Europaudvalget 2003
KOM (2002) 0766
Offentligt
1443814_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 27.12.2002
KOM(2002) 766 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
UNDERSØGELSE AF, HVORDAN REPRÆSENTATIONSORDNINGEN
SOM FASTLAGT I ARTIKEL 89 I RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 40/94
AF 20. DECEMBER 1993 OM EF-VAREMÆRKER FUNGERER
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
UNDERSØGELSE AF, HVORDAN REPRÆSENTATIONSORDNINGEN SOM
FASTLAGT I ARTIKEL 89 I RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 40/94 AF
20. DECEMBER 1993 OM EF-VAREMÆRKER FUNGERER
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
3.1
4.
4.1
5.
5.1
6.
Indledning..................................................................................................................... 3
Ordningen med faglig repræsentation ved Harmoniseringskontoret ............................ 4
Kategorier af befuldmægtigede.................................................................................... 4
Dispensation ved præsidenten for Harmoniseringskontoret ........................................ 5
Slettelse af listen........................................................................................................... 6
Suspension.................................................................................................................... 6
Problemer vedrørende den befuldmægtigedes bopæl .................................................. 6
Delkonklusion .............................................................................................................. 8
Egnethedsprøve ............................................................................................................ 8
Delkonklusion .............................................................................................................. 9
Adfærdskodeks............................................................................................................. 9
Delkonklusion ............................................................................................................ 11
Hovedkonklusion ....................................................................................................... 11
BILAG 1: Resultater af spørgeskemaundersøgelsen................................................................ 13
BILAG 2: Liste over godkendte mødeberettigede, efter nationalitet ....................................... 14
BILAG 3: Sammenlignende oversigt over medlemsstaternes nationale ordninger ................. 15
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Den 20. december 1993 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker
1
(herefter benævnt "forordningen").
Kommissionen afgav ved vedtagelsen en erklæring
2
, hvori den forpligtede sig til tre år
efter det tidspunkt, hvor Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (herefter
benævnt "Harmoniseringskontoret") begynder at tage imod ansøgninger (dvs. i april
1999), at undersøge, hvordan den i forordningens artikel 89 fastlagte ordning med faglig
repræsentation ved Harmoniseringskontoret fungerer, og i givet fald at forelægge forslag
til ændring af ordningen.
Formålet med denne meddelelse er at give Rådet indblik i den aktuelle situation, for så
vidt angår ordningen med faglig repræsentation, og foreslå mulige løsninger på de
problemer, der er konstateret, siden Harmoniseringskontoret indledte sin virksomhed i
1996.
For at kunne vurdere, hvordan den nuværende ordning fungerer, og om den bør ændres,
anmodede Kommissionen i juni 1999 medlemsstaterne og en række internationale ikke-
statslige organisationer, der samarbejder med Harmoniseringskontoret, om at komme
med deres bemærkninger til den måde, ordningen fungerer på. Som hjælp til denne
opgave fik de tilsendt et spørgeskema af Kommissionen (bilag 1).
Kommissionen modtog svar fra Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Italien,
Sverige og Østrig. Af de internationale ikke-statslige organisationer, der samarbejder
med Harmoniseringskontoret, svarede AIM, AIPPI, CNIPA, ECTA, EFPIA, FICPI,
INTA, MARQUES og UNION. Kommissionen modtog i alt 17 svar på de
30 høringsskrivelser.
Efter høringen afholdt Kommissionen et møde med medlemsstaterne, de internationale
ikke-statslige organisationer og de øvrige berørte parter. Harmoniseringskontorets
afdeling for faglig repræsentation deltog også i dette møde.
Efter disse høringer nåede Kommissionen i samråd med Harmoniseringskontoret frem til
tre punkter, som må overvejes nærmere, nemlig:
–
–
–
de problemer, der gør sig gældende, når de befuldmægtigede skifter bopæl
en egnethedsprøve som betingelse for at blive opført på listen over godkendte
mødeberettigede
en harmoniseret adfærdskodeks for befuldmægtigede.
1
2
Rådets
forordning
(EF)
nr. 40/94
af
20. december 1993
om
EF-varemærker
(EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.)
"Kommissionen erklærer, at den har til hensigt tre år efter det tidspunkt, hvor
Varemærkemyndigheden begynder at tage imod ansøgninger, at undersøge, hvorledes den i
artikel 89 fastsatte repræsentationsordning fungerer, og i givet fald at forelægge Rådet et passende
forslag vedrørende indførelse ved Varemærkemyndigheden af en kvalifikationsprøve med henblik
på opførelse på listen over anerkendte fuldmægtige."
