Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 138
Offentligt
1464993_0001.png
PDF udgave (644 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. november 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003 – vedlægges Fødevareministeriets
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
6. november 2003
FVM 127
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003
1.
a)  Forslag  til  Rådets  forordning  om  foranstaltninger  til  genopretning  af
torskebestande.
KOM dok. (2003) 237
b) Forslag  til Rådets  forordning om foranstaltninger  til genopretning af  den
nordlige kulmulebestand.
KOM dok. (2003) 374
Drøftelse
Side 4
(Evt.) Videnskabelig rådgivning for forvaltningen af fiskebestandene i 2004.
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation
Side 10
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af en brevveksling om
foreløbig  anvendelse af  protokollen  om  ændring  af  den  fjerde  protokol  om
betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske
Økonomiske  Fællesskab  på  den  ene  side  og  den  danske  regering  og  det
grønlandske landsstyre på den anden side med hensyn til bestemmelsen om
forsøgsfiskeri.
KOM dok. (2003) 601 endelig
Politisk enighed
Side 13
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og
fødevarekontrol.
KOM dok. (2003) 52 endelig
Drøftelse
Side 14
Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92.
KOM dok. (2002) 729
Drøftelse
Side 20
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og tilhørende
handlinger samt ændring af direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EØF.
KOM dok.  (2003) 425 endelig
Drøftelse
Side 23
2.
3.
4.
5.
6.
2
7.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Opstilling af en
bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af reformen af den fælles
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0003.png
landbrugspolitik.
1.   Sukker
2.   Tobak
3.   (Evt.) Bomuld, olivenolie
KOM dok. (2003) 554 endelig
Drøftelse
8.
UDGÅET
Side 24
Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  ernærings-  og
sundhedsanprisninger af fødevarer.
KOM (2003) 424
Drøftelse
Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  ændring  af  direktiv
94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler.
KOM (2002) 375 endelig ændret ved KOM (2003) 277 endelig
Endelig vedtagelse
Side 32
(Evt.) Rådskonklusioner om traktatmedlemsstaternes hurtige ratifikation af den
internationale  traktat  om  plantegenetiske  ressourcer  på  fødevare-  og
landbrugsområdet  samt  forslag  om  rådsafgørelse  om  indgåelse  på  Det
Europæiske Fællesskkabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske
ressourcer på fødevar- og landbrugsområdet.
KOM (2003) 602 endelig
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 35
Rådskonklusioner  om  EU’s  holdning  til  konklusioner  fra  den  første
Euro-Middelhavskonference om Landbrug i Venedig den 27. november 2003.
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 38
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om
den fælles markedsordning for humle
KOM doc. (2003) 562 endelig
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 40
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om
indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle
KOM doc. (2003) 563
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 41
9.
10.
11.
12.
13.
3
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 17. november 2003
1.
a) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0004.png
torskebestande
KOM dok. (2003) 237
b) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af den
nordlige kulmulebestand
KOM dok. (2003) 374
a) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torskebestande
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. juli 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 237 af 6. maj 2003 fremsat et revideret forslag til Rådets
forordning om foranstaltninger til genopretning af torsk, som erstatter Kommissionens tidligere
fremsatte forslag KOM dok. (2001)724 og KOM dok. (2002)773. Dette forslag vil, når det er
vedtaget,  erstatte  den  midlertidige  genopretningsplan  vedtaget  som  bilag  XVII  i  TAC/kvote
forordningen for 2003. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. maj 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsorden for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet,  idet  forslaget  er  et  led  i
gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I december 2002 traf Rådet en beslutning om en midlertidig genopretningsplan for torsk, der trådte
i kraft den 1. februar 2003. Genopretningsplanen findes som bilag XVII i TAC/kvote forordningen
for 2003. Den midlertidige genopretningsplan består af et havdagesystem, hvor der tildeles havdage
alt efter hvilket redskab, det enkelte fartøj fisker med. Rådet besluttede endvidere i december 2002 i
samarbejde med Kommissionen, at Kommissionen hurtigst muligt skulle fremlægge et revideret
forslag til en flerårig genopretningsplan for torsk, som efter vedtagelsen skal erstatte det gældende
midlertidige havdagesystem.
Det foreliggende forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for torsk i Kattegat, Nordsøen,
Skagerrak, Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav, og tidshorisonten
for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.
4
En genopretningsplan for kulmule er fremsat den 27. juni 2003.
Forslaget indeholder følgende elementer:
1.   opstilling af biologiske mål for genopretning af torsk,
2.   en metode til fastsættelse af TAC´er for torsk,
3.   en reduktion af fiskeriindsatsen – især for fartøjer med fangst af torsk og
4.   kontrolregler.
Opstilling af biologiske mål for genopretning af torskebestande
Målet  for  genopretningsplanen  er  at  genskabe  bestanden  af  gydemodne  torsk  til  følgende
målniveauer (Bpa) fastsat i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0005.png
Torsk i Kattegat Skagerrak og Den Engelske10.500 tons
Torsk i Nordsøen,
Kanal
150.000 tons
Torsk vest for Skotland
22.000 tons
Torsk i Det Irske Hav
10.000 tons
Målet anses først for nået, når bestanden vurderes at have opnået den ønskede størrelse i to på
hinanden følgende år. Når målet er nået, skal Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen
vedtage en flerårig forvaltningsplan.
En metode til fastsættelse af TAC´er for de berørte bestande
Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Når bestanden er
under målniveauet, fastsættes fangstmængden således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk
ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 30%. Der indføres en grænse for årlige
udsving i fangstmængden på 15%, idet fiskeridødeligheden (Fpa) dog ikke må overstige: 0,60 for
torsk i Kattegat og vest for Skotland, 0,65 for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal
og 0,72 i Det Irske Hav.
Såfremt bestanden kommer under det absolutte minimumsniveau (Blim), der er defineret i artikel 5,
skal Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen vedtage skrappere foranstaltninger.
Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af torsk eller sperling og/eller tobis
Rådet vedtager på baggrund af forslag fra Kommissionen en reduktion af fiskeriindsatsen, som
bliver fordelt på medlemslandene i forhold til hvor meget torsk, der er landet af det pågældende
land i forhold til EU-landingerne, målt i kilowatt-dage. Dernæst skal medlemslandene selv fordele
disse dage til fartøjer, der fisker efter torsk.
For  så  vidt  angår  sperling  og/eller  tobis  reduceres  den  gennemsnitlige  fiskeriindsats,  målt  i
kilowatt-dage, i referenceperioden med 10%.
Som basis for en regulering ved brug af fiskeriindsats oprettes en database baseret på oplysninger
fra  2000-2002  på  fartøjsniveau  om  bl.a.  motorkraft,  landinger  af  torsk  samt  antal  havdage  i
referenceperioden.  Referenceperioden  vil  efterfølgende  være  rullende.  Databasen  skal  også
indeholde oplysninger om fartøjer, der lander tobis og/eller sperling. Medlemslandene skal desuden
opføre lister over fartøjer, der må lande henholdsvis torsk eller sperling og/eller tobis.
