PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt

PDF udgave (1030 KB)

edlemmerne af Folketingets Europaudvalg

deres stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

12. december 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. december 2003 –

dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 22. december 2003 – vedlægges

Miljøministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Samlenotat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedr. Rådsmøde (miljø) den 22. december 2003

Dagsorden

1. Direktiv om kvaliteten af badevand…………………………………………..

1. Direktiv om brug af Kyoto-protokollens projektmekanismer………………

2. Forslag til forordning om persistente organisske stoffer (POP)……………

3. Forslag til Fællesskabets ratifikation af Protokollen om

grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP)

angående Persistente organiske stoffer……………………………………….

2. Forslag til kemikalieregulering………………………………………………..

3. Meddelelse om en EU-strategi om begrænsning af skibes

emissioner til luften ……………………………………………………………. 49

4. Forslag til forordning om det finansielle instrument for

miljøet (LIFE)……………………………………………………………………

5. Forberedelse af biodiversitetskonventinen COP7 og

Cartagena protokollen MOP1…………………………………………………. 58

6. Styrkelse af miljødimensionen af Lissabon-strategien……………………….

7. Kommissionens rapport om Miljøagenturet………………………………….

11.

12.

13.

14.

Forslag til forordning om indførelse af et økopointsystem…………………..

Forslag til forordning om finansielle kvartalsregnskaber for

den offentlige forvaltning og service………………………………

Forslag til direktiv om kontrol med lukkede højradioaktive strålekilder…..

Rapport fra formandskabet vedrørende implementering af program om

forbedring af samarbejdet i EU vedrørende forebyggelse og begrænsning af

konsekvenserne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler…..

Ad punkt 1 – Forslag til revision af direktiv om kvaliteten af badevand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kom (2002) 581 endelig

- revideret notat

Resumé

Direktivet skal erstatte direktiv 1976/160 om kvaliteten af badevand, som indeholder en række bestemmelser o

overvågning af badevandet og overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Det gældende direkt

både hvad angår parametre, beskyttelsesniveauet og den opfølgning, der skal finde sted når overskridelser reg

Forslaget reducerer antallet af parametre til to mikrobiologiske parametre suppleret af visuel inspektion. I for

foreslås bindende værdier for 'God kvalitet' og en vejledende værdi for 'Udmærket kvalitet' for koncentrationer

intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand

Badevandet på det enkelte badested skal vurderes ud fra de sidste tre års prøveresultater og klassificeres som

”godt” eller ”udmærket”.

Forslaget indbærer en stramning af kravene i sammenligning med direktiv 1976/160 og noget strammere krav

til Danmarks nugældende nationale krav. Men stramningen opvejes i nogen grad af at badevandet ifølge forsl

vurderes på baggrund af 3 års data og ikke som nu kun på basis af et års data.

Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand, herunder udvikl

badevandsprofiler og oplysning af offentligheden.

T BADESTED, DER KARAKTERISERES SOM ”RINGE”, BETRAGTES SOM VæRENDE I

OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVET, HVIS DER I BADESæSONENS LøB ER TRUFFET

FORANSTALTNINGER FOR AT FJERNE FORURENINGEN, OG DER ER TRUFFET

FORANSTALTNINGER FOR AT UNDGå, AT MENNESKER UDSæTTES FOR FORURENINGEN.

BADEVANDET INDEN TRE åR IKKE KAN KLASSIFICERES SOM GODT, ER INDFøRELSE AF

BADEFORBUD ENESTE MULIGHED.

VIS

1. Status

Kommissionen sendte den 24. oktober 2002 ovennævnte forslag til Rådet og Europaparlamentet.

Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 175(1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.

Direktivet skal erstatte direktiv 1976/160 om kvaliteten af badevand. Kommissionen præsenterede

forslaget på rådsmøde (miljø), den 9. - 10. december 2002. En første drøftelse fandt sted på rådsmøde

(miljø) den 4. marts 2003. Europa-Parlamentet har den 23. oktober 2003 udtalt sig om forslaget.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø), den 22. december 2003 med

henblik på at opnå fælles holdning.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. november 2002.

2. Formål og indhold

Det gældende badevandsdirektiv 1976/160 indeholder en række bestemmelser om overvågning af

badevandet og overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er forældet, både

hvad angår valg af parametre, beskyttelsesniveauet og opfølgning i tilfælde af forringet

badevandskvalitet.

Kommissionen angiver, at forslaget er baseret på følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling, 6. miljøhandlingsprogram, og med de

målsætninger, som Det Europæiske Råd har sat for den fremtidige udvikling på højtprioriterede

områder, såsom "folkesundhed" og "naturressourcer”.

– Overensstemmelse med anden vandrelateret EU-lovgivning, der er vedtaget siden 1976, navnlig

med vandrammedirektivet.

– De anvendte parameterværdier skal revideres og strømlines med fokus på robuste mikrobiologiske

indikatorer og under hensyntagen til det overvågningssystem, der blev fastlagt med

vandrammedirektivet; parametre og værdier skal baseres på de nyeste videnskabelige resultater og

på et højt beskyttelsesniveau, også med hensyn til udsatte grupper såsom børn.

– Badevandspleje skal udvikles fra blot prøvetagning og overvågning til integreret kvalitetsstyring.

– Der skal gives bedre og tidligere oplysninger til offentligheden ved brug af både lokalt og regionalt

tilgængelige faciliteter og teknologi, såsom internettet og geografiske informationssystemer.

– Der skal tilskyndes til større inddragelse af offentligheden, især de lokale og regionale organer,

berørte parter og ikke statslige organisationer og det videnskabelige miljø.

– Revisionen skal også give endnu et eksempel på god forvaltning i Europa som skitseret i

Kommissionens hvidbog fra oktober 2001.

Anvendelsesområde

Det gældende badevandsdirektiv regulerer badevandskvaliteten i naturlige vandområder, og fokuserer

på traditionel badning og svømning. Det nye forslag inddrager også vandkvaliteten i tilknyttede

områder, hvor der anvendes kano eller lignende.

Parametre

Til vurdering af badevandskvaliteten fastlægger 1976-direktivet 19 parametre. Det nye forslag

reducerer antallet til to mikrobiologiske parametre suppleret af visuel inspektion (algevækst, olie)

samt pH-måling i ferskvandsområder.

Reduktionen til to parametre skyldes, at mikrobiologisk forurening - i langt de fleste tilfælde - er den

faktor, der giver dårlig badevandskvalitet, og at vandrammedirektivet fastlægger en omfattende kemisk

og biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra udgangen

af 2006.

De to foreslåede fækale indikatorparametre (mikrobiologiske), intestinale enterokokker (IE) og

Escherichia coli (EC), giver den bedste angivelse af fækal forurening og sundhedsvirkninger i

vandområder, der anvendes til fritidsaktiviteter. IE parameteren og EC parameteren svarer til

henholdsvis parameteren fækale streptokokker og fækale colibakterier i 1976-direktivet. I Danmark

undersøges badevandet dog ikke rutinemæssigt for fækale streptokokker.

Endvidere omfatter direktivet som noget nyt algevækst, mens direktivet bibeholder en vurdering af om

badevandet er belastet med mineralske olier, tjærerester og affald foruden – for ferskvande –

pH-værdien.

Forslaget åbner op for, at der kan fastsættes krav til indholdet af virus, når egnede metoder til

påvisning af vira er udviklet og valideret.

Parameterværdier

Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for 'God

kvalitet'og en

vejledende værdi for

'Udmærket kvalitet'

for koncentrationer af intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand, som

vist i følgende tabel:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mikrobiologiske parametre

Intestinale enterokokker

(I.E.) i cfu/100 ml

Escherischia coli

(E.C.) i cfu/100 ml

Udmærket kvalitet

(vejledende)

100

250

God kvalitet

(bindende)

200

500

Den bindende værdi i 1976 direktivet er for E. Coli 2000/100 ml, mens Danmarks nationale krav er

1000 E.coli/100 ml badevand.

Badevandet foreslås vurderet ud fra de sidste tre års prøveresultater, som indsættes i en logaritmisk

funktion, hvorefter det vurderes, om vandet i mindst 95% af tiden overholder de bindende værdier.

