PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2005-06
KOM (2003) 0822 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Dagsordenspunkt:

Beskatning af grænseoverskridende salg af tjene-

steydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B)

13. december 2005

KOM (2003) 822, KOM(2005) 334.

Resume: Kommissionens fremsatte den 23. december 2003 et forslag [KOM(2003)822] om

ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser

leveret mellem erhvervsdrivende (det såkaldte B2B forslag). For B2B leverancer foreslås, at ho-

vedreglen for beskatningsstedet ændres fra leverandørens land til kundens land. Der vil dog være

visse undtagelser herfra.

B2B forslaget blev i form af et formandskabskompromis behandlet på ECOFIN den 7. decem-

ber 2004. Forslaget blev støttet fra dansk side, men der blev ikke opnået enighed i ECOFIN.

Kommissionen har efterfølgende stillet ændringsforslag [KOM(2005)334], der udbygger det

oprindelige forslag med ændrede regler for beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydel-

ser til private (B2C). Indholdet af ændringsforslaget uddybes i dette notat.

Overordnet vil B2C forslaget medføre at beskatningsstedet flyttes fra leverandørens land til for-

brugslandet. Kommissionen foreslår bl.a., at ydelser, der leveres via fjernsalg fremover skal mom-

ses i det land, hvor kunden er bosiddende. Det omfatter elektronisk leverede ydelser som radio- og

tv-spredningsydelser, teleydelser og fjernundervisning.

Kommissionen mener, at forslagene sikrer, at beskatningen tilfalder forbrugslandet i videst muligt

omfang.

Det kan ikke udelukkes at politisk enighed om sagen opnås indenfor nærmeste fremtid.

Baggrund

Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatning af grænseoverskriden-

de salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B).

Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til

afgiftspligtige personer (primært virksomheder) skal en ydelse som hovedregel

momses i oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiske udvikling har

imidlertid ændret omfanget af og mønsteret for handel med tjenesteydelser, såle-

des at de eksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer, tolkningsproble-

mer - der til tider løses ved domstolene - og væsentlige administrative byrder.

Kommissionens fremsatte den 23. december 2003 et forslag [KOM(2003)822] om

ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU

af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (B2B). For B2B leverancer foreslås, at

hovedreglen for beskatningsstedet ændres fra leverandørens land til kundens land.

Der vil dog være visse undtagelser herfra. B2B forslaget blev i form af et for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandskabskompromis behandlet på ECOFIN den 7. december 2004. Forslaget

blev støttet fra dansk side, men der blev ikke opnået enighed i ECOFIN. For de-

taljer om B2B-forslagets indhold, se bilag 1.

Kommissionen har efterfølgende – den 20. juli 2005 - stillet ændringsforslag

[KOM(2005)334], der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for

beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C). Ind-

holdet af ændringsforslaget uddybes nedenfor.

Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor

forbruget finder sted. Da de fleste tjenesteydelser forbruges af private på det sted,

hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde

sted, når leverancerne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for

ydelser – som f.eks. teleydelser - der let kan fjernsælges fra en virksomhed i et land

til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse ydelser kræves, at be-

skatningen indbetales til staten i kundens bopælsland for så vidt muligt at opnå

forbrugslandsbeskatning.

For at sikre yderligere forbrugslandsbeskatning foreslår Kommissionen primært

følgende ændringer i beskatningen af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser

til private:



Ydelser, der kan leveres via fjernsalg fremover momses i kundes bopæls-

land. Det gælder især radio- og tv-spredningsydelser, teleydelser og fjernun-

dervisning.

Hovedparten af de allerede eksisterende undtagelser fra den gældende ho-

vedregel opretholdes

B2C forslagets indhold

For så vidt angår ændringer til de enkelte artikler forslås følgende i B2C-forslaget:

Artikel 9, stk. 2

Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke–

afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uændret – nemlig

der, hvor leverandøren er etableret.

Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til be-

skatning på det faktiske forbrugssted. Det er naturligvis tilfældet, når ydelserne

præsteres lokalt. Reglen er desuden let at administrere for virksomhederne, som

blot behøver at kende eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens

identitet.

