PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0765
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 27.12.2002

KOM(2002) 765 endelig

2002/0304 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra

forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

HENSIGTEN MED FORSLAGET

Krav vedrørende emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer, som

er bestemt til montering i mobile ikke-vejgående maskiner og har en motoreffekt på 18-560

kW, er indeholdt i direktiv 97/68/EF. Direktivet omfatter emissionsnormer i to faser.

Normerne for trin I er allerede trådt i kraft for alle effektområder, og normerne for trin II

træder i kraft mellem den 31. december 2000 og den 31. december 2003, afhængigt af

effektområdet. I december 2000 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med

betragtning (5) i nævnte direktiv, forslag om, at små motorer med gnisttænding

(benzinmotorer) skulle være omfattet af direktivet. Forslaget var til afstemning i Europa-

Parlamentet til andenbehandling i juli 2002, og Rådet har godtaget afstemningsresultatet.

Endvidere giver

direktivets artikel 19 mulighed for yderligere stramning af

emissionsnormerne for motorer med kompressionstænding. Kommissionen bør fremlægge

forslag til yderligere nedsættelse af emissionsgrænseværdierne under hensyn til generelt

tilgængelige teknikker til nedbringelse af luftforurening og til luftkvalitetssituationen.

2.1.

2.1.1.

BAGGRUND

Luftkvalitetssituationen

Generelt

I Auto-oil programmet (KOM (2000) 626 endelig), konkluderedes det, at uanset at

luftkvaliteten i Fællesskabet generelt er blevet bedre og yderligere vil blive forbedret som

resultat af det allerede vedtagne tiltag, vil der tilbagestå problemer med hensyn tl kvaliteten af

den omgivende luft. Specielt nævntes her nødvendigheden af at gøre noget ved

ozondannelsen (emissionen af kvælstofoxider, NOx, og flygtige organiske stoffer, VOC,)

samt partikler. Desuden ville der i visse storbyer fortsat være lokale luftkvalitetsproblemer i

form af høje NO

-niveauer.

2.1.2.

Emissioner fra motorer med kompressionstænding i mobile ikke-vejgående maskiner

(NRMM)

Af de resterende luftkvalitetsproblemer, som der redegøres for i Auto-Oil II programmet, er

forurenende stoffer fra motorer med kompressionstænding NOx og partikler (PM) vigtigst.

Emissionerne af flygtige organiske stoffer, det andet udgangsstof for ozon, er sædvanligvis

lav fra sådanne motorer.

Med enkelte undtagelser bliver ikke-vejgående maskiner ikke registrereret. Desuden er der

betydelig forskel mellem anvendelsen af forskellige typer mobile ikke-vejgående maskiner.

Det er derfor vanskeligt at vurdere de faktiske emissioner fra sådanne maskiner nogenlunde

nøjagtigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På fællesskabsniveau udarbejdedes en ret udtømmende fortegnelse i 1994 som grundlag for

gennemførelsen af direktiv 97/68/EF. Denne undersøgelse var selvfølgelig behæftet med

usikkerhed på en del punkter og er nu nogle år gammel, men giver alligevel grundlag for et

groft skøn over emissionen fra mobile ikke-vejgående maskiner – herunder traktorer. I

henhold til denne opgørelse var emissionerne før indførelse af trin I af direktiv 97/68/EF

således:

Motorer

NOx (kt)

Alle motorer omfattet af1,630

direktiv

97/68/EF

landbrugs-

skovbrugstraktorer

PM (kt)

190

Gennemførelsen af trin I og II af den nuværende lovgivning har ført til nedsat emission og vil

resultere i yderligere mindskelse. Det er rimeligt at antage, at en trin II-motor afgiver ca. 40 %

mindre NOx og 60 % mindre partikler end en ”ureguleret”. I et vist omfang er denne

reduktion blevet opvejet af det øgede antal maskiner. På grundlag af denne opgørelse vil de

samlede emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner med motorer på 19 kW og derover,

herunder traktorer, blive som angivet i nedenstående tabel, når alle de nuværende motorer er

erstattet af trin II-motorer.

For at give et groft indtryk af det totale niveau af emissioner er data fra den endelige Auto-Oil

II rapport rapport opstillet i følgende tabel:

Kilde

NOx (kt)

Alle motorer med

1.000

kompressionstænding omfattet

af direktiv 97/68/EF samt

landbrugs &

skovbrugstraktorer - skønnet

værdi for 2020 (alle motorer

opfylder grænseværdierne for

trin II)

Totale emissioner 2020

6,015

(AO II-rapport)

Emissioner fra vejtransport

2020.

(AO II-rapport)

(1) Kun emissioner fra udstødningen

2.1.3.

Konklusioner

985

Partikler (kt)

1,538

83 (1)

Det kan konkluderes, at der er behov for yderligere tiltag til at tage fremtidens

luftkvalitetsproblemer op. Dette nævntes i artikel 19 af det nuværende direktiv 97/68/EF som

en af forudsætningerne for trin III. Det kan derudover konkluderes, at emissionen fra mobile

ikke-vejgående maskiner giver et betydeligt bidrag til disse luftkvalitetsproblemer, selv når

usikkerheden af emissionsopgørelser tages i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.

Den almindeligt tilgængelige teknik

Motorer til mobile ikke-vejgående maskiner produceres i langt mindre antal end til vejgående

anvendelse. Der har derfor udviklet sig et globalt marked for sådanne produkter. Det er

derfor, der tales om generelt tilgængelige teknikker til nedbringelse af luftforurening i artikel

19 af det nuværende direktiv 97/68/EF.

Især på grund af det større produktionsvolumen har udviklingen af avanceret teknik til

nedbringelse af emissionen fra kompressionsmotorer hovedsagelig fundet sted inden for

motorer til vejgående anvendelse. Disse tekniske løsninger finder anvendelse i den ikke-

vejgående sektor. nogle år senere og med de nødvendige modifikationer. Derfor giver det

mening at tage udgangspunkt i lovgivning og teknisk udvikling i den vejgående sektor, når

man skal bedømme den fremtidige tilgængelighed af avanceret teknik til nedbringelse af

forureningen. Herunder må man have for øje, at ikke-vejgående materiel arbejder under andre

ydre betingelser end vejgående, og at den teknik, der anvendes i vejgående maskiner, ikke

altid direkte kan overføres til enhver form for ikke-vejgående anvendelse.

2.2.1.

Lovgivningen for vejgående maskiner i Europa

Som et resultat af Auto-oil programmet skal emissionsnormerne for vejgående køretøjer

trinvis strammes. I 2005 vil Euro IV-normerne blive gennemført med meget lave

grænseværdier for partikelemission. Ved vedtagelsen af denne lovgivning forventedes det, at

fabrikanterne ville blive nødt til at anvende partikelfiltre eller anden teknik med tilsvarende

præstationer for at opfylde disse grænseværdier.

For tunge køretøjer vil der blive indført en yderligere stramning af NOx-grænseværdierne fra

2008, skønt dette vil være underlagt en bestemmelse om teknisk gennemgang. For at

efterkomme disse grænseværdier vil fabrikanterne skulle bruge en eller anden form for

efterbehandlingsanordning.

2.2.2.

Lovgivningen for vejgående køretøjer i USA

I december 2000 traf de amerikanske myndigheder afgørelse om et næste sæt grænseværdier

for tunge køretøjer. Disse grænseværdier begynder at træde i kraft i 2007. For

partikelemission er grænseværdien mere eller mindre den samme som den europæiske IV/V-

værdi, og for NOx-emission er grænseværdien i princippet en sjettedel af Euro V-

grænseværdien. For at opfylde disse amerikanske normer må fabrikanterne derfor anvende

efterbehandlingsanordninger til både partikel- og NOx-emission.

2.2.3.

Lovgivningen for vejgående maskiner i Japan

Lovgivningen om emissioner fra tunge køretøjer har traditionelt været mindre streng i Japan

end den tilsvarende lovgivning i USA og EU: Som følge af den forringede luftkvalitet har

Japan imidlertid besluttet at indføre vidtgående lovgivning i to etaper for at nedbringe

emissionen af NOx og partikler. En første etape, der er i samme størrelsesordnen som Euro

IV-normerne, vil blive gennemgået i 2005, og en næste etape er planlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4.

Konklusioner

Det kan konkluderes, at teknikken til yderligere nedbringelse af luftforureningen fra motorer

med kompressionstænding i princippet er tilgængelig eller vil blive tilgængelig på det globale

marked i løbet af 3 til 5 år (forudsætning 2 i artikel 19). Men da denne teknik er udformet med

henblik på vejgående anvendelser, vil den i mange tilfælde skulle modificeres med henblik på

ikke-vejgående anvendelse. Til visse anvendelser kan den endda i sidste instans vise sig at

være teknisk umulig eller meget kostbar at benytte. Dette punkt redegøres der for senere i

denne begrundelse.

3.1.

PØRGSMÅL AF BETYDNING FOR GENNEMFØRELSEN AF TRIN

III

Global ensretning

Som nævnt bliver motorer til brug i mobile ikke-vejgående maskiner for en stor del

produceret til et globalt marked. De enkelte motortyper produceres i ringe antal, og

produktionen vil derfor vanskeligt kunne bære de udviklingsomkostninger, der vil være

forbundet med forskellige regionale emissionskrav.

Global ensretning havde derfor høj prioritet, da den nuværende lovgivning blev udviklet.

Dette lykkedes også i det omfang de nuværende emissionskrav i direktiv 97/68/EF svarer til

kravene i den japanske og amerikanske lovgivning, således at motorfabrikanterne kan tilbyde

ét og samme koncept på disse markeder.

Hvad den fremtidige lovgivning angår, har USA allerede besluttet at indføre Tier III-normer

for motorer fra 37 kW til 560 kW. Disse normer, som kun omfatter forurenende luftsarter, vil

blive gennemført mellem 2006 og 2008, afhængigt af motorernes effektområde. Et

kommende Tier IV er under behandling hos de amerikanske myndigheder, og ifølge

oplysninger fra EPA (US Environmental Protection Agency) ventes en ”notice of proposed

rulemaking” (NPRM) i begyndelsen af 2003. EPA har også angivet, at det er hensigten at

basere dette forslag på, hvad der allerede er besluttet for vejgående køretøjer, dvs. brug af

efterbehandlingsudstyr.

For effektområdet 19-37 kW indeholder den amerikanske lovgivning endvidere

emissionsgrænseværdier, som går videre end de nuværende trin II-grænser i direktiv

97/68/EF.

Japan har hidtil ikke truffet nogen afgørelse om yderligere stramning af emissionsnormerne

ud over de nuværende EU trin II-normer, men deltager i de internationale, der nu finder sted

mellem myndigheder og industri.

3.1.1.

Konklusioner

Global ensretning har høj prioritet i forbindelse med fremtidige emissionsnormer. Ændringen

af direktiv 97/68/EF med hensyn til trin III-grænseværdier er derfor blevet drøftet meget

indgående med industrien og myndighederne i USA og Japan. Målet har været at opnå en

win-win situation, hvor industrien kan operere med ét og samme sæt koncepter på et globalt

marked og derved opnå en besparelse, som delvis kan anvendes til at opnå et højt niveau af

miljøbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

3.2.1.

Direktivets område

Motoreffektområde

Det nuværende direktiv 97/68/EF dækker motorer med kompressionstænding med en effekt

på 18 kW til 560 kW. Den tilsvarende amerikanske lovgivning dækker effektområdet 19-560

kW. I praksis betyder det ikke noget, om effektområdet begynder ved 19 eller 18 kW, men af

hensyn til den fremtidige ensretning bør direktiv 97/68/EF anvende 19 i stedet for 18 kW i

alle fremtidige krav.

I USA er der også lovgivet for motorer under 19 kW og over 560 kW, og der kan

argumenteres for, at grænseværdier for sådanne motorer også bør indgå i direktiv 97/68/EF

for yderligere at ensrette bestemmelserne. Imidlertid giver sådanne motorer ikke noget

nævneværdigt bidrag til den samlede emission i EU, hvis man ser på den i punkt 1.1.2

ovenfor omhandlede fortegnelse. Det er derfor vanskeligt at finde begrundelse for lovgivning

for denne kategori af motorer med kompressionstænding. Med henblik på yderligere

ensretning af lovgivningen bør dette imidlertid undersøges nærmere og indgå i den tekniske

gennemgang, der redegøres for i punkt 3.9. nedenfor.

I henhold til en ændring, som for nylig er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet, vil

direktivet desuden omfatte små benzinmotorer (19 kW og derunder).

3.2.2.

Anvendelser, som er undtaget

Ud over de begrænsninger, der sættes af motoreffekten, er visse anvendelser i øjeblikket

undtaget fra direktivets område, nemlig:

fremdrift af:

anvendelse i:

skibe

jernbanelokomotiver

luftfartøjer

generatorer

fritidskøretøjer

køretøjer (vejgående) som defineret i direktiv 70/156/EØF og direktiv

92/61/EØF,

landbrugstraktorer som defineret i direktiv 74/150/EØF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For

vejgående køretøjer

er både de eksisterende normer og de, der er vedtaget til fremtidig

anvendelse, strammere end de, der gælder for mobile ikke-vejgående maskiner, og der er

ingen grund til at lade dem indgå i direktiv 97/68.

Traktorer

er omfattet af et andet direktiv - direktiv 2000/25/EF – med krav, der

grundlæggende er de samme som i direktiv 97/68/EF (men med visse forskelle hvad angår

gennemførelsesdatoer). I traktordirektivet bestemmes det, at så snart de bestemmelser, der

omtales i artikel 19 i direktiv 97/68/EF, er vedtaget, skal grænseværdier og

gennemførelsesdatoer tilpasses. Følgelig vil Kommissionen, så snart der foreligger en formel

beslutning om ændring af direktiv 97/68/EF, fremlægge forslag om at samme grænseværdier

og ikrafttrædelsesdatoer indføres i direktiv 2000/25/EF ved udvalgsproceduren.

Ovennævnte ændring vedrørende motorer med gnisttænding omfattede også grænseværdier

for

generatoraggregater

andre motorer med konstant hastighed

– såvel motorer med

kompressionstænding som gnisttænding - og fjernede derved undtagelsen for

generatoraggregater.

Fritidskøretøjer

er hovedsagelig af interesse i forbindelse med benzinmotorer og vil ikke

blive berørt af denne foreslåede ændring for dieselmotorer.

Jernbanelokomotiver,

defineret som lokomotiver, der “ikke er konstrueret til selv at medføre

passagerer eller gods”, er omfattet af særlige lovbestemmelser i USA. De motorer, de

anvender, har sædvanligvis større effekt end 560 kW. Andre jernbaneanvendelser, f.eks.

motorer i motorvogne, er omfattet af den almindelige lovgivning for mobile ikke-vejgående

maskiner.

Det nuværende direktiv 97/68/EF indeholder ingen definition af “lokomotiver”. For at få en

bedre ensretning bør der anvendes samme definition som i den amerikanske lovgivning.

Denne vil således omfatte “små” motorer til anvendelse på jernbaner.

Kommissionen behandlede desuden dette spørgsmål i sin meddelelse “Mod et integreret

europæisk jernbanesystem” (KOM(2002) 18 endelig). Hvad angår luftforureningen erklærede

Kommisionen, at den havde til hensigt at medtage “(lette) diesellokomotiver

[s1]

” i revisionen

af direktiv 97/68/EF og at opstille tekniske specifikationer for interoperabilitet af tunge

dieselmotorer.

Det er blevet fremført, at emissionsnormer for jernbaneanvendelser bør bygge på en særskilt

testcyklus, da driftsmønsteret for et jernbanekøretøj selvfølgelig er forskelligt fra det, der gør

sig gældende for en gravemaskine eller landbrugstraktor. Det gælder specielt egentlige

lokomotiver. Men af grunde, som der redegøres for under “prøvningsprocedurer” nedenfor,

foreslås det, at der undlades en separat prøvningsprocedure i 97/68/EF.

Skibe

er for nylig påvist at være en vigtig bidragyder til den samlede emission af NOx og

partikler. Dette er især tilfældet for søgående skibe, men også andre fortøjer på indre vandveje

bidrager.

I sin hvidbog om den fælles transportpolitik udpeger Kommissionen både jernbaner og indre

vandveje som miljøvenlige transportformer. For at leve op til denne rolle må fartøjer, som

anvendes på indre vandveje, forbedre deres miljøpræstationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På internationalt plan har Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) opstillet regler for

emission af NOx fra skibe (MARPOL, bilag VI). Dette bilag er imidlertid endnu ikke trådt i

kraft på grund af, at den nødvendige ratifikation mangler. Desuden beskæftiger den sig ikke

med emission af partikler, som er et spørgsmål med meget høj prioritet.

Motorfabrikanterne har for denne art af motorer udtrykt præference for, at man indfører de

grænseværdier (og den ISO prøvningsmetode) som anvendes i USA, Disse grænseværdier er

miljømæssigt ambitiøse og vil opfylde det overordnede mål om ensretning, hvorfor de også

vil kunne anvendes i EU-lovgivningen.

Strategien for håndtering af spørgsmålet om emissioner fra søgående skibe vil blive genstand

for en separat meddelelse fra Kommissionen.

Fritidsfartøjer

er omfattet af et andet direktiv – direktiv 94/25/EF. Komissionen foreslog i

oktober 2000, at direktivet ændres til at omfatte udstødnings- og støjemissionsgrænser for

motorer bestemt til brug i fritidsfartøjer (KOM(2000)639). Rådets fælles holdning til denne

ændring blev vedtaget den 22. april 2002 og indeholder en revisionsbestemmelse i artikel 2. I

denne bestemmelse fastslås, at Kommissionen senest den 31. december 2005 forelægger en

rapport om mulighederne for yderligere nedsættelse af emissionerne fra fritidsfartøjer og

personlige fartøjer og på baggrund af denne rapport senest den 31. december 2006 fremlægger

relevante forslag for Europa-Parlamentet og Rådet. Der er derfor ingen grund til at lade

motorer til fritidsfartøjer være omfattet af direktiv 97/68.

3.2.3.

Konklusioner

For at få en yderligere ensretning med den amerikanske lovgivning bør den nuværende

laveste effektgrænse på 18 kW ændres til 19 kW. Motorer under 19 kW og over 560 kW bør

foreløbig holdes uden for direktivets anvendelsesområde.

For landbrugs- og skovbrugstraktorer bør gennemførelsesdatoer og grænseværdier ensrettes

gennem Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2000/25/EF, som fremlægges

sideløbende med dette forslag.

Der bør tilføjes en præcisering af definitionerne, således at direktivet omfatter emissioner fra

jernbaneapplikationer, bortset fra lokomotiver som “ikke selv er bestemt til at medføre

passagerer eller gods”, hvorved direktivet kommer på linje med den amerikanske lovgivning.

Fartøjer på indre vandveje bør være omfattet af direktiv 97/68/EF. Eftersom de hidtil har

været undtaget og teknisk er af forskellig art, bør de være underkastet særskilte

emissionsgrænseværdier og ikrafttrædelsesdatoer

3.3.

Prøvningsmetode

Den nuværende metode til emissionsmåling i direktiv 97/68/EF bygger på en steady state

testcyklus - ISO 8178-4 C1 8-sekvensers cyklus. Da mobile ikke-vejgående maskiner

omfatter mange forskellige applikationer med forskellige praktiske funktioner, er det meget

vanskeligt at dække dem alle med én testcyklus. Den aktuelle testcyklus repræsenterer derfor

ikke alle driftsbetingelser for mobile ikke-vejgående maskiner. Desuden omfatter den ikke

visse af de driftsformer, der forårsager størstedelen af forureningen. Den må dog med de nye,

strenge emissionsgrænseværdier anses for et passende kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med stramningen af emissionsgrænseværdierne bliver det af betydning, at den anvendte

prøvningsprocedure dækker de vigtigste driftsformer for at undgå overensstemmelse mellem

emissionerne i det virkelige liv og i laboratoriet. Specielt dannes der langt flere partikler

under ”overgangsbetingelser”. Dette blev fastslået ved udformningen af den nuværende EU-

lovgivning om emissioner fra ikke-vejgående køretøjer, hvilket ledte til indførelse af en

overgangsprøvningsmetode.

For de fleste ikke-vejgående motorer har den praktiske anvendelse i hovedsagen karakter af

overgangsdrift. Selv udstyr som pumper og generatorer, som mest arbejder med konstant

hastighed, kan afvige fra steady-state drift på grund af skiftende motorbelastning. Gennem et

bredt samarbejde mellem myndigheder og industri i USA, Japan og Europa er det derfor

tilstræbt at udvikle en nye testcyklus, som bedre afspejler dette.

Dette samarbejde har ført til en ny overgangscyklus, som vil modsvare disse behov.

Testcyklen er udformet, så den kan afvikles på et hvirvelstrømsdynamometer, hvilket

indebærer en betydelig omkostningsreduktion (til mellem en tredjedel og en fjerdel af de

sædvanlige omkostninger) i forhold til det til overgangsprøvning sædvanligt anvendte udstyr

(vekselstrøms- eller jævnstrømsdynamometer), uden at der er gået på akkord med de

miljømæssige mål.

Endnu større besparelse (til en femtedel af de sædvanlige omkostninger eller mindre) kan

opnås, hvis overgangsprøven udføres med de delstrømssystemer, som i forvejen anvendes ved

steady-state metoden, i stedet for det sædvanlige system med prøvetagning med konstant

volumen. Dette arbejde, der udføres i henhold til ISO/FDIS 16183 “Heavy duty engines –

Measurement of gaseous and particulate exhaust emissions under transient test conditions –

Raw exhaust gas and partial flow dilution systems”, er nu fuldført og kan ifølge

Kommissionen overføres fra vejgående til ikke-vejgående motorer.

Denne nye metode bør være påbudt til måling af partikelemission, så snart trin III B-

værdierne træder i kraft. Til forurenende luftarter kan fabrikanten benytte den nuværende

prøvningsmetode, men når trin III B-værdierne er taget i anvendelse, vil fabrikanterne

antalgelig vælge at benytte overgangsprøvningsmetoden også til forurenende luftarter, så de

undgår at skulle udføre to prøver,

Det er blevet påpeget, at lokomotiver har et andet driftsmønster end mobile ikke-vejgående

maskiner, og at der derfor bør anvendes en særskilt prøvningsprocedure. Der findes faktisk

allerede en særskilt prøvningsprocedure, - ISO 8178-4 steady-state testcyklus type F “Rail

traction”. Denne type F-testcyklus synes nøje at afspejle driftsvilkårene for det gamle

drivaggregat, som anvendes på jernbanerne.

Det er dog vigtigt at holde formålet med emissionslovgivningen for øje – nedsættelse af

miljø- og sundhedspåvirkningen. I denne forstand er det de lokale emissioner omkring

banegårde og i byområder snarere end bidraget til den totale emission, som har betydning for

jernbanerne. Disse emissioner afgives under acceleration og kraftig belastning af motorerne,

hvorimod emissionen ved konstant hastighed, der hovedsagelig optræder i landdistrikterne, er

meget lav. Med en separat prøvningsprocedure ville udjævning af emissionen blive tilladt,

hvorved man ville gå uden om de egentlige miljøproblemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alligevel bør der foretages yderligere undersøgelser, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør

prøvningsmetoderne ændres, før man lader strenge grænseværdier for partikelemission træde i

kraft. Dette kan indgå i den tekniske gennemgang, som der redegøres for i punkt 3.9.

nedenfor.

Desuden må det bemærkes, at en særskilt prøvningsmetode i den tilsvarende amerikanske

lovgivning kun anvendes til egentlige lokomotiver, som under alle omstændigheder ikke vil

blive omfattet af direktiv 97/68/EF.

3.3.1.

Konklusioner

De kommende trin IIIB-normer for partikler bør baseres på en særlig, ny

overgangsprøvningsmetode, som bedre afspejler faktiske driftsforhold, og som navnlig er

repræsentativ for den faktiske partikelemission og sikrer, at der udvikles teknik specielt til

emissionsreduktion under sådanne driftsomstændigheder.

Til måling af forurenende luftarter bør fabrikanterne kunne vælge enten at anvende den nye

overgangscyklus eller den nuværende steady-state prøvningsmetode.

Til alle motorer, som kører med varierende hastighed, bortset fra motorer på indre vandveje,

bør anvendes anderledes prøvningsprocedurer, dog må den i punkt 3.9. nedenfor omhandlede

tekniske gennemgang tage særligt hensyn til anvendelser med konstant hastighed af motoren

og til jernbaneapplikationer. For motorer bestemt til fremdrift af fartøjer på indre vandveje

bør de internationalt anerkendte prøvningsmetoder efter ISO 8178-4, testcyklus E2 og E3

anvendes.

Den mulighed, som fabrikanterne i øjeblikket har for at vælge mellem fuldstrøms- og

delstrømssystemer, bør bibeholdes.

3.4.

3.4.1.

Grænseværdier og gennemførelsesdatoer for trin III

Grænseværdier

3.4.1.1. Grænseværdier for effektområdet 37-560 kW

Skønt der i teorien kan vælges et stort antal mulige grænseværdier for trin III, vil disse i

praksis være begrænset af det antal teknologiske trin, der kan indføres.

I princippet er der tale om to forskellige grader af indgreb: motorændringer alene og brug af

efterbehandlingsudstyr. Disse ”tekniske niveauer” må selvfølgelig omformes til

grænseværdier, som giver fabrikanterne mulighed for at vælge de tekniske løsninger, der er

nødvendige for at opfylde normerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De mulige scenarier for trin III-niveauet er i grundtræk følgende:

Scenario

Miljøforbedringer Den i dag

tilgængelige

(*)

teknik

NOx: - 30-40 % Ja

PM: - 0-10 %

NOx: - 30-40 % Ja

PM: - 30-40 %

NOx: - 30-40 % Nej

PM: - 80-90 %

NOx: -70-80 %

PM: - 80-90 %

(*) Miljøforbedringer, angivet som nedbringelse af emissionen [ %] i forhold ti trin II-

motorer.

Scenario 1 svarer til Tier III, som allerede er besluttet af USA. Det kan opfyldes ved

ændringer af motorerne, kan gennemføres med kort frist og vil opfylde industriens ønske om

ensretning. Det vil imidlertid ikke tage problemet med partikelemission op, som i Auto-Oil II-

meddelelsen blev fremhævet som en højt prioriteret forureningsform, og som af flere

medlemsstater behandles som et vigtigt problem. Det er derfor tvivlsomt, om et forslag

baseret på dette scenario tilstrækkeligt vil opfylde de påpegede miljømæssige behov. På langt

sigt kan dette scenario ikke føre til global ensretning, da der vil blive gennemført yderligere

grænseværdier for partikler i USA. I dette scenario er der ikke brug for yderligere

restriktioner for brændstoffets svovlindhold ud over de allerede vedtagne (1000 ppm).

I scenario 2 indgår grænseværdier for partikler. Disse kan opfyldes gennem ændringer af

motorerne (herunder brug af kølet udstødningsrecirkulation) på linje med vejgående Euro 3-

teknik. Det skal bemærkes, at i sammenligning med trin II-emissionen skyldes nedbringelsen

af partikelmængden hovedsagelig brændstoffets lavere svovlindhold, skønt der gennem

ændringer af motorerne forventes en yderligere nedbringelse på 10 %. For at opfylde kravene

i dette scenario vil det være nødvendigt at påbyde brændstof med lavere svovlindhold (maks.

350 ppm) gennem ændring af direktiv 98/70/EF. Dette scenario kræver længere

gennemløbstid end scenario 1 og vil ikke føre til global ensretning.

Scenario 3 har som forudsætning, at der anvendes efterbehandlingsudstyr til nedbringelse af

partikelemissionen. Denne teknologi er allerede til rådighed i vejtransportsektoren og skulle

være tilgængelig for de fleste ikke-vejgående anvendelser, forudsat at der gives en rimelig

gennemløbstid. Nedbringelsen af NOx er på linje med scenario 2. Svovlindholdet må ikke

være over 50 ppm. Dette scenario kan føre til global ensretning.

Scenario 4 afviger fra Scenario 3 ved, at efterbehandlingsudstyret også forventes at nedbringe

NOx. I USA har EPA uofficielt meddelt at man i fremtiden ønsker at gå i retning af noget, der

ligner scenario 4. Dog er man enig i, at usikkerheden omkring teknikken er større for NOx-

efterhandlingsteknik end for partikelfælder i den ikke-vejgående sektor og forventer derfor

Nej

Den i 2010 Brændstofkrav Kommentarer

tilgængelige

teknik?

S: 1000 ppm

S: 350 ppm

S: 10-50 ppm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strammere grænseværdier for NOx indført senere end for partikler. Ligesom for scenario 3

kræves et maksimalt svovlindhold på 50 ppm. Dette scenario kan føre til global ensretning.

Det er indlysende, at efterbehandlingsudstyrets tilgængelighed og praktiske anvendelighed får

stor betydning for fastsættelsen af grænseværdier for trin 3. I auto-oil II anses partikler for at

være et udestående luftkvalitetsproblem, som der må findes en løsning på. I mange rapporter

er små (ultrafine) partikler udpeget som det største sundhedsproblem. Som nævnt ovenfor er

grundlæggende efterbehandlingsteknik (partikelfiltre) allerede tilgængelige i den vejgående

sektor og i en vis udstrækning også den ikke-vejgående sektor. Forsøg viser desuden, at den

teknik, der er udviklet til vejgående køretøjer, i almindelighed også kan udnyttes til visse

anvendelser i den ikke-vejgående sektor, og med tilstrækkelig lang gennemløbstid muligvis til

de fleste andre anvendelser.

Det må selvfølgelig tages i betragtning, at det miljø, som ikke-vejgående maskiner arbejder

under, sædvanligvis er anderledes end i den vejgående sektor. For eksempel kan

udstødningstemperaturen tænkes at være for lav til at der kan anvendes partikelfiltre med

passiv regenerering. Dette kan også tænkes at gælde bybusser, som ikke er undtaget fra Euro

IV-normerne. Alligevel kan det i sidste ende vise sig, at brug af partikelfiltre eller teknik med

tilsvarende præstationer til visse anvendelser ikke er mulig, selv om industrien får en lang

gennemløbstid. For at tage højde for denne usikkerhed bør der før ikrafttrædelsesdatoerne

foretages en teknisk gennemgang med henblik på at afgøre, om der må gøres visse

undtagelser fra normerne. Denne løsning blev taget i brug, da man indførte Euro V-normerne

for tunge køretøjer i direktiv 1999/96/EF.

Bilaterale drøftelser med EPA har klart vist, at næste trin af den amerikanske lovgivning på

området forventes baseret på anvendelse af efterbehandlingsudstyr, som oprindeligt er

udviklet til den vejgående sektor. Det ser ud til, at EPA regner med at gennemføre sådanne

strenge krav for partikler først, og derefter for NOx nogle år senere.

Hvad angår partikler er der grundlæggende ingen forskel mellem situationen i USA og i EU.

Der vil være samme behov for svovlfattigt brændstof, og teknologien er global og kan

anvendes på samme måde. En trin III-norm for partikler lig med den tilsvarende Tier IV-norm

i USA synes således at være mulig.

For NOx-emission er situationen i øjeblikket lidt mere kompliceret. For den vejgående sektor

har man i USA og EU besluttet sig for normer, som vil kræve efterbehandlingsudstyr.

Grænseværdien i EU-lovgivningen er dog ca. otte gange højere end den amerikanske

grænseværdi. EPA har helt kategorisk erklæret sig som tilhænger af NOx-absorbere som den

teknik, der bør anvendes, mens fabrikanterne i Europa synes at foretrække brug af SCR

(selektiv katalytisk reduktion), som kræver et separat system til tilsætning af ammonium/urea.

For den vejgående sektor er valget af forskellige strategier ikke lige så vigtigt, da markedet

ikke er globalt, som tilfældet er for den ikke-vejgående sektor. For den ikke-vejgående sektor

kan den nuværende stærkt globale udvikling imidlertid bringes i fare, hvis Europa favoriserer

den tekniske udvikling af SRC, mens USA vælger NOx-absorbere.

I EU vil Euro V-normerne for NOx endvidere blive underkastet en teknisk gennemgang før

udgangen af 2002. Selv om denne gennemgang formodentlig munder ud i, at den nødvendige

teknik vil være tilgængelig for den vejgående sektor senest i 2008 (når Euro V træder i kraft),

kan Kommissionen ikke forventes at fremlægge konklusioner om anvendelse af denne teknik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i den ikke-vejgående sektor, før denne gennemgang er offentliggjort. Ligeledes kan det ikke

udelukkes, at Euro V-grænseværdierne som et resultat af den tekniske gennemgang vil blive

strammet.

Desuden er Kommissionen i færd med at undersøge den fremtidige luftkvalitetssituation og

behovet for tiltag under CAFE-projektet (Clean Air For Europe). Resultatet af dette projekt

vil foreligge i 2004/2005 og skulle kunne tjene som input for en efterfølgende beslutning om

en eventuel trin IV-grænseværdi for NOx. Sådanne overvejelser bør indgå i den tekniske

gennemgang, som der redegøres for i punkt 3.9. nedenfor.

3.4.1.2. Grænseværdier for effektområdet 19-37 kW.

Den amerikanske lovgivning, som skal gennemføres i 2004, vil underkaste motorer med

effekt mellem 19 og 37 kW emissionsgrænseværdierne i Tier II. Emissionsgrænseværdierne

for sådanne motorer kræver ikke brug af efterbehandlingsudstyr.

Motorer i effektområdet 19-37 kW er i forvejen dækkes af direktiv 97/68, men er kun

underkastet ét sæt grænseværdier. Tier II-grænseværdierne i den amerikanske lovgivning er

noget strengere end værdierne i direktiv 97/68/EF, navnlig for partikler (se nedenfor).

Fortegnelsen fra 1994 viser også, as sådanne motorers bidrag til den samlede emission ikke er

ubetydelig. Endvidere viser drøftelser med den pågældende industri, at man her foretrækker at

lade ensretningen ske ved indarbejdning af den amerikanske lovgivning i direktiv 97/68/EF.

HC+NOx

Regulering/Norm (g/kWh)

USA Tier III

7.5

19-37 kW

Direktiv 97/6818--

37 kW

(g/kWh)

1.5

NOx

(g/kWh)

8,0

(g/kWh)

0,60

0.8

3.4.2.

Gennemførelsesdatoer for trin III

Uanset hvilket scenario man vælger, vil det selvfølgelig hænge tæt sammen med

gennemførelsesdatoer. I denne henseende vil Scenario I for

effektområdet over 37 kW

kunne

gennemføres (trinvis) fra 2006, da fabrikanterne alligevel skal opfylde kravene på det

amerikanske marked. Scenario 2 vil kræve længere gennemløbstid, i hvert fald for

grænseværdierne for partikler, da motorfabrikanterne her pålægges ekstra krav, og da det

bliver nødvendigt at påbyde svovlfattigt brændstof i alle medlemsstater. For Scenario 3 vil der

desuden være brug for en længere frist til opfyldelse af kravene for partikler. Skal

fabrikanterne have tilstrækkelig gennemløbstid, kan partikelnormerne med rimelighed

forventes at træde i kraft omkring 2009-2011. For scenario 4 er der større usikkerhed med

hensyn til tilgængeligheden af efterbehandlingsudstyr for NOx i den ikke-vejgående sektor,

og især vedrørende den endelige afgørelse for den vejgående sektor i EU. Dette må nærmere

afklares, før der kan træffes beslutning om gennemførelse af grænseværdier baseret på brug af

efterbehandlingsudstyr for NOx.

For

effektområdet 19-37 kW

skal den tilsvarende amerikanske lovgivning gennemføres i 2004.

Af praktiske grunde kan den imidlertid ikke indføres i EU før 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et særligt spørgsmål er gennemførelsesdatoer for

motorer med fast omdrejningstal.

Disse er

undtaget efter direktiv 97/68/EF i dettes nuværende udformning. Efter den ovenfor beskrevne

ændring vil sådanne motorer imidlertid blive underkastet emissionsgrænseværdier, dog ikke

før 31. december 2006. For at give fabrikanterne en rimelig frist må gennemførelsesdatoen for

sådanne motorer derfor ligge nogle år senere end for andre motortyper.

For visse arter af materiel, som er omfattet af direktiv 97/68/EF, indføres nye

støjgrænseværdier i 2006 (direktiv 2000/14/EF). Det havde været en fordel at koordinere

gennemførelsesdatoerne. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at have en ikrafttrædelsesdato

for trin IIIA på senest 2006 for alle slags motorer. Ved den forventede revision af direktiv

2000/14/EF om støj senest i 2005 vil der blive taget hensyn til nødvendigheden af at

koordinere gennemførelsesdatoerne.

3.4.3.

Konklusioner

For at imødekomme miljømæssige behov bør der indføres trin III-grænseværdier både for

NOx og for partikler. De bør være baseret på den bedste tilgængelige teknik, skal kunne

anvendes til mobile ikke-vejgående maskiner og skal være ensrettet globalt.

Når dette sker, vil grænseværdierne for forurenende luftarter (trin III A) svare til de

amerikanske Tier III-normer for effektområder over 37 kW og til Tier II-normer for

effektområdet 19-37 kW. De bør indføres trinvis, begyndende den 31. december 2006.

Grænseværdierne for partikler (trin III B) for effektområderne over 37 kW bør baseres på den

forudsætning, at partikelfælder eller teknik med tilsvarende effekt vil være tilgængelig i den

ikke-vejgående sektor. For at give den nødvendige gennemløbstid bør disse grænseværdier i

EU gennemføres trinvis, begyndende den 31. december 2009. Det nødvendige brændstof vil i

USA først være til rådighed et år senere, og for at bevare ensretningen og give industrien et

globalt marked bør gennemførelsen begynde et år senere, dvs. den 31. december 2010.

For at sikre, at den nødvendige teknik er almindeligt tilgængelig bør der indføres en

revisionsbestemmelse om, at Kommissionen gennemgår den tekniske udvikling med henblik

på at bekræfte grænseværdierne for partikler og foreslå eventuelle nødvendige undtagelser

senest i 2006. Denne gennemgang skal også omfatte et sæt trin IV-grænseværdier for NOx,

afhængigt af efterbehandlingsudstyrets tilgængelighed og praktiske anvendelighed, foruden

en yderligere stramning af grænseværdierne for motorer i effektområdet 19-37 kW.

Et sæt trin III-grænseværdier i direktiv 97/68/EF bør således gennemføres i to trin som følger:

Kategori: Nettoeffekt

(P)

(kW)

H: 130 kW

560 kW

I: 75 kW

P < 130 kW

J: 37 kW

P <75 kW

K: 19 kW

P <37 kW

Carbonmonoxid

(CO)

(g/kWh)

3,5

5,0

5.5

Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(HC+NOx)

(g/kWh)

4,0

4.7

7.5

Partikler

(PT)

(g/kWh)

0.2

0.3

0.4

0.6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel: Trin III A-grænseværdier

Kategori: Nettoeffekt

(P)

(kW)

Carbonmonoxid

(CO)

(g/kWh)

Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(HC+NOx)

(g/kWh)

4,0

4.7

Ikrafttrædelsesdatoer

31. december 2005

31. december 2006

31. december 2007

31. december 2005

Partikler

(PT)

(g/kWh)

0,025

L: 130 kW

560 kW 3,5

M: 75 kW

P < 130 kW 5,0

5,0

N: 37 kW

P <75 kW

Tabel: Trin III B-grænseværdier

Kategori: Nettoeffekt

(P )

H: 130 kW

560 kW

I: 75 kW

P < 130 kW

J: 37 kW

P <75 kW

K: 19 kW

P <37 kW

Tabel over ikrafttrædelsesdatoer (markedsføringsdatoer) for trin III A. For motorer med fast

hastighed bør gennemførelsesdatoerne for trin III B også finde) anvendelse på forurenende

luftarter.

