Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 847
Offentligt
1465686_0001.png
PDF udgave (336 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
11. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 27.-28. maj
2004 – vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0002.png
Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 27. - 28. maj
2004. Punkter ad uddannelse og ungdom.
4.
Udkast til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i
Rådet, resolution  om  styrkelse  af  politikker,  systemer  og  praksis  vedrørende
livslang karrierevejledning i Europa
- vedtagelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en samlet ramme for
større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)
(KOM(2004) 796 endelig)
- politisk
enighed
Udkast til Rådets konklusioner om kvalitetssikring i erhvervsrettet uddannelse
- vedtagelse
Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i
Rådet, konklusioner  om  fælles  europæiske  principper  for  identifikation  og
validering af ikke-formel og uformel læring
- vedtagelse
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om
oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse
(KOM(2003) 854 endelig)
- politisk
enighed
Meddelelse     fra     Kommissionen.     Den     nye     generation     af
EF-uddannelsesprogrammer efter 2006
(KOM(2004) 156 endelig)
- debat
- vedtagelse af forslag til Rådets konklusioner
Forslag til Rådets resolution om social integrering af unge
- vedtagelse
Udkast til deklaration vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaterne
regeringer forsamlet i Rådet, om racisme og intolerance i relation til unge.
- vedtagelse
Kommissionens meddelelse om
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
2
o
unionsborgerskabet  i  praksis:  fremme  europæisk  kultur  og  diversitet
gennem programmerne for ungdom, kultur,  AV og civil deltagelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0003.png
(KOM(2004) 154 endelig)
o
Kommissionens  meddelelser  om  fælles  målsætninger  for  ”frivilligt
arbejde” og ”bedre forståelse af og viden om unge”
(KOM(2004) 337 endelig)
(KOM(2004) 336 endelig)
- debat
3
4.
Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer
forsamlet i Rådet, resolution om styrkelse af politikker, systemer og
praksis vedrørende livslang karrierevejledning i Europa
- vedtagelse
A.  Baggrund og indhold
Formandskabet foreslår, at der vedtages en resolution, der styrker vejledningens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0004.png
placering  i  uddannelsessystemerne.  Den  stigende  fokusering  på  livslang
læring vil i øget omfang nødvendiggøre en kvalificeret vejledning af hensyn
til  såvel  den  enkeltes  valgmuligheder  som  en  rationel  anvendelse  af
ressourcer i uddannelsessystemet.
I  udkastet  foreslås  det,  at  Kommissionen  forstærker  samarbejdet  på
internationalt  niveau  med  relevante  organisationer,  f.eks.  OECD,  ILO,
UNESCO, i forbindelse med udviklingen af politikker og konkret aktioner
for livslang vejledning.
Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne vurderer deres eksisterende indsats
på vejledningsområdet, sikrer effektivt samarbejde og koordinering mellem
forskellige vejledningsorganer og –funktioner på nationalt, regionalt og lokalt
niveau, herunder særligt sikre adgang til risikogrupper. Desuden foreslås det,
at fremme metoder og teknikker, der støtter unge og voksnes muligheder for
at styre deres egne karriereveje.
Endelig opfordres
Kommissionen
og
medlemsstaterne
inden for hvert deres
kompetenceområder bl.a. til:
o
i  samarbejde  med  de  relevante  aktører  at  identificere  områder,  hvor
samarbejde og støtte på europæisk niveau kan forbedre den nationale
udvikling på vejledningsområdet
o
at sikre bedst mulig anvendelse af eksisterende fællesskabsinstrumenter
o
at sikre integreringen af køns perspektivet i alle politikker og praksis
vedrørende vejledning
o
at opmuntre og støtte udbydere af vejledning i at inddrage god praksis i
deres virke
o
at samarbejde om forbedring af kvalitet i vejledning
o
at inddrage en betragtning om vejledningspolitik i fremtidige rapporter,
der følger op på programmet for ”Uddannelse og erhvervsuddannelse
2010”.
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i
overensstemmelse med disse principper.
4
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.
D.  Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  Specialudvalget  den  10.  maj  2004.  Dansk
Arbejdsgiverforening  støttede  generelt  teksten,  men  anførte  en  række
konkrete   forslag   til   ændringer    i   teksten.   De   Samvirkende
Invalideorganisationer anførte, at der  var behov for særlig  vejledning til
personer med særlige behov.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0005.png
E.  Europa-Parlamentetsikke udtalt sig om forslaget.
Europa-Parlamentet har udtalelse
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.
5.
Kommissionens forslag om en samlet ramme for større gennemsigtighed i
kvalifikationer og kompetencer (Europass) (KOM(2003)796 endelig)
- politisk enighed
Baggrund og indhold
A.
Kommissionen har den 17. december 2003 vedtaget et forslag til Europa-Parlamentet
og Rådets beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer
og kompetencer (Europass).
Forslaget bygger bl.a. på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts
2002, der opfordrede til yderligere tiltag såsom indførelse af instrumenter, der skal sikre
gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser.
Forslaget er endvidere en opfølgning på Københavner-deklarationen, der fremhævede
behovet for at ”øge gennemsigtighed inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre
og  rationalisere  informationsredskaber  og  –netværk,  herunder  integrering  af
eksisterende  instrumenter  såsom  det  europæiske  CV,  tillæggene  til  eksamens-  og
kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og Europass i en
enkelt ramme”
Hovedtanken  er  at  samle  dokumenter,  som  tager  sigte  på  at  skabe  større
gennemsigtighed  i  kvalifikationer  og  kompetencer,  under  en  hat  i  form  af  en
dokumentportefølje, som får navnet Europass. Navnet Europass overtages fra det
eksisterende  dokument  Europass-uddannelse,  som  ændres  i  forhold  til  dette
beslutningsforslag og omdøbes til ”MobiliPass”.
Det  vigtigste  dokument  i  Europass-porteføljen  er  det  europæiske  CV,  som  andre
5
Europass-dokumenter vil blive koblet sammen med. Forslaget inddrager umiddelbart
en række eksisterende dokumenter i Europass-porteføljen, men andre vil i fremtiden
kunne optages i proteføljen.
Det er friviligt for borgerne, om de vil benytte et enkelt Europass-dokument eller hele
Europass-proteføljen.
Forslaget angiver de første fem dokumenter, som skal indgå i Europass-proteføljen.
Det drejer sig om:
1.
Det europæiske CV: Det centrale dokument i porteføljen
Dette  er  en  let  sproglig  forbedret  udgave  af  det  fælleseuropæiske
CV-format,  der  blev  opstillet  på  foranledning  af  en  henstilling  fra
Kommissionen i marts 2002. Der er tale om et personligt dokument, der
udfyldes af den berørte person
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0006.png
2.
