Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 919
Offentligt
1465757_0001.png
PDF udgave (353 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
28. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den
10.-11. juni 2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0002.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmødet
(transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 i
Luxembourg – tele-delen
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram
med sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af
digitalt indhold i Fællesskabet - eContentPlus
KOM(2004) 96
- Politisk enighed
s. 2
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt EF-program til
fremme af en sikrere brug af internettet og nye on-line-teknologier ”Safer Internet
Plus”
KOM(2004) 91
- Fælles tilgang
s. 7
eEurope 2005
Kommissionens meddelelse om tilslutning af Europa ved høj hastighed: Nationale
bredbåndsstrategier
KOM(2004) 369
s. 13
Kommissionens meddelelse eEurope 2005 handlingsplanen:
Opdatering
KOM(2004) 380
s. 18
- Vedtagelse af Rådets konklusioner
(Eventuelt) Kommissionens beslutningsforslag til rådsbeslutning om tre
interesserepræsentanter til bestyrelsen for det europæiske agentur for net- og
informationssikkerhed (ENISA).
- Vedtagelse
s. 23
5.
6.
(Eventuelt) Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS)
- Orientering fra Formandskabet
s. 25
(Eventuelt) Åbne mobilplatforme
- Orientering fra Kommissionen
s. 28
2
Ad dagsordenens punkt 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0003.png
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalgafgørelse om et flerårigt
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
fællesskabsprogram med sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og
kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet –
eContentplus
-
KOM(2004) 96
-
politisk enighed
Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram eContentplus (2005-2008)
efterfølger til det nuværende eContent-program (2001-2004). Det nye program sigte
forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet foreslås at være 163 mio. EURO
Retsgrundlaget for programmet er traktatens artikel 157, stk. 3. Vedtagelsen af programm
følger proceduren i Fællesskabstraktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen me
Europa-Parlamentet.
Baggrund
Forslaget til støtteprogrammet eContentplus (2005-2008) er en efterfølger til
eContent-programmet, der løber over en fireårig periode fra januar 2001 til udgangen af
2004.
Markedet for digitalt indhold har ændret sig i den tid, der er gået siden starten af
e
Content-programmet.  Den  konstaterede  ændring  af  markedet  er  dog  ikke  i  fuld
overensstemmelse med den udvikling, der forudsås ved eContent-programmets start,
ligesom væksten i sektoren ikke har været så omfattende som ønsket. Udviklingen på
markedet for informations- og kommunikationsteknologier (IKT) forløb i perioden
generelt   langsommere,   hvilket   igen   havde   en   negativ   indflydelse   på
informationsmarkedet.  Teknologiudbredelse,  -udvikling  og  -innovation  er  dog  nu
forstærket,  og  der  konstateres  igen  vækst  i  mange  sektorer,  herunder  på
informationsmarkedet.
Udbredelsen af ”always-on” bredbåndsforbindelser med  høj hastighed begynder at
skubbe til efterspørgslen efter digitalt online-indhold. Som det understreges i
eEurope
2005  handlingsplanen,  er  udbredelsen  af  bredbåndsinternetadgang  afhængig  af
udbuddet   af   passende   digitalt   indhold.   På   samme   måde   afhænger
udbredelseshastigheden  for  avancerede  tjenester  til  mobilkunder  (3G  og  senere
generationer) af udbuddet og tilgængeligheden af en bred vifte af digitalt indhold. På
det seneste har nye udviklinger inden for områderne viden- og indholdsteknologi givet
mulighed for at forbedre tilgængeligheden af digitalt indhold og for at forenkle dets
sammenstilling og videreanvendelse i produkter og tjenester betydeligt.
Samtidig er der vedtaget ny lovgivning i EU, herunder direktivet om videreanvendelse
af den offentlige sektors informationer (direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003)
og direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder
i informationssamfundet (direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001), som i øjeblikket er
3
ved at blive omsat til national lovgivning. Begge disse direktiver har til formål at
fremme et indre marked for digitale indholdsprodukter og -tjenester.
Denne udvikling forventes via indholdsbaserede applikationer at udmønte sig i fordele i
form  af  øget  produktivitet  og  innovation  og  bedre  informationsprodukter  og
–tjenester. Dette forventes at få en positiv indflydelse på indhold, applikationer og
tjenester  på  eEurope  2005  handlingsplanens  indsatsområder:  digital  forvaltning,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0004.png
eSundhed, eBusiness og eLæring.
Indholdsmarkedet   omfatter   medier   og   forlag,   online-databaser   og   andre
erhvervstjenester.  Dette  markeds  værdi  blev  anslået  til  515  mio.  EURO  i  2002
(European Information Technology Observatory – EITO 2003). Dette marked er
traditionelt  domineret  af  film,  tv-programmer,  bøger,  videoer,  musik,  CD’er  og
postordrekataloger,  mens  øvrigt  digitalt  indhold  stadig  kun  udgør  en  lille  del  af
markedet.
Mediernes konvergens og internettets globale udbredelse har forvandlet digitalt indhold
til et potentielt lukrativt marked. I Europa er der dog visse hindringer for udbredelsen
af digitalt indhold. Det gælder navnlig mangfoldigheden af sprog, kulturer og sædvaner
i  den  offentlige  administration  og  i  virksomheder,  som  påvirker  etableringen  af
grænseoverskridende europæiske tjenester baseret på digitalt indhold.
Det foreliggende programforslag om
eContentplus
(2005-2008) behandler
problemstillingerne i forbindelse med disse hindringer og peger på områder af offentlig
interesse i Europa, hvor markedskræfterne ikke på nuværende tidspunkt understøtter
tilstrækkelige investeringer. Programmet sigter mod at skabe forhold, som giver en bredere
adgang til og bedre anvendelse af digitalt indhold, og om nødvendigt rammer, som giver et
bedre økonomisk afkast fra tjenester, som bygger på adgang til og (videre-)anvendelse af
digitalt indhold.
Indhold
Kommissionen  godkendte  den  13.  februar  2004  forslaget  om  et  flerårigt
fællesskabsprogram  med  sigte  på  forbedret  tilgængelighed,  anvendelighed  og
kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet –
eContentplus.
