Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 859
Offentligt
1465697_0001.png
PDF udgave (174 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
13. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 – vedlægges
Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0002.png
13. maj 2004
FVM 192
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004
1.
Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i
den fælles fiskeripolitik  
KOM (2003) 607
Politisk enighed/Vedtagelse (åben debat)
side 2
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999
om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets
strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM (2003) 658
Politisk enighed
side 5
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om ændring af den
fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen
mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske
regering og det grønlandske landsstyre på den anden side
KOM (2003) 609
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 8
(Evt.)  Beretning  fra  Kommissionen  til  Rådet  og  Europa-Parlamentet  om
anvendelsen af afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg
og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
KOM (2004) 316
Status
2.
3.
Udg 4.
ået
2
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 24. maj 2004
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0003.png
1.
Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af regionale
rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik.
KOM (2003) 607
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har  ved  KOM  (2003)  607  endelig  af  15. oktober  2003  fremsendt
ovennævnte forslag.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 med
henblik på politisk enighed eller vedtagelse i forbindelse med en åben (offentlig) debat.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Med  henblik  på  en  forbedret  forvaltning  af  den  fælles  fiskeripolitik  blev  der  i
forbindelse  med  vedtagelsen  af  reformen,  fastsat  bestemmelser  om  oprettelse  af
regionale  rådgivende  råd  (såkaldte  ”RAC’er”).  Artikel  31  og  32  i  den  nye
grundforordning,  Rådets  forordning  (EF)  2371/2002  af  20.  december  2002  om
bevarelse  og  bæredygtig  udnyttelse  af  fiskeressourcerne  som  led  i  den  fælles
fiskeripolitik, danner grundlag for etablering af RAC’erne.
I  artikel  31  nævnes,  at  RAC’erne  skal  rådgive  Kommissionen  i  spørgsmål  om
fiskeriforvaltning samt om de forslag til foranstaltninger, som Kommissionen agter at
fremlægge. Der nævnes i artikel 31 en række initiativer, som RAC’erne kan tage.
Artikel 32 fastlægger, at Rådet skal træffe beslutninger om oprettelse af RAC’erne, som
skal dække havområder, der hører ind under mindst to medlemsstaters jurisdiktion.  
I selve forslaget foreslås der oprettelse af 6 RAC’er, én for hvert af følgende områder:
Østersøen
Nordsøen
Middelhavet
Nordvestlige farvande
Sydvestlige farvande
Pelagiske bestande
3
Der kan også blive tale om oprettelse af underafdelinger til ovennævnte RAC’er, der
skal beskæftige sig med spørgsmål i forbindelse med specifikke fiskerier og biologiske
regioner.
I  forbindelse  med  oprettelsen  af  en  RAC  skal  interesserede  parter  indgive  en
ansøgning  til  de  berørte  medlemsstater  og  til  Kommissionen  med  henblik  på
godkendelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0004.png
Det  foreslås,  at  en  RAC  består  af  repræsentanter  for  fiskerisektoren  og  andre
interessegrupper, det  vil sige,  at RAC-erne  hovedsageligt skal  bestå af  fiskere og
repræsentanter  for  fiskeri  og  akvakultur,  miljø  og  forbrugerinteresser  samt
videnskabelige  eksperter  fra  medlemsstaterne,  som  har  fiskeriinteresser  i  det
pågældende område. For så vidt angår RAC’ernes struktur foreslås det, at de består af
en  generalforsamling og  en  bestyrelse.  Generalforsamlingens  medlemmer  udpeges
efter  fælles  aftale  mellem  de  berørte  medlemsstater.  To  tredjedele  af  pladserne  i
generalforsamlingen og bestyrelsen tildeles repræsentanter for fiskerisektoren og én
tredjedel  tildeles  repræsentanter  for  de  øvrige  interessegrupper.    Mindst  én
repræsentant fra fangstsektoren skal have plads i bestyrelsen.
