Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0017
Offentligt
1443848_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.1.2003
KOM(2003) 17 Endelig
GRØNBOG
Europæisk rumpolitik
(Forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GRØNBOG
Europæisk rumpolitik
Dette dokument er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
GRØNBOG om europæisk rumpolitik....................................................................................... 2
FORORD....................................................................................................................................
4
INDLEDNING ........................................................................................................................... 6
En nødvendig debat
.................................................................................................................... 6
Grønbogens formål
.................................................................................................................... 7
1.
1.1.
1.1.1.
1.1.2.
1.1.3.
1.1.4.
1.1.5.
1.1.6.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
EUROPÆISK RUMPOLITIK I EN VERDEN UNDER FORANDRING ................. 8
Grundprincipperne ....................................................................................................... 8
Uafhængig adgang til rummet.................................................................................... 19
Fastholdelse af videnskabelig ekspertise ................................................................... 10
Den industrielle og teknologiske basis....................................................................... 11
Det kommercielle marked og den institutionelle efterspørgsel.................................. 14
Internationalt samarbejde ........................................................................................... 15
Bemandede flyvninger ............................................................................................... 16
Budget- og finansieringsressourcer............................................................................ 17
De unges interesse og kompetencerne ....................................................................... 28
BEDRE UDNYTTELSE AF RUMFARTSTEKNIKKEN TIL FORDEL FOR
EUROPA OG EUROPAS BORGERE ...................................................................... 20
Bidrag til vidensamfundets opståen og til europæisk erhvervslivs konkurrenceevne 21
Støtte til bæredygtig udvikling................................................................................... 23
Styrkelse af borgernes sikkerhed ............................................................................... 24
EN MERE EFFEKTIV OG AMBITIØS STRUKTUR OG RAMME ...................... 27
EU, ESA og medlemsstaterne: roller og relationer.................................................... 27
Rumpolitik og programmer........................................................................................ 29
En klar og stabil lovramme for rumfartsindustrien .................................................... 29
KONKLUSIONER................................................................................................................... 32
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FORORD
Drivkraften bag de bestræbelser, der er udfoldet i Europa i de seneste år, har været at sikre
uafhængighed på rumfartsområdet. Hidtil er dette sket inden for en mellemstatslig ramme,
først og fremmest sammen med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), der med sit viden-
og erfaringsgrundlag og sin samlende rolle har været en afgørende aktør, og inden for
nationale rammer (nationale styrelser og virksomheder).
Gennem denne indsats har det været muligt at skabe et solidt industrigrundlag og skaffe
Europa en anerkendt kapacitet inden for løfteraketter, videnskab og teknologi samt
anvendelsesområder, især telekommunikationssatellitter. EU har derigennem opnået en
fremtrædende position på det kommercielle område.
Men både i Europa og verden som helhed sker der i denne tid dybtgående ændringer, der
også berører rumsektoren. De succes'er, der især er opnået i kraft af ESA's indsats, bør følges
op og vil få større værdi, hvis de udnyttes til fordel for og får støtte fra EU.
EU har gennem nogle år mere og mere fået øjnene op for rumsektorens betydning og
begynder efterhånden at optræde som aktør på området, bl.a. fordi der er brug for
rumtekniske applikationer til gennemførelsen af politikkerne, jf. Galileo-projektet for
satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation og GMES-initiativet (Global Monitoring
for Environment and Security) for miljø- og sikkerhedsovervågning.
Udviklingen af rumtekniske applikationer, bl.a. til jordobservation, har bidraget til at udvide
det felt, hvor de kan få betydning. Rumteknikken er et værkstøj med enestående træk, der kan
bruges i mange formåls og politikområders tjeneste, så som transport og trafik,
informationssamfund, industriel konkurrenceevne, miljøbeskyttelse, fysisk planlægning,
landbrug og fiskeri, bæredygtig udvikling og mere generelt Lissabon-strategien, der går ud
på "at gøre EU til verdens mest avancerede videnbaserede samfund."
Desuden giver de voksende udfordringer på sikkerhedsområdet, i tilknytning til de
mangfoldige muligheder for at udnytte rummet, i dag også anledning til at anlægge en
helhedsbetragtning på Europas rolle fremover inden for rumsektoren. I denne forbindelse
påkalder den hurtige udvikling i Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) og Den
Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) sig særlig opmærksomhed.
Hvis rumsektoren blev integreret i den europæiske politiks aktuelle dynamik, ville det
indebære to store fordele: dels ville der kunne opnås en åbning mod et bredt spektrum af
anvendelsesområder og brugere, dels ville der blive mulighed for at opnå en bedre
integration af ressourcerne og for at vinde større politisk opmærksomhed.
På dette plan handler det grundlæggende spørgsmål om, hvad Europa vil. Ingen af de
europæiske stater ville være i stand at føre en uafhængig rumpolitik af det nødvendige format.
Hvis Europa ønsker at spille en rolle inden for rumsektoren, kan det ikke se bort fra, at USA
anvender seks gange så mange offentlige midler på rumsektoren som alle de europæiske
lande tilsammen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Visse af de emner, der skal behandles, er følsomme: f.eks. spørgsmålet om, hvilken grad af
uafhængighed Europa ønsker at opnå på dette strategisk vigtige område, om det har kapacitet
til generelt at håndtere den sikkerhedsmæssige dimension, og hvor meget, på hvilke måder og
hvor sammenhængende man er rede til at investere.
For at afspejle den politiske udvikling og virkningsfuldt give udtryk for en fornyet europæisk
politisk vilje og for at fjerne visse usikkerhedsmomenter i den aktuelle situation er der på det
organisatoriske plan behov for en ny drøftelse af de forskellige aktørers roller og opgaver ud
fra subsidiaritetskriterier.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0006.png
INDLEDNING
Formålet med grønbogen er at få indledt en debat om, hvordan man på mellemlangt og langt
sigt ønsker at udnytte rummet i Europas interesse, og hvad der skal være Europas rumpolitik
fremover.
Denne debat indgår som et naturligt led i drøftelserne om Europas fremtid, der skal lede frem
til den næste regeringskonference.
Grønsbogens indhold afspejler de overvejelser, Europa-Kommisisonen har gjort sig, og som
Den Europæiske Rumorganisation (ESA) ofte er enig i. Den udgør bl.a. et første reaktion på
Europa-Parlamentets beslutning om rumsektoren
1
.
E
N NØDVENDIG DEBAT
"Den yderste grænse", "udforskning af universet og dets oprindelse", "liv på andre planeter",
"månen tur-retur", "rumfartens helte". Menneskene har altid drømt om at erobre rummet, og
nogle af drømmene er blevet til skelsættende virkelighed.
For Europa har rumforskningen i praksis længe været en kilde til fremskridt og succes på det
teknologiske og kommercielle område. De rumtekniske systemer spiller allerede en mærkbar
rolle på mange områder i de europæiske borgeres dagligliv, f.eks.: Der kan gennem
satellitbaseret kommunikation sendes budskaber ud til jordens fjerneste egne; alle kan se
fjernsynsudsendelser hjemmefra, selv om de bor tusind kilometer borte; jordobservation via
satellitter leverer data til vejrudsigter.
Rumteknologien kan redde menneskeliv i og med, at den dels kan bruges til at indsætte
eftersøgnings- og redningsmidler i global skala, dels til at etablere en
overvågningsinfrastruktur, der muliggør effektiv indsats under naturkatastrofer.
Generelt kan et moderne samfund ikke organisere sig og fungere uden de data, systemerne
leverer.
Den nuværende situation og fremtidsudsigterne inden for rumsektoren vækker dog
bekymring.
Frem for alt er og vil sektoren i lang tid fremover være præget af høj risiko og sårbar
økonomisk levedygtighed, selv om de teknologiske anvendelsesmuligheder bliver flere og
flere.
I praksis er balancen i den økonomiske model, som udviklingen inden for det rumtekniske
område i Europa hidtil har bygget på, hvor støtten fra det offentlige har været kædet sammen
med et stærkt kommercielt element, i vidt omfang blevet forrykket, bl.a. som følge af
vanskelighederne på telekommunikationsmarkedet, og fordi flere andre regioner i verden er
ved at holde deres indtog på markedet. I dag er balancen for alvor truet.
På samme tid skal der uafbrudt træffes valg og investeres kraftigt for ikke at sakke bagud i det
teknologiske kapløb, mens investeringskløften, især i forhold til USA, uddybes.
1
Parlamentets beslutning af 17. januar 2002 , PR TAPROV (2002)0015, "Europa og rummet".
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0007.png
Endelig afspejler rumsektorens situation i Europa visse uklarheder. Dette skyldes først og
fremmest, at rumsektoren mere er en strategisk sektor, hvor staterne spiller den
fremherskende rolle, end en erhvervsmæssig sektor. Staternes standpunkter kan variere
betydeligt, alt efter om de tages på nationalt, mellemstatsligt eller fællesskabsplan, og de
enkelte staters erhvervspolitiske indgreb kan på et tidspunkt, hvor denne erhvervsgren er på
vej mod at blive tværnational, få tungtvejende konsekvenser.
