PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0036
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 29.01.2003

KOM(2003) 36 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

OG EUROPA-PARLAMENTET

om konjunkturstatistik

indeholdende et resumé af kvalitetsrapporten i overensstemmelse med

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I henhold til Rådets forordning 1165/98 om konjunkturstatistik skal Kommissionen

forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de udarbejdede statistikker.

Rapporten fremlægges i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning 1165/98, hvoraf det

fremgår, at den skal omhandle de statistikker, der udarbejdes i medfør af denne

forordning. Rapporten skal især fokusere på statistikkernes relevans og kvalitet samt

på virksomhedernes indberetningsbyrde.

I det følgende præsenteres de vigtigste resultater, der, medmindre andet er angivet,

refererer til situationen pr. ultimo 2001:

Den aktuelle datasituation

Tre år efter vedtagelsen af forordningen om konjunkturstatistik er den generelle

datasituation langt fra tilfredsstillende. Selv om Eurostat kan beregne vigtige

EU15/euroområde-indikatorer, er det ikke muligt at estimere aggregater for 14 af de

32 ønskede indikatorer. Situationen skulle bedres i løbet af 2002, hvor ca. 60 % af

dispensationerne udløber. Men de resterende 40 % af de dispensationer, der er

indrømmet medlemsstaterne, udløber først medio 2003.

Resultater af en brugerundersøgelse

Et af de vigtigste ønsker hos brugerne er at få stillet historiske tidsserier til rådighed.

Dette vedrører alle indikatorer, især detailomsætningen og produktionspriserne.

Aktualiteten og aspektet revisioner er af væsentlig betydning for så vidt angår

industriproduktionen og er specielt kritisk for mængdeindekset for detailomsætningen.

Sammenlignet med disse aspekter er datatilgængeligheden et mindre problem.

Brugerne gav også udtryk for, at de havde brug for yderligere indikatorer for

konjunkturudviklingen.

Aktualitet

Aktualiteten og tilgængeligheden af kildedata fra medlemsstaterne på tidspunktet for

det første estimat er på det seneste blevet forbedret. Inden for de eksisterende

lovrammer synes der ikke at være mulighed for at opnå større forbedringer af

aktualiteten for så vidt angår nøgleindikatorerne. Skal forsinkelserne i publiceringen af

de statistiske data reduceres yderligere, må Eurostat og medlemsstaterne yde en

ekstra indsats, som går videre end det, der kræves i den gældende forordning.

Tilgængeligheden af metadata

For øjeblikket er situationen med hensyn til metadata tilfredsstillende. Men på nogle

områder - især inden for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og andre

tjenesteydelser - mangler der tilstrækkelig information. Fremtidens udfordring består i

at sikre, at metadatabasen

STS-Sources

er ajourført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hen imod fælles definitioner

Mange indikatorer indberettes allerede nu i overensstemmelse med fælles definitioner,

selv om dette endnu ikke er obligatorisk. Det er dog ikke tilfældet for en række

vigtige indikatorer, såsom indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet. Der vil

blive ved med at være kvalitetsproblemer, indtil alle medlemsstater anvender de fælles

definitioner.

Note vedrørende nationale metoder for arbejdsdagskorrigering

For øjeblikket kan situationen med hensyn til metoder til arbejdsdagskorrigering for

rådata kun beskrives som harmoniseringskrævende. Aggregering af disse

ikke-harmoniserede, arbejdsdagskorrigerede data vil således kunne medføre alvorlige

kvalitetsproblemer. Det er meget vigtigt, at der ydes en effektiv indsats for at opstille

fælles generelle retningslinjer på dette område og sikre, at de følges.

Revisioner

Revisionspraksis er ikke harmoniseret medlemsstaterne imellem. Dette medfører

betydelige problemer for brugerne af indikatorerne. De informationer, der præsenteres

i denne rapport, taler stærkt for, at der træffes yderligere foranstaltninger for at få

indført en fælles revisionspolitik.

Udvalgte stikprøvekarakteristika

Til deres undersøgelser bruger medlemsstaterne forskellige metoder til at erstatte

virksomheder (enheder), der er forsvundet, og til at estimere manglende svar. Den

ikke-vægtede og vægtede stikprøvedækning sammenlignet med den samlede

population i procent varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. De fleste

medlemsstater, men ikke alle, anvender størrelsesklasser til forskellige indikatorer.

Spørgsmål, der opstår som følge af forskellige stikprøvekarakteristika, bør undersøges

nærmere med henblik på at finde frem til fælles fremgangsmåder.

Kilder til potentielle ikke-stikprøvefejl

Et lille flertal af medlemsstaterne opgør den vægtede og ikke-vægtede svarprocent for

deres stikprøver, men kun et meget lille mindretal ser på andre mulige fejl i

dataindsamlingsprocessen, bearbejdningen af dataene og indberetningen heraf til

Eurostat. Disse fejl registreres derfor ikke og kan følgelig ikke reduceres systematisk.

Virksomhedernes indberetningsbyrde

Der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den tid,

virksomhederne skal bruge til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne udarbejde de statistiske indikatorer, antallet af virksomheder, der adspørges, og

de foranstaltninger, der træffes for at mindske den byrde, der pålægges små

virksomheder. Eurostat foreslår, at der udveksles bedste praksis på disse områder for

at få mindsket byrden for virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omkostningerne for det nationale statistiske system

Dette kapitel indeholder en oversigt over den første indsamling af data vedrørende

omkostningerne for det nationale statistiske system. Sammen med medlemsstaterne

bør dette spørgsmål undersøges yderligere for at nå frem til en bedre og mere

harmoniseret opgørelse og herved en dybere forståelse af omkostningerne ved

produktion af konjunkturstatistikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

OG EUROPA-PARLAMENTET

om konjunkturstatistik

indeholdende bilagene til kvalitetsrapporten i henhold til

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

5.1.

6.1.

6.2.

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

7.5.

8.1.

8.2.

9.1.

DEN AKTUELLE DATASITUATION.................................................................. 11

RESULTATER AF EN BRUGERUNDERSØGELSE............................................ 16

Industriproduktionen .............................................................................................. 17

Produktionspriser på hjemmemarkedet .................................................................... 18

Mængdeindeks for detailomsætningen..................................................................... 19

Krydsindikatorsammenligning ................................................................................. 20

Yderligere indikatorer, som kan være nyttige .......................................................... 21

AKTUALITET....................................................................................................... 22

Industriproduktionsindekset .................................................................................... 23

Indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet................................................. 24

Mængdeindekset for detailomsætningen .................................................................. 26

Indekset for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed........................... 28

TILGÆNGELIGHEDEN AF METADATA ........................................................... 28

MOD FÆLLES DEFINITIONER .......................................................................... 31

Note vedrørende nationale metoder for arbejdsdagskorrigering ............................... 34

REVISIONER........................................................................................................ 35

Revisioner af konjunkturstatistikken set ud fra en brugersynsvinkel ......................... 36

Revisionspraksis i medlemsstaterne ......................................................................... 40

UDVALGTE STIKPRØVEKARAKTERISTIKA................................................... 45

Behandling af forsvindende virksomheder (enheder)................................................ 45

Behandling af ikke-respondenter eller manglende svar ............................................. 45

Stikprøvedækning sammenlignet med den samlede population i %........................... 46

Vægtet dækningsgrad sammenlignet med den samlede population i %..................... 46

Størrelsesklasser ..................................................................................................... 46

KILDER TIL POTENTIELLE IKKE-STIKPRØVEFEJL ...................................... 51

Industriproduktionen og produktionspriser.............................................................. 51

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandelen............... 53

VIRKSOMHEDERNES INDBERETNINGSBYRDE ............................................ 55

Antal virksomheder (enheder), der adspørges om nøgleindikatorerne ...................... 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.2.

9.3.

10.

Tid, som kræves til at indsamle data til spørgeskemaet ............................................ 56

Byrden for små virksomheder ................................................................................. 58

OMKOSTNINGERNE FOR DET NATIONALE STATISTISKE SYSTEM.......... 60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

I henhold til Rådets forordning 1165/98 skal Kommissionen forelægge Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport om konjunkturstatistikken.

Rapporten skal udarbejdes i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning 1165/98 og

skal, som det fremgår tydeligt af forordningen, omhandle de statistikker, der

udarbejdes i medfør af denne forordning. Rapporten skal især fokusere på

statistikkernes relevans og kvalitet samt på virksomhedernes indberetningsbyrde.

Drøftelserne med medlemsstaterne om, hvordan rapporten skulle struktureres,

begyndte på et møde i Arbejdsgruppen vedrørende Konjunkturstatistik i oktober

2000. I december samme år fremlagde Eurostat det første foreløbige forslag til emner

for de enkelte kapitler og lod i foråret 2001 via en skriftlig procedure medlemsstaterne

give udtryk for, om de kunne godkende, eller om de forkastede den foreslåede

struktur. De fleste kapitler blev godkendt i forbindelse med denne procedure, men

nogle skulle gendrøftes på et arbejdsgruppemøde i juni 2001, hvor Eurostat fremlagde

det første ufuldstændige rapportudkast, som omhandlede de oplysninger, der forelå på

daværende tidspunkt.

Det andet udkast til forslag, hvori de fleste af oplysningerne var opdateret til

september 2001, blev drøftet med medlemsstaterne på et arbejdsgruppemøde i

december 2001.

To yderligere høringer af medlemsstaterne (version 3.0 og 3.1) gav disse mulighed for

i begyndelsen af 2002 at fremsætte deres kommentarer vedrørende yderligere udkast.

Disse kommentarer er så vidt muligt blevet tilgodeset, og medlemsstaterne er blevet

orienteret om alle de ændringer, der er foretaget på grundlag af deres kommentarer.

Udkast 3.2 færdiggjordes i april 2002 og forelagdes medlemsstaterne til udtalelse som

forberedende udvalgsarbejde inden behandlingen i Udvalget for det Statistiske

Program via en skriftlig procedure. Denne version drøftedes på mødet i

Arbejdsgruppen vedrørende Konjunkturstatistik (6. og 7. juni 2002), især med

Tyskland, Frankrig og Finland.

I det aktuelle udkast (version 3.3) er der taget hensyn til medlemsstaternes

kommentarer.

Vigtigste resultater

1. Den aktuelle datasituation

Tre år efter vedtagelsen af forordningen om konjunkturstatistik er den generelle

datasituation langt fra tilfredsstillende. Selv om Eurostat kan beregne vigtige

EU15/euroområde-indikatorer, er det ikke muligt at estimere aggregater for 14 af de

32 ønskede indikatorer. Situationen skulle bedres i løbet af 2002, hvor ca. 60 % af

dispensationerne udløber. Men de resterende 40 % af de dispensationer, der er

indrømmet medlemsstaterne, udløber først medio 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Resultater af en brugerundersøgelse

Et af de vigtigste ønsker hos brugerne er at få stillet historiske tidsserier til rådighed.

Dette vedrører alle indikatorer, især detailomsætningen og produktionspriserne.

Aktualiteten og aspektet revisioner er af væsentlig betydning for så vidt angår

industriproduktionen og er specielt kritisk for mængdeindekset for detailomsætningen.

Sammenlignet med disse aspekter er datatilgængeligheden et mindre problem.

Brugerne gav også udtryk for, at de havde brug for yderligere indikatorer for

konjunkturudviklingen.

3. Aktualitet

Aktualiteten og tilgængeligheden af kildedata fra medlemsstaterne på tidspunktet for

det første estimat er på det seneste blevet forbedret. Inden for de eksisterende

lovrammer synes der ikke at være mulighed for at opnå større forbedringer af

aktualiteten for så vidt angår nøgleindikatorerne. Skal forsinkelserne i publiceringen af

de statistiske data reduceres yderligere, må Eurostat og medlemsstaterne yde en

ekstra indsats, som går videre end det, der kræves i den gældende forordning.

4. Tilgængeligheden af metadata

For øjeblikket er situationen med hensyn til metadata tilfredsstillende. Men på nogle

områder - især inden for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og andre

tjenesteydelser - mangler der tilstrækkelig information. Fremtidens udfordring består i

at sikre, at metadatabasen

STS-Sources

er ajourført.

5. Hen imod fælles definitioner

Mange indikatorer indberettes allerede nu i overensstemmelse med fælles definitioner,

selv om dette endnu ikke er obligatorisk. Det er dog ikke tilfældet for en række

vigtige indikatorer, såsom indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet. Der vil

blive ved med at være kvalitetsproblemer, indtil alle medlemsstater anvender de fælles

definitioner.

Note vedrørende nationale metoder for arbejdsdagskorrigering

For øjeblikket kan situationen med hensyn til metoder til arbejdsdagskorrigering for

rådata kun beskrives som harmoniseringskrævende. Aggregering af disse

ikke-harmoniserede, arbejdsdagskorrigerede data vil således kunne medføre alvorlige

kvalitetsproblemer. Det er meget vigtigt, at der ydes en effektiv indsats for at opstille

fælles generelle retningslinjer på dette område og sikre, at de følges.

6. Revisioner

Revisionspraksis er ikke harmoniseret medlemsstaterne imellem. Dette medfører

betydelige problemer for brugerne af indikatorerne. De informationer, der præsenteres

i denne rapport, taler stærkt for, at der træffes yderligere foranstaltninger for at få

indført en fælles revisionspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Udvalgte stikprøvekarakteristika

Til deres undersøgelser bruger medlemsstaterne forskellige metoder til at erstatte

virksomheder (enheder), der er forsvundet, og til at estimere manglende svar. Den

ikke-vægtede og vægtede stikprøvedækning sammenlignet med den samlede

population i procent varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. De fleste

medlemsstater, men ikke alle, anvender størrelsesklasser til forskellige indikatorer.

Spørgsmål, der opstår som følge af forskellige stikprøvekarakteristika, bør undersøges

nærmere med henblik på at finde frem til fælles fremgangsmåder.

8. Kilder til potentielle ikke-stikprøvefejl

Et lille flertal af medlemsstaterne opgør den vægtede og ikke-vægtede svarprocent for

deres stikprøver, men kun et meget lille mindretal ser på andre mulige fejl i

dataindsamlingsprocessen, bearbejdningen af dataene og indberetningen heraf til

Eurostat. Disse fejl registreres derfor ikke og kan følgelig ikke reduceres systematisk.

9. Virksomhedernes indberetningsbyrde

Der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den tid,

virksomhederne skal bruge til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne udarbejde de statistiske indikatorer, antallet af virksomheder, der adspørges, og

de foranstaltninger, der træffes for at mindske den byrde, der pålægges små

virksomheder. Eurostat foreslår, at der udveksles bedste praksis på disse områder for

at få mindsket byrden for virksomhederne.

10. Omkostningerne for det nationale statistiske system

Dette kapitel indeholder en oversigt over den første indsamling af data vedrørende

omkostningerne for det nationale statistiske system. Sammen med medlemsstaterne

bør dette spørgsmål undersøges yderligere for at nå frem til en bedre og mere

harmoniseret opgørelse og herved en dybere forståelse af omkostningerne ved

produktion af konjunkturstatistikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN AKTUELLE DATASITUATION

I maj 1998 vedtog medlemsstaterne en ny forordning om konjunkturstatistik.

Forordningen dækker fire områder, nemlig industri (bilag A), bygge- og

anlægsvirksomhed (bilag B), detailhandel (bilag C) og andre tjenesteydelser (bilag D).

Medlemsstaterne har anmodet om i alt 32 indikatorer. I det følgende gøres der rede

for datasituationen ultimo 2001.

Eurostat er i stand til at beregne 14 EU15/euroområde-aggregater ud af de 32

indikatorer, der kræves i forordningen. Disse omfatter vigtige indikatorer som

industriproduktionen, produktionspriser på hjemmemarkedet og indikatoren for

omsætningen i detailhandelen. Der kan også laves estimater for produktionen inden

for bygge- og anlægsvirksomhed, byggeomkostninger og antal personer beskæftiget i

såvel industri som byggeri.

Fem af de 32 indikatorer kan karakteriseres som delvist operationelle. Selv om det er

muligt at beregne aggregater for disse indekser, er der alvorlige problemer med

hensyn til dækningsgrad, kvalitet af metoden eller aktualitet. De pågældende

indikatorer er flølgende: samlet omsætning, præsterede arbejdstimer og

bruttolønninger (alle tre indikatorer vedrørende industrien) samt byggetilladelser i

kvadratmeter vedrørende byggesektoren og beskæftigelsen inden for detailhandelen.

For 14 indikatorers vedkommende kan der ikke beregnes aggregater. I bilag A

(Industri) drejer det sig om indikatorerne omsætning på hjemmemarkedet, omsætning

på andre markeder end hjemmemarkedet og ordreindgang, samt produktionspriser for

det samlede marked og for det udenlandske marked. For bygge- og anlægsvirksomhed

(bilag B) er der ikke nogen aggregater for indeksene for ordreindgang,

bruttolønningsindikatorerne og for byggetilladelser (boliger). For øjeblikket er det

ikke muligt at beregne nogen aggregater overhovedet i bilag D (Andre

tjenesteydelser).

Betragter man resultattavlen for ikke-tilgængelighed af data i de enkelte

medlemsstater, viser det sig, at de fleste indikatorer mangler fra Grækenland (78 %),

Irland (66 %) og Portugal (63 %). Spanien (46 %) dækker omkring halvdelen af

indikatorerne. Omkring tre ud at ti mangler fra Sverige (34 %), Frankrig (31 %),

Belgien (28 %) og Italien (27 %). Det Forenede Kongerige (21 %) og Danmark

(22 %) er forholdsvis langt fremme, mens Tyskland (3 %), Finland (3 %), Østrig

(5 %), Nederlandene (11 %) og Luxembourg (14 %) er tæt på at kunne afslutte

gennemførelsen af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Vari-able

IRL

FIN

I alt

100

�½

8�½

�½

4�½

�½

3�½

�½

1�½

Resultattavle for ikke-tilgængelighed af data (data leveret medio november 2001 er medregnet). Forordningen

om konjunkturstatistik dækker en bred vifte af forskellige sektorer inden for "Andre tjenesteydelser" i bilag D.

