Europaudvalget 2004
KOM (2003) 0032
Offentligt
1445151_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.9.2004
KOM(2004) 526 endelig
2003/0021 (CNS)
2003/0022 (CNS)
Ændret forslag til
RÅDETS DIREKTIV (Euratom)
om fastsættelse af de grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende
sikkerheden i nukleare anlæg
Ændret forslag til
RÅDETS DIREKTIV (Euratom)
om sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
(forelagt af Kommissionen i henhold til Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND
Den 30. januar 2003 vedtog Kommissionen to forslag til direktiver om henholdsvis
sikkerheden i nukleare anlæg og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald
1
. Retsgrundlaget for de to forslag findes i Euratom-traktatens kapitel 3 om
sundhedsbeskyttelse.
Efter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 27. marts 2003 blev begge
forslag fremsendt til Rådet den 2. maj 2003. I overensstemmelse med artikel 31 i Euratom-
traktaten anmodede Rådet om en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet
vedtog udtalelser til forslagene ved sit plenarmøde den 13. januar 2004.
Europa-Parlamentets udtalelse støtter Kommissionen fremgangsmåde, der sigter mod at have
bindende lovgivning i det udvidede EU inden for områderne sikkerhed i nukleare anlæg og
sikker håndtering af radioaktivt affald. Parlamentet vedtog en række ændringsforslag, hvoraf
Kommissionen kunne acceptere de fleste. Samtidig blev begge forslag drøftet i Rådet under
det italienske og det irske formandsskab. De tekster, som er fremgået af drøftelserne, afviger
ikke fra de politiske mål, som Kommissionen havde sat sig ved vedtagelsen af forslagene.
Foruden de drøftelser, som fandt sted som led i Euratom-traktatens lovgivningsprocedure, har
Kommissionen, før direktivforslagene blev forelagt og under granskningsprocessen, i en
række fora afholdt talrige individuelle og kollektive konsultationer med nationale
myndigheder og industrier, som berøres af forslagene. Der er også afholdt drøftelser med
internationale organisationer som Den Internationale Atomenergiorganisation og
Kerneenergiagenturet.
Kommissionen benyttede også lejligheden til at præsentere lovforslagene i forbindelse med
deltagelse i forskellige internationale møder. Forslagene blev præsenteret og drøftet ved
forskellige møder i både medlemsstater og tredjelande. Disse møder har gjort det muligt at
beskrive den udvikling, som begge direktivforslag har gennemgået i løbet af drøftelserne med
Europa-Parlamentet og Rådet.
2.
Æ
NDRINGSFORSLAGENES ART
De vigtigste ændringsforslag, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet, vedrører følgende
punkter:
2.1.
Forslag til et direktiv om sikkerheden i nukleare anlæg
Europa-Parlamentets vigtigste anmodning vedrører finansiering af nedlæggelsen af nukleare
anlæg. Parlamentet har store forventninger på dette punkt, hvilket også fremgår af den
interinstitutionelle aftale, som blev indgået den 26. juni 2003
2
, samtidig med vedtagelsen af
direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Aftalen understreger behovet
1
2
KOM(2003) 32.
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 56.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for, at medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til
nedlæggelse af nukleare anlæg, og at disse midler kun kan anvendes til nedlæggelsen.
Europa-Parlamentet påpegede, at der i medlemsstaterne er en lang række forskellige måder at
finansiere nedlæggelsesaktiviteter på. Forskellene kan føre til konkurrenceforvridning og
diskrimination mellem producenter af kerneenergi. Kommissionen havde under debatterne i
Europa-Parlamentet lagt vægt på vigtigheden af dette spørgsmål set i sammenhæng med det
indre marked for elektricitet. Kommissionen fremførte dog, at problemet må løses ved hjælp
af passende fællesskabsinstrumenter og ikke ved hjælp af direktivet om fælles regler for det
indre marked for elektricitet. Kommissionen mener, at Euratom-traktaten udgør en passende
ramme herfor.
Hvis Parlamentets forventninger skulle opfyldes, ville det have været nødvendigt at indsætte
en bestemmelse i artikel 9, stk. 2, som tager sigte på at garantere, at der er finansielle midler
til rådighed, og at disse er øremærket til nedlæggelsen. På baggrund af, at flertallet af
medlemsstaterne i Rådet var imod en vedtagelse af en væsentlig bestemmelse på dette
område, foreslås det, at udelade denne bestemmelse i direktivet om nuklear sikkerhed.
Kommissionen forbeholder sig muligheden af hurtigt at forelægge et andet egnet initiativ,
herunder også med udgangspunkt i EF-traktaten.
Europa-Parlamentets andre ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere, er allerede i
vidt omfang medtaget i Rådets kompromistekst.
2.2.
Forslag til direktiv om sikker håndtering af radioaktivt affald
De vigtigste ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen kan acceptere,
vedrører metoder til oplysning af borgerne og bestemmelser vedrørende forskning og
udvikling. Den nuværende tekst fra Rådet medtager allerede i vidt omfang disse elementer,
undtagen de ændringer, som vedrører forskning i håndtering af radioaktivt affald, som derfor
giver anledning til at indføre en ny artikel i forslaget. Det er dog ikke nødvendigt at bibeholde
en henvisning til muligheden af at etablere et fællesforetagende. Der er faktisk visse
medlemsstater, som er modstandere af, at denne mulighed nævnes i direktivet. Muligheden er
i alle tilfælde allerede indeholdt i Euratom-traktaten.
Det er vigtigt at understrege, at Europa-Parlamentet i sine ændringsforslag udelod
Fællesskabets forslag til en tidsplan for tilladelser til udvikling og drift af de endelige
deponeringslokaliteter. Det står medlemsstaterne frit at beslutte deres egne tidsplaner.
Drøftelserne i Rådet viste desuden, at medlemsstaterne er helt og aldeles imod Fællesskabets
forslag til en tidsplan for endelig deponering. Medlemsstaternes nukleare
sikkerhedsmyndigheder mener, at en sådan tidsplan i visse tilfælde kunne pålægge dem at
udstede tilladelser, som ikke er i overensstemmelse med deres tekniske vurdering af en
deponeringslokalitets sikkerhed. Det lader til, at et mere fleksibelt system bør foretrækkes,
hvor medlemsstaterne fastlægger deres egne tidsplaner, der overholdes som følge af ”peer
pressure”, som det er tilfældet med IAEA's konventioner, og dette er også i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets holdning.