Kategori: Nettoeffekt

(P)

L: 130 kW

560 kW

M: 75 kW

P < 130 kW

N: 37 kW

P <75 kW

Ikrafttrædelsesdatoer

31. december 2010

31. december 2011

Tabel over ikrafttrædelsesdatoer (markedsføringsdatoer) for trin III B.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For fartøjer til indre vandveje vil følgende grænseværdier og gennemførelsesdatoer blive

anvendt:

Kategori:

slagvolumen/nettoeffekt

(SV/P)

Carbonmonoxid

(CO)

(g/kWh)

Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(HC+NOx)

(g/kWh)

7.5

7.2

7.8

8.7

9,8

11.0

0,40

0,30

0,20

0,27

0,50

Partikler

(PT)

(g/kWh)

(liter pr. cylinder/kW)

V1:1 SV≤ 0,9 og P>37 kW

5,0

V1:2 0,9<SV≤1,2

5,0

V1:3 1,2<SV≤2,5

5,0

V1:4 2,5<SV≤5

5,0

V2:1 5<SV≤15

5,0

V2:2 15<SV≤20 og

≤3300

V2:3 15<SV≤20

og P>3300 kW

V2:4 20<SV≤25

V2:5 25<SV≤30

Klasse:

V1:1

V1:2

V1:3

V1:4

5,0

Tabel over grænseværdier for fartøjer til indre vandveje

Ikrafttrædelsesdato

31. december 2006

31. december 2008

Tabel over ikrafttrædelsesdatoer (markedsføringsdatoer) for emissionsgrænser for fartøjer til

indre vandveje.

3.5.

3.5.1.

Betydningen af brændstoffets kvalitet

Almindelige forhold

De to trin af emissionsnormer i det nuværende direktiv 97/68/EF kan opfyldes uden særlige

krav til brændstoffet, hvorfor nogle medlemsstater også tillader brug af fyringsolie til mobile

ikke-vejgående maskiner. Andre medlemsstater kræver brug af samme brændstofkvalitet som

til den vejgående sektor. En medlemsstat – Spanien – har indført en særlig brændstofnorm for

mobile ikke-vejgående maskiner. Hovedbegrundelsen for valg af brændstofkvalitet er af

skattemæssig art og hænger ikke sammen med produktionsomkostningerne for forskellige

brændstofkvaliteter. Beskatningen af fyringsolie er normalt lav, mens beskatningen af

motorbrændstof er høj.

Med de strengere emissionsgrænser og den mere sofistikerede teknik, der bliver nødvendig

for at opfylde disse normer, vil brændstofkvaliteten få øget betydning. Den vigtigste

parameter i denne henseende er svovlindholdet. Højt svovlindhold vil medføre højere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emission af partikler og kan desuden forringe eller ødelægge virkningen af eventuelt

efterbehandlingsudstyr, hvis sådant må anvendes for at emissionsgrænserne kan opfyldes. For

at dette kan undgås, må svovlindholdet i hvert fald være under 50 ppm.

Kravene til svovlindhold i gasolie er fastlagt i direktiv 98/70/EF (for benzin og dieselolie til

vejgående og ikke-vejgående maskiner) og i direktiv 1999/32/EF (for fyringsolie). I henhold

til sidstnævnte direktiv er det maksimale svovlindhold i gasolie til andet formål end vejgående

køretøjer 2000 ppm. Fra 2008 vil denne grænse blive sænket til 1000 ppm.

I direktiv 98/70/EF kræves et maksimalt svovlindhold på 50 ppm for dieselolie bestemt til

brug i vejgående køretøjer fra den 1. januar 2005. En foreslået ændring af dette direktiv, som i

øjeblikket afventer endelig afgørelse i Rådet og Europa-Parlamentet, vil betyde yderligere

stramning af denne maksimalværdi til 10 ppm. Det tegner til, at Rådet og Europa-Parlamentet

vedtager at gøre denne værdi påbudt fra 2009.

I princippet er kvaliteten af dieselolie til brug i mobile ikke-vejgående maskiner også omfattet

af direktiv 98/70/EF. Men da det teknisk ikke er nødvendigt med særlige krav til brændstoffet

for at opfylde emissionsnormerne i trin I og trin II, er det blevet overladt til medlemsstaterne

at træffe afgørelse om svovlindholdet, så længe dette ikke overstiger det, der foreskrives i

direktiv 1999/32/EF og ikke er mere restriktivt end til vejgående anvendelser. I den fælles

holdning til ovennævnte ændringsforslag bestemmes, at Kommissionen fremlægger mere

detaljerede forskrifter for dieselolie til den ikke-vejgående sektor i forbindelse med forslaget

til emissionsgrænseværdier for trin III.

I dag går ca. 9 % af gasolieproduktionen til ikke-vejgående formål - når indre vandveje

medregnes. Ca 50 % anvendes i den ikke-vejgående sektor, og ca. 40 % som fyringsolie. På

europæisk plan er der ikke nogen særskilt dieselkvalitet til ikke-vejgående formål, og med en

markedsandel på mindre end 10 % vil denne situation næppe ændre sig i fremtiden. På

nationalt plan kan særlige brændstofkvaliteter tænkes at blive gjort tilgængelige.

Som nævnt tillader nogle medlemsstater, at der anvendes lavt beskattet fyringsolie også til

ikke-vejgående anvendelser. På dette punkt kan der tænkes at være brug for særlige tiltag,

navnlig i landbrugssektoren. Der tilsættes nu et mærkestof for at lette håndhævelsen af

reglerne og kontrol af, at der ikke anvendes lavt beskattet brændstof til formål, hvor der skal

benyttes brændstof af vejgående kvalitet. Hvis det er nødvendigt med en bedre

brændstofkvalitet end fyringsolie for at opfylde grænseværdierne i trin III, kan dette give

anledning til visse praktiske problemer i medlemsstater, som fortsat ønsker at tillade brug af

lavt beskattet brændstof.

Dette problem kan løses på forskellige måder, f.eks. kan der anvendes én farvet kvalitet

gasolie til fyring, en anden kvalitet farvet dieselolie til mobil, ikke-vejgående anvendelse, som

også kan anvendes som fyringsolie på landbrug med kun én lagertank, og en tredje ufarvet

(højt beskattet) dieselolie til vejgående formål.

Medlemsstaterne afgør, hvilken afgiftspolitik de vil benytte og hvordan de vil organisere

distributionssystemerne. Ovenstående eksempel skal udelukkende illustrere, at der er

løsninger, som også kan anvendes i medlemsstater, som fortsat ønsker at tillade anvendelse af

lavt beskattet dieselolie til ikke-vejgående formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af ovenstående konklusioner om grænseværdier bliver den fremtidige situation,

at trin III A-grænseværdierne for forurenende luftarter kan opfyldes ved brug af fyringsolie.

For at opfylde trin III B grænseværdierne for partikler må brændstoffets svovlindhold dog

ikke være over 10-50 ppm. Der må derfor anvendes svovlfattigt brændstof, når

grænseværdierne for partikler er trådt i kraft, samt i medlemsstater, som ønsker at give

incitament til tidligere gennemførelse af disse grænseværdier.

3.5.2.

Referencebrændstof

Det referencebrændstof, der anvendes til typegodkendelsesformål, skal afspejle den

brændstofkvalitet, der anvendes under virkelige driftsforhold. Da medlemsstaternes

lovgivning for markedsbrændstof er indbyrdes afvigende, er den nuværende specifikation for

referencebrændstoffet et kompromis. Den vigtigste parameter – svovlindholdet – skal være

mellem 1000 og 2000 ppm.

De foreslåede trin III B-grænseværdier for partikelemission kræver svovlfattigt brændstof

(10-50 ppm). Referencebrændstoffet må derfor ændres, så det afspejler forslaget om at påbyde

svovlfattigt brændstof til alle mobile ikke-vejgående maskiner. Derudover kan nogle

medlemsstater ønske at give fabrikanterne incitament til at opfylde de strengere

partikelnormer, før de bliver obligatoriske. Dette forudsætter, at fabrikanterne har mulighed

for at vælge et svovlfattigt referencebrændstof ved typegodkendelse af motorer.

3.5.3.

Konklusioner

Tilgængeligheden af egnede brændstoffer bliver ikke begrænsende for indførelse af trin III-

emissionsgrænseværdier for mobile ikke-vejgående maskiner.

Trin III A-grænseværdierne kan opfyldes uden yderligere krav til brændstofkvaliteten. For at

trin III B-grænseværdierne kan opfyldes, skal brændstoffets svovlindhold være højst 10-50

ppm. Kommissionen fremsætter forslag til en ændring af direktiv 98/70/EF for at sikre, at det

relevante brændstof introduceres i hele Europa.

Derfor bør et særligt referencebrændstof tages i brug, når trin III B partikelgrænseværdierne

træder i kraft, og når fabrikanter frivilligt lader motorfamilier typegodkende efter disse

grænseværdier.

3.6.

Forskrifter vedrørende holdbarhed

Den tilsvarende amerikanske lovgivning indeholder bestemmelser om den levetid, inden for

hvilken

grænseværdierne

skal

være

overholdt,

samt

bestemmelser

tilbagekaldelsesordninger.

Europa har i almindelighed været senere til at gennemføre tilsvarende lovgivning. Det skete

for lette køretøjer med direktiv 98/69/EF og der arbejdes på at indføre tilsvarende

bestemmelser for tunge køretøjer med ikrafttræden i 2005.

I princippet bør der gælde tilsvarende lovgivning for ikke-vejgående motorer. Det forhold, at

sådant udstyr ikke indregistreres, gør det imidlertid vanskeligere at gennemføre programmer

for overensstemmelse af udstyr i brug. Et første skridt i denne retning vil være at fastlægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

driftslevetiden for forskellige motorkategorier og kræve, at fabrikanterne fastsætter

forringelsesfaktorer, som skal anvendes ved typegodkendelse.

Et næste trin – som skal omfatte kontrol af overensstemmelse i brug samt tilbagekaldelser –

kan tænkes indgå i den ovenfor nævnte tekniske gennemgang.

3.6.1.

Konklusioner

Lovgivningen bør fastsatte en driftslevetid - 3000 timer for motorer under 37 kW og 5000

timer for motorer på 37 kW eller derover.

Fabrikanten skal fastsætte en forringelsesfaktor for hver motorfamilie. Hvis den fastlagte

faktor er under 1.0, anvendes 1.0.

3.7.

3.7.1.

Omkostninger og omkostningseffektivitet

Omkostninger

Ved opstilling af trin III-grænseværdierne har hovedpunkterne være at udarbejde en globalt

ensrettet lovgivning baseret på, hvad der er miljømæssigt nødvendigt, og hvilken

forureningsbegrænsende teknik, der er tilgængelig. Alligevel er det vigtigt at undersøge

forslagets omkostningseffektivitet/gavnlige virkning og påse, at den er i samme

størrelsesorden som anden bestående lovgivning vedrørende samme miljøspørgsmål, idet det

holdes for øje, at den gavnlige virkning ensretningen for fabrikanterne ikke kan medregnes.

Som nævnt mangler der præcise oplysninger om antallet af mobile ikke-vejgående maskiner

og deres anvendelse. Desuden er de eksisterende emissionsmodeller sædvanligvis udviklet

med henblik på vejtransport og kan ikke anvendes til beregning af emissioner fra mobile ikke-

vejgående maskiner. For at komme ud over denne mangel på oplysninger er der foretaget

beregninger på motorbasis, hvor motorernes levetidsemissioner og –omkostninger er taget i

betragtning. For effektområderne i det nuværende direktiv er følgende levetidsomkostninger

til opfyldelse af trin III-grænseværdierne (trin IIIA + trin IIIB) anvendt i en

konsulentundersøgelse, som Kommissionen har ladet udføre. I omkostningerne er medregnet

omkostninger til udstyr og teknik. Det skal bemærkes, at der i omkostningerne til

effektområdet 18-37 kW er indregnet en yderligere stramning af partikelgrænseværdierne ud

over den, der foreslås i denne ændring. I mangel af bedre skøn er disse omkostninger anvendt

i analyserne.

Motoreffekt (kW)

Omkostninger til emissionsteknik

(EUR/motor)

18-37

1, 800

37-75

3, 775

75-130

5, 300

130-560

8, 400

Tabel: Meromkostninger (teknik og konstruktion) ved gennemførelse af trin III-

grænseværdier.

Kilde: Konsulentundersøgelse udført af VTT Process.

Ud over disse omkostninger blive der ekstraomkostninger til det svovlfattige brændstof, som

er nødvendigt til opfyldelse af trin IIIB-grænseværdierne for partikler. For motorer i

effektområdet 18-37 kW, kræves ikke svovlfattigt brændstof, da efterbehandlingsanordning

ikke er nødvendig. I praksis vil det dog være vanskeligt at distribuere brændstof med højere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svovlindhold udelukkende til denne motorkategori. Derfor er ekstraomkostninger til

svovlfattigt brændstof også indregnet for denne motorkategori.

I en separat konsulentundersøgelse udført af Beicip-Franlab er omkostningerne til at skifte fra

brændstof med svovlindhold 1000 ppm til brændstof med svovlindhold 10 ppm beregnet til

1,5-1,9 Euro-cent pr. liter. I den videre analyse er anvendt nettoværdien på 1,5 Euro-cent pr.

liter.

Motoreffekt (kW)

18-37

Livstids-brændstofforbrug (liter)

19.938

Meromkostninger til svovlfattigt brændstof 299

(EUR)

Tabel: Meromkostninger til svovlfattigt brændstof

Kilder: Konsulentundersøgelser ved VTT Process og Beicip-Franlab.

Omkostninger af denne art er vanskelige at opstille tilstrækkelig nøjagtige skøn over, da der

er tale om normer, som først skal gennemføres langt ude i fremtiden. Erfaringerne fra den

vejgående sektor viser, at sådanne omkostninger sædvanligvis overvurderes, når man

sammenholder de faktiske omkostninger med de skøn, der foretoges, da lovgivningen blev

vedtaget. Da markedet er næsten 100 % globalt, kan man desuden mene, at omkostningerne

forbundet med at opfylde trin III A-normerne i forvejen afholdes, da EPA har bekræftet, at

man vil fortsætte med Tier III-normerne. Endvidere har konsulentfirmaet baseret

omkostningerne på, at der bruges to sæt partikelfiltre for alle motorer, hvilket næppe bliver

tilfældet. De tilsvarende beregninger (foreløbige), som er foretaget af EPA i USA, viser langt

lavere omkostninger.

3.7.2.

Gavnlige virkninger

37-75

47.150

707

75-130

95.120

1.426

130-560

333.500

5.002

En separat konsulentundersøgelse ”Skønnede eksterne grænseomkostninger for luftforurening

i Europa” (“Estimates of the marginal external costs of air pollution in Europe”), udført af

Netcen, indeholder følgende beregning af de eksterne grænseomkostninger for forskellige

forurenende stoffer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gavnlige virkninger af emissionsnedbringelse i landområder

Stat

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Nederlandene

Portugal

Spanien

Sverige

Det Forenede Kongerige

EU-15 gennemsnit

Byens størrelse

100,000 personer

500,000 personer

1,000,000 personer

Flere millioner personer

NOx

(EUR/ton)

6,800

4,700

3,300

1.500

8,200

4,100

6,000

2,800

7,100

4,000

4,100

4,700

2,600

4,200

(EUR/ton)

Samme

som

landområder

Samme

som

landområder

Samme

som

landområder

Samme

som

landområder

Partikler 2.5SO

(EUR/ton)

14,000

7,200

22,000

7,900

5,400

3,300

1.400

970

15,000

7,400

16,000

6,100

7,800

4,100

2,600

12,000

5,000

18,000

7,000

5,800

3,300

7,900

3,700

1,700

9,700

4500

14,000

5,200

Partikler

(EUR/ton)

i33,000

i165,000

i247,500

i495,000

2,5SO

(EUR/ton)

6,000

30,000

45,000

90,000

Gavnlige virkninger af emissionsnedbringelse i byområder

Som det fremgår af tabellerne er grænseomkostningerne meget forskellige, alt efter hvor

udledningen finder sted. I 1999 levede 80 % af EU's befolkning i byområder. Da en stor andel

af motorerne imidlertid anvendes i landbrugssektoren, hvor udledningen således også finder

sted, kan der gøres følgende antagelser vedrørende anvendelse af og emissioner fra mobile

ikke-vejgående maskiner: 50 % af emissionerne afgives i landområder, 30 % i byområder

med 100.000 indbyggere, 8 % i storbyer med 500.000 indbyggere og 2 % i storbyer med over

1 million indbyggere.

Under disse forudsætninger vil den gavnlige virkning være følgende:

NOx – 4200 EUR/ton

PM – 36420 EUR/ton

SO2 – 8220 EUR/ton

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7.3.

Emissionsreduktion

I ovennævnte undersøgelse, som er udført af VTT Process, er “levetidsbesparelsen”

(tons/motor) i emissioner anslået til følgende.

Motoreffektområde (kW)

SN. Besparelse, NOx (tons)

SPM. Besparelse, partikler (tons)

SS. Besparelse, SO2 (30 % partikler) (tons)

19-37

0,1

0.023

0,034

37-75

0.4

0.043

0.057

75-130

0.7

0.068

0.114

130-560

2,9

0.184

0.399

3.7.4.

Omkostningseffektivitet (lønsomhed))

Ovenstående oplysninger og oplysninger fra udstyrsfabrikanterne om fordelingen af

motorstørrelser i Europa viser, at den gavnlige virkning af den foreslåede pakke for mobile

ikke-vejgående maskiner totalt for hver motor er ca. 75 Euro større end omkostningerne.

Samme beregning viser, at det samlede resultat skyldes den store gavnlige virkning for de

større motorer. For fartøjer på indre vandveje er ikke foretaget særskilte beregninger.

3.7.5.

Konklusioner

Anslåede omkostninger til tekniske foranstaltninger, der forventes gennemført ret langt ude i

fremtiden, vil ifølge sagens natur være behæftet med usikkerhed. Erfaringerne viser, at

sådanne omkostninger ved udarbejdelse af bestemmelserne ofte viser sig overvurderet, når de

sammenholdes med de faktiske omkostninger efter gennemførelse af foranstaltningerne.

Desuden kan det i dette særlige tilfælde være tvivlsomt, om omkostningerne for trin IIIA bør

medregnes i fuldt omfang, da størstedelen af fabrikanterne under alle omstændigheder bliver

nødt til at opfylde den tilsvarende amerikanske lovgivning, som i forvejen er vedtaget. For

motorer i effektområde 19-37 kW er omkostningsberegningerne i konsulentrapporten baseret

på trin IIIB-grænseværdien for partikler på 0,3 g/kWh, mens forslaget kun kræver 0,6 g/kWh.

Konsulentfirmaet har desuden forudsat, at der bruges to sæt partikelfiltre til hver motor,

hvilket kan betvivles, da krav til holdbarheden indgår i forslaget. Endelig peger foreløbige

omkostningsberegninger, udført af EPA, på meget lavere værdier.

På den anden side er der ikke regnet med omkostninger til øget brændstofforbrug. Med mere

avanceret teknik vil fabrikanterne kunne forbedre brændstoføkonomien og derved

kompensere for det ekstra brændstofforbrug, som partikelfiltre medfører.

Endvidere er der store usikkerheder forbundet med skønnene over gavnlige virkninger. I

denne forbindelse skal det bemærkes, at alle partikler, som afgives af mobile ikke-vejgående

maskiner, er såkaldte nano-partikler, som giver anledning til stigende betænkeligheder af

sundhedsmæssig art.

Når disse usikkerheder, der kan i begge retninger, holdes for øje, ser det ud til, at trin III-

pakken som sådan er positiv fra et cost-benefit synspunkt. Det skal dog bemærkes, at dette

samlede resultat skyldes den meget positive virkning på store motorer, hvad der understreger

vigtigheden af den tekniske gennemgang, der foreslås som en del af pakken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.8.

3.8.1.

Fleksible ordninger

Generelt

Ikke vejgående mobile maskiner har en lang række forskellige anvendelser. Og skønt

lovgivningen på området i det væsentlige er tilpasset motorfabrikanterne, berører den

alligevel mange udstyrsfabrikanter, som eventuelt også producerer motorer. For at dække

disse forskellige aspekter og i lovgivningen ikke kun sigte mod den laveste fællesnævner eller

forsinke dens indførelse og dermed brugen af avanceret teknik, bør der på visse punkter gælde

en vis fleksibilitet (undtagelser). Dette begreb er ligeledes blevet anvendt i den tilsvarende

amerikanske lovgivning.

På den anden side bør lovgivningen være så klar som muligt, så den fortolkes ensartet i alle

medlemsstater. Derfor bør den indeholde så få undtagelser som muligt. Forskellene i

administrative systemer gør det desuden vanskeligt at kopiere amerikansk lovgivning i sin

helhed.

Følgende tilfælde er omfattet af særordninger i lovgivningen.

3.8.2.

Motorfabrikanter

3.8.2.1. Fabrikanter af små serier

Fabrikanter af små serier har færre ressourcer til rådighed til udvikling af ny teknik. De har

også færre produkter til at dække udviklingsomkostningerne. Hvis de ikke opererer på det

globale marked, er de ikke nødt til at efterkomme den amerikanske lovgivning.

3.8.2.2. Motorfamilier af små serier

Grundlæggende bør udviklingsomkostningerne dækkes af den pågældende motorfamilie.

Dette blive desto vanskeligere, jo mindre motorfamilien er. Særlig vanskeligt vil det være for

de fabrikanter af små serier, som ikke kan flytte omkostningerne til andre motorfamilier.

3.8.3.

Udstyrsfabrikanter

Direktiv 97/68/EF er et motordirektiv, dvs. det er motorfabrikanterne, der skal efterkomme

normerne. I sidste instans bliver motorerne imidlertid monteret i udstyr, hvilket enten

foretages af motorfabrikanten selv eller af særlige udstyrsfabrikanter. Særligt i sidstnævnte

tilfælde må udstyrsfabrikanten have tid til at tilpasse sit produkt til motorens konstruktion. Én

måde at imødekomme dette behov på er at tillade markedsføring af motorerne i en vis

periode, forudsat at motorerne er produceret før ikrafttrædelsesdatoerne.

Det nuværende direktiv giver mulighed derfor, men gør det afhængigt af de enkelte

medlemsstaters afgørelse. I teorien ville hele markedet være åbent, hvis blot én medlemsstat

accepterede denne mulighed. I praksis vil dette dog være problematisk for fabrikanterne, da

det indebærer, at deres motorer først bringes på markedet i de(n) pågældende medlemsstat(er)

og derefter transporteres til kunden i en anden medlemsstat. Man kunne hævde, at denne

mulighed kan tænkes at tilskynde en fabrikant til at producere og oplagre et stort antal

motorer lige før de nye emissionsgrænser træder i kraft. Det er imidlertid næppe sandsynligt,

at noget sådant skulle ske, da den økonomiske usikkerhed for fabrikanten ville være for stor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forenkle lovgivningen bør denne mulighed for at konstruere udstyr til motorer, som

allerede er produceret, ikke overlades til de enkelte medlemsstaters afgørelse.

3.8.4.

Mulige løsninger

Den tilsvarende USA-lovgivning giver mulighed for en vis fleksibilitet. Et væsentligt element

i denne fleksibilitet er anvendelse af udjævning, hensættelse og handel med emissioner. Det

betyder kort fortalt, at en fabrikant kan markedsføre en motor med en emission, der ligger

over emissionsgrænserne, forudsat at han kompenserer derfor ved at markedsføre motorer

med en emission under grænseværdierne, og at den gennemsnitlige emission for den samlede

produktion er under grænseværdierne. Derved opnår man den nødvendige fleksibilitet uden at

sætte miljøfordelene over styr.

Denne ordning indgik i Kommissionens forslag om emissioner fra motorer med gnisttænding

(KOM(2000) 840 endelig). Den blev imidlertid afvist af både Rådet og Europa-Parlamentet

som værende for kompliceret og urimelig. Denne gang indeholder Kommissionens forslag

ikke en sådan ordning.

Når fabrikanterne skal efterkomme EU-lovgivningen, vil de imidlertid stå over for tilsvarende

problemer, så man er nødt til at tage spørgsmålet op. Enhver løsning vil indebære en afvigelse

fra den sædvanlige typegodkendelsesordning, hvorfor der ubetinget er brug for fleksible

ordninger, der fortolkes ensartet i forskellige medlemsstater og medfører mindst mulig

administrativ belastning.

En måde, det kan ske på, er at benytte et lignende koncept som i den amerikanske lovgivning

til at håndtere udstyrsfabrikanternes vanskeligheder. Fabrikanten får med andre ord lov til at

benytte et begrænset antal motorer, der kun opfylder de tidligere emissionsgrænseværdier.

Han kan da udnytte denne fleksibilitet på den måde, der bedst bidrager til at løse hans særlige

problemer. Én fabrikant har måske brug for mere tid til teknisk udvikling af sin produktion,

mens en anden har brug for længere udviklingstid alene til en familie af små motorer.

Fordelen ved denne form for fleksibilitet er, at de godkendende myndigheder undgår at skulle

tage stilling til detaljer, men med disse rammer sikres, at de miljømæssige konsekvenser

kendes på forhånd og er de samme, uanset hvilken strategi fabrikanten vælger.

3.8.5.

Konklusioner

For at løse de særlige vanskeligheder, der vil kunne gøre sig gældende for udstyrsfabrikanter,

herunder fabrikanter af små serier, foruden for produkter i små serier, bør der indføres en

frivillig fleksibilitetsordning, der giver udstyrsfabrikanten mulighed for gennem en fireårig

periode at anvende motorer, der kun opfylder grænseværdierne i det foregående trin. Antal

motorer i hvert effektområde bør begrænses til 20 % af årsproduktionen eller til et højeste

antal enheder, der afhænger af effektområdet (50, 100, 150 eller 200).

3.9.

Vurdering af den tekniske gennemførlighed

Som nævnt kan det i sidste ende vise sig vanskeligt at indføre filterteknologi (eller

tilsvarende løsninger) til visse arter af mobile ikke-vejgående maskiner inden

grænseværdierne i trin III B er trådt i kraft. Til sådant udstyr kan det blive nødvendigt at

udskyde gennemførelsesdatoerne eller give dispensation fra trin III B-grænseværdierne. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sidstnævnte tilfælde bør der gælde nogle andre grænseværdier, formodentlig baseret på

værdierne i Scenario 2 som beskrevet i punkt 3.4.1.1 ovenfor, dvs. en partikelgrænseværdi,

som er 40 % under de aktuelle trin II-grænseværdier. Der må derfor udføres en teknisk

forundersøgelse af muligheden af at anvende partikelfiltre i sektoren for mobile ikke-

vejgående maskiner, og forslaget må indeholde eventuelle nødvendige undtagelser. Denne

undersøgelse og de beslutninger, der knytter sig til den, skal finde sted tidligt nok til, at

fabrikanterne får den tid, de har brug for. På den anden side må den ikke gennemføres for

tidligt, da man så ikke giver den tekniske udvikling tilstrækkelig tid og får indført

undtagelsesbestemmelser, selv om den nødvendige teknik bliver tilgængelig inden

gennemførelsesdatoen. Som et kompromis mellem disse to krav bør et forslag fra

Kommissionen fremlægges senest ultimo december 2006.

Visse andre punkter af væsentlig interesse kan indgå i undersøgelsen og, hvis det er

hensigtsmæssigt, i forslagene. Ét sådant punkt er selvfølgelig nødvendigheden af yderligere

reduktion af NOx, som hænger tæt sammen med tilgængeligheden af efterbehandlingsudstyr.

Ved at henlægge dette til den tekniske gennemgang i 2006 vil man få oplysninger fra det

igangværende CAFE-projekt om det samlede behov for yderligere reduktioner og om

omkostningseffektiviteteten af foranstaltninger i andre sektorer.

Andre spørgsmål, som den tekniske gennemgang kan omfatte, er:

- behovet for at revurdere direktivets anvendelsesområde hvad angår jernbaneanvendelser på

baggrund af den seneste udvikling og på baggrund af de muligheder, der ligger i de nye

lovgivningsrammer for jernbaner, navnlig med hensyn til jernbanernes interoperabilitet.

- behovet for og gennemførligheden af overensstemmelseskontrol af motorer i brug samt

særlige prøvningsprocedurer for jernbaneanvendelser.

4.1.

FORSLAGETS INDHOLD

Direktivets område (bilag I)

Det nuværende direktiv 97/68/EF dækker motorer med kompressionstænding med en effekt

på 18 kW til 560 kW. Den tilsvarende amerikanske lovgivning dækker effektområdet 19-560

kW. For at ensrette reglerne bliver den nedre grænse på 19 kW anvendt i direktiv 97/68/EF

fra de datoer, hvor trin III træder i kraft.

Jernbanelokomotiver er i øjeblikket undtaget fra direktivets område, men der er ingen specifik

definition. Der vil nu blive indsat en definition af jernbanelokomotiver i overensstemmelse

med den tilsvarende amerikanske lovgivning. Det betyder, at små motorer, som f.eks.

anvendes i motorvogne, vil blive omfattet. Dette er på linje med, hvad Kommissionen angav i

sin hvidbog om europæisk transportpolitik (KOM (2001) 370).

Motorer, som anvendes i fartøjer på indre vandveje, vil også blive omfattet af direktivets

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.

Prøvningsmetode (bilag III)

Den nuværende metode til emissionsmåling i direktiv 97/68/EF bygger på en steady-state

state testcyklus - ISO C1 8-sekvensers cyklus.

For de fleste ikke-vejgående motorer har den praktiske anvendelse i hovedsagen karakter af

overgangsdrift. Selv udstyr som pumper og generatorer, som mest arbejder med konstant

hastighed, kan afvige fra steady-state drift på grund af skiftende motorbelastning. Gennem et

bredt samarbejde mellem myndigheder og industri i USA, Japan og Europa er der derfor

arbejdet på at udvikle en ny testcyklus, som bedre afspejler dette. Samarbejdet har resulteret i

en ny overgangstestcyklus, som også kan afvikles på et såkaldt hvirvelstrømsdynamometer,

hvad der giver mulighed for en betydelig omkostningsreduktion (til mellem en tredjedel og en

fjerdedel) i forhold til det sædvanligt anvendte udstyr (vekselstrøms- eller

jævnstrømsdynamometer) til overgangstests.

De kommende trin III-normer for partikler vil blive baseret på en ny, dedikeret

overgangsprøvningsmetode for at prøvningen bedre skal afspejle faktiske

driftsomstændigheder, og navnlig for at den skal være repræsentativ for den faktiske

partikelemission og sikre, at der udvikles teknik til emissionsreduktion specielt under sådanne

driftsomstændigheder. Til måling af forurenende luftarter kan fabrikanterne frit vælge enten

den nye overgangscyklus eller den nuværende steady-state prøvningsmetode.

Endnu større omkostningsreduktion (til en femtedel eller mindre) kan opnås, hvis

overgangstesten udføres med de delstrømssystemer, som i forvejen anvendes ved steady-state

metoden, i stedet for det sædvanlige system med prøvetagning med konstant volumen (CVS).

Her vil fabrikanterne stadig kunne vælge mellem fuldstrømssystemer og delstrømssystemer

som i øjeblikket.

4.3.

Grænseværdier i trin III (bilag I)

For i tilstrækkelig grad at opfylde de miljømæssige behov indføres der trin III-grænseværdier

både for NOx og for partikler. Grænseværdierne bygger på den bedste tilgængelige teknik og

finder anvendelse i det omfang, de er gennemførlige på mobile ikke-vejgående maskiner

under hensyntagen til nødvendigheden af global ensretning.

Trin III A-grænseværdierne svarer altså i hovedsagen til de amerikanske Tier III-normer for

effektområderne over 37 kW og til Tier II-normer for effektområdet 19-37 kW.

Partikelgrænseværdierne (trin III B) for effektområderne over 37 kW bygger på den

antagelse, at partikelfiltre eller teknik med tilsvarende effekt vil være tilgængelige i den ikke-

vejgående sektor, hvis der gives tilstrækkelig tid.

For at sikre, at den nødvendige teknik er tilgængelig, er der indsat en revisionsbestemmelse,

således at Kommissionen gennemgår den tekniske udvikling med henblik på at fastlægge

grænseværdierne for partikler og foreslå eventuelle nødvendige undtagelser senest i 2006.

Denne gennemgang kan eventuelt omfatte en supplerende undersøgelse af den mulige

anvendelse af efterbehandlingsudstyr til reduktion af forurenende luftarter (NOx) på et senere

trin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4.

Gennemførelsesdatoer for trin III (artikel 9)

For

effektområdet over 37 kW

kan trin III A-grænseværdierne gennemføres (trinvis) fra 2006,

da fabrikanterne alligevel inden da bliver nødt til at opfylde kravene med henblik på det

amerikanske marked. For trin III B-grænseværdierne for partikler er en længere

gennemløbstid nødvendig. For at give fabrikanterne tid til det nødvendige tekniske

udviklingsarbejde vil disse grænseværdier træde i kraft trinvis mellem 2010 og 2012.

For

effektområdet 19-37 kW

skal den tilsvarende amerikanske lovgivning gennemføres i 2004.

Af praktiske grunde kan den imidlertid ikke indføres i EU før 2006.

Et særligt sørgsmål er gennemførelsesdatoer for

motorer der kører med konstant

omdrejningstal.

Disse er undtaget fra direktiv 97/68/EF. Men efter den ændring for

gnisttændingsmotorer, der for nylig er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet, vil de blive

omfattet fra 31. december 2006, hvilket er 3-6 år senere end for andre motortyper. For at give

fabrikanterne en rimelig frist må ikrafttrædelsesdatoerne for sådanne motorer flyttes

tilsvarende.

4.5.

4.5.1.

Brændstofkvalitet

Generelt

De to trin af emissionsnormer i det nuværende direktiv 97/68/EF kan opfyldes uden særlige

krav til brændstoffets kvalitet. For at opfylde de foreslåede trin III B-normer for partikler skal

der imidlertid bruges svovlfattigt brændstof (under 50 ppm). Kommissionen vil derfor foreslå

en separat ændring af direktiv 98/70/EF i god tid før disse grænseværdier træder i kraft.

4.5.2.

Referencebrændstof

Det referencebrændstof, der anvendes til typegodkendelsesformål, skal afspejle den

brændstofkvalitet, der anvendes under virkelige driftsforhold. Da medlemsstaternes

lovgivning for markedsbrændstof er indbyrdes afvigende, er den nuværende specifikation for

referencebrændstoffet et kompromis. Den vigtigste parameter - svovlindholdet - skal være

mellem 1000 og 2000 ppm.

De foreslåede trin III B-grænseværdier for partikelemission kræver svovlfattigt brændstof

(10-50 ppm). I konsekvens heraf foreskrives et referencebrændstof svarende til det, der

anvendes til vejgående køretøjer. Ved typegodkendelse af motorer efter trin III B-

grænseværdierne kan fabrikanten vælge at anvende denne brændstofkvalitet, hvad enten den

er påbudt eller valgfri.

4.6.

Holdbarhedskrav (bilag III – tillæg 5)

Den tilsvarende amerikanske lovgivning indeholder bestemmelser om de driftslevetider, inden

for hvilke grænseværdierne skal være overholdt, foruden bestemmelser om

tilbagekaldelsesordninger.

Det forhold, at sådant udstyr ikke indregistreres, gør det imidlertid vanskeligere at

gennemføre programmer for overensstemmelse af motorer i brug. På dette indledende trin

fastlægges driftslevetid derfor kun for de respektive motorkategorier – 3000-5000 timer for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motorer under 37 kW og 8000 timer for motorer på 37 kW og derover – og fabrikanten

fastlægger forringelsesfaktorer til anvendelse ved typegodkendelse.

Et næste trin – som skal omfatte kontrol af overensstemmelse i brug samt tilbagekaldelser –

kan tænkes behandlet i den ovenfor nævnte tekniske gennemgang.

4.7.

Fleksible ordninger (artikel 9 og bilag XIV)

Direktiv 97/68/EF er et motordirektiv, dvs. det er motorfabrikanterne, der skal efterkomme

normerne. I sidste instans bliver motorerne imidlertid monteret i udstyr, hvilket enten

foretages af motorfabrikanten selv eller af særlige udstyrsfabrikanter. Navnlig i sidstnævnte

tilfælde må udstyrsfabrikanten have tid til at tilpasse sit produkt til motorens konstruktion.

Dette punkt vil volde særlige problemer for fabrikanter af små serier og for produkter, der

fremstilles i små serier.

For opnå en smidig løsning på problemet måde er der indført to muligheder.

Den første er at give fabrikanterne mulighed for at anvende “gamle” motorer i en periode af

indtil to år, forudsat at sådanne motorer er produceret før ikrafttrædelsesdatoen for de nye

grænseværdier. Denne mulighed indgår allerede i det nuværende direktiv, dog underkastet

medlemsstatens afgørelse.

Den anden er, at fabrikanten har mulighed for vælge at anvende et begrænset antal motorer,

der kun opfylder de tidligere grænseværdier. Antal maskiner i hvert effektområde er

begrænset til 20 % af årsproduktionen eller til et højeste antal enheder, der afhænger af

effektområdet (50, 100, 150 eller 200), og de kan anvendes i perioden mellem to trin af

grænseværdier. Derved får hver fabrikant mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst

til hans situation; den ene fabrikant kan have problemer med én motorfamilie, mens den

anden kan have problemer med forsinket udvikling af produkter. Når denne valgmulighed

udnyttes, er de miljømæssige konsekvenser kendt på forhånd, og hovedansvaret for at løse

problemerne er lagt over på fabrikanten. Det er desuden den bedste måde til at ophæve

eventuelle misforhold mellem små og store fabrikanter.

En tilsvarende mulighed gives i den amerikanske lovgivning, der også indeholder en række

andre fleksible ordninger, således udjævning og hensættelse. Visse af disse øvrige muligheder

kan meget vel være praktisk anvendelige i USA, da lovgivningen der gennemføres af én

enkelt myndighed. I Europa er 15 forskellige godkendelsesmyndigheder teoretisk set

inddraget, hvad der gør det umuligt at indføre alle disse forskellige valgmuligheder i praksis.

De europæiske sammenslutninger af motor- og udstyrsfabrikanter (henholdsvis Euromot og

CECE/CEMA) har tilkendegivet, at de er tilfredse med den foreslåede løsning. Efter

Kommissionens opfattelse er disse sammenslutninger repræsentative for alle fabrikanterne.

4.8.

Teknisk forundersøgelse

Som nævnt bør der udføres en teknisk forundersøgelse af, om partikelfilterteknik kan finde

anvendelse i sektoren for mobile ikke-vejgående maskiner, i givet fald med forslag om, hvilke

anvendelser der kun skal opfylde mindre strenge partikelnormer. Denne undersøgelse skal

udføres så betids, og fabrikanterne kan få oplyst de pågældende grænseværdier i god tid. På

den anden side skal den give tilstrækkelig tid til, at den nødvendige tekniske udvikling kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finde sted. En kompromisløsning vil være, at Kommissionen fremlægger eventuelle forslag

senest december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002/0304 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra

forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissioner af

forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-

vejgående maskiner

indfører emissionsgrænseværdier i to trin for motorer med

kompressionstænding, og pålægger Kommissionen at fremlægge forslag om yderligere

nedsættelse af emissionsgrænseværdierne under hensyn til generelt tilgængelige

teknikker til nedbringelse af luftforurening fra motorer med kompressionstænding og

til luftkvalitetssituationen.

I Auto-Oil programmet

konkluderedes det, at der er behov for yderligere

foranstaltninger til løsning af problemerne med luftkvaliteten i Unionen, især hvad

angår ozondannelse og partikelemission.

Avanceret teknik til reduktion af emissionen fra motorer med kompressionstænding på

vejgående køretøjer er allerede bredt tilgængelig, og sådan teknik vil i vidt omfang

kunne anvendes i den ikke-vejgående sektor.

(2)

(3)

EFT L […], [.. .. ..], s. […]

EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

KOM(2000) endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4)

På visse punkter er der stadig usikkerhed med hensyn til situationen omkring 2010

hvad angår omkostningseffektiviteten af at anvende efterbehandlingsudstyr til

partikelemissioner på mindre motorer og hvad angår tilgængeligheden af

efterbehandlingsudstyr til reduktion af emissionen af NOx (kvælstofoxider). Inden den

31. december 2006 bør der foretages en teknisk gennemgang og, i givet fald, overvejes

undtagelser eller udskydelse af ikrafttrædelsen af partikelgrænseværdier og strammere

grænseværdier for forurenende luftarter.

En overgangsprøvningsmetode er nødvendig for at dække de driftsbetingelser, der

gælder for sådanne maskiner under virkelige driftsforhold.

