PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 741
Offentligt

PDF udgave (162 KB)

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 741)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

emmerne af Folketingets Europaudvalg

res stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

7. april 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 16. april 2004 – dags-

ordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22.

april 2004 – vedlægges Finansministeriets og Skatteministeriets notat om

de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 741)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

2. april 2004

7. kt GGI

J.nr. 51-7

Notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 6 til budgettet

for 2004

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 6 til

EU’s budget for 2004 (SEK (2004) 321). Kommissionen foreslår, at indføre en

ny budgetpost "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi", hvorunder der kan

opføres bevillinger til driftstilskud til organet. Den nye budgetpost vil blive til-

ført bevillinger, der hentes fra andre budgetposter for programmet for intelli-

gent energi.

Forslaget ventes vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmøde.

I henhold til artikel 54 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.

juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers

almindelige budget kan Kommissionen overdrage offentligretlige opgaver, her-

under budgetgennemførelsesopgaver, til fællesskabsretlige organer, benævnt

”gennemførelsesorganer”, i det omfang opgaverne ikke indebærer en skønsmar-

gen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art. I samme forordnings arti-

kel 55 defineres gennemførelsesorganerne som juridiske personer oprettet ved

en kommissionsbeslutning, der kan få uddelegeret beføjelse til helt eller delvis at

gennemføre et fællesskabsprogram eller -projekt for Kommissionens regning og

på dennes ansvar. I samme artikel fastslås det, at oprettelsen af sådanne organer

skal ske i henhold til en rådsforordning, som fastsætter gennemførelsesorganer-

nes vedtægt samt vilkår og regler for deres oprettelse og drift.

I denne forbindelse vedtog Rådet den 19. december 2002 forordning (EF) nr.

58/2003, som fastlægger vedtægterne for gennemførelsesorganerne og gør det

muligt for Kommissionen, når den udøver de gennemførelsesbeføjelser, den er

tillagt, at oprette disse organer for at kunne pålægge dem visse opgaver i forbin-

delse med forvaltningen af fællesskabsprogrammerne, herunder budgetgennem-

førelsesopgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 741)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

Det flerårige program for tiltag på energiområdet: "Intelligent Energi - Europa"

blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 26. juni 2003.

På denne baggrund vedtog Kommissionen den 23. december 2003 en afgørelse

om oprettelse af Forvaltningsorganet for Intelligent Energi, der skal gennemføre

de målsætninger, som opstilles i energiprogrammet. Afgørelsen er i overens-

stemmelse med udtalelsen fra Forvaltningsorganudvalget, hvori med-

lemsstaterne er repræsenteret.

I henhold til Kommissionens afgørelse modtager forvaltningsorganet et tilskud

over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som hentes fra bevillin-

gerne til programmet "Intelligent Energi - Europa". I nærværende foreløbige

forslag til ændringsbudget foreslår Kommissionen, at der indføres en ny bud-

getpost 06 01 04 30 "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi", hvorunder der

kan opføres bevillinger til driftstilskud til organet. Den nye budgetpost beløber

sig i 2004 til 2,77 mio. euro.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

fællesskabs-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og pro-

portionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Da der er taget højde for etableringen af "Forvaltningsorganet for Intelligent

Energi" i det vedtagne budget for 2004, indebærer en vedtagelse af ændrings-

budget nr. 6 til budgettet for 2004 ikke danske merudgifter til EU’s budget.

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 741)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

Finansministeriet

Skatteministeriet

2. april 2004

f12

Aktuelt notat

Dagsordenspunkt: Skat - direktivforslag om ændring

/royaltydirektivet (KOM(2004)243)

1. Baggrund

Rente-/royalty-direktivet (2003/49/EF) skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde

mellem foretagender på tværs af lande-grænserne, især i form af dobbeltbeskatning. Direktivet går

ud på, at et EU-land ikke må opkræve kildeskat af renter og royalties, der betales fra et selskab i

dette land til et forbundet selskab i et andet EU-land (eller et fast driftssted i et andet EU-land af

et selskab i et EU-land). Direktivet blev vedtaget som et led i den samlede skattepakke den 3. juni

2003 og trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2004.