Artikel 9b

Kommissionen foreslår at opretholde reglen om at leveringsstedet for passagerbe-

fordring i forbindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det sted, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

befordringen finder sted opgjort udfra de tilbagelagte strækninger (gældende art. 9,

stk. 2, litra b), jf. bilag 1. Kommissionen har i ændringsforslaget foreslået, at den

tilsvarende regel også opretholdes ved passagerbefordring til private (B2C).

Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted,

så er der dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for

at sikre, at momsen betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået

følgende:

Artikel 9f

Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra hovedreg-

len om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne faktisk udfø-

res. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og

lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstande og arbejde udført

på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed indenfor viden-

skab og undervisning.

Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed fremover

momses det sted, hvor de udføres. (En undtagelse hertil er ydelser, der leveres om

bord på transportmidler, hvor beskatningsstedet foreslås at være afgangsstedet).

Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let identificerbart

sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres. Ofte er dette sted

dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende hovedregel for momsning

giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste tilfælde. Men i forbindelse med

cateringydelser er der flere og flere tilfælde, hvor ydelsen leveres til forbrugere i et

andet EU-land og for at sikre forbrugslandsbeskatning i alle tilfælde foreslår

Kommissionen derfor, at ydelserne altid skal momses i det land, hvor ydelsen

faktisk udføres.

Kommissionen foreslår desuden, at langtidsudlejning eller –leasing af transport-

midler fremover momses i det land, hvor kunden er etableret/bosiddende. Årsa-

gen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud til kunder i andre EU lande

og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens land giver derfor ikke altid en

korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens forslag vil give ens regler uanset

om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat (B2C).

Ved salg til private skal sælger herefter indbetale momsen i kundens land. Dette

kræver ved gældende momsregler, at sælgerne momsregistrerer sig i alle de lande,

hvor de har private kunder, hvilket er administrativt besværligt. Kommissionen

anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af

en one stop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU lande

gennem sine egne myndigheder (jf. Kommissionens forslag af 29.oktober 2004,

som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og supplerende

grundnotat af 14. april 2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i

praksis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om

kunden er afgiftspligtig eller privat, (jf. bilag 1 Formandskabets kompromisforslag

artikel 9d).

Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag

Elektronisk leverede ydelser, teletjenester, radio- og tv-spredningstjenester samt

fjernundervisning kan leveres og bliver leveret til private personer på afstand. Den

gældende regel om, at momsen skal betales i leverandørens land bevirker, at der

ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.

Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over græn-

serne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land med

lav moms, når han skal sælge til private. På samme måde vil virksomheder uden

for EU vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats.

Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for

denne type ydelser flyttes til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.

Forbrugslandsbeskatning af de elektronisk leverede ydelser vil ved gældende

momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i alle kundernes hjemlan-

de, men det kan – jf. ovenfor - undgås ved indførelse af en one stop mekanisme,

hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU lande gennem sine egne myndig-

heder.

Der eksisterer allerede i dag en regel, hvorefter leverandører af e-handels ydelser

etableret i lande uden for EU skal betale moms i det EU land, hvor kunden er

etableret/bosiddende. For at undgå administrativt besvær for virksomhederne ved

at skulle momsregistreres m.v. i alle de EU lande, hvor deres kunder bor, er der

lavet en særlig one stop ordning. Ordningen betyder, at virksomhederne kan nøjes

med at momsregistrere sig i ét EU land og angive og betale al moms derigennem

(det pågældende EU land sender angivelser og momsbeløb videre til de øvrige

lande).

Særreglen og den særlige one stop ordning er dog midlertidig og ophører den 30.

juni 2006. Med Kommissionens nærværende forslag vil reglerne blive permanente.

For at skabe kontinuitet for virksomhederne uden for EU foreslår Kommissio-

nen, at de nye regler B2C træder i kraft den 1. juli 2006.

