Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 692
Offentligt
1465531_0001.png
PDF udgave (111 KB)
edlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. marts 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske
Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Europæiske
Råd, 7330/04.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0002.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 12. marts 2004 (15.03)
(OR. en)
7330/04
POLGEN 13
COMPET 41
RECH 56
NOTE
fra:
Rådet (konkurrenceevne)
til:
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
Tidl. dok. nr.:
6964/04 COMPET 34 RECH 42 POLGEN 12
Vedr.:
Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde 2004
Hermed  følger  til  Rådet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  et  bidrag  til  Det
Europæiske Råd, som Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 11. marts 2004, og som skal fremsendes
med henblik på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2004.
________________________
2
Konkurrenceevnedagsordenen: Nøglespørgsmål og prioriteter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0003.png
Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde
Den største økonomiske udfordring, som Den Europæiske Union står over for, er at virkeliggøre sit
økonomiske  vækstpotentiale.  Det  økonomiske  opsving,  som  begyndte  i  anden  halvdel  af  2003,
forventes at tage til i år. Realvæksten i BNP kan stige til 2% i år og nærme sig 2,5% i 2005. Den
ventede forbedring af verdensøkonomien og integreringen af de nye medlemsstater i det indre marked
udgør  en  gunstig  baggrund  for  fornyede  bestræbelser  på  at  tage  fat  på  konkurrenceevne-  og
produktivitetsefterslæbet og skaber nye muligheder i det udvidede EU for at nå Lissabon-målene.
Rådet (konkurrenceevne) har en vigtig rolle at spille som drivkraft for de strukturreformer, der er
nødvendige for at nå de økonomiske Lissabon-mål. Det centrale i denne udfordring er at tilvejebringe
betingelser, som fremmer investering, innovation og øget konkurrence. Rådet (konkurrenceevne) er
fast besluttet på at medvirke til at udvikle og opretholde disse betingelser gennem den integrerede
strategi for konkurrenceevne.
Rådet (konkurrenceevne) vil på kort og mellemlang sigt koncentrere sig om følgende prioriteter:
Den integrerede strategi for konkurrenceevne
At  skabe  visionerne  og  udstikke  en  strategisk  kurs  samt  sikre  en  sammenkædning  mellem
enkeltstående politikinitiativer og det bredere mål om øget konkurrenceevne kræver en integreret
tilgang til konkurrenceevnedagsordenen.
3
Rådet forpligter sig derfor til:
at arbejde mere aktivt for den integrerede strategi i hele 2004 og i tiden derefter med henblik
på at sikre, at en sammenhængende konkurrenceevnedagsorden forbliver det centrale element
i støtten til opfyldelsen af de økonomiske Lissabon-mål
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0004.png
i samarbejde med Kommissionen i 2004 at foretage en evaluering af, hvordan udvalgte
nøgleforslag, der behandles i forskellige rådssammensætninger, påvirker virksomhedernes
konkurrenceevne
at opfordre den kommende formand for Kommissionen til, når den næste Kommission skal
sammensættes, at overveje, hvordan konkurrenceevnedagsordenen kan sikres en effektiv
støtte; medlemsstaterne bør også gøre sig overvejelser mht. deres relevante politiske og
administrative strukturer.
Øget konkurrence gennem mere velfungerende markeder
Hvis   EU-virksomhedernes   konkurrenceevne   skal   fremmes,   og   deres   innovations-   og
investeringspotentiale virkeliggøres, er det af altafgørende betydning at udvikle de fire friheder og
udnytte  det  fulde  potentiale  i  det  indre  marked,  hvor  sektoren  for  tjenesteydelser  udgør  et
nøgleelement. Grundlaget for det indre marked må være retfærdige og effektive lovgivningsrammer.
Rådet:
ser derfor med tilfredshed på, at der er opnået enighed om direktivet om sikring af
overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og direktivet om overtagelsestilbud, og
forpligter sig til at nå til enighed om de resterende elementer i lovgivningspakken vedrørende
konkurrenceevne inden udgangen af 2004 (anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
og urimelig handelspraksis)
tillægger derfor målene i direktivet om tjenesteydelser højeste prioritet. Det forpligter sig til
at behandle instrumentet inden for den tidsramme, der er fastsat i direktivet, idet det hele
tiden vil holde sig instrumentets potentielle bidrag til en forbedring af konkurrenceevnen i det
indre marked for øje
opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at opfylde Det
Europæiske Råds mål for omskrivning af lovgivningen om det indre marked til national
lovgivning og til at sikre dens faktiske gennemførelse.
4
Reform af lovgivningen
Lovgivningsrammerne skal ikke blot være retfærdige og effektive; de skal også være forholdsmæssigt
afpassede og må ikke virke initiativlammende. Konkurrencepolitikken skal styres af et strategisk og
markedsorienteret  perspektiv,  og  en  politikreform  på  dette  område,  herunder  en  forenkling  og
strømlining af reglerne, vil muliggøre en mere proaktiv tilgang til håndhævelsen af reglerne.
Rådet:
vil derfor inden udgangen af 2004 foreslå prioriteter for en gennemgang af relevante
elementer i den eksisterende EU-lovgivning med hensyn til dens samlede indvirkning på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0005.png
konkurrenceevnen og innovation og opfordrer Kommissionen til at fastsætte mere ambitiøse
tidsplaner for forenklingen herefter, f.eks. ved mere systematisk at fastsætte måldatoer for
forelæggelsen af forslag
som minder om Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2003, vil derfor i samråd med
Kommissionen og i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
tage den udvidede konsekvensanalyseproces op til fornyet vurdering for at styrke
konkurrenceevnedimensionen
opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for, hvordan den agter at gå videre med den
nye proaktive tilgang til konkurrencepolitikken.