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0004.png
Kommissionens konklusioner om hvert af disse spørgsmål findes i afsnit 3-6, men først
gives der en generel indføring i repræsentationsordningen i afsnit 2.
2.
O
RDNINGEN MED FAGLIG REPRÆSENTATION VED
H
ARMONISERINGSKONTORET
Fysiske og juridiske personer, der hverken har bopæl eller hovedsæde eller en regulær
industriel eller kommerciel virksomhed i Fællesskabet, skal i henhold til forordningen
være repræsenteret ved Harmoniseringskontoret i enhver sag, med undtagelse af
indgivelse af en ansøgning om registrering om et EF-varemærke, af en befuldmægtiget,
nemlig enten en advokat eller en person, der er godkendt til at give møde i henhold til
den liste, Harmoniseringskontoret fører.
Fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hovedsæde eller en regulær industriel
eller kommerciel virksomhed i Fællesskabet, er ikke forpligtede til at udpege en sådan
befuldmægtiget. Gør de brug af muligheden, skal de dog opfylde de relevante krav, der
gælder for udpegelse af befuldmægtigede og fuldmagter
3
.
2.1
Kategorier af befuldmægtigede
Der er to kategorier af befuldmægtigede i henhold til artikel 89, stk. 1:
–
–
advokater, der er bemyndigede til at repræsentere tredjemand i sager ved den
nationale myndighed, og som har deres forretningssted i EU
4
godkendte mødeberettigede, der er opført på den liste, Harmoniseringskontoret
fører.
Der er i øjeblikket 5 881 godkendte mødeberettigede opført på Harmoniseringskontorets
liste
5
(bilag 2).
For at blive opført på Harmoniseringskontorets liste over godkendte mødeberettigede
skal følgende betingelser være opfyldt:
–
–
–
man skal være statsborger i en af medlemsstaterne
man skal have sit forretningssted eller ansættelsessted i Fællesskabet
man skal være bemyndiget til at repræsentere tredjemand i varemærkesager ved
den centrale myndighed for industriel ejendomsret
6
i den medlemsstat, hvor man
har sit forretningssted eller ansættelsessted.
3
4
5
6
Jf.
Guidelines concerning Proceedings before the Office for Harmonization in the Internal Market
(Trade Marks and Designs),
del A, afsnit 5.1
Introduction - The principle of representation.
Alle EU-medlemsstater opfylder dette krav, jf. andet afsnit i
Communication No 2/99 of the
President of the Office of 7 May 1999 concerning professional representation.
Yderligere oplysninger fås i Harmoniseringskontorets
CTM Agent-database,
der indeholder
kontaktadresserne på de befuldmægtigede, der er registreret hos Harmoniseringskontoret. Der er
gratis adgang til databasen på følgende websted:
http://www.oami.eu.int/search/agent/la/en_Agents_Search.cfm
I meddelelsen forstås ved "national myndighed" også Benelux-landenes varemærkemyndighed.
(Benelux Trademarks Office (BTO)).
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår sidstnævnte betingelse, varierer situationen mellem medlemsstaterne.
Der er fire forskellige ordninger:
a)
Medlemsstater, hvor befuldmægtigede ikke kan repræsentere tredjemand ved
den centrale myndighed for industriel ejendomsret (Grækenland). Kun
advokater kan give møde for den nationale græske myndighed, og det er derfor
også kun advokater, der kan give møde for Harmoniseringskontoret.
Medlemsstater, hvor bemyndigelsen til at repræsentere tredjemand er betinget af
særlige faglige kvalifikationer (Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Spanien og
Østrig). Der kræves i disse medlemsstater særlige kvalifikationer for at kunne
give møde i varemærkesager for den centrale myndighed for industriel
ejendomsret. Befuldmægtigede ved disse myndigheder skal ikke opfylde
yderligere betingelser for at blive opført på Harmoniseringskontorets liste over
godkendte mødeberettigede.
Medlemsstater, hvor bemyndigelsen til at repræsentere tredjemand ikke er
betinget af nogen krav (Belgien, Danmark, Finland og Sverige). Personer, der
ansøger om opførelse på listen, skal i mindst fem år regelmæssigt have optrådt i
varemærkesager ved den pågældende medlemsstats centrale myndighed for
industriel ejendomsret, før de kan opføres på Harmoniseringskontorets liste.