Der er givet et halvt (�½) point til medlemsstater, for hvilke der foreligger data vedrørende

tjenesteydelsessektorer, men hvor dækningen er begrænset til kun at omfatte nogle få sektorer. I tabellen er

også midlertidige afbrydelser i dataindberetningen på mere end to måneder registreret som "oplysning

foreligger ikke".

I løbet af de kommende 18 måneder udløber dispensationsperioden for ikke-

tilgængelige indikatorer. Et blik i dispensationsdokumentet viser, at ca. 40 % af de

resterende dispensationer udløb ved udgangen af 2001, og at endnu 20 % udløber i

løbet af eller ved udgangen af 2002. Vi vil være henne i midten af 2003 (den

maksimale tilladte dispensationsperiode), før de sidste 40 % af indikatorerne er

indberettet af medlemsstaterne.

Følgende tabel viser, om indikatorerne er operationelle eller ikke, samt situationen

vedrørende de enkelte medlemsstater.

Indikator

Opera-

tionel?

Kommentarer

Data er erklæret for manglende, hvis de vigtigste aggregater

og de fleste detaljerede data (> 90 % af de data, som kræves

ifølge forordningen om konjunkturstatistik) mangler.

Manglende

medlemsstater

Bilag A: Industrien

A 110

Produktion

Alle medlemsstater leverer data. Forsinkelsen i

indberetningen af det europæiske aggregat er langsomt ved

at reduceres, så at den efterhånden nærmer sig de krævede

højst 45 dage. EL og L leverer ikke data til tiden, men L

indberetter et tidligt økonometrisk skøn. EL, IRL, UK

sender gamle industrihovedgrupper.

Europæisk dækning lige netop tilstrækkelig. F er begyndt at

levere data, men endnu ikke til tiden.

Utilstrækkelig vægt af data til europæisk aggregat. B er

begyndt at levere data.

Utilstrækkelig vægt af data til europæisk aggregat. B er

begyndt at levere data.

EL, E

EL, E, F, IRL,

A 120

A 121

Omsætning

Omsætning på

hjemme-

markedet

Omsætning på

andre markeder

end hjemme-

markedet

Ordreindgang

(delvist)

NEJ

A 122

NEJ

A 130

Delvist

Tvivlsom kvalitet af europæisk aggregat som følge af

manglende data. På grund af manglende afstemning efter

fælles definition af variabel sættes der spørgsmålstegn ved

europæisk aggregering.

Et europæisk aggregat vil have for lille dækning.

Metodologisk problem som ved ordreindgang i alt.

EL, E, F, IRL, P

A 131

Ordreindgang

fra hjemme-

markedet

NEJ

E, F, EL, IRL, P

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A 132

Ordreindgang

fra andre

markeder end

hjemme-

markedet

Antal

beskæftigede

NEJ

Et europæisk aggregat vil have for lille dækning.

Metodologisk problem som ved ordreindgang i alt.

E, F, EL, IRL, P

A 210

Data til rådighed til europæisk dækning. Europæiske

aggregater mulige for de fleste 2-cifrede grupperinger.

Alligevel er der stadig problemer med datakvaliteten. B, NL

og UK sender ikke de nye industrihovedgrupper.

Vægten er tilstrækkelig til europæisk aggregat for industrien

i alt, men ikke for alle industrihovedgrupper og mere

detaljerede niveauer. F indberetter data meget sent. B, NL

og UK sender ikke de nye industrihovedgrupper. F sender

dem delvist.

Vægten er tilstrækkelig til europæisk aggregat for industrien

i alt, men ikke for industrihovedgrupper og detaljerede

niveauer. Der er stadig et problem med hensyn til aktualitet.

F indberetter sent. B og UK sender ikke nye

industrihovedgrupper. NL industrihovedgrupper er for korte.

De disponible data har ikke tilstrækkelig vægt til europæisk

aggregat.

Alle medlemsstater leverer data. Indekset kommer til tiden

og er af god kvalitet. B og IRL sender stadig de gamle

industrihovedgrupper.

De disponible data har ikke tilstrækkelig vægt til europæisk

aggregat.

EL, IRL, S

A 220

Præsterede

arbejdstimer

(delvist)

DK, EL, E, IRL,

A 230

Bruttolønninger

(delvist)

EL, E, IRL, S,

A 310

A 311

Produktions-

priser

Produktions-

priser på

hjemme-

markedet

Produktions-

priser på andre

markeder end

hjemme-

markedet

NEJ

DK, E, F, EL, I,

P, FIN, UK

A 312

NEJ

DK, E, F, EL, I,

P, UK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag B: Bygge- og anlægsvirksomhed

B 110

Produktion

Der mangler data fra nogle medlemsstater, men europæisk

aggregat kan opstilles. Der er imidlertid store forsinkelser

med hensyn til data fra E, I og UK.

Der mangler data fra nogle medlemsstater, men europæisk

aggregat kan opstilles. Der er imidlertid store forsinkelser

med hensyn til data fra E, I og UK.

Der mangler data fra nogle medlemsstater, men europæisk

aggregat kan opstilles. Der er imidlertid store forsinkelser

med hensyn til data fra E, I og UK.

De disponible data har ikke tilstrækkelig vægt til europæisk

aggregat.

De disponible data har ikke tilstrækkelig vægt til europæisk

aggregat.

De disponible data har ikke tilstrækkelig vægt til europæisk

aggregat.

Europæisk aggregat er muligt. Der er alvorlige problemer

med hensyn til aktualitet og datakvalitet.

Europæisk aggregat er muligt. Der er alvorlige problemer

med hensyn til aktualitet og datakvalitet.

Der er ikke tilstrækkelig vægt til beregning af europæisk

aggregat. Der er også problemer med hensyn til kvalitet.

Nogle lande leverer data om produktionspriser eller om

andre sektorer end nye beboelsesbygninger, så at der stadig

er metodologiske problemer med hensyn til at aggregere helt

forskellige indikatorer til europæiske aggregater.

Nogle lande leverer data om produktionspriser eller om

andre sektorer end nye beboelsesbygninger, hvorfor der er

metodologiske problemer med hensyn til at aggregere

forskellige indikatorer til europæiske aggregater. Store

forsinkelser for så vidt angår E.

Nogle lande leverer data om produktionspriser eller om

andre sektorer end nye beboelsesbygninger, så at der stadig

er metodologiske problemer med hensyn til at aggregere helt

forskellige indikatorer til europæiske aggregater.

Europæiske aggregater er ikke mulige for alle planlagte

sektorer. Data fra NL og E er foreligger meget sent. På

grund af deres korthed er tidsserierne for A og S for

øjeblikket ikke anvendelige.

Europæiske aggregater er ikke mulige for alle ønskede

sektorer. Der er stadig betydelige problemer med hensyn til

datakvaliteten. Data fra E og NL foreligger meget sent. På

grund af deres korthed er tidsserierne for F og S for

øjeblikket ikke anvendelige.

EL, IRL, P, S

B 115

Produktion -

byggearbejder

Produktion -

anlægsarbejder

Ordreindgang

for

byggearbejder

Ordreindgang

for

anlægsarbejder

Antal

beskæftigede

Præsterede

arbejdstimer

Bruttolønninger

Bygge-

omkostninger

EL, IRL, P, S

B 116

DK, EL, IRL, P, S

B 130

B 135

NEJ

DK, EL, F, IRL, I,

NL, P, S

DK, EL, F, IRL, I,

L, NL, P, S

DK, EL, F, IRL, I,

L, NL, P, S

EL, E, I, P

DK, EL, E, I, P, S

EL, E, F, P, S

B, P

B 136

NEJ

B 210

B 220

B 230

B 320

NEJ

B 321

Materiale-

omkostninger

B, IRL, L, P

B 322

Arbejds-

omkostninger

B, IRL, L, P

B 411

Bygge-

tilladelser: antal

boliger

Bygge-

tilladelser:

etageareal

angivet i m

NEJ

EL, I

B 412

Delvist

EL, A, UK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag C: Detailhandel og reparation

C 120

Omsætning

Data til rådighed fra alle lande, men ikke for alle de

sektorer, der kræves ifølge forordningen. F indberetter data

meget sent.

F og NL leverer kun fortrolige data. Europæiske aggregater

findes kun for det samlede detailhandelsindeks. A leverer

kun meget nye data, som ikke kan bruges til europæisk

aggregering.

Identisk med variabel 120. Næsten alle medlemsstater

leverer deflateret omsætning (EL leverer salgsdeflator).

B, EL, IRL, P, S,

C 210

Antal

beskæftigede

Delvist

C 330

Salgsdeflator

Bilag D: Andre tjenesteydelser

D 120

Omsætning

NEJ

Situationen er meget blandet i de forskellige servicesektorer.

I, NL og UK leverer kun meget nye data. Europæiske

aggregater vil være mulige for visse sektorer, men der

foreligger endnu ikke vægte.

Ingen eller næsten

ingen data fra B,

EL, E, IRL, P.

Mange serier

mangler fra D, I,

L, NL, A.

Ingen eller næsten

ingen data fra B,

EL, E, IRL, P.

Mange serier

mangler fra D.

D 210

Antal

beskæftigede

NEJ

Situationen er meget uensartet ligesom for variabel 120.

DK, A og UK indberetter meget korte serier. Der mangler

også vægte.

(data leveret til og med 15. november 2001 er medregnet)

Af særlig interesse for den fremtidige udvikling med hensyn til Rådets forordning om

konjunkturstatistik er den del, der vedrører servicesektoren. Følgende tabel giver et

overblik.

Sektor

Hovedgruppe 50:

Handel med,

vedligeholdelse og

reparation af

motorkøretøjer og

motorcykler;

servicestationer

Hovedgruppe 51:

Engroshandel og

agenturhandel

undtagen med

motorkøretøjer og

motorcykler

Omsætning

Data mangler helt fra: B, EL, E, I, P.

Data mangler delvist fra: D (sender kun 5050). Data

mangler delvist fra: NL (sender kun 5020, 5050).

Data kun sendt fra og med 1998: NL.

Under hensyntagen til de seneste

dispensationsansøgninger vil et europæisk aggregat

være muligt ved udgangen af 2002.

Data mangler helt fra B, EL, E, I, P.

Data mangler delvist fra: D, FR (sender ikke 5110).

Data kun sendt fra og med 1998: IRL.

Europæiske aggregater er sandsynligvis mulige nu.

Arbejde vedrørende vægte skal færdiggøres.

NL sender data fra og med 2000, er for øjeblikket

ikke mulige at integrere.

Hovedgruppe 55:

Data mangler helt fra B, EL, E, I, A, P.

Antal beskæftigede

Data mangler helt fra: B, EL, E, L, P, S.

Data kun sendt fra og med 1999: DK. Data kun

sendt fra og med 1998: UK, IRL. Under

hensyntagen til de seneste

dispensationsansøgninger vil et europæisk

aggregat være muligt ved udgangen af 2002,

senest juni 2003.

Data mangler helt fra: B, EL, E, L, P, S.

I og NL (sender en del af trecifrede serier). Data

kun sendt fra og med 1999: DK. Data kun sendt

fra og med 1998: UK, IRL. Under hensyntagen til

de seneste dispensationsansøgninger vil

europæiske aggregater sandsynligvis være mulige

ved udgangen af 2002, senest juni 2003.

Data mangler helt fra: BE, EL, E, P, S. Har kun

sendt data siden 1999: DK. Har kun sendt data

Hotel- og

Data mangler delvist fra: NL (sender ikke 5500, men siden 1998: IRL, UK. Under hensyntagen til de

restaurationsvirkso alle trecifrede). Data kun sendt fra og med 1998: IRL, seneste dispensationsansøgninger vil et europæisk

mhed

NL. Under hensyntagen til de seneste

aggregat sandsynligvis være muligt i juni 2003.

dispensationsansøgninger vil et europæisk aggregat

sandsynligvis være muligt ved udgangen af 2002.

Hovedafdeling I

(Hovedgruppe 60-

64):

Data mangler helt fra B, D, EL, E, L, A, P. Data

mangler delvist fra: I (sender ikke 6000, 6300). Data

mangler delvist fra: UK (sender kun 6300, 6420).

Data kun sendt fra og med 1998: IRL, I, UK. Under

Data mangler helt fra: B, D, EL, E, L, P, S. Data

kun sendt fra og med 1999: DK. Data kun sendt

fra og med 1998: UK, IRL. Under hensyntagen til

de seneste dispensationsansøgninger vil et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transport,

oplagrings-

virksomhed og

kommunikation

Hovedgruppe 72:

hensyntagen til de seneste dispensationsansøgninger

vil et europæisk aggregat sandsynligvis være muligt

ved udgangen af 2002. NL sender data fra og med

2000, er for øjeblikket ikke mulige at integrere.

europæisk aggregat sandsynligvis være muligt i

juni 2003.

Data mangler helt fra B, D, EL, E, L, A, P. Data kun

sendt fra og med 1998: IRL, NL. Data kun sendt fra

Databehandling og

og med 1999: IT. Under hensyntagen til de seneste

virksomhed i

dispensationsansøgninger vil et europæisk aggregat

forbindelse hermed sandsynligvis være muligt ved udgangen af 2002.

Hovedgruppe 74:

Anden

forretningsservice

Data mangler helt fra B, D, E, EL, I, L, NL, A, P.

Data kun sendt fra og med 1998: IRL. Under

hensyntagen til de seneste dispensationsansøgninger

vil et europæisk aggregat sandsynligvis være muligt

ved udgangen af 2002.

Data mangler helt fra: B, D, EL, E, L, P, S. Data

kun sendt fra og med 1999: DK. Data kun sendt

fra og med 1998: UK, IRL. Under hensyntagen til

de seneste dispensationsansøgninger vil et

europæisk aggregat sandsynligvis være muligt i

juni 2003.

Data mangler helt fra: B, D, EL, E, L, P, S. Data

kun sendt fra og med 1999: DK. Data kun sendt

fra og med 1998: UK, IRL. Under hensyntagen til

de seneste dispensationsansøgninger vil et

europæisk aggregat sandsynligvis være muligt i

juni 2003.

(data leveret til og med 15. november 2001 er medregnet)

Konklusioner

Tre år efter vedtagelsen af forordningen om konjunkturstatistik er den generelle

datasituation langt fra tilfredsstillende. Selv om Eurostat kan beregne vigtige

EU15/euroområde-indikatorer, er det ikke muligt at estimere aggregater for 14 af de

32 ønskede indikatorer. Situationen skulle bedres i løbet af 2002, hvor ca. 60 % af

dispensationerne udløber. Men de resterende 40 % af de dispensationer, der er

indrømmet medlemsstaterne, udløber først medio 2003.

RESULTATER AF EN BRUGERUNDERSØGELSE

I følgende kapitel gennemgås resultaterne af en brugerundersøgelse. Resultaterne blev

udarbejdet i løbet af sommeren 2001. Brugerne blev bedt om at udtale sig om tre

nøgleindikatorer, som alle for øjeblikket offentliggøres via en pressemeddelelse.

Eurostat var specielt interesseret i deres vurdering af aspekterne aktualitet, revisioner,

datatilgængelighed og længden af de disponible tidsserier. Respondenterne havde også

mulighed for at udtale sig om deres eventuelle behov for indikatorer, som ikke er

disponible for øjeblikket eller ikke er omfattet af forordningen om konjunkturstatistik,

men som kunne være nyttige i fremtiden.

Det Eurostat-kontor, som har ansvaret for konjunkturstatistikken, sendte

spørgeskemaer til ECB, GD ECFIN og en række brugere, som på det tidspunkt

lejlighedsvis havde kontaktet kontoret for at få supplerende oplysninger, når der blev

udsendt pressemeddelelser. Eurostats pressekontor kontaktede forskellige

nyhedsagenturer, og det Eurostat-kontor, der har ansvaret for datashopperne, bad

disses netværk, som er i konstant kontakt med brugerne, om deres synspunkter.

Der kom svar fra ECB, GD ECFIN, Eurostat's datashopper i Berlin, New York, Paris,

Rom og Voorburg samt fra Goldman Sachs, Reuters og Kyodo. ECB understregede,

at deres svar udelukkende ville vedrøre euroområde-aggregater. For at få et overblik

over de forskellige brugeres behov, delte Eurostat disse op i fire forskellige

brugergrupper, nemlig:

–

ECB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

GD ECFIN

datashopperne

andre eksterne brugere.

I spørgeskemaet havde brugerne mulighed for at give hver enkelt aspekt bedømmelsen

"udmærket", "god", "tilstrækkelig" eller "utilstrækkelig". For at kunne beregne de

samlede resultater, gav Eurostat 3 point for karakteren "udmærket", 2 for "god", 1 for

"tilstrækkelig" og 0 for "utilstrækkelig". I nogle få tilfælde, hvor svarene ikke var helt

klare, eller hvor det ikke var let at give point, prøvede Eurostat at give de respektive

svar ved hjælp af kvalificerede gæt.

Eurostat vil gerne understrege, at undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan

respondenterne opfatter datasituationen med hensyn til nøgleindikatorerne i sommeren

2001. Der er imidlertid ikke tale om en repræsentativ undersøgelse af alle brugere.

Desuden er størrelsen af stikprøven af respondenter forholdsvis lille. Det vil kunne

fremføres, at skalaen af svarmuligheder ikke er symmetrisk, da udtrykkene

"udmærket" og "god" hos nogle personer måske forbindes med positive følelser, mens

det kun er udtrykket "utilstrækkelig", der forbindes med klart negative følelser, og

termen "tilstrækkelig" forbindes hos nogle personer med en mere neutral vurdering.

