PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 221
Offentligt

PDF udgave (473 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003

– dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og for-

brugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 - vedlægges Beskæftigelsesmini-

steriets og Socialministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen fsva. Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets ansvars-

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat

LDJ

Int.kt.-AICenter/BM

20. november 2003

J.nr. 7113-0044

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Rådsmøde for ministre for beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og for-

brugerbeskyttelse den 1.-2. december 2003

Dagsordenen forventes at se således ud for så vidt angår beskæftigelses - og soci-

aldelen:

1. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejd s-

forhold for vikaransatte

Retsgrundlag TEF art. 137

KOM(2002)149

Side 2

- Politisk enighed (Åben debat)

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om koordination

af social sikring (reform af forordning 1408/71)

Retsgrundlag TEF art. 18, 42 og 308

KOM(1998)779

- Delvis politisk enighed (Åben debat)

3. Udkast til Rådskonklusioner om opfølgning på Det Eur o-

pæiske Handicapår 2003

- Vedtagelse

Side 20

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Udkast til Rådskonklusioner om indvandring

KOM(2003)336

- Vedtagelse

5. Kommissionens meddelelse om strukturelle indikatorer

KOM(2003)585

- Vedtagelse af bidrag til Det Europæiske Råd

6. Rådsafgørelse om nedsættelse af Komiteen for social beskyttelse

Retsgrundlag TEF art. 144

- Generel indstilling

7. Årlig opfø lgning på Beijing -platformen om lige muligheder

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Side 23

Side 25

Side 28

Side 30

8. (Evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, den 12. -

13. december 2003: Vækstinitiativet

Side 32

- Information fra formandskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejd s-

forhold for vikaransatte

- Politisk enighed (Åben debat)

Baggrund

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et forslag til Rådet (KOM (2002)

149 endelig) om et minimumsdirektiv vedr. arbejdsforhold for vikaransatte. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel 137, stk. 2. Forslaget er underlagt

den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 i TEU.

Forslaget fremsættes i umiddelbar forlængelse af en række tidligere forslag fra

Kommissionens side om vikaransatte og de seneste forhandlinger mellem ar-

bejdsmarkedets parter på europæisk plan (i henhold til TEU art. 138), der blev

afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.

Parternes forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens opfattelse, at der

kunne identificeres en fælles platform, der indikerede, at parterne havde været

tæt på at nå til enighed. De punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed,

er inkorporerede i forslaget, og der er udarbejdet forslag til yderligere bestem-

melser, som skal løse de resterede problemer.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den 3. juni 2002.

Indhold

Forslaget har til formål at etablere et generelt ikke -forskelsbehandlingsprincip,

hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn til basale arbejdsbetingelser

ikke må behandles ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der defineres

som arbejdstagere i brugervirksomheden med et identisk eller tilsvarende arbej-

de.

Undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet kan gøres, hvor den vikaran-

satte har en permanent kontrakt med vikarbureauet, og hvor den vikaransatte er

aflønnet af vikarbureauet i perioder mellem vikaransættelse i to brugervirksom-

heder.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne kan overlade det til ar-

bejdsmarkedets parter, gennem kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår, som

afviger fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet, sålænge der sikres et passende

beskyttelsesniveau for de vikaransatte.

Anvendelsesområde (artikel 1).

Direktivet skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesfor-

hold mellem et vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres hos

en brugervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.

Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme, at di-

rektivet ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesfo r-

hold indgået under et særligt offentligt eller offentligt støttet uddannelses -, inte-

grations- eller efteruddannelsesprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål (artikel 2)

Formålet med fors laget er at forbedre væsentlige ansættelsesforhold for vikaran-

satte ved at sikre overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling for vi-

karer. Formålet er endvidere at etablere en passende ramme for anvendelsen af

vikararbejde med henblik på at bidrag e til et gnidningsfrit arbejdsmarked.

Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber: arbejdstager, sammen-

lignelig arbejdstager, mission, og basale arbejds- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres

udfra det nationale arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til nati-

onal ansættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.

En sammenlignelig arbejdstager defineres i art. 3, stk. 1 litra b som en arbejdsta-

ger i brugervirksomheden som indtager en identisk eller tilsvarende stilling som

arbejdstageren(vikaren), der er formidlet af vikarbureauet, hvor der skal tages

højde for anciennitet, kvalifikationer og evner.

Mission defineres i artikel 3, stk. 1 c som den periode, hvor vikaren er placeret i

brugervirksomheden.

Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres i artikel 3, stk. 1, litra d a r-

bejds- og ansættelsesvilkår, der relaterer sig til følgende fire punkter:

Arbejdstid, hvileperioder, natarbejde, betalt ferie og offentlige fridage .

Løn.

Arbejde udført af gravide og ammende mødre, børn og unge.

Initiativer med henblik på at bekæmpe diskrimination på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-

tering.

Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2 ikke national lovgivning vedrø-

rende definitionen af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Revurdering af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Medlemsstaterne skal mindst hvert 5 år revurdere restriktioner eller forbud mod

vikararbejde for visse grupper af arbejdstagere eller erhvervssektorer for at afgø-

re, om de særlige forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal orienteres om

revurderingen, og hvor en restriktion opretholdes, skal medlemsstaten informere

Kommissionen om, hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet.

Restriktioner eller forbud mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være be-

grundet med en generel interesse særligt med hensyn til beskyttelsen af arbejds-

tagerne.

Ikke-forskelbehandlingssprincippet (artikel 5)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedreglen i artikel 5, stk. 1 er, at vikaransatte under deres mission skal have

mindst lige så gunstig behandling med hensyn til basale arbejds - og ansættelses-

vilkår, herunder ancienn itet i jobbet, som en sammenlignelig arbejdstager i bru-

gervirksomheden, medmindre forskellig behandling kan begrundes objektivt.

Der fastsættes et pro-rata-temporis princip, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Forslagets artikel 5, stk. 2 gør det muligt at afvige fra princippet, når vikarer har

en permanent ansættelseskontrakt med et vikarbureau og modtager løn herfra i

mellemperioder mellem to missioner

Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå ko llek-

tive aftaler, der afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der

bevares et rimeligt beskyttelsesniveau for vikaransatte. Undtagelse kan endvide-

re ifølge forslagets artikel 5, stk. 4 gøres for vikarer, der har en eller flere opga-

ver for den samme brugervirksomhed, når opgaven kan blive fuldført i en perio-

de, der ikke overstiger seks uger.

