PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 878
Offentligt

PDF udgave (268 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

18. maj 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 19. maj 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 – vedlægges

Fødevareministeriets supplerende notater vedrørende dagsordenspunkterne 5 og

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. kontor

18. maj 2004

FVM 193

SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og

sundhedsanprisninger af fødevarer.

KOM (2003) 424

Status

side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsætning af vitaminer

og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer

KOM (2003) 671

Status

side 11

SUPPLERENDE NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG

FISKERI)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 24. maj 2004

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

KOM (2003) 424

Genoptryk af aktuelt notat af 20. november 2003. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af

fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2003. Den danske udgave forelå

den 25. juli 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren

for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed

og forbrugerbeskyttelse) den 1.- 2. juni 2004 alene med henblik på præsentation af

fremskridtsrapport for at kunne overdrage sagen til det kommende hollandske

formandskab.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings- og

sundhedsanprisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft

forskellige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på området.

Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er,

at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,

at forbedre varernes frie bevægelighed,

at øge retssikkerheden for virksomheder,

at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt

at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet.

Fælles anprisningsregler vurderes at være nødvendige til opfyldelse af disse mål.

Regeringen deler denne opfattelse, og forslaget vurderes derfor at være i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og

markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings- og

sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsanprisninger er anprisninger af

energiindhold, næringsstoffer eller andre stoffer i en fødevare. Sundhedsanprisninger er

anprisninger af den effekt, en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden,

herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med forslaget,

vil fremover være tilladte i mærkningen, præsentationen og markedsføringen af

fødevarer. De foreslåede bestemmelser anvendes kun, når der gives frivillige

oplysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende

EU-bestemmelser er obligatoriske. Heraf følger, at forslaget kun får virkning for

erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oplysninger i markedsføringen af

fødevarer.

Forslaget skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en

troværdig og meningsfuld måde, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe

informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer.

EU har harmoniseret detaljerede regler for mærkningen af fødevarer, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for

deklaration af næringsstoffer, jf. Rådets direktiv 90/496/EØF. I de allerede fastsatte

mærkningsregler er der fastsat det grundlæggende princip, at anprisninger ikke må

vildlede forbrugeren. Mærkningsdirektivet indeholder endvidere et forbud mod

sundhedsanprisninger, der tillægger en fødevare egenskaber til forebyggelse, behandling

og helbredelse af en menneskelig sygdom eller giver indtryk af sådanne egenskaber.

Mærkningsdirektivet vil efter vedtagelse af forslag KOM (2003) 424 fortsat være

gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og fastsætte de generelle

principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernærings- og

sundhedsanprisninger.

Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og cateringsektoren

m.v. Hvor der er fastsat særlige EF-bestemmelser om anprisning af fødevarer til særlig

ernæring, skal disse fortsat være gældende.

Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og

sundhedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give

anledning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give

indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for

næringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt

videnskabeligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal være forståelig for den

almindelige forbruger.

Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af

fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i

komitéprocedure fastsættes særlige ernæringsprofiler, som fødevarer skal overholde for

at kunne anvende en anprisning. Eksempelvis anerkendes, at der kan være tale om

særlige ugunstige sammensætninger af fødevarer, f.eks. højt indhold af fedt, mættede

fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at blive

anprist. Derudover skal anprisning af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 % vol. ikke

være tilladt, med undtagelse af anprisning af nedsat energi- eller alkoholindhold.

For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de

anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en

fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til de

eksisterende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius

udarbejdede retningslinier og til visse EU-bestemmelser. En ændring af listen skal ske i

henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mellem

anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller andre

stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige

sundhedsanprisninger, herunder anprisninger, der beskriver en reduceret risiko for

sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte

anprisninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter

forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger.

De øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af

EFSA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation, der

underbygger anprisningen. EFSA afgiver en udtalelse om ansøgningen, som skal

offentliggøres, og der fastsættes en frist på 30 dage til at komme med bemærkninger.

Kommissionen fremsætter herefter et forslag til beslutning vedr. den konkrete

anprisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure.

Forslaget indeholder regler om beskyttelse i 7 år af videnskabelige data og andre

oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen.