Medlemsstater, hvor bemyndigelsen til at repræsentere tredjemand ikke er
betinget af nogen krav, men som anerkender særlige faglige kvalifikationer (Det
Forenede Kongerige, Luxembourg og Nederlandene). Hvorvidt personer, der
optræder i varemærkesager ved den pågældende medlemsstats centrale
myndighed for industriel ejendomsret, kan opføres på Harmoniseringskontorets
liste, afhænger af, om de har særlige anerkendte kvalifikationer. Er det tilfældet,
skal de ikke opfylde yderligere krav, jf. b) ovenfor. Er det ikke tilfældet, gælder
femårsreglen, jf. c) ovenfor.
b)
c)
d)
En sammenlignende oversigt over medlemsstaternes nationale ordninger findes i bilag 3.
2.2
Dispensation ved præsidenten for Harmoniseringskontoret
Præsidenten for Harmoniseringskontoret kan i henhold til forordningens artikel 89, stk. 4,
give dispensation fra de generelle regler for repræsentation, for så vidt angår følgende to
krav:
–
–
nationalitetskravet
kravet om, at den, der ansøger om opførelse på listen, regelmæssigt skal have
optrådt i varemærkesager i mindst fem år (jf. ovenfor), forudsat at
vedkommende godtgør, at han ad anden vej har erhvervet de nødvendige
kvalifikationer.
Der er hidtil imødekommet 14 ansøgninger om dispensation fra nationalitetskravet. For
så vidt angår personer, der ikke i mindst fem år har optrådt i varemærkesager, er der
hidtil imødekommet 12 ansøgninger om dispensation fra dette krav, og der er givet
19 afslag.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0006.png
2.3
Slettelse af listen
Regel 78 i Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til forordningen
fastsætter betingelserne for at slette en person af listen over godkendte mødeberettigede.
Der er hidtil truffet 179 afgørelser med hjemmel i denne regel.
Slettelser på begæring af den befuldmægtigede
Slettelser, da den befuldmægtigede er afgået ved døden
Regel 78, stk. 1
Regel 78,
litra a)
stk. 2,
50
63
66
Slettelser, da den befuldmægtigede ikke længere er Regel 78,
stk. 2,
bemyndiget til at give møde for den nationale myndighed
litra b) og d)
2.4
Suspension
En befuldmægtigets optagelse suspenderes af Harmoniseringskontoret ex officio i
henhold til regel 78 i Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til
forordningen , hvis vedkommendes ret til at repræsentere fysiske eller juridiske personer
ved en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret, jf. forordningens
artikel 89, stk. 2, litra c), første punktum, er blevet suspenderet. Harmoniseringskontoret
har ikke hidtil truffet nogen afgørelser om suspension med hjemmel i regel 78.
3.
P
ROBLEMER VEDRØRENDE DEN BEFULDMÆGTIGEDES BOPÆL
En af betingelserne for at blive opført på listen over godkendte mødeberettigede er i
henhold til forordningens artikel 89, stk. 2, litra c) (jf. punkt 2.1 ovenfor), at den
pågældende skal være bemyndiget til at repræsentere tredjemand i varemærkesager ved
den centrale myndighed for industriel ejendomsret i den medlemsstat, hvor
vedkommende har sit forretningssted eller ansættelsessted.
For så vidt angår kravet om, at den befuldmægtigede skal have sit forretningssted i
Fællesskabet, skal dette forretningssted ikke nødvendigvis være det eneste
forretningssted, vedkommende har. En befuldmægtiget, der har et forretningssted uden
for Fællesskabet og et forretningssted i Fællesskabet, er således bemyndiget til at
repræsentere tredjemand ved Harmoniseringskontoret. En befuldmægtiget kan også have
mere end et forretningssted i Fællesskabet. Det vil højst sandsynlig være tilfældet, når en
befuldmægtiget etablerer et yderligere forretningssted i Alicante, hvor
Harmoniseringskontoret har sit hjemsted. Er den pågældende bemyndiget til at
repræsentere tredjemand i varemærkesager i den medlemsstat, hvor han har sin bopæl,
kan vedkommende også optræde i sager for Harmoniseringskontoret.
7
Der meldes imidlertid om problemer for visse befuldmægtigede, som, efter at de har
flyttet forretningssted eller ansættelsessted til en anden medlemsstat, ikke længere er
bemyndigede til at give møde for den centrale myndighed for industriel ejendomsret i
7
Jf.