Status som rummagt forudsætter politisk vilje. Europa har for sin del meget at vinde på sin
tilstedeværelse i sektoren - eller at tabe ved fravær. For ikke at forpasse nogen muligheder og
for at få vejledning til beslutninger og handlinger har vi behov for en grundlæggende debat
om emnet.
For at lette og strukturere debatten gennemgås grundprincipperne for den europæiske
rumaktivitet (kapitel 1). Derefter vises det, hvilke store muligheder denne aktivitet kan
indebære til fordel for EU's borgere og politikker (kapitel 2). Til slut gennemgås visse
institutionelle og forskriftsmæssige forhold, og hvilke organisatoriske konsekvenser der skal
drages (kapitel 3).
G
RØNBOGENS FORMÅL
Grønbogen udgør en ny etape i udviklingsdynamikken inden for den europæiske rumsektor.
Herigennem ønsker Kommissionen at bidrage til at gøre de politiske beslutningstagere,
virksomhederne og borgernes bevidste om den strategiske og politiske betydning af disse
emner, som alt for ofte er forbeholdt eksperter.
Dette dokument tager hensyn til de overvejelser, som Europa-Kommissionen og Den
Europæiske Rumorganisation
2
har gjort sig i fællesskab i den taskforce om rummet, der blev
nedsat i 2001, og det viderefører det fælles arbejde med den rumpolitiske strategi for Europa
og den europæiske rumpolitik
3
.
Uden at ville være udtømmende har grønbogen til formål at rejse de spørgsmål, der forekom-
mer mest relevante med henblik på at afgøre, hvilke optioner der skal vælges på mellemlangt
og langt sigt. De berørte parters svar på de stillede spørgsmål vil gøre det muligt senere at
udarbejde en handlingsplan ("hvidbog").
2
-
-
-
3
Ved udarbejdelsen er der også gjort brug af arbejde, der for nylig er udført i hver især af de to
institutioner, bl.a.:
de indledende drøftelser i den workshop på højt niveau, der fandt sted i oktober 2002 under
formandskab af Philippe Busquin, medlem af Kommissionen, og hvori også deltog Carl Bildt
(ordfører), Jean-Luc Dehaene (næstformand for Den europæiske Konvention), Erkki Liikanen, medlem
af Kommissionen, Antonio Rodotà (Generaldirektør for ESA) samt repræsentanter for det danske og det
græske formandsskab, for Rådets højtstående repræsentant/generalsekretær, for Europa-Parlamentet og
for de industrielle beslutningstagere;
rapporten "STrategic Aerospace Review for the 21st century" (STAR21, juli 2002);
rapporten "Towards a space agency for the EU" (december 2000 - C. Bildt, J. Peyrelevade, L. Späth).
KOM(2001) 718 endelig.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
EUROPÆISK RUMPOLITIK I EN VERDEN UNDER FORANDRING
Grønbogen bygger på en påstand og en forudsætning:
1.1.
Rummet må efter sagens natur ses i et globalt perspektiv.
På nogle af EU's politikområder er det en forudsætning for fremgang, at
Europas er i stand til at udnytte rummet effektivt.
Grundprincipperne
Det er absolut nødvendigt at sørge for, at der findes tilstrækkelig europæisk kapacitet inden
for en række områder, således at Europa og dets forskellige aktører kan vedblive med at
tilvejebringe de nødvendige vilkår for en sådan fremgang, enten i konkurrence eller i
samarbejde med verdens andre rummagter.
Den mest fremtrædende blandt disse,
USA,
bruger rumsystemerne som et instrument til at
sikre sig strategisk, politisk, videnskabeligt og økonomisk førerskab ved at koble "space
dominance" sammen med "information dominance".
Denne politiske vilje kommer til udtryk i investeringer, hvis størrelse er uden sidestykke; de
amerikanske udgifter til og i rummet udgør ca. 80 % af de samlede - civile og militære -
udgifter på området i hele verden.
Rusland,
der også er en pioner inden for den rumteknologiske udvikling, har på sin side evnet
at opretholde et betydningsfuldt videnskabeligt, teknologisk og operationelt grundlag. På
nuværende stadium har dette land i højere grad udbygget sine institutionelle og
industrisamarbejdsmæssige forbindelser med USA end med sine europæiske partnere.
Desuden har
Ukraine
udviklet en betydelig teknologisk knowhow, især inden for
løfteraketter.
Endelig er de aktiviteter, som udfoldes af
nye rummagter,
der er begyndt at gøre sig gældende
i den senere tid (Japan, Kina, Indien og Brasilien), præget af strategiske overvejelser.
Europa
har for sin del valgt at gå sin egen vej, der hidtil har været kendetegnet ved visse
særtræk (jf. figur 1):
en politisk ambition: erhvervelse og bevarelse af uafhængig adgang til rummet
gennem udvikling af sine egne løfteraketter og satellitter
en konstant stræben mod udvikling af forskningen, anvendelsesområderne og
den dermed forbundne infrastruktur
en industripolitik, der tager sigte på opbygning af et konkurrencedygtigt og
innovativt industrigrundlag og geografisk arbejdsdeling
fortrinsstilling til civile og kommercielle aspekter, især på områderne
opsendelse og satellitter.
det valg at samarbejde internationalt med de store rummagter med henblik på
realisering af store projekter og gennemførelse af større missioner, bl.a.
bemandede rumflyvninger.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0009.png
Støtteaktiviteter
Andre discipliner
3,3%
1,2%
Vægtløshed
1%
Videnskab
7,6%
Bemandede
flyvninger
7,6%
Kommunikation
30,7%
Løfteraketter
29,3%
Navigation osv.
1,5%
Jordobservation
18%
Fig. 1: Fordelingen af europæiske offentlige og private investeringer
i rumsektoren (år 2000)
[kilde: Euroconsult, ESA]
1.1.1.
Uafhængig adgang til rummet
Løfteraketter og opsendelsesinfrastruktur udgør grundelementerne i ethvert rumfartsprojekt.
Med løfteraketten Ariane og rumbasen i Fransk Guyana (infrastruktur af europæisk interesse)
har Europa siden 1980 rådet over en uafhængig og pålidelig adgang til rummet, der sikrer det
omfattende intitiativfrihed til at realisere sine ambitioner inden for rumsektoren.
Oven i denne uafhængighed kommer en kommerciel succeshistorie, der tog fart i 80'erne i et
gunstigt internationalt klima, der især skyldtes:
at USA så godt som gav afkald på brugen af klassiske løfteraketter til fordel for
rumfærgen, indtil ulykken i 1986
at de russiske løfteraketter var underlagt forbud mod adgang til det
kommercielle marked indtil afslutningen på det sovjetiske regime (1990).
Den tid er nu forbi. Den europæiske operatør Arianespace står nu over for en situation med
alvorlige konkurrencemæssige vanskeligheder, hvortil kommer en konjunkturafmatning på
markedet for løfteraketter.
Løfteraketten af den nye Ariane 5-generation er driftsklar. Men under de aktuelle
omstændigheder er det nødvendigt, at dens konkurrenceevne på mellemlangt sigt baseres på
teknisk nyudvikling og på en fornyelse - der er under forberedelse - af den måde, hvorpå der
ydes offentlig støtte til driften.
Sideløbende hermed er to projekter ved at tage form: dels skal produktudbuddet udvides,
startende med løfteraketten "Vega", der er planlagt til 2006, dels undersøges det - også med
henblik på 2006 - om den russiske løfteraket Sojus skal kunne opsendes fra rumbasen i Fransk
Guyana.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0010.png
Europæisk uafhængighed og konkurrenceevne - en vanskelig balancegang
·
Hidtil har det, at en pålidelig
løfteraket
permanent har været til rådighed til at opfylde
europæiske institutionelle behov - 0 til 3 missioner om året - bygget på, at der fandtes en
løfteraket, som kunne supplere sin udnyttelsesplan gennem tjenesteydelseskontrakter, der
blev hentet på verdensmarkedet, altså en løfteraket optimeret for telekommunikations-
satellitter.
·
Ud fra dette princip har den kommercielle succes, som er opnået ved hjælp af
Ariane,
sikret den økonomiske ligevægt og gjort det muligt for staterne først og fremmest at
koncentrere deres bestræbelser om nyudviklinger med henblik på at sikre
konkurrenceevnen.
·
Denne ligevægt er nu bragt i fare ved sammenfald af tre faktorer: den økonomiske
belastning, som
overgangen mellem Ariane 4 og Ariane 5
indebærer,
tilbagegangen på
det kommercielle marked
og prisfaldet, der skyldes
overkapacitet på verdensmarkedet
for opsendelsesmidler.
Ud over behovet for at genoprette økonomisk stabilitet for den europæiske løfteraket på
mellemlangt sigt rejser sig spørgsmålet om, hvordan Europa kan sikre sig adgang til rummet
på langt sigt:
Spm. 1: Ønsker Europa fortsat at sikre sig uafhængig adgang til rummet frem til 2020 og
derudover, baseret på udvikling af en europæisk løfteraketserie og på institutionelle brugeres
priviligerede anvendelse af disse?
