Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0023
Offentligt
1443854_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.1.2003
KOM(2003) 23 endelig
2003/0006 (CNS)
2003/0007 (CNS)
2003/0008 (CNS)
2003/0009 (CNS)
2003/0010 (CNS)
2003/0011 (CNS)
2003/0012 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitiks fælles regler for ordninger for direkte støtte
og fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne
fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2826/2000
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for korn
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for ris
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for tørret foder for produktionsårene 2004/05 til 2007/08
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning
for mælk og mejeriprodukter
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om en afgift på mælk og mejeriprodukter
(forelagt af Kommissionen)
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0002.png
BEGRUNDELSE
E
T LANGTIDSPERSPEKTIV I POLITIKKEN FOR ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
1.
M
OD ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
I 1999 vedtog Det Europæiske Råd i Berlin Agenda 2000-reformen af den fælles landbrugspolitik, et
nyt og vigtigt skridt i landbrugsreformprocessen. Agenda 2000 giver en europæiske landbrugsmodel
konkret form og har til formål at bevare driftssystemernes diversitet i hele Europa, herunder i regioner
med særlige problemer, i de kommende år. Blandt målene kan nævnes øget markedsorientering og
større konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og -kvalitet, stabilisering af landbrugsindkomsterne,
integration af miljøhensyn i landbrugspolitikken, udvikling af landdistrikternes levedygtighed,
forenkling og større decentralisering.
Disse mål falder i tråd med den strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det
Europæiske Råd i Gøteborg i 2001, ifølge hvilken de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger
af alle former for politik skal behandles koordineret og tilgodeses i beslutningstagningen.
Kommissionen vedtog meddelelsen om midtvejsrevisionen: Et bæredygtigt landbrug
1
i juli 2002.
Meddelelsen gav en vurdering af udviklingen af reformen af den fælles landbrugspolitik siden 1992.
Den konkluderede, at der er sket store fremskridt. Markedsligevægten er blevet forbedret, og
landbrugsindkomsterne har udviklet sig positivt. Der er skabt et solidt grundlag for udvidelse og for de
igangværende WTO-forhandlinger. På mange områder er der dog stadig uoverensstemmelse mellem
de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, og dens evne til at levere de resultater,
samfundet forventer. Kommissionen har derfor foreslået nogle tilpasninger af den fælles
landbrugspolitik.
Ved fremsættelsen af sine forslag til retsforskrifter har Kommissionen taget hensyn til konklusionerne
af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2002 og til den intense debat efter
offentliggørelsen af meddelelsen i juli 2002 i Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og andre rådgivende udvalg og i samfundet.
Debatten er blevet beriget ved kontakter i medlemsstaterne med repræsentanter for landbrugere,
industri, forbrugere, miljøgrupper og NGO'er. Der har vist sig at være bred enighed om
midtvejsrevisionens mål. Men der er også givet udtryk for betænkelighed og usikkerhed. Ved
fremsættelsen af sine forslag har Kommissionen søgt at tage hensyn til denne betænkelighed og
usikkerhed og til konvekvensanalyserne og de nye budgetkrav, der følger af aftalen i Bruxelles.
Aftalen mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles om at give opbakning til Kommissionens
forslag om indførelse af direkte støtte i de nye medlemsstater var et vigtigt skridt i
udvidelsesprocessen. Det banede vej for en vellykket afslutning på forhandlingerne med ti
kandidatlande i København i december 2002. Ved denne aftale blev der lagt loft over
markedsudgifterne og udgifterne til direkte støtte i et udvidet EU, så udgifterne stiger langsommere
end indflationen. I aftalen blev der også henvist til betydningen af de ugunstigt stillede områder og
landbrugets mangeartede funktioner, dvs. betydningen af anden søjle.
Foruden gennemførelse af en midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik i henhold til
anmodningen fra Det Europæiske Råd i Berlin er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger
for at leve op til de nye opgaver og udfordringer, der blev fastslået i Gøteborg og Bruxelles. Den nye
langsigtede plan for landbrugsudgifterne i form af et loft kræver
et klart perspektiv
i den fælles
landbrugspolitiks fremtidige udvikling. Uden en sådan sikkerhed, kan sektoren ikke lægge planer.
Endnu et reformtiltag er derfor nødvendigt som anført i meddelelsen om midtvejsrevisionen:
1
KOM(2002) 394 endelig.
2
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
–
Forbedring af EU-landbrugets konkurrenceevne
ved at gøre intervention til en ægte
sikkerhedsnetsforanstaltning, der gør det muligt for EU-producenterne at reagere på
markedssignalerne og samtidig beskytter dem mod ekstreme prissvingninger.
Fremme af et mere markedsorienteret, bæredygtigt landbrug
ved, at omlægningen af
støtten fra produkt til producent afsluttes gennem indførelse af en frakoblet enkelt betaling
pr. bedrift baseret på historiske referencemængder og betinget af, at kriterierne for miljø,
fødevaresikkerhed og dyrevelfærd overholdes. Herved bliver indkomstbetalingerne til
landbrugerne mere effektive.
Ydelse af en mere afbalanceret støtte og styrkelse af udviklingen af landdistrikterne
ved overførsel af midler fra første til anden søjle i den fælles landbrugspolitik via et EU-
omfattende gradueringssystem og udvidelse af rækkevidden af de foreliggende instrumenter
til udvikling af landdistrikterne med henblik på fremme af fødevarekvalitet, opfyldelse af
højere normer og fremme af dyrevelfærd.
–
–
Den fælles landbrugspolitik i et klart perspektiv
De yderligere reformbehov vil efter al sandsynlighed resultere i supplerende udgifter, da det er
nødvendigt at stabilisere landbrugernes indkomster på passende måde. Ud fra budgetbeslutningerne på
topmødet i Bruxelles kan dette kun opnås ved at øge de disponible ressourcer gennem besparelser
andetsteds i første søjle. Yderligere reformbestræbelser vil derfor kræve besparelser, når det gælder de
eksisterende direkte betalinger og markedsudgifter.
Hvis der ikke opnås budgetbesparelser på en rimelig, gennemsigtig og forudsigelig måde, er der en
reel risiko for, at EU når et dødt punkt i de yderligere beslutninger om landbruget. Det bliver
nødvendigt samtidig at forhandle nedsættelser og omfordelinger af udgifterne i de konkrete tilfælde.
Det vil næsten være umuligt at sikre ligevægt og retfærdighed, når det gælder de enkelte landbrugeres
bidrag. Dette vil gøre det meget svært for landbrugerne at planlægge, da de ud over yderligere
reformbestræbelser ikke vil kunne forudsige, hvordan disse bestræbelser skal finansieres.
Men den manglende sikkerhed vil ikke blot skade landbrugerenes interesser, men kan også
underminere beslutninger om at bringe den fælles landbrugspolitik mere på linje med samfundets
forventninger. En fragmenteret strategi for reformen af den fælles landbrugspolitik kan forværre
mange eksisterende problemer og derved for alvor bringe et bæredygtigt landbrug i fare.
Kommissionen har derfor foreslået en mekanisme, hvorved der kan opnås besparelser, som sikrer, at
nye finansielle behov kan opfyldes på en afbalanceret måde i hele landbrugssektoren.
Forbedring af EU-landbrugets konkurrenceevne
Konsekvensanalysen bekræfter, at de tilpasninger, som Kommissionen foreslog i juli 2002, er
nødvendige. Efter en bred debat om alternativerne for mælkekvoteordningen er det Kommissionens
opfattelse, at Agenda 2000-reformen bør udvides for bedre at afspejle prisrealiteterne og imødekomme
behovet for en yderligere differentiering af støtteniveauet for smør og skummetmælkspulver. Der
foreslås også en ændring af kvalitetspræmierne for hård hvede for på en enkel måde at fremme
kvalitetsproduktion.
Fremme af et mere markedsorienteret, bæredygtigt landbrug
Debatten om indførelsen af den frakoblede enkeltbetaling pr. bedrift har fremhævet nogle
betænkeligheder, som Kommissionen har taget hensyn til i sine forslag.
–
For at undgå, at jord opgives som følge af frakoblingen, har Kommissionen præciseret, at
landbrugerne skal opfylde strenge arealforvaltningsforpligtelser som led i de nye
krydsoverensstemmelseskrav. Ved at skabe større fleksibilitet i driften vil frakoblingen
forbedre indkomstsituationen for mange landbrugere i marginalområder.
3
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
–
For at sikre, at der både tages hensyn til forpagternes og ejernes interesser, omfatter
forslagene en ordning for overførsler af betalingsrettigheder. Kun landbrugere, der rent
faktisk producerer eller holder jorden i god agronomisk stand og således bevarer
tilknytningen til jorden, vil modtage betalinger. Der indføres særlige ordninger for
husdyrproduktion, som finder sted uden et dertil svarende tilliggende.
Hvad angår WTO-aspekterne, vil den nye enkeltbetaling pr. bedrift være forenelig med
foranstaltningerne i den grønne kasse. Frakobling giver EU den bredest mulige forhandlingsmargen til
at få opfyldt sine WTO-mål, fx når det gælder ikke-handelsrelaterede spørgsmål. Derfor kan
forslagene om frakobling komme til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå det bedste
forhandlingsresultat for den europæiske landbrugsmodel.
For at udnytte fordelene mest muligt, navnlig administrativt set, kommer betalingerne til at omfatte de
flest mulige sektorer: alle produkter, der indgår i ordningen for korn, olie- og proteinafgrøder, tillige
med bælgplanter, frø, kartofler til stivelsesfremstilling, oksekød og fårekød, de reviderede betalinger
for ris, hård hvede og tørret foder og mejerisektoren i forbindelse med gennemførelsen af betalingerne
for mejeriprodukter. Forslag for andre sektorer, som der er planlagt en reform for (sukker, olivenolie,
tobak, bomuld og muligvis frugt og grøntsager, samt vin), følger i løbet af 2003.
Styrkelse af landdistriktsudviklingen
Forslagene om at udvide rækkevidden af de eksisterende instrumenter til landdistriktsudvikling for at
fremme fødevarekvaliteten, opfylde højere normer og fremme dyrevelfærden er blevet godt modtaget i
alle kredse.
Kommissionen har omhyggeligt noteret sig medlemsstaternes gentagne opfordringer til at forenkle
EU-politikken for udvikling af landdistrikterne inden for anden søjle. Kommissionen er enig med
medlemsstaterne om betydningen af en effektiv forvaltning af anden søjle. Den har allerede vist sin
vilje til aktivt og konstruktivt at arbejde på en sådan forenkling sammen med medlemsstaterne, og den
går helt og fuldt ind for at opnå konkrete resultater. Ved udgangen af december 2002 fremlagde
Kommissionen vigtige forslag, der skal forenkle Kommissionens gennemførelsesbestemmelser om
forvaltningen af programmeringen af landdistriktsudviklingen. Forenklingen får yderligere betydning i
sammenhæng med de nuværende forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for politikken for
udvikling af landdistrikterne.
En mere afbalanceret støtte
Fastsættelsen af et loft over markedsudgifterne på landbrugsområdet i Bruxelles indebærer, at
mekanismen for overførsler mellem de forskellige budgetposter ikke kan gennemføres før starten på
de næste finansielle overslag. Kommissionen foreslår derfor, at der indføres et gradueringssystem fra
starten på de næste finansielle overslag for at skabe bedre balance mellem støtten til markedsudgifter
og støtten til landdistriktsudvikling.
Kommissionen understreger nødvendigheden af en yderligere styrkelse af anden søjle, især på
baggrund af konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles. I denne henseende bør
overførslen fra første til anden søjle ses som et første skridt til den nødvendige udbygning af
udviklingen af landdistrikterne, uden at dette foregriber fremtidige drøftelser.
Denne overgang til anden søjle såvel som dækningen af de nye finansieringsbehov, der følger af de
nye markedsreformer, vil blive opnået ved hjælp af et nyt degressionssystem. Ved dette system
indføres princippet om bidrag, der stiger i forhold til det samlede beløb for de direkte betalinger, en
bedrift modtager, for at sikre, at nedsættelserne af de direkte betalinger er afbalancerede og enkle at
anvende.
4
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0005.png
2.
I
NDVIRKNINGEN AF DE FORESLÅEDE REFORMER
Med de foreslåede tilpasninger af foranstaltningerne inden for den fælles landbrugspolitik opnås der
maksimal fleksibilitet i produktionsbeslutningerne og en betydelig forenkling af den måde, hvorpå
støtten ydes til producenterne, samtidig med, at de garanteres stabile indkomster. Ved gennemførelsen
af disse tilpasninger bortfalder en stor del af de incitamenter i det nuværende støttesystem, der har
negativ indflydelse på miljøet, anvendelsen af retsforskrifterne forbedres, og mere bæredygtige
driftsmetoder fremmes. De vil også føre til en betydelig forenkling af den fælles landbrugspolitik, lette
udvidelsesprocessen og hjælpe med til at forsvare den fælles landbrugspolitik i WTO.
De foreslåede tilpasninger supplerer EU's mål på internationalt plan, nemlig at sikre, at
udviklingslandene får de fulde fordele ved udvidelsen af verdenshandelen samtidig med, at
fødevaresikkerheden opretholdes. Som det fremgår af konsekvensanalysen, forventes forslagene i kraft
af, at støtten går til mere ekstensive driftsmetoder og den interne støtte bliver mindre forstyrrende for
samhandelen, at reducere de mængder, der kan gå til eksport, hvorved de medvirker til at få
verdensmarkedspriserne til at stige, hvilket er til gavn for landbrugssektoren i udviklingslandene.
Disse tilpasninger er nødvendige for at sikre, at EU kan skabe en bæredygtig og forudsigelig politisk
ramme for den europæiske landbrugsmodel i de kommende år. Den nye budgetramme gør disse
ændringer endnu mere presserende. De vil sætte EU i stand til at bevare en stabil landbrugspolitik i
fremtiden, sikre en gennemsigtig og mere retfærdig fordeling af indkomststøtten til landbrugerne og
bedre imødekomme forbrugernes og skatteborgernes ønsker.
2.1.
De økonomiske virkninger
Kommissionen har offentliggjort en detailleret konsekvensanalyse af de tilpasninger, der er foreslået i
midtvejsrevisionen
2
. De generelle konklusioner af denne analyse er, at de ved midtvejsrevisionen
fremsatte forslag trods de beskedne ændringer i den samlede støtte vil indebære en bedre fordeling af
ressourcerne mellem produkterne og en mere effektiv indkomstoverførsel.
Der forudses en lille nedgang i EU's kornproduktion i alle analyserne, hovedsagelig på grund af
gennemførelsen af frakoblingen af de direkte betalinger, forslaget om CO
2
-kredit og nedsættelsen af
støttepriserne. Denne udvikling vil hovedsagelig være en følge af et mindre kornareal, for i de fleste
analyser forventes der en stigning i gennemsnitsudbytterne. Hvede ser ud til at blive mindre berørt
heraf end foderkorn, da hvedeproducenterne kan regne med en gunstigere prisudvikling på
verdensmarkedet end producenterne af det meste foderkorn.
Indvirkningen af de ved midtvejsrevisionen fremsatte forslag på oliefrøproduktionen er mindre
entydige, omend de fleste analyser snarere viser en lille nedgang i produktionen af oliefrø til
fødevarebrug. Ifølge Kommissionens analyse vil CO
2
-kreditbetalingerne medføre en forhøjelse af
produktionen af energiafgrøder, navnlig oliefrø, hovedsagelig på bekostning af kornproduktionen.
Gennemførelsen af frakoblingen af de direkte betalinger i husdyrsektoren vil medføre en vis
tilbagegang i produktionen af okse- og fårekød, da den vil fremme ekstensiveringen af
produktionssystemerne og derved få markedspriserne til at stige med positive virkninger for
husdyrproducenternes indkomster.
Indvirkningen af de ved midtvejsrevisionen fremsatte forslag på landbrugsindkomsterne menes i
almindelighed at være ret begrænsede for EU's landbrugssektor som helhed, idet virkningerne fra
sektor til sektor og region til region dog muligvis vil variere.
Selv om gennemførelsen af frakoblingen af de direkte betalinger vil indebære en indkomststigning i
husdyrsektoren (gennem højere markedspriser), vil denne stigning stort set blive opvejet på
2
Yderligere oplysninger fås på
http://europa.eu.int/comm/agriculture/publi/reports/mtrimpact/index_en.htm.
5
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0006.png
sektorniveau af den negative virkning, som nedgangen i markedspriserne for foderkorn får på
indkomsterne på grund af afskaffelsen af intervention for rugs vedkommende.
2.2.
Budgetvirkninger
For EU-15 giver de foreslåede foranstaltninger en anslået besparelse på 337 mio. EUR i regnskabsåret
2006 og omkring 186 mio. EUR fra 2010. Det skyldes, at de besparelser, der følger af forslagene om
markedsforanstaltninger, er større end virkningerne af forslagene om direkte støtte, der anslås til mere
end 729 mio. EUR i 2006 og omkring 1 610 mio. EUR fra 2010.
For de tiltrædende lande er den finansielle virkning i 2010 dog ensbetydende med en ekstraudgift på
ca. 88 mio. EUR, som årligt stiger til ca. 241 mio. EUR i 2013 som følge af den direkte støttes
stigende andel af deres samlede udgifter.
For at de samlede udgifter kan holdes inden for den nye øvre grænse, der er blevet besluttet i Bruxelles
for finansieringen af markedsforanstaltninger og direkte støtte i et Europa, der udvides til
25 medlemsstater, foreslås en nedsættelse af den direkte støtte for EU-15 fra regnskabsåret 2007, jf.
følgende tabel:
EU-25: Forventede udgifter for rubrik 1a - reformforslag
Mio EUR
Rubrik 1a
2004
2005
44 474
43 642
41 339
2 303
832
2006
45 306
44 395
41 746
2 649
911
2007
45 759
45 156
42 183
2 973
603
228
228
2008
46 217
46 123
42 802
3 321
94
751
475
2009
46 679
47 568
43 569
3 999
-889
2 030
741
2010
47 146
48 159
43 513
4 646
-1 013
2 420
988
2011
47 617
48 805
43 513
5 292
-1 188
2 810
1 234
2012
48 093
49 451
43 513
5 938
-1 358
3 200
1 481
2013
48 574
50 099
43 513
6 586
-1 525
3 343
1 481
EU-25 loft
42 979
EU-25 udgifter
41 681
heraf EU-15 41 320
TL-10
361
Difference
Degression
heraf til rådighed til
landdistriktsudvikling
1 298
3.
M
IDTVEJSREVISIONEN OG DE TILTRÆDENDE LANDE
I overensstemmelse med de interne ordninger for gennemførelse af informations- og
konsultationsproceduren for vedtagelse af visse beslutninger og andre foranstaltninger, der skal træffes
i perioden forud for tiltrædelsen, vil Kommissionen fremsende de vedlagte forslag til midtvejsrevision
til de tiltrædende lande efter fremsendelsen til Rådet. Hvert af de tiltrædende lande kan anmode om en
drøftelse af disse forslag i henhold til betingelserne i de ovennævnte ordninger.
3
3
De interne ordninger for gennemførelse af informations- og konsultationsproceduren for vedtagelse af
visse beslutninger og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, er endnu
ikke blevet vedtaget af Kommissionen.
6
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
4.
4.1.
B
ESKRIVELSE AF FORSLAGENE
Stabilisering af markederne og forbedring af de fælles markedsordninger
Markafgrøder
Korn
Der foreslås en endelig nedsættelse på 5 % (af de 20 %, der blev foreslået i Agenda 2000) for at bringe
interventionsprisen for korn ned på 95,35 EUR/t fra 2004/05 og derved sikre, at intervention bliver et
ægte sikkerhedsnet. For at undgå yderligere ophobning af interventionslagre udelukkes rug fra
intervention.
Med interventionens aftagende rolle vil en sæsonbestemt korrektion for interventionsprisen ikke
længere være berettiget. Det foreslås derfor, at ordningen med månedlige forhøjelser afskaffes. Der
skal ikke længere anvendes produktionsrestitutioner for stivelse og visse afledte produkter.
Som følge af nedsættelsen af interventionsprisen for korn vil arealbetalingerne for korn og andre
relevante markafgrøder blive forhøjet fra 63 EUR til 66 EUR/t. De kommer til at indgå i
enkeltbetalingen pr. bedrift.
Proteinafgrøder
Det nuværende supplement for proteinafgrøder(9,5 EUR/t) vil blive opretholdt og ændret til en
afgrødespecifik arealbetaling på 55,57 EUR/ha. Den vil blive betalt inden for grænserne af et nyt
garanteret maksimumsareal på 1,4 mio. ha.
Hård hvede
Supplementet for hård hvede i traditionelle produktionsområder vil blive nedsat fra 344,5 EUR/ha til
250 EUR/ha og inkluderet i enkeltbetalingen pr. bedrift. Den særlige støtte til andre regioner, hvor der
ydes støtte for hård hvede, som for øjeblikket er fastsat til 139,5 EUR/ha, vil gradvis blive afviklet.
Nedsættelserne vil blive gennemført over tre år begyndende i 2004.
Der vil blive indført en ny præmie for at forbedre kvaliteten af hård hvede til anvendelse i
produktionen af fine gryn og pasta. Præmien vil blive udbetalt i traditionelle produktionsområder til
producenter, der anvender en vis mængde certificeret frø af udvalgte sorter. Der vil blive udvalgt
sorter, som opfylder de kvalitetskrav, der gælder for produktion af fine gryn og pasta. Præmien er på
40 EUR/ha og betales inden for grænserne af det garanterede maksimumsareal, som på nuværende
tidspunkt er gældende i de traditionelle produktionsområder.
Kartofler til stivelsesfremstilling
I forordning (EØF) nr. 1766/92 er der fastsat bestemmelser om en direkte betaling til producenter af
kartofler til stivelsesfremstilling. Beløbet blev fastsat til 110,54 EUR pr. ton som led i Agenda 2000.
50 % af denne betaling vil blive inkluderet i enkeltbetalingen pr. bedrift på grundlag af de historiske
leverancer til industrien. Den resterende del vil blive bevaret som afgrødespecifik betaling for kartofler
til stivelsesfremstilling. Minimumsprisen afskaffes også.
Tørret foder
Støtten for tørret foder vil blive omfordelt mellem producenterne og forarbejdningsindustrien. Den
direkte støtte til producenterne vil blive integreret i enkeltbetalingen pr. bedrift baseret på de historiske
leverancer til industrien. For at tage hensyn til de gældende nationale garanterede mængder vil der
blive anvendt nationale lofter.
7
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
I en overgangsperiode på 4 år vil der gælde en forenkelt støtteordning i form af en enkelt udbetaling til
industrien for kunstørret og soltørret foder med et udgangsbeløb, der nedsættes kontinuerligt fra
33 EUR/t i 2004/05. De respektive nationale garantimængder vil blive slået sammen.
Frø
Ved forordning (EØF) nr. 2358/71 blev der fastsat støtte til produktion af udvalgte frøsorter. Støtten,
der på nuværende tidspunkt betales pr. ton produceret frø, vil blive integreret i enkeltbetalingen pr.
bedrift. Den vil blive beregnet ved, at det antal tons, hvortil der er ydet støtte, multipliceres med det
beløb, der er fastlagt i henhold til artikel 3 i ovennævnte forordning.
Ris
For at genoprette markedsligevægten, der hovedsagelig er påvirket af initiativet Alt undtagen våben,
foreslår Kommissionen en engangsnedsættelse af interventionsprisen på 50 % til en reel støttepris på
150 EUR/t svarende til verdensmarkedspriserne. For at stabilisere producentindkomsterne vil den
nuværende direkte støtte blive forhøjet fra 52 EUR/t til 177 EUR/t, en sats, der svarer til den samlede
godtgørelse for korn under 1992- og Agenda 2000-reformen. Heraf bliver 102 EUR/t en del af
enkeltbetalingen pr. bedrift og udbetales på grundlag af de historiske rettigheder inden for grænserne
af det nuværende garanterede maksimumsareal. De resterende 75 EUR/t multipliceret med 1995-
reformudbyttet vil blive udbetalt som en afgrødespecifik støtte. Det garanterede maksimumsareal
fastsættes til gennemsnittet for 1999-2001 eller til det nuværende garanterede maksimumsareal alt
efter, hvilket areal der er mindst. Der vil blive indført en ordning med privat oplagring, som udløses,
når markedsprisen bliver lavere end den reelle støttepris. Desuden vil der blive udløst særlige
foranstaltninger, når markedspriserne falder til under 120 EUR/t.
Nødder
Det nuværende system vil blive afløst af en årlig standardbetaling på 100 EUR/ha, som gives for et
garanteret maksimumsareal på 800 000 ha opdelt i nationale garanterede arealer. Medlemsstaterne kan
forhøje dette beløb med et årligt maksimumsbeløb på 109 EUR pr. ha.
Mælk og mejeriprodukter
For at skabe stabile udsigter for mælkeproducenterne foreslår Kommissionen, at en reformeret
mælkekvoteordning forlænges indtil mejeriåret 2014/15.
I marts 1999 besluttede Det Europæiske Råd i Berlin at udsætte ikrafttrædelsen af reformen i
mejerisektoren af budgethensyn. Da der uventet er blevet budgetmidler til rådighed i de nuværende
finansielle overslag, er det Kommissionens faste overbevisning, at den mejerireform, der blev vedtaget
i Berlin, bør fremrykkes et år, så målene for reformen kan opfyldes og fordelene herved udnyttes
snarest muligt. Desuden er det nødvendigt at foretage en yderligere nedsættelse af støtteprisen for
mælk med en tilsvarende kvoteforhøjelse på 1 % pr. år i 2007 og 2008 baseret på referencemængderne
efter den fulde gennemførelse af Agenda 2000.
Den forudsete faste nedsættelse på 5 % om året vil blive afløst af asymmetriske nedsættelser af
interventionsprisen på 3,5 % om året for skummetmælkspulver og 7 % om året for smør i
femårsperioden. Som helhed svarer denne nedsættelse af priserne for smør på 35 % og af priserne for
skummetmælkspulver på 17,5 % til en samlet nedsættelse af EU's indikativpris for mælk på 28 % over
5 år. Interventionsopkøb af smør vil blive suspenderet over en grænse på 30 000 tons om året. Opkøb
over denne grænse foreslås foretaget ved licitation.
Der vil blive givet yderligere kompensation i 2007 og 2008 i form af direkte betalinger efter samme
beregningsmetode som i Agenda 2000. Alle betalinger i mejerisektoren vil blive integreret i
enkeltbetalingen pr. bedrift.
8
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
4.2.
Frafkobling af den direkte støtte - indførelse af en enkelt betaling pr. bedrift
De fleste af præmierne under de forskellige markedsordninger vil blive afløst af en enkelt betaling pr.
bedrift. Landbrugerne vil få en enkelt betaling baseret på et referencebeløb, som dækker betalinger for
markafgrøder, okse- og kalvekød (inklusive POSEI-ordningen og øerne i Det Ægæiske Hav), mælk og
mejeriprodukter, får og geder, kartoffler til stivelsesfremstilling, bælgplanter, ris, frø og tørret foder i
referenceperioden 2000 til 2002.
Denne enkeltbetaling pr. bedrift vil blive opdelt i betalingsrettigheder for at lette overførsler. Hver
rettighed vil blive beregnet ved, at referencebeløbet divideres med det antal hektar, som ligger til
grund for dette beløb (inklusive fodererarealet) i referenceårene.
I ansøgningen om betaling ifølge rettigheden skal antallet af støtteberettigede hektar opgives defineret
som ethvert landbrugsareal på bedriften. Det støtteberettigede antal hektar omfatter ikke arealer med
flerårige afgrøder, skov og arealer, der anvendes til andre formål end landbrug pr. 31. december 2002.
For husdyrproduktion uden et tilsvarende tilliggende eller i de tilfælde, hvor rettigheden overstiger
10 000 EUR, gælder der en særlig betalingsrettighed med dertil svarende betingelser. Der vil blive
fastlagt nationale lofter over betalingen pr. bedrift og den særlige betaling. 1 % af dette beløb vil blive
reserveret til nødsituationer.
Rettigheder kan overføres med eller uden jorden mellem landbrugere i samme medlemsstat. En
medlemsstat kan fastlægge regioner, hvor overførslerne er begrænsede. Desuden kan medlemsstaterne
tilpasse rettighederne efter regionale gennemsnit.
Landbrugerne kan anvende dette areal til ethver landbrugsaktivitet bortset fra flerårige afgrøder.
Enhver rettighed, som ikke er blevet udnyttet i en periode på højst 5 år vil, medmindre der er tale om
force majeure og særlige omstændigheder, gå til en national reserve.
Styrkelse af normerne vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og
arbejdssikkerhed
Der vil gælde obligatorisk krydsoverensstemmelse med lovfæstede europæiske normer inden for
miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og arbejdssikkerhed på bedriftsniveau. Som et
nødvendigt supplement til frakoblingen for at undgå, at jord opgives med de deraf følgende
miljømæssige problemer, vil de, der modtager direkte betalinger, også skulle bevare al landbrugsjord i
god landbrugsmæssig stand.
Dette kommer til at gælde som en helhedsstrategi for den enkelte bedrift, og der vil blive anvendt
sanktioner i tilfælde af, at kravene ikke overholdes på en betalingsmodtagers bedrift. Alle sektorer og
både udnyttet og uudnyttet landbrugsjord vil være omfattet.
For landbrugere, der modtager enkeltbetalingen eller andre direkte betalinger som led i den fælles
landbrugspolitik, og som ikke overholder disse lovfæstede normer, vil der blive anvendt et
sanktionssystem. Sanktionen får form af delvis nedsættelse eller bortfald af støtten (afhængig af, hvor
alvorlig sagen er).
Bedriftsrådgivningssystem
Bedriftsrådgivningssystemet bliver obligatorisk som en del af kravene om krydsoverensstemmelse.
Systemets indførelse vil i første omgang være begrænset til producenter, der modtager over
15 000 EUR om året i direkte betalinger eller har en omsætning på over 100 000 EUR om året. Andre
landbrugere skal kunne tilslutte sig systemet på frivillig basis. Denne service vil rådgive gennem
tilbagemelding til landbrugerne om, hvordan normer og god praksis anvendes i produktionsprocessen.
Bedriftsrevisionerne kommer til at omfatte struktureret og regelmæssig statusopgørelse og registrering
af materialestrømme og processer, der findes relevante for et bestemt målemne (miljø,
9
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
fødevaresikkerhed og dyrevelfærd). Der vil kunne ydes støtte til bedriftsrevisioner i forbindelse med
udviklingen af landdistrikterne.
Langsigtet miljøvenlig jordudtagning
Producenter, der for øjeblikket skal opfylde jordudtagningsforpligtelsen, vil fortsat skulle udtage et
areal svarende til 10 % af deres nuværende areal med korn, oliefrø og proteinafgrøder som en
forudsætning for at modtage enkeltbetalingen pr. bedrift. Denne forpligtelse kommer ikke til at gælde
for økologisk landbrug for det pågældende areal. De udtagne arealer indgår ikke i omdriften og bør
hverken anvendes til landbrugsformål eller til produktion af afgrøder til kommercielle formål.
Medlemsstaterne vil dog kunne tillade jordudtagning som led i omdriften, når dette er nødvendigt af
miljømæssige grunde. I tilfælde af arealoverførsler skal det pågældende areal stadig være udtaget.
Støtte til energiafgrøder - en CO
2
-kredit
Kommissionen foreslår en støtte på 45 EUR/ha for energiafgrøder. Et garanteret EU-maksimumsareal
på 1 500 000 ha vil være omfattet heraf. Støtten vil kun blive ydet for arealer, hvor der produceres i
henhold til en kontrakt mellem landbrugeren og forarbejdningsindustrien, medmindre forarbejdningen
gennemføres af landbrugeren på bedriften. Senest fem år efter energiafgrødeordningens indførelse vil
Kommissionen forelægge Rådet en rapport om dens gennemførelse med forslag, hvis det er relevant.
Det Integrerede System for Forvaltning og Kontrol
Det Integrerede System for Forvaltning og Kontrol må tilpasses på grundlag af de nye bestemmelser
om direkte støtte. Indførelsen af enkeltbetalingen pr. bedrift vil navnlig medføre en forenkling af et
nøgleområde i det nuværende integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, da identifikation af
markafgrøder og husdyrproduktion ikke længere vil være afgørende for den nye enkeltbetaling pr.
bedrift, medmindre der er tale om produkter, hvortil der stadig ydes en afgrødespecifik betaling, såsom
ris og hård hvede. Det nuværende overvågnings- og kontrolsystem for betalinger vil fortsat blive
anvendt for at lette krydskontrollen mellem betalingsrettigheder og de arealer, der er nødvendige for at
udløse dem. Systemet til identifikation af landbrugsparceller er derfor fortsat en afgørende bestanddel i
det nye integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.
Støtteansøgningerne må fortsat være undergivet administrativ kontrol af arealernes støtteberettigelse
og af, at de tilsvarende betalingsrettigheder foreligger. Denne administrative kontrol må suppleres med
stikprøvevis kontrol på stedet, eventuelt med telemåling til kontrol af arealer. Denne kontrol og
kontrol, som må koordineres af en udpeget ansvarlig myndighed, vil medføre støttenedsættelser eller
udelukkelse fra støtte, hvis det konstateres, at betingelserne for støtteberettigelse ikke er blevet
opfyldt.
Det bør bemærkes, at kontrol vedrørende krydsoverensstemmelse også vil være omfattet af det nye
integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som derfor ikke vil være begrænset til betingelser for
støtteberettigelse. Forslaget repræsenterer således et fuldt integreret forvaltnings- og kontrolsystem. I
denne henseende forudses det, at de kontrolsystemer, der allerede eksisterer i medlemsstaterne til
kontrol af overholdelsen af lovfæstede forvaltningskrav og bestemmelsen om god landbrugsmæssig
stand, kan anvendes som led i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som de også skal være
forenelige med. Dette gælder bl.a. systemet til identifikation og registrering af dyr i henhold til
direktiv 92/102/EØF og forordning (EF) nr. 1760/2000. Systemet til forvaltning og kontrol af disse
støtteordninger, der er fastsat i bilag IV til forslaget til horisontalforordning, skal også være foreneligt
med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.
4.3.
Degression
For at sikre en mere afbalanceret støtte og skabe en forudsigelig og gennemsigtig ramme for
imødekommelse af fremtidige finansieringsbehov foreslås et degressionssystem for perioden
2006-2012.
10
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0011.png
Betalingerne til en landbruger i et givet år vil blive nedsat på følgende måde:
DEGRESSION og GRADUERING
Procentvis nedsættelse af de direkte betalinger
A: Degression
B til D: pr. tranche af den direkte betaling
E: Graduering – Bestemt for budgettet for landdistriktsudvikling
F: Til finansiering af fremtidige markedsbehov
2006
A
2007
2008
2009
2010
2011
18
0
12
18
6
6
6
12
2012
19
0
12,5
19
6
6
6,5
13
% generel nedsættelse af de direkte
1
4
12
14
16
betalinger
% samlet nedsættelse, der skal anvendes på de forskellige trancher af de direkte betalinger
Fra 1 til 5 000 EUR
B
0
0
0
0
0
C=(A+E)/2
Fra 5 001 til 50 000 EUR
1
3
7,5
9
10,5
Over 50 000 EUR
D=A
1
4
12
14
16
Heraf % af de direkte betalinger bestemt for budgettet for landdistriktsudvikling
E
Fra 5 001 til 50 000 EUR
1
2
3
4
5
Over 50 000 EUR
1
2
3
4
5
Heraf % af de direkte betalinger til finansiering af fremtidige markedsbehov
F
Fra 5 001 til 50 000 EUR
0
1
4,5
5
5,5
Over 50 000 EUR
0
2
9
10
11
I det ovennævnte system går gradueringsandelen, der følger af degressionen, og som begynder med
1 % i 2006 og stiger til 6 % i 2011, til medlemsstaterne som yderligere EU-støtte til foranstaltninger,
der skal indgå i deres programmering af landdistriktsudviklingen. Disse beløb vil blive fordelt mellem
medlemsstaterne efter kriterierne landbrugsareal, beskæftigelse i landbruget og BNP pr. indbygger i
købekraftspariteter. De resterende beløb vil være til rådighed til dækning af yderligere
finansieringsbehov i forbindelse med nye markedsreformer. Der vil først blive anvendt degression og
graduering i de nye medlemsstater, når de direkte betalinger er blevet indført op til det normale
EU-niveau.
4.4.
Konsolidering og styrkelse af udviklingen af landdistrikterne
Kommissionen foreslår, at rækkevidden af EU's støtte til udvikling af landdistrikterne udvides ved, at
der indføres nye foranstaltninger, uden at dette foregriber den kommende debat om omlægning af
politikken for udvikling af landdistrikterne. Disse foranstaltninger vil blive sat på den "menu" af
foranstaltninger, der er til rådighed inden for anden søjle, uden at den grundlæggende ramme for
gennemførelsen af støtten til landdistriktsudvikling derved ændres, hvilket Kommissionen mener ville
virke mod hensigten på dette mellemstadium i den igangværende 2000-2006-programmeringsperiode.
De nye foranstaltninger, der foreslås, er alle ledsageforanstaltninger, og vil blive finansieret af
EUGFL, Garantisektionen, på hele EU's område. Målgruppen for dem alle er hovedsagelig
landbrugere. Det vil være op til medlemsstaterne og regionerne at afgøre, om de ønsker at indlemme
disse foranstaltninger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne. De nye foranstaltninger
kommer til at omfatte følgende:
For det første indsættes der et nyt kapitel i forordning (EF) nr. 1257/1999 med titlen
"Fødevarekvalitet", som omfatter to foranstaltninger:
–
Incitamentskabende betalinger vil kunne ydes til landbrugere, der frivilligt deltager i
EU-ordninger eller anerkendte nationale ordninger, som har til formål at forbedre kvaliteten
af landbrugsprodukter og den anvendte produktionsproces og give forbrugerne garantier
herfor. Denne støtte vil blive udbetalt årligt i en periode på højst 5 år op til maksimalt 1 500
EUR pr. bedrift i et givet år.
Støtte til producentgrupper til aktiviteter, som har til formål at informere forbrugerne om og
fremme de produkter, der er produceret under kvalitetsordninger, hvortil der ydes støtte i
henhold til den ovennævnte foranstaltning. Offentlig støtte vil være tilladt op til højst 70 %
af de støtteberettigede projektomkostninger.