Visse sundhedsanprisninger vil ikke blive tilladt. Det drejer sig om anprisninger, som

henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og velvære,

anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og

anprisninger, som henviser til slankende virkning eller vægtkontrol.

For så vidt angår sundhedsanprisninger blev man først i maj 2003 i Codex Committee

on Food Labelling enige om definitioner og betingelser. Retningslinierne for

sundhedsanprisninger forventes at blive færdigudarbejdet og vedtaget i 2004.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig om forslaget 26. februar

2004.

Gældende dansk ret

Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer

m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod

sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mærkningsdirektivet.

Danmark har i foråret 2003 overfor Kommissionen notificeret et udkast til

bekendtgørelse om sundhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende

kostråd. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været, at kun

sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings- og

sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har

meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at

færdigforhandle de kommende EU-regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af

fødevarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regler om ernæringsanprisninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992

om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.

Konsekvenser

Justitsministeriet har peget på, at en vedtagelse af forslaget i dets nuværende form,

indeholdende en ordning med krav om forudgående godkendelse af

sundhedsanprisninger, ikke vil være forenelig med grundlovens § 77.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke

implementeres. Det kan dog blive nødvendigt at ændre fødevareloven, jf.

ovenstående.

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred

kreds af organisationer og myndigheder.

Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole henholder sig til udtalelse fra Institut for

Human Ernæring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres for

fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkninger. Det

bør derfor præciseres, at der skal være tale om dokumentation ifølge evidens-baserede

principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren - og ikke industrien - til gode.

Forbrugerrådet finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse nationale

kostrelaterede problemer, og under forudsætning af,

der er dokumentation herfor,

de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre kostvalg og

færre kostrelaterede sygdomme,

anprisningerne udformes således, at de er forståelige

for forbrugerne, samt

der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele end

ulemper (bl.a. øget administration og kontrol). Forbrugerrådet finder det derfor

afgørende, at Danmark i den videre proces arbejder for, at der indføres en ”klausul” i

forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte formål, herunder en evaluering

af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de offentlige ressourcer

anvendt på kontrol og administration. Forbrugerrådet finder det positivt, at forslaget

indfører krav om ernæringsprofiler for fødevarer, som kan anprises, men peger på, at

der også bør inddrages andre diskvalificerende egenskaber end dem, som indgår i

ernæringsprofilerne, f.eks. indhold af koffein eller permanent højt indhold af

forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der inden forordningens ikrafttræden tages

stilling til problematiske produkter som slik, læskedrikke og snacks, og peger derudover

på, at en række af de i forslaget benyttede begreber er uklare og bør defineres

yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke krav der stilles til videnskabelige data. Med

hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved

test i forbrugerpaneler, og at resultatet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når

det gælder listen over ernæringsanprisninger foreslås, at der arbejdes for at få fastlagt en

ensartet terminologi for at skabe større forståelse og genkendelighed. Hvis

anprisningen ”højt indhold” skyldes tilsatte stoffer, bør dette klart fremgå.

Det Økologiske Fødevareråd henviser til bemærkninger fra Landbrugsraadet og

Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening støtter udtalelsen fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet, menmarkedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmålstegn

ønske om at udvikle finder generelt, at forslaget er et resultat af fødevarekoncerners

ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget henvises til, at

internationale undersøgelser har vist det modsatte. Derudover findes det bekymrende,

hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller fjernede

enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økologiske - og

biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Økologisk Landsforening

udtrykker bekymring for, hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i

relation til forslagets vægtning af databeskyttelse.

Landbrugsrådet på vegne af organisationerne Dansk Landbrug, Mejeriforeningen,

Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet er generelt

tilhænger af en harmonisering af området, og finder, at forslaget er udtryk for et

fornuftig kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.

Landbrugsrådet finder det positivt, at det med forslaget nu bliver muligt at give

dokumenteret og relevant information, og støtter, at EFSA forestår den videnskabelige

evaluering. Landbrugsraadet understreger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til

fortsat innovation og udvikling i fødevaresektoren. Landbrugsrådet er enig i, at

definitioner og retningslinier fra Codex inddrages. Rådet finder i øvrigt, at forslaget

grundlæggende skal fremme en afbalanceret kost, baseret på et valg mellem alle typer af

fødevarer, og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at det ikke vil være muligt at

anprise mælk for en række vigtige næringsstoffer, herunder calcium.