Eurostat tog derfor skridt til at neutralisere dette aspekt i den numeriske beregning af

de samlede resultater. Uden at ville lægge for megen betydning i undersøgelsen er

Eurostat overbevist om, at de samlede resultater giver et reelt billede af, hvordan

brugerne for øjeblikket opfatter situationen. I det følgende gøres der rede for

resultaterne af undersøgelsen.

2.1.

Industriproduktionen

Den samlede karakter på 1,6 ligger lidt tættere på "god" end på "tilstrækkelig".

Hvad angår industriproduktionen er det aspektet tilgængelighed, der får den bedste

bedømmelse, med karakteren "god" (2,4). GD ECFIN og ECB vurderede dette aspekt

som "udmærket", mens datashopperne og de eksterne brugere generelt vurderede

tilgængeligheden som "god".

Vurderingen af tilgængeligheden af historiske tidsserier ligger mellem "tilstrækkelig"

og "god" med en værdi på 1,5. Mens datashopperne og de eksterne brugere gav en

bedømmelse, der er lavere end gennemsnittet, vurderede GD ECFIN dette aspekt som

"udmærket". ECB gav imidlertid en bedømmelse på 0,5 (mellem "utilstrækkelig" og

"tilstrækkelig"). Blandt kommentarerne var bl.a. følgende: "De historiske data er ofte

begrænset til 1995 på grund af mangel på historiske data for små lande" og "En af de

Det var f.eks. tilfældet med hensyn til Den Europæiske Centralbank, som vurderede tilgængeligheden af

historiske tidsserier som tilstrækkelig for det samlede aggregat, men som utilstrækkelig for

hovedindustrigrupperne. I dette tilfælde blev der givet 0,5 point (gennemsnittet af "tilstrækkelig" (1) og

"utilstrækkelig" (0)). Et andet eksempel vedrører datashoppen i New York, som ikke udfyldte de leverede

formularer, men som i stedet generelt henviste til, at de historiske tidsserier ikke er tistrækkelig lange. Denne

kommentar anvendtes på hver af de 3 vurderede indikatorer. Ikke alle respondenter svarede på samtlige

spørgsmål, og i disse tilfælde blev der ikke taget hensyn til dem ved beregningen af gennemsnittene af de

pågældende aspekter. Det afrundede gennemsnit beregnes ud fra ikke-afrundede tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vigtigste klager, vi har, er manglen på historiske data. Vi er rigtig mange, der meget

gerne vil have flere historiske data til rådighed".

Bedømmelsen af aktualiteten ligger på 1,3, dvs. tættere på "tilstrækkelig" end på

"god" og lidt lavere end vurderingen af tilgængeligheden af historiske data. ECB's

vurdering af dette aspekt (0,5) ligger mellem "utilstrækkelig" og "tilstrækkelig". De

eksterne brugere vurderer aktualiteten som "tilstrækkelig", mens GD ECFIN og

datashopperne anser den for "god".

Aspektet revisioner bedømmes med "tilstrækkelig" (1,2), den laveste score af alle

aspekterne vedrørende industriproduktionsindikatoren. Mens GD ECFIN giver dette

aspekt karakteren "god", betragter ECB det som "utilfredsstillende". Blandt

kommentarerne var bl.a. følgende: "Omfattende revisioner af dataene er hyppige og

ikke tilstrækkeligt dokumenterede" og "Serier anses for upålidelige, da revisionerne er

så omfattende".

Tages gennemsnittet af disse fire aspekter, kommer den samlede karakter for

industriproduktionsindekset op på 1,6, som ligger lidt tættere på "god" end på

"tilstrækkelig".

Industriproduktionen; samlet karakter* = 1,6

Aktualitet

ECB

GD ECFIN

Datashopper

Ekst. brugere

Gennemsnit

0,5

2,0

1,8

1,0

1,3

Revisioner

0,0

2,0

1,5

1,3

1,2

Tilgængelighed

3,0

1,8

1,7

2,4

Historiske

tidsserier

0,5

3,0

1,2

1,3

1,5

* Den samledet karakter er gennemsnittet af de fire viste gennemsnit, men beregnet med flere decimaler end

vist; bedømmelser: 3=udmærket, 2=god, 1=tilstrækkelig, 0=utilstrækkelig.

2.2.

Produktionspriser på hjemmemarkedet

Den samlede karakter er 1

8, tæt på "god".

Den bedste vurdering vedrørende denne indikator er for aktualitet, som takseres til

"god" (2

0), hvor alle brugergrupper konsekvent giver karakterer omkring 2. Den

eneste gruppe, der vurderer aktualitet lidt lavere, er de eksterne brugere (1

7).

Revisioner vurderes som "god" (1

9), hvor alle brugere giver et klart 2-tal undtagen

datashopperne, som takserer dette aspekt til 1

5 (mellem "tilstrækkelig" og "god").

Blandt kommentarerne var bl.a. følgende: "Dataene revideres mindre hyppigt og er

generelt stabile."

Tilgængeligheden af data vurderes som tæt på "god" (2

1), selv om datashopperne

vurderer den som "tilstrækkelig", hvilket er under gennemsnittet. ECB bedømmer

dette aspekt som "udmærket".

Den laveste score for produktionsprisindekset registreres for kategorien

tilgængelighed af historiske tidsserier med en karakter tæt på "tilstrækkelig" (1,2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Negative vurderinger fra ECB og datashopperne mere end udvisker de mere positive

opfattelser fra GD ECFIN og de eksterne brugere.

Ved at tage gennemsnittet af de fire aspekter bliver den samlede karakter 1,8, hvilket

er tæt på "god".

Produktionspriser på hjemmemarkedet; samlet karakter* = 1,8

Aktualitet

ECB

GD ECFIN

Datashopper

Ekst. brugere

Gennemsnit

2,0

2,5

1,7

2,0

Revisioner

2,0

1,5

2,0

1,9

Tilgængelighed

3,0

2,0

1,0

2,3

2,1

Historiske

tidsserier

0,0

2,0

1,0

1,7

1,2

* Den samledet karakter er gennemsnittet af de fire viste gennemsnit, men beregnet med flere decimaler end

vist; bedømmelser: 3=udmærket, 2=god, 1=tilstrækkelig, 0=utilstrækkelig.

2.3.

Mængdeindeks for detailomsætningen

Den samlede karakter er 1

2, dvs. tæt på "tilstrækkelig".

Af alle aspekterne vurderes aktualiteten dårligst, mellem "utilstrækkelig" og

"tilstrækkelig" med 0

6. Både ECB og GD ECFIN giver et "utilstrækkelig", mens

både datashopperne og de eksterne brugere vurderer dette aspekt til 1

3, dvs. tættere

på "tilstrækkelig" end på "god". Blandt kommentarerne var bl.a. følgende: "Indekset

offentliggøres inden for den i forordningen om konjunkturstatistik fastsatte frist, men

60 dage er ikke tilfredsstillende" eller "Anvendeligheden af indikatoren reduceres af

den forsinkelse, hvormed den offentliggøres".

Kvaliteten af revisionerne opfattes som "tilstrækkelig", hvor bedømmelsen

"utilstrækkelig" fra ECB vejer tungt på scoren. Datashopperne (1

3) og de eksterne

brugere (1

7) er en lidt mere positive. Blandt kommentarerne var bl.a. følgende: "Der

er en tendens til, at indeksene bliver kraftigt revideret".

Samme vurdering gives tilgængeligheden af historiske tidsserier, som generelt

vurderes som "tilstrækkelig", men "utilstrækkelig" af ECB og under gennemsnittet af

datashopperne. GD ECFIN gav den mest positive vurdering her med en bedømmelse

af dette aspekt som "god". Blandt kommentarerne var bl.a. følgende: "Mange klager

over, at der ikke er historiske data nok til at sikre en ordentlig analyse".

Den bedste score gives for tilgængeligheden af data, der anses som "god". Alle

brugergrupper vurderer konsekvent dette aspekt som "god", ECB giver karakteren

"udmærket".

Ved at tage gennemsnittet af de fire aspekter bliver den samlede karakter 1

2, som er

tæt på "tilstrækkelig".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mængdeindeks for detailomsætningen; samlet karakter* = 1,2

Aktualitet

ECB

GD ECFIN

Datashopper

Ekst. brugere

Gennemsnit

0,0

1,3

0,6

Revisioner

0,0

...

1,3

1,7

1,0

Tilgængelighed

3,0

2,0

1,7

2,0

2,2

Historiske

tidsserier

0,0

2,0

0,6

1,3

1,2

* Den samledet karakter er gennemsnittet af de fire viste gennemsnit, men beregnet med flere decimaler end

vist; bedømmelser: 3=udmærket, 2=god, 1=tilstrækkelig, 0=utilstrækkelig.

2.4.

Krydsindikatorsammenligning

Ser man på en krydsindikatorsammenligning, fremgår det klart, at vurderingen

vedrørende produktionspriser på hjemmemarkedet og industriproduktionen til hhv.

1,8 og 1,6 er tættere på "god" end på "tilstrækkelig". I modsætning hertil vurderes

mængdeindekset for detailomsætningen lavest med 1,2, som er tæt på "tilstrækkelig".

De foreliggende oplysninger viser, tilgængeligheden ikke giver anledning til de store

problemer for nogen af indikatorerne, da alle vurderes som en smule bedre end "god".

Revisionspraksis opfattes som "god", hvad angår indekset for produktionspriser på

hjemmemarkedet; imidlertid vurderes samme aspekt kun som "tilstrækkelig" for så

vidt angår industriproduktionsindekset og mængdeindekset for detailhandelen.

Et andet område, hvor der hersker stor forskel mellem indikatorerne, er aktualiteten,

som for indekset for produktionspriserne på hjemmemarkedet vurderes som "god"

(2,0), tættere på "tilstrækkelig" end på "god" for så vidt angår

industriproduktionsindekset (1,3), og mellem "tilstrækkelig" og "utilstrækkelig" for så

vidt angår mængdeindekset for detailhandelen (0,6).

Vurderingen af tilgængeligheden af historiske tidsserier når ikke op på "god" for

nogen af indikatorerne. Den bedste karakter gives produktionsindekset med 1,5

(nøjagtigt midt imellem "god" og "tilstrækkelig"). For produktionsprisindekset og

detailomsætningsindekset ligger karaktererne tæt på "tilstrækkelig" med 1,2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krydsindikatorsammenligning

Aktualitet

Industri-

produktion

Indeks for

produktionspriser

på

hjemmemarkedet

Mængdeindeks

for detailhandelen

1,3

2,0

Revisioner

1,2

1,9

Tilgængelighed

2,4

2,1

Historiske

tidsserier

1,5

1,2

Samlet karakter

1,6

1,8

0,6

1,0

2,2

1,2

* Den samledet karakter er gennemsnittet af de fire viste gennemsnit, men beregnet med flere decimaler end

vist; bedømmelser: 3=udmærket, 2=god, 1=tilstrækkelig, 0=utilstrækkelig.

2.5.

Yderligere indikatorer, som kan være nyttige

Med et åbent spørgsmål blev brugerne bedt om at beskrive deres behov for yderligere

indikatorer, som vil kunne hjælpe dem med at vurdere konjunkturudviklingen. Der

kom kun respons på dette spørgsmål fra to brugere: ECB og Goldman Sachs.

ECB påpegede sit behov for indikatorer vedrørende importpriser, beskæftigelsen

inden for servicesektoren, "pålidelige" data om ordreindgang, priser inden for

servicesektoren og produktion/omsætning i servicesektoren. Hvad angår de

eksisterende indikatorer ville ECB gerne have månedlige data om bygge- og

anlægsvirksomhed og arbejdsdagskorrigerede serier om omsætningen, bruttolønninger

og præsterede arbejdstimer. Et andet forhold er data vedrørende den geografiske

fordeling mellem aktiviteter vedrørende hjemmemarkedet og andre markeder end

hjemmemarkedet, som burde være til rådighed vedrørende indenlandske euroområde-

aktiviteter og transaktioner med ikke-euroområde-medlemsstater vedrørende

omsætning, ordreindgang og priser.

Goldman Sachs bad om indikatorer for industriordrer, lagerbeholdninger (som

indeksindikator), gennemsnitlig månedlig indtjening, kapitalmængde, virksomhedernes

produktivitet, husholdningsopsparing og ledige stillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner

Et af de vigtigste ønsker hos brugerne er at få stillet historiske tidsserier til rådighed.

Dette vedrører alle indikatorer, især detailomsætningen og produktionspriserne.

Aktualiteten og aspektet revisioner er af væsentlig betydning for så vidt angår

industriproduktionen og er specielt kritisk for mængdeindekset for detailomsætningen.

Sammenlignet med disse aspekter er datatilgængeligheden et mindre problem.

Brugerne gav også udtryk for, at de havde brug for yderligere indikatorer for

konjunkturudviklingen.

AKTUALITET

En hurtig offentliggørelse af EU15/euroområde-tal afhænger af, om der hurtigt

foreligger tilstrækkelig information fra medlemsstaterne. I dette kapitel forklares

publiceringen af EU15/euroområde-data i lyset af de serier, der sendes fra

medlemsstaterne, ved at fokusere på de indekser, om hvilke Eurostat for øjeblikket

udsender en pressemeddelelse, herunder indekset for produktionen inden for bygge-

og anlægsvirksomhed, om hvilket der for nylig blev udsendt en

kvartalspressemeddelelse.

Eurostat

beregner

EU15/euroområde-aggregater,

hvis

den

vægtede

medlemsstatsdækning når op på mindst 60 %. Hvis aktualiteten imidlertid tillader det,

prøver Eurostat at nå en højere dækning for at reducere revisionerne til det mindst

mulige og for at forbedre kvaliteten. Ved den første estimation offentliggøres data

vedrørende industriproduktionen og produktionspriser på hjemmemarkedet for

øjeblikket med over 90 % af den mulige vægt. Mængdeindekset for

detailomsætningen blev offentliggjort med 70 % i løbet af den første halvdel af 2001,

men dækningen steg, da Frankrig begyndte af levere de månedlige tal til tiden. Der

blev ikke offentliggjort nogen pressemeddelelse om produktionen inden for bygge- og

anlægsvirksomhed før end i september 2001, og det er derfor kun det aktuelle skema

for publiceringsdatoer fra medlemsstaterne, der vises for denne indikator.

Situationen med hensyn til aktualitet er blevet markant forbedret siden vedtagelsen af

forordningen om konjunkturstatistik i maj 1998 og indførelsen af euroen, men det er

nødvendigt, at der hurtigt opnås yderligere forbedringer.

ECB har som den største bruger af konjunkturstatistikker anmodet om at få stillet

månedsdata til rådighed mellem 30 og 40 dage efter referencemåneden

. For

øjeblikket er det kun produktionspriserne på hjemmemarkedet, der opfylder dette mål.

De andre heromtalte nøgleindikatorer offentliggøres med en længere forsinkelse

Men det nuværende retsgrundlag lader ikke megen plads til overs til at forbedre

aktualiteten yderligere, da offentliggørelsen af nøgleindikatorerne allerede er tæt på de

Statistical requirements of the European Central Bank in the field of general economic statistics, European

Central Bank, August 2000

Dertil kommer, at mange EU15/euroområde-aggregater for andre indeks ikke kan beregnes som følge af

mangel på tilgængelige data fra medlemsstaterne (se kapitel 1 i kvalitetsrapporten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frister, der er fastsat i forordningen af 1998. Det fremgår af nedenstående tabel. Alle

fire nøgleindikatorer publiceres enten til tiden eller inden for en uge eller mindre efter

den frist, der er fastsat i forordningen. Men hermed er ECB's krav langt fra tilgodeset.

I forhold til ECB's krav er nøgleindikatorerne forsinket med 1 til 2 uger

(industriproduktionen) eller næsten en måned (detailomsætningen og produktionen

inden for bygge- og anlægsvirksomhed). Der kan kun opnås yderligere forbedringer

gennem supplerende initiativer. I 2001 indledte Eurostat derfor drøftelser med

medlemsstaterne om at nedbringe forsinkelserne.

Et andet vedvarende problem er yderligere forsinkelser, som skyldes nogle af

medlemsstaterne, f.eks. Frankrig og Italien, og som opstår i forbindelse med

sommerperioden. Som følge af nationale feriemønstre lukker en stor del af

virksomhederne i sommermånederne, hvilket komplicerer en rettidig levering af

indeks. Dette forøger forsinkelserne i offentliggørelsen af nogle af indeksene

vedrørende disse referenceperioder.

Det skal bemærkes, at de viste oplysninger afspejler situationen i juli 2001.

Nuværende

forsinkelse

Industriproduktions-

indekset

Indeks for

produktionspriser på

hjemmemarkedet

Mængdeindeks for

detailomsætningen

Indeks for

produktionen inden

for bygge- og

anlægsvirksomhed*

49 dage

34 dage

II:

Forordningens

krav

45 dage

35 dage

III:

ECB's behov

II-III:

Forskel mellem

forordningen og

ECB's behov

5-15 dage

Til tiden

30-40 dage

63 dage

65 dage

60 dage

30-40 dage

20-30 dage

* Nogle medlemsstater sender månedlige data, andre kvartalsvise.

3.1.