Communication No 1/95 of the President of the Office of 18 September 1995 on professional
representation.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0007.png
den medlemsstat, de er flyttet fra. De skal derfor slettes af listen
8
over befuldmægtigede,
der kan give møde for Harmoniseringskontoret, medmindre præsidenten for
Harmoniseringskontoret giver en særlig dispensation i henhold til artikel 89, stk. 4.
Kravet om, at befuldmægtigede skal være bemyndigede til at repræsentere tredjemand i
varemærkesager ved den centrale myndighed for industriel ejendomsret i den
medlemsstat, hvor de har deres forretningssted eller ansættelsessted, for at kunne blive
opført på Harmoniseringskontorets liste over godkendte mødeberettigede, kan efter
Kommissionens opfattelse udgøre en begrænsning af etableringsfriheden (EF-traktatens
artikel 43 f.) og den frie udveksling af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 49 f.).
Ligesom det er tilfældet for mange andre erhverv, kan befuldmægtigede imidlertid kun
udøve deres erhverv, hvis de er opført i et register over erhvervets udøvere. Registret er
en sikkerhed for, at de besidder de krævede kvalifikationer, og/eller at de opfylder de
regler, der gælder for det pågældende erhverv. Kommissionen skal i den forbindelse
påpege, at selv om opførelse i en anden medlemsstats nationale register er en
forudsætning for, at befuldmægtigede kan udøve virksomhed inden for industriel
ejendomsret i dette land, skal udøvelsen af aktiviteterne primært bedømmes ud fra
princippet om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser.
En ændring af artikel 89 bør derfor ikke indebære, at forbindelsen mellem godkendte
mødeberettigede og nationale myndigheder bortfalder. De nationale myndigheder har en
vigtig rolle i Harmoniseringskontorets repræsentationsordning og skal bl.a.:
–
på begæring udstede en attest, hvoraf det fremgår, at betingelserne for opførelse
på Harmoniseringskontorets liste over godkendte mødeberettigede er opfyldt
(artikel 89, stk. 3)
straks, når de bliver bekendt dermed, give Harmoniseringskontoret meddelelse
om enhver begivenhed, der er relevant i forbindelse med betingelserne for at
slette en person af listen over godkendte mødeberettigede (regel 78, stk. 5)
fastsætte alle øvrige regler for befuldmægtigede i spørgsmål vedrørende faglig
repræsentation, som falder uden for forordningens anvendelsesområde.
–
–
For at blive opført på Harmoniseringskontorets liste over godkendte mødeberettigede er
det uvæsentligt, om den attest, hvoraf det fremgår, at betingelserne for opførelse på listen
er opfyldt, er udstedt af den myndighed, hvor den befuldmægtigede har sit
forretningssted eller ansættelsessted, eller af en anden national myndighed.
Forbindelsen mellem en godkendt mødeberettiget og mindst én national myndighed må
således opretholdes, men det er irrelevant, i hvilken medlemsstat den nationale
myndighed er beliggende.
8
Jf. regel 78, stk. 2, litra d, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker),
EFT L 303 af 15.12.1995.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0008.png
3.1
Delkonklusion
Af de anførte grunde agter Kommissionen at foreslå en ændring af artikel 89, stk. 2,
litra c), så den bliver i overensstemmelse med princippet om etableringsfrihed (EF-
traktatens artikel 43 ff.) og fri udveksling af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 49 ff.).
4.
E
GNETHEDSPRØVE
Befuldmægtigede er et kerneelement i EF-varemærkeordningen, idet det som oftest er
gennem dem, Harmoniseringskontoret og dets kunder kommunikerer med hinanden.
Netop derfor er den viden, de har om de forskellige og sammensatte love om industriel
ejendomsret og Harmoniseringskontorets sagsbehandling, en umiskendelig styrke, som
bør udnyttes optimalt både af EF-varemærkeansøgere og af Harmoniseringskontoret selv.
Selv om de nationale materielle bestemmelser om varemærkeret i det store og hele er
harmoniseret ved Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker
9
, er der stadig store forskelle
i arbejdsgangen hos de enkelte medlemsstaters myndigheder for industriel ejendomsret.
Hvilken viden befuldmægtigede skal have for at kunne udøve erhvervet korrekt, kan
derfor variere alt efter medlemsstat.
EF-varemærker er imidlertid en enhedsbetegnelse for beskyttelsen af industriel
ejendomsret. Enhver befuldmægtiget, der optræder i sager for Harmoniseringskontoret,
skal derfor have indgående kendskab til et ganske særligt regelsæt, som gælder for hele
Fællesskabet.