Vandet må ikke have opblomstring af alger eller indeholde tjærerester eller affald. PH-værdien i ferske

vande skal være mellem 6 og 9. Disse forhold indgår dog ikke i klassificeringen af badevand.

Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som ”ringe”,

”godt” eller ”meget godt” på basis af de sidste tre års data.

Selve værdierne er således strammere end de danske, men dette modvirkes af at badevandet nu skal

vurderes på baggrund af 3 års data og ikke som de danske krav kun på basis af et års data. Samlet set

vurderes det at der er reelt tale om en stramning, og at en række stationer vil blive klassificeret som

ringe.

Fra kontrol til forvaltning af badevand

Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand.

Badevandsprofiler for de enkelte badeområder skal udvikles, potentielle kontamineringskilder (med

passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvises, prøver af badevandskvaliteten skal indsamles,

analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af offentligheden, især når badning ikke er tilrådelig.

Myndighederne skal ligeledes sætte ind, når badevandet ikke er godt. Reglerne i det nye direktiv er på

dette område væsentligt mere detaljerede end i det gældende direktiv.

Kontrol af badevand

Forslaget lader antallet af kontrolprøver på det enkelte badested afhænge af erfaringer med

badevandskvaliteten på det pågældende badested. Indtil klassificering har fundet sted, skal der mindst

tages 2 prøver per måned. Antallet af obligatoriske prøver varierer mellem 3 per sæson og 2 per måned

i badesæsonen. Det gældende direktiv kræver 2 prøver per måned, med mulighed for at nøjes med en

1 prøve per måned, hvis badevandet erfaringsmæssigt er meget godt.

Det fremgår ikke klart, om der på de områder, hvor der erfaringsmæssigt har været problemer med

opblomstring af alger, ud over den visuelle kontrol også skal foretages en måling af art og mængde af

algeforekomst.

Konsekvenser ved badevand, der karakteriseres som ringe

Som udgangspunkt skal alle badesteder opfylde kriterierne for at kunne blive klassificeret ”godt” eller

”udmærket”. Et badested, der karakteriseres som ”ringe”, betragtes dog som værende i

overensstemmelse med direktivet, hvis der i badesæsonens løb er truffet foranstaltninger for at

forebygge, mindske eller fjerne forureningen, og der er truffet foranstaltninger for at undgå, at

mennesker udsættes for forureningen, herunder at offentligheden er blevet orienteret. Hvis

badevandet inden tre år ikke kan klassificeres som godt, anses det ikke for at være i overensstemmelse

med direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at være i overensstemmelse med Direktivet er eneste mulighed herefter, at der indføres

badeforbud.

Standarder for håndtering af prøver

Forslaget indeholder specifikke krav til udtagning af prøver. Kravene kan justeres i henhold til den

etablerede forskriftsprocedure.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen angiver, at det er nødvendigt at definere overordnede miljø- og sundhedsmålsætninger

på EU-plan såvel som sammenlignelige metoder for prøveudtagning, analyse og vurdering, og samtidig

sikre smidighed i spørgsmål som kontrolhyppigheder og styringsindsats for at løse problemer med

badevandskvalitet under hensyntagen til lokale og regionale forhold og med bedst mulig anvendelse af

den viden og erfaring, der er til rådighed i en bestemt region. Ved gennemførelsen af direktivet lægges

der op til en bred inddragelse af nationale myndigheder, regionale og lokale organer, berørte parter,

ikke-statslige organisationer og Kommissionen. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære, at bekendtgørelse nr. 292 af 23. juni 1983 om badevand og

badestrande med senere ændringer skal revideres.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag indebærer umiddelbart omkostninger til at fastsætte

badevandsprofiler. Kommissionen anslår, at dette i alt vil koste 13 mio. € pr år.

Forholdsmæssigt vil dette for Danmark betyde øgede årlige udgifter på 6,5 mio. kr. per år.

Umiddelbart virker dette skøn dog meget højt, også selv om der ikke tages højde for de

modificeringer, der er opnået enighed om i forhandlingerne.

Selvom antallet af parametre er blevet kraftigt reduceret, vil det reelle antal parametre, der

fordrer laboratorietest, og som derfor er omkostningskrævende, være uændret.

Omkostningerne er meget afhængig af prøvetallet. Hvis prøvetallet reduceres til det niveau, der

foreslås, vil der være væsentlige besparelser. Hvor meget vides ikke på nuværende tidspunkt. Imidlertid

vil en sådan indskrænkning i prøvetallet betyde en væsentlig forringet overvågning.

Endelig vil der være omkostninger i det omfang, det er nødvendigt at etablere foranstaltninger for at

udbedre forholdene i de badeområder, som ikke lever op til direktivets krav. Et alternativ er dog at

forbyde badning på de pågældende steder. Det vurderes at 5-10% af badestationerne ikke vil kunne

overholde de strengere krav i Kommissionens direktivforslag.

Kommissionen vurderer, at svigt i turistindtægter som følge af forringet badekvalitet langt kan

overskride omkostningerne ved forbedret rensning af spildevand. Der er dog ikke her taget højde for,

at forslaget indebærer at kravene til badevand øges. En engelsk undersøgelse viser en betalingsvillighed

for den foreslåede reduktion af sundhedsrisikoen på mellem 200 og 350 kr. om året per person.

Resultaterne af en række case-studies viste, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at få

forbedret badevandskvaliteten, og at opnåelsen af de standarder, der følger af det gældende direktiv, vil

betyde lavere omkostninger end de forventede fordele.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

For de områder, som ikke overholder de foreslåede værdier for badevandets kvalitet, vil direktivet

betyde et forhøjet beskyttelsesniveau, hvis der iværksættes foranstaltninger for at reducere

forureningen i badevand.

Kommissionen angiver, at 5% af personer, der bader 20 gange i en vandkvalitet på grænsen til de

bindende værdier, vil få flere mave/tarmsygdomme end dem, der ikke bader, og at 2,5% af de badende

personer vil få problemer med luftvejene. Til sammenligning nævner Kommissionen, at

badevandsområder, der overholder de bindende standarder fra 1976-direktivet, indebærer en

baderisiko på omkring 12% til 15%. Størstedelen af badevandsområderne har dog væsentlig bedre

badevandskvalitet.

Direktivets skrappere regler om beredskab svarer stort set til de regler, der allerede gælder i Danmark,

og vil derfor ikke betyde en forbedret sundhed. For turister der besøger andre EU-lande, hvor

tilsvarende system ikke er etableret, vil det forøgede beredskab betyde en lavere sygdomsfrekvens.

Det gældende danske krav for E. coli ligger mellem det foreslåede nye niveau og kravet i 1976

direktivet.

En lavere grænse i forhold til vores nuværende praksis for udstedelse af badeforbud, vil betyde en

lavere sygdomsfrekvens. Det forudsættes dog, at forbuddet respekteres af borgerne. Der er imidlertid

en risiko for at nedlagte badeforbud i mindre grad respekteres, hvis de udstedes uden at badevandet

vurderes at udgøre en uacceptabel sygdomsrisiko, men alene som opfølgning på dårlige resultater fra

tidligere år.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos offentlige myndigheder og interesseorganisationer.

Høringsparterne udtrykte generel tilfredshed med forslaget.

Københavns Kommune foreslår, at der skal etableres varslingssystemer ved alle badeområder, som

risikerer at blive kontamineret med spildevand, og at kravet til klassificeringen af badevand med

kategorien ringe lempes, hvis der er etableret et varslingssystem.

Friluftsrådet ønsker at få præciseret om egentlig handling er påkrævet for at opfylde kravet om at der

skal tages hensyn til andre friluftsaktiviteter, og at klassificeringen af badevand alene skal fastlægges på

baggrund af badevandets kvalitet og ikke være afhængig af om der iværksættes afhjælpende

foranstaltninger, eller om andre rekreative anvendelser er omfattet af vurderingen. Friluftsrådet peger

også på at antallet af prøver ikke må blive for lille, for at sikre at svingninger i badevandskvaliteten

opfanges og at badevand klassificeres korrekt.

Kommunernes Landsforening finder det positivt at der stilles harmoniserede krav til prøveudtagning

og analysemetoder.