MobiliPass: Synliggørelse af uddannelseserfaringer fra udlandet
Som nævnt afløser MobiliPass den hidtidige Europass-uddannelse. MobiliPass
skal tjene til dokumentation for udenlandske uddannelseserfaringer, dvs. ophold i
udlandet i uddannelsesøjemed, som opfylder bestemte kvalitetskriterier. Der er
ingen  begrænsninger  med  hensyn  til  deltagerens  alder,  erhvervsstatus  eller
uddannelsesniveau.
Alle,  som  deltager  i  mobilitetsprojekter  som  led  i  EU´s  programmer  på
uddannelsesområdet, bør automatisk få udstedt et MobiliPass. Dette indskrænker
sig imidlertid ikke til fællesskabsprogrammerne. Det udfyldes ikke af indehaveren
selv, men af henholdsvis den udstedende organisation og værtsorganisationen.
3.
Tillægget til eksamensbevis: Større gennemsigtighed i de videregående
uddannelser
Tillægget til eksamensbevis, der er udarbejdet i samarbejde med Europarådet og
UNESCO, vedrører de videregående uddannelser. Dokumentet har til hensigt at
informere om indholdet af eksaminer fra videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er et personligt dokument, der udfyldes af uddannelsesinstitutionen, og som
bl.a. indeholder specifikke informationer om indehaverens uddannelsesforløb.
Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis: Større gennemsigtighed i
erhvervsuddannelser
Dette tillæg vedrører erhvervsuddannelser. Dette forslag ændrer ikke det fælles
format, som medlemsstaterne for nylig vedtog uformelt, og som nu anvendes af
de nationale myndigheder, når de udarbejder de faktiske tillæg til de enkelte
erhvervskvalifikationsbeviser.
Tillægget referer ikke direkte til indehaveren, men redegør for de erhvervsfaglige
kvalifikationer, der er omfattet af det eksamensbevis, det er udstedt som tillæg til.
Det er således ens for alle, der har opnået den pågældende kvalifikation.
4.
6
5.
Den europæiske sprogmappe: Oversigt over sprogkundskaber
Denne er en tilpasser udgave af den model, der blev aftalt i Europarådet, og som
er  baseret  på  den  fælles  europæiske  referenceramme  for  sprog.  Det  er  et
dokument, hvor borgerne kan registrere de sproglige og kulturelle færdigheder, de
har  tilegnet  sig.  Det  indeholder  et  sprogpas,  hvor  indehaveren  kan  give
oplysninger om sine sprogfærdigheder
Til at gennemføre Europass-ordningen skal der i hvert land udpeges en administrativ
enhed, et Europass-kontor, der får til opgave at koordinere alle de aktiviteter, der har
med gennemførelsen at gøre. Dette drejer sig bl.a. om:
o
forvaltning af en stor del af de omhandlede dokumenter
o
oprettelse og forvaltning af informationssystemet
o
informere om Europass-porteføljen og dokumenterne i den
o
information og vejledning generelt
o
netværkssamarbejde på europæisk plan.
Kommissionen foreslår, at Europass-ordningen træder i kraft den 1. januar 2005.
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkeligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0007.png
grad  kan  opfyldes  af  medlemsstaterne,  og  kan  derfor  på  grund  af
foranstaltningens   omfang   og   virkninger   bedre   gennemføres   på
fællesskabsplan. Det fremføres endvidere, at forslaget ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
Efter  dansk  opfattelse  er  Kommissionens  forslag    i  overensstemmelse  med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen  vil  ikke  i  sig  selv  have  lovgivnings  eller  statsfinansielle
konsekvenser udover følgeudgifter til national administration af ordningen.
D.  Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  Specialudvalget  den  10.  februar  2004.
Rektorkollegiet påpegede, at man skulle være opmærksom på, at forslaget
ikke medførte udviklingen af et større bureaukrati. LO, FTF, DA og Dansk
Folkeoplysnings Samråd fandt nogenlunde samstemmende, at forslaget i for
høj grad fokuserede på den formelle uddannelse. Uformel og ikke-formel
læring via arbejdslivet og fritiden burde inddrages i højere grad. LO  og DA
påpegede endvidere, at det er vigtigt, at forslaget får en effekt i forhold til
arbejdsmarkedet   og   ikke   kun   i   forhold   til   uddannelsessystemet.
Handelsskolernes Lærerforening  fandt, at forslagets sprogdel var udtryk for
et statisk sprogsyn, der ikke tog realkompetence elementer med.
7
Sagen har endvidere været i  høring. Der er i forbindelse hermed  modtaget
følgende bemærkninger:
Københavns Universitet (KU) mener overordnet, at en fælles ramme og struktur
for  dokumentation  fra.  f.eks.  uddannelsesinstitutioner  om  den  enkeltes
kvalifikation er egnet til at sikre øget gennemskuelighed af kvalifikationer og
kompetencer hos den enkelte. Der gøres opmærksom på, at der er en risiko
for  praktiske  problemer  for  så  vel  uddannelsesinstitutioner,  borgere  og
nationale  kontorer.  Nødvendigheden  af  ordentlig  information  til  alle
implicerede samt forankring på de relevante institutioner og organisationer
fremhæves. I  forbindelse med  Mobilipasset  bemærkes,  at der  kan  være
problemer med dokumentation. Desuden fremhæves det som en svaghed, at
kun   ophold   på   europæiske   institutioner   medtages.   Vedrørende
Sprogpakken
bemærkes at der ikke er et kvalitetscheck knyttet til denne.
Endvidere  finder  KU  ikke,  at  der  er  behov  for  etablering  af
Europass-kontorer.
Ligeledes finder KU ikke, at der er behov for et fælles
informationssystem.
Akademikernes   Centralorganisation   (AC)   ser   med   tilfredshed   på
Kommissionens  forslag.  AC  finder  det  vigtigt,  at  det
 europæiske  CV 
suppleres  med  en  dokumentation  af  uddannelsens  niveau,  faglige
kvalifikationer og kompetencer. For så vidt angår det foreslåedetillæg
til
eksamensbeviser,
der vedrører de videregående uddannelser, fremhæver
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0008.png
AC, at en tilfredsstillende implementering forudsætter et konkret og tæt
samarbejde    mellem    organisationer    for    de    involverede
professioner/AC-organisationer  og  de  nationale  referencepunkter  for
vurdering  af  erhvervskvalifikationer.  Desuden  foreslås,  at  der  som  led  i
etableringen  af  et  nationalt  Europass-kontor  knyttes  tæt  kontakt  og
udvikles et løbende samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
De  samvirkende  Invalideorganisationer  (DSI)  anfører,  at  nogle  danske
uddannelsesinstitutioner  påfører  eksamensbeviser  de  særlige  vilkår,  som
nogle mennesker med handicap har i uddannelsesforløbet eller til eksamen.