Industriproduktionsindekset

Forsinkelsen af offentliggørelsen af EU15/euroområde-indekset samt den vægtede

medlemsstatsdækning, der var disponibel på det tidspunkt, hvor indekset

offentliggjordes første gang, er med tiden blevet betydeligt forbedret. Tallet

offentliggøres nu normalt senest 50 dage efter referenceperioden. Dette er meget tæt

på den frist, der kræves i forordningen. Den disponible vægtede medlemsstatsdækning

er nu typisk omkring 90 % for den første estimation. Forsinkelsen vedrørende

sommeren 2000 skyldtes den yderligere forsinkelse af dataene fra Frankrig og

Spanien

For de store medlemsstater; de mindre medlemsstater har 15 dage ekstra til at indberette dataene. Hvad angår

mængdeindekset for detailomsætningen har de mindre medlemsstater 30 dage ekstra. I forbindelse med

Rådets forordning om konjunkturstatistik er de store medlemsstater følgende: Tyskland, Spanien, Frankrig,

Italien og Det Forenede Kongerige.

Spanien offentliggør nu regelmæssigt hver måned, men problemet med hensyn til Frankrig er uændret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Industriproduktionsindekset for EU15/euroområdet:

Dækning ved første estimation, i % (søjler),

forsinkelse efter referencemåned, i dage (linje)

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

Forsinkelse efter ref.måned

Jan-99

Jan-00

Jan-01

Mar-00

Mar-99

Feb-98

Dec-97

Nov-98

Sep-98

Nov-99

Sep-99

Nov-00

Sep-00

Apr-98

Mar-01

Okt-97

Jul-98

Jul-99

Jul-00

Følgende diagram viser den typiske forsinkelse i de enkelte medlemsstaters

dataindberetning (data modtaget indtil 31. juli 2001).

Sammenligning af tidsplaner for offentliggørelse af data

til industriproduktionsindekset

disponibel vægt for EU15/euroområde

100

F,I,FIN,P

A,IRL,S

D, ES, NL

EU15/euroområde - publicering

Maj-99

45 dage er grænsen for de

større medlemsstater

60 dage er grænsen for de

mindre medlemsstater

L, DK

Maj-00

dage efter referencemåned

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

3.2.

Indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet

Dette indeks er blevet offentliggjort i en pressemeddelelse siden juli 1999, og

situationen med hensyn til forsinkelse er forbedret fra ca. 45 dage efter

referencemåneden til ca. 35 dage i 2001. Den disponible dækning for det første

estimat har typisk været omkring 90 % for EU15 og euroområdet.

Maj-01

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentliggørelse af indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet:

Dækning ved første estimation, i % (søjler),

forsinkelse efter referencemåned, i dage (linje)

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

Dage offentliggjort efter referencemåned

100

Feb-00

Jun-99

Feb-01

Jun-00

Dec-99

Aug-99

Aug-00

Dec-00

Apr-00

Apr-01

Jun-01

Okt-99

Okt-00

Følgend

e diagram viser den aktuelle forsinkelse for hver medlemsstat. Østrig leverer ikke data til dette

indeks

(data modtaget indtil 31. juli 2001).

Dispensation indtil juli 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenligning af tidsplaner for offentliggørelse af data til indekset for

produktionspriser på hjemmemarkedet

100

DK,L

disponibel vægt for EU15/euroområde

F,NL,P

EU15/euroområde

publicering

Der foreligger ikke

data fra Østrig

D,S

FIN

IRL

35 dage er grænsen for de

større medlemsstater

50 dage er grænsen

for de mindre

medlemsstater

dage efter referencemåned

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

3.3.

Mængdeindekset for detailomsætningen

Den første pressemeddelelse om detailhandelen blev offentliggjort for

referencemåneden januar 2000. I begyndelsen publiceredes indekset ca. 73 dage efter

referencemåneden og offentliggøres nu efter 63 dage. Da Frankrig er begyndt at

levere indekset til tiden, er dækningen forøget til over 95 % for den første estimation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mængdeindekset for detailomsætningen for EU15/euroområdet:

Dækning ved første estimation, i % (søjler),

forsinkelse efter referencemåned, i dage (linje)

Vægt for EU15

100

Feb-00

Mar-00

Jul-00

Feb-01

Sep-00

Nov-00

Dec-00

Mar-01

Jan-00

Jun-00

Jan-01

Aug-00

Apr-00

Okt-00

Maj-00

Apr-01

Maj-01

Vægt for euroområde

Forsinkelse efter ref.måned

De løbende indberetningsdatoer for medlemsstaterne fremgår af følgende diagram.

Man kan her se den ulige fordeling af offentliggørelsesdatoerne mellem

medlemsstaterne. Mens tallet for Det Forenede Kongerige offentliggøres efter 19

dage, offentliggør de øvrige medlemsstater deres tal mindst 20 dage senere (data

modtaget indtil 31. juli 2001).

Sammenligning af tidsplaner for offentliggørelse af data til mængdeindekset for

detailomsætningen

DK,EL

100

B,F

disponibel vægt for EU15/euroområde

IRL,I

D,NL

P,FIN

EU15/euroområde

publicering

60 dage er grænsen for de

større medlemsstater

90 dage er grænsen for de

mindre medlemsstater

dage efter referenceområde

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

Jun-01

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.

Indekset for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Eurostat begyndte at udsende regelmæssige pressemeddelelser om produktionen inden

for bygge- og anlægsvirksomhed i efteråret 2001. Et af problemerne er

medlemsstaternes mulighed for at indberette kvartalsvise eller månedlige data.

Danmark, Grækenland, Irland, Portugal og Sverige

leverer slet ikke data. De løbende

indberetningsdatoer for medlemsstaterne fremgår af følgende diagram (data modtaget

indtil 31. juli 2001).

Sammenligning af tidsplaner for offentliggørelse af data til produktionen inden

forbygge- og anlægsvirksomhed

100

disponibel vægt for EU15/euroområde

D,F

UK,FIN

60 dage er grænsen for

75 dage er grænsen

de større

for de mindre

medlemsstater

… hvoraf kvartalsdata

fra E, NL, FIN, UK

der foreligger ikke data

fra DK, EL, IRL, P, S

I: meget stor forsinkelse

dage efter referencemåned

Vægt for EU15

Vægt for euroområde

Konklusioner

Aktualiteten og tilgængeligheden af kildedata fra medlemsstaterne på tidspunktet for

det første estimat er på det seneste blevet forbedret. Inden for de eksisterende

lovrammer synes der ikke at være mulighed for at opnå større forbedringer af

aktualiteten for så vidt angår nøgleindikatorerne. Skal forsinkelserne i publiceringen af

de statistiske data reduceres yderligere, må Eurostat og medlemsstaterne yde en

ekstra indsats, som går videre end det, der kræves i den gældende forordning.

TILGÆNGELIGHEDEN AF METADATA

Et omfattende og sammenhængende sæt af metadata øger brugernes mulighed for at

få en god forståelse af de offentliggjorte serier. Dertil kommer, at manglende

baggrundsinformation kan føre til fejlfortolkninger eller misforståelser af trends i

økonomien. I det følgende kapitel gøres der rede for tilgængeligheden af metadata til

konjunkturstatistikkerne.

Dispensation indtil udgangen af 2001 for Portugal og Sverige. Dispensation indtil marts og december 2002

for hhv. Grækenland og Irland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2000 oprettede Eurostat en ny database, hvori der samledes metainformation fra alle

medlemsstater om alle indikatorer. De indsamlede oplysninger omfatter nu over 600

sider og er tilgængelige under navnet "STS-Sources" (datakilder til

konjunkturstatistikken). Ud over disse oplysninger er Eurostat begyndt at udarbejde

metainformation vedrørende EU15/euroområdet baseret på vedtagne definitioner.

STS-Sources indeholder oplysninger vedrørende hver enkelt medlemsstat indsamlet

fra de nationale statistiske systemer samt detaljerede oplysninger om de enkelte

indikatorer. Ud over de udarbejdede metadata oplyses navnet på en kontaktperson.

Men ikke alle medlemsstater har produceret metainformation til samtlige indikatorer. I

det følgende gives en samlet vurdering af den aktuelle situation (se nedenstående

oversigtstabel).

Situationen med hensyn til metainformation til industriproduktionsindekset er yderst

tilfredsstillende. Der er metainformation til rådighed fra alle medlemsstater baseret

enten på året 2000 eller 1999. Oplysningerne om produktionspriser er tilgængelige for

alle medlemsstaters vedkommende. Oplysningerne fra Sverige og Belgien er imidlertid

over 6 år gamle og bør nok ajourføres. Metadata til detailomsætningen mangler fra

Belgien, Irland, Luxembourg og Sverige. For nogle medlemsstaters vedkommende

mangler der metadata vedrørende antal beskæftigede, præsterede arbejdstimer og

byggetilladelser inden for byggesektoren.

For andre indikatorers vedkommende ligner situationen mest den, der er gældende for

tilgængeligheden af selve indikatorerne. De medlemsstater, der som generel regel

indsender data, stiller også de nødvendige metadata til rådighed. I modsætning hertil

sender de medlemsstater, som ikke sender den ønskede indikator, fordi de har fået

fuld dispensation, heller ikke nogen metadata. Følgende tabel giver et overblik over,

hvilken metainformation der er tilgængelig. Medlemsstater, der er markeret med en

asterisk (*), har fået fuld dispensation med hensyn til denne indikator og vil måske

derfor ikke være i stand til at sende de respektive metadata.

Tabellen er baseret på databasens status ultimo 2001. En række metodologiske

bemærkninger er sendt af medlemsstaterne uden for den officielle procedure. I 2002

vil der blive iværksat en ny indsamling af metadata.

Indikator

Meta-

information

EU15/euro-

området

Bilag A: Industri

A 110

A 120

A 121

A 122

A 130

Produktion

Omsætning (i alt, på

hjemmemarkedet, på

andre markeder end

hjemmemarkedet)

Ordreindgang (i alt, fra

hjemmemarkedet, fra

andre markeder end

hjemmemarkedet)

Alle medlemsstater (2000), undtagen

UK (1999)

DK, D, F, I, L, P, FIN, S (2000), A,

UK (1999) B, IRL, NL (1995)

EL*, E*

Metainformation tilgængelig for

medlemsstaterne

(referenceår)

Ingen metainformation

fra medlemsstaterne

(* = medlemsstat med

fuld dispensation)

DK, D, I, L, FIN, S (2000), A, UK

(1999), B, NL (1995)

EL*, E*, F*, IRL*, P*

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A 210

Antal beskæftigede

DK, D, IRL, I, L, NL, P, FIN (2000),

A, UK (1999), EL (1998), B, F, S

(1996)

D, IRL, I, L, NL, P, FIN (2000), A,

UK (1999), EL (1998), B, F, S

(1996)

D, DK, IRL, I, L, NL, P, FIN (2000),

A, UK (1999), EL (1998), B, F, S

(1996)

DK, D, EL, E, F, IRL, I, L, NL, P,

FIN (2000), UK (1999), S (1994), B

(1993)

A 220

Præsterede

arbejdstimer

Bruttolønninger

DK*,E*

A 230

A 310

A 311

A 312

Produktionspriser (i alt,

på hjemmemarkedet, på

andre markeder end

hjemmemarkedet)

Bilag B: Bygge- og anlægsvirksomhed

B 110

B 115

B 116

B 130

B 135

B 136

B 210

B 220

B 230

B 320

B 321

B 322

B 411

B 412

Antal beskæftigede

Præsterede

arbejdstimer

Bruttolønninger

Omkostninger

(byggearbejder,

materialer,

arbejdskraft)

Byggetilladelser (antal

boliger, etageareal

angivet i m

)

B, DK, D, IRL, L, NL, FIN (2000), A

(1999), EL (1998)

B, D, IRL, L, NL, FIN (2000), A, UK

(1999), EL (1998)

B, DK, D, IRL, L, NL, FIN (2000),

E, A, UK (1999), EL (1998)

DK, D, EL, E, I, L, F, NL

(produktionspriser), FIN (2000), A,

UK (1999), B (1996), IRL, S

(inputpriser) (2000)

DK, D, I, FIN, S (2000), E (1999),

IRL (1994)

E, I, P*, S*, UK

DK*, E, I*, P*, S*

I*, P*, S*

Ordreindgang (i alt,

byggearbejder,

anlægsarbejder)

B, D, E, L, NL, FIN (2000), A, UK

(1999)

DK*, EL*, F* IRL, I*,

P*, S*

Produktion (i alt,

byggearbejder,

anlægsarbejder)

B, DK, D, E, F, I, L (2000), A, FIN,

UK (1999)

EL*, IRL*, NL, P*, S*

B, EL, F, L, NL, A, P,

UK*

Bilag C: Detailhandel og reparation

C 120

C 330

C 210

Omsætning (deflateret,

ikke-deflateret)

Antal beskæftigede

DK, D, EL, E, NL, P, FIN (2000), I,

A, UK (1999)

DK, D, E, NL, P, FIN (2000), I, A,

UK (1999), EL (1998)

B, IRL, L, S

B*, IRL, L*, S*

Bilag D: Andre tjenesteydelser

D 120

D 210

Omsætning

Antal beskæftigede

DK, D, NL, P, FIN (2000), A, UK

(1999)

DK, D, I, NL, P, FIN (2000), A, UK

(1999), EL (1998)

B, EL*, E*, IRL, I*, L*,

B*, E*, IRL, L*, S*

Oversigt medio 2001.

Konklusioner

For øjeblikket er situationen med hensyn til metadata tilfredsstillende. Men nogle

områder - især inden for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenesteydelser - mangler tilstrækkelig information. Fremtidens udfordring består i at

sikre, at metadatabasen STS-Sources er ajourført.

MOD FÆLLES DEFINITIONER

Den 26. marts 2001 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 588/2001, hvori der

fastlagdes fælles definitioner for indikatorerne i konjunkturstatistikken. Mange

drøftelser med medlemsstaterne vedrørende nytten af en fælles strategi på dette

område var gået forud for denne beslutning. Til slut var der imidlertid bred enighed

om, at dette var den rigtige vej fremad. Ifølge forordningen skal der senest i 2003

indsendes indekser i overensstemmelse med de fælles definitioner. De fælles

definitioner vil forbedre sammenligneligheden at statistikkerne mellem

medlemsstaterne. I dette kapitel præsenteres en køreplan for anvendelsen af fælles

definitioner samt information om den aktuelle status med hensyn til de

observationsenheder, der bruges til de forskellige indikatorer.

Mange indikatorer indsendes allerede nu i overensstemmelse med fælles definitioner,

selv om det endnu ikke er obligatorisk. Det gælder f.eks. industriproduktionen, hvor

alle indberettende medlemsstater leverer indikatoren efter de fælles definitioner,

undtagen Danmark, som ikke tager hensyn til lagerændringer.

Hvad angår indikatoren for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

indsender de fleste medlemsstater indekser baseret på de fælles definitioner, undtagen

Italien, som ikke medregner vedligeholdelse. Italien anvender ikke den korrekte

observationsenhed og baserer sine oplysninger på administrative data.

Hvad angår den deflaterede detailomsætning indsender alle indberettende

medlemsstater indikatorer, der er baseret på de fælles definitioner, undtagen Danmark,

Grækenland, Spanien og Det Forenede Kongerige, som medregner moms.

Men kun Tyskland, Spanien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige sender for

øjeblikket indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet i overensstemmelse med

de fælles definitioner. Grækenland, Frankrig, Nederlandene, Portugal, Finland og

Sverige medregner endnu ikke alle skatter og afgifter som krævet. De fleste har dog

til hensigt at gå over til at gøre det inden for den tidsramme, der er fastlagt i

forordningen. Af andre afvigelser kan nævnes spørgsmål som listepriser (ikke de

faktiske transaktionspriser/Portugal), fakturaer (ikke ordredatoen/Sverige) og

anvendelsen af den gamle NACE (Irland). Sverige har meddelt, at de ikke ville gå

over til at anvende de fælles defintioner inden for den krævede tidsramme.

Et hurtigt blik på de fire bilag til forordningen viser følgende: For hver indikator inden

for industrien indsender højst 13 medlemsstater (industriproduktionen) allerede nu

løbende deres data baseret på de fælles definitioner. De svage punkter er

prisindikatorerne, hvor kun mellem 2 og 4 medlemsstater for øjeblikket leverer

oplysninger i overensstemmelse med de fælles definitioner. Det Forenede Kongerige

har ikke meddelt, hvornår det vil anvende den vedtagne definition for ordreindgang og

antal beskæftigede. Finland sender en alternativ ledende indikator for ordreindgang,

som er tilladt indtil 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den krævede observationsenhed respekteres for det meste i forbindelse med

industristatistikken, men der er nogle undtagelser. Portugal bruger

observationsenhederne til alle indikatorer i bilag A undtagen produktion og

produktionspriser. Observationsenheder, som er forskellige fra de vedtagne, anvendes

af Danmark (lønninger), Spanien (antal beskæftigede), Italien (alle sociale variable) og

Østrig (alle omsætningsrelaterede variable).

For indikatorerne vedrørende bygge- og anlægsarbejder indsender de fleste

medlemsstater allerede nu tallene i overensstemmelse med de fælles definitioner.

Antallet af medlemsstater, der følger definitionerne, strækker sig fra 9 til 11, når der

er tale om de tre produktionsindikatorer og byggeomkostninger, og er helt nede på 6,

når det drejer sig om ordreindgang vedrørende anlægsarbejder. Der er for øjeblikket

ikke noget der tyder på, at medlemsstaterne ikke vil være i stand til at levere deres

indikatorer på basis af de fælles definitioner til tiden, undtagen Italien, som først i

2004 vil gå over til at anvende de fælles definitioner i forbindelse med tallene

vedrørende bygge- og anlægsarbejder.

De fleste medlemsstater respekterer de vedtagne observationsenheder i

byggesektoren. En undtagelse udgør Italien, som anvender andre observationsenheder

for en hel række tilgængelige (og planlagte) indikatorer. Danmark anvender en anden

observationsenhed for præsterede arbejdstimer og lønninger, og Spanien for

indikatoren for antal beskæftigede.