Der skal introduceres passende foranstaltninger, der skal forhindre misbrug i an-

vendelsen af bestemmelsen.

Forslaget fastsætter i artikel 5, stk. 5, at der skal henvises til den kollektive over-

enskomst i brugervirksomheden, når der ikke findes en ”sammenlignelig a r-

bejdstager” i brugervirksomheden. Er der ikke nogen kollektiv overenskomst

skal der sammenlignes med den kollektive overenskomst, der anvendes i vikar-

bureauet. Er der heller ikke her en kollektiv overenskomst skal de basale ar-

bejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte fastsættes udfra national lovgivning

og national praksis.

Gennemførelsen af ikke-forskelsbehandlingsbestemmelsen skal fastsættes af

medlemsstaten efter konsultation af arbejdsmarkedets parter. Bestemmelsen kan

endvidere gennemføres via kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter på

passende niveau.

Adgang til permanent beskæftigelse (artikel 6)

Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal informeres om ledige stillinger i bruger-

virksomheden. Klausuler der forbyder eller som hindrer indgåelse af en perm a-

nent ansættelsesaftale mellem vikaren og brugervirksomheden efter udløbet af

en vikaransættelse, skal betragtes som ugyldige og ulovliggøres.

Endvidere foreslås det, at vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at

arbejdstagere ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang

til sociale goder i brugervirksomheden, medmindre der er objektive grunde til at

nægte dette.

Medlemsstaterne skal tage passende skridt til - eller fremme dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter - med henblik på at forbedre vikaransattes adgang til

uddannelse i vikarbureauet, også i perioder mellem deres ”missioner”, ligesom

adgangen til uddannelse skal forbedres i brugervirksomheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Repræsentation (artikel 7)

Vikaransatte skal ifølge forslaget medregnes i vikarbureauet, når der fastsættes

grænser med hensyn til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til na-

tional lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.

Information (artikel 8)

Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om anven-

delsen af vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i virksomheden

til organer, der repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til nati-

onal eller fællesskabslovgivning.

Kommissionen har efter Parlamentets behandling den 28. november 2002 frem-

sat et ændret forslag til direktiv om vikaransattes arbejdsforhold (KOM (2002)

701 endelig). Forslaget indeholder mindre ændringer og præciseringer.

De væsentligeste ændringer i direktivforslaget af 28. november 2002 er følgen-

de:

I stedet for at foretage en sammenligning mellem vikaren og en sammenlig-

nelig arbejdstager i brugervirksomheden, skal vikarens arbejds- og ansættel-

sesvilkår i brugervirksomheden svare til dem, der ville være gældende, hvis

vikaren var blevet ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af det

samme arbejde (art. 5, stk. 1). Som følge heraf er definitionen af en sammen-

lignelig arbejdstager i art. 3, stk. 1, b) og art. 5, stk. 5 udgået.

Muligheden for at undtage fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet i de tilfæl-

de, hvor vikaren har en eller flere opgaver for den samme brugervirksomhed,

der kan blive fuldført indenfor en 6-ugers periode er begrænset til kun at an-

gå aflønning (art. 5, stk. 4).

Danske regler

Der er ingen særskilt lovregulering af vikarbureauansattes ansættelsesforhold i

Danmark. Ifølge retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af ansættelsesbevis-

loven, hvorimod vikarbureauansatte, der udfører arbejde dækket af funktionær-

loven, ifølge domspraksis ikke er omfattet af funktionærlovens bestemmelser, da

der ikke foreligger et tjenesteforhold.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om vikaransattes arbejdsforhold

med følgende:

1. Der er behov for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem

vikaransatte og sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som

gælder i ni medlemsstater. Sikring af vikarer vil bl.a. gøre vikarsektoren me-

re attraktiv, give brugervirksomhederne flere valgmuligheder og skabe

grundlag for udvidelse af sektoren samt bidrage til den fulde udnyttelse af

det beskæftigelsesmæssige potentiale.

2. Det er nødvendigt for at ophæve restriktioner eller begrænsninger for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme vikarsektoren.

Det haster med at supplere den eksisterende fællesskabslovgivning, der næv-

nes direktivet om atypisk ansættelse, hvor ikke-

forskelsbehandlingsprincippet allerede er gennemført.

4. EU-lovgivningsprogrammer om vikaransatte vil imødekomme et ønske fra

arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU -plan samt arbejds-

markedsparter inden for vikarsektoren.

Kommissionen finder, at forslaget ligger inden for proportionalitetsprincippets

rammer, da der foreslås minimumsbeskyttels e, og det herefter overlades til med-

lemstaterne og arbejdsmarkedets parter at lave enhver tilpasning, som måtte v æ-

re nødvendig for at tage hensyn til særlige nationale forhold. Den ramme, der

etableres ved direktivforslaget, er således ifølge Kommissionen fleksibel. Kom-

missionen finder endvidere, at denne ramme først og fremmest er egnet til at

konsolidere eller styrke god praksis i medlemsstaterne og giver medlemsstaterne

mulighed for at anvende ikke-forskelsbehandlingsprincippet i udstrakt grad, når

vikarer har en varig kontrakt. Medlemsstaterne kan også vælge at delegere denne

opgave til arbejdsmarkedets parter uanset hvilken type kontrakt, der er tale om.

Forslaget kræver endvidere ifølge Kommissionen, at medlemsstaterne gennem-

fører et periodisk gennemsyn af de restriktioner, der måtte være blevet pålagt v i-

kararbejde.

Kommissionen finder, at da det grundlæggende beskyttelsesniveau af vikarer

forbedres i fremtiden, burde det også være muligt at hæve nogle af de restrikti o-

ner i anvendelsen af vikararbejde, der er etableret på baggrund af et ønske om at

beskytte vikaransatte.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nær-

heds- og proportionalitetsprincippet ud fra en bredere europæisk betragtning.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for arbejdsmar-

kedet og sociale forhold.

Der er modtaget høringssvar fra DA, LO, FTF, Lederne, KL og SALA.

DA, SALA

finder

generelt,

at direktivforslaget på en række punkter str i-

der mod TEU's artikel 137, stk. 6 (forslagets bestemmelser om løn- og overens-

komstforhold).

peger på den negative effekt, som forslaget kan have på små og mellemstore

virksomheder.

