Europaudvalget 2002-03
S 557
Offentligt
1457039_0001.png
Spm. nr. S 557
Til udenrigsministeren (6/11 02) af:
Morten Helveg Petersen
(RV):
»Vil udenrigsministeren venligst kommentere artiklen »Tøjfirmaer støtter diktatur« i forbrugerbladet Tænk+Test nr. 29,
november 2002, samt vurdere mulighederne for og hensigtsmæssigheden i fælles EU-initiativer i forhold til samhandel
med Burma?«
Svar (15/11 02)
Udenrigsministeren
(Per Stig Møller):
Den danske import fra Burma, herunder af beklædningsgenstande, er steget væsentligt de seneste år. EU’s politik, der er
udtrykt i Den Fælles Holdning af 1996 indebærer bl.a. suspension af ikke-humanitær bistand og indrejseforbud i EU for
medlemmer af militærregimet. Denne politik omfatter ikke deciderede handelssanktioner mod Burma, men EU fratog i
1996 Burmas handelspræferencer under EU’s Generelle Præferenceordning (GSP) for udviklingsla ma qua sin status
som udviklingsland ellers ville have haft mulighed for at nyde godt af.
Der har tidligere været diskussioner i EU-kredsen om handelssanktioner mod Burma, men der har ikke kunnet opnås
enighed herom. Der gøres opmærksom på, at Burma som WTO-medlem er beskyttet mod andre landes iværksættelse af
handelsembargoer. Politisk begrundede handelssanktioner kan imidlertid gennemføres overfor et WTO-medlemsland,
såfremt FN's Sikkerhedsråd (eller Generalforsamlingen) har besluttet, at det pågældende land ikke opfy lder sine
forpligtelser i medfør af FN's charter. En WTO-medholdelig indførelse af handelssanktioner over for Burma vil derfor
kræve, at FN’s Sikkerhedsråd (eller Generalforsamling) beslutter, at landet ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af
FN’s charter.