DSI  finder  ikke,  at  dette  er  i  overensstemmelse  med  principperne  for
ligestilling og det anføres, at disse oplysninger ikke er relevante i en Europass
sammenhæng. Desuden anføres  det, at et websted  med oplysninger om
mobilitet m.v. bør designes således, at det er fuldt tilgængeligt for mennesker
med syns- og læsehandicap.
Danske Lærerorganisationer International (DLI) finder overordnet, at Europass
er en udmærket ide og vurderer, at Europass er en god metode, hvorpå man
kan fremme mobiliteten. DLI finder det positivt, at der er tale om frivillig for
den enkelte bruger. Europass ses som en fordel for unge under uddannelse.
8
Det   påpeges   ligeledes,   at   det   også   er   arbejdsgivernes   og
uddannelsesinstitutionernes ansvar, at Europass bliver en succes, herunder
ved at inddrage information og vejledning om Europass som en integreret
del af studievejledningen på institutionerne. Man støtter derfor oprettelsen af
nationale
Europass-kontorer.  Det
 anføres  endvidere,  at  man  skal  sikre
ubureaukratiske metoder og redskaber i brugen af Europass.
Dansk  Magisterforening  (DM)  er  enig  i,  at  det  er  vigtigt,  at  der  skabes
gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, hvorfor forslaget støttes.
Dog anføres, at det i relation til
det europæiske CV 
må sikres at niveauet
og kompetencer for de beståede uddannelser skal kunne dokumenteres fuldt
ud. DM anbefaler derfor, at der strammes op i relation til
det europæiske
CV/tillæg til eksamensbeviser
med henblik på dokumentation af niveau,
kvalifikationer og kompetencer.
Danmarks  Pædagogiske  Universitet  (DPU)  er  overordnet  positiv  over  for
Kommissionens udspil, idet internationalisering af uddannelse og forskning
erfaringsmæssigt kræver robuste rammer, der kan fremme en smidig og enkel
konkret sagsbehandling. DPU vurderer de foreslåede fem instrumenter som
hensigtsmæssige, og finder det ligeledes positivt, at der er åbnet mulighed for
at udvikle og inddrage andre instrumenter i porteføljen. DPU anfører, at
uddannelsesinstitutioner  med  Europass  bliver  pålagt  en  yderligere
administrativ  byrde.  man  svaner  i  denne  forbindelse  en  redegørelse  for
sammenhængen mellem  Mobilipass og ECTS. DPU understreger i denne
forbindelse, at Europass kun skaber en ”teknisk” ramme for den tilsstræbte
gennemsigtighed  i  kvalifikationer,  mens  en  ”reel”  gennemsigtighed  må
basere  sig  på  en  vis  grad  af  sammenlignelighed  mellem  kvalifikationer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0009.png
erhvervet i de forskellige nationale uddannelsessystemer. Man stiller sig med
udgangspunkt  i  de  nævnte  forbehold  tvivlende  over  for  den  planlagte
tidsramme for implementering af en samlet ramme for almen uddannelse og
erhvervsuddannelse.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd  (FTF) er generelt positiv over
for  Kommissionens  forslag  og  kan  tilslutte  sig  det  overordnede  mål.
Europass ses som ét blandt flere initiativer, der kan medvirke til at fremme
mobiliteten såvel på arbejdsmarkedet som inden for uddannelsessystemerne.
Ved implementeringen bør der tages højde for den nationale kontekst, så
Europass  kommer  til  at  indgå  som  en  naturlig  del  af  det  generelle
informations- og vejledningssystem. FTF finder det endvidere vigtigt, at alle
berørte interessenter inddrages ved den fremtidige implementering og drift.
Det anføres, at der må udarbejdes en mere klar procedure for fremtidig
indarbejdelse af nye elementer i Europass. Endelig påpeges, at der skal sikres
den nødvendige datasikkerhed.
9
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hilser initiativer velkomment og finder det
positivt, at det både er frivilligt og personligt at anvende porteføljen. DA
støtter  endvidere,  at  der  sker  en  national  forankring  gennem  nationale
Europass-kontorer,
og at porteføljen bliver både internetbaseret og
papirbåret. Man støtter ligeledes fleksibiliteten i forhold til senere inddragelse
af  andre  dokumenter.  DA  udtrykker  dog  en  vis  bekymring  for,  om
Mobilipass
i tilstrækkelig grad får inddraget de praktiskperioder, der knytter
sig til de danske erhvervsrettede uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau,
KVU og MVU-niveau, hvorfor et synligt afsnit for ophold i forbindelse med
praktik  indarbejdes.  Endelig  anføres,  at  arbejdsmarkedets  parter  bør
inddrages  i  bl.a.  forbindelse  med  implementeringen  og  evalueringen  af
implementeringen.
Roskilde  Universitetscenter  (RUC)  finder,  at  forslaget  generelt  vil  medfører
betragtelige  meropgaver  for  institutionerne.  Særligt  fremhæves  en  række
forhold vedrørende
Mobilipass
som værende arbejdstunge eller deciderede
urealistiske.  RUC  forholder  sig  positiv  til  udarbejdelsen  af  et  European
Quality Charter for Mobility. Det bemærkes samtidig, at dele af forslaget
allerede er implementeret på universiteterne og som har stor relevans med
henblik  på  gennemsigtighed  i  kvalifikationer,  nemlig  ECTS  og  Diploma
Supplement. Desuden stiller RUC nogle konkrete spørgsmål til forslaget.
Landsorganisationen (LO) finder generelt, at forslaget er i overensstemmelse
med  LO´s  principielle  holdning  til  udvikling  af  samarbejdet  på
uddannelsesområdet, da det ikke ændrer ved de eksisterende uddannelser, og
da  det  er  frivilligt  at  anvende.  Forslaget  bygger  endvidere  primært  på
gennemsigtighed og ikke harmonisering af uddannelserne. LO anfører dog,
at der kan være uheldige effekter af at ændre det hidtidige Europas til det
meget bredere
Mobilipas. Desuden
finder LO, at etableringen af
en fælles
institution/kontor
til at håndtere Europas risikere at øge
uddannelsessystemets   dominans   –   og   tilsvarende   nedtone   den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0010.png
arbejdsmarkedsbaserede mobilititetsfunktion. Det er vigtigt at sikre en stærk
tilknytning til arbejdsmarkedet. LO påpeger, at
det europæiske CV 
gerne
skulle  blive  et  instrument  til  at  lette  mobiliteten  på  arbejdsmarkedet.