Den foreslåede pakke af trin III-grænseværdier bør så vidt muligt ensrettet efter

udviklingen i USA, så producenterne får adgang til et globalt marked for deres

motorkonstruktioner.

Der bør ligeledes indføres emissionsnormer for visse jernbaneanvendelser og for

marinemotorer for at medvirke til at fremme disse som miljøvenlige transportformer.

På grund af den teknik, der er nødvendig til opfyldelse af trin III B-grænseværdierne

for partikelemissioner, må brændstoffets svovlindhold i mange medlemsstater

nedsættes i forhold til det nuværende niveau. Der bør fastlægges et

referencebrændstof, der afspejler markedssituationen for brændstof.

Emissionspræstationerne gennem hele motorernes driftslevetid er vigtige. Der bør

indføres holdbarhedskrav for at undgå forringelse af emissionspræstationerne.

Det er nødvendigt at indføre særlige ordninger for udstyrsfabrikanterne for at give dem

tid til at konstruere produkter og organisere produktionen af små serier.

Da målene for de påtænkte tiltag til forbedring af den fremtidige luftkvalitetssituation

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, fordi de

nødvendige emissionsregler for produkter skal fastsættes på fællesskabsplan, kan

Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet

som

fastlagt

Traktatens

artikel

overensstemmelse

med

proportionalitetsprincippet, som er fastlagt i samme artikel, går dette direktiv ikke ud

over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Direktiv 97/68/EF bør derfor ændres tilsvarende,

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 97/68/EF ændres således:

(1)

I artikel 2 tilføjes følgende indrykning:

“fartøj på indre vandveje”, et fartøj med en længde på mindst 20 meter og et

volumen på mindst 100 m

i henhold til til formlen i bilag I, afsnit 2, punkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8a, samt slæbe- og skubbebåde, som er bygget til at slæbe, skubbe eller

danne parformation med fartøjer på 20 meter eller derover.”

(2)

I artikel 2 tilføjes følgende underafsnit:

“Definitionen i 16. indrykning af første afsnit omfatter ikke fartøjer, som er bestemt

til befordring af indtil 12 personer ud over besætningen, færger, fritidsfartøjer med

længde under 24 meter (som defineret i artikel 1, stk. 2 i direktiv 94/25/EF),

tjenestefartøjer,

som

tilhører

den

tilsynsførende

myndighed,

samt

brandslukningsfartøjer, flådefartøjer og søgående fartøjer, herunder søgående slæbe-

og skubbebåde, som opererer i eller fra farvande med tidevand eller midlertidigt

besejler indre vandveje, forudsat at de medfører gyldige besigtigelses- eller

sikkerhedscertifikater som defineret i bilag I, afsnit 2, punkt 2.8b.”

(3)

I artikel 4 tilføjes som stk. 6:

”6.

(4)

For motorer, som markedsføres i henhold til en “fleksibel ordning”,

finder proceduren i bilag XIII anvendelse i tilslutning til stk. 1-5.”

I artikel 6 indsættes som stk. 5:

”5. Motorer, som bringes på markedet i henhold til en “fleksibel ordning”

skal være mærket i henhold til bilag XIII.”

(5)

Artikel 8 ændres således:

(a)

(b)

Overskriften erstattes af “markedsføring”:

I stk. 1 slettes ordet “nye”.

(6)

Artikel 9 ændres således:

(a)

I den indledende sætning af stk. 3 erstattes ordene “og nægte enhver anden

form for typegodkendelse af en mobil ikke-vejgående maskine med monteret

motor” af “og nægte enhver anden form for typegodkendelse af mobil ikke-

vejgående maskine, der ikke allerede er markedsført med monteret motor”.

(b) Der indsættes følgende stk. 3, litra a), b) og c)

“3. a) TYPEGODKENDELSE AF TRIN III A-MOTORER (MOTORER AF

KATEGORI H, I, J og K)

Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en

motorfamilie samt udstedelse af det i bilag VI beskrevne dokument og

skal nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-

vejgående maskine med monteret motor, som ikke i forvejen er bragt på

markedet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–for kategori H: efter den 30. juni 2005 for andre motorer end motorer,

som kører med konstant hastighed, med en effekt på: 130 kW

≤

560 kW,

–for kategori I: efter den 31. december 2005 for andre motorer end

motorer, som kører med konstant hastighed, med en effekt på: 75 kW

≤

P < 130 kW,

–for kategori J: efter den 31. december 2006 for andre motorer end

motorer, som kører med konstant hastighed, med en effekt på: 37 kW

≤

P < 75 kW,

–for kategori K: efter den 31. december 2005 for andre motorer end

motorer, som kører med konstant hastighed, med en effekt på: 19 kW

≤

P < 37 kW,

såfremt motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og såfremt

emissionen af forurenede luftarter og partikler fra motoren ikke opfylder

grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.3 i bilag I.

3. b) TYPEGODKENDELSE

TRIN

(MOTORKATEGORI K, L, M og N)

III

B-MOTORER

Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en

motorfamilie samt udstedelse af det i bilag VI beskrevne dokument og

skal nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-

vejgående maskine med monteret motor, som ikke i forvejen er bragt på

markedet:

–for motorer, som kører med konstant hastighed: efter den 31. december

2009 for motorer med effekt: 19 kW

≤

P <37 kW,

–for motorer af kategori L samt for motorer af kategori H, som kører med

konstant hastighed: efter den 31. december 2009 for motorer med

effekt: 130 kW

≤

P <560 kW,

–for motorer af kategori M samt for motorer af kategori I, som kører med

konstant hastighed: efter den 31. december 2009 for motorer med

effekt: 75 kW

≤

P <130 kW,

–for motorer af kategori N samt for motorer af kategori J, som kører med

konstant hastighed: efter den 31. december 2010 for motorer med

effekt: 37 kW

≤

P <75 kW,

såfremt motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og såfremt

emissionen af partikler fra motoren ikke opfylder grænseværdierne i

tabellen i punkt 4.2.3 i bilag I.”

“3. c) TYPEGODKENDELSE AF MOTORER, SOM ANVENDES

FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE (MOTORKATEGORI V)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en

motorfamilie samt udstedelse af det i bilag VI beskrevne dokument:

–for kategori V1:1: efter den 31. december 2005 for motorer med en

effekt på over 37 kW og et slagvolumen på under 0,9 liter pr. cylinder,

–for kategori V1:2: efter den 30. juni 2005 for motorer med et

slagvolumen pr. cylinder på 0,9 liter eller derover, men under 1,2 liter,

–for kategori V1:3: efter den 30. juni 2005 for motorer med et

slagvolumen pr. cylinder på 1,2 liter eller derover, men under 2,5 liter,

og en motoreffekt på :37 kW

≤

P < 75 kW,

[d2]

–for kategori V1:4: efter den 31. december 2006 for motorer med et

slagvolumen pr. cylinder på 2,5 liter eller derover, men under 5 liter,

–kategori V2: efter den 31. december 2007 for motorer med et

slagvolumen pr. cylinder på over 5 liter,

såfremt motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og såfremt

emissionen af partikler fra motoren ikke opfylder grænseværdierne i

tabellen i punkt 4.1.2.4 i bilag I”.

(c)

(i)

(ii)

Stk. 4 ændres således:

I overskriften slettes ordene “Registrering og”

I første underafsnit erstattes ordene “… Medlemsstaterne må kun tillade

registrering, hvis dette er relevant, og markedsføring af nye motorer” med “…

Medlemsstaterne tillader markedsføring af nye motorer”

(iii) Andet og tredje underafsnit affattes således:

”Trin III A

–for kategori H: 31. december 2005

–for kategori I: 31. december 2006

–for kategori J: 31. december 2007

–for kategori K: 31. december 2006

–for kategori V1:1: 31. december 2006

–for kategori V1:2: 31. december 2006

–for kategori V1:3: 31. december 2006

–for kategori V1:4: 31. december 2008

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–for kategori V2: 31. december 2008

For motorer, der kører med konstant hastighed og tilhører henholdsvis kategori

H, J, K og L, er gennemførelsesdatoerne fire år senere end ovenstående datoer.

Trin III B

–kategori L: 31. december 2010

–kategori M: 31. december 2010

–kategori N: 31. december 2011

For hver kategori vil ovenstående krav blive udskudt i to år for motorer, der er

produceret inden den angivne dato.

Den tilladelse, der er meddelt for ét trin af emissionsgrænseværdier, udløber

ved den obligatoriske gennemførelse af næste trin af grænseværdier.”

(7)

I artikel 10 tilføjes følgende stk. 3:

”3.

Motorer kan markedsføres under en “fleksibel ordning” efter

bestemmelserne i bilag XIII.”

(8)

Bilagene ændres som følger:

(a)

(b)

(c)

Bilag I, III, V, VII og XII ændres i overensstemmelse med bilag I til dette

direktiv.

Bilag VI affattes som angivet i bilag II til dette direktiv.

Der tilføjes et nyt bilag XIII som angivet i bilag III til dette direktiv.

Artikel 2

Kommissionen vil senest den 31. december 2006:

–gennemgå den tilgængelige teknik med henblik på bekræftelse af trin III B-

grænseværdierne og vurdering af det eventuelle behov for yderligere

fleksible ordninger, undtagelser eller senere ikrafttrædelsesdatoer for visse

typer udstyr eller motorer.

–vurdere behovet for en separat prøvningsprocedure for jernbaneanvendelser.

–vurdere behovet for ændring af direktivets anvendelsesområde i henhold til

den seneste udvikling inden for jernbanetransport og de lovgivningsmæssige

rammer for interoperabilitet med henblik på, at alle jernbaneanvendelser

bliver dækket på den mest effektive måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–tage stilling til en stramning af emissionsgrænseværdierne for forurenende

luftarter på baggrund af miljømæssige behov og den tekniske udvikling

inden for efterbehandlingsudstyr til NOx-reduktion i den vejgående sektor.

–vurdere behovet for at indføre et ekstra sæt grænseværdier for fartøjer på

indre vandveje,

–vurdere behovet for at indføre emissionsgrænseværdier for motorer under 19

kW og over 560 kW,

og, når det er hensigtsmæssigt, fremlægge forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 3

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv [senest 12 måneder efter dets ikrafttræden] [inden

den 1. juli 2005]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en

henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan

henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale

forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i

De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

ILAG

TIL DIREKTIV

97/68

ÆNDRES SÅLEDES

I punkt B af afsnit 1, sidste underafsnit

erstattes ordet “skibe” af: “skibe, bortset fra fartøjer på indre vandveje”

I afsnit 1, punkt C, sidste underafsnit, erstattes teksten: ordet

“jernbanelokomotiver” af: “jernbanelokomotiver, der ikke er bestemt til selv at

medføre passagerer eller gods.”

Punkt 2 ændres således:

Der indsættes følgende punkt 2.8a og 2.8b:

“2.8a: ved “volumen mindst 100

” for fartøjer bestemt til brug på indre

vandveje forstås fartøjets volumen, beregnet efter formlen LxBxT,

hvor “L” er skrogets største længde uden ror eller bovspryd, “B” er

skrogets største bredde, målt til den ydre kant af skrogets

yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælte osv.), og “T” er den

lodrette afstand fra skrogets laveste punkt i siden eller kølen til

vandlinjen ved maksimal last.

2.8b: ved “gyldigt besigtigelses- eller sikkerhedscertifikat” forstås

(a)

et certifikat, som godtgør overensstemmelsen med Konventionen af

1974 om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS) som ændret,

eller tilsvarende, eller

et certifikat, som godtgør overensstemmelsen med den

internationale konvention af 1966 om lastelinjer (som ændret), og

et IOPP-certifikat, som godtgør overensstemmelsen med den

internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening

fra skibe (MARPOL) (som ændret).” (ii)Følgende indsættes som

punkt 2.17:

(i)

(b)

“”testcyklus”,

en sekvens af testpunkter, der hver er karakteriseret ved en

bestemt hastighed og et bestemt drejningsmoment, som motoren skal overholde

henholdsvis i stationær funktionsmåde (NRSC-prøve) og under

overgangsbetingelser (NRTC-prøve);”

(iii) Punkt

2.17

omnummereres

til

2.18

affattes

således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.18.

Symboler og forkortelser

2.18.1. Symboler for testparametre

Symbol

A/F

Gennemsn

Konc

Conc

AIRD

AIRW

DILW

EDFW

EXHW

FUEL

TOTW

REF

W,a

W,d

W,e

W,r

DIL

EDFW

EXHW

f,p

f,b

gas

SAM

SEC

TOT

TOTW

Enhed

m²

Betegnelse

Støkiometrisk luft/brændstofforhold

Tværsnitsareal af isokinetisk prøvetagningssonde

Udstødningsrørets tværsnitsareal

Vægtet gennemsnit af :

-volumetrisk strømningshastighed

– massestrømningshastighed

Kulbrinteækvivalenter med ét kulstofatom

SSV-systemets udstrømningsfaktor

Koncentration (med den pågældende komponent angivet som suffiks)

kg/h

ppm

Vol %

ppm

Baggrundskorrigeret koncentration

Vol %

ppm

Koncentration af det forurenende stof, målt i fortyndingsluften

Vol %

ppm Vol % Koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i den fortyndede

udstødningsgas

Diameter

Fortyndingsfaktor

Laboratoriets atmosfærefaktor

kg/h

Massestrøm af indsugningsluft, tør basis

kg/h

Massestrøm af indsugningsluft, våd basis

kg/h

Massestrøm af fortyndingsluft, våd basis

kg/h

Ækvivalent massestrøm af fortyndet udstødningsgas, våd basis

kg/h

Massestrøm af udstødningsgas, våd basis

kg/h

Massestrøm af brændstof

kg/h

Massestrøm af udstødningsgas, udtaget som prøve

cm /min

Sporgasstrøm

kg/h

Massestrøm af fortyndet udstødningsgas, våd basis

g/kg

Indsugningsluftens absolutte fugtindhold

g/kg

Absolut fugtindhold i fortyndingsluft

g/kg

Referenceværdi af absolut fugtighed (10,71 g/kg)

Indeks, der angiver den enkelte sekvens (for NRSC-prøve)

eller en øjeblikkelig værdi (for NRTC-prøve)

Fugtighedskorrektionsfaktor for NO

Fugtighedskorrektionsfaktor for partikler

CFV-kalibreringsfunktion

Omregningsfaktor for indsugningsluft fra tør til våd basis

Omregningsfaktor for fortyndingsluft fra tør til våd basis

Omregningsfaktor for fortyndet udstødningsgas fra tør til våd basis

Omregningsfaktor for ufortyndet udstødningsgas fra tør til våd basis

Drejningsmoment angivet som procent af største drejningsmoment for testhastigheden

Masse af udskilte partikler fra fortyndingsluft

Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem partikelprøvetagningsfiltre

Masse af ækvivalent fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklen

Total massestrøm af udstødningsgas gennem hele cyklen

Masse af udskilte partikler

Masse af udskilte partikler på primære filter

Masse af udskilte partikler på sekundære filter

Total masse af forurenende luftarter gennem hele cyklen

Total masse af partikler gennem hele cyklen

Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem partikelprøvetagningsfiltre

Masse af udstødningsprøvegas gennem hele cyklen

Masse af sekundær fortyndingsluft

Total masse af dobbelt fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklen

Total masse, på våd basis, af fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TOTW,I

mass

ref

g/h

min

-1

-2

kPa

m³/s

N·m

m³/rev

kWh

m³/rev

kg·m

kg/m³

ref

∆t

act

EXH

Øjeblikkelig massestrøm, på våd basis, af fortyndet udstødningsgas gennem

fortyndingstunnelen

Indeks, som angiver massestrøm af emissioner

Samlet antal omdrejninger af PDP i løbet af cyklen

Referencemotorhastighed for NRTC-test

Differentialkoefficienten af motorhastigheden

Bremseeffekt, ukorrigeret

Undertryk ved pumpeindgangen af PDP

Absolut tryk

Mætningsdamptryk

(ISO 3046: ps

=PSY test, omgivende)

Nominel total effekt optaget af hjælpeudstyr, der er monteret med henblik på

prøvningen og ikke kræves efter punkt 2.4 i dette bilag

Totalt atmosfæretryk (ISO 3046:

=PX Omgivende tryk på prøvested

=PY Omgivende totalt tryk under test)

Mætningsdamptryk af fortyndingsluft

Største målte effekt ved prøvningshastighed under prøvningsbetingelser (jf. bilag VII,

tillæg 1).

Effekt, målt i prøvebænk

Tørt atmosfæretryk

Fortyndingsforhold

CVS-volumenhastighed

Forhold mellem tværsnitsareal af isokinetisk sonde og udstødningsrør

Indsugningsluftens relative fugtighed

Fortyndingsluftens relative fugtighed

Reynold's tal

Flammeiondetektorens responsfaktor

Absolut temperatur

Måletid

Absolut temperatur af indsugningsluft

Absolut dugpunkttemperatur

Referencetemperatur (af forbrændingsluft: 298 K).

Ønsket drejningsmoment af overgangscyklus

Tid mellem trin-indgang og 10 % af endelig aflæsning

Tid mellem trin-indgang og 50 % af endelig aflæsning

Tid mellem trin-indgang og 90 % af endelig aflæsning

Tidsinterval for øjeblikkelig CFV-strøm

PDP-volumenhastighed under virkelige forhold

Faktisk arbejde udført i løbet af NRTC-prøvecyklus

Vægtningsfaktor

Effektiv vægtningsfaktor

Kalibreringskurve for volumenhastighed i PDP-system

Inertimoment af hvirvelstrømsdynamometer

Forholdet mellem diameteren, d, af den subsoniske venturis forsnævring og

indgangsrørets indvendige diameter

Relativt luft/brændstofforhold, det faktiske luft/brændstofforhold divideret med det

støkiometriske luft/brændstofforhold

Udstødningsgassens densitet

2.18.2. Symboler for kemiske komponenter

Methan

Propan

Ethan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DOP

NOx

PTFE

Carbonmonoxid

Kuldioxid

Dioktylphtalat

Vand

Kulbrinter

Kvælstofoxider

Kvælstofoxid

Kvælstofdioxid

Oxygen

Partikler

Polytetrafluorethylen

2.18.3. Forkortelser

CFV

CLD

FID

HCLD

HFID

NDIR

NRSC

NRTC

PDP

SSV

(d)

(i)

Venturi med kritisk strømning

Kemoluminescensdetektor

Kompressionstænding

Flammeiondetektor

Fuld skala

Opvarmet Kemoluminescensdetektor

Opvarmet flammeiondetektor

Ikke-dispersiv infrarød analysator

Naturgas

Ikke-vejgående stabil cyklus

Ikke-vejgående overgangscyklus

Fortrængningspumpe

Gnisttænding

Subsonisk venturi

Punkt 3 ændres således:

Der indsættes følgende punkt 3.1.4.

“3.1.4. ”mærkning i overensstemmelse med bilag XIV, … hvis motoren bringes på markedet

under bestemmelser svarende til en fleksibel ordning.”

Punkt 4 ændres således:

Der tilføjes følgende punkt 4.1.2.4:

“4.1.2.4. I trin IIIA må emissionen af kulmonoxid, den samlede emission af kulbrinter og

kvælstofoxider og partikelemissionen ikke være over de i nedenstående tabel angivne

værdier:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motorer til andre anvendelser end fartøjer på indre vandveje:

Kategori: Nettoeffekt

(P )

(kW)

H: 130 kW

≤

560 kW

I: 75 kW

≤

P < 130 kW

J: 37 kW

≤

P <75 kW

K: 19 kW

≤

P <37 kW

Kategori:

slagvolumen/nettoeffekt

(SV/P )

(liter pr. cylinder/kW)

V1:1 SV≤ 0,9 og P>37 kW

V1:2 0,9<SV≤ 1,2

V1:3 1,2<SV≤ 2,5

V1:4 2,5<SV≤ 5

V2:1 5<SV≤ 15

V2:2 15<SV≤ 20 og

≤3300

V2:3 15<SV≤ 20

og P>3300 kW

V2:4 20<SV≤ 25

V2:5 25<SV≤ 30

Carbonmonoxid

(CO)

(g/kWh)

3,5

5,0

5,5

Carbonmonoxid

(CO)

(g/kWh)

5,0

Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(HC+NOx)

(g/kWh)

4,0

4,7

7,5

Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(HC+NOx)

(g/kWh)

7.5

7.2

7.8

8.7

9,8

11.0

Partikler

(PT)

(g/kWh)

0,2

0,3

0,4

0,6

Partikler

(PT)

(g/kWh)

0,40

0,30

0,20

0,27

0,50

Motorer til brug i fartøjer på indre vandveje

Der indsættes følgende punkt 4.1.2.5:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.2.5. I trin IIIB må emissionen af kulmonoxid, den samlede emission af kulbrinter og

kvælstofoxider og partikelemissionen ikke være over de i nedenstående tabel angivne

værdier:

Kategori: Nettoeffekt

(P )

(kW)

L: 130 kW

≤

560 kW

M: 75 kW

≤

P < 130 kW

N: 37 kW

≤

P <75 kW

Carbonmonoxid Sum af kulbrinter og

kvælstofoxider

(CO)

(HC+NOx)

(g/kWh)

3,5

4,0

5,0

4,0

5,0

4,7

Partikler

(PT)

(g/kWh)

0,025

Der indsættes følgende punkt 4.1.2.6:

4.1.2.6. Grænseværdierne i punkt 4.1.2.4 og 4.1.2.5 skal være inklusive forringelse, beregnet

i henhold til bilag III, tillæg 5.

(a)

Punkt 4.1.2.4 omnummereres til 4.1.2.7

ILAG

III

ÆNDRES SÅLEDES

Punkt 1 ændres således:

I punkt 1.1 indsættes følgende afsnit:

“Der beskrives to testcykluser, som finder anvendelse i henhold til bestemmelserne i

bilag I, punkt 1:

NRSC: Ikke-vejgående, stabil cyklus (Non-Road Steady Cycle), som anvendes

til trin I, II og IIIA og og til motorer, der kører med konstant hastighed, samt til

trin IIIB,

NRTC (ikke-vejgående overgangscyklus (Non-Road Transient Cycle), som

skal anvendes til måling af partikelemission for trin IIIB for alle motorer

bortset fra motorer, der kører med konstant hastighed. Efter fabrikantens valg

kan denne test også anvendes til trin IIA og til forurenende luftarter i trin IIIB.

For motorer bestemt til brug i fartøjer på indre vandveje anvendes ISO

prøvningsproceduren som foreskrevet ved ISO 8178 og IMO MARPOL 73/78, Bilag

VI (NO

Code)

1.3.

Der indsættes punkt 1.3 med følgende ordlyd:

Måleprincip

De komponenter i motorens udstødning, som skal måles, er dels luftarter (carbonmonoxid,

total kulbrinter og kvælstofoxider), dels partikler. Derudover anvendes carbondioxid ofte som

sporgas

til

bestemmelse

fortyndingsforholdet

delstrøms-

totalstrømsfortyndingssystemerne. God teknisk skik tilsiger rutinemæssig brug af

carbondioxid-bestemmelse som et udmærket redskab til detektion af måleproblemer under

prøvningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3.1.

NRSC-prøve:

Under en foreskreven sekvens af kørebetingelser med varm motor skal mængderne af

ovennævnte emissioner fra udstødningen måles kontinuerligt ved udtagning af en prøve af

den rå udstødningsgas. Testcyklen består af en række hastigheds- og effektforløb, som dækker

dieselmotorers typiske arbejdsområde. Under hver af disse sekvenser bestemmes

koncentrationen af hver forurenende luftart, udstødningens strømningshastighed og den

afgivne effekt, og de målte værdier vægtes. Partikelprøven fortyndes med konditioneret

omgivende luft. Gennem hele prøvningsproceduren tages én prøve, som opsamles på

passende filtre.

Alternativt udtages en prøve på separate filtre, en for hver sekvens, og vægtede resultater for

cyklen beregnes.

For hvert forurenede stof beregnes den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time som

beskrevet i tillæg 3 til dette bilag.

1.3.2.

NRTC-prøve:

Ovennævnte forurenende stoffer bestemmes under en foreskreven overgangscyklus af

driftspunkter med opvarmet motor, nøje baseret på driftsforholdene for dieselmotorer i ikke-

vejgående maskiner, Ved hjælp af værdierne for motordrejningsmoment og -omdrejningstal,

registreret af dynamometeret, integreres effekten med hensyn til tiden gennem testcyklen,

hvorved resultatet bliver det arbejde, motoren har udført i testcyklen. Koncentrationerne af

luftarterne bestemmes gennem hele cyklen, enten i den rå udstødningsgas ved integration af

signalet fra analysatoren efter tillæg 3 til dette bilag, eller i den fortyndede udstødningsgas i et

CVS-fuldstrømssystem ved integration eller ved opsamling i sæk efter tillæg 3 til dette bilag.

For partikler føres en proportional prøve af den fortyndede udstødnings gennem et filter af

foreskreven type, enten ved delstrømfortynding eller fuldstrømfortynding. Alt efter den

anvendte metode bestemmes strømningshastigheden af den fortyndede eller ufortyndede

udstødningsgas gennem hele cyklen med henblik på beregning af masseemissionen af

forurenende stoffer. Sammen med det af motoren udførte arbejde benyttes masseemissionen

af hvert forurenende stof til beregning af den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time.

(b)

2.2.3.

Punkt 2 ændres som følger:

Punkt 2.2.3 affattes således:

Motorer med køling af motorens ladeluft

Ladelufttemperaturen skal registreres og må ved den angivne nominelle hastighed og fuld

belastning ikke afvige mere end

5 K fra den af fabrikanten foreskrevne maksimale

ladelufttemperatur. Kølemidlets temperatur skal være mindst 293 K (20 °C).

Anvendes testsystem eller udvendig blæser, må ladelufttemperaturen

ved motorhastigheden

svarende til motorens mærkeeffekt og fuld belastning højst afvige ± 5 K fra den angivne

maksimale

ladelufttemperatur.

Ladeluftkølerens

kølemiddeltemperatur

kølemiddelstrømningshastighed, der er indstillet på ovennævnte værdier, må ikke ændres

gennem hele testcyklen. Ladeluftkølerens volumen skal være baseret på god teknisk skik og

typiske anvendelser af køretøj/maskine.

Om ønsket kan indstilling af ladeluftkøleren ske i henhold til SAE J 1937 som offentliggjort i

januar 1995.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teksten i punkt 2.3, Motorens luftindtag, affattes således:

Prøvemotorens luftindtagssystem skal være forsynet med en forsnævring, der inden for

300

Pa svarer det til den af fabrikanten angivne værdi for et rent luftfilter ved driftsbetingelser, der

af fabrikanten angives at svare til maksimal luftindstrømning. Forsnævringerne indstilles ved

mærkehastighed og fuld belastning Der kan anvendes et testsystem, forudsat at dette svarer til

motorens faktiske driftsbetingelser.

Teksten i punkt 2.4 Motorens udstødningssystem, affattes således:

Prøvemotorens udstødningssystem skal have et modtryk, som hejst afviger

650 Pa fra den

værdi der af fabrikanten angives at resultere i den specificerede maksimale effekt.

Har motoren anordning til efterbehandling af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret have

samme diameter som det, der anvendes mindst fire rørdiametre oven for indgangen til den

udvidelse,

som

indeholder

efterbehandlingsenheden.

Afstanden

fra

udstødningsmanifoldflange eller turboladerudgang til efterbehandlingsenheden skal være den

samme som i den udformning, som er opstillet af fabrikanten eller inden for de

afstandsspecifikationer, han har angivet. Udstødningens modtryk eller indsnævring skal

overholde samme kriterier som ovenfor angivet og kan være indstillet ved hjælp af en ventil.

Efterbehandlingsenheden kan være afmonteret under forprøver og under registrering af

motorens data og kan erstattes med en tilsvarende beholder med inaktiv katalysatorbærer.”

(c)

“3.

“3.1.

Punkt 2.8 udgår.

Punkt 3 ændres således:

Overskriften for punkt 3 ændres til følgende:

PRØVEKØRSEL (NRSC-TEST)”

Der indsættes følgende punkt 3.1:

Bestemmelse af dynamometerets indstilling

Grundlaget for måling af den specifikke emission er den ukorrigerede bremseeffekt i henhold

til ISO 14396: 2002.

Udstyr, som kun er nødvendigt til betjening af maskinen og kan monteres på denne, skal være

afmonteret under prøvningen. Følgende liste er ikke udtømmende og gives som eksempel:

trykluftskompressor til bremser

kompressor til servostyring

kompressor til aircondition

pumper til hydrauliske aktuatorer

For udstyr, som ikke er blevet afmonteret, skal den ved prøvningshastighederne optagne

effekt bestemmes med henblik på beregning af dynamometerindstillingen, bortset fra motorer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor sådant udstyr indgår som en integrerende del af motoren (som f.eks. ventilatorer på

luftkølede motorer).

Modstanden ved motorens luftindtag og modtrykket i udstødningsrøret skal være indstillet

svarende til de af fabrikanten angivne øvre grænser i overensstemmelse med punkt 2.3 og 2.4.

De maksimale værdier af drejningsmomentet ved de foreskrevne afprøvningshastigheder

findes eksperimentelt, således at størrelsen af drejningsmomentet ved de foreskrevne

prøvningssekvenser kan beregnes. For motorer, der ikke er beregnet til at arbejde ved

forskellige omdrejningshastigheder med største drejningsmoment, skal det maksimale

drejningsmoment ved prøvningshastighederne angives af fabrikanten.

Motorens indstilling beregnes for hver prøvningssekvens ved hjælp af formlen:

= ç

(

)

÷ -

100

Såfremt følgende betingelse er opfyldt:

0,03

kan størrelsen P

kontrolleres af den tekniske tjeneste, der meddeler typegodkendelse.

3.5.

Punkt 3.1 – 3.3 omnummereres til 3.2-3.4

Punkt 3.4 omnummereres til 3.5, og teksten affattes således:

Indstilling af fortyndingsforholdet

Systemet til partikeludskillelse startes; systemer med enkelt filter skal arbejde med omføring

(bypass), mens systemer med flere filtre kan arbejde med omføring. Fortyndingsluftens

baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at fortyndet luft ledes gennem

filtrene. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt måling enten før,

under eller efter prøvens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres, skal målingen

foretages på én prøve, som udtages gennem hele testens varighed.

Fortyndingsluften indstilles således, at filteroverfladens temperatur er mellem 315 K (42 °C)

og 325 K (52 °C) i hver prøvningssekvens. Det totale fortyndingsforhold skal være mindst

fire.

Bemærkning: til steady-state metoden kan filterets temperatur holdes på den maksimale

temperatur på 325 K (52°C) eller derunder i stedet for at overholde temperaturområdet 42 C

52 C.

Til metoderne med enkelt filter og flere filtre skal massestrømmen af prøvegas gennem filteret

holdes på en konstant andel af massestrømmen af fortyndet udstødningsgas, hvilket gælder

totalstrømssystemer i alle prøvningssekvenser. Dette masseforhold skal holdes inden for ± 5

% af gennemsnitsværdien for hver prøvningssekvens, for systemer uden mulighed for

omføring (bypass) dog ikke de første 10 sekunder af hver prøvningssekvens. For

delstrømsfortyndingssystemer med enkelt filter skal massestrømmen gennem filteret være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konstant inden for ± 5 % af gennemsnittet for prøvningssekvensen, for systemer uden

mulighed for omføring dog ikke de første 10 sekunder af hver prøvningssekvens.

For systemer reguleret af koncentrationen af CO

eller NOx skal fortyndingsluftens

koncentration af henholdsvis CO

eller NOx måles ved begyndelsen og slutningen af hver

prøve. Ved måling af fortyndingsluftens baggrundskoncentration af CO

eller NOx må start-

og slutværdierne ikke afvige mere end henholdsvis 100 ppm og 5 ppm indbyrdes.

Anvendes et analysesystem med fortynding af udstødningsgassen, skal de relevante

baggrundskoncentrationer bestemmes, ved at der udtages fortyndingsluft i en opsamlingssæk

gennem hele prøvesekvensen.

Baggrundskoncentrationen kan måles kontinuert (uden prøveopsamlingssæk) i mindst tre

punkter - ved begyndelsen, ved slutningen og nær midten af prøvningscyklen - og

gennemsnittet heraf beregnes. På fabrikantens begæring kan baggrundsmålinger udelades.

3.7.1.

De nuværende punkt 3.5-3.6 omnummereres til 3.6-3.7

Punkt 3.6.1 affattes således:

Specifikation af udstyr i henhold til bilag I, del 1A:

3.7.1.1. Specifikation A.

For motorer omfattet af del 1A(i) i bilag I skal følgende 8-sekvensers cyklus

følges ved

betjening af dynamometeret på prøvemotoren:

Sekvens nr.

Motorhastighed

Nominel

Mellemhastighed

Tomgang

Belastning

100

---

Vægtningsfaktor

0,15

0,10

0,15

3.7.1.2. Specifikation B.

For motorer omfattet af punkt 1A(ii) i bilag I skal følgende 5-sekvensers cyklus

følges ved

anvendelse af dynamometeret på prøvemotoren:

Sekvens nr.

Motorhastighed

Nominel

Belastning

100

Vægtningsfaktor

0,05

0,25

0,30

0,10

Bemærkning 2 ændres som følger: Identisk med D2-cyklus beskrevet i punkt 8.4.1 i standarden ISO8178-4:

2002(E).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7.1.3 Specifikation C.

For motorer bestemt til brug i fartøjer på indre vandveje anvendes ISO prøvningsproceduren som foreskrevet ved

ISO 8178 og IMO MARPOL 73/78, Bilag VI (NO

Code)

Belastningstallene er angivet som procent af drejningsmomentet svarende til den primæreffekt, der er til

rådighed under en sekvens med varierende effekt, og kan afgives i et ubegrænset antal timer årligt mellem de

angivne vedligeholdelsesterminer og under de angivne omgivelsesbetingelser, når vedligeholdelse udføres som

foreskrevet af fabrikanten.

”

(i)

(ii)

Det nuværende underpunkt 3.6.3 ændres som følger:

I første afsnit erstattes ordene “ved den ovenfor beskrevne prøvningscyklus” af “ved de ovenfor

beskrevne prøvningscykler”

Andet afsnit indledes med ”I hver sekvens i den pågældende prøvningscyklus” (resten er uændret)”

Det nuværende punkt 3.7 omnummereres til 3.8

Der indsættes følgende punkt 4:

4.1.

PRØVEKØRSEL (NRTC-PRØVE)

Indledning

Den ikke-vejgående overgangscyklus er opført i bilag III, tillæg 4 som en sekund for sekund følge af

normaliserede værdier af hastighed- og drejningsmoment, som gælder for alle dieselmotorer omfattet af dette

direktiv. For at prøven kan udføres på en motorprøvebænk skal de normaliserede værdier omregnes til faktiske

værdier for den pågældende motor, baseret på motorens karakteristikkurve. Denne omregning betegnes

denormalisering, og den beregnede testcyklus betegnes referencecyklen for den afprøvede motor. Med disse

referencehastigheder og -drejningsmomenter køres prøvecyklen i prøvebænken, og de opnåede hastigheds- og

drejningsmomentværdier registreres. Til validering af prøvekørslen udføres en regressionsanalyse på

referenceværdier og opnåede værdier af hastighed og drejningsmoment, når prøven er gennemført.

4.2.

Bestemmelse af motorkarakteristikken

Når NRTC udføres i prøvebænken, skal motorens hastigheds-/drejningsmomentkarakteristik

bestemmes inden gennemførelse af testcyklen.

4.2.1.

Bestemmelse af hastighedsområdet for motorkarakteristikken

Minimums- og maksimumsomdrejningstallet for karakteristikken fastlægges således:

Minimumhastighed ved bestemmelse af motorkarakteristik =

tomgangshastighed

Maksimal karakteristikhastighed

x 1,02, dog højst den hastighed, hvor

drejningsmomentet ved fuld belastning går mod nul (hvor n

er den høje hastighed, der

fastlægges som den højeste motorhastighed, hvor motoren afgiver 70 % af mærkeeffekten).

En bedre illustration af begrebet primæreffekt findes i fig. 2 i ISO norm 8528-1: 1993(E).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.2.

Motorkarakteristik

Motoren skal varmes op ved maksimal motoreffekt, så motorens driftsparametre stabiliseres

efter fabrikantens anvisninger og god teknisk skik. Når motoren er stabiliseret, optegnes

motorkarakteristikken som følger:

4.2.2.1. Overgangskarakteristik

(a)

(b)

(c)

Motoren skal være ubelastet og gå ved tomgangshastighed.

Motoren skal arbejde ved indsprøjtningspumpens fuldlastindstilling ved den mindste

karakteristikhastighed.

Motorhastigheden øges med gennemsnitligt 8 ± 1 min-1/s fra den minimale til den

maksimale karakteristikhastighed. Motorens hastigheds- og drejningsmomentpunkter

registreres med en målefrekvens på mindst ét punkt i sekundet.

4.2.2.2. Trinkarakteristik

(a)

(b)

(c)

Motoren skal være ubelastet og gå ved tomgangshastighed.

Motoren skal arbejde ved indsprøjtningspumpens fuldlastindstilling ved den mindste

karakteristikhastighed.

Mens fuld last opretholdes, bliver den mindste karakteristikhastighed opretholdt i

mindst 15 s, og det gennemsnitlige drejningsmoment i de sidste 5 s registreres.

Kurven over det maksimale drejningsmoment fra mindste til største

karakteristikhastighed bestemmes med trinvis hastighedsforøgelse, hvor hvert trin er

højst 100 ± 20 /min. Hvert prøvepunkt opretholdes i mindst 15 s, og det

gennemsnitlige drejningsmoment i de sidste 5 s registreres.

Generering af karakteristikkurve

4.2.3.

Alle de under punkt 4.2.2 registrerede datapunkter forbindes ved lineær interpolation mellem

punkterne. Den resulterende drejningsmomentkurve er motorens karakteristik og anvendes til

at konvertere de normaliserede drejningsmomentværdier fra bilag IV til faktiske

drejningsmomentværdier for testcyklen som beskrevet i punkt 4.3.3.

4.2.4.

Alternativ optegning af karakteristik

Anser en fabrikant ovennævnte teknikker til optegning af karakteristik for sikkerhedsmæssigt

utilfredsstillende eller dårligt repræsentative for en given motor, kan alternative teknikker til

optegning af karakteristik anvendes. Sådanne alternative teknikker skal opfylde de angivne

karakteristikprocedurers formål: at bestemme det maksimale drejningsmoment, der er til

rådighed ved alle motorhastigheder, som gennemløbes under testcyklerne. Hvis der med

begrundelse i sikkerhed eller repræsentativitet afviges fra de i dette punkt foreskrevne

teknikker til optegning af karakteristik, skal de pågældende afvigende teknikker godkendes af

de berørte parter tillige med begrundelsen for deres anvendelse. Dog kan

drejningsmomentkurve for regulerede eller turboladede motorer i intet tilfælde optegnes ved

faldende motorhastighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.5.

Gentagelse af tests

Der behøver ikke optages karakteristik af motoren før hver eneste testcyklus. Der skal

optegnes ny karakteristik af en motor før en testcyklus, såfremt:

eller

4.3.

der er ud fra en teknisk vurdering gået urimelig lang tid siden sidste optagelse

af karakteristik,

der er foretaget fysiske ændringer eller rekalibrering af motoren, som muligvis

kan have indflydelse på motorens præstationer.

Generering af referencetestcyklen

4.3.1.

Referencehastighed

Referencehastigheden (n

ref

) svarer til de 100 % normaliserede hastighedsværdier, der er

angivet i dynamometerskemaet i bilag III, tillæg 4. Det er indlysende, at den faktiske

motorcyklus, der resulterer af denormalisering af referencehastigheden, hovedsagelig

afhænger af valget af en passende referencehastighed. Referencehastigheden bestemmes ved

følgende definition:

ref

= lav hastighed + 0,95 * (høj hastighed – lav hastighed)

(den høje hastighed defineres som den højeste motorhastighed, hvor motoren afgiver 70 % af

mærkeeffekten, mens den lave hastighed defineres som den laveste motorhastighed, hvor

motoren afgiver 50 % af mærkeeffekten).

