PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1114
Offentligt

PDF udgave (404 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. juli 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat samt

forslag vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til

fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688 endelig).

Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Rådets forslag forefindes ikke i elektronisk form.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til

fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager tillige med et grundnotat om

forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

Lene Espersen

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

GRUNDNOTAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende

forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse

til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager

(KOM(2003) 688 endelig).

1. Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan

udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af

Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats

for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes

politimyndigheder og de retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der

inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med

henblik på at forenkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og domme i

straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999

vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være

hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil- og det

strafferetlige område. Princippet skulle gælde for såvel domme som andre afgørelser

truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på

gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Af

programmet fremgår det, at der skal gives højeste prioritet til afgørelser med henblik på

tilvejebringelse af bevismateriale, jf. programmets pkt. 2.1.1., hvor følgende bl.a. er

anført:

Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går tabt,

og lette fuldbyrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser med

henblik på hurtigt at tilvejebringe bevismateriale i straffesager (punkt 36 i

Det Europæiske Råds konklusioner fra Tampere).

Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør der

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

indføres en standardformular til anmodning om oplysninger om tidligere

straffedomme på alle fællesskabssprog.

Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik på:

1. at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsindgreb i

henhold til artikel 5 i konventionen om gensidig retshjælp fra 1959,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suppleret med artikel 51 og 52 i konventionen om gennemførelse af

Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende mellem

medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og

økonomisk kriminalitet.

2. at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig retshjælp,

som er nævnt i artikel 2 i konventionen fra 1959, suppleret med artikel

50 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere

kan gøres gældende mellem medlemsstaterne.

Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik på

anerkendelse af kendelser vedrørende sikring af bevismateriale for at

undgå, at bevismateriale, der befinder sig på en anden medlemsstats

område, går tabt.

Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse om

gennemførelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder

eller bevismateriale. Denne rammeafgørelse, som bl.a. indeholder krav om gensidig

anerkendelse af kendelser udstedt for at indefryse bevismateriale og eventuelt udlevere

det til udstedelsesstaten, blev vedtaget den 22. juli 2002 og er offentliggjort i

EF-Tidende den 2. august 2003 (EFT2002/C184/8).

Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse om

indefrysningskendelser alene omhandler en del af samarbejdet om bevismateriale,

fremsat et forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til

fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager. Kommissionen

har i den forbindelse henvist til, at der er behov for at løse betydelige udestående

problemer i samarbejdet, hvad angår bevismateriale, som er omfattet af

rammeafgørelsen om indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der vil

kunne forekomme situationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse vil

kræve yderligere tvangsindgreb, f.eks. i form af ransagning, som i givet fald vil skulle

foretages i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende regler, herunder

procedureregler.

Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere effektivt

retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksisterende)

genstande, dokumenter og data til brug i straffesager i et andet EU-medlemsland.

Rammeafgørelsen om en (ny) europæisk bevissikringskendelse vil således på dette

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

område skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp efter Europarådets

konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lignende instrumenter.

Anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af (nyt) bevismateriale, såsom erklæringer

fra mistænkte, vidner mv., eller efterforskningsskridt, der indebærer bevisoptagelse i

reel tid, f.eks. aflytning af samtaler eller overvågning af banktransaktioner, vil ikke være

omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse, og de

eksisterende internationale instrumenter på området vil således fortsat finde anvendelse

her.

Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-medlemslandene

skal yde hinanden. Disse krav kan ifølge Kommissionen overordnet beskrives på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgende måde:

1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes umiddelbart,

uden at der er behov for at omdanne den til en national afgørelse, før den kan

fuldbyrdes.

2. Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.

3. Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.

4. Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og efterkommelse af

retsanmodninger.

5. Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.

Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af Kommissionen

for at være første skridt mod udskiftningen af den eksisterende ordning for gensidig

retshjælp i Den Europæiske Union med et samlet EU-regelsæt baseret på gensidig

anerkendelse omfattet af regler om minimumsbeskyttelse.

Om baggrunden for fremsættelsen af forslaget kan der i øvrigt henvises til

begrundelsen til rammeafgørelsen (side 2-15), som er vedhæftet grundnotatet.

2. Indhold

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b, i

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk

bevissikringskendelse, som er udstedt i en medlemsstat (udstedelsesstaten), som

udgangspunkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre kendelsen

(fuldbyrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at selve fuldbyrdelsen

sker på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer

bevismateriale.

Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:

Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser

Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en retsafgørelse

udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat med henblik på at fremskaffe

genstande, dokumenter og data fra en anden medlemsstat til brug i de retssager, der er

nævnt i artikel 4.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i

overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i

rammeafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udstedelsesstat

defineres som den medlemsstat, der har udstedt den europæiske

bevissikringskendelse, og fuldbyrdelsesstaten er den medlemsstat, på hvis område de

omhandlede genstande, dokumenter og data findes.

Udstedelsesmyndighed

er den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, som ifølge

national ret er bemyndiget til at udstede en bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesmyndighed

er den myndighed, der ifølge national ret har kompetence til at

fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse.

informationssystem

er enhver enhed eller gruppe af indbyrdes forbundne eller

beslægtede enheder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk

behandling af edb-data samt edb-data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres

i forbindelse med systemernes drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

EDB-data

defineres som enhver form for gengivelse af fakta, informationer eller

begreber i et format, der egner sig til behandling i et informationssystem, herunder et

program, som kan anvendes til at få et informationssystem til at udføre en funktion.

Elektroniske kommunikationsnet

betyder efter bestemmelsen transmissionssystemer, og

hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, som giver

mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger,

lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnetværk, faste

(kredsløbs- eller pakkekoblede net, herunder internettet) og mobile jordbaserede

netværk, elkabelsystemer, der anvendes til fremføring af signaler, netværk til radio- og

tv-spredning og kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.

Endelig defineres

lovovertrædelse

som en strafferetlig overtrædelse, der er strafbar ifølge

udstedelsesstatens nationale lov, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

med strafferetlig kompetence.

Artikel 3 fastslår, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med henblik på

fremskaffelse af alle genstande, dokumenter og data, der kan bruges i de retssager, der

er nævnt i artikel 4. Den europæiske bevissikringskendelse kan ikke udstedes med

henblik på bevisoptagelse i form af afhøringer, vidneforklaringer eller andre former for

forhør, bevisoptagelse fra en persons legeme eller bevisoptagelse i reel tid og

bevisoptagelse, der kræver yderligere efterforskning. Den europæiske

bevissikringskendelse vil dog kunne udstedes med henblik på fremskaffelse af sådant

bevismateriale, hvis materialet er blevet indsamlet før udstedelsen af kendelsen.

