PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 130
Offentligt

PDF udgave (114 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

5. november 2003

Som opfølgning på møde i Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2003,

forelæggelse af rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 20. oktober 2003, vedlægges Beskæftigelsesministeriets

notater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Notater til Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med min forelæggelse af dagsordenspunkterne på Rådsmødet den 20.

oktober 2003 for Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2003 stillede

Europaudvalget bl.a. to spørgsmål.

1. Det ene drejede sig om, hvorledes regeringens seneste tal på 33 mia. kr.

vedrørende integration skulle forstås set i lyset af de tal fra Rockwool Fonden, som

jeg nævnte i forbindelse med min forelæggelse af dagsordenspunktet vedr.

Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse. Jeg

stillede Europaudvalget i udsigt, at jeg ville undersøge sagen nærmere.

I vedlagte notat er gengivet Finansministeriets oplysninger om baggrunden for de to

forskellige størrelser.

2. Det andet spørgsmål drejede sig om tal for grænsearbejdere til og fra Danmark.

I vedlagte notat fra Arbejdsdirektoratet er angivet tal for såvel arbejdstagere

omfattet af forordning 1408/71, art. 67 og 69 samt art. 71 (grænsearbejdere).

Endvidere fremgår tal for efterlønsmodtagere mv. bosat i andre EU/EØS-lande.

Udenrigsministeriet anmodes om at videresende oplysningerne til Folketingets

Europaudvalg.

Notaterne vil også blive oversendt elektronisk til Udenrigsministeriet.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

ldj

AICenter-Int.kt.

29. oktober 2003

Sag nr. 7113-0043

Notat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg

Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Opfølgning på forelæggelsen af dagsordenspunkterne på

Rådsmødet den 20. oktober 2003 for Folketingets Europaudvalg den

15. oktober 2003: Angående Kommissionens meddelelse om

indvandring, integration og beskæftigelse

Under forelæggelsen af ovennævnte punkt henviste beskæftigelsesministeren til

Rockwool Fondens analyse, der viser, at 10.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande

over et livsforløb koster den offentlige sektor mellem 5,9-15,4 mia. kr.

Under den efterfølgende drøftelse spurgte udvalget til sammenhængen mellem

Rockwool Fondens tal og de 33 mia.kr., som den uafhængige analyseenhed DREAM

under Finansministeriet har beregnet.

I dette notat redegøres for baggrunden for de to tal og dermed for forskellen mellem

dem.

Først og fremmest skal det slås fast, at den helt centrale forskel på de to nævnte tal er, at

Rockwool Fondens tal refererer til virkningen på de offentlige finanser af øget

indvandring

fra ikke-vestlige lande, mens de omtalte 33 mia. kr. drejer sig om virkningen på de

offentlige finanser af såkaldt "perfekt"

integration af

bestanden af allerede herboende

indvandrere og af dem, der løbende kommer til landet.

Det 33 mia. kr. kan således ikke sammenlignes med Rockwool Fondens tal, da det er to

vidt forskellige ting, der analyseres.

Derimod kan man sammenligne Rockwool Fondens beregninger med andre beregninger

foretaget af DREAM vedrørende virkningen af øget

indvandring.

Konklusionen er, at

tallene fra Rockwool Fonden og DREAM her ligger tæt på hinanden.

Nedenfor belyses først baggrunden for de 33 mia. kr. Dernæst belyses baggrunden for

beregningerne vedrørende øget indvandring, og der foretages en sammenligning mellem

DREAMs og Rockwool Fondens beregninger.

Virkningen på de offentlige finanser af "perfekt" integration

DREAM har belyst de økonomiske virkninger af såkaldt ”perfekt"

integration

af bestanden

af allerede herboende indvandrere og af dem, der løbende kommer til landet.

Perfekt integration svarer til, at indvandrere og efterkommere fra den dag de ankommer

til landet opnår (1) samme erhvervs- og overførselsfrekvens, (2) samme træk på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-indkomsterstattende overførsler, (3) samme individuelle træk på det offentlige

forbrug og (4) samme arbejdstid og produktivitet som øvrige danskere.

De 33 mia. kr. årligt fremkommer som forskellen i den offentlige saldo i et

forløb med perfekt integration sammenlignet med et forløb med gældende

økonomisk adfærd.