4.3.2.

Denormalisering af motorhastigheden

Hastigheden denormaliseres ved hjælp af følgende ligning:

Faktisk hastighed =

%speed

(

reference speed

idle speed

)

100

idle speed

%speed = % hastighed

reference speed = referencehastighed

idle speed = tomgangshastighed

4.3.3.

Denormalisering af motorens drejningsmoment

Drejningsmomentværdierne i motordynamometerskemaet i bilag III er normaliseret i forhold

til det maksimale drejningsmoment ved den pågældende hastighed. Referencecyklens

drejningsmomentværdier denormaliseres ved hjælp af den karakteristik, der er fastlagt i

henhold til punkt 4.2.2, på følgende måde:

Faktisk drejningsmoment

% torque

max. torque

(5)

100

% torque = % drejningsmoment

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

max. torque = maks. drejningsmoment

for den pågældende faktiske hastighed, bestemt i punkt 4.3.2.

4.3.4.

Eksempel på fremgangsmåde ved denormalisering

Som eksempel vises, hvordan følgende testpunkt denormaliseres:

% hastighed = 43

% drejningsmoment = 82

Følgende værdier er givet:

referencehastighed

2200 /min

tomgangshastighed = 600 min-1

resulterende i

faktisk hastighed =

(

2200 - 600

)

100

600

1288 /min

Med et drejningsmoment på 700 Nm, aflæst på karakteristik ved 1288 /min

er faktisk drejningsmoment =

700

100

574 N

4.4.

Dynamometer

4.4.1.

Når belastningscelle anvendes, skal drejningsmomentsignalet henføres til motorens

akse,

dynamometerets

inertimoment

medregnes.

Det

faktiske

motordrejningsmoment er det på belastningscellen aflæste drejningsmoment, plus

bremsens inertimoment gange vinkelaccelerationen. Styresystemet skal udføre denne

beregning i sand tid.

Afprøves motoren med hvirvelstrømsdynamometer, anbefales, at antallet af punkter,

4.4.2.

hvor differencen

er mindr

ikke er over 30 (hvor T

er det krævede drejningsmoment.

er differentialkvotienten af

motorhastigheden, og

er rotationsenergien af hvirvelstrømsdynamometeret).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5.

Emissionsprøvens gennemførelse

Følgende diagram viser prøvens gennemførelse.

Forberedelse af motoren, målinger inden prøven, præstationsprøver og kalibreringer

Optegn motorkarakteristik (kurve over maksimalt drejningsmoment)

Kør en eller flere øvelsescykler til kontrol af motor/prøvecelle/emissionssystem

START

Kør den foreskrevne forkonditioneringscykel i mindst 20 minutter for at konditionere motor

og partikelmålesystem, herunder tunnelsystemet (delstrøms eller totalstrøms).

Partikler opsamles på et attrapfilter.

Med motoren i gang stilles partikelmålesystemet på omløb, og partikelfilteret ombyttes med

et stabiliseret og vejet prøvetagningsfilter. Klargør alle andre systemer til prøvetagning og

dataindsamling.

Kør udstødningsemissionsprøve ved varm cyklus inden for 5 minutter enten efter at motoren

er standset eller efter at den gående motor er bragt i tomgangstilstand.

Efter behov kan der gennemføres en eller flere øvelsescykler til kontrol af motor, prøvebænk

og emissionssystemer før målecyklen.

4.5.1.

Klargøring af prøvetagningsfiltre

Mindst én time før prøvens gennemførelse anbringes hvert filter i en petriskål, som er

beskyttet mod støvforurening og giver mulighed for luftskifte, og stilles til stabilisering i et

vejerum. Efter forløbet af stabiliseringsperioden vejes hvert filter, og vægten noteres. Filteret

opbevares derefter i en lukket petriskål eller tætsluttende filterholder, indtil det skal bruges til

prøvning. Filteret skal anvendes senest otte timer efter udtagning af vejerummet. Taravægten

noteres.

4.5.2.

Montering af måleudstyret

Instrumenter og prøvetagningssonder skal være monteres som angivet. Udstødningsrøret skal

være tilsluttet totalstrømssystemet til fortynding, hvis et sådant system anvendes.

4.5.3.

Start og forkonditionering af fortyndingssystemet og motoren

Fortyndingssystem og motor startes og varmes op. Forkonditionering af

prøvetagningssystemet sker ved, at motoren bringes til at gå med nominel hastighed og 100 %

drejningsmoment i mindst 20 minutter, samtidig med at man kører enten

delstrømsprøvetagningssystem eller totalstrømsprøvetagningssystem med sekundært

fortyndingssystem. Derefter indsamles attrapprøver af partikelemission. Partikelprøvefiltrene

behøver ikke stabiliseres eller vejes og kan kasseres. Filtrene kan skiftes under

konditioneringen, når blot den totale prøveindsamlingstid gennem filtre og

prøvetagningssystem er mere end 20 minutter. Strømningshastighederne stilles på omtrent

samme værdier som er valgt til overgangsprøven. Drejningsmomentet nedsættes fra 100 %

drejningsmoment, mens mærkehastigheden opretholdes, i det omfang det er nødvendigt for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undgå overskridelse af den foreskrevne maksimale temperatur i prøvetagningszonen på 191

4.5.4.

Start af systemet til partikeludskillelse

Systemet til partikeludskillelse startes og køres med omføring (bypass). Fortyndingsluftens

baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at der tages prøve af

fortyndingsluften, før der ledes udstødningsgas ind i fortyndingstunnelen.

Baggrundspartikelprøven bør fortrinsvis indsamles under overgangscyklen, hvis man råder

over et ekstra partikelindsamlingssystem. Ellers kan man anvende det

partikelindsamlingssystem, der er anvendt til indsamling af partikler i overgangscyklen.

Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt måling enten før eller efter

prøvens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres, skal der måles ved cyklens

begyndelse og afslutning, og gennemsnittet heraf beregnes.

4.5.5.

Indstilling af fortyndingssystemet

Totalstrømmen af fortyndet udstødningsgas for et totalstrømsfortyndingssystem eller den

totale

strømningshastighed

fortyndet

udstødningsgas

gennem

delstrømsfortyndingssystem skal indstilles således, at kondensation af vand i systemet undgås

og temperaturen af filteroverfladen er mellem 315 K (42°C) og 325 K (52°C).

4.5.6.

Kontrol af analysatorerne

Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. Anvendes sække

til prøveudtagning, skal de være udsuget.

4.5.7.

Fremgangsmåde ved start af motoren

5 minutter efter at opvarmningen er fuldført, startes den stabiliserede motor efter den af

fabrikanten i instruktionsbogen givne fremgangsmåde, enten ved hjælp af en startmotor fra

produktionen eller dynamometeret. Om ønsket kan prøven begynde senest 5 minutter efter

forkonditioneringsfasen uden at motoren forinden standses, efter at motoren har nået

tomgangshastighed.

4.5.8.

Kørsel af cyklus

4.5.8.1. Prøvningssekvens

Prøvningssekvensen begynder, når motoren startes efter at have været standset efter

forkonditioneringsfasen eller efter at have været i tomgangstilstand ved start direkte fra

forkonditioneringsfasen med motoren i gang. Testen udføres i henhold til referencecyklen

beskrevet i bilag III, tillæg 4. Styresignalerne for motorhastighed og drejningsmoment sættes

til 5 Hz (10 Hz anbefales) eller derover. Sætpunkterne beregnes ved lineær interpolation

mellem 1 Hz sætpunkterne for referencecyklen. Feedbackværdierne af motorhastighed og

drejningsmoment registreres mindst en gang i sekundet under testcyklen, og signalerne kan

filtreres elektronisk.

4.5.8.2. Analysatorernes respons

Påbegyndes testcyklen direkte fra forkonditioneringsfasen, skal måleudstyret samtidig startes

ved start af motoren eller ved begyndelsen af prøvningssekvensen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begynd indsamling eller analysering

totalstrømsfortyndingssystem anvendes.

fortyndingsluft,

hvis

begynd indsamling eller analysering af den ufortyndede eller fortyndede

udstødningsgas, alt efter den anvendte metode;

begynd måling af mængden af fortyndet udstødningsgas og de nødvendige

temperatur- og trykmålinger;

begynd registrering af udstødningsgassens massestrømningshastighed, hvis der

anvendes analyse af ufortyndet udstødningsgas;

begynd registreringen af responsværdier af hastighed og drejningsmoment fra

dynamometeret.

anvendes måling af ufortyndet udstødningsgas, skal koncentrationsmålingerne af emissioner

(HC, CO og NOx) og udstødningsgassens massestrømningshastighed måles kontinuerligt og

registreres med mindst 2 Hz på et computersystem. Alle andre data kan registreres med en

prøvetagningshastighed på mindst 1 Hz. For analoge analysatorer registreres respons, og der

kan anvendes kalibreringsdata online eller offline under evalueringen af data.

Anvendes et totalstrømsfortyndingssystem, skal HC og NOx måles kontinuerligt i

fortyndingstunnelen med en frekvens på mindst 2 Hz. Gennemsnitskoncentrationer

bestemmes ved integration af signalerne fra analysatorerne i hele testcyklen. Systemets

responstid må ikke være over 20 s og skal om nødvendigt være koordineret med svingninger

i CVS-strømningshastigheden og forskydninger mellem prøvetagningstid/testcyklus. CO og

and CO

bestemmes ved integration eller ved analyse af koncentrationen i

prøveopsamlingssækken, hvor der er opsamlet gennem hele cyklen. Koncentrationerne af

forurenende stoffer i fortyndingsluften beregnes ved integration eller ved indsamling i

baggrundssækken. Alle andre værdier registreres med mindst én måling i sekundet (1 Hz).

4.5.8.3. Udtagning af partikelprøver

Påbegyndes testcyklen direkte fra forkonditioneringsfasen, skal partikeludskillelsessystemet

stilles om fra bypass til partikeludskillelse, når motoren startes eller prøvesekvensen

påbegyndes.

Anvendes et delstrømsfortyndingssystem, skal prøvetagningspumpen (-pumperne) indstilles

således, at strømningshastigheden gennem partikelprøvesonde eller overføringsrør holdes

proportional med udstødningsgassens massestrømningshastighed.

Anvendes et totalstrømsfortyndingssystem, skal prøvetagningspumpe (-pumper) indstilles

således, at strømningshastigheden gennem partikelprøvesonde eller overføringsrør holdes

inden for ± 5 % af den indstillede strømningshastighed. Anvendes strømningskompensation

(dvs. proportionalregulering af prøvegasstrømmen), skal det godtgøres, at forholdet mellem

gennemstrømningen i hovedtunnelen og partikelprøvestrømmen højst ændrer sig ± 5 % fra

den indstillede værdi (bortset fra de første 10 sekunders prøvetagning).

Bemærkning: Anvendes dobbelt fortynding, er prøvegasstrømmen nettoforskellen mellem

strømningshastigheden gennem prøvetagningsfiltre og strømningshastigheden af

sekundær fortyndingsluft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemsnitstemperatur og -tryk ved gasmåler(e) eller flowmeterindgang skal registreres. Kan

den indstillede strømningshastighed ikke holdes over hele cyklen (med en nøjagtighed af ± 5

%) på grund af stor partikelbelastning af filteret, kasseres testresultaterne. Testen må i så fald

gentages med mindre gennemstrømningshastighed og/eller større filterdiameter.

4.5.8.4. Stalling af motoren

Går motoren i stå, uanset hvor i cyklen det sker, skal motoren forkonditioneres og genstartes,

og prøven gentages. Optræder der fejl i noget af det foreskrevne testudstyr under testcyklen,

kasseres testresultaterne.

4.5.8.5. Operationer efter testen

Efter udførelse af testen standses målingen af udstødningsgassens massestrømningshastighed,

gastilførslen til opsamlingssækkene samt partikelprøvepumpen. For integrerende

analysesystemer skal prøvetagningen fortsætte til udløb af systemets responstider.

Koncentrationerne i opsamlingssækkene skal, hvis de bruges, analyseres snarest muligt og

under ingen omstændigheder senere end 20 minutter efter afslutning af testcyklen.

Efter emissionstesten gentages kontrollen af analysatorerne med anvendelse af en

nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Testresultatet anses for tilfredsstillende, hvis

forskellen mellem resultatet før og efter testen er mindre end 2 % af kalibreringsgassens

værdi.

Partikelfiltrene returneres til vejerummet senest en time efter testens afslutning. Hvert filter

anbringes mindst én time i en petriskål, som er beskyttet mod støvforurening og giver

mulighed for luftskifte, hvorefter de vejes. Filtrenes bruttovægt noteres.

4.6.

Kontrol af testforløbet

4.6.1.

Dataforskydning

For at minimere den skævhed, der skyldes tidsforsinkelsen mellem respons- og

referencecyklus, kan hele sekvensen af respons-signaler bestående af motorhastighed og

drejningsmoment forskydes frem eller tilbage i forhold til sekvensen af referencehastighed og

-drejningsmoment. Hvis respons-signalerne forskydes, skal hastighed og drejningsmoment

forskydes lige meget i samme retning.

4.6.2.

Beregning af det udførte arbejde i cyklen

Det faktisk udførte arbejde under cyklen Wact (kWh) beregnes ved hjælp af hvert datapar

bestående af målt motorhastighed og drejningsmoment. Det faktiske arbejde Wact benyttes til

sammenligning med arbejdet Wref i referencecyklen og til beregning af de specifikke

emissioner i bremsen. Samme metode anvendes til integration af både referencemotoreffekt

og faktisk motoreffekt. Til eventuel bestemmelse af værdier mellem tilstødende

referenceværdier eller tilstødende måleværdier anvendes lineær interpolation.

Ved integration af referencearbejde og faktisk udført arbejde i cyklen skal alle negative

drejningsmomentværdier sættes lig nul og medregnes. Foretages integrationen med mindre

frekvens end 5 Hz, og skifter drejningsmomentet inden for et givet tidsinterval fortegn fra

positivt til negativt eller omvendt, beregnes den negative del og sættes til nul. Den positive

del medregnes i den integrerede værdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Wact skal være mellem - 15 % og + 5 % af Wref.

4.6.3.

Statistiske beregninger til validering af testcyklen

Der foretages lineær regressionsanalyse på responsværdierne af referenceværdier af

hastighed, drejningsmoment og effekt. Dette skal ske efter forskydning af responsdata, hvis

man vælger at gøre dette. Der anvendes mindste kvadraters metode, hvor bedste tilnærmelse

repræsenteres af en ligning med formen:

y = mx + b

hvor

respons- (faktisk) hastighed (min) (min

-1

), drejningsmoment (N·m), eller effekt

(kW)

regressionslinjens hældning

referenceværdien af hastighed (min

-1

) , drejningsmoment (N·m), eller effekt

(kW)

regressionslinjens skæring med y-aksen

For hver regressionslinje beregnes middelfejlen på estimatet (SE) af y på x og

determinationskoefficienten (r²).

Det anbefales, at denne analyse foretages ved 1 Hz. For at en prøve kan anses for gyldig, skal

kriterierne i tabel 1 være opfyldt.

Tabel 1: Tolerancer på regressionslinjer

Hastighed

Drejningsmoment

Middelfejl på estimatet (SE) af y maks. 100 min maks. 13 % af

på x

maksimal

motoreffekt på

effektkarakteristik

Regressionslinjens hældning, m 0,95 til 1,03 0,83 – 1,03

Determinationskoefficient, r²

min 0,9700

min 0,8800

-1

Regressionslinjens skæring med ± 50 min

± 20 Nm

dog

y-aksen, b

mindst 2 % af

maksimalt

drejningsmoment

Effekt

maks. 8 % af

maksimal motoreffekt

på effektkarakteristik

0,89 – 1,03

min 0,9100

± 4 kW

dog mindst

2 % af maksimalt

drejningsmoment

Alene til brug ved regressionsanalysen tillades sletning af punkter som anført i tabel 2, før

regressionsberegningen foretages. Dog må sådanne punkter ikke slettes ved beregning af

cyklusarbejde og -emissioner. Ved et tomgangspunkt forstås et punkt med et normaliseret

referencedrejningsmoment på 0 % og en normaliseret referencehastighed på 0 %. Sletning af

punkter kan foretages på hele cyklen eller enhver del heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Tilladt sletning af punkter ved regressionsanalysen

(de slettede punkter skal specificeres)

TILSTAND

Første 24 (±1) s og sidste 25 s

Helt åbent gasspjæld, og

drejningsmomentrespons < 95 % af

referencedrejningsmoment

Helt åbent gasspjæld, og hastighedsrespons <

95 % af referencehastighed

Lukket gasspjæld, hastighedsrespons >

tomgangshastighed + 50 min

-1

, og

drejningsmomentrespons > 105 % af

referencedrejningsmoment

Lukket gasspjæld, hastighedsrespons

tomgangshastighed + 50 min

-1

, og

drejningsmomentrespons = det af fabrikanten

fastsatte/målt tomgamgangsdrejningsmoment

± 2 % af maksimalt drejningsmoment

Lukket gasspjæld og hastighedsrespons > 105

% referencehastighed

(e)

Tillæg 1 til bilag III affattes således:

HASTIGHEDS- OG/ELLER

DREJNINGSMOMENT- OG/ELLER

EFFEKTPUNKTER, SOM KAN SLETTES

MED HENVISNING TIL

BETINGELSERNE I VENSTRE

KOLONNE

Hastighed, drejningsmoment og effekt

Drejningsmoment og/eller effekt

Hastighed og/eller effekt

Drejningsmoment og/eller effekt

Hastighed og/eller effekt

TILLÆG 1

MÅLE- OG PRØVETAGNINGSMETODER

MÅLE- OG PRØVETAGNINGSMETODER (NRSC-PRØVE)

Forurenende luftarter og partikler afgivet af den til prøvning indleverede motor måles efter

metoderne i bilag VI. I metoderne i bilag VI beskrives de anbefalede systemer til analyse af

forurenende luftarter (punkt 1.1) og til fortynding og prøvetagning ved måling af forurenende

partikler (punkt 1.2).

1.1.

Specifikation af dynamometer

Der skal anvendes et motordynamometer, der er velegnet til udførelse af den i bilag III, punkt

3.7.1, angivne prøvningscyklus. Instrumenterne til måling af drejningsmoment og hastighed

skal gøre det muligt at bestemme effekten inden for de givne grænser. Supplerende

beregninger kan være nødvendige. Måleudstyrets nøjagtighed skal være tilstrækkelig til at

sikre, at de i figurerne i punkt 1.3 angivne tolerancer ikke overskrides.

1.2.

Udstødningsgasstrøm

Udstødningsgasstrømmen bestemmes efter en af de i punkt 1.2.1-1.2.4 angivne metoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.1.

Direkte måling

Direkte måling af udstødningsgasstrømmen med venturidyse eller tilsvarende målesystem

(vedrørende nærmere enkeltheder henvises til ISO 5167:2000).

Bemærkning:

Direkte måling af gasstrømme er vanskelig. Der skal tages forholdsregler til

undgåelse af målefejl, som giver anledning til fejl i bestemmelsen af forurenende stoffer.

1.2.2.

Metode til måling af luft- og brændstofstrømme

Måling af luft- og brændstofstrømme

Der skal anvendes luftflowmetre og brændstofflowmetre med den i punkt 1.3 angivne

nøjagtighed.

Beregning af udstødningsgasstrømmen foretages ved brug af følgende formel:

EXHW

= G

AIRW

+ G

FUEL

(for våd masse af udstødning)

1.2.3.

Kulstofbalancemetoden

Udstødningsgassens masse beregnes på grundlag af brændstofforbruget og koncentrationerne

i udstødningsgassen ved hjælp af kulstofbalancemetoden (jf. bilag III, tillæg 3).

1.2.4.

Sporstofmetoden

I denne metode anvendes koncentrationsmåling af en sporgas i udstødningen.

En kendt mængde inaktiv gas (f.eks ren helium) injiceres i udstødningsgasstrømmen som

sporstof. Gassen blandes og fortyndes med udstødningsgassen, men må ikke reagere i

udstødningsrøret. Gassens koncentration måles derefter i udstødningsgasprøven.

For at sikre fuldstændig opblanding af sporgassen skal prøvetagningssonden for

udstødningsgas placeres mindst 1 m, dog mindst 30 gange udstødningsrørets diameter, neden

for injektionsstedet for sporgas. Prøvetagningssonden kan være placeret tættere på

injektionsstedet, hvis fuldstændig opblanding kan bekræftes ved sammenholdelse af

sporgaskoncentrationen med referencekoncentrationen, når sporgassen injiceres oven for

motoren.

Sporgasstrømmen indstilles således, at sporgaskoncentrationen ved motorens

tomgangshastighed efter opblanding er mindre end fuldt skalaudslag på sporgasanalysatoren.

Beregning af udstødningsgasstrømmen foretages ved brug af følgende formel:

EXHW

(

conc

mix

conc

)

EXH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor:

GEXHW

øjeblikkelig udstødningsmassestrøm, kg/s

sporgasstrøm. cm³/min

øjeblikkelig koncentration af sporgas efter opblanding, ppm

Udstødningsgassens densitet, kg/m³

koncentration af sporgassen i indsugningsluften, ppm

konc

mix

EXH

conc

Sporgassens baggrundskoncentration ( (conc

) kan bestemmes som gennemsnittet af

baggrundskoncentrationen, målt henholdsvis umiddelbart før prøvekørslen og efter

prøvekørslen.

Når baggrundskoncentrationen er under 1 % af sporgaskoncentrationen efter opblanding

(conc

mix.

) ved maksimal udstødningsstrøm, kan der ses bort fra baggrundskoncentrationen.

Det samlede system skal opfylde forskrifterne for udstødningsgasstrøm og kalibreres i

henhold til tillæg 2, punkt 1.11.2

1.2.5.

Metode til måling af luftstrøm og luft/brændstofforhold

Dette indebærer beregning af udstødningsmasse af luftstrømmen og luft/brændstofforholdet.

Beregning af den øjeblikkelige udstødnings massestrøm foretages således:

EXHW

AIRW

med

A/F

14,5

conc

ö ç

3,5

conc

CO2

÷ + ç

0,45

÷ ç

conc

3,5

conc

CO2

÷ ´

conc

CO2

conc

100 -

conc

(

)

6,9078

conc

CO2

conc

(

)

hvor: A/Fst =

støkiometrisk luft/brændstofforhold, kg/kg

relativt luft/brændstof forhold

tør CO2-koncentration, %

tør CO-koncentration, ppm

HC-koncentration, ppm

conc

CO2

conc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEMÆRKNING:

Beregningen er henført til et dieselbrændstof med et H/C-forhold på 1,8

Luftflowmeteret skal opfylde nøjagtighedsforskrifterne i tabel 3, den anvendte CO

-analysator

skal opfylde forskrifterne i punkt 1.4.1, og det samlede system skal opfylde forskrifterne for

udstødningsgasstrøm.

Om ønsket kan udstyr til måling af luft/brændstofforholdet, f.eks. en sensor af

zirconiumdioxid-typen, anvendes til måling af luftoverskudsforholdet i henhold til

forskrifterne i punkt 1.4.4.

1.2.6.

Total fortyndet udstødningsgasstrøm

Anvendes et fortyndingssystem af totalstrømstypen, måles den totale fortyndede

udstødningsgasstrøm (G

TOTW

) med en fortrængningspumpe (PD), kritisk venturi (CFI) eller

subsonisk venturi (SST) - bilag VI, punkt 1.2.1.2. Nøjagtigheden heraf skal være i

overensstemmelse med forskrifterne i bilag III, tillæg 2, punkt 2.2.

1.3.

Nøjagtighed

Alle måleinstrumenters kalibrering skal kunne føres tilbage til nationale (internationale)

standarder og opfylde forskrifterne i tabel 3.

Tabel 3. Måleinstrumenternes nøjagtighed

Nr.

Nøjagtighed

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste værdi

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste værdi

2 % of den maksimale værdi for motoren

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste

værdi

Udstødningsgasstrøm

2,5 % af aflæsning,

dog mindst 1,5 % af motorens højeste

værdi

Temperatur

600 K

2 K absolut

Temperatur > 600 K

1 % af aflæsning

Udstødningsgastryk

0,2 kPa absolut

Indsugningsluftens

0,05 kPa absolut

vakuum

Atmosfæretryk

0,1 kPa absolut

Andre tryk

0,1 kPa absolut

Absolut fugtighed

5 % af aflæsning

Strøm

2 % af aflæsning

fortyndingsluft

Fortyndet

2 % af aflæsning

udstødningsgasstrøm

Måleinstrument

Motorhastighed

Drejningsmoment

Brændstofforbrug

Luftforbrug

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4.

Bestemmelse af gassens komponenter

1.4.1.

Almindelige specifikationer for analysatorerne

Analysatorernes måleområde skal være passende i forhold til den foreskrevne nøjagtighed for

koncentrationsbestemmelse af udstødningsgaskomponenter (punkt 1.4.1.1). Analysatorerne

anbefales benyttet således, at den målte koncentration er mellem 15 % og 100 % af fuld

skalavisning.

Er fuld skalavisning 155 ppm (eller ppm C) eller derunder, eller har det anvendte

udlæsningssystem (datamat eller datalogger) tilstrækkelig nøjagtighed og opløsningsevne ved

værdier under 15 % af måleområdets øverste værdi, kan måling af værdier under 15 % af fuld

skalavisning dog godtages. I så fald foretages ekstra kalibreringer, der sikrer, at

kalibreringskurverne er nøjagtige - bilag III, tillæg 2, punkt 1.5.5.2.

Udstyrets elektromagnetiske kompatibilitet skal være således, at yderligere fejl mindskes til

det mindst mulige.

1.4.1.1. Målefejl

Analysatorens afvigelse fra det nominelle kalibreringspunkt må intet sted i måleområdet

afvige over ± 2 % af aflæsningen, og ikke over ± 0,3 % af fuldt skalaudslag.

BEMÆRKNING: med henblik på denne norm forstås ved ”nøjagtighed” analysatorens

afvigelse fra de nominelle kalibreringsværdier, når kalibreringsgas anvendes (

sand værdi)

1.4.1.2. Repeterbarhed

Repeterbarheden, defineret som 2,5 gange standardafvigelsen af ti gentagne målinger på en

given kalibreringsgas, må for måleområder over 155 ppm (eller ppm C) ikke være over ± 1 %

af fuldt skalaudslag; for måleområder under 155 ppm (eller ppm C) må repeterbarheden ikke

være over ± 2 %.

1.4.1.3. Støj

Apparatets top-til-top respons på nulstillingsgas og kalibreringsgas må i et vilkårligt 10

sekunders interval ikke overstige 2 % af fuldt skalaudslag i noget måleområde.

1.4.1.4. Nulpunktsforskydning

Nulpunktsforskydningen skal inden for en periode på 1 time være mindre end 2 % af fuldt

skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved nulpunktsrespons forstås

gennemsnitsrespons, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum af 30 sekunder.

1.4.1.5. Forskydning af relativ respons

Forskydningen af den relative respons må i løbet af en time ikke overstige 2 % af fuldt

skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved relativ respons forstås forskellen mellem

responsen på kalibreringsgas og responsen på nulstillingsgas. Ved responsen på

kalibreringsgassen forstås gennemsnitsrespons, inklusive støj, på en kalibreringsgas inden for

et tidsrum af 30 sekunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4.2.

Tørring af gassen

Anordningen til gastørring, der er frivillig, skal have minimal indvirkning på koncentrationen

af de målte luftarter. Der må ikke anvendes kemiske tørremidler til fjernelse af vand i prøven.

1.4.3.

Analysatorer

De måleprincipper, der skal anvendes, er beskrevet i punkt 1.4.3.1 til 1.4.3.5 i dette tillæg. En

detaljeret beskrivelse af målesystemerne findes i bilag VI.

Luftarterne analyseres ved hjælp af de i det følgende angivne instrumenter. For ikke-lineære

analysatorer tillades brug af lineariseringskredse.

1.4.3.1. Bestemmelse af carbonmonoxid (CO)

Kulmonoxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR).

1.4.3.2. Bestemmelse af carbondioxid (CO

)

Kuldioxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR).

1.4.3.3. Bestemmelse af kulbrinter (HC)

Kulbrinteanalysatoren skal være forsynet med opvarmet flammeiondetektor (HFID); detektor,

ventiler, rørforbindelser osv. skal være opvarmet, således at der holdes en gastemperatur på

463 K (190 °C) ± 10 K.

1.4.3.4. Bestemmelse af kvælstofoxider (NOx)

Måles der på tør basis, skal kvælstofoxid-analysatoren enten være med

kemoluminiscensdetektor (CLD) eller opvarmet kemoluminiscensdetektor (HCLD) med

NO2/NO konverter. Måles der på våd basis, skal der anvendes en HCLD med konverter, og

konvertertemperaturen holdes over 328 K (55 °C), idet det er en forudsætning, at

vanddæmpningsprøven (bilag III, tillæg 2, punkt 1.9.2.2) er tilfredsstillet.

For både CLD og HCLD skal prøvetagningsledningens vægtemperatur holdes på mellem 328

K og 473 K (55°C til 200°C) frem til konverteren ved tør måling, og frem til analysatoren ved

våd måling.

1.4.4.

Måling af luft/brændstof forhold

Til bestemmelse af luft/brændstofforholdet i udstødningsgasstrømmen som angivet i punkt

1.2.5 anvendes en luft/brændstofføler med stort følsomhedsområde eller en lambdasonde af

zirconiumdioxidtypen.

Føleren skal være monteret direkte på udstødningsrøret, hvor udstødningsgastemperaturen er

tilstrækkelig til at forhindre kondensation af vanddamp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nøjagtigheden af føleren med den tilhørende elektronik skal være inden for

3 % af aflæsningen

5 % af aflæsning 2

10 % af aflæsning 5

For at opfylde ovenstående nøjagtighedskrav skal føleren være kalibreret som foreskrevet af

instrumentets fabrikant.

1.4.5.

Prøveudtagning til bestemmelse af forurenende luftarter

Prøvetagningssonder til bestemmelse af forurenende luftarter skal være monteret i en afstand

af mindst 0,5 m, dog mindst tre gange udstødningsrørets diameter, oven for

udstødningsgassystemets afgang og tilstrækkelig tæt på motoren til at sikre en

udstødningsgastemperatur på mindst 343 K (70°C) ved sonden.

Er der tale om en flercylindret motor med forgrenet udstødningsmanifold, skal

prøvetagningssonden være placeret så langt nede, at det sikres, at prøven er repræsentativ for

den gennemsnitlige emission fra alle cylindrene. På flercylindrede motorer med flere separate

udstødningsmanifolder, f.eks. V-motorer, kan det tillades, at der tages en prøve fra hver

cylindergruppe og beregnes en gennemsnitsemission deraf. Andre metoder kan benyttes, hvis

det er godtgjort, at de korrelerer med ovenstående metoder. Til beregning af emissionen fra

udstødningen skal motorens samlede udstødningsmassestrøm anvendes.

Såfremt udstødningsgassens sammensætning påvirkes af nogen form

for

efterbehandlingssystem, skal prøveudtagning finde sted oven for denne anordning ved

prøvninger under trin I og neden for denne anordning ved prøvninger under trin II. Anvendes

et totalstrømsfortyndingssystem til partikelbestemmelse, kan også gasemissionen bestemmes i

den fortyndede udstødningsgas. Prøvetagningssonderne skal være placeret nær

partikelprøvesonden i fortyndingstunnelen (bilag VI, punkt 1.2.1.2, fortyndingstunnel, og

punkt 1.2.2, partikelprøvesonde). Om ønsket kan CO og CO

også bestemmes ved opsamling

i en sæk og efterfølgende måling af koncentrationen i prøvetagningssækken.

1.5.

Bestemmelse af partikelindhold

Til bestemmelse af partikler kræves et fortyndingssystem. Fortynding kan ske ved et

delstrømsfortyndingssystem eller et totalstrømsfortyndingssystem. Fortyndingssystemet skal

have tilstrækkelig strømningskapacitet til helt at udelukke dannelse af kondensvand i

fortyndings- og prøvetagningssystemer og holde temperaturen af den fortyndede

udstødningsgas mellem 315 K (42°C) og 325 K (52°C) umiddelbart oven for filterholderne.

Er luftfugtigheden høj, kan det tillades, at fortyndingsluften tørres, inden den tilføres

fortyndingssystemet. Er temperaturen af den omgivende luft under 293 K (20°C), anbefales

forvarmning af fortyndingsluften til en temperatur over grænseværdien på 303 K (30°C).

Fortyndingsluftens temperatur må dog ikke være over 325 K (52 °C), før den tilføres

udstødningsgassen i fortyndingstunnelen.

Bemærkning: til steady-state metoden kan filterets temperatur holdes p den maksimale

temperatur p 325 K (52 C) eller derunder i stedet for at overholde temperaturomr det 42

C 52 C.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For delstrømssystemer til fortynding skal partikelopsamlingssonden anbringes i nærheden af

og oven for gasudtagningssonden som anført i punkt 4.4 og i overensstemmelse med bilag VI,

punkt 1.2.1.1, figur 4-12: EP og SP.

Delstrømsfortyndingssystemet skal være udformet, så det opdeler udstødningsstrømmen i to

delstrømme, af hvilke den mindste fortyndes med luft og derefter anvendes til

partikelbestemmelse. Det vil heraf fremgå, at det er afgørende, at fortyndingsforholdet

bestemmes meget nøje. Andre delingsmetoder kan anvendes, i hvilket tilfælde den anvendte

type deling i vid udstrækning er bestemmende for det prøvetagningsudstyr og de

prøvetagningsmetoder, der skal anvendes (bilag VI, punkt 1.2.1.1).

Til bestemmelse af partikelmasse kræves et prøveudtagningssystem til partikelbestemmelse,

partikelfiltre, en mikrogramvægt og et vejerum med temperatur- og fugtighedsregulering.

Til udtagning af prøver til partikelbestemmelse kan anvendes en af to følgende metoder:

- enkeltfiltermetoden med anvendelse af ét filterpar (jf. punkt 1.5.1.3 i dette tillæg) til alle

sekvenser i testcyklen. I prøvetagningsfasen skal prøvetagningstid og -strømningshastighed

overvåges nøje. Til testcyklen kræves imidlertid kun ét filterpar.

- i flerfiltermetoden anvendes ét filterpar (se punkt 1.5.1.3 i dette tillæg) til hver enkelt

sekvens i testcyklen. Denne metode indebærer en bekvemmere prøvetagningsmetode, men

øger forbruget af filtre.

1.5.1.

Partikeludskillelsesfiltre

1.5.1.1. Filterspecifikation

Til godkendelsesprøvning anvendes glasfiberfiltre med fluor-kulstofbelægning eller

membranfiltre på fluor-kulstofbasis. Til særlige formål kan andre filtermaterialer anvendes.

Alle filtertyper skal have en udskillelsesgrad på mindst 95 % for 0,3 µm DOP

(dioktylphthalat) ved en gashastighed på mellem 35 og 100 cm/s. Ved prøvning af

overensstemmelsen af forskellige laboratorier eller mellem en fabrikant og en godkendende

myndighed skal anvendes filtre af samme kvalitet.

1.5.1.2. Filterstørrelse

Partikelfiltrenes diameter skal være mindst 47 mm (pletdiameter 37 mm). Større

filterdiameter kan godtages (punkt 1.5.1.5).

1.5.1.3. Primære og sekundære filtre

Prøven af den fortyndede udstødningsgas udtages ved hjælp af et par filtre placeret i serie (et

primært filter og et sekundært filter). Det sekundære filter må højst være placeret 100 mm

nedstrøms for det primære filter og må ikke berøre dette. Filtrene kan enten vejes enkeltvis

eller parvis; i sidstnævnte tilfælde anbringes filtrene med pletsiderne mod hinanden.

1.5.1.4. Filtergennemstrømningshastighed

Gashastigheden gennem filtreret skal være 35 til 100 cm/s. Stigningen i tryktabet fra

prøvningens start til dens afslutning må ikke overstige 25 kPa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.5.1.5. Filterbelastning

Den anbefalede mindste filterbelastning for de almindeligste filterstørrelser er vist i følgende

tabel: Til større filtre skal filterbelastningen være mindst 0,065 mg/1000 mm² filterareal.

Filterdiameter (mm)

110

Anbefalet pletdiameter (mm)

100

Anbefalet mindste belastning (mg)

0,11

0,25

0,41

0,62

Ved brug af flerfiltermetoden anbefales, at den mindste filterbelastning for alle filtre

tilsammen er lig produktet af den pågældende ovenfor anførte værdi og kvadratroden af det

samlede antal prøvningssekvenser.

1.5.2.

Specifikationer for vejerum og analysevægt

1.5.2.1. Vejerum

Temperaturen af det vejerum (eller -lokale), hvor partikelfiltrene konditioneres og vejes, skal

være 295 K (22 °C) ± 3 K ved al konditionering og vejning af filtre. Luftfugtigheden skal

holdes på et niveau svarende til et dugpunkt på 282,5 K (9,5 °C) ± 3 K og en relativ fugtighed

på 45 ± 8 %.

1.5.2.2. Vejning af referencefiltre

Luften i vejerum (eller -lokale) skal være fri for kontaminanter (såsom støv), der kan sætte sig

på partikelfiltrene, mens de stabiliseres. Forstyrrelser i vejerummets specifikationer svarende

til beskrivelsen i punkt 1.5.2.1 kan tillades, hvis forstyrrelsernes varighed ikke er over 30

minutter. Vejerummet skal opfylde de foreskrevne specifikationer, inden personer træder ind i

vejerummet. Der vejes mindst to ubrugte referencefiltre eller -filterpar; dette finder sted højst

4 timer før eller efter vejning af prøvefiltrene, men helst samtidig dermed. Referencefiltrene

skal være af samme størrelse og materiale som prøvefiltrene.

Såfremt gennemsnitsvægten af referencefiltre (eller -filterpar) i tidsrummet mellem vejning af

prøvefiltrene ændrer sig med mere end 10

g, skal alle prøvefiltre kasseres og emissionstesten

gentages.

Er de i punkt 1.5.2.1 angivne betingelser med hensyn til vejerummets stabilitet ikke opfyldt,

men referencefiltre (-filterpar) opfylder ovennævnte kriterier, kan motorfabrikanten vælge

enten at godtage vejningen af prøvefiltrene eller at betragte prøvningsresultaterne som

ugyldige, bringe vejerummets reguleringssystem i orden og gentage prøven.

1.5.2.3. Analysevægt

Til vejning af filtrene skal anvendes en vægt med en af vægtfabrikanten specificeret præcision

(standardafvigelse) på 2 µg og en opløsning på 1 µg (1 ciffer = 1 µg).

1.5.2.4. Elimination af virkningerne af statisk elektricitet

For at eliminere virkningerne af statisk elektricitet skal filtrene neutraliseres før vejning,

hvilket kan ske ved brug af en jordledning af polonium eller en anordning med tilsvarende

virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.5.3.

Supplerende specifikationer for partikelbestemmelse

Alle de dele af fortyndingssystem og prøvetagningssystem, der er placeret mellem

udstødningsrør og filterholder og er i kontakt med ufortyndet og fortyndet udstødningsgas,

skal være udformet således, at de giver anledning til mindst mulig afsætning eller ændring af

partikler. Alle dele skal være fremstillet af elektrisk ledende materialer, der ikke reagerer med

udstødningsfasens komponenter og skal være jordforbundet, således at elektrostatiske

virkninger undgås.

2.1.

MÅLE- OG PRØVETAGNINGSMETODER (NRTC-PRØVE)

Indledning

Forurenende luftarter og partikler afgivet af den til prøvning indleverede motor måles efter

metoderne i bilag VI. Heri beskrives de systemer, der anbefales til analyse af forurenende

luftarter (punkt 1.1) og til fortynding og prøvetagning ved måling af forurenende partikler

(punkt 1.2).

2.2.

Krav til dynamometer og prøvebænk

Til emissionsprøvning af motorer på motordynamometer skal følgende udstyr anvendes:

2.2.1.