3.
K
ONKLUSION
De ændringsforslag, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet, og som kan accepteres af
Kommissionen, ændrer ikke de politiske mål, som Kommissionen satte sig den 30. januar
2003 ved vedtagelsen af direktivforslagene.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er absolut nødvendig med en fællesskabsintervention for at sikre bibeholdelsen af et højt
niveau for nuklear sikkerhed i et udvidet EU. De internationale konventioner på området
nuklear sikkerhed og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald er ganske vist retligt
bindende for parterne i konventionen, men er af tilskyndende karakter. De etablerer ikke
nogen mekanisme, som sikrer, at de forpligtelser, der følger af konventionerne, overholdes.
De er ikke så effektive som en fællesskabsintervention og kan derfor ikke anses for at være en
erstatning herfor. Manglen på fællesskabslovgivning ville desuden være til skade for
Fællesskabets borgere og EU’s interesser.
Disse reviderede forslag giver Kommissionen mulighed for ikke blot at tiltræde nogle
ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, men også de videreudviklede forslag, som er
fremgået af drøftelserne i Rådet.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0005.png
2003/0021 (CNS)
Ændret forslag til
RÅDETS DIREKTIV (Euratom)
om fastsættelse af de grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende
sikkerheden i nukleare anlæg
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig
artikel 31 og 32,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
3
,
under henvisning til udtalelse fra den gruppe personer, der er udnævnt af Det Videnskabelige
og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, jf. artikel 31 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Artikel 2, litra b) i traktaten fastsætter, at Fællesskabet på de i denne traktat
foreskrevne betingelser skal indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af
befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse.
Artikel 30 i traktaten fastsætter, at der i Fællesskabet skal indføres grundlæggende
normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som
er forbundet med ioniserende stråling.
Rådets direktiv 96/29/Euratom
6
fastsætter grundlæggende sikkerhedsnormer til
beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er
forbundet med ioniserende stråling.
Ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl i 1986 viste, at Fællesskabet havde behov for
at supplere de dengang gældende grundlæggende normer med bestemmelser, der
finder anvendelse i tilfælde af, at der opstår strålerelaterede nødsituationer. Der blev
derfor ved Rådets beslutning 87/600/Euratom
7
indført en ordning for hurtig udveksling
(2)
(3)
(4)
3
4
5
6
7
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0006.png
af oplysninger i tilfælde af strålingsfare, og der blev ved Rådets direktiv
89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes
den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af
strålingsfare
8
pålagt medlemsstaterne forpligtelser med hensyn til oplysninger til
offentligheden i tilfælde af strålingsfare.
(5)
De grundlæggende normer blev yderligere suppleret med Rådets direktiv
92/3/Euratom om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald
mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet
9
og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1493/93 af 8 juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem
medlemsstaterne
10
.
Rådets Direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede
højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder
11
indfører specifikke forskrifter,
der sikrer, at alle sådanne kilder er underkastet kontrol, herunder hvis kilderne ikke
længere anvendes.
Selv om ordningen med strålebeskyttelse på grundlag af de gældende grundlæggende
normer sikrer et højt beskyttelsesniveau for befolkningens sundhed baseret på den
nuværende videnskabelige viden på området, bør en sådan beskyttelse suppleres for at
sikre, at der opretholdes et højt sikkerhedsniveau i nukleare anlæg. Det er en absolut
forudsætning, at der opretholdes et højt sikkerhedsniveau, fra disse anlæg udformes, til
de nedlægges, gennem opretholdelse af effektive forholdsregler mod strålingsrisici og
forebyggelse af ulykker, der kan få virkninger med hensyn til stråling, således at man
fuldt ud opfylder målsætningerne om strålebeskyttelse i traktatens artikel 2, litra b).
Medlemsstaterne har allerede truffet foranstaltninger, hvormed de kan nå en høj grad
af nuklear sikkerhed inden for EU. Rådets evaluering af nuklear sikkerhed i de nye
medlemslande har godtgjort at disse lande allerede har nået et tilsvarende
sikkerhedsniveau, eller at de vil kunne nå et sådant, hvis de henstillinger, der
fremsættes som følge af evalueringen, efterkommes fuldt ud.
Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) standarder og metoder er
internationalt anerkendte rammer for bedste praksis, som de nationale sikkerhedskrav
hovedsageligt er baseret på, og som medlemsstaterne har bidraget væsentligt til at
forbedre.
På trods af en vis harmonisering er der i dag tale om meget store forskelle mellem
foranstaltningerne vedrørende nuklear sikkerhed i medlemsstaterne. På nuværende
tidspunkt kan Fællesskabet som følge af disse forskelligartede foranstaltninger ikke
sikre sig, at kravene med hensyn til sundhedsbeskyttelse i traktatens artikel 2, litra b),
opfyldes på bedst mulig måde. Ved at tiltræde konventionen om nuklear sikkerhed,
som trådte i kraft den 24. oktober 1996, forpligtede Det Europæiske
Atomenergifællesskab sig til at respektere et internationalt anerkendt højt nukleart
sikkerhedsniveau. For at Fællesskabet kan sikre sig, at principperne i denne
konvention overholdes på fællesskabsplan, og at de "ensartede sikkerhedsnormer" i
EFT L 357 af 7.12.1989, s. 31.
EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.
EFT L 148 af 19.6.1993, s. 1.
EFT L 346 af 31.12.2003, s. 57.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
8
9
10
11
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0007.png
henhold til artikel 2, litra b), i Euratom-traktaten anvendes, bør de grundlæggende
normer for strålebeskyttelse suppleres med fælles sikkerhedsprincipper.
(11)
Det internationale samfund har baseret reglerne for nuklear sikkerhed på det
grundlæggende princip om nationalt ansvar for nukleare anlægs sikkerhed, hvilket
finder støtte i konventionen om nuklear sikkerhed og blandt dennes parter, herunder
Det Europæiske Atomenergifællesskab; det primære ansvar for et nukleart anlægs
sikkerhed bør derfor ligge hos indehaveren af tilladelsen under det nationale
tilsynsmyndigheds kontrol, og det bør ikke indskrænkes af bestemmelserne i dette
direktiv.