Inden for detailhandelssektoren er der ikke noget, der tyder på, at medlemsstaterne

ikke vil sende data baseret på de fælles definitioner inden for den krævede tidsramme.

Allerede nu sender et klart flertal for hver enkelt indikator data baseret på

definitionerne. Men Italien har hidtil ikke meddelt nogen dato for, hvornår det

planlægger at anvende de fælles definitioner på omsætningen. Danmark er den eneste

medlemsstat, der ikke anvender de foreskrevne observationsenheder, idet det afviger

fra normen for alle tre detailomsætningsindikatorers vedkommende.

Med hensyn til andre tjenesteydelser gav et klart flertal af medlemsstater udtryk for, at

de ville følge den fælles definition nu vedrørende omsætning, men kun et lille flertal

sagde det samme med hensyn til beskæftigelsen. Der blev i spørgeskemaet ikke givet

nogen tidsramme for gennemførelsen for så vidt angår Danmark (for omsætning) og

Østrig, Det Forenede Kongerige (for antal beskæftigede). Danmark (omsætning, antal

beskæftigede) og Østrig (antal beskæftigede) sender ikke deres data i

overensstemmelse med de krævede observationsenheder.

Konklusioner

Mange indikatorer indberettes allerede nu i overensstemmelse med fælles definitioner,

selv om dette endnu ikke er obligatorisk. Det er dog ikke tilfældet for en række

vigtige indikatorer, såsom indekset for produktionspriser på hjemmemarkedet. Der vil

blive ved med at være kvalitetsproblemer, indtil alle medlemsstater anvender de fælles

definitioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuel status og implementeringsplaner vedrørende fælles definitioner

Indikator

IRL

FIN

Industrien

Produktion

Omsætning

på hjemmemarkedet

på andre markeder

Ordreindgang

fra hjemmemarkedet

fra andre markeder

Antal beskæftigede

Præsterede arbejdstimer

Bruttolønninger

Produktionspriser

på hjemmemarkedet

på andre markeder

Bygge og anlæg

Produktion

byggearbejder

anlægsarbejder

Ordreindgang

byggearbejder

anlægsarbejder

Antal beskæftigede

Præsterede arbejdstimer

Bruttolønninger

Byggeomkostninger

Materialeomkostninger

Arbejdsomkostninger

Byggetill. (antal boliger)

Byggetill. (etageareal i m )

Detailhandel

Omsætning

Antal beskæftigede

Deflator

Tjenesteydelser

Omsætning

Antal beskæftigede

Nej*

2003*

2003

2002

Nej*

Nej

2003*

2003 Nej

Nej

2003

Nej

2002

2001

Nej

2001

2003

2003*

Ja*

2003

2002

Ja*

(Nej)

Nej

2002 2002*

2002

Ja* 2003

2003 2003

2002

2003 2002

2002

2003 2005

2003 2002

2002

2002 2003 2005

2005

Ja*

2003

2002*

2004*

2001*

Ja*

2002

Ja* 2003

2003

2003 2002

Ja = I overensstemmelse med fælles definitioner

2003 = År for tilgængelighed efter fælles definition

* = Ikke i overensstemmelse med krævet observationsenhed

(NO) = Alternativ ledende indikator, tilladt indtil 2008

Nej = Ingen dato for tilgængelighed efter fælles definition

D = Fuld dispensation og/eller ingen data tilgængelige

? = Ingen oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.

Note vedrørende nationale metoder for arbejdsdagskorrigering

Et andet område, hvor der for nylig er indledt drøftelser om fælles fremgangsmåder,

er de arbejdsdagskorrigeringsmetoder, som anvendes af medlemsstaterne. Et vigtigt

incitament for Eurostat til at se på arbejdsdagskorrigeringen var publiceringen af

produktionstal for industrien for referencemånederne december 2000 og januar 2001.

Vækstraterne for december 2000 viste en stærk stigning fulgt af et brat fald i raterne

for januar 2001. Hvorfor?

Senere undersøgelser viste, at de medlemsstater, der havde anvendt en proportional

metode (i modsætning til dem, der havde brugt en regressionsmetode), havde

overvurderet december-tallet, som var karakteriseret af færre arbejdsdage end en

gennemsnitlig december måned. Men det var ikke første gang, at dette var sket.

Tidligere, når dette kalenderfænomen forekom, blev en skarp stigning i december to

gange ud af tre fulgt af en kraftig nedgang i januar. Se tabellen nedenfor (lignende

eksempler kan gives for en række af medlemsstaterne).

Vækstrater for

euroområdet

December i det

angivne år

Januar i det

følgende år

Antal arbejdsdage

i december

Gennemsnitligt

antal arbejdsdage

for december i de

sidste 11 år

21,36

1990

1995

2000

0,6 %

1,2 %

1,7 %

0,9 %

-1,1 %

-1,9 %

De arbejdsdagskorrigerede serier er derfor et afgørende element for visse indikatorer,

da de danner grundlaget for de fleste aggregeringsprocesser for EU15/euroområde-

tal. Forordningen kræver, at disse tal kommer direkte fra de nationale statistiske

kontorer, da det må formodes, at den enkelte medlemsstat bedst kender de særlige

forhold, der er afgørende i denne proces. Hvis den generelle statistiske metode til

korrigering af disse virkninger imidlertid varierer for meget medlemsstaterne imellem,

vil resultatet kunne blive et ikke-harmoniseret EU15/euroområde-aggregat. I det

følgende gøres der rede for, hvordan medlemsstaterne griber dette problem an.

Et grundlæggende valg, som hver enkelt medlemsstat skal træffe, er at beslutte, om

den til arbejdsdagskorrigeringen skal anvende en proportional metode eller en

regressionsmetode. Der er her stor forskel på, hvad der vælges. Lad os blot tage

eksemplet med produktionsindekset: Fem medlemsstater anvender en

regressionsmetode og ni en proportional metode. Én medlemsstat foretager ikke

nogen arbejdsdagskorrigering.

Det skal dog bemærkes, at alle medlemsstater i praksis anvender forskellige

regressionsmetoder (proportionalmetoderne varierer også). Dette starter med valget

af softwarepakker og slutter sandsynligvis med de forskellige versioner af hvert enkelt

program. Ved første øjekast viser det sig, at nogle medlemsstater tager en pakke fra

For øjeblikket skal produktionsindeksene for industrien og bygge- og anlægssektoren samt

omsætningsindeksene for detailhandelen og andre tjenesteydelser leveres på basis af en

arbejdsdagskorrigeret præsentation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

X11-familien, mens andre vælger Tramo Seats. Nogle bruger seks regressorer og

andre to.

Oversigt over arbejdsdagskorrigeringsmetoder i EU

Medlemsstat

Regression

proportional

Regression

Ingen korrigering

Regression

Proportional

Regression

Proportional

Regression

Proportional

Begge

Regression

Regression (P, C) med modificeret X-11; 8-regression (R,OS) med BV4 (R,

OS)

Proportional (P, R).

2-regression (P)

"1+"-regression (P,C, R, OS)

Proportional (P, R) under anvendelse af interne CSO-programmer

Proportional (P)

Proportional (P, C, R, OS)

Proportional (P, C)

Regressionsmetode udviklet af Deutsche Bundesbank

Proportional (P, R)

Proportional (P), regression (R, C, OS) med X-11 ARIMA (SAS)

Proportional (P, OS), regression (R, OS)

7-regression er valgt, 6 for arbejdsdage og én for påskeeffekten--------Effets

calendaires des fêtes de Pâques, under anvendelse af X-11 ARIMA.

eller

Anvendt metode

IRL

FIN

1 eller 2-regression (P, C), 6 eller 7-regression (R), 2 eller 7-regression (resten)

med TRAMO-SEATS (Excel Macro (R, P, C), DEMETRA (resten)).

Industriproduktionen

Omsætningen i detailhandelen

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Omsætningen inden for andre tjenesteydelser

Konklusioner

For øjeblikket kan situationen med hensyn til metoder til arbejdsdagskorrigering for

rådata kun beskrives som harmoniseringskrævende. Aggregering af disse

ikke-harmoniserede, arbejdsdagskorrigerede data vil således kunne medføre alvorlige

kvalitetsproblemer. Det er meget vigtigt, at der ydes en effektiv indsats for at opstille

fælles generelle retningslinjer på dette område og sikre, at de følges.

REVISIONER

Som følge af sen respons, supplerende data fra yderligere kilder, korrigeringer og

andre årsager er revisioner i mange tilfælde uundgåelige inden for

erhvervsstatistikken. I dette kapitel ses der i første afsnit på, hvordan brugerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påvirkes af revisioner, og i andet afsnit på de forskellige revisionspraksiser,

medlemsstaterne har angivet.

Der foretages en gennemgang af de indikatorer, Eurostat udsender pressemeddelelse

om, samt af serierne vedrørende produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

6.1.

Revisioner af konjunkturstatistikken set ud fra en brugersynsvinkel

I dette afsnit ses på revisionshyppigheder for euroområdet og individuelle

medlemsstats-tal set ud fra en brugersynsvinkel

Ifølge forordningen om konjunkturstatistik skal medlemsstaterne indsende data

vedrørende forskellige indikatorer inden en bestemt tidsfrist. Der er imidlertid i

forordningen ikke nævnt noget som helst om fælles revisionspolitik. Derfor reviderer

medlemsstaterne i overensstemmelse med deres egne tidsplaner og traditioner, og

nogle medlemsstater foretager slet ikke nogen revision. Denne manglende

koordinering fører til en situation, hvor EU15- og euroområde-aggregaterne, som er

baseret på medlemsstaternes oplysninger, hyppigt revideres.

For at få en (første) ide om, hvilke aspekter der er involveret her, er der i følgende

tabel anvendt et revisionsmål for de nævnte indikatorer dækkende medlemsstaterne og

euroområdet (se fodnoten). Tabellen dækker perioden fra januar 1999 (Q1 1999) til

september 2000 (Q3 2000) og viser opdateringer og revisioner af indeksene. Målet

(ABoR = gennemsnittet af den månedlige sum af revisionsbalancen) er egentlig det

første estimat af en indeksværdi sammenlignet med det endelige estimat for det

månedlige indeks på basis af gennemsnittet over tid.

Et eksempel: Lad os sige, at indeksværdierne for referencemåneden januar 1998

i de

efterfølgende uger er 101 (første observation), 105 (første revision), 100 (sidste

revision). Så vil ABoR blive estimeret ved at sammenligne det oprindelige tal 101 med

det sidste tal 100, hvilket ligeledes resulterer i 1.

Tabellen viser situationen, sådan som den opleves af ECB som bruger af dataene. Læg

mærke til, at denne indikator også kan indeholde datafejl, dvs. medlemsstaterne kan

have kodet data forkert, der kan være indsendt forkerte tal til Eurostat, eller der kan

være lavet en fejl ved dataregistreringen hos Eurostat

. Tabellen viser derfor det

gennemsnitlige "reelle" billede, som det opleves af en bruger. Bemærk dog, at de

fleste revisioner ikke skyldes sådanne "fejl", men er foretaget af andre årsager.

Hvad angår industriproduktionen og produktionspriserne ligger den første estimation

gennemsnitligt inden for en spændvidde af 0,4 indekspoint tæt på det "endelige"

Tabeller og diagrammer i afsnit 6.1. er taget fra en præsentation foretaget af Den Europæiske Centralbank,

leveret på et internationalt seminar om 6.1. konjunkturstatistik afholdt i Luxembourg den 8.-9. marts 2001.

Der er kun foretaget redaktionelle ændringer. Eurostat er imidlertid helt enig i indholdet af teksten og de

dragne konklusioner. Der var ikke nogen EU15-aggregat-data til rådighed; imidlertid kan konklusionerne

vedrørende euroområde-aggregatet betragtes som lige så relevant for EU15.

Der gives kun én referencemåned i dette eksempel, og derfor beregnes der ikke noget gennemsnit – hvilket

ville have været tilfældet, hvis flere supplerende referenceværdier blev præsenteret.

Flere medlemsstater har angivet, at mængden af revisioner umuligt kunne komme fra dem, da deres

revisioner er meget mindre. Andre mulige faktorer kunne forklare divergenser, så som dem, der er nævnt

ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

estimat (som repræsenteret ved ABoR-værdierne). Det første euroområde-estimat for

produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed ligger imidlertid gennemsnitligt

1,5 indekspoint fra det endelige estimat.

Industri-

produktionen

Industriens

produktionspriser

Detailhandel

Produktionen

inden for bygge- og

anlægsvirksomhed

1,5

2,4

1,0

0,5

5,4

-0,2

0,3

0,6

5,3

2,2

10,0

Euroområdet

IRL

FIN

ABoR

0,4

1,4

1,2

0,1

-0,5

0,6

0,4

0,2

-0,1

-0,6

0,5

0,7

0,4

0,6

0,8

-0,4

0,2

0,0

0,2

0,0

-2,2

0,0

3,5

0,1

0,0

-0,1

0,2

-0,2

1,0

3,8

-0,27

0,1

-3,8

-1,4

0,9

0,1

0,0

-0,8

0,0

-0,2

0,1

Kilde: ECB-beregninger baseret på Eurostat-data.

Bemærkninger: ABoR = gennemsnit af den månedlige revisionsbalancesum, dvs. under hensyntagen til

revisionstegnet.

1) Ekskl. Grækenland.

Gennemsnitlige tal – som dem ovenfor - skjuler imidlertid sommetider det reelle

billede, som ikke er baseret på et gennemsnit. Men hvad betyder det for brugeren?

Diagrammerne nedenfor skulle give en idé herom. Der er valgt én bestemt

referencemåned (her januar 1999), og de respektive indeksværdier for januar 1999,

som i mange tilfælde revideres hver eneste måned, er angivet.

Denne værdi vides at skyldes en kodningsfejl og et problem i forbindelse med indberetningen. Dette

fænomen, som ikke er det samme som rene revisioner, kunne forekomme i andre lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Industriproduktionen i euroområdet,

revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

Figur 1: Industriproduktionen i euroområdet, revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

106.2

106

105.8

105.6

105.4

105.2

105

12/04/1999

12/05/1999

12/06/1999

12/07/1999

12/08/1999

12/09/1999

12/10/1999

12/11/1999

12/12/1999

12/01/2000

12/02/2000

12/03/2000

12/04/2000

12/05/2000

12/06/2000

12/07/2000

12/08/2000

12/09/2000

12/10/2000

12/11/2000

Indeksværdien for referencemåneden januar 1999 ændrer sig praktisk talt hver måned,

især i året efter, at det er publiceret første gang. Inden for to måneder efter den første

estimation ændrer euroområde-værdien sig fra 106 til 105,4, går op til 105,8 for igen

at falde til 105,3 i april 2000. Selv et helt år efter den første euroområde-estimation

ændrede "fakta" vedrørende indeksværdien "januar 1999" sig for brugerne af

euroområde-data.

Følgende tabeller viser revisionsmønstrene for henholdsvis industriens

produktionsprisindeks, detailomsætningsindekset og indekset for produktionen inden

for bygge- og anlægsvirksomhed, alle for referencemåneden januar 1999, over tid.

Vær opmærksom på, at skalaerne ikke altid er de samme.

12/12/2000

104.8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

96.5

97.5

98.5

98.7

98.8

98.9

99.1

31/05/1999

12/04/1999

Figur 2

Figur 3

30/06/1999

12/05/1999

12/06/1999

12/07/1999

12/08/1999

12/09/1999

12/10/1999

12/11/1999

12/12/1999

12/01/2000

12/02/2000

12/03/2000

12/04/2000

12/05/2000

12/06/2000

12/07/2000

12/08/2000

12/09/2000

12/10/2000

12/11/2000

12/12/2000

31/07/1999

31/08/1999

30/09/1999

31/10/1999

30/11/1999

31/12/1999

31/01/2000

29/02/2000

31/03/2000

Detailomsætningen i euroområdet, revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

Figur 3: Detailomsætningen i euroområdet,

revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

Figur 2: Industriens producentpriser i euroområdet,

revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

Industriens producentpriser i euroområdet, revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

30/04/2000

31/05/2000

30/06/2000

31/07/2000

31/08/2000

30/09/2000

31/10/2000

30/11/2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4: Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i euroområdet,

revisioner af januar 1999-værdien (1995=100)

Figur 4

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i euroområdet, revisioner af januar 1999-værdien

(1995 = 100)

87.5

86.5

85.5

84.5

26/07/1999

26/08/1999

26/09/1999

26/10/1999

26/11/1999

26/12/1999

26/01/2000

26/02/2000

26/03/2000

26/04/2000

26/06/2000

26/07/2000

26/08/2000

26/09/2000

26/10/2000

26/11/2000

2605/2000

6.2.

Revisionspraksis i medlemsstaterne

I det følgende afsnit gennemgås medlemsstaternes revisionspraksis vedrørende de

nævnte indikatorer, sådan som de har rapporteret dem.

Følgende fire aspekter præsenteres:

–

Eksistens af revisioner

Hyppighed af revisioner

Kilde til supplerende information, som fører til revisioner

Eksistens af systematisk bias.

Alle indberettende medlemsstater foretog revisioner af industriproduktionsindekset,

og tallene revideres med forskellige hyppigheder og efter forskellige tidsplaner.