Motordynamometer

Der skal anvendes et motordynamometer, der er velegnet til udførelse af den i tillæg 4 til dette

bilag angivne prøvningscyklus. Instrumenterne til måling af drejningsmoment og hastighed

skal gøre det muligt at bestemme akseleffekten inden for de givne grænser. Supplerende

beregninger kan være nødvendige. Måleudstyrets nøjagtighed skal være tilstrækkelig til at

sikre, at de for værdierne i punkt 3 angivne maksimumtolerancer ikke overskrides.

2.2.2.

Andre instrumenter

I nødvendigt omfang skal anvendes instrumenter til måling af brændstofforbrug, luftforbrug,

temperatur

kølemiddel

smøremiddel,

udstødningsgastryk

indsugningsmanifoldvakuum, udstødningsgastemperatur, indsugningslufttemperatur og

-fugtindhold samt brændstoftemperatur. Disse instrumenter skal opfylde kravene i tabel 3:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Måleinstrumenternes nøjagtighed

Nr.

2.2.3.

Måleinstrument

Motorhastighed

Drejningsmoment

Brændstofforbrug

Luftforbrug

Udstødningsgasstrøm

Temperatur

600 K

Temperatur > 600 K

Udstødningsgastryk

Indsugningsluftens

vakuum

Atmosfæretryk

0,1 kPa absolut

Andre tryk

0,1 kPa absolut

Absolut fugtighed

5 % af aflæsning

Strøm

2 % af aflæsning

fortyndingsluft

Fortyndet

2 % af aflæsning

udstødningsgasstrøm

Ufortyndet udstødningsgasstrøm

Nøjagtighed

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste værdi

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste værdi

2 % of den maksimale værdi for motoren

2 % af aflæsning,

dog mindst 1 % af motorens højeste værdi

2,5 % af aflæsning,

dog mindst 1,5 % af motorens højeste

værdi

2 K absolut

1 % af aflæsning

0,2 kPa absolut

0,05 kPa absolut

For at beregne emissionerne i den ufortyndede udstødningsgas og for at regulere et delstrøms-

fortyndingssystem må man kende udstødningsgassens massestrømningshastighed. Til

bestemmelse af udstødningsgassens massestrømningshastighed kan anvendes en af de i det

følgende beskrevne metoder.

Til beregning af emissioner skal responstiden for hver af de nedenfor beskrevne metoder være

mindst lig med den foreskrevne responstid af analysatoren, som er fastlagt i tillæg 2, punkt

1.11.1.

Til regulering af et fortyndingssystem af delstrømstypen kræves hurtigere responstid. For

delstrømsfortyndingssystemer med onlineregulering kræves en responstid på

0,3 s. For

delstrømsfortyndingssystemer med look ahead-regulering baseret på en i forvejen registreret

prøvekørsel kræves en responstid af målesystemet for udstødningsgasstrøm på

5 s med en

indsvingningstid på

1 s. Systemets responstid skal angives af instrumentets fabrikant.

Kravene til kombineret responstid af systemer til udstødningsgasstrøms- og

delstrømsfortyndingssystemer er angivet i punkt 2.4.

Direkte måling

Direkte måling af den øjeblikkelige udstødningsstrøm kan anvendesi systemer som:

differenstrykanordninger, således måledyser (for enkeltheder henvises til ISO 5167:

2000)

ultralydsflowmeter

vortex-flowmeter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal tages forholdsregler til undgåelse af målefejl, som giver anledning til fejl i

bestemmelsen af forurenende stoffer. Sådanne forholdsregler omfatter omhyggelig

installation af anordningen i motorens udstødningssystem i henhold til anbefalingerne fra

instrumentets fabrikant og til god teknisk skik. Navnlig må motorens præstationer og

emissioner ikke påvirkes ved installation af anordningen.

Flowmetre skal opfylde nøjagtighedsforskrifterne i tabel 3.

Metode til måling af luft- og brændstofstrømme

I metoden anvendes passende flowmetre til måling af luft- og brændstofstrømme. Beregning

af den øjeblikkelige udstødningsmassestrøm foretages således:

EXHW

AIRW

FUEL

(for våd masse af udstødningsgas)

Flowmetrene skal opfylde nøjagtighedsforskrifterne i tabel 3, men skal desuden være

tilstrækkelig nøjagtige til at opfylde nøjagtighedsforskrifterne for udstødningsgasstrømmen.

Sporstofmetoden

I denne metode anvendes koncentrationsmåling af en sporgas i udstødningen.

En kendt mængde inaktiv gas (f.eks ren helium) injiceres i udstødningsgasstrømmen som

sporstof. Gassen blandes og fortyndes med udstødningsgassen, men må ikke reagere i

udstødningsrøret. Gassens koncentration måles derefter i udstødningsgasprøven.

For at sikre fuldstændig opblanding af sporgassen skal prøvetagningssonden for

udstødningsgas placeres mindst 1 m, dog mindst 30 gange udstødningsrørets diameter, neden

for det punkt, hvor sporgassen injiceres. Prøvetagningssonden kan være placeret tættere på

injektionsstedet, hvis det kan efterprøves, at der sker fuldstændig opblanding, ved at

sammenholde sporgaskoncentrationen med referencekoncentrationen, når sporgassen injiceres

oven for motoren.

Sporgasstrømmen skal indstilles således, at sporgaskoncentrationen ved motorens

tomgangshastighed efter opblanding er mindre end fuldt skalaudslag på sporgasanalysatoren.

Beregning af udstødningsgasstrømmen foretages ved brug af følgende formel:

EXHW

EXH

(

conc

mix

conc

)

hvor:

GEXHW

øjeblikkelig udstødningsmassestrøm, kg/s

sporgasstrøm. cm³/min

øjeblikkelige koncentration af sporgas efter opblanding, ppm

udstødningsgassens densitet, kg/m³

koncentration af sporgassen i indsugningsluften, ppm

conc

mix

EXH

conc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sporgassens baggrundskoncentration (

conc

) kan bestemmes som gennemsnittet af

baggrundskoncentrationen, målt henholdsvis umiddelbart før prøvekørslen og efter

prøvekørslen.

Når baggrundskoncentrationen er under 1 % af sporgassens koncentration efter opblanding

(conc

mix.

) ved maksimal udstødningsflow, kan der ses bort fra baggrundskoncentrationen.

Det samlede system skal opfylde forskrifterne for udstødningsgasstrøm og skal kalibreres i

henhold til tillæg 2, punkt 1.11.2

Metode til måling af luftstrøm og luft/brændstofforhold

Dette indebærer, at udstødningsgassens masse beregnes af luftstrømmen og

luft/brændstofforholdet. Beregning af den øjeblikkelige udstødningsmassestrøm foretages

således:

med

EXHW

AIRW

´ ç

A/F

14,5

conc

ö ç

3,5

conc

CO2

÷ + ç

0,45

÷ ç

conc

3,5

conc

CO2

÷ ´

conc

CO2

conc

100 -

conc

(

)

6,9078

conc

CO2

conc

(

)

hvor:

A/Fst =

støkiometrisk luft/brændstofforhold, kg/kg

= relativt luft/ brændstofforhold

tør CO2-koncentration, %

tør CO-koncentration, ppm

HC-koncentration, ppm

conc

CO2

conc

BEMÆRKNING: Beregningen er baseret på et dieselbrændstof med et forhold H:C på 1,8

Luftflowmeteret skal opfylde nøjagtighedsforskrifterne i tabel 3, den anvendte CO

analysator skal opfylde forskrifterne i punkt 2.3.1, og det samlede system skal opfylde

forskrifterne for udstødningsgasstrøm.

Om ønsket, kan udstyr til måling af luft/brændstofforholdet, f.eks. en sensor af

zirconiumdioxid-typen, anvendes til måling af luftoverskudsforholdet efter forskrifterne i

punkt 2.3.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4.

Fortyndet udstødningsgasstrøm

For at beregne emissionerne i den fortyndede udstødningsgas må man kende

strømningshastigheden af den fortyndede udstødningsgas. Den totale fortyndede

udstødningsgasstrøm i hele cyklen (kg/test) beregnes af måleværdierne for hele cyklen, og de

tilsvarende kalibreringsdata for flowmeteret (V

for PDV,

for CFV,

for SSV) ved en af

metoderne foreskrevet i tillæg 3, punkt 2.2.1 kan anvendes. Hvis den samlede masse af

udskilte partikler og forurenende luftarter udgør over 0,5 % af den totale CVS-strøm, skal

CVS-strømmen korrigeres eller partikelprøvestrømmen returneres til CVS oven for

flowmeteret.

2.3.

Bestemmelse af gassens komponenter

2.3.1.

Generel beskrivelse af analysatorerne

Analysatorernes måleområde skal være passende til den foreskrevne nøjagtighed ved

bestemmelse af koncentrationerne af udstødningsgassens komponenter (punkt 1.4.1.1).

Analysatorerne anbefales benyttet således, at den målte koncentration er mellem 15 % og 100

% af fuld skalavisning.

Er fuld skalavisning 155 ppm (eller ppm C) eller derunder, eller har det anvendte

udlæsningssystem (datamat eller datalogger) tilstrækkelig nøjagtighed og opløsningsevne ved

værdier under 15 % af måleområdets øverste værdi, kan måling af værdier under 15 % af fuld

skalavisning dog godtages. I så fald foretages ekstra kalibreringer, der sikrer, at

kalibreringskurverne er nøjagtige - bilag III, tillæg 2, punkt 1.5.5.2.

Udstyrets elektromagnetiske kompatibilitet skal være således, at yderligere fejl mindskes til

det mindst mulige.

2.3.1.1.

Målefejl

Analysatorens afvigelse fra det nominelle kalibreringspunkt må intet sted i måleområdet

afvige over ± 2 % af aflæsningen, og ikke over ± 0,3 % af fuldt skalaudslag.

BEMÆRKNING: med henblik på denne norm forstås ved ”nøjagtighed” analysatorens

afvigelse fra de nominelle kalibreringsværdier, når kalibreringsgas anvendes (

sand værdi).

2.3.1.2. Repeterbarhed

Repeterbarheden, defineret som 2,5 gange standardafvigelsen af ti gentagne målinger på en

given kalibreringsgas, må for måleområder over 155 ppm (eller ppm C) ikke være over ± 1 %

af fuldt skalaudslag; for måleområder under 155 ppm (eller ppm C) må repeterbarheden ikke

være over ± 2 %.

2.3.1.3. Støj

Apparatets top-til-top respons på nulstillingsgas og kalibreringsgas må i et vilkårligt 10

sekunders interval ikke overstige 2 % af fuldt skalaudslag i noget måleområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.1.4. Nulpunktsforskydning

Nulpunktsforskydningen inden for en periode på 1 time skal være mindre end 2 % af fuldt

skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved nulpunktsrespons forstås

gennemsnitsrespons, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum af 30 sekunder.

2.3.1.5. Forskydning af relativ respons

Forskydningen af den relative respons må i løbet af en time ikke overstige 2 % af fuldt

skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved relativ respons forstås forskellen mellem

responsen på kalibreringsgas og responsen på nulstillingsgas. Ved responsen på

kalibreringsgassen forstås gennemsnitsrespons, inklusive støj, på en kalibreringsgas inden for

et tidsrum af 30 sekunder.

2.3.1.6. Indsvingningstid

Til analyse af ufortyndet udstødningsgas må indsvingningstiden af den i målesystemet

monterede analysator ikke være over 2,5 s.

BEMÆRK: Vurdering af analysatorens responstid vil ikke i sig selv klart fastlægge det

samlede systems egnethed til overgangsprøvning. Systemets volumener, og især dødrum i

hele systemet, vil ikke kun påvirke transporttiden fra sonde til analysator, men også

indsvingningstiden. Desuden vil analysatorens interne transporttider blive defineret som

responstid for analysatoren, lige som det er tilfældet for konverter eller vandfælder i en NOx-

analysator. Bestemmelse af responstiden af det samlede system er beskrevet i tillæg 2, punkt

1.11.1.

2.3.2. Tørring af gassen

Samme forskrifter som for NRSC-prøvningscyklen finder anvendelse (se afsnit 1.4.2 ovenfor)

som beskrevet nedenfor.

Anordningen til gastørring, der er valgfri, skal have minimal indvirkning på koncentrationen

af de målte luftarter. Der må ikke anvendes kemiske tørremidler til fjernelse af vand i prøven.

2.3.3.

Analysatorer

Samme forskrifter som for NRSC-prøvningscyklen finder anvendelse (se afsnit 1.4.3 ovenfor)

som beskrevet nedenfor.

Luftarterne analyseres ved hjælp af følgende instrumenter. Til ikke-lineære analysatorer

tillades brug af lineariseringskredse.

2.3.3.1. Bestemmelse af carbonmonoxid (CO)

Kulmonoxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR).

2.3.3.2. Bestemmelse af carbondioxid (CO

)

Kuldioxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.3.3. Bestemmelse af kulbrinter (HC)

Kulbrinteanalysatoren skal være forsynet med opvarmet flammeiondetektor (HFID);

detektoren, ventiler, rørforbindelser osv. skal være opvarmet således, at der holdes en

gastemperatur på 463 K (190 °C) ± 10 K.

2.3.3.4. Bestemmelse af kvælstofoxider (NOx)

Måles der på tør basis, skal kvælstofoxid-analysatoren enten være med

kemoluminiscensdetektor (CLD) eller opvarmet kemoluminiscensdetektor (HCLD) med

NO2/NO konverter. Måles der på våd basis, skal der anvendes en HCLD med konverter, og

konvertertemperaturen holdes over 328 K (55 °C), idet det er en forudsætning, at

vanddæmpningsprøven (bilag III, tillæg 2, punkt 1.9.2.2) er tilfredsstillet.

For både CLD og HCLD skal prøvetagningsledningens vægtemperatur holdes på mellem 328

K og 473 K (55°C til 200°C) frem til konverteren ved tør måling, og frem til analysatoren ved

våd måling.

2.3.4.

Måling af luft/brændstof forhold

Til bestemmelse af luft/brændstofforholdet i udstødningsgasstrømmen som angivet i punkt

2.2.3 skal anvendes en luft/brændstofføler med stort følsomhedsområde eller en lambdasonde

af zirconiumdioxidtypen.

Føleren skal være monteret direkte på udstødningsrøret, hvor udstødningsgastemperaturen er

tilstrækkelig til at forhindre kondensation af vanddamp.

Nøjagtigheden af føleren med indbygget elektronik skal være inden for

3 % af aflæsningen

5 % af aflæsning 2

10 % af aflæsning 5

For at opfylde ovenstående nøjagtighedskrav skal føleren være kalibreret som foreskrevet af

instrumentets fabrikant.

2.3.5.

Prøveudtagning til bestemmelse af forurenende luftarter

2.3.5.1. Ufortyndet udstødningsgasstrøm

Samme forskrifter som for NRSC-prøvningscyklen finder anvendelse (se afsnit 1.4.4 ovenfor)

som beskrevet nedenfor.

Prøvetagningssonder til bestemmelse af forurenende luftarter skal være monteret i en afstand

af mindst 0,5 m, dog mindst tre gange udstødningsrørets diameter, oven for

udstødningsgassystemets afgang og tilstrækkelig tæt på motoren til at sikre en

udstødningsgastemperatur på mindst 343 K (70 °C) ved sonden.

Er der tale om en flercylindret motor med forgrenet udstødningsmanifold, skal

prøvetagningssonden være placeret så langt nede, at det sikres, at prøven er repræsentativ for

den gennemsnitlige emission fra alle cylindrene. På flercylindrede motorer med flere separate

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udstødningsmanifolder, f.eks. V-motorer, kan det godtages, at der tages en prøve fra hver

cylindergruppe og beregnes en gennemsnitsemission deraf. Andre metoder kan benyttes, hvis

det er godtgjort, at de korrelerer med ovenstående metoder. Til beregning af emissionen fra

udstødningen skal motorens samlede udstødningsmassestrøm anvendes.

Såfremt udstødningsgassens sammensætning påvirkes af nogen form

for

efterbehandlingssystem, skal prøveudtagning finde sted oven for denne anordning ved

prøvninger under trin I og neden for denne anordning ved prøvninger under trin II.

2.3.5.2. Fortyndet udstødningsgasstrøm

Anvendes et totalstrømsfortyndingssystem, finder følgende forskrifter anvendelse:

Udstødningsrøret mellem motoren og totalstrømsfortyndingssystemet skal opfylde kravene i

bilag VI.

Prøvetagningssonden (-sonderne) for forurenende luftarter skal være placeret et sted i

fortyndingstunnelen, hvor fortyndingsluft og udstødningsgas er godt opblandet og i nærheden

af prøvetagningssonden for partikler.

Prøvetagningen kan generelt ske på to måder:

de forurenende stoffer udtages i en prøvetagningssæk i løbet af cyklen og måles efter

testens afslutning;

de forurenende stoffer udtages kontinuerligt og integreres gennem hele cyklen; denne

metode er obligatorisk for HC og NO

Prøver af baggrundskoncentrationerne udtages oven for fortyndingstunnelen i en

prøvetagningssæk og trækkes fra emissionskoncentrationen i henhold til tillæg 3, punkt 2.2.3.

2.4.

Bestemmelse af partikelindhold

Til bestemmelse af partikler kræves et fortyndingssystem. Fortynding kan ske ved et

delstrømsfortyndingssystem eller et totalstrømsfortyndingssystem. Fortyndingssystemet skal

have tilstrækkelig strømningskapacitet til helt at udelukke dannelse af kondensvand i

fortyndings- og prøvetagningssystemer og holde temperaturen af den fortyndede

udstødningsgas mellem 315 K (42°C) og 325 K (52°C) umiddelbart oven for filterholderne.

Er luftfugtigheden høj, kan det tillades, at fortyndingsluften tørres, inden den tilføres

fortyndingssystemet. Er temperaturen af den omgivende luft under 293 K (20°C), anbefales

forvarmning af fortyndingsluften til en temperatur over den øvre grænseværdi på 303 K

(30°C). Fortyndingsluftens temperatur må dog ikke være over 325 K (52°C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingstunnelen.

Partikelprøvetagningssonden skal være placeret tæt ved prøvetagningssonden for forurenende

luftarter, og installationen skal opfylde bestemmelserne i punkt 2.3.5.

Til bestemmelse af partikelmasse kræves et prøveudtagningssystem til partikelbestemmelse,

partikelfiltre, en mikrogramvægt og et vejerum med temperatur- og fugtighedsregulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskrifter for delstrømsfortyndingssystemet

I delstrømsfortyndingssystemet opdeles udstødningsstrømmen i to delstrømme, af hvilke den

mindste fortyndes med luft og derefter anvendes til partikelbestemmelse. Det er her af

afgørende vigtighed, at fortyndingsforholdet bestemmes meget nøjagtigt. Andre

delingsmetoder kan anvendes, i hvilket tilfælde den anvendte type deling i vid udstrækning er

bestemmende for det prøvetagningsudstyr og de prøvetagningsmetoder, der skal anvendes

(bilag VI, punkt 1.2.1.1).

Til regulering af et fortyndingssystem af delstrømstypen kræves en hurtig responstid.

Transformationstiden for systemet bestemmes med metoden beskrevet i bilag 2, punkt 1.11.1.

Hvis den kombinerede transformationstid for udstødningsstrømmåling (jf. foregående punkt)

og delstrømssystemet er under 0,3 s, kan online regulering anvendes. Er transformationstiden

over 0,3 s, skal der udføres look ahead styring baseret på en forudregistreret prøvekørsel. I så

fald skal indsvingningstiden være

1 s, og forsinkelsestiden for det kombinerede system

Den totale systemrespons skal være afpasset, så der sikres en repræsentativ prøve af partikler,

, som er proportional med udstødningsgassens massestrøm. For at fastlægge, om der er

proportionalitet, skal der foretages en regressionsanalyse på

mode

EXHW

med en

datafangstfrekvens på mindst 5 Hz, og følgende kriterier skal være opfyldt:

Korrelationskoefficienten r

for den lineære regression mellem G

og G

EXHW

skal

være mindst 0,95.

Middelafvigelsen på estimatet af G

mod G

EXHW

EXHW må ikke være over 5 % af

maks.

, regressionslinjens skæring, må ikke være over

2 % of G

maks.

Om ønsket kan der udføres en forprøve, og signalet svarende til udstødningsgassens

massestrøm i forprøven anvendes til styring af prøvestrømmen ind i partikelsystemet (”look-

ahead” regulering). Denne metode er nødvendig, hvis transformationstiden for

partikelsystemet,

50,P

og/eller transformationstiden for udstødningsgassens massestrømsignal,

50,F

er > 0,3 s. Korrekt regulering af delstrømsfortyndingssystemet er opnået, når tidskurven

for

EXHW

,pre

i forprøven, som regulerer

forskydes med et ”look-ahead” tidsrum

50,P

50,F

Til bestemmelse af korrelationen mellem

EXHW

skal anvendes data opnået ved den

faktiske prøve, idet

EXHW

tidsmæssigt justeres ind af t

50,F

i forhold til

(intet bidrag fra

50,P

til tidsjusteringen ). Dvs. tidsforskydningen mellem

EXHW

er forskellen mellem

deres respektive transformationstider, bestemt efter tillæg 2, punkt 2.6.

For delstrømsfortyndingssystemer må nøjagtigheden af prøvestrømmen

tillægges særlig

vægt, hvis den ikke måles direkte, men bestemmes ved differensmåling af

strømningshastigheder:

TOTW

–

DILW

I så fald er en nøjagtighed på

2 % for

TOTW

DILW

ikke tilstrækkelig til at garantere en

acceptabel nøjagtighed af

SE.

Bestemmes gasstrømmen ved differensflowmåling, skal den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maksimale fejl på differensen være af en sådan størrelse, at nøjagtigheden af

er inden for

5 %, når fortyndingsforholdet er under 15. Den kan beregnes som den kvadratiske

middelværdi af fejlene på de enkelte instrumenter.

Acceptabel nøjagtighed af

-værdierne kan opnås ved brug af en af følgende metoder:

Den absolutte nøjagtighed af G

TOTW

og G

DILW

0,2 %, hvilket sikrer en

nøjagtighed af G

på

5 % ved et fortyndingsforhold på 15. Ved større

fortyndingsforhold vil fejlen dog blive større.

Kalibrering af G

DILW

i forhold til G

TOTW

sker således, at der opnås samme

nøjagtighed for G

som i a). En nærmere beskrivelse af denne kalibrering findes i

tillæg 2, punkt 2.6.

Nøjagtigheden af G

bestemmes indirekte af nøjagtigheden af fortyndingsforholdet,

som bestemt ved en sporgas, f.eks. CO

. Igen skal bestemmelsen af G

ske med en

nøjagtighed svarende til metode a).

Den absolutte nøjagtighed af G

TOTW

og G

DILW

er inden for

2 % af fuldt

skalaudslag, den maksimale fejl på differensen mellem G

TOTW

og G

DILW

er inden for

0,2 %, og linearitetsfejlen er inden for

0.2 % af den højeste G

TOTW

-værdi iagttaget

under prøven.

Partikeludskillelsesfiltre

2.4.1.

2.4.1.1. Filterspecifikation

Til godkendelsesprøvning anvendes glasfiberfiltre med fluor-kulstofbelægning eller

membranfiltre på fluor-kulstofbasis. Til særlige formål kan andre filtermaterialer anvendes.

Alle filtertyper skal have en udskillelsesgrad på mindst 95 % for 0,3 µm DOP (dioktylphtalat)

ved en gashastighed på mellem 35 og 100 cm/s. Ved prøvning af overensstemmelsen af

forskellige laboratorier eller mellem en fabrikant og en godkendende myndighed skal

anvendes filtre af samme kvalitet.

2.4.1.2. Filterstørrelse

Partikelfiltrenes diameter skal være mindst 47 mm (pletdiameter 37 mm). Større

filterdiameter kan godtages (punkt 2.4.1.5)..

2.4.1.3. Primære filtre og sekundære filtre

Prøven af den fortyndede udstødningsgas udtages ved hjælp af et par filtre placeret i serie (et

primært filter og et sekundært filter). Det sekundære filter må højst være placeret 100 mm

nedstrøms for det primære filter og må ikke berøre dette. Filtrene kan enten vejes enkeltvis

eller parvis; i sidstnævnte tilfælde anbringes filtrene med pletsiderne mod hinanden.

2.4.1.4. Filtergennemstrømningshastighed

Gashastigheden gennem filtreret skal være 35 til 100 cm/s. Stigningen i tryktabet fra

prøvningens start til dens afslutning må ikke overstige 25 kPa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.1.5. Filterbelastning

Den anbefalede mindste filterbelastning for de almindeligste filterstørrelser er vist i følgende

tabel: til større filtre skal filterbelastningen være mindst 0,065 mg/1000 mm² filterareal.

Filterdiameter

(mm)

110

Anbefalet pletdiameter (mm)

100

Anbefalet mindstebelastning

(mg)

0,11

0,25

0,41

0,62

2.4.2.

Specifikationer for vejerum og analysevægt

2.4.2.1. Vejerum

Temperaturen af det vejerum (eller -lokale), hvor partikelfiltrene konditioneres og vejes, skal

være 295 K (22 °C) ± 3 K ved al konditionering og vejning af filtre. Luftfugtigheden skal

holdes på et niveau svarende til et dugpunkt på 282,5 K (9,5 °C) ± 3 K og en relativ fugtighed

på 45 ± 8 %.

2.4.2.2. Vejning af referencefiltre

Luften i vejerum (eller -lokale) skal være fri for kontaminanter (såsom støv), der kan sætte sig

på partikelfiltrene, mens de stabiliseres. Forstyrrelser i vejerummets specifikationer i henhold

til beskrivelsen i punkt 2.4.2.1 kan tillades, hvis forstyrrelsernes varighed ikke er over 30

minutter. Vejerummet skal opfylde de foreskrevne specifikationer, inden personer træder ind i

vejerummet. Der vejes mindst to ubrugte referencefiltre eller -filterpar; dette finder sted højst

4 timer før eller efter vejning af prøvefiltrene, men helst samtidig dermed. Referencefiltrene

skal være af samme størrelse og materiale som prøvefiltrene.

Såfremt gennemsnitsvægten af referencefiltre (eller -filterpar) i tidsrummet mellem vejning af

prøvefiltrene ændrer sig med mere end 10

g, skal alle prøvefiltre kasseres og emissionstesten

gentages.

Hvis de i punkt 2.4.2.1. angivne kriterier for stabilitet af vejerummet ikke er opfyldt, men

referencefilteret (filterparret) opfylder ovenstående kriterier, står det motorfabrikanten frit at

godtage de målte vægte af prøvefiltrene eller at kassere testresultaterne, bringe vejerummets

reguleringssystem i orden og gentage testen.

2.4.2.3. Analysevægt

Til vejning af filtrene skal anvendes en vægt med en af vægtfabrikanten specificeret præcision

(standardafvigelse) på 2 µg og en opløsning på 1 µg (1 ciffer = 1 µg).

2.4.2.4. Elimination af virkningerne af statisk elektricitet

For at eliminere virkningerne af statisk elektricitet skal filtrene neutraliseres før vejning,

hvilket kan ske ved brug af en jordledning af polonium eller en anordning med tilsvarende

virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.3.

Supplerende specifikationer for partikelbestemmelse

Alle de dele af fortyndingssystem og prøvetagningssystem, der er placeret mellem

udstødningsrør og filterholder og er i kontakt med ufortyndet og fortyndet udstødningsgas,

skal være udformet således, at de giver anledning til mindst mulig afsætning eller ændring af

partikler. Alle dele skal være fremstillet af elektrisk ledende materialer, der ikke reagerer med

udstødningsfasens komponenter og skal være jordforbundet, således at elektrostatiske

virkninger undgås.

(f)

Tillæg 2 til bilag III ændres således:

Der indsættes en ny overskrift med følgende ordlyd:

TILLÆG 2

KALIBRERINGSMETODE (NRSC, NRTC

)

Punkt 1.2.2 ændres således:

Efter den den nuværende tekst indsættes følgende: “Denne nøjagtighed forudsætter, at de til

blanding anvendte primærgasser kendes med en nøjagtighed på højst

1 %, som kan føres

tilbage til nationale eller internationale gasstandarder. Efterprøvningen udføres ved et

skalaudslag på mellem 15 og 50 % af fuldt skalaudslag for hver kalibrering, hvor der

anvendes en blandeenhed. Hvis den første efterprøvning ikke lykkes, kan yderligere

efterprøvning foretages med en anden kalibreringsgas.

Blanderen kan om ønsket kontrolleres med et instrument, der i sig selv er lineært, f.eks. ved

hjælp af NO-gas med en CLD. Instrumentets kalibreringskonstant justeres med

kalibreringsgassen tilsluttet direkte til instrumentet. Blanderen kontrolleres ved de anvendte

indstillinger, og den nominelle værdi sammenholdes med instrumentets måleværdi.

Forskellen skal i hvert punkt være inden for ± 1 % af den nominelle værdi.

Andre metoder, baseret på god teknisk skik, kan benyttes efter forudgående aftale mellem de

berørte parter.

BEM RKNING: En gasfordeler med en n jagtighed inden for

1 % anbefales til

fastlæggelse af analysatorens kalibreringskurve. Gasfordeleren skal være kalibreret af

instrumentets fabrikant.”

i punkt 1.5.5.1, første afsnit, ændres ordet ”fem” til ”seks”, og i tredje indrykning

ændres tallet ”1 %” til ”0,3 %”

i punkt 1.5.5.2, sidste afsnit, ændres tallet ”1 %” til ”0,3 %”

punkt 1.8.3 affattes således:

Kontrol af iltinterferens skal finde sted, når en analysator tages i brug samt efter større

eftersyn.

Kalibreringsmetoden er fælles for NRSC- og NRTC-prøverne, bortset fra forskrifterne i punkt 1.11 og 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal vælges et område, hvor gasserne til kontrol af iltinterferens falder inden for de

øverste 50 %. Under prøven skal ovntemperaturen være indstillet som nødvendigt.

1.8.3.1. Gasser til kontrol af iltinterferens

Kontrolgasser for iltinterferens skal indeholde propan med 350 ppmC ÷ 75 ppmC kulbrinte.

Koncentrationen bestemmes efter samme tolerancer som for kalibreringsgas ved

kromatografisk bestemmelse af totalt kulbrinteindhold plus urenheder eller ved dynamisk

blanding. Der anvendes kvælstof som hovedfortyndingsstof og ilt for resten. Til prøvning af

dieselmotorer skal anvendes følgende blandinger:

koncentration

21 (20 til 22)

10 (9 til 11)

5 (4 til 6)

Resten

Kvælstof

1.8.3.2. Fremgangsmåde

Analysatoren nulstilles.

Analysatoren kalibreres med 21 % iltblandingen.

Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end

0,5 % af fuldskalaværdien, gentages underpunkt (a) og (b) i dette punkt.

5 % og 10 % kontrolgasser for iltinterferens tilføres.

Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end ±

1 % af fuldskalaværdien, gentages prøvningen.

Iltinterferensen ( %O

I) beregnes for hver af blandingerne i trin (d) på følgende

måde:

(

)

100

A = kulbrintekoncentration (ppmC) i den under (b) i dette underpunkt anvendte

kalibreringsgas

B = kulbrintekoncentration (ppmC) i de under (d) i dette underpunkt anvendte gasser

til kontrol af iltinterferens

C = analysatorrespons

(

ppmC

)

D = procent af analysatorens fuldskalarespons som følge af A

Iltinterferensen ( %O2I) skal inden prøvning være under ± 3,0 % for alle de

foreskrevne kontrolgasser for iltinterferens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er iltinterferensen over ± 3,0 %, justeres luftstrømmen trinvis i opad- og

nedadgående retning i forhold til fabrikantens specifikationer, idet punkt 1.8.1

gentages for hver strømningshastighed.

Er iltinterferensen større end ± 3,0 %, skal man først justere luftstrømmen, hvorefter

man ændrer brændstofstrømmen og derefter prøvegasstrømmen, idet punkt 1.8.1

gentages for hver ny indstilling.

Er iltinterferensen stadig større end ± 3,0 %, skal analysator, FID-brændstof eller

brænderluft repareres eller udskiftes før prøvning. Dette punkt gentages derefter, når

udstyr eller gasser er repareret eller udskiftet.

Det nuværende punkt 1.9.2.2 ændres som følger:

(i) Sætning 5 i første afsnit erstattes af følgende:

Vandtemperaturen bestemmes og registreres som F.

(ii) Tredje afsnit erstattes af følgende:

og registreres som De. Idet atomforholdet H:C for dieselolie sættes til 1,8:1, beregnes den

under prøven forventede maksimale vanddampkoncentration (i %) for diesel-udstødningsgas

ud fra den maksimale CO

-koncentration i udstødningsgassen eller CO

-koncentrationen i

ufortyndet kalibreringsgas (A, målt i punkt 1.9.2.1), som følger:

1.11.

Der indsættes følgende som nyt punkt 1.11.

Ekstra kalibreringskrav

NRTC-prøven

for

måling

rå

udstødningsgas

gennem

1.11.1. Kontrol af analysesystemets responstid

Ved kontrol af responstiden skal systemets indstillinger være nøjagtig de samme som under

måling af prøvekørslen (dvs. tryk, strømningshastigheder, filterindstillinger på analysatorerne,

samt alt andet, der påvirker responstiden). Bestemmelse af responstiden skal ske med

gasomstilling direkte til prøvetagningssondens indgang. Gasomstillingen skal ske på mindre

end 0,1 sekund. De til prøven anvendte gasser skal bevirke en koncentrationsændring på

mindst 60 % af fuldt skalaudslag.

Koncentrationskurven for hver enkelt gaskomponent registreres. Responstiden defineres som

forskellen i tid mellem gasomstilling og den pågældende registrerede koncentrationsændring.

Systemets responstid (t

) består af forsinkelsestiden til måledetektoren og detektorens

indsvingningstid. Ved forsinkelsestiden forstås tiden fra ændringen (t

) indtil responsen er 10

% af den endelige aflæsning (t

). Ved indsvingningstiden forstås tiden mellem 10 % og 90 %

respons ved den endelige aflæsning (t

– t

I forbindelse med synkronisering af signalerne fra analysator og udstødningsgasstrøm ved

måling på rå gas forstås ved transformationstiden tiden fra ændringen (t

) indtil responsen er

50 % af slutaflæsningen (t

Systemets responstid skal være

10 sekunder med en indsvingningstid på

2,5 sekunder for

alle komponenter underkastet grænseværdier (CO, NOx, HC) og alle anvendte

koncentrationsområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.11.2. Kalibrering af sporgasanalysator til bestemmelse af udstødningsgasstrøm

Anvendes analysator til bestemmelse af sporgaskoncentrationen, skal den kalibreres ved

hjælp af standardgassen.

Kalibreringskurven optegnes på grundlag af mindst 10 kalibreringspunkter (nulpunktet ikke

medregnet), fordelt med halvdelen af punkterne placeret mellem 4 % og 20 % af fuldt

skalaudslag på analysatoren, og resten mellem 20 % og 100 % of fuldt skalaudslag.

Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode.

Kalibreringskurven må højst afvige

1 % af fuld skalavisning fra den nominelle værdi i hvert

kalibreringspunkt i området fra 20 % til 100 % af fuld skalavisning. Den må endvidere højst

afvige

2 % af aflæsningen af den nominelle værdi i området fra 4 % til 20 % af fuld

skalavisning.

Analysatoren nulstilles og kalibreres for prøvningen ved hjælp af en nulstillingsgas samt en

kalibreringsgas med en nominel koncentration på over 80 % af fuldt skalaudslag på

analysatoren.

punkt 2.2 affattes således:

Kalibrering af gasflowmålere eller flowmåleinstrumenter skal kunne henføres til nationale

og/eller internationale standarder.

Fejlen på den målte værdi må ikke være over ± 2 % af visningen.

For Til delstrømsfortyndingssystemer må der lægges særligt vægt på nøjagtigheden af

prøvestrømmen

, hvis den ikke måles direkte, men bestemmes ved differensmåling af

strømningshastigheder:

TOTW

–

DILW

I så fald er en nøjagtighed på

2 % for

TOTW

DILW

ikke tilstrækkelig til at garantere en

acceptabel nøjagtighed af

SE.

Bestemmes gasstrømmen ved differensflowmåling, skal den

maksimale fejl på differensen være af en sådan størrelse, at nøjagtigheden af

er inden for

5 %, når fortyndingsforholdet er under 15. Den kan beregnes som den kvadratiske

middelværdi af fejlene på de enkelte instrumenter.

2.6.

2.6.1.

Der indsættes et nyt punkt 2.6 med følgende ordlyd:

Supplerende krav til kalibrering af delstrømsfortyndingssystemer

Periodisk kalibrering

Hvis prøvegasstrømmen bestemmes ved differensflowmåling, skal flowmeteret eller

flowmåleinstrumentet kalibreres ved brug af en af følgende metoder, således at sondeflowet

GSE ind i tunnelen opfylder nøjagtighedskravene i tillæg I, punkt 2.4:

Flowmeteret til G

DILW

serieforbindes med flowmeteret til

TOTW

, og differensen mellem de to

flowmetre kalibreres for mindst 5 sæt punkter med flowværdierne fordelt ligeligt mellem den

laveste G

DILW

-værdi anvendt under prøven og værdien af

TOTW

.anvendt under prøven.

Gassen kan ledes uden om fortyndingstunnelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En kalibreret masseflowenhed serieforbindes med flowmeteret til

TOTW

, og nøjagtigheden

kontrolleres for den ved prøven anvendte værdi. Derefter forbindes det kalibrerede

masseflowmeter med flowmeteret for G

DILW

, og nøjagtigheden kontrolleres for mindst 5

indstillinger svarende til fortyndingsforholdet mellem 3 og 50, i forhold til den under prøven

anvendte

TOTW

Overføringsrøret TT kobles fra udstødningen, og et kalibreret flowmeter med passende

måleområde til måling af G

tilsluttes overføringsrøret. Derefter indstilles

TOTW

på den

under prøven anvendte værdi, og G

DILW

indstilles sekventielt på mindst 5 værdier svarende til

fortyndingsforhold q mellem 3 og 50. Alternativt kan der etableres en særlig kalibreringsvej,

som leder uden om tunnelen, men med samme total- og fortyndingsluftstrøm gennem de

pågældende flowmetre som i den egentlige prøve.

En sporgas tilføres overføringsrøret TT. Denne sporgas kan være en komponent i

udstødningsgassen, f.eks. CO

eller NOx. Efter fortynding i tunnelen måles

sporgaskomponenten. Dette udføres for 5 fortyndingsforhold mellem 3 og 50. Nøjagtigheden

af prøvegasstrømmen bestemmes af fortyndingsforholdet

TOTW

Gasanalysatorernes nøjagtighed skal tages i betragtning for at sikre nøjagtigheden af G

2.6.2.

Kontrol af kulstofstrøm

En kulstofstrømprøve med rigtig udstødningsgas kan stærkt anbefales til at identificere måle-

og kontrolproblemer og efterprøve, at delstrømsfortyndingssystemet virker korrekt.

Kulstofstrømprøven skal gennemføres mindst hver gang der monteres en ny motor foruden

når der foretages vigtige ændringer i prøveopstillingen.

Motoren bringes til at arbejde med sin største drejningsmomentbelastning og hastighed eller i

en anden steady-state tilstand, som bevirker, at der produceres mindst 5 % CO

Delstrømsprøvetagningssystemet bringes til at fungere med en fortyndingsfaktor på omkring

15 : 1.

2.6.3.

Kontrol før prøven

Inden for 2 timer før prøven udføres en forkontrol på følgende måde:

Flowmetrenes nøjagtighed kontrolles på samme måde som anvendt til kalibreringen i mindst

to punkter med flowværdier af G

DILW

svarende til fortyndingsforhold på mellem 5 og 15 for

den under prøven anvendte

TOTW

-værdi.

Hvis det ved registreringer af den ovenfor beskrevne kalibreringsprocedure kan godtgøres, at

flowmeterets kalibrering er stabil gennem et længere tidsrum, kan forprøven undlades.

2.6.4.

Bestemmelse af transformationstiden

Ved kontrol af transformationstiden skal systemets indstillinger være nøjagtig de samme som

under måling af prøvekørslen. Transformationstiden bestemmes med følgende metode:

Et uafhængigt referenceflowmeter med passende måleområde i forhold til sondeflowet

serieforbindes med og tilkobles tæt ved prøvesonden. Dette flowmeter skal have en

transformationstid på under 100 ms ved den flowtrinstørrelse, der anvendes til måling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

responstiden, skal udøve så lille strømningsmodstand, at det ikke påvirker

delstrømsfortyndingssystemets dynamiske funktion, og skal være i overensstemmelse med

god teknisk skik.

