Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 981
Offentligt
1465816_0001.png
PDF udgave (1228 KB)
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
14. juni 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (miljøministre) den 28. juni 2004 – vedlægges Miljøministeriets notat om de punkter,
der forventes optaget på dagsordenen.
Samlenotat
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0002.png
Vedr. Rådsmøde (miljø) den 28. juni 2004
1.   Kommissionens meddelelse ”Mod en temastrategi for affaldsforebyggelse
og genanvendelse”……………………………………………………….2
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
2.   Standsning af tab af biodiversitet i 2010 – resultatet af COP7/Mop 1………12
- Vedtagelse af rådskonklusioner
3.   Forslag til direktiv om svovl i marine brændsler……………………………………….18
- Fælles holdning
4.   Forslag til direktiv om kvaliteten af badevand…………………………………………25
- Fælles holdning
5.   Forslag til forordning om overførsel af affald………………………………………….35
- Fælles holdning
6.   Forslag til kemikalieregulering………………………………………………………... 43
- Politisk debat
7.   Forslag til direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien………….………71
- Politisk debat
8.   Forslag om en rådsbeslutning om markedsføring af et majsprodukt
(ZEA mays L.line NK603 genetisk modificeret m.h.t. gluphosfat-tolerance)…….……81
- Vedtagelse
9.   Forslag til Rådets direktiv om ændring af bilag VI til direktiv 91/414/EØF
for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismer…….……92
- Vedtagelse
10. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne
af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte………………….…..94
- Vedtagelse
11. Forslag til Rådskonklusioner om styrkelse af den overordnede
civilbeskyttelses kapacitet i EU…………………………………………………..…….96
- Vedtagelse
12. Forslag til direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/62/ef om emballage og emballageaffald…………………….……………100
- Vedtagelse
2
Ad punkt 1 - Meddelelse fra Kommissionen: På vej mod en temastrategi for
affaldsforebyggelse og genanvendelse samt rådskonklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0003.png
KOM (2003) 301 endelig.
Revideret notat
Resumé
Meddelelsen er første bidrag til at opstille en temastrategi for både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det e
meddelelsen at iværksætte et samråd med EU-institutionerne og de parter, som har interesse i affaldsområdet, f
bidrage til at udforme en bred, sammenhængende politik for affaldshåndtering og genanvendelse. Politikken ska
med energigenvinding og fornuftige bortskaffelsesløsninger bidrage til en optimal affaldsstrategi, som sk
miljøkonsekvenserne via den mest omkostningseffektive løsning.
Det understreges i meddelelsen, at der skal opnås en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige instrumente
lovgivning, frivillige ordninger og økonomiske incitamenter. Kommissionen vil foretage en gennemgang af muli
at supplere den nuværende EU-politik på affaldsområdet med økonomiske instrumenter, som kommissionen opfa
være et stærkt middel til at fremkalde adfærdsændringer hos samtlige økonomiske aktører.
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
1. Status
Kommissionen har den 5. juni 2003 udsendt ovennævnte meddelelse med henblik på en bred høring.
Kommissionen  anmodede  i  forbindelse  med  udsendelsen  af  meddelelsen  medlemslandene  om
høringssvar senest den 30. november 2003. Meddelelsen skal betragtes som et skridt på vejen hen imod
udarbejdelse  af  en  såkaldt  temastrategi  for  affaldsforebyggelse  og  genanvendelse,  der  ifølge
Kommissionen forventes behandlet i 2005.
Temastrategien er en opfølgning på EU-Kommissionens 6. miljøhandlingsprogram.
Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juli 2003. Et revideret
grundnotat om meddelelsen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2004.
Miljøstyrelsen har oversendt høringssvar til Kommissionen den 26. november 2003.
Europa-Parlamentets udvalg om miljø- og sundhed har vedtaget udkast til betænkning om meddelelsen
den 16. marts 2004.
Det irske formandskab havde emnet på dagsordenen for det uformelle miljøministermøde den 15. maj
2004.
Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 28. og 29. juni 2004 med henblik på vedtagelse af
rådskonklusioner.
2. Formål og indhold
Kommissionen  anfører,  at  meddelelsen  er  første  bidrag  til  at  opstille  en  temastrategi  for  både
3
affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det er tanken med meddelelsen at iværksætte et samråd med
EU-institutionerne og de parter, som har interesse i affaldsområdet, for derved at bidrage til at udforme
en  bred,  sammenhængende  politik  for  affaldshåndtering  og  genanvendelse.  Politikken  for
affaldsforebyggelse  og  genanvendelse  skal  i  forening  med  energigenvinding  og  fornuftige
bortskaffelsesløsninger bidrage til en optimal affaldsstrategi, som skal minimere miljøkonsekvenserne
via den mest omkostningseffektive løsning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0004.png
Kommissionen forventer, at meddelelsen og den igangsatte proces udmønter sig i opstilling af en bredt
dækkende strategi. Der lægges op til en debat af resultatmål for affaldsforebyggelse og de nødvendige
instrumenter, der skal tages i anvendelse for at nå disse mål. Kommissionen vil ikke på nuværende
tidspunkt foreslå specifikke miljømæssige resultatmål. De forventes fastlagt, når strategien udarbejdes.
Det understreges i meddelelsen, at der skal opnås en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige
instrumenter f.eks.  lovgivning, frivillige  ordninger og økonomiske  incitamenter. Kommissionen vil
foretage en gennemgang af mulighederne for at supplere den nuværende EU-politik på affaldsområdet
med økonomiske instrumenter, som kommissionen opfatter kan være et stærkt middel til at fremkalde
adfærdsændringer hos samtlige økonomiske aktører.
Kommissionen fremhæver, at det er målet at gøre EU-politikken for affaldshåndtering mere effektiv og
samtidig  sikre,  at  reglerne  er  både  enkle  og  omkostningseffektive  og  i  overensstemmelse  med
Kommissionens bestræbelser på at forbedre lovgivningen.
Kommissionen beder om kommentarer til følgende emner:
Instrumenter til fremme af affaldsforebyggelse
Hvilke foranstaltninger, det være sig økonomiske instrumenter eller andet, skal der anvendes til at
virkeliggøre resultatmålene for affaldsforebyggelse, og hvordan støtter de forskellige lovgivende
myndigheder disse foranstaltninger?
- Hvordan kan man bedst vurdere, på hvilke områder og i hvilket omfang der kan gennemføres
affaldsforebyggelse?
- Udveksling af god praksis og erfaringer med henblik på at fastslå, hvordan EU kan bidrage til
affaldsforebyggelse.
- Kan foranstaltninger  til  fremme  af  affaldsforebyggelse betragtes  som  uafhængige  af  tiltag
vedrørende  ressourceanvendelse  og  integreret  produkt  politik  (IPP),  eller  bør  denne
målsætning virkeliggøres via IPP?
- Den fremtidige kemikaliepolitiks rolle i forbindelse med kvalitativ affaldsforebyggelse (affaldet
skal være mindre farligt).
- Identifikation af de mest effektive nationale strategier og udbredelse af disse på EU-plan.
Analyse af, hvordan affaldsforebyggelsesplaner for virksomheder eller industrisektorer kan
medvirke til affaldsforebyggelse.
- Vurdering  af  affaldspotentialet  i  direktivet  om  integreret  forebyggelse  og  bekæmpelse  af
forurening (IPPC). Hvordan sikres det, at industrien anvender produktionsteknikker med lav
affaldsproduktion?
Instrumenter til fremme af genanvendelse
4
Skal den eksisterende lovgivning suppleres med initiativer, der fokuserer på bestemte materialer i
stedet for på bestemte udtjente produkter?
- Resultatmål for genanvendelse. Fastsættelse af genanvendelsesmål for materialer.
På hvilke områder skal der anvendes økonomiske instrumenter, herunder skatte/afgiftsordninger,
som middel til at virkeliggøre målsætninger på genanvendelsesområdet?
- Korrekt prissætning for de forskellige affaldshåndteringsformer via økonomiske instrumenter,
som f.eks. kunne være omsættelige certifikater, samordning af nationale deponeringsafgifter,
fremme  af  vægt-  og  omfangsbaserede  afregningsordninger  og  producentansvar  for
genanvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0005.png
Er  der  mulighed  for  større  fleksibilitet  ved  planlægning  af  lovtiltag,  så  resultatmål  på
genanvendelsesområdet kan virkeliggøres så omkostningseffektivt som muligt? Dette omfatter også
eventuelle ordninger med omsættelige certifikater.
- Sikring  af  genanvendelsesmetodernes  sikkerhed  og  miljøvenlighed.  I  nogle  tilfælde  kan
EU-lovgivningen for affaldsområdet have påført genanvendelsesindustrien unødige byrder.