Udfordringer og muligheder for industrien
Rådets strategiske mål er at mindske produktivitetskløften mellem EU og andre sammenlignelige
økonomiske  områder.  Dette  kræver  fortsat  fremme  af  rammebetingelser,  der  støtter  initiativ,
iværksætterånd  og  små  virksomheder,  og  tilskyndelse  til  anvendelse  af  informations-  og
kommunikationsteknologi. En analyse af den igangværende industrielle omstrukturering, herunder
bekymringerne over risikoen for afindustrialisering og udflytning, og af de udfordringer, som bestemte
sektorer - blandt andet sektorer med et omfattende forskningsgrundlag såsom lægemiddelindustrien -
står over for, skal fortsat indtage en fremtrædende plads i Rådets arbejdsprogram med henblik på at
sikre, at de nødvendige rammebetingelser er til stede. Mere specifikt kan EU's erhvervsliv komme til at
stå  over  for  udfordringer  med  hensyn  til  konkurrenceevne  og  omstrukturering  fra  kommende
miljømæssige forpligtelser, men man må dog huske på, at disse også indebærer muligheder for nye
teknologier og industrier.
5
Rådet:
vil derfor uddybe analysen af afindustrialiseringen og af de udfordringer, som bestemte
sektorer står over for, for at vurdere, om der er behov for at ændre rammebetingelserne
opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres
nuværende bestræbelser på at fremme iværksætterånd under hensyntagen til den
handlingsplan, som Kommissionen for nylig har forelagt
opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med EU's emissionshandelsordning at holde
det underrettet om resultaterne af undersøgelsen af medlemsstaternes nationale
tildelingsplaner og forelægge Rådet en vurdering af ordningens indvirkning på
EU-industriens konkurrenceevne, blandt andet for så vidt angår de mulige følger for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0006.png
elektricitetspriserne
bør derfor fuldt ud tages med på råd i processen med at fastlægge de forpligtelser, der skal
indgås i næste fase af klimaændringsstrategien (efter 2012), med henblik på at beskytte
EU-industriens konkurrenceevne.
Forskning og innovation
Innovation  indtager en  central  plads  i  EU's bestræbelser  på  at  blive  mere  konkurrencedygtig og
produktiv og understøttes af en vellykket udvikling og udbredelse af forskning. Investering i forskning
og innovation vil øge virksomhedernes - navnlig unge og innovative virksomheders - evne til at skabe
nye produkter og udvikle innovative tjenester. På baggrund af det dalende investeringsniveau (især i
forhold til målet om 3% af BNP) har virksomhederne brug for at få lettere adgang til finansiering af
FoU  og  til  investering  i  innovation.  Spørgsmål  vedrørende  kvalitet  og  målestok  som  f.eks.
forskermobilitet   og  karrierestrukturer,   ekspertise   på   de  videregående   uddannelser   og   i
universitetssektoren  samt  grundforskning  i  EU  og  udviklingen  af  teknologiplatforme  samt
gennemførelsen  af  "quick-start"-forskningsprojekter  kræver  og  er  også  genstand  for  konstant
opmærksomhed.
6
Rådet:
vil derfor evaluere de fremskridt, der er gjort i retning af målet om 3% af BNP, via den åbne
koordinationsmetode og udstede henstillinger med henblik på eventuelle yderligere aktioner,
som skønnes nødvendige
mener derfor, at en højere andel af EU's budget bør gå til investering i forskning og
innovation, dog med forbehold af de igangværende drøftelser om de kommende finansielle
overslag
vil derfor arbejde for at skabe gunstigere arbejdsbetingelser med henblik på at øge antallet af
forskere i arbejdsstyrken, deres mobilitet og deres kvalitet generelt og bestræbe sig på
sammen med Rådet (retlige og indre anliggender) at nå til enighed om det kommende udkast
til direktiv om mobilitet for forskere fra tredjelande inden udgangen af 2004
vil derfor inden udgangen af 2004 på grundlag af den gennemgang af instrumenterne under
sjette rammeprogram, som for øjeblikket er i gang, foretage en tilbundsgående undersøgelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0007.png
for at sikre, at programmets strategiske mål bliver nået
opfordrer derfor til at anvende forenklede procedurer, som forbedrer industriens, især
SMV'ernes, adgang til forskningsmidler
vil derfor tage hensyn til, at kreativiteten og ekspertisen i grundforskningen skal øges i
forbindelse med den globale konkurrenceevne
vil derfor arbejde på at styrke forbindelserne mellem forskning og erhvervsliv (blandt andet
gennem offentlig-private partnerskaber) og skabe innovation, navnlig på baggrund af
Kommissionens innovationshandlingsplan, der er under udarbejdelse
vil derfor i løbet af 2004 indlede drøftelser om prioriteterne for det næste rammeprogram
opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre rammerne for statsstøtte til forskning og
udvikling med henblik på at styrke innovation.
Beskæftigelse og arbejdsmarkedsreform
Et  velfungerende  arbejdsmarked  er  afgørende  for  konkurrenceevnen.  Rådet  tilslutter  sig
Beskæftigelses-taskforcens  nøglebudskaber  om  arbejdsmarkedsreform  og  den  måde,  hvorpå  disse
afspejler sig i den fælles beskæftigelsesrapport, og opfordrer til, at de snarest føres ud i livet, navnlig på
medlemsstatsplan.
Midtvejsrevision af Lissabon-dagsordenen
Rådet ser frem til denne revision og til at blive fuldt inddraget i processen.
7
________________________
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465531_0008.png