Europass har således et dobbelt formål, dels at skabe gennemsigtighed i de
formelle kvalifikationer folk kommer med, men også at skabe et værktøj, der
generelt øger mobilitetsmulighederne på arbejdsmarkedet.
Sagen blev endvidere behandlet på møde i Specialudvalget den. 10 maj 2004.
Der var ikke yderligere substantielle bemærkninger.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet   har   udtalt   sig   positivt   om   forslaget   og   på
10
plenarforsamlingen den 21. april 2004 vedtaget en række ændringsforslag.
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været behandlet i samlenotat af 11. februar 2004 samt behandlet på
møde i Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2004.
6.
Udkast til Rådets konklusioner om kvalitetssikring i erhvervsrettet
uddannelse
-
vedtagelse
A.  Baggrund og indhold
Formandskabet foreslår, at Rådet vedtager en konklusion om kvalitetssikring i
erhvervsrettet uddannelse.
Forslaget  er  i  vid  udstrækning  en  del  af  opfølgningen  på  Københavner
deklarationen,   om   et   forstærket   europæisk   samarbejde   om
erhvervsuddannelse, der blev vedtaget i november 2002.
I  forslaget  identificeres  en  fælles  kvalitetssikrings  ramme,  der  indeholder
følgende elementer:
o
en  passende  model  til  at  planlægge,  evaluerer  og  vurdere  systemer  i
medlemsstaterne
o
en passende metodologi for vurdering af systemer, f.eks. selvvurdering,
der tillader medlemsstaterne at være kritiske og stræbe mod forbedringer
o
monitorere, hvor det er passende, på nationalt eller regionalt niveau,
eventuelt kombineret med frivillige peer review
o
vurdere værktøjer udviklet på nationalt og regionalt niveau, der kan støtte
medlemsstaternes evaluering af egne systemer.
Det  foreslås,  at  Kommissionen  og  medlemsstaterne  inden  for  hver  deres
kompetenceområde,
o
på frivilligt basis fremmer en fælles kvalitetssikrings ramme, der samtidig
gør   bedst   brug   af   eksisterende   og   fremtidige   nationale   og
fællesskabsinstrumenter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0011.png
o
med henblik på at vurdere  de  relevante  interessenter,  praktiske  initiativer
udvikler, sammen  med merværdien ved en fælles kvalitetssikrings
ramme for forbedring af nationale og regionale systemer
o
koordinerer  aktiviteter  på  nationalt  og  regionalt  niveau  mellem  de
ansvarlige aktører for erhvervsuddannelse med henblik på at forbedre
sammenhæng  mellem  Københavner  deklarationen  og  Den  Fælles
Beskæftigelsesrapport
o
fremme dannelsen af samarbejde og frivillige netværk på forsøgsmæssig
11
basis
o
udnytte, hvor det er passende, brug af fælles måleredskaber for at støtte
medlemsstaterne i monitorering og evaluering af egne systemer.
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i
overensstemmelse med disse principper.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.
D.  Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  Specialudvalget  den  10.  maj  2004.  Dansk
Arbejdsgiverforening anførte, at der i et enkelt punkt var en begrebsmæssig
fejl.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt om forslaget.
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.
7.
Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer
forsamlet i Rådet, konklusioner om fælles europæiske principper for
identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring
-
vedtagelse
A.  Baggrund og indhold
Formandskabet foreslår, at der vedtages en konklusion om fælles europæiske
principper  for  identifikation  og  anerkendelse  af  ikke-formel  og  uformel
læring.
Formålet er  dels  at  støtte  de behov,  som  det  enkelte  individ  måtte have  i
forbindelse med en konkret identifikation og anerkendelse af ikke-formel og
uformel læring, og dels at understøtte en bedre integration eller reintegration
i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som sådan.
”Identifikation” defineres i forslaget som en beskrivelse og synliggørelse af det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0012.png
enkelte  individs  læring.  Dette  resulterer  ikke  i  et  formel  diplom  eller
certifikat. ”Anerkendelse” defineres som en vurdering eller evaluering af det
enkelte individs læring og resulterer i et formelt diplom eller certifikat.
12
De fælles europæiske principper består af følgende elementer:
o
individuelle rettigheder
o
forpligtigelse for interessenter
o
tillid og sikkerhed
o
troværdighed og legitimitet
Formandskabet foreslår, at medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres
kompetenceområde:
o
spreder og fremmer brug af fælles europæiske principper til identifikation
og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring
o
opfordrer de europæiske sociale parter til, inden for rammerne af den
sociale  dialog,  at  tilegne  og  bruge  de  fælles  europæiske  principper  i
forbindelse med de specifikke behov på arbejdspladsen
o
opfordrer  NGO’er  involveret  i  livslang  læring  til  at  bruge  de  fælles
europæiske principper
o
støtter  udvekslingen  af  erfaringer  og  viden  vedrørende  validering  af
ikke-formel og uformel læring,
o
styrke samarbejdet med internationale organisationer med henblik på at
skabe synergi på dette område
o
udvikler  og  støtter  sammenhængende  og  sammenlignelige  måder  at
præsenterer resultater af validering af ikke-formel og uformel læring og
overvejer,    hvordan    eksisterende    instrumenter    vedrørende
gennemsigtighed i Europass kan bidrage
o
overvejer hvordan fælles europæiske principper kan støtte igangværende
arbejde  med  credit  transfer,  kvalitetssikring  og  rådgivning,  herunder
bidrage  til  udviklingen  af  en  Europæisk  Kvalifikations  Ramme  som
omtalt i Rådets og Kommissionens Interimrapport vedtaget i februar
2004
o
støtte udviklingen af kvalitets sikrings mekanismer.
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i
overensstemmelse med disse principper.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.
D.  Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  Specialudvalget  den  10.  maj  2004.  Dansk
Arbejdsgiverforening   anførte,   at   forslaget   burde   have   en   bedre
arbejdsmarkedsrelevans.  Desuden blev  det  fremhævet,  at  man  skal  være
opmærksom på, at ikke al ikke-formel og uformel læring kunne vejes og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0013.png
13
måles. Endelig blev det fremhævet, at der var uoverensstemmelser mellem
teksten  og  det  dokumenter  ”Framework  of  actions  for  the  lifelong
development  of  competences  and  qualifications”,  som  arbejdsmarkedets
parter på europæisk niveau havde vedtaget i marts 2002.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt om forslaget.