Retsgrundlaget  for  programmet  er  traktatens  artikel  157,  stk.  3.  Vedtagelsen  af
programmet  følger  proceduren  i  Fællesskabstraktatens  artikel  251  om  fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Programmet  har  sigte  på  forbedret  tilgængelighed,  anvendelighed  og  kommerciel
udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet for at lette produktion og udbredelse af
informationer  og  viden  –  inden  for  områder  af  offentlig  interesse  –  på
fællesskabsniveau.
For at nå det overordnede mål opstiller programmet tre primære aktionslinier:
4
at lette adgang til europæisk digitalt indhold
at forbedre kvaliteten og at fremme bedste praksis i forbindelse med digitalt indhold
at styrke interessenternes samarbejde og bevidsthed om digitalt indhold.
Programmet vil støtte projekter, som sigter mod at forbedre værktøjer, processer og
tjenester i forbindelse med produktion, adgang til, anvendelse og distribution af digitalt
indhold.
Programmet  skal  fremme  overførsel  af  viden,  erfaringer  og  god  praksis,
koordineringsaktiviteter,  samspil  mellem  indholdssektorer,  indholdsudbydere  og
brugere. Med dette mål for øje omfatter programmet også anvendelsen af bedste
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0005.png
praksis-aktiviteter, som normalt gennemføres i tematiske klynger, samt tematiske net,
som  samler  en  række  forskellige  interessenter  om  et  specifikt  teknologisk  og
organisatorisk mål.
Programaktiviteterne  vil  specifikt  støtte  udviklingen  af  paneuropæiske  rammer
(tjenester, informationsinfrastruktur osv.), som letter udviklingen af og adgangen til
digitalt indhold i Europa samt etablering af nye indholdsbaserede tjenester og deres
organisatoriske grundlag.
eContentPlus strækker sig over en fireårig periode (2005-2008) med et forslag til et
budget på 163 mio. EURO. Det nuværende eContent program har en budgetramme på
4 år og en bevilling på 100 mio. EURO.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og  proportionalitetsprincippet.  Kommissionen  finder,  at  programmet  bedre  kan
gennemføres på fællesskabsplan, da målene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne  alene,  som  følge  af  programmets  grænseoverskridende  karakter.
Kommissionen   finder   desuden,   at   forslaget   er   i   overensstemmelse   med
proportionalitetsprincippet og ikke er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål.
Det  vurderes,  at  forslaget  er  i  overensstemmelse  med  princippet  om  nærhed  og
princippet om proportionalitet.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet førstebehandlede forslaget den 22. april 2004.
Det irske EU-formandskab forsøgte, at nå en vedtagelse af forslaget i første læsning.
Der kunne imidlertid ikke nås til enighed om finansieringsrammen.
Dansk høring
Forslaget  har  været  sendt  i  skriftlig  procedure  i  EU-Specialudvalget  for  it  og
5
telekommunikation. Desuden har forslaget været drøftet i EU-Specialudvalget for it og
telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.
Der er indkommet høringsbidrag fra ITEK.
ITEK tilslutter  sig  de  betragtninger  om udviklingen  på  content-markedet,  som  er
indeholdt i notatet. ITEK er følgelig også enig i, at der kan være behov for at støtte
udviklingen inden for området.
ITEK savner i Kommissionens oplæg nogle mere jordnære beskrivelser af, hvilke typer
af projekter, programmet konkret påtænker at støtte.
ITEK nævner eksempelvis:
Når det i Bilag 1 anføres, at der skal "fokuseres
 på  at  understøtte  en  mere  udbredt
anerkendelse af vigtigheden af den offentlige sektors oplysninger, deres kommercielle værdi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0006.png
hørende samfundsmæssige betydning af deres anvendelse"
Betyder det, at programmet skal
gøre det legitimt for det offentlige at tjene penge på oplysninger, fx på det kulturelle
område, som borgere og virksomheder allerede "har betalt" via fx skatter?
Andet steds i samme bilag er det fremført, at programmet skal fokusere på at
"fremme udbredelsen af åbne europæiske videnpuljer med digitale objekter til uddannelses-
forskersamfund og den enkelte borger. Aktiviteterne vil understøtte etablering af transeurop
formidlingstjenester for digitalt læringsindhold med tilhørende forretningsmodeller”.
Betyd
at der via programmet kan gives støtte til etablering af særlige databaser, og at
forretningsmodellerne  dermed  ikke  nødvendigvis  skal  hvile  på  et  kommercielt
grundlag? - og hvordan vil det i givet fald blive sikret, at programstøttede aktiviteter
ikke forvrider konkurrencen i forhold til rent kommercielle aktiviteter.
ITEK anfører endvidere, at der i oplæggets afsnit 3.3. beskrives en række potentielle
hindringer for udvikling. Som eksempel fremhæves, at hindringer ikke er af teknisk art,
men  at  lovgivningen  kan  differentiere  mellem  medlemslandene,  fx  i  relation  til
ophavsret. Det anføres, at ”den
foreslåede fællesskabsforanstaltning (derfor) sigter mod at skabe
forhold uden disse hindringer ved at fokusere på metoder, værktøjer, processer og tjenester i fo
med udformning, udvikling, adgang til og distribution af digitalt indhold af høj kvalitet”.
ITEK finder, at den foreslåede fællesskabsforanstaltning kan næppe "afvikle " forskelle i
medlemsstaternes lovgivning - i bedste fald kan projekter hjælpe til med at identificere
sådanne forskelle.
ITEK anser det for væsentligt at støtte udviklingen på content-markedet, og anser
derfor også initiativet for positivt. At det offentlige har en væsentlig rolle at spille i
forbindelse med udvikling af content-området skal der heller ikke herske tvivl om.
ITEK finder den foreslåede finansielle ramme for programmet er høj. Om dette er
berettiget er det svært at vurdere på baggrund af det nu foreliggende oplæg.
6
Gældende dansk ret
Der er ingen dansk lovgivning på området.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet foreslås at være 163 mio.