På samme måde som under et nukleart anlægs driftsfase kan der også som resultat af
nedlæggelsesaktiviteter opstå farer som følge af ioniserende stråling. For at afhjælpe
risici i forbindelse med bortskaffelse af radioaktivt materiale er det nødvendigt, at
nedlæggelsen af nukleare anlæg, herunder den langsigtede håndtering af radioaktivt
affald og brugt brændsel, sker på en sikker måde.
For at opfylde Fællesskabets målsætninger vedrørende strålebeskyttelse som beskrevet
ovenfor bør der fastlægges grundlæggende forpligtelser og generelle principper
vedrørende nukleare anlægs sikkerhed.
Det er nødvendigt, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til støtte for
sikkerheden i nukleare anlæg. Med dette mål for øje bør medlemsstaterne sikre, at der
opbygges tilstrækkelige finansielle midler i hele anlæggets driftslevetid, som senere
virkelig er til rådighed til det formål, de er hensat til.
Dette direktiv skal ses i sammenhæng med den ordning, der blev indført ved
konventionen om nuklear sikkerhed fra 1994, som trådte i kraft den 24. oktober 1996,
og hvori alle medlemsstater er parter. Det Europæiske Atomenergifællesskab tiltrådte
konventionen den 31. januar 2000 ved Kommissionens beslutning
1999/819/Euratom
12
. Da konventionens anvendelsesområde er begrænset til
kernekraftværker, udvider dette direktiv de deri indeholdte principper til at omfatte
alle nukleare anlæg, hvor det er nødvendigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger.
Med samme formål for øje specificeres det i artikel 26 i den internationale fælles
konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald
13
, som trådte i
kraft den 18. juni 2001, at hver kontraherende part træffer egnede foranstaltninger til at
overvåge sikkerheden omkring nedlæggelsen af et nukleart anlæg. Disse
foranstaltninger skal sikre, at der står kvalificeret personale og tilstrækkelige
finansielle midler til rådighed. Ifølge konventionens artikel 22, nr. ii), skal de
kontraherende parter træffe egnede foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelige
finansielle midler til rådighed til at opfylde sikkerhedsbehovene i anlæggene til
håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald i deres levetid og til nedlæggelse.
For at overvåge gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes i henhold til dette
direktiv, bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen rapporter om, hvilke
foranstaltninger der er truffet for at opfylde direktivets krav.
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
12
13
EFT L 318 af 11.12.1999, s. 20.
EUT C […] af […], s. […].
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(18)
Der bør nedsættes et udvalg af nukleare tilsynsmyndigheder for at udnytte de nationale
tilsynsmyndigheders erfaringer bedst muligt og bidrage til udvikling af en fælles
tilgang til nuklear sikkerhed.
Kommissionen har i en række fora afholdt talrige individuelle og kollektive
konsultationer med nationale myndigheder og industrier, som berøres af forslagene.
Der er også afholdt drøftelser med internationale organisationer som Den
Internationale Atomenergiorganisation og Kerneenergiagenturet. Kommissionen
benyttede også lejligheden til at præsentere lovforslaget i forbindelse med deltagelse i
forskellige internationale møder. Dette har ikke blot givet Kommissionen mulighed for
at fremlægge sit syn på nukleare sikkerhedsproblemer i bred forstand, men også gjort
det muligt at indsamle reaktioner fra en række deltagere, som derefter er indgået i
Kommissionens videre overvejelser -
(19)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1.
For at sikre, at befolkningens og arbejdstagernes sundhed beskyttes mod farerne ved
ioniserende stråling fra nukleare anlæg, supplerer dette direktiv de grundlæggende
normer vedrørende sikkerheden ved sådanne anlæg, der er fastsat i Euratom-
traktatens artikel 30, ved at fastsætte relevante grundlæggende forpligtelser og
generelle principper.
Dette direktiv finder anvendelse på alle nukleare anlæg – også efter ophørt drift, for
hvilke det er nødvendigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger i henhold til den berørte
medlemsstats love og bestemmelser.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv finder følgende definitioner anvendelse:
1)
"Nukleart anlæg": ethvert civilt anlæg og det dertil hørende område med bygninger
og udstyr, hvor der midlertidigt eller permanent fremstilles, forarbejdes, anvendes,
behandles, oplagres eller deponeres radioaktivt materiale. Denne definition finder
anvendelse, indtil de strålingsmæssige restriktioner, der er blevet pålagt anlægget,
ophæves; den omfatter ikke mineraludvindingsanlæg og anlæg, der udelukkende
omfatter mindre mængder af radioaktivt materiale, såsom lukkede strålekilder til
medicinske, forskningsmæssige og industrielle formål
"nuklear sikkerhed": den tilstand, der opnås ved hjælp af foranstaltninger med
henblik på forebyggelse af ulykker eller afbødning af følgerne af ulykker, så
arbejdstagerne og offentligheden beskyttes mod unødig strålingsfare, der hidrører fra
nukleare anlæg
"fælles sikkerhedsprincipper": alle bestemmelser i artikel 3-11 i dette direktiv
“radioaktivt materiale”: ethvert materiale, der udsender ioniserende stråling
2.
2)
3)
4)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0009.png
5)
"ioniserende stråling": energioverførsel i form af partikler eller elektromagnetiske
bølger med en bølgelængde på højst 100 nanometer eller med en frekvens på mindst
3 x 10
15
Hertz, der direkte eller indirekte kan danne ioner
"tilsynsmyndighed": et eller flere organer, som den enkelte medlemsstat har givet
juridisk myndighed til i den pågældende medlemsstat at udstede tilladelser og
fastsætte regler for nukleare anlægs placering, udformning, opførelse, ibrugtagning,
drift eller nedlæggelse
"tilladelse": en bevilling, som tilsynsmyndigheden udsteder til ansøgeren, hvorved
ansøgeren får overdraget ansvaret for placering, udformning, opførelse, ibrugtagning,
drift eller nedlæggelse af nukleare anlæg
"nedlæggelse": alle foranstaltninger, som fører til, at et nukleart anlæg, dog ikke et
deponeringsanlæg, kan frigives fra lovfæstet kontrol. Disse foranstaltninger omfatter
dekontaminerings- og demonteringsprocesserne.