Problemer af denne art skal indkredses og løses. Desuden kan det via fælles principper for
genanvendelse  sikres,  at  genanvendelsesvirksomhederne  anvender  de  bedst  tilgængelige
teknikker.
Er der muligheder for en udbygning af producentansvarsprincippet, dog under hensyntagen til, at
det ikke egner sig til alle affaldstyper?
- Fordele og ulemper ved producentansvar, forbedring af eksisterende systemer og forslag til nye
områder for producentansvar.
Andre spørgsmål
Sikring af ligelig konkurrence på genanvendelsesområdet. Fastlæggelse af kvalitetsstandarder.
Definitioner på nyttiggørelses- og bortskaffelsesaktiviteter. Definition af affald.
Behov for forskning og udvikling.
Forslaget til rådskonklusioner
Formandsskabet  har  fremlagt  andet  udkast  til  rådskonklusioner  af  2.  juni  2004.  De  væsentligste
konklusioner  er  gengivet  nedenfor:
Rådet lægger vægt på, at der er en tæt sammenhæng mellem de tre strategier om henholdsvis affald,
ressourcer  og  produktpolitik,  og  at  indsatsen  koordineres.  Rådet  anmoder  Kommissionen  om  at
fremlægge ressourcestrategien og affaldsstrategien samtidigt i juni 2005.
Rådet  anmoder  Kommissionen  om  at  fremlægge  et  forslag  til  revision  af  affaldsrammedirektivet,
herunder  definitionen  af  affald.
Rådet pointerer, at forebyggelse og genanvendelse er den mest favorable løsning, og Rådet fremhæver
genbrug  i  relation  til  affaldsforebyggelse.  I  den  fremtidige  indsats  vil  livscyklusanalyser  spille  en
5
væsentlig rolle, når miljøbelastningen fra affald skal nedbringes.
Uddannelse og øget opmærksomhed vil spille en nøglerolle i forebyggelse og genanvendelse, specielt
gennem forpligtende inddragelse af den offentlige og private sektor samt forbrugerne. Forebyggelse og
genanvendelse af affald bør udgøre en del af en bredere affaldsstrategi.
Rådet fremhæver vigtigheden af at inddrage relevante initiativer i forbindelse med IPPC og REACH.
Produktdesign, økodesign og reduktion af energiforbrug er væsentligt, og Rådet peger på, at der er et
potentiale i at anvende frivillige affaldsforebyggelsesplaner. Rådet fokuserer på behovet for at udvikle
meningsfulde forebyggelsesmål samt lægger vægt på gennemførelse af den europæiske affaldsstatistik,
herunder evaluering af den praktiske anvendelighed af den europæiske affaldsliste.
Rådet anerkender den store succes, der er opnået ved producentansvar, men er opmærksom på, at
materialebaserede mål vil spille en væsentlig rolle fremover og kan supplere den eksisterende tilgang til
genanvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0006.png
Rådet opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles standarder for genanvendelse med henblik på at øge
kvaliteten af genanvendelse. Desuden skal mulighederne for at udvide IPPC-direktivet til at omfatte
flere affaldsvirksomheder undersøges for de specifikke sektorer og BAT-noter for virksomheder, der
anvender affald, skal revideres.
Rådet finder, at der er behov for at stimulere efterspørgslen efter genanvendte produkter og peger
herunder på grøn indkøbspolitik.
Rådet anbefaler Kommissionen at undersøge, hvilke muligheder der er for at anvende økonomiske
instrumenter  i  EU,  men  har  samtidig  nogle  forbehold  ved  anvendelse  af  differentierede
renovationsgebyrer  på  EU-niveau.  Desuden  lægger  Rådet  vægt  på,  at  anvendelse  af  økonomiske
instrumenter  er  medlemslandenes  kompetenceområde.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Der er tale om en temastrategi og ikke en retsakt. Der er derfor ikke behov for at redegøre for nærheds-
og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
5. Høring
Miljøstyrelsen  sendte  den  24.  juni  2003  meddelelsen  i  høring  i  Danmark  til  126  aktører  på
affaldsområdet med høringsfrist den 25. august 2003. Der er modtaget høringssvar fra følgende 27
parter:
Advokatsamfundet,  Amtsrådsforeningen  (ARF),  Asfaltindustrien  (AI),  Akademiet  for  de  Tekniske
Videnskaber, CO-industri (CO-i), Dakofa (DAK), Dansk Energi og produktionsselskaberne Elsam og
Energi E2 (DE), Dansk Industri (DI), Dansk transport og logistik (DTL), Danske Fjernvarmeværkers
Forening  (DFF),  De  danske  bilimportører,  De  samvirkende  købmænd  (DSK),  Erhvervs-  og
Selskabsstyrelsen  (ESS),  Forbrugerrådet,  Forsvarsministeriet  (FM),  Frederiksberg  Kommune,
GenvindingsIndustrien  (GI),  Handel,  transport  og  serviceerhvervene  (HTS),  Hovedstadens
6
udviklingsråd  (HUR),  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet,  Kommunernes  Landsforening  (KL),
Københavns Kommune (KK), Landbrugsrådet (LR), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
(FVM), Renholdningsselskabet af 1898 (R98), Reno-Sam (RS) og Skov- og Naturstyrelsen (SNS).
Følgende  havde  ingen  kommentarer  til  meddelelsen:  Advokatsamfundet,  ATV,  De  danske
bilimportører, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Hovedsynspunkterne  i  høringssvarene  gennemgås  efter  meddelelsens  hovedafsnit.  Sidst  i  afsnittet
omtales svar fra ministerier og styrelser.
Generelt
En række af parterne (DAK, GI, KK, KL og RS) finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en
bred debat, der omhandler affaldsforebyggelse og ønsket om at styrke europæisk affaldshåndtering
gennem en blanding af resultatmål, lovgivning, miljøaftaler og økonomiske incitamenter. DTL og DSK
er enig i vigtigheden af at gennemføre forureneren betaler princippet, og DSK mener derfor, at afgiften
på miljømærket bør fjernes. RS påpeger vigtigheden af fælles klare regler, standarder og procedurer
samt, at der skrides ind over for lande, der ikke overholder disse. ARF savner en omtale af regionale og
lokale  myndigheder,  affaldsproducenter,  borgere  og  virksomheder  samt  borgerinddragelse,  Lokal
Agenda 21 og NGOer i strategien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0007.png
Kvantitativ
peger på mange danske erfaringer, resultater og projekter, som bør stilles til rådighed for
GI og DAK
affaldsforebyggelse
Kommissionen, herunder erfaringer med pantordninger, identifikation af aktører og de største kilder til
affaldsdannelse,  miljø-økonomiske  analyser  af  forebyggelsestiltag,  konkretisering  af  mål  for
affaldsforebyggelse og de danske paneler. DI og R98 mener ikke, at det er realistisk at opstille konkrete
resultatmål for affaldsforebyggelse.
KL og KK mener, at økonomiske instrumenter er effektive, og KK foreslår et europæisk pantsystem
for flasker og dåser. DSK ønsker en mere koordineret anvendelse af pant- og retursystemer i EU. KK
mener,  at  frivillige  aftaler  kan  afprøves,  men  bør  følges  op  af  obligatoriske  krav  i  f.eks.
miljøgodkendelser.
DAK  foreslår  at  der  opstilles  resultatmål  for  affaldsforebyggelse,  herunder  for  genbrug  f.eks.  i
Emballagedirektivet.  Genbrug  bør  som  minimum  krediteres  i  forbindelse  med  efterlevelse  af
genanvendelses- og nyttiggørelsesmål.
Sammenhæng med IPP
R98, DI, DAK og KK
er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger til affaldsforebyggelse skal
gennemføres i forbindelse med IPP, og denne sammenhæng bør komme til udtryk i strategien.  DAK
bemærker, at der er en barriere i direktivet om offentlige udbud af vare- og tjenesteydelser vedrørende
miljøkrav til produkter.
KL
mener, at offentlige indkøberes muligheder for at stille miljøkrav skal øges i
forhold til, hvad meddelelsen lægger op til.  KL mener, at en række instrumenter bør vurderes, f.eks.
afgifter på ressourcer, forbud,  krav om udfasning/substitution af miljøfarlige stoffer og krav om at
produkter skal kunne repareres eller genbruges.
CO-i
mener, at affaldsstrategien bør baseres på LCA-analyser og genbrug i størst muligt omfang.
DAK
7
mener,  at  der  skal  anlægges  rene  LCA-betragtninger,  og  at  temastrategien  ikke  skal  bygge  på
velfærdsøkonomiske betragtninger.
