvikling.
Med hensyn til EIB’s aktiviteter i 2001 kan nævnes, at banken anvendte 31,2 mia.
EUR (mod 30,6 mia. EUR i 2000) på projekter gennemført i EU. I ansøgerlandene
har EIB finansieret investeringer, der fremmer forberedelserne til udvidelsen (2,7
mia. EUR). EIB’s støtte til de dårligst stillede regioner beløb sig til 14,5 mia. EUR i
form af enkeltlån og 5 mia. EUR i form af globallån.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0065.png
Hovedmodtagerne af EIB’s lån var Tyskland, Italien, Spanien, Det Forenede
Kongerige og Frankrig.
2001
EIB’s aktiviteter i EU
Regionaludvikling
-
-
2000
30,6%
>66%
1999
27,8%
61%
1998
25,1%
71%
Hvad angår ”EIB-gruppen” beskæftiger EIF sig nu udelukkende med
garantitransaktioner til fordel for SMV’er samt risikokapitaltransaktioner (EF-midler
og EIB/EIF-midler).
Inden for sine indsatsområder deltog EIF i 2001 i ca. 100 transaktioner, heraf 57
risikokapitaltransaktioner, med en samlet støtte på 800 mio. EUR. De interventioner,
der blev vedtaget i 2001, beløber sig til i alt 1,75 mia. EUR.
De interventioner, der vedrørte regionaludvikling, forskning og især bioteknologi,
omfattede ligeledes ansøgerlandene.
I 2001 blev MAP-programmet for perioden 2001-2005 vedtaget. Programmet skal
under EIF’s ledelse gennemføres i EU-medlemsstaterne og ansøgerlandene og har til
formål at styrke finansieringen af “væksthuse” for virksomheder og
startkapitalfonde.
Kommissionen sørger for, at interventionerne til fordel for regionaludvikling
tilgodeses.
Endelig blev der i andet halvår taget initiativ til at forbedre samarbejdet mellem
Kommissionen og EIF om de støttede regioner. Der arbejdes nu på at give initiativet
konkret form.
2.3.3.
Finansiel støtte til TEN
Koordineringen mellem budgettet for TEN-transport og –energi på den ene side og
strukturfondene, især EFRU-budgettet, på den anden side har stor betydning for mål
1- og mål 2-områderne og samhørighedslandene (Spanien, Portugal, Grækenland og
Irland), idet disse EF-instrumenter tager hensyn til nødvendigheden af at forbinde de
EF-regioner, der er strukturelt handicappede som følge af deres status som øer,
indlandsregioner eller perifere regioner, med de centrale regioner.
Mens såvel TEN-transport- som TEN-energiprojekter af fælles interesse finansieres
over TEN’s budget, har Samhørighedsfonden mulighed for specifikt at støtte
investeringer i transportinfrastruktur, ligesom EFRU kan støtte såvel transport- som
energiforanstaltninger. I artikel 2 i EFRU-forordningen (forordning (EF) nr.
1783/1999) er det bestemt, at EFRU i mål 1-regionerne skal bidrage til
finansieringen af investeringer i infrastruktur, som bidrager til oprettelsen og
udviklingen af transeuropæiske net. I denne forbindelse fremmer Fællesskabet også
offentlige/private partnerskaber, bl.a. ved at tilbyde en højere interventionssats i de
tilfælde, hvor støtten ikke ydes i form af kontant tilskud.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0066.png
TEN-forordningen tillader ikke, at den samme fase af et enkelt projekt finansieres
over både TEN’s budget og andre EF-budgetter, men i nogle tilfælde kan
feasibilityundersøgelser, der er finansieret over TEN’s budget, efterfølges af støtte
fra EFRU og EIB til (del-)finansiering især af anlægsfasen. Ofte finansierer EFRU på
transportområdet anlægsarbejder, der skal give “adgang” til det transeuropæiske
transportnet, og hvis enkelte elementer er finansieret over TEN’s budget og/eller
Samhørighedsfondens budget.
Finansforordningen for TEN (EF nr. 2236/95) blev ændret ved forordning (EF) nr.
1655/1999, som indeholder bestemmelser om planlægning på mellemlangt sigt
gennem et vejledende flerårigt investeringsprogram (FIP), tilskyndelse til at etablere
offentlige/private partnerskaber samt anvendelse af en mindre del af budgetmidlerne
(1%-2%) til at støtte projekter, der involverer risikovillig kapital.
I FIP-forslaget for 2001-2006, der blev vedtaget af Kommissionen i september 2001,
er der fastsat i alt ca. 2,8 mia. EUR til 11 prioriterede projekter (Essen-projekterne),
projektet vedrørende globale navigationssatellitsystemer (“Galileo”) og fire grupper
projekter af “fælles interesse”.
I 2001 blev der afsat i alt 563 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til TEN-
transportprojekter under FIP, Galileo-projektet og projekter af fælles interesser uden
for FIP.
Hvad angår fordelingen af støtten for 2001 mellem de forskellige transportformer går
langt den største del af EU’s bevillinger til transportsektoren i henhold til TEN-
transportbudgettet til jernbaneprojekter (næsten 55%) efterfulgt af Galileo (20,6%)
og veje (12%).
Kommissionen vedtog den 12. september 2001 en hvidbog om transport
9
, hvor en
reduktion af overbelastningen, miljøforureningen og ulykker er opstillet som de
vigtigste transportpolitiske mål. For at opnå disse mål kræves en bedre balance
mellem transportformerne, hvilket bl.a. kan sikres ved følgende aktioner:
modernisering af jernbanetransporten gennem en reguleret åbning af
markederne og promovering af søtransport og transport ad indre vandveje samt
intermodalitet
etablering af nye infrastrukturer, især jernbaneinfrastrukturer, for at fjerne
flaskehalsene
en prissætningspolitik, således at prisen for at anvende infrastrukturerne bedre
afspejler omkostningerne for samfundet og bidrager til finansieringen af
infrastrukturerne.
For at opnå disse ambitiøse mål vil Kommissionen bl.a. gøre brug af
finansieringsmulighederne i TEN-transportbudgettet, Samhørighedsfondens budget
og EFRU-budgettet samt ISPA (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) i
ansøgerlandene. I hvidbogen fremhæves især, at “i lyset af den nye strategi for
bæredygtig udvikling bør denne samfinansiering med EU-midler omlægges, så der
lægges langt større vægt på sporbaseret transport, søtransport og transport af indre
9
Hvidbog: Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – de svære valg. KOM(2001)370 endelig udg.
af 12.9.2001.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0067.png
vandveje
10
”, hvilket især gælder EFRU-støtten til regionerne i centrum af EU, hvor
overbelastningen er meget alvorlig. Hvad angår finansieringen af TEN-
infrastrukturerne fremhæver hvidbogen ligeledes nødvendigheden af “i højere grad at
gøre EU-støtten betinget af foranstaltninger, der garanterer, at de pågældende
infrastrukturer hænger sammen, at de er interoperable og at de bidrager til et opsving
i intermodal transport og til at øge sikkerheden. Hvis dette princip ikke overholdes,
skal støtten tilbagebetales
11
”.
Ved at medtage disse forslag i hvidbogen imødekommer Kommissionen
opfordringen i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg om “hvor
det er relevant, at prioritere infrastrukturinvesteringer til offentlig transport og
jernbaner, indre vandveje, kystnær skibsfart, intermodal transport og effektive
kombinationsmuligheder”.
telekommunikationsområdet
havde
Generaldirektoratet
for
Informationssamfundet og Generaldirektoratet for Regionalpolitik, som allerede
nævnt i beretningen for 2000, i 1997 taget et fælles initiativ med det formål at
forbedre kvaliteten af den lokale information om turisme og SMV’er gennem en
kritisk masse af pålidelige data, der kan kombineres på kryds og tværs. Som led i
dette initiativ blev 15 projekter medfinansieret af TEN-telekomprogrammet. Efter
den tekniske evaluering af disse projekter blev den finansielle evaluering af 12 af
projekterne afsluttet i 2001, mens den finansielle evaluering af de tre sidste projekter
(Intourism, Tommy og Toursax) vil blive afsluttet i løbet af 2002. Initiativet har
medført oprettelse af arbejdsgrupper, udvikling af pilotprojekter på forsøgsbasis og
tekniske tiltag. Disse resultater er blevet hilst velkommen af de nationale
turistudvalg, som tilskynder Det Europæiske Turistforbund til at udnytte resultaterne.
Også Media Group, forbundets europæiske økonomiske firmagruppe, som forsker i
anvendelsen af de nye medier i turistsektoren, opfordres til at anvende resultaterne.
2.4.
2.4.1.
Forenelighed med andre EF-politikker
Strukturfondene og beskæftigelsespolitikken
I overensstemmelse med Amsterdam-traktaten aftalte stats- og regeringscheferne på
Luxembourg-topmødet i november 1997 en ramme for en indsats baseret på
medlemsstaternes forpligtelse til at opstille en række fælles beskæftigelsespolitiske
mål bygget omkring fire
søjler:
beskæftigelsesegnethed, iværksætterkultur,
tilpasningsevne og lige muligheder. Den såkaldte Luxembourg-proces er baseret på
flere elementer: de retningslinjer for beskæftigelsen, medlemsstaterne skal følge i
deres beskæftigelsespolitik, medlemsstaternes nationale handlingsplaner, den fælles
rapport om beskæftigelsen og landespecifikke henstillinger. Således foregår
Luxembourg-processen som et “rullende” program med årlig planlægning,
overvågning, gennemgang og justering. De nationale handlingsplaner er vigtige,
fordi de giver mulighed for at aflægge rapport om sammenhængen mellem
strukturfondsindsatsen og beskæftigelsesstrategien.
Mens de nationale handlingsplaner for 2000 indeholdt oplysninger om hovedlinjerne
i planerne for programmeringsperioden 2000-2006, indeholdt de fleste af de
10
11
Side 9.
Side 62.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationale handlingsplaner for 2001 opdaterede oplysninger om de samlede udgifter
vedrørende ESF og hermed nært beslægtede instrumenter i en form, der følger
opbygningen i ESF-programmerne. Dette afspejler, at ESF anerkendes som et vigtigt
instrument for gennemførelsen af de nationale handlingsplaner og derfor indgår som
et væsentligt led i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, hvilket også var
hensigten med den nye ESF-forordning.
Rapporterne er imidlertid ikke udformet efter fælles retningslinjer, hvorfor det er
vanskeligt at fastslå ESF’s reelle bidrag til aktivering og innovation. En større
sammenlignelighed vil kunne opnås, hvis rapporteringsmåderne standardiseres,
således at præsentationen af oplysningerne bliver mere ensartet.
Dette problem er blevet drøftet i ESF-udvalget. Udvalget har anmodet
Kommissionen om bedre vejledning i, hvorledes medlemsstaterne skal rapportere om
sammenhængen mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og ESF. Endvidere
har udvalget henstillet, at rapporterne om ESF ikke kun kommer til at indeholde
kvantitative data om antal projekter og budgetdata, men også kvalitative oplysninger.
Kommissionen har taget hensyn til denne henstilling i sine retningslinjer for de
nationale handlingsplaner for 2002, som alle medlemsstater har fået tilsendt.
Det skal her nævnes, at der er ved at blive gennemført en større evaluering af
virkningerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, hvis resultater vil påvirke de
fremtidige mål for denne strategi. Dette kan muligvis få betydning for
strukturfondenes bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi.
2.4.2.
Strukturfondene, udviklingen af landdistrikter og fiskeripolitikken
Strukturpolitikken for fiskerisektoren,
der er en del af den fælles fiskeripolitik,
har primært til formål at skabe en bæredygtig balance mellem fiskeressourcerne og
udnyttelsen heraf. Strukturpolitikken skal også bidrage til fiskerivirksomhedernes
overlevelse og bæredygtige udvikling, forbedre forsyningen med og udnyttelsen af
fiskeri- og akvakulturprodukter og endelig bidrage til at revitalisere de
fiskeriafhængige områder.
EF-støtten eller den nationale støtte til fiskerflåden må under ingen omstændigheder
bidrage til at forøge fiskeriindsatsen. Ud over støtten til endelig oplægning af
fartøjer, som stadig ydes, ydes der også offentlig støtte til bygning af nye
fiskerfartøjer, men kun, såfremt der uden offentlig støtte sker mindst en tilsvarende
og gerne en væsentlig større kapacitetsindskrænkning.
De af FIUF medfinansierede interventioner skal endvidere hjælpe alle dele af
fiskerisektoren (fiskerflåde, forarbejdning og afsætning af produkter, akvakultur,
havnefaciliteter) med at leve op til udfordringerne: globalisering af økonomierne,
øgede kvalitetskrav hos forbrugerne, strengere hygiejnekrav og forbedring af
arbejdsvilkårene om bord på fartøjerne.
Udviklingspolitikken for landdistrikter indgår til dels i strukturfondspolitikken for
mål 1- og mål 2-regionerne, nærmere bestemt i programmeringen af disse mål.
En del af udviklingspolitikken for landdistrikter finansieres af EUGFL,
Garantisektionen, nemlig ledsageforanstaltningerne til den fælles landbrugspolitik:
tidlig indstilling af landbrugsaktiviteter, landbrugsmiljøforanstaltninger, skovrejsning
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i landbrugsområder samt udligningsgodtgørelser for landbrugsvirksomhed i ugunstigt
stillede områder og områder, der er underkastet miljøkrav.
I mål 2-regionerne er disse foranstaltninger integreret med de øvrige foranstaltninger
vedrørende udvikling af landdistrikter (investeringer i landbrugsbedrifter, etablering
af unge landbrugere, uddannelse, forbedring af forarbejdningen og afsætningen af
landbrugs- og skovbrugsprodukter samt tilpasning og udvikling af landdistrikterne),
idet begge typer foranstaltninger i samtlige medlemsstater med undtagelse af
Frankrig indgår i de samme planer for landdistriktudvikling (jf. forordning (EF) nr.
1257/1999), således at sammenhængen mellem foranstaltningerne er sikret.
I mål 1-regionerne sørger Kommissionens tjenestegrene for, at den del af
foranstaltningerne vedrørende udvikling af landdistrikter, der er omfattet af
strukturfondsprogrammeringen, og som finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen,
har sammenhæng med den del, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen.
2.4.3.
Strukturfondene og miljøpolitikken
Årsberetningen for 2000 beskrev rammerne og retningslinjerne for miljøets
integrering i strukturfondene.
Effektiviteten af denne integrationsproces var i 2001 genstand for en første
vurdering:
Forudgående miljøevaluering:
For samtlige programmer skal der foretages en
forudgående miljøevaluering. Denne var særdeles grundig for nogle af
programmerne, men for næsten alle programmers vedkommende blev der konstateret
en mangel på grundlæggende harmoniserede miljødata og –indikatorer.
Direkte miljøinvesteringer:
Af de 195 mia. EUR i strukturfondsbevillinger for 2000-
2006 er ca. 20 mia. EUR (over 10%) afsat til direkte miljøinvesteringer (vand,
spildevand, affald, jordbund og naturbeskyttelse), hovedsagelig i de sydlige lande.
