Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 74
Offentligt
1455981_0001.png
PDF udgave (35 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 74)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 20. februar 2004
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Møde mellem Europa-Parlamentets forfatnings-
udvalg, repræsentanter fra nationale parlamen-
ter og Konventets formænd
På et møde i Europa -Parlamentets forfatningsudvalg d. 16.-17. februar disku-
terede tidligere medlemmer af Konventet bl.a. muligheden for, at Europa-
Parlamentet vedtager Konventets udkast til forfatningstraktaten for at sende et
politisk signal til stats- og regeringscheferne. Formanden for Konventet Valéry
Giscard d’Estaing skulle sammen med næstformændene Jean Luc Dehaene og
Giuliano Amato have tilsat Europa-Parlamentets møde om situationen for for-
fatningstraktaten ekstra kolorit. Men på grund af strej ke i de franske lufthavne
nåede Giscard d’Estaing ikke frem. Dehaene og Amato samt Kommissær M i-
chel Barnier gav deres bud på situationen og løsningsmulighederne, mens G i-
scard d’Estaing i stedet får lejlighed til at tale til Europa -Parlamentets forfat-
ningsudvalg på plenarsamlingen i Strasbourg d. 8. -11. marts. Også repræse n-
tanter fra de nationale parlamenter var inviteret af forfatningsudvalget, men
det var kun repræsentanter fra henholdsvis Spanien, Polen, Rumænien og Ita-
lien, der havde valgt at deltage i mødet.
Kan det irske formandskab samle enighed?
Amato anså det for tvivlsomt, om det irske formandskab ville indkalde til r e-
geringskonference. Til gengæld havde den hollandske regering, ifølge Amato,
meldt ud, at den tror på, at det kommende hollandske f ormandskab vil kunne
opnå enighed om en forfatningstraktat. Íñigo Méndez de Vigo, spansk europ a-
parlamentariker for den konservative gruppe og tidligere medlem af Konven-
tets præsidium, bakkede op om vurderingen af det irske formandskab og sagde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455981_0002.png
-2-
direkte, at han ikke mente, at irerne ville nå det til maj måned. Michel Barnier
ville ikke være med til at vurdere, om det irske formandskab vil indkalde rege-
ringskonferencen igen. Han vurderede derimod, at irerne arbejdede fornuftigt
ved kun at beskæftige sig med de punkter, der var problematiske og ikke åbne
Pandoras æske og irerne vedblev med at arbejde dynamisk og kompetent, sag-
de han. I øvrigt kunne han ikke se, hvorfor det skulle være nemmere i novem-
ber og december end i april og maj.
Hvad kan Europa-Parlamentet og Kommissionen gøre?
Europa-Parlamentarikerne var meget optagede af at høre de indbudte taleres
syn på muligheden for, at Europa -Parlamentet vedtager Konventets udkast til
forfatningstraktaten for at sende et politisk signal, og både Michel Barnier o g
Guilliano Amato syntes godt om den ide. Barnier opfordrede desuden europa-
parlamentarikerne til at føre valgkamp på baggrund af Ko nventets tekst.
Johannes Voggenhuber, østrigsk europaparlamentariker fra De Grønne og tid-
ligere medlem af Konventet, opfordrede Kommissionen til at indtage en mere
offensiv position overfor stats- og regeringscheferne, ligesom han mente, den
tidligere Kommissionsformand, Jacques Delors havde gjort det. Repræsentan-
ten fra det spanske parlament, Diego López -Garrido, opfordrede også Ko m-
missionen til aktivt at påvirke stats - og regeringscheferne.
De udestående spørgsmål – en rendez-vous klausul?
Der var bred enighed om, at de udestående spørgsmål – afstemningssystem og
stemmevægte i Rådet samt Kommissionens sammensætning – var de mest
kontroversielle udestående spørgsmål. Flere parlamentarikere var inde på m u-
ligheden for at have en ”rendez-vous klausul” for de udestående besværlige
spørgsmål i forfatningstraktaten. Klausulen kunne fastlægge et tidspunkt, hvor
drøftelserne skal genoptages og så simpelthen udskyde en beslutning om de
besværlige spørgsmål til et senere tidspunkt. Andre foretrak at få en aftale i
stand nu og så fastsætte et ikrafttrædelsestidspunkt, som ligger flere år ud i t i-
den. Amato slog også til lyd for anvendelse n af en tidsfaktor til at løse begge
spørgsmål, dog uden at lægge sig fast på en model. Andrew Duff, europapa r-
lamentariker fra den liberale gruppe og tidligere medlem af Konventet fast-
slog, at man godt kan benytte en tidsfaktor, men ikke uden, at der ligger en hel
klar aftale om system og sammensætning for fremtiden.
Méndez de Vigo, foreslog endvidere, at man kunne koble stemmevægtene og
Kommissionens sammensætning sammen med omfordelingen af pladserne i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455981_0003.png
-3-
Europa-Parlamentet i 2009
1
.
Richard Corbett, europaparlamentariker fra den socialdemokratiske gruppe fo-
reslog at indgå et kompromis, hvor medlemsstaterne, hver gang en beslu tning
truffet med dobbelte flertal, som forslået af Konventet, ellers ville være ne d-
stemt med stemmevægtene fra Nice, kunne kræve at forhandlingerne fortsæt-
tes, indtil der er enighed
2
. I praksis, sagde Corbett, havde kompromiset næsten
ikke været i brug.
Med venlig hilsen
Michala Jessen
CON 850/03 artikel 19. Ifølge Konventets forslag til forfatningstraktaten skal Europa-Parlamentet
herefter sammensættes efter en såkaldt degressiv proportionalitet baseret bl.a. på en mindstetærskel
på fire medlemmer pr. medlemsstat. Det præciseres ikke nærmere i traktatudkastet, hvad denne d eg-
ressive proportionalitet konkret betyder for de enkelte medlemsstaters antal parlamentsmedlemmer.
Det overlades til Det Europæiske Råd at træffe nærmere afgørelse om sammensætningen af Europa -
Parlamentet i god tid inden europaparlamentsvalget i juni 2009.
2
1
Ioannina-kompromiset fra et uformelt møde blandt udenrigsministrene i Ioannina i Grækenland den 29. marts
1994. Mødet resulterede bl.a. i en rådsafgørelse om afvikling af kvalificerede flertalsafstemninger i en udvidet
Union med 16 medlemmer. Denne beslutning er siden hen blevet ændret som følge af Norges beslutning om ikke
at blive medlem. Kompromiset indebærer, at Rådet, hvis et antal rådsmedlemmer svarende til i alt mellem 23
stemmer (det hidtidige nødvendige minimum for at blokere en beslutning) og 26 stemmer (det nye minimum)
tilkendegiver, at de agter at modsætte sig, at Rådet vedtager en afgørelse, som skal træffes med kvalificeret fle r-
tal, skal gøre alt, hvad der står i dets magt for inden for en rimelig tidsfrist at finde en tilfredsstillende løsning,
der vil kunne vedtages med mindst 65 ud af 87 stemmer. Som følge af den nye stemmevægtning i Ministerrådet
ophævede Nice-traktaten bestemmelserne i Ioannina-kompromiset (Scad-plus).
(Løbenr. 11243)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455981_0004.png