En havdag defineres på samme måde som under den gældende havdageordning.
5
Fartøjer, der ikke er omfattet af ovennævnte lister, må ikke lande eller omlade torsk, kulmule,
hvilling, rødspætte, tunge, tobis eller sperling fanget i områderne omfattet af dette forslag. Disse
fartøjer må ej heller lande jomfruhummer i disse områder, medmindre de er fanget med tejner.
Der  etableres  mulighed  for  omfordeling  af  fiskeriindsats  mellem  fartøjer  inden  for  samme
fangstkategori og fangstområde.  
Kontrolregler
Der foreslås:
5.   indsatskontrol  i  overensstemmelse  med  reglerne  for  indsatskontrol  i  de  vestlige
farvande,
6.   meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg torsk,
7.   meldepligt forud for omladning eller udsmid,
8.   krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg torsk,
9.   krav om at torsk holdes adskilt fra den øvrige fangst,
10. mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0006.png
11. krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 23. oktober 2003 fremsat følgende væsentlige ændringsforslag:
1.   Mulighed for gennem rådsbeslutning at tildele yderligere kilowatt-dage til medlemsstater,
hvor  det  forventes,  at  gennemførelsen  af  tekniske  foranstaltninger  vil  forhindre  en
overskridelse  af  de  fastsatte  værdier  for  fiskeridødelighed,
2.   Indførelse af satellitbaseret fartøjsovervågning fra den 1. januar 2005,
3.   Senest 2 år efter forordningens ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport, evt.
suppleret med lovforslag, om industrifiskeriets indvirkning i de geografiske områder på
torskedødeligheden samt andre indvirkninger på torskebestandene,
4.   Senest 1 år efter forordningens ikrafttræden forelægger medlemsstaterne en rapport om
samfundsøkonomiske  virkninger  af  denne  forordning,  og  senest  3  år  efter  forelægger
Kommissionen en rapport om de samfundsøkonomiske virkninger og de foranstaltninger,
som medlemsstaterne har truffet for at imødegå disse virkninger. Kommissionens rapport
kan suppleres med forslag om at stille finansielle ressourcer til rådighed,
5.   Senest 3 år efter forordningens ikrafttræden udarbejder Kommissionen en midtvejsrevision,
6.   Mulighed for at de regionale rådgivende råd får beføjelser til at foreslå Kommissionen dels
en  ændring  af  de  geografiske  områder,  og  dels  indførelse  af  yderligere  tekniske
foranstaltninger.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil medføre udgifter,
der mindst ligger på niveau med de forventede udgifter til den midlertidige genopretningsplan.
Disse udgifter er anslået til i 2004 at udgøre i alt 5,7 mill. kr. heraf 3,1 mill. kr. i lønsum og i 2,6 mill.
kr. i øvrig drift. Udgifterne skyldes udelukkende, at det vil være nødvendigt med indsættelse af
ekstra kontrolhold for at kontrollere, at regelsættet bliver overholdt.
Høring
I §5-udvalget har Danmarks Fiskeriforening udtrykt bekymring for, at samtlige fiskerier under
6
denne genopretningsplan vil blive ramt af reduktioner uanset mængden af fanget torsk. Danmarks
Fiskeriforening udtrykte ønske om at deltage i den fordelingspolitiske diskussion, når forslaget er
vedtaget,  og  fordelingen  af  havdage  skal  besluttes  nationalt.  Endvidere  udtrykte  Danmarks
Fiskeriforening interesse for en afklaring af, hvordan forvaltningen skal indrettes, når bestanden er
genopbygget.
Ved brev af 8. oktober 2003 har Danmarks Fiskeriforening følgende holdning til forslaget: De
angivne  målmængder  i  forslaget  er  for  høje,  hvorfor  det  anbefales  at  ICES’  revision  af
grænseværdierne for blandt andet torsk bør afventes. Endvidere bør der indarbejdes en løsning for
hvad der skal ske, når genopretningsplanen viser resultater. Det bør også overvejes om de i
forslaget indeholdte fiskeridødeligheder skal være højere. Endelig tager Danmarks Fiskeriforening
et generelt forbehold overfor forslaget, indtil konsekvensberegningerne af forslaget kendes.
SID og Dansk Fisk ønskede større fokus på tekniske bevaringsforanstaltninger i kombination med
indsatsbegrænsninger   frem   for   genopretningsplaner,   der   udelukkende   fokuserer   på
indsatsbegrænsninger, således at fiskeriet bliver mere selektivt og discarden mindskes.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det reviderede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt
notat af 11. juli 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0007.png
Der er fremsendt grundnotat den 6. juni 2003.
Der er fremsendt grundnotater om de tidligere forslag den 25. januar 2002 og den 7. februar 2003.
Det  oprindelige  forslag  blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  den  13.  december  2002  i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-20. december 2002, jf.
aktuelt notat af 5. december 2002.
b) Forslag til Rådets forordning om genopretning af den nordlige kulmulebestand
Revideret genoptryk af grundnotat fremsendt den 28. juli 2003. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen  har  ved  KOM  dok.  (2003)  374  af  27.  juni  2003  fremsendt  et  forslag  om
foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand, som erstatter Kommissionens
tidligere fremsatte forslag KOM dok. (2001)724 og KOM dok. (2002)773, der omfattede både torsk
og kulmule. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. juni 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet,  idet  forslaget  er  et  led  i
7
gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.   
Formål og indhold
Det reviderede forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for kulmule i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat, farvandet vest for Skotland, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav,
farvandet  vest  for  Irland  og  Biscayabugten  (benævnt  den  nordlige  kulmulebestand),  og
tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.
Der er fremsat en separat genopretningsplan for torskebestande.
Forslaget indeholder følgende elementer:
12. opstilling af biologiske mål for genopretning af kulmule,
13. en metode til fastsættelse af TAC´er for kulmule,
14. en reduktion af fiskeriindsatsen - især for fartøjer med fangst af kulmule og
15. kontrolregler.
Opstilling af biologiske mål for genopretning af den nordlige kulmulebestand
Målet for genopretningsplanen er at genskabe den nordlige bestanden af gydemodne kulmuler til
143.000 tons – et målniveau (Bpa) fastsat i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.
Målet anses først for nået, når bestanden vurderes at have opnået den ønskede størrelse i to på
hinanden følgende år. Når målet er nået, skal Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen
vedtage en flerårig forvaltningsplan.
En metode til fastsættelse af TAC´er for den nordlige kulmule bestand
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0008.png
Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Når bestanden er
under målniveauet, fastsættes fangstmængden således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk
ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 10%. Der indføres en grænse for årlige
udsving i fangstmængden på 15%, idet fiskeridødeligheden (Fpa) dog ikke må overstige 0,24.
Såfremt bestanden kommer under det absolutte minimumsniveau (Blim) på 103.000 tons skal
Rådet vedtage skrappere foranstaltninger.
Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen. Denne ordning vil kun omfatte de
områder, der hvor størstedelen af den nordlige kulmulebestand befinder sig, dvs. farvandene vest
for  Irland,  Det  Keltiske  Hav,  Biscayabugten  og  den  vestlige  del  af  den  engelske  kanal.
Kommissionen   finder,   at   foranstaltningerne,   der   træffes   i   forbindelse   med
torskegenopretningsplanen, vil give tilstrækkelig beskyttelse af de mindre mængder nordlig kulmule,
der findes i de områder, der ikke medtages under indsatsreguleringen i genopretningsplanen for
nordlig kulmule.
Som basis for en regulering ved brug af fiskeriindsats oprettes en database baseret på oplysninger
fra 2000-2002 på fartøjsniveau om bl.a. motorkraft, landinger af kulmule samt antal havdage i
referenceperioden.  Referenceperioden  vil  efterfølgende  være  rullende.  Medlemslandene  skal
desuden opføre en lister over fartøjer, der må lande kulmule.
En havdag defineres på samme måde som under den midlertidige genopretningsplan for torsk.
8
Fartøjer, der ikke er omfattet af ovennævnte liste, må ikke lande eller omlade nordlig kulmule,
glashvarre og havtaske fanget i områderne underlagt indsatsbegrænsningen i dette forslag. Disse
fartøjer må ej heller lande eller omlade jomfruhummer i disse områder, medmindre de er fanget
med tejner.
Kontrolregler
Der foreslås:
16. indsatskontrol  i  overensstemmelse  med  reglerne  for  indsatskontrol  i  de  vestlige
farvande,
17. meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg nordlig kulmule,
18. meldepligt forud for omladning eller udsmid,
19. krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg kulmule,
20. krav om at kulmule holdes adskilt fra den øvrige fangst,
21. mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt
22. krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
Udtalelser
Europa-Parlamentet udtalelse om det reviderede forslag foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Foranstaltningerne vedrørende indsatsregulering og indsatskontrol vil kun gælde for de områder,
der ikke allerede er omfattet af torskegenopretningsplanen. Forslaget forventes derfor ikke at have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, idet danske fiskere kun fanger kulmule i de
geografiske områder, der er omfattet af torskegenopretningsplanen.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0009.png
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 28. juli 2003.
Sagen  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  den  18.  juli  2003  i  forbindelse  med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. juli 2003, jf. aktuelt notat af 11. juli 2003.
Der er fremsendt grundnotater om de tidligere forslag den 25. januar 2002 og den 7. februar 2003.
Det oprindelige forslag blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2002 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-20. december 2002, jf.
aktuelt notat af 5. december 2002.
2.
(Evt.) Videnskabelig rådgivning for forvaltningen af fiskebestandene i
2004.
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
9
Baggrund
Kommissionen  forventes  at  informere  om  den  videnskabelige  rådgivning  for  forvaltning  af
fiskebestandene i 2004 på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet,  idet  forslaget  er  et  led  i
gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.   
Formål og indhold
Det videnskabelige havforskningsråds (ICES) rådgivende komité (ACFM) har fremlagt rådgivning
om fiskeribestandene for 2004. Rådgivningen skal bl.a. vurdere hvilket fiskeritryk bestandene kan
tåle,  såfremt  de  fortsat  skal  være  inden  for  sikre  biologiske  grænser.  For  nogle  bestandes
vedkommende fremlagde ACFM sin rådgivning i maj 2003.
ACFM’s rådgivning er nogenlunde uændret i forhold til 2003. Situationen er generelt set ikke blevet
forværret, men heller ikke egentlig forbedret for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
Den  egentlige  bestandsstørrelse  er  usikker,  bl.a.  fordi  ICES  mener,  at  fangststatistikkerne  er
upålidelige  og  fordi  der  mangler  discard-oplysninger.  Der  er  dog  ingen  tvivl  om,  at
torskebestandene, rødspætte i Nordsøen og kulmule er uden for sikre biologiske grænser.
Bestandssituationen
Torsk
Situationen er ikke ny i forhold til 2003, men ACFM har skærpet sin rådgivning i forhold til 2003
for at understrege situationens alvor, og nødvendigheden af at følge rådgivningen.
Torskebestanden er uden for biologisk sikre grænser, og ACFM anbefaler som konsekvens heraf en
nul-fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil gydebiomassen har nået 70.000 tons. Herefter
skal genopretningsplanen følges.
Genopbygningsplanen, som blev indført i 2003 med henblik på at genopbygge gydebestanden til
70.000 tons, er endnu ikke blevet fuldt implementeret. Det har derfor ikke været muligt at lave en
egentlig vurdering af genopbygningsplanens virkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0010.png
Da torsk også er bifangst i en række andre fiskerier i Nordsøen har anbefalingen konsekvenser for
fiskeriet  efter  rødspætte,  tunge,  sej,  sperling,  kuller  og  dybvandshummer,  såfremt  der  i  disse
fiskerier optræder bifangst af torsk.
Rødspætte
Rødspættebestanden vurderes uden for biologisk sikre grænser, og fiskeridødeligheden er højere
end målsætningerne i henhold til aftale mellem EU og Norge. Mængden af discardede fisk er stor,
især i bom-trawl fiskeriet i den sydlige Nordsø (belgiske, engelske og især hollandske fiskerier).
ICES foreslår, at der etableres en genopretningsplan for bestanden. Indtil en genopretningsplan er
etableret, tilråder ICES, at fiskeridødeligheden holdes på det lavest mulige niveau, og væsentligt
under  de  med  Norge  aftalte  målsætninger.  Det  er  samtidigt  nødvendigt  at  nedbringe
discardmængden.  
10
Bestandsvurderingen er mere pessimistisk end de sidste år. Dette skyldes fangstoplysninger for
2002, anvendelse af mere dækkende oplysninger fra forskningstogter samt ændringer i rødspættens
vækstmønster.
Tobis
Rekrutteringen  til  tobisbestanden  udviser  generelt  meget  store  svingninger,  som  afspejles  i
gydebestandens størrelse. Gydebestanden har således i løbet af de seneste 20 år flere gange været
under forsigtigthedsgrænsen (Bpa), men har hver gang rettet sig igen. I begyndelsen af 2002 blev
gydebestanden imidlertid for første gang estimeret til at være uden for sikre biologiske grænser
(Blim). Ikke desto mindre var fiskeriet i 2002 ganske godt, hvilket skyldtes, at en meget stor 2001
årgang understøttede fiskeriet.
Imidlertid var 2002 årgangen meget lille, og tobisfiskeriet i 2003 var det laveste, der nogen sinde er
registreret. Endvidere udviste de 0-gruppe tobis, som indgår i beregningen af 2003-rekrutteringen,
et fuldstændig atypisk mønster i 2003.  Det betyder, at 2003 rekrutteringen til bestanden ikke
kendes på nuværende tidspunkt.
Rådgivning i fremtiden
Den kritiske tilstand, som en lang række bestande befinder sig i og behovet for at indføre nye
forvaltningsinstrumenter, medfører et behov for at ændre den biologiske rådgivning.