Den indgående udstødningsgasstrøm (eller luftstrøm, hvis udstødningsgasstrømmen beregnes)

til delstrømsfortyndingssystemet påføres en trinændring fra en lav værdi til mindst 90 % af

fuldt skalaudslag. Udløseren for trinændringen skal være den samme som anvendes til start af

look-ahead

reguleringen

ved

den

egentligt

prøvning.

Trinændringen

udstødningsgasstrømmen og flowmeterets respons registreres med en målefrekvens på mindst

10 Hz.

Af disse data bestemmes delstrømsfortyndingssystemets transformationstid, som er er tiden

fra trinpåvirkningen begynder, til flowmeterets respons har nået 50 %. På tilsvarende måde

bestemmes transformationstiderne for G

-signalet fra delstrømsfortyndingssystemet og for

EXHW

-signalet fra udstødningsflowmeteret. Disse signaler anvendes i den regressionskontrol,

som foretages efter hver prøve (jf. tillæg I, punkt 2.4).

Beregningen gentages for mindst 5 opadgående og nedadgående stimuli, og gennemsnittet af

resultaterne beregnes. Fra denne værdi skal trækkes referenceflowmeterets interne

transformationstid (<100 ms). Dette er delstrømsfortyndingssystemets “look-ahead” værdi,

som anvendes efter tillæg I, punkt 2.4.

3.1.

der indsættes et nyt punkt 3 med følgende ordlyd:

KALIBRERING AF CVS-SYSTEMET

Generelt

Til kalibrering af CVS-systemet skal anvendes et nøjagtigt flowmeter, og der skal være

mulighed for at ændre funktionsbetingelserne.

Strømningen gennem systemet måles ved forskellige indstillinger, og systemets

reguleringsparametre måles og sammenholdes med gennemstrømningen.

Der kan anvendes forskellige typer flowmetre, f.eks. kalibreret venturi, kalibreret laminart

flowmeter og kalibreret turbinemeter.

3.2.

Kalibrering af fortrængningspumpe (PD)

Alle parametre vedrørende pumpen skal måles samtidig med parametrene vedrørende den

kalibreringsventuri, der er serieforbundet med pumpen. Den beregnede strømningshastighed

(i m

/min ved pumpeindgangen, absolut tryk og temperatur) afsættes mod en

korrelationsfunktion, der er dannet ved en specifik kombination af pumpeparametre. Derefter

bestemmes den lineære ligning, som udtrykker sammenhængen mellem pumpeydelsen og

korrelationsfunktionen. Hvis drevet på noget CVS arbejder med flere hastigheder, skal der

kalibreres for hvert af de anvendte områder.

Under kalibreringen skal temperaturen holdes stabil.

Utætheder i alle forbindelser og kanaler mellem kalibreringsventuri og CVS-pumpe skal

holdes under 0,3 % af det laveste strømningspunkt (punktet svarende til største forsnævring

og laveste pumpehastighed).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1.

Dataanalyse

Luftgennemstrømningen (Q

) ved hver indstilling af forsnævringen (mindst 6 indstillinger)

beregnes i standard-m

/min på grundlag af flowmeterdataene med den af fabrikanten

foreskrevne metode. Luftstrømningshastigheden omregnes derefter til pumpeydelse (V

) i

/omdr. ved absolut pumpeindgangstemperatur og -tryk på følgende måde:

hvor:

= luftstrøm ved standardbetingelserne (101,3 kPa, 273 K), m

= temperatur ved pumpeindgangen, K

= absolut tryk ved pumpens indgang (p

- p

), kPa

= pumpehastighed (omdr./s.)

273

101.3

For at tage hensyn til vekselvirkningen mellem trykvariationer ved pumpen og pumpens

sliphastighed beregnes korrelationsfunktionen (X

) mellem pumpehastighed, trykforskel

mellem pumpeindgang og -afgang og absolut pumpeafgangstryk på følgende måde:

= *

hvor:

= trykforskel mellem pumpeindgang og pumpeafgang, kPa

= absolut afgangstryk ved pumpeudgang, kPa

Kalibreringsligningen beregnes ved en lineær mindste kvadraters tilnærmelse på følgende

måde:

Konstanterne D

og m er henholdsvis regressionslinjernes skæringspunkt med y-aksen og

hældning, og beskriver således disse.

For et CVS-system med mange hastigheder skal kalibreringskurverne genereret med

forskellige pumpeydelser være tilnærmelsesvis parallelle, og værdierne svarende til

skæringspunktet (D

) skal stige med aftagende pumpeydelse.

De af ligningen beregnede værdier skal ligge inden for ± 0,5 % af den målte værdi af V

Værdien af m vil være forskellig for forskellige pumper. Tilførte partikler vil med tiden

mindske pumpens slip, således at m aftager. Derfor skal pumpen kalibreres ved opstart, efter

større vedligeholdelsesindgreb samt hvis efterprøvningen af det samlede system (afsnit 3.5)

tyder på, at sliphastigheden har ændret sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.

Kalibrering af kritisk venturi (CFI)

Kalibrering af CFI bygger på strømningsligningen for en kritisk venturi. Gasstrømmen er en

funktion af indgangstryk og -temperatur som vist nedenfor

hvor:

= kalibreringsfaktor

= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

T= temperatur ved venturiens indgang, K.

3.3.1. Dataanalyse

Luftgennemstrømningen Q

) ved hver indstilling af forsnævringen (mindst 8 indstillinger)

beregnes i standard-m

/min af flowmeterdataene med den af fabrikanten foreskrevne metode.

Kalibreringsfaktoren beregnes af kalibreringsdataene for hver indstilling på følgende måde:

hvor:

= luftstrømningshastighed ved standardbetingelserne (101,3 kPa, 273 K), m

T= temperatur ved venturiens indgang, K

= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

For at bestemme området med kritisk strømning afsættes K

som funktion af venturiens

indgangstryk. For kritisk (droslet) strømning vil K

være forholdsvis konstant. Når trykket

aftager (vakuum øges) aftager venturiens drosselvirkning og K

mindskes, ensbetydende med

at CFI-enheden arbejder uden for det tilladte arbejdsområde.

For mindst otte punkter i området med kritisk strømning beregnes gennemsnitsværdien af K

og standardafvigelsen. Standardafvigelsen må ikke være over ± 0,3 % af gennemsnitsværdien

af K

3.4.

Kalibrering af den subsoniske venturi (SST)

Kalibrering af SST bygger på strømningsligningen for en subsonisk venturi. Gasstrømmen er

en funktion af indgangstryk og -temperatur, og af tryktabet mellem SST-indgangen og

forsnævringen som vist nedenfor:

SSV

d C

1.4286

1.7143

(

)

1.4286

öù

÷ú

øû

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor:

= en faktor, der sammenfatter konstanter og omregningsfaktorer

öç

÷æ

= 0,006111 i SI-enheder på

min

÷ç

kPa

÷ç

øç

÷è

= diameter af SST-enhedens forsnævring, m

= gennemstrømningsfaktor for SST-enheden

= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

= temperatur ved venturiens indgang, K

= forholdet mellem det absolutte statiske tryk ved den subsoniske venturis forsnævring

og indgang =

= forholdet mellem diameteren af den subsoniske venturis forsnævring d og

indgangsrør =

3.4.1.

Dataanalyse

Luftgennemstrømningen Q

SSV

) ved hver indstilling af gennemstrømningen (mindst 16

indstillinger) beregnes i standard-m

/min af flowmeterdataene med den af fabrikanten

foreskrevne metode. Gennemstrømningsfaktoren beregnes af kalibreringsdataene for hver

indstilling på følgende måde:

d P

hvor:

SSV

1.4286

1.7143

(

)

1.4286

öù

÷ú

øû

= luftstrøm ved standardbetingelserne (101,3 kPa, 273 K), m

= temperatur ved venturiens indgang, K

= diameter af SST-enhedens forsnævring, m

= forholdet mellem det absolutte statiske tryk ved den subsoniske venturis forsnævring

og indgang =

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

= forholdet mellem diameteren af den subsoniske venturis forsnævring d og

indgangsrørets indvendige diameter =

For at bestemme området med kritisk strømning afsættes C

som funktion af Reynold's tal ved

den subsoniske venturis indsnævring. Reynold's tal ved den subsoniske venturis forsnævring

beregnes efter følgende formel:

SSV

hvor:

= en faktor, der sammenfatter konstanter og omregningsfaktorer

ö æ

min

öæ

÷ç

= 25,55152

÷ ç

ø è

øè

SSV

= luftstrøm ved standardbetingelserne (101,3 kPa, 273 K), m

= diameter af SSV-enhedens forsnævring, m



gassens absolutte eller dynamiske viskositet, beregnet efter fψlgende formel:

hvor

kg/m-s

= empirisk konstant

1,458

msK

110,4

Da Q

SSV

indgår i formlen for Re, begyndes beregningerne med et indledende gæt for Q

SSV

eller kalibreringsventuriens C

, hvorefter beregningerne gentages, indtil Q

SSV

konvergerer.

Konvergensmetoden skal udføres med en mindste nøjagtighed på 0,1 %.

For mindst 16 punkter i området med subsonisk flow skal de værdier af C

, der beregnes af

den resulterende ligning for kalibreringskurven, være inden for ± 0.5 % af den målte C

for

hvert kalibreringspunkt.

3.5.

Kontrol af det samlede system

Nøjagtigheden af det samlede CVS-prøvetagnings- og analysesystem bestemmes ved

tilledning af en kendt masse af en forurenende luftart til systemet, mens dette er bragt til at

fungere på normal måde. Der analyseres for den forurenende luftart, og dens masse beregnes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter bilag III, tillæg 3, punkt 2.4.1, bortset fra propan, for hvilket der for HC anvendes en

faktor 0,000472 i stedet for 0,000479. Der skal anvendes en af følgende to teknikker.

3.5.1.

Måling med blænde med kritisk strømning

En kendt mængde af en ren gas (carbonmonoxid eller propan) ledes til CVS-systemet gennem

en kalibreret kritisk blænde. Hvis indgangstrykket er tilstrækkelig højt, er

strømningshastigheden, som justeres ved hjælp af den kritiske blænde, uafhængigt af

blændens afgangstryk ( kritisk strømning). CVS-systemet bringes til at fungere som ved en

sædvanlig emissionstest af udstødningsgas i 5 til 10 minutter. En gasprøve analyseres med det

sædvanlige udstyr (prøvetagningssæk eller integrationsmetoden), og gassens masse beregnes.

Den således bestemte masse må højst afvige ± 3 % fra den kendte masse af tilledt gas.

3.5.2.

Gravimetrisk måling

Vægten af en lille cylinder fyldt med propan bestemmes med en præcision på ± 0,01 g. CVS-

systemet bringes til at fungere som ved en sædvanlig emissionstest af udstødningsgas i 5 til

10 minutter, mens der tilledes carbonmonoxid eller propan til systemet. Den afgivne mængde

ren gas bestemmes ved differentialvejning. En gasprøve analyseres med det sædvanlige udstyr

(prøvetagningssæk eller integrationsmetoden), og gassens masse beregnes. Den således

bestemte masse må højst afvige ± 3 % fra den kendte masse af tilledt gas.

(g)

Tillæg 3 ændres således:

Der

indsættes

følgende

BEREGNINGER”

overskrift

“DATAEVALUERING

overskriften til punkt 1 affattes “DATAEVALUERING OG BEREGNINGER

– NRSC-PRØVE

i punkt 1.2, første sætning, slettes ordene “eller det totale volumen (V

SAM,I

)”,

og i sidste indrykning slettes ordene “eller volumenet (V

DIL

)” og ordene “eller

./V

dil

”

i punkt 1.3.1, første indrykning, slettes ordene “V

EXHW

eller V

EXHD

0+, og i

anden indrykning slettes ordet +V

TOTW)

punkt 1.3.2 -1.4.6 affattes således:

1.3.2.

Korrektion for tør/våd gas

Ved anvendelse af G

EXHW

omregnes den målte koncentration til våd basis ved hjælp af

følgende formler, medmindre målingen i forvejen fandt sted på våd basis:

conc (våd) = k

× conc (tør)

For ufortyndet udstødningsgas:

= ç

1,88

0,005

(

[

dry

]

[ ]

dry

)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For den fortyndede gas:

1,88

wet

)

÷ -

=ç

200

eller:

=ç

1,88

dry

)

200

For fortyndingsluften:

1,608

[

(

1 /

)

(

)

]

1000

1,608

[

(

1 /

)

(

)

]

6,22

For indsugningsluften (hvis denne er forskellig fra fortyndingsluften):

hvor

: indsugningsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

: fortyndingsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. tør kg luft

: fortyndingsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: fortyndingsluftens mætningsdamptryk i kPa

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa.

Bemærkning: H

kan fås af målingen af den relative fugtighed som ovenfor beskrevet

eller ved dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved

hjælp af de almindeligt anerkendte formler.

1000

(

,608

)

6, 22

1,608

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3.3.

Fugtighedskorrektion af NOx-værdier

Da NOx-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO-koncentrationsdata korrigeres

for temperatur og fugtindhold af den omgivende luft med faktoren K

, der er givet ved:

hvor

lufttemperatur i K

: indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft:

6,220

1 - 0,0182

10,71

0,0045

298

(

)

(

)

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa.

Bemærkning: H

kan fås af måling f den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

1.3.4.

Beregning af emissionens massestrøm

For hver prøvningssekvens beregnes emissionens massestrøm som følger:

(a)

For den ufortyndede udstødningsgas

Gas

mass

= u × conc × G

EXHW

(b)

For den fortyndede udstødningsgas

Gas

mass

= u × conc

× G

TOTW

hvor

conc

er koncentrationen, korrigeret for baggrund

conc

(

))

1 1

13,4 /

conc

(

conc

)

(

)

eller:

For NOx-emissionens vedkommende skal NOx-koncentration (NOxconc eller NOxconcc) ganges med KHNOx

(faktor til fugtighedskorrektion af NOx som anført i punkt 1.3.3 ovenfor) på følgende måde: KHNOx x conc eller

KHNOx x con

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DF=13,4/conc

CO2

Koefficienterne u - våd anvendes efter følgende tabel 4:

Tabel 4. Størrelsen af koefficienten u - våd for forskellige udstødningskomponenter

Gas

0,001587

0,000966

0,000479

15,19

conc

ppm

procent

Densiteten af kulbrinter er baseret på et gennemsnitligt kulstof/brintforhold på 1:1,85.

1.3.5.

Beregning af specifik emission

Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:

Individual gas

Gas

mass

hvor P

= P

m,i

+ P

AE,i

De i ovenstående beregning anvendte vægtningsfaktorer og antal prøvningssekvenser er i

overensstemmelse med bilag III, punkt 3.7.1.

1.4.

Beregning af partikelemissionen

Partikelemissionen beregnes på følgende måde:

1.4.1.

Fugtighedskorrektionsfaktor for partikler

Da partikelemissionen fra dieselmotorer afhænger af den omgivende lufts fugtighed, skal

massestrømmen af partikler korrigeres for den omgivende lufts fugtighed ved hjælp af

faktoren K

, der er givet ved følgende formel:

1 /

(

0,0133

(

10,71

))

: indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

6,220

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

: total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås af måling f den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

1.4.2.

Delstrømsfortyndingssystem

Rapportens endelige prøvningsresultater vedrørende partikelemission beregnes i følgende

trin. Da reguleringen af fortyndingsluftens hastighed kan finde sted på forskellige måder,

gælder der forskellige metoder til beregning af ækvivalent massestrøm af fortyndet

udstødningsgas G

EDF

. Alle beregninger skal baseres på gennemsnitsværdier for de enkelte

sekvenser (i) i prøvetagningsperioden.

1.4.2.1. Isokinetiske systemer

EDFW,i

= G

EXHW,i

× q

DILW

(

EXHW

)

(

EXHW

)

hvor r er forholdet mellem tværsnitsarealet af henholdsvis den isokinetiske prøvesonde A

udstødningsrøret A

1.4.2.2. Systemer med måling af CO

- eller NO

-koncentration

EDFW,i

= G

EXHW,i

× q

Conc

hvor

Conc

= våd koncentration af sporgassen i den ufortyndede udstødningsgas

Conc

= våd koncentration af sporgassen i den fortyndede udstødningsgas

Conc

= våd koncentration af sporgassen i fortyndingsluften

Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i dette

tillægs punkt 1.3.2.

1.4.2.3. Systemer med CO2-måling og kulstofbalancemetoden

EDFW

206,6

FUEL

hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

= CO

-koncentration i den fortyndede udstødningsgas

= CO

-koncentration i fortyndingsluften

(koncentrationsangivelser i volumenprocent på våd basis)

Denne ligning er baseret på forudsætningen om kulstofbalance (kulstof, der tilføres motoren,

afgives som CO

) og er udledt i følgende trin:

EDFW,i

= G

EXHW,i

× q

og:

EXHW

(

)

206,6

FUEL

1.4.2.4. Systemer med flowmåling

EDFW,i

= G

EXHW,i

× q

(

TOTW i

DILW i

)

TOTW

1.4.3.

Fuldstrømsfortyndingssystem

Rapportens endelige prøvningsresultater vedrørende partikelemission beregnes i følgende trin.

Alle beregninger baseres på gennemsnitsværdier for de enkelte sekvenser (i) i

prøvetagningsperioden.

EDFW,i

= G

TOTW,i

1.4.4.

Beregning af partikelmassestrømningshastigheden

Partikelmassestrømningshastigheden beregnes på følgende måde:

For enkeltfiltermetoden:

mass

SAM

(

EDFW

)

aver

1000

hvor

EDFW

)

gnsn

i testcyklen bestemmes ved summation af gennemsnitsværdierne for de enkelte

sekvenser i prøveopsamlingsperioden:

(

EDFW

)

aver

EDFW

SAM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor i = 1, . . . n

For flerfiltermetoden:

mass

SAM

(

EDFW

)

aver

1000

hvor i = 1, . . . n

Partikelmassestrømningshastigheden kan korrigeres for baggrund på følgende måde:

For enkeltfiltermetoden:

mass

ç ç

÷ ´

SAM

DIL

ö öù

(

EDFW

)

aver

÷ ÷ú ´

÷ ÷ú

1000

ø øû

Foretages der flere end én måling, skal (M

DIL

) erstattes af (M

DIL

)

gnsn

13,4 /

(

concCO

(

concCO

concHC

)

eller:

DF=13,4/concCO

For flerfiltermetoden:

mass

= ê

-ç

´ ç

SAM

DIL

ö öù é

EDFW

÷ ÷ú ´ ê

÷ ÷ú

ø øû ê

1000

Foretages flere end én måling, skal (M

DIL

) erstattes af (M

DIL

)

gnsn

13,4 /

(

concCO

(

concCO

concHC

)

eller:

DF=13,4/concCO

1.4.5.

Beregning af specifik emission

Den specifikke partikelemission PT (g/kWh) beregnes på følgende måde

For enkeltfiltermetoden:

mass

skal

ganges

med

(fugtighedskorrektionsfaktoren

for

Partikelmassestrømningshastigheden PTmass

partikelemission omhandlet i punkt 1.4.1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For flerfiltermetoden:

mass

den

effektive

vægtningsfaktor

E,i

for

hver

1.4.6.

Effektiv vægtningsfaktor

For enkeltfiltermetoden beregnes

prøvningssekvens som følger:

SAM

(

EDFW

)

aver

SAM

(

EDFW

)

hvor i = 1, . . . n.

De effektive vægtningsfaktorer må højst afvige med ± 0,005 (absolut værdi) fra de i bilag III,

punkt 3.7.1, angivne vægtningsfaktorer.

Der indsættes et nyt punkt 2 med følgende ordlyd:

DATAEVALUERING OG BEREGNINGER (NRTC-PRØVE)

Til evaluering af emissionen af forurenende stoffer i NRTC-cyklen kan anvendes følgende to

måleprincipper:

de gasformige komponenter måles i den rå udstødningsgas på realtidsbasis, og partiklerne

bestemmes med et delstrømsfortyndingssystem;

gasformige komponenter og partikler bestemmes med et fuldstrømsfortyndingssystem (CVS-

system).

2.1.

2.1.1.

Beregning af forurenende luftarter i den ufortyndede udstødningsgas og af

partikelemissioner med et delstrømsfortyndingssystem

Indledning

Signalerne om den øjeblikkelige koncentration af de gasformige komponenter anvendes til

beregning af masseemissionerne ved multiplikation med den øjeblikkelige

udstødningsmassestrømningshastighed. Udstødningsgassens massestrømningshastighed kan

enten måles direkte eller beregnes med metoderne beskrevet i bilag III, tillæg 1, punkt 2.2.3

(måling af indsugningsluft- og brændstofflow, sporstofmetoden, måling af indsugningsluft og

luft/brændstofforhold). Man må specielt være opmærksom på de forskellige instrumenters

responstider. Der tages hensyn til sådanne forskelle ved at signalerne tidsmæssigt rettes ind

efter hinanden.

For partikler anvendes signalerne for udstødningsgassens massestrømningshastighed til

regulering af delstrømsfortyndingssystemet, således at dette udtager en prøve, der er

proportional med udstødningsgassens massestrømningshastighed. Kvaliteten af denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

proportionalitet kontrolleres ved regressionsanalyse mellem prøve- og udstødningsgasstrøm

som beskrevet i bilag III, tillæg 1, punkt 2.4.

2.1.2.

Bestemmelse af gassens komponenter

2.1.2.1. Beregning af masseemissionen

Massen af forurenende stoffer

gas

(g/test) bestemmes ved beregning af den øjeblikkelige

masseemission ud fra de forurenende stoffers ufortyndede koncentration, u-værdierne af tabel

4 (se også det foregående punkt 1.3.4.) og udstødningsmassestrømmen, rettet ind efter

transformationstid og ved integration af de øjeblikkelige værdier gennem cyklen.

Koncentrationerne bør fortrinsvis måles på våd basis. Måles der på tør basis, skal de

øjeblikkelige koncentrationer omregnes til våd basis som beskrevet nedenfor, før den videre

beregning.

Tabel 4. Størrelsen af koefficienten u–wet for forskellige udstødningskomponenter

Gas

0,001587

0,000966

0,000479

15,19

conc

ppm

procent

Densiteten af kulbrinter er baseret på et gennemsnitligt kulstof/brintforhold på 1:1,85.

Der skal anvendes følgende formel:

gas

conc

EXHW

(i g/test)

hvor:

forholdet mellem densiteten af udstødningskomponenten og densiteten af

udstødningsgassen

conc

EXHW,i

øjeblikkelig koncentration af den pågældende komponent i den ufortyndede

udstødningsgas

gas, ppm

øjeblikkelig udstødningsmassestrøm, kg/s

datafangsthastighed, Hz

antal målinger

Til beregning af NO

anvendes fugtighedskorrektionsfaktoren

som beskrevet nedenfor.

Den øjeblikkelige målte koncentration omregnes til våd basis ved hjælp af følgende formler,

medmindre målingen i forvejen fandt sted på våd basis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2.2. Korrektion for tør/våd gas

Er den øjeblikkelige koncentration målt på tør basis, skal den omregnes til våd basis som

angivet i følgende formel.

conc

wet

conc

dry

hvor:

=ç

1,88

0,005

conc

(

)

med

W2 =

1,608

1000

1,608 *

(

)

hvor:

conc

CO2

conc

tør CO

-koncentration, %

tør CO-koncentration, %

indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

6,220

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås ved måling af den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

2.1.2.3. NOx-korrektion for fugtindhold og temperatur

Da NO

-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NOx-koncentrationen korrigeres for

temperatur og fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af korrektionsfaktorerne i

følgende formel.

1 - 0,0182

10,71

0,0045

298

(

)

(

)

hvor:

indsugningsluftens temperatur K

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ha = indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

6,220

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås ved måling af den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

2.1.2.4. Beregning af specifik emission

Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver enkelt komponent som følger:

Individuel gas

gas

act

Hvor:

act

2.1.3.

faktisk arbejde i cyklen som bestemt i bilag III; punkt 4.6.2, kWh

Partikelbestemmelse

2.1.3.1. Beregning af masseemission

Massen af partikler

(g/test) beregnes ved en af følgende metoder:

SAM

EDFW

1000

hvor:

partikelmasse opsamlet gennem cyklen, mg

masse af fortyndet udstødningsgas, som føres gennem partikelfiltrene, kg

masse af fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklen, kg

SAM

EDFW

Total masse af ækvivalent fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklen beregnes på

følgende måde:

EDFW

, i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TOTW

DILW

hvor:

EDFW,i

øjeblikkelig

udstødningsgas, kg/s

EXHW,i

øjeblikkelig

udstødningsgas, kg/s

ækvivalent

massestrømningshastighed

fortyndet

ækvivalent

massestrømningshastighed

øjeblikkeligt fortyndingsforhold

TOTW,I

øjeblikkelig ækvivalent massestrømningshastighed af fortyndet udstødningsgas

gennem fortyndingstunnelen, kg/s

DILW,i

øjeblikkelig massestrømningshastighed af fortyndingsluft, kg/s

datafangsthastighed, Hz

antal målinger

* 1000

hvor:

partikelmasse opsamlet gennem cyklus, mg

gennemsnitlig prøvetagningskvotient i testcyklen

med

SAM

EXHW

TOTW

hvor:

masse af udstødningsprøvegas gennem hele cyklen, kg

total massestrøm af udstødningsgas gennem hele cyklen,kg

masse af fortyndet udstødningsgas, som føres gennem partikelfiltrene, kg

masse af fortyndet udstødningsgas, som føres gennem fortyndingstunnelen, kg

EXHW

SAM

TOTW

BEMÆRKNING: for systemer af totalstrømtypen er

SAM

TOTW

identiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.3.2. Partikelkorrektionsfaktor for fugtighed

Da partikelemissionen fra dieselmotorer afhænger af den omgivende lufts fugtighed, skal

partikelkoncentrationen korrigeres for den omgivende lufts fugtighed ved hjælp af faktoren

Kp, der er givet ved følgende formel:

[

0,0133

(

10,71

)]

hvor:

indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

6,220

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås ved måling af den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

2.1.3.3. Beregning af specifik emission

Den specifikke partikelemission (g/kWh) beregnes på følgende måde:

Hvor:

act

faktisk arbejde i cyklus som bestemt i bilag III, punkt 4.6.2, kWh

luftarter

partikler

med

2.2.

Bestemmelse

forurenende

fuldstrømsfortyndingssystem

For at beregne emissionerne i den fortyndede udstødningsgas må man kende

strømningshastigheden af den fortyndede udstødningsgas. Den totale fortyndede

udstødningsgasstrøm i hele cyklen (

TOTW

(kg/test) skal beregnes af måleværdierne for hele

cyklen, og de tilsvarende kalibreringsdata for flowmeteret (

for PD,

for CFI,

for SST)

kan beregnes ved en af metoderne beskrevet i punkt 2.2.1 nedenfor. Hvis den samlede masse

af udskilte partikler (

SAM

) og forurenende luftarter udgør over 0,5 % af den totale CVS-

strøm (

TOTW

), skal CVS-strømmen korrigeres for

SAM

, eller partikelprøvestrømmen

returneres

til

CVS

før

flowmeteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.1.

Bestemmelse af den fortyndede udstødningsgasstrøm

PD-CVS system

Beregningen af massestrømmen i hele cyklen sker således, såfremt temperaturen af den

fortyndede udstødningsgas inden for ± 6 K holdes konstant gennem hele cyklen ved brug af

varmeveksler

TOTW

1,293 * V

* N

* (p

- p

) * 273 / (101,3 * T)

hvor:

TOTW

masse af den fortyndede gas på våd basis gennem hele cyklen

volumen gas pumpet pr. omdrejning under testbetingelserne, mn/omdr.

totalt antal pumpeomdrejninger pr. test

atmosfæretryk i prøvebænk, kPa

trykfald under atmosfæretrykket ved pumpeindgang, kPa

gennemsnitstemperatur af fortyndet udstødningsgas ved pumpeindgang

gennem hele cyklen

Anvendes et system med strømningskompensation (dvs. uden varmeveksler) skal de

øjeblikkelige masseemissioner beregnes og integreres over hele cyklen. I så fald beregnes den

øjeblikkelige masse af den fortyndede udstødningsgas på følgende måde:

TOTW,i

1,293 * V

* N

P,i

* (p

- p

) * 273 / (101,3 . T)

hvor:

P,i

totalt antal pumpeomdrejninger pr. tidsinterval

CFI-CVS system

Beregningen af massestrømmen i hele cyklen sker således, såfremt temperaturen af den

fortyndede udstødningsgas inden for ± 11K holdes konstant gennem hele cyklen ved brug af

varmeveksler:

TOTW

1,293 * t * K

* p

/ T

0,5

hvor:

TOTW

masse af den fortyndede udstødningsgas på våd basis

cyklustid, s

kalibreringsfaktor for kritisk venturi ved standardbetingelser

absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

absolut temperatur ved venturiens indgang, K

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendes et system med strømningskompensation (dvs. uden varmeveksler) skal de

øjeblikkelige masseemissioner beregnes og integreres over hele cyklen. I så fald beregnes den

øjeblikkelige masse af den fortyndede udstødningsgas på følgende måde:

TOTW,i

1,293 *

* K

* p

/ T

0,5

hvor:

tidsinterval, s

SST-CVS system

Beregningen af massestrømmen i hele cyklen sker således, såfremt temperaturen af den

fortyndede udstødningsgas inden for ± 11 K holdes konstant gennem hele cyklen ved brug af

varmeveksler:

hvor:

SSV

d C

1.4286

1.7143

(

)

1.4286

öù

÷ú

øû

= en faktor, der sammenfatter konstanter og omregningsfaktorer

= 0,006111 i SI-enheder på

öç

÷æ

min

÷ç

kPa

÷ç

øç

÷è

diameter af SST-enhedens forsnævring, m

= gennemstrømningsfaktor for SSV-enheden

= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

T= temperatur ved venturiens indgang, K

r = forholdet mellem det absolutte statiske tryk ved SST-enhedens forsnævring og indgang =

ß = forholdet mellem diameteren af SST-enhedens forsnævring, d, og indgangsrørets

indvendige diameter =

Anvendes et system med strømningskompensation (dvs. uden varmeveksler) skal de

øjeblikkelige masseemissioner beregnes og integreres over hele cyklen. I så fald beregnes den

øjeblikkelige masse af den fortyndede udstødningsgas på følgende måde:

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor:

SSV

d C

1.4286

1.7143

(

)

1.4286

öù

÷ú

øû

tidsinterval, s

Realtidsberegningen skal initialiseres enten med en rimelig værdi for C

, f.eks. 0,98, eller en

rimelig værdi af Q

ssv

. Initialiseres beregningen med Q

ssv

, skal den initiale værdi af Q

ssv

anvendes til beregning af Re.

Under alle emissionsprøver skal Reynold's tal ved SST-systemets forsnævring være i samme

område som de Reynold's tal, der er benyttet til udledning af den kalibreringskurve, der

anvendes i tillæg 2, punkt 3.2.

2.2.2.

NOx korrektion for fugtindhold

Da NOx-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO

-koncentrationen korrigeres for

temperatur og fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af korrektionsfaktorerne i

følgende formler.

1 - 0,0182

10,71

0,0045

298

(

)

(

)

hvor:

= lufttemperatur i K

Ha = indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

hvor:

6,220

indsugningsluftens relative fugtindhold i %

indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås af måling f den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3.

Beregning af emissionens massestrøm

2.2.3.1. Systemer med konstant massestrøm

For systemer med varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer M

GAS

(g/test) ved

hjælp af følgende ligning:

GAS

= u x conc x M

TOTW

hvor:

conc

= forholdet mellem densiteten af udstødningskomponenten og densiteten af fortyndet

udstødningsgas som angivet i tabel 4, punkt 2.1.2.1

= baggrundskorrigerede koncentrationer gennem cyklen, genereret ved integration

(obligatorisk for NO

og HC) eller måling med sæk, ppm

TOTW

= MTOTW= total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklus, som bestemt i

punkt 2.2.1, kg

Da NO

-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO

-koncentrationsdata korrigeres

for temperatur og fugtindhold af den omgivende luft med faktoren

, som beskrevet i punkt

2.2.2.

Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i dette

tillægs punkt 1.3.2.

2.2.3.1.1.

Bestemmelse af baggrundskorrigerede koncentrationer

Nettokoncentrationen af forurenende stoffer fås ved at trække de gennemsnitlige

baggrundskoncentrationer af forurenende luftarter i fortyndingsluften fra de målte

koncentrationer. Baggrundskoncentrationernes gennemsnitsstørrelse kan bestemmes ved

prøvesækmetoden eller ved kontinuert måling med integration. Der skal anvendes følgende

formel.

conc

hvor:

conc

koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede

udstødningsgas, korrigeret for mængden af det pågældende forurenende stof i

fortyndingsluften, ppm

koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede

udstødningsgas,

ppm

målt koncentration af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften,

ppm

fortyndingsfaktor

conc

- conc

* (1 - (1/DF))

conc

Fortyndingsfaktoren beregnes således:

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DF =

13, 4

conc

e CO

(

conc

e HC

conc

eCO

)

2.2.3.2. Systemer med strømningskompensation

For systemer uden varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer M

GAS

(g/test) ved

beregning af den øjeblikkelige masseemission og integration af de øjeblikkelige værdier over

hele cyklen. Desuden skal de øjeblikkelige koncentrationsværdier direkte korrigeres for

baggrundskoncentration. Der anvendes følgende formler:

GAS

å (

TOTW

conc

)

(

TOTW

conc

(

1 /

)

hvor:

conc

e,i

conc

målt øjeblikkelig koncentration af det pågældende forurenende stof i den

fortyndede udstødningsgas, ppm

målt koncentration af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften,

ppm

= forholdet mellem densiteten af udstødningskomponenten og densiteten af

fortyndet udstødningsgas som angivet i tabel 4, punkt 2.1.2.1

øjeblikkelig masse af fortyndet udstødningsgas (se punkt 2.2.1), kg

total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklus (se punkt 2.2.1), kg

fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 2.2.3.1.1.

TOTW,i

TOTW

Da NO

-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO

-koncentrationsdata korrigeres

for fugtindhold af den omgivende luft med faktoren

som beskrevet i punkt 2.2.2.

2.2.4.

Beregning af specifik emission

Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver enkelt komponent som følger:

Individuel gas

gas

act

Hvor:

act

2.2.5.

faktisk arbejde i cyklus som bestemt i bilag III; punkt 4.6.2, kWh

Beregning af partikelemissionen

2.2.5.1. Beregning af massestrøm

Partikelmassestrømmen M

(g/test) beregnes på følgende måde:

MPT =

SAM

TOTW

1000

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

partikelmasse opsamlet gennem cyklus, mg

TOTW

= MTOTW= total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklen, som

bestemt i punkt 2.2.1,

SAM

f,p

f,b

f,p

+ M

f,b

, hvis disse vejes separat, mg

partikelmasse udskilt på det primære filter, mg

partikelmasse udskilt på det sekundære filter, mg

masse af fortyndet udstødningsgas udtaget af fortyndingstunnelen til

udskillelse af partikler, kg

Anvendes dobbelt fortyndingssystem, skal massen af sekundær fortyndingsluft trækkes fra

den samlede masse af den dobbelt fortyndede udstødningsgas som er ført gennem

partikelfiltrene.

SAM

where,

TOT

SEC

masse af dobbelt fortyndet udstødningsgas gennem partikelfilter, kg

masse af sekundær fortyndingsluft, kg

TOT

- M

SEC

Hvis fortyndingsluftens baggrundsniveau af partikler er bestemt i henhold til punkt 4.4.4 i

bilag III, kan partikelmassen baggrundskorrigeres. I så fald beregnes partikelmassen (g/test)

på følgende måde:

MPT =

ö öù

TOTW

-ç

* ç

÷ ÷ú *

1000

÷÷

ø øú

SAM

DIL

hvor:

, M

SAM

, M

TOTW

DIL

se ovenfor

masse af primær fortyndingsluft, udskilt af baggrundspartikeludskiller, kg

masse af udskilte baggrundspartikler i primær fortyndingsluft, mg

fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 2.2.3.1.1

2.2.5.2. Partikelkorrektionsfaktor for fugtighed

Da partikelemissionen fra dieselmotorer afhænger af den omgivende lufts fugtighed, skal

partikelkoncentrationen korrigeres for den omgivende lufts fugtighed ved hjælp af faktoren

Kp, der er givet ved følgende formel:

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[

0,0133

(

10,71

)]

hvor:

indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

6,220

: indsugningsluftens relative fugtindhold i %

: indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

: total barometerstand i kPa

Bemærkning: H

kan fås ved måling af den relative fugtighed som ovenfor beskrevet eller ved

dugpunktmåling, damptrykmåling eller måling med tør/våd termometerføler ved hjælp af de

almindeligt anerkendte formler.

2.2.5.3. Beregning af specifik emission

Den specifikke partikelemission (g/kWh) beregnes på følgende måde:

act

Hvor:

Wact =

faktisk arbejde i cyklen som bestemt i bilag III; punkt 4.6.2, kWh

Der indsættes følgende tillæg 4 til bilag III:

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILLÆG 4

DYNAMOMETERSKEMA FOR NRTC-PRØVE

Tid

Norm. Norm.

Hastighe Drejning

smoment

105

104

101

102

Tid

187

100

101

102

Norm. Norm.

Hastighe Drejning

smoment

102

Tid

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

125

128

129

130

131

132

133

134

135

134

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

Norm. Norm.

Hastighe Drejning

smoment

102

103

104

103

102

103

102

103

102

103

104

103

104

101

102

103

104

102

104

103

104

102

103

187

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

189

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

187

Tid

205

206

207

208

209

174

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

247

248

249

250

251

252

253

254

255

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

103

Tid

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

102

187

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

307

308

309

310

311

312

313

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

102

100

Tid

358

359

360

361

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

578

378

379

380

381

382

383

384

385

386

387

388

389

390

391

615

393

394

395

396

397

398

593

400

401

402

403

404

405

406

407

408

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

187

Tid

409

410

411

412

413

414

415

416

417

418

419

420

421

422

423

424

425

426

427

428

429

430

431

432

433

434

435

436

437

438

439

440

441

442

443

444

445

446

447

448

449

450

451

452

453

454

455

456

457

458

459

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

102

187

100

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

460

461

462

463

464

465

466

467

468

469

470

471

472

473

474

475

476

477

478

479

480

481

482

483

484

485

486

487

488

489

490

491

492

493

494

495

496

497

498

499

500

501

502

503

504

505

506

507

508

509

510

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

100

Tid

511

512

513

514

515

516

517

518

519

520

521

522

523

524

525

526

527

528

529

530

531

532

533

534

535

536

537

538

539

540

541

542

543

544

545

546

547

548

549

550

551

552

553

554

555

557

558

559

560

561

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

187

Tid

562

563

564

565

566

567

568

569

570

571

572

573

574

575

576

577

579

580

581

582

583

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

104

103

102

103

102

103

585

586

587

588

589

590

591

592

910

594

595

596

597

598

599

600

601

602

603

604

605

606

607

608

609

610

611

612

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Time

613

614

616

617

618

619

620

621

622

623

624

625

626

627

628

629

630

631

632

633

634

635

636

637

638

639

640

641

642

643

644

645

646

647

648

649

650

651

652

653

654

655

656

657

658

659

660

661

662

663

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

Tid

664

665

666

667

668

669

670

671

672

673

674

675

676

677

678

679

680

681

682

683

684

685

686

687

688

689

690

955

692

693

694

695

696

697

698

699

700

701

702

703

704

705

706

707

708

709

710

711

712

713

714

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

100

102

101

100

102

100

102

100

102

101

102

101

Tid

715

716

717

718

719

720

721

722

723

724

725

726

727

728

729

730

731

732

733

734

735

736

737

738

739

740

741

742

743

744

745

746

747

748

749

750

751

752

753

754

755

756

757

758

759

760

761

762

763

764

765

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

102

104

102

104

101

103

102

103

102

103

102

103

102

103

102

103

102

104

103

102

103

102

103

102

103

102

103

102

187

102

103

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

766

767

768

769

770

771

772

773

774

775

776

777

778

779

780

781

782

783

784

785

786

787

788

789

1 208

791

792

793

794

795

796

797

798

799

800

801

802

803

804

805

806

807

808

809

810

811

812

813

814

815

816

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

102

103

187

102

103

102

187

102

103

105

100

105

104

100

Tid

817

818

819

820

821

822

823

824

825

826

827

828

829

830

831

832

833

834

835

836

837

838

839

840

841

842

843

844

845

846

847

848

849

850

851

852

853

854

855

856

857

858

859

860

861

862

863

864

865

866

867

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

Tid

868

869

870

871

872

873

874

875

876

877

878

879

880

881

882

883

884

885

886

887

888

889

890

891

892

893

377

895

896

897

898

899

900

901

902

903

904

905

906

907

908

909

399

911

912

913

914

915

916

917

918

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

100

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

919

920

921

922

923

924

925

926

927

928

929

930

931

932

933

934

935

936

937

938

939

940

941

942

943

944

945

946

947

948

949

950

951

952

953

954

546

956

957

958

959

960

961

962

963

964

965

966

967

968

969

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

187

Tid

970

971

972

973

974

975

976

977

978

979

980

981

982

983

984

985

986

987

988

989

990

991

992

993

994

995

996

997

998

999

1000

1001

1002

1003

1004

1005

1006

1007

1008

1009

1010

1011

1012

1013

1014

1015

1016

1017

1018

1019

1020

Norm.