Af artikel 4 fremgår det, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes til brug for

straffesager samt sager anlagt af en administrativ myndighed vedrørende handlinger,

der er strafbare efter udstedelsesstatens nationale lovgivning, da de udgør overtrædelser

af gældende retsregler, og når afgørelsen kan give anledning til en procedure ved en

domstol, navnlig en kriminalret. Dette gælder uanset, om der er tale om en sag

vedrørende en fysisk eller juridisk person.

Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form, herunder

hvilke sprog en sådan kendelse vil skulle oversættes til i udstedelsesstaten. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastsættes, at den europæiske bevissikringskendelse skalog indholdets oplysninger, der

fremgår af formular A i bilaget. Den skal underskrives, indeholde de rigtighed skal

bekræftes af udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal oversætte den europæiske

bevissikringskendelse til det eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten.

Medlemsstaterne kan dog, når rammeafgørelsen er vedtaget, i en erklæring, der

deponeres i Generalsekretariatet for Rådet, angive, at de accepterer en oversættelse til

et eller flere af de officielle sprog, der anvendes af De Europæiske Fællesskabers

institutioner.

Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne udstedes,

hvis udstedelsesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande, dokumenter og data er

nødvendige og proportionelle i forhold til den pågældende retssag, at de omhandlede

genstande, dokumenter og data under lignende omstændigheder ville kunne

fremskaffes ifølge udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var tilgængelige på

udstedelsesstatens område, selv om der eventuelt skulle anvendes en anden

fremgangsmåde, og at de omhandlede genstande, dokumenter og data vil kunne

antages i den retssag, de rekvireres til.

Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af

udstedelsesmyndigheden direkte til den kompetente myndighed (i fuldbyrdelsesstaten)

med henblik på fuldbyrdelse ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig

dokumentation, og som giver fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå ægtheden.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Hvis den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, er ukendt af

udstedelsesmyndigheden, skal denne på alle måder, herunder gennem

kontaktpunkterne i det europæiske netværk, forsøge at indhente nødvendige

oplysninger i fuldbyrdelsesstaten. Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der

modtager en europæisk bevissikringskendelse, ikke har kompetence til at anerkende

den og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse, skal den af

egen drift fremsende den europæiske bevissikringskendelse til den myndighed, der har

ansvaret for fuldbyrdelsen, og underrette udstedelsesmyndigheden herom.

I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne i en erklæring afgivet til

Generalsekretariatet udpege en central strafferegistermyndighed, som den europæiske

bevissikringskendelse kan fremsendes til med henblik på udlevering af en udskrift fra

den pågældende medlemsstats strafferegister og påfølgende foranstaltninger, der

vedrører fysiske eller juridiske personer. Medlemsstaterne skal sikre, at deres centrale

strafferegistermyndighed har adgang til de nævnte oplysninger.

Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande,

dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i samme

sag, og indholdet i den oprindelige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke nødvendigt at

udstede en ny europæisk bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der udstedes en

kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger, der fremgår af

formular B i bilaget. Fuldbyrdelsesstaten skal behandle en sådan kendelse om

supplerende bevismateriale på samme måde som den oprindelige europæiske

bevissikringskendelse. Hvis den kompetente udstedelsesmyndighed i overensstemmelse

med de gældende bestemmelser deltager i fuldbyrdelsen af den europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan den indlevere en kendelse om

supplerende bevismateriale direkte til den fuldbyrdende myndighed, mens

myndigheden befinder sig i den pågældende stat.

Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af

rammeafgørelsen kan anvendes af fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med sager, i hvilke

der kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse (jf. artikel 4), andre retsprocedurer

og administrative procedurer, som hænger direkte sammen med sådanne sager og

forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.

Personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre

formål kan kun anvendes med fuldbyrdelsesstatens forudgående samtykke, medmindre

udstedelsesstaten har indhentet samtykke fra den registrerede. Personoplysninger

fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen skal forblive fortrolige,

medmindre det er nødvendigt at udlevere dem i relation til de førstnævnte sager (jf. stk.

1) eller af andre grunde i gældende national ret. I forbindelse med en bestemt sag kan

fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som personoplysningerne er oversendt

til, underretter den om anvendelsen af de pågældende oplysninger.

De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder ikke anvendelse på personoplysninger, som

er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af rammeafgørelsen, og som hidrører fra

denne medlemsstat.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er bestemt i

rammeafgørelsen, aner-kende en europæisk bevissikringskendelse, som er fremsendt i

henhold til artikel 7, uden yderligere formaliteter og straks træffe de nødvendige

foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som myndigheden i

fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer genstande, dokumenter og data.

I artikel 12 er opregnet en række minimumsbetingelser, som skal overholdes ved

fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse. Efter bestemmelsen skal

fuldbyrdelsesmyndigheden anvende den mindst indgribende foranstaltning, der gør det

muligt at fremskaffe de pågældende genstande, dokumenter og data. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at en fysisk person ikke må anmodes om at fremlægge

genstande, dokumenter og data, der kan føre til selvinkriminering, og udstedelsesstaten

skal straks informeres, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden opdager, at kendelsen er blevet

fuldbyrdet i strid med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Hvis fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse gør det nødvendigt at foretage

ransagning og beslaglæggelse, skal der som minimum træffes foranstaltninger af

medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ransagning af lokaler ikke påbegyndes om

natten, medmindre det er absolut nødvendigt på grund af sagens særlige

omstændigheder, at en person, hvis lokaler er blevet ransaget, har krav på en skriftlig

meddelelse om ransagningen indeholdende en række nærmere angivne

(minimums)oplysninger samt at der ved ransagning af lokaler, hvor den pågældende

person ikke er hjemme, skal efterlades skriftlig meddelelse på stedet eller på anden

passende måde.

Udstedelsesmyndigheden kan i henhold til artikel 13

kræve, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldbyrdelsesmyndigheden anvenderer en betydelig risiko for, at de ønskede genstande,

udstedelsesmyndigheden mener, der tvangsindgreb til at fuldbyrde kendelsen, hvis

dokumenter og data vil blive ændret, flyttet eller tilintetgjort. Udstedelsesmyndigheden

kan endvidere kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden holder det forhold, at der er en

efterforskning i gang samt efterforskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødvendigt

for fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Det kan også kræves, at

fuldbyrdelsesmyndigheden tillader, at en kompetent myndighed fra udstedelsesstaten

eller en interesseret part udpeget af udstedelsesmyndigheden er til stede under

fuldbyrdelsen af kendelsen, og den tilstedeværende myndighed fra udstedelsesstaten

skal gives samme adgang som fuldbyrdelsesmyndigheden til de genstande, dokumenter

og data, der er fremskaffet som følge af fuldbyrdelsen af kendelsen. Endelig kan

udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden noterer navnene på de

personer, der har behandlet kendelsen fra fuldbyrdelsen til fremsendelsen af

bevismateriale til udstedelsesstaten, og opfylder andre nærmere bestemte formaliteter

og procedurer, som myndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre sådanne

formaliteter og procedurer er i modstrid med de grundlæggende retsprincipper i

fuldbyrdelsesstaten.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Efter artikel 14 har fuldbyrdelsesmyndigheden, hvis denne i forbindelse med

fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse finder, at der eventuelt er behov

for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var forudset fra begyndelsen, og som

ikke kunne præciseres, da kendelsen blev udstedt, pligt til øjeblikkeligt at underrette

udstedelsesstaten, så denne kan træffe yderligere foranstaltninger.

Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk

bevissikringskendelse. Af bestemmelsen følger, at anerkendelse og fuldbyrdelse ikke

kan ske, hvis dette vil være i strid med ne bis in idem-princippet (hvorefter en person

ikke kan straffes for den samme handling flere gange), således som dette vil være

gældende i medlemslandene i lyset af den rammeafgørelse, som der er fremsat forslag

om. Der vil endvidere kunne ske afvisning, hvis fuldbyrdelse vil krænke ne bis in

idem-princippet i forbindelse med en retssag i et tredjeland, eller hvis der ifølge

fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umuligt

at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse.

Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestemmelsen

kræver anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse ikke kontrol

af, om der gælder dobbelt strafbarhed, hvis fuldbyrdelsen af kendelsen ikke

nødvendiggør, at der foretages ransagning af private lokaler, eller der er tale om en

lovovertrædelse, som er omfattet af den positiv-liste, som fremgår af bestemmelsen.

Den pågældende positiv-liste svarer til, hvad der følger af allerede vedtagne

rammeafgørelser inden for området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

strafferetlige afgørelser, herunder bl.a. rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre. Positiv-listen omfatter således bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel

med våben, bestikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, miljøkriminalitet,

menneskesmugling, manddrab, racisme, bortførelse og bedrageri. Listen er udarbejdet

med udgangspunkt i de lovovertrædelser, som er omfattet af Europol-konventionen og

bilaget til denne konvention.

Der stilles efter bestemmelsen ikke krav om, at den forbrydelse (på positiv-listen), som

en europæisk bevissikringskendelse vedrører, skal medføre en nærmere angivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minimumsstraf (det såkaldte strafferammekrav), og fuldbyrdelse af en sådan kendelse

vil således alene forudsætte, at den pågældende forbrydelse er strafbar i

udstedelsesstaten.

For lovovertrædelser, som ikke er omfattet af positiv-listen (eller som ikke

nødvendiggør ransagning af private lokaler), gælder det, at anerkendelse eller

fuldbyrdelse af den europæiske bevissikringskendelse alene kan underkastes betingelsen

om dobbelt strafbarhed, hvis det er foreskrevet i overgangsbestemmelserne i artikel 24,

stk. 2 og 3. Disse bestemmelser fastsætter, at et krav om dobbelt strafbarhed på

området alene vil kunne påberåbes højst fem år efter rammeafgørelsens ikrafttræden, jf.

i øvrigt nærmere nedenfor.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af

bevismateriale. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de

foranstaltninger, som gør dem i stand til at overholde de frister, der er fastsat i

bestemmelsen. Det følger videre, at hvis udstedelsesmyndigheden i den europæiske

bevissikringskendelse har anført, at det på grund af proceduremæssige frister eller

andre særligt hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist, skal

fuldbyrdelsesmyndigheden i så høj grad som muligt tage højde for en sådan

anmodning.

Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes og

underretning skal gives så hurtigt som muligt til den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig

dokumentation. Underretning skal ske senest 10 dage efter, at den kompetente

fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den europæiske bevissikringskendelse.

Hvis der ikke findes udsættelsesgrunde, jf. artikel 18, skal fuldbyrdelsesmyndigheden

fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse straks i de tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til bevismaterialet, herunder en officiel udskrift

fra strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden

ophør, og hvis det overhovedet er muligt, senest 60 dage efter, at

fuldbyrdelsesmyndigheden har modtaget kendelsen.

Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, skal fuldbyrdelsesstaten straks udlevere

det bevismateriale, der er tilvejebragt ved den europæiske bevissikringskendelse, til

udstedelsesstaten i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til

bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra strafferegistret, som

udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det

overhovedet er muligt, senest 30 dage efter fuldbyrdelsen.

Fuldbyrdelsesmyndigheden kan kræve, at det pågældende bevismateriale tilbagesendes

til fuldbyrdelsesstaten, når udstedelsesstaten ikke længere har brug for bevismaterialet.

Der kan ikke herudover stilles yderligere betingelser for udlevering af bevismateriale.

Ethvert afslag på eller enhver forsinkelse, for så vidt angår fuldbyrdelsen af en

europæisk bevissikringskendelse samt den efterfølgende udlevering af bevismateriale,

skal begrundes. Hvis det i praksis er umuligt at fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse, fordi bevismaterialet er forsvundet eller blevet tilintetgjort eller

ikke forefindes på det sted, der er angivet i kendelsen, eller bevismaterialets placering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke er blevet angivetden relevante kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks

udstedelsesstaten, skal på en tilstrækkelig præcis måde selv efter kontakt med

kontaktes. Hvis en medlemsstat i særlige situationer ikke kan overholde tidsfristerne, jf.

ovenfor, skal den underrette Eurojust og angive grundene til forsinkelsen.

I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen af en

europæisk bevissikringskendelse, hvis den fremsendte formular er ufuldstændig, hvis

fuldbyrdelse vil kunne skade en igangværende efterforskning, så længe myndigheden

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

finder en sådan udsættelse nødvendig, eller hvis bevismaterialet allerede anvendes i en

verserende straffesag, indtil bevismaterialet ikke længere er nødvendigt til dette formål.

I det tilfælde, hvor den fremsendte formular er ufuldstændig, kan

fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen, indtil formularen er blevet korrekt

udfyldt eller rettet, eller fritage udstedelsesmyndigheden for dette krav, hvis

fuldbyrdelsesmyndigheden mener, at de fremsendte oplysninger er tilstrækkelige til at

fuldbyrde kendelsen på rimelig vis og ifølge de gældende retsregler.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal (via en rapport) underrettes om

udsættelsen af fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringsordre, herunder om grundene

til udsættelse og om muligt om udsættelsens forventede varighed. Så snart grundene til

udsættelse ikke længere er til stede, skal fuldbyrdelsesmyndigheden uden ophør træffe

de foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde den europæiske

bevissikringskendelse, og underrette den relevante kompetente myndighed i

fuldbyrdelsesstaten derom ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig

dokumentation.

Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter,

herunder tredjemand i god tro, har adgang til retsmidler mod en europæisk

bevissikringskendelse, der er fuldbyrdet ved hjælp af et tvangsindgreb.