Hertil skal lægges Samhørighedsfondens miljøstøtte på 9 mia. EUR (50% af de
samlede bevillinger), således at den samlede støtte til miljøinfrastruktur når op på 29
mia. EUR. Dette er en fordobling i absolutte tal i forhold til den foregående
programmeringsperiode (1994-1999).
Forbedring af gennemførelsen af miljølovgivningen:
Kommissionen har søgt at sikre
en bedre gennemførelse af miljølovgivningen ikke alene gennem den direkte
finansiering, der er nævnt ovenfor, men også ved at gøre en korrekt gennemførelse af
visse EF-miljødirektiver til betingelse for at modtage støtte til en række
foranstaltninger. Dette gælder såvel de tematiske direktiver med en stærk lokal og
regional dimension (f.eks. direktiverne om natur, affaldshåndtering og spildevand)
som direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM).
Udarbejdelsen af EF-lister over beskyttede levesteder til brug for Natura 2000-
netværket er fortsat højt prioriteret af Kommissionen. Kommissionen har taget
initiativ til at kæde forhandlingerne om strukturfondsprogrammerne sammen med
fremsendelsen af listerne over Natura 2000-levesteder (som skulle have været
fremsendt allerede i 1995), hvilket i høj grad har fremskyndet fremlæggelsen af
listerne. I de tilfælde, hvor der fortsat er væsentlige mangler, er der truffet egnede
afhjælpningsforanstaltninger.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0070.png
I årets løb vurderede Kommissionen Natura 2000-foranstaltningerne i de forskellige
programmer og programtillæg, især hvad angår medfinansieringen af aktioner til
bevarelse og forvaltning af levestederne. Kommissionen vurderede endvidere
overensstemmelsen mellem ansøgningerne om medfinansiering og artikel 6 i
“habitat”-direktivet. Herudover nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe, der ud fra
artikel 8 i “habitat”-direktivet skulle fastslå finansieringsbehovet i forbindelse med
Natura 2000-netværket og muligheden af at anvende fællesskabsmidler til dette
formål.
Noget lignende gør sig gældende for affaldsplanerne
12
, hvor Kommissionen i 1997
havde anlagt sag mod næsten alle medlemsstaterne, fordi de ikke havde fremsendt
affaldsplaner. I de tilfælde, hvor der ikke er aftalt nogen affaldsplan, opstår der
finansieringsvanskeligheder. For tiden verserer der kun sådanne retssager mod
enkelte medlemsstater.
På spildevandsområdet skal såvel direktivet om byspildevand
13
som nitratdirektivet
14
overholdes. Projekter vedrørende rensning af byspildevand kan kun finansieres op til
det relevante niveau (primær, sekundær eller tertiær rensning afhængig af
områdernes følsomhed), jf. direktivet om byspildevand. Forhandlingerne om
planerne for landdistriktudvikling medførte, at tempoet for udpegningen af følsomme
områder i henhold til nitratdirektivet blev kraftigt accelereret.
Forhandlingerne om strukturfondsprogrammerne har gjort det lettere at gennemføre
princippet om, at forureneren betaler, idet der er indført varierende støttesatser
15
.
Anvendelsen af princippet vil blive yderligere fremmet, når rammedirektivet om
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
16
bliver gennemført.
Integrering:
Integreringen af miljødimensionen i sektorpolitikkerne for industri,
energi, transport, turisme, landbrug, menneskelige ressourcer og byudvikling er et
fremtrædende element i de nye programmer. Det er nu berettiget at tale om en
bæredygtig regionaludvikling i stedet for blot at tale om økonomisk udvikling.
Da forvaltningen af strukturfondene er decentral, har miljømyndighederne ofte
sammen med ngo’er på miljøområdet ansvaret for gennem forvaltnings- og
overvågningsudvalgene at sikre integreringen. I en række lande som f.eks. Spanien,
Portugal og Italien er der etableret netværk af regionale og nationale
miljømyndigheder for at fremme overvågningen og integreringen. Netværkene er
blevet finansieret over budgetterne for teknisk bistand. Der er bestræbelser i gang for
at etablere tilsvarende netværk i andre medlemsstater.
12
13
14
15
16
Direktiv 75/442/EØF, som ændret ved 91/156/EØF.
Direktiv 91/271/EØF.
Direktiv 91/676/EØF.
GD REGIO’s arbejdspapir nr. 1, anvendelse af princippet “forureneren betaler”.
Direktiv 2000/60/EF.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0071.png
Miljølovgivning og –politik i 2001 og strukturfondene
Kommissionen offentliggjorde i januar 2001 sit forslag til sjette
miljøhandlingsprogram “Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar” (sjette MHP)
17
,
som blev godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet i juni 2002
18
. I programmet
foreslås en strategi til opfyldelsen af miljømålsætningerne, som omfatter
gennemførelse af eksisterende miljølovgivning, integrering af miljødimensionen i
andre politikker, udnyttelse af markedsmekanismer, opfordring til borgerne om at
yde en indsats samt afgørelser om arealanvendelse og –forvaltning. I programmet
fokuseres der endvidere på fire prioriterede indsatsområder: håndtering af
klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed samt bæredygtig
anvendelse af naturressourcerne og affaldshåndtering. Alle disse strategier og
prioriteter har tilknytning til strukturfondene.
Et andet kendetegn ved sjette MHP er kravet om udarbejdelse af tematiske strategier
på følgende områder: beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, beskyttelse af
jordbunden, luftforurening, bæredygtig anvendelse af pesticider, bymiljø, bæredygtig
udnyttelse og forvaltning af ressourcer samt genbrug af affald. Disse strategier skal
ses som en helhed.
Direktivet om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet
blev godkendt i 2001
19
. Da dette direktiv vil gælde for planer og programmer, vil det
supplere det eksisterende direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM),
som gælder for projekter
20
.
Direktivet vil først efter 2006 finde anvendelse på
strukturfondene og planerne om landdistriktudvikling.
2.4.4.
Strukturfondene og konkurrencepolitikken
Fællesskabet har påbegyndt udviklingen af en økonomisk samhørighedspolitik, som
især tager sigte på at mindske forskellene mellem de forskellige regioners
udviklingsniveauer og de dårligst stillede regioners efterslæb. Men da en væsentlig
del af strukturfondsinterventionerne er til direkte fordel for virksomhederne, er det
vigtigt
at
sikre,
at
Fællesskabets
regionalpolitik
overholder
konkurrencebestemmelserne. I 2001 færdiggjorde Kommissionen derfor
undersøgelsen af foreneligheden med traktaten af de foranstaltninger, der er fastsat i
enhedsprogrammeringsdokumenterne vedrørende strukturfondsinterventionerne i
mål 2-regionerne for perioden 2000-2006.
Komplementariteten og synergien mellem de to politikker kommer også til udtryk,
når regionalstøtteordningernes forenelighed med det indre marked undersøges. I
denne forbindelse er Kommissionen særlig opmærksom på de potentielle fordele ved
støtten til fremme af den økonomiske udvikling i de dårligst stillede regioner, som
dog ikke må påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstater
på en måde, der er i strid med den fælles interesse. Der tages hensyn til disse
17
18
19
20
Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab, Europa-
Parlamentets og Rådets forslag om miljøhandlingsprogrammet for Fællesskabet 2001-2010,
KOM(2001)31 endelig udg. af 24.01.2001.
EFT-reference skal tilføjes.
Direktiv 2001/42/EF.
Direktiv 97/11/EF af 03.03.97 om ændring af direktiv 85/337/EØF.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0072.png
principper ikke alene ved gennemgangen af de specifikke ordninger, men også ved
gennemgangen af horisontale bestemmelser. Således er der i de nye EF-
rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse
21
og i meddelelsen om
statsstøtte og risikovillig kapital
22
fastsat lempeligere betingelser, når støtten ydes til
regioner, der i forvejen modtager støtte.
Endelig har Kommissionen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 994/98
23
om
anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på visse former for horisontal statsstøtte
fortsat sin revision af de fremgangsmåder, der skal følges ved ydelse af mindre
konkurrencefordrejende støtte. Således blev
der
i 2001
vedtaget
24
25
undtagelsesforordninger om de minimis-støtten , uddannelsesstøtte og støtten til
små og mellemstore virksomheder
26
, som bl.a. forventes at medføre en forenkling af
procedurerne for Fællesskabets medfinansiering af visse støtteordninger i den
nuværende programmeringsperiode.
2.4.5.
Strukturfondene og offentlige udbud
I artikel 12 i den generelle strukturfondsforordning (EF) nr. 1260/1999 er det
bestemt, at operationer, der medfinansieres af Fællesskabet, “skal være forenelige
med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med
Fællesskabets politikker og aktioner, herunder dem, der vedrører [...] offentlige
udbud”. Der er indført en kraftigere decentralisering af strukturfondsforvaltningen,
idet medlemsstaterne og især forvaltningsmyndighederne har fået et større ansvar for
indgåelsen af EF-finansierede kontrakter. For at sikre foreneligheden mellem disse
procedurer og EF-bestemmelserne har Kommissionen, uden at dette dog berører dens
ret til at gribe ind ved overtrædelser af fællesskabsretten, tilskyndet medlemsstaterne
til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. passende uddannelse af det
personale, der er involveret i indgåelsen af disse kontrakter, og udarbejdelse af
vejledninger i indgåelse af kontrakter.
Kommissionen sørger for, at fremgangsmåderne for indgåelse af kontrakterne er
forenelige med fællesskabsretten ved at kontrollere, at de pågældende EF-direktiver
bliver gennemført, og ved at udøve sine beføjelser til at gribe ind i tilfælde af
overtrædelser.
2.4.6.
Strukturfondene og ligestillingspolitikken
Fremme af ligestilling mellem kønnene er blevet bedre forankret i den nye
strukturfondsforordning, som opererer med en integreret ligestillingsstrategi.
Sideløbende med den horisontale integrering af lige muligheder (“mainstreaming”]
er der behov for specifikke foranstaltninger til fordel for kvinder for at reducere de
uligheder, der stadig består. Denne nye lovgivningsmæssige ramme er af væsentlig
betydning som hjemmel for og incitament til at gennemføre integreringen af
ligestillingsdimensionen i strukturfondene. Kommissionen har udarbejdet et teknisk
dokument om dette spørgsmål, som indeholder retningslinjer for den praktiske
21
22
23
24
25
26
EFT C 37 af 3.2.2001.
EFT C 235 af 21.8.2001.
EFT L 142 af 14.05.1998.
EFT L 10 af 13.1.2001.
EFT L 10 af 13.1.2001.
EFT L 10 af 13.1.2001.
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0073.png
integrering af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd i operationer, der
medfinansieres af strukturfondene
27
. Ligestillingsdimensionen er ligeledes blevet
indarbejdet i de metodebeskrivelser, der er udarbejdet af Kommissionens
tjenestegrene vedrørende programmering, forhåndsevaluering overvågning og
evaluering
28
.
I forhandlingerne med medlemsstaterne om indholdet af de nye programmer
understregede
Kommissionen
nødvendigheden
af
en
mere
effektiv
ligestillingsindsats. Der er ved udarbejdelsen af de nye EF-støtterammer (EFSR’er)
og enhedsprogrammeringsdokumenter (EPD’er) taget større hensyn til
kønsdimensionen, ligesom der er indført specifikke ligestillingsforanstaltninger.
I tråd med den europæiske beskæftigelsesstrategi følger ESF-programmerne en
dobbeltstrategi omfattende dels specifikke foranstaltninger til fremme af ligestilling,
dels en mere generel forpligtelse til “mainstreaming” i alle aktioner og prioriterede
felter. I forhold til den foregående programmeringsperiode er kønsproblemerne
herved blevet mere synlige, ligesom der tages mere hensyn til kønsaspektet i
programmerne i alle faser fra udarbejdelsen over gennemførelsen til evalueringen.
Kommissionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre, at disse mål faktisk
nås og ikke blot bliver stående som principerklæringer. Nu, hvor gennemførelses-
fasen er begyndt, giver de årlige rapporter om gennemførelsen af
strukturfondsprogrammerne og de årlige møder mellem Kommissionen og
forvaltningsmyndighederne oplysninger om de fremskridt, der gøres, og de
hindringer, der mødes, i bestræbelserne på at opnå ligestilling.
Med henblik på en mere effektiv overvågning af gennemførelsen af
mainstreamingprincippet i strukturfondsoperationerne har Kommissionen styrket
sine samarbejds- og koordineringsmekanismer og nedsat en arbejdsgruppe under
Kommissionens tværtjenstlige ligestillingsgruppe. Arbejdsgruppen forbereder for
tiden to vigtige begivenheder, som vil finde sted i 2002: “Tredje konference om
integrering af kønsaspektet (mainstreaming) i strukturfondene" i juni 2002 samt
Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af mainstreaming i strukturfondenes
programmeringsdokumenter. Både konferencen og meddelelsen forventes at give et
overblik over fremskridtene i mainstreamingprocessen i den nye
programmeringsperiode og over de områder, hvor der ikke sker væsentlige
fremskridt. Konferencen og meddelelsen vil beskrive vellykkede mainstreaming-
projekter og –instrumenter i strukturfondssammenhæng og udgøre et vigtigt input til
midtvejsvurderingen af strukturfondene i 2003.
For at få et bedre indblik i programmeringsdokumenterne og i
ligestillingsforpligtelserne har Generaldirektoraterne for Beskæftigelse og
Regionalpolitik iværksat omfattende undersøgelser af dette spørgsmål. Resultaterne
af undersøgelserne forventes at foreligge i første halvår 2002 og vil danne grundlag
for Kommissionens meddelelse.
27
28
Teknisk dokument 3 “Integrering af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd i
strukturfondsprogrammer og –projekter” (http ://inforegio.cec.eu.int).
Bilag 4 til arbejdspapir 2 “Forhåndsevaluering af strukturfondsinterventioner” behandler ligestillingen
mellem kvinder og mænd. Datablad I i arbejdspapir 3 “Overvågnings- og evalueringsindikatorer”
(http ://inforegio.cec.eu.int). Retningslinjer vedrørende overvågnings- og evalueringssystemer til brug
for ESF-støtten i perioden 2000-2006.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2002 vil der blive oprettet et netværk mellem de personer i medlemsstaterne, der
har ansvaret for strukturfondenes ligestillingsaspekter, som i høj grad vil fremme
udvekslingen af erfaringer og eksempler på god mainstreamingpraksis i
strukturfondsoperationerne i hele EU.
2.4.7.
Strukturfondene og informationssamfundet
Udviklingen af informationssamfundet
er
en
integrerende
del af
strukturfondspolitikken for 2000-2006. På topmødet i Lissabon blev der fastlagt en
ambitiøs strategi (e-Europe), der inden 2010 skulle gøre EU til
“den mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der
kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social
samhørighed”.