Revisionerne foretages som regel en eller to måneder efter det første estimat på

grundlag af supplerende oplysninger fra månedlige, kvartalsvise og/eller årlige

undersøgelser. Ingen af medlemsstaterne indberettede en bias i deres første estimat (se

følgende tabel).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Industriproduktionsindekset

Eksistens

Hyppighed

Efter én måned, efter tre måneder

De følgende to måneder

En gang om måneden / en gang pr.

kvartal / en gang om året / andre

periodiciteter

En gang om måneden og i marts

det følgende år

Når de endelige tal foreligger. I

praksis når de næste to måneder

offentliggøres.

Den følgende måned, kvartalsvist,

årligt

En gang

Følgende tre måneder; årlig

revision

En gang om måneden

Efter én måned og i september år

t+1

De følgende to måneder og den

årlige revision i marts år t+1.

Efter én måned, når der konstateres

fejl, eller årlig revision.

Kilde

Fra den oprindelige stikprøve

Bias

Nej

Den oprindelige stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve

Nej

Fra den oprindelige stikprøve (en måned

efter første publicering) og fra supplerende

stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve. Estimaterne

korrigeres, når de endelige tal foreligger.

Den oprindelige stikprøve; det årlige

nationalregnskab

Fra den oprindelige stikprøve

Fra det årlige indeks, som beregnes på basis

af statistikken over erhvervsstrukturer og

PRODCOM-statistikken. Benchmarking

finder sted år t + 18 måneder.

Fra den oprindelige stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve, også fra

revisioner af prisdata og lagerændringer.

Revisioner kommer også fra den årlige

virksomhedsundersøgelse.

Nej

IRL

FIN

Nej

I tilfælde af sene respondenter

En gang om måneden; vedrørende

seneste kvartal

Nej

Cirka halvdelen af medlemsstaterne foretager revisioner af indekset for

produktionspriserne på hjemmemarkedet, mens de øvrige ikke foretager nogen

revisioner. Revisionerne kommer som regel i månederne efter publiceringen af

indekset og sommetider som led i en årlig revision. Supplerende oplysninger kommer

fra den oprindelige stikprøve, og ingen af de indberettende medlemsstater havde

observeret en systematisk bias i deres første estimat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indeks for produktionspriser på hjemmemarkedet

Eksistens

Nej

Når de endelige tal foreligger. I

praksis når de næste to måneder

offentliggøres

De følgende måneder

En gang om måneden

De følgende tre måneder. Årlig

revision nogle måneder efter årets

udgang

For op til 6 måneder

Efter én måned og i september

år t+1

Hyppighed

Fra den oprindelige stikprøve

Kilde

Bias

...

Nej

IRL

Nej

Fra den oprindelige stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve. Estimaterne

korrigeres, når de endelige tal foreligger.

Fra den oprindelige stikprøve

Konjunkturstatistik-stikprøven (PRODCOM-

data)

Engrosprisindekset

Nej

Revideres to gange hver måned;

årlig revision i marts år t+1.

Indekset revideres dog sjældent.

Kan revideres i 3 måneder efter

første publicering. Herefter er

revisioner usædvanlige.

Fra den oprindelige stikprøve

Nej

FIN

Nej

Fra den oprindelige stikprøve

Nej

Ti medlemsstater reviderer deres detailomsætningsindeks, hvorimod fire ikke gør det

(ingen oplysninger fra en af medlemsstaterne). Den normale revisionshyppighed er

kort tid efter første publicering eller en gang om måneden. Supplerende oplysninger

kommer som regel fra den oprindelige stikprøve, og ingen af de indberettende

medlemsstater havde observeret en systematisk bias i deres første estimat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Detailomsætningsindekset

Eksistens

...

Nej

...

En gang 14 dage efter første

publicering

En gang om måneden

To gange om måneden

Revideres to gange hver måned og

en årlig revision om sommeren i

år t+1

En gang

En gang om måneden

Revideres to gange hver måned og

en årlig revision i marts

Månedligt i op til seks måneder, i

takt med momsdataenes ankomst

Månedligt for andet og tredje

estimat

Hyppighed

...

Fra den oprindelige stikprøve

Kilde

Bias

...

Nej

IRL

FIN

Nej

Fra den oprindelige stikprøve

Første publicering baseret på undersøgelse.

Senere også administrative data.

Fra den oprindelige stikprøve

Nej

De tilgængelige oplysninger til indekset for produktionen inden for bygge- og

anlægsvirksomhed viser, at de fleste medlemsstater foretager revisioner af dette

indeks, med undtagelse af Italien. Der foretages som regel revisioner efter en måned

og efter et kvartal. Nogle medlemsstater foretager også en årlig revision. Supplerende

oplysninger kommer mest fra den oprindelige stikprøve og fra andre datakilder, såsom

opdaterede

administrative

registre,

årlige

Prodcom-undersøgelser

kvartalsregnskabsdata. Ingen af de indberettende medlemsstater havde observeret en

systematisk bias i deres første estimat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indekset for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Eksistens

Dispensa-

tion

Hyppighed

Efter én måned, efter tre måneder

En gang pr. kvartal

En gang om måneden og en gang

om året

Dispensation

Kilde

Fra den oprindelige stikprøve

Administrativt register; kvartalsvist, da

registret opdateres gradvist

Fra den oprindelige stikprøve

Dispensation

Bias

Nej

Vides

ikke

Nej

Dis-

pensa-

tion

Nej

En gang pr. kvartal

Den følgende måned, kvartalsvist,

årligt

En gang pr. kvartal

Dispensation

Fra den oprindelige stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve (en måned

efter første publicering) og fra supplerende

stikprøve

Fra den oprindelige stikprøve

Dispensation

IRL

Dispensa-

tion

Nej

Dis-

pensa-

tion

Nej

Efter 3 måneders forløb. Årligt

nogle måneder efter årets udgang

En gang pr. kvartal i forbindelse

med de regelmæssige

kvartalsregnskaber; årligt

Efter én måned og i september

år t+1

Dispensation

Fra den oprindelige stikprøve. Estimaterne

korrigeres, når de endelige tal foreligger.

Fra den oprindelige stikprøve; afstemning

med kvartalsregnskaber og

produktionsstatistikker

Fra den oprindelige stikprøve

Dispensation

Dispensa-

tion

Nej

Dis-

pensa-

tion

Nej

FIN

I op til 6 måneder, som følge af

administrative data og revisioner af

deflator

Dispensation

Akkumulering og ændringer i administrative

registre

Dispensation

Dispensa-

tion

Dis-

pensa-

tion

Nej

En gang

Fra den oprindelige stikprøve

Konklusioner

Revisionspraksis er ikke harmoniseret medlemsstaterne imellem. Dette medfører

betydelige problemer for brugerne af indikatorerne. De informationer, der præsenteres

i denne rapport, taler stærkt for, at der træffes yderligere foranstaltninger for at få

indført en fælles revisionspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDVALGTE STIKPRØVEKARAKTERISTIKA

Stikprøvekarakteristika har indflydelse på kvaliteten af indikatorerne for den

økonomiske aktivitet. Derfor er der oprettet en ny metadatabase, STS-Sources, med

henblik på af få samlet stikprøveplanerne for forskellige indikatorer. Men for det

meste mangler der i denne database en række væsentlige punkter, såsom behandlingen

af virksomheder (enheder), der er forsvundet, behandlingen af bortfald, stikprøvens

vægtede og ikke-vægtede dækningsgrad sammenlignet med den samlede population af

virksomheder (enheder) samt eventuelle størrelsesklasser. I dette kapitel behandles

følgende spørgsmål derfor mere detaljeret:

–

Behandling af forsvindende virksomheder (enheder)

Behandling af manglende svar

Stikprøvedækning sammenlignet med den samlede population i %

Vægtet dækningsgrad sammenlignet med den samlede population i %

Størrelsesklasser.

I følgende kapitel vil vi se på resultaterne vedrørende de indikatorer, for hvilke

Eurostat udsender en pressemeddelelse, samt vedrørende produktionen inden for

bygge- og anlægsvirksomhed.

7.1.

Behandling af forsvindende virksomheder (enheder)

De fleste medlemsstater erstatter forsvindende virksomheder (enheder) i forbindelse

med deres vigtigste konjunkturindikatorer. Der er kun tale om nogle få undtagelser,

såsom Grækenland, Luxembourg (som kun tilføjer nye virksomheder), Nederlandene

og Sverige med hensyn til industriproduktionen og Luxembourg med hensyn til

detailomsætningen. Nogle medlemsstater foretager imidlertid deres erstatning mindre

end en gang om året.

7.2.

Behandling af ikke-respondenter eller manglende svar

Ikke-respondenter eller manglende svar estimeres under en eller anden form i alle

responderende medlemsstater, men der anvendes forskellige metoder til estimationen.

Dette kan ses i industriproduktionen, hvor værdien fra den forrige måned tages

(Tyskland), hvor estimationen er baseret på oplysninger fra den forrige måned (Østrig,

Portugal), hvor vækstraterne for de kendte gennemsnit anvendes (Danmark, Italien,

Nederlandene og Det Forenede Kongerige) eller hvor tilfældene undersøges

individuelt (Spanien). Grækenland tager værdien fra et år tidligere, modificeret med

udviklingen i indekset, og Finland estimerer kun de manglende data, hvis det er af

væsentlig betydning at gøre det. De øvrige medlemsstater oplyste ikke deres

estimationsmetode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.3.

Stikprøvedækning sammenlignet med den samlede population i %

Ser man på den ikke-vægtede

andel af stikprøven sammenlignet med den samlede

population af virksomheder (enheder) i %, er forskellene mellem medlemsstaterne og

mellem indikatorerne påfaldende. Det er imidlertid endnu ikke muligt at drage

konklusioner. Sammenligneligheden af denne type statistiske oplysninger om kvalitet

skal sikres, førend de kan sammenlignes.

7.4.

Vægtet dækningsgrad sammenlignet med den samlede population i %

Et lignende billede viser sig, når vi ser på de vægtede andele. Stikprøvestørrelsen,

sammenlignet med den samlede population, strækker sig på vægtet basis fra lidt over

60 % (i Danmark og Det Forenede Kongerige) til 90 % eller højere (i Spanien, Irland,

Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Portugal) for industriproduktionens

vedkommende. Hvad angår produktionspriserne varierer andelen mellem 10 og 30 %

(i Sverige) og over 90 % (i Spanien). De få medlemsstater, som indberetter i bygge-

og anlægssektoren, oplyste, at deres andel var mellem 35 % (Nederlandene) og 100 %

(Frankrig), mens dækningen for detailhandelens vedkommende var mellem 20 %

(Irland, Italien) og 100 % (Frankrig).

7.5.

Størrelsesklasser

Et klart flertal af medlemsstater rapporterer, at de anvender størrelsesklasser, hvilket

som regel sparer små virksomheder for svarbyrden. Dette gjaldt generelt alle

indikatorer, undtagen detailomsætningen, hvor Spanien, Frankrig, Italien,

Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Sverige og Det Forenede Kongerige

rapporterede, at de ikke anvender nogen størrelsesklasser.

Følgende tabeller giver mere detaljerede oplysninger:

Som giver hver enkelt virksomhed (enhed) samme vægt, uanset størrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikator: Industriproduktionen

Behandling af

forsvindende

virksomheder

(enheder)

...

Supplerende

virksomheder

inkluderet

Årlig erstatning

Ingen erstatning

...

Ekstrapolation på basis af

vækstraten for det kendte

gennemsnit

Værdien for den

foregående måned tages

Værdien fra et år før

modificeret med den

seneste udvikling i

indekset

Estimation, tilfældene

undersøges individuelt

Estimation

Estimation baseret på

kendt gennemsnit og

trend

Estimation og senere

erstatning med autentisk

værdi

Estimation baseret på

kendte værdier

Estimation baseret på

oplysninger om

foregående måned

Estimation baseret på

seneste kendte estimation

Estimation, hvis

manglende data er

signifikante

Estimation

Estimation baseret på

kendte svar

Behandling af

manglende svar

Stikprøve-

dækning i % af

samlet

population

...

10 % for total;

41 % for over 19

ansatte

30 %

35 %

Vægtet

dækning i %

af samlet

population

...

63 % for total;

74 % for over

19 ansatte

78 %

80 %

...

19 ansatte

Størrelsesklasse

Nej

Mindst 10 ansatte

Erstattet med en

anden lignende

enhed

Årlig erstatning

Der indføres nye

enheder

Erstattet med

lignende

virksomheder

Ingen erstatning;

der indføres nye

enheder

Nej

Erstattes på basis af

forskellige kilder

Erstatning

Erstatning en gang

om året

Årlig erstatning

Erstatning

...

90 %

Mindst 20 ansatte

IRL

...

25 %

83 %

90 %

70 %

Generelt mere end 20

ansatte

Mindst 20 ansatte

Generelt mere end 20

ansatte

Nej

27 %

97 %

100 % af virks.

> 20 ansatte

25 %

90 %

Mindst 20 ansatte

Normalt mindst 20 ansatte

FIN

25 %

4,6 %

90 %

80 %

Nej

Mindst 20 ansatte

30 %

...

75 % af de

ansatte

65 %

Mindst 10 ansatte

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikator: Produktionspriser på hjemmemarkedet

Behandling af

forsvindende

virksomheder

(enheder)

...

Inkludering af

supplerende

enheder i

undersøgelsen

Øjeblikkelig

erstatning; hvis

umulig,

ekstrapolation

...

Svarprocent på 99,5 %,

manglende data betragtes

som uændrede

Øjeblikkelig kontakt for

at få svar eller

erstatningsprodukt; hvis

umuligt, samme

procedure som ved

forsvindende enhed

Pris fra foregående

måned anvendes

Estimation fra enheder,

som sender data

Estimation

Manglende data

behandles som uændrede

data

Behandling af

manglende svar

Stikprøve-

dækning i % af

samlet

population

...

5 % for total,

25 % for over 19

ansatte

Ikke noget præcis

svar muligt, men

høj dækning

Vægtet

dækning i %

af samlet

population

...

42 % for total,

49 % for over

19 ansatte

Ikke noget

præcis svar

muligt, men høj

dækning

...

20 mio. DKK og 19 ansatte

Størrelsesklasse

Ingen virksomheder med

under 20 ansatte

Erstattes med

virksomheder med

samme produkt

Erstattes

...

70 %

Ingen virksomheder med

under 20 ansatte

Normalt indgår enheder

med under 20 ansatte ikke i

undersøgelsen

Nej, nogle undtagelser

(sko ....)

Mindst 3 ansatte

...

92,7 % af 1990-

vægten

86,7 %

40 %

IRL

Hvert femte år

Fornyes årligt;

tidligere erstatning,

når dækningen

falder til under

40 %

Erstattes

...

19 %

Estimation ved at bruge

data fra foregående

måned; disse estimationer

anvendes, indtil

virksomheden erstattes

Estimation baseret på

tidligere data

Estimation, hvor der

tages hensyn til andelen

af et højere aggregat

Ekstrapolation af

foregående måned

Estimation baseret på

information fra

foregående måned

Estimation baseret på

information fra

foregående måned

Estimation baseret på

information fra

foregående måned

Estimation baseret på

kendte svar

...

Nej

Erstattes, når

basisår ændres

Der udvælges en

anden virksomhed

fra den oprindelige

stikprøve

Erstattes, baseret på

forskellige kilder

Erstatning

17 %

51 %

90 %

80 %

Nej

Mindst 20 ansatte

25 %

30 %

90 %

Ikke noget

præcist svar,

men høj

dækning

...

Normalt mindst 20 ansatte

Nej

FIN

Erstatning

...

Mindst 5 ansatte

Ikke i løbet af året

Kun nogle få %

10-30 %

Mindst 20 ansatte

Erstatning

...

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikator: Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Behandling af

forsvindende

virksomheder

(enheder)

...

Årlig erstatning

...

Ekstrapolation på basis af

vækstraten for det kendte

gennemsnit

Dispensation

Tilfældene undersøges

individuelt med en

estimation baseret på den

tidligere information

Behandling af

manglende svar

Stikprøve-

dækning i % af

samlet

population

...

15 %

Vægtet

dækning i %

af samlet

population

...

63 %

...

Størrelsesklasse

Dispensation

Der udvælges andre

virksomheder med

samme størrelse i

samme region

Dispensation

100 % for

virksomheder

med 100 ansatte

eller derover og

2 % for

virksomheder

med under 100

ansatte

35 % af

byggesektoren og

29 % af

anlægssektoren

Dispensation

100 % for

virksomheder

med 100 ansatte

og 2 % for

virksomheder

med under 100

ansatte

100 %

Dispensation

Virksomheder uden ansatte

indgår ikke i undersøgelsen

I de månedlige data

tages der ikke

hensyn til

forsvindende

enheder

Dispensation

Administrativ kilde

Erstattes, når

basisår ændres

Ekstrapolation på basis af

vækstraten for det kendte

gennemsnit

Byggearbejder:

virksomheder med under 10

ansatte indgår ikke.

Anlægsarbejder: alle

virksomheder indgår.

Dispensation

IRL

Dispensation

Estimation baseret på

tidligere værdier

12 %, men alle

virksomheder

med over 20

ansatte indgår

56 %

Er der over 20 ansatte,

indgår alle virksomheder i

undersøgelsen

Mindst 10 ansatte til

stikprøven; data vedrørende

virksomheder med under 10

tages fra

momsindberetninger

Normalt mindst 20 ansatte,

mindre kun i tilfælde af

utilstrækkelig

sektordækning, men mindst

10 ansatte

Dispensation

Kun de største

byggevirksomheder

adspørges direkte

Dispensation

Ingen virksomheder, der

ikke har momsregister

Erstattes med

virksomhed af

samme størrelse i

den følgende måned

Erstattes på basis af

forskellige kilder

Prøver at fremskaffe data

fra andre kilder eller

anvender gennemsnit af

højere aggregat

Estimation baseret på

information fra

foregående måned

35 %

27 %

78 %

FIN

Dispensation

...