Hvad må i så fald anses for en ønskelig udvikling i ansvarsfordelingen mellem det offentlige og den
private sektor med henblik på opretholdelse af økonomisk ligevægt i driften af løfteraketterne og
finansiering af nyudviklinger?
1.1.2.
Fastholdelse af videnskabelig ekspertise
Det europæiske forskersamfund indtager en fremstående position inden for de to vigtige
rumforskningsområder, nemlig astrofysik og udforskning af solsystemet, men også inden for
jordobservation. Ud over den kompetence, som de europæiske laboratorier selv har, er der
flere faktorer, der har spillet afgørende ind:
Den stærkt integrerede programramme, som ESA står for med henblik på
udformningen af de fleste missioner og opbygningen af de rumtekniske
systemer (jf. tekstboks).
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0011.png
Kendetegn ved ESA's integrerede videnskabelige program
·
Stabilitet i budgettet,
der vedtages for fem år ad gangen (årsbudget 360 mio. EUR), som
medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til.
·
Langsigtet programmering,
hvor der etableres veksling mellem missioner af forskelligt
omfang, sikres ligevægt mellem fagområderne og vælges mellem en selvstændig
europæisk gennemførelse eller eventuel samarbejdsramme.
·
Komplementaritet i ansvarsfordeling
mellem ESA, der opbygger platformene, og de
nationale laboratorier, som udvikler udstyr til brug om bord.
ESA har etableret et tilsvarende program for de videnskabelige brugere af jordobservation.
Et disponibelt, uafhængigt opsendelsesmiddel, der har gjort det muligt at
gennemføre flere selvstændige europæiske rummissioner af betydeligt omfang
og derved bragt Europa i en pionerposition inden for bestemte områder (f.eks.
astrometri, infrarød- eller røngtenastronomi).
Industriens teknologiske kompetence og de eksisterende synergier inden for
området med programmerne for civile og forsvarsrelaterede anvendelser.
Den europæiske rumforskning yder et betydningsfuldt bidrag til kendskabet til den fysiske
verden og søgningen efter liv i rummet. Den suppleres i dag af geovidenskaberne og de
fagområder, der anvender mikrogravitet. Den er også en virkningsfuld teknologisk drivkraft,
fordi der accepteres en højere risiko end i operationelle systemer. Det langsigtede
finansieringsniveau, ansvarsfordelingen mellem nationale og europæiske aktører og balancen
mellem europæisk uafhængighed og internationalt samarbejde er faktorer af afgørende
betydning til at sikre levedygtighed for rumforskningsprogrammet, der udgør en væsentlig
bestanddel af det europæiske rumprogram.
1.1.3.
Den industrielle og teknologiske basis
For at kunne være konkurrencedygtig og pålidelig bør Europas rumsektor bygge på en
industriel basis af høj kvalitet med adgang til nøgleteknologi.
Industri
Hvis Europa skal være frit stillet til at tage initiativer inden for rumsektoren, må den solide
internationalt konkurrencedygtige industrielle basis, der allerede findes og omfatter hele
sektoren, bevares og/eller styrkes.
I den europæiske rumsektor er der i dag 30000 højt kvalificerede ansatte fordelt på 2000
virksomheder, der dækker samtlige kompetenceområder inden for systemer, delsystemer og
komponenter.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0012.png
Rumindustrien er kendetegnet ved følgende:
Den er en strategisk industri, der garanterer Europa uafhængighed inden for
rumsektorens væsentlige områder.
Den har dobbelt anvendelsesformål, med relevans for både til det civile marked
og forsvaret.
Den har katalysatoreffekt, der ikke bare har betydning for rumsektoren i
snæver forstand, men bl.a. også for fremstillingen af elektronisk udstyr til
almindelige forbrugere og tv-spredning.
En voksende konkurrence har i de senere år bevirket, at der er gennemført betydelige
strukturomlægninger inden for den europæiske rumfartsindustri. Den er nu organiseret i
europæisk skala og fremstår som en konkurrent og en troværdig partner til sin amerikanske
modpart.
Den er dog ramt af den vækstkrise, der er indtrådt inden for telekommunikationsområdet, og
af den mærkbare nedgang i operatørernes deraf følgende efterspørgsel på satellitter til dette
brug.
En konkurrencedygtig industri
·
Den europæiske rumindustris samlede omsætning er på 5,5 mia. EUR om året.
·
I de senere år har halvdelen af den europæiske rumindustris samlede omsætning stammet
fra institutionelle ordrer, den anden halvdel fra det
kommercielle marked
(jf. figur 2). Det
står i modsætning til, hvad der er tilfældet i USA, hvor tre fjerdedele af omsætningen
stammer fra ordrer fra NASA og forsvarsministeriet.
·
Inden for de offentlige udgifter er forholdet mellem
civile og forsvarsrelaterede
udgifter
1:5 i Europa, mens det i USA er 1:1. Og derfor drager den europæiske industri ikke fordel
af de samme synergier som den amerikanske modpart.
·
Investeringerne i sektoren for rumtekniske applikationer fører generelt til et marked for
tjenesteydelser
(f.eks. tv-spredning), der er ti gange større (jf. figur 3).
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0013.png
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
91
92
93
94
Erhvervskunder
Offentlige kunder
I alt
95
96
97
98
99
00
01
Fig. 2: Udviklingen i den europæiske rumindustris konsoliderede omsætning
(i mio. EUR)
[Kilde: Kommissionen]
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Opsen-
delse
Rum-
fartøjer
Drift
Jord-
segment
Tjenester
Fig. 3: Skøn over den kumulerede værdikæde på det globale kommercielle marked
(satellitbaseret navigation og kommunikation - 1998-2007) (i mia. EUR)
[Kilde: Arianespace, ESA]
Europa bør træffe afgørelse om, det vil opretholde en industriel basis, der omfatter hele
rumsektoren og alle dens anvendelsesområder. Inden for industrisektoren bør Europa også
indkredse, på hvilke områder der er størst værditilvækst, og hvor det kunne opnå de største
komparative fordele.
Teknologi
For at vedblive med at være konkurrencedygtig har den europæiske industri brug for en bred
og effektiv teknologisk basis, der vedligeholdes ved hjælp af forsknings- og
demonstrationsprogrammer.
Dette forudsætter især et uafbrudt og snævert samarbejde mellem rumindustrien,
tjenesteleverandører og offentlige forskningsorganisationer, men også tidlig identificering af
de teknologiske behov, der vil melde sig i løbet af de kommende årtier.
Inden for rumsektoren er hver teknologikæde bekostelig, og de mængder, markedet kan
aftage, begrænsede, hvilket gør det offentliges indsats uomgængelig.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0014.png
Derfor har EU, ESA, de nationale aktører og industrien indført en række virkemidler for at
kunne intervenere i hele værdikæden.
Støtte til teknologi: et helt spektrum af foranstaltninger
·
Den
overordnede rumteknologiske plan,
som er udarbejdet af ESA, skal danne den
ramme, inden for hvilken alle aktører inden for rumsektoren i Europa, det være sig
offentlige såvel som private, opfordres til at identificere de europæiske behov og deltage i
fælles projekter. ESA gennemfører selv flere teknologiske forsknings- og
demonstrationsprogrammer.
·
I EU's
sjette forskningsrammeprogram
er indsatsen inden for rumforskningen
koncentreret om telemåling, navigation og kommunikation.
·
Med de
nationale FoU-programmer
og industriens selvfinansierede initiativer fuldendes
billedet af europæisk rumteknologi.
Dette udelukker ikke, at der kan være behov for supplerende programmer, virkemidler eller
samordningsmekanismer.
Spm. 2: Inden for hvilke områder - herunder de rumtekniske systemer, der anvendes til
sikkerheds- og forsvarsrelaterede formål - lider Europa under kritiske teknologiske og
industrielle mangler, og hvordan kan disse afhjælpes?
1.1.4.
Det kommercielle marked og den institutionelle efterspørgsel
Det åbne kommercielle marked udgør ca. 30 % af det samlede marked for rumfartsaktiviteter i
verden. Resten stammer fra en institutionel efterspørgsel, hvoraf en væsentlig del, nemlig den
amerikanske, hidtil ikke har været åben de europæiske aktører. Sidstnævnte har hovedsagelig
investeret i den kommercielle del.
30
25
20
15
10
5
0
Europa
USA
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Fig. 4: Kommercielle satellitter:
Ordrer hidrørende fra den europæiske henholdsvis den amerikanske industri siden 1995
(antal satellitter)
[Kilde: Euroconsult, AIA]
NB: En øget efterspørgsel fra operatører af satellitbaseret telekommunikation kombineret med
en strengere eksportkontrol udøvet af den amerikanske administration var særdeles gunstig
for den europæiske industri i 2000.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0015.png
Ufuldkommenhederne på det kommercielle marked for rumteknologi (bl.a. visse former for
prissætning, overkapacitet, statslige restriktioner) gør det til et vanskeligt marked.
De europæiske virksomheder er mere sårbare, da den andel, som denne type marked
repræsenterer i deres aktiviteter, har en relativt større betydning for dem, end det har for deres
amerikanske modparter. Der er dog sammenfaldende analyser, som viser, at bestemte
nicheområder, især inden for applikationerne, byder på gunstige kommercielle muligheder.