–
11
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
For det andet indsættes der et nyt kapitel med titlen "Opfyldelse af normer", som omfatter to
foranstaltninger:
–
Mulighed for medlemsstaterne for at tilbyde midlertidig, gradvis aftagende støtte som en
hjælp for landbrugerne til at tilpasse sig til indførelsen af krævende normer baseret på
EU-forskrifterne vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og
arbejdssikkerhed. Støtteniveauerne skal gradueres for at tage hensyn til omfanget af
landbrugernes yderligere forpligtelser og driftsudgifter i forbindelse med indførelsen af en
bestemt norm. Støtten vil blive ydet i form af et fast, gradvis aftagende beløb i en periode på
højst fem år. Den øvre grænse for støtten bliver på 10 000 EUR pr. bedrift i et givet år. Der
skal under ingen omstændigheder kunne udbetales støtte, hvis manglende opfyldelse af
normer skyldes en individuel landbrugers manglende overholdelse af normer, der allerede
indgår i den nationale lovgivning.
Støtte til landbrugerne til delvis dækning af omkostningerne ved anvendelse af
bedriftsrådgivning. Landbrugerne kan få offentlig støtte på højst 80 % af omkostningerne
ved sådanne tjenesteydelser, første gang de benyttes, op til højst 1 500 EUR.
–
For det tredje vil der i det nuværende kapitel om miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i forordning
(EF) nr. 1257/1999 blive mulighed for at betale støtte til landbrugere, der i mindst 5 år forpligter sig til
at forbedre dyrevelfærden på deres bedrift ud over, hvad god landbrugspraksis inden for husdyrbrug
indebærer. Støtten vil blive udbetalt årligt på grundlag af de yderligere omkostninger og den indkomst,
der går tabt, som følge af disse forpligtelser med en årlig betaling på højst 500 EUR pr. kreaturenhed.
Ud over endnu en række tekniske ændringer som følge af indførelsen af nye foranstaltninger foreslår
Kommissionen, at ændringen af forordning (EF) nr. 1257/1999 som led i de foreliggende forslag
benyttes som en lejlighed til også at forenkle og præcisere visse bestemmelser i Rådets forordning.
Disse ændringer vedrører en præcisering af rækkevidden af kapitlerne om skovbrug og
efteruddannelse og indsættelse i kapitlet om tilpasning og udvikling af landdistrikterne (de såkaldte
artikel 33-foranstaltninger) af et nyt led vedrørende forvaltningsomkostningerne i forbindelse med
lokale partnerskabsgrupper.
I 2004 undersøger Kommissionen, i hvilket omfang landdistriktsudviklingen bidrager til opfyldelsen
af disse mål for bæredygtig udvikling, navnlig i relation til biodiversitet og gennemførelse af direktiv
92/43/EØF (habitatdirektivet). Samtidig vil det også blive overvejet, om der er mulighed for at udvide
den støtte, der ydes til landbrugerne med henblik på opfyldelsen af de nyindførte EU-normer for
fødevarekvalitet, så den også kommer til at omfatte små, traditionelle fødevareproducenter. Om
nødvendigt vil Kommissionen fremsætte forslag om en forøgelse af den fælles landbrugspolitiks
bidrag til opfyldelsen af disse mål.
12
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2003/0006 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og
om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder
INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT I
AFSNIT II
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
AFSNIT III
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Afdeling 1
Afdeling 2
Kapitel 4
Afdeling 1
Afdeling 2
Kapitel 5
AFSNIT IV
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
AFSNIT V
BILAG I
BILAG II
BILAG III
BILAG IV
BILAG V
BILAG VI
BILAG VII
BILAG VIII
BILAG IX
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Krydsoverensstemmelse
Degression og graduering
Bedriftsrådgivningssystem
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Andre almindelige bestemmelser
ENKELTBETALINGSORDNING
Almindelige bestemmelser
Fastlæggelse af beløbet
Rettigheder
Arealbaserede rettigheder
Særlige betalingsrettigheder
Arealanvendelse under enkeltbetalingsordningen
Arealanvendelse
Udtagning
Regional gennemførelse
ANDRE STØTTEORDNINGER
Særlig kvalitetspræmie for hård hvede
Præmie for proteinafgrøder
Afgrødespecifik betaling for ris
Arealbetaling for nødder
Støtte til energiafgrøder
Støtte til stivelseskartofler
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1
Nationale lofter omhandlet i artikel 11, stk. 2
Lovgivningsbestemte forvaltningskrav omhandlet i artikel 3 og 4
Betingelser for god landbrugsmæssig stand
IFKS-forenelige støtteordninger
Liste over direkte betalinger i forbindelse med enkeltbetalingen omhandlet i artikel 36
Beregning af det referencebeløb, der er nævnt i artikel 40
Nationale lofter omhandlet i artikel 44
Traditionelle produktionsområder for hård hvede omhandlet i artikel 61
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,
13
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0014.png
under henvisning til forslag fra Kommissionen
4
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
5
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
6
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
7
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Der bør fastlægges fælles betingelser for direkte betalinger inden for den fælles
landbrugspolitiks forskellige indkomststøtteordninger.
Fuldstændig udbetaling af den direkte støtte bør kædes sammen med overholdelse af regler
vedrørende landbrugsjord, landbrugsproduktion og landbrugsaktiviteter. Disse regler bør tjene
til i de fælles markedsordninger at inkorporere basisnormer for miljø, fødevaresikkerhed,
dyresundhed og dyrevelfærd, landbrugernes arbejdssikkerhed og god landbrugsmæssig stand.
Hvis disse basisnormer ikke overholdes, bør medlemsstaterne helt eller delvis inddrage den
direkte støtte på grundlag af proportionale, objektive og graduerede kriterier. En sådan
inddragelse bør ikke berøre de sanktioner, der nu er fastlagt eller senere fastlægges ved andre
bestemmelser i fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning.
For at bevare jorden i god landbrugsmæssig stand bør der fastlægges normer på en række
områder, hvor der endnu ingen normer er. Disse normer bør baseres på god landbrugspraksis,
uanset om der er et grundlag herfor i medlemsstaternes bestemmelser. Der bør derfor
fastlægges en fællesskabsramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan indføre normer under
hensyntagen til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og
klimaforhold
og
eksisterende
landbrugssystemer
(arealanvendelse,
vekseldrift,
landbrugspraksis) og landbrugsstrukturer.
Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der indføres foranstaltninger for
at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer og undgå en massiv
omlægning til agerjord.
For at opnå en bedre balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme bæredygtigt
landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, bør der indføres et system
for en gradvis nedsættelse af de direkte betalinger på et tvungent grundlag for hele
Fællesskabet i årene 2007-2012. Alle direkte betalinger ud over visse beløb bør nedsættes med
en bestemt procentsats hvert år. De sparede midler bør anvendes til, hvor det er relevant, at
finansiere yderligere reformer af sektorer inden for den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen bør have beføjelser til at tilpasse de nævnte procentsatser, når det er relevant.
Medlemsstaterne kan indtil 2007 fortsat anvende den nuværende graduering på frivilligt
grundlag efter Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles
regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte
8
.
For at hjælpe landbrugerne med at leve op til normerne for et moderne højkvalitetslandbrug er
det nødvendigt, at medlemsstaterne indfører et omfattende system for rådgivning til
erhvervsmæssigt drevne bedrifter. Bedriftsrådgivningssystemet bør hjælpe landbrugerne med
at blive mere bevidste om materialestrømme og driftsprocesser i forbindelse med normerne for
(3)
(4)
(5)
(6)
4
5
6
7
8
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113. Forordning ændret ved forordning (EF) nr. 1244/2001 (EFT L 173 af
27.6.2001, s. 1).
14
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0015.png
miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd og arbejdssikkerhed uden på nogen
måde at gribe ind i deres forpligtelse til og ansvar for at overholde disse normer.
(7)
For at lette indførelsen af bedriftsrådgivningssystemet bør dette som et første skridt være
obligatorisk som en del af krydsoverensstemmelseskravene for landbrugere, der modtager
over et bestemt beløb pr. år i direkte betalinger eller har en omsætning på over et bestemt
beløb. Andre landbrugere bør kunne indgå i systemet på frivillig basis. Da det drejer sig om
rådgivning til landbrugerne, bør de oplysninger, der opnås under rådgivningsarbejdet,
behandles fortroligt bortset fra i tilfælde af alvorlige overtrædelser af fællesskabslovgivningen
eller den nationale lovgivning.
Ifølge artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den
fælles landbrugspolitik
9
skal medlemsstaterne træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre
sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, virkelig er blevet gennemført og gennemført på
behørig måde, og forebygge og forfølge uregelmæssigheder.
For at forbedre forvaltnings- og kontrolmekanismernes effektivitet og nytte er det nødvendigt
at tilpasse det system, der er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november
1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger
10
, så det
også kommer til at omfatte enkeltbetalingsordningen, støtteordningerne for hård hvede,
proteinafgrøder, energiafgrøder, ris, kartoffelstivelse og nødder samt kontrol af anvendelsen af
reglerne for krydsoverensstemmelse, graduering og bedriftsrådgivningssystemet. Der bør
åbnes mulighed for senere at medtage andre støtteordninger.
Af hensyn til en effektiv kontrol og for at undgå, at der indgives flere støtteansøgninger til
forskellige betalingsorganer i den enkelte medlemsstat, bør hver medlemsstat oprette et
enhedssystem til registrering af identiteten af de landbrugere, der indgiver støtteansøgninger
omfattet af det integrerede system.
De forskellige komponenter i det integrerede system sigter mod en mere effektiv forvaltning
og kontrol. For fællesskabsordninger, der ikke er omfattet af denne forordning, bør
medlemsstaterne derfor kunne anvende systemet på den betingelse, at de ikke på nogen måde
handler i modstrid med de pågældende bestemmelser.
Som følge af systemets kompleksitet og de mange støtteansøgninger, der skal behandles, er
det af afgørende betydning at anvende passende tekniske ressourcer og forvaltnings- og
kontrolmetoder. Det integrerede system bør derfor i hver medlemsstat omfatte en elektronisk
database, et system til identificering af landbrugsparceller, støtteansøgninger fra landbrugerne,
et harmoniseret kontrolsystem og for enkeltbetalingsordningens vedkommende et system til
identificering og registrering af betalingsrettigheder.
For at de indsamlede data kan behandles og anvendes til efterprøvning af støtteansøgninger, er
det nødvendigt at oprette ydedygtige elektroniske databaser, der især gør det muligt at foretage
krydskontrol.
Identificering af landbrugsparceller er et nøgleelement for en korrekt anvendelse af de areal-
relaterede ordninger. Erfaringerne har vist, at de nuværende metoder er præget af visse
mangler. Det bør derfor fastsættes, at der om nødvendigt skal oprettes et identificeringssystem
ved hjælp af telemåling.
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
9
10
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.
EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF)
nr. 495/2001 (EFT L 72 af 14.3.2001, s. 6).
15
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0016.png
(15)
Af forenklingshensyn bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at der indgives en enkelt
ansøgning for flere støtteordninger, og at den årlige ansøgning erstattes af en stående
ansøgning, der kun skal bekræftes hvert år.
Medlemsstaterne bør kunne anvende beløb, der bliver til rådighed som følge af
betalingsnedsættelser ved graduering, til visse yderligere foranstaltninger i forbindelse med
støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af
17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger
11
.
Da det ikke kan forudses, hvilke beløb der bliver til rådighed som følge af
krydsoverensstemmelse, tilstrækkelig lang tid i forvejen til, at disse beløb kan anvendes til
yderligere foranstaltninger i forbindelse med støtte til udvikling af landdistrikterne, bør de
pågældende beløb krediteres EUGFL, Garantisektionen, med undtagelse af en vis procentdel,
som medlemsstaterne bør beholde.
Betalingerne under Fællesskabets støtteordninger bør af de kompetente nationale myndigheder
foretages fuldstændigt til modtagerne, jf. dog de i denne forordning omhandlede nedsættelser,
og inden for bestemte tidsfrister.
Den fælles landbrugspolitiks støtteordninger omfatter direkte indkomststøtte særlig med
henblik på at sikre landbrugerne en rimelig levestandard. Dette mål hænger nøje sammen med
bevarelsen af landdistrikterne. For at undgå fejlfordeling af fællesskabsmidlerne bør der ikke
foretages støtteudbetalinger til landbrugere, der kunstigt har skabt betingelser for sådanne
betalinger.
De fælles støtteordninger må tilpasses udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister.
Modtagerne kan derfor ikke regne med, at støttebetingelserne forbliver uændrede, og bør være
forberedt på en eventuel revision af ordningerne i lyset af markedsudviklingen.
Som følge af de betydelige budgetvirkninger, støtten i form af direkte betalinger har, og for
bedre at vurdere fællesskabsordningernes effekt bør disse underkastes en egentlig evaluering.
En forøgelse af fællesskabslandbrugets konkurrenceevne og fremme af fødevarekvaliteten og
miljønormer indebærer nødvendigvis en nedgang i de institutionelle priser for landbrugsvarer
og en stigning i produktionsomkostningerne for landbrugsbedrifterne i Fællesskabet. For at nå
disse mål og fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug er det nødvendigt at
fuldføre overgangen fra produktionsstøtte til producentstøtte ved indførelse af et system med
afkoblet indkomststøtte til hver bedrift. Mens afkoblingen ikke vil medføre nogen ændring af
de beløb, der faktisk udbetales til landbrugerne, vil den gøre indkomststøtten betydeligt mere
effektiv. Enkeltbetalingen til en bedrift bør derfor gøres betinget af krydsoverensstemmelse
med kriterierne for miljø, dyrevelfærd og fødevarekvalitet.
Et sådant system bør samle en række eksisterende direkte betalinger, som en producent
modtager under forskellige ordninger, i en enkeltbetaling, der fastlægges på grundlag af
tidligere rettigheder inden for en referenceperiode og tilpasses under hensyntagen til den
fuldstændige gennemførelse af foranstaltningerne indført i forbindelse med Agenda 2000 og
ændringerne af støttebeløbene fastlagt ved denne forordning.
Da fordelene i form af administrativ forenkling vil blive større, hvis mange sektorer medtages,
bør ordningen i første fase dække alle produkter, der indgår i ordningen for markafgrøder,
samt bælgplanter, frø, oksekød og får. Medtagelsen af oksekød og får gør det nødvendigt at
udvide ordningen til at omfatte nogle præmier, der udbetales for regionerne i den yderste
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
11
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.
16
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0017.png
periferi og De Ægæiske Øer som supplement til den direkte støtte under de pågældende
markedsordninger, for at opnå yderligere forenkling og undgå at bibeholde en retlig og
administrativ ramme for kvæg og får for et begrænset antal producenter i disse områder. De
reviderede betalinger for ris og hård hvede og betalingen i mælkesektoren bør også medtages i
ordningen. Desuden bør betalingerne for stivelseskartofler og tørret foder indgå i ordningen,
mens de separate betalinger til forarbejdningsindustrien bør bevares.
(25)
Der bør fastsættes særlige foranstaltninger for hamp for at sikre, at ulovlige afgrøder ikke kan
skjules mellem afgrøder, der er berettigede til enkeltbetalingen, og den fælles markedsordning
for hamp dermed påvirkes ugunstigt. Der bør derfor kun ydes arealbetalinger for arealer tilsået
med hampesorter, der frembyder visse garantier med hensyn til indhold af psykotrope stoffer.
Henvisningerne til de særlige foranstaltninger omhandlet i Rådets forordning (EF)
nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til
fiberproduktion
12
bør tilpasses tilsvarende.
For at give landbrugerne frit valg med hensyn til, hvad der skal produceres på deres jord,
herunder produkter, for hvilke støtten fortsat er koblet, og derigennem øge
markedsorienteringen, bør enkeltbetalingen ikke være betinget af produktion af et specifikt
produkt.
Det beløb, landbrugeren er berettiget til under den nye ordning, bør fastlægges under
henvisning til de beløb, han har modtaget i en referenceperiode. For at der kan tages hensyn til
særlige situationer, bør der etableres en national reserve. Denne reserve bør også kunne
anvendes til at lette nye landbrugeres deltagelse i ordningen. Enkeltbetalingen bør fastlægges
på bedriftsniveau.
Det samlede beløb, en bedrift er berettiget til, bør opdeles i dele (betalingsrettigheder) og
kædes sammen med et bestemt antal støtteberettigede hektar, som skal fastlægges, for at lette
overdragelsen af præmierettigheder. For at undgå spekulative overdragelser, der fører til
akkumulering af betalingsrettigheder uden et tilsvarende landbrugsgrundlag, bør det
fastsættes, at der ved ydelse af støtten skal være en forbindelse mellem rettighederne og et
bestemt antal støtteberettigede hektar, og at der skal være mulighed for at begrænse
overdragelsen af rettigheder inden for en region. Der bør fastsættes særlige bestemmelser om
støtte, der ikke direkte er knyttet til et areal, under hensyntagen til den særlige situation for
fåre- og gedeavl.
For at sikre, at støtten og rettighederne som helhed kan holdes på et niveau, der ikke overstiger
de nuværende budgetgrænser på fællesskabsplan eller nationalt plan og, hvis relevant,
regionalt plan, bør der fastsættes nationale lofter, der beregnes som summen af alle midler, der
i hver medlemsstat ydes til betaling af støtte under de relevante støtteordninger. Der bør
anvendes proportionale nedsættelser, hvis loftet overskrides.
For at bevare udtagningens fordele med hensyn til begrænsning af udbuddet og samtidig
styrke dens miljøfordele under det nye støttesystem, bør udtagningsbetingelserne for agerjord
fastholdes.
For at opnå den fornødne smidighed til, at der kan tages hensyn til særlige situationer, bør
medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge en vis balance mellem individuelle
betalingsrettigheder og regionale eller nationale gennemsnit.
For at produktionen af hård hvede kan bevare sin betydning i de traditionelle
produktionsområder er det samtidig med en styrkelse af støtten til hård hvede, der opfylder
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
12
EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Forordning ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2002
(EFT L 101 af 17.1.2002, s. 3).
17
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0018.png
visse minimumskvalitetskrav, hensigtsmæssigt i en overgangsperiode at nedsætte det
nuværende særlige tillæg for hård hvede i traditionelle områder og at afskaffe den særlige
støtte i etablerede områder. Kun produktion af hård hvede, der er egnet til fremstilling af
semulje- og pastaprodukter, bør være berettiget til denne støtte.
(33)
For at styrke de proteinrige afgrøders betydning og give et incitament til forøgelse af
produktionen heraf bør der ydes en supplerende betaling til producenter af disse afgrøder. For
at sikre en korrekt anvendelse af den nye ordning bør der fastlægges betingelser for
støtteberettigelse. Der bør fastsættes et maksimalt garantiareal og anvendes proportionale
nedsættelser, hvis dette overskrides.
For at produktionen af ris kan bevare sin betydning i de traditionelle produktionsområder bør
der ydes en supplerende betaling til risproducenter. For at sikre en korrekt anvendelse af den
nye ordning bør der fastlægges betingelser for støtteberettigelse. Der bør fastsættes nationale
basisarealer og anvendes nedsættelser, hvis disse overskrides.
Der bør indføres nye støtteordninger for nødder for at undgå, at nøddeproduktionen eventuelt
ophører i de traditionelle områder, med de deraf følgende negative virkninger for miljøet og
landdistrikterne, herunder sociale og økonomiske virkninger. For at sikre en korrekt
anvendelse af de nye ordninger bør der fastlægges betingelser for støtteberettigelse, herunder
en minimumstæthed for træer og en minimumsstørrelse for arealet. For at imødekomme
særlige behov bør medlemsstaterne kunne yde en tillægsstøtte.
For at undgå budgetoverskridelser bør der fastsættes et maksimalt garantiareal og anvendes
proportionale nedsættelser, hvis dette overskrides, dog kun i de medlemsstater, der overskrider
deres areal. For at sikre en afbalanceret anvendelse i hele Fællesskabet bør dette areal fordeles
i forhold til medlemsstaternes nøddeproduktionsarealer. Medlemsstaterne bør være ansvarlige
for fordelingen af arealerne på deres område. Arealer omfattet af forbedringsplaner bør ikke
være berettigede til støtte under den nye ordning, før planen er udløbet.
For at udnytte de gode resultater af forbedringsplanerne ved udbudsgruppering kan
medlemsstaterne gøre berettigelsen til fællesskabsstøtte og national støtte betinget af
medlemskab af producentorganisationer. For at undgå afbrydelser må der sikres en
gnidningsløs overgang til den nye ordning.
Der ydes i øjeblikket støtte til energiafgrøder i kraft af muligheden for at dyrke
industriafgrøder på udtagne arealer. Energiafgrøder tegner sig for den største
nonfoodproduktion på udtagne arealer. Der bør indføres en særlig støtte til energiafgrøder med
det formål at øge kuldioxidsubstitutionen. Ved arealfordelingen mellem medlemsstaterne bør
der tages hensyn til den historiske produktion af energiafgrøder på udtagne arealer og
byrdefordelingsordningen for CO
2
-forpligtelserne samt de nuværende basisarealer for
hovedafgrøder. Ordningerne bør revideres efter en bestemt periode under hensyntagen til
gennemførelsen af Fællesskabets biobrændselsinitiativ.
For at bevare stivelsesproduktionen i de traditionelle produktionsområder og anerkende
kartoffelproduktionens rolle i den agronomiske cyklus bør der ydes en supplerende betaling til
producenter af kartoffelstivelse. For så vidt som systemet for betalinger til producenter af
stivelseskartofler delvis skal medtages i enkeltbetalingsordningen og som følge af afskaffelsen
af minimumsprisen for stivelseskartofler og refusionerne for stivelsesproduktion bør Rådets
forordning (EF) nr. 1868/94 af 27. juli 1994 om en kvoteordning for produktionen af
kartoffelstivelse
13
også ændres.
(34)
(35)
(36)
(37)
(38)
(39)
13
EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr.
962/2002 (EFT L 149 af 7.6.2002, s. 1).
18
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0019.png
(40)
Som følge af ovennævnte ændringer og nye bestemmelser bør Rådets forordning (EØF)
nr. 3508/92, (EF) nr. 1577/96 af 30. juli 1996 om indførelse af en særlig støtte for visse
bælgplanter
14
og (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for
producenter af visse markafgrøder
15
ophæves. Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 bør også
ophæves, dog med undtagelse af artikel 2a og artikel 4, 5 og 11, der fastsætter særlige
midlertidige og frivillige ordninger, der udløber i henholdsvis 2005 og 2006.
De særlige bestemmelser vedrørende direkte betalinger i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93
af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de
mindre øer i Det Ægæiske Hav
16
, (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles
markedsordning for ris
17
, (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning
for oksekød
18
, (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og
mejeriprodukter
19
, (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse
landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af
direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og nr. 3763/91
(Poseidom)
20
, (EF) nr. 1453/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse
landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira og om ophævelse af forordning (EØF)
nr. 1600/92 (Poseima)
21
, (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for
visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 1601/92 (Poseican)
22
og (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles
markedsordning for fåre- og gedekød
23
har i realiteten mistet deres substans og bør derfor
udgå.
De til gennemførelse af denne forordning nødvendige foranstaltninger bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
24
-
(41)
(42)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne forordning fastsætter:
–
fælles regler for direkte betalinger under de af den fælles landbrugspolitiks støtteordninger,
der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, undtagen støtteordningerne i forordning (EF) nr. 1257/1999
en indkomststøtte til landbrugerne (i det følgende benævnt "enkeltbetalingsordningen")
støtteordninger for producenter af hård hvede, proteinafgrøder, ris, nødder, energiafgrøder og
kartoffelstivelse.
–
–
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
EFT L 206 af 16.8.1996, s. 4.
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.
EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1.
EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.
EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.
EFT L 198 af 21.7.2001, s. 26.
EFT L 198 af 21.7.2001, s. 45.
EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
19
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)
"landbruger"
en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske
personer - uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold
til national ret - hvis bedrift befinder sig på Fællesskabets område som omhandlet i traktatens
artikel 299, og som udøver en landbrugsaktivitet
"bedrift"
alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig på en og
samme medlemsstats område
"landbrugsaktivitet"
produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst,
malkning og husdyrproduktion, eller bevarelse af jorden i god landbrugsmæssig stand som
fastlagt i henhold til artikel 5
"direkte
betaling"
en betaling ydet direkte til landbrugerne under en af de i bilag I anførte
støtteordninger
"betalinger
i et givet kalenderår"
betalinger, der er eller vil blive ydet for det pågældende år,
herunder alle betalinger for andre perioder, der begynder i det pågældende kalenderår.
AFSNIT II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Kapitel 1
Krydsoverensstemmelse
Artikel 3
Hovedkrav
1.
Den landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de lovgivningsbestemte
forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag III, og betingelserne for god landbrugsmæssig
stand som fastlagt i henhold til artikel 5.
Den kompetente nationale myndighed sørger for, at landbrugeren får en liste over de
lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugsmæssig stand, der
skal overholdes.
Artikel 4
Lovgivningsbestemte forvaltningskrav
1.
De i bilag III omhandlede lovgivningsbestemte forvaltningskrav fastlægges ved
fællesskabslovgivning på følgende områder:
–
–
–
–
2.
folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed
arbejdssikkerhed
miljø
dyrevelfærd.
b)
c)
d)
e)
2.
I forbindelse med denne forordning anvendes de i bilag III anførte retsakter med de til
enhver tid vedtagne ændringer deraf.
20
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 5
Betingelser for god landbrugsmæssig stand
Medlemsstaterne fastlægger betingelser for god landbrugsmæssig stand under hensyntagen til
rammerne omhandlet i bilag IV.
Medlemsstaterne sikrer, at arealer, der den 31. december 2002 var permanente græsarealer, forbliver
permanente græsarealer.
Artikel 6
Betalingsnedsættelse eller -udelukkelse s
1.
Såfremt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav eller betingelserne for god
landbrugsmæssig stand ikke overholdes, nedsættes eller annulleres de samlede direkte
betalinger, der skal ydes i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse finder sted, efter
anvendelse af artikel 10 i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne fastsat i
henhold til artikel 7.
De i stk. 1 omhandlede nedsættelser eller udelukkelser anvendes kun, hvis den manglende
overholdelse vedrører:
a)
b)
c)
en aktivitet i forbindelse med landbrugsvarer som anført i listen i bilag I til traktaten,
herunder bomuld, men med undtagelse af fiskevarer
et landbrugsareal
langtidsudtagning
tilhørende
bedriften,
herunder
parceller
omfattet
af
2.
den arbejdsstyrke, herunder den midlertidige arbejdsstyrke, der på bedriften anvendes
til landbrugsaktiviteter.
Artikel 7
Gennemførelsesbestemmelser for nedsættelse eller udelukkelse
1.
Gennemførelsesbestemmelserne for de i artikel 6 omhandlede nedsættelser og udelukkelser
fastsættes efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2. Der tages i den forbindelse hensyn
til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er,
og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4.
I tilfælde af uagtsomhed kan nedsættelsesprocenten ikke overstige 10 % og for gentagen
manglende overholdelse 20 %.
I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse kan nedsættelsesprocenten ikke være mindre
end 50 %, og den kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger
og gælde i et eller flere kalenderår.
I et enkelt kalenderår kan de samlede nedsættelser og udelukkelser dog ikke overstige det
samlede beløb omhandlet i artikel 6, stk. 1.
Artikel 8
Supplerende lovgivningsbestemte forvaltningskrav
2.
3.
4.
Såfremt en medlemsstat skønner, at der bør tilføjes et supplerende lovgivningsbestemt
forvaltningskrav til listen i bilag III, forelægger den Kommissionen en anmodning herom.
21
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Et sådant supplerende lovgivningsbestemt forvaltningskrav kan tilføjes til listen i bilag III efter
proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2.
Artikel 9
Beløb fremkommet som følge af krydsoverensstemmelse
Det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af dette kapitel, krediteres EUGFL,
Garantisektionen. Medlemsstaterne kan tilbageholde 20 % af disse beløb.
Kapitel 2
Degression og graduering
Artikel 10
Degression
1.
Alle direkte betalinger, der i et givet kalenderår skal foretages til en landbruger under
støtteordningerne anført i bilag I og loftet anført i bilag VIII, nedsættes for hvert år indtil
2012 med følgende procenter:
–
–
–
–
–
–
–
2.
1 % i 2006
4 % i 2007
12 % i 2008
14 % i 2009
16 % i 2010
18 % i 2011
19 % i 2012.
De i stk. 1 nævnte procenter kan ændres efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2.
Artikel 11
Tillægsstøtte
1.
Der ydes en tillægsstøtte til de landbrugere, der modtager direkte betalinger i henhold til
denne forordning. Dette beløb beregnes således:
a)
for de første 5 000 EUR i direkte betalinger er tillægsstøtten lig med det beløb, der
fremkommer ved anvendelse af nedsættelsesprocenten for det pågældende kalenderår i
henhold til artikel 10. Hvis landbrugeren modtager mindre end 5 000 EUR, beregnes
tillægsstøtten forholdsmæssigt
for beløbet over 5 000 EUR og indtil 50 000 EUR er tillægsstøtten lig med halvdelen
af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af nedsættelsesprocenten for det
pågældende kalenderår i henhold til artikel 10 reduceret med de i artikel 12 nævnte
procentpoint. Hvis landbrugeren modtager mindre end 50 000 EUR, beregnes
tillægsstøtten forholdsmæssigt.
b)
2.
De samlede tillægsstøttebeløb, der kan ydes i en medlemsstat i et kalenderår, kan ikke
overstige de i bilag II anførte lofter. Medlemsstaterne foretager om nødvendigt en lineær
procenttilpasning af tillægsstøtten for at sikre overholdelse af lofterne i bilag II.
De i artikel 10 omhandlede nedsættelser anvendes ikke for tillægsstøtten.
3.
22
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 12
Graduering
1.
De beløb, der fremkommer ved anvendelse af følgende procentpoint af nedsættelserne
omhandlet i artikel 10, stilles til rådighed som yderligere fællesskabsstøtte til
foranstaltninger inden for programmeringen af landdistriktsudviklingen finansieret under
EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999:
–
–
–
–
–
–
–
2.
2006: 1 %,
2007: 2 %,
2008: 3 %,
2009: 4 %,
2010: 5 %,
2011: 6 %,
2012: 6 %.
De i stk. 1 omhandlede beløb fordeles efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, til de
pågældende medlemsstater på grundlag af følgende kriterier:
–
–
–
landbrugsareal
landbrugsbeskæftigelse
bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraft.
Kapitel 3
Bedriftsrådgivningssystem
Artikel 13
Bedriftsrådgivningssystem
1.
Medlemsstaterne opretter et system for rådgivning af landbrugerne om areal- og
bedriftsforvaltning (i det følgende benævnt "bedriftsrådgivningssystem"), der iværksættes af
en eller flere udpegede myndigheder eller af private organer, der er godkendt ifølge
artikel 16.
Rådgivningsarbejdet skal mindst omfatte de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og
betingelserne for god landbrugsmæssig stand omhandlet i kapitel 1.
Artikel 14
Betingelser
2.
1.
Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugere, der modtager mere end 15 000 EUR i direkte
betalinger pr. år eller har en omsætning på mere end 100 000 EUR pr. år, deltager i
bedriftsrådgivningssystemet inden for en periode på fem år fra den 1. januar 2005 at regne i
et minimumsomfang svarende til 15 % pr. år.
Andre landbrugere end de i stk. 1 omhandlede kan deltage i bedriftsrådgivningssystemet på
frivillig basis.
Artikel 15
Tilsynsmyndighed
2.
Såfremt bedriftsrådgivningssystemet iværksættes af private organer, udpeger medlemsstaterne en
myndighed, der er ansvarlig for godkendelse af og tilsyn med disse organer (i det følgende benævnt
"tilsynsmyndigheden").
23
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 16
Godkendelse af private organer
1.
Et privat organ kan kun godkendes af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det har sit
hovedforretningssted og eventuelt sit hjemsted. Når først organet er godkendt, kan det
arbejde i hele Fællesskabet.
For at blive godkendt skal det private organ sikre, at det har passende ressourcer i form af
kvalificeret personale, administrative og tekniske faciliteter og rådgivningserfaring og
-pålidelighed med hensyn til de i kapitel 1 omhandlede lovgivningsbestemte
forvaltningskrav og betingelser for god landbrugsmæssig stand, som det agter at rådgive om.
Artikel 17
Tilsyn med private organer
1.
Når et privat organ er godkendt, skal tilsynsmyndigheden:
a)
b)
c)
2.
sikre, at organet udfører sit arbejde på en objektiv måde
efterprøve, at organets arbejde er effektivt
tilbagekalde godkendelsen, hvis organet ikke opfylder de i artikel 16 og 18
omhandlede krav og forpligtelser.
2.
De godkendte private organer:
a)
giver tilsynsmyndigheden adgang til at inspicere deres kontorer og anlæg og giver alle
oplysninger og enhver hjælp, som tilsynsmyndigheden skønner påkrævet for at kunne
varetage sine forpligtelser i henhold til denne forordning
sender senest den 31. januar hvert år tilsynsmyndigheden en liste over de landbrugere,
der var omfattet af deres arbejde indtil den 31. december det foregående år, og
forelægger denne myndighed en kortfattet årsrapport om deres rådgivningsarbejde.
Rapporten må ikke afsløre personlige eller individuelle oplysninger eller data for
enkeltbedrifter.
Artikel 18
De godkendte private organers og udpegede myndigheders forpligtelser
b)
De i artikel 13 omhandlede udpegede myndigheder og godkendte private organer:
a)
sikrer, at rådgivningsarbejdet vedrørende de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og
betingelserne for god landbrugsmæssig stand er udført på de bedrifter, der er omfattet af
deres arbejde
må ikke videregive personlige eller individuelle oplysninger og data, de bliver bekendt med
under deres rådgivningsarbejde, til andre end den landbruger, der driver den pågældende
bedrift, medmindre det drejer sig om uregelmæssigheder eller overtrædelser, de konstaterer
under deres arbejde, og som efter fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning er
omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig myndighed, særlig i tilfælde af
strafferetlige overtrædelser.
b)
24
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 19
Landbrugernes forpligtelser
Såfremt en landbruger nægter at deltage i bedriftsrådgivningssystemet eller ikke giver de oplysninger
og den hjælp, som de private organer eller de udpegede myndigheder skønner nødvendige til
udførelsen af deres rådgivningsarbejde, eller giver urigtige oplysninger, anvendes der for den
pågældende landbruger nedsættelser og udelukkelser som omhandlet i artikel 6.
Kapitel 4
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Artikel 20
Anvendelsesområde
Hver medlemsstat opretter et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, i det følgende benævnt "det
integrerede system".
Det integrerede system anvendes for de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III og IV i denne
forordning og artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999.
Det anvendes også i det fornødne omfang for forvaltningen og kontrollen af reglerne fastsat i dette
afsnits kapitel 1, 2 og 3.
Artikel 21
Det integrerede systems elementer
Det integrerede system omfatter følgende elementer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en elektronisk database
et system til identificering af landbrugsparceller
et system til identificering og registrering af betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 24
støtteansøgninger
et integreret kontrolsystem
et enkeltsystem til registrering af identiteten af hver landbruger, der indgiver en
støtteansøgning.
Artikel 22
Elektronisk database
1.
I den elektroniske database registreres for hver landbrugsbedrift oplysningerne fra
støtteansøgningerne.
Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan
foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden følgende
kalenderår og/eller produktionsår.
2.
Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at baserne og de administrative
procedurer for registrering af og adgang til dataene udformes ensartet i hele medlemsstaten
og er indbyrdes kompatible, så der kan foretages krydskontrol.
25
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 23
System til identificering af landbrugsparceller
Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller matrikeldokumenter
eller
andre
kartografiske
referencer.
Der
anvendes
elektroniske
geografiske
informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rumortobilleder, med en ensartet
standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen 1:10 000.
Artikel 24
System til identificering og registrering af betalingsrettigheder
1.
Systemet til identificering og registrering af betalingsrettigheder oprettes således, at
efterprøvning af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til
identificering af landbrugsparceller er mulig.
Systemet skal muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan
foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden følgende
kalenderår og/eller produktionsår.
Artikel 25
Støtteansøgninger
1.
For de direkte betalinger omfattet af det integrerede system indgiver landbrugeren hvert år en
ansøgning, der skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt som de er relevante:
–
–
–
2.
alle bedriftens landbrugsparceller
betalingsrettighedernes antal og beløb
andre oplysninger fastsat i denne forordning eller af den pågældende medlemsstat.
2.
Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der er
indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen for det foregående år. Medlemsstaten kan
udsende fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og med grafisk
materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed.
Medlemsstaten kan beslutte, at der indgives en enkelt støtteansøgning for alle eller flere af de
støtteordninger, der er anført i bilag I, eller andre støtteordninger.
Artikel 26
Efterprøvning af støtteberettigelsesbetingelser
3.
1.
2.
Medlemsstaterne foretager en administrativ kontrol af støtteansøgningerne, herunder en
efterprøvning af det støtteberettigede areal og de tilsvarende betalingsrettigheder.
Den administrative kontrol suppleres med et system for kontrol på stedet for at efterprøve
støtteberettigelsen. Til dette formål opstiller medlemsstaterne en stikprøveplan for
landbrugsbedrifterne.
Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker til udførelse af kontrollen på stedet af
landbrugsparcellerne.
3.
Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker til udførelse af kontrollen på stedet af
landbrugsparcellerne.
26
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Såfremt medlemsstaterne delegerer dele af det arbejde, der skal udføres i medfør af dette
kapitel, til specialiserede organer eller virksomheder, skal den udpegede myndighed fortsat
styre arbejdet og bære ansvaret for det.
Artikel 27
Nedsættelser og udelukkelser
1.
Såfremt det konstateres, at landbrugeren ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til
støtten som omhandlet i denne forordning eller artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999,
anvendes der helt eller delvis nedsættelser eller udelukkelser, som fastsættes efter
proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, for den betaling, der er ydet eller skal ydes, og for
hvilken støtteberettigelsesbetingelserne ikke er opfyldt, hvilket i øvrigt ikke berører
nedsættelserne og udelukkelserne omhandlet i denne forordnings artikel 6.
Nedsættelsesprocenten gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den
konstaterede manglende overholdelse er, og kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en
eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.
Artikel 28
Kontrol af krydsoverensstemmelse
1.
2.
Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol suppleret med kontrol på stedet for at
efterprøve, om landbrugeren overholder forpligtelserne omhandlet i kapitel 1.
Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer til at sikre
overholdelsen af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god
landbrugsmæssig stand omhandlet i kapitel 1.
Disse systemer, herunder særlig systemet til identificering og registrering af dyr oprettet i
overensstemmelse med direktiv 92/102/EØF og forordning (EF) nr. 1760/2000, skal være
forenelige, jf. artikel 29, med det integrerede system.
Artikel 29
Forenelighed
1.
Med henblik på anvendelsen af de i bilag V anførte støtteordninger sikrer medlemsstaterne,
at de herfor gældende forvaltnings- og kontrolprocedurer er forenelige med det integrerede
system på følgende punkter:
a)
b)
c)
den elektroniske database
systemerne til identificering af landbrugsparceller
administrativ kontrol.
2.
Disse systemer skal følgelig være indrettet til uden problemer eller konflikter at tillade, at de
fungerer sammen, eller at der udveksles data mellem dem.