Grækenland, Portugal og Spanien har dog overgangsordninger, så de alligevel kan opkræve

kildeskat af rente- og royaltybetalinger fra selskaber i disse lande. De tre lande skal først anvende

direktivet fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF)

. Derefter kan

Grækenland og Portugal fortsat opkræve kildeskat af renter og royalties, men skatten må højst

være 10% de første 4 år og højst 5 % de næste 4 år, ligesom Spanien kan opkræve kildeskat på

højst 10% af royalties i seks år.

Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Slovakiet har oplyst, at de vil få budgetmæssige problemer,

hvis de skal overholde rente-/royalty-direktivet fra 1. maj 2004.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til direktiv om ændring af rente-/royalty-direktivet,

hvorefter de fem lande får overgangsordninger på op til seks år, jf. afsnit 2. Forslaget til ændring

af direktivet vil således indebære, at de fem nævnte tiltrædende medlemslande får overgangsord-

ninger på linje med dem, som Grækenland, Portugal og Spanien allerede har i medfør af det

eksisterende direktiv.

Ændringsdirektivet skal træde i kraft 1. maj 2004. Det skal derfor vedtages hurtigst muligt.

Direktivet skal vedtages med hjemmel i traktatens artikel 94.

rente-

Rentebeskatningsdirektivet skal træde i kraft fra og med 1. januar 2005, forudsat at der på samme tidspunkt sker

ikrafttrædelse af aftaler om rentebeskatning med dels Schweiz og visse andre tredjelande og dels visse afhængige og

associerede territorier. Senest den 1. juli 2004 skal ECOFIN med enstemmighed træffe beslutning om, hvorvidt disse

betingelser vedrørende tredjelande og tilknyttede områder er opfyldt, således at direktivet kan træde i kraft den 1.

januar 2005. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ECOFIN med enstemmighed beslutte en ny dato for direktivets

ikrafttrædelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet, hvorefter Letland, Li-

tauen, Tjekkiet, Polen og Slovakiet får overgangsordninger, så disse lande i en periode efter 1. maj

2004 kan opkræve kildeskat af betalinger fra selskaber i disse lande til associerede selskaber i an-

dre EU-lande.

Ifølge forslaget får Letland og Litauen en overgangsordning på seks år for både renter og royal-

ties. Disse overgangsperioder skal regnes fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet. I de

seks år kan de to lande opkræve en kildeskat på højst 10% af royalties, som selskaber i de to lande

betaler til associerede selskaber i andre EU-lande. I de første fire år kan de to lande opkræve kil-

deskat på højst 10% af renter, som selskaber i de to lande betaler til associerede selskaber i andre

EU-lande. I de næste to år må kildeskatten af sådanne rentebetalinger højst være på 5%.

Ifølge forslaget får Tjekkiet og Polen en overgangsordning på seks år kun for royalties. Disse

overgangsperioder skal også regnes fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet. I de seks år

kan Tjekkiet og Polen opkræve kildeskat på højst 10% af royalties, som selskaber i de to lande

betaler til associerede selskaber i andre EU-lande.

Ifølge forslaget får Slovakiet en overgangsordning, så landet først skal anvende direktivet for roy-

alties fra 1. maj 2006.

Forslaget medfører, at Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Slovakiet dog ikke må opkræve en

højere kildeskat af rente- og royalty-betalinger, end landene har ret til at opkræve efter deres dob-

beltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende.

Danmarks gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fem lande medfører følgende

for renter og royalties, som et dansk selskab modtager fra et selskab i et af disse lande:

Letland og Litauen må beskatte rentebetalinger med højst 10% (der er dog undtagelser, så de to

lande ikke må beskatte bl.a. renter vedr. kreditsalg), ligesom de må beskatte royaltybetalinger med

højst 10%, dog 5% for royaltybetalinger vedr. leasing af industrielt udstyr m.v.

Tjekkiet og Slovakiet må ikke beskatte rentebetalinger, hvorimod de må beskatte royaltybetalinger

med højst 5%.

Polen må beskatte rentebetalinger med højst 5% (der er dog undtagelser, så landet ikke må be-

skatte bl.a. renter vedr. kreditsalg), ligesom landet må beskatte royaltybetalinger med højst 5%.

En gennemførelse af direktivforslaget vil medføre, at et dansk selskab, der modtager renter og

royalties fra associerede selskaber i Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen eller Slovakiet, fortsat skal

betale skat til det pågældende land. Skatten er den mindste af skattesatserne efter direktivudkastet

eller Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet. Selskabet kan få dets danske skat af

betalingen nedsat med den skat, som de nævnte lande kan opkræve i overgangsperioden.