For på langt sigt at opnå en bedre balance ønsker virksomhederne, at der udvikles en regulær
institutionel efterspørgsel i Europa, som især skal koncentreres om miljø-, sikkerheds- og
forsvarsaspekter, og i hvilken forbindelse også spørgsmålet om "europæisk præference"
rejses.
USA beskytter især sin industri mod kommercielt pres udefra i kraft af den støtte, der skyldes
et stort nationalt sikkerheds- og forsvarsrelateret marked, som er lukket for udenlandske
leverandører. Fordi lovgivningen om eksportkontrol finder anvendelse på kommercielle
satellitter til civilt formål - især bestemmelserne om teknologi til dobbelt anvendelsesformål -
forstærkes denne støtte.
Verdensmarkedet i rumfartssektoren: sammenligning mellem offentlige og
kommercielle udgifter
[Kilde: ESA]
·
Verdensmarkedet i rumfartssektoren
- herunder de kommercielle indtægter fra
rumtekniske applikationer (telekommunikation, navigation, jordobservation) - anslås til
167 mia. EUR
i 2001.
·
Budgetterne for de
institutionelle
rumforskningsprogrammer i hele verden lå i 2001 på i
alt
42 mia. EUR
(civile formål: 26 mia. EUR, forsvarsmæssige formål: 16 mia. EUR). Det
kommercielle
verdensmarked - satellitter, opsendelsestjenester og drift - anslås i 2001 til
49 mia. EUR.
·
I 2002 beløb
USA's offentlige udgifter
på rumfartsområdet sig til
31,8 mia. EUR
( det er
5 % mere end i 2001) med nogenlunde lige store andele af udgifterne til civile og militære
formål.
·
I 2002 lå
Europas offentlige udgifter
på rumfartsområdet på
6 mia. EUR
(en lille
nedgang i forhold til 2001), og heraf anvendtes 90 % til civile programmer.
Spm. 3: Hvilke udsigter er der til at udvikle den institutionelle efterspørgsel i Europa? Bør man
samtidig hermed indgå aftaler med de vigtigste internationale partnere (USA og Rusland) for at
skabe mere lige markedsvilkår?
1.1.5.
Internationalt samarbejde
Rumfartsaktiviteterne kan indgå i internationalt samarbejde, når der er ønske om, eller når det
er nødvendigt:
at nå bestemte mål i samarbejde snarere end i uafhængighed
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at afklare visse problemer i en global sammenhæng, f.eks. spørgsmål om
international samhandel, regulering, standardisering osv.
ESA og nogle medlemsstater har en lang tradition for samarbejde med andre rummagter. I
den senere tid har nye internationale samarbejdsprojekter set dagens lys, navnlig i forbindelse
med EU's Galileo- og GMES-initiativer, som gør det mere ønskeligt end nogensinde, at
Europa "taler med én stemme".
Der har fra starten været lagt stor vægt på samarbejdsrelationerne inden for rumfart mellem
Europa og USA, dels på grund af det amerikanske programs store omfang, dels på grund af de
nært beslægtede forsknings-, teknologi- og industrikulturer.
Samarbejdet har dog været præget af en konstant hævdelse af USA's vilje til at indtage den
førende plads i rummet. Europa deltager i amerikanske initiativer inden for rumforskning og
bemandede flyvninger, men i reglen ønsker NASA i kraft af sine store investeringer selv at
beherske koncept, udvikling og opsendelsesmidler, således at Europa kommer til at levere
mindre strategisk centrale bidrag til missionen.
De to forskersamfunds andele i instrumenterne om bord og deling af observations- eller
forsøgstiden i et samarbejdsprojekt afspejler ofte denne type forhold.
I rumfartssamarbejdet med Rusland, som er knap så omfattende, har det europæiske bidrag
bestået i levering af videnskabelige instrumenter om bord på interplanetariske rumsonder eller
rumstationer. Sytten europæiske astronauter har deltaget i russiske programmer.
Fra en politisk synsvinkel kunne der være gensidig interesse i et mere omfattende europæisk
samarbejde med Rusland inden for rammerne af et tættere partnerskab og ved hjælp af de
nuværende eller kommende instrumenter. Også Ukraine kunne blive genstand for særlig
politisk interesse.
Europa har i dag opbygget en stærk kapacitet inden for løfteraketter, forskning og
applikationer, og er nu i stand til at tage initiativer på lige fod med sine partnere og spille en
strategisk rolle i de store rumprojekter, der realiseres i samarbejde. Derfor bør der nu
gennemføres en grundig undersøgelse af fremtidens store rumprogrammer som helhed med
henblik på at finde en passende balance mellem europæisk uafhængighed og internationalt
samarbejde.
1.1.6.
Bemandede flyvninger
Bemandede rumflyvninger er et af de mest emblematiske aspekter af rumfartsaktiviteten og
beslaglægger en stor del af budgettet i ESA, som har skabt et korps af europæiske astronauter.
Fyrre år efter den første rumrejse jorden rundt, organiseres al bemandet rumflyvning inden for
samarbejdet om den internationale rumstation, ISS.
ISS drives under amerikansk ledelse med bidrag fra de fem hoveddeltagere: USA, Rusland,
Japan, Canada og Europa. Den er det dyreste og mest ambitiøse stykke civil
forskningsinfrastruktur, der nogensinde er konstrueret (cirka 30 mia. EUR i
udviklingsomkostninger).
Europas bidrag til ISS, som leveres via ESA, er stadig beskedent (jf. tekstboks). Men i forhold
til de tidligere samarbejdsprojekter med amerikanerne og russerne inden for bemandet
rumflyvning (Spacelab og adgang til rumstationen Mir) er der ikke desto mindre tale om en
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0017.png
betydelig udvikling, både i kraft af udviklingens teknologiske og industrielle dimensioner og i
kraft af de øgede forsøgsmuligheder, som det europæiske forskersamfund får tilbudt.
Det europæiske bidrag til ISS
Det
europæiske bidrag
er omkring
8%
af den samlede udgifter (dvs. 3 mia. EUR i
investeringer og 300 mio. EUR om året i driftsomkostninger). Det omfatter:
et element til rumstationen, det trykregulerede laboratorium "Columbus"
de tilhørende videnskabelige instrumenter
et ubemandet fragtfartøj, ATV (Automated Transfer Vehicle), som Ariane-5
regelmæssigt skal opsende til rumstationen for at opfylde dens logistiske behov.
Europæiske astronauter
har adgang til stationen via den amerikanske rumfærge eller det
russiske fartøj Sojus og kan deltage i gennemførelsen af eksperimenterne.
Det diskuteres sommetider, hvor meget man i Europa bør satse på bemandede rumflyvninger -
hovedsagelig Spacelab og ISS; debatten har særlig drejet sig om flyvningernes videnskabelige
værdi og om de faktiske muligheder for at udføre forsøg i rummet og for at få adgang for
europæiske astronauter.
På nuværende tidspunkt må der i lyset af de europæiske mål føres drøftelser om de
amerikanske beslutninger om finansieringen af ISS og om programmet for forsøg under
rumflyvninger, astronautbesøg og betjening af stationen.
Spm. 4: Retfærdiggør de forventede sluttelige resultater af forsøgsprogrammet for ISS ud
fra et europæisk synspunkt investeringerne og driftsomkostningerne? Hvordan bør
Europas deltagelse og mål udvikle sig?
1.2.
Budget- og finansieringsressourcer
Det offentliges finansiering af rumaktiviteter i Europa (EU 15) ligger i gennemsnit under
15 EUR årligt pr. indbygger. I USA er det tilsvarende tal omkring 110 EUR. Fordelingen af
ressourcer til rumsektoren i 2000 fremgår af nedenstående figur.
Arianespace
19,1
Andre kontrakter
0,9
ESA
27,5
Nationale civile
programmer
Salg
32,4
Europæisk
salg
1
11,8
Nationale militære
programmer
7,3
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fig. 5: Fordelingen af den europæiske rumsektors indtægtskilder (år 2000)
(i procent)
[Kilde: Euroconsult, ESA]
En optimering af visse instrumenter og af den institutionelle struktur skulle gøre det muligt at
opnå større effektivitet i brugen af de eksisterende ressourcer (jf. kapitel 3).
Investeringsafkastet vil dog fortsat være langt mindre end hos hovedkonkurrenten, USA, og
Europa bliver nødt til at beslutte, hvor meget man ønsker at øge investeringerne i
rumsektoren.
Rumfartsaktiviteter er i Europa hidtil overvejende blevet finansieret over forskningsmidler.
Men udvikling og drift af løfteraketter, applikationer og infrastruktur rækker langt uden for
denne budgetramme.
På EU-plan kan der i øvrigt benyttes flere finansieringsinstrumenter (transeuropæiske net,
forskning og udvikling, strukturfonde, udviklingsbistand m.v.), som der gælder forskellige
regler for.
Spm. 5: Hvordan kan finansieringen af rumfartsaktiviteter tilrettelægges mest sammenhængende
på europæisk plan, og hvordan kan man undgå, at øgede ressourcer på europæisk plan følges af en
tilsvarende nedskæring i de nationale investeringer?
1.3.