DAK og DSK
peger på vigtigheden af fritagelse for gebyr på miljømærkede produkter.
DAK
mener, at
IPP bør skærpes væsentligt, hvis det skal have effekt på affaldsforebyggelse og øget genanvendelse,
herunder at der er behov for større grad af mærkning eller deklarering af produkter og komponenter.
DE
anbefaler, at miljøvaredeklarationer fremmes på EU-niveau.
Kvalitativ affaldsforebyggelse/REACH
DI
mener, at kvalitativ forebyggelse må være hovedformålet, og at effekten af de allerede iværksatte
EU-foranstaltninger,  herunder  RoHS-direktivet  og  REACH-modellen,  bør  vurderes,  og  eventuelle
problemer må løses ad hoc.
DE
mener, at tilgangen til kvalitativ forebyggelse skal være mere nuanceret,
og der bør ske en opblødning af de eksisterende regler om sammenblanding og fortynding af farligt
affald.
DAK
mener, at REACH vil føre til renere affald og derved lette genanvendelsen. Men der vil
være behov for at vedtage restriktioner for bestemte stoffer og anvendelser både indtil REACH er
dækkende og efter gennemførelsen af REACH.
Planer for affaldsforebyggelse
DAK
mener, at de danske intentioner om at inddrage alle aktører i produktkæden og etablere et
samarbejde med de økonomiske aktører er i tråd med Komissionens forslag, samt at forslag om
obligatoriske forebyggelsesplaner  for EMAS-registrerede virksomheder  bør fremmes.
DI
finder  det
yderst vanskeligt at lave affaldsforebyggelsesplaner, og det må i givet fald ske for en branche eller sektor,
helst i form af aftaler.
Sammenhæng med IPPC
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0008.png
DI
ønsker ikke affaldsforebyggelse fremmet via IPPC eller BREF-dokumenter, da det er vanskeligt at
fastsætte  fornuftige  affaldsvilkår i  miljøgodkendelser.  KK  mener, at  krav  om  affaldsvurdering for
IPPC-virksomheder er et godt redskab til at styrke affaldsforebyggelse og genanvendelse.
KK og DAK
foreslår, at det overvejes, at flere sektorer og virksomhedstyper omfattes af IPPC.
DAK
mener, at
forebyggelse skal tillægges større betydning ved klassificering af BAT.
Genanvendelse generelt
RS
mener, at nye genanvendelsesinitiativer skal vurderes ud fra omkostningseffektiviteten.
KK
savner en
diskussion af miljøeffekten ved genanvendelse i et LCA-perspektiv.
Resultatmål for genanvendelse
DAK, GI, DSK og DI
bemærker, at der er gode danske erfaringer med anvendelse af resultatmål for
genanvendelse af materialer frem for produkter. DAK påpeger, at der kan opstå konflikt med IPP og
producentansvar. DSK mener, at resultatmål kan diskuteres, men at der er store forskelle fra land til
land.  DI  antager,  at  det  vil  være  mere  omkostningseffektivt  at  fastsætte  europæiske  mål  for
genanvendelse  frem  for  nationale,  og  nævner,  at  kvoter  eventuelt  vil  kunne  anvendes  i  denne
sammenhæng.
mener,  at  det  er  afgørende  med  veldokumenteret  grundlag  ved  fastlæggelse  af
KK
bindende resultatmål.
HUR
mener, at resultatmål kan være effektive og anbefaler vejledende resultatmål for fast byaffald.
RS
mener, at der er behov for at videreudvikle metoder til at fastlægge de bedste miljøløsninger og
8
resultatmål for genanvendelse og nyttiggørelse under hensyn til forskelle mellem produkt og materiale.
Økonomiske instrumenter
ARF
efterlyser mere effektive reguleringsmekanismer som skatter og afgifter og mener, at der fokuseres
for meget på regulering, der udspringer af lovgivningsmæssige og økonomiske krav.
HUR
henviser til
miljøøkonomi som et vigtigt begreb i forbindelse med afkobling mellem vækst, ressourceforbrug og
miljøbelastning.
RS
påpeger, at samfundsøkonomiske cost-benefit analyser ikke er tilstrækkeligt, da der
er usikkerheder ved analyserne.
DAK
mener, at erfaringer med den dansk deponeringsafgift viser en stor effekt på affaldets behandling,
hvor affaldet flyttes op i affaldshierarkiet.
RS
mener ikke, at en fælles deponeringsafgift i EU vil være
formålstjenlig.
KK
mener, at en samordning af nationale deponeringsafgifter kan være en god ide som
minimumsniveau, men det må være frit at øge afgiften for at øge incitamentet for at undgå deponering.
DE
mener, at den gældende danske deponeringsafgift hæmmer mulighederne for afgiftsfri
mellemdeponering af restprodukter. Nogle EU-lande tillader afgiftsfri mellemdeponering, når aftale om
genanvendelse foreligger. Dette bør gælde i hele EU.  DI støtter Kommissionens forslag om at se på
samordning af nationale ordninger, så nationale deponeringsafgifter tilnærmes og gøres mere effektive.
DAK
opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende analyse af effektivitet og
økonomi ved anvendelse af omsættelige certifikater til øgning af nyttiggørelse af affald.
DI
støtter, at der
gennemføres grundige analyser af omsættelige kvoter, da sådanne generelt foretrækkes frem for afgifter.
RS
ønsker ikke omsættelige certifikater, da handel af affald over grænser ikke er en god ide.
DAK
opfordrer Miljøstyrelsen til at formidle de danske resultater og anbefalinger vedrørende
differentierede renovationsgebyrer til Kommissionen. På baggrund af de danske erfaringer foreslår
DAK, at Kommissionen undersøger, hvordan information lettere og billigere kan stimulere husstandene
til at bortskaffe affald mest optimalt, og herefter overlader det til decentrale myndigheder at beslutte
betalingsvilkårene. Også
KL
er modstander af, at Kommissionen regulerer på så detaljeret niveau.
RS
bemærker,  at  mængdebaseret  renovationsgebyr  er  svært  at  administrere.     KK  mener,  at  øget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0009.png
kildesortering  gennem  vægt-  eller  volumenbaseret  afregning  gør,  at  de  samlede  omkostninger  til
affaldshåndtering stiger jo flere fraktioner, der håndteres separat.
Lovtiltag
DSK
mener, at obligatorisk kildesortering er et udmærket instrument, men man skal medregne
ressourceforbruget til øget kildesortering, inden der tages beslutning i konkrete tilfælde.
CO-i
mener, at
man skal vælge de instrumenter til fremme af genanvendelse, som har vist sig mest effektive.  DAK
mener, at de danske erfaringer med indførelse af forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald,
erhvervsaffaldskonsulenter, affaldsbørser, industriel symbiose m.v. skal videregives.
DI
mener, at EU
skal  være  varsom  med  yderligere  EU-lovgivning  som  f.eks.  deponeringsforbud  og  tvungen
kildesortering.
Producentansvar
KK og DAK
ser kritisk på at øge genanvendelsen gennem producentansvar, idet det er uhensigtsmæssigt
at etablere parallelle producentbetalte og kommunale systemer.
RS
mener, at for mange aktører med
ansvar for affald giver vanskeligheder ved producentansvar.
R98
mener, at det skal være muligt at
håndtere reglerne i ved affaldsindsamlingen i den praktiske hverdag og påbåde nationalt og kommunalt
9
niveau.
DI
bemærker, at vi ikke har mange erfaringer med producentansvar i Danmark, og at de danske
ordninger uden producentansvar har været mere omkostningseffektive.
KL og DI
lægger vægt på, at de
allerede igangsatte ordninger evalueres og analyseres nøje, før der sættes nye i værk.  KL fremfører, at
EU bør lægge vægt på, at producentansvar kun indføres, hvis det medfører miljømæssige fordele frem
for andre måder at håndtere den pågældende affaldsfraktion.
DAK
bemærker, at det er svært at identificere alle producenter og herved sikre sig mod free-riders.
Desuden er der problemer ved nethandel samt med producenter af en type produkter, der produceres i
kort tid. Finansiering af historisk affald er et andet problem.
Standarder
DI
mener, at der er brug for nogle fælles krav til genanvendelsesvirksomhed, som kunne fastlægges i
kvalitetsstandarder for genanvendelse i bilag IIB i affaldsrammedirektivet (og ikke via IPPC).
CO-i
mener,  at  manglen  på  obligatoriske  EU-standarder  for  affaldshåndtering  blokerer  for  en  høj
EU-dækkende miljøbeskyttelsesgrad med risiko for dumpning af affald.