2.
Med henblik på anvendelsen af andre fællesskabs- eller nationale støtteordninger end de i
bilag V anførte kan medlemsstaterne i deres forvaltnings- og kontrolprocedurer indbygge en
eller flere af det integrerede systems komponenter.
27
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 30
Information og kontrol
1.
Kommissionen holdes regelmæssigt informeret om anvendelsen af det integrerede system.
Den tilrettelægger udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne herom.
2.
Efter rettidig underretning af de pågældende kompetente myndigheder kan dertil
bemyndigede repræsentanter udpeget af Kommissionen:
–
–
foretage enhver undersøgelse eller kontrol af de foranstaltninger, der er truffet til
oprettelse og implementering af det integrerede system
foretage kontrol hos de i artikel 26, stk. 3, nævnte specialiserede organer og
virksomheder.
Repræsentanter for den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger.
Ovennævnte kontrolbeføjelser berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter
visse handlinger kun kan udføres af embedsmænd, der er særligt udpeget efter den nationale
lovgivning. De af Kommissionen udpegede bemyndigede repræsentanter deltager navnlig
ikke i besøg i hjemmet hos eller officielle forhør af mistænkte efter medlemsstatens nationale
lovgivning. De har dog adgang til de således opnåede oplysninger.
3.
Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede systems
iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer eller organer, der
er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen, overvågningen og udnyttelsen af det
integrerede system, især for at yde teknisk rådgivning til de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne på disse myndigheders anmodning.
Kapitel 5
Andre almindelige bestemmelser
Artikel 31
Betaling
1.
2.
3.
Hvor intet andet er bestemt i denne forordning, foretages betalingerne under de i bilag I
anførte støtteordninger med det fulde beløb til modtagerne.
Betalingerne foretages én gang årligt i perioden fra 1. december til 30. april i det følgende
kalenderår.
Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, afhængigt
af budgetsituationen bemyndiges til inden den 1. december at udbetale forskud på indtil
50 % af betalingerne i regioner, hvor landbrugerne på grund af usædvanlige vejrforhold har
alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Artikel 32
Betalingsbegrænsning
Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger, foretages der ingen
betaling til modtagere, om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser for modtagelse af
sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings mål.
28
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 33
Revision
Støtteordningerne anført i bilag I anvendes under hensyntagen til den revision, der til enhver tid kan
foretages på baggrund af markedsudviklingen og budgetsituationen.
Artikel 34
Evaluering
For at måle deres effektivitet underkastes betalingerne under de i bilag I anførte støtteordninger en
evaluering med henblik på vurdering af deres effekt i forhold til målene og analyse af deres virkninger
for de relevante markeder.
Artikel 35
Interventioner under forordning (EF) nr. 1258/1999
De i bilag I anførte støtteordninger betragtes som en intervention som omhandlet i artikel 1, stk. 2,
litra b), og artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999.
AFSNIT III
ENKELTBETALINGSORDNING
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 36
Støtteberettigelse
Landbrugerne har adgang til enkeltbetalingsordningen, hvis de i den i artikel 41 omhandlede
referenceperiode har modtaget en direkte betaling under mindst én af de i bilag VI anførte
støtteordninger.
Artikel 37
Ansøgning
Medlemsstatens kompetente myndighed sender landbrugeren et ansøgningsskema med angivelse af:
a)
b)
c)
det i kapitel 2 omhandlede beløb (i det følgende benævnt "referencebeløbet")
det i artikel 46 omhandlede antal hektar
antallet af betalingsrettigheder pr. hektar som defineret i kapitel 3.
Artikel 38
Dobbeltkrav
Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 47, stk. 2, som der
indgives en enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om andre direkte
betalinger anført i bilag I undtagen de direkte betalinger omhandlet i afsnit IV, kapitel 4, i denne
forordning, artikel 5, stk. 1, i forordning 136/66/EØF, artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93 og
artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/96 og artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999.
Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 47, stk. 2, som der
indgives en enkeltbetalingsansøgning for, og som er taget ud af produktionen i overensstemmelse med
29
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
artikel 55, kan ikke være omfattet af en ansøgning om direkte betalinger for energiafgrøder som
omhandlet i afsnit IV, kapitel 5.
Artikel 39
Betaling
1.
2.
Støtten under enkeltbetalingsordningen udbetales for betalingsrettigheder som defineret i
kapitel 3 med et tilsvarende antal støtteberettigede hektar som defineret i artikel 47, stk. 2.
For medlemsstater, der ikke har indført euroen, omregnes betalingen til den nationale valuta
ved anvendelse af vekselkursen gældende den 1. januar i hvert kalenderår, for hvilket
enkeltbetalingen ydes.
Medlemsstaterne kan beslutte at kombinere betalingerne under enkeltbetalingsordningen
med betalinger under andre støtteordninger.
Kapitel 2
Fastlæggelse af beløbet
Artikel 40
Beregning af beløbet
Referencebeløbet er det årlige gennemsnit af det samlede beløb, landbrugeren på basis af antallet af
hektar og antallet af dyr har modtaget under de i bilag VI anførte støtteordninger, beregnet og tilpasset
ifølge bilag VII, for hvert kalenderår i den i artikel 41 omhandlede referenceperiode .
Artikel 41
Referenceperiode
Referenceperioden omfatter kalenderårene 2000, 2001 og 2002.
Artikel 42
Anvendelse af graduering og krydsoverensstemmelse som omhandlet i forordning (EF) nr. 1259/1999
Ved anvendelse af artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1259/1999 i referenceperioden er de i bilag VII
omhandlede beløb dem, der ville være blevet ydet inden anvendelsen af nævnte artikler.
Artikel 43
Nødsituationer
1.
Uanset artikel 40 har en landbruger, hvis produktion i referenceperioden har været ugunstigt
ramt af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, der er indtrådt før eller i
referenceperioden, ret til at anmode om, at referencebeløbet beregnes på basis af det eller de
kalenderår i referenceperioden, hvor force majeure-forholdene eller de usædvanlige
omstændigheder ikke gjorde sig gældende.
Hvis force majeure-forholdene eller de usædvanlige omstændigheder har gjort sig gældende i
hele referenceperioden, beregner medlemsstaten referencebeløbet på grundlag af perioden
1997-1999. Stk. 1 gælder i så fald med de nødvendige ændringer.
3.
2.
30
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
3.
Tilfælde af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, med tilfredsstillende
relevante beviser for den kompetente myndighed, indberettes skriftligt af den pågældende
landbruger til myndigheden inden for den frist, som hver enkelt medlemsstat fastsætter.
Den kompetente myndighed anerkender force majeure-forhold eller usædvanlige
omstændigheder i f.eks. følgende tilfælde:
a)
b)
c)
d)
e)
landbrugeren afgår ved døden
landbrugerens langvarige uarbejdsdygtighed
der indtræffer en alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører bedriftens
landbrugsareal
ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykkestilfælde
en epizooti berører hele landbrugerens besætning eller del af denne.
Artikel 44
Loft
4.
1.
2.
Summen af referencebeløbene må for hver medlemsstat ikke overstige det nationale loft
fastsat i bilag VIII.
Den enkelte medlemsstat foretager om nødvendigt en lineær procentvis nedsættelse af
referencebeløbene for at sikre, at dens loft overholdes.
Artikel 45
National reserve
1.
Medlemsstaterne foretager efter en eventuel nedsættelse i henhold til artikel 44, stk. 2, en
lineær procentvis nedsættelse af referencebeløbene for at oprette en national reserve. Denne
nedsættelse kan højst udgøre 1 %.
Den nationale reserve omfatter forskellen mellem loftet fastsat i bilag VIII og summen af de
referencebeløb, der skal ydes til landbrugerne under enkeltbetalingsordningen efter den i stk.
1 omhandlede nedsættelse.
Medlemsstaterne anvender den nationale reserve til fastlæggelse af referencebeløb for
landbrugere omhandlet i artikel 43.
Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til fastlæggelse af referencebeløb for
nye landbrugere, der indleder deres landbrugsaktivitet efter den 31. december 2000, efter
objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og at markeds- og
konkurrencefordrejninger undgås.
2.
3.
4.
31
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Kapitel 3
Rettigheder
Afdeling 1
Arealbaserede rettigheder
Artikel 46
Fastlæggelse af rettigheder
1.
Uden at det berører artikel 51 modtager en landbruger en rettighed pr. hektar, der beregnes
ved at dividere referencebeløbet med det gennemsnitlige antal af samtlige hektar, der i
referenceperioden har givet ret til de i bilag VI anførte direkte betalinger.
Det i stk. 1 omhandlede antal hektar omfatter desuden:
a)
for den i bilag VII anførte støtte til kartoffelstivelse, tørret foder og frø, antallet af
hektar, for hvilke der er modtaget støtte for produktionen i referenceperioden, som
beregnet i bilag VII, punkt B, D og G
hele foderarealet i referenceperioden.
2.
b)
3.
Ved anvendelsen af stk. 2, litra b), forstås ved "foderareal" det areal på bedriften, der i hele
kalenderåret var til rådighed til opdræt af kvæg og får og/eller geder, herunder arealer, der
udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der dyrkes blandede afgrøder. Foderarealet omfatter
ikke:
–
–
–
bygninger, skove, damme og veje
arealer anvendt til andre afgrøder, der er berettigede til fællesskabsstøtte, eller til
permanente afgrøder eller gartneriafgrøder
arealer, der er omfattet af støtteordningen for producenter af visse markafgrøder,
anvendes i forbindelse med støtteordningen for tørret foder eller er omfattet af en
national ordning eller en fællesskabsordning for udtagning af landbrugsarealer.
4.
Rettighederne pr. hektar ændres ikke, medmindre en landbruger har modtaget supplement for
hård hvede eller særlig støtte i referenceperioden eller, fra 2004, er berettiget til betalinger
for malkekøer som omhandlet i bilag VII, punkt F.
Artikel 47
Anvendelse af rettigheder
1.
2.
Enhver rettighed ledsaget af en støtteberettiget hektar giver ret til betaling af det ved
rettigheden fastsatte beløb.
Ved "støtteberettiget hektar" forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som
agerjord og permanente græsarealer, undtagen arealer med permanente afgrøder eller skov,
eller som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter den 31. december 2002.
Artikel 48
Uudnyttede rettigheder
Enhver rettighed, der ikke er udnyttet i en periode på fem år, overføres til den nationale reserve.
Uudnyttede rettigheder overføres dog ikke til den nationale reserve i tilfælde af force majeure-forhold
og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 43, stk. 4.
32
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 49
Overdragelse af rettigheder
1.
Uden at det berører overdragelse ved arv eller forskud på arv, kan rettigheder kun overdrages
til en anden landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.
En medlemsstat kan beslutte, at rettigheder kun kan overdrages mellem landbrugere i en og
samme region.
2.
Rettigheder kan overdrages ved salg med eller uden jord. Forpagtning eller tilsvarende
transaktioner tillades derimod kun, hvis der sammen med rettighederne overdrages et
tilsvarende antal støtteberettigede hektar.
Ved overdragelse af rettigheder omhandlet i artikel 46, stk. 4, beregnes rettighederne pr.
hektar under hensyntagen til anvendelsen af bilag VII, punkt A.2 og F.
Afdeling 2
Særlige betalingsrettigheder
Artikel 50
Arten af de særlige betalingsrettigheder
1.
Uanset artikel 46 og 47 medregnes følgende beløb, der er et resultat af betalinger ydet i
referenceperioden, i referencebeløbet på betingelserne fastsat i artikel 51 og bilag VII,
punkt C:
a)
b)
c)
sæsonpræmie i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1254/1999
slagtepræmie i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999
særlig handyrpræmie for kvæg og ammekopræmie, når landbrugeren var fritaget for
belægningsgradkravet i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999
og forudsat, at landbrugeren ikke ansøgte om ekstensiveringsbeløb i henhold til
samme forordnings artikel 13
supplerende betalinger i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1254/1999, såfremt
de er udbetalt som tillæg til støtten omhandlet i denne artikels litra a), b) og c)
støtte under støtteordningen for får og geder:
3.
d)
e)
–
–
2.
i kalenderårene 2000 og 2001 i henhold til artikel 5 i forordning (EF)
nr. 2467/98
i kalenderåret 2002 i henhold til artikel 4, artikel 5, artikel 11, stk. 1, og
artikel 11, stk. 2, første, andet og fjerde led, i forordning (EF) nr. 2529/2001.
Uanset artikel 36, 46 og 47 indregnes beløbene for malkekopræmien og de supplerende
betalinger omhandlet i bilag VII, punkt F, fra 2004 i referencebeløbet på betingelserne fastsat
i artikel 51.
Artikel 51
Fastlæggelse af de særlige betalingsrettigheder
Når en landbruger har modtaget betalinger omhandlet i artikel 50, men ikke havde nogen hektar som
omhandlet i artikel 46 i referenceperioden, eller rettigheden pr. hektar resulterer i et beløb på over
10 000 EUR, har landbrugeren ret til en særlig betalingsrettighed svarende til beløbene omhandlet i
artikel 50.
33
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Article 52
Betingelser for de særlige betalingsrettigheder
1.
Antallet af særlige betalingsrettigheder ændres ikke, medmindre landbrugeren er berettiget til
betalinger for malkekøer. I så fald beregnes rettighederne under hensyntagen til anvendelsen
af bilag VII, punkt F.
Særlige betalingsrettigheder kan kun overdrages ved arv eller forskud på arv.
For særlige betalingsrettigheder, der udelukkende er et resultat af støtten ydet under
støtteordningen for får og geder, tillades der dog overdragelse af rettigheder mellem
landbrugere, der har modtaget fåre- og gedestøtte i referenceperioden.
3.
Hvor intet andet er bestemt i denne afdeling, gælder afdeling 1 med de nødvendige
ændringer.
Kapitel 4
Arealanvendelse under enkeltbetalingsordningen
Afdeling 1
Arealanvendelse
Artikel 53
Anvendelse af jorden til landbrugsformål
Landbrugerne kan anvende deres jord til enhver landbrugsaktivitet undtagen permanente afgrøder.
Artikel 54
Produktion af hamp
1.
Ved produktion af hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00 må de anvendte sorter ikke
have et indhold af tetrahydrocannabinol på over 0,2 %, og produktionen skal være omfattet
af en kontrakt eller et tilsagn som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF)
nr. 1673/2000. Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af
tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der dyrkes
hamp til fiberproduktion, og for hvilke kontrakten er indgået eller tilsagnet givet. Hvis en
medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse af dyrkningen, er minimum
dog 20 %.
Efter den i artikel 82, stk. 2, omhandlede procedure gøres ydelsen af betalinger betinget af, at
der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og at der foretages anmeldelse af de arealer,
hvor der dyrkes hamp til fiberproduktion.
Afdeling 2
Udtagning
Artikel 55
Udtagningsforpligtelse
1.
Såfremt en landbruger for produktionsåret 2003/04 var forpligtet til at udtage en del af
jorden på sin bedrift i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999, udtager
han på sin bedrift en del af den jord, for hvilken der ansøges om enkeltbetalingsordningen, i
antal hektar svarende til 10 % af det areal, der anvendes til beregning af ovennævnte
udtagningsforpligtelse.
2.
2.
34
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2.
Landbrugsparceller, der var udlagt som permanente græsarealer, eller på hvilke der blev
dyrket permanente afgrøder eller træer, eller som blev anvendt til ikke-landbrugsformål den
31. december 1999, kan ikke anvendes til opfyldelse af udtagningsforpligtelsen omhandlet i
stk. 1. Der kan imidlertid indgives en udtagningserklæring for jord, for hvilken der blev ydet
støtte i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1308/70 i mindst et af produktionsårene fra
1998/99 til 2000/01.
Medlemsstaterne kan på betingelser, der fastlægges efter proceduren omhandlet i artikel 82,
stk. 2, fastsætte undtagelser fra disse bestemmelser, såfremt de træffer foranstaltninger til at
undgå enhver betydelig forøgelse af det samlede støtteberettigede landbrugsareal.
3.
Den i stk. 1 omhandlede udtagelsesforpligtelse gælder for en periode på ti år fra den
1. januar 2004.
Som følge af en ansøgning indgivet efter den 28. juni 1995 kan følgende arealer regnes for
udtaget i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede udtagningsforpligtelse:
–
arealer, der er udtaget i henhold til artikel 22-24 i forordning (EF) nr. 1257/1999, og
som hverken anvendes til landbrugsformål eller til andre lukrative formål end dem,
der accepteres for anden jord udtaget i henhold til denne forordning, eller
arealer, der er tilplantet med skov i henhold til artikel 31 i forordning (EF)
nr. 1257/1999.
Artikel 56
Udtagningsfritagelse
–
En landbruger er ikke omfattet af den i artikel 55 omhandlede udtagningsforpligtelse, hvis
–
–
han under enkeltbetalingsordningen indgiver en ansøgning for et areal på ikke over
20 hektar, eller
hele hans bedrift for hele produktionens vedkommende drives i overensstemmelse med de
forpligtelser, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2092/91.
Artikel 57
Anvendelse af udtagne arealer
1.
Den udtagne jord skal bevares i god landbrugsmæssig stand som omhandlet i artikel 5.
Den må ikke anvendes til landbrugsformål, og der må ikke på den produceres nogen afgrøde
til kommercielle formål.
2.
Den må ikke indgå i omdriften. Medlemsstaterne kan dog under behørigt begrundede
omstændigheder og særlig af specifikke miljøårsager bemyndige landbrugeren til at udskifte
de parceller, der er omfattet af udtagningsforpligtelsen, på betingelse af, at han overholder
antallet af hektar og betingelserne for den pågældende jords støtteberettigelse som omhandlet
i artikel 55, stk. 1.
Udtagningsforpligtelsen gælder fortsat, såfremt jorden overdrages.
3.
35
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Kapitel 5
Regional gennemførelse
Artikel 58
Regional gennemførelse
1.
En medlemsstat kan senest den 1. marts 2004 beslutte at anvende den i kapitel 1-4
omhandlede enkeltbetalingsordning på regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i dette
kapitel.
I så fald fordeler medlemsstaten det i artikel 44 omhandlede loft mellem regionerne efter
objektive kriterier.
Medlemsstaten anvender enkeltbetalingsordningen i regionerne inden for de regionale lofter
fastlagt efter stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde, f.eks. såsom for at undgå konkurrencefordrejninger, kan
medlemsstaten desuden som undtagelse fra artikel 46 beregne det i artikel 46 omhandlede
antal hektar på regionalt niveau på grundlag af alle støtteberettigede hektar som omhandlet i
artikel 47, stk. 2, på alle bedrifter beliggende i den pågældende region. I så fald modtager en
landbruger, hvis bedrift er beliggende i den pågældende region, som undtagelse fra artikel 36
en rettighed pr. hektar, der beregnes ved at dividere det efter stk. 2 fastsætte regionale loft
med antallet af hektar fastlagt på regionalt niveau.
Rettigheder fastlagt i medfør af denne artikel kan kun overdrages inden for samme region
eller mellem regioner, for hvilke der er fastlagt samme rettigheder pr. hektar.
AFSNIT IV
ANDRE STØTTEORDNINGER
Kapitel 1
Særlig kvalitetspræmie for hård hvede
Artikel 59
Anvendelsesområde
Der ydes støtte til producenter af hård hvede henhørende under KN-kode 1001 10 00 på de i dette
kapitel fastsatte betingelser.
Artikel 60
Beløb og støtteberettigelse
1.
2.
Støtten udgør 40 EUR pr. hektar.
Betalingerne ydes på betingelse af, at der anvendes visse mængder certificeret frø af sorter,
der i produktionsområdet anerkendes som værende af høj kvalitet til produktion af semulje
eller pasta.
Artikel 61
Arealer
1.
Støtten ydes for nationale basisarealer i de traditionelle produktionsområder, der er anført i
bilag IX.
2.
3.
4.
5.
36
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Basisarealerne er følgende:
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Østrig
Portugal
617 000 ha
594 000 ha
208 000 ha
1 646 000 ha
7 000 ha
118 000 ha.
2.
En medlemsstat kan opdele sit basisareal i underarealer efter objektive kriterier.
Artikel 62
Overskridelse af arealet
Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end basisarealet, nedsættes det areal pr.
landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det pågældende år.
Kapitel 2
Præmie for proteinafgrøder
Artikel 63
Anvendelsesområd
Der ydes støtte til producenter af proteinafgrøder på de i dette kapitel fastsatte betingelser.
Proteinafgrøder omfatter:
–
–
–
ærter henhørende under KN-kode 0713 10
valskbønner og hestebønner henhørende under KN-kode 0713 50
sødlupiner henhørende under KN-kode 1209 29 50.
Artikel 64
Beløb og støtteberettigelse
Støtten udgør 55,57 EUR pr. hektar proteinafgrøder høstet efter, at de er grønmodne.
Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men som
ikke når at blive grønmodne som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den pågældende
medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre
formål indtil dette vækststadium.
Artikel 65
Areal
1.
2.
Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 1 400 000 ha, som der kan ydes støtte for.
Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end det maksimale garantiareal,
nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det
pågældende år efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2.
37
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Kapitel 3
Afgrødespecifik betaling for ris
Artikel 66
Anvendelsesområde
Der ydes støtte til producenter af ris som defineret i artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3072/95 på
de i dette kapitel fastsatte betingelser.
Artikel 67
Beløb og støtteberettigelse
1.
Støtten ydes pr. hektar jord tilsået med ris og på den betingelse, at afgrøden bevares indtil
mindst blomstringens begyndelse under normale vækstbetingelser.
Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men
som ikke når blomstringsstadiet som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den
pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke
anvendes til andre formål indtil dette vækststadium.
2.
Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:
Spanien
Frankrig:
— europæiske område
— Fransk Guyana
Grækenland
Italien
Portugal
(EUR/ha)
476,25
411,75
56
561,00
453,00
453,75.
Artikel 68
Arealer
Der fastsættes følgende nationale basisareal for hver producentmedlemsstat:
Spanien
Frankrig:
— europæiske område
— Fransk Guyana
Grækenland
Italien
Portugal
104 973 ha
19 050 ha
20 333 ha
219 588 ha
24 667 ha.
En medlemsstat kan underinddele sit basisareal efter objektive kriterier.
Artikel 69
Overskridelse af arealerne
1.
Såfremt det areal, hvorpå der dyrkes ris i en medlemsstat, i et givet år overstiger det i
artikel 68 anførte basisareal, anvendes der for alle producenter inden for det pågældende
basisareal for samme produktionsår en nedsættelse af støttebeløbet lig med:
–
–
–
tre gange overskridelsessatsen, hvis den er under 1 %
fire gange overskridelsessatsen, hvis den er 1 % eller derover, men under 3 %
fem gange overskridelsessatsen, hvis den er 3 % eller derover, men under 5 %
38
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
–
2.
seks gange overskridelsessatsen, hvis den er 5 % eller derover.
Ved anvendelse af stk. 1 fastlægger den pågældende medlemsstat inden en dato fastsat efter
proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, omfanget af de nedsættelser, der skal anvendes på
støtten. Den underretter forinden Kommissionen herom.
Kapitel 4
Arealbetaling for nødder
Artikel 70
Fællesskabsstøtte
Der ydes en fællesskabsstøtte på 100 EUR pr. hektar pr. år for nødder på de i dette kapitel fastsatte
betingelser.
Nødder omfatter:
–
–
–
–
–
mandler henhørende under KN-kode 0802 11 og 0802 12
hasselnødder henhørende under KN-kode 0802 21 og 0802 22
valnødder henhørende under KN-kode 0802 31 og 0802 32
pistacienødder henhørende under KN-kode 0802 50
johannesbrød henhørende under KN-kode 1212 10 10.
Artikel 71
Arealer
1.
2.
Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 800 000 ha, som der kan ydes støtte for.
Det i stk. 1 omhandlede maksimale garantiareal fordeles på nationale garantiarealer (i det
følgende benævnt "NGA") som følger:
Nationale garantiarealer (NGA)
Belgien
Tyskland
Frankrig
Grækenland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Spanien
Det Forenede Kongerige
100 ha
1 500 ha
17 300 ha
41 100 ha
130 100 ha
100 ha
100 ha
100 ha
41 300 ha
568 200 ha
100 ha
3.
En medlemsstat kan inddele sit NGA i underarealer efter objektive kriterier, særlig på
regionalt niveau eller i forhold til produktionen.
Artikel 72
Overskridelse af NGA
Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om fællesskabsstøtte, er mindre end den pågældende
medlemsstats NGA, omfordeler Kommissionen den uudnyttede rest i forhold til NGA'erne for de
andre medlemsstater, hvor der er en overskridelse.
39
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om fællesskabsstøtte, efter eventuel anvendelse af stk. 1
overstiger den pågældende medlemsstats NGA, foretages der efter proceduren omhandlet i artikel 82,
stk. 2, det pågældende år en proportional nedsættelse af det areal pr. landbruger, for hvilket der
ansøges om fællesskabsstøtte.
Artikel 73
Støtteberettigelsesbetingelser
1.
2.
Udbetalingen af fællesskabsstøtten er betinget af især en mindste arealstørrelse og trætæthed.
Arealer omfattet af forbedringsplaner som omhandlet i artikel 14b i forordning (EØF)
nr. 1035/72 bliver berettigede til støtte under denne ordning den 1. januar året efter det år, i
hvilket forbedringsplanen udløb.
Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af fællesskabsstøtte betinget af, at producenterne er
medlem af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning
(EF) nr. 2200/96.
Artikel 74
National støtte
1.
2.
3.
Medlemsstaterne kan som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte indtil et
maksimumsbeløb på 109 EUR pr. ha pr. år.
Den nationale støtte kan kun ydes for arealer, der modtager fællesskabsstøtte.
Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af national støtte betinget af, at producenterne er medlem
af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning (EF)
nr. 2200/96.
Kapitel 5
Støtte til energiafgrøder
Artikel 75
Støtte
Der ydes en støtte på 45 EUR pr. ha pr. år for arealer, der er tilsået med energiafgrøder, som anvendes
på de i dette kapitel fastsatte betingelser.
Ved "energiafgrøder" forstås afgrøder, der i hovedsagen leveres til produktion af følgende
energiprodukter:
–
–
–
“bioethanol”: ethanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige fraktion af affald,
til anvendelse som biobrændstof
“biodiesel”: et flydende brændstof af dieselkvalitet fremstillet af biomasse eller brugte
stegeolier, til anvendelse som biobrændstof
“biogas”: en brændstofgas fremstillet ved anaerob gæring af biomasse og/eller den
bionedbrydelige fraktion af affald, som kan renses til naturgaskvalitet, til anvendelse som
biobrændstof
“biomethanol”: methanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige fraktion af
affald, til anvendelse som biobrændstof
“biodimethylether”: dimethylether fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige
fraktion af affald, til anvendelse som biobrændstof
3.
–
–
40
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
–
–
–
“bioolie”: et pyrolyseoliebrændstof fremstillet af biomasse, til anvendelse som biobrændstof
“bioETBE
(ethyl-tertiær-butylether)”:
ETBE fremstillet på basis af bioethanol;
volumenandelen af bioETBE, der beregnes som biobrændstof, er 45 %
elektrisk og termisk energi produceret på grundlag af biomasse.
Artikel 76
Arealer
1.
2.
Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 1 500 000 ha, som der kan ydes støtte for.
Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om støtte, overstiger det maksimale garantiareal,
foretages der efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, det pågældende år en
proportional nedsættelse af det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte.
Artikel 77
Støtteberettigelsesbetingelser
Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt mellem landbrugeren og
forarbejdningsindustrien, medmindre landbrugeren selv foretager forarbejdningen på bedriften.
Artikel 78
Revision af listen over energiafgrøder
Der kan efter proceduren omhandlet i artikel 82, stk. 2, tilføjes nye produkter i artikel 75.
Artikel 79
Revision af energiafgrødeordningen
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2006 Rådet en rapport om gennemførelsen af
ordningen, eventuelt ledsaget af forslag under hensyntagen til gennemførelsen af EU-
biobrændstofinitiativet.
Kapitel 6
Støtte til stivelseskartofler
Artikel 80
Støtte
Der fastsættes en støtte til producenter af kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse.
Støttebeløbet gælder for den mængde kartofler, der er nødvendig til fremstilling af en ton stivelse. Det
udgør 55,27 EUR.
Det tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.
Artikel 81
Betingelser
Støtten udbetales kun for den mængde kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt mellem
kartoffelproducenten og stivelsesfabrikanten inden for den kvote, virksomheden er tildelt, jf. artikel 2,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 1868/94.
41
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
AFSNIT V
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 82
Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger
1.
2.
Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der består af
repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.
Artikel 83
Gennemførelsesbestemmelser
Der fastsættes efter den i artikel 82, stk. 2, omhandlede procedure gennemførelsesbestemmelser til
denne forordning. De omfatter især:
a)
b)
gennemførelsesbestemmelser for oprettelsen af et bedriftsrådgivningssystem og kriterier for
tildeling af beløb, der bliver til rådighed ved anvendelse af graduering
gennemførelsesbestemmelser for ydelsen af den i denne forordning omhandlede støtte,
herunder
støtteberettigelsesbetingelser,
ansøgningsdatoer
og
betalings-
og
kontrolbestemmelser, samt kontrol og konstatering af støtterettigheder, herunder eventuel
nødvendig udveksling af data med medlemsstaterne, og konstatering af overskridelse af
basisarealerne eller de maksimale garantiarealer
for så vidt angår enkeltindkomstbetalingen, gennemførelsesbestemmelser vedrørende især
etablering af den nationale reserve, overdragelse af rettigheder, definition af permanente
afgrøder og permanente græsarealer og en liste over afgrøder, der tillades på udtagningsjord
for
så
vidt
angår
minimumskvalitetsnormer
hård
hvede,
gennemførelsesbestemmelser
vedrørende
c)
d)
e)
for så vidt angår energiafgrøder, gennemførelsesbestemmelser vedrørende definition af
afgrøder, der er omfattet af ordningen, mindstekrav til kontrakten, foranstaltninger til kontrol
af den forarbejdede mængde og forarbejdning på bedriften
for så vidt angår hamp bestemt til fiberproduktion, gennemførelsesbestemmelser vedrørende
de
særlige
kontrolforanstaltninger
og
metoder
til
bestemmelse
af
tetrahydrocannabinolniveauet, herunder ordninger for kontrakterne, og vedrørende
forpligtelsen omhandlet i artikel 54
sådanne ændringer til bilag I, som måtte blive nødvendige under hensyntagen til kriterierne
fastsat i artikel 1
sådanne ændringer til bilag III, IV, VI og VII, som måtte blive nødvendige under
hensyntagen til især ny fællesskabslovgivning
grundtrækkene i systemet til identificering af landbrugsparceller og definition heraf
eventuelle ændringer af støtteansøgningen og fritagelse fra kravet om indgivelse af en
støtteansøgning
regler om, hvilke oplysninger støtteansøgningerne mindst skal indeholde
f)
g)
h)
i)
j)
k)
42
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
l)
m)
regler om administrativ kontrol og kontrol på stedet og kontrol ved telemåling
regler om anvendelse af betalingsnedsættelser og -udelukkelser i tilfælde af manglende
overholdelse af forpligtelserne omhandlet i artikel 3, artikel 14, stk. 1, og artikel 27, herunder
tilfælde af manglende anvendelse af nedsættelser og udelukkelser
sådanne ændringer til bilag V, som måtte blive nødvendige under hensyntagen til kriterierne
fastsat i artikel 29
meddelelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen
foranstaltninger til løsning af specifikke praktiske problemer, herunder vedrørende
gennemførelse af afsnit II, kapitel 4. Disse foranstaltninger kan i behørigt begrundede
tilfælde omfatte undtagelser fra visse dele af denne forordning.
Artikel 84
Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen
n)
o)
p)
Medlemsstaterne underretter i detaljer Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer til
gennemførelse af denne forordning, herunder særlig foranstaltningerne vedrørende artikel 5, 8, 13, 30,
45 og 58.
Artikel 85
Ændringer af forordning (EF) nr. 1868/94
I forordning (EF) nr. 1868/94 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 5 affattes således:
“Artikel 5
Der ydes en præmie på 22,25 EUR pr. ton produceret stivelse til virksomheder, der fremstiller
kartoffelstivelse, for kartoffelstivelsesmængden inden for den kvote, der er omhandlet i artikel 2,
stk. 2."
2)
Artikel 7 affattes således:
"Artikel 7
Denne forordnings bestemmelser gælder ikke for produktion af kartoffelstivelse, hvortil der ikke ydes
den i artikel 80 i forordning (EF) nr. ....*[denne forordning] omhandlede betaling.
* EFT L ....."
Artikel 86
Ændringer til forordning (EF) nr. 1673/2000
I forordning (EF) nr. 1673/2000 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 1 ændres således:
a)
Stk. 2, litra a), affattes således:
43
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
“a)
“landbruger” en landbruger som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF)
nr. ……*
*EFT L …….”
b)
2)
I stk. 3 ændres “forordning (EF) nr. 1251/1999” til “artikel 54 i forordning (EF)
nr. ……”
I artikel 5, stk. 2, første og andet led, ændres “artikel 5a i forordning (EF) nr. 1251/1999” til
“artikel 54 i forordning (EF) nr. ……”.
Artikel 87
Ændringer af andre forordninger
Følgende bestemmelser udgår:
–
–
–
–
–
–
–
artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93
artikel 6 i forordning (EF) nr. 3072/95
artikel 3-25 i forordning (EF) nr. 1254/1999
artikel 9 i forordning (EF) nr. 1452/2001
artikel 13 og artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1453/2001
artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 1454/2001
artikel 3-11 i forordning (EF) nr. 2529/2001.
Artikel 88
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 3508/92, (EF) nr. 1577/96, (EF) nr. 1251/1999 og (EF) nr. 1259/1999 ophæves.
Dog anvendes artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999 fortsat indtil den 31. december 2005, og
artikel 4, 5 og 11 i samme forordning anvendes fortsat indtil den 31. december 2006.
Artikel 89
Overgangsbestemmelser for den forenklede ordning
Såfremt en medlemsstat anvender den forenklede ordning omhandlet i artikel 2a i forordning (EF)
nr. 1259/1999, gælder følgende bestemmelser:
a)
b)
c)
d)
2003 er det sidste år, hvor deltagerne kan indgive nye ansøgninger
deltagerne modtager indtil 2005 fortsat det beløb, der er fastlagt under den forenklede
ordning
denne forordnings afsnit II, kapitel 1 og 2, gælder ikke for de beløb, der ydes under den
forenklede ordning, mens deltagelsen i den varer
landbrugere, der deltager i den forenklede ordning, er ikke berettigede til at ansøge om
enkeltbetalingen, så længe de deltager i den forenklede ordning. Hvis der ansøges om
enkeltbetalingsordningen, medregnes det beløb, der ydes under den forenklede ordning, i
referencebeløbet omhandlet i denne forordnings artikel 40, og det beregnes og tilpasses i
overensstemmelse med denne forordnings afsnit III, kapitel 2.
44
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 90
Andre overgangsbestemmelser
Yderligere foranstaltninger til lettelse af overgangen fra ordningerne fastsat i de i artikel 87 og 88
omhandlede forordninger til ordningerne fastsat ved denne forordning, særlig ordningerne vedrørende
anvendelsen af artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1259/1999 og artikel 6 i forordning (EF)
nr. 1251/1999 og ordningerne vedrørende forbedringsplanerne omhandlet i artikel 73, kan fastsættes
efter den i artikel 82, stk. 2, omhandlede procedure.
Artikel 91
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2004.
Det integrerede system anvendes senest fra den 1. januar 2005 for så vidt angår den geografiske del af
systemet til identificering af parceller omhandlet i artikel 23. Såfremt dele af det integrerede system er
operationelle inden denne dato, anvender medlemsstaterne dem dog til deres forvaltnings- og
kontrolaktiviteter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
45
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0046.png
BILAG I
Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1
Sektor
Enkeltbetaling
Hård hvede
Proteinafgrøder
Ris
Nødder
Energiafgrøder
Stivelseskartofler
Ordning for mindre
landbrugere
Olivenolie
Silkeorme
Bananer
Tørrede druer
Tobak
Humle
Retsgrundlag
Afsnit 3 i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 1, i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 2, i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 3, i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 4, i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 5, i denne forordning
Afsnit IV, kapitel 6, i denne forordning
Artikel 2a
Forordning (EF) nr. 1259/1999
Artikel 5, stk. 1
Forordning 136/66/EØF
Artikel 1
Forordning (EØF) nr. 845/72
Artikel 12
Forordning (EØF) nr. 404/93
Artikel 7, stk. 1
Forordning (EF) nr. 2201/96
Artikel 3
Forordning (EØF) nr. 2075/92
Artikel 12
Forordning (EØF) nr. 1696/71
Forordning (EF) nr. 1098/98
Artikel 10, artikel 12, stk. 1, og artikel 16
Forordning (EF) nr. 1452/2001
Artikel 5, stk. 1, artikel 9, 16 og 30,
artikel 17 og artikel 28, stk. 1, artikel 21,
artikel 22, stk. 7, artikel 27 og 29
Forordning (EF) nr. 1453/2001
Artikel 9, 13 og 14
Forordning (EF) nr. 1454/2001
Artikel 7, 8, 9, 11 og 12
Forordning (EØF) nr. 2019/93
Bemærkninger
Afkoblet betaling (se bilag VI)
Arealstøtte (kvalitetspræmie)
Arealstøtte
Arealstøtte
Arealstøtte
Arealstøtte
Produktionsstøtte
Overgangsarealstøtte
til
landbrugere,
modtager mindre end 1 250 EUR
Produktionsstøtte
Støtte til fremme af avl
Produktionsstøtte
Arealstøtte
Produktionsstøtte
Arealstøtte
Kun betalinger for midlertidigt ophør
Sektor: udvikling af frugt, grøntsager, planter og
blomster; sukker; mælk
Sektor: udvikling af frugt, grøntsager, planter og
blomster; mælk; kartofler og endivie; sukker; vin;
vidjer; ananas; tobak
Sektor: udvikling af frugt, grøntsager, planter og
blomster; vin; kartofler; honning
Sektor: udvikling af frugt, grøntsager, planter og
blomster; kartofler; vin; oliven; honning
der
POSEIDOM
POSEIMA
POSEICAN
De Ægæiske Øer
46
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0047.png
BILAG II
Nationale lofter omhandlet i artikel 11, stk. 2
mio. EUR
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede
Kongerige
2006
1,4
2,6
13,3
13,6
18,7
17,6
5,0
20,4
0,1
2,3
4,0
3,6
2,7
2,2
5,8
2007
9,5
17,3
84,1
60,3
101,2
131,0
27,9
98,2
0,5
14,6
19,3
16,7
13,6
13,5
47,7
2008
35,2
63,4
306,5
189,8
345,2
491,8
97,3
322,3
2,0
55,5
64,0
54,3
46,0
48,6
183,2
2009
40,0
72,2
349,6
220,0
396,2
558,2
111,5
371,8
2,3
63,2
73,9
62,8
52,9
55,5
207,4
2010
44,9
80,9
329,6
250,2
447,2
624,6
125,7
421,4
2,5
70,9
83,7
71,3
59,9
62,4
231,7
2011
49,8
89,7
435,7
280,3
498,2
691,0
139,8
471,0
2,8
78,6
93,6
79,8
66,8
69,2
255,9
2012
53,2
95,9
465,3
296,9
530,2
739,7
149,0
499,9
3,0
84,0
99,3
84,5
71,0
73,9
274,3
47
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0048.png
BILAG III
Lovgivningsbestemte forvaltningskrav omhandlet i artikel 3 og 4
Folkesundhed, dyre- og plantesundhed
a) Folkesundhed
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer
Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
Rådets direktiv 92/46/EØF om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk,
varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter
Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende
stoffer i levnedsmidler
Rådets beslutning 94/371/EF om særlige hygiejnebetingelser for afsætning af visse ægtyper
Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse
foderstofvirksomheder og mellemhandlere
Rådets direktiv 96/22/EF om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og
thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug
Rådets direktiv 96/23/EF om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og
restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf
Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af
direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv
77/101/EØF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i
fødevarelovgivningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for
animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
b) Dyresundhed
13.