Artikel 9h

Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet på det sted,

hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til beskattes. Denne regel er ikke

altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil

være bedre/lettere. Kommissionen foreslår derfor reglen bibeholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændrede forslag

en række tekniske konsekvensændringer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler, idet de



vil sikre at ydelser i større omfang beskattes i forbrugslandet

vil mindske mulighederne for dobbelt påligning af moms eller utilsigtet ik-

ke-påligning af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser

løser en række sammenhængende spørgsmål, f.eks. i forbindelse med ma-

terielle og immaterielle ydelser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget er baseret på traktatens art. 93, som kræver vedtagelse med enstemmig-

hed efter høring af Europa-Parlamentet.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i hø-

ring i starten af 2004. Disse høringssvar gengives i bilag 2.

Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28.

august 2005 og nedenfor gengives de indkomne høringssvar:

Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interesseorgani-

sation (HTS-I) støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre danske virksomhe-

ders konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede forbrugslandsbeskat-

ning vil give virksomhederne større administrative byrder, hvis der ikke samtidig

sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One-Stop system. Herudover

bemærkes:



DI og HTS-I anfører, at det er vigtigt med en klar definition af ”aftager”.

DI mener, at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren

– men ikke den juridiske ejer. Endvidere bør der laves klare regler for,

hvorledes ”pakke-løsninger” med flere slags ydelser skal behandles – spe-

cielt reglerne for leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og

telekommunikation bør harmoniseres. HTS-I anfører, at det bør sikres, at

virksomheder ikke straffes for forkert afregning, når det er begrundet i

kundens momsspekulationer (f.eks. hvis en kunde oplyser et forkert bo-

pælsland).



DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom”.



DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af

transportmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i for-

brugslandet. Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en

dansk virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses

i DK og mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



rer, at det må sikres, at danske virksomheder ikke stilles ringere med nye

end gamle regler, hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret

for dansk moms.

DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af

godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.

DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debito-

rer.

IT-Branceforeningen (ITB) har erklæret sig enig med i holdningerne fremført af

HTS-I.

Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om

at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet

vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag.

Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr.

om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med forenin-

gerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal beta-

les, hvis den skal betales. Efter gældende regler betales ikke moms af disse ydelser

(med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil ikke ændre

dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser om bord på

skibe vil dette kræve en særskilt beslutning af Rådet].

Advokatrådets Skatteudvalg har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget, men

har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.

Landbrugsrådet har ikke bemærkninger til forslaget.

Kommissionens høring

Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i

høring. Der indkom over 70 skriftlige svar.

Høringssvarerne betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer.

Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og

for formidlere.

De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om

beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede

regler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.

Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler

uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren aner-

kendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtidsleasing.

Restaurant- og cateringsektoren støttede hovedsageligt Kommissionens ændrin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsloven skal ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i 6.

momsdirektiv.

Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne henvises til bilag

For så vidt angår B2C ændringerne fremgår de skønnede økonomiske konsekven-

ser af nedenstående skema:

Tabel 1 – Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede B2C ændringer

Forslag

Provenumæssige konsekvenser

Restaurant- og catering-

Forslaget får ingen provenumæssige konsekvenser.

ydelser om bord på ski-

For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og beskat-

be, fly og tog

ningsstedet får først reel betydning, hvis momsfrihe-

den ophører. Spørgsmålet om, hvorvidt ydelserne skal

momses afventer i første omgang en rapport fra

Kommissionen om problemstillingen (jf. Artikel 8,

litra c).

Øvrige restaurant- og

cateringydelser

Forslaget forventes at give en mindre provenugevinst,

da omfanget af leverancer af sådanne restaurant- og

cateringydelser til Danmark fra andre EU-lande er

større end leverancer til andre EU-lande fra Danmark.

Efterspørgslen efter disse ydelser leveret fra andre

EU-lande forventes dog at være meget begrænset pga.

af transportomkostninger m.v.

Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke

at få væsentlige provenumæssige konsekvenser, da

færdselsloven som udgangspunkt kræver, at personer,

der er bosat i Danmark, kun må køre i dansk indregi-

strerede biler.

Udlejning af transport-

midler

Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst,

da der er flere personer bosat i Danmark, der langtids-

leaser biler i andre EU-lande, end der er personer

bosat i andre EU-lande, som langtidsleaser biler i

Danmark.

Ydelser der kan præsteres Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de

på afstand (teleydelser og ydelser, hvor der i dag betales moms i et andet EU-

lignende)

land forventes at være relativt begrænsede ved det

nuværende niveau – sandsynligvis under 20 mio. kr.

for telefoni, internetforbrug og - abonnement.