I strukturfondsbudgettet for perioden 2000-2006 er der afsat 6 mia. EUR til udvikling
af informationssamfundet. Den procentdel af EFRU- og ESF-bevillingerne, der er
afsat til informationssamfundet i mål 1-regionerne for programmeringsperioden
2000-2006, varierer mellem 10,5% i Italien og 7,8% i Grækenland, mens
procentdelen for Spanien og Portugal er henholdsvis 9,4% og 8,5% (selv om støtten
til innovation og F&U er medregnet i disse to lande).
Informationssamfundet er også højt prioriteret i de horisontale initiativer som f.eks.
programmet for nyskabende aktioner og andre strukturfondsprogrammer som f.eks.
URBAN II og INTERREG III.
I 2001 blev der således i næsten alle mål 1-regioner (og ofte også i mål 2-regionerne)
udarbejdet nationale og regionale strategier til fremme af informationssamfundet. De
regionale og nationale operationelle programmer, der blev fremlagt i 2001, viser, at
bevillingerne til aktioner vedrørende informationssamfundet udgør en væsentlig del
af strukturfondenes samlede budget. Kommissionens tjenestegrene bidrager aktivt til
indsatsen ved at deltage i de arbejdsgrupper vedrørende informationssamfundet, der
er oprettet under overvågningsudvalgene, og ved at sikre, at initiativerne koordineres
på national, regionalt og lokalt plan og har sammenhæng med e-Europe-målene.
Der er ligeledes iværksat et særligt initiativ for regionerne i den yderste periferi. Der
blev således i 2001 gennemført en undersøgelse om informationssamfundet og
regionerne i den yderste periferi, og undersøgelsesresultaterne vil blive udnyttet til at
fremme udviklingen af informationssamfundet i disse regioner.
Endelig fremmes anvendelse af de evalueringsindikatorer (benchmarking) for e-
Europe, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november 2000 som middel til at
vurdere virkningen af strukturfondsstøtten til informationssamfundet i
medlemsstaterne.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0075.png
KAPITEL 3: EVALUERING OG FINANSKONTROL
3.1.
Evalueringer gennemført i 2001
EFRU:
I 2001 iværksatte GD REGIO syv undersøgelser om emner af regional- og
strukturpolitisk relevans. Samtlige undersøgelser vil blive afsluttet i 2002. De syv
undersøgelser er:
Efterfølgende evaluering af mål 1, 1994-1999, som har til formål at fastslå
strukturfondenes effektivitet, omkostningseffektivitet og gennemslagskraft i
mål 1-regionerne, påvise EF-merværdien og give en viden, der kan udnyttes
såvel i programmeringsperioden 2000-2006 som i perioden efter 2006
Efterfølgende evaluering af mål 2, 1994-1999, som har lignende formål som
mål 1-evalueringen, men vedrører mål 2
Efterfølgende evaluering af mål 6, 1994-1999, igen med samme formål som
mål 1- og mål 2-evalueringerne
En input-output-undersøgelse, som har til formål at kvantificere de økonomiske
virkninger af samtlige mål 1-interventionerne for alle medlemsstater i perioden
2000-2006 ved hjælp af en dynamisk input-output-model
En undersøgelse om informationssamfundet og den økonomiske og sociale
samhørighed skal gøre det muligt at bedømme strukturfondenes økonomiske
og strategiske bidrag til udviklingen af informationssamfundet (IS) i Europa.
Undersøgelsen vil omfatte omfanget af ulighederne mellem regioner og
socialgrupper på IS-området, strukturfondenes vigtigste IS-mål og –strategier
og strukturfondenes faktiske og potentielle bidrag til udviklingen af
informationssamfundet
En tematisk evaluering af de regionale og lokale beskæftigelsespagter vil være
anledning
til
at
undersøge
relevansen,
katalysatoreffekten
og
gennemslagskraften, omkostningseffektiviteten, merværdien og erfaringerne i
almindelighed med beskæftigelsespagtmodellen, som er blevet anvendt i 89
områder mellem 1997 og 2001
En tematisk evaluering af strukturfondenes bidrag til den bæredygtige
udvikling gennemføres med henblik på at udvikle metoder, indikatorer og
fremgangsmåder til brug for evalueringen af den bæredygtige udvikling i
regionerne, påvise måder, hvorpå strukturfondene kan skabe bedre projekter,
som fremmer den bæredygtige udvikling, og identificere de vigtigste eksplicitte
eller
implicitte
strategiske
afvejninger
i
forbindelse
med
regionaludviklingspolitikken.
ESF:
Hvad angår ESF blev de fleste af de endelige evalueringsrapporter for mål 1, 3 og 4
(Employment og Adapt) modtaget i 2000, og de sidste rapporter blev godkendt af
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overvågningsudvalgene i 2001. Efter modtagelsen af de sidste rapporter kunne
resultaterne sammenfattes (de vigtigste resultater er allerede anført i
strukturfondsberetningen for 2000). Resultaterne er nu offentliggjort i “Konklusioner
af de endelige ESF-evalueringer”, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for
Beskæftigelse og Sociale Anliggender, oktober 2001, ISBN 92-894-1793-5.
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet referencerammen for den efterfølgende
evaluering foretaget af eksterne bedømmere. Medlemsstaterne er blevet hørt under
partnerskabsmøderne i forbindelse med ESF-evalueringen. Den efterfølgende
evaluering skal gøre det muligt at måle resultaterne og virkningerne af ESF’s mål 3-
og mål 4-interventioner og af EF-initiativerne Employment og Adapt i perioden
1994-1999 i forhold til de fastsatte mål og at analysere EF-projektets bidrag til
specifikke strukturproblemer samt indsatsens effektivitet. Også ESF-
foranstaltningerne under EFSR’en for mål 1 vil blive gennemgået og senere blive
genstand for en ny efterfølgende stikprøvevis evaluering med henblik på at måle
virkningerne af strukturfondenes mål 1-indsats.
Denne efterfølgende evaluering skal gøre det muligt dels at måle interventionernes
virkninger for personer (de endelige støttemodtagere) og systemer (herunder
indirekte støttemodtagere) i de forskellige medlemsstater, dels - så vidt muligt - at
belyse Fællesskabets vurdering af interventionerne. Den horisontale prioritet “lige
muligheder for mænd og kvinder” vil ikke blive genstand for en selvstændig
evaluering, men bør behandles særskilt i hver af de nedennævnte evalueringer.
Selv om evalueringen omfatter programmeringsperioden
evalueringsresultaterne og –erfaringerne kunne bidrage til:
1994-1999,
vil
udarbejdelsen af den næste situationsrapport om virkeliggørelsen af den
økonomiske og sociale samhørighed
gennemførelsen af ESF 2000-2006 (mellemliggende evaluering i 2003 og
opdatering heraf i 2005)
idéer til, hvorledes ESF kan udvikle sig efter 2006
forhandlingerne om ESF-programmerne med nye medlemsstater efter
udvidelsen
gennemgangen af ESF’s bidrag til såvel den europæiske beskæftigelsesstrategi
som den sociale integrationsproces (ifølge de nationale handlingsplaner).
Evalueringen af 1998-pilotprojekterne vedrørende lokal socialkapital var emnet for
den anden foreløbige rapport, der udkom i slutningen af 2001, mens den endelige
rapport forventes at foreligge i slutningen af 2002.
I forvaltningen af nyskabende foranstaltninger er indbygget et system for udnyttelse
og formidling af projektresultater og erfaringer. Vellykket innovation skal
“kapitaliseres” for at kunne udnyttes optimalt i planlægningen og eventuelt integreres
i strukturfondenes mål 1-, mål 2- og mål 3-programmer samt de nationale
handlingsplaner for beskæftigelsen. Evalueringen tager sigte på at måle
gennemslagskraften, det nyskabende indhold og effektiviteten af de opnåede
resultater og muligheden for at formidle disse.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0077.png
Der vil også blive foretaget en evaluering af aktionerne vedrørende den sociale
dialog i den nye økonomi.
Evaluering af ESF-støttede programmer i perioden 2000-2006
Bestemmelserne om overvågning og evaluering er blevet skærpet for perioden 2000-
2006. Hvad angår mål 1 og 3 har GD EMPL samarbejdet med medlemsstaterne om
gennemførelsen af de retningslinjer, som var blevet udarbejdet og aftalt med
medlemsstaterne i 1999
29
.
I 2001 blev der først og fremmest arbejdet med evalueringsmekanismerne og
etableret tekniske styregrupper for 2001. Styregrupperne udarbejdede mandaterne for
midtvejsevalueringerne, hvis resultater forventes at foreligge i andet halvår 2003.
Over halvdelen af de eksterne bedømmere af ESF-programmerne er blevet
rekrutteret efter udbud.
Evaluering af programmerne under EF-initiativet EQUAL
Før påbegyndelsen af selve evalueringen af EQUAL-initiativet blev EF-
retningslinjerne for denne evaluering
30
uddybet. Evalueringen skal foregå på tre
niveauer:
en selvevaluering for hvert projekt, der gennemføres direkte af det
udviklingspartnerskab, der forvalter projektet
en national evaluering af hvert program gennemført af uafhængige bedømmere
en evaluering på europæisk niveau af samtlige programmer, der også skal
gennemføres af en uafhængig bedømmer, som primært skal vurdere det
tværnationale samarbejde, effektiviteten af det europæiske netværk og følgerne
for den politiske proces.
Ligesom det var sket for mål 1 og 3, indførtes i 2001 diverse evalueringsmekanismer.
Kommissionens tjenestegrene udarbejdede referencerammer til brug for et udbud
vedrørende evalueringen på europæisk niveau.
Hjælp til ansøgerlandene med henblik på evaluering af programmerne
De fleste af ansøgerlandene har påbegyndt arbejdet med udviklingsplaner for at
kunne modtage strukturfondsstøtte. Der har fundet bilaterale kontakter sted med
Kommissionens
tjenestegrene
for
at
forberede
udarbejdelsen
af
programmeringsdokumenterne. I denne forbindelse er forhåndsevalueringen et
værdifuldt værktøj til forbedring af kvaliteten af strukturstøtten. Der er endvidere
afholdt seminarer for at overføre knowhow til ansøgerlandenes forvaltninger.
EUGFL-Udviklingssektionen:
29
30
Retningslinjer for overvågning og evaluering af ESF-støttede programmer for perioden 2000-2006 –
juli 1999.
“Key issues for the mid-term evaluation of EQUAL CIP in the Member States”, EF’s Generaldirektorat
for Beskæftigelse og Sociale Anliggender – enhed EMPL/G.5, juli 2001.
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0078.png
Efterfølgende evalueringer (1994-1999) vedrørende mål 5a, 5b og LEADER II:
Medlemsstaterne og regionerne fremlagde et stort antal evalueringsundersøgelser
vedrørende strukturfondsforanstaltningerne i perioden 1994-1999: Etablering af unge
landbrugere, ugunstigt stillede områder, investeringer i landbrugsbedrifter,
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, mål 5b-programmer samt EF-
initiativet LEADER II. Undersøgelserne var gennemført af medlemsstaterne selv
efter Kommissionens retningslinjer, men Kommissionen sammenfatter oplysningerne
for at kunne drage konklusioner på EF-plan.
Foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter samt LEADER+ i perioden
2000-2006: Arbejdet med at fastlægge og udbrede kendskabet til en koordineret
fremgangsmåde for evalueringen af EUGFL-programmerne i perioden 2000-2006
fortsatte, herunder udarbejdelse af retningslinjer for evaluering af EF-initiativet for
landdistrikter, LEADER+. Som en del af forslagene til LEADER+-programmer
modtog Kommissionen også forhåndsevalueringer.
Den efterfølgende evaluering af programmerne for perioden 1994-1999 finder først
sted i 2002-2003, men i 2001 påbegyndtes en evaluering af FIUF-støttens følger for
forarbejdningsindustrien.
3.2.
Gennemført kontrol
EFRU i perioden 2000-2006
I 2001 foretog GD REGIO 27 kontrolbesøg for at kontrollere medlemsstaternes
forvaltnings- og kontrolsystemer for perioden 2000-2006. Hovedformålet var navnlig
at forebygge, nemlig ved at undersøge, om systemerne opfyldte kravene i de nye
forordninger nr. 1260/1999, nr. 438/2001 og nr. 448/2001, samt at hjælpe
medlemsstaterne med at løse praktiske problemer med gennemførelsen af de nye
bestemmelser.
Til brug for kontrollen blev der udvalgt stikprøver af programmerne, hovedsagelig
mål 1-programmer, men også enkelte mål 2-programmer, i alle 15 medlemsstater.
Kontrolbesøgene varede normalt en uge og fordelte sig som følger:
ét besøg i Danmark, Tyskland, Irland, Nederlandene, Luxembourg og Østrig
to besøg i Belgien, Finland, Frankrig, Spanien, Sverige og Det Forenede
Kongerige
tre besøg i Grækenland, Italien og Portugal.
GD REGIO udførte tillige en række kontroller på stedet af kortere varighed af artikel
7- og artikel 10-projekter (se nedenfor).
Kravene om adskilte forvaltnings- og betalingsmyndigheder, attestering af
mellemliggende udgiftsanmeldelser samt om en attest fra en uafhængig revisor ved
programmernes afslutning skal opfyldes inden for vidt forskellige nationale
forvaltningssystemer. Det har taget nogen tid at gennemføre de krævede ændringer,
og arbejdet hermed er endnu ikke tilendebragt i alle lande. Hovedvanskeligheden har
været at adskille funktionerne “udgiftsattestering” og “uafhængig revision” fra
forvaltningsfunktionen, idet dette kræver en ny arbejdstilrettelæggelse - ofte samtidig
med personalenedskæringer.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0079.png
Blandt problemerne med programforvaltningen kan nævnes:
Manglende autoritet over for formidlende organer og andre enheder, der
udfører væsentlige funktioner, for hvilke forvaltningsmyndigheden i sidste
instans er ansvarlig. Der er ofte tale om andre ministerier, som kan rangere
højere i forvaltningshierarkiet end forvaltningsmyndigheden. Der er også
tilfælde, hvor forvaltningsmyndighedens arbejde udføres af en enhed i et
direktorat eller en afdeling, mens andre enheder i den samme afdeling og på
samme niveau udøver andre funktioner, f.eks. som forvaltningsmyndighed,
formidlende organer for visse foranstaltninger eller som interne revisorer, og
hvor
disse
andre
enheder
traditionelt
refererer
ikke
til
forvaltningsmyndighedsenheden men til afdelingschefen
I mange tilfælde har forvaltningsmyndighederne endnu ikke givet de
formidlende organer tilstrækkelig vejledning og instruktion om EU-
bestemmelser, udgiftserklæringer, de nødvendige procedurer og checklister.
