Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0046
Offentligt
1443876_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.1.2003
KOM(2003) 46 endelig
2003/0024 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0002.png
BEGRUNDELSE
I
NDLEDNING
A.
B.
EU-initiativets formål
Baggrund: Kommissionens høring
AF
DET
INDRE
MARKED
INDEN
FOR
INTELLEKTUEL
D
EL
1: G
ENNEMFØRELSE
EJENDOMSRET
A.
B.
C.
Håndhævelse af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret
Fremme af fri bevægelighed og sikring af en loyal og lige konkurrence i det indre
marked
Supplement til foranstaltningerne ved de ydre grænser og i forhold til tredjelande
D
EL
2: O
PFYLDELSE AF EN MODERNE ØKONOMIS BEHOV OG BESKYTTELSE AF SAMFUNDET
A.
B.
C.
D.
E.
F.
Fremme af innovation og virksomhedernes konkurrenceevne
Fremme af bevarelse og udvikling af den kulturelle sektor
Bevarelse af arbejdspladser i Europa
Forhindring af tab af skatte- og afgiftsindtægter og destabilisering af markederne
Beskyttelse af forbrugerne
Opretholdelse af den offentlige orden (ordre public)
D
EL
3: D
E FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER OG DERES KENDETEGN
A.
B.
C.
D.
E.
TRIPs-aftalens begrænsninger
Gældende fællesskabsret om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
Retstilstanden i medlemsstaterne
Behov for en harmonisering af national ret
Retsgrundlag
D
EL
4: G
ENNEMGANG AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0003.png
I
NDLEDNING
A.
EU-initiativets formål
Varemærkeforfalskning, piratkopiering og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i
øvrigt griber mere og mere om sig. Der er i dag tale om et internationalt fænomen, som udgør
en alvorlig trussel for de nationale økonomier og de enkelte stater. I det indre marked nyder
fænomenet især godt af de forskelle, der er medlemsstaterne imellem i håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse forskelle kan få indflydelse på, hvor i Fællesskabet
varemærkeforfalskningen og piratkopieringen finder sted. Der vil være en tendens til, at
varemærkeforfalskninger og piratkopier primært bliver fremstillet og solgt i lande, der griber
mindre effektivt ind over for varemærkeforfalskning og piratkopiering. Forskellene påvirker
dermed handelen mellem medlemsstaterne og har direkte indvirkning på konkurrencen i det
indre marked. Det fører til omlægning af samhandelen, fordrejer konkurrencen og skaber
markedsforstyrrelser.
Forskellene i de nationale sanktionsordninger er ikke kun til skade for det indre marked, men
hæmmer også en effektiv bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Denne
situation medfører, at erhvervslivet mister tilliden til det indre marked, og vil dermed også
give et fald i investeringerne. Ud over de økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige
følger, som varemærkeforfalskning og piratkopiering fører med sig, er der også problemer
med forbrugerbeskyttelsen, især når den offentlige sundhed og sikkerhed står på spil.
Udviklingen inden for internet gør det muligt straks at sprede piratkopier til hele verden.
Endelig kan der i stigende grad iagttages forgreninger til den organiserede kriminalitet. Det er
derfor magtpåliggende for Fællesskabet at få bekæmpet fænomenet, især når de ulovlige
aktiviteter udøves i kommercielt øjemed eller er til stor skade for rettighedshaveren.
Dette direktiv håndterer denne situation ved at harmonisere de nationale retsforskrifter om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
B.
Baggrund: Kommissionens høring
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 1998 en grønbog om bekæmpelse af
varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked
1
for at igangsætte en offentlig
debat om emnet med de berørte parter. Der blev i grønbogen set på følgende mulige
indsatsområder: foranstaltninger i den private sektor, effektiviteten af de tekniske
beskyttelses- og identifikationssystemer, sanktionerne og andre midler til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder og det administrative samarbejde mellem de nationale
myndigheder.
Kommissionen modtog mange høringssvar på grønbogen. Høringssvarene har dannet
grundlag for en synteserapport, som er blevet offentliggjort
2
. Den 2.-3. marts 1999 afholdt
Kommissionen sammen med det tyske formandskab for Rådet en offentlig høring i München
for de berørte parter
3
, og den 3. november 1999 afholdt den et ekspertmøde med
1
2
3
KOM(1998) 569 endelig udg.
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/piracy/piracyen.pdf.
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/piracy/munchen.htm.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0004.png
medlemsstaterne. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse om
grønbogen den 24. februar 1999
4
. Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om emnet
den 4. maj 2000
5
.
Høringen har navnlig bekræftet, at forskellene mellem de nationale sanktionsordninger til
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder har skadelige virkninger for det indre
marked. De berørte parter påpegede, at de gerne ser, at problemet gribes an resolut, og at der
tages større initiativer på EU-plan.
I forlængelse af høringen forelagde Kommissionen den 30. november 2000 en meddelelse til
opfølgning af grønbogen, bl.a. med en ambitiøs handlingsplan, som tager sigte på at forbedre
og skærpe kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked
6
.
Kommissionen bebudede bl.a. i handlingsplanen, at den ville forelægge et direktivforslag,
som skal "harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og sikre, at de intellektuelle
ejendomsrettigheder, der kan erhverves, nyder en ensartet beskyttelse i det indre marked". Det
er formålet med dette forslag.
Kommissionens meddelelse, særlig det bebudede forslag til direktiv om håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder, blev modtaget positivt af de berørte parter.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilsluttede sig i en tillægsudtalelse af
30. maj 2001
7
Kommissionens plan om snarest at forelægge et direktivforslag om emnet.
DEL 1:
G
ENNEMFØRELSE AF DET INDRE MARKED INDEN FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET
A.
Håndhævelse af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret
Fællesskabets indsats inden for intellektuel ejendomsret har hidtil primært været rettet mod at
harmonisere medlemsstaternes materielle bestemmelser eller fastsætte ensartede bestem-
melser på fællesskabsplan. En række nationale intellektuelle ejendomsrettigheder er således
blevet harmoniseret, f.eks. varemærker
8
, mønstre
9
, patenter på bioteknologiske opfindelser
10
og visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder
11
. Den nylige vedtagelse af direktivet
4
5
6
7
8
9
10
11
EFT C 116 af 28.4.1999, s. 35.
EFT C 41 af 7.2.2001, s. 56.
KOM(2000) 789 endelig udg.
EFT C 221 af 7.8.2001, s. 20.
Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om varemærker, EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre,
EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af
bioteknologiske opfindelser, EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.
Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer, EFT L 122 af
17.5.1991, s. 42; Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og
udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel
ejendomsret, EFT L 346 af 27.11.1992, s. 61; Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om
samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i
forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, EFT L 248 af
6.10.1993, s. 15; Rådets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993 om harmonisering af beskyttelsestiden
for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, EFT L 290 af 24.11.1993, s. 9; Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser, EFT L 77 af 27.3.1996,
s. 20.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0005.png
om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk
12
og direktivet om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
13
er i denne
forbindelse et vigtigt skridt hen imod en harmonisering af ophavsretten og dermed beslægtede
rettigheder. Med sidstnævnte direktiv vil det blive muligt at tilpasse rettighedshavernes
beskyttelse til den teknologiske udvikling, især på det digitale område. Fællesskabet har også
forlænget patentbeskyttelsens varighed for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler
14
og
fastsat fælles regler for geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser
15
. Desuden har
Kommissionen forelagt harmoniseringsforslag, som skal afklare retstilstanden inden for
computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed
16
.
Fællesskabet har derudover fastlagt enhedsrettigheder, der gælder umiddelbart overalt på
Fællesskabets område, f.eks. EF-varemærker
17
, EF-sortsbeskyttelse
18
og senest EF-design
19
.
Endelig bør det bemærkes, at Rådet for Den Europæiske Union i øjeblikket har et forslag
tilretsakt om indførelse af EF-patenter
20
til drøftelse.
Det er i dag alment anerkendt
21
, at Fællesskabet har kompetence med hensyn til de materielle
retsregler inden for intellektuel ejendomsret, som mere og mere synes at være et område, hvor
Fællesskabet må sætte ind for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten. Det er
derfor kun logisk, at Fællesskabet interesserer sig for, at de intellektuelle ejendomsrettigheder,
der er harmoniseret eller fastsat på fællesskabsplan, også håndhæves. Intellektuelle
ejendomsrettigheder er i dag primært reguleret fællesskabsretligt, men håndhævelsen varierer
på flere punkter betydeligt alt efter medlemsstat. Dette synes generelt vanskeligt foreneligt
med målet om at sikre rettighedshaverne en ensartet beskyttelse i det indre marked.
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for
ophavsmanden til et originalkunstværk, EFT L 272 af 13.10.2001, s. 32.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167 af 22.6.2001,
s. 10.
Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende
beskyttelsescertifikat for lægemidler, EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1; Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for
plantebeskyttelsesmidler, EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.
Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og
oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, senest ændret ved
forordning (EF) nr. 1068/97, EFT L 156 af 13.6.1997, s. 10.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computer-implementerede opfindelsers
patenterbarhed, KOM(2002) 92 endelig af 20.2.2002.
Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, EFT L 11 af 14.1.1994,
s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse, EFT L 227 af 1.9.1994,
s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.
Forslag til Rådets forordning om EF-patenter, EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 278.
Først ved en dom, EF-Domstolen i 1995 afsagde i forbindelse med forordning (EØF) nr. 1768/92 om
indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, blev det fuldt og helt anerkendt, at
patentretten ikke er forbeholdt medlemsstaterne, og at Fællesskabet kan træffe harmoniserings-
foranstaltninger på området, jf. dom af 13. juli 1995, sag C-350/92, Spanien mod Rådet, Sml. 1995 I,
s. 1985.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B.
Fremme af fri bevægelighed og sikring af en loyal og lige konkurrence i det
indre marked
EF-traktatens artikel 3, stk. 1, litra c), bestemmer, at Fællesskabets virke indebærer oprettelse
af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for især de frie varebevægelser og den frie
udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Desuden fastslår EF-traktatens
artikel 14, stk. 2, at det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri
bevægelighed for især varer og tjenesteydelser.
Den gradvise harmonisering af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret har
ganske vist fremmet den frie bevægelighed medlemsstaterne imellem og gjort de gældende
regler mere gennemsigtige, men midlerne til at håndhæve rettighederne er hidtil ikke blevet
harmoniseret. Selv når de nationale retsforskrifter giver rettighedshaverne effektive midler til
at håndhæve deres rettigheder, kan det forekomme, at den praktiske gennemførelse ikke er
sikret fuldt og helt. Som de berørte parter påpegede under høringen om grønbogen, har
varemærke- og kopieringspiraterne forstået at udnytte lakunerne og de nationale forskelle til
at afsætte deres produkter, hvilket har fordrejet handelen og skabt markedsforstyrrelser.
Harmoniseringen af de nationale bestemmelser om håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder vil betyde, at den frie bevægelighed kan forløbe mere gnidningsfrit i det
indre marked, at sanktionsordningerne bliver mere gennemsigtige, og at rettighedshaverne
bedre kan udnytte de eksisterende midler.
Desuden er loyale og rimelige konkurrencevilkår for alle erhvervsdrivende inden for
intellektuel ejendomsret altafgørende for, at de også kan udøve de grundlæggende
frihedsrettigheder, der er fastsat i EF-traktaten. Forudsætningerne for en loyal og rimelig
konkurrence svækkes eller undergraves af forskellene i de nationale bestemmelser om
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det skaber i visse tilfælde konkurrence-
fordrejninger, som påvirker de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser i
det indre marked.
Konkurrencefordrejninger i det indre marked kan opstå ikke kun som følge af de forskelle,
der er i anvendelsesområdet og omfanget af intellektuelle ejendomsrettigheder efter national
ret, men også som følge af forskelle i de sanktionsordninger, der skal beskytte rettighederne
mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Varemærke- og kopieringspiraterne kan ved
beregningen af produktionsomkostningerne for de ulovlige varer tage hensyn til, hvor strenge
de gældende sanktionsordninger er. Omkostningernes størrelse beror på, hvilke sanktioner der
ved strafforfølgelse er adgang til (beslaglæggelse af de ulovlige varer, bødestraf og højere løn
til de ansatte for at opveje faren for modforanstaltninger).
Uden bestemmelser, der harmoniserer sanktionsordningerne i forbindelse med intellektuelle
ejendomsrettigheder i det indre marked, vil der derfor fortsat være forskel på risiciene og
dermed også omkostningerne for dem, der står bag varemærkeforfalskninger og piratkopier.
Da der pr. definition er tale om varer, der i økonomisk forstand er erstatningsvarer for de
lovligt solgte varer, de er efterligninger af, skaber de forskelle, der er i omkostningsgrundlaget
for de ulovlige virksomheder i det indre marked, også forskelle i konkurrencevilkårene for
lovlige virksomheder. Man kan antage, at der i de dele af det indre marked, hvor
sanktionsordningerne er mindre effektive, vil være en tendens til, at varemærkeforfalskninger
og piratkopier har en større markedsandel, og at priserne for både lovlige og ulovlige varer er
lavere, end det er tilfældet i de lande, hvor der skrides hårdere ind over for krænkelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0007.png
Det vil sige, at de forskelle, der er i sanktionsordningerne, kan fordreje konkurrencen og
forstyrre den naturlige handel med lovlige varer, som ville findes, hvis sanktionerne ved
krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder blev harmoniseret i hele det indre marked.
Varemærkeforfalskning og piratkopiering vinder frem ved at udnytte de forskelle, der er i de
nationale retsforskrifter. I de lande, hvor fænomenet gør sig gældende, må virksomhederne
konkurrere med varemærkeforfalskninger og piratkopier på de markeder, hvor de er til stede.
Det koster dem markedsandele, og distributionsnettene forstyrres. Når markedet er
oversvømmet med varemærkeforfalskninger eller piratkopier, som er lettere at afsætte end
den ægte vare, vil de detailhandlende undertiden være tilbageholdne med at bestille den ægte
vare. Det kan også være fristende ligeledes at sælge kopivarer, måske endda side om side med
den ægte vare. En sådan situation er ikke egnet til at sikre gennemsigtige og lige
konkurrencevilkår i det indre marked. Kun ved at harmonisere de nationale bestemmelser kan
man gøre en ende på de konkurrencefordrejninger, fænomenet fører med sig.
Kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering må naturligvis ikke - på de områder,
hvor der er en særlig hård konkurrence, f.eks. inden for reservedele til biler - bruges som
påskud til at holde uønskede konkurrenter ude fra markedet eller til at hindre en redelig
konkurrence. En sådan praksis ville ikke kun være til stor skade for de berørte virksomheder,
men kunne også frem for alt modvirke det tilsigtede mål, dvs. at sikre, at der ikke afsættes
varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og som ofte kan være til fare for
forbrugernes sundhed eller sikkerhed
22
.
C.
Supplement til foranstaltningerne ved de ydre grænser og i forhold til
tredjelande
Direktivforslaget er også - med det indre marked for øje - tænkt som et supplement til de
foranstaltninger, der er truffet med hjemmel i den ændrede forordning (EF) nr. 3295/94
23
for
at kontrollere varemærkeforfalskninger og piratkopier ved EU's ydre grænser. Nævnte
forordning gælder kun for varebevægelser mellem tredjelande og Fællesskabet for varer, der
mistænkes for at være varemærkeforfalskninger og piratkopier. Varebevægelser inden for
Fællesskabet er ikke omfattet. Desuden gennemfører medlemsstaterne kun stikprøvevis
grænsekontrol, så det sikres, at der er en rimelig balance mellem en smidig afvikling af den
internationale handel og bekæmpelsen af svig. Det kan således ikke udelukkes, at
varemærkeforfalskninger eller piratkopier kan komme ulovligt ind på Fællesskabets område
med henblik på at blive bragt i handelen. Der er derfor behov for et redskab til at bekæmpe
varemærkeforfalskning og piratkopiering specielt i det indre marked. Med dette direktiv vil
rettighedshaverne få et sæt foranstaltninger og procedurer til at håndhæve deres rettigheder
over for alle omtvistede varer, herunder også varer, som toldmyndighederne har opsporet med
hjemmel i forordning (EF) nr. 3295/94 som ændret.
Direktivforslaget er desuden et supplement til de initiativer, der er taget i kampen mod
varemærkeforfalskning og piratkopiering som led i Fællesskabets forbindelser med
tredjelande og med hjemmel i multilaterale aftaler. Det gælder navnlig TRIPs-aftalen om
22
23
Forordning (EF) nr. 1400/2002, EFT L 203 af 1.8.2002, s. 30.
Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af visse foranstaltninger i
forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der
krænker visse former for intellektuel ejendomsret (EFT L 341 af 30.12.1994, s. 8), som ændret ved
Rådets forordning (EF) nr. 241/1999 af 25. januar 1999, EFT L 27 af 2.2.1999, s. 1.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0008.png
handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er indgået i WTO-regi
24
,
og som er tiltrådt af alle EU-medlemsstater samt af Fællesskabet, for så vidt angår de
områder, der hører under dets kompetence
25
. TRIPs-aftalen fastsætter minimumsregler for
midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
DEL 2:
O
PFYLDELSE AF EN MODERNE ØKONOMIS BEHOV OG BESKYTTELSE AF SAMFUNDET
Hovedmålet med direktivforslaget er at gennemføre det indre marked inden for intellektuel
ejendomsret ved at påse, at gældende fællesskabsret inden for de materielle retsregler om
intellektuel ejendomsret anvendes korrekt i EU. En række andre vigtige mål bør dog også
fremhæves.
A.
Fremme af innovation og virksomhedernes konkurrenceevne
Innovation er i dag en af de vigtigste faktorer for varig vækst i erhvervslivet og for økonomisk
fremgang i samfundet som helhed. Virksomhederne må løbende forbedre eller forny deres
produkter, hvis de vil bevare eller erobre markedsandele. Konstant opfindervirksomhed og
innovation fører til nye produkter eller tjenesteydelser, giver virksomhederne fordele rent
teknologisk og er en afgørende faktor for deres konkurrenceevne.
Skal virksomhederne, universiteterne, forskningsinstitutionerne
26
og den kulturelle sektor
27
have gode betingelser for at være innovative og kreative, må opfindere, forskere og
produktudviklere i Fællesskabet have forhold, der er befordrende for udviklingen af deres
aktiviteter, herunder også i forbindelse med nye IKT-teknologier. I denne forbindelse er det
også vigtigt at sikre fri bevægelighed for information, og at adgangen til internet ikke gøres
vanskeligere og dyrere, f.eks. fordi internetformidlere pålægges alt for store byrder.
Virksomhederne investerer ofte mange penge i forskning og udvikling, markedsføring og
reklame og skal have mulighed for at forrente deres investeringer. En passende og effektiv
beskyttelse af intellektuel ejendomsret er med til at befæste virksomhedernes, opfindernes og
produktudviklernes tillid til det indre marked og giver et stærkt incitament til investering og
dermed økonomisk fremgang.
For virksomhederne betyder varemærkeforfalskning og piratkopiering tab af omsætning og
markedsandele (tab af direkte salg), som de ofte har tilkæmpet sig med møje og besvær - for
slet ikke at tale om de immaterielle og ideelle skader, mærkets image påføres hos kunderne
(tab af fremtidige salg). Varemærkeforfalskning og piratkopiering fører til en forfladigelse,
som er ødelæggende for den ægte vares omdømme og originalitet. Det gælder især for
virksomheder, hvis markedsføringsstrategi er baseret på kvalitet og sjældenhed. Desuden
giver det virksomhederne ekstraomkostninger (omkostninger til beskyttelse, undersøgelser,
ekspertudtalelser og tvistbilæggelse) og kan i visse tilfælde endog resultere i erstatningskrav
mod rettighedshaveren på grund af varer, som varemærke- eller kopieringspiraten har bragt i
omsætning, når rettighedshaveren ikke kan bevise, at han har handlet i god tro.
24
25
26
27
Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne
af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for
så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.
Domstolen fastslog i sin udtalelse 1/94 af 15. november 1994, at kompetencen til at indgå TRIPs-aftalen
tilkommer dels Fællesskabet, dels dets medlemsstater, Sml. 1994 I, s. 5267.
I EF-traktatens afsnit XVIII understreges betydningen af forskning og teknologisk udvikling.
Den kulturelle sektors betydning er udtrykkeligt nævnt i EF-traktatens artikel 151, stk. 4.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0009.png
At dømme ud fra de høringssvar, Kommissionen modtog på grønbogen om bekæmpelse af
varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, tegner varemærkeforfalskninger
og piratkopier sig i EU for 5-10% af salget af reservedele til biler, 10% af salget af cd'er og
bånd, 16% af salget af film (video og dvd) og 22% af salget af fodtøj og beklædning
28
.
Ifølge en undersøgelse, der blev gennemført i Frankrig i 1998 af KPMG, Sofres og Union des
Fabricants
29
, blev der i gennemsnit målt et omsætningstab på 6,4% hos de virksomheder, der
svarede på undersøgelsen, og som var i stand til at anslå, hvor meget de havde mistet i
omsætning på grund af varemærkeforfalskning. En undersøgelse, Centre for Economics and
Business Research (CEBR) gennemførte for Global Anti-Counterfeiting Group (GACG)
30
i
juni 2000, viste generelt stor årlig nedgang i fortjenesten hos de erhvervsgrene, der blev
undersøgt: beklædning og fodtøj 1 266 mio. EUR, parfume og kosmetik 555 mio. EUR,
legetøj og sportsartikler 627 mio. EUR og lægemidler 292 mio. EUR. På softwareområdet
viste en undersøgelse, International Planning and Research Corporation (IPR) gennemførte
for Business Software Alliance (BSA)
31
, at piratkopier i Vesteuropa (EU, Norge og Schweiz)
i 2000 resulterede i et tab på over 3 mia. USD.
Straffes varemærkeforfalskning og piratkopiering ikke effektivt, vil de erhvervsdrivende
miste tilliden til det indre marked som et område, hvor de kan udvikle deres aktiviteter og få
deres rettigheder beskyttet. En sådan situation vil have en negativ effekt på produktudviklere
og opfindere og kan skabe et ugunstigt klima for innovation og kreativitet i Det Europæiske
Fællesskab.
B.
Fremme af bevarelse og udvikling af den kulturelle sektor
Intellektuelle ejendomsrettigheder er af særlig betydning for den kulturelle sektor, navnlig det
audiovisuelle område. Er man ikke sikret en tilstrækkelig beskyttelse, vil det ikke kun have
alvorlige konsekvenser for udviklingen i en vigtig økonomisk sektor, men det vil navnlig true
vores arv og kulturelle mangfoldighed.
Sektoren adskiller sig fra andre sektorer ved, at den er et centralt element i samfundet. Derfor
er det ikke kun vigtigt at bevare den, men navnlig også at udvikle den. Piratkopiering udgør
imidlertid en særlig trussel. Den kulturelle sektor (herunder udgivelse af musik og
audiovisuelle medier) anslår, at den på grund af varemærkeforfalskning og piratkopiering
mister over 4,5 mia. EUR om året. På det audiovisuelle område betyder piratkopiering af
værker, der nyder en vis succes, f.eks. ikke kun, at ophavsmanden fratages sine rettigheder,
men det gør det umuligt at opretholde pluralismen. Det gælder særlig for værker, der udgives
i begrænset oplag, og som ofte stammer fra mindre medlemsstater, hvor der ikke er nogen
stordriftsfordele. Denne tendens forstærkes i øvrigt kraftigt af overgangen fra analoge til
digitale medier.
C.
Bevarelse af arbejdspladser i Europa
I samfundet som helhed gør den skade, virksomhederne påføres af varemærkeforfalskning og
piratkopiering, sig i sidste ende bemærket i antallet af arbejdspladser. Hvilken effekt
varemærkeforfalskning og piratkopiering har på beskæftigelsen i industrien, er dog vanskelig
at opgøre nøjagtigt.
28
29
30
31
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/piracy/piracyen.pdf,
s. 14-15.
"Votre entreprise et la contrefaçon", KPMG, Sofres, Union des Fabricants, 1998.
"Economic Impact of Counterfeiting in Europe", Global Anti-Counterfeiting Group, juni 2000.
Sixth Annual BSA Global Software.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0010.png
Ifølge den undersøgelse, CEBR gennemførte for GACG i juni 2000
32
, går der hvert år mere
end 17 000 arbejdspladser tabt i EU på grund af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Ifølge den undersøgelse, KPMG, Sofres og Union des Fabricants gennemførte i Frankrig i
1998
33
, har Frankrig mistet ca. 38 000 arbejdspladser på grund af varemærkeforfalskning.
Ifølge en undersøgelse, som CEBR i 1999 gennemførte i Det Forenede Kongerige for
Anti-Counterfeiting Group (ACG), en britisk organisation til bekæmpelse af varemærke-
forfalskning, går der hvert år mere end 4 000 arbejdspladser tabt i Det Forenede Kongerige
34
.
Endelig har en undersøgelse, som PricewaterhouseCoopers gennemførte for BSA i 1998
35
,
vist, at et fald på 10% i piratkopieringen af software - dvs. til niveauet i USA - vil give mere
end 250 000 nye arbejdspladser i Europa frem til 2001.
D.
Forhindring af tab af skatte- og afgiftsindtægter og destabilisering af
markederne
Varemærkeforfalskning og piratkopiering har også en meget negativ effekt på
nationaløkonomien, især i de industrialiserede lande. Fænomenet betyder, at staten og
Fællesskabet går glip af indtægter (told og moms). Det kan også resultere i en lang række
overtrædelser af bestemmelser, især inden for arbejdsretten, når varemærkeforfalskninger
eller piratkopier fremstilles i ulovlige værksteder af arbejdskraft, der ikke er registreret, eller
sælges på gaden af ulovlig arbejdskraft.
Tabene af skatte- og afgiftsindtægter som følge af varemærkeforfalskning og piratkopiering er
enorme. I den fonografiske industri mister EU's regeringer således efter sigende
100 mio. EUR i momsindtægter som følge af varemærkeforfalskning og piratkopiering
36
. Den
undersøgelse, CEBR gennemførte for GACG i juni 2000
37
, viser, at varemærkeforfalskning i
EU generelt medfører store tab i form af mistede skatte- og afgiftsindtægter i de undersøgte
erhvervsgrene: beklædning og fodtøj 7 581 mio. EUR, parfume og kosmetik 3 017 mio. EUR,
legetøj og sportsartikler 3 731 mio. EUR og lægemidler 1 554 mio. EUR. Ifølge den
undersøgelse, CEBR i 1999 gennemførte for ACG i Det Forenede Kongerige
38
, er
varemærkeforfalskning hvert år årsag til et fald i BNI på 143 mio. GBP og en stigning i
statsgælden på 77 mio. GBP.
Fænomenet udgør en reel trussel for samfundets økonomiske balance, da det også kan
destabilisere de berørte markeder, der - som f.eks. tekstilsektoren
39
- ofte er meget følsomme.
Inden for multimedieprodukter griber varemærkeforfalskning og piratkopiering over internet
mere og mere om sig og betyder allerede store tab, selv om internet er et forholdsvist nyt
medie.
32
33
34
35
36
37
38
39
Jf. fodnote 30.
Jf. fodnote 29.
"The economic impact of counterfeiting", Anti-Counterfeiting Group, juni 1999.
"The contribution of the packaged software industry to the western european economies", Business
Software Alliance, maj 1998.
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/piracy/piracyen.pdf,
s. 16, punkt 7.2.1.
Jf. fodnote 30.
Jf. fodnote 34.
Inden for rammerne af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande er der blevet igangsat en
liberaliseringsproces, der skal føre til en gradvis ophævelse af de kvantitative begrænsninger mellem
WTO-medlemmerne inden den 1. januar 2005.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0011.png
E.
Beskyttelse af forbrugerne
Forbrugerbeskyttelse prioriteres højt i Europa. Et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så
vidt angår forbrugernes sundhed og sikkerhed, er et centralt element i Fællesskabets indsats.
Varemærkeforfalskning, piratkopiering og krænkelse af intellektuel ejendomsret i øvrigt har
ofte negative konsekvenser for forbrugerne.
Fænomenet nyder ganske vist undertiden godt af forbrugerne, men som oftest udvikler det sig
imod deres ønske og i hvert fald altid til skade for dem. Varemærkeforfalskning og
piratkopiering går generelt hånd i hånd med en bevidst vildledning af forbrugerne med hensyn
til, hvilken kvalitet de med rette kan forvente af et produkt, der f.eks. har et kendt mærke, for
varemærkeforfalskninger og piratkopier bliver fremstillet uden for de kompetente
myndigheders kontrol og overholder ikke de minimumskrav, der stilles til kvaliteten.
Forbrugere, der køber varemærkeforfalskninger eller piratkopier uden for den lovlige handel,
er generelt hverken sikret garanti, eftersalgsservice eller nogen effektiv mulighed for at
fremsætte erstatningskrav. Hertil kommer, at fænomenet kan udgøre en reel fare for
forbrugerne, da det kan have skadelige virkninger på sundheden (forfalskede lægemidler og
alkoholiske drikke) eller sikkerheden (forfalskning af legetøj og reservedele til biler
eller fly)
40
.
Harmoniseringen af de nationale bestemmelser om midlerne til håndhævelse af intellektuelle
rettigheder vil forbedre forbrugerbeskyttelsen og være et nyttigt supplement til de gældende
bestemmelser på området på EU-plan. Det gælder særlig de europæiske direktiver om
henholdsvis produktansvar
41
og produktsikkerhed i almindelighed
42
.
40
41
42
Under høringen blev der også anført andre eksempler: defekt medicinsk udstyr, vaskemidler med
ætsende stoffer, forfalskede antibiotika, kræftfremkaldende stoffer i beklædning, motorolie af lav
kvalitet, toksiske alkoholiske drikke, defekte elektriske apparater, ineffektive rabiesvacciner, defekte
filtre til dieselmotorer mv.
Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29.
Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed, EFT L 228 af
11.8.1992, s. 24, som i øjeblikket er ved at blive revideret (KOM(2000) 139).
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0012.png
F.
Opretholdelse af den offentlige orden (ordre public)
Varemærkeforfalskning og piratkopiering udgør en reel trussel for den offentlige orden
(ordre public). Ud over de økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige følger, fænomenet
fører med sig, indebærer det også en overtrædelse af de arbejdsretlige regler (ulovlig
arbejdskraft), de skatteretlige regler (indtægtstab for staten) og sundhedslovgivningen og
reglerne om produktsikkerhed. Desuden er det almindelig anerkendt, at varemærke-
forfalskning og piratkopiering i et vist omfang er en del af den organiserede kriminalitet, som
dermed har mulighed for uden stor risiko at genbruge og hvidvaske penge, der er tjent ved
anden ulovlig handel (våben og narkotika). Hvor varemærkeforfalskning og piratkopiering en
gang fandt sted på et mere håndværksmæssigt plan, har det i dag antaget et næsten industrielt
omfang. Rettighedskrænkerne har gode fortjenstmuligheder og kan arbejde uden større risiko.
Internet mindsker risikoen yderligere, fordi krænkelserne kan begås hurtigt og kun vanskeligt
kan spores. Efter sigende er varemærkeforfalskning og piratkopiering i dag mere attraktiv end
narkotikahandel, da der kan tjenes store penge uden fare for større retlige efterspil.
Varemærkeforfalskning og piratkopiering i kommerciel målestok synes dermed at være en
faktor, der understøtter og befordrer kriminalitet, herunder også terrorisme. Høringen af de
berørte parter i 1998 ved hjælp af grønbogen viste i øvrigt (med eksempler især fra musik- og
softwareindustrien), at den organiserede kriminalitet har forgreninger til varemærke-
forfalskning og piratkopiering.
En harmonisering af midlerne til håndhævelse af intellektuelle rettigheder på EU-plan kan
hjælpe medlemsstaterne med at bevare den offentlige orden (ordre public).
En forstærket og bedre bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre
marked supplerer de horisontale initiativer, der tages inden for retlige og indre anliggender,
navnlig EU's strategi for kriminalitetsforebyggelse og - bekæmpelse, således som det fremgår
af Amsterdam-traktatens bestemmelser, konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Tammerfors den 15.-16. oktober 1999
43
og de retningslinjer, Kommissionen har foreslået i
meddelelsen om kriminalitetsforebyggelse, samt aktiviteterne i det europæiske forum for
forebyggelse af organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet
44
. Endelig er dette initiativ
i tråd med den overordnede strategiske linje, Kommissionen har lagt inden for bekæmpelsen
af svig
45
, og de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte Fællesskabets interesser.
DEL 3:
D
E FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER OG DERES KENDETEGN
A.
TRIPs-aftalens begrænsninger
Foranstaltningerne og procedurerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder blev
rent faktisk harmoniseret ved ikrafttrædelsen af TRIPs-aftalen, som fastsætter
minimumsregler for midlerne til håndhævelse af handelsrelaterede intellektuelle ejendoms-
rettigheder. Til disse midler hører:
43
44
45
EFT C 124 af 3.5.2000, s. 1.
Det europæiske forum for forebyggelse af organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet er et
initiativ, Kommissionen har taget for at strukturere det kriminalpræventive arbejde på europæisk plan.