De 33 mia. kr. kan ses som en absolut maksimal gevinst ved integration. Forudsætningen

om øjeblikkeligt samme økonomiske adfærd (dvs. samme erhvervsdeltagelse o.s.v.) må

imidlertid anses for urealistisk dels p.g.a. den konstante strøm af nye indvandrere, for

hvem integration vil tage tid, og dels p.g.a. bl.a. forskelle mellem indvandrere og

dansk-fødte i uddannelsesniveau og kultur.

Virkningen på de offentlige finanser af øget indvandring

DREAM har også belyst virkningen på de offentlige finanser af en øget indvandring fra

såvel EU-lande som tredjelande. Beregningerne viser, at en øget indvandring har en stort

set neutral effekt på de offentlige finanser.

Dette afspejler, at indvandrere overvejende er yngre mennesker midt i 20’erne, som har

en lang periode i den erhvervsaktive alder foran sig og ikke i samme omfang som den

øvrige befolkning har trukket på udgifter til børnepasning og uddannelse i Danmark.

Dette forhold styrker isoleret set de offentlige finanser, men udlignes af at indvandrere i

gennemsnit har en lavere beskæftigelsesgrad og derved også bidrager mindre til de

offentlige finanser end den øvrige befolkning. Hertil kommer, at efterkommere antages

at have samme træk på udgifter til børnepasning og uddannelse som den øvrige

befolkning.

DREAM har endvidere beregnet, hvad 10.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande koster

over et livsforløb analogt til Rockwool Fondens beregninger. I livsforløbsregnskabet

opgøres for hvert år den offentlige nettoudgift til en indvandrer. Disse beløb

tilbagediskonteres til indvandringstidspunktet. Herved fås et mål for nutidsværdien af,

hvad en indvandrer netto forventes at modtage fra den offentlige sektor.

DREAM finder, at 10.000 ikke-vestlige indvandrere over et livsforløb koster den

offentlige sektor mellem 3,8-16,7 mia. kr. – afhængigt af valg af diskonteringsfaktor –

hvilket ikke ligger langt fra Rockwool Fondens spænd på 5,9-15,4 mia. kr. Forskellen

skyldes primært forskelle i de budgetmæssige antagelser. Spændet angiver i begge tilfælde

antagelser om diskonteringsfaktorer på hhv. 3,5% og 0%. DREAM vurderer, at den

mest sandsynlige diskonteringsfaktor er 2,5% svarende til, at én ikke-vestlig indvandrer

over et livsforløb koster ca. 1 mio. kr. i nutidsværdi.

Håndpapir

Tal for vandrende arbejdstagere til og fra Danmark

Arbejdstagere omfattet af forordning 1408/71, art. 67 og 69

2002

E 301 ind

(personer der medregner udenlandske

456

2003

(1. halvår)

237

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioder for at få ret til danske dagpenge)

E 301 ud

(personer der medregner danske

beskæftigelsesperioder for at få ret til dagpenge i et

andet EU/EØS-land)

E 303 ind

(arbejdssøgende i DK med udenlandske

dagpenge)

E 303 ud

(arbejdssøgende i andre EU/EØS-lande

med danske dagpenge)

538

228

1461

292

114

708

Grænsearbejdere (omfattet af forordning 1408/71, art. 71)

Danmark-Sverige

ca. 6000 (jf. AF Skåne/Øresund direkt)

1725 personer boede i DK og arbejdede i Sverige.

Danmark-Tyskland

i 1999 pendlede 1334 personer til DK fra Tyskland,

mens 1147 personer pendlede til Tyskland fra DK

(dvs. i alt ca. 2500 personer), jf. Institut for

Grænseregionsforskning.

Efterlønsmodtagere mv. bosat i andre EU/EØS-lande (pr. 24. august 2003)

Efterløn

434

overgangsydelse

Afhængigt af valg af diskonteringsfaktor.

A-kasserne indhenter selv attest E 301 fra de nordiske lande. Disse personer indgår

derfor ikke i tallet. Arbejdsdirektoratet har ikke statistik for, hvor mange attester a-kasserne

indhenter fra de nordiske lande.

Personer, der får en attest E 301 fra Arbejdsdirektoratet, har ikke været medlem af en

a-kasse mens de arbejdede i Danmark. Attesterne udstedes på baggrund af, at

udenlandske myndigheder anmoder om bekræftelse af beskæftigelsesperioder uanset

forsikringsstatus, fx af hensyn til ret til kontanthjælpsydelser. A-kasserne indberettede i

1999 at have udstedt 1056 attest E 301, og i 2000 at have udstedt 950 attest E 301, til

personer, der ønsker at medregne danske forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet

EU/EØS-land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files