De unges interesse og kompetencerne
Drøftelserne omkring etableringen af det europæiske forskningsrum og i anledning af
STAR21 viser, at de naturvidenskabelige fag har en række særlige problemer, navnlig med at
tiltrække studerende.
Rumsektoren er særlig følsom for brud på videnoverførslen mellem generationer af forskere
og teknikere på grund af rumprojekternes lange livscyklus og særlige kendetegn. Alligevel
kan man konstatere, at rumspecialisternes gennemsnitsalder bliver højere og højere.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0019.png
Menneskelige ressourcer: en bekymrende konstatering
·
Det anslås, at næsten
30%
af de ansatte i rumsektoren går på pension inden for de næste
10
år. I USA går
26%
af de ansatte i luft- og rumfartssektoren på pension inden for de næste
5
år. 54% er over 45 år.
Trods produktivitetsgevinster i rumindustrien (jf. figur 6), bliver Europa nødt til at investere i
personale og kompetencer. I rumsektoren rejser spørgsmålene om rekruttering i den yngre
generation og om forskernes og teknikernes mobilitet sig med særlig styrke.
Europa bør øge antallet af forskere på dette område, f.eks. ved at udnytte forskerpotentialet
blandt kvinder bedre, ved at tiltrække forskere og teknikere fra tredjelande, ved at lette
tilbagevenden af europæiske forskere i udlandet (og ikke mindst undgå risikoen for
hjerneflugt) og ved at etablere programmer, der kan tiltrække unge forskere.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Fig. 6: Produktivitetsudviklingen i den europæiske rumindustri
(1000 EUR pr. ansat)
[Kilde: Eurostat]
Spm. 6: Hvad bør der gøres for at gøre rumsektorens fag og tilgrænsende områder mere
tiltrækkende, særlig for unge mennesker?
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0020.png
2.
BEDRE UDNYTTELSE AF RUMFARTSTEKNIKKEN TIL FORDEL FOR
EUROPA OG EUROPAS BORGERE
Rumteknologien kan byde på stadig flere anvendelsesmuligheder, der kan levere løsninger,
som europæiske borgere har behov for. Men før det for alvor kan ske, må den i højere grad
imødekomme brugernes forventninger med hensyn til omkostninger, tilpasning til de faktiske
behov og driftskontinuitet.
Ud over den meget omfattende anvendelse af satellitter til informationsudveksling (telefoni,
fjernsyn og transmission af numeriske data) har Europa i de senere år udviklet en række
anvendelser, som viser værdien af rumbaseret infrastruktur - anvendelser, der for de flestes
vedkommende ligger bag tjenester af almen interesse for borgerne.
Aktuelle eksempler på anvendelser af rumteknikken med relevans for borgerne og den
førte politik
·
Korte (fem dage) og mellemlange (tre måneder)
vejrudsigter
muliggøres ikke mindst ved
systematisk brug af jordobservationssatellitter, som også har stor betydning for registrering
af vigtige vejrfænomener, f.eks. cykloner eller El Niño.
·
Etableringen af et verdensomspændende system for
satellitbaseret navigation og
stedsbestemmelse
gør det muligt at nedsætte rejsetiden, idet de rejsende hele tiden råder
over et præcist og pålideligt positionssignal, som gør at de kan optimere deres rute.
·
Også
borgernes sikkerhed
øges ved hjælp af rumteknologi (overvågning af transport af
farlige stoffer, overvågning af grænser, udveksling af følsomme informationer mellem
administrationer).
·
En stram gennemførelse af
den fælles landbrugspolitik
kræver kontrolmidler, herunder til
kontrol af om et areal er i produktion eller ligger brak. Her giver jordobservationssatellitter
de nationale forvaltninger og de berørte aktører ensartede midler for hele EU, midler, der
kan tages i brug uden nævneværdige administrative begrænsninger, og hvis resultater er
særdeles præcise og pålidelige.
·
I
søfartssikkerhedspolitikken
og i den nye
fiskeripolitik
finder satellitbaseret
stedfæstelse udbredt anvendelse, fordi den giver mulighed for overvågning langt til søs. I
de applikationer kombineres positionsbestemmelse og telekommunikation via satellit.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nytteværdi for EU
På et mere generelt plan er europæisk tilstedeværelse på visse rumteknologiske nøgleområder
uomgængeligt nødvendig, både som et politisk trumfkort, for at give EU mulighed for at
bevare sin strategiske uafhængighed og for at bidrage til erhvervslivets konkurrenceevne.
Beslutningen om at lancere Galileo-programmet har vist Europas vilje til at erobre den plads,
der tilkommer det, på det spirende marked for navigations- og lokaliseringstjenester. I denne
forbindelse giver den nye rumteknik også betydelige muligheder for at øge det internationale
samarbejde og åbne vejen til nye markeder (ikke mindst i Asien og Sydamerika).
Denne øgede åbning mod borgerne og Unionens interesser giver mulighed for at udvide feltet
til andre aktører end dem, der traditionelt har været engageret i rumsektoren: levering af
tjenesteydelser, af indhold, private og offentlige brugere. Rumsektorens potentiale øges
således betydeligt.
I denne kontekst gælder det om at lægge større vægt på teknologioverførslen fra forskning til
erhvervsliv, f.eks. ved at det offentlige tilskynder til private investeringer gennem et
langsigtet engagement i dækningen af offentlige behov.
Det er også vigtigt at lette overgangen fra forskning til industrielle anvendelser og
værdiforøgende tjenester uden for rumsektoren i snæver forstand. Her gælder det om at øge
brugerefterspørgslens indflydelse på den leverende rumsektors tilbud og struktur. EU kan
komme til at spille en afgørende rolle ved at strukturere og gradvis samle denne efterspørgsel,
særlig den offentlige efterspørgsel.
I de kommende årtier vil Europa blive stillet over for nye udfordringer og store behov. Tre
brede temafelter, som har været genstand for de europæiske topmøders interesse, kan tjene
som illustration af rumsektorens potentielle bidrag:
Målet om at gøre Europa til verdens mest avancerede vidensamfund i 2010
(også hvad angår de nye medlemslande og på en måde, der kan rumme den
kulturelle mangfoldighed).
EU's stærke standpunkt i spørgsmål om bæredygtig udvikling.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik, som der arbejdes aktivt på at udvikle.
opståen
og
til
europæisk
erhvervslivs
2.1.
Bidrag til vidensamfundets
konkurrenceevne
De rumtekniske systemer er intimt forbundet med fremkomsten af et konkurrencedygtigt
vidensamfund, der på én gang skal sikre, at alle europæiske borgere, især borgere med særlige
behov, kan få adgang til den avancerede teknologi og dens ydelser, og gøre europæisk
erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Digitalt fjernsyn, mobilkommunikation af tredje
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0022.png
generation og internettet, hver for sig eller kombination, er eksempler på platforme, der kan
benyttes til at udbygge disse tjenester, og som de rumtekniske systemer kan bidrage til
4
.
Det centrale problem på dette område er at udvikle nye anvendelser, der er økonomisk
levedygtige og sikrer den bedst mulige udnyttelse af de jord- og rumbaserede teknologiers
respektive fordele, hvis erhvervscyklusser og kapitalafkastprofiler normalt er forskellige. I et
stærkt konkurrencepræget miljø fortjener omfanget af den offentlige støtte imidlertid at blive
debatteret.
Eksempler på tjenester i tilknytning til informationssamfundet
·
Midt i 2002 havde
40% af husholdningerne i EU
adgang til
internettet,
svarende til
cirka 150 millioner webbrugere i Europa. Det er på niveau med USA.
·
Trods de nuværende konjunkturbetingede problemer er
satellitbaseret telekommunika-
tion
rumteknikkens største marked på verdensplan. Europæisk erhvervsliv kan her opvise
ægte succeshistorier: f.eks. er to af de fire største tjenesteoperatører i verden europæiske
virksomheder.
·
tv-området
sender over
1250 stationer
deres programmer via satellit, direkte eller
indirekte til
100 millioner husstande
i Europa.
Tilsvarende ville det være nyttigt at indkredse, hvilke nye rumtekniske systemer, der kunne
være brug for til at optimere det globale net for informationsudveksling, til hvilke
applikationer og på hvilket økonomisk grundlag.
Spm. 7: Hvad er forudsætningerne for, at der kan fremkomme rumtekniske applikationer
og tjenester, der er økonomisk levedygtige og konkurrencedygtige for borgerne og
virksomhederne? Vil en politisk indsats være berettiget, og hvis ja, i hvilket omfang kan
offentlig støtte anses for nødvendig?
I 2004 får Unionen ti nye medlemsstater, som vil øge det nuværende fællesskab af 375
millioner mennesker med 75 millioner nye borgere, og dermed øges udbyttet af enhver
investering i rumtekniske systemer i samme omfang.
Den "sociale integration", som den kommer til udtryk i kommunikation, formidling af
kulturelt indhold og adgang til tjenester af høj kvalitet, får afgørende betydning for, om en
hurtig integration af de nye medlemmer også bliver vellykket; et vigtigt element heri er den
"digitale integration" - som bygger på den rumtekniske infrastruktur.
