Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0235
Offentligt
1444058_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.5.2003
KOM(2003) 235 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 814/2000
om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik
{SEK(2003) 506}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 814/2000
om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik
I.
Kort indledning
Denne rapport omhandler gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 i årene
2000, 2001 og 2002. Der vil i den nærmeste fremtid inden for rammerne af Kommissionens
evalueringspolitik blive foretaget en vurdering af virkningerne af de foranstaltninger, der er
truffet i medfør af denne forordning.
Formålene med informationsforanstaltningerne vedrørende den fælles landbrugspolitik som
fastlagt i forordning (EF) nr. 814/2000 er:
·
·
·
·
at bidrage til at forklare den fælles landbrugspolitik og til at iværksætte og udvikle den
at fremme den europæiske landbrugsmodel og forståelsen af den
at informere landbrugerne og de øvrige aktører i landdistrikterne
at oplyse offentligheden om, hvad den fælles landbrugspolitik drejer sig om, og dens mål.
Aktionerne fordeler sig på to hovedtyper:
·
·
aktioner, der på initiativ af tredjepartsorganisationer foreslås medfinansieret af EUGFL,
og som kan være enten programmer eller specifikke aktioner
aktioner, der iværksættes på Kommissionens initiativ, og som finansieres 100 % af
EUGFL.
Ministerrådet har besluttet (artikel 8 i forordning (EF) nr. 814/2000), at Rådet og Europa-
Parlamentet hvert andet år skal have forelagt en rapport om gennemførelsen af forordningen,
og at den første rapport skulle forelægges senest den 31. december 2001.
De oprindelige gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 814/2000, herunder
gennemførelsesbestemmelserne vedrørende tilskud til tredjeparter, blev fastlagt ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 1390/2000, som derefter blev afløst af Kommissionens
forordning (EF) nr. 1557/2001 og senere Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002.
Denne rapport til Europa-Parlamentet og Rådet er blevet udskudt, for at der kunne udarbejdes
en mere fuldstændig vurdering af gennemførelsen af Rådets forordning i lyset af de
erfaringer, Kommissionens tjenestegrene har indhøstet, og under hensyntagen til de
ændringer, Kommissionen har foretaget af gennemførelsesbestemmelserne. Rapporten
tilgodeser også kommentarer og tilbagemeldinger fra interesserede parter i civilsamfundet, fra
individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet og fra landbrugets organisationer.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0003.png
II.
1.
·
Historisk oversigt
Budget
Finansieringen af denne informationspolitik har sin oprindelse i en post på budgettets B2-
del, som blev anvendt til finansiering af informationsaktiviteter for CEPFAR og CEJA
(europæiske landbrugeres informationsorganisation og europæiske unge landbrugeres
organisation).
Som følge af de bemærkninger, Revisionsretten i 1997 fremsatte om finansieringen af fire
NGO'er på landbrugsområdet under budgetpost B2-519, senere B2-5122, ophørte
Kommissionen med en 100 % finansiering af NGO'ers informationsaktiviteter og
udarbejdede en vejledning om tildelingen af midler til de forskellige ansøgere.
I 1998 blev der udarbejdet en ny vejledning, som blev yderligere tilpasset i 1999.
Der blev afsat ekstra bevillinger på budgetpost B2-519 (B2-5122), og i 1998 anførte
Parlamentet specifikke modtagere og de beløb, de fik tildelt. I 1999 blev de potentielle
modtagere kun nævnt som eksempler, og forhåndstildelingen af bevillinger forsvandt. Der
blev afsat 5,5 mio. EUR på budgetposten, og en række modtagere inden for landbruget på
europæisk plan blev nævnt. Som en B2-post var udgifterne til informationspolitik ikke-
obligatoriske udgifter.
I 1999 placerede Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik
under EUGFL's Garantisektion. Det blev besluttet, at informationsforanstaltningerne i
årene 2000-2005 skulle finansieres under B1-382 med et årligt budget på 4,5 mio. EUR.
(Den forudsete fordeling mellem tilskud og Kommissionens initiativer var 3,5 mio. EUR til
tilskud (3 mio. til programmer og 0,5 mio. til specifikke aktioner) og 1 mio. EUR til
Kommissionens initiativer.)
