Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 970
Offentligt
1465805_0001.png
PDF udgave (451 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
10. juni 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 –
vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0002.png
10. juni 2004
FVM 202
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. - 22. juni 2004
1.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet –
”Fremme  af  mere  miljøvenlige  fiskerimetoder:  De  tekniske
bevarelsesforanstaltningers rolle”.
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner
side 4
Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den årlige maksimale
fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier
(Vestlige farvande).
KOM (2004) 166
Politisk enighed
side 6
Forslag   til   Rådets   forordning   om   oprettelse   af   et
EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr.
2847/93  om  indførelse  af  en  kontrolordning  under  den  fælles
fiskeripolitik.
KOM (2004) 289
Udveksling af synspunkter
side 8
EU-Rusland forhandlingerne på veterinærområdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Status
side 11
Meddelelse  fra  Kommissionen  til  Rådet  og  Europa-Parlamentet:
Europæisk  Aktionsplan  for  økologiske  fødevarer  og  økologisk
landbrug.
KOM-dokument foreligger ikke
Åben debat
side 14
Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
anvendelsen af afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering   af   kvæg   og   om   mærkning   af   oksekød   og
oksekødsprodukter.
KOM (2004) 316
Udveksling af synspunkter
side 16
2.
3.
4.
5.
6.
2
7.
Doha Udviklingsrunden og Mercosur forhandlingerne.
KOM-dokument foreligger ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0003.png
8.
Status
Memorandum om vedvarende ressourcer.
KOM-dokument foreligger ikke
(på anmodning fra den tyske delegation)
side 19
9.
10.
11.
12.
side 22
Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse af EF’s tiltrædelse af den
internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), som revideret og
godkendt ved resolution 12/97 på FAO-konferencens 29. møde i
november 1997.
KOM (2003) 470
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 23
Forslag  til  Rådets  afgørelse  om  undertegnelse  af  den  europæiske
konvention om beskyttelse af dyr under international transport.
KOM (2003) 631
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 25
Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til et forslag til
en anbefaling vedrørende svin, som skal vedtages på det 46. møde i
det stående udvalg for den europæiske konvention om beskyttelse af
dyr, der holdes til landbrugsformål.
KOM (2003) 775
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 30
Kommissionens   meddelelse   om   ændring   af   Fællesskabets
importregime for bananer og Kommissionens anbefaling til Rådet
om at bemyndige Kommissionen til at indlede  forhandlinger om
ændring af bundne toldsatser for bananer.
KOM(2004) 399 og SEK(2004) 652
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 34
3
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 21. - 22. juni 2004
1.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet – ”Fremme af mere miljøvenlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0004.png
fiskerimetoder: De tekniske bevarelsesforanstaltningers rolle”
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Det irske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende fremme
af miljøvenlige fiskerimetoder med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 21. – 22. juni 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Udkastet til rådskonklusioner er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Der  blev  i  marts  2004  under  det  irske  formandskab  afholdt  en  konference  om
miljøvenlige fiskerimetoder. Formålet med konferencen var at give ny inspiration til det
igangværende EU-arbejde om tekniske bevarelsesforanstaltninger og at se nærmere på,
hvordan fiskeriforvaltningen kan forbedres gennem mere miljøvenlige fiskerimetoder.
Emnet blev uformelt drøftet i april på EU-fiskeridirektørernes møde. Drøftelsen blev
opsummeret af Kommissionen i form af et udkast til en meddelelse ”Fremme af
miljøvenlige fiskerimetoder: De tekniske bevarelsesforanstaltningers rolle”. I udkastet
til meddelelsen ser man nærmere på, hvordan der kan udvikles forvaltningsplaner, som
opfylder målene i den fælles fiskeripolitik, og som fremmer anvendelsen af miljøvenlige
fiskerimetoder. Der foreslås i udkastet til meddelelsen en tidsplan for implementering
af relaterede foranstaltninger. Meddelelsen er endnu ikke blevet officielt fremlagt af
Kommissionen.
Formandskabet har nu fremlagt et udkast til rådskonklusioner om miljøvenligt fiskeri.
Udkastet indeholder seks punkter, inden for hvilke Kommissionen anmodes om at
arbejde konkret for miljøvenlige fiskerimetoder. Følgende foreslås:
En evaluering  ultimo  2005 af  mulighederne  for at  tilskynde  fiskerne til  at
anvende mere miljøvenlige fiskerimetoder gennem økonomiske incitamenter
Fremlæggelse   af   et   revideret   og   forenklet   forslag   om   tekniske
bevarelsesforanstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen efter konsultation
med stakeholders, herunder de regionale rådgivende råd
Prioritering af ordninger, som fremmer miljøvenlige fiskerimetoder, herunder
udviklingen af mere selektive redskaber, kompensation til fiskere i forbindelse
med økonomisk tab på kort sigt som følge af et skift til mere miljøvenlige
4
fiskerimetoder og uddannelse af fiskere
Udvikling af pilotprojekter med henblik på at finde tabte redskaber og reducere
tabet  af  redskaber   i  EU-farvande   for  at   løse  problemerne   med
”spøgelsesfiskeri” (dvs. tabte redskaber, der ikke tages op af vandet)
En anmodning til ICES og STECF om at udvide omfanget af deres rådgivning
med henblik på at give en økosystembaseret rådgivning for fiskeriforvaltningen
Udarbejdelse af en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af 2007 om
implementering af de tiltag, som er nævnt i konklusionerne og deres effekt.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0005.png
Konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Høring
På  mødet  den  8.  juni  2004  hilste  §5-udvalget  (fiskeri)  udkastet  velkomment  og
tilsluttede  sig  initiativet  fra  det  irske  formandskab.  Danmarks  Fiskeriforening  har
fundet initiativet udmærket og hilste RAC’ernes inddragelse i udarbejdelsen af tekniske
regler  for  Atlanterhavet  og  Nordsøen  velkommen.  Danmarks  Fiskeriforening har
ligeledes  efterlyst  dokumentation  for  de  tekniske  reglers  påvirkning  inden  deres
gennemførelse  i  EU-lovgivning  og  samtidig  opfordret  til,  at  danske  forsøg  med
tekniske fiskerimetoder under den danske forsøgsfiskeriordning indgår i arbejdet. I
forbindelse med  en økosystembaseret  rådgivning ønskes  andre miljøpåvirkninger  i
fiskeriet også medtaget. Dansk Fisk opfordrede til, at der bliver sat fokus på en klar
dokumentation for eventuelle tiltag af hensyn til forbrugerinteresser og afsætning af
fisk. Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening udtrykte betænkelighed ved at lægge
for  meget  fokus  på  det  økologiske  hensyn  på  bekostning  af  omsætningsledet.