Skatteministeriet har dog ikke skønnet over provenu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effekterne fra andre ydelser pga. mangel på statistisk

grundlag. ”Andre ydelser” kunne eksempelvis være:

(momspligtig) fjernundervisning, informations- og

nyhedsformidling, film, musik, porno, computerspil

og software leveret fra et andet land via internettet

eller lignende. Men hver krone (målt i forbrugerpri-

ser), der flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give

20 øre mere i moms til staten. Bruger danskerne ek-

sempelvis for 50 mio. kr. (inkl. dansk moms) på ydel-

ser, der skal afgiftspålægges i Danmark, vil provenu-

gevinsten således være 10 mio. kr.

Hvis der ikke lægges dansk moms på dette område,

kan der dog forventes væsentligt større provenueffek-

ter. I teorien er det muligt at flytte leveringen og der-

med momsbetalingen af telefoni, internet og andre

ydelser til et andet EU-land. Såfremt al telefoni, inter-

netforbrug og -abonnement flyttes til andre EU-lande,

vil det med det nuværende omfang og prisniveau give

et provenutab på over 2 mia. kr. Et tab på denne stør-

relse vil dog kræve, at samtlige kunder uanset alder

m.v. ville skifte til udenlandsk etablerede selskaber.

Det forekommer hverken sandsynligt på kort eller

mellemlangt sigt, selv om der formentlig kan forven-

tes en betydelig vækst. Desuden forekommer det

sandsynligt, med en betydelig vækst i forbruget af

”andre ydelser” inden for en relativ kort periode som

følge af teknologisk udvikling og udbredelse.

Da der ikke sker ændringer – men kun præciseringer –

af de nuværende regler, forventes forslaget ikke at

have provenumæssige konsekvenser.

Ydelser præsteret af for-

midlere

Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægterne

ved forslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelse

af det oprindelige B2B-forslag er præsenteret i bilag 4.

For så vidt angår B2C-forslaget øges de administrative byrder for de virksomhe-

der, der sælger teleydelser mv. til private kunder i udlandet, da de fremover vil

skulle etablere og indbetale moms i kundernes hjemland.

Forslaget indebærer at det bliver mere attraktivt for de danske virksomheder at

operere på de udenlandske markeder, hvor momssatserne er lavere end i Dan-

mark, og det forventes som følge heraf, at flere virksomheder vil få eller øge deres

udenlandske salg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er foretaget en vurdering af de administrative omkostninger, virksomhederne

vil få som følge af en vedtagelse af B2C under forudsætning af et One Stop sy-

stem, som foreslået af Kommissionen. I givet fald vil de årlige administrative om-

kostninger beløbe sig til ca. 1,8 mio.kr. for de omfattede virksomheder.

Den samlede gevinst ved at indføre One Stop Systemet og B2C/B2B-forslagene

kan – for de ca. 4000 berørte virksomheder – opgøres til en reduktion af de admi-

nistrative omkostninger på knap 12 mio.kr. De administrative omkostninger for-

bundet med den nuværende lovgivning beløber sig til 17, 7 mio.kr., mens om-

kostninger under et One Stop System vil beløbe sig til ca. 5,9 mio.kr.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev over-

sendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til forhand-

lingsoplæg forud for Rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2004.

Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev

oversendt til udvalget den 5. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes både B2B og B2C forslagene, der sikrer, at beskatningen i

videst muligt omfang tilfalder forbrugslandet.

Andre landes holdninger

Bortset fra et land kunne alle lande tiltræde B2B-forslaget, da det blev behandlet

på ECOFIN den 7. december 2004.

Hovedparten af medlemslandene har udtrykt generel støtte til hovedlinierne i

B2C-forslaget, mens enkelte lande indtil videre har taget et generelt forbehold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om be-

skatningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige per-

soner (B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om beskatning

af ydelser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i det land,

hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance mellem

administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes administrative

forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det oprindelige forslag

for så vidt angår B2B.

Leveringsstedsregler

Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-

leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som

omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:

Artikel 9

Det foreslås, at

hovedreglen

for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg) bli-

ver, at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen kombi-

neres med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er betalingspligtig for

momsen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens land. (Jf. forslaget

til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).