Drejnings

Hastighed moment

Norm.

Tid

1021

1022

1023

1024

1025

1026

1027

1028

1029

1030

1031

1032

1033

1034

1035

1036

1037

1038

1039

1040

1041

1042

1043

1044

1045

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

1056

1057

1058

1059

1060

1061

1062

1063

1064

1065

1066

1067

1068

1069

1070

1071

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

187

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

1072

1073

1074

1075

1076

1077

1078

1079

1080

1081

1082

1083

1084

1085

1086

1087

1088

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

1096

1097

1098

1099

1100

1101

1102

1103

1104

1105

1106

1107

1108

1109

1110

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

1120

1121

1122

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

103

101

103

102

101

102

100

102

101

103

102

101

102

103

102

Time

1123

1124

1125

1126

1127

1128

1129

1130

1131

1132

1133

1134

1135

1136

1137

1138

1139

1140

1141

1142

1143

1144

1145

1146

1147

1148

1149

1150

1151

1152

1153

1154

1155

1156

1157

1158

1159

1160

1161

1162

1163

1164

1165

1166

1167

1168

1169

1170

1171

1172

1173

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

Tid

1174

1175

1176

1177

1178

1179

1180

1181

1182

1183

1184

1185

1186

1187

1188

1189

1190

1191

1192

1193

1194

1195

1196

1197

1198

1199

1200

1201

1202

1203

1204

1205

1206

1207

1208

1209

1210

1211

1212

1213

1214

1215

1216

1217

1218

1219

1220

1221

1222

1223

1224

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tid

1225

226

1227

1228

1229

1230

1231

1232

1233

1234

1235

1236

1237

1238

Norm. Norm.

Hastighe Drejning

smomen

Tid

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

Tid

Norm. Norm.

Hastighe Drejnings

moment

NRTC-dynamometerskemaet er vist grafisk nedenfor

Hastighed [%]

120

100

200

400

600

800

1000

1200

NRTC dynamometerskema

Drejningsmoment [%]

120

100

200

400

600

tid [ s ]

800

1000

1200

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indsættes følgende nye tillæg 5 til bilag III:

“Tillæg 5

Forskrifter vedrørende holdbarhed

MISSIONSHOLDBARHED OG FORRINGELSESFAKTORER

Dette tillæg finder kun anvendelse på motorer med kompressionstænding i trin IIIA

og IIIB.

*****

1.1.

Fabrikanten fastsætter en forringelsesfaktor (DF) for hvert af de af grænseværdier

omfattede forurenende stoffer for alle motorfamilier i trin IIIA og IIIB. Sådanne

forringelsesfaktorer skal anvendes til typegodkendelse og prøvning i produktionen.

Prøve til fastlæggelse af forringelsesfaktorer udføres således:

1.1.1

1.1.1.1 Fabrikanten udfører holdbarhedsprøver med akkumulerede motordriftstimer i

henhold til en prøveplan, der efter god teknisk praksis anses for repræsentativ for

motorer i brug hvad angår karakterisering af forringelsen af emissionspræstationerne.

Holdbarhedsprøvningsperioden bør typisk repræsentere et tidsrum svarende til

mindst en fjerdedel af emissionsholdbarhedsperioden (EDP).

Driftsakkumulering kan opnås ved at køre motoren på dynamometerprøvebænk eller ved

faktisk drift af en maskine i marken. Der kan anvendes accelererede

holdbarhedsprøver, hvorved prøveplanen for driftsakkumulering gennemføres med

højere belastningsfaktor end der typisk forekommer i marken. Accelerationsfaktoren,

der kæder antal motorholdbarhedsdriftstimer sammen med det tilsvarende antal

emissionsholdbarhedstimer, fastsættes af motorfabrikanten på grundlag af god

teknisk skik.

I holdbarhedsprøvningsperioden kan ingen emissionsfølsomme komponenter

serviceres eller repareres ud over gennemførelse af den af fabrikanten anbefalede

rutinemæssige serviceplan.

Prøvemotoren, dens undersystemer og de komponenter, der skal anvendes til at

bestemme forringelsesfaktorer for udstødningsemissionen for en motorfamilie eller

for flere motorfamilier med ensartet emissionskontrolteknik, udvælges af

motorfabrikanten på grundlag af god teknisk skik. Kriteriet er, at den afprøvede

motor er repræsentativ for emissionsforringelsesegenskaberne hos de motorfamilier,

som skal godkendes efter de resulterende forringelsesfaktorer. Motorer med anden

boring og slaglængde, anden opbygning, andet luftindtagssystem eller andet

brændstofsystem

kan

anses

for

ækvivalente

med

hensyn

til

emissionsforringelsesegenskaber, hvis der er rimeligt teknisk grundlag derfor.

Forringelsesfaktorer fra en anden fabrikant kan anvendes, hvis der er et rimeligt

grundlag for at anse teknikken for ækvivalent med hensyn til emissionsforringelse og

der er dokumentation for, at prøverne er udført i henhold til de fastlagte krav.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Emissionsprøvning udføres efter de i dette direktiv fastlagte metoder for

prøvemotoren efter den første tilkørsel, men før nogen form for driftsakkumulering,

og ved holdbarhedsperiodens slutning. Emissionsprøvning kan desuden med

mellemrum udføres i driftsakkumuleringsperioden og anvendes til bestemmelse af

forringelsesudviklingen.

1.1.1.2 Driftsakkumuleringsprøver og emissionsprøver, som udføres til bestemmelse af

forringelsen, må ikke overværes af de godkendende myndigheder.

1.1.1.3 Bestemmelse af forringelsesfaktorer af holdbarhedsprøverne

Ved en additiv forringelsesfaktor forstås en faktor, der fås ved subtraktion af den

emissionsværdi, der fastlagt ved begyndelsen af emissionsholdbarhedsperioden, fra

den emissionsværdi, der er fastlagt som repræsentativ for emissionspræstationerne

ved slutningen af emissionsholdbarhedsperioden.

Ved en multiplikativ forringelsesfaktor forstås emissionsniveauet ved slutningen af

emissionsholdbarhedsperioden divideret med det registrerede emissionsniveau ved

begyndelsen af emissionsholdbarhedsperioden.

For hvert af de af lovgivningen omfattede forurenende stoffer skal opstilles en

særskilt forringelsesfaktor. Ved opstilling af en forringelsesfaktor i forhold til

NOx+HC normen for en additiv forringelsesfaktor finder bestemmelsen sted på

grundlag af summen af de forurenende stoffer, dog således, at en negativ forringelse

for ét forurenende stofs vedkommende ikke kan opveje forringelsen for et andet. For

en multiplikativ forringelsesfaktor for NOx+HC fastlægges særskilte

forringelsesfaktorer for HC og NOx, og disse finder særskilt anvendelse ved

beregning af de forringede emissionsniveauer ud fra et emissionsprøvningsresultat,

før de resulterende forringede NOx- og HC-værdier kombineres for at fastslå om

normerne er overholdt.

Hvis prøvningen ikke omfatter hele emissionsholdbarhedsperioden, bestemmes

emissionsværdierne ved emissionsholdbarhedsperiodens slutning ved, at den i

prøvningsperioden bestemte udvikling i emissionsforringelse ekstrapoleres til hele

emissionsholdbarhedsperioden.

Når der i holdbarhedsprøvningsperioden med driftsakkumulering er sket periodisk

registrering af emissionsprøvningsresultat, skal emissionsniveauerne ved

emissionsholdbarhedsperiodens slutning bestemmes ved hjælp af statistiske

standardmetoder baseret på god praksis; til bestemmelse af de endelige

emissionsværdier kan anvendes statistiske signifikanstests.

Resulterer beregningen i en værdi på mindre end 1,00 for en multiplikativ

forringelsesfaktor eller mindre end 0,00 for en additiv forringelsesfaktor, sættes

forringelsesfaktoren til henholdsvis 1,0 og 0,00.

1.1.1.4 Med typegodkendelsesmyndighedens godkendelse kan en fabrikant anvende

forringelsesfaktorer, der er bestemt på grundlag af resultaterne af holdbarhedsprøver,

som er udført til bestemmelse af forringelsesfaktorer med henblik på godkendelse af

vejgående HD-motorer med kompressionstænding. Dette vil blive godtaget, hvis der

er teknisk ækvivalens mellem den afprøvede vejgående motor og de ikke-vejgående

motorfamilier, som skal godkendes med anvendelse af de pågældende

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forringelsesfaktorer.

Forringelsesfaktorer,

som

afledt

emissionsholdbarhedsresultater for vejgående motorer, skal beregnes på grundlag af

de i punkt 2 fastsatte emissionsholdbarhedsperioder.

1.1.1.5 Når der i en motorfamilie anvendes anerkendt teknologi, kan der i stedet for

prøvning anvendes en analyse baseret på god teknisk praksis til bestemmelse af en

forringelsesfaktor for den motorfamilie, der skal godkendes af den typegodkendende

myndighed.

1.2

1.2.1

Oplysning om forringelsesfaktorer i ansøgninger om godkendelse

I ansøgninger om godkendelse af motorer med kompressionstænding uden

efterbehandlingsanordning skal angives additive forringelsesfaktorer for hvert

forurenende stof.

I ansøgninger om godkendelse af motorer med kompressionstænding med

efterbehandlingsanordning skal angives multiplikative forringelsesfaktorer for hvert

forurenende stof.

Fabrikanten skal på anmodning af den typegodkendende myndighed indsende

oplysninger, der dokumenterer forringelsesfaktorerne. Sådanne oplysninger består

typisk af emissionsprøvningsresultater, prøveplan med driftsakkumulering,

vedligeholdelsesprocedurer samt, i givet fald fald, oplysninger, der dokumenterer

den tekniske vurdering af motorernes ækvivalens.

1.2.2

1.2.3

2.1.

MISSIONSHOLDBARHEDSPERIODER FOR TRIN

IIIA-

IIIB-

MOTORER

Fabrikanten benytter emissionsholdbarhedsperioden i tabel 1 i dette punkt.

Tabel 1: Kategorier af emissionsholdbarhedsperioder

kompressionstænding i trin IIIA og IIIB (timer)

for

motorer

med

Kategori (effektområde)

37 kW

Driftslevetid (timer)

Emissionsholdbarhedsperiode

3.000

med

5.000

(motorer, der kører

konstant hastighed)

37 kW

(motorer, der ikke kører med

konstant hastighed)

8.000

37 kW

Motorer til brug i fartøjer på10.000

indre vandveje

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

ÆNDRES SÅLEDES

De nuværende overskrifter erstattes af følgende:

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DET REFERENCEBRÆNDSTOF, SOM

FORESKRIVES TIL GODKENDELSESPRØVNING OG TIL KONTROL AF

PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

REFERENCEBRÆNDSTOF FOR KOMPRESSIONSTÆNDINGSMOTORER, DER ER

BESTEMT TIL ANVENDELSE I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MOBILE

MASKINER

TYPEGODKENDT

HENHOLD

TIL

GRÆNSEVÆRDIERNE I TRIN I, II og IIIA, SAMT FOR MOTORER BESTEMT

TIL FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE..

Efter den nuværende tabel om referencebrændstof til diesel indsættes følgende nye

overskrifter og tabeller:

REFERENCEBRÆNDSTOF FOR KOMPRESSIONSTÆNDINGSMOTORER, DER ER

BESTEMT TIL ANVENDELSE I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MOBILE MASKINER

OG ER TYPEGODKENDT I HENHOLD TIL GRÆNSEVÆRDIERNE I TRIN IIIB.

Grænseværdier

(1)

Parameter

Cetantal

(2)

Massefylde ved 15°C

Destillation:

50 % punkt

95 % punkt

- Slutkogepunkt

Flammepunkt

CFPP

Viskositet ved 40°C

Polycykliske aromatiske

kulbrinter

Svovl

(3)

Kobberkorrosion

Kulstofrest efter Conradson (10

% tørstofrest)

Askeindhold

Enhed

Minimum

833

245

345

2,3

3,0

Maksimum

54,0

837

350

370

-5

3,3

6,0

class 1

0,2

0,01

Prøvningsmetode

EN-ISO 5165

EN-ISO 3675

EN-ISO 3405

EN 22719

EN 116

EN-ISO 3104

IP 391

ASTM D 5453

EN-ISO 2160

EN-ISO 10370

EN-ISO 6245

kg/m

°C

% m/m

mg/kg

% m/m

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænseværdi

(1)

Parameter

Enhed

Minimum

Maksimum

0,02

0,025

400

Prøvningsmetode

EN-ISO 12937

ASTM D 974

EN-ISO 12205

CEC F-06-A-96

Vandindhold

% m/m

Neutralisationstal (stærk syre) mg KOH/g

Oxidationsbestandighed

(4)

mg/ml

Smøreevne (diameter af HFRR

µm

slidmærke ved 60°C)

Grænseværdi

(1)

Parameter

FAME

(1)

Enhed

forbudt

Minimum

Maksimum

Prøvningsmetode

De i specifikationerne angivne værdier er “sande værdier”. Grænseværdierne for dem er fastsat i

henhold til ISO 4259 “Petroleum products – Determination and application of precision data in relation to

methods of test”, idet minimumsværdien er fastsat på grundlag af en minimumsforskel på 2R større end nul; for

maksimums- og minimumsværdi har minimumsforskellen været 4R (R = reproducerbarhed).

Til trods for denne foranstaltning, som er nødvendig af statistiske grunde, bør brændstoffabrikanten

tilstræbe en værdi på nul, når den foreskrevne maksimumsværdi er 2R, og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor

der angives maksimums- og minimumsgrænser.. Hvis det bliver nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder

kravene i specifikationerne, anvendes ISO 4259.

Det angivne interval for cetan opfylder ikke kravet om et mindsteområde på 4R. I tilfælde af tvist

mellem brændstofleverandør og -bruger kan bestemmelserne i ISO 4259 imidlertid anvendes til afgørelse af

tvistigheder, forudsat at målingerne gentages et tilstrækkeligt antal gange til at den fornødne præcision kan

opnås. Dette må foretrækkes frem for enkeltstående målinger.

(3)

(2)

Det faktiske svovlindhold i det brændstof, der er anvendt til Type I-prøven, skal angives.

Selv om iltningsstabiliteten kontrolleres, må holdbarheden antages at være begrænset. Leverandøren

bør anmodes om retningslinjer for opbevaring og holdbarhed.

(4)

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILLÆG

TIL BILAG

VII

AFFATTES SÅLEDES

“Tillæg 1

PRØVNINGSRESULTATER FOR MOTORER MED KOMPRESSIONSTÆNDING

PRØVNINGSRESULTATER

1.1.

PLYSNINGER VEDRØRENDE UDFØRELSE AF

NRSC-

PRØVE

Referencebrændstof, der er anvendt ved prøvningen

1.1.1. Cetantal: …………………………………………………………….

1.1.2. Svovlindhold: …………………………………………………………….

1.1.3. Densitet ………………………………………………………………………

1.2.

Smøremiddel

1.2.1. Fabrikat(er): …………………………………………………………………….

1.2.2. Type(r): ………………………………………………………………………

(angiv olieprocent i blandingen, hvis brændstoffet iblandes smøremidlet)

1.3.

Eventuelt motordrevet udstyr

1.3.1.

1.3.2.

Liste

angivelse

……………………………………….

detaljer

til

identifikation:

Optagen effekt ved angivne motorhastigheder (som specificeret af

fabrikanten):

Optagen effekt P

(kW) ved forskellige motorhastigheder (

), idet tillæg 3

til dette bilag tages i betragtning

I mellemområdet (i givet fald)

Nominel

Udstyr

Total:

(

) Må ikke være over 10 % af den under prøven målte effekt.

Er der flere stammotorer, skal der indleveres et skema for hver af disse.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4.

1.4.1.

Motorydelse

Motorhastigheder:

Tomgang: . ………………………………………………………………….…….rpm

I mellemområdet

………………………………………………………………. o./min.

Nominel: …………………………………………………………………… o./min.

1.4.2.

Motoreffekt

Effektindstilling (kW) ved forskellige motorhastigheder

Omstændighed

Maksimaleffekt målt ved prøven (P

) (kW) (a)

Total optagen effekt af motordrevet udstyr i henhold til

dette tillægs punkt 1.3.2 eller bilag III, punkt 3.1, (P

)

(kW) (b)

Motorens nettoeffekt som angivet i bilag I, punkt 2.4,

(kW) (c)

c=a+b

I mellemområdet (i givet fald) Nominel

1.5.

1.5.1.

Emissionsniveau

Dynamometerindstilling (kW)

Dynamometerindstilling (kW) ved forskellige motorhastigheder

Belastning ( %)

10 (i givet fald)

25 (i givet fald)

100

1.5.2.

Emissionsresultater for NRSC-prøve::

I mellemområdet (i givet fald)

Nominel

CO: . ……………..g/kWh

HC: . ……………..g/kWh

NOx: . ……………g/kWh

NMHC+NOx: …...g/kWh

Partikler: . ……….g/kWh

Ukorrigeret effekt målt i henhold til bestemmelserne i bilag I, punkt 4.2.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.5.3.

Prøvetagningssystem anvendt ved NRSC-prøve:

1.5.3.1. Forurenende luftarter

:…………………………………………………...

1.5.3.2. Partikler

:……………………………………………………………

1.5.3.2.1.

2.1.

Metode

: enkeltfilter/flerfilter

PLYSNINGER VEDRØRENDE UDFØRELSE AF

NRTC-

PRØVE

Emissionsresultater for NRTC-prøve:

CO: . ……………..g/kWh

NMHC: …………..g/kWh

NOx: . ……………g/kWh

Partikler: . ……..g/kWh

NMHC+NOx : ……g/kWh

2.2.

Prøvetagningssystem anvendt ved NRTC-prøve:

Forurenende luftarter

(1)

:…………………………………………………...

Partikler

(1)

:……………………………………………………………

Metode

(2)

: enkeltfilter / flerfilter

ILAG

XII

ÆNDRES SÅLEDES

- Der indsættes følgende nye punkt 3:

For motorer af kategori H, I, og J (trin IIIA) og motorer af kategori K, L og M

(trin IIIB) som defineret i artikel 9, afsnit 3, anerkendes følgende

typegodkendelser og eventuelle tilhørende typegodkendelsesmærker som

ækvivalente med godkendelse efter dette direktiv:

Typegodkendelser, som er meddelt i henhold til direktiv 88/77/EØF som

ændret ved direktiv 99/96/EF og er i overensstemmelse med trin B1, B2 eller

C, jf. artikel 2 og punkt 6.2.1 i bilag I.

FN-ECE regulativ nr. 49, ændringsserie 03, som er i overensstemmelse med

trin B1, B2 og C, jf. punkt 5.2.

3.1

3.2

Angiv illustrationsnumrene svarende til bilag VI, punkt 1.

Det ikke gældende overstreges.

Er der flere stammotorer, skal der indleveres et skema for hver af disse.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

”Bilag VI

SYSTEM TIL ANALYSE OG PRØVETAGNING

Figur nr.

SYSTEMER TIL UDTAGNING AF PRØVER AF GAS OG PARTIKLER

Beskrivelse

System til analyse af ufortyndet udstødningsgas;

System til analyse af fortyndet udstødningsgas;

Delstrømssystem med isokinetisk sonde, sugepumperegulering og

delstrømsprøveudtagning

Delstrømssystem med isokinetisk sonde, trykpumperegulering og

delstrømsprøveudtagning

Delstrømssystem reguleret af CO2- eller NOx-koncentration med

delstrømsprøveudtagning sampling

Delstrømssystem reguleret af CO2- eller kulstofbalance, totalprøveudtagning

Delstrømssystem med enkeltventuri, koncentrationsmåling og

delstrømsprøveudtagning

Delstrømssystem m. dobb. venturi el. blænde, konc.måling &

delstrømsprøveudtagning

Delstrømssystem med flerrørsopdeling, koncentrationsmåling og

delstrømsprøveudtagning

Delstrømsfortyndingssystem med flowregulering og totalprøveudtagning

Delstrømsfortyndingssystem med flowregulering og delstrømsprøveudtagning

Totalstrømsfortyndingssystem m. trykpumpe el. kritisk venturi samt

delstrømsprøveudtagning

Partikelprøvetagningssystem

Fortyndingssystem til totalstrømssystem

1.1.

Bestemmelse af forurenende luftarter

En detaljeret beskrivelse af det anbefalede prøvetagnings- og analysesystem er givet i punkt

1.1.1 og fig. 2 og 3. Da der med en afvigende udformning af systemerne vil kunne fås

tilsvarende resultater, kræves ikke nøje overensstemmelse med den udformning, der er

gengivet i disse figurer. Der kan anvendes supplerende komponenter, såsom instrumenter,

ventiler, magnetventiler, pumper og kontakter, til at opnå yderligere oplysninger og

koordinere funktionen af de indgående systemer. Andre komponenter kan udelades, hvis de

for nogle systemers vedkommende er unødvendige for at sikre nøjagtigheden, og deres

udeladelse er teknisk velbegrundet.

1.1.1. Udstødningens gaskomponenter: CO, CO2, HC, NOx

Der beskrives et analysesystem til bestemmelse af forurenende luftarter i den ufortyndede

udstødningsgas, baseret på anvendelse af:

HFID-analysator til kulbrintebestemmelse,

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDIR-analysatorer til bestemmelse af kulmonoxid og kuldioxid

HCLD- eller tilsvarende analysator til bestemmelse af kvælstofoxid.

For den ufortyndede udstødningsgas (jf. figur 2) kan prøverne til bestemmelse af alle

komponenter enten tages ved hjælp af en enkelt udtagningssonde eller med to tætsiddende

sonder med indvendig forgrening til de forskellige analysatorer. Der skal være draget omsorg

for, at der ikke kan forekomme kondensation af udstødningsgassens komponenter (herunder

vand og svovlsyre) nogetsteds i analysesystemet.

For den fortyndede udstødningsgas (jf. figur 3), skal prøven til kulbrintebestemmelse tages

med en anden udtagningssonde end den, der anvendes til de øvrige komponenter. Der skal

være draget omsorg for, at der ikke kan forekomme kondensation af udstødningsgassens

komponenter (herunder vand og svovlsyre) nogetsteds i analysesystemet.

Figur 2

Blokdiagram over system til bestemmelse af udstødningsgassens indhold af CO, NOx og HC

HSL1

nulstillings

gas

HSL1

nulstillings

gas

SP1

nulstillingsgas

kalibrering

s gas

aftræk

luft

aftræk

brændstof

FL1

eventuelt 2 prøvesonder

HSL2

nulstillings

gas

V11V4

kalibrering

sgas

nulstillings

gas

V13

V12

kalibrering

nulstillingsgas

s gas

aftræk

FL7

aftræk

kalibreringsgas

FL8

V13

V12

FL5

aftræk

FL4

aftr

nulstillings

gas

V10

FL6

kalibrering

s gas

aftr

FL2

Figur 3

Blokdiagram over system til bestemmelse af CO, CO2, NOx og HC i fortyndet

udstødningsgas

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til PSS se fig. 14

HSL1

PSP

nulstillingsgas

aftræ

SP2

same plane

nulstillings

see fig. 14

gas

SP2

V14

HSL2

kalibreringsgas

luft

bræn

dstof

FL1

aftræ

see fig. 13

aftræ

FL5

nulstillings

FL4

aftræ

V11

kalibrerings gas

nulstillingsgas

aftræ

nulstillingsgas

FL6

kalibreringsgas

V10

V13 V12

kalibreringsgas

FL2

aftræ

FL3

Beskrivelse - figur 2 og 3

Som hovedregel gælder:

Alle komponenter i prøvetagningsvejen skal holdes på den temperatur, der foreskrives for det

pågældende system.

SP1: prøvetagningssonde for ufortyndet udstødningsgas (kun figur 2)

En lige flerhullet sonde af rustfrit stål med lukket bund anbefales. Dens indvendige diameter

må ikke være større end prøveudtagningsledningens indvendige diameter. Sondens

vægtykkelse bør ikke være over 1 mm. Sonden skal have mindst tre huller i tre forskellige,

radiære planer; hullerne skal være dimensioneret således, at de optager omtrent

tilnærmelsesvis samme mængde prøve. Sonden skal strække sig over mindst 80 % af

udstødningsrørets diameter.

SP2: prøvetagningssonde for fortyndet udstødningsgas (kun figur 3)

Sonden skal:

være defineret som de første 254 til 762 mm af kulbrinteprøveudtagsledningen

(HSL3)

have en indvendig diameter på mindst 5 mm

være monteret i fortyndingstunnelen, DT (punkt 1.2.1.2) i et punkt, hvor

fortyndingsluft og udstødningsgas er godt opblandet (dvs. ca. 10

tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor udstødningsgassen tilføres

tunnelen)

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være placeret i tilstrækkelig afstand (radiært) fra andre sonder og fra tunnelens

væg, til at den ikke påvirkes af slipstrømme eller hvirvelstrømme

være opvarmet således, at gasstrømmen kan opvarmes til 463 K (190° C) ± 10

K ved afgangen fra sonden.

SP3: sonde til udtagning af prøver af fortyndet udstødningsgas til bestemmelse af

CO, CO2 og NOx (kun figur 3)

Sonden skal:

være beliggende i samme plan som SP2

være placeret i tilstrækkelig afstand (radiært) fra andre sonder og fra tunnelens

væg, til at den ikke påvirkes af slipstrømme eller hvirvelstrømme

være opvarmet og isoleret over hele sin længde til en minimumstemperatur på

328 K (55 °C), således at dannelse af kondensvand forhindres.

HSL1: prøveudtagsledning

Prøveudtagsledningen leder gasprøver fra en enkeltsonde til forgreningspunktet (-

punkterne) og til kulbrinteanalysatoren.

For denne prøveudtagsledning gælder:

ledningens indvendige diameter skal være mindst 5 mm og højst 13,5 mm

ledningen skal være fremstillet af rustfrit stål eller PTFE

såfremt temperaturen af udstødningsgassen ved prøvetagningssonden er 463 K

(190 °C) eller derunder, skal ledningens vægtemperatur holdes på 463 K (190

°C) ± 10 K, målt på hver sektion med særskilt temperaturregulering

såfremt temperaturen af udstødningsgassen ved prøvetagningssonden er over

463 K (190 °C), skal ledningens vægtemperatur være over 453 K (180 °C)

gastemperaturen i ledningen skal være 463 K (190 °C) ± 10 K umiddelbart før

det opvarmede filter (F2) og HFID-enheden.

HSL2: Opvarmet NO

-prøvetagningsledning

For prøvetagningsledningen gælder:

ledningens vægtemperatur skal være mellem 328 og 473 K (55 og 200° C)

frem til konverteren, såfremt kølebad anvendes, og frem til analysatoren,

såfremt kølebad ikke anvendes

ledningen skal være fremstillet af rustfrit stål eller PTFE.

Da opvarmning af prøveudtagsledningen kun er nødvendig til forhindring af

kondensation af vand og svovlsyre, vil prøveudtagsledningens temperatur være

baseret på brændstoffets svovlindhold.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SL: prøveudtagsledning for CO (CO

)

Ledningen skal være fremstillet af PTFE eller rustfrit stål. Den kan være opvarmet eller

uopvarmet.

BK: sæk til baggrundsbestemmelse (valgfri; kun figur 3)

Til bestemmelse af baggrundskoncentrationer.

BG: udtagningssæk (valgfri; figur 3 kun CO og CO2)

Til bestemmelse af prøvernes koncentrationer.

F1: opvarmet forfilter (valgfrit)

Temperaturen skal være den samme som for HSL1.

F2: opvarmet filter

Filteret skal udskille alle partikler fra gasprøven før analysatoren. Temperaturen skal

være den samme som for HSL1. Filteret skal udskiftes efter behov.

P: opvarmet prøvetagningspumpe

Pumpen skal være opvarmet og temperaturen svare til HSL1.

Opvarmet flammeiondetektor (HFID) til kulbrintebestemmelse. Temperaturen skal

holdes mellem 453 og 473 K (180 og 200°C).

CO, CO2

NDIR-analysatorer til kulmonoxid- og kuldioxidbestemmelse.

NO2

(H)CLD-analysatorer til bestemmelse af kvælstofoxider. Anvendes en HCLD, skal

temperaturen holdes i intervallet mellem 328 og 473 K (55 og 200 °C).

C: konverter

Der skal anvendes en konverter til katalytisk reduktion af NO

til NO før

bestemmelse i CLD- eller HCLD-enheden.

B: kølebad

Til køling af udstødningsgasprøven og fortætning af dennes vandindhold. Badets

temperatur holdes mellem 273 og 277 K (0 og 4 °C) ved istilsætning eller køling.

Kølebadet kan undlades, hvis analyseenheden er fri for interferens fra vanddamp som

fastlagt i bilag III, tillæg 2, punkt 1.9.1 og 1.9.2.

Der må ikke benyttes kemiske tørremidler til fjernelse af vandindholdet i prøven.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T1, T2, T3: temperaturføler

Til overvågning af gasstrømmens temperatur.

T4: temperaturføler

Temperatur af NO

-NO konverteren.

T5: temperaturføler

Til regulering af kølebadets temperatur.

G1, G2, G3: trykmåler

Til måling af trykket i prøveudtagsledningerne.

R1, R2: trykregulator

Til kontrol af henholdsvis luft og brændstof til HFID-analysatoren.

R3, R4, R5: trykregulator

Til regulering af trykket i prøveudtagsledninger og af gastilførslen til analysatorerne.

FL1, FL2, FL3: flowmeter

Til strømningsregulering af prøvegasomledning

FL4 til FL7: flowmeter (valgfrit)

Til regulering af gennemstrømningshastigheden i analysatorerne.

V1 til V6: omskifterventiler

Passende ventiler til omstilling mellem prøve-, kalibreringsgas- og frisklufttilførsel

til analysatoren.

V7, V8: magnetventiler

Til omgåelse af NO

-NO konverteren.

V9: nåleventil

Til afbalancering af gennemstrømningen gennem

omledningen.

-NO konverteren og

V10, V11: nåleventil

Til regulering af gasstrømmene til analysatorerne.

V12, V13: aftapningsventil

Til udtømning af kondensat fra bad B.

V14: omskifterventil

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til omskiftning mellem udtagningssække for prøve og baggrund.

1.2.

Bestemmelse af partikelindhold

En udtømmende beskrivelse af de anbefalede systemer til fortynding og prøveudtagning er

givet i punkt 1.2.1 og 1.2.2 og figur 4 til 15. Da tilsvarende resultater vil kunne fås med en

afvigende udformning af systemerne, kræves ikke nøje overensstemmelse med den

udformning, der er gengivet i disse figurer. Der kan anvendes supplerende komponenter

såsom instrumenter, ventiler, magnetventiler, pumper og kontakter til at opnå yderligere

oplysninger og koordinere funktionen af de indgående systemer. Andre komponenter kan

udelades, hvis de for nogle systemers vedkommende ikke er nødvendige af hensyn til

nøjagtigheden, og hvis udeladelsen af dem er teknisk velbegrundet.

1.2.1.

Fortyndingssystem

1.2.1.1. Delstrømsfortyndingssystem (figur 4 til 12)

Der beskrives et fortyndingssystem baseret på fortynding af en del af

udstødningsgasstrømmen. Til deling og efterfølgende fortynding af udstødningsgasstrømmen

kan forskellige typer fortyndingssystemer anvendes. Til den derpå følgende udskillelse af

partikler kan enten hele mængden af udstødningsgas eller en del af den fortyndede

udstødningsgas ledes til partikeludskillelsessystemet (punkt 1.2.2, figur 14). Den førstnævnte

metode benævnes

totalprøveudtagning

, den sidstnævnte

delstrømsprøveudtagning

Beregningen af fortyndingsforholdet vil afhænge af den anvendte type system.

Følgende typer anbefales:

isokinetiske systemer

figur 4 og 5)

I denne type systemer bliver tilførslen til overføringsrøret afpasset efter

udstødningsgasstrømmens hastighed og/eller tryk, hvilket således kræver uforstyrret og

homogen strømning af udstødningsgassen ved prøveudtagssonden. Dette opnås sædvanligvis

ved hjælp af en resonator og et lige tilførselsrør opstrøms for prøveudtagningsstedet.

Delingsforholdet kan derved beregnes af let målelige størrelser såsom rørdiametre. Det skal

bemærkes, at isokinetiske forhold kun anvendes til tilpasning af strømningsparametre og ikke

til tilpasning af størrelsesfordelingen. Dette sidste er dog typisk unødvendigt, da partiklerne er

så små, at de følger strømlinjerne.

strømningsregulerede systemer med koncentrationsmåling

(figur 6 til 10)

I disse systemer tages en prøve af den samlede udstødningsgasstrøm ved indstilling af

strømningshastigheden af fortyndingsluft og af den samlede fortyndede udstødningsgasstrøm.

Fortyndingsforholdet bestemmes af koncentrationen af sporluftarter som CO2 eller NOx, der

er naturligt forekommende i motorens udstødning. Koncentrationerne i den fortyndede

udstødningsgas og i fortyndingsluften måles, mens koncentrationen i den ufortyndede

udstødningsgas enten kan måles direkte eller bestemmes af brændstoftilførselshastigheden og

kulstofbalancen, forudsat at brændstoffets sammensætning er kendt. Systemerne kan reguleres

I figur 4 til 12 vises mange typer delstrømsfortyndingssystemer, som normalt kan anvendes til steady-state

prøvning (NRSC). På grund af de meget strenge krav i overgangsprøverne kan kun de

delstrømsfortyndingssystemer (figur 4 til 12), som kan opfylde alle kravene i Specifikationer for

delstrømsfortyndingssystemer i bilag III, tillæg 1, punkt 2.4, godkendes til overgangsprøvning (NRTC).

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved det beregnede fortyndingsforhold (figur 6 og 7) eller ved størrelsen af den tilførte strøm

til overføringsrøret (figur 8, 9 og 10).

strømningsregulerede systemer med flowmåling

figur 11 og 12)

I disse systemer tages en prøve af den samlede udstødningsgasstrøm ved indstilling af

strømningshastigheden af fortyndingsluften og af den samlede strøm af fortyndet

udstødningsgas. Fortyndingsforholdet bestemmes af forskellen mellem de to

strømningshastigheder. Der kræves nøjagtig indbyrdes kalibrering af flowmetrene, da den

relative forskel mellem de to strømningshastigheder kan føre til væsentlige fejl ved større

fortyndingsforhold (figur 9 og ovenfor). Strømningsreguleringen er ganske enkel og består i,

at den fortyndede udstødningsgasstrøm holdes konstant, mens man om nødvendigt varierer

strømningshastigheden af fortyndingsluften.

For at udnytte fordelene ved fortyndingssystemer efter delstrømsprincippet skal der drages

omsorg for at undgå eventuelle problemer med tab af partikler i overføringsrøret, idet der

tages en repræsentativ prøve for motorens udstødning, og delingsforholdet bestemmes.

I de beskrevne systemer er der taget hensyn til disse vigtige punkter.

Figur 4

Fortyndingssystem efter delstrømsprincippet med isokinetisk sonde og

delstrømsprøveudtagning (SB-regulering)

DAF

FM1

l > 10*d

luft

ISP

DPT

delta p

FC1

udstødningsgas

se fig. 14

PSP

aftræk

PTT

til partikeludskillelsessystem

Den ufortyndede udstødningsgas overføres af den isokinetiske prøvetagningssonde (ISP) fra

udstødningsrøret (EP) gennem overføringsrøret (TT) til fortyndingstunnelen (DT).

Trykforskellen af udstødningsgassen mellem udstødningsrøret og sondens indgang måles med

tryktransduceren DPT. Dette signal føres til strømningsregulatoren FC1, som regulerer

sugepumpen SB således, at der opretholdes en trykforskel på nul ved den yderste ende af

sonden. Under disse omstændigheder er hastigheden af udstødningsgassen i EP og ISP ens, og

strømmen gennem ISP og TT er en konstant brøkdel af udstødningsgasstrømmen.

Delingsforholdet bestemmes af forholdet mellem tværsnitsarealet af EP og ISP.

Strømningshastigheden af fortyndingsluft måles med flowmeteret FM1. Fortyndingsforholdet

beregnes

fortyndingsluftens

strømningshastighed

delingsforholdet.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5

Fortyndingssystem efter delstrømsprincippet med isokinetisk sonde og

delstrømsprøveudtagning (PB-regulering)

DAF

FM1

l > 10*d

luft

se fig. 14

PSP

aftræk

PTT

til partikeludskillelsessystem

ISP

DPT

delta p

udstødningsgas

FC1

Den ufortyndede udstødningsgas overføres af den isokinetiske prøveudtagningssonde (ISP)

fra udstødningsrøret (EP) til fortyndingstunnelen (DT) gennem overføringsrøret (TT).

Trykforskellen af udstødningsgassen mellem udstødningsrøret og sondens indgang måles med

tryktransduceren DPT. Dette signal overføres til strømningsregulatoren FCI, der regulerer

trykpumpen PB, således at trykdifferencen ved enden af sonden holdes på nul. Dette gøres

ved at tage en lille brøkdel af fortyndingsluften (efter at dennes strømningshastighed er målt

af flowmeteret FM1), og tilføre den til TT ved hjælp af en pneumatisk åbning. Under disse

omstændigheder er hastigheden af udstødningsgassen i EP og ISP ens, og strømmen gennem

ISP og TT er en konstant brøkdel af udstødningsgasstrømmen. Delingsforholdet bestemmes af

forholdet mellem tværsnitsarealet af EP og ISP. Fortyndingsluften suges gennem DT af

sugepumpen SB, og strømningshastigheden måles af FM1 ved indgangen til DT.