ACFM’s rådgivning er således under forandring hen imod en fremtidig rådgivning omforvaltning
af fiskerier
i stedet for enkeltbestande. Dog med undtagelse for de pelagiske fiskerier, hvor
fangsten  udgøres  af  en  enkelt  art,  fx  makrel  eller  sild.  Denne  udvikling  er  i  tråd  med  de
internationale forpligtelser og krav, der stilles om en mere helhedsorienteret forvaltning.
ACFM’s rådgivning skal i fremtiden omfatte fx de blandede demersale fiskerier i Nordsøen og
Skagerrak. En konsekvens af denne omlægning er bl.a., at en anbefaling om nul-fangst af torsk vil
få afsmittende konsekvenser i ACFM’s rådgivning for de bestande, som indeholder torsk som
bifangst.
EU-kommissionen,  fiskerikommissionerne  og  medlemslandene  har  ligeledes  udarbejdet  nye
retningslinier,  som  bl.a.  indebærer  en  omlægning  fra  rådgivning  med  hovedvægt  på
kort-tidsprognoser  til  rådgivning,  som  baserer  sig  på  mere  langsigtede  overvejelser.  Den  nye
rådgivning  skal  endvidere  kunne  inkludere  flådebaserede  prognoser  og  overvejelser  om
økosystemer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0011.png
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Orienteringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) fremførte Danmarks Fiskeriforening og Dansk Fisk, at mulighederne for på
kort sigt at tilpasse fiskeriet er begrænsede, men at man bl.a. gennem forskning i fiskeadfærd og
11
redskabsteknologi  på  længere  sigt  vil  kunne  opnå  positive  effekter  for  fiskeriet.  Danmarks
Fiskeriforening  anså  det  endvidere  for  svært,  at  opdele  det  blandede  fiskeri  på  et  fiskeri  af
enkeltarter  uden  en  alvorlig  økonomisk  konsekvens  for  erhvervet.  Ligeledes  anførte  man,  at
reaktionen på den biologiske rådgivning ofte forløb hurtigere, når der var tale om anbefaling om
restriktioner på fiskeriet, end når der var tale om anbefaling om lempelser for fiskeriet.
Danmarks  Fiskeindustri-  og  Eksportforening  påpegede,  at  man  ved  forvaltningen  af
fiskeribestandene skal tage højde for at fiskerimønstret ændres fra år til år.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af en
brevveksling om foreløbig anvendelse af protokollen om ændring af den
fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i
fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den
ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den
anden side med hensyn til bestemmelsen om forsøgsfiskeri
KOM dok. (2003) 601 endelig
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 601 endelig af 16. oktober 2003 fremsendt ovennævnte
forslag. Forslaget er fremsendt til Rådet den 16. oktober 2003.
Forslaget har hjemmel i TEF art. 300, stk. 2, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på opnåelse af politisk
enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet,  idet  forslaget  er  et  led  i
gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
EU og Grønland paraferede i juni 2003 en aftale om revision af den fjerde fiskeriprotokol mellem
EU  og  Grønland  efter  gennemførelsen  af  en  midtvejsrevision.  Ændringerne  til  protokollen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0012.png
indeholder bl.a. mulighed enige om, at bestemmelserne om forsøgsfiskeri skulle finde anvendelse
og muslinger. Parterne er for forsøgsfiskeri i grønlandsk farvand efter dybhavsarter, blæksprutter
fra    1.  juli  2003.  Det  kan  oplyses,  at  Spanien  og  Portugal  og  formentlig  Storbritannien  er
interesserede i at udnytte muligheden for forsøgsfiskeri.
12
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig
foderstof- og fødevarekontrol
KOM dok. (2003) 52 endelig
Nyt notat med undtagelse af høringsafsnittet, der indgik i grundnotat af 26. marts 2003.
Baggrund
Kommissionen  har  ved  KOM  (2003)  52  endelig  af  5.  februar  2003  fremsendt  forslag  til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol. Forslaget
skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter
proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget er sat på dagsorden for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
En forbedret offentlig kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd i EU forudsætter, at
der bliver fastlagt fælles principper. Forslaget angiver principper og retningslinier for den offentlige
kontrol. Kontrollens konkrete opbygning og udførelse vil fortsat være medlemsstaternes ansvar.
Forslaget indeholder dog mulighed for øgede beføjelser til Kommissionen. Forslaget
vurderes samlet at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Bestemmelserne i forslaget vurderes ikke at overstige, hvad der er nødvendigt for at sikre fødevaresikkerhe
vurderes derfor at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Forslagets formål er at fastlægge fælles principper for medlemsstaternes offentlige kontrol af foder,
fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd.
Forslaget er rettet mod medlemsstaterne og definerer myndighedernes opgaver og forpligtelser i
relation til kontrol med virksomheders overholdelse af lovgivning om foder, fødevarer, dyrevelfærd
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0013.png
13
og dyresundhed. Forslaget retter sig også mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor
medlemslande og 3. lande.
Forslaget tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led i kæden fra jord til bord er ansvarlige
for at overholde gældende lovgivning. De nationale kontrolmyndigheders opgave er at gennemføre
regelmæssig og risikobaseret kontrol af, om virksomhederne overholder lovgivningen.
Kontrollens gennemførelse og organisation
Det fremgår af forslaget, at den offentlige kontrol skal gennemføres regelmæssigt og i alle led i
kæden  fra  jord  til  bord.  Kontrollen  skal  være  risikobaseret  og  som  hovedregel  gennemføres
uanmeldt.  Kontrolmyndigheden  skal  sikre  effektivitet,  kvalitet  og  ensartethed  i  kontrollen.
Kontrollen skal gennemføres i henhold til nedskrevne procedurer, og resultaterne af kontrollen skal
dokumenteres.
Myndigheden skal råde over de nødvendige faciliteter og det nødvendige personale. Myndigheden
skal sikre, at den regionale kontrol koordineres og bliver udført effektivt. Der skal være samarbejde
mellem den centrale myndighed og de regionale kontrolmyndigheder.
Kontrolmyndighederne skal kontrollere foder- og fødevarevirksomheder, inden de bliver godkendt
til produktion. Myndighederne skal kunne trække godkendelsen tilbage, hvis betingelserne for
godkendelsen ikke længere er til stede.
Myndighederne vil kunne delegere visse kontrolopgaver til private kontrolorganer. Opfølgning på
overtrædelser vil ikke kunne delegeres.
Kontrolmyndighederne skal have beredskabsplaner til håndtering af krisesituationer.
Kontrollens finansiering
Medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre den
offentlige  kontrol.  Det  overlades  til  medlemsstaterne  at  beslutte,  hvordan  de  tilstrækkelige
ressourcer sikres. Forslaget opstiller principper for beregning af gebyr, hvis medlemsstaterne vælger
at opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Faste omkostninger kan ikke medregnes i gebyret. Det
er  foreslået,  at  kontrol  af  import  fra  3.  lande  og  kontrol,  der  følger  af  overtrædelser,  skal
gebyrbelægges.
