PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 54
Offentligt

PDF udgave (166 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 54)

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 243

MPU, Alm. del - bilag 484

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 243

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 19. januar 2004

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Referat af åbent samråd i Europaudvalget om

kemikalieregulering

Vedlagt til medlemmernes orientering referat af åbent samråd med statsmin i-

steren om samrådsspørgsmål A -E (Rådets behandling af forslag til kemikali e-

regulering - KOM(2003)0644) i Europaudvalget tirsdag den 16. december

2003.

Med venlig hilsen

Else Risum

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

ÅBENT SAMRÅD I FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Tirsdag den 16. december 2003, kl. 11.45-12.21, lok. 2-080

Claus Larsen-Jensen

(S) (formand for Europaudvalget, ordstyrer):

Vi skulle kunne gå i gang med det åbne samråd. Jeg skal af hensyn til referatet bede om, at

man tænder for mikrofonen, når man siger noge t, ellers er det svært for referenterne efterføl-

gende at skrive ned, hvad der er blevet sagt.

Jeg byder velkommen til statsministeren, til det åbne samråd og udvalgets medlemmer

og også velkommen til øvrige deltagere i det åbne samråd. Jeg ved ikke, om d e, der er ophav

til samrådet, ønsker at begrunde? Jørn Jespersen som den første.

Jørn Jespersen

(SF):

Jeg vil gerne starte med at sige tak for, at det kunne lade sig gøre at holde det her åbne samråd

med kun to måneders varsel. Så får vi i hvert fald nået det lige inden juleferien, og det synes

jeg er godt.

Det handler om flytningen af hele kemikaliereguleringen fra Miljøministeriet eller Mil-

jørådet til Rådet for konkurrenceevne i hvert fald sådan, at Rådet for konkurrenceevne nu har

fået a guiding role e ller en ledende rolle i beslutningen om kommende kemikalieregulering.

Der har vi med beklagelse konstateret, at den danske regering har accepteret den flytning uden

overhovedet at foretage sig noget, og det synes jeg er noget bemærkelsesværdigt i betragtning

af, at vi i mange år har set en kamp for at få flyttet de forskellige reguleringer, der har bety d-

ning for miljø og sundhed og forbrugere, væk fra de snævre erhvervsinteresser og over til et

mere overordnet perspektiv.

Nu er vi så tilsyneladende i gang med, med kemikalieregulering som en testcase, at gøre

det modsatte, nemlig at lade regulering af meget stor betydning for sundhed og miljø flytte

tilbage til et råd, som har erhvervsinteresser mere i centrum, og altså med den danske reg e-

rings billigelse.

Derfor synes jeg, det er afgørende at få at vide, hvad bevæggrundene er for den danske

regering til ikke at foretage sig noget. Er der fordi man dybest set er enig i at opprioritere er-

hvervshensyn på bekostning af miljø og sundhed? Er det fordi man simpelt hen ikke har kom-

petencen til at gennemskue, hvad det her kommer til at betyde? Eller er det på grund af lig e-

gyldighed?

Derfor har vi indkaldt til samrådet for at få belyst, hvad regeringens bevæggrunde er til

at opføre sig som den gør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Ordstyrer:

Det var begrundelsen, og jeg skal lige supplerende oplyse, inden jeg giver ordet til statsmini-

steren, at bilag 373, som er et spørgsmål fra Ritt Bjerregaard skulle have været sendt rundt til

jer, men der er sket en fejl i omdelingen, så derfor kommer den rundt nu, så I i givet fald også

har det svar.

Så overlader jeg ellers ordet til statsministeren til besvarelse af spørgsmålet.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Jeg har tænkt mig at besvare samrådsspørgsmålene samlet. Først vedrørende indholdet i k e-

mikaliepakken, som jeg i øvrigt ikke vil gå særlig meget i detaljer med, for det er jo så absolut

ikke mit område. Regeringen er meget tilfreds med, at Kommissionen nu har fremlagt sit fo r-

slag til EU's nye kemikaliepolitik. Som det er udvalget bekendt, har vi fra dansk side længe

presset på for at få forslaget fremlagt.

Formålet med at regulere kemikalier er at beskytte miljø, sundhed og forbrugerintere s-

ser. Kommissionens forslag er efter en foreløbig vurdering en klar forbedring i forhold til det

system, vi kender i dag. Formuleringen i punkt 18 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

Bruxelles indgår i afsnittet om styrkelse af den europæiske industris konkurrenceevne som et

led i den overordnede målsætning om øget økonomisk vækst, og denne målsætning er selv-

sagt i fuld overensstemmelse med den danske regerings politik.

Jeg ser dog ingen modsætninger mellem denne målsætning og regeringens opfattelse af,

at det overordnede formål med kemikaliereguleringen er at beskytte miljøinteresser, sun d-

hedsinteresser og forbrugerinteresser. Fra dansk side prioriterer vi ikke kemikalieindustriens

konkurrenceevne frem for en modernisering af kemikalielovgivningen.