Med Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 skabtes retsgrundlaget og de politiske
retningslinjer for udgifterne til informationspolitikken for den fælles landbrugspolitik
under B1-382.
I 2000 oprettede Europa-Parlamentet en ny budgetpost, B2-514, for finansiering af
pilotprojekter, der skulle bidrage til familiebrugenes overlevelse i EU. Det omfattede
finansiering af landbrugsorganisationer, der fremlagde informationsprojekter.
Kommissionen var bange for, at der dermed blev skabt en situation, hvor der ville være
“overlapning” med visse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Den var også
meget betænkelig ved nye “pilotprojekter” i betragtning af de tidligere dårlige erfaringer i
GD Landbrug. Pilotprojekter har intet “retsgrundlag”, da de formodes at bane vej for en
senere forordning, som tilgodeser erfaringerne indhøstet ved gennemførelsen af
projekterne. Parlamentets budgetudvalg accepterede Kommissionens argumenter og
tilsluttede sig, at bevillingerne under B2-514 overførtes til B1-382. Den 14. december 2000
genindførte Parlamentet på plenarmødet dog B2-514 ved et ændringsforslag. Ordet
“pilotprojekter” var udeladt, men det er fortsat et problem, at B2-514 i modsætning til
B1-382 stadig ikke har noget retsgrundlag og ikke kan gennemføres. Der er ikke afholdt
udgifter over denne budgetpost.
I 2001 blev der afsat 4,5 mio. EUR til budgetpost B1-382.
·
·
·
·
·
·
·
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
·
For 2002, hvor kendskabet til finansieringsmulighederne var blevet mere udbredt, afsattes
der yderligere 2 mio. EUR for at imødekomme en større efterspørgsel. Parlamentet
besluttede desuden at overføre endnu 2 mio. EUR (som tidligere var afsat under B2-514)
til den generelle informationspost B1-382, således at B1-382 omfattede 8,5 mio. EUR til
finansiering og medfinansiering af informationsaktioner.
Tre års virksomhed
2.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1390/2000: årene 2000 og 2001
Ifølge Kommissionens første forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning (EF) nr. 814/2000:
·
er indkaldelse af forslag en af de mest effektive og gennemskuelige måder til at sikre, at
de støttemuligheder, som forordning (EF) nr. 814/2000 tilbyder, får så stor offentlig omtale
som muligt, og at det er de bedste foranstaltninger, der bliver udvalgt
bør
støtteberettigelseskriterierne,
udvælgelseskriterier nøje præciseres
udelukkelseskriterierne
og
de
generelle
·
·
kan der blandt modtagerne af den i forordningen fastsatte støtte være organisationer, som
ikke har en veldefineret juridisk status, og der bør derfor kræves en garanti, som mindst er
lig med det beløb, Kommissionen udbetaler som forskud
må en finansieringssats på over 50 % (maksimalt 75 %) være en undtagelse.
·
Kommissionens forordning (EF) nr. 1557/2001: året 2002
Denne forordning gjaldt for 2002-aktiviteterne, men de indførte ændringer var beskedne, og
hovedlinjerne fra forordning (EF) nr. 1390/2000 var bibeholdt: indkaldelse af forslag ansås
stadig for at være en af de mest gennemskuelige og effektive måder til at tiltrække gode
informationsaktioner til finansiering, og der skulle fortsat stilles en bankgaranti som
betingelse for at opnå forskud på den endelige betaling.
De ændringer, der blev indført, havde til formål at præcisere reglerne, forbedre ordningen for
modtagelse og behandling af ansøgninger og lette adgangen til en “undtagelsesvis”
finansieringssats på 75 % for visse informationsaktioner, der skønnedes at være af særlig høj
værdi eller interesse. Det var f.eks. opfattelsen, at de eksisterende kriterier vedrørende
tolkning til flere sprog, der indgik i definitionen af “undtagelsesvise aktioner”, ville være
mere relevante for de mere velstående organisationer og store transnationale møder end for
små og mellemstore landbrugsorganisationer, der ud fra deres egen mere lokale karakter og
deres informationsaktioners art mindre sandsynligt ville anvende tolkning til flere sprog og
derfor ville blive straffet. Disse kriterier ændredes, og der blev også foretaget andre mindre
ændringer. Disse småændringer af den eksisterende forordning indførtes i høj grad som svar
på de praktiske vanskeligheder, der gjorde sig gældende for en række organisationer, som
repræsenterede små og mellemstore landbrugsvirksomheder, og som gjorde Kommissionens
tjenestegrene bekendt med deres problemer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0005.png
III.