WWF-Danmark  tilsluttede  sig  det  foreliggende  udkast  og  opfordrede  til,  at  den
foreslåede tidsplan for arbejdet ikke forsinkes som følge af RAC’ernes etablering. I
forbindelse med en økosystembaseret rådgivning ønskes det fastholdt, at det først og
fremmest handler om redskabers miljøpåvirkning. For så vidt angår miljøskånsomme
fiskerimetoder, har WWF-Danmark opfordret til at fremme danske eksempler såsom
snurrevodsfiskeri.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
2.
Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den årlige
maksimale fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og visse
fiskerier (Vestlige farvande).
KOM (2004) 166 endelig
Genoptryk af aktuelt notat af 15. april 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 166 af 12. marts 2004 fremsendt forslag om
fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og
visse fiskerier. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. marts 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.
1954/2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0006.png
visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning  (EØF) nr. 2847/93 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95. Forslaget kan vedtages
af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. juni 2004
med henblik på politisk enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om
ændring  af  en  eksisterende  retsakt  som  led  i  gennemførelsen  af  EU’s  fælles
fiskeripolitik.
Formål og indhold
Ifølge artikel 11, stk. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003
om forvaltningen af fiskeriet i de vestlige farvande skal Kommissionen, efter nøje
samråd  med  medlemslandene  og  på  baggrund  af  oplysninger  indsendt  af
medlemsstaterne om fiskeri i de pågældende områder i referenceperioden 1998-2002,
senest den 29. februar 2004 forelægge Rådet et forslag til forordning om fastlæggelse af
den maksimale årlige fiskeriindsats for hver medlemsstat og hvert område og hvert
fiskeri som defineret i artikel 3 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1954/2003. Rådet skal
ifølge artikel 11, stk. 2 træffe afgørelse om den maksimale årlige fiskeriindsats senest
31. maj 2004.
Kommissionens forslag indeholder lofter over fiskeriindsatsen for de fiskerier, der er
angivet i bilaget til forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriet i de
vestlige farvande. Konkret drejer det sig om fiskeri efter kammusling, taskekrabbe og
edderkopkrabbe samt fiskeri efter demersale arter med undtagelse af de arter, der
indgår i forordning (EF) nr. 2347/2002 om fiskeri efter dybhavsbestande.
Der er anvendt følgende kriterier ved beregningen af lofterne over fiskeriindsatsen:
-    et  fiskerfartøjs  fiskeriaktivitet  i  antal  dage  på  søen  under  togt  måles  fra  det
6
tidspunkt, hvor fartøjet sejler ind i et område, der er omfattet af forordning (EF) nr.
1954/2003, og for hvilket område fartøjet har en særlig fiskeritilladelse
-    der  er  kun  taget  hensyn  til  målarterne  ved  beregningen  af  lofterne  over
fiskeriindsatsen - og ikke til bifangster
-    fartøjets effekt måles efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 2930/86 om definition af
fiskerfartøjers karakteristika
-    da grænsen for det biologisk følsomme område går tværs igennem en rektangel
mellem 11° og 12° V og 51° og 53° N, er fiskeriindsatsen for dette område delt i to
dele, nemlig halvdelen for det biologisk følsomme område og den anden halvdel for
resten af ICES-område VII.
Danmark har i forslaget fået tildelt 215.234 kW-dage til fiskeri efter demersale arter
(primært sperling) for fartøjer på over 15 m i ICES-område V og VI, svarende til den
nordlige  del  af  de  vestlige  farvande  (vest  for  Skotland).  Indsatsloftet  er  stort  set
uændret i forhold til det hidtidige danske indsatsloft i de vestlige farvande (222.000
kW-dage i ICES-område Vb, VI, VII, VIII, IX, X og CECAF 34.1.1, 34.1.2, og 35.2.0).
Danmark har ingen fiskeriindsats i det biologisk følsomme område.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0007.png
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. april
2004, jf. aktuelt notat af 15. april 2004.
7
3.
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et
EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr.
2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles
fiskeripolitik.
KOM (2004) 289
Revideret genoptryk af grundnotat af 3. juni 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen  har  ved  KOM  (2004)  289  endelig  af  28.  april  2004  fremsendt
ovennævnte forslag.
Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten, særligt artikel 37, og kan vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. juni
2004 med henblik på udveksling af synspunkter.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse ”Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0008.png
fælles  fiskeripolitik”  af  21.  marts  grundlag  af  en  gennemførlighedsundersøgelse.  I
EU-plan,  der  skal  udarbejdes  på  2003  foreslås  en  fælles  inspektionsstruktur  på
december 2003 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et EU-fiskerikontrolagentur i
Spanien. De spanske myndigheder har udpeget Vigo som sæde for kontrolagenturet.
Kommissionen har derfor fremsat forslag om oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur,
hvis  hovedarbejdsområde  vil  være  operationel  koordinering  af  medlemslandenes
inspektion og overvågning.
Målsætningen er en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en ensartet
kontrol og kontroludøvelse i hele EU. Dette forudsætter en styrkelse af de nationale
kontrol- og inspektionsstrukturer gennem oprettelsen af en organisationsstruktur på
fællesskabsniveau.
Med  hensyn  til  arbejdets  tilrettelæggelse  foreslår  Kommissionen,  at  den  vedtager
programmer,  der  omfatter  både  monitering,  inspektion  og  overvågning  af
fiskeriaktiviteterne,  de  såkaldte  MCS-programmer  (Monitoring,  Inspection  and
Surveillance).  EU-fiskerikontrolagenturet  skal  have  det  som  sin  hovedopgave  at
tilrettelægge  en  fælles  indsættelse  ved  at  pulje  medlemslandenes  kontrol-  og
inspektionsressourcer i forhold til MCS-programmerne.
EU-fiskerikontrolagenturet  vil  ligeledes  hjælpe  medlemslandene  med  at  overholde
8
deres forpligtelser i forhold til fællesskabsaftaler indgået med tredjelande og regionale
fiskeriorganisationer.