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.
8.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75
om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse
(KOM(2003) 854 endelig)
-
politisk enighed
Baggrund og indhold
A.
Kommissionen har den 8. januar 2004 vedtaget et forslag til Rådet forordning om
ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for
udvikling af erhvervsuddannelse (Cedefop).
Som retsligt grundlag for forslaget henviser Kommissionen til artikel 308.
Det  Europæiske  Center  for  Udvikling  af  Erhvervsuddannelse  (Cedefop)  er  et
EU-organ. Centret blev oprettet i 1975., og det har en bestyrelse med trepartsstruktur
og  et  forretningsudvalg.  Centret  leverer  tjenesteydelser  til  Kommissionen,  EU’s
medlemsstater, og arbejdsmarkedets parter samt til de associerede lande Norge og
Island. Kandidatlandene deltager desuden aktivt i visse aktiviteter. Cedefop leverer i sin
egenskab  af  EU’s  center  for  erhvervsuddannelse  oplysninger  til  politiske
beslutningstagere, forskere og undervisere med henblik på at give disse en større indsigt
i udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet, således at de kan træffe beslutninger om
fremtidige initiativer på det rigtige grundlag. Cedefop bistår Kommissionen med at
fremme og udvikle erhvervsuddannelse på EU-plan.
I  november  2000  iværksatte  Kommissionen  en  ekstern  evaluering  af  Cedefop.
Hovedformåplet var at vurdere dette organs effektivitet internt og udadtil i forhold til
dets  vedtægtsmæssige  mål  og  opgaver,  herunder  at  evaluere  bestyrelsens  og
forretningsudvalgets måde at fungere på, idet der skulle tages højde for virkningerne af
udvidelsen.
Vurderingen viste, at bestyrelsens beskaffenhed (herunder dens størrelse) umuliggjorde
tilstrækkelige strategiske drøftelser, fordi der bruges for megen tid på administrative
spørgsmål. Man  fandt, at  dette  ikke mindst  påvirkede  merværdien af  bestyrelsens
trepartsstruktur  negativt.  Det  i  evalueringen  anbefalet,  at  forbindelsen  mellem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0014.png
14
bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres, da beslutningsprocesserne er præget af
mangel  på  gennemsigtighed.  Der  burde  opstilles  klart  definerede  mål  for
forretningsudvalget,  ligesom  der  burde  sikres  en  strøm  af  nyttige  oplysninger  fra
forretningsudvalget til bestyrelsen.
Kommissionen foreslår på baggrund heraf, at Cedefops grundforordning ændres med
henblik på at øge effektiviteten, herunder omkostningseffektiviteten. Konkret foreslås:
o
at den nationale trepartsrepræsentation i bestyrelsen fastholdes, samt at der
oprettes en formel koordinatorfunktion i de enkelte grupper
o
at bestyrelsen i princippet skal mødes en gang om året og træffe alle strategiske
beslutninger, blandt andet om de prioriterede mål på mellemlang sigt, det årlige
arbejdsprogram og budgettet
o
at det eksisterende forretningsudvalg anerkendes formelt, og at samarbejdet
mellem bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres
o
at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig formanden og de
tre  næstformænd  for  bestyrelsen,  de  tre  koordinatorer  og  yderligere  en
repræsentant fra Kommissionen
o
at  forretningsudvalget  overvåger  Cedefops  aktiviteter,  føre  tilsyn  med
fastlæggelsen og gennemførelsen af de prioriterede mål på mellemlang sigt og af
det årlige arbejdsprogram, forbereder bestyrelsens møder og beslutninger samt,
efter madat fra bestyrelsen, træffer visse beslutninger på dennes vegne
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter  dansk  opfattelse  er  Kommissionens  forslag    i  overensstemmelse  med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.
D.  Høring
Forslaget blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Der var ikke
bemærkninger til forslaget.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet  har  udtalt  sig  positivt  om  forslaget,  herunder  om
anvendelsen af artikel 308 som hjemmel for ændringen af forordningen, og
på   plenarforsamlingen  den   31.   marts   2004   vedtaget   en   række
ændringsforslag.  Størstedelen  af  disse  er  indarbejdet  i  formandskabets
kompromisforslag.
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Euiropaudvalg.
9.
Meddelelse fra
Kommissionen. Den
nye generation
af
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0015.png
EF-uddannelsesprogrammer efter 2006
(KOM(2004) 156 endelig)
-
debat
- vedtagelse af forslag til Rådets konklusioner
A. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 9. marts 2004 vedtaget en meddelelse om den nye generation af
EF-uddannelsesprogrammer efter 2006.
De eksisterende fællesskabsprogrammer vedrørende mobilitet og samarbejde inden for
uddannelse  afsluttes  alle  i  2006.  Meddelelsen  beskriver  Kommissionens  planer
vedrørende en ny generation af EF-programmer inden for mobilitet og samarbejde på
uddannelsesområdet, som skal erstatte programmerne Socrates, Leonardo da Vinci og
Tempus III.
Kommissionens  meddelelse  følger  op  på  Kommissionens  forslag  vedrørende
budgetmæssige ressourcer og politiske prioriteringer i perioden 2007 – 2013.
Meddelelsen redegør for hvordan den nye generation vil bidrage til Kommissionens
prioriterede  områder  i  perioden  indtil  2013  og  herunder  navnlig  til  opnåelse  af
bæredygtig udvikling i EU og stabilitet og velstand i nabolandene.
De nye programmer:
o
et nyt integreret program for mobilitet og samarbejde inden for livslang læring i
EU’s  medlemsstater,  EØS-/EFTA-landene  og  kandidatlandene  omfattende
både almen uddannelse og erhvervsuddannelse
o
et nyt Tempus Plus-program for samarbejde mellem medlemsstaterne og EU’s
nabolande samt de eksisterende Tempus-lande, som dækker hele spektret af
uddannelser.
De  nye  programmer  tager  ifølge  Kommissionen  højde  for  den  betydningsfulde
udvikling, der er sket på disse politikområder på europæisk plan siden den eksisterende
generation  af  programmer  blev  skabt  i  slutningen  af  1990’erne.  Kommissionen
henviser bl.a. til:
o
Lissabon målsætningerne, målsætningsprocessen, livslang læring,  Bologna- og
Københavnerprocessen samt et EU med nye grænser.
o
At Kommissionen i 2003 iværksatte en ”ny naboskabsstrategi” med henblik på
at styrke velstanden, stabiliteten og sikkerheden i de lande, der grænser op til
det udvidede EU.