14.
15.
16.
17.
Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for
Fællesskabet
Rådets direktiv 85/511/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og
klovesyge
Rådets direktiv 92/119/EØF om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse
dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin
Rådets direktiv 2000/75/EF om vedtagelse af specifikke
foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får
bestemmelser
vedrørende
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 7, 11,
12, 13 og 15
Artikel 9k
Artikel 3
Artikel 3,
4 og 5
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 3,
4, 5 og 7
Artikel 9 og
10
Artikel 3
Artikler
10.
11.
12.
Artikel 3 og 5
Artikel 14, 15,
18, 19 og 20
Artikel 9 og
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for
forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier
c)
Identificering og registrering af dyr
18.
19.
Rådets direktiv 92/102/EØF om identifikation og registrering af dyr
Kommissionens forordning (EF) nr. 2629/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning (EF) nr. 820/97 for så vidt angår øremærker, bedriftslister og pas i forbindelse med
ordningen for identifikation og registrering af kvæg
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter
Artikel 3,
4 og 5
Artikel 2
6 og 8
Artikel 4 og 7
20.
48
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0049.png
d) Plantesundhed
21.
Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere
på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
Arbejdssikkerhed
22.
23.
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for
under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF (EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1)
Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
(EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af
arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
(EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21)
Miljø
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
Direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39)
Direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i
Fællesskabets vandmiljø (EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23)
Direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1)
Direktiv 80/68/EØF om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige
stoffer (EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43)
Direktiv 86/278/EØF om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i
landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6)
Direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer
fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)
Direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)
Dyrevelfærd
33.
34.
Rådets direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport
Rådets direktiv 91/629/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve
Artikel 5
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 7
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 7
Artikel 8,
9 og 14
Artikel 3
Artikel 3,
4, 5 og 9
Artikel 4 og 5
Artikel 3
Artikel 4 og 5
Artikel 6, 12
og 16
Artikel 3,
6, 8 og 9
Artikel 6
Artikel 3
Artikel 4-12
Artikel 10
24.
25.
35.
36.
37.
38.
Rådets direktiv 93/119/EF om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet
Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål
Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner
49
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0050.png
BILAG IV
Betingelser for god landbrugsmæssig stand omhandlet i artikel 5
Problem
Jorderosion
Krav
Beskytte
jorden
foranstaltninger
ved
passende
Normer
–
Minimumsvinterjorddække
på
bedriftsplan og for skrånende arealer
og helårsminimumsjorddække
–
Bearbejdningspraksis (skråningers
hældningsvinkel og længde, vandløb
i nærheden, pløjeretning og -
tidspunkt osv.)
–
Dyrkningsrestriktioner i relation til
arealanvendelse, hvis relevant
–
Driftsmetoder for specifikke afgrøder
(vinstokke, oliventræer, majs osv.)
–
Bevarelse af terrasser
– Vikkeniveau for specifikke afgrøder
(kartofler, sukkerroer osv.)
Jordens indhold af
organiske stoffer
Bevare jordens indhold af organiske
stoffer ved passende vekseldriftpraksis
og dyrkningsmetoder
–
Principper og normer for vekseldrift,
herunder,
hvis
relevant,
for
inkorporering af afgrøderester
–
Forvaltning af stubmarker, særlig
med hensyn til afbrænding
– Regler for fornyelse af permanente
græsarealer
Jordens struktur
Bevare jordens struktur ved passende
anvendelse
af
maskiner
og
belægningsgrader
–
Passende anvendelse af maskiner
(dæktryk, anvendelse af sporveje,
landbrugsarbejdets
type
og
tidspunktet for det osv.)
– Maksimum for belægningsgrader for
at undgå beskadigelse af jordens
struktur
Jordens
saltholdighed
Følge en praksis for vanding og
forvaltning
af
jordens
næringsstofindhold, så saltophobning i
jorden undgås
Sikre et minimum af vedligeholdelse og
undgå forringelse af levesteder
–
Sikre balance i vanding, dræning og
grundvandsspejl
– I kystområder vanding, der sikrer, at
havvand ikke trænger ind i
grundvandet
Minimumsniveau for
vedligeholdelse
–
Minimumsbelægningsgrader for dyr
og/eller passende systemer
–
Beskyttelse
af
permanente
græsarealer ved principper og
normer, der begrænser ændringer i
anvendelsen
af
markskel
og
–
Bevarelse
landskabstræk
– Undgå, at buskbevoksninger spreder
sig til landbrugsjord
50
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0051.png
BILAG V
Forenelige støtteordninger omhandlet i artikel 29
Sektor
Tørrede druer
Tobak
Humle
Retsgrundlag
Artikel 7, stk. 1
Forordning (EF) nr. 2201/96
Artikel 3
Forordning (EØF) nr. 2075/92
Artikel 12
Forordning (EØF) nr. 1696/71
Forordning (EF) nr. 1098/98
Afsnit II, kapitel VI (artikel 22-24), og
artikel 55, stk. 3
Forordning (EF) nr. 1257/1999
Artikel 31 og artikel 55, stk. 3
Forordning (EF) nr. 1257/1999
Afsnit II, kapitel V (artikel 13-21), og
artikel 55, stk. 3
Forordning (EF) nr. 1257/1999
Artikel 5, stk. 1
Forordning nr. 136/66/EØF
Artikel 8
Forordning (EF) nr. 1554/95
Artikel 10 og 11
Forordning (EF) nr. 603/95
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 2202/96
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 2201/96
Artikel 11-15
Forordning (EF) nr. 1493/1999
Bemærkninger
Areal-relateret støtte
Produktionsstøtte
Areal-relateret støtte
Betalinger for midlertidigt ophør
og rydning
Areal-relateret støtte
Miljøvenligt landbrug
Skovbrug
Ugunstigt stillede områder og
områder med miljørestriktioner
Olivenolie
Bomuld
Tørret foder
Citrusfrugter til forarbejdning
Tomater til forarbejdning
Vin
Areal-relateret støtte
Areal-relateret støtte
Produktionsstøtte
Produktionsstøtte
Produktionsstøtte
Produktionsstøtte
Produktionsstøtte
Restructur
51
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0052.png
BILAG VI
Liste over direkte betalinger i forbindelse med enkeltbetalingen omhandlet i artikel 36
Sektor
Markafgrøder
Retsgrundlag
Artikel 2, 4 og 5
Forordning (EF) nr. 1251/1999
Artikel 8, stk. 2
Forordning (EØF) nr. 1766/92
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1577/96
Artikel 6
Forordning (EF) nr. 3072/95
Artikel 3
Forordning (EØF) nr. 2358/71
Artikel 4, 5, 6, 10, 11, 13 og 14
Forordning (EF) nr. 1254/1999
Bemærkninger
Arealstøtte, herunder betalinger for udtagning og
græsensilage, supplerende beløb, supplement for hård
hvede og særlig støtte
Betalinger til producenter af kartofler til fremstilling af
kartoffelstivelse
Arealstøtte
Arealstøtte
Produktionsstøtte
Særlig præmie, sæsonpræmie, ammekopræmie
(herunder for kvier og den supplerende nationale
ammekopræmie,
når
denne
medfinansieres),
slagtepræmie,
ekstensiveringsstøtte,
supplerende
betalinger
Malkekopræmie og supplerende betalinger
Moderfårspræmie og gedepræmie, supplerende præmie
og visse supplerende betalinger
Kartoffelstivelse
Bælgplanter
Ris
Frø
Oksekød
Mælk og
mejeriprodukter
Får og geder
Denne forordnings bilag VII, punkt
F
Artikel 5
Forordning (EF) nr. 2467/98
Artikel 4, 5 og 11, stk. 1 og stk. 2,
første, andet og fjerde led
Forordning (EF) nr. 2529/2001
Artikel 9, stk. 1, litra a) og b)
Forordning (EF) nr. 1452/2001
Artikel 13, stk. 2 og 3, og artikel
22, stk. 2 og 3
Forordning (EF) nr. 1453/2001
Artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 6,
stk. 1 og 2
Forordning (EF) nr. 1454/2001
Artikel 6, stk. 2 og 3
Forordning (EØF) nr. 2019/93
Artikel 3
Forordning (EØF) nr. 603/95
POSEIDOM
POSEIMA
Sektor: oksekød
Sektor: oksekød
POSEICAN
Sektor: oksekød; får og geder
De Ægæiske
Øer
Tørret foder
Sektor: oksekød
Betaling for forarbejdede produkter (ifølge denne
forordnings bilag VII, punkt D)
52
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0053.png
BILAG VII
Beregning af det referencebeløb, der er nævnt i artikel 40
A.
1.
Arealstøtte
Når en landbruger har modtaget arealstøtte, multipliceres det antal hektar, afrundet til to
decimaler, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, med følgende
beløb:
For korn, herunder hård hvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø, spindhør og -hamp,
græsensilage og udtagne arealer:
–
66 EUR/t multipliceret med udbyttet i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1251/1999, der er fastlagt i regionaliseringsplanen for kalenderåret 2002 for den
pågældende region.
1.1.
Hvis forudsætningerne for at anvende artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1251/1999 er
opfyldt i referenceperioden, er udbytterne for det pågældende år uanset artikel 3, stk. 7, i
nævnte forordning dog lig med de udbytter, der ville være taget i betragtning ved anvendelse
af nævnte artikel 3, stk. 7, for det efterfølgende produktionsår.
Dette punkt gælder, uden at de bestemmelser, medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel
6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1251/1999, derved tilsidesættes.
Uanset artikel 41 beregnes gennemsnittet for hør og hamp på grundlag af de beløb, der blev
ydet i kalenderårene 2001 og 2002.
1.2.
For ris:
–
102 EUR/t multipliceret med følgende gennemsnitsudbytter:
Medlemsstater
Spanien
Frankrig
- Den kontinentale del
- Fransk Guyana
Grækenland
Italien
Portugal
Udbytter (t/ha)
6.35
5.49
7.51
7.48
6.04
6.05
1.3.
For bælgplanter:
–
–
for linser og kikærter 181 EUR/ha
for vikker henholdsvis 175,02 EUR/ha i 2000, 176,60 EUR/ha i 2001 og 150,52
EUR/ha i 2002.
2.
Når en landbruger har modtaget supplementet eller den særlige støtte for hård hvede,
multipliceres det antal hektar, afrundet til to decimaler, som en sådan betaling blev ydet for i
hvert år i referenceperioden, med følgende beløb:
I de områder, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1251/1999 og i bilag IV til
forordning (EF) nr. 2316/1999:
53
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
–
–
–
313 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2004
281 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2005
250 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2006 og
efterfølgende kalenderår.
I de områder, der er opført i bilag V til forordning (EF) nr. 2316/1999:
–
–
3.
93 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2004
46 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2005.
Ved anvendelsen af de foregående punkter er "antal hektar" det antal hektar, som svarer til
hver af de forskellige typer arealstøtte i bilag VI til denne forordning, under hensyntagen til
anvendelsen af artikel 2, stk. 4, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1251/1999 og artikel 3,
stk. 1, i forordning (EF) nr. 1577/96. Beløbet pr. hektar bliver, når det gælder ris, uanset
artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 3072/95, nedsat proportionalt, hvis risarealerne i
en medlemsstat i referenceperioden oversteg medlemsstatens garanterede maksimumsareal
for denne periode.
Betaling for kartoffelstivelse
B.
Når en landbruger har modtaget en betaling for kartoffelstivelse, beregnes beløbet ved, at det antal
tons, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med
55,27 EUR/t kartoffelstivelse. Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen
af enkeltbetalingen, proportionalt med antallet af tons produceret kartoffelstivelse, som støtten i
henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 blev ydet for i hvert år i referenceperioden,
og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af
medlemsstaterne meddelte antal hektar, som var omfattet af en dyrkningskontrakt i referenceperioden.
C.
Husdyrpræmier og supplerende betalinger
Når en landbruger har modtaget husdyrpræmier og/eller supplerende betalinger, beregnes beløbet ved,
at antallet af dyr, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med
de beløb pr. dyr, der er fastlagt for kalenderåret 2002 ved de tilsvarende artikler i henhold til bilag VI,
under hensyntagen til anvendelsen af artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 1254/1999 eller artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2529/2001. Der tages dog ikke hensyn
til betalingerne i henhold til følgende bestemmelser:
–
–
–
D.
artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1254/1999
artikel 32, stk. 11 og 12, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999
artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001.
Tørret foder
Når en landbruger har leveret foder i henhold til en kontrakt som omhandlet i artikel 9, litra c), i
forordning (EF) nr. 603/95, beregner medlemsstaterne det beløb, der skal indgå i referencebeløbet,
proportionalt med det antal tons produceret tørret foder, som støtten i henhold til artikel 3 i nævnte
forordning blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for følgende øvre grænser udtrykt i
mio. EUR:
54
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0055.png
Medlemsstat
Loft for foder, der er forarbejdet
til produkter i henhold til
artikel 3, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 603/95
(kunsttørret foder)
0,049
5,424
11,888
1,101
42,124
41,155
0,166
17,999
6,804
0,070
0,102
0,019
0,232
1,950
Loft for foder, der er
forarbejdet til produkter i
henhold til artikel 3, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 603/95
(soltørret foder)
Loft i alt
BLØU
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede
Kongerige
0,049
5,424
11,888
1,101
1,951
0,069
1,586
44,075
41,224
0,166
19,585
6,804
0,070
0,020
0,122
0,019
0,232
1,950
Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af referencebeløbene,
proportionalt med det antal tons produceret tørret foder, som støtten i henhold til artikel 3 i forordning
(EF) nr. 603/95 blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for grænserne af et basisareal, der
fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, der var
omfattet af en dyrkningskontrakt i referenceperioden.
E.
Regional støtte
I de pågældende regioner skal følgende beløb indgå i beregningen af referencebeløbet:
–
19 EUR/t multipliceret med de udbytter, der er lagt til grund for arealbetalingerne for korn,
oliefrø, hørfrø og spindhør og -hamp i regionerne i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning
(EF) nr. 1251/1999
beløbet pr. dyr i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1452/2001,
artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 22, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1453/2001 og artikel 5,
stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 1, og 2, i forordning (EF) nr. 1454/2001 multipliceret med det
antal dyr, som en sådan betaling blev ydet for i 2002
beløbet pr. dyr i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 2019/93
multipliceret med det antal dyr, som en sådan betaling blev ydet for i 2002.
Mælkepræmier og supplerende betalinger
Fra 2004 skal beløbene i henhold til punkt F.2 og F.5 indgå i beregningen af
referencebeløbet, når en landbruger har en individuel referencemængde for mælk i henhold
til artikel 5 i forordning (EF) nr. ....* [ny forordning om en afgift på mælk og
mejeriprodukter].
–
–
F.
1.
55
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0056.png
2.
Uanset punkt F.3 og nedsættelser, der følger af anvendelsen af punkt F.4, multipliceres den
individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed på bedriften den 31. marts 2004,
udtrykt i tons med:
–
–
–
–
–
5,75 EUR/t, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2004
11,49 EUR/t, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2005
17,24 EUR/t, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2006
22,99 EUR/t, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2007
28,74 EUR/t, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2008 og
efterfølgende kalenderår.
3.
Individuelle referencemængder, der midlertidigt er blevet overført i henhold til artikel 6 i
forordning (EØF) nr. 3950/92 i perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004, anses for at
være til rådighed på modtagerens bedrift den 31. marts 2004.
Ved anvendelsen af punkt F.2 gælder følgende: Hvis summen af alle individuelle
referencemængder i en medlemsstat den 31. marts 2004 overstiger summen af de tilsvarende
samlede mængder for tolvmånedersperioden 1999/2000 i den pågældende medlemsstat i
henhold til bilag I til forordning (EØF) nr. 3950/92, ændret ved forordning (EF)
nr. 1256/1999 [
**
], træffer den pågældende medlemsstat på grundlag af objektive kriterier de
nødvendige foranstaltninger til at nedsætte de samlede individuelle referencemængder på sit
område for det pågældende kalenderår i overensstemmelse hermed.
Medlemsstaterne yder hvert år tillægsbetalinger til producenterne på deres område inden for
de årlige samlede beløb, der er anført i punkt F.6. Disse betalinger foretages efter objektive
kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne, og
markedsforstyrrelser og konkurrenceforvridninger undgås. Endvidere må sådanne betalinger
ikke være forbundet med udsving i markedspriserne.
Præmiesupplementer må kun ydes som et tillægsbeløb til præmien i henhold til punkt F.2.
4.
5.
6.
Tillægsbetalinger: samlede beløb udtrykt i mio. EUR:
2004
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
8,6
11,5
72,0
1,6
14,4
62,6
13,6
25,7
0,7
28,6
7,1
4,8
6,2
8,5
37,7
2005
17,1
23,0
144,0
3,3
28,7
125,3
27,1
51,3
1,4
57,2
14,2
9,7
12,4
17,1
75,4
2006
25,7
34,5
216,0
4,9
43,1
187,9
40,7
77,0
2,1
85,8
21,3
14,5
18,6
25,6
113,1
2007
34,3
46,0
288,0
6,5
57,5
250,5
54,3
102,7
2,8
114,4
28,4
19,3
24,8
34,1
150,8
2008 og
efterfølgende
kalenderår
42,8
57,5
360,0
8,2
71,8
313,2
67,8
128,3
3,5
143,0
35,5
24,2
31,0
42,7
188,5
56
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
7.
Ved anvendelsen af dette punkt er definitionerne af "producent" og "bedrift" i artikel 4 i
forordning (EF) nr. .... [ny forordning om en afgift på mælk og mejeriprodukter] gældende.
Frøstøtte
G.
Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for frø, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som
en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med det beløb, der er
fastsat i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71. Medlemsstaterne beregner det antal
hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, proportionalt med det producerede antal tons
frø, som støtten i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71 blev ydet for i hvert år i
referenceperioden og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag
af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, der var omfattet af en dyrkningskontrakt i
referenceperioden.
*
**
EFT L ....
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 73
57
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0058.png
BILAG VIII
Nationale lofter omhandlet i artikel 44
mio. EUR
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
2004
443
908
4805
865
3338
7651
1168
2626
25
492
643
433
484
656
3489
2005
471
945
5037
851
3365
7844
1211
2658
27
584
665
445
504
684
3610
2006
498
983
5269
837
3394
8037
1255
2691
29
676
688
457
524
711
3732
2007
526
1020
5501
843
3440
8239
1299
2774
32
768
711
472
544
739
3853
2008
og følgende år
553
1057
5733
848
3486
8441
1343
2857
34
861
734
488
564
766
3975
58
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
BILAG IX
Traditionelle produktionsområder for hård hvede som omhandlet i artikel 61
GRÆKENLAND
Nomoi (præfekturer) i følgende regioner:
Midtgrækenland
Peloponnes
De Joniske Øer
Thessalia
Makedonia
De Ægæiske Øer
Thraki
SPANIEN
Provinser
Almería
Badajoz
Burgos
Cádiz
Córdoba
Granada
Huelva
Jaén
Málaga
Navarra
Salamanca
Sevilla
Toledo
Zamora
Zaragoza
ØSTRIG
Pannonien:
1.
2046
2054
2062
2089
2101
2241
2275
2305
2321
2330
2364
2399
2402
2470
2500
2518
2551
2585
Gebiete der Bezirksbauernkammern
Atzenbrugg
Baden
Bruck/Leitha
Ebreichsdorf
Gänserndorf
Hollabrunn
Kirchberg/Wagram
Korneuburg
Laa/Thaya
Langenlois
Marchfeld
Mistelbach
Mödling
Poysdorf
Ravelsbach
Retz
Schwechat
Tulln
59
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0060.png
2623
2631
2658
2.
3018
3026
3034
3042
3.
1007
Wr. Neustadt
Wolkersdorf
Zistersdorf
Gebiete der Bezirksreferate
Neusiedl/See
Eisenstadt
Mattersburg
Oberpullendorf
Gebiete der Landwirtschaftskammer
Wien
FRANKRIG
Regioner
Midi-Pyrénées
Provence-Alpes-Côte d'Azur
Languedoc-Roussillon
Departementer
(*)
Ardèche
Drôme.
ITALIEN
Regioner
Abruzzo
Basilicata
Calabria
Campagnia
Latium
Marche
Molise
Umbria
Puglia
Sardegna
Sicilia
Toscana
PORTUGAL
Distrikter
Santarém
Lisboa
Setúbal
Portalegre
Évora
Beja
Faro
(*)
Hvert af disse departementer kan knyttes til en af ovennævnte regioner.
60
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0061.png
2003/0007 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne
fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2826/2000
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
25
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
26
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
27
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
28
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
For at opfylde målene for den fælles landbrugspolitik som nedfældet i traktatens artikel 33 er
det hensigtsmæssigt at styrke politikken for udvikling af landdistrikterne ved at forøge
udsnittet af ledsageforanstaltninger som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999
29
.
En hurtigere gennemførelse i landbrugssektoren af strenge normer baseret på Fællesskabets
lovgivning om miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed bør
fremmes. Disse normer kan pålægge landbrugerne nye forpligtelser, der medfører indkomsttab
eller meromkostninger. Der bør fastsættes midlertidig og degressiv støtte til landbrugerne for
delvist at dække deres omkostninger ved gennemførelsen af disse normer.
Efter indførelsen af kravet om "opfyldelse af normer" bør den støtte, der efter forordning (EF)
nr. 1257/1999 for tiden er tilladt til landbrugere for begrænsninger i landbrugsmæssig
udnyttelse af arealer med miljørestriktioner, derfor gælde begrænsninger, der følger af
gennemførelsen af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
30
og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter
31
.
(2)
(3)
25
26
27
28
29
30
31
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.
EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997,
s. 9).
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktiv senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997,
s. 42).
61
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0062.png
(4)
Bedriftsrådgivningssystemer som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. …./.. [om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder]
32
skal udtænke og foreslå
forbedringer af den nuværende effektivitet af de lovfæstede normer for miljø, folke-, dyre- og
plantesundhed og arbejdssikkerhed. Der bør fastsættes støtte til landbrugerne for at dække
deres udgifter til disse rådgivningstjenester.
Landbrugerne bør tilskyndes til at anlægge høje normer for dyrevelfærd. Det nuværende
kapitel om miljøvenligt landbrug i forordning (EF) nr. 1257/1999 bør udvides til også at
omfatte støtte til landbrugere, der forpligter sig til at anlægge normer for husdyravl, der går
længere end de lovfæstede minimumskrav.
Erfaringen har vist, at udsnittet af instrumenter til at fremme fødevarekvalitet i forbindelse
med udviklingen af landdistrikterne bør styrkes.
Landbrugere bør tilskyndes til at deltage i Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters
ordninger for fødevarekvalitet. Deltagelsen i disse ordninger kan påføre landbrugerne
meromkostninger og forpligtelser, der ikke helt afspejles i markedspriserne. Der bør ydes
midlertidig støtte til landbrugere, der deltager i disse ordninger.
Der er behov for at forbedre forbrugernes bevidsthed om eksistensen af og specifikationerne
for produkter, der er produceret under Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters ordninger
for fødevarekvalitet. Der bør ydes støtte til producentgrupper for at informere forbrugerne om
og fremme produkter som fastsat i ordninger, som de enkelte medlemsstater støtter i
forbindelse med deres planer for udvikling af landdistrikterne. For at sikre, at der ikke er
nogen mulighed for overlapning af salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked,
bør Fællesskabets støtte som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om
oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked
33
ophæves
fra 2005.
Indførelsen af de nye ledsageforanstaltninger kræver en afklaring af visse bestående
bestemmelser. Disse afklaringer vedrører hovedsageligt investeringer i landbrugsbedrifter og
finansielle bestemmelser.
Erfaringen til dags dato med gennemførelsen af programmeringen af udviklingen af
landdistrikterne for perioden 2000 til 2006 har vist, at der er et behov for at afklare og forenkle
visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1257/1999. Disse afklaringer vedrører hovedsageligt
omfanget og det detaljerede indhold af støtte til uddannelse og skovbrug samt fremme af
tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne.
Forordning (EF) nr. 1257/1999 bør ændres i overensstemmelse hermed -
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1257/1999 foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 5 indsættes følgende:
"Betingelserne for investeringsstøtte som fastsat i stk. 1 skal være opfyldt på det tidspunkt,
hvor den enkelte beslutning om at yde støtte træffes.
32
33
EFT L … af …., s. ...
EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.
62
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Når der foretages investeringer for at opfylde de for nylig indførte mindstekrav med hensyn
til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, kan der ydes støtte med henblik på at opfylde de nye krav.
I disse tilfælde kan der indrømmes landbrugerne en overgangsperiode til at opfylde disse
mindstekrav, når der behøves tid til at løse særlige problemer ved opfyldelsen af disse krav."
2)
Artikel 9, stk. 2, første led, affattes således:
"-
at give landbrugerne og andre personer, der er involveret i landbrugsaktiviteter,
forudsætning for at foretage en kvalitativ omlægning af produktionen, at anvende
produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om bevarelse og forbedring af
landskabet, miljøbeskyttelse, normerne for hygiejne og dyrevelfærd, samt give dem
det uddannelsesniveau, der er nødvendigt, for at de kan drive en økonomisk levedygtig
bedrift, og"
3)
Artikel 16, stk. 1, affattes således:
"1.
Der kan ydes støtte til landbrugere i form af betalinger til udligning af påførte
omkostninger og indkomsttab, der opstår i områder med miljørestriktioner, fordi den
landbrugsmæssige udnyttelse er begrænset som følge af gennemførelsen af direktiv
79/409/EØF* og direktiv 92/43/EØF**, for så vidt disse betalinger er nødvendige for
at løse de særlige problemer ved gennemførelsen af disse direktiver.
*
**
EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7."
4)
Følgende kapitel indsættes efter kapitel V i Afsnit II:
"KAPITEL
Va
OPFYLDELSE AF NORMER
Artikel 21a
Støtte til landbrugere for at hjælpe dem til at tilpasse sig strenge normer, der er baseret på
Fællesskabets lovgivning om miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og
arbejdssikkerhed, skal bidrage til opfyldelsen af følgende mål:
a)
b)
c)
en hurtigere opfyldelse af strenge fællesskabsnormer i medlemsstaterne
landbrugernes overholdelse af disse normer
landbrugernes brug af bedriftsrådgivningstjenester som omhandlet i Rådets forordning
(EF) nr. …./.. [om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks
ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af
visse afgrøder***] ved vurdering af landbrugsvirksomhedens lønsomhed og
identifikation af forbedringer, der er påkrævet med hensyn til de lovgivningsbestemte
forvaltningskrav som fastsat i nævnte forordning.
***
EFT L … af …., s. ...
Article 21b
1.
For delvist at udligne de påførte omkostninger og indkomsttabet kan der ydes
midlertidig støtte til landbrugere, der skal anvende strenge normer, der er baseret på
Fællesskabets lovgivning, og som for nylig er indført i national lovgivning.
Støtten kan ydes i en periode på højst fem år fra den dato, hvor normen bliver
obligatorisk i henhold til Fællesskabets lovgivning.
2.
63
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
For at der kan modtages støtte, skal normen med hensyn til produktionsmetode
pålægge nye forpligtelser eller restriktioner, der har en betydelig virkning for de
typiske driftsomkostninger, og som vedrører et betydeligt antal landbrugere inden for
det område, der er dækket af planen for udvikling af landdistrikterne.
For direktiver, som gennemførelsesfristen er overskredet for, og som medlemsstaten
endnu ikke har gennemført korrekt, kan der ydes støtte i en periode på højst fem år fra
[ikrafttrædelsen af nærværende forordning].
3.
Der kan ikke ydes støtte, når den manglende overholdelse af en norm skyldes den
ansøgende landbrugers manglende overholdelse af en norm, der allerede er
gennemført i national lovgivning.
Artikel 21c
1.
Støtten ydes hvert år i form af en fast støtte i lige degressive rater. Medlemsstaterne
graduerer betalingens størrelse pr. norm efter omfanget af de forpligtelser, der følger
af anvendelsen af normen. Betalingen skal fastsættes på et niveau, der forhindrer
overkompensation. Der tages ikke hensyn til investeringsudgifterne, når den årlige
støttes niveau fastsættes.
Det højeste årlige berettigede støttebeløb pr. bedrift er fastsat i bilaget.
Artikel 21d
2.
1.
Der kan ydes støtte til landbrugere for at hjælpe dem til af dække omkostningerne ved
brug af bedriftsrådgivningstjenesterne. der identificerer og om nødvendigt foreslår
forbedringer i landbrugernes overholdelse af lovfæstede normer for miljø, folke-,
dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed.
Bedriftsrådgivningstjenester, som der kan ydes støtte for, skal være i
overensstemmelse med kapitel III i afsnit II i forordning (EF) nr. …./.. [om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder].
Det samlede støttebeløb for den første brug af rådgivningstjenester som omhandlet i
stk. 1 er begrænset til højst 80 % af de støtteberettigede omkostninger uden
overskridelse af det højeste støtteberettigede beløb som fastsat i bilaget."
2.
3.
5)
I artikel 22, stk. 2, indsættes følgende led:
"-
forbedring af dyrevelfærd."
6)
Artikel 23, stk. 2, første afsnit, affattes således:
"En forpligtelse til at drive miljøvenligt landbrug skal indebære mere end normal god
landbrugspraksis, inkl. god husdyrbrugspraksis."
7)
I artikel 24 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Der tages ikke hensyn til investeringsudgifterne, når den årlige støttes niveau
beregnes. Ved beregningen af den årlige støttes niveau kan der tages hensyn til
udgifterne til ikke-kommercielle investeringer, der er nødvendige for opfyldelsen af en
forpligtelse."
64
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
b)
Stk. 2, andet punktum, affattes således:
"Beregnes støtten ud fra et areal, skal disse beløb være baseret på det areal af
bedriften, som forpligtelsen til miljøvenligt landbrug vedrører."
8)
Følgende kapitel indsættes efter kapitel VI i Afsnit II:
"KAPITEL
Via
FØDEVAREKVALITET
Artikel 24a
Støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der skal forbedre landbrugsprodukternes kvalitet, og
salgsfremstød for disse produkter tager sigte på at opfylde følgende mål:
a)
give forbrugerne sikkerhed for kvaliteten af produktet eller af den fremstillingsproces,
der er benyttet under landbrugernes deltagelse i ordningerne for fødevarekvalitet som
fastsat i artikel 24b
opnå merværdi for primære landbrugsprodukter og forøge markedsmulighederne
forbedre forbrugeroplysningen om disse produkters eksistens og specifikationer.
Artikel 24b
1.
Der ydes støtte til landbrugere, der frivilligt deltager i Fællesskabets eller de enkelte
medlemsstaters egne ordninger for fødevarekvalitet, der stiller særlige
produktionskrav for landbrugsprodukter som anført i traktatens bilag I undtagen
fiskevarer, og opfylder stk. 2 eller 3.
Støtten gælder kun produkter til konsum.
2.
Følgende fællesskabsordninger for kvalitet er støtteberettiget:
a)
b)
c)
Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser
og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler
****
Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92
landbrugsprodukter og levnedsmidler
*****
om
specificitetsattestering
af
b)
c)
Rådets forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for
landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og
levnedsmidler
******
Afsnit VI om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Rådets forordning
(EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin
*******
.
**** EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.
***** EFT L 208 af 27.7.1992, s. 9.
****** EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.
******* EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
d)
3.
For at være støtteberettiget skal de ordninger for fødevarekvalitet, som
medlemsstaterne godkender, opfylde kriterierne i litra a) til e):
a)
specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger,
skal opnås ved detaljerede forpligtelser om landbrugsproduktionsmetoder, der
sikrer:
65
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
i)
ii)
specifikke kendetegn eller
en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end
handelsvarenormerne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd
eller miljøbeskyttelse.
b)
c)
d)
e)
4.
Ordningerne omfatter bindende produktspecifikationer, og overholdelsen af
disse specifikationer kontrolleres af et uafhængigt inspektionsorgan.
Ordningerne skal stå åbne for alle producenter.
Ordningerne skal være gennemsigtige og sikre produkternes fuldstændige
sporbarhed.
Ordningerne
skal
markedsmuligheder.
være
tilpasset
nuværende
eller
forventede
Ordninger, hvis eneste mål det er at opnå en bedre kontrol med overholdelsen af
lovfæstede normer i Fællesskabets lovgivning eller de enkelte medlemsstaters
lovgivning, er ikke støtteberettiget.
Artikel 24c
1.
Støtten udbetales som et årligt incitament på højst maksimumsstøttebeløbet pr. bedrift
som fastsat i bilaget. Beløbets niveau fastlægges ud fra de normerede omkostninger
ved deltagelse i støttede ordninger og fastsættes på et niveau, der forhindrer
overkompensation.
Varigheden af denne støtte må ikke overstige fem år.
Artikel 24d
2.
1.
Der ydes støtte til producentgrupper for aktiviteter, der går ud på at informere
forbrugerne om og gøre salgsfremstød for landbrugsprodukter eller fødevarer under
Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters ordninger for fødevarekvalitet som
beskrevet i artikel 24b og udvalgt af medlemsstaten til støtte under den i artikel 24a,
24b og 24c omhandlede foranstaltning.
Støtten gælder for oplysningskampagner, salgsfremstød og reklamering.
Det samlede støttebeløb begrænses til højst 70 % af de støtteberettigede omkostninger
ved aktionen."
2.
3.
9)
Artikel 29, stk. 3, affattes således:
"3.
Denne støtte som omhandlet i artikel 30 og 32 ydes kun til skove og arealer, som ejes
af private eller private foreninger samt af kommuner eller sammenslutninger af
kommuner. Denne begrænsning gælder ikke for foranstaltningerne som omhandlet i
artikel 30, stk. 1, andet led, for investeringer i skove for markant at øge skovenes
økologiske og sociale værdi og for foranstaltningerne som omhandlet i artikel 30, stk.
1, sjette led."
10)
Artikel 29, stk. 5, affattes således:
"5.
De foranstaltninger, der i dette kapitel foreslås for områder, der i forbindelse med
Fællesskabets aktion for beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande er
klassificeret som høj- eller mellemrisikozoner, når det gælder skovbrande, skal være i
66
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
overensstemmelse med de skovbeskyttelsesplaner, som medlemsstaterne har
udarbejdet for disse områder."
11)
Artikel 30, stk. 1, sidste led, affattes således:
"-
12)
genskabelse af produktionspotentialet i skove, som er blevet skadet ved brand og
naturkatastrofer, og indførelse af hensigtsmæssige præventive foranstaltninger."
I artikel 31 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Støtten kan ud over udgifterne til det forberedende arbejde omfatte:
–
–
en årlig præmie pr. tilplantet hektar for at dække udgifterne til de tilplantede
arealers pleje i en periode på indtil fem år
en årlig hektarpræmie for at dække indkomsttabet som følge af skovrejsning i
en periode på højst 20 år for landbrugere eller sammenslutninger heraf, som
udnyttede jorden før skovrejsningen, eller for andre privatretlige juridiske
personer."
b)
Stk. 2 affattes således:
"2.
Ydes der støtte til skovrejsning på landbrugsjord, der ejes af offentlige
myndigheder, omfatter den kun omkostningerne ved det forberedende arbejde.
c)
Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
"For hurtigtvoksende arter i kort omdrift ydes der kun støtte til udgifterne til det
forberedende arbejde.
13)
I artikel 33, stk. 2, foretages følgende ændringer:
a)
Tredje og fjerde led affattes således:
"-
-
b)
oprettelse
af
bedriftsrådgivningssystemer
driftskonsulentordninger
samt
vikar-
og
afsætning af kvalitetslandbrugsprodukter, inkl. indførelse af ordninger for
kvalitet"
Følgende led indsættes:
"-
lokale partnerskabers forvaltning af integrerede strategier for udvikling af
landdistrikterne."
14)
I artikel 34, stk. 2, indsættes følgende to led:
"-
-
betingelserne for opfyldelse af normerne (kapitel Va)
betingelserne for opfyldelse af fødevarekvalitet (kapitel VIa)."
15)
Artikel 35, stk. 1, affattes således:
"1.
Fællesskabsstøtten til førtidspensionering (artikel 10, 11 og 12), ugunstigt stillede
områder og områder med miljørestriktioner (artikel 13 til 21), opfyldelse af normer
(artikel 21a til 21d), miljøvenligt landbrug (artikel 22, 23 og 24), fødevarekvalitet
67
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
(artikel 24a til 24d) og skovrejsning (artikel 31) finansieres af EUGFL,
Garantisektionen, i hele Fællesskabet."
16)
Artikel 37, stk. 3, andet afsnit, andet led, affattes således:
"-
foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller foranstaltninger, der er
berettiget til fællesskabsstøtte i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF********."
******** EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.
17)
I artikel 51 indsættes som stk. 5:
"5.
Statsstøtte for at støtte landbrugere, der tilpasser sig strenge normer, der er baseret på
Fællesskabets lovgivning om miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og
arbejdssikkerhed, er forbudt, hvis den ikke opfylder betingelserne i artikel 21a, 21b og
21c. Der kan dog ydes supplerende støtte ud over de maksimumsbeløb, der er fastsat i
henhold til artikel 21c, for at hjælpe landbrugerne med at opfylde national lovgivning,
der går længere end Fællesskabets minimumsnormer.
Medmindre andet er fastsat i Fællesskabets lovgivning, er statsstøtte for at støtte
landbrugere, der tilpasser sig strenge normer, der er baseret på national lovgivning om
miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, forbudt, hvis
den ikke opfylder de relevante betingelser i artikel 21a, 21b og 21c. Der kan ydes
supplerende støtte ud over de maksimumsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 21c,
hvis det er berettiget ifølge samme artikels stk. 1."