"radioaktivt affald": luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som
medlemsstaten eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af
medlemsstaten, ikke finder yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af
radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter medlemsstatens love og
bestemmelser
"praksis": en menneskelig aktivitet, der kan øge bestrålingen af personer fra en
kunstig kilde eller en naturlig kilde, hvor naturligt forekommende radionuklider
bearbejdes under hensyn til deres radioaktive, fissile eller fertile egenskaber,
undtagen i tilfælde af bestråling i en nødsituation.
Artikel 3
Tilsynsmyndighed
6)
7)
8)
9)
10)
1.
Hver medlemsstat opretter en tilsynsmyndighed og sikrer, at denne
tilsynsmyndigheds funktioner under varetagelsen af dens opgaver vedrørende
nuklear sikkerhed, er reelt adskilt fra de funktioner, der udføres af alle andre
offentlige eller private organer eller organisationer, som beskæftiger sig med fremme
eller udnyttelse af kernekraft. Tilsynsmyndigheden skal have tilstrækkelig
myndighed og kompetence samt finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne
udføre de opgaver, den pålægges.
Tilsynsmyndigheden overvåger og fastsætter regler for de nukleare anlægs nukleare
sikkerhed og sikrer gennemførelse af sikkerhedsreglerne. Den udsteder tilladelser og
kontrollerer, at reglerne for de nukleare anlægs placering, udformning, opførelse,
ibrugtagning, drift og nedlæggelse overholdes.
Artikel 4
Ansvaret for nukleare anlægs sikkerhed
2.
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det
primære ansvar for et nukleart anlægs sikkerhed påhviler indehaveren af den
relevante tilladelse under kontrol af den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0010.png
artikel 3. Kun tilsynsmyndigheden og indehaveren af tilladelsen træffer
afgørelse om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og hvilken kontrol der skal
gennemføres på nukleare anlæg.
2.
Medlemsstaterne indfører og opretholder hver især en lovgivning om
sikkerheden på nukleare anlæg. Denne lovgivning skal indeholde bestemmelser
om:
(a)
(b)
(c)
indførelse af nationale
strålingsbeskyttelse
sikkerhedsforskrifter
og
regler
for
en ordning for udstedelse af tilladelse til drift af nukleare anlæg og forbud
mod at drive nukleare anlæg uden tilladelse
en ordning for lovpligtig inspektion og vurdering af nukleare anlæg for at
sikre overholdelsen af gældende bestemmelser og betingelserne for
tilladelserne
håndhævelse af gældende regler og af tilladelsens betingelser, herunder
suspension, ændring eller inddragelse.
(d)
3.
Medlemsstaterne træffer de relevante foranstaltninger til at sikre, at hver enkelt
indehaver af en tilladelse lever op til sit ansvar.
Artikel 5
Nukleare anlægs sikkerhed
Medlemsstaterne sikrer, at der træffes alle de foranstaltninger, som med rimelighed kan
gennemføres, for at sikre et højt sikkerhedsniveau på nukleare anlæg. Medlemsstaterne tager
navnlig alle relevante skridt til at:
(a)
etablere og opretholde effektive foranstaltninger mod potentielle strålingsrisici
i de nukleare anlæg for at beskytte enkeltpersoner og samfundet mod de
skadelige virkninger af ioniserende stråling fra disse anlæg
forebygge ulykker, der får strålingsmæssige virkninger, og afbøde disse
virkninger, hvis sådanne ulykker skulle indtræffe
sikre den langsigtede håndtering af alt radioaktivt materiale, herunder
radioaktivt affald og brugt brændsel, som fremkommer i forbindelse med drift
og nedlæggelse, i henhold til de grundlæggende normer for beskyttelse af
befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farer som følge af ioniserende
stråling
sikre, at befolkningen får tilstrækkelig information og om nødvendigt, at
befolkningen samt de kompetente myndigheder i de stater, der ligger i
nærheden af nukleare anlæg under den berørte medlemsstats jurisdiktion, høres
om spørgsmål vedrørende sikkerheden i sådanne nukleare anlæg, hvis en
strålingsfare på det pågældende anlæg vil kunne berøre dem.
(b)
(c)
(d)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0011.png
Artikel 6
Prioritering af sikkerheden
1.
Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger til at sikre, at den nukleare
sikkerhed i forbindelse med udførelsen af enhver praksis, som direkte vedrører
nukleare anlæg, prioriteres i tilstrækkeligt omfang.
I forbindelse med foranstaltningerne til konkret beskyttelse af befolkningen under
normale forhold i henhold til artikel 44 i direktiv 96/29/Euratom tages alle aspekter
af de nukleare anlægs sikkerhed med i betragtning.
Artikel 7
Forpligtelser, der påhviler indehavere af tilladelser
1.
Medlemsstaterne pålægger indehavere af tilladelser at drive deres nukleare anlæg i
overensstemmelse med de fælles sikkerhedsprincipper i dette direktiv, de nationale
sikkerhedskrav, der gælder for dem, og de regler, som tilsynsmyndigheden har
udarbejdet, samt de foranstaltninger, som denne måtte træffe.
Medlemsstaterne pålægger indehavere af tilladelser at udarbejde og gennemføre
kvalitetssikringsprogrammer, der er tilpasset betydningen af den nukleare sikkerhed
på de pågældende anlæg, med forbehold af mindst tilsynsmyndighedens verifikation,
med henblik på at sikre, at de specifikke krav for alle væsentlige aktiviteter
vedrørende den nukleare sikkerhed overholdes i hele det nukleare anlægs levetid.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger vedrørende fastlæggelsen af
ansvaret i forbindelse med nedlæggelsen af nukleare anlæg, herunder de tilfælde,
hvor de oprindeligt ansvarlige ikke længere er i stand til at opfylde deres
forpligtelser.
Artikel 8
Inspektion
Medlemsstaterne sørger for, at tilsynsmyndigheden eller eksperter udpeget af
tilsynsmyndigheden foretager nukleare sikkerhedsinspektioner i de nukleare anlæg i hele
disses levetid, også under nedlæggelsen, og at indehaveren af tilladelsen underkaster sig disse
inspektioner.
Artikel 9
Finansielle midler
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at tilsynsmyndigheden
og operatørerne har tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at sørge for
sikkerheden i nukleare anlæg i hele deres levetid.
2.
2.
3.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0012.png
Artikel 10
Sikkerhedseksperter
1.
Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at der er
sikkerhedseksperter til rådighed i et omfang, som står i forhold til de aktiviteter med
tilknytning til den nukleare sikkerhed, der udføres under deres jurisdiktion.
Medlemsstaterne kræver navnlig, at tilsynsmyndigheden og indehaverne af
tilladelserne råder over sådant personale.
Medlemsstaterne sikrer, at det pågældende personale har adgang til passende
kursusprogrammer og muligheder for teoretisk og praktisk efter- og
videreuddannelse vedrørende sikkerheden af nukleare anlæg, enten i den pågældende
medlemsstat eller som led i et transnationalt samarbejde.
Artikel 11
Beredskabsplaner
1.
Medlemsstaterne kræver, at der udarbejdes off-site og, hvis det drejer sig om
medlemsstater med nukleare anlæg, tillige on-site beredskabsplaner, der er godkendt
af deres tilsynsmyndigheder, og som regelmæssigt afprøves med henblik på at
imødegå driftshændelser og ulykker, således at de mulige virkninger af eventuelle
strålerelaterede nødsituationer, der skyldes de nukleare anlægs funktion, mindskes
for befolkningen.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres egen
befolkning og de kompetente myndigheder i de stater, som på grund af nukleare
anlægs beliggenhed i deres umiddelbare nærhed kan blive berørt af strålingsulykker,
får tilstrækkelige oplysninger til at planlægge et katastrofeberedskab.
Medlemsstaterne kræver, at indehaverne af tilladelserne straks underretter
tilsynsmyndigheden om hændelser af betydning for sikkerheden og de
foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe dem.
Artikel 12
Tilsynsmyndighedsudvalg
1.
2.
3.
4.
Der nedsættes et tilsynsmyndighedsudvalg (i det følgende benævnt "udvalget").
Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,
som de enkelte medlemsstater udpeger.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden og udpeger sin formand blandt
medlemmerne. Kommissionen fungerer som udvalgets sekretariat.
Udvalget:
(a)
opmuntrer til udveksling af bedste praksis mellem tilsynsmyndighederne
med henblik på at sikre en gradvis harmonisering af tilgangen til
sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med nærværende direktiv
2.
2.
3.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0013.png
(b)
(c)
rådgiver Kommissionen om alle spørgsmål vedrørende nuklear sikkerhed,
herunder de sammenfattende rapporter, som forelægges jf. artikel 14
fastlægger retningslinjer for de i artikel 13 omhandlede rapporter med
hensyn til indhold, form, opbygning og tidsplan, så det sikres, at der er
størst mulig overensstemmelse med de rapporter, der skal udarbejdes i
henhold til artikel 5 i konventionen om nuklear sikkerhed
vurderer de nationale rapporter, som udarbejdes jf. artikel 13, og afgiver
efter Kommissionens anmodning en udtalelse, som eventuelt indeholder
anbefalinger til de pågældende medlemsstater, om de enkelte nationale
rapporter.
Artikel 13
Nationale rapporter
(d)
1.
De enkelte medlemsstater forelægger en rapport for Kommissionen om de
foranstaltninger, de har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette
direktiv, samt om sikkerhedssituationen i de anlæg, der er under deres jurisdiktion.
Medlemsstaterne kan angive, hvilke dele af rapporten der skal betragtes som
fortrolige. Kommissionen fremsender disse rapporter til udvalget.
Første rapport forelægges inden [tre] år efter den dato, der er fastsat i artikel 15, stk.
1, og derefter med samme hyppighed som de rapporter, der skal udarbejdes i medfør
af artikel 5 i konventionen om nuklear sikkerhed, der er tilknyttet Kommissionens
afgørelse 1999/819/Euratom, i overensstemmelse med de retningslinjer, der er
udstukket af Udvalget.
Artikel 14
Sammenfattende rapporter
2.
I overensstemmelse med den tidsplan, der er fastlagt i artikel 13, stk. 2, forelægger
Kommissionen med jævne mellemrum sammenfattende rapporter for Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af dette direktiv og de samlede fremskridt med hensyn til nuklear
sikkerhed i Fællesskabet på grundlag af rapporterne fra medlemsstaterne, jf. artikel 13, stk. 1,
under iagttagelse af de relevante fortrolighedskrav.
Artikel 15
Gennemførelse
1.
2.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden [to år efter den i artikel 16 omhandlede dato].
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 16
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 17
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0015.png
2003/0022 (CNS)
Ændret forslag til
RÅDETS DIREKTIV (Euratom)
om sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig
artikel 31 og 32,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
14
,
under henvisning til udtalelse fra den gruppe personer, der er udnævnt af Det Videnskabelige
og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, jf. artikel 31 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
15
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
16
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Artikel 2, litra b) i traktaten fastsætter, at Fællesskabet på de i denne traktat
foreskrevne betingelser skal indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af
befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse.
I traktatens artikel 30 stilles der krav om, at der i Fællesskabet indføres grundlæggende
normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som
er forbundet med ioniserende stråling.
Ifølge traktatens artikel 37 skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med alle
almindelige oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt spild.
I Rådets direktiv 96/29/Euratom
17
er der fastsat grundlæggende sikkerhedsnormer til
beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er
forbundet med ioniserende stråling.
Ved Rådets direktiv 92/3/Euratom
18
er der indført en ordning med overvågning af og
kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud
(2)
(3)
(4)
(5)
14
15
16
17
18
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0016.png
af Fællesskabet, som bl.a. omfatter en obligatorisk og fælles anmeldelsesprocedure for
forsendelse af sådant affald, samt strenge begrænsninger og kriterier for de
tredjelande, som radioaktivt affald kan eksporteres til.
(6)
Ifølge Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet
19
, herunder bestemmelser om deponering og
oplagring på langt sigt af radioaktivt affald, er medlemsstaterne forpligtet til at "træffe
de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, underlægges
et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse".
Der blev derfor ved Rådets beslutning 87/600/Euratom
20
indført en ordning for hurtig
udveksling af oplysninger i tilfælde af strålingsfare, og der blev ved Rådets direktiv
89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes
den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af
strålingsfare
21
pålagt medlemsstaterne forpligtelser med hensyn til oplysninger til
offentligheden i tilfælde af strålingsfare.