Nu
Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002
De erfaringer, Kommissionens tjenestegrene gjorde i årene 2000, 2001 og 2002, viste, at
mens
aktionerne
på
Kommissionens
initiativ
var
en
succes,
kunne
gennemførelsesbestemmelserne fortsat forbedres med hensyn til tildelingen af støtte til
informationsaktioner finansieret over budgetpost B1-382. Processen krævede en vis
strømlining for bedre at opfylde målene for politikken, nemlig at informere landbrugerne og
befolkningen i almindelighed om de vigtigste politiske retningsændringer, der blev indført
efter de forskellige fødevareforskrækkelser sidst i halvfemserne og den krise i forbrugernes
tillid til landbrugerne og de offentlige myndigheder, der fulgte i kølvandet herpå. Denne
opfattelse blev bekræftet ved uformelle konsultationer med en række landbrugsorganisationer,
der i årenes løb har modtaget tilskud.
Det var også opfattelsen, at der i den nye sammenhæng burde lægges større vægt på de
samfinansierede aktioners effekt på medierne og en bredere offentlighed. Det blev anset for at
være vigtigt som led i den større gennemsigtighed og lydhørhed over for de mange forskellige
krav fra civilsamfundet, der har præget det generelle politiske klima omkring
landbrugspolitikken i EU og andre steder, og som er kommet til at spille en rolle i den fælles
landbrugspolitik efter Agenda 2000.
Forordning (EF) nr. 2208/2002 bringer processen et skridt videre. Målene i Kommissionens
nye forordning, der vil gælde for støtten i 2003, er:
·
at tilpasse de finansierede informationsaktioner til den fælles landbrugspolitiks aktuelle
prioriteter (f.eks. reformen af den fælles landbrugspolitik, WTO-forhandlingerne,
udvidelsen) ved i indkaldelsen af forslag at fastsætte, hvilke emner der skal behandles det
pågældende år
at forenkle procedurerne for dem, der ansøger om medfinansiering
at præcisere og bedre regulere muligheden for 75% finansiering under “særlige
omstændigheder”
at kræve, at ansøgerne har overvejet den bredere effekt af deres informationsaktioner, og
at de fremlægger en medieplan sammen med deres ansøgning
at præcisere, hvilke omkostninger der er berettigede til medfinansiering, ved indførelse af
et benchmarkingsystem og dermed at gøre tilskudsordningen mere operationel.
·
·
·
·
Kommissionen har ment, at ovennævnte foranstaltninger også ville føre til en øget
harmonisering mellem de aktioner, der fremlægges til medfinansiering af tredjeparter, og de
aktioner (publikationer, afholdelse af konferencer, deltagelse i landbrugsudstillinger), der
gennemføres på Kommissionens initiativ.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0006.png
IV.
1.
Fordelingen af de finansierede aktioner
Tilskud
Analysen af ansøgningerne fra samtlige lande i EU-15 i 2000, 2001 og 2002 viser en stadig
årlig stigning (fra 66 til 145 til 199, hvoraf 27, 54 og 40 var ansøgninger om medfinansiering
af programmer og 39, 91 og 159 ansøgninger om specifikke foranstaltninger i hvert af de tre
år). Af flere grunde - som oftest fejl i fremlæggelsen af ansøgningerne, men også nogle af de
foreslåede informationsaktioners lave niveau - er tendensen for antallet af medfinansierede
ansøgninger dog mere statisk.
Antallet af godkendte ansøgninger vedrørende programmer i 2000, 2001 og 2002 var
henholdsvis 7, 15 og 4 (26 programmer) og vedrørende specifikke aktioner i samme periode:
12, 25 og 24 (i alt 61). Det skal bemærkes, at hvert program omfatter en række aktioner, og at
de 26 finansierede programmer omfattede 142 specifikke aktioner, hvormed det samlede antal
aktioner bliver 203 i de tre år. Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 814/2000 er der
godkendt 26 ud af 121 ansøgninger om medfinansiering af programmer og 61 ud af
289 ansøgninger om specifikke aktioner (se bilag I - tabeller vedrørende tilskud i 2000, 2001
og 2002 med angivelse af støttesatsen).