Dette sker gradvis, men foreløbig er kravene til og procedurerne i de
formidlende organer ikke standardiseret, således at forvaltningen af EU-midler
varierer i kvalitet
En række formidlende organer har endnu ikke fastlagt de nødvendige
procedurer, og ofte foreligger der ikke checklister og vejledninger. Det samme
er tilfældet for jobbeskrivelser og personaleuddannelse. Der sker dog
fremskridt på disse områder
Det er konstateret, at nogle af medlemsstaterne er begyndt at oprette interne
revisionsenheder, der skal gennemgå systemernes funktion. Disse enheder kan
yde forvaltnings- og betalingsmyndighederne stor støtte, især hvis det samtidig
kan sikres, at enheder på et givet hierarkisk niveau kan få adgang til de
systemer, der anvendes af enhederne umiddelbart derunder.
Hvad angår betalingsmyndigheder skal bl.a. nævnes følgende:
Ikke alle forstår vigtigheden af betalingsmyndighedens attesteringsfunktion og
det ansvar, denne funktion medfører. Betalingsmyndigheden udfylder ikke sin
rolle, hvis den alene lægger udgiftsopgørelserne fra de formidlende organer til
grund
Vejledningerne, checklisterne og uddannelserne var lige så mangelfulde hos
betalingsmyndigheden som i resten af organisationen. Myndighederne var
imidlertid klar over behovet for standardprocedurer og passende tilsyn i
forbindelse med betalinger ud fra princippet om, at “to par øjne ser bedre end
ét”.
Der er også fortsat problemer med informationssystemerne, selv om de nye systemer
er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere. F.eks. kan nævnes erklæringer til
Kommissionen, der ikke har sammenhæng med de underliggende databaser,
ufuldstændige moduler og utilstrækkeligt personale.
I slutningen af 2001 manglede endnu enkelte planlagte undersøgelser af systemerne
for 2000-2006, men undersøgelserne vil blive foretaget i første halvår 2002.
Skrivebordskontrol af systembeskrivelser (artikel 5 i forordning nr. 438/2001)
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0080.png
Ifølge forordning nr. 438/2001 skal medlemsstaterne senest tre måneder efter
forordningens ikrafttræden eller godkendelsen af det pågældende program, afhængigt
af hvilken af disse to frister der falder sidst, forelægge Kommissionen en beskrivelse
af de anvendte forvaltnings- og kontrolsystemer for de nye programmer I de fleste
tilfælde overholdt medlemsstaterne fristerne, og Kommissionen havde i slutningen af
2001 modtaget over 100 beskrivelser, idet lande med en centraliseret forvaltning dog
ofte valgte muligheden for at fremlægge en fælles generel beskrivelse omfattende
mange eller samtlige programmer.
I andet halvår gennemgik GD REGIO ca. en tredjedel af beskrivelserne og gav
tilbagemelding til de pågældende medlemsstater, som i mange tilfælde blev anmodet
om yderligere oplysninger og uddybninger. GD REGIO forventer at være færdig
med gennemgangen og tilbagemeldingerne i midten af 2002. Beskrivelserne
betragtes af GD REGIO som en del af den forebyggende systemrevision, som kan
advare medlemsstaterne om åbenbare problemer i tilfælde, hvor Kommissionen
måske ikke vil være i stand til at foretage en kontrol på stedet inden for en
overskuelig fremtid
Artikel 7 og 10 i forordning nr. 2083/93 (direkte udgifter) kontrolundersøgelser
Rækkevidde og formål:
Ud over kontrolbesøgene og forberedelserne gennemført af GD REGIO i 2000
gennemførte artikel 7- og 10-revisionsholdet i 2001 i tre omgange finansiel kontrol
og overensstemmelseskontrol af teknisk bistand og pilotprojekter som omhandlet i
artikel 7 og 10. En stor del af kontrollen blev udført af eksterne revisorer og
overvåget af Kommissionens personale. Kontrollen omfattede i alt et beløb på over
90 mio. EUR, hvilket skal sammenholdes med EU’s forpligtelsesbevillinger på i alt
ca. 145 mio. EUR. Formålene med samtlige artikel 7- og 10-projektkontroller var at
kontrollere udgifternes overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstaternes
regler samt at få bekræftet, at de i tilskudsskrivelserne fastsatte betingelser var
overholdt.
Gennemførelse:
De første kontroller omfattede 39 kontrolbesøg i Danmark, Tyskland, Grækenland,
Frankrig, Irland, Spanien, Finland og Det Forenede Kongerige. Kontrollen blev
udført i foråret 2001, og de endelige rapporter blev accepteret i juli og august efter en
kvalitetsvurdering.
De næste kontroller blev udført, efter at GD REGIO den 31. juli 2001 havde indgået
en rammeaftale med et revisionsfirma. Kontrollerne omfattede 36 projekter, som gav
anledning til 37 kontrolbesøg i Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien,
Nederlandene, Portugal, Spanien og Sverige. Kontrollen på stedet blev afsluttet i
slutningen af november 2001. Men på grund af vedvarende forsinkelser hos det
kontraherede revisionsfirma foreligger en del af de endelige rapporter endnu ikke på
støttemodtagernes officielle sprog. Skrivelserne til støttemodtagerne er ikke blevet
sendt ud som planlagt, og i skrivende stund kan kontrolundersøgelsen ikke anses for
afsluttet for disse projekters vedkommende.
Endelig foretog GD REGIO’s personale og eksterne revisorer en fælles kontrol af
syv artikel 7-kontrakter om teknisk bistand. Arbejdet blev færdigt i januar 2002, og
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0081.png
de endelige udgaver af rapporterne forventes at foreligge inden udgangen af marts
2002.
Resultater:
Resultaterne af artikel 7- og 10-undersøgelsen er stadig foreløbige. Der blev især (i
næsten halvdelen af tilfældene) konstateret manglende eller ufuldstændig
dokumentation for de registrerede beløb. Reglerne om regnskabsføring og udgifter til
kontrolpersonale og eksperter var ikke fuldstændig overholdt for ca. en tredjedel af
de kontrollerede projekter. For et stort antal projekters vedkommende kunne
revisorerne også konstatere fejl som f.eks. forkert klassificering af udgifter eller
forkert bogføring af investeringer. Det er først muligt at komme med et pålideligt
skøn over størrelsen af de finansielle korrektioner som følge af kontrolundersøgelsen,
når korrespondancen med støttemodtagerne om kontrolresultaterne er afsluttet. En af
sagerne er blevet videregivet til OLAF med henblik på videre undersøgelser.
Forordninger
Den 2. marts 2001 godkendte Kommissionen forordning nr. 438/2001 og nr.
448/2001 om forvaltnings- og kontrolsystemerne til brug for programmerne for
2000-2006 og procedurerne for finansielle korrektioner. Forordningerne havde i
2000 været genstand for intense drøftelser med de nationale myndigheders
repræsentanter i strukturfondsudvalgene. Samtidig godkendte Kommissionen interne
retningslinjer for de finansielle korrektioner, den eventuelt selv skulle foretage, især
på basis af ekstrapolation eller en fast sats.
ESF-kontrol
I 2001 blev der gennemført 41 kontrolbesøg i samtlige medlemsstater.
Kontrolbesøgene kan opdeles i følgende undergrupper:
Systemrevision: 21
Særlig kontrol: 3
Kontrol med anvendelsen af forordning nr. 2064/97: 11
Forebyggende kontrol: 1
Kontrol af artikel 6-projekter: 5
I princippet vil hver medlemsstat fra 2001 modtage et årligt besøg. I 2001 blev der
lagt særlig vægt på kontrol med anvendelsen af forordning nr. 2064/97.
Kontrolbesøgene fandt sted i regioner, hvor dette punkt ikke havde været omfattet af
de tidligere systemrevisioner. Der var relativt store forskelle i kvaliteten af de
nationale kontrolmyndigheders kontrolarbejde.
Det planlagte antal forebyggende kontroller i forbindelse med den første evaluering
af beskrivelserne af forvaltnings- og kontrolsystemerne (artikel 5 i forordning nr.
438/2001) måtte reduceres som følge af store arbejdsmængder eller manglende
beskrivelser. De forebyggende kontroller vil være en væsentlig del af kontrollerne i
2002.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0082.png
Enheden for systemrevision og efterfølgende kontrol har fra 2001 fået tættere kontakt
med medlemsstaternes kontrolmyndigheder, idet koordinationsmøderne med fem
medlemsstater blev udvidet med bilaterale møder. Princippet om mindst to kontakter
om året blev bekræftet, og der var kontakt med tre kontrolmyndigheder i 2001.
EUGFL-kontrol
Den samlede kontrolaktivitet i 2001 kan sammenfattes således:
Indtil den 1. maj 2001 var der foretaget fire kontrolbesøg (tre i Italien og ét i
Spanien), hvor der især blev fokuseret på kontrollen af de anmeldte udgifters
støtteberettigelse, oftest som følge af anmeldelser af uregelmæssigheder modtaget af
GD AGRI.
I andet halvår 2001 blev der gennemført yderligere 14 kontrolbesøg (tre i Tyskland,
tre i Italien, to i Spanien og ét i henholdsvis Belgien, Frankrig, Grækenland,
Portugal, Irland og Det Forenede Kongerige), hvor programmerne for perioden 1994-
1999 blev kontrolleret. Kontrollen var især koncentreret om en evaluering af de af
medlemsstaterne anvendte forvaltnings- og kontrolsystemer. Der var sat særlig fokus
på overholdelsen af kontrolkravene i forordning nr. 2064/97, kvaliteten af
revisionssporet og de procedurer, medlemsstaterne følger i praksis for at sikre, at
udgiftserklæringerne til Kommissionen er pålidelige og korrekte.
Hyppigt afdækkede problemer vedrørte:
For sen eller utilfredsstillende anvendelse af forordning nr. 2064/97
Vanskeligheder med at afstemme de til Kommissionen anmeldte udgifter med
de underliggende transaktioner
Tilfælde af ikke-støtteberettigede udgiftsposter eller projekter.
Kontrollen af programmerne for 1994-1999 vil fortsætte i 2002, således at
programmerne kan blive afsluttet.
Med hensyn til FIUF-programmer
har GD FISH følgende opgaver:
Gennemgang af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, for så vidt
fiskerisektoren har udviklet og anvendt egne systemer
Planlægning, gennemførelse og opfølgning af efterfølgende kontrol på stedet i
medlemsstaterne
Afholdelse af et møde med én medlemsstat om koordinering af
finanskontrollen samt deltagelse i koordineringsmøderne for de øvrige
medlemsstater.
Et andet væsentligt led i forberedelsen af kontrollen på stedet er gennemgangen af
medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, der normalt foretages som en
skrivebordskontrol på grundlag af beskrivelser.
Derfor har det også været nødvendigt at ændre procedurerne for kontrollen på stedet,
og denne ledsages nu ofte af en gennemgang og evaluering af systemerne.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0083.png
I 2001 gennemførte GD FISH 12 kontroller på stedet (Østrig, Danmark, Frankrig,
Grækenland, Portugal og Sverige). Kontrollerne omfattede især projekter vedrørende
akvakultur, forarbejdning samt modernisering af fiskerfartøjer. Det blev endvidere
kontrolleret,
om
de
nationale
programkontroller
opfyldte
finanskontrolbestemmelserne i EF-forordningerne.
I ét tilfælde (Østrig) omfattede kontrollen på stedet en gennemgang og evaluering af
forvaltnings- og kontrolsystemerne for programmerne for perioden 2000-2006.
Den kontrol, der er nødvendig for at afslutte programmerne for perioden 1994-1999,
samt gennemgangen af de nye forvaltnings- og kontrolsystemer fortsætter i 2002.
Kontrol foretaget af OLAF
I 2001 påbegyndte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 65 nye
undersøgelser af svig eller mistanke om svig (26 vedrørende EFRU, 29 vedrørende
ESF, fem vedrørende EUGFL-Udviklingssektionen og fem vedrørende FIUF) og
gennemførte 23 kontrolbesøg med henblik på at kontrollere strukturindsatsen - enten
alene eller i enkelte tilfælde sammen med de pågældende tjenestegrene. Halvdelen af
disse kontrolbesøg vedrørte undersøgelser, der var sat i gang i de foregående år,
mens den anden halvdel vedrørte nye undersøgelser. Næsten samtlige kontrolbesøg
skete med hjemmel i forordning (EF) nr. 2185/96 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af EF’s finansielle interesser mod
svig og andre uregelmæssigheder.
Over halvdelen af kontrolbesøgene vedrørte især ESF-området, og to tredjedele af
disse kontrolbesøg var resultatet af nye undersøgelser påbegyndt i 2001. Endelig
vedrørte ét kontrolbesøg en FIUF-sag, der blev sat i gang i 2001, mens to besøg
vedrørte undersøgelser påbegyndt i 1997 i sager vedrørende EUGFL,
Udviklingssektionen.
Undersøgelserne afdækkede tilfælde med en række problemer såsom
støttemodtagernes manglende delfinansiering, overtrædelse af reglerne for offentlige
indkøb, ikke-støtteberettigede udgifter og anmeldelse af udgifter før deres faktiske
afholdelse. Der var også eksempler på betalingsanmodninger, hvor der ikke kunne
etableres en forbindelse til projekterne i marken.
For 2001 underrettede medlemsstaterne i medfør af forordning (EF) nr. 1681/94
endvidere Kommissionen om ca. 1 190 tilfælde af uregelmæssigheder eller svig
omfattende et beløb på i alt 199 120 000 EUR.
Det fremgår, at antallet af uregelmæssigheder har stabiliseret sig i forhold til 2000,
men at større beløb var involveret i 2001. Det skal også understreges, at de anmeldte
uregelmæssigheder ikke nødvendigvis udgør tilfælde af svig, der kræver påvisning af
forsætlig svig. Det skal ligeledes bemærkes, at selv om der i de senere år er
konstateret væsentlige fremskridt hvad angår anvendelsen af ovennævnte forordnings
artikel 5, hvorefter medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde skal meddele
Kommissionen, hvorledes de har behandlet de afdækkede uregelmæssigheder, findes
der mange eksempler på indberettede tilfælde, som ikke er blevet fulgt op, selv om
fristerne for afslutningen af de pågældende programmer er udløbet.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999 vil samtlige tilfælde,
hvorom Kommissionen er blevet underrettet i henhold til artikel 3 i forordning (EF)
nr. 1681/94, endvidere normalt skulle være færdigbehandlet bortset fra de tilfælde,
hvor sagerne er suspenderet på grund af retslig forfølgning.
Punkt 10 i Kommissionens afgørelse om retningslinjerne for den finansielle
afslutning af strukturfondenes operationelle interventioner (1994-1999) finder
anvendelse på sidstnævnte sager.
Den nye forordning (EF) nr. 448/2001 knytter således den finansielle korrektion
sammen med de rapporter, der fremlægges i henhold til forordning (EF) nr. 1681/94,
og forpligter medlemsstaterne til én gang om året at sende Kommissionen en oversigt
over indledte tilbagebetalingsprocedurer, hvilket vil lette den fremtidige finansielle
overvågning og gøre det lettere at drage medlemsstaten til ansvar for beløb, der er
gået tabt som følge af medlemsstatens forsømmelighed. Derfor er det af største
betydning for medlemsstaterne, at forordningen anvendes korrekt.
KAPITEL 4: DIALOG/INFORMATION
4.1.