Amtsrådsforeningen vurderer at det ikke skal være muligt at afregistrere et badevand, hvis badevandet

har for dårlig kvalitet, men at badevandet i stedet må forbedres. Foreningen mener ikke at rapportering

om at suspendere måleprogrammet i nødsitutioner skal ske til Kommissionen, men alene til de

regionale myndigheder. Med hensyn til beregningsmetoder mener Amtsrådsforeningen at kravene skal

tilpasses antallet af udtagne prøver, og at det bør overvejes om det seneste års data kan tillægges større

vægt i den samlede vurdering af badevand, som er baseret på de sidste 3 år data, for at registrere

udviklingstendenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere peger på at den danske betegnelse ”udmærket” kan misforstås og foreslås erstattet af ”meget

godt”.

På specialudvalgsmødet den 3. december 2003 fremkom der bemærkninger fra Forbrugerrådet, Dansk

Vand- og Spildevandsforening.

Forbrugerrådet foreslog, at Danmark lægger vægt på at der er god overensstemmelse

mellem direktivforslaget og vandrammedirektivet. Forbrugerrådet fandt desuden, at

Danmark bør arbejde for, at badevand der anvendes til andre fritidsaktiviteter end

badning og svømning bliver omfattet af direktivet. Endelig gav Forbrugerrådet udtryk for,

at Danmark bør modsætte sig, at man accepterer korttidsbelastninger, hvor det tillades at

badevandet i en kortere periode overstiger kvalitetskravene.

Dansk Vand- og Spildevandsforening støttede undtagelsesbestemmelser i forbindelse

med korttidsbelastninger, såfremt der er et system der sikrer at de badene bliver varslet.

Foreningen var endvidere positiv over for, at direktivet kommer til at omfatte badevand til

andre fritidsaktiviteter, når blot sådanne aktiviteter ikke indgår i klassificeringen af

badevand, men kun tages med i badevandsprofilerne. Foreningen lagde vægt på, at

direktivforslagets tidsfrister for implementering kommer til at svare til tidsfristerne i

vandrammedirektivet.

Ad punkt 2 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Kvotedirektivet, vedrørende Kyoto-protokollens projektmekanismer

KOM (2003) 403

- Revideret notat

Resumé: Forslagets hovedformål er at skabe mulighed for at virksomhederne kan benytte kreditter fra

JI- og CDM-projekter på lige fod med EU-kvoter til opfyldelse af deres forpligtelser under EU’s

kvotedirektiv og dermed øge mængden af muligheder for at opfylde forpligtelser under EU’s

kvotedirektiv. Forslaget indebærer i hovedtræk: At virksomheder kan veksle JI- og CDM-kreditter til

EU-kvoter hos staten. - At den samlede mængde projektkreditter, som konverteres til kvoter, skal

begrænses. De kvantitative restriktioner introduceres for hele fællesskabet og ikke for enkelte

medlemsstater. - At JI- og CDM-kreditter først kan omveksles til EU-kvoter og benyttes til opfyldelse

af forpligtelser i EU-systemet fra 2008. - At kreditter der stammer fra atomkraft- og sinksprojekter

ikke kan veksles til EU-kvoter. - At det for at undgå at reduktioner tælles to gange ikke vil være tilladt

at udstede emissionsreduktionskreditter for JI-projekter etableret i sektorer, der er omfattet af

Kvotedirektivet eller indirekte omfattet af Kvotedirektivet. - At der indføres en overgangsordning for

JI-projekter etableret i de nye medlemsstater i sektorer der er omfattet af Kvotedirektivet. For sådanne

projekter vil det være muligt at kreditere reduktioner indtil 2012 hvis de er godkendt før 31. december

2004. - At baselines ikke må fastsættes under fællesskabslovgivningens krav eftersom at alle

EU-medlemsstater, også de nye, skal opfylde fællesskabslovgivningen. - At offentligheden skal have

adgang til informationer om JI- og CDM-projektaktiviteter. - At offentligheden skal have adgang til

informationer om medlemsstaternes strategier for implementering af JI og CDM og at befolkningen

skal høres om disse strategier. - At der ikke etableres nye institutioner, men at FN’s verifikations

institutioner benyttes. - At medlemslandene skal vedtage den nødvendige nationale lovgivning senest

30. september 2004.

6. Status

Kommissionen udsendte den 23. juli 2003 ovennævnte forslag. Forslaget har hjemmel i artikel 175(1) i

traktaten og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Punktet var på dagsordenen til møde i Rådet (miljø) den 27. oktober 2003 med henblik på politisk

debat. Denne blev dog ikke gennemført, hvorfor formandskabet har sat punktet på dagsordenen for

møde i Rådet (miljø) den 22. december 2003 ligeledes med henblik på politisk debat.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Grundnotat blev oversendt til Folketinget den 2. september 2003.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2003 til orientering.

7. Formål og indhold

Forslagets hovedformål er at skabe mulighed for at virksomhederne kan benytte kreditter fra JI- og

CDM-projekter på lige fod med EU-kvoter til opfyldelse af deres forpligtelser under EU’s

kvotedirektiv. Brug af JI- og CDM-kreditter vil øge mængden af muligheder for at opfylde forpligtelser

under EU’s kvotedirektiv, fremme teknologioverførsel og samtidigt reducere omkostningerne til

opfyldelse af reduktionsforpligtelserne for virksomhederne. Samtidig fremhæver Kommissionen

supplementaritetsprincippet, som nedfældet i Marrakech-aftalerne, om at industrilandene skal træffe

omfattende foranstaltninger i deres egne lande for at indfri deres reduktionsforpligtelser, og kun bruge

Kyoto-protokollens mekanismer til at opfylde en del af deres forpligtelser. Kommissionen mener

således, at der med forslaget etableres en balance mellem målet om at fremme JI og CDM og samtidig

overholdelse af kravet om, at disse mekanismer supplerer hjemlige reduktionsforanstaltninger.

Forslaget indebærer i hovedtræk:

At virksomheder kan veksle JI- og CDM-kreditter til EU-kvoter hos staten. Disse EU-kvoter er

gyldige til opfyldelse af forpligtelser under Kvotedirektivet. JI- og CDM-kreditter er altså ikke

direkte brugbare til opfyldelse af virksomheders forpligtelser under Kvotedirektivet.

At den samlede mængde projektkreditter, som konverteres til kvoter, skal begrænses. I denne

forbindelse fastlægger forslaget, at en evaluering skal foretages, når den samlede mængde

projektkreditter når 6 pct. af den samlede mængde kvoter allokeret af medlemslandene. I

forbindelse med denne evaluering kan Kommissionen overveje et loft på 8 pct. De kvantitative

restriktioner introduceres for hele fællesskabet og ikke for enkelte medlemsstater.

At JI- og CDM-kreditter først kan omveksles til EU-kvoter og benyttes til opfyldelse af

forpligtelser i EU-systemet fra 2008

At kreditter der stammer fra atomkraft- og sinksprojekter ikke kan veksles til EU-kvoter.

At det for at undgå at reduktioner tælles to gange ikke vil være tilladt at udstede

emissionsreduktionskreditter for JI-projekter etableret i sektorer, der er omfattet af

Kvotedirektivet eller indirekte omfattet af Kvotedirektivet.

At der indføres en overgangsordning for JI-projekter etableret i de nye medlemsstater i sektorer

der er omfattet af Kvotedirektivet. For sådanne projekter vil det være muligt at kreditere

reduktioner indtil 2012 hvis de er godkendt før 31. december 2004.

At baselines ikke må fastsættes under fællesskabslovgivningens krav eftersom at alle

EU-medlemsstater, også de nye, skal opfylde fællesskabslovgivningen.

At offentligheden skal have adgang til informationer om JI- og CDM-projektaktiviteter.

At offentligheden skal have adgang til informationer om medlemsstaternes strategier for

implementering af JI og CDM og at befolkningen skal høres om disse strategier.

At der ikke etableres nye institutioner, men at FN’s verifikations institutioner benyttes.

At medlemslandene skal vedtage den nødvendige nationale lovgivning senest 30. september 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

til fælles spilleregler for det indre marked

Kommissionen anfører, at forslaget afbalancerer hensynet

med hensynet til størst mulig national frihed til opfyldelse af sin forpligtelse.