Hovedparten af de medfinansierede programmer kom fra Belgien, hvilket afspejler
tilstedeværelsen i Belgien af en række europæiske paraplyorganisationer for landbruget,
såsom COPA-COGECA, CEJA og AEFPR, mens tallene for de specifikke aktioner viser en
bredere fordeling, med et betydeligt antal medfinansierede aktioner i Frankrig, Spanien og
Italien. Dette er et tegn på den generelle interesse for den fælles landbrugspolitik i disse lande;
en tilsvarende tendens ses i antallet af anmodninger om besøg i Bruxelles fra franske, spanske
og italienske grupper og i antallet af breve og e-mail-spørgsmål til GD Landbrug.
En undersøgelse af temaerne for de medfinansierede informationsaktioner viser, at langt det
mest foretrukne emne er den fælles landbrugspolitik i almindelighed og reformen af den
fælles landbrugspolitik, efterfulgt af landdistriktsudvikling, WTO-spørgsmål, kvalitetspolitik
og udvidelsen. Dette afspejler en tendens i ansøgningerne, men også i de valg,
Kommissionens tjenestegrene har foretaget.
De typer aktioner, der blev ydet tilskud til, omfattede seminarer og konferencer om den fælles
landbrugspolitik, et forum om kvinder i landbruget, informationsbesøg og -udveksling mellem
landbrugere fra forskellige medlemsstater og besøg i kandidatlandene, et uddannelsesprojekt
for skoleelever i hele EU vedrørende landbruget og landbrugspolitikken i grundtræk,
informationsbesøg tilrettelagt af landbrugsjournalister, offentliggørelse af en
informationsbrochure om fødevaresikkerhed og -kvalitet for forbrugerne og bøger, videoer,
cd-rommer og andre publikationer om den europæiske landbrugsmodel, den fælles
landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne. Kommissionen bevilger først
tilskud efter en længere udvælgelsesproces, og de aktioner, der er udvalgt til finansiering, har
forhåbentlig haft en så bred effekt som muligt. En officiel evaluering af disse
foranstaltningers effekt vil senere blive foretaget af de tjenestegrene i Kommissionen, der
specielt varetager evalueringsopgaver, og ud fra arten af de organisationer, der gennemfører
aktionerne, de valgte emner og redskaber og de befolkningsgrupper, man er nået ud til.
De
individuelle
organisationer,
der
opnåede
medfinansiering
af
deres
informationsprogrammer, omfatter de traditionelle modtagere af støtte til informationspolitik
“før 814/2000”, såsom COPA-COGECA og AEFPR (paraplyorganisationer for europæiske
landbrugere og kooperativer) og CEJA (unge landbrugere), men også nationale
forbrugerorganisationer, nationale journalistorganisationer, europæiske miljøorganisationer
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0007.png
og grupper inden for udviklingen af landdistrikterne. En række nationale organisationer, der
er medlemmer af de europæiske paraplyorganisationer, opnåede også tilskud, og det samme
gjorde nogle provins- og regionalorganisationer og akademiske organer.
2.
Aktioner på Kommissionens initiativ: Konferencer, udstillinger, publikationer
osv.
Ekstern teknisk bistand
I årene 2000 og 2001 havde Kommissionens tjenestegrene en
rammekontrakt
med et
PR-firma, der medvirkede ved gennemførelsen af informationsaktioner iværksat på
Kommissionens initiativ. (Publikationer, pressepakker og informationsbrochurer, mailingliste,
websted, deltagelse i udstillinger, afholdelse af konferencer, strategi og nøglebudskaber).
I 2002 videreførte Kommissionens tjenestegrene deres program på ad hoc-basis. I samarbejde
med en række generaldirektorater (OPOCE, SCIC, GD EAC og GD Administration) og også
nogle private firmaer, der havde rammekontrakter med andre GD'er, gennemførte de således
deres publikationsprogram og afholdelsen af konferencer og deltagelsen i udstillinger.