Europa-Parlamentet
Dialogen med Europa-Parlamentet foregår først og fremmest under møder med
Parlamentets udvalg, især Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Dette
udvalg traf to lovgivningsmæssige beslutninger og afgav to initiativbetænkninger,
som blev vedtaget på plenarmøder:
Den 14. juni 2001: Lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets
forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af
generelle bestemmelser for strukturfondene (Markov-betænkningen)
Den 20. september 2001:
Lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 1267/1999 om oprettelse af et
strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Folias-betænkningen)
Den 11. årsberetning om strukturfondene 1999 (Nogueira Román-
betænkningen)
Årsrapport for Samhørighedsfonden 1999 (Marques-betænkningen).
Kommissær Michel Barnier, som har ansvaret for regionalpolitikken, har
regelmæssigt og personligt underrettet Europa-Parlamentet om udviklingen i de
regionalpolitiske sager.
Således fremlagde Michel Barnier den 30. januar 2001, dvs. samme dag, som den
anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed blev vedtaget, et resumé
af dette dokument under Parlamentets plenarmøde og startede debatten om den
fremtidige samhørighedspolitik i et udvidet EU. Han fremkom ligeledes med en
udtalelse om den fremtidige samhørighedspolitik på plenarmødet den 19. september
2001.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0085.png
På møder i Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme den 25. januar og 9.
oktober 2001 fremlagde Michel Barnier sit arbejdsprogram og gjorde status over det
første år i programmeringsperioden 2000-2006, programmeringen under mål 1 og 2
samt budgetgennemførelsen. Den 25. marts 2001 forelagde han endvidere udvalget
den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed.
Flere gange i løbet af året hastebehandlede Europa-Parlamentet de forskellige
naturkatastrofer, nogle af medlemsstaterne var blevet ramt af, nemlig
oversvømmelserne i Portugal (behandlet den 15. februar 2001) og oversvømmelserne
i Frankrig (behandlet den 17. maj 2001).
Forbindelserne mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet, og især med
Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, styres i det væsentlige af den
adfærdskodeks for gennemførelsen af strukturpolitikken, der blev underskrevet den
6. maj 1999 af formændene for de to institutioner, Santer og Gil Robles. I løbet af
2001 fortsatte Kommissionen fremsendelsen af programmeringsdokumenterne
vedrørende mål 1 og 2 (EFSR’er, OP’er og EPD’er) for samtlige medlemsstater til
Europa-Parlamentet. Kommissionen fremsendte ligeledes de afgørelser, der var
truffet af Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne og
Forvaltningskomitéen for Førtiltrædelsesinstrumentet.
Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter følger
nøje alle EF-initiativer vedrørende udvikling af landdistrikter og har ofte i sine
beslutninger og udtalelser generelt udtalt sig til fordel for en styrkelse af den anden
søjle (udvikling af landdistrikter) i den fælles landsbrugspolitik. I 2001 vedtog
Parlamentet to initiativbetænkninger vedrørende udvikling af landdistrikter. Den ene
betænkning vedrørte landbrug i bjergområder, og heri opfordrede Parlamentet til at
være særlig opmærksom på denne del af Europas landbrug. Den anden betænkning
vedrørte situationen for unge landbrugere i Fællesskabet. Da lovgivningsrammen for
perioden 2000-2006 allerede var fastlagt, behandlede Parlamentet i 2001 kun ét
lovforslag om udvikling af landdistrikter. Forslaget vedrørte en forhøjelse af loftet
over offentlig støtte til en række strukturforanstaltninger til fordel for de franske
oversøiske departementer, Açores, Madeira og Canarias.
4.2.
Strukturfondskomitéer og -udvalg
Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne (KUOR), der fungerer både som
forvaltningskomité og som rådgivende komité i henhold til artikel 48 i Rådets
forordning nr. 1260/1999 af 21. juni 1999, holdt 11 møder i 2001. KUOR ændrede
sin forretningsorden for at bringe den i overensstemmelse med den
standardforretningsorden, der er vedtaget af Kommissionen.
Som
forvaltningskomité
udtalte KUOR sig positivt om det tværregionale samarbejde
INTERREG III C, om ændringerne af INTERREG-retningslinjerne og om
retningslinjerne for de nyskabende EFRU-aktioner for perioden 2000-2006.
Som
rådgivende komité
udtalte KUOR sig om revisionen af listen over mål 2-
områder, de former for teknisk bistand, der er omhandlet i forordningens artikel 23,
om EPD’erne og om EFSR’erne.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0086.png
KUOR afgav ligeledes positiv udtalelse om de forordninger vedrørende
gennemførelsen af forordning nr. 1164/94, der vedrører retningslinjerne for
forvaltning og kontrol og de finansielle korrektioner (Samhørighedsfonden).
KUOR tog positivt imod den anden samhørighedsrapport og INTERACT-
programmet for etablering af et netværk inden for rammerne af INTERREG-
initiativet med henblik på at udveksle oplysninger og erfaringer og indføre et
samarbejde.
KUOR havde mange drøftelser om anvendelsen af de forskellige forordninger, bl.a.
vedrørende:
Proceduren for den finansielle afslutning af de operationelle interventioner
under programmerne for perioden 1994-1999 (generelle regler, forlængelse af
betalingsfristen, bestemmelser om de retlige procedurer, der er omhandlet i
artikel 52, stk. 5, og artikel 8 i forordning nr. 2064/97 osv.)
Programmeringen af strukturfondene for perioden 2000-2006 (resultater af
programmeringen for mål 1, fremlæggelse af de årlige rapporter om
gennemførelsen, behandling og kontrol af programtillæg, resultatreserve,
betalingsanmodninger, beskrivelse og kontrol af forvaltnings- og
kontrolsystemer, betalinger til de endelige støttemodtagere, regler for
beregning af tilbagebetalinger, medfinansiering af lån med rentegodtgørelser,
der løber ud over programmeringsperioden, anvendelse af bilag IV til
forordning nr. 438/2001).
Endelig oprettede KUOR en arbejdsgruppe for lokal-, regional- og byudvikling, som
holdt fem møder. I overensstemmelse med sin forretningsorden aflagde
arbejdsgruppen rapport over for KUOR, den eneste instans, der er beføjet til at træffe
beslutninger. Arbejdsgruppen drøftede spørgsmål vedrørende lokal-, regional- og
byudvikling (EF-politikkernes lokale og regionale følger og ulemperne ved den
manglende koordinering, resultat af byanalyserne og gennemgangen af
byanliggender, den lokale, regionale og bymæssige dimension af mål 1- og mål 2-
programmerne for programmeringsperioden 2000-2006, hvidbog om transport,
konklusioner fra og opfølgning af mødet den 9. oktober 2001 i Det Politiske Råd for
Storbyer, netværk til brug for udveksling af erfaringer (URBAN), det europæiske
forskningsrum og det sjette rammeprogram).
ESF-udvalget holdt fire møder i 2001. I fortsættelse af arbejdet i 2000 blev den nye
ESF-programmering for 2000-2006 (hensyntagen til Socialfondens prioritering og
den nye beskæftigelsesstrategi samt sammenhængen med de nationale
handlingsplaner) for de medlemsstater, der ikke var blevet behandlet i 2000,
fremlagt. Andre aspekter af Socialfonden blev drøftet, f.eks. meddelelsen om
nyskabende foranstaltninger og lokaludvikling, forløbet af EQUAL-
programmeringen og god praksis i EQUAL-anliggender samt ESF’s rolle i
gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen.
Året igennem blev medlemmerne af udvalget orienteret om den generelle udvikling i
de forskellige aspekter af beskæftigelsesstrategien og om alle strategiens
implikationer for Socialfonden. Udvalgsmedlemmerne blev ligeledes løbende
underrettet om udviklingen i udvidelsesforhandlingerne, især de forskellige aspekter,
der behandles i gruppen på højt niveau.
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0087.png
Kommissionen forelagde ESF-udvalget en situationsrapport vedrørende
evalueringerne og rapporten om aktionerne i henhold til ESF-forordningens artikel 6.
ESF-udvalget drøftede ligeledes rapporten om den økonomiske og sociale
samhørighed, meddelelsen om ESF’s støtte til den europæiske beskæftigelsesstrategi
og rapporten om “e-inclusion” samt arbejdet i Dublin-instituttet om industrielle
forandringer.
Udvalget udvekslede også synspunkter om en række temaer som f.eks.
kvalifikationer og mobilitet, livslang uddannelse og grønbogen om virksomhedernes
sociale ansvar.
STAR-komitéen (landbrug og udvikling af landdistrikter) holdt 12 møder i 2001.
Komitéen fungerede som forvaltningskomité efter fremgangsmåden i artikel 47, stk.
3, i følgende spørgsmål:
Forordning (EF) nr. 1750/99 om gennemførelsesbestemmelser til forordning
nr. 1257/99 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL. Komitéen
afgav positiv udtalelse om to ændringer og én undtagelse
Forordning (EF) nr. 2603/99 om overgangsregler for forordning nr. 1257/99.
Komitéen afgav positiv udtalelse om én ændring
Forordning (EF) nr. 1268/99 om førtiltrædelsesinstrumentet SAPARD.
Komitéen afgav positiv udtalelse om én ændring
Forordning (EF) nr. 2759/99 om gennemførelsesbestemmelser til forordning
(EF) nr. 1268/99 og førtiltrædelsesinstrumentet SAPARD. Komitéen afgav
positiv udtalelse om én ændring
Komitéen afgav positiv udtalelse om 38 planer for landdistriktudvikling i
henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/99, én ændring
vedrørende en plan for landdistriktudvikling i medfør af artikel 4 i forordning
(EF) 1268/99 for Letland samt to ændringer af støtteprogrammer vedrørende
miljøbeskyttelse i henhold til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2078/92.
Komitéen for Fiskeri og Akvakultur afholdt fire møder i 2001 og behandlede
følgende spørgsmål:
drøftelse og udtalelse efter afstemning (efter fremgangsmåden i artikel 47, stk.
3, i forordning (EF) nr. 1260/1999) om udkastet til Kommissionens forordning
om gennemførelsesbestemmelser for de i forordning (EF) nr. 2792/1999
fastlagte aktioner. Komitéen afgav positiv udtalelse med kvalificeret flertal
drøftelse og udtalelse efter afstemning (efter fremgangsmåden i artikel 18 i
forordning (EF) nr. 3760/1992) om udkastene til Kommissionens afgørelser
om godkendelse af de permanente ordninger for kontrol med fornyelsen og
moderniseringen af fiskerflåderne
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0088.png
drøftelse og udtalelse efter afstemning om to afgørelser vedtaget af
Kommissionen om nedsættelse af støtten til to projekter vedrørende oprettelse
af blandede selskaber i fiskerisektoren (et dansk og et spansk projekt).
Forvaltningskomitéen afgav med kvalificeret flertal positiv udtalelse om begge
afgørelser
drøftelse og udtalelse efter afstemning om to afgørelser vedtaget af
Kommissionen om nedsættelse af støtten til to projekter vedrørende oprettelse
af blandede selskaber i fiskerisektoren (et portugisisk og et spansk projekt).
Forvaltningskomitéen afgav med kvalificeret flertal positiv udtalelse om begge
afgørelser.
4.3.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Som led i
dialogen med ØSU
i 2001 underskrev formændene for de to institutioner,
Prodi og Frerichs, den 24. september en samarbejdsprotokol, som fastlægger
forbindelserne mellem Kommissionen og ØSU fremover.
Kommissionen fulgte fortsat nøje arbejdet i ØSU. På det regionalpolitiske område
afgav ØSU en række udtalelser, herunder udtalelser om “ændringer af de generelle
bestemmelser
om
strukturfondene”
(Mengozzi-rapporten),
“integreret
kystplanlægning” (Bento Gonçalves-rapporten) og “europæisk politik vedrørende
grænseoverskridende samarbejde og erfaringer med INTERREG-programmet”
(Barros Vale-rapporten). ØSU vedtog to initiativudtalelser om henholdsvis den
anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed og Kommissionens
meddelelse om resultaterne af strukturfondsprogrammeringen for perioden 2000-
2006 (mål 1) (Christie-rapporterne). ØSU behandlede endvidere årsberetningen om
strukturfondene
for
1999
(Burani-rapporten)
og
årsrapporten
om
Samhørighedsfonden for 1999 (Pezzini-rapporten).
På ØSU’s plenarmøde den 31. maj 2001 kom kommissær Michel Barnier med et
indlæg om EU’s fremtid.
ØSU afgav 13 udtalelser vedrørende landbrugsområdet i 2001. GD AGRI fulgte
fortsat nøje ØSU’s beslutninger og havde et tæt samarbejde med de særlige
studiegrupper og afdelingen “landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø”.
I sin udtalelse om finansieringen af den fælles landbrugspolitik udtrykker ØSU
tilfredshed med forslaget om at ændre de “negative udgifter” til “allokerede
indtægter”, fordi sidstnævnte kan anvendes til at finansiere de af EUGFL,
Garantisektionen, afholdte udgifter uden at medføre en ekstra belastning for det
fælles budget.
I sin udtalelse “ny økonomi, vidensamfund og udvikling af landdistrikter: udsigter
for unge landbrugere” anfører ØSU, at i et Europa under hastig udvikling som følge
af globaliseringen og “den nye økonomi” gør man sig tanker om fremtiden for
landbruget og landdistrikterne og om de nye generationers forventninger hertil. ØSU
ønsker, at Kommissionen og medlemsstaterne gennem de normale EF-
finansieringskanaler, bl.a. strukturfondene, fremmer støtten til samarbejds- og
udvekslingsprojekter mellem virksomheder, skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner,
universiteter og forskningscentre om spørgsmål af interesse for landbruget og
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
landdistrikterne. ØSU opfordrer også til at støtte decentrale lokale og regionale
handlingsplaner og oprettelse af lokale kontorer til fremme af udviklingen af
landbruget og lokalsamfundene i landdistrikterne. ØSU har med henblik her på
fremsat en række forslag til konkrete initiativer.
På sit 382. plenarmøde den 30. og 31. maj 2001 vedtog ØSU enstemmigt en udtalelse
om den “11. årsberetning om strukturfondene (1999)” (KOM(2000)698 endelig udg.
– bind I og II). ØSU fastslog, at der på landbrugsområdet var sket forbedringer hvad
angår mål 5a (modernisering af landbrugsstrukturerne), idet udnyttelsesgraden for
forpligtelsesbevillinger nu ligger på 96% og for betalingsbevillinger 70%.
Bevillingsudnyttelsen under mål 5b (udvikling af landdistrikter) var også accelereret
kraftigt i 1999 (99% for forpligtelsesbevillingerne og 68% for
betalingsbevillingerne).