Direktivforslaget griber efter

DA's,SALA's KL's

opfattelse ind i danske

overenskomstforhold, bl.a. på grund af sammenligningsfaktoren. Rammerne og

behandlingen af lønspørgsmål og overenskomstforhold er efter parternes opfa t-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse 137, stk. 6, om organisationsret. kompetence. Dette følger af Traktatens ar-

tikel udelukkende undergivet national

finder heller ikke, at Kommissionen i sin begrundelse for direktivforslaget i

tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et behov for fællesskabsregler på omr å-

det. Direktivforslaget vil næppe skabe flere jobs og er efter

KL's

opfat-

telse i modstrid med både EU’s egen Lissabon -strategi og konklusionerne om

bl.a. fleksibilitet, jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barce-

lona-topmødet.

kan ikke støtte, at man i forslaget definerer sammenligningspersonen som

en, der er ansat i brugervirksomheden.

kan heller ikke støtte, at man ønsker

at regulere lønspørgsmål i direktivet.

finder, at

artikel 4

bør omskrives og tydeliggøres for at give mål og midler

til at åbne arbejdsmarkedet for vikarbureauarbejde.

finder, at forpligtelserne

i direktivet om at åbne arbejdsmarkederne for vikarbureauarbejde ellers er alt for

svage.

undrer sig over, at det forudsættes, at vikaren som udgangspunkt altid er rin-

gere stillet end brugervirksomhedens egne ansatte.

finder, at stk. 1,

artikel 5,

bør udformes i overensstemmelse med princippet i artikel 1, stk. 3 i direktivet

om information og høring, hvorved der bedre sikres en afbalanceret ramme i

forhold til national kompetence.

I artikel 5, stk. 2, finder

DA,

at kravet om aflønning mellem perioderne bør ud-

gå.

finder, at fastlæggelse af en periode (artikel 5, stk. 4), bør ske nationalt. Pe-

rioden bør under alle omstændigheder være længere end seks uger og ikke min-

dre end tre måneder.

finder ikke, at der bør fastlægges bestemmelser om vikarers ret til sociale

tilbud eller medarbejderuddannelse i brugervirksomheden, jf. artikel 6.

Samlet set kan

DA SALA

ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag

fremmes.

anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes tilbage til

arbejdsmarkedets parter til fornyede forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at

alle lønbestemmelser i direktivet under alle omstændigheder fjernes.

Lederne

finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europ æ-

isk plan foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold,

Lederne

kan derfor tilslutte sig indstillingen om, at der ikke umiddelbart er

noget behov for en sådan regulering.

Lederne

indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et eventuelt direktiv i vi-

dest muligt omfang overlader reguleringen af vikarbureauansattes ansættelses-

vilkår til arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtter generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholde-

ne for vikarer.

finder dog, at direktivforslaget i for høj grad bygger på en rapport udarbejdet

af vikarbureauernes europæiske brancheorganisation (CIETT).

finder, at

denne rapport nærmest har karakter af et partsindlæg.

finder i den forbindel-

se, at direktivforslaget bør afvente en "uvildig" rapport fra Dublininstituttet, som

forventes offentliggjort snarest.

er endvidere uenig i direktivets "indbyggede målsætning" om, at andelen af

vikaransættelser skal øges og lægger i den forbindelse vægt på, at overen s-

komstbestemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere til at efterspørge arbejds-

kraft i de lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes af

forslaget.

Endelig finder

LO,

at Kommissionen i den generelle redegørelse for de forudgå-

ende forhandlinger med parterne ikke loyalt har gengivet arbejdstagersidens

holdninger, og at det derfor ikke er korrekt, når Kommissionen giver udtryk for,

at direktivet er baseret på de punkter, hvor parterne under forhandlingerne var

nået til enighed.

Artikel 3, stk. 1, litra d), pkt. ii) om aflønning bør tydeliggøres, så det klart

fremgår, om det også omfatter pension m.v.

For bl.a. at bringe præamblens betragtning 18 i overensstemmelse med direkti-

vets tekst, foreslår

LO,

at der i artikel 3, stk.1, litra d) indsættes et nyt pkt. v),

med teksten "øvrige arbejds- og ansættelsesvilkår som defineret af arbejdsma r-

kedets parter".

arbejder generelt for at sikre flere varige job, og

kan derfor ikke støtte

bestemmelsen i artikel 4, hvorefter medlemsstaterne vil skulle gribe ind i over-

enskomster, der indeholder begrænsninger i anvendelsen af vikararbejde.

finder, at bestemmelsen bør udgå.

finder, at bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, ikke tilstrækkeligt kvalificeret af-

grænser den undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, som består, hvis

man har en tidsubegrænset kontrakt med et vikarbureau.

finder, at man i artikel 5, stk. 3 og 6, bør bemyndige arbejdsmarkedets parter

direkte og ikke lade det være op til de enkelte medlemsstater at give bemyndi-

gelse.

er uenig i den minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk.

4, idet man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række o m-

råder.

Efter

LO's

opfattelse giver det ingen mening at kræve, at vikarer skal behandles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på samme måde som vikarer på artikel 5, stk. 5. Bestemmelsens 2. punktum bør s-

komst i brugervirksomheden jf. vikarvirksomhed en, når der ikke er en overen

derfor erstattes af en bestemmelse, der svarer til arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2,

efter hvilken man, i tilfælde af at en overenskomst ikke forefindes på virkso m-

heden, da anvender den overenskomst, der finder anvendelse inden for tilsvaren-

de faglige område.

FTF

har tilkendegivet, at man ikke er uenig i de konklusioner, som er draget i

nærværende notat.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002,

den 4. oktober 2002, den 29. november 2002 og den 28. februar 2003 til oriente-

ring samt den 30. maj 2003 til forhandlingsoplæg.

Lovmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der skal gennemføres (opsamlings-) lov-

givning om vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold, herunder fastsættelse

af et ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i forhold til funktio-

nærloven vil formentlig ligeledes skulle ændres.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget er et supplement til eksisterende EU-regulering, som ikke påvirkes af

forslaget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes at være begrænset til de

eventuelle sager, der måtte opstå som følge af ny lovgivning -

/overenskomstregulering med hensyn til vikarbureauansatte vikarers ansættelses-

forhold.

Det vurderes, at en gennemførelse af direktivet med en meget kort venteperiode

risikere at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmark e-

det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om koordination

af social sikring (reform af forordning 1408/71)

- Delvis politisk enighed (Åben debat)

Baggrund

Baggrunden for en reform af EF-forordning nr. 1408/71 er et ønske om at for-

enkle og modernisere de regler, der er fastsat i forordningen.

Forordningens regler har til hensigt at koordinere medlemslandenes sociale sik-

ringsordninger for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter

retten til fri bevægelighed og derfor flytter mellem medlemslandene.