For nærmere gennemgang af indholdet af Kommissionens kemikaliepakke og den fore-

løbige danske holdning vil jeg henvise til miljøministerens og økonomi- og erhvervsministe-

rens redegørelse her i Folketingets Europaudvalg den 21. november og jeg forstår, at mi ljømi-

nisteren forelægger sagen her i udvalget igen på fredag forud for rådsmødet den 22. d ecem-

ber.

Så fo r det andet vedrørende beslutningsprocessen i EU. Det er regeringens faste linje, at

det er formandskabets, det man kalder, prærogativ, at tilrettelægge arbejdet i Rådet. Forman d-

skabets ønske om at lade konkurrenceevnerådet drøfte det nye kemikalieforslag i samordning

med andre rådssammensætninger blev præsenteret i et brev fra det italienske formandskab få

dage før topmødet i Bruxelles.

Det tog regeringen til efterretning; udvalget har fået oversendt dette brev. Spørgsmålet

blev ikke drøftet jegtopmødet

Bruxelles, og på modtog

ikke

henvendelser fra andre me

lemmer af Det Europæiske Råd forud for eller under topmødet om dette spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

Lad mig så understrege, at den danske regerings holdning til forslag på kemikalieomr å-

det vil være præcis den samme, uanset hvilken rådsformation der behandler forslaget. Den

danske regering har som sagt løbende presset på for at fremme Kommissionens forslag. Under

det danske EU-formandskab har vi flere gange sat spørgsmålet på dagsordenen. Udgang s-

punktet for den danske holdning har været og er fortsat de rådskonklusioner, som miljømin i-

strene vedtog i juni 2001. Konklusioner, som blev bekræftet og uddybet i december 2002 un-

der det danske formandskab.

For det tredje vedrørende organiseringen af den danske centraladministration kan jeg

sige, at jeg ingen planer har om at gennemføre ressortændringer som følge af Kommissionens

forslag. Sager vedrørende kemikaliespørgsmål i EU forberedes af Miljøministeriet, som er

ressortministerium. Kemikaliepakken drøftes i specialudvalget vedrørende miljø. I den rå d-

sarbejdsgruppe, som forbereder sagen i Bruxelles, repræsenteres Danmark af miljøattacheen.

Møderne i rådet, som jo så altså er konkurrenceevnerådet, dækkes fra dansk side af økonomi -

og erhvervsministeren.

Så vil jeg endnu en gang sige, som jeg nu flere gange har fremhævet, at den danske for-

handlingslinje vil være den samme, akkurat den samme og helt uændret, uanset hvilken råd s-

formation, der behandler et givet forslag.

Jørn Jespersen

(SF):

Jo, det er rigtigt, at statsministeren mange gange har sagt, at den danske forhandlingslinje vil

være den samme, og det er da betryggende. Men mener statsministeren, at vores indflydelse

og vores evne til at argumentere også vil være den samme, når man flytter det fra et minister i-

um og en minister, som har arbejdet med det gennem meget lang tid - det er jo en meget

gammel sag den her - over til en ny minister, som er uforberedt, og som jo også i samråd har

demonstreret ikke at have sat sig grundigt ind i tingene endnu? Så det er ikke så meget l injen,

det er mere et spørgsmål om evnen, vil den være den samme?

Det andet er: Mener statsministeren, uanset den danske regerings linje, at resultatet af

forhandlingerne vil blive det samme, uanset om forhandlingerne finder sted med Miljørådet i

en ledende rolle eller i Rådet for konkurrenceevne? Er det virkelig statsministerens opfattelse,

at resultatet ikke vil afspejle, hvem der har forhandlet det? Endvidere synes jeg, at det kunne

være ret interessant at få at vide, hvad regeringens og statsministere ns opfattelse af konkur-

renceevne egentlig er. Det fremgår jo af Miljøministeriets notater, at der vil være ganske store

konkurrencefordele i en skærpet lovgivning, fordi det skaber et stort ensartet marked, hvor

skærpede krav til kemikalielovgivningen vil kunne være en konkurrenceevneparameter. Hvor-

for er det så ikke regeringens holdning, at en skærpet lovgivning også er i erhvervslivets lan g-

sigtede interesse?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

Det er, som om statsministeren ved konkurrenceevne udelukkende tænker på virkso m-

hedernes kortsigtede omkostninger. Er det ikke en meget gammeldags opfattelse af konkur-

renceevne?

Så er der argumentet med, at det er ethvert formandskabs prærogativ at lægge behan d-

lingen i det råd, man nu har lyst til. Er statsministeren helt ubekendt med, at der har vær et

gjort en vældig lobbyindsats fra nogle af landene med stor kemikalieindustri for at få det fly t-

tet? Hvis det er rigtigt, og statsministeren er bekendt med det, så burde det jo modsige det

argument, at det er formandskabets suveræne ret og tværtimod være en erkendelse af, at der

foregår ganske store politiske slagsmål for at få placeret det et bestemt sted. Vel at mærke et

slagsmål, som Danmark ikke har deltaget i. Synes statsministeren ikke, at det er en lille smule

afslappet for nu at bruge et pænt ord om det?