Forummet skal etablere et netværk af sagkyndige og iværksætte initiativer.
Jf. punkt 1.4.2 i Kommissionens meddelelse med titlen "Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser - Bekæmpelse af svig - Hen imod en samlet strategisk tilgang", KOM(2000) 358 endelig.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0013.png
det generelle krav om at iværksætte effektive midler til håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder, herunder også foreløbige og forebyggende foranstaltninger,
som har en afskrækkende virkning
grundlæggende aspekter af civilretlige og administrative procedurer: loyale og
rimelige procedurer, bestemmelser om bevismateriale
indførelse af visse civilretlige (eller administrative) forebyggende foranstaltninger,
f.eks. forbud og påbud, erstatning, beslaglæggelse og fjernelse fra handelen af de
ulovlige varer og - på frivillig basis - ret til information
minimumskrav, som de foreløbige foranstaltninger skal opfylde for at beskytte
intellektuelle ejendomsrettigheder
indførelse af strafferetlige procedurer og strafferetlige sanktioner i visse tilfælde.
Visse midler til håndhævelse af rettighederne er imidlertid ikke hjemlet i TRIPs-aftalen (f.eks.
tilbagekaldelse for rettighedskrænkerens regning af varer, der ulovligt er bragt i handelen), og
andre anvendes på frivillig basis (f.eks. retten til information). Det varierer således betydeligt
fra det ene land til det andet, hvilke nærmere regler der gælder for de foranstaltninger og
procedurer, der er fastsat i TRIPs-aftalen. For Fællesskabets vedkommende er det f.eks.
tilfældet med hensyn til de regler, der gælder for anvendelsen af de foreløbige
foranstaltninger, som bl.a. træffes for at bevare bevismateriale, med hensyn til beregning af
erstatning og med hensyn til de regler, der gælder for behandling af sager med krav om, at
varemærkeforfalskning eller piratkopiering ophører.
B.
Gældende fællesskabsret om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
De initiativer, der er taget på EU-plan for at sikre håndhævelse af de intellektuelle
ejendomsrettigheder, har især haft til formål at beskytte EU's ydre grænser
46
. For så vidt angår
det indre marked, er der en række sektorspecifikke instrumenter, som indeholder særlige
bestemmelser om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder
47
. På EU-plan er der dog ikke i
dag noget detaljeret horisontalt instrument på området.
46
47
Jf. fodnote 19.
F.eks. inden for ophavsret: artikel 7 (forpligtelser vedrørende oplysninger om retlighedsforvaltning) i
direktiv 91/250/EØF om retlig beskyttelse af edb-programmer (jf. fodnote 11); artikel 12 (sanktioner) i
direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser (jf. fodnote 11); artikel 6 (forpligtelser vedrørende
tekniske foranstaltninger), artikel 7 (forpligtelser vedrørende oplysninger om rettighedsforvaltning) og
artikel 8 (sanktioner og retsmidler) i direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (jf. fodnote 13). F.eks. inden for industriel
ejendomsret: artikel 98 (sanktioner) og 99 (foreløbige, herunder sikrende retsmidler) i Rådets
forordning nr. 40/94 om EF-varemærker; artikel 89 (sanktioner for designkrænkelse) og artikel 90
(foreløbige, herunder sikrende retsmidler) i forordning nr. 6/2002 om EF-design.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0014.png
C.
Retstilstanden i medlemsstaterne
TRIPs-aftalen er ganske vist gennemført i medlemsstaterne, men retstilstanden i Fællesskabet
er præget af store forskelle, som gør, at indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke
nyder en ensartet beskyttelse overalt på Fællesskabets område. Det varierer således betydeligt
fra den ene medlemsstat til den anden, hvilke regler der gælder for behandling af sager med
krav om, at varemærkeforfalskning eller piratkopiering ophører (forbud og påbud), hvilke
regler der gælder for de foreløbige foranstaltninger, der bl.a. træffes for at bevare
bevismateriale, hvordan man beregner erstatning, og hvor høje civil- og strafferetlige
sanktioner der kan pålægges. I nogle medlemsstater findes der ikke foranstaltninger og
procedurer som f.eks. ret til information og tilbagekaldelse for rettighedskrænkerens regning
af de varer, der ulovligt er bragt i handelen.
Når det gælder forbud og påbud, er der f.eks. forskel på anvendelsesbestemmelserne for
hensyntagen til tredjemands interesser, de forskellige muligheder for at tilintetgøre de
pågældende varer og de betingelser, hvorunder det kan bestemmes, at det udstyr, der er
anvendt til at fremstille de omtvistede varer, skal tilintetgøres. I Grækenland er sanktionen i
princippet ikke nødvendigvis betinget af en fejlagtig adfærd og kan derfor også pålægges
personer, der har handlet i god tro. I Sverige og Finland ifalder personer, der har handlet i god
tro, ikke strafansvar, mens personer, der kun anvender varerne til private formål, ikke ifalder
strafansvar i Danmark, Spanien og Italien. I Nederlandene (ophavsret) træffes der ikke
afgørelse om beslaglæggelse og tilintetgørelse af varerne, hvis den pågældende ikke selv var
involveret i krænkelsen, ikke erhvervsmæssigt har at gøre med varerne og alene har erhvervet
dem til personlig brug. I Det Forenede Kongerige kan udstyr, der anvendes til at fremstille
piratkopier, kun tilintetgøres, hvis ejeren vidste eller burde have vidst, at det skulle anvendes
til dette formål. I Tyskland (ophavsret) kan udstyr, der (udelukkende eller næsten
udelukkende) anvendes til at fremstille piratkopier, kun beslaglægges og tilintetgøres, hvis det
tilhører kopieringspiraten, men der er ingen tilsvarende begrænsning i tysk varemærkeret. I
Nederlandene har retspraksis
48
opstillet det princip, at rettighedskrænkeren kan pålægges at
tilbagekalde omtvistede varer, der allerede er bragt i handelen. Rettighedskrænkeren bærer
omkostningerne i denne forbindelse og skal yde erstatning til køberen. Sådanne
foranstaltninger findes der ikke i de øvrige medlemsstaters nationale ret.
Når det gælder bevismateriale, har den foranstaltning, der i Det Forenede Kongerige er kendt
som
Anton Piller order
49
, stor praktisk betydning, selv om den af nogle anses for alt for tung
og indviklet. Ved kendelse af
High Court,
uden at den anden part høres, gør den det muligt at
besigtige den formodede rettighedskrænkers lokaler og beslaglægge alt bevismateriale. Den
såkaldte
Doorstep Piller order
50
(en forenklet
Anton Piller order),
hvormed dokumenter og
genstande kan begæres udleveret uden ret til at skaffe sig adgang til lokalerne, betragtes som
et effektivt redskab. En anden foranstaltning - kendt som
freezing injunction
51
(eller
Mareva injunction
52
) - anvendes til at spærre sagsøgtes bankkonti og andre tilgodehavender,
mens retten realitetsbehandler sagen. Fransk lov
53
har også et yderst effektivt redskab til at
sikre bevismateriale. Rettighedshaveren kan hos præsidenten for
Tribunal de grande instance
begære beslaglæggelse, idet det gøres gældende, at der foreligger krænkelse af en
48
49
50
51
52
53
HR 23.2.1990, NJ 1990, 664 m. nt. DWFV (Hameco) og efterfølgende afgørelser.
Anton Piller KG mod Manufacturing Processes Ltd. [1976] 1 Ch. 55, [1976] R.P.C. 719.
Universal City Studios Inc. mod Mukhtar & Sons [1976] F.S.R. 252.
Jf. artikel 25, stk. 1, i de britiske
rules of civil procedure.
Mareva Compania Naviera SA mod International Bulk Carriers SA [1975] 2 Lloyd's Rep. 509.
Artikel L-332-1, L-521-1, L-615-5 og L-716-7 i den franske
Code de la propriété intellectuelle.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0015.png
varemærkeret (demande
de saisie-contrefaçon).
Foranstaltningen træffes i form af en udførlig
beskrivelse (saisie
détaillée)
eller en fysisk beslaglæggelse (saisie
réelle)
af de omtvistede
varer. Også italiensk lov giver mulighed for beslaglæggelse og beskrivelse af omtvistede
varer. I Tyskland er de retlige muligheder for at fremskaffe beviser ikke så vidtgående. De
omfatter kun bevisoptagelse ved vidneforklaring, ekspertudtalelser og besigtigelse, men ikke
dokumenter og høring af parterne. Til forskel fra de øvrige medlemsstater kan der ikke efter
civilprocessen i Østrig, Danmark og Sverige afsiges ransagningskendelse uden høring af
modparten.
Når det gælder foreløbige foranstaltninger, er der stor forskel på, hvordan og hvor hyppigt
disse retsmidler anvendes. Forskellene er dog primært et resultat af de traditioner og den
praksis, domstolene har fastlagt. I Nederlandene anvendes der ofte en forenklet procedure
(kort
geding
54
), som endog skønnes i nogen grad at have erstattet de sædvanlige procedurer
ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. I Det Forenede Kongerige sker det
ganske hyppigt, at der nedlægges midlertidigt forbud og påbud (preliminary
injunctions),
idet
det er afgørende for bedømmelsen af kravet om nedlæggelse af forbud eller påbud, om
rekvisitus er i stand til at betale en erstatning, der dækker rekvirentens tab, hvis sagen falder
ud til dennes fordel. I Tyskland er man meget tilbageholdende med at nedlægge foreløbige
forbud og påbud (einstweilige
Verfügungen),
og de anvendes hovedsagelig ved helt åbenlyse
krænkelser af varemærkeret. I Frankrig kan der begæres nedlagt foreløbige forbud eller
påbud, når realitetsbehandlingen er påbegyndt, men denne mulighed anvendes stadig kun
forholdsvis sjælden. Årsagen hertil er, at det er muligt at begære en beskrivelse eller
beslaglæggelse af de påståede krænkende varer, og at der ikke kan fremsættes erstatningskrav
i forbindelse med foreløbige foranstaltninger.
Når det gælder beregning af erstatning, findes der tre modeller i medlemsstaterne: erstatning
for det faktiske tab, udlevering af den fortjeneste, rettighedskrænkeren har opnået, og betaling
af de gebyrer, rettighedskrænkeren skulle have betalt, hvis han havde ansøgt om tilladelse til
at udnytte retten. I de fleste lande kan rekvirenten vælge mellem de tre modeller (eller i hvert
fald mellem den første og tredje), dog uden at sammenlægge eller kombinere dem. Der er dog
alt efter medlemsstat stor forskel på, hvordan beregningsmetoden anvendes i praksis. Når det
gælder udlevering af rettighedskrænkerens fortjeneste, er det f.eks. sådan i Tyskland, at de
civilretlige regler om tilbagelevering af uberettiget berigelse finder anvendelse
55
. I
Det Forenede Kongerige betragtes udlevering af fortjeneste ikke som erstatning, men som en
rimelig afhjælpende foranstaltning. I Portugal (ophavsret) skal rettighedskrænkerens indtægt
tages i betragtning ved beregning af erstatning. I Østrig (ophavsret) kan erstatningen
fastsættes uafhængigt af skyldgraden på grundlag af rettighedskrænkerens fortjeneste. I
Finland (varemærkeret) kan udlevering af rettighedskrænkerens fortjeneste endog være
berettiget, selv om rettighedskrænkeren har handlet i god tro. I Benelux-landene kan
rettighedskrænkerens fortjeneste udelukkende begæres udleveret, når der foreligger
skærpende omstændigheder (ond tro). I Frankrig er den forurettedes erstatningskrav
principielt begrænset til det faktiske tab, hverken mere eller mindre
56
.
54
55
56
Jf. artikel 289 i den nederlandske
Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering.
Domstolen har fastslået, at
proceduren udgør en foreløbig foranstaltning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPS-
aftalens artikel 50, jf. dom af 16. juni 1998, sag C-53/96, Hermès, Sml. 1998 I, s. 3603.
I denne forbindelse bør det bemærkes, at den seneste udvikling i tysk retspraksis har gået i retning af
erstatninger, der virker mere afskrækkende. I en sag om varemærkeforfalskning af design fastslog
Bundesgerichtshof (BGH) ved dom af 2. november 2000, at driftsudgifter ikke længere kan fratrækkes
den fortjeneste, rettighedskrænkeren har opnået, og gik dermed bort fra en retspraksis fra 1962
(I ZR 246/98).
Jf. artikel 1382 i den franske
Code civil.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0016.png
Retten til information kan gøres gældende over for enhver, der har medvirket til krænkelsen,
og indebærer, at sagsøgte skal oplyse de omtvistede varers oprindelse, distributionskanalerne
og identiteten af tredjemand, der har medvirket til fremstilling og distribution af varerne.
Hidtil er retten til information kun indført i nogle få medlemsstaters retssystem, henholdsvis i
de tyske love om intellektuelle ejendomsrettigheder
57
og i Benelux-landenes varemærkelov
58
.
For rettighedshaverne har disse forskelle i de nationale sanktionsordninger for krænkelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder stor betydning, især med hensyn til procedurens effektivitet
og de dermed forbundne omkostninger, tidsfristerne og den faktisk tildelte erstatning.
Endelig varierer også de strafferetlige sanktioner enormt, både når det gælder, hvilke
strafferammer der er hjemlet i de nationale retsforskrifter, og hvordan bøder beregnes. Efter
TRIPs-aftalen (og national retstradition) er der i alle medlemsstater adgang til erstatning på
det civilretlige område og til strafferetlige sanktioner, i yderste konsekvens også fængselstraf.
De maksimale bøder ligger på mellem et par tusinde EUR (Italien og Luxembourg), hen ved
500 000 EUR (Belgien) og over 750 000 EUR (Frankrig for juridiske personer). I
Det Forenede Kongerige er der ikke noget lovbestemt maksimumbeløb. Nogle lande har ikke
noget maksimalt bødebeløb, da beløbets størrelse beror på rettighedskrænkerens indtægt
(f.eks. de nordiske lande, Østrig og Tyskland). Fængselsstraf rækker fra nogle få dage og
indtil 10 år (Grækenland, Det Forenede Kongerige).
Selv om formålet med direktivet ikke er at harmonisere de strafferetlige sanktionsmuligheder,
vil det, hvis alle medlemsstaterne havde straffe, der virker afskrækkende, have en positiv
effekt på bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
D.
Behov for en harmonisering af de nationale retsforskrifter
Rettighedshaverne har behov for midler til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, og
disse midler bør være lige effektive i alle medlemsstater. Det stemmer helt overens med de
målsætninger, Kommissionen forfølger i sin politik, og som tager sigte på at fremme
innovation og kreativitet i Europa, bl.a. ved en ensartet og effektiv beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder i det indre marked. Dette behov kan ikke dækkes tilstrækkeligt alene ved
nationale foranstaltninger. De nationale retsforskrifter giver ganske vist i visse tilfælde
rettighedshaverne effektive midler til at håndhæve deres rettigheder, men den praktiske
gennemførelse er ikke sikret fuldt og helt. Som flertallet af de berørte parter påpegede under
høringen om grønbogen, kan kun en foranstaltning på fællesskabsplan sikre en ensartet og
effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Fællesskabsregler, som finder direkte anvendelse i alle medlemsstaterne, vil heller ikke kunne
afhjælpe situationen på tilfredsstillende vis. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de nationale
retstraditioner og de særlige forhold, der gør sig gældende i den enkelte medlemsstat. Der må
sikres en ensartet håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder overalt på Fællesskabets
område, men inden for de gældende nationale rammer. Det tilsigtede mål synes derfor kun at
kunne nås ved en harmonisering på fællesskabsplan af medlemsstaternes retsforskrifter om
midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Skal harmoniseringen være
virkelig effektiv, må den ske på grundlag af de nationale bestemmelser, der synes mest
egnede til at imødekomme den forurettedes krav og samtidig tage hensyn til rekvisitus'
legitime interesser. Det vil gøre det muligt at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder
57
58
Jf. navnlig § 19 i den tyske
Markengesetz
(Auskunftsanspruch).
Artikel 13a, stk. 4, i Benelux-landenes
loi sur les marques.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0017.png
ensartet og effektivt overalt i Fællesskabet, øge gennemsigtigheden i sanktionsordningerne og
påse, at de midler, rettighedshaverne har til rådighed, anvendes effektivt.
Efter proportionalitetsprincippet i EF-traktatens artikel 5 skal de påtænkte foranstaltninger stå
i rimeligt forhold til de tilsigtede hovedmål, som er at sikre et mere velfungerende og
gennemsigtigt indre marked. Harmoniseringen af de nationale retsforskrifter bør derfor ikke
omfatte alle aspekter af de nationale bestemmelser om midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder, men bør begrænse sig til en indbyrdes tilnærmelse af de
væsentlige bestemmelser, som har den mest direkte virkning for det indre marked.