En gennemførelse af direktivforslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til den nuværende

retstilstand inden ikrafttrædelsen af rente-/royalty-direktivet for de ny EU-lande.

Gennemførelsen vil ikke medføre en skattebetaling for et dansk selskab, der modtager renter eller

royalties fra de fem lande, der er højere end i den nuværende retstilstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærheds- og proportionalitet

(Løbenr. 15290)

Ændring af rente-/royalty-direktivet kan kun ske ved regler fastsat af fællesskabet, hvorfor forsla-

get skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitet.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

En gennemførelse af direktivforslaget om ændring af rente-/royalty-direktivet vil ikke medføre

ændring af danske skatteregler.

En gennemførelse af direktivforslaget ventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle virk-

ninger.

5. Høring

Direktivforslaget er netop fremlagt den 2. april 2004 og har derfor ikke været i høring.

6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om ændring af rente-/royaltydirektivet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 15290)

Dagsordenspunkt: Forslag til direktiver om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår

visse medlemslandes mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller –

lempelser for energiprodukter og elektricitet (KOM(2004) 42 og KOM(2004) 185).

1. Baggrund og indhold

Rådet traf den 27. oktober 2003

beslutning om vedtagelse af et nyt rammedirektiv for energibeskatning

. Direktivet indebærer en

fælles struktur og minimumssatser for beskatning af alle energiprodukter, herunder mineralolier,

naturgas, kul og elektricitet. Direktivet trådte i kraft den 1. januar 2004, men indeholder dog en

række forskellige overgangsordninger.

Kommissionen har den 28. januar 2004 stillet forslag (KOM(2004) 42) til ændring af energibe-

skatningsdirektivet, så de nye medlemslande gives forskellige overgangsordninger til at tilpasse sig

energibeskatningsdirektivet. Kommissionen har efterfølgende den 26. marts 2004 fremsat et sup-

plerende forslag (KOM(2004) 185), som vedrører overgangsordninger for Cypern (som ikke er

omfattet af førstnævnte forslag) Direktiverne er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 93

vedrørende indirekte skatter, som kræver vedtagelse med enstemmighed. Kommissionens forslag

til overgangsordninger for de enkelte lande fremgår af skemaet i bilag I, sammen med tilsvarende

overgangsordninger for de eksisterende medlemslande og overgangsordninger for de nye med-

lemslande i medfør af tiltrædelsestraktaten, fremgår af skemaet i bilag I.

De foreslåede overgangsordninger er baseret på Kommissionens vurderinger af de nye medlems-

landenes ansøgninger og bygger i det store hele på de principper, som gælder for de nuværende

medlemslande i energibeskatningsdirektivet. Ifølge disse principper er de foreslåede overgangspe-

rioder begrænsede, idet de ikke varer længere end til 2012, og indeholder, hvor det er relevant,

udfasning af overgangsperioderne, det vil sige gradvis tilpasning op til de fælles minimumssatser.

Herudover, i tilfælde af at ingen overgangsperioder er vedtaget i Tiltrædelsestraktaten, skal mini-

mumssatserne i det tidligere Direktiv 92/82/EEC (mineraloliedirektivet) implementeres inden 1.

maj 2004.

2. Gældende lovgivning

Det gældende EU-direktiv om energibeskatning (2003/96/EF) indeholder i artikel 18 en række

overgangsordninger.

Generelt gives en overgangsperiode indtil den 1. januar 2007 for tilpasninger til de nye mini-

mumssatser, for de medlemslande, som har særlige vanskeligheder hermed. Danmark benytter

ikke denne overgangsordning.

Medlemslandene gives endvidere indtil den 31. december 2006 mulighed for fortsat at anvende

en række særlige afgiftsnedsættelser, som er blevet bemyndiget af Rådet ved enstemmighed i

henhold til det tidligere mineraloliedirektivs artikel 8, stk. 4. Danmark har 9 sådanne undtagelser,

herunder bl.a. for køretøjer, der anvendes til lokal offentlig transport og privatflyvning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUT L 283, 31.10.2003, s. 51.

(Løbenr. 15290)

Endelig gives der en række nye overgangsordninger for særskilte medlemslande. Danmark er ikke

omfattet af disse.

3. Høring

Forslaget (KOM(2004) 42) er sendt i høring den 2. marts 2004 blandt relevante interessenter,

herunder repræsentanter fra erhvervene og miljøet.