Dertil kommer det med formandskabets placering af sagen. Statsministeren har i Folke-

tingssalen oplyst, at der er mange eksempler på det, men forespurgt skriftligt hvilke ekse m-

pler, statsministeren har henvist til, er statsministeren jo ikke i stand til at komme med ek-

sempler på andet end pesticider og medicin, som er blevet flyttet den anden vej, nemlig væk

fra erhvervsinteresserne og over til den generelle beskyttelse af miljø og sundhed som følge

af, at de områder er styrket i traktaten.

Så hvo rfor har statsministeren oplyst, at det er der tilsvarende mange eksempler på, når

der ikke er nogen, hvor man har flyttet det tilbage til erhvervsinteresser.

Pernille Blach Hansen

(S):

Jeg vil gerne spørge lidt til topmødeerklæringen, for når man ser de to ting i sammenhæng,

nemlig at det bliver flyttet til Erhvervsministerrådet stort set samtidig med, at der står en efter

min opfattelse ufuldstændig tekst i en topmødeerklæring, så bliver man jo lidt bekymret over,

hvor kemikalielovgivningen er på vej he n i EU.

Med hensyn til topmødeerklæringen, som jo udtrykker, at konkurrenceevnen er det ene-

ste vigtige i det her spørgsmål, står der ikke et ord om miljø, der står ikke et ord om sundhed,

og der står ikke et ord om forbrugerhensyn. Derfor vil jeg gerne sp ørge statsministeren, hvor-

for det ikke også er med i topmødeerklæringen, og hvad Danmark har gjort i den forbindelse.

Har Danmark udvist passivitet, eller har man forsøgt at få de ting med ind i topmødeerklæri n-

gen?

Nu siger statsministeren her, at miljøministrene selvfølgelig skal inddrages i den videre

proces, og jeg går ud fra, at det ikke bare betyder, at man formelt bliver hørt, men at man reelt

bliver inddraget. Men hvis nu det mod statsministerens forventning ikke skulle ske, at miljø-

kommissæren, forbrugerkommissæren og Miljørådet reelt bliver inddraget i processen, hvo r-

dan vil statsministeren så tage det op og påtale det i den videre proces? Vil det eventuelt være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-6-

i form af et kommende topmøde? Kunne man da tænke sig, at den danske statsminister tog det

her op som et problem?

Statsministeren:

Jørn Jespersen siger først, at det er betænkeligt at overlade sagen til en anden minister end

miljøministeren. Der er først og fremmest grund til at takke for den enestående tillid, der her

vises miljøministeren, og det synes jeg også, der er god grund til, men jeg har nøjagtig samme

tillid til økonomi- og erhvervsministeren. Og som jeg nu har redegjort for, er det altså Milj ø-

ministeriet, der er ressortministerium for denne her sag og derfor omdrejningspunktet i hele

forberedelsen af det her og opfølgningen på det.

Jørn Jespersen spørger, om resultatet vil blive det samme, uanset hvilket råd det ligger i.

Ja, efter mit bedste skøn. Ja, jeg går ud fra, at andre regeringer har det, ligesom vi har i Da n-

mark, at en regering er en regering, og enhver minister, der repræsenterer regeringen, repræ-

senterer den holdning, der er regeringens holdning.

Så spørger Jørn Jespersen, hvad konkurrenceevne er. Jeg er da også af den opfattelse, at

man sagtens kan argumentere for, at på visse punkter kan skærpede regler i virkeligheden

være i dansk erhvervslivs interesse, for vi har en tradition for højt beskyttelsesniveau, og jeg

tror såmænd, at danske virksomheder kunne have fordel af det. Så det er også den danske r e-

gerings opfattelse, at der skal skærpede regler til på kemikalieområdet.

Jeg kan kun sige til Pernille Blach Hansen, at regeringens opfattelse meget klart er den,

at kemikalielovgivningen skal tilgodese miljøinteresser, sundhedsinteresser, forbrugerinteres-

ser. Det er altså en stor misforståelse at tro, at man sikrer det ved at skrive det i topmødee r-

klæringer. Vores holdning er jo ikke ændret. Jeg tror, at der er nogle, der har en lidt overdre-

ven forestilling om, hvad en topmødeerklæring på sådan et specifikt punkt bet yder. Det er

som om, at hvis man ikke lige præcis beskriver nogle bestemte ord, så er det nok opgivet som

mål. Sådan er det jo ikke i virkelighedens verden. Det er klart vores opfattelse, at kemikali e-

reguleringen skal tjene disse tre grundlæggende interesser: Miljø, sundhed og forbrugerinte-

resser.

Så spørger Pernille Blach Hansen, hvad der vil ske, hvis et kommende formandskab

ikke lever op til den beslutning, der er truffet om, at der skal ske samordning mellem forskel-

lige rådsformationer. Ja, jeg har al tså overhovedet ikke nogen anledning til at tro, at man ikke

vil leve op til det under det irske formandskab. Hvorfor i alverden skulle man dog ikke det?