Kommissionen finder det derfor meget vigtigt at sikre, at erhvervet udøves af personer,
der besidder de krævede kvalifikationer, og som lever op til de højeste standarder. For at
sikre dette og i overensstemmelse med den erklæring, Kommissionen fik optaget i
mødeprotokollen fra den samling i Rådet, hvor forordningen blev vedtaget, har
Kommissionen vurderet fordele og ulemper ved at indføre en egnethedsprøve som
betingelse for at blive opført på listen over godkendte mødeberettigede.
Kommissionen har undersøgt tre muligheder:
1)
2)
3)
en central prøve på fællesskabsplan
harmonisering af de nationale prøver
retningslinjer efter forslag fra Harmoniseringskontoret.
Valgmulighed 1 kan umiddelbart synes at være en interessant løsning, når det skal sikres,
at befuldmægtigede ved Harmoniseringskontoret har så gode og ensartede kvalifikationer
som muligt. Harmoniseringskontoret kunne f.eks. få til opgave regelmæssigt at afholde
prøver i EF-varemærkesager, der er åbne for enhver EU-borger.
9
EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0009.png
Administrativt og økonomisk set vil denne mulighed imidlertid være ret
ressourcekrævende, og de administrative vanskeligheder ved gennemførelsen vil være
meget større end fordelene ved en sådan central prøve.
Dette synspunkt deles af både medlemsstaterne og de internationale ikke-statslige
organisationer, der samarbejder med Harmoniseringskontoret
10
.
Valgmulighed 2 vil være et pragmatisk svar på en række bekymringer, særlig med
hensyn til de administrative vanskeligheder, der er forbundet med valgmulighed 1. Efter
denne model kunne de enkelte medlemsstater afholde nationale prøver, hvori der bl.a.
indgik spørgsmål om ret og praksis vedrørende lovgivningen for EF-varemærker.
Enhver, der består denne prøve, vil så være bemyndiget til at blive opført på
Harmoniseringskontorets liste over godkendte mødeberettigede.
Hovedproblemet ved denne model består i, at bemyndigelsen til at repræsentere
tredjemand i varemærkesager ved landets centrale myndighed for industriel ejendomsret i
et mindretal af medlemsstater ikke er betinget af særlige faglige kvalifikationer (jf.
afsnit 2.1 og bilag 3). Disse medlemsstater, særlig Danmark og Benelux-landene, ønsker
ingen egnethedsprøve. Modellen vil derfor ikke kunne anvendes ensartet i hele EU, så
der kunne sikres den fornødne harmonisering.
Valgmulighed 3 synes at være et afbalanceret kompromis mellem de enkelte betingelser
for at kunne optræde som befuldmægtiget i varemærkesager på EU-plan og ønsket om
den fornødne harmonisering. Dette alternativ er mindre ambitiøst, men lettere at omsætte
i praksis. Efter denne model afholder Harmoniseringskontoret kurser og andre
uddannelsestilbud og fremmer således uddannelsen af europæiske eksperter på området.
4.1
Delkonklusion
Kommissionen henstiller, at Harmoniseringskontoret viderefører sine aktiviteter, når det
gælder udbredelse af oplysninger om EF-varemærker og inden længe EF-design, om
nødvendigt i samråd med medlemsstaterne.
Harmoniseringskontoret bør være særlig lydhør over for kandidatlandenes behov for at
sikre,
at
deres
nationale
befuldmægtigede
er
konkurrencedygtige
på
tiltrædelsestidspunktet.
5.
A
DFÆRDSKODEKS
Befuldmægtigede ved Harmoniseringskontoret er i henhold til forordningens artikel 89,
stk. 2, undergivet loven i den medlemsstat, hvor de har deres forretningssted eller
ansættelsessted. Udviser en befuldmægtiget ved udøvelsen af sit hverv en adfærd i strid
med god forretningsskik, kan der således gælde forskellige regler alt efter medlemsstat.
For at sikre, at der ikke er stor forskel på, hvordan disse spørgsmål behandles efter de
enkelte medlemsstaters nationale ordninger, kan det være på sin plads at indføre en
adfærdskodeks med fagetiske regler på fællesskabsplan.
10
Jf. svar på spørgsmål 2 i Kommissionens spørgeskema (bilag 1).