E.
Retsgrundlag
Som det blev vist i del 1 ovenfor (punkt B), kan det, hvis man opretholder forskellige
nationale ordninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (rettigheder, som i
dag for en stor dels vedkommende er harmoniseret på fællesskabsplan), lægge hindringer i
vejen for de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser, skabe forstyrrelser i
det indre marked, især fordrejning af den lovlige handel, og dermed forvride konkurrence-
vilkårene. En indbyrdes tilnærmelse af de væsentligste nationale bestemmelser om midlerne
til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan sikre et mere velfungerende og
gennemsigtigt indre marked, fremme virksomhedernes innovation og konkurrenceevne og øge
beskæftigelsen og investeringerne i EU.
EF-Domstolen
59
har fastslået, at en praksis, der medfører en risiko for, at handelen mellem
medlemsstaterne påvirkes mærkbart, kan være til skade for gennemførelsen af det fælles
markeds mål som fastsat i EF-traktatens artikel 95, stk. 1. Indfører og gennemfører en
medlemsstat mere lempelige regler end de øvrige medlemsstater, vil det fordreje handelen. De
virksomheder, der holder sig inden for lovens rammer, vil søge at undgå denne medlemsstat,
fordi en del af markedet udgøres af piratvarer eller varemærkeforfalskninger, og fordi det er
vanskeligt at konkurrere på et marked med sådanne forstyrrelser.
På denne baggrund foreslår Kommissionen EF-traktatens artikel 95 som retsgrundlag for
harmoniseringen, da formålet med foranstaltningen er at gennemføre det indre marked ved at
harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om midlerne til
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne artikel har også været retsgrundlag
for andre direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning inden for
intellektuel ejendomsret
60
. Desuden har Domstolen flere gange fastslået, at artiklen er det
59
60
Dom af 28. april 1998, Javico mod Yves Saint Laurent, sag C-306/96, Sml. I 1998, s. 1983, præmis 25.
Jf. direktiverne i fodnote 8-12.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0018.png
passende retsgrundlag
61
, særlig i en dom, den for nylig afsagde i forbindelse med
direktiv 98/44/EF, og hvor den nøje efterprøvede det valgte retsgrundlag
62
.
Med samme retsgrundlag (artikel 95) er der allerede harmoniseret en lang række intellektuelle
ejendomsrettigheder i det indre marked. Virkningen af disse harmoniseringsforanstaltninger
vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder kunne være truet, hvis ikke også den praktiske
gennemførelse af rettighederne er sikret. De foranstaltninger og procedurer, der er omhandlet
i dette direktiv, vil gøre det muligt at sikre en korrekt anvendelse af gældende fællesskabsret
inden for de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret. Det er derfor rimeligt, at
artikel 95 også er retsgrundlag for et direktiv, der harmoniserer håndhævelsen af disse
rettigheder, og som dermed sikrer, at gældende fællesskabsret på området kan have fuld
virkning.
For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at gældende fællesskabsret inden
for intellektuel ejendomsret har fuld virkning, har direktivet således til formål at pålægge
medlemsstaterne at fastsætte sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har en afskrækkende virkning
63
, herunder i påkommende tilfælde også
strafferetlige sanktioner
64
. Det svarer til de forpligtelser, Fællesskabet og de enkelte
medlemsstater har påtaget sig inden for rammerne af TRIPs-aftalen, særlig artikel 61.
Direktivet skal ligeledes sikre, at enhver, der er delagtig i retskrænkelsen, drages til ansvar
efter medlemsstaternes nationale ret.
Direktivet har dog hverken til formål at harmonisere de gældende regler for samarbejde
mellem retterne, retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område eller at fastsætte, hvilken lov der finder anvendelse (lovvalg).
61
62
63
64
Udtalelse 1/94 af 15. november 1994, Fællesskabets kompetence til at indgå internationale aftaler
vedrørende tjenesteydelser og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, Sml. 1994 I, s. 5267, og
dom af 13. juli 1995, sag C-350/92, Kongeriget Spanien mod Rådet, Sml. 1995 I, s. 1985.
Dom af 9. oktober 2001, Nederlandene mod Parlamentet og Rådet, sag C-377/98. Konklusionen lød:
"15. Herved bemærkes, at anvendelsen af artikel 10 A som hjemmel er mulig med henblik på at undgå,
at der opstår fremtidige hindringer for samhandelen, der skyldes en uensartet udvikling af de nationale
lovgivninger, hvor det er sandsynligt, at sådanne hindringer vil opstå, og at den pågældende
foranstaltning har til formål at forebygge dem".
"16. […] selv om de relevante nationale lovbestemmelser, der fandtes forud for direktivet, oftest er
gentagelser af konventionen om meddelelse af europæiske patenter […], kan de forskellige
fortolkninger, disse bestemmelser tillader for så vidt angår bioteknologiske opfindelsers patenterbarhed,
medføre forskelle i praksis og retspraksis, der er skadelige for det indre markeds funktion."
"20. […] Formålet med en harmoniseringsforanstaltning er nemlig at begrænse de hindringer for det
indre markeds funktion, der udgøres af forskellige situationer i medlemsstaterne, uanset fra hvilke de
stammer. Såfremt forskellene skyldes en fortolkning, som ikke er sammenfaldende, eller som risikerer
ikke at blive sammenfaldende, af begreber, der findes i internationale aftaler, som medlemsstaterne
deltager i, er der i princippet intet til hinder for, at der vedtages et direktiv som middel til at sikre, at
medlemsstaterne har en fælles fortolkning af sådanne begreber".
Jf. især Domstolens dom af 8. juli 1999, sag C-186/98, Nunes og de Matos, Sml. 1999 I, s. 4883, dom
af 10. juli 1990, sag C-326/88, Hansen, Sml. 1990 I, s. 2911, og dom af 21. september 1989, sag 68/88,
Kommissionen mod Grækenland, Sml. 1989, s. 2965.
Jf. især Domstolens dom af 28. januar 1999, sag C-77/97, Unilever, Sml. 1999 I, s. 431, hvor den
fastslog i forbindelse med direktiv 76/768/EØF som ændret om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, at "de bestemmelser, som medlemsstaterne i
medfør af artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768/EØF foranlediges til at udstede for at undgå enhver form for
reklame, der tillægger kosmetiske midler egenskaber, som de ikke besidder, […] foreskrive, at en sådan
form for reklame er en overtrædelse, navnlig af strafbar art, for hvilken der er fastsat afskrækkende
sanktioner."
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0019.png
Disse sagsområder er reguleret ved fællesskabsretsakter, der gælder umiddelbart og derfor
også finder anvendelse på intellektuelle ejendomsrettigheder
65
.
DEL 4:
G
ENNEMGANG AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER
Bestemmelserne i dette forslag bygger på en omfattende høring af de berørte parter,
medlemsstaterne og EU's øvrige institutioner. I disse bestemmelser er der således så vidt
muligt taget hensyn til de spørgsmål, der optager de berørte parter og medlemsstaterne.
Europa-Parlamentets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag er ligeledes
taget i betragtning. I nogle tilfælde har bestemmelser, der finder anvendelse i en eller flere
medlemsstater, og som har vist sig at være effektive, været en nyttig inspirationskilde ved
udarbejdelsen af dette forslag.
Artikel 1
Genstand
I denne artikel fastlægges formålet med dette direktiv, idet det angives, at det vedrører de
foranstaltninger, der er nødvendige til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
I artikel 2, stk. 1, fastlægges direktivets anvendelsesområde: Midlerne til håndhævelse af de af
direktivet omfattede rettigheder finder anvendelse på enhver krænkelse af de rettigheder, der
følger af fællesskabsbestemmelser og europæiske bestemmelser om beskyttelse af den
intellektuelle ejendomsret (jf. bilaget til direktivet), og af de bestemmelser, der er vedtaget af
medlemsstaterne for at efterkomme disse bestemmelser, hvis den pågældende krænkelse er
begået i kommercielt øjemed, eller hvis den medfører væsentlig skade for rettighedshaveren.
Medlemsstaterne kan træffe bestemmelser om, at de kompetente myndigheder kan træffe
andre foranstaltninger, der måtte egne sig i det pågældende tilfælde, med henblik på at bringe
krænkelsen af den intellektuelle ejendomsrettighed til ophør eller forhindre yderligere
krænkelser, samt alle andre hensigtsmæssige foranstaltninger. I stk. 2 i denne artikel
fastsættes det, at dette direktiv ikke berører de særlige bestemmelser om håndhævelse af
ophavsrettigheder, herunder især de bestemmelser, der er fastsat i artikel 8 i
direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet. I stk. 3, litra a), i denne artikel præciseres det, at dette
direktiv ikke ændrer eller berører Fællesskabets materielle bestemmelser om intellektuel
ejendomsret, direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, direktiv 1999/93/EF om en
fællesskabsramme for elektroniske signaturer og direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
65
Forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37; Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1;
Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter
om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1; Rådets
beslutning nr. 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil-
og handelsretlige område, EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oplysninger. Det præciseres med andre ord, at direktivet ikke drejer sig om indholdet af
rettighederne, men udelukkende om sanktionerne til håndhævelse af disse, og at direktivets
gennemførelse i medlemsstaterne ikke må give anledning til, at der opstår konflikter med
ovennævnte direktiver. I stk. 3, litra b), fastsættes det, at dette direktiv ikke berører
medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale konventioner, herunder især TRIPs-
aftalen.
Artikel 3
Almindelig forpligtelse
I denne artikel pålægges medlemsstaterne en almindelig forpligtelse til at indføre de
proportionelle foranstaltninger og procedurer, der er nødvendige til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder. Det præciseres, at disse foranstaltninger og procedurer
skal være af en sådan art, at de fratager de ansvarlige den økonomiske vinding ved
krænkelsen. Denne artikel er inspireret af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, i TRIPs-aftalen,
hvorefter de pågældende foranstaltninger og procedurer skal være loyale og rimelige, ikke må
være unødigt komplicerede og udgiftskrævende og ikke må indebære urimelige frister eller
medføre ubegrundede forsinkelser.
Artikel 4
Sanktioner
I denne artikel præciseres det, at medlemsstaterne skal foreskrive, at der pålægges sanktioner
for enhver krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, og at sanktionerne skal være
effektive, proportionelle og afskrækkende. Denne artikel stemmer fuldstændig overens med
Kommissionens meddelelse om betydningen af sanktioner for gennemførelsen af
fællesskabslovgivningen vedrørende det indre marked (KOM(95) 162 endelig udg.).
Artikel 5
Personer, der kan begære foranstaltningerne og procedurerne anvendt
I denne artikel fastsættes det, hvem der kan begære, at foranstaltningerne og procedurerne
tages i anvendelse. Hvis enkeltpersoner kan begære foranstaltningerne og procedurerne
anvendt, er disse personer i henhold til stk. 1 først og fremmest rettighedshaverne, personer,
der er bemyndigede til at anvende de pågældende rettigheder, og disses repræsentanter. I
henhold til stk. 2 skal medlemsstaterne sørge for, at organisationer, der varetager forvaltning
af rettigheder eller erhvervsudøveres interesser, i deres egenskab af lovlige repræsentanter for
rettighedshaverne kan begære foranstaltningerne og procedurerne anvendt og optræde som
part i en retssag med henblik på at forsvare de kollektive rettigheder og interesser, de
repræsenterer. Denne bestemmelse er inspireret af visse medlemsstaters eksisterende
lovgivning (artikel 98 i den belgiske lov fra 1991 om forbrugerbeskyttelse; artikel L-421 i den
franske forbrugerlov; artikel L-331-1, stk. 2, i den franske lov om intellektuel ejendomsret). I
samme stykke præciseres det endelig, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til, at faglige organisationer fra andre medlemsstater, der varetager
forvaltning af rettigheder eller erhvervsudøveres interesser, kan begære foranstaltningerne og
procedurerne anvendt og optræde som part i en retssag på de samme vilkår som en national
organisation. Denne bestemmelse er en anvendelse af princippet om ikke-forskelsbehandling
og berører ikke de regler, der gælder for repræsentation af parterne i forbindelse med en
retssag.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Formodning om ophavsret
I denne artikel fastsættes anvendelsen af formodninger på det ophavsretlige område, der
udtrykkeligt er fastsat i Bernerkonventionen (artikel 15) og indirekte i TRIPs-aftalen. I
Bernerkonventionen hedder det: "For at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk
[...] skal anses som ophavsmand og følgelig være berettiget til ved domstolene i
unionslandene at påkalde retsmidler mod den, der ulovligt har eftergjort værket, er det
tilstrækkeligt, at hans navn på sædvanlig måde er angivet på værket". Medlemsstaternes
lovgivning indeholder bestemmelser herom.
Artikel 7
Bevismateriale
I artikel 7 fastsættes en række forskrifter for medlemsstaterne med hensyn til bevismidler.
Disse er meget vigtige i forbindelse med krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed. I
henhold til stk. 1 kan parterne under visse omstændigheder forpligtes til at fremlægge
bevismateriale, som de er i besiddelse af, forudsat at fortrolige oplysninger beskyttes. Denne
foranstaltning er ligeledes inspireret af bestemmelserne i artikel 43 i TRIPs-aftalen. I henhold
til stk. 2 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de
kompetente retslige myndigheder kan kræve fremlæggelse eller beslaglæggelse af
dokumenter med bankoplysninger samt finansielle og kommercielle oplysninger.
Artikel 8
Foranstaltninger til beskyttelse af bevismateriale
I henhold til stk. 1 i denne artikel kan der i rettighedshaverens interesse, allerede inden der
anlægges sag vedrørende realiteten, anvendes en procedure med udførlig beskrivelse eller
fysisk beslaglæggelse af de omtvistede varer, hvis der består en påviselig risiko for
tilintetgørelse af bevismaterialet. I tilfælde af krænkelse af en rettighed, eller hvis
omstændighederne tyder på en overhængende risiko for krænkelse, kan rettighedshaveren ved
kendelse afsagt på begæring - eventuelt uden at modparten høres - lade foretage en udførlig
beskrivelse af de omtvistede varer med eller uden udlægning af prøver eller en fysisk
beslaglæggelse. Hvis kendelsen er afsagt, uden at modparten er hørt, har denne ret til senere at
begære en efterprøvelse af kendelsen og har ret til at blive hørt i forbindelse med
efterprøvelsen. I stk. 2 fastsættes det, at fysisk beslaglæggelse kan gøres betinget af, at der
stilles en tilstrækkelig sikkerhed til kompensation af rekvisitus, hvis kravet viser sig at være
ubegrundet. I henhold til stk. 3 skal rekvirenten derefter anlægge sag vedrørende realiteten
inden for 31 kalenderdage. Gør han ikke det, er beslaglæggelsen ugyldig, og han kan
derudover afkræves erstatning. Denne foranstaltning supplerer bestemmelserne i artikel 43 i
TRIPs-aftalen og er inspireret af bestemmelser, der har vist sig at være effektive i visse
medlemsstater, bl.a. i Det Forenede Kongerige (Anton
Piller order
og
Doorstep order)
og i
Frankrig ("saisie-contrefaçon"). I dette stykke fastsættes der endelig en ordning for
godtgørelse af rekvisitus i visse situationer, hvor denne har lidt skade som følge af de i denne
artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger (jf. TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 7).
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
Ret til information
Denne artikel supplerer TRIPs-aftalens artikel 47 om retten til information. Den er inspireret
af de eksisterende bestemmelser på dette område i visse landes lovgivning (Benelux-landene,
Tyskland). Den genindfører en bestemmelse, der på Europa-Parlamentets foranledning var
medtaget i det ændrede forslag til direktiv om retlig beskyttelse af mønstre (artikel 16a i
teksten til dette forslag i dokument KOM(96) 66 endelig udg.), og som efterfølgende blev
fjernet efter anmodning fra Rådet, der fandt, at direktivet om mønstre ikke var et egnet
redskab til bekæmpelse af varemærkeforfalskning, og at der skulle træffes specifikke
foranstaltninger for problemerne på dette område. Denne foranstaltning har fået fuld
opbakning af de berørte parter, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. I
henhold til stk. 1 skal de kompetente myndigheder på rettighedshaverens begæring pålægge
personer, der er indblandet i krænkelsen under de omstændigheder, der er nævnt i dette
stykkes litra a), b) og c), give oplysninger om oprindelsen af og de kommercielle
distributionskanaler for de omtvistede varer eller tjenester, medmindre særlige grunde taler
imod det. I stk. 2 præciseres arten af de oplysninger, der skal gives. I stk. 3 fastsættes det, at
retten til information ikke berører andre bestemmelser om afgivelse af oplysninger, der er
opregnet udtømmende. Endelig kan kompetente myndigheder (f.eks. politi- eller
toldmyndigheder), der er i besiddelse af denne type oplysninger, i henhold til stk. 4 underrette
rettighedshaveren herom - forudsat at det vides, hvem denne er - så han kan indbringe sagen
for den kompetente domstol med henblik på en realitetsafgørelse eller foreløbige, herunder
sikrende foranstaltninger. Dette skal ske under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af
fortrolige oplysninger.