Videnskabsfolk kan opfordres til at deltage som eksperter. Nationale og regionale
administrationer  samt  repræsentanter  fra  tredjelande  med  fiskeriinteresser  i  det
område, der dækkes af den pågældende RAC, kan deltage som observatører ligesom
medlemsstater, som ikke har fiskerirettigheder i det område, RAC’en beskæftiger sig
med. Kommissionen kan være til stede på ethvert møde, der holdes.
For så vidt angår finansiering er det hensigten, at RAC’erne på længere sigt skal være
selvfinansierende. Med henblik på at afhjælpe startfasen for RAC’erne er der afsat
2,278 mio. euro på EU’s budget til deres oprettelse i en programperiode 2004 – 2009.  
En RAC, som har opnået juridisk status, kan ansøge om finansiel støtte fra EU. EU
kan yde igangsætningsstøtte til driftsudgifter i de første tre år og kan yde støtte til
tolknings- og oversættelsesudgifter i forbindelse med mødeaktiviteter. Tilskuddet til
hver RAC kan højest udgøre 85% af driftsbudgettet for det første år, dog højst
100.000 euro for hver RAC. For de følgende to år reduceres tilskuddet gradvist.
En evaluering af en RAC foreslås 3 år efter dens oprettelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 1. april 2004 fremsat en række ændringsforslag
blandt  andet  til  antallet  af  RAC´-ere,  finansieringen  og  strukturen  for  RAC-erne.
Europa-Parlamentet foreslår således oprettelse af yderligere to RAC-ere for henholdvis
bestande af tunfisk og andre store vandrende arter og for fjernt beliggende farvande
(som underudvalg til RAC-en om pelagiske arter) og fuld dækning til driftsudgifterne
de første tre år med en aftagende procentvis støtte fra EU og stigende procentvis sats
fra medlemslandene (henholdvis 90%, 80% og 70% fra EU over den treårige periode
og 10%, 20% og 25% fra medlemsstaten. Det sidste år er foreslået en medfinansiering
fra de egentlige medlemmer på 5%).  Tilskuddet til hver RAC skal det første år dog
4
udgøre højest 500.000 euro, og de følgende år aftager tilskuddet.
Fire af ændringsforslagene er umiddelbart blevet accepteret af Kommissionen enten
helt eller delvist. Tre af de accepterede forslag vedrører betragtningerne; I betragtning
(2) tilføjes, at  der af praktiske  hensyn kun  oprettes et begrænset  antal RAC’er; I
betragtning (4) tilføjes en henvisning til fiskeinteressers særligt afgørende betydning; I
betragtning (6) tilføjes, at udveksling af informationer og rapporter bør ske mellem
RAC’erne  og  det  rådgivende  råd  for  fiskeri  og  akvakultur  (ACFA),  nationale
institutioner  og  ICES.  Det  fjerde  accepterede  forslag  omhandler  proceduren  i
forbindelse med fremsendelsen til Kommissionen af en ansøgning om oprettelsen af en
RAC.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0005.png
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i det omfang medlemslandene skal
medfinansiere en del af RAC’ernes egenfinansiering.  
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) har Danmarks Fiskeriforening fundet, at forslaget er meget lidt
konkret,  hvilket  kan  være  positivt,  fordi  RAC’erne  selv  kan  udarbejde  deres
arbejdsgrundlag. Omvendt kan det være negativt, fordi det kan føre til forskellige
RAC-strukturer.  Til  forslagets  indhold  har  Danmarks  Fiskeriforening  ment,  at
medlemskabet  af  RAC’erne  skal  være  mere  præcist  defineret,  at  den  foreslåede
finansiering  ikke  var  tilstrækkelig,  og  at  der  bør  være  en  tættere  relation  mellem
RAC’erne og ACFA (Det Rådgivende Råd for Fiskeri og Akvakultur) med henblik på
en eventuel hel eller delvis nedlæggelse af ACFA’s arbejde. Der er endvidere behov for
at oprette en undergruppe til Nordsø-RAC’en for Skagerrak/Kattegat. Med hensyn til
finansiering  af  rejseudgifter  til  møde  i  RAC’erne  blev  de  nationale  FIUF-midler
foreslået anvendt.