EURO for den fireårige periode 2005-2008. Ved vedtagelse af forslaget vil de danske
merudgifter  til  EU-budgettet  udgøre  i  alt  ca.  3,4  mio.  EURO  i  den  fireårige
programperiode.
Tidligere forelæggelser
Det nuværende eContent-program har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. juli
2000. Det foreliggende forslag om eContentplus-programmet blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 16. april 2004 med henblik på forhandlingsoplæg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0007.png
7
Ad dagsordenens punkt 2
Aktuelt notat til Folketingets
Europaudvalg
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt
EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier –
”Safer Internet
plus”
- KOM(2004) 91 endelig
-
fælles tilgang
Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram ”Safer Internet plus”
(2005-2008) skal efterfølge den nuværende” mere sikkert internet-handlingsplan”, som
udløber den 31. december 2004. Baggrunden for det nye program er et ønske om at udvide
og forbedre indsatsen for bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet i lyset af nye teknologier,
nye typer ulovligt indhold på nettet og den konstaterede stigning i omfanget af ulovligt
indhold. Som eksempler kan nævnes pornografisk materiale, der distribueres til
mobiltelefoner samt ulovlige former for indhold, såsom spam. Forslaget er baseret på
Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyttelse, og vedtagelse skal ske i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med
Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med den nuværende handlingsplans.
Baggrund
Forslaget til programmet ”Safer Internet
plus” (2005-2008)
skal efterfølge ”mere sikkert
internet-handlingsplanen”, der løber over en seksårig periode fra 1. januar 1999 – 31.
december  2004.  Der  har  siden  midten  af  90’erne  været  en  række  initiativer  på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0008.png
fællesskabsplan vedrørende ulovligt og skadeligt materiale på internettet.
Rådet vedtog den 25. januar 1999 beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en
flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved
bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net.
Beslutning nr. 276/1999/EF blev vedtaget for en periode på fire år og udløb pr. 31.
december 2002.
Den 16. juni 2003 vedtog Rådet beslutning 1151/2003/EF, ændring til beslutning nr.
276/1999/EF,  som  forlænger  handlingsplanen  med  to  år.  Handlingsplanens
forlængelse er handlingsplanens anden fase, der bygger videre på første fases resultater
samtidig med, at der sker de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkninger af ny
teknologi. Handlingsplanens samlede løbetid blev med forlængelsen seks år med et
budget fastsat til 38,3 mio. EURO.
Den nuværende handlingsplans hovedformål er støtte og indirekte bidrag til en bedre
regulering på området. Handlingsplanen er koncentreret om fire aktionslinier:
støtte  til  initiativer  i  medlemsstaterne  (eksempelvis  hotlines  til  anmeldelse  af
børnepornografi på nettet, hvor der er etableret netværk mellem 17 lande)
mærkning af indhold og brug af filtre
8
opmærksomhedskampagner (6. februar 2004 var safer internet dag)
selvregulering
Kommissionen har evalueret ”mere sikkert internet-handlingsplanen” (Kommissionens
meddelelse - KOM(2003) 653 den 3. november 2003). Kommissionen fremhævede, at
resultatet af evalueringen peger på:
at også 3G skal omfattes
at man skal bibeholde målsætningen om etablering af hotlines som supplement til de
muligheder, der er for at anmelde en sag til politiet
at   der   bør   være   fokus   på   det   internationale   aspekt   (internettets
grænseoverskridende aspekt), samt
at finansieringsreglerne bør være mere simple.
Indhold
Kommissionen offentliggjorde den 12. marts 2004 ”forslag om et flerårigt EF-program
til fremme af sikrere brug af internettet og nye on-line-teknologier”, også kaldet ”Safer
Internet
”.
plus
Forslaget  er  baseret  på  Traktatens  artikel  153,  stk.  2  om  forbrugerbeskyttelse,  og
vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles
beslutningstagen  med  Europa-Parlamentet.  Retsgrundlaget  er  identisk  med  den
nuværende handlingsplans.
Brugen af internet og de nye teknologier vokser støt. Internetadgang i hjemmene tegner
sig for en voksende andel af markedet, og børn, der ikke har internetforbindelse
hjemme, kan i stedet få adgang i skolen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0009.png
Den stigende brug af internettet blandt børn vil medføre øgede fordele for denne
gruppe, men også øget risiko for negative følger.
Fire ud af ti børn, der har chattet på internettet, siger, at personer, som de har mødt på
nettet,  foreslår  et  personligt  møde.  En  række  af  børnene  modtager  pornografisk
materiale via nettet, og på mange websteder kan børnene se voldeligt indhold.
Samtidig vokser mængden af uønskede reklamehenvendelser – ”spam”. Det skaber
væsentlige problemer for informationssamfundets e-handelens udvikling. En betydelig
del  af  spam-henvendelserne  består  af  reklamer  for  pornografi,  og  nogle  af
henvendelserne er klart ulovlige. Det skønnes, at over 50% af den samlede e-mailtrafik
er spam.
Programforslaget sikrer mulighed for inddragelse af alle relevante aktører, og styrker
aspektet internationalt samarbejde. Med programmet foreslås det at skabe mulighed for
9
finansiering af bl.a. udvikling af filtre og andre tekniske foranstaltninger mod spam,
ligesom de nye medlemsstater skal have mulighed for at etablere hotline-ordninger som
dem, der allerede eksisterer.
I forslaget til ”Safer Internet
plus”
programmet foreslås fire aktionslinier:
bekæmpelse af ulovligt indhold (hotlines, hvor der kan anmeldes ulovligt indhold)
bekæmpelse af uønsket og skadeligt indhold (information om mærkningsordninger og
filtre)
udvikling af sikrere rammer og (selvregulering)
oplysning (uddannelse og teknisk bistand)
Internationalt samarbejde skal være et fast element under samtlige aktionslinier.
Det foreslås, at der ydes støtte til koordinering af det eksisterende net af hotlines og til de
enkelte hotlines. Det foreslås, at det undersøges, hvordan industrien kan bidrage med sin
tekniske ekspertise til kampen mod ulovligt indhold. Og det foreslås, at det eksisterende net
af hotlines udvides til at omfatte de nye medlemsstater og kandidatlandene samt andre
europæiske lande, hvor der fremstilles eller oplagres ulovligt indhold.
