PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 109
Offentligt

PDF udgave (239 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

31. oktober 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets supplerende grundnotat om Kommissionens grønbog om

forsyningspligtydelser, KOM (2003) 270 endelig. Endvidere vedlægges

Regeringens høringssvar til Kommissionen vedr. samme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende grundnotat om Kommissionens grønbog om forsyningspligtydelser

(KOM(2003) 270 endelig)

Resumé

Europa-Kommissionen har udfærdiget en grønbog om forsyningspligtydelser. Formål

grønbogen er at skabe diskussion om hvorvidt og i så fald i hvilken form der skal ske en

fællesskabsindsats for at sikre, at forbrugerne har adgang til forsyningspligtydelser af

kvalitet til rimelige priser. På baggrund af de indkomne bidrag vil Kommissionen in

udgangen af 2003 uddrage konklusioner og i givet fald fremsætte forslag til konkre

initiativer.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 5. juni 2003 en grønbog om

forsyningspligtydelser (KOM(2003) 270 endelig).

Udtrykket ”forsyningspligtydelser” findes ikke i selve traktaten, men er afledt af

udtrykket ”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse”, og dækker over

markedsmæssige og ikke-markedsmæssige ydelser, som de offentlige

myndigheder klassificerer som værende af almen interesse og underlagt bestemte

offentlige tjenesteforpligtelser. I grønbogen fokuseres hovedsageligt på

”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse”, som er et snævrere begreb, og

som navnlig dækker visse ydelser, som leveres af de store netværksindustrier

som transport, postvæsen, energi og kommunikation.

Det er en vigtig del af den europæiske samfundsmodel, at befolkningen skal

sikres adgang til effektive forsyningspligtydelser af høj kvalitet til en rimelig pris.

I forbindelse med liberalisering af forsyningspligtsektorerne samt de nye

medlemsstaters tiltrædelse er det væsentligt at kunne garantere, at dette fortsat

gælder indenfor hele Fællesskabet.

Siden midt i 1980’erne er en række af de sektorer, der leverer

forsyningspligtydelser, for eksempel telekommunikation, postvæsen, transport

og energi, gradvist blevet åbnet for konkurrence. Selvom de langsigtede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virkninger endnu ikke kan vurderes, er der foreløbig ingen tegn på, at

liberaliseringen overordnet har haft negative virkninger på forsyningssikkerhed,

prisniveau og beskæftigelse, snarere tvært imod. I de lande og sektorer, som har

gennemført liberaliseringer på et tidligt tidspunkt, har det øgede antal

markedsaktører generelt ført til prisnedsættelser, og liberaliseringen af

netværksindustrierne skønnes generelt at have skabt næsten en million nye

arbejdspladser i Fællesskabet.

Alligevel har der været bekymringer over den økonomiske levedygtighed for

operatører, der får overdraget forsyningspligtydelser. Det har ført til flere

meddelelser fra Kommissionen samt senest en rapport til Det Europæiske Råd i

Laeken. Rapporten fremhæver blandt andet de garantier, der gives i Traktatens

artikel 86, herunder navnlig at konkurrencereglerne skal overholdes.

Kommissionen opford

edes samtidig til at opstille rammer for, hvornår

forsyningspligtvirksomheder kan modtage statsstøtte.

∝∝

∝

omfanget af en eventuel fællesskabsindsats,

principper, der skal indgå i et eventuelt rammedirektiv,

∝. .

delser for at sikre større konkurrence og lige adgang for borgerne til

tjenesteydelser af høj kvalitet,

eventuelle foranstaltninger, der kan sikre, at opretholdelsen af målsætningen om

forsyningspligtydelser af høj kvalitet ikke kommer i strid med

konkurrencereglerne og reglerne for det indre marked.

∝ , ∝ ∝

missionen anmoder interesserede parter om at kommentere. Overordnet

drejer spørgsmålene sig primært om:

at gennemføre målsætningen om at sikre forsyningspligtydelser af høj

kvalitet til overkommelig pris?

atsstøtte til

∝

forsyningspligtvirksomheder, eventuelt gennem et rammedirektiv om

forsyningspligtydelser?