Efter en udbudsprocedure, der blev iværksat i 2001, blev der i 2002 underskrevet en kontrakt
med et eksternt firma om
skrivning af artikler.
Kommissionens tjenestegrene er nu nået til slutfasen med et udbud om ekstern bistand, der er
fordelt på en række partier, herunder strategi, medieredskaber og teknisk bistand til
udstillinger og konferencer.
Vigtigste aktioner i 2000, 2001 og 2002
Konferencer
·
·
·
·
den fælles landbrugspolitik (rundbordskonference om landbrugets fremtid i Hannover og
den fælles markedsordning for frugt og grøntsager i Bruxelles)
udvikling af landdistrikterne (landbrugets rolle i udviklingen af landdistrikterne i
Washington)
WTO-forhandlingerne: konferencer i Paris med 24 udviklingslande og i Estland og
Mauritius (venner af multifunktionalitet)
udvidelsen: med medierne i de ti central- og østeuropæiske lande og regionalkontorerne i
Bruxelles samt seminarer for medierepræsentanter fra ti central- og østeuropæiske lande i
Maastricht og Bruxelles. Der blev afholdt to større informationsmøder for landbrugets
ledere og akademikere, forbrugere, pressen og andre borgere fra samtlige kandidatlande,
herunder Tyrkiet, i Riga og Prag
årlige konferencer afholdtes i Bruxelles for landbrugspressen og landdistrikternes
Carrefours om den fælles landbrugspolitik i almindelighed, WTO og udvidelsen, og en
konference om landbrug i bjergområder samfinansieredes af GD AGRI og GD REGIO.
·
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0008.png
Landbrugsudstillinger
I 2000 og 2001 havde Kommissionens tjenestegrene stande på Grüne Woche i Berlin,
udstillingen i Libramont, Wallonien, landbrugsudstillingen i Paris og den internationale
udstilling (Salical) i Rioja, Spanien. I 2002 blev der også trods manglende teknisk bistand
gjort en stor indsats for at “vise flaget” på de forskellige landbrugsudstillinger. Kommissionen
havde stande på Grüne Woche i Berlin, landbrugsudstillingen i Paris, fødevareudstillingen i
Barcelona, AGRIBEX i Bruxelles og udstillingerne i Verona og Hameelina (Finland).
Et nyt aspekt i forbindelse med standene var det frivillige samarbejde fra nationale og lokale
landbrugs- og brancheorganisationer om præsentation ikke alene af vort
dokumentationsmateriale, men også konkrete eksempler på kvalitetsprodukter fra landbruget i
disse lande. F.eks. i Paris blev der på Kommissionens stand organiseret olivenoliesmagning
og information om mejeri- og kødprodukter, frugt, grøntsager og blomster ved gratis
medvirken fra repræsentanter for de deltagende brancheorganisationer.
Denne type fælles indsats viser klart komplementariteten mellem Kommissionens generelle
informationsaktioner i medfør af forordning (EF) nr. 814/2000 og aktionerne på grundlag af
andre forordninger, der vedrører information om landbrugsprodukter.
En anden partner i vort arbejde var landdistrikternes
Carrefour-netværk,
der sammen med
Kommissionens personale var med til at give information på standen. Kommissionens stand
på landbrugsudstillingerne dannede også grundlag for vor deltagelse i en række andre
kommunikationsaktiviteter i forbindelse med udstillingerne, hvor pressen og
brancheorganisationerne var involveret.
Publikationer
En af publikationerne er det
månedlige nyhedsbrev,
der udsendes på basis af en mailingliste,
som omfatter EU-institutionerne og internationale institutioner, nationale, regionale og lokale
myndigheder, erhvervs- og brancheorganisationer og den specialiserede presse.
Publikationsprogrammet omfattede en række specifikke
faktablade
om sådanne emner som
Agenda 2000, kvinder i landbruget og landbrugskomitéerne samt en
brochure
om økologisk
landbrug, der blev udsendt på alle 11 EU-sprog.
Der blev offentliggjort
rapporter og foldere
om de fælles markedsordninger, internationale
spørgsmål og spørgsmål vedrørende landdistrikterne.