For at opnå størst mulig virkning og gennemslagskraft med de disponible midler skal
hotlinenettet drives så effektivt som muligt. Dette kan bedst opnås ved at udpege et
koordineringsknudepunkt for nettet, der skal være med til at skabe enighed mellem de
forskellige hotlines, så der kan udvikles retningslinier, arbejdsmetoder og fremgangsmåder
på europæisk plan, som respekterer de begrænsninger, som nationale love oplægger de
enkelte hotlines. Koordineringsknudepunktet skal overvåge, hvor stor virkning nettet af
hotlines har, og indsamle nøjagtige og meningsfulde statistikker om driften.
Programforslaget vil yde støtte til teknologiorienterede foranstaltninger, der sætter brugerne
i stand til at begrænse den mængde af uønsket og skadeligt indhold de modtager, og til at
håndtere uønsket indhold, som de alligevel modtager.
Programforslaget støtter en selvreguleringsstrategi, som rummer fleksibilitet og forståelse
for mediets behov på et område, der kombinerer højteknologi, hastige forandringer og
grænseoverskridende aktivitet. Der er oprettet et forum for sikker internet brug i det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0010.png
eksisterende program, som fungerermyndigheder, børnevelfærdsorganisationer og politiske
fra industrien, de retshåndhævende som et diskussionsforum, der omfatter repræsentanter
beslutningstagere.
Vedrørende oplysning lægges der i programforslaget op til at koncentrere indsatsen om
initiativfremmende støtte og søge at opnå multiplikatorvirkninger samt fremme udveksling
af bedste praksis via netværk.
Oplysningsindsatsen foreslås knyttet sammen med andre EU-foranstaltninger vedrørende
uddannelse i brugen af internettet og andre medier.
Forslaget ”Safer Internet
plus”
strækker sig over en fireårig periode (2005-2008) med et
forslag til et budget på 50 mio. EURO. Den nuværende ”safer internet-handlingsplan” har
en budgetramme på seks år og en bevilling på 38,3 mio. EURO.
10
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at programmet bedre kan gennemføres
på fællesskabsplan, da målene for de påtænkte handlinger ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne hver især på grund af indsatsområdets grænseoverskridende
karakter. Kommissionen finder desuden, at forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, og at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå målene i forslaget.
Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet
om proportionalitet.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
Dansk høring
Forslaget har været sendt i skriftlig procedure i EU-Specialudvalget for it
og telekommunikation. Desuden er forslaget blevet drøftet i
EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den
25. maj 2004.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Service og ITEK.
Dansk Handel & Service støtter forslaget om en udvidet indsats med henblik på at
bekæmpe ulovligt indhold på nettet, herunder spam. Med henblik på at sikre en så
effektiv og samtidig ensartet politik som muligt, er det vigtigt, at der anlægges et
internationalt  perspektiv  på  problemstillingen,  herunder  en  koordinering  af
medlemslandenes politikker på området. Ud fra samme tankegang er det væsentligt, at
initiativet knyttes sammen med andre relevante foranstaltninger vedr. brugen af nettet,
bl.a. uddannelsesinitiativer.
Dansk Handel & Service mener, at en udvidet indsats mod ulovligt indhold på nettet,
må  tilrettelægges  i  forståelse  for  den  hastige  udvikling  af  mediet,  herunder
grænseoverskridende aktiviteter, mediekonvergens og højere hastighed. Det må sikres,
at en udvidet indsats mod spam kan tilrettelægges på en måde, der ikke begrænser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0011.png
virksomhedernes forretningsmæssige udnyttelse af mediet. Derfor er det afgørende, at
der  i  videst  muligt  omfang  fokuseres  på  selvregulering  og  andre  ’best  practice’
redskaber som midler til en udvidet indsats, samt at alle relevante parter inddrages i den
fortsatte dialog, herunder internetudbydere, indholdsudbydere, e-handelen, m.v.
ITEK anser det generelt for særdeles positivt, at der fra EU's side er fokus på de
problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med brugen af internettet. Fra ITEKs
side kan vi derfor også som udgangspunkt støtte en fortsættelse af "mere sikkert
internet" programmet.
11
Der er i programmet særlig fokus på spam samt muligheden for at begrænse børns
muligheder for at se porno og vold. ITEK kan tilslutte sig disse hensigter, men ønsker
samtidig at gøre opmærksom på, at bekæmpelse af de nævnte forhold ikke er et
sikkerhedsissue.  Porno  og  vold  drejer  sig  ikke  som  sådan  om  it-sikkerhed,  men
derimod  om  uønsket/ulovligt  indhold.  Ligeledes  er  spam  ikke  nødvendigvis  en
sikkerhedsbrist (men den afledte sommetider medfølgende ondsindede kode kan være
det). Reelt er det således en indholdsregulering, der ønskes tilgodeset med programmet
snarere end sikkerhed som sådan. ITEK har meget stor sympati for en ekstraordinær
indsats  på  det  it-sikkerhedsmæssige  område.  I  den  anledning  kunne  det  derfor
overvejes at kanalisere nogle af programmidlerne over i en øget bevilling til ENISA.
Spam og børneporno er allerede ulovligt og i forhold hertil er hotline-ordninger absolut
en  mulighed.  Hvem  der  i  givet  fald  skal  have  ansvaret  for  et  dansk
koordineringsknudepunkt bør overvejes nøjere.
Med hensyn til uønsket indhold (at børn ser vold og porno på nettet) er der allerede
taget  EU-initiativer  på  dette  område,  jf.  note  21  til  oplægget.  Yderligere  direkte
regulering er næppe vejen frem. Opmærksomhedskampagner m.m. kan dog utvivlsomt
være nyttige, hvorfor ITEK fuldt ud kan støtte denne del af programmet.
Ligeledes kan ITEK tilslutte sig, at selvreguleringen på området søges fremmet og at
koordinering/diskussion mellem  de  implicerede  parter søges  faciliteret.  ITEK  kan
følgelig også tilslutte sig, at der etableres et forum for "sikker" internetbrug, der giver
mulighed for udveksling af erfaringer m.m.