Dispensation

...

Dispensation

0,9 %

Dispensation

...

Dispensation

Rotations-

udvælgelse

Dispensation

Estimation baseret på

kendte svar

Dispensation

7,3 %

Dispensation

...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikator: Detailomsætningen

Behandling af

forsvindende

virksomheder

(enheder)

...

Erstatning hvert

tredje år; 2002 fra

supplerende

stikprøve

Nye enheder

...

Næsten alle svarer

Behandling af

manglende svar

Stikprøve-

dækning i % af

samlet

population

...

28 %

Vægtet

dækning i %

af samlet

population

...

70 %

...

Kun virksomheder med

over 2,5 mio. DKK

inkluderet

Ingen virksomheder med en

årsomsætning på under

500 000 DM

Over 15 mio. drakmer i

byer med over 10 000

indbyggere

Nej

Størrelsesklasse

Alle svarer

75 %

Erstattes med andre

virksomheder

Omsætning fra

foregående måned og

procentvis ændring fra år

til år

For øjeblikket ikke nogen

behandling, men der sker

ændringer i forbindelse

med ny stikprøve

Estimater baseret på data

fra året før

Anvendes ikke ved

beregning

Estimation på basis af

middelværdier observeret

af andre virksomheder

Estimation

Estimation ved at bruge

værdien fra foregående

måned og

stratumspecificeret

procentvis ændring

Estimation ved at bruge

værdien fra foregående

måned

Ingen behandling

Estimation baseret på

gennemsnitsværdi af

strata

...

Gammel stikprøve:

ingen erstatning.

Ny stikprøve:

erstatning

Årlig erstatning

Der anvendes

supplerende panel

Erstattes med

lignende enheder

fra samme stratum

Ingen erstatning

Erstattes månedligt

Erstattes, hvis

muligt

0,55 % i den

gamle og 2,22 % i

den nye stikprøve

24,7 %

0,7 %

...

IRL

100 %

20 %

Nej

Der anvendes 4

størrelsesklasser

Nej

75 %

10 %

95 %

70 %

Nej

Erstatning

15 %

75 %

Mindst 2 ansatte; der

anvendes 7

størrelsesklasser

De største industrier er

dækket, tærskel varierer

Nej

FIN

Erstatning i løbet af

året

Kun store

virksomheder

erstattes

...

1.3 %

68 %

80 %

...

68 %

Nej

Konklusioner

Til deres undersøgelser bruger medlemsstaterne forskellige metoder til at erstatte

virksomheder (enheder), der er forsvundet, og til at estimere manglende svar. Den

ikke-vægtede og vægtede stikprøvedækning sammenlignet med den samlede

population i procent varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. De fleste

medlemsstater, men ikke alle, anvender størrelsesklasser til forskellige indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål, der opstår som følge af forskellige stikprøvekarakteristika, bør undersøges

nærmere med henblik på at finde frem til fælles fremgangsmåder.

KILDER TIL POTENTIELLE IKKE-STIKPRØVEFEJL

Skal man opdage og eliminere potentielle ikke-stikprøvefejl er det en god idé at

observere de mulige kilder hertil og måle resultaterne heraf. I det følgende kapitel ser

vi på, om dette gøres i medlemsstaterne eller ikke, og på de tilgængelige resultater

heraf.

Medlemsstaterne blev anmodet om at angive tre aspekter, som i dette kapitel

identificeres som potentielle ikke-stikprøvefejl:

–

Deres ikke-vægtede bortfaldsprocent for en indikator (hvor hver virksomhed

{enhed} gives samme vægt)

Deres vægtede bortfaldsprocent for en indikator (hvor der anvendes en relevant

vægtningsfaktor på hver virksomhed {enhed})

Andre mulige fejl i forbindelse med indsamling, bearbejdning og tabulering af

data eller ved indberetning af data til Eurostat.

I det følgende kapitel gennemgås resultaterne vedrørende de indikatorer, for hvilke

Eurostat udsender en pressemeddelelse, samt vedrørende produktionen inden for

bygge- og anlægsvirksomhed.

8.1.

Industriproduktionen og produktionspriser

Hvad angår undersøgelsen vedrørende industriproduktionen ligger den ikke-vægtede

bortfaldsprocent for alle virksomheder, der er blevet adspurgt af medlemsstaterne, på

mellem 1 % og 5 % i det første publicerede estimat i Finland, Spanien og Østrig i den

lave ende, men på 15 % i Italien (første estimation) og Luxembourg og på lidt over

20 % i Portugal og Sverige.

Den vægtede bortfaldsprocent, som giver en større vægt til større virksomheder end

til mindre virksomheder, ligger på mellem 1 % og 3 % i Finland og på ca. 4 % i

Nederlandene og Østrig, mens den ligger på omkring 10 % i Sverige og på mellem

15 % og 20 % for Frankrig (for direkte undersøgelser).

Den eneste medlemsstat, der opgør andre mulige ikke-stikprøvefejl, er Portugal, der

tjekker revisionerne. Der forelå ikke nogen resultater af denne foranstaltning.

Hvad angår produktionsprisundersøgelsen er bortfaldsprocenten 5 % eller derunder i

Danmark samt i Spanien, Irland, Luxembourg og Sverige, mens Det Forenede

Kongerige har en bortfaldsprocent på 18 % for den første estimation (som senere

falder til 5 % i de følgende måneder), og Italien en bortfaldsprocent på 30 % (som

falder til 15 % for det andet estimat).

Kun to indberettende medlemsstater opgør den vægtede bortfaldsprocent:

Nederlandene (30 % for den første estimation og 4 % for det endelige tal) og

Frankrig, hvor der ikke foreligger noget resultat vedrørende sidstnævnte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår de øvrige mulige ikke-stikprøvefejl blev der foretaget opgørelser for

Italien, som tjekkede kvalitetsjusteringer og store prisafvigelser, Portugal, som så på

omfanget af revisioner, og Finland, som undersøgte store prisændringer. Der forelå

ikke nogen resultater af disse tjek.

Industriproduktionen

Bortfaldsprocent

Vægtet

bortfaldsprocent

...

Ikke opgjort

Opgørelse af

andre mulige fejl

Bortfalds-

procent i %

Produktionspriser

Vægtet

bortfalds-

procent i %

...

Ikke opgjort

Opgørelse af

andre mulige

fejl

...

Ikke opgjort

...

3 % for første

estimation, falder

til 0 i de

efterfølgende

måneder

Ikke opgjort

...

Ikke opgjort

...

0,5 %

Under 10 % i de

fleste data

(observationer

disponible fra

1999 og

fremefter)

Ikke opgjort

15 til 20 % for

direkte

undersøgelser,

andet estimat 5 til

10 %

Under 10 %

8 % for første og

4 % for anden

estimation

Ikke opgjort

5 % for første

estimation

Ikke opgjort

Opgjort, men

der foreligger

ikke nogen

resultater

Ikke opgjort

IRL

Endnu ikke

opgjort

15 % for første og

10 % for anden

estimation

Ikke opgjort

30 % for første

og 15 % for

anden

estimation

Under 5 %

Ikke opgjort

Kvalitets-

justeringer og

store

prisafvigelser

tjekket

Ikke opgjort

15 %

8,5 %

5 % til 10 %

Ikke opgjort

30 % for første

estimation og

4 % for det

endelige tal

Ikke opgjort

23 %

5 % til 10 %

Ikke opgjort

Omfanget af

revisioner tjekket

Ikke opgjort

Opgjort, men

der foreligger

ikke resultater

Ikke opgjort

Omfanget af

revisioner

tjekket

Store

prisændringer

tjekket

Ikke opgjort

FIN

1 % for første

estimat, 0 i det

følgende estimat

20 til 22 %

1 til 3 % i første

estimat, omkring

0 for det endelige

estimat

9 til 10 %

Ikke opgjort

2 til 5 %

Ikke opgjort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke opgjort,

undersøgelse er

lovbestemt

Ikke opgjort,

undersøgelse er

lovbestemt

...

18 % for første

estimation og

5 % for den

følgende

estimation,

undersøgelse er

lovbestemt

...

8.2.

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandelen

Hvad angår undersøgelsen vedrørende produktionen inden for bygge- og

anlægsvirksomhed er bortfaldsprocenterne klart højere end for nogen anden indikator.

I den lavere ende er bortfaldsprocenterne i Østrig (5 %) og Luxembourg (15 %),

mens Spanien (45 % for store og 30 % for små virksomheder), Det Forenede

Kongerige (35 % for første estimat) og Nederlandene (40-50 % for første estimat og

20 % for det endelige tal) lå øverst. Kun seks medlemsstater kunne levere svar på

dette spørgsmål.

De få oplysninger om den vægtede bortfaldsprocent viste Østrig (med 5 %) igen i den

laveste ende, mens Finland topper med 15-25 % og Spanien 20 % for store

virksomheder. Der forelå ikke nogen oplysninger fra andre medlemsstater.

Ingen medlemsstater rapporterede et tjek af andre mulige ikke-stikprøvefejl, undtagen

Finland, som tjekker moms-kilden vedrørende datadækning. Der forelå ikke noget

resultat heraf.

Bortfaldsprocenterne for mængdeindekset for detailhandelen ligger mellem 6 % og

10 % i Østrig og Danmark. Højere bortfaldsprocenter blev indberettet fra Frankrig

(15-20 % for den første estimation), Sverige (18-22 %), Finland (18,9 % i første

estimation) og Portugal (25 % til 30 %). Italien havde en bortfaldsprocent på 45 %.

Den vægtede bortfaldsprocent var omkring 1 % i Danmark, hhv. 5 % og 8 % i Østrig

og Italien og mellem 7 og 10 % i Sverige. Bortfaldsprocenten var 7,3 % i Finland for

den første estimation (mens den faldt til 1,6 % i den efterfølgende måned) og 10-15 %

i Portugal.

Ingen medlemsstater indberettede yderligere opgørelser af andre ikke-stikprøvefejl,

undtagen Østrig, som tjekker standardfejlen, og Portugal, som ser på omfanget af

revisioner. Der forelå ikke nogen resultater af disse tjek.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Bortfaldsprocent

...

Administrativ

kilde

Ikke opgjort

Dispensation

45 % for store

virksomheder,

30 % for små

Ikke opgjort

Vægtet

bortfaldsprocent

...

Administrativ

kilde

Ikke opgjort

Dispensation

20 % for store

virksomheder,

4 % for små

Ikke opgjort

Opgørelse af

andre mulige

fejl

...

Ikke opgjort

Dispensation

Ikke opgjort

Mængdeindeks for detailomsætningen

Bortfaldsprocent

...

10 %

Ikke opgjort

Vægtet

bortfalds-

procent i %

...

Ikke opgjort

Opgørelse af

andre mulige

fejl

...

Ikke opgjort

...

Ikke opgjort

15 til 20 % for

første estimation,

og 5 % til 10 %

for følgende

måneder

Opgjort, men der

foreligger ikke

nogen resultater

45 %

Ikke opgjort

Ikke opgjort,

men mindre end

den ikke-

vægtede

bortfaldsprocent

Ikke opgjort

IRL

Dispensation

...

Administrativ

kilde

15 %

40 til 50 % for

første estimation,

20 % for det

endelig tal

Dispensation

Administrativ

kilde

Ikke opgjort

...

Ikke opgjort

...

Ikke opgjort

Mellem 10 og

15 %

...

Ikke opgjort

Dispensation

Ikke opgjort

Dispensation

25 % til 30 %

10 % til 15 %

Standardfejl

beregnes

Omfanget af

revisioner

tjekket

Ikke opgjort

FIN

18 til 24 %

15 til 25 %

Moms-kilde

tjekkes for

datadækning

Falder fra 18,9 %

for første

estimation til

7,6 % for anden

og 6,1 % for

tredje estimation

til 0 % for sidste

estimation (efter

seks måneder)

18 til 22 %

Ikke opgjort

Falder fra 7,3 %

for første

estimation til

1,6 % for anden

og 0,7 % for

tredje til 0 %

for sidste

estimation

(efter seks

måneder)

7 og 10 %

Ikke opgjort

Dispensation

35 % for første

estimation, falder

til 30 % for det

endelige tal

Dispensation

Ikke opgjort

Dispensation

Ikke opgjort

Konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et lille flertal af medlemsstaterne opgør den vægtede og ikke-vægtede svarprocent for

deres stikprøver, men kun et meget lille mindretal ser på andre mulige fejl i

dataindsamlingsprocessen, bearbejdningen af dataene og indberetningen heraf til

Eurostat. Disse fejl registreres derfor ikke og kan følgelig ikke reduceres systematisk.

VIRKSOMHEDERNES INDBERETNINGSBYRDE

Forudsætningen for hurtigt at få udarbejdet pålidelige statistikker er, at erhvervslivet

samarbejder og hjælper. Uden dets medvirken vil det ikke være muligt at udarbejde

disse statistikker. I dette kapitel forsøger vi at give en vurdering af den statistiske

byrde, der pålægges virksomhederne, og ser på, hvad medlemsstaterne gør for så vidt

muligt at spare de små virksomheder for denne byrde.

9.1.

Antal virksomheder (enheder), der adspørges om nøgleindikatorerne

Følgende tabel viser, hvor mange virksomheder om måneden der adspørges om disse

indikatorer, som Eurostat udsender en pressemeddelelse om, samt vedrørende

indikatoren for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

Hvad angår industriproduktionsindekset spørger de "store" medlemsstater mellem

8 000 og 15 000 virksomheder om måneden, mens de "små" medlemsstater typisk

adspørger mellem 1 000 og 2 500. De to undtagelser er Luxembourg, som på grund

af sin ringe størrelse kun adspørger ca. 185 virksomheder, og Østrig, der selv om det

er en "lille" medlemsstat, spørger 6 800 virksomheder, lidt flere end det større

Nederlandene og 800 mere end Frankrig.

Der er kun en begrænset datamængde tilgængelig for indikatoren for produktionen

inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Ifølge de foreliggende oplysninger er

Tyskland (12 500), Frankrig (9 200) og Det Forenede Kongerige (12 000) de

medlemsstater, der adspørger flest virksomheder. Østrig adspørger 5 000

virksomheder og Nederlandene ca. 1 600.

Hvad angår produktionspriserne i industrien plejer de "større" medlemsstater at bede

om oplysninger fra mellem 3 600 og 13 000 virksomheder med Italien (3 680) og Det

Forenede Kongerige (3 000) i den laveste ende af spektret og Spanien (7 000) og

Tyskland (13 000) øverst. De "mindre" medlemsstater adspørger typisk under 1 000

virksomheder om måneden.

Hvad angår mængdeindekset for detailomsætningen adspørger Det Forenede

Kongerige, som er den medlemsstat, der har den korteste forsinkelse i leveringen af

denne indikator, 5 000 virksomheder. Det Forenede Kongerige ligger i den laveste

ende af rækken af "større" medlemsstater, idet Frankrig (6 000)

, Italien (7 300),

Spanien (11 445) og Tyskland (24 000) anmoder om oplysninger fra betydeligt flere

virksomheder. Østrig og Sverige adspørger omkring 3 500 virksomheder, mens

Grækenland og Irland spørger ca. 2 000. Danmark (750) og Finland (330) anmoder

om oplysninger fra under 1 000 virksomheder.

Plus 42 000 fra administrative kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Industriproduktionen

Produktionen inden for

bygge- og

anlægsvirksomhed

Antal virksomheder, der

adspørges om

måneden/anden

hyppighed

...

Administrativ kilde

12 500

Dispensation

3 000

9 200

Dispensation

Administrativ kilde

180

1 600

5 000

Dispensation (3 000 for

basisåret 2000)

200

Dispensation

12 000 tre kvartaler om

året og 30 000 i det sidste

kvartal

Produktionspriserne i

industrien

Antal virksomheder, der

adspørges om

måneden/anden

hyppighed

...

750

13 000

970

7 000

4 500

800

3 680

117

727 (460 halvårligt, 149

årligt)

1 700

2 500 (3 600 for basisåret

2000)

800

650

Ca. 3 000

Detailomsætnings-

indekset

Antal virksomheder, der

adspørges om

måneden/anden

hyppighed

...

750

24 000

2 185

11 445

6 000 (yderligere 42 000

fra administrativ kilde)

2 000

7 300

Administrativ kilde

10 000

3 600

1 500 (2 100 for basisåret

2000)

330

3 200

5 000

Antal virksomheder, der

adspørges om

måneden/anden

hyppighed

IRL

FIN

...

1 300

15 000

2 441

10 000

6 000

2 000

8 000

185

6 500/400 pr. kvartal

6 800

1 800 (2 500 for basisåret

2000)

1 300

2 400

9 000

9.2.

Tid, som kræves til at indsamle data til spørgeskemaet

I dette afsnit ser vi på, hvor mange personår pr. år der kræves, for at erhvervslivet kan

indsamle de oplysninger, der skal bruges i forbindelse med med de udvalgte

konjunkturstatistik-indikatorer, og udfylde spørgeskemaerne.

Eurostat bad medlemsstaterne om at besvare følgende spørgsmål til tabel 9.2:

Hvor mange personår pr. år behøver alle adspurgte virksomheder for at kunne

udarbejde de nødvendige data og udfylde spørgeskemaet til indekset? (Hvis der kun er

ét spørgeskema vedrørende flere indikatorer, så prøv at anslå, hvor lang tid, der er

nødvendig alene til de nævnte indikatorer).

Tabel 9.2. omhandler summen at den tid, der er nødvendig for alle virksomheder (hele

erhvervslivet) til

–

A: udarbejdelse af de nødvendige oplysninger

B: udfyldelse af spørgeskemaet (med disse oplysninger)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

C: håndtering af de spørgeskemaer, der modtages fra de statistiske

kontorer

Svaret skulle derfor omfatte summen af A+B+C.