18)
Bilaget erstattes med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 2826/2000 ophæves med virkning fra 1. januar 2005.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på syvende dagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
68
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0069.png
BILAG
"BILAG
OVERSIGT OVER STØTTEBELØB
Artikel
8(2)
12(1)
Formål
Etableringsstøtte
Førtidspensionering
EUR
25 000
15 000 (*)
150 000
3 500
35 000
15(3)
Minimumsgodtgørelse
Maksimumsgodtgørelse
16
21c
21d
24(2)
Højeste betaling
Højeste betaling
Bedriftsrådgivningstjenester
Etårige afgrøder
Flerårige specialafgrøder
Anden jordudnyttelse
Lokale racer, der er ved at
uddø i landbruget
Dyrevelfærd
24c
31(4)
Højeste betaling
Højeste årlige præmie til dækning
af indtægtstab ved skovrejsning
- til landbrugere eller
sammenslutninger heraf
- til andre privatretlige
juridiske personer
32(2)
Mindste betaling
Højeste betaling
(*)
725
185
40
120
pr. ha
pr. ha
pr. ha
pr. ha
25 (**)
200 (***)
200
10 000
1 500
600
900
450
200 (****)
500
1 500
overdrager pr. år
samlet beløb pr. overdrager
arbejdstager pr. år
samlet beløb pr. arbejdstager
pr. hektar udnyttet landbrugsareal
pr. hektar udnyttet landbrugsareal
pr. ha
pr. bedrift
pr. bedriftsrådgivningstjeneste
pr. ha
pr. ha
pr. ha
pr. storkreatur
pr. storkreatur
pr. bedrift
Uden at det samlede maksimumsbeløb pr. overdrager overskrides, kan de maksimale årlige betalinger
forhøjes op til det dobbelte under hensyn til bedrifternes økonomiske struktur i visse områder og til
målsætningen med at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne.
Dette beløb kan nedsættes for at tage hensyn til bedrifternes særlige geografiske forhold eller
økonomiske struktur i visse områder og for at undgå overkompensation i henhold til artikel 15, stk. 1,
andet led.
Dette beløb kan forøges i behørigt begrundede tilfælde for at tage hensyn til de særlige problemer i
visse områder.
Dette beløb kan forhøjes i undtagelsestilfælde under hensyntagen til visse racers særlige forhold, der
skal være begrundet i planerne for udvikling af landdistrikterne."
(**)
(***)
(****)
69
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0070.png
2003/0008 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for korn
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og
artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
34
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
35
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
36
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
37
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
For at det fælles marked for landbrugsprodukter kan fungere og udvikle sig efter hensigten er
det nødvendigt med en fælles landbrugspolitik, der navnlig omfatter fælles markedsordninger
for landbrugsprodukter, hvis udformning afhænger af produktet.
Den fælles landbrugspolitik tilstræber at nå målene i traktatens artikel 33. For at stabilisere
markederne og sikre kornproducenterne en rimelig levestandard må der træffes
foranstaltninger for det indre marked, herunder oprettes en interventionsordning og en fælles
import- og eksportordning.
Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn
38
er
gentagne gange blevet ændret væsentligt. Forordningen skal ændres yderligere, og derfor bør
den af klarhedsgrunde erstattes af en ny forordning. Forordning (EØF) nr. 1766/92 bør derfor
ophæves.
I forordning (EØF) nr. 1766/92 er det fastsat, at der på baggrund af markedsudviklingen skal
træffes beslutning om en endelig nedsættelse af interventionsprisen, som skal gælde fra
høståret 2002/03. Det er vigtigt, at priserne på det indre marked i videst muligt omfang ligger
på linje med verdensmarkedspriserne. Det indebærer, at støtten efter den fælles
markedsordning bør nedsættes, så afhængigheden af de garanterede priser mindskes.
Intervention skal således fungere som et ægte sikkerhedsnet. Ifølge Rådets forordning (EF)
(2)
(3)
(4)
34
35
36
37
38
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT C … af …, s. …
EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000
(EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1).
70
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0071.png
nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
39
skal der ydes kompensation på baggrund af en endelig nedsættelse af interventionspriserne for
korn. Denne kompensation er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. …/… af… [om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder]
40
.
(5)
(6)
Ud over den endelige nedsættelse af støttepriserne bør de månedlige forhøjelser afskaffes for
at gøre markedet mere flydende og forenkle markedsforvaltningen.
Indførelsen af en enkelt interventionspris for korn har ført til akkumulering af store
interventionslagre af rug på grund af utilstrækkelige afsætningsmuligheder på såvel det indre
marked som på det eksterne marked. Rug bør derfor udelukkes fra interventionsordningen.
Interventionsorganerne bør under særlige omstændigheder kunne træffe relevante
interventionsforanstaltninger i den forbindelse. For at kunne opretholde den fornødne
ensartethed i interventionsordningerne bør de særlige omstændigheder vurderes og de
pågældende foranstaltninger træffes på EF-plan.
Eftersom interventionsprisen kommer til at fungere som et ægte sikkerhedsnet, må
produktionsrestitutionen for kornstivelse afskaffes.
Produktionen af anden stivelse end kornstivelse har altid været omfattet af den fælles
markedsordning for korn. Afskaffelsen af den særlige ordning for kornstivelse indebærer, at
ordningen for anden stivelse end kornstivelse under denne forordning også må afskaffes.
Oprettelsen af et enhedsmarked for korn i EF forudsætter, at der indføres en ordning for
samhandelen med tredjelande. En samhandelsordning, der supplerer interventionsordningen,
og som omfatter importtold og eksportrestitutioner, bør i princippet stabilisere EF-markedet.
Samhandelsordningen er baseret på de aftaler, der er indgået under de multilaterale
handelsforhandlinger under Uruguay-runden. Eksportrestitutionsordningen skal anvendes for
forarbejdede produkter med indhold af korn, så de kan afsættes på verdensmarkedet.
For at omfanget af samhandelen med korn med tredjelande kan overvåges, bør der indføres en
ordning med import- og eksportlicenser, hvor der skal stilles en sikkerhed, som skal sikre, at
de transaktioner, som der ansøges om licens for, gennemføres.
Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af
Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif.
Indførelsen af yderligere mekanismer gør det imidlertid nødvendigt at vedtage undtagelser for
visse kornarter.
For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af
import af bestemte landbrugsprodukter, skal der ved import af et eller flere af sådanne
produkter betales en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt.
Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter,
der følger af internationale aftaler indgået efter traktaten eller af andre retsakter fra Rådet.
Muligheden for ved eksport til tredjelande at yde en restitution, der er baseret på forskellen
mellem priserne i EF og priserne på verdensmarkedet, og som ligger inden for de grænser, der
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
39
40
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1038/2001
(EFT L 145 af 31.5.2001, s. 16).
EFT L … af …, s.…
71
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0072.png
fastsat i WTO-aftalen om landbrug
41
, bør sikre EF's deltagelse i den internationale kornhandel.
Der bør fastsættes mængde- og værdigrænser for sådanne eksportrestitutioner.
(16)
Ved eksportrestitutionernes fastsættelse bør det gennem kontrol af betalinger efter reglerne for
Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget sikres, at værdigrænserne
overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne,
uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentieret restitution at ændre
destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder en og samme
eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for
den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb,
der gælder for den forudfastsatte destination.
For at det kan sikres, at mængdegrænserne overholdes, må der indføres en pålidelig og
effektiv kontrolordning. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod
fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitution inden for de fastsatte grænser
alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelse
herfra for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder
mængdegrænser for, og for fødevarehjælp, der er fritaget for enhver begrænsning. Det bør
fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport,
som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at sådan eksport kommer til at
overstige de fastsatte mængdegrænser.
For at ordningerne med aktiv og passiv forædling kan fungere efter hensigten, bør der i
fornødent omfang åbnes mulighed for at regulere adgangen til disse ordninger eller for, når
markedssituationen gør det nødvendigt, helt at forbyde adgangen til dem.
På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved EF's ydre grænser
ophæves. I helt specielle tilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked, og
toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EF's marked i sådanne tilfælde ikke
skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør EF have mulighed for hurtigt at
kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Alle sådanne foranstaltninger bør være i
overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af WTO-aftalerne.
Som følge af verdensmarkedsprisens indvirkning på prisen på det indre marked bør der åbnes
mulighed for at træffe fornødne foranstaltninger til stabilisering af det indre marked.
Et enhedsmarked, der er baseret på fælles priser, risikerer ikke at fungere efter hensigten, hvis
der ydes visse former for statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser for statsstøtte gælde
for de produkter, der er omfattet af denne fælles markedsordning.
Eftersom det fælles marked for korn er i konstant udvikling, bør medlemsstaterne og
Kommissionen meddele hinanden alle relevante oplysninger om udviklingen.
Gennemførelsesforanstaltningerne til denne forordning bør vedtages efter Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
42
.
Eftersom eventuelle praktiske og specifikke problemer må løses, bør Kommissionen
bemyndiges til i hastetilfælde at træffe de fornødne foranstaltninger.
De udgifter, som medlemsstaternes påføres på grund af de forpligtelser, der følger af denne
forordning, bør finansieres af EF efter Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999
om finansiering af den fælles landbrugspolitik
43
.
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
41
42
EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
72
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0073.png
(26)
(27)
Den fælles markedsordning for korn bør på samme tid tilgodese målene i traktatens artikel 33
og 131.
Overgangen fra ordningerne i forordning (EØF) nr. 1766/92 til ordningerne i denne forordning
kan give problemer, som der ikke er taget højde for i denne forordning. For at løse sådanne
problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
Indledende bestemmelser
Artikel 1
Den fælles markedsordning for korn omfatter en ordning for det indre marked og samhandelen med
tredjelande og gælder for følgende produkter:
KN-kode
a) 0709 90 60
0712 90 19
100190 91
100190 99
1002 00 00
1003 00
1004 00
1005 10 90
1005 90 00
1007 00 90
1008
b) 1001 10
c) 1101 00 00
1102 10 00
1103 11
1107
d)
Varebeskrivelse
Sukkermajs, frisk eller kølet
Sukkermajs, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men
ikke yderligere tilberedt, undtagen hybrider til udsæd
Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd
Spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd
Rug
Byg
Havre
Majs til udsæd, undtagen hybridmajs
Majs, undtagen til udsæd
Sorghum undtagen hybridsorghum, til udsæd
Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornarter
Hård hvede
Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug
Rugmel
Gryn og groft mel af hvede
Malt, også brændt
Produkterne opført i bilag I
Artikel 2
For produkterne i artikel 1 begynder høståret den 1. juli og slutter den 30. juni det følgende år.
Artikel 3
Denne forordning gælder uden dog at tilsidesætte de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning
(EF) nr. …/… [om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder].
43
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.
73
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Kapitel II
Det indre marked
Artikel 4
1.
2.
3.
Interventionsprisen for korn fastsættes til 95,35 EUR/t.
Interventionsprisen fastsættes for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset. Den
gælder for alle EF-interventionscentre, der er udpeget for de enkelte kornarter.
De priser, der er fastsat i denne forordning, kan ændres på grundlag af udviklingen i
produktionen og på markederne efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.
Artikel 5
1.
De interventionsorganer, som medlemsstaterne har udpeget, opkøber i fællesskab hvede,
hård hvede, byg, majs og sorghum, som de får tilbudt, og som er høstet i EF, forudsat at
tilbuddene opfylder de fastsatte betingelser, navnlig med hensyn til kvalitet og mængde.
Opkøb kan kun finde sted i følgende interventionsperioder:
a)
b)
c)
1. august - 30. april i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal
1. december - 30. juni i Sverige
1. november - 31. maj i de øvrige medlemsstater.
2.
Hvis interventionsperioden i Sverige medfører, at produkter i stk. 1 fra andre medlemsstater
frembydes til intervention i Sverige, skal der fastsættes nærmere regler for at afbøde denne
situation efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2.
3.
Opkøb sker på grundlag af interventionsprisen, om nødvendigt forhøjet eller nedsat på
grundlag af kvaliteten.
Artikel 6
Gennemførelsesbestemmelser til artikel 4 og 5 fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 24,
stk. 2, navnlig for så vidt angår:
a)
b)
c)
d)
e)
udpegelse af interventionscentre
de minimumsbetingelser, navnlig med hensyn til kvalitet og mængde, som hver kornart skal
opfylde for at kunne omfattes af intervention
størrelsen af prisforhøjelser og prisnedsættelser i forbindelse med intervention
procedure og betingelser for interventionsorganernes overtagelse af korn
procedurer og betingelser for interventionsorganernes afsætning af korn.
Artikel 7
1.
Hvis markedssituationen kræver det, kan der træffes særlige interventionsforanstaltninger.
74
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Sådanne interventionsforanstaltninger kan navnlig træffes, hvis markedsprisen i en eller flere
af EF's regioner falder eller truer med at falde i forhold til interventionsprisen.
2.
De særlige interventionsforanstaltningers art og anvendelse samt betingelser og procedurer
for salg eller anden afsætning af de produkter, der er omfattet af sådanne foranstaltninger,
fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2.
Kapitel III
Samhandel med tredjelande
Artikel 8
1.
Ved import til eller eksport fra EF af produkterne i artikel 1 skal der fremlægges import-
eller eksportlicens.
Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der ansøger herom, uanset hvor i EF
ansøgeren er etableret, uden at dette dog tilsidesætter foranstaltninger truffet med henblik på
anvendelsen af artikel 11-16.
Import- eller eksportlicenser gælder for hele EF. Det er en betingelse for udstedelse af
sådanne licenser, at der stilles en sikkerhed, som skal garantere, at produkterne importeres
eller eksporteres i licensens gyldighedsperiode. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis
alle eller en del af produkterne ikke er blevet importeret eller eksporteret i licensens
gyldighedsperiode, undtagen i tilfælde af
force majeure.
2.
Licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel
fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2.
A
FSNIT
I
I
MPORTBESTEMMELSER
Artikel 9
1
.
2.
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles
toldtarif for produkterne i artikel 1.
Importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 90 91, ex 1001 90 99, 1002,
ex 1005, undtagen hybridmajs til udsæd, og 1007 00 90 er lig med interventionsprisen, jf.
artikel 4, for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for
den pågældende sending, idet tolden dog ikke kan overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.
Med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i stk. 2 skal der fastsættes
repræsentative cif-importpriser for de produkter, der er omhandlet i samme stykke. Disse
repræsentative cif-importpriser fastsættes regelmæssigt.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2.
I gennemførelsesbestemmelserne fastsættes navnlig:
a)
b)
minimumskrav til hvede af høj kvalitet
de prisnoteringer, der skal indgå i beregningerne
3.
4.
75
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
c)
muligheden for, at de erhvervsdrivende, hvis det er relevant i specifikke tilfælde, kan
få kendskab til, hvilken told der anvendes, inden sendingerne ankommer.
Artikel 10
1.
For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge
af import af visse af produkterne i artikel 1, pålægges importen af et eller flere af disse
produkter en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 9, hvis de betingelser, der skal
fastlægges af Kommissionen efter stk. 4, er opfyldt, medmindre det er usandsynligt, at
importen skaber forstyrrelser på EF-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til
det tilstræbte mål.
Ved import til priser, der ligger under det niveau, som EF har meddelt
Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), kan der pålægges en tillægsimporttold.
Hvis importmængden i et år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller kan
forventes at opstå, overstiger et niveau, der er fastlagt på basis af afsætningsmulighederne
defineret som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående
år ("udløsningsmængden"), kan der opkræves en tillægsimporttold.
2.
3.
De importpriser, som lægges til grund, når der pålægges tillægsimporttold efter stk. 2, første
afsnit, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.
Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for
det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.
4.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2. I gennemførelsesbestemmelserne skal det især specificeres, hvilke
produkter der kan pålægges tillægsimporttold.
Artikel 11
1.
De toldkontingenter for import af produkterne i artikel 1, der følger af aftaler indgået efter
traktatens artikel 300 eller af andre retsakter fra Rådet, åbnes og forvaltes af Kommissionen
efter gennemførelsesbestemmelser vedtaget efter den procedure, der er nævnt i artikel 24,
stk. 2.
Ved forvaltningen af toldkontingenterne anvendes en af følgende metoder eller en
kombination af disse:
a)
b)
c)
en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgninger indgives i
(efter "først til mølle"-princippet)
en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning
om (efter den såkaldte metode med "samtidig behandling")
en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den
såkaldte metode med "traditionelle/nye mønstre").
2.
Der kan fastsættes andre relevante metoder. De må ikke medføre uretmæssig
forskelsbehandling af de erhvervsdrivende.
3.
Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til EF-markedets
forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.
76
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
4.
I gennemførelsesbestemmelserne omhandlet i stk. 1 fastsættes der årlige toldkontingenter,
om nødvendigt tidsmæssigt fordelt på hele året, ligesom det fastlægges, hvilken
forvaltningsmetode der skal anvendes, herunder relevante bestemmelser vedrørende:
a)
b)
c)
garanti for produktets art, afsendelsessted og oprindelse
anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af den garanti, som er
omhandlet i litra a)
betingelser for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.
For så vidt angår Spaniens importkontingent på 2 000 000 t majs og 300 000 t sorghum og
Portugals importkontingent på 500 000 t majs, fastsættes der i gennemførelses-
bestemmelserne endvidere regler for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald
offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters
interventionsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters marked.
A
FSNIT
II
E
KSPORTBESTEMMELSER
Artikel 12
1.
I det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre eksport af nedenstående produkter på
grundlag af noteringerne eller priserne for disse produkter på verdensmarkedet inden for de
grænser, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse
noteringer eller priser og priserne i EF udlignes ved eksportrestitutioner:
a)
b)
produkter i artikel 1, der eksporteres i uforandret stand
produkter i artikel 1, der eksporteres i form af produkter opført i bilag II.
Eksportrestitutionerne for de produkter, der er omhandlet i litra b), må ikke overstige dem,
der gælder for sådanne produkter, når de eksporteres i uforandret stand.
2.
For så vidt angår tildeling af de mængder, der kan eksporteres med eksportrestitution, skal
den metode, der fastlægges, være:
a)
den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked,
således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til
EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette må føre til forskelsbehandling
mellem store og små erhvervsdrivende
den, der administrativt set er mindst tung for de erhvervsdrivende under hensyn til
forvaltningskravene
af en sådan art, at der ikke sker forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.
b)
c)
3.
Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EF. De kan differentieres efter destination, når
situationen på verdensmarkedet eller specifikke krav på visse markeder gør dette nødvendigt.
Restitutionerne fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Fastsættelsen
kan ske:
a)
b)
med regelmæssige mellemrum
ved licitation for produkter, som der allerede er fastsat en sådan procedure for.
77
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0078.png
Eksportrestitutioner, der fastsættes med regelmæssige mellemrum, kan i givet fald ændres af
Kommissionen i den mellemliggende periode på begæring af en medlemsstat eller på
Kommissionens eget initiativ.
Artikel 13
1.
2.
For produkter i artikel 1, der eksporteres i uforandret stand, ydes der kun eksportrestitutioner
på begæring og mod fremlæggelse af eksportlicens.
Ved eksport i uforandret stand af produkterne i artikel 1 anvendes den eksportrestitution, der
gælder på dagen for licensansøgningen, og ved differentieret restitution den restitution, som
gælder samme dag:
a)
for den destination, der er angivet i licensen
eller eventuelt
b)
for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i
licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den destination,
der er angivet i licensen.
Der kan træffes relevante foranstaltninger for at undgå enhver misbrug af den fleksibilitet,
som dette stykke indeholder.
3.
Anvendelsesområdet for stk. 1 og 2 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF)
nr. 3448/93
44
udvides til at omfatte produkterne i artikel 1, når de eksporteres i form af
produkter opført i bilag II. Gennemførelsesbestemmelserne vedtages efter samme procedure.
Stk. 1 og 2 kan efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2, fraviges for produkterne
i artikel 1, hvis der ydes eksportrestitutioner for disse i forbindelse med fødevarehjælp.
Artikel 14
4.
Der kan fastsættes et korrektionsbeløb for eksportrestitutionerne efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2. Kommissionen kan om nødvendigt ændre korrektionsbeløbene.
Stk. 1 kan anvendes på produkter i artikel 1, der eksporteres i form af produkter opført i bilag II.
Artikel 15
For at tage hensyn til de særlige fremstillingsprocesser for visse kategorier af spiritus fremstillet på
basis af korn kan kriterierne for ydelse af eksportrestitutioner, jf. artikel 12, stk. 1, og
kontrolproceduren i fornødent omfang tilpasses denne særlige situation.
Artikel 16
På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de fastsatte referenceperioder, og som gælder for
de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftalerne indgået efter
traktatens artikel 300, overholdes. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af
44
EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.
78
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
WTO-aftalen om landbrug, har det ingen betydning for licensernes gyldighed, at en referenceperiode
udløber.
Artikel 17
Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit, herunder bestemmelser for fordeling af endnu ikke
tildelte mængder og omfordeling af ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, særlig bestemmelser
for den tilpasning, der er omhandlet i artikel 15, vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2.
Bilag II ændres efter samme procedure.
A
FSNIT
III
F
ÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 18
1.
I det omfang, det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for korn kan fungere efter
hensigten, kan Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens
artikel 37, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelse af proceduren for aktiv og passiv
forædling:
a)
b)
for produkter i artikel 1, når de skal anvendes til fremstilling af produkterne i artikel 1,
litra c) og d)
i særlige tilfælde, for produkter i artikel 1, når de skal anvendes til fremstilling af
produkter opført i bilag II.
2.
Hvis den i stk. 1 nævnte situation opstår meget pludseligt, og EF's marked forstyrres eller
trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, kan
bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer på begæring af en medlemsstat
eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2. Rådet og medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der
straks iværksættes og højst kan anvendes i seks måneder. Hvis Kommissionen har modtaget
en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter
modtagelsen.
Enhver medlemsstat kan indbringe foranstaltninger truffet af Kommissionen for Rådet i
indtil en uge efter, at den blev underrettet om foranstaltningerne. Rådet kan med kvalificeret
flertal bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse.
Hvis Rådet ikke senest tre måneder efter den dato, hvor det fik afgørelsen forelagt, har truffet
en beslutning, anses Kommissionen afgørelse for ophævet.
Artikel 19
3.
1.
Ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning, gælder de almindelige
regler for fortolkning af den kombinerede nomenklatur og de nærmere regler for dens
anvendelse. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning,
indarbejdes i den fælles toldtarif.
Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser truffet på baggrund af
denne forordning, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:
2.
79
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
a)
b)
opkrævning af afgifter med samme virkning som told
anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Artikel 20
1.
Hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for et eller flere af produkterne i artikel
1 når op på et sådant niveau, at forsyningen af EF's marked afbrydes eller er i fare for at
blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, kan
der træffes fornødne foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan træffes som
beskyttelsesforanstaltninger i særligt hastende tilfælde.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2.
Artikel 21
2.
1.
Hvis EF's marked for et eller flere af produkterne i artikel 1 på grund af import eller eksport
bliver eller risikerer at blive udsat for alvorlige forstyrrelser, som kan bringe målene i
traktatens artikel 33 i fare, kan der træffes relevante foranstaltninger i samhandelen med
lande, der ikke er medlemmer af WTO, indtil forstyrrelsen eller risikoen herfor er ophørt.
Hvis situationen i stk. 1 opstår, træffer Kommissionen de fornødne foranstaltninger på
begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ. Medlemsstaterne underrettes om sådanne
foranstaltninger, der straks iværksættes. Hvis Kommissionen har modtaget en begæring fra
en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter modtagelsen.
Enhver medlemsstat kan indbringe foranstaltninger truffet af Kommissionen for Rådet senest
tre arbejdsdage efter bekendtgørelsesdagen. Rådet træder så straks sammen. Rådet kan med
kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning senest en måned efter
den dato, hvor den blev indbragt for det.
Bestemmelser vedtaget efter denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der
følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, stk. 2.
2.
3.
4.
Kapitel IV
Generelle bestemmelser
Artikel 22
Medmindre andet bestemmes i denne forordning, anvendes traktatens artikel 87, 88 og 89 på
produktion af og handel med produkterne i artikel 1 i denne forordning.
Artikel 23
Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for at
anvende denne forordning og opfylde de internationale forpligtelser i forbindelse med korn.
Gennemførelsesbestemmelserne for fastlæggelse af, hvilke oplysninger der er nødvendige, og for
meddelelse og videregivelse af sådanne oplysninger vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 24, stk. 2.
80
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 24
1.
2.
Kommissionen bistås af en forvaltningskomité, Forvaltningskomitéen for Korn (i det
følgende benævnt "komitéen").
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én måned.
3.
Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 25
Komitéen kan behandle ethvert spørgsmål, som formanden enten på eget initiativ eller på begæring af
en medlemsstats repræsentant forelægger den.
Artikel 26
Foranstaltninger, der i en hastesituation er både nødvendige og berettigede for at løse eventuelle
praktiske og specifikke problemer, vedtages efter den procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2.
Sådanne foranstaltninger kan fravige visse bestemmelser i denne forordning, men kun i det strengt
nødvendige omfang og tidsrum.
Artikel 27
Forordning (EF) nr. 1258/1999 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i nærværende forordning.
Artikel 28
Ved anvendelsen af denne forordning skal der på samme tid tages behørigt hensyn til målene i
traktatens artikel 33 og 131.
Kapitel V
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 29
1.
Forordning (EØF) nr. 1766/92 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
2.
Der kan træffes overgangsforanstaltninger efter den procedure, der er nævnt i artikel 24,
stk. 2.
81
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 30
Denne forordning træder i kraft på syvende dagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra høståret 2004/05.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
Formand
82
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0083.png
BILAG 1
jf. artikel 1, litra d)
KN-kode
0714
Varebeskrivelse
Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med
stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i
form af pellets; marv af sagopalmer
Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:
— Majsmel
— Andre varer:
— — Bygmel
— — Havremel
— — Andre varer
Gryn og groft mel samt pellets af korn, undtagen gryn og groft mel af hvede (pos. 1103 11), gryn og
groft mel af ris (pos. 1103 19 50) og pellets af ris (pos. 1103 20 50)
Korn, bearbejdet på anden måde (f.eks. afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust),
undtagen ris henhørende under pos. 1006 og flager af ris henhørende under pos. 1104 19 91; kim af
korn, hele, valset, i flager eller formalet
Mel af marv af sagopalmer, af rødder eller af rodknolde henhørende under pos. 0714
Stivelse; inulin:
— Stivelse:
— — Hvedestivelse
— — Majsstivelse
— — Kartoffelstivelse
— — Maniokstivelse
— — Anden stivelse:
— — — Anden stivelse
Hvedegluten, også tørret
Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre
sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også
blandet med naturlig honning; karamel:
— Glucose og glucosesirup, uden indhold af fructose eller med et fructoseindhold i tør tilstand på
under 20 vægtprocent:
— — Andre varer:
— — — I andre tilfælde:
ex 1102
1102 20
1102 90
1102 90 10
1102 90 30
1102 90 90
ex 1103
ex 1104
1106 20
ex 1108
1108 11 00
1108 12 00
1108 13 00
1108 14 00
ex 1108 19
1108 19 90
1109 00 00
1702
ex 1702 30
1702 30 91
1702 30 99
ex 1702 40
ex 1702 90
1702 90 50
— — — — I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret
— — — — I andre tilfælde
— Glucose og glucosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men
under 50 vægtprocent, undtagen isoglucose henhørende under pos. 1702 40 10
— Andre varer, herunder invertsukker:
— — Maltodekstrin og maltodekstrinsirup
— — karamel:
— — — I andre tilfælde:
1702 90 75
1702 90 79
2106
ex 2106 90
— — — — I form af pulver, også agglomereret
— — — — I andre tilfælde
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:
— Andre varer:
— — Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:
83
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0084.png
— — — I andre tilfælde:
2106 90 55
ex 2302
ex 2303
— — — — Sirup af glucose eller maltodekstrin
Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning
af korn
Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre
affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller
alkoholfremstilling, også i form af pellets:
— Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter
— Mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling
Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også
formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305:
— Af majskim
Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af
vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds
tariferet:
— Agern og hestekastanjer; presserester fra andre frugter end vindruer
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:
— Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:
— — Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodekstrin,
maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 51 til
1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter
45
, undtagen tilberedninger
af foderstoffer med indhold af mælkeprodukter på 50 vægtprocent og derover
2303 10
2303 30 00
2306
2306 70 00
2308
2308 00 40
2309
ex 309 10
2309 10 11
2309 10 13
2309 10 31
2309 10 33
2309 10 51
2309 10 53
ex 2309 90
2309 90 31
2309 90 33
2309 90 41
2309 90 43
2309 90 51
2309 90 53
— Andre varer:
— — Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):
— — — Andre varer med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger,
maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos.
1702 30 51 til 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter
45
, undtagen
tilberedninger og foderstoffer med indhold af mælkeprodukter på 50 vægtprocent og derover
45
Ved anvendelsen af denne position forstås der ved "mælkeprodukter" produkter henhørende under pos.
0401 til 0406 samt pos. 1702 11, 1702 19 og 2106 90 51.
84
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0085.png
BILAG II
KN-kode
ex 0403
0403 10
0403 10 51 til
0403 10 99
0403 90
0403 90 71 til
0403 90 99
ex 0710
0710 40 00
ex 0711
0711 90 30
ex 1704
1806
ex 1901
Varebeskrivelse
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler,
aromatiseret eller tilsat frugt eller kakao:
– Yoghurt:
– –Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:
– Andre varer:
– –Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:
– Sukkermajs
Grøntsager, foreløbigt konserverede f.eks. med svolvldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller
andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:
– Sukkermajs
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade), undtagen lakridssaft henhørende
under pos. 1704 90 10
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, stivelse eller maltekstrakt, også med
indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig
fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter
henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre
end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:
– Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg
– Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905
– Andre varer:
– – Maltekstrakt
– – I andre tilfælde:
1901 10 00
1901 20 00
1901 90
1901 90 11 til
1901 90 19
1901 90 99
ex 1902
– – – I andre tilfælde
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde
tilberedt, f.eks. spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også
tilberedt:
– Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt:
– – Med indhold af æg
– – I andre tilfælde
– Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt:
– – I andre tilfælde:
– – – Kogte
– – – I andre tilfælde
– Andre pastaprodukter
– Couscous
Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel
og lign.
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter
(f.eks. cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, forkogt eller på anden måde tilberedt
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af
den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse
1902 11 00
1902 19
ex 1902 20
1902 20 91
1902 20 99
1902 30
1902 40
1903 00 00
1904
1905
85
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0086.png
ex 2001
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike
eller eddikesyre:
– Andre varer:
– – Sukkermajs (Zea mays var. saccharata)
– – Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på
5 vægtprocent og derover
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre,
frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:
– Kartofler:
– – I andre tilfælde:
2001 90 30
2001 90 40
ex 2004
2004 10 91
2004 90 10
ex 2005
– – – I form af mel eller flager
– Andre grøntsager og blandinger af grøntsager:
– – Sukkermajs (Zea mays var. saccharata)
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre,
ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:
– Kartofler:
– – I form af mel eller flager
– Sukkermajs (Zea mays var. saccharata)
Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også
tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet:
– Andre varer, herunder blandinger, undtagen varer henhørende under pos. 2008 19:
– – I andre tilfælde:
– – – Ikke tilsat alkohol:
– – – – Ikke tilsat sukker
2005 20 10
2005 80 00
ex 2008
2008 99 85
2008 99 91
ex 2101
– – – – – Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata)
– – – – – Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af
stivelse på 5 vægtprocent og derover
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse
produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger
samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf:
– – Varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe:
– – – Andre varer
– Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse
ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté:
– – – I andre tilfælde
– Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater
deraf:
– – Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger:
– – – Andre varer
– – Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændt cikorie og af andre brændte kaffeerstatninger:
– – – Andre varer
Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner
henhørende under pos. 3002); tilberedte bagepulvere:
– Levende gær:
– – Bagegær
Konsumis, også med indhold af kakao
2101 12 98
2101 20
2101 20 98
2101 30
2101 30 19
2101 30 99
ex 2102
2102 10 31 og
2102 10 39
2105 00
86
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0087.png
ex 2106
2106 90 10
2106 90 92
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:
– Andre varer:
– – Ostefondue
– – Andre varer:
– – – Uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglucose, glucose eller stivelse, eller med
indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af saccharose eller isoglucose på under 5
vægtprocent, og af glucose eller stivelse på under 5 vægtprocent
– – – I andre tilfælde
Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller
aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter
henhørende under pos. 2009
Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer
Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol; spiritus,
likør og andre spiritusholdige drikkevarer:
– Whisky:
– – Anden whisky enden bourbon-whisky
– Gin og genever
– Vodka
– Likør
– Andre varer:
– – Anden spiritus og andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af:
– – – 2 liter eller derunder:
2106 90 98
2202
2205
ex 2208
2208 30 32 til
2208 30 88
2208 50
2208 60
2208 70
2208 90 41
– – – – Ouzo
– – – – Andre varer:
– – – – – Spiritus (undtagen likør):
– – – – – – I andre tilfælde:
2208 90 52
2208 90 54
2208 90 56
2208 90 69
– – – – – – – "Korn"
– – – – – – – Tequila
– – – – – – – Andre varer
– – – – – Andre spiritusholdige drikkevarer
– – – Over 2 liter:
– – – – Spiritus (undtagen likør):
2208 90 75
2208 90 77
2208 90 78
2905 43 00
2905 44
ex 3302
– – – – – Tequila
– – – – – I andre tilfælde
– – – – Andre spiritusholdige drikkevarer
Mannitol
D-glucitol (sorbitol)
Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller
flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på
basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer:
– Af den art der anvendes i næringsmiddel- eller drikkevareindustrien:
– – Af den art der anvendes i drikkevareindustrien:
– – – Tilberedninger indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik:
– – – – Andre varer (med et virkeligt alkoholindhold på 0,5 % vol eller derunder):
3302 10 29
– – – – – I andre tilfælde
87
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0088.png
ex Kapitel 35
3505
ex 3809
Proteiner; modificeret stivelse; lim og klister; enzymer:
Dextrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret og esterificeret stivelse); lim på basis
af stivelse, dextrin eller anden modificeret stivelse
Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre
produkter og præparater (f.eks. tilberedte appretur- og bejdsemidler), af den art der anvendes i
tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, ikke andetsteds tariferet:
– På basis af stivelse eller stivelsesprodukter
Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44
3809 10
3824 60
88
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0089.png
BILAG III
jf. artikel 29, stk. 1
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EØF) nr. 1766/92
Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2
Artikel 2
-
Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 3
Artikel 3, stk. 4
Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 2, første afsnit, første led
Artikel 4, stk. 2, første afsnit, andet led
Artikel 4, stk. 2, første afsnit, tredje led
Artikel 4, stk. 2, andet afsnit
Artikel 4, stk. 3
Artikel 5, første led
Artikel 5, andet led
Artikel 5, tredje led
Artikel 5, fjerde led
Artikel 5, femte led
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12, stk. 1
Artikel 12, stk. 2, første afsnit, første led
Artikel 12, stk. 2, første afsnit, andet led
Artikel 12, stk. 2, første afsnit, tredje led
Artikel 12, stk. 2, andet og tredje afsnit
Artikel 12, stk. 3 og 4
Artikel 13, stk. 2 og 3
Artikel 13, stk. 4, 5, 6, og 7
Artikel 13, stk. 8, første afsnit
Artikel 13, stk. 8, andet og tredje afsnit
Artikel 13, stk. 8, fjerde afsnit
Artikel 13, stk. 9
Artikel 13, stk. 10
Artikel 13, stk. 11
Artikel 1
-
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, stk. 1
-
Artikel 4, stk. 2
Artikel 4, stk. 3
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra a)
Artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b)
Artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra c)
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit
Artikel 5, stk. 3
Artikel 6, litra a)
Artikel 6, litra b)
Artikel 6, litra c)
Artikel 6, litra d)
Artikel 6, litra e)
Artikel 7
-
-
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra a)
Artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b)
Artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra c)
Artikel 12, stk. 2, andet afsnit
Artikel 11, stk. 3 og 4
Artikel 12, stk. 1, 2 og 3
Artikel 13, stk. 1, 2, 3, og 4
-
Artikel 14
-
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Nærværende forordning
89
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0090.png
Artikel 14, stk. 1, første led
Artikel 14, stk. 1, andet led
Artikel 14, stk. 2 og 3
Artikel 15, stk. 1
Artikel 15, stk. 2, første led
Artikel 15, stk. 2, andet led
Artikel 16
Artikel 17, stk. 1, første afsnit
Artikel 17, stk. 1, andet afsnit
Artikel 17, stk. 2, 3 og 4
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21, første punktum
Artikel 21, andet punktum
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
-
-
Artikel 25
Artikel 26, stk. 1
Artikel 26, stk. 2
Artikel 26, stk. 3
Artikel 27
Bilag A
Bilag B
Bilag C
Artikel 18, stk. 1, litra a)
Artikel 18, stk. 1, litra b)
Artikel 18, stk. 2 og 3
Artikel 19, stk. 1
Artikel 19, stk. 2, litra a)
Artikel 19, stk. 2, litra b)
Artikel 20
Artikel 21, stk. 1
-
Artikel 21, stk. 2, 3 og 4
-
Artikel 22
-
Artikel 23, stk. 1
Artikel 23, stk. 2
-
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29, stk. 1
-
Artikel 29, stk. 2
Artikel 30
Bilag I
Bilag II
Bilag III
90
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0091.png
2003/0009 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for ris
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og
artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
46
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
47
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
48
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
49
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
For at det fælles marked for landbrugsprodukter kan fungere og udvikle sig efter hensigten er
det nødvendigt med en fælles landbrugspolitik, der navnlig omfatter fælles markedsordninger
for landbrugsprodukter, hvis udformning afhænger af produktet.
Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for
ris
50
er gentagne gange blevet ændret væsentligt. Forordningen skal ændres yderligere, og
derfor bør den af klarhedsgrunde erstattes af en ny forordning. Forordning (EF) nr. 3072/95
bør derfor ophæves.
EF's marked for ris er i alvorlig uligevægt. De offentlige interventionslagre af ris er meget
store, idet de svarer til omkring en fjerdedel af EF-produktionen, og det er sandsynligt, at de
vil blive vokse på lang sigt. Uligevægten skyldes stigninger i såvel EF-produktionen som
importen, og begrænsning af eksporten med eksportrestitutioner, jf. landbrugsaftalen. Den
nuværende uligevægt vil blive mere og mere udtalt for i de kommende år for sandsynligvis at
nå et fuldstændigt uholdbart niveau på grund af øget import fra tredjelande som følge af
gennemførelsen af EBA-initiativet ("alt undtagen våben"-initiativet).
Dette problem må løses ved, at den fælles markedsordning for ris revideres således, at det
bliver muligt at styre produktionen, at skabe større ligevægt på markedet, at gøre markedet
mere smidigt og at gøre EF's landbrug mere konkurrencedygtigt, samtidigt med at det
tilstræbes at nå de øvrige mål i traktatens artikel 33, herunder opretholdelse af en rimelig
indkomststøtte til producenter.