KK
tilslutter sig udarbejdelse af
fælles  europæiske  principper  for  genanvendelse  og  en  harmonisering  af  miljøstandarderne  for
genanvendelsesanlæg  (f.eks.  gennem  fastlæggelse  af  BAT).  DE  mener,  at  EU-harmonisering  for
genanvendelsesformer generelt er en god foranstaltning, men at nationale afvigelser bør tillades i visse
situationer, samt anbefaler at formalisere et tæt samarbejde mellem Kommissionens tekniske komiteer
og CEN om standarder for produkter og udførelser.
Affaldsdefinitioner
DI
har længe ønsket, at især definitionen på affald skulle revideres, og støtter derfor Kommissionens
oplæg til debat herom.
CO-i
mener, at det er vigtigt at få løst uklarhederne om definitionerne på affald,
og at etablering af en effektiv genanvendelsessektor kan gøre det nødvendigt, at affald i visse situationer
kan betragtes som en vare, der kan handles på tværs af grænserne.
GI
er enig i, at det er en god ide at
revidere bilag II A og II B vedrørende affaldsdefinitionerne.
RS
mener, at der er behov for klare
definitioner  i  forbindelse  med  forbedring  af  lovgrundlaget  for  affaldshåndtering.
KL
 mener,  at
Kommissionen bør holde fast i, at affald som udgangspunkt kan være miljøskadeligt og derfor skal
betragtes som et miljøproblem, og ikke som en vare i gængs forstand.
DE
mener, at der bør foreligge
klare regler for, hvornår behandlet affald ændrer status fra at være affald til at være et produkt.  LR
mener, at det i affaldsdefinitionerne og reglerne for genanvendelse skal sikres, at der er lige vilkår for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0010.png
substitution af juvenile råvarer med genanvendte råvarer.AI mener, at et materiale eller objekt ikke bør
betragtes som affald, så længe det indgår i en nyttiggørelsesaktivitet og så længe, der er et marked for det
genvundne materiale
HUR og DE
finder det ønskeligt med en præcisering af eksisterende definitioner for nyttiggørelse og
bortskaffelse.
DAK  og  AI
 støtter  initiativer  til  revurdering  af  definitionerne  af  nyttiggørelse  og
bortskaffelse.
Forskning og udvikling
DI
mener, at forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende affaldsforebyggelse og genanvendelse må
kunne støttes via sjette rammeprogram og LIFE-programmet.
CO-i
mener, at forskning og udvikling af
renere produkter fortsat bør være et væsentligt indsatsområde i EU.
DAK
understreger behovet for, at
10
der afsættes midler i forskningsprogrammerne, og  RS finder det vigtigt, at der hele tiden støttes nye
initiativer og projekter eventuelt med penge fra EU.
Information og uddannelse
DSK
mener, at der opnås mere miljø for pengene ved at arbejd med adfærd og indstilling hos forbrugere
og virksomheder frem for at iværksætte nye omkostningskrævende initiativer.
opfordrer til
DSK og DAK
at udnytte erfaringerne fra produktpaneler i EU-sammenhæng.  DAK støtter informationsudveksling
vedrørende  uddannelsesprogrammer.  RS  støtter  øget  uddannelse  og  informationsindsats.  DI
 støtter
informationsudveksling om nationale uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer.
Diverse
HUR mener, at EU’s affaldsstatistik er mangelfuld og en harmonisering er nødvendig. DFF mener, at
værdien   af   affald   i   energiproduktionen   skal   inddrages   i   analyserne.   CO-i   mener,   at
arbejdsmiljøproblemerne er vigtige, og disse skal inddrages i afsnittet om miljø og sundhed . R98 mener,
at det er væsentligt at strategien lægger op til, at mulige arbejdsmiljøpåvirkninger ved implementering af
forskellige foranstaltninger vurderes grundigt.
Forslaget er den 1. december 2003 blevet forelagt EU-Specialudvalget (miljø) i skriftlig høring. Der er
modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Reno-Sam, Specialarbejderforbundet
og det Økologiske Råd.
I specialudvalgshøringen fremkom følgende supplerende bemærkninger i forhold til den tidligere høring:
Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af forureneren-betaler-princippet og
dermed  økonomiske  virkemidler,  samt  at  affaldsforebyggelse  skal  indgå  i  strategien  for  IPP,
herunder bør den offentlige grønne indkøbspolitik fremmes.
Reno-Sam anbefaler, at Danmark af hensyn til principperne om nærhed og selvforsyning – og for at
sikre efterlevelse af nationalt fastsatte miljøstandarder for affaldsbehandling – peger på vigtigheden
af,  at  de  enkelte  medlemslande  får  mulighed  for  at  gøre  indsigelse  mod  transport  af
forbrændingsegnet affald.
Forbrugerrådet mener, at der bør sikres et samspil mellem REACH og temastrategien.
Det Økologiske Råd finder, at gebyret på miljømærker bør ophæves samt at deponeringsafgifter bør
samordnes i EU, men kun i form af minimumsafgifter.
Specialarbejderforbundet tilkendegiver at forbundet kan tilslutte sig den foreslåede danske holdning.
Sagen blev forelagt for specialudvalget (miljø) på mødet den 9. juni 2004, hvor Landbrugsrådet gjorde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0011.png
at sikre korrespondance spørgsmålet om genanvendelse af der fandtes inden for være opmærksom på,
opmærksom på, at man imed det sæt af regler desangående, organisk affald burde Fødevareministeriets
område.
Ad punkt 2 - Standsning af tab af biodiversitet i 2010 – resultatet af
COP7/MOP1
11
DOC 9730/40
Nyt notat
R
ESUMé:
Rådskonklusionerne om biodiversitet er opfølgning på konferencerne under Biodiversitetskonventionen (COP 7
Biosikkerhedsprotokollen (MOP1)afholdt i perioden 9.-27. februar 2004.
For så vidt angår Biodiversitetskonventionen understreger konklusionerne betydningen af at opnå målsætningen
Göteborg 2001 om et stop for tab af biodioversitet i 2010. det understreges at der er behov for finansiering
implemnetringen, at der er behov for at udmønte arbejdsprogrammerne vedtaget på COP7 og at der er nødvend
sektorintegration. Kommissionen opfordres til arbejde videre med meddelelsen om fremme af implementr
Bonn-retningslinierne og adgang til genetiske ressourcer.
Fort så vidt angår biosafetyprotokollen bydes konklusionerne fra MOP 1 velkommen. Endvidere bydes den vide
udvikling af ledsagedokumenter til grænseoverskridende overførsler af GMOer velkommen, og det understreges
behov for at EU fortsat er drivkraft i internationalt arbejde.
Konklusionerne bifalder endvidere resultatet at Malahide-konferencen og opfordrer Kommissionen til at udarbe
vurdering af Fællesskabets biodiversitetsstrategi og handlingsplaner og til at styrke de institutionelle bestemme
interne koordinatio mellem medlemsstater. Kommissionen og civilsamfundet.
Forslaget til Rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske konsekvense
Danmark.
1. Status
Rådssekretariatet fremsendte den 4. Juni 2004 udkast til rådskonklusioner.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 28. Juni 2004 med henblik på
vedtagelse.
Rådskonklusionerne omhandler resultaterne af det syvende ordinære partsmøde i
Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (COP7) og første partsmøde i
Cartagena-Protokollen om Biosikkerhed (MOP1) (Kuala Lumpur 9. – 27. februar 2004),
samt dn interne EU-indsats rettet mod opfølgning 2010-biodiversitetsmålsætningen.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 28.-29. juni 2004 med
henblik på vedtagelse.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at uddrage essensen af resultaterne fra de to partsmøder og anvise
hvordan EU bør prioritere opfølgningen af partsmøderne. Udkastet vedrører de globale aspekter af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0012.png
resultaterne  af  partsmøderne.  Konklusionerne  har  til  formål  at  fremme  biodiversiteten  i
overensstemmelse med målsætningen fra Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg
2003 om at opnå en væsentlig reduktion i tabet af biodiversitet i 2010. Konklusionerne skal også ses i
lyset af målsætningen fra Gøteborg-topmødet om at stoppe nedgangen af biologisk mangfoldighed i
12
Europa senest 2010.
Konklusionerne bygger på Rådskonklusionerne af 22. december 2003 om partsmøderne, hvori EU’s
mandat til partsmøderne blev fastlagt.
I  udkastet  støttes  resultaterne  af  COP7  og  MOP  1,  herunder  Kuala  Lumpur-deklarationens
prioriteringer  af  arbejdet  med  beskyttede  områder,  indikatorer  for  opnåelse  af  2010-målene  og
–implementeringen af Cartagenaprotokollen.