Svaret skulle angives i personår pr. år. Medlemsstaterne kunne levere estimater.

Mere detaljerede oplysninger vedrørende de medlemsstater, som ikke fulgte denne

metodologi, eller som ønskede mere udførligt at beskrive den metodologi, de

anvendte til at levere disse oplysninger, er angivet i skemaet efter tabellen nedenfor.

Disse medlemsstater er i tabellen markeret med en asterisk (*).

Selv om dette spørgsmål synes forholdsvis ukompliceret, bør man være yderst

forsigtig, når man sammenligner forskellige medlemsstater, da opgørelsen måske ikke

er foretaget på samme måde.

Industriproduktionen

Produktionen inden

for bygge- og

anlægsvirksomhed

Personår pr. år

krævet til udfyldning

...

Administrativ kilde

Dispensation

4,6

...

Dispensation

Administrativ kilde

0,25

...

Dispensation

0,3

Dispensation

...

0,4

...

0,35

...

5,6

3,2

Produktionspriserne

i industrien

Personår pr. år

krævet til

udfyldning

...

2,6

...

0,5

Detailomsætningen

Personår pr. år

krævet til udfyldning

DK*

EL*

IRL

NL*

FIN

...

0,75

...

0,55

...

5,1

Personår pr. år

krævet til

udfyldning

* For medlemsstater markeret med en asterisk (*), se mere detaljeret metodologisk forklaring nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende medlemsstater bad Eurostat om at tilføje supplerende metodologiske forklaringer:

Danmark

Hvad angår industriproduktionen og produktionspriserne i industrien gennemfører Danmark flere

undersøgelser i de to spørgeskemaer, som omfatter flere indikatorer end vist i tabellen. De samlede tal for

personår pr. år foreligger nationalt for disse undersøgelser. Tallene ovenfor er baseret på disse samlede tal,

men er justeret, således at de kun viser de relevante personår pr. år for indikatorerne, dvs. kun en del af de

samlede tal.

Baseret på 163 arbejdstimer pr. måned i 1999.

Tallene er estimationer baseret på året 2000.

Industriproduktionen:

Estimation. Det antal personer med heltidsbeskæftigelse i løbet af et år, der kræves

for at udfylde de 210 000 spørgeskemaer (10 000 spørgeskemaer pr. måned) af et år af stikprøven

vedrørende industriproduktionsindekset.

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed:

Estimation. Det antal personer med

heltidsbeskæftigelse i løbet af et år, der kræves for at udfylde de 9 000 spørgeskemaer (2 250 spørgeskemaer

pr. kvartal) af et år af stikprøven vedrørende indekset over produktionen inden for bygge- og

anlægsvirksomhed. Dataene er for året 2000.

Produktionspriserne i industrien:

Estimation. Det antal personer med heltidsbeskæftigelse i løbet af et år,

der kræves for at udfylde de 84 000 spørgeskemaer (7 000 spørgeskemaer pr. måned) af et år af stikprøven

vedrørende industriprisindekset.

Detailomsætningsindekset:

Estimation. Det antal personer med heltidsbeskæftigelse i løbet af et år, der

kræves for at udfylde de 137 340 spørgeskemaer (11 445 spørgeskemaer pr. måned) af et år af stikprøven

vedrørende detailomsætningsindekset.

Frankrig

Frankrig forklarer, at hvad angår industriproduktionen modtager 3 500 virksomheder direkte fra

administrationen for-trykte spørgeskemaer, som kun dækker de produkter, der indsamles oplysninger om.

Denne procedure gør det lettere for virksomhederne at besvare spørgeskemaerne. En årlig undersøgelse gør

det muligt at gennemføre en korrekt justering af den månedlige undersøgelse. Undersøgelsen vedrørende

bygge- og anlægsvirksomhed gennemføres af en professionel organisation og omfatter flere spørgsmål, end

der kræves til indikatoren for produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Det skal bemærkes, at

disse undersøgelser vedrørende produktionen (i industrien og inden for bygge og anlæg) også anvendes til

indsamling af data om ordreindgang.

Industriproduktionen og produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed:

henviser til byrden ved

indsamling af oplysninger til basisstatistikkerne til indeksene. Disse oplysninger anvendes og publiceres

også i mange andre statistikker.

Beregningsformel, som anvendes til beregning af det antal personår pr. år, der er nødvendigt til

udfyldningen: Antallet af virksomheder multipliceret med antallet af undersøgte måneder multipliceret med

den tid, der kræves af virksomhederne til at udfylde spørgeskemaet hver måned (time/måned) divideret med

arbejdstimer pr. personår.

Svarbyrden er blevet undersøgt for så vidt angår industriproduktionen og detailomsætningen, men er

estimeret for produktionspriser.

Tyskland

Grækenland

Spanien

Neder-

landene

Sverige

9.3.

Byrden for små virksomheder

Følgende tabel giver et indtryk af, hvilke foranstaltninger nogle af medlemsstaterne

har truffet for at mindske den statistiske byrde for de små virksomheder. Alle

responderende medlemsstater forsøger at befri små virksomheder for byrden.

Fremgangsmåderne omfatter anvendelse af størrelsestærksler (f.eks. at der ikke

foretages undersøgelser af virksomheder med under 20 ansatte), administrative data

eller rotationsudvælgelse.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om dette spørgsmål fra Belgien, Spanien,

Italien og Luxembourg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foranstaltninger til mindskelse af byrden for de små virksomheder

...

Foranstaltninger til at mindske svarbyrden, især for så vidt angår små virksomheder, ved ikke at lade dem

indgå i stikprøven eller kun kræve minimal repræsentation.

Virksomheder med under 20 ansatte adspørges normalt ikke. Detailhandelsvirksomheder med en årlig

omsætning på under 500 000 DM deltager ikke i den månedlige undersøgelse.

Ikke nogen bestemt politik, men hvad angår industriproduktionsindekset udvælges stikprøven på en sådan

måde, at virksomheder med 10-20 ansatte højst udgør 10 % af den samlede stikprøve. Virksomheder med

under 10 ansatte adspørges ikke. Med hensyn til produktionspriserne (på hjemmemarkedet) deltager

virksomheder med under 20 ansatte ikke i undersøgelsen.

Virksomheder med under 20 ansatte adspørges som regel i forbindelse med indekset for produktionspriserne.

Hvad angår produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed deltager virksomheder uden ansatte ikke i

undersøgelsen.

Virksomheder med under 20 ansatte, for så vidt angår produktionen, og virksomheder med under 10 ansatte,

for så vidt angår bygge- og anlægsvirksomhed, deltager normalt i undersøgelsen. Med hensyn til

produktionsprisindikatoren deltager ingen virksomheder med en omsætning på under 5 mio. EUR. Der

anvendes administrative data i forbindelse med detailomsætningen for store virksomheders vedkommende og

rotationsudvælgelse til undersøgelse af mindre virksomheder.

Der anvendes størrelsestærskler og rotationsudvælgelse.

Der anvendes en størrelsestærskel på 20 ansatte i forbindelse med industriproduktions- og

industriomsætningsindeksene. Der anvendes rotationsudvælgelse af små virksomheder i forbindelse med

undersøgelsen af detailomsætningen. Der anvendes administrative datakilder til at producere data

vedrørende præsterede arbejdstimer og lønninger for virksomheder med under 500 ansatte.

Der anvendes administrative data til indikatorerne i bilag C og D. Til omsætningsundersøgelsen anvendes

månedlige og kvartalsvise momsindberetninger, og til beskæftigelsesundersøgelsen anvendes månedlige

erklæringer til det sociale sikringssystem.

Som regel adspørges små virksomheder ikke; de estimeres eller der anvendes moms-oplysninger. Hvis

andelen af små virksomheder er forholdsvis stor, indgår de i stikprøven.

For så vidt angår produktionen i industrien og inden for bygge- og anlægsvirksomhed deltager virksomheder

med under 20 ansatte kun, hvis 90 %-kriteriet ikke er dækket af virksomheder med 20 ansatte eller derover.

Virksomheder med under 10 ansatte udelukkes. Rotationskonceptet anvendes i forbindelse med

detailomsætningsundersøgelsen for små virksomheders vedkommende.

Der anvendes bestemte politikker på dette område. For så vidt angår omsætning, præsterede arbejdstimer og

lønninger (i industrien, detailhandelen og andre tjenesteydelser) udvælges der en lille stikprøve for

virksomheder med 20 ansatte eller derunder.

Virksomheder med under 20 ansatte fritages som regel i alle undersøgelser (undtagen

virksomhedsregisterundersøgelsen vedrørende nye virksomheder), og i mange individuelle undersøgelser

ligger skæringspunktet højere, endog så højt som 50 ansatte. De statistiske data om små virksomheder er

baseret på administrative data, f.eks. månedlige momsindberetninger eller årlige erhvervsindkomstangivelser

til skattevæsenet.

Der tages særlige hensyn, når det skal afgøres, om der er behov for oplysninger fra små virksomheder. Der

anvendes administrative data, cut-off-stikprøver eller modelestimation for at mindske behovet for at

adspørge små virksomheder.

Der anvendes stikprøvestrategier, som så vidt muligt skåner de små virksomheder. Chancen for, at

virksomheder med under 10 ansatte bliver udvalgt til undersøgelsen, er 1 til 16, og respondenterne anmodes

om at angive bedste estimater, hvis ikke præcise tal er umiddelbart tilgængelige.

IRL

FIN

Konklusioner

Der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den tid,

virksomhederne skal bruge til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne udarbejde de statistiske indikatorer, antallet af virksomheder, der adspørges, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de foranstaltninger, der træffes for at mindske den byrde, der pålægges små

virksomheder. Eurostat foreslår, at der udveksles bedste praksis på disse områder for

at få mindsket byrden for virksomhederne.

10.

OMKOSTNINGERNE FOR DET NATIONALE STATISTISKE SYSTEM

Produktionen af statistikker medfører omkostninger for det nationale statistiske

system. Dette kapitel indeholder en første gennemgang af dette emne. Det starter med

betragtningen, at omkostningerne kan opgøres på basis af personår pr. arbejdsår inden

for det statistiske kontor (så vel som i lokale filialer) og på basis af et budget for

udlicitering af arbejde.

Med henblik på dette kapitel fik medlemsstaterne stillet følgende to spørgsmål:

Første spørgsmål: Hvor mange personår pr. år kræves der til det praktiske arbejde,

der udføres af "interne" personer (personer i det statistiske kontor såvel som i de

lokale filialer, som har et direkte kontraktmæssigt/retligt forhold til det nationale

statistisk kontor eller en af deres repræsentanter {f.eks. gennem en arbejdskontrakt}),

i forbindelse med indsamling, bearbejdning og beregning af data eller indeks (her

medregnes den andel, som afdelingsleder og sekretærer tegner sig for, men f.eks. ikke

personer fra personaleafdelingen eller andre personer, som ikke er direkte involveret i

produktionen af statistikker - f.eks. ikke personer fra edb-helpdesk-afdelingen,

personer fra administrationen osv.)? Hvis faglige organisationer indsamler data gratis,

skal deres personår pr. år angives i dette spørgsmål. Der skal kun angives ét tal.

Andet spørgsmål: Hvor stort et budget (i EUR) bruger det nationale statistisk kontor

på at få arbejde udført uden for det statistiske kontor (udlicitering af arbejde)?

Omkostningerne for det nationale statistiske system skal derfor splittes op i to

kategorier:

–

Første spørgsmål: Personår pr. år for operationelt arbejdet udført af "interne

personer"

Andet spørgsmål: Budget for udlicitering af arbejde (til "eksterne personer").

I forbindelse med dette spørgsmål er "interne personer" således personer, der har et

direkte kontraktmæssigt/retligt forhold til det nationale statistisk kontor (eller en af

dets repræsentationer i en region/et departement i en medlemsstat), f.eks. gennem en

arbejdskontrakt. "Ikke-interne personer" eller "eksterne personer" er i forbindelse med

dette spørgsmål personer, der ikke har et direkte kontraktmæssigt/retligt forhold til

det nationale statistisk kontor, men som er ansat i en anden virksomhed, der har

vundet en udbudskonkurrence om udførelse af en bestemt aktivitet, og som så leverer

det nødvendige personale til opfyldelse af kontrakten.

Derfor skal personer med direkte kontraktmæssige/retlige forpligtelser ("interne

personer") medregnes i forbindelse med det første spørgsmål, mens personer uden

direkte kontraktmæssige/retlige forpligtelser ("eksterne personer") ikke skal

medregnes. I stedet skal den pengesum, som betales til den kontraherende

virksomhed, angives i forbindelse med det andet spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle medlemsstater fulgte ikke denne metodologi eller ønskede at give en nærmere

beskrivelse af deres måde at beregne disse omkostninger på. Disse medlemsstater er i

følgende tabel markeret med en enkelt asterisk (*), og der er angivet flere detaljer i

den derefter følgende tabel.

Selv om disse spørgsmål synes forholdsvis ukomplicerede, bør man være yderst

forsigtig, når man sammenligner forskellige medlemsstater, da opgørelsen måske ikke

er udført på helt samme måde i hver enkelt medlemsstat, og da definitionerne giver en

vis mulighed for forskellige fortolkninger.

Industriproduktionen

Produktionen inden for

bygge- og

anlægsvirksomhed

Antal

Budget (i

personår

EUR) til

pr. år i det udliciteret

statistiske

arbejde

system

...

0,5

...

Dispens.

2,85

Dispens.

0,75

Dispens.

1,2

Dispens.

...

Dispens.

199 606

...

Dispens.

15 000

53 000

Dispens.

Produktionspriserne i

industrien

Antal

personår

pr. år i det

statistiske

system

...

0,7

0,6

...

Budget (i

EUR) til

udliciteret

arbejde

...

11 500

...

Mængdeindeks for

detailomsætningen

Antal

personår

pr. år i det

statistiske

system

...

3,33

2,4

1,8

Budget (i

EUR) til

udliciteret

arbejde

...

17 500

83 000

Antal

personår

pr. år i det

statistiske

system

DK*

D**

EL*

IRL

NL*

FIN

...

1,05

26,1**

0,75

4,5

3,8

Budget (i

EUR) til

udliciteret

arbejde

...

24 000

100 000

* Vedrørende disse medlemsstater, se metodologiske forklaringer nedenfor.

**Tyskland angiver kun et samlet tal på 26,1 for industriproduktionen og produktionen inden for bygge- og

anlægsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende medlemsstater bad Eurostat om at tilføje supplerende metodologiske forklaringer:

Danmark

Danmark gennemfører en undersøgelse i et fælles spørgeskema, som omfatter flere variable end vist i

tabellen. Det samlede tal for personår pr. år foreligger nationalt for denne undersøgelse. De ovenfor viste

tal er baseret på disse resultater, men er justeret, så at de kun viser de relevante personår pr. år for

ovennævnte indikatorer.

Grækenland vil gerne understrege, at tallene er estimater, som vedrører året 2000. Personer, som tilhører

relevante afdelinger (fast personale) og personer ansat af Grækenlands nationale statistiktjeneste (NSSG -

National Satistical Service Of Greece) til at indsamle data til indikatorerne (private samarbejdspartnere).

Disse personer modtager ikke løn fra NSSG, men deres betaling afhænger af, hvor mange spørgeskemaer

de indsamler. De har et direkte retligt forhold til NSSG og er derfor "interne personer", hvorfor deres

betaling ikke skal medregnes. Der er derfor ikke tale om udlicitering af arbejde.

Industriproduktionen, produktionspriserne i industrien og mængdeindekset for detailomsætningen:

Antallet af interne personer (med et direkte kontraktmæssigt/retligt forhold til det spanske statistiske

kontor), som udfører det operationelle arbejde i forbindelse med indsamling, bearbejdning og beregning af

data samt udfører kvalitetskontrol, dataanalyse og indeksberegning og -publicering. Det personale, som

tager sig af det elementære dataindsamlingsarbejde, medregnes også under denne post.

Produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed:

Det samme som for andre indikatorer, men det

kontraktmæssige forhold er med ministeriet for byggeri, og det personale, som tager sig af det elementære

dataindsamlingsarbejde, er ikke medregnet i denne post. Budgettet vedrører de fire kvartaler af 2000.

Frankrig

Nederlandene

Tallet for Frankrig omfatter også ordreindgang.

Vedrørende industriproduktionen og produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed:

Kun det

personale, der kræves til beregning af indekset på basis af basisstatistikkerne, ikke det personale, der

kræves til bearbejdning af selve basisstatistikkerne.

Da de månedlige spørgeskemaer inden for produktions- og handelsområdet dækker en hel vifte af

indikatorer, og ikke kun produktion og detailhandel, prøvede Østrig at beregne den pågældende andel af

personår pr. år, der var nødvendig for de nævnte indikatorer i tabellen i dette kapitel. Østrig medregnede

de personer, der var involveret i bearbejdningen af de månedlige spørgeskemaer, samt dem, der deltog i

indeksberegningen, hvorimod personer, som modtager data-spørgeskemaet (administration), samt

sekretærer og direktør ikke medregnes. En lignende opdeling blev foretaget for at få resultater for

budgettet for udlicitering af arbejde.

Præsterede arbejdstimer divideret med arbejdstimer pr. personår.

Grækenland

Spanien

Østrig

Sverige

Konklusioner

Dette kapitel indeholder en oversigt over den første indsamling af data vedrørende

omkostningerne for det nationale statistiske system. Sammen med medlemsstaterne

bør dette spørgsmål undersøges yderligere for at nå frem til en bedre og mere

harmoniseret opgørelse og herved en dybere forståelse af omkostningerne ved

produktion af konjunkturstatistikker.