(2)
(3)
(4)
46
47
48
49
50
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 411/2002
(EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27).
91
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0092.png
(5)
Den bedste løsning er at afskaffe de nuværende ordninger og indføre en ordning med privat
oplagring og et sikkerhedsnet, så det bliver muligt at håndtere de forskellige prissituationer
effektivt, og som kompensation at indføre en indkomstbetaling pr. bedrift og en
afgrødespecifik støtte, der afspejler risproduktionens rolle i de traditionelle
produktionsområder. Sidstnævnte to instrumenter indgår i Rådets forordning (EF) nr. …/2003
af … 2003 om …
51
.
Der må indføres en effektiv prisstøtteordning for at stabilisere rismarkedet. En ordning med
privat oplagring er en god og smidig metode til håndtering af prisudsving og er derfor velegnet
til at løse sådanne problemer.
Det er dog nødvendigt med et sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor ordningen med privat oplagring
ikke kan understøtte den reelle støttepris i tilstrækkelig grad.
For at ordningen med privat oplagring og sikkerhedsnettet kan fungere efter hensigten, må
medlemsstaterne regelmæssigt sende oplysninger til Kommissionen.
Oprettelsen af et enhedsmarked for ris i EF forudsætter, at der indføres en ordning for
samhandelen med tredjelande. En samhandelsordning, der supplerer ordningen med privat
oplagring, og som omfatter importtold efter satserne i den fælles toldtarif og
eksportrestitutioner, bør i princippet stabilisere EF-markedet. Samhandelsordningen er baseret
på de aftaler, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-
runden.
For at omfanget af samhandelen med ris med tredjelande kan overvåges, bør der indføres en
ordning med import- og eksportlicenser, hvor der skal stilles en sikkerhed, som skal sikre, at
de transaktioner, som der ansøges om licens for, gennemføres.
Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af
Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif.
Indførelsen af yderligere mekanismer gør det imidlertid nødvendigt at vedtage undtagelser for
visse risprodukter.
For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af
import af bestemte landbrugsprodukter, skal der ved import af et eller flere af sådanne
produkter betales en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt.
Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter,
der følger af internationale aftaler indgået efter traktaten eller af andre retsakter fra Rådet.
Muligheden for ved eksport til tredjelande at yde en restitution, der er baseret på forskellen
mellem priserne i EF og priserne på verdensmarkedet, og som ligger inden for de grænser, der
fastsat i WTO-aftalen om landbrug
52
, bør sikre EF's deltagelse i den internationale rishandel.
Der bør fastsættes mængde- og værdigrænser for sådanne eksportrestitutioner.
Ved eksportrestitutionernes fastsættelse bør det gennem kontrol af betalinger efter reglerne for
Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget sikres, at værdigrænserne
overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne,
uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentieret eksportrestitution at ændre
destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder en og samme
eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for
den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb,
der gælder for den forudfastsatte destination.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
51
52
Se side … i denne Tidende.
EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.
92
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0093.png
(16)
For at det kan sikres, at mængdegrænserne overholdes, må der indføres en pålidelig og
effektiv kontrolordning. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod
fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitution inden for de fastsatte grænser
alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der kan kun indrømmes undtagelse
herfra for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder
mængdegrænser for, og for fødevarehjælp, der er fritaget for enhver begrænsning. Det bør
fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport,
som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at sådan eksport kommer til at
overstige de fastsatte mængdegrænser.
For at ordningerne med aktiv og passiv forædling kan fungere efter hensigten, bør der i
fornødent omfang åbnes mulighed for at regulere adgangen til disse ordninger eller for, når
markedssituationen gør det nødvendigt, helt at forbyde adgangen til dem.
På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved EF's ydre grænser
ophæves. I helt specielle tilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked, og
toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EF's marked i sådanne tilfælde ikke
skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør EF have mulighed for hurtigt at
kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Alle sådanne foranstaltninger bør være i
overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af WTO-aftalerne.
Som følge af verdensmarkedsprisens indvirkning på prisen på det indre marked bør der åbnes
mulighed for at træffe fornødne foranstaltninger til stabilisering af det indre marked.
Et enhedsmarked, der er baseret på fælles priser, risikerer ikke at fungere efter hensigten, hvis
der ydes visse former for statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser for statsstøtte gælde
for de produkter, der er omfattet af denne fælles markedsordning.
Eftersom det fælles marked for ris er i konstant udvikling, bør medlemsstaterne og
Kommissionen meddele hinanden alle relevante oplysninger om udviklingen.
Gennemførelsesforanstaltningerne til denne forordning bør vedtages efter Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
53
.
Eftersom eventuelle praktiske og specifikke problemer må løses, bør Kommissionen
bemyndiges til i hastetilfælde at træffe de fornødne foranstaltninger.
De udgifter, som medlemsstaternes påføres på grund af de forpligtelser, der følger af denne
forordning, bør finansieres af EF efter Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999
om finansiering af den fælles landbrugspolitik
54
.
Den fælles markedsordning for ris bør på samme tid behørigt tilgodese målene i traktatens
artikel 33 og 131.
Overgangen fra ordningerne under forordning (EF) nr. 3072/95 og (EF) nr. 3073/95 af 22.
december 1995 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris
55
til ordningerne i denne forordning
kan give problemer, som der ikke er taget højde for i denne forordning. For at løse sådanne
problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger.
For at undgå alvorlig forstyrrelse af markedet for uafskallet ris i de sidste måneder af høståret
2003/04 må interventionsorganernes opkøb begrænses til en vis forudfastsat mængde.
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
53
54
55
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.
EFT L 329 af 30.12.1995, s. 33.
93
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0094.png
(28)
Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til den nye fælles markedsordning. For at
forberede anvendelsen af den nye ordning med privat oplagring og sikkerhedsnetordningen
bør forpligtelsen til at underrette Kommissionen om de regionale markedspriser indføres
hurtigst muligt -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Den fælles markedsordning for ris omfatter en ordning for det indre marked og samhandelen med
tredjelande og gælder for følgende produkter:
KN-kode
a)
1006 10 21 - 1006 10 98
1006 20
1006 30
b)
c)
1006 40 00
1102 30 00
1103 19 50
1103 20 50
1104 19 91
1104 19 99
1108 19 10
Uafskallet ris
Afskallet ris (hinderis)
Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret :
Brudris
Rismel
Gryn og groft mel af ris
Pellets af ris
Flager af ris
Valset ris
Risstivelse
Varebeskrivelse
Artikel 2
1.
I denne forordning forstås ved uafskallet ris, afskallet ris, delvis sleben ris, sleben ris,
rundkornet ris, middelkornet ris, langkornet ris og brudris de i bilag I definerede produkter.
Definitionen af korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, findes i bilag II.
2.
Kommissionen foretager efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2, følgende:
a)
b)
den fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin,
forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi
den kan ændre definitionerne i stk. 1.
Artikel 3
For produkterne i artikel 1 begynder høståret den 1. september og slutter den 31. august det følgende
år.
94
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 4
Denne forordning gælder uden dog at tilsidesætte de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning
(EF) nr. …/2003 af … [om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for
direkte støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder].
KAPITEL II
DET INDRE MARKED
Artikel 5
1.
Der kan ydes et tilskud til leverancer fra medlemsstaterne til det franske oversøiske
departement Réunion af produkter henhørende under KN-kode 1006 (undtagen KN-kode
1006 10 10), der er bestemt til forbrug i Reunion, og som falder ind under et af de tilfælde,
der er nævnt i traktatens artikel 23, stk. 2.
Størrelsen af dette tilskud fastsættes under hensyn til forsyningsbehovet på Réunions marked
ud fra forskellen mellem noteringerne eller priserne for de pågældende produkter på
verdensmarkedet og noteringerne eller priserne for de samme produkter på EF's marked og,
om nødvendigt, priserne for disse produkter på Réunion.
2.
Tilskuddet fastsættes periodisk. Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat eller
på eget initiativ om nødvendigt ændre tilskuddet i det mellemliggende tidsrum.
Tilskuddet kan fastsættes ved licitation.
3.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter den procedure,
der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Tilskuddet fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Artikel 6
1.
2.
Den reelle støttepris for uafskallet ris i EF fastsættes til 150 EUR/t.
For at stabilisere markedsprisen for uafskallet ris i en EF-region giver Kommissionen efter
den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2, den pågældende medlemsstat tilladelse til at
indgå kontrakter om privat oplagring, hvis den gennemsnitlige markedspris i den
pågældende region i to uger i træk er lavere end støtteprisen og må forventes at forblive
lavere end støtteprisen, hvis ikke der træffes støtteforanstaltninger.
Uafskallet ris høstet i EF kan komme i betragtning til privat oplagring. Støtten for privat
oplagring fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2. Støtten og
størrelsen af de mængder, der kan komme i betragtning til privat oplagring, kan fastsættes
ved licitation.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2.
Artikel 7
1.
Hvis den gennemsnitlige markedspris for uafskallet ris i en EF-region i to uger i træk er
lavere end 120 EUR/t og må forventes at forblive lavere end denne pris, træffes der er
særforanstaltning.
3.
4.
95
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2.
Organer udpeget af medlemsstaterne opkøber udafskallet ris, som de får tilbudt, og som er
høstet i EF, forudsat at tilbuddene opfylder betingelserne opstillet efter den procedure, der er
nævnt i artikel 25, stk. 2, navnlig med hensyn til mængde og kvalitet.
Opkøbsprisen og størrelsen af de mængder, der kan komme i betragtning til privat oplagring,
kan fastsættes ved licitation. Hvis kvaliteten af den tilbudte uafskallede ris er lavere end den
standardkvalitet, som opkøbsprisen er fastsat for, nedsættes opkøbsprisen.
Standardkvaliteten for uafskallet ris fastlægges i bilag III.
Kommissionen beslutter efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2, om
foranstaltningen i stk. 1 skal iværksættes eller indstilles. Den beslutter navnlig, at
foranstaltningen skal indstilles, hvis markedsprisen for uafskallet ris i den pågældende region
i mindst én uge har været højere end 120 EUR/t.
Uafskallet ris, der er opkøbt under foranstaltningen i stk. 1, udbydes til salg, til eksport til
tredjelande eller til forsyning af det indre marked på betingelser, der fastsættes efter den
procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2.
Artikel 8
3.
4.
5.
6.
7.
Medlemsstaterne meddeler regelmæssigt Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne anvende artikel 6 og 7.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen detaljerede oplysninger pr. sort om risarealer, produktion
og udbytter samt lagre hos producenter og forarbejdningsvirksomheder. Oplysningerne er baseret på
en ordning, der foreskriver obligatoriske erklæringer fra producenter og forarbejdningsvirksomheder,
og som oprettes, forvaltes og kontrolleres af medlemsstaten.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, og navnlig en ordning for meddelelse af priser,
vedtages efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
KAPITEL III
SAMHANDELEN MED TREDJELANDE
Artikel 9
1.
Ved import til eller eksport fra EF af produkterne i artikel 1 skal der fremlægges import-
eller eksportlicens.
Licenser udstedes af medlemsstaterne til enhver, der ansøger herom, uanset hvor i EF
ansøgeren er etableret, uden at dette dog tilsidesætter foranstaltninger truffet med henblik på
anvendelsen af artikel 12-15.
Import- eller eksportlicenser gælder for hele EF. Det er en betingelse for udstedelse af
sådanne licenser, at der stilles en sikkerhed, som skal garantere, at produkterne importeres
eller eksporteres i licensens gyldighedsperiode. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis
alle eller en del af produkterne ikke er blevet importeret eller eksporteret i licensens
gyldighedsperiode, undtagen i tilfælde af
force majeure.
2.
Licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel
fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
96
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Afsnit I
Importbestemmelser
Artikel 10
1.
2.
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif
for produkterne i artikel 1.
Uanset stk. 1 gælder følgende:
a)
importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 er lig med den
reelle støttepris forhøjet med:
i)
ii)
b)
80 % for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98
88 % for afskallet ris henhørende under andre KN-koder end 1006 20 17 og
1006 20 98, minus importprisen
importprisen for sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 er lig med den reelle
støttepris forhøjet med en procent, der skal beregnes, minus importprisen.
Importtolden som beregnet efter dette stykke kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles
toldtarif.
Den i litra b) nævnte procent beregnes ved, at den relevante procentsats i litra a) justeres
efter omregningssatsen, forarbejdningsomkostningerne og værdien af biprodukterne, og de
således fremkomne beløb forhøjes med et beløb til beskyttelse af industrien.
3.
Uanset stk. 1 opkræves der ingen told ved import til det franske oversøiske departement
Réunion af produkter, der henhører under KN-kode 1006 10, 1006 20 og 1006 40 00, og som
er bestemt til konsum der.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2.
Artikel 11
1.
For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge
af import af visse af produkterne i artikel 1, pålægges importen af et eller flere af disse
produkter en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 10, hvis de betingelser, der skal
fastlægges af Kommissionen efter stk. 3, er opfyldt, medmindre det er usandsynligt, at
importen skaber forstyrrelser på EF-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til
det tilstræbte mål.
Ved import til priser, der ligger under det niveau, som EF har meddelt
Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), kan der pålægges en tillægsimporttold.
Hvis importmængden i et år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller kan
forventes at opstå, overstiger et niveau, der er fastlagt på basis af afsætningsmulighederne
defineret som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående
år ("udløsningsmængden"), kan der opkræves en tillægsimporttold.
De importpriser, som lægges til grund, når der pålægges tillægsimporttold efter stk. 2, første
afsnit, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.
Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for
det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.
4.
2.
97
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
3.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2. I gennemførelsesbestemmelserne skal det især specificeres, hvilke
produkter der kan pålægges tillægsimporttold.
Artikel 12
1.
De toldkontingenter for import af produkterne i artikel 1, der følger af aftaler indgået efter
traktatens artikel 300 eller af andre retsakter fra Rådet, åbnes og forvaltes af Kommissionen
efter gennemførelsesbestemmelser vedtaget efter den procedure, der er nævnt i artikel 25,
stk. 2.
Ved forvaltningen af toldkontingenterne anvendes en af følgende metoder eller en
kombination af disse:
a)
b)
c)
en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgninger indgives i
(efter "først til mølle"-princippet)
en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning
om (efter den såkaldte metode med "samtidig behandling")
en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den
såkaldte metode med "traditionelle/nye mønstre").
2
Der kan fastsættes andre relevante metoder. De må ikke medføre uretmæssig
forskelsbehandling af de erhvervsdrivende.
3.
4.
Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til EF-markedets
forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.
I gennemførelsesbestemmelserne omhandlet i stk. 1 fastsættes der årlige toldkontingenter,
om nødvendigt tidsmæssigt fordelt på hele året, ligesom det fastlægges, hvilken
forvaltningsmetode der skal anvendes, herunder relevante bestemmelser vedrørende:
a)
b)
c)
garanti for produktets art, afsendelsessted og oprindelse
anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af den garanti, som er
omhandlet i litra a)
betingelser for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.
Afsnit II
Eksportbestemmelser
Artikel 13
1.
I det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre eksport af nedenstående produkter på
grundlag af noteringerne eller priserne for disse produkter på verdensmarkedet inden for de
grænser, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse
noteringer eller priser og priserne i EF udlignes ved eksportrestitutioner:
a)
b)
produkter i artikel 1, der eksporteres i uforandret stand
produkter i artikel 1, der eksporteres i form af produkter opført i bilag IV.
Eksportrestitutionerne for de produkter, der er omhandlet i litra b), må ikke overstige dem,
der gælder for sådanne produkter, når de eksporteres i uforandret stand.
98
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2.
For så vidt angår tildeling af de mængder, der kan eksporteres med restitution, skal den
metode, der fastlægges, være:
a)
den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked,
således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til
EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette må føre til forskelsbehandling
mellem store og små erhvervsdrivende
den, der administrativt set er mindst tung for de erhvervsdrivende under hensyn til
forvaltningskravene
af en sådan art, at der ikke sker forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.
b)
c)
3.
Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EF. De kan differentieres efter destination, når
situationen på verdensmarkedet eller specifikke krav på visse markeder gør dette nødvendigt.
Restitutionerne fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2. Fastsættelsen
kan ske:
a)
b)
med regelmæssige mellemrum
ved licitation for produkter, som der allerede er fastsat en sådan procedure for.
Eksportrestitutioner, der fastsættes med regelmæssige mellemrum, kan i givet fald ændres af
Kommissionen i den mellemliggende periode på begæring af en medlemsstat eller på
Kommissionens eget initiativ.
4.
Restitutionerne fastsættes under hensyn til følgende:
a)
situationen og den forventede udvikling i:
i)
ii)
b)
c)
d)
e)
f)
priserne for ris og brudris og de disponible mængder på EF-markedet
priserne for ris og brudris på verdensmarkedet
målene for den fælles markedsordning for ris, som er at sikre ligevægt og en naturlig
udvikling i priser og samhandel på dette marked
de begrænsninger, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300
nødvendigheden af at undgå forstyrrelser på EF-markedet
den påtænkte eksports økonomiske aspekter
de gunstigste priser i bestemmelsestredjelande for produkter importeret fra andre
tredjelande, for så vidt angår produkterne i artikel 1, litra a) og b).
Artikel 14
1.
2.
For produkter i artikel 1, der eksporteres i uforandret stand, ydes der kun eksportrestitutioner
efter anmodning og mod fremlæggelse af eksportlicens.
Ved eksport i uforandret stand af produkterne i artikel 1 anvendes den restitution, der gælder
på dagen for licensansøgningen, og ved differentieret restitution den restitution, som gælder
samme dag:
a)
for den destination, der er angivet i licensen
eller eventuelt
99
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0100.png
b)
for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i
licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen
angivne destination.
Der kan træffes relevante foranstaltninger for at undgå enhver misbrug af den fleksibilitet,
som dette stykke indeholder.
3.
Anvendelsesområdet for stk. 1 og 2 kan efter proceduren i artikel 16 i Rådets forordning
(EF) nr. 3448/93
56
udvides til at omfatte produkterne i artikel 1, når de eksporteres i form af
produkter opført i bilag IV. Gennemførelsesbestemmelserne vedtages efter samme
procedure.
Stk. 1 og 2 kan efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2, fraviges for produkter,
som der ydes eksportrestitutioner for i forbindelse med fødevarehjælp.
Artikel 15
1.
2.
Der kan fastsættes et korrektionsbeløb for eksportrestitutionerne efter den procedure, der er
nævnt i artikel 25, stk. 2. Kommissionen kan om nødvendigt ændre korrektionsbeløbene.
Stk. 1 kan anvendes på produkter i artikel 1, der eksporteres i form af produkter opført i
bilag IV.
Artikel 16
1.
Restitutionen for produkterne i artikel 1, litra a) og b), ydes, når det godtgøres, at
produkterne:
a)
b)
c)
helt er produceret i EF, jf. artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92, medmindre stk. 6
anvendes
er eksporteret fra EF
i tilfælde af differentieret restitution, har nået den destination, der er angivet i licensen,
eller en anden destination, som der var fastsat en restitution for, jf. dog stk. 2, litra b).
Denne regel kan dog fraviges efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2, hvis
der fastlægges betingelser, der giver tilsvarende garantier.
4.
Der kan vedtages yderligere bestemmelser efter den procedure, der er nævnt i artikel 25,
stk. 2.
2.
Der ydes ingen eksportrestitution for ris, der importeres fra tredjelande og reeksporters til
tredjelande, medmindre eksportøren godtgør:
a)
b)
at det produkt, der skal eksporteres, er identisk med det tidligere importerede produkt
at al importtold blev opkrævet ved dette produkts overgang til fri omsætning.
I sådanne tilfælde er restitutionen for hvert produkt lig med den told, der blev opkrævet ved
import, hvis tolden er lavere end den gældende restitution. Hvis den importafgift, der blev
opkrævet ved import, er højere end restitutionen, anvendes denne.
56
EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT
L 298 af 25.11.2000, s. 15).
100
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 17
På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de fastsatte referenceperioder, og som gælder for
de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftalerne indgået efter
traktatens artikel 300, overholdes. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af
WTO-aftalen om landbrug, har det ingen betydning for licensernes gyldighed, at en referenceperiode
udløber.
Artikel 18
Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit, herunder bestemmelser for fordeling af endnu ikke
tildelte mængder og omfordeling af ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, vedtages efter den
procedure, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. I sådanne gennemførelsesbestemmelser kan der fastsættes
regler for kvaliteten af de produkter, der kan ydes eksportrestitution for.
Bilag IV ændres efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Afsnit III
Fælles bestemmelser
Artikel 19
1.
I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for ris kan fungere efter
hensigten, kan Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens
artikel 37, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelse af proceduren for aktiv og passiv
forædling for produkterne i artikel 1.
Hvis den i stk. 1 nævnte situation opstår meget pludseligt, og EF's marked forstyrres eller
trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, kan
bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer på begæring af en medlemsstat
eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2. Rådet og medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der
straks iværksættes og højst kan anvendes i seks måneder. Hvis Kommissionen har modtaget
en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter
modtagelsen.
Enhver medlemsstat kan indbringe foranstaltninger truffet af Kommissionen for Rådet i
indtil en uge efter, at den blev underrettet om foranstaltningerne. Rådet kan med kvalificeret
flertal bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse.
Hvis Rådet ikke senest tre måneder efter den dato, hvor det fik afgørelsen forelagt, har truffet
en beslutning, anses Kommissionen afgørelse for ophævet.
Artikel 20
1.
Ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning, gælder de almindelige
regler for fortolkning af den kombinerede nomenklatur og de nærmere regler for dens
anvendelse. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, herunder
definitionerne i bilag I, indarbejdes i den fælles toldtarif.
Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser truffet på baggrund af
denne forordning, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:
a)
opkrævning af afgifter med samme virkning som told
2.
3.
2.
101
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
b)
anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Artikel 21
1.
Hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for et eller flere af produkterne i artikel
1 når op på et sådant niveau, at forsyningen af EF's marked afbrydes eller er i fare for at
blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, kan
der træffes fornødne foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan træffes som
beskyttelsesforanstaltninger i særligt hastende tilfælde.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2.
Artikel 22
2.
1.
Hvis EF's marked for et eller flere af produkterne i artikel 1 på grund af import eller eksport
bliver eller risikerer at blive udsat for alvorlige forstyrrelser, som kan bringe målene i
traktatens artikel 33 i fare, kan der træffes relevante foranstaltninger i samhandelen med
lande, der ikke er medlemmer af WTO, indtil forstyrrelsen eller risikoen herfor er ophørt.
Hvis situationen i stk. 1 opstår, træffer Kommissionen de fornødne foranstaltninger på
begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ. Medlemsstaterne underrettes om sådanne
foranstaltninger, der straks iværksættes. Hvis Kommissionen har modtaget en begæring fra
en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter modtagelsen.
Enhver medlemsstat kan indbringe foranstaltninger truffet af Kommissionen for Rådet senest
tre arbejdsdage efter, at den blev underrettet om foranstaltningerne. Rådet træder så straks
sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende
foranstaltning senest en måned efter den dato, hvor den blev indbragt for det.
Bestemmelser vedtaget efter denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der
følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, stk. 2.
KAPITEL IV
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 23
2.
3.
4.
Medmindre andet bestemmes i denne forordning, anvendes traktatens artikel 87, 88 og 89 på
produktion af og handel med produkterne i artikel 1 i denne forordning.
Artikel 24
1.
Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige
for at anvende denne forordning og opfylde de internationale forpligtelser i forbindelse med
ris.
Gennemførelsesbestemmelserne for fastlæggelse af, hvilke oplysninger der er nødvendige,
og for meddelelse og videregivelse af sådanne oplysninger vedtages efter den procedure, der
er nævnt i artikel 25, stk. 2.
2.
102
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 25
1.
Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn, der blev oprettet ved artikel 24 i
forordning (EF) nr. …/2003 om den fælles markedsordning for korn, i det følgende benævnt
"komitéen".
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én måned.
3.
Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 26
Komitéen kan behandle ethvert spørgsmål, som formanden forelægger den enten på eget initiativ eller
på begæring af en medlemsstats repræsentant.
Artikel 27
Foranstaltninger, der i en hastesituation er både nødvendige og berettigede for at løse eventuelle
praktiske og specifikke problemer, vedtages efter den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Sådanne foranstaltninger kan fravige visse bestemmelser i denne forordning, men kun i det strengt
nødvendige omfang og tidsrum.
Artikel 28
Forordning (EF) nr. 1258/1999 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i nærværende forordning.
Artikel 29
Ved anvendelsen af denne forordning skal der på samme tid tages behørigt hensyn til målene i
traktatens artikel 33 og 131.
KAPITEL V
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 30
1.
Forordning (EF) nr. 3072/95 og forordning (EF) nr. 3073/95 ophæves.
Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
2.
Der kan træffes overgangsforanstaltninger efter den procedure, der er nævnt i artikel 25,
stk. 2.
Artikel 31
1.
I perioden 1. april - 31. juli 2004 begrænses interventionsorganernes opkøb efter artikel 4 i
forordning (EF) nr. 3072/95 til 100 000 t.
2.
103
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2.
3.
Kommissionen kan på grundlag af en statusopgørelse over markedssituationen ændre den
mængde, der er nævnt i stk. 1. Der anvendes den procedure, der er nævnt i artikel 25, stk. 2.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i
artikel 25, stk. 2.
Artikel 32
1.
2.
Denne forordning træder i kraft på syvende dagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra høståret 2004/05.
Artikel 8 og 31 anvendes dog fra den 1. april 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Rådets vegne
Formand
104
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0105.png
BILAG I
DEFINITIONER, JF. ARTIKEL 2
1.
a)
b)
Uafskallet ris:
ris med skaller, tærsket.
Afskallet ris (hinderis):
ris, hvorfra kun skallerne er fjernet. Herunder hører bl.a. ris,
der er kendt under handelsbetegnelserne "brown rice", "cargo rice", "loonzain rice" og
"riso sbramato".
Delvis sleben ris:
ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre
sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet.
Sleben ris:
ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen - for
langkornet ris og middelkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis
- er fjernet, hvorved dog indtil 10 % af kornene kan have hvide længderiller.
Rundkornet ris:
ris, hvis korn har en længde på 5,2 mm og derunder, mens forholdet
mellem kornets længde og bredde er på under 2.
Middelkornet ris:
ris, hvis korn har en længde på over 5,2 mm, men højst 6,0 mm,
mens forholdet mellem kornets længde og bredde er på under 3.
Langkornet ris:
i)
ii)
d)
Kategori A: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, mens forholdet
mellem kornets længde og bredde er over 2, men under 3
Kategori B: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, mens forholdet
mellem kornets længde og bredde er mindst 3.
c)
d)
2.
a)
b)
c)
Måling af kornene:
måling af kornene i sleben ris efter følgende metode:
i)
ii)
iii)
iv)
der udtages en repræsentativ prøve af partiet
prøven sigtes, så at der kun er hele korn tilbage, herunder umodne korn
der foretages to målinger, begge gange af 100 korn, og gennemsnittet beregnes
resultatet udtrykkes i mm afrundet til en decimal.
3.
Brudris:
knuste korn, hvis længde er tre fjerdedele og derunder af hele korns
gennemsnitslængde.
105
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0106.png
BILAG II
DEFINITIONER AF KORN OG BRUDRIS, DER IKKE ER AF FEJLFRI KVALITET
A.
Hele korn
Korn, hvoraf højst en del af tanden er fjernet, uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige
kendetegn.
B
Studsede korn
Korn, hvoraf hele tanden er fjernet.
C.
Brudte korn eller brudris
Korn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet. Brudris omfatter:
–
–
–
–
grov brudris (dele af korn, hvis længde udgør halvdelen eller derover af kornet, men
ikke hele kornet)
mellemfin brudris (dele af korn, hvis længde udgør en fjerdedel eller derover af
kornet, men hvis størrelse ikke når mindstestørrelsen for grov brudris)
fin brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindre end en fjerdedel af kornet, men
som ikke passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm)
knuste korn (små splinter eller smådele af korn, som passerer gennem en sigte med en
maskestørrelse på 1,4 mm); flækkede korn (korn, som er spaltet på langs) falder ind
under denne definition.
D.
Grønne korn
Korn, som ikke er modnet helt.
E.
Korn med naturlige misdannelser
Ved naturlige misdannelser forstås alle arvelige eller ikke-arvelige deformeringer i forhold
til sortens typiske morfologiske karakteristika.
F.
Kridtagtige korn
Korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende.
G.
Korn med røde riller
Korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig
styrke og nuance.
H.
Plettede korn
Korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre
regelmæssig form; plettede korn indbefatter også korn, som har svage sorte og flade riller.
Rillerne og pletterne må ikke have en gul eller mørk aura.
I.
Skjoldede korn
Korn, på hvilke der på en begrænset del af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den
normale farve. Pletterne kan være af forskellig farve (sortbrune, rødlige, brune osv.). Dybe
106
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
sorte riller skal også betragtes som pletter. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve
(sort, rosa og rødbrun), og dækker de mindst halvdelen af kornene, skal disse betragtes som
gule korn.
J.
Gule korn
Korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og
som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul.
K.
Ravfarvede korn
Korn, som har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring.
Ved denne farveændring antager kornene en lys, ravgul farve.
107
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0108.png
BILAG III
Definition af standardkvaliteten for uafskallet ris
Uafskallet ris af standardkvalitet:
a)
b)
c)
skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, fri for lugt
må højst have et vandindhold på 13 %
skal give et udbytte af sleben ris på 63 vægtprocent, hele korn (med en tolerance på
3 % studsede korn), deraf en vægtprocentdel af slebne riskorn, som ikke er af fejlfri
kvalitet:
– kridtagtige korn af uafskallet ris henhørende under KN-kode 1006
10 27 og 1006 10 98:
– kridtagtige korn af uafskallet ris, undtagen korn henhørende under
KN-kode 1006 10 27 og 1006 10 98:
– korn med røde riller
– plettede korn
– skjoldede korn
– gule korn
– ravfarvede korn
1,5 %
2,0 %
1,0 %
0,50 %
0,25 %
0,02 %
0,05 %.
108
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0109.png
BILAG IV
KN-kode
ex 0403
Varebeskrivelse
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller
syrnet mælk og fløde, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao, også
koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler:
- Yoghurt:
- - Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:
- Andre varer:
- - Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):
- -Andre varer
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, undtagen pos.
1806 10, 1806 20 70, 1806 90 60, 1806 90 70 og 1806 90 90
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, stivelse eller maltekstrakt,
også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet
på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler
fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af
kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig
fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:
- Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg
- Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905
- Andre varer:
- - Maltekstrakt
- - Andre varer:
0403 10
0403 10 51 til 0403
10 99
0403 90
0403 90 71 til 0403
90 99
ex 1704
1704 90 51 til 1704
90 99
ex 1806
ex 1901
1901 10 00
1901 20 00
1901 90
1901 90 11 til 1901
90 19
1901 90 99
ex 1902
- - - I andre tilfælde:
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden
måde tilberedt, f.eks. spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli,
cannelloni; couscous, også tilberedt:
- - - Kogte
- - - I andre tilfælde
- Andre pastaprodukter
- -I andre tilfælde
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller
kornprodukter (f.eks. cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller
andet bearbejdet korn (undtagen mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke
andetsteds tariferet
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater,
oblatkapsler til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse:
kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og
lignende varer af mel eller stivelse
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller
eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:
1902 20 91
1902 20 99
1902 30
1902 40 90
1904
ex 1905
1905 90 20
ex 2004
109
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0110.png
- Kartofler:
- - I andre tilfælde:
2004 10 91
ex 2005
- - - I form af mel, gryn eller flager
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller
eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:
- Kartofler:
2005 20 10
ex 2101
- - I form af mel, gryn eller flager
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på
basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre
brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf:
- - Varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på
basis af kaffe:
- - - Andre varer
- Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af
disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté:
- - -I andre tilfælde
Konsumis, også med indhold af kakao
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:
- Andre varer:
2106 90 10
2106 90 92
- - Ostefondue
- - Andre varer:
- - - Uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglucose, glucose eller stivelse, eller
med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af saccharose eller isoglucose
på under 5 vægtprocent, og af glucose eller stivelse på under 5 vægtprocent
- - - I andre tilfælde
Dextrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret stivelse); lim på basis af
stivelse, dextrin eller anden modificeret stivelse, undtagen stivelse henhørende under
pos. 3505 10 50
Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer
samt andre produkter og præparater (f. Eks. tilberedte appretur- og bejdsemidler), af
den art der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående
industrier, ikke andetsteds tariferet:
- På basis af stivelse eller stivelsesprodukter
2101 12
2101 12 98
2101 20
2101 20 98
2105 00
2106
2106 90 98
ex 3505
ex 3809
3809 10
110
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0111.png
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 3072/95
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
—
—
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
—
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
—
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
—
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
—
Artikel 27
Bilag A
—
Bilag B
Bilag C
Artikel 3
Artikel 6
Artikel 6
—
—
Artikel 4
Artikel 7
—
—
Artikel 9
Artikel 5
Artikel 8
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 13, 14, 15, 16, 17 og 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
—
Artikel 23
—
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 28
Artikel 31
Artikel 32
Bilag I
Bilag II
Bilag IV
Bilag V
Nærværende forordning
Artikel 1 og 2
Forordning (EF) nr. 3073/95
Artikel 1
Bilag III
Nærværende forordning
111
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0112.png
2003/0010 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om den fælles markedsordning for tørret foder for produktionsårene 2004/05 til 2007/08
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og
artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
57
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
58
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
59
, og
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
60
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets forordning (EF) nr. 603/95 af 21. februar 1995 om den fælles markedsordning for
tørret foder
61
blev der indført en fælles ordning for det pågældende marked med støtte til to
forskellige standardsatser: en for kunsttørret foder og en for soltørret foder.
Hovedparten af foderproduktionen under den ordning, der blev etableret ved forordning (EF)
nr. 603/95, foregår under anvendelse af fossilt brændstof til tørring og i nogle medlemsstater
ved hjælp af vanding. Da der er betænkeligheder ved ordningens indvirkning på miljøet, bør
den afskaffes. For at give erhvervet tid til at omstille sig bør ordningen videreføres til og med
produktionsåret 2007/08.
Forordning (EF) nr. 603/95 er gentagne gange blevet ændret væsentligt. Forordningen skal
ændres yderligere, og den bør derfor af klarhedsgrunde erstattes af en ny forordning.
Forordning (EF) nr. 603/95 bør derfor ophæves.
Ved Rådets forordning (EF) nr. .../2003 af … om …
62
er der indført et enkelt støttesystem. I
overensstemmelse hermed bør de to støttesatser, som er fastsat i forordning (EF) nr. 603/95,
reduceres til en enkelt støttesats, der gælder for både kunsttørret og soltørret foder, og som
nedtrappes over de tre sidste produktionsår.
(2)
(3)
(4)
57
58
59
60
61
62
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT C … af … , s. …
EFT L 63 af 21.3.1995, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1347/95
(EFT L 131 af 15.6.1995, s. 1).
Se side … i denne Tidende.
112
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0113.png
(5)
(6)
Da produktionen i de sydlige medlemsstater begynder i april, bør produktionsåret for tørret
foder, som der ydes støtte for, løbe fra 1. april til 31. marts.
For at sikre budgetneutralitet for tørret foder bør der lægges loft over EF-produktionens
omfang. Til det formål bør der fastsættes en maksimal garantimængde, som omfatter både
kunsttørret og soltørret foder.
Denne mængde bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af de historiske mængder,
der er godkendt i forbindelse med forordning (EF) nr. 603/95.
For at sikre, at den maksimale garantimængde overholdes, og forhindre overskudsproduktion i
hele EF, bør støtten nedsættes, hvis denne mængde overskrides. En sådan støttenedsættelse
bør foretages i hver medlemsstat, som har overskredet sin nationale garantimængde, og skal
være proprotional med den registrerede overskridelse.
Det endelige støttebeløb kan først udbetales, når det vides, om den maksimale garantimængde
er overskredet. Der bør derfor betales forskud på støtten, når det tørrede foder har forladt
forarbejdningsvirksomheden.
Der bør fastlægges kriterier for den minimumskvalitet, som berettiger til støtte.
For at fremme en regelmæssig forsyning af forarbejdningsvirksomhederne med frisk foder bør
støtten i visse tilfælde være betinget af, at der er indgået en kontrakt mellem producent og
forarbejdningsvirksomhed.
For at gøre produktionskæden mere gennemsigtig og lette den nødvendige kontrol bør
kontrakterne indeholde en række obligatoriske bestemmelser.
For at få støtte må forarbejdningsvirksomhederne derfor være forpligtet til at føre et
lagerregnskab med de nødvendige oplysninger til kontrol af støtteberettigelsen og til at
fremlægge al anden nødvendig dokumentation.
Hvis der ikke er indgået kontrakt mellem producent og forarbejdningsvirksomhed, må
sidstnævnte være forpligtet til at fremlægge andre oplysninger, så støtteberettigelsen kan
kontrolleres.
Hvis kontrakten er en lønkontrakt om forarbejdning af foder, der leveres af producenten, bør
det sikres, at støtten viderebetales til denne.
Enhedsmarkedet for tørret foder vil blive bragt i fare, hvis der ydes national støtte Derfor bør
traktatens bestemmelser for statsstøtte gælde for de produkter, der er omfattet af denne fælles
markedsordning.
Gennemførelsesforanstaltningerne til denne forordning vedtages efter Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
63
.
Under usædvanlige omstændigheder kan det indre marked og toldafgifterne vise sig at være
utilstrækkelige. For at EF's marked i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløs over for
eventuelle forstyrrelser som følge deraf, bør EF have mulighed for hurtigt at træffe alle
nødvendige foranstaltninger. Alle disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med
EF's internationale forpligtelser -
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
63
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
113
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0114.png
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel I
Indledende bestemmelser
Artikel 1
Der oprettes en fælles markedsordning for tørret foder for produktionsårene 2004/05 til 2007/08, som
omfatter følgende produkter:
KN-kode
a) ex 1214 10 00
ex 1214 90 91 og
ex 1214 90 99
-
-
-
Varebeskrivelse
Mel og pellets af lucerne, kunstigt tørret ved varme
Mel og pellets af lucerne, tørret på anden måde, formalet
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke og lignende foderprodukter,
kunstigt tørret ved varme, bortset fra hø og foderkål samt produkter, der
indeholder hø
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og
serradel, tørret på anden måde, formalet
Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs
Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og
saft fremkommet ved fremstillingen af de i første led nævnte koncentrater
-
b) ex 2309 90 98
-
-
Artikel 2
Produktionsåret for de i artikel 1 nævnte produkter begynder den 1. april og slutter den 31. marts det
følgende år .