SID,  WWF  og  Danmarks  Pelagiske  Producentorganisation  fandt  ligeledes,  at  den
foreslåede finansiering ikke var tilstrækkelig.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation  anførte endvidere, at der er behov for
finansiering til etablering af den pelagiske RAC allerede i 2005.
WWF-Danmark har opfordret til, at etablering af RAC’erne indgår som en del af den
bredere inddragelse af økosystem-hensyn i fiskeriforvaltningen. En bred repræsentation
af interessegrupper (”stakeholder involvement”) i RAC’erne bør sikres, og deres rolle
bør være mere end rådgivende. Disse stakeholders bør inddrages meget tidligt fra selve
etableringsfasen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
2.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets
strukturforanstaltninger for fiskeriet.
KOM (2003) 658
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 658 endelig af 5. november 2003 fremsendt
forslag til rådsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de
nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for
fiskeriet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter udtalelse af Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0006.png
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 med
henblik på politisk enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Som led i reformen af den fælles fiskeripolitik forelagde Kommissionen i september
2002 Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om en strategi for bæredygtig
udvikling af europæisk akvakultur (KOM (2002) 511 endelig).
Strategien består i en række foranstaltninger, som har til formål
- at sikre beskæftigelsen på lang sigt inden for akvakulturen, specielt i
fiskeriafhængige områder,
- at garantere forbrugerne et udbud af akvakulturprodukter, som er sunde,
sikre og af god kvalitet,
- at fremme høje normer for dyresundhed og –velfærd og
- at sikre en miljømæssig sund udvikling af akvakulturerhvervet.
Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) indgår som et vigtigt
led i arbejdet med at opfylde målene for denne strategi. Af hensyn til henstillingerne
i strategien og deres gennemførelse ønsker Kommissionen at ændre Rådets
forordning (EF) 2792/1999, hvilket er formålet med nærværende forslag.
Ændringerne relaterer sig hovedsagelig til en miljømæssigt forsvarlig udvikling af
akvakultursektoren og af akvatiske ressourcer.
Ordningen for akvatiske ressourcer udvides til også at omfatte ferskvand, særligt
med henblik på at give mulighed for at støtte genetablering af gydeområder.
6
Der indføres mulighed for kompensation til muslingedyrkning, der rammes af
giftige alger. Kompensationen svarer til oplægningsstøtte, hvorefter man kan yde
fiskeren kompensation for ikke at fiske i en afgrænset periode. Det forudsættes
ligesom for oplægningsstøtten, at situationen ikke er et tilbagevendende fænomen.
Der indføres retningslinjer for prioritering af støtte til investeringsprojekter
vedrørende akvakultur, således at der lægges vægt på:
- udvikling af metoder, der væsentligt mindsker miljøpåvirkningen,
- forbedring af traditionel akvakultur, hvilket er vigtigt af hensyn til
opretholdelse af den arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige struktur i
bestemte områder,
- modernisering af eksisterende virksomheder,
- foranstaltninger til fordel for akvakultur, der er omfattet af artikel 14 og 15 i
denne forordning og
- spredning i antallet af opdrættede arter.
Desuden indføres der ændringer i støttesatserne. Investeringer i brugen af metoder,
der væsentligt reducerer miljøpåvirkningen og strukturomkostninger i forbindelse
med fiskeopdræt, som er gunstigt for miljøet i damme/laguner inde i landet og ved
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0007.png
kysterne,er omfattet af den ovennævnte retningslinier forintensive akvakulturbrug,
der ikke prioriteres. Investeringer i etableringen af nye prioritering, nedprioriteres
og den maksimale støttesats udenfor mål 1
1
områder, herunder Danmark, nedsættes
fra 40% til 20%.
Der foreslås endvidere en udtrykkelig bestemmelse om adgang til at støtte
pilotprojekter vedrørende anvendt forskning, der bidrager til at fremme en
bæredygtig udvikling inden for EU’s akvakultur.