En ”afgiftspligtig person” defineres som en enhed, der udfører aktiviteter om-

fattet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås, at en ”af-

giftspligtig person” er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (både

momspligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat)

brug eller til virksomhedens personale.

Artikel 9a

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for

ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det

vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.

Artikel 9b

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for

passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de

tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved

administrationen af denne bestemmelse.

Artikel 9c

Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i

forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted,

hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor

ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers

land med mulighed for omvendt betalingspligt.

Artikel 9d

Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i

købers hjemland foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til afgiftsplig-

tige personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås ydelser:



som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og

hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og

hvor ydelsen leveres direkte til forbrug.

Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at

disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.

Langtidsudlejning eller –leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af

denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelse i art.

9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på

over 30 dage.

Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)

Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for – ved handel med

lande uden for EU - at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis

reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning

eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning.

I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer

(B2C) og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for

leveringer til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.

Udvidelse af momsinformationssystemet VIES

VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligti-

ge personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige personer, der fore-

tager leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert kvartal indberette om

leveringerne til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter

til skatteadministrationen i købers land, som derefter kan kontrollere om køber

anvender reglerne for omvendt betalingspligt korrekt og om køber har momsan-

givet varerne.

VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolred-

skab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt betalingspligt i købers

land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for både myndigheder og

købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende system ikke fungerer op-

timalt, da det er langsomt og til tider upræcist.

Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at

omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk

set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af forordnin-

gen om administrativt samarbejde.

I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at

det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser indgå i

det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne

informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget

træder i kraft – nemlig den 1. juli 2006.

Virksomhedsinterne ydelser

Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at

ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og hoved-

sæde normalt falder uden for momsens anvendelsesområde, forudsat at de pågæl-

dende filialer m.v. er en del af samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset om

forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i flere medlemslande.

Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B

Forhandlingerne i EU om B2B forslaget startede i januar 2004. På arbejdsgruppe-

niveau har forslaget været behandlet flere gange.

I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var

foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de vig-

tigste var:



Artikel 9, stk. 1.

Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke-

afgiftspligtig juridisk person (f.eks. en kommune), som i forvejen er momsregistre-

ret for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-leverancer. Disse

”personer” er dermed omfattet af hovedreglen om at leveringssted er forbrugs-

landet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.



Artikel 9c

Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det

ikke er alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige og viden-

skabelige arrangementer, der omfattes af bestemmelsen om forbrugslandsbeskat-

ning, men kun moms af adgangsbetaling og dertil knyttede ydelser (som gardero-

be- og toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen betyder at disse adgangs-

ydelser m.v. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig eller en ik-

ke-afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i forbindelse med arran-

gementerne momses i det land, hvor køber er etableret.



Artikel 9d

Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset således, at

bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (of-

test udlejers land)

Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk

udføres.

Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for

momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag

til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og

drøftelserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.

Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings- og gen-

forsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).

Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om

langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2. Høringssvar til B2B forslaget

Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet

og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv

holdning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og anført,

at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget anven-

delse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både Fi-

nansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering

omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere

end et land. De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om virk-

somhedsinterne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en fælles

moms-registrering med en anden virksomhed.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens

forslag.

HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk

Kollektiv Trafik og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for langtids-

leasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være kundens

land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU lande

bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre EU-

lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark.

Forslaget vil betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og forbrugs-

landets fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet merom-

kostningerne for denne del af forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr. Omkostninger

vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet buserhvervet vil være

afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsfor-

ening anfører, at man vil kræve økonomisk kompensation (DUT) og HUR anfø-

rer, at meromkostningerne vil betyde nye ekstraordinære takststigninger og/eller

yderligere nedskæringer i busdriften. Amtsrådsforeningen anfører desuden, at

ændring af leveringssted for leasingydelser vil betyde administrative merudgifter i

forbindelse med genforhandling af kontrakter – disse udgifter kan undgås, hvis

der laves en lang (6 år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret

2004, at regeringen har besluttet, at der skal gives kompensation for de forøgede

momsudgifter i forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændrin-

gen.

Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet

EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og

bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.

Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at

omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I høringssvarer-

ne stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår i øvrigt at der

laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal bruges (hvis

overhovedet).

Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar

og at forslaget ikke løser problemet med salg af ”pakke-løsninger”, hvor de enkel-

te dele i pakken har forskelligt leveringssted.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og

udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.

Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget

fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan for-

tolkes forskelligt.

Kommissionens høring

Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B reglerne i

høring. Der indkom 57 høringsbidrag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og

europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra

enkeltpersoner.

Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som inde-

bærer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår be-

skatningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold

over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.

Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til

omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er

etableret.

Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod den-

ne idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle

konsekvenser

For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne henvises til bilag

Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget personbefor-

dring og dermed ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en stor mængde

biler, busser og tog der langtidsleases i andre EU-lande med mere favorable fra-

dragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders langtidsleasing af trans-

portmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil dermed kun få fra-

dragsret efter danske regler.

Samlet set skønnes statens varige momsprovenu – med stor usikkerhed - at stige

med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra

momsbetalinger fra operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden

offentlig finansieret persontransport.

Det forventes, at DSB´s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat.

Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører moms-

fritaget kollektiv trafik forventes at medføre et udgiftspres på den samlede offent-

lige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har genforhandlingsklausu-

ler i deres kontrakter.

Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik

er før-skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse

udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er af-

hængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser. Ved

fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være 0 kr.

Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end før-

skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag.

Forskellen på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-

skat-provenuet – svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik. Der-

med vil den skønnede efter-skat belastning ved fuldt fradrag og uden overvæltning

i priserne være knap 200 mio.kr.

Tabel 2. Skøn for momsbetalinger som følge af forslaget (B2B), varige kon-

sekvenser

Mio. kr.

Ekstra momsudgifter personbiler, før skat

Ekstra momsudgifter tog, før skat

Busser, før skat

233

Statens direkte momsprovenu i alt

282

Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)

ca.200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i forbin-

delse med rutekørsel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig nærmere

fast på den nærmere udformning af kompensationen.

Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betyd-

ning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil have

fradragsret for den moms, der betales her i landet.

En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ bespa-

relse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt res-

sourcekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13. momsdirektiv.

Endvidere undgås administrative omkostninger forbundet med momsregistrering

af en række virksomheder fra andre EU-lande.

Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde

for ToldSkat, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande. An-

vendelsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en

kontrol af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den kon-

trol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet

Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med for-

delagtige fradragsregler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med sta-

tens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.

Hertil kan komme administrative udgifter til eventuel genforhandling af leasing-

kontrakter. Kontrakterne løber typisk 4 – 6 år og Amtsrådsforeningen skønner, at

der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddel-

bar gennemførelse af forslaget.

En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at

31 - ca. 7 pct. - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25

virksomheder (ca. 81 pct.) at forslaget vil give administrative konsekvenser.

Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de berør-

te virksomheder – samlet tal for byrder og lettelser:

Tabel 3. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger

Antal Andel af alle

Gennemsnitlig for-

spurgte virk-

ventet byrde, blandt

somheder (Pct.) de, der forventer en

byrde.

Intern administration, omstillingsbyrder

18 timer

Intern administration, løbende byrder årligt

16 timer

Ekstern bistand, omstillingsbyrder

9.500 kr.

Ekstern bistand, løbende byrder årligt

7.500 kr.

Uddannelse, omstillingsbyrder

6.300 kr.

Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien ”omstillingsbyrder”, og

de 15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser at

byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet.

Forslaget vil betyde, at nogle virksomheder, der leverer ydelser til afgiftspligtige

personer i andre EU-lande, vil undgå at skulle søge om tilbagebetalinger af moms

i andre lande. I testen har en enkelt virksomhed angivet at den samlet set forven-

ter en løbende administrativ lettelse, idet den ikke længere skal søge momsrefusi-

on i udlandet. Herudover vil nogle virksomheder på grund af udvidet anvendelse

af omvendt betalingspligt undgå omkostninger, som de i dag har til momsregistre-

ringer i andre lande – i testen oplyste 4 virksomheder, at de i dag er momsregistre-

ret i et andet EU-land.