Artikel 3
Denne forordning gælder uden dog at tilsidesætte de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning
(EF) nr. …/2003 af … 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks
ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder
(horisontal
forordning).
Kapitel II
Støtte
Artikel 4
1.
2.
Der ydes støtte for de i artikel 1 nævnte produkter.
Medmindre andet følger af artikel 5, udgør støtten:
a)
b)
c)
d)
33 EUR/t for produktionsåret 2004/05
24,75 EUR/t for produktionsåret 2005/06
16,50 EUR/t for produktionsåret 2006/07
8,25 EUR/t for produktionsåret 2007/08.
114
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0115.png
Artikel 5
1.
2.
Der fastsættes en maksimal garantimængde (MGM) pr. produktionsår på 4 855 900 t
kunsttørret og/eller soltørret foder, hvortil der kan ydes støtte efter artikel 4, stk. 2.
Den maksimale garantimængde i stk. 1 fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
National garantimængde (tons)
BLØU
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
8 000
334 000
421 000
37 500
1 325 000
1 605 000
5 000
685 000
285 000
4 400
30 000
3 000
11 000
102 000
Artikel 6
Hvis den mængde tørret foder, der ansøges om støtte til efter artikel 4, stk. 2, i et produktionsår
overstiger den maksimale garantimængde, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, nedsættes den støtte, som
skal udbetales det pågældende produktionsår, med en procentsats, der er proportional med
overskridelsen.
Nedsættelsen fastlægges efter proceduren i artikel 18, stk. 2, på en måde, der sikrer, at
budgetudgifterne udtrykt i euro ikke overstiger dem, der ville være opstået, hvis den maksimale
garantimængde ikke var blevet overskredet.
Artikel 7
1.
Forarbejdningsvirksomheder, der ansøger om støtte efter denne forordning, kan få udbetalt
følgende forskud:
a)
b)
c)
d)
for produktionsåret 2004/05: 19,80 EUR/t eller 26,40 EUR/t, hvis de har stillet en
sikkerhed på 6,60 EUR/ t
for produktionsåret 2005/06: 14,85 EUR/t eller 19,80 EUR/t, hvis de har stillet en
sikkerhed på 4,95 EUR/ t
for produktionsåret 2006/07: 9,90 EUR/t eller 13,20 EUR/t, hvis de har stillet en
sikkerhed på 3,30 EUR/ t
for produktionsåret 2007/08: 4,95 EUR/t eller 6,60 EUR/t, hvis de har stillet en
sikkerhed på 1,65 EUR/ t.
115
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Medlemsstaterne foretager den fornødne kontrol af støtteberettigelsen Når denne berettigelse
er fastslået, udbetales forskuddet.
Forskuddet kan dog udbetales, inden støtteberettigelsen er fastslået, hvis
forarbejdningsvirksomheden har stillet en sikkerhed, som er lig med forskudsbeløbet plus
10 %. Denne sikkerhedsstillelse fungerer også som sikkerhedsstillelse for de i første afsnit
nævnte formål. Den nedbringes til den i første afsnit fastsatte størrelse, når
støtteberettigelsen er fastslået, og frigives, når den resterende del af støtten udbetales.
2.
3.
4.
Forskuddet
kan
først
udbetales,
forarbejdningsvirksomheden.
når
det
tørrede
foder
har
forladt
Er der udbetalt forskud, betales den eventuelle forskel mellem forskuddet og det samlede
støttebeløb, som forarbejdningsvirksomheden har krav på, under iagttagelse af artikel 6.
Hvis forskuddet er større end det samlede beløb, som forarbejdningsvirksomheden er
berettiget til efter artikel 6, tilbagebetaler virksomheden på anmodning den overskydende del
af forskuddet til medlemsstatens ansvarlige myndighed.
Artikel 8
Medlemsstaterne underretter senest den 31. maj hvert år Kommissionen om, hvor store mængder tørret
foder der var berettiget til støtte efter artikel 4, stk. 2, i det foregående produktionsår.
Artikel 9
Den i artikel 4, stk. 2, fastsatte støtte udbetales efter ansøgning fra den pågældende, for tørret foder,
der har forladt forarbejdningsvirksomheden, og som opfylder følgende betingelser:
a)
b)
det maksimale vandindhold skal ligge på 11-14 %, men kan variere efter produktets
præsentationsform
det samlede minimale råproteinindhold i forhold til tørstoffet må ikke være på under:
i)
ii)
c)
15 % for de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra a), og litra b), andet led
45 % for de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra b), første led
det tørrede foder skal være af sund og god handelskvalitet.
Yderligere betingelser, særlig hvad angår indholdet af cellulose og caroten, kan dog vedtages efter
proceduren i artikel 18, stk. 2.
Artikel 10
Støtte som fastsat i artikel 4, stk. 2, ydes kun til virksomheder, der forarbejder de i artikel 1 nævnte
produkter, og som opfylder følgende betingelser:
a)
de skal føre et lagerregnskab, der som et minimum indeholder følgende oplysninger:
i)
de mængder frisk foder, og i givet fald soltørret foder, der er anvendt; det kan dog
tillades, når specielle forhold ved virksomheden kræver det, at mængderne anslås på
grundlag af tilsåede arealer
116
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
ii)
b)
c)
de mængder tørret foder, der er produceret, samt mængden og kvaliteten af det foder,
der har forladt virksomheden
de skal fremlægge anden dokumentation, som er nødvendig for kontrol af støtteberettigelsen
de skal tilhøre mindst én af følgende kategorier:
i)
ii)
iii)
forarbejdningsvirksomheder, som har indgået kontrakter med producenter af foder til
tørring
forarbejdningsvirksomheder, som har forarbejdet egen produktion eller, hvis der er
tale om sammenslutninger, medlemmernes produktion
forarbejdningsvirksomheder, som har fået deres forsyninger fra fysiske eller juridiske
personer, som frembyder bestemte garantier, der skal fastsættes nærmere, og har
indgået kontrakter med producenter af foder til tørring; disse fysiske eller juridiske
personer skal være opkøbere, som på betingelser, der er fastlagt efter proceduren i
artikel 18, stk. 2, er godkendt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor
foderet høstes.
Artikel 11
Virksomheder, der forarbejder deres egen eller deres medlemmers produktion, skal hvert år inden en
nærmere fastsat dato forelægge medlemsstatens ansvarlige myndighed en erklæring om det areal,
hvorfra høsten af foder er bestemt til forarbejdning.
Artikel 12
1.
De i artikel 10, litra c), nævnte kontrakter skal ikke kun fastsætte den pris, der skal betales til
producenten for det friske eller eventuelt det soltørrede foder, men også mindst indeholde
oplysninger om:
a)
b)
2.
det areal, hvorfra høsten skal leveres til forarbejdningsvirksomheden
leverings- og betalingsbetingelserne.
Hvis de i artikel 10, litra c), nr. i), nævnte kontrakter er lønkontrakter om forarbejdning af
det foder, producenterne leverer, skal de mindst indeholde en angivelse af det areal, hvorfra
høsten skal leveres, og en klausul, der forpligter forarbejdningsvirksomheden til at betale
producenten den i artikel 4 fastsatte støtte, som den modtager for den mængde, der
forarbejdes i henhold til den pågældende kontrakt.
Artikel 13
1.
Medlemsstaterne indfører kontrolordninger, så det for hver forarbejdningsvirksomhed kan
kontrolleres:
a)
b)
om betingelserne i artikel 1 til 12 er opfyldt
om den mængde tørret foder af minimumskvalitet, der forlader
forarbejdningsvirksomheden, modsvarer den mængde, der er ansøgt om støtte for.
og
der
udtages
prøver
af
det,
når
det
forlader
2.
Det tørrede foder vejes,
forarbejdningsvirksomheden.
117
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
3.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de bestemmelser, de agter at vedtage for at sikre
anvendelsen af stk. 1, inden bestemmelserne vedtages.
KAPITEL III
Handel med tredjelande
Artikel 14
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i
artikel 1 nævnte produkter.
Artikel 15
1.
De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige
regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er nævnt i artikel 1.
Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles
toldtarif.
Medmindre andet følger af denne forordning eller af bestemmelser vedtaget i henhold til
denne, er følgende forbudt ved handel med tredjelande:
a)
b)
opkrævning af afgifter med samme virkning som told
anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Artikel 16
1.
Bliver EF's marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af import
eller eksport udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af
de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i
samhandelen med lande, der ikke er medlemmer af WTO, indtil forstyrrelsen eller faren
herfor er ophørt.
Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en
medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne underrettes om disse foranstaltninger, som straks bringes i anvendelse. Har
Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom
senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.
Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen
indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder da straks
sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende
foranstaltning senest en måned efter den dag, hvor den blev indbragt.
Nærværende artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler,
som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, stk. 2.
2.
2.
3.
4.
118
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Kapitel IV
Generelle bestemmelser
Artikel 17
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes traktatens artikel 87, 88 og 89 på produktion
af og handel med de i artikel 1 nævnte produkter.
Artikel 18
1.
2.
Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Tørret Foder, i det følgende benævnt
"komitéen".
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én måned.
3.
Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 19
Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden forelægger den på eget initiativ
eller på begæring af en medlemsstats repræsentant.
Artikel 20
Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 18, stk. 2,
navnlig om:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
ydelse af støtte efter artikel 4 og forskud efter artikel 7
kontrol og godkendelse af støtteberettigelse herunder eventuelle kontrolforanstaltninger,
hvor der anvendes bestemte elementer i det integrerede system
frigivelse af de sikkerhedsstillelser, der er nævnt i artikel 7, stk. 1
kriterier for fastlæggelse af de i artikel 9 nævnte kvalitetsnormer
de betingelser, virksomhederne skal opfylde efter artikel 10, litra c), nr. ii), og artikel 11
den kontrolforanstaltning, der skal gennemføres efter artikel 13, stk. 2
de kriterier, der skal være opfyldt for indgåelse af de kontrakter, som er nævnt i artikel 10,
og de oplysninger, de skal indeholde, ud over de kriterier, der er fastsat i artikel 12
anvendelsen af den maksimale garantimængde (MGM), der er fastsat i artikel 5, stk. 1.
Artikel 21
Der kan vedtages overgangsforanstaltninger efter proceduren i artikel 18, stk. 2.
119
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 22
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer med henblik på
anvendelse af denne forordning.
Artikel 23
Forordning (EF) nr. 603/95 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning
og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 24
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. april 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
120
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0121.png
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 603/95
Artikel 1
Artikel 2
-
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17, stk. 1-4
Artikel 17, stk. 5
Artikel 18, litra a)
Artikel 18, litra b)
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Denne forordning
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
121
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0122.png
2003/0011 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning
for mælk og mejeriprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
64
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
65
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets forordning (EF) nr. ...... af ..... om en afgift på mælk og mejeriprodukter
66
er der
fastsat en afgiftsordning for mælk og mejeriprodukter, der har til formål at begrænse
forskellene mellem udbud og efterspørgsel på markedet og de deraf følgende strukturelle
overskud. Denne ordning skal anvendes i yderligere elleve fortløbende tolvmånedersperioder
begyndende den 1. april 2004.
For at fremme forbruget af mælk og mejeriprodukter i EU og forbedre disse produkters
konkurrenceevne på de internationale markeder bør markedsstøtten begrænses, herunder ved
en gradvis sænkning fra 1. juli 2004 af indikativprisen for mælk og interventionspriserne for
smør og skummetmælk som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999
67
. De relative
interventionsprisniveauer for de to produkter bør derfor ændres.
For at undgå, at der opstår et kunstigt afsætningsmarked gennem massiv udnyttelse af
interventionsforanstaltninger bør der fastsættes et kvantitativt loft for interventionsopkøb af
smør.
De direkte betalinger til støtte for mælkeproducenternes indkomster er blevet justeret og
fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. [ .... ] og bør derfor udgå i forordning (EF)
nr. 1255/1999.
Forordning (EF) nr. 1255/1999 bør derfor ændres -
(2)
(3)
(4)
(5)
64
65
66
67
EFT C ... af ...., s. ...
EFT C ...af ..., s. ...
EFT L ... af ..., s. ...
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF)
nr. 509/2002 (EFT L 79 af 22.3.2002, s. 15).
122
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1255/1999 ændres således:
1)
Artikel 3, stk. 1, første afsnit, affattes således:
" 1.
Indikativprisen i Fællesskabet i EUR/100 kg for mælk med 3,7 % fedtindhold frit
leveret til mejeri fastsættes til :
–
–
–
–
–
–
2)
30,98 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2004
29,22 for perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005
27,47 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006
25,71 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007
23,96 for perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008
22,21 fra 1. juli 2008."
Artikel 4, stk. 1, affattes således:
" 1.
Interventionspriserne i Fællesskabet i EUR/100 kg fastsættes:
a)
for smør til:
–
–
–
–
–
–
b)
328,20 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2004
305,23 for perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005
282,44 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006
259,52 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007
236,73 for perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008
213,95 fra 1. juli 2008
for skummetmælkspulver til:
–
–
–
–
–
–
205,52 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2004
198,32 for perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005
191,19 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006
184,01 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007
176,88 for perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008
169,74 fra 1. juli 2008"
3)
Artikel 6, stk. 1, affattes således:
" 1.
Hvis markedspriserne for smør i en eller flere medlemsstater i perioden 1. marts til
31. august et år i en repræsentativ periode ligger under 92 % af interventionsprisen,
foretager interventionsorganerne i den eller de pågældende medlemsstater opkøb af
smør som angivet i stk. 2 til 90 % af interventionsprisen i henhold til betingelser, der
skal fastlægges nærmere.
123
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Hvis de mængder, der tilbydes til intervention i ovennævnte periode, overstiger
30 000 t, kan Kommissionen suspendere interventionsopkøbene.
I sådanne tilfælde kan interventionsorganernes opkøb gennemføres under anvendelse
af en fast licitationsprocedure i henhold til betingelser, der skal fastlægges nærmere.
Hvis markedspriserne for smør i den eller de pågældende medlemsstater over en
repræsentativ periode er lig med eller højere end 92 % af interventionsprisen,
suspenderer Kommissionen opkøbene."
4)
Artikel 16 til 25 udgår.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2004. Artikel 1, nr. 3), anvendes dog fra 1. juli 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
Formand
124
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0125.png
2003/0012 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om en afgift på mælk og mejeriprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
68
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
69
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets forordning (EØF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om ændring af forordning (EØF)
nr. 804/68 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter
70
blev der fra den
2. april 1984 indført en tillægsafgiftsordning i sektoren. Ordningen er blevet forlænget flere
gange, bl.a. ved Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en
tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter
71
, og senest frem til 31. marts 2008 ved Rådets
forordning (EF) nr. 1256/1999 af 17. maj 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 3950/92
om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter
72
.
For at gøre brug af de erfaringer, der er gjort, og med henblik på at forenkle og tydeliggøre
ordningen bør forordning (EØF) nr. 3950/92 ophæves og bestemmelserne under den
forlængede ordning omstruktureres og tydeliggøres.
Ordningens hovedformål er at begrænse forskellene mellem udbud og efterspørgsel for mælk
og mejeriprodukter og de deraf følgende strukturelle overskud for derigennem at opnå en
bedre balance på markedet. Den bør derfor forlænges for yderligere syv tolvmånedersperioder
begyndende den 1. april 2008. Disse perioder føjes til de perioder, der allerede er fastsat ved
forordning (EØF) nr. 3950/92.
Indikativprisen for mælk reduceres gradvist med i alt 28 % over fem produktionsår fra den
1. juli 2004. Denne foranstaltnings indvirkning på det interne forbrug og eksporten af mælk og
mejeriprodukter berettiger til en begrænset forøgelse af den samlede EU-referencemængde for
mælk efter hver enkelt prissænkning med henblik på at opretholde balancen mellem
produktionen og det forventede forbrug og på at undgå forstyrrelser på markedet for
mejeriprodukter.
Den metode, der blev vedtaget i 1984, og som indebærer, at der betales en afgift på de
indsamlede mælkemængder og mælkemængder solgt direkte til konsum, som ligger over en
(2)
(3)
(4)
(5)
68
69
70
71
72
EFT C ... af .... , s. ...
EFT C ... af .... , s. ...
EFT L 90 af 1.4.1984, s. 10.
EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2018/2002
(EFT L 313 af 16.11.2002, s. 3)
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 73.
125
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
vis garantitærskel, bør bevares. Denne tærskel fastsættes for hver enkelt medlemsstat som en
samlet garantimængde for et referencemælkefedtindhold.
(6)
Den afgift, der skal anvendes i tilfælde af overskridelse af referencemængderne, bør være
tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning, og ved overskridelse af den nationale
referencemængde bliver den skyldig for medlemsstaten, som fordeler betalingsbyrden på de
producenter, der har medvirket til overskridelsen.
I forordning (EØF) nr. 3950/92 foretages der en skelnen mellem leverance og direkte salg.
Erfaringerne viser, at forvaltningen bør forenkles ved at begrænse leverancerne til sødmælk og
udelukke alle andre mejeriprodukter, hvis afsætning fremover derfor bør inkluderes under
direkte salg og benævnes som "salg".
Det bør overlades til medlemsstaterne at fordele de individuelle referencemængder for både
leverancer og salg, hvilket kræver separat bogføring af leverede og solgte mængder og
eventuelle overskridelser af disse mængder. Fordelingen bør baseres på producenternes
referencemængder for den tolvmånedersperiode, der udløber den 31. marts 2004. Summen af
de mængder, producenterne tildeles af medlemsstaterne, må ikke overskride de nationale
referencemængder. De nationale referencemængder bør fastlægges for elleve
tolvmånedersperioder begyndende den 1. april 2004 under hensyn til den tidligere ordnings
bestemmelser.
Det skal fastsættes, hvorledes der tages hensyn til mælkens fedtindhold ved den endelige
opgørelse af de leverede mængder. Det bør understreges, at individuelle korrektioner i
nedadgående retning af den leverede mælks fedtindhold eller opdeling af mælken i forskellige
bestanddele under ingen omstændigheder må medføre afgiftsfritagelse for en mængde, der
overstiger den samlede garantimængde i en medlemsstat. På grund af de meget begrænsede
mængder, der er tale om, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til fedtindholdet i forbindelse
med salg direkte til forbrugerne.
For at sikre, at ordningen fungerer effektivt, bør producenternes bidrag til afgiften inddrives af
opkøberne, der bedst kan gennemføre de nødvendige transaktioner og derfor bør derfor råde
over midler, som sætter dem i stand til at foretage inddrivning af disse bidrag. Til gengæld bør
inddrevne beløb, der overstiger medlemsstatens skyldige afgift, anvendes til finansiering af
nationale omstruktureringsprogrammer og/eller tilbagebetales til visse kategorier af
producenter eller producenter, som befinder sig i en ekstraordinær situation. Hvis det
imidlertid viser sig, at medlemsstaten ikke skylder nogen afgift, skal eventuelle inddrevne
forskud betales tilbage.
Erfaringerne har vist, at gennemførelsen af denne ordning forudsætter, at der findes en
national reserve, som tilføres alle de mængder, for hvilke der af den ene eller anden grund ikke
er sket eller ikke længere sker individuel tildeling. For at gøre det muligt for medlemsstaterne
at imødekomme situationer, der ifølge objektive kriterier er specielle, bør de have tilladelse til
at supplere deres nationale reserve, navnlig som følge af en lineær nedskæring af alle
referencemængderne under ét.
For at sikre en tilstrækkeligt fleksibel forvaltning af ordningen bør medlemsstaterne kunne
omfordele ubenyttede referencemængder ved udløbet af en periode på nationalt plan eller
mellem opkøbere.
Underudnyttelse af referencemængderne kan forhindre en hensigtsmæssig udvikling af
mælkeproduktionen. For at undgå dette bør medlemsstaterne i overensstemmelse med de
generelle principper i EF-retten ved tydelig underudnyttelse over en længere periode kunne
bestemme, at ubenyttede referencemængder overgår til den nationale reserve med henblik på
omfordeling på andre producenter. Der bør imidlertid tages hensyn til producenter, der
midlertidigt er ude af stand til at producere, men som ønsker at genoptage produktionen.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
126
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0127.png
(14)
Midlertidig overførsel af dele af de individuelle referencemængder har bidraget til at opnå en
velfungerende ordning i de medlemsstater, som har tilladt dette. Anvendelsen af denne
mekanisme bør imidlertid hverken stå i vejen for strukturelle udviklingstendenser og
tilpasninger eller medføre undervurdering af deraf følgende administrative vanskeligheder
eller gøre det muligt for tidligere producenter, som har indstillet deres produktion, at
opretholde deres kvoter ud over den tid, der er strengt nødvendig for, at de kan overføres til
aktive producenter.
Ved ibrugtagningen af ordningen i 1984 blev der indført det princip, at den referencemængde,
der svarer til en given bedrift, overgår til køber, lejer eller arving, hvis en bedrift sælges,
udlejes eller overdrages ved arv. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre dette oprindelige
princip. De nationale bestemmelser til beskyttelse af parternes legitime interesser ved al
overførsel bør dog anvendes, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne.
Med henblik på at fortsætte omstruktureringen af mælkeproduktionen eller forbedre miljøet og
for at undgå, at kvoterne forbliver tilknyttet bedrifter, hvis mælkeproduktion er indstillet, bør
der anvendes visse undtagelser fra det princip, at referencemængden er knyttet til bedriften, og
medlemsstaterne bør have mulighed for fortsat at kunne iværksætte nationale
omstruktureringsprogrammer. Det er også nødvendigt at sikre muligheden for i et vist omfang
at omfordele referencemængderne inden for bestemte geografiske områder ud fra objektive
kriterier, således at det navnlig sikres, at kvoterne forbeholdes aktive producenter.
Medlemsstaterne bør ligeledes kunne overføre referencemængder på andre måder end ved
individuelle transaktioner mellem producenterne.
For at undgå fordyrelse af produktionsmidlerne eller ulige behandling bør det understreges, at
det ikke er tilladt at yde nogen form for offentlig finansiel støtte til opkøbere af kvoter.
Hovedformålet med den afgift, der er omhandlet i nærværende forordning, er at regulere og
stabilisere markedet for mejeriprodukter. Den inddrevne afgift bør derfor anvendes til
finansiering af udgifterne i mælkesektoren.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør fastlægges efter
Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for
udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
73
-
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Formål
For 11 på hinanden følgende tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2004 (i det følgende
benævnt "tolvmånedersperioder"), indføres der en afgift (i det følgende benævnt "afgiften") for de
mængder komælk og andre mejeriprodukter, som afsættes i den pågældende tolvmånedersperiode ud
over de mængder, der er fastsat i bilag I.
Disse mængder fastsættes uden at foregribe en eventuel revision i lyset af den generelle
markedssituation og særlige forhold i visse medlemsstater.
73
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
127
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0128.png
Artikel 2
Afgift
Afgiften fastsættes til 115 % af indikativprisen for mælk.
Artikel 3
Betaling af afgift
1.
Inden den 1. september efter den pågældende tolvmånedersperiode indbetaler
medlemsstaterne til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
et beløb svarende til den afgift, som er beregnet for alle overskridelser af
referencemængderne i bilag I, under hensyn til det referencefedtindhold, der er fastsat i
bilag II.
Afgiften fordeles udelukkende på de producenter, der har medvirket til overskridelserne, og i
forhold til de individuelle referencemængder, der er omhandlet i artikel 5.
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)
b)
"mælk": det produkt, der er defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF)
nr. 2597/97
74
"andre
mejeriprodukter":
ethvert andet mejeriprodukt end mælk, navnlig skummetmælk,
fløde, smør og ost; hvis det er relevant, kan de omregnes til "mælkeækvivalenter" ved hjælp
af koefficienter, der fastsættes efter proceduren i artikel 21, stk. 2
"producent": landmænd som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. ... om
fastlæggelse af fælles regler for ordninger for direkte støtte under den fælles landbrugspolitik
og støtteordninger for producenter af visse afgrøder
75
, hvis bedrift ligger på en EU-
medlemsstats geografiske område, og som producerer og sælger mælk eller forbereder sig på
at gøre dette inden for en nær fremtid
"bedrift": bedrifter som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. ... om fastlæggelse
af fælles regler for ordninger for direkte støtte under den fælles landbrugspolitik og
støtteordninger for producenter af visse afgrøder
"opkøber": en virksomhed eller en sammenslutning, der opkøber mælk hos producenterne:
–
–
med henblik på indsamling, emballering, oplagring, afkøling og forarbejdning af mælk
eller mejeriprodukter, herunder på kontrakt
for at sælge den videre til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder
mælk eller andre mejeriprodukter.
2.
c)
d)
e)
Som opkøber betragtes imidlertid også en sammenslutning af opkøbere fra samme
geografiske område, der for disses regning udfører de nødvendige administrative og
regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med betaling af afgiften. I forbindelse med
anvendelse af denne bestemmelse betragtes Grækenland som ét geografisk område, hvor et
offentligt organ kan sidestilles med ovennævnte sammenslutning af opkøbere
74
75
EFT L 351 af 23.12.1997, s. 13.
EFT L ... af ... , s. ...
128
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
f)
"leverance": enhver leverance af mælk, med undtagelse af ethvert andet mejeriprodukt, til en
opkøber, uanset om transporten besørges af producenten, af opkøberen, af den virksomhed,
der behandler eller forarbejder disse produkter, eller af tredjemand
"salg": ethvert salg eller enhver overførsel af mælk eller mejeriprodukter, bortset fra
leverancer af mælk som omhandlet under litra f)
"afsætning": levering af mælk eller salg af mælk eller mejeriprodukter
"tildelte
referencemængder"
eller "individuelle
referencemængder":
referencemængderne
den 1. april i enhver tolvmånedersperiode
"disponible
referencemængder":
de mængder, der er til rådighed for producenten den
31. marts under hensyn til alle overførsler, salg og midlertidige tildelinger, der er omhandlet
i nærværende forordning, og som har fundet sted i løbet af den forudgående
tolvmånedersperiode.
Kapitel 2
Tildeling af referencemængder
Artikel 5
Individuelle referencemængder
g)
h)
i)
j)
1.
Medlemsstaterne fordeler de mængder, der er omhandlet i bilag I, mellem producenterne på
grundlag af den individuelle referencemængde eller de individuelle referencemængder som
omhandlet i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3950/92 for den tolvmånedersperiode, der
udløber den 31. marts 2004.
En producent kan råde over en eller to referencemængder, henholdsvis til levering og til salg.
Det er kun den ansvarlige myndighed i medlemsstaten, der kan overføre mængder fra den
ene referencemængde til den anden, og kun efter behørigt begrundet anmodning fra
producenten.
De individuelle referencemængder tilpasses om nødvendigt til hver af de berørte
tolvmånedersperioder, således at summen af de individuelle referencemængder for hver
medlemsstat ikke overstiger den tilsvarende samlede mængde, der er fastsat i bilag I, under
hensyn til eventuelle reduktioner, der foretages i forbindelse med overførsler til den
nationale reserve i henhold til artikel 13.
Artikel 6
Tildeling af mængder fra den nationale reserve
2.
3.
Medlemsstaterne fastsætter de nødvendige regler for, at der efter objektive kriterier, som meddeles
Kommissionen, kan tildeles producenter, som er aktive producenter eller ønsker at etablere en
produktion, mængder fra den nationale reserve som omhandlet i artikel 13.
Kapitel 3
Beregning af afgift
Artikel 7
Bogføring af mængder
1.
Medlemsstaterne skal for leverance og salg foretage separat bogføring af individuelle
referencemængder, afsatte mængder og eventuelle overskridelser af de individuelle
mængder.
129
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
2.
Hvis en producent råder over to referencemængder, beregnes hans bidrag til eventuel skyldig
afgift separat for hver referencemængde.
Artikel 8
Fedtindhold
1.
Der fastsættes for hver enkelt producent et repræsentativt fedtindhold, der anvendes på den
pågældende producents individuelle referencemængde eller referencemængder. Det skal
være lig gennemsnittet af de repræsentative fedtindhold for referencemængderne på
tildelingsdagen. Det repræsentative fedtindhold tilpasses ved køb eller overførsel af
referencemængder efter regler, der fastsættes i henhold til artikel 21, stk. 2.
Det repræsentative fedtindhold, der er omhandlet i stk. 1, tilpasses eventuelt for hver
tolvmånedersperiode, således at den vægtede sum af de individuelle referencefedtindhold for
hver medlemsstat ikke overstiger det referencefedtindhold, der er fastsat i bilag II.
Artikel 9
Leveringsafgift
2.
1.
Med henblik på den endelige beregning af afgiften øges eller reduceres de mængder, der er
leveret af hver enkelt producent, når det faktiske fedtindhold adskiller sig fra
referencefedtindholdet, og dette sker ud fra koefficienter og på vilkår, der fastsættes i
henhold til artikel 21, stk. 2.
Hvis summen af leverancer, der er justeret efter stk. 1, er lavere end de faktiske leverancer,
beregnes afgiften på grundlag af de faktiske referencer. I så fald foretages hver nedjustering
forholdsmæssigt på en sådan måde, at summen af justerede leverancer kommer på niveau
med de faktiske leverancer.
Hvis summen af de leverancer, der er justeret efter stk. 1, er højere end de faktiske
leverancer, fastsættes afgiften på grundlag af de justerede referencer.
2.
3.
Medlemsstaterne træffer beslutning om de enkelte producenters bidrag til betalingen af
afgiften efter eventuel omfordeling af ubenyttede referencemængder:
a)
b)
enten på nationalt niveau på grundlag af den mængde, med hvilken de enkelte
producenters referencemængde er overskredet, eller
først på opkøberniveau på grundlag af overskridelsen efter tildeling af eventuelle
ubenyttede referencemængder, enten i forhold til hver enkelt producents
referencemængder eller ud fra objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaterne,
og derefter på nationalt plan.
Artikel 10
Opkøbernes rolle
1.
Opkøberen har ansvaret for at indsamle afgiftsbidrag fra de berørte producenter og indbetaler
inden en dato og efter en procedure, der fastsættes efter artikel 21, stk. 2, til medlemsstatens
ansvarlige organ de inddrevne bidrag, som trækkes fra den mælkepris, der betales til de
producenter, der er ansvarlige for overskridelsen, eller inddrives på anden måde, hvis dette
ikke er muligt.
Hvis en opkøber helt eller delvist træder i stedet for en eller flere opkøbere, tages der hensyn
til producenternes individuelle referencemængder for den resterende del af den løbende
2.
130
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
tolvmånedersperiode efter fradrag af allerede leverede mængder og under hensyn til deres
fedtindhold. De samme bestemmelser gælder, hvis en producent overgår fra en opkøber til en
anden.
3.
Producenter, som ønsker at levere til flere opkøbere, skal informere hver enkelt opkøber om
de andre opkøberes identitet, om den samlede referencemængde, de råder over, og den
planlagte fordeling af denne på de forskellige opkøbere.
Hvis de mængder, en producent har leveret, overstiger hans referencemængde, fratrækker
opkøberen ifølge bestemmelser, der fastlægges af medlemsstaten, som forskud på
producentens bidrag et beløb i mælkeprisen for hver leverance fra denne producent, der
overstiger referencemængden.
Artikel 11
Afgift ved salg
1.
Ved salg fastsættes producenternes bidrag til afgiftsbetalingen ved beslutning truffet af
medlemsstaterne, efter eventuel omfordeling af ubenyttede referencemængder, på passende
regionalt niveau eller i påkommende tilfælde gennem godkendte producentorganisationer.
Hvis ikke alle mælkens bestanddele afsættes, fastsætter medlemsstaterne afgiften ud fra den
samlede mængde mælk, der er tale om, ved anvendelse af koefficienter, der fastsættes efter
proceduren i artikel 21, stk. 2.
I tilfælde af salg direkte til forbrugerne tages der ikke hensyn til fedtindholdet ved beregning
af afgiften. I andre tilfælde, hvor det faktiske fedtindhold er højere end producentens
repræsentative fedtindhold, øges de overførte mængder ud fra koefficienter og på vilkår, der
fastsættes efter artikel 21, stk. 2.
Kapitel 4
Afgiftsforvaltning
Artikel 12
Overskydende eller ikke-betalte beløb
1.
Når det fastslås, at afgiften skal betales, og det inddrevne producentbidrag er højere end
afgiften, kan medlemsstaten:
a)
b)
helt eller delvist anvende saldoen til finansiering af de foranstaltninger, som er
omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), og/eller
helt eller delvist omfordele den på producentkategorier, som er opstillet af
medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes efter proceduren i
artikel 21, stk. 2, eller producenter, som er ramt af en ekstraordinær situation som
følge af en national foranstaltning, der er uden forbindelse med nærværende ordning.
4.
2.
3.
2.
Hvis det fastslås, at der ikke skal betales afgift, tilbagebetales den afgift, opkøberne eller
medlemsstaten eventuelt har inddrevet, senest ved udløbet af den efterfølgende
tolvmånedersperiode.
Hvis en opkøber ikke er i stand til at inddrive afgiftsbidraget hos en producent, inddriver
medlemsstaten det skyldige beløb direkte hos producenten.
3.
131
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 13
National reserve
1.
De enkelte medlemsstater opretter navnlig med henblik på gennemførelse af de tildelinger,
som er omhandlet i artikel 6, en national reserve som en del af de mængder, der er fastsat i
bilag I. Denne nationale reserve kan bl.a. suppleres ved at fradrage mængder fra
referencemængder, der overføres efter artikel 16 og 17, eller ved lineær nedskæring af
samtlige individuelle referencemængder.
Eventuelle supplerende referencemængder, en medlemsstat tildeles, tilgår automatisk den
nationale reserve.
Artikel 14
Ikke-aktivitet
1.
Når en fysisk eller juridisk person, som råder over individuelle referencemængder, ikke
længere opfylder betingelserne i artikel 4, litra c), i en tolvmånedersperiode, overgår disse
mængder senest den 1. april det efterfølgende kalenderår til den nationale reserve,
medmindre han genoptager afsætningen senest denne dato.
Hvis den pågældende fysiske eller juridiske person genoptager afsætningen senest ved
udløbet af den anden tolvmånedersperiode efter inddragelsen af disse mængder, tildeles
denne fysiske eller juridiske person en referencemængde fra den nationale reserve efter
artikel 5, stk. 1, senest den 1. april efter ansøgningsdatoen.
Hvis en producent i mindst en tolvmånedersperiode ikke udnytter mindst 70 % af sin
individuelle referencemængde ved salg af mælk eller andre mejeriprodukter, kan
medlemsstaten i overensstemmelse med de generelle principper i EF-bestemmelserne:
a)
b)
4.
beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser hele eller en del af den ubenyttede
referencemængde atter skal overgå til den nationale reserve
fastsætte, på hvilke betingelser den pågældende producent atter skal tildeles en
referencemængde
2.
2.
3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 3 anvendes dog ikke i tilfælde af force majeure og i behørigt
begrundede tilfælde, som har midlertidig indflydelse på de pågældende producenters
produktionskapacitet og er anerkendt af myndighederne.
Artikel 15
Midlertidig overførsel
1.
Senest ved udløbet af hver tolvmånedersperiode tillader medlemsstaterne for den
pågældende periode eventuel midlertidig overførsel af en del af de individuelle
referencemængder, som de dertil berettigede producenter ikke agter at udnytte.
Medlemsstaterne
kan
regulere
overførslerne
efter
producentkategori
eller
mælkeproduktionens struktur og begrænse dem på opkøberniveau eller inden for regioner og
fastsætte, i hvilket omfang producenten igen kan foretage overførsel.
2.
Hver medlemsstat kan beslutte ikke at iværksætte stk. 1 ud fra et af de følgende kriterier eller
begge kriterier:
a)
nødvendigheden af at fremme strukturudviklingen og strukturtilpasninger
132
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
b)
bydende nødvendige administrative hensyn.
Artikel 16
Endelig overførsel
1.
De individuelle referencemængder overgår sammen med bedriften ved salg, bortforpagtning
eller overdragelse ved faktisk eller forventet arv til den producent, som overtager den, efter
regler, som medlemsstaterne fastsætter under hensyn til de arealer, der anvendes til
mælkeproduktionen, eller til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem
parterne.
Hvis der overføres jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, eller
overførslen sker til ikke-landbrugsmæssige formål, fastsætter medlemsstaterne iværksættelse
af de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af parternes legitime interesser, herunder at
der gives den hidtidige producent mulighed for at fortsætte med mælkeproduktion, hvis han
ønsker at gøre det.
Såfremt der ikke findes nogen aftale mellem parterne, hvor en forpagtningskontrakt udløber
uden at kunne fornyes på tilsvarende betingelser, eller i situationer, der har tilsvarende
retsvirkninger, overføres de pågældende individuelle referencemængder helt eller delvis til
de producenter, der overtager dem, efter bestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat eller
fastsætter, under hensyn til parternes legitime interesser.
Medlemsstaterne kan efter fælles overenskomst fastsætte overførsler af referencemængder,
enten direkte mellem producenter eller ved transaktioner, der iværksættes på initiativ af de
ansvarlige myndigheder.
Ved overførsler som omhandlet i stk. 1 til 4 tilbageholder medlemsstaterne en del af den
mængde, der overføres, til den nationale reserve. Denne del kan variere alt efter
omstændighederne og objektive kriterier.
Artikel 17
Særlige overførselsforanstaltninger
2.
3.
4.
5.
1.
For at gennemføre en vellykket omstrukturering af mælkeproduktionen eller for at forbedre
miljøet kan medlemsstaterne efter nærmere regler, som de fastsætter under hensyn til
parternes legitime interesser:
a)
yde producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres mælkeproduktion
eller en del af den, en godtgørelse der udbetales i én eller flere årsrater, og overføre de
således frigivne referencemængder til den nationale reserve
ud fra objektive kriterier fastsætte, på hvilke betingelser producenterne ved
begyndelsen af en tolvmånedersperiode mod betaling, kan opnå, at den ansvarlige
myndighed eller det organ, der er udpeget af denne myndighed, omfordeler
referencemængder, som ved udgangen af den forudgående tolvmånedersperiode er
endeligt frigivet af andre producenter mod ydelse i én eller flere årlige rater af en
godtgørelse svarende til ovennævnte betaling
ved overførsel af jord med henblik på miljøforbedring bestemme, at den pågældende
individuelle referencemængde tildeles en producent, der opgiver jord, men ønsker at
fortsætte med mælkeproduktion
b)
c)
133
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
d)
ud fra objektive kriterier fastsætte, i hvilke regioner og indsamlingsområder endelige
overførsler af referencemængder uden overførsel af den tilsvarende jord er tilladt med
henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur
efter anmodning fra producenten til den ansvarlige myndighed eller til det organ, der
er udpeget af denne myndighed, tillade endelig overførsel af referencemængder uden
overførsel af den tilsvarende jord eller omvendt med henblik på at forbedre
mælkeproduktionens struktur på bedriftsniveau eller at muliggøre ekstensivering af
produktionen.
fastsætte tildelingsvilkårene for de supplerende mængder, medlemsstaten råder over.
e)
f)
2.