Ifølge Kommissionen vil den nye generation af interne og eksterne programmer være
betragteligt  mere  ambitiøs  end  de  nuværende  programmer.  Det  fremgår  også  af
Kommissionens nye forslag til finansielle overslag.
Kommissionen vurderer, at det årlige budget for det foreslåede integrerede program i
16
løbet  af  den  næste  programmeringsperiode  kan  blive  firedoblet  i  forhold  til  det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0016.png
nuværende omfang. Støtte af dette omfang vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at
opnå  en  række  ambitiøse,  men  realistiske  mål,  som  står  i  rimeligt  forhold  til
betydningen af det nye program - se detaljeret oversigt side 18 i meddelelsen (punkt 4.4
til 4.7).
Ifølge Kommissionen vil det integrerede program for livslang læring  medføre en
betragtelig stigning i antallet af decentrale mobilitetsaktioner for enkeltpersoner og i
partnerskaber mellem institutioner. Det vil have følgende mål:
o
Mindst 10 % af alle skoleelever og lærere skal deltage i Comenius i perioden 2007 –
2013.
o
Der skal være mindst 3 millioner Erasmus-studerende inden udgangen af 2010.
o
Der skal være mindst 150 000 Leonardo-praktikophold om året inden udgangen af
2013.
o
Mindst  50  000  voksne  skal  hvert  år  deltage  i  uddannelse  eller  fungere  som
undervisere i udlandet inden udgangen af 2013, og mindst 20 % af alle udbydere af
struktureret  voksenuddannelse  skal  deltage  i  europæisk  samarbejde  ved
programmets afslutning.
Det integrerede program vil blive opdelt i fire sektorprogrammer:
o
Comenius (skoleuddannelse)
o
Erasmus (alle former for uddannelse på universitetsniveau)
o
Leonardo da Vinci (grunduddannelse og efter- og videreuddannelse inden for
erhvervsuddannelse)
o
Grundtvig (voksenuddannelse)
For at styrke synergieffekten mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt i
højere grad at leve op til de politiske prioriteringer og opfylde formidlingsbehovene vil
det integrerede program omfatte et tværgående program, som fokuserer på politisk
udvikling (herunder
dataindsamling og –analyse), sprogundervisning, nye informations- og
kommunikationsteknologier og formidling. Dette vil ifølge Kommissionen muliggøre
en tilgang, som er mere strategisk og koordineret end i de nuværende programmer.
Det integrerede program vil også omfatte et nyt Jean Monnet-program, som fokuserer
på europæisk integration. Det vil omfatte det nuværende Jean Monnet program, som
har til formål at fremme uddannelse på universitetsniveau og forskning inden for
europæisk  integration,  og  støtte  til  betydningsfulde  europæiske  organisationer  og
foreninger, som beskæftiger sig med uddannelse.
Det nye Tempus Plus-program vil bygge videre på den vellykkede Tempus-tilgang, som
indtil  videre  har  været  begrænset  til  videregående  uddannelse  og  resulteret  i
systemudvikling og styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og partnerlandene. I
forbindelse  med  Tempus  Plus  vil  sådanne  tiltag  blive  udvidet  til  at  omfatte  hele
spektret   inden   for   livslang   uddannelse,   således   at   almen   uddannelse,
erhvervsuddannelse og voksenuddannelse bliver omfattet.
17
Programmet  vil  bestå  af  foranstaltninger  til  støtte  for  systemmodernisering,
enkeltpersoners mobilitet og multilaterale projekter. Målet med programmet vil være at
støtte mindst 100 000 enkeltpersoners mobilitet inden udgangen af 2013.
De nye programforslag vil ifølge Kommissionen bidrage til at forenkle udformningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0017.png
og anvendelsen af programmerne.
Kommissionen forelægger denne meddelelse med henblik på så tidligt som muligt at
offentliggøre  sine  hensigter  vedrørende  den  næste  generation  af  programmer  på
uddannelsesområdet.
På baggrund af den varighed, som drøftelserne af sådanne forslag nødvendigvis må
have, og som afspejles i den tid, der er nødvendig for, at Europa-Parlamentet og Rådet
kan  afslutte  den  fælles  beslutningsproces,  er  det  nødvendigt  at  påbegynde  disse
drøftelser så hurtigt som muligt, hvis der skal være en rimelig mulighed for at vedtage
de endelige tekster i begyndelsen af 2006, således at der vil gå næsten et helt år, før de
nye programmer skal gennemføres.
Kommissionens detaljerede lovgivningsforslag vedrørende de nye programmer, som er
beskrevet i denne meddelelse, forventes offentliggjort i sommeren 2004 som en del af
en omfattende pakke af udkast til lovgivning for den næste programmeringsperiode.
Formandskabet  foreslår  på  baggrund  af  meddelelsen,  at  Rådet  vedtager  en  kort
konklusionstekst. I formandskabets forslag anføres, at:
o
den integrerede tilgang støttes
o
programmerne  skal  understøtte  politikudvikling  på  området  på  europæisk
niveau, herunder særligt Lissabon-strategien, samt understøtte det nationale og
europæiske niveau
o
Rådet noterer sig Kommissionens kvantitative mål samt at den endelige form i
store træk afhænger af forhandlingerne om de finansielle perspektiver for 2007
– 2013
o
Rådet støtter intentionerne vedrørende administrativ og finansiel forenkling af
programmerne
o
Rådet noterer sig intentionerne vedrørende udvidelsen af Tempus programmet
til at dække hele spektret af livslang læring
o
Rådet noterer sig tidsplanen for vedtagelsen af programmerne i slutningen af
2005, som for det integrerede program blev bekræftet i konklusionerne fra Det
Europæiske Råds  møde i  marts 2004,  samt understreger  vigtigheden af  at
modtage Kommissionens forslag hurtigst mulig.
Formandskabet  har  desuden  foreslået,  at  der  gennemføres  en  drøftelse  med
udgangspunkt i følgende spørgsmål:
o
Hvorledes  sikrer  de  foreslåede  nye  programmer  merværdi  på  nationalt  og
europæisk niveau?
o
Hvordan kan det foreslåede Integrerede Program for Livslang Læring hjælpe de
enkelte medlemsstater til at tackle dets udfordringer?
o
Er det foreslåede Tempus Plus program den bedste måde til at støtte Unionen
18
nye naboskabspolitik inden for livslang læring?