Rådets Direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede
højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder
22
indfører specifikke forskrifter,
der sikrer, at alle sådanne kilder er underkastet kontrol, herunder hvis kilderne ikke
længere anvendes.
Den gældende fællesskabslovgivning indeholder ikke specifikke regler, som kan sikre,
at brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald altid håndteres sikkert på en effektiv
og konsistent måde i hele EU, og de nuværende fællesskabsregler bør derfor suppleres.
I Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for
energiforsyningssikkerhed"
23
understreges det, at der må findes en tilfredsstillende
løsning på problemet med radioaktivt affald med den størst mulige åbenhed.
Den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og
radioaktivt affald, som trådte i kraft den 18. juni 2001, har til formål at nå og bevare et
højt sikkerhedsniveau i hele verden inden for håndtering af brugt brændsel og
radioaktivt affald ved at styrke nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde.
Produktionen af nuklear energi genererer radioaktivt affald. Radioaktivt affald
genereres også ved brug af radionukleider inden for medicin, forskning og industri.
Udledninger af radionukleider fra brugt brændsel og radioaktivt affald kan få
grænseoverskridende følger.
Affald fra udvindingsvirksomhed, som kun indeholder naturligt forekommende
radioaktivt materiale, er et affaldshåndteringsspørgsmål, der bør behandles af
medlemsstaterne, men det er af en anden art end håndtering af radioaktivt affald og
brugt nukleart brændsel, som er omfattet af dette direktiv.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
19
20
21
22
23
EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40, ændret ved direktiv 97/11/EF, EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.
EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.
EFT L 357 af 7.12.1989, s. 31.
EFT L 346 af 31.12.2003, s. 57.
KOM(2000) 769.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0017.png
(14)
(15)
(16)
Hver medlemsstat bør bære det fulde ansvar for håndtering af alt brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald på sit territorium.
Håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald kunne gøres mere sikker
med øget samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne.
Rådet opfordrede i sin resolution af 15. juni 1992
24
Kommissionen til at udarbejde en
fælles fremgangsmåde og til sammen med medlemsstaterne at arbejde hen imod en
harmonisering af håndteringsstrategier og -praksis for radioaktivt affald på
fællesskabsplan, hvor det er muligt.
Det accepteres blandt eksperter, at geologisk deponering ifølge den nuværende viden
er den bedst egnede løsning til håndtering af langlivet radioaktivt affald på lang sigt.
Med tanke herpå bør medlemsstaterne undersøge mulighederne for at give prioritet til
en deponering af deres langlivede radioaktive affald i undergrunden, under
hensyntagen til de enkelte landes specifikke forhold.
Med en fastlæggelse af en tidsplan for gennemførelsen af egnede løsninger til
håndtering af radioaktivt affald burde det kunne undgås at pålægge kommende
generationer en unødvendig byrde og samtidig både nu og fremover opfylde de
grundlæggende principper for strålingsbeskyttelse, der er nedfældet i afsnit I, i direktiv
96/29/Euratom. I den forbindelse er det med hensyn til de pågældende finansielle
ordninger hensigtsmæssigt, at producenten af affaldet eller dets ejer skal betale for
affaldets håndtering.
Medlemsstaternes fremskridt i retning af løsninger til håndtering af de forskellige
former for radioaktivt affald er relevant for Kommissionen under udøvelsen af de
forpligtelser, der påhviler Kommissionen i medfør af traktaten, særlig kapitel 4 i afsnit
II.
Det er vigtigt, at programmerne for håndtering af radioaktivt affald bygger på relevant
viden, der hidrører fra forskning og teknologisk udvikling inden for de forskellige
områder, der har relation til radioaktivt affald, bl.a. minimering. I den forbindelse står
mange medlemsstater over for de samme problemer, som med fordel kan behandles på
fællesskabsplan via Fællesskabets rammeprogrammer, og om nødvendigt via andre
initiativer, bl.a. det europæiske forskningsrum, som har til formål at supplere og støtte
medlemsstaternes aktiviteter.
Der erindres endvidere om, at der kan gennemføres samarbejde på fælles områder
inden for forskning og teknologisk udvikling i overensstemmelse med bestemmelserne
i traktatens afsnit II, kapitel 1, eller dette kan overlades til et eller flere
fællesforetagender, som oprettes i henhold til traktatens afsnit II, kapitel 5.
Intet i dette direktiv bør indebære, at medlemsstater nødvendigvis skal acceptere
overførsel af radioaktivt affald, men det kan være fordelagtigt for medlemsstaterne at
samarbejde med henblik på at indføre multinationale affaldshåndteringsprogrammer.
Det erkendes navnlig, at der er medlemsstater, som kun har ubetydelige mængder
radioaktivt affald, eller som ikke råder over områder eller geologiske forhold, der
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
24
EFT L 158 af 25.6.1992, s. 3.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
egner sig til opbevaring i undergrunden, og at sådanne medlemsstater kan ønske at
indgå aftaler med andre stater for at finde fælles løsninger vedrørende bortskaffelse.
(23)
For at udnytte de nationale erfaringer bedst muligt og bidrage til udvikling af en fælles
tilgang til håndtering af radioaktivt affald bør disse vurderinger gennemgås af et
ekspertudvalg, og der bør søges skabt synergi med relevante aktiviteter, der
gennemføres i henhold til konventionen om sikker håndtering af brugt brændsel og
radioaktivt affald.
Anvendelsen af direktivet bør overvåges på grundlag af rapporter, der regelmæssigt
udarbejdes af medlemsstaterne -
(24)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv supplerer de grundlæggende normer, der er fastlagt i Euratom-
traktatens artikel 30, for så vidt angår krav til sikker håndtering af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald for at:
(a)
sikre, at alt brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på en sikker
måde, så arbejdstagernes og befolkningens sundhed beskyttes mod skadelige
virkninger af ioniserende stråling, både nu og i fremtiden
nå og bevare et højt sikkerhedsniveau inden for håndtering af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald for at beskytte arbejdstagernes og befolkningens
sundhed ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger af forsigtighedshensyn
og forebyggende foranstaltninger i hele Fællesskabet på en effektiv måde
gøre oplysningen af borgerne mere effektiv og, når dette er relevant, høre dem i
sager for at sikre den krævede åbenhed i de relevante
beslutningstagningsprocesser.
(b)
(c)
2.