Klagen skal kunne indgives til en domstol i udstedelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten

i overensstemmelse med disse staters nationale lovgivning. De materielle grunde til

udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse, herunder overholdelse af kriterierne i

artikel 6 (om procedurer og garantier i udstedelsesstaten), kan imidlertid kun påklages

ved en domstol i udstedelsesstaten.

Udstedelsesstaten skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af klage,

overholdes på en måde, der giver alle berørte parter effektive retsmidler.

Hvis der klages i fuldbyrdelsesstaten, skal den judicielle myndighed i udstedelsesstaten

underrettes derom og om grundene til klagen, således at denne myndighed kan

fremsætte de argumenter, den finder nødvendige. Den pågældende myndighed skal

informeres om udfaldet af klagen. Både udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten skal træffe

de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette udøvelsen af klageretten, bl.a. ved at

give de berørte parter de relevante oplysninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens udfaldet af en

klage afventes. Udstedelsesmyndigheden kan dog kræve, at bevismaterialet overføres

senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. I de tilfælde,

hvor afgørelsen af klagen betyder, at overførslen ikke var lovlig, skal bevismaterialet

straks tilbagesendes til fuldbyrdelsesstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte erstatningsbeløb

til fuldbyrdelsesstaten.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

I henhold til artikel 21 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne uden videre formaliteter kan fuldbyrde en

europæisk bevissikringskendelse, når de ønskede edb-data er lagret i et

informationssystem på en anden medlemsstats område, men er lovligt tilgængelige for

en fysisk eller juridisk person på fuldbyrdelsesstatens område ved hjælp af et

elektronisk kommunikationsnetværk, og de ønskede edb-data vedrører en tjeneste, som

den pågældende fysiske eller juridiske person har leveret på fuldbyrdelsesstatens

område til en fysisk eller juridisk person på samme stats område.

Medlemsstaterne skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

deres nationale lovgivning, hvad angår edb-data på deres område giver en anden

medlemsstat mulighed for at træffe de ovennævnte foranstaltninger.

Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet. Af bestemmelsen

følger bl.a., at en medlemsstat, der har haft gentagne problemer med en anden

medlemsstat ved fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse, skal underrette

Kommissionen herom for at give Kommissionen mulighed for at vurdere anvendelsen

af rammeafgørelsen i medlemsstaterne. Herudover pålægges medlemsstaterne en række

forpligtelser til at kunne afgive oplysninger (hvert år pr. 31. marts) om de europæiske

bevissikringskendelser, som er udstedt henholdsvis modtaget af medlemsstaten det

foregående kalenderår. Medlemsstaterne skal efter skriftlig anmodning fra

Kommissionen fremsende de pågældende oplysninger.

Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige instrumenter

på området.

Af bestemmelsen fremgår, at rammeafgørelsen – uden at det berører forbindelserne

mellem medlemsstaterne og tredjelande – erstatter de tilsvarende bestemmelser, som

følger af en række angivne, eksisterende retlige instrumenter, når disse instrumenter

angår anmodninger om gensidig retshjælp vedrørende bevismateriale, der er omfattet af

rammeafgørelsens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om Europarådets

konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 og de dertil hørende to

tillægsprotokoller, konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen

af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengen-konventionen) samt konventionen om gensidig retshjælp i straffesager

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000

(EU-retshjælpskon-ventionen) og den tilhørende protokol. I den forbindelse er det

præciseret, at artikel 51 i Schengen-konventionen (om retsanmodninger om ransagning

og beslaglæggelse) og artikel 2 i tillægsprotokollen til EU-retshjælpskonventionen (om

anmodninger om oplysninger om banktransaktioner) udgår.

Medlemsstaterne vil fortsat kunne anvende (eller indgå) bilaterale eller multilaterale

aftaler eller ordninger, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at

gennemføre rammeafgørelsens mål og hjælper med yderligere at forenkle procedurerne

for bevisoptagelse, der falder ind under rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Sådanne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbindelserne til de medlemsstater, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

ikke indgår i disse aftaler eller ordninger. Medlemsstaterne skal senest 3 måneder efter

rammeafgørelsens ikrafttræden meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af de

eksisterende aftaler og ordninger, de ønsker at fortsætte med at anvende. En lignende

frist på 3 måneder (regnet fra indgåelsestidspunktet) gælder for nye aftaler.

Artikel 24 indeholder de overgangbestemmelser, som skal gælde i forbindelse med

vedtagelsen af rammeafgørelsen. Efter bestemmelsen vil anmodninger om gensidig

retshjælp modtaget før den 1. januar 2005 fortsat skulle behandles efter de eksisterende

regler om gensidig retshjælp i straffesager, mens anmodninger, der er modtaget fra og

med denne dato, vil være reguleret af de regler, medlemsstaterne vedtager i medfør af

rammeafgørelsen.

De medlemsstater, der ifølge de eksisterende instrumenter, har gjort fuldbyrdelsen af

en anmodning om ransagning og beslaglæggelse betinget af dobbelt strafbarhed, kan,

hvis ingen af betingelserne i artikel 16 (om dobbelt strafbarhed) er opfyldt og højst 5 år

efter rammeafgørelsens ikrafttrædelse, tillade, at en dommer, undersøgelsesdommer

eller anklager afviser at anerkende og fuldbyrde en kendelse med den begrundelse, at

den handling, som har givet anledning til kendelsen, ikke ifølge gældende lovgivning i

fuldbyrdelsesstaten udgør en lovovertrædelse, uanset overtrædelsens art eller

beskrivelse. Hvad angår overtrædelser vedrørende skatter og afgifter, told og valuta kan

anerkendelse og fuldbyrdelse kun afvises med den begrundelse, at loven i

fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver samme skatter og afgifter eller ikke indeholder de

samme regler for skatter, afgifter, told og valuta som lovgivningen i udstedelsesstaten.

Artikel 25 og 26 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. Forslaget lægger op til, at

rammeafgørelsen skal være gennemført i national ret senest den 1. januar 2005.

Der kan i øvrigt henvises til de kommentarer til de enkelte artikler, som fremgår af det

vedlagte forslag til rammeafgørelse (side 16-29).

3. Gældende dansk ret

De typiske former for anmodninger om retshjælp angår i praksis uden- og indenretlig

afhøring af mistænkte/sigtede/tiltalte/vidner, ransagning, beslaglæggelse, edition,

forkyndelse af domme, retsmødeindkaldelser, anklageskrifter og bødeforlæg samt

oplysninger om domme.

Som anført ovenfor under pkt. 2 omfatter forslaget til rammeafgørelse om en

europæisk bevissikringskendelse ikke forkyndelse af domme, retsmødeindkaldelser,

anklageskrifter samt bødeforlæg, og forslaget tager heller ikke sigte på afhøring af

mistænkte mv., jf. herved rammeafgørelsens artikel 3. Derimod omfatter forslaget efter

artikel 3 anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af bevismateriale, som indbefatter,

at der foretages ransagning, beslaglæggelse eller edition.