Med henblik på at understøtte en bæredygtig strategi for produktion og bedre
markedsføringsstrategier, nævnes en mulighed for tilskud til udviklingsprojekter
vedrørende statistikker over fiskeforbruget og økonomiske analyser af markederne
og markedsføringen. Muligheden er efter ordlyden ikke begrænset til
akvakultursektoren.
Sondringen mellem servicefartøjer og fiskefartøjer præciseres, jf. art. 3, litra c) i
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 for at sikre, at fiskerfartøjer ikke modtager
støtte i forbindelse med akvakulturaktiviteter.
Der indsættes en bestemmelse om støtteberettigelse af de udgifter, der for
akvakulturbrug er forbundet med at blive tilknyttet EU's ordning for miljøledelse og
miljørevision, jf. forordning (EF) nr. 761/2001.
I lyset af vedtagelsen af forslaget til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende
utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98 er
der under forhandlingerne stillet forslag om støtte til akustiske alarmer (pingere). Der
7
lægges  op  til,  at  der  under  reglerne  for  ydelse  af  tilskud  til  modernisering  af
fiskerfartøjer kan ydes tilskud til anskaffelse af pingere med det formål at opfylde
forordningen om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri.
Medfinansieringen vil højst kunne være 40% af udgiften. EU-Kommissionen dækker
15% og de resterende 25% vil kunne dækkes af den danske stat.   
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 1. april 2004 fremsat en række
ændringsforslag. Bl.a. foreslår Europa-Parlamentet, at perioden, hvor det er
nødvendigt at indstille høsten af skaldyr på grund af forurening fra giftige alger,
skal være væsentligt mindre, end forslaget lægger op til. Kommissionen har
tilkendegivet delvist at kunne acceptere andre af Europa-Parlamentets
ændringsforslag herunder bl.a. at en repræsentativ erhvervsorganisation også kan
udføre initiativer vedrørende anvendt forskning samt, at man i tilfælde af
genopretningsplaner kan øge niveauet for de socio-økonomiske foranstaltninger til
fiskere.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget vedrørende akvakulturer forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske
konsekvenser af betydning, da man i Danmark allerede prioriterer miljøhensyn i
akvakulturprojekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0008.png
For så vidt angår statsfinansielle konsekvenser vil nationale FIUF-midler kunne
anvendes til medfinansiering af anskaffelse af pingere.
Kommissionen har endvidere peget på muligheden under den eksisterende
strukturforordning for eventuel fuld kompensation for udgiften til 1. gangs
anskaffelse af pingere, der påbydes i henhold til forordningen om utilsigtede
fangster af småhvaler i fiskeri. Dette vil have en positiv betydning for de berørte
fiskere.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) har Danmarks Fiskeriforening anført, at fiskefartøjer, der
rammes af forurening af giftige alger, bør have samme adgang til kompensation som
muslingeopdræt.
Herudover er Organisationen Dansk Akvakultur (ODA), blevet hørt og de er
generelt positive overfor forslaget. Dog er ODA skeptiske overfor forslaget om
oplægningsstøtte til muslingeopdræt. ODA vurderer, at problemer med toksiske
alger ikke er et generelt problem i muslingeopdræt i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
3.
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om
ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der
er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab på den ene side og den danske regering og det
grønlandske landsstyre på den anden side.
KOM (2003) 609
Revideret genoptryk af grundnotat af 7. november 2003. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har  ved  KOM  (2003)  609  endelig  af  16. oktober  2003  fremsendt
ovennævnte forslag.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og artikel 300, stk. 3, første
afsnit  og  kan  vedtages  af  Rådet  med  kvalificeret  flertal  efter  høring  af
Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
EU  og  Grønland  paraferede  i  juni  2003  en  aftale  om  revision  af  den  fjerde
fiskeriprotokol mellem EU og Grønland efter gennemførelsen af en midtvejsrevision.
Ændringerne til protokollen skal gennemføres ved ovennævnte forslag. Ændringen af
protokollen dækker perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0009.png
Den årlige finansielle godtgørelse udgør uændret 42,8 mio. euro, der som noget nyt
opdeles  i en  godtgørelse  for  fiskerimulighederne  (på  ca.  31.8  mio.  euro)  og  i  en
budgetstøtte til strukturreformer.