Der er tale om et sæt af koordineringsregler, som har til hensigt at sikre, at en

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter retten til fri be-

vægelighed, ikke samtidigt bliver omfattet af de sociale sikringsordninger i to

medlemslande eller mister rettigheder, som er optjent i et andet medlemsland.

Endvidere sikrer reglerne, at de pågældende ikke kommer til at være ude n social

sikring på grund af betingelser om nationalitet eller bopæl i medlemslandenes

sociale sikringsordninger. Der er således ikke tale om harmonisering af de s ocia-

le sikringsordninger i medlemsstaterne.

Forordningens væsentligste principper omfatter ligebehandling og eksportabilitet

af sociale sikringsydelser. Ligebehandlingen indebærer, at statsborgere fra andre

medlemslande nyder samme rettigheder og har samme pligter under de sociale

sikringsordninger som landets egne borgere. Eksportabiliteten medfører, at en

optjent ydelse skal udbetales til den berettigede, uanset hvor denne bor eller op-

holder sig inden for Fællesskabet. Endvidere gælder et sammenlægningsprincip,

hvorefter forsikringsperioder (beskæftigelsesperioder eller bopælsperioder) fra

andre medlemslande kan anvendes til at opfylde krav om mindsteforsikringspe-

rioder for at opnå ret til ydelser i et andet medlemsland.

Der er fastsat en række særlige regler, som udmønter de ovennævnte principper i

forhold til de forskellige sikringsordninger. I forordningen findes regler, hvoref-

ter det afgøres hvilken stats lovgivning, der finder anvendelse ved flytning mel-

lem medlemslandene. Hovedreglen er, at beskæftigelseslandets lovgivning fin-

der anvendelse. Endvidere findes regler for udbetaling og beregning af de enkel-

te ydelser, som er:

ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og bar-

selsdagpenge),

ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller

forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),

ydelser ved alderdom (pension),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ydelser til efterladte (pension),

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),

ydelser ved arbejdsløshed og

familieydelser.

Det er præciseret, at forordningens regler ikke finder anvendelse for forsorgs-

ydelser, som tilkendes efter en skønsmæssig trangsvurdering, men finder anven-

delse for en række nærmere angivne særlige ikke-bidragspligtige blandede ydel-

ser, som kan udelukkes fra eksportabilitet. Hvad angår pensioner, skal d et be-

mærkes, at disse optjenes og beregnes efter et særligt princip, således at pensi o-

nen fra det enkelte medlemsland fastsættes i forhold til forsikringsperioderne

(bopæls- eller beskæftigelsesperioder) i det enkelte medlemsland.

Som følge af en righoldig praksis fra EF-Domstolen og udviklingen i medlems-

landenes ordninger, er forordningens regler blevet særdeles komplicerede og

dermed vanskelige at administrere i praksis. På denne baggrund finder Kommi s-

sionen, at der er behov for at forenkle regelsættet betydeligt. Det fremsatte for-

slag om koordinering af de sociale sikringsordninger, er et forslag til en sådan

forenkling.

Indhold

Forslaget tager udgangspunkt i Kommissionens forslag, idet der ligeledes er indført

nogle ændringer som følge af de godkendte parametre.

Afsnit I:

Dette afsnit indeholder forslag til de almindelige bestemmelser (definitioner, per-

sonkreds, sagligt anvendelsesområde, ligebehandling, ligestilling af indtægter, ydel-

ser og forhold, sammenlægning af perioder, ophævelse af bopælsbestemmelser,

forholdet mellem forordningen og andre koordineringsbestemmelser og forbud

mod dobbeltydelser). Forslaget indeholder en udvidelse af forordningens person-

kreds til også at gælde ikke-erhvervsaktive personer.

Afsnit II:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om, hvilken lovgivning, der skal

finde anvendelse (ved udstationering, udøvelse af beskæftigelse på flere medlems-

staters område, regler om tjenestegørende personale ved diplomatiske missioner og

konsulater samt hjælpeansatte ved De Europæiske Fællesskaber), idet hovedregelen

fortsat er, at det er beskæftigelseslandets lovgivning der finder anvendelse.

Afsnit III:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, der er omfattet af forordningen.

Forslaget omfatter sygdom (herunder ydelser ved plejebehov), moderskab og fa-

derskab (kapitel 1), arbejdsulykker og erhvervssygdomme (kapitel 2), og ydelser

ved dødsfald (kapitel 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De faderskab) indebærerforslaget til kapitel 1( ydelser ved sygdom, moderskab

og centrale ændringer i

en udvidelse og ensretning af retten til sygehjælp under midlerti-

digt ophold i et medlemsland for visse persongrupper. Efter de

gældende regler har alle sikrede ret til ”akut sygehjælp” under et

midlertidigt ophold i en medlemsstat. Personer, der midlertidigt

opholder sig i et medlemsland i erhvervsmæssig anledning (f.eks.

internationale transportarbejdere), arbejdssøgende, studerende og

pensionister, har dog ret til ”behovsbestemte sygehjælpsydelser”.

Det foreslås, at alle sikrede får ret til de ydelser, der bliver læg e-

ligt nødvendige under et ophold, idet der dog skal tages hensyn

til ydelsernes karakter og opholdets forventede varighed,

at alle pensionerede grænsearbejdere er berettiget til ”at fortsætte

en behandling” der er indledt i beskæftigelseslandet før pensio-

neringen, men visse pensionerede grænsearbejdere er fortsat be-

rettiget til alle sygehjælpsydelser i det seneste beskæftigelses-

land, såfremt dette land og pensionistens bopælsland har e rklæret

sig enige heri via optegnelse i et bilag til forordningen,

en omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der

skal dække udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under

et midlertidigt ophold i en medlemsstat. Disse udgifter har hidtil

været afholdt af pensionistens bopælsland. Forslaget indebærer,

at disse udgifter skal afholdes af det pensionsudbetalende land,

en aftalt stigning på 5% -point af de årlige gennemsnitsudgifter,

der afregnes mellem staterne ved sygeforsikring af personer, der

modtager pension fra ét medlemsland, men som er bosat i et a n-

det medlemsland, f.eks. danske pensionister bosat i Spanien.

Endvidere indebærer ligestillingen af efterlønsmodtagere med arbejdstagere, at dan-

ske efterlønsmodtagere, der flytter til et andet medlemsland, fortsat er sygesikret i

Danmark og får ret til sygehjælp (sygeforsikres) i bopælslandet for dansk regning.

