Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 663
Offentligt
1465502_0001.png
PDF udgave (61 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
23. marts 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 –
vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt
18.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465502_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dagsordenspunkt 18: Små udviklingsøstater
1.
Baggrund.
Rådet ventes at tilslutte sig formandskabets forslag til et orienterende notat, hvor EU's
holdninger  beskrives  til  forhandlingerne  i  forbindelse  med  forberedelse  af  Det
Internationale Møde for 10-års gennemgangen af Barbados Handlingsprogrammet for
små udviklingsøstater.
2.
Indhold.
FNs Generalforsamling besluttede i efteråret 2002 på opfordring fra Johannesburg
topmødet  om  bæredygtig  udvikling,  at  Det  Internationale  Møde  til  evaluering  af
Barbados-handlingsplanen for bæredygtig udvikling i små udviklingsøstater skal finde
sted på Mauritius i 2004. Barbados handlingsplanen blev vedtaget i april 1994 på
Barbados-konferencen, som var det første møde, der efter Rio-konferencen om miljø
og udvikling tog sigte på implementering af Agenda 21 i en specifik landekreds.
Forberedelserne til Det Internationale Møde vil blive indledt under Kommissionen for
Bæredygtig Udvikling, hvor de første tre dage (den 14.-16. april 2004) er afsat hertil.
Alliancen for små østater har fremlagt et strategipapir med vægt på tiltag for at fremme
gennemførelsen af Barbados handlingsplanen.
Formandskabets  forslag  til  orienterende  notat  understreger,  at  EU's  reaktion  på
Barbados-handlingsplanen er en integreret del af EU's støtte til bæredygtig udvikling og
fattigdomsbekæmpelse. Denne støtte, tilsagn givet på Monterrey Konferencen m.v., er
væsentlige elementer i EU's bidrag til at opfylde 2015 målene og handlingsplanen fra
Johannesburg topmødet for bæredygtig udvikling. Resultaterne af Det Internationale
Møde vil således give et input til det internationale FN-møde, der i 2005 vil skulle gøre
status over 2015 målene. Endvidere fremhæves EU's udviklingspolitik, handelspolitik
og generelle holdninger som væsentlige elementer for mødet.
De små udviklingsøstater er særligt sårbare på miljømæssige aspekter og Barbados-
handlingsplanen  er  fortsat  et  væsentligt  udgangspunkt  for  drøftelse  af  Bæredygtig
Udvikling i de små udviklingsøstater. I særlig grad påpeges klimaændringernes alvorlige
konsekvenser for østaterne, hvorfor Kyoto-protokollens implementering prioriteres.
Det samme gælder udvikling og anvendelse af vedvarende energi og udbredelse af
effektive energi-teknologier.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465502_0003.png
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med dette dagsordenspunkt.
4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.