Dialogen med arbejdsmarkedets parter om udviklingen af landdistrikter foregår i Den
Rådgivende Komité for Udvikling af Landdistrikterne, som er nedsat af
Kommissionen i henhold til afgørelse 98/235/EF. Denne rådgivende komité afholdt
to møder i 2001, nemlig den 31. maj og den 15. november. Under begge møder
udvekslede
Kommissionen
og
repræsentanter
for
arbejdsgiver-
og
arbejdstagerorganisationer i EU erfaringer og synspunkter om det første
gennemførelsesår for programmerne vedrørende udvikling af landdistrikter (EUGFL,
Garantisektionen) og om LEADER+.
Den 31. maj drøftede man god landbrugspraksis og udvekslede herefter synspunkter
om udkastet til Rådets konklusioner om integrering af miljøaspekter og aspekter
vedrørende bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik. Endvidere
underrettede Kommissionen Den Rådgivende Komité om opdateringen af
aktiviteterne vedrørende udviklingen af landdistrikter samt om de fælles regler for
den fælles landbrugspolitiks direkte støtteordninger, der er indeholdt i Rådets
forordning (EF) nr. 1259/99.
Af andre punkter, der blev taget op på mødet den 15. november, skal nævnes en
situationsrapport om LEADER+-overvågningscenteret.
Den 6. februar og den 29. november 2001 mødtes også den faste arbejdsgruppe
vedrørende kvinder i landdistrikterne, der er nedsat under Den Rådgivende Komité
for Udvikling af Landdistrikterne, for at drøfte emner som f.eks. kvalitet og
promovering af landbrugsprodukter og lige muligheder i strukturfondene og
LEADER+.
Endvidere holdt to ad hoc-arbejdsgrupper under Den Rådgivende Komité for
Udvikling af Landdistrikterne, der har 12 eksperter som medlemmer, møder
henholdsvis den 15. marts og den 3. oktober for at drøfte LEADER+-projekternes
karakter og indlede en diskussion om det fremtidige Overvågningscenter for
Landdistrikterne samt det tværterritoriale samarbejde. Den 3. oktober drøftedes
gennemførelsen af den horisontale forordning nr. 1259/99, især forordningens krav
med hensyn til miljøbeskyttelse (artikel 3) og bestemmelserne om graduering (artikel
4).
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0090.png
Ligesom for ØSU’s vedkommende vedtog formændene Prodi og Chabert et
samarbejdsprotokollat den 20. september 2001. Dette protokollat fastlægger
forbindelserne mellem Kommissionen og Regionsudvalget (RU).
Regionsudvalget
behandlede og vedtog over ti udtalelser fra sit udvalg nummer 1
om GD REGIO’s kompetenceområde. RU udarbejdede et arbejdsdokument (Zaplana
Hernandez-Soro-rapporten) samt en udtalelse om den anden rapport om den
økonomiske og sociale samhørighed (Zaplana Hernandez-Soro- og Tindemans-
rapporten). RU fortsatte endvidere sit arbejde med det grænseoverskridende
samarbejde, idet det drøftede et informationsnotat den 9. april og et initiativ taget af
Rombouts.
Udvalget afgav tillige udtalelse om 1999-beretningen vedrørende strukturfondene
(Tillich-rapporten) og 1999-rapporten om Samhørighedsfonden (Bree-rapporten).
I øvrigt fulgte GD REGIO i 2001 op på 17 udtalelser fra RU vedrørende
regionalpolitikken, herunder om “byanalyser”, “EU’s regionalpolitiske struktur og
mål på baggrund af udvidelsen og globaliseringen” samt den “anden rapport om den
økonomiske og sociale samhørighed”.
Kommissæren med ansvaret for regionalpolitikken, Michel Barnier, deltog med et
indlæg på RU’s plenarforsamling den 14. februar 2001. Han gjorde bl.a. status over
programmeringen og fremlagde den anden rapport om den økonomiske og sociale
samhørighed.
På det landbrugspolitiske område vedtog Regionsudvalget i 2001 seks udtalelser. GD
AGRI’s eksperter deltog i udarbejdelsen af udtalelserne for at redegøre for
Kommissionens holdning, informere og besvare medlemmernes spørgsmål.
I sin udtalelse om “de regionale konsekvenser af EU’s landbrugspolitik og politik
vedrørende udvikling af landdistrikter” afgav udvalget en politisk bedømmelse af
situationen og drøftede grundelementerne i en integreret politik for udvikling af
landdistrikter samt gennemførelsen af de hertil knyttede programmer.
I udtalelsen “projekter for de unge i europæisk landbrug” er det anført, at aldringen
af EU’s landbrugere har alvorlige konsekvenser og i flere regioner udgør en trussel
mod udviklingen af landdistrikter, fysisk planlægning, miljøbeskyttelse og
landskabsbeskyttelse. RU har herudover nævnt, at aldringen især i bjergområderne
og de ugunstigt stillede områder skader mulighederne for en effektiv gennemførelse
af den nye politik for udvikling af landdistrikter. Derfor finder RU det absolut
nødvendigt at råde over værktøjer, der gør det muligt at analysere dataene, finde frem
til årsagerne og bidrage til løsningerne.
4.4.
Arbejdsmarkedets parter
Dialogen om
regionaludvikling
med arbejdsmarkedets parter og de økonomiske
interesseorganisationer fortsatte, og det årlige møde, der er foreskrevet i artikel 8 i
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forordning (EF) nr. 1260/99, fandt sted den 14. marts 2001. Der blev afholdt to andre
møder i årets løb, hvor der var lejlighed til en grundig behandling af mange emner:
Kommissionen gjorde status med hensyn til partnerskabernes inddragelse i
programmeringen. Det fremgik klart heraf, at de forskellige medlemsstater
følger forskellig praksis. Det anerkendes dog, at der trods en generel
tilbøjelighed til ikke at gøre en større indsats, end bestemmelserne foreskriver,
er sket fremskridt i forhold til den foregående periode
Der blev afholdt et ad hoc-møde efter fremlæggelsen af den anden
samhørighedsrapport, hvor rapporten blev grundigt behandlet. Parterne blev
endvidere opfordret til at deltage i Samhørighedsforummet i Bruxelles i maj
Parterne interesserer sig stadig mere for følgerne af udvidelsen. Dette punkt
blev taget op ikke alene under hovedmødet, men også på et særligt møde, hvor
Kommissionens tjenestegrene præsenterede ISPA og SAPARD og havde
lejlighed til indgående at diskutere spørgsmålet med parterne.
Parterne var meget tilfredse med de hyppige møder med Kommissionen. Denne
praksis vil blive videreført, idet man på møderne vil koncentrere sig om bestemte
emner: ISPA, ESDP, mål 2 osv. Det blev aftalt at stile efter hyppigere møder fra
2002, når programmerne for den nye programmeringsperiode er vedtaget.
Gennem de regelmæssige møder med ESF-udvalget
underrettes arbejdsmarkedets
parter løbende om Fællesskabets initiativer inden for menneskelige ressourcer,
ligesom parterne inddrages i gennemførelsen af ESF-interventionerne. På denne
måde deltager de aktivt i støtten til den europæiske beskæftigelsesstrategi. Der er
endvidere gjort en indsats for at styrke arbejdsmarkedets parters input til de
kommende ESF-støtteprogrammer i ansøgerlandene.
Under henvisning til ESF-forordningens artikel 6 (jf. punkt 1.2. i denne beretning) er
der under overskriften “tilpasning til den nye økonomi inden for rammerne af den
sociale dialog” udvalgt 35 nyskabende projekter for perioden 2001-2002 i
samarbejde med partnere fra forskellige medlemsstater. Projekterne fokuserer på
spørgsmål som f.eks. nye modeller for virksomhedernes sociale ansvar, fremme af
livslang læring og uddannelse, en mere moderne tilrettelæggelse af arbejdet,
foregribelse af økonomiske og sociale forandringer samt anvendelse af IT-værktøjer i
den sociale dialog.
4.5.
Information/reklameaktiviteter
Da 2001 var det første egentlige gennemførelsesår i den nye programmeringsperiode
for ESF, blev der gjort meget ud af at informere om og gøre reklame for de nye
programmer, der blev iværksat, for at sikre gennemsigtigheden og skabe et ESF-
image, der er fælles for alle medlemsstater. Bl.a. er der lagt en bred vifte af
oplysninger ud på nettet via ESF’s og EQUAL’s hjemmesider. Pressemeddelelser om
vedtagelsen af ESF- og EQUAL-programmer samt oplysninger om ESF i
medlemsstaterne i særdeleshed og EQUAL i almindelighed blev udleveret til de
akkrediterede journalister i Bruxelles og gennem Kommissionens kontorer sendt til
pressen i medlemsstaterne. De nye programmer fik stor mediedækning i den
nationale, regionale og lokale presse, men dækningens omfang varierede fra
medlemsstat til medlemsstat.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0092.png
I overensstemmelse med forordning nr. 1159/2000 arrangerede Kommissionen i juni
2001 i Bruxelles det 8. møde for det uformelle netværk for ESF-
informationsmedarbejdere (INIO) for at støtte disses indsats for at gøre
offentligheden bekendt med ESF. På dette møde fremlagde Kommissionen en
undersøgelse, som var gennemført i begyndelsen af 2001 for at vejlede
medlemsstaterne i, hvorledes de kan udvikle og evaluere deres egne informations- og
reklameaktiviteter. En forkortet og letlæselig version af denne undersøgelse vil
foreligge i begyndelsen af 2002 på alle 11 sprog til brug for ESF-
informationsmedarbejdere og initiativtagere til ESF-projekter i medlemsstaterne. For
at følge op på det 8. møde oprettede Kommissionen endvidere et INIO-websted på et
ekstranet for at forbedre udvekslingen af erfaringer og eksempler på god praksis samt
kommunikationen i tidsrummene mellem møderne.
Desuden er udvidelsesprocessen blevet støttet gennem regelmæssige kontakter med
et uformelt netværk for ESF-informationsmedarbejdere i de ti PHARE-lande, som vil
blive løbende underrettet om de vigtigste ESF-begivenheder i EU.
Kendskabet til regionaludviklingsprogrammerne er blevet forbedret gennem en
væsentlig forøgelse af antallet af informationsbærende medier: 500 “success-stories”
på INFOREGIO’s websted, temahæfter om øer og transport, landebrochurer (ti nye
lande er blevet dækket), vægkort over støtteberettigede områder og en CD-ROM og
en video om den nye programmeringsperiode. I samarbejde med GD PRESS er der
udarbejdet en brochure med titlen “I regionernes tjeneste”, som præsenterer
regionalpolitikken for den brede offentlighed og er offentliggjort i 800.000
eksemplarer i serien “Europa i bevægelse”.
Der er også udarbejdet andet materiale om specifikke dele af regionalpolitikken,
f.eks. partnerskabsmanualen for INTERREG/TACIS-programmerne, RECITE-bladet
om det tværregionale samarbejde i EU og evalueringer af programmerne. Der er
ligeledes udsendt et stort antal foldere med oplysninger om generaldirektoratets
aktiviteter og publikationer.
Nyhedsbrevet INFOREGIO NEWS udgives fortsat på alle 11 EU-sprog i lighed med
kvartalsbladet
Panorama,
der trykkes på fem sprog og findes på nettet på 11 sprog.
Der er endvidere udarbejdet INFOREGIO-datablade, som sammenfatter
retningslinjerne for de nyskabende regionaludviklingsaktioner for 2000-2006 og
strukturfondsforvaltningen: “En god strukturfondsforvaltning, en satsning for EU’s
udvikling”.
I øvrigt besøges INFOREGIO’s websted nu over 100 000 gange om måneden. Denne
stigning skyldes især oprettelsen af en interaktiv diskussionsplatform, hvor der er
mulighed for at diskutere
Samhørighedspolitikken i et udvidet EU.
Ud over online-
debatten giver denne platform adgang til en række dokumenter, bl.a. den
anden
rapport om den økonomiske og sociale samhørighed,
resultaterne af ca. ti
undersøgelser, der er bestilt af Kommissionen til brug for rapporten, korte
redegørelser om den fremtidige samhørighedspolitik, en sammenfatning af en
onlinediskussion (internet-chat) om samme emne mellem kommissær Michel
Barnier
og
internetbrugerne
samt
alle
dokumenter
vedrørende
Samhørighedsforummet (program, indlæg, dokumenter osv.).
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INFOREGIO’s websted samt hjemmesiderne vedrørende regionalpolitik på
EUROPA-serveren blev opdateret meget regelmæssigt, og mange links til
forvaltningsmyndighedernes nationale og regionale hjemmesider blev tilføjet eller
ændret. Alle de gennemførelsesforordninger for strukturfondene, der blev vedtaget i
årets løb, blev løbende lagt ud på internettet. Datablade om reglerne for de
informations- og reklameaktiviteter, medlemsstaterne skal gennemføre, er også
tilgængelige online.
Kommissionen lagde endvidere sine egne arbejdsdokumenter ud på nettet for at gøre
det lettere for medlemsstaterne og regionerne at foretage programmeringen.
Kommissionen offentliggjorde også sin midtvejsstatus over generaldirektoratets
forvaltningsplan for 2001.
Med hensyn til informationsformidling blev dokumentationscenteret
“Inforegio
service”,
som er en sammenlægning af det tidligere ressourcecenter og biblioteket,
oprettet.
Inforegio service
omfatter desuden otte terminaler til brug for
offentligheden samt en konferencesal, der benyttes af grupper af besøgende.
På mediesiden påbegyndtes i 2001 i forbindelse med Samhørighedsforummet
etableringen af et netværk af regionale journalister. Der blev oprettet en database
med navnene på 500 journalister, og der blev etableret formel kontakt med
sammenslutninger af regionale aviser i Frankrig, Spanien og Grækenland. Gennem
GD PRESS indledtes i samarbejde med Kommissionens repræsentationer i
medlemsstaterne en storstilet indsats for at fastlægge retningslinjerne for samarbejde
med den regionale presse, og i 2002 forventes et mere interaktivt netværk etableret.
Af vigtige begivenheder i årets løb kan nævnes:
Konferencen om
“ansvarsfordeling”
i forbindelse med finansforvaltningen af
mål 2 (Bruxelles, den 29. januar 2001), hvori deltog over 450 forvaltere fra de
pågældende medlemsstater
Informationsdagen vedrørende
EFRU’s nyskabende aktioner 2000-2006
(Bruxelles, den 19. februar 2001)
Det Europæiske Samhørighedsforum
(Bruxelles, den 21. og 22. maj 2001),
hvori deltog ca. 1 800 højtstående politikere fra medlemsstaterne og
ansøgerlandene. Her startede en debat om samhørighedspolitikken i et udvidet
EU, som fik næring fra mange sider gennem hele 2001 og blev sammenfattet i
den første delrapport om samhørigheden, som Kommissionen vedtog den 30.
januar 2002. I forbindelse med forummet fik offentligheden endvidere adgang
til generaldirektoratet, som holdt “åbent hus” den ene af dagene
Fire møder på nationalt plan i henholdsvis Sverige, Italien, Portugal og
Grækenland om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1159/2000, som gav
forvaltningsmyndighedernes informationschefer mulighed for en første
udveksling af synspunkter
Det svenske formandskabs konference (Lycksele, den 12. og 13. juni 2001) om
strukturpolitiske udfordringer i forbindelse med afvandringen fra regionerne.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0094.png
På landbrugsområdet afholdt Den Rådgivende Komité om Udvikling af
Landdistrikterne to møder i 2001, nemlig den 31. maj og den 15. november. På disse
to møder udvekslede Kommissionen og repræsentanter for arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationerne i EU oplysninger og synspunkter om det første
gennemførelsesår for programmerne for udvikling af landdistrikter (EUGFL,
Garantisektionen) samt om LEADER+. Den 31. maj drøftedes dels spørgsmål om
god landbrugspraksis, dels udkastet til Rådets konklusioner om integrering af
miljøaspekter og aspekter vedrørende den bæredygtige udvikling i den fælles
landbrugspolitik. Kommissionens tjenestegrene informerede tillige komitéen om
opdateringen af aktiviteterne vedrørende udviklingen af landdistrikter og om regler
for gennemførelse af Rådets forordning nr. 1259/99.