Artikel 10
Foreløbige foranstaltninger
I artikel 10 fastsættes en række bestemmelser om foreløbige foranstaltninger, som
medlemsstaterne skal stille til rådighed for de kompetente myndigheder. Disse bestemmelser
supplerer bestemmelserne i artikel 50 i TRIPs-aftalen. Foreløbige foranstaltninger er meget
vigtige i forbindelse med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, for det er næsten
altid i rettighedshaveren interesse at handle hurtigt. I henhold til stk. 1 kan der gives påbud -
og ved manglende efterkommelse pålægges tvangsbøder - med henblik på midlertidigt at
forhindre en truende krænkelse, forbyde fortsat krænkelse eller gøre fortsat formodet
krænkelse betinget af, at der stilles en sikkerhed til kompensation af rettighedshaveren. I
samme stykke fastsættes det, at de retslige myndigheder skal være beføjet til at kræve, at
rekvirenten fremlægger alt rimeligt disponibelt bevismateriale, således at de med tilstrækkelig
stor sikkerhed kan finde det godtgjort, at rekvirenten er rettighedshaveren, og at
rettighedshaverens rettigheder krænkes, eller at en sådan krænkelse er umiddelbart
forestående. Ifølge stk. 2 kan disse foreløbige foranstaltninger, når det er hensigtsmæssigt,
vedtages, uden at modparten høres, især hvis en opsættelse ville medføre uoprettelig skade for
indehaveren af rettigheden. Den berørte part skal underrettes, så snart foranstaltningerne er
fuldbyrdet. Disse foranstaltninger kan desuden efterprøves på begæring af rekvisitus, hvilket
også gælder retten til at blive hørt. I stk. 3 præciseres det, at kravet om forbud kun antages,
hvis sagen anlægges senest 31 kalenderdage efter den dato, hvor rettighedshaveren fik
kendskab til krænkelsen. Forbuddet kan i medfør af stk. 4 gøres betinget af, at rekvirenten
stiller en sikkerhed med henblik på eventuel kompensation for den påførte skade, hvis kravet
viser sig at være ubegrundet. Endelig fastsættes der i stk. 5 en ordning for godtgørelse af
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rekvisitus i visse situationer, hvor denne har lidt skade som følge af de i denne artikel
omhandlede beskyttelsesforanstaltninger (jf. TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 7).
Artikel 11
Sikrende foranstaltninger
I artikel 11, stk. 1, fastsættes det, at der - eventuelt uden at modparten høres - kan træffes
afgørelse om beslaglæggelse af rettighedskrænkerens løsøregenstande og faste ejendom,
herunder indefrysning af bankkonti og andre tilgodehavender, hvis det er hensigtsmæssigt, og
især hvis den forurettede godtgør, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan
vanskeliggøre inddrivelsen af erstatningen. Denne foranstaltning er inspireret af det, der i
britisk ret kaldes
freezing injunction
eller
Mareva injunction.
Det skal også være muligt at
kræve fremlæggelse eller beslaglæggelse af dokumenter med bankoplysninger samt
finansielle og kommercielle oplysninger med henblik på at identificere og forfølge dem, der
reelt har draget fordel af krænkelsen. Endelig fastsættes der i stk. 2 og 3 en ordning med
sikkerhedsstillelse og eventuel godtgørelse (jf. artikel 8 og 10).
Artikel 12
Tilbagekaldelse af varer
I henhold til denne artikel skal varer, der ulovligt er bragt i handelen, tilbagekaldes for
rettighedskrænkerens regning, uden at dette berører rettighedshaverens krav på erstatning.
Denne foranstaltning hidrører fra nederlandsk retspraksis.
Artikel 13
Fjernelse fra handelen
I henhold til denne artikel skal varer, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, samt de
materialer og redskaber, der har været anvendt til at begå krænkelsen, fjernes fra handelen
uden nogen form for godtgørelse. Dette indebærer også konfiskation af de pågældende
genstande som omhandlet i artikel 87, stk. 2, i den belgiske lov om ophavsret af 30. juni 1994.
Denne bestemmelse præciserer endvidere rækkevidden af artikel 46 i TRIPs-aftalen.
Artikel 14
Tilintetgørelse af varer
I henhold til artikel 14 skal de omtvistede varer tilintetgøres, hvis deres tilstedeværelse på
markedet ville skade indehaveren af den intellektuelle ejendomsrettighed. Denne bestemmelse
er inspireret af artikel 46 i TRIPs-aftalen.
Artikel 15
Forebyggende foranstaltninger
I henhold til artikel 15 skal medlemsstaterne foreskrive, at de kompetente myndigheder, når
der er truffet en forudgående retsafgørelse, skal give en rettighedskrænker påbud med henblik
på at forhindre yderligere krænkelser, og at manglende efterkommelse af et sådant påbud
straffes med bøde og eventuelt tvangsbøder. Denne bestemmelse præciserer rækkevidden og
formen af de forbud, der er fastsat i artikel 44, stk. 1, i TRIPs-aftalen. I henhold til stk. 2 skal
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaterne påse, at rettighedshavere har mulighed for at begære, at der gives påbud til
formidlere, hvis tjenester anvendes af tredjemand til krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed.
Artikel 16
Alternative foranstaltninger
I artikel 16 fastsættes det, at den, der har begået en krænkelse uden at have udvist culpøst,
herunder uagtsomt, forhold, kan udrede en kontant godtgørelse til den forurettede, hvis
gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger ville skade ham uforholdsmæssigt meget,
og hvis den forurettede med rimelighed kan stille sig tilfreds med en kontant godtgørelse.
Denne bestemmelse er inspireret af artikel 101, stk. 1, i den tyske ophavsretslov. Den gør det
muligt at godtgøre skaden med et fast beløb af hensyn til rekvisitus' interesser, når denne ikke
har udvist culpøst, herunder uagtsomt, forhold, og i så fald anvendes de i samme afdeling
nævnte sanktioner ikke.
Artikel 17
Erstatning
Artikel 17, der drejer sig om erstatning, supplerer bestemmelserne i TRIPs-aftalens artikel 45.
I stk. 1 bekræftes princippet om, at erstatningen skal godtgøre den ved en forsætlig eller
utilsigtet krænkelse påførte skade. I henhold til stk. 1 har den forurettede krav på a) en
erstatning, der fastsættes til det dobbelte af de gebyrer og afgifter, som rettighedskrænkeren
skulle have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende
rettighed (formålet med denne bestemmelse er at muliggøre fuldstændig godtgørelse af
skaden, hvis omfang undertiden er vanskelig at vurdere for rettighedshaveren. Denne
erstatning er ikke en straf; det drejer sig snarere om at muliggøre godtgørelse på et objektivt
grundlag og samtidig tage hensyn til rettighedshaverens omkostninger, som f.eks. de
administrative omkostninger med henblik på at påvise krænkelsen og udgifterne til
efterforskning af, hvor den er opstået), b) eller en skadeserstatning (svarende til den skade,
rettighedshaveren har lidt, herunder mistet fortjeneste). Dernæst præciseres det, at der kan
tages hensyn til andre faktorer end de økonomiske ved beregningen af erstatningen, f.eks. den
ideelle skade, rettighedshaveren har lidt som følge af krænkelsen. Når det er hensigtsmæssigt,
kan hertil i henhold til stk. 2 lægges rettighedskrænkerens fortjeneste, der ikke indgår i
beregningen af skadeserstatningen. Det drejer sig her om at indføre et element, som kan virke
afskrækkende over for f.eks. forsætlige overtrædelser, der begås i kommerciel målestok. Til
beregningen af nævnte fortjeneste er rettighedshaveren kun pligtig til at fremlægge beviser
vedrørende rettighedskrænkerens bruttoindtægter, mens det påhviler sidstnævnte at
dokumentere de omkostninger, der måtte kunne fratrækkes, og indtjeninger, som er uden
forbindelse med krænkelsen.
Artikel 18
Sagsomkostninger
I henhold til artikel 18 bæres de sagsomkostninger, advokatsalærer og andre udgifter, som den
part, der har vundet sagen, eventuelt har afholdt (f.eks. til undersøgelser og ekspertudtalelser),
af den anden part, medmindre billighedshensyn eller den anden parts økonomiske situation
ikke tillader dette. Denne mulighed fremgår delvist af artikel 45, stk. 2, i TRIPs-aftalen.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 19
Offentliggørelse af retsafgørelser
Artikel 19 vedrører offentliggørelsen af retsafgørelser, der almindeligvis anses for at være en
effektiv foranstaltning til oplysning af almenheden og for at have afskrækkende virkning i
forbindelse med krænkelser af den intellektuelle ejendomsret. I henhold til stk. 1 skal
medlemsstaterne træffe de nødvendige forholdsregler til, at retsmyndighederne i sager om
krænkelse af en intellektuel ejendomsret på begæring af rettighedshaveren kan træffe
afgørelse om, at afgørelsen for rettighedskrænkerens regning opslås og offentliggøres i sin
helhed eller i uddrag i dagblade angivet af rettighedshaveren. Denne offentliggørelse skal ske
under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandlingen af personoplysninger. I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne også anvende
andre offentliggørelsesforanstaltninger, der måtte være egnede i det pågældende tilfælde
(f.eks. oplysning af kunderne pr. post).
Artikel 20
Strafferetlige bestemmelser
Formålet med denne artikel er at sikre, at der pålægges effektive, proportionelle og
afskrækkende strafferetlige sanktioner for enhver alvorlig krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed eller ethvert forsøg på at begå en sådan samt medvirken ved eller
anstiftelse af en alvorlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed. I denne artikel
betragtes en krænkelse som alvorlig, hvis den begås forsætligt og i kommercielt øjemed.
Denne bestemmelse modsvarer de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med TRIPs-
aftalen, særlig artikel 61, idet den udvider den i denne artikel fastsatte forpligtelse til også at
gælde alle de i direktivets artikel 2, stk. 1, omhandlede intellektuelle ejendomsrettigheder. I
stk. 2 fastsættes det endvidere, at disse sanktioner, når der er tale om fysiske personer, også
kan omfatte fængselsstraffe. I henhold til stk. 3 skal fysiske og juridiske personer idømmes
bøder, og de omtvistede varer samt de materialer, redskaber og bæremedier, der fortrinsvis
har været anvendt til fremstilling og distribution af de pågældende varer, skal konfiskeres.
Denne bestemmelse er inspireret af artikel 46 i TRIPs-aftalen. I henhold til samme stykke skal
de omtvistede varer tilintetgøres, hvis deres tilstedeværelse på markedet ville skade
indehaveren af den intellektuelle ejendomsrettighed. Ligeledes i henhold til dette stykke, og
når det er hensigtsmæssigt (f.eks. i tilfælde af gentagne krænkelser), skal den virksomhed
eller forretning, der fortrinsvis har været anvendt til at begå krænkelsen, lukkes - helt eller
delvist, permanent eller midlertidigt. Det fastsættes endvidere, at der kan pålægges sanktioner
i form af midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed, anbringelse
under retsligt tilsyn eller likvidation efter retskendelse samt udelukkelse fra offentlige ydelser
og tilskud. Da varemærkeforfalskning og piratkopiering nu foretages af industrivirksomheder
i stor målestok, er sådanne foranstaltninger yderst effektive til bekæmpelse af fremstilling af
og handel med varemærkeforfalskninger og piratkopier. De afspejler delvist tilsvarende
bestemmelser i den spanske straffelov (artikel 271 og 276) og den franske lov om intellektuel
ejendomsret (artikel L-335-5, L-521-4 og L-716-11-1). Endelig kan retsafgørelser
offentliggøres som et yderligere afskrækkende element. Denne mulighed kan også tjene til
oplysning af både rettighedshavere og den brede offentlighed. I sidste stykke defineres, hvad
der i denne artikel forstås ved "juridisk person".
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 21
Retlig beskyttelse af tekniske indretninger
Artikel 21 sikrer retlig beskyttelse af tekniske indretninger inden for industriel ejendomsret.
Det drejer sig om tekniske indretninger til beskyttelse og identifikation af varer og tjenester,
der er bestemt til fremstilling af de ægte varer, og som gør det muligt heri at indbygge synlige
elementer, der kan identificeres af kunder og forbrugere som bevis for varernes ægthed. Disse
elementer kan antage forskellige former: sikkerhedshologrammer, optiske midler, chipkort,
magnetiske systemer, specialblæk, mikroskopiske etiketter osv. En lignende beskyttelse
findes allerede på visse områder (jf. artikel 6 i direktiv 2001/29/EF om ophavsret i
informationssamfundet og artikel 4 i direktiv 98/84/EF om retlig beskyttelse af
adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester). I henhold til stk. 1 skal medlemsstaterne
forbyde visse handlinger (fremstilling, indførsel, distribution og anvendelse) i forbindelse
med ulovlige tekniske indretninger, jf. dog de eksisterende bestemmelser på
ophavsretsområdet. Stk. 2 præciserer, hvad der skal forstås ved "teknisk indretning" og
"ulovlig teknisk indretning" med henblik på anvendelsen af denne artikel.
Artikel 22
Adfærdskodekser
I henhold til stk. 1 i denne artikel skal medlemsstaterne og Kommissionen tilskynde til
indførelse af adfærdskodekser med henblik på håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder. Stk. 1, litra b), vedrører kontrol med fremstillingen af optiske diske
(cd'er, cd-rom'er og dvd'er), bl.a. ved hjælp af anbringelse på disse af en oprindelseskode til
identifikation af fabrikanten. I henhold til stk. 1, litra c), skal medlemsstaterne og
Kommissionen underrettes om de indførte adfærdskodekser og om eventuelle evalueringer af
anvendelsen heraf. Ordningen med adfærdskodekser er navnlig inspireret af bestemmelserne i
artikel 16 i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel. I henhold til stk. 2 skal
adfærdskodekser skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten.
Artikel 23
Evaluering
I henhold til denne artikel skal der foretages en evaluering af, hvordan direktivet fungerer,
ligesom det er tilfældet med andre fællesskabsretsakter (jf. f.eks. artikel 16 i direktiv 98/44/EF
om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, artikel 18 i direktiv 98/71/EF om retlig
beskyttelse af mønstre og artikel 15 i forordning (EF) nr. 3295/94 om fastsættelse af visse
foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra
Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret). I stk. 1 fast-
sættes det, at medlemsstaterne tre år efter direktivets gennemførelse skal forelægge en rapport
for Kommissionen med henblik på at underrette den om, hvor langt de er nået med
gennemførelsen. På grundlag af disse nationale rapporter udarbejder Kommissionen en
rapport om anvendelsen af direktivet, herunder en evaluering af effektiviteten af de foran-
staltninger, der er truffet af de forskellige kompetente organer og instanser, og en vurdering af
direktivets virkninger for innovation og udviklingen af informationssamfundet. Denne rapport
sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Den skal eventuelt være ledsaget af forslag til ændring af direktivet med henblik på tilpasning
til udviklingen i det indre marked. I henhold til stk. 2 skal medlemsstaterne hjælpe og bistå
Kommissionen, i det omfang det er nødvendigt, ved udarbejdelsen af denne rapport.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 24
Kontaktpersoner
I henhold til artikel 24 skal der oprettes et net af kontaktpersoner i medlemsstaterne. I stk. 1
fastsættes det, at hver medlemsstat skal udpege en eller flere kontaktpersoner for spørgsmål
vedrørende gennemførelsen af midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
i det indre marked, herunder de i dette direktiv omhandlede midler. Navn og adresse på disse
kontaktpersoner skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. I henhold til stk. 2
skal medlemsstaterne, for at sikre at direktivet anvendes korrekt, samarbejde med de øvrige
medlemsstater og med Kommissionen gennem deres kontaktpersoner og skal hurtigst muligt
yde den bistand og afgive de oplysninger, der kræves, herunder ad elektronisk vej.
Artikel 25
Gennemførelse
Denne artikel vedrører foranstaltningerne til gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes
nationale lovgivning. I henhold til stk. 1 skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest atten måneder
efter vedtagelsen og skal straks underrette Kommissionen herom. Denne frist på atten
måneder er inspireret af andre direktiver. De nationale gennemførelsesbestemmelser skal
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen være ledsaget af en
sådan henvisning, idet medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for denne henvisning. I
henhold til stk. 2 skal medlemsstaterne meddele Kommissionen teksten til de nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af direktivet.