Fødevareindustrien støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens

generelle mål, som også tillader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og

anprise innovative produkter. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at tilladte

anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varetage

denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den

eksakte formulering af anprisninger samt forbrugernes forståelse af anprisninger. Dette

bør være producentens ansvar at verificere. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at

forbrugerne har ret til relevant information om fødevarers ernæringsmæssige og

sundhedsmæssige egenskaber for at træffe et valg. Herudover fremføres en række

specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder følgende: Vedrørende

fastsættelse af ernæringsmæssige profiler peges på, at man ikke tror, at dette vil bidrage

til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis begrænsning vil øge

troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrkelse af troværdigheden, at

der ryddes op i en række ”gråzone-anprisninger”, men kan principielt ikke støtte, at

nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der gives mulighed for en

videnskabelig vurdering. Fødevareindustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste

over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof eller et andet stofs betydning

for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæssigt at have en liste over afviste

sundhedsanprisninger.

Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler, men peger på,

at teksten åbner op for fortolkningsmuligheder, som kan resultere i, at der alligevel ikke

bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæringsanprisning gøres

opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oplysninger om f.eks.

fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning.

Danisco hilser forslaget velkomment, men finder det ikke muligt at danne sig et klart

billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retningslinier for

den videnskabelige dokumentation, der kræves for at få tilladelse til at anprise. Danisco

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykologiske og

adfærdsmæssige funktioner ikke bør tillades, og mener, at de bør tillades, hvis de kan

underbygges videnskabeligt. Derudover peges på, at man ved fastsættelse af

ernæringsprofiler bør tage hensyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefales

endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for ”transfedtfattig” og ”transfedtfri”.

Helsebranchens Leverandørforening kan ikke acceptere et forbud mod anprisninger,

der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, for godt almenhelbred og

velvære, anprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige problemer, samt

anprisninger, der henviser til slankende virkning, nedsat sultfølelse eller øget mæthed,

hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisninger. Helsebranchens

Leverandørforening finder det også uhensigtsmæssigt, at der tilsyneladende kun skal

tages hensyn til mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af

hvilke sundhedsanprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre

stoffers betydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne

inddrages. Er i øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store krav til

dokumentation, at kun de store, multinationale fødevarevirksomheder har mulighed for

at få godkendt en anprisning.

Margarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at anprise

højt indhold af flerumættede - og enkeltumættede fedtsyrer samt lavt indhold af

transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud med

umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsrådet, som

også fremgår af den officielle danske ernæringspolitik. Med hensyn til transfedt peges

på, at der fortsat er behov for at anprise produkter uden indhold af transfedt.

Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsanprisninger, at man bør arbejde for, at

fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises.

Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til

forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis de er

tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil forestå den

pågældende vurdering. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter kan

derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun tillader anprisning af

reduceret energi- eller alkoholindhold for alkoholiske drikkevarer. Foreningen finder, at

forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig information frem for at fastsætte

forbud, og der udtrykkes ønske om at kunne oplyse om næringsindholdet i øl, da

moderat indtag af øl kan indgå i en varieret kost.

Coop-Danmark hilser forslaget velkomment, da det giver ensartede retningslinier og

definitioner, og giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter på markedet.

Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den nationale

ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbrugerne og fastholde fokus på at

fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod anprisning af

alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til flere af de i bilaget

anførte ernæringsmæssige anprisninger, og peger bl.a. på, at betegnelsen ”beriget” er

for positiv, og at betegnelsen ”tilsat” i stedet bør anvendes.

De Samvirkende Købmænd er enige i, at der bør tillades sundhedsanprisninger,

herunder ”reduceret risiko for sygdom”, og finder, at forslaget giver tilstrækkelig

mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og

velunderbyggede. De Samvirkende Købmænd finder det især relevant at benytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anprisninger, der bygger på almindeligt anerkendte ernæringsmæssige anprisninger.

også nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede videnskabelige data og finder det

Foreningen har derudover specifikke kommentarer af forståelsesmæssig karakter til

flere af artiklerne. Generelt ønsker man, at der arbejdes for at etablere fornuftige

overgangsordninger.

Forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg som har udtalt

følgende:

Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings- og sundhedsanprisninger af

fødevarer, men er skeptisk over for ideen med ernæringsprofiler for den enkelte

fødevare. Hvis anprisningerne baseres på ”gode” og ”dårlige” fødevarer,

underkendes det grundlæggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes

”gode” og ”dårlige” fødevarer, men derimod ”gode” og ”dårlige” kostvaner.

Eksempelvis er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at

drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man

ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også

indeholder fedt.

Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten

og bemærker bl.a. at mælk er en basisfødevare, der i stort omfang bidrager til den

daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise vigtige

næringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og

fosfor). Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde pr.

portion eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag.

For så vidt angår transfedtsyrer bemærker Mejeriforeningen, at det er vigtigt i det

omfang, disse kommer til at indgå i forordningen, at der skelnes mellem dem, som

naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og transfedtsyrer i

industrielt hærdede fedtstoffer.

FødevareIndustrien støtter generelt harmonisering samt forordningens generelle mål,

som også vil tillade Fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og anprise

innovative produkter, som er resultater af investering i forskning og udvikling.

FødevareIndustrien finder det meget væsentligt, at tilladte anprisninger skal være

videnskabeligt veldokumenterede, og synes, at det er rigtigt og godt, at EFSA skal

godkende de anprisninger, der må anvendes. Samtidig er det meget væsentligt, at der

anvendes en formulering, der giver forbrugerne reel oplysning og ikke vildleder.

FødevareIndustrien har herudover en række bemærkninger til selve forordningsteksten.

Eksempelvis anføres, med henvisning til Artikel 4, at man principielt ikke tror, at

ernæringsprofiler vil bidrage til Kommissionens ønske om bedre forbrugerinformation,

men samtidig finder man, at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af

anprisningerne.

FødevareIndustrien er desuden enig i Kommissionens intention om at

rydde op i ”gråzone-anprisninger”. Det vil styrke troværdigheden af de

anprisninger, der tillades.

Forbrugerrådets grundlæggende opfattelse er, at ernærings- og sundhedsanprisninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan indføres, hvis

de er i overensstemmelse med de officielle nationale kostråd og

næringsanbefalinger og sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer.

der er dokumentation for, at de kan være et nyttigt element i ernæringsoplysningen

ved at medvirke til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme i

befolkningen.

anprisningerne kan udformes, så de er forståelige for de mennesker, der skal bruge

dem.

der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele for forbrugere og samfund

end ulemper (i form af bl.a. øget fødevarekontrol og -administration)

Det foreliggende udkast til forordning inddrager ikke det nationale aspekt, ligesom der

ikke findes dokumentation for anprisningernes eventuelle positive effekt.

Forbrugerrådet finder det derfor helt afgørende, at Danmark i den videre proces

omkring forslaget arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen om, at

anprisningerne skal være i overensstemmelse med nationale ernæringsanbefalinger og

kostråd samt medvirke til at løse de kostrelaterede problemer, som

overvågningsresultater viser. Og at den kommende evaluering af forordningen også

indeholder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de

ressourcer, det offentlige anvender på kontrol og administration af ordningen.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført krav om

ernæringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets

opfattelse, at der bør være overensstemmelse mellem anprisninger afledt af novel

food-direktivet og forordningens bestemmelser. Forbrugerrådet vurderer, at

"anprisninger for reduktion af sygdom" ikke bør tillades, i og med det er en måde at

omgås det eksisterende forbud mod at angive, at en fødevare kan helbrede eller

forebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødevarer

(f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokuseres på

enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltstoffer.

I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af

definitionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næringsstoffer, der kan anprises.

Det udelukker, så vidt Forbrugerrådet vurderer, generiske anprisninger, som f.eks. "6

om dagen"-kampagnen bygger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der er

videnskabelig dokumentation for og ikke de specifikke frugter og grøntsagers

enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udelukkende

fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og bemærker yderligere at ”fysiologisk

effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at den fysiologiske effekt skal

kunne påvises/dokumenteres i form af biomarkører.

Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at

organisationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som

udgangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptikere

og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.

Organisationerne finder, at forslaget skal baseres på gode og dårlige kostvaner ud

fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg

mellem alle typer af fødevarer. Eksempelvis er ost gode kalciumkilder til forbrugere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det

vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold

af kalcium.

Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for

producenterne at give dokumenteret og relevant information om et produkts

ernærings- og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give

forbrugerne mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer.

Organisationerne finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den

Europæiske Fødevareautoritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at

evalueringen er troværdig og generelt bygger på objektive kriterier.

Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex-

Alimentarius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om

anprisninger i Codex-regi følges nøje.

Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis-levnedsmiddel, der i

stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt

også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor foreslås, at

kriterierne også kan bringes til at gælde for portioner for næringsstoffer der er

tilstede i betydende mængder.

En række af organisationerne har derudover afgivet bemærkninger til de enkelte artikler

af mere teknisk karakter. Disse bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med

forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 1. – 2. december 2003, jf. aktuelt notat af 20. november

2003.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 4. september 2003.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsætning

af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

KOM (2003) 671

Genoptryk af grundnotat af 29. december 2003. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 671 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til

fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet 10. november 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren

for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed

og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni 2004 alene med henblik på præsentation af

fremskridtsrapport for at kunne overdrage sagen til det kommende hollandske

formandskab.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der eksisterer mange forskellige lovgivninger i medlemslandene, og en harmonisering

vil styrke det indre markeds funktion. Forslaget vil medvirke til at fjerne eksisterende

handelshindringer. Det vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at indføre fælles bestemmelser for tilsætning af vitaminer og

mineraler (berigelse) og at fastlægge procedurer for regulering af visse andre stoffer i

fødevarer. Forslaget regulerer alene frivillig berigelse og tillader generelt, at der tilsættes

vitaminer og mineraler til alle fødevarer. Dog må tilsætning ikke ske til friske

uforarbejdede varer, herunder frugt, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk, samt drikkevarer

med et alkoholindhold på over 1,2% vol. I forskriftskomiteprocedure kan der på

grundlag af videnskabelig dokumentation fastlægges yderligere begrænsning af

fødevarer eller kategorier af fødevarer, hvortil der ikke må tilsættes vitaminer og

mineraler. Der er ikke opstillet kriterier eller principper for, hvordan begrænsninger

skal udformes.

I bilag I er angivet de vitaminer og mineraler, der må tilsættes. I bilag II er angivet de

vitaminforbindelser og mineralske salte, der må anvendes som kilder. Forslaget angiver,

hvilke renhedskriterier der må anvendes.

Forslaget stiller ikke krav om ernæringsmæssigt behov for berigelsen, men bygger på at

tilsætningen af vitaminer og mineraler til fødevarer skal være sikker. Derfor vil

Kommissionen i komitéprocedure på baggrund af de vurderinger af de enkelte

vitaminer og mineralers farlighed, der er foretaget af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), fastsætte maksimumsindhold i fødevarer. Ved

fastlæggelse af maksimumsgrænser skal der også tages behørigt hensyn til

referencetilførslerne (den anbefalede indtagelse) af stofferne. Særlige hensyn skal tages

for de stoffer, hvor margen mellem referencetilførslen og den øvre sikre grænse for en

række vitaminer og mineraler er snæver og i visse tilfælde ikke eksisterende.

Fastsættelsen af sikre maksimumsgrænser betyder, at tilsætningen i den fødevare, der

udbydes til salg, ikke må overstige maksimumsgrænsen, ligesom det kan betyde, at

tilsætningen forbydes eller underlægges begrænsninger i en fødevare eller en kategori af

fødevarer. Udover maksimumsgrænser stilles der også krav om en vis

minimumsmængde af de tilsatte stoffer for at undgå vildledning af forbrugerne, som

vælger produktet på grund af de tilsatte stoffer.

Som forslaget foreligger, er der ingen sikkerhed for, at maksimumsgrænserne er

fastlagt eller beskrevet, når forordningen træder i kraft.