Målet for den påtænkte handling er etablering af en kobling mellem Kyotoprotokollens

projektbaserede mekanismer og Kvotedirektivet. Dette vurderes ikke at kunne opfyldes af

medlemsstaterne hver for sig, men nødvendiggør at Fællesskabet træffer foranstaltninger i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet

går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med traktatens

bestemmelser om nærhed og proportionalitet. Regeringen er enig heri.

9. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Dette forslag er et ændringsforslag til Kvotedirektivet, som

Danmark endnu ikke har implementeret. Kvotedirektivet skal være implementeret i Danmark senest

31. december 2003. Forslaget vil medføre ændring af den lovgivning som skal implementere

Kvotedirektivet i Danmark. Behovet for ændringer skyldes blandt andet:

at der ikke i implementeringen af Kvotedirektivet er åbnet mulighed for veksling af

projektkreditter;

at der skal etableres overgangsordning for JI-projekter i de nye EU-medlemsstater;

at der etableres en offentlig enhed der kan administrere omveksling af projektkvoter.

Økonomiske og administrative konsekvenser :

Forslaget medfører en udvidelse af mulighederne for at opfylde forpligtelser for de af Kvotedirektivet

omfattede virksomheders, hvilket sandsynligvis vil have positive økonomiske konsekvenser for

virksomhederne, gennem et prisfald på kvoter internt i EU’s kvotesystem.

Størrelsen af faldet i kvotepriserne – med afsmittende effekt på forbrugerpriserne – afhænger dog af

den endelige markedsudvikling for JI- og CDM-projekter. Dette markeds volume og prissætning

vurderes bl.a. betinget af de administrative begrænsninger i udviklingslandene og Østeuropa for

konkrete projekter, samt hvor restriktivt markedet indrettes. Her vurderes tre restriktioner særligt

relevante, nemlig: eksistensen og størrelsen af loftet for omveksling af projektkvoter, som vurderes

ved 6 % (og evt. indføres ved 8%), udskydelsen af brug af projektkvoter til 2008 og begrænsningen af

projekttyper.

I hvilken grad disse restriktioner vil påvirke prisdannelsen er forbundet med nogen usikkerhed.

Forslaget som helhed vurderes under alle omstændigheder at ville reducere prisniveauet i EU-systemet,

ligesom indførelse af et loft med stor sikkerhed vurderes at ville øge kvoteprisen ift. en situation uden

en sådan begrænsning.

Forslaget vil medføre et begrænset øget forbrug af personaleressourcer i staten. Amter og kommuner

vil kun blive påvirket i den udstrækning amtslig eller kommunalt ejede virksomheder bliver omfattet af

emissionshandel.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i

Danmark som i EU under ét.

10. Høring

Forslaget blev sendt i høring til en kreds af høringsberettigede med frist til 22. september 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammenotatet har været i skriftlig høring i specialudvalget (miljø) med frist d. 27. august. Der er

indkommet følgende høringssvar:

Dansk Handel og Service

har ingen kommentarer til rammenotatet.

Elkraft System

ønsker en præcisering af de ønskede ændringer i restriktionerne på brugen af

projektmekanismerne.

Elkraft System

finder det vigtigt at sikre et velfungerende elmarked med lige

konkurrencevilkår, og betoner herunder, at forslagets bestemmelser om, at JI-projekter ikke kan

gennemføres i de lande og sektorer som er omfattet af Fællesskabets kvotehandelssystem, ikke må

svækkes.

Dansk Energi

støtter, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra

2005-7.

Dansk Energi

finder endvidere, at muligheden for at indføre et loft for konverteringen helt bør

fjernes. Subsidiært kan

Dansk Energi

acceptere en ”trigger”, som udløser en evaluering, som foreslået af

Kommissionen, men der må ikke i direktivet være indeholdt nogen indikation på et evt. lofts størrelse.

Muligheden for et loft anføres at ville medføre stor usikkerhed for større og mere langsigtede

projekter, som vil medføre en ”først til mølle” situation.

Dansk Energi

finder endvidere, at der skal

være fælles regles, således at når der i et land er fastsat en baseline, så benyttes samme baseline for alle

projekter. Endeligt efterlyser

Dansk Energi

endvidere et klart signal om, at EU vil sikre at der hurtigst

muligt åbnes for kvotehandel med tredjelande, da kvotemarkedet ikke bør begrænses til EU.

Danisco

kan støtte den danske holdning, og opfordrer til, at Danmark får sat kraftigt gang i køb af

kvoter, først og fremmest statsligt men også privat.

Dansk Metal og CO-industri

kan støtte indstillingerne til dansk holdning.

Dansk Metal og CO-industri

finder det endvidere afgørende, at der etableres et overordnet og troværdigt set af retningslinjer for

kvotehandel indenfor EU, og at der sikres sammenhæng med Kyoto-protokollens fleksible

mekanismer. Det findes ligeledes væsentligt, at medlemslandene sikres størst mulig frihed til at leve op

til de miljømæssige forpligtelser på den mest omkostningseffektive måde, herunder også gennem

samarbejde med lande udenfor EU.

Oliebranchens Fællesrepræsentation

kan overordnet støtte den danske holdning, men forbeholder sig ret til

at vende tilbage med præciserende kommentarer i den almindelige høring.

Dansk Industri

tillægger det særdeles stor vægt, at der udarbejdes et EU-direktiv, så virksomhederne kan

benytte projektkreditter fra JI- og CDM-projekter.

Dansk Industri

finder det afgørende, at europæiske

virksomheder frit kan handle CO2-kreditter med lande uden for EU.

støtte til direktivet

Dansk Industris

forudsætter således, at der ikke lægges begrænsninger på brugen af CO2-kreditter, da dette vil forværre

europæiske virksomheders konkurrenceevne. Dansk

Industri

finder endvidere, at en kvantitativ

begrænsning er et forkert signal at sende til Rusland, som bringer Kyoto-protokollens ikrafttræden i

fare. Dansk Industri er endvidere modstander af, at der ifølge forslaget ikke vil kunne konverteres

projektkreditter i perioden 2005-2007, og foreslår at der åbnes mulighed for at kunne konvertere både

JI- og CDM-projektkreditter til kvoter i Fælleskabets kvotehandelssystem i perioden 2005-2007.

Dansk Industri

mener, at det er en væsentlig forudsætning for regeringens klimastrategi, at der ikke

sættes begrænsninger for anvendelsen af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, og at en

begrænsning må føre til en justering af regeringens klimastrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri

mener endvidere, at der i de senere år samlet set er foretaget og fortsat vil blive foretaget

miljøinvesteringer i energisektoren, at argumentet om nødvendigheden af en kvantitativ begrænsning

for at kunne leve op til supplementaritet er irrelevant.

Greenpeace

finder, at kvoterne i EU’s kvotehandelssystem skal holdes totalt adskilt fra kreditter fra JI-

og CDM-projekter, og er derfor modstander af det foreliggende forslag. Danmark bør som en af

verdens værste udledere af CO2 på ligefod med de øvrige rige lande gå foran og reducere sine egne

udslip før U-landene også forpligter sig til at reducere sine udslip. Greenpeace anfører at forslaget vil

undergrave, at der sikres reelle reduktioner inden for EU. Greenpeace anfører derfor, at forslaget er i

grundlæggende modstrid med supplementaritetsprincippet under Kyoto-protokollen og at EU risikerer

at miste al troværdighed i klimaforhandlingerne. Skulle forslaget blive vedtaget mod Greenpeace’s

ønske, skal der være et bindende loft for konverteringen af projektkreditter, som er betragteligt mindre

end det foreslåede. Greenpeace finder endvidere, at det i givet fald kun må være muligt at kunne

konvertere projekter med vedvarende energi, mens det ikke må være muligt at kunne konvertere sinks,

atomkraft, nye store vandkraftanlæg og projekter med fossile brændsler. Endeligt er Greenpeace

kraftig modstander af et evt. ønske om at kunne købe ”varm luft” i Rusland, da det i givet fald vil

sabotere hele formålet med Fællesskabets kvotehandelssystem. Greenpeace er således ikke enig i, at

Danmark generelt har en interesse i at forslaget vedtages. Greenpeace anfører at hvis forslaget ikke

kan tages af bordet, bør det som minimum strammes op på bla. lavere loft, brugen af CDM i perioden

2005-08, frihed til valg af type projekter, inddragelse af AAU'er.