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0010.png
I svarene på Kommissionens spørgeskema
11
og på møderne mellem Kommissionen og
medlemsstaterne, de ikke-statslige organisationer og de øvrige berørte parter blev det
gentagne gange nævnt, at der er behov for minimumsregler på området.
Kommissionen har set på tre muligheder for, hvordan en adfærdskodeks kan anvendes:
1)
En europæisk adfærdskodeks, som anvendes af Harmoniseringskontoret.
Adfærdskodeksen kunne være en del af forordningen og anvendes af et særligt
disciplinærudvalg, et særligt disciplinærråd og Harmoniseringskontorets
eksisterende appelkammer.
En europæisk adfærdskodeks, som på begæring af Harmoniseringskontoret eller
en berørt part anvendes af medlemsstaterne.
Harmoniseringskontoret kunne
være bemyndiget til at suspendere opførelsen af en befuldmægtiget på listen,
indtil medlemsstaten havde truffet afgørelse i sagen. Adfærdskodeksen kunne
omfatte et harmoniseret sæt regler på europæisk plan, der vedtages af
medlemsstaterne, og som finder anvendelse, hvis en befuldmægtiget ved
Harmoniseringskontoret udviser en adfærd i strid med god forretningsskik.
En frivillig europæisk adfærdskodeks.
Den frivillige adfærdskodeks, som
udarbejdes af de befuldmægtigede selv, kunne være uden betydning for retten til
at blive opført på listen over godkendte mødeberettigede i henhold til
forordningens artikel 89.
2)
3)
De to første valgmuligheder ville indebære en grundlæggende ændring af den gældende
ordning med faglig repræsentation og kræver en ændring af forordningen. Eftersom
Harmoniseringskontoret kun sjælden har været i denne situation, synes en omstændelig
ændring af ordningen imidlertid ikke at være begrundet.
En række medlemsstater har desuden ytret stærk tvivl med hensyn til behovet for en
adfærdskodeks med fagetiske regler. Hovedargumentet har været, at situationen kan
håndteres efter de nationale regler. Er de nationale regler ikke tilstrækkelige, vil
konkurrencereglerne og markedsvilkårene efter deres opfattelse sikre, at en sådan
uredelig forretningsskik straffes på behørig vis.
Forskellen på, hvordan situationen håndteres efter de enkelte medlemsstaters nationale
ordninger, taler dog som nævnt for at harmonisere reglerne på området. En sådan
harmonisering ville betyde, at personer, der vælger at lade sig repræsentere, kan forvente,
at befuldmægtigede følger standardprincipper for repræsentation - uanset nationalitet og
uanset, ved hvilken national myndighed de er bemyndigede til at repræsentere
tredjemand i EF-varemærkesager.
Selv om valgmulighed 1 og 2 af de anførte grunde ikke for øjeblikket synes at være
passende løsninger, er et sæt minimumsregler efter alt at dømme i hvert fald nødvendigt.
Den tredje valgmulighed - en frivillig adfærdskodeks - kunne være et egnet middel til at
sikre, at befuldmægtigede ved Harmoniseringskontoret lever op til minimumsstandarder
for god forretningsskik. Adfærdskodeksen ville kun gælde for befuldmægtigede, som
havde tilsluttet sig, og kunne være en slags "kvalitetsstempel" for medlemmerne.
11
Jf. svar på spørgsmål 3 i Kommissionens spørgeskema (bilag 1).
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Enhver befuldmægtiget ved Harmoniseringskontoret - dvs. både dem, der i dag er opført
på listen, og dem, der fremover måtte blive det - kunne få mulighed for at tilslutte sig
adfærdskodeksen. Med en bemærkning i Harmoniseringskontorets
CTM Agent-database
kunne det angives, hvilke befuldmægtigede der havde tilsluttet sig adfærdskodeksen.
Advokater kunne også få mulighed for at tilslutte sig. En liste over advokater, der havde
tilsluttet sig adfærdskodeksen, kunne findes på Harmoniseringskontorets websted.
Befuldmægtigede bør gratis og uden administrative forpligtelser kunne tilslutte sig
adfærdskodeksen. Overtrædes kodeksen, kunne der indledes en fleksibel procedure, hvor
de befuldmægtigede i samarbejde med Harmoniseringskontoret afgør, om den
pågældende befuldmægtigede eller advokat bør slettes af listen over befuldmægtigede,
der er tilsluttet adfærdskodeksen. Slettes en befuldmægtiget af listen, ville det ikke få
yderligere administrative eller retlige konsekvenser. Nærmere bestemt ville det ikke
resultere i, at vedkommende slettes af den liste over godkendte mødeberettigede, som
Harmoniseringskontoret fører i overensstemmelse med forordningens artikel 89.