Dansk Transport og Logistik (DTL) har understreget vigtigheden af, at rammerne for afgiftsfrita-

gelser og lempelser fastlægges snarest og inden 1. maj 2004, idet det er vigtigt, at alle EU-lande,

gamle som nye, opfylder de til enhver tid gældende minimumssatser. Forslaget (KOM(2004) 42)

har herudover ikke givet anledning til bemærkninger. Forslaget vedrørende overgangsordninger

for Cypern (KOM(2004) 185) har ikke været sendt i høring.

4. Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have nogen lovgivningsmæssige eller administrative konse-

kvenser.

5. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Med det gældende EU-direktiv om beskatning af energi fik medlemslandene bedre

muligheder for at omstrukturere deres nationale skatte- og afgiftssystemer med hen-

blik på at opfylde beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiske målsætninger

samtidig med at det indre markeds funktion forbedres gennem sikring af mere lige

konkurrencevilkår.

Den fælles harmoniserede og udvidede minimumsbeskatning på energiområdet til-

skynder endvidere til energibesparelser og dermed til opfyldelsen af målsætningerne

indenfor miljø- transport- og energipolitikken på en omkostningseffektiv måde.

For Danmark forbedrer den øgede minimumsbeskatning på energiområdet konkur-

rencevilkårene for danske erhverv i forhold til virksomheder i de medlemslande,

som i dag ikke beskatter erhvervenes energiforbrug eller foretager en relativt lempe-

lig beskatning, herunder ikke mindst de nye medlemslande. Endelig sikres provenuet

fra den danske energibeskatning.

Med de af Kommissionen foreslåede overgangsordninger for de nye medlemslande

forsinkes energibeskatningsdirektivets positive effekter for den danske konkurren-

ceevne. På den anden side undgås de negative effekter, som en hurtig implemente-

ring af EU minimumsniveau for energibeskatning i de nye medlemslande kan med-

føre.

Det konkrete danske tab forbundet med overgangsordningerne er vanskeligt at gøre

op, især for så vidt angår brændsler anvendt til erhvervsmæssig produktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dieselsalg i Danmark til kørsel til Østeuropa, Balkan og Italien, dvs. positiv grænse-

handel, udgjorde ca. 25 mio. l. i 2001. Stiger afgiften i disse områder, vil det have en

positiv, beskeden effekt på dieselsalget i Danmark.

(Løbenr. 15290)

Afgiften på svovlfattig dieselolie udgør i Danmark 2,75 DKK per liter inkl. CO2-

afgift. Minimumssatsen for diesel udgør ca. 2,3 DKK (0,302 EUR per liter) fra 2004

og ca. 2,5 DKK (0,330 EUR per liter) fra 2010.

Under forslaget (KOM(2004) 42) gives Polen tilladelse til at anvende en overgangs-

ordning indtil 1. januar 2011 for at nå op på 0,302 EUR og indtil den 1. januar 2013

til at nå op på 0,330 EUR (de generelle minimumssatser er 0,302 EUR fra 2004 og

0,330 EUR fra 2010). Polen har således en overgangsperiode på 7 år for at nå op på

den nuværende minimumssats. Ud fra den nuværende polske afgiftssats er der en

forskel på ca. 0,4 DKK op til minimumssatsen på 0,302 EUR.

Med gennemførelsen af energibeskatningsdirektivets minimumssatser for dieselolie i

de nye medlemslande, som tidligere vedtaget, kan der på den baggrund forventes en

beskeden stigning i grænsehandlen i dansk favør.

Med nærværende forslag udskydes denne beskedne positive effekt som følge af

overgangsordningerne. Nærværende forslag fra Kommissionen skønnes derfor at

have en beskeden negativ virkning på de offentlige finanser.