Ordstyrer:

Tak for det. Vi skal have en runde mere. Jørn Jespersen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-7-

Jørn Jespersen

(SF):

Jamen jeg har jo hørt den lille finte, at det var en enestående opbakning til miljøministeren

før. Jeg vil da godt give en indrømmelse til statsministeren så langt, at jeg tror, at selv for mi l-

jøministeren betyder det noget at have arbejdet med spørgsmålet i to år. Det kan også v ære, at

erhvervsministeren efter at have arbejdet med det i to år begynder at kunne repræsentere

synspunkterne, men jeg synes ikke, det er heldigt, når der nu er brugt to år på at sætte sig ind i

tingene, at man så giver det til en ny minist er, der skal starte forfra. Det var såmænd bare det.

Når jeg spurgte, om statsministeren mener, at resultatet bliver det samme, så var det

sådan set for at måle graden af naivitet, og jeg forstår, at den er fuldkommen. Hvorfor har

Tyskland, Frankrig, England efter statsministerens opfattelse presset massivt på for at få fly t-

tet spørgsmålet fra miljøministrene til erhvervsministrene, når det efter statsministerens o pfat-

telse ingen som helst betydning har for resultatet? Har det ikke undret statsministeren, at der

har været udfoldet en så voldsom lobbyindsats for at få det flyttet, når statsministerens anal y-

se er, at det er fuldstændig ligegyldigt?

For det andet: Den skærpede lovgivning kunne føre til bedre konkurrenceevne, og det er

statsministeren sådan s et enig i, forstår jeg. Hvorfor har statsministeren så ikke arbejdet for at

få formuleringer ind i topmødeerklæringen, hvor det er det, der fremgår? For det er jo helt

indlysende, at den opfattelse af konkurrenceevnen, der ligger i topmødeerklæringen og i pres-

set fra Tyskland og Frankrig og England, er, at konkurrenceevne udelukkende er et spørgsmål

om kortsigtede omkostninger. Det kan statsministeren ikke have overset, det kan jeg ikke tro.

Hvis nu vi er enige om, at det også er det at satse på en grønne re og renere teknologi og

renere produkter, der giver konkurrenceevne, hvorfor er det så ikke eksplicit sagt i topmød e-

erklæringen, eller hvorfor har man i det mindste ikke fra dansk side forsøgt at få det sagt. Så

kunne vi da haft sådan et fælles udgangspu nkt om, hvad konkurrenceevne er i denne her

sammenhæng. Men man har jo ikke løftet en finger fra regeringens side, og det undrer mig,

når statsministeren erkender, at konkurrenceevne også har noget med renere produkter at g ø-

re.

Så forstår jeg på svaret t il Pernille Blach Hansen, at topmødeerklæringen skal man så-

mænd ikke tage så alvorligt, for der kan være meget andet, der gør sig gældende, og det er

næsten ligegyldigt, hvad der står, forstår jeg. Er det så også baggrunden for, at statsministeren

ikke har forholdt sig til problemstillingen og tænkt, at det såmænd er ligegyldigt, det betyder

ikke noget, i overensstemmelse med sin holdning om, at det heller ikke betyder noget, hvor

det ligger?

Pernille Blach Hansen

(S):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-8-

Jeg synes også, det var interessant at få at vide, at man ikke skal lægge noget nærmere i to p-

mødeerklæringer, og at ord sådan set er ligegyldige i den sammenhæng.

Så vil jeg da gerne spørge statsministeren, om statsministeren efter erklæringen her o p-

fatter det som om, at miljøhensyn, sundhedshensyn og forbrugerhensyn er blevet styrket eller

svækket, al den stund de overhovedet ikke fremgår af erklæringen, men det gør hensynet til

virksomhedernes konkurrenceevne.

Umiddelbart skulle man da tro, at det, der bliver skrevet ind i teksten og som det eneste

fremhævet, er noget, der tillægges lidt vægt, og så kan man jo gisne om, hvorfor det andet

ikke står der. Jeg vil gerne bede om en politisk vurdering fra statsministeren af, om det er til

fordel for miljø, sundhed og forbrugerhensyn, at de ikke indgår, eller om man tværtimod kan

sige, at her er konkurrenceevnen nok blevet fremhævet lidt på bekostning af de andre.

Så fik jeg ikke svar på, og det er måske svar i sig selv, om Danmark aktivt har gjort n o-

get for at forsøge at få de ord ind, som st atsministeren selv nævner. Det er da fint, at den dan-

ske holdning er, at miljø og sundhed og forbrugerhensyn er vigtige, men er det blevet til andet

end tanker inde i statsministerens hoved? Har Danmark aktivt gjort noget for at sikre, at de

ord også fremg ik af topmødeerklæringen? Det synes jeg ikke, statsministeren overhovedet

berørte i sin besvarelse.

Torben Hansen

(S):

Det er lidt i den samme boldgade, som Pernille Blach Hansen var inde på, nemlig hvor meget

Danmark har gjort, og hvor meget statsministeren har gjort i forbindelse med topmødet. Der

står det jo klart i topmødeerklæringen, at det er konkurrenceevnedelen, der har den primære

prioritet.