I det følgende beskrives derfor retsplejelovens almindelige bestemmelser for foretagelse

af ransagning, beslaglæggelse og edition, idet disse bestemmelser i dag skal være opfyldt

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, at danske myndigheder vil kunne imødekomme udenlandske anmodninger om

retshjælp på disse områder, jf. pkt. 3.1.1 – 3.1.2. Det bemærkes, at fremskaffelse af

bevismidler i henhold til rammeafgørelsen – set i forhold til gældende ret – også må

antages efter omstændighederne at ville kunne berøre andre af retsplejelovens

bestemmelser om tvangsindgreb i strafferetsplejen, og disse regler er derfor kort omtalt

under pkt. 3.1.3. For så vidt angår gennemførelsen af udenlandske

retshjælpsanmodninger i straffesager, herunder Danmarks internationale forpligtelser til

at yde sådan retshjælp, beskrives denne under pkt. 3.1.4.

Under pkt. 3.2. gives der endelig en beskrivelse af de gældende regler om udveksling af

oplysninger om strafbare forhold (officielle udskrifter fra strafferegisteret).

3.1. International retshjælp i straffesager, herunder betingelser for fremskaffelse

af bevismateriale

3.1.1. Ransagning

De gældende regler om ransagning findes i retsplejelovens kapitel 73 (§§ 793-800).

Af lovens § 793 følger, at politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum,

dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande og andre

genstande samt lokaliteter uden for husrum. Undersøgelser af lokaliteter eller

genstande, som er frit tilgængelige for politiet, er ikke omfatter af reglerne i lovens

kapitel 73.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed

over, må kun foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at være

af væsentlig betydning for efterforskningen. Hvis der er tale om ransagning af boliger

og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande,

kræves det tillige, enten at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller

genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen. Findes der under

ransagningen hos en mistænkt skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører fra en

person, der efter reglerne i lovens § 170 (dvs. præster i folkekirken eller andre

trossamfund, læger, forsvarere og advokater) er udelukket fra at afgive forklaring som

vidne i sagen, eller som efter lovens § 172 (dvs. redaktører og redaktionelle

medarbejdere) er fritaget herfor, må der ikke foretages ransagning af materialet, jf. i det

hele retsplejelovens § 794.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der ikke er

mistænkt, har rådighed over, er ikke omfattet af reglerne i kapitel 73, såfremt den

pågældende meddeler skriftligt samtykke til ransagningen eller der i tilslutning til

opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse gives samtykke af den pågældende. I

øvrigt må ransagning hos en person, der ikke er mistænkt kun ske, hvis

efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fængselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen, kan findes ved

ransagningen. Hos personer, der efter reglerne i lovens § 170 er udelukket fra at afgive

forklaring som vidne i sagen, er skriftlige meddelelser og lignende vedrørende den

mistænkte og den pågældende person samt dennes notater og lignende vedrørende den

mistænkte ikke genstand for ransagning. Hos personer, som er omfattet af § 172, er

materiale, der indeholder oplysninger om forhold, som de pågældende er fritaget for at

afgive forklaring om som vidne i sagen, ikke genstand for ransagning, jf. i det hele

retsplejelovens § 795.

Efter retsplejelovens § 796 træffes afgørelser om ransagning af ”andre genstande og

lokaliteter uden for husrum”, som en mistænkt har rådighed over, af politiet. I andre

tilfælde træffes afgørelsen af retten, dog således at (også) politiet kan træffe beslutning

om ransagning, hvis ransagningen er rettet imod husrum, lokaliteter eller genstande,

som en mistænkt har rådighed over, og den pågældende samtykker til, at ransagningen

foretages. Det samme gælder, hvis der i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af

en forbrydelse skal ske ransagning af gerningsstedet, og den person, der har rådighed

over vedkommende husrum mv., ikke er mistænkt, og det ikke er muligt straks at

komme i kontakt med den pågældende. Der skal i så fald snarest muligt gives den

pågældende underretning om ransagning.

Hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan

politiet træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis

husrum mv. ransagningen retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og

senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet

kan godkendes, jf. lovens § 796, stk. 3.

Ransagning er undergivet et proportionalitetsprincip, og det følger således af lovens §

797, at ransagning ikke må foretages, hvis det efter undersøgelsens formål, sagens

betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde,

ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Ved afgørelsen skal der tillige lægges vægt på,

om ransagningen er forbundet med ødelæggelse eller beskadigelse af ting.

Det følger videre af lovens § 798, at ransagning skal ske så skånsomt, som

omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse eller

beskadigelse, og uden indgrebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den

måde, hvorunder det foretages, giver anledning til unødig opsigt. Hvis den person, der

har rådighed over husrummet mv., eller i dennes fravær andre personer træffes til stede,

skal de pågældende gøres bekendt med ransagningens foretagelse og grundlaget herfor

samt opfordres til at overvære ransagningen. Foretages ransagningen på grundlag af en

retskendelse, skal denne på begæring forevises. Er der tale om et tilfælde, hvor

undersøgelsens øjemed ville forspildes (jf. ovenfor) skal politiet vejlede den pågældende

om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for retten. Den person, der har rådighed

over husrummet mv., kan kræve, at et af den pågældende udpeget vidne er til stede

under ransagningen, medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde taler

herimod. Såfremt ransagningens øjemed gør det påkrævet, herunder hvis der lægges

hindringer i vejen for ransagningens gennemførelse, kan politiet bestemme, at de

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

personer, der træffes til stede, fjernes, mens ransagningen foregår. Træffes der ingen til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stede, når en ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende

skal foretages, tilkaldes så vidt muligt to husfæller eller andre vidner til at overvære

ransagningen. Den person, der har rådighed over husrummet mv. underrettes, såfremt

der er foretaget ransagning efter reglen om ”øjemedets forspildelse”, om muligheden

for at få spørgsmålet indbragt for retten.

Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages,

uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis

efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af nærmere angivne (alvorlige)

bestemmelser i straffeloven, herunder kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder mv.), ved kendelse træffe bestemmelse herom, og om at reglerne om

vidners tilstedeværelse mv. (jf. ovenfor) fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til

husrum mv., som nogen, der efter reglerne i lovens § 170 er udelukket fra eller efter

reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over.

Der henvises i øvrigt nærmere til lovens § 799.