Afsnittet indeholder endvidere forslag til nyt pensionsafsnit om ydelser ved invalidi-

tet (kapitel 4) og alderspension og enkepension (kapitel 5) samt særlige ikke-

bidragsfinansierede kontantydelser (kapitel 8). Forslaget er hovedsageligt en gen-

nemskrivning og forenkling af den gældende forordnings pensionsafsnit. Samtidig

er der lagt op til en tekst, der er tydeliggjort i lyset af EF-Domstolens praksis.

Endelig indeholder dette afsnit forslag til bestemmelser om ydelser ved arbejdsløs-

hed (kapitel 6), efterløn ( kapitel 7) og familieydelser (kapitel 8)

Forslaget til kapitel 6 (ydelser ved arbejdsløshed) bygger på parameter 10 og ændrer

den gældende forordning på følgende punkter:

Medregning af forsikrings- og beskæftigel-

sesperioder

udvides til også at omfatte personer, der har været arbejdsløshedsforsikre-

de som selvstændige erhvervsdrivende, udbetaling

(direkte fra hjemlandet) af dagpenge i 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneder, der af det enkelte medlemsland kan forlænges med yderligere op til 3 måneder

alene 3 måneder) til medlemmer, der søger arbejde i andre medlemslande, og

helt le-

dige grænsearbejdere

skal stå til rådighed i og have dagpenge fra deres bopælsland. Bo-

pælslandet skal dog have udgifterne til dagpenge for de første 3 måneder refunderet

af det hidtidige beskæftigelsesland.

Forslaget til kapitel 7 (efterløn) bygger på parameter 3 og giver efterlønsmodt a-

gere ret til at bosætte sig i et andet medlemsland uden at miste retten til efterløn.

Forslaget går ikke videre end den gældende danske lovgivning. Der er ikke b e-

stemmelser om efterløn i den gældende forordning 1408/71.

Forslaget til kapitel 8 (familieydelser) bygger hovedsageligt på gældende ret med en-

kelte udvidelser, og er på linie med parameter 11. Der er tale om en forenkling af

enkelte bestemmelser, og retspraksis er indarbejdet. På grund af udvidelsen af for-

ordningens personkreds til også at omfatte ikke - erhvervsaktive udvides den kreds

af personer, som omfattes af reglerne.

Det fremgår klart, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra defi-

nitionen af familieydelser, og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens

bestemmelser.

I forhold til de gældende regler og praksis er der i forslaget til kapitel 8 for Dan-

marks vedkommende ikke tale om væsentlige ændringer.

Afsnit IV:

Indeholder forslag til bestemmelser om Den Administrative Kommission for

vandrende arbejdstageres sociale sikring, dens opgaver og samarbejdet mellem med-

lemslandene om social sikring, afklaring af fortolkningsspørgsmål mv.

Afsnit V:

Indeholder forslag til bestemmelser om samarbejdet mellem myndighederne, be-

skyttelse af personoplysninger, databehandling, indgivelse af klager mv.

Afsnit VI:

Indeholder forslag til overgangsbestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser, samt

bestemmelser om gennemførelsesforordningen. De nærmere regler for forordnin-

gens gennemførelse fastsættes i en senere forordning (gennemførelsesforordnin-

gen).

Forslag til afsnittene IV, V og VI ligger tæt op ad den gældende forordnings be-

stemmelser.

Bilagsoptagelser:

Ligesom i den gældende forordning vil der i reformen af forordningen være bilags-

optagelser, der bl.a. omhandler særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lov-

givning. For Danmarks vedkommende vil der bl.a. blive en bilagsoptagelse for så

vidt angår ikke – erhvervsaktive personers optjening af ret til dansk social pension,

som beskrevet under punkt IV.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske regler

Reformen af forordning 1408/71 forventes ikke at ville indebære ændringer i dansk

lovgivning.

Ad sygehjælpsydelser, herunder ydelser ved graviditet og fødsel, jf. forslag til afsnit III, kap

Alle, der bor i Danmark eller er dansk sygesikret ifølge reglerne i forordning

(EØF) nr. 1408/71, er dækket af den offentlige rejsesygesikring under den første

måned af en ferie - eller studierejse i Europa. Generelt giver rejsesygesikringen

en bedre dækning end forordningen ved pludselig opstået sygdom eller skad es-

tilfælde.

Reglerne i forordningen om ret til sygehjælp under midlertidigt ophold i ét me d-

lemsland, er derfor hidtil i det væsentlige anvendt af sikrede, der skal opholde

sig i et andet medlemsland længere end rejsesygesikringens dækningsperiode.

Dette anses fortsat at ville være tilfældet, om end forslaget om ensretning af sy-

gehjælpsrettigheder kan føre til en stigning i antallet af sikrede, der måtte ønske

at anvende reglerne i forordningen, f.eks. sikrede med eksisterende/kronisk syg-

dom, som efter forordningens regler kan få f.eks. kontrollerende behandling u n-

der et midlertidigt ophold i et medlemsland, hvilket ikke er dækket af den offent-

lige rejsesygesikring.

Forslaget om pensionerede grænsearbejderes mulighed for at fortsætte en be-

handling, som er indledt i beskæftigelseslandet, indebærer en begrænset udvidel-

se af behandlingsrettighederne for den omfattede personkreds. Der skal fastsæt-

tes regler til gennemførelse af forslaget og til gennemførelse af forslaget om, at

medlemslandene kan vælge at yde visse pensionerede grænsearbejder fortsat ad-

gang til alle sygehjælpsydelser i et tidligere beskæftigelsesland.

Forslaget om omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der skal

dække udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under et midlertidigt op-

hold i et medlemsland har alene administrativ betydning. Forslaget vedrører den

kreds af pensionister, der bor i et andet medlemsland end det land, hvorfra de

modtager pension, f.eks. danske pensionister bosat i Spanien. Til disse pensioni-

ster skal blanketten til dokumentation af deres sygehjælpsrettigheder (E 111, der

erstattes af et europæisk sygesikringsbevis) udstedes af det pensionsudbetalende

land og ikke bopælslandet. Forslaget vil medføre behov for en tilpasning af den

danske administration.

Den aftalte stigning i de årlige gennemsnitsudgifter til sygeforsikring af pensio-

nister har alene statsfinansiel betydning.

Forslaget om ligestilling af efterlønsmodtagere med arbejdstagere indebærer en

meget begrænset udvidelse af kredsen af personer, der er berettiget til et særligt

sygesikringslegitimationsbevis og til sygeforsikring i udlandet for dansk regning.