Tilsætning af ”visse andre stoffer” eller ingredienser, som indeholder et stof, som ikke

er et vitamin eller mineral, reguleres også i forslaget. Der er ingen almen begrænsning i

tilsætningen, men ved tilsætning i mængder, der langt overstiger, hvad man kan få via

almindelig kost, kan EFSA vurdere stoffet. Hvis anvendelsen vurderes at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsskadelig, kan tilsætningen forbydes eller begrænses.

Bestemmelse om obligatorisk tilsætning af vitaminer og mineraler til bestemte

fødevarer eller kategorier af fødevarer vil stadig være et medlemsstatsanliggende, hvis

der ikke er vedtaget fællesskabsforskrifter. Lovgivning herom skal anmeldes til

Kommissionen, som i komiteprocedure kan træffe afgørelse om, hvorvidt den

påtænkte foranstaltning kan accepteres.

Forslaget fastsætter specifikke bestemmelser om mærkning og reklamering for

produkter tilsat vitaminer og mineraler, som supplerer eller er undtagelser fra de

horisontale bestemmelser. Således er det ikke tilladt ved mærkning eller præsentation af

eller reklamering for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler at anføre eller antyde, at en

afbalanceret og varieret kost ikke kan give tilstrækkelige mængder af næringsstoffer.

Endvidere skal næringsdeklaration være obligatorisk for produkter tilsat vitaminer og

mineraler.

En medlemsstat kan som en beskyttelsesforanstaltning midlertidigt suspendere eller

begrænse anvendelsen af et produkt, hvis man har vægtige grunde til at mene, at det

udgør en sundhedsrisiko.

Medlemsstaterne kan kræve, at producenten eller den, der er ansvarlig for

markedsføringen, underretter myndighederne om markedsføringen af fødevarer, der er

tilsat vitaminer og mineraler samt andre stoffer, der er underlagt restriktioner.

Oplysningen skal gives i form af en model af den påtænkte mærkning af produktet.

Formålet er at lette kontrollen og overvågningen.

Medlemsstaterne kan indtil syv år efter forordningens ikrafttræden under visse

betingelser tillade anvendelse af vitaminer og mineraler, der ikke er tilladt i henhold til

forordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Berigelse er reguleret ved bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000. Anprisninger af

tilsatte næringsstoffer er reguleret i § 20, stk. 1, nr.4 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om

fødevarer m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001.

Konsekvenser

Forslaget kan forringe beskyttelsesniveauet på grund af et uigennemskueligt indtag af

vitaminer og mineraler og ”visse andre stoffer”. Dernæst kan berigelse af alle typer

fødevarer få en ernæringsmæssigt negativ indvirkning på forbruget af fødevarer.

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke

implementeres. Det vil dog blive nødvendigt at ændre fødevareloven, idet

anprisning af tilsatte næringsstoffer er forbudt i medfør af loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred

kreds af organisationer og myndigheder samt til det Rådgivende Fødevareudvalg i

medfør af lovens § 69.

Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til

forslaget. Foreningerne er meget tilfredse med, at kravet om en bestemt ernæringsprofil

for at kunne tilsætte vitaminer og mineraler ikke findes i det endelige forslag. Man

finder, at maksimums - og minimumsgrænser bør foreligge, når forordningen træder i

kraft. Foreningerne støtter dernæst, at næringsdeklaration bliver obligatorisk.

Foreningen forholder sig kritisk til den foreslåede regulering af ”visse andre stoffer”.

Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler og gør

opmærksom på, at nationale regler om obligatorisk berigelse med fx jod på grund af

forskelle i de nationale krav hindrer varernes fri bevægelighed. Danske slagterier ønsker

fælles regler for tolerancer for de deklarerede indhold af næringsstoffer.

FødevareIndustrien støtter et harmoniseret regelværk og ser frem til en liberalisering.

Tilsætningen skal være sikker og følges af klar oplysning via mærkning, og obligatorisk

næringsdeklaration støttes. Det anses for uheldigt, at forslaget giver mulighed for

tilsætning af vitaminer og mineraler uden, at forbrugerne ved særlig mærkning bliver

gjort opmærksom på det. FødevareIndustrien finder ikke, at der er ”gode” eller

”dårlige” fødevarer, men derimod gode eller dårlige kostvaner, og tror derfor ikke på

værdien af ernæringsprofiler, men dog på at en vis begrænsning vil øge troværdigheden.