Er der behov for at præcisere eller eventuelt ændre på kompetencefordelingen

mellem Fællesskabet og medlemsstaternes myndigheder?

I bilaget til grønbogen er der foretaget en mere detaljeret undersøgelse af en

række forpligtelser på forsyningspligtområdet, der findes i den eksisterende

fællesskabslovgivning. Samtidig gennemgås de politiske instrumenter, som er

tilgængelige i den eksisterende lovgivning, til at sikre forsyningspligten.

På baggrund af de indkomne bidrag vil Kommissionen

in2.

den udgangen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 2003 uddrage konklusioner og i givet fald fremsætte forslag til konkrete

initiativer.

Europa-Parl

a3.

mentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til grønbogen om forsyningspligtydelser

foreligger ikke.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen opfordrer til, at det i forbindelse med debatten om grønbogen

diskuteres, om der er behov for at præcisere ansvarsfordelingen mellem

Fællesskabet og medlemsstaternes myndigheder. Debatten skal ifølge

Kommissionen tage hensyn til og lade sig inspirere af det igangværende arbejde

inden for Konventet om Europas fremtid og den kommende

regeringskonference,

s4.

om blandt andet be h

andler spørgsmålene om

kompetencer, subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

På langt de fleste af de områder, som er omfattet af begrebet

forsyningspligtydelser i Kommissionens grønbog, eksisterer der konkret,

sektorspecifik dansk lovgivning. Forsyningspligt og konkurrenceforhold er

således reguleret i dansk lovgivning både på teleområdet, postområdet,

transportområdet, energiområdet m.v.

Hvis grønbogen og den efterfølgende debat medfører, at Kommissionen tager

konkrete initiativer til ændring af fællesskabsreglerne på området, kan det f

å5.

indfly

delse på dele af den eksisterende sektorspecifikke danske lovgivning

på forsyningspligtområdet.

Høring

Grønbogen er sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes

Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Energi, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening – DANVA,

Danske Busvognmænd, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske

Kraftvarmeværker, DONG A/S, DSB, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension,

FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HTS

Interesseorganisationen Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark,

Ledernes

ovedorganisation, Foreningen af Offentligt Ansatte, Post Danmark,

SAS og Telekommunikationsindustrien.

Følgende har indgivet høringssvar. Nogle høringsparter har valgt at besvare de

spørgsmål enkeltvis, som Kommissionen stiller i grønbogen, mens andre har

afgivet mere generelle høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet finder det positivt, at Kommissionen søger at klarlægge

Fællesskabets politik på forsyningspligtområdet.

Advokatrådet støtter en forenkling af retgrundlaget og finder, at en

rammelovgivning vedrørende forsyningspligtydelser vil komplicere området

yderligere, da der stadig vil være behov for sektorspecifik lovgivning.

Advokatrådet anbefaler, at der sker en nærmere specificering af de kriterier, der

ligger til grund for sondringen mellem tjenesteydelser af økonomisk art og

tjenesteydelser af ikke-økonomisk art.

Advokatrådet mener, at offentlige indgreb for at sikre langsigtede investeringer i

infrastruktur alene bør foretages, hvis det på baggrund af grundige undersøgelser

ligger fast, at de almindelige markedsmekanismer ikke kan sikre en sådan

udvikling eller møde brugernes behov og ønsker.

Akademikernes Centralorganisation bifalder Kommissionens initiativ for at

starte en europæisk debat om forsyningspligtydelsers status og regulering. AC

finder endvidere, at forsyningspligtydelser ikke kan leveres bæredygtigt alene på

grundlag af markedsmekanismer.