Udvikling af filtre m.m. anser  ITEK imidlertid grundlæggende for en kommerciel
opgave. Støtte til særlige projekter kan således i værste fald hæmme branchens egen
udvikling på området, hvilket næppe er i nogens interesse.
Generelt  vil  ITEK  tillade  sig  at  betvivle  værdien  af  klassificeringssystemer  og
kvalitetsmærker. Dels vil det ofte være umådeligt svært (tidskrævende) at opnå enighed
omkring sådanne forhold og introduktion af flere systemer vil blot forvirre brugerne.
Dels vil der - hvis ordningen skal være effektiv - skulle opbygges en eller anden form
for  regulering/kontrolfunktion  på  området,  hvilket  i  sig  selv  vil  være  ganske
udgiftskrævende uden at der automatisk dermed fås garanti for "mere sikre" tilstande.
Endelig er ITEK bekymret for, at der meget hurtigt vil vise sig mulighed for at omgå
sådanne systemer, hvorefter de reelt vil miste den vejledende værdi.
På baggrund af ovenstående er det ITEKs vurdering, at programmets aktionslinier og
målsætning skal overvejes nøjere.
Gældende dansk ret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0012.png
Straffelovgivningen beskytter generelt borgerne mod blufærdighedskrænkelser og andre
12
seksuelle overgreb mv.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Finansieringsrammen  for gennemførelsen  af  programmet  foreslås  at  være  50  mio.
EURO for den fireårige periode 2005-2008. Ved vedtagelse af forslaget vil de danske
merudgifter  til  EU-budgettet  udgøre  i  alt  ca.  1,1  mio.  EURO  i  den  fireårige
programperiode.
Tidligere forelæggelser
Den nuværende ”mere sikkert internet-handlingsplan” har været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 15. maj 1998 og den 14. juni 2002. Det foreliggende forslag om
”Safer Internet
plus” blev
forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 med
henblik på forhandlingsoplæg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0013.png
13
Ad dagsordenens punkt 3.A.
Aktuelt notat til Folketingets
Europaudvalg
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om nationale
bredbåndstrategier
- KOM(2004) 369
- vedtagelse af Rådets konklusioner
Resumé: Meddelelsen er en opfølgning på de nationale bredbåndsstrategier, som samtlige
EU-15 medlemsstater i overensstemmelse med eEurope-handlingsplanen har fremsendt til
Kommissionen inden udgangen af 2003. Meddelelsen lægger op til at medlemsstaterne
opdaterer deres bredbåndsstrategier inden udgangen af 2005. Ved denne opdatering bør
der bl.a. tages hensyn til, at offentlig støtte skal være i overensstemmelse med de guidelines
Kommissionen i juli 2003 har opstillet for støtte til bredbånd, herunder bl.a. undgå at
forvride konkurrencen. Opdateringen skal ligeledes tage hensyn til at stimulere
efterspørgselssiden f.eks. ved at det offentlige i større omfang skal tilslutte offentlige
institutioner til bredbånd og støtte udviklingen af åbne og interoperable tjenester.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd gav i Sevilla i juni 2002 sin tilslutning til de overordnede principper i
Handlingsplanen ”eEurope 2005: Et informationssamfund for alle”
1
. Et led i denne
handlingsplan er at medlemsstaterne skal have vedtaget nationale bredbåndsstrategier inden
udgangen af 2003. Denne meddelelse om de nationale bredbåndsstrategier er
Kommissionens opfølgning på de nationale bredbåndsstrategier, som medlemsstaterne har
fremsendt.
Bredbånd er i eEurope 2005-handlingsplanen generelt betragtet som teknologi, der er
befordrende for vækst og stigende produktivitet. eEurope 2005-handlingsplanen har det
som en klar målsætning, at anvendelsen af bredbånd skal være udbredt i medlemsstaterne
inden udgangen af 2005.
Udover  i  regi  af  eEurope  2005  har  bredbånd  været  behandlet  i  Kommissionens
meddelelser om situationen i sektoren på Rådsmøderne (transport, telekommunikation
og energi) den 20. november 2003 og den 8.-9. marts 2004.
Meddelelsen
Kommissionen godkendte den 12. maj 2004 meddelelsen om tilslutning af Europa ved høj
hastighed: Nationale bredbåndsstrategier.
Ifølge meddelelsen spiller bredbånd en stor rolle i forbindelse med at modernisere
økonomien og samfundet. Bredbånd gør det muligt at levere nye og avancerede
indholdstjenester. Alle EU-15 medlemsstater har udarbejdet nationale bredbåndsstrategier,
der skal imødegå barrierer for en større udbredelse af bredbånd. Flere af de nye
medlemsstater er i gang hermed.
Meddelelsen giver et overblik over de nationale bredbåndsstrategier, navnlig ud fra
elementerne:
Udbudsside-initiativer, herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0014.png
14
o
udbygning af bredbåndsinfrastruktur, i områder hvor der ikke er dækning
Efterspørgselsside-initiativer, herunder
o
finansielle initiativer,
o
initiativer til at øge udbredelsen i det offentlige dvs. digital forvaltning,
eSundhed og eLæring,
o
initiativer, der skal tilslutte offentlige institutioner som skoler, hospitaler
m.m.
o
initiativer rettet mod at tilslutte små og mellemstore virksomheder.
Ifølge meddelelsen kan der identificeres en fælles tilgang i de nationale bredbåndsstrategier,
der består af følgende principper:
Markedet har den primære rolle ved udbredelse bredbåndsinfrastruktur.
Strategien for den offentlige sektor supplerer det effektive marked og adresserer
både udbuds- og efterspørgselsside på grund af det afhængighedsforhold, der er
mellem udviklingen af nye tjenester og udbredelsen af infrastruktur og omvendt.
Udbudssiden:
Fokus på vigtigheden af konkurrence og konvergens på tværs af forskellige
teknologiske platforme, herunder implementeringen af teledirektivpakken.
Strategien for den offentlige sektor med at udbygge bredbåndsinfrastrukturen i
områder, hvor der ikke er dækning, sker med stort fokus på ikke at forvride
konkurrencen, og at udbygningen skal være teknologineutral.
