Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 478
Offentligt
PDF udgave (124 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
EUK
4. februar 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Beskæftigelsesministeriets grundnotat om Kommissionens meddelelse om
”Modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på skabelse af flere
og bedre job”.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FKP
AICenter. Int. enhed
J.nr. 7104-0005
2. februar 2004
Notat
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om
Kommissionens Meddelelse om "Modernisering af den sociale
beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job".
1. Baggrund
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om "Modernisering af den
sociale beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job" med
undertitlen: en bred tilgang der bidrager til, at det betaler sig at arbejde
COM(2003) 842 final.
Baggrunden for meddelelsen var konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
marts 2003, hvor Kommissionen blev anmodet om at "rapportere i god tid
inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004 om forbedringen af
rammerne for den sociale beskyttelse i form af større vægt på effekten af
incitamenter (fx i ydelsessystemer, i samspillet mellem familie - og arbejdsliv
og i foranstaltninger for ældre) og fremlæggelse af gode eksempler herpå".
Kommissionen fremhæver på den baggrund, at hovedformålet med
meddelelsen er at behandle hovedudfordringerne vedrørende fremme af
mere effektive incitamenter til at arbejde i de sociale beskyttelsessystemer.
Disse systemer skal samtidig dels forfølge deres centrale mål om at give et
højt niveau af social beskyttelse til alle, dels skal de moderniseres uden, at
det bevirker store budgetmæssige konsekvenser. Kommissionen
2
understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at fjerne den trussel, som den
demografiske udvikling repræsenterer for den finansielle og sociale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
holdbarhed af de sociale beskyttelsessystemer.
Temaet vedrørende modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på
skabelse af flere og bedre job har været indbygget i retningslinierne for
beskæftigelse fra starten (daværende retningslinie 2) og indgår i den
reviderede beskæftigelsesstrategi, især i retningslinie 8, der omhandler
incitamenter, der skal gøre det økonomisk attraktivt at arbejde. Endvidere
indgår temaet i de overordende økonomisk politiske retningslinier. Både
Fællesrapporten (fælles for Kommissionen og Rådet
(beskæftigelsesministre)) vedrørende medlemslandenes gennemførelse af
beskæftigelsesretningslinierne og rapporten om landenes gennemførelse af
de overordnede økonomisk politiske retningslinier analyserer årligt
medlemslandenes bestræbelser på dette område.
Komiteen for social beskyttelse (SPC) og beskæftigelseskomiteen (EMCO)
har for nyligt udarbejdet rapporter, der indeholder analyser af udfordringer
og politikudvikling, der skal gøre de sociale beskyttelsessystemer mere
beskæftigelsesvenlige.
2. Indhold
Kommissionen fastslår, at den sociale beskyttelse skal sikre en rimelig
indkomst ved indkomstbortfald - en værdig levestandard - for personer, der
ikke kan få deres udkomme gennem en beskæftigelse. I forbindelse med
udfyldelsen af denne funktion kan skatte- og ydelsessystemerne give
potentielle effekter, der modvirker et effektivt fungerende arbejdsmarked.
Sådanne effekter beskrives i litteraturen vanligvis som inaktivitets-,
ledigheds- og fattigdomsfælder. Kommissionen finder, at der derfor er
behov for at redesigne politikkerne vedrørende skat og sociale ydelser på en
måde, således at disse effekter mindskes.
Kommissionen fastslår, at der ikke er nogen enkel løsning på denne
problematik, da ændringsforslag, der skal fremme, at det kan betale sig at
arbejde, er ensbetydende med afvejning af mål på både skatteområdet og
vedrørende de sociale ydelser. Kommissionen fremhæver samtidig, at den
sociale beskyttelse må gøres mere beskæftigelsesvenlig for at fremme
beskæftigelsesfrekvensen og dermed bidrage til at gøre det sociale
beskyttelsessystem mere holdbart på langt sigt.
Meddelelsen behandler de forskellige typer af sociale ydelser, der er
relevante i fem forskellige arbejdsmarkedssituationer. Disse situationer
består i
3
overgang fra ledighed til job,
forening af arbejds - og familieliv,
overgang fra et job til et andet job,
overgang fra sygdom til arbejde og
forlængelse af arbejdsmarkedstilknytningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen ser på de relevante sociale ydelser og diskuterer dem i
nævnte sammenhænge og omtaler udvalgte nationale politikker. De sociale
ydelser, som Kommissionen behandler i denne sammehæng er: Dagpenge
og kontanthjælp, garanti for minimumsindkomst, beskæftigelsesrelaterede
ydelser, ydelser til familier/forældre (fx orlovsydelser), ydelser vedrørende
tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ydelser i forbindelse med
sygdom og invaliditet. Kommissionen giver afsluttende policy-konklusioner
og peger herunder på, at der kan skabes en markant forbedring af
situationen med hensyn til at gøre det mere attraktivt at arbejde gennem
ændringer i eksisterende politikker.
3. Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke tilsvarende bestemmelser i dansk ret.
4. Nærheds - og proportionalitetsprincippet
Beskæftigelsesstrategien og herunder moderniseringen af den sociale
beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job sigter på at udnytte
de gevinster, der er ved at koordinere medlemsstaternes politikker, som
inden for rammerne af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer
og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar. Det vurderes på
den baggrund, at den givne sag er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
5. Høring
Kommissionens meddelelse om "Modernisering af den sociale beskyttelse
med henblik på skabelse af flere og bedre job" har været til høring i
EU-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er
modtaget følgende høringssvar:
Amtsrådsforeningen
har ikke bemærkninger til meddelelsen.
Kommunernes Landsforening
finder, at meddelelsen ikke adskiller sig meget fra
den linde strøm af rapporter om beskæftigelsen, som Kommissionen
normalt fremsender. Men den politiske fokusering på, at man ikke får øget
beskæftigelse med de nuværende beskæftigelsespolitikker, er naturligvis
4
vigtig.
Desværre undlader rapporten at stille det vigtigste spørgsmål i debatten for
at komme videre nemlig: Hvorfor er det lykkedes for nogle lande at nå
Lissabon hovedmålet med en 70 pct. beskæftigelsesrate?
Som bekendt (Employment in Europe 2003, Recent trends and prospects
september 2003 p.29) har følgende lande nået hovedmålet: United
Kingdom, Sverige, Holland og Danmark. Østrig har næsten nået målet med
en beskæftigelsesrate på 69,3 pct.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Så længe dette spørgsmål og svarene herpå ikke indrages i rapporten, er det
mere eller mindre luftige overvejelser, der præsenteres. Den megen
fokusering på finske systemer, når Finland har så høj en arbejdsløshed,
understeger rapportens luftige karakter. Betydningen af denne rapport vil
kunne ses af omfanget af de ændringer, som rapporten vil få på den reelt
førte beskæftigelsespolitik i de enkelte EU lande.
Dansk Arbejdsgiverforening
finder, at meddelelsen behandler meget væsentlige
temaer, nemlig at ”det skal kunne betale sig at arbejde” og ”modernisering
af socialsystemerne”. Det vil i de kommende år i lyset af den demografiske
udvikling være af afgørende betydning for udbuddet af arbejdskraft i EU og
Danmark, at systemerne og især de sociale beskyttelsessystemer indrettes
således, at flere kommer ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening er derfor enig med EU-Kommissionen i, at der
skal skabes mere effektive incitamenter til, at flere, der opholder sig i de
sociale systemer, bringes i arbejde. Man er ligeledes enig i, at for at nå målet
skal der ses på såvel skattesystemer, ydelsessystemer som den
arbejdsmarkedspolitiske indsats, herunder indsatsen for at sikre mobiliteten
fra ledighed til job.
Dansk Arbejdsgiverforening er enig i en række af de politiske anbefalinger i
Kommissionens meddelelse, bl.a.:
At medlemsstaterne bør forny og modernisere deres sociale
beskyttelsessystemer for at gøre disse mere beskæftigelsesvenlige,
bl.a. ved at fjerne barrierer og hindringer på vejen mod et arbejde og
skabe de rigtige betingelser for at gøre beskæftigelse mere attraktivt.
At medlemsstaterne bør forfølge sammenhængende mål på
politikområderne skat, social sikkerhed og indkomstafhængige
ydelser, når man implementerer en politik, der skal gøre beskæftigelse
mere attraktivt.
At medlemsstaterne også bør se på de ikke-finansielle incitamenter
bl.a. passende børnepasningsmuligheder til alle, der muliggør
5
erhvervsdeltagelse, som kan forene arbejds- og familieliv.
At der i relationen mellem passive ydelser og det aktive mål –
beskæftigelse - bør fokuseres på incitamenterne til jobsøgning, bl.a.
rådighedsregler og mulige ydelsesincitamenter, som modvirker
jobsøgning.
At omkostningseffektiviteten af de sociale ydelsessystemer bør
vurderes på mellemlang sigt, idet rigtigt udformede mål om at bringe
folk tilbage til beskæftigelse eller forlænge deres arbejdsliv, kan være
nyttige for både den enkelte og samfundet som helhed.
At medlemsstaterne bør fokusere mere på at fremme mobiliteten ind
på arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening skal afslutningsvis understrege vigtigheden af,
at temaet ”det skal kunne betale sig at arbejde” bliver et væsentlig element i
den europæiske og danske debat om beskæftigelsespolitikken.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
har meddelt, at man ikke har bemærkninger
til meddelelsen.
6. Behandling i Rådsregi
Kommissionens meddelelse har ikke været behandlet i rådsregi. Den
forventes behandlet på Rådsmøde (beskæftigelsesministrene) den 4.-5. marts
2004.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske
konsekvenser.