Af andre punkter, der blev behandlet under mødet den 15. november, skal nævnes en
situationsrapport om LEADER+-overvågningscenteret.
Den 6. februar og den 29. november 2001 afholdtes to møder i den faste
arbejdsgruppe vedrørende kvinder i landdistrikterne, som behandlede emner som
f.eks. kvalitet og promovering af landbrugsprodukter og lige muligheder i
strukturfondene og LEADER+.
Endvidere holdt to ad hoc-arbejdsgrupper under Den Rådgivende Komité for
Udvikling af Landdistrikterne, der har 12 eksperter som medlemmer, møder
henholdsvis den 15. marts og den 3. oktober 2001 for at drøfte LEADER+-
projekternes karakter og indlede en diskussion om det fremtidige
Overvågningscenter for Landdistrikter samt det tværterritoriale samarbejde. Den 3.
oktober drøftedes gennemførelsen af den horisontale forordning nr. 1259/99, især
forordningens krav med hensyn til miljøbeskyttelse (artikel 3) og bestemmelserne
om graduering (artikel 4).
Hvad angår fiskeri- og akvakultursektoren blev informationsaktiviteterne vedrørende
strukturstøtten gennemført som led i den omfattende debat, Kommissionen indledte
efter fremlæggelsen i marts 2001 af grønbogen om den fremtidige fælles
fiskeripolitik.
Den 5.-7. juni 2001 fandt en offentlig høring sted i Bruxelles med deltagelse af ca.
400 repræsentanter for sektoren og for andre kredse, der berøres af den fælles
fiskeripolitik.
Debatten resulterede i over 300 skriftlige bidrag indeholdende idéer og forslag til de
ændringer, der angiveligt var nødvendige for at gøre den fælles fiskeripolitik mere
effektiv og bedre i stand til at tage fiskerisektorens udfordringer op. Her tænktes bl.a.
på den forværrede situation for bestandene af en række vigtige fisk, fiskerflådens
overkapacitet i forhold til de disponible ressourcer, sektorens faldende lønsomhed og
konsekvenserne heraf for beskæftigelsen, den utilstrækkelige kontrol, den øgede
konkurrence på verdensmarkedet og tabet af fiskerimuligheder i tredjelandes
farvande.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere fortsatte en række målrettede aktioner som f.eks. deltagelsen i den
internationale messe “European Seafood” (Bruxelles, den 24.-26. april 2001) med
temaet ”forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter”, formidlingen
af oplysninger via tidsskriftet “La Pêche européenne” og webstedet, hvor der kan
findes oplysninger om den fælles fiskeripolitik. På dette websted blev der oprettet et
særligt link, der skal lette adgangen til oplysninger om Fællesskabets strukturstøtte til
fiskeri- og akvakultursektoren. Her kan interesserede finde oplysninger om de
planlagte og faktiske udgifter for programmeringsperioden 1994-1999 fordelt på
indsatsområder, lande og regioner.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FINANSIELLE BILAG
Bilag 1: Finansiel gennemførelse efter mål
Bilag 2: Finansiel gennemførelse af EF-initiativerne
Bilag 3: Finansiel gennemførelse af den tekniske bistand
Bilag 4: Budgetgennemførelse
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0097.png
BILAG 1
Bilag 1: Finansiel gennemførelse i 2001
efter mål
MÅL 1
(i mio. EUR
og %)
EFRU
AT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
BE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
ES
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
173,82
25,01
49,39
9,13
21,30
28%
12%
409,79
75,52
158,08
2,40
31,09
39%
8%
11.295,54
1.867,51
3.265,82
981,18
1.405,81
29%
12%
24.178,70
5.612,74
6.832,80
ESF
55,01
7,92
15,63
7,71
11,56
28%
21%
191,90
22,93
43,07
9,58
23,01
22%
12%
5.863,94
1.513,22
1.703,09
957,79
1.050,80
29%
18%
8.843,50
2.520,30
2.520,30
2,91
23%
7%
3.442,25
662,25
971,63
304,41
456,71
28%
13%
5.021,20
1.224,17
1.224,17
7,37
46%
7%
1.504,60
216,30
429,00
0,12
28%
7%
105,28
32,11
48,46
EUGFL
41,35
5,95
11,75
1,81
4,71
28%
11%
41,57
5,27
9,36
0,06
28%
7%
1,74
0,28
0,49
FIUF
0,83
0,12
0,23
I alt
271,00
39,00
77,00
18,66
37,63
28%
14%
645,00
104,01
211,00
11,98
57,13
33%
9%
20.707,00
4.075,08
5.989,00
2.243,38
2.920,69
29%
14%
39.548,00
9.573,50
11.006,27
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0098.png
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FI
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
GR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
3.064,95
3.064,95
28%
13%
471,03
71,03
147,44
8,13
41,10
31%
9%
2.292,65
343,68
617,36
72,78
164,15
27%
7%
14.608,00
2.122,40
2.122,40
1.461,57
1.461,57
15%
10%
1.812,31
354,62
762,29
157,33
284,19
42%
708,08
708,08
28%
8%
272,97
39,73
79,54
1,37
20,48
29%
8%
938,62
183,68
334,45
66,83
111,94
36%
12%
4.241,20
623,32
623,32
423,51
423,51
15%
10%
1.016,49
181,09
382,95
80,67
147,78
38%
603,10
603,10
24%
12%
197,15
24,26
40,07
3,92
17,70
20%
9%
675,95
118,46
190,71
16,42
49,63
28%
7%
2.260,30
341,20
341,20
261,12
261,12
15%
12%
169,40
30,71
47,13
115,97
221,29
29%
15%
6,85
0,98
1,96
0,36
0,84
29%
12%
40,78
8,34
11,79
1,17
2,85
29%
7%
211,10
26,50
26,50
14,78
14,78
13%
7%
67,80
10,98
13,00
2,73
4.492,10
4.597,42
28%
12%
948,00
136,00
269,00
13,78
80,12
28%
8%
3.948,00
654,15
1.154,30
157,20
328,57
29%
8%
21.320,60
3.113,42
3.113,42
2.160,97
2.160,97
15%
10%
3.066,00
577,40
1.205,37
240,73
448,58
39%
11,86
28%
4,75
19%
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0099.png
% (3)/(1)
IT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
NL
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
PT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
SE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
UK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
16%
14.276,53
2.355,37
4.342,46
141,81
1.005,00
30%
7%
76,66
16,65
34,80
15%
4.092,70
582,15
1.072,49
72,49
298,60
26%
7%
33,34
2,35
4,00
0,68
7%
2.982,63
387,21
713,26
16,46
210,89
24%
7%
10,00
1,50
3,20
7%
286,32
39,08
77,64
11,17
31,18
27%
11%
6,00
1,50
3,00
15%
21.638,18
3.363,81
6.205,85
241,94
1.545,67
29%
7%
126,00
22,00
45,00
0,68
5,37
45%
7%
12.428,16
2.051,56
4.168,85
990,90
1.858,19
34%
15%
465,74
66,59
131,92
9,24
41,85
28%
9%
3.780,47
720,22
2,33
12%
7%
4.415,34
695,74
1.389,60
357,58
663,51
31%
15%
158,74
22,50
44,77
1,87
12,98
28%
8%
1.830,36
314,15
0,70
32%
7%
2.117,35
342,18
463,54
55,14
203,35
22%
10%
111,76
15,80
31,48
5,85
13,67
28%
12%
355,82
60,87
0,42
50%
7%
217,69
35,13
71,46
6,67
21,91
33%
10%
11,77
1,67
3,32
0,08
0,90
28%
8%
89,36
12,15
8,82
36%
7%
19.178,54
3.124,62
6.093,45
1.410,29
2.746,96
32%
14%
748,00
106,56
211,48
17,03
69,40
28%
9%
6.056,00
1.107,39
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0100.png
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IE/UK*
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
I ALT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
1.224,85
35,25
264,63
32%
7%
293,01
113,73
113,73
20,51
20,51
39%
7%
554,10
19,60
128,12
30%
7%
189,70
73,57
73,57
13,28
13,28
39%
7%
83,76
5,53
24,98
24%
7%
44,83
17,40
17,40
3,14
3,14
39%
7%
22,78
2,03
6,26
25%
7%
3,46
1,30
1,30
0,24
0,24
38%
7%
1.885,50
62,41
423,99
31%
7%
531,00
206,00
206,00
37,17
37,17
39%
7%
86.562,41 32.143,79 17.471,55
15.796,64
23.972,18
6.955,18
9.669,70
28%
11%
6.782,64
8.840,89
2.721,05
3.616,00
28%
11%
3.237,23
4.148,65
1.276,89
1.864,46
24%
11%
2.553,58 138.731,32
386,44
710,93
155,19
312,96
28%
12%
26.202,94
37.672,65
11.108,31
15.463,12
27%
11%
* Tværregionalt samarbejdsprogram PEACE 2
KILDE :SFC - SYSREGIO
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0101.png
Bilag 1: Finansiel gennemførelse i 2001
efter mål
MÅL 2
(i mio. EUR og %)
EFRU
AT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
BE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
674,09
214,94
214,94
68,65
68,65
32%
10%
397,45
68,79
68,79
14,82
14,82
17%
4%
3.137,78
814,87
814,87
228,65
228,65
26%
7%
134,15
22,21
45,43
2,07
11,46
ESF
28,91
7,53
7,53
2,19
2,19
26%
8%
49,55
8,21
8,21
1,30
1,30
17%
3%
488,22
106,90
106,90
34,18
34,18
22%
7%
54,85
7,79
15,57
0,23
4,07
EUGFL
FIUF
I alt
703,00 <
222,47
222,47 <
70,83
70,83 <
32%
10%
447,00 <
77,00
77,00 <
16,12
16,12 <
17%
4%
3.626,00 <
921,77
921,77 <
262,82
262,82 <
25%
7%
189,00 <
30,00
61,00 <
2,30
15,53 <
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0102.png
% (2)/(1)
% (3)/(1)
ES
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FI
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
LU
Støtte (1)
34%
9%
2.412,05
708,76
708,76
278,47
278,47
29%
12%
396,83
59,28
119,81
21,80
49,26
30%
12%
5.380,05
1.667,19
1.667,19
378,23
378,23
31%
7%
2.608,00
412,00
412,00
182,56
182,56
16%
7%
41,00
28%
7%
335,95
95,24
95,24
23,52
23,52
28%
7%
110,17
15,73
31,19
0,19
7,90
28%
7%
881,95
258,25
258,25
66,19
66,19
29%
8%
32%
8%
2.748,00 <
804,00
804,00 <
301,98
301,98 <
29%
11%
507,00 <
75,00
151,00 <
21,99
57,17 <
30%
11%
6.262,00 <
1.925,43
1.925,43 <
444,41
444,41 <
31%
7%
2.608,00 <
412,00
412,00 <
182,56
182,56 <
16%
7%
41,00 <
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0103.png
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
NL
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
SE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
UK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
I ALT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
6,00
6,00
6,00
6,00 <
-
-
15%
15%
823,00
159,40
159,40
57,94
57,94
19%
7%
373,30
58,79
118,64
26,13
26,13
32%
7%
4.324,65
1.404,51
1.404,51
302,73
302,73
32%
7%
20.702,35
5.596,73
5.740,33
1.562,04
49,70
14,36
14,36
3,48
3,48
29%
7%
527,35
149,50
149,50
36,91
36,91
28%
7%
2.526,65
663,49
686,74
168,18
823,00 <
159,40
159,40 <
57,94
57,94 <
19%
7%
423,00 <
73,15
133,00 <
29,61
29,61 <
31%
7%
4.852,00 <
1.554,00
1.554,00 <
339,64
339,64 <
32%
7%
23.229,00 <
6.260,22
6.427,07 <
1.730,21
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0104.png
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
1.598,89
28%
8%
179,73
27%
7%
1.778,62 <
28%
8%
KILDE :SFC - SYSREGIO
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0105.png
Bilag 1: Finansiel gennemførelse i 2001 efter mål
MÅL 3
(i mio. EUR og %)
EFRU
AT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
BE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
ESF
548,18
78,48
155,41
64,23
102,60
28%
19%
765,17
109,54
216,93
32,51
72,90
28%
10%
4.756,13
680,87
1.348,38
497,12
830,05
28%
17%
378,95
54,25
107,44
13,70
26,96
28%
EUGFL
FIUF
I alt
548,18
78,48
155,41
64,23
102,60
28%
19%
765,17
109,54
216,93
32,51
72,90
28%
10%
4.756,13
680,87
1.348,38
497,12
830,05
28%
17%
378,95
54,25
107,44
13,70
26,96
28%
2000
ESF
548.184.800
76.937.100
38.372.936
14%
7%
765.174.700
107.391.500
40.396.286
14%
5%
4.756.126.501
667.517.100
332.928.855
14%
7%
378.953.400
53.185.700
13.263.369
14%
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0106.png
% (3)/(1)
ES
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FI
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
LU
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
7%
2.221,81
505,82
629,89
151,29
185,00
28%
8%
418,41
59,90
118,62
16,96
31,69
28%
8%
4.713,56
674,77
1.336,32
255,18
585,13
28%
12%
3.887,13
556,47
1.102,02
128,85
336,85
28%
9%
39,45
5,65
7%
2.221,81
505,82
629,89
151,29
185,00
28%
8%
418,41
59,90
118,62
16,96
31,69
28%
8%
4.713,56
674,77
1.336,32
255,18
585,13
28%
12%
3.887,13
556,47
1.102,02
128,85
336,85
28%
9%
39,45
5,65
4%
884.022.383
124.071.570
33.713.270
14%
4%
418.406.300
58.722.900
14.735.067
14%
4%
9.427.118.600
661.542.900
329.949.151
7%
4%
7.538.892.533
545.554.301
207.991.140
7%
3%
39.452.700
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0107.png
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
NL
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
SE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
UK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
I ALT
11,19
11,19
-
5.537.100
2,76
28%
7%
1.750,45
250,59
496,26
61,27
122,53
28%
7%
747,52
107,01
211,93
26,16
52,33
28%
7%
4.742,63
678,94
1.344,56
99,21
431,20
28%
9%
24.969,4
1
3.762,27
7.078,95
1.346,48
2.780,00
2,76
28%
7%
1.750,45
250,59
496,26
61,27
122,53
28%
7%
747,52
107,01
211,93
26,16
52,33
28%
7%
4.742,63
678,94
1.344,56
99,21
431,20
28%
9%
24.969,41
2.761.689
14%
7%
1.750.454.000
245.674.300
61.265.890
14%
4%
747.524.800
104.914.300
26.163.368
14%
4%
4.742.629.600
665.622.900
331.984.072