Nu har vi hørt statsministeren sige, at det er meget vigtigt med miljø og forbrugerbe-

skyttelse og sundhed, og hvis man så samtidig læser de talepunkter, der er fra økonomi - og

erhvervsministerens fremmøde i Folketingets Miljøudvalg den 20. november, så siger den

minister, der skal forhandle det her i Konkurrencerådet klart, og jeg citerer: »Men jeg vil ge r-

ne gøre det klart allerede nu, at for regeringen er det naturligvis afgørende, at forslaget samlet

set ikke vil forringe beskyttelsesniveauet i Danmark.«

Så er mit spørgsmål til statsministeren: Er det, man går til EU med, bare at man vil un d-

gå en forringel se, eller vil man forsøge at leve op til det, som statsministeren har sagt her i

samrådet, at man rent faktisk sigter på en forbedring?

Statsministeren:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til det sidste fra Torben Hansen kan jeg sige, at vi arbejder klart for forbedringer og ikke bare

for at undgå forringelser, vi arbejder for forbedringer.

-9-

Det er også et generelt svar til noget af det, som både Jørn Jespersen og Pernille Blach

Hansen var inde på om det her med, hvad man skriver i en topmødeerklæring osv. Det er jo en

bevidst fordrejning af, hvad jeg har sagt. Jeg har ikke sagt, at det er ligegyldigt, hvad der står i

topmødeerklæringer, jeg har bare sagt, at jo ikke kan skrive alting i topmødeerklæringer, så

bliver de jo svulstige ud over alle grænser. Nu bliver det nærmest fremstillet, som om vi ikke

har lavet andet på det topmøde end at diskutere kemikalier. Det var jo ikke et kemikalieto p-

møde.

Man kan ikke skrive alting i topmødeerklæringer, og derfor kan jeg roligt sige, at vi

overhovedet ikke har diskuteret kemikalier på topmødet. De t var heller ikke meningen, at vi

skulle diskutere kemikalier på topmødet. Kemikalier bliver diskuteret et andet sted.

Jeg tror faktisk, det er ret godt, at Europas stats- og regeringsledere ikke sidder og dis-

kuterer kemikalier. Jeg tror faktisk, det ligger bedre hos de ministre, der nu sidder med den

konkrete lovgivning, der skal iværksættes. Der vil jeg altså godt gentage, at for os er formålet

med kemikaliereguleringen helt klart at tilgodese miljøhensyn, sundhedshensyn, forbrugerin-

teresser.

Det afgørende er de helt konkrete regler, der bliver vedtaget, og her vil regeringen ar-

bejde for de synspunkter, som jeg har redegjort for her.

Så synes jeg egentlig, at det var nogle interessante bemærkninger, Jørn Jespersen kom

med om uerfarne ministre eller ministre, der skal bruge tid på at sætte sig ind i tingene. Man

kunne næsten få den tanke, at Jørn Jespersen principielt er imod, at man engang imellem ski f-

ter regering, for der kommer der jo også ministre til, som måske ikke lige har siddet så mange

år med det, og sådan skal det vel ikke forstås. Så det må man altså leve med, engang imellem

kommer der nye ministre.

Til gengæld kan det også være, når der kommer nye øjne på, at så kigger man med stor

entusiasme og energi på tingene, så jeg synes ikke, at Jørn Jespersen ud af det kan udlede no-

get som helst andet end, at han bare er imod.

Så spørger Jørn Jespersen, om ikke det er interessant at fundere nærmere over, hvorfor

en række lande - jeg tror, der blev nævnt Frankrig og Tyskland og Storbritannien og Italien,

og jeg ved ikke hvilke - har arbejdet for, at der skulle flyttes rådsformation. Det har jeg ikke

mulighed for at spekulere nærmere over hvorfor. Jo, man kan godt spekulere nærmere over

det, men jeg har ingen baggrund for at drage nogen konklusion. Blot kan man, når man r eflek-

terer lidt over det, hæfte sig ved, at jeg tror, den eneste regering i noget EU-land, der har et

miljøparti i regeringen, nemlig De Grønne, er Tyskland, som altså har arbejdet for det her. Jeg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

synes, det er tankevækkende - blot til eftertanke.

Pernille Blach Hansen

(S):

- 10 -

Når nu statsministeren siger, at det her egentlig slet ikke er noget, man har diskuteret, og det

ligger bedre hos fagministeren, så er jeg bare fuld af forbløffelse over, at Danmark har acce p-

teret, at der overhovedet står noget om kemikalier i topmødeerklæringen. Hvorfor ikke bare

sige nej, det har vi ikke diskuteret, det er ikke relevant, det ved fagministrene bedre, end vi

gør, hvorfor skal vi blande os i det her?

Jeg synes altså, at statsministeren efterhånden væ ver sig ind i en argumentation, der

ikke er helt sammenhængende. Først er det lidt ligegyldigt, hvad der står, derefter siger stat s-

ministeren, at på sådan et område, som man slet ikke har diskuteret, er det bedre at lade fa g-

ministrene beslutte. Hvorfor er det så lige, at Danmark ikke sagde, at det her ikke skal stå i

vores topmødeerklæring, for det er ikke noget, vi har diskuteret, og det ligger bedre et andet

sted?