Et udvidet EU af kontinentale dimensioner, geografisk endnu mere varieret end nu og med
meget store skævheder med hensyn til udstyr og infrastruktur, øger efterspørgslen efter den
rumbaserede infrastruktur og de særlige muligheder dette indebærer. Denne særlige kapacitet
bør kunne fremskynde integrationen af de nye medlemsstater og muliggøre en hurtigere
kvalitetsforbedring af de tjenester, som deres borgere, virksomheder og myndigheder har
adgang til med henblik på:
4
Kommissionen lancerede i 2002 handlingsplanen
eEurope
2005, som støtter sig på disse teknologier for
at modernisere den offentlige service, skabe et gunstigt miljø for e-handel og gøre de bredbåndsnet, der
er nødvendige for en moderne økonomi, sikre.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0023.png
at udvikle de nye medlemsstaters forbindelser med resten af Unionens medlemmer
(f.eks. for at styrke kommunikationsinfrastrukturen)
at beskytte den udvidede Unions interesser (bl.a. med henblik på overvågning og
sikkerhed ved grænserne).
Mangfoldigheden og kulturudvekslingerne mellem befolkningerne får også bedre forhold i
kraft af den smidighed, som bl.a. satellit-tv giver mulighed for.
Rumteknikken som støtte for integrationsprocessen
·
Man har peget på eksempler på egnede rumapplikationer på områder som grænsekontrol
og dataformidling i forbindelse med de nye landes fulde deltagelse i
Schengen-
informationssystemet.
·
Data indsamlet ved rumtekniske midler kan udnyttes til
matrikelregistrering
og
fysisk
planlægning
og til at overvåge og kontrollere bekæmpelsen af industriel forurening.
·
Satellitterne kan udvide
adgangen til bredbåndsinternet,
hvad der især vil være til gavn
for landdistrikterne.
·
Flere af de kommende medlemsstater har allerede besluttet at deltage i regionale
europæiske
satellit-tv-systemer.
2.2.
Støtte til bæredygtig udvikling
EU har forpligtet sig til at sig til at føre en politik for bæredygtig udvikling, særlig til fordel
for udviklingslandene. Det er bl.a. kommet til udtryk i tilsagnene på verdenstopmødet for
bæredygtig udvikling i Johannesburg i august 2002.
Europa er langt fremme på området jordobservation, især til anvendelse inden for meteorologi
og på miljøområdet, og det skyldes ikke mindst resultaterne af ESA's programmer på dette
område (f.eks. Meteosat, som administreres af Eumetsat, og Envisat). Rumtekniske
applikationer af denne type bidrager til den globale overvågning af klodens udvikling, f.eks.
hvad angår klima, vejr, oceaner og vegetation.
Jordobservation kan også bruges til en bedre forvaltning af naturressourcerne og en strengere
kontrol med miljøpolitiske parametre og regler. Også kapacitet til håndtering af miljøkriser er
så småt under udvikling.
Rumbaserede løsninger af denne type udnyttes dog som regel endnu for lidt, hvad der navnlig
skyldes systemelementernes eksperimentelle og fragmentariske karakter. GMES-initiativet
har netop til formål at tilvejebringe en helhed af sammenhængende løsninger, som skal være
driftsklare i 2008.
På globalt plan har rumsystemerne vist, at de kan spille en afgørende rolle ved iværksættelse
og overvågning af internationale traktater i kraft af den overvågnings- og kontrolkapacitet, de
stiller til rådighed.
EU's tilsagn i forbindelse med Kyoto-protokollen indebærer en betydelig økonomisk byrde.
Derfor bliver Unionen nødt til at skaffe sig kapacitet til at sikre sig, at aftalepartnerne også
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0024.png
opfylder deres tilsagn; den får også behov for at konstatere emissionsreduktionernes
virkninger.
Europa vil få mere ud af sin deltagelse i denne type aftaler ved at udvikle rumtekniske
overvågnings- og kontrolløsninger og stille dem til rådighed, som man har gjort med
satellitten Envisat.
Rumteknikkens bidrag til bæredygtig udvikling
Miljøforhold: beskyttelse og overvågning af det globale miljø
·
Overvågningssatellitter kan levere hurtige og sammenhængende data om udviklingen i
skovbestand, vegetationsdække og arealanvendelse - faktorer, der påvirker de globale
klimaændringer. De sidste ti år har kloden mistet
94 millioner hektar skov.
·
Satellitmåling af atmosfærens temperatur og af vandoverflader giver værdifulde
indikationer på stigningen i
havenes vandstand
og den
globale opvarmning.
Også
gletsjernes tilbagetrækning og havisens bevægelser kan følges pr. satellit.
·
Endelig er satellitsystemerne et effektivt middel til at opdage og overvåge
olieforurening
til havs.
Økonomiske og sociale forhold: rumteknikkens betydning for transporten
·
Satellitbaserede navigationssystemer som Galileo giver
flynavigationstjenester
mulighed
for at rationalisere den - overflødige og bekostelige - jordbaserede infrastruktur ved at
udskifte konventionelle hjælpemidler med satellitter. Der ligger også mange muligheder
for
navigation til søs og på land,
navnlig for at gøre operatørernes og administrationernes
forvaltnings- og kontrolopgaver enklere og sikrere.
·
Undersøgelser foretaget under Galileo-programmets definitionsfase viser, at det
makroøkonomiske udbytte kan løbe op i omkring
18 mia. EUR
og
145.000
arbejdspladser
over 20 år [kilde: Price Waterhouse].
2.3.
Styrkelse af borgernes sikkerhed
Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), som efterhånden vil yde sine bidrag til
den europæiske integrations byggeplads, har som ambition at sætte Unionen i stand til at
agere selvstændigt som global aktør under krisehåndtering, herunder konfliktforebyggelse,
ved anvendelse af forskellige, civile og/eller militære, midler (jf. "Petersberg-opgaverne").
Der tages her hensyn til den dybtgående udvikling, som sikkerhedsbegrebet har undergået i de
senere år, og til det store fremskridtspotentiale, som denne politiks videnskabelige,
teknologiske og industrielle dimension kunne skabe. Det skal i øvrigt sikres, at de
rumtekniske tjenester er behørigt beskyttede både under normale forhold og i krisetider.
Rumtekniske systemer er hovedmidlet til at indsamle, transmittere og distribuere
informationer på globalt plan, og det eneste, der ikke kræver fysisk indtrængen, f.eks. de
muligheder, der ligger i bredbåndsbaserede kommunikationssystemer og billeddannelses-
systemer baseret på synligt lys, infrarøde stråler eller radarstråler - systemer, hvis præstationer
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0025.png
i denne tid er midt i en spektakulær udvikling. En rumteknisk komponent, som understøtter
evnen til at træffe hurtige beslutninger, ville bidrage til at gøre FUSP troværdig og effektiv.
De kritiserede mangler ved krisehåndteringen har for en dels vedkommende direkte
forbindelse til beherskelsen af rumteknikken - og det gælder alle, civile og militære, aktører i
krisehåndteringen, hvad enten de handler i fællesskab eller hver for sig
5
.
I Europa kan rumteknikken komme til at spille en enestående rolle til gavn for konvergensen
mellem forskellige processer mod fælles mål. De strengt militære kapaciteter forbliver jo i vid
udstrækning medlemsstaternes ansvarsområde, hvad der indebærer, at der findes flere
forskellige satellitprogrammer.
Et eksempel på parallelle rumtekniske systemer i Europa
·
På området
militær rumteknik
findes der fem programmer i Europa for telekommunika-
tionssatellitter og tre for observationssatellitter, som alle bygger på hver deres teknologi,
hvad der vanskeliggør en eventuel interoperabilitet.
·
I praksis er systemerne opbygget uden samordning, og der findes den dag i dag intet
operationelt europæisk system på noget militært område.
Derudover har rumteknologi med militære og civile formåle mange fællestræk, hvad der gør
det nærliggende at kombinere midlerne bedst muligt, ikke mindst i betragtning af udviklingen
i de forretningsmæssige systemers præstationer, presset på budgetterne i Europa og den
teknologiske kløft mellem de to sider af Atlanterhavet.
I rapporten STAR21 anbefales det EU at udvikle en forsvars- og sikkerhedsmæssig
satellitkapacitet på et rent europæisk grundlag. Nu har en række nationale generalstabe slået
sig sammen om at fastlægge "fælles operationelle behov for et globalt europæisk
satellitobservationssystem med sikkerheds- og forsvarsformål", og det kunne udvides med
deltagelse af andre partnere.
Dette første skridt kunne suppleres af GMES-initiativet med henblik på et europæisk
rumteknisk observationssystem, som siden udvides til efterretningsformål og rekognoscering.
Ifølge nogle overslag ville det koste en årlig investering på omkring 800 mio. EUR over en
halv snes år at etablere en minimal fælles rumteknisk kapacitet.
Spm. 8: Hvordan kan man bedst inden for en sammenhængende helhed (med ramme og
frister) definere og præcisere arten og omfanget af den rumtekniske kapacitet, der er behov
for, når målene for ESFP skal konkretiseres? Hvilke nærmere regler kunne styre
udnyttelsen af eventuelle nye rumtekniske kapaciteter med henblik på borgernes sikkerhed?