Kontrolagenturet vil udføre sine opgaver i form af en operationel koordinering, der
inkluderer både planlægning og organisering af den fælles indsættelse af kontrol- og
inspektionsressourcer. Planlægning vil ske gennem oprettelse af tværnationale teams
for inspektion hhv. på havet og på land, og organiseringen vil indbefatte instruktioner
vedrørende  geografiske  områder,  bestande  og  hvilke  fiskerier  og  flåder,  der  skal
overvåges og kontrolleres i en given periode.
Disse opgaver skal udføres under kontrolagenturets ledelse og i tæt samarbejde med de
relevante kompetente nationale myndigheder. Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der
udføres af nationale myndigheder, skal koordineres fuldt ud. En fælles indsættelse har
til formål at optimere anvendelsen af nationale ressourcer.
Et overvågningscenter for  fiskerfartøjer i Fællesskabet (Community  Fishing Vessel
Monitoring  Centre)  skal  give  EU-fiskerikontrolagenturet  ”on-line”  og  ”real  time”
adgang til informationer om EU-fiskerfartøjers positioner. Kontrolagenturet vil have
adgang til alle informationer, mens det enkelte medlemsland kun vil have adgang til
informationer om dets egne fartøjer og farvande.
Oprettelsen af EU-fiskerikontrolagenturet vil ikke ændre ved, at medlemslandene har
ansvar for kontrol, inspektion og kontroludøvelse inden for rammerne af den fælles
fiskeripolitik.
Foruden  operationel  koordinering  kan  kontrolagenturet  forestå  kontraktbaserede
serviceydelser til medlemslandene, fx i form af charter og drift af overvågningsfartøjer
samt  indgåelse  af  kontrakter  med  observatører  med  henblik  på  medlemslandes
opfyldelse af forpligtelser i regionale fiskeriorganisationer eller bilaterale fiskeriaftaler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0009.png
Derudover kan kontrolagenturet som indtægtsdækket virksomhed forestå undervisning
af inspektører, fælles anskaffelser til brug for kontrol og inspektion samt koordinering
af fælles pilotprojekter med henblik på at teste ny teknologi, udvikling af procedurer til
brug for fælles operationel kontrol og inspektion samt udformning af kriterier ved
fremskaffelse og udveksling af kontrol- og inspektionsressourcer.
For 2006, det første år, vil EU-fiskerikontrolagenturet have et årligt budget på 4,9 mio.
€.  Herefter  stiger  det  årlige  budget  til  5,2  mio.  €,  når  kontrolorganet  er  fuldt
operationsklart med et forventet antal ansatte på 49 personer.
En administrativ bestyrelse sammensættes med én repræsentant for hvert medlemsland,
der har fiskerfartøjer der udøver havfiskeri, fire repræsentanter for Kommissionen samt
4 repræsentanter for fiskeriindustrien, der er udpeget af Kommissionen. En formand
for bestyrelsen vælges blandt Kommissionens repræsentanter. Bestyrelsen udnævner en
administrerende direktør.
Medlemslandenes  repræsentanter  har  hver  én  stemme,  mens  Kommissionens
9
repræsentanter samlet har ti stemmer.
Kontrolagenturet skal underkastes en uafhængig ekstern evaluering inden for 5 år fra
den dag det overtager sit ansvarsområde, og herefter hvert 5. år.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
For så vidt angår de lovgivningsmæssige konsekvenser anføres det i forslaget, at et
medlemsland  skal  godkende  udpegede  inspektører  fra  andre  medlemslande  til  at
assistere ved gennemførelsen af kontrol og inspektionsaktiviteter på dets område. I
henhold til den gældende danske lovgivning kan en inspektør fra et andet medlemsland
ikke udøve myndighedsbeføjelser over for danske borgere på områder under dansk
jurisdiktion.
Under gennemgangen af forslaget bør det bekræftes, at en udenlandsk inspektørs rolle
er indskrænket til at ledsage og bistå en dansk inspektør, der alene bærer det fulde
ansvar for gennemførelsen af en kontrolforretning over for en borger på områder
under dansk jurisdiktion.
Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vurderes det, at der kan blive behov for
yderligere ressourcer for at opfylde de forventede krav om tildeling af tilstrækkelige
ressourcer  til  gennemførelse  af  planer  for  en  fælles  indsættelse  af  kontrol-  og
inspektionsressourcer, etablering af elektroniske netværk og håndtering af instruktioner
fra  kontrolorganet.  Omfanget  heraf  vil  blive  nærmere  vurderet  i  løbet  af
forhandlingerne.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget. Danmarks Fiskeriforening finder det
principielt  positivt,  hvis  et  fælles  kontrolagentur  kan  bidrage  til  at  kontrollen  i
medlemslandene bliver mere ensartet, men betvivler at agenturet vil få stor betydning
da Kommissionens og medlemslandenes ansvarsområder i forhold til kontrol forbliver
uændret. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at der bliver ensartede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0010.png
sanktioner i medlemslandene for den samme overtrædelse af fællesskabslovgivningen,
da  større  ensartethed  på  dette  område  kan  bidrage  til  at  sikre  en  mere  ensartet
gennemførelse af de vedtagne regler.
I  §5-udvalget  den  8.  juni  2004  mente  Dansk  Fisk,  at  etableringen  af  et
EU-fiskerikontrolagentur er positivt og understregede, at et ”level playing field” for
kontrolindsatsen på EU-niveau er et centralt element. Pelagisk Producentorganisation
understregede behovet  for en  dynamisk  og positiv  holdning  til etableringen  af et
kontrolagentur,  idet  der  fx  inden  for  det  pelagiske  fiskeri  er  store  forskelle  i
kontrolindsatsen mellem de enkelte medlemslande, hvor Danmark har et højt niveau
for kontrolindsatsen. WWF understregede behovet for en harmonisering af kontrollen
af EU’s samlede fiskeriaktiviteter.
10
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2004.
4.
EU-Rusland forhandlingerne på veterinærområdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 15. april 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og
medlemslandene  om  tredjelandeaftaler)  fremlagt  udkast  til  forslag  dateret  den  18.
december 2003 om en aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Rusland angående
samarbejde på veterinærområdet.