Jeg synes stadig væk, vi mangler at få forklaringen på, hvordan det overhovedet endte

med en topmødeerklæring, hvor der alene står nævnt hensyn til konkurrenceevne og overh o-

vedet ikke de hensyn, som statsministeren her sidder og taler om. Det er jo også bare ord.

Jørn Jespersen

(SF):

Med hensyn til det mere overordnede som diskussionen om at være imod at skifte regering og

sådan noget vil jeg sige, at det ikke er et principielt synspunkt, jeg har, men i konkrete vurd e-

ringer kan man jo godt hælde til den opfattelse, det vil jeg medgive.

Med hensyn til hvad der har ligget bag det massive lobbyarbejde, som er gjort fra

Frankrig, Tyskland og Englands side for at få det flyttet over til erhvervsministrene, synes jeg,

at det er en helt bemærkelsesværdig indrømmelse fra statsministerens side, at man ikke har

tænkt over det. Man har fået et brev, så vid t jeg husker den 20. september fra de tre regerings-

ledere i de pågældende lande om, at man ønsker det flyttet og med tekster, der udelu kkende

handler om konkurrenceevne, og hvor det tydeligt fremgår, at det er de kortsigtede o mkost-

ninger og ikke en anden opfattelse af konkurrenceevnen, der ligger bag.

Det har den danske regering slet ikke hæftet sig ved. Det har man ikke tænkt over, hvad

det her nu går ud på. Så har man sagt, nå ja, det må de jo selv om, og så har man været totalt

passiv og ikke foretaget sig noget som helst. Det synes jeg er tankevækkende. Men det er da

en indrømmelse, der vil noget af, at man ikke har erfaring og viden nok til at sige, at det her

nok nok lidt vigtigere end som så. At man ikke ved, at der har været et meget langvarigt

slagsmål om, hvorvidt at regulering på miljøområdet og sundhedsområdet skulle ligge hos

erhvervsinteresser i EU, eller om det skulle ligge hos miljø- og sundhedsinteresser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen tænker slet ikke over, at det her er et første eksempel på et massivt tilb age-

slag, hvor man i mange år har flyttet det over til sundheds - og miljøministrene og nu med ke-

mikaliereguleringen begynder at flytte det tilbage til erhvervsinteresser. Det er slet ikke noget,

- 11 -

regeringen hæfter sig ved. Det er ikke noget, man overvejer. Det er ikke noget, man så meget

som har undret sig over. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt.

Så siger statsministeren, at man i denne diskussion får indtryk af, at man ikke har gjort

andet på topmødet end at diskutere kemikalier. Det tror jeg ikke, der er nogen, der har givet

udtryk for. Problemet er tværtimod det modsatte, at man overhovedet ikke har diskuteret det,

at man ikke har forholdt sig til en ny tekst, der er kommet ind i topmødeerklæringen, og at

man har truffet den helt principielle beslutning at tilslutte sig formandskabets indstilling efter

pres fra kemikalieindustrien om at flytte det. Det er da det, der er problemet.

Derfor vil jeg på linje med Pernille Blach spørge, hvordan det kan være, at statsminist e-

ren på den ene side her giver udtryk for den opfattelse, at sagen ligger bedre hos de ministre,

der ved eller burde vide noget om det, og alligevel medvirker til at vedtage en erklæring med

ganske stor rækkevidde og sanktionere en flytning med ganske stor rækkevidde. Det er da

selvmodsigende, så det vil noget, at det på den ene side ikke betyder noget, og på den anden

side så accepterer man beslutninger med stor rækkevidde. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Så fik jeg ikke svar på spørgsmålet om, hvordan det kan være, at statsministeren i Fo l-

ketingssalen tilkendegiver, at der er masser af eksempler på den slags flytninger, men ikke

kan komme med nogen af dem, kun kan nævne eksempler, hvor det er den modsatte proces,

der er sket, nemlig at man har flyttet ting væk fra erhvervsinteresser og over til miljø- og

sundhedsinteresser.

Statsministeren siger, at det er helt almindeligt, det forekommer masser af gange, men

kan ikke komme med eksempler på, at det er foregået før, at man har flyttet det tilbage til e r-

hvervsinteresser. Hvordan kan det gå t il, at statsministeren oplyser det, når det åbenbart ikke

er rigtigt.

Tilsvarende tilkendegav statsministeren også i Folketingssalen, at Danmark også under

sit formandskab havde behov for at kunne flytte meget store områder til andre rådsformati o-

ner, men oplyser skriftligt, at det ikke har fundet sted. Hvorfor siger statsministeren det så?