Biodiversitetskonventionen, COP7
I  udkastet  støttes  COP7s  fokus  på  opfyldelse  af  2010-målet  og  på  implementering  snarere  end
politikformulering og det sæt kerneindikatorer velkommen, som blev vedtaget til brug for vurdering af
fremskridt i forhold til 2010-målet hilses velkommen. Det understreges, at der er behov for  at skaffe
finansiering til implementeringen fra både den offentlige og private sektor og for at udarbejde nye
innovative finansieringsstrategier om f.eks. selvfinansiering og reallokering af ressourcer.
I udkastet opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at udmønte de arbejdsprogrammer, der blev
vedtaget på COP7, herunder  om beskyttede områder, bjergenes biodiversitet og teknologioverførsel.
I udkastet opfordres Kommissionen til at arbejde videre med opfølgning af meddelelsen om fremme af
implementeringen af Bonn-retningslinierne om adgang til genetiske ressourcer og deling af udbyttet ved
deres udnyttelse.
I udkastet til rådskonklusioner støttes også oprettelsen af de arbejdsgrupper, der skal følge op på
arbejdsprogrammet om de beskyttede områder, samt følge opfyldelsen af 2010-målene generelt og
arbejdet med at forhandle et internationalt regime for adgang til genetiske ressourcer og deling af
udbyttet ved deres udnyttelse. Udkastet giver tilsagn om EU’s konstruktive bidrag til arbejdet og til
opfyldelse af konventionens strategiske plan.
I udkastet noteres den øgede arbejdsbyrde under konventionen og det faktum, at der kun er 6 år til at
opnå 2010-målet. Derfor understreges behovet for, at EU styrker implementeringsindsatsen og bliver
ved med at være en drivende kraft i det internationale arbejde i forhold til konventionen.
Det understreges, at sektorintegration på alle niveauer er nødvendig for at 2010-målet kan opnås.
I  udkastet  fastholdes,  at  biodiversitetskonventionens  tre  hovedmål  er  tæt  knyttet  til  opnåelsen  af
”Millenium Development Goals”, herunder fattigdomsbekæmpelse. Udkastet peger på, at biodiversitet
bør indgå i strategier knyttet til disse mål.
Medlemsstater,  Kommissionen,  øvrige  lande,  G8,  GEF,  Verdensbanken  og  andre  relevante
donororganisationer opfordres til at udnytte et foreslået donormøde under konventionen til at drøfte
muligheder for at skaffe nye additionelle midler til udmøntning af arbejdsprogrammet om beskyttede
områder i ulande og lande med overgangsøkonomier.
I udkastet lægges vægt på en stadig udbygning af samarbejdet mellem konventioner og støtter arbejdet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0013.png
13
for at udvikle samarbejdet gennem oprettelsen af en forbindelsesgruppe for biodiversitet.
MOP1 Biosikkerhed
Den vigtigste opgave for 1. partsmøde under Cartagena-protokollen var at sikre, at
protokollen er operationel, gennem 1) beslutninger om overholdelse, håndtering, transport,
emballage og identifikation af GMO’er, 2) påbegyndelsen af arbejdet med at fastsætte et
ansvars- og erstatningsregime, 3) forholdet til ikke-parter, 4) spørgsmålet om opbygning af
kompetence samt 5) udveksling af oplysninger, herunder ”Clearingcentret for Biosikkerhed”.
I udkastet til rådskonklusioner bydes de vigtige beslutninger fra MoP1 om sikring af en
operationel protokol velkommen. I den forbindelse anerkender Rådet, at protokollen er det
centrale, internationale og juridisk bindende instrument indenfor biosikkerhed.
I udkastet støttes en fuldstændig og effektiv implementering af protokollen og der ser frem
til arbejdet i den åbne arbejdsgruppe om ansvar og erstatning. I udkastet gives tilsagn om
konstruktiv støtte til arbejdsgruppen, med det mål at den afslutter sit arbejde med et positivt
resultat indenfor den fastsatte 4 års frist.
I udkastet støttes de procedurer og mekanismer, som blev vedtaget ved MoP1 med henblik
på dels at fremme overholdelse, dels at reagere på manglende overholdelse.
I udkastet bydes den videre udvikling af krav til ledsagedokumentation for
grænseoverskridende overførsler af GMO’er velkommen og der gives støtte oprettelsen af en
åben teknisk ekspertgruppe, som skal specificere disse krav, herunder kravene til
identifikation, med henblik på at vedtage en endelig beslutning ved MoP2. Endelig forpligter
Rådet sig til at bidrage konstruktivt til arbejdet i arbejdsgruppen.
I udkastet understreges, at der vil være behov for at EU fortsat er en drivkraft i internationalt
arbejde og aktiviteter for at støtter Cartagena-protokollen.
Endelig tilskynder Rådet lande, som endnu ikke har ratificeret Cartagena-protokollen, til at
ratificere og indbyder ikke-parter til at efterleve protokollens formål.
Fokus på EU’s fremdrift med henblik på 2010-målsætningen
Endvidere sættes i konklusionerne fokus på at sikre fremdrift i EU´s indsats for at opfylde dels målet fra
EU-topmødet i Gøteborg om standse nedgangen i biodiversitet inden 2010, dels målet om væsentligt at
reducere tabet af biodiversitet i 2010 fra Verdenstopmødet i Johannnesborg.
Forslaget  bifalder  resultatet  fra  Malahide-konferencen,  der  fastlægger  nøglemålsætninger  for  at  nå
2010-målet, herunder den indsats der skal til for at sikre bredt ejerskab af ”Message fra Malahide”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0014.png
14
blandt de deltagende organisationer og interessenter.
Forslaget anmoder Kommissionen om – før udgangen af 2004 - at give Rådet og Europa-Parlamentet
en rapport der indeholder en vurdering af Fællesskabets biodiversitetsstrategi og –handlingsplaner i lyset
af den konsultative proces, der nu er gennemført – herunder specielt i Malahide.
Forslaget bifalder endvidere det første sæt overordnede biodiversitetsindikatorer, som fremgår af Annex
1 til ”Message from Malahide”.
Kommissionen anmodes om at styrke dels de institutionelle bestemmelser for den interne koordination,
dels koordinationen mellem Kommissionen, medlemslandene og civilsamfundet med henblik på at
indfri 2010-målet.
Forslaget gentager behovet for, at medlemslandene og Kommissionen overvejer hvordan man kan
styrke integrationen af biodiversiteten yderligere i de væsentligste sektorpolitikker og sektorprogrammer,
herunder via finansiering. Nøglesektorerne omfatter naturressourcer, landbrug, fiskeri, regional og fysisk
planlægning, transport og energi, forskning, turisme samt handel og  udviklingssamarbejde.
Forslaget understreger vigtigheden af at overvåge, evaluere og rapportere om fremskridt mod 2010
målet samt sikre en kommunikation herom til civilsamfundet og til beslutningstagerne, så sidstnævnte
kan tage de fornødne politiske beslutninger.
Medlemslandene opfordres til at:  
- styrke anvendelsen af de finansielle midler, der er til rådighed under den fælles landbrugs- og
fiskeripolitik samt Samhørighedsfonden og via udviklingssamarbejdet,
- sikre fuld implementering af al relevant miljølovgivning,
- øge støtten til udvikling og monitering af biodiversitetindikatorer,
- øge støtten til biodiversitetsforskning,
- sikre at de nationale biodiversitetshandlingsplaner kan afrapporteres med henblik på 2010 målet,
- fremme integrationen af hensyn til biodiversitet i de nationale bæredygtighedsstrategier,  nationale
udviklingsplaner, nationale budgetter og fattigdomsbekæmpelsesstrategier.
Nøgleinteressenter  opfordres  til  at  arbejde  for  2010-målet  i  partnerskab  med  medlemslandene  og
Kommissionen.  Initiativet  ”Countdown  2010”,  som  blev  iværksat  som  et  partnerskabsprojekt  på
Malahide  konferencen  bifaldes  og  beskrives  som  et  vigtigt  uafhængigt  organ  til  overvågning  af
fremskridt mod 2010-mål. Medlemslandene, Kommissionen og befolkningen opfordres til at støtte
”Countdown 2010”- initiativet.
Forslaget  anerkender behovet for, at EU undersøger konsekvenserne af EU's politikker på tredje landes
biodiversitet, og EU's specielle ansvar for at bidrage til at nå 2010 målet på paneuropæisk og globalt
niveau.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om rådskonklusioner og spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke
relevant.
4. Konsekvenser for Danmark
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0015.png
Udkastet har ingen lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
5. Høring
Forslaget til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.
På   specialudvalgsmøde   den   9.   juni   2004   fremkom   følgende   bemærkninger:   Danmarks
Naturfredningsforening
bemærkede at dansk holdning syntes uklar og ønskede klargjort hvorfor der ikke
eksplicit  peges  på  midvejsevalueringen  af  landbrugsstøtten  og  herfra  eventuelt  finansiering  til
biodiversitetsformål.