Kommissionen angiver partnerskabsaftalen (PCA) med Rusland undertegnet den 24.
juni 1994, som grundlag for udkastet til aftalen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 med
henblik på en orientering om status for forhandlingerne med de russiske myndigheder.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det vurderes, at  nærheds- og  proportionalitetsprincippet er  opfyldt, idet  en fælles
veterinæraftale mellem EU og Rusland må anses for ønskelig som grundlag for handel
mellem Rusland og de enkelte EU-medlemsstater.
Formål og indhold
For  at  fremme  handel  mellem  Rusland  og  De  Europæiske  Fællesskaber  har
Kommissionen  fremlagt  et  udkast  til  en  veterinæraftale  mellem  parterne.
Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem
ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale
(dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for
handel.
Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd,
æg og embryoner som fødevarer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0011.png
Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes
status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i
Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme) for
på  den  måde  gennem  løbende  information  at  undgå  unødvendige  afbrydelser  i
handelen.
Der har siden efteråret 2003 været en række møder med de russiske myndigheder ledet
af Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er
11
medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold:
1)  Indgåelse af en veterinæraftale mellem EU og Rusland.
2)  Aftale om et fælles importcertifikat (fjerkrækød) mellem EU og Rusland som
følge af EU´s udvidelse fra 1. maj 2004. Dette var ment som en model for
tilpasninger af andre certifikater.
I forbindelse med certifikaterne har Rusland stillet to krav, som har været vanskelige at
opfylde:
- Reciprocitet/gensidighed, hvor Rusland har ønsket, at en central myndighed i
EU  godkender  certifikater  og  eksporterende  virksomheder,  hvilket  af  EU
henregnes til nationalstatskompetencen.
- Enhedscertifikat, hvor Rusland kræver, at der i overensstemmelse med russisk
veterinærlovgivning henvises til fravær af en række sygdomme i hele EU i en
længere periode, f.eks. Afrikansk svinepest gennem de seneste 3 år. Denne
garanti har EU ikke kunnet give.
Forhandlingerne om veterinæraftalen er siden februar 2004 fra russisk side blevet kædet
sammen med 13 øvrige krav, som Rusland har opstillet i forbindelse med ønske om at
få genforhandlet en eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) mellem EU
og Rusland fra 1994. Rusland truede i den forbindelse med at opsige alle eksisterende
importaftaler med EU med virkning fra 1. maj 2004.
Herefter vil eksport til Rusland kun kunne ske ved overholdelse af en række krav, som
vil være identiske for alle medlemmer af EU. Disse krav er imidlertid så restriktive, at
det i realiteten vil betyde et stop for en stor del af eksporten af bl.a. fødevarer fra EU til
Rusland.
Efter  anmodning  fra  kommissær  Byrne  accepterede  Rusland  i  første  omgang  en
udsættelse af gyldigheden af de eksisterende veterinæraftaler indtil 1. juli 2004. Kun
nogle få dage senere meddelte den russiske veterinærdirektør imidlertid Kommissionen,
at fristen kun var udsat indtil 1. juni 2004. På baggrund af efterfølgende forhandlinger
med Rusland i Potsdam-regi den 12.-13. maj 2004 mente Kommissionen, at meget
tydede på, at Rusland var indstillet på at udvise den nødvendige fleksibilitet, således at
EU´s eksport kunne fortsætte indtil 1. juli.
Det blev endvidere aftalt, at Kommissionens skulle uddybe en tidligere fremsendt
redegørelse  for  EU´s  veterinære  certificeringssystem  samt  iværksætte  en  teknisk
gennemgang af samtlige certifikater i en blandet EU-Rusland teknisk arbejdsgruppe,
der skulle mødes så hurtigt som muligt.
Trods  den  tilsyneladende  fremdrift  i  forhandlingerne  og  trods  det  forhold,  at
Kommissionen i et brev af 19. maj 2004 kontaktede den russiske landbrugsminister
M.A.  Gordeyev  med  en  anmodning  om  en  officiel  udsættelse  af  fristen,  lukkede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0012.png
Rusland pr. 1. juni 2004 for importen af animalske produkter fra EU.
Efter kraftigt politisk pres fra Kommissionen er Rusland dog tilsyneladende allerede
ved at genåbne  for importen.  Ruslands premierminister  Fradkov har  således i en
12
telefonsamtale med Kommissionens formand Romano Prodi lovet at se positivt på en
genoptagelse af certifikaterne i en periode (til udgangen af september) for i mellemtiden
at forsøge at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.
De russiske myndigheder har den 8. juni 2004 officielt meddelt, at man fra russisk side
har  accepteret  Kommissionens  forslag  om  at  fortsætte  drøftelserne  om  et  fælles
EU-veterinærcertifikat frem til udgangen af september måned 2004.
Indtil  dette  tidspunkt  er  de  hidtil  aftalte  bilaterale  certifikater  således  gyldige  ved
eksport  til  Rusland.  Dette  er  endvidere  blevet  bekræftet  officielt  af  Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
I dag bliver området i vidt omfang reguleret af en række bilaterale aftaler mellem
Danmark og Rusland. Aftalerne indeholder de betingelser, som varer eller dyr fra
Danmark skal opfylde i forbindelse med eksport til Rusland.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet betingelserne i aftalen vil yde det
samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.
Det  vurderes,  at  der  ikke  er  statsfinansielle  konsekvenser  af  aftalen.  Aftalen  kan
eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere
adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.
Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.
Høring
Fødevaredirektoratet  har  afholdt  informationsmøder  med  de  berørte  centrale
brancheorganisationer.
Sagen  er  endvidere  drøftet  i  §2-udvalget  (landbrug)  den  13.  april  2004.  Udvalget
udtrykte bekymring for, at der ikke kunne indgås en aftale inden 1. maj, og lagde vægt
på, at man i givet fald kunne fortsætte samhandelen på baggrund af eksisterende aftaler.
Sagen er senest drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004. Udvalget fandt det
tilfredsstillende, at muligheden for eksport af animalske produkter til Rusland foreløbig
synes sikret frem til 30. september 2004. Udvalget udtrykte dog bekymring for, om det
vil være muligt at nå  frem til en holdbar aftale med  Rusland inden udgangen af
september. Særligt fremhævede Danske Slagterier, at man ville foretrække at bevare de
nuværende bilaterale certifikater, hvis der ikke var udsigt til en løsning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Status for forhandlingerne mellem EU og Rusland om indgåelse af en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0013.png
13
veterinæraftale indgik i aktuelt notat af 15. april 2004 i forbindelse med rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 26.- 27. april 2004.