Det ville som nævnt være de befuldmægtigede (eller advokaterne) selv, om nødvendigt
med bistand fra Harmoniseringskontoret, der anvender adfærdskodeksen. Om denne
model ville blive en succes og til nogen nytte, ville i vidt omfang afhænge af, om
brugerne af EF-varemærker accepterer den som en sikkerhed for de befuldmægtigedes
"gode forretningsskik" ved udøvelsen af deres hverv ved Harmoniseringskontoret.
Det regelsæt, adfærdskodeksen omfatter, ville sikre, at befuldmægtigede udøver deres
erhverv samvittighedsfuldt og på passende vis. Der ville være tale om et begrænset antal
regler, bl.a. med bestemmelser om tavshedspligt og interessekonflikt ved varetagelsen af
repræsentation.
5.1
Delkonklusion
Kommissionen foreslår, at de internationale ikke-statslige organisationer, der
samarbejder med Harmoniseringskontoret, undersøger behovet for at indføre en frivillig
adfærdskodeks for befuldmægtigede ved Harmoniseringskontoret (om nødvendigt også
for advokater). Er de berørte ikke-statslige organisationer enige i, at der er behov for en
sådan adfærdskodeks, kunne Kommissionen og Harmoniseringskontoret yde den
nødvendige bistand for at udføre opgaven.
6.
H
OVEDKONKLUSION
Undersøgelsen af, hvordan repræsentationsordningen i artikel 89 fungerer, har vist, at der
må træffes yderligere foranstaltninger på området.
Kommissionen agter at foreslå en ændring af artikel 89, stk. 2, litra c), så den bliver i
overensstemmelse med princippet om etableringsfrihed (EF-traktatens artikel 43 ff.) og
fri udveksling af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 49 ff.).
Desuden henstiller Kommissionen til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked at
give medlemsstaterne og kandidatlandene den nødvendige rådgivning og vejledning, så
det sikres, at nationale befuldmægtigede overalt i EU har lige adgang til oplysninger og
viden om EF-varemærkeordningen og til sin tid EF-designordningen.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig foreslår Kommissionen, at de ikke-statslige organisationer, der samarbejder med
Harmoniseringskontoret, undersøger muligheden for at indføre en frivillig, ikke-bindende
adfærdskodeks for befuldmægtigede ved Harmoniseringskontoret. Kommissionen og
Harmoniseringskontoret bør efter behov yde dem bistand ved udarbejdelsen af disse
foranstaltninger.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0013.png
BILAG 1:
R
ESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Kommissionen har modtaget svar fra Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Irland,
Italien, Sverige og Østrig. Af de internationale ikke-statslige organisationer, der
samarbejder med Harmoniseringskontoret, svarede AIM, AIPPI, CNIPA, ECTA, EFPIA,
FICPI, INTA, MARQUES og UNION. Kommissionen modtog i alt 17 svar på de
30 høringsskrivelser.
Svarene på spørgeskemaet kan sammenfattes således:
1.
Sikrer betingelserne i artikel 89, stk. 2, i forordningen om EF-varemærker en
passende og afbalanceret adgang til listen over godkendte mødeberettigede?
Dette spørgsmål blev besvaret ens af alle, bortset fra to. Den gældende ordning anses for
passende, men kunne forbedres, hvis den ændres på en række punkter.
2.
Bør der stilles højere krav for at blive opført på listen over godkendte
mødeberettigede for Harmoniseringskontoret, nemlig ved at indføre en egnethedsprøve?
Fem respondenter var imod enhver egnethedsprøve. Blandt de øvrige respondenter var
der ingen, der gik ind for en central egnethedsprøve. De foretrak i stedet en
harmonisering af de nationale egnethedsprøver. Der var bred enighed om, at alle
medlemsstater bør have en national egnethedsprøve i national ret kombineret med en
harmoniseret prøve i EF-varemærkeret, så prøven i EF-varemærkeret er af samme
standard i alle lande.
3.
Bør der indføres en adfærdskodeks med fagetiske regler, så det sikres, at der
anvendes harmoniserede nationale ordninger, hvis en befuldmægtiget udviser en adfærd i
strid med god forretningsskik?