Vigtigheden af statistik om markedet, særligt vedrørende bredbånds-
tilgængelighed og udbredelse.
Vigtigheden af forskning og udvikling af næste generations bredbånd samt
innovative tjenester.
Efterspørgselssiden:
Relevansen af at den offentlige sektor kan samle efterspørgsel.
Vigtigheden af at udvikle tjenester/applikationer, der er egnet til bredbånd, og som
samtidig er åbne og interoperable.
Vigtigheden af at fjerne barrierer for nyt innovativt indhold ved hjælp af bl.a.
ophavsretlig beskyttelse, DRM-systermer
2
og mobile betalingssystemer.
Relevansen af sikkerhed og tillid for stimulering af brugen af bredbånd.
I meddelelsen konkluderes det, at det er essentielt for konsolideringen af udviklingen mod
en videnbaseret økonomi at høste fordelene ved bredbånd. Udbredelsen af bredbånd
varierer stærkt i medlemsstaterne.
Ved en opdatering af nationale bredbåndsstrategier bør der tages hensyn til følgende:
Statistik for bredbåndstilgængelighed er vigtig for den fortsatte udbredelse.
Offentlig støtte skal tage hensyn til de guidelines, der er fastsat for brug af midler
fra strukturelle fonde og herved undgå at forvride konkurrencen.
Støtte udviklingen af åbne og interoperable offentlige tjenester.
Stille forslag der kan forbedre opkoblingen af offentlige institutioner til bredbånd.
Implementere politik, der samler efterspørgsel med fokus på ikke at forvride
konkurrencen.
Forbedre effektiviteten af finansielle incitamenter for udbredelsen af bredbånd.
I tidligere kommissionsmeddelelser er det allerede blevet anbefalet at accelerere
udbygningen af bredbånd i ikke-dækkede områder, at fjerne barrierer til innovative
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0015.png
tjenester, undersøge eventuel mangel på efterspørgsel og understøttelse af implementering
af internetprotokollen IPv6.
I denne meddelelse udbygges anbefalingerne med:
Medlemsstater bør opdatere deres nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af
2005.
Nye medlemsstater skal udfærdige bredbåndsstrategier inden udgangen af 2004.
Kommissionen vil evaluere implementeringen af de nationale bredbåndsstrategier i
første halvdel af 2006.
Udkast til Rådets konklusioner
Det første udkastet til Rådets konklusioner indeholder:
Anerkendelse af at:
- hovedformålet med at opdatere eEurope 2005-handlingsplanen er en finjusteringen
af de eksisterende mål med henblik på at øge udviklingen inden for de fem
hovedområder, bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion og
benchmarking, som en del af Lissabon-strategien.
- Efter at de 15 medlemsstater har påtaget sig en forpligtelse på forårstopmødet 2003
i det Europæiske Råd om at udarbejde nationale bredbåndsstrategier, er dette
arbejde nu gjort færdigt. Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er
stærkt stigende og markedsdreven. Til at supplere markedet understreges det i
strategierne, at der er behov for fokus på større bredbåndsdækning i områder, hvor
der ikke er dækning, via både offentlig støtte og samling af efterspørgsel. Samtidig
peges der på behov for bl.a. finansielle initiativer, øget brug af bredbånd i det
offentlige samt udvikling af innovative tjenester til at stimulere efterspørgslen.
- offentlige on-line-tjenester (digital forvaltning, eSundhed og eLæring) er et vigtigt
bidrag til Lissabon-processen ved at fungere som en katalysator for vækst,
effektivitet og innovation, herunder behovet for at øge virkningerne på offentlige
online tjenester ved at forstærke interoperabilitet, udvekslingen af god praksis og
pan-europæisk samarbejde.
- behovet for en yderligere indsats for at støtte udviklingen af eBusiness ved at
evaluere virkningerne af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for
udviklingen af digital signatur, mobilbetalinger og Digital Rights Management, og
ved at forstærke interoperabilitet og de praktiske procedurer for at udveksle
erfaringer og god praksis.
- vigtigheden af at informationssamfundet adresserer bekymringerne om digital
udelukkelse.
- eEurope, som er baseret på den åbne koordinationsmetode, fordrer en omfattende
benchmarking indsats fra alle medlemsstater.
Inviterer medlemsstaterne til
- at opdatere deres bredbåndsplaner inden udgangen af 2005.
- at få implementeret teledirektivpakken.
Kommissionen opfordres blandt andet til at:
- gennemføre 15 aktiviteter i en revideret eEurope 2005 handlingsplan med det
formål at øge handlingsplanens gennemførelse.
- rapportere resultaterne fra Digital Divide Forum i sidste halvdel af 2004 i lyset af
16
fremskridtsrapporten om Det Europæiske Vækstinitiativ.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0016.png
-
overvåge udviklingen på bredbåndsmarkedet, navnlig hvad angår tilgængeligheden
og udbredelsen af bredbånd, og rapportere på denne udvikling i første halvdel af
2006.
Understreger
- vigtigheden af medlemsstaternes fortsatte forpligtelse til at gennemføre eEurope
2005-handlingsplanen.
- behovet for at forberede strategien for informationssamfundet med henblik på at
bidrage til den anden fase af Lissabon-strategien.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Nærhed og proportionalitet
Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, da opdateringen af eEurope 2005 handlingsplanens
indsatsområder er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne
hver for sig.
Gældende dansk ret
I meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner henvises til teledirektivpakken, som blev
implementeret rettidigt i dansk ret med lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence-
og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25. juli 2003.
Dansk høring
Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men er blevet forelagt
EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle
eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Kommissionens meddelelse vurderes ikke at have nogen konsekvenser for Fællesskabets
budget.
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
Ad dagsordenens punkt 3.B.
Aktuelt notat til Folketingets
Europaudvalg
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om eEurope
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0017.png
2005-handlingsplanen: Opdatering
- KOM(2004) 380
-
vedtagelse af Rådets konklusioner
Resumé:
I eEurope 2005-handlingsplanen fremgår det, at Kommissionen skal forelægge en
midtvejsevaluering forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004. Kommissionens
midtvejsevaluering fra februar 2004, bekræftede relevansen af handlingsplanens centrale
mål, men anerkendte samtidig behovet for opdatering på udvalgte områder for at nå
målene i eEurope 2005.