AC finder ikke, at der er behov for, at Fællesskabet tildeles yderligere beføjelser

inden for området for forsyningspligtydelser. AC mener imidlertid, at der er

behov for at sikre nogle minimumskrav for så vidt angår lige adgang til og

kvaliteten i ydelserne. AC mener dog, at det bør henhøre under den nationale

kompetence og ikke en europæisk reguleringsmyndighed at fastsætte rammerne

for minimumskravene.

AC mener, at en fællesskabsramme for forsyningspligtydelser bør være retligt

bindende, det vil sige sikres via et direktiv, subsidiært en forordning.

AC mener endvidere, at det bør genovervejes, om det fortsat er meningsfyldt at

opretholde en sondring mellem kriterier for forsyningspligtydelser af økonomisk

og ikke-økonomisk karakter, da også ydelser, som aktuelt defineres som værende

af ikke-økonomisk karakter, også kan have økonomisk karakter.

AC mener, at det, sammen med principper, der bidrager til at definere

brugerkrav til forsyningspligtydelser, kunne være relevant også at inddrage et

princip om forbrugersikkerhed, det vil sige dokumentation for mængde og

ægthed, samt at ydelsens art svarer til det fakturerede. AC mener desuden, at de

gældende krav bør udstrækkes til også at gælde for uddannelses-, sundheds- og

sociale ydelser.

AC finder, at der er behov for en bedre og mere fast procedure for udveksling af

gode eksempler på tilrettelæggelse af forsyningspligtydelser i EU. AC finder

ligeledes behov for indførelse af tilfredshedsundersøgelser samt offentliggørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af resultaterne heraf.

Med hensyn til finansiering af forsyningspligtydelser finder AC ikke, at

konsekvenserne af og kriterierne for en solidaritetsbaseret finansiering bør afklar

es på fællesskabsplan, men at det også i fremtiden bør være et nationalt

anliggende.

Amtsrådsforeningen mener, at forsyningspligtydelser dækker over et bredt

spektrum af ydelser med vidt forskellige karakteristika. Amtsrådsforeningen

finder derfor, at et rammedirektiv, som skal dække så bredt, vil være

uhensigtsmæssigt. Alternativt kunne de hensyn, der er generelle for alle sektorer,

indarbejdes i Traktaten som en overordnet juridisk ramme og derved

afbalancere konkurrencehensyn og hensyn til den generelle samfundsudvikling

på en mere hensigtsmæssig måde, end det er tilfældet i dag. Sådanne

overordnede hensyn kunne være forsyningssikkerhed, kvalitet og subsidiaritet.

Diskussionen om eventuelt indføjelse i traktaten bør dog afvente resultaterne af

den kommende regeringskonference.

Amtsrådsforeningen er uenig med Kommissionen i, at liberaliseringen

udelukkende har haft positive effekter. Amtsrådsforeningen mener derfor ikke,

at konkurrence bør være et mål i sig selv i forhold til leveringen af

forsyningspligtydelser, hvis det fører til svækkelse af for eksempel

forsyningssikkerhed eller andre overordnede hensyn.

Amtsrådsforeningen mener, at definitionen af, om der er tale om

forsyningspligtydelser af henholdsvis økonomisk eller ikke-økonomisk art

fortsat bør være et anliggende for de enkelte medlemsstater i overensstemmelse

med subsidiaritetsprincippet.

Amtsrådsforeningen mener, at det fortsat er af vital betydning, at den offentlige

myndighed, der har ansvaret for forsyningspligtydelsen, frit kan beslutte, om

man ønsker at producere i eget regi, eller vælge andre løsningsmodeller. Under

henvisning til subsidiaritetsprincippet er Amtsrådsforeningen imod regulering

eller initiativer fra EU, der begrænser regionale og lokale myndigheders råderum

i forbindelse med leveringen af forsyningspligtydelser. Amstrådsforeningen

mener således, at EU i stedet bør forkusere på udbudsreglerne og de

konkurrenceretlige regler, og ikke styre hverken tilrettelæggelsen eller leveringen

af forsyningspligtydelser eller forsøge at opstille et fælles serviceniveau.