Artikel 26
Ikrafttrædelse
I henhold til denne artikel træder direktivet, i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 254, stk. 1, i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel 21
Adressater
I henhold til denne artikel er dette direktiv rettet til medlemsstaterne.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0028.png
2003/0024 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Virkeliggørelsen af det indre marked forudsætter ophævelse af restriktioner for den
frie bevægelighed og forbud mod konkurrencefordrejninger, og at der samtidig skabes
et gunstigt miljø for innovation og investeringer. I den forbindelse er beskyttelsen af
den intellektuelle ejendomsret en væsentlig faktor for et velfungerende indre marked.
Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret er vigtig ikke kun for at fremme
innovation og kreativitet, men også for at forbedre beskæftigelsen og
konkurrenceevnen.
Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret skal sikre, at opfindere og produkt-
udviklere kan skaffe sig en rimelig indtægt af deres opfindelser eller frembringelser.
Den skal desuden danne grundlag for den videst mulige udbredelse af nye værker,
idéer og kundskaber. Dog må beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret ikke være
til hinder for ytringsfriheden, den frie bevægelighed for information eller beskyttelsen
af personoplysninger, bl.a. på internettet.
Uden effektive midler til at sikre overholdelsen af den intellektuelle ejendomsret
mindskes interessen imidlertid for innovation og kreativitet, og investeringerne vil
falde. Det skal derfor sikres, at de materielle regler om intellektuel ejendomsret, der i
dag i høj grad henhører under den gældende fællesskabsret, reelt anvendes i
(2)
(3)
1
2
3
4
EFT C
EFT C
EFT C
EFT C
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0029.png
Fællesskabet. I den henseende er midlerne til at sikre overholdelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder afgørende for et velfungerende indre marked.
(4)
I international sammenhæng er alle medlemsstaterne samt Fællesskabet, for så vidt
angår de områder, der hører under dets kompetence, bundet af aftalen om
handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPs-aftalen"), der
ved Rådets beslutning 94/800/EF
5
blev godkendt inden for rammerne af de multi-
laterale forhandler i Uruguay-rundens regi .
TRIPs-aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om midler til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder, der udgør fælles, internationalt gældende regler, og
som anvendes i alle medlemsstater. Bestemmelserne i nærværende direktiv berører
ikke medlemsstaternes internationale forpligtelser, herunder deres forpligtelser i
henhold til TRIPs-aftalen.
Der findes herudover internationale konventioner, som alle medlemsstaterne har
tiltrådt, og som også indeholder bestemmelser om midler til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder. Det gælder bl.a. Pariserkonventionen om
beskyttelse af industriel ejendomsret, Bernerkonventionen til værn for litterære og
kunstneriske værker og Romkonventionen om beskyttelse af udøvende kunstnere,
fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender.
De høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende dette spørgsmål, viser, at
der til trods for TRIPs-aftalens bestemmelser stadig er store forskelle medlemsstaterne
imellem med hensyn til midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendoms-
rettigheder. Det varierer således betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden,
hvilke regler der gælder for de foreløbige foranstaltninger - der bl.a. træffes for at sikre
bevismateriale - hvordan man udmåler erstatning, og hvilke regler der gælder for
behandling af sager med krav om at bringe krænkelser af den intellektuelle
ejendomsret til ophør. I visse medlemsstater findes der ikke foranstaltninger og
procedurer som f.eks. retten til information og tilbagekaldelse for den krænkende parts
regning af de omtvistede varer, der er bragt i handelen.
Forskellene mellem medlemsstaternes ordninger for håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder skader det indre marked og forhindrer, at det sikres, at de
intellektuelle ejendomsrettigheder, der kan erhverves, nyder ensartet beskyttelse på
hele Fællesskabets område. Denne situation er ikke befordrende for den frie
bevægelighed i det indre marked eller for et klima til fremme af sund konkurrence
mellem virksomhederne.
De nuværende forskelle svækker ligeledes de materielle regler om intellektuel
ejendomsret og splitter det indre marked på dette område. Det medfører, at
erhvervslivet mister tilliden til det indre marked, og dermed at investeringerne i
innovation og kreativitet falder. Krænkelserne synes i stigende grad at have
forbindelser til den organiserede kriminalitet. Udviklingen i brugen af internettet har
skabt mulighed for øjeblikkelig global udbredelse af piratkopier. Effektiv håndhævelse
af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret, der i dag i høj grad
henhører under den gældende fællesskabsret, skal sikres ved en specifik
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
5
EFT L 336, af 23.12.1994, s. 1.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0030.png
fællesskabsaktion. Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger på dette
område er således en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af det indre marked.
(10)
Formålet med dette direktiv er at foretage en indbyrdes tilnærmelse af disse
lovgivninger med henblik på at sikre et tilsvarende og ensartet højt niveau for
beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret i det indre marked. Det er nødvendigt
med en sådan beskyttelse mod krænkelser, der begås i kommercielt øjemed, eller som
påfører rettighedshaveren et væsentligt tab, i modsætning til mindre, enkeltstående
krænkelser.
Dette direktiv har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligt
samarbejde, for retternes kompetence samt for anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, eller at behandle spørgsmålet om,
hvilken lov, der skal finde anvendelse. Disse områder er omfattet af generelle
bestemmelser i fællesskabsretsakter, der i princippet også finder anvendelse på den
intellektuelle ejendomsret.
Dette direktiv berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig traktatens
artikel 81 og 82.
Det er nødvendigt at fastlægge så bredt et anvendelsesområde for dette direktiv som
muligt for at dække alle de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af
fællesskabsbestemmelserne på dette område og af de heraf følgende nationale
bestemmelser, og for samtidig at udelukke visse aktiviteter, som strengt taget ikke
henhører under den intellektuelle ejendomsret. Dette er dog ikke til hinder for, at
medlemsstaterne, hvis de ønsker det, af hensyn til nationale behov kan udstrække
bestemmelserne i dette direktiv til illoyal konkurrence eller tilsvarende forhold.
Dette direktiv berører ikke de materielle regler om intellektuel ejendomsret, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne
oplysninger
6
,
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske
signaturer
7
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om
visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i
det indre marked
8
.
Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke de særlige bestemmelser til sikring af
rettigheder inden for ophavsretten, herunder især de bestemmelser, der er fastsat i
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om
harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet
9
.
De foranstaltninger og procedurer, der har til formål at håndhæve de intellektuelle
ejendomsrettigheder, skal være effektive og af en sådan art, at de genopretter den
situation, rettighedshaveren befandt sig i forud for krænkelsen.
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
6
7
8
9
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
EFT L 167, af 22.6.2001, s. 10.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(17)
For at forbedre og lette adgangen til domstolene bør det fastsættes, at ikke kun
rettighedshaverne, men også organisationer, der varetager forvaltning af rettigheder
eller af de kollektive og individuelle interesser, de repræsenterer, skal kunne kræve
foranstaltningerne og procedurerne anvendt.
Det er hensigtsmæssigt at gentage reglen i Bernerkonventionens artikel 15, hvori er
fastsat den formodning, at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk er den,
hvis navn er anført på værket. Da ophavsretten i øvrigt foreligger fra det øjeblik, et
værk er skabt, og ikke skal registreres formelt, sådan som det er tilfældet med en
industriel ejendomsrettighed, bør det gentages, at et værk anses for at være
tilstrækkeligt originalt til at være omfattet af ophavsretsbeskyttelsen, indtil det
modsatte er bevist. Dette princip er særlig vigtigt, når en ophavsmand ønsker at gøre
sine rettigheder gældende under en retstvist, og princippet er i overensstemmelse med
medlemsstaternes lovgivninger eller gældende praksis.
Da bevismaterialet er væsentligt med henblik på at fastslå krænkelsen af den
intellektuelle ejendomsret, bør det sikres, at parterne reelt råder over midler til
optagelse og fremlæggelse af beviser.
Hvis det er behørigt påvist, at der foreligger en risiko for tilintetgørelse af
bevismaterialet, skal parterne have adgang til en effektiv, billig procedure, hvorved der
kan foretages en udførlig beskrivelse af de omtvistede varer med eller uden udtagning
af prøver eller beslaglæggelse af de omtvistede varer, og, hvis det er hensigtsmæssigt,
af de dertil hørende dokumenter. Denne procedure skal gennemføres under iagttagelse
af retten til forsvar og under overholdelse af de nødvendige garantier.
Der findes i visse lande andre foranstaltninger til sikring af et højt beskyttelsesniveau,
som bør være til rådighed i alle medlemsstaterne. Det gælder retten til information, der
gør det muligt at indhente værdifulde oplysninger om de omtvistede varers oprindelse
og distributionskanaler og om identiteten af tredjemænd, der har været indblandet i
krænkelsen, og det gælder offentliggørelsen af retsafgørelser i sager om krænkelse af
intellektuel ejendomsret, som gør det muligt at oplyse almenheden og afskrække andre
fra at begå sådanne krænkelser.
Det er også tvingende nødvendigt, at der fastsættes foreløbige foranstaltninger, som
omgående kan bringe krænkelsen til ophør uden at afvente en afgørelse vedrørende
realiteten, idet dette skal ske under iagttagelse af retten til forsvar og idet det bør
påses, at de foreløbige foranstaltninger afpasses efter de konkrete omstændighederne i
hver enkelt sag og under de garantier, der er nødvendige til dækning af de
omkostninger og det tab, der påføres rekvisitus, hvis kravet viser sig at være grundløst.
Disse foranstaltninger er især berettigede, når det er behørigt påvist, at en forsinkelse
ville påføre rettighedshaveren et uopretteligt tab.
Afhængigt af de konkrete forhold, og hvis omstændighederne berettiger dertil,
omfatter de foranstaltninger og procedurer, der skal træffes, bl.a. forbud med henblik
på at forhindre yderligere krænkelser af den intellektuelle ejendomsret, forebyggende
og afhjælpende foranstaltninger som f.eks. konfiskation af de omtvistede varer og
andre genstande, der fortrinsvis har været anvendt til retsstridige formål, fjernelse fra
handelen, og eventuelt tilintetgørelse og tilbagekaldelse - om nødvendigt for den
krænkende parts regning - af de omtvistede varer fra markedet.
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(24)
Med henblik på at godtgøre det tab, der er påført som følge af en krænkelse begået af
en krænkende part, der vidste eller havde rimelig grund til at vide, at hans aktiviteter
udgjorde en krænkelse, bør der udmåles en erstatning til rettighedshaveren: enten med
et fast beløb på det dobbelte af de gebyrer og afgifter, som den krænkende part skulle
have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende
intellektuelle ejendomsrettighed (for at sikre, at der kan udbetales en godtgørelse på et
objektivt grundlag og samtidig tages hensyn til rettighedshaverens omkostninger til
f.eks. efterforskning og påvisning af krænkelsen), eller med et beløb svarende til det
tab, rettighedshaveren har lidt, herunder tabt fortjeneste (erstatning), hvortil skal
lægges den krænkende parts fortjeneste, der ikke indgår i beregningen af erstatningen.
Andre forhold som f.eks. det ikke-økonomiske tab, der er påført rettighedshaveren, bør
også kunne tages i betragtning.
For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og i overensstemmelse med
de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med TRIPs-aftalen, navnlig artikel 61, har
medlemsstaterne pligt til at pålægge effektive, proportionelle og afskrækkende
strafferetlige sanktioner for alvorlige krænkelser af den intellektuelle ejendomsret.
Med henblik herpå forstås ved "alvorlig krænkelse" en forsætlig krænkelse, der begås i
kommercielt øjemed. Samtlige eller nogle af deltagerne i krænkelsen eller forsøget på
at begå en krænkelse bør drages til ansvar på grundlag af disses nationale ret som
medvirkende eller anstiftere.
Beskyttelsesforanstaltninger er et vigtigt led i bekæmpelsen af krænkelser af den
intellektuelle ejendomsret. Det er derfor nødvendigt med en passende retlig
beskyttelse mod kopiering, manipulation og tilintetgørelse af tekniske beskyttelses- og
identifikationssystemer inden for den industrielle ejendomsret, som svarer til den
beskyttelse, der findes på ophavsretsområdet. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger,
der har til formål at forebygge misbrug af tekniske indretninger med henblik på at
krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, er desuden i overensstemmelse med
artikel 6 i konventionen om internetkriminalitet, der blev vedtaget af Europarådet i
Budapest den 23. november 2001.
Erhvervslivet bør deltage aktivt i kampen mod piratkopiering og immaterial-
retskrænkelser. Udarbejdelsen af adfærdskodekser i de kredse, der er direkte berørt af
problemerne, udgør et supplement til retsreglerne. Medlemsstaterne bør i samarbejde
med Kommissionen tilskynde til den generelle udarbejdelse af adfærdskodekser.
Kontrollen med fremstillingen af optiske diske, især ved hjælp af en
identifikationskode, der påføres diske fremstillet på Fællesskabets område, kan
medvirke til at begrænse krænkelserne af den intellektuelle ejendomsret i denne
sektor, der i høj grad er offer for piratkopiering. Disse tekniske
beskyttelsesforanstaltninger må dog ikke misbruges til at opdele markederne og
kontrollere parallelimport.
Med henblik på at fremme den ensartede anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv
bør der fastlægges ordninger for samarbejde og gensidig bistand dels medlemsstaterne
imellem, dels mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig ved oprettelse af et
net af kontaktpersoner, der udpeges af medlemsstaterne. Som led heri kan der
eventuelt også i Kommissionen nedsættes et kontaktudvalg bestående af de nationale
kontaktpersoner.
Da målene for dette direktiv af de anførte grunde ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes
af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan
32
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(30)
Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder
de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Direktivet har navnlig til formål at sikre, at den
intellektuelle ejendomsret overholdes fuldt ud (artikel 17, stk. 2) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
K
APITEL
I
G
ENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv vedrører de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Med forbehold af de midler, der er indført eller kan indføres i fællesskabs-
lovgivningen eller i medlemsstaternes lovgivninger, og forudsat at disse midler er
gunstigere for rettighedshaverne, finder de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger
anvendelse på enhver krænkelse af de rettigheder, der følger af de fællesskabs-
retsakter og europæiske retsakter om beskyttelse af intellektuel ejendomsret, som er
opregnet i bilaget, og af de bestemmelser, medlemsstaterne har fastsat for at
efterkomme disse retsakter, såfremt den pågældende krænkelse er begået i
kommercielt øjemed, eller hvis den påfører rettighedshaveren et væsentligt tab.
Dette direktiv berører ikke de særlige bestemmelser om overholdelse af rettigheder i
henhold til fællesskabslovgivningen om ophavsret, særlig direktiv 2001/29/EF.
Dette direktiv berører ikke:
a)
b)
fællesskabsbestemmelser vedrørende materielle regler om intellektuel
ejendomsret, direktiv 95/46/EF, direktiv 1999/93/EF og direktiv 2000/31/EF
medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale konventioner,
herunder især aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
(herefter "TRIPs-aftalen").
2.
3.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
K
APITEL
II
F
ORANSTALTNINGER OG PROCEDURER
A
FDELING
1
A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 3
Almindelig forpligtelse
Medlemsstaterne fastsætter de forholdsmæssige foranstaltninger og procedurer, der er
nødvendige til at sikre overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er
omhandlet i dette direktiv.
Disse foranstaltninger og procedurer skal være af en sådan art, at de fratager de ansvarlige for
en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed den økonomiske vinding ved krænkelsen.
De skal være loyale og rimelige, de må ikke være unødigt komplicerede eller
udgiftskrævende, og de må ikke indebære urimelige frister eller medføre ugrundede
forsinkelser.
Disse foranstaltninger og procedurer skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår
hindringer for lovlig samhandel.
Artikel 4
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at enhver krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed som
omhandlet i artikel 2 udløser sanktioner. Sanktionerne skal være reelle, proportionelle og
afskrækkende.
Artikel 5
Personer, der kan anmode om anvendelse af foranstaltningerne og procedurerne
1.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at kompetencen til at anmode om de
foranstaltninger, der er omhandlet i dette kapitel, indrømmes indehaverne af
intellektuelle ejendomsrettigheder og alle andre personer, der i henhold til den
lovgivning, der finder anvendelse, har tilladelse til at anvende disse rettigheder, eller
disses repræsentanter.
Medlemsstaterne giver organisationer, der varetager rettigheder eller faglige
interesser, adgang til at anmode om anvendelsen af de i dette kapitel omhandlede
foranstaltninger og procedurer, herunder at optræde som part i retssager for at
34
2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
varetage de kollektive og individuelle rettigheder og interesser, som de
repræsenterer, forudsat at de repræsenterer indehavere af intellektuelle
ejendomsrettigheder eller andre personer, der i henhold til den lovgivning, der finder
anvendelse, har tilladelse til at påberåbe sig disse rettigheder.