Ad dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed, som behandles som

ydelser ved sygdom, jf. afsnit III, kapitel 1:

EF-Domstolen har i to sager (C 215/99, Jauch, og C-160/96, Molenaar) truffet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelseat disse ydelser ved plejebehov skal karakteriseres som ydelser ved syg-

dom, og om, at

omfattes af forordningens regler om ydelser ved syg-

dom. På denne baggrund er der ved forslaget til refo rm af forordningen lagt op

til en regulering af forbud mod dobbeltydelser ( antikumulationsbestemmelse)

ved plejebehov af ubegrænset varighed. Dobbeltydelser opstår i de tilfælde, hvor

der foreligger samtidig ret til en kontantydelse fra det kompetente land og en na-

turalydelse fra bopælslandet. Der er lagt op til, at det bliver muligt at undgå, at

ydelser, der gives til dækning af samme risiko (plejebehov af ubegrænset varig-

hed) samtidig ydes af to medlemslande.

I praksis vil det betyde, at det land, der i sidste ende er ansvarlig for udbetaling

af ydelser i givet fald skal refundere udgifterne for disse ydelser til det udbeta-

lende land/ydelseslandet, typisk bopælslandet. Det følger heraf, at der både vil

være situationer, hvor Danmark modtager refusion fra andre EU - medlemslande

for ydede naturalydelser, ligesom der vil være situationer, hvor Danmark skal re-

fundere udgifterne til naturalydelser, som andre EU – medlemslande har ydet for

dansk regning. Det betyder, at der vil være situationer, hvor det bliver nødven-

digt at prisfastsætte visse naturalydelser.

Eksempel:

En person, der bor i Danmark og som alene modtager social pension fra Tysk-

land har ret til hjemmehjælp i Danmark. Hvis han samtidig har ret til en kontant

plejeydelse fra Tyskland, da han får pension derfra, vil den danske kommune,

der yder hjemmehjælpen, kunne få refunderet denne udgift til hjemmehjælp helt

eller delvist fra den tyske institution, der udbetaler den kontante plejeydelse.

Administrationen af denne bestemmelse skal fastlægges i gennemførelsesforord-

ningen, hvor det bl.a. også skal fastlægges, hvorledes et overskydende beløb u d-

betales til borgeren og at borgeren kan få mulighed for at fravælge en natura l-

ydelse for at kunne beholde en kontantydelse. I gennemførelsesforordningen vil

der også blive fastlagt bestemmelser om de praktiske arbejdsgange mv. for my n-

dighedernes afregning af naturalydelser og opgørelse af refusionskrav.

Ad syge – og barseldagpenge, jf. afsnit III, kapitel 1:

Forslaget indebærer, at de regler, der vedrører beregning og udbetaling af syge –

og barseldagpenge til personer, der bor eller opholder sig i et andet EU-

medlemsland, samles i én bestemmelse. Der er alene tale om tekniske og spro g-

lige forenklinger uden ændringer i det materielle indhold i forhold til nugælden-

de regler og praksis.

Ad arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. afsnit III, kapitel 2:

Forslaget om udvidelse af forordningens personkreds til også at gælde ikke – er-

hvervsaktive personer er ikke relevant for kapitlet om arbejdsulykker og er-

hvervssygdomme.

Forslagets kapitel om arbejdsulykker og erhvervssygdomme er teknisk forenklet

og sprogligt moderniseret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad social pension,

forordningens personkreds til også at gælde ikke -

Ved udvidelsen af

jf. afsnit III, kapitlerne 4 og 5:

erhvervsaktive får dette betydning for optjening af ret til dansk social pension.

Forslaget til reform har betydning for EU-statsborgere, der ikke er eller har været

erhvervsaktive i et EU-medlemsland og som ikke er familiemedlem til en person,

der er eller har været erhvervsaktiv i Danmark. Det skønnes, at der vil være tale om

et meget lille antal personer, som vil falde ind under denne beskrivelse.

For denne kategori af personer ændres bopælskravet for åbning af ret til dansk so-

cial pension. Efter de gældende regler skal en sådan person have haft bopæl i Dan-

mark i mindst 10 år for at åbne ret til dansk social pension. Ved reformen af for-

ordningen vil bopælskravet blive ændret til 3 år.

I forslaget er der lagt op til en løsning, som tager hensyn til de særlige karakteristika,

der kendetegner bopælsbaserede ordninger, hvilket man fra dansk side betingede sig

i parametrene, som forudsætning for dansk tilslutning til udvidelsen af personkred-

sen til også at gælde for ikke-erhvervsaktive personer.

Denne danske betingelse er i forslaget tilgodeset ved en bilagsoptagelse i forordnin-

gen samt en tilsvarende henvisning i præamblen til forordningen. Bilagsoptagelsen

vedrørende Danmark omhandler åbningen af ret til dansk social pension. Det bety-

der, at personer, der ikke har været erhvervsaktive i Danmark eller i et andet med-

lemsland ikke kan medregne bopæls/forsikringsperioder fra et andet medlemsland

til opfyldelse af 3 års – kravet for åbning af ret til dansk social pension. Endvidere

indgår det i denne bilagsoptagelse, at ikke – erhvervsaktive personer ikke kan eks-

portere den danske sociale pension efter forordningens eksportabilitetsregler, men

alene efter den danske pensionslovs regler om eksport af dansk pension. Det bety-

der, at disse personer kun kan eksportere den tillagte danske pension efter pensi-

onslovens gældende regler – dvs. efter 10 års bopæl i Danmark.

Disse skærpede krav gælder dog ikke for familiemedlemmer til personer, der er eller

har været erhvervsaktive i Danmark, da disse personer ligebehandles med erhvervs-

aktive personer og gælder ej eller for studerende og deres familiemedlemmer.

Dansk social pension skal fortsat fastsættes på grundlag af bopælstiden i Danmark

mellem det fyldte 15. og 65. år sat i forhold til en fuld optjeningstid på 40 år.

Ad ydelser ved arbejdsløshed og efterløn, jf. afsnit III, kapitlerne 6 og 7:

Bestemmelsen udvider kredsen af arbejdsløshedsforsikrede, der kan opnå ret til

dagpenge gennem sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder, således

at personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig er-

hvervsvirksomhed i et andet medlemsland vil kunne medregne disse forsikrings- og

beskæftigelsesperioder til opfyldelse af det danske anciennitets- og beskæftigelses-

krav. Ud over Danmark arbejdsløshedsforsikrer Sverige, Finland og Island selv-

stændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen vil få betydning for personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede

som selvstændige i et andet medlemsland, som derefter i en periode har været ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdsløshedsforsikrede på grundlag af beskæftigelse i Danmark, og som ved ledig-

hed endnu ikke opfylder de danske anciennitets eller beskæftigelseskrav med danske

perioder, eller med perioder hvor de har været arbejdsløshedsforsikrede som løn-

modtagere i et andet medlemsland.