Amtsrådsforeningen støtter dog Kommissionens bestræbelser på at skabe en

bedre erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne.

Danmarks Rederiforening henviser til, at søtransport traditionelt har fundet sted

på et åbent marked, og kun i få og afgrænsede tilfælde har været genstand for

forsyningspligt til gengæld for eneret eller offentlige subsidier. For Danmarks

Rederiforening er det afgørende, at sådanne pligtydelser forbliver undtagelser, og

at eventuelle bredere tiltag dækkende flere sektorer ikke bør omfatte søfart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Fjernvarmeværkers Forening støtter anvendelsen af

markedsmekanismer til at fremme effektiviteten, når det er relevant og muligt.

Danske Fjernvarmeværkers Forening mener dog, at strukturen for de forskellige

forsyningspligtarter adskiller sig så væsentligt fra hinanden, at man ikke

umiddelbart kan anvende de samme strategier og virkemidler for alle.

Overordnet ser Danske Fjernvarmeværkers Forening helst, at hensynet til

forbrugerne er i højsædet, når grønbogen diskuteres.

DANVA påpeger, at der generelt lægges mere vægt på klare definitioner af de

begreber, der anvendes i grønbogen.

DANVA mener generelt, at de eksisterende regler – herunder i EU's

vandrammedirektiv (KOM(2000) 60) – er fuldt tilstrækkelige til at sikre de

hensyn, der opstilles i grønbogen.

I den forbindelse understreger DANVA, at foreningen er imod 3. partsadgang til

ledningsnettet.

DANVA kan ikke støtte yderligere fællesskabsregulering, hverken for så vidt

angår finansiering, priser, definitioner eller organisation. DANVA mener, at

disse forhold fortsat skal reguleres nationalt.

DANVA finder dog, at der er behov for øget åbenhed og offentlighed omkring

centrale data for prispolitikken samt forbedret benchmarking i Fællesskabet.

Forbrugerrådet mener, at der er behov for, at forbrugernes rettigheder afspejles i

EU's fælles værdier og mål. Forbrugerrådet kan derfor generelt støtte brugen af

rammedirektiver til støtte for implementeringen af regler. Hvis formålet om

forsyningspligtydelser af høj kvalitet skal indarbejdes i EU's fælles mål

forudsætter Forbrugerrådet, at der først og fremmest sigtes på beskyttelse af

forbrugernes interesser samt på at sikre adgang af forsyningspligtydelser til alle

forbrugere til rimelige priser.

Forbrugerrådet er dog ikke overbevist om, at Traktatens artikel 87 behøver

ændringer. Forbrugerrådet kan heller ikke tilslutte sig en udvidelse af

undtagelsen i artikel 86. Forbrugerrådet kan kun støtte, at Kommissionen får

supplerende beføjelser i det omfang, at det fører til en styrkelse af forbrugernes

rettigheder indenfor forsyningspligttjenester, samt sikrer en mere ensartet

implementering og overvågning af liberaliseringsinitiativerne indenfor disse

områder.

Forbrugerrådet mener, at der kan være behov for at præcisere

ansvarsfordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

Da mange af forsyningspligttjenesterne distribueres og tilbydes gennem fysiske

netværksinfrastrukturer, må disse naturlige monopoler i hver sektor defineres,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og det må sikres, at alle elementerne opererer til forbrugernes og konkurrencens

fordel. Desuden mener Forbrugerrådet, at det er af afgørende betydning at sikre,

at tilsynsmyndighederne er uafhængige af regulatorerne. Det er samtidig vigtigt,

at der sikres adskillelse mellem produktion, transmission og distribution.