Det, det gælder om at opnå, er at medlemsstaterne får et ekstra udbytte af det.
5
Rapporten "European Capacities Action Plan (ECAP)", november 2002, ref.: 13809/1/02.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0026.png
3.
EN MERE EFFEKTIV OG AMBITIØS STRUKTUR OG RAMME
Der er i Europa en hel række offentlige instanser, som i forskelligt omfang og på grundlag af
forskellige politikker og instrumenter, beskæftiger sig med rumfart.
Denne mangfoldighed er karakteristisk for Europa. Men den giver anledning til at drøfte,
hvordan ressourcerne kan anvendes optimalt, og hvilke forskellige typer af instrumenter, der
er nødvendige for øget effektivitet.
3.1.
EU, ESA og medlemsstaterne: roller og relationer
At en rumfartspolitik i Europa ikke kan tænkes i rent nationale rammer, erkendte man for
næsten tredive år siden.
ESA blev oprettet i 1975 og har med held arbejdet hen imod det oprindelige mål, som var at
samle de ressourcer og kompetencer, der var nødvendige for at tilrettelægge et integreret
rumforskningsprogram og bygge en europæisk løfteraket. I Europa drives rumfart derudover
af nationale styrelser i nogle medlemsstater, af driftsselskaber og gennem EU's rumpolitiske
initiativer (jf. tekstboks).
Statslige rumfartsaktiviteter i Europa:
mangfoldighed mht. institutioner og programmer
ESA
arbejder med udvikling af rumteknologi og rumsystemer og er en organisation for
samarbejde mellem en række europæiske stater. ESA har givet Europa kompetence og
uafhængighed på dette område.
Anden virksomhed bygger navnlig på:
de særlige kompetencer og initiativmuligheder, som visse medlemsstater selv har
ønsket at bevare, hvorfor de har oprettet
nationale rumfartsorganisationer
og
nationale forskningscentre
den rolle, der dels er tillagt
organer, som har til opgave at drive operationelle
systemer,
som ESA har udviklet, og at sikre driftskontinuitet på langt sigt (bl.a. med
Eumetsat), dels forskellige
specialiserede anlæg
(f.eks. European Southern
Observatory)
initiativer, som
Fællesskabet
har taget for at inddrage rumfarten i Fællesskabets
politikker, og hvoraf de vigtigste gennemføres i sammen med ESA (f.eks. Galileo og
GMES).
Denne mangfoldighed på rumfartsområdet har udviklet sig pragmatisk i årenes løb, men i dag
rejser den spørgsmålet om, hvordan man under overholdelse af subsidiaritetsprincippet
organiserer sig bedst muligt for at opstille nye mål og nye ambitioner for Europa.
ESA og de nationale rumfartsstyrelser: ESA's programmer drives i samarbejde med
de nationale styrelser. For at undgå, at der opstår huller eller overlapninger mellem
ESA's og de nationale tekniske centre, har ESA påbegyndt en organisering af
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0027.png
helheden i et sammenhængende net af europæiske og nationale tekniske centre. Man
må hele tiden stræbe efter at optimere kompetencer og ressourcer med sigte på det
europæiske forskningsrum.
EU og ESA: Rumfarten er ESA's eksistensberettigelse, og vægten lægges særlig på
den videnskabelige og industrielle beherskelse af teknologien og systemerne
("technology push"). EU derimod har brug for rumfart som et middel til at støtte
gennemførelsen af forskellige fællesskabspolitikker ("demand pull").
En sammenfatning af disse to indfaldsvinkler til europæisk rumfart i en fælles vision
kan vise sig særdeles frugtbar. De hidtil iværksatte bestræbelser på samarbejde og
tilnærmelse har imidlertid afsløret dels en række forskelle dels mangel på visse
forbindelser mellem de to organisationer på det institutionelle og proceduremæssige
plan, hvad der har vanskeliggjort forbindelserne og beslutningsprocesserne. Blandt
de rejste spørgsmål - hvoraf nogle ikke kan løses under de nuværende vilkår - kan
nævnes:
-
sammensætningen (f.eks. spørgsmålet om to EU-lande, der ikke er medlemmer
af ESA, og om disses eventuelle tiltrædelse, spørgsmålet om ESA-lande, der ikke er
med i EU, og spørgsmålet om en eventuel udvidelse af ESA med EU's nye
medlemsstater).
-
-
funktionsprincipperne (f.eks. princippet om rimelig modydelse ("juste retour"))
beslutningsprocessen (særlig fraværet af en fælles beslutningsinstans).
udnytte
den
Spm. 9: Hvordan kan man så effektivt som muligt
rumfartskompetence, Europa har erhvervet, i EU's politikker?
3.2.
Rumpolitik og programmer
De nuværende uensartethed med hensyn til institutioner og programmer på rumfartsområdet
og de igangværende drøftelser om, hvordan EU's styreformer skal udvikle sig, giver anledning
til at tage strukturen på dette område op til fornyet overvejelse. Indledende skridt i denne
retning er for nylig taget med oprettelsen af ad hoc-instanser som f.eks. Joint Task Force
ESA/Commission på rumfartsområdet. Nu bør der findes permanente institutionelle løsninger.
Det store område, hvor rumfartsteknik har relevans i Europa, mangfoldigheden af berørte
strukturer og det voksende behov for en mere sammenhængende indsats taler for at samle
europæisk rumfartspolitik i en helhed.
En sådan samlet rumpolitisk strategi skal også udstikke retningslinjer, der kan sikre at
bidragene fra de forskellige institutionelle aktører, i første række medlemsstaterne, virker
sammen mod fælles mål. Og den skal omfatte alle civile aspekter samt sikkerhed og forsvar.
Det forventede udbytte heraf er, på det politiske plan, en reel homogenitet i medlemsstaternes
beslutninger inden for rammerne af de forskellige programmer. Som helhed ville disse
programmer således med en fælles strategisk dagsorden tilsammen udgøre et europæisk
rumprogram - et uundværligt redskab til iværksættelse af den valgte politik.
Et af de mål, der bør nås, er en mere præcis definition af ansvarsfordeling og indbyrdes
relationer mellem de institutioner, der er aktive på rumfartsområdet - herunder særlig
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udviklingsorganisationerne og driftsorganisationerne - og deres forbindelser med den private
sektor.
Ny unionstraktat
Flere grunde taler for at indsætte bestemmelser om rumfart i den nye unionstraktat. Først og
fremmest er rummet er pr. definition et ekstraterritorialt område, som ofte kræver
menneskelige og økonomiske ressourcer, der langt overstiger den enkelte medlemsstats
formåen.
Som vi har set i forrige kapitel, er der tale om et felt, der kan byde EU på enestående
muligheder for at udvikle og iværksætte nuværende og kommende politikker, det være sig
civile eller sikkerhedsrelaterede.
Sikkerhedspolitikken har den fordel, at den udgør en mere omfattende ramme for behandling
af alle rumfartsrelaterede spørgsmål.
Nu hvor en ny traktat er under forberedelse, forekommer det nyttigt at gøre sig tanker om
betimeligheden af udstyre EU med en rumpolitik og om, hvordan kompetencer og roller i
fremtiden bør fordeles mellem EU, medlemsstaterne og ESA på dette område.
Spm. 10: Hvordan kan man styrke det politiske og juridiske grundlag som er nødvendigt for
en effektiv rumfartsindsats i EU og Europa, med særligt henblik på udformningen af den
kommende unionstraktat?
3.3.
En klar og stabil lovramme for rumfartsindustrien
Investeringer i rumsektoren er ofte store og risikobetonede og kræver lange planlægnings- og
gennemførelsesperioder. Derfor er det vigtigt at sikre en stabil og forudsigelig lovramme for
at motivere beslutningstagere og investorer. Desuden bør visse administrative hindringer
ryddes af vejen både på nationalt og europæisk plan.
Udviklingen af det industrielle miljø
Rumteknikken er et strategisk "pionermarked", som er karakteriseret ved ekstreme tekniske
og økonomiske risici og store indgangsomkostninger for nye aktører, hvad der forklarer det
offentliges store rolle på dette område.
At skabe konkurrence på dette område er et særlig vigtigt mål, hvis formål er at sikre, at
ressourcerne allokeres optimalt, at gennemsigtigheden fastholdes, at konkurrenceevnen holdes
på et højt niveau og omkostningerne i sidste ende sænkes.
Nye virksomhedssammenslutninger i rumsektoren må ikke udelukkes, særlig på den
europæiske scene. Denne industrigrens udvikling har hidtil i vid udstrækning være bestemt af
myndighedernes politiske vilje, som er kommet til udtryk i ESA's industripolitik.
Spm. 11: Det økonomiske pres tvinger luft- og rumfartsindustrien i Europa til
omstruktureringer. Hvad står der på spil i en sådan omstrukturering? Hvordan kan man
bedst tilrettelægge myndighedernes indsats for at fremme rumfartsindustriens
konkurrenceevne?
Regulering og standardisering
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0029.png
Drift af verdensomspændende rumbaserede systemer og net rummer komplekse problemer.