Vedrørende arbejdssøgning med dagpenge i et andet medlemsland er der enighed

om at bevare den eksisterende arbejdssøgningsperiode på 3 måneder. Hvert enkelt

medlemsland kan dog vælge at forlænge perioden i op til yderligere 3 måneder. Der

er enighed om, at udbetalingen skal ske direkte til den arbejdssøgende fra det land,

hvor pågældende har ret til dagpenge.

Forslaget om grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge fastholder det

gældende princip om at den helt ledige grænsearbejder skal melde sig ledig, stil-

le sig til rådighed i og modtage arbejdsløshedsdagpenge fra bopælslandet.

Bestemmelsen giver ledige grænsearbejdere ret til at tilmelde sig arbejdsformid-

lingen i det tidligere beskæftigelsesland ved siden af den nødvendige tilmelding

til AF i det land, hvor de skal stå til rådighed.

Bestemmelsen giver endvidere bopælslandet krav på refusion fra det seneste b e-

skæftigelsesland af sine udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til den ledige græn-

searbejder i op til 3 måneder efter ledighedens indtræden.

Forslaget om, at efterløn skal omfattes af forordningen, går ikke videre end den

gældende danske lovgivning.

Ad familieydelser, jf. afsnit III, kapitel 8:

Forslaget om udvidelsen af forordningens personkreds til også at omfatte ikke -

erhvervsaktive betyder, at der er lagt op til, at der sker en udvidelse af den kreds

af personer, som omfattes af reglerne om familieydelser (børnetilskud og børne-

familieydelse).

Ikke-erhvervsaktive, der har bopæl i Danmark, vil efter forslaget få ret til børn e-

tilskud fra tilflytningslandet uden ventetid, der er hhv. et år for ordinært og ek s-

tra børnetilskud, samt flerbørnstilskud og adoptionstilskud og tre år for særligt

børnetilskud.

Forslaget betyder også, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget

fra definitionen af familieydelser og derfor ikke længere skal udbetales efter for-

ordningens bestemmelser.

Nærheds – og proportionalitetsprincippet

I forslaget er der ikke redegjort for forslagets overensstemmelse med nærheds –

og proportionalitetsprincippet.

EU-regulering på dette område anses for nødvendig og i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet reglerne udgør et nødvendigt supplement til den frie be-

vægelighed, som pr. definition er grænseoverskridende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget er behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold den 19. november 2003.

DA tilkendegav, at det er nødvendigt, at det europæiske fællesskab får skabt

rammer, der reelt kan fremme mobiliteten tværs over landegrænserne. Heri er

koordinationsreglerne overordentligt vigtige. Dette behov skal ikke alene ses i

lyset af den forestående udvidelse, men også som led i virkeliggørelsen af et vi r-

keligt europæisk arbejdsmarked. DA finder, at der bør ske en større grad af sam-

ordning og tilnærmelse af medlemsstaternes forskellige ydelser og systemer, og

at alle erhvervede rettigheder skal kunne medtages over landegrænserne. Det er

ligeledes overordentligt vigtigt, at reglerne reelt gøres enklere og dermed mere

brugervenlige for både lønmodtager og virksomheder.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 3. september 2003 sine ændringsforslag til

Kommissionens forslag. Disse ændringsforslag er ikke direkte relateret til det fo-

religgende forslag til reform af forordningen. Kommissionen har imidlertid i Rå-

dets socialgruppe lagt op til, at der arbejdes for at acceptere tre af Europa-

Parlamentets ændringsforslag - eventuelt i en modificeret form - som omhandler

a) familiemedlemmers ret til sygehjælpsydelser (naturalydelser) i grænsearbejde-

rens beskæftigelsesland, b) at tilladelse til behandling (naturalydelser) i udlandet

kun skal søges, når der er tale om hospitalsbehandling og c) at visse pensioner e-

de grænsearbejdere har ret til alle sygehjælpsydelser i det seneste

beskæftigelsesland, medmindre dette er undtaget af de enkelte medlemslande via

en bilagsoptagelse.

Tidligere forelæggelser

Forenklings- og moderniseringsforslaget har været forelagt Folketingets Europa-

udvalg forud for Rådsmøderne den 29. november 1999, 6. juni 2000, 11. juni

2001, 8. oktober 2001, 3. juni 2002, 3. december 2002 og 20. oktober 2003 til

orientering og den 3. juni 2003 til forhandlingsoplæg.

Forslag til parametre har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

Rådsmødet den 3. december 2001 til forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og finansielle konsekvenser

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de økonomiske konsekven-

ser ved en vedtagelse af reformen af forordning 1408. Denne usikkerhed skal

bl.a. ses i lyset af, at en gennemførelse af reformen af forordningen skal fastlæg-

ges i en gennemførelsesforordning, og at forhandlingerne af denne gennemførel-

sesforordning endnu ikke er påbegyndt.

Udvidelsen af forordningen til også at omfatte ikke -erhvervsaktive skønnes kun

at ville berøre en meget begrænset personkreds, idet stort set hele den relevante

personkreds i realiteten allerede opfylder betingelserne for at være omfattet af

forordningen som erhvervsaktiv eller familiemedlem til en erhvervsaktiv person

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller som pensionist.

De statslige, amtslige og kommunale merudgifter som følge af den foreslåede r e-

form forventes på den baggrund at være ubetydelige, set i forhold til de berørte

ministerområders samlede rammer, jf. tabel nedenfor.