14%
7%
31.996.940.31
7
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
3.762,27
7.078,95
1.346,48
2.780,00
1.433.525.093
3.316.671.671
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0108.png
% (2)/(1)
% (3)/(1)
28%
11%
28%
11%
10%
4%
KILDE: SFC - SYSREGIO
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0109.png
Bilag 1: Finansiel gennemførelse i 2001 efter mål
ALLE MÅL UNDER ÉT
(i mio. EUR
og %)
EFRU
AT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
BE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
DK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
847,91
239,95
264,32
77,78
89,95
31%
11%
807,24
144,32
226,88
17,22
45,90
28%
6%
ESF
632,11
93,93
178,58
74,13
116,35
28%
18%
1.006,63
140,68
268,21
43,39
97,22
27%
10%
2,91
23%
7%
3.442,25
662,25
971,63
304,41
456,71
28%
13%
7,37
46%
7%
0,12
28%
7%
105,28
32,11
48,46
EUGFL
41,35
5,95
11,75
1,81
4,71
28%
11%
41,57
5,27
9,36
0,06
28%
7%
1,74
0,28
0,49
FIUF
0,83
0,12
0,23
I alt
1.522,18
339,95
454,88
153,72
211,06
30%
14%
1.857,17
290,54
504,93
60,61
146,15
27%
8%
29.089,13
5.677,71
8.259,15
3.003,31
4.013,56
28%
14%
567,95
84,25
168,44
16,00
42,49
14.433,32 11.108,28
2.682,37
4.080,68
1.209,83
1.634,46
28%
11%
134,15
22,21
45,43
2,07
11,46
2.300,98
3.158,38
1.489,08
1.915,02
28%
17%
433,81
62,04
123,01
13,93
31,03
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0110.png
% (2)/(1)
% (3)/(1)
ES
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FI
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
FR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
GR
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IE
Støtte (1)
34%
9%
28%
7%
5.021,20
1.224,17
1.224,17
603,10
603,10
24%
12%
197,15
24,26
40,07
3,92
17,70
20%
9%
675,95
118,46
190,71
16,42
49,63
28%
7%
2.260,30
341,20
341,20
261,12
261,12
15%
12%
169,40
1.504,60
216,30
429,00
115,97
221,29
29%
15%
6,85
0,98
1,96
0,36
0,84
29%
12%
40,78
8,34
11,79
1,17
2,85
29%
7%
211,10
26,50
26,50
14,78
14,78
13%
7%
67,80
30%
7%
44.517,81
10.883,32
12.440,16
4.945,37
5.084,40
28%
11%
1.873,41
270,90
538,62
52,73
168,98
29%
9%
14.923,56
3.254,36
4.416,05
856,79
1.358,12
30%
9%
21.320,60
3.113,42
3.113,42
2.160,97
2.160,97
15%
10%
3.066,00
26.590,75 11.401,26
6.321,49
7.541,56
3.343,41
3.343,41
28%
13%
867,87
130,31
267,25
29,93
90,37
31%
10%
7.672,69
2.010,86
2.284,54
451,01
542,38
30%
7%
14.608,00
2.122,40
2.122,40
1.461,57
1.461,57
15%
10%
1.812,31
3.121,37
3.245,44
882,88
916,60
28%
8%
801,54
115,35
229,35
18,52
60,08
29%
7%
6.534,13
1.116,70
1.929,02
388,20
763,26
30%
12%
4.241,20
623,32
623,32
423,51
423,51
15%
10%
1.016,49
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0111.png
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
LU
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
NL
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
PT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
354,62
762,29
157,33
284,19
42%
16%
16.884,53
2.767,37
4.754,46
324,37
1.187,56
28%
7%
41,00
6,00
6,00
181,09
382,95
80,67
147,78
38%
15%
7.979,83
1.138,61
2.174,51
201,34
635,44
27%
8%
39,45
5,65
11,19
30,71
47,13
10,98
13,00
2,73
577,40
1.205,37
240,73
448,58
39%
15%
28.133,31
4.332,27
7.719,87
553,35
2.065,07
27%
7%
80,45
11,65
17,19
-
11,86
28%
7%
2.982,63
387,21
713,26
16,46
210,89
24%
7%
4,75
19%
7%
286,32
39,08
77,64
11,17
31,18
27%
11%
2,76
15%
2,76
21%
3%
899,66
176,05
194,20
57,94
63,31
22%
7%
12.428,16
2.051,56
4.168,85
990,90
1.783,79
252,94
500,26
61,95
124,87
28%
7%
4.415,34
695,74
1.389,60
357,58
10,00
1,50
3,20
6,00
1,50
3,00
2.699,45
431,99
700,66
119,89
0,70
32%
7%
2.117,35
342,18
463,54
55,14
0,42
50%
7%
217,69
35,13
71,46
6,67
189,29
26%
7%
19.178,54
3.124,62
6.093,45
1.410,29
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0112.png
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
SE
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
UK
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
IE/UK*
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
I ALT
Støtte (1)
1.858,19
34%
15%
839,04
125,38
250,56
35,37
67,98
30%
8%
8.105,12
2.124,73
2.629,35
337,97
567,36
32%
7%
293,01
113,73
113,73
20,51
20,51
39%
7%
663,51
31%
15%
955,96
143,87
271,05
31,51
68,79
28%
7%
7.100,34
1.142,58
2.048,16
155,73
596,24
29%
8%
189,70
73,57
73,57
13,28
13,28
39%
7%
203,35
22%
10%
111,76
15,80
31,48
5,85
13,67
28%
12%
355,82
60,87
83,76
5,53
24,98
24%
7%
44,83
17,40
17,40
3,14
3,14
39%
7%
21,91
33%
10%
11,77
1,67
3,32
0,08
0,90
28%
8%
89,36
12,15
22,78
2,03
6,26
25%
7%
3,46
1,30
1,30
0,24
0,24
38%
7%
2.746,96
32%
14%
1.918,52
286,72
556,41
72,80
151,33
29%
8%
15.650,63
3.340,33
4.784,06
501,26
1.194,83
31%
8%
531,00
206,00
206,00
37,17
37,17
39%
7%
107.264,7 59.639,85 17.471,55
5
21.393,36 11.208,40
29.712,51 16.606,57
8.517,22
11.268,59
28%
4.235,70
6.575,73
28%
3.237,23
4.148,65
1.276,89
1.864,46
24%
2.553,58 186.929,72
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
386,44
710,93
155,19
312,96
28%
36.225,43
51.178,67
14.185,00
20.021,74
27%
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0113.png
% (3)/(1)
11%
11%
11%
12%
11%
* Tværregionalt samarbejdsprogram PEACE 2
KILDE :SFC – SYSREGIO
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0114.png
Bilag 2: Finansiel gennemførelse af EF-initiativerne i 2001
(i mio. EUR
og %)
EFRU
INTERREG III
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
URBAN II
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
LEADER +
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
EQUAL
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
207,80
455,80
4.077,87
589,19
589,19
82,88
82,88
14%
2%
727,70
109,40
109,40
43,03
43,03
15%
6%
2.148,90
271,34
271,34
81,96
81,96
13%
4%
ESF
EUGFL
FIUF
I alt
4.077,87
589,19
589,19
82,88
82,88
14%
2%
727,70
109,40
109,40
43,03
43,03
15%
6%
2.148,90
271,34
271,34
81,96
81,96
13%
4%
-
455,80
-
207,80
-
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0115.png
% (2)/(1)
% (3)/(1)
I ALT
Støtte (1)
Forpligtelser 2001
Forpligtelser 2000-2006 (2)
Betalinger 2001
Betalinger 2000-2006 (3)
% (2)/(1)
% (3)/(1)
4.805,57
698,59
698,59
125,91
125,91
15%
3%
-
-
0,00
455,80
0,00
207,80
0,00
-
-
2.148,90
271,34
271,34
81,96
81,96
13%
4%
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-
-
6.954,47
1.425,72
969,93
415,67
207,87
14%
3%
KILDE :SFC – SYSREGIO
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0116.png
BILAG 3
Forpligtelser vedrørende EFRU’s tekniske bistand i 2001
(Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999)
TYPE FORANSTALTNING
Indgåede forpligtelser
(i EUR)
A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats
1. Rapport om den økonomiske og sociale samhørighed
2. Støtte til Eurostat
3. Undersøgelser af særlige problemer: arbejdsmarkedet på nationalt, lokalt eller
sektorielt plan
4. Andre undersøgelser
I ALT
13.000,00
2.297.051,00
610.700,00
92.950,00
3.013.701,00
B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige
støttemodtagere og den brede offentlighed
1. Rammeaftaler vedrørende informations- og kommunikationsopgaverne
2. Publikationer fra Publikationskontoret og andre publikationer
3. Seminarer, konferencer, kollokvier og stande
4. Tilskud: deltagelse i finansieringen af undersøgelser, arrangementer, netværk, kurser
i interventionsreglerne gennemført sammen med medlemsstaterne osv.
5. Kontrakter med kontorerne for teknisk bistand, bl.a. med henblik på forvaltning af
nyskabende aktioner
6. Anden teknisk og administrativ bistand: rammeaftaler og anden knowhow i
forbindelse med fondens aktioner
7. Udarbejdelse af kort
I ALT
C. Etablering, drift og
evalueringssystemer
indbyrdes
sammenkobling
af
edb-styrede
3.900.000,00
1.600.000,00
1.013.170,48
76.900,00
29.684,00
1.469.088,00
130.300,00
8.219.142,48
forvaltnings-,
overvågnings-
698.401,50
532.698,12
903.981,64
170.599,00
2.305.680,26
og
1. Udvikling og vedligeholdelse af edb-programmer
2. Installering af og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for det udstyr (hardware
og software), der er nødvendigt for at gennemføre aktiviteterne
3. Teknisk bistand til den daglige drift af systemerne samt brugeruddannelse og –
assistance
4. Anden teknisk bistand og andet udstyr
I ALT
D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
1. Tematiske evalueringer
2. Forhåndsevalueringer og opstilling af metoder
3. Efterfølgende evalueringer: rapporter
1.049.900,00
83.600,00
1.798.400,00
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0117.png
I ALT
2.931.900,00
I ALT
LAND
16.470.423,74
Indgåede forpligtelser
(i EUR)
126.630,00
3.546.595,71
238.150,00
29.684,00
312.005,00
1.360.208,00
76.900,00
10.780.251,03
Østrig
Belgien
Finland
Grækenland
Italien
Luxembourg
Sverige
EU i øvrigt
I ALT
16.470.423,74
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0118.png
BILAG 3
Forpligtelser vedrørende EUGFL’s tekniske bistand i 2001
(Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999)
TYPE FORANSTALTNING
Indgåede forpligtelser
(i EUR)
A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats
1.
2.
3.
I ALT
B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige
støttemodtagere og den brede offentlighed
1.
2.
3.
I ALT
C. Etablering, drift og
evalueringssystemer
1.
2.
3.
I ALT
D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
1.
2.
3.
I ALT
indbyrdes
sammenkobling
af
edb-styrede
forvaltnings-,
overvågnings-
og
I ALT
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0119.png
BILAG 3
Forpligtelser vedrørende ESF’s tekniske bistand i 2001
(Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999)
TYPE FORANSTALTNING
Indgåede forpligtelser
(i EUR)
A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats
B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til partnerne, de endelige
støttemodtagere og den brede offentlighed
C. Eksternt personale
a) Udlånte nationale eksperter
b) Vikarer
c) Hjælpeansatte
I ALT
D. Andre udgifter
a) Tjenesterejser
b) Møder
c) Evaluering
d) Diverse udgifter
I ALT
E. Direkte infrastrukturer (udgifter til edb-drift)
F. Information og publikationer
I ALT
EUR
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0120.png
BILAG 3
Forpligtelser vedrørende FIUF’s tekniske bistand i 2001
(Artikel 23 i Rådets forordning nr. 1260/1999)
TYPE FORANSTALTNING
Indgåede forpligtelser
(i EUR)
A. Undersøgelser, herunder generelle undersøgelser af fondenes indsats
1. Undersøgelse af fiskerisektorens socioøkonomiske indikatorer (sammen
med Eurostat)
I ALT
44.050
44.050
B. Indsats i form af teknisk bistand samt udvekslinger af erfaringer og information rettet til
partnerne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed
1. Diverse publikationer om strukturfondene
2. Register over lovgivningen vedrørende akvakultur, forarbejdning og
afsætning
3. Konference om grønbogen vedrørende den fælles fiskeripolitik 2002
4. Andre konferencer/seminarer
5. Deltagelse i “European Seafood Exhibition”
6. Diverse møder
I ALT
80.000
50.000
158.086
94.776
94.508
100.000
577.370
C. Etablering, drift og indbyrdes sammenkobling af edb-styrede forvaltnings-, overvågnings- og
evalueringssystemer
1. Udarbejdelse og ajourføring af kartoteket over fiskerflåden
2. Hjælpeprogrammer (vedligeholdelse og udvikling af INFOSYS-systemet)
I ALT
221.410
90.000
311.410
D. Forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
1. Evalueringsundersøgelse
forarbejdningsindustrien
I ALT
I ALT
om
virkninger
af
FIUF-støtten
til
194.580
194.580
1.127.410
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443647_0121.png
BILAG 4 BUDGETGENNEMFØRELSE
I/ Udnyttelse af forpligtelsesbevillinger:
(i mio. EUR)
EFRU
Mål 1
Mål 2
Mål 3
IFIUF uden for mål 1
EFI
[1]
NA
TB
[2]
I ALT
og
699
16
22.109
11.664
3.508
386
456
271
1.426
16
37.667
15.797
5.597
ESF
6.783
663
3.762
EUGFL
3.237
FIUF
386
Udnyttede Udnyttel-
bevillinger sesgrad
26.203
6.260
3.762
Udnyttelsesgrad pr. fond
II/ Udnyttelse af betalingsbevillinger:
(i mio. EUR)
EFRU
Mål 1
Mål 2
Mål 3
IFIUF uden for mål 1
EFI
NA og TB
I ALT
8.643
4.443
1.359
155
14.600
126
208
82
416
6.955
1.562
ESF
2.721
168
1.346
EUGFL
1.277
FIUF
155
Udnyttede Udnyttel-
bevillinger sesgrad
11.108
1.730
1.346
Udnyttelsesgrad pr. fond
[1] EFI : EF-initiativer
[2] NA og TB : Nyskabende aktioner og teknisk bistand
121