Forbrugerrådet foreslår, at der indføres forsyningspligtregler indenfor den

finansielle sektor og forsikringsområdet.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd mener, at man skal være på

vagt overfor, om liberaliseringen af forsyningspligtydelserne faktisk også

fremmer de formål, som er fremhævet i grønbogen, eller om der er negative

konsekvenser. FTF finder således ikke, at man har undgået negative

konsekvenser i forbindelse med liberaliseringen, og at Kommissionen derfor bør

være mere på vagt for eksempel i forbindelse med manglende vedligeholdelse og

opdatering af forsyningsnet. FTF efterlyser desuden klarere definitioner på

begreberne i grønbogen.

FTF ser ikke nogen grund til, at Fællesskabet får supplerende retlige beføjelser

til at udvikle forsyningspligtydelser. Kompetencen bør fortsat ligge hos de

enkelte medlemsstater. FTF mener heller ikke, at det er relevant med

fællesskabsrammer for forsyningspligtydelser. FTF mener i den forbindelse, at

subsidiaritetsprincippet gør, at det er den enkelte medlemsstat, der må arbejde

med rammerne for forsyningspligtydelser. FTF anser en lang række af den

offentlige sektors kerneydelsesområder så som uddannelse, sociale ydelser og

sundhed som uegnede til at indgå i internationale handelsforhandlinger. Dette

må være den enkelte medlemsstats ansvarsområde.

FTFs europæiske samarbejdsorganisation (EFS) har foreslået en ny bestemmelse

i traktaten, som giver EU mulighed for at fastsætte undtagelser fra

konkurrencereglerne for at fremme forsyningspligtydelser. Det kan for eksempel

vedrøre kultur, undervisning, sundhedsvæsen og sociale ydelser.

FTF mener, at resultatevalueringen af forsyningspligtydelser bør ske ved den

åbne koordineringsmetode.

Kommunernes Landsforening er generelt af den opfattelse, at de lokale eller

regionale myndigheder, som befinder sig tættest på de berørte borgere, bedst

formår at bedømme arten, driftsformen og kvaliteten af

forsyningspligtydelserne.

KL anbefaler, at der på traktatniveau fastlægges fælles værdier og principper,

som skal ligge til grund for forsyningspligtydelser i Fællesskabet, således at man

råder over en fælles referenceramme. KL mener, at forsyningspligtydelsernes

opgaver bør figurere blandt Fællesskabets grundlæggende målsætninger på lige

fod med gennemførelse af det indre marked under iagttagelse af

subsidiaritetsprincippet. KL anbefaler en juridisk anerkendelse af

forsyningspligtydelser i traktaten og henstiller, at forsyningspligtydelsernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opgaver i egnet form medtages i Traktatens artikel 3 for at støtte udøvelsen af

medlemsstaternes kompetence i forbindelse med forsyningspligtydelser.

∝

)

∝

!%&'

∝

(

kel 16:

følgende hen

)

Alle borgere skal have lige adgang til ydelsen

grad af forsyningssikkerhed

ælde af markedssvigt skal der kunne etableres tilstrækkelig

kapacitet

Ydelserne skal have høj kapacitet

Subsidiaritetsprincippet har en væsentlig rolle at spille på dette område, blandt

andet i relation til organiserings- og finansieringsform.

Valget af organisationsform på driftssiden bør i udgangspunktet være frit.

Hvis de almennyttige tjenesteforpligtelser ikke eller kun delvist skal indarbejdes i

Traktaten, er der efter KLs opfattelse behov for at se på andre måder til at skabe

modvægt til konkurrencehensynene. KL finder ikke, at de eksisterende regler til

fulde sikrer et højt beskyttelsesniveau indenfor sundhed, sikkerhed, miljø- og

forbrugerbeskyttelse. KL mener, at et rammedirektiv kunne være en mulighed.

KL finder ikke, at et eventuelt rammedirektiv bør fastlægge nye principper eller

retningslinjer for forsvarlig forvaltning. KL finder endvidere, at et

rammedirektiv, der rummer principper og retningslinjer om organisering,

finansiering og evaluering, udgør en risiko for en indskrænkning af det lokale

selvstyre. Et eventuelt rammedirektiv bør i stedet give medlemsstaterne den

nødvendige fleksibilitet på området.