5.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet:
Europæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk
landbrug.
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
Baggrund
I forlængelse af konklusionerne vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
juni  2001  iværksatte  Kommissionen  arbejdet  med  udformning  af  en  Europæisk
Aktionsplan om økologisk landbrug.
Under det italienske formandskab blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.
–   19.   december   2003   vedtaget   konklusioner   vedrørende   anbefalinger   til
Kommissionens videre arbejde med udformning af aktionsplanen.
Kommissionen  afholdt  den  22.  januar  2004  en  høring  om  Den  Europæiske
Aktionsplan for Økologi.
Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. - 22. juni 2004 at
fremlægge den endelige aktionsplan til en åben drøftelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da aktionsplanen endnu ikke er offentliggjort og alene forventes at have karakter af en
række hensigtserklæringer fra Kommissionen vedrørende fremtidig iværksættelse af en
række  mere  specifikke  initiativer,  er  der  ikke  p.t.  redegjort  for  nærheds-  og
proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Aktionsplanen er endnu ikke offentliggjort, men den må forventes at ligge i forlængelse
af  rådskonklusionerne  vedtaget  under  det  italienske  formandskab.  På  daværende
tidspunkt opfordrede Rådet Kommissionen til at:
- Udforme aktionsplanen således, at den tager højde for den strategiske rolle, som
det  økologiske  landbrug  skal  spille  som  følge  af  reformen  af  den  fælles
landbrugspolitik.
- I lyset af de nye sporings- og mærkningsregler for GMO samt Kommissionens
henstilling om sameksistens at lade de strategiske mål i aktionsplanen omfatte
initiativer  til  beskyttelse  og  styrkelse  af  økologiske  produkter,  herunder  f.eks.
kontrol af utilsigtet GMO-forekomst.
- Fremme arbejdet for en internationalt fastlagt definition af ’økologisk landbrug’ og
’økologisk produkt’ og at bedømme fordele og ulemper ved at gøre det europæiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0014.png
14
-
-
-
logo for økologi obligatorisk for markedsføring i Fællesskabet, uden at udelukke
brugen af andre logoer, samt fremme forbrug, handel med tredjelande og den fri
bevægelighed i Fællesskabet.  
Lade de strategiske mål i aktionsplanen omfatte undersøgelse af medlemslandenes
muligheder  for  at  fremme  frivillige  initiativer  til  oprettelse  af  områder  i
landdistrikterne,  hvor  særlige  produktionsformer  og  produkter  kan  fremmes,
herunder de økologiske.
Undersøge om der er behov for på europæisk plan at oprette uafhængige fora med
en bred vifte af funktioner i relation til økologisektoren.
Videreudvikle kontrolsystemet ud fra principperne om risiko og væsentlighed og
forenkling af de administrative procedurer. Der burde i den forbindelse også tages
passende hensyn til import af økologiske produkter fra 3. lande.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret
Økologiområdet reguleres ved Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991
(Økologiforordningen)  med  senere  ændringer  samt  lov  nr.  118  af  3.  marts  1999
(Økologiloven) med tilhørende bekendtgørelser.
Konsekvenser
Offentliggørelsen  af  aktionsplanen  forventes  ikke  at  have  lovgivningsmæssige,
samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet så frem til præsentationen af planen, som man havde støttet fra første
færd. Landbrugsraadet udtrykte støtte til de forventede elementer, men var dog kritisk
overfor tanken om frivillige initiativer til oprettelse af områder i landdistrikterne, hvor
særlige  produktionsformer  og  produkter  kan  fremmes,  herunder  de  økologiske.
Økologi skulle kunne eksistere side om side sammen med konventionelt landbrug.
Økologisk  Landsforening/Ø-gruppen så  ligeledes  frem  til  at  modtage  planen  og
udtrykte glæde over,  at økologi er på dagsordenen i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets  Europaudvalg  er  senest  den  20.  februar  2004  i  forbindelse  med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004, jf. aktuelt notat af
13. februar 2004 blevet orienteret om arbejdet med den Europæiske Aktionsplan for
Økologi.
Folketingets Europaudvalg blev endvidere orienteret om arbejdet med aktionsplanen
den 12. december 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0015.png
fiskeri) den 17-19. december 2003, jf. aktuelt notat af 4. december 2003.
6.
Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
anvendelsen af afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og
oksekødsprodukter.
KOM (2004) 316
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har  ved  KOM  (2004) 316  af  27.  april 2004  afgivet  beretning  om
anvendelsen  af  afsnit  II  i  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  (EF)  nr.
1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om
mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Beretningen er afgivet i overensstemmelse med artikel 21 i forordning nr.
1760/2000. Beretningen er et oplæg til Rådet og Europa-Parlamentet til videre
drøftelse og vurdering af, om de gældende retsforskrifter skal ændres.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 21. - 22. juni 2004
med henblik på udveksling af synspunkter.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000 af 17. juli om indførelse af en ordning for identifikation og registrering
af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 820/97, skulle Kommissionen senest den 14. august 2003
forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport og eventuelt forslag om
udvidelse af forordningens anvendelsesområde.
Der er således tale om opfølgning på en allerede vedtaget retsakt. Det vurderes
således, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt.
Formål og indhold
Formålet med beretningen er tredobbelt:
- at vurdere anvendelsen af mærkningsbestemmelserne i afsnit II i forordning
(EF) nr. 1760/2000 i medlemsstaterne næsten tre år efter, at forordningen er
trådt i kraft,
- at undersøge muligheden for at udvide forordningens anvendelsesområde, så
den kommer til at gælde for forarbejdede produkter, der indeholder oksekød og
oksekødsprodukter, samt
- eventuelt at fremsætte forslag om at tilpasse nogle af forordningens
16
bestemmelser på mellemlangt sigt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0016.png
Anvendelse af mærkningsbestemmelserne
Følgende er konstateret i beretningen:
- Forbrugernes tillid til oksekød er genskabt oven på BSE-krisen.
- Der er konstateret en renationalisering grundet krav om mærkning af oprindelse
- Erhvervet  har  oplevet  vanskeligheder,  der  bl.a.  vedrører  kravet  om  ensartede
oksekødspartier i forbindelse med den anden opskæring, mærkning af affald fra
udskæring og sporing af samme, leverancer til virksomheder, der fremstiller hakket
kød, og forbrugeroplysning i forbindelse med oksekødsprodukter, der afsættes
uemballeret.