To medlemsstater og to ikke-statslige organisationer anså en sådan adfærdskodeks for
unødvendig og overflødig. Resten gik ind for at indføre et sæt minimumsregler, der er
bindende for befuldmægtigede i de enkelte lande.
4.
Kan Den Europæiske Patentmyndigheds repræsentationsordning bruges som
model for Harmoniseringskontoret?
Tre respondenter gik ind for, at visse bestemte punkter i ordningen for Den Europæiske
Patentmyndighed tilpasses til Harmoniseringskontoret, men der var ikke opbakning til, at
den samlede ordning for Den Europæiske Patentmyndighed skulle anvendes for
Harmoniseringskontoret.
5.
Er der nogen specifikke punkter ved ordningen, De ønsker at kritisere?
Ordningen med faglig repræsentation blev kritiseret på visse mindre vigtige punkter. Der
var dog generel enighed om, at Harmoniseringskontoret er bedre rustet til at vurdere, om
den gældende ordning fungerer effektivt, og særlig om de befuldmægtigedes adfærd og
kvalitet er ensartet.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0014.png
BILAG 2:
L
ISTE OVER GODKENDTE MØDEBERETTIGEDE
,
EFTER NATIONALITET
12
Medlemsstat
AT
BB
DE
DK
ES
FI
FR
UK
GR
IE
IT
PT
SE
Antal godkendte mødeberettigede
59
428
1 983
84
381
46
692
1 117
0
109
710
76
196
5 881
I alt
12
Pr. 31.12.1999.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0015.png
BILAG 3: S
AMMENLIGNENDE OVERSIGT OVER MEDLEMSSTATERNES NATIONALE ORDNINGER
Kilde: Harmoniseringskontorets afdeling for administration af varemærker og for juridiske spørgsmål
Medlemsstat
Ordning med
specialiseret
repræsentation
Ja
Advokat eller anden
kvalificeret jurist
(med møderet)
Ja
(Rechtsanwalt)
Advokat for intellektuel
ejendomsret
*
Andre kategorier af
befuldmægtigede
Ordning med en
national liste over
anerkendte
befuldmægtigede
Ja
T
YSKLAND
Ja
(Patentanwalt)
Ja,
Patentassessor
med
fast arbejdskontrakt i
Tyskland,
Erlaubnisscheininhaber
Nej
Ø
STRIG
Ja, for visse handlinger:
indsigelse,
tilbagekaldelse
Nej
Ja
(Rechtsanwalt)
(Notar)
Ja (advocaten/avocats)
Ja
(Patentanwalt)
Ja, erhverv og
benævnelse ikke
reguleret
Ja, varemærkeagenter,
ikke reguleret
Ja (agentes
de la
propriedad industrial)
Nej
Ja
(Patentanwälte)
Nej
B
ELGIEN
Nej
D
ANMARK
S
PANIEN
F
INLAND
Nej
Nej
Nej
Ja (advokater)
Ja (abogados)
Ja (asianajaja)
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
*
Advokat =
laywer/avocat
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443814_0016.png
Medlemsstat
Ordning med
specialiseret
repræsentation
Ja
Advokat eller anden
kvalificeret jurist
(med møderet)
Ja (avocats)
Advokat for intellektuel
ejendomsret
*
Andre kategorier af
befuldmægtigede
Ordning med en
national liste over
anerkendte
befuldmægtigede
To lister:
- en liste over
conseils
- en særlig liste
Nej
Liste over
trade mark
agents
Ja
Ja
Ja
Ja
Liste over
agentes da
propriedade industrial
Ja
Liste over
trade mark
agents
Nej
F
RANKRIG
Ja
(conseils
en propriété
industrielle)
Nej
Ja
(trade
mark agents)
Ja
(consulenti
in marchi)
Ja
Ja
(octrooigemachtigden)
Ja, overgangsperiode -
særlig liste over
godkendte
mødeberettigede
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
G
RÆKENLAND
I
RLAND
I
TALIEN
L
UXEMBOURG
N
EDERLANDENE
P
ORTUGAL
Ja, for visse handlinger
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja (advokater)
Ja
(barristers) (solicitors)
Ja
(avvocato)
Ja (avocats)
Ja (advokaten)
Ja (advogados)
Ja
Nej
(agentes
da propriedade
industrial)
Ja
(registered
trade mark
agents)
Nej
Nej
D
ET
F
ORENEDE
K
ONGERIGE
S
VERIGE
Ja
Ja
(barristers) (solicitors)
[advocates (Skotland)]
Ja (advokater)
Nej
Nej
16