3.
Bestemmelserne i stk. 1 kan gennemføres nationalt, regionalt eller i specificerede
indsamlingsområder.
Der tillades ikke andre overførselsforanstaltninger end dem, der er omtalt i stk. 1.
Artikel 18
Støtte til opkøb af referencemængder
Der kan ikke ydes finansiel støtte af nogen offentlig myndighed til parter, der får adgang til
referencemængder ved salg, overførsel eller tildeling under denne forordning.
Artikel 19
Godkendelse
Status som sælger eller opkøber skal godkendes af medlemsstaten efter kriterier, der fastsættes i
henhold til artikel 21, stk. 2. Det samme gælder i påkommende tilfælde for de
producentorganisationer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1.
Kapitel 5
Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser
Artikel 20
Afgiftsanvendelse
Afgiften er at betragte som en foranstaltning til regulering af landbrugsmarkederne, og den anvendes
til finansiering af udgifter i mejerisektoren.
Artikel 21
Forvaltningskomité
1.
2.
3.
Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter, der blev nedsat
ved artikel 41 i forordning (EF) nr. 1255/1999.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.
134
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
Artikel 22
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 3950/92 ophæves fra den 31. marts 2004.
Henvisninger til den ophævede forordning er at betragte som henvisninger til nærværende forordning
og bør sammenholdes med korrelationstabellen i bilag III.
Artikel 23
Overgangsforanstaltninger
Når der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette gennemførelsen af de ændringer af
ordningen, der er fastsat i denne forordning, vedtages de efter proceduren i artikel 21, stk. 2.
Artikel 24
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Den anvendes fra den 1. april 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
135
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0136.png
BILAG I
Referencemængder
a)
Perioden 2004/05
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal *
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
*
Undtagen Madeira
Mængde (t)
3 326 983,000
4 477 625,000
28 004 140,000
700 513,000
6 116 950,000
24 356 977,000
5 395 764,000
10 530 060,000
270 394,000
11 130 065,000
2 763 148,000
1 879 823,000
2 419 026,324
3 319 515,000
14 682 697,000
b)
Perioden 2005/06
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal *
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
*
Undtagen Madeira
Mængde (t)
3 343 535,000
4 499 902,000
28 143 464,000
700 513,000
6 116 950,000
24 478 156,000
5 395 764,000
10 530 060,000
271 739,000
11 185 438,000
2 776 895,000
1 889 185,000
2 431 049,324
3 336 030,000
14 755 647,000
136
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0137.png
c)
Perioden 2006/07
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal *
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
*
Undtagen Madeira
Mængde (t)
3 360 087,000
4 522 178,000
28 282 788,000
700 513,000
6 116 950,000
24 599 335,000
5 395 764,000
10 530 060,000
273 084,000
11 240 812,000
2 790 642,000
1 898 548,000
2 443 071,324
3 352 545,000
14 828 597,000
d)
Perioden 2007/08
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal *
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
*
Undtagen Madeira
Mængde (t)
3 393 687,870
4 567 399,780
28 565 615,880
707 518,130
6 178 119,500
24 845 328,350
5 449 721,640
10 635 360,600
275 814,840
11 353 220,120
2 818 548,420
1 917 533,480
2 467 502,037
3 386 070,450
14 976 882,970
137
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0138.png
e)
Perioden 2008/09 til 2014/15
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal *
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
*
Undtagen Madeira
Mængde (t)
3 427 288,740
4 612 621,560
28 848 443,760
714 523,260
6 239 289,000
25 091 321,700
5 503 679,280
10 740 661,200
278 545,680
11 465 628,240
2 846 454,840
1 936 518,960
2 491 932,750
3 419 595,900
15 125 168,940
138
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0139.png
Bilag II
Referencefedtindhold
Referencefedtindhold
(g/kg)
36,91
43,68
40,11
36,10
36,37
39,48
35,81
36,88
39,17
42,36
40,30
37,30
43,40
43,40
39,70
Medlemsstat
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
139
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0140.png
BILAG III
Korrelationstabel
Denne forordning
Artikel 1, stk. 1
stk. 2
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5, stk. 1
stk. 2
stk. 3
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9, stk. 1 og 2
stk. 3
Artikel 10, stk. 1
stk. 2
stk. 3
stk. 4
Artikel 11, stk. 1
stk. 2
stk. 3
Artikel 12, stk. 1
stk. 2
stk. 3
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Forordning (EØF) nr. 3950/92
Artikel 1, stk. 1
Artikel 3, stk. 2
Artikel 1, stk. 2
Artikel 2, stk. 1, afsnit 1
Artikel 9
-
-
Artikel 4, stk. 2
-
-
-
-
Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 2, afsnit 1
Artikel 2, stk. 2, afsnit 2
–
Artikel 2, stk. 2, afsnit 3
Artikel 2, stk. 1
-
-
Artikel 2, stk. 4
-
-
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2 og 3
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
-
-
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Bilag
-
-
140
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0141.png
BILAG
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
2.
BUDGETPOST :
B1-10 til B1-33 (2003 – budgetnomenklatur)
FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE:
- Rådets forordning om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder
- Rådets forordning om den fælles markedsordning for korn
- Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris
- Rådets forordning om den fælles markedsordning for tørret foder for produktionsårene 2004/05 til
2007/08
- Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for
mælk og mejeriprodukter
- Rådets forordning om en afgift på mælk og mejeriprodukter
RETSGRUNDLAG:
Traktatens artikel 36 og 37
FORMÅL:
Forslag som led i midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik i henhold til Agenda 2000 om en række
tilpasninger med henblik på :
- at øge EU-landbrugets konkurrenceevne
- at fremme et mere markedsorienteret, bæredygtigt landbrug
- at skabe en mere afbalanceret støtte og styrke udviklingen af landdistrikterne
FINANSIELLE VIRKNINGER
REGNSKABS-
REGNSKABS-
REGNSKABS-
ÅRET 2004
ÅRET 2005
ÅRET 2006
(mio. EUR)
(mio. EUR)
(mio. EUR)
UDGIFTER, SOM AFHOLDES OVER EU-
BUDGETTET
EU-15
- 97
- 28
- 337
TL-10
-
+ 15
- 17
--------
--------
----------
--------
I alt
- 97
- 13
- 354
INDTÆGTER
-
EF's EGNE INDTÆGTER
-
2007
- 470
– 33
--------
- 503
- 228
---------
- 731
-
-
2008
- 566
– 45
--------
- 611
- 751
--------
- 1 362
-
2009
+ 64
+ 37
--------
+ 101
- 2 030
----------
- 1 929
-
-
2010
- 186
+ 88
-----------
- 98
- 2 420
-----------
- 2 518
-
3.
4.
5.
5.0
5.1
5.0.1 OVERSLAG - UDGIFTER
EU-15
TL-10
---------
I alt a)
Virkning af graduering/degressivitet
I alt b)
5.1.1 OVERSLAG - INDTÆGTER
5.2
BEREGNING: Se bilag
6.0
ER FINANSIERING MULIG GENNEM BEVILLINGER OPFØRT UNDER DET
PÅGÆLDENDE KAPITEL I DET LØBENDE BUDGET?
JA / NEJ
6.1
ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER I DET
LØBENDE BUDGET?
JA / NEJ
6.2
ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT?
JA / NEJ
6.3
SKAL DER OPFØRES BEVILLINGER PÅ FREMTIDIGE BUDGETTER?
JA / NEJ
BEMÆRKNINGER:
b) De beløb, der er til rådighed til landdistriktsudvikling, er på 228 mio. EUR for 2007, 475 mio. EUR for 2008,
741 mio. EUR for 2009 og 988 mio. EUR for 2010.
- Forslaget har ingen indvirkning på de administrative udgifter.
- Der er foretaget konsekvensanalyser af de foreslåede foranstaltninger.
141
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0142.png
BILAG A - 1
OVERSLAG OVER UDGIFTERNE
A. VED GENNEMFØRELSE AF FORSLAGENE SOM LED I MIDTVEJSREVISIONEN
I. Markedsforanstaltninger
EU-15
1. Korn
. Eksportrestit.
1
mio. EUR
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Offentl. oplagr.
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Produktionsrestitutioner for stivelse
. Præmier for kartoffelstivelse
. Andet
2
. Korn i alt
9,0
39,0
27,5
78,0
16,5
64,0
169,2
3,5
45,9
39,2
1,0
492,8
243,3
33,0
55,0
22,0
110,0
367,0
165,0
210,0
697,0
-32,0
-8,0
416,0
250,0
270,0
26,0
54,0
46,0
2 461
479,3
3 786,4
67,0
3 853,4
216,3
37,6
2,8
p.m.
154,4
21,5
4 069,7
1,0
7,0
22,2
63,8
14,4
47,0
44,8
4,7
39,2
0,0
244,1
144,1
10,0
21,0
7,0
38,0
303,0
144,0
196,0
632,0
-60,0
-15,0
310,0
220,0
231,0
43,0
54,0
43,0
2 101
467,9
2 995,1
67,0
3 062,1
480,0
97,0
7,0
p.m.
321,0
55,0
3 542,1
0,0
0,0
21,2
60,8
14,4
14,1
17,5
0,0
39,2
0,0
167,2
104,1
0,0
5,0
2,0
7,0
223,0
120,0
183,0
551,0
-24,0
2,0
191,0
183,0
187,0
43,0
54,0
41,0
1 754
431,8
2 464,1
49,0
2 513,1
490,0
87,0
7,0
p.m.
341,0
55,0
3 003,1
0,0
0,0
21,2
55,4
14,4
12,2
15,0
0,0
39,2
0,0
157,4
64,1
0,0
5,0
2,0
7,0
191,0
108,0
170,0
469,0
-22,0
7,0
71,0
122,0
143,0
43,0
54,0
37,0
1 393
411,0
2 032,5
34,0
2 066,5
458,0
85,0
7,0
p.m.
311,0
55,0
2 524,5
0,0
0,0
42,4
53,6
14,4
12,2
0,0
0,0
39,2
0,0
161,8
24,0
0,0
5,0
2,0
7,0
150,0
82,0
157,0
387,0
-20,0
10,0
2,0
92,0
99,0
43,0
54,0
34,0
1 090
393,6
1 676,4
26,0
1 702,4
426,0
85,0
7,0
p.m.
279,0
55,0
2 128,4
0,0
0,0
42,4
54,6
13,8
12,5
0,0
0,0
39,2
0,0
162,5
0
0,0
5,0
2,0
7,0
119,0
68,0
149,0
315,0
1,0
10,0
0,0
67,0
61,0
43,0
54,0
32,0
919
377,1
1 465,6
24,0
1 489,6
394,0
85,0
7,0
p.m.
247,0
55,0
1 883,6
0,0
0,0
42,4
53,6
13,8
15,7
0,0
0,0
39,2
0,0
164,7
0
0,0
5,0
2,0
7,0
115,0
65,0
146,0
302,0
-2,0
10,0
0,0
61,0
55,0
23,0
54,0
32,0
861
377,1
1 409,8
24,0
1 433,8
394,0
85,0
7,0
p.m.
247,0
55,0
1 827,8
0,0
0,0
42,4
53,6
13,8
15,7
0,0
0,0
39,2
0,0
164,7
0
0,0
5,0
2,0
7,0
115,0
65,0
146,0
302,0
-2,0
10,0
0,0
61,0
55,0
23,0
54,0
32,0
861
377,1
1 409,8
24,0
1 433,8
394,0
85,0
7,0
p.m.
247,0
55,0
1 827,8
0,0
0,0
42,4
53,6
13,8
15,7
0,0
0,0
39,2
0,0
164,7
0
0,0
5,0
2,0
7,0
115,0
65,0
146,0
302,0
-2,0
10,0
0,0
61,0
55,0
23,0
54,0
32,0
861
377,1
1 409,8
24,0
1 433,8
394,0
85,0
7,0
p.m.
247,0
55,0
1 827,8
0,0
0,0
42,4
53,6
13,8
15,7
0,0
0,0
39,2
0,0
164,7
0
0,0
5,0
2,0
7,0
115,0
65,0
146,0
302,0
-2,0
10,0
0,0
61,0
55,0
23,0
54,0
32,0
861
377,1
1 409,8
24,0
1 433,8
394,0
85,0
7,0
p.m.
247,0
55,0
1 827,8
2. Tørret foder
. Produktionsstøtte for tørret foder
3. Ris
. Eksportrestitutioner
. Offentlig og privat oplagring
. Andet
3
. Ris i alt
4. Mælk og mejeriprodukter
. Eksportrestit.
- smør/butteroil
- skummetmælkspulver
- ost
- andre mejeriprodukter
. Offentl. oplagr.
- smør
- skummetmælkspulverr
. Intern støtte
- smør
- skummetmælkspulver
- kasein
. Privat oplagring
- smør
- ost
4
. Andet
. I alt mælk og mejeriprodukter
5. Oksekød
. Eksportrestitutioner
6a Markedsforanstaltninger i alt
(1 + 2 + 3 + 4 + 5)
6b Promoverende foranstaltninger
6. I alt markeds- og promoverende
foranstaltninger EU-15 (6a+ 6b)
7. Markedsforanstaltninger TL-10
heraf
- korn
- tørret foder
- ris
- mælk og mejeriprod.
- eksportrestitut. oksekød
8. Markeds- og promov. foranstaltninger
EU-25 (6 + 7)
1
2
3
4
Korn, tørret foder, ris, mælk og mejeriprodukter, eksportrestitutioner for oksekød
Fødevarehjælp
Fødevarehjælp, støtte for ris til Réunion
Fødevarehjælp, skolemælk, mælkeafgift.
142
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0143.png
BILAG A – 2
II. Direkte støtte til producenterne
EU-15
1. Enkeltbetalinger pr. bedrift
2a Direkte støtte
. basisarealbetalinger for markafgrøder
. tillægsbetaling for tørring
. tillægsbetaling for hård hvede
. støtte for bælgplanter
. produktionsstøtte for frø
. ammekopræmie
. supplerende ammekopræmie
. særlig oksekødspræmie
. slagtepræmie til oksekødsproducenter
. ekstensiveringspræmie oksekødsprod.
. tillægsbetaling til oksekødsproducenter
. fåre- og gedepræmie
. tillægspræmie for får og geder
. tillægsbetaling producenter får + geder
. præmie for mejeriprodukter
. tillægsbetalinger til mælkeproducenter
. betalinger
kartoffelstivelsesproduc. 50 %
. arealstøtte for ris
. indkomstbetalinger for tørret foder
. tillægspræmier for okse- og fårekød -
fjerntliggende øer og regioner
. i alt direkte støtte (a)
2b. Direkte støtte
. tillægsstøtte arealer med proteinafgr.
. arealstøtte for hård kvalitetshvede
. arealstøtte for ris
. arealstøtte for nødder
. arealstøtte for energiafgrøder
. betalinger til kartoffelstivelsesproduc.
. i alt direkte støtte (b)
3. I alt (1+2a+2b)
EU-15
1
mio. EUR
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
28 025,6 28 901,0 29 780,8 30 760,0 31 739,3 31 739,3 31 739,3 31 739,3 31 739,3
ENKELTBETALINGERNES OPRINDELSE
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
1 925,8
2 178,8
1 023,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
(16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0) (16471,0)
(67,5)
(979,3)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(675,7)
(303,6)
194,8
(96,0)
128,9 (247,4)
(132,7)
5,8
(5,7)
(67,5)
(876,7)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(1350,1)
(607,2)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(2025,8)
(910,8)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(2701,4)
(1214,4)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(3377,1)
(1518,0)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(3377,1)
(1518,0)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(3377,1)
(1518,0)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(3377,1)
(1518,0)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
(67,5)
(777,2)
(72,4)
(106,4)
(2012,5)
(99,4)
(1911,1)
(1525,8)
(1013,5)
(461,4)
(1378,6)
(393,6)
(72,0)
(3377,1)
(1518,0)
(96,0)
(247,4)
(132,7)
(5,7)
27 549
67,4
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
77,8
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
632,6
67,4
27 616,1 28 658,2 29 533,6 30 413,4 31 392,6 32 371,9 32 371,9 32 371,9 32 371,9 32 371,9
1 450,0
1 786,0
2 142,0
2 522,0
3 232,0
3 879,0
4 525,0
5 171,0
5 819,0
4. I alt direkte støtte TL-10
5. I alt direkte støtte EU-25 (3 + 4)
III. I ALT (I + II)
27 616,1 30 108,2 31 319,6 32 555,4 33 914,6 35 603,9 36 250,9 36 896,9 37 542,9 38 190,9
MIO EUR
2004
I alt (I + II)
I alt (I + II)
I alt (I + II)
1
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
EU-15
TL-10
EU-25
31 469,5 31 720,3 32 046,7 32 479,9 33 095,0 33 861,5 33 805,7 33 805,7 33 805,7 33 805,7
216,3
1 930,0
2 276,0
2 600,0
2 948,0
3 626,0
4 273,0
4 919,0
5 565,0
6 213,0
31 685,8 33 650,3 34 322,7 35 079,9 36 043,0 37 487,5 38 078,7 38 724,7 39 370,7 40 018,7
Foranstaltninger ændres, afskaffes eller indføres ved forslagene som led i midtvejsrevisionen.
143
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0144.png
BILAG B – 1
OVERSLAG OVER UDGIFTERNE
B. STATUS QUO
I. Markedsforanstaltninger
1
mio. EUR
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
EU-15
1. Korn
. Eskportrestitut.
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Offentl. oplagr.
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Produktionsrestitutioner for stivelse
. Præmier for kartoffelstivelse
. Andet
2
. I alt korn
9,0
38,0
10,0
78,0
17,3
64,6
189,9
5,5
45,9
39,2
1,0
498,4
316,8
33,0
55,0
22,0
110,0
364,0
151,0
210,0
697,0
-24,0
-7,0
430,0
256,0
275,0
26,0
54,0
47,0
2479
479,3
3 883,5
67,0
3 950,5
216,3
37,6
2,8
p.m.
154,4
21,5
4 166,8
10,0
43,0
26,0
86,0
17,5
49,0
189,5
48,2
39,2
1,0
509,4
316,8
34,0
62,0
22,0
118,0
364,0
147,0
210,0
697,0
-19,0
-14,0
419,0
248,0
264,0
26,0
54,0
47,0
2443
467,9
3 855,1
67,0
3 922,1
551,0
97,0
7,0
p.m.
392,0
55,0
4 473,1
10,0
42,0
24,0
89,0
16,2
42,7
193,7
48,2
39,2
1,0
506,0
316,8
34,0
74,0
22,0
130,0
327,0
109,0
199,0
630,0
-22,0
-8,0
345,0
204,0
209,0
36,0
54,0
44,0
2127
431,8
3 511,6
67,0
3 578,6
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
4 189,6
10,0
46,0
24,0
83,0
16,2
21,3
205,5
35,4
39,2
1,0
481,6
316,8
34,0
84,0
22,0
140,0
290,0
83,0
183,0
560,0
-40,0
-6,0
260,0
126,0
143,0
36,0
54,0
41,0
1730
431,8
3 100,2
67,0
3 167,2
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 778,2
10,0
48,0
20,0
81,0
15,7
17,4
217,5
33,9
39,2
1,0
483,7
316,8
34,0
134,0
22,0
190,0
255,0
57,0
175,0
474,0
-51,0
0,0
185,0
91,0
94,0
36,0
54,0
39,0
1409
431,8
2 831,3
67,0
2 898,3
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 509,3
11,0
46,0
17,0
82,0
16,8
28,2
240,7
33,9
39,2
1,0
515,8
316,8
34,0
344,0
22,0
400,0
228,0
52,0
174,0
460,0
-62,0
0,0
175,0
82,0
77,0
25,0
54,0
39,0
1304
431,8
2 968,4
67,0
3 035,4
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 646,4
11,0
47,0
13,0
81,0
15,5
25,2
255,7
33,9
39,2
1,0
522,5
316,8
34,0
507,0
22,0
563,0
228,0
52,0
174,0
460,0
-38,0
0,0
175,0
82,0
77,0
25,0
54,0
39,0
1328
431,8
3 162,1
67,0
3 229,1
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 840,1
11,0
47,0
13,0
81,0
15,5
25,2
255,7
33,9
39,2
1,0
522,5
316,8
34,0
507,0
22,0
563,0
228,0
52,0
174,0
460,0
-38,0
0,0
175,0
82,0
77,0
25,0
54,0
39,0
1328
431,8
3 162,1
67,0
3 229,1
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 840,1
11,0
47,0
13,0
81,0
15,5
25,2
255,7
33,9
39,2
1,0
522,5
316,8
34,0
507,0
22,0
563,0
228,0
52,0
174,0
460,0
-38,0
0,0
175,0
82,0
77,0
25,0
54,0
39,0
1328
431,8
3 162,1
67,0
3 229,1
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 840,1
11,0
47,0
13,0
81,0
15,5
25,2
255,7
33,9
39,2
1,0
522,5
316,8
34,0
507,0
22,0
563,0
228,0
52,0
174,0
460,0
-38,0
0,0
175,0
82,0
77,0
25,0
54,0
39,0
1328
431,8
3 162,1
67,0
3 229,1
611,0
97,0
7,0
p.m.
452,0
55,0
3 840,1
2. Tørret foder
. Produktionsstøtte for tørret foder
3. Ris
. Eksportrestitutioner
. Offentlig og privat oplagring
.Andet
3
. I alt ris
4. Mælk og mejeriprodukter
. Eksportrestitut.
- smør/butteroil
- skummetmælkspulver
- ost
- andre mejeriprodukter
. Offent. oplagring
- smør
- skummetmælkspulver
. Intern støtte
- smør
- skummetmælkspulverr
- kasein
. Privat oplagring
- smør
- ost
. Andet
4
. I alt mælk og mejeriprodukter
5. Oksekød
. Eksportrestitutioner
6a I alt markedsforanstaltninger
(1 + 2 + 3 + 4 + 5)
6b Promoverende foranstaltninger
6 I alt markeds- og promov. foranstaltninger
EUR-15 (6a+6b)
7. Markedsforanstaltninger TL-10
- korn
- tørret foder
- ris
- mælk og mejeriprodukter
-eksportrestitut. oksekød
8. Markeds- og promov. foranstaltninger
EU-25 (6 + 7)
1
2
3
4
Korn, tørret foder, ris, mælk og mejeriprodukter, eksportrestitutioner for oksekød
Fødevarehjælp
Fødevarehjælp, støtte for ris til Réunion
Fødevarehjælp, skolemælk, mælkeafgift.
144
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0145.png
BILAG B – 2
II. Direkte støtte til producenterne
1
2004
EU-15
1. Enkeltbetalinger pr. bedrift
2a. Direkte støtte
. basisarealbetalinger for markafgrøder
. tillægsbetaling for tørring
. tillægsbetaling for hård hvede
. støtte for bælgplanter
. produktionsstøtte for frø
. ammekopræmie
. supplerende ammekopræmie
. særlig oksekødspræmie
. slagtepræmie til oksekødsproducenter
. ekstensiveringspræmie oksekødsproduc.
. tillægsbetaling til oksekødsproducenter
. fåre- og gedepræmie
. tillægspræmie for får og geder
. tillægsbetaling producenter får + geder
. præmie for mejeriprodukter
. tillægsbetalinger til mælkeproducenter
. betalinger kartoffelstivelsesproducenter
. arealstøtte for ris
. indkomstbetalinger for tørret foder
. tillægspræmier for okse- og fårekød -
fjerntliggende øer og regioner
. i alt direkte støtte (a)
2b. Direkte støtte
. tillægsstøtte for arealer med proteinafgr.
. arealstøtte for hård kvalitetshvede
. arealstøtte for ris
. arealstøtte for nødder
. arealstøtte for energiafgrøder
. betalinger til kartoffelstivelsesproduc.
. i alt direkte støtte (b)
3. I alt direkte støtte (1+2a+2b) EU-15
4. I alt direkte støtte
TL-10
EU-25
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
1 925,8
2 178,8
1 023,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
675,7
303,6
194,8
194,8
128,9
128,9
5,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
1 350,1
607,2
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
16 093
67,9
1 109,1
72,4
110,0
2 136,8
99,9
2 090,3
2 178,8
1 068,0
493,0
1 435,3
402,7
72,0
2 025,8
910,8
194,8
128,9
5,9
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
mio. EUR
2013
194,8
128,9
5,8
27 549 27 758,3 28 737,6 29 715,6 30 694,9 30 694,9 30 694,9 30 694,9 30 694,9 30 694,9
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
67,4
27 616,1 27 825,7 28 805,0 29 783,0 30 762,3 30 762,3 30 762,3 30 762,3 30 762,3 30 762,3
1 364,0 1 682,0
2 022,0
2 382,0
2 978,0
3 574,0
4 169,0
4 765,0 5 361,0
5. I alt direkte støtte (3+4)
III. I ALT (I + II)
27 616,1 29 189,7 30 487,0 31 805,0 33 144,3 33 740,3 34 336,3 34 931,3 35 527,3 36 123,3
mio. EUR
2004
I alt (I + II)
I alt (I + II)
I alt (I + II)
EU-15
TL-10
EU-25
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
31 566,6 31 747,8 32 383,6 32 950,2 33 660,6 33 797,7 33 991,4 33 991,4 33 991,4 33 991,4
216,3
1 915,0 2 293,0
2 633,0
2 993,0
3 589,0
4 185,0
4 780,0
5 376,0 5 972,0
31 782,9 33 662,8 34 676,6 35 583,2 36 653,6 37 386,7 38 176,4 38 771,4 39 367,4 39 963,4
145
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0146.png
BILAG C - 1
OVERSLAG OVER UDGIFTERNE
C. FINANSIEL VIRKNING
I. Markedsforanstaltninger
1
2004
EU-15
1. Korn
. Eksportrestitut.
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Offentl. oplagr.
- hvede
- byg
- rug
- andet
. Produktionsrestitutioner for stivelse
. Præmier for kartoffelstivelse
. Andet
2
. Korn i alt
2. Tørret foder
. Produktionsstøtte for tørret foder
3. Ris
. Eksportrestitutioner
. Offentlig og privat oplagring
. Andet
3
. I alt ris
4. Mælk og mejeriprodukter
. Eksportrestitut.
- smør/butteroil
- skummetmælkspulver
- ost
- andre mejeriprod.
. Offentl. oplagr.
- smør
- skummetmælkspulver
. Intern støtte
- smør
- skummetmælkspulver
- kasein
. Privat oplagr.
- smør
- ost
4
. Andet
. I alt mælk og mejeriprodukter
5. Oksekød
. Eksportrestitutioner
6a I alt markedsforanstaltninger
(1 + 2 + 3 + 4 + 5)
6b Promoverende foranstaltninger
6. I alt markeds- og promoverende
foranstaltninger EU-15 (6a + 6b)
7. Markedsforanst. TL-10
- korn
- tørret foder
- ris
- mælk og mejeriprod.
-
eksportrestitut. oksekød
.
8. Markeds- og promoverende foran-
staltninger
EU-25 (6 + 7)
1
2
3
4
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
mio. EUR
2013
0,0
1,0
17,5
0,0
-0,8
-0,6
-20,7
-2,0
0,0
0,0
0,0
-5,6
-73,54
0,0
0,0
0,0
0,0
3
14
0
0
-8
-1
-14
-6
-5
0
0
-1
-18
0
-97,1
0,0
-97,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-97,1
-9,0
-36,0
-3,8
-22,2
-3,1
-2,0
-144,7
0,0
-43,5
0,0
-1,0
-265,3
-172,67
-24,0
-41,0
-15,0
-80,0
-61
-3
-14
-65
-41
-1
-109
-28
-33
17
0
-4
-342
0
-860,0
0,0
-860,0
-71,0
0,0
0,0
0,0
-71,0
0,0
-931,0
-10,0
-42,0
-2,8
-28,2
-1,8
-28,6
-176,2
0,0
-48,2
0,0
-1,0
-338,8
-212,71
-34,0
-69,0
-20,0
-123,0
-104
11
-16
-79
-2
10
-154
-21
-22
7
0
-3
-373
0
-10,0
-46,0
-2,8
-27,6
-1,8
-9,1
-190,5
0,0
-35,4
0,0
-1,0
-324,2
-252,74
-34,0
-79,0
-20,0
-133,0
-99
25
-13
-91
18
13
-189
-4
0
7
0
-4
-337
-20,8
-10,0
-48,0
22,4
-27,4
-1,3
-5,2
-217,5
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-321,9
-292,78
-34,0
-129,0
-20,0
-183,0
-105
25
-18
-87
31
10
-183
1
5
7
0
-5
-319
-38,2
-11,0
-46,0
25,4
-27,4
-3,0
-15,7
-240,7
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-353,3
-316,8
-34,0
-339,0
-20,0
-393,0
-109
16
-25
-145
63
10
-175
-15
-16
18
0
-7
-385
-54,7
-11,0
-47,0
29,4
-27,4
-1,7
-9,5
-255,7
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-357,8
-316,8
-34,0
-502,0
-20,0
-556,0
-113
13
-28
-158
36
10
-175
-21
-22
-2
0
-7
-467
-54,7
-11,0
-47,0
29,4
-27,4
-1,7
-9,5
-255,7
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-357,8
-316,8
-34,0
-502,0
-20,0
-556,0
-113
13
-28
-158
36
10
-175
-21
-22
-2
0
-7
-467
-54,7
-11,0
-47,0
29,4
-27,4
-1,7
-9,5
-255,7
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-357,8
-316,8
-34,0
-502,0
-20,0
-556,0
-113
13
-28
-158
36
10
-175
-21
-22
-2
0
-7
-467
-54,7
-11,0
-47,0
29,4
-27,4
-1,7
-9,5
-255,7
0,0
-33,9
0,0
-1,0
-357,8
-316,8
-34,0
-502,0
-20,0
-556,0
-113
13
-28
-158
36
10
-175
-21
-22
-2
0
-7
-467
-54,7
-1 047,5 -1 067,7 -1 154,9 -1 502,8 -1 752,3 -1 752,3 -1 752,3 -1 752,3
-18,0
-33,0
-41,0
-43,0
-43,0
-43,0
-43,0
-43,0
-1 065,5 -1 100,7 -1 195,9 -1 545,8 -1 795,3 -1 795,3 -1 795,3 -1 795,3
-121,0
-10,0
0,0
0,0
-111,0
0,0
-153,0
-12,0
0,0
0,0
-141,0
0,0
-185,0
-12,0
0,0
0,0
-173,0
0,0
-217,0
-12,0
0,0
0,0
-205,0
0,0
-217,0
-12,0
0,0
0,0
-205,0
0,0
-217,0
-12,0
0,0
0,0
-205,0
0,0
-217,0
-12,0
0,0
0,0
-205,0
0,0
-217,0
-12,0
0,0
0,0
-205,0
0,0
-1 186,5 -1 253,7 -1 380,9 -1 762,8 -2 012,3 -2 012,3 -2 012,3 -2 012,3
Korn, tørret foder, ris, mælk og mejeriprodukter, eksportrestitutioner for oksekød
Fødev.hjælp
Fødevarehjælp, støtte for ris til Réunion
Fødevarehjælp, skolemælk, mælkeafgift.
146
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0147.png
BILAG C – 2
II. Direkte støtte til producenterne
1
2004
EU-15
1. Enkeltbetalinger pr. bedrift
2a Direkte støtte
. basisarealbetalinger for markafgrøder
. tillægsbetaling for tørring
. tillægsbetaling for hård hvede
. støtte for bælgplanter
. produktionsstøtte for frø
. ammekopræmie
. supplerende ammekopræmie
. særlig oksekødspræmie
. slagtepræmie til oksekødsproducenter
. ekstensiveringspræmie oksekødsprod.
. tillægsbetaling til oksekødsproducenter
. fåre- og gedepræmie
. tillægspræmie for får og geder
. tillægsbetaling producenter får + geder
. præmie for mejeriprodukter
. tillægsbetalinger til mælkeproducenter
. betalinger kartoffelstivelsesproducenter
. arealstøtte for ris
. indkomstbetalinger for tørret foder
. tillægspræmie for okse- og fårekød -
fjerntliggende øer og regioner
. i alt direkte støtte (a)
2b Direkte støtte
. tillægsstøtte for arealer med proteinafgr.
. arealstøtte for hård kvalitetshvede
. arealstøtte for ris
. arealstøtte for nødder
. arealstøtte for energiafgrøder
. betalinger kartoffelstivelsesproducenter
. i alt direkte støtte (b)
3. I alt direkte støtte (1+2a+2b) EU-15
4. I alt direkte støtte
5. I alt direkte støtte (3+4)
III. I ALT (I + II)
2004
I alt (I + II)
I alt (I + II)
I alt (I + II)
1
2005
0 28 025,6
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
mio. EUR
2013
28 901 29 780,8
30 760 31 739,3 31 739,3 31 739,3 31 739,3 31 739,3
-16 092,5
-67,9
-1 109,1
-72,4
-110,0
-2 136,8
-99,9
-2 090,3
-2 178,8
-1 068,0
-493,0
-1 435,3
-402,7
-72,0
-2 025,8
-910,8
-194,8
-128,9
0,0
-5,9
-16 092,5
-67,9
-1 109,1
-72,4
-110,0
-2 136,8
-99,9
-2 090,3
-2 178,8
-1 068,0
-493,0
-1 435,3
-402,7
-72,0
-2 025,8
-910,8
-194,8
-128,9
0,0
-5,9
-16 092,5 -16 092,5 -16 092,5 -16 092,5 -16 092,5 -16 092,5 -16 092,5
-67,9
-67,9
-67,9
-67,9
-67,9
-67,9
-67,9
-1 109,1 -1 109,1 -1 109,1 -1 109,1 -1 109,1 -1 109,1 -1 109,1
-72,4
-72,4
-72,4
-72,4
-72,4
-72,4
-72,4
-110,0
-110,0
-110,0
-110,0
-110,0
-110,0
-110,0
-2 136,8 -2 136,8 -2 136,8 -2 136,8 -2 136,8 -2 136,8 -2 136,8
-99,9
-99,9
-99,9
-99,9
-99,9
-99,9
-99,9
-2 090,3 -2 090,3 -2 090,3 -2 090,3 -2 090,3 -2 090,3 -2 090,3
-2 178,8 -2 178,8 -2 178,8 -2 178,8 -2 178,8 -2 178,8 -2 178,8
-1 068,0 -1 068,0 -1 068,0 -1 068,0 -1 068,0 -1 068,0 -1 068,0
-493,0
-493,0
-493,0
-493,0
-493,0
-493,0
-493,0
-1 435,3 -1 435,3 -1 435,3 -1 435,3 -1 435,3 -1 435,3 -1 435,3
-402,7
-402,7
-402,7
-402,7
-402,7
-402,7
-402,7
-72,0
-72,0
-72,0
-72,0
-72,0
-72,0
-72,0
0,0
-675,7 -1 350,1 -2 025,8 -2 025,8 -2 025,8 -2 025,8
0,0
-303,6
-607,2
-910,8
-910,8
-910,8
-910,8
-194,8
-194,8
-194,8
-194,8
-194,8
-194,8
-194,8
-128,9
-128,9
-128,9
-128,9
-128,9
-128,9
-128,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-5,9
-5,9
-5,9
-5,9
-5,9
-5,9
-5,9
0 -27 758,3 -28 737,6 -29 715,6 -30 694,9 -30 694,9 -30 694,9 -30 694,9 -30 694,9 -30 694,9
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
832,5
86,0
918,5
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
728,6
104,0
832,6
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
630,4
120,0
750,4
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
630,3
140,0
770,3
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
1609,6
254,0
1863,6
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
1609,6
305,0
1914,6
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
1 609,6
356,0
1 965,6
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
1 609,6
406,0
2 015,6
10,4
127,6
182,3
80,0
67,5
97,4
565,2
1 609,6
458,0
2 067,6
TL-10
EU-25
2005
-27,5
15,0
-12,5
2006
-336,9
-17,0
-353,9
2007
-470,3
-33,0
-503,3
2008
-565,6
-45,0
-610,6
2009
63,8
37,0
100,8
2010
-185,7
88,0
-97,7
2011
-185,7
139,0
-46,7
2012
-185,7
189,0
3,3
mio. EUR
2013
-185,7
241,0
55,3
EU-15
TL-10
EU-25
-97,1
0,0
-97,1
Foranstaltninger, der ændres, afskaffes eller indføres ved forslagene som led i midtvejsrevisionen.
147
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
1443854_0148.png
EU-25: Overslag over udgifterne pr. sektor for rubrik 1a - efter gennemførelsen af forslagene som led i midtvejsrevisionen
mio. EUR
2004
EU-15
- frakoblet direkte støtte
- anden direkte støtte
- i alt direkte støtte
- andre foranstaltninger
I ALT (1)
TL-10
- direke støtte
1
- andre foranstaltninger
I ALT (2)
EU- 25
- direke støtte
1
- andre foranstaltninger
I ALT (3)
EU- 25
Difference
Loft rubrik 1a (4)
(5) = (4) - (3)
31 366
10 315
41 681
42 979
1 298
33 856
9 786
43 642
44 474
832
35 071
9 323
44 395
45 306
911
36 307
8 850
45 156
45 759
603
341
113
37 666
8 458
46 123
46 217
94
1 406
655
39 355
8 213
47 568
46 679
-889
4 335
2 305
40 002
8 157
48 159
47 146
-1 013
5 057
2 637
40 648
8 157
48 805
47 617
-1 188
5 780
2 970
41 294
8 157
49 451
48 093
-1 358
6 502
3 302
41 942
8 157
50 099
48 574
-1 525
6 863
3 520
361
361
1 450
853
2 303
1 786
863
2 649
2 142
831
2 973
2 522
799
3 321
3 232
767
3 999
3 879
767
4 646
4 525
767
5 292
5 171
767
5 938
5 819
2
767
6 586
31 366
9 954
41 320
28 026
4 380
32 406
8 933
41 339
28 901
4 384
33 285
8 460
41 746
29 781
4 384
34 165
8 019
42 183
30 760
4 384
35 144
7 659
42 802
31 739
4 384
36 123
7 446
43 569
31 739
4 384
36 123
7 390
43 513
31 739
4 384
36 123
7 390
43 513
31 739
4 384
36 123
7 390
43 513
31 739
4 384
36 123
7 390
43 513
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Produkt af graduering/degressivitet (6)
Godtgørelse af tillægsstøtte som følge af
frimængderne (7)
Nettoprodukt af graduering/degressivitet
(8) = (6) – (7)
- heraf til rådighed til land-
distriktsudvikling (9)
Resterende disponible margen i rubrik 1a
(10) = (5) + (8) – (9)
1
2
228
228
1 298
832
911
603
751
475
370
2 030
741
400
2 420
988
419
2 810
1 234
388
3 200
1 481
361
3 343
1 481
337
direkte støtte svarende til listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 + ny støtte for tørret foder, nødder og energiafgrøder.
2013 – 90 % af det samlede beløb.
148
 kom (2003) 0023 - Ingen titel
149