Dette direktiv finder anvendelse på alle faser af håndteringen af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald, der er fremkommet ved civil anvendelse.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv finder følgende definitioner anvendelse:
1)
"Nedlæggelse": alle foranstaltninger, som fører til, at et nukleart anlæg, dog ikke et
deponeringsanlæg, kan frigives fra lovfæstet kontrol. Disse foranstaltninger omfatter
dekontaminerings- og demonteringsprocesserne.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2)
"udledninger": lovlig, planlagt og kontrolleret afgivelse til omgivelserne af flydende
eller luftformigt radioaktivt materiale, der opstår på kontrollerede nukleare anlæg
under normal drift inden for grænser, som tilsynsmyndigheden har godkendt
"deponering": anbringelse af radioaktivt affald, herunder brugt brændsel, som der
ikke findes yderligere anvendelse for, på et dertil beregnet anlæg uden tanke på
senere udtagning
"ioniserende stråling": energioverførsel i partikelform eller elektromagnetiske bølger
med en bølgelængde på højst 100 nanometer eller med en frekvens på mindst 3x10
15
Hertz, der direkte eller indirekte kan danne ioner
“radioaktivt materiale”: ethvert materiale, der udsender ioniserende stråling
"nukleart anlæg": ethvert civilt anlæg og det dertil hørende område med bygninger
og udstyr, hvor der midlertidigt eller permanent fremstilles, forarbejdes, anvendes,
behandles, oplagres eller deponeres radioaktivt materiale. Denne definition finder
anvendelse, indtil de strålingsmæssige restriktioner, der er blevet pålagt anlægget,
ophæves; den omfatter ikke mineraludvindingsanlæg og anlæg, der udelukkende
omfatter mindre mængder af radioaktivt materiale, såsom lukkede strålekilder til
medicinske, forskningsmæssige og industrielle formål
"nukleart brændselskredsløb": alle faser i kredsløbet produktion, anvendelse og
behandling af det brændsel, der anvendes i nukleare reaktorer, og herunder
udvinding, konvertering, berigelse, brændstofproduktion, energiproduktion,
opbevaring af brugt brændsel og/eller oparbejdning efterfulgt af genanvendelse af
fissile råmaterialer og opbevaring af forglasset radioaktivt affald og andet affald,
konditionering og indkapsling af brugt brændsel og/eller andet radioaktivt affald og
deponering
"radioaktivt affald": luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som
medlemsstaten eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af
medlemsstaten, ikke finder yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af
radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter medlemsstatens love og
bestemmelser. Denne definition omfatter ikke affald fra udvindingsvirksomhed, som
kun indeholder naturligt forekommende radioaktivt materiale, og omfatter ikke
mindre mængder af radioaktivt materiale, såsom lukkede strålekilder, medmindre en
medlemsstat erklærer det for radioaktivt affald
"håndtering af radioaktivt affald": alle aktiviteter, herunder nedlæggelsesaktiviteter, i
forbindelse med manipulation, forbehandling, behandling, emballering, oplagring
eller deponering af radioaktivt affald, bortset fra overførsel. Kan også omfatte
udledninger
"tilsynsmyndighed": et eller flere organer, som af medlemsstaten har fået juridisk
myndighed til at udstede tilladelser og regulere sikkerheden i forbindelse med
håndtering af brugt brændsel eller radioaktivt affald
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11)
"tilladelse": en godkendelse, fuldmagt eller bevilling fra tilsynsmyndigheden til at
udføre aktiviteter i forbindelse med håndtering af brugt brændsel eller radioaktivt
affald
"oparbejdning", en proces eller aktivitet, hvis formål er at udvinde nukleart materiale
af brugt brændsel med henblik på fornyet anvendelse;
"overførsel": alle tiltag, som er nødvendige for at transportere brugt brændsel og
radioaktivt affald fra oprindelses- til bestemmelsesstedet og herunder transport med
sigte på opbevaring eller deponering
"brugt (nukleart) brændsel", nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en
reaktorkerne og permanent fjernet fra denne
"oplagring": opbevaring af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et
anlæg, der sørger for dets indeslutning, med tanke på senere udtagning.
Artikel 3
Generelle krav til sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
12)
13)
14)
15)
1.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brugt
nukleart brændsel og radioaktivt affald forvaltes på en sådan måde, at arbejdstagere
og miljøet beskyttes tilstrækkeligt mod strålingsfaren.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der dannes
mindst muligt radioaktivt affald.
Medlemsstaterne opretter eller udpeger hver især en tilsynsmyndighed, som har til
opgave at overvåge gennemførelsen af de relevante nationale love og bestemmelser,
der gælder for sikkerheden i forbindelse med håndtering af brugt brændsel eller
radioaktivt affald, og som får tilstrækkelig myndighed og kompetence samt
finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre de opgaver, den pålægges.
Tilsynsmyndighedens funktioner skal ved udførelsen af dens opgaver være reelt
adskilt fra ethvert organs eller enhver organisations funktioner, privat såvel som
offentlig, der er involveret i håndtering af brugt brændsel eller radioaktivt affald.
Medlemsstaterne sikrer om nødvendigt, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler
til rådighed for at støtte en sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald og herunder aktiviteter i forbindelse med nedlæggelse.
Medlemsstaterne sikrer åbenhed om emner vedrørende håndtering af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald på deres territorium. Dette skal opnås ved effektiv
information af befolkningen og ved, at borgerne og de kompetente myndigheder i de
stater, der ligger i nærheden af anlæg til bortskaffelse eller oplagring, bliver hørt i
relevant omfang, hvis en strålingsfare på sådanne anlæg vil kunne berøre dem.
Medlemsstaterne sikrer, at befolkningen informeres om de foranstaltninger, der skal
træffes, og om, hvor man er i beslutningsprocessen, navnlig med hensyn til de
metoder, der er opstillet for udvælgelse af anlæg til oplagring eller eventuel
bortskaffelse.
2.
3.
4.
5.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0021.png
Artikel 4
Nationale programmer for håndtering af radioaktivt affald
1.
Medlemsstaterne opstiller og ajourfører et klart defineret nationalt program for
håndtering af radioaktivt affald; programmet skal omfatte alt radioaktivt affald på
medlemsstaternes territorium og alle faser af håndteringen.
