Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt
1465252_0001.png
PDF udgave (68 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. januar 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets redegørelse for rådsmøde (transport, telekommunikation
og energi – energidelen) den 15. december 2003.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465252_0002.png
19. december 2003
IS
Eksp.nr. 101254
/SUP
Referat rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den
15. december 2003
Resumé
Forslaget  til  direktiv  om  miljøvenligt  design  af  energiforbrugende
produkter blev generelt hilst velkomment af alle medlemsstater. Forslaget
om forsyningssikkerhed for naturgas blev på trods af en række forbehold
fra Kommissionen enstemmigt vedtaget.
1. Direktivforslag om miljøvenligt design af energiforbrugende
produkter
Alle  medlemslande  var  generelt  positive  overfor  forslaget.  Der  var
endvidere bred opbakning til forslagets struktur som rammedirektiv samt
den integrerede fremgangsmåde med vurdering af alle miljøaspekter i et
produkts livscyklus. Derudover foretrak de fleste delegationer en model,
hvor de produkter, der skal reguleres, udvælges på baggrund af kriterier
fastsat  i  rammedirektivet,  frem  for  en  model,  hvor  der  i  direktivet
fastsættes en udtømmende produktliste. Endelig kunne alle delegationer
tilslutte sig valget af art.95 som retsgrundlag for direktivet.
En række delegationer, herunder Danmark, understregede, at det var helt
afgørende,  at  de  nuværende  nationale  beskyttelsesniveauer  ikke  kunne
forringes i medfør af nye gennemførselsforanstaltninger.
Derudover fandt flere delegationer, at der var behov for at lægge større
2
vægt på vurderinger af de økonomiske konsekvenser for virksomhederne,
særligt SMV’er, ved udarbejdelse af gennemførselsforanstaltninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465252_0003.png
2. Direktiv om forsyningssikkerhed for naturgas
Kommissionen stod helt isoleret med sine forbehold vedrørende dele af
formandskabets  kompromistekst.  Rådet  vedtog  således  enstemmigt  en
”generel indstilling” på baggrund af formandskabets tekst. Der blev dog på
ønske  fra  Kommissionen  tilføjet  en  betragtning  i  præamblen  om,  at
direktivet ikke bør påføre nye eller små markedsaktører uforholdsmæssigt
store byrder. Det blev endvidere besluttet at foretage en fornyet høring af
Europa-Parlamentet på grund af ændringen af retsgrundlaget fra art. 95 til
art. 100. Kommissionen afgav en erklæring til mødeprotokollen, om at
man forbeholder sig retten til at tage passende juridiske skridt i relation til
valget af retsgrundlag.
3. Energiinfrastrukturer i et større Europa
Rådskonklusionerne  blev  enstemmigt  vedtaget.  Danmark  benyttede
lejligheden til at opfordre Kommissionen til at komme med forslag til,
hvordan man fra EU’s side kan bidrage til at modernisere og opgradere
fjernvarmesystemerne i unionens nye nabolande.
4. Euromiddelhavskonferencen for Energiministre i Rom 1.-2.
december 2003
Formandskabet orienterede om resultaterne af konferencen.
5. Eventuelt
Kommissionen   præsenterede   under   dette   punkt   en   ny   pakke   om
energiinfrastrukturinvesteringer  og  elforsyningssikkerhed,  der  foruden  en
Meddelelse indeholder 4 forslag til retsakter:
Direktivforslag om el-infrastrukturinvesteringer og elforsyningssikkerhed
Forslag til forordning om  betingelserne for  grænseoverskridende handel
med gas
Forslag til ændring af Retningslinjer for Transeuropæiske Net for Energi
Direktivforslag om energitjenesteydelser (energy services).