Nationale regler om obligatorisk berigelse udgør et problem for samhandelen.

FødevareIndustrien undrer sig over, at man ikke udarbejder en positivliste for ”visse

andre stoffer” ligesom for vitaminer og mineraler. En enkel procedure vedrørende

notifikation ønskes.

Landbrugsraadet, også på vegne af Dansk Landbrug og Kødbranchens Fællesråd,

finder overordnet, at en afbalanceret og varieret kost bør udgøre grundlaget for det

indtag af næringsstoffer, der er nødvendig for en normal udvikling og et godt

helbred. Organisationerne finder imidlertid en harmonisering af området

hensigtsmæssig og lægger vægt på, at EFSA involveres i risikovurderingen, og at

der fastsættes sikre maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler. Vigtigheden af

konsistens mellem nærværende forslag og forslaget om ernærings- og

sundhedsmæssige anprisninger fremhæves.

Mejeriforeningen og Handel, Transport og Serviceerhvervene, har ingen

bemærkninger til forslaget.

Ernæringsrådet støtter en harmonisering, men er bekymret over, at fri tilsætning af

vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer vil forvirre forbrugernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfattelse af sund kost, og dermed modvirke kampagner om hensigtsmæssig ernæring.

Rådet finder, at det ikke bør være tilladt at berige produkter, som har et højt indhold af

fedt og sukker, da dette vil undergrave forbrugernes opfattelse af, hvad der er

ernæringsmæssigt hensigtsmæssigt. Hvis man alligevel vil liberalisere, lægger

Ernæringsrådet vægt på, at der fastsættes ernæringsprofiler baseret på videnskabelig

viden om kost og ernæring, og at berigelse kun tillades til produkter med en positiv

profil. I den forbindelse henvises til WHO rapporten ”Diet, Nutrition and the

Prevention of Chronic Diseases”, 2003. Rådet er bekymret over tilsætning af ”visse

andre stoffer” til mad, idet det kan føre til en udvikling af lægemidler som mad.

Coop laboratoriet og FDB støtter en harmonisering af lovgivningen i EU og finder det

positivt, at der skal være en obligatorisk næringsdeklaration for produkter, der er tilsat

vitaminer og mineraler. Man er bekymret over en væsentlig liberalisering af området og

finder, at den danske restriktive praksis skal være udgangspunktet for forhandlingerne.

Grænseværdierne bør fastsættes ud fra et forsigtighedsprincip. Man er især bekymret

over tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer med højt indhold af fedt, sukker

og salt og peger på, at markedsføring mod børn af sådanne produkter ikke bør tillades.

FDB mener, at forbuddet i forhold til alkohol bør være totalt. Dernæst fremføres, at

der fortsat vil være behov for ernæringsoplysning, og at den bør styrkes.

Helsebranchens Leverandørforening og Økonomaforeningen er imod, at man tillader

tilsætning af vitaminer og mineraler samt andre stoffer til fødevarer, fordi der er en

risiko for overdosering samt risiko for, at forbrugerne på sigt ikke kan skelne mellem

lødige og ikke-lødige fødevarer og spiser mindre af fx frugt og grøntsager og andre

naturlige kilder til næringsstoffer. Forslaget er svært at kommentere, fordi det ikke

fremgår, hvor meget der må tilsættes af det enkelte vitamin og mineral til de enkelte

fødevarekategorier.

Specialarbejderforbundet finder at tilsætning af vitaminer og mineraler kun skal tillades,

hvis det er dokumenteret, at der en nødvendig sundhedsmæssig fordel herved. Det bør

tydeligt fremgå af mærkningen, hvis et produkt er tilsat vitaminer, mineraler eller andre

stoffer.