Kontrolplaner og årsrapporter
Medlemsstaterne skal udarbejde nationale kontrolplaner, der skal sikre effektiv og koordineret
offentlig kontrol af fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaternes kontrolplaner
skal bl.a. forholde sig til risici, organisation, strategier, kontrolmetoder, kompetenceudvikling og
beredskabsplaner. Medlemsstaterne skal hvert år sende en rapport til Kommissionen, der redegør
for den udførte kontrol, overtrædelser og myndighedernes opfølgende handlinger. Kommissionen
udarbejder en samlet rapport på grundlag af medlemsstaternes rapporter.
Import fra 3. lande
Forslaget lægger som noget nyt op til, at import fra et 3. land forudsætter, at det pågældende 3. land
har udarbejdet en plan for den offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd.
Der er tale om en betydelig udvidelse af kravene i forhold til i dag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0014.png
14
Regler  for  kontrol  af  import  fra  3.  lande  af  ikke-animalsk  foder  og  fødevarer  ensartes:
Ikke-animalsk  foder-  og  fødevarer  med lav  risiko  skal  kontrolleres  et  passende  sted  og som
minimum omfatte dokumentkontrol. Ikke-animalsk foder og fødevarer med høj risiko kan kun
indføres til EU via særligt godkendte grænsekontrolsteder . Kontrol af animalske produkter fra 3.
lande skal fortsat finde sted ved et godkendt grænsekontrolsted.
Rammer for sagsopfølgning
Forslaget lægger op til en harmonisering af medlemsstaternes opfølgning overfor overtrædelser af
lovgivning om foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaterne bliver pålagt for
visse overtrædelser at indlede strafferetlig forfølgelse.
Kommissionens opgaver
Kommissionen   vil   regelmæssigt   kontrollere   medlemsstaternes   kontrol.   Kommissionens
kontrolorgan,  FVO,  vil  i  sin  kontrol  af  medlemsstaterne  tage  udgangspunkt  i  de  nationale
kontrolplaner og antage karakter af systemauditering.
Kommissionen fastsætter i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for udformningen af de
nationale kontrolplaner og de årlige indberetninger.
EU vil gennemføre kontrol i 3. lande for at sikre at kontrolstandarderne for import til EU er
overholdt. Kontrollen vil tage hensyn til de specifikke forhold i det enkelte 3. land.
Forslaget lægger op til øget efteruddannelse af kontrolpersonale på fællesskabsniveau. Detaljerne
skal fastlægges senere.
Kompetence til Kommissionen
Forslaget  lægger  flere  steder  op  til,  at  Kommissionen  i  forskriftskomitéprocedure  skal  kunne
fastlægge bestemmelser for bl.a. Kommissionens kontrol af medlemsstaterne, liste over foderstoffer
og  fødevarer  af  ikke-animalsk  oprindelse,  som  skal  underkastes  mere  intensiv  grænsekontrol,
retningslinier  for  3.  landes  kontrol  inden  eksport  til  EU,  gebyrer  for  importkontrol,
prøveudtagnings-  og  analysemetoder,  certifikater,  retningslinier  for  beredskabsplaner,  støtte  til
udviklingslande, gennemførelsesforanstaltninger og overgangsbestemmelser.
Kommissionen   skal   i   rådgivningskomitéprocedure   kunne   fastsætte   retningslinier   for
medlemsstaternes  kontrolplaner  og  årsrapporter,  retningslinier  for  3.  landes  kontrolplaner  og
kontroldokumentation.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
Europa-Parlamentet forventes tidligst at udtale sig om forslaget i december 2003.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har den 16. juli 2003 udtalt, at man bifalder
forslagets strategi, som er nødvendig for at genvinde forbrugernes tillid til kontrolsystemerne.
EØSU   finder   det   vigtigt,   at   der   etableres   tæt   forbindelse   til   Den   Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet,  så  kontrolopgaver  prioriteres  på  grundlag  af  en  risikovurdering.
Samarbejdet til 3. lande skal styrkes for at fremme fødevaresikkerheden i EU. EØSU anbefaler, at
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0015.png
man er særlig opmærksom på harmoniseringen af kontrollen i kandidatlandene.
Regionsudvalget har den 9. oktober 2003 i vidt omfang udtalt sig positivt om Kommissionens
forslag. Udvalget peger på behov for at anerkende mangfoldighed og den økonomiske og kulturelle
betydning af regionale og lokale traditioner. Der må findes passende balance mellem forbrugsvalg
og forbrugersikkerhed, og de nationale kontrolplaner skal afspejle denne balance. Udvalget ønsker
øget og hyppigere foderkontrol. Udvalget støtter, at medlemsstaterne for visse overtrædelser bliver
pålagt  at indlede  strafferetlig forfølgelse  mod virksomhederne.  Udvalget ønsker,  at der  bliver
indført  et  system  med  harmoniserede  gebyrer.  Gebyrsystemet  bør  tage  hensyn  til  små
virksomheders interesser.
Gældende dansk ret
Fødevareloven – lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.
Foderstofloven – lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.
Dyreværnsloven – lov nr. 386 af 6. juni 1991 om dyreværn.
Infektionsloven – lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.
Økologiloven – lov nr. 118 af 3. marts 1999 om økologisk jordbrugsproduktion
Konsekvenser
Forslaget forventes samlet at føre til en bedre kontrol af foder og fødevarer i Fællesskabet og
dermed et højere beskyttelsesniveau i EU for forbrugere, dyr og miljø.
Forordningen stiller krav og sætter rammer for kontrollens gennemførelse og organisation. Flere af
forslagets bestemmelser er allerede gennemført i Danmark. Den fuldstændige gennemførelse af
forslaget vil kræve justering af visse bestemmelser for kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og
dyrevelfærd.  Forslaget  forventes  dermed  at  have  lovgivningsmæssige  og  statsfinansielle
konsekvenser.
Forslaget  indeholder  bestemmelser,  hvori  der  indgår  elementer  om  strafferetlig  sanktionering
(artikel 55, stk. 2 og 3). Der er efter dansk opfattelse ikke i EF-traktaten (Unionstraktatens søjle 1)
hjemmel til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige sanktioner med henblik på at
sikre en effektiv national håndhævelse af fællesskabsretten. Danmark har i dag i henhold til national
lovgivning  mulighed  for  at  indlede  strafferetlig  forfølgelse  af  virksomheder,  der  overtræder
gældende lovgivning.
Forslagets bestemmelser om finansiering af den offentlige kontrol lægger op til, at medlemsstaterne
kan beslutte, hvorvidt man vil opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Forslaget giver imidlertid
ikke mulighed for at indregne faste omkostninger (fx lokaler, indretning og efteruddannelse) i
beregningen af gebyr for udført kontrol. Det vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser, hvis
faste omkostninger ikke kan medregnes i gebyret for kontrol.