Der blev
fremstillet et fotografisk værk “Panorama over landdistriktsudviklingen”
med
velvillig bistand fra medlemsstaterne, som leverede det fotografiske materiale. Denne bog
foreligger nu og vil blive præsenteret for ministrene og de delegerede på det uformelle møde i
Rådet og SCA i maj 2003 på Korfu.
En række faktablade om de fælles markedsordninger blev genoptrykt som følge af interessen
for og efterspørgslen efter disse publikationer.
Der blev også udarbejdet og foretaget revision af
nøglemeddelelser
om midtvejsrevisionen af
den fælles landbrugspolitik og spørgsmål vedrørende udvidelsen. Disse meddelelser var
bestemt til landbrugerne, fødevareindustrien, forbrugerne, pressen og civilsamfundet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444058_0009.png
Der blev fremstillet en
video
om EU's holdning i WTO og særlige publikationer, der indgik i
en pressepakke, som blev uddelt til journalisterne på WTO-mødet i Doha. Der blev også
fremstillet en
video
om midtvejsrevisionen, som blev ajourført på grundlag af Kommissionens
forslag om reform af den fælles landbrugspolitik i efteråret 2002.
Websted
En stor del af informationen i publikationerne stilles også til rådighed for offentligheden via
GD LANDBRUG-netstedet, der er en arbejdsbesparende og effektiv metode til at
kommunikere med dem, der i forvejen er interesseret i at få mere at vide om den fælles
landbrugspolitik og landbrugs- og fødevarepolitiske spørgsmål generelt. Der er link til
supplerende netsteder, både Kommissionens og andre.
Undersøgelser
Der blev i det normale
Eurobarometer
indført spørgsmål, der skulle vise fremskridtene i
offentlighedens kendskab til den fælles landbrugspolitik og dermed beslægtede spørgsmål.
Det må siges, at kendskabet i almindelighed kun er lidt øget, men at også det udgangsniveau
for det, der kunne ses i svarene på Eurobarometer-spørgsmålene om den fælles
landbrugspolitik, er beskedent. Svarene afspejlede offentlighedens bekymring over de
forskellige fødevareforskrækkelser i 2001 og bekræftede, at de budskaber, der når længst ud,
er dem, der formidles via tv og radio. Dette er desværre også de dyreste medier at anvende.
Der blev foretaget to
Eurobarometer-lynundersøgelser,
hvor offentligheden blev spurgt om,
hvad den vidste om den fælles landbrugspolitik, WTO, fødevaresikkerhed og andre emner i
forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Den generelle mangel på viden, som disse
undersøgelser afslørede, synes at understrege behovet for en fortsat informationspolitik og om
muligt en styrkelse af informationsaktionerne som helhed inden for de grænser, der afstikkes
af det budget og det personale, der er til rådighed til gennemførelsen af en sådan politik. Der
udførtes en Eurobarometer-undersøgelse i kandidatlandene. Den viste ikke overraskende, at
den fælles landbrugspolitik opfattes ret forskelligt i disse lande, hvilket afspejler den større
eller mindre betydning, landbruget har i det enkelte land og for de adspurgte.
Bilag II viser fordelingen af samtlige initiativer i perioden 2000-2002 og de tilsvarende
omkostninger. Det skal bemærkes, at de bevillinger, der blev indgået forpligtelser for,
udgjorde: 2000 – 1 354 779 EUR; 2001 - 650 594 EUR; 2002 - 1 692 819,28 EUR.
3.
Udgifternes fordeling mellem Kommissionens initiativer og tilskud
Som det fremgår af bilag III, var udgifternes fordeling mellem tilskud og
informationsaktioner iværksat af Kommissionen henholdsvis 50,83 %: 49,17 % i 2000,
77,51 %: 22,49 % i 2001 og 52,17 %: 47,83 % i 2002. For perioden som helhed var beløbene
på 5 488 406 EUR og 3 698 192 EUR, hvilket svarer til 59,74 % for tilskud og 40,26 % for
Kommissionens initiativer.
Det skal bemærkes, at de årlige udgiftstal for 2000 var lavere end de oprindeligt indgåede
forpligtelser. For 2001 og 2002 er udgiftstallene endnu ikke endelige, da nogle af aktionerne
stadig ikke er afsluttet. Der kan imidlertid forventes tilsvarende forskelle, fordi ikke alle de af
modtagerne foretagne betalinger vil være støtteberettigede for tilskuddenes vedkommende.