B   Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er Kommissionens meddelelse  i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen  vil  ikke  i  sig  selv  have  lovgivnings  eller  statsfinansielle
konsekvenser. Det annoncerede forslag til ny generation af programmer vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0018.png
imidlertid  have før de konkrete  konsekvenser.  Størrelsen  af  disse  vil  ikke
kunne vurderes  statsfinansielle forslag foreligger.
D.  Høring
Sagen blev  behandlet på  møde i  Specialudvalget den  10. maj  2004. Der  var ikke
substantielle bemærkninger i forhold til meddelelsen eller udkastet til konklusioner.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
F.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Europaudvalg.
10.
Udkast til resolution om social integrering af unge.
- vedtagelse
A.   Baggrund og indhold
Som opfølgning på Europa- Kommissionens hvidbog: ”Et nyt afsæt for europæisk
Ungdom” fra november 2001 har det irske formandskab valgt
at  fremlægge  udkast  til  rådsresolution  om  social  integration  af  unge.  Emnet  er
prioriteret i rækken af horisontale emner i hvidbogen.
Hensigten  med  resolutionen  er,  at  understøtte  den  Europæiske  strategi  for  social
integration ved i dette tilfælde at fokusere særligt på unge. Resolutionen bevæger sig
således indenfor de fire målsætningsområder i strategien: at gøre det lettere at deltage i
beskæftigelse  og  have  adgang  til  alle  ressourcer,  rettigheder,  varer  og  service,  at
forbygge risikoen for eksklusion, at hjælpe de mest sårbare og mobilisere alle relevante
interesser.
Medlemsstaterne inviteres til at udvikle strategier og forslag på tværs af sektorer, som
sikrer meningsfulde sociale integrations tiltag på alle niveauer i politikker relateret til
unge.
Endvidere opfordres både EU Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sig, at
man er opmærksomme på unge med en vanskelig baggrund i eksisterende programmer
19
og politikker for unge. Det gælder både i forbindelse med uddannelse, arbejdsmarkedet,
fritidsaktiviteter mv.
B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet
Efter  dansk  opfattelse  er  forslaget  i  overensstemmelse    med  nærheds-  og
proportionalitetsprincippet,  da  der  tages  udgangspunkt  i  kompetenceforholdet  på
ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  
Det  vurderes,  at  forslaget  ikke  vil  have  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser.
D.   Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0019.png
Forslaget har været behandlet på møde i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke
var bemærkninger til forslaget.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
F.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11.
Deklaration om racisme og intolerance.
- vedtagelse
A.   Baggrund og indhold
I  Europa-Kommissionens  hvidbog:  ”Et  nyt  afsæt  for  europæisk  Ungdom”  fra
november 2001 samler en stor gruppe unge sig om synspunktet, at der må gøre hen hel
del mere for at garantere individets fundamentale rettigheder og endnu mere væsentligt,
at garantere minoriteters rettigheder og takle alle former for diskrimination og racisme
med alle til rådighed stående midler. På den baggrund har det irske formandskab valgt
at fremlægge udkast til rådsdeklaration om racisme og intolerance i relation til unge.
Deklarationen bekræfter vigtigheden af unge menneskers rolle i at fremme kulturel
diversitet,  gensidig  respekt  og  solidaritet  og  i  at  bekæmpe  diskrimination  og  i
særdeleshed racisme. EU Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at give unge
mulighed  for  at  spille  en  effektiv  rolle  i  denne  sammenhæng  ved  hjælp  af  div.
prioriteringer, kampagner og indsamling af viden om baggrunden for diskrimination
mm. Man opfordrer til at unge selv tager del i definitionen og iværksættelsen af tiltag på
området.
B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet
Efter  dansk  opfattelse  er  forslaget  i  overensstemmelse    med  nærheds-  og
20
proportionalitetsprincippet,  da  der  tages  udgangspunkt  i  kompetenceforholdet  på
ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  
Det  vurderes,  at  forslaget  ikke  vil  have  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser.
D.   Høring
Forslaget har været behandlet på møde i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke
var bemærkninger til forslaget.  
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
F.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12.
Kommissionens meddelelse om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0020.png
unionsborgerskabet i praksis: fremme europæisk kultur og
diversitet gennem programmerne for ungdom, kultur, AV og civil
deltagelse
(KOM(2004) 154 endelig)
o
Kommissionens meddelelser om fælles målsætninger for ”frivilligt
arbejde” og ”bedre forståelse af og viden om unge”
(KOM(2004) 337 endelig)
(KOM(2004) 336 endelig)
-
debat
o
Ad 1. Kommissionens meddelelse om unionsborgerskabet i praksis: fremme europæisk
kultur og diversitet gennem programmerne for ungdom, kultur,  AV og civil deltagelse
(KOM(2004) 154 endelig)
A.   Baggrund og indhold
Det eksisterende fællesskabsprogram vedrørende ungdom afsluttes med udgangen af
2006. Meddelelsen beskriver Kommissionens planer vedrørende en ny generation af
EF-programmer inden for ungdom, kultur, audiovisuel kommunikation og deltagelse i
civilsamfundet.
Kommissionens  meddelelse  følger  op  på  Kommissionens  forslag  vedrørende
budgetmæssige ressourcer og politiske prioriteringer i perioden 2007 – 2013.
Meddelelsen redegør for hvordan den nye generation vil bidrage til Kommissionens
prioriterede områder i perioden indtil 2013 og herunder navnlig til udviklingen af
europæiske medborgerskab og integration, samt fremme af fremme af europæisk kultur
og forskellighed .
21
Det nye Ungdomsprogram skal ses i sammenhæng med EU Kommissionens hvidbog
”Et nyt afsæt for europæisk Ungdom” fra 2001, som primært er en politisk strategi for
fremme af unges aktive deltagelse i Europa.
Det understreges, at administrationen af programmet forenkles og strømlines i forhold
til  andre  programmer,  som  også  er  relevante  for  udviklingen  af  europæisk
medborgerskab og kultur. Meddelelsen omfatter således også programmer for kultur og
audiovisuel kommunikation.  
Det nye ungdomsprograms aktioner:
– udveksling af unge og deres projekter i forbindelse med
o
Ungdom for Europa
demokretisk deltagelse (grupper, korte perioder)
o
Europæiske frivillige udveksling
 -    udveksling  af  unge  til  frivilligt  arbejde
(individuelle eller grupper i kortere eller længere perioder)
o
Unge af verden
– udvekslinger og projekter som omhandler og evt. inddrager 3.
lande (3. lande begrebet udvidet).
o
Ungdomsarbejdere og ungdomsvejledning/støtte
– udveksling og projekter, samt støtte
til det Europæiske Ungdomsforum (aktionen er til dels ny).
o
Støtte til politisk samarbejde
–  til  fremme  af  samarbejde  om  ungdomspolitik
(aktionen er ny).  