SID gør opmærksom på, at for så vidt angår spørgsmålet om uddannelse af medarbejdere, har man på
konferencen i Malahide kun behandlet dette når det gælder landbrugsdelen og ikke for så vidt angår
skovbrug, fiskeri og turistsektor. SID finder derfor at Danmark bør arbejde på at få tilsvarende tekst om
uddannelse ind under disse sektorer.
Ad punkt 3 - Forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådets direktiv 1999/32/EF om
begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer med hensyn til svovlindholdet i
marine fuelolier.
KOM (2002) 595 endelig – bind II
Revideret notat
Resumé
Som opfølgning på direktive 2001/81 om nationale emissionslofter har Komissionen fremlagt forslag til revision
direktiv 1999/32 om svovl i flydende brændsler. Forslaget har til formål at reducere emissionerne af svovldioxid
partikler fra skibsbrændstoffer, som ikke er omfattet af det eksisterende direktiv. Der er allerede gjort en del for
reducere landbaserede emissioner af svovldioxid, og skibsemissioner vil ifølge kommissionens beregninger udg
emissionerne over land i 2010 i EU15. Forslaget indeholder: en grænseværdi på 1,5% for svovlindhold i fueloli
søgående fartøjer i Nordsøen, Den Engelske Kanal og Østersøen; en grænseværdi på 1,5% svovl for fuelolie an
passagerfærger i rute til eller fra Fællesskabets havne; en grænseværdi på 0,1% svovl for alle skibe ved kaj i Fæ
havne; en ophævelse af undtagelsesbestemmelser for Grækenland og de oversøiske territorier; åbning overfor u
anvendelse af røggasrensningsteknologier samt et markedsføringsforbud for marine dieselolier og gasolie med
over hhv. 1,5% og 0,1%. Forslagets konsekvenser for Danmark er begrænsede udover de konsekvenser der ligg
MARPOL anneks VI, som Danmark har tiltrådt. Forslaget – og tiltrædelsen af MARPOL anneks VI - vil indebæ
visse ekstra omkostninger ifm. skibstransport, som forventes afspejlet i moderat forhøjede fragtpriser. Forslaget
positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.
1. Status
Kommissionen sendte den 22. november 2002 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har
hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
16
Grundnotat blev oversendt til Folketinget den 22. maj 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0016.png
Europa Parlamentet afsluttede 1. behandling af forslaget i juni 2003 og har vedtaget 36 ændringer til
Kommissionens forslag.
Kommissionen har 1. august 2003 fremsendt et ændret forslag til Europa Parlamentet og Rådet.
Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen på møde i Rådet (miljø) den 28. juni 2004 med henblik
på politisk enighed om fælles holdning.
Det irske formandskab har i foråret løbende forelagt kompromisforslag, som danner baggrund for
nedenstående.
2. Formål og indhold
Kommissionens forslag
Forslaget er  en del af  en EU-strategi for  reduktion af søgående skibes  emissioner til luften.  Det
omhandler reduktion af svovldioxid emissioner.
Baggrunden  for  forslaget  er  blandt  andet  forpligtelser  i  direktiv  2001/81/EF  om  nationale
emissionslofter,  hvor  det  anføres,  at  Kommissionen  skal  rapportere  om  betydningen  af  den
internationale søtransport for forsuring, og i direktiv 1999/32/EF om svovl i flydende brændsler,
hvoraf det fremgår, at Kommissionen skal overveje at udvide anvendelsesområdet for skibe, så det ikke
kun omfatter marine gasolier, men også den tungere og mere almindelige fueloliekvalitet.
Formålet med forslaget er at mindske emissionen af svovldioxid og partikler til atmosfæren ved at
ændre Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer.
Det gældende direktiv indeholder ingen bestemmelser for svovlindholdet i fuelolie, der anvendes i
skibsfart, mens der er en grænseværdi på 0,2 % (vægtprocent) svovl for marine gasolier, der anvendes i
skibstrafik mellem medlemslandene. En konsekvens heraf har været øget anvendelse af den mere
forurenende fuelolie.
Miljømæssig begrundelse
Ved afbrænding af svovlholdige brændsler dannes svovldioxid og sulfater, der emitteres med røggassen
til  atmosfæren.  Disse  emissioner  påvirker  menneskers  sundhed  gennem  dannelse  af  sulfatholdige
partikler. Nyere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og hjerte-kar
sygdomme, astma, bronkitis og lungekræft. Der er derfor god grund til at få begrænset udslippet af
partikler  til  luften.  Når  sulfatholdige  partikler  udvaskes  dannes  svovlsyre  og  nedbøren  bliver  sur
(syreregn) med heraf følgende skader på plante og dyreliv. Forskellige biotoper har forskellig følsomhed.
Der er siden 1990 sket et betydeligt fald i udledningen af svovl fra landbaserede og deraf følgende
forbedringer for miljøet, men der er stadig en række følsomme områder, der lider skade som følge af
forsuring.
På en stigende andel af landbaserede kraftværker foretages der rensning af røggassen for svovldioxid
(SO2) med virkningsgrader på mere end 90 %, og området er reguleret gennem EU's direktiv for store
fyringsanlæg (2001/80/EF). For andre landbaserede anvendelser opstiller direktiv  1999/32/EF en
grænseværdi på 1 % for svovlindholdet i fuelolie. Desuden er der sket betydelige stramninger i kravene
17
til svovlindholdet i gasolie (0,2 vægtprocent faldende til 0,1 fra 2008), benzin og diesel (0,005 %
faldende til 0,001 % i perioden 2005-2008). I modsætning hertil står skibsfarten, hvor den anvendte
fuelolie har et gennemsnitligt svovlindhold på 2,7 % på verdensplan, og hvor røggassen udledes uden
nogen  form  for  rensning.  Beregninger  lavet  for  Kommissionen  viser,  at  svovlemissioner  fra
skibstrafikken i kystnære områder vil udgøre 75 % af de landbaserede emissioner for EU15 i 2010.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0017.png
Reduktion af svovlemissionen fra skibstrafikken må landbaserede kilder. udgøre en omkostningseffektiv
miljøforbedring i forhold til yderligere tiltag overfor således forventes at
Svovl i fuelolie anvendt i skibe
De vigtigste ændringsforslag til direktiv 1999/32/EF har til formål at begrænse svovlemissionerne i
kystnære områder og i havne. De består af følgende elementer:
Forslaget vil indføre et anvendelsesforbud for brug af fuelolie med et svovlindhold over 1,5% for
søgående fartøjer i Nordsøen, Den Engelske Kanal og Østersøen. En tilsvarende begrænsning er
vedtaget af den Internationale Maritime Organisation, IMO, med MARPOL anneks VI, som træder i
kraft i maj 2005.
Forslaget indeholder et anvendelsesforbud for brug af marine brændsler med et svovlindhold over 1,5
%  for passagerfærger i rute til og/eller fra enhver af fællesskabets havne.
Der foreslås endvidere et anvendelsesforbud fra 2008 for marine brændsler for alle skibe ved kaj i
fællesskabets havne med et svovlindhold på mere end 0,1 %. Denne grænseværdi har tidligere kun
omfattet marine gasolier. Formandsskabet har med sit seneste kompromisforslag indarbejdet forslag
om, at skibe der kræver tekniske tilpasninger for at opfylde kravet kan få en to-årige dispensation.
Dog er det muligt for medlemslandene at køre forsøgsordninger med afsvovlning af røggassen på op til
18 måneder. Såfremt de anvendte teknologier viser sig effektive, vil det være muligt at undtage dem for
anvendelsesforbudet permanent.
Det foreslås at ophæve undtagelsesbestemmelserne for Grækenland og de Oversøiske Territorier.
Endeligt bliver  det foreslået  et markedsføringsforbud  af   marine dieselolier   og   gasolier med  et
svovlindhold  på  over  hhv.  1,5%  og  0,1%.  For  gasolier  træder  kravet  i  kraft  samtidigt  med
grænseværdien  for  skibe  i  havn.
Tilsvarende fjernes den nuværende undtagelse for reglerne om marine gasolier for skibe, der krydser
grænsen til tredjelande.
Andre elementer i forslaget
Forslaget ændrer i bestemmelserne vedrørende landbaseret anvendelse af fuelolie som følge af det nye
direktiv 2001/80/EF omhandlende store fyringsanlæg.
Direktiv 1999/32/EF indeholder for nuværende en bestemmelse om, at medlemslandene kan søge
dispensation  fra  kravet  om  højst  1  %  svovl  i  fuelolie  til  landbaserede  anvendelser.  Denne
dispensationsmulighed foreslås fjernet.