Det bemærkes i øvrigt, at den negative effekt fra nærværende forslag må ventes

styrket af en øget indførelse af billig diesel fra primært Polen, men også Tjekkiet,

især som følge af Tysklands ophævelse af tidligere kvantitative restriktioner for ind-

føring af diesel den 1. maj 2004, hvilket med betydelig usikkerhed skønnes at have

en negativ dansk provenueffekt på mellem 5 og 10 mio. liter, svarende til et prove-

nutab på mellem 15 og 30 mill. kr. Indførelsen af diesel fra Polen og Tjekkiet vil

dog fortsat kun ske i relativt begrænsede mængder, hvorfor en betydelig grænsehan-

del i dansk favør, alt andet lige, fortsat vil eksistere.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I sin begrundelse for det gældende energibeskatningsdirektiv fremførte Kommissio-

nen, at direktivet ville give medlemslandene mulighed for at gøre større brug af be-

skatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering

af nationale afgiftssystemer til fordel for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reg-

lerne om det indre marked. Direktivet ville give medlemslandene en forbedret ram-

me for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet. Samme begrundelse vurderes også at gælde for nærværende

forslag, som således skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat vedr. (KOM(2004) 42) er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

marts 2004.

(Løbenr. 15290)

Bilag I

Tabel oversigt over forslag til overgangsordninger for de nye medlemsstater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye

Overgangsordning ifølge Kommissionens forslag (dokument FISC 18)

Overgangs-

ordninger jfr.

tiltrædelses-

traktat

Diesel m.v. til

vejbrug

Blyfri benzin

Energibeskatningsdirektiv

Diverse

Olie

Naturgas

---

Kul og

andre

faste

brænds

ler

---

Fjernvarme

---

Fritagelse for

mineralolier

til

cementfremsti

lling til

30.4.2005.

Fritagelse for

lokal kollektiv-

trafik

til

30.4.2005.

Cement udenfor direktivets

anvendelsesområde

Fritagelse for lokal kollektivtrafik

GR, F, IRL, I, LUX, P, UK 31.1.2.

----

---

Fritage

lse til

1.1.200

---

Fritage

lse til

1.1.201

Faste

brænds

ler:

fritagel

se til

1.1.200

Skiffer

olie:

fritagel

se til

1.1.200

reducer

et sats

til

1.1.201

(dog

mindst

50 %

minim

um fra

1.1.201

Kul og

koks:

fritagel

se til

1.1.200

(dog

mindst

50 %

minim

1.1.200

Kul,

koks

Naturgas til

1.1.2008

-----

---

Fritagelse for el:

IRL - 1.1.2008;

GR/P - 1.1.2010.

Skifferolie:

-fritagelse

til 1.1.2010

(dog mindst

50 % af

minimum

fra

1.1.2007)

330 euro

1.1.2010 (dog

mindst 245

euro

1.5..2004).

359 euro

1.1.2010

(dog mindst

287 euro

1.1.2004).

Diesel til vejbrug:

-302 euro per 1000 l.

1.1. 2007 A, B, E;

1.1. 2009 LUX, P; 1.1.2010 GR;

-330 euro per 1000 l.

1.1.2012 A, B, E, GR, LUX, P ;

-370 euro per 1000 l. (Kommerciel

1.1.2005 I;

-380 euro per 1000 l. (Kommerciel

1.1.2005 F;

Lokal

offentlig

passagerb

efordring:

-fritagelse

til

31.12.

2006

---

Fritage

lse til

1.1.201

(dog

mindst

50 %

minim

1.1.200

Tung

fyringsolie:

-fritagelse

til 1.1.2010

(dog mindst

50 % av

minimum

fra

1.1.2007)

Diesel og

kerosen:

-302 euro per

1000 l.

1.1.2011

-330 euro per

1000 l.

1.1.2013

(dog mindst

245 euro

1.5.2004 og

274 euro

1.1.2008)

359 euro 1.1.

2011

(dog mindst

287 euro

1.5. 2004 og

323 euro

1.1.2008)

---

Fritagelse for lokal kollektivtrafik:

Diesel til vejbrug: se EE

Orimulsio

n (til

andet end

---

Fritagelse

til 1.1.2010

Fritage

lse til

1.1.201

---

Diesel og

kerosen:

-302 euro per

359 euro 1.1.

2011

(dog mindst

---

Diesel til vejbrug: se EE

Naturgas: jfr. art. 15.1 g.

El: se CZ

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

el- eller

varme-

produktio

-fritagelse

til

1.1.2010

brunku

l: -

fritagel

se til

1.1.200

1000 l.

1.1.2011

-330 euro per

1000 l.

1.1.2013

(dog mindst

245 euro

1.5.2004 og

274 euro

1.1.2008)

El,

naturgas,

kul og koks

---

287 euro

1.5. 2004 og

323 euro

1.1.2008)

(Løbenr. 15290)

---

Kul og

koks:

---

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 15290)