Kommissionens meddelelse er en opdatering af eEurope 2005, som inden for områderne
bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion, benchmarking og til brug for
midtvejsevaluering af Lissabon-strategien specificerer 15 aktiviteter, hvor der kræves
større fokus. Formålet er at øge hastigheden på fremskridtene på de foreslåede områder i
eEurope 2005. De nye aktiviteter, som foreslås, ændrer således ikke substantielt balancen
eller strukturen i handlingsplanen.
Baggrund
På  Det  Europæiske  Rådsmøde  i  Sevilla  21.–22.  juni  2002  tilsluttede  stats-  og
regeringscheferne  sig  de  overordnede  mål  i  handlingsplanen  ”eEurope  2005  –  et
informationssamfund for alle” og henstillede til alle EU-institutionerne om at sørge for
en rettidig gennemførelse af denne handlingsplan.
eEurope 2005 udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet.
Handlingsplanen indgår i Lissabon-målsætningen for 2010 om at gøre Den Europæiske
Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden,
en økonomi der kan fremme EU’s globale konkurrenceevne samt fremme vækst og
jobskabelse.  Handlingsplanen  er  alene  politisk  forpligtende  og  indeholder  ingen
selvstændig finansiel ramme. Handlingsplanen løber i perioden 1. januar 2003 til 31.
december 2005.
Handlingsplanen er inddelt i fire centrale mål.
1.   udvikling af moderne offentlige online tjenester
- digital forvaltning
- eLærings tjenester
- eSundheds tjenester
2.   udvikling af et dynamisk eBusiness miljø
3.   udbredt anvendelse af bredbånd til konkurrencedygtige priser
4.   en sikker informationsinfrastruktur.
I eEurope 2005-handlingsplanen fremgår det, at Kommissionen skal forelægge en
midtvejsevaluering forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004. Kommissionens
midtvejsevaluering (KOM 2004) 108, som blev vedtaget i februar 2004, bekræftede
relevansen af handlingsplanens centrale mål, men anerkendte samtidig behovet for
opdatering på udvalgte områder for at nå målene i eEurope 2005.
18
Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. marts 2004 opfordrede
Kommissionen til at sende en opdateret eEurope 2005 handlingsplan til Det Europæiske
Råds møde juni 2004.
Indhold
Meddelelsen
Kommissionen godkendte den 17. maj 2004 meddelelsen om eEurope
2005-handlingsplanen: Opdatering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0018.png
Kommissionen fastslår, at eEurope 2005-handlingsplanensder kræves større fokus,og har
fyldestgørende. I meddelelsen foreslås 15 aktiviteter, hvor mål stadig er relevante som
til formål at øge hastigheden på fremskridtene på de foreslåede områder i eEurope 2005. De
nye aktiviteter, som foreslås, ændrer således ikke substantielt balancen eller strukturen i
handlingsplanen.
De 15 aktiviteter, som foreslås opdateret i eEurope 2005-handlingsplanen er:
Bredbånd
Aktivitet 1: Alle medlemsstater har forpligtet sig til at udarbejde en national
bredbåndsstrategi ved udgangen af 2003. De 15 medlemsstater har udarbejdet nationale
bredbåndsstrategier. Denne proces bør udvides til Unionens 25 medlemsstater.
Aktivitet 2: For at imødegå regional skævhed foreslås etableret et ”Digital Divide Forum”,
som skal udvikle strategier i forhold til dette.
Aktivitet 3: Vigtigheden af at få indført den ny internetprotokol, IPv6, for udviklingen af
indhold fremhæves. Kommissionen vil udarbejde en rapport om fremskridtene i de
nationale IPv6 Task Forces.
Offentlige on-line-tjenester
Aktivitet 4: Det foreslås at fremme frivillige og multilaterale forpligtelser til at prioritere
udbredelsen af offentlige on-line-tjenester inden for f.eks. digital forvaltning, eSundhed og
eLæring.
Aktivitet 5: Inden for digital forvaltning skal der i 2005 være en fuld operationel ramme for
god praksis med henblik på gensidig læring og identifikation af barrierer for udveksling af
erfaringer.
Aktivitet 6: Der udarbejdes et katalog over god praksis for interoperabilitet indenfor
eSundhed.
Aktivitet 7: Indenfor eLæring foreslås en køreplan med en fælles dagsorden for diverse
interessenter inden for uddannelse, træning, forskning, industrien og den offentlige sektor.
eBusiness
Aktivitet 8: Det foreslås at evaluere virkningerne af direktivet om digital signatur.
Aktivitet 9: Det foreslås, at Kommissionen inden udgangen af 2005 udarbejder en analyse
(Blueprint) om mikrobetalinger. Dette møder bred opbakning blandt væsentlige aktører i
både finanssektoren og IKT-sektoren.
Aktivitet 10: Der er etableret en høj-niveau gruppe, hvis formål er at identificere problemer
med hensyn til teknologiske, økonomiske og juridiske aspekter inden for Digital Rights
Management systems
3
, for at skabe et betryggende miljø for indholdsproduktion og
distribution.
19
Aktivitet 11: For at fremme interoperabilitet og udveksling af god praksis foreslås etableret
et ”Enterprise Interoperability Centre”, som skal udbrede resultaterne af et nyt ”Integrated
Project on enterprise interoperability”.
Aktivitet 12: ”eBusiness Support Network”, som er etableret indenfor eEurope
2005-handlingsplanens rammer skal komplementeres med indsamling og strukturering i en
online database af god praksis for små og mellemstore virksomheder inden for eBusiness.
eInclusion
Aktivitet 13: Det foreslås at revurdere prioriteterne for eInclusion og adressere prioriteterne
i specifikke og gennemførlige mål.