Programmets mål:
o
Iværksættelse  af  40.000  ungdomsudvekslinger  og  eller  projekter  i  perioden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0021.png
o
2007-2013  frivillige  udveksling  –  10.000  udvekslinger  pr.  år  i  alt  70.000  i
Europæisk
perioden 2007-2013.
o
Træning, information og udveksling af god praksis for ungdomsarbejdere -
5.000 projekter i perioden 2007-2013.
De næste skridt og tidsplan for vedtagelsen:
Kommissionen forelægger denne meddelelse med henblik på så tidligt som muligt at
offentliggøre sine hensigter vedrørende den næste generation af ungdomsprogrammet.
På baggrund af den varighed, som drøftelserne af sådanne forslag nødvendigvis må
have, og som afspejles i den tid, der er nødvendig for, at Europa-Parlamentet og Rådet
kan  afslutte  den  fælles  beslutningsproces,  er  det  nødvendigt  at  påbegynde  disse
drøftelser så hurtigt som muligt, hvis der skal være en rimelig mulighed for at vedtage
de endelige tekster i begyndelsen af 2006, således at der vil gå næsten et helt år, før det
nye program skal gennemføres.
Kommissionens detaljerede lovgivningsforslag vedrørende de nye programmer, som er
beskrevet i denne meddelelse, vil blive offentliggjort i sommeren 2004 som en del af en
omfattende pakke af udkast til lovgivning for den næste programmeringsperiode.
22
B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet
Efter  dansk  opfattelse  er  forslaget  i  overensstemmelse    med  nærheds-  og
proportionalitetsprincippet,  da  der  tages  udgangspunkt  i  kompetenceforholdet  på
ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  
Det  vurderes,  at  forslaget  ikke  vil  have  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser.
D.   Høring
Sagen har været drøftet på møde  i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke var
bemærkninger til forslaget.
E.  Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
F.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
- - - o 0 o - - -
Ad 2. Kommissionens meddelelse om fælles målsætninger for ”frivilligt arbejde” og
”bedre forståelse af og viden om unge” (KOM(2004) 336 endelig og KOM(2004) 337
endelig)
A.   Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0022.png
Som opfølgning på Europa- Kommissionens hvidbog: ”Et nyt afsæt for europæisk
Ungdom” fra november 2001 har Kommissionen nu fremsat sine forslag til fælles
målsætninger for de to prioriterede områder ”frivilligt arbejde” og ”bedre forståelse af
og  viden  om  unge”  som  led  i  arbejdet  med  iværksættelse  af  den  åbne
koordinationsmetode på ungdomsområdet.  
Forslagene til fælles målsætninger er blevet til på baggrund af medlemsstaternes svar på
Kommissionens spørgeskemaer om  emnerne og efter  konsultation med  European
Youth Forum (paraplyorganisation for ungdomsorganisationer i Europa).
Forslag  til  målsætninger  for  frivilligt
 arbejde  omfatter
 et  overordnet  mål  og  fire
delmål. Det overordnede mål er:
o
Med henblik på at øge unges aktive medborgerskab og solidaritet bør frivillige
aktiviteter udvikles, fremmes og anerkendes på alle niveauer.
For at opnå dette overordnede mål foreslås fire delmål:
1.   At udvikle frivillige aktiviteter for unge mennesker med det formål at
forøge  gennemsigtigheden  af  eksisterende  muligheder,  forøge  deres
23
rækkevidde og forbedre deres kvalitet.
2.   At gøre det lettere for unge at udføre frivilligt arbejde ved at fjerne
eksisterende forhindringer.
3.   At  fremme  frivillige  aktiviteter  med  henblik  på  at  styrke  unges
solidaritet og engagement som medborgere.
4.   At anerkende unges frivillige aktiviteter med henblik på at anerkende
deres personlige evner og deres engagement i samfundet.
Kommissionen noterer, at frivilligt arbejde har meget forskellige vilkår i de respektive
medlemsstater og som følge heraf er eksisterende forhindringer også meget forskellige.
Ungdomsprogrammet bidrager til den internationale udveksling af unge i forbindelse
med frivilligt arbejde og det ønskes at vilkårene for denne udveksling forbedres ved at
medlemslandene generelt forbedrer vilkårene for frivilligt arbejde.
Kommissionen  forslår  i  forbindelse  med  implementering  og  monitorering  af
målsætningerne, at der ved udgangen af 2006 afleveres en rapport til Kommissionen
om de nationale fremskridt i forbindelse med unges frivillige arbejde.    
Forslag  til  målsætninger  for  bedre
forståelse af og  viden om unge omfatter
 et
overordnet mål og fire delmål. Det overordnede mål er:
o
Af hensyn til rettidig, effektiv og bæredygtig politikudvikling er det nødvendigt
at  udvikle  et  sammenhængende,  relevant  og  kvalitativt  vidensområde  på
ungdomsområdet i Europa og forudse fremtidige behov gennem udveksling,
dialog og netværk.
For at opnå dette overordnede mål foreslås fire delmål:
5.   At  identificere  eksisterende  viden  på  prioriterede  områder  på
ungdomsområdet (dvs. deltagelse, information og frivilligt arbejde) og
iværksætte tiltag som supplerer, opdaterer og letter adgangen til den.
6.   I anden omgang identificere eksisterende viden i yderligere prioriterede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465686_0023.png
områder afopdaterer og letter adgangen til den.
supplerer, interesse for ungdomsområdet og iværksætte tiltag som
7.   At  sikre  kvalitet,  sammenlignelighed  og  relevans  i  videnen  på
ungdomsområdet ved anvendelse af passende metoder og værktøjer.
8.   At lette og fremme udveksling, dialog og netværk for at sikre synlighed
for viden på ungdomsområdet og forudse fremtidige behov.
Kommissionen bemærker at vidensbaseret politikudvikling er særligt relevant og nyttig,
når man arbejder med hurtigt udviklende realiteter, så som de yngre generationers
situation i Europa  
Kommissionen  forslår  i  forbindelse  med  implementering  og  monitorering  af
målsætningerne,  at  der  ved  udgangen  af  2005  i  forbindelse  med  rapportering  i
forbindelse med det første tidligere vedtagne sæt af fælles målsætninger om deltagelse
og information og ved rapportering  i forbindelse med de fælles målsætninger  for