Medlemsstaterne undersøger mulighederne for at prioritere en løsning, hvor
langlivet radioaktivt affald deponeres i undergrunden, under hensyntagen til
det enkelte lands specifikke forhold.
2.
Det nationale program omfatter en opgørelse over den mængde radioaktivt affald,
der forvaltes i medlemsstaten. Denne opgørelse udarbejdes under medlemsstatens
kontrol. Programmet skal omfatte alle aspekter af håndtering på lang sigt af
radioaktivt affald og brugt brændsel, som ikke er bestemt til oparbejdning, eller - for
så vidt angår brændsel til forskningsreaktorer - ikke er bestemt til oparbejdning eller
ikke er omfattet af tilbagetagelsesaftaler med forarbejdningslandet.
Programmets trin skal afspejle aktivitetsniveauet og omfanget af det radioaktive
affald, der produceres i medlemsstaten.
3.
4.
I programmet skal der lægges særlig vægt på de generelle krav i artikel 3.
Overførsel af radioaktivt affald til en anden medlemsstat eller tredjeland må kun
omfattes af programmet, hvis oprindelseslandet og bestemmelseslandet har godkendt
overførslen, inden den finder sted, og hvis sådanne overførsler:
(a)
(b)
(c)
opfylder gældende EU-lovgivning, primært direktiv 92/3/Euratom, og de
internationale forpligtelser
er omfattet af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem stater
kun finder sted til stater med egnede anlæg, som opfylder normer og
standarder, der er godkendt i oprindelseslandet, og såfremt overførslen
omfatter materialer omfattet af traktatens artikel 197, at den er underlagt en
passende sikkerhedskontrol.
Artikel 5
Tidsplan for håndtering af radioaktivt affald
1.
Det nationale håndteringsprogram skal omfatte den tidsplan, der er valgt til
håndtering på langt sigt af radioaktivt affald, herunder lav- og mellemaktivt
affald samt højaktivt affald.
Hvis der efter en medlemsstats opfattelse ikke findes noget egnet alternativ til
deponering, og en sådan deponeringsmulighed endnu ikke står til rådighed, skal
denne medlemsstat som et minimum indsætte datoerne for følgende punkter i
sine programmer:
(a)
tilladelse til at anlægge et (eller flere) depoter
2.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0022.png
(b)
(c)
3.
driftstilladelse til et eller flere deponeringsanlæg.
Medlemsstaterne kan beslutte at deponere mere end én kategori affald i
det samme anlæg.
Medlemsstaterne kan senere supplere tidsplanen, således at bl.a. yderligere
deponeringsanlæg og -depoter bliver omfattet.
Artikel 6
Forskning og teknologisk udvikling inden for håndtering af radioaktivt affald
1.
Programmet til håndtering af radioaktivt affald, jf. artikel 4 i nærværende direktiv,
tager forskningen og den teknologiske udvikling på området radioaktivt affald i
betragtning.
På grundlag af de nationale rapporter, der udarbejdes af medlemsstaterne i medfør af
direktivets artikel 8, udpeger Kommissionen de områder, hvor fælles forskning og
teknologisk udvikling kunne samordnes på fællesskabsplan under hensyntagen til de
aktiviteter, der er planlagt i forbindelse med de forsknings- og
undervisningsprogrammer, der fastlægges i henhold til traktatens artikel 7.
Kommissionen tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne på områder af
fælles interesse inden for forskning og teknologisk udvikling i overensstemmelse
med bestemmelserne i traktatens afsnit II, kapitel 1, hovedsageligt ved hjælp af
instrumenterne i rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling.
Artikel 7
Ekspertudvalg
2.
3.
1.
2.
3.
Der nedsættes et ekspertudvalg (i det følgende benævnt "Udvalget"), som skal
udføre de opgaver, der er blevet det pålagt i henhold til artikel 8.
Udvalget sammensættes af eksperter udpeget af hver medlemsstat.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden og udpeger sin formand blandt
medlemmerne. Kommissionen fungerer som udvalgets sekretariat.
Artikel 8
Nationale rapporter og sammenfattende rapporter
1.
Den enkelte medlemsstat forelægger Kommissionen en detaljeret national rapport om
de aktiviteter, der er gennemført i henhold til artikel 3, og om det program, der er
omhandlet i artikel 4 og 5. Medlemsstaterne kan angive, hvilke dele af rapporten der
skal betragtes som fortrolige.
Første rapport forelægges inden [tre år] fra den dato, der er fastsat i artikel 9, stk. 1,
og derefter med samme intervaller som de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til
artikel 32 i den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt
brændsel og radioaktivt affald.
2.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445151_0023.png
Kommissionen skal i samråd med Udvalget udstikke retningslinjer for indholdet og
hyppigheden af disse rapporter med henblik på så vidt muligt at sikre
overensstemmelse med de rapporter, der skal udarbejdes i medfør af artikel 32 i den
fælles konvention.
3.
Rapporten i stk. 1 skal indeholde en sammenfatning af forskning og teknologisk
udvikling inden for håndtering af radioaktivt affald, som medlemsstaten gennemfører
eller planlægger, under hensyn til legitime fortrolighedskrav, herunder oplysninger
om forventet varighed og færdiggørelsesdato.
Rapporten i stk. 1 underkastes revision i udvalget. Udvalget afgiver udtalelse
om hver rapport, der kan indeholde anbefalinger til den pågældende
medlemsstat. Kommissionen står for revisionen, og i forbindelse hermed kan
medlemsstaterne blive anmodet om at fremlægge supplerende oplysninger.
Kommissionen fremsender udtalelsen fra Udvalget til den berørte medlemsstat,
som senest seks måneder efter modtagelsen fremlægger sine eventuelle
bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger den måtte have truffet eller
agter at træffe som svar på Udvalgets udtalelse.
Kommissionen forelægger efter høring af Udvalget Europa-Parlamentet og Rådet en
statusrapport over håndteringen af radioaktivt affald i Den Europæiske Union, jf.
tidsplanen fastsat i stk. 2. Rapporten skal bygge på oplysningerne i de nationale
rapporter, jf. stk. 1, samt resultaterne af den i stk. 4 nævnte revision.
Artikel 9
Gennemførelse
1.
2.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden [to år efter den i artikel 10 omhandlede dato].
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 11
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
4.
5.
3.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
24
DA