Denne adgang indrømmes enhver lovligt stiftet organisation, der varetager
rettigheder eller faglige interesser, uanset i hvilken medlemsstat den er stiftet.
Bestemmelserne i første og andet afsnit berører ikke de regler, der finder anvendelse
i forbindelse med repræsentation af parterne i retssager.
Artikel 6
Formodning om ophavsret
Ophavsmanden til et værk formodes, indtil det modsatte er bevist, at være den, hvis navn er
anført som ophavsmand på eksemplarer af værket , eller den, der angives som ophavsmand på
et eksemplar af værket i form af en skriftlig påtegnelse, et mærke eller en anden angivelse.
A
FDELING
2
B
EVISER
Artikel 7
Bevismateriale
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at såfremt en part har fremlagt bevismateriale, som er
rimeligt tilgængeligt og tilstrækkeligt til at understøtte den pågældendes
beskyldninger, og har angivet det bevismateriale til støtte for sine beskyldninger,
som modparten har rådighed over, kan de kompetente retslige myndigheder kræve, at
modparten skal fremlægge det pågældende bevismateriale, under forudsætning af, at
fortrolige oplysninger beskyttes.
For at dem, der reelt har draget fordel af krænkelsen, kan identificeres og
retsforfølges, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at de
kompetente retslige myndigheder kan kræve dokumenter med bankoplysninger samt
finansielle og kommercielle oplysninger fremlagt eller beslaglagt, under
forudsætning af, at fortrolige oplysninger beskyttes.
Artikel 8
Foranstaltninger til beskyttelse af bevismateriale
1.
Såfremt der, inden et sagsanlæg vedrørende realiteten, foreligger en påviselig risiko
for tilintetgørelse af bevismaterialet, træffer medlemsstaterne bestemmelse om, at de
kompetente retslige myndigheder i tilfælde af en aktuel eller nært forestående
krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, kan give tilladelse til, at der hvor
2.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som helst enten kan udarbejdes en udførlig beskrivelse af de omtvistede varer med
eller uden udtagning af prøver eller foretages en beslaglæggelse af disse og, om
nødvendigt, af de hertil hørende dokumenter. Disse foranstaltninger træffes ved
kendelse på grundlag af en begæring herom, eventuelt uden at modparten høres.
Hvis der træffes foranstaltninger til sikring af bevismateriale, uden at modparten
høres, underrettes de berørte parter hurtigst muligt og senest, når foranstaltningerne
er gennemført. En efterfølgende prøvelse, under iagttagelse af høringsretten foretages
på begæring af rekvisitus, således at det inden for en rimelig frist efter meddelelsen
af foranstaltningerne kan afgøres, hvorvidt disse skal ændres, ophæves eller
stadfæstes.
2.
Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at beslaglæggelse kan gøres betinget af, at
rekvirenten stiller en tilstrækkelig sikkerhed med henblik på eventuel erstatning for
det tab, der påføres rekvisitus, hvis den sag, der anlægges mod denne, senere fører til
frifindelse.
Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at beslaglæggelsen uden videre er
ugyldig, hvis rekvirenten ikke senest 31 kalenderdage efter beslaglæggelsen
anlægger sag vedrørende realiteten ved den kompetente retslige myndighed, idet
dette dog ikke berører et eventuelt erstatningskrav.
Hvis foranstaltningerne til beskyttelse af bevismateriale ophæves eller bortfalder som
følge af en handling eller undladelse fra rekvirentens side, eller hvis det efterfølgende
konstateres, at der ikke forelå nogen krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed,
skal de retslige myndigheder være beføjet til at på begæring af rekvisitus at pålægge
rekvirenten at yde rekvisitus passende erstatning for det tab, der er lidt som følge af
disse foranstaltninger.
3.
A
FDELING
3
R
ET TIL INFORMATION
Artikel 9
Ret til information
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at de retslige myndigheder, der har kompetence til at
behandle sager med påstand om, at det fastslås, at der foreligger en krænkelse af en
intellektuel ejendomsrettighed, eller til at imødekomme en anmodning om foreløbige
eller retsbevarende foranstaltninger, på rettighedshaverens anmodning og medmindre
særlige grunde taler imod det, pålægger en person at give oplysninger om
oprindelsen af og de kommercielle distributionskanaler for de varer eller
tjenesteydelser, der antages at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, hvis denne
person:
a)
b)
er fundet i besiddelse af de omtvistede varer til kommercielle formål
er blevet grebet i færd med at anvende de omtvistede tjenesteydelser til
kommercielle formål eller
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
er blevet identificeret af den i litra a) eller b) omhandlede person som værende
kilde til eller forbindelsesled ved den kommercielle distribution af sådanne
varer eller tjenesteydelser.
2.
De i stk. 1 nævnte oplysninger omfatter:
a)
b)
navn og adresse på producenter, distributører, leverandører og andre tidligere
indehavere af varen eller tjenesteydelsen samt på engros- og detailhandelsled
oplysninger om omfanget af fremstillingen, leveringen, modtagelsen eller
bestillingen, og om den pris, der er opnået for de pågældende varer eller
tjenesteydelser.
3.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af andre bestemmelser, der:
a)
b)
c)
d)
tillægger rettighedshaveren en mere vidtgående ret til information
omhandler brugen af oplysninger meddelt i henhold til denne artikel i
strafferetlige eller civilretlige sager
omhandler erstatningsansvaret ved misbrug af retten til information
danner grundlag for at nægte at meddele oplysninger, som ville tvinge den i
stk. 1 nævnte person til at indrømme, at der foreligger en krænkelse af en
intellektuel ejendomsrettighed.
4.
Udover de i stk. 1 omhandlede tilfælde træffer medlemsstaterne bestemmelse om, at
de kompetente myndigheder, såfremt de er i besiddelse af de i stk. 2 omhandlede
oplysninger, under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af fortrolige oplysninger
kan underrette rettighedshaveren herom, forudsat at det vides, hvem denne er, så
rettighedeshaveren kan indbringe sagen for de kompetente myndigheder med henblik
på en realitetsafgørelse eller for at opnå foreløbige eller retsbevarende
foranstaltninger.
A
FDELING
4
F
ORELØBIGE OG RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER
Artikel 10
Foreløbige foranstaltninger
1.
Medlemsstaterne bestemmer, at de kompetente retslige myndigheder kan meddele en
formodet krænkende part eller en mellemmand, hvis ydelser mistænkes for at blive
anvendt af tredjemand til krænkelse af en rettighed, et foreløbigt påbud med henblik
på at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed
eller midlertidigt forbyde, under trussel om tvangsbøder, at den formodede krænkelse
af en intellektuel ejendomsrettighed opretholdes, eller gøre denne opretholdelse
betinget af, at der stilles en sikkerhed for godtgørelse af rettighedshaveren.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De retslige myndigheder skal kunne kræve, at rekvirenten fremlægger alt
bevismateriale, som er rimeligt tilgængeligt, således at de med tilstrækkelig stor
sikkerhed kan fastslå, at rekvirenten er rettighedshaveren, og at rettighedshaverens
rettigheder krænkes, eller at en sådan krænkelse er nært forestående.
2.
Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at de i stk. 1 omhandlede foreløbige
foranstaltninger, når det er hensigtsmæssigt, kan træffes, uden at modparten høres,
især hvis en forsinkelse vil påføre rettighedshaveren et uoprettelig tab. I så fald
underrettes den berørte part, så snart foranstaltningerne er gennemført.
En efterfølgende prøvelse af disse foranstaltninger, herunder af retten til at blive hørt,
finder sted på begæring af rekvisitus, således at det inden for en rimelig frist efter
meddelelsen af foranstaltningerne kan afgøres, hvorvidt disse skal ændres, kendes
ugyldige eller stadfæstes.
3.
Medlemsstaterne bestemmer, at forbuddet skal ophæves, hvis rekvirenten ikke senest
31 kalenderdage efter den dato, hvor rettighedshaveren fik kendskab til de faktiske
forhold, som danner grundlag for forbuddet, anlægger sag vedrørende realiteten ved
den kompetente retslige myndighed.
De kompetente retslige myndigheder kan gøre forbuddet betinget af, at rekvirenten
stiller passende sikkerhed med henblik på eventuel godtgørelse af det tab, der påføres
rekvisitus, hvis sagen vedrørende realiteten senere fører til frifindelse.
Hvis de foreløbige foranstaltninger ophæves eller bortfalder som følge af en handling
eller en undladelse fra rekvirentens side, eller hvis det efterfølgende konstateres, at
der ikke har været nogen krænkelse eller trussel om krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed, skal de retslige myndigheder på begæring af rekvisitus kunne
pålægge rekvirenten at yde rekvisitus passende erstatning for de tab, der er forårsaget
som følge af disse foranstaltninger.
Artikel 11
Retsbevarende foranstaltninger
1.
Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at de retslige kompetente myndigheder,
når det er hensigtsmæssigt, og især hvis den forurettede godtgør, at der foreligger
omstændigheder, som kan vanskeliggøre inddrivelsen af godtgørelsen, kan tillade at
der foretages arrest i den formodede krænkende parts løsøregenstande og faste
ejendom, herunder indefrysning af bankkonti og andre fordringer, eventuelt uden at
han høres.
For at sikre gennemførelsen af de i første afsnit fastsatte bestemmelser træffer
medlemsstaterne endvidere de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de
kompetente myndigheder kan kræve dokumenter med bankoplysninger samt
finansielle og kommercielle oplysninger fremlagt eller beslaglagt.
2.
De kompetente retlige myndigheder kan gøre de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger
betinget af, at rekvirenten stiller en passende sikkerhed med henblik på eventuel
kompensation for det tab, der påføres rekvisitus, hvis sagen vedrørende realiteten
senere fører til frifindelse.
4.
5.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Hvis de retsbevarende foranstaltninger ophæves eller bortfalder som følge af en
handling eller undladelse fra rekvirentens side, eller hvis det efterfølgende
konstateres, at der ikke har været nogen krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed, kan de retslige myndigheder på begæring af rekvisitus pålægge
rekvirenten at yde rekvisitus passende erstatning for det tab, der er forårsaget som
følge af disse foranstaltninger.
A
FDELING
5
F
ORANSTALTNINGER
,
DER FØLGER AF EN REALITETSAFGØRELSE
Artikel 12
Tilbagekaldelse af varer
Uden at det berører den erstatning, der skal udredes til rettighedshaveren som følge af
krænkelsen, træffer medlemsstaterne bestemmelse om, at de kompetente retslige myndigheder
kan kræve varer, hvorom det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsrettighed,
tilbagekaldt, og at dette, når det er hensigtsmæssigt, skal ske for den krænkende parts regning.
Artikel 13
Fjernelse fra handelen
Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente retslige myndigheder kan kræve varer, hvorom
det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsrettighed, samt de materialer og
redskaber, der fortrinsvis har været anvendt til udvikling eller fremstilling af de pågældende
varer, fjernet fra handelen uden nogen form for godtgørelse.
Artikel 14
Tilintetgørelse af varer
Medlemsstaterne foreskriver, at de kompetente retslige myndigheder kan kræve varer,
hvorom det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsrettighed, tilintetgjort, uden
nogen form for godtgørelse.
Artikel 15
Forebyggende foranstaltninger
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente retslige myndigheder, når der er truffet
en retsafgørelse, som fastslår en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, kan
meddele den krænkende part et påbud med henblik på at forhindre fortsat krænkelse.
Efterkommes påbuddet ikke, straffes der med bøde og der pålægges eventuelt
tvangsbøder for at sikre, at påbuddet efterkommes.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne drager omsorg for, at rettighedshavere har mulighed for at
fremsætte begæring om, at der udstedes påbud til mellemmænd, hvis ydelser
anvendes af tredjemand til krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed.
Artikel 16
Alternative foranstaltninger
Medlemsstaterne fastsætter, når det er hensigtsmæssigt, at den, der kan pålægges de i denne
afdeling fastlagte foranstaltninger, og som ikke har handlet culpøst eller udvist
forsømmelighed, men som ikke desto mindre har påført rekvirenten et tab, efter aftale med
den forurettede kan udrede en kontant godtgørelse til denne, hvis gennemførelsen af de
pågældende foranstaltninger ville skade ham uforholdsmæssigt meget, og hvis den forurettede
med rimelighed kan stille sig tilfreds med en kontant godtgørelse.
A
FDELING
6
E
RSTATNING OG SAGSOMKOSTNINGER
Artikel 17
Erstatning
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente retslige myndigheder pålægger den
krænkende part at betale en passende erstatning til rettighedshaveren som
godtgørelse for det tab, denne har lidt som følge af krænkelsen af hans intellektuelle
ejendomsrettighed, når den krænkende part vidste eller med rimelighed burde vide, at
hans aktiviteter medførte en sådan krænkelse.
Med henblik herpå tilkender de kompetente retslige myndigheder på begæring fra
den forurettede:
a)
en godtgørelse på det dobbelte af de gebyrer og afgifter, som den krænkende
part skulle have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den
pågældende intellektuelle ejendomsrettighed, eller
en erstatning svarende til det tab, der er lidt som følge af krænkelsen, herunder
tabt fortjeneste.
b)
Når det er hensigtsmæssigt, fastsætter medlemsstaterne, at det tab, der er lidt, også
kan omfatte andre elementer end de økonomiske, f.eks. det ikke-økonomiske tab,
rettighedshaveren har lidt som følge af krænkelsen.
2.
I det i stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde kan medlemsstaterne bestemme, at
rettighedshaveren skal tildeles hele den fortjeneste, som den krænkende part har
opnået ved krænkelsen, og som ikke indgår i beregningen af erstatningen.
Ved opgørelsen af den krænkende parts fortjeneste er rettighedshaveren kun pligtig
at fremlægge beviser vedrørende den krænkende parts bruttoindtægter, mens det
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påhviler sidstnævnte at dokumentere de omkostninger, der måtte kunne fratrækkes,
og indtægter, som er uden forbindelse med den beskyttede genstand.
Artikel 18
Sagsomkostninger
Medlemsstaterne foreskriver, at de retsomkostninger, advokatsalærer og andre udgifter, som
den part, der har vundet sagen, eventuelt har afholdt, bæres af den anden part, medmindre
billighedshensyn eller den anden parts økonomiske situation ikke danner grundlag herfor. De
kompetente retslige myndigheder fastsætter det beløb, der skal betales.
A
FDELING
7
O
FFENTLIGGØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 19
Offentliggørelse af retsafgørelser
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at de retslige myndigheder i søgsmål vedrørende
krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på begæring af rettighedshaveren kan
træffe afgørelse om, at retsafgørelsen for den krænkende parts regning opslås og
offentliggøres i sin helhed eller i uddrag i aviser som angivet af rettighedshaveren.
Medlemsstaterne kan også foreskrive andre offentliggørelsesforanstaltninger, der
måtte være egnede i det pågældende tilfælde.
2.
K
APITEL
III
S
TRAFFERETLIGE BESTEMMELSER
Artikel 20
Strafferetlige bestemmelser
1.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver alvorlig krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed samt ethvert forsøg på at begå en sådan, medvirken og anstiftelse
til en sådan krænkelse betragtes som en strafbar handling. En krænkelse betragtes
som alvorlig, hvis den begås forsætligt og i kommercielt øjemed.
For fysiske personer fastsætter medlemsstaterne strafferetlige sanktioner, herunder
frihedsstraffe.
For fysiske og juridiske personer fastsætter medlemsstaterne følgende sanktioner:
2.
3.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
bøder
konfiskation af de genstande, redskaber og produkter, der hidrører fra de i
stk. 1 omhandlede overtrædelser, eller af formuegoder, hvis værdi svarer til
disse produkters værdi.
Når det er hensigtsmæssigt, fastsætter medlemsstaterne også følgende sanktioner:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
4.
tilintetgørelse af de varer, der krænker den intellektuelle ejendomsrettighed
hel eller delvis, permanent eller midlertidig lukning af det forretningssted, der
fortrinsvis har været anvendt til at begå krænkelsen
midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
anbringelse under retsligt tilsyn
likvidation efter retskendelse
udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud
offentliggørelse af retsafgørelser.
I dette kapitel forstås ved "juridisk person" enhver retlig enhed, der har denne status i
henhold til den nationale ret, der finder anvendelse, bortset fra stater og andre
offentlige organer under udøvelsen af offentlig myndighed samt offentligretlige
internationale organisationer.
K
APITEL
IV
T
EKNISKE FORANSTALTNINGER
Artikel 21
Retlig beskyttelse af tekniske indretninger
1.