Forskellene er mindre for Kommissionens aktioner og skyldes, at der er indgået forpligtelser
for så store beløb som muligt.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V.
1.
Konklusion
Den fælles landbrugspolitik ligger i forreste linje, når det gælder svaret på de
ændrede forhold i verden og borgernes, forbrugernes og skatteydernes nye fordringer
og forventninger.
Vor informationspolitik bør afspejle disse ændringer og være et instrument, der klart
forklarer alle berørte parter - landbruget, fødevareindustrien og fødevarehandelen -
og også civilsamfundet i almindelighed de muligheder, landbrugerne og de øvrige
indbyggere i landdistrikterne har for at forbedre deres levestandard og samtidig
respektere naturen og bevare landskabet for de fremtidige generationer.
Forordning (EF) nr. 814/2000 er et solidt retsgrundlag for løsning af disse opgaver.
Kombinationen af aktioner iværksat på initiativ af erhvervs- og
brancheorganisationerne og pressen og aktioner iværksat mere direkte på
Kommissionens initiativ giver et godt praktisk grundlag for udvikling og formidling
af et afbalanceret og positivt budskab.
Erfaringerne i de sidste tre år synes at have været generelt positive, hvad angår
kvaliteten af de finansierede og medfinansierede aktioner. Med den kommende
evaluering af foranstaltningernes effekt vil der blive foretaget en hensigtsmæssig
vurdering af politikkens værdi. Systemet for fremlæggelse af en aktion til
finansiering er blevet forbedret i årenes løb under hensyntagen til erfaringerne og de
bemærkninger, modtagerne har fremsat. I betragtning af den risiko, der er forbundet
med direkte forvaltning, er det dog nødvendigt at sikre, at EUGFL-midlerne fordeles
efter bestemte procedurer, der er rimelige og kontrollerbare. Niveauet for
ansøgningerne om medfinansiering af aktioner må hæves, så der bliver færre
ansøgninger, der ikke kan komme i betragtning. Det gælder navnlig ansøgningernes
finansielle og budgetmæssige indhold og også en forsvarlig forvaltning af selve
aktionerne. Alle kontrakter og transaktioner skal være i overensstemmelse med den
nye finansforordning (EF) nr. 1605/2002.
Der er også fastlagt nøjagtige interne regler for at sikre, at informationsaktionerne
iværksat på Kommissionens initiativ ligeledes er velbegrundede og får så stor effekt
som muligt.
2.
Erfaringerne viser, at der på nuværende stadium ikke er grund til at ændre på
informationspolitikkens to søjler: medfinansierede aktioner forelagt af tredjeparter
(tilskud) og aktioner iværksat på Kommissionens initiativ og finansieret med 100 %.
Fordelingen af udgifterne mellem disse to søjler bør bibeholdes på nogenlunde
samme niveau.
Det europæiske landbrugs paraplyorganisationer er fortsat de vigtigste
tilskudsmodtagere. Selv om de små og mellemstore familiebrug endnu ikke helt har
høstet de oprindeligt forventede fordele af denne politik, er der gjort en indsats for at
sikre en bedre balance mellem de forskellige typer organisationer. Det bør der også
fortsat gøres.
Der skal ikke forventes væsentlige ændringer i arten af aktionerne. Behovet for en
styrkelse af aktionernes medieindhold i tråd med, hvad der optager civilsamfundet,
og med kommunikationsudfordringerne i det 21. århundrede er imidlertid anerkendt
ved indførelsen af “medieplanen” i Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bør også overvejes, om det er muligt at styrke dialogen om
informationspolitikken med medlemsstaternes repræsentanter i forbindelse med
Kommissionens årlige aktivitetsprogram.
Sidst, men ikke mindst vil den kommende evaluering og vurdering af effekten, som
Kommissionens tjenestegrene vil foretage, give en passende rettesnor for forbedring
af politikkens costbenefitforhold som helhed og effektiviteten af aktionerne, såvel de,
der iværksættes på grundlag af tilskud, som de, der iværksættes på Kommissionens
eget initiativ.
Bilag: SEK(2003) 506
11