Fortyndingsforholdet beregnes af fortyndingsluftens strømningshastighed og delingsforholdet.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 6

Delstrømsfortyndingssystem med måling af CO2- eller NOx-koncentration

og delstrømsprøveudtagning

FC2

DAF

EGA

l > 10*d

EGA

ikke obligatorisk

til PB eller SB

PSP

PTT

luft

aftræk

EGA

se fig. 14

til partikeludskillelsessystem

udstødningsgas

Ufortyndet udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT gennem

prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT. Koncentrationerne af sporgasser (CO2 eller

NOx) måles i den ufortyndede og fortyndede udstødningsgas samt i fortyndingsluften ved

hjælp af gasanalysatoren (-erne) EGA. Signalerne herfra overføres til strømningsregulatoren

FC2, der ved styring af trykpumpen PB og sugepumpen SM opretholder det korrekte delings-

og fortyndingsforhold i DT. Fortyndingsforholdet beregnes af sporgaskoncentrationerne i

ufortyndet

udstødningsgas,

fortyndet

udstødningsgas

fortyndingsluft.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7

Delstrømsfortyndingssystem med CO2-koncentrationsmåling, kulstofbalance

og udtagning af totalstrømsprøve

FC2

DAF

EGA

ikke obligatorisk forbindelse til P

PTT

luft

G FUEL

udstødningsgas

vedr. detaljer henvises til

fig. 15

ikke obligatorisk

forbindelse fra FC2

PSS

Ufortyndet udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT gennem

prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT. CO2-koncentrationen i den fortyndede

udstødningsgas og i fortyndingsluften måles af gasanalysatoren (-erne) EGA. Signalerne for

CO2- og brændstofstrøm GFUEL tilføres enten strømningsregulatoren FC2 eller

strømningsregulatoren FC3 i partikelprøvetagningssystemet (jf. figur 14). FC2 regulerer

trykpumpen PB, mens FC3 regulerer partikelprøvetagningssystemet (se figur 14) og derved

indstiller systemets indad- og udadgående strømme, således at det ønskede delingsforhold og

fortyndingsforhold i fortyndingstunnelen DT opretholdes. Fortyndingsforholdet beregnes af

CO2-koncentrationerne

GFUEL

ved

hjælp

kulstofbalancen.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 8

Delstrømsfortyndingssystem med enkelt venturi, koncentrationsmåling

og delstrømsprøveudtagning

EGA

DAF

luft

se fig. 14

EGA

l > 10*d

d PSP

PTT

aftræk

til partikeludskillelsessystem

EGA

udstødningsgas

Ufortyndet udstødningsgas overføres gennem prøvetagningssonden SP og overføringsrøret

(TT) fra udstødningsrøret (EP) til fortyndingstunnelen (DT) som følge af det undertryk, som

venturien (VN) skaber i DT. Gashastigheden i overføringsrøret TT afhænger af

impulsudvekslingen i venturiområdet og påvirkes af gassens absolutte temperatur ved

afgangen fra TT. Udstødningsgassens delingsforhold er derfor ikke konstant ved en given

tunnelgennemstrømning, og ved lav belastning er fortyndingsforholdet en smule lavere end

ved høj belastning. Koncentrationen af sporluftarterne (CO2 eller NOx) måles i den

ufortyndede udstødningsgas, den fortyndede udstødningsgas og fortyndingsluften med

udstødningsgasanalysatoren (-erne) EGA, og af de således målte værdier beregnes

fortyndingsforholdet.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9

Delstrømsfortyndingssystem med dobbelt venturi eller dobbelt blænde, koncentrationsmåling

og delstrømsprøveudtagning

EGA

DAF

PCV2

l > 10*d

luft

PCV1

aftræk

FD1

FD2

se fig. 14

EGA

PSP

til

partikelprøveud-

tagningsprogram

PTT

udstødning

EGA

Den ufortyndede udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT

gennem prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT af en strømdeler, der indeholder et

sæt blænder eller venturier. Den første, (FD1) er placeret i EP, den anden (FD2) i TT.

Herudover kræves to trykreguleringsventiler (PCV1 og PCV2), der holder

udstødningsgassens delingsforhold konstant ved at regulere modtrykket i EP og trykket i DT.

PCV1 er placeret nedstrøms for SP i EP, PCV2 mellem trykpumpen PB og DT.

Koncentrationen af sporgas (CO2 eller NOx) måles i den ufortyndede udstødningsgas, den

fortyndede udstødningsgas og fortyndingsluften ved hjælp af udstødningsgasanalysatoren (-

erne) EGA. Disse værdier er nødvendige til kontrol af udstødningsgassens delingsforhold og

kan anvendes til justering af PCV1 og PCV2, hvorved delingsforholdet kan reguleres

nøjagtigt.

Fortyndingsforholdet

beregnes

sporgaskoncentrationerne.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 10

Delstrømsfortyndingssystem med flerrørsopdeling, koncentrationsmåling og

delstrømsprøveudtagning

EGA

DAF

luft

l > 10*d

frisklufttilførsel

EGA

FD3

DPT

se fig. 14

EGA

PSP

PTT

til partikel-

prøveudtagnings-

system

FC1

DAF

luft

aftræk

Den ufortyndede udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT

gennem overføringsrøret TT af en strømdeler FD3, der består af en række rør af ens

dimensioner (samme diameter, længde og indlejringsradius), monteret i EP.

Udstødningsgassen fra et af disse rør ledes til fortyndingstunnelen DT, mens gassen fra de

øvrige rør føres gennem dæmpekammeret DC. Udstødningsgassens delingsforhold er således

bestemt af det samlede antal rør. Til at holde delingsforholdet konstant kræves en

trykdifferens på nul mellem dæmpekammeret DC og afgangen fra overføringsrøret TT,

hvilket måles af differenstryktransduceren DPT. Et differenstryk på nul opnås ved

indblæsning af frisk luft i fortyndingstunnelen DT ved afgangen fra overføringsrøret TT.

Koncentrationen af sporgas (CO2 eller NOx) måles i den ufortyndede udstødningsgas, den

fortyndede udstødningsgas og fortyndingsluften ved hjælp af udstødningsgasanalysatoren (-

erne) EGA. Disse værdier er nødvendige til regulering af udstødningsgassens delingsforhold

og kan anvendes til styring af strømningshastigheden af indblæst luft, hvorved

delingsforholdet

kan

reguleres

nøjagtigt.

Fortyndingsforholdet

beregnes

sporgaskoncentrationerne.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 11

Delstrømsfortyndingssystem med strømningsregulering og totalstrømsprøveudtagning

FC2

DAF

eventuel forbindelse til PSS)

FM1

GEXH

eller

GAIR

eller

GFUEL

PTT

PSS

udstødningsgas

aftræk

nærmere enkeltheder

angivet i fig. 15

Ufortyndet udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT gennem

prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT. Den samlede strømningshastighed gennem

tunnelen justeres ved hjælp af strømningsregulatoren FC3 og prøvetagningspumpen P i

partikelprøveudtagningssystemet (jf. figur 16).

Fortyndingsluftens strømningshastighed reguleres af strømningsregulatoren FC2, der kan

benytte G

EXH

, G

AIR

eller G

FUEL

som styresignal til regulering af udstødningsgassens

delingsforhold. Fortyndingstunnelen DT's indgående prøvegasstrøm er forskellen mellem den

samlede

gennemstrømning

fortyndingsluftstrømmen.

Fortyndingsluftens

strømningshastighed måles af flowmeteret FM1, den samlede strømningshastighed af

flowmeteret FM3 i partikelprøveudtagningssystemet (jf. figur 14). Af disse to

strømningshastigheder

kan

fortyndingsforholdet

beregnes.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 12

Delstrømsfortyndingssystem med strømningsregulering og delstrømsprøveudtagning

FC2

DAF

til PB

eller

l > 10*d

d PSP

PTT

fig. 14

til

partikelprøveudtagnings

system

se fig. 14

luft

FM1

FM2

GEXH

ell

GAIR

ell

GFUEL

aftræk

udstødning

Ufortyndet udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til fortyndingstunnelen DT gennem

prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT. Udstødningsgassens delingsforhold og den

indgående strøm til DT reguleres af strømningsregulatoren FC2, som styrer flow (eller

hastighed) af trykpumpen PB og sugepumpen SB i forhold dertil. Dette er muligt, fordi den af

partikelprøvetagningssystemet udtagne prøve returneres til DT. GEXH, GAIR og GFUEL kan

anvendes som styresignaler for strømningsregulatoren FC2. Fortyndingsluftens

strømningshastighed måles med flowmeteret FM1, den samlede gennemstrømning med

flowmeteret FM2. Af disse to strømningshastigheder kan fortyndingsforholdet beregnes.

Beskrivelse - figur 4 til 12

EP: Udstødningsrør

Udstødningsrøret kan være isoleret. For at mindske opvarmningstrægheden af

udstødningsrøret anbefales, at forholdet vægtykkelse : diameter er højst 0,015.

Længden af fleksible rørafsnit skal være begrænset til tolv rørdiametre. Bøjninger

skal indskrænkes til det mindst mulige for at mindske inertiafsætningen. Indgår en

prøvebænkslydpotte i systemet, kan denne ligeledes være isoleret.

I isokinetiske systemer skal udstødningsrøret være fri for skarpe bøjninger og bratte

diameterændringer i en afstand af mindst seks rørdiametre opstrøms og tre

rørdiametre

nedstrøms

for

prøvetagningssonden.

Gashastigheden

på

prøvetagningsstedet skal være over 10 m/s undtagen i tomgang. Udstødningsgassens

tryksvingninger må i gennemsnit ikke være over ± 500 Pa. Foranstaltninger til

nedsættelse af tryksvingningerne ud over brug af et udstødningssystem af chassistype

(bestående af en lydpotte og en efterbehandlingsenhed) må ikke ændre motorydelsen

eller medføre partikelafsætning.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I systemer uden isokinetiske sonder anbefales, at røret i en afstand af mindst seks

rørdiametre opstrøms for og tre rørdiametre nedstrøms for prøvetagningssonden er

lige.

SP: prøvetagningssonde (figur 6 til 12)

Sondens indvendige diameter skal være mindst 4 mm. Forholdet mellem diameteren

af udstødningsrør og sonde skal være mindst fire. Sonden skal være et åbent,

opadvendt rør beliggende i udstødningsrørets midtlinje, eller en flerhullet sonde som

beskrevet under SP1 i punkt 1.1.1.

ISP: isokinetisk prøvetagningssonde (figur 4 og 5)

Den isokinetiske prøvetagningssonde skal være placeret vendt mod strømmen og i

udstødningsrørets midtlinje, hvor kravene til strømningsforholdene i afsnit EP er

opfyldt, og skal være udformet således, at den giver en proportional prøve af den

ufortyndede udstødningsgas. Dens indvendige diameter skal være mindst 12 mm.

For at isokinetisk opdeling af udstødningsgassen kan finde sted, kræves et

reguleringssystem til opretholdelse af et differenstryk på nul mellem EP og ISP.

Under disse omstændigheder er gashastigheden i EP og ISP ens, og massestrømmen

gennem ISP er en fast brøkdel af udstødningsgasstrømmen. ISP tilsluttes en

differenstryktransducer. Fastholdelse af differenstrykket mellem EP og ISP på nul

sker gennem styring af blæserhastigheden eller ved hjælp af en strømningsregulator.

FD1 og FD2: strømdelere (figur 9)

I udstødningsrøret (EP) og i overføringsrøret (TT) er indsat et sæt venturier eller

blænder, som afgiver en proportional prøve af den ufortyndede udstødningsgas. Til

proportional deling kræves et reguleringssystem bestående af to

trykreguleringsventiler PCV1 og PCV2 til regulering af trykket i udstødningsrøret

EP og fortyndingstunnelen DT.

FD3: strømdeler (figur 10)

I udstødningsrøret EP er monteret et sæt rør (en flerrørsenhed), der afgiver en

proportional prøve af den ufortyndede udstødningsgas. Det ene af rørene fører

udstødningsgas til fortyndingstunnelen DT, mens de øvrige rør fører

udstødningsgassen til et dæmpekammer DC. Rørene skal have ens dimensioner

(samme diameter, længde og bøjningsradius), således at delingsforholdet for

udstødningsgassen alene afhænger af det samlede antal rør. Til proportional deling

kræves et reguleringssystem, der opretholder et differenstryk på nul mellem

flerrørsenhedens udmunding i dæmpekammeret DC og afgangen fra overføringsrøret

TT. Under disse omstændigheder er udstødningsgassens hastighed i udstødningsrøret

EP og strømdeleren FD3 proportionale, og gennem overføringsrøret TT strømmer en

konstant brøkdel af udstødningsgasstrømmen. De to punkter skal være forbundet

med en differenstryktransducer DPT. Reguleringen af differenstrykket på nul sker

ved hjælp af strømningsregulatoren FC1.

EGA: udstødningsgasanalysator (figur 6 til 10)

Der kan anvendes CO2- eller NOx-analysatorer (ved kulstofbalancemetoden kun

CO2). Analysatorerne skal kalibreres på samme måde som dem, der benyttes til

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelse af forurenende luftarter. Til bestemmelse af koncentrationsforskelle kan

anvendes en eller flere analysatorer.

Målesystemet skal kunne bestemme G

EDFW,i

med en præcision på ± 4 %.

TT: overføringsrør (figur 4 til 12)

For partikelprøveoverføringsrøret gælder:

Røret skal være så kort som muligt og højst 5 m langt

Rørets diameter skal være mindst lig sondediameteren, men højst 25

vende

nedstrøms

være

placeret

Rørets munding skal

fortyndingstunnelens midtlinje.

Er rørets længde 1 meter eller derunder, skal det isoleres med brug af materiale med

en varmeledningsevne på højst 0,05 W/(m · K) med en radial isoleringstykkelse

svarende til sondens diameter. Er røret længere end 1 meter, skal det være isoleret og

opvarmet til en vægtemperatur på mindst 523 K (250°C).

Alternativt kan den nødvendige vægtemperatur af røret bestemmes ved sædvanlige

varmeoverføringsberegninger.

DPT: differenstryktransducer (figur 4, 5 og 10)

Differenstryktransduceren skal have et område på højst ± 500 Pa.

FC1: strømningsregulator (figur 4, 5 og 10)

I isokinetiske systemer (figur 4 og 5) kræves en strømningsregulator til opretholdelse

af et differenstryk på nul mellem EP og ISP. Reguleringen kan finde sted på følgende

måder:

ved at styre hastighed eller gennemstrømning i sugepumpen (SB) og fastholde

hastigheden af trykpumpen (PB) i hver prøvningssekvens (figur 4)

eller

ved at indstille sugepumpen (SB) på en konstant massestrøm af fortyndet

udstødningsgas og styre pumpehastigheden af trykpumpen (PB) og dermed

udstødningsprøvegasstrømmen i et område ved enden af overføringsrøret (TT) (figur

5).

For trykregulerede systemer må restfejlen i reguleringssløjfen ikke være over ± 3 Pa.

Tryksvingningerne i fortyndingstunnelen må i gennemsnit ikke overstige ± 250 Pa.

For at opnå proportional opdeling af udstødningsgassen i flerrørssystemer (figur 10)

kræves en strømningsregulator, der holder et differenstryk på nul mellem udgangen

af flerrørsenheden og afgangen fra overføringsrøret (TT). Reguleringen kan ske ved

styring af luftindblæsningen i fortyndingstunnelen (DT) ved afgangen fra TT.

PCV1, PCV2: trykreguleringsventiler (figur 9)

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til proportional strømdeling i systemer med dobbelt venturi/blænde kræves to

trykreguleringsventiler, der regulerer modtrykket i udstødningsrøret (EP) og trykket i

fortyndingstunnelen (DT). Ventilerne skal være placeret nedstrøms for

prøvetagningssonden SP i udstødningsrøret (EP) og mellem trykpumpen (PB) og

fortyndingstunnelen (DT).

DC: dæmpekammer (figur 10)

Ved afgangen fra flerrørsenheden skal forefindes et dæmpekammer til minimering af

tryksvingningerne i udstødningsrøret (EP).

VN: venturi (figur 8)

Fortyndingstunnelen er forsynet med en venturi, der skaber undertryk omkring

afgangen fra overføringsrøret TT. Størrelsen af gasstrømmen gennem TT bestemmes

af impulsudvekslingen i venturiområdet og er som hovedregel proportional med

strømningshastigheden i trykpumpen PB, hvorved der fås et konstant

fortyndingsforhold. Da impulsudvekslingen påvirkes af temperaturen ved afgangen

fra overføringsrøret TT og af trykforskellen mellem udstødningsrøret EP og

fortyndingstunnelen DT, er det faktiske fortyndingsforhold en smule lavere ved lav

end ved høj belastning.

FC2: strømningsregulator (figur 6, 7, 11 og 12; valgfri)

Til regulering af gennemstrømningen i trykpumpen PB og/eller sugepumpen SB kan

anvendes en strømningsregulator. Den kan tilsluttes signalet udstødningsgas- eller

brændstofstrøm og/eller differenssignalet for CO

eller NO

Anvendes en tryksat luftforsyning (figur 11), kontrollerer strømningsregulatoren FC2

luftstrømmen direkte.

FM1: flowmeter (figur 6, 7, 11 og 12)

Gasmåler eller andet flowmeter til måling af fortyndingsluftstrømmen. FM1 er ikke

obligatorisk, hvis trykpumpen PB er kalibreret til måling af strømningen.

FM2: flowmeter (figur 12)

Gasmåler eller andet flowmeter til måling af strømmen af fortyndet udstødningsgas.

FM2 er ikke obligatorisk, hvis sugepumpen SB er kalibreret til måling af

gennemstrømningen.

PB: trykpumpe (figur 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 12)

Til regulering af fortyndingsluftens strømningshastighed kan PB tilsluttes

strømningsregulatorerne FC1 eller FC2. En trykpumpe PB kræves ikke, hvis der

anvendes et drosselspjæld. Er PB kalibreret, kan den anvendes til måling af

strømmen af fortyndingsluft.

SB: sugepumpe (figur 4, 5, 6, 9, 10 og 12)

Kun til systemer med delstrømsprøveudtagning. Er SB kalibreret, kan den anvendes

til måling af strømmen af fortyndet udstødningsgas.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DAF: fortyndingsluftfilter (figur 4 til 12)

Det anbefales, at fortyndingsluften filtreres og skrubbes med trækul for at fjerne

baggrundsindholdet af kulbrinter. Fortyndingsluftens temperatur skal være 298 K (25

°C) ± 5 K.

På fabrikantens begæring skal der efter god teknisk skik tages prøver af

fortyndingsluften til bestemmelse af baggrundspartikelkoncentrationen, som derefter

fratrækkes de værdier, der måles i den fortyndede udstødningsgas.

PSP: prøvetagningssonde for partikler (figur 4, 5, 6, 8, 9, 10 og 12)

Prøvetagningssonden, som er den forreste del af PTT

skal være placeret, så den vender mod strømmen et sted, hvor

fortyndingsluft og udstødningsgas er godt opblandet, dvs. i midtlinjen af

fortyndingstunnel DT, ca. ti tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor

udstødningsgassen tilføres fortyndingstunnelen.

skal have en indvendig diameter på mindst 12 mm

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

ved direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften,

forudsat at temperaturen af luften ikke overstiger 325 K (52 °C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingsluften

kan være isoleret.

DT: fortyndingstunnel (figur 4 til 12)

For fortyndingstunnelen gælder følgende:

tunnelen skal være tilstrækkelig lang til at sikre fuldstændig opblanding

af udstødningsgas og fortyndingsluft ved turbulent strømning

tunnelen skal være fremstillet af rustfrit stål

er tunnelens indvendige diameter over 75 mm, må forholdet

vægtykkelse: diameter højst være 0,025:1

er tunnelens indvendige diameter ikke over 75 mm, må den

nominelle vægtykkelse ikke være over 1,5 mm

er tunnelen af typen med delstrømsprøveudtagning, skal dens diameter

være mindst 75 mm

er tunnelen af typen med

tunneldiameter på mindst 25 mm

totalprøveudtagning,

anbefales

kan opvarmes til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved direkte

opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at

lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C). før udstødningsgassen

tilføres fortyndingstunnelen

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan være isoleret.

Tunnelen skal sikre tilstrækkelig opblanding af udstødningsgassen med fortyndingsluften. For

systemer med delstrømsprøveudtagning skal opblandingens kvalitet efter idriftsættelse

kontrolleres ved, at tunnelens CO

-profil bestemmes, mens motoren er i gang (mindst fire

målepunkter med samme indbyrdes afstand). Om nødvendigt kan anvendes en blænde til at

sikre opblanding.

Bemærkning: Hvis temperaturen omkring fortyndingstunnelen (DT) er under 239 K (20 °C),

bør der tages forholdsregler til at undgå tab af partikler på de kolde overflader af

fortyndingstunnelens vægge. Det anbefales derfor, at tunnelen opvarmes og/eller

isoleres inden for ovennævnte grænser.

Ved stærk belastning af motoren kan tunnelen køles med ikke-aggressive midler som f.eks.

roterende ventilator, forudsat at temperaturen af kølemediet ikke er under 293 K (20°C).

HE: varmeveksler (figur 9 og 10)

Varmeveksleren skal have tilstrækkelig kapacitet til at holde sugepumpen SB's

indgangstemperatur inden for ± 11 K af den gennemsnitlige driftstemperatur, der er iagttaget

under testen.

1.2.1.2. Totalstrømsfortyndingssystem (figur 13)

Der beskrives et system til fortynding af den samlede mængde udstødningsgas, baseret på

prøvetagning med konstant volumen (Constant Volume Sampling (CVS)). Det samlede

rumfang af blandingen af udstødningsgas og fortyndingsluft skal måles. Der kan enten

anvendes et PDP- eller SSV-system.

Til efterfølgende indsamling af partikler ledes en prøve af den fortyndede udstødningsgas til

partikelindsamlingssystemet (punkt 1.2.2, figur 14 og 15). Gøres dette direkte, betegnes det

enkelt fortynding. Hvis prøven fortyndes endnu en gang i den sekundære fortyndingstunnel,

betegnes dette dobbelt fortynding. Sidstnævnte er nyttigt, hvis kravene til filteroverfladens

temperatur ikke kan opfyldes ved enkelt fortynding. Skønt det dobbelte fortyndingssystem

delvis er et fortyndingssystem, beskrives det som en modifikation af

partikelprøvetagningssystemet i punkt 1.2.2, fig. 15, da det for de fleste komponenters

vedkommende svarer til et typisk partikelprøvetagningssystem.

Forurenende luftarter kan desuden bestemmes i fortyndingstunnelen i et fortyndingssystem af

totalstrømstypen. Derfor er prøvetagningssonder for gaskomponenter vist i figur 13, men er

ikke medtaget i beskrivelseslisten. De respektive krav er anført i punkt 1.1.1.

Beskrivelser - figur 13

EP: Udstødningsrør

Længden af udstødningsrøret må ikke være over 10 m, regnet fra afgangen af

motorens udstødningsmanifold, fra turboladerens afgang eller fra en

efterbehandlingsenhed til fortyndingstunnelen. Er systemet over 4 m langt, skal

alle rør ud over en længde af 4 m være isoleret, bortset fra en eventuel

røgmåler. Isoleringens radiale tykkelse skal være mindst 25 mm. Isoleringens

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varmeledningsevne må ikke være over 0,1 W/(mK), målt ved 673 K (400 °C).

For at mindske opvarmningstrægheden af udstødningsrøret anbefales et forhold

vægtykkelse : diameter på højst 0,015. Længden af fleksible rørafsnit skal være

begrænset til tolv rørdiametre.

Figur 13

Fuldstrømsfortyndingssystem

se fig. 3

til baggrund

til gasanalysesystem

DAF

PSP

PTT

se fig. 14

eventuel

varmeveksler

luft

udstødningsgas

frivillig

til system for

partikelprøveudtagning

eller til DDS se fig. 15

PDP

FC3

CFVor

SSV

aftræk

hvis elektronisk

strømningskompen-

sation anvendes

aftræk

FC3

Hele mængden af ufortyndet udstødningsgas opblandes i fortyndingstunnelen

med fortyndingsluft. Strømningshastigheden af den fortyndede udstødningsgas

måles enten med en fortrængningspumpe PDP, med en kritisk venturi CFV,

eller med en subsonisk venturi SSV. Til proportional partikeludskillelse og

strømningsmåling kan benyttes en varmeveksler HE eller elektronisk

strømningskompensation EFC. Da partikelbestemmelsen er baseret på den

totale fortyndede udstødningsgasstrøm, behøver fortyndingsforholdet ikke

beregnes.

PDP: fortrængningspumpe

PDP måler den totale fortyndede udstødningsgasstrøm på grundlag af antal

pumpeomdrejninger

pumpens

slagvolumen.

Modtrykket

udstødningssystemet må ikke kunstigt sænkes af PDP eller tilførselssystemet

for fortyndingsluft. Modtrykket i udstødningssystemet, målt under statiske

forhold når konstantvolumen-prøvetagningssystemet CVS er i funktion, må

ikke afvige mere end ± 1,5 kPa fra det målte statiske tryk uden tilslutning til

CVS med samme motorhastighed og -belastning.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Temperaturen af gasblandingen umiddelbart foran fortrængningspumpen PDP

må ikke afvige mere end ± 6 K fra den gennemsnitlige driftstemperatur målt

under prøven, når der ikke anvendes strømningskompensation.

Strømningskompensation kan kun anvendes, hvis temperaturen ved indgangen

til PDP ikke er over 323 k (50 °C).

CFV: kritisk venturi

CFV måler den totale fortyndede udstødningsgasstrøm ved at opretholde

neddroslet (kritisk) strømning). Det statiske modtryk i udstødningssystemet,

målt med CFV-systemet i funktion, skal være inden for ± 1,5 kPa af det

statiske tryk, målt uden tilslutning til CFV ved samme motorhastighed og -

belastning. Gasblandingens temperatur umiddelbart foran den kritiske venturi

må ikke afvige mere end ± 11 K fra den gennemsnitlige driftstemperatur, der

måles under testen uden brug af strømningskompensation.

SSV subsonisk venturi

Den subsoniske venturi SSV måler den fortyndede udstødningsgasstrøm som funktion af

indgangstryk og -temperatur, og af tryktabet mellem SSV-indgangen og forsnævringen. Det

statiske modtryk i udstødningssystemet, målt med SSV-systemet i funktion, skal være inden

for ± 1,5 kPa af det statiske tryk, målt uden tilslutning til SSV ved samme motorhastighed og

-belastning. Gasblandingens temperatur umiddelbart foran den kritiske venturi må ikke afvige

mere end ± 11 K fra den gennemsnitlige driftstemperatur, der måles under testen uden brug af

strømningskompensation.

HE: varmeveksler (valgfri når EFC anvendes)

Varmeveksleren skal have tilstrækkelig kapacitet til at holde temperaturen

inden for ovennævnte grænser.

EFC:

anvendes)

elektronisk

strømningskompensation

(valgfri,

når

varmeveksler

Hvis indgangstemperaturen til enten fortrængningspumpe PDP, kritisk venturi

CFV eller subsonisk venturi SSV ikke holdes inden for de ovenfor angivne

grænser, kræves et system til elektronisk strømningskompensation, som

konstant måler strømningshastigheden og regulerer det proportionale

prøveudtag

partikeludskillelsessystemet.

Hertil

anvendes

strømningshastighedssignalerne, der afgives løbende, til at korrigere

prøvegassens strømningshastighed gennem partikeludskillelsessystemets filtre

(se figur 14 og 15).

DT: fortyndingstunnel

For fortyndingstunnelen gælder følgende:

tunnelens diameter skal være tilstrækkelig lille til at skabe turbulent

strømning (Reynold's tal større end 4 000) og tilstrækkelig lang til at

sikre fuldstændig opblanding af udstødningsgas og fortyndingsluft. Der

kan anvendes en blænde til at sikre opblanding

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tunnelens diameter skal være mindst 75 mm

tunnelen kan være isoleret.

Motorens udstødning skal ledes direkte med strømmen i det punkt, hvor den

tilføres fortyndingstunnelen, og skal være godt opblandet.

Hvis der anvendes enkelt fortynding, overføres en prøve fra

fortyndingstunnelen til partikeludskillelsessystemet (punkt 1.2.2, figur 14).

Trykpumpen (PDP), den kritiske venturi (CFV) eller den subsoniske venturi

(SSV) skal have tilstrækkelig strømningskapacitet til at holde temperaturen af

den fortyndede udstødningsgas på højst 325 K (52 °C) umiddelbart foran det

primære partikelfilter.

Anvendes dobbelt fortynding, overføres en prøve fra fortyndingstunnelen til

den sekundære fortyndingstunnel, hvor den fortyndes yderligere og derefter

ledes gennem prøveudskillelsesfiltrene (punkt 1.2.2, figur 15). PDP, CFV eller

SSV skal have tilstrækkelig strømningskapacitet til at holde temperaturen af

den fortyndede udstødningsgas på højst 464 K (191 °C) i prøvetagningszonen.

Det sekundære fortyndingssystem skal tilføre tilstrækkelig fortyndingsluft til at

holde temperaturen af den dobbelt fortyndede udstødningsgasstrøm på højst

325 K (52 °C) umiddelbart før det primære partikelfilter.

DAF: fortyndingsluftfilter

Det anbefales, at fortyndingsluften filtreres og skrubbes med trækul for at

fjerne baggrundsindholdet af kulbrinter. Fortyndingsluftens temperatur skal

være 298 K (25°C) ± 5 K. På fabrikantens anmodning kan der efter god teknisk

skik

tages

prøver

fortyndingsluften

til

bestemmelse

baggrundspartikelkoncentrationen, som derefter fratrækkes de værdier, der

måles i den fortyndede udstødningsgas.

PSP: partikelprøvetagningssonde

Prøvetagningssonden, som er den forreste del af PTT

skal være placeret, så den vender mod strømmen et sted, hvor

fortyndingsluft og udstødningsgas er godt opblandet, dvs. i midtlinjen af

fortyndingstunnel DT, ca. ti tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor

udstødningsgassen tilføres fortyndingstunnelen.

skal have en indvendig diameter på mindst 12 mm

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

ved direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften,

forudsat at temperaturen af luften ikke overstiger 325 K (52 °C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingsluften

kan være isoleret.

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.2.

Partikelindsamlingssystem (figur 14 og 15)

Der kræves et system til udskillelse af partiklerne på partikelfilteret. Ved total

prøveindsamling med delstrømsfortynding, hvor hele den fortyndede udstødningsgasprøve

ledes gennem filtrene, udgør fortyndings- (punkt 1.2.1.1, figur 7 og 11) og

prøvetagningssystemet sædvanligvis en helhed. Ved delvis prøveindsamling med

delstrømsfortynding eller totalstrømsfortynding, hvoraf kun en del af den fortyndede

udstødningsgas ledes gennem filtrene, er fortyndings- (punkt 1.2.1.1, figur 4, 5, 6, 8, 9, 10 og

12 og punkt 1.2.1.2, figur 13) og prøvetagningssystem sædvanligvis særskilte enheder.

I dette direktiv anses det dobbelte fortyndingssystem DDS (figur 15) i et

totalstrømsfortyndingssystem som en særlig modifikation af et typisk prøvetagningssystem

som det i figur 14 viste. I det dobbelte fortyndingssystem indgår alle vigtige dele af

partikelprøvetagningssystemet, foruden visse fortyndingsfaciliteter såsom tilførsel af

fortyndingsluft og en sekundær fortyndingstunnel.

For at undgå enhver påvirkning af reguleringssløjferne anbefales det at lade

prøvetagningspumpen arbejde under hele prøveforløbet. Ved enkeltfiltermetoden skal der

anvendes et omledningssystem til at lede prøven gennem prøvetagningsfiltrene til ønsket tid.

Interferens med reguleringssløjferne fra tilkoblingsproceduren skal nedsættes til det mindst

mulige.

Beskrivelser - figur 14 og 15

PSP: partikelprøvetagningssonde (figur 14 og 15)

Partikelprøvetagningssystemet, der er vist i figurerne, udgør den forreste del af

partikeloverføringsrøret PTT. Partikelprøvetagningssonden:

skal vende opstrøms og være monteret på et sted, hvor fortyndingsluft og

udstødningsgas er godt opblandet, dvs. i midtlinjen i fortyndingstunnelen

DT (se punkt 1.2.1), ca. ti tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor

udstødningsgassen tilføres fortyndingstunnelen)

skal have en indvendig diameter på mindst 12 mm

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

ved direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften,

forudsat at temperaturen af luften ikke overstiger 325 K (52 °C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingsluften

kan være isoleret.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 14

Partikelprøvetagningssystem

PTT

fra fortyndingstunnel

se fig. 4 - 13

frivilligt signal

FC3

eller

fra gasanalysator EGA

fra trykpumpe PDP

FM3

eller

fra kritisk venturiCFV

fra brændstofstrøm

GFUEL

Ved hjælp af prøvetagningspumpen P tages en prøve af den fortyndede udstødningsgas taget

fra fortyndingstunnelen (DT) i et delstrøms- eller totalstrømsfortyndingssystem gennem

partikelprøvetagningssonden (PSP) og partikeloverføringsrøret (PTT). Prøven ledes gennem

filterholderen (-holderne) (FH), der indeholder prøvetagningsfiltrene. Prøvestrømmens

strømningshastighed reguleres af strømningsregulatoren (FC3). Anvendes elektronisk

strømningskompensation (EFC) (se figur 13), benyttes strømningshastigheden af fortyndet

udstødningsgas som styresignal for FC3.

Figur 15

Fortyndingssystem (kun fuldstrømssystem)

FM4

SDT

FM3

aftræk

PTT

eventuel kugleventil

fra

fortyndingstun

tunnel DT

se fig. 13

PDP

eller

CFV

FC3

En prøve af den fortyndede udstødningsgas overføres fra fortyndingstunnelen (DT) i et

totalstrømsfortyndingssystem

gennem

partikelprøvetagningssonden

PSP

partikeloverføringsrøret PTT til den sekundære fortyndingstunnel SDT, hvor den fortyndes

yderligere. Prøven ledes dernæst gennem filterholderen (-holderne), der indeholder

partikelprøvetagningsfiltrene. Fortyndingsluftens strømningshastighed er sædvanligvis

konstant, hvorimod prøvegassens strømningshastighed reguleres af strømningsregulatoren

FC3. Anvendes elektronisk strømningskompensation (EFC) (se figur 13), fungerer

strømningshastigheden af fortyndet udstødningsgas som styresignal for FC3.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PTT: partikeloverføringsrør (figur 14 og 15)

Partikeloverføringsrøret skal være så kort som muligt og højst 1 020 mm.

Dimensioneringen er gyldig for:

delstrømsfortyndingssystemer

med

totalstrømsfortyndingssystemer med

prøvesondens ende til filterholderen.

delvis

prøvetagning

samt

enkelt fortyndingssystem fra

delstrømsfortyndingssystemer med total prøvetagning fra enden af

fortyndingstunnelen til filterholderen.

totalstrømsfortyndingssystemer med dobbelt fortynding fra enden af

sonden til den sekundære fortyndingstunnel.

Overføringsrøret:

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

ved direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften,

forudsat at temperaturen af luften ikke overstiger 325 K (52 °C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingsluften

kan være isoleret.

SDT: sekundær fortyndingstunnel (figur 15)

Diameteren af den sekundære fortyndingstunnel skal være mindst 75 mm, og

dens længde skal være tilstrækkelig til, at gassens opholdstid er mindst 0,25

sekund for den dobbeltfortyndede prøve. Den primære filterholder, FH, skal

være placeret højst 300 mm fra afgangen fra SDT.

Den sekundære fortyndingstunnel:

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

ved direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften,

forudsat at temperaturen af luften ikke overstiger 325 K (52 °C), før

udstødningsgassen tilføres fortyndingsluften

kan være isoleret.

FH: filterholder(e) (figur 14 og 15)

Til primære filtre og sekundære filtre kan anvendes et enkelt filterhus eller

separate filterhuse. Kravene i bilag III, tillæg 1, punkt 1.5.1.3 skal være

opfyldt.

Filterholderen (-holderne):

kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C), enten

direkte eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at

lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C)

kan være isoleret.

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

P: prøvetagningspumpe (figur 14 og 15)

Partikelprøvetagningspumpen skal være placeret i tilstrækkelig afstand fra

tunnelen, således at gassens indgangstemperatur fastholdes (inden for en

afvigelse på ± 3 K), hvis der ikke anvendes strømningskorrektion med

regulatoren FC3.

DP: fortyndingsluftpumpe (figur 15) (kun ved totalstrømssystem med dobbelt

fortynding)

Fortyndingsluftpumpen skal være placeret således, at den leverer sekundær

fortyndingsluft ved en temperatur af 298 K (25 °C) ± 5 K.

FC3: strømningsregulator (figur 14 og 15)

Til at kompensere for variationer i partikelprøvegassens strømningshastighed

forårsaget af svingninger i temperatur og modtryk på prøvens vej anvendes en

strømningsregulator, medmindre dette kan ske på anden måde. En

strømningsregulator

kræves,

hvis

der

benyttes

elektronisk

strømningskompensation (EFC) (se figur 13).

FM3: flowmeter (figur 14 og 15) (partikelprøvestrøm)

Gasmåler eller flowmeter skal være placeret i tilstrækkelig afstand fra

prøvetagningspumpen, således at indsugningsgassens temperatur fastholdes

(inden for ± 3 K), hvis der ikke anvendes strømningskorrektion med

regulatoren FC3.

FM4: flowmeter (figur 15) (kun totalstrømsfortyndingssystem med dobbelt

fortynding)

Gasmåler eller flowmeter skal være placeret

indgangstemperatur holdes på 298 K (25 °C) ± 5 K.

BV: kugleventil (frivillig)

Kugleventilens diameter skal være mindst lig den indvendige diameter af

prøvetagningsrøret, og dens omskiftningstid skal være under 0,5 sekund.

Bemærkning:

Hvis temperaturen omkring PSP, PTT, SDT og FH er under 239

K (20 °C), bør der tages forholdsregler til at undgå tab af partikler på de

kolde overflader af væggene af disse dele. Derfor anbefales opvarmning

og/eller isolering af disse dele inden for de i de pågældende beskrivelser

foreskrevne grænser. Derudover anbefales, at filteroverfladens

temperatur under prøvetagningen ikke er under 293 K (20 °C).

således,

gassens

Ved stærk motorbelastning kan der anvendes køling af ovenstående dele på

ikke aggressiv måde som f.eks. ved en roterende ventilator, forudsat at

temperaturen af kølemediet ikke er under 293 K (20 °C).

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

”Bilag XIII

BESTEMMELSER FOR MOTORER, SOM BRINGES PÅ MARKEDET UNDER EN

“FLEKSIBEL ORDNING”

1.På anmodning af en materielfabrikant kan en motorfabrikant i perioden mellem to trin af

grænseværdier bringe et begrænset antal motorer på markedet, som kun opfylder

emissionsgrænseværdierne svarende til det foregående trin, efter følgende regler

2.En godkendende myndighed skal på anmodning af en materielfabrikant tillade, at der i

hvert effektområde markedsføres et begrænset antal motorer, som ikke opfylder de

påbudte emissionsgrænseværdier.

2.1.

Det antal motorer, som denne fritagelsesbestemmelse anvendes på, må ikke

være over 20 % af den årlige produktion inden for hvert effektområde, beregnet som

gennemsnittet af de seneste 5 års distribution på EU-markedet.

2.1.1

Som alternativ til den i punkt 2.1 givne mulighed kan fabrikanten i stedet vælge at

lade et fast styktal i et eller flere effektområder falde ind under

fritagelsesbestemmelsen, idet følgende ikke må overskrides: 50 stk. 130-560 kW, 100

stk. for 75-130 kW, 150 stk. for 37-75 kW og 200 stk. for 19-37 kW.

2.2.

Den godkendende myndighed skal forsyne udstyrsfabrikanten med et sæt mærkater,

som skal påføres det udstyr, hvori motorerne efter den fleksible ordning anvendes,

med følgende tekst “Maskine nr. … (fortløbende nr. på maskine) af … (totalt antal

maskiner i det pågældende effektområde) i henhold til godkendelse nr. ….

Den godkendende myndigheder anvender identifikationerne i bilag VIII til

identifikation af godkendelserne. Eksempel (Østrig): 12/2005/1.

Den godkendende myndighed underretter alle de øvrige godkendelsesmyndigheder

ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen.

Udstyrsfabrikanten skal give den godkendende myndighed alle de oplysninger, der er

nødvendige for afgørelsen.

Udstyrsfabrikanten dækker alle de omkostninger, som påføres den godkendende

myndighed gennem den med denne fleksible ordning forbundne procedure.

En motorfabrikant kan under en fleksibel ordning markedsføre motorer omfattet af

en godkendelse efter punkt 2 i dette bilag.

Motorfabrikanten indsender oplysninger om de pågældende motorer og den

nødvendige dokumentation til den godkendelsesmyndighed, hos hvem han søger

typegodkendelse af den pågældende motorfamilie.

Motorfabrikanten anbringer på de pågældende motorer en mærkat med teksten:

“Motor markedsført i henhold til fleksibel ordning.”

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

3.1.

3.2.

152