Med forbehold af de særlige bestemmelser, der finder anvendelse på området for
ophavsretten, på området for de beslægtede rettigheder og på området for
databasefremstilleres sui generis-rettigheder, sørger medlemsstaterne for passende
retlig beskyttelse mod fremstilling, indførsel, distribution og anvendelse af ulovlige
tekniske indretninger.
I dette kapitel forstås ved:
a)
"teknisk indretning" enhver teknologi, anordning eller komponent, der under
deres normale funktion har til formål at fremstille de ægte varer, og som gør
det muligt heri at indbygge synlige elementer, der nemt kan identificeres af
kunder og forbrugere som bevis for varernes ægthed
2.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
"ulovlig teknisk indretning" en teknisk indretning, der er har til formål at omgå
en teknisk indretning, og som muliggør fremstilling af varer, der krænker de
intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvori er indbygget de i litra a)
omhandlede identificerbare synlige elementer.
Artikel 22
Adfærdskodekser
1.
Medlemsstaterne tilskynder til:
a)
at erhvervssammenslutninger og -organisationer på fællesskabsplan udarbejder
adfærdskodekser, som bidrager til overholdelse af de i artikel 2 omhandlede
intellektuelle ejendomsrettigheder
at fabrikanter af optiske diske og de berørte erhvervsorganisationer indfører
adfærdskodekser med henblik på at hjælpe fabrikanter af optiske diske med at
bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, bl.a. ved at
anbefale, at der på disse anvendes en oprindelseskode til identifikation af
fabrikanten
frivillig fremsendelse til Kommissionen af udkast til adfærdskodekser på
nationalt plan eller fællesskabsplan og af eventuelle evalueringer af
anvendelsen af disse adfærdskodekser.
b)
c)
2.
Adfærdskodekser skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten, herunder
navnlig konkurrencereglerne og reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
K
APITEL
V
A
DMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Artikel 23
Evaluering
1.
Tre år efter den i artikel 25, stk. 1, fastsatte dato sender hver medlemsstat en rapport
til Kommissionen med henblik på at underrette den om gennemførelsen af dette
direktiv.
På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen
af dette direktiv, herunder en evaluering af effektiviteten af de foranstaltninger, der
er truffet af de forskellige kompetente organer og instanser, og en vurdering af direk-
tivets virkninger for innovationen i og udviklingen af informationssamfundet. Denne
rapport fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg. Den ledsages eventuelt af forslag til ændringer af dette direktiv.
2.
Medlemsstaterne hjælper og bistår Kommissionen, i det omfang det er nødvendigt,
ved udarbejdelsen af den i stk. 1, andet afsnit, nævnte rapport.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 24
Kontaktpersoner
1.
Hver medlemsstat udpeger en eller flere kontaktpersoner (herefter benævnt
"nationale kontaktpersoner") for ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen af de
i dette direktiv fastsatte foranstaltninger. De meddeler navn og adresse på disse
kontaktpersoner til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
For at sikre, at dette direktiv anvendes korrekt, samarbejder medlemsstaterne med de
øvrige medlemsstater og med Kommissionen gennem de nationale kontaktpersoner.
De yder hurtigst muligt - i overensstemmelse med national ret - den bistand og
afgiver de oplysninger, der kræves af de øvrige medlemsstater eller af
Kommissionen, herunder ad egnet elektronisk vej.
2.
K
APITEL
VI
A
FSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 25
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den ....... [atten måneder efter vedtagelsen af
dette direktiv]. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 26
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 27
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0046.png
BILAG
Liste over fællesskabsretsakter og europæiske retsakter om beskyttelse af den
intellektuelle ejendomsret som omhandlet i artikel 2, stk. 1
Rådets direktiv 87/54/EØF af 16. december 1986 om retlig beskyttelse af halvlederprodukters
topografi
1
Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varemærker
2
Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler
for definition, betegnelse og præsentation af spiritus
3
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90 af 24. april 1990 om gennemførelses-
bestemmelser for definition af betegnelse for og præsentation af spiritus
4
Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer
5
Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt
om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret
6
Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser
vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio-
og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel
7
Rådets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993 om harmonisering af beskyttelsestiden for
ophavsret og visse beslægtede rettigheder
8
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af
databaser
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af
mønstre
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af
bioteknologiske opfindelser
11
Rådets forordning (EF) nr. 1493/99 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin
12
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
EFT L 24 af 27.1.1987, s. 36.
EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.
EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1.
EFT L 105 af 25.4.1990, s. 9.
EFT L 122 af 17.5.1991, s. 42.
EFT L 346 af 27.11.1992, s. 61.
EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.
EFT L 290 af 24.11.1993, s. 9.
EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28.
EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.
EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0047.png
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af
visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
13
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for
ophavsmanden til et originalkunstværk
14
Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende
beskyttelsescertifikat for lægemidler
15
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af
et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler
16
Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske
betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, senest ændret
ved forordning (EF) nr. 1068/97
17
Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 29. december 1993 om EF-varemærker
18
Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse
19
Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design
20
Konvention om meddelelse af europæiske patenter (den europæiske patentkonvention) af
5. oktober 1973.
13
14
15
16
17
18
19
20
EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
EFT L 272 af 13.10.2001, s. 32.
EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1.
EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.
EFT L 156 af 13.6.1997, s. 10.
EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.
EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.
EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0048.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger og procedurer
til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
2.
BUDGETPOST
A0-7030.
3.
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 95.
4.
4.1
BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN
Foranstaltningens generelle formål
Foranstaltningens formål er at harmonisere medlemsstaternes retsforskrifter om
midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked og
fastsætte en generel ramme for informationsudveksling og administrativt samarbejde.
4.2
Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens fornyelse
Ubestemt varighed.
5.
KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE/INDTÆGTERNE
5.1. Ikke-obligatoriske udgifter.
5.2. Ikke-opdelte bevillinger.
5.3. Indtægtstype: ingen.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
7.
8.
9.
9.1
9.2
UDGIFTERNES/INDTÆGTERNES ART
FINANSIELLE VIRKNINGER (D
EL
B)
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
OPLYSNINGER OM COST-EFFECTIVENESS
Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe
Begrundelse for foranstaltningen
Direktivforslaget tager sigte på at harmonisere medlemsstaternes retsforskrifter om
midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Der er i dag store
forskelle mellem medlemsstaternes sanktionsordninger på området. Det indvirker
negativt på det indre markeds funktion.
For at sikre, at direktivet anvendes korrekt, nedsættes der et kontaktudvalg bestående
af kontaktpersoner, der udpeges af medlemsstaterne. Udvalget har en repræsentant
for Kommissionen som formand. Driften af udvalget finansieres over
fællesskabsbudgettet.
9.3
Overvågning og evaluering af foranstaltningen
I henhold til direktivforslagets artikel 23 offentliggør Kommissionen tre år efter
gennemførelsen en rapport om gennemførelsen af direktivet.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0050.png
10.
10.1
UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DET ALMINDELIGE BUDGETS
SEKTION III, DEL A)
Indvirkningen på antallet af stillinger
Antal ansatte, der skal tilknyttes
forvaltningen af foranstaltningen
faste stillinger
midlertidige
stillinger
heraf
ved anvendelse
af eksisterende
ressourcer i det
pågældende
generaldirektorat
eller den pågæld-
ende tjeneste
ved anvend-
else af yder-
ligere res-
sourcer
Varighed
Stillingstype
Tjenestemænd eller
midlertidigt ansatte
Andre ressourcer
I alt
A
B
C
10.2
De menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning (i EUR)
Beløb
Beregningsmetode
Tjenestemænd eller
midlertidigt ansatte
A
B
C
Andre ressourcer
(anfør budgetpost)
I alt
-
-
10.3
Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen, navnlig udgifter
til møder i ekspertudvalg og -grupper (i EUR)
Beløb
Beregningsmetode
(Beregningsgrundlag: 2 møder pr. år)
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
A0-7030
9 100 EUR
x2
14 x 650 EUR (de nationale kontaktpersoners rejseudgifter)
x2
I alt
18 200 EUR
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beløbene skal svare til de samlede udgifter til foranstaltningen, hvis denne er af bestemt
varighed, og til udgifterne for 12 måneder, hvis foranstaltningen er af ubestemt varighed.
Behovet for personale- og administrationsressourcer skal dækkes af den bevilling, der tildeles
Generaldirektorat for det Indre Marked inden for rammerne af det årlige budget.
Hvis Kommissionen beslutter at nedsætte et kontaktudvalg, har dette udvalg til opgave at
udvikle samarbejdet, lette informationsudvekslingen, føre tilsyn med, hvordan direktivet
fungerer, og på foranledning af Kommissionen eller en repræsentant for en medlemsstat
undersøge alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Udvalget bistår desuden Kommissionen
ved udarbejdelsen af evalueringsrapporten.
Udvalget henhører ikke under de udvalgsprocedurer, der er omhandlet i Rådets
afgørelse 1999/468/EF. De nationale kontaktpersoners rejseudgifter er de eneste årlige
udgifter, der er forbundet med dette udvalg.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONSEKVENSANALYSE
FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE,
HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)
F
ORSLAGETS TITEL
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger og procedurer til
sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
R
EFERENCENUMMER
KOM(2003) 46 endelig.
F
ORSLAGET
1.
Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på
området, og hvad er hovedformålet?
Virksomhederne har efter eget udsagn behov for midler til at håndhæve intellektuelle
ejendomsrettigheder, og disse midler bør være lige effektive i alle medlemsstater.
Det stemmer helt overens med de målsætninger, Kommissionen forfølger i sin
politik, og som tager sigte på at fremme innovation og kreativitet i Europa, bl.a. ved
en ensartet og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre
marked. Det er dog klart, at dette behov ikke kan dækkes alene ved foranstaltninger
på nationalt plan. Derfor er det nødvendigt at foretage en harmonisering på
fællesskabsplan af medlemsstaternes retsforskrifter om midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder. Skal harmoniseringen være virkelig effektiv, må
den ske på grundlag af de nationale bestemmelser, der synes mest egnede til at
imødekomme den forurettedes behov og samtidig tage hensyn til rekvisitus' legitime
interesser. Det vil gøre det muligt at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder
ensartet og effektivt overalt i Fællesskabet.
K
ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE
2.
Hvem berøres af forslaget?
Hvilken erhvervssektor berøres?
I princippet berøres alle erhvervssektorer af håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder.
Berøres SMV'er i højere grad end store virksomheder?
Midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder har betydning for
både store og små virksomheder, navnlig dem, der arbejder kreativt og innovativt.
SMV'ere er særlig sårbare over for varemærkeforfalskninger og piratkopier. Deres
begrænsede finansielle ressourcer gør ofte, at de ikke har råd til høje
sagsomkostninger.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF?
Hele Fællesskabets område berøres.
3.
Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?
Det er medlemsstaterne, der stiller de foreslåede midler til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder til rådighed for virksomhederne. Virksomhederne
kan anvende midlerne til at forsvare deres intellektuelle ejendomsrettigheder.
4.
Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få:
for beskæftigelsen?
Der er alment anerkendt, at den skade, virksomhederne lider på grund af krænkelser
af den intellektuelle ejendomsret, i sidste ende har indvirkning på antallet af
arbejdspladser i virksomhederne, selv om det er vanskeligt at opgøre nøjagtigt,
hvilken effekt sådanne krænkelser har på beskæftigelsen i industrien. Ifølge en
undersøgelse, der blev gennemført på EU-plan i juni 2000, går der hvert år mere end
17 000 arbejdspladser tabt i EU på grund af varemærkeforfalskning og
piratkopiering. Ifølge en undersøgelse, der blev gennemført i Frankrig i 1998, har
Frankrig mistet ca. 38 000 arbejdspladser på grund af varemærkeforfalskning.
Harmoniseringen på grundlag af de mest effektive nationale bestemmelser gør det
muligt at forbedre og skærpe kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering
og dermed øge beskæftigelsen i Fællesskabet.
for investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder?
Harmoniseringen af de nationale bestemmelser om midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder vil sikre, at virksomhederne nyder en ensartet
beskyttelse overalt på Fællesskabets område. Et sådant positivt miljø vil øge
virksomhedernes tillid til det indre marked, når de skal udvikle deres kreative og
innovative aktiviteter. Det vil sikre, at de får et rimeligt afkast af deres investeringer
på FoU-området, og anspore dem til at foretage investeringer.
for virksomhedernes konkurrenceevne?
Innovation er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. Virksomhederne må
løbende forbedre eller forny deres produkter, hvis de vil bevare eller erobre
markedsandele. Konstant opfindervirksomhed og innovation fører til nye produkter
eller tjenesteydelser, giver virksomhederne et forspring på markedet og er en
afgørende faktor for deres konkurrenceevne. Skal virksomhederne have gode
betingelser til at være innovative, må forholdene befordre udviklingen af deres
aktiviteter, især når det gælder beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret.
Harmoniseringen af de nationale bestemmelser om midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder vil bidrage til at fremme virksomhedernes
innovation i det indre marked og dermed deres konkurrenceevne.
5.
Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation
(lempeligere eller særlige krav)?
Forslaget indeholder ingen specifikke foranstaltninger for små og mellemstore
virksomheder. Den foreslåede harmonisering bør dog også komme SMV'erne til
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0054.png
gode, idet de får effektive midler til at håndhæve deres intellektuelle
ejendomsrettigheder og bedre adgang til information, særlig gennem den struktur,
der giver dem adgang til de retsafgørelser, der offentliggøres i medlemsstaterne i
forbindelse med krænkelser af den intellektuelle ejendomsret. Det gør det også
muligt at reducere de omkostninger, der er forbundet med at håndhæve SMV'ernes
intellektuelle ejendomsrettigheder.
H
ØRING AF DE BERØRTE KREDSE
6.
Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse for
deres væsentligste synspunkter.
Selve forslaget har ikke været forelagt for de berørte kredse, da det endnu ikke er
vedtaget af Kommissionen. Det blev dog påpeget under en tidligere høringsrunde, at
der er behov for et initiativ på området fra Kommissionens side. Kommissionen
offentliggjorde i oktober 1998 en grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning
og piratkopiering i det indre marked (KOM(1998) 569 endelig)
1
. Den modtog hen
ved 145 skriftlige høringssvar fra de berørte kredse. Høringssvarene dannede
grundlag for en synteserapport, som er blevet offentliggjort
2
. Europa-Parlamentet
3
og
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
4
har også haft lejlighed til at udtale sig om
grønbogen. Desuden har Kommissionen sammen med det tyske formandskab for
Rådet afholdt en offentlig høring for de berørte kredse den 2.-3. marts 1999 i
München
5
og et møde med eksperter fra medlemsstaterne den 3. november 1999 for
at indsamle deres synspunkter i sagen. Endelig forelagde Kommissionen den
30. november 2000 en meddelelse til opfølgning af grønbogen, hvori den bebudede
en handlingsplan med initiativer, der skal forbedre og skærpe kampen mod
varemærkeforfalskning og piratkopiering (KOM(2000) 789 endelig)
6
, herunder også
et forslag til direktiv med henblik på at styrke midlerne til håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder.
Samtlige deltagere i høringen understregede, at de nuværende sanktionsmidler ikke
har nogen afskrækkende virkning, og påtalte de samme svagheder, nemlig at de
erstatninger, der tildeles, og de bøder og sanktioner i øvrigt, der pålægges, er alt for
lave og ikke har nogen tilpas afskrækkende virkning. De forskelle, der er i de
nationale sanktionsordninger, blev også fremhævet som en hindring for en effektiv
bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked. De
berørte kredse påpegede, at sanktionerne og de midler, der i øvrigt anvendes til at
håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, bør være lige effektive i alle
medlemsstater, særlig med hensyn til efterforskning, beslaglæggelse og
bevisoptagelse. Det blev også påtalt, at de nationale foranstaltninger og procedurer er
langsommelige og præget af usikkerhed. I de fleste høringssvar blev der efterlyst en
snarlig forstærket og harmoniseret indsats af lovgivningsmæssig, retlig og
administrativ art på området på EU-plan og på medlemsstatsplan.
1
2
3
4
5
6
Jf. fodnote 1.
Jf. fodnote 2.
Jf. fodnote 5.
Jf. fodnote 4.
Jf. fodnote 3.
Jf. fodnote 6.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443876_0055.png
Kommissionens meddelelse til opfølgning af grønbogen, særlig det bebudede forslag
til direktiv om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, blev modtaget
positivt af de berørte kredse. Det Økonomiske og Sociale Udvalg tilsluttede sig i en
tillægsudtalelse af 30. maj 2001
7
Europa-Kommissionens plan om snarest at
forelægge et forslag til direktiv om emnet.
7
Jf. fodnote 7.
55