Det foreslås også, at der nedsættes en teknisk komite, der kan vedtage fremtidige ændringer af teknisk
18
karakter, der ikke kræver fælles beslutningstagen.
Revisionsklausul
Der indføres en bestemmelse om, at Kommissionen skal overveje alternative
reguleringsstrategier, når man i IMO regi har udviklet de nødvendige koncepter.
Kontrol
Forslaget forudsætter at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere – i et
omfang repræsentativt for brændstoffer og mængden af trafik - at svovlindholdet i skibsbrændstoffer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0018.png
overholder de maksimale grænseværdier.
Europa-Parlamentets udtalelse
Forslaget er blevet 1. behandlet i Europa Parlamentet i juni 2003. Her blev vedtaget 36  ændringsforslag.
De væsentligste punkter er følgende.
a.   En række betragtninger, begrundelser og definitioner præciseres.
b.   En række tidsfrister for ikrafttræden rykkes frem.
c.   Fællesskabets yderste periferi undtages for forbudet mod salg af dieselolie med højt svovlindhold.  
d.   Der gives mulighed for at benytte røggasrensning, som alternativ til at benytte fuelolie med lavt
svovl indhold.
e.   Skærpede krav til analyse af brændstofprøver i forbindelse med kontrol.
f.    Anvendelsesområdet for lavsvovl fuelolie udvides til hele EU's territorialfarvand.
g.   At der indføres en fase nr. 2 med en svovlgrænse på 0,5 %.
Kommissionens ændrede forslag
Kommissionen  fremlagde  1.  august  et  ændret  forslag,  hvor  man  accepterede  19  af  Parlamentets
ændringsforslag, delvist acceptere 11 og afviste 6.
Ændringerne vedr. a - d blev accepteret med undtagelse af fremrykningen af gennemførselsdatoen for
svovlgrænsen på 1,5 % for passagerskibe i rutefart.
Ændringerne vedr. e - g blev afvist.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse problemstillinger. Baggrunden er, at forslaget er en
skærpelse af et eksisterende direktiv, som i øvrigt pålægger Kommissionen at fremlægge forslag til
skærpede  svovlemissionskrav  til  skibsfarten.  Der  er  i  udstrakt  grad  tale  om  grænseoverskridende
forurening,  hvorfor  regeringen  finder  at  forslaget  er  i  overensstemmelse  med  nærheds-  og
proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regler vedrørende svovl i flydende brændsler indgår i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 532 af 25.
maj 2001. Kommissionens forslag vil, dels kunne indføres i dansk lovgivning via en ændring af nævnte
bekendtgørelse, dels ved udstedelse af en bekendtgørelse i henhold til den ændring af havmiljøloven fra
19
2002, der blev foretaget netop med henblik på implementering af MARPOL anneks VI.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
EU-Kommissionen har som led i fremlæggelsen af forslaget gennemført en vurdering af forslagets
omkostninger og fordele. Som beregningsgrundlag for de øgede omkostninger er anvendt en række
rapporter lavet for Kommissionen, der estimerer de ekstra produktionsomkostninger på raffinaderierne
ved  produktion  af  de  svovlfattige  brændsler.  Værdisætningen  af  skadesomkostningerne  af  de
forurenende stoffer er baseret på det såkaldte Extern E-program. De nyeste tal stammer fra BeTa
rapporten fra AEA Technologi, 2002. Disse tal anvendes også ved miljøøkonomiske betragtninger i
Danmark. Følgende gennemsnitsværdier er anvendt:
NOx:  ca. 32 kr./kg
Partikler: ca. 273 kr./kg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0019.png
SO2:ca. 62 kr./kg
Nedenstående tabel giver en oversigt over resultatet af Kommissionens beregningerne:
Krav
Omkostning
Fordele
1,5 % svovl i Nordsøen, Kanalen og Østersøen
735 mill. €/år
1380 mill. €/år
1,5 % svovl for passagerfærger
200 mill. €/år
409 mill. €/år
0,2 % svovl i havne
133 mill. €/år
921 mill. €/år
0,1 % svovl i havne i 2008*
5 mill. €/år
31 mill. €/år
I alt
1073 mill. €/år 2741 mill. €/år
*Yderligere omkostninger i forhold til kravet om 0,2 % svovl
Det ses, at de positive effekter overstiger omkostningerne med en betydelig margin. Værdien af det
reducerede svovludslip dominerer for alle fire tiltag. I havneområder har det reducerede udslip af
partikler den højeste værdi og bidrager med 27 %  af de samlede fordele. Den samlede reduktion er på
507.000 tons svovldioxid og 5.000 tons partikler årligt. Til sammen ligning er Danmarks årlige udslip af
svovldioxid på ca. 30.000 tons og partikeludslippet er ca. 8.000 tons.
Forslaget vil ikke føre til væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser udover dem, der
allerede ligger i implementeringen af MARPOL anneks VI, som Danmark har tiltrådt. Kravet om
kontrol af brændselskvaliteten bliver mere formelt, men ligger på samme niveau, og der kommer et krav
om en årlig indrapportering til Kommissionen af resultaterne af de udførte analyser.
Forslaget vil få konsekvenser for  brændselsomkostninger ved skibstransport i danske farvande. De
ekstra omkostninger må forventes at afspejles i moderat forøgede fragtomkostninger.
Prøveudtagningen på skibe og markedsførte brændsler samt den efterfølgende analyse vil endvidere
have en omkostning. Miljøstyrelsen har rettet henvendelse til en analysevirksomhed mhp. at få et
forsigtigt overslag på udgifter til prøveudtagning og analyse. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens
forsigtige vurdering, at en repræsentativ prøveudtagning, svarende til ca. 500 prøver,  samt analyse vil
kunne udføres for ca. 300.000 kr./årligt. Det vurderes at det med tiden vil være muligt at målrette
prøveudtagningerne, hvorved antallet af prøver kan reduceres. Som udgangspunkt forventes udgifterne
at skulle afholdes af staten. Dog vil mulighederne  for oliebranchens egenkontrol af markedsførte
20
brændsler, blive overvejet ved implementeringen af direktivet. Udgifter til prøveudtagning og analyse af
brændsler på skibe vil dog under alle omstændigheder skulle afholdes af staten.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark.
5. Høring
Forslaget er  udsendt i ekstern høring den 6. februar 2003 til 37 interessenter med frist for kommentarer
den 5. marts 2003.
Der er indkommet 10 høringssvar. Fem af høringssvarene indeholder ingen særlige bemærkninger, mens
to udtrykker en generel støtte til forslaget. Københavns Kommune foreslår, at grænseværdien på 1,5 %
svovl i fuelolie udvides til at gælde for samtlige EU havområder. Danmarks Naturfredningsforening
foreslår bl.a. at grænseværdierne for svovl i bunkerolie skærpes yderligere. Det sidste høringssvar fra
Rederiforeningen støtter 1,5% grænsen for svovl, så længe direktivændringen ikke træder i kraft før de
internationale regler (MARPOL Annex VI) er trådt i kraft (når denne er ratificeret af 15 lande, der
repræsenterer mindst 50% af verdens skibstonnage). Endvidere peger Rederiforeningen på, at 0,2%
kravet under havneanløb – jf. direktivforslagets oprindelige ordlyd -  afføder tekniske vanskeligheder og
ikke står mål med miljøforbedringerne. Dersom der kan påvises lokale luftkvalitetsproblemer, støtter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0020.png
foreningen gerne målrettede lokale krav. Der advares også kraftigt imod at søge at skærpe svovlkravene
i skibsbrændsler med mindre disse vedtages indenfor rammerne af MARPOL konventionen.
I forbindelse med høringen i EU miljøspecialudvalget er der indkommet yderligere to høringssvar.
Specialarbejderforbundet i Danmark udtaler støtte til forslaget. Søfartsstyrelsen ønsker, at direktivet skal
give mulighed for at skibsfarten kan anvende afsvovling af røggassen som alternativ til fuelolie med lavt
svovlindhold,  mens  man  ikke  ønsker,  at  Danmark  skal  arbejder  for  yderligere  reduktioner  af
svovlindholdet i fuelolie med mindre disse aftales i IMO.
Olie  Branchens  Fællesrepresentation  har,  efter  fremkomsten  af  Europa  Parlamentets  forslag  om
indførelsen  af  en  fase  2  med  en  svovlgrænse  på  0,5  %,  fremsendt  yderligere  synspunkter  på
direktivforslaget. De gør opmærksom på betydelige merudgifter i forbindelse med en sådan grænse, og
at det vil føre til øgede CO2 udslip på raffinaderierne.