Det er KLs vurdering, at er rammedirektiv ikke vil bidrage nævneværdigt til at

skabe juridisk klarhed om forsyningspligtydelsernes forhold til konkurrence- og

statsstøttereglerne. Den juridiske klarhed vil skulle sikres gennem sektorspecifik

lovgivning eller justering af statsstøttereglerne. Det er derfor KLs vurdering, at

en sektorspecifik tilgang til organisering, finansiering og evaluering er en bedre

garanti for, at fællesskabets regelsæt alene behandler forhold af europæisk

betydning og ikke af lokal eller regional. Overordnet mener KL, at endelig

stillingtagen til spørgsmålet om et rammedirektiv bør afvente den kommende

forfatningstraktat.

KL mener, at grønbogens skelnen mellem forsyningspligtydelser af økonomisk

og ikke-økonomisk karakter ikke holder. Begreberne er statiske og ændrer sig

over tid. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet mener KL, at den

nærmere afgrænsning af begreberne ligger indenfor medlemsstaternes

kompetence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der eksisterer allerede generelle procedurer for udveksling og benchmarking af

bedste praksis. Det bør dog ikke afholde Kommissionen, medlemsstaterne samt

lokale og regionale myndigheder i at overveje, hvordan udveksling af bedste

praksis og benchmarking på sektorniveau kan bidrage til systematiske

kvalitetsforbedringer.

KL mener, at de enkelte sektorer er så forskellige på en række væsentlige

parametre, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med fælles EU-regler på tværs af

sektorer om finansiering af forsyningspligtydelser.

Københavns Kommune, Miljø og Forsyningsforvaltningen er positiv overfor

Kommissionens initiativ, men er samtidig skeptisk overfor i hvilket omfang, det

giver mening at søge at samle alle forsyningspligtydelser i en grønbog, idet disse

på mange måder er ganske forskellige. Københavns Kommune mener derfor, at

initiativer under alle omstændigheder efterfølgende skal følges op med

sektorspecifik regulering for hver forsyningsart.

∝∝

∝

centrale:

Alle borgere skal have lige adgang til ydelsen

grad af forsyningssikkerhed

fælde af markedssvigt skal der kunne etableres tilstrækkelig kapacitet

ne skal have høj kvalitet

Forsyningen skal finde sted under vidtgående hensyn til miljø og arbejdsmiljø

Subsidiaritetsprincippet har en væsentlig rolle at spille på dette område, blandt

andet i relation til organiserings- og finansieringsform.

Særligt mht. vandområdet mener Københavns Kommune, at øget samhandel

ikke kan være et overordnet mål, men må udvikles indenfor rammerne af de

nævnte hensyn. Man er således af den holdning, at det vil være positivt, såfremt

disse hensyn indarbejdes i Fællesskabets målsætninger sidestillet med målet om

udvikling af det indre marked.

I sin egenskab af ejer af forsyningsselskabet Københavns Energi anser

Københavns Kommune på det forretningsmæssige område det for særdeles

fordelagtigt, hvis reglerne for tjenestekvalitet, miljø, prisoverkommelighed – og

dermed også relevansen af den enkelte ydelse – og beskyttelsen af brugere og

forbrugere til en vis grad udstikkes af Fællesskabet. Samtidig bør kontrollen af,

hvorvidt reglerne overholdes, være en opgave for regulator i den enkelte

medlemsstat.

Grønbogen foreslår, at der oprettes et europæisk netværk bestående af nationale

reguleringsorganer for at undgå forskelsbehandling, der kan påvirke det indre

markeds funktion. Da de forskellige forsyningspligtydelser har forskellige

karakteristika i medlemsstaterne mener Københavns Kommune, at det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigtsmæssigt, at Fællesskabet udstikker rammerne indenfor hvilke

medlemslandene kan implementere en regulering tilpasset landets specifikke

behov. På den måde vil det ikke være nødvendigt med en fælleseuropæisk

reguleringsmyndighed.