Forslagets bestemmelser om importbetingelser til 3. lande – fx kravet om kontrolplan – kan risikere
at føre til uforholdsmæssigt store administrative byrder i det eksporterende 3. land. Det gælder især,
hvis eksporten  til Fællesskabet består af små mængder af lavrisikoprodukter. Flere udviklingslande
forventes på nuværende tidspunkt at have vanskeligheder ved at opfylde kravene til kontrolplan.
Forslaget indeholder visse muligheder for at tage hensyn til 3. lande i en særlig situation og hensyn
til  de  produkter,  der  eksporteres  til  Fællesskabet.  Forslaget  indeholder  mulighed  for,  at
16
Kommissionen yder assistance til 3. lande med henblik på opbygning af kontrol struktur og –plan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0016.png
Kommissionen  vurderer,  at  gennemførelse  af  samtlige  initiativer  i  forslaget  indebærer  en
femdobling af budgettet for Kommissionens aktiviteter på området for foder- og fødevarekontrol -
fra 3 til 16 mio. euro årligt. Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt dette vil påvirke Kommissionens
samlede budget.
Høring
Forslaget  har  tidligere  været  i  høring  i  organisationerne,  i  §2-udvalget  og  Det  Rådgivende
Fødevareudvalg.
COOP Danmark hilser forslaget velkommen og finder det positivt, at fødevaresikkerhedspolitikken
skal være baseret på en helhedsstrategi, at den offentlige kontrol skal være risikobaseret og tage
udgangspunkt i virksomhedens egenkontrol, at evaluering af kontrollen vil blive gennemført ved
egentlig systemauditering, at der bliver stillet krav om at laboratorier er akkrediterede efter ISO
17025 samt at analysemetoderne er validerede i overensstemmelse med anerkendte protokoller.
COOP Danmark erindrer om, at forudsætningen for gennemførslen af ovennævnte er tilstrækkelige
ressourcer til myndighederne samt et kompetent og motiveret personale.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed
finder forslaget særdeles relevant og er indforstået med hovedkonklusionerne.
Foreningen for Danske Fiskefoderfabrikanter  bemærker, at det bør tilstræbes, at den offentlige
kontrol kan udføres hurtigt gennem forberedte foranstaltninger, så omsætning af varer ikke unødigt
forsinkes.  Endvidere  finder  foreningen  det  særdeles  positivt,  at  forslaget  harmoniserer
finansieringen af den offentlige kontrol og ønsker en langt større del af kontrolomkostningerne
bliver offentligt finansieret, så konkurrenceforvridning undgås.
Fødevareindustrien støtter et harmoniseret system, der fastlægger generelle principper for
udførslen af den offentlige kontrol. Det danske kontrolsystem lever op til målsætningerne i
forordningen på alle væsentlige områder. Fødevareindustrien finder det problematisk, at
kontrollen skal være uanmeldt. Fødevareindustrien er tilfreds med, at det er muligt at
uddelegere specifikke kontrolopgaver, og at der er fokuseret på uddannelse og
kompetenceudvikling af kontrolpersonale. Fødevareindustrien lægger stor vægt på, at
forordningen nævner ensartede analysemetoder. Det er desuden hensigtsmæssigt at indføre
fælles principper for opkrævning af kontrolafgifter for at undgå konkurrenceforvridning landene
imellem.
Landbrugsrådet  på  vegne  af  Dansk  Landbrug,  Dansk  Erhvervsgartnerforening,  Det  danske
Fjerkræråd, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landsudvalget for Svin
og Dansk Kvæg  kan generelt tilslutte sig et forslag, som har til formål at fastlægge ensartede
principper for udøvelsen af kontrol på fællesskabsplan i hele kæden fra jord til bord. Dette vil ikke
alene højne kontrolniveauet i hele fællesskabet til gavn for den europæiske forbruger, men det vil
også ligestille foderstof- og fødevarevirksomheder i konkurrencemæssig henseende. Det er helt
afgørende, at de konkurrencemæssige vilkår i EU er så ens som muligt. Organisationerne vurderer,
at forslaget i den henseende kan strammes op og beklager, at forslaget ikke ensretter finansieringen
17
af kontrollen. Forslaget indeholder mange elementer, som organisationerne fuldt ud kan tilslutte
sig, herunder at kontrollen skal være baseret på risiko og i sin karakter behovsorienteret samt fokus
på egenkontrol og auditering heraf. Organisationerne ser også frem til en større åbenhed og
gennemsigtighed af kontrollen og kontrollens udførelse, som forhåbentlig bliver resultatet af den
massive rapporteringsforpligtigelse, der især påhviler medlemsstaterne, men også Kommissionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0017.png
Organisationerne  påpeger,  at  forordningen bør  kategorisere  kontrolaktiviteter,  -metoder, den –
teknikker i henholdsvis grundlæggende og behovsbaserede kontrolaktiviteter, således at der i  og
offentlige kontrol indlægges flere ”niveauer ” afhængigt af behovet for tilsyn med den konkrete
virksomhed.
Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) er generelt enig i
forslaget. Det er dog utilfredsstillende for foderstofbranchen, at der ikke fastlægges ens regler om
finansieringen af kontrollen. DAKOFO finder, at kontrolgebyrer bør finansieres over det nationale
budget.  DAKOFO  tvivler  på,  om  der  vil  være  muligt  at  have  et  system  til  at  kontrollere
overholdelse af reglerne i over 200 lande uden for EU, samt gennemføre effektiv grænsekontrol
med ca. 290 grænsekontrolsteder. DAKOFO er bekymret for, om de eventuelle økonomiske
konsekvenser, der knytter sig til blokering af importerede partier, som ikke overholder foderstof-
eller fødevarelovgivningen.
Det Økologiske Fødevareråd  og Specialarbejderforbundet har oplyst, at man ingen bemærkninger
har.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
16.- 19. december 2002 samt i aktuelt notat af 6. februar 2003 vedrørende rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 20. februar 2003.
Der er fremsendt grundnotat den 26. marts 2003.
5.
Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af får og geder og om ændring af
forordning (EØF) nr. 3508/92
KOM dok. (2002) 729
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 729 af 13. december 2002 fremsendt forslag om indførelse af
en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr.
3508/92.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
18
Forslaget  er  blevet  behandlet  i  rådsarbejdsgruppen  for  veterinære  eksperter,  hvorved
Kommissionens oprindelige forslag er blevet ændret på en række punkter.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på statusrapport.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget  er  fremlagt  for  at  forbedre  det  veterinære  beredskab.  Erfaringerne  med  mund-  og
klovesygen i Storbritannien viste, at de nuværende EU-regler ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer en
tilstrækkelig  identifikation  og  registrering  af  får  og  geder  med  henblik  på  et  effektivt
opsporingsarbejde.  Lovgivning  vedrørende  identifikation  og  registrering  af  får  og  geder  bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0018.png
gennemføres via fælles EU-regler for at sikre, at der indføres ensartede regler i alle medlemsstater.
En tilpasning af reglerne på fællesskabsniveau vurderes derfor at være i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at styrke de gældende regler om identifikation og registrering af får og geder
i Rådets direktiv 92/102/EØF bl.a. ved indførelse af et identifikationsmærke for alle dyr og ved
registrering af alle flytninger med henblik på en effektiv sporing af husdyr ved sygdomsbekæmpelse.