På   specialudvalgsmøde   den   9.   juni   2004   fremkom   følgende   bemærkninger:   Danmarks
Naturfredningsforening
bemærkede at dansk holdning syntes uklar og ønskede klargjort hvorfor der ikke
eksplicit  peges  på  midvejsevalueringen  af  landbrugsstøtten  og  herfra  eventuelt  finansiering  til
biodiversitetsformål.
SID gør opmærksom på, at for så vidt angår spørgsmålet om uddannelse af medarbejdere, har man på
konferencen i Malahide kun behandlet dette når det gælder landbrugsdelen og ikke for så vidt angår
skovbrug, fiskeri og turistsektor. SID finder derfor at Danmark bør arbejde på at få tilsvarende tekst om
uddannelse ind under disse sektorer.
Ad punkt 4 – Forslag til nyt direktiv om kvaliteten af badevand
Kom (2002) 581 endelig
21
Revideret notat
R
ESUMé
Det gældende badevandsdirektiv 1976/160 indeholder en række bestemmelser om overvågning af badeva
overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er forældet, både hvad angår valg af para
beskyttelsesniveauet og opfølgning i tilfælde af forringet badevandskvalitet.
Det nye forslag reducerer antallet til to mikrobiologiske parametre suppleret af visuel inspektion
(algevækst, olie) samt pH-måling i ferskvandsområder.
Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for 'God kvalitet' og en vejledende værdi for 'Udmærket kvali
Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som ”ringe”, ”godt” elle
godt” på basis af de sidste tre års data.
Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand. Badevandsprofiler for de e
badeområder skal udvikles, potentielle kontamineringskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvi
af badevandskvaliteten skal indsamles, analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af offentligheden, især
badning ikke er tilrådelig. Myndighederne skal ligeledes sætte ind, når badevandet er karakteriseret som ringe.
det nye direktiv er på dette område væsentligt mere detaljerede end i det gældende direktiv.
Som udgangspunkt skal alle badesteder opfylde kriterierne for at kunne blive klassificeret ”godt” eller ”udmær
badested, der karakteriseres som ”ringe”, betragtes dog som værende i overensstemmelse med direktivet, hvis d
badesæsonens løb er truffet foranstaltninger for at forebygge, mindske eller fjerne forureningen, og der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0021.png
foranstaltninger for at undgå, at mennesker udsættes for forureningen, herunder at offentligheden er blevet orie
badevandet inden tre år ikke kan klassificeres som godt, anses det ikke for at være i overensstemmelse med dire
For at være i overensstemmelse med direktivet er eneste mulighed herefter, at der indføres badeforbud.
1. Status
Kommissionen sendte den 24. oktober 2002 ovennævnte forslag  til Rådet og Europaparlamentet.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 175(1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.
Direktivet skal erstatte direktiv 1976/160 om kvaliteten af badevand.
Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. november 2002.
Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø), den 9. - 10. december 2002. En første
drøftelse fandt sted på rådsmødet den 4. marts 2003 .
Europa-Parlamentet har den 21. oktober, 2003 udtalt sig om forslaget
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 19.
december 2003 forud for rådsmødet (miljø) den 22. december 2003.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø), den 28. -29. juni 2004 med
22
henblik på at opnå politisk enighed om  fælles holdning.
2. Formål og indhold
Det  gældende  badevandsdirektiv 1976/160  indeholder  en  række bestemmelser  om  overvågning  af
badevandet og overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er forældet, både
hvad  angår  valg  af  parametre,  beskyttelsesniveauet  og  opfølgning  i  tilfælde  af  forringet
badevandskvalitet.
Anvendelsesområde
Det gældende badevandsdirektiv regulerer badevandskvaliteten i naturlige vandområder, og fokuserer på
traditionel badning og svømning. Det nye forslag inddrager også vandkvaliteten i tilknyttede områder,
hvor der anvendes kano eller lignende.
Parametre
Til vurdering af badevandskvaliteten fastlægger 1976-direktivet 19 parametre. Det nye forslag
reducerer antallet til to mikrobiologiske parametre suppleret af visuel inspektion (algevækst, olie)
samt pH-måling i ferskvandsområder.
Reduktionen til to parametre skyldes, at mikrobiologisk forurening - i langt de fleste tilfælde - er den
faktor, der giver dårlig  badevandskvalitet, og at vandrammedirektivet fastlægger en omfattende kemisk
og biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra udgangen
af 2006.
De  to  foreslåede  fækale  indikatorparametre  (mikrobiologiske),  intestinale  enterokokker  (IE)  og
Escherichia  coli  (EC),  giver  den  bedste  angivelse  af  fækal  forurening  og  sundhedsvirkninger  i
vandområder,  der  anvendes  til  fritidsaktiviteter.  IE  parameteren  og  EC  parameteren  svarer  til
henholdsvis parameteren fækale streptokokker og fækale colibakterier i 1976-direktivet. I Danmark
undersøges badevandet dog ikke rutinemæssigt for fækale streptokokker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0022.png
Endvidere omfatter direktivet som noget nyt algevækst, mens direktivet bibeholder en vurdering af om
badevandet  er  belastet  med  mineralske  olier,  tjærerester  og  affald  foruden  –  for  ferskvande  –
pH-værdien.
Forslaget  åbner  op  for,  at  der    kan  fastsættes  krav  til  indholdet  af  virus,  når  egnede  metoder  til  påvisning
af vira er udviklet og valideret.
Parameterværdier
Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for
'God kvalitet'og en
vejledende værdi for
'Udmærket
kvalitet'
for koncentrationer af intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand, som vist i
følgende tabel:
Mikrobiologiske parametre
Intestinale enterokokker
(I.E.) i cfu/100 ml
Udmærket kvalitet
100
God kvalitet
200
23
Escherischia coli
(E.C.) i cfu/100 ml
250
500
Vurdering er baseret på en 95-percentil
(Ved samme forureningsniveau vil anvendelse  af  90-perceenlen svare til den dobbelte koncentration af
f.eks. E coli som ved 95-percentilen. D.v.s. en koncentration af 2000/100 ml ved 95-percentilen svarer
til 1000/100 ml ved 90 percentilen.)
Den bindende værdi i 1976 direktivet er for E. Coli 2000/100 ml, mens Danmarks nationale krav er
1000 E.coli/100 ml badevand.
Badevandet foreslås vurderet ud fra de sidste tre års prøveresultater, som indsættes i en logaritmisk
funktion, hvorefter det vurderes, om vandet i mindst 95% af tiden overholder de bindende værdier for
god kvalitet.
Vandet må ikke have opblomstring af alger eller indeholde tjærerester eller affald. PH-værdien i ferske
vande skal være mellem 6 og 9. Disse forhold indgår dog ikke i klassificeringen af badevand.
Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som ”ringe”,
”godt” eller ”meget godt” på basis af de sidste tre års data.
Selve værdierne er således
strammere end de danske, men dette modvirkes af at badevandet nu skal vurderes på baggrund af 3 års
data og ikke som de danske krav kun på basis af et års data. Samlet set vurderes det at der er reelt tale
om en stramning, og at en række stationer vil blive klassificeret som ringe.
Fra kontrol til forvaltning af badevand
Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand. Badevandsprofiler
for de enkelte badeområder skal udvikles. Badevandsprofiler (defineret i forslagets bilag III) er en
fysisk/geografisk  beskrivelse  af  et  badeområde,  herunder  en  beskrivelse  af  forureningskilderne.
Badevandsprofilerne ajourføres efter et skema, således at der sker en hyppigere ajourføring ved ringe
kvalitet end ved udmærket.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465816_0023.png
Derudover skal potentielle kontamineringskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvises,
prøver af badevandskvaliteten skal indsamles, analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af
offentligheden,  især  når  badning  ikke  er  tilrådelig.  Myndighederne  skal  ligeledes  sætte  ind,  når
badevandet  er karakteriseret som ringe. Reglerne i det nye direktiv er på dette område væsentligt mere
detaljerede end i det gældende direktiv.
En  del  af  oplysningerne  om  badevandsprofiler  bliver  indhentet  via  vandrammedirektivet  (Dette
direktivs karakterisering af overfladevandområder)
Kontrol af badevand
Indtil klassificering har fundet sted, skal der udtages mindst  2 prøver per måned. Efter klassificering
lader  forslaget  antallet  af  kontrolprøver  på  det  enkelte  badested  afhænge  af  erfaringer  med
badevandskvaliteten på det pågældende badestedAntallet af obligatoriske prøver varierer mellem 2 per
sæson og 2 per måned i badesæsonen. Det gældende direktiv kræver 2 prøver per måned, med mulighed
for at nøjes med en 1 prøve per måned, hvis badevandet erfaringsmæssigt er meget godt.