Skønnede årlige statslige, amtslige og kommunale merudgifter vedr ørende

borgere fra de nuværende 15 medlemslande, fordelt på min isterområder

Ministerområde

Ordninger

Skønnet merudgift,

mio. kr., 2004 p/l

1,8

Staten

Indenrigs- og Sundhedsmi- Sygehjælp

nisteriet

Beskæftigelsesministeriet:

Arbejdsdirektoratet

arbejdsløshedsdagpenge,

Arbejdsskadestyrelsen

syge- og barselsdagpenge

arbejdsskade og erhvervssygdom-

Skatteministeriet

Børnefamilieydelse

Socialministeriet

social pension, børnetilskud

Amterne

Sygehjælpsområdet

Europæisk sygesikringskort

Kommunerne

Forenklet kommunal

administration

10,0

0,0

ubetydeligt

1,1

0,5

0,1

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til Rådskonklusioner om opfølgning på Det Europæiske

Handicapår 2003

- Vedtagelse

Baggrund

Med udgangspunkt i den generelle ramme for den europæiske indsats for inte-

gration af handicappede, som blev fastlagt i Lissabon og Nice, henviser for-

mandskabet i udkastet til Rådets beslutning af 3. december 2001 om at gøre

2003 til Det Europæiske Handicapår og til Det Europæiske Råds politiske he n-

sigtserklæring af maj 2003. Formålet med Det Europæiske H andicapår har været

at øge indsatsen for social integration af handicappede ved at fremme initiativer,

der sikrer ligebehandling og anti-diskrimination for handicappede. Ifølge Det

Europæiske Råds politiske hensigtserklæring bør målet i det kommende årti v æ-

re at forbedre livskvaliteten for handicappede og deres familier.

Der henvises desuden til, at de initiativer, medlemsstaterne har taget under Det

Europæiske Handicapår, har sat skub i integrationen af handicappede.

Endelig henvises til Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om opfølg-

ning på Det Europæiske Handicapår: ”Lige muligheder for handicappede – en

europæisk handlingsplan”, som søges generelt anerkendt med udkastet til

Rådskonklusioner. Denne handlingsplan udgør en central del af baggrunde n for

konklusionsudkastet.

I handlingsplanen opstilles en løbende årlig handlingsplan frem til 2010. Fo rmå-

let med handlingsplanen er at fremskynde integrationen af handicappede ved at

mainstreame handicapspørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker, sam t ved

at udvikle konkrete tiltag på udvalgte områder.

Første fase af handlingsplanen om handicap afvikles i 2004 – 2005. Denne fase

fokuserer på at fremme handicappedes beskæftigelse, idet beskæftigelse anses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at være den mest afgørende faktor for social integration. Handlingsplanen vil

således koncentrere sig om fire konkrete beskæftigelsesrelaterede og prioriterede

foranstaltninger:

1. adgang til og bevarelse af beskæftigelse, herunder bekæmpelse af forskels-

behandling,

2. livslang læringbeskæftigelsesegnethed, tilpasning

en forbedret til støtte for

evne og personlig udvikling og et aktivt borgerskab,

3. nye teknologier, som skal gøre handicappede selvstændige og dermed lette

deres adgang til beskæftigelse, og

4. bedre adgangsforhold til offentlige bygninger for at forbedre handicappedes

deltagelse på arbejdspladsen og integration i økonomien og samfundet.

Derudover vil Kommissionens toårsrapport om handicappedes generelle situat i-

on i det udvidede Europa blive brugt som grundlag for fastsættelse af nye priori-

teter for de efterfølgende faser.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til en række generelle tiltag.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et led i udviklingen af den europæiske social- og arbejdsmarkeds-

politik, der sigter mod større social sammenhæng i unionen, hvorfor nærheds- og

proportionalitetsprincippet anses for at være overholdt.

Formål og indhold

Formålet med konklusionerne er at sikre, at den positive effekt af Det Europæ i-

ske Handicapår fastholdes.

I udkastet til hilser Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003

konklusioner

om opfølgning på Det Europæiske Handicapår velkommen. Der lægges op til at

anerkende Kommissionens Handlingsplan om lige muligheder for handicappede

af 30. oktober 2003, og medlemslandene opfordres til at tilslutte sig de indsats-

områder, som Kommissionens meddelelse sætter fokus på.

Medlemslandene opfordres således til at prioritere følgende områder i deres

handicappolitik: tilgængelighed til og forbliven i beskæftigelse, livslang læring,

tilpasning, personlig udvikling og aktivt medborgerskab for handicappede, til-

gængelighed til ny teknologi, samt tilgængelighed til offentlige bygninger og an-

læg.

Desuden opfordres både de gamle og de tiltrædende medlemslande til aktivt at

mainstreame handicapspørgsmålet på de relevante politikområder, samt til at g i-

ve høj prioritet til implementeringen af direktivet om lige behandling i beskæfti-

gelse.

Udkastet understreger også, at det er væsentligt at tage højde for familiens rolle i

forbindelse med forbedring af livskvalitet og selvstændighed for handicappede,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt at tilgængelighed til information og kvalitets serviceydelser bør sikres.

Endelig sætter udkastet til Rådskonklusioner fokus på behovet for at involvere

NGOer i dialogen både på det europæis ke og det nationale niveau, og Rådets

arbejde for dialog og videndeling med EU Handicap Høj Niveau Gruppen tilsik-

res.

Gældende dansk ret

Rådets direktiv 2000/78/EØF om generelle rammebestemmelser om ligebehan d-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i dansk ret forventes implementeret

inden den 2. december 2004 for så vidt angår beskyttelse mod diskrimination på

grund af handicap.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af

29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers

muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige a r-

bejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under

uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af

29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers

muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige a r-

bejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under

uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Danmark tiltrådte i 1993 FNs Standardregler om lige muligheder for handica p-

pede, som indeholder en anbefaling vedrørende tilgængelighed.

I medfør af § 6, d) i Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, er

der således i bygningsreglementet Reglement nr. 4002 af 13. februar 1995 fastsat

regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til indretning af

bygninger på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af handicappede. Dis-

se regler omfatter bl.a. krav om fri niveauadgang, toiletforhold, teleslynge og

elevatorer ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, ombyg-

ning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til be-

stemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

Høring

Udkastet til Rådets konklusioner har den 12. november 2003 været sendt i h ø-

ring i EU-specialudvalget vedr. social- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.

Udkastet har desuden været sendt til høring hos Center for Ligebehandling af

Handicappede og De samvirkende Invalideorganisationer.

Center for Ligebehandling af Handicappede hilser generelt konklusionernes ini-

tiativer velkomne, men efterlyser en mere prominent rolle for Kommissionens

meddelelse af 24. januar 2003 om et juridisk bindende FN-instrument i den ope-

rative del af konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til Rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, og

medfører ikke i sig selv nye statslige udgifter.

Det vil have meget betragtelige statsfinansielle konsekvenser, hvis Rådskonkl u-

sionerne på sigt sk ulle føre til konkrete bestemmelser vedr. adgang til bygninger,

offentlig transport mv., hvis Danmark forpligtes til at øge sine standarder for

bygninger mv.