Ordningen vedrørende identifikation og registrering af får og geder omfatter følgende punkter:
7.   Mærker til individuel identifikation af dyrene.
8.   Ajourførte bedriftsregistre.
9.   Omsætningsdokumenter.
10. Et centralt register over bedrifter.
11. En database.
Ifølge det reviderede forslag skal alle dyr født 1 år efter forslagets offentliggørelse mærkes med 2
godkendte  øremærker senest 6  måneder efter  fødsel og  under alle omstændigheder  inden de
forlader  oprindelsesbesætningen. Dyr,  der samhandles  18 måneder  efter datoen  for forslagets
offentliggørelse, skal ligeledes være mærket. Medlemsstaterne kan dog forlænge mærkningsfristen til
9
måneder for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer eller i det fri.
Øremærke nummer 2 kan erstattes af en godkendt elektronisk identifikator eller en tatovering. Fra
1. juli 2006 eller fra en dato fastsat på baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen skal
elektronisk  identifikatorer  anvendes  til  dyr,  der  er  omfattet  af  avlsprogrammer  for  TSE,
sygdomsudryddelsesprogrammer  eller  moderfårspræmie.  Øremærkerne  skal  være  forsynet  med
samme  entydige  identifikationskode,  som  gør  det  muligt  at  identificere  hvert  enkelt  dyr  og
fødselsbedriften. Myndighederne kan dog tillade en anden identifikationsmetode for dyr, der slagtes
inden  de  er  12  måneder  gamle.  Hvis  et  mærke  bliver  ulæseligt  eller  tabes,  skal  der  isættes
erstatningsmærke med samme nummer.
Alle  brugere  af  fåre-  og  gedebesætninger  skal  18  måneder  efter  datoen  for  forslagets
offentliggørelse  føre  bedriftsregistre  manuelt  eller  på  edb  med  ajourførte  oplysninger.
Oplysningerne skal i første omgang omfatte besætningsdata og data i forbindelse med flytning af
dyr. Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal registret endvidere
indeholde oplysninger om det enkelte dyr. Registret er frivilligt i de medlemsstater, der anvender en
central elektronisk database, der indeholder de oplysninger, der kræves i registret.
19
Fra 18 måneder efter datoen for forslagets offentliggørelse skal dyr ved flytning inden for en
medlemsstats  område ledsages  af  et  omsætningsdokument,  der  indeholder  oplysninger  om
identiteten på afsender- og modtagerbedriften og om transportmidlerne og transportvirksomheden.
Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal dokumentet endvidere
indeholde  oplysninger  om  det  enkelte  dyr.  Dokumentet  er  frivilligt  i  de  medlemsstater,  der
anvender en central elektronisk database, der indeholder de oplysninger, der kræves udfyldt i
dokumentet.
Medlemsstaterne skal føre et centralt register over alle bedrifter på deres område.
Medlemsstaterne skal senest fra en endnu ikke fastsat dato oprette en database, der indeholder
oplysninger om alle de ejendomme, hvorpå der holdes får og geder, herunder også oplysninger om
bedriftens præmier. Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal alle
flytninger af dyr registreres i databasen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0019.png
Forslaget  lægger  endvidere op  til,  at  Kommissionen kan  fastlægge  administrative  sanktioner i
forbindelse med manglende opfyldelse af forordningen. Yderligere foreslås det, at Kommissionen
sammen med de nationale myndigheder skal foretage kontrol på stedet for at undersøge, om
medlemsstaterne opfylder kravene i forordningen.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes tidligst at foreligge 17. november 2003.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 759 af 10. september 2002 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin,
får og geder.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil forbedre sporingen af dyr i forbindelse med sygdomsudbrud og kan
således medvirke til at styrke beskyttelsesniveauet.
De danske regler, der er revideret i 2002, svarer i vid udstrækning allerede til forslaget. Der vil dog
være  behov  for  nogle  få  tilpasninger,  f.eks.  skal  der  registreres  flere  bedriftsoplysninger  i
bedriftsregistret, ligesom Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) skal udvides til at indeholde
information om de enkelte bedrifters tildeling af  præmier. Endvidere vil visse dyr på et tidspunkt
blive omfattet af kravet om obligatorisk elektronisk identifikation.
Forslaget vil eventuelt have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til en udvidelse af  CHR
med  oplysninger  om  præmietildeling.  Disse  udgifter  vil  i  givet  fald  blive  afholdt  inden  for
Fødevareministeriets ramme.
Forslaget forventes ikke at have andre samfundsmæssige konsekvenser.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Dansk Kvæg har givet udtryk for, at
en eventuel forlængelse af mærkningsfristen i ekstensive driftssystemer skal overvejes
20
nøje, og at der ikke bør indføres obligatorisk elektronisk identifikation. Endvidere
anføres, at en eventuel anden identifikationsmetode for slagtedyr bør gælde for dyr, der
slagtes op til en alder på 12 måneder.
Landsforeningen Dansk Fåreavl har tilsluttet sig bemærkningerne fra Dansk Kvæg, idet
foreningen dog modsat Dansk Kvæg ønsker, at en eventuel forlængelse af mærkningsfristen i
ekstensive driftssystemer skal udvides til 12 måneder.
Landbrugsrådet henviser til bemærkningerne fra Dansk Kvæg.
Der er ikke modtaget høringssvar fra andre organisationer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det oprindelige forslag indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 16.- 19. december 2002.
Det oprindelige forslag har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003, jf. aktuelt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0020.png
notat af 17. januar 2003.
6.
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og
tilhørende handlinger samt ændring af direktiverne 64/432/EØF og
93/119/EØF
KOM dok.(2003) 425 endelig
Der henvises til særskilt aktuelt notat fra Justitsministeriet oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 5. november 2003.
21
7. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Opstilling af
en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af CAP-reformen –
tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektoren
KOM dok. (2003) 554 endelig
Revideret genoptryk af grundnotat af 20. oktober 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 554 af 23. september 2003 fremlagt en meddelelse til Rådet
og Europa-Parlamentet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af
landbrugsreformen  for  så  vidt  angår  tobaks-,  olivenolie-,  bomulds-  og  sukkersektorerne.
Meddelelsen er oversendt til Rådet den 25. september 2003.
Olivenolie, bomuld og tobak
Kompromiset fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. juni 2003 om reform af den fælles
landbrugspolitik var ledsaget af en erklæring om, at Kommissionen i 2003 skulle fremlægge en
meddelelse om reform af markedsordninger for tobak, olivenolie og bomuld og følge dette op med
konkrete forslag. Kommissionen skulle i den forbindelse sikre et langsigtet perspektiv på linje med
de nuværende budgetmæssige rammer og det budgetloft, der blev vedtaget på Det Europæiske
Råds møde i oktober 2002. Kommissionen planlægger at følge meddelelsen op med juridiske
tekster i november 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0021.png
Sukker
I henhold til markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001) har
Kommissionen  forpligtet  sig  til  i  2003  at  forelægge  en  rapport  om  sukkersektoren  eventuelt
ledsaget af passende forslag.
Meddelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på en drøftelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.
Formål og indhold
Tobak, olivenolie og bomuld
Kommissionen henviser til de mål, der lå til grund for juni-reformen som grundlag for en reform af
tobaks-, olivenolie- og bomuldssektorerne. Målet for en reform af disse sektorer er således,
at etablere et langsigtet politisk perspektiv for disse sektorer på linie med deres nuværende
budgetmæssige ramme, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2002;
at  fremme  målene  og  tilgangen  fra  juni  2003-CAP-reformen  i  form  af  en  forbedret
konkurrenceevne, større markedsorientering, forbedring af overholdelse af regler om miljø,
stabile  indkomster  og  et  større  hensyn  til  situationen  for  producenter  i  ugunstigt  stillede
områder;
at der sker en prioritering af producentindkomsterne og ikke af produktionsstøtte gennem at
overføre  en  betydelig  del  af  de  nuværende  produktionsafhængige  direkte  betalinger  til
enhedsbetalingssystemet (dvs. afkoblet støtte) med virkning fra 1. januar 2005 på basis af
22
referenceperioden 2000-2002;
at gøre disse betalinger afhængige af overholdelse af regler om miljø og fødevaresikkerhed
gennem cross compliance, god landbrugspraksis og miljømæssige betingelser etc. Endvidere vil
bestemmelserne om modulation og finansiel disciplin finde anvendelse.
Eftersom Kommissionen ikke har fundet behov for prisnedsættelser, og idet de direkte betalinger
allerede eksisterer i alle tre sektorer, er det Kommissionens vurdering, at overførslen af disse direkte
betalinger til et enhedsbetalingssystem ikke vil volde de store vanskeligheder.
Tobak
Kommissionen foreslår en gradvis afkobling af de nuværende tobakspræmier i 3 trin, hvor der
differentieres  i  afkoblingsgrad  alt  efter  produktionstrancher.  Dette  betyder,  at  der  sker  fuld
afkobling af støtten til mængder lavere end 3,5 tons. For mængder derudover vil støtten dels blive
afkoblet og dels blive overført til en rammebevilling for omstrukturering af tobakssektoren under
søjle II, dvs. under landdistriktsforordningen. Mekanismen er illustreret i nedenstående tabel.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0022.png
Når reformen er fuldt implementeret, vil mere end 70 % af den nuværende tobakspræmie være
afkoblet, mens mindst 20 % vil gå til omstruktureringskonvolutten. Overførslen af midler til en
rammebevilling  for  omstrukturering  af  tobakssektoren  under  sølje  II  vil  bidrage  til  større
produktionseffektivitet  i  selve  tobakssektoren,  men  også  fremme  omstilling  af  det  lokale
arbejdsmarked i de tobaksproducerende områder hen imod andre beskæftigelsesmuligheder.
I overgangsperioden indtil reformen er gennemført, vil støtten til Tobaksfonden blive udfaset og
flyttet over til omstruktureringskonvolutten. I denne periode skal Tobaksfonden fortsat støtte
ikke-ryger kampagner, og Kommissionen er endvidere forpligtiget til fortsat at støtte disse, selvom
23
midlerne til fonden reduceres.
De nuværende produktionskvoter vil blive bibeholdt, indtil støtten er fuldt afkoblet med henblik på
at fastsætte konvolutten for den del af de direkte præmier, som endnu ikke er afkoblet.
Til grund for Kommissionens forslag ligger en konsekvensanalyse i form af en såkaldt ”Impact
Assessment-rapport”. I rapporten angives tre optioner for tobakssektorens fremtid; 1) bevarelse
af status quo, 2) gradvis afkobling af tobakspræmierne i tre trin samt 3) udfasning af støtten.
Efter Kommissionens opfattelse vil hverken option 1 eller 3 være acceptabel, da
markedsordningen i dens nuværende udformning ikke fungerer ordentligt og da option 3 vil
have drastiske konsekvenser for producenterne. Med afkobling og omlægning fra
produktionsstøtte til indkomststøtte vil option 2 efter Kommissionens opfattelse være i tråd med
de øvrige reformtiltag på landbrugsområdet.
Kommissionen har medio oktober fremlagt en kortfattet rapport om anvendelsen af midlerne af
Fællesskabsfonden for Tobak, hvori det konkluderes, at der, navnlig gennem en forøgelse af
fondens budget, er opnået en god udnyttelse af de midler, der er afsat til oplysningskampagner
om de skadelige virkninger af rygning, og at de midler, der er afsat til omstilling fra
tobaksproduktion, har imødekommet et reelt behov. Fondens disponible bevillinger på
2004-budgettet vil i øvrigt stige fra 19 mio. € til 28,5 mio. € som følge af, at der i høståret 2003
tilbageholdes yderligere en procent af præmien. Kommissionen har desuden foreslået i
overgangssituationen indtil ikrafttrædelsen af en reform at videreføre samme
tilbageholdelsesniveau for 2004 som for 2003.
Olivenolie
Det  foreslås,  at  produktionsstøtten  afløses  af  en  direkte  betaling  via  en  ny  enkeltbetaling  til
producenterne i tilgift til de enkeltbetalinger producenterne måtte få som følge af reformen fra juni
2003. Begrundelsen er navnlig, at en enkeltbetalingsordning vil give bedre markedsorientering og
forøge konkurrenceevnen i sektoren. Endvidere vil sektoren bedre kunne reagere på ændringer i
den globale efterspørgsel.
Omvendt  vurderer  Kommissionen,  at  en  fuldstændig  omlægning  af  produktionsstøtten  til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464993_0023.png
olivenolie til en enkeltbetalingsordning vil skabe problemer i traditionelle produktionsegne i EU.
Kommissionen  frygter,  at  et  sådant  skridt  kan  medføre,  at  producenterne  hører  op  med  at
vedligeholde oliventræerne, hvilket kan medføre erosion og andre landskabelige problemer. Det vil
navnlig gøre sig gældende i områder, der er meget afhængige af olivenproduktion.
Kommissionen foreslår derfor, at 60 % af støtten bliver konverteret til en enkeltbetalingsordning.
Bedrifter  under  0,3  ha  skal  dog  afkoble  100  %.  Medlemsstaterne  tilbageholder  40  %  af
produktionsstøtten  som  en  national  kuvert,  der  skal  tildeles  (evt.  udbyttedifferentieret)
olivenproducenter i form af støtte per ha eller per træ. Kriterierne skal relatere sig til miljømæssige,
sociale eller økonomiske forhold. Formålet er at sikre, at der fortsat er oliventræer i marginale
områder og i områder med lavt udbytte.
Af  øvrige  markedsinstrumenter  bevares  muligheden  for  privat  oplagring.  Eksportrestitutioner
foreslås afskaffet, da de ikke skønnes nødvendige. Det samme gælder produktionsrestitutioner for