Grundlaget for godtgørelsen for fiskerimulighederne er baseret på en række ændringer i
kvoterne. Ændringsforslaget indeholder således en reduktion af kvoter med meget lav
udnyttelse, som f.eks. blåhvilling, torsk, lodde og rødfisk, og øgede kvoter for hellefisk
og helleflynder samt en ny kvote på 4.000 tons rejer ved Vestgrønland og 1.000 tons
snekrabber. For bifangster fastsættes en samlet kvote på 2.000 tons.
Dertil kommer en række ændringer i protokollen, som har til formål at strømline
aftalen med andre tredjelandsaftaler med finansiel godtgørelse og tilpasse aftalen til
reformen  af  den  fælles  fiskeripolitik.  Der  er  således  foreslået  en  årlig  revision  af
kvoterne og betaling for licenser for fiskeri efter samtlige arter, der er omfattet af
protokollen. Betalingen udgør som udgangspunkt ca. 3 % af landingsprisen.
Med  henblik  på  at  sikre  en  bedre  udnyttelse  af  fiskerimulighederne  foreslås,  at
9
uudnyttede  fiskerimuligheder  i  et  fiskeriår  kan  fordeles  til  andre  interesserede
medlemsstater, når den oprindelige kvoteholder ikke selv kan udnytte sin kvote. Ved
fordelingen  af  fiskerimuligheder  i  det  kommende  fiskeriår  vil  den  traditionelle
fordelingsnøgle igen finde anvendelse (relativ stabilitet).
Udtalelser
Europa-Parlamentet  har  ved  udtalelse  af  1.  april  2004  fremsat  en  række
ændringsforslag.  Det  foreslås,  at  den  finansielle  kompensation  udelukkende  bør  afspejle
fiskerirettighedernes  kommercielle  værdi,  og  således  ikke  omfatte  beløb  til  andre
formål.  Dernæst  foreslås  en  ændring  af  artikel  3,  således  at  der  henvises  til,  at
princippet om relativ stabilitet ikke anfægtes. Endvidere foreslås, at Kommissionen kan
iværksætte konsultationsprocedurer mellem de berørte medlemsstater med henblik på
at  fremme  en  optimal  udnyttelse  af  fiskerimulighederne.  Endelige  foreslår
Europa-Parlamentet,  at  det  indføjes  i  artikel  4,  at  Kommissionen  udarbejder  en
evalueringsrapport  forud  for  en  eventuel  fornyelse  af  protokollen.
Konsekvenser
Forslaget  har  ingen  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle  konsekvenser.
Med  hensyn til  de  erhvervsøkonomiske  konsekvenser  vil  forslaget,  forudsat  at  de
nuværende  fordelingsnøgler  opretholdes  for  de  nye  kvoter,  betyde  adgang  til  en
rejekvote ved  Vestgrønland.  Traditionelt har  EU’s  rejekvote været  fordelt  mellem
Danmark og Frankrig. Dansk fiskeri efter lodde og rejer forventes indenfor de nævnte
rammer  for  licensbetalinger  at  fortsætte  selvom  indførelse  af  licensbetaling  er  en
yderligere  udgift  for  fiskeriet  i  grønlandsk  farvand.
Høring
I §5-udvalget har Danmarks Pelagiske Producentorganisation  anført, at den foreslåede
licensafgift på 7 euro pr. tons svarer til mellem 7,5 – 10 % af landingsprisen. I forslaget
er anført, at licensafgiften vil udgøre 3 % af landingsprisen, og afgiften bør derfor
justeres i overensstemmelse hermed. Producentforeningen ser i øvrigt gerne, at den
ufordelte loddekvote fordeles.
Danmarks  Fiskeriforening  udtrykte  bekymring  for  den  eventuelle  præcedens,  som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0010.png
reglerne for kvotebytte gennemført af Kommissionen måtte skabe i forhold til andre
aftaler med tredjelande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2003.
10
1
Mindre gunstigt stillede regioner i EU, der under strukturpolitikken kan opnå en højere støtte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465697_0011.png