Derimod bør der etableres en bedre procedure for udveksling af bedste praksis

og benchmarking vedrørende spørgsmål om tilrettelæggelsen af

forsyningspligtydelser i hele Fællesskabet.

Københavns Kommune anfører, at for de forsyningspligtydelser, der reguleres

efter hvile-i-sig-selv princippet, tyder undersøgelser på, at der ikke er

tilstrækkeligt incitament for offentlige eller private aktører til at gennemføre

effektiviseringer. Et muligt andet reguleringsværktøj kunne være en frivillig

benchmarking-ordning indefor visse rammer.

Endelig foreslår Københavns Kommune, at grønbogen følges op med en række

sektorspecifikke grønbøger til brug for den videre debat.

Landbrugsraadet finder, at det er vigtigt af hensyn til konkurrencen at sikre, at

der løbende sker en liberalisering og effektivisering af de virksomheder, der er

omfattet af en forsyningspligt. Men at det samtidig af hensyn til konkurrenc

eevnen – ikke mindst i landbrugssektoren – er vigtigt at opretholde en

forsyningspligt i yderområderne.

Landsorganisationen i Danmark mener, at et EU-initiativ på dette område ikke

må underminere konkurrencereglerne og skal være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og neutralitetsprincippet.

Hvorvidt Fællesskabet skal have supplerende beføjelser på området betragter

LO som mere problematisk, da en række af forsyningspligtydelserne er vitale for

samfundets funktioner. LO mener, at hensynet til medlemsstaternes muligheder

for selv at fastsætte regler for samfundenes indretning og nærhedsprincippet

modsiger, at der er behov for en egentlig ramme, der giver Kommissionen

mulighed for at udstikke generelle retningslinjer. Der bør derfor efter LOs

mening rejses en debat om behovet for at udstikke minimumsrettigheder

indenfor afgrænsede områder og sektorer.

LO henviser til, at LO og Den Europæiske Fælles Samorganisation (EFS)

tidligere har foreslået en bestemmelse i traktaten, som giver EU mulighed for at

fastsætte undtagelser fra konkurrencereglerne for at fremme

forsyningspligtydelser på områder som for eksempel kultur, undervisning,

sundhedsvæsen og sociale ydelser.

LO anser det ikke for nødvendigt med nye generelle rammer for

forsyningspligtydelser. Det er efter LOs mening mere hensigtsmæssigt at arbejde

med initiativer for de enkelte sektorer. LO ser heller ikke noget behov for en

særlig indsats for at Fællesskabet skal spille en rolle i forbindelse med

ikke-økonomiske forsyningspligtydelser. LO mener endvidere, at det vil stride

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod nærhedsprincippet, hvis EU skal fastsætte bestemte finansieringsmetoder.

LO finder, at den åbne koordineringsmetode vil være velegnet til evaluering af

forsyningspligtydelser.

LO finder, at det bør sikres, at EU ikke åbner sektorer for konkurrence, som

medlemsstaterne anser for vitale. Dette princip er allerede fastslået ved at holde

uddannelse, social og sundhed ude af EU's tilbud om markedsåbning.

Post Danmark mener ikke, at drøftelserne om forsyningspligtydelser af høj

kvalitet bør medføre yderligere overordnet og særlig regulering af de berørte

sektorer, da disse med den igangværende liberaliseringsproces og

markedstilpasning bedst vil kunne tilgodese Fællesskabets og de enkelte

medlemsstateres målsætninger på markedsvilkår og ved fortsættelse af sektoral

lovgivning. En tilsvarende fleksibel og effektiv reguleringsform vil efter Post

Danmarks vurdering næppe kunne opnås ved indførelse af supplerende retlige

beføjelser indenfor området af tjenesteydelser af økonomisk og ikke-økonomisk

interesse. Eventuel supplerende regulering bør alene være af midlertidig karakter

og bortfalde i takt med, at postmarkedet liberaliseres. Da det postale netværk

mest kan betegnes som et organisk og virtuelt netværk kan regulatoriske

metoder, der baserer sig på kapitalintensive netværksindustrier, efter Post

Danmarks opfattelse ikke anvendes i postsektoren.