Forbrugerrådet støtter en harmonisering af reglerne for tilsætning af vitaminer og

mineraler til fødevarer, men ikke det foreliggende forslag. Forbrugerrådet finder ikke, at

alle de kritiske og fornuftige kommentarer, som Kommissionen har modtaget både fra

myndigheder og forbrugerorganisationer har haft nogen indflydelse på forslaget og

peger på, at det billede, som Kommissionen tegner af at berigelse vil kunne have på

ernæringstilstanden i EU, er alt for ensidig, forskønnende, industrivenligt og

vildledende. Kommissionen giver køb på forsigtighedsprincippet og sætter varernes fri

bevægelighed højere end forbrugernes sikkerhed, anfører Forbrugerrådet og peger på et

antal detaljerede problemer i forslaget. Forbrugerrådet vurderer, at en række forhold vil

medvirke til et lavt beskyttelsesniveau, herunder brug af ”sikre grænser” i stedet for det

ernæringsmæssige behov som kriterium for tilsætning af vitaminer og mineraler,

manglende krav om ernæringsmæssige profiler for berigelse af fødevarer, negativlister i

stedet for positivlister for ”visse andre stoffer”, som bør underlægges krav om

forhåndsgodkendelse. Det fremhæves, at den europæiske forbrugerorganisation, BEUC

ikke kan støtte et forordningsforslag uden ernæringsmæssige profiler. Med hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mærkning bør produkter med tilsatte vitaminer og mineraler mærkes med ”tilsat…”, da

berigelse har en alt for positiv klang.

NOAH er grundlæggende imod frivillig tilsætning af vitaminer og mineraler og finder,

at Codex Alimentarius principper fortsat bør være gældende. Kommissionens

begrundelser i forslagets indledende afsnit for, at højere indtag end de officielle

anbefalinger kunne være gavnligt, er udokumenteret. Personer, der ikke indtager

tilstrækkeligt af visse vitaminer eller mineraler på grund af ændrede kostvaner, fordi de

spiser for lidt etc., kan mest hensigtsmæssigt dække deres behov med kosttilskud. Den

dokumentation, der ligger til grund for fastsættelse af øvre grænseværdier anses for

mangelfuld, og risiko for overdosering forstærkes ved, at kosten i EU landene er

forskellig. Frivillig berigelse vanskeliggør moniteringen af effekten af obligatorisk

berigelse og bør derfor ikke tillades, når man har en obligatorisk berigelse. Der

udtrykkes bekymring for, at frivillig berigelse vil blive underkastet de samme

modeluner, som man ser i helsekostbranchen. Det ene år er der fokus på selen og det

andet år på zink. Sker det samme i forbindelse med fødevarerne, er konsekvenserne

helt uoverskuelige. Der bør kun beriges på basis af princippet om ernæringsprofiler.

NOAH stiller sig tvivlende over for, om anprisninger og næringsdeklarationer i

forbindelse med berigelse i realiteten vil gøre forbrugerne bedre rustet til at

sammensætte en sund kost. ”Visse andre stoffer” skal gennemgå en sikkerhedsmæssig

vurdering, før de må tilsættes.

Det Rådgivende Fødevareudvalg har desuden drøftet forslaget under et møde den 9.

december 2003. De enkelte organisationer har under denne drøftelse ikke fremsat

væsentligt nye bemærkninger til forslaget ud over, hvad der fremgår af de tidligere

høringssvar fremsendt i forbindelse med Fødevaredirektoratets skriftlige høring af

diverse organisationer. Udvalgets samlede konklusion var imidlertid, at det er særdeles

væsentligt, at der fra dansk side arbejdes målrettet på en forbedring af forslaget.

Af hensyn til forståelsen af høringssvarene kan det oplyses, at der under

ekspertdiskussionerne har været mange ønsker om at begrænse, hvilke fødevarer der

må beriges, det vil sige et krav om, at kun fødevarer med en acceptabel ernæringsprofil

skulle kunne beriges. Ernæringsprofilerne skulle baseres på den viden, man har om de

forskellige næringsstoffers indflydelse på udvikling af kroniske sygdomme. Formålet

var at undgå, at berigelsen kommer til at modarbejde kostrådene om at spise mindre

mættet fedt, sukker, salt etc. Kommissionen har ikke medtaget denne begrænsning,

men henvist til, at et sådant krav er indføjet i forslaget til forordning om ernærings- og

sundhedsmæssige anprisninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 29. december 2003.