Endelig er der i lovens § 800 fastsat regler for anvendelsen af oplysninger om en

lovovertrædelse, der ikke har dannet, og efter de ovennævnte regler heller ikke kunne

danne grundlag for indgrebet. I et sådant tilfælde vil det ved ransagningen tilvejebragte

materiale kunne anvendes af politiet som led i efterforskningen af den pågældende

lovovertrædelse, men ikke som bevis i retten vedrørende lovovertrædelsen. Retten kan

dog bestemme, at dette ikke skal gælde i et tilfælde, som er omfattet af reglen i lovens §

799 (jf. ovenfor), hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Byrettens afgørelse om ransagning kan indbringes for landsretten.

3.1.2. Beslaglæggelse og edition

De gældende regler om beslaglæggelse og edition findes i retsplejelovens kapitel 74 (§§

801-807 d).

Efter retsplejelovens § 801 kan der bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af

bevismidler.

Ifølge § 802, stk. 1, kan genstande, som en mistænkt har rådighed over, beslaglægges,

såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at de pågældende genstande

kan tjene som bevis. Noget tilsvarende gælder i forhold til en person, der ikke er

mistænkt, idet genstande, som den pågældende har rådighed over, vil kunne

beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, jf.

retsplejelovens § 803, stk. 1.

Skriftlige meddelelser eller lignende fra en person, der efter reglerne i lovens § 170 er

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, kan ikke beslaglægges hos en

mistænkt. Det samme gælder materiale, der er omfattet af § 172, når materialet

indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er fritaget for at afgive

forklaring om som vidne i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 804 påtale, meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om

der er undergivet offentlig kan der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,

at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en

genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis. Det følger af

retspraksis, at allerede lagrede – dvs. historiske – teleoplysninger (hvorved forstås

oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der

har været sat i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat)

kan kræves udleveret efter reglerne om edition, dog forudsat at de materielle betingelser

i retsplejelovens § 781 (om indgreb i meddelelseshemmeligheden) er opfyldt.

Er en genstand udleveret til politiet efter pålæg om edition, finder reglerne om

beslaglæggelse efter § 803, stk. 1, tilsvarende anvendelse, jf. herom ovenfor. Der kan

ikke meddeles pålæg om edition, hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold,

som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om

som vidne, jf. §§ 169-172.

Beslaglæggelse og editionspålæg er undergivet et proportionalitetsprincip, og det følger

således af lovens § 805, at sådanne indgreb ikke må foretages, hvis indgrebet står i

misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages

at medføre. Kan indgrebets øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger,

herunder sikkerhedsstillelse, kan der med den, mod hvem indgrebet retter sig, træffes

skriftlig aftale herom.

Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg af edition træffes af retten ved kendelse på

begæring af politiet, jf. retsplejelovens § 806. Såfremt den, som indgrebet retter sig

imod, har givet samtykke til indgrebet, træffes afgørelse om beslaglæggelse dog af

politiet. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan

politiet – med mulighed for efterfølgende kontrol ved retten – træffe beslutning om

beslaglæggelse og om edition, idet beslaglæggelse af visse trykte skrifter eller lyd- og

billedprogrammer dog kun kan ske efter rets-kendelse.

Inden retten træffer afgørelse vedrørende lovligheden af en af politiet truffet beslutning

om beslaglæggelse eller om edition i et tilfælde, hvor indgrebets øjemed ellers ville

forspildes, skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, adgang til at udtale

sig, jf. § 806, stk. 5. Ligeledes følger det af § 806, stk. 6, at inden retten træffer afgørelse

om pålæg om edition skal der være givet den, der har rådighed over genstanden, adgang

til at udtale sig. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis rettens afgørelse

skal danne grundlag for en international retsanmodning om edition.

Efter retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet beslaglæggelsen. Foretages

beslaglæggelsen på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæring forevises for

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

den, som indgrebet retter sig imod. Foretages indgrebet i et tilfælde, hvor ”øjemedet

ellers ville forspildes”, skal politiet vejlede den pågældende om adgangen til af få

spørgsmålet indbragt for retten.

Politiet foranlediger, jf. § 807, stk. 2, ved henvendelse til den, som indgrebet retter sig

imod, at en kendelse om edition opfyldes. Rettens kendelse skal på begæring forevises

for den pågældende. Afviser den pågældende uden lovlig grund at efterkomme

pålægget, kan de tvangsmidler, som fremgår af retsplejelovens § 178, anvendes.

Beslaglæggelse sker indtil videre, men indtil sagens afgørelse kan begæring om hel eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delvis ophævelse af beslaglæggelse fremsættes over for retten af den, der har interesse

heri.

Det fremgår af § 807 d, at rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse efter § 802,

stk. 1, og § 803, stk. 1, bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom,

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres.

Byrettens afgørelse om beslaglæggelse kan indbringes for landsretten.

3.1.3. Andre former for strafprocessuelle tvangsindgreb

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. vil fremskaffelse af bevismidler i henhold til

rammeafgørelsen – set i forhold til gældende ret – efter omstændighederne også kunne

berøre andre af retsplejelovens bestemmelser om tvangsindgreb i strafferetsplejen (end

ransagning, beslaglæggelse og edition).

Dette skyldes dels, at forslaget efter artikel 3, stk. 1, omfatter alle genstande,

dokumenter og data, der kan bruges i straffesager (med undtagelse af nogle positivt

opregnede tilfælde i artikel 3, stk. 2), dels at den europæiske bevissikringskendelse efter

forslagets artikel 3, stk. 3, kan udstedes med henblik på fremskaffelse af eksisterende

bevismateriale, der ellers falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 2,

hvis bevismaterialet er blevet indsamlet før udstedelsen af kendelsen.

Som følge heraf vil en europæisk bevissikringskendelse bl.a. kunne omfatte allerede

tilvejebragt bevismateriale, som udspringer af en gennemført afhøring af mistænkte,

vidner mv., eller som har tilknytning til en gennemført bevisoptagelse fra en persons

legeme, herunder udtagning af dna-prøver. I det sidstnævnte tilfælde vil det pågældende

bevismiddel skulle være tilvejebragt i overensstemmelse med retsplejelovens

bestemmelser om legemsundersøgelse, jf. herved lovens kapitel 72 (§§ 792 - 792 f). Af

disse regler følger det bl.a., at der skal være en begrundet mistanke om, at den

pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens § 249,

1. led (om uagtsom legemsbeskadigelse), og at indgrebet må antages at være af

afgørende betydning for efterforskningen, jf. lovens § 792 a, stk. 2.

Oplysninger om dna-prøver, som er udtaget som led i strafferetlig efterforskning, kan

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

opbevares og videregives i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 434 af 31. maj 2000

om oprettelse af et centralt dna-profilregister. Det følger bl.a. af denne lovs § 5, at der

til brug for identifikation af personer kan videregives oplysninger fra registeret til

udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige

straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt.