I lyset af de forbedringer, der er fundet sted de seneste år i kvaliteten af

postbefordringen mellem medlemslandene kombineret med befordringspligten

for grænseoverskridende post finder Post Danmark ikke, at der er behov for

yderligere EU-mæssige foranstaltninger for grænseoverskridende posttjenester.

Post Danmark finder heller ikke, at der på fællesskabsniveau er behov for

yderligere præcisering af ansvarsfordelingen mellem Fællesskabet og

medlemsstaternes myndigheder.

Efter Post Danmarks opfattelse er der behov for, at der dels indføres

regelmæssig revision af de befordringsmæssige tjenesters omfang og

forsyningsvilkår, herunder prissætning, dels at overveje nye modeller for statslig

støtte til sikring af udbudet af visse forsyningspligtydelser. Post Danmark kan

dog ikke støtte etableringen af en fælles regulerende myndighed indenfor det

postale område. Post Danmark bemærker i den forbindelse, at der allerede

eksisterer en række tværgående fora i den postale sektor.

Telekommunikationsindustrien finder, at den allerede gennemførte liberalisering

af telesektoren betyder, at en række af de overvejelser, grønbogen fremlægger

om en samlet regulering og opstilling af fælleskriterier på tværs af sektorer, ikke

er relevante for telesektoren. TI finder derfor, at det relevante spørgsmål snarere

er, om det vil være formålstjenligt at inddrage telekommunikation under de

reguleringsmæssige overvejelser i grønbogen. TI er bekymret for, at grønbogens

mange henvisninger til telesektoren kan trække i retning af øget offentlig styring

af sektoren på et tidspunkt, hvor målet er at afvikle regulering ud over, hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er nødvendigt for at sikre konkurrence. Dertil kommer, at der netop er vedtaget

et forsyningspligtdirektiv for telesektoren, der dækker de særlige

forsyningspligthensyn.

Mht. spørgsmålet om fællesskabsrammer dækkende alle typer

forsyningspligtydelser er det TIs holdning, at tele indtil videre udskiller sig i en

sådan grad, at det ikke er hensigtsmæssigt eller ønskeligt med

fællesskabsrammer, uanset at tele fortsat er omfattet af nogle

forsyningspligtregler. TI mener, at en generel fællesskabsregulering af

forsyningspligttjenester på tværs af sektorer vil kunne forsinke den fortsatte

udvikling af konkurrence på teleområdet. En fælles reguleringsmyndighed vil

være ude af trit med udviklingen i de specifikke sektorer og må ifølge TI stærkt

frarådes.

TI mener, at fastlæggelse af særlige kvalitetsmål for telesektoren snarere vil

modvirke eller skævvride konkurrencen, idet konkurrence i så fald udelukkende

vil ske på priser og ikke på udvikling af kvalitet eller tjenester.

TI mener ikke, at der er behov for supplerende fællesskabsregler for at sikre

netværksadgang og sammenkobling, eftersom det må forventes, at

markedsaktørerne kommercielt kan nå frem til den type aftaler om adgang.

TI mener endvidere, a

t fælles evaluering på tværs af sektorer ikke vil være

hensigtsmæssig for udviklingen af nye tjenester.

Mht. finansiering har det på teleområdet generelt været tilstræbt, at

forsyningspligttjenester primært leveres på vilkår, hvor priserne dækker

omkostningerne. Behovet for opretholdelse af underskudsgivende forsyningspligtkrav i

form af prisregulering er derfor ikke til stede. Dog vil enkelte tjenester, for eksempel

nødtjeneste6. r samt

tjenester til brugere med særlige behov (for ek s

empel

handicappede) fortsat kræve finansiering.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve

n7.

ser

Da der er tale om en grønbog

, har den ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Samf

søkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files