Benchmarking
Aktivitet 14: For at skabe synlighed og analytisk værdi af benchmarkingen forslås det at
udvikle en integreret web-platform, ”eEurope Online”, med henblik på at få opdateret
information til rådighed om gennemførelsen af eEurope 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0019.png
Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien
Aktivitet 15: I lyset af midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, som vil blive
præsenteret i foråret 2005, skal der påbegyndes en proces med henblik på at gennemgå og
reflektere over eEurope’s bidrag til Lissabon-strategien og forberede et nyt bidrag til
Lissabon-strategiens anden fase fra 2005 til 2010.
Udkast til Rådets konklusioner
Det første udkastet til Rådets konklusioner indeholder:
Anerkendelse af at:
- hovedformålet med at opdatere eEurope 2005-handlingsplanen er en finjusteringen
af de eksisterende mål med henblik på at øge udviklingen inden for de fem
hovedområder, bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion og
benchmarking, som en del af Lissabon-strategien.
- Efter at de 15 medlemsstater har påtaget sig en forpligtelse på forårstopmødet 2003
i det Europæiske Råd om at udarbejde nationale bredbåndsstrategier er dette
arbejde nu gjort færdigt. Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er
stærkt stigende og markedsdreven. Til at supplere markedet understreges det i
strategierne, at der er behov for fokus på større bredbåndsdækning i områder, hvor
der ikke er dækning via både offentlig støtte og samling af efterspørgsel. Samtidig
peges der på behov for bl.a. finansielle initiativer, øget brug af bredbånd i det
offentlige samt udvikling af innovative tjenester til at stimulere efterspørgslen.
- offentlige on-line-tjenester (digital forvaltning, eSundhed og eLæring) er et vigtigt
bidrag til Lissabon-processen ved at fungere som en katalysator for vækst,
effektivitet og innovation, herunder behovet for at øge virkningerne på offentlige
online tjenester ved at forstærke interoperabilitet, udvekslingen af god praksis og
pan-europæisk samarbejde.
- behovet for en yderligere indsats for at støtte udviklingen af eBusiness ved at
evaluere virkningerne af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for
udviklingen af digital signatur, mobilbetalinger og Digital Rights Management, og
ved at forstærke interoperabilitet og de praktiske procedurer for at udveksle
erfaringer og god praksis.
- vigtigheden af at informationssamfundet adresserer bekymringerne om digital
20
-
udelukkelse.
eEurope, som er baseret på den åbne koordinationsmetode, fordrer en omfattende
benchmarking indsats fra alle medlemsstater.
Inviterer medlemsstaterne til
- at opdatere deres bredbåndsplaner inden udgangen af 2005.
- at få implementeret teledirektivpakken.
Kommissionen opfordres blandt andet til at:
- gennemføre 15 aktiviteter i en revideret eEurope 2005 handlingsplan med det
formål at øge handlingsplanens gennemførelse.
- rapportere resultaterne fra Digital Divide Forum i sidste halvdel af 2004 i lyset af
fremskridtsrapporten om Det Europæiske Vækstinitiativ.
- overvåge udviklingen på bredbåndsmarkedet, navnlig hvad angår tilgængeligheden
og udbredelsen af bredbånd, og rapportere på denne udvikling i første halvdel af
2006.
Understreger
- vigtigheden af medlemsstaternes fortsatte forpligtelse til at gennemføre eEurope
2005-handlingsplanen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0020.png
-
behovet for at forberede strategien for informationssamfundet med henblik på at
bidrage til den anden fase af Lissabon-strategien.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionens meddelelse og udkast til Rådets konklusioner vurderes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, da opdateringen
af eEurope 2005 handlingsplanens indsatsområder er af fælles interesse i EU og ikke kan
gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.
Gældende dansk ret
I meddelelsen henvises der til direktivet om digital signatur, som blev implementeret i
dansk ret med lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer.
Ligeledes  henvises  der  i  meddelelsen  og  udkastet  til  rådskonklusioner  til
teledirektivpakken, som blev implementeret rettidigt i dansk ret med lov nr. 450 af 10.
juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25.
juli 2003.
Dansk høring
Meddelelsen og udkastet til Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men er
blevet forelagt EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25.
maj 2004.
21
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle
eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt Kommissionens forslag til initiativer, som
annonceret i meddelelsen, vil have nogle konsekvenser for Fællesskabets budget.
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0021.png
22
Ad dagsordenens punkt 4.
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
(Eventuelt)   Kommissionens   beslutningsforslag   til   rådsbeslutning   om   tre
interesserepræsentanter  til  bestyrelsen  for  det  europæiske  agentur  for  net-  og
informationssikkerhed (ENISA)
- vedtagelse
Baggrund og indhold
I   forordningen   om   oprettelse   af   et   europæisk   agentur   for   net-   og
informations-sikkerhed (ENISA) (Nr. 460/2004 af 10. marts 2004) er det angivet, at
Rådet på forslag fra Kommissionen skal udnævne tre repræsentanter uden stemmeret
til bestyrelsen.
De tre repræsentanter skal repræsentere henholdsvis
Informations- og kommunikationsteknologiindustrien
Forbrugergrupper
Akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed.
Bestyrelsen består herudover af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og tre
repræsentanter udpeget af Kommissionen.
Kontorchef Yih-Jeou Wang IT- og Telestyrelsen er udpeget som dansk repræsentant i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0022.png
bestyrelsen for ENISA..
Danmark  har  desuden  overfor  Kommissionen  peget  på  professor,  direktør  Peder
Landrock og partner Carsten W. Heilbuth som mulige medlemmer af bestyrelsen enten
som repræsentant for industrien eller som akademisk ekspert.
Der  foreligger  p.t.  ikke  information  om,  hvem  Kommissionen  vil  indstille  til
bestyrelsen eller om, på hvilken måde Kommissionen har udvalgt de pågældende.
Det forventes, at Kommissionen vil foreslå to mulige kandidater til hver af de tre
poster.  Samtidig  forventes  det,  at  navnene  vil  blive  fremlagt  på  møde  i  Coreper
umiddelbart forud for Rådsmødet.
Dansk høring
Den  aktuelle  sag  har  ikke  været  i  dansk  høring.  Sagen  er  blevet  forelagt
EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.
23
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465757_0023.png