Statsministeren:

Der er ikke meget at føje til, vi kører i ring nu. Vores holdning er jo bestemt af, at det er vores

opfattelse, at det er formandskabet, der tilrettelægger arbejdet, og derfor har vi ikke fundet

anledning til at rejse sagen. Det var der heller ikke andre lande, der gjorde. Det tager man til

efterretning, når et formandskab ønsker at flytte behandlingen af en sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg har ikke, når jeg har talt om eksemp ler på flytninger, taget stilling til, om det var

flytning fra det ene sted til et andet sted, men bare nævnt eksempler på, at man flytter. Det er

formandskabet, der gør det. Sådan bør det selvfølgelig også være. Formandskabet må tilre tte-

- 12 -

lægge arbejdet. Vores holdning politisk til indholdet er fuldstændig uændret, ligegyldigt hvil-

ken rådsformation der tager sig af sagerne.

Det er vist, hvad der kan siges om det. Som sagt vil det fra dansk side være forankret i

Miljøministeriet, og jeg synes ærlig talt, at der, hvor man bør satse sine kræfter, er ved at føl-

ge behandlingen, følge indholdet. Uanset hvilken rådsformation der behandler det, så er fre m-

gangsmåden i Danmark jo den samme, og det vil sige, at de danske forhandlingsoplæg bliver

forelagt i Europaudvalget. Europaudvalget har mulighed for at følge sagen. Andre udvalg har

såmænd nok også mulighed for at følge sagen. Så fra dansk side er proceduren nøjagtig den

samme, uanset om det ligger i den ene rådsformation eller i den anden rådsformation, og det

er jo det konkrete arbejde, der afgør, hvad der kommer ud af det her.

Jørn Jespersen

(SF):

Jo, måske overrasker det statsministeren, men sagen er faktisk den, at jeg ikke primært er int e-

resseret i den danske forhandlingsindsats. Den har jo også vist sig at vær e relativt beskeden,

så derfor er det sådan set ikke det interessante i den her sammenhæng. Jeg er interesseret i den

europæiske proces, og det er nok også den, der kommer til at bestemme, hvordan kemikali e-

lovgivningen i Europa inklusive Danmark kommer til at se ud i fremtiden.

Der er altså nu sket det, at en række lande har følt, at det havde meget stor betydning at

flytte det fra miljøministrene til erhvervsministrene. Det har den danske regering ikke tænkt

over, ikke forholdt sig til, bare accepteret, og så siger statsministeren, at det bør være sådan,

og sådan er det også, at det er formandskabets ret at lægge det der, hvor man ønsker det.

Men det er jo ikke virkeligheden. Det er en fuldstændig håbløs beskrivelse af virkeli g-

heden, for sagen er, at det er en række store, indflydelsesrige lande med stor kemikalieindu-

stri, der har påvirket formandskabet til at flytte det, og derfor er det fuldstændig i strid med

virkeligheden at påstå, at det er formandskabet, der sådan ud i den blå luft beslutter, hvor de t

skal ligge. Det er da en politisk kamp - det har det været i årtier - hvor sagerne bliver behand-

let.

Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at statsministeren kan indtage en position, der er

både så håbløst i strid med virkeligheden og naiv og sige, at de t bare er noget, formandskabet

ligesom gør efter, hvad der falder dem ind.

Men det er rigtigt, at vi kører i ring. Efter min opfattelse er det statsministeren, der kører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i ring, for nu er der afleveret de forberedte svar, og der er ikke en lyst til at gå ind i den mere

substantielle debat. Når statsministeren indtager den holdning, så er det jo rigtigt, vi ikke

kommer så meget længere.

Derfor vil jeg bevæge mig til noget andet, nemlig spørgsmålet om cost -benefit i forbin-

delse med den her kemikalielov. Det er jo noget, som regeringen i hvert fald angiveligt skulle

- 13 -

være meget interesseret i, nemlig hvad der er af omkostninger og fordele ved en skærpet regu-

lering.

Derfor vil jeg spørge: Hvad har regeringen af cost-benefit-overvejelser både på den

side, der hedder konkurrenceevne, og her tænker jeg både på de kortsigtede omkostninger, for

det er selvfølgelig også relevant, men jeg tænker især på de langsigtede konkurrenceevnefo r-

dele? Hvad har man af vurderinger af, hvad en skærpet kemikalielovgivning vil betyde for

europæisk industri i form af bedre konkurrenceparametre på det internationale marked?

Hvad har man af overvejelser i forbindelse med omkostningerne ved en slap kemikalie-

lovgivning? Det er jo nævnt, at alene på arbejdsmiljøområdet vurderer man, at skaderne for

kemikalier ligger mellem - jeg tror, det er - 17 og 48 mia. euro, og der er sygefravær i befolk-

ningen generelt slet ikke taget med. Det er ikke sundhedsskader, det er ikke omkostninger i

sundhedsvæsenet osv. Er det noget, regeringen har undersøgt og forholdt sig til? Jeg ved godt,

at man ikke kan finde præcise tal, men man kunne jo få nogle kvalificerede vurderinger, som

kunne indgå i argumentationen.

Det andet er: Ærgrer det ikke statsministeren lidt, at de tiltag, man har taget på milj ø-

økonomiens område, hidtil mest har beskæftiget sig med knallerter og sådan noget i stedet for

noget stort og vigtigt som f.eks. kemikaliereguleringen?