En europæisk bevissikringskendelse vil som følge af forslagets artikel 3, stk. 3, også

kunne omfatte bevismateriale, som politiet har tilvejebragt på et tidligere tidspunkt

gennem f.eks. aflytning af samtaler, eller som politiet har udarbejdet på grundlag af

yderligere efterforskning, f.eks. via analyse af eksisterende genstande, dokumenter og

oplysninger. Hvad angår det førstnævnte tilfælde, vil det pågældende bevismiddel skulle

være tilvejebragt i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om indgreb i

meddelelseshemmeligheden, jf. herved lovens kapitel 71 (§§ 780 – 791 b). Dette

betyder bl.a., at bevismidlet alene har kunnet fremskaffes (f.eks. gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telefonaflytning), hvis der er bestemte grunde til at antage, at der på en mistænkt, hvis

måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra den pågældende

indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og

efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6

år eller derover, eller angår en forsætlig overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser

i straffeloven og udlændingeloven, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1.

Hvad særligt angår fremskaffelse af historiske teleoplysninger – dvs. oplysninger om,

hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der har været sat i

forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat) - henvises der

til pkt. 3.1.2. ovenfor. Som det fremgår her, følger det af retspraksis, at sådanne

oplysninger kan kræves udleveret (med tilbagevirkende kraft) efter reglerne om edition,

men at det dog er en forudsætning at de materielle betingelser i retsplejelovens § 781 er

opfyldt.

Det kan give anledning til tvivl, om forslaget til rammeafgørelse (også) omfatter

fremskaffelse af bevismateriale ved at danske myndigheder f.eks. tilvejebringer

oplysninger om indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende

telekommunikation, eller om indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser.

Efter forslagets artikel 3, stk. 2, litra c, omfatter rammeafgørelsen som tidligere nævnt

ikke bevisoptagelse i reel tid, herunder aflytning af samtaler mv., og det må derfor

antages, at fremskaffelse af bevismateriale i de tilfælde, som er nævnt ovenfor, ikke vil

være omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde. Det bemærkes i den

forbindelse, at bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71 (om indgreb i

meddelelseshemmelig-heden) – når bortses fra fremskaffelse af historiske

teleoplysninger, jf. ovenfor – alene omfatter indgreb, der retter sig imod meddelelser,

der er undervejs i en kommunikationslinie. Indgreb, der gennemføres inden

kommunikationens påbegyndelse eller efter dens afslutning, bedømmes efter reglerne

om ransagning og beslaglæggelse. Dette vil f.eks. gælde et brev eller anden forsendelse

inden afsendelsen eller efter fremkomsten til adressaten, eller en båndoptagelse af en

stedfunden samtale (eller et notat om samtalen), fundet hos en deltager.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

3.1.4. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmodninger

Retsplejeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om gennemførelse af udenlandske

anmodninger om retshjælp i form af fremskaffelse af bevismateriale, herunder ved

foretagelse af ransagning, beslaglæggelse eller edition.

Danmark har imidlertid tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager (retshjælpskonventionen), og det følger af artikel 1 i

konventionen, at de kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med

konventionens bestemmelser i videst muligt omfang at yde hinanden bistand med

henblik på retsforfølgning af forbrydelser.

Efter artikel 3 i konventionen skal den anmodede stat i overensstemmelse med national

lovgivning efterkomme retsanmodninger, der vedrører en straffesag, og som

fremsættes af den begærende stats judicielle myndigheder med henblik på fremskaffelse

af beviser, herunder f.eks. beslaglæggelse eller udlevering af bevismateriale, akter eller

dokumenter. Retshjælpskonventionens artikel 3 omfatter ikke udtrykkeligt bistand til

gennemførelse af telefonaflytning eller andre efterforskningsskridt, der ikke var

aktuelle, da konventionen blev vedtaget i 1959. Det afhænger således af den nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsorden, om anmodninger vedrørende sådanne efterforskningsskridt imødekommes,

jf. herved Justitsministeriets vejledning af 5. december 2001 om behandlingen af

anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager (side 6)

Danmark har endvidere tiltrådt de tillægsprotokoller fra henholdsvis 1978 og 2001,

som retshjælpskonventionen er blevet suppleret med. Tillægsprotokollerne indebærer

navnlig en udvidelse af konventionens anvendelsesområde til også at omfatte fiskale

forbrydelser (1978-tillægsprotokollen) og visse sager, som kan afgøres af administrative

myndigheder (2001-tillægsprotokollen). Sidstnævnte tillægsprotokol indeholder

desuden en række bestemmelser til udbygning af konventionens bestemmelser om bl.a.

fremsendelse af retshjælpsanmodninger og udsættelse af gennemførelse af

retshjælpsanmodninger, som nødvendiggør efterforskning.

Også Schengen-konventionen fra 1990, som indeholder nærmere – og i forhold til

retshjælpskonventionen – videregående bestemmelser, er tiltrådt af Danmark, jf. lov nr.

418 af 10. juni 1997. Konventionen, som har til formål at supplere og lette anvendelsen

af retshjælpskonventionen fra 1959, udvider området for gensidig retshjælp til bl.a. også

at omfatte retsforfølgning for handlinger, der ifølge en eller begge kontraherende

parters nationale ret betragtes som overtrædelser af bestemmelser, som kan afgøres af

administrative myndigheder, hvis afgørelsen kan indankes for en domstol med

kompetence i straffesager, jf. konventionens artikel 49. Efter konventionens artikel 50

skal der endvidere under nærmere angivne betingelser ydes gensidig retshjælp ved

overtrædelser af fiskal lovgivning.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og

Sverige) indgået Den Nordiske Overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp.

Efter artikel 1 i overenskomsten fremsendes anmodninger om bevisoptagelse direkte

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

mellem de pågældende landes judicielle myndigheder. Den nordiske overenskomst

supplerer retshjælpskonventionen for så vidt angår fremsendelse af retsanmodninger,

men overenskomsten regulerer ikke, i hvilket omfang retsanmodninger om ransagning

og beslaglæggelse mv. skal imødekommes. Spørgsmål herom afgøres efter reglerne i

Schengen-konven-tionens artikel 51.

Udover retshjælpskonventionen og Schengen-konventionen har Danmark ratificeret en

række andre konventioner, der indeholder bestemmelser om gensidig retshjælp i

straffesager. For disse konventioner, herunder den europæiske konvention af 8.

november 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation

af udbyttet fra strafbart forhold (Hvidvaskkonventionen) og FN’s konvention af 20.

december 1988 om ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

(FN-konventionen),

gælder, at anmodninger som hovedregel skal fremsendes mellem de

centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsendes

mellem de judicielle myndigheder.