Forordningens anvendelsesområde
Som det fremgår af ovenstående, skal Kommissionens beretning omhandle en evt.
udvidelse  af  forordningens  anvendelsesområde  til  tillige  at  gælde  for  forarbejdede
oksekødsprodukter,  sammensatte  produkter,  der  indeholder  oksekød  og  andre
ingredienser, eller oksekød, der er tilberedt af storkøkkener, cateringvirksomheder,
restauranter og fastfoodvirksomheder.
Kommissionen finder, at en sådan udvidelse vil være særdeles vanskelig at anvende for
de erhvervsdrivende både af tekniske og økonomiske årsager. Mens forordning (EF)
nr. 1760/2000 har skabt grundlag for at genvinde forbrugernes tillid og genetablere
oksekødsforbruget, vil en udvidelse af anvendelsesområdet kun medføre problemer og
ekstraomkostninger, uden at der opnås yderligere garantier for folkesundheden, og
uden at det får indflydelse på oksekødsforbruget, således at cost/benefitforholdet ved
en sådan foranstaltning bliver ugunstigt.
Forslag om tilpasning af bestemmelserne
Kommissionen  lægger  op  til,  at  de  konstaterede  vanskeligheder  vil  blive  løst  i
Forvaltningskomitéen for oksekød. Dette skal ske ved:
-
-
at tillade at oksekød, der først er opskåret på flere forskellige
opskæringsvirksomheder, samles i et parti med henblik på videreopskæring,
at vedtage forenklede foranstaltninger for mærkning af trimmingsaffald fra
udskæring og for oksekødsprodukter, der udbydes til salg i uemballeret stand,
samt
-
at fremme den gensidige anerkendelse af nationale eller regionale
myndigheders godkendelser af specifikationer i forbindelse med frivillig
mærkning af oksekød.
Herudover lægger Kommissionen op til ændring af forordningen, således at der
bliver valgfrihed mellem at angive national oprindelse og EU-oprindelse.
Kommissionen tager imidlertid afstand fra at tillade oksekød fra forskellige lande i et
og samme parti hakket kød grundet problemer med at spore kødets oprindelse.
Udtalelser
17
Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 18 af 17. januar 2001 om sporbarheds- og
oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0017.png
af 1. februar 2001
Konsekvenser
Beretningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Beretningen har
ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen har været drøftet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004.
Kødbranchens Fællesråd (KF)  kan støtte Kommissionens anbefalinger. Man mener
ikke, at der er behov for at udvide anvendelsesområdet for mærkning, og dette vil
kunne føre til en renationalisering. Man støtter Kommissionens ønske om at forenkle
bestemmelserne.  KF  mener  generelt,  at  der  ikke  skal  være  specielle  regler  for
sporbarhed for oksekød, henset til de generelle regler der er for sporing af fødevarer.
KF er ikke tilhænger af, at der indføres en særlig definition for kalvekød, som i givet
fald vil kunne gøre det umuligt at afsætte dansk kalvekød som kalvekød.
FødevareIndustrien finder det glædeligt, at forbrugernes tillid til oksekød tilsyneladende
er  genskabt.  Der  må  dermed  være  grundlag  for  en  opblødning  af  reglerne.
FødevareIndustrien mener ikke, at anvendelsesområdet skal udvides til  at omfatte
sammensatte produkter. Et fælles EU-oprindelsesmærke kan være en god idé, ikke
mindst  i  lyset  af  udvidelsen  med  10  nye  medlemsstater.  Dette  vil  ikke  påvirke
sporbarheden.
Forslaget har tidligere været i skriftlig høring med en meget kort høringsfrist, og der er i
den  forbindelse  indkommet  yderligere  bemærkninger  fra  Coop  Norden  og  De
Samvirkende Købmænd (DSK). Generelt er branchen positivt stemt for de foreslåede
kommende ændringer. Coop Norden  er imod angivelsen ”EU-oprindelse”, da man
finder den intetsigende for forbrugerne. DSK mener, at Danmark skal arbejde hen
imod en lempelse af kravene til mængdekontrol for de små detailbutikker.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
7.
Doha Udviklingsrunden og Mercosur forhandlingerne.
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
21.-22. juni 2004 vil give en statusredegørelse for Doha Udviklingsrunden og Mercosur
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0018.png
forhandlingerne.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale
om en statusredegørelse.
Formål og indhold
Doha Udviklingsrunden
WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra
Uruguay-Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november
2001  blev  retningslinjer  for  de  fortsatte  forhandlinger  fastlagt.  I  henhold  til
konklusionerne  fra  Doha  fremlagde  formanden  for  WTO’s  landbrugskomité
(ambassadør Stuart Harbinson) udkast til modaliteter i februar 2003 (og et revideret
udkast i marts 2003). WTO’s medlemmer kunne imidlertid ikke enes om dette oplæg.
På WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003 vurderede formanden for
konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var for stor, og forhandlinger
på landbrugsområdet blev ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev afbrudt.
En  medvirkende  omstændighed  var  drøftelserne  om  bomuld,  hvor  en  række
udviklingslande spillede en aktiv rolle overfor især USA, medens EU støttede en række
af  de  fattigste  afrikanske  landes  krav  om  reduktion  af  den  handelsforvridende
bomuldsstøtte.
I månederne efter Cancún-konferencen gennemførte formanden for WTO’s generelle
råd konsultationer med WTO-medlemmerne om de fire væsentligste problemområder,
herunder landbrug. På den baggrund vurderede formanden i sin afrapportering til det
generelle råd i december 2003, at der blandt medlemmerne var vilje og grundlag for at
nå til enighed om de tre forhandlingsemner: interne støtteordninger (reduktion af det
samlede støtteniveau, herunder substantiel reduktion af den mest handelsforvridende
støtte og et loft på anden støtte); markedsadgang (forskel i forpligtelserne for udviklede
og udviklingslande); og eksportkonkurrence (slutdato for udfasning af alle former for
subsidier).  U.S.  Trade  Representative  Robert  Zoellick  fremhævede  de  samme
målsætninger i generelle vendinger i et brev i januar 2004 til WTO’s medlemmer.
Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) godkendte den 8.-9. december
2003 et oplæg ”Genoptagelse af forhandlingerne om Doha Udviklingsdagsordenen –
set i et EU’s perspektiv”. Der er sideløbende lagt vægt på at styrke dialogen med
19
udviklingslandene, dels gennem afholdelse af seminarer i Afrika, dels i forhold til
programsamarbejdslandene. Rådet  (generelle  anliggender  og  eksterne  forbindelser)
drøftede den 26.-27. april 2004 endvidere situationen for de landbrugsråvareafhængige
udviklingslande  og  hilste  Kommissionens  forslag  til  en  EU-handlingsplan  om  de
landbrugsråvareafhængige  udviklingslande  og  et  EU-Afrika  bomuldspartnerskab
velkommen. Vigtigheden  af at  sikre  en sammenhængende  tilgang  i EU’s  eksterne
relationer blev i den forbindelse understreget.
Den  9.  maj  2004  sendte  kommissærerne  Lamy  og  Fischler  et  fælles  brev  til
WTO-handelsministrene, hvori der redegøres for de elementer, der bør indgå i en
samlet landbrugsaftale. I den forbindelse signaleres der bevægelse i forhold til kravet fra
flere sider om afvikling af eksportstøtten. Kommissionen har i såvel forhandlingerne
som i Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 gjort det klart, at EU vil bevæge sig med
hensyn til udviklingslande, intern støtte og eksportstøtte, men har brug for fleksibilitet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0019.png
på markedsadgang på grund af sensitive sektorer.
Efter  udpegning  af  den  nye  formand,  Tim  Groser  (New  Zealand),  har  WTO’s
landbrugskomité indledt en intensiv række forhandlingsmøder. Det seneste møde fandt
sted 2.-4. juni 2004 og der afholdes nye møder 23.-25. juni 2004 samt 14.-16. juli 2004.
Målet er et nyt rammepapir (modaliteter uden tal) inden WTO’s generelle råd mødes i
slutningen af juli 2004.
Mercosur forhandlingerne
EU har i de senere år forhandlet med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay
og Uruguay) om en regional associeringsaftale. Der forhandles om en lang række
emner,    heriblandt    told    på    landbrugsprodukter,    oprindelsesregler,
beskyttelsesforanstaltninger,  veterinære-  og  phytosanitære  foranstaltninger,  vin  og
spiritus og fiskeriprodukter. EU- og Mercosurlandene har udvekslet tilbud. Det seneste
er fra den 21. maj 2004 og omhandler bl.a. landbrugsprodukter.
EU tilbyder på dette område
- fuld afvikling af told over 10 år på visse produkter (f.eks. æg, maltbyg, hård
hvede og visse typer vin),
- nedsættelse af tolden på andre produkter (op til 50 %), indfaset over maksimalt
10 år (f.eks. olivenolie, stivelse og tobak og visse frugtjuicer), og
- toldkvoter på visse produkter med indfaset toldnedsættelse.
EU´s  tilbud  er  ledsaget  af  en  række  krav  blandt  andet  vedrørende  Mercosurs
reduktion/afvikling af dets toldsatser, og markedsliberalisering, nærmere aftale om vin
og  spiritus,  beskyttelse  af  geografiske  indikationer  af  EU  varer  i  Mercosur  samt
fjernelse af eksisterende handelsbeskyttelsesforanstaltninger overfor eksportvarer fra
EU.
Mercosur har på sin side også fremsat tilbud vedrørende landbrugsprodukterne. For
nogle få produkters vedkommer tilbydes 100 % afvikling af tolden straks efter aftalens
indgåelse. For langt den overvejende del af produkterne foreslås en afvikling over 9-10
år. Det forudsættes, at der ikke ydes eksportrestitution fra EU´s side for at et produkt
20
kan blive omfattet af præferenceordningen.
Der  er  lagt  op  til,  at  Mercosurforhandlinger  afsluttes  i  oktober  2004.  Det  er
forventningen,  at  en  aftale  med  Mercosur-landene  vil  virke  som  katalysator  på
forhandlingerne i WTO om Doha Udviklingsrunden.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Statusredegørelsen har ingen konsekvenser.
Høring
Sagen har været drøftet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004.
Landbrugsraadet var bekymret for udviklingen i WTO-forhandlingerne, idet man fandt,
at EU allerede havde bevæget sig langt med reformen af den fælles landbrugspolitik i
2003. Det var vigtigt at understrege, at der ville ske en stor omlægning med afkoblingen
af den direkte støtte. Landbrugsraadet støttede generelt indholdet i Fischler’s og Lamy’s
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0020.png
brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for en balanceret og samlet
løsning.
Landbrugsraadet fandt det sandsynligt, at der ville kunne opnås enighed i WTO om en
aftrapning af eksportrestitutioner, men understregede, at det skulle ske parallelt med
nedtrapningen  og  begrænsningen  af  andre  former  for  eksportstøtte.  Ifølge
Landbrugsraadet burde EU ikke have problemer med begrænsninger i lofterne for
støtte under gul og blå boks. For så vidt angik grøn boks burde EU have en fælles
interesse med USA i at fastholde status quo.
For så vidt angik markedsadgang fandt Landbrugsraadet, at man fra EU’s side skulle
være  varsom  med  for  store  indrømmelser  fra  EU’s  side.  En  vis  beskyttelse  og
fastholdelse af landbrugsproduktionen i EU var nødvendig. Det var endvidere vigtigt at
presse på for en yderligere åbning af samhandlen mellem udviklingslandene (Syd-Syd).    
Landbrugsraadet  anførte  vedrørende  Mercosur-forhandlingerne,  at  beskyttelse  af
geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desuden fandt man det
problematisk, at en aftale ville medføre en øget markedsadgang for Mercosur-landene.
Landbrugsraadets  foretrak,  at  man  fra  EU’s  side  fokuserede  på  de  multilaterale
forhandlinger i WTO frem for bilaterale handelsaftaler, idet man fra Landbrugsraadets
side var bekymret for, at EU kom til at betale to gange – først via en aftale med
Mercosur-landene og derefter med en WTO-aftale.
Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende WTO, at man gerne så et udspil
fra EU’s  side med  en fast  dato  for afviklingen  af eksportrestitutioner.  Danmarks
Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvikling af
eksportrestitutioner  inden  2010.  Det  ville  endvidere  være  nødvendigt  at  indgå  i
forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For
21
så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den
nærmere definition af støtten. Markedsadgang var ligeledes et af de punkter, hvor EU
ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede fremdrift i
forhandlingerne.
Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende Mercosur-forhandlingerne, at
beskyttelse af geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desuden
fandt  man  det  naturligt,  at  en  aftale  ville  betyde  forbedret  markedsadgang  for
Mercosur-landene. Endvidere antog man, at EU’s toldsatser generelt var betydeligt
højere end Mercosur-landenes toldsatser, hvorfor EU naturligvis måtte nedsætte visse
toldsatser betydeligt.
Fødevareindustrien  anførte vedrørende WTO, at man generelt støttede indholdet i
Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for en
balanceret og samlet løsning, hvor der blev sikret parallelitet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts
2003 og 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18.
februar  2003.  EU´s  forslag  til  modaliteter  i  forhandlingerne  i  WTO  på
landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf.
aktuelt  notat  af  17.  januar  2003.  Sagen  har  endelig  været  forelagt  Folketingets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0021.png
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet
(generelle anliggender) den 11.-12. oktober 1999.
8.
Memorandum om vedvarende ressourcer.
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Det forventes, at Tyskland på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
21.-22. juni 2004 vil præsentere et memorandum om vedvarende ressourcer.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale
om et memorandum fra et medlemsland.
Formål og indhold
Tyskland forventes at fremlægge et memorandum om vedvarende ressourcer. Behovet
for  at  sætte  fokus  på  emnet  skal  ifølge  Tyskland  blandt  andet  ses  i  lyset  af  de
nuværende høje oliepriser samt afhængigheden af import af olie i EU. Fra tysk side
vurderes der at være et stort innovationspotentiale i vedvarende ressourcer og energi
for landbrugssektoren, herunder blandt andet energiafgrøder, biomasse, biogas m.v.
22
Fra  tysk  side  vil  man  i  den  forbindelse  henlede  opmærksomheden  på  den  netop
afholdte  internationale  konference  ”renewables  2004”  i  Bonn  1.-4.  juni  2004  om
vedvarende  ressourcer  og  energi.  Konferencen  i  Bonn  var  en  opfølgning  på
Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i september 2002.
Konsekvenser
Præsentation af et memorandum har i sig selv ikke konsekvenser.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Dansk  Landbrug  fandt  emnet  interessant  og  understregede  behovet  for  fælles
målsætninger i EU. Det var endvidere vigtigt at satse på forskning og innovation inden
for vedvarende ressourcer. Dyrkningen af energiafgrøder ville kunne blive et alternativ,
hvis antallet af kvæg faldt og dermed afgræsningen af naturområder blev begrænset.
Danmarks Naturfredningsforening  fandt,  at  det  var  nødvendigt at  have  en  kritisk
tilgang til emnet, idet man nøje skulle overveje, hvilke vedvarende ressourcer, der var
mest miljøvenlige og økonomiske.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9.
Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse af EF’s tiltrædelse af
den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0022.png
revideret i november 1997.resolution 12/97 på FAO-konferencens
29. møde og godkendt ved
KOM (2003) 470
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 470 endelig af 7. august 2003 fremsat forslag til
Rådsafgørelse   om   godkendelse   af   EF's   tiltrædelse   af   den   internationale
plantebeskyttelseskonvention, som revideret og  godkendt ved resolution 12/97  på
FAO-konferencens 29. møde i november 1997. Forslaget er oversendt til Rådet den 7.
august 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, specielt artikel 37(2), og kan vedtages med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
23
FAO's   internationale   plantebeskyttelseskonvention,   IPPC   (International   Plant
Protection  Convention  -  oprindeligt  af  1951),  omhandler  både  forhold,  hvor
Medlemsstaterne  har  fuld  kompetence,  og  forhold,  hvor  Fællesskabet  og
Medlemsstaterne  har  delt  kompetence.  Alle  Fællesskabets  medlemsstater,  undtaget
Slovakiet, har tiltrådt IPPC. Foreløbig har 11 medlemsstater, herunder Danmark med
territorialt forbehold for Færøerne og Grønland i 2002, tiltrådt 1997-revisionen af
IPPC.
Med 1997-revisionen blev det  gjort muligt, at medlemsorganisationer  under FAO,
herunder Fællesskabet, kan blive kontraherende part fra revisionens  ikrafttrædelse.
Revisionen træder i kraft, når 2/3 af de kontraherende parter har tilsluttet sig. Dette
forventes at være opfyldt i løbet af 2007.
Det foreliggende forslag omhandler Fællesskabets tiltrædelse af traktaten. Nærheds- og
proportionalitetsprincippet anses således for opfyldt.
Formål og indhold
Den Internationale Plantebeskyttelseskonvention udmønter på plantesundhedsområdet
WTO’s  generelle  principper  (ligesom  OIE  på  dyresundhedsområdet  og  Codex
Alimentarius  på  fødevareområdet).  IPPC  angiver  retningslinjer  for  nationale
plantesundhedsmyndigheders  ansvar,  opbygning  og  indbyrdes  forpligtelser,  hvilket
yderligere  fastlægges  i  internationale  standarder  vedtaget  under  konventionen.
International handel med planter og planteprodukter (til fødevarebrug, emballage, pryd
m.v.) skal ske i respekt for konventionen. IPPC er tiltrådt af ca. 125 lande verden over.
Forslaget giver bemyndigelse til, at Fællesskabet tiltræder konventionen, som hermed
vil blive retligt bindende for hele Fællesskabet. Samtidig giver den Fællesskabet ret til
medlemskab  af  konventionens  øverste  myndighed  ”Interim  Commission  on
Phytosanitary Measures, ICPM”, en ret som ellers ville bortfalde ved 1997-revisionens
ikrafttræden.
Udtalelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465805_0023.png
Europa-Parlamentet har afgivet positiv udtalelse den 18. november 2003.
Gældende dansk ret
Plantesundhed reguleres i dansk lovgivning især af:
- Lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996
- Lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999
- Lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr.
798 af 11. december 1987
- Bekendtgørelse nr. 202 af 25. marts 2003 om indførsel og udførsel af planter m.m.,
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2003
- Bekendtgørelse  nr.  334  af  27.  maj  2002  om  planter,  som  senest  ændret  ved
bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2003
- Bekendtgørelse nr. 186 af 20. marts 2003 om planteskadegørere.
Konsekvenser