Det Økologiske Råd

finder, at direktivet om kvotehandel med drivhusgasser i Fællesskabet er et

afgørende skridt mod en mere bæredygtig udvikling.

Det Økologiske Råd

finder, at

Kommissionens forslag er udtryk for en rimelig balance mellem på den ene side at få bragt orden i

eget hus ved i al væsentlighed at fastholde, at reduktion i udledning af drivhusgasser skal ske i de

rige lande, som i dag står for langt den største del af udledningerne. På den anden side må EU også

have mulighed for i et begrænset omfang at erstatte begrænsninger i egne udledninger med

godskrevne JI- og CDM-projektkreditter.

Det Økologiske Råd

finder på den baggrund de

foreslåede ”grænser” for omveksling af projektkreditter på 6% og 8% for ganske passende.

Det

Økologiske Råd

støtter endvidere ikke, at det skal være muligt at omveksle projektkreditter fra

sinks og atomkraft. Endelig er

Det Økologiske Råd

enig med Kommissionen i, at EU’s

kvotehandelssystem ikke skal kunne kobles til ”varm luft kvoter””, og kan på den baggrund samlet

set støtte Kommissionens forslag.

Det Økologiske Råd

er derimod ikke enig i rammenotatets fremstilling af konsekvenserne for

Danmark.

Det Økologiske Råd

mener således ikke, at forslaget entydigt kan siges at have positive

økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Der vurderes muligvis at være en kortsigtet

gevinst, men på længere sigt vurderes en for kraftig anvendelse af projektkreditter at ville sætte de

danske bestræbelser på energibesparelser og omstilling til vedvarende energi i stå, således at

Danmark vil stå i en ringere økonomisk situation ved fastlæggelsen af klimamål efter 2012, eller

ved kraftige stigninger i prisen for fossile brændsler, hvor Danmark antages inden 2012 at blive

netto-importør.

Det Økologiske Råd

tager endvidere stærkt afstand fra den danske holdning og indstillingerne.

Det

Økologiske Råd

vender sig således kraftigt imod, at der ikke må være ”unødige kvantitative

begrænsninger”,

Det Økologiske Råd

støtter at der først kan konverteres projektkreditter fra 2008,

Det Økologiske Råd

er endvidere imod, at der skal være

”passende frihedsgrader”

ved valget af

projekttyper.

Det Økologiske Råd

finder det endvidere”dybt

beskæmmende for dansk troværdighed

på miljøområdet”,

at en af indstillingspindene åbner mulighed for at inddrage international

kvotehandel under direktivets anvendelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Verdensnaturfonden

(WWF) betragter EU’s kvotehandelssystem som det måske vigtigste

miljøpolitiske instrument, der nogensinde er vedtaget i EU, og finder det altafgørende for indsatsen

mod klimaforandringerne, at EU’s kvotehandelssystem bliver en miljømæssig, politisk og

økonomisk succes.

WWF

finder, at det foreliggende forslag underminerer EU’s

kvotehandelssystemets miljømæssige effektivitet og forstyrrer prisdannelsen i EU med

skævvridning af erhvervslivets konkurrence som resultat.

WWF

anbefaler derfor, at forslaget

droppes. Hvis forslaget ikke bliver droppet, skal der være en skrap kvantitativ begrænsning på

muligheden for at konvertere projektkreditter på f.eks. 4% og det må ikke være muligt at

konvertere sinks-projekter og dårlige vandkraftprojekter.

Revideret rammenotat er sendt i høring i miljøspecialudvalget med frist d. 15. september 2003. Der

er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Energi

har ingen supplerende kommentarer.

Dansk Industri

mener, at den nye indstilling om, at Danmark kan støtte forslag om, at international

kvotehandel under Kyoto-protokollen (AAU’er) inddrages under direktivets formål, bør udelades.

Dansk Industri

har sympati for intentionen om at skabe muligheder for virksomhederne for at

kunne konvertere internationale kvoter, men vurderer at de politiske muligheder for at undgå

kvantitative begrænsninger hermed vil blive forringet.

Dansk Industri

fastholder, at der ikke er

nogen god begrundelse for nogen form for kvantitativ begrænsning af konverteringen af

projektkreditter, og at en sådan derfor skal udelades af det endelige direktiv, ellers vil en afgørende

forudsætning for regeringens klimastrategi være faldet bort.

Dansk Industri

fastholder endvidere,

at der bør være mulighed for at konvertere projektkreditter i perioden 2005-2007.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OBF)

kan grundlæggende støtte direktivet, da det findes

afgørende, at virksomheder frit kan handle projektkreditter med landene uden for EU.

OBF

ønsker

ikke, at der lægges begrænsninger på brugen af projektkreditter. Et loft for brugen af

projektkreditter vurderes at kunne give så meget usikkerhed i markedet, at antallet af projekter vil

blive begrænset, eller der vil kunne opstå en ”først til mølle situation”, hvor mere langsigtede

projekter aldrig bliver igangsat, og de danske virksomheder i sidste ende risikerer at blive

udelukket fra brugen af de fleksible mekanismer.

OBF

kan på den baggrund støtte den danske

holdning.

Specialarbejderforbundet (SID)

kan støtte den danske holdning, men finder det dog problematisk,

hvis det bliver muligt at handle med CO2-kvoter efter for godt befindende. SID finder således, at

Kyoto-protokollen skal overholdes ved, at der sker reduktioner i såvel hjemlandet og ved at

medvirke til, at andre lande kan nedbringe deres CO2-udslip.

Verdensnaturfonden (WWF)

tager kraftigt afstand fra, at Danmark nu ifølge det reviderede

rammenotat skal kunne støtte forslag om, at lade international kvotehandel indgå i direktivets

annvendelsesområde.

WWF

anfører, at EU’s interne kvotehandelssystem er etableret for at

generere omkostningseffektive CO2-reduktioner hos de største CO2-udledere i EU, uden at

konkurrenceevnen forvrides mellem EU’s erhvervsliv. Sigtet er således både miljømæssigt som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomisk: Mest miljø for pengene. Hvis kvotesystemet åbnes for international kvotehandel

(AAU’ere), vil det medføre, at der muligvis blive en økonomisk effektivitet, men der leveres ingen

miljø-vare for pengene.

WWF

anfører videre, at hvis kvotehandlen ikke længere er intern, vil den

være en illusion og ikke længere et redskab til at sikre den fornødne omstilling i EU. En åbning for

internationale kvoter i kvotehandelssystemet vil således underminere det potentielt vigtigste

miljøpolitiske redskab, som nogensinde er etableret i EU.

Det Økologiske Råd

justerer sit første høringssvar med, at det er af største betydning at fastholde

en overgrænse for anvendelsen af projektkreditter, og at det foreslåede loft på 8% er for højt i

betragtning af at loftet kun gælder for de kvotebelagte virksomheder og de øvrige anslag mod

Kyoto-protokollens forudsætning om hjemlige reduktioner i I-landene.

Det Økologiske Råd

finder

det endvidere uantageligt, at

”en eventuel begrænsning søger at tage højde for forskellene i

medlemsstaternes reduktionsforpligtelse”. Det Økologiske Råd

mener i modsætning hertil, at

Danmark bør vedkende sig sin reduktionsforpligtelse på 21% i lyset af Danmarks overmåde store

udledning af drivhusgasser.

Det Økologiske Råd

finder endvidere formuleringen om international

kvotehandel ødelæggende for kvotehandelssystemet.

Forslaget er sendt i ordinær høring til en kreds af høringsberettigede med frist til d. 22. september

2003. Der er indkommet følgende høringssvar:

Landbrugsrådet

bemærkede, at muligheden for at indføre et loft for konverteringen helt bør

fjernes.

Vindmølleindustrien

finder, at kvoterne i EU’s kvotehandelssystem skal holdes totalt adskilt fra

kreditter fra JI- og CDM-projekter, og er derfor modstander af det foreliggende forslag.

Vindmølleindustrien

anfører, at forslaget vil sænke prisen på kvoter betragteligt og dermed

undergrave, at der sikres reelle reduktioner inden for EU. Det anføres endvidere, at den lave pris

vil fjerne kvotemarkedets betydning for vedvarende energiteknologier og dermed incitamentet til

teknologiudvikling. Det foreslås derfor, at JI- og CDM-kreditter sikres en mindstepris på 25 Euro

per ton.

Vindmølleindustrien

anfører endvidere, at forslaget er i grundlæggende modstrid med

supplementaritetsprincippet under Kyoto-protokollen og at den lave kvotepris ikke afspejler den

samfundsmæssige omkostning men kun den marginale omkostning ved at nedbringe emissionerne.

Eltra

mener, at det er af stor betydning, at virksomhederne kan benytte projektkreditter fra JI- og

CDM-projekter, og støtter derfor hovedformålet. Eltra mener endvidere, at kreditter fra

CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7, og at der bør oprettes et centralt

transparent system særligt med hensyn til hvilke JI og CDM-projekter, der er undervejs af hensyn til

investeringer som vil overskride et eventuelt loft.

efterlyser stillingtagen til hvem, der bliver dansk

Eltra

myndighed og en snarlig stillingtagen til den nationale allokeringsplan.

Eltra

finder, at et eventuelt loft

bør fastsættes for landene individuelt og ikke for fællesskabet, og at den foreslåede grænse på 15 MW

for anlæg der er omfattet af CDM bør fjernes.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OBF)

finder endvidere i den ordinære høring, at kreditter fra

CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7 og at begrænsningerne på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

typen af projekter, der kan indregnes ikke er overensstemmelse med EU’s internationale

forpligtelser.

Dansk Industri

anfører endvidere i deres ordinære høringssvar, at de er uenige i Kommissionens

argumentation om, at en kvantitativ begrænsning via teknologiudvikling vil medføre forbedringer

for det globale miljø. Tværtimod mener Dansk Industri at begrænsningen på brug af

projektmekanismerne vil resultere i tab af muligheder på verdensmarkedet for renere teknologi og

formindskelse af teknologioverførslen til udviklingslandene og deraf følgende miljøforringelser.

På møde i specialudvalg (miljø) den 8. oktober 2003 gentog

Greenpeace, Det Økologiske Råd og WWF

deres kritik af forslaget som tidligere fremført ved skriftlig høring, samt deres uenighed med den

danske holdning og indstilling i kommenteret dagsorden.

WWF

fremførte endvidere, at de fandt

argumenterne i kommenteret dagsorden for politiseret.

WWF

fandt således at de makroøkonomiske

vurderinger var for skråsikre, og at den samlede argumentationen for den danske holdning ikke levede

op til normal standard. Endvidere foreslog

WWF, at

vedrørende kvalitative krav til projektkreditternes

godkendelse, skulle Udenrigsministeriets forarbejde for så vidt angår rammer for CDM projekter

reflekteres.

Den 5. november 2003 afholdt Specialudvalget (miljø) et møde vedrørende notatet, hvor

ovennævnte problemstillinger blev drøftet, hvilket medførte en række omformuleringer i

nærværende notat.

På specialudvalget (miljø) den 3. december fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace fandt det kritisabelt, at der i notatet ikke er redegjort for, hvad Kommissionen mener

om opfyldelsen af supplementaritetsprincippet (altså princippet om at projektmekanismerne alene

skal udgøre et supplement til hjemlige foranstaltninger mhp at reducere udledning af

drivhusgasser). Greenpeace fandt det endvidere særdeles foruroligende, at der øjensynligt nu forelå

et udspil fra formandskabet helt uden lofter for anvendelse af projektmekanismerne.

Dansk Industri udtrykte undren over, at Danmark kunne indgå et sådant kompromis, når det var

Regeringens grundlæggende holdning, at der overhovedet ikke burde være et loft. Et synspunkt

som fandt støtte hos Danske El værkers Forening. WWF fandt det klogt at arbejde målrettet for at

opnå enighed med Europa Parlamentet og bemærkede til den sidste bullit under dansk holdning, at

det dels ikke kunne være en selvstændig målsætning at sikre tilstrækkelig likviditet i

kvotehandelssystemet, ligesom det var uklart, hvilke fordele der henvistes til i dette afsnit. Tænkte

man på økonomiske, miljømæssige eller politiske fordele. WWF fandt det mest sandsynligt, at det

var de økonomiske fordele, der her blev givet prioritet, hvilket kunne undre set i lyset af at

forslaget behandledes af miljøministeriet.

Ad punkt 3 - Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om persistente

organiske miljøgifte (POP) og om ændring af direktiv 79/117/EØF og direktiv 96/59/EF.

Kom (2003) 333 endelig

- revideret notat

Resumé:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 12. juni vedtaget forslag til Europa-Parlamenets og Rådets forordning om

implementering af såvel Stockholm-konventionen som af ECE protokollen fra 1998 om Persistente

organiske miljøgifte. Forordningen omfatter fremstilling, markedsføring, anvendelse udslip og

bortskaffelse af stoffer som er omfattet af forbud eller begrænsning ifølge konventionen eller

protokollen. Medlemsstaterne skal inden to år udarbejde en plan for opfyldelse af forpligtelserne i

konventionen og de skal hvert tredje år sende oplysninger til Kommissionen om anvendelse af

forordningen, og årligt rapportere om samlet opproduktion og markedsføring af POP-stoffer.

Forslaget forventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller miljømæssige konsekvenser for

Danmark, som allerede opfylder protokol og konvention. De økonomiske og administrative

konsekvenser vil begrænse sig til enkelte yderligere forpligtelser til Miljøstyrelsen i form af

rapportering, overvågning og udarbejdelse af handlingsplan.

1. Status

Kommissionen sendte den 12. juni 2003 ovennævnte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 95, stk. 1, og artikel 175, stk. 1, og skal derfor vedtages

med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i traktaten.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu. Formandsskabet har sat punktet på

dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 22. december 2003 med henblik på opnåelse af generel

indstilling.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juli 2003.

2. Formål og indhold

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater underskrev i juni 1998 en protokol til den

regionale FN/ECE-konvention om grænseoverskridende luftforening over store afstande (i det

følgende kaldet protokollen) angående persistente organiske miljøgifte (i det følgende kaldet

POP-stoffer), og i maj 2001 den globale Stockholm-konvention om persistente organiske

miljøgifte (i det følgende kaldet konventionen).

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at etablere nogle fælles retlige rammer, inden for

hvilke der kan træffes foranstaltninger til at standse fremstilling, markedsføring og anvendelse af

POP-stoffer af hensyn til en sammenhængende og effektiv gennemførelse af de forpligtelser,

Fællesskabet har i medfør af protokollen og konventionen.

Protokollen

Det endelige mål med protokollen er at alle udledninger af POP-stoffer ophører. Protokollen

forbyder fremstilling og anvendelse af nogle af stofferne (aldrin, chlordan, chlordecon, dieldrin,

endrin, hexabromphenyl, mirex og toxaphen). Andre stoffer skal udgå på et senere tidspunkt

(DDT, heptachlor, hexachlorbenzen og PCB). Endelig fastsætter protokollen snævre

begrænsninger for brugen af DDT, HCH, herunder lindan og PCB. Den pålægger endvidere

parterne at bringe deres emissioner af dioxiner, furaner, PAH og HCB ned under 1990-niveauet

(eller niveauet i et andet år mellem 1985 og 1995). Den indeholder specifikke grænseværdier for

forbrænding af kommunalt affald, farligt affald og hospitalsaffald.

I oktober 2003 har 17 parter, herunder 8 medlemsstater – heriblandt Danmark – og 4 kandidatlande

ratificeret protokollen. Protokollen er dermed trådt i kraft, idet der kræves 16 ratifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konventionen

Målet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod POP-stoffer.

Konventionen fastsætter regler for i første omgang 12 POP-stoffer, der også er omfattet af

protokollen. Der er mulighed for senere at tilføje nye POP-stoffer på konventionens lister.

Udslip af utilsigtet fremstillede biprodukter – dioxiner, furaner, PCB og HCB – skal stadigt

minimeres med det endelige mål helt at undgå udslip, hvor det er muligt. I nationale

handlingsplaner skal parterne fremme og foreskrive brug af bedst tilgængelige teknologi for nye

kilder i de vigtigste kildekategorier.

Affald, der består af eller er forurenet med POP-stoffer skal bortskaffes på en sådan måde, at

POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser POP-egenskaber. Hvis

dette ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller POP-indholdet er lavt, bortskaffes

affaldet på anden miljømæssigt forsvarlig måde. Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til

nyttiggørelse eller genanvendelse af POP, er udtrykkeligt forbudt.

Parterne er forpligtet til at udarbejde en national gennemførelsesplan.

40 lande har ratificeret konventionen, der træder i kraft efter den 50. ratifikation. Indtil nu har 6

medlemsstater og 2 kandidatlande ratificeret konventionen. Danmark har taget skridt til at

ratificere konventionen.

Forslag til forordning

Den foreslåede forordning gennemfører de vigtigste bestemmelser i konventionen og protokollen

ved at forbyde fremstilling, anvendelse og markedsføring af stofferne opført på forordningens

bilag.

Forordningens bestemmelser er dog strengere, idet den ikke gør brug af den mulighed, som de

internationale aftaler giver for at fortsætte med fremstilling, markedsføring og anvendelse af nogle

af stofferne på listen til begrænset anvendelse, bortset fra HCH, herunder lindan.

Anvendelsesområder

Forordningen finder anvendelse på fremstilling, markedsføring, anvendelse, udslip og

bortskaffelse af stoffer, som er omfattet af forbud eller begrænsning ifølge protokollen eller

konventionen.

Fremstilling, markedsføring og anvendelse

Det er forbudt at fremstille, markedsføre og anvende følgende stoffer: aldrin, chlordan, dieldrin,

endrin, heptachlor, hexachlorbenzen, mirex, toxaphen, PCB, DDT, chlordecon og

hexabrombiphenyl såvel i form af rene stoffer, som i kemiske produkter og artikler, det vil sige

færdigvarer, der indeholder kemikalier omfattet af forordningen.

Det samme gælder for stoffet HCH, incl. lindan, der dog må anvendes til brug som mellemprodukt

ved fremstilling af kemiske produkter eller som insektbekæmpelsesmiddel. Endvidere må stoffet

indtil 1. september 2006 anvendes til professionel og industriel behandling af tømmer og

træstammer samt til indendørs brug i industrien og i hjemmet.

Alle de ovenstående stoffer er optaget på bilag til forordningen. Bilagene kan senere udvides med

flere stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbudet gælder dog ikke for stofferne, når de anvendes til forskning i laboratorieskala eller som

referencestandard, eller hvis de forekommer som utilsigtede sporforureninger i stoffer, kemiske

produkter eller forbrugerprodukter.

Såfremt stofferne findes som bestanddele i artikler, der er fremstillet før eller er i brug på

tidspunktet for forordningens ikrafttræden, kan artiklen dog fortsat markedsføres og anvendes. Når

en medlemsstat bliver bekendt med et sådant produkt, skal den dog straks underrette

Kommissionen, der omgående underretter Stockholm-konventionens sekretariat herom.

Eksisterende lagre

Eksisterende lagre af POP-stoffer, bortset fra HCH, skal bortskaffes i overensstemmelse med

reglerne om affaldshåndtering, jf. nedenfor.

Der skal gives meddelelse til den kompetente myndighed i det land, hvor lagre af mere end 100 kg

HCH befinder sig senest 12 måneder efter forordningens ikrafttræden og derefter årligt. Lageret

skal håndteres på miljømæssig forsvarlig måde, og tilsynspligten påhviler medlemsstaterne.

Mindskelse af udslip

Medlemsstaterne skal inden to år efter forordningens ikrafttræden udarbejde fortegnelser over

udslip af dioxiner og furaner, Hexachlorbenzen(HCB), PCB og PAH’er og holde disse fortegnelser

ajour. Medlemsstaterne skal inden samme frist udarbejde en national handlingsplan, der skal

identificere, beskrive og mindske de samlede udslip af disse stoffer fra menneskeskabte kilder.

Den nationale handlingsplan skal være en del af den handlingsplan, som medlemsstaten som part i

konventionen er forpligtet til at udarbejde. Der er ikke krav om konkrete procentnedsættelser af

udslippene, men tale om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi, substitution m.v.

Affaldshåndtering

Affald, der består af POP-stoffer eller er forurenet hermed – bortset fra PAH’er – skal bortskaffes

således, at restaffaldet eller udslip herfra ikke udviser POP-egenskaber. Sådant affald kan

imidlertid bortskaffes på anden måde i overensstemmelse med affaldsdirektivet (75/442/EØF),

hvis indholdet af listestoffer i affaldet er lavere end koncentrationsgrænserne i bilag IV til

forordningen. Koncentrationsgrænserne er under udarbejdelse og bliver indsat senere ved

komité-procedure.

Genbrug og nyttiggørelse af POP-affald er forbudt, medmindre det godtgøres, at POP-stofferne

destrueres under nyttiggørelsen eller udskilles og efterfølgende bortskaffes på miljømæssig

forsvarlig vis. Ifølge gældende EU-regler er enhver form for nyttiggørelse af PCB-holdigt affald

totalt forbudt. Dette forbud opretholdes i forslaget til forordningen. De gældende EU-regler tillader

bortskaffelse af PBC ved permanent underjordisk deponering i saltminer. Denne regel foreslås

ophævet.

Gennemførelsesplaner

Medlemsstaterne skal inden 2 år udarbejde en plan for opfyldelse af deres pligter i forhold til

konventionen. Som part i konventionen skal også Kommissionen udarbejde en plan for opfyldelse

af Fællesskabets forpligtelser i henhold til konventionen.

Overvågning

Kommissionen og medlemsstaterne pålægges at arbejde tæt sammen om at etablere programmer og

ordninger til miljøovervågning af tre af stofferne på listen, nemlig dioxiner, furaner og PCB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapportering

Medlemstaterne skal hver tredje år give Kommissionen oplysning om anvendelse af forordningen

og hvert år sende Kommissionen data om den faktiske eller skønnede samlede produktion og

markedsføring af POP-stofferne.

Hvert tredje år skal medlemstaterne sende Kommissionen sammenfattende rapporter om lagre,

udslipsfortegnelser og tilstedeværelsen i miljøet af dioxiner og PCB.

Om de stoffer, der er opregnet i konventionen, udarbejder Kommissionen med mellemrum, en

rapport på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt til Kommissionen og sender

den til konventionens sekretariat.

Udveksling af oplysninger og teknisk bistand

Kommissionen og medlemsstaterne skal fremme og sørge for oplysningsudveksling inden for EU

og med tredjeland vedrørende formindskelse eller afvikling af POP-stofferne. Kommissionen og

medlemsstaterne skal samarbejde om at yde hensigtsmæssig teknisk bistand til udviklingslande og

lande med overgangsøkonomi under hensyntagen til deres særlige behov. Disse bestemmelser

bygger på konventionens bestemmelser.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte effektive, proportionale og afskrækkende regler, der skal anvendes

i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

Bilag og ændring af bilag

Bilag I.

I dette bilag er i del A opført de stoffer, der er forbudt efter både konventionen og

protokollen og i del B de stoffer, der kun er forbudt i protokollen.

Bilag II.

Indeholder HCH, incl. lindan og de anvendelsesbegrænsninger, der gælder for dette stof.

Bilag III.

Indeholder de stoffer, der er omfattet af bestemmelserne om begrænsning af udslip.

Bilag IV.

Indeholder de stoffer, der er omfattet af bestemmelserne om affaldshåndtering.

Når det er vedtaget inden for rammerne af en af de internationale aftaler, tilføjes nye stoffer til et

eller flere af bilagene. Desuden kan bilagene ændres efter komité-procedure. Der foreslås ikke

nedsat en ny komité, men den tekniske tilpasningskomité, der er nedsat i henhold til direktiv

67/548/EØF (direktivet om klassificering, mærkning m.v. af farlige kemiske stoffer) bistår

Kommissionen. Komitéens afgørelser træffes med kvalificeret flertal efter reglerne i artikel 5 i

Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Konsekvensændringer i andre direktiver

Der ophæves et par gældende forskrifter. Forbudet mod anvendelse i pesticider af 8 POP-stoffer i

direktiv 79/117/EØF foreslås ophævet, idet forbudet nu bliver overflødigt. Det foreslås desuden at

ophæve bestemmelsen i direktiv 96/59EF om, at det er tilladt at bortskaffe PCBG/PCT-affald i

mineskakter o.lign.. De øvrige bestemmelser om PCB/PCT i direktivet gælder fortsat.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har i udkastet til forordningen anført, at målene for forordningen, nemlig at

beskytte miljøet og menneskers sundhed mod POP-stoffer, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne selv, da forureningen er grænseoverskridende. Fællesskabet kan derfor træffe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen ikke ud overensstemmelse påkrævet.

proportionalitetsprincippet går forslaget tilnærhedsprincippet og i over, hvad der er med

Regeringen er enig i, at forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil umiddelbart være gældende i Danmark. Som følge af forordningens forslag om

konsekvensophævelse af nogle bestemmelser i et plantebeskyttelsesdirektiv og

PCB/PCT-direktivet vil der skulle ske en tilsvarende ophævelse af bestemmelserne i de danske

bekendtgørelser samt enkelte konsekvensændringer i den danske affaldsbekendtgørelse. Desuden

skal der udstedes en bekendtgørelse om tilsyn med forordningens overholdelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Produktion og markedsføring af POP-stofferne har ikke fundet sted i Danmark i årevis. Der findes

derfor heller ingen lagre af disse stoffer.

Hvad angår udslipsforebyggelse er der med forordningen ikke rettet yderligere bestemmelser mod

virksomheder. De virksomheder, der udleder de største mængder af de 4 POP-stoffer, har allerede

forpligtelser i henseende til forebyggelse, kontrol og overvågning i henhold til gældende

EU-lovgivning. Udledningerne fra affaldsforbrændingsanlæg – den formentlig betydeligste kilde

for dioxiner og furaner i Danmark – er reguleret i en bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg,

der fastsætter emissionsgrænseværdier. Efter vedtagelsen af dioxinhandlingsplanen er

emissionerne på et minimum. Der er også udarbejdet en massestrømsanalyse for dioxiner og

furaner. For at kunne overholde den løbende rapporteringsforpligtelse om emissionerne, skal

oplysningerne herom opdateres.

For HCB’er antages affaldsforbrændingsanlæg at være den væsentligste forureningskilde.

Emissionerne er ikke kvantificerede, men antages at være ubetydelige. Vejledningen for industriel

luftforurening og en bekendtgørelse om indholdet af PAH’er i dieselolie regulerer PAH’erne.

Siden 1995 har det været forbudt at bruge PCB’er i kondensatorer og transformere, som vejer mere

end 1 kg. Udledninger af PCB fra andre kilder, f.eks. lim eller fugemasse kan teoretisk finde sted,

men de totale emissioner af PCB antages at være ubetydelige.

Det vurderes således, at en dansk opfyldelse af forordningen for så vidt angår udslip ikke vil kræve

yderligere tiltag. Miljøstyrelsen vil som myndighed blive pålagt enkelte yderligere forpligtelser i

form af rapportering, overvågning og udarbejdelse af handlingsplan.

Med hensyn til affaldshåndtering så kan de grænseværdier som skal fastsættes i bilag 4 få en

betydning for håndtering af byggeaffald og restprodukter i forhold til nuværende praksis. I det det

på nuværende tidspunkt hverken er muligt at sige noget om på hvilket niveau grænseværdierne

kommer til at ligge er det derfor heller ikke er muligt at forudsige hvilke mængder affald det vil

komme til at dreje sig om . Det er desuden heller ikke fastsat hvilken håndtering der bliver mulig.

En ændring af håndteringen af restprodukter vil kunne betyde at der kommer en

forøget omkostning for det offentlige i forhold til omkostningerne ved den nuværende

håndtering.

Dette vil blive vurderet i forbindelse med den komite procedure som skal fastsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseværdierne.

Beskyttelsesniveau.

Danmark vurderer, at forslaget generelt vil hæve beskyttelsesniveauet. Dog vurderes forslaget om

fortsat anvendelse af HCH, incl. lindan, til begrænset anvendelse og muligheden for at

markedsføre og anvende POP-behandlede artikler, der er fremstillet inden forordningens

ikrafttræden at medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Forslaget er den 4. juli 2003 sendt i ekstern høring.

Danmarks Apotekerforening, Genvindingsindustrien,

HTS-Handel, Transport og

Serviceerhvervene, Kommunernes Landsforening, Dansk Handel & Service samt

Sundhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til forslaget.

Københavns kommune anbefaler, at grænseværdierne for POP-stoffer i affald hurtigst muligt

fastsættes under henvisning til forsigtighedsprincippet

Advokatrådet finder det noget betænkeligt, at allerede producerede varer/lagre indeholdende

POP-stoffer fra en given dato ikke længere må anvendes, uden at der fastsættes kompensation

herfor.

Forbrugerrådet finder, at det bør tydeliggøres, at det produktansvar, der er udmøntet i General

Product Safety Directive for produkter også gælder for de af forordningen omhandlede artikler og

at det som minimum tydeliggøres under definitionen af en artikel i forordningsforslaget.

Forbrugerrådet finder, at det ikke bør være tilladt at markedsføre artikler, der indeholder

POP-stoffer, ligesom HCH, incl. Lindan, helt bør forbydes.

Det Økologiske Råd finder, at formålet med forordningen må være at minimere/eliminere

anvendelsen af POP-stoffer, hvorfor forordningen bør indeholde et fuldstændigt forbud mod

anvendelse af HCH, incl. Lindan så hurtigt som muligt. Rådet finder endvidere ikke, at det bør

være tilladt at markedsføre artikler med indhold af POP-stoffer, hvis artiklerne er fremstillet før

forordningens ikrafttræden.

Forslaget har endvidere været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 19. september 2003.

SID tilslutter sig indstillingen og gør opmærksom på, at man ikke finder det skal være muligt at

markedsføre artikler, der indeholder POP-stoffer, og at man finder at HCH incl. Lindan helt bør

forbydes.

På specialudvalgsmøde (miljø) den 3. december 2003 fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace fremlagde en række konkrete ændringsforslag til selve forordningen. Forslagene vedrørte

artikel 6, der drejer sig om reduktion og eliminering af udslip af dioxiner, furaner, HCB, PCB og

PAH’er.

Forslagene sigter mod:

1) at få alle udledninger af disse stoffer opgjort og ikke blot udledninger til luft som anført i forslaget

– f.eks. udledninger som sker via produkter og materialer som på et eller andet tidspunkt i

livsforløbet giver anledning til forurening med disse stoffer og

2) at fremme udvikling og brug af substitutionsmaterialer, -produkter og –processer for at forhindre

dannelse og udledning af disse stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økologisknemlig at stoffet stadig anvendtes i visse biocider og farmaceutiske produkter – ikke var

Lindan) – Råd fandt, at Kommissionens begrundelse for ikke fuldstændig af forbyde HCH (herunder

acceptabel.

Ad punkt 4 - Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen

fra 1998 til 1979 konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

(LRTAP) angående persistente organiske miljøgifte

KOM (2003) 332 endelig

- revideret notat

Status

Kommissionen vedtog den 12. juni 2003 udkast til Rådets afgørelse om Fællesskabets ratifikation

af ovennævnte protokol.

Forslaget til afgørelse har hjemmel i artikel 95, stk. 1 og artikel 175 stk. 1 sammenholdt med

artikel 300, stk. 2 første afsnit og artikel 300 stk. 3, første afsnit, og skal således vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har udtalt sig den 5. november 2003.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 22. december 2003 med

henblik på vedtagelse.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juli 2003.

2. Formål og indhold

Beslutningen har til formål at sikre Fællesskabets ratifikation af POP-protokollen under 1979

Konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening .

Beslutningen indeholder bemyndigelse til, at Rådets formand kan udpege den eller de personer, der

har fuldmagt til på Fællesskabets vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos

Generalsekretæren for De Forenede Nationer.

Ifølge forslaget skal forslag til ændring af protokollens bilag I, II og III forelægges af

Kommissionen på Fællesskabets vegne efter afgørelse truffet af Rådet med kvalificeret flertal.

Kommissionen bemyndiges til på Fællesskabets vegne at godkende ændringer til protokollens

bilag I, II og III forudsat at Fællesskabets egen forordning er ændret i overensstemmelse hermed.