Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 913
Offentligt
1465751_0001.png
PDF udgave (58 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
27. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2004 -
dagsordenpunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 2. juni 2004 –
vedlægges Finansministeriets supplerende notat vedr. dagsordenspunkt 8.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465751_0002.png
24. maj 2004
Eksp.nr. 123463
/LPF
Supplerende aktuelt notat vedr. ECOFIN den 2. juni 2004:
Ændring af EIB's vedtægter i forbindelse med optagelse af
Rumænien og Bulgarien
Rådet (ECOFIN) ventes den 2. juni 2004 at vedtage konklusioner om ændring
af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)’s vedtægter med henblik på
optagelse af Bulgarien og Rumænien.
Baggrund og indhold
På ECOFIN den 5. november 2002 blev der truffet beslutning om at ændre
EIB's vedtægter med henblik på at sikre optagelsen af de 10 nye medlemslande
pr. 1. maj 2004.
I forbindelse med den ventede udvidelse af EU med Rumænien og Bulgarien
den 1. januar 2007 foreslås det allerede nu, at der forberedes en ny ændring af
EIB's vedtægter.
Det irske formandskab foreslår følgende ændringer i EIB's vedtægter:
Bulgarien og Rumænien føjes til listen over medlemslande (artikel 3).
2
Der gennemføres en kapitalforhøjelse med indskud fra de nye lande.
(artikel 4).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465751_0003.png
En udvidelse af bestyrelsen med to medlemmer fra 26 til 28, hvor de to
medlemmer indstilles af hhv. Bulgarien og Rumænien. (artikel 11)
Konkret indebærer forslaget følgende:
Styrelsesrådet
Styrelsesrådet (som er EIB's øverste organ bestående af økonomi- og
finansministre fra hvert medlemsland) vil formentlig blive udvidet med et
medlem fra de nye lande, jf. artikel 9: Styrelsesrådet består af ministre udpeget
af medlemsstaterne.
Kapitalindskud
EIB foreslår, at de nye medlemslandes indbetalinger i EIB sættes i forhold til
EU-landenes forventede samlede BNP på optagelsestidspunktet, dvs. EU-27.
Dette forslag er i overensstemmelse med tidligere udvidelser.
Bestyrelsen
EIB foreslår, at bestyrelsen får i alt 28 medlemmer. Desuden skal Bulgarien og
Rumænien indgå i valggruppen af nye medlemslande, der nominerer tre
stedfortrædere til bestyrelsen, jf. den vedtagne ændring af
valggruppesamarbejdet i rådskonklusionerne fra 5. november 2002. Dermed vil
stedfortrædergruppen fortsat udgøre 17.
Direktionen
Der foreslås ikke ændringer i indstillingsretten til direktionen, men det må
antages at de nye medlemslande vil indgå i valggruppen af nye medlemslande,
der udpeger et medlem til direktionen.
De foreslåede ændringer i EIB’s vedtægter falder i tråd med de tidligere
udvidelser af EU og følger således principperne fra den forrige ændring af
EIB’s vedtægter i november 2002 med henblik på EU-udvidelsen i 2004.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippiet
EIB’s vedtægter tilpasses som følge af udvidelse af EU. Dette må nødvendigvis
ske på fællesskabsplan, hvorfor sagen skønnes at være i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Den forrige ændring af EIB’s vedtægter blev forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. november 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465751_0004.png