FN-konventionen har selvstændig betydning i de tilfælde, hvor danske myndigheder i

sager vedrørende overtrædelser af narkotikalovgivningen har behov for at fremsende

anmodninger til lande, der ikke har tiltrådt retshjælpskonventionen. Det følger af

konventionens artikel 11, at en part på anmodning fra en anden part, der har iværksat

strafferetlig forfølgning, skal træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger som

f.eks. fastfrysning eller beslaglæggelse med henblik på at forhindre handel med,

overførsel af eller råden over formuegoder, som ville kunne tjene til at efterkomme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodningen. Hvidvaskkonventionen anvendes som grundlag for sager, der er omfattet

eventuelt i kombination med retshjælpskonventionen – i den type en retsanmodning –

af konventionens anvendelsesområde.

Danmark har endelig tiltrådt EU-retshjælpskonventionen fra 2000, som indeholder

bestemmelser om formkrav og fremgangsmåde ved udførelse af anmodninger om

gensidig retshjælp samt materielle regler for anmodninger om visse særlige former for

gensidig retshjælp. EU-rets-hjælpskonventionen er gennemført ved lov nr. 258 af 8.

maj 2002. EU-retshjælpskonventionen er dog endnu ikke trådt i kraft i Danmark, idet

en række EU-medlemsstaters ratifikation af konventionen mangler. Hvad angår

tillægsprotokollen (fra oktober 2001) til EU-retshjælpskonventionen, er denne på

nuværende tidspunkt ikke ratificeret af nogen af EU-medlemslandene.

Uanset at retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennemførelse af

udenlandske retsanmodninger om fremskaffelse af bevismateriale, antages det med

støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om retshjælp i straffesager, som

indebærer iværksættelse af efterforskningsskridt i Danmark, herunder bl.a. i form af

ransagning, beslaglæggelse og edition, kan imødekommes på grundlag af en analogisk

anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, herunder reglerne om

kompetencen til at træffe beslutning om tvangsindgreb, jf. herom ovenfor under pkt.

3.1.1. - 3.1.3.

Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

efterforskningsskridt i form af f.eks. ransagning, beslaglæggelse eller edition, vil kunne

imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kan iværksættes i forbindelse

med en tilsvarende national strafferetlig efterforskning. Gennemførelse af udenlandske

retshjælpsanmodninger er endvidere be-tinget af, at det forhold, som efterforskningen

vedrører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed), og at

forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desuden en forudsætning,

at lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angiven minimumsstraf

(strafferammekravet).

Der gælder ikke efter de internationale konventioner en absolut pligt for det anmodede

land til at gennemføre en anmodning om retshjælp i form af fremskaffelse af

bevismateriale, herunder ved foretagelse af ransagning, beslaglæggelse eller edition.

Efter retshjælpskonventionens artikel 2 (sammenholdt med tillægsprotokollen fra 1978,

artikel 2) kan anmodninger om retshjælp afslås, hvis anmodningen vedrører en

forbrydelse, der af den anmodede stat betragtes som en politisk forbrydelse eller en

forbrydelse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse. Endvidere kan en

anmodning afslås, hvis den anmodede stat finder, at imødekommelse af anmodningen

vil kunne krænke den pågældende stats suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride

mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser.

Den anmodede stat kan endvidere efter retshjælpskonventionens artikel 5 ved at afgive

en erklæring til Det Europæiske Råds generalsekretær i forbindelse med undertegnelsen

af konventionen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument

forbeholde sig, at retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse kun skal

efterkommes, når den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er

strafbar efter såvel den begærende som den anmodede stats lovgivning (litra a), eller

den forbrydelse, som har givet anledning til rets-anmodningen, kan medføre udlevering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter det anmodede lands lovgivning (litra b), eller at efterkommelsen af

retsanmodningen er forenelig med den anmodede stats lovgivning (litra c).

Danmark har afgivet erklæring om, at en retsanmodning om ransagning eller

beslaglæggelse vil kunne afslås, hvis betingelserne i artikel 5, litra a og c, i

retshjælpskonventionen ikke er opfyldt i den konkrete sag.

For så vidt angår anmodninger om retshjælp i henhold til Schengen-konventionen,

følger det af artikel 51, at de kontraherende parter ikke må stille andre betingelser for

efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse end, at den

handling, der ligger til grund for retsanmodningen, efter begge kontraherende parters

lovgivning skal kunne straffes med frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af en

varighed på mindst 6 måneder, eller den skal efter den ene kontraherende parts

lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontraherende parts

lovgivning kunne afgøres som en overtrædelse af bestemmelser af administrative

myndigheder, hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kompetence i

straffesager. Der kan endvidere stilles krav om, at efterkommelse af retsanmodningen

skal være forenelig med den anmodede stats lovgivning.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Ifølge artikel 18 i Hvidvaskkonventionen gælder der tilsvarende muligheder for at afslå

at imødekomme en retshjælpsanmodning.

De nævnte konventioner indeholder desuden nærmere bestemmelser om

fremgangsmåden ved fremsendelse af retshjælpsanmodninger og om indholdet mv.

heraf. Der kan herom bl.a. henvises til Justitsministeriets vejledning af 5. december

2001 om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager.

3.2. Anmodninger om officielle udskrifter fra strafferegistre

De generelle regler for behandling, herunder registrering og videregivelse, af

personoplysninger findes i persondatalovens kapitel 4. Det fremgår bl.a. af disse regler,

at der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. lovens § 8, stk. 1. Oplysninger om

strafbare forhold må dog alene videregives, såfremt nærmere angivne betingelser er

opfyldt, jf. § 8, stk. 2.

I medfør af lovens § 72 har justitsministeren udstedt en bekendtgørelse, som bl.a.

indeholder de nærmere regler for Kriminalregisterets indhold, for indberetning til

registeret og sletning af oplysninger heri samt for videregivelse af oplysninger, herunder

til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27.

marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Der

kan i denne forbindelse navnlig henvises til reglerne i bekendtgørelsens kapitel 6,

særligt bestemmelserne i § 21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at Rigspolitichefen kan

udstede fuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret og straffeattester til udenlandsk

politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er

medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Hermed sikres det, at der i dag kan udleveres udskrifter mv. fra Kriminalregisteret til

udenlandske myndigheder i overensstemmelse med, hvad der følger af

retshjælpskonventionens artikel 13. Efter denne bestemmelse skal den anmodede stat

fremsende udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre, hvorom der til brug for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

straffesager fremsættes begæring fra en kontraherende parts judicielle myndigheder, i

samme udstrækning som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne

judicielle myndigheder i tilsvarende sager. I andre tilfælde, dvs. hvor anmodningerne

fremsættes af en myndighed, som ikke har strafferetlig kompetence, skal anmodninger

efterkommes på de betingelser, som gælder efter den anmodede stats lovgivning,

forskrifter eller praksis.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. indeholder retsplejeloven ingen særlige

bestemmelser om gennemførelse af udenlandske begæringer om efterforskning i

Danmark, herunder bl.a. i form af fremskaffelse af bevismateriale ved ransagning,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk