Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 401
Offentligt
1465242_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 19. december 2003 (13.01)
(OR. en)
16195/03
POLGEN 91
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
den irske og den nederlandske delegation
delegationerne
Rådets arbejdsprogram for 2004 forelagt af det kommende irske og det kommende
nederlandske formandskab (endelig udgave)
EU i 2004: Udnyttelse af mulighederne i den udvidede Union
Det irske og det nederlandske formandskab for 2004 foreslår i fællesskab følgende program for og
tilrettelæggelse af Rådets arbejde i 2004.
Målet med dette program er at skabe kontinuitet og formulere de udfordringer, der skal tages op i
2004 i fortsættelse af det arbejde, det græske og det italienske formandskab har udført i 2003.
Da et nyt Europa-Parlament træder sammen, og en ny Kommission tiltræder i løbet af året, er det
nødvendigt, at Rådet prioriterer og fokuserer sit lovgivningsprogram, så målsætningerne kan opfyl-
des inden for den relativt korte tidsfrist, der er til rådighed.
Rådet vil gennemføre sit lovgivningsprogram i nært samarbejde med Europa-Parlamentet og her-
under tage hensyn til Kommissionens årlige politikstrategi samt dens lovgivnings- og arbejdspro-
gram.
Som led i bestræbelserne på at bringe EU tættere på borgerne vil det irske og det nederlandske
formandskab varetage arbejdet i Rådet på en så åben og gennemskuelig måde som muligt.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0002.png
INDHOLD
EU i 2004: Udnyttelse af mulighederne i den udvidede Union ........................................................... 1
Regeringskonferencen og institutionelle reformer ..................................................................... 4
Sikring af en vellykket udvidelse ............................................................................................... 4
De fremtidige finansielle overslag.............................................................................................. 5
Gennemførelse og styrkelse af den nuværende politik............................................................... 5
I.
FREMME AF DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSMODEL GENNEM
LISSABON-DAGSORDENEN ................................................................................................. 7
Lissabon-dagsordenen ................................................................................................................ 7
Koordinering af den økonomiske politik, beskatning og finansielle tjenesteydelser ................. 9
A.1. Koordinering af den økonomiske politik .......................................................................... 9
A.2. Finansielle tjenesteydelser .............................................................................................. 10
A.3. Beskatningsspørgsmål..................................................................................................... 11
Mere effektive markeder og økonomisk reform....................................................................... 12
B.1. Fremme af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne ............................................. 12
B.2. Det indre marked for tjenesteydelser .............................................................................. 12
B.3. Forskning, viden, innovation og uddannelse................................................................... 13
B.4. Telekommunikation og informationssamfundet ............................................................. 15
B.5. Energi .............................................................................................................................. 16
B.6. Kernekraft ....................................................................................................................... 16
B.7. Kemipolitik ..................................................................................................................... 16
B.8. Forbrugerpolitik .............................................................................................................. 17
B.9. Selskabsret....................................................................................................................... 17
B.10. Told ............................................................................................................................... 17
C.
B.11. Transport ......................................................................................................................... 18
Konsolidering af den sociale dimension i et udvidet EU ......................................................... 21
C.1. Fremme af social sammenhængskraft i et udvidet EU.................................................... 21
C.2. Beskæftigelse .................................................................................................................. 22
C.3. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen........................................................................ 22
C.4. Rettigheder i forbindelse med beskæftigelse samt arbejdsmarkedsrelationer ................ 23
C.5. Social beskyttelse ............................................................................................................ 23
C.6. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling.......................................................................... 24
C.7. Sundhed........................................................................................................................... 24
C.8. Ungdom og kultur ........................................................................................................... 25
Ungdom........................................................................................................................... 25
Kultur .............................................................................................................................. 26
Sport ............................................................................................................................... 26
A.
B.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0003.png
D.
Sikring af bæredygtig udvikling ............................................................................................... 26
D.1. Miljø ............................................................................................................................... 26
D.2. Oversvømmelser ............................................................................................................. 28
D.3. Fysisk planlægning.......................................................................................................... 29
D.4. Landbrug og fødevaresikkerhed...................................................................................... 29
II.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
K.
L.
M.
III.
N.
D.5. Fiskeri.............................................................................................................................. 30
ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED.................................. 31
Asyl og indvandring ................................................................................................................. 31
Integration ............................................................................................................................... 33
Politisamarbejde i straffesager (inkl. organiseret kriminalitet og terrorisme).......................... 33
Retligt samarbejde i straffesager .............................................................................................. 34
Narkotika ............................................................................................................................... 35
Civilretligt samarbejde ............................................................................................................. 36
Eksterne aspekter...................................................................................................................... 36
Civilbeskyttelse ........................................................................................................................ 37
Borgerne og forvaltningen........................................................................................................ 37
MOD EN BEDRE VERDEN ................................................................................................... 38
Accept af globalt ansvar ........................................................................................................... 38
N.1. EU's engagement i resten af verden ................................................................................ 38
N.2. Udvikling af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.......................................... 39
Opbygning af et internationalt multilateralt samarbejde .......................................................... 41
O1. De Forenede Nationer ..................................................................................................... 41
O2. Menneskerettigheder ....................................................................................................... 41
O3. Udvikling......................................................................................................................... 42
O4. Multilateral handelspolitik .............................................................................................. 43
O5. Ikke-spredning og nedrustning........................................................................................ 44
Udvidelse af området med fred og sikkerhed........................................................................... 45
P1. Det vestlige Balkan ......................................................................................................... 45
P2. Forbindelserne med Rusland og et bredere Europa/initiativet vedrørende nye
nabolande ........................................................................................................................ 46
P3. Det sydlige Kaukasus og Centralasien............................................................................ 47
P4. Samarbejde med OSCE og Europarådet ......................................................................... 47
P5. Mellemøstfredsprocessen og Middelhavsområdet .......................................................... 47
Uddybning af samarbejdet med centrale partnere .................................................................... 48
Q1. De transatlantiske forbindelser........................................................................................ 48
Q.2. Afrika .............................................................................................................................. 49
Q.3. Latinamerika og Caribien................................................................................................ 49
Q.4. Asien ............................................................................................................................... 50
O.
P.
Q.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0004.png
2004 er et år af stor betydning for Den Europæiske Union. Ti nye medlemsstater tiltræder EU.
Arbejdet med udkastet til forfatningstraktat vil fortsætte. Der skal være nyvalg til Europa-Parla-
mentet, og der skal indsættes en ny Kommission. Der vil desuden blive indledt drøftelser om de nye
finansielle overslag, som bliver afgørende for EU's finansielle landskab indtil 2013.
På baggrund heraf er Rådets centrale strategiske prioritet i 2004, at EU fortsat skal fungere effek-
tivt, idet der samtidig sikres en vellykket integration af de nye medlemsstater.
Regeringskonferencen og institutionelle reformer
Det irske formandskab vil på baggrund af udfaldet af regeringskonferencens møde om udkastet til
forfatningstraktat den 12.-13. december konsultere sine partnere og fremlægge en rapport på Det
Europæiske Råds forårsmøde. Det vil afhængigt af udviklingen på det tidspunkt måske være muligt
at udstikke mere præcise retningslinjer for det fremtidige arbejde. Der vil blive gjort alt, hvad der er
muligt for at fremme regeringskonferencens arbejde så meget som muligt.
Sikring af en vellykket udvidelse
Rådet vil arbejde på at sikre, at de ti nye medlemsstater den 1. maj 2004 bliver gnidningsløst inte-
greret i EU. De tiltrædende landes fremskridt med hensyn til at overtage og gennemføre gældende
fællesskabsret vil fortsat blive overvåget frem til tiltrædelsen. Samtidig vil programmer på alle
politikområder blive udvidet og tilpasset, så de nye medlemsstater kan integreres fuldt ud i de nu-
værende strategier og processer.
Republikken Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 er fortsat en anledning
til at nå frem til enighed om en samlet løsning på grundlag af forslagene fra De Forenede Nationers
generalsekretær. Rådet vil støtte generalsekretærens bestræbelser og opfordre alle parter til igen at
tage del i forhandlingsprocessen med henblik på at nå til enighed om en løsning, der giver mulighed
for, at et forenet Cypern kan tiltræde EU.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0005.png
Det Europæiske Råd i Thessaloniki gentog, at Bulgarien og Rumænien er en del af den igangvæ-
rende udvidelsesproces, og at EU er besluttet på at støtte deres målsætning om at afslutte tiltrædel-
sesforhandlingerne i 2004 med henblik på tiltrædelse af EU i 2007. Tiltrædelsesforhandlingerne
med Bulgarien og Rumænien bliver derfor en vigtig del af Rådets arbejde i 2004. Rådet vil også
fortsat støtte Tyrkiets bestræbelser på at opfylde de politiske Københavnskriterier. Det reviderede
tiltrædelsespartnerskab vil danne grundlag for forbindelserne med Tyrkiet med henblik på den afgø-
relse om indledning af tiltrædelsesforhandlinger, som Det Europæiske Råd skal træffe i decem-
ber 2004.
De fremtidige finansielle overslag
EU's nuværende finansielle overslag udløber i 2006. Forhandlingerne om de kommende finansielle
overslag samt ajourføringen af de relevante politikker og lovgivningsinstrumenter skal være afslut-
tet senest ved udgangen af 2005.
Eftersom disse forhandlinger er meget komplekse, og de nye finansielle rammer skal vedtages i god
tid af hensyn til planlægningen og tilrettelæggelsen af EU's aktiviteter, må forhandlingerne nødven-
digvis følge en stram tidsplan. På baggrund af drøftelserne af Kommissionens meddelelse forventes
det, at Kommissionen, herunder kommissærerne fra de nye medlemsstater, vil forelægge sin sam-
lede pakke af finansielle og lovgivningsmæssige forslag senest i begyndelsen af juli 2004. Rådet vil
arbejde med det sigte, at der inden Det Europæiske Råd i december 2004 skal være truffet afgørel-
ser om principper og retningslinjer, så EU kan nå til politisk enighed inden Det Europæiske Råd i
juni 2005, og den endelige vedtagelse kan finde sted inden udgangen af 2005.
Gennemførelse og styrkelse af den nuværende politik
Ud over de meget store opgaver med udvidelsen og traktatreformen bør Rådet i 2004 fortsat arbejde
på at sikre, at EU vedbliver med at vokse og udvikle sig som et værdifællesskab, der yder sine be-
folkninger sikkerhed og en høj livskvalitet, og samtidig lever op til sit ansvar i forhold til den øvrige
verden.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0006.png
EU har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at skabe indre sammenhæng mellem sine politik-
ker og styrke dem yderligere gennem udvikling af strategiske metoder. De tre centrale strategier,
der generelt danner grundlaget for EU's politik med henblik på at opfylde målsætningen for 2004 er:
Lissabon-dagsordenen, som opstiller en strategi, der skal fremme økonomisk vækst, forbedre
konkurrenceevnen og øge jobskabelsen samt fremskynde strukturelle og lovgivningsmæssige
reformer og samtidig sikre en effektiv integrering af miljømæssig bæredygtighed og social
samhørighed. Rådets overordnede strategi vil prioritere gennemførelsen, så forsinkelsen med
hensyn til at opfylde målsætningen indhentes, og de administrative byrder og bureaukratiet
reduceres
Tammerfors-programmet for skabelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
som danner ramme om EU's indsats på området retlige og indre anliggender. Arbejdet med
dette program vil blive videreført i 2004 med særlig henblik på de foranstaltninger, der ifølge
Amsterdam-traktaten skal være iværksat inden maj 2004. I andet halvår af 2004 vil der også
blive påbegyndt drøftelser med henblik på at udvikle en opfølgning af Tammerfors-dagsorde-
nen på grundlag af en evaluering fra Kommissionen, der forventes at foreligge i første halvår
af 2004
en udbygning og forbedring af de instrumenter, EU anvender på det udenrigspolitiske område
som led i sin sikkerhedsstrategi, så EU fuldt ud kan påtage sig sit ansvar i forhold til omver-
denen. Med henblik herpå vil EU i 2004 arbejde hen imod en yderligere udvikling af en sam-
menhængende strategi samt af behørig kapacitet til forvaltning af forbindelserne til tredje-
lande med det formål at yde et væsentligt positivt bidrag i forbindelse med globale anliggen-
der.
Andre vigtige arbejdsområder for Rådet i 2004 omfatter gennemførelse af reformen af den fælles
landbrugspolitik, vedtagelse af en reelt bæredygtig fiskeripolitik og forhandlinger med henblik på at
færdiggøre WTO's Doha-dagsorden for udvikling.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0007.png
I.
FREMME AF DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSMODEL
GENNEM LISSABON-DAGSORDENEN
Lissabon-dagsordenen
Det er af afgørende betydning, at Rådet fortsætter de økonomiske, sociale og miljømæssige refor-
mer, der blev udformet i Lissabon og udviklet videre på efterfølgende møder i Det Europæiske Råd.
Det er af vital betydning for igen at sætte skub i den europæiske økonomi og øge dens muligheder
for fuldt ud at udnytte det økonomiske opsving, at alle medlemsstater sikrer en vellykket gennemfø-
relse af de resterende reformer under Lissabon-dagsordenen.
Det Europæiske Råds forårsmøde vil give mulighed for at ajourføre Lissabon-dagsordenen, så der
tilføres nye impulser til den reformmålsætning, der blev opstillet i 2000, og så det sikres, at alle
medlemsstater påtager sig at opnå reelle fremskridt på en række centrale områder i løbet af det
kommende år. Mødet vil give stats- og regeringscheferne mulighed for en målrettet drøftelse af spe-
cifikke områder af Lissabon-dagsordenen, der er afgørende for opfyldelsen af den overordnede
Lissabon-målsætning. I den forbindelse vil stats- og regeringscheferne også få mulighed for at vur-
dere de opnåede resultater, de målelige forskelle, der er et resultat af Lissabon-strategien, samt ud-
vælge, hvilke reformer der skal gennemføres inden udløbet af fristen i 2010.
Med henblik på at måle og vurdere medlemsstaternes resultater på de forskellige politikområder
skal der fortsat arbejdes på at udforme sammenlignelige indikatorer og underliggende statistiske
oplysninger.
Det overvejes at prioritere følgende spørgsmål højt:
Fremme af vækstorienterede økonomiske politikker:
Der skal lægges vægt på at tilskynde
til investering i fysisk og menneskelig kapital, herunder forskning og udvikling, idet det sam-
tidig tilstræbes, at den makroøkonomiske stabilitet bevares, og strukturreformerne af produkt-,
kapital- og arbejdsmarkedene videreføres.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0008.png
Forbedring af konkurrenceevnen som den afgørende faktor for at skabe og opretholde
vækst og beskæftigelse:
Arbejdet på dette område vil især gå ud på at sikre, at virkningerne
af nye fællesskabspolitikker vurderes på passende måde, og at der gøres fremskridt på det
indre marked for tjenesteydelser.
Skabelse af mere og bedre beskæftigelse:
Arbejdet på dette område vil især dreje sig om at
gennemføre retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for de øko-
nomiske politikker, og i den forbindelse vil beskæftigelses-taskforcens henstillinger være
særligt relevante. En af de væsentligste udfordringer på dette område er at fremme en effektiv
tilpasning til forandring fra arbejdstagernes og virksomhedernes side, navnlig gennem social
dialog og høj prioritering af livslang læring og ligestilling mellem kønnene for arbejdstager-
nes vedkommende. Vedtagelsen næste år af ændringer til forordning nr. 1408/71 sigter på at
forenkle og modernisere bestemmelserne om beskyttelse af arbejdstagernes sociale sikrings-
rettigheder, når de flytter inden for EU, med det formål at øge arbejdstagernes mobilitet.
Sikring af bæredygtig vækst:
Der vil blive lagt vægt på at fremme handlingsplanen for
miljøteknologier, og det bør nærmere undersøges, hvorledes miljøhensyn kan indgå i
Lissabon-målsætningen.
Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004 vil også forberede den midtvejsevaluering af Lissabon-
strategien, der skal finde sted i 2005 under det luxembourgske formandskab.
En vellykket gennemførelse af de mål, der blev opstillet i 2000 i Lissabon, vil kræve, at arbejds-
markedets parter i EU bidrager og samarbejder. I betragtning af, hvor vigtigt det er for Lissabon-
dagsordenen, at der skabes en social dialog på tværs af alle sektorer, vil Det Europæiske Råd
fremme processen med sociale partnerskaber som en mekanisme, der i betragtelig grad kan sætte
skub i den reformproces, der blev startet i Lissabon.
Mange af disse spørgsmål uddybes i nedenstående udkast til programmer, der opstiller strategiske
mål for alle Fællesskabets politikker i overensstemmelse med målsætningerne for Lissabon-proces-
sen.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0009.png
A.
KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK, BESKATNING OG
FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
A.1. Koordinering af den økonomiske politik
Fortsat makroøkonomisk stabilitet og strukturreformer er stadig afgørende for EU's muligheder for
at udnytte det ventede globale økonomiske opsving og fuldt ud høste de økonomiske fordele af
udvidelsen.
Op til Det Europæiske Råds forårsmøde vil medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer
blive drøftet på samlingerne i Økofin-Rådet. Økofin-Rådet vil arbejde på at forberede det dokument
om nøglespørgsmål (økonomiske og finansielle aspekter), som skal forelægges på Det Europæiske
Råds forårsmøde, med særlig vægt på udvalgte prioritetsområder, der kan give fornyet fremdrift til
Lissabon-processen. Dokumentet om nøglespørgsmål vil også bidrage til ajourføringen af de over-
ordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i 2004. Det irske og det nederlandske formand-
skab vil fortsat betone, at det er vigtigt at overholde stabilitets- og vækstpagten og nøje overvåge
budgetsituationen i medlemsstaterne.
Rådet vil bistå de tiltrædende lande med hensyn til deres integrering i EU's multilaterale overvåg-
ning i forbindelse med samordningen af de økonomiske politikker samt i Lissabon-processerne.
Med hensyn til multilateral overvågning vil de tiltrædende lande blive anmodet om at forelægge
skattemæssige anmeldelser senest den 1. marts 2004 og konvergensprogrammer inden maj 2004.
Europa-Kommissionen vil udarbejde særlige overordnede retningslinjer for de økonomiske politik-
ker til de nye medlemsstater, og de vil blive medtaget i Kommissionens konvergensrapport.
Straks fra tiltrædelsen skal de nye medlemsstater behandle deres valutakurspolitik som et spørgsmål
af "fælles interesse". Med henblik på det endelige mål at indføre euroen forventes det desuden, at de
tiltrædende lande tilslutter sig ERM II på et tidspunkt efter tiltrædelsen. Deltagelse i valutakursme-
kanismen er frivillig for medlemsstater, der står uden for euroen, men nogle af de tiltrædende lande
har allerede meddelt, at de agter at tilslutte sig mekanismen snarest muligt efter tiltrædelsen. Det
kan forventes, at de nye medlemsstater vil ansøge om at deltage i ERM II i 2004. De første konver-
gensprogrammer skal ligeledes drøftes.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0010.png
Foruden ovennævnte temaer vil der løbende være et omfattende økonomisk reformprogram. Rådet
vil ligeledes føre en makroøkonomisk dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på fremme
af makroøkonomiske betingelser, der kan bidrage til ikke-inflationær vækst og beskæftigelse.
Formandskaberne vil være særlig opmærksomme på aldringsproblematikken og spørgsmålet om de
offentlige finansers holdbarhed. Desuden vil de arbejde for, at Rådet vedtager konklusioner om
integritet og hvidvaskning af penge.
A.2. Finansielle tjenesteydelser
Da handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skal være fuldt ud gennemført inden 2005, er det
nødvendigt, at Rådet prioriterer følgende opgaver, der endnu ikke er afsluttede i 2004:
direktivet om gennemsigtighed
ajourføringen af investeringsservicedirektivet (nu kaldet direktivet om finansieringsinstru-
mentmarkeder).
Både det irske og det nederlandske formandskab vil også være meget opmærksomme på, at der
gøres fremskridt med hensyn til et forslag om et nyt kapitalkravsdirektiv, som Kommissionen for-
ventes at forelægge i første halvår af 2004, ligesom de vil være opmærksomme på direktivet om
selskabsret (direktivet om grænseoverskridende fusioner), der netop er blevet offentliggjort.
Med hensyn til udvidelsen af Lamfalussy-rammerne til at omfatte alle finansielle tjenesteydelser vil
Rådet arbejde aktivt med forslaget til et direktiv, der skal ændre den nuværende udvalgsstruktur
inden for banksektoren, forsikringssektoren og investeringsinstitutterne.
Der skal ske reelle og snarlige fremskridt med hensyn til en række initiativer uden for handlingspla-
nen for finansielle tjenesteydelser, der enten er til forhandling i øjeblikket eller kan forventes i hen-
hold til Kommissionens seneste arbejdsprogram; det drejer sig om:
forbrugerkreditdirektivet
genforsikringsdirektivet
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0011.png
tredje direktiv om hvidvaskning af penge
ajourføringen af ottende selskabsdirektiv.
A.3. Beskatningsspørgsmål
På området direkte beskatning forventes der at være uafklarede spørgsmål på området beskatning af
opsparing med hensyn til indgåelse af tilfredsstillende ordninger med visse tredjelande med henblik
på at sikre, at medlemsstaterne kan anvende bestemmelserne i direktivet om beskatning af indtægter
fra opsparing. Formandskabet vil forsøge at sikre, at disse uafklarede spørgsmål finder en snarlig
løsning. Der kan eventuelt også være uafklarede spørgsmål i forbindelse med direktivet om renter
og royalties.
Det må forventes, at følgende andre spørgsmål stadig er til behandling i Rådet i 2004:
et forslag til direktiv om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater.
Med hensyn til indirekte beskatning vil der også blive arbejdet med forslaget vedrørende stedet for
levering af tjenesteydelser, omarbejdningen af sjette momsdirektiv og muligvis direktivet om æn-
dring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til ordningen for fradrag af merværdiafgift (grænseover-
skridende fradrag).
Rådet har opfordret Kommissionen til at fremsætte et forslag vedrørende bilag K, og dette vil blive
behandlet, så snart det er modtaget.
I sidste halvår af 2004 kan der også blive arbejdet med Kommissionens forslag til direktiv vedrø-
rende nedsatte momssatser og med eventuelle forslag vedrørende forenkling af forpligtelser (one-
stop, herunder revision af beskatningsstedet for varer og af ordningen for SMV) samt vedrørende
rationalisering af undtagelsesforanstaltninger med henblik på at forhindre visse former for skatte-
unddragelse/skattetænkning.
Med hensyn til punktafgifter vil der blive arbejdet videre med det forslag til direktiv om gensidig
bistand på dette område, der er i vente. Desuden vil der måske senere på året blive arbejdet med
eventuelle forslag vedrørende direktiv 92/12/EØF (EMVS og artikel 7 til 10) samt en meddelelse
fra Kommissionen vedrørende alkohol.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0012.png
B.
MERE EFFEKTIVE MARKEDER OG ØKONOMISK REFORM
B.1. Fremme af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne
Konkurrenceevnen er nøglen til at opretholde og skabe vækst og beskæftigelse. Med udgangspunkt
i de resultater, det græske og det italienske formandskab har opnået i 2003, vil Rådet (konkurrence-
evne) fortsætte med at udvikle en integreret strategi for konkurrenceevne. Rådet vil også være
meget opmærksomt på de lovgivningsmæssige bestemmelser, navnlig Kommissionens konsekvens-
analyser af væsentlige nye politiske tiltag, der kan tænkes at påvirke konkurrenceevnen og resulta-
terne inden for industrien og erhvervslivet i almindelighed. Dette vil indebære et nært samarbejde
mellem de forskellige rådssammensætninger.
Gennemførelse af det indre marked, navnlig på området for tjenesteydelser, forbedring af lovgiv-
ningen, mindskelse af de administrative byrder, mindskelse af gennemførelsesefterslæbet samt
effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen er integrerende elementer i denne proces. Der bør også
opnås enighed om udkastet til forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser
(EU-fusionsforordningen) inden Det Europæiske Råds forårsmøde. Handlingsplanen om bedre og
enklere lovgivningsmæssige rammer bør være gennemført fuldt ud inden udgangen af 2004.
B.2. Det indre marked for tjenesteydelser
Tjenesteydelser tegner sig for 70% af EU's BNP og for ca. 70% af beskæftigelsen. Det indre mar-
ked for tjenesteydelser kræver nu øjeblikkelig og samlet opmærksomhed, så erhvervslivet og for-
brugerne kan få større valgmuligheder og bedre og billigere tjenesteydelser. Kommissionens rapport
med status over det indre marked for tjenester er grundlaget for arbejdet i anden fase af strategien
for tjenesteydelser, hvor der skal foreslås foranstaltninger til fjernelse af de konstaterede hindringer,
og på dette felt bør Rådet gøre betydelige fremskridt i 2004. I den forbindelse bør Rådet tilstræbe at
vedtage en fælles holdning vedrørende det udkast til rammedirektiv om tjenesteydelser, der kan for-
ventes sidst i 2003.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0013.png
B.3. Forskning, viden, innovation og uddannelse
Rådet vil på grundlag af kommende handlingsplaner fra Kommissionen arbejde på at nå til enighed
om de nødvendige aktioner til stimulering af innovation og iværksætterånd inden for EU, idet der
påregnes udbytte af investeringer på EU-plan i forskning og udvikling, med henblik på at fremme
udvikling af nye virksomheder og nye områder for økonomisk aktivitet. I forbindelse hermed vil
Rådet drøfte handlingsplanen/hvidbogen om iværksætterkultur med særligt henblik på SMV'ernes
rolle samt forslaget til ajourføring af det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd.
Rådet er besluttet på at gøre fremskridt med hensyn til spørgsmål vedrørende intellektuel ejendoms-
ret med henblik på at skabe et klima, der tilskynder virksomhederne til yderligere investeringer i
forskning og udvikling. I den forbindelse vil forslaget til en forordning om EF-patenter formentlig
blive endeligt vedtaget i 2004, herunder de nødvendige bestemmelser vedrørende domstolskompe-
tence.
Rådet vil fortsat lægge vægt på betydningen af forskning- og innovationspolitikker. Formandska-
berne vil give en høj prioritet til yderligere udvikling af det europæiske rum for forskning og inno-
vation (EFR) gennem støtte til bedre koordinering mellem medlemsstaterne, navnlig gennem brug
af den åbne koordinationsmetode og benchmarking samt ved, at nationale programmer og aktioner
åbnes med henblik på at fremme større mobilitet blandt forskerne. I sammenhæng hermed vil man
atter drøfte evalueringen af de nye instrumenter under sjette rammeprogram med henblik på de
fremtidige drøftelser om syvende rammeprogram. I fortsættelse af offentliggørelsen at handlings-
planen med det mål at nå op på investeringer i FoU samt innovation på 3% af BNP og Rådets reso-
lution i den forbindelse bliver opfølgning og gennemførelse af handlingsplanen et vigtigt element i
Rådets arbejde i 2004. Forbindelsen mellem offentlige forskningscentre, virksomhederne og tekno-
logiplatforme vil blive styrket. Konferencer om videnskab tilrettelagt af videnskabelige organisatio-
ner og erhvervsorganisationer med "det europæiske videnbaserede samfund" som fælles overskrift
vil bidrage til EFR.
På grundlag af kommende meddelelser fra Kommissionen vil Rådet søge at fremme diskussionen
om topkvalitet i europæisk grundforskning samt om EU's og EU-strukturernes rolle i forhold til
grundforskningen.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0014.png
Rådet vil også følge op på Kommissionens hvidbog om den europæiske rumpolitik og samtidig
sikre den nødvendige koordinering med initiativer inden for luftfart og sikkerhedsrelateret forsk-
ning. En styrkelse af forbindelserne med ESA gennem den nye rammeaftale mellem ESA og EF vil
spille en vigtig rolle i denne henseende. I 2004 vil Rådet for Den Europæiske Union og ESA-
Ministerrådet afholde et fælles "rummøde".
Desuden vil Rådet for at forbedre konkurrenceevnen gøre fremskridt med hensyn til kvinders rolle
inden for videnskaberne og mainstreaming i almindelighed. Endelig vil Rådet fortsætte sit arbejde
vedrørende etableringen af den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).
På uddannelsesområdet vil Rådet gennemføre Lissabon-strategien og dens tre overordnede mål, idet
det vil:
lette adgangen for alle til uddannelsessystemerne, herunder erhvervsuddannelsessystemerne
øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i EU, bl.a.
ved brug af benchmarking
fremme den europæiske dimension på uddannelsesområdet og de studerendes mobilitet samt
gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for resten af verden.
På Rådets dagsorden vil man også finde drøftelser vedrørende den nye generation af europæiske
uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer (Leonardo da Vinci og Socrates) samt de kultu-
relle aspekter af uddannelse.
Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde om fremskridtene på disse felter.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0015.png
B.4. Telekommunikation og informationssamfundet
Informations- og kommunikationsteknologi er en væsentlig drivkraft for økonomisk vækst og vel-
stand i et udvidet Europa. Inden Det Europæiske Råds forårsmøde skal der foreligge en vurdering af
situationen på markedet for informations- og kommunikationsteknologi. Rådet vil bygge videre på
og udvikle de eksisterende initiativer med henblik på at udbygge informationssamfundet for alle
ved hjælp af:
en opfølgende vurdering af markedet for informations- og kommunikationsteknologi, der vil
blive forelagt Det Europæiske Råds forårsmøde
en ajourføring af e-Europa-handlingsplanen (en midtvejsrevision er planlagt inden Det Euro-
pæiske Råds forårsmøde). e-Europa-handlingsplanen har til formål at nyttiggøre informati-
onssamfundets uudnyttede potentiale for at opnå bedre produktivitet og livskvalitet
en yderligere styrkelse af Den Europæiske Unions strategier for net- og informationssikkerhed
gennem oprettelse af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed
en indsats for udbredelse af informationssamfundet på internationalt plan gennem opfølg-
ningstiltag i forbindelse med WSIS (verdenstopmødet om informationssamfundet)
en vedtagelse af afgørelsen om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjene-
ster til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDABC), hvis formål er at fast-
lægge, støtte og fremme udviklingen og etableringen af paneuropæiske e-forvaltningstjenester
og de underliggende interoperable telematiknet
en vedtagelse af beslutningerne om de indholdsrelaterede programmer eContent II og hand-
lingsplan II for et mere sikkert internet som opfølgning på tidligere programmer vedrørende
disse emner
en yderst opmærksom modtagelse af de kommende forslag fra Kommissionen om standardi-
sering af interaktivt digitalt tv.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0016.png
B.5. Energi
At sikre en pålidelig, effektiv og bæredygtig energiforsyning er af vital betydning for en holdbar
udvikling af den europæiske økonomi. Rådets prioritering på energiområdet tilgodeser især føl-
gende tre hovedtemaer:
det indre marked for energi skal gennemføres, konsolideres og bringes til at fungere effektivt,
navnlig hvad angår forordningen om grænseoverskridende gasudveksling, infrastrukturen og
det mål, der blev opstillet i Barcelona om en sammenkobling på mindst 10%
der skal ske en yderligere integrering af principperne om bæredygtig udvikling i EU's
energipolitikker, navnlig forslaget vedrørende miljøvenligt design og opfølgningen af de
energimæssige aspekter af WSSD. Dette mål skal nås ved, at man tilskynder til og støtter bru-
gen af vedvarende energikilder, kombineret med øget effektivitet og energibesparelser; der vil
navnlig blive lagt vægt på resultaterne af konferencen i juni i Bonn om vedvarende energi. I
denne sammenhæng vil det være af væsentlig betydning at sørge for sikkerheden i forbindelse
med alle energikilder.
EU skal sikres en stabil energiforsyning, navnlig gennem samarbejde og dialog med de
tredjelande, der især forsyner EU med energi.
B.6. Kernekraft
Rådet vil fortsat arbejde på at opnå bred enighed om de spørgsmål, der behandles i Atomgruppen,
herunder fremskridt med hensyn til nuklear sikkerhed.
B.7. Kemipolitik
Rådet vil fortsætte det arbejde, der er påbegyndt under det italienske formandskab, vedrørende for-
slaget til en forordning om kemikalier, hvori Reach-ordningen foreslås med henblik på registrering,
vurdering og godkendelse af kemiske stoffer. Formålet er at opnå en effektiv balance mellem øko-
nomiske, sociale og miljømæssige hensyn.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0017.png
B.8. Forbrugerpolitik
Forbrugerbeskyttelse er af væsentlig betydning for forbrugernes tillid og kan bidrage til vækst i
handelen over grænserne. Den hurtige udvikling af e-handel samt EU's udvidelse understreger
behovet for at forbedre samarbejdet om håndhævelse mellem medlemsstaterne.
Rådet vil:
arbejde på at gøre fremskridt med hensyn til behandlingen af den foreslåede forordning om
samarbejde mellem nationale myndigheder om håndhævelse samt det foreslåede rammedirek-
tiv om urimelig handelspraksis
bestræbe sig på, at der sker markante fremskridt med hensyn til drøftelsen af udkastet til for-
brugerkreditdirektiv (om ændring af de nugældende forbrugerkreditdirektiver).
B.9. Selskabsret
Der vil blive arbejdet aktivt på at gennemføre handlingsplanen for selskabsstyring i fortsættelse af
de forslag, der for nylig er kommet fra Kommissionen vedrørende selskabsstyring, selskabsret og
revision. Målet er at gøre EU's kapitalmarkeder mere effektive og at gøre investeringer i aktiesel-
skaber i EU mere attraktive for investorer i hele EU samt på verdensplan.
B.10. Told
Udvidelsen samt øget vægt på sikkerhedsrelateret toldeftersyn af varer, der indføres til eller udføres
fra EU, giver anledning til en række væsentlige nye tiltag inden for EU's toldlovgivning og told-
praksis. Disse nye tiltag vil blive iværksat sideløbende med foranstaltninger til gennemførelse på
toldområdet af de initiativer med hensyn til e-Europa og bedre lovgivning, som blev vedtaget i
Sevilla. Disse foranstaltninger vedrører en tiltrængt modernisering og forenkling af toldprocedu-
rerne og skal fremme øget standardisering, integrering og elektronisk levering af tjenesteydelser fra
toldmyndighedernes side. Dette indebærer, at erhvervsdrivende vil få mulighed for at klare toldfor-
maliteterne for hele det indre marked under ét. Målet er at få arbejdet på dette område afsluttet i
løbet af 2004.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0018.png
I 2004 vil Rådet også arbejde med de foreslåede forordninger til forenkling af toldprocedurerne,
etablere et retsgrundlag for en EU-risikostyringsmodel samt harmonisere grænsekontrollen i EU. Et
vellykket resultat af forhandlingerne med USA og de forventede forhandlinger med Canada vedrø-
rende sikkerheden i logistikkæden vil nødvendiggøre rådsafgørelser om ændring af de nugældende
toldsamarbejdsaftaler mellem EF og USA og mellem EF og Canada.
Toldtjenesterne i EU's medlemsstater skal styrke deres samarbejde med henblik på at sikre tilstræk-
kelig beskyttelse af EU's ydre grænser mod ulovlig import af forbudte varer eller varer, der er om-
fattet af importrestriktioner.
B.11. Transport
Transportsektoren er en afgørende drivkraft for økonomisk vækst og udvikling i det udvidede
Europa. Rådet vil arbejde frem imod udvikling af virkeligt effektive og bæredygtige transport-
systemer ved at fremme intermodalitet og ved at etablere en balance mellem de forskellige trans-
portformer. Det er nødvendigt løbende at gøre en indsats for at opnå et tilstrækkeligt højt sikker-
hedsniveau inden for alle transportformer. For transport med jernbane og skib skal der udformes en
særlig politik med hensyn til kilder til støj og luftforurening, så disse transportformer kan gøres
bæredygtige.
Formandskaberne i 2004 vil fokusere på følgende spørgsmål:
med hensyn til landtransport:
der skal opnås enighed om det foreslåede direktiv om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer (ændring af det nuværende eurovignet-direktiv) og om
det foreslåede direktiv om udbredelse af og interoperabilitet mellem elektroniske bom-
pengesystemer
der skal ske en opfølgning af Kommissionens handlingsprogram for trafiksikkerheden,
bl.a. skal der gennemføres lovforslag i forbindelse hermed
forslaget til direktiv om "River Information Services"
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0019.png
endelig udformning af anden jernbanepakke og overvejelser angående et eventuelt for-
slag om en tredje jernbanepakke
det skal undersøges, hvilke muligheder der er for komme videre med den foreslåede
forordning vedrørende krav om offentlig service og indgåelse af kontrakter om offentlig
service inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje og med
det foreslåede direktiv om weekendforbud (regler for kørselsrestriktioner for lastvogne i
international transport på bestemte vejstrækninger)
med hensyn til luftfart:
konsolidering af EU's politik for luftfartssikkerhed baseret på det grundlag, der er skabt
med etableringen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
yderligere udvikling af EU-rammerne for forbindelser med tredjelande vedrørende civil
luftfart; navnlig vil man nøje følge fremskridtene i forhandlingerne mellem EU og USA
om indgåelse af en aftale om fri konkurrence i luftrummet samt fastlægge præcise prio-
riteter med henblik på indledning af sådanne forhandlinger med andre tredjelande
en modernisering af de økonomiske regler for lufttransport i Europa, så de bringes i
overensstemmelse med den seneste markedsmæssige og teknologiske udvikling; om
nødvendigt skal reglerne tydeliggøres og forenkles
lufttrafikstyringen i Europa skal reformeres gennem færdiggørelse af rammerne for
etablering af et fælles europæisk luftrum
på søtransportens område:
foranstaltninger til mindskelse af risikoen for havforurening, herunder indførelse af pas-
sende sanktioner
koden for international sikkerhedsstyring (ISM-koden) skal indskrives i EU-lovgivnin-
gen
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0020.png
forbedring af sikkerheden i havnene og i den intermodale transportkæde
i forbindelse med en ny "pakke" af foranstaltninger vedrørende søfartssikkerheden skal
flagstaterne pålægges et større ansvar og havnestatskontrollen øges, bl.a. skal der indfø-
res en form for præmiering til fremme af "kvalitetsshipping"
foranstaltninger til stimulering af nærskibstrafik som et alternativ til vejtransport
med hensyn til intermodale spørgsmål og netværk:
der skal sikres vedtagelse af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske trans-
portnet, så der fuldt ud tages hensyn til Den Europæiske Unions nye udstrækning
der skal ske en yderligere udvikling af det europæiske satellitnavigationsprojekt Galileo:
=
gennem en præcis fastlæggelse af betingelserne og forvaltningsstrukturerne med
henblik på opstillingsfasen og den operationelle fase, samt
gennem fortsatte kontakter med tredjelande, og navnlig ved, at der indgås en
aftale med USA om kompatibilitet og interoperabilitet mellem GPS-systemet og
Galileo-systemet; desuden bør der tænkes på et samarbejde med andre interesse-
rede lande.
=
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0021.png
C.
KONSOLIDERING AF DEN SOCIALE DIMENSION I ET UDVIDET EU
C.1. Fremme af social sammenhængskraft i et udvidet EU
I 2004 begynder forberedelserne til en social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden for 2006-2010,
der skal medvirke til opfyldelse af Lissabon-målsætningen. En socialt bæredygtig økonomisk vækst
skal tilstræbes gennem stimulering af beskæftigelsen, idet der fortsat skal være et højt niveau af
social sammenhængskraft og social beskyttelse, bl.a. ved at gøre arbejde lønsomt, ved hjælp af
effektive arbejdsmarkeder, gennem beskæftigelsesegnethed og social rummelighed samt ved hjælp
af pensionsordninger, der er socialt bæredygtige og finansielt holdbare. Med dette for øje vil der i
den politiske dagsorden blive lagt vægt på kvalitet snarere end kvantitet i reguleringen, og alternati-
ver til regulering vil blive overvejet, hvor det er muligt.
Retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker
er udformet som en integreret pakke, og i forbindelse med Det Europæiske Råds forårsmøde vil der
for første gang blive lejlighed til at vurdere, hvor effektiv denne nye forenklede og koordinerede
fremgangsmåde er. De to instrumenter skal fungere på en sammenhængende måde.
Den Europæiske Beskæftigelses-taskforce, der er nedsat af Det Europæiske Råd med Wim Kok som
formand, har fået til opgave at pege på de praktiske reformer og centrale politiske ændringer, der
kan hjælpe medlemsstaterne til at opfylde den målsætning for beskæftigelsen, som blev opstillet i
Lissabon. Taskforcen aflagde rapport til Kommissionen i november 2003, og resultaterne af dens
overvejelser vil bl.a. være et vigtigt bidrag til Det Europæiske Råd forårsmøde, idet de vil indgå i
den fælles rapport om beskæftigelsen og i den sammenfattende rapport.
Den fælles rapport om social integration, der skal udarbejdes med henblik på Det Europæiske Råds
forårsmøde, vil redegøre for fremskridtene og medlemsstaternes planlagte indsats over en bred front
med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og fremme af social sammenhængskraft i EU som helhed i
perioden indtil 2005.
På Det Europæiske Råds forårsmøde vil man også forsøge at nå til enighed om vigtige forslag til
forenkling af de forskellige elementer i den åbne koordinationsmetode inden for social- og arbejds-
markedspolitikken. Med henblik på Det Europæiske Råd forårsmøde vil der blive udarbejdet et
sammenhængende sæt af nøgleoplysninger baseret på de centrale elementer i Rådets arbejde.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0022.png
Dialog mellem arbejdsmarkedets parter er et vigtigt bidrag til fremme af mere beskæftigelsesinten-
siv økonomisk vækst. Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af Lissabon-
målsætningen, bl.a. gennem udvikling af en kultur, der indebærer livslang læring, større fleksibilitet
med hensyn til erhvervsuddannelse og almen uddannelse samt fremme af uddannelse på arbejds-
pladsen.
Det irske formandskab vil arbejde på at fremme et nærmere samarbejde med arbejdsmarkedets par-
ter med henblik på at lette ændringer og bidrage til en effektiv omlægning af den europæiske øko-
nomi. Det vil derfor indkalde til et socialt trepartstopmøde forud for Det Europæiske Råds forårs-
møde i 2004.
C.2. Beskæftigelse
At stimulere den økonomiske vækst og beskæftigelsen bliver en central opgave for begge formand-
skaberne. For at opfylde Lissabon-målsætningen er det nødvendigt at sigte mod at kombinere et
passende niveau af social beskyttelse med politikker, der rummer øgede incitamenter til at tage
arbejde. At tage forandringer op og fremme tilpasningsevnen på arbejdsmarkedet samt at øge og
opretholde arbejdsstyrkens kvalifikationer er desuden særligt højt prioriteret i den nye beskæftigel-
sesstrategi. Beskæftigelsesstrategien har nu et treårigt perspektiv, inden for hvilket der vil blive
fokuseret på medlemsstaternes gennemførelse med fuld udnyttelse af de overvågningsinstrumenter,
Beskæftigelsesudvalget har udviklet.
C.3. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
Det irske og det nederlandske formandskab vil videreføre den nye EU-strategi for sundhed og sik-
kerhed på arbejdspladsen i perioden 2002-2006 og tage fat på opgaverne med at sammenskrive og
forenkle gældende fællesskabsret, fremme gennemførelsen af lovgivningen med hensyn til SMV'er
og lette udvekslingen af god praksis. I 2004 vil formandskaberne søge at fremme arbejdet med hen-
syn til:
direktivet vedrørende arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(elektromagnetiske felter)
en revideret tekst vedrørende arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agen-
ser (optisk stråling).
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0023.png
C.4. Rettigheder i forbindelse med beskæftigelse samt arbejdsmarkedsrelationer
Formandskaberne vil :
arbejde med Kommissionens kommende meddelelse vedrørende gennemførelse af direktivet
om arbejdstid
følge op på det forventede forslag fra Kommissionen om databeskyttelse af medarbejdere.
C.5. Social beskyttelse
Et centralt mål for de to formandskaber vil være at arbejde på at færdiggøre reformen af forordnin-
gerne om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Det irske formandskab vil arbejde på at afslutte den fælles beslutningsprocedure i forbindelse
med reformen af forordning nr. 1408/07 om koordinering af de sociale sikringsordninger
Det nederlandske formandskab vil påbegynde arbejdet med at reformere gennemførelsesfor-
ordningen (EØF) nr. 574/72.
På baggrund af en meddelelse fra Kommissionen vil Rådet afholde en politisk debat på et velinfor-
meret grundlag om, hvorledes Lissabon-beskæftigelsesmålene kan opfyldes, navnlig i forhold til
problematikken med at gøre arbejde lønsomt. I den forbindelse bør Rådet og Kommissionen under-
søge, hvilke tiltag der skal til for at sikre, at dagpengepolitikken og beskæftigelsespolitikken under-
støtter hinanden.
Den fælles udfordring for pensionssystemerne i Europa er at sikre, at de er bæredygtige på længere
sigt, navnlig set i lyset af befolkningens aldring. Med udgangspunkt i konklusionerne fra den fælles
pensionsrapport fra 2003 vil der blive arbejdet videre med de nødvendige reformer af de nationale
pensionssystemer, idet man særlig vil være opmærksom på de sociale beskyttelsessystemer, forlæn-
gelse af arbejdslivet og udvikling af pensionsordninger under anden søjle. Som led i det forbere-
dende arbejde med henblik på revision af de fremtidige retningslinjer for arbejdet med pensioner vil
formandskaberne støtte arbejdet i Udvalget for Social Beskyttelse med henblik på udvikling af pen-
sionsindikatorer.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0024.png
Endvidere vil det nederlandske formandskab evaluere processen med koordinering af politikkerne
på området social inklusion og pensioner med det formål at fremskaffe oplysninger til brug for
Kommissionens meddelelse om forenkling på området social beskyttelse, der ventes at foreligge i
2005.
C.6. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Både det irske og det nederlandske formandskab vil sætte fokus på fremme af ligestilling, bl.a. gen-
nem lovgivningen. Det igangværende arbejde vedrørende integration af ligestillingsaspektet og
indikatorer for ligestilling mellem kønnene vil også blive videreført. Navnlig vil det irske formand-
skab arbejde med integration af ligestillingsaspektet på uddannelsesområdet.
Det nederlandske formandskab vil arbejde hen imod en EU-strategi for kvinder fra etniske minori-
teter, herunder udpegning af god praksis på områder som arbejdsmarkedet, uddannelse, integration i
samfundslivet, seksuel selvbestemmelse og selvudfoldelse. Vigtige aspekter heraf vil være sam-
spillet mellem de forskellige områder samt behovet for målinger og overvågning på baggrund af
manglen på statistiske oplysninger på en række af disse områder. Det nederlandske formandskab
planlægger at påbegynde drøftelser på grundlag af Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af
forskelsbehandling.
På lovgivningsområdet vil Rådet i 2004:
påbegynde drøftelser af forslag til et direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund
af køn på andre områder end beskæftigelse og erhverv og et direktiv om sammenskrivning og
ajourføring af gældende direktiver på området ligebehandling af mænd og kvinder
færdiggøre arbejdet med ajourføring af forordningen vedrørende Det Europæiske Observa-
tionscenter for Racisme og Fremmedhad, der har hjemsted i Wien.
C.7. Sundhed
Rådet vil søge at afslutte drøftelserne med hensyn til følgende forslag til lovgivning:
en forordning, der tager sigte på at lette indførelsen af det europæiske sygesikringskort
oprettelse af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0025.png
en lovpakke til revision af lægemiddellovgivningen
en forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger
og det vil indlede drøftelserne af kommende forslag, bl.a.
ratificering af WHO's rammekonvention om tobakskontrol
forslag til lovgivning vedrørende sødestoffer og berigelse af fødevarer
et direktiv vedrørende lægemidler til børn
Som led i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed vil man være opmærksom
på hjerte-kar-sygdomme samt påbegynde drøftelser med henblik på at etablere lovgivningsmæssige
og informationsstyringsmæssige rammer til støtte for behandling og anvendelse af sundhedsdata på
EU-plan (e-sundhed). Der vil blive arbejdet videre med forbedring af bevægeligheden for patienter.
C.8. Ungdom og kultur
Ungdom
Det fremtidige EU-samarbejde om ungdomsspørgsmål skal fremmes gennem fortsatte drøftelser
vedrørende forskning og frivilligt arbejde, der er højt prioriterede områder i hvidbogen om ungdom.
For at fremme den målsætning, der opstilles i hvidbogen om ungdom, om at tilføre en ungdomsdi-
mension inden for andre områder af offentlig politik vil formandskabet søge at opnå enighed om et
skriftligt bidrag fra ungdomssektoren til et udvalgt horisontalt politikområde. Der vil også blive på-
begyndt drøftelser vedrørende et eventuelt nyt ungdomsprogram.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0026.png
Kultur
Rådet vil videreføre sit arbejdsprogram for det europæiske kultursamarbejde og herunder arbejde
for at fremme og udbrede Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed. Der vil blive påbegyndt
drøftelser vedrørende udformningen af en opfølgning af Kultur 2000-programmet på grundlag af
forslag fra Kommissionen. Afgørelsen vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad skal revideres,
så de nye medlemsstater kan deltage. Rådet vil evaluere og følge op på EU's arbejdsplan for kultur,
og det vil fremhæve kulturarvens betydning, den fri bevægelighed for samlinger og kulturens
betydning for uddannelsesområdet.
Inden for den audiovisuelle sektor vil Rådet påbegynde behandlingen af Kommissionens forslag til
nye Media-programmer samt forslag, der fremsættes i forbindelse med ajourføringen af direktivet
om tv uden grænser.
Sport
EU har udnævnt 2004 til Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt. Dette vil komme til
udtryk i Rådets arbejde, idet der vil blive lagt særlig vægt på de sportsgrene, der styrker den sociale
samhørighed.
D. SIKRING AF BÆREDYGTIG UDVIKLING
D.1. Miljø
Rådet vil fortsat fremme EU's progressive strategi med hensyn til bæredygtig udvikling, navnlig
gennem afkobling af miljøbelastning fra økonomisk vækst. Rådet vil i forbindelse med sin rapport
til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004 arbejde på at sikre, at miljødimensionen integreres i
Lissabon-processens økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige målsætning, og vil være
opmærksom på, at det er nødvendigt at intensivere gennemførelsen af Cardiff-processen hvad angår
integrering af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i alle EU-politikker. En udnyttelse af
innovationspotentialet kan betyde, at miljødimensionen kommer til at yde et vægtigt bidrag til
Lissabon-strategiens sociale og økonomiske dimensioner.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0027.png
Som led i Lissabon-dagsordenen skal der fortsat være betydelig fokus på videreførelsen af EU's
klimapolitiske dagsorden og handlingsplanen for miljøteknologi, som er et godt udgangspunkt for
nærmere at afklare, hvorledes miljøpolitikken kan bidrage til Lissabon-strategien.
Rådet vil sikre fortsatte fremskridt på nøgleområder inden for Fællesskabets sjette miljøhandlings-
program: klimaændringer, natur og biodiversitet, forurening, der indvirker på sundhed og livskvali-
tet, naturressourcer og affald, jordbundsstrategi, bæredygtig anvendelse af pesticider samt beskyt-
telse af havmiljøet. Rådet vil notere sig meddelelsen om finansiering og gennemførelse af Natura
2000. Desuden vil man være særlig opmærksom på direktivet om beskyttelse af vilde fugle.
Mere specifikt vil Rådet bl.a. arbejde på:
at færdiggøre de lovgivningsmæssige rammer til sikring af, at Fællesskabets emissionshan-
delsordning kan fungere effektivt, ved at opnå enighed om det foreslåede direktiv om anven-
delse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer
at forbedre luftkvaliteten og beskyttelsen af menneskers sundhed ved endelig at vedtage
direktivet om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser, der anvendes i
malinger og lakker
at sikre endelig vedtagelse af miljøansvarsdirektivet og direktivet om badevandskvaliteten
at sammenskrive og ajourføre kontrollen med grænseoverskridende overførsel af affald ved at
opnå politisk enighed om et forslag til forordning om affaldsoverførsler
at sikre den optimale fremgangsmåde og mindst mulig miljøpåvirkning i forbindelse med
håndtering af affald fra minedrift ved at opnå politisk enighed om direktivet om håndtering af
affald fra udvindingsindustrien
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0028.png
at beskytte EU's vandressourcer ved at opnå politisk enighed om et forslag til direktiv om
beskyttelse af grundvandet mod forurening samt videreføre arbejdet med strategier mod vand-
forurening
at forbedre kontrollen med anvendelse af fast organisk affald i landbruget ved at opnå politisk
enighed om den foreslåede ændring af direktivet om anvendelse af slam fra rensningsanlæg i
landbruget
fuldt ud at gennemføre Århuskonventionen og på Fællesskabets vegne indgå Århuskonven-
tionen
at bidrage til udformningen af forslaget til forordning om kemikalier.
Rådet vil holde fast ved den ambitiøse EU-dagsorden for fremme af bæredygtig udvikling på inter-
nationalt plan, bl.a. ved at gå videre med den gennemførelsesplan, der er et resultat af verdenstop-
mødet om bæredygtig udvikling i 2002 i Johannesburg, og som er et udtryk for den vigtige rolle,
EU spiller ved at bekræfte de tilsagn, der er afgivet med hensyn til målene i FN's millenium-erklæ-
ring og andre internationale aftaler. Effektiv forberedelse af EU's repræsentation i relevante inter-
nationale fora vil fortsat blive prioriteret højt.
D.2. Oversvømmelser
Det nederlandske formandskab vil fremme forhandlingerne om udvikling af en integreret EU-
strategi for forebyggelse, forudsigelse og afhjælpning af oversvømmelser under hensyntagen til
igangværende og planlagte aktioner inden for alle relevante sektorer (såsom miljøpolitik, regional-
politik, forskningspolitik og landbrugspolitik). Denne strategi skal sigte på at lette udvikling og
udveksling af oplysninger og viden og kan desuden omfatte et forslag, der skal sikre samarbejde om
forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelse i tilstrømningsområderne.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0029.png
D.3. Fysisk planlægning
Det nederlandske formandskab vil bestræbe sig på at klarlægge de mulige politiske følger af udvi-
delsens territoriale virkninger. Fysisk planlægning er, selv om det ikke er et EU-politikområde,
stærkt påvirket af forskellige områder af europæiske politikker. Dette indbyrdes forhold vil blive
behandlet med vægten lagt på bæredygtighed. Indsigt i disse virkninger stammer primært fra det
nuværende ESPON-program. Der vil blive lagt særlig vægt på følgerne for de forskellige aspekter
af bypolitikken.
D.4. Landbrug og fødevaresikkerhed
Den fælles landbrugspolitik blev grundlæggende reformeret i juni 2003. Denne reform fastlægger
parametrene for politikken fra 2005. Formandskaberne vil prioritere ethvert gennemførelsesspørgs-
mål, der kan kræve en indsats fra Rådets side, højt for at sikre, at reformens frister bliver overholdt.
Formandskaberne er også besluttet på at lette anvendelsen af den fælles landbrugspolitik på de nye
medlemsstater.
Formandskaberne agter at fremme og, når det er hensigtsmæssigt, afslutte forhandlingerne om
reformen af produktsektorerne som foreslået af Kommissionen, herunder olivenolie, tobak, bomuld,
sukker, humle, frugt og grøntsager. Reformerne af markedsordningerne skal gøre EU's landbrug
mere konkurrencedygtigt på det internationale marked, samtidig med at der tages hensyn til land-
brugernes indkomster og samfundets krav (f.eks. hensyn til miljø og fødevaresikkerhed). Der skal
også opnås enighed om den handlingsplan for udvikling af økologisk landbrug, der forventes at
komme fra Kommissionen i begyndelsen af 2004.
Arbejdet med den politiske ramme for udvikling af landdistrikterne, der skal anvendes i det tidsrum,
de næste finansielle overslag løber, vil blive iværksat og fremmet inden for den bredere sammen-
hæng af drøftelserne om de næste finansielle overslag. Større fokus på nationale prioriteter og for-
enkling af politikken vil blive en del af drøftelserne.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0030.png
Formandskaberne vil tilskynde til en genoptagelse af WTO's Doha-runde, samtidig med at de vil
forfølge EU's forhandlingsmål inden for landbrug i forhold til både handelsmæssige og ikke-han-
delsmæssige hensyn.
Der vil fortsat blive arbejdet med de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er fastsat i hand-
lingsplanen om fødevaresikkerhed, der er knyttet til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed
fra januar 2000. I 2004 vil formandskaberne bestræbe sig på at opnå enighed om de resterende for-
slag i den såkaldte "hygiejnepakke" og om andre fødevaresikkerhedsforanstaltninger såsom offent-
lig kontrol med fødevarer og foderstoffer, foderstofhygiejne, veterinærmedicin og maksimalgræn-
seværdier for restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler.
Formandskaberne vil prioritere dyresundhed (herunder sygdomsbekæmpelsespolitikker for dyr og
fugle) og dyrevelfærd højt og vil derfor prøve at fremme forslagene på dette område, f.eks. det om
dyretransport. Et forslag om beskyttelse af slagtekyllingers velfærd vil også blive fremmet.
D.5. Fiskeri
Rådet vil koncentrere arbejdet med både intern og ekstern fiskeripolitik om at maksimere og
udvikle bæredygtige fiskerimuligheder ved i samråd med aktørerne at gennemføre bevarelses- og
kontrolforanstaltninger, der tager fuldt hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale vilkår.
Rådet vil navnlig fokusere på udviklingen og gennemførelsen af flerårige forvaltnings- og genop-
retningsstrategier og -planer under hensyn til behovet for effektive, sammenhængende og gennem-
sigtige kontrolforanstaltninger med henblik på at beskytte værdifulde fiskebestande. Rådet vil
fremme oprettelsen og driften af regionale rådgivende råd inden for Fællesskabet og yderligere
udvikle forvaltningspolitikker for Middelhavet i overensstemmelse med Fællesskabets handlings-
plan. Rådet vil også energisk fortsætte arbejdet med udviklingen af tekniske bevarelsesforanstalt-
ninger. Rådet vil vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende fastsættelse af den maksimale
fiskeriindsats i de vestlige farvande. Rådet vil bevæge sig i retning af lige vilkår for Fællesskabets
fiskeri gennem ensartet gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og gennem oprettelse af et ensar-
tet system til kontrol og inspektion. Sikring og udvikling af Fællesskabets akvakulturerhverv vil
blive prioriteret højt.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0031.png
Med hensyn til politikken udadtil vil Rådet i overensstemmelse med den vedtagne fællesskabsstra-
tegi forsøge at indgå nye fiskeripartnerskaber med tredjelande (f.eks. Angola og Tanzania). Fremme
af Fællesskabets interesser i regionale fiskeriorganisationer for at udvide sådanne organisationers
rolle i en bæredygtig forvaltning af internationalt fiskeri vil også være et nøgleområde i 2004.
II.
ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED
Ifølge Amsterdam-traktaten er maj 2004 sidste frist for vedtagelsen af en række foranstaltninger
med det formål at yde borgerne en høj grad af sikkerhed inden for et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed. Kravene i traktaterne blev yderligere uddybet af Det Europæiske Råd i Tammer-
fors, Sevilla og Thessaloniki.
Der vil i 2004 blive sat afgørende fokus på, om disse vedtagne forpligtelser kan indfries, og det vil
sandsynligvis indebære en vidtrækkende dagsorden omfattende hele RIA-samarbejdets virkefelt -
asyl, immigration, civilretligt samarbejde, politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager. Rådet
kan også forventes at engagere sig i en evaluering af resultaterne af Tammerfors-processen med
henblik på at indlede en videreudvikling af politikkerne på RIA-området. Derudover vil der blive
lagt vægt på at få de ti nye medlemsstater integreret i dette arbejde.
E.
ASYL OG INDVANDRING
En fælles asyl- og indvandringspolitik for EU står højt på den europæiske dagsorden. Bekæmpelse
af ulovlig indvandring og menneskesmugling vil være en væsentlig prioritet i 2004. Rådet vil des-
uden videreføre arbejdet med videreudvikling af en fælles asyl- og migrationspolitik på grundlag af
lovgivningsprogrammet om mindstenormer, der tager udgangspunkt i Amsterdam-traktaten.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0032.png
En række lovgivningsforanstaltninger vedrørende punkter på både asyl- og indvandringsområdet,
som Amsterdam-traktaten kræver vedtaget senest i maj 2004, drøftes og vil fortsat blive drøftet i
RIA-Rådet. Direktiverne om anerkendelse af ret til og procedurer vedrørende asyl vil blive priorite-
ret ud fra gennemførelsesfristen i maj 2004. Andre relevante foranstaltninger omfatter:
et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på
beskæftigelse
et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på
studier
et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på
forskning.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki udbyggede prioriteringen på områderne
indvandring, grænser og asyl med særlig vægt på at forbedre det operationelle samarbejde. Blandt
de vigtige spørgsmål, som Rådet skal behandle i 2004 for at opfylde mandatet fra Det Europæiske
Råd i Thessaloniki og senere i Bruxelles, vil være:
forslag til en rådsafgørelse om finansiel støtte fra Fællesskabet til det europæiske program for
tilbagevenden
indførelse af en retlig ramme for udvikling af visuminformationssystemet og det dermed
beslægtede spørgsmål om biometriske identifikatorer
behandling af spørgsmålet om yderligere at forbedre asylprocedurerne, så de bliver mere
effektive, og af metoder til bedre at styre indrejsen til EU af personer, der har behov for
beskyttelse, herunder spørgsmålet om beskyttelse i regionen
opfølgning af et forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for for-
valtning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser
udvikling af mindstenormer for tilbagetagelse, inkl. indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med
tredjelande.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0033.png
Det irske og det nederlandske formandskab vil også arbejde med en integreret migrationspolitik; det
betyder, at der anvendes en integreret politik på hele "migrationskæden" (fra arbejdet med årsagerne
til migration til tilbagesendelse af ulovlige indvandrere og lige rettigheder for tredjelandsstatsbor-
gere med lovligt ophold). På linje med denne integrerede strategi over for "migrationskæden" vil
der blive lagt vægt på europæisk samarbejde med hensyn til integration af tredjelandsstatsborgere
med lovligt ophold.
F.
INTEGRATION
Styrkelse af EU's integrationspolitik bliver et vigtigt spørgsmål, da det er et af målene i programmet
fra Tammerfors og konklusionerne fra Thessaloniki. Det nederlandske formandskab vil afholde et
uformelt ministermøde herom. Et af de vigtigste mål bliver at skitsere en europæisk ramme for inte-
gration. Ud over at afslutte arbejdet med forslag til specifikke retsakter, der indgår i Tammerfors-
programmet, skal Rådet fremme det almindelige samarbejde om integrationspolitik. Med henblik
herpå er der blevet oprettet et EU-integrationsnet af kontaktpunkter til at fremme EU-initiativer på
integrationsområdet. Der vil kunne oprettes en permanent struktur til at overvåge og analysere de
mange dimensioner af fænomenet migration, og Kommissionens årlige rapport om indvandring og
integration vil være en nyttig rettesnor for en fælles integrationsstrategi.
G.
POLITISAMARBEJDE I STRAFFESAGER (INKL. ORGANISERET
KRIMINALITET OG TERRORISME)
Rådet vil også skulle drøfte en række arbejdsprogrammer inden for politimæssigt og retligt samar-
bejde i straffesager under afsnit VI på foranledning af Det Europæiske Råd i Tammerfors og de for-
anstaltninger, der er vedtaget på foranledning af Det Europæiske Råd i Bruxelles og RIA-Rådet
efter begivenhederne den 11. september 2001.
På retshåndhævelsesområdet vil der blive fokuseret på foranstaltninger til forbedring af det prak-
tiske politi- og toldsamarbejde og uafklarede aspekter af de arbejdsprogrammer, der er udarbejdet i
forbindelse med Det Europæiske Råd i Tammerfors og Bruxelles. Der forventes forslag med
udgangspunkt i konklusionerne fra Tammerfors inden for blandt andet økonomisk kriminalitet og
korruption.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0034.png
Kampen mod terrorisme vil fortsat være højt prioriteret. Det irske og det nederlandske formand-
skabs opmærksomhed vil fokusere på specifikke beslutningsprocesser med det formål at styrke det
operationelle samarbejde mellem politi, toldvæsen og sikkerhedstjenester. Der vil blandt andet ske
en strømlining af vurderingerne af terrortrusler. Der vil også stadig blive stillet skarpt på finansie-
ringen af terrorisme. Rådet vil i 2004 muligvis også skulle drøfte forslag til opfølgningsretsakter
vedrørende udveksling af oplysninger om terrorisme. Opmærksomheden vil i særlig grad være rettet
mod bekæmpelse af terrororganisationers eventuelle illegale handel med masseødelæggelsesvåben.
Med hensyn til organiseret kriminalitet vil Rådet videreføre EU-strategien for forebyggelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet i overensstemmelse med resultatet af midtvejsrevisionen af
strategien. Den mere intensive fokusering på bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kri-
minalitet vil blive bibeholdt. Rådet vil også videreføre arbejdet på grundlag af henstillingerne fra
konferencen om organiseret kriminalitet i november 2003 i Dublin, der fokuserede på spørgsmålet
om partnerskab mellem offentlige og private aktører i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
På dette område vil der også knytte sig særlig interesse til udfaldet af revisionen af handlingsplanen
mod organiseret kriminalitet samt evalueringen af Det Europæiske Kriminalpræventive Net
(EUCPN).
Blandt de øvrige højt prioriterede spørgsmål er foranstaltninger til forbedring af det praktiske politi-
samarbejde, for eksempel i forbindelse med Europamesterskabet i fodbold i 2004 og tyveri af
køretøjer.
Rådet vil også behandle spørgsmålet om den offentlige forvaltnings, navnlig politiets, integritet og
standarder i overensstemmelse med Europarådets dagsorden. Der vil blive fremsat forslag om at
give Europarådets etiske kodeks for politiet i Europa højere status i EU.
H.
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
Der drøftes fortsat en række foranstaltninger i Rådets regi med henblik på retligt samarbejde i straf-
fesager. Det drejer sig om:
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0035.png
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om kon-
fiskation
rammeafgørelsen om anvendelse af "ne bis in idem"-princippet
rammeafgørelsen om forurening forårsaget af skibe
rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse.
Bekæmpelse af organiseret økonomisk kriminalitet forventes at være emnet for en meddelelse fra
Kommissionen senere i år. I 2004 vil Rådet også drøfte forslag til retsakter.
På dette område vil der også knytte sig særlig interesse til udfaldet af revisionen af handlingsplanen
mod organiseret kriminalitet og evalueringen af Det Europæiske Kriminalpræventive Net
(EUCPN).
I.
NARKOTIKA
I 2004 vil der skulle foretages en endelig evaluering af EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004.
Det er hensigten, at planen skal indebære en integreret EU-strategi, hvor udbuds- og efterspørgsels-
reduktion ses som gensidigt forstærkende elementer, og hvor der også lægges vægt på internationalt
samarbejde. Evalueringen vil tage hensyn til, at der skal udarbejdes en ny EU-strategi og handlings-
plan for tiden efter 2004.
Evalueringen af EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004 vil blive afsluttet i anden halvdel af 2004.
Europa-Kommissionen har allerede indledt arbejdet med henblik herpå. Den nye EU-narkotikastra-
tegi 2005-2010 vil blive udarbejdet, således at Rådet kan vedtage den under det nederlandske for-
mandskab, og der vil blive udarbejdet et forslag til en ny EU-narkotikahandlingsplan (2005-2007),
der skal indehold et initiativ vedrørende syntetiske stoffer. Konferencen om narkotika i maj 2004 i
Dublin vil bidrage til udviklingen af den nye EU-narkotikastrategi og handlingsplan. Konferencen
vil inddrage civilsamfundet i processen og derved imødekomme henstillingen herom i midtvejse-
valueringen af handlingsplanen for 2000-2004.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0036.png
J.
CIVILRETLIGT SAMARBEJDE
Med hensyn til civilretligt samarbejde vil Rådets arbejde navnlig handle om foranstaltninger i for-
bindelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors. Som led i den samlede indsats
for en bedre adgang til retlig prøvelse er det vigtigt at forbedre, forenkle og strømline gældende
procedurer. Rådet forventes at drøfte følgende retsakter:
forslag til forordning om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
forslag til direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser
forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold
forslag til forordning om indførelse af en EF-procedure for betalingspåbud.
Rådet vil eventuelt også tage følgende emner op:
søgsmål om krav af mindre værdi
alternative tvistbilæggelsesordninger
lovgivningen om kontraktlige forpligtelser
bedre håndhævelse af retslige afgørelser
evaluering af forordningerne om forkyndelse af dokumenter
påbud om betaling af gæld.
Rådet vil desuden støtte arbejdet i Haagerkonferencen om International Privatret og bidrage til
modernisering af Lugano-traktaten.
K.
EKSTERNE ASPEKTER
RIA-spørgsmål optræder i stadig større grad i EU's forbindelser med tredjelande. Det vil kræve, at
der udarbejdes og gennemføres et detaljeret RIA-arbejdsprogram for forbindelserne med tredjelande
med henvisning til eksisterende prioriteringer, samarbejdsaftaler og handlingsplaner.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0037.png
L.
CIVILBESKYTTELSE
På civilbeskyttelsesområdet vil Rådet fortsætte arbejdet med forebyggelse og indgriben i tilfælde af
naturkatastrofer og teknologiske katastrofer. Rådet vil behandle Kommissionens meddelelse om en
fælles strategi for forebyggelse af katastrofer i EU og om styrkelse af EU's kapacitet på civilbe-
skyttelsesområdet, der forventes fremsat i begyndelsen af 2004. Der vil blive udviklet en efterfølger
for det nuværende EF-handlingsprogram, der udløber den 31. december 2004, og det vil blive fore-
lagt Rådet og Parlamentet og sandsynligvis blive kombineret med en revision af, hvordan den fæl-
lesskabsordning for civilbeskyttelsesindsatsen, der blev etableret i slutningen af 2001, fungerer.
Rådet vil fortsat støtte den praktiske gennemførelse af CBRN-programmet med særlig vægt på
spørgsmål i forbindelse med den første årsberetning om CBRN-programmet, som skal forelægges
Rådet i december 2003. Den anden årsberetning om CBRN-programmet vil blive forelagt Rådet i
slutningen af 2004.
M.
BORGERNE OG FORVALTNINGEN
Tanken om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed dækker mere end spørgsmål om ret-
lige og indre anliggender. Begrebet skal også omfatte borgernes demokratiske deltagelse i, hvad der
sker på samtlige niveauer af forvaltningen i EU. Spørgsmålet om forbindelsen mellem borgerne og
den offentlige forvaltning skal tages op. Det irske formandskab vil derfor i april være vært for en
særlig ministerkonference om formidling af Europa til befolkningen. Det nederlandske formand-
skab vil i september være vært for den tredje konference om kvalitet i den offentlige forvaltning i
EU, og det foreslår en evaluering af handlingsplanen om bypolitik (Lille 2000) med særlig fokus på
borgernes deltagelse.
De to formandskaber agter også at gøre EU-institutionerne mere gennemsigtige, end de er nu. Det
vil blandt andet blive taget op i forbindelse med Kommissionens evaluering af forordningen om
aktindsigt og resultatet af regeringskonferencen.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0038.png
III. MOD EN BEDRE VERDEN
N.
ACCEPT AF GLOBALT ANSVAR
N.1. EU's engagement i resten af verden
Den største udfordring for Rådet i 2004 består i at videreføre håndfaste, sammenhængende, effek-
tive og troværdige politikker for forbindelserne udadtil, der fremmer EU's interesser i resten af ver-
den og støtter fred, demokrati, velstand og retssikkerhed.
Vort mål er at opretholde et effektivt multilateralt system, der bygger på folkeretten og er i overens-
stemmelse med De Forenede Nationers Pagt.
For at nå dette mål er det bydende nødvendigt at videreudvikle den fælles udenrigs- og sikkerheds-
politik (FUSP) i 2004. EU-sikkerhedsstrategien er et middel til at se FUSP og den europæiske sik-
kerheds- og forsvarspolitik (ESFP) i et videre perspektiv. Rådet vil i 2004 fortsætte opfølgningsar-
bejdet med denne EU-sikkerhedsstrategi på grundlag af mandatet fra Det Europæiske Råds møde i
december 2003.
EU skal sikre en reel sammenhæng i den brede vifte af foranstaltninger udadtil. I den forbindelse vil
Rådet arbejde nært sammen med Kommissionen om at udvikle og gennemføre EU's politikker for
forbindelserne udadtil.
EU vil fortsætte bekæmpelsen af terrorisme ved i fuldt omfang at gøre brug af sine interne og eks-
terne instrumenter. Bekæmpelsen af global terrorisme vil være et væsentligt element i EU's dialog
med tredjelande.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0039.png
N.2. Udvikling af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
EU's kapacitet til at forebygge og styre konfliktsituationer uden for EU's grænser er et grundlæg-
gende aspekt af et sammenhængende og reelt engagement i resten af verden. Den europæiske sik-
kerheds- og forsvarspolitik (ESFP) er af central betydning for, at EU kan føre dette engagement ud i
livet. Vedtagelsen og gennemførelsen af EU-sikkerhedsstrategien vil få indvirkning på ESFP i tiden
fremover.
Krisestyring er et centralt begreb i ESFP, og i 2004 vil EU sandsynligvis yde en voksende operatio-
nel indsats. I 2003 blev der iværksat tre ESFP-operationer: Den Europæiske Unions politimission
(EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH), Operation Concordia i Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, og Operation Artemis i DR-Congo. På grundlag af erfaringerne fra disse missioner vil
der i december 2003 blive iværksat en politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien - Proxima. Det er planen, at EUPM og Proxima skal fortsætte i hele 2004, og Rådet vil
i 2004 sandsynligvis blandt andet overveje en opfølgningsmission til NATO's stabiliseringsstyrke
(SFOR) i Bosnien-Hercegovina. EU vil være rede til at gennemføre andre krisestyringsoperationer,
afhængig af den internationale udvikling, FUSP-prioriteterne og EU's egen kapacitetsudvikling. Der
vil derfor blive lagt vægt på civil/militær samordning (CMCO) mellem alle de EU-aktører, der er
relevante i forbindelse med krisereaktion.
Der vil blive lagt stor vægt på en stadig udvikling af EU's kapacitet, både på det militære og det
civile område. Rådet vil fokusere på udviklingen af militær kapacitet gennem processen med det
overordnede mål og kapacitetsudviklingsmekanismen (CDM), inkl. den europæiske kapacitets-
handlingsplan (ECAP) og samarbejdet mellem EU og NATO. Militært samarbejde mellem med-
lemsstaterne er et vigtigt bidrag til at styrke den militære kapacitet. Det vil omfatte bedre interope-
rabilitet mellem medlemsstaterne, de tiltrædende stater, kandidatlandene og de lande, der eventuelt
vil kunne stille styrker til rådighed med det formål at opnå den mest økonomiske og praktiske løs-
ning i betragtning af EU's knappe ressourcer. På grundlag af mandatet fra Det Europæiske Råd i
Thessaloniki vil der stadig blive arbejdet på i 2004 at oprette et mellemstatsligt agentur for udvik-
ling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0040.png
Arbejdet på det civile område vil fokusere både på politikapacitet og på andre civile retssikker-
hedsaspekter. Der vil også blive taget fat på, hvad det indebærer for EU's krisestyringskapacitet, at
de nye medlemsstater tiltræder EU, og udviklingen af EU's krisestyringskapacitet gennem øvelser
vil blive behandlet. I overensstemmelse med EU's etablerede øvelsespolitik vil der blive afviklet en
krisestyringsøvelse i maj 2004 ("CME04"). EU's øvelsesprogram vil blive fortsat og gennemført for
at afprøve og forbedre procedurer og kommando- og kontrolmuligheder ved en række krisestyrings-
scenarier på både politisk-militært og operationelt plan.
Konfliktforebyggelse vil være højt prioriteret på alle områder i EU i 2004. Gennemførelsen af EU-
programmet til forebyggelse af voldelige konflikter vil stå højt på Rådets dagsorden i 2004 og være
genstand for en rapport til Det Europæiske Råd i juni. I foråret 2004 vil der blive afholdt en konfe-
rence om konfliktforebyggelse i Dublin.
Rådet vil i 2004 uddybe EU's forbindelser til andre multilaterale organisationer på krisestyringsom-
rådet. I 2003 blev der undertegnet en politisk erklæring fra EU og FN om øget samarbejde på dette
område. I 2004 vil Rådet arbejde på at omsætte denne politiske erklæring i praksis. Samarbejdet vil
kunne udnyttes til en vellykket afvikling af operation Artemis i DR-Congo på FN's generalsekretærs
opfordring.
På grundlag af den etablerede ramme for forbindelserne mellem EU og NATO (dvs. de såkaldte
Berlin plus-ordninger) vil løbende samarbejde og koordination mellem de to organisationer om
spørgsmål i forbindelse med krisestyring og kapacitetsudvikling få særlig betydning i 2004. Efter-
hånden som ESFP fungerer stadig mere effektivt, vil Rådet bestræbe sig på at sikre den størst
mulige gennemsigtighed og flest mulige konsultationer mellem de to organisationer, samtidig med
at unødvendig overlapning undgås.
Rådet vil også fremme effektive konsultationsmekanismer og praktisk samarbejde mellem EU og
OSCE.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0041.png
O.
OPBYGNING AF ET INTERNATIONALT MULTILATERALT SAMARBEJDE
O1. De Forenede Nationer
Rådet vil i 2004 fokusere på at fremme reel multilateralisme. I denne forbindelse vil det søge at
styrke samarbejdet mellem EU og FN, navnlig på området konfliktforebyggelse og krisestyring. Da
FN-generalsekretærens Panel på Højt Plan vedrørende Trusler, Udfordringer og Forandring står
over for at skulle aflægge rapport senest i september 2004, har EU lejlighed til reelt at bidrage til
panelets arbejde med at vurdere udfordringerne for den internationale fred og sikkerhed og ind-
kredse, hvilke forandringer der er nødvendige for at sikre, at disse udfordringer tages op gennem
effektiv kollektiv handling.
På basis af generalsekretærens reformforslag, vil EU aktivt og konstruktivt engagere sig i debatten
om at styrke FN.
Rådet vil arbejde videre med den fortsatte gennemførelse af de tilsagn, der blev afgivet i erklærin-
gen fra FN's millenniumtopmøde i forbindelse med Monterrey-konsensussen om global handel og
på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Rådet vil i lighed med tidligere år
opstille en liste over Den Europæiske Unions prioriteter forud for 60. samling i FN's Generalfor-
samling.
Rådet bekræfter på ny, at det tillægger det stor betydning, at Den Internationale Straffedomstol fun-
gerer effektivt. Med henblik på at bidrage til at nå målet om størst mulig deltagelse i Rom-statutten,
vil EU og medlemsstaterne sætte alt ind på at fremme denne proces ved i alle relevante tilfælde at
rejse spørgsmålet om den bredest mulige ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af sta-
tutten og gennemførelse heraf i forbindelse med forhandlinger eller politisk dialog med tredjelande,
grupper af lande eller relevante regionale organisationer.
O2. Menneskerettigheder
Rådet vil i begyndelsen af 2004 udstikke strategiske retningslinjer vedrørende EU's holdning på
60. samling i FN's Menneskerettighedskommission.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
41
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0042.png
Rådet vil vurdere den årlige menneskerettighedsdialog, der føres med Kina og Iran, og det vil fort-
sat arbejde for at integrere menneskerettighederne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet
vil sandsynligvis vedtage retningslinjer vedrørende børn og væbnede konflikter. Rådet vil sandsyn-
ligvis blive bedt om at vedtage retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.
Endelig vil EU fortsat samarbejde med Europarådet og OSCE for at fremme demokrati, menneske-
rettigheder og retsstatsprincippet.
O3. Udvikling
På udviklingsområdet vil Rådet fokusere på behovet for at gøre fremskridt i relation til de tilsagn,
der er givet på konferencerne i Doha, Monterrey og Johannesburg. Inden for rammerne af forbin-
delserne mellem EU og AVS-landene vil der blive foretaget en formel vurdering af fremskridtene
med hensyn til det økonomiske partnerskab mellem EU og AVS-landene (ØPA) på basis af en gen-
nemgang af udviklingen i ØPA-forhandlingerne, som Kommissionen forventes at forelægge i løbet
af 2004. Der vil blive afholdt et møde i EU-AVS-Ministerrådet den 6.-7. maj 2004 i Botswana.
Kommissionen fremlagde i efteråret 2003 en meddelelse i forbindelse med budgettet for Den Euro-
pæiske Udviklingsfond. Der vil finde drøftelser sted om dette spørgsmål i 2004. Hvis der ikke ind-
gås en budgetaftale, bør forhandlinger om 10. EUF indledes i 2004.
På udviklingssamarbejdsområdet vil en af Rådets hovedopgaver være at opnå fremskridt, og om
muligt, afslutte arbejdet med udkastene til Rådets og Europa-Parlamentets forordninger om decen-
traliseret samarbejde og om samarbejde med Asien og Latinamerika. Der forventes forslag fra
Kommissionen om samarbejde med Sydafrika og støtte til menneskerettigheder og demokratisering.
Der vil opstå en lang række spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af internationale konferencer
og andre forhandlingsfora. Herunder London-konventionen om fødevarehjælp. Der vil være behov
for input til forberedelserne i Bruxelles vedrørende UNCTAD XI-konferencen i juni 2004 i Brasi-
lien og Kairo plus 10-konferencen om befolkningsspørgsmål.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0043.png
Inden for rammerne af udviklingssamarbejdet omfatter nogle af spørgsmålene i 2004 en evaluering
af gennemførelsen af meddelelserne om sundhed/udryddelse af fattigdom, revisionen af en del af
Cotonou-aftalen, Rådets resultatevaluering af Kommissionens gennemførelse af EUF, midt-
vejsevalueringerne af landestrategier/regionale strategier og forhandlingerne om Europa-Kommis-
sionens årsberetning. Bekæmpelsen af sygdomme som HIV/aids, malaria og tuberkulose vil fortsat
stå højt på Rådets dagsorden.
Ud over det almindelige arbejdsprogram vil en række langsigtede emner blive sat på dagsordenen i
2004. Disse omfatter opfølgningen af de aftaler, der blev indgået på WSSD og i Monterrey, forbin-
delserne med de nye medlemsstater og harmoniseringen af støtte. Der vil blive lagt særlig vægt på
kohærensspørgsmål.
Det vil være nødvendigt at overveje de konkrete implikationer af udvidelsen, herunder tiltrædel-
seslandenes integrering i gældende fællesskabsret for udviklingssamarbejdspolitikken.
O4. Multilateral handelspolitik
I forbindelse med den multilaterale handelspolitik bør Rådet fokusere på forhandlingerne om Doha-
dagsordenen for udvikling for at sikre afbalancerede fremskridt vedrørende alle spørgsmål i fasen
op til afslutningen af runden. Det er EU's hovedformål i denne proces at fremme yderligere liberali-
sering af handelen samtidig med en styrkelse af WTO's regelbaserede system, forbedring af udvik-
lingslandenes integration og reelle deltagelse i det multilaterale handelssystem ved hjælp af arbejde
med grænsefladen mellem handel og relaterede spørgsmål og politikker, bl.a. ikke-handelsmæssige
spørgsmål. Til trods for tilbageslaget i Cancún går EU fortsat stærkt ind for en multilateral tilgang
til handelspolitikken. Rådet holder sig i tæt kontakt med Kommissionen med hensyn til dette om-
råde og er parat til at træffe foranstaltninger, hvis det skulle blive nødvendigt.
WTO-opfølgningen i forbindelse med udvidelsen vil også kræve Rådets opmærksomhed i 2004.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0044.png
O5. Ikke-spredning og nedrustning
EU er fast besluttet på at forebygge og om muligt vende udviklingen med hensyn til spredning af
våben, navnlig masseødelæggelsesvåben, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme. EU
har gjort en god start med den handlingsplan for gennemførelsen af grundprincipperne i en EU-
strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som blev vedtaget under det græske formand-
skab. Rådet vil i 2004 fokusere på yderligere uddybning og gennemførelse af strategi- og hand-
lingsplanen. Arbejdet med udviklingen af handlingsplanen i 2004 vil sandsynligvis især fokusere på
langfristede foranstaltninger. Denne proces bør føre til integrering af spørgsmålet om ikke-spred-
ning i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Et vigtigt og tværgående element i dette arbejde bliver udviklingen af foranstaltninger til styrkelse
af det multilaterale system på området ikke-spredning og nedrustning. Navnlig vil Rådet søge at
finde veje til at støtte og yderligere styrke FN's Sikkerhedsråds rolle i relation til masseødelæggel-
sesvåben. Rådet vil også søge at arbejde tæt sammen med andre nøglepartnere, herunder USA og
NATO, for at udvikle en fælles forståelse af truslen fra masseødelæggelsesvåben og mulige svar
herpå.
Den tredje komité til forberedelse af gennemgangskonferencen i år 2005 under traktaten om ikke-
spredning af kernevåben bliver en central begivenhed for så vidt angår nedrustning og ikke-spred-
ning i 2004, og EU vil arbejde tæt sammen med andre i bestræbelserne på at nå til enighed om et
solidt grundlag for et positivt resultat af gennemgangscyklussen. I denne forbindelse vil indgåelse af
en snarlig aftale om forordningen om Euratoms sikkerhedskontrol være en nøglefaktor for at EU
kan opfylde sine ikke-sprednings-forpligtelser i henhold til traktaten om ikke-spredning af kernevå-
ben.
EU vil fortsat arbejde for international enighed om behandlingen af de problemer, der forårsages af
eksplosive krigsefterladenskaber, og vil fremsætte forslag til en ændring af konventionen om forbud
mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, så der opnås overensstem-
melse til støtte for bestræbelserne på at indføre strengere regler og specifikationer.
EU vil fortsat bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben og aktivt bidrage til etable-
ringen af et internationalt instrument, der kan gøre det muligt for stater på en pålidelig måde og i
god tid at identificere og efterspore ulovlige håndvåben og lette våben.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
44
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0045.png
Bestræbelserne vil fortsætte for at opnå universel accept af Ottawa-konventionen om personelminer,
navnlig i lyset af topmødet om mineforbud i Nairobi i november/december 2004.
P.
P1.
UDVIDELSE AF OMRÅDET MED FRED OG SIKKERHED
Det vestlige Balkan
Det Europæiske Råd i Thessaloniki og topmødet mellem EU og det vestlige Balkan har bekræftet,
at Rådet fortsat vil tillægge det vestlige Balkan høj prioritet. Thessaloniki-dagsordenen præciserede,
at det fælles mål for EU og landene i området er deres fremtidige integration i EU-strukturerne.
Dette mål skal nås ved hjælp af vidtrækkende politiske, økonomiske og institutionelle reformer i de
enkelte lande på det vestlige Balkan. EU vil fortsat støtte landene i området i deres bestræbelser på
at konsolidere demokrati, sikkerhed og stabilitet og på at fremme økonomisk udvikling og regionalt
samarbejde.
Stabiliserings- og associeringsprocessen vil fortsat udgøre de grundlæggende rammer for udviklin-
gen af EU's forbindelser med det vestlige Balkan. Kommissionens udtalelse om Kroatiens ansøg-
ning om medlemskab af EU forventes i første halvdel af 2004, og som næste skridt vil Rådet fore-
tage en gennemgang. Rådet vil behandle ansøgningen på grundlag af Kommissionens vurdering,
navnlig vurderingen af, om Kroatien opfylder de politiske Københavnskriterier, herunder graden af
samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien.
Rådet vil gøre status over fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af de to stabiliserings-
og associeringsaftaler (ASA), der allerede er indgået, nemlig med Kroatien og Den Tidligere Jugo-
slaviske Republik Makedonien. Forhandlingerne vil fortsætte med Albanien, og Rådet vil vurdere
resultaterne af forhåndsvurderingen af en ASA med Bosnien-Hercegovina. Rådet vil vurdere resul-
taterne af Kommissionens forhåndsvurdering af en ASA med Serbien og Montenegro. Rådet vil
også fortsat arbejde sammen med landene i området om at bekæmpe organiseret kriminalitet og kor-
ruption og om at forbedre graden af samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol
vedrørende det Tidligere Jugoslavien.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
45
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0046.png
Som fastlagt i Thessaloniki, vil de nye ordninger for en udvidet politisk dialog med det vestlige
Balkan blive fuldstændigt implementeret i løbet af 2004. Rådet vil have sin fulde opmærksomhed
rettet mod den politiske udvikling i hele regionen. Udviklingen med hensyn til Kosovo vil være af
særlig betydning i lyset af planerne om en generel gennemgang af fremskridt i forbindelse med den
styrkede politik om "standarder før status" senest i midten af 2005.
P2.
Forbindelserne med Rusland og et bredere Europa/initiativet vedrørende nye nabolande
Udvidelsen af EU den 1. maj 2004 betyder øget fokus på EU's forbindelser med nabolande og især
på det strategiske partnerskab med Rusland.
I tilfældet Rusland vil Rådet søge at opnå fremskridt med hensyn til den omfattende række af ude-
stående spørgsmål, navnlig Ruslands tiltrædelse af WTO, samarbejde om handel og investeringer
og om retlige og indre anliggender. Rådet vil også fortsat følge op på det arbejde, der blev sat i gang
på topmødet i Skt. Petersborg i maj 2003 vedrørende idéen om de fire rum, narkotikasamarbejde og
udvikling af arbejdet med et permanent partnerskabsråd.
Rådet vil vurdere den fælles strategi over for Rusland og forberede arbejdet med topmøderne mel-
lem EU og Rusland. Topmøderne spiller sammen med den udstrakte dialog med Rusland på mange
niveauer en vigtig rolle som bidrag til at forstærke de politiske forbindelser mellem EU og Rusland
på højeste plan. Rådet vil arbejde for et øget strategisk samarbejde med Rusland, navnlig for så vidt
angår ESFP, som et vigtigt element i forbindelserne mellem EU og Rusland.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki om politikker for et bre-
dere Europa/nye naboer bliver et prioriteret spørgsmål i 2004. Der vil blive lagt særlig vægt på at
forbedre gennemførelsen af de nuværende aftaler mellem EU og de berørte lande. Rådet ser frem til
at modtage handlingsplaner fra Kommissionen om en række lande, bl.a. Ukraine, Moldova og part-
nere i de sydlige Middelhavslande, med hvem EU allerede har associeringsaftaler.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
46
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0047.png
P3.
Det sydlige Kaukasus og Centralasien
Rådet vil arbejdet for at færdiggøre en omfattende EF-politik for at støtte demokratisering, rets-
statsprincipper og konfliktløsning i det sydlige Kaukasus. Det vil fuldt ud tage hensyn til det
arbejde, som EU's særlige repræsentant har udført i forbindelse med opfyldelsen af sit mandat for
dette.
Rådet vil også søge at fremme den politiske dialog med regeringerne i Centralasien om prioriterede
spørgsmål med relation til demokratisering og retsstatsprincipper samt om samarbejdet om bekæm-
pelse af ulovlig narkotika- og menneskehandel.
P4.
Samarbejde med OSCE og Europarådet
Rådet vil også samarbejde med centrale partnerorganisationer som OSCE og Europarådet for at
opnå fremskridt med hensyn til løsning af konflikter og støtte til demokratiseringen, retsstatsprin-
cipperne og menneskerettighederne. De prioriterede områder for samarbejdet omfatter Moldova og
Tjetjenien. Samarbejde i det sydlige Kaukasus og Centralasien vil også stå på dagsordenen.
P5.
Mellemøstfredsprocessen og Middelhavsområdet
Et af de spørgsmål, der har den højeste prioritet for EU i 2004, bliver i samarbejde med centrale
partnere at fortsætte bestræbelserne på at støtte fredsprocessen i Mellemøsten. Som aktivt medlem
af kvartetten vil EU stræbe efter fuld gennemførelse af køreplanen med henblik på at nå målet om
to stater, Israel og en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og
sikkerhed. Rådet vil især fokusere på de dimensioner i fredsprocessen, der vedrører politisk, sikker-
hedsmæssig og økonomisk genopbygning.
Herudover vil Rådet søge at styrke dialogen med Middelhavsområdet generelt via Barcelona-
processen. I første halvdel af 2004 vil der finde et midtvejsmøde sted i Dublin mellem Euro-
Middelhavs-områdets udenrigsministre. På dette møde bliver der lejlighed til at gøre status over de
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
47
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0048.png
fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af konklusionerne fra det sjette møde mel-
lem Euro-Middelhavs-områdets udenrigsministre, og der bliver mulighed for at sætte gang i en for-
nyet dialog på det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område. Der vil blive afholdt et lig-
nende møde i anden halvdel af 2004. Rådet ser frem til ratificeringen i 2004 af associeringsaftalerne
med Egypten og Libanon, og det vil fortsætte den endelige færdiggørelse af forhandlingerne om en
associeringsaftale med Syrien.
Rådet vil udforme en samlet strategi over for Mellemøsten/den arabiske verden i første halvdel af
2004. De overordnede rammer herfor vil være den europæiske sikkerhedsstrategi, og der vil blive
taget hensyn til eksisterende politikker og programmer.
Rådet vil tilskynde til fremskridt i forhandlingerne om frihandelsaftalen med Samarbejdsrådet for
Golfstaterne (GCC). Forbindelserne mellem EU og GCC vil blive gennemgået på det 14. møde i
Det Fælles Råd EU-GCC på ministerplan, der afholdes i marts i Bruxelles.
Rådet vil fortsat følge udviklingen i Iran tæt. Alt afhængigt af, hvilke fremskridt Iran måtte gøre på
de berørte områder, vil forhandlingerne om dels en handels- og samarbejdsaftale, dels parallelle af-
taler om politisk dialog og samarbejde vedrørende bekæmpelsen af terrorisme kræve Rådets op-
mærksomhed. Rådet vil følge den fremskyndede proces med at overdrage den udøvende magt til de
irakiske myndigheder. EU vil fortsat bidrage til den politiske og økonomiske genopbygning af Irak
overalt, hvor det er muligt.
Q.
UDDYBNING AF SAMARBEJDET MED CENTRALE PARTNERE
Q1. De transatlantiske forbindelser
De transatlantiske forbindelser er at største grundlæggende og gensidige betydning for EU og USA.
I 2004 vil Rådet arbejde for at sikre solide og produktive politiske og økonomiske transatlantiske
forbindelser på grundlag af brede fælles interesser og fælles værdier. Set ud fra et politisk per-
spektiv vil Rådet arbejde tæt sammen med både USA og Canada om spørgsmål som for eksempel
bekæmpelse af spredningen af masseødelæggelsesvåben, behandling af den globale terrorisme og
fremme af udviklingssamarbejdet og løsning af HIV/aids-problemerne, især i Afrika.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
48
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0049.png
På det økonomiske område bliver der behov for at tackle den handelsmæssige dagsorden mellem
EU og USA på en positiv måde, herunder centrale spørgsmål som for eksempel GMO'er, stål og
FSC. Der vil finde et topmøde sted med USA i første halvdel af 2004. Der vil blive afholdt topmø-
der med Canada i første og andet halvår.
Med hensyn til Canada vil der også blive foretaget en opfølgning af revisionen af de tosidede for-
bindelser og forhandlingerne om en aftale mellem EU og Canada til styrkelse af samhandel og inve-
steringer.
Q.2. Afrika
2004 vil give EU lejlighed til på ny at bekræfte vigtigheden af dialog mellem EU og Afrika. Rådet
tilstræber en aktiv dialog med fornyet styrke, der omfatter møder på ministerplan. Muligheden for at
indkalde til et EU-Afrika-topmøde vil indgå i overvejelserne.
Rådet vil fortsat støtte udviklings- og konfliktforebyggelsesinitiativer for hele Afrika såvel som for
regioner. Der vil blive lagt særlig vægt på støtte til NEPAD (Det nye partnerskab for Afrikas ud-
vikling) og til Den Afrikanske Union, ikke mindst peer-review-mekanismen om god regeringsfø-
relse og Den Afrikanske Unions indsats for at påtage sig et større ansvar for konfliktforebyggelse
og fredsbevarelse. I denne forbindelse vil Rådet gennemgå og forny sin fælles holdning om fore-
byggelse, løsning og styring af konflikter i Afrika. EU ser frem til yderligere at kunne udvikle den
afrikanske fredsfacilitet, som bliver et vigtigt bidrag til opbygning af afrikansk kapacitet på kon-
fliktforebyggelses- og krisestyringsområdet.
Rådet vil fortsat følge situationen i De Store Søers Område nøje og især den forberedende proces
vedrørende indkaldelse af en konference om De Store Søers Område i 2004.
Q.3. Latinamerika og Caribien
EU vil fortsat styrke sine forbindelser med Latinamerika og Caribien ved hjælp af det biregionale,
strategiske partnerskab. EU-LAC-topmødet i Mexico den 28.-29. maj 2004 vil blive den første lej-
lighed for det udvidede EU til på stats- og regeringschefniveau at beskæftige sig med denne region.
Topmødet vil også give mulighed for dialog med subregionale partnere.
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
49
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465242_0050.png
Ratifikationen i alle medlemsstater af associeringsaftalen mellem EU og Chile ventes at være tilen-
debragt i begyndelsen af 2004, hvorefter den samlede aftale kan træde i kraft. Forhandlingerne om
en associeringsaftale mellem EU og Mercosur vil fortsætte i 2004 med henblik på snarlig underteg-
nelse. EU vil fortsat støtte fremskridt vedrørende fred, stabilitet, demokrati og socioøkonomiske
forhold i hele regionen.
Q.4. Asien
ASEM-udenrigsministermødet i april 2004 i Dublin og ASEM 5-topmødet i oktober 2004 i Hanoi
vil give impuls til et fortsat samarbejde og et styrket forhold mellem EU og de asiatiske partnere.
Endvidere mødes ASEM-finans- og økonomiministrene i andet halvår af 2004. Rådet vil i løbet af
2004 skulle tage stilling til burmesisk deltagelse i ASEM.
EU vil fortsætte sin udbytterige politiske dialog med Japan, Kina, Indien og Sydkorea i 2004, her-
under i forbindelse med forberedelse og indkaldelse af topmøder. Rådet vil også overveje, hvordan
der bedst kan gøres fremskridt i den politiske dialog med andre stater i regionen, navnlig Pakistan
og Indonesien.
EU vil fortsat prioritere Afghanistan. I 2004 skal Bonn-processen afsluttes med valget af en fuldt
repræsentativ regering. Der vil endvidere blive lagt tilstrækkelig vægt på blandt andet stabiliserings-
og genopbygningsprocessen. EU vil fortsat medvirke fuldt ud i tæt samarbejde med sine partnere.
EU vil fortsat støtte bestræbelserne for fred og sikkerhed på den koreanske halvø, især med hensyn
til ikke-spredning.
________________________
16195/03
DQPG
gb/LB/js/PMS/hl
50
DA