Statsministeren:

Med hensyn til anvendelse af cost-benefit-analyser og hvad, der måtte være foretaget, synes

jeg, at Jørn Jespersen med fordel kan drøfte sagen med miljøministeren, når han møder op for

at snakke om den her sag.

Jeg er også enig med Jørn Jespersen i, at den europæiske proces da er overordentlig vi g-

tig. Jeg kan jo ikke ændre på, at Jørn Jespersen ikke har tillid til den danske regering. Det kan

vi ikke ændre på. Sådan vil det nok også fremdeles være. Men Jørn Jespersen har måske stø r-

re tillid til den rød-grønne regering i Berlin, kunne man antage. Nu har Jørn Jespersen selv

fremhævet, at det er Tyskland, der har været en af kræfterne. Det ved jeg ikke, men det siger

Jørn Jespersen, at det er Tyskland, der har været en af de drivende kræfter i at få flyttet dette

her over i konkurrenceevnerådet.

Da Jørn Jespersen er af den vurdering og ligger inde med den viden, kan det jo være, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jørn Jespersen kan søge oplysning hos De Grønne i Tyskland om, hvad bevæggrundene er for

dette ønske om at flytte det til konkurrenceevnerådet, siden Jørn Jespersen ikke har tillid til

den danske regering, hvad man måske k an sætte sig ind i baggrunden for. Kunne Jørn Jesper-

sen måske have større tillid til vurderinger foretaget af den rød -grønne regering i Tyskland?

Jørn Jespersen

(SF):

- 14 -

Hvis nu det var sådan, at jeg var parlamentsmedlem i Tyskland, og statsministeren var mi ljø-

minister eller rigskansler i Tyskland, så kunne vi jo have taget den her debat i den samme n-

hæng. Det ville have været meget relevant.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg er folketingsmedlem i Danmark, og statsministeren

er statsminister i Danmark, og derfor synes jeg måske, at den mest relevante diskussion i de n-

ne her sammenhæng er, hvordan vores regering agerer.

Men jeg kan konstatere, at det ikke tager mere en knap en time på det her spørgsmål, før

statsministeren bliver helt urimelig polemisk. Det er så bare en konstatering af, at der åbenbart

ikke er mange substantielle svar bag regeringens linje.

Er det rigtigt opfattet, at statsministeren, da han har sagt ja til denne her topmødeerklæ-

ring og dermed også sanktioneret, at tingene bliver flyttet ti l et andet råd, overhovedet ingen

vurderinger har haft af de miljøøkonomiske aspekter af cost-benefit i denne her sammen-

hæng? Hvor meget der ligger af konkurrenceevnefordele i en skærpet REACH-lovgivning,

hvor meget der ligger af økonomiske, sundhedsmæssige besparelser i en skærpet lovgivning.

Har det været helt ukendt land, som det fremgår af svaret nu?

Statsministeren:

Med hensyn til anvendelse af polemik kan jeg slet ikke klare mig i konkurrencen med Jørn

Jespersen, vil jeg gerne sige.

Så kan jeg blot sige, at der ikke har været nogen kemikaliepolitisk drøftelse på topm ø-

det. Det er ikke rejst fra nogen side, og det ville også være mærkeligt, for det var ikke et to p-

møde om kemikalier. Den drøftelse bør naturligvis finde sted i de relevante rådsformation er,

og det må også være der, Jørn Jespersen følger sagen.

Der bliver altså en god lejlighed til at drøfte sagen med miljøministeren på fredag.

Jørn Jespersen

(SF):

Nej, men det er jo det, der er hele problemet, at man vedtager beslutninger af meget vidtræk-

kende karakter, som ikke bare på kemikalieområdet er meget vidtrækkende, men som er en

hel ny måde at gå til den generelle regulering på, at man begynder at flytte det tilbage til e r-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvervsinteresser uden diskussion, og uden at den danske regering overhovedet har forholdt sig

til det. Det er det, der er kritikken i det.

Så vil jeg bare for at slutte af spørge, når vi nu ser lidt fremadrettet på det: Kan vi få et

tilsagn fra statsministeren i dag om, at i den kommende regulering vil Danmark arbejde for, at

der ikke sker udsættelser af vedtagelsen af REACH med henvisning til, at der er brug for flere

undersøgelser af konkurrenceevne forstået som omkostninger, og at vi vil arbejde for en

skærpelse af REACH i forhold til, hvad der ligger nu?

- 15 -

Statsministeren:

Jeg vil ikke gå ind i nogen konkret diskussion om enkeltelementer i de oplæg, der ligger. Jeg

har givet udtryk for de generelle synspunkter, regeringen har, nemlig at vi ønsker skærpede

regler på kemikalieområdet, og detaljerne må Jørn Jespersen drøfte, n år der forelægges fo r-

handlingsoplæg fra miljøministerens side, henholdsvis når økonomi - og erhvervsministeren

møder op med sagen.

Ordstyrer:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, derfor afslutter vi samrådet og siger tak til statsmin i-

steren og udvalgsmedlemmerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 8721)