Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2003) 0703 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Danmarks Rederi-
forening og Dansk Arbejdsgiverforening høringssvar vedr. direktiv om græn-
seoverskridende fusion.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Att.: Specialkonsulent Lars Bunch
Kampmannsgade 1
1780 København V
19. april 2005
ulr/bc - 530/20040001
Direktiv om grænseoverskridende fusion
Vi henviser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens e-mail af 11. april 2005 vedlagt spe-
cialudvalgsnotat "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænse-
overskridende fusioner af kapitalselskaber", hvortil vi har følgende bemærkninger:
Danmarks Rederiforening har fastholdt, at direktivet for så vidt angår medbestem-
melse burde bygge på et princip om, at registreringslandets regler finder anvendelse.
Dette er ikke imødekommet, og særlig finder vi særreglen, hvor der er mere end
500 medarbejdere, uacceptabel. Det forekommer således mærkværdigt, at hvor
f.eks. et stort dansk selskab fusioner med et lille engelsk selskab, og 500-
personersgrænsen er opfyldt, skal reglerne om medarbejderrepræsentation vedrø-
rende det europæiske selskab finde anvendelse, om end i modificeret form. Selv om
direktivet selskabsretligt klart er af interesse, finder vi reglerne om medarbejderre-
præsentation så mærkværdige og urimelige, at vi ikke mener, Danmark bør tilslutte
sig direktivet.
Med venlig hilsen
DANMARKS REDERIFORENING
P.D.V.
Uffe Lind Rasmussen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1790 København V
Telefon 33 38 90 00
Telefax 33 12 29 76
Kontortid 8.30-16.30
E-mail: [email protected]
Giro 5 40 08 99
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V
BR-EogS-Grænseoverskridende
fusioner - 10. selskabsdirektiv_MSM.0357.doc
18. april 2005
MSM/MAS/0357
Grænseoverskridende fusioner -- 10. selskabsdirektiv
-
DA har den 11. april 2005 modtaget Erhvervs- og Selskabsstyrelsens e-
mail vedlagt et notat om Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om
grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber. I e-mailen anmoder
styrelsen om DA’s stillingtagen til forslaget, idet styrelsen henstiller til,
at der fra dansk side støttes op om den løsning, som de øvrige med-
lemslande bortset fra Italien og Danmark bakker op om.
DA skal derfor vende tilbage med nedenstående foreløbige bemærk-
ninger.
Det er som bekendt fortrinsvis direktivforslagets regler om medbe-
stemmelse, der er relevante for DA’s virkeområde.
Som det ligeledes er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendt, har DA i
forbindelse med forslaget hele tiden argumenteret for, at det alene
skulle være registreringslandets regler om medbestemmelse, der var
afgørende. Herved vil det kunne sikres, at direktivet giver en reel mer-
værdi for selskaberne uden at indføre bureaukratiske og omkostnings-
krævende foranstaltninger.
Det er DA’s opfattelse, at dette ikke er tilfældet i det nuværende for-
slag, der navnlig på 2 afgørende punkter strider herimod.
For det første er reglen om, at der ikke må deltage et selskab i fusio-
nen, som har mere end 500 medarbejdere, hvis etableringslandets reg-
ler skal finde anvendelse, uantagelige. Dette bevirker således eksem-
pelvis, at et dansk selskab med mere end 500 ansatte, der fusionerer
med et lille engelsk selskab med 10 medarbejdere, vil være omfattet af
SE-reglerne. Selv om SE-reglerne anvendes i en tillempet form, fore-
kommer dette at være unødigt besværligt og uhensigtsmæssigt.
For det andet er det DA’s opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at de
nationale regler skal udstrækkes til at gælde i samtlige driftsenheder i
det fusionerede selskab. Dette kan blandt andet medføre et utilsigtet
pres på de eksisterende danske regler om selskabs- og koncernrepræ-
sentation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Reglerne om medbestemmelse, som de er kommet til udtryk i Mini-
sterrådets fælles indstilling om direktivforslaget om grænseoverskri-
dende fusion på rådsmøde den 25. november 2005, er således ikke til-
fredsstillende for DA, hvorfor DA på dette grundlag ikke kan støtte op
om den valgte løsning af medbestemmelsesspørgsmålet.
DA deltager naturligvis gerne i yderligere drøftelser med Styrelsen om
forslaget, herunder vil DA gerne høre Styrelsens yderligere bemærk-
ninger til, hvorledes fusioner mellem et dansk selskab med mere end
500 medarbejdere og et mindre udenlandsk selskab vil kunne gennem-
føres i praksis.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Morten Schønning Madsen