Navnlig på tre områder forekommer det nødvendigt at tilstræbe forenklede og hurtigere
procedurer:
Frekvensspektrum, banepositioner: Frekvenser og banepositioner for satellitter
bliver stadig knappere ressourcer, som verdenssamfundet er fælles om. De
tildeles til stater af en særlig instans under FN, Den Internationale
Telekommunikationsunion
(ITU).
Beslutningerne
træffes
verdensomspændende radiokonferencer.
Medlemsstater har interesse i at optræde i enighed i disse instanser, og det sker
allerede til dels, bl.a. via Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministrationer (CEPT), men bestræbelserne bør intensiveres for at give
de europæiske standpunkter en bedre repræsentation i de internationale
instanser.
Standardisering: Bortset fra enkelte sjældne tilfælde udvikles de rumtekniske
systemer med specifikke standarder, som ETSI (Det Europæiske
Standardiseringsinstitut for Telekommunikation) næsten automatisk
godkender. Åbne og fælles standarder ville tilskynde til, at systemerne bedre
modsvarer den brede offentligheds efterspørgsel, og dermed fremme større
forretningsmæssig effektivitet
6
. Den globale satellitindustri bør stimuleres til at
komme overens om sådanne standarder.
Licenser: Det gælder om at fjerne bureaukratiske hindringer for hurtig løsning
af problemer med udstedelse af licenser til udnyttelse og installation af
terminaler, hvad der er en uomgængelig forudsætning for at tiltrække
investeringer i rumbaserede europæiske kommunikationstjenester og for at
udvikle markedet for nye tjenester som f.eks. højhastighedsinternet via satellit.
Organisationer, der ønsker at etablere et forretningsmæssigt satellitsystem i
Europa, kan indsende en enkelt ansøgning i et "enstrenget system" til
tilsynsmyndigheden i et land, hvad der ville lette licenstildelingsproceduren.
Ifølge gældende regler henhører dette under medlemsstaterne. Det ville være
nødvendigt at undersøge, hvordan det nuværende licenstildelingssystem kan
tilpasses med henblik på udvikling af rumsektoren, herunder for at lette
udbygningen af satellitsystemer, der dækker hele Europa, især systemer, der
tilbyder nye tjenester.
Spm. 12: Er der reguleringsmæssige barrierer, der hæmmer udviklingen af nye
rumbaserede telekommunikationstjenester? Hvad kan der gøres for at forbedre
regelgrundlaget (særlig med henblik på at udvikle vidensamfundet)?
6
Jf. initiativet til europæisk samarbejde om standardisering inden for rumfart (European Cooperation for
Space Standardisation), hvis sigte var at fremme industristandarder på rumfartsområdet.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0030.png
KONKLUSIONER
Grønbogen fremlægger en serie spørgsmål, som EU uundgåeligt vil blive konfronteret med på
lidt længere sigt. Svarene på disse spørgsmål og de valg, der træffes, bliver afgørende for
Europas fremtid som rummagt. Dette får følgelig indvirkning på Unionens egne ambitioner
og udviklingsmuligheder.
Med udsendelsen af denne grønbog indledes en officiel høringsperiode. Den vil strække sig
frem til den 30. maj 2003. Den vil blive organiseret af den fælles taskforce for Kommissionen
og ESA, som vil afholde en række seminarer, workshopper og høringsmøder for at lette
processen. Et internetsted vil blive stillet til rådighed for indsamling af svar på de spørgsmål,
der stilles til de berørte parter.
Derefter vil Kommissionen udarbejde en handlingsplan ("hvidbog"), hvor man vil gå mere i
detaljer med de foranstaltninger, der skal træffes, og med hvilken rolle der tilkommer hver
part i gennemførelsen af foranstaltningerne. Planen vil blive forelagt inden udgangen af 2003.
Grønbog
Europæisk rumpolitik
Høring
Høringen starter:
22. januar 2003.
Høringen slutter:
30. maj 2003.
Bidrag sendes til:
c/o Commission/ESA Joint Task Force
“Green
paper on space”
rue Joseph II 79 - Bureau 02/06 - 1049 Bruxelles
(E-postadresse oplyses på internetstedet.)
Et særlig netsted og et webforum, hvor enhver kan fremlægge sine synspunkter, findes på
følgende adresse:
http://europa.eu.int/comm/space
Bemærk:
I løbet af første halvår 2003 vil der blive afholdt en serie workshopmøder for at
sætte gang i debatten forskellige steder i Europa. Møder tænkes holdt i Berlin, Bruxelles,
London, Madrid, Paris, Prag og Rom.
Der vil kunne afholdes yderligere arrangementer i forbindelse med allerede planlagte
konferencer.
På disse workshopmøder får alle mulighed for at udveksle synspunkter. Den fælles taskforce
for Kommissionen og ESA vil præsentere oplæg til møderne for at strukturere debatten.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443848_0031.png
KONSEKVENSANALYSE
FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE,
HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
F
ORSLAGETS TITEL
Grønbog - Europæisk rumpolitik
D
OKUMENTETS REFERENCENUMMER
D/549542
F
ORSLAGET
Denne meddelelse har til formål at lancere en bred høring, som hovedsagelig sigter mod:
at efterkomme Europa-Parlamentets anmodning (jf. den nylige beslutning om
rummet
7
), hvori Kommissionen opfordres til at udarbejde en hvidbog om Europas
fremtid i rummet
at fremme og styrke den europæiske rumpolitik
at gøre det lettere at udnytte rummet til gennemførelse af europæiske politikker
at fremme en politisk stillingtagen til rummets strategiske betydning for Europa og at
stimulere borgernes opmærksomhed på spørgsmålet
at behandle de tilbageværende politisk følsomme spørgsmål, herunder sikkerhed,
flere anvendelsesformål og institutionelle spørgsmål.
K
ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE
De senere års globalisering og kommercialisering af rummet har medført en betydelig
omstrukturering af rumsektoren i verden og i Europa. I modsætning til den amerikanske
rumindustri er den europæiske karakteriseret ved balance mellem forretningsmæssige og
institutionelle aktiviteter. Europæisk erhvervspolitik bør sikre eksistensen af det nødvendige
teknologiske og industrielle grundlag på rumfartsområdet, således at det bliver muligt at
garantere Europas uafhængighed inden for disse strategiske nøglesektorer med høj
konkurrenceevne og et positivt forhold mellem omkostninger og effektivitet i forhold til
resten af verden.
Europæisk rumindustri står dog i en meget svær situation på markedet. Den lever i høj grad af
det kommercielle marked, og en ny større omstrukturering er på vej i de kommende år.
Europa-Kommissionen og ESA er bl.a. enige om, at små og mellemstore virksomheder har en
væsentlig rolle at spille i udnyttelsen af den teknologi, der udvikles i kraft af institutionelle
7
P5_TAPROV(2002)0015 - Europa og rummet - Europa-Parlamentets beslutning C5-0146/2001.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringer, fordi de er tæt på brugermarkedet, til stede overalt og i stand til hurtigt at forny
sig og tilpasse sig skiftende behov. De to institutioner har til hensigt at opmuntre en sådan
udnyttelse, f.eks. inden for navigation eller telekommunikation.
Europæisk rumindustri vil blive inddraget bredt i høringerne som indledning til og på
grundlag af grønbogen og om de politiske tiltag, som den vil resultere i. Hvis dette
forehavende kan gennemføres med held, kan det føre til resultater for beskæftigelsen i
rumindustrien med tilknyttede erhverv, og den bør i det mindste fastholdes på sit nuværende
niveau, hvis ikke ligefrem øges.
H
ØRING
Målgruppen er både store og små og mellemstore virksomheder, der er en del af eller knyttet
til rumsektoren (udstyrsleverandører, opsendelsesselskaber, leverandører af telekommunika-
tion m.v.). Det er vigtigt at finde frem til de implicerede aktører og fastlægge debatemnerne
og høringsprocedurerne.
Mangfoldigheden af debatemner, de relevante partneres uensartethed, opgavens kompleksitet
og den stramme tidsramme gør det vigtigt at forberede høringsproceduren omhyggeligt.
Høringen kan underdeles i tre faser:
informationskampagne: formidling og internetsted
målrettet høring: workshopmøder og konferencer
udvidet høring: elektronisk post, internetforum, traditionelle indlæg på papir.
Sektorens første reaktioner blev indhentet på et uformelt workshopmøde den 3. oktober 2002 i
Bruxelles. Hovedtendensen var, at høringen bør sættes i gang snarest muligt ved hjælp af en
rumpolitisk grønbog.
Hørte erhvervsorganisationer:
EUROSPACE:
Eurospace blev oprettet i 1961 som organisation for den europæiske
rumindustri. Det er en international non profit-sammenslutning, hvis medlemmer er sektorens
største industrielle selskaber i Europa. De står for 90% af den samlede rumfartsrelaterede
omsætning i den europæiske fremstillingsindustri på rumfartsområdet.
ESOA
: European Satellite Operators Association
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hidtil hørte enkeltselskaber:
EUTELSAT
EUMETSAT
EADS
ARIANESPACE
ALENIA SPAZIO
ALCATEL SPACE
SES-GLOBAL
33